Regionsrådsmedlem Mette Rohde Terp har meddelt, at hun af helbredsmæssige årsager vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 2. august og, indtil videre, frem til 1. december 2011. Socialistisk Folkepartis 1. stedfortræder, Lars Lyngsdal, er indkaldt til mødet i regionsrådet den 24. august 2011.

Regionsrådsmedlem Mette Rohde Terp (F) har meddelt, at hun af helbredsmæssige årsager vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 2. august 2011 og, forventeligt, til 1. december 2011.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommunernes styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned, på grund af f.eks. sin helbredstilstand, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen gælder også for regionsrådene.

Lars Lyngsdal, Hægvej 17, 8250 Egå, er i valgbogen fra regionsrådsvalget den 17. november 2009 anført som Socialistisk Folkepartis 1. stedfortræder. Lars Lyngsdal er derfor indkaldt til mødet i regionsrådet den 24. august 2011.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet. For så vidt angår Mette Rohde Terps udvalgsposter, besættes disse i fraværsperioden efter beslutning i valggruppen, jf. styrelseslovens § 28, stk. 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard og Anders Vistisen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner den 2. juni 2011 godkendte forretningsudvalget og regionsrådet den 22. juni 2011 det forelagte forslag til budgetrammer for 2012.

Administrationen har med udgangspunkt i regionsrådets beslutning udarbejdet det vedlagte budgetforslag 2012.
 
Budgetforslaget er udover økonomiaftalens forudsætninger baseret på de beslutninger om besparelser, der blev besluttet i forbindelse med budgetforslag 2011 samt i forbindelse med ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for 2012. 

Budgetforslaget forudsætter en fortsat stram økonomistyring i hele regionen.

Den 2. juni 2011 blev der indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Herved blev grundlaget for den videre politiske behandling af budgettet for 2012 fastlagt. Den 22. juni 2011 godkendte forretningsudvalget og regionsrådet det forelagte forslag til budgetrammer for 2012.
 
I de forelagte budgetrammer indgik de i forbindelse med budgetforliget for 2011 samt i forbindelse med aftalen om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for 2012, besluttede besparelser på 514 mio. kr. i 2011 og 776 mio. kr. i 2012.
 
De besluttede besparelser er indarbejdet i nærværende forslag til budgetrammer for 2012.
 
Det er en afgørende forudsætning, at besparelserne gennemføres fuldt ud og den stramme økonomistyring opretholdes.

Regionen har efter behandlingen af budgetrammerne i juni måned 2011 modtaget den endelige bloktilskudsudmelding med specifikation af regionens indtægter samt det af Folketingets Finansudvalg vedtagne aktstykke med de endelige reguleringer i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer). Konsekvenserne heraf er ligeledes indarbejdet i budgetforslaget.
 
Det skal bemærkes, at det kommunale grundbidrag fra 2012 og fremover afskaffes ved en lovændring, således at det befolkningsafhængige grundtilskud på sundhedsområdet ændres til et aktivitetsafhængigt tilskud.
 
Det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde er uændret (dog p/l-reguleret) og vil ligge til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne. Størrelsen af det kommunale udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i Kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Hvis regionsrådet skal gennemføre en forhøjelse af grundbidragene i forhold til niveauet fra året før (reguleret med den forventede pris- og lønudvikling) forudsætter det, at mindst 1/3 af de kommunale repræsentanter i Kontaktudvalget er enige i forhøjelsen. Der vurderes ikke at være grundlag for forhøjelse af de kommunale grundbidrag.  
 
I det efterfølgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2012 for Region Midtjylland” for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget for 2012 samt dets bagvedliggende forudsætninger. Udover dette notat skal det bemærkes, at det her fremlagte forslag til Budget 2012 hænger tæt sammen med følgende øvrige punkter til dette mødes dagsorden:  

• Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2011 og 2012 (DUT)

• Ændring af regionens bevillings- og kompetenceregler

• Nye økonomiske styringsmodeller

 
Udkast til budgetbemærkninger for 2012 vedhæftes hermed, som oplyst i dagsordenen til forretningsudvalgsmødet den 15. august 2011.

Som forberedelse til det her fremlagte forslag til budget for 2012 blev der afholdt budgetseminar i regionsrådet den 10. august 2011. Der henvises til materialesamlingen, som blev fremlagt i forbindelse budgetseminaret.

Forretningsudvalget andenbehandler budget 2012 den 20. september 2011, mens regionsrådet andenbehandler budget 2012 den 28. september 2011. 

Sundhedsområdet 

Region Midtjyllands drifts- og anlægsudgifter i 2012 budgetteres til i alt 21.883,6 mio. kr. Af disse udgifter er 21.169,5 mio. kr. driftsudgifter, mens der er anlægsudgifter for i alt 714,2 mio. kr. Indtægterne udgør i alt 22.109,1 mio. kr.  Forslag til budgetrammer for sundhedsområdet fremgår af tabellen side 11 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2012 for Region Midtjylland”.

  
Med det her fremlagte budgetforslag løses såvel ubalancer i budgettet for 2011, forskellige merudgifter i 2012 samt indarbejdelse af beslutninger vedtaget i regionsrådet. De nærmere forudsætninger er beskrevet i afsnit 2 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2012 for Region Midtjylland”.
 
Socialområdet 

Socialområdet er specialiseret i en indsats for voksne og en indsats for børn og unge. Området er organiseret i et Center for Voksensocialområdet og et Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Centrene varetager administration af egne områder bortset fra den overordnede administration og tilsyn.

Regionens leverandøransvar overfor kommunerne fastsættes i den årlige rammeaftale. I aftalen fastsættes omfanget af regionens tilbud samt de takster, kommunerne skal betale for brug af tilbuddene og dermed de samlede omkostninger.

Rammeaftalen behandles af Kontaktudvalget den 27. september 2011. Kontaktudvalget består af de kommunale borgmestre og regionsrådsformanden i Region Midtjylland.

Der er indmeldingsfrist for takster den 15. oktober 2011. Der vil derfor frem til 15. oktober 2011 kunne ske mindre justeringer af taksterne, som vil give ændringer i brutto-omkostningerne, men netto vil der ikke være ændringer, idet omkostningerne vil være 100 % kommunalt finansieret.

I arbejdet med Rammeaftale 2012 indgår pt. overvejelser blandt kommunerne om reduktion af taksterne. Der er ikke p.t. fremlagt et forslag til beslutning, men det forventes, at der på mødet den 17. august 2011 i DASSOS (Den administrative Styregruppe på Social- og specialundervisningsområdet) vil blive forelagt et forslag omkring takstreduktion. Såfremt regionsrådet godkender dette, vil reduktionen blive indarbejdet i budgetforslag 2012 til regionsrådets 2. behandling.

Det omkostningsbaserede budgetforslag for 2012 for socialområdet indeholder en samlet omkostningsramme på 1.127,4 mio. kr., hvortil kommer fællesomkostninger på 24,6 mio. kr. til Fælles formål og Administration.  

Regional udvikling 

Den økonomiske ramme for Regional Udvikling er med økonomiaftalen fastsat til 600,5 mio. kr. i 2012. Heraf kommer 444,5 mio. kr. fra bloktilskud, mens 156,0 mio. kr. kommer fra det kommunale udviklingsbidrag.

I afsnit 4 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland”, beskrives de nærmere budgetforudsætninger for det regionale udviklingsområde.  

Fælles formål og administration

Den samlede ramme i budgetforslaget for 2012 for fælles formål og administration udgør i alt 469,7 mio. kr. Baggrunden for denne budgetramme er nærmere beskrevet i afsnit 5 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2012 for Region Midtjylland”.

Finansielle poster
De finansielle poster budgetteres på sundhedsområdet til i alt 418,2 mio. kr. i 2012. De nærmere forudsætninger for beregning af afdrag og renter er beskrevet i afsnit 6 i vedlagte notat ”Forslag til Budget 2012 for Region Midtjylland”.  

Likviditetsvirkningen af forslag til budget 2012
Likviditetsvirkningen af forslag til budget 2012 er beskrevet i afsnit 7 i notatet ”Forslag til Budget 2012 for Region Midtjylland”.
 
Der vedlægges ud over ovenstående notat medarbejdernes bemærkninger til forslag til Budget 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard og Anders Vistisen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det fremgår af ”Aftale om budget 2011 for Region Midtjylland” af 8. september 2010, at:
 
”De nuværende principper for økonomi- og aktivitetsstyringen i Region Midtjylland skal vurderes. Budgettet til en række vanskeligt styrbare udgifter til ny dyr medicin, nye behandlinger, udvidet frit valg, behandling over regionsgrænser og patientskadeerstatninger samt en række udgifter til efteruddannelse, medicoteknisk udstyr mv. er placeret på sundhedsområdets fælleskonti (somatikken). Fordele og ulemper ved en højere grad af decentralisering til de somatiske hospitaler skal vurderes.”

 
Som opfølgning på aftalen af 8. september 2010 blev forretningsudvalget 3. maj og regionsrådet 25. maj 2011 forelagt dagsordenspunktet om ”Nye økonomiske styringsmodeller på sundhedsområdet".
 
Under dagsordenspunktet blev beskrevet status for det foreløbige arbejde med at udrede fordele og ulemper ved en højere grad af decentralisering af udgiftsområder, hvor budgetansvaret i dag er placeret centralt. Der blev udpeget 11 konkrete udgiftsområder, som undersøges nærmere. Nogle udgiftsområder har væsentlige fællestræk, der gør det hensigtsmæssigt at behandle områderne samlet frem for hver for sig.
 
Som det er beskrevet i dagsordenspunkt nr. 6 på regionsrådets møde 25. maj 2011, vil overvejelser om økonomistyringsmodeller for de udvalgte områder være et tema på budgetseminaret 10. august 2011 med henblik på, at regionsrådet kan drøfte nye styringsmodeller med virkning fra 1. januar 2012. Beslutninger om nye styringsprincipper træffes i forbindelse med regionsrådets 1. og 2. behandling af budget 2012.

På budgetseminaret 10. august 2011 blev gennemgået nye økonomistyringsmodeller på de 11 udvalgte budgetområder.

Nedenfor er redegjort for anbefalingerne på hvert af de 11 budgetområder. Da nogle af budgetområderne har væsentlige fællestræk behandles disse områder samlet.

Under forudsætning af godkendelse af de foreslåede principper for økonomistyringen, så fremlægges den konkrete budgetudmøntning af de nye modeller på regionsrådets møde i december 2011.

For en mere detaljeret gennemgang af de enkelte områder, henvises til materialet fra budgetseminaret 10. august 2011.

Samhandel med andre regioner og privat hospitaler

Budgetansvaret vedrørende samhandlen med andre regioner for højt specialiserede behandlinger foreslås udlagt til Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, Silkeborg, Skive, Hammel.

Forslaget er kombineret med en økonomimodel, der sikrer, at andre hospitaler ikke påføres utilsigtede virkninger, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig prioritering af patienter og at den økonomiske fordel eller risiko ved væsentlige ændringer, som hospitalerne opnår, deles mellem hospitalet og fællesskabet.

Modellen giver ikke væsentlige yderligere administrative opgaver på hospitalerne og fællesadministrationen.

Budgetansvaret for behandlinger på hoved-/regionsfunktionsniveau og behandling på privat hospitaler foreslås placeret centralt.

Ud fra en koncernbetragtning er det væsentligt, at den samlede kapacitet på tværs af regionens hospitaler bliver udnyttet bedst muligt. Ved en udlægning af budgetansvaret svækkes muligheden for bedst mulig udnyttelse af kapaciteten. Endvidere er der for privathospitaler hensynet til fælles udbud af sundhedsydelser.

Endelig vil der være betydelige krav til komplekse aktivitetsstyringsmodeller og deraf afledte administrative omkostninger ved en udlægning

Pulje til ny/dyr medicin, medicin til særlige patientgrupper og bløderpatienter

I forbindelse med Omstillingsplanen blev besluttet en strammere styring af puljen til ny/dyr medicin. Det foreslås, at denne styringsmodel videreføres.

Det enkelte hospital har ingen indflydelse på prisdannelsen, og har kun begrænset indflydelse på anvendelsen af ny/dyr medicin.

Der er langt større muligheder for central indflydelse på anvendelsen af ny/dyr medicin. En

central model sikrer en hurtigere implementering af RADS anbefalingerne.
Der er forslag om at sikre en ensartet praksis for alle hospitalerne.
 
Medicin til særlige patientgrupper foreslås decentraliseret, idet patientkredsen er velafgrænset og udgifterne fra år til år er stabile. Der er ingen administrative problemer i en decentralisering.
 
Budgetansvaret for bløderpatienter foreslås placeret centralt. Området er præget af stor variation i udgifterne fra år til år, og hospitalerne har stort set ingen indflydelse på priser eller antallet af patienter og patientens behov for medicinen.

Respiratorbehandling i eget hjem

Det foreslås, at det overordnede budgetansvar er placeret centralt, men kombineret med en følgegruppe mellem centraladministration og Aarhus Universitetshospital ved Respirationscenter Vest. Formålet er at opnå bedre priser pr. respiratorbehandling i eget hjem.

Forslaget er begrundet i, at hospitalet ingen indflydelse har på antallet af patienter. Herudover er der på centralt niveau bedre muligheder for at indgå aftaler med kommunerne.

Patientforsikring

Det overordnede budgetansvar placeres centralt, men foreslås kombineret med, at det enkelte hospital får en selvrisiko på 100.000 kr. pr. erstatningssag. Modellen kombineres med øget ledelsesinformation om udviklingen og dialog om forebyggelse af fejl.
Forslaget begrundes i, at selvrisikoen vil tilskynde hospitalet til at undgå erstatningssager.
Udgifterne til erstatningssager varierer betydeligt fra år til år – både samlet set og for det enkelte hospital. Mange erstatningssager har været længe undervejs, og er derfor tilført betydelige renteudgifter.

En del af udgifterne vedrører i øvrigt praksissektoren og privathospitaler.

Model til aktivitetsstyring, herunder nye behandlinger og pulje til strålebehandling

Der oprettes en central aktivitetspulje, som hospitalerne kan få andel af ved præsteret meraktivitet. Der er beskrevet en styringsmodel, der ligger tæt op ad den nuværende model. Der vil fortsat være loft over udbetaling til hospitaler, der præsterer meraktivitet. Dermed undgås budgetoverskridelser.

Modellen lægger op til en enkel administrativ styring, og uden indbygget reguleringer for kvalitet. Derfor skal modellen suppleres med relevante kvalitetsparametre for at sikre fokus på at minimere spild mm.
 
I forbindelse med Omstillingsplanen blev besluttet en strammere styring af puljen til nye behandlinger. Det foreslås, at denne model videreføres. Det giver mulighed for at prioritere nye behandlinger på tværs af hospitaler og sikre en faglig drøftelse i Klinikforum.
 
Puljen til strålebehandling foreslås fortsat placeret centralt. Der er tale om en opbygning af strålekapaciteten, som løber frem til 2015.

Specialiseret ambulant genoptræning

Kommunerne betaler for den genoptræning, der foregår på hospitalerne. Der er en politisk målsætning om at reducere kommunernes udgifter på området, hvilket samtidig giver et behov for at reducere kapaciteten på hospitalerne.
 
Området foreslås decentraliseret til hospitalerne. Der sikres dermed en sammenhæng mellem indtægter og det enkelte hospitals udgifter.

De øvrige puljer

Udover gennemgangen af de 11 udvalgte budgetområder indgik i materialet på budgetseminaret et bilag med en skematisk gennemgang af de resterende mindre puljer med centralt budgetansvar. Her foreslås en fortsættelse af det centrale budgetansvar. Primært begrundet i koncernperspektivet og behovet for at kunne prioritere på tværs af hospitalsenheder.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Danske Folkeparti bemærkede, at der bør arbejdes videre med overvejelse om decentralisering af kontiene til ny/dyr medicin og samhandel med andre regioner og privathospitaler.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 15. august 2011 at udsætte behandlingen punktet. Sagen forelægges hermed med justeringer på baggrund af forretningsudvalgets indledende drøftelse på mødet den 15. august 2011.

I forbindelse med budgetlægningen 2012 samt initiativerne for en forøget økonomistyring i regionen fremlægges der forslag til ændring af regionens bevillings- og kompetenceregler.

I forbindelse med budgetlægningen 2012 samt initiativerne for en forøget økonomistyring i regionen fremlægges der forslag til ændring af regionens bevillings- og kompetenceregler. Ændring af bevillings- og kompetenceregler skal forelægges to gange for regionsrådet.

På regionsrådets budgetseminar den 10. august 2011 drøftedes reglerne herunder præciseringer af aktivitetsstyringen. Der vil således i forbindelse med regionsrådets 2. behandling kunne ske yderligere justeringer.

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 15. august 2011 at udsætte behandlingen af ændringerne vedr. regionens bevillings- og kompetenceregler. Sagen forelægges hermed med justeringer på baggrund af Forretningsudvalgets indledende drøftelse på mødet den 15. august 2011.

Justeringerne fremgår af det reviderede bilag. Revideret tekst er anført med gennemstreget tekst og ny tekst er anført med grøn skrift.

Det skal særligt bemærkes vedr. rammebevillinger, at det nu fremgår af bevillings- og kompetencereglerne, at Regionsrådet altid skal godkende rammebevillingens formål og anvendelsesområde. Det skal i relation hertil bemærkes, at det udelukkende er på socialområdet, hvor muligheden for rammebevilling er udnyttet. Der er en rammebevilling til små vedligeholdelsesprojekter. Regionsrådet orienteres efterfølgende om den konkrete anvendelse af rammebevillingen.    

I forbindelse med budgetlægningen 2012 samt initiativerne for en forøget økonomistyring i regionen fremlægges der forslag til ændring af regionens bevillings- og kompetenceregler.
 
Styringsprincipper i regionen
Bevillingsstyringen er dels fastlagt i bevillings- og kompetencereglerne og dels de konkrete materielle forudsætninger for de enkelte bevillingsområder i budgettet.
 
I forbindelse med regionsrådets møder har der ved flere lejligheder været drøftelser af, hvad der styres efter i regionen.
 
På sundhedsområdet er den overordnede styring fastlagt ud fra en kombination af:

• Budgetstyring

• Aktivitetsstyring og produktionskrav

• Styring efter fastlagte servicemål, og

• Styring efter fastlagte kvalitetsmål

 
Styringen af det udgiftsbaserede drifts- og anlægsbudget, herunder reglerne om overførsler mellem budgetår, sker i henhold til bevillings- og kompetencereglerne.
 
I forhold til aktivitetsstyring og kravene til produktivitet på sundhedsområdet fastlægges der generelle styringsparametre gældende for henholdsvis det somatiske område, psykiatrien, præhospitalet og nære sundhedstilbud.
 
Styringen efter generelle parametre er hensigtsmæssig, da det sikrer bevillingshaverens muligheder for en fleksibel og økonomisk rationel tilrettelæggelse af driften. Det bør undgås, at der i styringen indarbejdes uhensigtsmæssige mål for kapacitet, f.eks. antal senge. Et sådant mål vil utilsigtet kunne modvirke den ønskede omstilling fra stationære til mere ambulante behandlingsformer.
 
Der har i forretningsudvalget været en drøftelse af, hvorvidt oplysninger om et bestemt antal senge på en bestemt geografisk matrikel til en bestemt behandling er bindende for administrationens styring. Oplysninger om antal senge er en god parameter som forudsætning for økonomiske beregninger. Men det er et tvivlsom styringsparameter, idet ændringer blot kan reguleres i opgørelse af belægningsprocenten, dvs. at der er flere eller færre ”tomme” senge.

Administrationen havde til budgetseminaret den 10. august 2011 udarbejdet forslag til generelle parametre for aktivitetsstyring og krav til produktivitet. Det er hensigten, at der ikke anvendes andre styringsparametre end de valgte, med mindre regionsrådet i konkrete sager aktivt beslutter andre parametre.
 
På det regionale udviklingsområde er styringen mere rammestyret ud fra de fastlagte økonomiske rammer. Styringen er herudover suppleret med en høj grad af projektstyring i forbindelse med konkrete projekter samt aftaler mellem forskellige myndigheder og private aktører.
 
På socialområdet er styringen primært tilrettelagt efter pladser, takster og servicemål.
 
Evt. budgetlov og lov om kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse
I forhold til en eventuel vedtagelse af budgetloven og lov om kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse, må det forventes, at dette vil medføre ændringer af bevillings- og kompetencereglerne. I det der endnu ikke foreligger lovforslag mv., er dette endnu ikke indarbejdet.  

Ændring af bevillings- og kompetencereglerne
For at sikre tidssvarende bevillings- og kompetenceregler og for at foretage den nødvendige tilpasning til den nye organisation efter vedtagelsen af ”Omstillingsplan til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland” foreslås der nedenstående ændringer af bevillings- og kompetencereglerne i regionen.
 
I vedhæftede forslag til bevillings- og kompetenceregler fremgår administrationens forslag til ændringer.
 
Der foreslås følgende ændringer:
 

• I ”1.2 Generelle kompetenceregler” indsættes afsnit om bevillingshaverens styringsmuligheder i forhold til bevillingsmæssige og materielle forudsætninger.

• I ”1.3 Økonomi- og kvartalsrapportering” indsættes afsnit om proces i forbindelse økonomi- og kvartalsrapportering.

• I ”1.4 Anlægsbevillinger” indsættes afsnit om byggeomkostningsindekset og ændring af metoden for pris- og lønreguleringen af anlægsprojekter.

• I ”1.10 Budgetomplaceringer inden for bevillinger” indsættes afsnit om fællesudgifter og indtægter på somatik og fællesudgifter og indtægter på psykiatri.

• I ”1.10 Budgetomplaceringer inden for bevillinger” fjernes afsnit om særlige disponeringsregler for bevillingen ”Regionshospitaler m.v.”, særlige disponeringsregler for bevillingen ”Behandlingspsykiatrien” og særlige disponeringsregler for bevillingen ”Socialområdet”.

• I ”1.11 Overførselsregler” under ”Drift” indsættes sætning om, at overførslerne på sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde er udgiftsbaseret, og overførslerne på socialområdet er omkostningsbaseret.

• I ”1.13 Bevillingsoversigt for hovedkonto 1-5” under ”Socialområdet” indsættes sætning om, at det på socialområdet gælder, at der ikke må ikke flyttes mellem udgifter og omkostninger medmindre, der er en godkendt tillægsbevilling.

