Regionsrådet vedtog den 26. oktober 2011 en større omlægning af det neurologiske område med henblik på at udmønte en besparelse på 20 mio. kr. uden at slække på kvaliteten. Omlægningen vedrører dels en optimering af apopleksi-forløbene og dels omstrukturering inden for den klassiske neurologi, der skal styrkes i Viborg.

Omlægningen inden for apopleksi-forløb medfører, at der spares ca. 40 senge, der er jævnt fordelt mellem alle hospitalsenheder.

Den klassiske neurologi i Viborg planlægges styrket gennem tildeling af regionsfunktioner til specialiseret behandling af patienter med blandt andet sklerose og dystoni samt hovedpinesygdomme i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Udover at udmønte besparelsen er det vurderingen, at disse omlægninger helt overordnet vil skabe en mere effektiv drift og arbejdsdeling mellem tre bæredygtige neurologiske afdelinger.

Regionsrådet vedtog den 26. oktober 2011 en større omlægning af det neurologiske område med henblik på at udmønte en fastsat besparelse på 20 mio. kr., der blev besluttet med Omstillingsplanen. Ved samme lejlighed blev det besluttet, at regionsrådet skal forelægges en plan for sengereduktioner og fordeling af regionsfunktioner i januar 2012.

Omlægningen af neurologien indebærer en optimering af forløbene for patienter med mistanke om akut apopleksi (blodpropper eller blødninger i hjernen). Fremover skal disse patienter kun modtages på de neurologiske afdelinger i Aarhus og Holstebro, hvor der skal ske en udredning med henblik på eventuel trombolysebehandling. Samlet set planlægges det at reducere med ca. 40 senge som følge af omlægningen af apopleksi-forløb.

Omlægningen af apopleksi-forløb medfører, at den neurologiske afdeling ved Regionshospitalet Viborg ikke længere skal varetage akut apopleksi-behandling. Med en solid baggrund i neurologien vil afdelingen i stedet udvikles til en enhed med fokus på neurorehabilitering gennem samspillet og samarbejdet mellem Hammel Neurocenter, Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Regionshospitalet Skive, der varetager neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau.

Derudover skal den neurologiske afdeling ved Regionshospitalet Viborg tildeles flere opgaver og regionsfunktioner inden for den klassiske neurologi. Med denne ændrede profil vil afdelingen i Viborg således blive et center for klassisk neurologi og forblive en faglig attraktiv neurologisk afdeling.

En mindre arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitalsledelserne og de neurologiske afdelinger på de tre hospitalsenheder samt administrationen har udarbejdet et forslag til fordelingen af regionsfunktioner. Der er taget udgangspunkt i de følgende overordnede præmisser:

• Samarbejde og arbejdsdeling mellem afdelingerne for at opnå tre bæredygtige neurologiske afdelinger.

• Kapaciteten og volumen ved afdelingerne i Viborg og Holstebro skal understøtte hensynet til Aarhus’ status som universitetshospital.

• Høj faglig kvalitet.

• Effektive forløb med udgangspunkt i patienterne (heri ligger blandt andet nærhed som parameter).

• Udnytte eksisterende særlige kompetence-områder ved afdelingerne.

• Patientstrømninger i optageområderne. En forholdsvis stor del af de neurologiske patienter fra Silkeborg Kommune bliver i øjeblikket behandlet i Aarhus. Det er vurderingen, at Regionshospitalet Viborg gennem en aktiv indsats vil kunne tiltrække en større del af disse patienter. Det giver mulighed for at understøtte volumenet på afdelingen i Viborg.

• Omlægning fra stationær til ambulant aktivitet.

I forlængelse af sidstnævnte skal det bemærkes, at tildelingen af flere regionsfunktioner til afdelingen i Viborg vil medføre både en større ambulant og stationær aktivitet. Men da det er tilsigtet, at så meget som muligt af de nuværende indlæggelsesforløb skal omlægges til ambulante forløb, vil Neurologisk Afdeling i Viborg ikke tilføres det samme antal senge, som spares, idet afdelingen ikke længere skal varetage akut apopleksi-behandling. Den samme præmis gælder i øvrigt for apopleksi-omlægningen.

Regionsfunktioner

Administrationen vil indsende ansøgning til Sundhedsstyrelsen med udførlig beskrivelse af neurologiplanen, inkl. nye væsentlige oplysninger om volumen, der skal understøtte, at Regionshospitalet Viborg tildeles flere regionsfunktioner. Konkret ansøges Sundhedsstyrelsen om, at de følgende regionsfunktioner tildeles til Neurologisk Afdeling ved Regionshospitalet Viborg: 

1. Hovedpinesygdomme – med henblik på klinikdannelse

• Hyppig migræne eller spændingshovedpine

• Klyngehovedpine

• Medicin- og overdoseringshovedpine

• Symptomatiske hovedpiner

• Trigeminusneuralgi

Aarhus Universitetshospital varetager i øjeblikket ovenstående regionsfunktioner, men har i visse tilfælde ventetider på over 1 år ligesom visse patienter går til Region Nordjylland. Det er vurderingen, at der med fordel kan ansøges om regionsfunktion til Regionshospitalet Viborg på disse områder, således at der kan etableres en klinik ved afdelingen. De neurologiske afdelinger ved Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital vil udarbejde en fælles visitation. Der vurderes at være stort potentiale for at opbygge en klinik med forholdsvis stort volumen. Den nærmere finansiering afhænger blandt andet af mulighederne for hjemtrækning. 

2. Multipel (dissemineret) sklerose

• behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparater (herunder f.eks. Tysabri og Gilenya)

• behandling af komplicerede tilfælde af spasticitet med botulinumtoxin

• opfyldning af baklofenpumper

Ovenstående funktioner er godkendt til varetagelse ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro. Sundhedsstyrelsen ansøges om, at funktionen ”opfyldning af baklofenpumper” flyttes fra Holstebro til Viborg, idet behandlingen ofte udføres på rygmarvsskadede patienter. Herved vil der opnås et bedre patientforløb for patienter, der er tilknyttet Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg. Der ansøges desuden om, at de to øvrige ovennævnte funktioner kan varetages ved alle tre neurologiske afdelinger i regionen.

3. Bevægeforstyrrelser: Dystoni

• Dystonibehandling med botulinumtoxin (EMG vejledt behandling). Undtaget herfra er laryngeal og oromandibulær dystoni

• Botulinumtoxin behandling af svære dystonier og hemifaciale spasmer med funktionshæmning og symptomer > 1 år

Disse funktioner er godkendt til varetagelse ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro. Der ansøges om, at begge funktioner kan varetages ved alle tre neurologiske afdelinger i regionen, idet det vurderes, at der er et tilstrækkeligt patientvolumen, når Silkeborg Kommune indgår som en del Regionshospitalets Viborgs patientgrundlag. Samtidig vil en større nærhed udvise størst hensyn til patienterne.

Øvrige tiltag

I samarbejde med de neurologiske afdelinger og hospitalsledelserne vil administrationen endvidere arbejde videre med:

• Etablering af rehabiliteringstilbud for de sværeste Parkinson-patienter ved Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland har i øjeblikket ikke mulighed for at tilbyde rehabilitering til patienter med de mest komplicerede former for Parkinson. En del patienter fra regionen må derfor henvises til Bispebjerg Hospital, hvor der findes et tilbud. Det er vurderingen, at det vil være muligt at tilrettelægge et rehabiliteringstilbud i Regionshospitalet Skive. Tilbuddet vil formentlig kunne finansieres gennem øgede udenregionale indtægter og hjemtrækningsprojekter, og der forventes et aktivitetsomfang svarende til 1-2 senge.

• Rehabiliteringstilbud for patienter med hjernekræft ved Regionshospitalet Skive

Arbejdsgruppen er enige om, at der er behov for at styrke kapaciteten til rehabilitering af patienter med hjernekræft i regionen. Finansieringen er dog endnu ikke på plads. Administrationen vil arbejde videre med Hospitalsenhed Midt om at afklare mulighederne for finansieringen af et sådant tilbud.

• Etablering af tværfagligt smertecenter

Region Midtjylland tilbyder ikke i øjeblikket tværfaglig smerteudredning, men idet patientgrundlaget vurderes at være tilstede, arbejder administrationen videre med en udredning af mulighederne. De neurologiske afdelinger er enige om, at der formentlig vil kunne tilrettelægges et fagligt godt tilbud til en fornuftig økonomi, idet det kan konstateres, at der blev anvendt ca. 9 mio. kr. inden for dette område i andre regioner og på privathospitaler. Smertecenteret skal i etableres i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.

• Arbejdsdeling mellem afdelingerne og praktiserende neurologer

I forbindelse med det forestående arbejde med en ny Praksisplan for Region Midtjylland i 2012 skal det desuden anbefales, at det nærmere overvejes at etablere en praksis i den vestlige del af regionen, idet der er i øjeblikket kun er praktiserende neurologer i den østlige del. Afdelingerne vil ligeledes satse på en bedre udnyttelse af og arbejdsdeling med de praktiserende neurologer, der med fordel kan varetage den indledende udredning af patienter med uklare neurologiske symptomer.

• Arbejde med hjemtrækning

Det kan konstateres, at Region Midtjylland har et stort forbrug på privathospitaler og i andre regioner. Der arbejdes derfor videre med at optimere tilbuddene og minimere ventetider med henblik på at hjemtage flere patienter.

• Demens

Der forventes derudover at ligge en voksende opgave i form af behandlingen af demens, idet et tidligere alderskriterium på 65 år på behandlingen i psykiatrien er bortfaldet. På den baggrund forventes patientgruppen at vokse i somatikken. Alle tre neurologiske afdelinger har i øjeblikket regionsfunktion og det anbefales, at dette fastholdes, da behandlingsniveauet forventes at stige, og der samtidig kan opretholdes en større nærhed til kommunerne.

Specialerådets anbefalinger

Ovenstående anbefalinger er i overensstemmelse med Det Neurologiske Specialeråds anbefalinger om omlægningen inden for den klassiske neurologi (se bilag 1). Dog bemærker Specialerådet i forhold til funktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparater”, at der sker en forenkling fra behandlinger med indsprøjtning (Natalizumab) til behandlinger med tabletter (Fringolimod). Specialerådet bemærker, at behandlingen med indsprøjtning kræver opbygning af særlige teams. Da omfanget af denne behandling forventes at aftage, anbefaler rådet, at der blot ansøges om, at neurologisk afdeling ved Regionshospitalet Viborg godkendes til at varetage tabletbehandlingen. Den skal i den forbindelse bemærkes, at neurologerne i Viborg har fremsendt en mindretalsudtalelse til den overordnede specialerådsudtalelse, som blandt andet netop vedrører dette forhold (se bilag 2).

Rammebesparelse på den klassiske neurologi

Omlægningen inden for det neurologiske område vil medføre en besparelse på 20 mio. fra 2013 og frem, fordelt med 15 mio. kr. på apopleksi-omlægningen og 5 mio. kr. på en rammebesparelse inden for den klassiske neurologi, jævnfør regionsrådets beslutning den 26. oktober 2011. Arbejdsgruppen har derfor også vurderet, hvordan besparelsen inden for den klassiske neurologi kan udmøntes. Det er vurderingen, at et optimeret samarbejde både internt mellem afdelingerne og mellem afdelingerne og de praktiserende neurologer samt øget hjemtrækning ved gennemførslen af de ovenstående skitserede planer, kan bidrage til ca. halvdelen af rammebesparelsen fra og med 2013.

Den anden halvdel af rammebesparelsen findes ved effektiviseringer internt på afdelingerne. Det foreslås, at beløbet (2,5 mio. kr.) fordeles mellem de neurologiske afdelinger på baggrund af deres andel af den samlede aktivitet på afdelingerne, der ikke vedrører apopleksi.

Rammebesparelsen for den klassiske neurologi udgør i 2012 ca. 2,9 mio. kr., da omlægningerne først træder i kraft pr. 1. maj 2012. De 2,5 mio. kr. findes ved interne effektiviseringer, jævnfør ovenfor. Det foreslås, at de resterende 0,4 mio. kr. af rammebesparelsen i 2012 findes som kompenserende besparelser på hospitalerne fordelt på samme måde som rammebesparelsen.

Sengereduktioner som følge af omlægninger inden for neurologien

Samlet set planlægges det at reducere med ca. 40 senge som følge af omlægningen af apopleksi-forløb. Tabellen i bilag 3 sammenfatter et skøn over de aktivitetsmæssige konsekvenser opgjort som antallet af senge. Antalsfordelingerne bygger på det sengeantal ved de forskellige enheder, som regionsrådet blev forelagt til budgetseminaret i august 2011. Det skal bemærkes, at idet der er tale om store omlægninger med usikkerheder, kan det blive nødvendigt at justere sengeantallet undervejs i de forskellige faser.

I tabellen er anvendt et skøn over, at de ovenstående omlægninger inden for den klassiske neurologi vil betyde, at der flyttes 1-3 senge til afdelingen i Viborg. Der er ikke indregnet evt. sengereduktioner i forbindelse med rammebesparelsen inden for den klassiske neurologi, da de neurologiske afdelinger ikke har endeligt fastlagt, hvordan de interne effektiviseringer skal udmøntes. Der er samtidig anvendt intervaller for sengeantallet, da det endelige aktivitetsniveau afhænger af fordelingen mellem ambulant og stationær aktivitet samt Sundhedsstyrelsens endelige godkendelse af fordelingen af regionsfunktioner inden for den klassiske neurologi.

Det fremgår i bilag 3, at den samlede sengereduktion bliver på ca. 40 senge. Det er vurderingen, at med disse fordelinger opretholdes der tre bæredygtige neurologiske afdelinger, og afdelingen i Viborg får en styrket profil inden for neurorehabilitering og klassisk neurologi. Ligeledes vil der også ved neurorehabiliteringsenhederne i Lemvig og Skive fortsat være en bæredygtig drift. Konkret i forhold til neurorehabiliteringssengene skal det endeligt bemærkes, at der kan ske forskydninger i hvilke patientgrupper, der fremover ligger til rehabilitering i sengene.

Økonomi

De anførte sengereduktioner i bilag 3 udmønter således de skitserede omlægninger, som blev præsenteret i ”Implementeringsnotat for omlægning af det neurologiske område” af 23. september 2011, og som regionsrådet godkendte den 26. oktober 2011. Jævnfør regionsrådets beslutning ved mødet i oktober 2011 sker den konkrete udmøntning af økonomien i foråret 2012. De bevillingsmæssige konsekvenser af omlægningerne i 2012 håndteres i forbindelse med 1. kvartalsrapport for 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Vinther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der foreligger nu et projektforslag for delprojekt Akut, som regionsrådet skal godkende. Projektforslaget for delprojekt Akut er en væsentlig milepæl i projektet, da det omfatter en stor del af det samlede nybyggeri. Der søges på baggrund af projektforslaget om en anlægsbevilling på 607,2 mio. kr. (indeks 125,0) til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse af Akut underprojekt Nord 1. Derudover søges om en forhøjelse af rådighedsbeløb og bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet.

1.0 Godkendelse af projektforslag for delprojekt Akut og det videre arbejde med Akut underprojekt Nord 1

Regionsrådet bevilgede den 15. december 2010 105,8 mio. kr. (indeks 125,0) til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag mv. for delprojekt Akut på DNU.

Delprojekt Akut omfatter ca. 98.000 kvadratmeter og er opdelt i fire underprojekter. Tidligere har delprojekt Akut været opdelt i tre underprojekter, men dette er ændret, da det er mere hensigtsmæssigt med fire underprojekter.

Delprojektet omhandler Den Fælles Akutafdeling, herunder Akutcentret, dele af bygningerne til Hoved-Neuro Centret samt nybyggeri til en samlet dagkirurgisk funktion for DNU.

Der er vedlagt to bilag fra Rådgivergruppen DNU, som beskriver delprojektet både hvad angår indhold og økonomi. Bemærk, at tallene i bilagene er udarbejdet i indeks 120,5, som bruges i forbindelse med budgettering i projektet, mens tallene i nærværende sagsfremstilling er i indeks 125,0, som er regionens aktuelle indeks. Der er endvidere vedlagt et bilag, som giver en nærmere beskrivelse af Akutcentret.

Projektforslaget for delprojekt Akut viser en forventet overskridelse af den økonomiske ramme på 69,7 mio. kr. (indeks 125,0). Overskridelsen i delprojekt Akut samt øvrige tilpasninger af DNU-projektet blev godkendt af regionsrådet den 14. december 2011. Som følge heraf er den samlede økonomiske ramme for delprojekt Akut hævet med 30 mio. kr. til 1,941 mia. kr. (indeks 125,0). Rammen hæves med mindre end overskridelsen, da der er gennemført en række tilpasninger i delprojektet, f.eks. arealbesparelser samt omrokering af omkostninger mellem delprojekterne. Delprojektet udgør ca. 40 % af kvadratmeterne i nybyggeriet på DNU.

I perioden januar 2010 til august 2011 har Rådgivergruppen DNU arbejdet med udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for det samlede delprojekt Akut. Som en del af dette arbejde har der været gennemført en omfattende brugerproces med involvering af ledere og medarbejdere på hospitalerne. De arealer i delprojekt Akut, som skal bruges af Hoved-Neuro Centret, er endnu ikke endeligt indrettet, men der er påbegyndt en proces. I forbindelse med udarbejdelsen af anlægsoverslaget for delprojektet er der kalkuleret med en indretning af Hoved-Neuro Centret, som svarer til et område i delprojekt Akut med tilsvarende funktioner.

I denne ansøgning søges om bevilling til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse af Akut underprojekt Nord 1, som har et areal på 31.555 kvadratmeter.

