Der følges i denne indstilling op på forudsætningerne i budgetforliget for 2010 i forhold til håndteringen af Region Midtjyllands økonomiske ubalance og behov for øget låneoptag. Sagsfremstillingen tager afsæt i det materiale, der er fremlagt på regionsrådets døgnseminar den 18. og 19. januar 2010.

I forhold til budgetforliget er økonomien i 2010 forværret med -75 mio. kr. som følge af merudgifter til ny dyr medicin og samhandel med andre regioner. Den økonomiske ubalance er herefter opgjort til -235 mio. kr. i 2010. Regionsrådet skal beslutte, i hvilket omfang de 75 mio. kr. skal søges lånefinansieret henholdsvis finansieret via yderligere besparelser ud over de allerede forudsatte besparelser på 100 mio. kr. i 2010.

I 2011 og fremover er den økonomiske ubalance opgjort til 25 mio. kr. Den strukturelle forbedring på i alt 210 mio. kr. skyldes, at det forventes, at der kommer en ændring af lov om regionernes finansiering (bloktilskuddet), som vil tilføre Region Midtjylland 189 mio. kr. fra og med 2011. Hertil skal regionens bloktilskud tilføres yderligere 21 mio. kr. i 2011 som følge af fejlberegning i tilskuddet for 2010. I alt en forventet varig strukturel forbedring på 210 mio. kr.

Regionsrådet skal beslutte, om der skal udarbejdes forslag til yderligere besparelser i 2011, således at forslag til besparelser øges fra 25 mio. kr. til 250 mio. kr. Begrundelse for at udvide sparerammen er, at der er et stort underliggende pres på både anlægsbudget og på en række driftsbudgetter, som ikke er holdbare i det lange løb. Forslag til besparelser i tidligere år har været inden for rammerne af akutplanen, hospitalsplanen, psykiatriplanen og den præhospitale plan. Det foreslås, at regionsrådet anerkender, at gennemførelse af så store besparelser kan konflikte med de vedtagne planer, og kan medføre en revision af planerne, idet dog principperne fra akutplanen om 5 akuthospitaler, et center of excellence og akutklinikkerne skal opretholdes i de fremsendte forslag.

Region Midtjylland har hidtil budgetteret aftalenært. Det vil sige, at der er budgetteret med økonomiaftalens forudsætninger om tilgangen af patienter og merudgifter til ny dyr medicin.

Erfaringsmæssigt har Region Midtjylland haft årlige merudgifter på 200 – 250 mio. kr. ud over det forudsatte i økonomiaftalerne, som er begrundet i, at der kommer flere patienter både til hospitalerne og til praksissektoren end forudsat, samtidig med at udgifterne til ny dyr medicin er større end forudsat. Det foreslås, at regionsrådet ikke indarbejder en sådan tilvækst i en spareplan for 2011 og fremover. Det anbefales, at regionsrådet afventer nærmere drøftelse af dette spørgsmål indtil, der medio juni 2010 forventelig er indgået en økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.

Endelig skal regionsrådet godkende rammerne for ansøgning om yderligere låneoptag til dækning af merudgifter på drifts- og anlægsbudgettet i 2010 på 310 mio. kr. og 64 mio. kr. i 2011. For 2010 er de 210 mio. kr. begrundet i den forventede regulering af bloktilskud. Den resterende del af låneansøgningen er begrundet i, at Region Midtjylland siden regionens start har haft behov for at indregne overgangsordningen i bloktilskuddet i finansieringen af driftsbudgettet. Hertil kommer, at der er behov for at ansøge om et lån til styrkelse af kassebeholdningen på 300 mio. kr. I alt er lånebehovet opgjort til 671 mio. kr.

Der er udarbejdet et forslag til arbejdsplan for det videre arbejde med budget 2010 og budget 2011, herunder en øget inddragelse af regionsrådet i budgetseminar end i tidligere år.

at der udarbejdes et sparekatalog på 250 mio. kr. med henblik på gennemførelse fra og med budget 2011, og hvoraf de 25 mio. kr. skal have virkning fra 2010,

at sparekataloget forelægges på budgetseminar for regionsrådet den 25. maj med henblik på indarbejdelse i de budgetrammer, som regionsrådet drøfter sammen med konsekvenserne af økonomiaftalen for 2011 på budgetseminar den 21. juni, og som forretningsudvalget skal godkende den 22. juni,

at det anerkendes, at gennemførelse af så store besparelser kan konflikte med de vedtagne planer og kan medføre en revision af planerne, idet dog principperne fra akutplanen om 5 akuthospitaler, et center of excellence og akutklinikkerne skal opretholdes i de fremsendte forslag (evt. ændringer i øvrige planer kræver politisk godkendelse),

at administrationen fremsender ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet om optagelse af lån til finansiering af drifts- og anlægsbudgettet og styrkelse af kassebeholdningen på samlet 671 mio. kr., hvoraf de 607 mio. kr. optages i 2010 og de 64 mio. kr. i 2011, og

at planen for det videre arbejde med budget 2010 og budget 2011 godkendes.

Det Konservative Folkeparti tog forbehold.

Venstre tog et foreløbigt forbehold.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådets døgnseminar den 18. og 19. januar 2010 drøftedes regionens vanskelige økonomiske situation. Denne sagsfremstilling sammenfatter de økonomiske problemstillinger, regionsrådets handlemuligheder og fremlægger en arbejdsplan for budgetarbejdet frem til og med det vedtagne budget for 2011.
 
Regnskab 2009 på sundhedsområdet 
Det forventes, at regionens regnskabsresultat for 2009 vil resultere i et merforbrug på 339 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget indeholder forudsætningerne for økonomiaftalen for 2009, efterfølgende statslige reguleringer af regionernes økonomiske rammer samt regionsrådets godkendte budgetoverførsler fra 2008 til 2009. De statslige reguleringer består dels af reguleringer for ny lovgivning – de såkaldte DUT-reguleringer, og dels midtvejsregulering af økonomiaftalen for 2009 som følge af genindførelse af det udvidede frie valg.
 
Regionsrådet fik i december 2009 forelagt en indstilling om budgetreguleringer til dækning af det forventede merforbrug på -339 mio. kr. Denne tillægsbevilling er ikke indregnet i det korrigerede budget.
 
Fordelt på hospitaler og behandlingspsykiatri og øvrige poster fordeler merforbruget sig som beskrevet i tabel 1 nedenfor:
 
Tabel 1. Forventet regnskab 2009 (mio. kr.)

 
Som det fremgår, er der i 2009 et merforbrug på i alt -339 mio.kr., af hvilke de -106 mio. kr. er et budgetoverholdelsesproblem på hospitaler og i behandlingspsykiatrien, mens de -233 mio. kr. skyldes navnlig merudgifter til primær sundhed, ny dyr medicin, samhandel med andre regioner, udvidet frit valg og det præhospitale område. I henhold til Regionens regler for budgetoverførsler skal det forventede merforbrug på -106 mio. kr. overføres til budget 2010 som en negativ budgetramme. Regionsrådet skal ved forelæggelsen af regnskab 2009 tage stilling til de endelige overførsler, herunder evt. kassefinansiering af merforbruget på -233 mio. kr.
 
I forlængelse af regionsrådets døgnseminar har direktionen i brev af 20. januar 2010 til ledelserne for regionens hospitaler og psykiatrien anmodet om, at hospitalsledelserne for de hospitaler med underskud i 2009 udarbejder en handleplan for afvikling af gælden og sikring af den fremtidige budgetbalance. Handleplanen skal være udarbejdet inden 1. april 2010.
 
Det bemærkes, at Hospitalsenhed Vest har udarbejdet en handleplan til sikring af økonomisk balance 2010 og fremover samt til afvikling af gæld. Handleplanen fremgår af andet dagsordenspunkt.
  

Økonomisk ubalance 2010 – 2012  
Tabel 2 nedenfor viser den økonomiske ubalance for regionen, der lå til grund for budgetforliget 2010, der blev indgået i september 2009.
 
Tabel 2. Økonomisk ubalance, Region Midtjylland

Den økonomiske ubalance på 375 mio. kr. nedbringes i budgetforliget med 215 mio. kr. som følge af, at budgetforliget vedtog implementeringen af besparelser på 100 mio. kr. i forbindelse med hjemtagninger, udbud af undersøgelser og behandlinger og øget anvendelse af rationel farmakoterapi. Hertil kommer, at der tilsvarende i budgetforliget er besluttet overførsel af 115 mio. kr. anskaffelser fra drifts- til anlægsrammen.
 
Den resterende ubalance i regionens budget for 2010 på 160 mio. kr. beskrives således i budgetforliget:
”Herudover indsættes der en foreløbig spareramme på 160 mio. kr. i 2010 af hensyn til at sikre, at Region Midtjylland overholder sin del af økonomiaftalen med regeringen. Der tages endelig stilling til udmøntning af sparerammen, så snart der er en afklaring af omlægningen af bloktilskuddet. Det forventes, at lovforslaget sendes i høring januar 2010, og umiddelbart herefter vil lovforslaget kunne fremsættes i Folketinget. Regionsrådet vil her skulle tage stilling til fremsættelse af låneansøgning på grund af midlertidige likviditetsproblemer. En udmøntning af sparerammen vil tage afsæt i benchmark-analyser af effektivitet, kvalitet og serviceniveau i hele sundhedssektoren. Analyserne baseres på sammenligninger med andre regioner såvel som internt mellem sammenlignelige afdelinger.”
 
Udviklingen siden budgetforliget 2010 

Siden budgetforliget 2010 er der sket to ting. For det første skønnes den økonomiske ubalance i 2010 og fremover nu 75 mio. kr. højere end ved budgetforliget, som følge af merudgifter til ny dyr medicin på 30 mio. kr. og samhandel med andre regioner på 45 mio. kr. For det andet er der udarbejdet et lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering, som vil tilføre Region Midtjylland 189 mio. kr. yderligere i bloktilskud fra og med 2011. Herudover skal bloktilskuddet korrigeres for en regnefejl, der vil tilføre Region Midtjylland yderligere 21 mio. kr. I alt forventes bloktilskuddet forøget med 210 mio. kr. fra og med 2011. Det bemærkes, at det udarbejdede forslag til ændring af bloktilskuddet har været i høring, men er endnu ikke fremsat i Folketinget.
 
I tabel 3 er disse ændringer indarbejdet i den økonomiske ubalance 2010 – 2012.
 
Tabel 3. Regionens økonomiske ubalance - opdateret

*) Jf. som beskrevet i budgetforliget september 2009
 
Som det fremgår af tabel 3, er der en varig ubalance på -25 mio.kr., mens der i 2010 er en ubalance på -235 mio. kr.
 
I budgetforliget for 2010 var det forudsat, at når der foreligger en afklaring af omlægningen af bloktilskuddet, skal regionsrådet tage stilling til fremsættelse af låneansøgning på grund af midlertidige likviditetsproblemer, der opstår som følge af at ændringen først gennemføres fra 2011 og ikke som tidligere forventet fra 2010. Det ekstra låneoptag var forudsat at dække den afsatte spareramme på -160 mio. kr.
 
Regionsrådet skal tage stilling til:

• Om Indenrigs- og Socialministeren skal ansøges om midlertidig finansiering af merudgifter i 2010, og om forudsætningen for låneansøgningen skal ændres fra 160 mio. kr. til 210 mio. kr. Ansøges om 210 mio. kr. svarer dette til den forventede regulering af bloktilskuddet i 2011 og fremover.

• Under forudsætning af at en sådan låneansøgning imødekommes, vil den beskrevne økonomiske ubalance i tabel 3 blive reduceret til 25 mio. kr., som forudsættes finansieret gennem varige besparelser.

 
Vurderingen af den varige økonomiske ubalance i 2011 og fremover indeholder en del meget stramme forudsætninger:

• Overførsel af 115 mio. kr. fra driftsrammen til anlægsrammen: En del af anlægsrammen forudsættes med andre ord anvendt til emner, der tidligere er betalt gennem driftsrammen. Det står imidlertid allerede nu klart, at anlægsrammen presses ganske betydeligt, hvis denne flytning skal opretholdes varigt.

• Økonomisk pres på it-området: I henhold til tidligere beslutning om finansiering af It-områdets udgifter skal hospitalerne finde besparelser på 15 mio. kr. i 2010 stigende til 45 mio. kr. i 2012. Hertil kommer at hospitalerne står overfor en større opgave i forbindelse med den forventede udrulning af den elektroniske patientjournal – EPJ. Hertil kommer, at It-afdelingen skal gennemføre tilsvarende besparelser på 15 mio. kr. i 2010 stigende til 45 mio. kr. i 2012. Disse besparelser stiller reelt krav om yderligere effektiviseringer ud over de forudsætninger, der indgår i de årlige økonomiaftaler på 2 – 2½ %.

• Økonomisk pres på hospitalsafdelinger og afdelinger i behandlingspsykiatrien: Siden regionens start har der været tale om årlige besparelser på hospitalerne og i behandlingspsykiatrien. Dette har i nogen omfang resulteret i, at flere afdelinger har store merforbrug, som søges dækket ind via besparelser på centrale driftskonti til f.eks. uddannelse, effektiviseringstiltag med henblik på forbedring af arbejdsgange mv. Det kan være et reelt problem, fordi de er med til på det lidt længere sigte at sikre nødvendige effektiviseringer og uddannelse af medarbejderne.

• Ændringer i renteudgifter: Renteudviklingen har været særdeles gunstig i 2009, hvilket har medført et mindreforbrug på 25 mio. kr. Det er dog et spørgsmål om dette lave renteniveau holdes i 2010 og fremover. Hertil kommer, at regionens kassebeholdning vil blive væsentlig reduceret i løbet af 2010, hvorved regionens renteindtægter bliver reduceret. Det er realistisk, at der senest fra 2011 skal afsættes flere midler til dækning af renteudgifter.

 
Det skønnes, at ovenstående forhold løber op i 200 - 250 mio. kr. Gennemføres der yderligere besparelser fra 2011 i denne størrelsesorden, vil det i betydelig grad medvirke til at sikre budgetoverholdelse i 2011 og fremover. Det vil således være nødvendigt at gennemføre besparelser på 25 mio. kr. i 2010 og 250 mio. kr. i 2011 og fremover.

Regionsrådet skal tage stilling til:

• Om kravet til besparelser i 2011 og fremover skal øges fra 25 mio. kr. til 250 mio. kr.

 
Under denne forudsætning skal der i foråret 2010 udarbejdes et sparekatalog, som kan forelægges regionsrådet på et budgetseminar den 25. maj 2010.

Stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser ud over de økonomiske rammer  

Region Midtjylland har hidtil budgetteret aftalenært. Det vil sige, at der er budgetteret med økonomiaftalens forudsætninger om tilgangen af patienter og merudgifter til ny dyr medicin.
 
Erfaringsmæssigt har Region Midtjylland haft årlige merudgifter på 200 – 250 mio. kr. ud over det forudsatte i økonomiaftalerne, som er begrundet i, at der kommer flere patienter både til hospitalerne og til praksissektoren end forudsat, samtidig med at udgifterne til ny dyr medicin er større end forudsat.
 
Den efterspørgselsbetingede vækst i udgifterne kan kun holdes inden for den økonomiske ramme, hvis der i egen driftsorganisation og administration gennemføres tilsvarende besparelser, og vel at mærke besparelser, der ligger ud over de aftalte effektiviseringskrav på 2 - 2½ %.
 
Den stigende efterspørgsel er navnlig begrundet i øget aktivitet til behandling af kræftpatienter, nye behandlingsgarantier og flere lægebesøg i praksissektoren.
 
Det er imidlertid et spørgsmål, om der allerede nu skal tages højde for tilsvarende stigninger i efterspørgslen fra 2011 og fremover. Det må imidlertid være et væsentligt tema i forbindelse med drøftelserne af økonomiaftalen for 2011, at enten skaffes der en finansieringsordning, der dækker kommende års meraktivitet eller også får regionerne økonomiske styringsredskaber, der kan sikre budgetoverholdelse.
 
Det anbefales, at regionsrådet afventer nærmere drøftelse af dette spørgsmål, indtil der medio juni 2010 forventelig er indgået en økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.
 
Regionens handlemuligheder ved gennemførelse af yderligere besparelser  
I forbindelse med døgnseminaret for regionsrådet den 18. og 19. januar fremlagde direktionen følgende handlemuligheder for gennemførelse af besparelser:
 

1. Øge produktivitetskravet ud over økonomiaftalens forudsætninger

2. Yderligere strukturtilpasninger.

3. Regionens serviceniveau nedjusteres

4. Prisreduktioner

5. Besparelser på administrationen.

 
Beslutter regionsrådet, at der skal udarbejdes et sparekatalog på 250 mio. kr. fra 2011, bør forslagene kunne tage afsæt i alle 5 kategorier.
 
Ved tidligere års sparerunder har det været forudsat, at besparelserne holdes inden for rammerne af akutforliget, hospitalsplanen, psykiatriplanen og den præhospitale plan.
 
Et nyt sparekatalog vil være meget indgribende. Det foreslås, at regionsrådet anerkender, at gennemførelse af så store besparelser kan konflikte med de vedtagne planer, og kan medføre en revision af planerne, idet dog principperne fra akutplanen om 5 akuthospitaler, et center of excellence og akutklinikkerne skal opretholdes i de fremsendte forslag.

Den finansielle ubalance 2010 - 2012  
I budgetforliget for 2010 blev der forudsat de låneoptag, der fremgår af tabel 4.
 
Tabel 4. Regionens lånebehov – opgjort ved budgetforlig

Det bagvedliggende skøn for regionens kassebeholdning/finansiel ubalance (punkt A) er baseret på:

• At de afgivne drifts- og anlægsbevillinger i 2010 og fremover holdes fuldt ud,

• At overførsler af drifts- og anlægsbudgetter fra 2009 til 2010 holdes fuldt ud, herunder at forsinkede anlægsprojekter bliver gennemført.

 
I vurderingen af lånebehovet til drift og anlæg på 257 mio. kr. indgår:

• At besparelser på 100 mio. kr. vedrørende rationel farmakoterapi, hjemtrækningsprojekter og øget anvendelse af udbud gennemføres fuldt ud,

• At lånebehovet på 257 mio. kr. er sammensat af:

• 160 mio. kr. vedrørende den foreløbige spareramme på 160 mio. kr.

• 100 mio. kr. vedrørende dækning af merudgifter, som følge af hurtigere indfasning af overgangsordningen i bloktilskuddet (overgangsordningen indebærer, at regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet betaler til regioner med et beregnet underskud på sundhedsområdet. Regioner med underskud modtager et tilskud, som i 2007 udgjorde 5/6 af det beregnede underskud. I den oprindelige planlægning skulle tilskuddet nedtrappes med 1/6 af det beregnede underskud årligt, således at det i 2008 skulle udgøre 4/6 af det beregnede underskud, i 2009 3/6, i 2010 2/6 og i 2011 1/6 af det beregnede underskud).

 
Med ovenstående forudsætninger vil den gennemsnitlige kassebeholdning gå mod 0 ultimo 2010/primo 2011. Det blev derfor forudsat, at der ansøges om optagelse af lån til styrkelse af kassebeholdningen på 300 mio. kr.
 
I forhold til budgetforliget for 2010 er forudsætningerne ændret, idet der skønnes yderligere merudgifter til ny dyr medicin og samhandel med andre regioner på 75 mio. kr. I forlængelse af beskrivelsen ovenfor kan regionsrådet evt. beslutte dette finansieret ved:

• At optagelse af lån til udmøntning af den foreløbige spareramme øges fra 160 mio. kr. til 210 mio. kr., svarende til den samlede forventede ændring af bloktilskuddet. Dette finansierer 50 mio. kr.

• De resterende 25 mio. kr. finansieres ved besparelser.

 
Udvides låneansøgningen med 50 mio. kr. vil den samlede låneansøgning være på 671 mio. kr.
 
Budgetforliget for 2010 indeholder ud over disse ovenstående låneoptag følgende forudsætninger om låntagning til konkrete formål:
 
Tabel 5. Forudsat låneoptag i budget 2010 til konkrete formål

Kilde: Budget 2010 bind 1 – side 16.  

Som det fremgår af tabel 4, mangler der at blive fremsendt ansøgning vedrørende et lån på 100 mio.kr.
  
Plan for det videre arbejde med budget 2010 og budget 2011 
De økonomiske udfordringer, regionen står over for, medfører behov for, at der allerede nu aftales milepæle for at sikre sammenhæng i budgettet for 2010 samtidig med, at regionens budget for 2011 også tilrettelægges.
 
Planen indeholder blandt andet et forslag om, at der afholdes et budgetseminar den 25. maj med henblik på drøftelse af forslag til yderligere besparelser i 2010 og 2011. Endvidere foreslås afholdt et budgetseminar den 21. juni, som ligger umiddelbart efter indgåelse af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, og dagen inden forretningsudvalget skal godkende budgetrammerne for 2011.
 
Det sikres dermed, at hele regionsrådet så tidlig som mulig inddrages i de principielle drøftelser af budgettet, og at driftsområdet får bedst mulig tid til at udarbejde budgetforslag og besparelsesforslag.
 
Det foreslås derfor, at regionsrådet godkender vedlagte plan for det videre arbejde med budget 2010 og budget 2011.

Arbejdsplan for det videre arbejde med budget 2010 og budget 2011

Regions-MEDudvalget har den 8. februar drøftet Region Midtjyllands økonomiske situationen. Medarbejderne har efterfølgende udarbejdet en udtalelse, som vedlægges til orientering.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Fælleslisten stemte imod.
 
Venstre stemte imod med følgende begrundelse:
”Venstre kan ikke tilslutte sig indstillingen, idet

• der ikke tages udgangspunkt i de reelle økonomiske udfordringer for 2011, som i dagsordenen oplyses at være ca. 500 mio. kr.

• der lægges op til at låne yderligere 50 mio. kr. til drift i forhold til budgetforliget.

• sagsfremstillingen ikke indeholder handleplan for det tilfælde, at der ikke opnås lånemulighed og penge fra kvalitetsfonden. Revisionsberetning af 26. januar 2010 siger i sine supplerende oplysninger, at hvis låneansøgning (alle) og midler fra kvalitetsfonden (alle) ikke opnås i 2010, vil Region Midtjylland overskride kassekreditreglen muligvis allerede i 2. halvår af 2010 og dermed blive sat under administration.

• vi ikke finder, at der med denne sagsfremstilling gennemføres de nødvendige tiltag, som revisionsberetningens supplerende oplysning hæfter sig ved, at forligspartierne (S, SF, R og Ø) bag budgetforliget har aftalt.