• I ”1.13 Bevillingsoversigt for hovedkonto 1-5” under ”Øvrige områder” indsættes sætning om, at socialområdets tilbud finansieres gennem objektiv finansiering, hvor kommunerne dels medfinansierer tilbud efter deres andel af unge og dels efter deres brug af pladser på disse tilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De gældende servicemål for det somatiske sundhedsvæsen blev vedtaget af regionsrådet i 2007. Det foreslås, at regionsrådet reviderer servicemålene på det somatiske område med henblik på at sikre, at servicemålene fortsat sikrer ens høj service, rettidig behandling og sammenhæng i forløbet, samtidig med at de tilpasses nuværende forhold, lovgivning og regionale fokusområder. Desuden foreslås nye servicemål for regionens akutafdelinger og -klinikker.

Sagen er udsat fra forretningsudvalget møde den 15. august 2011.

De regionale servicemål for det somatiske sundhedsvæsen blev vedtaget af regionsrådet den 28. marts 2007 i forbindelse med vedtagelsen af Kvalitetsstrategien 2007-09 på sundhedsområdet i Region Midtjylland. Det foreslås, at regionsrådet nu reviderer servicemålene på det somatiske område med henblik på at sikre, at servicemålene fortsat sikrer ens høj service, rettidig behandling og sammenhæng i forløbet samtidig med at de tilpasses nuværende forhold, lovgivning og regionale fokusområder. Revisionen af servicemålene indarbejdes i budgettet for 2012.

I vedlagte bilag er servicemålene gennemgået, som de foreligger nu, inklusive servicemål for psykiatri og social samt for det præhospitale område. Servicemålene for psykiatri og præhospital videreføres. Der bør på sigt etableres mere dækkende servicemål for den primære sektor, og en harmonisering af servicemålene for somatikken og psykiatrien bør tilstræbes.

I vedlagte bilag er servicemålene på det somatiske område nærmere beskrevet, og der er angivet en anbefaling i forhold til eventuelle ændringer. Der er således udelukkende tale om en revision af servicemålene for det somatiske område. I nedenstående tabel vises en opsummering af servicemålene på det somatiske område samt de foreslåede ændringer. Servicemålene er opdelt efter, hvorvidt de foreslås videreført uændret, foreslås ændret eller foreslås udgået. Til sidst foreslås de nye servicemål på akutområdet. Der skelnes mellem to slags mål – et servicemål og et monitoreringsmål. For servicemål gælder generelt en målopfyldelse på 100 %, dvs. at alle patienter med rette kan forvente at modtage samme service.

I de tilfælde hvor man ved hjælp af sundhedsdata ønsker at følge op på, om servicemålet overholdes, iværksættes en monitorering. Ved monitorering har den menneskelige faktor stor indflydelse, dvs. at resultatet er sårbart over for f.eks. fejlregistreringer og særlige forhold såsom mulitisygdom. Monitoreringer kan ikke altid tage højde for alle disse forhold, og derfor vil monitoreringsmål oftest ligge under servicemålets 100 % målopfyldelseskrav. For at tage højde for dette vil der ved opfølgning på monitoreringsmålene også følges op på eventuelle særligt lange forløb med henblik på at sikre, at en overskridelse er velbegrundet og faglig forsvarlig.
 

*Servicemål for lægevagten revurderes efter drøftelse med de praktiserende læger, når en eventuel ny aftale om akutområdet har haft lejlighed til at fungere i en periode.
**For at modsvare kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) blev målet ændret i maj 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 2. juni 2011 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2012 samt midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2011. Finansministeriet har herefter tiltrådt et aktstykke, der fastsætter reguleringerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) mv. For 2012 reduceres bloktilskuddet for sundhed til Region Midtjylland netto med 40,3 mio. kr., mens der for Regional Udvikling ikke reguleres i bloktilskuddet. For 2011 reduceres bloktilskuddet for sundhed i Region Midtjylland netto med 28,4 mio. kr., mens bloktilskuddet for Regional Udvikling forbliver uændret. Beløbene for sundhed er fordelt på sektorer.

Den 2. juni 2011 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2012. I forlængelse af økonomiaftalen har Folketingets Finansudvalg den 23. juni tiltrådt aktstykke nr. 154 af 15. juni 2011, der bl.a. omfatter en fastsættelse af bloktilskuddet for 2012 og midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2011.  

Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2012 på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2012, samt reguleringer i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) for ændringer i regionernes opgaver. Hertil kommer en række særlige reguleringer.  

Tabel 1. Regulering af bloktilskud til regionerne 2011 som følge af opgaveændringer.

 
For 2012 reduceres bloktilskuddet for sundhed netto med 188,5 mio. kr. (heraf 40,3 mio. kr. for Region Midtjylland), mens bloktilskuddet for Regional Udvikling ikke reguleres.
 
Andre reguleringer på -4,7 mio. kr. i 2012 vedrører Region Midtjyllands medfinansiering af digitaliseringsstrategien og samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor. 
 
Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2011 foretages som følge af en række særlige reguleringer og DUT, hvor regionerne i 2011 kompenseres for de opgaveændringer i 2011, der er påført regionerne, efter aktstykket for 2010 blev tiltrådt.
 
Tabel 2. Midtvejsregulering af bloktilskud til regionerne 2011 som følge af opgaveændringer

 
For 2011 reduceres bloktilskuddet for sundhed netto med 133,4 mio. kr. (heraf 28,4 mio. kr. for Region Midtjylland), mens bloktilskuddet for Regional Udvikling ikke reguleres.
 
Fordelingen af DUT-reguleringerne på sektorer i 2011 og 2012 i Region Midtjylland er foretaget efter følgende principper:

• Reguleringer henføres direkte til den relevante sektors budgetramme, når den indeholdte aktivitet kun vedrører denne sektor.

• Reguleringer af tværgående art som berører både somatik og psykiatri fordeles forholdsmæssigt med udgangspunkt i oprindeligt nettobudget 2010 for henholdsvis psykiatri og somatik. Fordelingsnøglen er beregnet til somatik 92,88 % og psykiatri 7,12 %.

 
Nogle af DUT-reguleringerne har endvidere en effekt på størrelsen af den kommunale medfinansiering.
 
DUT-reguleringerne i 2012 i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering er i nedenstående tabel 3 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.
 
Tabel 3. DUT-reguleringernes fordeling på sektorer 2012

 
De enkelte elementer i DUT-reguleringerne i 2012 er specificeret i "Notat vedrørende reguleringer af budgetrammer 2012 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2012 (DUT)". Reguleringerne er indarbejdet i det budgetforslag for 2012, som er fremlagt i et andet dagsordenspunkt.

Der er tale om en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. For somatik mv. er der blandt andet tale om udligning vedrørende behandling af bløderpatienter, ændring af lov om kunstig befrugtning og ændring af lov om social service. For praksis/medicin vedrører de største poster ændring af lov om kunstig befrugtning og for psykiatrien vedrører beløbet satspuljemidler til videreførelse af initiativer i psykiatrien samt frit valg til private specialsygehuse m.v.

For social mv. vedrører beløbet ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
 
Midtvejsreguleringerne (DUT) i 2011 i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering er i nedenstående tabel 4 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.
 
Tabel 4. Fordeling af midtvejsreguleringerne 2011 på sektorer

De enkelte elementer i midtvejsreguleringen af DUT i 2011 er specificeret i "Notat vedrørende midtvejsregulering af budgetrammer 2011 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT)". De enkelte elementer vil blive indarbejdet i budgettet for 2011 i forbindelse med 2. kvartalsrapport for 2011.
 
Midtvejsreguleringen vedrører også en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. For somatik m.v. er der blandt andet tale om ændring af lov om kunstig befrugtning og ændring af lov om social service. For praksis/medicin er der tale om efterregulering af EF-forordningen om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., endelig regulering af medicingaranti 2010 og foreløbig regulering af medicingaranti 2011. For psykiatrien vedrører beløbet først og fremmest satspuljemidler til videreførelse af initiativer i psykiatrien samt veteranpolitikkens initiativ om PTSD-behandling af veteraner. For social m.v. vedrører beløbet ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

En langvarig sag om skatterestancer og værdien heraf har nu fundet sin afslutning. En endelig afgørelse i Folketingets Finansudvalg betyder, at Region Midtjylland får 68,5 mio. kr. Et beløb, som dog allerede indgår som et tilgodehavende i regionens regnskab. Hertil kommer renter på 9 mio. kr.

Sagen har drejet sig om værdien af skatterestancer og strukturreformen. Folketingets Finansudvalg har den 23. juni 2011 besluttet, at der sikres ligestilling i værdiansættelse af skatterestancer i opgørelsen af amternes formue, så restafregningen fra nedlæggelsen af amterne nu endelig udbetales til regioner og kommuner.

I forbindelse med strukturreformen blev de tidligere amter nedlagt. Amternes formue blev fordelt mellem regionerne, kommunerne og staten. Amterne havde indregnet værdien af borgernes skatterestancer og –bøder i amternes formue. Der var et udestående på 521 mio. kr., som var borgernes skatterestancer for de daværende amtsskatter. I forbindelse med strukturreformen overtog staten værdien af disse skatterestancer og -bøder som et tilgodehavende, men Finansministeriet meldte ud til de nye regioner, at de manglende amtsskatter skulle sættes til værdien 0 kr.
 
Sagen om skatterestancerne til amterne og værdien af disse har siden kørt mellem Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Statsrevisorerne – og Danske Regioner. Danske Regioner har indhentet en juridisk vurdering af spørgsmålet om værdiansættelsen. Denne konkluderer, at tilgodehavenderne vedrørende borgernes skattegæld skal medtages i opgørelsen af amternes formue – og dermed hos regionerne med fuld værdi.
 
Region Midtjylland har gjort indsigelse imod statens værdiansættelse. Da der er tale om en fælles problemstilling med de øvrige regioner, har sagen været drøftet mellem regeringen og Danske Regioner i forbindelse med drøftelserne af økonomiaftaler. Dette har imidlertid ikke ført til nogen løsning.
 
Folketingets Finansudvalg besluttede den 13. januar 2011, jf. aktstykke 71, at eftergive et mellemværende om skatterestancer vedrørende Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark.
 
I marts 2011 besluttede regionsrådet at anlægge sag mod staten med henblik på, at staten ligeledes udbetaler tilgodehavendet vedrørende skatterestancer til Region Midtjylland.
 
Herefter besluttede Folketingets Finansudvalg den 23. juni 2011, jf. aktstykke nr. 154, at der sikres ligestilling i værdiansættelse af skatterestancer i opgørelsen af amternes formue, så restafregningen fra nedlæggelsen af amterne nu endelig udbetales. Staten betaler beløbet til regionerne og kommunerne. Region Midtjylland får 77,5 mio. kr. inklusive renter.
 
Staten udbetaler i alt 88,5 mio. kr. plus renter på 11,7 mio. kr. i alt 100,2 mio. kr. til Region Midtjylland.

Heraf udgør kommunernes andel 14,9 mio. kr. plus renter. Beløbet deles jf. delingsaftalerne af kommunerne i Region midtjylland (undtagen Hedensted Kommune og Horsens Kommune) og Thisted, Morsø, Vesthimmerland og Mariager Kommuner.
Region Nordjyllands andel udgør 5,1 mio. kr. plus renter.
 
Region Midtjylland vil, når sagsomkostningerne er afklaret, forventeligt i august, kunne foretage videre fordeling af beløbet til kommunerne og Region Nordjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har fremlagt et budgetforslag for 2012, som er i overensstemmelse med tidligere beslutninger vedrørende rutenettet. Forretningsudvalget indstiller, at Region Midtjylland foreslår nogle tilpasninger og en mindre reduktion på 4,0 mio. kr. Midttrafiks høringsbudget indeholder en række engangsudgifter. Engangsudgifterne foreslås afholdt af et forventet mindreforbrug i 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Midttrafik har den 24. juni 2011 sendt budget 2012 i høring. Det regionale tilskud til uddannelsesruter indgik ikke i det først udsendte materiale, og høringsmaterialet er den 28. juni 2011 suppleret med ”Oversigt over regionale tilskud til uddannelsesruter.” Høringsmaterialet er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
De samlede udgifter i høringsbudgettet omfatter driftsudgifter til regional kollektiv trafik på 284,9 mio. kr. og tilskud til investeringer ved Midtjyske Jernbaner på 16,6 mio. kr., i alt 301,5 mio. kr. Midttrafiks høringsbudget indeholder derudover udgifter til den siddende patientkørsel på 109,6 mio.kr., som afholdes af Sundhed.
 
Tabel 1: Midttrafiks høringsbudget for regional kollektiv trafik og anbefalinger

Noter:
*) Indgår i separat fremsendt bilag af 28. juni 2011.
**) Af Regional Udviklings nettobudget fremgår, at der i alt er en ramme på 289,4 mio.kr. i 2012. Heraf er 13,0 mio.kr. afsat til tjenestemandspensioner og hensættelser til pension ved Midtjyske Jernbaner. Pensioner udbetales af regionen og posten indgår ikke i Midttrafiks høringsbudget. Tilskud til investeringer på Midtjyske Jernbaner fremgår af regionens bruttobudget. Jf. regionsrådsbeslutning den 20. maj 2009 kan der i perioden 2011-14 afholdes udgifter til formålene "ydelser på spormoderniseringslån" og "øvrige investeringer efter den i 2007 af regionsrådet godkendte investeringsplan" som overstiger det særlige statslige investeringstilskud. Midlerne vil blive tilbageført efter 2016.
 
Som det fremgår af tabel 1, er der en difference på 11,5 mio. kr. mellem Midttrafiks høringsbudget og regionens samlede ramme. Årsagerne skal findes i dels et permanent pres på udgifterne på busdriften og investeringer på Midtjyske Jernbaner, og dels i engangsudgifter til rejsekortet, investeringer på Midtjyske Jernbaner og letbanens "fase 1."
 
I 2012 vil omlægningen af det regionale rutenet og de deraf følgende besparelser være fuldt gennemført. Men udgifterne til busdrift er igen i 2012 under pres. Mens udgifterne til busdrift forventes at stige med 4,3 %, forventes indtægterne kun at stige med 1,0 %.
 
Den beskedne indtægtsstigning skyldes, at Midttrafik har budgetteret forsigtigt under indtryk af usikkerhederne efter den omfattende omlægning af det regionale rutenet, omlægning af de indtægtstunge ruter omkring Aarhus i forbindelse med Trafikplan Aarhus og indførelsen af den nye billettype "hypercardet" til afløsning af det hidtidige uddannelseskort. Det bemærkes at den forventede indtægtsstigning på 1 % er væsentligt mindre end den forventede takststigning på 3,1 %.
 
Herudover har Midttrafik indregnet et permanent løft af investeringsniveauet for Midtjyske Jernbaner på 1,0 mio. kr. årligt fra 2012.
 
De af forretningsudvalget foreslåede justeringer af Midttrafiks budget 2012 omfatter følgende:

• Udgifter til anlæg af letbanens "fase 1" i 2012 på 2,3 mio. kr. Udgifterne til letbanens "fase 1" er begrundet i udgifter til bygherreorganisation, projektering og udbud af anlæg af letbanen. Den regionale andel af udgiften udgør 5,8 %. Det foreslås, at udgifterne til letbanens "fase 1" midlertidigt afholdes af budgettet for kollektiv trafik, men senere konverteres til et langfristet lån. Der vil blive fremlagt en separat sag i forbindelse med folketingets vedtagelse af anlægsloven for letbanen og Region Midtjyllands indtræden i anlægsselskabet.

• Et ekstraordinært kapitalindskud i Rejsekortet A/S i 2012 på 3,2 mio. Det foreslås, at det meddeles Midttrafik, at engangsudgifterne til rejsekortet i 2012 fjernes fra budget 2012 og i stedet afholdes af det forventede mindreforbrug på regional kollektiv trafik i 2011 på ca. 9 mio. kr. som vil fremgå af kvartalsrapporten for 2. kvartal 2011. Dette forudsætter dog regionsrådets godkendelse.

• Et ekstraordinært løft af Midtjyske Jernbaners investeringsbudget i 2012 på 2,0 mio. kr. Den gældende investeringsplan for Midtjyske Jernbaner rummer ikke mulighed for at gennemføre en række påtrængende projekter, eksempelvist kommunikationssystemet GSMR. Det foreslås, at det meddeles Midttrafik, at engangstilskuddet til investeringer ved Midtjyske Jernbaner fjernes fra budget 2012 og i stedet afholdes af det forventede mindreforbrug på regional kollektiv trafik i 2011 på ca. 9 mio. kr. som vil fremgå af kvartalsrapporten for 2. kvartal 2011. Dette forudsætter dog regionsrådets godkendelse.

• En mindre tilpasning af Midttrafiks budget 2012 med 4,0 mio. kr. svarende til 0,7 % af bruttoudgifterne til regional kollektiv trafik.

 
Der udestår stillingtagen til den forventede yderligere udgift til kapitalindskud i rejsekortet på 1,8 mio. kr. i 2013.
 
Det til sagen hørende bilag (høringsmateriale fra Midttrafik) er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af en drøftelse i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fremlægges forslag til ændrede retningslinjer for tilskud til kulturelle aktiviteter. Ændringerne vedrører det internationale arbejde og en samling af retningslinjerne for kulturtilskud fra to sæt retningslinjer til ét sæt, der gælder for såvel kulturpuljen som kulturudviklingsmidlerne.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. I Region Midtjyllands gældende kulturpolitik er regionsrådets midler til kulturelle aktiviteter delt i to: Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen." Kulturudviklingsmidlerne anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. 75 % af kulturbudgettet anvendes til kulturudviklingsmidlerne, mens de resterende 25 % anvendes til kulturpuljen.

På baggrund af drøftelser i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har administrationen udarbejdet forslag til ændring af retningslinjerne for kulturtilskud på to områder: Det internationale arbejde og Kulturpuljen.
 
Det internationale arbejde
For det internationale arbejdes vedkommende foreslås fastsat retningslinjer, der i højere grad end i dag kan fungere som et værktøj til fremme af kulturinstitutioners muligheder for at indgå i internationale partnerskaber. Der er allerede iværksat eller planlagt et antal projekter, som har international interesse – og hvis fulde potentiale først vil kunne realiseres i international sammenhæng. Imidlertid viger de fleste kulturinstitutioner og aktører på kulturområdet tilbage fra at engagere sig i internationalt projektsamarbejde. Som regel med den begrundelse, at engagementet er for belastende ressourcemæssigt. Efter administrationens vurdering er der behov for, at kulturinstitutioner i regionen i højere grad arbejder sammen om internationale projekter, og for at institutioner kan få tilført udviklingsmidler i de indledende faser, før egentlige projekter påbegyndes.
 
På den baggrund foreslås det, at der i forhold til regionens internationale satsning vil kunne gives støtte til:
Forberedende arbejde og projektmodning, herunder

• International partnersøgning og kontakt

• Kvalificering af ansøgningsarbejde

• Etablering af partnerskaber og konsortier regionalt og nationalt.

Til dette formål afsættes der af kulturudviklingsmidlerne en international startpulje på årligt 500.000 kr. Det foreslås, at tilskud fra denne pulje vil kunne bevilges administrativt.

Projektstøtte ydes i øvrigt efter principperne for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne. Projektstøtte ydes i overensstemmelse hermed fortrinsvis til partnerskaber eller konsortier.
 
Kulturpuljen
Forslaget om at ændre retningslinjerne for kulturpuljen skyldes et ønske om en mere målrettet indkaldelse af projektansøgninger. Regionen modtager i dag et stort antal ansøgninger om støtte til aktiviteter, som ikke i tilstrækkelig grad rummer en netværksdimension og et udviklingspotentiale. Administrationen foreslår derfor, at man i stedet for to sæt retningslinjer fremover kun anvender ét sæt, der gælder for både kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne. Hovedvægten i kriterierne for tilskud lægges herefter mere rent på udviklings- og netværksdimensionen. Snittet mellem de to puljer lægges i stedet mellem korte afsluttede projekter og events, der kan have eksperimenterende og afprøvende karakter (kulturpuljen), og projekter med et indbygget langsigtet perspektiv (kulturudviklingsmidlerne).
 
På denne baggrund foreslås følgende retningslinjer for tilskud fra Region Midtjylland til kulturelle aktiviteter: 

Retningslinjer for kulturtilskud

Med udgangspunkt i kulturpolitikken for Region Midtjylland og i sammenhæng med målene i den regionale udviklingsplan er de overordnede retningslinjer for tildeling af kulturmidler, at der skal være tale om netværksdannelse, udvikling og/eller internationalt udsyn og samarbejde. Det forudsættes, at aktiviteter, der modtager støtte, har regional betydning. Som hovedregel skal der være kommunal eller anden medfinansiering til aktiviteterne. Følgende projekter og aktiviteter prioriteres:

1. Projekter og aktiviteter, der skaber viden og/eller udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder.

2. Projekter og aktiviteter, der anvender allerede eksisterende viden på nye områder og/eller på nye måder.

3. Projekter og aktiviteter, der etablerer udviklingsorienterede netværk.

4. Projekter og aktiviteter, der formidler ny viden inden for faglige og tværfaglige netværk.

5. Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

6. Projekter, der styrker talentudvikling i regionen.

 
I øvrigt gælder det, at: 

• Projekter og aktiviteter som hovedregel skal rumme en selvstændig oplevelsesmæssig og/eller formidlingsmæssig værdi. Der kan dog gives tilskud til forskningsprojekter m.v., såfremt de knytter sig til kulturelle aktiviteter i regionalt regi.

• I forhold til produktion af viden opererer Region Midtjylland med et princip, der gør indhøstet viden og erfaring tilgængelig for alle. Der gives således ikke tilskud til udviklingsprojekter, der sigter imod at give enkelte institutioner eller aktører en fortrinsstilling frem for andre i regionen.

Kulturmidlerne deles i to: 

• Kulturpuljen, der afsættes til enkeltstående, tidsbegrænsede og afsluttede projekter.

• Kulturudviklingsmidlerne, der afsættes til længerevarende projekter, der har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering.

 
Mens projekter, der modtager tilskud fra kulturudviklingsmidlerne, forventes at kunne sandsynliggøre resultater og effekt i forhold til projekternes målsætning, vil tilskud fra kulturpuljen i højere grad kunne gives til eksperimenter og afprøvning af ideer.

25 % af kulturmidlerne afsættes til kulturpuljen. Ansøgninger til kulturpuljen behandles af regionsrådet to gange om året.

