Regionsrådet havde den 19. august 2009 1. behandling af budgetforslaget for 2010. Budgetforslag 2010 var budgetteret med udgangspunkt i Økonomiaftalen indgået mellem Danske Regioner og regeringen.

Der blev den 15. september 2009 indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten – De Rød-Grønne og Gunhild Husum.  

Budgetforliget er vedlagt.

På mødet i Forretningsudvalget d. 15. september 2009 blev det besluttet, at budget 2010 udarbejdes på grundlag af Regionsrådets 1. behandling af budgetforslag 2010 den 19. august 2009 samt det budgetforlig, der er indgået den 15. september 2009. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti kunne ikke tiltræde indstillingen.

Venstre bemærkede følgende: ”Venstre kan ikke tilslutte sig forliget, idet vi ikke anerkender grundlaget for budgettet og idet vi anser det for urealistisk, at budgettet holder – også i regnskabet, som aftalt med regeringen i økonomiaftalen med Danske Regioner. Venstre vil dog gerne udtrykke tilfredshed med, at der er blevet taget hensyn til nogle af vores ønsker, herunder etablering af netportal, flere uddannelsespladser, kombinationsstillinger, geriatrisk indsats, akutbiler i Randers og Horsens samt anlægsmidler til Silkeborg. Venstre beklager, at Karup-bilen ikke forlænges, og at det i det hele taget er ufinansierede hensigtserklæringer.”

Det Konservative Folkeparti bemærkede følgende: ”Det Konservative Folkeparti kan ikke tiltræde budgetforliget, da forliget vil føre til, at regionen ultimo 2010 vil komme under administration. Det er uforsvarligt at budgettere med lån i den anførte størrelsesorden til drift. Hertil kommer, at aflagte årsregnskaber i hele regionens levetid har vist betydelige budgetoverskridelser.”

Dansk Folkeparti bemærkede følgende: ”Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig forliget, idet vi mener, at det er uansvarligt og en glidebane at optage lån til driften”.

Partierne havde – jf. beslutning på Forretningsudvalgets møde d. 15. september 2009 – mulighed for inden onsdag d. 16. september 2009 kl. 16.00 at fremsende ændringsforslag til budget 2010. Der er fremkommet ændringsforslag fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Ændringsforslagene er vedlagt som bilag.  

Vedlagt er også notat fra Administrationen, hvor budgetforliget er sammenholdt med de indkomne ændringsforslag.  

Der vedlægges budgetbemærkninger, der tager udgangspunkt i de budgetbemærkninger, der var vedlagt 1. behandlingen af budget 2010 i Regionsrådet d. 19. august 2009. Budgetbemærkningerne er tilrettet med ændringer, som følger af budgetforliget.

at budget 2010 - udarbejdet på baggrund af Regionsrådets 1. behandling af budgetforslag 2010 den 19. august 2009 samt det budgetforlig, der blev indgået den 15. september 2009 – godkendes 

at administrationen bemyndiges til at foretage korrektioner af rent teknisk karakter (inden for de enkelte bevillingsområder og oversigtsmaterialer), herunder at foretage tekniske justeringer af social- og specialundervisningsområdets budget, frem til publiceringen af regionens budget.

Budgetforslag samt budgetprocessen

Den 19. august 2009 havde Regionsrådet 1. behandling af budgetforslaget for 2010.

Regionsrådet godkendte på mødet :

• at de præsenterede budgetrammer for driftsbudgettet for 2010 for somatik, behandlingspsykiatri, regional udvikling samt fælles formål og administration udgør forslag til budget 2010

• at forslagene om uændrede (dog P/L-regulerede) satser for kommunale grund- og udviklingsbidrag lægges til grund for den videre budgetlægning og dialog med kommunerne

• at forslaget til revideret investeringsramme for sundhedsområdet godkendes som den principielle ramme for forslag til Budget 2010, inklusiv den forudsatte finansiering fra Kvalitetsfonden og låneoptag (de enkelte anlægsprojekter vil blive fremlagt i henhold til regionens bevillingsregler)

• at forslag til investeringsramme for socialområdet godkendes som forslag til Budget 2010,

• at forslag til rammer for de finansielle poster (nettorente og afdrag) godkendes som forslag til Budget 2010,

• at forslag til låneoptag (ansøgning om lånedispensation) godkendes som forudsætninger for forslaget til budget 2010 og

• at forslaget til låneoptag godkendes som forudsætning for forslaget til budget 2010.

Regionsrådet afholdte den 2. september 2009 budgetseminar. Formålet med seminaret var at præsentere de økonomiske rammer og udfordringer for Region Midtjyllands økonomi i 2010. Da de økonomiske udfordringer fortsat fremstår som ganske betydelige, var det også formålet at afklare mulighederne for økonomistyring under hensyntagen til et vedvarende pres bl.a. som følge af :

• genindførelsen af udvidet frit sygehusvalg pr. 1. juli 2009,

• øgede udgifter til det præhospitale område som følge af nye ambulancekontrakter og udvidet akutbils-indsats

• indførslen af ny, dyr medicin

• stigende henvisningsfrekvenser til behandlingspsykiatrien

• øgede udgifter til kræftbehandlingen som følge af indførslen af maksimale ventetider inden for kræftbehandling

Der blev også fremlagt redskaber til at styre regionens økonomi i presset mellem en relativt fastlåst finansiering og betydelige udgiftspres.

En af de forudsætninger, der lå til grund for Regionsrådets 1. behandling af budgetforslaget for 2010, var et skøn for den gennemsnitlige kassebeholdning i 2010 efter kassekreditreglen på 620 mio. kr.

Regionen modtog den 7. september 2009 svar fra Indenrigs- og Socialministeriet vedrørende lånedispensationsansøgninger. Svaret vedlægges som bilag. Ministeriet giver i brevet af 7. september 2009 afslag på lånefinansiering på i alt 550 mio. kr. vedr. 2008 og 2009.

Med låneafvisningen reduceres Region Midtjyllands gennemsnitlige, estimerede likviditet i 2010 til 81 mio. kr.

Hertil kommer, at der opleves et stigende udgiftspres i samhandlen med andre regioner og i forhold til det udvidede frie valg, jf. som beskrevet i seneste kvartalsrapport. Vurderingerne er endnu meget usikre, men der er foreløbig skønnet merudgifter for 60 mio. kr., som ikke har været indarbejdet i de tidligere budgetforudsætninger. Regionens forventede likviditet i 2010 nærmer sig dermed 0.

Den 10. september 2009 afholdtes budgetforligsdrøftelser mellem partierne. D. 15. september 2009 blev der indgået budgetforlig. Budgetforliget for 2010 er vedlagt som bilag.

I budgetforliget er det besluttet, at der skal gennemføres de nødvendige tiltag til at sikre, at regionen også i 2010 overholder kassekreditreglen med en positiv kassebeholdning set over 12 måneder.

Det skønnes, at der i 2010 er et lånebehov på i alt 621 mio. kr. Heraf vedrører 64 mio. kr. 2011, mens det resterende lånebehov på 557 mio. kr. vedr. 2010 er sammensat som :

• Den del af den forventede, finansielle ubalance i regionen på 357 mio. kr. for 2010, der ikke dækkes af driftsbesparelser på 100 mio. kr., samt

• Lånebehov til at sikre kassebeholdningen på 300 mio. kr.

De ovennævnte driftsbesparelser på 100 mio. kr. fordeler sig som :

• Besparelse på sygesikringsmedicin gennem rationel farmakoterapi

• Iværksættelse af hjemtrækningsprojekter på i alt 100 mio. kr., hvor regionens hospitalers meraktivitet kompenseres med 50 mio. kr. Nettoprovenuet tilføres takststyringspuljen.

• Yderligere 25 mio. kr. findes ved et øget udbud af undersøgelser og behandlinger.

Driftsbesparelsen på 100 mio. kr. adresserer den estimerede, langsigtede ubalance i regionens budget, som der ikke forekommer finansiering for fra 2011 og frem.

Der indsættes herudover en foreløbig spareramme på 160 mio. kr. for at sikre, at Region Midtjylland overholder sin del af økonomiaftalen med regeringen. Der tages endelig stilling til udmøntningen af sparerammen, så snart der er en afklaring af omlægningen af bloktilskuddet. Det forventes, at lovforslaget om omlægning af bloktilskuddet sendes i høring i januar 2010, og umiddelbart herefter vil lovforslaget kunne fremsættes i Folketinget. Regionsrådet vil her skulle tage stilling til fremsættelse af låneansøgning på grund af midlertidige likviditetsproblemer.

Såfremt denne spareramme udmøntes, nedsættes lånebehovet med 160 mio. kr.

Partierne havde – jf. beslutning på Forretningsudvalgets møde d. 15. september 2009 – mulighed for inden onsdag d. 16. september 2009 kl. 16.00 at fremsende ændringsforslag til budget 2010.

Der er fremkommet ændringsforslag fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Ændringsforslagene er vedlagt.

Vedlagt er også notat fra Administrationen, hvor budgetforliget er sammenholdt med de indkomne ændringsforslag.

De indkomne høringssvar vedlægges som bilag. Vedlagt høringssvarene er også pressemeddelelse fra sundhedsbrugerrådet udsendt d. 2. september 2009.

Budgetbemærkninger for 2010   

Til Regionsrådets 1. behandling den 19. august 2009 blev der forelagt et første udkast til budgetbemærkninger.

Budgetbemærkningerne er tilrettet, således at de afspejler de beslutninger, der blev truffet ved budgetforliget. Der kan dog udestå tilretninger af teknisk karakter i de budgetbemærkninger, der er vedlagt som bilag til nærværende dagsordenspunkt.

De endelige takster og dimensionering inden for socialområdet vil senest være på plads den 15. oktober 2009, hvor rammeaftalen skal være godkendt også af kommunerne. Der vil således kunne ske mindre tekniske justeringer af bruttoudgifts- og indtægtsbudget.

Af disse årsager er der behov for at kunne foretage tekniske justeringer af budgettet.

Det foreslås derfor, at administrationen bemyndiges til at foretage korrektioner af rent teknisk karakter (indenfor de enkelte bevillingsområder og oversigtsmaterialer) frem til publiceringen af regionens budget.  

Bilag 

• Budgetforliget 2010

• Ændringsforslag til budget 2010 fremsendt fra Venstre

• Ændringsforslag til budget 2010 fremsendt fra Det Konservative Folkeparti

• Notat om sammenstilling af ændringsforslag fra Venstre og Det Konservative Folkeparti

• Svar fra Indenrigs- og Socialministeriet vedr. lånedispensationsansøgninger/a>

• Høringssvar til budget 2010

• Budgetbemærkninger, bind 1

• Budgetbemærkninger, bind 2

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om en nærmere udredning af et ændret budgetteringsprincip, der i det væsentligste udlægger fællespuljemidler på det somatiske område på i alt ca. 1,3 mia. kr. til de enkelte hospitaler. For forslaget stemte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (20 medlemmer), mens Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre og Gunhild Husum (21 medlemmer) stemte imod. Ændringsforslaget bortfaldt derfor.

Det med dagsordenen udsendte ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti blev sat til afstemning først. For forslaget stemte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (20 medlemmer), mens Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre og Gunhild Husum (21 medlemmer) stemte imod. Ændringsforslaget bortfaldt derfor.

Det med dagsordenen udsendte ændringsforslag fra Venstre blev sat til afstemning. For forslaget stemte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (20 medlemmer), mens Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre og Gunhild Husum (21 medlemmer) stemte imod. Ændringsforslaget bortfaldt derfor.

Indstillingen blev vedtaget. For indstillingen stemte Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre og Gunhild Husum (21 medlemmer). Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (20 medlemmer) stemte imod.

Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. Som stedfortræder for Viggo Nielsen deltog Christen Dam Larsen.

Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2009 beskriver økonomien, aktiviteten og servicemålene på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

Sundhedsområdet:

Det samlede skøn for nettodriftsmerudgifterne på sundhedsområdet er på 269 mio. kr., mens der i forhold til den kommunale medfinansiering skønnes en merindtægt på 17 mio. kr. Det samlede resultat for driften er herefter skønnet til nettomerudgifter på 252 mio. kr.

Vurderingen for 2. kvartal er inklusiv midtvejsreguleringen, som indeholder følgende reguleringer:

• Foreløbig regulering af udgifter til medicintilskud for 2009 på -131,3 mio. kr.

• Endelig regulering af medicintilskuddet for 2008 på -24,4 mio. kr.

• Finansiering af midlertidig øget sygehusaktivitet 63,8 mio. kr.

• Effekt af midlertidig øget sygehusaktivitet på den kommunale medfinansiering -10,6 mio. kr. (øgede indtægter).

• Reduktion af indtægter fra kommunal medfinansiering på 80,6 mio. kr. (udbetales som bloktilskud fra staten i stedet).

Vurderingen for 2. kvartal er baseret på følgende forudsætninger:

• At der på fælleskonti og primær sundhed er et forventet merforbrug på 152 mio. kr., hvilket er en stigning på 67 mio. kr. i forhold til 1.kvartal. Heraf forventes de 60 mio. kr. vedrørende samhandel med andre regioner og udvidet frit valg at være varige. Der er dog tale om en meget foreløbig vurdering.

• At hospitalerne, som tidligere beskrevet, forventer et merforbrug til kræftområdet på 100 mio. kr. I budgetforslaget for 2010 er problemet forudsat løst.

• At hospitalerne derudover overholder de tildelte budgetter, dvs. således at evt. merudgifter overføres fuldt ud til 2010. Hospitalerne har indmeldt et budgetpres på 97,4 mio. kr. på øvrige områder. Erfaringsmæssigt er der en række modsatrettede betalingsforskydninger. Hvorfor der på dette punkt skønnes balance.

• At der sikres fuld finansiering af merudgifterne på It-området gennem de foreslåede omlægninger fra drift til anlæg, samt besparelser på driften.

Anlæg:

De forventede overførsler på anlægsområdet er på 321,3 mio. kr. Et udbud af CT-skannere til en værdi af 91 mio. kr. er blevet forsinket til primo 2010. Samtidig er der i medfør af investeringsplanen 2009 og 2010 prioriteret en overførsel af 114 mio. kr. til 2010 til finansiering af en række anlægsprojekter. Reserven til pl-reguleringer på 20 mio. kr. afventer prioritering. Øvrige afvigelser beløber sig til 96 mio. kr. 

Socialområdet:

Det samlede mindreforbrug for kredsløbet er på 30,7 mio. kr. en forbedring på 32,1 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Belægningen på området er højere end forudsat i rammeaftalen grundet stor efterspørgsel efter regionens tilbud.  

Regional Udvikling:

For finansieringskredsløbet for Regional Udvikling forventes der et mindreforbrug på 73,1 mio. kr., som skyldes mindreudgifter på den kollektive trafik på 75 mio. kr. til Midttrafik og et merforbrug på det administrative område vedrørende it på 1,9 mio. kr.

Lønstatistik:

Der er udarbejdet en lønstatistik for perioden 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009. Statistikken viser bl.a. den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Region Midtjylland.

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2009 tages til efterretning,

at lønstatistikken for Region Midtjylland for perioden 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-17 i kvartalsrapporten godkendes. Bevillingsændringerne vedrører Bloktilskud og midtvejsregulering 2009, a conto beløb fra finanslovspulje, klinisk kræftforskning, styringsstrategi for det udvidede frie sygehusvalg, budgetrettelser, hospiceområdet, budgetreguleringer vedrørende ny dyr medicin og nye behandlinger, budgetreguleringer vedrørende hjemtrækningsprojekter, udmøntning af investeringsplanen 2009, retsmedicinsk institut, Grenen og Midtlab. Derudover er der til orientering i skema 12 beskrevet en række administrative omflytninger på det somatiske område.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne.

Den følgende sagsfremstilling beskriver først og fremmest den økonomiske problemstilling på sundhedsområdet. Vedlagte Kvartalsrapport pr. 30. juni 2009 giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder.

Der er meddelt en regulering af bloktilskuddene for sundhedsområdet og regional udvikling, som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og andre midtvejsreguleringer for 2009 herunder medicingarantien. Der er udarbejdet et Notat om midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2009, som giver en nærmere beskrivelse af de enkelte delelementer af reguleringerne herunder de afledte effekter på den kommunale medfinansiering. I kvartalsrapporten er de i skema 1 og 2 indstillede bevillingsændringer indarbejdet i det korrigerede budget.

1. Finansieringskredsløbet for sundhed

De væsentlige bemærkninger til kredsløbet er sammenfattet her. For nærmere uddybning af de enkelte delelementer henvises der til kvartalsrapportens afsnit 1. Afsnittet indeholder også yderligere omkring status for de særlige anlægsprojekter, som besluttet på forretningsudvalgsmødet den 23. juni 2009, samt opfølgning på kontaktpersonordningen, som fremover vil indgå som en integreret del af kvartalsrapporten fremfor et særskilt dagsordenspunkt.

I tabel 1 er opsummeret det forventede resultat for 2009 efter 1. kvartal (kolonne a) og efter 2. kvartal (kolonne b). Opgørelsen for 2. kvartal 2009 er inklusiv midtvejsregulering af bloktilskuddet. Kolonne c viser ændringerne i vurderingen fra 1. til 2. kvartal.  

Endelig er der i kolonne d vist opgørelsen, som blev fremlagt på Regionsrådets temamøde den 15. juni 2009, hvilket svarer til budgetforudsætninger der ligger til grund for 1. behandlingen af budget 2010. Skønnet i juni var merudgifter på 136 mio. kr. og merindtægter på 51 mio. kr. I alt en skønnet afvigelse på 85 mio. kr.

Sammenholdt med den nye vurdering på 152 mio. kr. for 2. kvartal 2009, er der tale om et yderligere merforbrug på 67 mio. kr. Heraf skønnes de 60 mio. kr. at have varig effekt i Budget 2010. Dette skyldes navnlig, at der for behandling over regionsgrænser nu forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr. mod tidligere et mindreforbrug på 50 mio. kr. Samtidig er der er nu en forventning om merudgifter til udvidet frit sygehusvalg på 15 mio. kr. Der er på begge områder betydelig usikkerhed i vurderingen, da begge områder er præget af store bevægelser i øjeblikket. Samhandlen med øvrige regioner er præget af bevægelse på mange patientgrupper – både i forhold til regionens borgere der bliver behandlet i andre regioner (som konsekvens af Region Midtjyllands hjemtrækningsprojekter) og i forhold til andre regioners borgere, der bliver behandlet på midtjyske hospitaler (som naboregionerne i øjeblikket arbejder på at hjemtage). Vurderingen af merudgifterne til det udvidede sygehusvalg er kun baseret på den første måned efter at suspensionen er ophævet, og der er reelt ikke noget prognosegrundlag, og det er meget usikkert, hvor meget der er pukkelafvikling, og hvor meget der er varigt.

Tabel 1. Oversigt over skønnede merudgifter på sundhedsområdet (ekskl. hospitalerne) for 1. og 2. kvartal 2009

I tillæg til tabel 1 forventes der, som tidligere oplyst, merudgifter til kræftområdet på ca. 100 mio. kr., som for 2009 ikke forventes at kunne afholdes inden for hospitalernes nuværende ramme. Regionsrådet vil blive forelagt en særskilt sag herom, med forslag til håndtering af de forventede merudgifter. For Budget 2010 er problemet forudsat løst. Hospitalerne har herudover indmeldt et merforbrug på i alt 97,4 mio. kr. Beløbet er ikke med i den samlede vurdering af driften, idet der erfaringsmæssigt er en række modsatrettede betalingsforskydninger. Øvrige bemærkninger til tabel 1 fremgår af nedenstående.

På området for fælles udgifter/indtægter er der en række afvigelser:

• Mindreudgifterne til behandling over regionsgrænser forventes netto at være på 4,9 mio. kr. en ændring på 45,1 mio. kr. i forhold til sidste vurdering, hvor der var forventning om et mindreforbrug på 50 mio. kr. Det er primært en effekt af andre regioners hjemtrækningsprojekter.

• Modsat er forventningen til merudgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger faldet fra 94,0 mio. kr. til 58,4 mio. kr. På temadagen var der indregnet 25 mio. kr. i mindreudgifter som følge af aftalen med LIF. Her er der altså en yderligere forbedring.

• De forventede merudgifter på det præhospitale område er fortsat på 49,2 mio. kr. Beløbet er eksklusiv udgifter til etablering af It-system og den midlertidige finansiering af Falcks vagtsystem. Finansieringen heraf drøftes med regeringen.

• Merudgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er steget til 14,8 mio. kr.

• Øvrige afvigelser beløber sig samlet set til 6,0 mio. kr.

• Bloktilskudsreguleringen for 2009 tilfører sundhedskredsløbet 63,8 mio. kr. til øget midlertidig sygehusaktivitet.

Primær Sundhed:

• Det samlede mindreforbrug for medicintilskud forventes at blive på 19,4 mio. kr. Forventningen er baseret på økonomiaftalens forudsætninger jf. de på landsplan indgåede aftaler om reduktion af medicinpriser. I forbindelse med bloktilskudsreguleringen 2009 reduceres medicin området foreløbigt med 131,3 mio. kr. for 2009 og med 24,4 mio. kr. for 2008.

• For øvrig primær sundhed forventes der et merforbrug på 128,4 mio. kr. Det er en forbedring på 20,5 mio. kr. i forhold til sidste vurdering.

Kommunal medfinansiering:

• På finansieringssiden forventes merindtægter på 17,2 mio. kr. fra den kommunale medfinansiering, en forbedring på 47,0 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Heri er dog indregnet 69,9 mio. kr. i midtvejsregulering af bloktilskuddet. Der er derfor reelt tale om en mindreindtægt fra den kommunale medfinansiering på 23,0 mio. kr.

Hospitalerne:

For hospitalerne er der, udover de 100 mio. kr. vedr. meraktivitet på kræftområdet, for nuværende forventninger om et merforbrug på konkrete identificerede problemstillinger vedrørende bl.a. det medicinske område og akutmodtagelser på 47,4 mio. kr. Dertil kommer, at hospitalerne indmelder problemer med budgetoverholdelse i omegnen af 50 mio. kr. på øvrige områder. De i alt 97,4 mio. kr. er ikke med i den samlede vurdering af driften, idet der erfaringsmæssigt er en række modsatrettede betalingsforskydninger, der ikke er indeholdt i det forventede regnskab. De væsentligste årsager til budgetoverholdelsesproblemerne er fortsat:

• Spareplanerne, herunder hjemtrækningsprojekterne, der blev vedtaget ved budgetforliget 2009, er enkelte steder blevet forsinkede. På nogle områder vil der ikke være fuldt effekt i 2009, idet det tager tid at gennemføre store omstillinger.

• Der er generelt et pres på de medicinske afdelinger. Nogle steder har det været nødvendigt at åbne ekstra sengepladser for at modsvare patientpresset. Andre steder køres der med overbelægning.

Den økonomiske situation på en række af hospitalerne er alvorlig. Det præciseres derfor, at det forventes, at hospitalerne sikrer budgetoverholdelse i 2009. Situationens alvor understreges af, at nogle af de betydelige overskridelser forventes på de hospitaler, som også havde underskud i 2008. Det blev, som bekendt, besluttet af Regionsrådet at disse hospitaler får hævet forventningerne til deres aktivitetsniveau over de kommende tre år. Det understreges at eventuelle budgetoverskridelser vil blive overført til 2010 jf. overførselsreglerne.  

Det samlede merforbrug for driften på sundhedsområdet er vurderet til 252 mio. kr. jf. tabel 1 Heraf udgør merforbruget på driften 269 mio. kr. og merindtægterne fra den kommunale medfinansiering 17 mio. kr. Dette merforbrug er inklusiv udgiftspresset på kræftområdet, men det er eksklusiv hospitalernes udgiftspres på andre områder, som der lægges afgørende vægt på, at hospitalerne løser indenfor egne budgetrammer.  

Øvrige driftsområder:

For behandlingspsykiatrien er det nødvendigt med en fortsat særdeles stram udgiftsstyring for at sikre balance i 2009. Der har i første halvår af 2009 været et særdeles stort pres på behandlingspsykiatrien – ikke mindst efter indførelse af udrednings- og behandlingsret indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Ligeledes har der været et stort pres på voksenpsykiatrien med betydeligt højere sengeforbrug end forudsat. Samtidig er der en række merudgifter som følge af, at en række besparelsestiltag er blevet udskudt. Derudover har nogle af de psykiatriske afdelinger væsentlige budgetproblemer – bl.a. som følge af mange særligt ressourcekrævende patienter. Der er taget initiativer med henblik på at sikre budgetoverholdelse.

Merforbruget på It-området forventes at udgøre 79 mio. kr. for sundhedsområdet (det samlede merforbrug er på 90 mio. kr. inden fordeling til de tre kredsløb). Det er besluttet, at reservere 50 mio. kr. til dækning heraf på rammebevillingen til medicoteknisk udstyr. Nettomerforbruget er dermed på 29 mio. kr., som forudsættes finansieret ved kompenserende driftsbesparelser.  