• der med vedtagelse af indstillingen vil være store konsekvenser for vores medarbejdere i form af flere sparerunder i fremtiden, da de økonomiske udfordringer ikke løses fuldt ud.”

Fælleslisten stemte imod med følgende begrundelse:
”Fælleslisten kan ikke tage ansvar for den økonomiske udvikling for regionen, hvorfor indstillingerne ikke har kunnet tiltrædes. Der savnes således en langsigtet økonomisk planlægning for regionen.”

Conny Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der gives en oversigt over regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Herunder en oversigt over de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed inden mødet samt en oversigt over resterende midler, hvis indstillingerne til mødet følges.

Derudover behandles en indstilling fra Vækstforum om konvertering af reserverede EU-strukturfondsmidler på 51,43 mio. kr. til reservationer af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling samt bevilling på 5 mio. kr., idet regionalfondsmidlerne for perioden 2007 - 2013 i høj grad er disponeret.

at reserverede EU-strukturfondsmidler på 51,43 mio. kr. konverteres til reservationer af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling til de initiativer, der er beskrevet i sagsfremstillingen,

at der, som led i konverteringen af EU's strukturfondsmidler, bevilges yderligere 5 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler til Alexandra Instituttet til gennemførelse af aktiviteter i projekt It som innovativ drivkraft, og

at økonomioversigten vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling tages til orientering.

Forretningsudvalget bemærkede, at det ved budgetforliget for 2009 blev aftalt, at besparelserne på erhvervsudvikling, miljø, kultur og uddannelse, som blev gennemført i budget 2009 til dækning af merudgifter til kollektiv trafik, tilbageføres.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum afgiver indstilling til regionsrådet om anvendelsen af Region Midtjyllands midler til finansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. I perioden 2009 - 2013 er der 526,3 mio. kr. til rådighed. Hertil kommer uforbrugte erhvervsudviklingsmidler i 2007 og 2008 på 124,2 mio. kr. Den samlede beløbsramme i perioden udgør 650,5 mio. kr.

Konvertering af reserverede strukturfondsmidler til reservation og bevilling af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling

Foruden at afgive indstilling til regionsrådet afgiver Vækstforum indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om anvendelsen af EU's strukturfondsmidler (regionalfonden og socialfonden). Disse midler udgør i alt 72 mio. kr. om året for Region Midtjyllands vedkommende.

Der er forskel på de aktiviteter, der kan finansieres med Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling og de aktiviteter, der kan finansieres med EU's strukturfondsmidler. Regionsrådet kan finansiere aktiviteter, der udvikler rammerne for det regionale erhvervslivs vækstvilkår, mens midler fra EU's strukturfonde kan anvendes, hvor der er tale om mere direkte virksomhedsrettede aktiviteter.

Et eksempel er Væksthus Midtjyllands aktiviteter, hvor f.eks. informationsaktiviteter kan finansieres af Region Midtjyllands midler, hvorimod rådgivningsforløb for konkrete virksomheder kræver finansiering via EU's strukturfonde. Det betyder, at samfinansiering åbner mulighed for finansiering af en række af de aktiviteter, der gennemføres i regi af f.eks. Væksthus Midtjylland og de to platforme under megasatsningen Erhverv-Sundhed.

For at sikre de fremtidige muligheder for at kunne iværksætte tilsvarende aktiviteter besluttede Vækstforum på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at der konverteres reservationer af EU's strukturfondsmidler på 51,43 mio. kr. til reservationer af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling.

Baggrunden for Vækstforums indstilling er, at EU's strukturfondsmidler (regionalfonden) i høj grad er disponeret for perioden 2007 - 2013, og at det derfor ikke vil være muligt at iværksatte en række aktiviteter, som i dag finansieres via strukturfondsmidlerne.

Den foreslåede konvertering vedrører følgende initiativer: Landdistriktsudvikling, Partnerskaber i landdistriktsudvikling (4 mio. kr.), Megasatsning Fødevarer (25 mio. kr.) og Megasatsning Energi og Miljø (22,43 mio. kr.), i alt 51,43 mio. kr., samt en bevilling til projektet It som innovativ drivkraft. Projektet har en samlet økonomi på 86,5 mio. kr. Oprindeligt var der til dette projekt forudsat en medfinansiering på 5 mio. kr. fra regionalfonden, der ønskes konverteret til finansiering af regionsrådet.

Vækstforums indstillinger på dagens møde

Der behandles endvidere på dette møde to indstillinger fra Vækstforum: Indstilling om reservation af 2,5 mio. kr. til partnerskabet "Innovative løsninger til kronisk syge" og indstilling om bevilling af 33,8 mio. kr. af reservationen til megasatsningen på fødevareområdet, fordelt med 4,5 mio. kr. i 2010, 14 mio. kr. i 2011 og 15,3 mio. kr. i 2012.

Nedenstående tabel 1 viser, hvilke midler der er til rådighed før mødet, dvs. før den foreslåede konvertering. Tabel 2 viser Vækstforums indstillinger til mødet og tabel 3 viser, hvad der er til disposition af erhvervsudviklingsmidler, hvis indstillingerne følges.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i Region Midtjyllands internationale samarbejde har der i 2007 - 2009 været samarbejde med Darobi SRL i Brasov, Rumænien, gennem en resultatkontrakt med Nupark i Holstebro. Kontoret i Rumænien er nu lukket og det anvendte beløb på 450.000 kr. om året foreslås i stedet anvendt til styrkelse af samarbejdet i Ungarn og Kina i 2010. Vækstforum og regionsrådet skal i 2010 tage stilling til en revision af Region Midtjyllands internationale strategi og den fremtidige økonomi for det internationale samarbejde.

at de afsatte 450.000 kr., der har været forudsat anvendt til samarbejde med Brasov, Rumænien, i 2010 anvendes til at styrke samarbejdet i Ungarn med 350.000 kr. og samarbejdet i Kina med 100.000 kr.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på sine møder den 15. december 2006 og 10. januar 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 2,4 mio. kr. til internationale samarbejder. Bevillingen løber til udgangen af 2010.
 
Som en del af bevillingen til internationalt samarbejde har Region Midtjylland i perioden 2007 - 2009 ydet et tilskud på 450.000 kr. til Darobi SRL i Brasov, Rumænien, gennem en resultatkontrakt med Nupark i Holstebro. Nupark har besluttet at lukke kontoret i Brasov og håndtere det rumænske samarbejde fra Holstebro, så grundlaget for resultatkontrakten er hermed faldet bort. Darobi SRL er et rumænsk selskab, der blev oprettet i 2005 med støtte fra Ringkjøbing amt. Støtten til selskabet blev videreført af Region Midtjylland. Formålet med Darobi SRL er at skabe samarbejde mellem danske og rumænske virksomheder og deltage i nationale og internationale projekter. Region Midtjylland har indgået i alt tre resultatkontrakter med Nupark om administrationen og driften af Darobi SRL for årene 2007, 2008 og 2009. Ved indgåelsen af resultatkontrakten i 2009 oplyste Nupark, at man i 2009 påtænkte en større omorganisering af Darobi SLR, idet man vurderede, at resultaterne ikke stod mål med indsatsen. Dette var også Region Midtjyllands opfattelse.

Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at 450.000 kr. af de bevilgede midler til internationalt samarbejde med Brasov, Rumænien, i 2010 anvendes til at styrke samarbejdet i Ungarn med 350.000 kr. og samarbejdet i Kina med 100.000 kr.
 
Det af regionsrådet nedsatte globaliseringsudvalg har i sin betænkning til regionsrådet anbefalet, at der ikke indgås samarbejdsaftale med Brasov, Rumænien, og at dette sættes på dagsordenen i det nye Vækstforum og regionsråd som led i en revision af Region Midtjyllands internationale strategi i 2010, hvor også økonomien for det internationale arbejde efter 2010 skal besluttes.
 
Som følge af stigende aktivitet i Ungarn og Kina foreslås det, at de 450.000 kr., der hidtil har været anvendt til samarbejdet i Rumænien, anvendes til at styrke de internationale samarbejder i Ungarn og Kina i 2010. Aktivitetsniveauet i Ungarn er stigende, bl.a. på grund af et større energioptimeringsprojekt, der lægger pres på regionens samarbejdspartner i Ungarn, Development of New Business Opportunities (DBO). Der henvises til vedlagte notat. Det foreslås derfor, at der anvendes 350.000 kr. til at styrke samarbejdet med DBO i 2010.
 
Endvidere er aktivitetsniveauet i samarbejdet med Shanghai i Kina stigende, hvilket lægger øget pres på regionens repræsentationskontor i byen. Det foreslås derfor, at der anvendes 100.000 kr. til at styrke kontorets indsats i forbindelse med bl.a. EXPO 2010 i Shanghai samt til en lønregulering til kontorets danske leder, idet der ikke er sket lønregulering siden 2006.

Der kan findes flere oplysninger om de strategiske samarbejdsregioner på Region Midtjylland hjemmeside: http://www.rm.dk/regional+udvikling/internationale+relationer/strategiske+samarbejdsregioner

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har samarbejdet med de regionale vækstfora om en række strategiske innovationssatsninger, som fokuserer på at udvikle innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber. Efter en ansøgningsrunde besluttede RTI den 11. december 2009 at yde støtte til tre strategiske partnerskaber. Vækstforum har anbefalet partnerskabet "Innovative løsninger til kronisk syge" til RTI, og indstiller i forlængelse heraf, at der i 2010 reserveres 2,5 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til medfinansiering af aktiviteter under dette partnerskab.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 2,5 mio. kr. i 2010 til gennemførelse af projekter under partnerskabet "Innovative løsninger til kronisk syge."

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at indstille til regionsrådet, at der - betinget af at partnerskabets ansøgning blev imødekommet af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) - reserveres 2,5 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling i 2010 til medfinansiering af konkrete projekter under partnerskabet "Innovative løsninger til kronisk syge". Der foreligger nu det forudsatte tilsagn fra RTI.
 
Rådet for Teknologi og Innovation annoncerede den 15. maj 2009 et opslag om "Innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber." Innovationssatsningerne skal fokusere på at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, som Danmark står over for i de kommende år, samtidig med at forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet fremmes.
 
De innovative samfundsløsninger er et centralt element i udmøntningen af den strategiske samarbejdsaftale, der er indgået mellem RTI og de regionale vækstfora, hvorfor Vækstforum har været høringspart i forbindelse med prækvalifikation og den endelige beslutning om, hvilke ansøgninger der skal tildeles midler. Der er endvidere lagt op til, at regionerne kan medfinansiere konkrete aktiviteter på områder, der er prioriterede i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.
 
7 ud af i alt 16 modtagne ansøgninger blev prækvalificeret. To ansøgninger fusionerede efter prækvalifikationsfasen, og RTI havde ved ansøgningsfristens udløb den 8. oktober 2009 modtaget 6 ansøgninger. Tre af disse ansøgninger blev imødekommet på RTI's møde den 11. december 2009.
 
De imødekomne ansøgninger er følgende: 
 
Vand i urbane områder: Partnerskabet adresserer udfordringen om at tilpasse byområder til et ændret klima.
Hovedansøger: Danmarks Tekniske Universitet – DTU.
Bevilling fra RTI: 25 mio. kr.
 
LEV VEL, innovation til ældre (oprindelig titel: No age - alder uden hindring): Partnerskabet sigter mod at lette efterspørgselspresset på offentlige serviceydelser ved at understøtte ældre borgeres ressourcer.
Hovedansøger: Innovation Center Copenhagen.
Bevilling fra RTI: 22,5 mio. kr. 
 
Innovative løsninger til kronisk syge (oprindelig titel: UNIC - Use of New technologies in Innovative solutions for Cronic patients): Partnerskabet sigter mod at skabe bedre sundhedsydelser til borgere med kroniske lidelser, samtidig med at de offentlige social- og sundhedsudgifter holdes i skak.
Hovedansøger: Syddansk Universitet/Robocluster.
Bevilling fra RTI: 22,5 mio. kr.
 

RTI kræver, at der indgås et aktivt samarbejde mellem partnerskaberne bag "LEV VEL, innovation til ældre" og "Innovative løsninger til kronisk syge" for at sikre synergi og reducere risikoen for overlap i partnerskabernes arbejde. Der er afsat 5 mio. kr. til at realisere dette samarbejde. Disse 5 mio. kr. ligger ud over bevillingerne på 22, 5 mio. kr. til hvert af de to partnerskaber.

Vækstforum har anbefalet ansøgningen "Innovative løsninger til kronisk syge" til RTI. Anbefalingen tager udgangspunkt i, at ansøgningens tema har stor samfundsmæssig relevans, og er relateret til regionens megasatsning på erhverv-sundhed, samt indsatser inden for henholdsvis brugerdreven innovation på sundheds- og velfærdsområdet og offentlig-privat innovation.

Partnerskabet bag ansøgningen om "Innovative løsninger til kronisk syge" har som mål at understøtte vækst og innovation i en spirende klynge for intelligent velfærdsteknologi. Klyngen består af innovative virksomheder, der udvikler sensorer, robotter, telemedicinske produkter og software til social- og sundhedsområdet. Samtidig er det partnerskabets mål at skabe bedre offentlige velfærdstilbud til patienter med hjerte-kar-sygdomme, diabetes, muskel- og skeletlidelser samt KOL (rygerlunger). Midlet til at realisere begge mål er at udvikle en række nye koncepter og teknologier til behandling, pleje og rehabilitering af kroniske patienter i eget hjem. De nye løsninger vil blive udviklet i et tæt samarbejde med brugerne, herunder patienter og medarbejdere i kommuner og på sygehuse.

Konsortiet har samlet en række førende aktører inden for brugerdreven innovation, der skal udvikle et nyt grundlag for at afdække brugerbehov på kronikerområdet. Med dette udgangspunkt vil partnerskabet gennemføre en række projekter, der skal udvikle teknologiske løsninger og nye arbejdsgange i social- og sundhedssektoren. Det vil ske i helt nye samarbejdskonstellationer, der omfatter forskere, virksomheder, social- og sundhedspersonale, teknologiske serviceinstitutter, patientforeninger og innovationsnetværk. Partnerskabet vil ikke blot skabe teknologi, der er lægens eller sygeplejerskens forlængede arm, men udvikle koncepter, der gør kronikeren kompetent til at håndtere egen sygdom. Det kræver helt nye servicekoncepter og forretningsmodeller, hvor en række forskellige virksomheder samarbejder om brede teknologiske løsninger, og hvor strategisk forskning inden for it-systemer og it-services udnyttes inden for social- og sundhedsområdet.  

Der er en bred deltagelse i projektet fra midtjyske videninstitutioner, virksomheder og sygehuse.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Under initiativet Innovation i Vækstforums strategi- og handlingsplan for en megasatsning på fødevareområdet er det overordnede mål, at der etableres en viden- og samarbejdsplatform - et innovationsmiljø - der skal udvikle og afprøve koncepter for fødevareinnovation. Et bredt sammensat konsortium af videnaktører og brobyggere har ansøgt om at forestå operatørfunktionen for udmøntningen af den del af handlingsplanen for megasatsningen fødevarer, der ligger under initiativerne Innovation og Differentiering.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsning på fødevareområdet, bevilges 4,5 mio. kr. i 2010, 14 mio. kr. i 2011 og 15,3 mio. kr. i 2012, i alt 33,8 mio. kr., til Agro Business Park på vegne af et konsortium til initiativet innovationsmiljø under megasatsningen fødevarer, idet det forudsættes, at EU's Regionalfond medfinansierer projektet med 7,5 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 5,41 mio. kr. i 2009, 12,64 mio. kr. 2010 og 13,19 mio. kr. i 2011, i alt 31,24 mio. kr., til udmøntning af den udarbejdede strategi- og handlingsplan 2009 - 2011 for en megasatsning på fødevareområdet. Der er i handlingsplanen beskrevet tre overordnede initiativer: Innovation, Differentiering og Kompetence. Der er reserveret 41,79 mio. kr. fra EU's Regionalfond til udmøntning af handlingsplanen. På dagsordenen til dagens møde er optaget en sag om omfordeling af 25 mio. af de reserverede midler fra regionalfonden til regionsrådets reservation. Hvis indstillingen herom følges, vil den samlede reservation til megasatsningen fødevarer herefter udgøre 56,22 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler samt 16,79 mio. kr. fra regionalfonden.

Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at godkende et konsortium bestående af Aarhus Universitet (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og MAPP-centret), AgroTech, Teknologisk Institut, Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) og Agro Business Park som operatør for indsatsen med etablering af innovationsmiljø og administration af programmet til differentieringsprojekter, at indstille til regionsrådet, at der af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler bevilges 33,75 mio. kr. i perioden 2010 – 2012, og at indstille til Erhevervs- og Byggestyrelsen, at der af EU’s regionalfondsmidler bevilges 7,5 mio. kr. i perioden 2010 – 2012.

I perioden juli-september 2009 er der gennemført to åbne ansøgningsrunder med henblik på at udvælge operatører til at gennemføre og administrere aktiviteter under initiativerne Innovation, Differentiering og Kompetence (rådgivningsprogram). På mødet den 27. oktober 2009 godkendte Vækstforum Væksthus Midtjylland (i partnerskab med VIFU) som operatør på rådgivningsprogrammet under initiativet Kompetence, og regionsrådet vedtog på sit møde den 2. december 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge de ansøgte erhvervsudviklingsmidler til projektet.

Formål

Under initiativet Innovation i Vækstforums strategi- og handlingsplan for megasatsningen fødevarer er det overordnede mål, at der etableres en viden- og samarbejdsplatform - et innovationsmiljø - der skal udvikle og afprøve koncepter for fødevareinnovation. Indsatsen med at etablere et innovationsmiljø gennemføres som et omfattende eksperimentarium, hvor der genereres viden og erfaringer med nye måder at skabe innovation i fødevarebranchen på. Dette skal bl.a. ske gennem konkrete innovationsprojekter samt kompetenceudviklings- og netværksaktiviteter med deltagelse af virksomheder, videnmiljøer og andre relevante aktører.

Under initiativet Differentiering er det målet at udvikle nye højkvalitets- og højværdiprodukter, processer samt forretningskoncepter i regionens fødevarevirksomheder. For at understøtte dette etableres der et program til differentieringsprojekter.

Sammenhæng til statslige initiativer

De regionale initiativer på fødevareområdet og strategien bag passer godt med nationale initiativer på området. I Regeringens strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst (Grøn Vækst) arbejdes der bl.a. for:

• at styrke forskning, innovation og udvikling, så Danmark bliver et grønt vækstlaboratorium – Agro Food Valley. Der oprettes bl.a. et grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP og et strategisk innovationspartnerskab for Agro Food.

• at Danmark skal være et gourmetland i kraft af produktion af kvalitetsfødevarer.

Ansøger: Et bredt sammensat konsortium

Der er modtaget én ansøgning til operatøropgaven fra et konsortium bestående af: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet), MAPP-centret (Aarhus Universitet), AgroTech (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut - GTS), Teknologisk Institut (GTS), Videncenter for Fødevareudvikling - VIFU (Brobygger/Fødevaresektorens Innovationsnetværk) samt Agro Business Park (Forskerpark). Konsortiets parter repræsenterer tilsammen stærke kompetencer inden for fødevareinnovation regionalt og på landsplan. Ansøgerkonsortiet har fremsendt en ansøgning med overskriften "Future Food Innovation - FFI", som giver et bud på, hvordan operatørfunktionen for initiativerne Innovation og Differentiering kan varetages. Ansøgningen vedlægges som bilag. Der etableres et sekretariat i Agro Business Park som kontaktpunkt for virksomheder og koordineringskontor for projektets aktiviteter.

Effektmål

I Vækstforums strategi- og handlingsplan for fødevaresatsningen beskrives en række mål, som vil danne baggrund for effektmål/resultatkrav i en resultatkontrakt med operatøren:

Langsigtede mål:

• at opbygge en tradition for samarbejde mellem regionens fødevarevirksomheder og det internationale videnmiljø

• at udvikle innovationskraften i Region Midtjyllands fødevaresektor til en international spidskompetence

• at øge innovationskompetencerne i de midtjyske fødevarevirksomheder

• at sikre en kompetent arbejdskraft til regionens fødevareerhverv

Mål for 2009-11:

• at der etableres mindst tre nye, innovative samarbejdsalliancer med deltagelse af virksomheder, klyngesamarbejder eller innovationskonsortier

• at 40 fødevarevirksomheder indgår i nye udviklings- eller forskningssamarbejder med videninstitutioner, f.eks. i form af ph.d.- projekter

• at der udvikles 3 nye metoder til fødevareinnovation

• at der udvikles et nyt rådgivningskoncept med fokus på værdikæder

• at der skabes overblik over udbud og efterspørgsel for fødevareuddannelserne

Resultatkontrakt

Resultatkravene vil tage udgangspunkt i handlingsplanens effektmål. Vækstforums fødevareråd vil bidrage til den mere detaljerede formulering af resultatkravene i resultatkontrakten, der forventes at tage udgangspunkt i:

• at der udvikles og gennemføres de i ansøgningen beskrevne faglige virksomhedsrettede innovationsaktiviteter fra workshops til ph.d.-forløb.

• at der etableres et program for differentieringsprojekter, hvor der i alt gennemføres op til 24 projekter.

• at innovationsmiljøets aktiviteter gennemføres i samspil med andre relevante aktører inden for innovation på fødevareområdet som f.eks. operatøren for fødevaresatsningens rådgivningsprogram, det eksisterende erhvervsservicesystem, andre innovations- og videnmiljøer, nationale initiativer m.v.

• at innovationsmiljøets aktiviteter dækker hele regionen.

• at der sker en målbar udvikling i deltagervirksomhedernes performance i forhold til innovation, internationalisering og indtjening.

• at fødevarerådets kompetencer løbende inddrages i forhold til evaluering af aktiviteter i innovationsmiljøet.

Fødevarerådets anbefaling

Vækstforums fødevareråd blev forelagt ansøgningen på sit møde den 2. november 2009 og anbefaler efterfølgende projektet, idet rådet bemærker følgende: Etablering af et innovationsmiljø er ikke mindre vigtigt i en tid med finanskrise. Det er vigtigt, at innovationsmiljøet kan tage den gode idé og bringe den frem. Det er vigtigt, at innovationsmiljøet får en klar profil ved beskrivelse af miljøets aktiviteter i forhold til øvrige erhvervsfremmeaktiviteter på området. Det er afgørende, at indsatsen skaber virksomhedsinvolvering. Tilbuddene i indsatsen skal være umiddelbart forståelige og brugbare for virksomhederne. Vækstforums fødevareråds kompetencer i forhold til innovationsmiljøet tydeliggøres i resultatkontrakten, herunder den løbende opfølgning på aktiviteter i innovationsmiljøet.

