Regionsrådet behandlede på sit møde den 17. november 2010 et dagsordenspunkt om kompenserende besparelser i 2011 og fremover som følge af merudgifter på vanskeligt styrbare områder og ændrede forudsætninger for regionens bloktilskud. Merudgifterne blev opgjort til 192 mio.kr. i 2011 og 455 mio.kr. i 2012 og frem. Regionsrådet besluttede på mødet at anmode administrationen om udarbejdelse af et sparekatalog på 200 mio. kr. for budget 2011 og frem og yderligere 300 mio. kr. for budget 2012 og frem.
 
Den 31. januar 2011 blev der indgået aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Poul A. Christensen (uden for partierne).
 
Aftalen udmønter besparelser inden for sundhedsområdet på i alt 192 mio. kr. og 455 mio. kr.
 
Aftalens beslutninger tager udgangspunkt i planen ”Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland”, der blev fremlagt den 10. januar 2011.

at budgetændringerne i "Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland" indarbejdes i regionens budgetrammer for 2011 og i forudsætningerne for budget 2012 og fremover, jf. vedlagte bevillingsskema.  

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danske Folkeparti indstillede, at sagen udsættes, idet:

"De anførte tal vedrørende strukturbesparelser i det af S, SF, R og Poul A. Christensen indstillede er forkerte og overvurderede med samlet set 37 %. Inden beslutning beregnes det konkrete besparelsespotentiale i de enkelte forslag.  

Det kan konstateres, at registreringspraksis af aktivitet i regionen er forskellig. Det betyder, at produktivitetssammenligninger og sparepotentiale ikke kan opgøres ud fra forligspartiernes beslutningsgrundlag. Inden beslutning foretages nye beregninger på sammenligneligt grundlag.  

Det kan konstateres, at Region Syddanmark og Region Nordjylland har oplyst, at såfremt Region Midtjylland hjemtrækker patienter for det af forligspartierne samlede opgjorte beløb på 81,1 mio. kr., vil de nævnte regioner hjemtrække egne patienter fra Region Midtjylland for et tilsvarende beløb. Inden beslutning foretages en fornyet analyse og en konkretisering af sparepotentialet også ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering. Det bemærkes, at der intet er i vejen for, at hospitalerne uden politisk beslutning behandler flere af Region Midtjyllands patienter selv.  

Der udfærdiges inden beslutning en nærmere analyse af besparelsespotentialet vedrørende ny dyr medicin særligt under hensyntagen til, at patienterne har frit sygehusvalg. Redegørelsen bedes tillige beskrive konsekvenserne for de midtjyske hospitalers mulighed for fortsat fagligt at være langt fremme, når nyeste metoder indføres senere i Region Midtjylland end i resten af landet".

På regionsrådets møde den 17. november 2010 blev den 3. kvartalsrapport for 2010 præsenteret. Denne rapport indeholdt et skøn over merudgifter til vanskeligt styrbare områder, der viste højere udgifter til disse områder end beskrevet i 2. kvartalsrapport 2010. Det måtte også konstateres, at regeringens lovforslag vedrørende omlægning af bloktilskudskriterierne ikke som forventet blev vedtaget. Endelig forventes fremlagt et lovforslag, der vil medføre formindskede indtægter til Region Midtjylland fra den kommunale medfinansiering.
 
Disse ændrede forudsætninger for regionens økonomi medfører ubalancer i regionens økonomi på i alt 192 mio.kr. i 2011 og 455 mio.kr. i 2012 og frem.

 
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Poul Andreas Christensen (uden for partierne) indgik den 8. september 2010 en aftale om Budget 2011 for Region Midtjylland.

 
Aftalen lagde afgørende vægt på, at budgetterne holdes. Mellem forligspartierne var der enighed om følgende:
 
”Derfor er budskabet til hospitalsledelserne, at de tildelte budgetter i 2010 og 2011 og fremover skal holdes. Det er endvidere et vilkår, at hvis der kommer uforudsete udgiftsstigninger på ustyrbare udgiftsområder, f.eks. til ny dyr medicin og nye behandlinger, patientskadeforsikringer og praksissektoren, så skal de håndteres af fællesskabet ved kompenserende besparelser.”
 
Aftalen lå til grund for regionsrådets vedtagelse af budget 2011 den 29. september 2010.

De ændrede forudsætninger for regionens økonomi medfører som nævnt ubalancer i regionens økonomi på i alt 192 mio. kr. i 2011 og 455 mio. kr. i 2012 og frem. På baggrund af dette anmodede regionsrådet på mødet den 17. november 2010 administrationen om at udarbejde et sparekatalog på 200 mio. kr. i 2011 stigende til 500 mio. kr. i 2012 og fremover. Der blev fastsat følgende rammer for sparekataloget:
 
Tabel 1. De økonomiske rammer for udarbejdelse af sparekatalog for 2011 og 2012

Det blev forudsat, at spareplanen bygger på akutplanens principper om fem akuthospitaler, akutklinikker og Center of Excellence. Heri indgår også en forudsætning om, at forståelsen af principperne for driften af Center of Excellence skal fastlægges. Derudover kan der ske en revision af de øvrige principper i akutplanen, ligesom der kan ske en revision af øvrige principper i hospitalsplanen, psykiatriplanen og den præhospitale plan.
 
Den 10. januar 2011 blev planen ”Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland” fremlagt, og den 25. januar 2011 afholdt regionsrådet budgetseminar om spareforslagene i omstillingsplanen.
 
Den 31. januar 2011 blev der indgået aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Poul A. Christensen (uden for partierne). Aftalen er vedlagt som bilag. 
 
Aftalen fastslår, at forligsparterne er enige om at gennemføre væsentlige dele af Omstillingsplanen til fremtidens sundhedsvæsen. Det påpeges bl.a., at

• omstillingsplanen indeholder en række forslag, hvor besparelser og høj faglig kvalitet ikke er hinandens modsætninger. Øget anvendelse af telemedicin, accelererede patientforløb, samling af specialer på færre matrikler og omlægning til ambulant aktivitet er eksempler herpå.

• det er en styrke ved Omstillingsplanen, at der i forslagene tages afsæt i de forudsætninger, som regeringen og regeringens ekspertpanel anvender vedrørende nyt sygehusbyggeri og udviklingen frem mod 2018. Det er således rettidig omhu allerede nu at forberede sig på fremtidens fysiske rammer på hospitalerne.

• en gennemførelse af Omstillingsplanen vil medføre en markant stigning i regionens produktivitet i 2011 og 2012. Endvidere vil Omstillingsplanen medføre en udjævning af produktiviteten mellem regionens hospitaler.

”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland” medfører, at nogle forslag fra omstillingsplanen falder væk eller ændres. Samtidig kommer enkelte nye elementer med. Præcist hvilke er beskrevet nærmere i den vedlagte aftale.
 
Inden for det præhospitale område er der som følge af bortfaldet af det fremlagte spareforslag ikke lagt op til ændringer i budgettet. Eventuelle budgetændringer med henblik på udvidelser i den tidsmæssige dækning for akutbilerne i Randers og Horsens vil derfor skulle prioriteres i forbindelse med arbejdet med regionens budget for 2012.
 

Sundhedsstyrelsen udmeldte henholdsvis den 22. juni 2010 og den 20. oktober 2010 den endelige placering af specialfunktionerne inden for 36 specialer. Det gælder dog for 13 regionsfunktioner fordelt på 7 specialer, at Region Midtjylland skal melde tilbage til Sundhedsstyrelsen, på hvilken navngiven matrikel funktionen skal varetages. Der er taget stilling til dette i vedlagte "Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland".

På baggrund af ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland” foreslås følgende budgetændringer jf. tabel 2 indarbejdet.
 
Tabel 2. Budgetændringer (mio.kr.) som følge af ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland”

*) Besparelserne i psykiatrien omfatter emner vedr. psykiatrien jf. omstillingsplanens afsnit 6 samt samling af klinisk biokemiske afdelinger jf. omstillingsplanens afsnit 4.5.3.

Budgetændringerne er nærmere specificeret for hospitaler og spareforslag i det vedlagte bilag ”Oversigt over budgetændringer som følge af ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland” og beslutning på regionsrådets møde den 17 november 2010 vedrørende strukturelle ubalancer og merudgifter”. Bilaget indeholder også de budgetændringer, der gennemføres som følge af beskrivelsen af de varige strukturelle ubalancer og merudgifter (jf. som behandlet som dagsordenspunkt 2 på regionsrådets møde den 17. november 2010).
 
Som nævnt vil ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland” medføre en forhøjet produktivitet for regionens hospitaler. I den nedenstående tabel 3 er der lavet en modelberegning for ændringer i produktiviteten på de somatiske hospitaler.
 
Tabel 3. Produktionsværdi og tilrettede driftsudgifter 2009 og produktivitet beregnet inkl. vedtagne besparelser i budget 2011 samt besparelser i henhold til ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland”

Anm.: I ministeriets produktivitetsanalyse fordeles fælles udgifter til somatiske hospitaler. En andel af besparelserne i den fælles administration vil derfor teknisk blive fordelt til de somatiske hospitaler i tilretningen af driftsudgifterne. Reduktionen i de tilrettede driftsudgifter i tabel 3 ovenfor som følge af omstillingsplanen (-276,5 mio.kr.) er derfor større end de direkte besparelser på de somatiske hospitaler jf. tabel 2 (-253,7 mio.kr.).

Tabel 3 er baseret på det afsluttede regnskab for 2009, som har ligget til grund for Indenrigs- og Sundhedsministeriets produktivitetsanalyse for 2009. Hospitalernes budgetter har ændret sig siden hen og vil også blive påvirket af budgetændringer fremover. Det skal derfor understreges, at tabel 3 er en modelberegning, der alene viser virkningen af omstillingsplanen.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stillede følgende forslag:

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danske Folkeparti foreslog, at sagen blev udsat idet:
 
"De anførte tal vedrørende strukturbesparelser i det af S, SF, R og Poul A. Christensen indstillede er forkerte og overvurderede med samlet set 37 %. Inden beslutning beregnes det konkrete besparelsespotentiale i de enkelte forslag.  
 
Det kan konstateres, at registreringspraksis af aktivitet i regionen er forskellig. Det betyder, at produktivitetssammenligninger og sparepotentiale ikke kan opgøres ud fra forligspartiernes beslutningsgrundlag. Inden beslutning foretages nye beregninger på sammenligneligt grundlag.  
 
Det kan konstateres, at Region Syddanmark og Region Nordjylland har oplyst, at såfremt Region Midtjylland hjemtrækker patienter for det af forligspartierne samlede opgjorte beløb på 81,1 mio. kr., vil de nævnte regioner hjemtrække egne patienter fra Region Midtjylland for et tilsvarende beløb. Inden beslutning foretages en fornyet analyse og en konkretisering af sparepotentialet også ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering. Det bemærkes, at der intet er i vejen for, at hospitalerne uden politisk beslutning behandler flere af Region Midtjyllands patienter selv.  
 
Der udfærdiges inden beslutning en nærmere analyse af besparelsespotentialet vedrørende ny dyr medicin særligt under hensyntagen til, at patienterne har frit sygehusvalg. Redegørelsen bedes tillige beskrive konsekvenserne for de midtjyske hospitalers mulighed for fortsat fagligt at være langt fremme, når nyeste metoder indføres senere i Region Midtjylland end i resten af landet".

For forslaget stemte Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Fælleslisten (18 medlemmer).
Imod stemte Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (22 medlemmer)
Poul A. Christensen undlod at stemme.

Forslaget blev dermed ikke vedtaget. 

Poul A. Christensen stillede følgende ændringsforslag:

”1. Hæmatologi
Regionsrådet har i november 2009 – efter indstilling fra administrationen – besluttet, at en udredning omhandlende den fremtidige hæmatologiske betjening i regionen skulle forelægges regionsrådet til beslutning i første halvår 2011.
Med baggrund heri forelægges regionsrådet en sag om placeringen af overordnede funktioner (2. linje behandlinger) inden for hæmatologien på bestemte sygehusmatrikler.
Placeringen af hæmatologiske funktioner i henhold til omstillingsplanen udgår samtidig hermed.
 
2. Klinisk kemi og klinisk immunologi
Med baggrund i mange faglige udtalelser fra personale, herunder læger, og lægeråd m.fl. om uheldige konsekvenser af omstillingsforslagene, udtages disse forslag af omstillingsplanen, således at der kan foretages en dyberegående udredning – på grundlag af direktionens forslag og fagpersonernes forslag, på hvilket grundlag regionsrådet træffer beslutning.
 
3. Mammakirurgien
Med baggrund i faglige udtalelser samt internationale sundhedsorganisationers anbefalinger om ikke at skille diagnosticering m.v., operation og efterbehandling fastholdes de mammakirurgiske operationer på Regionshospitalet i Holstebro, medmindre en nærmere udredning modsiger det.
 
4. Fødeafdelingen på Regionshospitalet i Holstebro
Forslaget omkring flytning af fødslerne fra Holstebro til Herning udsættes, indtil der er foretaget en tilbundsgående analyse af økonomien i forslaget – og finansiering af en fastholdelse af fødslerne i Holstebro.”
 
For ændringsforslaget stemte Poul A. Christensen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten (19 medlemmer).
 
Imod ændringsforslaget stemte Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (22 medlemmer).
 
Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.
 
Indstillingen blev vedtaget.
Poul A. Christensen stemte hverken for eller imod.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten stemte imod, idet de bemærkede følgende:

”Det konstateres:

At forliget mellem S, SF og R ikke tilnærmelsesvist adresserer den økonomiske udfordring på 455 mio. kr. over to år.

At der ikke er foretaget beregninger på de enkelte strukturændringsforslag, som i øvrigt samlet set i henhold til det oprindelige forslag er overvurderet med ca. 170 mio. kr., svarende til ca. 37 % af budgettilpasningsmålet på 455 mio. kr. 

At sparemål vedrørende ny dyr medicin og hjemtrækning af patienter er urealistiske dels ud fra indhøstede erfaringer og dels ud fra udmeldinger fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.

At forliget er i strid med aftale fra juni 2010 vedrørende Region Midtjyllands økonomi og således udtryk for et klart forligsbrud.

Endelig konstateres, at der ikke i forliget er overensstemmelse med offentlige udmeldinger fra forligspartierne bl.a. vedrørende hæmatologisk funktion i Holstebro og pædiatrisk afdeling i Randers, som ikke videreføres som offentlig udmeldt.”

Region Midtjylland har tidligere indgået aftaler med de praktiserende ørelæger i Holstebro om, at de må foretage høreapparatbehandling som en del af det offentlige tilbud. Aftalen blev oprindeligt indgået af det tidligere Ringkøbing Amt for at afhjælpe store kapacitetsproblemer på Høreklinikken, Regionshospitalet Holstebro.
 
Endvidere har regionen, som følge af at de eksisterende aftaler fra de tidligere amter blev overtaget, tiltrådt rammeaftale om forundersøgelse med henblik på høreapparatbehandling.

I forbindelse med regionsrådets vedtagelse af budget 2011 blev det besluttet, at disse aftaler skulle udredes nærmere med henblik på en eventuel opsigelse, og i budgetforligsaftalen af 31. januar 2011 om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 er det forudsat, at aftalerne opsiges med virkning fra september 2011.

at rammeaftale om høreapparatbehandling med ørelægerne Felding og Tommerup, Holstebro, opsiges,  

at § 3-aftale om fremstilling og tilpasning af øreprop/øreskal i forbindelse med høreapparatbehandling hos ørelægerne Felding og Tommerup, Holstebro, opsiges, og  

at rammeaftale om forundersøgelse med henblik på høreapparatbehandling opsiges.

I forbindelse med beslutning på regionsrådets møde den 29. september 2009 om besparelser på praksisområdet blev det bl.a. besluttet, at der skulle gennemføres en nærmere udredning af høreapparatområdet med henblik på eventuel senere beslutning om opsigelse af eksisterende aftaler med praktiserende speciallæger.
 
Region Midtjylland har tidligere indgået en aftale med de praktiserende ørelæger i Holstebro om, at de må foretage høreapparatbehandling som en del af det offentlige tilbud. Aftalen blev oprindeligt indgået af det tidligere Ringkøbing Amt for at afhjælpe store kapacitetsproblemer på Høreklinikken, Regionshospitalet Holstebro.
 
Denne aftale består af 2 delaftaler: Rammeaftale om høreapparatbehandling og tilhørende § 3-aftale om tilpasning og fremstilling af øreprop og øreskal.
 
Endvidere har regionen, som følge af at de eksisterende aftaler fra de tidligere amter blev overtaget, tiltrådt rammeaftale om forundersøgelse med henblik på høreapparatbehandling.
 
Alle aftalerne har en opsigelsesfrist på 6 måneder. 

I forbindelse med regionsrådets vedtagelse af budget 2011 blev det besluttet, at disse aftaler skulle udredes nærmere med henblik på en eventuel opsigelse, og i budgetforligsaftalen af 31. januar 2011 om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 er det forudsat, at aftalerne opsiges med virkning fra september 2011.

 
I vedlagte notat er de nuværende regler for høreapparatbehandling gennemgået med særlig fokus på de økonomiske forskelle afhængig af, om patienten vælger behandling i privat eller offentligt regi, og om der i offentligt regi findes behandlingsmulighed på henholdsvis hospitaler og hos praktiserende ørelæger.
 
Derudover beskrives aktuel status i aktivitet og økonomi på området, og økonomien i forbindelse med evt. opsigelse af den eksisterende aftale med ørelægerne i Holstebro er vurderet nærmere.
 
Økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland af opsigelse af aftalerne med de praktiserende ørelæger på høreapparatområdet
Region Midtjylland brugte i 2009 19,1 mio. kr. på høreapparatbehandling i ørelægepraksis, mens udgiften for 2010 forventes at være steget til ca. 22,2 mio. kr. Hovedparten af udgifterne vedrører ørelægeklinikken i Holstebro.
 