Der foregår i øjeblikket en udredning af besparelser i de byggetekniske løsninger på 35 mio. kr. i hele DNU-projektet. På nuværende tidspunkt er besparelserne ikke konkrete nok til at blive indarbejdet i budgetrammen for Akut underprojekt Nord 1, så derfor vil ændringerne som følge af besparelserne blive fremlagt i bevillingsansøgningen vedrørende Akut underprojekt Nord 2.

På regionsrådsmødet i februar 2012 fremlægges det opdaterede anlægsoverslag for DNU-projektet.

1.1 Økonomi og finansiering

Den samlede økonomi for delprojekt Akut udgør ca. 1,9 mia. kr. (indeks 125,0), som fordeler sig således:

Tabel 1. Budget for delprojekt Akut (indeks 125,0)

* Modregnede leverede ydelser er en delmængde af programmerings- og projekteringsydelserne under alle faglige fællesskaber i projektet. Udgifterne er allerede finansieret af DNU’s planlægningsbevilling for 2009 og 2010.

Udgifterne til for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse for Akut underprojekt Nord 1 i delprojekt Akut andrager 607,2 mio. kr. (indeks 125,0). Tabel 2 viser en fordeling af budgettet:

Tabel 2. Budget for Akut underprojekt Nord 1 (indeks 125,0)  

1.2 Udbudsform

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

DNU’s udbudsstrategi er godkendt af regionsrådet den 29. september 2010. I tråd med strategien vil tildelingskriteriet være laveste pris, og bygge- og anlægsarbejderne udbydes i storentrepriser.

1.3 Milepæle og tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan for Akut underprojekt Nord 1.

*Regionsrådets bevilling af 15. december 2010 omfatter udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af for- og hovedprojekt. Af denne grund er arbejdet med for- og hovedprojekt allerede igangsat.

1.4 Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og finansiering.

Tabel 3. Bevilling og rådighedsbeløb 

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter, afgives der, samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt, en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

2.0 Bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet

Regionsrådet har årligt godkendt en forhøjelse af bevillingen til planlægning og styring af DNU-projektet.

Planlægning og styring kan opdeles på to hovedområder:

• Region Midtjyllands opgaver som bygherre. Det vil sige ledelse og koordinering af det samlede projekt, brugerinvolvering, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, informationsvirksomhed, økonomifunktioner m.v.

• Tværgående planlægningsopgaver. Det vil sige planlægning af det samlede projekt, som bl.a. omfatter standardbygninger og -rum, tilpasninger af projektet, udstyrsplanlægning (it, medicoteknik og andet udstyr) og (lokalplan, miljøvurdering, arkæologi m.v.).

Udgifterne i 2012 budgetteres til 49,7 mio. kr. som vist i nedenstående tabel.

Tabel 4. Udgifter i 2012 (indeks 125,0)

I Region Midtjyllands budget for 2012 er allerede afsat 18,3 mio. kr. til planlægning og styring. Der ansøges om en forhøjelse på 14,7 mio. kr.

I regionens samlede overførselssag i maj 2012 vil der desuden blive ansøgt om at overføre et forventet mindreforbrug på 16,7 mio. kr. vedrørende opgaver, som ikke afsluttes i 2011.

Tabel 5. Bevilling og rådighedsbeløb

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

3.0 Finansiering af DNU-projekter

Med ovenstående bevillingsskemaer udgør reserven til DNU herefter følgende i årene 2012-2014:

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Vinther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Der foreligger nu et projektforslag for tekniske hovedforsyninger til DNU. På baggrund heraf søges om en anlægsbevilling på 113,1 mio. kr. (indeks 125,0) til etablering af tekniske hovedforsyninger. Herudover udarbejdes aftale vedrørende alternativ etablering af hovedforsyning for fjernvarme og el.

Baggrund

I 5-punktsplanen er det forudsat, at der skulle finansieres 394,2 mio. kr. (indeks 125,0) til tekniske hovedforsyninger uden for det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Siden 5-punktsplanen er der arbejdet videre med forudsætningerne vedrørende etablering af tekniske hovedforsyninger.

Sammenhængen mellem 5-punktsplanen og nærværende dagsordenspunkt vil i hovedtræk kunne ses i nedenstående tabel.  

Etablering af tekniske hovedforsyninger (indeks 125,0)

Mio. kr.

*Aftalen med NRGI og AffaldVarme reducerer udgiftsbehovet med 4,2 mio. kr. i forhold til for- og hovedprojekt. Dette er indarbejdet i ovenstående budgettal for henholdsvis el- og varmeforsyningen.

Øvrige ændringer herunder uforudsete udgifter har gjort, at der er en mindreudgift på 4,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige beløb på 394,2 mio. kr. (indeks 125,0). Tidligere har uforudsete udgifter ikke været indregnet i budgettet.

I den seneste dialog med ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det oplyst, at regionen af sit eget anlægsbudget forventer at finansiere ca. 140 mio. kr. (svarende til 135 mio. kr. i indeks 120,5). Den samlede økonomiske ramme for tekniske hovedforsyninger (ekskl. udarbejdelse af projektforslag) er 121,8 mio. kr. (113,1+8,7 mio. kr.). Dertil kommer etablering af en teknisk bygning, jf. nedenfor. Derved forventes etableringen af tekniske hovedforsyninger at lande på ca. 140 mio. kr. (indeks 125,0).

Tekniske hovedforsyninger

Dispositions- og projektforslaget for tekniske forsyninger er nu afsluttet. For uddybning se vedlagte bilag. Med udgangspunkt i projektforslaget søges bevillingen forhøjet med 113,1 mio. kr. (indeks 125,0) til udførelse af tekniske hovedforsyninger. Bemærk, at tallene i bilaget er udarbejdet i indeks 120,5, som bruges i forbindelse med budgettering i projektet, mens tallene i nærværende sagsfremstilling er i indeks 125,0, som er regionens aktuelle indeks.

De tekniske hovedforsyninger omfatter etableringen af distributionsanlæg i jord frem til hospitalsbyggeriet for henholdsvis vandforsyning, køledistributionsanlæg, fibernet samt medicinske luftarter. Herudover skal der etableres produktionsanlæg for køling. Den tekniske bygning til produktionsanlægget er endnu ikke endeligt budgetlagt, og der vil blive fremlagt en bevillingssag senere. Den fremtidige fjernvarmetemperatur er vigtig for varme- og kølekonceptet, og der kan blive tale om, at der må vælges en anden løsning end forudsat i projektforslaget, såfremt fjernvarmetemperaturerne i fremtiden bliver sænket.

Øvrige tekniske forsyninger forudsættes færdigprojekteret og udført af eksterne parter – henholdsvis AffaldVarme og NRGI. Rådgivergruppen vil varetage koordineringen af forsyningsselskabernes arbejde. Dette koordineringsarbejde vil blive finansieret under øvrige udgifter jf. nedenstående tabel 1.

Økonomi

Der ansøges om en forhøjelse af bevillingen til tekniske hovedforsyninger med 113,1 mio. kr. (indeks 125,0) til etablering af hovedforsyningerne. Dertil kommer 8,7 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt, som allerede er bevilget. Den samlede økonomiske ramme for etablering af hovedforsyningerne udgør således 121,8 mio. kr. (indeks 125,0) ekskl. udarbejdelse af projektforslag.

Tekniske hovedforsyninger blev taget ud af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i forbindelse med ”5-punktsplanen”, og finansieringen heraf er via regionens almindelige anlægsmidler.

Budgettet for de tekniske forsyninger fordeler sig således:  

Tabel 1. Samlet budget for tekniske hovedforsyninger

(indeks 125,0), Mio. kr.

Af de 121,8 mio. kr. udgør håndværkerudgifterne 101,1 mio. kr. Tabel 2 viser en fordeling af håndværkerudgifterne.

Tabel 2. Fordeling af håndværkerudgifter

(indeks 125,0), Mio. kr.

*) beløb er afrundede.

Udbudsform

Forsyningsanlægsarbejderne udbydes i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

DNU’s udbudsstrategi er godkendt af regionsrådet den 29.september 2010. I tråd med udbudsstrategien vil tildelingskriteriet være laveste pris, og anlægsarbejderne udbydes i storentrepriser.

Milepæle og tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan for tekniske hovedforsyninger.

*Regionsrådets bevilling af 24. august 2011 omfatter udarbejdelse af for- og hovedprojekt. Af denne grund er arbejdet med for- og hovedprojekt allerede igangsat.

Det foreslås, at bevillingen til tekniske hovedforsyninger forhøjes med 113,1 mio. kr. (indeks 125,0). Det samlede rådighedsbeløb i årene 2012-2014 finansieres som beskrevet i nedenstående tabel 3:

Tabel 3. Bevilling og rådighedsbeløb

Der er afsat rådighedsbeløb på 8,758 mio. kr. i 2011, som der også er givet bevilling til. Derudover er der i budget 2012 afsat rådighedsbeløb for i alt 148,3 mio. kr. til hovedforsyninger fordelt med 16,3 mio. kr. i 2012, og 66 mio. kr. i henholdsvis 2013 og 2014. Med dette bevillingsskema søges der om at få fremrykket rådighedsbeløb til 2012 med 3,5 mio. kr. og 2013 med 27,3 mio. kr. Rådighedsbeløbet i 2014 reduceres tilsvarende.

De samlede rådighedsbeløb for 2012 og 2013 bliver herefter på 113,1 mio. kr. fordelt med 19,8 mio. kr. i 2012 og 93,3 mio. kr. i 2013. Der søges med denne sag om at forhøje anlægsbevillingen med 113,1 mio. kr. Den samlede anlægsbevilling til projektet Hovedforsyning DNU udgør herefter i alt 121,858 mio. kr.

Det resterende rådighedsbeløb i 2014 på 35,2 mio. kr., søges der ikke anlægsbevilling til endnu. Beløbet er afsat til den tekniske bygning til produktionsanlægget, jf. ovenfor. Regionsrådet vil få forelagt projektforslag, og i den forbindelse vil der blive søgt om anlægsbevilling til den sidste del af projektet.

Efter ovenstående bevillingsændringer vil reserven på regionens anlægsbudget se ud som følger:

I forhold til den oprindelige pulje til anlægsprojekter, skal der således bruges yderligere 3,5 mio. kr. i 2012 og 27,3 mio. kr. i 2013 til hovedforsyninger ved DNU. Dette reducerer puljen i de to år. Til gengæld skal der bruges 30,8 mio. kr. mindre i 2014 end oprindeligt forudsat. Derfor øges puljen til anlægsprojekter i 2014. Samlet set for årene 2012-2014 er ændringen neutral.

På regionsrådsmødet i februar 2012 fremlægges det opdaterede anlægsoverslag for hele DNU-projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Praktiserende speciallæge Frands Illum, der er indehaver af Røntgenklinikken i Aarhus, har søgt om en § 64-aftale vedrørende forhøjelse af knækgrænse/højeste omsætning.

Praktiserende speciallæge Frands Illum, Røntgenklinikken i Aarhus, overvejer en generationsskifteordning med en konkret speciallæge.

I den forbindelse har han søgt Region Midtjylland om en § 64-aftale (tidligere § 3), der regulerer hans omsætning og forlænger generationsskifteperioden.

Røntgenklinikken er den eneste billediagnostiske speciallægepraksis, der er i Region Midtjylland.

Aftaleforslag
Frands Illum ønsker at indgå en aftale om:

1) en fordobling af tiden for generationsskiftet på Røntgenklinikken fra 2,5 til 5 år, bestående dels af 2 års ansættelse af den kommende praksisindehaver som assisterende speciallæge dels af 3 års kompagniskab.

Den del af ansøgningen, som drejer sig om overenskomstens regler om generationsskifteperiode, er i henhold til overenskomsten på speciallægeområdet et anliggende for samarbejdsudvalget på speciallægeområdet. Samarbejdsudvalget behandlede ansøgningen på mødet den 7. december 2011, hvor de af hensyn til de lægefaglige ressourcer på røntgenafdelingerne besluttede at give afslag.

2) honorarerne til Røntgenklinikken afregnes uden fradrag som følge af knækgrænsen.

I den nye overenskomst på speciallægeområdet, der trådte i kraft 1. oktober 2011, er der indført en knækgrænse på 8 mio. kr. Det betyder, at regionen fra og med 2012 tilbageholder 40 % af den omsætning, der ligger over 8 mio. kr. I modsætning til øvrige specialer har der ikke hidtil været knækgrænse inden for diagnostisk radiologi, hvorved Frands Illum hidtil har beholdt hele honoraret, uanset hvor stor omsætningen har været.

3) den nye assisterende speciallæge og Frands Illum forpligter sig til at begrænse omsætningen, således at den samlede årlige udbetaling fra regionen i de 5 år med 2 speciallæger på klinikken ikke overstiger den totale omsætning for 2011 (med korrektion for almene stigninger i taksterne).

På baggrund af Frands Illums omsætning i første halvår af 2011 kan det forventes, at han i hele 2011 vil modtage honorarer for ca. 13,4 mio. kr.

Det vil sige, at hvis Frands Illum fortsætter aktiviteten på trods af knækgrænsen på 8 mio. kr., vil regionen tilbageholde ca. 2,2 mio. kr. om året.

Det er svært at give et præcist bud på, hvad den reelle merudgift vil være, hvis knækgrænsen ophæves eller forhøjes, da det ikke vides, om Frands Illum vil nedsætte aktiviteten, når han har produceret op til den nye knækgrænse.

Med henblik på at vurdere konsekvensen for ventetiden på undersøgelser er Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital blevet spurgt om deres muligheder for at udvide kapaciteten, hvis Frands Illum skærer ned på antallet af undersøgelser i sin klinik.

Radiologisk afdeling oplyser, at den på sigt vil kunne foretage det ekstra antal undersøgelser, der kan blive nødvendige, hvis den tilføres øgede ressourcer. Det er svært at vurdere, hvor mange undersøgelser det drejer sig om, da det ikke vides, hvor meget Frands Illum i givet fald vil skære ned.

På grund af ombygninger på afdelingen, nødvendigheden af ansættelse af nyt personale mv., er det en forudsætning, at eventuel overtagelse af ultralydsundersøgelser og mammografiundersøgelser tidligst kan finde sted fra 1. januar 2013, mens overtagelse af konventionelle røntgenundersøgelser tidligst kan finde sted fra 1. maj 2013.

Regionen står foran at skulle revidere praksisplanen for speciallægepraksis. Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet foreslår, at problemstillingen om Røntgenklinikkens rolle i den fremtidige organisering af den billeddiagnostiske aktivitet i Region Midtjylland inddrages i dette arbejde - herunder hvordan speciallægeoverenskomstens muligheder for at forhandle op til 20 % af de praktiserende speciallægers aktivitet  skal implementeres.

For at sikre et fortsat højt antal undersøgelser i Røntgenklinikken i 2012, og dermed en passende kapacitet til undersøgelser, anbefaler samarbejdsudvalget endvidere, at Frands Illums knækgrænse for 2012 forhøjes således, at der i 2012 først tilbageholdes knækfradrag, når han har omsat for et beløb midtvejs mellem knækgrænsen på 8 mio. kr. og omsætningen for 2011 ca. 13,4 mio. kr. – i alt ca. 10,7 mio. kr.

Hvis knækgrænsen hæves til det foreslåede beløb i 2012 og aktivitetsniveauet for 2011 fastholdes, tilbageholdes ca. 1,1 mio. kr. i knækfradrag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet udkast til sundhedsaftale for den palliative indsats, som Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt.

Sundhedsaftalen beskriver retningslinjer for samarbejdet mellem hospitaler, hospicer, kommuner og almen praksis om patienter, som har behov for en palliativ indsats. Sundhedsaftalen omfatter alle patienter - uanset diagnose - som har behov for en palliativ indsats.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 17. november 2011 sundhedsaftalen om den tværsektorielle palliative indsats.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne (Aarhus, Holstebro (vest), Horsens, Silkeborg, Syddjurs og Viborg), alle hospitalsenheder (specialistniveau indenfor den palliative indsats), praksissektoren, hospicerne og administrationen i Region Midtjylland har udarbejdet udkastet til sundhedsaftalen om den palliative indsats.

Sundhedsstyrelsen har fremsendt udkast til forløbsprogram for den palliative indsats til høring. Sundhedsaftalen afviger ikke fra Sundhedsstyrelsens udkast til forløbsprogram for den palliative indsats.

Sundhedsaftalen består af en politisk, en administrativ og en sundhedsfaglig del.

Udformningen af den sundhedsfaglige del af aftalen tager udgangspunkt i indholdet og elementer i den generiske model for forløbsprogrammer. Langt hovedparten af de indsatser, der er beskrevet i den sundhedsfaglige del af aftalen, tilbydes i dag. Aftalen er således en samordning af de aftaler og indsatser, der er i dag.

Der foreslås følgende nye indsatser i sundhedsaftalen:

Hospitalerne: Nyt i forhold til gældende praksis

Det fremgår af sundhedsaftalen, at hospitalerne (de relevante sengeafsnit) vurderer, om patienterne har palliative behandlingskrævende symptomer ved hjælp af det screeningsskema, som også hjemmesygeplejerskerne, hospicerne og de praktiserende læger anbefales at anvende. Ved at anvende screeningsskemaet sikres en tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer og en tidlig indsats for patienterne. Derudover kan screeningen være med til at hindre uhensigtsmæssige indlæggelser samt sikre, at patienterne behandles på det rette behandlingsniveau (praktiserende læge eller palliativt team).

