Efter indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner den 9. juni 2012 godkendte forretningsudvalget den 26. juni 2012 det forelagte forslag til budgetrammer for 2013.

Administrationen har med udgangspunkt i forretningsudvalgets behandling af budgetrammerne for 2013 den 26. juni 2012 udarbejdet forslag til budget 2013 og overslagsår.

I budgetforslaget er der indarbejdet forslag om at afsætte 166,1 mio. kr. til dækning af merudgifter i 2013. Der er indarbejdet 10 bindende kvalitetsmål på sundhedsområdet, som skal styrke kvaliteten af indsatserne således, at sundhedsvæsenet bevæger sig i den ønskede retning og økonomien styrkes.

Der er udarbejdet et forslag til investeringsplan 2013-2021. Planen baserer sig på den fremlagte anlægsplan på budgetseminaret den 23. maj 2012.

Der forelægges forskellige sager, der tidligere er blevet henvist til drøftelse i forbindelse med behandlingen af budget 2013.

Der fremlægges en vurdering af de mellemlange konsekvenser af henholdsvis budget 2013 samt øvrige planlægningsmæssige budgettiltag de kommende år. Analysen viser, at den væsentlige udfordring for Region Midtjylland de kommende år består i, at en fastholdelse af investeringsplanen og dermed muligheden for at opnå effektiviseringsgevinster på omkring 6-8 % samt bedre kvalitet på regionens hospitaler.
  

Budgetforslaget forudsætter en fortsat stram økonomistyring i hele regionen.

Den 9. juni 2012 blev der indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Herved blev grundlaget for den videre politiske behandling af budgettet for 2013 fastlagt. Den 26. juni 2012 godkendte forretningsudvalget det forelagte forslag til budgetrammer for 2013.
 
Regionen har efter behandlingen af budgetrammerne i juni måned 2012 modtaget den endelige bloktilskudsudmelding med specifikation af regionens indtægter samt det af Folketingets Finansudvalg vedtagne aktstykke med de endelige reguleringer i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer). Konsekvenserne heraf er indarbejdet i budgetforslaget.
 
Det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde er uændret (dog p/l-reguleret) og vil ligge til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne. Størrelsen af det kommunale udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Hvis regionsrådet skal gennemføre en forhøjelse af grundbidragene i forhold til niveauet fra året før (reguleret med den forventede pris- og lønudvikling) forudsætter det, at mindst 1/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget er enige i forhøjelsen. Der vurderes ikke at være grundlag for forhøjelse af de kommunale grundbidrag.
 
I det efterfølgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det vedlagte sammenfattende budgetnotat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland” for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget for 2012 samt dets bagvedliggende forudsætninger. Der vedlægges ligeledes uddybende tekniske notater vedrørende Investeringsplan 2013, Kvalitetsmål i budget 2013 samt Udrednings- og behandlingsgaranti. Det skal bemærkes, at notaterne er indarbejdet i budgetbemærkningerne.

Det skal bemærkes, at det her fremlagte forslag til Budget 2013 hænger tæt sammen med et andet punkt på dagsordenen, og det er:

• Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2012 og 2013 (DUT).

Den nye budgetlov og ændring af lov om regionernes finansiering vil medføre ændringer af økonomistyringen på såvel sundhedsområdet som det regionale udviklingsområde. Der udestår imidlertid nogle tekniske drøftelser mellem Danske Regioner og regeringen om ændringer i budgetlovgivningen herunder konteringspraksis vedrørende regional udvikling. Så snart dette er afklaret, vil regionsrådet få forelagt indstilling herom.

Udkast til budgetbemærkninger for 2013 er udsendt som bilag til førstebehandlingen af Budget 2013 til regionsrådets møde den 22. august 2012.

Som forberedelse til det fremlagte forslag til budget for 2013 vil der i forbindelse med temamødet for regionsrådet den 20. august 2012 blive redegjort nærmere for budgetforslaget. Herunder også konsekvenserne for budgetoverslagsårene 2014–2016.

Forretningsudvalget andenbehandler Budget 2013 den 18. september 2012, mens regionsrådet andenbehandler Budget 2013 den 26. september 2012. 

Sundhedsområdet 

Region Midtjyllands drifts- og anlægsudgifter i 2013 budgetteres til i alt 22.455,7 mio. kr. Af disse udgifter er 21.786,1 mio. kr. driftsudgifter, mens der er anlægsudgifter for i alt 669,6 mio. kr. Indtægterne udgør i alt 22.447,1 mio. kr. 

I forudsætningerne for budgetforslag 2013 er der fuld finansiering af alle udgifter, herunder udgifter til renter og afdrag, således at der ikke sker forringelse af regionens likviditet.

Forslag til budget 2013 for sundhedsområdet fremgår af tabellen side 12 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland”.

Driftsbudgettet

I forslag til rammerne for sundhedsområdets nettodriftsbudget er der afsat 166,1 mio. kr. til dækning af merudgifter i 2013. Dette tilvejebringes ved, at økonomiaftalen forudsætter en nedsættelse af udgifterne til tilskudsmedicin med 103,3 mio. kr. Herudover foreslås reguleringer i regionens budget, der tilvejebringer yderligere 62,8 mio. kr.

Rammen til dækning af merudgifter på 166,1 mio. kr. foreslås anvendt til følgende:

• 15,8 mio. kr. til kapacitetsudbygning i psykiatrien

• 55 mio. kr. til praksissektoren

• 50 mio. kr. til pulje til vanskeligt styrbare områder

• 45,3 mio. kr. til reserve til uforudsete udgifter og indfrielse af leasinggæld. Leasinggælden forudsættes forøget med 137 mio. kr. i budget 2013 med henblik på at fastholde det planlagte anlægsniveau.

Det er endvidere lagt til grund for budgetrammerne, at produktivitetskravet til de somatiske hospitaler løftes fra 2 % til 3 % - svarende til en produktionsværdi på ca. 143 mio. kr. Der er ikke afsat en aktivitetspulje i 2013.

Der er samtidig forudsat en produktivitetsstigning på 2 % for psykiatrien og administrationen. 

Anlægsbudgettet

Der er udarbejdet et forslag til investeringsplan 2013-2021. Planen baserer sig på den fremlagte anlægsplan på budgetseminaret den 23. maj 2012.

I økonomiaftalen for 2013 er der forudsat et anlægsloft. Det betyder, at Region Midtjylland er nødt til at reducere anlægsudgifterne med 137 mio. kr. For at kunne gøre dette foreslås det, at der leases medicoteknisk udstyr for 137 mio. kr. i budgetforslaget for 2013.

Anlægsudgifterne i forslag til budget 2013 holdes indenfor regionens andel af det aftalte anlægsloft (eksklusiv kvalitetsfondsprojekterne) i økonomiaftalen, og den fremlagte anlægsplan på budgetseminaret 23. maj 2012 fastholdes. Det er en forudsætning, at udgifter for 137 mio. kr. til medicoteknisk udstyr finansieres ved leasingaftaler.

Region Midtjylland kan fastholde de planlagte udgifter til kvalitetsfondsprojekterne i 2013 på i alt 1.534 mio. kr. indenfor rammerne af økonomiaftalen.

Der henvises til det uddybende notat vedrørende Investeringsplan 2013-2021.

Kvalitetsmål

Budget 2013 indeholder forslag til bindende kvalitetsmål på udvalgte områder. Kvalitetsmålene skal medvirke til at udvikle kvaliteten af indsatserne i Region Midtjylland, og kvalitetsmålene skal være med til at sikre, at sundhedsvæsenet bevæger sig i den ønskede retning. Bedre kvalitet skal være med til at styrke økonomien i sundhedsvæsenet, og bedre kvalitet – eksempelvis i form af færre unødvendige genindlæggelser - er en forudsætning for en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet i en periode med en begrænset vækst i sundhedsudgifterne.  

Der er vedlagt uddybende notat vedrørende forslag til Kvalitetsmål.

Udrednings- og behandlingsgaranti

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udsendte den 2. juli 2012 lovforslag om ret til hurtig udredning og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg i høring. Lovforslaget omhandler den i regeringsgrundlaget og i økonomiaftalen for regionerne for 2013 omtalte udrednings- og behandlingsgaranti.

Der er vedlagt uddybende notat vedrørende Udrednings- og behandlingsgaranti.

Sager til politisk drøftelse

Forretningsudvalget og regionsrådet har i forbindelse med behandlingen af forskellige sager siden efteråret 2011 anført, at en række sager skal drøftes i forbindelse med budgetlægningen. I det omfang ønskerne skal gennemføres, skal midlerne tages af den afsatte reservepulje på 45,3 mio. kr. jf. ovenfor.

Der henvises til oversigten i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland” side 7.  

Budgetoverslag 2014-2016

Der er foretaget en vurdering af de mellemlange konsekvenser af henholdsvis budget 2013 og øvrige planlægningsmæssige budgettiltag de kommende år.

En væsentlig udfordring for Region Midtjylland de kommende år består i at fastholde investeringsplanen og dermed muligheden for at opnå effektiviseringsgevinster på omkring 6-8 % samt at opnå bedre kvalitet på regionens hospitaler.

Fastholdelsen af investeringsplanen vil medføre, at der i 2014 skal gennemføres driftsbesparelser for 174 mio. kr. og yderligere besparelser på 24 mio. kr. i 2015. I 2016 vil der være et forventet mindreforbrug på 26 mio. kr. Hen over budgetoverslagsårene er der en akkumuleret ubalance på i alt 172 mio. kr. Dette svarer til godt 1 % af driftsbudgettet.

Alternativt kan investeringsplanen gennemføres i et langsommere tempo og derved undgå at gennemføre eventuelle besparelser som følge af overførsler fra drift til anlæg. Konsekvensen vil dog være, at de mulige effektiviseringsgevinster på mellem 6-8 % og forbedringen af kvaliteten på regionens hospitaler vil komme senere.

Der henvises til oversigten i det sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland” side 36.

  
Socialområdet 

Socialområdet er specialiseret i en indsats for voksne og en indsats for børn og unge.

Regionens leverandøransvar overfor kommunerne fastsættes i den årlige styringsaftale. I aftalen fastsættes omfanget af regionens tilbud samt de takster, kommunerne skal betale for brug af tilbuddene og dermed de samlede omkostninger.

Der er indmeldingsfrist for takster den 15. oktober 2012. Der vil derfor frem til 15. oktober 2012 kunne ske mindre justeringer af taksterne, som vil give ændringer i bruttoomkostningerne, men netto vil der ikke være ændringer, idet omkostningerne vil være 100 % kommunalt finansieret.

I forbindelse med vedtagelsen af Styringsaftalen for 2012 blev der aftalt permanente reduktioner i taksterne på 2,0 % fra 2013 og yderligere 2,5 % fra 2014. Reduktionerne er indarbejdet i det forelagte budgetforslag.

Det omkostningsbaserede budgetforslag for 2013 for socialområdet indeholder en samlet omkostningsramme på 1.115,2 mio. kr. inkl. fællesomkostninger til fælles formål og administration og renter.

I afsnit 2 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland” beskrives de nærmere budgetforudsætninger for det regionale udviklingsområde.  

Regional udvikling 

Den økonomiske ramme for regional udvikling er med økonomiaftalen fastsat til 603,1 mio. kr. i 2013. Heraf kommer 445,1 mio. kr. fra bloktilskud, mens 157,9 mio. kr. kommer fra det kommunale udviklingsbidrag.

I afsnit 3 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland”, beskrives de nærmere budgetforudsætninger for det regionale udviklingsområde.  

Det fremgår af økonomiaftalen, at regeringen og Danske Regioner er enige om, at der i efteråret i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabsudvalg drøftes tekniske forhold i regionernes budgetsystem med relevans i forhold til indførelse af budgetlovgivningen. Det omfatter blandt andet en afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde. Arbejdet færdiggøres i september 2012 og konsekvenserne heraf vil kunne have virkning for budget 2013.

Fælles formål og administration

Den samlede ramme i budgetforslaget for 2013 for fælles formål og administration udgør i alt 478,1 mio. kr. Baggrunden for denne budgetramme er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det vedlagte sammenfattede notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland”.

Finansielle poster
De finansielle poster budgetteres på sundhedsområdet til i alt 199,3 mio. kr. i 2013.

De nærmere forudsætninger for beregning af afdrag og renter er beskrevet i afsnit 5 i vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland”. Endvidere henvises der til det uddybende notat vedrørende renter og gæld.

Likviditet i 2013
Likviditeten i 2013 er beskrevet i afsnit 6 i det sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2013 for Region Midtjylland”. Endvidere henvises der til det uddybende notat vedrørende renter og gæld.

Udtalelse fra medarbejderne i Regions-MEDudvalget (RMU)

Der vedlægges udtalelse fra medarbejderne i RMU vedrørende de udmeldte budgetrammer for 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 9. juni 2012 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2013 samt midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2012. Folketingets Finansudvalg har herefter tiltrådt bloktilskudsaktstykke nr. 114. Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2013 og midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2012.  

Bloktilskuddet for 2013 fastsættes på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2013, samt reguleringer i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) for ændringer i regionernes opgaver.   

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2012 foretages som følge af DUT, hvor regionerne i 2012 kompenseres for de opgaveændringer i 2012, der er påført regionerne efter, at aktstykket for 2011 blev tiltrådt samt særlige midtvejsreguleringer vedrørende medicingarantien 2011 og udmøntning af midler til tværregionale it-projekter.

Den 9. juni 2012 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2013. I forlængelse af økonomiaftalen har Folketingets Finansudvalg den 21. juni tiltrådt aktstykke nr. 114, der bl.a. omfatter en fastsættelse af bloktilskuddet for 2013 og midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2012.  

Reguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2013 som følge af DUT

Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2013 på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2013, samt reguleringer i henhold til DUT for ændringer i regionernes opgaver.

Tabel 1. Reguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2013 som følge af DUT

DUT-reguleringerne i 2013 i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering er i nedenstående tabel 2 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.

Tabel 2. DUT-reguleringernes fordeling på sektorer 2013

Nedenfor følger en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Region Midtjyllands budgetrammer for 2013.

• Lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af regler for egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 22,467 mio. kr. i 2013. Kompensationen vedrører således merudgifter i forhold til aktiviteten ved at foretage behandlingerne, mens merudgifter i forbindelse med medicin er indregnet i den tekniske budgetramme for 2013.

• Lov om ændring af sundhedsloven (tilskud til tandbehandling til personer med medfødte sjældne sygdomme), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 4,737 mio. kr. i 2013. Midlerne fordeles på et senere tidspunkt mellem Nære Sundhedstilbud, Regional Specialtandpleje og Aarhus Universitetshospital.

• Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper, som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 11,649 mio. kr. i 2013.