Fraregnet den kommunale medfinansiering kan nettobesparelsen for Region Midtjylland som følge af opsigelse af aftalerne med de praktiserende ørelæger om høreapparattilpasning opgøres til 6,0 mio. kr. i 2011 og 19 mio. kr. i 2012 og fremover.
 
De bevillingsmæssige konsekvenser af opsigelsen af aftalerne håndteres i forbindelse med behandlingen af sagen vedrørende ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland”.

Øvrige konsekvenser af opsigelse af aftalerne
En opsigelse af aftalerne vil betyde, at ventetiden til høreapparattilpasning i offentligt regi i den vestlige del af regionen vil stige. I praksis må det forventes, at der hurtigt opstår private tilbud, således at borgerne fortsat ville kunne få høreapparater med meget kort ventetid.
 
En vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af en opsigelse af aftalen er imidlertid baseret på et skøn, da det ikke er helt klart, hvordan patienterne vil agere på den deraf følgende ændrede organisering af området.

 
Det kan antages, at kommunernes udgifter til høreapparattilpasning med de eksisterende regler ikke hænger direkte sammen med, hvor og hvordan det offentlige tilbud organiseres. I den udstrækning, der ikke findes et tilstrækkeligt offentligt tilbud i et område, vil borgernes servicetilbud blive leveret via de private leverandører – hvilket også var hensigten med reglerne om tilskud til private leverandører, da de blev indført i 2000-2002.
 
Det vurderes således, at der ved opsigelse af aftalerne er mulighed for besparelse på regionens budget på ca. 19 mio. kr. årligt, og at der som følge heraf må forventes en merudgift på de kommunale budgetter, som imidlertid kan forventes at være af noget mindre størrelsesorden.
 
Vedlagte notat er den 3. februar 2011 sendt til kommunerne i regionen, med oplysning om, at regionsrådets behandling af sagen er den 23. februar 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i budgetforliget 2011 opsiges rammeaftalen om centrifugering af blodprøver fra praksis. Læger på øerne og enkelte andre steder omfattes ikke af opsigelsen. Der spares 27 mio. kr. på årsbasis, hvoraf 13 mio. kr. finansierer afhentningsordninger på hospitaler med klinisk biokemiske afdelinger. Den sidste del af provenuet medgår til besparelser.

at rammeaftalen opsiges med virkning fra 1. september 2011,
 
at regionshospitaler med klinisk biokemisk afdeling etablerer afhentningsordninger efter aftale med områdets praktiserende læger, idet der senest pr. 1. september 2013 tages stilling til et eventuelt udbud af opgaven,
 
at 13 mio. kr. afsættes til finansiering af hospitalernes udgifter til afhentning, fordelt efter antal praksis,
 
at 13 mio. kr. indgår som bidrag til opfyldelse af sparemålet, og
 
at 1 mio kr. forhandles på budget for praksisområdet til finansiering af § 2 aftaler.

En rammeaftale til Landsoverenskomsten giver praktiserende læger adgang til at centrifugere de blodprøver, der skal indsendes til analyse på en klinisk biokemisk eller klinisk mikrobiologisk afdeling. Rammeaftalen giver regionerne valgfrihed til at beslutte, om regionen ønsker opgaven løst i almen praksis.  Rammeaftalen kan opsiges med 3 måneders varsel.

Ved regionsdannelsen i 2007 havde de tidligere amter tilsluttet sig rammeaftalen, bortset fra Vejle Amt. Dette medførte, at praksislægerne i Hedensted og Horsens ikke var omfattet af centrifugeringsaftalen. Ved en beslutning i 2009 blev der givet lægerne i Hedensted og Horsens mulighed for at modtage honorar for centrifugering.

Den almindelige blodprøve honoreres med 44 kr. og den centrifugerede med 88 kr. Der er tale om bruttohonorar, som dækker lægens omkostninger ved blodprøvetagningen inkl. forsendelse. 

I 2009 blev der samlet i praksis taget 738.519 blodprøver, som blev honoreret med ca. 60 mio. kr. Hvis alle blodprøver blev honoreret med 44 kr. (og er ucentrifugerede), fremkommer der en besparelse på ca. 27 mio. kr. 

På baggrund af budgetforliget 2011 og omstillingsplanen foreslås det, at rammeaftalen om centrifugering opsiges med virkning fra 1.september 2011. Det foreslås, at lægerne på Anholt, Endelave og Samsø ikke omfattes af opsigelsen, og disse kan fortsat centrifugere. Endvidere skal det aftales, at enkelte praksisser skal undtages, f.eks. lægerne i Thyborøn, Hvide Sande og eventuelt andre praksisser, der er beliggende særlig langt fra det afhentende hospital.

En centrifugeret blodprøve har en længere holdbarhed end en ikke centrifugeret og kan sendes til hospitalet som en pakke. Ucentrifugerede blodprøver bør derfor som udgangspunkt transporteres til hospitalet snarest efter tapning. Det foreslås derfor, at hospitalerne etablerer afhentning af blod hos praksislægerne 1-2 gange pr. dag i temperaturregulerede biler, således at blodets temperatur holdes stabilt på 21 grader under transporten. Fra blodprøverne er taget i praksis, til de modtages og centrifugeres på hospitalet, må der højest gå 6 timer.

Afhentningsordningerne foreslås finansieret ved, at hospitalerne modtager halvdelen af besparelsen på 27 mio. kr. svarende til 13 mio. kr. fordelt efter antallet af praktiserende læger i optageområdet. Det foreslås, at der senest 1. september 2013 tages stilling til, om afhentningsordningen skal i udbud.

Hospitalernes klinisk biokemiske og klinisk mikrobiologiske afdelinger forsyner praksislægerne med diverse prøvetagningsudstyr og forsendelsesmaterialer. Lægerne og regionen har i 2009 indgået en § 2 aftale om medfinansiering af prøvetagningsudstyr m.v. Efter denne aftale indbetaler lægerne årligt ca. 2 mio. kr., som medgår til finansiering af blodprøvetagningsudstyr samt kvalitetssikring af analysevirksomheden hos praksislægerne. Det undersøges efterfølgende, om § 2 aftalen vedrørende kvalitetssikring på laboratorieområdet skal revideres som følge af opsigelsen af rammeaftalen.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er gennemført en evaluering af det præhospitale område i Region Midtjylland. Den viser bl.a., at den gennemførte ændring på ambulanceberedskabsområdet - herunder hjemtagelse af AMK-vagtcentralen - har levet op til de besluttede servicemål.

Der er betydelig geografisk, organisatorisk og indsatsmæssig uensartethed i de supplerende præhospitale ordninger - herunder akutlægebiler og akutbiler. Den planlagte harmonisering er således ikke blevet gennemført. Målsætningen om, at der skal være døgndækkende akutlægebil ved de fælles akutmodtagelser, er endnu ikke gennemført, idet bilerne i Randers og Horsens ikke kører døgndækkende.

Med henblik på at tilrettelægge den præhospitale indsats ud fra et samlet og sammenhængende koncept, der koncentrerer ressourcerne om løsninger, der vil være i tråd med en langsigtet strategi på det præhospitale område, er der opstillet to modeller i skitseform for det samlede fundament for den fremtidige struktur for den præhospitale indsats.

Der er udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af evalueringen.

at sagen drøftes foreløbigt på regionsrådsmødet den 23. februar 2011, hvorefter den på baggrund af en fornyet drøftelse i det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler og forretningsudvalget igen forelægges for regionsrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 31. januar 2011anbefalet forretningsudvalget, at sagen udsættes.

I 2008 blev ambulanceberedskabet i Region Midtjylland sendt i udbud. Med de nye kontrakter fra 1. december 2009 er der tale om omfattende ændringer i fundamentet for den præhospitale indsats, hvorfor det blev politisk besluttet, at der foretages en evaluering af det samlede præhospitale område.

Med henblik på gennemførelse af evalueringen har der været nedsat en administrativ styregruppe.

Formålet med evalueringen er:

• at gennemgå og vurdere status på det præhospitale område og på baggrund heraf at skabe grundlag for fremadrettet at planlægge og prioritere ressourceanvendelse inden for det præhospitale område,

• at perspektivere status for det præhospitale område (herunder på udvalgte områder) i forhold til målsætninger, igangværende udvikling og ændrede vilkår på området, og

• på baggrund heraf at fremsætte anbefalinger for den videre udvikling af det præhospitale område.

Der er tale om en tilnærmet evaluering gennem vurdering af status samt perspektivering frem for en forskningsorienteret, evidensbaseret analyse af indsats og kvalitet m.m. Det kan konstateres, at der ikke foreligger meget evidens på området.

Evalueringen er disponeret svarende til leddene i den præhospitale kæde.

Region Midtjyllands AMK-vagtcentral blev taget i brug den 1. december 2009. Herved overgik ansvaret for disponering og planlægning af ambulancer og liggende befordring til regionen. I 2011 etableres der sundhedsfaglig visitation af alle 112-opkald med sundhedsfagligt indhold.

De væsentlige ændringer i ambulanceberedskabet vedrører:

Indførelsen af hastegradsvurdering, sundhedsfaglig visitation og opdeling i ambulancekørsler og liggende patientbefordring.

I tilknytning til udbud af ambulanceberedskabet blev der besluttet en række servicemål, der er gældende for regionen som helhed. Responstiderne i 2010 for A- og B-kørsler holder sig inden for de vedtagne mål for alle intervallerne dog med en marginal overskridelse ved ét mål. Vedrørende A-kørsler er ambulance fremme inden for 15 minutter i ca. 93,4 % af tilfældene. Og kun i godt 1 % af tilfældene er responstiden over 20 minutter. 

En nærmere analyse af forskelle i målopfyldelsen viser naturligt nok, at der er forskelle, hvis der ses på målopfyldelsen fordelt på kommuner, og der er ligeledes fundet variationer i responstiderne ved A-kørsler med relativt lange responstider fordelt på kommuner.

Der er sat særlig fokus på mulighederne for at øge udnyttelsen af ambulancereddernes kompetencer i beredskabet. Der er allerede iværksat forsøg med øgede kompetencer til såvel ambulancebehandlere som paramedicinere.

En udvidet brug af tele- og videokommunikation mellem ambulance og speciallæge på akutmodtagelse henholdsvis sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen vurderes at betyde en styrkelse af den præhospitale indsats.

Akutlægebilerne og akutbilerne er et supplement til ambulanceberedskabet og har til formål at bringe specialkompetencer frem til patienten.

Målsætningen om, at der skal være døgndækkende akutlægebil ved de fælles akutmodtagelser, er endnu ikke gennemført, idet bilerne i Randers og Horsens ikke kører døgndækkende.

Der er stor forskel i de enkelte akutlægebilers aktivitet. Dette skyldes, at det er forskellige modeller for organisering af akutlægebil- og akutbilordningerne, der er overtaget fra de tidligere amter. Status viser således bl.a., at der er betydelig geografisk, organisatorisk og indsatsmæssig uensartethed i de præhospitale indsatsressourcer, som Region Midtjylland har overtaget fra de tidligere amter.

Jf. diverse relevante planer vedtaget af regionsrådet er der planlagt en standardisering og harmonisering af den præhospitale service, der ydes til borgerne i regionens forskellige områder. Denne planlagte ensartethed er imidlertid endnu ikke blevet gennemført.

Der er i Region Midtjyllands levetid besluttet en betydelig udbygning af den præhospitale kapacitet ”ovenpå” den fra amterne arvede struktur. I 2011 styrkes den præhospitale indsats yderligere gennem indførelsen af sundhedsfaglig rådgivning og vejledning på alle 112-opkald med sundhedsfagligt indhold. Samtidig startes forsøgsordning med akutlægehelikopter, der vil kunne komme meget hurtigt frem på længere afstande.

Der kan fremover forventes bedre muligheder for udnyttelse af tele- og videokommunikation m.m. mellem ambulancer og akutmodtagelser m.v. Tidspunktet synes dermed hensigtsmæssigt med henblik på at tilrettelægge den præhospitale indsats ud fra et samlet og sammenhængende koncept, der koncentrerer ressourcerne om løsninger, der vil være i tråd med en langsigtet strategi på det præhospitale område, og der er opstillet to modeller i skitseform for det samlede fundament for den fremtidige struktur for den præhospitale indsats:

1. Ambulancer, akutlægebiler og akutbiler eventuelt med forskellige personalebemandinger.

2. Ambulancer – herunder beredskaber styrket med paramedicinerbemanding i områder med særlig lang afstand til akutmodtagelse samt akutlægebiler.

Ud over akutlægebilerne og akutbilerne er der en række forskellige øvrige supplerende præhospitale ordninger. Det vurderes, at disse ordninger (bortset fra Ø-beredskaberne) vil kunne udfases.

Evalueringen rummer en række anbefalinger; vedrørende:
 
Når ulykke eller akut sygdom opstår:

1. Det anbefales, at der udarbejdes et mere præcist koncept for organisering og drift/vedligehold af first responder ordninger i den præhospitale indsats i områder med langt til nærmeste akutmodtagelse.

2. Det anbefales, at der under forudsætning af bevilling fra finanslovspuljemidler igangsættes first responder ordninger i Region Midtjylland. I første omgang i Nordvestjylland samt i tilknytning til Ø-beredskaber.

 
AMK-vagtcentral:

1. Det anbefales, at der tilrettelægges og planlægges med en løbende opfølgning vedrørende betydningen af den sundhedsfaglige rådgivning fra starten i 2011. Herunder om den sundhedsfaglige rådgivning og udviklingen i kørselsfordelingen.

 
Ambulanceberedskabet:

1. At dimensioneringen med beredskaber fastholdes.

2. At udviklingen fortsat følges gennem kvartalsvise rapporteringer om responstider med månedsfordelte opgørelser til og med kommuneniveau.

3. At Region Midtjylland målrettet arbejder på at øge og gøre øget brug af kompetencerne hos ambulancepersonalet.

4. At der overvejes en øget anvendelse af paramedicinere i første omgang i områder med størst afstand til akutmodtagelse.

5. At der fortsat arbejdes på at udvikle og udbrede tele- og videokommunikation.

6. At opsamle erfaringer med ambulanceberedskabet frem mod næste udbud med henblik på en mere effektiv og fleksibel udnyttelse af de samlede ressourcer bl.a. i forhold til beredskabstyper, kriterier for til-/frakøb i kontraktperioden m.m.

  
Akutlægebiler/akutbiler:

1. At fundamentet er fem døgndækkende akutlægebiler med base ved de fem akutmodtagelser. Placeringen ved akutmodtagelserne er hensigtsmæssig, fordi lægerne herved kan køre patienterne i møde, når de er på vej mod akutmodtagelsen i ambulance (rendez vous).

2. At der sker en standardisering og harmonisering af akutlægebilerne. Herunder i forhold til bl.a. typer af biler og udstyr, bemanding og disponeringsvejledning.

3. At hvis der er behov for yderligere akutlægebiler, defineres behovet ud fra fastlagte kriterier, som stor afstand til nærmeste akutmodtagelse, behov for tryghedsskabende tiltag og ressourceprioritering.

4. At den fremtidige organisering med akutbiler og akutlægebiler overvejes.

5. At Region Midtjylland medvirker til, at der laves videnskabelige undersøgelser, der sammenligner de forskellige præhospitale ordninger herunder i forhold til deres bemanding.

Øvrige supplerende præhospitale ordninger:

1. At det overvejes, om en række øvrige supplerende udrykningsordninger kan afvikles.

 
Akutlægehelikopter:

1. At der følges op på konsekvenserne af dækningen for områder med store afstande ved forsøgsordningen med akutlægehelikopter.

Den samlede økonomi for den præhospitale indsats jf. budgettet for Præhospitalet viser, at der i 2011 forventes en udgift i størrelsesordenen 708 mio. kr. Heraf skal de ca. 42 mio. kr. anvendes til drift af AMK-vagtcentralen. Hertil kommer udgifter afholdt over hospitalernes budgetter bl.a. til aflønning af personale på akutlægebiler/akutbiler m.v. svarende til ca. 50 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Socialområdet i Region Midtjylland oplever en vigende efterspørgsel efter ydelser, specielt indenfor rehabiliteringsområdet (hjerneskadeområdet) og abonnementsområdet (tale, høre, syn).
 
Sideløbende opleves der et stigende antal henvendelser fra privatpersoner og forsikringsselskaber om køb af ydelser fra det regionale socialområde. Psykiatri og Social ønsker mulighed for at afsøge grundlaget for salg af ydelser til andre parter end kommunerne.

at udviklingen indenfor hjerneskade- og kommunikationsområdet drøftes med kommunerne på næste møde i Kommunekontaktudvalget, og at regionsrådet på den baggrund drøfter udviklingen på hele området samlet.
 
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indstiller derudover, at administrationen får bemyndigelse til at rette henvendelse til relevante ministerier med henblik på at afsøge grundlaget for salg af ydelser til andre parter end kommunerne.

Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 7. februar 2011, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtigt.

Direktionen anbefalede overfor det rådgivende udvalg på psykiatri- og socialområdet, samt forretningsudvalget, at administrationen får bemyndigelse til at rette henvendelse til relevante ministerier med henblik på at afsøge grundlaget for salg af ydelser til andre parter end kommunerne.

Det specialiserede socialområde i Region Midtjylland er under et voksende pres grundet en vigende efterspørgsel fra kommunerne. Dette skyldes i høj grad kommunernes økonomiske situation, hvor flere kommuner på nuværende tidspunkt står overfor betydelige besparelser.
 
Følgende hovedpunkter skal fremhæves:

• Antallet af henvendelser fra kommunerne er faldende

• Belægningsprocenten på regionens institutioner er generelt vigende, efterspørgslen varierer dog markant mellem tilbudsområderne

• Indenfor voksensocialområdet oplever især rehabiliteringsområdet (hjerneskadeområdet) svigtende efterspørgsel

• Indenfor børne- og ungeområdet ses den vigende efterspørgsel især indenfor abonnementsområdet (tale, høre og specialrådgivning)

 
Socialområdet ser med stor alvor på nedgangen i efterspørgslen. Der er meget stor opmærksomhed på at tilpasse området til markedsudviklingen. Såfremt efterspørgslen fortsat reduceres, kan det over tid blive nødvendigt at nedlægge tilbud.