Det er nyt i sundhedsaftalen, at der skal være en palliativ nøgleperson på de relevante somatiske sengeafdelinger (primært medicinske og kirurgiske). Nogle sengeafdelinger har allerede ansat en palliativ nøgleperson. Der udbydes en palliativ nøglepersonuddannelse i Region Midtjylland i dag.

Almen praksis: Nyt i forhold til gældende praksis

Det fremgår af sundhedsaftalen, at de praktiserende læger/vagtlæger eventuelt vurderer, om patienterne har palliative behandlingskrævende symptomer ved hjælp af screeningsskemaet. Screeningen gennemføres, når den er relevant, og når hverken hjemmesygeplejersker eller hospitalslæge har screenet patienten.

Derudover er det beskrevet i sundhedsaftalen, at den praktiserende læge deltager i et planlægningsmøde sammen med kommunen, når den palliative indsats starter op i patientens hjem.  

Kommunerne: Nyt i forhold til gældende praksis

Ifølge sundhedsaftalen planlægger og indkalder hjemmesygeplejerske til planlægningsmøde med den praktiserende læge, patient og pårørende. Samtidig kan planlægningsmødet være med til at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssige indlæggelser, og at brugen af åbne indlæggelser reduceres. Hvis Det Palliative Team er inddraget, deltager det eventuelt i stedet for praktiserende læge.

Det foreslås i sundhedsaftalen, at kommunerne tilknytter en kommunal kontaktperson - en hjemmesygeplejerske - til patienten. Det er ikke et lovkrav, at kommunen tilknytter en kontaktperson, men det vil være med til at sikre en bedre intern og ekstern koordinering samt en bedre sammenhæng i forløbene, når praktiserende læge og hospitalet/Det Palliative Team ved, hvem de skal kontakte i kommunen om en given patient. 

Det fremgår af sundhedsaftalen, at hjemmesygeplejerskerne screener for palliative behandlingskrævende symptomer ved hjælp af screeningsskemaet.

Ifølge sundhedsaftalen skal der være en kommunal palliativ nøgleperson i hver kommune. Nogle kommuner har allerede ansat en palliativ nøgleperson. Den palliative nøgleperson er med til at sikre, at der lokalt hurtigt kan ydes hjælp og støtte til hjemmesygeplejersken og det øvrige plejepersonale, når der er behov herfor. Den palliative nøglepersonuddannelse der udbydes i Region Midtjylland i dag, kan kommunerne også benytte.

Det fremgår af sundhedsaftalen, at hjemmesygeplejerskerne kan aftale med den praktiserende læge, at Tryghedskassen ordineres. Tryghedskassen består af medicin og sygeplejeartikler, som lægen kan ordinere til patienten til de sidste levedøgn (48 timer). Nogle kommuner anvender Tryghedskassen i dag. Der lægges op til, at Region Midtjylland finansierer Tryghedskassen over budget for almen praksis. De årlige udgifter er ca. 270.000 kr.

Endeligt er det nyt for nogle kommuner at tilbyde opfølgningssamtale efter dødsfald i hjemmet efter en palliativ indsats. Flere kommuner tilbyder allerede i dag opfølgningssamtale.  

Sundhedsaftalen om den palliative indsats sendes til godkendelse i henholdsvis regionsrådet og de enkelte kommuner. Implementeringen af aftalen overlades efterfølgende til de enkelte klyngestyregrupper.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på møde den 24. august 2011 reviderede regionale servicemål på det somatiske område.

Vedrørende patienter med livstruende sygdomme, det vil sige kræftpatienter og patienter med iskæmisk hjertesygdom, blev det besluttet at erstatte de hidtidige servicemål med kravene i de nationale pakkeforløb for hjerte- og kræftpatienter. Beslutningen om målsætning har afventet en faglig udredning.

På baggrund af en faglig udredning af årsagerne til lange patientforløb anbefales det at fastholde den nuværende målsætning i Region Midtjylland om, at 90 % af patienterne på kræftområdet påbegynder behandling inden for den tidsramme, pakkeforløbet definerer.

Regionsrådet vedtog på møde den 24. august 2011 reviderede regionale servicemål på det somatiske område.

Vedrørende patienter med livstruende sygdomme, det vil sige kræftpatienter og patienter med iskæmisk hjertesygdom, blev det besluttet at erstatte de hidtidige servicemål med kravene i de nationale pakkeforløb for hjerte- og kræftpatienter.

I øjeblikket er målsætningen i Region Midtjylland, at 90 % af patienterne på kræftområdet starter i behandling inden for de fagligt begrundede forløbstider anført i de nationale pakkeforløb. Imidlertid var der på mødet i regionsrådet et politisk ønske om at kunne hæve servicemålet til 95 %, men det blev besluttet at afvente en faglig udredning af mulighederne herfor, før der tages endelig stilling til servicemålet.

For at give regionsrådet bedre mulighed for at tage stilling til, om det er muligt at hæve servicemålet til 95 %, har administrationen i samarbejde med hospitalerne analyseret, hvad der kan være af årsager til manglende overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkeforløbene.

Analysen viser følgende årsager til manglende overholdelse af den samlede forløbstid fra henvisning til behandling:

• Forløbstiderne i pakkeforløbene beskriver forløbet for ”standardpatienten”. Hvis der er komplicerende forhold - hvis patienten f.eks. lider af andre sygdomme, der skal tages hånd om - så vil forløbet typisk blive længere.

• For nogle af kræftsygdommene er udredningen ofte meget kompleks, og de angivne forløbstider i pakkeforløbene vil derfor kun være vejledende. 

• Monitoreringen af kræftpakkerne i InfoRM vil af tekniske årsager aldrig blive 100 % retvisende. Administrationen arbejder fortløbende på at forfine modellen, mens hospitalerne arbejder på at sikre korrekt registrering af forløbene.

Til sammenligning med Region Midtjyllands nuværende målsætning kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen, i de nationale opgørelser over forløbstider på kræftområdet, anvender medianen som mål (suppleret med kvartiler). Medianen angiver det antal dage, som 50 % af patienter behandles indenfor, mens øvre kvartil angiver det antal dage, som 75 % af patienter behandles indenfor. Set i lyset af dette er den nuværende målsætning i Region Midtjylland om, at mindst 90 % af patienterne skal behandles indenfor forløbstiderne, ganske ambitiøs.

Samlet vurderes det på nuværende tidspunkt, at Region Midtjylland bør fastholde en målsætning om, at 90 % af kræftpatienterne skal være startet kræftbehandling inden for den tidsramme pakkeforløbet definerer.

Forslag om udarbejdelse af særlige opgørelser

I forbindelse med punktets behandling i forretningsudvalget blev det foreslået at dele opgørelsen vedrørende målopfyldelse for kræftpakkerne i to separate opgørelser:  

• en opgørelse som omfatter patienter med ukomplicerede forløb

• en opgørelse som omfatter patienter med mere komplicerede og dermed længere forløb

Formålet skulle være at fastsætte en mere ambitiøs målsætning for målopfyldelsen af forløbstider for patienterne med ukomplicerede forløb. Administrationen har efterfølgende undersøgt mulighederne for at lave den foreslåede opgørelse.

Konklusionen er, at det for nuværende ikke er muligt at adskille de to patientgrupper registreringsmæssigt. Det skyldes, at der ikke findes registreringer for for eksempel komorbiditet eller andre komplicerende forhold.

I det nuværende servicemål på 90 % er der taget højde for, at ca. 10 % af patientforløbene vil vare længere end de angivne forløbstider i pakkerne på grund af komplicerende forhold.

Administrationen følger løbende op på manglende målopfyldelse, og hospitalerne redegør i forbindelse med de halvårlige statusopgørelser for de patientforløb, hvor forløbstiden overskrides. På den vis vurderes det på baggrund af opgørelserne, om manglende målopfyldelse er fagligt begrundet i komplicerende forhold.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

NIRAS er "Tredje øje" på DNU-projektet. Dette indebærer blandt andet, at NIRAS deltager i kvartalsvise møder med administrationen, hvor aktuelle emner og problemstillinger drøftes.

Referatet fra mødet vedrørende 3. kvartal 2011 er vedlagt dagsordenspunktet.

NIRAS er bygherrerådgiver på DNU-projektet. NIRAS skal desuden fungere som "det tredje øje" på projektet, hvilket blandt andet indebærer, at NIRAS skal udarbejde en årlig statusrapport om projektet, og at der afholdes kvartårlige møder mellem NIRAS og regionens direktør med særligt ansvar for sundhed, hvor aktuelle emner og problemstillinger drøftes.

Regionsrådet har på møde den 14. december 2011 vedtaget, at NIRAS fremadrettet ikke skal varetage rollen som "det tredje øje" på DNU-projektet, og at der skal findes et andet firma i stedet. Indtil dette er sket, vil NIRAS stadig udfylde rollen og vil blandt andet udarbejde årsrapporten vedrørende 2011. Primo 2012 igangsættes et udbud med henblik på en udskiftning af NIRAS som "det tredje øje". NIRAS vil fortsat være bygherrerådgiver på projektet.

Referatet fra kvartalsmødet vedrørende 3. kvartal 2011 er vedlagt. 

Regionens bemærkninger til NIRAS' referat fra mødet med administrationen

Ad Projektets stade, afsnit 2.2 FF-Akut

Brutto-netto faktor

Der har været fokus på, at brutto-nettofaktoren har været for høj i DNU-projektet.

Som følge heraf har regionen foretaget arealjusteringer i projektet. For delprojekt Akut har det blandt andet betydet, at der er fjernet arealer i form af gangforbindelser. Andre muligheder for arealreduktioner har også været vurderet, herunder f.eks. reduktion af facadetykkelse eller smallere bygninger, men Rådgivergruppen vurderer, at disse vil medføre merudgifter i projektet eller give væsentlige kvalitetsreduktioner.

Arealjusteringerne er sket efter, at mødet med NIRAS fandt sted.

Derudover har NIRAS og Rådgivergruppen i samarbejde gennemgået brutto-nettofaktoren i projektforslaget for Akut, så der er enighed om, hvordan faktoren beregnes.

Grundvand

Der har været tale om mulige grundvandsproblemer i forbindelse med DNU-projektet.

De seneste geotekniske undersøgelser af jordbunden har vist, at grundvandsspejlet ligger højere end hidtil forventet. Der har været drøftelser med Aarhus Kommune, som har givet positive tilbagemeldinger i forhold til løsningsforslagene.

Løsningen herpå bliver ekstra dræn med afledning til nærliggende bæk (Koldkær Bæk). Der har dog været bekymringer i forhold til, om bariummængden i grundvandet har været for høj. Det har efterfølgende vist sig, at Koldkær Bæk indeholder samme høje mængde barium. Regionen har endnu ingen skriftlig tilkendegivelse fra kommunen, men det forventes, at barium-problematikken ikke længere er aktuel.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland indførte i 2007 mammografiscreening. Dette krævede dels indretning af nye lokaler, dels indkøb af medicoteknisk udstyr i form af mammografer.

Anlægsregnskabet for indkøb af mammograferne er nu afsluttet, og regnskabet viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Region Midtjylland indførte i 2007 mammografiscreening i regionen. Mammografiscreeningen tilbydes hvert andet år til kvinder i alderen mellem 50 og 69 år.

I Region Midtjylland blev der etableret 5 stationære screeningsenheder i henholdsvis Randers, Holstebro, Horsens, Aarhus og Viborg samt et bookingsekretariat på Regionshospitalet Randers.

For at kunne gennemføre screeningsprogrammet var det, udover bygningsmæssige ændringer, nødvendigt at indkøbe medicoteknisk udstyr i form af mammografer. Der blev givet en bevilling til køb af disse på 24 mio. kr.  

Mammograferne var i EU-udbud, og det samlede regnskab er nu afsluttet med et forbrug på 23,4 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget foreslås overført til bevillingen til medicoteknisk udstyr 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav i 2009 en bevilling på i alt 242,3 mio. kr. til medicoteknisk udstyr mv. Efter overførsel fra tidligere år på -17,9 mio. kr. er den samlede bevilling på 224,4 mio. kr.

Regnskabet for de medicotekniske anskaffelser viser et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., hvilket skyldes, at sidste rate på visse anskaffelser endnu ikke er betalt. Mindreforbruget indstilles derfor overført til bevillingen for medicotekniske anskaffelser 2011.

Der afsættes hvert år midler til fælles indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet med dette er at sikre, at der tilvejebringes og anvendes midler på apparaturanskaffelser og sikre koordinering af indkøbene hospitalerne imellem.

Midlerne i 2009-2010 har været opdelt i fire puljer (1-3 og kræftpulje). Puljerne er opdelt på følgende måde:

• Pulje 1. Pulje til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2,0 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Ved køb fra denne pulje finansieres købet som en procentdel af udgiften fra puljen, mens den resterende del finansieres af hospitalernes egne driftsbudgetter. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

• Pulje 2. Pulje til enkelt investeringer på over 2,0 mio. kr. eller større fælles temaer.  

• Pulje 3. Er til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

• Kræftpulje. Anvendes til indkøb af kræftrelateret udstyr.

Der har for 2009-2010 været afsat 242,3 mio. kr. til de samlede puljer. Derudover er der i maj 2011 (regionsrådet den 25. maj 2011) sket overførsel fra tidligere år på -17,9 mio. kr. Overførslen skyldes merforbrug på pulje 1 projekter, samt afsatte midler til senere projektudmøntning. Samlet giver det en bevilling på 224,4 mio. kr.  

Indkøbene til de forskellige puljer er nu afsluttet, og regnskabet viser et forbrug på 219,3 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 5,1 mio. kr.

Mindreforbruget fremkommer, da enkelte af anskaffelserne mangler sidste rate af betalingen. Denne rate falder først, når udstyret har kørt fejlfrit i en periode. De resterende udgifter hertil afholdes af bevillingen til medicoteknisk udstyr i 2011. Det indstilles derfor, at mindreforbruget overføres til denne.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland skal have vedtaget en ny Lokal Agenda 21-strategi for perioden 2012–2015. Sammen med den nye Lokal Agenda 21-strategi er der udarbejdet en handlingsplan, som ved behov kan revideres i løbet af perioden. Lokal Agenda 21-strategi og handlingsplan 2012–2015 er en videreførelse af principperne fra den første strategi og de to tidligere handlingsplaner.

Således videreføres de tre indsatsområder miljørigtig drift, miljørigtigt og bæredygtigt byggeri samt miljørigtigt indkøb. Det fastholdes, at der inden for indsatsområderne fokuseres på energiforbrug og –forsyning i bygninger, ressourceforbrug samt affald og miljø.

Efter Planlovens § 33a skal regionsrådet hvert 4. år udarbejde en redegørelse og strategi (lokal Agenda 21) for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med disse indsatsområder:

• Mindskelse af miljøbelastningen.

• Fremme en bæredygtig regional udvikling.

• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde.

• Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Denne Lokal Agenda 21-strategi med tilhørende handlingsplan fokuserer primært på det første punkt – mindskelse af miljøbelastningen, idet de øvrige punkter primært er integreret i Den Regionale Udviklingsplan, hvor bæredygtighed, viden og samspil er gennemgående værdier.

Region Midtjylland har tidligere vedtaget en Lokal Agenda 21-strategi for perioden 2008–2011, som er blevet fulgt op af to handlingsplaner, henholdsvis en for perioden 2009–2010 og en for 2011.

Denne Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 er en videreførelse af principperne i den første strategi og de to tidligere handlingsplaner.

Således videreføres de tre indsatsområder:

• Miljørigtig drift.

• Miljørigtigt og bæredygtigt byggeri.

• Miljørigtigt indkøb.

Og det fastholdes, at der inden for indsatsområderne fokuseres på:

• Energiforbrug og –forsyning i bygninger.

• Ressourceforbrug.

• Affald og miljø.

Der fokuseres således fortsat på Region Midtjyllands interne drift og forhold. Der har været fokuseret meget på energiforhold, ressourcer og affald de seneste år, men der er stadig et stort potentiale inden for disse områder.

Det fastholdes endvidere, at projekter (typisk bygge- og anlægsprojekter) skal ses som en helhed og over et flerårigt perspektiv, og at der skal anlægges en totaløkonomisk tankegang baseret på levetidsbetragtninger.

Nyt i denne Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 er bl.a.:

• Der er øget fokus på energiledelse, herunder at der indgås en ny regional kurveknækkeraftale primo 2012.

• I byggesager tages der nu udgangspunkt i Bygningsreglementets lavenergi 2015, og hvis det er totaløkonomisk fordelagtigt bruges bygningsklasse 2020.

• Der skal fokuseres mere på forbruget af procesenergi.

• Der ønskes mere vedvarende energi, og overvejelser herom skal indgå i byggesager.

• Der ønskes større fokus på brug og afledning af regnvand.

• Region Midtjylland får vedtaget en politik om ikke brug af pesticider ved ukrudtsbekæmpelse.

• Affaldsområdet skal analyseres, hvis et forprojekt på Aarhus Universitetshospital, Risskov falder positivt ud.

• Der er en kort beskrivelse af de bæredygtighedsforhold, der arbejdes med på de nye hospitalsbyggerier.

Materialet består af en Lokal Agenda 21-strategi og en Lokal Agenda 21-Handlingsplan. Handlingsplanen kan revideres i løbet af 4 års perioden, hvis der er behov for det.

Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 er udarbejdet i tæt samspil med det midlertidige udvalg vedrørende klimaudfordringer, og materialet afspejler således udvalgets synspunkter. Hospitalernes tekniske afdelinger har ligeledes været inddraget i arbejdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling. Et bedømmelsesudvalg har vurderet 11 foreslåede kandidater til Region Midtjyllands landsbypris for 2012, og indstiller at landsbyprisen 2012 tildeles Rødding i Skive kommune.