75 % af kulturbudgettet afsættes til kulturudviklingsmidlerne. Projektforslag udarbejdes i samarbejde mellem eksterne aktører og Region Midtjylland. Projekter kan endvidere sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Endelig kan regionsrådet invitere til dannelse af faglige netværk inden for forskellige kulturelle genrer som eksempelvis billedkunst, museer, musik eller børnekultur.
 
Som bilag vedlægges forslag til kulturpolitik for Region Midtjylland med forslag til retningslinjer for kulturtilskud indarbejdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, ansøger om 1,2 mio. kr., der skal sikre Region Midtjyllands deltagelse som partner i et forskningsprojekt om kulturpolitikkens rolle i den regionale samfundsmæssige udvikling. Projektet søges gennemført under EU’s Kattegat-Skagerrak program (KASK) i samarbejde med Västra Götaland Region i Sverige og Bibliotekshögskolan i Borås.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet på særlige indsatsområder. Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, ansøger Region Midtjylland om 1,2 mio. kr., der skal sikre Region Midtjyllands deltagelse som partner i projektet Kulturpolitikkens rolle i den regionale samfundsmæssige udvikling. Projektet søges gennemført under EU’s Kattegat-Skagerrak program (KASK) i samarbejde med Västra Götaland Region i Sverige og Bibliotekshögskolan i Borås.
 
Projektet har til formål, i et internationalt sammenlignende perspektiv, at undersøge de senere års stigende fokus på at knytte kulturpolitikken til et samfundsmæssigt mål om regional udvikling. Projektet skal belyse, hvilke konsekvenser de senere års ændringer i regionernes kulturpolitiske ansvarsområde i Danmark og Sverige har fået, med særlig henblik på øget sammenkædning af kulturpolitikken og målsætningen om regional udvikling.
 
Aktuelt findes ingen internationalt sammenlignende analyser af denne udvikling, og projektet kan således betragtes som banebrydende i forhold til at sætte fokus på den regionale kulturpolitiks potentialer, herunder på hvordan Region Midtjylland har arbejdet med området. Ansøger vurderer, at det er en styrke ved projektet, at der udarbejdes analyser i såvel Danmark som Sverige, idet det giver et væsentligt sammenlignende perspektiv på kulturpolitikkens betydning.

I analysen vil der blive fokuseret på, hvordan den regionale kulturpolitik agerer i det samlede kulturpolitiske felt, både i forhold til kulturaktører og borgere og i forhold til de to andre forvaltningsniveauer: Staten og kommunerne.

Gennem et partnerskab mellem forskningsinstitutionerne og regionerne ønsker ansøger endvidere at skabe en permanent platform for videndeling og synliggørelse af de spørgsmål, projektet skal belyse. 

Aktiviteter

En hovedaktivitet i projektet er forskningspublikationer. På Aarhus Universitet oprettes et ph.d. stipendium, således at projektet munder ud i en afhandling om regional kulturpolitik. Endvidere publiceres en række videnskabelige artikler og rapporter, der indgår i den samlede analyse, og der afholdes 2-3 offentlige konferencer, som sætter fokus på aspekter af projektet, og som videreformidler resultater og erfaringer til en bredere kreds af interesserede. Som et led i projektets mål om erfaringsudveksling afholdes desuden en række interne seminarer og arbejdsmøder.

Som en del af det overordnede projekt vil der blive arbejdet med en række delprojekter med særligt fokus på udveksling og udvikling inden for områderne museer og digital formidling, scenekunst og kulturudveksling samt børne- og ungekultur. Disse delprojekter udvikles i tæt samarbejde med de regionale kulturaktører, hvilket i Region Midtjylland vil sige de etablerede kulturfaglige netværk. Delprojekterne sigter mod en dokumentation af allerede igangsatte projekter samt mod at skabe fundament for yderligere samarbejder. 

Projektorganisering

Projektet planlægges afviklet under EU's Interreg IV A delprogram Kattegat/Skagerrak regionen (KASK) i et partnerskab mellem Centrum for Kulturpolitisk Forskning, Bibliotekshögskolan i Borås (lead partner), Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet (dansk koordinerende partner), Västra Götalandsregionen og Region Midtjylland. Det er en forudsætning for en gennemførelse af projektet i dets nuværende form, at der opnås medfinansiering fra EU-programmet.

Foruden partnerne i projektet indgår Aarhus, Horsens og Ringkøbing-Skjern kommuner som samarbejdspartnere. Det samme vil være tilfældet for et antal svenske kommuner. I løbet af projektperioden arbejdes der på også at tilknytte Region Nordjylland samt et antal norske fylker. Som et led i delprojekterne indgår kulturaktørerne som samarbejdspartnere. 

Tidsplan og økonomi

Projektet gennemføres i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014. Den danske forskningsdel udgør i alt 4,15 årsværk, heraf 1 tre-årigt ph.d. stipendiat og en deltidstilknyttet post. doc./adjunkt, som tilknyttes projektet som forsker og projektleder med 15 % arbejdstid i 2012 og 50 % i 2013 og 2014.
 
Budgettet for gennemførelse af den danske del af projektet er på 3,8 mio. kr. Heraf søges der om en finansiering fra Interreg IV A-programmet på 1,9 mio. kr. Region Midtjylland ansøges om1,2 mio. kr., mens Institut for Æstetik og Kommunikations andel udgør 700.000 kr.

Tabel 1: Budget og finansieringsplan 

 
Det er administrationens vurdering, at forskningsprojektet kan medvirke til at styrke og kvalificere arbejdet med udviklingen af en regional kulturpolitik både på det overordnede plan og i forhold til arbejdet med udvikling af strategiske kulturprojekter, herunder også det internationale arbejde. Desuden er det administrationens vurdering, at projektet kan medvirke til at synliggøre regionens kulturindsats over for kommuner, stat og offentligheden generelt.

Af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler er der pr. 1. august 2011 5,4 mio. kr. til disposition i 2012, 7,2 mio. kr. i 2013 og 8 mio. kr. i 2014.

Det til sagen hørende bilag er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen. Social & Sundhedsskolen i Herning og Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg har anmodet om regionsrådets tilkendegivelse vedrørende oprettelse af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i henholdsvis Holstebro og Viborg.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet afgiver i medfør af Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen. Social & Sundhedsskolen i Herning og Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg har i henvendelser af henholdsvis 16. og 20. juni 2011 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i henholdsvis Holstebro og Viborg. Henvendelserne vedlægges som bilag.
 
Social- og Sundhedsskolerne i Herning og Thisted-Skive-Viborg dækker henholdsvis områderne Holstebro og Viborg. Begge skoler har haft stigende ansøgerantal til uddannelserne og giver udtryk for, at der er behov for yderligere uddannelseskapacitet som forlagt undervisning i henholdsvis Holstebro og Viborg, hvor uddannelserne placeres i borgernes nærmiljø, og hvorved rekrutteringsmulighederne til de pågældende ungdomsuddannelser styrkes.
 
Social & Sundhedsskolen i Herning og Social og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg har begge over for administrationen tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til naboskolens ønske om at kunne udbyde de pågældende uddannelser. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at indhente udtalelser fra andre uddannelsesinstitutioner.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danmark er i 2017 værtsland for initiativet ”Europæisk Kulturhovedstad,” hvor en dansk by vil blive udpeget til Europæisk kulturhovedstad. Region Midtjylland besluttede i 2009 at tilslutte sig Aarhus' kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad (Aarhus2017) gennem deltagelse i et forprojekt i årene 2009-2011. Forprojektet er gennemført i regi af en regional styregruppe på embedsmandsniveau, hvor Region Midtjylland har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion. Indtil videre har 17 kommuner i regionen tilsluttet sig Aarhus2017 initiativet. Den regionale styregruppe anbefaler, at Aarhus Byråd og regionsrådet sammen ansøger om, at Aarhus bliver Europæisk kulturhovedstad i 2017.
 
Ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal være Kulturministeriet i hænde 30. september 2011. Ansøgningen forudsættes at indeholde et samlet budget og en finansieringsplan. Aarhus Byråd ventes at vedtage et endeligt budget for Aarhus2017 initiativet den 24. august 2011, idet Magistraten i juni 2011har tiltrådt en indstilling om medfinansiering fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. Finansieringsplanen forudsætter medfinansiering fra Region Midtjylland på op til 55 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Baggrund
Danmark er i 2017 værtsland for initiativet ”Europæisk Kulturhovedstad.” Én dansk by vil blive udpeget som kulturhovedstad. Udpegningen sker efter en national konkurrence i to runder. 1. ansøgning skal være Kulturministeriet i hænde 30. september 2011. Ansøgningerne vurderes af en jury på 13 medlemmer, hvoraf syv udpeges af EU-institutioner. Seks medlemmer udpeges af værtslandet, det vil sige Kulturministeriet.

I november 2011 beslutter juryen hvilke af de kandiderende byer, der går videre til anden runde. Ud over Aarhus har Sønderborg meldt sig som officiel kandidat til titlen. De udvalgte byer skal herefter fremsende en uddybet ansøgning. I august 2012 offentliggør juryen sin indstilling om den endelige udvælgelse af en kulturhovedstad. Den formelle udpegning sker i november 2012.

I 2008 besluttede byrådet i Aarhus Kommune, at byen skulle søge at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Byrådet vedtog i januar 2009 den handlingsplan, som forberedelsesprocessen har været tilrettelagt efter. Man har fra starten tilstræbt at gennemføre kulturhovedstadsprojektet som et regionalt projekt. Region Midtjylland har varetaget bl.a. formandskab og sekretariatsfunktion for den administrative styregruppe, der koordinerer de regionale aktiviteter i forberedelsesfasen. Den regionale tilgang til at deltage i samarbejdet om Aarhus2017 er en antagelse om, at projektet kan gavne regionens udvikling, styrke regionens internationale positionering samt bidrage positivt til vækst og samarbejde.

Ambitionen er, at forberedelsesfasen bliver en fælles tænketank, en videnudviklings- og udvekslingsproces med mulighed for ikke bare at styrke kulturlivet, men en række sektorer og netværk. Det er med baggrund heri, at den regionale styregruppe har anbefalet, at ansøgningen om at blive kulturhovedstad fremsendes i fællesskab af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.  

Der er i 2009-2010 gennemført et forprojekt, hvortil regionsrådet, efter indstilling fra Vækstforum, har bevilget 1 mio. kr. Forprojektet har haft særligt fokus på regionalt samarbejde og netværk, internationalt samarbejde, turisme samt kreative erhverv. Konklusionen på forprojektet er, at kulturhovedstad 2017 som udviklingsplatform og katalysator rummer et betydeligt potentiale, såvel i relation til det regionale kultursamarbejde som til andre regionale indsatsfelter, herunder turisme, bæredygtighed og internationalt samarbejde. Denne antagelse bekræftes af erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder, hvor bl.a. Stavanger i 2008, Liverpool i 2009 og Essen/Ruhr i 2010 havde gode erfaringer med at fokusere på regionalt samarbejde og udvikling. På den baggrund er det besluttet at fortsætte regionens engagement i forberedelsesfasen i 2011-12.
 
Regionsrådet drøftede kulturhovedstad 2017 initiativet på et temamøde den 17. januar 2011.

Mål
Aarhus Byråd vedtog i februar 2011 følgende strategiske mål for kulturhovedstadsatsningen:

• 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed.

• 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog.

• 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst.

• 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forsknings- og uddannelsessektoren.

• 2017 skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed.

• 2017 skal fungere som platform for tværfaglige samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid - lokalt såvel som globalt.

 
I april 2011 godkendte byrådet den overordnede programstruktur og programopbygning. Programmet er struktureret i tre overordnede programområder (BYEN, VÆRDIER, KREATIVITET), der hver dækker over i alt ti programtemaer. Programopbygningen vil ske i fire faser:

• 2011-2012: Fortsat research og undersøgelsesfase.

• 2013-2016: Periode med fokus på udviklingsaktiviteter, opbygning af netværk, igangsætning og lancering af specifikke projekter og tiltag.

• 2017: Gennemførelse af årets program.

• 2018: Videreførelse af væsentlige projekter og tiltag.

 
Programmet vil således omfatte perioden 2013-2018, og såfremt regionsrådet og regionens øvrige 18 kommuner tilslutter sig projektet, vil programmet komme til at omfatte hele Region Midtjylland.
  
Organisering
Region Midtjylland har i samarbejde med Aarhus Kommune etableret dialog og samarbejde med de øvrige kommuner i Region Midtjylland om Aarhus2017. Det overordnede mål er, at alle kommuner i regionen står bag ansøgningen og deltager i kulturhovedstadsprojektet i årene 2013 - 2018. Derudover har det været et mål med samarbejdet at give kommunerne mest mulig indflydelse på programmet og de projekter, der vil skulle gennemføres i de enkelte kommuner i regionen.
 
17 kommuner i Region Midtjylland har i juni og juli 2011 politisk vedtaget at deltage i 2017-projektet, mens Hedensted Kommune, som den sidste kommune, behandler en indstilling herom i august 2011.
 
Aarhus Byråd besluttede i februar 2011, at ansvaret for at gennemføre kulturhovedstadsprojektet placeres i en fond, såfremt Aarhus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I fonden vil Region Midtjylland blive repræsenteret ved henholdsvis regionsrådsformanden samt en repræsentant for Vækstforum. Fondens struktur er beskrevet i bilag 1.
 
Økonomi
I april 2011 godkendte Aarhus Byråd en række finansieringsprincipper, der skal danne grundlag for det budget og den finansieringsplan, der skal præsenteres i ansøgningen. Finansieringsprincipperne, der fastlægger principperne for bidragene fra Aarhus Kommune, Region midtjylland, regionens øvrige kommuner samt stat, EU mv., samt det samlede budget for Aarhus2017, er beskrevet i bilag 2.
 
Region Midtjyllands medfinansiering vil afhænge af den endelige finansieringsmodel, der forventes vedtaget i Aarhus Byråd den 24. august 2011. Magistraten har på sit møde den 27. juni 2011 tiltrådt en indstilling om medfinansiering fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. Vedtages indstillingen, forventes Region Midtjyllands maksimale medfinansiering i finansieringsmodellen at udgøre 55 mio. kr. i perioden 2013 – 2018. Det samlede budget udgør 500 mio. kr.
 
Ansøgninger om medfinansiering fra Region Midtjylland vil blive behandlet løbende i regionsrådet ud fra konkrete ansøgninger og i henhold til regionens udviklingsplan, regionens kulturudviklingspolitik, samt Vækstforums strategi og handlingsplan. Den regionale medfinansiering forventes at komme fra regionens kulturmidler og midler til erhvervsudvikling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Initiativet Vækst via visualisering er et rådgivningstilbud til virksomheder, udformet af innovationsnetværket Animation Hub, som The Animation Workshop er sekretariat for. Netværket ansøger om at blive operatør på det midtjyske klyngeprogram, KLYNGEmidt, som regionsrådet har bevilget midler til. Den overordnede målsætning for innovationsnetværket er "generel erhvervsmæssig vækst via animation" med fokus på det potentiale, som animation og animationskompetencer kan udgøre i sammenhæng med aktuelle forretningsmæssige udfordringer i virksomheder uden for animationsbranchen, eksempelvis inden for sundhedsvæsen, industriel udvikling og design.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.
 
Om den foreliggende sag bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, vedtog at reservere 23,6 mio. kr. til projekter under det midtjyske klyngeprogram, KLYNGEmidt. Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende det beskrevne projekt, at indstille til regionsrådet, at der fra reservationen bevilges 2,99 mio. kr. til medfinansiering af projektaktiviteter og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 2,26 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Med ansøgningen er reservationen til KLYNGEmidt-programmet opbrugt.
 
KLYNGEmidt er organiseret i tilknytning til de særlige innovationsnetværk under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, således at de regionale innovationsnetværk kan ansøge om midler til at varetage operatøropgaver på erhvervsrettede vækstinitiativer i forhold til virksomheder, værdikæder og brancher, som det pågældende innovationsnetværk repræsenterer.
 
Innovationsnetværket Animation Hub, der er et godkendt innovationsnetværk, som The Animation Workshop er sekretariat for, har indgivet en ansøgning til KLYNGEmidt. Konsortiet bag Animation HUB består af Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Klinisk Institut, Aarhus Universitet og Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet samt The Animation Workshop (en del af VIA University College).
 
Den overordnede målsætning for innovationsnetværket Animation Hub er "generel erhvervsmæssig vækst via animation." Netværkets fokus er det potentiale, som animation og animationskompetencer kan udgøre i sammenhæng med aktuelle forretningsmæssige udfordringer i virksomheder uden for animationsbranchen, eksempelvis inden for sundhedsvæsen, industriel udvikling og design.
 
Ansøgningen til KLYNGEmidt er på flere måder en overbygning på netværkets nuværende aktiviteter. Her er det et krav, at der er deltagelse af flere virksomheder i samme projekt. Med KLYNGEmidt-programmet vil der eksempelvis kunne tilbydes skræddersyede rådgivningsforløb, der er målrettet en virksomhed. Projektet vil således udgøre et godt supplement til innovationsnetværkets nuværende aktiviteter og udbygge innovationsnetværkets virksomhedskontakt.
 
Internationalisering udgør et væsentligt element i projektet, idet målet er at fremme internationale netværk og styrke virksomhedernes internationale markedspositionering. I forhold til erhvervslivet i yderområder og landdistrikter tilstræbes, at der deltager virksomheder fra alle regionens kommuner i projektet.
 

Formål 

Formålet med projektet er, at flere af regionens virksomheder vil øge deres kompetencer og internationaliseringsgrad ved at:

• opbygge internationale netværk

• styrke de regionale virksomheders vækstpotentiale, konkurrenceevne og markedspositionering internationalt

• modne virksomhederne i forhold til fremtidige udfordringer på markedet gennem klart definerede forretningsbaserede netværk.

Der gennemføres effektmålinger af projektet, hvortil der knyttes effektkrav målt på omsætning, eksport eller værditilvækst. En ekstern evaluator foretager en samlet evaluering af projektet. 

Aktiviteter  

Innovationsnetværket vil tilbyde virksomhederne følgende projektfaciliteter:

• individuelt tilrettelagte rådgivningsforløb i form af lille (30-50 rådgivningstimer) og stor (150-300 rådgivningstimer) rådgivningspakke

• kollektive vækstgruppeforløb med mindst 6 virksomheder.

  
Innovationsnetværkets opgaver i KLYNGEmidt vil være at:

• varetage operatøropgaven i forhold til ansøgning, projektledelse og administration

• foretage screening og identifikation af vækstpotentielle virksomheder samt netværks- og samarbejdsmuligheder

• yde erhvervsservice og -vejledning i forhold til at hjælpe innovationsnetværkets målgruppe med udarbejdelse af ansøgninger om støtte til køb af privat rådgivning

• indgå i opfølgning på de gennemførte vækstforløb.

Innovationsnetværket Animation Hub udarbejder alle relevante dokumenter knyttet til implementering og dokumentation af projektet og gennemfører markedsføringsaktiviteter som led i projektet.

Projektets målgruppe er små og mellemstore virksomheder. 

Organisering

Det forudsættes, at indsatsen løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Udviklingscenter for Møbler og Træ, således at der sker en koordinering af aktiviteter.

Innovationsnetværket indgår i et sammenhængende partnerskab mellem lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeaktører. Innovationsnetværket screener virksomheder til relevante virksomhedsrettede ordninger hos erhvervsfremmeaktører i partnerskabet. Innovationsnetværket fører en åben liste med rådgivere.

I samarbejde med "SharePlay-initiativet" er der gennemført strategi- og visionsarbejde, samt konkret matchmaking-event, med virksomhedsdeltagelse inden for blandt andet Medico/Health Care-området. Der forventes gennemført yderligere samarbejder om videndelingsarrangementer mv. i nærmeste fremtid, ligesom der foregår koordineret indsamling af virksomhedsdata for "de kreative industrier i Region Midtjylland" med henblik på kvalificering af kommende aktiviteter.

Den animationsfaglige afgrænsning af Animation Hub går dermed fint i spænd med den tværmedielle ambition, som "SharePlay-initiativet" er udtryk for. Der er etableret permanente samarbejdsrelationer imellem netværkene både på strategisk og operationelt niveau. Ligeledes vil det regionale KLYNGEmidt-projekt blive drøftet med "SharePlay" med henblik på at identificere samarbejder og synergier.

Ressourcer

Til projektet afsættes en samlet økonomisk ramme på 8,43 mio. kr. over en periode på 2 år og 4 måneder, fordelt med 3,83 mio. kr. til en stor rådgivningspakke, 2,14 mio. kr. til en lille rådgivningspakke, 0,68 mio. kr. til vækstgrupper og 1,78 mio. kr. til projektgennemførelse.

Det forudsættes, at projektaktiviteter finansieres med 2,99 mio. kr. fra Region Midtjylland, 2,26 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 3,18 mio. kr. fra de deltagende virksomheder.

Af de til sagen hørende bilag er ansøgningen ”Vækst via visualisering” alene tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har bevilget midler til initiativet It som innovativ drivkraft (iKraft). Projektet "iKraft-kuponer" skal understøtte iKrafts formål om at skabe mere innovation i små og mellemstore virksomheder ved hjælp af it.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 11,3 mio. kr. til Alexandra Instituttet til gennemførelse af aktiviteter i fase 2 af projektet It som innovativ drivkraft (iKraft).

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 5,9 mio. kr. af EU’s strukturfondsmidler til projekt ”iKraft-kuponer,” at indstille til regionsrådet, at der bevilges 0,64 mio. kr. til projektet, idet Vækstforum bemærkede, at virksomheder i alle kommuner skal kunne deltage i programmet, og at der ved en senere opfølgning på projektet skal fokuseres på effekten af iKraft-kuponer i forhold til den tidligere udmøntning gennem en pulje.

 
IKraft har som formål at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder ved at fremme den innovative anvendelse af it. Hovedelementet i indsatsen er fem lokale it-netværksagenter. Agenternes vigtigste opgave er at udfordre og inspirere regionens erhvervsliv til at anvende it strategisk og innovativt. Dette sker i dialog med virksomhederne og ved at bygge netværk og bro mellem virksomhed og videnmiljøer. Agenterne er placeret decentralt i henholdsvis Silkeborg, MidtVest, Horsens-Hedensted, Viborg og Randers. For en nærmere beskrivelse af iKraft initiativet og den gennemførte evaluering henvises til sagsfremstilling og bilag til punkt 9 til mødet i regionsrådet den 19. januar 2011.
 