Samtidig er der bekymring for, at det med gradvise reduktioner kan blive vanskeligt at fastholde regionens kompetencer på det højt specialiserede socialområde og dermed det høje faglige niveau, tilbuddene i dag kan levere.
 
Sideløbende med den faldende kommunale efterspørgsel opleves der et stigende antal henvendelser fra både privatpersoner og forsikringsselskaber, der ønsker at købe ydelser af de regionale tilbud. Der fremgår konkrete eksempler i det vedlagte bilag.
 
Hjerneskadeområdet
Med kommunalreformen i 2007 og ændringer i sundhedsloven i 2006 skete der en reorganisering af ansvarsområder og arbejdsdelinger mellem regioner og kommuner. I praksis benyttes de lovgivningsmæssige rammer inden for seks forskellige lovgivninger (sundhedsloven, beskæftigelsesindsatsloven, aktivloven, serviceloven, lov om specialundervisning og lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Derfor er det centralt at undersøge, hvordan hjerneskaderehabilitering bedst tilrettelægges i lyset af disse ændringer.
 
Region Midtjyllands tilbud til hjerneskadede med udgangspunkt i serviceloven er fordelt på 4 tilbud. Disse varetager både den midlertidige og den permanente behandling af senhjerneskadede patienter. Behandlingen varetages af flere forskellige faggrupper, og der arbejdes på tværs af disse ud fra en neuropsykologisk og pædagogisk tilgang.
 
Personer med hjerneskade er en heterogen gruppe med meget forskellige og samtidig ofte multifacetterede problemer og rehabiliteringsbehov. Mange forskellige faggrupper bidrager med indsatser rettet mod både fysiske, psykologiske og sociale problemstillinger.
Hjerneskaderehabilitering omfatter forløb med en række forskellige indsatser rettet mod skaden og mod personens nye livssituation. Målet er at mindske følgerne af skaden, og at personen opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. 

Rehabiliteringen af personer, der har fået en hjerneskade, har på en række områder positiv effekt. Sundhedsstyrelsen påviser i MTV-rapporten "Hjerneskaderehabilitering" fra januar 2011 effekten. Rapporten dokumenterer, at en hurtig og målrettet indsats overfor hjerneskader har en positiv effekt. De bedste resultater opnås ved en sideordnet indsats på flere områder; fysisk, emotionelt, kognitivt samt socialt.

Rapporten konkluderer, at for at opnå den største effekt skal rehabiliteringen igangsættes så tidligt som muligt, være intensiv og sættes ind på flere områder samtidig. 

Status på regionens tilbud til midlertidig hjerneskaderehabilitering
Som det ses i bilaget, tabel 2, er der sket et markant fald i efterspørgslen af midlertidige rehabiliteringspladser, hvilket skyldes flere faktorer.

Den primære årsag er, at kommunerne selv ønsker at varetage/udbyde rehabiliteringsindsatsen, hvilket oftest sker på baggrund af økonomiske overvejelser. De kommunale tilbud består overordnet set af midlertidige dagtilbud på sundhedscentre, bostøtteordninger og ydelser igennem hjemmeplejen.
 
Ifølge rammeaftalen for 2011 skulle regionen pr. 1. januar udbyde 25 døgnpladser til intensiv rehabilitering fordelt på tre tilbud. På grund af store problemer med belægningen har regionen været nødt til at reducere kapaciteten. I løbet af foråret kan kapaciteten på rehabiliteringsområdet således være reduceret fra 25 til 12 pladser, hvoraf 6 pladser på Tagdækkervej ikke længere bliver anvendt til midlertidig rehabilitering, og Fogedvængets 7 pladser med stor sandsynlighed bliver permanent nedlagt. Grundet belægningssituationen er der stor risiko for yderligere reduktioner.
 
Stigende antal henvendelser fra privatpersoner og forsikringsselskaber
Som nævnt indledningsvist opleves der en stigende interesse fra privat personer og forsikringsselskaber, som ønsker at købe ydelser fra det regionale socialområde. Det drejer sig både om midlertidige rehabiliteringstilbud til hjerneskadede samt ydelser fra Institut for Kommunikation og Handicap. Af det vedlagte bilag fremgår eksempler herpå.
 
Det stigende antal henvendelser fra privat personer og forsikringsselskaber åbner mulighed for et nyt marked for de sociale regionale tilbud.
 
Regionsloven, der bl.a. beskriver regionens opgaver, fastslår meget tydeligt, at regionen kun på vegne af en kommunalbestyrelse kan løse opgaver inden for socialområdet. Skal et regionalt tilbud således medvirke til en løsning for en borger, er det en lovgivningsmæssig betingelse, at det er efter opdrag fra en kommunalbestyrelse.

Ifølge lovgivningen kan regionen således ikke sælge ydelser til private eller forsikringsselskaber på socialområdet. Det er dog uafklaret, om der inden for andre lovområder, eksempelvis sundhedslovgivningen, kan findes hjemmel for at sælge de omtalte ydelser til private.
 
Administrationen ønsker mulighed for at afsøge grundlaget for salg af ydelser til andre parter end kommunerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre, Det konservative Folkeparti og Danske Folkeparti foreslog derudover: ”At administrationen får bemyndigelse til at rette henvendelse til relevante ministerier med henblik på at afsøge grundlaget for salg af ydelser til andre parter end kommunerne”.
 
For forslaget stemte Poul A. Christensen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten (18 medlemmer).
 
Imod ændringsforslaget stemte Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (20 medlemmer).
 
Forslaget blev hermed ikke vedtaget.

Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget udsatte på sit møde den 7. december 2010 behandlingen af sagen, idet udvalget tilkendegav sin opbakning til projektet. Ansøgningen omhandler  iværksættelse af en 3-årig mentorordning ved Dansk Talentakademi (DTA) i Holstebro. Mentorordningen kombineres med et 4-årigt forløb med masterclasses med baggrund i DTAs fagområder. Samlet skal de to delprojekter medvirke til at skabe dialog om talentudviklingen i Region Midtjylland. Det samlede budget over en 4-årig periode er på 3.050.000 kr. Region Midtjylland bidrager med i alt 1.050.000. Den øvrige finansiering tilvejebringes af Kulturministeriet, Holstebro Kommune og institutionen.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 350.000 kr. årligt i 2011, 2012 og 2013, i alt 1.050.000 kr., til Dansk Talentakademi til et mentor- og masterclassprojekt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. februar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling besluttede på sit møde den 3. december 2010 at anbefale, at der blev bevilget kulturudviklingsmidler til en mentorordning ved Dansk Talentakademi (DTA) i Holstebro. Mentorordningen var i sagsfremstillingen, i overensstemmelse med den oprindelige ansøgning, beskrevet løsrevet fra et masterclassprojekt, som ordningen er knyttet til. Derfor fremgik Holstebro Kommunes og Kulturministeriets andel i projektet ikke eksplicit af sagsfremstillingen.
 
På denne baggrund besluttede forretningsudvalget på sit møde den 7. december 2010 at udsætte behandlingen af sagen, idet udvalget dog tilkendegav sin opbakning til projektet. Administrationen har efterfølgende sammen med Holstebro Kommune og DTA udarbejdet en ny projektbeskrivelse, der omfatter begge delprojekter under mentor- og masterclassprojektet.
 
Som led i en ny strategisk satsning på talentudvikling inden for kulturområdet, foreslås det, at der iværksættes et mentor- og et masterclassprojekt ved Dansk Talentakademi. Projektet består af en 3-årig mentorordning og et 4-årigt masterclass-forløb, begge dele med baggrund i DTAs fagområder. De to delprojekter skal samlet medvirke til at skabe dialog om talentudviklingen i hele Region Midtjylland. Dette skal ske dels via åbne masterclasses, dels konferencer med de involverede mentorer som hovedpersoner. Det samlede projekt er finansieret af Region Midtjylland, Kulturministeriet, Holstebro Kommune og institutionen. Kulturministeriets tilskud er øremærket til masterclassprojektet, mens et tilskud fra Region Midtjylland vil gå til mentorordningen og de regionale aktiviteter, der er knyttet til begge delprojekter.       

Masterclass-projektet har fokus på elevernes faglige udvikling. Der inviteres en række internationalt anerkendte kunstnere til de forskellige forløb, der f.eks. kan handle om fælles værkproduktioner.

Mentorordningen har fokus på elevernes personlige udvikling. Der tilknyttes ligeledes her internationalt anerkendte kunstnere som mentorer til hver uddannelse, hver af et års varighed. Kunstnerne skal fungere som mentorer for eleverne og sparringspartnere for uddannelseslederne.

Projektets formål er at:

• Give eleverne en ekstraordinær personlig og kunstnerisk oplevelse via et forløb, hvor de over en periode flere gange møder en internationalt anerkendt personlighed.

• Give et kvalitetsløft til Dansk Talentakademis uddannelser via sparring med den givne uddannelsesleder.

• Give et kvalitetsløft til den enkelte elevs faglige niveau.

• Sætte fokus på det næstsidste trin i den kunstneriske talentudviklings fødekæde, dvs. trinnet lige inden en videregående kunstuddannelse.

• Medvirke til at skabe dialog omkring kunstnerisk talentudvikling på tværs i regionen.

• Sætte fokus på regionens arbejde for at støtte op om de kunstneriske fags fødekæder.

• Invitere bl.a. undervisere og ledere fra kunstfag i regionen til på forskellig vis at drage nytte af mentorens tilstedeværelse på Dansk Talentakademi.

Projektet rummer følgende initiativer, der er rettet mod hele regionen:

• Der afholdes 5 konferencer/temadage el.lign. for undervisere/ledere fra regionen med fokus på fødekæden inden for hvert af de 5 uddannelser, der udbydes af DTA. Arbejdsgruppen samles bredt i regionen.

• Nedsættelse af erfaringsudvekslingsgrupper på regionalt niveau for undervisere/ledere inden for det givne fags fødekæde.

• En del af de workshops og/eller masterclasses, som mentorerne afholder, vil være åbne, således at lærere/ledere/elever fra hele regionen kan følge med fra sidelinjen.

Baggrund: Dansk Talentakademi

Dansk Talentakademi i Holstebro udbyder fem uddannelser, der alle er struktureret efter de krav, der gælder for det statsanerkendte MGK (Musikalsk Grundkursus). Uddannelserne er 3-årige deltidsuddannelser for unge i alderen 15-25 år. De fleste deltagere er dog mellem 15 og 20 år. Uddannelserne er tilrettelagt således, at eleverne sideløbende kan følge f. eks. en gymnasial ungdomsuddannelse. Dansk Talentakademis elever kommer fra hele Danmark, men flest fra Region Midtjylland. Dansk Talentakademi har op imod 150 elever og arbejder på et ambitiøst Campus-projekt, der skal rumme lokaler til tværfag, administration mm., samt boliger til omkring 75 elever.

Der udbydes følgende fem uddannelser: Musik (MGK), Kunst & Design (tidligere kaldet BGK), Dans, Musical & Teater samt Forfatter. Hver af Dansk Talentakademis 5 uddannelser repræsenterer det næstsidste stadium i den respektive kunstarts fødekæde: Afgangsprøven svarer på alle uddannelser til optagelsesprøven på Danmarks højeste uddannelse inden for den givne kunstart.

Der foreligger samarbejdstilkendegivelser til projektet fra Det Jyske Kunstakademi, Dansk forfatter og oversættercenter smat Kulturprinsen.

Økonomi

De samlede udgifter i den 4-årige periode er budgetteret til 3.050.000 kr. Region Midtjylland bidrager (i 3 år) med ialt 1050.000 kr. Holstebro Kommune og Kulturministeriet hver med 1.000.000 kr. og DTA med 300.000 kr.

Tabel 1: Budget og finansieringsplan  

Tabel 2: Bevillinger fra kulturpuljen i 2010 

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen og 2-årigt HF i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. Tørring Gymnasium anmoder regionsrådet om at forholde sig til en påtænkt udvidelse af optagekapaciteten på Rosborg Gymnasium i Vejle i Region Syddanmark.

at redegørelserne fra de forpligtende samarbejder om påtænkte kapacitetsændringer for almen studentereksamen og HF tiltrædes, og at undervisningsministeriet informeres om kapacitetsfastsættelsen for skoleåret 2011/2012, og
 
at det indstilles til undervisningsministeriet, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for Rosborg Gymnasium i Vejle, svarende til sidste års optag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. februar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. november hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 15. januar fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

De forpligtende samarbejder skal senest den 20. januar orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. Ministeriet har accepteret, at Region Midtjylland i 2011 indmelder kapacitetsfastsættelsen til ministeriet senest den 24. februar 2011.

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
 
Region Midtjylland har modtaget redegørelser fra regionens fire forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er angivet i vedlagte bilag, hvor klasse- og elevtallet for 2011 er beskrevet for hver skole. Disse tal sammenholdes med det antal klasser, der startede i 2010, hvorved eventuelle ændringer fremkommer.  
 
Om de enkelte indberetninger bemærkes: Det forpligtende samarbejde Vest har indberettet en samlet kapacitetsudvidelse på i alt 8 klasser. Heraf er 2 klasser oprettet til den nye IB-linje (International Baccalaureate) på Ikast-Brande Gymnasium, samt en ekstra IB-klasse på Struer Gymnasium. For de to skoler betyder det en udvidelse af elevkapaciteten til IB med 87 elever.
 
For STX udvides kapaciteten samlet med 2 klasser svarende til 58 elever. Udvidelsen sker på Herning Gymnasium med 2 klasser og Holstebro Gymnasium med 1 klasse, mens Ikast-Brande reducerer kapaciteten med 1 klasse.

Herudover udvides kapaciteten på HF samlet i det forpligtende samarbejde Vest med 2 klasser: 1 klasse på Holstebro Gymnasium og HF og 1 klasse på Ikast-Brande Gymnasium, i alt svarende til 68 elever.

 
Der er enighed i det forpligtende samarbejde om kapacitetsudvidelsen. 
 
I det forpligtende samarbejde Nord er der enighed om at udvide kapaciteten på Skive Gymnasium med én STX klasse, svarende til 29 elever. Region Nordjylland har oplyst til administrationen, at der ikke i år vil blive afgivet indstilling om fastsættelse af et midlertidigt kapacitetsloft for Skive, af hensyn til optaget på Morsø Gymnasium.
 
Endvidere udvides kapaciteten på STX med 1 klasse på henholdsvis Viborg Gymnasium og HF, Viborg Katedralskole og Bjerringbro Gymnasium. I alt udvides kapaciteten i Viborg/Bjerringbro-området med 87 elever i forhold til sidste års kapacitet.
 
For HF fastholdes kapaciteten. Dog oprettes der en klasse til den særlige Visuelle-HF linje på Viborg Gymnasium og HF. Linjen er en 3-årige HF uddannelse. Ansøgerne til denne linje er kendetegnet ved at komme fra hele landet.
 
I det forpligtende samarbejde Øst forøges kapaciteten med 5 klasser. Heraf en forøgelse med 1 STX klasse på henholdsvis Favrskov Gymnasium, Skanderborg Gymnasium, Århus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium, samt en reduktion med 1 klasse på Grenå Gymnasium. Hertil kommer, at Skanderborg og Favrskov øger antallet af elever fra 29 til 30 pr. klasse. Samlet giver det en forøgelse af elevkapaciteten på 105 STX-elever i det forpligtende samarbejde Øst.
 
Langkær udbyder fra 2011 IB (International Baccalaureate) og opretter hertil 1 klasse med 29 elever.
 
For HF opskrives kapaciteten på VUC-Århus med 1 klasse, svarende til 34 elever.
 
Kapacitetsændringerne er forelagt de relevante parter i det forpligtende samarbejde Nord og Syd og har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
I det forpligtende samarbejde Syd udvides kapaciteten med en STX-klasse på Horsens Gymnasium, svarende til 29 elever, og 1 HF-klasse med 34 elever på Horsens Statsskole.
 
Administrationen bemærker, at de anførte kapacitetsændringer i de fire forpligtende samarbejder i regionen understøttes af en analyse af søgemønstre, fremskrivninger og kapacitet på gymnasierne i Region Midtjylland, der blev udarbejdet i 2008. Rapporten kan rekvireres i administrationen, og er desuden tilgængelig på regionens hjemmeside. Ligeledes bemærkes det, at ændringerne ikke har givet anledning til indsigelser fra nogle af de berørte parter. En samlet oversigt over kapaciteten på Regionens gymnasier og HF-kurser findes i førnævnte bilag.
 
For så vidt angår eventuelle grænseproblematikker i forhold til områder i andre regioner, der har fælles optageområde med Region Midtjylland, er administrationen bekendt med, at Rosborg Gymnasium i Vejle agter at udvide kapaciteten med yderligere 1 klasse i det kommende optagelsesår, svarende til 32 elever. Rosborg fik i forbindelse med kapacitetsfastlæggelsen sidste år adgang til at udvide kapaciteten fra 9 til 10 klasser. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at der ikke vil være behov for yderligere kapacitetsudvidelse i Vejleområdet. Denne vurdering understøttes af en analyse, Region Syddanmark har udarbejdet, og hvoraf den relevante del er vedlagt som bilag. Af rapporten fremgår, at der, ved en uændret ansøgningsfrekvens, ikke umiddelbart er sket ændringer i optagelsesbehovet i Vejleområdet.

En udvidelse af Rosborgs kapacitet kan derfor få konsekvenser for Tørring Gymnasium, idet der ved en udvidelse af kapaciteten i Vejle vil blive åbnet op for, at elever fra Tørrings naturlige optageområde kan optages i Vejle. Denne mulige konsekvens bekræftes af udtalelser fra formanden for det forpligtende samarbejde i trekantsområdet, der udtaler, at en udvidelse af kapaciteten i Vejle-området vil betyde, at der fremover vil blive meget få fordelinger af ansøgere mellem Vejle og Grindsted/Tørring. Den smidighed i fordelingen, der har betydet, at Tørring Gymnasium i nogle år har fået tilført en halv snes 2. prioritetsansøgere, forsvinder dermed. Det har gennem årene vist sig uproblematisk at overføre Rosborg-ansøgere fra Jelling/Give området til Tørring.
 