• Øget adgang til specialiseret palliativ behandling og rådgivning (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 1,728 mio. kr. i 2013. Den konkrete udmøntning af midlerne til somatik, som udgør 1,728 mio. kr. er beskrevet i indstilling ”Plan for den fremtidige palliative indsats i Region Midtjylland”, som fremlægges for regionsrådet på mødet den 22. august 2012.

• Implementering af rehabiliterings- og palliationsdelen af forløbsprogram for kræft (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 1,728 mio. kr. i 2013. Den konkrete udmøntning af midlerne til somatik, som udgør 0,864 mio. kr. er beskrevet i indstilling ”Plan for den fremtidige palliative indsats i Region Midtjylland”, som fremlægges for regionsrådet på mødet den 22. august 2012.

• Diagnostisk pakkeforløb (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 18,349 mio. kr. i 2013.

• Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 8,385 mio. kr. i 2013.

De enkelte elementer i DUT-reguleringerne i 2013 er yderligere specificeret i "Notat vedrørende reguleringer af budgetrammer 2013 som følge af DUT". Reguleringerne er indarbejdet i det budgetforslag for 2013, som er fremlagt i et andet dagsordenspunkt. 

Midtvejsreguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2012 som følge af DUT og særlige reguleringer

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2012 foretages som følge af særlige reguleringer omhandlende udmøntning af midler til tværregionale it-projekter og medicingarantien 2011 samt DUT, hvor regionerne i 2012 kompenseres for de opgaveændringer i 2012, der er påført regionerne, efter aktstykket for 2011 blev tiltrådt.

Tabel 3. Midtvejsregulering af bloktilskud til regionerne 2012 som følge af opgaveændringer

Midtvejsreguleringerne i 2012 i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering er i nedenstående tabel 4 fordelt på sektorer i Region Midtjylland. 

Tabel 4. Fordeling af midtvejsreguleringerne 2012 på sektorer

Der er tale om en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. Nedenfor følger en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Region Midtjyllands budgetrammer for 2012.

• Ændring af sundhedsloven (ophævelse af regler for egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 22,220 mio. kr. i 2012. Kompensationen vedrører således merudgifter i forhold til aktiviteten ved at foretage behandlingerne, mens merudgifter i forbindelse med medicin vil blive vil blive indarbejdet i budgettet for 2012 i forbindelse med kvartalsrapporter.

• Ændring af sundhedsloven (tilskud til tandbehandling til personer med medfødte sjældne sygdomme), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 4,675 mio. kr. i 2012. Midlerne fordeles på et senere tidspunkt mellem Nære Sundhedstilbud, Regional Specialtandpleje og Aarhus Universitetshospital.

• Ændring af bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper, som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 5,762 mio. kr. i 2012.

• Øget adgang til specialiseret palliativ behandling og rådgivning (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 0,854 mio. kr. i 2012. Den konkrete udmøntning af midlerne til somatik, som udgør 0,854 mio. kr. er beskrevet i indstilling ”Plan for den fremtidige palliative indsats i Region Midtjylland”, som fremlægges for regionsrådet på mødet den 22. august 2012.

• Implementering af rehabiliterings- og palliationsdelen af forløbsprogram for kræft (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 1,281 mio. kr. i 2012. Den konkrete udmøntning af midlerne til somatik, som udgør 0,641 mio. kr. er beskrevet i indstilling ”Plan for den fremtidige palliative indsats i Region Midtjylland”, som fremlægges for regionsrådet på mødet den 22. august 2012.

• Diagnostisk pakkeforløb (Kræftplan III), som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 18,142 mio. kr. i 2012.

De enkelte elementer i midtvejsreguleringen af DUT i 2012 er yderligere specificeret i "Notat vedrørende midtvejsregulering af budgetrammer 2012 som følge af DUT og særlige reguleringer". De enkelte elementer vil blive indarbejdet i budgettet for 2012 i forbindelse med 2. kvartalsrapport for 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som følge af den vigende efterspørgsel på sikrede pladser, har Danske Regioner og Københavns Kommune som driftsherrer for de sikrede institutioner besluttet, at der på landsplan bør nedlægges 14 sikrede pladser, heraf fire sikrede pladser i Region Midtjylland. Der vil efter reduktionerne være en samlet kapacitet på 124 sikrede pladser på landsplan, heraf 25 i Region Midtjylland fordelt med ti pladser på Den sikrede institution Koglen og 15 pladser på Den sikrede institution Grenen.

Regionsrådet besluttede i september 2011 at stoppe anlægssagen på Grenen – Dalstrup samt nedlægge fem særligt sikrede samt en sikret plads. Sidenhen er belægningssituationen blevet fulgt nøje af såvel Region Midtjylland som de øvrige regioner. 

Behov for yderligere kapacitetstilpasning

Den samlede belægningsprocent på de sikrede og særligt sikrede afdelinger i Region Midtjylland er faldet fra et stabilt højt niveau i starten af 2010 til gennemsnitligt 73 % i perioden juli 2010 til og med juni 2011. Efter nedlæggelsen af de fem særligt sikrede pladser og en sikret plads pr. 1. januar 2012 har den gennemsnitlige belægning på de sikrede institutioner i Region Midtjylland i perioden januar til juni 2012 været 80,1 %.

Belægningen er således stadig lav på trods af de sidste kapacitetsjusteringer med virkning fra 1. januar 2012. En tendens, der også ses på landsplan. Dette er årsagen til, at driftsherrerne for de sikrede institutioner i april 2012 blev enige om at anbefale endnu en kapacitetsjustering. Kapacitetsjusteringen sker ved, at der åbnes otte sikrede pladser i Region Nordjylland samt nedlægges 22 sikrede pladser fordelt i de øvrige regioner. Således er det driftsherrernes vurdering, at der samlet set bør nedlægges i alt 14 sikrede pladser på landsplan med virkning fra 1. september 2012. Som følge af denne beslutning er Region Midtjylland blevet anmodet om at nedlægge fire sikrede pladser. Der åbnes otte sikrede pladser i Region Nordjylland for at sikre en bedre geografisk fordeling af de sikrede pladser på landsplan.

I 2010 blev der oprettet fire midlertidige pladser i forbindelse med Den sikrede institution Grenens åbne afdelinger i Glesborg. Pladserne blev gjort permanente i 2011. Det er disse pladser, der nu foreslås nedlagt med virkning fra 1. september 2012 som følge af den vigende belægning.

Nedlæggelse af de fire sikrede pladser vil ikke medføre ændringer i taksterne for institutionens øvrige pladser.

Såfremt nedlæggelsen af de fire sikrede pladser godkendes, vil den samlede belægning alt andet lige være på 92,9 %. Dette er beregnet på baggrund af belægningssituationen i januar - juni 2012.

Det må dog forventes, at belægningen på de sikrede institutioner i Region Midtjylland vil blive påvirket af, at der i oktober 2012 åbnes otte sikrede pladser i Region Nordjylland. I 1. halvår 2012 udgjorde indskrivninger fra Region Nordjylland 8,8 % af den samlede belægning i Region Midtjylland.

Alt andet lige og på baggrund af tal fra 1. halvår 2012 må det således forventes, at Region Midtjylland efter nedlæggelse af fire pladser pr. 1. september 2012 og åbning af otte pladser i Region Nordjylland vil have en samlet belægning på de sikrede institutioner på omkring 85 %.

Målsætning om 85 % belægning

Der er blandt driftsherrerne for de sikrede institutioner endvidere opnået enighed om, at kapaciteten på de sikrede pladser fremover bør reguleres af de enkelte regioner med det mål for øje, at der skal være en gennemsnitlig belægningsprocent på 85 %. I tilfælde af, at det ikke er muligt at realisere en belægningsprocent på 85 %, skal den pågældende region sørge for at reducere antallet af sikrede pladser, så målsætningen om 85 % belægning nås.

Administrationen vil fortsat følge belægningen meget nøje samt orientere regionsrådet herom. Såfremt der er behov for yderligere kapacitetstilpasninger, vil dette blive indstillet til godkendelse i regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere godkendt etableringen af et specialmiljø til ældre med autisme i tilknytning til Hinnerup Kollegiet. Der er tale om et projekt, som indeholder udvikling af nye boliger samt særlige fællesfaciliteter, da der ikke tidligere er bygget målrettet til ældre med autisme. Projektet har derfor stor opmærksomhed i faglige kredse og medfinansieres af Realdania. Der søges nu endelig anlægsbevilling.

Regionsrådet godkendte på møde den 14. december 2011 opførelsen af fire boliger med særlige fællesfaciliteter til ældre med autisme i tilknytning til Hinnerup Kollegiet. Byggeriet vil indebære etablering af det første specialmiljø, som er målrettet ældre med autisme.

Regionsrådet godkendte endvidere, at der blev udarbejdet projektansøgning til Realdania om medfinansiering. Realdania har efterfølgende givet tilsagn om støtte til projektet på 2,1 mio. kr. Realdanias bevilling giver mulighed for en meget grundig forberedelse af projektet gennem interessentanalyser og inddragelse af nyeste viden. Til rådgivning og vejledning i projektet er nedsat en styregruppe, som består af repræsentanter fra Realdania, Socialstyrelsen, Landsforeningen Autisme, pårørende til beboere på Hinnerup Kollegiet, personale og ledelsesrepræsentanter fra Hinnerup Kollegiet og Region Midtjyllands Bygningskontor.

I forbindelse med byggeprojektet er der oprettet en særlig hjemmeside, hvor interesserede kan se baggrundsmaterialet og følge projektet. Hjemmesiden findes på: http://www.hinnerupkollegiet.rm.dk/om+os/specialmilj%c3%b8+til+%c3%a6ldre+med+autisme

Kommunerne i Region Midtjylland har tidligere godkendt, at der i rammeaftalen for 2013 oprettes fire døgnpladser til ældre med autisme. Da de fire døgnpladser etableres i fysisk sammenhæng med bofællesskaberne Ådalen og Engstien, vil der kunne opnås samdriftsfordele, som muliggør en takstreduktion på samtlige pladser, udover de takstnedsættelser, der er aftalt i forbindelse med rammeaftalen for 2012 gældende for 2013 og 2014.

Sammenbygningen af bofællesskaberne forudsætter et ejerskifte af et grundareal mellem Boligselskabet Ådalen/Engstien og Region Midtjylland. Boligselskabets bestyrelse har godkendt en aftale om mageskifte af et tilsvarende grundareal på Hinnerup Kollegiet, som ejes af Region Midtjylland. Boligselskabets bestyrelse har godkendt mageskiftet under forudsætning af, at Favrskov Kommune godkender principper for nye skel, som er udarbejdet af landinspektør. Oversigt over forslag til nye skel og ejerforhold er vedlagt som bilag 1. Bestyrelsen forudsætter endvidere, at Region Midtjylland genetablerer eksisterende depotrum/skure og etablerer erstatningsparkeringspladser samt ny ankomstvej og –torv, samt at regionen afholder alle udgifter til landinspektør, tinglysning mv. forbundet med mageskiftet.

Bygningskontoret har udarbejdet det vedlagte programoplæg. Derudover er der udarbejdet visionsnotat samt en tids- og procesplan og andet materiale, som kan ses på hjemmesiden. På baggrund af materialet har styregruppen, efter en interviewrunde med i alt fire arkitektfirmaer, peget på Wienberg Architects som bygherrerådgiver. Honorering af bygherrerådgiver sker indenfor den fastsatte økonomiske ramme på maksimalt 500.000 kr.

Projektplanlægningen forventes påbegyndt umiddelbart efter beslutning om godkendelse af anlægsbevillingen, idet der udarbejdes idéskitse, efterfulgt af byggeprogram, og udvidet dispositionsforslag, som udbydes i totalentreprise med prækvalifikation. Tildelingskriterium vil være ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Byggeriet forventes afsluttet til oktober 2013.

Økonomi

Regionsrådet reserverede i december 2011 et foreløbigt rådighedsbeløb på 5,9 mio. kr. til Region Midtjyllands finansiering af projektet. Beløbet svarer til et standard byggeri. Efterfølgende har Realdania bevilget 2,1 mio. kr. Beløbet er bevilget under forudsætning af, at Realdania kan godkende det endelige projekt, at Realdania deltager i projektets styregruppe, og at Realdania kan stå inde for valg af rådgiver.

I forbindelse med planlægningen af byggeriet har det vist sig, at der bliver behov for etablering af nye parkeringsarealer, ny forbindelsesvej til byggeriet, reetablering af skure mv. Der vil endvidere være behov for ekstra brandsikring i forbindelse med sambygningen med eksisterende bygninger. Det vurderes, at der er behov for en samlet anlægsbevilling på 9,4 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland finansierer 7,3 mio. kr., svarende til en kvadratmeterpris på 15.000 kr. for hele byggeriet. I anlægsbevillingen er indeholdt udgifter forbundet med aftalen om mageskifte samt udgifter til bygherrerådgivning. Regionens andel af projektet finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud, hvor der i 2012 vil restere 46,685 mio. kr. og 21,442 mio. kr. i 2013.

De 5,9 mio. kr. Regionsrådet afsatte på mødet den 14. september var fordelt med 4,0 mio. kr. i 2012 og 1,9 mio. kr. i 2013. Efter denne bevillingsændring bliver rådighedsbeløbet i 2012 på 1,0 mio. kr. mens rådighedsbeløbet i 2013 bliver på 8,4 mio. kr. Dette ses i nedenstående bevillingstabel.

Tabel 1. Bevilling til etablering af specialmiljø ved Hinnerup Kollegiet

Energi og miljø

Det er en forudsætning, at byggeriet opføres efter Lavenergiklasse 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har fået tilsagn til fire ansøgte puljer fra satspuljeaftale 2012-15. Der gives her en kort orientering om puljeprojekterne og den videre proces.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 5. juli 2012 udmøntet midlerne til fire puljer fra satspuljeaftalen 2012-15 på psykiatriområdet. Region Midtjylland har fået tilsagn til fire ansøgte puljer. For de fire puljer er der samlet set søgt om 107,6 mio. kr., mens Ministeriet har givet tilsagn om i alt 88 mio. kr. Midlerne permanentgøres efter endt projektperiode. Der er givet tilsagn til følgende puljer:

A. Pulje til styrkelse af den nære psykiatri

Projekt: "Etablering af mobilt psykoseteam"

Projekt: "Subakut visitationsenhed/ SAVE i regionspsykiatrien".

Der er søgt om og tildelt 20,5 mio. kr.

B. Pulje til hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme

Projekt: "Børne- og ungdomspsykiatrisk vurderings- og rådgivningsprojekt".

Der er søgt om og tildelt 24,3 mio. kr.

C. Pulje til styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede

Projekt: "Styrket indsats over for patienter med dobbeltdiagnoser i Region Midtjylland".

Der er søgt om 12,9 mio. kr. og tildelt 11,9 mio. kr.

D. Pulje til flere sengepladser i psykiatrien

Projekt: "Sengeafsnit med 11 psykiatriske sengepladser".

Der er søgt om 49,9 mio. kr. og tildelt 31,3 mio. kr.