Overordnet skal projektet iKraft-kuponer understøtte iKrafts formål om at skabe mere innovation i små og mellemstore virksomheder ved hjælp af it. Specifikt for iKraft-kuponerne er fastsat følgende effektmål:
 

1. Der skal støttes minimum 80 projektmodningsforløb i den to-årige periode fra 1. juni 2011 til 31. maj 2013.

2. Der skal følges op på udfaldet af projektmodningsforløbene, og konsortiet skal sigte mod, at mindst 50 % af forløbene resulterer i egentlige innovationsprojekter.

3. Den oplevede værdi for virksomhederne af projektmodningsforløbene skal måles og minimum 80 % af virksomhederne skal vurdere forløbet som værdifuldt.

 
Et iKraft projekt vil ofte gennemløbe 7 faser:

1. Kontakt – til virksomheden

2. Interesse – inspirere og skabe interesse for innovativ anvendelse af it

3. Matchmaking – mellem virksomhed og it- videninstitution

4. Idé – idé-generering

5. Projektmodning – konkretisering og afprøvning af projektidé

6. Projekt definition – formulering af projekt og samarbejdsaftale

7. Innovationsprojekt - udvikling

 
Typisk vil it-netværksagenten have en aktiv rolle i fase 1-4, idet det forventes, at agenten trækker sig ud af projektet inden fase 5. Erfaringer fra projektets første fase viser, at det ofte er et stort spring for mange virksomheder at binde sig til et innovationsprojekt med en it-videninstitution. Det skyldes uvisheden om udfaldet af projektet, og er i sagens natur størst for virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med videninstitutioner.  
 
IKraft-kuponerne skal kunne søges af virksomheder, som står i begyndelsen af fase 5, og som har brug for samarbejde med en it-videninstitution for at få afklaret, om der er basis for et reelt innovationsprojekt. Kuponerne kan anvendes til at købe specialviden hos en it-videninstitution for at få kvalificeret virksomhedens projektidè. Det bemærkes, at der skal være tale om en projektidè, der omhandler innovativ anvendelse af it. Der kan ikke gives støtte til køb af et standardprodukt hos en videninstitution.
 
Organisering
IKraft initiativet gennemføres af et konsortium bestående af Alexandra Instituttet (juridisk ansvarlig), Innovation Lab og IT-Forum. Konsortiet får ansvar for bevilling og administrationen af kuponerne. De nærmere vilkår aftales i en resultatkontrakt. 
 
Konkret vil bevillingen af en kupon foregå ved, at en netværksagent modtager en ansøgning fra en virksomhed og derefter indstiller virksomheden til iKraft styregruppen (der består af en repræsentant fra Alexandra Instituttet, InnovationLab og IT-Forum), som står for den endelige afgørelse. Det tilstræbes, at processen ikke tager over 14 dage fra indstilling til afgørelse.
 
Kuponerne kan søges i beløbsstørrelser på henholdsvis 20.000 og 50.000 kr. og forudsætter, at virksomheden medfinansierer 50 %, gerne i form af timer.
 
Ressourcer
Budgettet for projektet iKraft-kuponer i projektperioden 1. juni 2011 til 31. maj 2013 er 5 mio. kr. med et tilsvarende beløb i medfinansiering fra virksomhederne. Hertil kommer administration af ordningen. EU's standard sats er her 18 %.

Budget 

Finansiering

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Initiativet "Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation" skal i perioden 2012-2014 bidrage til, at målene i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplanen på området velfærdsinnovation indfries. Det er initiativets overordnede mål at understøtte den kommercielle udvikling af den midtjyske bio- og medtech klynge, således at det har en positiv effekt på omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvækst.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Vækstforum godkendte på sit møde den 2. marts 2011 initiativet "Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation,” og Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at udpege MedTech Innovation Center (MTIC) som operatør på initiativet, at indstille til regionsrådet, at der bevilges 30 mio. kr. til gennemførelse af initiativet og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 4 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til initiativet, idet der tidligt i perioden skal iværksættes et arbejde i forhold til at sikre forankringen af projektet efter 2013.

Baggrund

I Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi er velfærdsinnovation et strategisk indsatsområde. Området er en videreførelse af megasatsningen Erhvervs – Sundhed, som bl.a. førte til etableringen af Medtech Innovation Center (MTIC) i 2009. MTICs hovedopgave er at tilføre bioteknologiske og medicotekniske virksomheder i Region Midtjylland viden og forretningskritiske kompetencer på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Det igangværende initiativ afsluttes 31. januar 2012.
 
IRIS Group har gennemført en evaluering af de hidtidige resultater af MTIC indsatsen. Evalueringen konkluderer blandt andet, at de foreløbige resultater fra MTIC er på et niveau, der gør det til et af de mest succesfulde klyngeinitiativer, der er iværksat i Danmark. Der peges derfor på, at indsatsen på området bør fortsættes på det nuværende niveau og bør betragtes som en langsigtet satsning. Evalueringen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Formål 
Det foreslåede program skal i perioden 2012-2014 bidrage til at opnå erhvervsudviklingsstrategiens og handlingsplanens mål på velfærdsinnovationsområdet. Det er initiativets overordnede mål at understøtte den kommercielle udvikling af den midtjyske bio- og medtech klynge, således at det har en positiv effekt på omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvæksten inden for dette felt.
 
Initiativet dækker over et område, hvor der arbejdes med en lang tidshorisont. Vejen til markedet er fra 3 til 15 år, og det kan derfor være svært at udføre troværdige effektmål på eksport, omsætning og beskæftigelse efter blot 2-3 år. Derfor er de resultatmål, som sættes for initiativet såkaldte ”delmål”, der skal understøtte aktiviteter, der kan føre til øget omsætning, eksport og beskæftigelse, og det anbefales, at der sker en løbende måling på disse parametre frem til 2020 for at give et troværdigt billede af effekterne.
  

Branchefeltet for initiativet er i første omgang koncentreret om bio- og medtech området, hvilket inkluderer hjælpemidler og til dels telemedicin. Det skal overvejes i løbet af perioden, hvorvidt dette branchefelt skal udvides.

Aktiviteter

Gennem en fokuseret og målrettet indsats skal værdikæden inden for sundhedsinnovation understøttes, og virksomhedernes udgangspunkt for at udvikle globalt konkurrencedygtige produkter og forretningskoncepter skal styrkes.

Aktiviteterne omfatter:

• Kompetencegivende forløb for virksomheder, der kan styrke konkurrenceevnen og professionaliseringen af branchen. Dette kan være forløb, der giver viden om regulatoriske forhold, patentering etc. Desuden skal der være mulighed for sparringssessioner fra netværket på virksomheders individuelle problemstillinger.

• Specialiseret rådgivning til virksomheder, der understøtter udviklingen af virksomhedernes kommercielle kompetencer. Rådgiver skal være i besiddelse af spidskompetencer på det relevante område, og det er operatørens rolle at finde den optimale match mellem rådgiver og virksomhed.

• Sikring af international fokusering og et globalt udsyn. Det betyder, at der skal skabes mulighed for virksomheder til at modtage viden fra internationale kompetencer og deltage i internationale salgsfremstød.

• Individuelt tilpasset service af høj professionel karakter, der tager udgangspunkt i virksomhedens kultur og aktuelle behov.

• Fremme og understøtning af samarbejder mellem private og offentlige aktører. Det er operatørens rolle at indgå i dialog med offentlige parter og arbejde for at fremme virksomhedernes deltagelse i kommercielt interessante projekter

• Metodeudvikling med henblik på at udnytte/inddrage de muligheder, der er i forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Aarhus, Gødstrup og Viborg, og dermed lette virksomheders adgang til deltagelse i kommercielt interessante projekter.

• At finde én eller flere brugbare modeller for at opfange behov, udfordringer og idéer, der har et forretningspotentiale, i samarbejde med virksomheder, universitet og andre videninstitutioner, kommuner og hospitaler.  

Organisering

Der tilknyttes en uvildig bestyrelse til operatøren, der skal godkende beslutninger, der omfatter beløb over 100.000 kr.

Ressourcer

*  Dette beløb er under forudsætning af, at der uddeles strukturfondsmidler i 2014. 

**Mange bio- og medtech virksomheder har endnu ikke indtægter, og har meget få muligheder for at få finansieret eksterne konsulenter på grund af mangel på risikovillig kapital i de tidlige faser. Der vil være en dialog med operatøren om, hvordan egenfinansieringen skal foreligge.

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har siden 2007 støttet en række internationale erhvervsudviklingsaktiviteter, herunder et strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet, Eksportrådet, hvor en medarbejder fra Eksportrådet er indstationeret hos Væksthus Midtjylland. Formålet med samarbejdet har blandt andet været at sikre, at flere små og mellemstore virksomheder udvikler og udnytter deres eksportpotentiale. En evaluering af initiativet i 2010 viste, at forløbet har været positivt og har medvirket til, at langt flere midtjyske virksomheder i dag benytter Udenrigsministeriets tilbud om eksportrådgivning og eksportfremstød. Der blev samtidig identificeret et væsentligt potentiale i at videreføre og udbygge samarbejdet og sammentænke en række delinitiativer til ét samlet eksport- og internationaliseringsprogram. Som første led i programmet fornyes det strategiske samarbejde med Eksportrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 0,7 mio. kr. til fornyelse af samarbejdet om indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet. Vækstforum godkendte endvidere et samlet midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram, GLOBALmidt, samt at der søges efter en operatør på det samlede program. Bevilling til GLOBAL programmet forventes behandlet i Vækstforum den 25. oktober 2011 og i regionsrådet den 14. december 2011.

Midtjyske virksomheders muligheder for at udnytte nye globale muligheder afhænger af, at de regionale rammebetingelser er udviklet optimalt, så hurtige adgangsveje til international udvikling er tænkt ind i alle systemer, programmer og aktiviteter. For at sikre, at midtjyske virksomheder kan udnytte deres eksport og internationaliseringspotentiale, indstilles det, som første led i iværksættelse af et samlet eksport- og internationaliseringsprogram, at der bevilges midler til at forny det strategiske samarbejde med Udenrigsministeriet, Eksportrådet.

Med en offensiv og ambitiøs satsning på eksport og internationalisering er det målet at skabe fundamentet for en langsigtet og markant international vækst i Region Midtjylland. Det er en særskilt målsætning at skabe international vækst i yderområder og landdistrikter.

Regionsrådet har siden 2007 støttet en række internationale aktiviteter, herunder et strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet, Eksportrådet, hvor en medarbejder fra Eksportrådet er indstationeret hos Væksthus Midtjylland. Formålet med samarbejdet har blandt andet været at sikre, at flere små og mellemstore virksomheder udvikler eksportpotentiale. En evaluering af initiativet i 2010 viste, at forløbet har været positivt og har medvirket til at langt flere midtjyske virksomheder i dag benytter Udenrigsministeriets tilbud om eksportrådgivning og eksportfremstød. Der blev samtidig identificeret et væsentligt potentiale i at videreføre og udbygge samarbejdet med Eksportrådet.

Det forberedende arbejde har vist, at det er muligt at styrke indsatsen for at fremme eksport og internationalisering. Dette kan ske ved at forstærke den eksisterende indsats med en række nye delprojekter vedrørende internationalt samarbejde.

Et samlet GLOBALmidt program, hvoraf samarbejdet med Eksportrådet udgør en vigtig del, har til formål, at:

• Udløse eksportpotentialet hos flere iværksættere og SMV.

• Samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører i en ny og forstærket eksportrådgivningsindsats med øget fokus på internationalisering.

• Identificere og øge anvendelse af professionelle, internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder.

• Øge antallet af virksomheder der indgår i internationale innovations- og forskningsaktiviteter.

• Udbyde kompetenceudviklingsaktiviteter målrettet internationalisering og eksport.

• Understøtte kulturel og sproglig forståelse og forbedre muligheder for integration af udenlandsk arbejdskraft i Midtjylland.  

Første led i programmet er en fornyelse af det strategiske samarbejde med Eksportrådet, der i det samlede program indgår som et element under hovedområdet eksportmobilisering. Et nyt midtjysk eksport og internationaliseringsprogram indeholder fem hovedelementer:

• Eksportmobilisering (herunder samarbejdet med Udenrigsministeriet, Eksportrådet)

• Donorfinansierede aktiviteter (3. parts finansierede aktiviteter)

• Innovation og forskning og udvikling

• Uddannelse og kompetenceudvikling

• Udenlandsk arbejdskraft og studerende.

GLOBAL programmets samlede økonomiske aktiviteter vil for perioden 2011-2014 i alt udgøre 174,1 mio. kr. Heraf udgør eksisterende bevillinger 140,9 mio. kr. og nye aktiviteter 33,2 mio. kr., heraf 8,6 mio. kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, 12,8 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 11,8 mio. kr. i øvrig finansiering. Den økonomiske ramme for det strategiske samarbejde med Eksportrådet i perioden 2011-2014 udgør i alt 2,6 mio. kr. Heraf 0,7 mio. kr. fra Region Midtjylland, 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 0,6 mio. kr. fra Staten. Det bemærkes, at der efter behandlingen i Vækstforum er sket en mindre reduktion i den statslige medfinansiering, som reduceres fra 0,7 mio. kr. til 0,6 mio. kr.

Ressourcer

Programmets elementer er beskrevet i bilaget ”Midtjysk Eksport- og internationaliseringsprogram GLOBALmidt,” der er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har vedtaget en handlingsplan for udvikling af turismen: ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland.” Opgaverne som operatører til at udmønte handlingsplanen, herunder en operatør til at varetage den regionale turismefremmeindsats, som skal sikre sammenhæng mellem handlingsplanens forretningsområder samt varetage løsning af tværgående indsatser, har efterfølgende været udbudt. Vækstforum har nu godkendt Fonden Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør på handlingsplanen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Vækstforum vedtog på sit møde den 2. marts 2011, efter en høringsrunde, en vækststrategi for udvikling af turismen i Region Midtjylland: "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020." Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2010 bemærkninger til forslaget til turismestrategi. Vækstforum vedtog endvidere handlingsplanen "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland." Efterfølgende har der været annonceret efter operatører til at udmønte handlingsplanen, herunder en operatør til at varetage den regionale turismefremmeindsats, som skal sikre sammenhængen mellem handlingsplanens forretningsområder samt varetage løsning af de tværgående indsatser.
 
Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende Fonden Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør på handlingsplanen ”Ny VÆKST i turismen.” Vækstforum besluttede endvidere at indstille til regionsrådet, at der bevilges 24 mio. kr. til Midtjysk Turisme for perioden 2011-2014, idet det forudsættes, at der igangsættes en statusevaluering af Midtjysk Turisme, som skal være afsluttet inden for kort tid, samt at der opstilles et koncept for en løbende brugerevaluering. Det bemærkes, at Fonden Midtjysk Turisme er den nuværende operatør på den regionale turismefremmeindsats, og at der ikke har været andre ansøgere til opgaven.
 
Ved bevilling af midler til Midtjysk Turisme til opgaven som regional turismeoperatør vil der blive indgået en resultatkontrakt med følgende hovedelementer:
 
Effekter og evaluering
Operatøren for den regionale turismefremmeindsats skal aktivt medvirke til at fremme turismen i Region Midtjylland gennem udvikling, koordinering og gennemførelse af konkrete indsatser inden for ”Ny VÆKST i turismen." Bevillingen er således central i forhold til at sikre en stærk operatør for den regionale turismefremmeindsats, som kan bidrage til at indfri de ambitiøse vækstmål for den midtjyske turisme. Den fælles udviklingsindsats vurderes at være forudsætningen for at indfri det fulde vækst- og innovationspotentiale i handlingsplanens enkelte forretningsområder.
 
Eftersom effekterne opstår i synergien mellem projekterne, vil resultatkontrakten med operatøren fokusere på aktiviteter, der skal gennemføres for at skabe et fælles fundament, mens effektvurderingen vil bestå af en samlet vurdering af udbyttet af de igangsatte projekter under indsatsen.
 
Der investeres betydelige midler i turismeindsatsen, både til de enkelte delområder og til en opgradering af Midtjysk Turisme som strategisk og central udviklingsenhed. Det er derfor særligt vigtigt, at Midtjysk Turisme som enhed fungerer efter hensigten, så den fremadrettede styrkelse sker på en velfungerende basis. Der gennemføres derfor en analyse/evaluering, som falder i to tempi:

1. Statusevaluering Undersøgelse/analyse af Midtjysk Turismes nuværende samspil med de lokale turismeselskaber, med Vækstforum samt samspil internt i Midtjysk Turisme, dvs. mellem ledelse og medarbejdere henholdsvis mellem medarbejderne. Denne del af evalueringen skal ses som en støtte til bestyrelse og direktør i Midtjysk Turisme i forhold til justering af den nuværende arbejdsmåde og drift i enheden. Evalueringen skal udmøntes i en handlingsplan, som tager udgangspunkt i konkrete muligheder for justering, herunder hvordan udbygningen af Midtjysk Turisme skal ske. 

2. Løbende brugerevaluering. Der fastlægges en løbende evalueringsform, som fokuserer på Midtjysk Turismes rolle som strategisk udviklingspart for turismeerhvervet i regionen. Evalueringens hovedpunkter indskrives i og skal udgøre rygraden i den resultatkontrakt, som indgås i forlængelse af vedtagelsen af det styrkede Midtjysk Turisme.

 
Aktiviteter

Overordnet skal Midtjysk Turisme som operatør for den regionale turismefremmeindsats sikre ejerskab og opbakning til ”Ny VÆKST i turismen,” og dermed bidrage til at indfri de vækstambitioner, der er skitseret i ”Handlingsplan 2015 – Ny Vækst i Turisme i Region Midtjylland” inden for omsætning, værditilvækst, beskæftigelse, overnatninger og døgnforbrug. Konkret skal Midtjysk Turisme understøtte udviklingen af fremtidens turisme i Region Midtjylland ved at:

• medvirke til opbygning af stærke værdikæder i sammenhæng med forretningsområderne gennem et forstærket fokus på værdiskabende målgrupper og markeder gennem afsætning, udvikling og organisering,

• bidrage som ressource til udvikling af de tre forretningsområder: Stærke feriesteder, Erhvervsturisme og Mersalg,

• udarbejde konkrete ansøgninger til Vækstforum/regionsrådet samt andre nationale og internationale puljer/programmer for at sikre udviklingen de af tværgående indsatser samt ekstern gearing af midlerne afsat til ”Ny VÆKST i turisme”,

• understøtte innovationen og professionaliseringen af regionens turismevirksomheder gennem et øget fokus på produktudvikling, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling samt PR og marketing,

• skabe international synlighed omkring den regionale turisme i koordinering med VisitDenmark og de to vestdanske regioner,

• understøtte udvikling af turismens rammebetingelser som policyområde gennem en kontinuerlig indsats overfor det nationalpolitiske system i tæt samarbejde med turismens forskellige brancheorganisationer – herunder at medvirke til at synliggøre de ulige konkurrencevilkår, som turismebranchen står overfor i den internationale konkurrence.

 
Aktiviteterne er nærmere beskrevet i "Notat vedrørende den regionale turismefremmeoperatør," der vedlægges som bilag. Som led i udmøntningen af den samlede økonomiske ramme indgås der en resultatkontrakt med Midtjysk Turisme om aktiviteter og effekter for perioden 2012-2015.
 
Organisering

På baggrund af analysen ”Turismens VÆKSTpotentiale i Region Midtjylland” er det anbefalet at udvide og styrke den regionale turismefremmeoperatør, således at operatøren bliver i stand til at påtage sig en mere strategisk ledende rolle i forhold til at styrke den faglige udviklingsindsats inden for de udvalgte forretningsområder. 
 
Som udviklingsenhed er det den regionale operatørs rolle at varetage følgende arbejdsfelter - og derigennem bidrage som ressource i udviklingen af forretningsområderne, ved:

• Strategisk ledelse af projekter/processer

• Udvikling af strategiske og operationelle projekter og ansøgninger med afsæt i ”NY VÆKST i turismen”

• Partnering/networking/aktørinddragelse

• Facilitering/rådgivning/sparring om operationelle handlingsplaner og projekter

• Videnopsamling/videndeling/formidling og kompetenceredskaber

• PR/kommunikation/marketingsredskaber/synliggørelse internt og eksternt.

 
Ressourcer

I handlingsplanen er der skitseret en indikativ fordeling af økonomien, herunder 24 mio. kr. i perioden 2011-2014 og 6 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til varetagelse af rollen som operatør for den regionale turismefremmeindsats.  
 
Midtjysk Turisme har samtidig ansvaret for at søge Vækstforum om midler til konkrete projekter og aktiviteter til udmøntning af de tværgående indsatser (udviklingsmotorer) – og forpligter sig til at tilvejebringe den nødvendige medfinansiering og sikre sammenhængen til indsatserne inden for de tre forretningsområder.
 
Det bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 15. december 2010, efter indstilling fra Vækstforum, bevilgede 5,6 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme, fordelt med 2,8 mio. kr. i basismidler og 2,8 mio. kr. i procesmidler. Det vurderes, at Midtjysk Turisme har behov for yderligere procesmidler i 2011 til at støtte udviklingsaktiviteter, indtil der foreligger bevillinger til udmøntning af handlingsplanens tre forretningsområder. Det foreslås derfor, at der bevilges yderligere 1,5 mio. kr. i procesmidler i 2011, der forudsættes anvendt til aktiviteter på de 3 forretningsområder: Stærke feriesteder, erhvervsturisme samt mersalg, hvorfor der ikke vil blive tilført Midtjysk Turisme ekstra midler i 2011. Det vurderes dog videre, at der er behov for at forøge bevillingen fra 2012 med 1,5 mio. kr., samt en årlig pris- og lønregulering på 200.000 kr., jf. nedenstående oversigt: 

Udgiftsbudgettet indeholder også oplysninger om aktiviteter i den allerede indgåede resultatkontrakt (bevillingen på de 5,6 mio. kr. i 2011).

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Med finansloven for 2011 blev det vedtaget at forbedre rammerne for innovation og vækst inden for kystturisme gennem oprettelse af et "Videncenter for Kystturisme." Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Region Syddanmarks, Region Sjællands og Region Nordjyllands vækstfora samt Ringkøbing-Skjern Kommune har samarbejdet om en forundersøgelse vedrørende etablering af et Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande, samt aftaler om centrets formål, opgaver, finansiering og organisering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 6 mio. kr. til Videncenter for kystturisme og at indstille direktøren for Midtjysk Turisme som medlem af centrets bestyrelse.
 