Region Midtjylland har i 2009, 2010 og 2011 uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern kommune (2010) og Endelave by på Endelave i Horsens kommune (2011).

Landsbyprisen er på 150.000 kr. og uddeles hvert år.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde i august 2011 godkendt kriterierne for tildeling af landsbyprisen i 2012, hvorefter de nedsatte lokale aktionsgrupper (LAG´er) og kommuner, der ikke har en LAG, er opfordret til at komme med forslag til, hvem der skal modtage Region Midtjyllands landsbypris 2012.

Kriterier for landsbyprisen i 2012

Modtageren af landsbyprisen kan være en enkelt landsby eller en gruppe af landsbyer.

Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere.

Forslagene til modtager af landsbyprisen bliver vurderet efter den bedste samlede opfyldelse af følgende kriterier:  

• Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt. 

• Gennemførte og igangsatte markante projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling.

• Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø.

• Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører.

• Stor frivillig indsats og bidrag med lokale private penge.

• Landsbyen eller gruppen af landsbyer har trodset særligt vanskelige vilkår.

Landsbyprisen kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse - f.eks. til børn.

Der er indkommet 11 forslag til modtager af landsbyprisen i 2012. Forslagene er vurderet af et ekspertudvalg/bedømmelsesudvalg bestående af:  

• Annette Aagaard Thuesen, PhD, Syddansk Universitet.

• Helle Nørgaard, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut.

• Karsten Jensen, erhvervskonsulent og LAG koordinator, Tønder Kommune.

• Otto Lægaard, udviklingsmedarbejder, Thisted Kommune.

• Karsten Bækgaard, kontorchef, Region Midtjylland (formand).

Bedømmelsesudvalget anbefaler, at Rødding i Skive kommune tildeles Region Midtjyllands landsbypris 2012. I den forbindelse fremhæves særligt følgende:

• En negativ udvikling er vendt. Vækst på 100 borgere de seneste 10 år i Rødding sogn fra 1.480 indbyggere i år 2000 til 1.580 i 2010. Heraf 1.020 indbyggere i Rødding by.

• Stiftelse af den selvejende institution "Rødding 2020" et vækst og udviklingsforum, hvor borgernes forskellige idéer kan opsamles og genereres til reel handling/resultater. Rødding 2020 består af 15 foreninger i Rødding.

• Indvielse af Spøttrup Kulturhal i maj 2010. Røddingboerne har selv indsamlet 1,5 mio. kr. til ombygningen og tilbygningen til den tidligere hal. Derudover har 100-150 frivillige lagt mange timers arbejdskraft før, under og efter byggeriet.

• Etablering af stisystemer. Der er indgået aftaler med lodsejere om 52 kilometer trampestier rundt i og om byen.

• Oplevelsesklyngen Spøttrup. En række oplevelsesmuligheder med Spøttrup Borg i centrum. I 2010-2011 nybygning af indgang og ridebane anlæg.

• Ny Mølle strand som rekreativt støttepunkt. En arbejdsgruppe arbejder med et omfattende projekt med havn, maritime aktiviteter, fiskerhuse og en udstillings- og centerbygning ved det gamle teglværk.

• ”Rødding – Æblets by i Salling”. Foreningen blev stiftet i januar 2009. Formålet er bl.a., at Rødding skal kendes på sine æbletræer. Målet er 10.000 æbletræer inden 2017.

• Studeprojektet. Plan om at anlægge en studegård tæt ved Spøttrup Borg og Spøttrup Sø med henblik på igen at få Salling studen til at græsse på markerne ved borgen.

På baggrund af bedømmelsesudvalgets vurdering indstilles Rødding i Skive kommune til at modtage Region Midtjyllands landsbypris 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Projektet Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen i Region Midtjylland har til formål at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen, og omfatter udvikling og formidling af undervisningsmaterialer og -koncepter, kompetenceudvikling for lærere og gennemførelse af camps og lignende arrangementer for eleverne i samarbejde med lokale virksomheder.

Der ansøges om i alt 1,406 mio. kr. for perioden 2012-2013 til operatøren Center for Undervisningsmidler ved VIA University College til gennemførelse af projektet.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10,5 mio. kr. til initiativet Entreprenørskab i uddannelserne. Indsatsen omfatter en styrkelse af entreprenørskab i undervisningen på folkeskoleområdet, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

Vækstforum vedtog på sit møde den 12. december 2011, at godkende Center for Undervisningsmidler ved VIA University College som operatør på projektet vedrørende Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen, at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 1,406 mio. kr. og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Socialfondsmidler bevilges 4,405 mio. kr. Vækstforum godkendte initiativet med en bemærkning om, at projektet i sin organisering skal synliggøre inddragelsen af erhvervslivet.

Formål og indhold

Projektets formål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og iværksætteri i undervisningen samt at opbygge et stærkt samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet i Region Midtjylland, således at der herigennem skabes nye idéer og løsninger for erhvervslivet lokalt. Målgruppen er folkeskolens ældste klasser og underviserne.

Koblingen til erhvervslivet er central i projektet. Der skal etableres strategiske partnerskaber, der binder uddannelse og erhvervsliv sammen, og der skal afholdes camps og konkurrencer i samarbejde med virksomheder. For virksomhederne vil dette samarbejde betyde mere fokus på innovation i den enkelte virksomhed gennem samarbejdet om idéudvikling og løsning af de stillede opgaver.

Projektet er åbent for alle regionens folkeskoler og vil indeholde et differentieret og varieret udbud af ydelser og aktiviteter, som den enkelte skole kan benytte sig af og deltage i efter behov og interesse.

Projektet omhandler følgende områder:

• Kortlægning og samlet formidling af alle tilgængelige undervisningskoncepter, -metoder og -materialer, der understøtter innovativ og entreprenøriel undervisning i folkeskolen.

• Udvikling og understøttelse af undervisningskoncepter, -metoder og -materialer til undervisning i innovation og entreprenørskab. Aktiviteterne vil være rettet mod folkeskolens ældste klasser.

• Kompetenceudviklingsforløb for lærere og skoleledere inden for innovationspædagogik og innovationsledelse.

• Udvikling og afprøvning af koncepter for samarbejder/partnerskaber mellem virksomheder og folkeskolen, herunder Innovation Camps, hvor eleverne får stillet en innovationsopgave af en virksomhed.

• Projektet skal via operatøren udbredes til folkeskoler i hele regionen, og herudover skal der i projektet anvendes en cirkulationsagent, som udover formidling af metoder og materialer også kan understøtte skolerne i implementering af indsatsen.

Projektet knytter an til Vækstforums taktiske mål for 2020 for Iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

Projektet bidrager til at styrke vilkårene for yderområderne, idet projektet skal udbredes til folkeskoler i hele regionen, blandt andet via en cirkulationsagents opsøgende arbejde. Cirkulationsagenten skal sikre en bred forankring af projektet, således at alle folkeskoler i regionen får mulighed for at arbejde med idéudvikling og innovation i undervisningen.

Hovedelementer i resultatkontrakten med operatøren er:

Effekter

• Deltagelse af minimum 1.000 elever i entreprenørskabsaktiviteter og pilotprojekter.

• Deltagelse af minimum 150 undervisere i kompetenceudviklingsforløb.

• Udvikling af nye idéer og løsninger for erhvervslivet lokalt via gennemførelse af innovationcamps.

• Deltagelse af minimum 50 skoler i projektet. Projektet formidles til alle skoler via operatøren og via projektets cirkulationsagent.

• De deltagende skoler bliver i stand til at udarbejde en handlingsplan for kreativitet, innovation og entreprenørskab.

• Udvikling af nye undervisningsmetoder, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer.

• Etablering af regionale, faglige netværk for lærere i idéudvikling og iværksætteri.

 Aktiviteter

• Formidling og udbredelse af undervisningsmaterialer og -metoder, der understøtter innovativ og entreprenøriel undervisning i folkeskolen.

• Udarbejdelse af et katalog over de relevante, eksisterende materialer og tilbud.

• Skolerne skal understøttes i arbejdet med at udvikle en konkret handlingsplan for kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen.

• Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for lærere og skoleledere.

• Etablering af netværk for undervisere.

• Afholdelse af konkurrencer og camps for eleverne.

• Udvikling og afprøvning af koncepter for samarbejder/partnerskaber mellem virksomheder og folkeskolerne.

Organisering

• Formidling af projektets tilbud og aktiviteter via cirkulationsagenters opsøgende arbejde.

• Etablering af en styregruppe og en arbejdsgruppe for projektet med deltagelse af repræsentanter for de kommunale skoleforvaltninger.

• Etablering af samarbejder med lokale virksomheder om koncept for og gennemførelse af camps, konkurrencer m.v.

• Projektet indgår i samarbejdsstrukturer med de øvrige aktører inden for initiativet Entreprenørship i uddannelser.

Ressourcer

Udgiftsbudget

Finansieringsbudget

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Projektet Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser har til formål at styrke entreprenørskab i undervisningen i ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelserne og på området for kortere videregående uddannelser (KVU-området). Projektet omfatter udvikling af fag og undervisningsmaterialer, kompetenceudvikling af undervisere og camps for undervisere, studerende og erhverv.

Der ansøges om i alt 1,75 mio. kr. for perioden 2012-2013 til konsortiet bestående af Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi MidtVest

som operatører på initiativet til gennemførelse af projektet.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10,5 mio. kr. til initiativet Entreprenørskab i uddannelserne. Indsatsen omfatter en styrkelse af entreprenørskab i undervisningen på folkeskoleområdet, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

Vækstforum vedtog på sit møde den 12. december 2011 at godkende et konsortie bestående af Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi

MidtVest som operatører på projektet: Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,75 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler samt at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 5,68 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler.

Vækstforum godkendte initiativet med en bemærkning om, at projektet i sin organisering skal synliggøre inddragelsen af erhvervslivet.

Formål og indhold

Projektets formål er at sikre, at elever og studerende på ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og erhvervsakademier i Region Midtjylland opnår viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde kreativt, innovativt og entreprenørielt. Projektet vil fokusere på at tilføre en grundlæggende basisviden om entreprenørskab i studieretningerne og på at styrke de studerendes kompetencer til at anvende og gennemføre en tværfaglig innovationsproces fra idé til værdiskabelse.

Koblingen til erhvervslivet er central i projektet. Aktiviteter som konkurrencer og camps gennemføres i samarbejde med regionens virksomheder og her vil der blive trukket på det store virksomhedsnetværk, som erhvervsakademierne har. Virksomhedsnetværket består af 1.000 virksomheder, primært beliggende i Region Midtjylland. Virksomhederne involveres både med udviklingsopgaver til camps og med deltagelse som dommerressource. Virksomhedernes udbytte af campinvolvering er blandt andet: input til produktudvikling og markedsføring, koncepter til løsning af tværfaglige dilemmaer og møde med potentielle medarbejdere.

Projektet omhandler tre hovedområder:

• Udvikling af fag- og undervisningsmaterialer, herunder udvikling og afprøvning af undervisningsmetoder og -teknikker.

• Kompetenceudvikling af undervisere.

• Camps, konkurrencer og lignende for undervisere, studerende og erhverv.

Der vil i projektet blive fokuseret på bl.a. følgende aktiviteter:

• Udvikling af fag og moduler med ECTS point (forkortelse for: European credit transfer and accumulation system).

• Camps for studerende med fokus på en defineret virksomhedsopgave.

• Kompetenceudviklingsforløb for undervisere.

• Udvikling af samarbejdsflader med erhvervsvirksomheder.

• Udvikling og brug af virtuelle elementer, der i højere grad gør det muligt at udfolde aktiviteterne regionalt.

Projektet knytter an til Vækstforums taktiske mål for 2020 for Iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

Projektet vil bidrage til at styrke vilkårene i yderområderne, idet der sikres aktiviteter i den vestlige del af regionen og der sikres aktiviteter i regionens øvrige store provinsbyer som eksempelvis Horsens, Skive, Randers og Grenaa.

Hovedelementer i resultatkontrakten med operatørerne er:

Effekter

• Deltagelse af ca. 600 undervisere fra de deltagende uddannelsesinstitutioner i camps omhandlende innovation og kreative teknikker.

• Ca. 180 undervisere vil blive certificerede som facilitatorer og didaktiske innovatører.

• 10 % af de studerende på de deltagende uddannelsesinstitutioner deltager i uddannelsesfag med ECTS-givende point.

• Antallet af entreprenørskabsfag øges med 20 % årligt på de deltagende uddannelsesinstitutioner.

• Inddragelse af minimum 25 virksomheder i aktiviteterne vedrørende camps og konkurrencer.

• Undervisernes kompetencer indenfor entreprenørskab styrkes, herunder skal underviserne tilbydes en certificering som Didaktiske Innovatører.

Aktiviteter

• Kortlægning af omfang og indhold af den nuværende entreprenørskabsundervisning.

• Udvikling af nye fag og undervisningsmaterialer, herunder fag med ECTS-givende point.

• Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb og netværksaktiviteter for undervisere.

• Afholdelse af camps og konkurrencer for undervisere, studerende og erhvervslivet.

• Udvikling og anvendelse af en række digitale værktøjer og aktiviteter, herunder en brugerflade på Det virtuelle Studentervæksthus.

Organisering

• Etablering af en styregruppe, en følgegruppe og tre lokale projektgrupper for projektet.

• Projektet er organiseret med flere sideordnede projektpartnere i et konsortium.

• Afholdelse af indledende idé- og planlægningsworkshop for at skabe et bredt afsæt for projektet.

• Projektet indgår i samarbejdsstrukturer med de øvrige operatører inden for initiativet Entreprenørskab i uddannelser.

Ressourcer

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Fonden Destination Djursland søger om bevilling på i alt 2,0 mio. kr. for 2012-2014 til gennemførelse af projektet "Djursland - Vækst gennem oplevelser”. Projektet har til formål at øge konkurrenceevnen i turismen på Djursland og skabe arbejdspladser ved at sætte fokus på udvikling, formidling og synliggørelse af lokale produkter, oplevelser, kultur og identitet.

Ringkøbing-Skjern Kommune søger på vegne af Destination Ringkøbing Fjord om bevilling på 2,643 mio. kr. for 2012-2014 til gennemførelse af projektet "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord". Projektet har til formål at øge konkurrenceevnen i turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune og skabe arbejdspladser ved at sætte fokus på produktudvikling, kvalitetsudvikling og markedsføring.

Vækstforum har i ”Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen” prioriteret tre forretningsområder - herunder stærke feriesteder, hvor Vækstforum vil videreudvikle få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder i international målestok, koncentreret omkring de i forvejen stærke kystdestinationer i øst og vest.

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 2,0 mio. kr. til Fonden Destination Djursland til projektet Djursland - Vækst gennem oplevelser, og 2,643 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune til projektet Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord.

”Lead-partner” rollen hos Destination Djursland og Ringkøbing Skjern Kommune sikres via resultatkontrakterne med disse to operatører, hvor der fastlægges, at disse har en forpligtigelse til at etablere kontakt og samarbejde med nabokommunerne. For Stærke Feriesteder Vest drejer det sig om Holstebro og Lemvig kommuner. For Stærke Feriesteder Øst drejer det sig om Randers, Odder, Horsens og Hedensted kommuner.

Der vil i resultatkontrakterne blive opstillet konkrete krav og mål for samarbejdet med nabokommunerne og naboregioner (f.eks. krav om halvårlige møder om projektaktiviteter, fremtidige projektsamarbejder m.m.)

Projekt "Djursland - Vækst gennem oplevelser” – Stærke Feriesteder Øst

Fonden Destination Djursland søger om en bevilling til projektet "Djursland - Vækst gennem oplevelser" for perioden 2012-2014. Projektets formål er at øge konkurrenceevnen i turismen på Djursland og skabe arbejdspladser til gavn for Djursland som landdistrikt. Djursland som ferieområde skal udvikles ved at skabe sammenhæng, modne og udvikle nye produkter samt synliggøre, fremhæve og formidle disse under en fælles ramme af Djurslands særlige karakteristika og konkrete kendetegn som ferieområde. Som led i projektet sættes der fokus på lokale produkter, oplevelser, kultur og identitet.

I projektet, der har et samlet budget på 14,0 mio. kr. (Grøn Vækst 5,0 mio. kr., Region Midtjylland 2,0 mio. kr., Norddjurs og Syddjurs Kommuner 3,0 mio. kr., Destination Djursland og turisterhvervet 4,0 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter:

• International brandingplatform for Djursland

• Flere naturrelaterede oplevelses- og aktivitetsprodukter på hylden

• Udvikling af super kystlinjer

• Markedsføring og afsætning af ferieområdet Djursland 

Projekt "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord” – Stærke Feriesteder Vest

Ringkøbing-Skjern Kommune søger på Destination Ringkøbing Fjords vegne om en bevilling til projektet "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord" for perioden 2012-2014. Projektets formål er at bidrage til en øget positionering på det globale marked, så destinationen får en forbedret konkurrenceevne og samlet set opnår en stigning i antal overnatninger og en stigning i døgnforbruget, som leder til en stigning i omsætningen i destinationens turismeerhverv. Det er forventningen, at projektet skaber 72 nye arbejdspladser.

I projektet, der har et budget på 10,572 mio. kr. (Grøn Vækst 5,286 mio. kr., Region Midtjylland 2,643 mio. kr. og Ringkøbing-Skjern Kommune 2,643 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

• Energivenlige feriehuse

• Ringkøbing Fjord Oplevelsesnet

• Fremtidens Superstrande

• Projekt synlighed, branding og markedsføring

• Bork Havn 

Uddybende notat vedrørende projektbeskrivelse og projektøkonomi er vedlagt.  