Tørring Gymnasium anmoder i en henvendelse, der er vedlagt som bilag, regionsrådet om at forholde sig til en yderligere udvidelse af kapaciteten på Rosborg Gymnasium i Vejle.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet og kommunekontaktrådet (KKR) afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen. Til at forberede behandlingen i regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med medlemmer udpeget af KKR, regionsrådet, fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA.
 
Praktikpladsforum indstiller, at der optages 1.255 studerende på pædagoguddannelsen i studieåret 2011/2012, hvilket er en uændret dimensionering af antallet af uddannelsespladser.

Administrationen vurderer, at hensigtsmæssigheden af grundlaget for den gældende fordelingsnøgle for fordelingen af praktikpladser i regionen bør revurderes.

at indstillingen fra Praktikpladsforum om uændret optag på pædagoguddannelsen tiltrædes, således at det indstilles til undervisningsministeriet, at der i studieåret 2011/2012 optages 1.255 studerende på pædagoguddannelsen i Region Midtjylland, og
 
at Region Midtjylland iværksætter en vurdering af hensigtsmæssigheden af det gældende grundlag for fordelingen af praktikpladser på pædagoguddannelsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. februar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Opgaven med at afgive indstilling til undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen har siden 2007 været forankret i såvel regionsrådet som kommunekontaktrådet (KKR). Til at forberede den politiske beslutning i henholdsvis regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med fem medlemmer udpeget af KKR, ét medlem udpeget af regionsrådet (Henrik Qvist), ét medlem fra hvert af fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA. Aarhus Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Praktikpladsforum.  
 
Praktikpladsforum indstiller til regionsrådet og kommunekontaktrådet, at der optages 1.255 studerende i studieåret 2011/2012, hvilket er en uændret dimensionering i forhold til det seneste års dimensionering. Indstillingen fra Praktikpladsforum vedlægges som bilag.
 
I 2008 besluttede Region Midtjylland og KKR Midtjylland at gennemføre en analyse af det forventede udbud af- og efterspørgsel efter lærere, pædagoger og socialrådgivere i Region Midtjylland i de kommende 20 år. Formålet med analysen var blandt andet at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for fastsættelse af den årlige dimensionering af uddannelsespladser til pædagoguddannelsen. Analysen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
I analysen, der er gennemført af Capacent, beskrives udbuddet og efterspørgslen efter lærere, pædagoger og socialrådgivere frem til 2030. Forudsætningerne for prognosen er antagelser om optag, frafaldsprocenter, tilbagetrækningsalder, videreuddannelse, mobilitet mv. i forhold til udbuddet af bl.a. pædagoger. Efterspørgslen efter pædagoger i de kommende år vurderes ud fra en række parametre, f.eks. børnetal, dækningsgrad, dagplejeandel, udviklingen på dagtilbudsområdet mv.

Ifølge prognosen forventes der at være et mindre ’overskud’ af pædagoger i den vestlige del af regionen i hele perioden. Der er dog tale om noget nær match mellem udbud og efterspørgsel. I den østlige del af regionen forventes et lille 'overskud' af pædagoger frem til ca. 2015. Igen er der dog tale om en situation, hvor forskellen mellem udbud og efterspørgsel er så lille, at det må betegnes som noget nær et match. Efter 2015 forventes et mindre 'underskud' af pædagoger, og efter 2022 ændres situationen til en udpræget mangel på pædagoger.

På kort og mellemlang sigt forventes det, at efterspørgslen efter pædagoger i regionen samlet set kan imødekommes. Først efter ca. 2022 kan der opstå en betydelig pædagogmangel. Prognoserne skal dog fortolkes varsomt på så langt sigt. Det anbefales i analysen, at ”for at dække den stigende efterspørgsel, er der behov for et optag på ca. 1.300 studerende om året.” Og endvidere: ”Omkring 2019 kan det endda blive nødvendigt at øge optaget yderligere til ca. 1.600 om året. På så langt sigt er beregningerne dog behæftet med stor usikkerhed.”
 
Region Midtjylland har som arbejdsgiver et ansvar for at stille praktikpladser til rådighed i forbindelse med bl.a. pædagoguddannelsen. Antallet af praktikpladser fastsættes i forhold til antallet af fuldtidsansatte pædagoger. Det er vigtigt, at praktikpladserne har et tilfredsstillende fagligt niveau. Med Region Midtjyllands mange døgntilbud betyder det et forholdsvist stort antal praktikpladser, hvor de studerende kommer i kontakt med relativt få pædagoger. Sammen med det forhold, at kommunerne overtager flere opgaver på det sociale område, betyder det, at administrationen vurderer, at det vil være relevant at vurdere grundlaget for den nugældende fordelingsnøgle for fordelingen af praktikpladser i regionen.

Af de til sagen hørende bilag er analysen af udbud af og efterspørgsel efter lærere, pædagoger og socialrådgivere tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside. 

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets produktivitetsopgørelse for 2009 er offentliggjort den 20. december 2010.

Af rapporten fremgår det, at hospitalerne i Region Midtjylland stadig er blandt landets mest produktive. Region Midtjylland har således et produktivitetsniveau på 102, og regionen er dermed sammen med Region Syddanmark alene om at have en produktivitet, der er højere end landsgennemsnittet.

Produktivitetsopgørelsen for 2008 viste, at Region Midtjyllands indeks for produktivitet lå på 103.

Region Midtjylland har fra 2008 til 2009 haft en produktivitetsstigning på 2,4 % regionen lever dermed op til økonomiaftalen, i hvilken der er aftalt en produktivitetsstigning på 2,0 %.

I forbindelse med forvaltningsrevisionsundersøgelsen gennemføres en nærmere analyse af, hvorledes DRG-produktionen på Region Midtjyllands hospitaler fordeler sig på lønudgifter for forskellige personalegrupper, samt hvordan denne produktivitet har udviklet sig siden regionens start.

at den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2009 tages til efterretning.

Der er stærk fokus på ressourceanvendelse indenfor sundhedsvæsenet. Udgifterne stiger, men det samme gør kravene til hospitalerne om øget aktivitet. Der er den 20. december 2010 offentliggjort en undersøgelse af hospitalernes produktivitet i 2009. Det er 6. år i træk, at der offentliggøres tal herom. Undersøgelsen har til formål at skabe fokus på, hvordan sundhedsvæsenets ressourcer anvendes. Den er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.  
 
Rapportens resultater viser, jf. tabel 1 nedenfor, at hospitalerne i Region Midtjylland samlet har den næsthøjeste produktivitet. Region Syddanmark har et produktivitetsniveau på 105, mens Region Midtjylland har et produktivitetsniveau på 102.
 

Tabel 1. Regionernes produktivitetsniveau 2008 og 2009

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – femte og sjette delrapport.    
 
Hospitalerne i Region Midtjylland ligger på et højt produktivitetsniveau også set på landsplan. 4 ud af de 10 hospitaler i landet, der har højest produktivitet i 2009, ligger således i Region Midtjylland. Det drejer sig om Friklinikken i Brædstrup, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens samt Regionshospitalet Silkeborg. Tabellen nedenfor viser produktivitetsniveauerne for hospitalerne i Region Midtjylland.  
 
Tabel 2. Hospitalernes produktivitetsniveau i Region Midtjylland, 2008 og 2009

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – femte og sjette delrapport.    
 
Tre hospitaler i Region Midtjylland har en produktivitet, der ligger under landsgennemsnittet. Jf. tabel 2 ovenfor har Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg, Skive en produktivitet på 97, mens Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har en produktivitet på 99.

Der pågår en drøftelse af, om DRG-systemet i fuldt omfang afspejler de særlige aktiviteter, der foregår på universitetshospitalerne. I denne drøftelse påpeges bl.a., at universitetshospitalernes særlige forpligtelser inden for specialiserede vagtberedskaber og forskning ikke måles i rimeligt omfang.

Den usikkerhed, der måske ligger i dette forhold, kan i et vist omfang adresseres ved at fokusere særligt på de større universitetshospitaler i landet, jf. tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Produktivitet på større universitetshospitaler

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – femte og sjette delrapport.  
 
Det fremgår af tabel 3, at Århus Universitetshospital, Skejby, har den næsthøjeste produktivitet blandt landets universitetshospitaler, mens Århus Universitetshospital, Århus sygehus har et produktivitetsindeks på 99.
 
Der er fra 2008 til 2009 sket en væsentlig udjævning af produktivitetsniveauerne blandt universitetshospitalerne.  
 
Ser man ind bag tallene for ovenstående produktivitetsindeks, fremgår det af tabel 4 nedenfor, at Region Midtjylland fra 2008 til 2009 har en lavere produktivitetsudvikling end de øvrige regioner.  

Tabel 4. Udvikling i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for regionernes hospitaler fra 2008 til 2009. 

Kilde: Bagvedliggende datamateriale til rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – sjette delrapport.   

I Region Midtjylland stiger produktiviteten fra 2008 til 2009 med 2,4 %. Dette er over det forudsatte i økonomiaftalen på 2 % men lavere end i de andre regioner.  

Idet Region Midtjyllands udgiftsudvikling ligger meget tæt på landsgennemsnitttet, skal den primære årsag til Region Midtjyllands relativt lave produktivitetsudvikling jf. tabel 4 findes inden for udviklingen i produktionsværdien. Den landsgennemsnitlige stigning i produktivitetsværdien fra 2008 (der var konfliktår) til 2009 har således ligget på 9,3 %. Til sammenligning er DRG-produktionsværdien i Region Midtjylland i samme periode steget med 7,6 %.  

Som det blev beskrevet i sagsfremstillingen til regionsrådets møde den 25. august 2010, kunne der konstateres væsentlige forskelle mellem udviklingerne i de officielt indberettede regnskabstal fra regionerne og i de korrigerede, tilrettede driftsudgifter. Som beskrevet i sagsfremstillingen har Region Midtjylland derfor arbejdet for, at der blev gennemført en nærmere undersøgelse af disse udviklinger.  

Det har vist sig, at forskellene regionerne imellem delvist var begrundet i, at enkelte andre regioner havde indberettet for få udgifter i de korrigerede, tilrettede driftsudgifter.
 
Gennemgangen og rettelsen af disse fejl har derved ændret Region Midtjyllands produktivitet for 2009 fra 100 i ministeriets først udsendte materiale til 102 i den endelige produktivitetsundersøgelse (jf. det vedlagte bilag).  

Som det fremgår af tabel 1, ændres den relative produktivitet – opgjort uden decimaler – fra 2008 til 2009 alene for to regioner : Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Region Midtjylland falder med 1 pct.-point, og Region Hovedstaden stiger med 1 pct.-point.  

En væsentlig indikation på, hvad der ligger til grund for denne ændring, kan udledes af tabel 3. Det fremgår heraf, at Rigshospitalets produktivitet stiger fra 95 til 99 på et enkelt år. En så betydelig produktivitetsvækst for et så stort hospital er bemærkelsesværdig. Det fremgår af det bagvedliggende tabelmateriale til produktivitetsanalysen for 2009, at Rigshospitalets produktionsværdi fra 2008 til 2009 er steget med 12,4 %, mens udgifterne er steget med 3,8 %.  

Går man et år tilbage til produktivitetsanalysen for 2008, fremgår det, at der for alle hospitaler i Region Hovedstaden sker betydelige omflytninger af budgetter mellem 2007 og 2008. Disse omflytninger er fulgt i kølvandet på Region Hovedstadens hospitalsplan, der blev vedtaget den 15. maj 2007. Det blev i den forbindelse bl.a. besluttet, at aktiviteten på et af det tidligere Københavns Amts faglige ”flagskibe”, thoraxkirurgisk afdeling på Gentofte Sygehus, skulle overføres til thoraxkirurgisk afdeling på Rigshospitalet.  

Fra 2007 til 2008 faldt de korrigerede, tilrettede driftsudgifter på Gentofte hospital bl.a. derfor med 382 mio.kr. fra 1.550 mio.kr. til 1.168 mio.kr., mens de på Rigshospitalet steg med 500 mio.kr. fra 4.174 mio.kr. til 4.674 mio.kr.

Omlægningerne inden for det thoraxkirurgiske område var en af de større omlægninger, som blev besluttet i Region Hovedstadens hospitalsplan. Region Hovedstadens hospitalsplan indeholdt dog også en række andre, betydelige omlægninger, hvor behandlingerne blev koncentreret på færre, men større afdelinger.  

Der var ikke i 2008 væsentlige ændringer i Region Hovedstadens produktivitet, men jf. tabel 1 stiger produktiviteten i 2009 i forhold til i 2008. Det indikerer, at samlingerne af behandlingerne jf. Region Hovedstadens hospitalsplan efter et indkøringsår begynder at udvise en produktivitetsstigning, der ligger over landsgennemsnittet.  

Der er den 31. januar 2011 indgået budgetforlig i Region Midtjylland. En væsentlig del af beslutningerne heri har taget udgangspunkt i planen "Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland", hvor der er lagt op til væsentlige samlinger af aktivitet på færre afdelinger i regionen.
 
Den modelberegning, der er udført af budgetforligets betydning for hospitalernes produktivitet, beregner en stigning i regionens somatiske hospitalers produktivitet på 5 indekspoints.

Det må dog forventes, at der også vil være produktivitetsstigninger i de andre regioner, hvorfor Region Midtjyllands produktivitetsstigning relativt betragtet kan blive mindre.
 
I forbindelse med forvaltningsrevisions-undersøgelsen gennemføres en nærmere analyse af, hvorledes DRG-produktionen på Region Midtjyllands hospitaler fordeler sig på lønudgifter for forskellige personalegrupper, samt hvordan denne produktivitet har udviklet sig siden regionens start.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Planlægningen af DNV-Gødstrup forløber planmæssigt. I 2010 gav regeringen et foreløbigt finansieringstilsagn til projektet og i efteråret 2010 blev fem konsortier prækvalificerede til at indgå i en projektkonkurrence om at blive totalrådgiver for udarbejdelse af helhedsplan og 1. etape.

Nu fremlægges et budget for 2011 for DNV-Gødstrup-projektet. Det foreslås, at der gives bevilling og afsættes rådighedsbeløb til projektorganisationen og til jordkøb.

at Hospitalsenheden Vest gives en anlægsbevilling på 39,55 mio. kr. (indeks 121), og der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2011 til projektorganisation DNV-Gødstrup 2011,
 
at Hospitalsenheden Vest gives en anlægsbevilling på 26,5 mio. kr. (indeks 121), og der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2011 til jordkøb, og
 
at de to rådighedsbeløb på i alt 66,05 mio. kr. (indeks 121) finansieres af den afsatte pulje til DNU, Viborg og Gødstrup i 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 31. januar overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

DNV-Gødstrup i 2010

Planlægningen af DNV-Gødstrup forløber planmæssigt. I 2010 blev der udarbejdet en ansøgning til foreløbigt finansieringstilsagn. Den 19. november 2010 gav regeringen et foreløbigt tilsagn til DNV-Gødstrup med en samlet anlægsramme på 3,15 mia. kr. Regeringen gav ikke finansieringstilsagn til psykiatriens andel af projektet. Regionsrådet besluttede på mødet den 15. december 2010, at psykiatrien fortsat skal være en del af DNV-Gødstrup, og at de ca. 300 mio. kr., som psykiatriens andel forventes at koste, finansieres af Region Midtjyllands egen anlægsramme.

 
Samtidig blev der i 2010 udarbejdet konkurrencebetingelser, ydelsesbeskrivelse og programgrundlag til valg af totalrådgiver for helhedsplan og etape 1 af DNV-Gødstrup. Fem konsortier blev prækvalificerede, og de arbejder i øjeblikket med at udarbejde konkurrenceforslag på helhedsplan og 1. etape af hospitalsbyggeriet. Den 17. marts 2011 er der frist for aflevering af konkurrenceforslag. Offentliggørelsen af vinderne vil ske ultimo juni 2011.
 
Projektsekretariatet for DNV-Gødstrup har løbende været i tæt dialog med Herning Kommune blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan, VVM og ekspropriationsforhandlinger i forhold til de berørte lodsejere i området.
 

DNV-Gødstrup i 2011
Som nævnt vil der ultimo juni 2011 være valgt totalrådgivere til udarbejdelse af helhedsplan og 1. etape. Vinderen skal derefter i samarbejde med Projektsekretariatet for DNV-Gødstrup i gang med at tilrette deres bud på en helhedsplan samt den videre projektering af det ny hospital. Projektsekretariatet vil i 2011 omfatte ca. 10 fuldtidsstillinger med henblik på at kunne indgå i et kvalificeret samarbejde med den kommende totalrådgiver.
 
I 2011 vil projektsekretariatet arbejde med følgende opgaver:
 

• Bedømmelse af indkomne konkurrenceforslag

• Forhandling og kontraktindgåelse med det vindende konsortium

• Udarbejdelse af et overordnet budget for projektet

• Eksterne udbud

• Bygherrerådgivning

• Nedrivning af ejendomme

• Udarbejdelse af styringsmanual

• Valg af risikostyringskoncept

• Udarbejdelse af kommunikationsstrategi

• Udarbejdelse af strategi for fundraising, herunder identificering af relevante merværdiprojekter

• Tilpasning af projektsekretariatet

• Udarbejdelse af strategi for bruger/borgerinddragelse

• Udarbejdelse af brugermanual (brugere forstås her som medarbejdere).

• Innovationsprojekt i samarbejde med Midtlab om administrative arbejdspladser

 
Der skal i 2011 ligeledes udarbejdes et udbud for valg af gennemgående bygherrerådgiver, som kan bistå bygherren i arbejdet med totalrådgiveren.
 