Anlæg:

Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 321,3 mio. kr. beløbet forventes først brugt i 2010. Erfaringsmæssigt kan der senere hen på året vise sig yderligere betalingsforskydninger. Et udbud af CT-skannere til en værdi af 91 mio. kr. er blevet forsinket til primo 2010. Samtidig er der i medfør af investeringsplanen 2009 og 2010 prioriteret en overførsel af 114 mio. kr. til 2010 til finansiering af en række anlægsprojekter. Reserven til pl-reguleringer på 20 mio. kr. er endnu ikke disponeret. De øvrige afvigelser er på i alt 96 mio. kr. Alle afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 1.7 Anlægsinvesteringer i Kvartalsrapporten.  

Låneoptag: 

Indenrigs- og Socialministeriet blev primo august 2009 rykket for svar på lånedispensationsansøgningerne vedrørende overgangsordningen 2008 på 255 mio. kr., overgangsordningen 2009 på 191 mio. kr. og leasingafdrag på 104 mio. kr. Ministeriet har den 7. september givet afslag på disse lånedispensationsansøgninger under henvisning til at der med økonomiaftalerne er sikret balance i den samlede regionale økonomi under forudsætning af en meget begrænset lånefinansiering. Afslaget fra Indenrigs- og Socialministeriet vedlægges. 

2. Finansieringskredsløbet for socialområdet

For socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser på regionens tilbud end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merudgifter på 220,0 mio. kr., som modsvares af forventede merindtægter på 259,6 mio. kr. dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne. Samtidig forventer det fællesadministrative område et merforbrug på det administrative område vedrørende It på 8,9 mio. Det totale mindreforbrug for kredsløbet er dermed på 30,7 mio. kr.  

3. Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Der forventes et mindreforbrug på 73,1 mio. kr. for det regionale udviklingskredsløb. Der forventes et mindreforbrug til Kollektiv Trafik på ca. 75 mio. kr. jf. Midttrafiks forventning om et mindre bestillerbidrag på 45 mio. kr. blandt andet pga. det kraftige fald i oliepriserne. Samtidig er Midttrafiks forventede underskud reduceret fra 50 mio. kr. til 20 mio. kr. Det administrative område forventer et merforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende It, der kan henføres til Regional Udvikling.

4. Lønstatistik

Vedlagte lønstatistik for perioden 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 (februar 2008 - februar 2009) indeholder en opgørelse over den samlede lønudvikling i perioden, samt en sammenligning med lønudviklingen i de øvrige regioner, slutteligt en opgørelse over lønudviklingen fordelt på faggrupper, driftsområder og køn. 

Statistikken viser bl.a.:

• at Region Midtjyllands lønniveau på 34.935 kr. ligger under regionernes gennemsnit på 35.791 kr. pr. februar 2009

• at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte har været på 5,8 %, svarende til 1.853 kr. i perioden, mens den for ansatte i samme stilling har været på 6,7 %

Indstillingen blev vedtaget.

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision KPMG har den 14. august 2009 fremsendt beretning nr. 11 vedrørende afslutning af revisionen af Region Midtjyllands årsregnskab for 2008. Revisionen har samtidig givet Region Midtjyllands årsregnskab 2008 en revisionspåtegning uden forbehold. Revisionsberetningen indeholder en enkelt revisionsbemærkning, som Regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden. I beretningen giver revisionen desuden Regionsrådet syv supplerende oplysninger, som revisionen finder, er så væsentlige, at Regionsrådet skal orienteres herom.

I vedlagte notat af 1. september 2009 redegøres der for revisionsbemærkningen og for de supplerende oplysninger, og administrationens bemærkninger er anført.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens inden udgangen af september endeligt godkende regnskabet for 2008 og fremsende årsregnskabet samt revisionsberetningen med sine bemærkninger til tilsynsmyndigheden, herunder svaret på revisionsbemærkningen.

at Regionsrådet godkender den vedlagte skrivelse som Regionsrådets svar til tilsynsmyndigheden på den i revisionsberetningen indeholdte revisionsbemærkning,

at Regionsrådet i øvrigt tager KPMG's revisionsberetning nr. 11 vedrørende Region Midtjyllands årsregnskab 2008 til efterretning,

at Regionsrådet endeligt godkender Region Midtjyllands årsregnskab 2008, og

at årsregnskabet samt udskrift af Regionsrådets behandling af sagen fremsendes til Statsforvaltningen Midtjylland. 

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Revisor Claus Hammer-Pedersen fra KPMG deltog under dette punkt.

I henhold til regionslovens § 23 skal Regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

Regionsrådet godkendte den 20. maj 2009 det udarbejdede årsregnskab for 2008 og fremsendte dette til revisionen.

Region Midtjyllands revision KPMG har den 14. august 2009 fremsendt revisionsberetning nr. 11 vedrørende afslutning af revisionen af Region Midtjyllands årsregnskab for 2008. Beretningen er i henhold til den kommunale styrelseslov, § 42b, jf. regionslovens § 29, udsendt til Regionsrådets medlemmer den 14. august 2008.

Samtidig med afgivelse af revisionsberetningen har KPMG fremsendt revisionspåtegning til årsregnskabet for 2008. Revisionspåtegningen af 14. august 2009 er uden forbehold eller supplerende oplysninger som defineret i erklæringsbekendtgørelsen for statsautoriserede revisorer.

Revisionspåtegningen er optrykt i den endelige version af Årsberetning 2008.

Revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet for 2008 indeholder en revisionsbemærkning, som Regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden. Revisionsbemærkningen vedrører posteringer i regnskabet vedrørende materielle anlægsaktiver. Diverse fejl bevirker, at der i resultatopgørelsen i regnskabet for 2008 er omkostningsført 60,3 mio. kr. for meget. Forholdet har ingen betydning for overholdelse af bevillinger eller i forhold til opkrævninger hos kommunerne for anvendelse af regionens institutionstilbud. De påpegede fejl har heller ikke betydning for værdien af regionens anlægsaktiver eller egenkapital. Der vedlægges forslag til Regionsrådets skrivelse til tilsynsmyndigheden.

KPMG giver desuden i revisionsberetningen Regionsrådet syv såkaldt supplerende oplysninger vedrørende forhold, som ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger, men som revisionen finder, Regionsrådet bør orienteres om.

Administrationen har i vedlagte notat af 8. september 2009 om revisionsberetning nr. 11 vedrørende årsregnskab 2008 redegjort for revisionsbemærkningen og for de supplerende oplysninger og for administrationens kommentarer og initiativer i den anledning.

Claus Hammer-Pedersen fra KPMG deltog under Forretningsudvalgets behandling af sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision, KPMG, har den 14. august 2009 afgivet beretning nr. 10 vedrørende Region Midtjyllands modtagelse af statsligt løntilskud til jobtræning og servicejob.

Beretningen skal med Regionsrådets bemærkninger fremsendes til Indenrigs- og Socialministeriet og til Beskæftigelsesministeriet samt til tilsynsmyndigheden.

at Regionsrådet tager revisionsberetning nr. 10 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2008 til efterretning, og

at Regionsrådet fremsender beretningen til Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Statsforvaltningen Midtjylland.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland modtager løntilskud fra staten til jobtræning og til servicejobs.

I 2008 udgjorde refusionen 14,2 mio. kr. I henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om servicejob skal der til Indenrigs- og Socialministeriet og til Beskæftigelsesministeriet aflægges reviderede regnskaber for denne statsrefusion.

Regionens revision KPMG C. Jespersen har den 14. august 2009 afgivet revisionsberetning nr. 10 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2008 for Region Midtjylland.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og revisionen konkluderer, at det er revisionens opfattelse, at opgørelsen af refusionen fra staten er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsen og regionens registreringer.

Gennemgangen af opgørelsen giver ikke revisionen anledning til at fremkomme med bemærkninger eller supplerende oplysninger til Regionsrådet eller til Indenrigs- og Socialministeriet eller til Beskæftigelsesministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forberedelsesudvalget godkendte den 15. november 2006 Region Midtjyllands Kasse- og regnskabsregulativ, der i løbet af 2007 er blevet suppleret med et antal bilag.

Organisatoriske ændringer, erfaringer fra dagligt brug mv. og dialog med hospitaler, driftsområder og stabe har givet anledning til en revision af regulativet og bilagene. Der er dog ikke tale om meget væsentlige ændringer.

Kasse- og regnskabsregulativets bilag om byggestyringsregler og regionens indkøbspolitik har karakter af selvstændige politikker og er derfor udgået som bilag til Kasse- og regnskabsregulativet.

at det reviderede Kasse- og regnskabsregulativ for Region Midtjylland med 5 bilag godkendes.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til regionslovens § 29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, skal Regionsrådet i et regulativ fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen.

Det gældende Kasse- og regnskabsregulativ for Region Midtjylland blev godkendt den 15. november 2006 af Forberedelsesudvalget. I løbet af 2007 er regulativet blevet suppleret med bilag, som har uddybet regler og forskrifter i forhold til regulativets mere overordnede retningslinjer.

Det fremgår af det gældende regulativ, at dette skal opdateres, når det er nødvendigt som følge af ændret lovgivning eller lignende. Herudover skal der efter regulativets ordlyd mindst en gang om året ske en vurdering af behovet for opdateringer og præciseringer mv.

Koncernøkonomi har i en dialog med alle hospitaler, driftsområder og stabe evalueret Kasse- og regnskabsregulativet og de tilhørende bilag med udgangspunkt i de indvundne erfaringer med regulativet i daglig brug. Denne evaluering har givet anledning til, at der er behov for en revision af materialet. Der er ikke tale om gennemgribende ændringer; der er således ikke ny lovgivning, der har givet anledning til justeringer.

Efter revisionen af materialet har det reviderede kasse- og regnskabsregulativ med bilag været forelagt hospitalsledelserne i LFØ, Lederforum for Økonomi, og ledelsen i Psykiatri- og socialområdet.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Region Midtjylland er der især tale om redaktionelle ændringer herunder en mere naturlig rækkefølge af regulativets afsnit samt opstramning af formuleringer, der har kunnet give anledning til uklarhed. En række vigtige bestemmelser om anvisning af bilag er overført fra det særskilte bilag til regulativet. Der er endvidere taget højde for, at Regionsrådet har godkendt organiseringen af informationssikkerhedsarbejdet i Region Midtjylland. Regulativets bestemmelse om en årlig sikkerhedsrapport omfattende regionens administrative systemer er udgået med henvisning til informationssikkerhedspolitikkens bestemmelser om vurdering af risici ved regionens anvendelse af it.

Bilagene til regulativet

I Kasse- og regnskabsregulativet fra november 2006 var der annonceret 10 bilag. De fleste af disse bilag er fremlagt og godkendt af Regionsrådet i løbet af 2007, idet to bilag dog er indgået som en del af et andet bilag.

I forbindelse med revisionen af Kasse- og regnskabsregulativet er det fundet naturligt som bilag til regulativet kun at medtage bilag med bestemmelser, der har en snævrere tilknytning til regionens kasse- og regnskabsvæsen. Region Midtjyllands byggestyringsregler, regionens indkøbspolitik samt risikostyring og forsikringspolitik betragtes som "selvstændige" politikker og regler, der bør godkendes og ændres uafhængigt af Kasse- og regnskabsregulativet, som disse områder dog naturligvis skal respektere. Det bemærkes, at der endnu ikke er godkendt en politik for risikostyring og forsikring. Regionsrådet forlængede på sit møde den 23. juni 2009 de gældende aftaler om forsikring.

Bilagene til Kasse- og regnskabsregulativet omfatter således:

1. Retningslinjer for anvisning

2. Finansiel politik for Region Midtjylland

3. Anvendt regnskabspraksis

4. Retningslinjer for afskrivning af uerholdelige fordringer

5. Økonomistyring og økonomikontrol

Heller ikke i bilagene er der væsentlige indholdsmæssige ændringer, men der er udover en sproglig redigering sket en tilpasning som følge af erfaringerne i organisationen i daglig brug af regelsættet samt som følge af anbefalinger og dialog med revisionen. Bilaget Økonomistyring og økonomikontrol er dog en gennemgribende omskrivning af det hidtidige bilag: Retningslinjer for intern kontrol, som således er udgået. I bilaget om finansiel politik for Region Midtjylland åbnes der op for indgåelse af masteraftale til opsamling af leasingaftaler til brug for mindre anskaffelser. Beslutningskompetencen for indgåelse af leasingaftaler inden for en sådan masteraftale ændres ikke i forhold til de generelle regler.

Region Midtjyllands revision KPMG har i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser haft lejlighed til at gennemse ændringerne i Kasse- og regnskabsregulativet og bilagene.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Arbejdet med fase 1 vedrørende etablering af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Århus er nu tilendebragt. I Fase 1 har Projektafdelingen, DNU i samarbejde med Rådgivergruppen, DNU udarbejdet helhedsplanen for byggeriet. Formålet med helhedsplanen har været at udarbejde et entydigt grundlag for det videre arbejde med planlægning, detailprogrammering, projektering og udførelse af DNU i Fase 2. Helhedsplanen skal sikre, at DNU kan realiseres dels i henhold til de opstillede visioner og målsætninger og dels i forhold til de opstillede mål for økonomi, kvalitet og tid.

I forbindelse med afslutning af helhedsplanen har Rådgivergruppen i enighed med projektdirektionen og styregruppens forretningsudvalg udarbejdet et forslag til prioritering af helhedsplanen, så anlægsoverslaget kan reduceres fra 13,3 mia. kr. til ca. 9,8 mia. kr.(index 120,5). En anlægsramme på 9,8 mia. kr. vurderes at kunne finansiere etableringen af Det Nye Universitetshospital på et tilstrækkeligt niveau.

at helhedsplanen for Det Nye Universitetshospital godkendes som grundlag for det videre arbejde med etableringen af DNU,

at forslag til prioritering af helhedsplanen godkendes, og

at anlægsoverslaget for den prioriterede helhedsplan på 9,8 mia. kr.(index 120,5) er den samlede ramme for udarbejdelse af projektforslag for de enkelte delprojekter i Det Nye Universitetshospital, og

at grundlaget for ansøgningen til staten baserer sig på et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. med den viden og de forudsætninger der gælder for øjeblikket  

Henrik Qvist bemærkede, at han er betænkelig ved at nedjustere den samlede ramme for udarbejdelse af projektforslag for de enkelte delprojekter i Det Nye Universitetshospital.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

1. Baggrund

Regionsrådet blev den 21. maj 2008 orienteret om igangsætning af Fase 1 i planlægningen af Det Nye Universitetshospital. I Fase 1 har Projektafdelingen, DNU og Rådgivergruppen, DNU udarbejdet helhedsplan for byggeriet. I forbindelse med statens foreløbige tilsagn om en økonomisk ramme på 6,35 mia. kr. til projektet besluttede Regionsrådet den 25. februar 2009 at fortsætte helhedsplanarbejdet som oprindeligt forudsat med henblik på vurdering af statens og regionens forudsætninger for projektet i forbindelse med Regionsrådets behandling af den færdige helhedsplan. Arbejdet med helhedsplanen er afsluttet i sommeren 2009, og blev præsenteret på Regionsrådets temamøde den 15.juni 2009. Helhedsplanen og forslag til prioritering af helhedsplanen forelægges nu til godkendelse i Regionsrådet. Forudsætninger for udarbejdelse af endelig finansieringsansøgning til staten forventes behandlet i Regionsrådet den 21. oktober 2009.

Nedenfor redegøres for baggrund for indstilling om godkendelse af helhedsplanen, forklaring på forskel til oprindeligt anlægsskøn, indstilling om godkendelse af prioriteringsforslag i helhedsplanen og beskrivelse af sammenhæng mellem helhedsplanen og ansøgningen til staten.

2. Godkendelse af Helhedsplanen

Formålet med helhedsplanen har været at udarbejde et entydigt grundlag for det videre arbejde med planlægning, detailprogrammering, projektering og udførelse af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Fase 2. Helhedsplanen skal sikre, at DNU kan realiseres dels i henhold til de opstillede visioner og målsætninger og dels i forhold til de opstillede mål for økonomi, kvalitet og tid.

Helhedsplanen fastlægger de grundlæggende principper for udførelse af DNU, herunder kliniske, tekniske, medicotekniske og bygningsmæssige konceptvalg. Desuden er de overordnede aktivitets-, kapacitets- og arealbehov fastlagt og disse er konkretiseret i form af et skitseprojekt, et anlægsoverslag og en gennemførelsesstrategi. Derudover er der i helhedsplanen udarbejdet bæredygtighedsmål, miljø- og myndighedsplan, it-strategi og strategi for udvikling og innovation i DNU-projektet.

Udgangspunktet for arbejdet med helhedsplanen har været, at der bygges et Universitetshospital, som bl.a.:

• opdeles i overskuelige faglige og organisatoriske enheder i form af faglige fællesskaber

• understøtter høj kvalitet i patientbehandlingen med sammenhængende patientforløb i et helende miljø præget af integritet, hjemlighed og værdighed

• er fremtidssikret og fleksibelt

• fremmer sammenhængende gode patientforløb

• benytter ny teknologi og effektive logistiske systemer og arbejdsgange

• fokuserer på et godt arbejdsmiljø og den gode arbejdsplads

• er bæredygtigt

• skaber gode rammer for forskning, uddannelse og det lærende miljø

Disse investeringer skal sikre, at Det Nye Universitetshospital bliver et fremtidssikret moderne hospital og ikke blot et traditionelt hospitalsbyggeri. Det samlede anlægsoverslag for helhedsplanen er 13,3 mia. kr.

Arealrammen for nybyggeriet i DNU er 270.000 m2 brutto. De 3 eksisterende hospitaler, der skal flytte til Skejby, har i dag et areal på ca. 196.000 brutto m2. Herudover er der en række eksterne lejemål som er erhvervet pga. af manglende udvidelsesmuligheder på de eksisterende matrikler. Disse funktioner indgår som udgangspunkt ikke i nybyggeriet. Arealstandarderne som er anvendt i helhedsplanen er baseret på de fælles regionale arealstandarder fra Danske Regioner jvf. Bilag 1 Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri - Danske regioner.

I vedlagte bilag 2 udfordringer vedrørende arealrammen herunder optioner til Regionsrådet beskrives hvordan en række udfordringer i forhold til arealrammen er håndteret i helhedsplanen - herunder optioner på afdelingsniveau.

Elementer fra helhedsplanen er som førnævnt blevet præsenteret på Regionsrådets temamøde den 15. juni 2009, og den vil derfor ikke blive gennemgået i nærværende sagsfremstilling. Nærmere oplysninger om de enkelte dele i helhedsplanen kan hentes dels i helhedsplanrapporten for DNU som er vedlagt som bilag 3 Helhedsrapport september 2009 og dels i alle de underliggende dokumenter - herunder skitseprojektet der er udarbejdet i de enkelte delprojekter i helhedsplanen. 

Anlægsoverslaget for løsningerne i Helhedsplanen er beregnet til 13,3 mia. kr. Det vurderes ikke som realistisk at skaffe finansiering i dette omfang på nuværende tidspunkt bl.a. set ud fra statens foreløbige tilsagn om 6,35 mia. kr. til projektet.

Det indstilles at helhedsplanen godkendes i sammenhæng med, at der foretages en prioritering af helhedsplanen med henblik på reduktion af anlægsoverslaget jf. afsnit 4.

3. Anlægsøkonomi - forklaring på forskel i anlægsskøn

Helhedsplanen indeholder et overslag over anlægsudgifterne til helhedsplanens projekt for Det Nye Universitetshospital på 13,3 mia. kr.

Regionsrådet fik den 16. januar 2008 forelagt en overordnet vurdering af anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital på i alt 8,85 mia. kr. Opregnet til prisniveauet i helhedsplanen svarer det til 9,1 milliard kr. Regionsrådet tog denne vurdering til efterretning og godkendte, at vurderingen danner grundlag for det forsatte arbejde vedrørende anlægsøkonomien i Det Nye Universitetshospital, herunder forhandlinger med staten om finansiering af anlægsudgifterne.

Overslaget i helhedsplanen er dermed 4,2 mia. kr. højere end i vurderinger fra januar 2008.

I bilag 4 Forskel på anlægsskøn beskrives de væsentligste årsager til forskellene på udgifterne i de to overslag over anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital.

4. Prioriteringsforslag til helhedsplanen

I forbindelse med afslutning af helhedsplanen har Rådgivergruppen i enighed med projektdirektionen og styregruppens forretningsudvalg udarbejdet et forslag til prioritering af helhedsplanen, så anlægsoverslaget kan reduceres fra 13,3 mia. kr. til ca. 9,8 mia. kr. En anlægsramme på 9,8 mia. kr. og et justeret projekt omfattende ca. 232.000 m2 vurderes at kunne finansiere etableringen af Det Nye Universitetshospital på et tilstrækkeligt niveau. Reduktionen betyder dog, at det ikke er de mest optimale løsninger der anvendes i Det Nye Universitetshospital, og det vil kræve fokus på en løbende prioritering af hospitalernes ønsker til DNU.

I helhedsplansprojektet er indarbejdet fremtidssikrede løsninger på en lang række områder så som bæredygtighed, logistik, parkeringsforhold, fleksibilitet og ensengsstuer m.m. Helhedsplansprojektet udgør således en stærk vision for DNU og danner grundlag for det videre arbejde med projektet. Helhedsplanen reflekterer Region Midtjyllands målsætninger og høje ambitionsniveau samt de dimensioneringsmæssige forudsætninger, som regionen har lagt til grund for projektet.

I vedlagte notat bilag 5 Notat om prioriteringsforslag præsenteres en række prioriteringsforslag nærmere i forhold til de mange gode elementer i helhedsplanprojektet. Formålet er at angive, hvorledes helhedsplansprojektet og dermed visionen for DNU bedst realiseres under de givne økonomiske præmisser. Notatet anviser de områder, hvor det anbefales, at der under realiseringen af projektet afviges fra helhedsplanprojektet. Således kan den mest optimale anlægsøkonomi opnås, uden at der gennemføres kritiske reduktioner i projektets kvalitet. Projektet vil på sigt kunne udbygges til det i helhedsplanen angivne omfang.

4.1. Korrektioner til standarddimensioneringer

Et væsentligt element i reduktionen af anlægsøkonomien er en korrektion af forudsætningsgrundlaget, som medfører en væsentlig reduktion i omfanget af projektet. Regeringens ekspertudvalg har i sin anbefaling af det foreløbige tilsagn anbefalet en række dimensioneringsmæssige forudsætninger, der afviger en del fra de forudsætninger, som Region Midtjylland havde anvendt i sin ansøgning vedr. DNU, og som derfor også er anvendt som grundlag i helhedsplanen.

For at reducere helhedsplanens anlægsoverslag er ovennævnte forudsætninger nøje gennemgået, og der er foretaget korrektioner i forudsætningsgrundlaget for at nedbringe arealbehovet på følgende områder:

• Senge

• Omlægning fra stationær til ambulant behandling

• Fremskrivning af antal ambulante behandlinger

• Indregnet effektivisering i behandlingsområderne

Samlet reduktion i anlægsoverslaget på baggrund af ovenstående korrektioner:

Reduktion på 38.126 m2 svarende til 1.000 mio. kr.

4.2. Reduktion/forøgelse af udgiftsposter som følge af arealreduktion

Som følge af ovenstående korrektioner til standarddimensioneringen reduceres der i antallet af kvadratmeter og det medfører besparelser i en række af anlægsoverslagets delposter:

• Tekniske forsyninger

• IT

• Medicoteknik

• Inventar

• Kunst

• Logistisk anlæg

Derudover vil reduktionen i antallet af kvadratmeter medføre en øget udgift til ombygninger i eksisterende Skejby, som skal rumme yderligere funktioner.

Samlet set kan anlægsoverslaget på grund af korrigerede udgiftsposter som følge af arealreduktion reduceres med 400 mio. kr.

4.3. Reduceret kvalitetsniveau

Kvalitetsniveauet for en række elementer i helhedsplanen vurderes af Rådgivergruppen til at kunne sænkes uden kritisk påvirkning af helhedsplanens målsætninger og fremtidssikring af hospitalet. På følgende 4 områder er kvalitetsniveauet sænket:

• Landskab

• Inventar

• P-anlæg

• Forsyningsby

•  

Ved ovenstående besparelse i reduceret kvalitetsniveau kan anlægsoverslaget reduceres med 500 mio. kr.