I forhold til denne pulje er der to præmisser for udbetaling af puljemidlerne. Den første er, at der ikke må nedlægges sengepladser i den fireårige periode, hvor projektet løber. Den anden præmis er, at Region Midtjylland selv skal bevilge anlægsmidler til den i projektet planlagte ombygning og renovering. Der er udarbejdet et særskilt punkt om håndtering af tilsagn til denne pulje.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse præciserer i de fire tilsagnsskrivelser enkelte mindre justeringer, som Region Midtjylland skal udføre som betingelse for modtagelse af puljemidlerne. Administrationen fremsender ultimo august reviderede projektbeskrivelser til ministeriet for ansøgningerne vedrørende Styrkelse af den nære psykiatri, Hurtigere hjælp til børn og unge samt Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede. Regionsrådets beslutning om håndtering af puljen til Flere sengepladser vil afgøre, om der i forhold til denne fjerde og sidste pulje udarbejdes revideret projektbeskrivelse jævnfør anden sag på denne dagsorden.

Region Midtjylland sendte den 1. marts 2012 ansøgninger til ministeriet til i alt fem puljer, hvoraf der er kommet svar i forhold til fire puljer. I forhold til den femte pulje; Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis (shared care)

ventes svar fra ministeriet i august måned 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fået tilsagn om satspuljemidler til etablering af 11 nye sengepladser i almen psykiatri. De tildelte midler finansierer ikke fuldt ud driften af de 11 senge. Modtagelsen af satspuljemidlerne er betinget af, at regionen bevarer det nuværende antal voksenpsykiatriske sengepladser på 454 + de 11 nye sengepladser, og midlerne kan ikke bruges til retspsykiatriske senge. Bindingen på antal senge er ikke uden udfordringer for regionen. Det foreslås derfor, at regionsrådet bemyndiger administrationen til at gå i dialog med ministeriet om tilsagnsbetingelserne.

I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2012-2015 blev der afsat i alt 140 mio. kr. i perioden 2012-2015 til etablering af flere sengepladser i almen psykiatri ud over den allerede eksisterende kapacitet. Puljen giver som udgangspunkt ikke adgang til etablering af retspsykiatriske sengepladser.

Region Midtjylland har søgt om midler fra puljen til etablering af et skærmet sengeafsnit med 11 sengepladser. Sengepladserne forventes etableret i Søndersøparken, Viborg, under regionspsykiatrien Viborg-Skive. Etableringen af sengeafsnittet kræver en renovering og en mindre ombygning, som er estimeret til 8,8 mio. kr. Pengene er afsat i psykiatriens anlægsbudget for 2012.

Region Midtjylland har søgt om 49,9 mio. kr. fra puljen. Regionen har fået tilsagn om 31,3 mio. kr., hvilket indebærer, at der inden for psykiatriens budget over perioden 2012 til 2015 skal findes i alt 18,6 mio. kr. til finansiering af den ekstra udgift til driften af den nye afdeling. Efter 2015 bliver satspuljen på 140 mio. kr. overført til regionernes bloktilskud. Region Midtjyllands andel bliver heraf cirka 30 mio. kr. Der er dermed overensstemmelse mellem det bevilgede tilskud og det permanente bloktilskud efter 2015.

Modtagelsen af satspuljemidlerne er betinget af, at regionen bevarer det nuværende antal voksenpsykiatriske sengepladser på 454 + de 11 nye sengepladser indtil udgangen af 2015.

Bindingen på antallet af senge kan gøre det vanskeligt at gennemføre effektiviseringer inden for psykiatrien. En øget psykiatrisk aktivitet vil således mest effektivt kunne ske gennem øget ambulant aktivitet, og generel øget produktivitet forventes bl.a. at kunne ske ved omlægning fra stationær til ambulant aktivitet. Hertil kommer, at den nye udredningsgaranti forventes at øge behovet for ambulante ydelser. Indfrielse af kravet om produktivitetsforbedringer i psykiatrien samt finansieringen af de 18,6 mio. kr. vil derfor vanskeligt kunne opfyldes uden serviceforringelser.

Herudover skal bemærkes, at der, siden ansøgningen blev sendt, er kommet yderligere pres på regionens økonomi på baggrund af en stram økonomiaftale. Derudover forventes en nedgang i de udenregionale indtægter på 13 mio. kr. Dette skyldes, at de andre regioner hjemtager en del af deres retspsykiatriske patienter, og at en regelændring betyder, at det fremover er den region, hvor en retspsykiatrisk patient har adresse, der skal betale for vedkommende. Tidligere var det den region, patienten kom fra. Da Region Midtjylland har en nettotilgang af retspsykiatriske patienter, betyder det færre indtægter.

Budgettilpasninger som følge af dette vil ligeledes vanskeliggøres af bindingen på antallet af senge.

Administrationen finder det således afgørende at bevare mest mulig fleksibilitet i forhold til sengene. Primært ønskes det at fastholde en mulighed for at effektivisere gennem omlægninger fra stationært til ambulant aktivitet. Sekundært kunne et alternativ være at give mulighed for at benytte midlerne til finansiering af retspsykiatriske sengepladser som erstatning for de senge, der ikke længere finansieres af udenregionale indtægter.

Administrationen ønsker på denne baggrund at gå i dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om de betingelser vedrørende sengene, der knytter sig til de tildelte midler. Hovedargumentet vil være, at det samlede finansieringsbehov ved at modtage puljemidlerne er af en sådan størrelse, at budgetreduktionerne kun kan gennemføres med store konsekvenser, der forstærkes væsentligt af bindingerne på sengene. Fordelene ved at modtage midlerne vil således i sidste ende kunne blive overgået af de medfølgende ulemper.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges i alt 10,85 mio. kr. i perioden 2012-2015 til projektet Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren. Bevillingen svarer til cirka 25 % af projektets samlede budget. Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus er operatør.

Projektet har bl.a. til formål at styrke udviklingen af energiteknologi og herunder styrke beskæftigelsen i de virksomheder i Region Midtjylland, som bl.a. er leverandører til kraftvarmeværker og varmeværker.

Projektet Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren skal ses i sammenhæng med de udfordringer, som den danske fjernvarmesektor står overfor. Mange danske varmeværker skal inden for de nærmeste år omstille sig fra fossile brændsler til biomasse/biogas kombineret med vedvarende energi. Denne udvikling kan få betydning for de virksomheder, som leverer vedvarende energiteknologi.

Projektet har to overordnede formål:

Øget beskæftigelse, omsætning, eksport og indtjening – projektet skal hjælpe de virksomheder i Region Midtjylland, som er leverandører til varmeværker og kraftvarmeværker til at videreudvikle eksisterende og udvikle nye energiteknologier inden for vedvarende energisystemer. Virksomhederne skal styrke deres konkurrenceevne på det globale marked for energiteknologi.

Øget efterspørgsel efter vedvarende energiteknologi – projektet skal medvirke til, at efterspørgslen efter vedvarende energiteknologi stiger, og at Region Midtjylland er foregangsområde. Det skal bl.a. ses i lyset af regionsrådets vision om, at 50 % af regionens energiforsyning i 2025 kommer fra vedvarende energi.

Projektet forløber fra september 2012 til og med december 2015 med en midtvejsevaluering i 2014. En detaljeret projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.

Aktiviteter

Operatøren for projektet Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus har til opgave at gennemføre en række aktiviteter for at opfylde projektets formål. Ansøgning fra Fjernvarmens Udviklingscenter er vedlagt som bilag.

Operatøren vil bl.a. udvikle og gennemføre 4-6 demonstrationsprojekter, hvor virksomheder i regionen vil blive præsenteret for og introduceret til energiteknologi. Et demonstrationsprojekt kan f.eks. bestå i at vise, hvorledes vindkraft fra regionens vindmøller kan anvendes til varmeproduktion på varmeværker, eller hvorledes der kan udvikles ny teknologi, der øger samarbejdsmulighederne mellem flere værker i et geografisk sammenhængende område.

Derudover vil operatøren foretage en screening af varmeværker og kraftvarmeværker placeret i regionen for at skabe et grundlag for en drøftelse med værkerne omkring investeringer i vedvarende energiteknologi. Under screeningen gennemgår Fjernvarmens Udviklingscenter sammen med værkets direktion og eventuel bestyrelse relevante muligheder for at igangsætte konkrete investeringer i vedvarende energiteknologi på værket. 

Endelig vil operatøren tilbyde konkret og specialiseret rådgivning vedrørende energiteknologi til varmeværker og kraftvarmeværker.  

Økonomi

Budget

Finansiering

Erhvervspotentialet for fjernvarmesektoren

Fjernvarmeindustrien i Danmark beskæftiger i dag omkring 7.000 fuldtidsansatte, og det forventes, at beskæftigelsen vil stige til ca. 8.500 i 2020. Eksporten af fjernvarmeteknologi fra Danmark udgjorde i 2010 knap 6 mia. kr. og forventes at udgøre 10,3 mia. kr. i 2020.

Proces

Vækstforum har ved en skriftlig høring den 7. juni 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges i alt 10,85 mio. kr. i perioden 2012-2015 til Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus til gennemførelse af programmet Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren.

Indstillingen blev vedtaget.

Den Konservative regionsrådsgruppe tiltrådte indstillingen, idet gruppen lægger afgørende vægt på, at der ikke anvendes egentlige landbrugsarealer til produktion af bioenergi. Dette begrundet i, at der i verden er fødevaremangel.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland er indstillet som bevillingsmodtager på en bevilling fra den konkurrenceudsatte pulje vedrørende ”Kvalitetsløft i kystturismen”. Det drejer sig om projektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning”, hvor målet er at skabe vækst i kystturismen.

Region Midtjylland er ansøger på vegne af Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Ringkøbing Skjern Kommune samt en bred partnerkreds af turismeaktører.

Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande har en central rolle som projektleder og koordinator.  

Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning

Den konkurrenceudsatte pulje er en del af den samlede danske EU-strukturfondsindsats og støtter tværregionale projekter. Det seneste tema for puljen var ”Kvalitetsløft i kystturismen”. I den forbindelse har Region Midtjylland været ansøger på vegne af en række partnere vedrørende projektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning” og Region Midtjyllands ansøgning er indstillet til bevilling.

Projektet har blandt andet som mål at vende tilbagegang til fremgang i kystturismen via styrket innovation, kvalitetsudvikling samt oplevelsesudvikling. Der er fokus på at udvide sæsonen og inddrage nye målgrupper samt øge produktiviteten.

Ved at etablere varige strukturændringer i samarbejdsformerne på turismeområdet skal der skabes øgede investeringer i innovation og nye produkter. Derudover skal der være et stærkere samarbejde mellem offentlige og private om at kvalitetsløfte kystturismen.

Det samlede budget forventes at blive på ca. 53 mio. kr. med et EU-tilskud på ca. 27,3 mio. kr. Den kontante medfinansiering fra de fire regioner og Ringkøbing-Skjern Kommune udgør tilsammen 18 mio. kr. Fra Region Midtjyllands side drejer det sig om 6 mio. kr., som regionsrådet den 24. august 2011 har bevilget til aktiviteter i relation til Videncenter for Kystturisme.

Region Midtjylland er ansøger på vegne af en bred og tværregional partnerkreds, som blandt andet omfatter Videncenter for Kystturisme, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, de fire regioners regionale turismeudviklingsselskaber, Ringkøbing-Skjern Kommune m.fl. Der samarbejdes blandt andet med VisitDenmark, HORESTA, Dansk Erhverv, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, FOOD og mange flere.

Den fælles ansøgning er udtryk for et styrket tværregionalt samarbejde blandt regionerne vedrørende indsatsen for at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet. Ansøgningen tager udgangspunkt i de regionale styrkepositioner med særlige perspektiver for udbredelse af viden på landsplan gennem Videncenter for Kystturisme.

Region Midtjylland som tilsagnsmodtager

Region Midtjylland er ansøger og dermed juridisk ansvarlig bevillingsmodtager i den konkrete ansøgning, hvilket regionen normalt ikke selv er. I den konkrete sag var det dog nødvendigt for at kunne søge, fordi det nye Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande ikke var etableret på ansøgningstidspunktet.

Videncenter for Kystturisme er projektleder og koordinator på ansøgningen. Projektet omfatter også fem demonstrationsprojekter med hver sin leadpartner. Region Midtjylland har ansvaret for at iværksætte et af de fem demonstrationsprojekter, hvor temaet er erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser og Midtjysk Turisme er leadpartner. Det drejer sig om at skabe vækst i turismeerhvervet med udgangspunkt i den regionale fødevaresatsning i Region Midtjylland.

Videncenter for Kystturisme har ansvaret for samlet styring og afrapportering i projektet.

Demonstrationsprojekterne afrapporterer til Videncenter for Kystturisme, der foretager én samlet afrapportering på vegne af alle parter til Region Midtjylland.

Region Midtjylland har som bevillingsmodtager ansvaret for, at der gennemføres en ekstern evaluering og at den iværksættes som et samarbejde mellem de fire regioner og Danske Regioner. Samarbejdet omkring evalueringen vil samtidig danne grundlag for en regional erfaringsudveksling og metode- og policyudvikling.

Projektet skal være afsluttet den 31. december 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har fremsendt sit budget 2013 i høring. Budgettet bygger på et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2012, men overstiger den regionale ramme med ca. 8,6 mio. kr. primært på grund af merudgifter ved udbud af kørsel i 2012.

Midttrafik har den 25. juni 2012 sendt sit budget 2013 i politisk høring med svarfrist den 25. august 2012.

Høringsbudgettet omfatter udgifter på i alt 299 mio. kr. til regional kollektiv trafik, som afholdes af midlerne til regional udvikling, og udgifter på 107,3 mio. kr. til siddende patientkørsel, som afholdes af midlerne inden for sundhed.

Den regionale kollektive trafik omfatter:

• Drift af busser, tog og afledt administration med forventede nettodriftsudgifter på 281,3 mio. kr.

• Tilskud til investeringer ved Midtjyske Jernbaner på 17,7 mio. kr.

Midttrafik har i modsætning til budget 2012 ikke indarbejdet udgifterne til anlæg af letbanen. Anlægsudgifterne afregnes fremadrettet direkte med anlægsselskabet og finansieres særskilt udenom rammen for kollektiv trafik, jævnfør regionsrådsbeslutninger af 28. september 2011 og 14. december 2011. 

Midttrafiks budget 2013 overskrider den regionale ramme

Jævnfør tabel 1 består den samlede regionale ramme af et fremskrevet budget på 294,4 mio. kr. tillagt 0,4 mio. kr. i nye DUT-tilskud og 2,5 mio. kr., afsat af forventede overførsler til 2013 i medfør af regionsrådets beslutninger af 21. marts 2012 og 25. april 2012. Der er stadig ikke fuld afklaring af budgetlovens konsekvenser for overførslerne. Regionens ramme kan ikke udbetales fuldt ud til Midttrafik, da den skal dække udgifter til to formål, som ikke indgår i Midttrafiks budget:

• Samdrift mellem Odder- og Grenaabanen indgår ikke i Midttrafiks budget men forventes etableret i 2013. De 10,4 mio. kr. der indgår i ”samdriftspuljen”, står derfor ikke til rådighed for den øvrige drift og tilbageholdes.