I den af Vækstforum vedtagne "Handleplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" er etablering af et center for kystturisme et af indsatsfelterne for at opnå en mere fokuseret og professionel indsats for at fremme turismen i Region Midtjylland. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Region Syddanmarks, Region Sjællands og Region Nordjyllands vækstfora samt Ringkøbing-Skjern Kommune er enige om i fællesskab at medvirke til etableringen af et nationalt videncenter for kystturisme, som skal styrke innovation og viden om nye vækstmuligheder i kystturisme i Danmark. Aftalen er en del af finansloven for 2011, hvor det blev vedtaget at forbedre rammerne for innovation og vækst inden for kystturisme gennem oprettelse af Videncenter for Kystturisme.

Videncenter for kystturisme, der placeres i Hvide Sande, har som formål at bidrage til, at turismevirksomheder samt de værdikæder og destinationer, som virksomhederne indgår i, kan træffe vigtige strategiske beslutninger på et kvalificeret grundlag.  
 
Centrets hovedaktiviteter vil være tilvejebringelse af viden og datagrundlag - f.eks. data om salg, kundetilfredshed eller turisternes behov og ønsker - gennemførelse af udviklingsprojekter og forundersøgelser, der på udvalgte områder skaber sammenhæng mellem nye kundebehov, mere effektiv markedsføring og mere karakterfulde produkter samt etablering af netværk af virksomheder og øvrige turismeaktører.
 
Videncentret oprettes som en selvejende institution med egen formue, ledende organ (bestyrelse) og daglig ledelse. Ved valget af denne juridiske organisationsform sikres blandt andet, at videncentret kan opretholde en indtægtsdækket virksomhed ved siden af de aktiviteter, som finansieres gennem tilskud fra stifterne. Videncentret ledes af en selvstændig bestyrelse, som er ansvarlig for den overordnede drift af centret, herunder at centret afvikler sine aktiviteter inden for rammerne af centrets vedtægter og bevillinger. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og erhvervsministeren.
 
Bestyrelsen ansætter en daglig leder, som vil være ansvarlig for den daglige drift af centret, og som i samarbejde med bestyrelsen tilrettelægger centrets opgaver.
 
Effektmåling indgår i centrets kommende opgaver, men der arbejdes med følgende indikatorer:

Aktivitetsmål:

• Skabelse af viden og datagrundlag

• Gennemførelse af udviklingsprojekter og forundersøgelser

• Etablering af netværk om innovation og vækst  

Effekt og resultatmål:

Kort sigt: Højere kvalitet i turismeproduktet med flere innovative virksomheder i kystturismen til følge. Beslutninger træffes på et bedre videngrundlag med højere kvalitet i offentlige og private virksomheder i kystturismen til følge.

Lang sigt: Højere værditilvækst og flere højproduktive arbejdspladser i kystturismen.

Ressourcer 
Når centret er fuldt etableret, er det forventningen, at der vil blive gennemført analyseaktiviteter for ca. 2,5 mio. kr. årligt og iværksat projekter for 3,5 – 6 mio. kr. årligt. Udgifter til lønninger og lokaler mv. vil årligt udgøre ca. 4 mio. kr. Finansieringen af centret fremgår af nedenstående tabel: 

Finansiering (1.000 kr.)

* De 7,75 mio. kr. fra erhvervet er udtryk for en ambition.
** Aktivitetsafhængige midler
 
Region Syddanmark ønsker at bidrage til projektfinansieringen, men ikke at deltage i basisfinansieringen.

Det er administrationens sammenfattende vurdering, at etablering af centret vil bidrage til et tværregionalt fokus på udviklingsprojekter, der er virksomhedsrettet, og som er medvirkende til at sandsynliggøre nye forretningskoncepter med værdi for regionerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har afsat midler til en innovationspulje, Klog hverdagsmad, der retter sig mod eksperimenterende projekter, der kan være med til at vise vejen for fremtidens fødevareinnovation og vidensamarbejde gennem udvikling af innovative fødevareløsninger, nye metoder og utraditionelle samarbejder på tværs af fagområder og værdikæder. Ud af i alt 8 indkomne projektidéer er 3 projekter, på baggrund af en vurdering fra Vækstforums fødevareråd, blevet opfordret til at udarbejde egentlige ansøgninger, hvoraf 2 af ansøgningerne indstilles til bevilling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at afsætte 31,24 mio. kr. til udmøntning af den udarbejdede strategi og handlingsplan for en megasatsning på fødevareområdet, herunder 9 mio. kr. til en innovationspulje, Klog hverdagsmad.

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at indstille til regionsrådet, at der fra innovationspuljen bevilges 540.000 kr. til projektet, Food Observatory og 500.000 kr. til projektet Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen, idet det forudsættes,
at der sikres regional forankring i forhold til projekternes valg af partnere og de efterfølgende resultater. Vækstforum besluttede endvidere at meddele afslag til projektet Fast Forward.
 
Fødevareerhvervet står for ca. 1/5 af den samlede vareomsætning og ca. 1/3 af eksporten i Region Midtjylland. Denne massive lokalisering af fødevareerhvervet har igennem mange år kunnet tilskrives en stærk konkurrenceposition på de globale markeder. Danmark har således hidtil haft et teknologisk og videnmæssigt forspring i forhold til internationale konkurrenter, når det gælder effektiv og sikker fødevareproduktion. I dag ser vi konkurrenterne vinde kraftigt ind - endda med omkostningsniveauer, der er betydeligt lavere end det danske.
 
Vækstforums og regionsrådets megasatsning på fødevareområdet består af hovedinitiativerne: Innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI), specialiseret rådgivningsindsats for fødevarevirksomheder (FØDEVAREmidt) og innovationspuljen Klog hverdagsmad. Endvidere er der iværksat et analysearbejde indenfor fødevarevirksomhedernes kompetencebehov med henblik på at identificere mulige initiativer på uddannelses- og kompetenceområdet.
 
Innovationspuljen fokuserer på udvikling af innovative fødevareløsninger samt nye metoder og utraditionelle samarbejder på tværs af fagområder, der kan være med til at videreudvikle og fremtidssikre regionens fødevareerhverv. Det af Vækstforum nedsatte Fødevareråd vurderede i første ansøgningsrunde, i september 2010, at ingen af de modtagne projektidéer var kvalificerede til en endelig ansøgning. Ud af i alt 8 indkomne projektidéer i anden prækvalifikationsrunde, med ansøgningsfrist 1. marts 2011, blev 3 projekter af Fødevarerådet opfordret til at udarbejde egentlige ansøgninger. Efter anbefaling fra Fødevarerådet indstiller Vækstforum følgende 2 projekter til bevilling: Food observatory og Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen.
 
Projekt: Food Observatory
Projektets formål er at udvikle nye innovations- og testmetoder omkring kantineområdet i Agro Food Park, der kan supplere de traditionelle metoder, og som bl.a. har fokus på at observere og studere adfærd og valg blandt medarbejdere, inviterede målgrupper og professionelle køkkenmedarbejdere i naturlige/naturidentiske omgivelser i forbindelse med bl.a. bespisning. Dette skal bl.a. gøres ved at opsætte en række tekniske løsninger som kameraer og mikrofoner, der optager adfærd og kommunikation, vægte og mulighed for at ændre lys, udsende dufte gennem dyser mm. De nye innovations- og testmetoder vil blive udviklet i partnerskaber på tværs af værdikæder med bl.a. antropologer, virksomheder og institutioner.
 
Projektet strækker sig fra primo januar 2012 til ultimo december 2013 og har et samlet budget på 5,13 mio. kr.
 
Organisering: Agro Food Park (hovedansøger), Aarhus Universitet – Business and Social Sciences (MAPP Centret), Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet – Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik, Gl. Estrup Landbrugsmuseum, Agrotech, ISIS A/S, Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Fonden for kystcentret Thyborøn/North Sea Living, Yding Grønt A/S, Landbrug og Fødevare, Arla Foods amba, AB Catering A/S, Færch Plast og Tulip Food Company.
 
Effekt: Projektdeltagerne vil gennem projektperioden opnå en betydelig fælles viden omkring brugerorienteret fødevareinnovation. Projektdeltagerne vil bl.a. gennem workshops og afprøvninger dele viden, erfaringer og sammen bidrage til udviklingen af de nye innovations- og testmetoder, som tilsammen kommer til at udgøre Food Observatory.  
 
Landbrugs- og fødevarebranchen vil med udviklingen af Food Observatory kunne øge træfsikkerheden i de valg og fravalg, som de tager i forbindelse med produktlanceringer i markedet, hvilket har stor økonomisk betydning for den enkelte virksomhed.
 
Projektet forventes på kort sigt at give 10-20 nye arbejdspladser bl.a. i forbindelse med opstart af drift af Food Observatorys ydelser i de deltagende virksomheders udviklingsafdelinger og gennem forsknings- og projektmuligheder blandt videninstitutioner.

Ressourcer 

Budget (1.000 kr.)

Finansiering (1.000 kr.)

Projekt: Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen
Projektets formål er at udvikle et konkret og let anvendeligt innovationsværktøj, der skal påvirke innovationsadfærden og højne innovationsfrekvensen i det danske fødevareerhverv. Dette værktøj er udformet som et brætspil, der er simpelt at anvende, og hvor alle kan spille med (medarbejdere, underleverandører, forbrugere). Afsæt for værktøjet er brugerdreven innovation med fokus på vækst, højere indtjeningsmargin, arbejdspladser samt kvalitetsprodukter til markedet. Projektet skal styrke virksomhedernes innovationskapacitet, både indenfor virksomheden og i samspil med andre relevante virksomheder f.eks. leverandører og aftagere. Gennem de workshops, der skal gennemføres indenfor projektets rammer, styrkes opbygningen af virksomhedsnetværk med udvikling og innovation som fokus. Innovationsspillet, der udvikles og bruges i projektet fokuserer på idégenereringsdelen af innovationsprocessen. Det forventes dermed, at projektet kan fungere som startmotor for innovationstiltag i deltagende virksomheder.
 
Projektet strækker sig fra primo oktober 2011 til ultimo september 2013 og har et samlet budget på 3 mio. kr.
 
Organisering: Roskilde Universitet (hovedansøger), Firstmove, Kildespring, Kolding Salater, Dragsbæk, Stryhns, og Lantmännen.
 

Effekt:

• Konkret innovationsværktøj til fødevarebranchen

• 25 innovationsworkshops

• Manual for vejen fra idé til marked med udgangspunkt i innovationsværktøjet

• Innovationer i form af kommercialiserede produkter, processer og services som resultat af virksomhedernes deltagelse i processen.

 
Projektet kommer fødevarebranchen i Region Midtjylland til gode ved at tilbyde nye instrumenter til innovationsprocessen. Først og fremmest vil virksomhederne, der deltager i projektet, udvikle nye innovative produkter, ydelser eller services, der vil gøre dem i stand til at vokse. Det vil åbne deres ”mind-set” for at anvende innovationsværktøjer i fremtiden og herigennem skabe innovationer, der i sidste ende fører til videre udvikling og vækst i Region Midtjylland. 

Budget (1.000 kr.)

Finansiering (1.000 kr.)

Ramme for innovationspuljen

 

 
Samlet ramme for Innovationspuljen er: 9 mio. kr. i regionale midler, 3 mio. kr. i EU’s regionalfondsmidler, 12 mio. kr. i private midler.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har reserveret midler til gennemførelse af indsatsen: Styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne. VIA University College, der er operatør på de mellemlange videregående uddannelser, har udviklet et projekt, hvis hovedelementer omfatter udvikling af nye fag og undervisningsmaterialer, efteruddannelse af undervisere, gennemførelse af events og konkurrencer samt etablering af studentervæksthuse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10,5 mio. kr. til indsatsen ”Styrkelse af entreprenørskab i uddannelserne.” Efter mødet i regionsrådet er der gennemført en annonceringsrunde efter en operatør på de mellemlange videregående uddannelser. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende projektet "Entreprenørskab i uddannelserne på VIA University College", at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 3 mio. kr. og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges i alt 14,25 mio. kr. til VIA University College.

Initiativet Styrkelse af entreprenørskab i uddannelsessystemet skal bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer - en arbejdsstyrke, som enten kan skabe udvikling og fornyelse inden for rammerne af eksisterende virksomheder og institutioner, eller som kan skabe vækst og udvikling gennem etablering af egne virksomheder.  

Der har været gennemført annoncering efter en operatør på de mellemlange videregående uddannelser. Der vil senere blive gennemført annoncering efter operatører på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet samt på de korte videregående uddannelser. Herefter vil der blive etableret samarbejdsstrukturer aktørerne imellem med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.

Ansøgningen fra VIA University College beskriver en indsats, der svarer til de af Vækstforum godkendte elementer og til den overordnede økonomiske ramme.

Projektet: Entreprenørskab i VIAs uddannelser skal styrke undervisningen i entreprenørskab på VIAs uddannelser, og hovedelementerne omfatter udvikling af nye fag og undervisningsmaterialer, efteruddannelse af undervisere, gennemførelse af events og konkurrencer samt etablering af studentervæksthuse. Formålet med projektet er:

• at de studerende tilegner sig viden om entreprenørskab

• at udfordre og skabe nytænkning i de professioner, som VIA uddanner til

• at bidrage til innovation, udvikling og spin-off i eksisterende virksomheder og institutioner

• at en stigende andel af VIAs dimittender etablerer virksomhed.

Målsætningen, at studerende på alle uddannelser gennem curriculære aktiviteter stimuleres til at tænke nyt og omsætte idéer til værdi, og at alle studerende har adgang til entreprenørskabsfag. I 2010/2011 har 1.800 af VIAs 17.000 studerende deltaget i entreprenørskabsundervisning.

Projektet omhandler følgende områder:

• Udvikling og afprøvning af nye fag, kurser og undervisningsmetoder, herunder skal der etableres samarbejder mellem studerende og virksomheder, hvor de studerende får mulighed for at udvikle ubenyttede forretningsideer i eksisterende virksomheder.

• Efteruddannelse af undervisere, herunder udvikling og gennemførelse af uddannelsesforløb både internt og på tværs af uddannelsesinstitutioner.

• Fremme af en foretagsomhedskultur gennem events og konkurrencer, f.eks. konkurrencer som Start Up Programmer, valgfrie virksomhedscamps og sommerskoler. Erfaringer viser, at det er kombinationen af curriculære og ikke-curriculære aktiviteter, der skaber studerende med entreprenørielle kompetencer.

• Etablering af studentervæksthuse i alle campusbyer. I studentervæksthusene kan studerende med interesse for iværksætteri og innovation deltage i kurser, workshops m.m. og få kvalificeret hjælp til at udvikle og realisere en forretningsidé. Studentervæksthusene etableres i samarbejde med de respektive kommuner.

Projektet knytter an til de af Vækstforum fastsatte mål 2020 for iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

Projektet har internationalt fokus, idet der skal etableres internationale samarbejder med blandt andet Babson College, der har stor erfaring med at skabe rammer for entreprenørskabsundervisning og med kompetenceudvikling af undervisere.

Projektet bidrager endvidere til at styrke vilkårene for studerende i regionens yderområder, idet der med projektet vil være etableret studentervæksthuse i fire landkommuner: Holstebro, Herning, Viborg og Randers.

Effekter: 

• Antallet af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning skal øges fra 10 % til 30 %.

• Antal entreprenørskabsfag skal øges med 20 % årligt.

• 10 % af de studerende skal deltage i initiativer, der fremmer en entreprenøriel tankegang.

• 5 % af de studerende har arbejdet med et projekt i studentervæksthusene.

Aktiviteter:

• Der skal udbydes ECTS givende fag og kurser med entreprenørskab indeholdt i titel eller i læringsmål for undervisningen.

• Der skal udvikles nye innovative undervisningsformer i samspil med andre aktører og læringsarenaer, f.eks. Corporate spin-off.

• Der skal udvikles og gennemføres uddannelses- og efteruddannelsesforløb for undervisere både interne forløb og forløb på tværs af uddannelsesinstitutioner.

• Der skal etableres netværk på tværs af campus.

• Alle studerende skal tilbydes deltagelse i konkurrencer, camps, sommerskoler m.v.

• Der skal udvikles et koncept for studentervæksthuse.

• Der skal etableres studentervæksthuse ved alle campusbyer. I studentervæksthusene skal de studerende tilbydes deltagelse i kurser og workshops, og der skal være et tilbud om professionel vejledning og coaching.

Organisering:

• Projektet skal organiseres internt med en projektleder og tre koordinerende niveauer for henholdsvis overordnet projektledelse, studentervæksthuse og undervisere.

• Projektet har de 6 campuskommuner som partnere.

• Projektet etablerer samarbejde med kommuner, danske og udenlandske universiteter, det regionale erhvervsservicesystem, herunder Væksthus Midtjylland samt øvrige relevante aktører.

• Projektet etablerer et formaliseret samarbejde med Det entreprenørielle Universitet blandt andet vedrørende udviklings- og netværksaktiviteter.

Ressourcer: 

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har udpeget 6 erhvervsorganisationer og 3 viden- og uddannelsesinstitutioner, der kan indstille medlemmer til det Vækstforum, der virker i perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013. Øvrige indstillingsberettigede er kommunalbestyrelser og arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Efterfølgende har regionsrådet på sit møde den 24. februar 2010 udpeget 20 medlemmer til Vækstforum efter indstilling fra ovennævnte parter.

Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri indstiller, at der udpeges et nyt medlem i stedet for Laila Rosendal, der, i forbindelse med en ny jobsituation, ønsker at udtræde af Vækstforum. Kommunekontaktrådet (KKR) indstiller, at der udpeges et nyt medlem i stedet for Nicolai Wammen, som har ønsket at træde ud af Vækstforum. Forretningsudvalget behandler KKRs indstilling på sit ekstraordinære møde den 22. august 2011, og forretningsudvalgets indstilling vedrørende udpegning af en ny repræsentant for kommunalbestyrelserne vil foreligge til mødet.

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Vækstforum sammensættes således: 3 medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ, 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne, 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ og 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 2. december 2009 at udpege følgende erhvervsorganisationer mv. som indstillingsberettigede til Vækstforum:

• Dansk Industri: 2 medlemmer

• Dansk Erhverv: 1 medlem

• Landbrug og Fødevarer: 1 medlem

• Dansk Byggeri: 1 medlem

• Finansrådet: 1 medlem

• Aarhus Universitet: 1 medlem

• Professionshøjskolen VIA University College:1 medlem

• Mercantec: 1 medlem

• LO, AC og FTF i fællesskab: 1 medlem, der repræsenterer lønmodtagerne i regionen

• Dansk Arbejdsgiverforening: 1 medlem, der repræsenter arbejdsgiverne

Efterfølgende udpegede regionsrådet på sit møde den 24. februar 2010 20 medlemmer til Vækstforum efter indstilling fra ovennævnte parter.

Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri indstiller, at der udpeges et nyt medlem i stedet for Laila Rosendal, som i forbindelse med en ny jobsituation ønsker at udtræde af Vækstforum.

Dansk Byggeri indstiller, i overensstemmelse med ligestillingslovens bestemmelser, følgende to repræsentanter til medlem af Vækstforum:

Administrerende direktør Tina Grangaard

Tømrerfirmaet Madsen og Grangård A/S

Østervangsvej 17

8830 Tjele

Chefkonsulent Steen Høygaard

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Nicolai Wammen har indtil nu været 1 af 6 medlemmer, der er udpeget til Vækstforum efter indstilling fra Kommunekontaktrådet (KKR). Nicolai Wammen har meddelt, at han ønsker at træde ud af Vækstforum, idet han er fratrådt som borgmester i Aarhus Kommune. Kommunekontaktrådet (KKR) indstiller, at borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, udpeges til Vækstforum. Forretningsudvalget behandler KKRs indstilling på sit ekstraordinære møde den 22. august 2011, og forretningsudvalgets indstilling vedrørende udpegning af en ny repræsentant for kommunalbestyrelserne vil foreligge til mødet.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I denne sag fremlægges en styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet Det Nye hospital i Gødstrup (DNV-Gødstrup) til godkendelse. Styringsmanualen er udarbejdet som led i den generelle styring, herunder risikostyringen af DNV-Gødstrup, og er et af Region Midtjyllands styringsredskaber overfor projektet DNV-Gødstrup og dennes organisation.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Region Midtjylland fik den 19. november 2010 et foreløbigt tilsagn på 3,15 mia. kr. (09-pl) til etablering af projektet Det nye hospital i Gødstrup (DNV-Gødstrup). I 2010 blev projektorganisation for projektet etableret, og den har siden arbejdet med planlægningen af projektet.

På regionsrådsmødet den 28. september 2011 vælges totalrådgiver til udarbejdelse af helhedsplanen for projektet og til projekteringen af 1. etape.

Det forventes, at der primo 2012 fremsendes en ansøgning til regeringen om et endeligt finansieringstilsagn til projektet. Første spadestik for projektet forventes at finde sted medio 2012.

I denne sag fremlægges en styringsmanual for DNV-Gødstrup til godkendelse. Styringsmanualen er udarbejdet som led i den generelle styring, herunder risikostyringen af DNV-Gødstrup, og er et af Region Midtjyllands styringsredskaber overfor projektet DNV-Gødstrup og dennes organisation.

Tilsvarende styringsmanualer for DNU og Regionshospitalet Viborg er tidligere blevet godkendt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
 

Styringsmanualen for DNV-Gødstrup
Styringsmanualen opstiller retningslinjer og forventninger til projektet i tråd med det nuværende byggeregulativ for Region Midtjylland. Af byggeregulativet for Region Midtjylland fremgår, at regionsrådet kan beslutte, at dette ikke skal gælde for et konkret projekt, hvis projektets karakter, art, omfang, tidsplan eller lignende tilsiger dette. Det er tilfældet ved meget store projekter som f.eks. DNV-Gødstrup, til hvilket brug er udarbejdet denne styringsmanual, som i sin helhed finder anvendelse for DNV-Gødstrup projektet og dermed udbygger og erstatter byggeregulativet.
 
Målsætningen med en styringsmanual for projektet DNV-Gødstrup er at sikre, at det omfattende og komplekse byggeri udføres indenfor de fastsatte rammer. Der er i styringsmanualen stort fokus på, hvorledes økonomistyringen tilrettelægges, og midlerne til byggeriet forvaltes. Styringsmanualen skal ses som et fælles dokument mellem regionsrådet, DNV-Gødstrup´s organisation og tilknyttede aktører (rådgivere og entreprenører), hvor styring af økonomi, tid, kvalitet og omdømme er meget højt prioriteret.