Økonomi

Det samlede budget for etablering af innovationsmiljøet, herunder aktiviteter der gennemføres i regi af innovationsmiljøet, og administration af programmet for differentieringsprojekter er 67,75 mio. kr. over en 3-årig periode. Indsatsen finansieres af regionale erhvervsudviklingsmidler, EU's regionalfond og virksomhedsfinansiering efter følgende budget og finansieringsplan: 
  

*) Regionale erhvervsfremmemidler vil udgøre 1/3 af den samlede finansiering af ph.d.-projekter. Øvrig finansiering vil komme fra bl.a. virksomheder, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universiteter.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Regionsrådet vedtog på sit møde den 2. december 2009 hvem, der er indstillingsberettigede til Vækstforum.

at regionsrådet til Vækstforum for perioden 2010-2013 udpeger følgende medlemmer:

Lars Aagaard, DI

Karina Boldsen, DI

Bodil Vilmand-Olsen, Dansk Erhverv

Laila Rosendal, Dansk Byggeri

Hanne Paludan, Landbrug og Fødevarer

Heine Bach, Finansrådet

Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet

Harald Mikkelsen, VIA University College

Kirsten Holmgaard, Mercantec

Viggo Tinggaard, LO, AC og FTF

1 medlem, DA

6 medlemmer, kommunerne, og

at regionsrådet beder Vækstforum om at drøfte modtagne ønsker til observatørposter.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet.

Vækstforum sammensættes således:

3 medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ,

6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne,

6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet,

3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og

2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Vækstforum kan ifølge sin forretningsorden tilbyde Det regionale Beskæftigelsesråd at udpege en observatør til Vækstforum.

Vækstforum har desuden mulighed for i det videre arbejde med strategi og planer at inddrage en bredere kreds af aktører gennem etablering af underudvalg mv.

Folketinget vedtog i december 2010 forslag om ændring af lov om erhvervsfremme.

Det præciseres i lovforslaget, at vækstforums medlemmer udpeges for op til 4 år ad gangen, og at nyudpegning skal finde sted i forlængelse af regionsrådsvalg.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 2. december 2009 at udpege følgende erhvervsorganisationer mv. som indstillingsberettigede til vækstforum:

• Dansk Industri - to medlemmer,

• Dansk Erhverv - et medlem,

• Landbrug og Fødevarer - et medlem, Dansk Byggeri - et medlem og

• Finansrådet - et medlem,

• Aarhus Universitet - et medlem,

• Professionshøjskolen VIA University College - et medlem,

• Mercantec et medlem,

• LO, AC og FTF i fællesskab indstiller et medlem, der repræsenterer lønmodtagerne i regionen, og

• Dansk Arbejdsgiverforening indstiller et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverne i regionen

Der er indkommet følgende indstillinger:

DI

• Koncerndirektør Lars Aagaard, Grundfos A/S

• Director Recruitment Karina Boldsen, Vestas Control Systems A/S

Dansk Erhverv

• Partner Bodil Vilmand-Olsen, Midt Marketing A/S

• Adm. direktør Bo Sejer Frandsen, Key2know A/S Competence & Learning

Dansk Byggeri

• Direktør Laila Rosendal

• Chefkonsulent Steen Høygaard, Dansk Byggeri

Landbrug og Fødevarer

• Innovationschef Hanne Paludan, GASA NORD GRØNT I/S

• Gårdejer Finn Pedersen

Aarhus Universitet

• Prorektor Søren E. Frandsen

Finansrådet

• Områdedirektør Heine Bach, Nordea Århus

• Erhvervskundedirektør Pia Dahl Haughuus, Nordea Silkeborg

VIA University College

• Rektor Harald Mikkelsen

• Direktør Anne Mette Zachariassen

Mercantec

• Direktør Kirsten Holmgaard

LO i fællesskab med FTF og AC

• Viggo Tinggaard

DA (1 medlem) - forventes at foreligge til mødet.

Kommunerne (6 medlemmer)

Kommunekontaktrådet har efter mødet i forretningsudvalget indstillet:

• Kirsten Terkildsen, Hedensted

• Erik Flyvholm, Lemvig

• Steen Vindum, Silkeborg

• Henning Jensen Nyhuus, Randers

• Niels Viggo Lynghøj, Struer

• Nicolai Wammen, Århus

Alle udpegningsberettigede er blevet bekendtgjort med ligestillingsloven.

Følgende organisationer har udtrykt ønske om en observatørpost:

• HORESTA - Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation

• IDA - Ingeniørforeningen

• FTF – funktionærernes og tjenestemændenes fællesråd

• AC - Akademikernes Centralorganisation

• Håndværksrådet

Indstillingen blev vedtaget, idet Peer H. Kristensen udpeges for DA, og Nicolai Wammen, Kirsten Terkilsen, Erik Flyvholm, Steen Vindum, Henning Jensen Nyhuus og Niels Viggo Lynghøj udpeges for kommunerne.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Skive Gymnasium pålægges et midlertidig kapacitetsloft svarende til den nuværende optagekapacitet på 9 klasser, og

at Rosborg Gymnasium og HF's studentereksamen-kapacitet fastholdes på samme niveau som sidste år.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 23. februar 2010. Forretningsudvalgets indstilling vil foreligge på mødet i regionsrådet.

Optagelseskapaciteten for studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 694 om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. november hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 15. januar fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

De forpligtende samarbejder skal senest den 20. januar orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar hvert år informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. Regionsrådet kan i den forbindelse indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. Region Midtjylland har i år fået dispensation til først at indmelde tallene til Undervisningsministeriet den 24. februar 2010.
 
Region Midtjylland har modtaget oplysninger fra regionens fire forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er opført i vedlagte bilag, hvor klasse- og elevtallet for 2010 er beskrevet for hver skole. Disse tal holdes op mod det antal klasser, der startede i 2009. Af oversigten fremgår desuden skolernes samlede kapacitet samt hvor mange klasser, der forlader skolerne i sommeren 2010. Oplysningerne fra de forpligtende samarbejder opsummeres i det følgende:

Det forpligtende samarbejde Nord

Skive Gymnasium og HF ønsker at udvide kapaciteten på STX med én klasse (fra 9 til 10 1.G klasser) fra sommeren 2010. Bestyrelsen på Skive Gymnasium og HF anfører i udtalelse af 12.1.2010, at der har været en øget tilgang af elever til Skive Gymnasium og HF, og at det bør være elevernes tarv og forældrenes ønsker, der bør afgøre, hvilket gymnasium eleverne optages på. Bestyrelsen mener, at en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den nuværende bygningsmæssige kapacitet giver mulighed for at udvide optagelseskapaciteten. For bestyrelsen er det vigtigt, at det er skolens bygningsmæssige kapacitet, der afgør, hvor mange elever den kan optage, og ikke andre kunstige kriterier.
 
De øvrige institutioner i det forpligtende samarbejde Nord har i mail af 15.11.2009, der er vedlagt som bilag, ytret bekymring over en udvidelse af kapaciteten på Skive Gymnasium og HF. Det anføres, at "et flertal i fordelingsudvalget mener, at det er betænkeligt og i strid med forpligtelsen til at sikre regional spredning af STX-tilbuddet, at Skive Gymnasium og HF udvider sin kapacitet samtidig med, at der er ledig kapacitet på Morsø Gymnasium".
 
Region Midtjylland udarbejdede i efteråret 2009 en analyse af optagemønstre på gymnasierne i regionen samt gymnasier i andre regioner, der har optageområde i Region Midtjylland. Analysen, der er vedlagt som bilag, viser, at Skive Gymnasium og HF deler en del af deres optageområde med Morsø Gymnasium i Region Nordjylland, og at en udvidelse af kapaciteten på Skive Gymnasium og HF derfor kan få konsekvenser for Morsø Gymnasium, som i disse år oplever et vigende ansøgertal og i dag befinder sig på en kritisk grænse med hensyn til antal elever. Analysen konkluderer, at der med de nuværende kapacitetstal er tilstrækkelig kapacitet i området, og administrationen anbefaler på baggrund heraf, at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidig kapacitetsloft på 9 klasser.
 
Det forpligtende samarbejde Øst

Ændringer giver ikke anledning til bemærkninger, hverken fra det forpligtende samarbejde eller fra administrationen.
 
Det forpligtende samarbejde Syd

Rosborg Gymnasium og HF i Region Syddanmark ønsker at hæve skolens STX-kapacitet med én klasse, jf. vedlagte indstilling fra pågældende forpligtende samarbejde i Region Syddanmark. Administrationen bemærker, at en udvidelse af kapaciteten på Rosborg Gymnasium og HF vil kunne få indflydelse på Tørring Gymnasiums optag. Den nævnte analyse af optagemønstrene viser, at Tørring Gymnasium i dag får ca. 40 % af sine elever fra områder, der ligger i Region Syddanmark, og at elever fra specielt Jelling-området fordeler sig ligeligt mellem Tørring Gymnasium og Rosborg Gymnasium og HF. I indstillingen fra det forpligtende samarbejde i Region Syddanmark anføres det, at det er samarbejdets opfattelse, at der er tilstrækkelig kapacitet i trekantsområdet. En udvidelse vil derfor betyde færre flytninger af elever, men samtidig betyde, at den samlede kapacitet ikke udnyttes optimalt. På den baggrund er det administrationens vurdering, at en udvidelse af kapaciteten på Rosborg Gymnasium og HF vil bevirke, at Tørring Gymnasium kan komme under pres.
 
I forbindelse med kapacitetsfastsættelsen for 2009 meddelte Undervisningsministeriet Rosborg Gymnasium og HF, at elevprognoser ikke giver anledning til at udvide den samlede kapacitet på Rosborg Gymnasium. En udvidelse af kapaciteten på Rosborg Gymnasium ville efter ministeriets vurdering medføre merudgifter til skyggeelever på Tørring Gymnasium. Region Midtjyllands analyse af optagemønstrene er i overensstemmelse med undervisningsministeriets vurdering. På den baggrund anbefaler administrationen, at det indstilles til undervisningsministeren, at Rosborg Gymnasium og HF pålægges et midlertidigt kapacitetsloft.  
 
Det forpligtende samarbejde Vest

Der er ikke ændringer i skolernes kapacitet i skoleåret 2010 - 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Professionshøjskolen UCC har anmodet regionsrådet om en udtalelse i forbindelse med skolens beslutning om at igangsætte en proces med henblik på at nedlægge tegnsprogstolkeuddannelsens afdeling i Århus fra den 31. juli 2010. Administrationen anbefaler, at regionsrådet meddeler professionshøjskolen, at man ikke kan støtte en nedlæggelse af tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus på det foreliggende grundlag.

at regionsrådet meddeler bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC, at man ikke kan støtte en nedlæggelse af tegnsprogsskolen i Århus, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, og

at regionsrådet opfordrer til, at Undervisningsministeriet i samarbejde med alle relevante parter afklarer, hvordan man kan sikre, at hørehæmmede i hele landet har adgang til nødvendig bistand fra uddannede tolke.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 23. februar 2010. Forretningsudvalgets indstilling vil foreligge på mødet i regionsrådet.

Bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC har anmodet om en udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med bestyrelsens beslutning om at igangsætte en proces med henblik på at nedlægge tegnsprogstolkeuddannelsens afdeling i Århus med virkning fra 31. juli 2010. Uddannelsen har været udbudt i Århus siden 1997. Professionshøjskolen UCC blev etableret 1. januar 2008 som en fusion af CVU København & Nordsjælland, CVU Storkøbenhavn samt Frøbelseminaret.
 
I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 849 om professionshøjskoler for videregående uddannelser skal en professionshøjskoles bestyrelse indhente en udtalelse fra regionsrådet, inden den træffer beslutning om at nedlægge et uddannelsessted.
 
Baggrunden for bestyrelsens ønske om at nedlægge uddannelsen er en vurdering af, at uddannelsesmiljøet i Århus ikke er økonomisk bæredygtigt.
 
Beslutningen forventes at berøre 33 nuværende studerende i Århus, som får tilbud om at fortsætte deres uddannelse i København fra efterårssemesteret 2010.
 
En repræsentant for de studerende og en tidligere studerende har henvendt sig til flere regionsrådsmedlemmer for at gøre opmærksom på konsekvenserne af en nedlæggelse af uddannelsen i Århus. I den forbindelse skal det bemærkes, at de studerendes retlige forhold alene er et anliggende mellem uddannelsesinstitutionen og Undervisningsministeriet.

I de seneste år har der været fokus på tolkeområdet. Dels er der vedtaget en ny lov, dels er der foretaget en udredning af tolkeområdet. Med virkning fra 1. januar 2010 har Folketinget vedtaget Lov om tolkning til personer med hørehandicap. Formålet med loven er at etablere en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer for at give hørehandicappede en enkel og smidig adgang til tolkning. Det indebærer bl.a. etablering af en statslig tolkemyndighed under indenrigs- og socialministeren.

Analyseinstituttet Capacent gennemførte i 2008 en udredning af tolkeområdet på foranledning af Danske Døves Landsforbund for midler fra satspuljen. Baggrunden for udredningen var et tiltagende tolkebehov og tolkeforbrug og et voksende krav om kvalitet og leveringssikkerhed. Af udredningens konklusion fremgår det, at der er ca. 4.300 tolkebrugere i Danmark og ca. 290 fungerende tolke. Det anslås, at der i øjeblikket mangler 30-100 tolke for at dække merbehovet for tolkning. I forhold til brugergruppens størrelse sker der ingen ændringer før omkring 2018, hvor behovet menes at falde, idet de første døvfødte, der har fået indopereret Cochlear Implantat (avanceret høreapparat, som omdanner lyd til elektriske impulser) tidligt, er blevet voksne. Det er dog usikkert, hvilken indflydelse det præcist vil få på behovet for tolke i fremtiden.
 
Administrationen vurderer, at der er en række spørgsmål, som det vil være væsentligt at få belyst forud for en beslutning om at nedlægge tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus. Det gælder:

• Hvem har forsyningspligten i forhold til udbuddet af tegnsprogstolke?

• Er der alternative muligheder for at bevare uddannelsen i Århus? Det fremgår ikke af henvendelsen fra Professionshøjskolen UCC, om man har undersøgt mulighederne for at placere uddannelsen i tilknytning til VIA University College i Region Midtjylland.

• Er det muligt at benytte fjernundervisning som en del af studieforløbet?

• Er det udelukkende et økonomisk spørgsmål at bevare uddannelsen i Århus, eller er det også et spørgsmål om et bæredygtigt studiemiljø?

• Hvorfor falder antallet af studerende?

• Hvilken indflydelse vil det få for rekruttering af tegnsprogstolke til den vestlige del af Danmark, hvis alle uddannes i København?

Den regionale interesse i sagen er primært at søge at sikre, at de hørehæmmede i den vestlige del af Danmark også i fremtiden får adgang til nødvendig tolkebistand. En nedlæggelse af tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus kan på længere sigt få negative konsekvenser for de hørehæmmede tolkebrugere i vestdanmark. Hvis tegnsprogstolke udelukkende uddannes i København, kan det blive vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal tolke i Jylland, hvilket vil reducere de hørehæmmedes muligheder for at udfolde sig og få den nødvendige bistand.
 
På den baggrund anbefaler administrationen, at regionsrådet meddeler bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC, at man ikke kan støtte en nedlæggelse af tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus, da der efter regionsrådets vurdering ikke foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag på nuværende tidspunkt, hvorfor man opfordrer til, at Undervisningsministeriet i samarbejde med alle relevante parter afklarer, hvordan man kan sikre, at hørehæmmede i hele landet har adgang til nødvendig bistand fra uddannede tolke.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udsendt Højhastighedskomiteens rapport "Danmark som højhastighedssamfund" i høring hos bl.a. regionerne. Der forelægges udkast til høringssvar.

at forslag til høringssvar til Højhastighedskomiteens rapport "Danmark som højhastighedssamfund" godkendes med følgende tilføjelse:

I afsnit 4 indføjes et nyt afsnit to: "I forhold til "fremme af den brede befolknings kompetencer" (anbefaling 1) er det afgørende, at der ydes en særlig indsats i forhold til voksne med ingen eller begrænsede it-kompetencer."

Jette Skive tog et foreløbigt forbehold.

Poul Müller bemærkede, at han finder, at it ikke længere bør opprioriteres som et selvstændigt fag, men at man bør fokusere på, at it i stedet integreres i alle relevante fag.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 23. februar 2010. Forretningsudvalgets indstilling vil foreligge på mødet i regionsrådet.

Den 14. januar 2010 offentliggjorde Højhastighedskomiteen sin rapport "Danmark som højhastighedssamfund" med anbefalinger til at fremme udviklingen af Danmark som et viden- og IKT-baseret højhastighedssamfund. Højhastighedskomiteen peger i sin rapport på en række muligheder for initiativer og aktiviteter, der kan bidrage til i praksis at realisere visionen om Danmark som højhastighedssamfund.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ønsker en bred debat om rapportens anbefalinger, før der tages stilling til det videre forløb. Ministeriet har derfor igangsat en høring vedrørende Højhastighedskomiteens rapport.

Region Midtjylland er høringspart. Administrationen har udarbejdet forslag til høringssvar, der omhandler rapportens syv temaer:

1. Digitalisering af den offentlige sektor

2. Den offentlige sektor som platform for innovation

3. Cloud computing

4. Informations- og it-kompetencer

5. Miljø, klima og grøn it

6. Forskning og udvikling på it-området

7. Bredbåndsinfrastruktur i Danmark

Forslaget til høringssvar vedlægges som bilag. Det bemærkes, at rapportens anbefalinger ikke på alle områder er sammenfaldende med Region Midtjyllands vision i den regionale udviklingsplan på området. Dette er især gældende for tema 7: Bredbåndsinfrastruktur i Danmark, hvor rapportens målsætning ikke er i overensstemmelse med Region Midtjyllands vision om en region med god fremkommelighed og gode forbindelser med omverdenen. Herunder en it-infrastruktur som muliggør bosætning og distancearbejde overalt i regionen.

Højhastighedskomiteens rapport vedlægges som bilag. Det skal bemærkes, at rapporten også findes i en uddybet udgave, der kan rekvireres hos administrationen.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at partiet finder, at it ikke længere bør opprioriteres som et selvstændigt fag, men at man bør fokusere på, at it i stedet integreres i alle relevante fag.

Dansk Folkeparti bemærkede, at der ikke bør åbnes op for at muliggøre længere bindingsperioder på teleområdet (jf. side 63).

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I løbet af året gennemfører regionens revision KPMG løbende revision ved besøg på regionens institutioner, driftsområder og stabe. Den løbende revision danner grundlag for revisionen af regionens årsregnskab. Besøgene afrapporteres ved ledelsesbreve fra revisionen til hospitaler, stabe mv. og i en samlet beretning til regionsrådet.

KPMG har den 26. januar 2010 fremsendt beretning nr. 13 om revisionsarbejder i perioden 1. januar - 31. december 2009. Revisionsberetningen indeholder ikke bemærkninger fra revisionen, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden. I beretningen giver revisionen regionsrådet nogle såkaldt supplerende oplysninger, som revisionen finder så væsentlige, at regionsrådet skal orienteres herom.

I vedlagte notat af 29. januar 2010 redegøres der for de supplerende oplysninger, og administrationens kommentarer er anført.

at KPMG's revisionsberetning nr. 13 tages til efterretning, og

at beretningen med udskriften fra regionsrådsmødet sendes til Statsforvaltningen Midtjylland.

Region Midtjyllands revision KPMG har fremsendt revisionsberetning nr. 13 vedrørende revisionsarbejder i løbet af 2009. Denne løbende revision har forud for revisionen af årsregnskabet til formål at følge, om regionens rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller er velfungerende.

Beretningen er i henhold til den kommunale styrelseslov, § 42 b, jf. regionsloven, udsendt til regionsrådets medlemmer den 29. januar 2010.

Beretningen indeholder ingen egentlige revisionsbemærkninger, men alene supplerende oplysninger om forhold, der ikke har givet anledning til bemærkninger, men som revisionen finder så væsentlige, at regionsrådet bør orienteres herom.

I vedlagte notat af 29. januar 2010 er der redegjort for de supplerende oplysninger og for administrationens kommentarer hertil.

Revisionen har i særlig grad hæftet sig ved regionens økonomiske og likviditetsmæssige situation og påpeger de udfordringer regionsrådet står overfor i forhold til overholdelse af det økonomiske råderum på sundhedsområdet og overholdelse af de likviditetsmæssige regler (kassekreditreglen).

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en opfølgning på budgetforlig 2010 er der beskrevet en række opgaver, som skal sikre gennemførelse af budgetforliget. En af opgaverne er benchmarkanalyser af effektivitet, kvalitet og serviceniveau. Benchmarkanalysen er gennemført indenfor somatikken, psykiatrien, primær sundhed, det præhospitale område og administrationen. På den overordnede screening er Region Midtjylland placeret pænt i forhold til sammenligningsgrundlaget. Der er dog peget på enkelte områder, som bør indgå i en nærmere analyse i fase 2.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Som en opfølgning på budgetforlig 2010 er der beskrevet en række opgaver, som skal sikre gennemførelse af budgetforliget. En af opgaverne er benchmarkanalyser af effektivitet, kvalitet og serviceniveau. Målet med analysen er udarbejdelse af et katalog, som anvendes til at kortlægge omlægnings- og besparelsesmuligheder til indfrielse af den indsatte spareramme på 160 mio. kr. i budgetforliget.

Benchmarkanalysen er gennemført indenfor somatikken, psykiatrien, primær sundhed, det præhospitale område og administrationen. Den første fase er en overordnet screening af Region Midtjylland sammenlignet med de andre regioner og en opdeling på kommunerne i Region Midtjylland. Det er en fremstilling af generelle nøgletal med en så meningsfyldt detaljeringsgrad som muligt på alle driftsområder. Til fase 2 er det hensigten at udvælge nogle områder og gå dybere ned i data. Rapporten Benchmarkanalyser med bilag indgik i regionsrådets materiale til seminaret den 18. - 19. januar 2010. Til denne sagsfremstilling er vedlagt de tilhørende plancher vedrørende de benchmarkanalyser, der er foretaget. Plancherne giver en oversigt over hovedkonklusionerne.

Sammenligningsgrundlaget for benchmarkanalysen er Region Midtjyllands andel af bloktilskuddet, korrigeret for produktivitet, hvor det er relevant. Endelig er det nogle steder landsgennemsnittet, der er det relevante sammenligningsgrundlag. De forskellige relevante sammenligningsgrundlag er illustreret i tabel 1.