4.4. Fravalg af indarbejdede optioner

Helhedsplanen indeholder en række elementer, såkaldte tekniske optioner, som er blevet forslået af Rådgivergruppen. Grundet deres karakter som optioner, er det muligt at fravælge dem uden kritisk påvirkning af hospitalets drift. Der er fastholdt en pulje til optionerne, men besparelsen betyder, at der ikke anvendes de mest optimale løsninger vedr. energi, bæredygtighed, fleksibilitet m.v.

Følgende optioner, som er indarbejdet i Helhedsplanen, foreslås fravalgt:

• En række it-innovationsprojekter  

• Optioner for tekniske installationer

• Optioner for elforsyning

• Øgede bygningshøjder

• Optioner for logistik

• Optioner for bæredygtighed, herunder akustik, landskab og energiklasse 1

Den samlede reduktion ved fravalg af ovenstående optioner er 400 mio. kr.

4.5. Øget finansiering via drifts- og genanskaffelsesmidler

Der er en række poster i anlægsbudgettet, som delvist vil kunne finansieres over Region Midtjyllands budget for drifts- og anlægsmidler, herunder medico-teknisk puljer. Således vil en stram styring af disse midlers anvendelse muliggør en øget genanvendelse af f.eks. udstyr og inventar. Nedenfor er listet en række udgiftsposter, hvor en væsentlig del af posten kan finansieres via driftsmidler:

• It-udstyr

• Medicoteknik

• Inventar

• Kunst

• Transportudstyr

• It-datacentre

Øget finansiering via drifts- og genanskaffelsesmidler vil medføre en reduktion på anlægsbudgettet på 1.100 mio. kr.

4.6. Integration af eksisterende Skejby

I helhedsplanen foreslås en delvis opgradering af de eksisterende tekniske anlæg og forsyninger på Skejby. Det anbefales, at dette arbejde udskydes og derved opnås en besparelse i anlægsbudgettet på 100 mio. kr.

4.7 Godkendelse af prioriteringsforslag

Samlet set medfører ovenstående reduktioner en besparelse på 3,5 mia. kr., og det reviderede anlægsoverslag for helhedsplanen er herefter 9,8 mia. kr.

En kendt anlægsramme er en væsentlig forudsætning for styring af projektet. Anlægsoverslagene i helhedsplanen og prioriteringsforslaget har et usikkerhedsniveau på 15-20 %, hvilket er normalt for det aktuelle projekts stade. I det videre arbejde med konkretisering af anlægsrammen på de 9,8 mia. kr. vil håndteringen af usikkerheden blive nærmere fastlagt således, at rammen kan overholdes. 

Det indstilles, at det samlede prioriteringsforslag godkendes således, at rammen for etablering af DNU er 9,8 mia. kr. (index 120,5). Rammen vil blive fordelt på de enkelte delprojekter i DNU. Med udgangspunkt i projektforslag for de enkelte delprojekter vil der løbende blive ansøgt om bevillinger til byggeriet af Det Nye Universitetshospital.

Hvis Regionsrådet har behov for en yderligere behandling af helhedsplanen og prioriteringsforslaget er det muligt på det kommende Regionsrådsmøde.

5. Sammenhæng mellem helhedsplan og ansøgning til staten

På trods af ovenstående prioritering af helhedsplanen, er der fortsat en difference på 3,45 mia. kr. mellem helhedsplanen og statens foreløbige tilsagn på 6,35 mia. kr. I vedlagte notat, Bilag 6 Forskel mellem foreløbigt finansieringstilsagn og den prioriterede helhedsplan, er differencen opgjort. Differencen er bl.a. begrundet i regionens og statens forskellige forudsætninger for projektet.

Grundlaget for ansøgningen til staten baserer sig på et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. med den viden og de forudsætninger der gælder for øjeblikket. 

Forskellen mellem den prioriterede helhedsplan til 9,8 mia. kr. og beløbet i ansøgning skyldes, at Region Midtjylland ikke søger midler til vedligeholdelse af Århus Sygehus i byggeperioden samt at statens forudsætning vedr. udgiftsbehov til udstyr lægges til grund for ansøgningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet Regionsrådet i Region Midtjylland om en udtalelse i forbindelse med opfølgningen på Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Et udkast til Regionsrådets udtalelse er vedlagt som bilag, hvor Regionsrådet forholder sig til den kritik, som Statsrevisorerne rejser af regionernes opfølgning på kvaliteten af de private sygehusydelser.

at udkastet til Regionsrådets udtalelse i forbindelse med Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse godkendes.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionen afgav i juni 2009 beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Den 25. juni 2009 afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen. Som opfølgning på beretningen skal sundhedsministeren indenfor fire måneder herefter afgive en redegørelse til Statsrevisorernes for de overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Til brug for redegørelsen til Statsrevisorerne skal ministeren indhente en udtalelse fra regionsrådene. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har derfor anmodet Regionsrådet i Region Midtjylland udtale sig om Rigsrevisionens beretning samt om Statsrevisorernes hertil. Anmodning om udtalelse fra Sundhedsministeriet samt Statsrevisorernes bemærkninger vedlægges.

Hovedtræk i Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger

Rigsrevisionens beretning handler om det offentlige sygehusvæsens køb af private sygehusydelser og om kvaliteten af ydelserne. Beretningen handler endvidere om opfølgningen på konsekvenserne af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for borgernes adgang til sygehusydelser. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i august 2008.

Undersøgelsen har tre hovedkonklusioner, som Statsrevisorernes bemærkninger også knytter sig til.

1. Rigsrevisionen konstaterer, at Sundhedsministeriet siden 2006 har vidst, at de private sundhedsydelser kunne erhverves til lavere priser end de fastsatte takster - men at taksterne ikke er blevet sat ned. Rigsrevisionen vurderer derfor, at ministeriet ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien. Statsrevisorerne kritiserer på den baggrund, at Sundhedsministeriet ikke har sikret lavere priser og skyldig hensyntagen til økonomien.

2. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der i Danske Regioners fællesaftale med de private sygehuse ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til kvalitet. I regionernes frivillige udbudsaftaler, bl.a. under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, er der i højere grad opstillet kvalitetskrav, der gør det muligt at følge op på kvaliteten. Statsrevisorerne kritiserer, at regionerne hidtil ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til kvalitet, når man har erhvervet private sygehusydelser.

3. Ifølge Rigsrevisionen har Sundhedsministeriet ikke fulgt op på, om stigningen i antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har påvirket borgernes adgang til sygehusydelser. Statsrevisorerne finder dette utilfredsstillende.

Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse vedlægges.

Regionsrådets udtalelse

I det vedlagte udkast til Regionsrådets udtalelse til Rigsrevisionens beretning forholder Regionsrådet sig alene til den kritik, som Statsrevisorerne rejser af regionernes opfølgning på kvaliteten af de private sygehusydelser.

For Region Midtjylland har været vanskeligt at følge op på kvaliteten på de private sygehuse, da henvisningerne har været spredt på en række forskellige private hospitaler og klinikker. Og fordi det enkelte privathospital behandler forholdsvis få patienter inden for den enkelte diagnose, har det vanskeliggjort en systematisk opfølgning.

Der er derfor ikke generelt fulgt op på kvaliteten på det enkelte privathospital, men forventningen har været, at privathospitalerne opfylder minimumskravene i fællesaftalerne. Det skal i øvrigt bemærkes, at regionen har fulgt Sundhedsstyrelsen rådgivning i sager om forhold på privathospitaler.

Region Midtjylland tager dog Rigsrevisionens vurdering af kvalitetsopfølgningen til efterretning, og vil fremover i højere grad følge op på kvaliteten hos de private leverandører, som regionen benytter. Der er i den forbindelse iværksat flere initiativer, der skal sikre dette, bl.a. tættere opfølgning på privathospitalernes dataindberetninger og større kvalitetskrav i regionens frivillige aftaler med privathospitaler, herunder særligt i aftaler om varetagelse af specialiserede funktioner.

I forlængelse heraf finder Regionsrådet det centralt, at det med regeringen er aftalt, at der fra 1. januar 2010 stilles de samme kvalitetskrav til de private sygehuse, som der stilles til de offentlige sygehuse.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende sikrede institutioner har udarbejdet udkast til betænkning om de sikrede institutioner. Udvalget fremkommer med en række anbefalinger til initiativer, der kan styrke indsatsen over for de unge kriminelle eller særligt udsatte i de sikrede institutioner. Anbefalingerne er dels rettet mod de forbedringer en øget kapacitet vil kunne indebære, dels andre forhold, som vil kunne støtte den daglige pædagogiske indsats.

Administrationen har på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejdet udkast til brev til Danske Regioner vedrørende en række af betænkningens anbefalinger, og det anbefales i brevet at arbejde videre med disse anbefalinger i regi af Danske Regioner og i samarbejde med KL og Indenrigs- og Socialministeriet.

at udkast til betænkning om de sikrede institutioner godkendes som grundlag for det videre arbejde i de sikrede institutioner, og

at udkast til brev fra Regionsrådet til Danske Regioner om videre tiltag i Danske Regioners regi godkendes. 

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at de vil afvente at tage stilling til, hvilken type aktivitet der kan være behov for, indtil spørgsmålet er belyst, blandt andet gennem Ungdomskommissionens rapport.

Aleksander Aagaard, Kate Runge, Gunhild Husum, Gert Schou og Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har nedsat et midlertidigt udvalg vedrørende de sikrede institutioner med funktionsperioden 1. januar 2009 til 30. juni 2009.

Udvalget har haft til opgave at udarbejde et udkast til betænkning og i den forbindelse at komme med anbefalinger til udviklingen på området, herunder til udviklingen af samarbejdet med/snitfladen til det børne- og ungdomspsykiatriske område. Udvalget har i betænkningen haft til opgave at inddrage oplysninger om landets øvrige sikrede institutioner, herunder oplysninger om belægning og ventetider samt de kommunale redegørelser til rammeaftalen 2010. Udvalgets betænkning er udsendt til Regionsrådet til regionsrådets temamøde den 21. september 2009 og vedlægges ikke som bilag til dette møde.

Udvalget har afholdt 4 møder og har aflagt besøg på de to sikrede institutioner, som drives af Region Midtjylland, nemlig Grenen, beliggende i Norddjurs Kommune og Koglen, beliggende i Herning Kommune.

Udvalget har haft Anna Marie Touborg som formand og Poul Dahl som næstformand. Herudover har Anders Kühnau, Bodil Jensen, Gert Schou, Bent Ove Pedersen og Jette Skive været udpeget som medlemmer af udvalget. Ove Kent Jørgensen indtrådte i udvalget fra den 1. maj 2009 til den 1. juli 2009 under Jette Skives sygeorlov.

Udvalgets anbefalinger

Udvalget giver i udkastet til betænkningen anbefalinger på følgende områder:

• Forøgelse af kapaciteten, herunder at tre midlertidige pladser på Grenen gøres permanente

• Etablering af samråd

• Styrkelse af samarbejdet med psykiatrien

• Styrkelse af samarbejdet med rusmiddelbehandlingen

• Oprettelse af kompetencecenter

• Fortsat fokus på kvalitetsarbejdet

• Nye rammer til afdelingen i Grenå

• Styrkelse af kommunesamarbejdet

• Fokus på uddannelse

Det videre forløb

En anlægssag om nye bygninger til afdelingen i Grenå vil blive behandlet efter de almindelige regler i Forretningsudvalget og Regionsrådet.

De øvrige anbefalinger indgår i en løbende proces i administrationens arbejde med udviklingen på tilbuddene.

Regionsrådet vil få en årlig orientering om forløbet af de enkelte tiltag, herunder om eventuelle landsdækkende tiltag vedrørende pladskapaciteten på såvel de sikrede som de åbne pladser og om udviklingen i opholdstiden på institutionerne.

Brev til Danske Regioner

Under henvisning til at regionerne har en samlet koordinationsforpligtelse i forhold til de sikrede institutioners udvikling og drift har administrationen på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejdet udkast til brev til Danske regioner vedrørende en række af betænkningens anbefalinger, som vedlægges til godkendelse. Det anbefales i brevet at arbejde videre med disse anbefalinger i regi af Danske Regioner og i samarbejde med KL og Indenrigs- og Socialministeriet. Udkastet til brev er justeret efter mødet i Forretningsudvalget den 1. september 2009.

Indstillingen blev vedtaget.  

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen indgås årligt via godkendelse i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i Regionsrådet. Rammeaftale 2010 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.

Kontaktudvalget anbefaler Regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i regionen en positiv behandling af Rammeaftale 2010.

at Rammeaftale 2010 på social- og specialundervisningsområdet godkendes.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til lovgivningen på social- og specialundervisningsområdet skal regionens 19 kommunalbestyrelser og Regionsrådet i Region Midtjylland indgå en årlig rammeaftale på området. Rammeaftalen skal være godkendt i kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober 2009. Rammeaftale 2010 træder i kraft den 1. januar 2010.

Budgetprocessen i kommuner og region falder tidsmæssigt sammen med processen for behandling af Rammeaftale 2010. Sammenfaldet af tidsfristerne gør, at kommunerne ved Kontaktudvalgets behandling af rammeaftalen endnu ikke har vedtaget budget i egen kommune.

Forslag til Rammeaftale 2010 er i vid udstrækning en videreførelse af aftalen for 2009. Dog sætter Rammeaftalen 2010 øget fokus på styringen af området, som følge af øget tilgang af brugere til området og udgiftspresset.

Det betyder konkret, at princippet for beregning af taksterne foreslås ændret, således at belægningsprocenterne hæves til henholdsvis 98 % for børne- og ungeområdet og 100 % for voksenområdet. Desuden ændres varslingsfristerne for udskrivning af dag- og døgntilbud til løbende måned + 1 måned, forudsat at pladsen ikke sælges til anden side.

Ændringerne i forudsætningerne vedrørende belægningsprocenterne kan reducere taksterne med afsmittende virkning på serviceniveauet.

Der iværksættes i 2009 yderligere analysearbejde med henblik på at forbedre styringen af området.

Kommunerne opfordrer de enkelte driftsherrer til evt. at reducere driftsbudgettet og taksten på det enkelte tilbud i budgetlægningen for 2010.

Rammeaftale incl. takstprincipper godkendes senest 15. oktober 2009. De konkrete takster indberettes efterfølgende.

Den Administrative Styregruppe behandlede den foreliggende Rammeaftale 2010 på mødet den 18. august 2009 og vedtog i enighed Rammeaftale 2010.

Dog godkender repræsentanter fra Region Midtjylland ikke, at belægningsprocenten ændres fra 98 % til 100 % på voksenområdet, men tager til efterretning, at kommunerne ønsker det. 

Kontaktudvalget har behandlet Rammeaftale 2010 på sit møde den 28. august 2009, og har anbefalet Regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i regionen en positiv behandling af Rammeaftale 2010, idet de af kommunerne forelagte ønsker til justeringer indarbejdes i rammeaftalen, jf. vedlagte beslutningsprotokol fra Kontaktudvalgets møde 28.8.2009.

Udviklings- og fokusområder på det sociale område 

Kommunerne og Region Midtjylland har i fællesskab udpeget seks udviklings- og fokusområder, der danner en fælles ramme om den løbende faglige udvikling, og bidrager til at skabe en fælles opmærksomhed omkring nye behov: 

1. Økonomiske styringsmekanismer

2. Overgangen fra barn til voksen

3. Profilering af det specialiserede socialområde som et udfordrende arbejdsfelt

4. Forskning, evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling

5. Dyre enkeltforanstaltninger

6. Børn og unge, der er i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien

Udarbejdelsen af rammeaftalen

Den Administrative Styregruppe, som har deltagelse af embedsmænd fra de 19 kommuner og Region Midtjylland, har forberedt arbejdet omkring Rammeaftale 2010. Region Midtjylland har således udarbejdet rammeaftalen i tæt dialog med kommunale repræsentanter og Den Administrative Styregruppe.

Den Administrative Styregruppe fremsender i enighed (bortset fra førnævnte forhold) Udkast til Rammeaftale 2010. Enigheden i Den Administrative Styregruppe er opnået gennem en række drøftelser i styregruppen. Processen og drøftelserne i Den Administrative Styregruppe har endvidere sikret et gennemarbejdet resultat. Det er vigtigt, at forslaget til Rammeaftale 2010 fremsendes i enighed, idet uenighed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Rammeaftale 2010 vil blive offentliggjort på www.socialportalen.rm.dk den 1. november 2009 i en midlertidig udgave. En komplet trykt version af Rammeaftale 2010 vil først blive udsendt ultimo 2009.

Tilbud omfattet af Rammeaftale 2010

De tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, er tilbud med regionalt leverandøransvar, uanset om tilbuddet drives kommunalt eller regionalt. Det er forskellige typer af tilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sikrede institutioner for børn og unge, forskellige typer af tilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, tilbud til sindslidende, tilbud om beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, tilbud til voldsramte kvinder, hjemløse og stofmisbrugere samt tilbud om hjælpemidler og tilbud til personer med kommunikationshandicap.

Kommunerne har indbyrdes aftalt, at takstprincipperne også gælder for "skal"-området.

Kapacitet

Som et led i udarbejdelsen af rammeaftalen har alle 19 kommuner indsendt en kommunal redegørelse til Region Midtjylland, hvori det forventede behov for tilbud i 2010 og de tre følgende overslagsår præsenteres.

Med afsæt i de kommunale redegørelser tilkendegives det, at kommunerne med enkelte undtagelser forventer et stort set uændret forbrug i 2010 i forhold til 2009. På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2009, overordnet set videreføres med visse justeringer.

Justeringerne knytter sig til en række særlige indsatsområder i 2010, hvor der kan blive behov for at se på/øge antallet af pladser. Indsatsområderne vedrører målgrupperne børn og voksne med ADHD, udviklingshæmmede med dom og problemskabende adfærd samt personer med personlighedsforstyrrelser i kombination med spiseforstyrrelser.

Derudover har kommunerne og Region Midtjylland aftalt en række konkrete kapacitetsjusteringer i 2010, jf. bilaget Tilpasninger og ændringer i kapaciteten. Regionale justeringer blev godkendt af Regionsrådet den 17. juni 2009. De kommunale indmeldinger afventer endelig godkendelse i de respektive kommunalbestyrelser.

I de kommunale budgetforslag for 2010, der forhandles i august og september, indgår flere kommunale forslag til udvidelser og nye tilbud på udvalgte områder. De kommunale forslag til udvidelser og nye tilbud vil efter godkendelse i de respektive kommunalbestyrelser, fremgå af den endelige version af Rammeaftale 2010.

Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. Der lægges dermed stor vægt på en dynamisk opfølgning på rammeaftalen, hvorfor der efter vedtagelse af Rammeaftale 2010, vil blive foretaget en mere konkret planlægning for en række målgrupper gennem faglig dialog og behovsvurdering i en fælles planlægningsfase.

Den Administrative Styregruppe tager initiativ til, at der igangsættes en fælles planlægning for at afklare behovet samt afklare, hvor en eventuel udvidelse/reduktion i kapacitet bedst kan finde sted for målgruppen "personer med autisme spektrum forstyrrelse og problemskabende adfærd" samt målgruppen "personer med alkoholdemens og ældre med frontallapskader".

Takster

Lovgivningen på området foreskriver, at rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for alle pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, der er omfattet af rammeaftalen. Dette krav opfyldes ved hjælp af det fælles takstbilag, som er en oversigt over alle tilbud og ydelser omfattet af rammeaftalen herunder beregningsgrundlaget for taksterne, tilbuddenes normering samt tilbud og ydelser fordelt på leverandørkommune og lovgrundlag. Yderligere oplysninger om betalingsmodeller og omkostningsberegning findes i rammeaftalens bilag vedr. Betalingsmodeller og omkostningsberegning.

Samarbejde med brugere og pårørende

Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene - herunder om ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende. I den forbindelse planlægges der afholdelse af en konference i efteråret 2009.

Indstillingen blev vedtaget.  

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viborg Amtsråd gav på sit møde den 8. december 2003 anlægsbevilling til opførelse af en ny socialpsykiatrisk bo- og rehabiliteringsinstitution, Sct. Mikkel. Projektet omfattede 20 boliger med fælles boligarealer og tilknyttede servicearealer beliggende i Viborg. Boligerne er opført efter lov om almene boliger.

Byggeriet blev påbegyndt den 10. maj 2004 og taget i brug den 1. marts 2005. Det foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af Regionsrådet før den endelige Skema C-indberetning kan foretages i Viborg Kommune.

at anlægsregnskabet for rehabiliteringsbostedet Sct. Mikkel godkendes.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viborg Amtsråd gave på sit møde den 8. december 2003 anlægsbevilling til opførelse af en ny socialpsykiatrisk bo- og rehabiliteringsinstitution. Projektet, Sct. Mikkel omfatter 20 boliger med fælles boligarealer og tilknyttede servicearealer og er beliggende i Viborg. Boligerne er opført efter lov om almene boliger. Bevillingerne og regnskabsresultaterne fremgår af nedenstående tabel:

Byggeriet blev påbegyndt den 10. maj 2004 og taget i brug den 1. marts 2005. Anlægsregnskabet foreligger først revideret nu - dels på grund af uklarhed om opgavevaretagelsen efter overgangen fra amt til region og dels på grund af lang sagsbehandlingstid hos revisionen.

KPMG har 25. august 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. De samlede udgifter til bolig- og fællesarealer er som vist i ovenstående tabel opgjort til henholdsvis 21.240.354 kr. inkl. moms og 5.377.077 kr. ekskl. moms. Revisorerklaræing vedrørende anlægsregnskabet "Rehabiliteringsbostedet Sct, Mikkel, Ældreboliger" er vedlagt som bilag. Skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger, kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

I forhold til den samlede bevilling er der en merudgift til bolig- og fællesarealer på 308.354 kr. og en merudgift til servicearealerne på 75.077 kr. Merudgiften skyldes en række ekstraarbejder på grund af en særdeles kort byggeperiode - herunder ekstra udgifter i forbindelse med afslutning af byggeriet. Desuden måtte der iværksættes en del vinterforanstaltninger for at undgå yderligere forsinkelser.

Merudgiften til bolig- og fællesarealer på 308.354 kr. finansieres med 91 % låneoptagelse, 7 % grundkapitalindskud og 2 % beboerindskud.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amtsråd gav den 28. marts 2006 anlægsbevilling til erstatningsbyggeri til den gamle afdeling af Koglen. Koglen er en sikret institution for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år med sociale problemer. Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afleveret i efteråret 2007.

Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

at anlægsregnskabet for "Koglen, erstatningsbyggeri til den gamle afdeling" godkendes.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amtsråd gav den 28. marts 2006 anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til erstatningsbyggeri til den gamle afdeling af Koglen. Koglen er en sikret institution for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år med sociale problemer.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 12. december 2007 prisregulering af alle anlægsprojekter. Også anlægsbevillingen til Koglen blev prisfremskrevet. Alle disponeringer i forbindelse med byggeriet var imidlertid foretaget på dette tidspunkt, hvorfor anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 731.716 kr., som tilgår regionens kasse.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabellen:

Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afleveret i efteråret 2007, hvorefter der dog har været en periode med udbedring af mangler ved byggeriet. Afslutningen af anlægsregnskabet har således været noget forsinket, da der bl.a. har været tilbageholdelse af betalinger på grund af manglende udbedring af fejl og mangler.

KPMG har den 19. august 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet "Koglen, erstatningsbyggeri til den gamle afdeling" vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Holstebro Kommune rettede i 2008 henvendelse til administrationen om mulighederne for, at der kunne indrettes botilbud i Bo- og Aktivitetstilbuddet Saustrup til brug for borgere med særlige behov.

Der søges om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 2,5 mio. kr. til nyindretning. I tilknytning til ombygningen vil der blive udført bygningsarbejder, som har karakter af almindelige vedligeholdelsesudgifter, og som derfor foreslås afholdt over tilbuddets almindelige bygningsvedligeholdelseskonto i 2009 og 2010.

Der kan for en begrænset investering indrettes 7 nye tidssvarende boliger på Bo- og Aktivitetstilbuddet Saustrup, hvorved Holstebro Kommunes ønsker om merindskrivning af udviklingshæmmende brugere med særlige behov kan imødekommes samtidigt med, at driften optimeres.

at der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. (indeks 121,5) og frigives rådighedsbeløb på 1,25 mio. kr. i 2009 og 1,25 mio. kr. i 2010,

at anlægsbevillingen finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud,

at de tilknyttede renoveringsudgifter afholdes over bo- og aktivitetstilbud Saustrups bygningsvedligeholdelseskonto i 2009 og 2010, og

at ombygnings- og renoveringsarbejdet udbydes i begrænset udbud.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Holstebro Kommune rettede i 2008 henvendelse til administrationen om mulighederne for, at der kunne indrettes botilbud i Bo- og Aktivitetstilbuddet Saustrup til brug for borgere med særlige behov, som kommunen ikke er i stand til at tilgodese i eksisterende tilbud. Der er blandt andet tale om unge udviklingshæmmede med psykiatriske problemstillinger. Der er på denne baggrund aktuelt 2 beboere i overbelægning på Bo- og Aktivitetstilbuddet. Holstebro Kommune har senest på et møde den 20. august 2009 tilkendegivet interesse for yderligere mulighed for overbelægning.