Regionsrådet videresender ansøgningerne til de respektive Lokale Aktions grupper (LAG'er), som efterfølgende afgiver indstilling til NaturErhvervsstyrelsen, der er bevilgende myndighed i forhold til EU-støtte fra puljen til Grøn Vækst.

Som led i beslutningen kan projekterne "Djursland - Vækst gennem oplevelser" og "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord" igangsættes pr. 1. januar 2012 indenfor en økonomisk ramme svarende til den kommunale og regionale medfinansiering for at medvirke til en igangsætning af projektet, idet bevilling af EU midler fra Grøn Vækst tidligst forventes 1. juli 2012. Såfremt der ikke bevilges de ansøgte EU-midler fra Grøn Vækst skal projektets aktiviteter og budget revurderes.

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har den 26. april 2011 under forretningsområdet Mersalg i Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland", godkendt en prækvalifikation af tre projekter: Hærvejen, Limfjorden og Gudenåen. Projekternes formål er at skabe øget vækst og meromsætning, øget aktivitet i landdistrikterne og flere arbejdspladser.

Der foreligger tre ansøgninger, hvor der søges om bevillinger på i alt 3,6 mio. for perioden 2012-2014.

Vækstforum godkendte på sit møde den 2. marts 2011 "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" med baggrund i den godkendte strategi "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod år 2020". Handlingsplanen har som mål at realisere vækstpotentialet inden for turismeindustrien, som anslås til at være en øget omsætning på 1,5 mia. kr. og en stigning i beskæftigelsen på 900 ansatte i 2015.

Vækstforum har i ”Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen” sat fokus på mersalg til turister, som et af tre prioriterede forretningsområder. Målet er at øge forbruget hos kunderne og dermed øge omsætningen i det midtjyske turisterhverv. Som led i det er der fokus på, at kvalitetsudvikle og sammenkæde oplevelser, produkter og steder samt styrke salget til kunderne gennem mere samarbejde og brug af nye metoder. Det drejer sig også om, at udnytte alle muligheder i købsprocessen fra første kontakt til gensalg og styrke tilgængeligheden.

Midtjysk Turisme har annonceret efter projekter inden for forretningsområdet Mersalg i handlingsplanen. Vækstforum godkendte på sit møde den 26. april 2011 Midtjysk Turismes prækvalifikation af tre projekter vedrørende forretningsområdet Mersalg. De tre projekter drejer sig om Hærvejen, Limfjorden og Gudenåen. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011, at der indstilles til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 1,2 mio. kr. til Hærvejsforeningen til projektet "Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme", 1,2 mio. kr. til Struer Kommune på vegne af fire kommuner i Netværk Limfjorden til projektet "Grøn Vækst Limfjorden", og i 1,2 mio. kr. til Foreningen VisitGudenåen til projektet "Grøn Vækst - Vækstprojekt Gudenåen".

Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme

Projektets formål at skabe øget vækst og meromsætning i Hærvejens turismevirksomheder ved at fokusere indsatsen med henblik på mersalg til de højtforbrugende målgrupper og værdikæder med henblik på at skabe flere arbejdspladser langs Hærvejen. Mersalget baseres på at styrke turisterhvervet langs Hærvejen ved at professionalisere og fokusere hærvejsturismen med henblik på mersalg. Målet er at tiltrække flere købestærke turister, øge døgnforbruget og dermed skabe basis for flere forretninger og øget omsætning, øget aktivitet i landdistrikterne og flere arbejdspladser.  

I projektet, der har et budget på 4,8 mio. kr. (Grøn Vækst 2,4 mio. kr., Region Midtjylland 1,2 mio. kr. og kommunerne 1,2 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

• Produkt- og erhvervsmodning. 

• PR og markedsføring. 

• Hærvejsporte/indgange.

Med hensyn til projektet vedrørende Hærvejen mangler der pt. en endelig afklaring af eventuelle mindre ændringer af fordeling af udgifter til virksomhedsrettede aktiviteter og markedsføring.

Grøn Vækst Limfjorden

Projektets formål er at skabe vækst i omsætningen og flere arbejdspladser i Limfjordsområdet gennem en fokusering på mersalg i et internationalt perspektiv. Der bliver i projektet lagt vægt på udvikling og afsætning af specialiserede produkter, der er bundet sammen af temaer og logiske produktsammenhænge. Der er især fokus på udenlandske markeder.    

Projektet tager afsæt i den turisme, der er opbygget omkring Limfjordsområdet, hvor der er et uudnyttet vækstpotentiale, der knytter sig til en forlængelse af sæsonen og et højere døgnforbrug, som blandt andet skal opnås via mersalg til eksisterende gæster.   

I projektet, der har et budget på 6,0 mio. kr. (Grøn Vækst 2,7 mio. kr., Region Midtjylland 1,2 mio. kr. og kommunerne 1,5 mio. kr., private 0,6 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

• Produktmodning, herunder pakketering og klargøring til salg.

• Branding, markedsføring, presse, PR, afsætning og salg.

Grøn Vækst - Vækstprojekt Gudenåen

Projektets formål er at skabe afsætning af flere turistprodukter, der forlænger turisternes ophold og øger deres døgnforbrug samt tiltrækker nye turister og derved skaber øget direkte og afledt omsætning i relation til turisterhvervet i de syv Gudenåkommuner.

I projektet, der har et budget på 7,705 mio. kr. (Grøn Vækst 3,210 mio. kr., Region Midtjylland 1,2 mio. kr. og kommunerne 1,995 mio. kr., private 1,0 mio. kr., Friluftsrådet 0,3 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

• Kvalitetsudvikling.

• Produktudvikling.

• Branding, markedsføring, presse, PR, afsætning og salg.

• Implementering og videnspredning.

Der henvises til bilag 1 for en uddybning af projekterne.

Regionsrådet videresender ansøgningerne til de respektive Lokale Aktions grupper (LAG’er), som efterfølgende afgiver indstilling til NaturErhvervsstyrelsen, der er bevilgende myndighed i forhold til EU støtte fra puljen til Grøn Vækst.

Som led i beslutningen kan projekterne igangsættes pr. 1. januar 2012 indenfor en økonomisk ramme svarende til den kommunale og regionale medfinansiering for at medvirke til en igangsætning af projektet, idet bevilling af EU midler fra Grøn Vækst tidligst forventes 1. juli 2012. Såfremt der ikke bevilges de forudsatte EU-midler fra Grøn Vækst skal projektets aktiviteter og budget revurderes.

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I december 2007 bevilgede regionsrådet 20 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til projektet KOMPETENCEmidt, som har til formål at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. Projektet har kørt i næsten tre år og på baggrund af projektets resultater ønskes projektet videreført som KOMPETENCEmidt 2.0 indtil udgangen af 2013 og udvidet med en indsats for arbejdsmarkedsparate ledige i form af jobrotations aktiviteter.

Vækstforum har på sit møde den 25. oktober 2011 besluttet at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges i alt 60 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond til projektet og Vækstforum har på sit møde den 12. december 2011 besluttet at indstille til regionsrådet, at uforbrugte midler på 8 mio. kr. fra den eksisterende bevilling på 20 mio. kr. fra erhvervsfremmemidlerne til KOMPETENCEmidt overføres til 2012-2013 til KOMPETENCEmidt 2.0 for at matche EU-midlerne i den samlede finansiering.

Vækstforum har på sine møder den 7. september 2011 og 25. oktober 2011 besluttet at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges i alt max. 60 mio. kr. - heraf 15 mio. kr. uforbrugte midler af den oprindelige bevilling fra Den Europæiske Socialfond til KOMPETENCEmidt 2.0.

Vækstforum indstiller efter sit møde den 12. december 2011 til regionsrådet, at de uforbrugte midler på 8 mio. kr. fra den eksisterende bevilling på 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler til KOMPETENCEmidt overføres til 2012-2013 til KOMPETENCEmidt 2.0 for at bidrage til den nødvendige medfinansiering på mindst 50 % af bevillingen fra Den Europæiske Socialfond.

KOMPETENCEmidt blev evalueret ultimo 2010, og hovedkonklusionen er, at projektet har fungeret efter hensigten, og behovet for at kvalificere arbejdsstyrken ikke er blevet mindre i den forløbne projektperiode. Evalueringen har bl.a. konkluderet følgende:

• at samarbejdstanken var hensigtsmæssig, idet der er en meget stærk og sikker sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionernes samarbejde om at dække virksomhedernes behov og sandsynligheden for, at virksomhederne vælger at benytte voksen- og efteruddannelse (VEU),

• at 7.000 gennemførte virksomhedsbesøg har resulteret i, at 6.776 medarbejdere har deltaget i VEU,

• at 98 % af virksomhederne er meget tilfredse med dialogen og udbyttet af indsatsen,

• at størstedelen af virksomhederne har oplevet at få opfyldt én af de tre vigtigste motivationer til at benytte efteruddannelse,

• at det ikke i særlig høj grad er lykkedes at få virksomhederne til at arbejde strategisk med uddannelsesplanlægning, idet kun 15 % har fået lavet en uddannelsesplan, og

• at de uddannelsesplaner, der er blevet lavet, er meget ad hoc prægede og med fokus på aktuelle uddannelsesbehov. Halvdelen har en tidshorisont på 3 måneder eller mindre. Dette skal ses i lyset af, at projektet har fokuseret på små virksomheder.

En igangværende analyse af fremtidens kompetencebehov, som gennemføres af Region Midtjylland, viser, at der for alle faggrupper forventes en generel ubalance mellem behovet for og udbuddet af kompetencer.

Analysen viser yderligere en generel forventning om, at beskæftigelsesmulighederne for de kortuddannede mindskes betydeligt. Samtidig forventes højere kompetencekrav til gruppen af kortuddannede, der arbejder inden for industrien. Her forventes mindstekravet for at kunne varetage et job at stige betydeligt bl.a. på grund af ny teknologi m.v.

Gruppen af kortuddannede udgør i dag 25 % af arbejdsstyrken i Region Midtjylland og set i lyset af fremtidens forventninger til beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe, er der behov for en opkvalificering.

Beskæftigelsesindsatsen har i dag fokus på at tilskynde de ledige til at søge aktuelt forefaldende job. Med de udfordringer danske virksomheder står overfor i den globale konkurrence, bør de ledige også opkvalificeres, så de er klar til opsvinget og fremtidens behov for arbejdskraft.

Aktiviteterne i KOMPETENCEmidt 2.0 fokuserer på:

• Uddannelsesplanlægning og især det strategiske element.

• Indsatsen på virksomheder, hvor betingelserne for at anvende VEU er til stede.

• Indsatsen på mindre virksomheder med mere end 10 ansatte.

• Yderligere professionalisering af virksomhedskonsulenternes arbejde.

• Styrkelse af partnerskabet i VEU centrene.

• Aktiviteter for de arbejdsmarkedsparate ledige, der via rotationsprojekter kan dække virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Målgrupper og aktiviteter

Projektet har fokus på at få virksomhederne i gang med at arbejde med strategisk uddannelsesplanlægning for medarbejderne. Projektet vil have fokus på 3 målgrupper:

• Små og mellemstore virksomheder, fortrinsvis virksomheder med mere end 10 ansatte, og deres kortuddannede medarbejdere.

• Ledige, det kan være unge ledige, ledige på kanten af arbejdsmarkedet eller ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Fælles for dem alle er, at de umiddelbart efter opkvalificering kan indgå som erstatningsarbejdskraft i jobrotationsprojekter.

• Medarbejdere i jobcentrene, idet sagsbehandlernes rolle og kompetencer har indflydelse på effekten af aktiveringen af den enkelte borger.

Organisering

I henhold til partnerskabsaftalen mellem regeringen og Region Midtjylland blev der i 2008 nedsat et kompetenceråd, som varetager den overordnede styring og udvikling af KOMPETENCEmidt projektet.

Væksthus Midtjylland er operatør på projektet og ansvarlig for den daglige drift, fremdrift, økonomi og afrapportering. Aktiviteterne udføres af tre partnerskaber med de tre VEU centre som leadpartner. Partnerskaberne består af relevante uddannelsesinstitutioner, jobcentrene/lokale beskæftigelsesråd, lokale erhvervsserviceenheder og arbejdsmarkedets parter.

VEU centrene nedsætter styregrupper med repræsentanter fra partnerne, som skal sikre fremdriften i det enkelte partnerskab. Projektets aktiviteter skal i videst muligt omfang gennemføres af partnerne i de tre partnerskaber. 

Ressourcer

Budget og finansiering 2008-13 KOMPETENCEmidt og KOMPETENCEmidt 2.0

*Der er 15 mio. kr. uforbrugt af den oprindelige bevilling fra EU´s Socialfond på 30 mio. kr., og Vækstforum indstillede til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges yderligere 45 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond til projektet samt at de uforbrugte 15 mio. kr. genbevilges til KOMPETENCEmidt 2.0, det vil sige en samlet bevilling på 60 mio. kr. for årene 2012-2013.

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med den nationale Food Organisation of Denmark (FOOD) i spidsen har en bred kreds af partnere besluttet at etablere en markant signaturbegivenhed, der skal være et nationalt og internationalt udstillingsvindue for danske kvalitetsfødevarer og dansk viden og kompetencer på madområdet.

Konkret skal der etableres en ny markant international madfestival på Tangkrogen i Aarhus i sensommeren 2012 og 2013. Der forventes 80-100 deltagende virksomheder samt 15.000-20.000 besøgende til hver festival.

Der ansøges om 1 mio. kr. til gennemførelse af FOOD Festival 2012.

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,0 mio. kr. til Food Festival 2012, og at der på baggrund af en evaluering af denne tages stilling til en ny bevilling på 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

Food Organisation of Denmark, FOOD, er en forening stiftet på initiativ af Fonden til Markedsføring af Danmark. Medlemmerne er Erhvervs- og Vækstministeriet, Fødevareministeriet, Arla, Danish Crown, Team Gastronomi Danmark og Danske Fiskehandlere.

Regionsrådet bevilgede den 25. maj 2011 560.000 kr. til et samarbejde med FOOD med henblik på at profilere Region Midtylland og Danmark som et førende fødevareland ved at gennemføre en række fødevareevents under U21 EM i fodbold i juni 2011. Samarbejdet blev samlet set en stor succes med megen omtale i danske og udenlandske medier og fagmagasiner inden for mad og gastronomi.

I juli 2011 fremsendte et regionalt partnerskab bestående af Aarhus Kommune, Agro Food Park, Aarhus Universitet, Aarhus Festuge, Innovation Lab, Future Food Innovation, AgroTech, Væksthus Midtjylland, Landbrug og Fødevarer, Visit Aarhus og Region Midtjylland en interessetilkendegivelse til FOODs bestyrelse med henblik på at få deres internationale signaturfestival i 2012 og 2013 placeret i Aarhus (i konkurrence med Hovedstaden, som havde festivalen i 2011). FOODs bestyrelse besluttede i september 2011 at imødekomme partnerskabets anmodning med henvisning til regionens styrkeposition på området, Region Midtjyllands strategiske satsning på fødevareområdet og det brede partnerskab bag interessetilkendegivelsen.

Formål

Formålet med signaturbegivenheden er for det første at sætte fokus på Region Midtjylland og Danmark som et foregangsland, når det gælder fødevarekvalitet, ansvarlig og bæredygtig produktion og topgastronomi. Festivalen skal for det andet bidrage til at skabe netværk og konkrete udviklings- og innovationsaktiviteter for virksomheder, producenter, avlere, leverandører og andre aktører på festivalen. 

Effekter

Projektansøgningen fremsendt af FOOD angiver følgende effektmål:

• Festivalen giver anledning til mindst 25 artikler eller indslag i udenlandske medier samt et tilsvarende antal i danske, hvilket synliggør det danske fødevareerhverv over for potentielle nye kunder.

• Mindst 80 virksomheder deltager på festivalen i 2012 og mindst 100 i 2013.

• Der skabes en festival, der i 2012 har minimum 15.000 deltagere og minimum 20.000 i 2013.

• Der afvikles minimum en international forsknings- og/eller innovationskonference i både 2012 og 2013.

Aktiviteter

Festivalen, der skal kunne håndtere mere end 20.000 deltagere, afholdes første gang i 2012 fra den 6.-9. september på Tangkrogen i Aarhus. Festivalen vil bl.a. indeholde følgende overordnede områder:

• Forskning og Innovation: FOOD vil i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet samle nogle af de førende tænkere, producenter og madhjerner til en international konference om naturlig og bæredygtig udvikling af fødevarer og omstillinger i den globale fødevareøkonomi. Derudover vil der være en række andre virksomhedsrettede aktiviteter, der planlægges i samarbejde med bl.a. Agro Food Park, Aarhus Kommune, Future Food Innovation, Region Midtjylland og en lang række andre partnere.

• Markedsplads: Festivalens omdrejningspunkt: En kæmpe markedsplads med fødevarer og tilbehør inden for seks områder: 1) Frugt og grønt, 2) Brød og korn, 3) Fisk, 4) Kød, 5) Mejeri og 6) Non-food. I hjertet vil vi bygge en stor scene til afholdelse af diverse kokkekonkurrencer, musik om aftenen, optræden m.v., mens der rundt om scenen skal være mulighed for gæster og tilskuere til at stille nysgerrigheden for ny mad med oplevelser og smagsprøver. 

• Undervisning, demonstrationer og Master Classes: Workshops og demonstrationer på flere niveauer, fra undervisning i ordinær fødevareteknik, som f.eks. brødbagning, til indsamling af vilde urter, til avancerede workshops med de mest kreative madhjerner.

• Børn og unge: Involverende aktiviteter om mad for børn. Børn skal kunne se og opleve natur, dyr og deltage i aktiviteter, det kan være pølsestopning, at plukke og lave skvalderkålsomeletter, at rode i vandet efter muslinger eller bondegårdsoplevelser.  