Tabel 1: Sammenligningsgrundlag i benchmarkanalysen

Når en gennemsnitsregion modtager 100 kr. pr. indbygger gennem det samlede bloktilskud til dækning af sundhedsudgifterne, så får Region Midtjylland kun 93,60 kr. pr. indbygger. En korrektion af produktiviteten i regionen giver en forventning om at kunne udføre behandlinger til indeks 96,5. På nogle områder er nøgletallene indekseret i forhold til landsgennemsnittet som sættes lig 100, og her er det relevant at sammenligne med landsgennemsnittet.

På den overordnede screening er Region Midtjylland placeret pænt i forhold til sammenligningsgrundlaget. Der er dog peget på enkelte områder, som bør indgå i en nærmere analyse i fase 2.

Hovedkonklusioner på den overordnede screening af Region Midtjylland:

• Omfanget af behandlingsindsatsen skal svare til niveauet for det bloktilskud, som regionen modtager. Konklusionen er:

• Behandlingsindsatsen på det somatiske område ligger over regionens andel af bloktilskuddet, som svarer til indeks 93,6 og 96,5, når der er korrigeret for produktiviteten indenfor somatikken. Værdien af alle de somatiske behandlinger svarer til indeks 97,4 for Region Midtjylland. Værdien af den samlede produktion er i forhold til den statslige aktivitetspulje foreløbig opgjort til at være 200 mio. kr. for højt i 2009

• Indsatsen på primær sundhed ligger ca. 3 - 4 % over niveauet for bloktilskuddet. Dette svarer til ca. 145 mio. kr. Det er navnlig tilskudsmedicin, der er forholdsvis højt

• Indsatsen på psykiatriområdet ligger 8 % under niveauet for bloktilskuddet. Korrigeret herfor skulle psykiatrien tilføres knap 100 mio. kr. Det skal imidlertid bemærkes, at Region Hovedstaden traditionelt altid har haft større udgifter til psykiatrien blandt andet begrundet i flere skizofrene. Sammenholdes Region Midtjylland med de øvrige 3 regioner, så har Region Nordjylland og Region Syddanmark færre udgifter pr. indbygger og Region Sjælland har større udgifter målt pr. indbygger

• Det præhospitale område er sammenlignet på budget 2010 tal. I det tilgængelige datamateriale fremstår Region Midtjylland med det næstlaveste budget pr. indbygger

• På administrationsområdet har Region Midtjylland lavere udgifter end gennemsnittet af de 5 regioner

• Region Midtjylland er mere produktiv end gennemsnittet på det somatiske område:

• Regionen har gennemgående de korteste liggetider og målt på gråzonegrupper den største grad af omstilling fra stationær til ambulant behandling

• For psykiatrien er der ikke egentlige produktivitetsmålinger, men psykiatrien i Region Midtjylland har de korteste liggetider, relativt færre genindlæggelser (undtaget Region Nordjylland) og de næstlaveste udgifter pr. behandlet cpr. nr.

• De enkelte kommuners forbrug af sundhedsydelser (opgjort excl. psykiatrien) er undersøgt nærmere. Der er en variation i efterspørgslen på op til 3.300 kr. pr. indbygger, når der er taget højde for, at kommunerne har forskellig alderssammensætning og forskellige sundhedsvilkår (rygning, fedme og lignende)

Benchmarkanalyserne tyder ikke på, at der er lette løsninger, hvor regionen har en betydelig større behandlingsindsats og/eller lav produktivitet. I en økonomisk sammenhæng er det interessant, om der er mulighed for at reducere behandlingsindsatsen på udvalgte områder på en måde, så det ikke medfører en tilsvarende stigning i udgifter til det frie valg og det udvidede frie valg, eller som vil reducere statens betalinger fra aktivitetspuljen.

Analyserne lægger op til mere detaljerede undersøgelser på udvalgte områder. Der er følgende anbefalinger til fase 2:

• Indenfor somatikken er det en nærmere analyse af sygdomsgrupperne:

• Sygdomme i kredsløbsorganerne. Dette er allerede i gang, idet den iværksatte mediciner benchmark dækker langt de fleste behandlinger i denne gruppe.

• Sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv (primær ortopædkirurgi).

• Fødsel, barsel og sygdomme under svangerskab.

I hospitalsanalyserne vil der navnlig blive lagt vægt på en sammenligning af hospitalsafdelinger, inddragelse af fagfolk i fortolkninger, kvalitetsaspektet, mulighed for yderligere omlægning fra stationær behandling til ambulant behandling og fra ambulant behandling til praksissektoren samt en sammenligning over tid.

• En nærmere afdækning af forbruget af sundhedsydelser (relateret til både somatiske behandlinger og primær sundhed) i udvalgte kommuner, vælges blandt Viborg, Skive og Syddjurs

Kommuneanalyserne vil blandt andet afdække den geografiske tilgængelighed, viften af behandlingsmuligheder, henvisningspraksis, samspillet mellem hospitals- og praksissektoren, befolkningens holdning og hvorvidt der er regulære forskelle i sundhedsbehovene.

• For primær sundhed anbefales en nærmere analyse af specialerne:

• Almen lægehjælp

• Øjenlægehjælp

• Fysioterapi

• En indgående analyse af forskelle mellem Region Hovedstaden og Region Midtjylland på forbrug af medicin på udvalgte områder.

• Den iværksatte indsats på medicinområdet vedrørende rationel farmakoterapi videreføres.

• De psykiatriske behandlinger opdeles på kommunerne i Region Midtjylland.

Resultatet af arbejdet med analyserne i fase 2 forventes at foreligge i første halvår 2010.

Benchmarkrapporten indgår i regionsrådets materialesamling fra døgnseminaret og findes på hjemmesiden.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I rapporten "Benchmarking af det medicinske område, delrapport 1 - En demografisk analyse" er foretaget sammenligning mellem regionernes aktivitet set i forhold til befolkningsunderlag. Rapporten indeholder analyser på tværs af regionerne både med udgangspunkt i produktionsregioner og bopælsregioner. Desuden er der udarbejdet en analyse med udgangspunkt i patienternes bopælskommuner i Region Midtjylland, dvs. hvilken aktivitet borgerne i de forskellige midtjyske kommuner giver anledning til.

I det videre arbejde vil medicinerbenchmark-analyserne være en del af fase 2 i "Benchmarkanalyser, Region Midtjylland sammenholdt med de andre regioner indenfor effektivitet, kvalitet og serviceniveau i hele hospitalssektoren". Arbejdet i fase 2 vil ske i samarbejde med hospitalerne og vil indgå i arbejdet med at sikre budgetoverholdelse.

at orienteringen tages til efterretning.

Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I rapporten "Benchmarkanalyser, Region Midtjylland sammenholdt med de andre regioner indenfor effektivitet, kvalitet og serviceniveau i hele hospitalssektoren" er der i fase 1 lagt op til en nærmere analyse af udvalgte sygdomsgrupper i en fase 2. Det gælder blandt andet gruppen sygdomme i kredsløbsorganer. Nærværende Benchmarking af det medicinske område dækker netop langt de fleste behandlinger i den gruppe. I det videre arbejde vil medicinerbenchmark-analyserne være en del af fase 2 i "Benchmarkanalyser, Region Midtjylland sammenholdt med de andre regioner indenfor effektivitet, kvalitet og serviceniveau i hele hospitalssektoren". Arbejdet i fase 2 vil ske i samarbejde med hospitalerne og vil indgå i arbejdet med at sikre budgetoverholdelse.

Der er udarbejdet en mere detaljeret benchmarkanalyse af det medicinske område med det formål at sammenligne forskellige nøgletal på tværs af regionerne i Danmark og kommunerne i Region Midtjylland på et overordnet niveau. Der er beskrevet, hvilken betydning forskellige socioøkonomiske faktorer har for borgernes forbrug af hospitalsydelser.

Hovedkonklusionerne er:

• Region Midtjylland ligger generelt godt i forhold til de øvrige regioner både, når der ses på sygehus- og bopælsregioner. Der er tilsyneladende størst forbedringspotentiale i forhold til omlægninger fra henholdsvis stationær til ambulant behandling og omlægning af lette ambulante besøg til praksissektoren. Der er muligvis også basis for, at en større del af gråzonepatienterne behandles ambulant.

• Der er et tydeligt mønster for flere af de beregnede indikatorer i forhold til hvilke af de tidligere amter, kommunerne hører under.

• Der er en sammenhæng mellem det gennemsnitlige antal ambulante besøg pr. 1.000 indbyggere i kommunerne, antal ambulante besøg for den enkelte patient (unikke cpr.-nr.) og den gennemsnitlige DRG-værdi pr. besøg. Jo flere ambulante besøg en kommunes borgere genererer, jo lavere DRG-værdi pr. besøg.

• Forbruget af sygehusydelser er bestemt af et komplekst samspil mellem behov/efterspørgsel efter sundhedsydelser og udbuddet af disse ydelser, herunder en række institutionelle faktorer som geografisk tilgængelighed, behandlingsrepetoire, henvisningspraksis m.m.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Syddanmark har fremsendt høringsbrev og rapporter til en række høringsparter, herunder Region Midtjylland, med hensyn til fremtidig organisering af fem specialer i Region Syddanmark. Der er udarbejdet et høringssvar, som foreslås fremsendt til Region Syddanmark.

at høringssvaret godkendes.

Forretningsudvalget godkendte høringssvaret med en enkelt justering.

Venstre bemærkede, at de opfordrer til bedre samarbejde mellem Aalborg, Skejby og Odense på hjerteområdet.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Syddanmark har fremsendt høringsbrev og rapporter til en række høringsparter, herunder Region Midtjylland, med hensyn til fremtidig organisering af fem specialer i Region Syddanmark. Specialerne er følgende:

1. Øjenområdet

2. Det kæbekirurgiske område

3. Det arbejds- og miljømedicinske område

4. Det immunologiske område

5. Det kardiologiske og thoraxkirurgiske område (hjerteområdet)

Administrationen har udarbejdet vedlagte høringssvar, som foreslås fremsendt til Region Syddanmark. I det følgende præsenteres kort nogle centrale budskaber i høringssvaret.

I høringssvaret vedrørende hjerteområdet udtrykker Region Midtjylland bekymring i forhold til Region Syddanmarks planer for området. I høringsbrevet anføres det, at Region Midtjylland har forståelse for, at Region Syddanmark fremlægger en implementeringsplan, der sigter mod at styrke hjertecentret på Odense Universitetshospital. Set i lyset af den generelt faldende aktivitet særligt på det hjertekirurgiske område anses det dog for problematisk, at Region Syddanmark ønsker at fastholde to hjertecentre i Syddanmark og dermed fire hjertecentre i Vestdanmark, som følge af planerne om at sende et antal hjertebehandlinger/-operationer i udbud i den private sygehussektor. Efter Region Midtjyllands opfattelse bør man af faglige og økonomiske grunde overveje, at der fremover skal være færre hjertecentre i Vestdanmark.

Der gøres opmærksom på, at Region Syddanmarks planlagte hjemtagninger vil medføre en væsentlig reduktion i patientunderlaget på hjerteområdet for Århus Universitetshospital, Skejby, hvilket vil medføre konsekvenser for det velfungerende samarbejde på hjerteområdet med Region Nordjylland. Region Midtjylland kan ikke på den ene side sikre opretholdelsen af et højt teknologisk og højt specialiseret spydspidshospital på hjerteområdet til gavn for patienter i hele Vestdanmark, samtidig med at regionen på den anden side skal understøtte patientunderlaget for hjertecentret på Aalborg Sygehus i Region Nordjylland med et større antal patienter.

Region Midtjylland angiver endvidere i høringssvaret, at det er beklageligt, at Region Syddanmark trods opfordringer fra såvel Region Midtjylland som Region Nordjylland ikke har ønsket at indgå i et fælles vestdansk samarbejde på hjerteområdet. Region Midtjylland opfordrer stærkt Region Syddanmark til at revurdere planerne på hjerteområdet med henblik på at bidrage til sikring af en fortsat bæredygtighed og høj faglig kvalitet i behandlingen på hjerteområdet i Vestdanmark. Det anføres i høringssvaret, at Region Midtjylland gerne indgår i en videre dialog herom.

Region Midtjylland gør i bemærkningerne til implementeringsplanen for Klinisk immunologi opmærksom på, at tappet blod fra borgere på Regionshospitalet Horsens efter nærmere aftale hjemtages fra Sygehus Lillebælt (Vejle Sygehus) og overgår til Blodcenter Midt, som varetager al blodbanksaktivitet i Region Midtjylland.

Region Midtjylland har ikke bemærkninger til planerne for de øvrige specialer.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. juni 2007 at anmode administrationen om at udarbejde en oversigt over omfanget af bibeskæftigelse blandt læger ansat ved regionens hospitaler samt redegøre for, hvilke muligheder regionen har for at regulere bibeskæftigelsen.

Der er på den baggrund udarbejdet et forslag til retningslinjer om bibeskæftigelse. Forslaget til retningslinjer retter sig primært mod håndteringen af bibeskæftigelse for læger ansat ved hospitalerne, der er omfattet af ”Aftale om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse”.

Retningslinjerne vil også kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af en given bibeskæftigelses forenelighed med hovedbeskæftigelsen for andre medarbejdere i regionen.

at retningslinjerne om bibeskæftigelse, med nogle konkrete justeringer, godkendes.

Venstre tog forbehold.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. juni 2007 at anmode administrationen om at udarbejde en oversigt over omfanget af bibeskæftigelse blandt læger ansat ved regionens hospitaler samt redegøre for, hvilke muligheder regionen har for at regulere bibeskæftigelsen. Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til retningslinjer bibeskæftigelse januar 2010.

Af forslaget fremgår:

• de generelle regler og aftaler for bibeskæftigelse

• oplysningspligten i forhold til bibeskæftigelse,

• bibeskæftigelsens forenelighed med hovedbeskæftigelse,

• særligt om oplysningspligt for speciallæger - herunder opfølgning på oplysninger om lægers bibeskæftigelse

• et oplæg til en årlig redegørelse om lægers bibeskæftigelse

Forslaget til retningslinjer retter sig primært mod håndteringen af bibeskæftigelse for læger, der er omfattet af ”Aftale om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse”, men omfatter også øvrige grupper af medarbejdere.  

Retningslinjerne supplerer de generelle principper for bibeskæftigelse og kan støtte i forbindelse med vurderingen af en given bibeskæftigelses forenelighed med hovedbeskæftigelsen.
 
I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne har der været afholdt en temadag for ledende overlæger med henblik på kvalificering og ejerskab af retningslinjerne. De ledende overlæger lagde bl.a. meget vægt på, at der udarbejdes et it-værktøj, der gør registreringen nem og fleksibel – og ikke kræver mange ressourcer.  

Regions-MEDudvalget har fået forelagt retningslinjerne og har haft en række bemærkninger, der vedlægges. Generelt er der fra medarbejderside opbakning til retningslinjerne. Regions-MEDudvalget opfordrer til, at retningslinjerne omfatter alle medarbejdere, og der er i udvalget enighed om, at det er vigtigt, at der er mulighed for bibeskæftigelse.

Foreningen af Speciallæger er ikke direkte repræsenteret i Regions-MEDudvalget. Administrationen har været i dialog med foreningen om forslagets udformning. Foreningen har herefter kun haft et yderligere forslag om ændring af ordlyden af retningslinjerne, som dog ikke er indarbejdet i det vedlagte forslag til retningslinjer. Foreningens forslag fremgår af det vedlagte notat vedrørende bemærkninger til forslaget.
 

Registrering af lægernes bibeskæftigelse forventes at kunne iværksættes i februar 2010.

Efter forretningsudvalgets behandling er forslaget til retningslinjer for bibeskæftigelse ændret i overensstemmelse med de bemærkninger, der faldt på mødet. Ændringerne er markeret med kursiv i bilaget. Der er ligeledes udarbejdet et notat vedrørende konsekvenserne af retningslinjerne som vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget med tilføjelse af et ekstra at:

at regionsrådet forventer, at ledelsen aktivt forholder sig til, om den enkeltes bibeskæftigelse i ånd og bogstav er forenelig med hovedbeskæftigelsen i regionen.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther og Fatma Øktem var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med dannelse af Region Midtjylland blev det besluttet, at der skulle ske en udredning af sterilcentralområdet i regionen. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitalerne m.fl. har nu foretaget en udredning af sterilcentralområdet. Der fremlægges nu en række principielle anbefalinger for den fremtidige organisering og struktur på området.

at arbejdsgruppens anbefalinger til principper for den fremtidige organisering af sterilcentralområdet i Region Midtjylland godkendes, og

at der sker en nærmere udredning af de investeringsmæssige og personalemæssige behov, og at dette indarbejdes i de fremtidige budgetter i Region Midtjylland.

Venstre og Dansk Folkeparti bemærkede, at de ikke vil udelukke fremtidig udlicitering.

Det Konservative Folkeparti tog forbehold, da der i rapporten alene er anført et synspunkt om udlicitering men ikke foretaget en analyse af muligheder og konsekvenser.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet Jette Skive (O), Jørgen Winther (V) og Ove Nørholm (C) ikke vil udelukke fremtidig udlicitering.

Stigningen i operationsaktiviteten på regionens hospitaler har medført et øget behov for sterilisering af udstyr. Det betyder, at der er opstået et stort pres på produktionsudstyr og de fysiske rammer i sterilcentralerne. Hertil kommer, at et øget fokus på kvaliteten af steriliseringsydelser stiller yderligere krav til de fysiske rammer, det anvendte produktionsudstyr, produktionsmetoderne og til organiseringen i sterilcentralerne.

I forbindelse med dannelsen af Region Midtjylland blev det derfor besluttet, at der skulle ske en udredning af sterilcentralområdet i regionen med henblik på at finde en samlet hensigtsmæssig løsning på den fremtidige organisering, der kunne imødekomme de udfordringer, som sterilcentralsområdet står overfor.

Til formålet blev der nedsat en arbejdsgruppe med en repræsentant fra hvert af hospitalerne, to repræsentanter fra hygiejneområdet og to medarbejdere fra administrationen, hvis arbejde - med input fra eksterne konsulenter - har resulteret i et stort udredningsmateriale:

• Arbejdsgruppens rapport (vedlagt)

• To konsulentrapporter med tilhørende bilag

Arbejdsgruppens arbejde har resulteret i, at man nu har et dataværktøj, der kan benyttes til den fremtidige planlægning af kapacitet og normering i sterilcentralerne, f.eks. hvis funktioner flyttes mellem hospitalerne.

Udredningen er yderligere uddybet i vedlagte bilag - sammendrag af sterilcentraludredningen.

Anbefalinger til principper for den fremtidige organisering af sterilcentralområdet i Region Midtjylland

Det indstilles, at der træffes en række principielle beslutninger for den fremtidige planlægning og organisering af sterilcentralområdet. Det drejer sig om følgende: 

• at den fremtidige organisering af sterilcentralsområdet følger en model, der tager udgangspunkt i seks sterilcentraler; en på hvert af de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse (Randers, Horsens, Viborg, Det Nye Universitetshospital i Århus og Det Nye Hospital i Vestjylland) samt en sterilcentral på Regionshospitalet Silkeborg,

• at regionens sterilcentralfunktioner ikke udliciteres,

• at det ikke nødvendigvis behøver at være sundhedsfagligt personale, som arbejder i sterilcentralerne fremover. Denne funktion kan overtages af ikke-sundhedsfagligt personale, dog under den forudsætning at de får den nødvendige uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til arbejdet i en sterilcentral,

• at sterilcentralerne organisatorisk fortsat skal være en del af de pågældende hospitaler med en lokal ledelse på de enkelte sterilcentraler, og

• at Infektionshygiejnisk Lederforum får til opgave at sikre en koordinering af det kvalitetsmæssige arbejde på tværs af sterilcentralenhederne.

Regionsrådet vil med ovenstående principper ikke have taget stilling til økonomien hverken i forhold til drift eller anlæg. Det foreslås, at der efterfølgende sker en nærmere udredning af de investeringsmæssige og personalemæssige behov, og at dette indarbejdes og besluttes i forbindelse med de fremtidige budgetter i Region Midtjylland.

Der er sideløbende med arbejdsgruppens arbejde allerede investeret i de sterile funktioner på flere af regionens hospitaler. Sterilcentralområdet er i konstant udvikling, og der har været forhold, som det har været nødvendigt at finde en løsning på. Men de investeringer, som er blevet foretaget, har været i overensstemmelse med arbejdsgruppens arbejde og har givet et løft i forhold til kvalitet, arbejdsmiljø og effektivitet.

Det konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stillede følgende beslutningsforslag: ”Der gennemføres en særskilt undersøgelse af muligheder for udlicitering på dette område.”
 
For forslaget stemte Det konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti.
De øvrige partier stemte imod.
Forslaget var hermed forkastet.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther og Fatma Øktem var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektperioden for projektet "Etablering af lærings- og mestringskonceptet" ønskes forlænget med et år, således det er muligt at opnå et deltagerantal og dermed datamateriale, der sikrer, at den kvantitative del af evalueringen af projektet kan gennemføres på et niveau, hvor det med sikkerhed er muligt at måle eventuelle effekter af deltagelse i lærings- og mestringsuddannelserne.

at projektperioden for projektet "Etablering af lærings- og mestringskonceptet" forlænges med et år,

at der i 2011 bevilges 975.000 til projektet Etablering af lærings- og mestringskonceptet, og

at bevillingen finansieres af puljen under Regionalt Sundhedssamarbejde vedrørende fællesprojekter med kommunerne med 875.000 kr. og Center for Folkesundhed med 100.000 kr. af driftsbudgettet i 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 3. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I maj 2007 besluttede regionsrådet at igangsætte projektet ”Etablering af lærings- og mestringskonceptet”. Projektet blev efterfølgende en del af Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og de seks kommuner i Vestklyngen. Projektet startede den 1. august 2007 med planlagt afslutning 31. december 2010. Det samlede budget for den regionale del af projektet beløber sig til godt 7 mio. kr.

Projektet omfatter udvikling, implementering og evaluering af et nyt patientuddannelseskoncept, som har fokus på den sundhedspædagogiske tilgang i undervisningen, således patienterne understøttes i selv at mestre livet med en kronisk sygdom. Derudover er der i projektet fokus på sammenhæng i patientuddannelsestilbuddene på tværs af region og kommuner.

Der har været en del udfordringer undervejs i projektet, som har været med til at påvirke det forventede deltagerantal i lærings- og mestringsuddannelserne samt indsamling af evalueringsdata i projektperioden. På grund af sygeplejestrejken i 2008 kom uddannelsesforløbene i gang senere end forventet. Derudover har der været udfordringer med anvendelsen af det kvantitative evalueringsværktøj, hvilket har betydet, at dele af det først indsamlede evalueringsmateriale ikke kan bruges.