Beboerne, der er indskrevet i overbelægning, har midlertidigt fået bolig i eksisterende lokaler i hovedbygningen i det gamle Saustrup. De pågældende lokaler er små og utidssvarende, og er tidligere fraflyttet i forbindelse med ibrugtagning af nye almene boliger i 2008.

Der er udarbejdet et projektforslag for en samlet renovering og nyindretning af i alt 7 boliger i Saustrups gamle hovedbygning. Projektforslaget viser, at der for en forholdsvis begrænset investering på 2,5 mio. kr. vil kunne tilvejebringes 7 gode boliger, hvorved de fysiske rammer for de nuværende beboere kan forbedres mærkbart. Der vil herudover indenfor investeringen blive skabt mulighed for yderligere overbelægningspladser i gode rammer til 5 beboere, hvilket kan medvirke til en forbedret driftssituation og dermed lavere takster ved merindskrivning.

Godkendes ombygningsprojektet, vil det sammen med Holstebro Kommune blive drøftet i Den Administrative Styregruppe, om der i forslag til Rammeaftale 2011 skal indgå en permanent forøgelse af antal pladser på Saustrup.

Det samlede ombygningsareal udgør ca. 400 m2, hvor der renoveres/nyindrettes 6 2-rums lejligheder på mellem 40 og 65 m2 samt en enkelt 1-rumslejlighed på ca. 25 m2.

Renoveringsudgifterne er beregnet til i alt 3,3 mio. kr. En del af renoveringsudgiften kan blandt andet henføres til udskiftning af den eksisterende tagbeklædning, som under alle omstændigheder trænger til udskiftning.

Idet projektbeskrivelsen indeholder både almindelig bygningsvedligeholdelse og nyindretning af lejligheder foreslås, at finansieringen deles mellem bostedets almindelige bygningsvedligeholdelseskonto og rammekontoen for udvikling af sociale tilbud. Med henholdsvis 400.000 kr. i hver af årerne 2009 og 2010 på bygningsvedligeholdelseskontoen og 1,25 mio. kr. i hver af årerne 2009 og 2010 på rammekontoen. På rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud vil der herefter restere 13,6 mio. kr. i 2009 og 16,1 mio. kr. i 2010.

Under henvisning til vilkår for ombygningsarbejde med specielle installationer i ældre bygninger foreslås, at der foretages et begrænset udbud blandt lokale håndværkerfirmaer. Byggeperioden er skønnet til ca. 7 måneder. De ombyggede lejligheder vil kunne tages i brug løbende.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i den seneste tid oplevet en betydelig vækst i forskningsaktiviteten, hvilket har medført et yderligere pres på de fysiske rammer. Det foreslås, at der indgås en aftale om leje af dele af Nørreboulevardskolen til at afhjælpe de presserende pladsproblemer. De årlige driftsudgifter finansieres af hospitalets eget budget. Derudover er der krav om deponering af et beløb på 9,6 mio. kr. svarende til værdien af lejemålet.

Det foreslås, at der søges om fritagelse for deponeringskravet med henvisning til at arealbehovet primært vedrører forskningsaktivitet. Hvis denne fritagelse for deponering ikke opnås, foreslås udgiften til deponering finansieret af regionens likvide midler eller af Region Midtjyllands anlægsbudget.  

Forretningsudvalget indstiller,

at aftalen om leje af dele af Nørreboulevardskolen i Århus godkendes, og

at der søges om fritagelse for deponering. Hvis denne fritagelse for deponering ikke opnås, foreslås udgiften til deponering på 9,6 mio. kr. finansieret af regionens likvide midler. 

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Problemstilling

Det er en forudsætning for, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (herefter benævnt Århus Sygehus) kan udfylde sin rolle som universitetshospital, at der kan ske en omfattende forskningsaktivitet på hospitalet, og at der løbende kan ske udvikling af specialiserede behandlingstilbud. Århus Sygehus har - ikke mindst qua flere store fondsbevillinger i den seneste tid - set en betydelig vækst i forskningsaktiviteten. Der er behov for, at hospitalet kan stille fysiske rammer til rådighed for aktiviteten.

Parallelt med, og i sammenhæng med, forskningen sker løbende indførelse og øget anvendelse af nye behandlinger - herunder med anvendelse af ny teknologi - ikke mindst på det højt specialiserede område. Dette stiller ofte krav til ændringer og udvidelser af de fysiske rammer. Desuden udvider Århus Sygehus løbende aktivitet og produktivitet via omlægninger af arbejdsgange og patientforløb, indførelse af ny teknologi m.v. Det sker undertiden, at ekstra lokaler er nøglen til en langt bedre anvendelse af de ressourcer, der i øvrigt indgår i arbejdet, til gavn for patienterne.

Indførelse af pakkeforløb på kræftområdet, hjemtrækningsprojekter knyttet til besparelserne i budget 2009 samt omlægninger fra stationær til ambulant behandling på en række områder har ført til behov for at udvide de fysiske rammer en række steder, ud over hvad aktivitetsreduktioner og kortere indlæggelsesforløb har kunnet kompensere for.

Samlet set er der et konstant pres på de fysiske rammer på Århus Sygehus. Det sætter snævre grænser for hospitalets drift og udvikling.

Forslag om leje af Nørreboulevardskolen

Det har vist sig muligt, at løse en række af de mest påtrængende lokalebehov ved at leje Nørreboulevard Skole, der er beliggende Nørreboulevard 1 og umiddelbart op af Århus Sygehus, Nørrebrogade.

I forbindelse med det arbejde, der i øvrigt gøres for at optimere lokaleudnyttelsen, er der indledt et planlægningsarbejde med anvendelse af lejemålet og en række afledte lokaleændringer, som i de kommende 1-2 år forventes at kunne give et væsentligt bidrag til løsningen af de vigtigste af de behov for udvidelse af de fysiske rammer, som kan forudses eller allerede er en realitet.

Nørreboulevard Skole har en særdeles velegnet beliggenhed i forhold til resten af Århus Sygehus. Men leje af skolen vil ikke kunne sikre opfyldelse af alle lokalebehov på hospitalet. Århus Sygehus vil derfor fortsat have et behov for og en opmærksomhed på fremadrettet at målrette og optimere anvendelsen af alle hospitalets arealer.

Der er - med forbehold for Regionsrådets godkendelse - indgået lejemål med Århus Kommune om skolens hovedbygning. Det skal i den forbindelse nævnes, at Århus Sygehus p.t. lejer ca. 500 kvm. på hovedbygningens 2. sal.

Lejemålet vil komme til at indbefatte 1.845 kvm. (inkl. de 500 kvm der allerede lejes), med en årlig lejeudgift på ca. 1,15 mio. kr. og øvrige årlige driftsudgifter på ca. 1,2 mio. kr. Se vedlagte bilag med lejekontrakt. I lejemålet indgår der også 71 parkeringspladser. Udgifterne i forbindelse med lejemålet finansieres inden for rammerne af Århus Sygehus' budget.

Hele Nørreboulevardskolen har et areal på 3.894 kvm. Det nye lejemål omhandler kun dele af skolens hovedbygningen, i alt 1.345 kvm., udover de 500 kvm, der allerede lejes. Der er således krav om, at deponere et beløb på 9,6 mio. kr. svarende til værdien af det nye lejemål.

Det foreslås, at der søges om fritagelse for deponering, idet Århus Sygehus i vid udstrækning er presset af kravet om lokaler til forskningsmæssige formål. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om nytilkomne arealbehov, som heller ikke er indregnet i planen for og finansiering af Det Nye Universitetshospital i Århus. Hvis denne fritagelse for deponering ikke opnås, vil udgiften til deponering skulle finansieres af regionens likvide midler eller af Region Midtjyllands anlægsbudget.

Regionsrådet vedtog, 

at aftalen om leje af dele af Nørreboulevardskolen i Århus godkendes, og

at der søges om fritagelse for deponering. Hvis denne fritagelse for deponering ikke opnås, finansieres udgiften til deponering på 9,6 mio. kr. af regionens likvide midler. Dette vil Forretningsudvalget i givet fald blive orienteret om. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Program for Vidensamarbejde har som formål at øge de midtjyske virksomheders innovationskompetencer og herigennem skabe større vækst og indtjening. Programmets målgruppe er små og mellemstore virksomheder, der har en praksisorienteret tilgang til innovation, men som ikke hidtil har samarbejdet med forskningsinstitutioner. Programmet yder støtte til metodeudvikling og gennemførelse af konkrete samarbejdsprojekter. Den forventede effekt er et øget antal virksomheder i målgruppen, der samarbejder med forskere om innovation, samt større viden om, hvilke metoder, der er bedst egnede til at stimulere samarbejdet.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 12,3 mio. kr. i 2010, 12,7 mio. kr. i 2011 og 11,8 mio. kr. i 2012, i alt 36,8 mio. kr., til Program for Vidensamarbejde, idet det forudsættes, at der i forbindelse med de samarbejdsprojekter, der etableres som led i programmets gennemførelse, kan frikøbes innovationsmedarbejdere fra relevante virksomheder samt forskere. 

Indstillingen blev tiltrådt.

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum besluttede på sit møde den 31. august 2009 at indstille til Regionsrådet, at der reserveres 36,8 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler til Program for vidensamarbejde i perioden 2010-2012, at reservere 5 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til medfinansiering af programmet i perioden 2010-2012, og at der i Program for Vidensamarbejde kan frikøbes både innovationsmedarbejdere fra relevante virksomheder og forskere i forbindelse med de samarbejdsprojekter, som etableres som led i programmets gennemførelse.

Baggrund

Med baggrund i Vækstforums strategi og handlingsplan nedsatte Vækstforum i 2007 en forprojektgruppe, der fik til opgave at udvikle en indsats for at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og vidensinstitutioner og sikre en øget udveksling af ny forskning og viden. Gruppen udarbejdede en række forslag til nye initiativer. Vækstforum besluttede dog i januar 2008 at revurdere indsatsen, bl.a. på baggrund af fusioner på forsknings- og uddannelsesområdet.

Region Midtjylland gennemførte i efteråret 2008 en analyse - "Brobygning som genvej til innovation" - af samarbejdet om innovation mellem regionens små og mellemstore virksomheder og brobyggere, dvs. institutioner, der formidler kontakter og konkrete projekter mellem virksomheder og vidensinstitutioner. I analysen præsenteres to forskellige typer virksomhedstilgange til innovation. Én hovedtype er karakteriseret ved, at virksomhederne samarbejder med forskere om innovation, mens den anden hovedtype har en mere praksisorienteret tilgang til innovation.

Analysen viser, at danske virksomheder generelt er innovative, men også, at kun de færreste virksomheder samarbejder med forskere om innovation. Dette skal sammenholdes med, at analyser af virksomheders innovationsperformance indikerer, at virksomheder, der kombinerer praksis- og forskningsorienterede tilgange til innovation, har større sandsynlighed for at introducere nye produkter eller serviceydelser på markedet end virksomheder, der kun benytter én af tilgangene.

Brobygningsanalysen peger i et regionalt erhvervsfremmeperspektiv på, at et program, der fokuserer på at stimulere og motivere små og mellemstore praksisorienterede virksomheder til at supplere deres hidtidige tilgang til innovation med en mere forskningsbaseret tilgang, vil være et væsentligt bidrag til at udvikle de store innovationspotentialer i denne gruppe af virksomheder og til at forstærke regionens rolle som vidensregion.

Aktiviteter og indhold

I Program for vidensamarbejde vil der kunne ydes støtte til udvikling og gennemførelse af konkrete samarbejdsprojekter om innovation inden for rammerne af Vækstforums megasatsninger og øvrige prioriterede indsatsområder. Programmet henvender sig til små og mellemstore praksisorienterede virksomheder inden for fremstilling, serviceerhverv og videnrådgivning, der ønsker at sætte virksomhedernes praktiske og kommercielle viden i spil sammen med forskningsbaseret viden for at udvikle nye forretningsområder, produkter, processer eller tjenesteydelser. Programmet skal give de deltagende virksomheder nye innovationskompetencer som grundlag for at opnå en forretningsmæssig gevinst. En beskrivelse af Program for vidensamarbejde vedlægges som bilag.

Programmet har to faser. Fase 1 er en rekrutterings- og matchmaking fase, hvor en ekstern operatør opsøger et større antal virksomheder i målgruppen med henblik på at identificere potentielle projektideer og finde mulige samarbejdspartnere blandt forskningsinstitutioner. Formålet er - for begrænsede midler - at kunne påbegynde idéudviklingen af et større antal eksperimenterende samarbejdsprojekter, hvoraf en del må forventes ikke at kunne realiseres. Efter fase 1 vil nogle projekter blive opgivet, mens andre vil blive videreført af deltagerne selv uden regionale midler. Det er ambitionen, at mindst 50 virksomheder kvalificerer sig til fortsat støtte til videreudvikling og gennemførelse i fase 2.

I fase 2 vil de kvalificerede projekter kunne få støtte til konkrete udgifter til forskningsmæssig bistand og til udarbejdelse af markedsanalyser mv. Projekterne vil også kunne få økonomisk støtte til projektledelse og mødeaktiviteter mv., samt til gennemførelse af eventuelle strategiudviklingsforløb og kompetenceudvikling i de deltagende virksomheder. Her vil såvel private videnrådgivere som private og offentlige uddannelsesudbydere kunne medvirke. Programmet skal i videst muligt omfang skabe synergi og samspil med alle aktører i erhvervsservicesystemet og med relevante regionale, nationale og internationale programmer og initiativer, herunder især de etablerede virksomhedsrettede tilbud i VækstMidt-programmerne.

Effekt

Effekten af programmet forventes at blive, at en ny og bredere gruppe af virksomheder deltager i innovationssamarbejde med videninstitutioner. Der måles således på antallet af nye virksomheder, der indgår i et vidensamarbejde for første gang og siden fastholder og udvikler samarbejdet. Programmet skal ses som et supplement og en fødekanal for små og mellemstore virksomheder til allerede eksisterende initiativer på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Brobygningsanalysen viser, at disse initiativer især udnyttes af virksomheder, der allerede har opnået erfaringer med samspil med forskningsinstitutioner.

For de deltagende virksomheder forventes effekten af programmet at blive forøgede innovationskompetencer, der kan danne grundlag for større vækst og indtjening. Der måles på den kommercielle effekt i den enkelte virksomhed i form af bl.a. udvikling i salg, markedsandele, lønsomhed og vækst. Desuden vil der blive målt på de umiddelbare effekter i form af bl.a. antallet af nye ideer, patenter, produkter og netværk. Inden for programmet vil der desuden blive eksperimenteret med nye former for vidensamarbejde mellem virksomheder og forskere.  Effekter heraf vil være, at der opnås en større viden om, hvilke metoder der er bedst egnede til at stimulere samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og den bredere kreds af virksomheder.

Organisation

Administrationen af programmet vil blive varetaget af en ekstern operatør, der rekrutteres efter opslag. Operatøren står for indkaldelse og administrativ behandling af projekter. Operatøren står ligeledes for ansøgning af programmets midler hos EU's Regionalfond. Operatøren skal kunne tilbyde dialog og vejledning, mens projekter med behov for yderligere rådgivning til udvikling og gennemførelse skal tilbydes bistand fra eksterne konsulenter.

Der nedsættes et ekspertpanel med repræsentanter fra erhvervsliv og videninstitutioner. Panelet skal rådgive operatøren om de enkelte foreslåede samarbejdsprojekters erhvervsfremmeperspektiv, nyhedsværdi, potentiale og overensstemmelse med de øvrige støttekriterier samt bistå ved prioritering af projekterne. Operatøren skal desuden etablere et mentorpanel bestående af virksomheder med erfaringer fra forskningsbaserede innovationsprojekter. Projekterne kan trække på disse virksomheder, enten som mentorer eller som mulige partnere i egentligt forretningsmæssigt øjemed. 

Økonomi

Budget (mio. kr.)

Finansiering (mio. kr.)

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projekt Hold Fast har som formål at gennemføre en samlet og koordineret indsats på tværs af ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og Region Midtjylland med henblik på at øge indsatsen mod frafald i ungdomsuddannelserne. Projektet sammentænker samtlige aktører fra det tidspunkt, de første unge begynder at falde fra i slutningen af folkeskolen, til de unge har gennemført en ungdomsuddannelse. Projektet etablerer hermed et samarbejde på tværs af institutionstyper, niveauer og retninger med Ungdommens Uddannelsesvejledning som bindeled. Projektet gennemføres af lokale konsortier med Vejle Handelsskole som overordnet projektansvarlig. I Region Midtjylland er der dannet seks konsortier, der omfatter alle kommuner i regionen.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme bevilges i alt 4,7 mio. kr. til Vejle Handelsskole i 2010 - 2013 til projekt Hold Fast.

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum besluttede på sit møde den 31. august 2009 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 4,7 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme til projektet for perioden 2010-2013.

Vejle Handelsskole søger om 4,7 mio. kr. til medfinansiering af projekt Hold Fast. Hold Fast er et tværregionalt projekt, hvor ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og Region Midtjylland i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (uu-centrene) vil øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet vil indeholde 12.000 deltagerforløb, og der er i alt 149 deltagende partnere i projektet, hvoraf 105 er ungdomsuddannelser. Stort set alle ungdomsuddannelsesinstitutioner i de to regioner deltager, hvorved projektet omfatter 47 % af en ungdomsårgang i Danmark.

Projektet søger gennem Syddansk Vækstforum støtte fra de såkaldte konkurrenceudsatte strukturfondsmidler. De konkurrenceudsatte midler er en national pulje, der udgør af 10 % af de samlede strukturfondsmidler i Danmark, svarende til ca. 49 mio. kr. pr. år. Danmarks Vækstråd fastlægger temaerne for anvendelsen af midler og er høringspart i forhold til de regionale vækstforas indstillinger, som afgøres i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danmarks Vækstråd udpeger hvert år to temaer for de konkurrenceudsatte midler. I 2009 er det ene af disse temaer "Forbedrede rammevilkår for ungdomsuddannelserne."

Projekt Hold Fast vil med udgangspunkt i lokale forhold udvikle nye samarbejdsstrukturer. Projektet gennemføres af lokale konsortier med Vejle Handelsskole som overordnet projektansvarlig. I Region Midtjylland er der dannet seks konsortier, der dækker alle regionens kommuner. De lokale konsortier samler alle relevante parter, der ligger inden for det pågældende geografiske område. Baggrunden herfor er, at forskningsresultater viser, at et bredt samarbejde mellem aktørerne er nødvendigt for at kunne realisere projektets overordnede formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet vil fremme samarbejdet mellem de forskellige udbydere af ungdomsuddannelser, da det ses som nødvendigt, dels at de enkelte ungdomsuddannelser i fællesskab søger at løse frafaldsproblematikken, hvis målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal realiseres. Dels at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning udbygges betydeligt.

Etableringen af lokale konsortier sikrer ligeledes en lokal forankring af de enkelte delprojekter, hvilket vurderes at være vigtigt, da de unge i projektets målgruppe forventes at være mindre mobile end ungdomsgruppen generelt. Endvidere vil stærke lokale netværk have de bedste forudsætninger for at hjælpe den unge igennem en ungdomsuddannelse.

Projektets målgruppe er unge, som uddannelsesvejledningen vurderer har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, såfremt vedkommende får den rette støtte, en støtte, som projektet skal kunne tilbyde. Projektet retter sig mod elever fra folkeskolens afgangsklasser til elever på ungdomsuddannelserne, der enten er i gang med en uddannelse, eller som uddannelsesvejledningen vurderer, har forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projektet består af følgende hovedaktiviteter:

Mentorordninger: Uddannelsesvejledningen kan udpege en mentor, som følger den unge på tværs af skolesystemerne til ungdomsuddannelsen er gennemført. Den udpegede mentor kan være den mentor, der professionelt er tilknyttet på det tidspunkt, hvor den unge er i færd med at falde fra første gang. Mentoren skal være tilknyttet den unge, indtil vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse.

Indslusning: Samarbejde mellem uddannelsesvejledningen og ungdomsuddannelserne om særlige indslusningsaktiviteter i perioden fra den unge indmeldes på ungdomsuddannelsen i marts, til den unge skal møde på sin uddannelse i august. Erfaringsmæssigt sker det første store frafald i denne periode.

Introduktionstænkning: Introduktionstænkning på ungdomsuddannelserne i form af obligatorisk screening af alle elever for førfagligt sprog. Screeningen følges op af tilbud om støtteundervisning i retorik, skriftlighed og læsestrategier til elever med behov herfor. Desuden oprettes obligatorisk studieværksted/lektiecafé for alle nye elever på ungdomsuddannelserne, hvor de kan træne studie- og gruppearbejdsteknikker samt styrke netværksdannelse. Et godt socialt miljø har stor betydning for den unges gennemførelse af en uddannelse.

Opsamlingskurser: Der kan etableres opsamlingskurser for unge, som er stoppet eller er ved at falde fra en ungdomsuddannelse. De unge tilbydes fastholdelse i uddannelse på en "helle", hvor tingene kan overvejes, og hvor der er mulighed for tættere vejledning, styrkelse af manglende kompetencer samt bevarelse af uddannelsesstøtte.

It-læringsstile: Mange unge bruger en stor del af deres fritid på it. Disse unge vil lettere kunne fastholdes, hvis undervisningen i højere grad inddrager it og de muligheder, der ligger for indlæring i dette redskab. Samtidig vil it kunne skabe større læringslyst blandt de unge, ikke mindst fordi det giver mulighed for at inddrage flere læringsstile, samtidig med at fleksibiliteten øges ved at den unge kan vælge at arbejde på alle tidspunkter af døgnet.

Praktikpladsindsats: De frafaldstruede unge vil være de første, der rammes af nedgang i antallet af praktikpladser. En særlig indsats for at skaffe praktikpladser til netop den gruppe unge vil også være en af projektets indsatsområder. Idéen bag denne indsats bygger på etablering af personlige relationer mellem de unge og potentielle praktikpladser gennem f.eks. virksomhedsforlagt undervisning, ulønnet praktik og mentorordninger.

Det er målsætningen, at effekten af projektet vil være, at kun 10 % falder fra en ungdomsuddannelse uden at foretage omvalg, mod ca. 23 % i dag. Af de, der falder fra, forventes 12 % at foretage omvalg i stedet for at falde fra.

Økonomi 

Budget for perioden 2010-2012 (mio. kr.)

Finansiering: 

Det bemærkes, at Syddansk Vækstforum har indstillet til Erhvervs- og byggestyrelsen og til Regionsrådet for Region Syddanmark, at der bevilges midler til projektet.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdet i klimaklyngen "ClimateCircle" har som formål at udnytte den erhvervs- og vidensmæssige styrkeposition inden for udnyttelse af affald og biomasse til energi, der findes i Holstebro-området, til at skabe yderligere erhvervsmæssig vækst. Efter en indledende, afklarende fase vil der blive iværksat initiativer til at støtte op om udviklingen af virksomheder inden for energi, miljø og klima i den nordvestlige del af regionen. Projektet er finansielt organiseret under Nupark S.m.b.a.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsningen energi og miljø, bevilges 400.000 kr. i 2009, 600.000 kr. i 2010 og 200.000 kr. 2011, i alt 1,2 mio. kr., til Nupark til etablering og igangsætning af erhvervsudviklingsaktiviteter i "ClimateCircle" initiativet, idet det forudsættes, at der foretages en midtvejsevaluering af projektet og idet projektet opfordres til at inddrage private virksomheder i styregruppen.

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 29. april 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 13 mio. kr. i 2009, 13 mio. kr. i 2010, 13 mio. kr. i 2011 og 16 mio. kr. i 2012, i alt 55 mio. kr., til udmøntning af megasatsningen Energi og Miljø - Handlingsplan 2009 - 2012.

Vækstforum besluttede på sit møde den 31. august 2009 at indstille til Regionsrådet, at der af reservationen til megasatsningen Energi og Miljø bevilges 1,2 mio. kr. til ClimateCircle projektet, at der foretages en midtvejsevaluering af projektet og at projektet opfordres til at inddrage private virksomheder i styregruppen. 

Beskrivelse af projektet

Holstebro Kommune har sammen med lokale virksomheder taget initiativ til etablering af samarbejdet "ClimateCircle". Ud over Holstebro Kommune forventes følgende parter at deltage i en nedsat styregruppe for samarbejdet: Vestforsyning A/S, Nomi I/S, Struer Forsyning A/S, Dong Energy (Maabjergværket), Nupark S.m.b.a. og Maabjerg Bioenergy Drift A/S. Projektet er finansielt organiseret under Nupark S.m.b.a.