• Pensioner til privatbanetjenestemænd udbetales direkte af regionen, og ”pensionspuljen” på 13,2 mio. kr. tilbageholdes til formålet.

Herudover tilbageholdes 0,9 mio.kr. til det investeringsløft på Midtjyske Jernbaner der blev besluttet i forbindelse med regionsrådets godkendelse af Midttrafiks budget 2012. Der er hermed 272,7 mio. kr. til rådighed til at dække forventede driftsudgifter på 281,3 mio. kr., hvilket betyder, at Midttrafiks budgetforslag overskrider den regionale ramme med ca. 8,6 mio. kr.

Tabel 1. Midttrafiks høringsbudget i forhold til den fremskrevne regionale ramme og forventede overførsler 

Note: Investeringsløftet fra 2012 finansieres af regionens ramme for kollektiv trafik.

Tilskuddet til investeringer på Midtjyske Jernbaner indgår ikke i den regionale budgetramme, da investeringerne i princippet afholdes af et særligt statsligt investeringstilskud. I perioden 2011-14, hvor udgifterne til formålene "ydelser på spormoderniseringslån" og "øvrige investeringer efter den i 2007 af regionsrådet godkendte investeringsplan” overstiger det statslige tilskud, kan der jf. regionsrådsbeslutning den 20. maj 2009 afholdes udgifter finansieret af lån i regionens kassebeholdning. Midlerne vil blive tilbageført efter 2016.

Årsager til det forventede merforbrug

Busdrift: Aktivitetsniveauet er stort set uændret i forhold til budget 2012, hvor Trafikstyregruppens anbefalinger blev fuldt implementeret. Der forventes en stigning i nettoudgifterne i 2013 på ca. 6 % begrundet i:

• Det af regionsrådet pr. 21. marts 2012 besluttede X-busforsøg. Merudgiften på 1,5 mio. kr. er tidsbegrænset og finansieres af overførsler.

• Udgifter i forbindelse med midlertidigt ændrede køreplaner på en række ruter til/fra Aarhus i perioden, hvor Kystvejen ombygges. Merudgiften på 1,0 mio. kr. er tidsbegrænset og finansieres af overførsler.

• Udgifter ved ændrede overenskomstforhold for chauffører i forbindelse med Trafikplan Aarhus. Merudgiften på ca. 1,7 mio. kr. er permanent.

• Stigende priser ved udbud af regional kørsel i 2012. Merudgiften på ca. 8,3 mio. kr. er permanent.

Midttrafik gør herudover opmærksom på, at indtægtsskønnet er behæftet med særlig stor usikkerhed i 2013 begrundet dels i usikkerheden om implementeringen af trafikforliget, dels i indførelsen af rejsekortet i togdriften i 2012, som har afledte effekter for omstigningsrejser, og som medfører tilpasninger i takststrukturen.

Togdrift: Midttrafiks budget 2013 er lavet under forudsætning af, at der ikke etableres samdrift i 2013. Såfremt der etableres samdrift i 2013, forudsættes udgiften til både samdrift og Midtjyske Jernbaner at kunne afholdes med anvendelsen af reservepulje til samdrift.

Der er konstateret en fejl i Midttrafiks pris- og lønfremskrivning med en konsekvens på ca. 0,2 mio. kr., som vil blive rettet ved den endelige vedtagelse af budgettet. Fraregnet dette forventes merudgifter på netto ca. 0,6 mio. kr. delvist begrundet i DUT kompenserede udgifter, delvist i en forventning om en svag indtægtsudvikling.

Rejsekort: Budgettet indeholder foruden de ordinære udgifter anden rate af et ekstraordinært kapitalindskud til Rejsekortet A/S på 1,8 mio. kr. Første rate blev dækket ekstraordinært af regionen ved godkendelsen af budget 2012. 

Derimod er udgifterne til administration faldende i 2013 som følge af de besparelser, der blev vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Midttrafiks budget 2012.

Det gøres opmærksom på følgende, der ikke indgår i Midttrafiks budget 2013:

• Der er planlagt to udbud med driftsstart i 2013. Resultatet af udbuddene vil foreligge henholdsvis medio august 2012 og i december 2012/ januar 2013. Udbuddene kan ændre på det forudsatte udgiftsniveau i budget 2013.

• De indregnede udgifter til rejsekort omfatter alene den forpligtigelse Midttrafik har gennem arv og gæld fra det tidligere ”Vejle Amts Trafikselskab”. Denne forpligtigelse er opfyldt med indbetalingen i 2013, og der er derfor ikke indregnet udgifter i overslagsårene. Træffes der beslutning om anskaffelse af rejsekortet i 2013, vil der skulle afholdes udgifter indenfor overslagsårene, som ikke kan rummes indenfor den regionale ramme for kollektiv trafik ved uændret aktivitetsomfang.

Midttrafik gør opmærksom på, at anlægsbudgettet for Midtjyske Jernbaner er underfinansieret. Fire projekter er nævnt særskilt som nødvendige, men ufinansierede:

• Sporjustering på Lemvigbanen.

• Fortsatte nedlæggelser af ikke-sikrede overkørsler.

• Levetidsforlængelse af Y-tog på Lemvigbanen.

• Sikkerhedsforanstaltninger på Mårslet station.

Udgifterne ved de fire projekter vurderes til 8,2 mio. kr. i 2013, og 3,7 mio. kr. i de efterfølgende år. Projekterne indgår ikke i den vedtagne investeringsplan og er derfor henvist til finansiering gennem rammetilskuddet til ”mindre investeringer”.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er vedlagt til godkendelse. I forhold til indkomne høringssvar er råstofplanen justeret således, at St. Bredlund i Silkeborg Kommune nedjusteres til råstofinteresseområde og råstofgraveområderne Hornum og Røde Mølle i Hedensted Kommune, Albæk og Høgildgård Plantage i Herning Kommune, Isenvad i Ikast-Brande Kommune og Ans Bodalen i Silkeborg Kommune arealmæssigt reduceres i forhold til "Forslag til Råstofplan 2012".

Råstofplan 2012 forventes offentliggjort i 3. kvartal 2012, og der vil efterfølgende være en klagefrist på 4 uger.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. juni 2012 at udsætte behandling af sagen på baggrund af en henvendelse den 19. juni 2012 fra Herning Kommune vedrørende Høgildgård Plantage. Herning Kommune har siden kontaktet administrationen, og undskyldt det fremsendte notat, herunder at notatet har beroet på en fejl og at Region Midtjylland bedes se bort fra dette. Mail fra Herning Kommune er vedlagt som bilag.

Godkendelse af Råstofplan 2012 for Region Midtjylland

Råstofplan 2012 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering skal godkendes af regionsrådet. Råstofplan 2012 er vedlagt som bilag.

Råstofplan 2012 kan få væsentlige indvirkninger på miljøet, og derfor er der udarbejdet en miljøvurdering som bilag til Råstofplan 2012. Miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Som bilag til Råstofplan 2012 er der udarbejdet et samlet overblik over eksisterende og nye råstofgraveområder mv. Oversigten er vedlagt som bilag.

Høring

Forslag til Råstofplan 2012 har været i høring fra 17. januar 2012 til 21. marts 2012, og der er indkommet i alt 117 høringssvar. Oversigt over indkomne høringssvar er vedlagt som bilag (Hvidbogen). Endvidere er oversigt over de områder, der har givet flest indsigelser, vedlagt som bilag.

Administrationen har deltaget i to offentlige møder: et vedrørende råstofgraveområde Albæk i Herning Kommune med 23 deltagere og et ved Røde Mølle i Hedensted Kommune med ca. 75 deltagere.

På Region Midtjyllands hjemmeside http://raastofplan-midt.dk/dkplan/dkplan.aspx er en oversigt over alle indkomne høringssvar mv.

Veto fra Staten (Naturstyrelsen Aarhus)

Staten har nedlagt veto mod den østlige del af det ny udlagte råstofgraveområde ved St. Bredlund. Det bemærkes, at kun indsigelser fra Staten kan udløse et veto, og at Råstofplan 2012 ikke kan godkendes, før der er opnået enighed mellem Region Midtjylland og Staten.

Administrationen har overfor Staten tilkendegivet, at den østlige del af råstofgraveområdet St. Bredlund foreslås nedklassificeret til råstofinteresseområde. Hvis dette godkendes i regionsrådet, vil Staten frafalde sit veto.

Derudover foreslår administrationen, at råstofgraveområderne Hornum og Røde Mølle i Hedensted Kommune, Albæk og Høgildgård Plantage i Herning Kommune, Isenvad i Ikast-Brande Kommune og Ans Bodalen i Silkeborg Kommune reduceres i forhold til udkastet til Råstofplan 2012.

Referat fra dialogmøde mellem Region Midtjylland og Staten (Naturstyrelsen Aarhus) vedrørende Råstofplan 2012 er vedlagt som bilag.

Lodsejere, som bliver berørt af de arealmæssige reduktioner af råstofgraveområderne jævnfør ovenstående, er blevet orienteret i maj 2012. Resumé af bemærkninger fra disse berørte parter kan ses sidst i bilag 4 (Hvidbogen).

Offentliggørelse

Efter tidsplanen offentliggøres Råstofplan 2012 for Region Midtjylland i 3. kvartal 2012. Herefter er der en klagefrist på 4 uger.

Proces

Råstofplanen fastlægger, hvor der i Region Midtjylland kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer - det vil sige sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. Råstofplanen skal omfatte en periode for mindst 12 år.  

I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet, i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan.

Regionsrådet har i første kvartal 2011 haft en redegørelse i høring omkring behovet for en eventuel revision af "Råstofplan 2008". I samme periode har Region Midtjylland haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til udarbejdelse af en eventuel Råstofplan 2012.

På baggrund af høringssvarene besluttede regionsrådet på sit møde den 25. maj 2011, at Råstofplan 2008 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012.

Råstofplan 2012 har i form af et planforslag været i høring i 1. kvartal 2012 og vedlægges til godkendelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet ansøges om tilskud til et udviklingsprojekt for Art Writing, en ny kunstart i spændingsfeltet mellem litteratur og andre kunstarter som billedkunst, lyd og digitale medier. Udviklingsprojektet omfatter en række delprojekter, bl.a. afholdelse af en international konference, og skal lede frem til etablering af et Videnscenter for Art Writing. Videnscentret indgår i Aarhus2017-programmet og vil kunne placere Region Midtjylland centralt inden for Art Writing-feltet internationalt.

Der søges om 250.000 kr. i 2012.

Art Writing er en betegnelse for tværkunstnerisk litterær produktion – eller tekstbaseret kunstproduktion. Art Writing er netop der, hvor litteraturen møder andre kunstarter og medier såsom musik, lyd, billedkunst, installationskunst, performance, animation, bogkunst og digitale medier. Mange forfattere og kunstnere er i disse år optaget af at udfordre vores begreb om litteratur ved at lade den optræde som digitale, interaktive værker på nettet, som litterære performances eller som installationer i byrummet.

Formål

Aarhus Litteraturcenter planlægger en række delprojekter, som leder frem til etablering af et videnscenter for Art Writing. Ansøgning er vedlagt som bilag.

Et eksempel på et delprojekt er afholdelse af en tredages international konference om Art Writing i samarbejde med partnerinstitutionerne Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi samt Litteraturhistorie og Kunsthistorie på Aarhus Universitet. I forbindelse med konferencen vil der være udstilling og performances for et større publikum.

Et andet delprojekt er at forberede ansøgninger til henholdsvis EU og Nordisk Ministerråd, herunder partnersøgning. Dele af Videnscenter for Art Writing ønskes nemlig fra efteråret 2013 funderet med støtte fra EU og/eller Nordisk Ministerråd. Det gælder primært netværksdelen, hvortil der søges støtte fra EU’s Kulturprogram, og uddannelsesdelen, hvortil uddannelsesprogrammer i regi af EU (Erasmus) eller Nordisk Ministerråd (Nordplus Horisontal) søges.

Derudover vil man i projektet afprøve forskellige samarbejdsmodeller mellem studerende og undervisere på partnerinstitutionerne, bl.a. en elevstyret workshop.

Endelig er præsentation og formidling af Art Writing-feltet vigtige omdrejningspunkter for udviklingsprojektet. Ansøgeren samarbejder bl.a. med regionens biblioteker om formidling af udviklingsprojektet og planlægningen af en festival, som skal gøre Art Writing tilgængelig for et bredt publikum.

Økonomi

Udviklingsprojektet har et budget på i alt 936.000 kr. i perioden september 2012 til september 2013, og der søges om i alt 250.000 kr. i 2012. (Budget er vedlagt som bilag).

Status for kulturudviklingsmidlerne: 

Art Writing i billeder

Lysinstallation ved Permanent Poesi

Poesimaskinen: Tilfældigvis er skærmen blevet blæk.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti stemte imod.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afgiver indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen.

Region Midtjylland har modtaget henvendelse fra Bjerringbro Gymnasium om oprettelse af toårigt udbud af HF på Bjerringbro Gymnasium.

Tidligere har regionsrådet indstillet til Ministeriet for Børn og Undervisning, at VUC Skive-Viborg godkendes til at udbyde toårigt HF i Viborg med en kapacitet på to klasser.

Regionsrådet vedtog den 20. juni 2012 den Regionale Udviklingsplan 2012, hvoraf det fremgår, at "regionen og de 19 kommuner vil arbejde for nærhed til ungdomsuddannelserne", og på den baggrund indstilles til Ministeriet for Børn og Undervisning, at Bjerringbro Gymnasium godkendes som udbyder af toårigt HF-udbud.

Regionsrådet afgiver i medfør af Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning om placeringen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen (HF).

Region Midtjylland har modtaget henvendelse fra Bjerringbro Gymnasium om etablering af toårigt HF-tilbud. Henvendelse fra Bjerringbro Gymnasium er vedlagt som bilag 1.

Høringssvar

Henvendelsen fra Bjerringbro Gymnasium har været i høring hos VUC Skive-Viborg, Viborg Gymnasium og HF, Th. Langs HF og VUC Silkeborg og Randers HF og VUC. Derudover er der modtaget anbefalingsskrivelser fra Viborg Kommune og Grundfos i Bjerringbro.

Viborg Gymnasium og HF udtrykker bekymring over ønsket om etablering af endnu et toårigt HF-tilbud i Viborg, idet gymnasiet herved potentielt vil kunne miste 20 % eller mere af kursisterne, hvilket vil have betydning for udbuddet af valgfag. Viborg Gymnasium og HF forventer ikke, at et yderligere tilbud vil øge den samlede uddannelsesfrekvens og man frygter, at en spredning af uddannelsestilbuddet vil betyde, at gennemførelsesprocenten og kvaliteten falder. Høringssvar fra Viborg Gymnasium og HF vedlægges som bilag 2.