På denne baggrund kan der ikke i projektperioden opnås et deltagerantal, der sikrer, at den kvantitative del af evalueringen af projektet kan gennemføres på et niveau, hvor det med sikkerhed er muligt at måle eventuelle effekter af deltagelse i lærings- og mestringsuddannelserne.

Patientuddannelse er et af de områder, der er fokus på i forhold til indsatsen overfor mennesker med kroniske lidelser, men samtidig et område, hvor der hverken nationalt eller internationalt foreligger megen forskning og evidens. Lærings- og mestringsprojektet er en væsentlig del af indsatsen i Region Midtjylland, og der er med dette projekt mulighed for at få mere konkret viden om virkningen af patientuddannelse. Det er derfor væsentligt, at dataindsamlingen og de følgende analyser er valide. Resultaterne af projektet forventes at danne grundlag for det videre udviklingsarbejde i forhold til patientuddannelse i regionen.

Det vurderes, at der ved forlængelse af dataindsamlingsperioden for projektet med et år kan opnås et deltagerantal og dermed et datamateriale, der er tilstrækkeligt til at kunne få den ønskede statistiske styrke i evalueringen. Der foreslås derfor en forlængelse af dataindsamlingsperioden for projektet med et år. Slutevalueringen og afrapporteringen vil blive foretaget i efteråret 2011 og være afsluttet med udgangen af 2011.

En etårig forlængelse af dataindsamlingsperioden vil for kommunerne og regionen (Hospitalsenheden Vest) betyde, at de fortsat skal udbyde lærings- og mestringsuddannelser frem til sommeren 2011 i stedet for sommeren 2010, samt at de fortsat skal indsamle evalueringsdata ved hjælp af det hidtil anvendte evalueringsredskab. Fem ud af de seks deltagende kommuner har godkendt en forlængelse af projektperioden.

De økonomiske konsekvenser af en forlængelse af dataindsamlingsperioden vil samlet for regionen være, at der skal afsættes ekstra midler til at udbyde kurser på Hospitalsenheden Vest et år ekstra, samt midler til fortsat koordinering af projektet i forlængelsesperioden, vejledning og supervision til fagpersoner og erfarne patienter, temadage og evaluering. De samlede ekstraudgifter til forlængelsen beløber sig til 800.000 kr. Den samlede udgift i 2011 vil være 975.000 kr. finansieret af puljen under Regionalt Sundhedssamarbejde vedrørende fællesprojekter med kommunerne og Center for Folkesundhed. Til gengæld vil der i 2010 være et mindre forbrug på 175.000 kr. i forhold til den eksisterende bevilling.

Puljen under Regionalt Sundhedssamarbejde vedrørende fællesprojekter med kommunerne er i 2010 på 25.321.000 kr. Forudsat puljen har samme størrelse i 2011, vil der være 22.938.000 kr. tilbage i puljen, når ovenstående er disponeret.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby og Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

RH-arkitekter har udarbejdet et forslag til 1. fase af et sundhedshus på Regionshospitalet Grenaa.

Regionsrådet besluttede den 17. juni 2009 med baggrund i Region Midtjyllands økonomiske situation at faseopdele projektet og at gennemføre det i den takt, der kan etableres finansiering hertil på regionens budgetter eller gennem anden form for finansiering.

Denne bevillingssag vedrører udelukkende fase 1: Renovering af 1. salen, etablering af trappetårn, etablering af ny midlertidig indgang samt etablering af udenomsarealer - herunder parkering

at regionsrådet godkender dispositionsforslaget,

at der meddeles en anlægsbevilling på 20,4125 mio. kr. (indeks 122) til gennemførelse af 1. fase af etableringen af Sundhedshus Grenaa,

at der frigives et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. (indeks 122) i 2010 og et rådighedsbeløb i 2011 på 15,4125 mio. kr. (indeks 122),

at anlægsbevillingen finansieres af midler til sundhedshuse, lægehuse og præhospital i overensstemmelse med de i budgetforliget afsatte midler i investeringsplanen,

at fase 1 udbydes i offentligt EU-udbud i totalentreprise, og

at fase 2 påbegyndes snarligst, når den fornødne finansiering er på plads.

Forretningsudvalget tiltrådte indstillingen under forudsætning af, at Norddjurs Kommune bekræfter, at den fortsat er med i projektet, herunder at de økonomiske forudsætninger afklares.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 3. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Indledning

Region Midtjylland har siden 2007 arbejdet på etablering af et sundhedshus i Grenaa. Den grundlæggende ide med huset har været at etablere en fælles indgang til sundhedsvæsenet, hvor kommunens sundhedsafdeling, regionale hospitalsfunktioner samt repræsentanter fra almen praksis og andre ydere fra praksissektoren kunne samles under et tag.

En mindre arbejdsgruppe bestående af 3 praktiserende læger, repræsentanter fra Norddjurs Kommune, Regionshospitalet Grenaa og regionen udarbejdede i foråret 2008 et ideoplæg til hvorledes et sundhedshus kunne etableres, hvilke funktioner det kunne indeholde og hvilke interessenter, der kunne omfattes. Ideoplægget blev godkendt i regionsrådet den 18. juni 2008.

På samme møde bevilgede regionsrådet 1,5 mio. kr. til færdiggørelse af byggeprogram, masterplan og dispositionsforslag for et sundhedshus i Grenaa. Med baggrund heri indgik administrationen aftale med Leif Hansen Rådgivende ingeniører A/S om bygherrerådgiverydelser samt gennemførte udbudsforretning af den tekniske rådgiveropgave. Udbudsforretningen blev vundet af RH-arkitekter A/S og Ingeniørfirmaet OBH som underrådgivere.

Det vil af udbudsmaterialet fremgå, at byggeprojektet skal udføres i nøje overensstemmelse med regionens Agenda 21 handlingsplan. Det vil konkret sige, at man vil tilstræbe et byggeprojekt, der bliver udført efter krav svarende til energiklasse 2. Dette medfører bl.a. en forventet efterisolering og renovering af de tekniske installationer. Der vil blive redegjort herfor, når regionsrådet senere efter gennemførelse af udbud skal behandle totalentreprenørens forslag og tilbud. Nærmere redegørelse for ovenstående er vedlagt.

Af RH-arkitekternes dispositionsforslag fremgår, at der på førstesalen disponeres plads til etablering af en lægeklinik samt rum til etablering af klinikker til andre ydere - herunder kiropraktor, fysioterapi, psykologer og andre ydere med overenskomst med regionen. Desuden etableres opvågningsrum til hospitalet samt rum til fællesarealer. I stuen etableres indgang. Tegninger over sundhedshusets fase 1 vedlægges som bilag.  

Interessenter

På et møde med regionsrådsformanden den 28. oktober 2009 meddelte de praktiserende læger, at man ikke kunne tilslutte sig projektet, som det var blevet dem forelagt. RH-arkitekterne har på den baggrund ikke været i stand til at færdiggøre et samlet dispositionsforslag.

Den 2. december 2009 godkendte regionsrådet, at administrationen og RH-arkitekter fortsatte planlægningen af etableringen af huset med henblik på etablering af en klinik til 1-2 praktiserende læger samt forhandlinger med Norddjurs Kommune og andre ydere på sundhedsområdet om indflytning i sundhedshuset. Beslutningen fra regionsrådet vedlægges som bilag.  

I november 2009 har en ny øre-næse-hals læge købt et ledigt ydernummer i Grenaa. Speciallægen har været meget interesseret i indflytning i sundhedshuset. For at understøtte dette har Regionshospitalet Randers-Grenaa påbegyndt renovering af lokaler i husets stueetage med henblik på indflytning den 1. februar 2010.

Der er afholdt et møde med andre interesserede ydere den 26. januar 2010. På mødet blev projektet og tidsplanen herfor præsenteret, og de interesserede fik mulighed for at drøfte projektet med administrationen. I forlængelse af mødet har administrationen udsendt information om projektet og bedt de interesserede melde tilbage til administrationen

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune har i 2009 besluttet, at kommunens engagement i sundhedshuset forudsætter:

• at de praktiserende læger også etablerer sig i sundhedshuset

• at der opnås fysisk-lokalemæssig sammenhæng med sundhedsskolen

• at der kan opstå enighed med Region Midtjylland om husleje/køb

I forhold til samarbejdet om sundheds- og patientskolen vil administrationen lægge op til at indarbejde et forslag til forlængelse af projektet i den kommende sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune gældende i årene 2011-2014. Den fysisk-lokalemæssige sammenhæng kan opnås ved at flytte kommunen ind på 2. salen.

I relation til lægernes tilstedeværelse har der været afholdt møde mellem Norddjurs Kommunes borgmester og regionsrådsformanden. På mødet orienterede Bent Hansen om, at de praktiserende læger som samlet gruppe var udtrådt af projektet, og at han ville indstille til regionsrådet, at regionen under alle omstændigheder indretter klinikfaciliteter til praktiserende læger. Desuden orienterede Bent Hansen om interesse for indflytning i sundhedshuset fra en øre-næse-hals læge. På mødet tilkendegav borgmesteren, at Norddjurs kommune fortsat er med i projektet og at kommunen fortsat vil flytte sundhedsafdelingen ind i huset.

Endelig pågår drøftelser med Norddjurs Kommune om kommunens fremtidige økonomiske engagement i sundhedshuset med henblik på afklaring af, hvorledes kommunen vil finansiere indflytningen i huset.

Finansiering 

Fase 1

Etablering af midlertidig indgang i stueetagen, anlæg af parkeringsplads/adgangsforhold samt renovering af førstesalen som beskrevet ovenfor. Administrationen indstiller, at Fase 1 påbegyndes nu med en løbetid over 2010 og 2011.

Fase 2

Etablering af indgang i stueetagen, genhusning af øre-næse-halslæge, renovering af andensalen med henblik på husning af Norddjurs Kommune samt andre interesserede ydere. Administrationen indstiller, at Fase 2 påbegyndes snarligst, når den fornødne finansiering er på plads.

Af budgetoverslaget fra RH-arkitekter fremgår, at den samlede udgift til etablering af Fase 1 beløber sig til 20,4125 mio. kr. Der vedlægges oversigt over omkostninger ved etablering af fase 1 og 2.

I budgettet for 2010 er der til etablering af sundhedshuse, lægehuse og præhospital afsat 20 mio. kr. i 2010 og 40 mio. kr. i 2011. Administrationen indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 20,4125 mio. kroner til gennemførsel af Fase 1 af etableringen af Sundhedshus Grenaa samt, at der frigives et rådighedsbeløb på 5,0 mio. (indeks 122) kr. i 2010 og et rådighedsbeløb i 2011 på 15,4125 mio. kr. (indeks 122). Anlægsbevillingen foreslås finansieret af midler fra ovennævnte pulje. Godkendes indstillingen om etablering af 1. fase af Sundhedshus Grenaa, vil der som følge af beslutningen om etablering af sundhedshuset i Skive restere 0 kr. i 2010 og 93.500 kr. i 2011 til yderligere etablering af sundhedshuse etc.

Det afsatte beløb i budgettet for 2010 forventes, at kunne suppleres med midler af den på Finansloven 2010 afsatte pulje på 500 mio. kr. til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande, herunder organisering af nære tilbud. Forligspartierne vil drøfte status for det nedsatte udvalgs arbejde i efteråret 2010. Uddrag fra aftaletekst om Sundhedsinvesteringer vedlægges. Administrationen vil ansøge om midler fra puljen, så snart denne mulighed foreligger.  

Administrationen har uden succes afsøgt mulighederne for at involvere eksterne investorer i finansieringen.

Ovenstående er samlet i nedenstående tabel over anlægsinvestering fordelt på 2010 og 2011:

Indstillingen blev vedtaget - med ændring af 5. at:

at fase 1 udbydes i almindeligt offentligt udbud i totalentreprise.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby og Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budgettet for 2010 er der i investeringsoversigten afsat årlige midler til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Det foreslås, at der gives bevilling på i alt 246,4 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr m.v. Herudover foreslås det, at det mindreforbrug der var på de medicotekniske puljer for 2007 ved regnskabsaflæggelsen på regionsrådets møde 2. december 2009 overføres til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i 2010.

at der gives bevilling og rådighedsbeløb i overensstemmelse med opgørelsen i tabel 1,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioritering, hvis der skulle opstå situationer (f.eks. nedbrud), hvor omprioritering er nødvendigt, og

at der anskaffes en CT-scanner til Regionshospitalet Silkeborg indenfor den allerede givne bevilling til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i 2009/2010.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Formålet med at afsætte fælles puljer til indkøb af medicoteknisk udstyr er at sikre, at der tilvejebringes og anvendes midler på apparaturanskaffelser og sikre koordinering af indkøbene hospitalerne imellem.

Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er i 2010/2011 opdelt i tre puljer, som er nærmere beskrevet i vedlagte bilag (Notat vedrørende anlægsbevilling til indkøb af medicoteknisk udstyr 2010):

• Pulje 1. Pulje til indkøb af mindre medicoteknisk udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Medicoteknisk afdeling får ansøgningskemaer for det enkelte apparatur og giver en medicoteknisk vurdering og forslag til investeringer i det efterfølgende år. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

• Pulje 2. Pulje til enkelt investeringer på over 2 mio. kr. eller større fælles temaer. I 2010 og 2011 er det besluttet at se nærmere på apparatur til det nuklearmedicinske område. Der arbejdes i øjeblikket med tværgående rammeaftaler på flere områder. Der er i lighed med tidligere år afsat en pulje til uforudsete udgifter på 10 mio. kr. Det prioriterede apparatur for pulje 2 i 2010/2011 er vist i bilaget: Pulje 2 prioriteringsliste 2010 og 2011.

• Pulje 3. Pulje til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

Det indstilles, at der gives en anlægsbevilling på 231,3 mio. kr. til Medicoteknisk afdeling til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i forbindelse med pulje 1 og 2. Fordelingen af midlerne på de forskellige puljer og hospitaler fremgår af bilaget .

Det indstilles, at der gives en anlægsbevilling på 15,1 mio. kr. til Medicoteknisk afdeling til anskaffelse af øvrigt udstyr i pulje 3. Fordeling af midler på de forskellige hospitaler fremgår af bilaget.

Det indstilles, at finansiering sker med 72,6 mio. kr. fra den afsatte ramme til medicoteknisk udstyr i 2010, 147,0 mio. kr. fra den afsatte ramme til medicoteknisk udstyr i 2011 og 26,8 mio. kr. finansieres ved overførsel af midler fra hospitalernes driftsbudget fordelt som i tabellen i notatet. Årsagen til, at der allerede nu søges bevilling af midler i 2011 er, at mange af de planlagte anskaffelser strækker sig over en meget lang periode, således at en del af udgifterne først vil falde i 2011. Den samlede bevilling vil således ikke skabe et likviditetsproblem i 2010, da rådighedsbeløbene ikke foreslås ændret mellem de to år.

På regionsrådets møde den 2. december 2009 blev 2007 anlægsregnskabet for medicotekniske puljer godkendt. Der blev ikke på dette tidspunkt taget stilling til anvendelse af mindreforbruget jf. vedlagte notat. Da midlerne allerede er disponeret i andre anlægsbevillinger, indstilles det, at mindreforbruget på 31,892 mio. kr. overføres dels til anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr i 2010 og dels til driftsbudgettet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til dækning af udgifter afholdt til anskaffelse af en CT-scanner der ved en fejl er betalt fra driftsbudgettet. Mindreforbruget for 2007 anlægsregnskabet for medicotekniske puljer beskrives i bilaget (Overførsel af mindreforbrug for medicoteknisk udstyr for 2007 puljen).

Det blev i forbindelse med budgetvedtagelsen 2010 besluttet at overføre 115 mio. kr. til anskaffelser fra drift til anlæg. Der blev afsat to puljer på 115 mio. kr. til senere udmøntning, der henholdsvis reducerer driftsudgifterne og øger anlægsudgifterne. Det foreslås, at hospitalernes finansiering af pulje 3 af driftsmidler, nedbringer puljerne til driftsanskaffelser på drift og anlæg. Således mangler der herefter at blive flyttet budgetmidler for 88,2 mio. kr. mellem drift og anlæg.

På regionsrådets møde den 29. april 2009 blev der givet bevilling til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i 2009/2010. Der var på det tidspunkt nogen usikkerhed omkring anskaffelse af en ekstra CT-scanner til Regionshospitalet Silkeborg, hvorfor der blev igangsat en udredning. Det foreslås derfor at anskaffe en ekstra CT-scanner til Regionshospitalet Silkeborg. Det er muligt at finansiere denne indenfor den allerede givne bevilling for 2009/2010, idet der i bevillingen er taget højde for denne ekstra anskaffelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby og Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I finansloven for 2010 blev der afsat en pulje til vedligeholdelsesprojekter. Staten afsætter samlet 250 mio. kr. til regionerne, hvor Region Midtjyllands andel er 53 mio. kr. Det betinges, at regionerne selv bidrager med tilsvarende beløb til finansiering af projekterne. Region Midtjylland kan således igangsætte anlægsprojekter i 2010 med et samlet omfang på 106 mio. kr.

at de oplistede anlægsprojekter i bilag 1 godkendes,

at der gives bevilling og rådighedsbeløb i 2010 til projekterne i bilag 1 under forbehold for godkendelse i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og

at forslag til egenfinansiering i tabel 1 godkendes.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefaletden foreliggende indstilling.

I Finansloven for 2010 blev det besluttet, at der skulle afsættes en statslig pulje til vedligeholdelsesprojekter på sygehusområdet i 2010.

Der er et stort behov for at gennemføre vedligeholdelsesprojekter i Region Midtjylland. Den trængte anlægsøkonomi har medført, at det i de seneste år har været nødvendigt at prioritere et mindre beløb til vedligeholdelse- og driftsnødvendige projekter, end der faktisk er behov for. Den afsatte pulje i finansloven giver således mulighed for at gennemføre en række projekter, der ellers var blevet udskudt til senere år.
 
Den statslige pulje på 250 mio. kr. fordeles efter bloktilskudsnøglen, hvor Region Midtjyllands andel således er 53 mio. kr. Det er en forudsætning, at regionerne selv bidrager med 50 % af finansieringen, hvilket for Region Midtjyllands tilfælde derfor vil være 53 mio. kr. Det betyder, at Region Midtjylland kan sætte yderligere anlægsprojekter i gang i 2010 med et samlet omfang på 106 mio. kr.
 
Der knytter sig en række betingelser til de projekter, der kan få 50 % støtte fra finanslovspuljen.

• Investeringerne skal have karakter af en reel fremrykning og de skal kunne realiseres i 2010.

• De må ikke være budgetteret til afholdelse i enten 2009 eller 2010.

• Investeringerne skal overvejende have et højt indhold af elementer, der vedrører energibesparelse samt understøttelse og forbedring af effektive interne arbejdsgange.

• Regionerne skal løbende og forud for igangsættelsen af investeringerne indsende de konkrete projekter til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der påser, at forudsætningerne er overholdt.

• Såfremt projekter ikke gennemføres eller kun gennemføres delvist i forhold til det forudsatte omfang, kan de statslige tilskudsmidler blive krævet tilbagebetalt.

• Der stilles krav om indsendelse af regnskab for de enkelte projekter efter projekternes færdiggørelse.

 
Det er en særlig udfordring for Region Midtjylland, at skulle bidrage med 50 % egenfinansiering. Regionens likviditet er trængt. Der har været arbejdet med følgende muligheder:

• Hospitalerne bidrager med egenfinansiering til deres ønskede anlægsprojekter ved at flytte midler fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet.

• Hospitalerne låner midler til egenfinansieringen fra regionens Energi- og Miljøpulje, hvor der er krav om en tilbagebetaling over maksimalt 10 år.

• Der foretages en fremrykning af anlægsprojekter fra 2011. Det kan enten være godkendte projekter, hvor der eksempelvis er afsat midler på investeringsoversigten i 2010 og 2011 og midlerne i 2011 rykkes frem til 2010. En anden mulighed er projekter, der planmæssigt skulle til politisk godkendelse i forbindelse med 2011-budgettet.

• Indtægt fra salg af bygning kan bidrage til egenfinansiering.

 
I vedlagte bilag er de enkelte anlægsprojekter nærmere beskrevet. I bilaget fremgår der ligeledes en tabel med de forskellige anlægsprojekter, hvor der for hvert projekt er angivet den samlede anlægssum og rådighedsbeløb, den statslige finansiering og forslag til egenfinansiering.

I nedenstående tabel 1 fremgår fordelingen mellem hospitalerne samt forslag til egenfinansiering.

Tabel 1. Fordeling mellem hospitalerne samt forslag til egenfinansiering

Note: Den anførte salgsindtægt i tabel 1 udgør en del af den forventede salgsindtægt af salg af bygninger i Brædstrup, Odder og Grenaa. Den præcise salgsindtægt er endnu ikke kendt.

Det foreslås, at der sker en fremrykning af anlægsmidler fra det forventede anlægsbudget i 2011 til anlægsbudgettet i 2010 (1,6 mio. kr.), og at fremrykningen midlertidig finansieres ved en likviditetsforskydning mellem 2010 og 2011. Der er traditionelt overførsler af rådighedsbeløb fra et budgetår til det efterfølgende budgetår. De fremrykkede midler fra 2011 til 2010 finansieres midlertidigt via uforbrugte rådighedsbeløb i 2010.

Der er ligeledes projekter, hvor egenfinansieringen findes i det pågældende hospitals driftsbudget. Der er tale om en fremrykning af projekter, der vil skulle være gennemført i 2011. Der kan derfor blive tale om en likviditetsforskydning i mellem 2010 og 2011 i forhold til de pågældende hospitalers driftsbudget.

Det foreslås, at der prioriteres et projekt på 40 mio. kr. på Regionshospitalet Horsens, der indeholder en flytning af de medicinske senge og fertilitetsklinikken fra Brædstrup. Der er tale om et projekt, der reelt fremrykkes fra 2011 og 2012. En gennemførelse af projektet vil betyde, at muligheden for at afhænde Regionshospitalet Brædstrup rykker nærmere, hvilket var en del af spareplanen i budget 2009. Kun Livsstilscenteret og Friklinikken vil være tilbage på hospitalet i Brædstrup. Administrationen vil fremlægge en plan for fremtiden for placering af disse funktioner efter sommeren 2010.