Styringsmanualen skal efterleves af alle projektets aktører. I projektforløbet udarbejdes der en række konkrete styringsværktøjer, der mere detaljeret beskriver, hvordan projektet skal gennemføres.
 
Der er taget udgangspunkt i Rapport fra KPMG af 2. oktober 2008 til Danske Regioner: "Økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier". I styringsmanualen er indarbejdet de anbefalinger og principper, som følger af KPMG’s rapport, bl.a. vedrørende politisk involvering i projektets kritiske faser, systematisk risikostyring og løbende risikorapportering.

Styringsmanualen tager samme udgangspunkt som de to styringsmanualer, der er udarbejdet for DNU og Viborg-projektet med henblik på om muligt at ensrette processerne for de tre projekter. Projekternes omfang, organisering og udbudsform er forskellige, hvilket betyder, at der kan være divergerende tilgang til enkelte delafsnit.

I forbindelse med indsendelse af ansøgning til endeligt tilsagn til regeringen vil styringsmanualen blive sendt med som bilag til ansøgningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det er ikke endeligt afklaret, om det er muligt at opnå deponeringsfritagelse, så tekniske hovedforsyninger til DNU kan etableres i et OPP-samarbejde. For at fastholde fremdriften i projektet ansøges derfor om bevilling til udarbejdelse af hovedprojekt.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Baggrund

Som led i tilpasning af DNU til de økonomiske rammer i statens finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. godkendte regionsrådet den 16. juni 2010, at de tekniske hovedforsyninger til DNU (el-, vand- og varmeforsyninger samt køl) etableres via alternativ finansiering. Regionsrådet besluttede i december 2010 at igangsætte udarbejdelsen af et projektforslag for hovedforsyningerne med henblik på at sikre fremdriften i projektet og skabe grundlag for et udbudsmateriale til et OPP-udbud (Offentligt Privat Partnerskab). Rådgivergruppen afleverer projektforslaget i august 2011.
 
Mulighederne for etablering af hovedforsyninger via et OPP-projekt har været undersøgt, men en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fritagelse fra lånebekendtgørelsen blev i maj 2011 foreløbigt afvist, og der blev henvist til økonomiforhandlingerne i juni 2011. Der er med økonomiaftalen afsat en pulje til regionerne på i alt 300 mio. kr. til låne- og deponeringsfritagelse. Det planlægges at ansøge via denne pulje om deponeringsfritagelse eller lånefinansiering vedrørende etablering af hovedforsyning til DNU. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet om ansøgning til puljen senest 12. august 2011. Der er udarbejdet ansøgninger til puljen for DNU, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers. Resultatet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets behandling vil senere blive forelagt regionsrådet.
 
Regionsrådet besluttede den 22. juni 2011, at Region Midtjylland etablerer hovedforsyningerne via regionens almindelige anlægsmidler, såfremt det ikke er muligt at finde alternativ finansiering. Selvom muligheden for en OPP-løsning eller lignende endnu ikke er afklaret, er der behov for at fortsætte projekteringsarbejdet for at sikre fremdriften i det samlede projekt.
 
Økonomi
Der ansøges om en bevilling på 8,41 mio. kr. (indeks 121,0) til udarbejdelse af hovedprojekt for hovedforsyningerne.
 
Etablering af hovedforsyninger er ikke en del af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Udgifterne foreslås finansieret midlertidigt af anlægsreserven i 2011, herefter forventeligt via OPP eller lånefinansiering i henhold til den statslige pulje til deponeringsfritagelse og lånefinansiering.
 
Anlægsreserven pr. 15. august 2011 er 11,364 mio. kr. Efter behandling af punkt 2 og 3 på denne dagsorden er den resterende anlægsreserve 2,254 mio. kr.
 
I det omfang hovedforsyningerne kan etableres i et OPP-samarbejde, vil udgiften blive forsøgt indarbejdet i aftalen med den private part. Bevillingen vil i så fald blive tilbageført til anlægsreserven.
 
Den samlede økonomiske ramme for etablering af hovedforsyningerne fremgår af tabel 1. Den totale ramme udgør 275,3 mio. kr. (indeks 121,0). Heraf er der tidligere bevilget 13,8 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag samt 1,6 mio. kr. til etablering af hovedforsyninger til Trygfondens Familiehus. Der ansøges nu om 8,41 mio. kr. til udarbejdelse af hovedprojekt.  

Hovedprojektet forventes afleveret ultimo 2011. 
 
Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering.

Note 1) Forventeligt, at der er tale om en midlertidig finansiering.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

For at sikre sammenhængen mellem det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby og Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) er der behov for at fortsætte planlægningen af den nødvendige ombygning og integration i forhold til den eksisterende bygningsmasse. Ved at have en sammenhængende disponering med nybyggeriet skabes de optimale betingelser for en vellykket integration med DNU. Der ansøges om bevilling til den indledende planlægning af den samlede integration med det eksisterende hospital.   

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Baggrund

Regionsrådet godkendte på mødet den 16. juni 2010 Helhedsplan 2010 for Det Nye Universitetshospital i Aarhus, der indeholdt en nedskalering af projektet fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr. svarende til den økonomiske ramme, som regeringen har udstukket for projektet. Reduktionen af anlægsrammen blev blandt andet sikret ved, at udgifterne forbundet med ombygning og integration af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby på i alt 430 mio. kr. udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt og skal finansieres på anden vis.

Regionsrådet godkendte den 19. januar 2011 en bevilling på 1,9 mio. kr. til udarbejdelse af dispositionsforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med Akutcentret samt dispositions- og projektforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med hæmatologisk laboratorium i Inflammationscentret. Arbejdet med disse områder blev igangsat for at skabe en sammenhængende disponering med nybyggeriet til henholdsvis Akutcentret og Inflammationscentret.
 
Ifølge den nuværende hovedtidsplan for DNU vil hovedparten af projekteringen af ombygning med videre på Aarhus Universitetshospital i Skejby først skulle ske fra 2014. Som det fremgår af risikorapporten for 1. kvartal 2011, som blev behandlet på mødet i regionsrådet den 22. juni 2011 påpeger Rådgivergruppen DNU imidlertid, at der er risiko for, at de gennemførte nedskaleringer og løbende ændringer af projektets mål og rammer medfører kompleksitet for gennemførelsesplanen for DNU. Den øgede kompleksitet relaterer sig dels til udflytningen fra Aarhus Universitetshospital til nybyggeriet, dels til den øgede tilpasning af eksisterende bygninger og integration med Aarhus Universitetshospital i Skejby. Bl.a. skal de eksisterende afdelinger i Skejby reducere kapaciteten for at skabe plads til funktioner fra det tidligere Aarhus Sygehus.
 
Det anbefales derfor, at der igangsættes en indledende planlægning af den samlede integration mellem nybyggeriet og de eksisterende bygninger. Formålet er at styrke overblikket over de forestående ændringer og kvalificere tidsplanen for projektering og gennemførelse af ombygninger, renoveringer m.v.
 
Økonomi og tidsplan
Udgifterne til den indledende planlægning er 0,7 mio. kr. Udgifterne er en del af det samlede rådgiverhonorar til opgaven, og er en delmængde af det samlede overslag på 430 mio. kr. til ombygningen og renoveringen af det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby.
 
Opgaven gennemføres i 2. halvår af 2011. Primo 2012 forventes fremlagt forslag til det videre arbejde med de eksisterende hospitalsbygninger, herunder ansøgning om bevilling til de opgaver, der foreslås påbegyndt i 2012.
 
Ombygning af Aarhus Universitetshospital i Skejby håndteres jf. styringsmanualen for DNU som et delprojekt med underprojekter, hvor der gives bevillinger til de enkelte underprojekter. Af bevillingstekniske årsager placeres midlerne til den indledende planlægning i det igangværende underprojekt ”Ombygning Aarhus Universitetshospital, Skejby akutcentret”.  
 
Finansiering
Ombygning og integration med eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby, i alt 430 mio. kr., er ikke en del af det kvalitetsfondsfinansierede projekt, og skal dermed finansieres af regionens ”almindelige” anlægsbudget.
 
Rådighedsbeløbet i 2011 på 0,7 mio. kr. foreslås finansieret af anlægsreserven i 2011.

Anlægsreserven pr. 15. august 2011 er 11,364 mio. kr. Efter behandling af punkt 2 og 3 på denne dagsorden er den resterende anlægsreserve 2,254 mio. kr.
 
Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering. 

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af styringen af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal hospitalets projektafdeling og den gennemgående rådgiver udarbejde kvartalsvise risikorapporter til regionsrådet. I rapporten indgår en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici på projektets aktuelle stadie. Risikorapporten for 1. kvartal 2011 er den første afrapportering fra Regionshospitalet Viborg til regionsrådet, og vil således fremover blive udarbejdet og fremlagt for hvert kvartal. Der er på nuværende tidspunkt identificeret 42 mulige risici i projektet, hvoraf 39 er vurderet som acceptable og 3 er vurderet med nogen risiko. Der er ikke identificeret nogen uacceptable risici.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet godkendte den 23. marts 2011 styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Styringsmanualen skal medvirke til at sikre, at det omfattende projekt udføres indenfor de fastsatte rammer for tid, økonomi og kvalitet.
 
Som et væsentligt element i styringsmanualen indgår risikostyringen af projektet. Styringsmanualen indebærer bl.a., at regionsrådet fire gange årligt vil få en statusrapport for projektet. I denne rapport indgår en beskrivelse af risikostyringens formål, en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici.
 
I forlængelse af regionsrådets godkendelse af styringsmanualen er der nu udarbejdet den første risikorapport for 1. kvartal 2011. Rapporten er udarbejdet af den gennemgående bygherrerådgiver (Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard) på baggrund af dialog med Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.
 
Som nævnt er der tale om den første udgave af risikorapporten. Risikorapporten forventes således løbende at udvikle sig i takt med fremdriften i projektet.
 
Risikorapporten for 1. kvartal 2011
Risikovurderingen er beregnet på baggrund af en sammenvejning af konsekvens (1-5) og sandsynlighed (1-5). Hvis risikoen er 4 eller mindre, er risikoen acceptabel. En risiko mellem 5 og 11 betyder nogen risiko, mens en risiko over 11 er uacceptabel. I den vedlagte risikorapport er de tre typer risiko markeret med grøn, gul eller rød zone.
 
For hver enkelt risiko er der beskrevet de mulige tiltag for at minimere risikoen. Målet er først og fremmest at håndtere de risici, som er placeret i de gule og røde zoner.
 
Den vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2011 identificerer 42 mulige risici i projektet. Heraf er 39 vurderet som acceptable (grøn) og 3 er vurderet med nogen risiko (gul). Der er ikke identificeret nogen uacceptable risici (rød).
 
Samlet set er det således vurderingen, at antallet af risici i projektet på nuværende stadie er relativt begrænset. Nedenfor er beskrevet de tre risici, som er placeret i den gule zone, og hvilke tiltag der arbejdes med for at reducere disse.

 
1. Tilpasning til ekspertpanelets forudsætninger om åbningstider
I det statslige tilsagn er der forudsat en øget åbningstid i ambulatorier til 245 dage om året og 7 timer om dagen. Dette er en væsentlig forøgelse i forhold til i dag. Det betyder, at der i planlægningsfasen er fokus på at tænke fleksibilitet ind i byggeriet, ligesom det vil kræve organisatoriske tilpasninger på hospitalet.
 
2. Opbygning af en intern projektorganisation
Risikorapporten vurderer, at der er en risiko for, at projekteringsfasen forsinkes, fordi bygherren ikke har den nødvendige organisation til at afklare spørgsmål om valg af løsningsalternativer. Det kan medføre merudgifter til rådgivere, der i givet fald må assistere projektafdelingen. Projektafdelingen er i dag normeret med 5 årsværk. I den kvartalsmæssige rapportering samt den årlige risikorapport fra en ekstern part (”det tredje øje”), vil der være bred fokus på organisering, Projektafdelingens ressourcer og kompetencer, samarbejde, kvalitet af det udførte arbejde, overholdelse af budget og tidsplan m.v.

3. Indarbejdelse af medicotekniske løsninger i byggeprojektet
Risikorapporten vurderer, at der er en risiko for, at der ikke sker rettidig inddragelse af de medicotekniske løsninger i byggeprojektet. Det er således en kendt risiko ved hospitalsbyggeri, at de medicotekniske løsninger ofte udsættes til sidst i projektforløbet, fordi man ønsker de nyeste produkter. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå forskelle mellem de tekniske fremføringer og aktuelt behov.

Projektafdelingen vil løbende have fokus på dette – og vil være garant for en koordinering med hospitalets - og regionens medicotekniske afdeling.

Det tredje øje
Udover den kvartalsvise risikorapportering vil der blive bestilt en uvildig, ekstern part til årligt at udarbejde en risikorapport til regionsrådet om projektet i Viborg (”det tredje øje”). Administrationen er i gang med at gennemføre et udbud med henblik på at udvælge den eksterne part. Det forventes, at den eksterne part er fundet inden årsskiftet 2011/2012, således den første årsrapport kan forelægge i løbet af foråret 2012. Forslaget til valg af det tredje øje vil blive forelagt politisk.

Herudover vil regionsrådet blive orienteret om referaterne fra de kvartårlige møder mellem direktionen og det tredje øje, jf. den vedtagne procedure for DNU-projektet på regionsrådsmødet den 25. maj 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som led i realiseringen af Kræftplan III indkaldt ansøgninger til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden 2011-2014. 9 af de 42 pladser skal etableres i Region Midtjylland. Der vil blive ydet etableringstilskud på 0,5 mio. kr. pr. plads. Der er to ansøgningsrunder med frist henholdsvis den 1. september 2011 og den 1. august 2012. Efter endt udbygning af kapaciteten med 42 pladser vil regionerne blive kompenseret for de øgede driftsudgifter med i alt 11,9 mio. kr. Tilskuddet til etablering kan søges af eksisterende eller nye hospicer med driftsoverenskomst med regionen.

Administrationen foreslår, at stillingtagen til udbygning af hospicekapaciteten i Region Midtjylland indgår i revisionen af Region Midtjyllands Palliationsplan. Forslag til ny Palliationsplan skal ifølge regionsrådsbeslutning af 25. maj 2011 forelægges regionsrådet i forsommeren 2012. Ansøgning om tilskud til etablering af nye hospicepladser i Region Midtjylland kan dermed indgå i ansøgningsrunden den 1. august 2012.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet indkalder i vedlagte brev af den 1. juli 2011 ansøgninger til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden 2011-2014. De 12 pladser søges etableret i 2011, og 10 pladser søges etableret hvert år i 2012, 2013 og 2014.

Indkaldelsen er et led i realiseringen af Kræftplan III, ifølge hvilken antallet af hospicepladser i Danmark udvides fra 208 til 250 pladser. De nye hospicepladser er fordelt mellem regionerne, således at der i Region Midtjylland skal oprettes 9 pladser. Der vil derefter være 59 hospicepladser i regionen.

Der ydes tilskud til etablering på 0,5 mio. kr. pr. plads. Derudover er der blevet afsat midler til drift af de nye pladser i de såkaldte DUT-forhandlinger (Det udvidede totalbalanceprincip). Regionerne vil i følge vedlagte DUT-notat af den 28. april 2011 samlet blive kompenseret med 11,9 mio. kr., når alle pladser er etableret. Region Midtjylland vil således til driften af 9 nye pladser kunne forvente et tilskud på ca. 2,7 mio. kr. Den gennemsnitlige bruttodriftsudgift for en hospiceplads på de 4 eksisterende hospicer i regionen udgør i 2011 ca. 1,7 mio. kr. Kommunerne bidrager til finansieringen af hospice med en sengedøgnstakst på 1.834 kr. (2011-p/l).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har annonceret to ansøgningsrunder med frist henholdsvis den 1. september 2011 og den 1. august 2012. Hensigten er at give regioner med projekter i støbeskeen mulighed for at gå hurtigt i gang med byggeriet, mens der i øvrige regioner er mulighed for at udforme nye hospiceprojekter med en senere opstartsdato.

Ansøgning kan indsendes af selvejende institutioner, hvis formål er at etablere og drive et hospice, og af eksisterende hospicer, der ønsker at udvide kapaciteten.

I Region Midtjylland kan der således være tale om, at de eksisterende hospicer ansøger om tilskud til at udvide deres nuværende kapacitet, eller at Region Midtjylland indgår driftsoverenskomst med en selvejende institution, der ønsker at etablere et nyt hospice. Endelig fremgår det af tillægsaftale til sundhedsaftale for 2011-2014 med Randers Kommune, at "kommunens ønske om at omdanne tilbuddet til et egentligt, regionalt hospice vil indgå i regionens eventuelle fremtidige overvejelser om, hvordan en eventuel udvidelse af regionens kapacitet på hospiceområdet bedst kommer flest borgere til gavn." Det omtalte tilbud er et kommunalt drevet tilbud til uhelbredeligt syge.

Regionsrådet vedtog den 25. maj 2011 en tidsplan for revision af Region Midtjyllands nuværende Palliationsplan, ifølge hvilken regionsrådet i forsommeren 2012 vil få forelagt forslag til ny Palliationsplan. På denne baggrund foreslår administrationen, at stillingtagen til udvidelse af antallet af hospicepladser i Region Midtjylland kommer til at indgå i den nye Palliationsplan. Det vil give mulighed for, at Region Midtjylland indgår i ansøgningsrunden med frist den 1. august 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest 1. september 2011 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Indenrigs - og Sundhedsministeriet vedrørende indberettet aktivitet for 2010.

Ifølge reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering skal regionsrådet senest 1. september 2011 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2010.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, som borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2010 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

De beskrevne kontrolforanstaltninger omhandler bl.a. en registreringsaudit. Denne viser, at en række registreringer ikke er korrekt beskrevet i de patientadministrative systemer. Der er tale om mindre formelle registreringsfejl og disse er ikke udtryk for behandlingsfejl. Samtidig kan konstateres, at fejlene kun har marginal betydning for den samlede aktivitetsværdi og ingen betydning for den kommunale medfinansiering.

Redegørelsen viser, at der ikke er konstateret fejl i grundlaget for den aktivitetsafhængige finansiering.

Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Revisionens bemærkninger og påtegning til redegørelsen skal ikke godkendes af regionsrådet. Det er således ikke en forudsætning, at revisionens bemærkninger godkendes af regionsrådet inden redegørelsen fremsendes til ministeriet og kommunalbestyrelser. Regionsrådet vil blive orienteret om revisionens påtegning, så snart denne foreligger.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I omstillings- og spareplanen fra februar 2011 blev det besluttet at flytte Livsstilscenteret fra Regionshospitalet Brædstrup til Regionshospitalet Silkeborg pr. 1. januar 2012. Flytningen er imidlertid forsinket på grund af arbejdet med at gennemføre en række øvrige organisatoriske og lokalemæssige ændringer i Silkeborg i forlængelse af omstillingsplanen. Det indstilles derfor, at flytningen udsættes indtil efteråret 2012.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I omstillings- og spareplanen fra februar 2011 er det besluttet at flytte Livsstilscenteret fra Regionshospitalet Brædstrup til Regionshospitalet Silkeborg. Baggrunden er først og fremmest en mulighed for at skabe en positiv synergi ved at samle Livsstilscenteret med de aktiviteter, der organisatorisk skal forankres i Diagnostisk Center i Silkeborg. Desuden vil en flytning give mulighed for at rømme og bortsælge matriklen i Brædstrup.

Flytningen skulle efter planen ske pr. 1. januar 2012, men er på nuværende tidspunkt forsinket. Forsinkelsen skyldes, at hospitalsledelsen i første omgang har fokuseret på de øvrige organisatoriske og fysiske ændringer i Silkeborg, som skal udmønte sig i besparelser i forlængelse af omstillingsplanen. Flytningen af Livsstilscenteret kræver således anlægsmæssige ændringer i Silkeborg, som på nuværende tidspunkt fortsat er under udredning og afventer de øvrige lokalemæssige ændringer i Silkeborg. Det gælder bl.a. bassin og træningsfaciliteter.

Det indstilles derfor, at den fysiske og organisatoriske flytning af Livsstilscenteret udsættes indtil efteråret 2012. Det betyder, at hospitalsledelsen Viborg-Silkeborg i løbet af efteråret 2011 nærmere kan beskrive, hvordan Livsstilscenteret kan etableres i Silkeborg herunder hvilke anlægsmæssige ændringer, der kræves i Silkeborg. Samtidig giver det mulighed for at varsle personalet i Brædstrup i god tid om den fremtidige organisering.

Regionshospitalet Horsens forventer at flytte de sidste aktiviteter fra Regionshospitalet Brædstrup til Horsens i efteråret 2012. Udsættelsen af flytningen vil således ikke få betydning for planerne om salg af matriklen i Brædstrup. Der er ikke knyttet et besparelseskrav til flytningen af Livsstilscenteret, så udsættelsen vil ikke få økonomiske konsekvenser i forhold til implementering af omstillingsplanen.

Regionshospitalet Horsens har orienteret om, at Sikkerhedsstyrelsen har godkendt en ansøgning om fritagelse for etablering af HPFI-anlæg (fejlstrømsafbryder) i Brædstrup frem til og med den 31. december 2013, som sikrer at hospitalet lever op til de lovgivningsmæssige og forsikringsmæssige krav. Hvis hospitalet fortsat er i drift herefter, skal der sikres et fejlstrømsanlæg frem til den 31. december 2017, hvilket der vil være forbundet væsentlige udgifter med.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der skal indføres ny kontrolrumsløsning til regionernes vagtcentraler til disponering og sikring af overblik over de præhospitale ressourcer inden for og på tværs af regionerne.

I perioden august 2011 – december 2012 gennemføres 5 delleverancer vedrørende tilpasninger, implementering, tests og afprøvninger samt 2 perioder med udviklingsfaser.
Det forventede starttidspunkt for ibrugtagningen af Det Nye Kontrolrum er således p.t. 1. januar 2013.

De samlede anlægsudgifter forventes at beløbe sig til 32,3 mio. kr. i perioden 2011-2014, mens de samlede driftsudgifter i samme periode forventes at beløbe sig til 30,9 mio. kr.

Der fremlægges forslag til budget og finansiering.

Der skal indføres ny kontrolrumsløsning til regionernes vagtcentraler til disponering og sikring af overblik over de præhospitale ressourcer inden for og på tværs af regionerne.
I perioden august 2011 – december 2012 gennemføres 5 delleverancer vedrørende tilpasninger, implementering, tests og afprøvninger samt 2 perioder med udviklingsfaser.