Formålet med initiativet er at udnytte den erhvervs- og vidensmæssige styrkeposition inden for udnyttelse af affald og biomasse til energi, som findes hos de deltagende parter, til at skabe yderligere erhvervsmæssig vækst i den nordvestlige del af regionen. Især Maabjergværket og det kommende biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy, med den tilhørende energidistribution, vurderes at have særlige forudsætninger for at kunne danne grobund for erhvervsudvikling inden for udnyttelse af biomasse til energi.

Samarbejdet i klimaklyngen skal bl.a. resultere i:

• Yderligere teknologisk og erhvervsmæssig innovation

• Vækst hos etablerede virksomheder

• Etablering af nye virksomheder

• Tiltrækning af vidensmedarbejdere og investorer

• Øget andel vedvarende energi og positive miljøeffekter

• Etablering af formidlingspark baseret på de vedvarende energianlæg.

Samarbejdet skal i praksis facilitere virksomhedsnetværk, aftaler med videninstitutioner, etablering af formidlingspark, matchmaking mellem virksomheder, opstart af nye virksomheder mv. Der ansættes en projektleder til at forestå opgaverne.

Et dialogforum, hvor Region Midtjylland deltager, skal i en indledende fase forestå det forarbejde, der skal fastlægge samarbejdets konkrete mål og indsatsområder. I forarbejdet skal der bl.a. skabes overblik over eksisterende virksomheder og kompetencer inden for energi-/miljø-/klimateknologi i området, muligheder og barrierer for disse virksomheder samt allerede igangværende initiativer og eksisterende videninstitutioner, som kan støtte op om den erhvervsmæssige udvikling.

Det er planen, at de konkrete mål og indsatsområder kan fastlægges i starten af 2010.

I Vækstforums handlingsplan 2009-2012, "Region Midtjylland som Energi- og Miljøteknologisk foregangsregion," er udnyttelse af biomasse til energi medtaget som et indsatsområde. Det foreliggende initiativ vil kunne bidrage til udmøntningen af dette indsatsområde gennem den planlagte støtte til udvikling af virksomheder inden for biomasseområdet i den nordvestlige del af regionen.

Initiativet er desuden i overensstemmelse med intentionerne inden for "Grøn Vækst" i "Tillæg til Partnerskabsaftale mellem Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland, 2009", idet det bl.a. vil støtte op om udnyttelsen af biogaspotentialet i landbruget.

En nærmere beskrivelse af initiativet fremgår af vedlagte: Ansøgning om medfinansiering af klimanetværk.

Økonomi

Der søges om et tilskud på 1,2 mio. kr. til etablering og igangsætning af initiativet over perioden 2009-2011. Parterne i samarbejdet afholder de øvrige omkostninger, idet de samlede omkostninger i den nævnte periode er vurderet til 3,6 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er et samarbejde mellem Invest in Denmark/Udenrigsministeriet og de tre vestdanske regioner, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland, om tiltrækning af flere internationale investeringer til vestdanmark, særligt inden for videnstunge områder. Foreningen har siden sin start medvirket til, at ca. 50 % af de udenlandske investeringer, som Invest in Denmark tiltrækker, sker i de vestdanske regioner, mod før ca. 20 %. Videreførelse af Vestdansk Investeringsfremme er en central del af 2009-tillægget til partnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 3,3 mio. kr. årligt i 2010, 2011 og 2012, i alt 9,9 mio. kr., til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme til Region Midtjyllands kontingent i perioden 2010 - 2012. 

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum besluttede på sit møde den 31. august 2009 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 9,9 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til finansiering af Region Midtjyllands kontingent til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i perioden 2010-2012.

Baggrund

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er et samarbejde mellem Invest in Denmark/Udenrigsministeriet og de tre vestdanske regioner, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland, om tiltrækning af flere internationale investeringer til vestdanmark, særligt inden for videnstunge områder. Under foreningen er ansat syv regionale projektledere, som er placeret i vestdanske udviklingsmiljøer.

Af tillægsaftalerne til de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling fremgår, at Regeringen og de vestdanske regioner er enige om at fortsætte samarbejdet efter 2009. På denne baggrund, samt på baggrund af en evaluering af samarbejdet, har bestyrelsen for Vestdansk Investeringsfremme besluttet at ansøge de tre regioner om fortsat finansiering af foreningen i perioden 2010-2012.

Indsatsen for at tiltrække videnstunge udenlandske investeringer er på baggrund af Invest in Denmarks strategi fokuseret på fire hovedområder: Informations- og kommunikationsteknologi, mediko- og bioteknologi, vedvarende energi og det maritime Danmark. Hver projektleder i regionerne har ansvarsområder inden for de enkelte hovedområder og har bl.a. til opgave at kortlægge de regionale kompetenceklynger, håndtere konkrete investeringsprojekter i forhold til rådgivning og fact finding-besøg for potentielle udenlandske investorer samt at yde rådgivning og bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret i regionalområdet.

En central funktion for projektlederne er således at opretholde en aktuel og nuanceret viden om spidskompetencer, netværk og prioriteter i de enkelte regioner med henblik på at kunne præsentere så præcise og dækkende informationer som muligt over for potentielle og eksisterende udenlandske investorer.

Projektlederne indgår som integrerede medarbejdere i Invest in Denmark, og deres arbejde foregår således i tæt tilknytning til Invest in Denmarks organisation i udlandet.

Resultater af samarbejdet

Hvor der i 2005 var tale om et investeringsmønster, hvor 80 % af de udenlandske investeringer, som Invest in Denmark tiltrak, skete i hovedstadsregionen og kun 20 % i de andre danske regioner, har fordelingen siden udlignet sig, således at godt 50 % af de tiltrukne udenlandske investeringer sker i de vestdanske regioner. Denne tendens ser ud til at fortsætte, jf. vedlagte: Evalueringsrapport om samarbejdet mellem Invest in Denmark og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme. Det vurderes, at medlemskabet af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme bidrager til at skabe vækst i regionerne. I 2008 var foreningens medarbejdere med til at skabe 588 arbejdspladser i vestdanmark. Samtidig viser evalueringen, at antallet af skabte arbejdspladser er mere end tredoblet siden 2005.

Fremadrettede aktiviteter

På baggrund af evalueringsrapporten er der udfærdiget en resultatkontrakt for samarbejdet i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme mellem de vestdanske regioner og Invest in Denmark. Resultatkontrakten vedlægges. Det er samtidig besluttet at igangsætte en række yderligere tiltag med henblik på at videreudvikle samarbejdet. Disse aktiviteter omfatter bl.a.:

•  

• En "interessentmodel", der skal medvirke til at illustrere projektledernes daglige kontaktflader til aktører i regionerne, såsom uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder mv. Modellen kan endvidere bidrage til at illustrere foreningens bidrag til sammenbinding og styrkelse af regionernes kompetenceklynger.

• Et idekatalog over f.eks. mulige arrangementer, initiativer og markedsføringsmateriale, der vil kunne udarbejdes inden for rammerne af de midler, der i den aktuelle bevilling afsættes til formålet.

• Et halvårligt nyhedsbrev om foreningens virke og resultater. Nyhedsbrevets primære målgruppe vil være foreningens bestyrelse, repræsentantskab og andre relevante interessenter.

•  

Ansøgning og økonomi

Der ansøges om en forlængelse på tre år med henblik på at kunne styrke samarbejdets kontinuitet samt at kunne fastholde den ekspertise, der er opbygget hos foreningens medarbejdere.

Budget for videreførelse af samarbejdet i 3 år:

Endvidere vil der være medfinansiering fra Udenrigsministeriets/Invest in Denmark, svarende til ca. 12 mio. kr. over 3 år. Denne finansiering dækker ansættelse af en regional koordinatorfunktion i København samt styrkelse af salgsressourcerne på de tre hovedmarkeder: Nordamerika, Asien og Europa.

Regionernes finansiering fordeles forholdsmæssigt efter regionernes indbyggertal, som ligeledes er anvendt i det hidtidige samarbejde:

Finansiering

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles blev etableret i 2007 af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Kontoret finansieres af de 19 kommuner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. Kontoret rådgiver og informerer om EU-forhold og skal bistå organisationer og virksomheder med at opnå medfinansiering fra EU af udviklingsprojekter, skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger og varetage Region Midtjyllands EU-politiske interesser ved at skaffe specialiseret viden på udvalgte områder. Desuden arrangerer kontoret studieture og møder i Bruxelles m.v.

I 2007 og 2008 har kontoret aktivt medvirket til at hjembringe 51 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Midtjylland, og aktiviteterne har været geografisk spredt i hele regionen. En undersøgelse af kontoret virksomhed har vist, at både kunder og ejerkreds er tilfredse med kontorets opgaveløsning.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 2,7 mio. kr. i 2010, 2,8 mio. i 2011 og 2,9 mio. i 2012, i alt 8,4 mio. kr., til Midtjyllands EU-kontor til Region Midtjyllands deltagelse i kontoret i 2010 - 2012.

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum besluttede på sit møde den 31. august 2009 at indstille til Regionsrådet, at der af de regionale udviklingsmidler bevilges 8,4 mio. kr. til at finansiere Region Midtjyllands deltagelse i Midtjyllands EU-kontor i 2010-2012, fordelt med 2,7 mio. kr. i 2010, 2,8 mio. i 2011 og 2,9 mio. i 2012.

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles blev etableret 1. januar 2007 og er juridisk set en forening, der blev stiftet i november 2006. Foreningens medlemmer og ejere er de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Foreningen har et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret. Bestyrelsen, der har 7 medlemmer, er sammensat på følgende måde: 3 repræsentanter for medlemskommunerne, 2 repræsentanter for regionen og 2 repræsentanter for Vækstforum. Vedtægter for Midtjyllands EU-kontor samt referat fra generalforsamling april 2009 vedlægges.

Kontoret finansieres af kontingenter fra de 19 kommuner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. Kontingentet justeres årligt i forhold til den forventede prisudvikling. Kontingenterne giver et samlet årligt basisbudget på ca. 5,5 mio. kroner. Derudover tager kontoret betaling for såkaldte tilkøbsydelser, der ligger ud over de basisydelser, som kontoret tilbyder gratis. Dette sker bl.a. for at undgå konkurrenceforvridning med private konsulentfirmaer mv.

Midtjyllands EU-kontor har kontorer i House of Mid & North Denmark på Avenue de Tervuren i det centrale Bruxelles sammen med bl.a. Norddanmarks EU-kontor og South Finland EU Office. Kontoret har 5 faste medarbejdere og 1 praktikant hvert ½ år.

Midtjyllands EU-kontor arbejder for aktører i Midtjylland i relation til EU-systemet. Kontoret tilbyder alle aktører i regionen at bruge kontorets EU kompetence og indsigt. Blandt kontorets aktiviteter og ydelser er at rådgive og informere om EU-forhold, at bidrage til EU medfinansiering af projekter og ansøgninger, at skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger, at varetage Region Midtjyllands EU-politiske interesser, at skaffe specialiseret viden på udvalgte områder, at arrangere studieture og møder i Bruxelles, at tilbyde international kompetenceudvikling, at assistere med at udarbejde international handlingsplan, at medvirke til markedsføring og PR af regionen samt at tilbyde møde- og kontorfaciliteter i Bruxelles.

Blandt aktiviteter, kontoret har været involveret i 2008, kan nævnes: Operakursus i Skive, Marselistunnel, som forbinder Århus Havn bedre med resten af Midtjylland, satelitovervågning af svinetransporter, byplanlægning omkring vidensparker, interregionalt EU-projekt på Anholt, studieture til Bruxelles for bl.a. borgmestre og kommunaldirektører samt kursus for kommunernes og regionens internationale medarbejdere samt international strategi for Syddjurs Kommune. Der henvises i øvrigt til kontorets årsrapport 2008, som vedlægges.

Kontoret har i sine to leveår været aktivt medvirkende til at hjembringe 51 mio. kr. i EU-støtte til midtjyske organisationer og virksomheder. I 2008 løste kontoret 220 konkrete opgaver for 125 forskellige midtjyske aktører, og en evaluering af kontorets virksomhed har vist, at 97 % af kunderne er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 74 % meget tilfredse. En undersøgelse i kontorets ejerkreds, der blev gennemført i foråret 2009, har vist, at 94 % af ejerkredsen er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 47 % meget tilfredse. På kontorets generalforsamling den 21. april 2009 blev dette understreget fra flere kommuners side, og især den store geografiske spredning af projekter blev påpeget, hvilket understreger, at kontoret når ud til alle dele af Region Midtjylland.

Mens meget af kontorets første år gik med opbygning af organisationen og besøg hos ejerkredsen, er der i 2008 og 2009 sat fokus på 6 hovedområder, som tager udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009: Energi og miljø, sundhed, fødevarer, uddannelse, iværksættere og erhvervsfremme - herunder oplevelsesøkonomi og internationalisering. I 2009 og 2010 er der desuden særligt fokus på EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det drejer sig om en målrettet indsats for at få flere midtjyske virksomheder med i EU's forskningsprogrammer. Projektet skal identificere virksomheder, som har et potentiale for videnbaseret innovation og føre dem helt frem til ansøgningsfasen. Danmark står traditionelt svagt, når det gælder virksomheders deltagelse i EU's forskningsprogrammer, og det vurderes, at der i Midtjylland er et særligt potentiale for at kunne vende denne udvikling. Projektet gennemføres i samarbejde med et privat konsulentfirma og Væksthus Midtjylland og Europe Enterprise Network. Samtidig har kontoret fornyet sin samarbejdsaftale med Aarhus Universitet med henblik på at styrke universitetets deltagelse i EU's forsknings- og udviklingsprogrammer og at få flere af Aarhus Universitets eliteforskere med i Europakommissionens interne ekspertgrupper for herved på at øge universitetets indflydelse på kommende arbejdsprogrammer. Kontoret har også styrket sit samarbejde med VIA University College og leveret målrettet information om europæiske projekter. Aktivitetsplan 2009 vedlægges til orientering.

Kontoret har et årligt budget på godt 5 mio. kr., og foreningens regnskab for 2008 viser et overskud på 1,3 mio. kr., mens foreningens egenkapital er på knap 3 mio. kr. Det har været vigtigt for bestyrelsen, at foreningen opbygger en økonomisk robusthed, således at uforudsete økonomiske omstændigheder kan modstås. Det økonomiske råderum, som foreningen har med den nuværende medarbejderstab, ønsker bestyrelsen brugt på at igangsætte projekter og aktiviteter med ekstern bistand, som kan supplere de faste medarbejderes kapacitet og kompetencer, f.eks. i forbindelse med ovennævnte projekt vedr. EU's forskningsmidler. Desuden er der udliciteret administrative funktioner, således at medarbejdernes kompetencer udnyttes optimalt. Til orientering vedlægges kontorets regnskab for 2008 samt budget for 2009.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regeringen har fremlagt forslag til Landsplanredegørelse 2009 i offentlig høring frem til 28. september 2009. Administrationen har i dialog med kommunerne udarbejdet udkast til høringssvar.

at forslag til høringssvar vedrørende forslag til Landsplanredegørelse 2009 godkendes.

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2009 er i offentlig høring. Høringsfristen er forlænget til den 28. september 2009.

Forslag til Landsplanredegørelse 2009 vedlægges. Af forslaget til landsplanredegørelse fremgår bl.a., at kommunerne og regionerne indbydes til samarbejde om de berørte problemstillinger, herunder klimaforandringer og presset på det åbne land. Med landsplanredegørelsen ønsker Regeringen at bidrage til, at Danmark er rustet til de globale udfordringer, miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Administrationen har i dialog med kommunerne udarbejdet forslag til høringssvar. I vedlagte forslag til høringssvar refereres der til de grundlæggende budskaber i den regionale udviklingsplan om internationalt udsyn, et sammenhængende Danmark og styrkepositioner som grundlag for vækst.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har fremsendt forslag til budget for 2010 i høring. Region Midtjyllands bestillerbidrag ligger i budgetforslag 2010 væsentligt under budget 2009, men budgetforslaget indarbejder ikke i fuldt omfang de i medfør af den politiske aftale i Regionsrådet om budget 2009 besluttede "effektiviseringer af det regionale rutenet". Midttrafiks budget 2010 adskiller sig dermed fra det foreliggende budgetforslag 2010 for Region Midtjylland.

at Forretningsudvalgets beslutning på møde den 1. september 2009 om at meddele Midttrafik, at Midttrafiks budgetforslag for 2010 ikke er i overensstemmelse med Regionsrådets budgetforlig 2009, idet stillingtagen til det regionale tilskud til trafikselskabet i 2010 afventer de politiske forhandlinger i Regionsrådet om budget 2010, tages til efterretning.

Midttrafik har den 27. april 2009 udsendt et teknisk budget 2010 i administrativ høring. Det tekniske budget var baseret på en simpel fremskrivning af trafikselskabets budget for 2009.

Midttrafik har den 31. juli 2009 fremsendt forslag til budget 2010 i politisk høring med svarfrist 28. august 2009. Budget 2010 adskiller sig fra budget 2008 og 2009 samt det tekniske budget 2010 ved, at budgettet for busdrift er baseret på en konkret ruteøkonomi, hvorved et væsentligt ønske fra de til budget 2008 og 09 afgivne høringssvar, og det administrative høringssvar til det tekniske budget 2010, imødekommes. Som bilag vedlægges: Brev af 31.7.2009 fra Midttrafik om budgetforslag for 2010 til høring med tilhørende bilag: Region Midtjyllands bidrag 2010 og Oversigt over budgetterede udgifter/indtægter Midtjyske Jernbaner.

Midttrafiks budget 2010 ligger med et samlet bestillerbidrag til årets drift på 245 mio. kr. væsentligt under budget 2009, hvor beløbet var 303 mio. kr. Budget 2010 ligger dermed tilsyneladende på linje med det foreliggende budgetforslag for 2010 for Region Midtjylland, der rummer driftstilskud på 244 mio. kr. Det bemærkes, at investeringerne vedr. Midtjyske Jernbaner afholdes af det statslige og frivillige kommunale investeringstilskud i 2010, jf. finansieringsplan forelagt Regionsrådet den 20. maj 2009.

En væsentlig forudsætning i det fremsendte budgetforslag er, at Midttrafik forventer uændrede indtægter trods fuld udnyttelse af takststigningsloftet på 4,8 %. Det vil sige, at Midttrafik forventer et tilsvarende fald i antallet af passagerer på ca. 4,8 %. I det administrative høringssvar anbefalede administrationen, at Midttrafik overvejede, om en mindre takststigning end den planlagte ville kunne fastholde flere passagerer i den kollektive trafik.

Takstfastsættelseskompetencen ligger hos Midttrafik. Administrationen har i forslaget til budget for Region Midtjylland henholdt sig til Midttrafiks indtægtsforventninger.

Selvom hovedtallene er næsten ens, adskiller Midttrafiks budget 2010, jf. nedenstående tabel 1, sig på flere punkter fra regionens budget 2010.

Tabel 1: Sammenligning af Midttrafiks og Region Midtjyllands budgetforslag 2010 vedr. tilskud til trafikselskaber 

Indeholdte besparelser på det regionale rutenet

I den politiske aftale om budget 2009 blev det besluttet at gennemføre effektiviseringer af det regionale rutenet, der som et væsentligt delmål havde at genskabe balancen mellem indtægter og udgifter i den regionale kollektive trafik ved omkostningsreduktioner på 43 mio. kr. årligt fra 2012.

I september 2008 blev der nedsat en fælles administrativ styregruppe med repræsentanter fra kommunerne, Midttrafik og regionen. Styregruppens formål er at udarbejde forslag til en trafikplan for den kollektive trafik i Midtjylland, der er koordineret mellem bestillerne med det formål at optimere det kollektive rutenet indenfor de af bestillerne angivne økonomiske rammer.

Om det fremsendte forslag fra Midttrafik til budget 2010 bemærkes, at Midttrafik ikke har indarbejdet de af Regionsrådet i budgetaftalen vedrørende budget 2009 forudsatte ”effektiviseringer af det regionale rutenet”. Midttrafik indregner derimod:

• ”Mindre besparelser” som er behandlet af Regionsrådet på mødet den 17. maj 2009 (sag nr. 17). De mindre besparelser på i alt 3,4 mio.kr. (helårsvirkning) er til dels identiske med besparelser, som også forventes hentet gennem ”effektiviseringer af det regionale rutenet”.

• ”Fremrykkede besparelser” som er delelementer af det administrativt behandlede forslag til ”effektiviseringer af det regionale rutenet”, som Midttrafik foreslår iværksat fra køreplan 2010. De ”fremrykkede besparelser” på i alt 1,9 mio.kr. (halvårsvirkning) ligger således ikke udover ”effektiviseringer af det regionale rutenet,” som reduceres tilsvarende. Dele af de ”fremrykkede besparelser” er behandlet af Regionsrådet på mødet den 19. august 2009 (sag nr. 20).

Forudsættes effektiviseringerne efter budgetaftalen vedr. budget 2009 fuldt indarbejdet i Midttrafiks budget 2010, vil Midttrafiks budget 2010 kunne holdes indenfor regionens forventning til årets forbrug til tilskud til trafikselskaber.

På en række andre punker adskiller Midttrafiks budget 2010 sig fra regionens budget 2010, idet Midttrafik anvender andre forudsætninger. Dette har givet anledning til, at regionens budgetforslag 2010 indeholder en række særlige puljer.

Anvendte Pris/løn satser i budget 2010

Midttrafik har i budget 2010 anvendt ”Trafikselskaberne i Danmarks” pris/løn (pl.) skøn, som er udmeldt den 18. juni 2009 af ”Trafikselskaberne i Danmark” til fremskrivning af busudgifterne. Der er tale om en prognose for udviklingen i kontraktreguleringsindekset i 2010. ”Trafikselskaberne i Danmarks” skønner en negativ pl.regulering (-1,9 %) i 2010, og Midttrafik har i overensstemmelse med praksis anvendt denne pl. sats på bruttoudgifterne til busdrift.

Regionen har fremskrevet med samme sats, men har hensat forskellen mellem en positiv pl. fremskrivning af nettoudgiften i regionens budget på 3,34 % og en negativ pl. fremskrivning af bruttoudgifterne til busdrift på -1,9 % i en særlig pulje.

Togdrift og Midttrafiks administration fremskrives med henholdsvis 3,4 %, svarende til den generelle pl. sats for området Regional Udvikling, og 3,1 %, svarende til den af Kommunernes Landsforening udmeldte pl. sats.

”Cross border” leasing

Pr. 1. januar 2010 forventes de nuværende regler om "cross border" leasing ændret. Der er tale om et EU indgreb mod en praksis, hvor i dette tilfælde vognmænd leaser busser og diverse tillægsydelser i et EU-land til anvendelse i et andet EU-land til udleasinglandets momssatser. Fremover vil det være anvendelseslandets momssatser der gælder. Midttrafik har ikke medtaget den forventede merudgift, da den er begrundet i en endnu ikke udmøntet lov.

Regionen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2010 fået tildelt 15,1 mio. kr. til dækning af merudgiften ved den ændrede lovgivning, og har derfor medtaget udgiften i budgetforslag 2010. Regionen har hensat DUT-tilskuddet i en særlig pulje til imødegåelse af den forventede udgift på regionens budget. Det skal understreges, at den faktiske udgift til "cross border" leasing endnu er ukendt, men må forventes at overskride DUT-kompensationen.

Realiseres indgrebet ikke i 2010, eller indføres indgrebet for en kortere perioden end 12 måneder, bortflader eller reduceres DUT-tilskuddet tilsvarende.

Lønsumsafgifter på trafikselskabernes administration

Regionen har i forbindelse med økonomiaftalen modtaget et DUT-tilskud til imødegåelse af lønsumsafgiften på trafikselskabernes administration, som blev indført i 2009. De danske trafikselskaber bestrider Skats tolkning, og Midttrafik har ikke medtaget udgiften i budgettet. Regionen har hensat DUT-tilskuddet i en særlig pulje til formålet. Frafalder Skat kravet om lønsumsafgift, bortfalder DUT-tilskuddet.

Forventet resultat 2009

I øvrigt skal det bemærkes, at der forventes et overskud på kollektiv trafik i 2009, som ligger i størrelsesordnen ca. 70 til 75 mio. kr. Overskuddet skyldes hovedsageligt den tidligere nævnte metodeændring, en aktualiseret pl. på 4,2 % mod forventet 9,5 % i 2009 samt et mindre underskud i 2008 end forventet i sommeren 2008. Det endelige overskud bliver overført til 2010, og kan indgå i budgetforligsdrøftelserne for 2010.

Afslutningsvist bemærkes, at der siden behandlingen i Forretningsudvalget den 1. september 2009 er indgået politisk aftale om budget 2010. Af aftalen fremgår, at besparelserne på det regionale rutenet i videst muligt omfang er udskudt til sommeren 2011.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 23. juni 2009 med henblik på drøftelse på temamøde den 17. august 2009, hvor It-områdets etablering, organisation, administrative udfordringer og økonomi blev debatteret.