Det betyder således, at en del af egenfinansieringen finansieres ved et forventet salg af bygninger (21,18 mio. kr.) jf. tabel 1. Det drejer sig om forventede salgsindtægter ved salg af bygninger i både Brædstrup, Odder og Grenaa. Indtil salget af bygningerne er realiseret vil der midlertidig være et tilsvarende træk fra regionens likvide aktiver. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt en salgspris for de pågældende bygninger i Grenaa, Odder og Brædstrup.

Som det ligeledes fremgår af ovenstående tabel 1 foreslås det, at der ikke indmeldes anlægsprojekter fra Hospitalsenheden Vest. Det skyldes, at Hospitalsenheden Vest allerede har realiseret en lang række af de projekter, som vil kunne falde ind under kriterierne for finanslovspuljen. Hospitalsenheden Vest vil desuden have vanskeligt ved at gennemføre flere anlægsprojekter i 2010 udover de igangværende projekter, hvilket er udgangspunktet for puljen.

Udbud m.m.
De anførte projekter i bilag 1 varierer i størrelse og art, og vil derfor skulle håndteres forskelligt. Regionens byggeregulativ beskriver rammerne for udbud m.m., og der vil indenfor disse rammer blive lagt en udbudsstrategi for hvert enkelt projekt, der under hensyntagen til det aktuelle projekts karakter, sikrer bedst mulig konkurrence. Det foreslås, at administrationen med dette udgangspunkt bemyndiges til at foretage udbud.

Der er tre af de oplistede projekter i bilaget, der hver især har anlægssum på over 10 mio. kr. Regionsrådet skal derfor senere godkende et projektforslag for de pågældende projekter. jf. regionens Bygge- og anlægsregulativ. Det foreslås derfor, at der nu gives de tre hospitaler en bevilling og et tilsvarende rådighedsbeløb til udarbejdelse af projektforslag. Det foreslås, at rådighedsbeløbene midlertidig finansieres af hospitalets driftsbudget indtil der er kommet en endelig godkendelse fra Ministeriet og Sundhed og Forebyggelse. De afsatte rådighedsbeløb vil være en del af projekternes samlede anlægssum. De enkelte bevillinger og rådighedsbeløb er angivet under beskrivelsen af de enkelte projekter i bilaget.

Bæredygtighed og miljø
For en stor del af de pågældende projekter vil der være forbundet væsentlige miljø og energimæssige gevinster, hvilket er i overensstemmelse med regionens Agenda 21 handleplan. Det vil således være muligt at opnå væsentlige besparelser i forhold til energiforbrug og Co2-udledning ved gennemførelse af de pågældende projekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budget 2010 blev der prioriteret 20 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest i puljen "større anlægsprojekter". Det foreslås, at de 20 mio. kr. anvendes til den næste fase af etablering af fælles akutmodtagelse. De 20 mio. kr. foreslås opdelt i tre adskilte anlægsprojekter.

at de tre anlægsprojekter på Hospitalsenheden Vest godkendes,

at der gives bevillinger og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2010 til de tre projekter jf. tabel 1, og

at finansieringen jf. tabel 1, godkendes.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget lagde vægt på at den ligger indenfor akutplanen og hospitalsplanens rammer.

Den 22. oktober 2008 besluttede regionsrådet at igangsætte fase 0 af akutplanen for regionshospitalerne Herning, Holstebro og Ringkøbing. Dette projekt blev tilendebragt i 2009.

I budget 2010 i den afsatte pulje til "større projekter" blev der prioriteret 20 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest. Det foreslås, at de 20 mio. kr. anvendes til den næste fase af etablering af fælles akutmodtagelse. De 20 mio. kr. foreslås opdelt i tre adskilte anlægsprojekter, der vil blive nærmere beskrevet nedenfor.

På mødet i det rådgivende udvalg for hospitalsområdet den 8. februar 2010 blev administrationen bedt om et supplerende notat med uddybende oplysninger til sagsfremstillingen. Dette notat er vedlagt som bilag.

Forbedring af Akutafdeling og Akutsengeafsnit på Regionshospitalet Herning

I Akutafdelingen på Regionshospitalet Herning er det nødvendigt at ændre på de fysiske forhold for at skabe den nødvendige logiske opbygning i afdelingen. Akutafdelingen er blevet etableret i de lokaler, hvor der indtil nu har været skadestue, hvilket giver en række udfordringer for det daglige arbejde. I de nuværende lokaler er der f.eks. ikke mulighed for at lave et triage-rum, der er en vigtig del af konceptet "Den fælles akutmodtagelse". Her kan læger og sygeplejersker hurtigere visitere de patienter, der kommer ind og vurdere, om patienten skal videre i behandlingssystemet eller sendes hjem igen.

Det foreslås derfor, at der etableres følgende i Akutafdelingen:

• 6 visitationssenge hvor patienterne kort observeres, inden de visiteres videre i behandlingssystemet

• Et triage-rum hvor læger og sygeplejersker styrer og koordinerer behandlingsforløbet

• En ny reception med tilhørende reception for visitationspersonalet

• Mindre ændringer af behandlerrum, depot og pårørenderum 

De ovenstående anlægsmæssige ændringer vil bidrage til et mere optimeret patientforløb, hvor indlæggelsestiden samtidig minimeres.

I Akutsengeafsnittet, der er placeret i en nabobygning til Akutafdelingen, skal der på lige fod som i Akutafdelingen, foretages bygningsmæssige ændringer for at forbedre de logistiske forhold. Akutsengeafsnittet har til huse i en almindelig sengebygning, der ikke er bygget optimalt til et akutsengeafsnit, og de foreslåede ændringer vil derfor forbedre forholdene væsentligt.

Det foreslås, at der igangsættes følgende i Akutsengeafsnittet:

• Et observationsafsnit med plads til 8 senge

• Et mindre kontor/receptionsområde umiddelbart ved ankomstområdet til sengeafsnittet

• Et pårørenderum

• Nødvendige undersøgelsesrum

• Sengestue med mulighed for isolation, herunder separat adgang til området

• Nyt køkken efter konceptet "menuvalgskøkken"

De samlede udgifter for de fysiske ændringer i Akutafdelingen og Akutsengeafsnittet er 9,7 mio. kr.

Der vedlægges plan og budget for ombygning af Akutafdelingen og Akutsengeafsnittet.

Forbedring af Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Holstebro

I Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Holstebro skal der foretages bygningsmæssige ændringer for at opnå mere effektive arbejdsgange i akutmodtagefunktionen. Det foreslås, at der rokeres rundt med funktioner i afdelingen, så patientens vej gennem afdelingen bliver mere effektiv. Det betyder, at en operationsstue skal flyttes. Der skal således et andet sted etableres en ny operationsstue med tilhørende depot- og skyllerum samt personalefaciliteter m.m. Operationsstue indrettes i lokaler i tilknytning til Akutmodtagelsen.

Det er ikke hele etagen, der renoveres, men kun de berørte områder. Med forslaget løses der samtidigt en række velkendte arbejdsmiljøproblemer.

Omkostningerne beløber sig samlet til 3,9 mio. kr.

Der vedlægges dispositionsforslag for ændringer i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Holstebro.

Udvidelse af ambulatoriefunktioner samt driftsnødvendige bygningsændringer

Hospitalsplanen og de gennemførte besparelser i Hospitalsenheden Vest har medført behov for yderligere ambulatoriefaciliteter især det obstetriske (fødsler) og medicinske område ved Regionshospitalet Herning.

For det obstetriske og kirurgiske område er der behov for yderligere ambulatoriefaciliteter samt familierum for det obstetriske område. Det obstetriske område har i de senere år haft et voksende antal ambulante besøg. Dette har bl.a. nødvendiggjort at inddrage nogle af afdelingens familierum i familieafsnittet til ambulatoriedrift.

Det foreslås, at de nuværende familieafsnit udelukkende anvendes som "patienthotel" for at optimere/effektivisere behandlingsforløbene. Derfor foreslås det, at den ambulatorieaktivitet, der finder sted i familieafsnittets familierum, flyttes til de lokaler, hvor onkologisk ambulatorium tidligere har været. Der skal indrettes et rum til botox behandling med loftslifte, venteareal, personalerum og kontorer.

Indenfor det medicinske område er der også behov for at optimere behandlingsløbene og dermed skabe mulighed for nedlæggelse af senge. I den forbindelse er der behov for etablering af yderligere ambulatoriefaciliteter, for at muliggøre en øget ambulant behandling. Ved at inddrage en række kontorer i medicinsk afdeling (bygning 27) bliver der mulighed for indretning af ambulatoriefunktion. Kontorfaciliteterne er flyttet ud i den nyopførte pavillon (del af fase 0). Med forslaget kan der indrettes medicinrum og ambulatoriefaciliteter med etablering af ilt, sug og patientkald.

Akutplan og Hospitalsplan har samtidig medført, at der på hospitalerne i Herning og Holstebro har været gennemført en stor omrokering/flytning af sengeafdelingerne. Der foreslås nu driftsnødvendige bygningsændringer, der kan skabe mulighed for, at afdelingerne kan fungere mere effektivt end i dag.
 
Det foreslås, at der foretages en lang række bygningsændringer i sengeafdelingerne på både Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. De væsentligste og største ændringer er blandt andet indretning af medicinrum, depotrum, samtalerum, pårørende rum, etablering af ilt, sug og patientkaldeanlæg. De ændringer der foretages, vil løse en række arbejdsmiljøproblemer der er i afdelingerne på de to hospitaler.
  
Udgifterne til udvidelse af ambulatoriefunktioner og driftsnødvendige bygningsændringer beløber sig samlet til 6,4 mio. kr.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 er de tre adskilte projekter opstillet med angivelse af anlægssum, rådighedsbeløb (RB) og finansiering. Beløbene er angivet i indeks 122.

Tabel 1. Oversigt over økonomien i de tre anlægsprojekter 

Det foreslås, de oplistede rådighedsbeløb for de tre projekter i 2010 alle finansieres af den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget drøftede på mødet den 9. februar 2010 Hospitalsenheden Vests plan for at opnå budgetbalance i 2010 og afvikle gæld. Forretningsudvalget besluttede i den forbindelse, at sammenhængen mellem akutforliget og spareplanens ændringer på fødselsområdet skal forelægges regionsrådet.  

at orienteringen tages til efterretning.

Forretningsudvalget drøftede på mødet den 9. februar 2010 Hospitalsenheden Vests plan for at opnå budgetbalance i 2010 og afvikle gæld.

Af Hospitalsenheden Vests plan for at opnå budgetbalance fremgår det, at potentielt komplicerede fødsler samles ved Regionshospitalet Herning. Forventede normale, ukomplicerede fødsler varetages fortsat ved Regionshospitalet Holstebro. Forretningsudvalget besluttede, at sammenhængen mellem akutforliget og spareplanens ændringer på fødselsområdet skal forelægges regionsrådet.

Akutforliget
Af akutforliget fremgår følgende: 

”I forbindelse med udarbejdelse af en samlet hospitalsplan for Region Midtjylland vil Regionsrådet fastholde og bevare de nuværende syv fødesteder. Udgangspunktet er, at fødende oplyses om tilbuddet ved de enkelte fødesteder og at der sker en visitation, således at forventede komplicerede fødsler henvises til Århus Universitetshospital Skejby, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Der er etableret et samarbejde mellem Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens, mellem Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg og mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro.” 

Ændringerne i organiseringen af fødselsområdet ved Hospitalsenheden Vest fremgår endvidere af Akutplanen og af Hospitalsplanen.

Akutplanen
Af Akutplanen side 44 fremgår det, at der til Regionshospitalet Holstebro alene visiteres forventede normale og ukomplicerede fødsler. Forventede komplicerede fødsler henvises til Regionshospitalet Herning.

Det fremgår endvidere (side 44), at der ikke er pædiatrisk og gynækologisk/obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Holstebro. Akutte patienter inden for gynækologi og obstetrik og inden for pædiatri modtages på Regionshospitalet Herning.

Hospitalsplanen
Det fremgår af Hospitalsplanen side 58-59, at fødslerne i Region Midtjylland visiteres således, at

• de komplicerede fødsler finder sted i Randers, Viborg, Herning og Århus,

• de forventede normale fødsler finder sted i Silkeborg, Horsens og Holstebro. I forlængelse heraf etableres pædiatrisk samarbejde – herunder neonatologisk beredskab.

Det fremgår af side 5 i bilag til Hospitalsplanen ”Overordnet beskrivelse af matrikelprofilerne (fælles akut modtageenhed) Hospitalsenheden Vest”, at Regionshospitalet Herning i sin opgaveprofil bl.a. har Center for potentielt komplicerede fødsler og Center for medicinske børnesygdomme.

Såvel Akutplanen som Hospitalsplanen har været i høring i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har påpeget, at de finder Region Midtjyllands organisering med fødesteder uden neonatologisk afdeling problematisk, men har herudover ikke haft særlige bemærkninger til organiseringen af fødslerne i Hospitalsenheden Vest, som er velbeskrevet i planerne.

Indstillingen blev vedtaget, idet det forudsættes, at der er ensartede retningslinjer fremadrettet vedrørende komplicerede fødsler i hele regionen.

Fælleslisten stemte imod.

Fælleslisten bemærkede, at de finder, at beslutningen er truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Conny Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Da de børn og unge, der bor på døgninstitutionen Mellerup Skolehjem, afdeling Skovhuset i Ulfborg ikke kan rummes i specialskoler inden for rimelig geografisk afstand, har Holstebro Kommune anmodet Region Midtjylland om at drive en intern skole på institutionen.

at driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune om driften af intern skole på Mellerup Skolehjem, Skovhuset godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Mellerup Skolehjem, afdeling Skovhuset er et specialpædagogisk døgn- og aflastningstilbud til børn og unge mellem 7 og 23 år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autisme i kombination med andre psykiatriske diagnoser. Der er tale om børn med opmærksomhedsforstyrrelser og problemskabende adfærd. Der kan tillige være tale om en grad af mental retardering.

Holstebro Kommune har gennemgået konkrete sager og har konkluderet, at elevernes behov for specialpædagogisk bistand er massiv. Dette betyder, at eleverne er meget vanskelige at integrere i kommunale specialtilbud. Holstebro Kommune har derfor anmodet Region Midtjylland om at drive en intern skole på Mellerup Skolehjem, afdeling Skovhuset.

Mellerup Skolehjem, afdeling Skovhuset har specialiseret sig i børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser og problemskabende adfærd. Skovhuset har desuden specialiseret sig i børn, der er kendetegnet ved behov for massiv støtte fra en fast person. Skoletilbuddet vil således være kendetegnet ved i stor udstrækning at give tæt og massiv støtte til eleverne.

Når der er tale om anbragte børn, har sagsbehandleren i den anbringende kommune forpligtelsen til at sørge for, at der er taget stilling til barnets skolegang. I henhold til folkeskolelovens § 20 har opholdskommunen dog forpligtelsen til at sørge for undervisning til de børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig i kommunen.

Hvis et barn af den ene eller den anden grund ikke kan rummes i kommunens egne tilbud, kan kommunen henvise til specialundervisning i et i kommunen beliggende anbringelsessted oprettet efter eller godkendt efter lov om social service jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5. Denne mulighed er dog betinget af en driftsoverenskomst mellem anbringelsesstedet og beliggenhedskommunen. På de institutioner, Region Midtjylland driver, kan beliggenhedskommunen i den forbindelse skrive driftsoverenskomst med regionen i medfør af folkeskolelovens § 20, stk. 4.

Det bemærkes, at driftsoverenskomsten drøftes på mødet i Den Administrative Styregruppe den 3. februar 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I skrivelse af 17. december 2009 meddelte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at regeringen og satspuljepartierne har indgået en aftale om satspuljen for 2010-2013. Med aftalen ønsker regeringen og satspuljepartierne at styrke indsatsen på sundhedsområdet over for særligt udsatte grupper. På den baggrund er der på psykiatriområdet afsat midler til finansiering af initiativer i regeringens handlingsplan "Styrket indsats for sindslidende - handlingsplan for psykiatri". Med satspuljeaftalen er der givet et økonomisk bidrag på 818,2 mio. kr. over 4 år til handlingsplanen. Handlingsplanen rummer både de ansvarsområder, som ligger i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og de, som ligger i Indenrigs- og Socialministeriet. Under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er der udmøntet i alt 358 mio. kr. fordelt i tre puljer. Region Midtjylland har under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om støtte til fire projekter: "Etablering af en regionsdækkende døgnåben rådgivningstelefon i Region Midtjylland", "Udbygning af de opsøgende retspsykiatriske teams i Region Midtjylland", "Udvidelse af OPUS-målgruppen, så nydebuterede skizofrene patienter over 30 år også kan henvises til OPUS" samt "Udbygning af klinik i Region Midtjylland til forebyggelse af selvmord ved personer, der har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede".

at regionsrådet godkender de fremsendte ansøgninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Som led i udmøntningen af regeringen og satspuljepartiernes aftale om satspuljen for 2010-2013 er der under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oprettet 3 ansøgningspuljer med ansøgningsfrist den 1. februar 2010. Disse puljer er:
 
Pulje 1: Let tilgængelighed til akutte psykiatriske behandlingstilbud (Der er i alt i puljen afsat 70 mio. kr.)
Pulje 2: Flere opsøgende og udgående teams (Der er i alt i puljen afsat 255 mio. kr.)
Pulje 3: Styrket indsats overfor selvmordstruede, herunder over for personer, der har forsøgt selvmord (Der er i alt i puljen afsat 33 mio. kr.)
 
Administrationen har fremsendt ansøgninger til alle 3 ansøgningspuljer. Der søges om tilskud til følgende formål:
 
Pulje 1: Projekt ”Etablering af en regionsdækkende døgnåben rådgivningstelefon i Region Midtjylland”.
Der søges om midler til etablering af en regionsdækkende, døgnåben rådgivningstelefon i Region Midtjylland for såvel patienter som pårørende, og samarbejdsparter eksempelvis vagtlæger, praktiserende læge, politi.
 
Det ansøgte beløb udgør i alt 24.911.000 kr. (2010 P/L) til projektet i perioden 2010-2013.

Pulje 2: Region Midtjylland søger om støtte til to projekter i denne pulje.
a) Projekt ”Udbygning af de opsøgende retspsykiatriske teams i Region Midtjylland”. Der søges om midler til at styrke den ambulante behandlingsindsats overfor retspsykiatriske patienter gennem en udbygning af Region Midtjyllands opsøgende retspsykiatriske teams.
Det ansøgte beløb udgør i alt 32.546.000 kr. (P/L 2010) til projektet i perioden 2010-2013. 

b) Projekt ”Udvidelse af OPUS-målgruppen, så nydebuterede skizofrene patienter over 30 år også kan henvises til OPUS”.
Der søges om midler til udbygning af tilbuddet om intensiv OPUS-behandling til alle nydebuterede skizofrene patienter i Region Midtjylland, således at nydebuterede skizofrene patienter over 30 år også kan henvises til OPUS. Det ansøgte beløb udgør i alt 30.483.000 kr. (2010 P/L) i perioden 2010-2013.
 
Pulje 3: Projekt ”Udbygning af klinik i Region Midtjylland til forebyggelse af selvmord ved personer, der har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede.”

Der søges om midler til at udbygge Region Midtjyllands tilbud til mennesker, som har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede. Med en udbygning af regionsfunktionerne til selvmordsforebyggelse i Region Midtjylland vil hele regionen være dækket af behandlingstilbuddet. Det ansøgte beløb udgør i alt 8.243.000 kr. (2010 P/L) i perioden 2010-2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I brev af 17. december 2009 meddelte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at Region Midtjylland kunne søge om 2,7 mio. kr. til modernisering af enestuer og om 6,0 mio. kr. til renoveringer i retspsykiatrien. Ansøgningerne skulle være ministeriet i hænde senest den 1. februar 2010.

Region Midtjylland har under forbehold af regionsrådets godkendelse søgt om 7,7 mio. kr. til etablering af bad og toilet på 7 enestuer plus etablering af et havetårn i Regionspsykiatrien i Viborg. Desuden er der søgt om 1 mio. kr. til forbedring af udefaciliteterne i retspsykiatrien i Risskov.

at regionsrådet godkender den til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremsendte ansøgning, og

at regionsrådet, under forudsætning af at ministeriet godkender den fremsendte ansøgning, giver en anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. og afsætter et tilsvarende rådighedsbeløb i 2010 til etablering af bad og toilet på 7 enestuer plus forhøjelse af havetårn i regionspsykiatrien i Viborg og på 1 mio. kr. til forbedring af udearealerne i retspsykiatrisk afdeling i Risskov.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I regionspsykiatrien i Viborg er der et retspsykiatrisk døgnafsnit med 10 sengestuer, hvoraf de 3 har eget bad og toilet. Der er udarbejdet et projekt for ombygning af afsnittet, således at alle 10 stuer får eget bad og toilet. Etablering af bad og toilet i forbindelse med alle stuer vil fjerne en konfliktmulighed patienterne imellem. Projektet skal ses i sammenhæng med andre projekter, der skal forbedre forholdene for de retspsykiatriske patienter i Viborg. Afsnittet er på 800 kvm. Efter ombygningen vil 85 % af Region Midtjyllands enestuer have eget bad og toilet.

Sengeafsnittene til de retspsykiatriske patienter er placeret på 5. og 6 . etage. Det gør afsnittet ret flugtsikret. Til gengæld giver det nogle udfordringer, når patienterne skal ud i frisk luft. Region Midtjylland er pt. i gang med at bygge et havetårn i underetage, stueetage og 1. sal. Dette havetårn er dimensioneret efter at kunne udvides til at dække hele bygningen. Havetårnet ønskes forhøjet op til 6. etage.

På 5. og 6. etage etableres udefaciliteter (som bl.a. kan bruges af rygerne), således at patienterne nemt kan komme ud i frisk luft. Forhøjelsen af havetårnet vil også gøre det lettere for patienterne at komme ned i en sikret have, der allerede er etableret i forbindelse med bygningen. I dag foregår transporten til haven via en elevator, der også benyttes af de andre afsnit i bygningen. Elevatoren er derfor jævnligt optaget, hvilket kan medføre konfliktsituationer mellem personale og patient. Havetårnet bygges, så det vil være muligt at udvide aktiviteterne på 2., 3. og 4. sal med hver ca. 70 kvm. Dette forventes dog ikke at kunne ske inden for den afsatte økonomiske ramme. Der søges om 5 mio. kr. til formålet. Projektet slås sammen med moderniseringen af enestuer, således at der i alt til disse to projekter søges 7,7 mio. kr. Herved kan der nøjes med en licitation, ligesom det forventes, at en samlet licitation vil give nogle mere fordelagtige tilbud. Hvis de indkomne tilbud er højere end det afsatte budget prioriteres etablering af bad og toilet, derefter at havetårnet bygges til 5. etage og endeligt at 6. etage kommer med.