Th. Langs HF og VUC i Silkeborg giver i deres høringssvar udtryk for, at de vil kunne miste mellem en halv og hel HF-klasse. Samtidig vil det kunne påvirke skolens økonomi negativt. Der er tilstrækkelig med regional spredning af HF-udbuddet til, at også Bjerringbro-området er dækket. Høringssvar fra Th. Langs HF og VUC vedlægges som bilag 2.

Randers HF og VUC mener, at de vil miste elever fra Ulstrupområdet, samt at et HF bør være beliggende på en institution, hvor HF er deres hovedaktivitet. Høringssvar fra Randers HF og VUC vedlægges som bilag 2.

VUC Skive-Viborg har ingen bemærkninger. VUC Skive-Viborg fastslår samtidigt, at deres egen ansøgning om udbud af toårigt HF ikke er i modsætningsforhold til toårigt HF udbudt på et gymnasium, da målgruppen af elever er en anden. Høringssvar fra VUC Skive-Viborg vedlægges som bilag 2.

Grundfos og Viborg Kommune anbefaler i deres tilkendegivelser, at der kommer et HF-udbud på Bjerringbro Gymnasium. Tilkendegivelser fra Grundfos og Viborg Kommune vedlægges som bilag 3.

Indstilling af Bjerringbro Gymnasium til udbud af toårigt HF

Som bilag 4 vedlægges et statistisk notat udarbejdet af administrationen, der viser udviklingen i søgningen til toårigt HF på gymnasier i Viborg og Silkeborg. Af notatet fremgår det også, hvordan søgningen til uddannelse har udviklet sig i Bjerringbro Gymnasiums optageområde. Andelen af de 15-17 årige fordeles ligeledes på deres placering i uddannelsessystemet - for eksempel i grundskole og erhvervsuddannelse.

Uddannelsesinstitutioner, der udbyder studentereksamen og HF, skal indgå i et fordelingsudvalg om blandt andet koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling.

Et HF-udbud anbefales på Bjerringbro Gymnasium med baggrund i:

Den Regionale Udviklingsplan 2012 - I den Regionale Udviklingsplan 2012 fremgår det bl.a., at "regionen og de 19 kommuner vil arbejde for nærhed til ungdomsuddannelserne".  

Rejsetider for HF-eleverne - Der er sammenhæng mellem andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse og den gennemsnitlige transporttid. Hvis der oprettes et HF-udbud i Bjerringbro Gymnasiums optageområde, vil det medføre en væsentlig forbedring af rejsetiderne for HF-eleverne. Nærhedsprincippet understøttes i den Regionale Udviklingsplan 2012 og i Danske Regioners notat om transporttid til ungdomsuddannelser. Notatet er vedlagt som bilag 5.

Udvikling i elevantal - Udviklingen i antallet af HF-elever med det nuværende udbud af toårigt HF i Bjerringbro Gymnasiums optageområde fremgår af nedenstående tabel. Faldet i antallet af elever begrundes ikke i en faldende optagelsesfrekvens, men i at ungdomsårgangene bliver mindre.

Tabel 1. Elevfremskrivning for antallet af toårigt HF-elever i Bjerringbro Gymnasiums optageområde

Elevfremskrivningen bygger på de eksisterende forhold. Tidligere erfaringer viser, at hvis der oprettes et uddannelsestilbud, vil det føre til en stigning i elevtallet i nærområdet for den pågældende uddannelse. Hvor stor stigningen vil blive, er svær at forudsige.

En forudsætning for et toårigt HF-udbud i Bjerringbro er, at en forventet stigning i antallet af HF-elever kan fastholdes samtidigt med, at forholdsvis flere i de ældre aldersgrupper skal fatte interesse for en HF-uddannelse. For at der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag, skal der være mindst ca. 60 elever.

Regionsrådets tidligere indstilling

Regionsrådet indstillede den 16. november 2011 til Ministeriet for Børn og Undervisning, at VUC Skive-Viborg godkendes til at udbyde toårigt HF med placering i Viborg med en kapacitet på to klasser. Indstilling er vedlagt som bilag 6.

Mens et HF placeret på VUC i Viborg vil tilgodese de lidt ældre elever, der har et ønske om at gennemføre en uddannelse i et mere "modent" miljø, vil et HF placeret på Bjerringbro Gymnasium kunne opveje noget af den geografiske skævhed, der er i Viborg Kommune, idet det for tiden kun er toårigt HF-udbud placeret i Viborg og Skive.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I december 2011 indgik Region Midtjylland en aftale med almen praksis om et udvidet samarbejde på akutområdet. Det udvidede samarbejde omhandler blandt andet en højere grad af integration af lægevagten i akutklinikker og akutafdelinger på hospitalerne.

Aftalen har nu resulteret i et ønske om at sammenlægge lægevagtsvisitation og akutmodtagelse på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Til finansiering af sammenlægningen søges en bevilling finansieret af Projekt- og Udviklingspuljen under Praksissektoren mv.

I december 2011 indgik Region Midtjylland en aftale med almen praksis om et udvidet samarbejde på akutområdet. Det udvidede samarbejde omhandler blandt andet en højere grad af fysisk og funktionel integration af lægevagten i akutklinikker og akutafdelinger på hospitalerne.

Aftalen har nu resulteret i et ønske om at sammenlægge lægevagtsvisitation og akutmodtagelse på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade, hvorved lægevagtsvisitationen skal flyttes.

Flytningen af lægevagtsvisitationen til Fælles Akutafdeling vil omfatte:

• Etablering af arbejdspladser, tekniske faciliteter, køkken mv. til visitationslægerne,

• etablering af it-installationer til elektronisk kommunikation mellem lægevagtsvisitation og -konsultation,

• indretning af vagtværelser til henholdsvis lægevagtvisitationen, udkørende læge og chauffør.

Sammenlægningen vil medføre adskillige fordele:

• Patienterne vil i højere grad end tidligere opleve et integreret akut tilbud.

• En samlet lægevagt inkl. visitation forbedrer visitators overblik over patientflowet i akutafdelingen samt tilgængeligheden af vagtlæger.

• Placeringen af lægevagtvisitationen ved Fælles Akutafdeling muliggør et højt niveau af informationsudveksling indenfor den samlede visitationsfunktion.

• Integrationen af praksislæger og hospitalsansatte understøttes ved en fysisk nærhed mellem alle, der medvirker til det akutte arbejde.

• Øget integration muliggør øget gensidig fleksibilitet i forbindelse med spidsbelastninger. Herunder gælder, at visitationslæger vil kunne indgå i behandlingen af vagtlægepatienter.

Til finansiering af flytningen søges en bevilling på 1,899 mio. kr. finansieret af Projekt- og Udviklingspuljen under Praksissektoren mv., hvorefter der vil være 0,624 mio. kr. til rådighed i puljen.

Tabel 1. Finansiering af flytning  

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På Aarhus Universitetshospital ønsker man at ibrugtage en ny MR-teknologi. Teknologien er velegnet til forskning inden for en lang række sygdomme, f.eks. på kræftområdet. Projektet har et samlet budget på 22 mio. kr., men en del af udgiften på 14 mio. kr. forventes finansieret via forskningsfonde. Det indstilles, at Region Midtjylland finansierer halvdelen af den resterende udgift på 8 mio. kr. under forudsætning af, at Aarhus Universitet finansierer den anden halvdel.

Regionsrådet godkendte på mødet den 15. december 2010 en udvidelse af MR-centret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Dette projekt er nu ved sin afslutning, og centret indvier i sommeren 2012 de nye kliniske og forskningsmæssige faciliteter.

På MR-centret ønsker man at opstarte en ny diagnostisk MR-teknik, som indtil videre primært benyttes på forskningsområdet. Formålet med teknologien er at udsende et signal fra skanneren, der er kraftigere end ved tilsvarende traditionel MR. Teknologien vil kunne bruges til forskning inden for en lang række sygdomme, for eksempel knoglekræft, nyrekræft, prostatakræft, åreforkalkning og knogle- og bruskundersøgelser. Som ved traditionelle MR-skanninger er det dog en fuldstændig ufarlig undersøgelsesteknik.

Skanneren på Aarhus Universitetshospital vil blive den første af denne type i Danmark/Europa. Det forventes, at den første periode (1-3 år) med skanneren vil blive anvendt til udvikling af teknikken samt en godkendelse og indkøringsperiode for at få etableret de korrekte patientprotokoller. 

Om den nye teknologi

MR-skanning er en skanningsteknologi, som måler på atomkernernes magnetisme. MR-teknologien er dog begrænset af, at radiosignalet fra de magnetiserede atomer er relativt svagt.

Formålet med den nye teknologi (hyperpolarisering) er at få de magnetiserede atomer til at udsende et kraftigere signal. Ved at indsprøjte atomer i patienten udsender de et MR-signal, der er mere end 1.000 gange større end ved tilsvarende traditionel MR. Teknologien vil betyde, at man med ekstrem stor følsomhed kan tilbyde undersøgelser for eksempel patienter med stofskiftesygdomme.

Samtidig vil de mere deltaljerede billeder give mulighed for nye såkaldte UTE-teknikker. Hidtil har MR-signalet fra knoglevæv og bruskvæv været relativt lille, og detaljerigdommen dermed ringe. UTE betyder, at man nu kan se ting man normalt ikke ser i MR, som f.eks. knogle eller brusk. Dette vil kunne give en væsentlig forbedring i det diagnostiske tilbud til for eksempel patienter med kræft.

Flytning af skanner til MR-centeret i Skejby

På Aarhus Universitetshospital har man i dag en MR-skanner, som står foran udskiftning, og som vil være velegnet til at opgradere til den nye teknologi. Skanneren er tilhørende forskningscentret CFIN, som er et fælles neuroforskningscenter mellem regionen og universitetet. Centret er beliggende i DNC-huset (Dansk Neuroforskningscenter) på Nørrebrogade i Aarhus. Der skal derfor betales en afgift til CFIN for at overtage skanneren. Den brugte MR-skanner blev oprindeligt finansieret af John og Birthe Meyers Fond.

MR-skanneren vil fremover kunne bruges til både forskning og til konventionelle MR-opgaver. 

Økonomi i projektet

Etableringen af den nye teknologi på MR-centret er opdelt i 3 delprojekter, og de samlede udgifter til projektet er på 21,985 mio. kr.

Tabel 1 nedenfor viser de budgetterede udgifter for de tre elementer i projektet.

Tabel 1. Budget for etablering af ny MR-teknologi på Aarhus Universitetshospital

Den nye MR-teknik har i øjeblikket stor forskningsmæssig bevågenhed. Dette gør projektet interessant for de store forskningsfonde. Aarhus Universitet har været i dialog med forskellige fonde, og det forventes, at udgifterne på 14 mio. kr. til udstyret vil kunne finansieres via fondsdonationer.

De øvrige udgifter til projektet er i alt 7,985 mio. kr. Administrationen indstiller, at regionens medfinansiering gives under forudsætning af, at der opnås en fondsdonation på 14 mio. kr. til installation af udstyret, og at Aarhus Universitet finansierer halvdelen af de resterende udgifter på 7,985 mio. kr.

Det indstilles, at der gives indtægtsbevilling og udgiftsbevilling jf. tabel 2. Det indstilles, at nettoudgiften på 4 mio. kr. finansieres af den afsatte pulje til medicoteknisk udstyr i 2012-2013.

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser

Anlægsprojektet startes i efteråret 2012 og forventes afsluttet i 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en plan for anskaffelse af medicoteknisk udstyr til DNU. I den forbindelse søges der om en bevilling på 376,8 mio. kr. til planlægning og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Bevillingen er en del af kvalitetsfondsprojektet.

Der foreligger nu en strategi og plan for medicotekniske anskaffelser til DNU, og der søges derfor om en anlægsbevilling på 376,8 mio. kr. (PL 2012) til medicoteknisk udstyr i hele DNU-projektet. Planen er vedlagt. 

Et væsentligt element i regeringens betingelse for tilsagn til DNU er, at en betydelig del af midlerne reserveres til teknologi – herunder medicoteknisk udstyr og it. Som følge heraf blev der på regionsrådets møde den 14. december 2011 godkendt en tilpasning af budgettet, således at der nu er afsat 395,7 mio. kr. (PL 2012) til medicoteknisk udstyr inkl. fase 0-projekterne inden for kvalitetsfondsprojektet. Ud over de afsatte midler vil der være en betydelig genanvendelse af udstyr.

Kort om medicoteknisk udstyr i DNU

Medicoteknisk udstyr omfatter eksempelvis billeddannende udstyr/radiologi (MR, CT, angiografi, mammografi, nuklearmedicin, ultralyd mm.), operationsudstyr, patientovervågning, respirator og ventilator, laser, infusionsudstyr, endoskoper, klinisk specialudstyr, laboratorieudstyr og medicinsk it.

Det forventes, at anskaffelserne vil fordele sig som følger:

Tabel 1. Fordeling af afskaffelser 

Ud- og indflytningen sker med udgangspunkt i et 1:1 princip. Det vil sige, at der funktionsmæssigt vil være kapacitet til det nuværende antal patienter, at teknologiniveauet vil svare til dagens standard ved udflytningen, og at udstyret flytter med afdelingerne. Der er taget hensyn til eventuelle ændrede behandlingsformer.

Økonomi

På baggrund af den samlede plan for medicoteknisk udstyr på DNU søges om en anlægsbevilling på 376,8 mio. kr. (PL 2012).

I vedlagte anlægsoverslag fremgår det samlede budget for DNU-projektet. Budgettet til medicoteknisk udstyr indgår som en del af posten Anskaffelser.

Pr. 1. juni 2012 er der afholdt 12,3 mio. kr. til planlægning af medicoteknisk udstyr på DNU. Udgiften er afholdt af bevillingen til planlægning og styring i DNU. Det foreslås, at de hidtil afholdte udgifter til medicoteknisk udstyr overføres til den nye bevilling medicoteknisk udstyr, og at bevillingen planlægning og styring samt tilhørende rådighedsbeløb reduceres tilsvarende.

Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering:

Tabel 2. Bevilling og finansiering

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør puljen til DNU herefter følgende:

Tabel 3. Pulje til DNU

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som et led i samarbejdet om kronikerindsatsen har Region Midtjylland og kommunerne udviklet et forløbsprogram for lænderygsmerter. Forløbsprogrammet omfatter borgere fra 18 år. Formålet med forløbsprogrammet er at reducere forekomsten af kroniske lænderygsmerter ved at sikre en systematisk og rettidig indsats, at undgå dobbeltforløb og overbehandling samt at sikre, at borgere med tilbagevendende smerter støttes i at kunne håndtere sine lænderygsmerter.