Den 21. januar 2009 fik Regionsrådet forelagt Redegørelse og Plan 2010 for it-området. Redegørelsen blev udarbejdet blandt andet på baggrund af behov for en tillægsbevilling på 89,9 mio. kr., der blev givet på regionsrådsmødet i december 2008, og idet der forventedes behov for en merbevilling af samme størrelse i 2009.

På mødet i januar blev Redegørelse og Plan 2010 for it-området taget til efterretning, og det blev vedtaget, at der i juni 2009 fremlægges forslag til budgetomplaceringer, der sikrer balance i it-afdelingens budget for 2009, og som samtidig kan være udgangspunkt for budgetlægningen for 2010.

I økonomirapporteringen pr. 30. april 2009 skønnedes i 2009 et nettoforbrug i it-afdelingen på 251 mio. kr. svarende til et merforbrug på 100 mio. kr. Det forventes nu, at merforbruget i 2009 kan reduceres til 90 mio. kr.

Der foreligger nu opfølgning på materialet fra regionsrådsmødet i januar 2009, herunder oplæg til en varig regulering og tilpasning af it-afdelingens budget, jf. også drøftelserne på temadagen.

at opfølgning på Redegørelse og Plan 2010 for it-området tages til efterretning,

at it-afdelingen reducerer de årlige udgifter med 15 mio. kr. ved rationalisering og konsolidering i årene 2010, 2011 og 2012. Reduktionen er indarbejdet i budgetforslaget for 2010 og overslagsårene,

at der meddeles it-afdelingen en tillægsbevilling på 90 mio. kr. i 2009, og at it-afdelingens budget i forhold til 2009 løftes med 75 mio. kr. i 2010, 60 mio. kr. i 2011 og 45 mio. kr. i 2012, og

at bevillingerne til it-afdelingen finansieres fuldt ud ved omprioriteringer vedrørende anlægs- og driftsbudgettet, som det fremgår af tabel 1.

Ved etableringen af Region Midtjylland blev det besluttet at samle de væsentligste it-funktioner i en fælles it-afdeling for regionen. Det var ved regionsdannelsen vanskeligt at få et klart overblik over it-budgetterne i amterne til de it-funktioner, der skulle fortsætte i regionen. Fra starten var desuden mange it-funktioner placeret på hospitalerne, og det har været vanskeligt at identificere og overføre it-budgetdele fra institutionerne til den centrale it-afdeling.

Budgettet for it-afdelingen har således fra regionens dannelse og i de første år været for lavt i forhold til afdelingens opgaver. Det har derfor været nødvendigt i såvel 2007 som 2008 at supplere budgettet. I 2007 var der mulighed for lån til engangsudgifter til it-investeringer i forbindelse med regionsdannelsen, og i 2008 måtte Regionsrådet i december give en tillægsbevilling til it-området på 89,9 mio. kr.

En række it-opgaver, som tidligere har ligget på hospitalerne, er successivt blevet overført til it-afdelingen i forbindelse med konsolideringen af den fælles it-afdeling. Kun i et mindre omfang er sygehusenes budgetter til opgaverne blevet overført til it-afdelingen. Der er derfor fra it-afdelingen blevet udsendt regninger for de overtagne opgaver og det overtagne personale til hospitaler og driftsområder og stabe. Det forudsættes, at der fra hospitalerne i 2009 overføres 66,7 mio. kr. til it-afdelingen til dækning af udgifterne vedrørende de overtagne områder. Der henstår fortsat enkelte drøftelser, således at budgetmæssige flytninger først vil kunne finde sted senere i 2009.

I økonomirapporteringen pr. 30. april 2009, som Regionsrådet behandlede på sit møde den 17. juni 2009, blev der skønnet et merforbrug i 2009 på 100 mio. kr. for it-afdelingen, inklusiv overførslerne fra hospitaler mv. I den seneste økonomiprognose vurderes merforbruget i 2009 at blive på 90 mio. kr.

Det skønnes, som det fremgår af vedlagte Notat om it-afdelingens økonomi, muligt over en 3-årig periode fra 2010 at høste konsoliderings- og rationaliseringsgevinster og om nødvendigt at reducere serviceniveauet på it-området svarende til en reduktion i budgettet på 45 mio. kr. Idet det forudsættes, at underskuddet i 2009 nedbringes fra de i foråret 2009 skønnede 100 mio. kr. til 90 mio. kr. For i de enkelte år at opnå balance i afdelingens budget er det nødvendigt med tillægsbevillinger i 2009 på 90 mio. kr., budgetforhøjelser i 2010 med 75 mio. kr., i 2011 med 60 mio. kr. og i 2012 og frem med 45 mio. kr.

Ved økonomirapporteringen pr. 30. april 2009 var det forudsat, at 50 mio. kr. af anlægsmidlerne til medico-teknik i 2009 anvendes til finansiering af merudgifterne i it-afdelingen i 2009. Medico-teknik midlerne forudsættes også at bidrage til finansieringen i 2010 og 2011. Herudover skal finansieringen findes på budgettet for sundhed, inkl. psykiatri samt for 2009 på administrationsbudgettet.

De budgetmæssige ændringer fremgår af tabellen.

1) Budget 2009 er teknisk korrigeret for overførsel af 1,986 mio. kr. til øvrige stabe.

I notatet om it-afdelingens økonomi er det skitseret, hvorledes afdelingen vil reducere omkostningerne med netto 45 mio. kr. - eller 55 mio. kr. incl. reduktionen i 2009. Det drejer sig om hjemtagelse af it-drift hos eksterne firmaer, hvor det vurderes, at der over en 3-års periode kan spares 12-15 mio. kr. Tilsvarende kan afdelingen reducere anvendelsen af eksterne konsulenter. Med konsolideringen af regionens it-systemer og udfasningen af parallel-systemer kan udgifter til drift, licenser, teknik m.m. reduceres. Når der indføres et regionsdækkende EJP-system kan øvrige EPJ-systemer og Grønt System udfases med en betydelig årlig besparelse. Desuden kan det, for at nå besparelseskravet, være nødvendigt at tilpasse afdelingens lønudgifter, hvilket kan medføre serviceforringelser for drift og support. Endelig kan it-afdelingen opnå indtægter i eller uden for regionen.

Opfølgning i øvrigt på Redegørelse og Plan for it-området

I vedlagte opfølgning på Redegørelse og Plan 2010 for it-området gives en status på de delmål, som it-afdelingen havde sat i planen fra januar 2009. Det fremgår af redegørelsen, at der er arbejdet med alle områder, men at der dog er områder, hvor opfølgningen kun lige er begyndt. Med baggrund i it-afdelingens økonomiske situation har der været fokus på de økonomiske delmål, mens arbejdet med de øvrige delmål har måttet være mindre.

Udviklingen på it-området fra regionens start, baggrunden for it-afdelingens økonomi samt de administrative udfordringer blev drøftet på Regionsrådets temamøde den 17. august 2009.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 23. juni 2009 med henblik på drøftelse på temamøde den 17. august 2009.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med Budget 2010 foreslås kompetencereglerne for den økonomiske forvaltning af afgivne bevillinger redigeret.

På Psykiatri og Socialområdet er der brug for formelt at tilrette bevillings- og kompetencereglerne, så de er tilpasset de nye bevillinger, jf. Regionsrådets beslutning den 29. april 2009 om, at "Psykiatri- og Socialenhedens bevillingsområder samles i ét bevillingsområde for behandlingspsykiatrien (konto 1) og ét bevillingsområde for socialområdet (konto 2)". Regionsrådet besluttede samtidig, at "der i lighed med det somatiske område indføres den særlige disponeringsregel for bevillingen for behandlingspsykiatrien", og at "socialområdet er reguleret af de bindinger, som er fastsat i den godkendte rammeaftale".

For Regional Udvikling foreslås det, at området "Den Regionale Udviklingsplan" bliver udskilt fra bevillingen "Regional Udvikling i øvrigt".

at konsekvensrettelserne af kompetencereglerne i henhold til gældende praksis godkendes,

at forslag til disponeringsregel for bevillingsområdet ”Behandlingspsykiatrien” godkendes, således at budgetomplaceringer af teknisk karakter kan omplaceres af administrationen, hvorimod budgetomplaceringer af strukturel eller servicemæssig karakter skal forelægges Regionsrådet,

at forslag til disponeringsregel for bevillingsområdet ”Socialområdet” godkendes, således at budgetomplaceringer på socialområdet skal overholde forudsætningerne i den godkendte rammeaftale, og

at bevillingerne for Regional Udvikling fra 2010 ændres, således at den regionale udviklingsplan under ”Regional Udvikling i øvrigt” udskilles til et separat bevillingsområde ”Den Regionale Udviklingsplan”.

De samlede bevillings- og kompetenceregler er siden regionens første budget for 2007 kun blevet ændret ved vedtagelsen af budget 2008. I 2008 blev de somatiske hospitaler samlet i en bevilling med særlige bindinger om, at omplaceringer af strukturel eller servicemæssig karakter skal fremlægges for Regionsrådet. Derudover fik Regional Udvikling et nyt bevillingsområde "miljø".

Nedenfor uddybes forslagene til ændring af kompetencereglerne, og bevillingsområderne fra 2010 for Psykiatri og Social, og Regional Udvikling. Hele afsnittet for Bevillings- og kompetencereglerne for Region Midtjylland fremgår af vedlagte bilag, der bliver en del af budgetbemærkningernes bind II til budget 2010.

Kompetenceregler for budget og forvaltning af afgivne bevillinger

Ved vedtagelsen af Budget 2007 blev de nuværende kompetenceregler fastsat. Der er nu gået 3 år, og det anses derfor nødvendigt at få tilpasset reglerne til Regionsrådets beslutninger og den praksis, der siden er blevet oparbejdet. Der er alene tale om skriftlige korrektioner i forhold til gældende praksis. Den nye tabel for kompetencereglerne er gengivet nedenfor. Følgende foreslås ændret:

A. Generelle kompetenceregler

• Fortsætter uændret.

B. Bevillingsafgivelse

• Det foreslås, at Regionsrådet bliver den besluttende instans for alle bevillingsændringer. Forretningsudvalget har hidtil haft kompetence til at flytte midler mellem driftsbevillinger og til at udmønte rammebevillinger for anlæg. I praksis har denne kompetence ikke været brugt. Ændringen skaber dermed overensstemmelse mellem regler og praksis.

C. Bevillingsadministration og -kontrol

• Den politiske kontrol med afgivne bevillinger foreslås flyttet fra Forretningsudvalget til Regionsrådet. Der skabes dermed overensstemmelse mellem den hidtidige praksis og kompetencereglerne.

Det bemærkes, at i den revision af Region Midtjyllands generelle delegerings- og kompetencefordelingsregler, som i efteråret 2009 vil blive forelagt for Regionsrådet til godkendelse, indgår de ovennævnte beskrevne ændringer af kompetenceregler for budget og forvaltning af afgivne bevillinger.

Psykiatri og Social

Af sagsfremstillingen vedrørende "budgetomflytninger og bevillingsområder for Psykiatri- og Socialområdet som følge af ændret organisering" den 29. april 2009 fremgik det:

"Organisationsomlægningen indebærer, at det er nødvendigt at ændre bevillingsområderne for psykiatri- og socialområdet, hvor der i budget 2009 for Psykiatri og Social-enheden for henholdsvis behandlingspsykiatri og socialområdet findes bevillingsområder for hvert af de 3 tidligere distrikter, børne- og ungeområdet, voksensocialområdet og administrative stabe - i alt 13 bevillingsområder."

"Som følge af samlingen af Psykiatri- og Socialområdet i Psykiatri- og Socialenheden foreslås bevillingsområderne samlet til ét bevillingsområde for behandlingspsykiatrien (på konto 1) og ét bevillingsområde for socialområdet (på konto 2). Administrationen for det samlede område foreslås i lighed med de somatiske hospitaler at indgå i de to bevillingsområder. Det bemærkes, at behandlingspsykiatrien og socialområdet som følge af de statslige bevillingsregler skal være adskilt under hver sin bevilling."

Det fremgik samtidig af Regionsrådets beslutning den 29. april 2009, at "der i lighed med det somatiske område indføres den særlige disponeringsregel for bevillingen for behandlingspsykiatrien, dvs. at Psykiatri og Social kan foretage overflytninger af rent teknisk karakter indenfor bevillingen som budgetomplaceringer, mens ændringer af strukturel karakter (funktionsændringer) mellem afdelingerne altid forelægges Regionsrådet. Tilsvarende fremlægges forslag til budgetændringer, der ændrer på det aktivitets- og kvalitetsmæssige indhold, for Regionsrådet", og at "socialområdet er reguleret af de bindinger, som er fastsat i den godkendte rammeaftale".

Behandlingspsykiatrien

På baggrund af Regionsrådets beslutning foreslås behandlingspsykiatriens bevilling og administrative underopdeling opgjort på følgende måde:

Nedenstående gengiver den del af afsnit 1.10 om Budgetomplaceringer inden for bevillinger, som skal indføjes i medfør af bevillingsændringerne for behandlingspsykiatrien. Hele afsnittet fremgår også af vedlagte bilag om Bevillings- og kompetenceregler, der bliver en del af budgetbemærkningernes bind II til budget 2010.

I Budgetbemærkningerne for Budget 2010 er der i Bind I, afsnit 3.2 opstillet en tabel opdelt på budgetposter, der vil kræve politisk godkendelse af budgetomflytninger, og de der vil kunne godkendes administrativt.

Socialområdet

På baggrund af Regionsrådets beslutning foreslås socialområdets bevilling og administrative underopdeling opgjort på følgende måde:

Nedenstående gengiver den del af afsnit 1.10 om Budgetomplaceringer inden for bevillinger, som skal indføjes i medfør af bevillingsændringerne på socialområdet. Hele afsnittet fremgår også af vedlagte bilag om Bevillings- og kompetenceregler, der bliver en del af budgetbemærkningernes bind II til budget 2010.

Regional Udvikling

I Budget 2010 foreslås den regionale udviklingsplan udskilt til et selvstændigt bevillingsniveau. Midlerne til området var i budget 2009 placeret under bevillingen "Regional udvikling i øvrigt". Udskilningen foreslås gennemført for at give et retvisende billede af områdets arbejdsopgaver og selvstændige status ved siden af den generelle regionale udvikling.

Ændringerne af bevillingsområderne for Regional Udvikling har ikke konsekvenser for bevillings- og kompetencereglerne, da bevillingen "Den Regionale Udviklingsplan" vil blive administreret efter de gældende bevillings- og kompetenceregler.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland godkendte på mødet den 20. september 2006 en anlægsbevilling på 11 mio. kr. til etablering af Regionshuset Holstebro. Regionshuset Holstebro er arbejdsplads for ca. 100 administrative medarbejdere i Region Midtjylland. Lokalerne ligger i umiddelbar forbindelse med Regionshospitalet Holstebro. Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

at anlægsregnskab for etablering af Regionshuset Holstebro godkendes.

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland godkendte på mødet den 20. september 2006 en anlægsbevilling på 11 mio. kr. til etablering af Regionshuset Holstebro. Regionshuset Holstebro er arbejdsplads for ca. 100 administrative medarbejdere i Region Midtjylland, som tog lokalerne i brug i 2007. Lokalerne ligger i umiddelbar forbindelse med Regionshospitalet Holstebro. Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

Byggeriet påbegyndtes i 2006 og afsluttedes endeligt i 2008.

KPMG har den 30. juni 2009 fremsendt revisorerklæring for anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet for "Etablering af Regionshuset Holstebro" vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget blev den 11. august 2009 og Regionsrådet den 19. august 2009 orienteret om hvilke tiltag, der er sat i gang for at overholde budgettet på psykiatriområdet. På baggrund af mødet i Forretningsudvalget blev det besluttet, at Forretningsudvalget og Regionsrådet efterfølgende orienteres om det afholdte møde mellem Psykiatri- og socialledelsen, LMU og funktionsledere på Afdeling N, Risskov, om arbejdsmiljøet og den økonomiske situation på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Risskov. Samtidig orienteres Forretningsudvalget og Regionsrådet om udviklingen i det igangsatte arbejdsmiljøprojekt på Afdeling N.

at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringspunktet til Forretningsudvalgets møde den 11. august 2009 og Regionsrådets møde den 19. august 2009 vedrørende den økonomiske situation i psykiatrien afstedkom på mødet i Forretningsudvalget nogle spørgsmål til arbejdsmiljøet på Almenpsykiatrisk Afdeling N i Risskov. På den baggrund orienteres Forretningsudvalget og Regionsrådet om:

1. Resultatet af mødet mellem Psykiatri- og socialledelsen samt LMU og funktionslederne på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Risskov, som blev afholdt den 18. august 2009.

2. Status på arbejdsmiljøprojektet på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Risskov

Møde mellem Psykiatri- og socialledelsen samt LMU og funktionsledere på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Risskov

Mødet blev afholdt på baggrund af den pressemæssige opmærksomhed, der før sommerferien var i forhold til Århus Universitetshospital Risskov, Almenpsykiatrisk Afdeling N. Nedenstående emner blev blandt andet behandlet på mødet, hvilket også fremgår af vedlagte referat fra mødet afholdt den 18. august om arbejdsmiljøet på afdelingen:

• Drøftelse af vanskelighederne med at rekruttere personale samt tiltag med henblik på at vende udviklingen

• Drøftelse af mulige indsatser med henblik på at overholde budgettet på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Risskov

• Drøftelse af normering på Afdeling N sammenlignet med andre afdelinger, herunder at ekstra ressourcer bør tildeles universitetshospitalsfunktionen

• Drøftelse af den økonomiske udvikling i somatikken og psykiatrien, som viser, at psykiatrien får tildelt færre midler end somatikken

• Drøftelse af balancen mellem fordeling af ressourcer til ambulant behandling og stationær behandling. Herunder blev det oplyst, at hvis der kan tilføres flere midler til psykiatrien, anbefales det at være til et ekstra sengeafsnit i Risskov

• Drøftelse af den kommunikation der har været i medierne om Århus Universitetshospital Risskov og herunder Afdeling N. Det har været nødvendigt for personalet at give udtryk for deres frustration og holdninger til problematikken, men personalet ønsker samtidig at arbejde for at opnå en positiv omtale af afdelingen

• Drøftelse af den åbne skadestues fremtidige funktion og organisering, hvilket vil blive drøftet yderligere i forbindelse med arbejdet med Det Fremtidige Universitetshospital, Risskov, som også blev omtalt på mødet.

Afdelingsledelsen gjorde opmærksom på, at til trods for de iværksatte indsatser på Afdeling N med det sigte at kunne overholde budgettet, vil afdelingen stadig have vanskeligt herved.  

Status på arbejdsmiljøprojektet på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Risskov

Afdeling N (afsnit N1 og N8), Risskov, har deltaget i et arbejdsmiljøprojekt, da personalet føler en ubalance mellem krav og de ressourcer, der er til rådighed. Målet med deltagelse i projektet har derfor været at synliggøre ydelserne på afsnittene med det sigte at skabe harmoni mellem ydelserne og ressourcerne/kravene. Deltagelsen i projektet har blandt andet resulteret i definition af flere anbefalinger og indsatsområder, hvilket også ses af uddraget af udviklingsforløbet for arbejdsmiljøprojektet.

Som vedlagte status på arbejdsmiljøet viser, er flere af tiltagene i handlingsplanen igangsat, mens dele af handlingsplanens punkter kræver en yderligere drøftelse og indsats.

Personalet har været positiv overfor deltagelse i projektet med det sigte, at afdelingen sammen kan skabe en arbejdsplads, hvor der udføres behandling og pleje af høj kvalitet og opleves et godt og trygt arbejdsmiljø.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen indstiller, at Region Midtjylland opretter en masteraftaler til leasing af driftsmateriel hos Kommune Leasing A/S. Det foreslås, at der indgås en masteraftale med en anskaffelsessum på 20 mio. kr.

Masteraftalen er til brug for mindre indkøb, som ønskes leasingfinansieret, f.eks. kopimaskiner og biler mv. De retningslinjer, som er fastsat i den finansielle politik for Region Midtjylland angående godkendelse og indgåelse af leasingaftaler, vil fortsat være gældende med oprettelsen af en masteraftale.

Formålet med en masteraftale er, at regionen får mere fordelagtige aftalevilkår på de indgåede leasingaftaler, får bedre overblik over regionens leasingaftaler og mindre administration.

at Region Midtjylland opretter en masteraftale til leasing af driftsmateriel hos Kommune Leasing A/S,

at masteraftalen er til brug for mindre indkøb, som ønskes leasingfinansieret, og

at den samlede ramme bliver på 20 mio. kr.

Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen foreslår, at der oprettes en masteraftale til brug for mindre indkøb, som skal leasingfinansieres. I det tidligere bilag om finansiel politik for Region Midtjylland var der ikke taget stilling til oprettelsen af masteraftaler til brug for leasingaftaler, hvilket er baggrunden for, at oprettelsen af en masteraftale kommer til politisk godkendelse. I forslaget til ny finansiel politik for Region Midtjylland (som er på denne dagsorden under punktet om revision af Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag) foreslås det, at Koncernøkonomi har beslutningskompetencen til at indgå masteraftaler til brug for mindre anskaffelser, som skal leasingfinansieres. Oprettelsen af en masteraftale ændrer ikke på retningslinjerne for godkendelse og indgåelse af de enkelte leasingaftaler.

Den finansielle politik for Region Midtjylland har hidtil og foreslås fortsat at give driftsområderne mulighed for at indgå leasingaftaler til en værdi under 1 mio. kr. Driftsområderne indgår hvert år en række nye leasingaftaler. Administrationen har kendskab til, at der i 2008 er indgået knap 60 finansielle leasingaftaler, hvoraf 44 af aftalerne har en værdi under 100.000 kr.

Det er konstateret, at der i nogle af de indgåede leasingaftaler bl.a. er aftalt høje renter og mange gebyrer. De indgåede leasingaftaler kunne forventeligt have været etableret med bedre aftalevilkår, hvis regionen havde haft en masteraftale, som var blevet anvendt.

Ved en masteraftale skal forstås en aftale, som samler de forskellige anskaffelser, der ønskes leasingfinansieret på en enkelt hovedleasingaftale (masteraftale). En masteraftale er typisk opdelt i flere underaftaler fordelt på forskellige løbetider og restværdier m.v. På hver underaftale kan der tillige tilknyttes en oparbejdningsperiode, hvor aktiverne indkøbes over en nærmere fastsat periode.

En masteraftale har en række fordele:

• Samling af nye leasingaftaler i regionen på en aftale og dermed bedre overblik over regionens leasingaftaler - hvilket også vil være en fordel i forhold til indberetningerne til brug for regnskabet

• Mindre administration, idet en række indkøb/anskaffelser indgår under masteraftalen og her er aftalevilkårene forhandlet på plads

• Mere fordelagtige rente og gebyrer end ved mange "små-kontrakter"

• En masteraftale kan dække et eller flere år

• Central overblik - decentral ydelsesopkrævning

Administrationen indstiller på den baggrund, at der oprettes en masteraftale til leasing af driftsmateriel med en anskaffelsessum på 20 mio. kr. hos Kommune Leasing A/S, som er en forening ejet af låntagerne (kommuner og regioner m.fl.) herunder Region Midtjylland.

Det skal understreges, at oprettelsen af en masteraftale ikke ændrer på retningslinjerne for godkendelse og indgåelse af leasingaftaler. Enkelte indkøb over 1 mio. kr. skal fortsat godkendes af direktionen eller Regionsrådet efter de retningslinjer, som er fastsat i den finansielle politik for Region Midtjylland. 

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I 2009 afholdes Store Uddannelsesdag den 20. november. Med henblik på, at så mange medarbejdere som muligt kan deltage i dagen, planlægges det, at hospitalerne reducerer aktiviteten denne dag.

at orienteringen om afholdelsen af Store Uddannelsesdag 20. november 2009 tages til efterretning, og 

at orienteringen om, at der planlægges reduceret aktivitet, svarende til "lørdagsdrift", på hospitalerne den 20. november 2009, tages til efterretning.

Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har de seneste to år godkendt afholdelsen af Store Uddannelsesdag i Region Midtjylland i november måned. Store Uddannelsesdag afholdes både i somatikken og i psykiatrien. Formålet hermed er at give mulighed for, at hospitalernes personale kan bruge en dag på fælles faglige arrangementer til støtte for opbygningen og udvekslingen af viden og erfaringer. Hidtil har Store Uddannelsesdag bestået af både tværgående/regionale og interne/lokale aktiviteter. I år er det aftalt, at der afholdes lokale arrangementer af tværfaglig karakter. Det forventes, at Store Uddannelsesdag i 2010 afvikles som monofaglige arrangementer, dvs. arrangementer på tværs af hospitaler og institutioner for de enkelte faggrupper.