De retspsykiatriske patienter i Risskov har begrænsede udfoldelsesmuligheder på deres udearealer, og udearealet ønskes yderligere flugtsikret. Det ene udeareal (afdeling R3) har tidligere udelukkende været tilknyttet et almenpsykiatrisk afsnit, hvorfor der ikke har været behov for at flugtsikre området i særligt omfang. Efter at der er placeret et retspsykiatrisk afsnit i bygningerne, er det nødvendigt at udskifte det eksisterende trådhegn med et fast hegn (glat overflade), så flugtmulighederne minimeres. Afsnit R3 rummer grønlandske patienter, som har et stort ønske om, at der etableres muligheder for fysisk udfoldelse i haven. Haven rummer i øjeblikket meget begrænsede muligheder for fysisk udfoldelse. Der er også behov for at etablere rygefaciliteter for patienterne.

Mellem to retspsykiatriske afsnit R1 og R2 ønskes anlagt en have med udendørs træningsredskaber basketkurve og lignende. Hegnet skal også gøres mere flugtsikret. Forbedring af udearealer vil forbedre behandlingsmulighederne for patienterne. De får bedre muligheder for fysisk aktivitet, hvilket vil være med til at forbedre deres generelle sundhedstilstand. Den øgede fysiske aktivitet forventes også at nedbringe konfliktniveauet patienterne imellem og mellem patienter og personale. Forbedring af hegnene vil væsentligt mindske mulighederne for, at patienterne undviger. Udover at forbedre sikkerheden vil det betyde, at patienterne i større omfang kan opholde sig i udearealer uden personale eller med færre personaler. I alt søges der om 1 mio. kr. til forbedring af udefaciliteterne.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Kommunerne har siden kommunalreformen haft betydelige realudgiftsstigninger på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Der er taget en række initiativer, som skal nedbringe kommunernes udgifter, herunder er forudsætningerne for belægningsprocenterne i 2010 øget fra 95 % til 98 % på børne- og ungeområdet og fra 98 % til 100 % på voksenområdet. For Region Midtjylland betyder det en takstreduktion svarende til ca. 25 mio. kr. i 2010 og fremover.

I denne sag foreslås der yderligere takstreduktioner for de regionalt drevne tilbud.

Der foreslås således, at Region Midtjylland ikke beregner overhead på projektpladser (6,4 %) fra 2010 svarende til en takstreduktion på 10 mio. kr.

I rammeaftalen er det aftalt, at akkumulerede driftsoverskud/-underskud på mere end +/- 5 % skal efterreguleres i taksterne 2 år efter. Det foreslås, at taksterne fra og med 2011 reduceres med en rammereduktion på minimum 10 mio. kr. svarende til 1-2 %.

De regionale tilbud bliver dermed reelt reduceret 4,5 % af det budgetterede område.

Der har været en betydelig efterspørgsel efter de regionale tilbud i hele perioden 2007-2009. Dette har givet årlige overskud på mellem 18,5 og 19,9 mio. kr. Ved udgangen af 2009 forventes et akkumuleret overskud på i alt ca. 58,3 mio. kr. Dette svarer til ca. 5,3 % af de samlede årlige nettodriftsudgifter. Det forslås, at 40 mio. kr. af det akkumulerede overskud i perioden 2007 - 2009 bliver tilbagebetalt til kommunerne i foråret 2010.

Sagen forelægges snarest muligt Kontaktudvalget.

at 40 mio. kr. af det akkumulerede overskud i perioden 2007 - 2009 bliver tilbagebetalt til kommunerne i foråret 2010,

at taksterne for de specialiserede sociale tilbud fra og med 2011 reduceres ved en rammereduktion på minimum 10 mio. kr., svarende til at taksterne nedsættes med ca. 1-2 %,

at administrationen efter nærmere vurdering ved regnskabsafslutningen vil forelægge et konkret forslag til udmøntning af rammereduktionen på takstområdet,

at der ikke beregnes overhead på projektpladser (6,4 %) fra og med 2010 svarende til en takstreduktion på 10 mio. kr., og

at forslag snarest muligt forelægges Kontaktudvalget.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De fleste kommuner har siden kommunalreformen oplevet betydelige realstigninger i udgifterne på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Dette er imidlertid ikke et nyt fænomen. Der vedlægges figurer, som viser udviklingen i de samlede nettoudgifter på socialområdet for Region Midtjylland fra 1995 til 2008 for henholdsvis børn og ungeområdet og voksenområdet. I perioden før kommunalreformen omfatter udgifterne både de amtskommunale og kommunale udgifter.

Som det fremgår af figurerne, har udgifterne holdt sig i ro i perioden 2002 - 2006. Det var i denne periode den såkaldte grundtakst blev indført, hvorefter kommunerne betalte indsatsen op til en beløbsgrænse og amterne udgifter over beløbsgrænsen under forudsætning af, at amtet havde godkendt indsatsen. Målet med grundtaksten var at sikre en bedre sammenhæng mellem økonomisk ansvar og ansvar for løsning af opgaven, samtidig med at kommunerne skulle have et incitament til forebyggelse og ansvar for løsning af de mindre specialiserede tilbud.

De sidste par års udgiftsstigninger har medført betydelige økonomiske problemer i en række kommuner. Der er taget flere initiativer, som skal begrænse udgiftsvæksten. Der er tale om initiativer via ministerier og KL, i rammeaftalen for 2010 (se nedenfor), initiativer via kommunaldirektørnetværk i Region Midtjylland, initiativer der reducerer takstniveauet og kommunale initiativer.

Rammeaftalen 2010

I rammeaftalen 2010 mellem de 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland er det aftalt, at forudsætningerne for beregningen af taksterne ændres i forhold til tidligere års rammeaftaler, således:

• At belægningsprocenten på børne- og ungeområdet fastsættes til 98 % mod tidligere 95 %, hvilket medfører en reel takstnedsættelse på 3,15 %.

• At belægningsprocenten på voksenområdet fastsættes til 100 % mod tidligere 98 %, hvilket medfører en reel takstnedsættelse på 2,04 %.

Den reelle takstnedsættelse i rammeaftalen for 2010 svarer - for de af Region Midtjylland drevne tilbud - til en budgetreduktion på ca. 25 mio. kr.

Det er i øvrigt aftalt i rammeaftalen for 2010 og fremover, at der sættes fokus på økonomistyringen.

Kommunaldirektørnetværk i Region Midtjylland

De kommunale og regionale udbydere af de sociale tilbud er i forbindelse med vedtagelsen af rammeaftalen for 2010 generelt opfordret til at vurdere mulighederne for takstreduktioner ud over de allerede aftalte ændringer i belægningsprocenterne.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal analysere årsagerne til de stigende kommunale udgifter. Regionen indgår i dette analysearbejde sammen med en række udvalgte kommuner. Analysearbejdet ventes afsluttet primo 2010.

Opgjorte overskud i forhold til kommunerne 2007 - 2009

Der har i hele regionens levetid været en betydelig efterspørgsel efter de regionale tilbud, hvilket har resulteret i en højere belægning end forudsat som grundlag for takstberegningerne. Derfor har der på social- og specialundervisningsområdet været et årligt overskud på mellem 18,6 - 19,9 mio. kr. i perioden 2007 til 2009. Ved udgangen af 2009 forventes et akkumuleret overskud på i alt ca. 58,3 mio. kr.

De opgjorte overskud i forhold til kommunerne fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Opgjorte overskud på regionale sociale tilbud 2007 2009

+ = underskud, - = overskud

Overskuddet har været størst på voksenområdet, mens børn og ungeområdet stort set har balanceret. Det akkumulerede forventede overskud ved udgangen af 2009 svarer til ca. 5,3 % af det årlige nettodriftsbudget.

Dele af overskuddet skyldes bl.a. den almindelige overførselsadgang mellem budgetår, som skal sikre at de afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed på institutionerne og bevillingshaverne. En del af overskuddet kan således henføres til institutionernes mulighed for opsparing og dermed fleksibilitet mellem budgetår.

Det vurderes, at der kan tilbagebetales i alt 40 mio. kr. af det akkumulerede overskud til kommunerne. Fordelingen af de 40 mio. kr. til de enkelte kommuner sker ud fra det forbrug, de har haft af regionale sociale tilbud i perioden 2007 2009.

Det er aftalt med kommunerne, at over-/underskud skal ligge inden for et interval på +/- 5 %. Afvigelser herudover skal indregnes i taksten to år efter.

Reduktion af takstniveauet i 2010, 2011 og fremover

Der er en række kommuner, som har gennemført besparelser på de specialiserede tilbud. Regionen er tilsvarende blevet opfordret til at vurdere muligheden for at sænke takstniveauet i 2011 og fremover.

På baggrund af det akkumulerede overskud foreslås det, at regionens takster på de specialiserede sociale tilbud fra og med 2011 reduceres ved en rammereduktion på minimum 10 mio. kr. svarende til at taksterne nedsættes med 1-2 %.

Administrationen vil efter nærmere vurdering når regnskabet for 2009 foreligger fremlægge et konkret forslag til rammereduktion på takstområdet.

Herudover forslås det, at der ikke beregnes overhead på projektpladser (6,4 %) svarende til yderligere 10 mio. kr. fra 2010 og fremover. Baggrunden herfor er, at det er vurderingen, at der ikke vil være ekstra administrative omkostninger ved at etablere projektpladser og at evt. udgifter dækkes via overhead på øvrige takster. Ændringen drøftes administrativt med kommunerne og forelægges Kontaktudvalget.

Dette forslag skal sammenholdes med den gennemførte ændring af forudsætningerne for belægningsprocenterne til 98 % på børne- og ungeområdet og 100 % på voksenområdet, jfr. ovenstående bemærkninger til rammeaftalen for 2010 svarende til en besparelse på 25 mio. kr.

Der bliver hermed på begge områder tale om en takstreduktion i 2010 på 35 mio. kr. og en yderligere takstreduktion fra 2011 på minimum 10 mio. kr. svarende til en samlet reduceret takstbetaling på i alt 45 mio. kr. svarende til en takstreduktion på i alt ca. 4,5 % af det budgetterede område. 

Administrationen vil efter en nærmere vurdering ved regnskabsafslutningen forelægge et konkret forslag til udmøntning af rammereduktionen på takstområdet. Reduktionen forventes finansieret delvist ved forventning om høj belægningsprocent, og delvist ved reduktion af fællespuljer. Der vil imidlertid være behov for at gennemføre mindre udgiftsreduktioner på de enkelte sociale tilbud. I kraft størrelsen af det nuværende overskud forventes det, at der er en toårig tidshorisont til gennemførelse af de nødvendige tiltag.

Den foreslåede takstreduktion er en ændring i forhold til rammeaftalen for 2010, og bør derfor forelægges Kontaktudvalget snarest muligt.  

På Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 var der et ønske om at få udarbejdet et notat, der præciserede, hvordan overskuddet fordeler sig på institutioner og fælles konti/administrationskonti og hvilke fælleskonti der er tale om. Administrationen har udarbejdet vedlagte notat vedr. fordelingen af overskud imellem sociale tilbud og fælleskonti administrationskonti i perioden 2007 - 2009.

Det fremgår heri, at det forventede akkumulerede overskud i perioden 2007- 2009 på 58,3 mio. kr. består af ca. 40 mio. kr. fra Fællespuljer og administration og 18 mio. kr. vedr. de sociale institutioner, som forventes indstillet overført fra 2009 til 2010, jf. de almindeligt gældende overførselsregler i Region Midtjylland. Tilbagebetalingen af akkumuleret overskud på 40 mio. kr., svarer således til det resterende forventede akkumulerede overskud på Fællespuljer og administration.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse sendte i december 2009 byrådsindstilling om sikring af balance mellem budget og forbrug i Århus Kommune i høring. I byrådsindstillingen indgår forslag om, at Århus Kommune med virkning fra 1. januar 2011 overtager driften af de for nuværende regionalt drevne tilbud Høskoven og Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Århus).

Region Midtjylland og Århus Kommune har som led i høringsfasen drøftet forslaget, og på baggrund heraf er der indgået en samarbejdsaftale om udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde, som indebærer, at de regionalt drevne tilbud i Århus Kommune fortsætter med at være regionalt drevne i de næste 4 år.

at samarbejdsaftalen med Århus Kommune om udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde godkendes.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget endvidere anbefaler, at der søges indgået tilsvarende aftaler med de øvrige kommuner i regionen. Anders Vistisen kunne ikke anbefale indstillingen.

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har den 19. december 2009 sendt byrådsindstilling om sikring af balance mellem budget og forbrug i Århus Kommune i høring hos bl.a. Region Midtjylland. I kataloget over redskaber til styrket økonomistyring indgår forslag om, at Århus Kommune pr. 1. januar 2011 overtager de for nuværende regionalt drevne tilbud Høskoven samt Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Århus).
 
Århus Kommune og Region Midtjylland har som led i høringsfasen drøftet forslaget, og på baggrund heraf er der på rådmands-/regionsformandsniveau indgået en aftale. Aftalen er indgået under forudsætning af efterfølgende godkendelse i regionsrådet og i Århus Kommunes byråd og er vedlagt som bilag.

Aftalen indebærer, at der i stedet for en overdragelse af de to tilbud til Århus Kommune skal iværksættes et fælles udviklingsarbejde i regi af et egentligt partnerskab mellem Region Midtjylland og Århus Kommune. Partnerskabet sigter målrettet mod at drive og videreudvikle faglige løsninger, der imødegår udfordringerne på det specialiserede socialområde på en bedre og billigere måde.

For at sikre bedst mulige vilkår for dette partnerskab indebærer aftalen, at den organisatoriske forankring af de regionale sociale tilbud i Århus Kommune er afklaret for indeværende valgperiode. Det betyder, at Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Århus) samt Høskoven forbliver drevet af Region Midtjylland sammen med Fenrishus, den selvejende institution Holmstrupgård og Tale & Høre Instituttet. Aftalen er indgået for indeværende valgperiode.
 
Som en del af aftalen etableres et fælles udviklingscenter, der offensivt og målrettet skal arbejde med innovation og metodeudvikling på det specialiserede socialområde. Centret får til opgave at udvikle nye tilbud og videreudvikle eksisterende tilbud med udgangspunkt i de metoder og tilgange, som har vist sig at have den største effekt. Det forventes, at arbejdet i udviklingscentret vil føre til, at der vil kunne ydes mere for de samme ressourcer - eller alternativt det samme for færre ressourcer - ved at udvikle og målrette indsatserne.

Det fælles udviklingscenter etableres for en del af udviklingsmidlerne, genereret via rammeaftalen for det sociale område. Andre kommuner vil sammen med eventuelle, øvrige, interesserede parter kunne tilslutte sig innovations- og metodecentret efter nærmere aftale.
 
Det indgår også i aftalen, at Region Midtjylland og Århus Kommune etablerer et samarbejde om at udvikle den samlede tilbudsvifte på det sociale område. Udviklingsarbejdet sigter mod at udvikle nye og eksisterende tilbud med målet om at reducere de samlede omkostninger på det specialiserede socialområde. Det forventes, at dette arbejde årligt kan bidrage med en reduktion i Århus Kommunes udgifter på mellem 5-8 mio. kr.
  

Aftalen indebærer en forventet samlet besparelse for Århus Kommune i 2010 på anslået 11,9-13,4 mio. kr., og i 2011 og frem på mellem 9,9-14,4 mio. kr. Besparelsen tilvejebringes gennem iværksættelse af det fælles udviklingsarbejde, strammere styring af Århus Kommunes abonnement på Børn og Unge Centret, rehabilitering, samt gennem de initiativer, som forretningsudvalget godkendte på mødet den 26. januar 2010 om tilbagebetaling af akkumuleret overskud, rammebesparelser i 2011 og ændring af afregningsprincipper på projektpladser, ved ikke at opkræve overhead.

Indstillingen blev vedtaget, idet de øvrige kommuner tilbydes tilsvarende drøftelser om samarbejdsaftaler.

Dansk Folkeparti stemte imod.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anders Vistisen har i henvendelse af 26. januar 2010 på vegne af Dansk Folkepartis gruppe stillet forslag om, at Region Midtjylland udtræder af samarbejdet om Global Dialogue Institute.

at forslaget fra Dansk Folkeparti ikke vedtages.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anders Vistisen har i henvendelse af 26. januar 2010 på vegne af Dansk Folkepartis gruppe stillet forslag om, at Region Midtjylland udtræder af samarbejdet om Global Dialogue Institute. Henvendelsen lyder:

”På vegne af Dansk Folkepartis gruppe, vil jeg hermed gerne fremsætte forslag til afgørelse i forretningsudvalget og regionsrådet. Dansk Folkeparti foreslår, at Region Midtjylland trækker sig ud af samarbejdet med Grundfos, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Universitet vedrørende Global Dialogue Institute og den tilhørende pris. Som baggrund for forslaget bemærker Dansk Folkeparti:

1. At prisen i år var tiltænkt ekspræsident Mohammed Khatarni, der som diktator bl.a. sanktionerede brugen af stening, hængning samt uendelige variabler af fysisk afstraffelse.

2. At prisens akademiske begrundelse er blevet stærkt kritiseret af fagkundskaben, bl.a. dr.phil. Fredrik Stjernfelt, dr.phil. Hans Hauge og dr.scient.pol. Mehdi Mozaffari.

3. At tildeling af prisen er uforenelig med de værdier, som et demokratisk forum som Region Midtjyllands regionsråd burde værne om. Dermed har prisen givet alle pristildelerne et så blakket image, at den eneste løsning er at indstille støtten.

Vi henstiller til, at administrationen udfærdiger en baggrundsnotat, der redegør for historikken bag prisen og begrundelsen for regionens hidtidige støtte.” 
 
Administrationen kan til belysning af sagen oplyse, at regionsrådet på sit møde den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, vedtog at bevilge 1 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling til DIALOG 09, fordelt med 500.000 kr. til projektet ”100 Places to Remember Before They Disappear,” 100.000 kr. til projektet "Gør byen større og verden mindre" (Et Bud på Fremtidens By/Århus) samt 400.000 kr. til projektet "The Global Dialogue Prize 09".

Udskrift af protokollen fra mødet i regionsrådet den 25. februar 2009 vedlægges.

Formålet med DIALOG 09 var at markere 100-året for landsudstillingen i Århus i 1909. Landsudstillingen var en milepæl i byens udvikling og lagde sporene for fremtiden. 100 året skulle markeres ved at præsentere byens regionale styrkepositioner og byens potentiale anno 2009 på en række områder. Ansøgning fra Visit Aarhus Events vedrørende DIALOG 09 vedlægges som bilag.

The Global Dialogue Prize er en international pris for humanistisk forskning i- og formidling af interkulturel dialog. Bag prisen står Aarhus Universitet, Grundfos, Århus Kommune og Region Midtjylland. Idéen og initiativet kommer fra forskningsenheden ICON (Interculturality, Conflict and Value Studies), der er tilknyttet Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Århus Universitet.
 
Prisen uddeles primært til individuelle forskere eller forskningsinstitutioner. Den vil endvidere kunne uddeles til personer eller organisationer, som baseret på et teoretisk grundlag er engageret i interkulturel dialog og formidling. Hovedprisen er på 500.000 kr. Ved siden af hovedprisen er der op til fem mindre priser på hver 1.000 Euro (plus et rejsestipendium til en værdi af 1.000 Euro), som uddeles til unge forskere for ekstraordinære publikationer inden for interkulturel værdiforskning og for fremme af tværkulturel forståelse.
 
Nomineringen og udpegningen af kandidater til hovedprisen er foretaget af en gruppe internationale forskere:

James Heisig (Japan), Professor, Faculty of Arts and Letters, Nanzan University.
Fred Dalmayer (USA), Professor, Departments of philosophy and political science, University of Notre Dame.
Robin Wang (Kina), Professor of philosophy, Loyola Marymount University, Los Angeles, Director of the Women's Study Center in Beijing.
Abdulkharim Sorous (Iran) visiting scholar, Georgetown University, Washington D.C., visiting Professor, Harvard University.
Pumla Gobodo-Madikizela (Sydafrika), Professor of Psychology, University of Cape Town.
George F. McLean (USA), Professor Emeritus, School of Philosophy of The Catholic University of America (CUA), Washington.
Swee.-Hin Toh (Australien), Professor og stifter, Multi-Faith Centre, Griffith University.
Amartya Sen (USA), Professor, Economics and Philosophy, Harvard University, nobelprisen 1998.
Nicanor Perlas (Philippinerne), tildelt den alternative nobelpris 2003.

The Global Dialogue Prize uddeltes første gang den 27. januar 2010 i Århus til den iranske filosof, dr. Daryush Shayegan. Prismodtageren var oprindeligt nomineret til at dele prisen med den tidligere iranske præsident, Seyyed Mohammad Khatami, som efterfølgende meddelte, at han ikke så sig i stand til at modtage prisen.
 
The Global Dialogue Prize uddeles hvert andet år. Regionsrådet har bevilget midler til den første uddeling. Grundfos sponsorerer hovedprisen i 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i anmodet om en status for etableringen af Skive Sundhedshus. Der ønskes en redegørelse for, hvilke funktioner der forventes etableret i Skive Sundhedshus, herunder arealmæssig udnyttelse af hospitalsbygningerne. Endvidere ønskes en redegørelse for, hvilke hospitalsfunktioner, der opretholdes på Regionshospitalet Skive.

at administrationens redegørelse vedrørende Skive Sundhedshus tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: "Der ønskes en status for etableringen af sundhedscenter i Skive Sygehus' bygninger. Efter det oplyste planlægges anvendelse af 30.000 m2 bygningsareal af de i alt 34.000 m2 på Skive Sygehus anvendt til Sundhedscenter. Der ønskes en redegørelse for, hvilke funktioner der forventes etableret i sundhedscentret, herunder arealmæssig udnyttelse af sygehusbygningerne. Endvidere ønskes en redegørelse for, hvilke sygehusmæssige funktioner, der opretholdes på Skive Sygehus."

Administrationens redegørelse vedlægges som bilag. Endvidere vedlægges dispositionsforslag for Skive Sundhedshus, som regionsrådet godkendte på møde den 21. oktober 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har anmodet om en redegørelse for tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats i Skive og Salling området.

at administrationens redegørelse vedrørende den præhospitale indsats i Skive og Salling området tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i en henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: "Den præhospitale indsats i Skive og Salling området. Hvorledes tænkes den nævnte indsats tilrettelagt?"
 