Medarbejderinvolvering har til dato foregået med henblik på at få udformet udbudsmaterialet. Omfanget af medarbejderinddragelsen vil være intens i perioden august 2011 til december 2012, hvorefter den aftrapper.

Jordkøb
Endelig vil der i 2011 være udgifter til opkøb af grundarealer i det berørte område i Gødstrup. Region Midtjylland og Herning Kommune har i efteråret 2010 været i forhandlinger med de berørte lodsejere. Der vil i løbet af 2011 blive lagt sager op for regionsrådet i forhold til de enkelte grundkøb.

I ansøgningen til foreløbigt tilsagn var der fra rådgivers side regnet med en købspris på 11 mio. kr. til opkøb af jord. Der var i beregningerne taget udgangspunkt i jordpriserne og ikke medregnet værdien af de bygninger, der er i området. Dette var af hensyn til de efterfølgende købsforhandlinger med lodsejerne.

Region Midtjylland har nu sammen med Herning Kommune fået foretaget en vurdering af ejendommenes værdi af en ekstern part på baggrund af ejendomsvurderinger. Vurderingen er således, at de pågældende grunde inkl. bygninger kan erhverves for 26,5 mio. kr. Det foreslås på den baggrund, at der gives Hospitalsenheden Vest en bevilling på 26,5 mio. kr. (indeks 121) til jordkøb, og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2011.  

Købet af ejendommene foregår efter forhandling eller eventuel taksation, hvis der ikke kan opnås aftale om erstatningsfastsættelsen. Skulle det give anledning til et ændret behov for anlægsmidler til opkøb af grunde i enten positiv eller negativ retning, vil det blive forelagt regionsrådet.

Der var på forretningsudvalgsmødet den 8. februar 2011 uklarhed om, hvorvidt de 26,5 mio. kr. kun skal anvendes til jordkøb i området ved Gødstrup. Administrationen vil derfor præcisere overfor regionsrådet, at de 26,5 mio. kr. skal anvendes  både til jordkøb og køb af de bygninger, der er på de pågældende grunde.

Økonomi

Budgettet for DNV-Gødstrup er samlet i nedenstående tabel 1.

Tabel 1: Budget for DNV-Gødstrup 2011 (indeks 121).

 
Det foreslås, at der udover bevillingen til jordkøb på 26,5 mio. kr. gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest til projektet "Projektorganisation DNV-Gødstrup 2011" på 39,55 mio. kr. (indeks 121), og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2011.

Det foreslås, at finansieringen af de afsatte rådighedsbeløb i 2011 finansieres af den afsatte pulje til DNU, Viborg og DNV-Gødstrup, som blev afsat i forbindelse med budget 2011. Den afsatte pulje til DNU, Viborg og DNV-Gødstrup var på 396,1 mio. kr. I udgiftsbehovet for de tre kvalitetsfondsprojekter i 2011 var vurderingen i forbindelse med budget 2011, at der skulle bruges 49,4 mio. kr. i 2011 til DNV-Gødstrup. I denne vurdering var der indeholdt en vurdering af udgifter til jordkøb på 11 mio. kr. Nu er vurderingen af udgifter til jordkøb 26,5 mio. kr., og det samlede budget for DNV-Gødstrup i 2011 er således 66,05 mio. kr.

Ved vedtagelsen af budget 2011 var der allerede afsat rådighedsbeløb på 158,7 mio. kr. til projekter på DNU, Viborg og Gødstrup. Derudover blev der afsat en pulje på 396,1 mio. kr. i 2011. Det giver en samlet sum på 554,8 mio. kr. i 2011. Heraf udgør regionens egenfinansiering 208,0 mio. kr. (37,5 %), og den statslige finansiering 336,7 mio. kr. (62,5 %). Det betød, at Region Midtjylland har hensat 8,0 mio. kr. til senere anvendelse, da egenfinansieringen er mindre end det forudsatte beløb på 216,4 mio. kr.

Nu foreslås det, at der gives bevilling og afsættes rådighedsbeløb til DNV-Gødstrup på i alt 66,05 mio. kr., hvilket er 16,65 mio. kr. højere end forventet ved vedtagelsen af budgettet for 2011. Egenfinansieringsandelen kan afholdes af det allerede hensatte beløb til kvalitetsfondsprojekterne.

I nedenstående tabel 2 gives et overblik over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Tabel 2: Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Der resterer herefter 152,38 mio. kr. i puljen til DNU, Viborg og Gødstrup.

I tabel 3 gives en oversigt over de anlægsprojekter, der indtil videre har været i Hospitalsenheden Vest og som indgår i kvalitetsfondsprojektet.

Tabel 3: Foreløbige anlægsprojekter i Hospitalsenheden Vest, som indgår i kvalitetsfondsprojektet (i mio. kr.)

Note: Forskellen på den oprindelige bevilling og bevilling dags dato kan skyldes indeksreguleringer eller mindreforbrug, f.eks. på grund af positive licitationsresultater

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med projekteringen af Det nye Universitetshospital i Århus (DNU) har det været nødvendigt at leje et lokale til modeller og mock-ups (prototyper). Projektafdelingen for DNU fandt i sommeren 2010 egnede lokaler på Hedeager 3, i nær afstand til projektafdelingen, og der blev indgået en lejeaftale. Lejemålet medfører umiddelbart en deponeringsforpligtelse på 11,4 mio. kr. svarende til værdien af lejemålet.

Det foreslås derfor, at der deponeres et beløb på 11,4 mio. kr. frem til 31. december 2012, hvortil lejemålet løber. Det foreslås også, at der søges om fritagelse for deponering, da der er tale om et kortvarigt lejemål, som i visse tilfælde kan være undtaget deponering. Såfremt regionen opnår fritagelse for deponering, vil det bevilgede beløb blive ført tilbage til kassen.

at der søges om fritagelse for deponering vedrørende lejeaftalen Hedeager 3, 8200 Århus N,

at der vil ske deponering, indtil regionen får svar på deponeringsansøgningen, og
 
at deponeringen på 11,4 mio. kr. finansieres af kassen indtil lejemålets ophør den 31. december 2012, hvor beløbet tilbageføres kassebeholdningen.
 

I forbindelse med projekteringen af Det nye Universitetshospital i Århus (DNU) har det været nødvendigt at leje et lokale til modeller og mock-ups (prototyper). Projektafdelingen for DNU fandt i sommeren 2010 egnede lokaler på Hedeager 3, i nær afstand til projektafdelingen, og der blev indgået en lejeaftale. Lejemålet medfører umiddelbart en deponeringsforpligtelse på 11,4 mio. kr. svarende til værdien af lejemålet. Såvel lejeaftale som deponering skulle have været behandlet af regionsrådet, men da Projektafdelingen ikke har været opmærksom på denne regel, har denne behandling ikke fundet sted. Reglerne omkring politisk behandling i forbindelse med indgåelse af aftaler, som fremgår af "Finansiel politik for Region Midtjylland" vil blive indskærpet Projektafdelingen.

Det foreslås derfor, at der deponeres et beløb i på 11,4 mio. kr. frem til 31. december 2012, hvortil lejemålet løber. Det foreslås også, at der søges om fritagelse for deponering, da der er tale om et kortvarigt lejemål, som i visse tilfælde kan være undtaget deponering. Såfremt regionen opnår fritagelse for deponering, vil det bevilgede beløb blive ført tilbage til kassen.

Lejemålet

Projektafdelingen for DNU har afsøgt markedet for lejemål i nær tilknytning til Projektafdelingen og fundet egnede lokaler til modeller og mock-ups på Hedeager 3, 8200 Aarhus N. Projektafdelingen indgik i sommeren 2010 en aftale for perioden 1. juni 2010 til og med 31. december 2011. Aftalen forlænges automatisk for 1 år ad gangen, medmindre Projektafdelingen hver den 30. september opsiger det lejede. Projektafdelingen planlægger at forlænge lejemålet frem til den 31. december 2012. Bruttoarealet udgør 692 kvadratmeter, som er placeret i stueetagen. Den årlige leje udgør 615.112 kr. ekskl. moms, og lejen reguleres hver den 1. januar efter det nationale prisindeks, første gang 1. januar 2011.

Økonomi og deponering

Den årlige leje betales af kvalitetsfondsmidlerne for DNU, hvorfor der ikke skal gives bevilling hertil. Deponeringskravet, der følger af lejeaftalen, kan ikke afholdes af kvalitetsfondsmidlerne. Deponeringen udgør 11,4 mio. kr, som modsvarer værdien af lejemålet.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forlængelse af regionsrådets godkendelse den 2. december 2009 af projektforslag og bevilling til opførelse af TrygFondens Familiehus ved Århus Universitetshospital, Skejby, søges om bevilling til byggemodning og etablering af tekniske hovedforsyninger. 

Byggemodningen i forbindelse med TrygFondens Familiehus var oprindeligt planlagt som en del af Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab, der dækker over det samlede byggemodningsprojekt for Det Nye Universitetshospital (DNU). Det har imidlertid vist sig nødvendigt at fremrykke byggemodningen i forbindelse med familiehuset fra Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab for at undgå en væsentlig forsinkelse af byggeriet af familiehuset.

at Projektafdelingen DNU meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2011 på 4,7 mio. kr. jf. tabel 3 til udførelse af byggemodning og etablering af tekniske hovedforsyninger i forbindelse med opførelsen af TrygFondens Familiehus, og  

at rådighedsbeløbet på 4,7 mio. kr finansieres jf. tabel 3.

1. Baggrund
Regionsrådet godkendte den 2. december 2009 et projektforslag og en bevilling på 27,5 mio. kr. til TrygFondens Familiehus finansieret ved et anlægstilskud af samme størrelse fra Trygfonden og De små Glæders legat.
 
Eftersom Århus Universitetshospital, Skejby, har en omfattende og højt specialiseret børneafdeling med mange længerevarende indlæggelser, var det en målsætning at skabe optimale rammer for familier, der rammes af alvorlig sygdom og længerevarende indlæggelser. Familiehuset skal fungere som en base for de familier, som grundet barnets sygdom har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen, da de tilbringer megen tid på hospitalet langt væk fra hjemmet. I henhold til projektforslaget bygges TrygFondens Familiehus som en selvstændig bygning på 1.500 kvadratmeter i umiddelbar nærhed til børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby.
 
2. Status
Licitationsresultatet for familiehuset viste sig at være 9 mio. kr. (40 %) over de budgetterede 22,7 mio. kr. inkl. rådgivning. Rådgivergruppen DNU skal derfor uden beregning omprojektere og udbyde familiehuset igen.
 
Projektet udbydes i anden omgang som et sideordnet udbud i hovedentreprise, hvor det dels udbydes i en kvalitetsmæssig reduceret udgave med den oprindelige runde udformning og dels udbydes i en firkantet udgave (se plantegning), der anlægsøkonomisk er billigere at opføre. Projektbeskrivelsen, som blev godkendt på regionsrådets møde den 2. december 2009, er fortsat gældende for begge projekter, dvs. areal- og funktionsmæssigt er de to udgaver identiske.
 
Omprojekteringen af TrygFondens Familiehus er iværksat og ny licitation afsluttes den 27. januar 2011, hvorefter byggeriet forventes påbegyndt i marts 2011 og færdiggjort i marts 2012. 

Forinden skal det omfattede areal imidlertid byggemodnes, ligesom der skal etableres tekniske hovedforsyninger. Regionsrådet godkendte den 15. december 2010 en bevillingsansøgning på 41 mio. kr. til fortsættelse af udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab. Delprojektet dækker over det samlede byggemodningsprojekt for DNU og har været under planlægning siden 2009. Det var hensigten, at byggemodningen i forbindelse med TrygFondens Familiehus skulle være en del af den samlede bevilling til Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab på grundlag af projektforslaget. På grund af forsinkelse som følge af usikkerhed om omfanget af DNU-projektet er projektforslaget først færdigt efter byggemodningen til TrygFondens Familiehus skal etableres.
 
Der er derfor behov for at fremrykke en mindre del af de afsatte midler til Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab, så byggemodningen i forbindelse med opførelsen af familiehuset kan iværksættes. Dermed hindres en mulig forsinkelse af byggeriet og ibrugtagelsen af TrygFondens Familiehus.
 
Ændringen er ikke fordyrende, men indebærer alene en fremrykning af en mindre del af de allerede afsatte midler til Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab.
 
3. Byggemodning og tekniske hovedforsyninger
Opgaven, der er beskrevet nærmere i bilag 1, omfatter bl.a. opbrydning af asfalt, diverse jordarbejder, afvanding, terrænregulering og beplantning. Budgettet for byggemodningen i forbindelse med familiehuset fremgår af tabel 1. 

*Er indeholdt i samlede håndværkerudgifter.
**Honoraret omfatter hovedprojekt samt byggeledelse og fagtilsyn for opgaven, idet bevilling til dispositions- og projektforslag for Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab blev godkendt på regionsrådets møde den 15. december 2010. 

Udover selve byggemodningen er der kalkuleret med etablering af de tekniske hovedforsyninger til familiehuset, dvs. el, vand og varme. I Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab er der alene afsat midler til udarbejdelsen af dispositions- og projektforslag i forbindelse med de tekniske hovedforsyninger, idet udførelsen forudsættes finansieret af eksterne midler i form af en OPP-løsning. I den forbindelse fremsendes snarest en ansøgning om dispensation fra lånebekendtgørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men en etablering af hovedforsyninger til TrygFondens Familiehus kan ikke afvente ministeriets behandling af ansøgningen, da det vil indebære en væsentlig forsinkelse af byggeriet.
 
Der er derfor tale om en forhøjelse af budgettet for Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab på 1,6 mio. kr. jf. tabel 2, som foreslås dækket ved hjælp af DNU-projektets risikopulje og derved afholdes indenfor det kvalitetsfondsfinansierede projekt på 6,35 mia. kr.
 

*Er indeholdt i samlede håndværkerudgifter.
**Honoraret omfatter hovedprojekt samt byggeledelse og fagtilsyn for opgaven, idet bevilling til dispositions- og projektforslag for Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab blev godkendt på regionsrådets møde den 15. december 2010. 

Til udførelsen af byggemodningen foreslås det, at der i overensstemmelse med Tilbudslovens regler gennemføres en begrænset licitation, evt. uden forudgående prækvalifikation, hvor tildelingskriteriet er laveste pris. 

4. Milepæle og tidsplan
Der planlægges efter følgende tidsplan.
 

Som det fremgår af tidsplanen vil udgifterne til byggemodningen i forbindelse med TrygFondens Familiehus alene falde i 2011.
 
Regionsrådet godkendte som tidligere nævnt bevillingsansøgningen til fortsættelse af udarbejdelse af dispositions- og projektforslag til Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab på mødet den 15. december 2010. Regionsrådet vil blive forelagt det færdige projektforslag i løbet af 2011.  

5. Bevillingsansøgninger og finansiering
Det foreslås, at bevillingen til Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab forhøjes med 4,7 mio. kr. til udførelse af byggemodning og etablering af tekniske hovedforsyninger i forbindelse med TrygFondens Familiehus, og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2011.
 
Anlægsbevilling og rådighedsbeløb er en del af DNU-projektets samlede finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr.
 
Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering.
 

Der er efter forretningsudvalgets behandling den 8. februar vedhæftet yderligere et notat til belysning af økonomien mellem Region Midtjylland og Trygfonden.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I juni 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder, heraf er de 300 mio. kr. afsat til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder tilpasset lokale forhold – som udgangspunkt til indkøb af apparatur samt til ombygning af eksisterende bygninger.

Regionen har allerede fremsendt ansøgninger til en række projekter i forbindelse med den første ansøgningsrunde, hvor fristen var den 15. november 2010.

 
Regionen har i samarbejde med Ikast-Brande kommune udarbejdet ansøgning om midler til ombygning af det gamle Nørre Snede Posthus til lægehus, jf. 300 mio. kr. puljen.

Ansøgningen vedrørende. projektet i Nørre Snede fremsendes til 2. ansøgningsrunde, hvor deadline er den 25. februar 2011.

at ansøgningen godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. februar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Der henvises til tidligere orientering i regionsrådet den 13. oktober 2010 samt den 17. november 2010.

I juni 2010 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder.

De nære sundhedstilbud skal understøtte den nye hospitalsstruktur, som betyder, at de faglige specialer samles på større og mere specialiserede enheder, og at der etableres nye fælles akutmodtagelser.

Der har været afholdt fællesmøde med lægerne i Ikast-Brande kommune den 23. september 2010, hvor man drøftede forskellige rekrutterings- og fastholdelsesmæssige muligheder. Konklusionen fra mødet var, at der på daværende tidspunkt stadig var behov for en mere detaljeret proces med henblik på yderligere beskrivelser og undersøgelser vedrørende geografisk placering af et kommende sundhedscenter/lægehus, men at der skulle sigtes mod udarbejdelse af en fælles ansøgning fra region og kommune til 300 mio. kr. puljen.

Den efterfølgende proces resulterede i, at man peger på Nørre Snede som et område, hvor der skal rettes fokus med henblik på sikring af de fysiske rammer om de nære sundhedstilbud. Nørre Snede dækker den sydlige del af Ikast-Brande kommune. Lægedækningssituationen i den sydlige del af Ikast-Brande kommune vil blive kritisk inden for en kortere årrække, bl.a. er der på nuværende tidspunkt ingen lægepraksis i Nørre Snede, da den tidligere læge i Nørre Snede lukkede i 2009. Lægerne i nærområdet af Nørre Snede består af lægerne, Ejstrupholm, som er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger. Denne praksis er nyindrettet og nyudvidet, hvor mulighederne for yderligere udvidelser er stærkt begrænsede. De to øvrige lægehuse i nærområdet er to solopraksisser bestående af lægerne i Klovborg og Bryrup. På nuværende tidspunkt vil der ikke være læger til at overtage disse to praksiser, når lægerne i henholdsvis Klovborg og Bryrup går på pension.