Fødevarefestivalen vil i videst muligt omfang inddrage regionale aktører inden for fødevareområdet, herunder hotel- og restaurationsskolerne, som også bidrog aktivt til de forskellige fødevareevents i forbindelse med U21 EM.

Organisering

Det overordnede ansvar for begivenheden er placeret hos FOOD, der ligeledes ansætter en festivalchef med base i området til at lede det daglige arbejde.

For at sikre løbende inddragelse af alle de aktører, der bidrager aktivt, er der etableret en styregruppe med deltagelse af partnerkredsen, heriblandt Region Midtjylland. 

Ressourcer 

Aktivitetsbudget (1.000 kr.)

Finansiering (1.000 kr.)

Fødevarerådet har på sit møde den 23. november 2011 drøftet ansøgningen, som man finder falder inden for formål med og intentioner i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Rådet er positivt over for idéen og aktiviteterne i ansøgningen og anbefaler - såfremt projektet støttes af Vækstforum- at der i projektet i videst muligt omfang lægges vægt på:

• De erhvervsrettede aktiviteter på festivalen.

• Inddragelse af lokale/regionale producenter og fødevarenetværk.

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" er et erhvervsudviklings- og klyngeprojekt, der skal medvirke til at styrke vilkårene for erhvervslivet i landdistrikter og yderområder i den vestlige del af regionen med fokus på konsumfisk-aktørerne i Region Midtjyllands tre Vestkysthavne: Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Det 2-årige projekts formål er etablering og forankring af en erhvervsklynge med deltagelse af aktører fra hele værdikæden inden for konsumfisk samt relevante videnmiljøer.

Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. for perioden 2012-2013.

På sit møde den 12. december 2011 besluttede Vækstforum at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,5 mio. kr. til projektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" under Vækstforums fødevaresatsning - "Klog hverdagsmad som sund forretning".   

Baggrund

I Lemvig Kommunes strategi arbejdes der med erhvervsklynger, og både på fødevare- og energiområdet pågår der forskellige klyngeaktiviteter under overskriften: "Lemvig Kommune – Bæredygtig vækst og nye arbejdspladser". Projektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" tager udgangspunkt i et stadigt tættere samarbejde mellem fiskeriaktørerne i de tre vestkysthavne i Region Midtjylland – et spirende klyngesamarbejde, der ultimo 2011 omfatter 268 virksomheder (havne, auktion, fartøjer, opkøbere og serviceerhverv) og godt 1.000 arbejdspladser. De tre auktioner er fusioneret til én – Danske Fiskeauktioner - og salget af konsumfisk i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde er inde i en positiv udvikling i modsætning til hovedparten af de øvrige fiskeriauktioner i Nordeuropa. Handlen via den elektroniske auktion er således steget med 40 % siden 2006. Danske Fiskeauktioner er landets anden største auktion, kun overgået af Hanstholm (omsætning på henholdsvis ca. 350 mio. kr. og 500 mio. kr. i 2008).

Formål

Formålet med projektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" er at arbejde strategisk med at udvikle, modne og facilitere samarbejdet omkring konsumfisk, åbne for deltagelse af andre aktører i værdikæden samt åbne for et øget vidensamarbejde. Samtidig skal projektet bidrage til at forbedre vilkårene for erhvervslivet i landdistrikter og yderområder i den vestlige del af regionen ved at skabe vækst og flere arbejdspladser inden for konsumfiskeområdet.

Effekt  

Ansøger har beskrevet følgende aktivitets- og effektmål:

• Konsumfisksamarbejdet skal i perioden 2012-2013 deltage i minimum et internationalt samarbejde eller projekt.

• Klyngen skal med udgangen af 2013 være en velfunderet erhvervsklynge med videnaktører i medlemskredsen. Med udgangen af 2013 skal minimum 10 nye virksomheder eller organisationer være optaget i kernekredsen og minimum 20 nye virksomheder eller organisationer skal deltage i klyngesamarbejdets åbne aktiviteter.

• Minimum tre samarbejdsprojekter på tværs af klyngen har set dagens lys, og minimum tre idéer har været igennem en innovationsproces og videreført som konkrete projekter.

• Konsumfisk er synlig med en arbejdsstation i hver af de tre Vestkysthavne.

• Der er udviklet, afprøvet og implementeret en innovationsmetode for projektgenerering – fra idé til handling.

• Efter de to projektår er der skabt grundlag for en national blåstempling og medfinansiering af fiskeriklyngen, og der er fundet en mere permanent finansiering for klyngens basisorganisation.

Aktiviteter

I den 2-årige projektperiode (2012-2013) vil der blive arbejdet med tre indsatsområder:

• Etablering af en klyngeorganisation og styrkelse af klyngesamarbejdet på tværs af værdikæden, herunder etablering af samarbejdsrelationer til andre klynger i Norden og i Europa.

• Strategisk projektgenerering, innovation og forankring, der skal skabe nye fælles projekter og konkrete forretningsmuligheder blandt klyngens virksomheder.

• Pilotcases: Udvikling og afprøvning af samarbejdsplatforme og konkrete samarbejdsprojekter på tværs af og ud af klyngen, der skal styrke klyngesamarbejdet og skabe øget videndeling med videninstitutioner og det øvrige fiskerierhverv i Danmark. Et eksempel er et tværgående projekt om nye anvendelses-, distributions- og afsætningsmuligheder for hesterejer i Danmark.

Organisering

Lemvig Kommune er ansøger på projektet og vil have den overordnede styring af projektet. Aktiviteterne og faciliteringen forankres hos klyngen og i klyngeorganisationen. Klyngesamarbejdet organiseres med en lille og fleksibel klyngeorganisation med en projektleder og mulighed for tilkøb af specialkompetencer. Der etableres et forretningsudvalg med fire deltagere fra de betalende aktører samt projektlederen, som fungerer som sekretær for forretningsudvalget: Sydvestjysk Fiskeriforening, Thyborøn Fiskeriforening, Thorsminde Havn, Danske Fiskeauktioner og Navigators (projektleder for Konsumfisk).

Ressourcer

Budget (1.000 kr.)

Finansiering (1.000 kr.)

Fødevarerådet har på sit møde den 23. november 2011 drøftet ansøgningen, som man finder falder inden for formål med og intentioner i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Fødevarerådet er positive over for ansøgningen og anbefaler - såfremt projektet støttes af Vækstforum - følgende:

• At de projekter, der forventes gennemført, konkretiseres yderligere med fokus på de erhvervsmæssige og innovative aspekter.

• At projektet fortsat omfatter netværksaktiviteter.

• At der i projektet inddrages og kobles til relevant viden og forskning.

• At samarbejdsmuligheder med relevante aktører konkretiseres, f.eks. andre fiskeriklynger og initiativer i Danmark og udlandet.

• At der i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt beskrives, hvordan projektet forventes evalueret.

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger om tilskud til Frivillighedsakademiet, der er et koncept for udvikling af uddannelse for frivillige på museerne i Region Midtjylland. Projektet gennemføres i perioden 2011-2014. Det samlede budget er 2,525 mio. kr. Region Midtjylland ansøges om 650.000 kr. for 2012-2013.

Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger om tilskud til Frivillighedsakademiet, som er et koncept for udvikling af uddannelse for frivillige på de kultur-, natur-, og kunsthistoriske museer i Region Midtjylland.

Formålet med projektet er at opkvalificere museernes mange frivillige. En stor del af museerne i Midtjylland anvender frivillige som en vigtig ressource i det daglige arbejde – både ved almindelig publikumsbetjening, ved omvisninger og i forbindelse med levendegørelse, demonstration af gamle håndværk m.v.

Der er tale om et tre-årigt projekt, der sigter mod et permanent fungerende uddannelsestilbud til regionens frivillige museumsmedarbejdere.

Der opereres med to former for kursusmoduler:

• Basismoduler, som introducerer grundlæggende museal, formidlingsmæssig og oplevelsesøkonomisk viden, f.eks.: mødet med publikum, formidling til børn, demonstration af håndværk, guideteknik, levendegørelse og andre basale museale formidlingsprincipper.

• Specialmoduler, der relaterer til særlige kultur-, natur-, og kunsthistoriske emner.

Som eksempler på specialkurser er bl.a. nævnt:

Nationalpark og Kulturlandskab, Levendegørelsen af kulturarv, Formidling af lokalområder, Naturformidling, Vedligeholdelse af historiske bygninger og kulturlandskaber.

I alt forventes der afholdt 15 enkeltkurser i løbet af projektperioden.

Ved siden af de egentlige kurser for frivillige vil der blive afholdt seminarer med deltagelse af både frivillige og faguddannede museumsmedarbejdere. Disse seminarer skal sikre, at der sker erfaringsopsamling og videreudvikling af uddannelseskonceptet.

Det første kursus har allerede været afholdt i efteråret 2011. Her deltog i alt 82 frivillige fra museer i hele midtjylland samt fra enkelte museer i Syddanmark. Kurser vil også fremover blive tilbudt museer fra andre regioner, men således at museer i Midtjylland har fortrinsret.

Organisering  

Projektet indgår i Kulturministeriets aftale med kulturregion Midt-Vest og det ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Museum, Lemvig Kommune og sekretariatet for kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland.

Midtjyske Museers Udviklingsråd bakker op om projektet og har udpeget en repræsentant i projektets følgegruppe.

Økonomi

De samlede udgifter til Frivillighedsakademiet er budgetteret til 2,525 mio. kr. Budgettets hovedpunkter er: løn til projektleder 750.000 kr., udvikling og afholdelse af kurser 925.000 kr., hjemmeside 300.000 kr., netværksdannelse 370.000 kr., PR 150.000 kr. og kørsel 30.000 kr.

Finansiering: Kulturministeriet: 1,125 mio. kr., fælleskommunale midler (Kultursamarbejde Midt-Vest) 600.000 kr., lokal egenfinansiering 750.000 kr., deltagerbetaling 150.000 kr.

Region Midtjylland ansøges om 650.000 kr. fordelt med 325.000 kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, der kan kvalificere det frivillige arbejde ved museerne og styrke sammenhængen mellem det professionelle og frivillige niveau på museerne. Administrationen lægger vægt på, at der er bred opbakning i hele regionen, selv om der er tale om et vestjysk initiativ. Det foreslås derfor, at ansøgningen godkendes med et samlet tilskud på 650.000 kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. september 2011 iværksat initiativer for 2,1 mia. kr. (inkl. medfinansiering), og der er den 1. september 2011 fulgt op på 105 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. september 2011 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne og det vurderes, at der ikke er grund til at justere resultatkontrakterne på nuværende tidspunkt.  

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, med hvem regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter, om gennemførelsen.

De resultatkontrakter, der anvendes til styring af de regionale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland specificerer, hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Som hovedregel foretages der halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet.

De otte indsatsområder i handlingsplanen er:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri, Uddannelse og kompetenceudvikling.

Afrapporteringen om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2011 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag. 

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside: http://www.rm.dk/regional+udvikling/v%c3%a6kstforum/strategi+og+handling/handlingsplan+opf%c3%b8lgning+september+2011. Hjemmesiden indeholder endvidere en oversigt over resultatkontrakter med link til statusopgørelser på resultatkravene pr. 1. september 2011.

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

For en del projekters vedkommende har opstartsperioden dog været længere end forventet, hvilket har givet problemer med at gennemføre de planlagte aktiviteter inden for den oprindelige tidsplan. Der har været dialog med operatøren i alle disse tilfælde og der er anmodet om budgetændringer, som i denne omgang primært har resulteret i tidsforskydning i forhold til projektgennemførelsen. Der vil ved næste opfølgning - den 1. marts 2012 blive fokuseret yderligere på projekternes muligheder for at gennemføre aktiviteterne.

Tabel A: Oversigt over regionsrådets bevillinger til erhvervsfremme i Region Midtjylland, pr. 1. september 2011

Tabel B: Samlet økonomioversigt vedrørende indsatsområderne i Vækstforums handlingsplan, inkl. eksterne finansieringskilder, pr. 1. september 2011 

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I november 2011 blev der som en del af finanslovsforhandlingerne indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 på henholdsvis sundhedsområdet og det sociale område. Aftalerne indebærer, at der i perioden 2012 - 2015 udmøntes i alt 3,6 mia. kr. til at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper mv., hvoraf 1,1162 mia. kr. udmøntes fra satspuljen for sundhedsområdet.

Finansloven 2012 ventes endeligt vedtaget i løbet af januar 2012.

De foreløbige overvejelser om indholdet af ansøgningerne til de enkelte satspuljeprojekter fremlægges i dette dagsordenspunkt med henblik på godkendelse.

I Budget 2012 indgik en hensigtserklæring om, at regionens andel af de afsatte satspuljemidler skulle prioriteres en målrettet nedbringelse af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien. Det fremgår imidlertid af satspuljeaftalen, at puljerne i vid udstrækning er målrettet til projekter, der skal fremme samarbejdet mellem sektorerne.

Dette har givet anledning til forelæggelse af sagen for regionsrådet.

Forslagene er foreløbige, idet de endelige retningslinjer for ansøgningerne endnu ikke er udmeldt. Samtidig vil der muligvis være en meget kort tidsfrist for ansøgningerne efter retningslinjerne er udmeldt, hvorfor det ikke vil være muligt at fremlægge de endelige forslag til politisk behandling.

I november 2011 blev der indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 på henholdsvis det sociale område og sundhedsområdet.

Satspuljerne indgår i Finanslovsaftalen for 2012 og vil, efter endelig vedtagelse af finansloven i løbet af sidste halvdel af januar måned 2012, være gældende i perioden 2012 - 2015.

Satspuljeaftalen for sundhedsområdet

Af de 1,1 mia. kr. til sundhedsområdet, udmøntes 830 mio. kr. til behandlingspsykiatrien, heraf 756 mio. kr. til psykiatrien i regionerne. Hovedparten af midlerne udmøntes efter ansøgning fra regionerne, og 476 mio. kr. er på forhånd afsat som permanente midler.

Fordelingen af midlerne til de enkelte projektansøgninger vil modsvare de enkelte regioners bloktilskudsandel - for Region Midtjyllands vedkommende svarende til 21,8 % af de enkelte puljer.

De resterende 336 mio. kr. af sundhedsområdemidlerne går til forebyggelse og sundhed for de svageste grupper og vil primært være forbeholdt ansøgninger fra kommunerne. 

Satspuljeaftalen for det sociale område

Socialministeriet forventer, at der i april 2012 vil blive givet en mere konkret udmelding om satspuljen på det sociale område.

Ministeriet har oplyst, at regionerne ikke er tiltænkt nogen afgørende rolle i denne satspulje.

Processen

Det forventes, at de enkelte satspuljer på sundhedsområdet vil blive opslået kort efter vedtagelsen af finansloven for 2012 i januar 2012. De enkelte satspuljer på socialområdet vil blive opslået i løbet af foråret 2012. Erfaringsmæssigt er ansøgningsfristen til de enkelte puljer ca. 4 uger fra opslag af puljen.

På baggrund af den forholdsvise korte ansøgningsfrist fremlægges her de foreløbige overvejelser omkring Region Midtjyllands ansøgninger til de enkelte puljer på sundhedsområdet og socialområdet.

I Budget 2012 indgik en hensigtserklæring om, at regionens andel af de afsatte satspuljemidler skulle prioriteres en målrettet nedbringelse af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien. Satspuljen er imidlertid primært målrettet initiativer, der skal fremme samarbejdet mellem regioner, kommuner og praksissektoren.

På denne baggrund har administrationen udarbejdet nedenstående forslag til projekter indenfor satspuljerne, som hermed forelægges regionsrådet.

Puljer på sundhedsområdet

Der kan søges midler fra følgende puljer:

1. Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme

Samlet pulje på 102,5 mio. kr. Region Midtjyllands andel vil kunne udgøre 4-5 mio. kr. pr. år. Det foreslås, at der søges om midler til etablering af et Børnepsykiatrisk Vidensteam.  

2. Styrkelse af den nære psykiatri

Samlet pulje på 80 mio. kr. Region Midtjyllands andel vil kunne udgøre 4,4 mio. kr. pr. år. Det foreslås, at der søges om midler til udbygning af mobilteams.

3. Styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis

Samlet pulje på 100 mio. kr. Region Midtjyllands andel vil kunne udgøre 5,5 mio. kr. pr. år. Puljen søges efter principper udarbejdet på tværs af regionerne, hvorefter regionerne ansøger særskilt.

4. Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede

Samlet pulje på 54 mio. kr. Region Midtjyllands andel vil kunne udgøre 3 mio. kr. pr. år. Det foreslås, at der udarbejdes ansøgning om etableringen af et fællesteam for dobbeltdiagnosepatienter med udgangspunkt i ambulatoriet for rusmiddelpsykiatri og ADHD.  

5. Flere sengepladser i psykiatrien

Samlet pulje på 140 mio. kr. Region Midtjyllands andel vil kunne udgøre 7,6 mio. kr. pr. år. Det foreslås, at puljen søges til finansiering af et nyt retspsykiatrisk afsnit. 

6. Behandling af personer med spiseforstyrrelser

Samlet pulje på 20 mio. kr. Region Midtjyllands andel vil kunne udgøre 1 mio. kr. pr. år. Det foreslås, at der udarbejdes ansøgning til projekt med patienter med bulimi.

I vedlagte notat er der redegjort for de nærmere overvejelser vedrørende de forskellige forslag.

Puljer på socialområdet

Der kan søges midler fra følgende områder:  

1. Landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats over for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb

Det foreslås, at der udarbejdes ansøgning om, at Region Midtjylland etablerer det ene af de tre centre.  