De enkelte hospitaler, afdelinger eller faggrupper bestemmer som udgangspunkt selv aktiviteterne og tager initiativ hertil. De har således betydelig frihed i fastlæggelsen af dagens form og indhold. Samlet set giver Store Uddannelsesdag mulighed for at styrke fagligheden både internt på hospitalsafdelingerne/hospitalet samt inden for og på tværs af faggrupperne.

I 2009 afholdes Store Uddannelsesdag den 20. november. For at gøre det muligt for så stor en del af personalet som muligt at deltage forventes det, at der på dagen køres med reduceret aktivitet på hospitalerne svarende til "lørdagsdrift". Det vil sige, at der på de somatiske hospitaler ikke indkaldes til planlagte operationer, men kun foretages akutte behandlinger. Arrangementet vil ikke påvirke årsproduktionen på hospitalerne. Produktionsmålene for hospitalerne fastsættes på årsplan og korrigeres ikke for variationer i antallet af arbejdsdage det enkelte år (på grund af helligdage mv., der falder på forskellige ugedage fra år til år). Det produktionstab, der opstår på selve dagen, forudsættes at blive indhentet på årets øvrige arbejdsdage.

En evaluering gennemført primo 2008 viste bred opbakning til afholdelsen af Store Uddannelsesdag og, at langt flertallet af deltagerne vurderede dagen positivt. Dagen giver fælles oplevelser, forståelse for hinandens arbejde og faglig udvikling.

Som et nyt initiativ kan det nævnes, at der i år planlægges en Store Uddannelsesdag for medarbejderne i Sundhedsstaben og Psykiatri og Social på samme dato.

Regionsrådet vedtog,  

at orienteringen om afholdelsen af Store Uddannelsesdag 20. november 2009 tages til efterretning,

at orienteringen om, at der planlægges reduceret aktivitet, svarende til "lørdagsdrift", på hospitalerne den 20. november 2009, tages til efterretning, og

at administrationen fremover bemyndiges til at tage beslutning omkring tilsvarende arrangementer i det omfang, der er behov for det.

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter sundhedsloven skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til ministeren for Sundhed og Forebyggelse.

at årsberetningen tages til efterretning.

Efter sundhedslovens § 51 skal Patientkontoret udarbejde årsberetning for sin virksomhed.

Årsberetning 2008 indeholder oplysninger om Patientkontorets aktiviteter og særlige udfordringer i 2008, foruden de statistiske oplysninger, den som minimum skal indeholde. Årsberetningen skal fremsendes til ministeren for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet skal ikke godkende årsberetningen, men den forelægges hermed til orientering inden fremsendelse.

Årsberetning 2008 for Patientkontoret er vedlagt.

Følgende kan særligt fremhæves:

• Konflikten på sundhedsområdet i 2008: I årets første kvartal var der god balance i antallet af sager, opgaver og ressourcer, hvilket resulterede i god tilgængelighed. Det ændrede sig med konflikten på sundhedsområdet i perioden den 16. april til den 15. juni 2008. Med 8 konfliktramte patientvejledere omfattet af sundhedskartellet blev sagsbehandlingstiden lang. Patientkontoret blev nødsaget til at lukke for telefoniske henvendelser, da der ikke var bemanding nok.

• Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg: Som følge af konflikten på sundhedsområdet, suspenderede Folketinget det udvidede frie sygehusvalg fra den 7. november 2008 til den 30. juni 2009. Det indebar færre henvendelser til Patientkontoret og god tilgængelighed. Generelt er det indtrykket, at patienterne accepterede en ny visitationsmodel i suspensionsperioden, hvorefter det kun var patienter, der ud fra en lægefaglig vurdering ikke kunne tilbydes en tilfredsstillende tid ved et af regionens hospitaler, der kunne henvende sig til Patientkontoret. Patientkontoret hjalp derefter med at få undersøgt muligheden for at blive viderehenvist til et andet tilbud, f.eks. et privathospital eller klinik med en særlig aftale med regionen.

• Informationspligt til praktiserende læger og speciallæger om frit sygehusvalg og ventetider: Patientkontoret fik pr. 1. december 2008 en lovbestemt opgave om at informere praktise­rende læger og speciallæger om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg og om deres patienters valgmuligheder i sundhedsvæsenet, jf. sundhedslovens § 51, stk. 2. Det er forudsat, at patient­kontorerne aktivt og opsøgende skal tilbyde de praktiserende læger og speciallæger denne information, og Patientkontoret har i 2008 indledt et samarbejde med praksisområdet for at håndtere udfordringen så godt og målrettet som muligt.

• Hospitalernes informationspligt og et fælles brevkoncept: Region Midtjylland har udviklet et klar besked koncept for at sikre, at patienterne får de informationer, som de ifølge lovgivningen skal have i indkaldelsesbrevene fra hospitalerne. Dette koncept sikrer desuden, at de informationer, der kommer fra regionens hospitaler er ensartede, præcise og skrevet i et let forståeligt sprog. Patientkontoret har til ansvar at sikre, at konceptet hele tiden udvikles i forhold til at overholde lovgivningen, men også at udvikle det i forhold til både patienters og hospitalers behov. Klar besked konceptet udvikler og ændrer sig efter lovgivningen og forholdene på sundhedsområdet. Det betyder, at det flere gange i løbet af år 2008 har været ændret og tilpasset de nye situationer, som året har budt på med en stor opgave på hospitalerne og i Patientkontoret til følge.

• Synlighed i Patientkontoret: Patientkontoret har i 2008 arbejdet hen imod større synlighed. Dette er blandt andet sket ved, at kontoret har udarbejdet sin egen pjece, hvori der står, hvad man som patient kan bruge Patientkontoret til. Pjecen er bl.a. sendt ud til alle hospitaler og lægepraksis, patientforeninger, apoteker, kommuner samt biblioteker i Region Midtjylland. Desuden indledte kontoret et større arbejde med at forbedre kontorets hjemmeside og informationen om patientrettigheder, så patienter på nettet kan få "hjælp til selvhjælp".

• Tilgængelighed i Patientkontoret: Patientkontoret ønsker at opretholde en høj faglighed og vil gerne være endnu mere synlige, både for patienterne, men også for regionens hospitaler, praktiserende læger og speciallæger. Kontoret vil gerne kunne tilbyde bedre tilgængelighed og flere undervisningsaktiviteter, men oplever fra år til år en stigning i antallet af henvendelser fra patienter. Opgavebalancen er ikke konstant, hvorfor det altid vil være en udfordring for Patientkontoret at skabe balance mellem efterspørgsel, ressourcer og udviklingsbehov. I 2008 var der 17.126 henvendelser mod 14.439 henvendelser i 2007. Der er således sket en stigning på 19 %.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdsudvalget på psykologområdet har efter høring udarbejdet endelig udviklingsplan for psykologpraksis og der anmodes nu om, at udviklingsplan for psykologpraksis i Region Midtjylland godkendes.

at udviklingsplanen for psykologpraksis i Region Midtjylland godkendes.

Ifølge § 5A, stk. 3 i overenskomst om psykologhjælp skal samarbejdsudvalget på psykologområdet udarbejde en samlet udviklingsplan for psykologpraksis i regionen.

Ifølge overenskomsten skal udviklingsplanen godkendes af Regionsrådet. Udviklingsplanen indgår som en del af Regionsrådets samlede plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

I henhold til overenskomsten skal der i udviklingsplanen blandt andet indgå en behovsanalyse, geografisk placering af praksis, etablering af samarbejdspraksis, herunder lokalefællesskab med andre behandlere i sundhedsvæsenet og prioritering af særlige indsatsområder.

Arbejdet med udviklingsplanen er foregået i regi af samarbejdsudvalget på psykologområdet. Rammerne for arbejdet med udviklingsplanen har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen.

Regionsrådet godkendte den 25. februar 2009 høringsudkast til udviklingsplan for psykologpraksis, hvorefter udviklingsplanen har været sendt i høring hos kommunerne i Region Midtjylland, Sundhedsstyrelsen, Dansk Psykolog Forening, Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Praktiserende Speciallæger samt til orientering til Danske Regioner, øvrige regioner og psykiatrien i Region Midtjylland.

Der er indkommet høringssvar til udviklingsplan for psykologpraksis fra 6 kommuner samt Sundhedsstyrelsen, og Psykiatri- og Socialledelsen, Region Midtjylland. Som følge af disse er der foretaget enkelte ændringer i udviklingsplan for psykologpraksis, der efterfølgende er godkendt i samarbejdsudvalget for psykologer den 15. juni 2009.

Udviklingsplan for psykologpraksis forelægges hermed til godkendelse af Regionsrådet. Den godkendte udviklingsplan vil efterfølgende være at finde på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet har udarbejdet et udkast til praksisplan. Det indstilles, at praksisplanen godkendes med henblik på udsendelse i høring.

at udkast til praksisplan for kiropraktik godkendes med henblik på udsendelse i høring.

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet nedsatte i efteråret 2007 en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et udkast til praksisplan for kiropraktik. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for kiropraktorerne i Region Midtjylland, praksiskonsulenterne på kiropraktorområdet og administrationen.

Praksisplanarbejdet er foregået i regi af Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet. Rammerne for praksisplanarbejdet har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen.

Høringsudkast til praksisplan for kiropraktik blev godkendt i Samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet i august 2009 med henblik på udsendelse i høring.

Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse sendes praksisplanen i høring hos Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fysioterapeuter, Praktiserende Lægers Organisation, Hospitalerne i regionen, kommunerne i regionen, de øvrige regioner, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.

I løbet af efteråret 2009 vil høringssvarene blive drøftet i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet med henblik på, at praksisplanen kan endeligt godkendes i Regionsrådet i december 2009.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende screening har udarbejdet vedlagte rapport om screening med fokus på forslag, der kan støtte regionale overvejelser inden for screeningsområdet samt bidrage til den nationale debat om emnet.

Rapporten indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger.

at Regionsrådet tager initiativ til afholdelse af en national debatkonference om screening i 2010,

at Regionsrådet tager initiativ til at rapporten drøftes i Danske Regioners Sundhedsudvalg, og

at rapportens anbefalinger, som omhandler Region Midtjylland, indgår i det videre arbejde i regionen

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedr. screening blev nedsat på regionsrådsmødet den 12. december 2007 og har fungeret i perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2009.

Udvalget har haft til opgave at udarbejde en redegørelse om screening, der skal støtte regionale overvejelser inden for screeningsområdet samt at bidrage til den nationale debat om emnet. Udvalgets rapport "Screening - status og perspektiver 2009" er udsendt til Regionsrådet til regionsrådets temamøde den 21. september 2009 og vedlægges ikke som bilag til dette møde.

Der har i arbejdsperioden været afholdt i alt 5 møder. Møderne har været afholdt på forskellige lokaliteter i regionen herunder et møde på Aarhus Universitet. Der har i arbejdet i udvalget været fokus på at præsentere den nyeste viden af højeste kvalitet. Til møderne har relevante fagpersoner deltaget med oplæg samt bidraget i drøftelserne. Rapporten, som indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger, skal fremlægges på Regionsrådets temamøde den 21. september 2009.

Spørgsmålet om screening er højaktuelt. I en pressemeddelelse fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse april 2009, udtaler Sundhedsministeren, at man i den kommende Kræftplan III vil have fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Den kommende Kræftplan III vil indeholde anbefalinger om endnu flere screeninger.

I takt med at den teknologiske udvikling af diagnostiske redskaber øges, stiger efterspørgslen efter nye screeningsprogrammer. Efterspørgslen kommer både fra lægelige specialer og selskaber, patienter, patientforeninger, raske befolkningsgrupper m.v.

Der bliver brugt mange ressourcer til driften af eksisterende screeningsprogrammer. Også indførslen af et nyt screeningsprogram påvirker sundhedsvæsenet, både prioriteringsmæssigt i forhold til hvordan ressourcerne skal anvendes, personalemæssigt og for de borgere, der tilbydes screening.

Regionernes opgave

Sygdomsforebyggelse og behandling af patienter er en af regionernes kerneopgaver. Regionerne har ansvaret for forebyggelsen i det regionale sundhedsvæsen samt en rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats.

Regionens opgave er at højne og løbende forbedre kvaliteten af patientforebyggelsen og behandlingen samt at indrulle Sundhedsstyrelsens faglige rekommandationer.

Udvalgets anbefalinger på regionalt niveau er:

Løbende solidt beslutningsgrundlag

Arbejdsgruppens anbefaler, at der tages initiativ til at der sikres et løbende solidt beslutningsgrundlag til Regionsrådet, herunder: 

• Status på screeningsområdet hver valgperiode
  Regionsrådet præsenteres for en status om screeningsområdet én gang i hver valgperiode.

• Orientering om nye screeningsspørgsmål - early warning
  Regionsrådet holdes løbende orienteret om nye emner vedrørende screening.

• Kriterierne skal følges
  WHO-kriterierne samt Sundhedsstyrelsens supplerende kriterier anvendes som afsæt for beslutningsgrundlag, før indførslen af et nyt screeningsprogram kan finde sted i regionen.

Udvalgets anbefalinger på nationalt niveau er:

National debat

Ifølge udvalgets kommissorium er et af formålene med udvalget, at bidrage til den nationale debat om screening. Udvalget mener, at dette bedst gøres ved at Regionsrådet tager initiativ til afholdelse af en national debatkonference om screening i 2010. En national debatkonference vil give mulighed for, at sætte nogle af udvalgets anbefalinger på dagsordenen.

Drøftelse af rapport i Danske Regioners Sundhedsudvalg

En anbefaling fra udvalget er, at Regionsrådet tager initiativ til at rapporten drøftes i Danske Regioners Sundhedsudvalg, idet Danske Regioner indtager rollen som sparringspartner til Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende organiseringen og debatten om det danske sundhedsvæsen. Danske Regioner vil ligeledes være aktiv i debatten vedrørende igangværende såvel som nye screeningsprogrammer.

Nationalt ekspertudvalg og paraplylovgivning

• Nationalt ekspertudvalg
  Nedsættelse af et nationalt ekspertudvalg. Udvalget anbefaler en systematisk tilgang til overvågning af screeningsområdet med henblik på at sikre et overblik over feltet. Dette overblik skal bidrage til at følge og vurdere relevansen af et givent screeningsprogram og rådgive nationalt i forhold til nye tiltag på området henholdsvis afvikling af eksisterende tiltag.

• De relevante parter bør være repræsenteret i denne proces.
  Opgaven bør følgelig løses af et ekspertråd nationalt.

Nedsættelse et ekspertudvalg, som skal sikre en systematisk overvågning med screeningsområdet, samt krav om en forskningsbaseret vurdering af nye screeningstiltag, sikrer at screeningsprogrammer indføres, når der er dokumenteret gavnlig effekt af disse.

En anden national anbefaling, at der lovgives om screening:

• En paraplylovgivning
  Regeringen og Folketinget tager initiativ til udarbejdelse af en paraplylovgivning, som skal dække alle eksisterende og kommende screeningsprogrammer i Danmark.

Der er gode eksempler fra udlandet på, at lovgivning og nationalt nedsatte ekspertudvalg blandt andet er med til at sikre en nuanceret debat om screening samt fungere som et overvågningsorgan af screeningsområdet.

En sidste anbefaling fra udvalget går på evidens og evaluering af screeningsprogrammer. Nye screeningstiltag skal vurderes i forhold til en bred forskningsbaseret vurdering for eksempel en Medicinsk Teknologivurdering (MTV) med afsæt i WHO-kriterierne og Sundhedsstyrelsens supplerende kriterier. Nye screeningstiltag skal baseres på evidens, og efter implementering jævnligt evalueres, f.eks. hvert tredje år.

En bred forskningsbaseret vurdering vil være kvalitetssikrende i forhold til nye og allerede indførte screeningsprogrammer.

På den baggrund foreslår administrationen som første skridt, at udvalgets anbefalinger om afholdelse af en national debatkonference og drøftelse af rapporten i Danske Regioners Sundhedsudvalg følges. Derudover foreslår administrationen at udvalgets øvrige anbefalinger indgår i regionens videre arbejde.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlemmerne Aleksander Aagaard og Poul Müller har på baggrund af en redegørelse for et konkret patientforløb anmodet om redegørelser vedrørende kapaciteten på strålebehandlingsområdet og sagsflowet på hospitalerne vedrørende patientforløb for kræftpatienter.

at henvendelserne fra regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard og regionsrådsmedlem Poul Müller drøftes.

Regionsrådet fik den 15. juni 2009, efter anmodning fra pågældende borger, tilsendt en henvendelse om ventetider for kræftbehandling. Den 1. juli 2009 blev Regionsrådet orienteret om det konkrete patientforløb med fokus på ventetider til strålebehandling.

I tilknytning til ovenstående har regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard i henvendelse af 19. juni 2009 anmodet om, at Forretningsudvalget får forelagt en redegørelse for handlemuligheder i forhold til at afvikle ventetiderne, f.eks. ved udvidet åbningstid eller andet.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har i henvendelse af 30. juli 2009 anmodet om en redegørelse for sagsflow på hospitalerne under henvisning til 4-ugers fristen, herunder en redegørelse for hvordan det sikres, at den opererende afdeling fremsender henvisning samme dag som operationen har fundet sted.

Administrationen har til brug for drøftelsen udarbejdet en uddybende redegørelse vedrørende disse forhold. Redegørelse af 28. august 2009 om flow i patientforløb for kræftpatienter og strålekapacitet vedlægges. Af redegørelsen fremgår bl.a., at med den planlagte udbygning og modernisering af strålekapaciteten i regionen, og med forventet køb af ca. 6.000 behandlinger på strålecentret på Vejle Sygehus, er det forventningen, at Region Midtjylland med udgangen af 2010 vil have en strålebehandlingskapacitet, der svarer til behandlingsbehovet.

Regionsrådet blev den 23. maj 2007 orienteret om et projekt med produktivitetsfremmende omlægninger i stråleterapien på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strålecentret kan i begyndelsen af august måned 2009 overholde strålebehandlingsgarantien for alle patientkategorier. Centret overholder endvidere normtiderne i en række af kræftpakkerne.

Administrationen har som opfølgning på henvendelsen fra regionsrådsmedlem Poul Müller været i dialog med de hospitaler, der er involveret i kirurgisk behandling af kræft, herunder om status for den revurdering af procedurerne i forbindelse med modtagelse af henvisninger af patienter til strålebehandling og i forbindelse med henvisning fra operation til efterbehandling, som henvendelsen fra patienten gav anledning til. Der henvises til redegørelsen i vedlagte notat.

Redegørelsen blev taget til efterretning. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har udpeget regionsrådsmedlem Anders Kühnau til bestyrelsen for fonden Visit Aarhus. I forbindelse med konstitueringen af en ny bestyrelse for fonden har Århus Kommune anmodet Region Midtjylland om igen at udpege et medlem til bestyrelsen. Den udpegede må i henhold til fondens vedtægt ikke direkte eller indirekte repræsentere partipolitiske interesser.

at Regionsrådet udpeger Anders Kühnau som Region Midtjyllands repræsentant til bestyrelsen for fonden Visit Aarhus, idet Regionsrådet understreger, at Anders Kühnau repræsenterer hele Region Midtjylland.

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udpegede på sit møde den 7. februar 2007 regionsrådsmedlem Anders Kühnau til bestyrelsen for fonden Visit Aarhus. Fondens formål er at "fremme turismen i Århus-regionen og at gennemføre den overordnede koordinering af markedsføringen og produktudviklingen for dette område."

Vedtægt for Visit Aarhus vedlægges. Det fremgår, at bestyrelsen har syv medlemmer. Fem medlemmer udpeges i enighed af fondens stiftere: Århus Kommune (hvor udpegningen varetages af borgmesteren og rådmanden for Magistraten for Kultur og Borgerservice), Århus City Forening og Erhverv Århus. Ét medlem udpeges af Region Midtjylland, og ét medlem vælges blandt fondens medarbejdere.

I forbindelse med konstitueringen af en ny bestyrelse for Visit Aarhus har Århus Kommune anmodet Region Midtjylland om igen at udpege et medlem til bestyrelsen. Århus Kommune henviser i den forbindelse til fondens vedtægt, hvorefter medlemmer af fondens bestyrelse ikke direkte eller indirekte må repræsentere partipolitiske interesser eller erhvervspolitiske interesser. Brev af 20. august 2009 fra Århus Kommune vedlægges.

Til orientering kan oplyses, at Århus Kommunes administration i et notat til byrådets udvalg for økonomiske og administrative anliggender har givet et fortolkningsbidrag til forståelsen af bestemmelsen om, at bestyrelsens medlemmer ikke direkte eller indirekte må repræsentere partipolitiske interesser. Det fremgår af notatet, at bestemmelsen indebærer, at et bestyrelsesmedlem ikke må varetage et folkevalgt hverv repræsenterende et politisk parti.

Såfremt Regionsrådet på denne baggrund ønsker, at Region Midtjylland udpeger en repræsentant til fondens bestyrelse, der ikke er medlem af Regionsrådet, skal administrationen foreslå, at regionsrådsformanden bemyndiges til at udpege pågældende efter indstilling fra administrationen. En sådan bemyndigelse svarer til praksis i Århus Kommune, hvor borgmesteren og en rådmand varetager udpegningen på kommunens vegne.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en opgørelse over antallet af magtanvendelser i 2008 på Region Midtjyllands sociale tilbud. Samtidig er arbejdet med magtanvendelse beskrevet.

at orienteringen tages til efterretning.

Regionsrådet blev den 16. januar 2008 orienteret om Psykiatri- og Socialområdets vejledning om håndtering af magtanvendelser. Vejledningen indeholder en række principper og arbejdsgange, herunder kompetencefordelingsregler mellem tilbud, driftsorganisation og kommuner, for håndteringen af magtanvendelser. Det fremgår også af vejledningen, at Regionsrådet årligt skal orienteres omkring arbejdet med magtanvendelser.

Udgangspunktet er, at magtanvendelse skal begrænses mest muligt og aldrig må erstatte omsorg og pleje eller pædagogisk bistand. Ved brug af magt skal der anvendes den mindst indgribende foranstaltning i kortest mulig tid, ligesom magtanvendelsen skal afvejes overfor det, der søges opnået. Al magtanvendelse skal registreres og indberettes. Hovedformålet med dette er en synliggørelse af brug af magt, herunder at finde metoder til at undgå brug af magt.

Vedlagte orientering om magtanvendelser indeholder dels et talmateriale omkring magtanvendelser dels en beskrivelse af arbejdet med magtanvendelser. I talmaterialet sammenlignes tallene fra 2007 med tallene fra 2008. Der er generelt en nedgang i antal magtanvendelser, men det skal understreges, at det er svært at konkludere entydigt ud fra talmateriale om magtanvendelse. Der er mange faktorer, der kan have indflydelse på antal magtanvendelser, eksempelvis til- eller fraflytning af en enkelt meget vanskelig beboer. Beskrivelsen af arbejdet med magtanvendelser forklarer dette nærmere. Der gives konkrete eksempler på, hvor lang en proces det kan være at kortlægge den enkelte svært håndterbare beboers særlige behov, således at antallet af magtanvendelser over for denne kan nedbringes.

Samlet beskrives også det vedvarende fokus på arbejdet med magtanvendelser, der bl.a. kommer til udtryk via intern læring i fortløbende undervisning omkring magtanvendelse på det enkelte tilbud samt gennem erfaringsudveksling mellem tilbud og mellem tilbud og administration ved afholdelse af større seminarer om emnet.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har som konsekvens af opnormering af åbne pladser på Den sikrede institution Grenen, opnormeret den interne skole på Grenen Glesborg til samme antal pladser som resten af institutionen. Dette er sket i dialog med Norddjurs Kommune, som Region Midtjylland driver den interne skole efter overenskomst med. 

at orienteringen tages til efterretning.

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland driver den sikrede institution Grenen, og i den forbindelse driver Region Midtjylland en intern skole efter overenskomst med Norddjurs Kommune jævnfør Folkeskolelovens paragraf 20.4.

Som konsekvens af opnormeringen af Grenen Glesborgs åbne afdeling fra 10 til 13 pladser, er den interne skoles pladser blevet opnormeret til samme antal pladser som resten af institutionen pr 1. januar 2009.

I følge folkeskolelovens paragraf 20 har en kommune pligt til at tilbyde undervisning til de elever i den skolepligtige alder, som er bosiddende i kommunen. I medfør af folkeskolelovens paragraf 20.4 kan Regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Der blev i 2007 indgået en sådan overenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune om undervisning af elever på Grenens Glesborgs interne skole.

