Denne sagsfremstilling beskriver forslag til budgetrammerne for 2012. Aftalen om regionernes økonomi for 2012 blev indgået mellem regeringen og Danske Regioner 2. juni 2011. Med økonomiaftalen tildeles sundhedsområdet i Region Midtjylland en realvækst på 322 mio. kr. Realvæksten fordeles som beskrevet i økonomiaftalen. Hertil kommer et yderligere råderum på 137 mio. kr. dels som følge af, at regionens andel af bloktilskuddet er steget med 65 mio. kr. og dels af etablering af udlignende kompensationsordning i forbindelse med ændring af lov om kommunal medfinansiering, hvorved regionen kompenseres for et indtægtstab på 72 mio. kr. Af det ekstra råderum på 137 mio. kr. foreslås 47 mio. kr. anvendt til imødekommelse af udgiftspres på vanskeligt styrbare områder, 40 mio. kr. foreslås overført fra drifts- til anlægsbudget, mens der foreslås afsat 50 mio. kr. til politisk prioritering.

I forbindelse med budgetforliget for 2011 og jævnfør Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 er der vedtaget besparelser på 514 mio. kr. i 2011 og 776 mio. kr. i 2012. Det er en afgørende forudsætning for budget 2012, at disse besparelser gennemføres fuldt ud, og at den stramme økonomistyring opretholdes.

I forbindelse med budgetforliget for 2011 og i forbindelse med Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for 2012 er der vedtaget besparelser på 514 mio. kr. i 2011 og 776 mio. kr. i 2012. Det er en afgørende forudsætning for budget 2012, at disse besparelser gennemføres fuldt ud, og at den stramme økonomistyring opretholdes.

Regeringen og Danske Regioner indgik 2. juni 2011 aftale om regionernes økonomi for 2012. Med aftalen er de overordnede økonomiske rammer for sundhedsområdet og for Regional Udvikling lagt fast, og der er dermed skabt grundlag for at igangsætte den politiske proces med henblik på vedtagelse af budget 2012 for Region Midtjylland. Økonomiaftalen vedlægges som bilag.

I det vedlagte notat om rammeudmeldingerne 2012 beskrives budgetrammerne for 2012 samt forudsætningerne herfor mere uddybende.

Forudsætningerne vil endvidere blive gennemgået på regionsrådets temamøde 20. juni. Der gives i den følgende sagsfremstilling en meget summarisk gennemgang af realvæksten og de overordnede forudsætninger for Region Midtjylland’s budget 2012.  
 

Sundhedsområdet
De overordnede rammer for regionernes økonomi i 2012 blev fastlagt med Aftale om genopretning af dansk økonomi i 2010. Med aftalen begrænses væksten inden for sundhedsområdet i perioden 2011-2013 til i alt 5 mia. kr. De 2 mia. kr. blev udmøntet med økonomiaftalen for 2011. Med økonomiaftalen for 2012 udmøntes yderligere 1,5 mia. kr. i realvækst. Region Midtjyllands andel er på 322 mio. kr. Den vejledende fordeling af realvæksten ses af tabel 1.

Tabel 1. Realvækst i økonomiaftalen 2012 på sundhedsområdet. Nettodriftsudgiftsbudget.

Med økonomiaftalen for 2012 forudsættes en aktivitetsstigning på de somatiske sygehuse på 3 % fra 2011 til 2012. Det ene procentpoint finansieres med 139 mio. kr., mens de to procentpoint forudsættes finansieret ved fortsat stigning i produktiviteten. Fordelingen af realvæksten er nærmere beskrevet i vedlagte notat afsnit 3.1.

Ud over realvæksten i økonomiaftalen 2012 forbedres Region Midtjyllands nettodriftsudgiftsbudget med yderligere 137 mio. kr., hvilket er begrundet i to forhold.

For det første stiger Region Midtjyllands andel af det statslige bloktilskud med 0,08 % fra 21,26 % i 2011 til 21,34 % i 2012, hvilket tilfører regionen yderligere 65 mio. kr. Ændringen skyldes dels, at Region Midtjylland har større befolkningsvækst end andre regioner, og dels at det socioøkonomiske kriterium ”andel af familier på overførselsindkomster” stiger mere end i andre regioner. Begge kriterier øger regionens udgiftsbehov sammenlignet med andre regioner.