Administrationens redegørelse vedrørende den præhospitale indsats i Skive og Salling området vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har forespurgt om antallet af arbejdspladser på Regionshospitalet Skive.

at administrationens redegørelse vedrørende Regionshospitalet Skive tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i en henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: "Efter det oplyste havde Skive Sygehus - på sit højeste - ca. 800 arbejdspladser. Ved overflytning af funktioner fra Skive Sygehus til Viborg Sygehus i de senere år er hovedparten af disse arbejdspladser forsvundet eller vil forsvinde fra Skive.

Vil de resterende arbejdspladser tillige forsvinde fra Skive?

Hvorledes tænker regionsrådet sig de omtalte arbejdspladser kompenseret i Skive - set i sammenhæng med regionsrådets målsætning om en region i balance?"

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har anmodet om en redegørelse om forskellige aspekter vedrørende henvisninger til privathospitaler samt om offentligt ansatte lægers bibeskæftigelse på private sygehuse og klinikker.

at administrationens redegørelse vedrørende privathospitaler tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i en henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: "Der ønskes redegjort for retningslinjer for henvisning til privathospitaler - tillige om regionens udgifter hertil, antal henvisninger fordelt på privathospitaler og på diagnoser.

Endvidere ønskes oplyst, i hvilket omfang henvisninger til privathospitaler foregår på baggrund af manglende kapacitet (kvantitativt og kvalitativt) på egne sygehuse eller af andre grunde. Forekommer der henvisninger til privathospitaler, hvor der er ledig kapacitet inden for regionens egne sygehuse?

Endelig ønskes oplyst, i hvilket omfang læger på regionens sygehuse har beskæftigelse på privathospitaler, og under hvilke forudsætninger."

Administrationens redegørelse vedrørende privathospitaler med tilhørende bilag vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har forespurgt om personalesituationen på regionens hospitaler for så vidt angår speciallæger, læger, sygeplejersker og andre personalegrupper. Administrationens redegørelse er baseret på tidligere redegørelser med opdatering af opgørelse over aktuel personalemangel på regionens hospitaler. Endvidere er der tilføjet oplysninger vedrørende speciallægepraksis. Vedrørende prognose for læger og speciallæger følges op senere med en redegørelse til regionsrådet baseret på en ny prognose fra Sundhedsstyrelsen.

at administrationens redegørelse vedrørende personalesituationen på regionens hospitaler tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i en henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010:

"a. Speciallæger inden for regionens sygehusvæsen og i privat praksis.

- Hvorledes ser fremtiden ud for Region Midtjylland med hensyn til dækning af speciallæger på regionens sygehuse og i privat praksis?

- Hvilke initiativer er igangsat - og forventes igangsat - for at afhjælpe en eventuel mangelsituation?

b. Læger på regionens sygehuse.

- Hvorledes skønnes fremtidens lægemangel på regionens sygehuse at udmønte sig, og hvilken indsats gøres for at afhjælpe situationen?

c. Sygeplejersker

- Hvorledes er regionen dækket ind med sygeplejersker, og hvorledes forventes fremtiden at ville se ud på plejeområdet?

d. Andre personalegrupper på sygehusene

- Forventes der manglende arbejdskraft af andet personale end eventuelt speciallæger, læger og sygeplejersker på regionens sygehuse i de kommende år?"

Tidligere redegørelser og aktuel opdatering

Inden for den givne tidsramme har det ikke været muligt at udarbejde en egentlig analyse af aktuelle rekrutteringsproblemer, prognose for udvikling eller udarbejde ny redegørelse for mulige tiltag. Redegørelsen bygger derfor på tidligere redegørelser med opdatering af opgørelse over aktuel personalemangel. Der er endvidere tilføjet oplysninger vedrørende speciallægepraksis.

Regionsrådet fik den 23. september 2009 en orientering om rekrutteringssituationen for sundhedspersonale i Region Midtjylland. Det vedlagte notat indeholdt en status for de væsentligste udfordringer vedrørende rekruttering og fastholdelse af den nødvendige arbejdskraft, både nu og i de kommende år. Desuden præsenteredes i notatet et overblik over de initiativer, der er igangsat, og som forventes at blive igangsat for at imødegå personalemangel i den kommende tid. Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver grund til at antage, at der er sket væsentlige ændringer i situationen siden efteråret 2009.

Siden regionsrådet blev orienteret den 23. september 2009, er der blevet udarbejdet en ny opgørelse over personalemangel på hospitalerne i Region Midtjylland pr. 1. november 2009. Opgørelsen vedlægges som bilag. En tilsvarende opgørelse fra april 2009 indgår i bilagsmaterialet til den tidligere redegørelse.

Sundhedsstyrelsen udarbejder prognoser for udbuddet af læger og speciallæger. På mødet i regionsrådet den 12. december 2007 blev der givet en redegørelse for udvikling i antal speciallæger 2007 til 2020 i udvalgte specialer med særligt fokus på mangel på speciallæger i forbindelse med bemandingen af den akutte patientmodtagelse. Sundhedsstyrelsen forventes at offentliggøre en ny prognose inden sommeren 2010. Det er endnu for tidligt at vurdere, om den nye prognose vil være væsentligt forskellig fra tidligere, men Sundhedsstyrelsen har dog oplyst, at lægemanglen de kommende år forventes at være mindre end tidligere antaget. Regionsrådet vil efterfølgende få forelagt en redegørelse herfor.

Supplerende oplysninger vedrørende praktiserende speciallæger i Region Midtjylland

Vedrørende praktiserende speciallæger i Region Midtjylland er der ca. 160 speciallægepraksis inden for 16 forskellige specialer. Der er langt flest øjenlæger, øre-næse-halslæger, hudlæger og psykiatere i alt ca. 110.

I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger udarbejder regionen en praksisplan i hver valgperiode med henblik på at sikre samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Regionen træffer i denne forbindelse beslutning om antallet af speciallægepraksis og hvilke praksisformer, der skal være.

I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger, er det den enkelte praktiserende speciallæge, som ejer ydernummeret og frit kan videresælge sin praksis. Regionen kan dog beslutte at nedlægge speciallægepraksis. Det kan ske ved speciallægens naturlige afgang eller efter nærmere aftale med speciallægen. I givet fald skal der ydes en kompensation til speciallægen.

I Region Midtjylland er alle ydernumre besat undtagen et. Der er for øjeblikket en ledig psykiatripraksis i Silkeborg. Dette ydernummer vil blive opslået i den nærmeste fremtid.

Der opleves således ikke væsentlige rekrutteringsproblemer til speciallægepraksis i Region Midtjylland. Der er dog en del praktiserende speciallæger inden for de store specialer såsom øjenlæger og øre-næse-halslæger, som nærmer sig en alder, hvor det kan forventes, at de vil trække sig tilbage inden for kortere tid. Dette kan medføre en udfordring med hensyn til at sikre, at der også fremover vil være speciallægedækning til borgerne i hele regionen. En nærmere beskrivelse af området kan læses i praksisplanen på speciallægeområdet, som regionsrådet godkendte i december 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har stillet en række spørgsmål vedrørende "Regionsrådets målsætning om "en region i balance"".

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af den 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010:

"Regionsrådets målsætning om en region i balance

• Hvorledes tolker regionsrådet ovennævnte målsætning?

• Eksempler på planmæssige initiativer, hvor målsætningen har haft betydning?

• Hvorledes vil målsætningen have indflydelse på den fremtidige udvikling i regionen?

Målsætningen ses vel i sammenhæng med landsmålsætningen om ligelig udvikling"

Indledningsvis bemærkes, at i regional sammenhæng stammer begrebet "en region i balance" fra erhvervsudviklingsstrategien, der er vedtaget af Vækstforum. Den af regionsrådet vedtagne regionale udviklingsplan bygger på to bærende samarbejdsprincipper:

• Det første princip er, at den regionale udviklingsplan udnytter de styrkepositioner, der er i regionen.

• Det andet princip er, at den regionale udviklingsplan fokuserer på de forskellige vilkår, der er for udviklingen i de enkelte egne af regionen.

Der vedlægges et bilag, der redegør for de opfølgende initiativer og handlinger, der er sket i relation til den regionale udviklingsplan. For så vidt angår den fremtidige udvikling i regionen bestemmes den især af bosætning, erhvervsudvikling og offentlige investeringer.

Det bemærkes, at der i planloven ikke er fastsat en målsætning om ligelig udvikling eller balance. Derimod fastlægger planloven, at den regionale udviklingsplan på grundlag af en helhedsvurdering skal beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af henvendelse fra Fælleslisten redegøres for regionsrådets adgang til at udtale sig om oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og uddannelsessteder.

at administrationens redegørelse for regionsrådets adgang til at udtale sig om oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og uddannelsessteder tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: Hvilken holdning har regionsrådet til den fremtidige fysiske placering af læreruddannelsen i regionen særligt vedrørende den fysiske placering af uddannelsen i Nr. Nissum, Skive og Silkeborg?

Regionsrådet skal udtale sig om oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og uddannelsessteder. Når det gælder læreruddannelsen er det præciseret i Lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009 (Professionshøjskoleloven), hvor der i § 29 står: "Forinden en professionshøjskoles bestyrelse træffer beslutning om at nedlægge et uddannelsessted, skal den indhente en udtalelse fra regionsrådet".

I den aktuelle sag om VIA University College´s overvejelser om den fremtidige lokalisering af uddannelser i campusbyer har Region Midtjylland ikke modtaget en anmodning om en udtalelse, men blot en orientering fra bestyrelsen om, at man havde iværksat en intern høringsfase, og at bestyrelsen ville behandle de eventuelle interne høringssvar på sit møde den 1. februar 2010.

VIA University College´s bestyrelse besluttede som bekendt at bevare de eksisterende udbud af læreruddannelsen i både Nr. Nissum og Skive, og derfor bliver regionsrådet ikke involveret i sagen.

Det fremgår i øvrigt af den af regionsrådet vedtagne regionale udviklingsplan, at regionsrådet ønsker en decentral uddannelsesstruktur med udbud af uddannelser på alle niveauer i alle dele af regionen, under hensyntagen til såvel faglig som økonomisk bæredygtighed. I den forbindelse har man også i den regionale udviklingsplan anbefalet Undervisningsministeriet at udforme en taxameterstyring, der kan tilgodese den geografiske spredning af uddannelsesudbud. Det gælder ungdomsuddannelserne og ikke mindst de mellemlange videregående uddannelser, som er placeret på professionshøjskolerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har anmodet om en redegørelse vedrørende læger i almen praksis, herunder behovet for læger samt den eventuelle geografiske mangelsituation.

at administrationens redegørelse vedrørende lægesituationen i almen praksis tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 28. januar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: "Læger i almen praksis. Der ønskes redegjort for, hvorledes regionen forventer udviklingen vil finde sted for læger i almen praksis - behovet for læger samt den eventuelle geografiske mangelsituation". 

Administrationens redegørelse vedrørende lægesituationen i almen praksis vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 2. februar 2010 stillet forslag om, at regionsrådet anmoder Danske Regioner om at løse problematikken omkring fordelingen af bloktilskuddet mellem regionerne.

at henvendelsen fra Fælleslisten med forslag om, at regionsrådet anmoder Danske Regioner om at løse problematikken omkring fordelingen af bloktilskuddet mellem regionerne drøftes.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 2. februar 2010 anmodet om at få optaget følgende punkt på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010: "Regionens økonomi samt besparelser m.v. Efter beregninger foretaget af regionen har Region Midtjylland siden 2006 modtaget et årligt bloktilskud på 800 millioner kroner mindre end regionen er berettiget til. For årene 2006-2010 udgør det mindre modtagne beløb således 4 milliarder kroner! Fælleslisten foreslår, at regionsrådet anmoder Foreningen Danske Regioner om at løse denne problematik fuldt ud, således at Region Midtjylland får fuld kompensation for det manglende tilskud enten i form af en omberegning af statens bloktilskud til regionerne eller i form af at Regeringen/Folketinget kompenserer Region Midtjylland for det manglende bloktilskud."

I forbindelse med strukturreformen og regionernes dannelse blev der udarbejdet en særskilt finansieringsmodel for regionerne, som fremgår af Lov om regionernes finansiering. Loven angiver bl.a. hvordan regionernes andel af det samlede bloktilskud skal beregnes med virkning fra 1. januar 2007 – herunder hvilke socioøkonomiske kriterier der skal indgå i beregningen, og hvordan de skal vægtes. Bloktilskudsmodellen blev lavet således, at den matchede udgiftsniveauet for amternes regnskaber for 2003 - men med en særlig overgangsordning for dele af udgiftsbehovet. Overgangsordningen blev korrigeret, da man kendte amternes regnskab for 2005.
 
Bloktilskudsfordelingen og de underliggende socioøkonomiske kriterier er lovstof, hvorfor ændringer heri kræver lovgivningsændringer i Folketinget.

På regionsrådets døgnseminar den 29.-30. januar 2008 blev der præsenteret en analyse af bloktilskudsmodellens betydning for Region Midtjylland. Analysen kan ses på www.rm.dk/om+regionen/økonomi under Økonomisk redegørelse januar 2008 kapitel 5.2. Regionsrådet besluttede på baggrund heraf, at rejse sagen vedrørende regionens økonomiske situation overfor Danske Regioner samt at bede Danske Regioner om at rejse sagen overfor de relevante ministerier. Henvendelsen og dertilhørende notat vedlægges.

På foranledning af Region Midtjyllands henvendelser blev det i økonomiaftalen for 2009 aftalt, at der skulle igangsættes en analyse af de socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier, der indgår i beregningen af fordelingen af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet.

På den baggrund har Folketingets Finansieringsudvalg udarbejdet en analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet som er offentliggjort i august 2009. Analysen af de socioøkonomiske kriterier kan ses på www.ism.dk/Temaer/Komm-region/komm-reg-oeko/Regional-finansiering.
 
Analysen har medført, at der er udarbejdet et forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering, hvori det foreslås, at kriteriet vedrørende tabte leveår ændres således, at kriterieværdien ændres fra med de nuværende regler at blive opgjort i forhold til regionen med den højeste middellevetid, til med den foreslåede justering at blive opgjort i forhold til den gennemsnitlige middellevetid i hele landet. Denne ændring forventes at tilføre Region Midtjylland ca. 190 mio. kr.

Lovforslaget har i november-december været i høring, og Region Midtjylland har i den anledning udarbejdet et høringssvar, som indgik i materialesamlingen til regionsrådets døgnseminar den 18.-19. januar 2010. Det fremsendte høringssvar til Indenrigs- og Socialministeriet vedlægges.
 
Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget snarest.

Regionsrådet henholder sig til det høringssvar, der blev afgivet til lovforslaget den 4. december 2009.

Fælleslisten må konstatere, at regionsrådets øvrige medlemmer ikke vil arbejde for regionens interesser.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har anmodet om en redegørelse for udviklingen i udgifter til sygetransport m.v. under Hospitalsenheden Vest fra 2006 til 2009 fordelt på:

• Udgifter til ambulancekørsel opdelt på udgifter til akut transport og anden transport.

• Patientbefordring med henholdsvis ambulancer og taxaer.

• Refusion af transportudgifter til patienter offentlig transport og egen transport.

• Transport af personale fordelt på udgifter til taxa og egen transport.

at administrationens redegørelse vedrørende udviklingen i udgifter til sygetransport m.v. under Hospitalsenheden Vest tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vedrørende ”Udgifter til ambulancekørsel – opdelt på udgifter til akut transport og anden transport”

Det er ikke muligt at opgøre ”udgifter til ambulancekørsel” alene i relation til et enkelt hospital. Frem til 1. december 2009 blev ambulancekørslen og den liggende sygetransport administreret og afregnet efter aftaler for hvert af de gamle amter. I den nedenstående tabel ses en oversigt over udgifterne til henholdsvis ambulancekørsel og liggende sygetransport for det gamle Ringkøbing Amt for perioden 1. kvartal 2007 til 3. kvartal 2009. Der er ikke i Region Midtjyllands afregningssystem oplysninger om udgifterne for 2006 samt 1. kvartal 2007.
 
Tabel 1. Udgifterne til ambulancekørsel og liggende sygetransport i Gl. Ringkøbing Amt for perioden 2007-2009 (1.000 kr.)

Der er i den ovenstående tabel indregnet den kvartalsvise a-conto-betaling samt de relevante andele af de kvartalsvise og månedlige reguleringer.
 
Kolonnerne med ”Løbende priser” viser de udgifter, der konkret er afholdt i årets priser.
 
Kolonnerne med ”Faste priser” viser de afholdte udgifter i 2009-P/L, således at effekten af ren prisregulering jf. aftalerne med Falck A/S er renset ud.
 
Vedrørende ”Patientbefordring med henholdsvis ambulancer og taxaer” og ”Transport af personale – fordelt på udgifter taxa og egen transport” 
Den tilgængelige information vedrørende ambulancer fremgår af det ovenstående.
 
I nedenstående tabel ses en oversigt over de samlede udgifter til siddende befordring i relation til Hospitalsenhed Vest.
 
Der findes ikke data fra før 1. februar 2008. Tallene for de to år kan derfor ikke sammenlignes direkte.
 
Tabel 2. Antal befordringer og udgifter til siddende befordring af patienter m.v. for Hospitalsenhed Vest i perioden 1. februar 2008 – 31. december 2009

 
Vedrørende 2008 skal det erindres, at der dette år var storkonflikt inden for sundhedsområdet. Da der inden for akutte områder blev opretholdt behandlingsberedskaber, ramte konflikten især de behandlingsområder, hvor aktiviteten kan planlægges. Det er typisk planlagt aktivitet, der befordres af den siddende patienttransport jf. tabel 2.
 
Hospitalet har herudover i begrænset omfang afholdt taxakørsel med personale m.v. Der sker ikke nogen registrering af, hvorvidt der befordres personale. Udgifter til transport af personale antages at udgøre en meget begrænset del af de angivne udgifter i den ovenstående tabel 2. Herudover kan hospitalet befordre personale på egen regning. Hospitalsenhed Vest oplyser, det alene sker i et begrænset omfang, og bogføring sker ikke på særskilte konti, hvorfor det ikke er muligt at opgøre ud fra tilgængelige systemer.
 
Vedrørende ”Refusion af transportudgifter til patienter – offentlig transport og egen transport”
Udbetaling af befordringsgodtgørelse til patienter registreres under den enkelte patients cpr-nr. og ikke under hvilket hospital, den pågældende er behandlet på. Det er således ikke muligt via tilgængelige systemer at lave en opgørelse for patienter, der er behandlet på Hospitalsenhed Vest.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af en henvendelse fra Fælleslisten redegøres der for organiseringen af den akutte modtagelse i Vestjylland.

at administrationens redegørelse vedrørende organiseringen af den akutte modtagelse i Vestjylland tages til orientering.

Jette Skive og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i en henvendelse af 2. februar 2010 anmodet om, at der på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010 optages en sag om akutmodtagelsen i Vestjylland. Fælleslistens henvendelse af 2. februar 2010 vedlægges som bilag.

Administrationen har udarbejdet en redegørelse om organiseringen af den akutte modtagelse i Vestjylland. Redegørelsen vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har anmodet om, at en korrespondance mellem regionsrådsmedlem Poul A. Christensen og regionsrådsformanden optages som sag på dagsordenen.

at de til sagen vedlagte dokumenter tages til orientering.

Fælleslisten har i henvendelse af 7. februar 2010 anmodet om, at to henvendelser af 21. januar 2010 fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen til regionsrådsformanden og formandens svar af 4. februar 2010 samt tre bilag optages som sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010.

De dokumenter, henvendelsen fra Fælleslisten omhandler, vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 7. februar 2010 anført følgende: "Fælleslisten skal herved anmode om, at punkt 2: ”Forslag til udvidet forvaltningsrevision vedrørende udbud” sættes på dagsordenen til regionsrådets møde den 24. februar 2010, således at Fælleslisten kan blive orienteret om forretningsudvalgets overvejelser i sagen.”
 
Udskrift af protokol fra mødet i forretningsudvalget den 9. februar 2010, sag nr. 2: Forslag til udvidet forvaltningsrevision vedrørende udbud, vedlægges. Det bemærkes, at sagen i henhold til Region Midtjyllands delegeringsregler er afgjort i forretningsudvalget.

Sagen blev taget til orientering.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet for Region Midtjylland godkendte den 23. september 2009 helhedsplanen for Det Nye Universitetshospital (DNU). Samtidig godkendte regionsrådet en anlægsøkonomisk ramme for projektet på 8,96 mia. kr. (indeks 120,5). Der arbejdes i øjeblikket på at tilpasse den oprindelige helhedsplan til en anlægsøkonomisk ramme på 8,96 mia. kr. (indeks 120,5).
 
Sideløbende med tilpasning af helhedsplanen er der igangsat en række delprojekter i planlægningen af DNU. Medio foråret 2010 igangsættes delprojekter for henholdsvis Forsyningsbyen og Akut-blokken.

at orienteringen om status for Det Nye Universitetshospital, herunder tilpasning af helhedsplanen til projektets anlægsøkonomi, tages til orientering.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vedlagte notat giver en status for planlægningen af Det Nye Universitetshospital i Århus.
 
I notatet beskrives følgende:

• Regionsrådets godkendelse af helhedsplanen og beslutning om en anlægsøkonomisk ramme for DNU-projektet på 8,96 mia. kr.

• Finansieringsansøgning fra DNU-projektet til regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusinvesteringer

• Arbejdet med og tidsplan for tilpasning af helhedsplanen til projektets anlægsøkonomiske ramme

• Igangsætning af de første egentlige bygningsafsnit i DNU; henholdsvis Akut-blok og Forsyningsby

• Regionsrådets behandling af emner vedrørende DNU første halvår 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Torben Nørregaard, Aleksander Aagaard, Erik Vinther, Fatma Øktem, Jørgen Nørby, Vagn Larsen, Laila Munk Sørensen og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende diabetes viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder standarderne for seks ud af syv indikatorer, og at der er forbedringer for fem af indikatorerne. Almen praksis indgår for anden gang i opgørelsen.

at orienteringen tages til efterretning.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Årsrapporten fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende diabetes blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 3. november 2009. Opgørelsen dækker perioden 1. marts 2008 - 28. februar 2009.

95 % af alle regionens patienter med diabetes er blevet indberettet til NIP.

Ambulatorierne i Region Midtjylland klarer behandlingen af diabetespatienter meget tilfredsstillende. Skemaet nedenfor viser indikatorerne for diabetes, og regionens samlede opfyldelse af standarderne. Der kan være enkelte hospitaler, som ikke opfylder standarden trods en samlet opfyldelse for regionen (og omvendt). Dette ses i antal hospitaler med standardopfyldelse. Derudover ses der på, om der har været fremgang siden sidste årsrapport.