Af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland fremgår det af bemærkningerne til Ikast-Brande kommune, at:

"Der vil i fremtiden kunne imødeses problemer med rekrutteringen til almen praksis i dele af kommunen. Det er usikkert, om området fremover kan rekruttere læger til det samme antal praksis som nu. Udviklingen i området forventes at ville ske med udgangspunkt i Ikast, Bording-Engesvang, Brande samt Ejstrupholm".

Der ansøges herefter om midler til ombygning af det tidligere postkontor i Nørre Snede. Ejendommen er indrettet til postekspedition, postsortering og bankfilial. Erhvervsarealet udgør i henhold til BBR i alt 446 kvadratmeter, og grundarealet udgør 1.379 kvadratmeter.

Danske Bank råder i øjeblikket over en del af bygningen, ca. 145 kvadratmeter, men banken har formelt opsagt lejemålet til fraflytning den 31. marts 2011. Den øvrige del af bygningen står tom. Bygningen er sat til salg til en kontantpris på 2.180.000 kr. Bygningen forventes på sigt at kunne rumme 3 læger med tilhørende praksispersonale, hvilket i princippet betyder 1-2 uddannelseslæger samt 2 faste sygeplejersker og 2 sekretærer. Det er tanken, at bygningen fra start skal rumme 2 læger med praksispersonale, dvs. lægen fra Klovborg og lægen fra Bryrup. Halvdelen af patienterne, der hører til praksis i Klovborg, er i forvejen bosiddende i Nørre Snede. Forventningen er, at det nye lægehus på sigt vil kunne tiltrække yderligere én læge til området.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har etableret et regionalt familieambulatorium ved Århus Universitetshospital, Skejby med et formaliseret samarbejde med Regionshospitalet Herning. Familieambulatoriet har til formål at forebygge og behandle rusmiddelrelaterede medfødte skader og sygdomme hos børn. Der er udarbejdet en sundhedsaftale på området med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret tværsektoriel indsats.

at sundhedsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler i regi af familieambulatoriet godkendes, idet der bør være en måling af effekten af initiativet.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. februar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Det er lovbestemt, at alle regioner skal etablere et familieambulatorium for gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler. Region Midtjylland har med virkning fra oktober 2010 etableret et familieambulatorium. Familieambulatoriet skal styrke den regionale forebyggelse og behandling af rusmiddelrelaterede medfødte skader og sygdomme hos børn.  Familieambulatoriet har således til opgave at yde rådgivning, omsorg og intervention i forhold til gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler. Derudover skal familieambulatoriet følge børnene indtil skolealderen. Region Midtjyllands familieambulatorium vil endvidere forestå en tidlig systematisk opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler med henblik på så tidlig forebyggende behandling som muligt.

 
Familieambulatoriet er et 4-årigt projekt under satspuljen. Der er afsat 6,2 mio. kr. i 2010 samt 6,4 mio. kr i 2011 til Region Midtjyllands indsats. Finansieringen vil efter 2013 overgå til bloktilskuddene.  
 
Regionsrådet besluttede på møde den 19. januar 2010, at familieambulatoriet placeres ved Århus Universitetshospitalet, Skejby med et formaliseret samarbejde (tidligere benævnt satellit) med Regionshospitalet Herning. Der er tale om én organisatorisk enhed.

Samarbejdet om gravide med rusmiddelproblemer er en specialopgave, som udover faglig specialviden kræver en ekstraordinær tværfaglig og tværsektoriel indsats. En indsats overfor gravide/familier med rusmiddelproblemer er således ofte meget kompleks og inddrager mange parter. På denne baggrund er der udarbejdet en sundhedsaftale på området. Sundhedsaftalen er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden 2011-14. Sundhedsaftalen er opdelt i en politisk sundhedsaftale og en sundhedsfaglig sundhedsaftale.

Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende og koordineret tværsektoriel indsats af høj kvalitet overfor gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler. Endvidere er formålet med samarbejdet at sikre koordination og sammenhæng i opfølgningen af de børn, der fødes af mødre, som under graviditeten har haft et misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Familieambulatoriet koordinerer indsatsen og alle parter arbejder ud fra samme behandlingsplan/handleplan. Støtten ydes i en sammenhængende og samlet indsats med særlig fokus på fostret/barnets behov.

Sundhedskoordinationsudvalget har behandlet tillægsaftalen på møde den 1. december 2010 og fremsendt den til region og kommuner med henblik på godkendelse.

 
Kommunerne behandler tillægsaftalen i løbet af januar/februar 2011.

Af Sundhedsstyrelsens 'Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier' fremgår det, at familieambulatoriet løbende skal evalueres. Dette omfatter også sundhedsaftalen.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I april 2011 idriftsættes et døgndækkende akutlægehelikopterberedskab i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Visitations- og disponeringsretningslinjerne er grundlaget for den visitation, der vil ske fra de to AMK-vagtcentraler i Region Midtjylland og Region Nordjylland og den konkrete disponering, som foregår fra AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland. Det indgår i visitations- og disponeringsretningslinjerne, at akutlægehelikopteren indsættes ved patienttilskadekomst og sygdom ud fra en vurdering af, om behandlingsbehovet er tidskritisk eller om transporttiden til endelig behandling kan minimeres ved brug af akutlægehelikopteren.

at visitations- og disponeringsretningslinjerne for den kommende akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 31. januar overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Forretningsudvalget behandlede på et ekstraordinært møde den 25. januar 2011 indgåelse af kontrakt med leverandør af et akutlægehelikopterberedskab til Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Administrationerne i de to regioner har i fællesskab udarbejdet et dokument, som beskriver visitations- og disponeringsretningslinjerne for akutlægehelikopteren.  

Akutlægehelikopteren med base i Karup er et supplement til det eksisterende præhospitale beredskab. Dens opgaver består af henholdsvis at supplere lokalt med højt specialiseret lægelig indsats og at sikre hurtig og kompetent transport til specialiseret og højt specialiseret behandling. Indførelsen af en akutlægehelikopter skal bidrage til, at specielt yderområderne sikres samme højt specialiserede behandlingstilbud samt hurtig transport som de øvrige områder i regionerne. Akutlægehelikopteren visiteres og disponeres under hensyntagen til disse forhold, som således afspejles i visitations- og disponeringsretningslinjerne.

Det er grundlaget for visitations- og disponeringsretningslinjerne, at akutlægehelikopteren er en kostbar ressource. Visitations- og disponeringsretningslinjerne baserer sig således på, at indsættelse af akutlægehelikopteren sker ud fra en vurdering af:

• om den kan bidrage til at minimere transporttiden til ulykkessted/behandlingssted eller til definitiv behandling

• om behandlingsbehovet er tidskritisk og tidsfaktoren kan få betydning for patientens helbred

• om der er brug for supplerende assistance fra akutlæge på et skadested

En uddybende beskrivelse af såvel akutlægehelikopterens opgaver som de konkrete retningslinjer for visitation og disponering fremgår af vedlagte visitations- og disponeringsretningslinjer. 

I tilfælde af rekvirering til flere opgaver på samme tid vurderer helikopterlægen hvilken opgave, der flyves til. Piloten på akutlægehelikopteren har beslutningsmyndigheden for så vidt angår de flyoperative forhold og kan afvise opgaven, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold ikke er opfyldte.  

AMK-vagtcentralerne i henholdsvis Region Midtjylland og Region Nordjylland visiterer akutlægehelikopteren. Den tekniske disponering af akutlægehelikopteren, dvs. den konkrete alarmering, sker fra AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland.  

Anvendelse af militærets helikoptere til patientoverflytning sker som hidtil.

Visitations- og disponeringsretningslinjerne er et dynamisk dokument og behovet for en revision heraf vil blive vurderet nøje henover forsøgsperioden med henblik på at sikre, at akutlægehelikopteren benyttes i overensstemmelse med dens formål.

Der er i kontraktsummen indregnet en flyvetid på 5 timer på døgnbasis opgjort over den samlede forsøgsperiodes længde på 13 måneder. Antallet af timer baserer sig på de erfaringer, som allerede er indhøstet i helikopterordningen i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Antallet af flyvetimer vil derfor blive fulgt nøje på månedsbasis. Hvis antallet af flyvetimer væsentligt overstiger det forventede, vil det blive nødvendigt at tage stilling til, om visitations- og disponeringsretningslinjerne skal revurderes.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Finansministeriet har den 4. januar 2011 udarbejdet et aktstykke til Finansudvalget, hvor der konstateres, at man anser delingsaftalerne for afsluttet. Det indebærer, at der ikke sker ændringer i den nuværende fordeling, og man ser bort fra tilbageværende udeståender. Finansudvalget har den 13. januar 2011 taget aktstykket til efterretning.
 
Region Midtjylland har den 5. januar 2011 anmodet Finansministeriet om, at staten udbetaler Region Midtjyllands tilgodehavende vedrørende skatterestancer og således lever op til et retskrav om ligestilling mellem regioner.
 
Finansministeriet har imidlertid den 25. januar 2011 afvist Region Midtjyllands anmodning om, at staten udbetaler regionens tilgodehavender vedrørende Århus, Viborg og Ringkjøbing amter på 68,5 mio. kr.
 
Region Midtjylland har anmodet Advokataktieselskabet Horten om en juridisk vurdering af sagen. Det var også Horten der for Danske Regioner i december 2007 udarbejdede en juridisk vurdering af spørgsmålet om værdiansættelsen af skatterestancer.
 
Horten har udarbejdet en foreløbig vurdering, som understøtter Region Midtjyllands krav overfor staten. Horten har endnu ikke udarbejdet en endelig vurdering. Såfremt regionsrådet ønsker det, kan Horten fremlægge en endelig juridisk vurdering til forretningsudvalget den 1. marts 2011.

Det oplyses i aktstykket, at det må vurderes, at der er en forældelsesfrist på at gøre krav gældende, som senest indtræder 14. marts 2011.

at Advokataktieselskabet Horten bedes om at udarbejde en endelig jurudisk vurdering af sagen.

I amternes regnskaber indgik indkomstskatterestancer som et aktiv. Ved delingen af amternes formuer pr. 1. januar 2007 overgik dette aktiv til staten. Staten meddelte imidlertid, at værdien af skatterestancerne skulle sættes til nul.
 
Det er Region Midtjyllands og de øvrige regioners opfattelse, at skatterestancer skal indgå til kurs 100.
 
På trods heraf valgte Region Midtjylland i forbindelse med efterreguleringen af delingsaftalerne pr. 1. juni 2007 og jf. statens anvisning at værdiansatte skatterestancerne til 0 kr. De 4 andre regioner medtog imidlertid skatterestancerne til kurs 100 i efterreguleringen. Efterfølgende har staten dog modregnet hos nogle regioner, hvor det har kunnet lade sig gøre.
 
På baggrund af denne erfaring medtog Region Midtjylland efterfølgende skatterestancerne til kurs 100 i tillægget til efterreguleringen, jf. regionsrådets beslutning den 14. november 2007. Hermed rejstes Region Midtjyllands krav vedrørende skatterestancer overfor staten.
 
Region Midtjylland har i regnskabets balance optaget et tilgodehavende på 68,5 mio. kr. Beløbet fremgår af følgende oversigt.
 

 
Danske Regioner har i december 2007 indhentet en juridisk vurdering af spørgsmålet om værdiansættelsen. Vurderingen konkluderer, at tilgodehavenderne skal indgå i amternes nettoformue med fuld værdi.
 
Region Midtjylland har overfor staten i brev 8. januar 2008 insisteret på, at kompensationen vedrørende skatterestancer også udbetales til Region Midtjylland.
 
Region Midtjylland har i brev af 1. februar 2008 igen rettet henvendelse til staten om udbetaling af kompensationen.
 
Region Midtjylland satte sagen i bero medens staten overvejede muligheden for at kræve tilbagebetaling fra andre regioner. Dette er imidlertid ikke sket.
 
Region Midtjyllands revision har i revisionsberetningen vedrørende Region Midtjyllands årsregnskab for 2009 bemærket, at regionen bør søge en afklaring på tilgodehavendet inden afslutning af årsregnskab 2010.
 
Finansministeriet har den 4. januar 2011 udarbejdet et aktstykke til Finansudvalget, hvor der konstateres, at man anser delingsaftalerne for afsluttet i forhold til regionerne og kommunerne. Det indebærer, at der ikke sker ændringer i den nuværende fordeling, og man ser bort fra tilbageværende udeståender. Oversendelse af aktstykket skyldes primært formalia i forhold til Folketinget og hensynet til revisionen. Aktstykket omhandler statens krav vedrørende skatterestancer mod nogle regioner og medtager ikke afvikling af statens gæld vedrørende skatterestancer til bl.a. Region Midtjylland.
 
Finansudvalget har den 13. januar 2011 taget Aktstykke 71 orientering om endelig afslutning på delingen af nettoformuen i amterne til efterretning.
 
Region Midtjylland har den 5. januar 2011 anmodet Finansministeriet om, at sagen snarest muligt afsluttes og at staten som naturlig konsekvens af afskrivningen af sit tilgodehavende også udbetaler beløbet til Region Midtjylland og således lever op til et retskrav om ligestilling mellem regioner.
 
Finansministeriet har imidlertid den 25. januar 2011 svaret, at statens afskrivning af tilgodehavender vedrørende restafregningen af den kontante kompensation, der fulgte af delingen af nettoformuen i amterne, i forhold til Region Midtjylland indebærer, at statens tilgodehavende som følge af nulstillingen af skatterestancer på ca. 10 mio. kr. vedrørende aftalen for Vejle Amt afskrives.
 
Region Midtjyllands andel af skatterestancer vedrørende Vejle Amt udgjorde 9,9 mio.kr., som blev indregnet i delingen af Vejle Amt.
 
Finansministeriets svar må således antages at være en afvisning af Region Midtjyllands anmodning om, at staten udbetaler regionens tilgodehavender vedrørende Århus, Viborg og Ringkjøbing amter på 68,5 mio. kr.
 
Region Midtjylland har anmodet Advokataktieselskabet Horten om en vurdering af sagen. Det var også Horten der for Danske Regioner i december 2007 udarbejdede en juridisk vurdering af spørgsmålet om værdiansættelsen af skatterestancer.
 

Advokataktieselskabet Horten har behov for at foretage yderligere juridiske undersøgelser. Horten kan til forretningsudvalgets møde den 1. marts 2011 fremlægge en endelig juridisk vurdering og herunder en vurdering af, om det kan anbefales at anlægge en retssag.
Herudfra kan forretningsudvalget den 1. marts 2011 træffe endelig beslutning om det videre forløb.

Det oplyses i aktstykket, at det må vurderes, at der er en forældelsesfrist på at gøre krav gældende, som senest indtræder 14. marts 2011.

Regionsrådet vedtog,

at Advokataktieselskabet Horten bedes om at udarbejde en endelig juridisk vurdering af sagen, og

at forretningsudvalget bemyndiges til at træffe beslutning om, hvorvidt Region Midtjylland skal anlægge en retssag.

Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På invitation fra Shanghais borgmester besøgte en delegation fra Region Midtjylland og Vækstforum verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai i dagene 17. til 23. september 2010. Den særlige anledning til besøget var Region Midtjyllands og Vækstforums fremstød, MidtExpo, der blev afviklet i den danske pavillon på verdensudstillingen. Samtidig var der lejlighed til at møde danske virksomheder og besøge relevante samarbejdsinstitutioner i Shanghai samt et officielt møde med én af byens viceborgmestre. Regionsrådets udgift til delegationsbesøget udgjorde 77.000 kr.

at regnskab for delegationsrejse til Shanghai 17. – 23.9.2010 godkendes, og
 
at rapporten for delegationsrejsen tages til efterretning.

Verdensudstillingen EXPO 2010 blev gennemført i Shanghai i perioden 1. maj til 31. oktober 2010. I den forbindelse modtog regionsrådsformanden en invitation fra Shanghais borgmester til at besøge udstillingen med en delegation fra Region Midtjylland.

Regionsrådet besluttede i efteråret 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at benytte Region Midtjyllands samarbejde med Shanghai til at lave et fremstød med deltagelse af midtjyske virksomheder i forbindelse med den danske pavillon på udstillingen. Efter en åben ansøgningsrunde blev Innovation Center Denmark i Shanghai sammen med Innovation Lab A/S i Aarhus udvalgt til at gennemføre fremstødet under navnet MidtExpo.
 
Formålet med delegationsbesøget var således flersidet: At besøge EXPO-udstillingen og herunder MidtExpo aktiviteterne, at besøge bystyret og relevante samarbejdsinstitutioner i Shanghai, at møde midtjyske virksomheder, som arbejder på det kinesiske marked, og at besøge et konkret samarbejdsprojekt om sundheds-IT, som Region Midtjylland deltager i sammen med kinesiske partnere.
 
Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte delegationsrejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for turen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studieturen på sit møde den 13. april 2010. 

Delegationen blev ledet af regionsrådsformand Bent Hansen, som også repræsenterede Vækstforum i sin egenskab af formand for dette, sammen med regionsrådsmedlem og medlem af Vækstforum Michael Thomsen, som også repræsenterede Vækstforum. Desuden deltog 1. viceformand for regionsrådet Bente Nielsen, 2. viceformand Anne V. Kristensen, formand for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling Gert Schou og formand for udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet Poul Müller. Fra administrationen deltog tre medarbejdere.
 
Forløbet af delegationsrejsen fremgår af vedlagte rapport. Besøget blev gennemført som planlagt og med et godt resultat. De kinesiske værter udtrykte glæde over, at Region Midtjylland var repræsenteret på det nævnte niveau, og dette gav grobund for forslag om at styrke samarbejdet mellem de to regioner, hvilket bl.a. blev understreget ved det officielle besøg på Rådhuset.
 
Således blev det foreslået, at der blev indgået en samarbejdsaftale med Shanghai Municipal Civil Affairs Bureau i form af et Memorandum of Understanding om samarbejde om problemer vedrørende den demografiske udvikling med flere ældre borgere og færre i arbejdsstyrken. Dette forslag skal nu bearbejdes på embedsmandsniveau. Ligeledes drøftede man mulighederne for et udvidet samarbejde på sundhedsområdet, hvilket ligeledes nærmere skal undersøges.
 