For det andet blev der i den politiske Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 gennemført en besparelse på 72 mio. kr. (p/l-niveau 2012) som følge af forventning om, at en ændring af lov om kommunal medfinansiering ville medføre et indtægtstab for Region Midtjylland. Ændringen indebærer, at det befolkningsafhængige grundtilskud ændres til et aktivitetsafhængigt tilskud. Region Midtjyllands andel af befolkningen er større end regionens andel af aktiviteten, hvorved der opstår et tab. Der er imidlertid i lovgivningen blevet indarbejdet en udligningsordning, som neutraliserer de økonomiske tab og gevinster mellem regionerne. Dermed opstår der et ekstra økonomisk råderum på 72 mio. kr.

I alt er der i det nærværende forslag til budgetrammer indarbejdet en realvækst på 459 mio. kr. på sundhedsområdet. Realvæksten foreslås anvendt, som det fremgår af tabellen her:
 
Tabel 2. Forslag til anvendelse af realvæksten på sundhedsområdets nettodriftsbudget 2012

Realvæksten i økonomiaftalen for 2012 på 322 mio. kr. foreslås fordelt som beskrevet i økonomiaftalen.

Det ekstra råderum på 137 mio. kr. foreslås anvendt til imødekommelse af udgiftspres på vanskeligt styrbare områder med 47 mio. kr. (tilskudsmedicin 34 mio. kr. + tjenestemandspensioner 13 mio. kr. = 47 mio. kr.), overførsel fra drifts- til anlægsbudget 40 mio. kr. med henblik på effektivisering af arbejdsgange og øge kvaliteten, samt til politisk prioritering afsættes 50 mio. kr.

Angående politiske ønsker til prioritering i forbindelse med budget 2012, er der stillet en række forslag, som skal indgå i drøftelserne.

Der er i vedlagte notat udarbejdet en samlet beskrivelse af forslaget til anvendelse af det ekstra råderum, herunder de politiske ønsker som regionsrådet løbende har besluttet skal indgå i prioriteringen i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2012.

Supplerende til økonomiaftalen skal det bemærkes, at regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller indgik en Aftale om sundhed, hvor det er forudsat, at fødeafdelingen i Holstebro bibeholdes frem til den nye sygehusstruktur er på plads. Initiativet forudsættes budgetneutralt for regionen. Afklaring af udmøntning udestår, hvorfor de 15 mio. kr. ikke er indarbejdet i det nærværende forslag til budgetrammer.

Det fremgår af økonomiaftalen, at regeringen vil søge satspuljepartiernes tilslutning til at afsætte 150 mio. kr. årligt til psykiatrien.
 

Regional Udvikling
Som følge af sidste års økonomiaftale er der på området for Regional Udvikling på landsplan indarbejdet en reduktion af budgetterne på 12 mio. kr. i 2011, 25 mio. kr. i 2012 og 50 mio. kr. i 2013. Region Midtjyllands andel af reduktionen er på 5 mio. kr. Reduktionen indgår i det udmeldte bloktilskud til Regional Udvikling.

På grund af ændret befolkningssammensætning og deraf følgende stigende andel af det samlede bloktilskud tilføres Region Midtjylland i 2012 ca. 1 mio. kr. mere end i 2011 til Regional Udvikling. 
 

Anlæg
Region Midtjylllands bloktilskudsfinansierede anlægsramme er ifølge økonomiaftalen på 628 mio. kr. Den bloktilskudsfinansierede del af regionernes anlægsudgifter er i 2012 reduceret med i alt 300 mio. kr. i forhold til niveauet i 2011. Heraf udgør Region Midtjyllands andel 61 mio. kr.

Anlægsrammen er sammensat, som det fremgår af tabellen her:

Tabel 3: Ramme for anlægsudgifterne

Der er med økonomiaftalen afsat en pulje på 300 mio. kr. til låne- og deponeringsfritagelse. Puljen forventes ansøgt f.eks. med henblik på etablering af hovedforsyning til Aarhus Universitetshospital, hvilket ikke er en del af det kvalitetsfondsfinansierede projekt.

Der skal til forretningsudvalgets og regionsrådets 1. behandling af budget 2012 udarbejdes en ny investeringsplan.
 