Andet og aktuelle trin i den gradvise ændring i teknologien i vagtcentralerne drejer sig om at indføre en ny kontrolrumsløsning til regionernes vagtcentraler til disponering og sikring af overblik over de præhospitale ressourcer inden for og på tværs af regionerne eksklusiv liggende befordring.

På forretningsudvalgets møde 17. maj 2011 (punkt 1 lukket dagsorden) blev det besluttet, at regionsrådsformanden bemyndiges til at tiltræde kontrakten vedrørende Det Nye Kontrolrum på Region Midtjyllands vegne. Der skal efterfølgende orienteres om valg af leverandør samt kontraktens økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland (etablering og drift). Endelig blev det godkendt, at der sker en videreførelse af lokal og landsdækkende aftale med Falck Danmark omkring leje af EVA2000 i 2012.

På forretningsudvalgets møde den 22. juni 2011 orienterede formanden mundtligt vedrørende valget af leverandør (et konsortium bestående af Integraph, IBM og Frequentis) m.v.

Indgivet klage
En af tilbudsgiverne, hvis tilbud blev vurderet ukonditionsmæssigt indgav 27. juni 2011 en klage til Klagenævnet for udbud over, at de blev dømt ukonditionsmæssige. Eftersom det pågældende firma bad om opsættende virkning, havde det umiddelbart den konsekvens, at regionerne ikke kunne fremsende kontrakten til underskrift ved konsortiet Intergraph, IBM og Frequentis, før klagenævnet for udbud havde taget stilling til denne anmodning.

Klagenævnet er primo juli 2011 nået frem til den konklusion, at klagen ikke skal have opsættende virkning. Derfor kan regionerne nu fremsende kontrakten til underskrift ved konsortiet og aktivere kontrakten. Selve klagesagen behandles fortsat i Klagenævnet for udbud.

Tidsplan for gennemførelse

I perioden august 2011 – december 2012 gennemføres 5 delleverancer vedrørende tilpasninger, implementering, tests og afprøvninger samt 2 perioder med udviklingsfaser.

Det forventede starttidspunkt for ibrugtagningen af Det Nye Kontrolrum er således p.t. 1. januar 2013.

Udgifter og finansiering

De samlede anlægsudgifter forventes at beløbe sig til 32,3 mio. kr. i perioden 2011-2014. De samlede driftsudgifter vil udgøre ca. 30,9 mio. kr. i samme periode.

De etablerings- og driftsudgifter, der er en følge af indkøbet af den nye kontrolrumsløsning, vil generelt blive finansieret af tre kilder:

1. Region Midtjyllands anlægsbudget.

2. Besparelse på Præhospitalets budget som følge af gældende momsregler for patientbefordringsområdet.

3. Midler som regionsrådet 22. juni 2010 bevilgede til Projekt Vagtcentral-it samt overgangsordning med Falck Danmark.

 
Det forudsættes, at der flyttes 8,2 mio. kr. fra Præhospitalets driftsbudget 2011 til driftsbudget 2012, som er det år, hvor den største andel af udgiften vil være. Overførslen vedrører midler afsat til det samlede Projekt Vagtcentral-it samt overgangsordningen med Falck (trin 2 og trin 3), idet den gældende projektplan indebærer, at disse udgifter forskydes fra 2011 til 2012. Herudover er projektet om sundhedsfaglig visitation af henvendelser til 112 vedrørende sygdom og tilskadekomst blevet forsinket, så starten blev 1. maj 2011 og ikke som forudsat 1. februar 2011. 

Det foreslås, at der gives en anlægsbevilling til Præhospitalet på 32,3 mio. kr. til Det Nye Kontrolrum, og at der afsættes et rådighedsbeløb i 2011 på 6,7 mio. kr., et rådighedsbeløb i 2012 på 19,8 mio. kr., et rådighedsbeløb i 2013 på 3 mio. kr. og et rådighedsbeløb i 2014 på 2,8 mio. kr. Det foreslås, at anlægsprojektet delvist finansieres fra Præhospitalets drift (22,3 mio. kr. i perioden) og fra Region Midtjyllands anlægsramme (10 mio. kr. i perioden) jf. nedenstående tabel 1. Mens driften afholdes med midler, der allerede indgår i Præhospitalets driftsbudget (30,9 mio. kr. i perioden). 

Tabel 1: Anlæg – Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Tabel 2: Drift – Budget og finansiering

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres fremadrettet som et fast punkt kvartalsvis om udviklingen i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland med baggrund i de publicerede kvartalsvise markedsovervågninger fra AMGROS.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde 9. august overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Der orienteres fremadrettet som et fast punkt kvartalsvis om udviklingen i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland med baggrund i de publicerede kvartalsvise markedsovervågninger fra AMGROS.

Markedsovervågningen 1. kvartal 2011 blev behandlet på møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 20. juni 2011. I den Regionale Lægemiddelkomité er det på sigt hensigten, at markedsovervågningen anvendes til at vurdere, om der er behov for at igangsætte nye initiativer/indsatser på lægemiddelområdet.
 
Markedsovervågning (AMGROS) 1. kvartal 2011
AMGROS rapporterne er produktionsopgørelser og ikke forbrugsopgørelser. Det betyder i praksis, at der ikke er korrigeret for mellemregionale patientstrømme (Region Midtjylland skal kun afholde udgifter for egne patienter). AMGROS rapporterne er en samlet opgørelse over den medicinske behandling, der er igangsat på Region Midtjyllands hospitaler uagtet patientens bopælskommune.

Der er i vedlagte bilag udarbejdet en kort beskrivelse af omsætningsudviklingen i hospitalssektoren. Beskrivelsen viser, at omsætningen efter 1. kvartal 2011 stiger. Udviklingen er mere ugunstig i Region Midtjylland (målt i forhold til økonomi) end landsgennemsnittet. Årsagen til den ekstraordinære stigning i Region Midtjylland skyldes bl.a.:

• Større stigning i det samlede forbrug af biologiske lægemidler end landsgennemsnittet

• Stor stigning i et øjenlægemiddel - stigning skyldes primært senere ibrugtagning i Region Midtjylland sammenlignet med landsplan.

• Omsætningen af cancerlægemidler falder mindre i Region Midtjylland sammenholdt med landsplan.

Kvartalsovervågningen fra AMGROS er vedlagt som bilag.

 
RADS vejledninger

Markedsovervågningen for 1. kvartal 2011 har valgt at sætte særlig fokus på Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) - med det formål at udbrede kendskabet til RADS og give en status på RADS arbejdet.

RADS skal sikre en ensartet anvendelse af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. RADS nedsætter fagudvalg med eksperter, som har til opgave at skabe konsensus om valg af medicin gennem udarbejdelse af fælles nationale behandlingsvejledninger.

RADS har aktuelt fokus på 14 behandlingsområder. Der er, i foråret, kommet tre behandlingsvejledninger fra RADS. Det drejer sig om terapiområderne sklerose, HIV/AIDS og hepatitis. Behandlingsvejledningerne beskriver hvordan og med hvilke præparater - nye og eksisterende patienter behandles.

Den regionale Lægemiddelkomité er i fuld gang med implementeringen af behandlingsvejledningerne. Målsætningen er, at de tre behandlingsvejledninger er fuldt implementeret pr. 1. juli 2011. Der pågår i øjeblikket et udviklingsarbejde på landsplan i regi af AMGROS med henblik på at monitorere indsatsen. Effekten af implementeringen vil kunne måles efter 3. kvartal 2011.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det er besluttet, at der i forlængelse af praksisplanen for kiropraktik, som blev vedtaget af regionsrådet den 15. december 2010, skal udarbejdes kapacitetsplan for kiropraktik. Kapacitetsplanen fokuserer på regulering af den kiropraktiske behandlingskapacitet ved hjælp af ydernumre og danner baggrund for Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdets indstilling til regionsrådet om den kiropraktiske behandlingskapacitet i Region Midtjylland.

På baggrund af drøftelserne i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet forelægges hermed udkast til kapacitetsplan for kiropraktik til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde 9. august overfor forretningsudvalget anbefalet første ”at”, idet udvalget beder om, at der i sagsfremstillingen tilføjes, at en ny overenskomst træder i kraft 1. oktober 2013. Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde 9. august overfor forretningsudvalget anbefalet det andet ”at” med den tilføjelse, at der ved oprettelse af to nye ydernumre er en forventelig merudgift, der skal finansieres senest i forbindelse med budget 2013.

Det er besluttet, at der i forlængelse af praksisplanen for kiropraktik, som blev vedtaget af regionsrådet den 15. december 2010, skal udarbejdes kapacitetsplan for kiropraktik. Kapacitetsplanen fokuserer på regulering af den kiropraktiske behandlingskapacitet ved hjælp af ydernumre og danner baggrund for Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdets indstilling til regionsrådet om den kiropraktiske behandlingskapacitet i Region Midtjylland.

Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet har den 8. juni 2011 godkendt udkast til kapacitetsplan for kiropraktik.

Kapacitetsplanen indeholder, som den godkendte praksisplan for kiropraktik, en anbefaling om at indgå en aftale om konvertering af ansættelse til ydernummer. Administrationen anser aftalen som værende udgiftsneutral. Sag vedrørende konvertering af ansættelse til ydernummer er ligeledes på dagsorden til dette møde i forretningsudvalget.

 
Kapacitetsplanen indeholder desuden en anbefaling om oprettelse af to nye selvstændige ydernumre i umiddelbar forlængelse af ikrafttræden af ny overenskomst om kiropraktik.

Samarbejdsudvalget anser, at der er risiko for, at oprettelsen af nye selvstændige ydernumre kan medføre en merudgift for Region Midtjylland. Samtidig er det samarbejdsudvalgets opfattelse, at der er behov for at oprette to nye selvstændige ydernumre på kiropraktorområdet. Besættelsen af ydernumrene skal finde sted efter opslag. Den forudgående analyse skal behandles i henholdsvis Samarbejdsudvalget på Kiropraktorområdet, forretningsudvalget og regionsrådet, således at de nye ydernumre kan opslås til besættelse umiddelbart efter ikrafttræden af ny overenskomst.

Det kan ikke godtgøres, at en tildeling af flere ydernumre vil være udgiftsneutral for regionen. Det er administrationens vurdering, at oprettelsen af to nye ydernumre kan medføre en merudgift for Region Midtjylland svarende til cirka 372.000 kr. pr. ydernummer pr. år.

Den årlige merudgift ved oprettelse af 2 nye ydernumre er ca. 744.000 kr. pr. år. Der er ingen indikation af, at der er en substitutionseffekt mellem kiropraktik og fysioterapi, som vil kunne reducere denne merudgift.

Derfor foreslås, at finansieringen af udvidelsen med 2 ydernumre indgår i kommende budgetdrøftelser.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Praktiserende øjenlæge Laust Baggesen, Viborg er stoppet 1. april 2011 uden at en ny øjenlæge har overtaget hans praksis. Der skal tages stilling til, omydernummeret skal forsøges genbesat.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde 9. august overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Praktiserende øjenlæge Laust Baggesen lukkede sin praksis i Viborg pr. 1. april 2011, efter at det ikke var lykkedes ham at finde en køber, der ville overtage klinikken.
 
Praksiskapacitet i området er derved faldet fra 5 fuldtidspraksisser til 4 (2 i Viborg, 1 i Skive og 1 i Bjerringbro).
 
Hvis en øjenlæge nedlægger sin praksis uden at sælge den til en nye øjenlæge, kan regionen beslutte at genbesætte ydernummeret, flytte det eller nedlægge det.  

I praksisplanen på speciallægeområdet, som regionsrådet vedtog den 11. december 2009, anbefales det, at det eksisterende antal øjenlægepraksisser så vidt muligt opretholdes.

Ventetiden hos øjenlægerne i Region Midtjylland er hyppigst omkring 26 uger. Enkelte har kortere ventetid (4 – 8 uger), og andre steder er ventetiden op til et år. Øjenlægerne i Viborg og Skive kommuner har oplyst, at deres ventetid primo juli 2011 er henholdsvis 8 uger, 18 – 20 uger og 26 uger. Den sidste øjenlæge har ikke oplyst sin ventetid, men har som de øvrige tilkendegivet, at han har fået flere henvendelser og længere ventetid, siden Laust Baggesen stoppede.  

Øjenlægerne har altid afsat tid til akutte patienter og i tilfælde af, at der er mistanke om alvorlige komplikationer, er ventetiden også relativt kort. Øjenlægedækningen i Viborg og Skive kommuner tilsammen er 35.362 indbyggere pr. øjenlæge, hvis den ledige praksis ikke bliver genbesat og 28.289 indbyggere pr. øjenlæge, hvis der kommer en ny øjenlæge.  

Forhold mellem indbyggere pr. øjenlæge i andre kommuner

*Det skal bemærkes at andelen af borgere over 60 år i Aarhus og Silkeborg kommuner er væsentligt mindre end i de øvrige kommuner.
 
Det er dog ikke helt retvisende at bruge kommunegrænserne som opdelingszoner, da patienterne frit kan vælge den øjenlæge, de ønsker (også i andre regioner), og der er en række kommuner, hvor der ikke er praktiserende øjenlæger.

I de kommende år vil der komme betydelig flere ældre borgere i Viborg og Skive kommuner. I 2020 forventes 6.900 flere borgere over 60 år end i dag og i 2030 ca. 13.000 flere.  

I 2010 var 27 % af alle borgere over 60 år ved øjenlæge. Det betyder, at det kan forventes, at øjenlægerne i Viborg og Skive kommuner i 2020 skal tilse ca. 1.700 flere ældre borgere, end de gør i dag og 3.250 flere i 2030. Denne udvikling adskiller sig ikke fra prognosen for hele regionen.

 
Serviceniveaumæssige og økonomiske konsekvenser
Hvis ydernummeret i Viborg ikke genbesættes, er vurderingen, at serviceniveauet i Viborg-Skive området ikke vil være væsentligt ringere end de fleste andre steder i regionen.
 
Da andelen af ældre - og derved presset på øjenlægepraksis - stiger, kan det forudses, at serviceniveauet på øjenlægeområdet i hele regionen vil falde de kommende år, med mindre kapaciteten udvides.
 
I 2010 havde Laust Baggesen 4.375 1. konsultationer (fordelt på 3.691 patienter). Det kan forventes, at dette antal ydelser og patienter skal fordeles på de tilbageværende øjenlæger i området, hvis ydernummeret ikke genbesættes. 
 
I 2010 omsatte Laust Baggesen for små 2 mio. kr. Hvis ikke ydernummeret genbesættes, kan det forventes, at en del af denne omsætning vil tilfalde de øvrige øjenlæger. Skønsmæssigt vurderes det, at regionen kan spare cirka halvdelen af beløbet, hvis ydernummeret ikke genbesættes. 

I henhold til overenskomsten på speciallægeområdet, skal der udarbejdes en praksisplan for speciallægepraksis i hver valgperiode. Det betyder, at regionen indenfor relativ kort tid skal have revideret den eksisterende – herunder delpraksisplan på øjenlægeområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010 en forsøgsordning med et Elektivt Visitationscenter (EVC) for det ortopædkirurgiske speciale. Dette dagsordenspunkt indeholder en evaluering af EVC-projektet. Det elektive visitationscenter har håndteret og omvisiteret en stor mængde patienter, og mange patienter er blevet tilbudt en tid indenfor behandlingsfristen. På grund af store administrative udfordringer kan Elektivt Visitationscenter imidlertid ikke fortsætte i sin nuværende form. Der skitseres derfor nye mulige modeller for fremtidig henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010 en forsøgsordning med et Elektivt Visitationscenter (EVC) for det ortopædkirurgiske speciale. Formålet var at blive endnu bedre til at udnytte behandlingskapaciteten på tværs af regionens hospitaler.  

EVC-modellen

Modellen indebærer, at alle ortopædkirurgiske afdelinger videresender henvisninger til EVC, hvis ikke de selv har mulighed for at tilbyde patienten en tid til forundersøgelse og behandling indenfor behandlingsfristen på 1 måned. Elektivt Visitationscentrets opgave er at matche indkomne henvisninger med indmeldte ledige tider og kontakte patienten telefonisk vedrørende muligheden for et hurtigt behandlingstilbud.

Elektivt Visitationscenter har i alt modtaget 2.554 henvisninger i perioden 1. oktober 2010 til 30. juni 2011. 1.351 patienter er blevet omvisiteret til et andet behandlingstilbud, og 1.203 henvisninger er sendt retur til 1. henvisningssted. Ud af de 1.203 henvisninger der er sendt retur til 1. henvisningssted, er 195 afklaret. Det vil sige, at Elektivt Visitationscenter har talt med patienten, og patienten har valgt at benytte sundhedsforsikring, ikke har ønsket behandling alligevel eller har valgt at stå på venteliste på 1. henvisningssted. Det betyder, at 61 % af de patienter, som er håndteret i Elektivt Visitationscenter har fået en tid indenfor behandlingsfristen eller er afklaret på anden vis.

Idrætsklinikken på Aarhus Universitetshospital har haft den største udvikling i ventetid opgjort på venteinfo.dk. Således var ventetiden 50 uger den 13. januar og 4 uger den 8. juli ifølge venteinfo.dk.

Udfordringer i EVC-projektet
EVC-teamet har, som det fremgår, håndteret og omvisiteret en stor mængde patienter, og mange patienter er blevet tilbudt en tid indenfor behandlingsfristen, men man må også erkende, at EVC har været og fortsat er en stor administrativ udfordring. It-systemerne har ikke i tilstrækkelig grad kunnet understøtte det nye henvisningsflow.
 
Der har således været en række udfordringer i projektet, som løbende er blevet adresseret i styregruppen for Elektivt Visitationscenter:

• Mange administrative opgaver for EVC-teamet som it-systemerne ikke i tilstrækkelig grad har kunnet understøtte.

• Mangelfulde eller ikke korrekte kontaktoplysninger på patienten.

• Arbejdet har været mere tidskrævende end normalt for sekretærerne på de ortopædkirurgiske afdelinger.

• Begrænset antal ledige tider samt misforhold mellem forundersøgelseskapacitet og operationskapacitet.

Positive effekter ved EVC-projektet

Arbejdet med projektet har imidlertid givet en række positive effekter. Det handler om områder, som har været vanskelige at ændre tidligere, men som med det tværgående projekt har fået fornyet fokus og en aktiv ramme at agere indenfor. Nedenfor nævnes nogle af de positive konsekvenser, som er et resultat af arbejdet med EVC-projektet.
 
Positive effekter ved Elektronisk Visitationscenter projektet:

• Større grad af koncerntankegang indenfor det ortopædkirurgiske speciale.

• Fornyet fokus på behandlingsfrist, ventetider, forundersøgelseskapacitet, fælles kapacitetsudnyttelse, bilaterale aftaler mm.

• Incitament til at udnytte ressourcerne bedst muligt på de enkelte afdelinger, idet afdelingerne ”mister” henvisningen, hvis ikke de kan tilbyde tid til forundersøgelse og behandling indenfor behandlingsfristen.

• Incitament til hurtig visitation på grund af nye servicemål og løbende opfølgning i styregruppen.

• Øget mulighed for tværgående samarbejde, opfølgning på aftaler og hurtig respons på nye situationer.

• Drøftelser af nye modeller for visitering af den ortopædkirurgiske patient.

Nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient
På grund af den store administrative udfordring kan Elektivt Visitationscenter ikke fortsætte i sin nuværende form. Styregruppen ser imidlertid en værdi i det arbejde, som er i gang, og har derfor drøftet alternative modeller, som inddrager de positive elementer af Elektronisk Visitationscenter.

Styregruppen foreslår en model som indebærer, at henvisninger som ikke er blevet håndteret på 1. henvisningssted indenfor 2 dage, dvs. de patienter, som ikke kan tilbydes tid til forundersøgelse/behandling indenfor 1 måned, automatisk flyttes til en fælles pulje – et henvisningshotel, som alle hospitaler har mulighed for at trække henvisninger fra. Det skal sikres, at alle henvisninger i den fælles pulje håndteres. Friklinikken på Regionshospitalet Silkeborg vil have en særlig opgave i den forbindelse.

Der vil være behov for udvikling af it-understøttelse af modellen. Derfor har styregruppen også skitseret en midlertidig model, som tænkes igangsat som en erstatning for Elektivt Visitationscenter indtil den mere langsigtede model kan være i drift.

Den midlertidige model indebærer, at henvisningen på patienter, som ikke kan tilbydes en tid til forundersøgelse/behandling indenfor 1 måned, videresendes til Elektivt Visitationscenter. Elektivt Visitationscenter matcher indkomne henvisninger med indmeldte ledige tider og henvisningen videresendes til det hospital, som har en ledig tid. Dette hospital indkalder patienten. Patienten vil ikke blive ringet op af Elektivt Visitationscenter.
I de tilfælde hvor der ikke findes en ledig tid, videresendes henvisningen til Friklinikken Silkeborg, som tilstræber at have max. 14 dages ventetid på samtlige basis ortopædkirurgiske procedurer.

For at bevare det tværregionale fokus og den konstruktive udvikling lægges der op til, at arbejdet med den fremtidige model forankres i styregruppen vedrørende EVC-projektet.

Det indstilles således, at arbejdet med at udvikle en fremtidig model for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient forankres i styregruppen vedrørende Elektivt Visitationscenter.

Endvidere indstilles det, at evalueringen godkendes. Evaluering kan læses i sin fulde længde i det vedhæftede bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde anmoder om, at udvalgets kommissorium ændres, således at formuleringen ”Udvalget afslutter sit arbejde med aflevering af en redegørelse til regionsrådet” udgår og erstattes af følgende formulering: ”Udvalget afslutter sit arbejde med et tema i Magasinet Midt om etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde, en høring og et notat til regionsrådet.”

Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. november 2010 at nedsætte et udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde. På sit møde den 15. december 2010 vedtog regionsrådet et kommissorium for udvalgets virksomhed, idet det i den forbindelse var forudsat, at regionsrådet, efter anmodning fra udvalget, vil kunne beslutte at justere kommissoriet, hvis udvalgets drøftelser tilsiger dette.
 
Udvalget, der har funktionsperiode 1. marts – 31. december 2011, anmoder om, at formuleringen i kommissoriet ”Udvalget afslutter sit arbejde med aflevering af en redegørelse til regionsrådet” udgår og erstattes af følgende formulering: ”Udvalget afslutter sit arbejde med et tema i Magasinet Midt om etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde, en høring og et notat til regionsrådet.” Det bemærkes, at den nævnte høring tænkes afviklet som et arrangement, hvor regionsrådets medlemmer og indbudte gæster får lejlighed til, på baggrund af oplæg, at drøfte etiske dilemmaer med, og stille spørgsmål til, et panel af særligt sagkyndige på området.
 