Den politiske delegations deltagelse i MidtExpo eventen i den danske pavillon tiltrak flere af Region Midtjyllands samarbejdspartnere fra bl.a. Shanghai Science and Technology Commission, Shanghai Foreing Affairs Office, Hua Shan universitetshospitalet, Shanghai Disabled Peoples Federation samt flere kinesiske virksomheder, som havde deltaget i partneraktiviteter med de danske MidtExpo-virksomheder, som også deltog i eventen.
 
Endelig gav mødet hos den danske generalkonsul med danske virksomheder, som arbejder på det kinesiske marked, et godt indtryk af de problemer og muligheder, virksomhederne møder i Kina. De informationer, som blev opsamlet her, vil indgå i det videre arbejde med Shanghai på erhvervsområdet, hvor Region Midtjyllands repræsentationskontor i Shanghai er i løbende dialog med myndigheder og samarbejdspartnere i Shanghai, bl.a. Shanghai Science and Technology Commission, som indgår i Region Midtjyllands 3-årige videndelingsprogram mellem virksomheder og videninstitutioner i Shanghai og Midtjylland.
 
Efterfølgende har borgmester Han Zheng takket for Region Midtjyllands aktive deltagelse ved gennemførelsen af EXPO 2010. Borgmesterens brev er vedlagt til orientering
 
Endvidere er på Region Midtjylands hjemmeside fremlagt en rapport og evaluering vedrørende den danske pavillon på udstillingen. Rapporten viser, at antallet af besøgene langt har oversteget forventningerne, og at den danske deltagelse som helhed har været en succes.
 
Endelig vedlægges et regnskab for delegationsrejsen. Regionsrådets andel af udgifterne udgør 77.195,- kr. Regionsrådet bevilgede på sit møde den 13. april 2010 80.000 kr. til delegationsrejsen.
 
Af de til sagen hørende bilag er publikationen ”The Danish Pavilion in facts an figures” tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 25. - 27. november 2010 var en delegation af Sundhedskoordinationsudvalget på studietur til Stockholm for at vidensdele og få inspiration til udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen, særlig med fokus på behandling i eget hjem samt håndtering af snitflader mellem sektorer.

at konklusionerne fra studieturen tages til orientering, og
 
at regnskab for turen godkendes.

Den 25. - 27. november 2010 var en delegation af Sundhedskoordinationsudvalget på studietur til Stockholm for at vidensdele og få inspiration til udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen, særlig med fokus på behandling i eget hjem samt håndtering af snitflader mellem sektorer.

Studieturen indeholdt besøg på Karolinska Universitetshospital, hvor hospitalets børneafdeling har et udgående team, der behandler børn i eget hjem. Ligeledes besøgte delegationen en virksomhed, der yder avanceret behandling i hjemmet, af særligt ældre cancerpatienter, der er udskrevet fra hospitalet. En behandling der sker som et alternativ til hospitalsindlæggelse/behandling.

Derudover indeholdt turen besøg ved en kommune samt vårdcentral (plejecentral) - hvor pleje/behandling og omsorg af ældre borgere/patienter var omdrejningspunkt samt samarbejde og snitflader mellem sektorer. Inden for samme gren havde repræsentanterne fra Sundhedskoordinationsudvalget drøftelse med svenske länspolitikere (amtspolitikere) om udfordringer i det svenske sundhedsvæsen særlig med hensyn til ældre medicinske patienter.

Endelig var der besøg hos en række patientforeninger, hvor mulighederne for bl.a. et samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen blev drøftet.

Studieturens konklusion er bl.a., at man med fordel kan få inspiration fra nogle af de svenske løsningsmodeller på f.eks. behandling i eget hjem. Disse konklusioner skal bl.a. anvendes i Sundhedskoordinationsudvalget fremtidige proces om udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter rapporten på møde den 26. januar 2011.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med budgetoverførselssagen fra 2007 til 2008 på regionsrådsmødet den 21. maj 2008 fik Hospitalsenheden Vest en anlægsbevilling på 14,51 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse. Der fremlægges nu et anlægsregnskab for projektet til godkendelse.

at anlægsregnskabet for projektet "Bygningsvedligeholdelse i Hospitalsenheden Vest" godkendes.

I forbindelse med budgetoverførselssagen fra 2007 til 2008 på regionsrådsmødet den 21. maj 2008 fik Hospitalsenheden Vest en anlægsbevilling på 14,51 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse. Baggrunden for afgivelse af bevillingen var:

"Der er ikke afsat midler til Bygningsvedligehold i budgettet for Hospitalsenheden Vest. Disse blev afholdt centralt i Ringkøbing Amt. Det foreslås, at restrammen på 14,510 mio. kr. fra den på investeringsoversigtens afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske og behandlingspsykiatriske område i 2007 overføres til 2008 og benyttes til at dække en manglende bevilling til bygningsvedligehold for Hospitalsenheden Vest."

Den 2. december 2009 blev bevillingen reguleret med -214.000 kr., hvorefter bevillingen var på 14,296 mio. kr.

Projektet er nu afsluttet, og der foreligger et revisionsgodkendt anlægsregnskab. Et anlægsregnskab hvor bruttobevilling og/eller bruttoforbrug er på 10 mio. kr. eller derover skal selvstændigt revideres af revisionen og efterfølgende godkendes af regionsrådet.

For anlægsbevillingen er der blevet gennemført ca. 31 større og mindre vedligeholdelsesopgaver, både klimaskærme og tekniske installationer. Der er blevet foretaget bygningsforbedringer samt renovering og udskiftning af tekniske installationer på henholdsvis Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig.

I vedlagte anlægsregnskab er der en liste over opgaver, der er løst indenfor anlægsbevillingen.

På projektet har der været et merforbrug på 67.771 kr., som er dækket af et mindreforbrug på et andet anlægsprojekt. Budgetomplaceringen er godkendt af regionsrådet den 26. maj 2010 punkt 9.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen. Det er revisionens opfattelse, at anlægsregnskabet viser anlægsprojektets udgifter i overensstemmelse med bogføringen, og at oplyste anlægsbevillinger er i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger.

Anlægsregnskab og revisionserklæring er kun tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den samlede anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr i 2008 er på 401,65 mio. kr. Der fremlægges nu et revisionsgodkendt regnskab til godkendelse. Anlægsregnskabet viser et samlet merforbrug på 7,94 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et merforbrug i forhold til kræftpuljen.

at anlægsregnskabet for bevillingen til medicoteknisk udstyr i 2008 godkendes.

Regionsrådet gav 20. februar 2008 en anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr på i alt 223,7 mio. kr. I forbindelse med Kræftpuljen gav regionsrådet en ekstrabevilling på 180,2 mio. kr. i 2008. Bevillingen er efterfølgende blevet reguleret med -2,25 mio. kr. som et resultat af diverse budgetreguleringer.
 
Den samlede anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr i 2008 er således på 401,65 mio. kr.

Nedenstående tabel viser det aktuelle forbrug af de bevilligede midler ved regnskabsaflæggelsen samt afvigelsen mellem bevilling og forbrug. En mere detaljeret opgørelse af forbrug kan ses i vedlagte bilag.

Tabel 1: Oversigt over bevilling, forbrug og afvigelse (i mio. kr.)

Der har i 2008 været et samlet merforbrug på 7,94 mio. kr. Merforbruget stammer fra indkøb af udstyr via kræftpuljen. Allerede ved afgivelse af anlægsbevillingen stod det klart, at der kunne forventes et merforbrug, hvorfor regionsrådets den 29. april 2009 gav en bevilling til dækning af dette merforbrug. Bevillingen blev givet til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2009.

Merforbruget på 7,94 mio. kr. på bevillingen til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2008 vil blive overført til bevillingen til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2009. Overførslen håndteres i forbindelse med overførselssagen, der fremlægges til godkendelse i regionsrådet den 25. maj 2011 i forlængelse af regnskabsafslutningen for regnskab 2010.  

Merforbruget fra indkøb fra kræftpuljen er på 11,81 mio. kr. Årsagen til, at det samlede merforbrug kun er på 7,94 mio. kr. i tabel 1 er, at der på Pulje 1, Pulje 2 og Puljen til uforudsete udgifter samlet var et mindreforbrug på 3,87 mio. kr.

For pulje 1 er der nogle uafsluttede projekter, f.eks. ca. 700.000 kr. til synstavler på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og 1,1 mio. kr. til EPJ/PACS projekt på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Herudover har en midlertidig lejeaftale af analyserobotter, til blodtypelaboratoriet på Århus Universitetshospital, Skejby gjort, at der samlet set er et overskud på ca. 3,3 mio. kr.
 
På pulje 2 er der et overskud på ca. 4 mio. kr. på grund af uafsluttede projekter. Dette skyldes især manglende levering af anæstesiapparater, som samlet set udgør ca. 3,1 mio. kr.
 
I forhold til Puljen til uforudsete udgifter er der et merforbrug på ca. 3,5 mio. kr. Årsagen til dette er bl.a. etableringsomkostninger i Medicoteknisk Afdeling.
 
I forhold til nævnte eksempler kan disse og flere ses i det vedlagte bilag over anskaffelsesprojekter.

Revisionen har revideret anlægsregnskabet for indkøb af medicoteknisk udstyr 2008. Den 8. december 2010 fremsendte revisionen deres revisionserklæring, hvori de konkluderer, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Revisionserklæringen er vedlagt som bilag.

Oversigten over anskaffelsesprojekter og revisionserklæringen er kun tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.  

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal udpege 2 politiske medlemmer til Tandlægenævnet i Region Midtjylland. Der har hidtil været 3 politiske medlemmer i Tandlægenævnet.

at Jørgen Nørby og Henrik Gottlieb Hansen udpeges som politiske repræsentanter til Tandlægenævnet i Region Midtjylland, mens Ove Nørholm udpeges som suppleant.

I henhold til bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger § 2 behandles klager over tandlægers faglige virksomhed af regionstandlægenævnene. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2011.

 
Sammensætningen af Regionstandlægenævnet består efter den nye bekendtgørelse af 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse, 2 medlemmer udpeget af Regionsrådet og 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet. Hidtil har 3 medlemmer været udpeget af Regionsrådet.
 

Nuværende politiske medlemmer af Regionstandlægenævnet er Jørgen Nørby (V), Ove Nørholm (C) og Henrik Gottlieb Hansen(A). Formand for Regionstandlægenævnet er Jørgen Nørby.

Første møde i Regionstandlægenævnet er den 24. februar 2011 kl. 17.30.

Medlemmer af Regionstandlægenævnet bør ikke samtidig være medlem af Samarbejdsudvalget for Tandlæger, idet klager over sagsbehandlingen i Tandlægenævnet behandles af Samarbejdsudvalget for Tandlæger.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har i henvendelse af 13. januar 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende hjertestarter.

at det principielle i sagen overbringes til Danske Regioner med henblik på nærmere juridisk udredning samt med henblik på forslag i forhold til fælles tilgang for relevante myndigheder.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har i henvendelse af 13. januar 2011 anmodet om at få følgende på dagsordenen:

"Private hjertestartere tilmeldt www.hjertestarter.dk får dækket udgifterne til forbrugsudgifter, når denne hjertestarter bringes i anvendelse.

Begrundelse
I tilfælde af hjertestop er hurtig hjælp af altafgørende betydning. Det er derfor meget anerkendelsesværdigt, at private investerer store beløb i indkøb af hjertestartere for egen regning og rykker ud ved tilkald også udenfor eget hjem eller virksomhed. Imidlertid kræver en anvendelse af hjertestartere anvendelse af elektroder, som kun kan anvendes en gang, hvilket medfører en engangsudgift ved hver brug. Det er denne udgift på få hundrede kr. for hver anvendelse, som foreslås dækket.

Jeg har ikke været bekendt med problematikken tidligere, men er blevet opmærksom på forholdet med udgangspunkt i en konkret sag, hvor angiveligt vagtcentralen kontakter en ejer af hjertestarter, Bjarne Nielsen, Auning Camping, med anmodning om at rykke ud uden efterfølgende at kunne få dækket udgiften til elektroder. Dækkes udgiften ikke, vil det ikke motivere ejere af hjertestartere til at tilmelde disse til www.hjertestarter.dk, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Det er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget vil være overskudsgivende for Region Midtjylland ved sparede sundhedsudgifter grundet den hurtige hjælp fra en hjertestarter."

Det fremsatte forslag rejser principielle spørgsmål.

Betydningen af afklaring af disse forstærkes, hvis regionerne i fællesskab indgår en aftale om, at vagtcentralerne skal have Trygfondens database indarbejdet i disponeringssystemet, når der indføres konferencekald /overtagelse af samtaler fra 112-alarmcentralen.

F.eks. om hvorvidt

• der er juridiske forhindringer eller forpligtelser ved en refusion fra regionen i tilsvarende sager, eller for så vidt i den konkrete sag, selv om det er politiet, der har været ”bestiller”,

• der bør være en fælles tilgang for myndighederne herunder regionerne.

Administrationen foreslår derfor, at det principielle i sagen overbringes til Danske Regioner med henblik på nærmere juridisk udredning samt med henblik på forslag i forhold til fælles tilgang for relevante myndigheder.

Når der foreligger tilbagemelding fra Danske Regioner, dagsordensættes sagen igen på forretningsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det Konservative Folkeparti, Venstre  og Dansk Folkeparti har i henvendelse af 6. februar 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen.

at sagen drøftes.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti har i henvendelse af 6. februar 2011 anmodet om at få følgende beslutningsforslag på dagsordenen:

”Regionsrådet har noteret sig regionsrådsformandens udtalelser i TVmidtvest (Mokka) den 1. februar om fremtidens hospitaler i Region Midtjylland. Formanden udtalte bl.a. andet,

at der på sigt alene er tre rigtige hospitaler i Region Midtjylland, nemlig Skejby (Universitetshospitalet), Viborg og Gødstrup,

at Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens kun skal bruges til at holde patienter væk fra Skejby, og

at Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens alene skal være back-up for Skejby.

Regionsrådet er ikke enig i formandens holdninger. Regionsrådet tager afstand fra, at to af regionens akuthospitaler i fremtiden skal karakteriseres som ikke-rigtige hospitaler.

Regionsrådet bekræfter, at akutforliget fra 2007 fortsat er gældende, hvor også Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens skal betragtes som rigtige hospitaler med bl.a. fulde akutmodtagelser.”

Der vedlægges udskrift af den del af udsendelsen, hvor emnet blev drøftet.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stillede følgende beslutningsforslag:
 
”Regionsrådet har noteret sig regionsrådsformandens udtalelser i TV-Midt/Vest (Mokka) den 1. februar om fremtidens hospitaler i Region Midtjylland. Formanden udtalte bl.a. andet, 

at der på sigt alene er tre rigtige hospitaler i Region Midtjylland, nemlig Skejby (Universitetshospitalet), Viborg og Gødstrup,

at Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens kun skal bruges til at holde patienter væk fra Skejby, og

at Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens alene skal være back-up for Skejby.

Regionsrådet er ikke enig i formandens holdninger. Regionsrådet tager afstand fra, at to af regionens akuthospitaler i fremtiden skal karakteriseres som ikke-rigtige hospitaler.
 
Regionsrådet bekræfter, at akutforliget fra 2007 fortsat er gældende, hvor også Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens skal betragtes som rigtige hospitaler med bl.a. fulde akutmodtagelser.”

For forslaget stemte Det Konservative Folkeparti, Venstre Dansk Folkeparti og Fælleslisten (18 medlemmer). Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (22 medlemmer) stemte imod.
Poul A. Christensen undlod at stemme.
Forslaget blev dermed ikke vedtaget. 

Regionsrådet vedtog følgende:

Regionsrådet bekræfter, at akutforliget fra 2007 fortsat er gældende, hvor Randers, Horsens, Århus, Viborg og Vest er akuthospitaler, og Silkeborg er Center of Excellence. 
Fælleslisten stemte imod, mens Poul A. Christensen undlod at stemme.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende opgørelse af responstider i Thyborøn og Harboøre.

at de ønskede oplysninger tilvejebringes, såfremt de kan frembringes med et rimeligt ressourceforbrug, og
 
at det med ibrugtagningen af det nye fælles vagtcentral-IT-system i regionerne i 2012 ønskes sikret, at man med dette system vil kunne foretage fleksible udtræk af data.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har med flere henvendelser i perioden 8. december 2010 til 5. februar 2011 anmodet om at få oplyst aktuelle tal for responstider for postnumrene 7680 (Thyborøn), 7673 (Harboøre) og 7620 (Lemvig) i Lemvig Kommune.
 
I formandens hidtidige svar til Poul Müller fremgår det, at der ikke for nuværende er programmeret til generering af data på postnummer-niveau. Derudover er det foreslået, at drøftelse og beslutning om detaljeringsniveauet afventer den forventede politiske behandling af evalueringen af det præhospitale område på forretningsudvalgets møde den 8. februar 2011 henholdsvis regionsrådets møde den 23. februar 2011.

Der vedlægges henvendelserne fra Poul Müller samt svarerne herpå. Yderligere vedlægges formandens besvarelse på en borgerhenvendelse fra Hans Holmsgaard af 25. januar 2010 samt en redegørelse af 7. februar 2011.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 22. oktober 2008 godkendte regionsrådet det fælles udrednings- og behandlingskoncept for traumatiserede flygtninge.

Det blev samtidig besluttet, at regionsrådet skulle forelægges en evaluering af konceptet inden for 2 år, og denne evaluering foreligges her.

at evalueringen tages til efterretning.

Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 7. februar 2011, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtigt.

Regionsrådet godkendte den 22. oktober 2008 det fælles udrednings- og behandlingskoncept for traumatiserede flygtninge.

Udrednings- og behandlingskonceptet indebærer, at alle patienter tilbydes et intensivt, standardiseret udrednings- og behandlingsforløb ud fra en grundpakke, der afvikles over gennemsnitligt 4 måneder. Der er mulighed for supplering eller forlængelse efter en konkret klinisk vurdering. Konceptet vil samlet set muliggøre flere behandlingsforløb end i dag. Indsatsen baseres på tæt inddragelse af patientens hjemkommune og praktiserende læge under hele patientforløbet. 