Forløbsprogrammets indhold

Forløbsprogrammet beskriver patientforløbet fra patientens første kontakt i praksissektoren for såvel patienter med nyopståede smerter og patienter med tilbagefald, samt hvornår - og for hvilke borgere/patienter - der skal ske henvisning til anden behandler i praksissektoren, til hospitalet eller til kommunen.

Grundlæggende anbefaler forløbsprogrammet, at patienterne så vidt muligt skal udredes og behandles i praksissektoren. Der er fokus på, at behandlerne i praksissektoren skal identificere de patienter, som har en høj risiko for at udvikle kroniske smerter, så der kan iværksættes en tidlig afklaring og indsats, når det er relevant.

Behandlingstilbuddet på hospitalet omfatter en tværfaglig udredning og vurdering samt eventuelt en efterfølgende indsats for medicinske rygpatienter på op til 12 uger. Tilbuddet implementeres i form af medicinske behandlingsprogrammer, og der er i regionen etableret kapacitet til i alt 4.500-5.000 medicinske behandlingsprogrammer årligt på rygområdet. Såfremt patienten i forløbet har behov for støtte til den fysiske træning, kan patienten henvises til kommunen med en genoptræningsplan eller til praktiserende fysioterapeut.

Nogle patienter med lænderygsmerter har behov for en arbejdsmarkedsrettet indsats. Kommunen har lovpligtige opgaver på dette område, og forløbsprogrammet anbefaler, at indsatsen for den altovervejende del af patienterne løses af kommunen. Dog anbefaler forløbsprogrammet, at hospitalet skal varetage indsatsen for en lille og veldefineret patientgruppe, som kun har været sygemeldt i kort tid/ ikke er sygemeldt, men har behov for støtte til arbejdsfastholdelse. Studier har vist, at ordningen har dokumenteret positiv effekt på blandt andet sygefravær.

Det anbefales også, at kommunerne etablerer et tværfagligt rygrehabiliteringsteam, som er ansvarlig for at sikre sammenhæng i patientens forløb - herunder samarbejde med hospital og praksissektor - og som kan visitere til de kommunale tilbud. Endvidere anbefales det i forløbsprogrammet, at patienter, som er klinisk udredt, men har tilbagevendende smerter og dårlig egenomsorgsevne, kan henvises fra praktiserende læge til et kommunalt tilbud – i lighed med praksis for forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Der er i forløbsprogrammet peget på indikatorer til monitorering af forløbsprogrammet, eksempelvis omfanget af kontakter til sundhedssektoren, genhenvisningsfrekvens og patientens funktionsevneniveau. Monitorering af forløbsprogrammet skal etableres i sammenhæng med den monitoreringsmodel for de øvrige forløbsprogrammer for kronisk sygdom, som aktuelt er under udvikling ved Region Midtjyllands Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i samarbejde med hospitaler, kommuner og repræsentanter fra praksissektoren.

Proces

Forløbsprogrammet er udarbejdet af en tværsektoriel og tværfaglig forløbsprogramgruppe med bred repræsentation og har været i faglig høring i praksissektoren, på hospitalerne, i kommunerne, hos regionale sundhedsfaglige råd og hos Region Midtjyllands Sundhedsbrugerråd. En opsummering af høringssvarene er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at kiropraktorområdets to deltagere i forløbsprogramgruppen har indgivet en mindretalsudtalelse til forløbsprogrammet vedrørende behandlingsstrategien for akutte lænderygsmerter. Mindretalsudtalelsen er vedlagt som bilag.

Forløbsprogrammet blev den 26. juni 2012 godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget. Endvidere besluttede Sundhedskoordinationsudvalget at anbefale, at kommunerne foretager en politisk behandling af forløbsprogrammet.

Som opfølgning på den tværsektorielle administrative sundhedsstyregruppes behandling af forløbsprogrammet har en arbejdsgruppe belyst økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser af dele af forløbsprogrammet. Arbejdet har især haft fokus på konsekvenser for kommunerne, og anslår udgiften til henholdsvis et åbent rådgivningstilbud (ca. 50.000 kr. årligt) og et patientuddannelsestilbud (ca. 10.500 kr. pr. forløb). Endvidere foreslås det, at en tværsektoriel gruppe skal følge udviklingen på rygområdet, særligt udviklingen på genoptræningsområdet. Notatet er vedlagt som bilag.

Implementering af forløbsprogrammet planlægges opstartet i 2. halvår 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti og Henrik Fjeldgaard (A) bemærkede, at de er af den opfattelse, at generel henvisning til behandling i sekundær sektoren (hospitaler) efter otte uger vil være for hurtigt ud fra en helbredsvurdering, hvilket i praksis vil føre til for høje udgifter.

Behandling skal kun gives, men skal så også gives, når der er faglig indikation herfor. Derfor er der ikke grundlag for at anføre, at primærsektoren som udgangspunkt i de første to uger skal være afventende.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

NIRAS har i sin rolle som "tredje øje" på DNU-projektet udarbejdet et referat fra det seneste kvartalsmøde mellem "tredje øje" og regionen. På mødet drøftedes aktuelle emner og problemstillinger omkring DNU-projektet.

NIRAS er "tredje øje" på DNU-projektet. Vedlagt er NIRAS´referat fra kvartalsmødet med regionen vedrørende 1. kvartal 2012.

Ud over rollen som "tredje øje" er NIRAS også bygherrerådgiver på DNU-projektet.

Regionsrådet har besluttet, at der fremadrettet skal findes et andet "tredje øje" til DNU. På den lukkede dagsorden til nærværende møde er der en sag om godkendelse af nyt "tredje øje". Det er forventningen. at det nye "tredje øje" tiltræder umiddelbart efter regionsrådets godkendelse. I august afholdes det sidste møde med NIRAS vedrørende betragtninger angående 2. kvartal 2012. Derefter vil det være det nye "tredje øje", som varetager opgaven.

I forhold til punkt 4 i vedlagte referat skal bemærkes, at de forudsatte 5 % til uforudsete udgifter i underprojekt N1 opretholdes til anvendelse i forbindelse med udførelsesfasen. Dermed følger regionen NIRAS´anbefaling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

KPMG har i sin rolle som "det tredje øje" på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg udarbejdet en statusrapport for 1. kvartal 2012. KPMG blev valgt til opgaven i januar 2012, og denne rapport er derfor den første rapportering fra "det tredje øje". I rapporten afgives en række vurderinger og anbefalinger til både de enkelte delprojekter og til styringen af projektet generelt. Det er administrationens vurdering, at rapporten viser, at styringen af projektet er tilfredsstillende.

Regionsrådet udpegede på mødet den 25. januar 2012 KPMG/ingeniørfirmaet Viggo Madsen til at varetage rollen som "det tredje øje" på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

Formålet med "det tredje øje" er at sikre en uvildig vurdering af tid, økonomi og kvalitet i de store byggeprojekter. Det er derfor vigtigt, at "det tredje øje" er uafhængigt af projektets byggeorganisation. "Det tredje øje" kan ikke træffe beslutninger i projektet, men kan rådgive og orientere regionsrådet om projektets udvikling.

KPMG påbegyndte arbejdet i marts 2012 og har nu udarbejdet deres første rapport. Rapporten er vedlagt som bilag. Rapporten er behandlet på et kvartalsmøde mellem administrationen, KPMG og Projektafdelingen og Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Viborg. På mødet er rapporten blevet drøftet, og der er aftalt konkrete handlinger i forlængelse heraf.

Nedenfor gennemgås konklusionerne i rapporten fra KPMG. Efterfølgende gennemgås administrationens bemærkninger til rapporten.

1. kvartal 2012

Konkrete bemærkninger til delprojekterne 

• Fase 0-projektet (den nye patologiske afdeling og den midlertidige fælles akutmodtagelse) forventes helt færdiggjort i efteråret 2012. KPMG anbefaler, at der med fordel allerede nu kan påbegyndes en evaluering og regnskabsafgørelse af underprojekterne i delprojektet.

• Delprojekt 1 (det nye parkeringshus) bliver efter den nuværende plan gennemført 4 mio. kr. under det oprindelige budget. KPMG vurderer projektet som robust og uden væsentlige risici.

• For delprojekt 2 (Akutcenteret) er arkitektkonkurrencen i sin afsluttende fase. På grund af projektets tidlige stadie har KPMG endnu ikke gennemført en granskning af delprojektet.

• Delprojekt 3 (ombygning og renovering af det nuværende hospital) omfatter projekter for i alt 340 mio. kr. Der er foreløbigt gennemført enkelte projekter inden for budgetrammen, men projekteringen af den øvrige del er endnu ikke påbegyndt. KPMG anbefaler, at der skabes klarhed over den tidligere sygeplejeskoles fremtidige funktion, når kvalitetsfondsprojektet er afsluttet.

• Delprojekt 4 (Vestdansk Center for Rygmarvsskade, VCR) er ca. 7 måneder forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, hvilket skyldes processen om den fremtidige organisering af området i Region Midtjylland i foråret 2011.

Generelle bemærkninger om samarbejde, økonomi, tid og kvalitet

• Det er KPMG's vurdering, at projektafdelingen baseret på de nuværende arbejdsopgaver er bemandet med passende ressourcer og med de rette kompetencer.

• KPMG anbefaler, at der opbygges centrale økonomistyringssystemer til at styre projektet på overordnet niveau og delprojekt niveau.

• KPMG konstaterer, at flere af delprojekterne er forsinkede i forhold til den oprindelige realiseringsplan, som regionsrådet godkendte på mødet den 23. marts 2011. KPMG anbefaler, at der udarbejdes en revideret hovedtidsplan, hvor delprojekternes indbyrdes afhængighed er identificeret i en ”kritisk vej”.

• Det er KPMG's vurdering, at de nuværende økonomiske rammer vanskeliggør opfyldelse af energikravene til 2020. Et eksempel herpå er VCR-projektet, hvor energikravene til 2015 og Agenda 21 opfyldes, men ikke energimålene til 2020.

• De overordnede processer og værktøjer til risikostyring er gode. KPMG anbefaler dog, at projektet bør justere i ansvarsfordelingen for risikostyringen samt gennemgå risikoregistrene for at sikre fuldstændigheden i de identificerede risici.

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at rapporten overordnet viser, at styringen af projektet er tilfredsstillende. Herudover har administrationen følgende bemærkninger til rapportens konklusioner:

• Der forventes aflagt regnskab for fase 0-projektet i efteråret 2012. Regnskabsaflæggelsen har afventet udbetalingen af midler fra kvalitetsfonden, som først er endelig godkendt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i juni 2012.

• Den tidligere sygeplejeskole blev købt for at spare de løbende udgifter til genhusning, for eksempel i midlertidige pavilloner eller leje af andre bygninger. Når kvalitetsfondsprojektet er gennemført, vil lokalerne hensigtsmæssigt kunne bruges til eksempelvis administration og undervisning. Det er derfor hensigten, at sygeplejeskolen også vil indgå i hospitalets samlede bygningsmasse, når kvalitetsfondsprojektet er afsluttet.

• Der arbejdes på at opbygge fælles-regionale værktøjer til at sikre en sammenhængende økonomistyring. For projektet i Viborg er der udarbejdet en ny kontoplan, som forventes implementeret i efteråret 2012.

• Projektafdelingen vil i august-oktober 2012 udarbejde mere detaljerede tidsplaner for de tre delprojekter VCR, Akutcenter og Ombygninger.

• I økonomiaftalen med regeringen for 2013 indgår en lånepulje på 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Puljen skal give mulighed for at prioritere opgradering til de energimæssige bygningskrav i 2020. Administrationen vil for de resterende delprojekter vurdere muligheden for at søge midler fra puljen til projektet i Viborg. Lånerammen udgør op til 2,3 % af projektets samlede budget.

Ansvarsfordelingen for risikostyringen i projektet vil blive revurderet i efteråret 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der gives en orientering om status for gennemførelse af regionsrådets beslutning om at etablere diagnostiske enheder for patienter med uspecifikke symptomer på kræft ved hospitalerne i Randers, Horsens og Vest.

Som led i den nationale Kræftplan III skal "Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft" implementeres i Region Midtjylland.

På regionsrådsmødet den 25. april 2012 blev det besluttet, at der skal være diagnostiske enheder for disse patienter på alle hospitalsenheder i regionen.

Det indebærer, at der skal være etableret diagnostiske enheder i Randers, Horsens og Vest med udgangen af januar 2013. Der vil herefter være diagnostiske enheder på disse hospitaler samt på hospitalerne i Silkeborg og i Aarhus. Af hensyn til at sikre den igangværende forskning, som er bygget op omkring Center of Excellence i Silkeborg, er der ved at blive:

• udarbejdet en fælles forskningsprotokol for de diagnostiske enheder,

• udarbejdet fælles retningslinjer for, hvordan det diagnostiske pakkeforløb kan se ud samt

• udarbejdet en plan for udredningen

I vedlagte notat redegøres der for status for arbejdet og den hidtidige aktivitet omkring det diagnostiske pakkeforløb.

Statusnotatet er lavet efter ønske fra forretningsudvalget på deres møde den 26. juni 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der skal udarbejdes en ny sundhedsberedskabs- og præhospitalsplan. Opgaven går ud på at sikre, at sundhedsvæsnet kan fungere under ulykker, katastrofer, terror og krig. Planen forelægges regionsrådet i foråret 2013 med henblik på en høringsfase, inden den fremlægges til godkendelse i efteråret 2013.

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Inden planen vedtages, skal den sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsnet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. udover det daglige beredskab ved ulykker og katastrofer, herunder terror og krig. Planerne for dette skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og muliggøre en fleksibel tilpasning til den aktuelle situation.

Sundhedsberedskabet omfatter:

• Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats.

• Beredskabet i den primære sundhedstjeneste, som er beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, som ikke er en del af sygehusberedskabet. For kommunernes vedkommende bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre og for regionernes vedkommende bl.a. praksisområdet.

• Lægemiddelberedskabet, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og utensilier i regioner og kommuner. Regioner og kommuner skal inden for alle delelementerne planlægge for håndtering af såvel konventionelle som CBRNE-hændelser (hændelser med kemisk, biologisk, radiologisk, nuklear smitsomt stof eller eksplosivstoffer). Begrebet biologiske hændelser omfatter i denne vejledning også smitsomme sygdomme. De skal ligeledes planlægge for henholdsvis et kriseterapeutisk og et krisestøttende beredskab.

Arbejdet med sundhedsberedskabs- og præhospitalsplanen giver anledning til, at hospitalerne og Præhospitalet får opdateret og set deres beredskabsplaner igennem. Derudover ligger der bl.a. også en opgave i at få koordineret kommunernes sundhedsberedskabsplaner med regionens behov for at kunne aktivere kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Dette vil ske via Sundhedsstyregruppen.