2. Puljer vedrørende Startboliger, Efterværn til unge ved overgangen fra barn til myndig, Isolerede sindslidende i egen bolig m.m.

Eventuelle ansøgninger skal udarbejdes i samarbejde med kommunerne.

Det videre forløb

Det foreslås, at administrationen arbejder videre med udformning af ansøgninger inden for de ovenstående forslag, idet der kan forekomme ændringer i de endelige ansøgninger, når de endelige retningslinjer bliver udmeldt af ministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland samarbejder med Herning og Aarhus kommuner om at etablere en institution efter MultifunC konceptet med Region Midtjylland som driftsherre. Det er aftalt med Socialstyrelsen, at de søger at sikre den nødvendige driftshjemmel hertil. Institutionen forventes etableret den 1. oktober 2012. Der søges udviklingsstøtte fra Socialstyrelsen til opstart af institutionen.

På foranledning af Socialstyrelsen har Aarhus Kommune, Herning Kommune og Region Midtjylland på et administrativt plan aftalt at samarbejde om etablering af en behandlingsinstitution til unge i alderen 14-18 år efter MultifunC konceptet.

Beskrivelse af MultifunC konceptet

MultifunC står for Multifunktionel behandling i institution og nærmiljø, og bygger på forskningsmæssig evidens. MultifunC konceptet sikrer en intensiv og tidsbegrænset behandling, hvor der er fokus på både barn og familie før, under og efter opholdet.

Målgruppen til MultifunC består af de allermest udadreagerende unge med adfærdsvanskeligheder. Det er unge med alvorlige vanskeligheder som kriminalitet, aggressiv eller voldelig adfærd og eventuelle misbrugsproblemer.

Der er i starten af 2011 etableret en MultifunC institution i København i regi af Københavns Kommune. En MultifunC institution i regi af Region Midtjylland vil således være den anden institution af sin slags i Danmark og den eneste i Jylland.

Etablering af institutionen

Der er i samarbejde med Socialstyrelsen sat et mål om, at MultifunC institutionen kan starte den 1. oktober 2012. Det bevirker, at det er nødvendigt at sætte den politiske behandling af sagen i værk på trods af, at alle aspekter af sagen ikke er endeligt afklaret. Dette dagsordenspunkt forudsætter således, at der af Socialministeriet kan opnås dispensation vedrørende driftshjemmel.

Institutionen ønskes etableret med en normering på 8 døgnpladser og 5 udslusningspladser, som forventes etableret gradvist fra den 1. oktober 2012 med fuld etablering senest den 1. oktober 2013.

Driftsherre vil være Region Midtjylland. Driftshjemmel vil grundet institutionens målgruppe være Lov om Social Service § 67, stk. 1. Regionerne har ikke hjemmel til at drive denne institutionstype, hvorfor det er aftalt med Socialstyrelsen, at de søger at sikre den nødvendige driftshjemmel gennem dispensation fra Socialministeriet. Denne forventes givet som en forsøgsordning til og med 2020. Ved udløb af forsøgsordningen vil det være muligt at søge om forlængelse. Ansøgning om driftshjemmel er udarbejdet af Region Midtjylland, og underskrives af samarbejdsparterne. Den endnu ikke underskrevne ansøgning er vedlagt som bilag.

Samarbejde med Aarhus og Herning kommuner

Aarhus Kommune, Herning Kommune og Region Midtjylland vil formalisere samarbejdet om etablering af en MultifunC institution gennem en partnerskabsaftale. Region Midtjylland afgiver i partnerskabsaftalen ikke bestemmelsesret, men forpligter bl.a. kommunerne i partnerskabet til at bidrage til finansiering af driftsgrundlaget. Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag.

Udviklingsstøtte fra Socialstyrelsen

Til etablering af institutionen ansøger Region Midtjylland om ca. 15 mio. kr. til udviklingsstøtte fra Socialstyrelsen, hvoraf op til 5 mio. kr. kan anvendes til anlæg. Administrationen søger derfor om at få bemyndigelse af regionsrådet til hjemtagelse af midler fra Socialstyrelsen. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Socialstyrelsen, som endnu ikke er underskrevet. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

Økonomi

Det er aftalt mellem de tre parter – Herning Kommune, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, at der for Aarhus og Herning kommuner aftales en anden finansieringsmodel af MultifunC institutionen end den traditionelle efter konkret forbrug af pladser. Det betyder, at Aarhus og Herning kommuner bidrager til finansiering af driftsgrundlaget ved at betale en grundfinansiering på i alt 25 % af det samlede driftsgrundlag. For øvrige kommuner sælges pladserne på MultifunC institutionen til den fastsatte takst, som vil fremgå af Rammeaftalen 2012.

Anlægssag

MultifunC institutionen vil blive etableret i en bygning ejet af Region Midtjylland, som er beliggende i Aarhus Kommune på Damagervej i Viby. Der stilles helt særlige krav til en MultifunC institution. Derfor skal bygningen, som i dag indeholder 12 2-værelses boformsboliger, gennemgå en lettere renovering og ombygning for at gøre den egnet som MultifunC institution. Der vil blive afholdt naboorientering i løbet af januar måned 2012.

Bygningen er på ca. 1.200 kvadratmeter og ombygningen medfører, at der bl.a. etableres 8 ungeværelser, 2 familierum, opholdsrum med køkkener, undervisningslokaler, kontorer og mødelokaler. Ombygningen omfatter endvidere tilpasning af en række tekniske installationer og etablering af 4 nye bad/toiletter.

Arbejdet søges udbudt i hovedentreprise i begrænset udbud uden prækvalifikation og forventes udført fra foråret 2012 til september 2012.

Energi og miljø

Da der udelukkende er tale om indvendig ombygning, indebærer ”Lokal Agenda 21 –handlingsplanen” ingen krav til ændrede isoleringstykkelser m.v. Der vil dog i forbindelse med ombygningen blive overvejet at indarbejde relevante vedligeholdelses- og energispareprojekter, som er nævnt i de nyligt udarbejdede rapporter med tilstandsvurdering og energimærkning. Endvidere skal der foretages almindelige bæredygtige valg af materialer, komponenter og automatik m.v. 

Anlægsøkonomi

Budgettet for anlægsprojektet vurderes til 5,0 mio. kr., hvorfor de ansøgte midler fra Socialstyrelsen er tilstrækkelige til at udgøre hele anlægsbudgettet under forudsætning af, at midlerne bevilges af Socialstyrelsen. Der søges derfor om anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering som vist i nedenstående bevillingstabel.

Tabel 1. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

1 + = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter

2 Der gives fuld finansiering af bevillingen, således at balancen går i 0.

På baggrund af forretningsudvalgets drøftelse af sagen den 17. januar 2012 er der udarbejdet et supplerende notat vedrørende MultifunC institutionen, som er eftersendt til regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti finder placeringen problematisk.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2012, at psykiatrien skal forbedre produktiviteten med 2 % i 2012. Administrationen skulle udarbejde en model, der tog højde for patienttyngden i psykiatrien. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til en model til produktivitetsmåling i psykiatrien.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 besluttede regionsrådet, at psykiatrien skal forbedre produktiviteten med 2 % i 2012 i forhold til to indeks:

• Driftsudgifter pr. behandlet patient

• Antal behandlede patienter pr. ansat årsværk

Produktivitetsforbedringen skal ske med udgangspunkt i regnskab 2010 tillagt en produktivitetsstigning på 2 % for 2011.

Til at opgøre produktiviteten i forhold til de to indeks er det nødvendigt at tage hensyn til de forskelligheder, der er i de forskellige diagnoser i psykiatrien, således at eksempelvis en stationær patient i retspsykiatrien vejer tungere end en patient i ambulant behandling. Hvis der ikke laves en sondring mellem de forskellige diagnoser, vil produktivitetsforbedringen kunne opnås alene ved at behandle flere patienter ambulant.

I behandlingspsykiatrien findes der ikke en pålidelig model svarende til somatikkens DRG-værdier, således at der kan tages højde for forskelligheden i diagnoserne. Administrationen har derfor udarbejdet en model, der kan benyttes i psykiatrien til løbende at følge op på produktiviteten.

Modellen tager højde for den forskellighed, der er i ressourceforbruget ved de enkelte diagnosegrupper ved at se på de ydelser der gives til de forskellige diagnoser. Summen af disse ydelser er udtryk for patienttyngden. Dette laves for alle diagnosegrupper.

Ved at benytte patienttyngden tages der hensyn til den store forskel, der er på driftsudgifterne og personaletrækket til eksempelvis en patient på en stationær retspsykiatrisk afdeling i forhold til en patient i ambulant behandling.

Hvis modellen benyttes til at se på udviklingen fra 2009 til 2010 viser den, at når der tages hensyn til patienttyngden, har der været en produktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 5,4 % i driftsudgifterne pr. patient og en stigning på 5,9 % i antal patienter pr. ansat.

Det vedlagte bilag gennemgår modellen nærmere.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I budgettet for 2012 er der afsat henholdsvis 4 mio. kr. og 10,3 mio. kr. til på forskellig måde at styrke uddannelsesområdet. Administrationen forelægger et forslag til en prioritering af midlerne på i alt seks fokusområder til godkendelse.

Som en del af aftalen om budget 2012 af 20. september 2011 vedtog regionsrådet at styrke uddannelsesområdet med 4 mio. kr. Samtidig var forligspartierne bag aftalen enige om, at ledige trepartsmidler på 10,3 mio. kr. skulle prioriteres til forskellige uddannelsesmæssige aktiviteter.

Siden indgåelsen af aftalen har administrationen gennemført en proces for at definere seks fokusområder for uddannelsen af regionens ledere og medarbejdere i overensstemmelse med intentionen bag bevillingen af de 4 mio. kr. + 10,3 mio. kr.

I vedlagte notat er beskrevet et forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres på seks fokusområder:

1. Bedre og mere sammenhængende forløb – bl.a. for den ældre patient.

2. Borgeren som partner - bedre kommunikation mellem patient og sundhedspersonale.

3. Dygtigere personale – med bedre praktiske færdigheder.

4. Dygtigere yngre læger – højere kvalitet i videreuddannelsen.

5. Dygtigere studerende – i den kliniske praksis.

6. Dygtigere ledere – til kvalitet, innovation og økonomi.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der udarbejdes 9 økonomirapporter i 2012, hvoraf 3 vil være uddybende kvartalsrapporter, som følger op på drifts- og anlægsøkonomi samt aktivitet og servicemål indenfor alle 3 kredsløb samt det finansielle område. De resterende 6 månedlige økonomirapporter vil følge op på driftsøkonomien indenfor sundhedskredsløbet.

Derudover udarbejdes der 5 standardiserede økonomiopfølgninger, som også skal indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Regionsrådet godkender for hvert budgetår en tidsplan for de løbende økonomi- og kvartalsrapporter.

 
Konceptet for økonomi- og kvartalsrapporter i 2012

Konceptet i 2012 følger regionsrådets hensigtserklæring fra Budget 2011, med følgende overordnede principper:

• Kvartalsrapporterne udgør den samlede vurdering af økonomi og aktivitet på både drift og anlæg for alle kredsløb samt det finansielle område.

• I tillæg hertil udarbejdes månedlige økonomirapporter for sundhedskredsløbets drift (inkl. psykiatrien), således at der i alt udarbejdes 9 økonomirapporter vedrørende sundhedskredsløbets drift (inkl. de 3 kvartalsrapporter).

• De månedlige økonomirapporter mailes til regionsrådet inden næste månedsskifte. Eventuelle afklarende/opklarende spørgsmål kan ske i forbindelse med det efterfølgende møde i forretningsudvalget. Kvartalsrapporterne følger deres normale proces.

• Dertil kommer yderligere fem indberetninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring det forventede regnskabsresultat hvert kvartal og det endelige regnskab, jf. nedenstående forslag til tidsplan. Disse indberetninger offentliggøres for regionsrådet forud for indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet 4 uger efter periodeafslutning.

• Bevillingsændringer sker fortsat i forbindelse med kvartalsrapporterne og budgetreguleringssagen i december. Bevillingsændringerne omfatter udmøntning af centrale puljer i henhold principper fastsat af regionsrådet, budgetneutrale omflytninger mellem bevillingsenheder og bevillingsændringer med effekt på likviditeten og drift-/anlægsrammerne.

 
Det følgende indeholder en uddybning af de tre rapporteringstyper – og forskellene imellem dem.
 
De månedlige økonomirapporter
De månedlige økonomirapporter er nogle lidt kortere løbende pejlinger på, hvordan driftsøkonomien ser ud indenfor sundhedskredsløbet, der baserer sig på driftsenhedernes eksisterende økonomiopfølgninger. De månedlige økonomirapporter vil således supplere de mere omfattende kvartalsrapporter og skal løbende give pejlinger på i hvilken retning, økonomien bevæger sig. Økonomirapporterne sendes til regionsrådet via mail.

Undtaget for månedlig økonomiopfølgning er områder med særlige aftaler/opfølgningsmodeller. Dette gælder for områderne ny dyr medicin og nye dyre behandlinger, som der er aftalt en særlig opfølgningskadance på, hvor hospitalerne indberetter forventninger til de centrale budgetansvarlige kvartalsvis.

 
Til regionsrådets møde i december forelægges desuden en vurdering af forventet regnskab for budgetåret med henblik på afsluttende tillægsbevillinger – denne lægges sædvanligvis i forlængelse af økonomirapporteringen pr. 31. oktober. Denne økonomirapportering omhandler derfor både drift og anlæg for samtlige kredsløb.
 
Kvartalsrapporterne
Det er i forbindelse med kvartalsrapporterne, at der er den kritiske dialog omkring og gennemgang af økonomiforventningerne – herunder forventningerne til tillægsbevillinger fra centrale puljer.
 
Det vil også være i forlængelse af kvartalsrapporter, at der skal tages stilling til, om de eventuelle forventede budgetubalancer i henhold til budgetforliget skal udløse kompenserende besparelser. Eventuelle budgetubalancer, der bliver indmeldt i de månedlige rapporter, vil således blive undersøgt nærmere inden den efterfølgende kvartalsrapportering forud for udarbejdelse af eventuelle handleplaner.

Standardiseret økonomiopfølgning for regionerne 
I overensstemmelse med aftalen om regionernes økonomi for 2011 om en udbygget og standardiseret økonomiopfølgning i regionerne skal der indberettes standardiserede oversigter til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Opfølgningsskemaet skal indsendes efter udløbet af hvert kvartal (senest 4 uger efter kvartalets afslutning) samt når det endelige regnskab foreligger. Disse indberetninger offentliggøres for regionsrådet forud for indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
 
Den standardiserede økonomiopfølgning er en aflæsning af saldobalancen, der kortfattet er kommenteret ud fra tidligere vurderinger (da indberetningsfristerne er forud for, at kvartalsrapporterne er færdige). Disse indberetninger sendes til regionsrådet via mail. Denne indberetning vil blive fulgt op af en grundigere belysning og vurdering af økonomien i forbindelse med udarbejdelsen af kvartalsrapporterne, som forelægges for regionsrådet i den efterfølgende måned.

 
Tidsplan for kvartals- og økonomirapporter i 2012

Der er ved planlægningen af tidsplanen for økonomirapporteringen i 2012 taget hensyn til eksterne krav og sammenfald med andre vigtige økonomiske begivenheder i form af regnskabsaflæggelse, økonomiaftale og budgetvedtagelse.

I 2011 blev der fremlagt i alt 3 kvartalsrapporter, 6 økonomirapporter og 5 standardiserede økonomiopfølgninger. Det foreslås, at den samme opfølgningskadence benyttes i 2012.

Tidsplanen for de planlagte økonomirapporter i 2012 fremgår af nedenstående tabel. Såfremt der opstår begivenheder, der ikke kan håndteres inden for tidsrammerne af de planlagte kvartals- og økonomirapporter, vil der blive fremlagt særskilte sager.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag om finansieringen af DNU.

Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen har i henvendelse af 14. december 2011 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende finansieringen af DNU (Det Nye Universitetshospital).

"Undertegnede skal anmode om, at finansieringen af DNU medtages som et punkt på dagsordenen til regionsrådets førstkommende møde.

Det fremgår således af statsrevisorernes beretning, at regionsrådet har påtaget sig udgifter på 1,2 mia. kr. ud over den udgift, der kan dækkes gennem kvalitetsfondsmidlerne. Statsrevisorerne gør samtidig opmærksom på i deres rapport, at der ikke er overensstemmelse mellem regionsrådets og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse af udgifterne til etablering af det nye hospital."

Til brug for sagens drøftelse vedlægges et overordnet notat om finansieringen af DNU og yderligere tre bilag.

Regionsrådet tog det vedlagte notat af 22. december 2011 til efterretning.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag om kræft i bugspytkirtlen med tal for Region Midtjylland.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 26. december 2011 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende kræft i bugspytkirtlen.

Anne V. Kristensen skriver i henvendelsen:

"Jeg vil gerne have sagen nedenfor (artikel i dagbladet Politiken den 26. december 2011) om kræft i bugspytkirtlen på dagsordenen til forretningsudvalget med tal for Region Midtjylland."

Omtalen i medierne er opstået på baggrund af en henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen, hvor Kræftens Bekæmpelse problematiserer, at både kræftpakkernes forløbstider og cirkulæret om de maksimale ventetider for livstruende sygdomme overtrædes.

Administrationen har efterfølgende undersøgt situationen i Region Midtjylland på baggrund af monitoreringen af kræftpakker i InfoRM samt en redegørelse fra Kirurgisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital, som behandler patienter med bugspytkirtelkræft i Region Midtjylland.