Udvalget vurderer, at man med den foreslåede ændring bedre vil kunne tilgodese udvalgets formål, at skabe øget synlighed om de dilemmaer og hensyn, der er hverdagen inden for psykiatrien og det specialiserede socialområde.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I juni 2010 tiltrådte Danske Regioner en landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk sygdom, som vil forløbe over en 5-årig periode.

Indsatsen skal forankres lokalt, og der er i Region Midtjylland etableret en koordinationsgruppe, der skal planlægge, styre og koordinere indsatsen i regionen.

Det indstilles, at der udbetales diæter efter gældende takst til bruger- og pårørendemedlemmer af den regionale koordinationsgruppe for indsatsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Indsatsen på den regionale afstigmatiseringskampagne vil dels blive udmøntet gennem en regional koordinationsgruppe, dels gennem et hold af ambassadører, der skal medvirke til at bearbejde holdningerne til psykisk sygdom. Derudover sigtes der mod at bruge de etablerede klyngesamarbejder mellem regionspsykiatrien og kommunerne som katalysator for indsatser.
 
For at planlægge, styre og koordinere den regionale indsats er der etableret en koordinationsgruppe, som består af repræsentanter fra kommunerne, psykiatrien samt 2 repræsentanter fra bruger- og pårørendeorganisationerne.
 
Koordinationsgruppen har til formål at idégenerere, understøtte og koordinere regionale og lokale indsatser. Gruppen skal videndele og videreformidle velfungerende og innovative initiativer samt etablere netværk, der kan række ud over projektperioden.

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter efter gældende diættakster til repræsentanter i regionale fora, der ikke er medlemmer af regionsrådet.

Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til koordinationsgruppens bruger- og pårørendemedlemmer. Finansieringen vil ske fra psykiatri- og socialområdet.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anders P. Vistisen har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag om anvendelse af ADHD medicin og antidepressiv medicin i Region Midtjylland.

Regionsrådsmedlem Anders P. Vistisen har, på vegne af Dansk Folkeparti, i henvendelse af 16. august 2011 anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag vedrørende anvendelse af ADHD medicin og antidepressiv medicin i Region Midtjylland. Regionsrådsmedlem Anders P. Vistisen anfører i henvendelsen:
 
”Jeg har i dag i TV2 News set, at antallet af borgere på ADHD medicin og antidepressiv medicin er markant højere her i regionen end landsgennemsnittet. Derfor vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti i regionen bede om at få følgende sag på regionens dagsorden:

Regionen vil tage kontakt til Sundhedsstyrelsen for bidrag til den bebudede udredning af området og for at udvide udredningen til også at omfatte en kritisk gennemgang af antallet af henvisninger til psykiatrisk udregning af børn og unge.

Regionsrådet vil, når sundhedsstyrelsens anbefalinger ligger klar, indgå i en dialog med de privatpraktiserende læger for at drøfte deres praksis indenfor psykisk sygdom særligt hos børn.

I denne forbindelse ønsker regionsrådet særligt at undersøge om udskrivningen af medicin og antallet af henvisninger til udredning er lægefagligt hensigtsmæssig.

Begrundelse:

Med den eksplosive stigning indenfor området for udskrivning af henvisninger til udredning er det på tide at indgå i en kritisk dialog om hensigtsmæssigheden af denne eksplosion af ydelser. Særligt når man har i tankerne, at rigtig mange enten bliver afvist, fordi de ikke har nogen psykisk sygdom eller bliver taget af den receptpligtige medicin grundet fejlmedicinering.”

Regionsrådet besluttede, at når udredningen fra Sundhedsstyrelsen foreligger, tages der stilling til evt. iværksættelse af yderligere tiltag.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 22. juni 2011 besluttede regionsrådet at imødekomme regeringens anmodning om at bibeholde fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro, til den nye sygehusstruktur er på plads. Hospitalsenheden Vest har siden arbejdet med at tilrettelægge tilbuddet til de fødende på Regionshospitalet Holstebro inden for de givne faglige rammer. Der redegøres for visitationsretningslinjerne samt den fremtidige organisering i de vedlagte bilag. Det fremgår blandt andet, at forventede komplicerede fødsler fremover visiteres til Regionshospitalet Herning, og at der bliver etableret kendt jordemoderordning for gravide ved fødeafdelingen i Holstebro med henblik på at øge trygheden for de fødende.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Den 22. juni 2011 besluttede regionsrådet at imødekomme regeringens anmodning om at bibeholde fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro, til den nye sygehusstruktur er på plads. Til dette formål har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller afsat 15 mio. kr. årligt. I 2011 vil tilskudsbeløbet dog udgøre 7 mio. kr.

Hospitalsenheden Vest har siden arbejdet med at tilrettelægge tilbuddet til de fødende på Regionshospitalet Holstebro inden for de givne faglige rammer. Der redegøres for visitationsretningslinjerne samt den fremtidige organisering i de vedlagte bilag.
 
Visitationsretningslinjer
Visitationsretningslinjerne tager udgangspunkt i følgende forhold:

• I Herning vil der årligt være mere end 2.000 fødsler samt pædiatrisk beredskab.

• Forventede komplicerede fødsler i Holstebro skal visiteres til Herning.

• Der vil være gynækologisk/obstetrisk speciallægedækning døgnet rundt samt ”kendt jordemoderordning” på Regionshospitalet Holstebro.

• Der er ikke et pædiatrisk beredskab tilstede på Regionshospitalet Holstebro, men derimod et samarbejde med pædiatri med neonatalogisk kompetence.

• Opstår der komplikationer under fødslen i Holstebro, vil kvinden ikke blive flyttet til Regionshospitalet Herning. Kvinden vil kunne få foretaget kejsersnit, og om nødvendigt vil barnet og kvinden efterfølgende blive overflyttet til Regionshospitalet Herning.

Det er administrationens vurdering, at visitationsretningslinjer for fødslerne i Vest lever op til Sundhedsstyrelsens krav og faglige retningslinjer.

 
Organisering af føde- og barselsafsnittet i Holstebro
Hospitalsenheden Vest opbygger tilbuddet så gravide og fødende fra Holstebro, Struer og Lemvig kommuner tilbydes et forløb med høj faglig kvalitet og sikkerhed og størst mulig tryghed under hensyntagen til de særlige forhold vedrørende geografi af afstande mv. Der etableres blandt andet en såkaldt ”kendt jordemoderordning”. Dvs. at den samme jordemoder følger og vejleder den gravide fra fødselsforberedelse til fødsel og barsel, ligesom hun vil komme på hjemmebesøg efter fødslen. En ordning der har været afprøvet flere steder i landet med særdeles gode resultater og en høj patienttilfredshed.

Jordemødrene vil blive organiseret i 6 teams med 4 jordemødre i hvert, fordelt med 1 team i Struer, 1 i Lemvig og 4 i Holstebro, sådan at jordemoderen kan følge den gravide til fødsel. Det er uanset, om den gravide føder i Herning eller Holstebro. Desuden vil føde- og barselsgangen i Holstebro fast være bemandet med to jordemødre og en speciallæge i vagt.
 
Ordningen omkring de fremtidige fødsler i Holstebro, inkl. visitationsretningslinjerne, vil endvidere blive indarbejdet i den kommende fødeplan for Region Midtjylland, der forventes at kunne færdiggøres inden udgangen af 2011. Inden den politiske vedtagelse skal fødeplanen i høring, og der skal indhentes faglig rådgivning hos Sundhedsstyrelsen.
 
De økonomiske forudsætninger for hospitalet og for tilskuddet fra staten er indarbejdet i budgetforslaget for 2012. De økonomiske tilsagn for 2011 vil blive indarbejdet i kvartalsrapporten i efteråret.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en analyse af lægesekretærernes produktivitet på Region Midtjyllands hospitaler på baggrund af 2009-data samt et inspirationskatalog med dokumenterede erfaringer, eksempler og redskaber til lægesekretærer og ledere på sygehusafdelinger.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 23. juni 2009, at administrationen skulle gennemføre en nærmere analyse af lægesekretærområdet, herunder en arbejdsgangsanalyse. Forud for denne beslutning havde administrationen udarbejdet en foreløbig afdækning af lægesekretærområdet med en nøgletalsanalyse af aktivitet, normerede lægesekretærstillinger og antal uskrevne notater i patientjournaler.

Formålet med analysen er, at der gennem øget fokus på området og belysning af aktivitets- og personalemæssige forskelle generelt sikres en effektiv udnyttelse af lægesekretærernes arbejdstid. Det søges herunder at skabe bedre mulighed for vidensdeling på området.

Som led i analysen er der gennemført projekter med inddragelse af hospitalsafdelinger. Analysearbejdet har således omfattet tre forskellige spor:

1. Et inspirationskatalog over metoder og værktøjer særligt rettet mod lægesekretærernes arbejdsopgaver er i 2010 udarbejdet af det tidligere Center for Kvalitetsudvikling, nu Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Kataloget findes på Folkesundhed og Kvalitetsudvikling’s hjemmeside: http://www.rm.dk/sundhed/organisation/center+for+kvalitetsudvikling/aktuelt/visnyhed_cfk?visNyhed=88190

2. En opdatering af nøgletal fra den første analyse af området. Nøgletalsanalysen er baseret på aktivitets- og personaledata i InfoRM og nogle af de analyser, der er udført på lægesekretærområdet på regionens hospitaler.

3. Beskrivelse af arbejdsgangsanalyse udarbejdet af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i samarbejde med Regionshospitalet Silkeborg vedrørende skrivning af notater. I projektet er der kortlagt arbejdsgange i Endokrinologisk ambulatorium, sengeafsnit M1 med ambulatorier. Der er i projektet blandt andet fokus på, at opgaverne skal placeres hos de personer/faggrupper, hvor det er mest naturligt og hensigtsmæssigt i forhold til patientforløbet samt på at eliminere unødvendige arbejdsgange.

Det er administrationens vurdering, at de gennemførte aktiviteter har resulteret i en række tiltag med henblik på løbende produktivitetsforbedringer, som indgår i hospitalernes økonomiske handleplaner.

Det videre arbejde med lægesekretærområdet er således forankret lokalt. Med analyserne har hospitalerne mulighed for at sammenligne egen produktivitet med andre hospitalers og herved lade sig inspirere og lære af best practice.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en samlet årsrapport for arbejdet i de tidligere tre Lægemiddelkomitéer i Region Midtjylland, som omfattede den Regionale Lægemiddelkomité, Hospitalernes Lægemiddelkomité og Primærsektorens Lægemiddelkomité.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Der er udarbejdet en samlet årsrapport for arbejdet i de tidligere tre Lægemiddelkomitéer i Region Midtjylland, som omfattede den Regionale Lægemiddelkomité, Hospitalernes Lægemiddelkomité og Primærsektorens Lægemiddelkomité.

Den Regionale Lægemiddelkomité har haft fokus på anvendelse af nye dyre lægemidler bl.a. i forbindelse med arbejdet i RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og i AMGROS. Derudover har Lægemiddelkomitèerne bl.a.

• Efter oplæg fra specialistgrupperne vedtaget en fælles regional rekommandationsliste, som samtidig er grundlaget for Basislisten, hvor oplægget er kommet fra Primærsektorens Lægemiddelkomité.

• Igangsat en tværsektoriel indsats for at ændre forbruget fra oxycodon til morfin.

• Udarbejdet fælles retningslinjer for medicinering på hospitalerne i Region Midtjylland.

• Udfærdiget en antibiotikaguide for indlagte patienter.

• Udarbejdet regionale retningslinjer for brudprofylakse.

Årsrapport 2010, Lægemiddelkomitéerne i Region Midtjylland, er vedlagt som bilag.  

Ny Regional Lægemiddelkomité

På regionsrådsmødet den 27. april 2011 blev kommissorium til ny organisering af Den Regionale Lægemiddelkomité godkendt. Der er tale om ændret organisering, hvor alle tre lægemiddelkomitèer er samlet til én fælles Regional Lægemiddelkomité. Den nyudpegede Regionale Lægemiddelkomité afholdt sit første møde den 20. juni 2011.
 
På mødet blev der aftalt nogle overordnede hovedområder, som Den Regionale Lægemiddelkomité i det fremadrettede arbejde vil have fokus på. Det omhandler bl.a.:

• Revidering af regionale retningslinjer og udarbejdelse af nye retningslinjer

• Fast kvartalsvis opfølgning i udviklingen i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland i såvel praksissektor som hospitalssektor. Det er hensigten, at overvågningen anvendes til at vurdere, om der er behov for at igangsætte nye initiativer/indsatser på lægemiddelområdet.

Danske Regioner har primo 2011 udgivet en fælles medicinpolitik ”Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin” for det danske sundhedsvæsen. Som opfølgning på Regionernes Medicinpolitik ønsker den Regionale Lægemiddelkomité øget fokus på polyfarmaci patienter, medicingennemgang og sektorovergange i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den seneste årsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) viser, at der for de indikatorer, der er fastlagt standarder for, samlet set var standardopfyldelse for fem ud af seks indikatorer i Region Midtjylland i 2010. 63 % af patienterne fik den komplette behandlingspakke. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på i alt fire indikatorer i Region Midtjylland, hvilket indikerer, at afdelingerne er inde i en positiv udvikling på området.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 23. juni 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010. 

Der er fastlagt standarder for seks af de ni indikatorer. Resultaterne for 2010 viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse for fem ud af seks indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt to ud af seks indikatorer. Region Midtjylland har i 2010, ligesom i 2009, den højeste opfyldelsesgrad for indikator 1-4 for de ambulante patienter. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på i alt fire indikatorer i Region Midtjylland, hvilket indikerer, at afdelingerne er inde i en positiv udvikling på området. 63 % af patienterne i regionen fik den komplette behandlingspakke.
 
I vedlagte bilag vises indikatorerne for KOL for seneste og foregående årsrapport. Det er på grund af omlægning af databasen på InfoRM ikke muligt at trække data fra 2011.

På den nyligt afholdte regionale audit fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Flere af hospitalerne vil også foretage journalaudit. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftenære frakturer (hoftebrud) viser, at Region Midtjylland som helhed har standardopfyldelse på alle tolv indikatorer i 2010, når der tages højde for statistisk usikkerhed. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på fire indikatorer i Region Midtjylland.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftenære frakturer (hoftebrud) blev offentliggjort på sundhed.dk den 7. juni 2011. Resultaterne dækker perioden 1. marts 2010 til 30. november 2010.
 
Resultaterne fra 1. marts 2010 til 30. november 2010 viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse på tolv ud af tolv indikatorer. Siden sidste årsopgørelse har der været en fremgang på fem indikatorer. Der er sket en ændring i indikatorsættet, en række indikatorer er helt nye i forhold til forrige opgørelsesperiode, hvorfor det ikke er muligt med en direkte sammenligning af alle resultaterne fra denne periode med tidligere perioder. Dog er de fem indikatorer, hvor der er angivet en fremgang, mulige at sammenligne, da disse indikatorer ikke har været ændret.
 
På landsplan er der opfyldt seks ud af tolv indikatorer, når der tages højde for statistisk usikkerhed.
 
Regional indsats
På trods af at indikatorerne er opfyldte, ønsker den regionale auditgruppe alligevel at se nærmere på reoperationer generelt for at vurdere, om det nuværende niveau for antallet af reoperationer i Region Midtjylland er tilfredsstillende. Den regionale auditgruppe har derfor besluttet at foretage en journalaudit på alle reopererede patienter på tværs af regionen. Resultater fra denne analyse vil eventuelt munde ud i guidelines for hele Region Midtjylland. Repræsentanter fra den regionale auditgruppe gennemfører journalaudit på reopererede patienter i Region Midtjylland medio 2011.
 
I vedlagte bilag vises resultaterne for indikatorerne for NIP hoftenære frakturer for seneste og foregående årsrapport samt de seneste resultater fra InfoRM.
 
På den regionale audit afholdt 11. maj 2011 fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.
 
Seneste data fra 2011 for Region Midtjylland, er trukket på InfoRM den 7. juni 2011 og tyder på en fortsat indikatoropfyldelse.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den seneste årsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende lungecancer viser, at der samlet set var standardopfyldelse på 9 ud af 14 indikatorer i 2010.

Region Midtjylland havde i 2010, ligesom resten af landet og som i de foregående år, problemer med at overholde standarderne for varighed af det samlede forløb fra udredningsstart til behandlingsstart. Men på såvel landsplan som i Region Midtjylland ses dog generelt en stigende overlevelse for lungecancerpatienter gennem de senere år.

Med henblik på at få nedbragt udredningstiden er der i Region Midtjylland sat stort fokus på at fjerne kendte flaskehalse og få strømlinet forløbene.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 8. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling og anbefalet, at der udarbejdes et supplerende notat om emnet til regionsrådet. Notatet drøftes efterfølgende i det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler med deltagelse af centrale fagfolk. 

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende lungecancer blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 16. juni 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010.

Resultaterne viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse på ni ud af fjorten indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt otte ud af fjorten indikatorer.
 
Region Midtjylland har, ligesom resten af landet og som i de foregående år, problemer med at overholde standarderne for varighed af det samlede forløb fra udredningsstart til behandlingsstart. Der er i Region Midtjylland derfor stort fokus på at få nedbragt udredningstiden ved at få strømlinet forløbene på tværs af hospitaler og afdelinger ved hjælp af blandt andet videokonferencer og hyppig opfølgning på igangværende forløb. Der gennemføres eksempelvis multidisciplinære team (MDT) konferencer vedrørende de operable patienter to gange ugentligt samt daglige visitationskonferencer vedrørende onkologiske patienter, hvor der samtidig kan bookes tid til patienten til onkologisk behandling (stråler eller kemoterapi). Der pågår desuden et regionalt udredningsarbejde vedrørende patologien, hvor hidtidige flaskehalsproblemer forventes at være bragt på plads senest 1. september 2011.

På såvel landsplan som i Region Midtjylland ses generelt en stigende overlevelse for lungecancerpatienter gennem de senere år, hvor der ses overholdelse af alle indikatorerne vedrørende overlevelse med undtagelse af 1-års overlevelsen. Forbedringen gælder også specifikt for kirurgisk behandlede patienter, hvor der observeres en markant øget overlevelse.

Forbedrede udrednings- og behandlingstilbud, herunder nye diagnostiske undersøgelser, øget indsats på onkologiområdet og fokus på organisation og kvalitet anses for betydende faktorer bag denne forbedring.
 
Der ses dog stadig regionale forskelle i overlevelsen, hvor patienterne i Region Hovedstaden og Region Nordjylland generelt har en bedre overlevelse. Det er med baggrund i tilgængelige data i Dansk Lungecancer Register ikke muligt at drage konklusioner vedrørende mulige årsager til disse forskelle. På den afholdte regionale audit den 1. juni 2011 blev det derfor besluttet, at Region Midtjylland i efteråret 2011 gennemfører en undersøgelse af hvilke organisatoriske eller andre forskelle, som eventuelt kan forklare forskelle i dødelighed. Desuden vil Aarhus Universitetshospital foretage en nærmere undersøgelse for at identificere mere specifikt hvor, dvs. indenfor hvilke patientkategorier overlevelsesproblemet for de onkologiske patienter ligger.

Det er derudover væsentligt for overlevelsen, at opfølgningen på patienterne efter afsluttet behandling sikres. Dette blev ligeledes drøftet på den regionale audit, og meldingen var, at opfølgningen nu er på plads alle steder i regionen.

I vedlagte bilag vises målopfyldelsen for indikatorerne for NIP-lungecancer for seneste og foregående årsrapport.

På den nyligt afholdte regionale audit fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.

Som regionsrådet blev orienteret om pr. mail den 5. juli 2011, er der desuden pågået et arbejde med at forbedre udrednings- og behandlingstider for patienter i pakkeforløb for lungekræft i Region Midtjylland. Der ses som følge heraf fremgang på forløbstiderne, således at henvisnings- og udredningstider overholdes for mere end 90 % af lungepakkeforløbene i perioden april-juni 2011.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Mette Rohde Terp, Susanne Buch Nielsen, Aleksander Aagaard, Anders Vistisen, Laila Munk Sørensen, Jette Skive og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende skizofreni viser, at der samlet set var standardopfyldelse på 13 ud af 16 indikatorer i 2010. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen for 10 indikatorer i Region Midtjylland.

 
Region Midtjylland opretholder således fremgangen i resultaterne fra sidste år.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende skizofreni blev offentliggjort på sundhed.dk den 31. maj 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Den 4. maj 2011 blev der afholdt regional audit for NIP skizofreni, hvor kvaliteten af regionens skizofrenibehandling blev drøftet og vurderet.
 
Resultaterne for 2010 viser, at Region Midtjylland som helhed har standardopfyldelse på 13 ud af 16 indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt 8 ud af 16 indikatorer. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang i målopfyldelsen på i alt 10 indikatorer i Region Midtjylland.
 
Afdelingerne i Region Midtjylland opnåede sidste år forbedringer i kvaliteten grundet iværksættelse af flere regionale og lokale forbedringstiltag. Det er lykkedes afdelingerne over det sidste år at fastholde og øge de opnåede forbedringer.
 
På regionsniveau lever Region Midtjylland op til standarden for 13 ud af 16 indikatorer. Der er således 3 indikatorer, hvor standarden ikke er opfyldt. Det drejer sig om følgende indikatorer:

• ”Varighed af ubehandlet psykose” (indikator 1d). Psykiatrien vil derfor fortsat have fokus på varighed af ubehandlet psykose. Der iværksættes blandt andet et 5-årigt afstigmatiseringsprojekt, som har fokus på at øge den generelle viden om psykiatriske symptomer i befolkningen.

• ”Andelen af ambulante patienter, som får mere end ét antipsykotikum ved årsstatus” (indikator 3b). Psykiatrien forstærker undervisning af yngre læger vedrørende antipsykotika og fortsætter tværfaglig implementering af kliniske retningslinjer vedrørende skizofreni.

• ”Andelen af patienter, der inden for 1½ år efter udskrivelsen har fået udfyldt et årsstatusskema for ambulante patienter” (indikator 15c). Afdelingerne vil udføre lokale audit med henblik på at afklare, hvorfor denne standard ikke efterleves.