Det skal præciseres, at der ikke er tale om, at der skal laves en ny plan for det præhospitale område, men at der alene vil blive udarbejdet en beskrivelse af området, jævnfør betænkningens bestemmelser fra ”Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale”.

Der vil blive afholdt en temadag for regionsrådet i foråret 2013 om sundhedsberedskabs- og præhospitalsplanen. Planen vil blive sendt i høring i løbet af foråret 2013 og skal vedtages af regionsrådet inden udgangen af 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet statusrapport 2012 for Sundhedsaftalen 2011 - 2014. Statusrapporten er den første ud af tre i denne aftaleperiode og giver et kort indblik i, hvordan udviklingen er i de politisk udpegede målsætninger i sundhedsaftalen. Statusrapporten viser generelt, at Region Midtjylland er godt på vej i opnåelse af målsætningerne, men der er også plads til forbedringer og en målrettet indsats i den næste del af aftaleperioden.

Sundhedsaftalen 2011–2014 er indgået mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland. Sundhedsaftalen består af aftaler på ni fastsatte områder samt to frivillige områder – hjerneskadeområdet og elektronisk kommunikation.

I denne aftaleperiode skal temagrupperne for de enkelte delaftaler følge op på en række politiske mål, hvor temagruppen for økonomi og opfølgning samler disse opfølgninger i denne statusrapport.

Der kan blandt andet fremhæves følgende konklusioner fra statusrapporten:

• Der er i aftaleperioden sket et i fald i antallet af genindlæggelser fra 18.634 til 16.161.

• Patienter og pårørende i Region Midtjylland føler sig i høj grad inddraget og velinformerede i forbindelse med indlæggelse og udskrivning, dog er der et større forbedringspotentiale, hvad angår skriftlig information til patienter vedrørende den pågældende sygdom og/eller behandling.

• Der er i aftaleperioden sket et fald i antallet af dage, patienter ligger færdigbehandlede på hospitalerne. Dette har dog fortsat fokus hos både hospitaler og kommuner for at forbedre dette yderligere ved endnu bedre kommunikation og samarbejde.

• På træningsområdet ligger Region Midtjylland over gennemsnittet, hvad angår antallet af specialiserede genoptræningsplaner i forhold til samtlige genoptræningsplaner.

• Der er i aftaleperioden blevet implementeret forløbsprogrammer for flere patientgrupper, men på baggrund af tallene for andelen af henvisninger til programmerne, tyder det på, at der fortsat i aftaleperioden skal være fokus på overgange mellem sektorer og patientflow.

• På psykiatriområdet ses en positiv udvikling, og særligt på området for voksenpsykiatri er der igangsat mange initiativer for at opnå de politiske målsætninger i sundhedsaftalen.

• Der har i aftaleperioden været foretaget både lokale og regionale opgaveoverdragelser, hvorfor der i henhold til de politiske mål for aftalen om opgaveoverdragelse den 12. oktober 2012 afholdes en tværsektoriel arbejdsdag for en evaluering af aftalen.

• Der er på hjerneskadeområdet blevet afholdt en række kurser for at give kommunale medarbejdere et kompetenceløft i forhold til denne patientgruppe. En lang række kommunale medarbejdere har været igennem kurset, men flere kurser er blevet aflyst, hvorfor regionen opfordrer kommunerne til at sende medarbejdere på de kommende kurser i 2012.

Yderligere har Sundhedskoordinationsudvalget bedt temagrupper og klynger om følgende handlinger på baggrund af statusrapportens konklusioner:

1. Der skal foretages et litteraturstudie af begreberne "genindlæggelse", "uhensigtsmæssig indlæggelse" og "forebyggelig indlæggelse", så man på tværs i regionen kan målrette indsatserne på området ud fra samme definitioner.

2. I forbindelse med at temagruppen for børn, unge og gravide er blevet lagt under temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse, skal temagruppen lave en kortlægning af behovet for indsatser på børne- og ungeområdet, blandt andet i forbindelse med for eksempel akutte indlæggelser.

3. Der skal i næste del af aftaleperioden være et yderligere fokus på børnepsykiatrien og sammenhængende patientforløb.

4. Der skal generelt ses på, hvor godt de selvstændige afsnit i sundhedsaftalen er implementeret helt ud til frontpersonalet i kommunerne og på hospitalerne. I den forbindelse opfordrer Sundhedskoordinationsudvalget kommunerne til at behandle statusrapporten politisk i enten fagudvalg eller kommunalbestyrelse og ikke blot administrativt.

Statusrapporten er den første ud af tre i denne aftaleperiode. Statusrapporten giver et indblik i, hvordan udviklingen er på de politisk udpegede målsætninger for de enkelte aftaleområder. Mange af målene har først måletidspunkt senere i aftaleperioden, hvorfor man skal være opmærksom på, at denne status blot giver en indikation af udviklingen på det enkelte område og ikke det fulde billede.

En egentlig afrapportering for alle mål følger i 2. kvartal 2013, hvor det vil være muligt at få et mere nuanceret billede af, hvor langt man er i Region Midtjylland på de mange politiske målsætninger. Endelig følger en statusrapport, svarende til denne, i 2. kvartal 2014, som giver en afsluttende status på hele aftaleperioden.

Temagruppen for økonomi og opfølgning har blandt andet indtil nu i denne aftaleperiode udarbejdet en række indikatorer, som indgår i opfølgningen på en række af de delområder, der er i sundhedsaftalen. Samtidig er der på nationalt niveau ved at blive udarbejdet en række indikatorer, som temagruppen for økonomi og opfølgning naturligvis vil indarbejde i det arbejde, der allerede foregår i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 16. maj 2012 offentliggjorde Statsrevisorerne beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin. I den forbindelse har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodet om regionernes eventuelle bemærkninger til beretningen. Administrationen har udarbejdet forslag til bemærkninger til regionsrådets godkendelse. Sammenfattende indstilles det, at Region Midtjylland tilslutter sig Statsrevisorernes beretning.

Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens beretning om indkøb af sygehusmedicin den 16. maj 2012 offentliggjort deres beretning om indkøb af sygehusmedicin.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet om regionernes eventuelle bemærkninger til beretningen.

Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til bemærkninger fra Region Midtjylland.

Heraf fremgår blandt andet, at Region Midtjylland er enige i betragtningen om, at regionerne har etableret et tilfredsstillende grundlag for at opnå rabatter ved fælles indkøb af lægemidler og derved lavest mulige priser. Således er der gode perspektiver for den fremtidige indsats i forhold til fælles indkøb af sygehusmedicin på tværs af regionerne.

Det bemærkes, at Region Midtjylland fortsat er opmærksomme på nødvendigheden af, at der også fremover er fokus på tværregional koordinering, for eksempel i forhold til at tage nye behandlinger, herunder medicinpræparater, i brug. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) spiller i den forbindelse en central rolle. Region Midtjylland er i øvrigt enige i betragtningen om, at der fortsat ligger et besparelsespotentiale ved mere ensartet brug af sygehusmedicin på tværs af regionerne.

Region Midtjylland noterer sig Statsrevisorernes konklusion om, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bør analysere og overveje fremtidige rammer, der kan sikre lavere priser på sygehusmedicin.

Regionsrådet blev på mødet den 25. april 2102 orienteret om udkastet til Rigsrevisionens beretning om regionernes indkøb af sygehusmedicin. Den endelige beretning fra Statsrevisionen kan ses på http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/322/1121535/index.htm

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der i lighed med tidligere indgås en benyttelsesaftale på sundhedsområdet mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Benyttelsesaftalen gælder for 2012.

Den vedlagte benyttelsesaftale omfatter patientbehandling på sundhedsområdet, ligesom aftalen generelt skitserer rammerne for samarbejdet mellem de to regioner.

Benyttelsesaftalen indeholder endvidere beskrivelser af nye behandlinger, som kan være relevante for naboregionen. Her indgår også en konkret aftale om højt specialiseret behandling inden for psykiatriområdet. Således varetager behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland behandlingen af soldater fra Region Nordjylland, der som følge af udstationering lider af Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Det overordnede formål med benyttelsesaftalen er at fremme samarbejde og udvikling på sundhedsområdet på tværs af de to regioner. Aftalen indeholder således hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne. Samlet set medvirker dette til at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet.

Benyttelsesaftalen angiver nogle retningslinjer for behandling og afregning af behandling på tværs af regionerne. Det er væsentligt, at regionerne samarbejder om at sikre, at patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.

Det indgår i benyttelsesaftalen, at al afregning vedrørende patienter sker ved fremsendelse af regninger de to regioner imellem.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest den 1. september 2012 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2011.

Ifølge reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering skal regionsrådet senest den 1. september 2012 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2011.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, som borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet. Regionen har i 2011 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 2.928,5 mio. kr. Dette tilskud indeholder både et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 556,5 mio. kr. og et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 2.372,0 mio. kr.

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2011 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

Internt i Region Midtjylland gennemføres en række kontroller, for eksempel:

• Afstemninger af om den indberettede aktivitet til de Patientadministrative systemer (PAS) kan genfindes i den faktisk registrerede aktivitet hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

• For den kommunale medfinansiering gælder, at den aktivitet, der registreres i hospitalernes Patientadministrative systemer indberettes til Landspatientregisteret (LPR), hvorefter Statens Serums Institut har ansvaret for videre bearbejdning af data samt opgørelse og fakturering til kommunerne.

• Løbende opgørelse af den udenregionale aktivitet i forbindelse med økonomirapporteringen.

• For patienter behandlet på privathospitaler udføres en fuldstændig kontrol af, at der er indberettet aktivitet til Landspatientregisteret (LPR), inden der udbetales til privathospitalet.

• Der gennemføres hvert år registreringsaudit på hospitalerne, der er en stikprøvevis gennemgang af registreringerne i henholdsvis de stationære kontakter og ambulante besøg. I 2011 blev hospitaler, der var i gang med implementering af MidtEPJ fritaget fra registreringsaudit. Dette for at frigøre ressourcer til den generelle kvalitetssikring af registreringerne, der er ved overgang til MidtEPJ. Tidligere år er registreringsauditten foretaget på en stikprøve af de mere end to millioner registreringer af stationære kontakter og ambulante besøg, der finder sted på regionens hospitaler hvert år. Der var til eksempel udtrukket omkring 2.500 patientindberetninger i 2010. I 2011 er auditten gennemført på to hospitaler med knap 800 stikprøver og dertil har Regionshospitalet Randers gennemført en intern audit ud fra den samme metode og principper. Efterhånden som hospitalerne har færdigimplementeret MidtEPJ vil registreringsauditten få samme omfang som tidligere.

Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning. 

Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Regionsrådet vil blive orienteret om revisionens påtegning, så snart denne foreligger.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i 2007, at der på Hospitalsapoteket, Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospital skulle ske en udvidelse og forbedring af apotekets lokaleforhold. Projektet blev finansieret af Hospitalsapotekets eget budget og er nu afsluttet. Der fremlægges et revisionsgodkendt anlægsregnskab.

Anlægsregnskabet viser, at der samlet set har været et forbrug på 12,29 mio. kr., svarende til et merforbrug på 1,3 mio. kr. Merforbruget skyldes en misforståelse omkring prisfremskrivningen af projektet. Merforbruget er finansieret af Aarhus Universitetshospitals eget budget, og er håndteret bevillingsmæssigt ved overførselssagen for 2011-2012.

På regionsrådsmødet den 14. november 2007 blev det besluttet, at der skulle foretages en udvidelse og forbedring af lokaleforholdene for Hospitalsapoteket på Aarhus Universitetshospital. Baggrunden var, at der var sket en kraftig aktivitetsstigning i produktionen af medicin til kræftbehandling.

Projektet blev gennemført ved, at produktionen af kræftmedicin blev flyttet fra kælderlokaler under Onkologisk Afdeling til apotekets bygning. Det var ikke muligt at udvide i kælderetagen, da lokalerne ikke var egnede til afdelingens behov, og det samtidig ville være meget omkostningstungt at bygge om i kælderetagen.

Bevillingen til projektet har været på 10,953 mio. kr., som er blevet finansieret af Hospitalsapotekets eget budget.

Projektet er nu afsluttet, og der foreligger et revisionsgodkendt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet viser, at der samlet set har været et forbrug på 12,293 mio. kr.

Merforbruget på 1,340 mio. kr. skyldes en misforståelse omkring prisfremskrivningen af projektet, fordi hospitalet forventede et højere byggeindeks. Merforbruget er finansieret af Aarhus Universitetshospitals eget budget, og er håndteret bevillingsmæssigt ved overførselssagen for 2011-2012.

Anlægsregnskabet og revisionserklæring er vedlagt som bilag. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har løbende afgivet bevillinger i forbindelse med forskellige it-anlægsprojekter i perioden 2007-2010.

Der foreligger nu revisionsgodkendte regnskaber for otte anlægsregnskaber. Der er tale om en række særlige it-anlægsprojekter, som er etableret i slutningen af de enkelte regnskabsår. Samtlige otte anlægsregnskaber har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Der er dog en enkelt supplerende bemærkning vedrørende afholdelse af projektrelevant forbrug på den almindelige driftsbevilling.

Regionsrådet har siden 2007 løbende godkendt, at der flyttes bevillinger vedrørende it-projekter fra drifts- til anlægsbudgettet. Baggrunden har været et behov for at reducere nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet, således at driftsudgifterne i det enkelte regnskabsår ikke overstiger regionens andel af den årlige ramme for nettodriftsudgifter i økonomiaftalerne (tillagt aftalte reguleringer).

Der er tale om projekter, som har været en del af de generelle driftsbevillinger, og som har indgået i den almindelige regnskabsaflæggelse. Administrationen har ikke været opmærksom på, at når en bevilling flyttes fra drift til anlæg, omfattes den af regelsættet om, at der formelt skal aflægges anlægsregnskaber for det enkelte konkrete anlægsbudget.

I forbindelse med revisionsberetningen for regnskab 2010 gjorde KPMG opmærksom på, at der skal aflægges konkrete anlægsregnskaber. Revisionsberetningen blev forelagt regionsrådet i september 2011.

Administrationen har nu udarbejdet de formelle anlægsregnskaber for samtlige it-projekter siden 2010. Der vedlægges notat om it-projekter for perioden 2007-2010 samt bilag vedrørende de enkelte anlægsregnskaber.

Revisionen har nu revideret de otte anlægsregnskaber. Revisionens konklusion er, at anlægsregnskaberne i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ og regionsrådets beslutninger. Ligeledes er der etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter at de dispositioner, der er omfattet af anlægsregnskaberne, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionen har dog en enkelt supplerende bemærkning for anlægsprojekterne. Der har ikke været en helt skarp linje mellem projektudgifter afholdt under de etablerede anlægsprojekter og den almindelige drift. Der er således konstateret et projektrelevant forbrug på den almindelige driftsbevilling. Årsagen hertil skal ses i relation til hensynet om overholdelse af økonomiaftalerne og overførsler mellem drift og anlæg i slutningen af regnskabsårene jf. ovenfor.