Regionens behandlingstilbud er samlet under betegnelsen "Klinik for Traumatiserede Flygtninge". 

Baggrunden for indførelsen af udrednings- og behandlingskonceptet var regionens lange ventelister til behandling for traumatiserede flygtninge, som man derved søgte nedbragt.

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af det fælles udrednings- og behandlingskoncept blev det besluttet, at konceptet skulle evalueres efter 2 år.

Denne evaluering forelægges her regionsrådet.

Det blev i 2008 besluttet, at der som en del af evalueringen skulle indgå patienternes og behandlernes selvevalueringer baseret på psykometriske tests. Testene blev igangsat 1. maj 2010, og på baggrund af de indsamlede data igangsættes i foråret 2011 en pilot-evaluering af behandlingseffekten.

I den endelige afrapportering af SATS-pulje projektet vedrørende nedbringelsen af ventelisten for traumatiserede flygtninge skal resultatet heraf indgå. Når denne afrapportering af satspuljeprojektet foreligger i 2012, vil regionsrådet få denne til orientering.
 
På baggrund af ovenstående vil der derfor i denne evaluering alene blive set på de produktivitetsmæssige aspekter af behandlingskonceptet.

Med implementeringen af udrednings- og behandlingskonceptet blev der opstillet den målsætning, at man i 2009 ville have en produktivitetsfremgang på 10 % for antallet af afsluttede patientforløb, og i de følgende år en stigning på 2 %.
 
Følgende hovedpunkter kan her trækkes frem:

• Antallet af henvisninger er i perioden juni 2009 til juni 2010 steget med 19 % sammenlignet med perioden juni 2008 til juni 2009.

• I perioden juni 2009 til juni 2010 er der afsluttet 98 flere patientforløb end i perioden juni 2008 til juni 2009. Dette svarer til en stigning i antallet af afsluttede patientforløb på 33,4 %.

• Den samlede venteliste er i perioden juni 2009 til juni 2010 reduceret med 45 patienter, hvilket svarer til 24,6 %.

• I samme periode er den gennemsnitlige ventetid til behandling faldet med 0,3 måneder svarende til 5 %. Ventetiden er i dag 5,8 måneder i gennemsnit.

Der er en væsentlig geografisk variation i ventetiden, idet der aktuelt er kortest ventetid i Horsens, mens den længste ventetid findes i Holstebro.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Kommune har den 26. januar 2011 besluttet at ophæve samarbejdet med Center for Børn, Unge og Specialrådgivnng om samværstilbuddet Aktivitetscentret Engtoften. Da Aarhus Kommunes borgere udgør 80 % af brugerne på Aktivitetscentret Engtoften er grundlaget for driften herved udhulet. Samværstilbuddet har endvidere ikke en tæt tilknytning til Region Midtjyllands øvrige højt specialiserede tilbud. På den baggrund har Center for Børn, Unge og Specialrådgivning indledt en proces med henblik på lukning af tilbuddet.

at orienteringen tages til efterretning.

Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 7. februar 2011, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtigt.

Institut for Kommunikation og Handicap driver samværstilbuddet Aktivitetscentret Engtoften for døve og hørehæmmede.
 
Samværstilbuddet Engtoften tilbyder caféaftener, foredrag og udflugter. Det indeholder endvidere et kreativt lokale med syrum og værksted med mulighed for bl.a. syning, papirklip, patchwork, æskefremstilling og stenslibning.  

I juni 2010 har Center for Børn, Unge og Specialrådgivning første gang rettet henvendelse til Aarhus Kommune med henblik på at indgå en dialog om overdragelse af Aktivitetscentret Engtoften.
 
Ønsket om overdragelse af Aktivitetscentret Engtoften til Aarhus Kommune beror på, at et samværstilbud af den type har en naturlig sammenhæng til de øvrige kommunale samværstilbud og ikke kan karakteriseres som en regional kerneydelse, der er højt specialiseret og har tæt tilknytning til sundhedsområdet. Derudover er 80 % af brugerne på Aktivitetscentret Engtoften borgere fra Aarhus Kommune.  

Aarhus Kommune er ikke interesseret i at overtage tilbuddet. Det fremgår af Sparekatalog B vedtaget af Aarhus Kommunes Byråd den 26. januar 2010, at Aarhus Kommune fra 1. januar 2011 ikke vil benytte sig af tilbuddet. Kommunen vurderer, at de fleste aktiviteter på Aktivitetscentret Engtoften kan gennemføres i kommunens fritids- eller aftenskoleregi.

 
Grundlaget for at drive Aktivitetscentret Engtoften udhules, når Aarhus Kommune ikke længere vil benytte sig at tilbuddet. På den baggrund har Center for Børn, Unge og Specialrådgivning indledt en proces med henblik på lukning af tilbuddet.

Der vil blive indledt dialog med øvrige henvisende kommuner og orienteret i Den administrative styregruppe og Kontaktudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forliget om budget 2010, som blev indgået den 15. september 2009, indeholder en række hensigtserklæringer. Her orienteres om den afsluttende status for arbejdet med de 14 hensigtserklæringer. Dette er således den sidste samlede opfølgning på hensigtserklæringerne i Budget 2010. Herefter vil de af hensigtserklæringerne, som ikke er afsluttet, køre videre i egne spor med separate opfølgninger.

at orienteringen tages til efterretning.

Den 15. september 2009 blev der indgået forlig om Budget 2010 for Region Midtjylland. Budgetforliget indeholdt 14 hensigtserklæringer.
 
På regionsrådets møde den 25. august 2010 (pkt. 46) blev 1. statusrapportering på budgetforligets hensigtserklæringer forelagt regionsrådet til orientering.
 
Nærværende statusrapportering er den 2. og afsluttende for arbejdet med hensigtserklæringerne i Budget 2010.
 
Vedlagt denne sagsfremstilling er notat med afsluttende statusrapportering for hensigtserklæringerne i forliget om Budget 2010. I notatet er gengivet hensigtserklæringens fulde ordlyd samt udførlig status for arbejdet med hensigtserklæringen.

Nedenfor ses en oversigt med en kort beskrivelse af den afsluttende status og den videre opfølgning for de 14 hensigtserklæringer.
 

Indstillingen blev vedtaget.
 
Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har ønsket at opføre erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske bosted Gårdhaven jf. almenboliglovgivningen. Der har været problemer omkring fortolkningen af lovgivningen. Socialministeriet har i brev af 17. september 2010 fastslået, at det er kommunerne og ikke regionerne, der skal indskyde grundkapitalen ved bygning af almene boliger.
 
Regionsrådet har den 13. oktober 2010 besluttet at søge om afbureaukratisering af almenboliglovgivningen, således at Region Midtjylland kan opføre Gårdhaven som almene boliger og med indskud af grundkapitalen. Der er desværre endnu ikke nogen afklaring vedrørende regionens ansøgning om afbureaukratisering.
 
Forinden Socialministeriets brev af 17. september 2010 var erstatningsbyggeriet for Gårdhaven sendt i udbud. Idet vedståelsesfristen overfor de udvalgte entreprenører udløber den 1. marts 2011, ser administrationen sig nødsaget til at foreslå iværksættelse af en nødprocedure, hvor erstatningsbyggeriet opføres efter servicelovens bestemmelser § 107/108. Dette foreslås af hensyn til beboerne samt planlægningen m.v. i Viborg kommune og de øvrige kommuner. Herudover vil det for regionen betyde - hvis vedståelsesfristen ikke overholdes – at regionen skal ud i et nyt udbud.
 
Hvis regionen får godkendt sin ansøgning om afbureaukratisering inden den 1. marts 2011, vil erstatningsbyggeriet for Gårdhaven blive opført som planlagt, dvs. som almene boliger.

Hvis boligerne opføres efter servicelovens bestemmelser vil det betyde, at den afgivne anlægsbevilling til erstatningsbyggeriet på i alt 45 mio. kr. reduceres med 8,4 mio. kr. Reduktionen skyldes udelukkende tekniske forhold omkring indregning af moms m.v. i bevillingen. En evt. opførelse efter servicelovens bestemmelser kan således foretages med en revideret anlægsbevilling på 36,6 mio. kr. Ændringen får ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for beboerne, kommunerne eller regionen.

at erstatningsbyggeriet for Gårdhaven, under forudsætning af at der ikke opnås tilsagn om afbureaukratiseringsprojekt inden den 1. marts 2001, som nødprocedure opføres efter servicelovens bestemmelser § 107/108 i stedet for almenboliglovgivningens bestemmelser,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet søges om lånedispensation på i alt 36,6 mio. kr. til gennemførelse af erstatningsbyggeriet efter servicelovens bestemmelser,

at der gives en tillægsbevilling på -8,4 mio. kr. til anlægsbevillingen vedrørende opførelse af erstatningsbyggeri for Gårdhaven, hvis projektet gennemføres under servicelovens bestemmelser,

at det forudsættes at såvel den enkelte beboers økonomi, og den kommunale takstbetaling ikke vil blive højere end hvis erstatningsbyggeriet var blevet etableret efter almenboliglovens bestemmelser, og
 
at erstatningsbyggeriet vedrørende Gårdhaven, hvis der efterfølgende gennemføres lovændring af almenboliglovgivningen om regionernes mulighed for indskydelse af grundkapital, omdannes til at blive drevet efter almenboliglovgivningen.

Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 2. december 2009, at der blev meddelt en anlægsbevilling på i alt 45 mio. kr. til opførelse af almene boliger som erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske tilbud Gårdhaven. Projektet skulle opføres som almene boliger og reglerne herom.
 
Regionen har tidligere opført almene boliger, således at den samlede anlægsudgift inkl. grundkapitalen sker ud fra en model, hvor de almene boliger finansieres ved optagelse af realkreditlån, og hvor beboerne betaler afdrag og renter via betaling af husleje.

Grundkapitalen finansieres ved indskud af regionens værdi af grund, og forrentes af kommunerne via takstbetaling. Servicearealer finansieres ved optagelse af almindelig lån (dispensation via Indenrigs- og Sundhedsministeriet), og hvor afdrag og renter betales via taksterne.
 
Region Midtjylland gik i udbud med erstatningsbyggeriet for Gårdhaven efter beslutning i forretningsudvalget den 10. marts 2010. Licitationsresultatet forelå den 30. august 2010.
 
Viborg kommune har efterfølgende rejst tvivl om fortolkningen af lovgivningen omkring regionens finansieringsmodel for grundkapitalen. Viborg Kommune har på den baggrund kontaktet Socialministeriet, som har oplyst, at det er korrekt, at regionerne ikke kan finansiere grundkapitalen. Regionen har efterfølgende ligeledes henvendt sig til Socialministeriet for at få lov til at indskyde grundkapitalen. Socialministeriet har imidlertid i breve af 9. august og 17. september 2010 fastholdt, at regionerne, efter almenboligloven, ikke kan indskyde grundkapitalen. Socialministeriet bemærkede dog, at lovgivningen på området er tvetydig.
 
Dette skyldes, at i lovparagrafferne for den almene boliglovgivning står der, at regionsrådet tilvejebringer grundkapitalen. I forarbejderne til den almene boliglovgivning er det beskrevet, at kommunerne skal finansiere grundkapitalen.
 
På baggrund af ovenstående tilbagemelding fra Socialministeriet har regionsrådet på sit møde den 13. oktober 2010 godkendt forslag til afbureaukratiseringsprojekt vedrørende almene boliger omkring forslag om fritagelse for almenboliglovens bestemmelser i forhold til finansiering af grundkapital. Ansøgningen er sendt den 18. oktober 2010 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
 
Administrationen måtte, i forbindelse med afklaringen omkring mulighederne for at regionen kan indskyde grundkapitalen, udsætte licitationens vedståelsesfrist overfor de udvalgte entreprenører på projektet omkring Gårdhaven med 6 måneder. Denne frist udløber den 1. marts 2011.
 
Der er desværre endnu ikke nogen afklaring vedrørende regionens ansøgning om afbureaukratisering. Dette til trods for at Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Socialministeriet har haft sagen til behandling i 4 måneder.
 
Idet vedståelsesfristen nærmer sig, ser administrationen sig nødsaget til at foreslå, at erstatningsbyggeriet for Gårdhaven opføres efter servicelovens bestemmelser § 107/108 i stedet for almenboliglovgivningens bestemmelser.
 
Dette foreslås af hensyn til beboerne samt planlægningen m.v. i Viborg kommune og de øvrige kommuner. Herudover vil det for regionen betyde - hvis vedståelsesfristen ikke overholdes – at regionen skal ud i et nyt udbud.
 
Hvis regionen får godkendt sin ansøgning om afbureaukratisering inden den 1. marts 2011, vil erstatningsbyggeriet for Gårdhaven blive opført som planlagt, dvs. som almene boliger.
 
Konsekvenser for beboerne
Boliger til borgere med handicap og særlige behov kan tilbydes enten efter lov om almene boliger eller efter serviceloven. Når det drejer sig om boliger efter lov om almene boliger, er borgeren principielt sidestillet med andre beboere i almene boliger. Der er indgået en selvstændig lejekontrakt, hvor der er mulighed for at søge boligsikring. Støtte og bistand til borgere ydes efter reglerne i servicelovens §§ 83-85, som en selvstændig ydelse. Lejeforholdet reguleres af de almindelige regler om almene boliger, når det drejer sig om varsling af stigninger, opsigelser mv.
 
Når det drejer sig om boliger, som opføres efter serviceloven, sker der en beregning af huslejen, som tager udgangspunkt i særlige regler for området. Beregningen af husleje sker med udgangspunkt i areal- og omkostningsbestemte udgifter, hvor der også betales en andel af driftsudgifterne. Der er fastlagt en maksimal huslejebetaling, hvor der også indgår en indkomstbestemt beregning. Der skelnes mellem servicelovens §§ 107 og 108, der drejer sig om henholdsvis midlertidige og længerevarende ophold, der som udgangspunkt også omfatter den støtte og bistand, som beboerne har brug for.
 
Der er således tale om to forskellige regelsæt, hvor der både er forskel på beregningen af husleje og på mulighederne for opsigelse af lejeforholdet. I forhold til begge regelsæt bliver der dog taget hensyn til beboerens indkomst. I forhold til det konkrete byggeri på Gårdhaven er det eksisterende byggeri opført efter serviceloven. Derfor vil der i forhold til et erstatningsbyggeri efter serviceloven ikke være tale om en væsentlig ændring af grundlaget, bortset fra, at der er tale om, at de nye tidssvarende boliger er større og dermed også lidt dyrere.
 
Økonomiske konsekvenser ved opførelse efter servicelovens bestemmelser
Anlægsbevillingen til opførelse af Gårdhaven efter lov om almene boliger er på i alt 45 mio. kr. fordelt med 15 mio. kr. til servicearealer og 30 mio. kr. til den almene boligdel. Bevillingen til servicearealerne er eksklusiv moms og bevillingen til den almene boligdel er inklusiv moms.
 
Ved ændring af projektet til opførelse efter serviceloven vil denne bevilling skulle justeres, da hele bevillingen skal være eksklusiv moms. Samtidig er der i den oprindelige projektøkonomi på 45 mio. kr. indregnet værdien af grunden på 2 mio. kr. Region Midtjylland er i forvejen ejer af grunden, og der skal derfor ikke gives anlægsbevilling hertil ved opførelse efter serviceloven. Endvidere er der i forbindelse med opførelse af alment byggeri gebyrer til stat, kommune og byggeskadefonden, som ikke skal afholdes ved byggeri efter serviceloven. I nedenstående tabel vises de økonomiske konsekvenser for projektøkonomien ved ændring af projektets lovgrundlag.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser for anlægsbevilling til Gårdhaven

Ved opførelse af Gårdhaven efter serviceloven er der således behov for en samlet anlægsbevilling på 36,6 mio. kr. til projektet. Det ændrede behov skyldes udelukkende, at der er tekniske udgiftsposter, som bortfalder, hvis erstatningsbyggeriet opføres efter servicelovens bestemmelser.
 
Rammeforudsætningerne ved gennemførelse af erstatningsbyggeri efter serviceloven er, at regionen fuldt ud finansierer projektet med et realkreditlån på i alt 36,6 mio. kr. Afskrivninger på det optagede lån vil indgå i den beregnede takst for tilbuddet.
 
Det forudsættes, at Region Midtjylland søger Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lånedispensation. Regionen vil efter modtagelse af lånedispensation kunne optage lån til finansiering af erstatningsbyggeriet. Regionen har hidtil uden problemer opnået lånedispensation til opførelse af sociale tilbud.
 
Afskrivning og forrentning af lånet samt regionens renteudgifter i forbindelse med midlertidig udlæg i byggeperioden finansieres fuldt ud af kommunernes takstbetaling.
 
Det forudsættes, at såvel den enkelte beboers økonomi og den kommunale takstbetaling er uændret ved brug af servicelovens bestemmelser i forhold til byggeri efter almenboliglovens bestemmelser. Endvidere er de to modeller forudsat udgiftsneutral for regionen. De indholdsmæssige konsekvenser svarer til beskrivelsen ovenfor om konsekvenser for beboerne.
 
Hvis der efterfølgende gennemføres en lovændring af almenboliglovgivningen om regionernes mulighed for indskydelse af grundkapital, vil regionen afsøge muligheden for at omdanne Gårdhaven til almene boliger efter almenboliglovgivningen.

Bevillingsændringer ved ændring fra alment byggeri til byggeri efter serviceloven

I tabel 2 fremgår de bevillingsmæssige ændringer som følge af evt. at opføre erstatningsbyggeriet for Gårdhaven efter Servicelovens bestemmelser i stedet for som almene boliger.

Tabel 2: Bevillingsskema

1) Reduktionen er inkl. de reguleringer, der er foretaget på grund af ændret byggeomkostningsindeks.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen, Mette Rohde Terp og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.