Ifølge InfoRM er 78 % af patienterne i Region Midtjylland med kræft i bugspytkirtlen blevet behandlet inden for den lægefaglige frist på 33 hverdage, der er fastsat i kræftpakkerne (perioden 1. juni – 31. december 2011).

Aarhus Universitetshospital har gennemgået 8 ud af 36 patientforløb, hvor den samlede forløbstid overskrider den fastsatte forløbstid. Gennemgangen viser, at i 3 af forløbene er der tale om fejl i registreringerne. I de øvrige 5 forløb handler det om lange, komplekse udredningsforløb.

Konklusionen er, at kun de 5 forløb med lang udredningstid reelt overskrider forløbstiden, hvilket giver en samlet målopfyldelse på 86 % i perioden 1. juni – 31. december 2011.

Det bemærkes, som det også fremgår af Sundhedsstyrelsens beskrivelse af dette pakkeforløb, at det kan være meget vanskeligt at fastslå, om en patient er egnet til operation. Det kan derfor være nødvendigt med supplerende eller gentagne undersøgelser samt fornyet vurdering på multidiciplinære (MDT) konferencer, hvilket i en række tilfælde vil forlænge udredningsforløbet. Dette er ovennævnte 5 forløb eksempler på.

Kirurgisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital meddeler, at afdelingen gennem længere tid har været præget af mangel på speciallæger. Der er derfor taget initiativ til en styrkelse af speciallægebemandingen i afdelingen og en bedre udnyttelse af operationskapaciteten, så målopfyldelsen fremover kan sikres. Det er forventningen, at den planlagte styrkelse af speciallægedækningen vil medføre, at afdelingen vil leve op til maksimalkravene vedrørende behandlings- og udredningstid senest ved udgangen af februar måned 2012.

I vedlagte bilag, som blev sendt til regionsrådets medlemmer den 4. januar 2012, redegøres for de forskellige datakilder, som Kræftens Bekæmpelse og Politiken refererer til, og der vises data fra Region Midtjyllands egen monitorering af kræft i bugspytkirtel samt æggestok og spiserør, som også er nævnt i Kræftens Bekæmpelses henvendelse til Sundhedsstyrelsen.

Forløbet i sagen siden Anne V. Kristensens henvendelse blev taget til efterretning.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag om efteruddannelse af social- og sundhedshjælpere.

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har i henvendelse af 1. december 2011 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende efteruddannelse af social- og sundhedshjælpere.

Bente Nielsen skriver i henvendelsen:

"Har vi skabt forhindringer i efteruddannelse af social- og sundhedshjælpere?

Regionen har som mål at uddanne flest mulige, samt sikre efteruddannelse. Et mål som SF hele tiden har lagt stor vægt på, og som jeg har en klar opfattelse af, at alle vores institutioner arbejder konstruktivt med. Men noget tyder på, at det ikke er helt enkelt. Derfor min opfordring til, at regionsrådet drøfter sagen.

Silkeborg Kommune og Social og Sundhedsskolen i Silkeborg har været klar med et projekt, som ikke lader sig gennemføre på grund af manglende praktikmulighed. Det er næppe, det eneste sted, vi kan stå i den situation.

Vi skal sikre, at de, der efteruddanner sig, også kan få deres autorisation. Derfor kan hospitalspraktik ikke undværes.

Vi skal sikre os planlægning, så skolerne og kommunerne ikke unødigt bremses i nye initiativer undervejs. Blot for at nævne et par mulige barrierer.

Problemet ser jeg ikke alene som et Silkeborg problem, f.eks. så har Region Syddanmark indledt et samarbejde over grænsen. En mulighed der ikke ligger lige for os.

Vi har i den grad brug for at sikre fremtidens medarbejdere på pleje- og sundhedsområdet i både region og kommuner, ellers skaber vi forhindringer for fremtiden."

På baggrund af henvendelsen har administrationen udarbejdet et baggrundsnotat, der er vedlagt.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der blev den 14. november 2011 indgået en aftale mellem overgangsregeringen i Libyen og Udenrigsministeriet i Danmark om behandling af op til 50 krigsofre fra Libyen i Danmark. Heraf varetager Region Midtjylland behandlingen af 17 libyske patienter på Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland får dækket alle udgifter forbundet hermed.

Regionsrådsformanden gav på forretningsudvalgets møde 8. november 2011 en mundtlig orientering om, at Libyen har anmodet Danmark om at behandle libyske patienter i Danmark. 

Den 14. november 2011 blev der indgået en aftale mellem overgangsregeringen i Libyen og Udenrigsministeriet i Danmark om behandling af op til 50 krigsofre fra Libyen i Danmark. I følge aftalen vil Danmark få dækket alle udgifter i forbindelse med behandling af de libyske patienter, herunder hospitalsudgifter til diagnostiske undersøgelser, operationer, medicin, pleje, forplejning osv.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har efterfølgende givet dispensation til, at regionerne i Danmark kan modtage sårede libyske borgere på sine hospitaler til behandling af krigsrelaterede skader, sygdomme og handicap, og at regionerne kan modtage betaling herfor.

Regionerne skal løbende sende situationsrapporter til Udenrigsministeriet om de libyske patienter, herunder bl.a. oplysninger om behandlingsstatus for de enkelte patienter og hvilke afdelinger, der varetager behandlingerne. Jf. orienteringen om status pr. 29. december 2011 fra Region Midtjylland, var der på dette tidspunkt 16 libyske patienter i behandling i Region Midtjylland. Patienterne behandles på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. I de fleste tilfælde behandles for skud- eller granatlæsioner.

På baggrund af en konkret forespørgsel fra administrationen i Region Midtjylland har Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse drøftet, hvorvidt regionerne udover selve behandlingen også skal tilbyde genoptræning af de libyske patienter i tilfælde, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen oplyst, at når det efter en konkret lægefaglig vurdering skønnes, at genoptræningsbehovet for en patient ikke kan opfyldes i Libyen, kan patienten genoptrænes i Danmark. Den lægefaglige vurdering skal ske i samråd mellem den behandlende speciallæge og den læge på det pågældende hospital, som deltog i visitationsteamet, som udvalgte de libyske patienter. Regionerne vil efterfølgende få dækket udgifterne til genoptræning. 

Region Midtjylland skal sende månedsvise opgørelser til Udenrigsministeriet over alle udgifterne til behandling mv. af de libyske patienter. Der afregnes således månedsvist. Et foreløbigt skøn er, at den samlede udgift for Libyen vil udgøre ca. 7,0 mio. kr. for behandlingerne i Region Midtjylland. Her er tale om en gennemsnitsbetragtning, hvorfor udgiften kan ændre sig.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

For at sikre lægedækningen for befolkningen på Fur og i det nordligste Salling har Region Midtjylland opført et lægehus i Branden, som er beliggende i Salling. Der er udarbejdet en § 2-aftale for at sikre praktiserende læge Søren Peter Krarups flytning og tilknytning til det nye Fursund Lægehus. § 2-aftalen er godkendt af samarbejdsudvalget mellem Region Midtjylland og de praktiserende læger. For at sikre overensstemmelse mellem § 2-aftaler for forskellige områder, skal der, som følge af aftalen vedrørende Fursund, ske en mindre tilpasning af den tidligere godkendte § 2-aftale vedrørende lægeklinikken i Skjern.

På sit møde den 16. november 2011 godkendte regionsrådet en § 2-aftale vedrørende praksislejemål mv. for de praktiserende læger i Skjern. Tillige blev det godkendt, at aftalen bruges som skabelon for aftaler i forbindelse med etablering af andre lægehuse.

Region Midtjylland har opført et lægehus i Branden, som er beliggende i Salling. Hensigten med Fursund Lægehus er, at det skal rumme læge Søren Peter Krarup, som hidtil har praktiseret i Selde, som ligger ca. 3 km syd for Branden. Region Midtjylland og Søren Peter Krarup indgår lejekontrakt om dette. Siden den praktiserende læge på Fur ophørte med praksis uden at kunne afhænde den, har Søren Peter Krarup haft tilmeldt ekstraordinært mange patienter. Med det nye lægehus er der skabt bedre rammer for både Søren Peter Krarup, en eventuel ekstra læge og de mange patienter, og det må forventes, at det i fremtiden vil være lettere at rekruttere en ny læge til stedet.

For at sikre Søren Peter Krarups flytning og tilknytning til det nye Fursund Lægehus er vedlagte § 2-aftale udarbejdet. Aftalen sikrer tillige, at driften af lægepraksis for befolkningen på Fur og i det nordlige Salling sker fra Fursund Lægehus i mindst 10 år. Aftalen, der udarbejdes efter samme koncept som § 2-aftalen vedrørende de praktiserende læger i Skjern, er godkendt af samarbejdsudvalget mellem Region Midtjylland og de praktiserende læger.

I forbindelse med sagens behandling i samarbejdsudvalget blev det slået fast, at der, for at sikre overensstemmelse mellem de to § 2-aftaler, skal ske en mindre tilpasning af § 2-aftalen vedrørende lægeklinikken i Skjern. Tilpasningen af denne aftale vedrører spørgsmålet om regionens eventuelle overtagelse af brugt inventar og udstyr fra praksis, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at en læge i Skjern ikke kan afhænde sin praksis. Regionen forpligter sig til i en sådan situation at købe brugt inventar og udstyr fra den ledige praksis til den nedskrevne værdi. Nyværdien af inventaret og udstyret må i aftalen vedrørende Fursund Lægehus maksimalt være 750.000 kr. Maksimumbeløbet skal være det samme i aftalen vedrørende Skjern. I givet fald vil regionen have brug for det pågældende udstyr med henblik på at kunne stille det til rådighed for en læge, der nedsætter sig i et ydernummer på licens eller for en læge, der ansættes af regionen. Ifølge en ny bestemmelse i lægeoverenskomsten er nedsættelse af en læge i et licensydernummer eller ansættelse af en læge muligheder, der kan tages i anvendelse, hvis det i konkrete situationer viser sig umuligt at rekruttere læger til at nedsætte sig på normale overenskomstmæssige vilkår.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundhedskoordinationsudvalget har som et led i processen frem mod et styrket nært sundhedsvæsen udarbejdet et Idé- og udviklingskatalog for udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

Det samlede sundhedsvæsen er under fortsat forandring og udvikling.

Udviklingen ændrer kravene til det samlede sundhedsvæsen – og derfor også til det nære sundhedsvæsen. Det stiller store krav til rettidig omstilling og stiller krav til et integreret sundhedsvæsen med sammenhæng i alle sundhedsydelser. Ud fra et økonomisk og kvalitetsmæssigt perspektiv skal opgaverne løses der, hvor det giver bedst mening. Der er derfor behov for i fællesskab at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen som netop aftalt i Sundhedsaftalen 2011-2014.

Sundhedskoordinationsudvalget har derfor med afsæt i Sundhedsaftalen 2011–2014 igangsat en udviklingsproces. Som et led frem mod et mere integreret, koordineret og samarbejdende sundhedsvæsen i ’det nære’, er der udarbejdet et Idé- og Udviklingskatalog for udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på møde den 8. december 2011 kataloget.

Processen har indtil videre inddraget en række aktører. Der er eksempelvis blevet afholdt en tværsektoriel innovationsdag med deltagelse af politikere, interesseorganisationer, ledelsesrepræsentanter og fagfolk fra alle sektorer.

Sundhedskoordinationsudvalget præsenterede kataloget for kommunale social- og sundhedsudvalgsformænd samt regionale udvalgsformænd og næstformænd på møde den 17. november 2011. Dette mundede bl.a. ud i en politisk drøftelse af det nære sundhedsvæsen herunder hvilke temaer, der skal prioriteres i det videre arbejde.

Idé- og udviklingskataloget bidrager med:

• Viden og overblik over eksisterende tværsektorielle indsatser og tiltag på sundhedsområdet. Der foregår allerede i dag en lang række udviklingsinitiativer, som bidrager til udvikling og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde i det nære sundhedsvæsen.

• På strategisk niveau at rammesætte behovet for en fælles omstilling og udvikling for en række temaer. Kataloget peger på, at der indenfor temaerne er behov for en målrettet fælles udvikling. Det drejer sig om følgende temaer:

• Lighed i sundhed

• Forebyggelse og tidlig opsporing

• Behandling og samarbejde i eget hjem

• Teknologi/telemedicin

• Tværsektorielle data og kommunikation

• Kompetenceudvikling

• Egenomsorg/mestring

• Hurtige og effektive sagsgange og helhedsorienterede patientforløb

• 8 nye idéer og initiativer, som klyngerne kan arbejde videre med.

Samtidigt viser Idé- og udviklingskataloget behovet for, at sektorerne i fællesskab i langt højere grad fokuserer på en mere systematisk erfaringsopsamling og dokumentation af det tværsektorielle samarbejde. Derved skabes det nødvendige beslutningsgrundlag til at fastsætte hvilke tiltag, der har potentiale til at blive udbredt i storskala.

Den videre proces

Idé- og udviklingskataloget har identificeret en række temaer, hvor der særligt er behov for fælles omstilling og udvikling, når det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Med det formål at målrette og koncentrere indsatsen besluttede Sundhedskoordinationsudvalget på møde den 8. december 2011 at prioritere følgende temaer i det videre arbejde:

A. Behandling og samarbejde i eget hjem

B. Egen omsorg/mestring.

Kommuner, hospitaler og praksissektor vil nu få til opgave at arbejde videre med tværsektorielle initiativer indenfor de prioriterede temaer og dermed bidrage til at realisere udviklingen og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. Arbejdet vil foregå i de såkaldte klynger. Omkring hver hospitalsenhed i regionen er der dannet klynger, hvor de nærliggende kommuner, hospitaler og almen praksis mødes. En væsentlig opgave for klyngerne er at udvikle, igangsætte og implementere tværsektorielle initiativer.

Klyngerne kan i det kommende arbejde dels tage afsæt i de foreslåede idéer i kataloget eller helt nye initiativer, dels arbejde videre med igangværende initiativer og samtidig sikre, at der sker en systematisk erfaringsopsamling og dokumentation. Meddelelse om prioriteringen og det videre arbejde er udsendt til klyngerne (kommuner, hospitaler og almen praksis ved Praksisudvalget).

I efteråret 2012 inviterer Sundhedskoordinationsudvalget til en konference, hvor klyngerne præsenterer de foreløbige resultater enten i form af nye indsatser eller resultatet af eksisterende indsatser.

Idé- og udviklingskataloget vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har med rapporten "Kvalitet i psykiatrien - ny dagsorden for diagnostik og behandling" sat nye rammer og standarder for arbejdet med kvalitet i behandlingspsykiatrien. Rapporten, som er udarbejdet i fællesskab mellem de fem regioner, opstiller 10 konkrete anbefalinger til, hvordan kvaliteten løftes og ensartes nationalt i behandlingspsykiatrien.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde fik den 8. november 2011 fremsendt rapporten "Kvalitet i psykiatrien - ny dagsorden for diagnostik og behandling" til orientering. Af følgemailen fremgik, at rapporten på et senere tidspunkt ville blive behandlet på møde i udvalget.

Med rapporten har Danske Regioner sat nye rammer og standarder for arbejdet med kvalitet inden for behandlingspsykiatrien. Rapporten, som er udarbejdet af de 5 regioner i fællesskab, er en udløber af "Psykiatriens Topmøde", som blev afholdt januar 2011.

Rapporten indeholder 10 konkrete anbefalinger, som skal sikre patienter i psykiatrien bedre behandlingsforløb:

Pakkeforløb - ensartet udredning og behandling

• Fælles henvisningskriterier

• Fælles udredningspakker

• Fælles behandlingspakker

Øget middellevetid

• Systematisk screening for bl.a. KRAM-faktorer og hjertekarsygdomme

• Fælles rekommendationslister for antipsykotisk medicin

• Styrket samarbejde med somatikken om bl.a. tilsyn

• Helbredstjek til patienter, der lever med langvarig psykisk sygdom

Bedre diagnostik

• Styrket uddannelse af speciallæger og specialsygeplejersker i psykiatri

• Løbende efteruddannelse

• It-understøttelse af den diagnostiske proces

Rapportens anbefalinger vil blive inddraget i det netop igangsatte psykiatriplanarbejde.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forliget om budget 2011, som blev indgået den 8. september 2010, indeholder en række hensigtserklæringer. Her orienteres om den afsluttende status for arbejdet med de 9 hensigtserklæringer. Dette er således den sidste samlede opfølgning på hensigtserklæringerne i Budget 2011. Herefter vil de af hensigtserklæringerne, som ikke er afsluttet, køre videre i egne spor med separate opfølgninger.

Den 8. september 2010 blev der indgået forlig om Budget 2011 for Region Midtjylland. Budgetforliget indeholdt 9 hensigtserklæringer.
 
På regionsrådets møde den 25. maj 2011 blev 1. statusrapportering på budgetforligets hensigtserklæringer forelagt regionsrådet til orientering.
 
Nærværende statusrapportering er den 2. og afsluttende for arbejdet med hensigtserklæringerne i Budget 2011.
 
Vedlagt denne sagsfremstilling er notat med afsluttende statusrapportering for hensigtserklæringerne i forliget om Budget 2011. I notatet er gengivet hensigtserklæringens fulde ordlyd samt udførlig status for arbejdet med hensigtserklæringen.

Nedenfor ses en oversigt med en kort beskrivelse af den afsluttende status og den videre opfølgning for de 9 hensigtserklæringer.
 

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Anne V. Kristensen, Mette Valbjørn, Anders Vistisen, Erik Winther, John G. Christensen, John Thorsø, Susanne Gaarde og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.