Det skal bemærkes, at der på it-området ikke er en klar sondring mellem, hvad der kan opfattes som driftsudgift henholdsvis anlægsudgift.

Bilag vedrørende revisionens uafhængige revisorerklæringer for de otte anlægsprojekter vedlægges.

Der er ikke flere anlægsprojekter over 10 mio. kr., der skal aflægges særskilte regnskaber for. Aflæggelse af regnskaber for øvrige it-anlægsprojekter under 10 mio. kr. vil ske i forbindelse med den almindelige årsregnskabsaflæggelse.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at administrationen sammen med revisionen har fokus på at styrke den løbende projekt- og økonomistyring m.v. i forbindelse med fremtidige anskaffelser på it-området.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har på mødet den 24. august 2011 godkendt, at syv rækkehuse på Nattergalevej i Skive blev sat til salg ved et offentligt udbud. Der er efterfølgende foretaget særskilt udmatrikulering af ejendommene og et offentligt udbud fandt sted med en budfrist den 27. juni 2012.

Der er indgået aftale med højestbydende for hver ejendom. For Nattergalevej 26 benyttede højestbydende sig af fortrydelsesretten og der er i stedet indgået aftale med den næsthøjest bydende.

Regionsrådet har på mødet den 24. august 2011 godkendt, at syv regionalt ejede rækkehuse på Nattergalevej i Skive blev sat til salg ved et offentligt udbud. Boligerne har indtil nu været anvendt som lægeboliger for Hospitalsenheden Midt.

Administrationen blev på regionsrådets møde bemyndiget til at indgå aftale om salg ved en salgspris på minimum 870.000 kr. for husene på 150 m2 (Nattergalevej 14 og 16) og minimum 748.000 kr. for husene på 129 m2 (Nattergalevej 18-26).

Det offentlige udbud blev afholdt med en budfrist den 27. juni 2012 kl. 12.00.

Der indkom i alt 23 bud fordelt på de enkelte rækkehuse. Der er indgået salgsaftale med højestbydende for hvert rækkehus:

Købsaftalerne er - jævnfør gældende regler - fra regionens side underskrevet af regionsrådsformanden (næstformand) og regionsdirektøren.

Højstbydende på Nattergalevej 26 har benyttet sig af fortrydelsesretten og der er indgået aftale med den næsthøjest bydende.

Fortrydelsesfristen er udløbet og handlerne dermed endelige.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati har som et af sine hovedformål at indsamle international viden og erfaringer, der kan anvendes i Region Midtjylland med henblik på at styrke demokratiske processer og inddragelse af borgerne i regionen. Udvalget ønsker på baggrund heraf at tage på en studietur til Tampere i Finland fra den 31. oktober til den 2. november 2012. Studieturen vil give udvalget konkret indsigt i, hvorledes man i Finland har arbejdet med borgerinddragelse.  

Udvalget anmoder om regionsrådets godkendelse af studieturen.

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati ansøger om at tage på en studietur fra den 31. oktober til den 2. november 2012 til Tampere i Finland. Hensigten med studieturen er at understøtte udvalgets overordnede formål om at understøtte den demokratiske proces i Region Midtjylland blandt andet ved at indsamle viden og erfaringer om, hvordan man kan arbejde med borger- og brugerinddragelse både i Danmark og i udlandet.

Udvalget har beskæftiget sig med borgerinddragelse på to af udvalgets møder, hvor fokus har været introduktion af forskellige metoder til borgerinddragelse samt præsentation af konkrete erfaringer med borgerinddragelse blandt andet fra projekter i kommuner og egne projekter i Region Midtjylland. I forbindelse med at indsamle viden og inspiration fra udenlandske initiativer har udvalget drøftet mulighederne for at tage på en studietur. Udvalget bad på mødet den 18. juni 2012 administrationen om at arbejde videre med et programudkast for en studietur til Finland, nærmere bestemt Tampere.

Tampere er Finlands tredje største by og indgår i netværk om og har etableret forskellige initiativer vedrørende borgerinddragelse med henblik på at styrke det lokale demokrati. Tampere har etableret en demokratienhed gældende i perioden 2004-2020 ”The Local Democracy Unit of Tampere.” Enheden er en udviklingsenhed, der er ansvarlig for udviklingen af borgerinddragelse i Tampere. Enheden skal rådgive om og hjælpe med borgerinddragelse, samt sikre koordinering af tiltag samt afrapportering hver tredje måned til byrådet, der er øverst ansvarlig for borgerinddragelse og prioriterer det højt.  

Der er udarbejdet et forslag til programudkast, der er vedlagt som bilag. Der tages forbehold for ændringer, da der ikke er foretaget bestillinger og lavet endelige aftaler inden regionsrådets godkendelse af studieturen.

Deltagere

Deltagere på studieturen vil være medlemmerne af det midlertidige udvalg vedrørende demokrati (syv personer) samt tre personer fra administrationen. Endvidere inviteres Danske Regioners demokratiudvalg og Region Nordjyllands rådgivende udvalg for beslutningsprocesser og mangfoldighed, såfremt de har mulighed for og interesse i at deltage.

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen. Der tages forbehold for ændringer, da flybilletter mv. endnu ikke er bestilt.

Budgetoverslaget er udarbejdet for udvalgets syv medlemmer.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en årsberetning vedrørende mangfoldighedsindsatsen 2011. Den indeholder blandt andet oplysninger om køns- og aldersfordelingen, ansatte fordelt efter herkomst og konkrete eksempler på mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland.

Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland blev vedtaget af regionsrådet den 20. april 2009. Regionsrådet har ønsket at følge udviklingen vedrørende mangfoldighedsindsatsen, herunder statistisk og måltal for etnisk ligestilling.

Hermed følger årsberetning for mangfoldighedsindsatsen 2011 til orientering.

Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region Midtjylland som en attraktiv, mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Mangfoldighedsindsatsen har tre hovedindsatsområder; kønsligestilling, etnisk ligestilling og handicapområdet.

Region Midtjylland har i forbindelse med den årlige evaluering af mangfoldighedsindsatsen opgjort køns- og aldersfordelingen samt antal ansatte fordelt efter herkomst på Region Midtjyllands arbejdspladser, som kort refereres i årsberetningen. Årsberetningen indeholder endvidere gode eksempler på, hvordan mangfoldighed for eksempel kan føre til bedre pleje af patienterne.

Årsberetningen udsendes kun som printvenlig version til arbejdspladser og stabe i Region Midtjylland samt relevante eksterne samarbejdspartnere. Årsberetningen vil desuden være tilgængelig på Koncern HR's hjemmeside, når den har været forelagt regionsrådet.

Som bekendt har Region Midtjylland modtaget MIA-prisen 2012 som en anerkendelse af arbejdet med mangfoldighed.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

DNU har udarbejdet et notat, hvor der orienteres om anvendelse af arbejdsvilkårsklausuler og klausuler om andel af lærlinge under udførelse af anlægsarbejderne.

I forbindelse med forretningsudvalgets behandling af revideringen af Byggeregulativ for Region Midtjylland på mødet den 7. februar 2012 blev der rejst spørgsmål om krav om praktikpladser ved regionens større byggeopgaver og spørgsmål om overholdelse af danske overenskomster for beskæftigede på Region Midtjyllands byggepladser. Til forretningsudvalgets behandling af byggeregulativet på mødet den 13. marts 2012 blev der derfor udarbejdet et notat, der kommenterede på, hvordan der var taget højde for disse spørgsmål i byggeregulativet.

I forlængelse heraf er der arbejdet med spørgsmålene om arbejdsvilkårsklausuler og klausuler om andel af lærlinge under udførelsen af byggeprojekterne på DNU. Der er blevet udarbejdet et notat, der redegør for DNU's anvendelse af disse klausuler under udførelsen af anlægsarbejderne. Dette notat er vedlagt til orientering.

Arbejdsvilkårsklausulen kræver, at løn- og arbejdsvilkårene samlet ikke er mindre gunstige end de vilkår, der i almindelighed gælder under tilsvarende forhold for den pågældende branche. Ifølge klausulen kræves det hverken, at danske overenskomster tiltrædes eller overholdes, idet det ville være mere byrdefuldt for udenlandske tilbudsgivere end indenlandske tilbudsgivere og derved i strid med ligebehandlingsprincippet i EU-retten.

Håndhævelsen sker ved, at det i udbudsmaterialet fremgår, at bygherren har ret til fuld indsigt i ansættelsesvilkår for samtlige personer, tilbudsgiveren anvender til at udføre arbejdet, herunder også personer ansat af andre end tilbudsgiveren. Dette vil give mulighed for at foretage en tilbundsgående undersøgelse, hvis der opstår mistanke om overtrædelse af klausulen. Det vil også give mulighed for at foretage stikprøvekontrol. Det må antages, at fagforeningerne vil være de primære til at opspore overtrædelser af klausulen, hvorefter bygherre vil skulle foretage den egentlige kontrol.

Det stilles som et krav i entreprisekontrakter i forbindelse med byggerier af en vis størrelse, at entreprenøren skal sikre, at mindst 3-6 % af de stillinger målt på årsværk, der anvendes til at opfylde en kontrakt, besættes med praktikanter/lærlinge.

Retningslinjerne om social klausul om lære- og praktikpladser ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter, som blev vedtaget af regionsrådet den 16. november 2011, skal evalueres inden udgangen af 2013.

Regionsrådet vedtog,

at orienteringen tages til efterretning, idet regionsrådet er opmærksom på, at såfremt der fra entreprenørens side måtte være et ønske om fortrolig omgang med viden vedrørende ansættelsesvilkårene, vil ønsket kunne imødekommes ved eksempelvis at udføre kontrollen gennem en regionsudpeget revisor underlagt krav om fortrolighed.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den seneste årsrapport fra Dansk Lungecancer Register viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder ti ud af 13 indikatorer i 2011. Region Midtjylland havde i 2011, ligesom resten af landet og som i de foregående år, problemer med at overholde standarderne for varighed af det samlede forløb fra udredningsstart til behandlingsstart, men der er sket fremskridt siden sidste år. Region Midtjylland opfylder alle øvrige indikatorer vedrørende overlevelse, vurdering af sygdommens omfang og operationsraten.

De årlige resultater fra Dansk Lungecancer Register (tidligere NIP) blev offentliggjort den 12. juni 2012. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. 

Resultaterne viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder ti ud af 13 indikatorer i 2011, mens der på landsplan er opfyldt syv ud af 13 indikatorer. Region Midtjylland havde i 2011, ligesom resten af landet og som i de foregående år, problemer med at overholde standarderne for varighed af det samlede forløb fra udredningsstart til behandlingsstart, men der er sket fremskridt siden sidste år. Region Midtjylland opfylder nu alle øvrige indikatorer vedrørende overlevelse, vurdering af sygdommens omfang og operationsraten.

I vedlagte bilag vises målopfyldelsen for indikatorerne for lungecancer for seneste og foregående årsrapport.

På den afholdte regionale audit blev resultaterne drøftet, herunder særlige problemområder samt planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag på de enkelte hospitaler. Desuden blev de tilbageværende flaskehalse i patientforløbene drøftet, og der blev indgået aftaler med henblik på at få problemerne løst. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Afdelingerne i Region Midtjylland overholder generelt standarderne i de to kliniske kvalitetsdatabaser vedrørende kræft i prostata og kræft i nyre, og har stort set fuld målopfyldelse (mindst 90 %) på udredningstiderne for pakkeforløbene for de urologiske kræftformer, det vil sige, når først patienten er kommet i gang med udredningen, går forløbet hurtigt. Udfordringerne er primært at overholde de fastsatte henvisningstider, at få løst kendte kapacitetsproblemer og sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på tværs i regionen.

De urologiske pakkeforløb (kræft i blære og nyre samt mandlige kønsorganer) har været en udfordring både nationalt og i Region Midtjylland, siden pakkeforløbene blev indført. Der er tale om en betydelig patientgruppe blandt kræftpatienterne, som skal sikres den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. De urologiske kræftformer er derfor udvalgt som særligt fokusområde fra 2012 i Region Midtjylland og indgår desuden i Region Midtjyllands budgetmål for perioden 2013-16. 

Der blev den 30. april 2012 afholdt en regional audit med det formål at gennemgå resultaterne i de relevante kliniske kvalitetsdatabaser, få kortlagt årsager til manglende målopfyldelse af forløbstiderne i de urologiske pakkeforløb samt at få fastlagt fremadrettede handleplaner. Bilag 1 orienterer om den afholdte regionale audit.

Bilag 2 viser, at afdelingerne i Region Midtjylland generelt overholder standarderne i de to eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser på området, Dansk Prostata Cancer Database og Dansk Renal Cancer Database.

Bilag 3 viser, at hospitalerne stort set har fuld målopfyldelse (mindst 90 %) på udredningstiderne for pakkeforløbene vedrørende urologiske kræftformer, det vil sige, når først patienten er kommet i gang med udredningen, går forløbet hurtigt.

Udfordringerne er primært at få løst kendte kapacitetsproblemer, så patienterne kan starte på udredningen inden for de vedtagne målsætninger på 3-5 hverdage. Desuden oplever afdelingerne en stærk vækst i aktiviteten vedrørende prostata- og nyrekræft, ofte på bekostning af behandlinger for inkontinens og urinvejsskader. Der er derfor behov for at sikre en rimelig prioritering mellem forskellige patientgrupper, ligesom der er behov for mere komplette informationer på henvisningerne, så den visiterende læge bedre kan vurdere patienternes behov. Administrationen har besluttet at etablere et urologisk visitationssamarbejde for at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på tværs i regionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med en styrkelse af MarselisborgCentret er der oprettet en toårig projektlederstilling med det formål at styrke samarbejdet og synergieffekten mellem organisationerne i Rehabiliteringsparken.

I forbindelse med en styrkelse af MarselisborgCentret er der oprettet en toårig projektlederstilling med det formål at styrke samarbejdet og synergieffekten mellem organisationerne i Rehabiliteringsparken. Fokus vil være på at videreudvikle og konsolidere rehabiliteringsparken og afdække og udvikle projekter på tværs af organisationerne i Rehabiliteringsparken. Der vil eksempelvis være fokus på at styrke det faglige og tværfaglige miljø om rehabilitering med udgangspunkt i borgeren og dennes rehabiliteringsbehov.

Udgifter til projektlederstillingen beløber sig til 500.000 kr. pr. år i to år og finansieres af puljen for fælles projekter/aftaler med kommunerne.

Region Midtjylland ejer i fællesskab med Aarhus Kommune MarselisborgCentrets rehabiliteringspark, hvis bygninger lejes ud til aktører indenfor rehabilitering, og samtidigt rummer MarselisborgCentrets Forsknings- og Udviklingsfunktion.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Isøe Klærke, Poul A. Christensen, Torben Nørregaard og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.