Som følge af opnormeringen af Grenens åbne pladser og det forhold at samtlige elever på Grenen Glesborgs åbne pladser modtager undervisning i den interne skole, indgik administrationen en aftale med Norddjurs Kommune om en opnormering af pladserne på Grenen Glesborgs interne skole, der betyder, at den interne skole har samme antal pladser som resten af institutionen. Opnormeringen fremgår af tillæg til overenskomsten vedr. drift af intern skole på Grenen, hvori budgettet er tilrettet det nye antal pladser.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Folketingets § 71-tilsyn aflagde den 16. marts 2009 et anmeldt tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Tilsynsbesøget omhandlede, hvordan Region Midtjylland håndterer administrativt frihedsberøvede, forebyggelse af voldshandlinger samt forebyggelse og evaluering af tvang. § 71-tilsynet havde først et møde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for derefter at få en rundvisning på afsnit U.

at orienteringen tages til efterretning. 

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Folketingets § 71-tilsyn aflagde den 16. marts 2009 et anmeldt tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Mødet omhandlede, hvorledes Region Midtjylland håndterer administrativt frihedsberøvede, forebyggelse af voldshandlinger samt forebyggelse og evaluering af tvang. På baggrund af tilsynsbesøget har Folketingets § 71-tilsyn udarbejdet en rapport Rapport for § 71-tilsynets tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov den 16. marts 2009. Rapporten beskriver mødet, hvor der først var en gennemgang af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med hensyn til organisering, konflikthåndtering og tvang. Derefter var der en rundvisning på afsnit U.

Resumé af rapporten er beskrevet i Resumé af Folketingets § 71-tilsyns anmeldte tilsynsbesøg hvor administrationens kommentarer til de enkelte punkter i § 71-tilsynest rapport også fremgår. Nedenfor resumeres § 71-tilsynets udtalelser til Region Midtjylland.

Folketingets § 71-tilsynet udtaler følgende:

Tvang

§ 71-tilsynet finder det positivt med de initiativer, som Region Midtjylland og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har taget for sikre et tæt samarbejde mellem patient, pårørende, kommune og personale. Initiativerne kommer blandt andet til udtryk i den vedtagne pårørende politik; det akutte psykiatriske beredskab, som kommunen kan ringe efter samt opfølgning på gennembrudsprojektet (Det Nationale Gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien fra august 2004 til juni 2005), der blandt andet havde som målsætning at minimere brugen af tvang. Administrationen kan oplyse, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har foretaget en række initiativer for at få nedbragt tvangsanvendelser, hvilket har resulteret i § 71-tilsynets vurdering.

Belægning og de fysiske rammer

Her finder § 71-tilsynet det beklageligt med den overbelægning, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har haft. Derfor finder § 71-tilsynet de fysiske rammer utilstrækkelige og utidssvarende. Administrationen kan oplyse, at det planlægges at søge midler fra den statslige anlægspulje til forbedring af de fysiske rammer. Derudover er der udarbejdet et projekt til en samlet løsning for anvendelsen af lokalerne i de ungdomspsykiatriske bygninger. Projektet vedrører patienterne i det åbne afsnit plus de skærmede patienter, der ikke er retspsykiatriske.

Aktiviteter og de fysiske rammer

Aktiviteterne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center findes positivt. Dog bemærkede § 71-tilsynet, at de fysiske rammer gør, at der er larm på gangene og fra musikrummet. Administrationen kan oplyse, at med udgangspunkt i § 71-tilsynets bemærkninger, er der udarbejdet et projekt, der forbedrer forholdene for de retspsykiatriske patienter. Endvidere kan administrationen oplyse, at musikrummet ikke anvendes dagligt, og at der tages hensyn til de øvrige patienter, når det anvendes.

Behandling og personale

Den bredt sammensatte personalegruppe og de forskellige tilgange til behandling af patienterne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center finder § 71-tilsynet positivt. Administrationen kan i forhold hertil oplyse, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center gør meget for at sammensætte personalegruppen, så den er tilpasset behandlingen.

Information

§ 71-tilsynet understreger vigtigheden af, at information om rettigheder til patienterne ikke alene tilpasses den enkelte patients behov og alder. Informationen skal også tage hensyn til det generelle behov: at patienterne kunne ønske sig at være orienteret om rettigheder i forbindelse med tvangsudøvelsen, selvom det ikke er aktuelt for den pågældende patient. Administrationen kan oplyse, at patienterne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center får information om rettigheder, baggrund mv. i forbindelse med tvang. Derudover modtager patienterne information, hvori det er noteret, hvilken type tvang der udøves.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forlængelse af Forretningsudvalgets beslutning orienteres om status for rekrutteringssituationen i Region Midtjylland, og der præsenteres et overblik over igangsatte og planlagte initiativer for at imødegå rekrutteringsudfordringerne, både lokale, regionale og nationale initiativer.

at orienteringen tages til efterretning.

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den nuværende og fremtidige rekrutteringssituation på Region Midtjyllands arbejdspladser og på arbejdsmarkedet generelt har stor bevågenhed. Det gælder både internt blandt ledere, medarbejdere og regionale politikere samt eksternt i de faglige organisationer, pressen mv.

På et møde i februar 2009 drøftede Region Midtjyllands Forretningsudvalg en henvendelse vedrørende personalesituationen på hospitalerne. På dette møde blev det besluttet, at

"administrationen udarbejder forslag til konkrete initiativer, der kan supplere de igangværende aktiviteter med henblik på imødegåelse af manglen inden for de forskellige faggrupper indenfor sundhedsområdet, herunder også overvejelser om rekruttering af danske sundhedsmedarbejdere, der arbejder i de øvrige nordiske lande."

I det vedlagte Statusnotat vedrørende rekrutteringssituationen i Region Midtjylland - med bilag gives en status for de væsentligste udfordringer vedrørende rekruttering og fastholdelse af den nødvendige arbejdskraft, både nu og i de kommende år. Desuden præsenteres i notatet et overblik over de initiativer, der er igangsat, og som forventes at blive igangsat i den kommende tid.

Både lokalt på de enkelte arbejdspladser, på regionalt plan og på nationalt niveau er der iværksat en lang række initiativer, der sigter mod at afhjælpe manglen på personale. Initiativerne vedrører både fastholdelse af de nuværende medarbejdere og tiltag vedrørende rekruttering af nye medarbejder, både nu og på længere sigt.

I forhold til udfordringerne med rekruttering af sundhedspersonale er det vigtigt at være opmærksom på, at udfordringerne særligt knytter an til et begrænset antal faggrupper. Selvom der kan være lokale problemer med at tiltrække og fastholde flere forskellige typer medarbejdere, er der således ikke tale om en generel mangel på arbejdskraft omfattende alle medarbejderkategorier og alle geografiske områder. I det vedlagte notat er derfor særligt lagt vægt på at beskrive initiativer på de områder, hvor der vurderes at være de største udfordringer.

Det gælder bl.a.:

• lægeområdet, især speciallæger;

• sygeplejersker og

• social- og sundhedsassistenter.

I det vedlagte notat er desuden beskrevet en række eksempler på tværgående tiltag omkring både fastholdelse og rekruttering. Desuden er der i notatet en vurdering af mulighederne for at rekruttere danske sundhedsmedarbejdere, der arbejder i de øvrige nordiske lande.

Udover at man lokalt på de enkelte arbejdspladser løbende forholder sig til de lokale rekrutteringsudfordringer, samarbejdes der på tværs af Sundhedsområdet, Psykiatri og Social, Regional udvikling og Koncern HR om at følge udviklingen og drøfte forslag til tiltag i de relevante sammenhænge, inkl. Strategisk HR-forum og MEDsystemet.

Regionsrådet og MEDsystemet vil også fremadrettet løbende blive orienteret om udviklingen i vakancesituationen og status for regionens initiativer for at fastholde og rekruttere medarbejdere og frigøre medarbejderressourcer gennem effektivisering af arbejdsgange og opgaveflytning. Såvel politikere som medarbejderrepræsentanter vil også fremadrettet blive involveret i drøftelser af initiativer, som kan medvirke til at imødegå nuværende og kommende rekrutteringsudfordringer.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med årsrapporten for NIP akut kirurgi bad Regionsrådet om en status efter et halvt år. På den baggrund er der lavet en opfølgning af resultaterne på de områder, hvor standarden ikke var opfyldt.

Siden årsopgørelsen er standarden nu opfyldt på endnu 2 af indikatorerne:

• Antallet af ikke planlagte re-operationer

• Ophør af antibiotika behandling efter 3 døgn.

Der er dog stadig 4 indikatorer pr. 1. august 2009, hvor regionen ikke lever op til standarden.

at orienteringen tages til efterretning.

Regionsrådet blev den 25. februar 2009 orienteret om resultaterne i årsrapporten for NIP akut kirurgi for perioden 1. september 2007 - 31. august 2008, hvor man levede op til 9 af de 15 standarder. For de 6 indikatorer med manglende standardopfyldelse ville hospitalerne undersøge årsagerne til den manglende målopfyldelse og se på, om der var behov for ændringer af arbejdsgange. Forretningsudvalget bad i den forbindelse om en halvårsopfølgning, der herved forelægges.

Der skal gøres særligt opmærksom på, at der er meget få patienter på dette sygdomsområde, og at resultaterne derfor bør tolkes med forsigtighed, idet resultaterne er meget følsomme overfor blot en enkelt patient.

Med dette forbehold viser tal for 1. januar - 30. april 2009, at der er sket forbedringer, således at man nu lever op til 11 af 15 standarder, hvilket er 2 mere som opfylder standarden end sidst. Der er sket en markant forbedring i antallet af ikke planlagte re-operationer, og man lever nu igen op til standarden for indikatoren, som siger, at antibiotika behandling skal ophøre inden 3 dage efter operation.

Der er imidlertid stadig 4 indikatorer, hvor regionen ikke lever op til standarden. Nedenfor gives en status for disse 4 indikatorer, med en beskrivelse af initiativer på de konkrete hospitaler, som ikke lever op til standarden.

Der gøres opmærksom på, at akut kirurgi dækker over 2 sygdomsområder:

• Blødende mavesår

• Hul på mavesæk eller tolvfingertarm.

Patienter blødende mavesår

Kun en indikator blev ikke opfyldt ved årsopgørelsen, og der er stadig problemer med denne:

Kikkertundersøgelse - akutte patienter

44 % af de akutte patienter med blødende mavesår får foretaget kikkertundersøgelse senest 3 timer efter indlæggelse mod 39 % i årsopgørelsen, hvilket stadig er langt fra standarden på 95 %. Der er følgende konkrete initiativer på de hospitaler, der ikke opfyldte standarden.

• Regionshospitalet Horsens har nu etableret udvidet åbningstid til kl. 20 på akut stuen.

• Regionshospitalet Viborg har igangsat en række tiltag for at forbedre resultatet

• fokus på deres registreringspraksis

• øget antal af faste speciallægestillinger og ansat en anæstesi sygeplejerske

• revideret behandlingsinstruksen

• indført akut operationslinje på hverdage mellem 8.00 og 17.00 til akutte mave/tarm kirurgiske patienter.

• På hospitalsenheden Vest har man forbedret målopfyldelsen ved et øget samarbejde mellem intensiv og kirurgisk afdeling, om at have fokus på disse patienter.

• Regionshospitalet Randers har sat 2 initiativer i værk:

• indført akut endoskopilinje pr. 1. januar 2008

• pr. 1. januar 2009 er der indført 2 akutlejer fra kl. 08.00 til kl. 23.00 aften samt 2 akutlejer i weekenden i dagtiden.

Patienter hul på mavesæk eller tolvfingertarm

Der er nu kun 3 indikatorer, hvor regionen ikke opfylder standarden imod 5 ved årsopgørelsen. Der er stadig problemer med om nedenstående indikatorer, der alle vedrører sygeplejen:

• kontrol af vægt mindst 1 gang i døgnet de 3 første døgn efter operationen

• kontrol af væskebalancen 1 gang i døgnet de 3 første døgn efter operationen

• overvågning af patient med måling af puls, temperatur, blodtryk, bevidsthedsniveau og iltindhold i blodet mindst 2 gange i døgnet  de 3 første døgn efter operationen.

Vægtkontrol efter operation

Der er siden audit sket en væsentlig forbedring fra 37 % til 55 % af patienterne. Der er derudover følgende planer om at forbedre resultatet:

• Regionshospitalet Randers har fundet ud af at vægtkontrollen bliver udført, men det kniber med registreringen. Man er derfor gået i gang med at indføre en standardplejeplan og arbejder på at forbedre registreringen, så den foretages med det samme. Der er igangsat undervisning af plejepersonalet. Regionshospitalet har desuden planer om, at registreringen skal indbygges i den nye elektroniske patientjournal, så det sikres at data registreres.

• For Århus Universitetshospital/Århus sygehus var problemet en enkelt konkret patient, der lå på intensiv afdelingen. Kirurgisk afdeling er derfor blevet ekstra opmærksom på at informere intensiv afdeling om, at de skal veje disse patienter. Med henblik på fremadrettet at leve op til standarden er der indkøbt nye vægte, og der suppleres med nye vægtlifte til sengeliggende patienter.

Århus Sygehus har aktuelt stor fokus på observationsrutiner og har etableret et samlet sygehus-projekt "Tidlig opsporing af kritisk sygdom", hvilket medfører øget fokus på observationer, herunder daglig vægt.

• Regionshospitalet Viborg har gennem en nærmere undersøgelse konstateret, at de havde problemer med at få patienterne vejet i opvågnings- og på intensivafdelingen primært. Dette skyldtes primært vanskeligheder med at få udpeget disse patienter og manglende udstyr til vejning. Der bliver derfor udarbejdet en tydelig instruks til personalet og indkøbt vægte.

Kontrol af væskebalance efter operation

79 % af regionens patienter får kontrolleret væskebalancen mindst 2 gange om dagen de første 3 dage efter operation. Der er ikke sket en fremgang i resultatet siden årsopgørelsen, og resultatet er under standarden på 90 %. Der er følgende planer for at forbedre resultatet.

• Regionshospitalet Randers har fundet ud af at problemet primært er registreringsproblem, og man er i gang med at løse registreringsproblemet jævnfør tidligere omtalte under vægtkontrol.

• Regionshospitalet Viborgs undersøgelser viser, at der generelt er lavet registrering af væskebalancen på Intensiv og opvågning, men at der er problemer med at få videregivet dokumentation til stamafdelingen, som foretager NIP registreringen. Der arbejdes på at finde en løsning.

Overvågning efter operation

65 % af regionens patienter får målt blodtryk, puls, temperatur, bevidsthedsniveau samt iltindhold i blodet og bevidsthedsniveau mindst 2 gange om dagen de 3 første dage efter operation. Der er ingen ændringer i regionens samlede resultat siden årsopgørelsen.

• Regionshospitalet Randers har fundet ud af, at problemet primært er registreringsproblem, og man er i gang med at løse registreringsproblemet jævnfør det tidligere omtalte under vægtkontrol.

• Regionshospitalet Viborg har påvist, at observationerne generelt er foretaget, men at der er problemer med at få videregivet dokumentation til stamafdelingen som foretager NIP registreringen. Der arbejdes på at finde en løsning. Desuden starter hospitalet i efteråret et projekt med Tidlig opsporing af kritisk syge patienter, hvor den basale observation for akutte mave/tarm patienter indgår. I projektet er der fokus på overgange og en fælles it løsning.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådets samlede beslutninger omhandlende mammografiscreening har resulteret i, at der i Region Midtjylland pr. 27. februar 2008 er igangsat et screeningsprogram for brystkræft.

På Regionsrådets møde den 12. december 2007 blev det besluttet, at Regionsrådet forelægges en evaluering af ordningen, når den har fungeret et år.

at evalueringen tages til efterretning.

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland skal ifølge Sundhedsloven tilbyde mammografiscreening hvert andet år til kvinder mellem 50 og 69 år, som har bopæl i regionen. Målgruppen udgør i Region Midtjylland cirka 154.000 kvinder.

Regionsrådet har på møder den 20. juni 2007, 12. december 2007 og 20. februar 2008 behandlet indstillinger vedrørende forslag om indførelse af mammografiscreening i Region Midtjylland.

Regionsrådets samlede beslutninger har resulteret i, at der i Region Midtjylland pr. 27. februar 2008 er igangsat et screeningsprogram for brystkræft.

På mødet den 12. december 2007 blev det besluttet, at rådet forelægges en evaluering af ordningen, når den har fungeret et år.

Mammografiscreening i Region Midtjylland har nu fungeret i over et år.

På baggrund af Regionsrådets beslutninger er der udarbejdet en evaluering af ordningens første år. Evalueringen "Tilbagemelding til Regionsrådet vedr. brystkræftsscreening i Region Midtjylland efter ordningen har fungeret i et år" er vedlagt, og hovedkonklusionerne er fremført nedenfor.

Hovedkonklusioner

Deltagelsen i screeningsprogrammet var det første år på 77 % i hele regionen. Dette tal indeholder et vist spænd, i det der på enhederne i Holstebro, Horsens, Randers, Viborg og Århus i gennemsnit har været et deltagerantal på 81 %, mens det har været noget lavere i Kjellerup. 

Den lavere deltagelsesandel i Kjellerup skyldes sandsynligvis den forventelige lave deltagelsesgrad i opstarten af et screeningsprogram samt Kjellerups geografiske placering, hvilket betyder at forholdsvis flere får længere transport og de offentlige transportmuligheder er begrænsede.

Det gælder for alle deltagerantallene, at de skal ses i lyset af, at kvinderne kun modtager en invitation i denne første runde af screeningsprogrammet.

Lidt over 3 % af de screenede kvinder er blevet henvist til yderligere undersøgelse i form af klinisk mammografi på en radiologisk afdeling. Hovedparten af disse kvinder har ikke haft en kræftknude. Der er opereret 63 % flere kvinder for brystkræft i 2008 i forhold til 2007. (1112 kvinder i 2008 mod 683 kvinder i 2007). Andelen af brystbevarende operationer er steget fra 67 % til 74 %. Dette er et tegn på, at kræftknuderne ved screening bliver fundet, mens de endnu er små.

Programmets afledte effekter indenfor klinisk mammografi, kirurgi og onkologi har nødvendiggjort en tæt koordination mellem regionens hospitaler med henblik på tilvejebringelse af den ekstra behandlingskapacitet. Operation af brystkræft foregår nu delvis ved dagkirurgi. Regionens radiologer, kirurger, patologer og onkologer har vist yderst stor velvilje og ekstra arbejdsindsats til at behandle regionens brystkræftramte kvinder, hvorfor det ikke har vist sig nødvendigt at gøre brug af udenlandsk kirurgisk behandling.

Der vil blive nogle lørdage og søndage i efteråret 2009, hvor der holdes åbent i screeningsenhederne i Horsens og Århus. Dette vil betyde øget aktivitet for afledte effekter. Det drejer sig om cirka 3.000 invitationer, hvilket forventes at give cirka 100 ekstra kliniske mammografier og 30-40 ekstra brystoperationer.

Opgaveflytningsprojektet "Kvalificering af 20 social- og sundhedsassistenter til at forestå billedoptagelse i forbindelse med mammografiscreening", som er forløbet sideløbende, er en succes. Kvaliteten af billederne ligger langt over den europæiske standard på 75 %. Samlet scorer Region Midtjylland 86 % på god billedkvalitet.

På den baggrund kan det konkluderes, at såvel mammografiscreenings første år som opgaveflytningsprojektet har opfyldt de opstillede kriterier.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udsendte den 10. juli 2009 en indkaldelse af ansøgninger til puljen vedrørende en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom med deadline for indsendelse den 1. oktober 2009. Administrationen er i øjeblikket i gang med at udarbejde Region Midtjyllands to ansøgninger, der beskæftiger sig med henholdsvis forløbsprogrammer og patientundervisning og egenbehandling. Initiativerne, som inkluderes i ansøgningerne, retter sig imod den omstillingsproces, der skal til for, at implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL, hjertekarsygdomme og diabetes 2 kan sættes i gang. 

Hospitalerne er blevet bedt om at fremsende forslag til initiativer, som bør inkluderes i ansøgningerne. Ligeledes indgår aktiviteter, der beskæftiger sig med ændringsprocessen i almen praksis.

at orienteringen tages til efterretning.

Bente Nielsen, Johannes Flensted-Jensen og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sendte den 10. juli 2009 en indkaldelse af ansøgninger til puljen vedrørende en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Deadline for indsendelse af ansøgninger er den 1. oktober 2009.

Puljemidlerne fordeles på baggrund af indkomne ansøgninger fra regioner og kommuner med et loft i tildelingen svarende til bloktilskudsnøglen. Det vil sige, at Region Midtjylland kan modtage maksimalt 58.084.069 kr. fra forløbsprogrampuljen og 23. 894.541 kr. fra patientuddannelses- og egenbehandlingspuljen i perioden 2010-2012. Det forventes, at cirka halvdelen af puljen til forløbsprogrammer vil gå til udvikling og omstilling af almen praksis.

Administration er i gang med at udarbejde Region Midtjyllands ansøgninger, som retter sig henholdsvis mod forløbsprogrammer og patientundervisning og egenbehandling. Begge ansøgninger tager udgangspunkt i kronikerindsatsen i Region Midtjylland, som beskrevet i planen "Kronisk sygdom - Vision og Strategi for en bedre indsats, og som blev vedtaget af Regionsrådet i oktober 2007.

Det skal understreges at puljen skal betragtes som en omstillingspulje, hvor de initiativer, som indgår, skal fokuseres specifikt på den forandringsproces, der skal sættes i gang for at udbrede kronikerindsatsen. Den generelle implementering af forløbsprogrammerne skal udbredes uafhængigt af puljemidlerne. Der vil i ansøgningen være tale om både nye og innovative projektforslag samt velafprøvede og veldokumenterede initiativer.

Puljeansøgningen vedrørende forløbsprogrammerne er opbygget omkring hvert forløbsprogram, og beskriver aktiviteter som knytter sig til henholdsvis forløbsprogrammet for KOL, diabetes 2 og hjertekarsygdom, som den 29. april 2009 blev godkendt af Regionsrådet. Derudover vil initiativer, som understøtter udvikling og omstilling i praksissektoren, udgøre en stor del af ansøgningen. Afslutningsvist beskrives en række tværgående initiativer, som er fælles for de 3 programmer, nærmere bestemt IT, opfølgende hjemmebesøg, forløbskoordination og kompetenceudvikling.

Det planlægges, at der vil blive reserveret en særskilt pulje til arbejdet med at implementere forløbsprogrammet for muskel- og skeletlidelser, med hvilket arbejdet netop er påbegyndt. 

Med udgangspunkt i indkaldelsen af ansøgninger og udvikling af initiativer på muskel- og skeletområdet, har alle regioner og kommuner modtaget en henvendelse fra Gigtforeningen, hvori der gøres opmærksom på, at arbejdet med muskel- og skeletsygdomme bør prioriteres højt på grund af de massive samfundsøkonomiske omkostninger og de mange dårlige leveår for patienterne. Der er ved henvendelsen vedlagt materiale, som Gigtforeningen opfordrer regionerne og kommunerne til at benytte i udarbejdelsen af initiativer på muskel- og skeletområdet i forbindelse med ansøgningen. Administrationen vil så vidt muligt inddrage det fremsendte materiale i arbejdet med at udvikle forløbsprogrammet for muskel- og skeletlidelser.

Puljeansøgningen vedrørende patientuddannelse og egenomsorg beskæftiger sig primært med kvalitetssikring af patientundervisning, og konkrete indsatser på egenomsorgsområdet, herunder selvstyret AK behandling og afprøvning af en såkaldt KOL Kuffert.

Udarbejdelsen af ansøgningen sker i samspil mellem administrationen og hospitalerne.

Hospitalerne er blevet bedt om at komme med forslag til initiativer på de 3 sygdomsområder diabetes 2, KOL og hjertekarsygdomme. I begyndelsen af september er der holdt møde i klyngegrupperne, hvor hospitalet og kommunernes ansøgninger blev koordineret og afstemt. Efterfølgende har hospitalerne indsendt deres forslag til initiativer til administrationen. Regionens to samlede ansøgninger er nu under udarbejdelse, og forelægges kommunerne via Sundhedskoordinationsudvalget, samtidig med at ansøgningerne løbende drøftes i de relevante samarbejdsfora.

På baggrund af fristen for indgivelse af ansøgning til puljen, der grundet det meget store beskrivelses- og koordineringsarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen er ret kort, selvom den er på 2½ måned, vil det ikke være muligt at forelægge en endelig ansøgning til Regionsrådet inden ansøgningsfristen. Regionsrådet vil i oktober få forelagt den endelige ansøgning til orientering.

Indstillingen blev vedtaget. 

Viggo Nielsen, Kate Runge, Poul Dahl, Bodil Jensen, Leif Mørck, Henrik Qvist, Martin Merrild, Preben Andersen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.