Administrationen
Det fremgår af økonomiaftalen, at der skal omprioriteres fra administration til borgernær service. Set i forhold til 2010-niveau skal den regionale administration ifølge aftalen reduceres med 2½ % i 2012 og 5 % i 2013. Med de administrative besparelser, der fulgte af Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland, er regionens andel af reduktionen gennemført.

Socialområdet
Budgettet på socialområdet tilrettelægges i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige rammeaftaler. Den samlede rammeaftale skal godkendes af kommunalbestyrelser og regionsrådet senest 15. oktober 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som opfølgning på Hospitalsplanen udarbejdede en arbejdsgruppe i 2009-2010 en udredning af rygmarvsskadebehandling og –rehabilitering i Region Midtjylland.
 
Arbejdsgruppen anbefalede under en række forudsætninger, at den fremtidige organisering sker med udgangspunkt i en udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen i Viborg. Det indebærer, at kapaciteten udvides fra 26 til 35 senge + 4 hotelsenge. Herudover kommer arbejdsgruppen med en række yderligere anbefalinger. 

Regionsrådet sendte i oktober 2010 udredningen i høring. Høringssvarene fremlægges med administrationens bemærkninger til høringssvaret fra patientforeningen RYK-rygmarvsskadede i Danmark. Derudover har Sundhedsstyrelsen udtalt sig. Det fremgår af administrationens bemærkninger, at en række af forudsætningerne har ændret sig, siden udredningen blev skrevet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget foreslår, at paraplegifunktionen fortsat placeres i Viborg. 

Baggrund
Der har som opfølgning på Hospitalsplanen været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en faglig udredning af den højt specialiserede rygmarvsskadebehandling og –rehabilitering, som udføres af Paraplegifunktionen ved Regionshospitalet Viborg. Udredningen vedlægges som bilag.
 
Regionsrådet sendte den 13. oktober 2010 udredningen i høring. I forbindelse med administrationens arbejde over vinteren 2010/2011 med omstillingsplanen blev arbejdet med høringssvarene og den politiske fremlæggelse udsat.
 
I forbindelse med regionsrådets behandling af godkendelse af styringsmanual og planlægning af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg i 2011 gav regionsrådet den 23. marts 2011 bevilling til udarbejdelse af projektforslag for Paraplegifunktionen i Viborg. Regionshospitalet Viborg har udskudt udarbejdelsen af projektforslaget for Paraplegifunktionen, indtil regionsrådet har taget stilling til den fremtidige organisering.

Udredningen

Arbejdsgruppen konstaterer i udredningen, at den nuværende kapacitet til rehabilitering af patienter med rygmarvsskade ikke er tilstrækkelig.
 
Arbejdsgruppen har konkret vurderet to modeller, der begge vil sikre et tilbud af høj faglig kvalitet. 

1. Udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen ved Regionshospitalet Viborg.

2. Integration af Paraplegifunktionen på Det Nye Universitetshospital i Skejby.

På baggrund af specielt anlægsomkostninger og tidshorisonten for byggeriet anbefalede arbejdsgruppen model 1. Uanset model anbefaler arbejdsgruppen bl.a., at den fremtidige organisering sker med udgangspunkt i: 

• at kapaciteten udvides til 35 senge + 4 hotelsenge,

• at samarbejdet styrkes mellem Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital, Respirationscenter Vest Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Paraplegifunktionen,

• at der oprettes et klinisk professorat på Paraplegifunktionen med henblik på styrkelse af forskningssamarbejdet med Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenter, 

• at samarbejdet med kommunerne styrkes, og

• at Paraplegifunktionen skifter navn til ”Vestdansk Center for Rygmarvsskader”

Høringssvar
Der er modtaget i alt 22 høringssvar, hvoraf en langt overvejende del er positive og støtter udredningens anbefalinger. Der er udarbejdet en oversigt over høringssvarene, som er vedlagt som bilag. Af de modtagne høringssvar er høringssvaret fra RYK- Rygmarvsskadede i Danmark udførligt kommenteret i et vedlagt bilag, på grund af høringssvarets meget omfangsrige og detaljerede karakter. Bl.a. ønsker RYK, at Paraplegifunktionens kapacitet udvides fra 26 til 52 senge.

 
Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning
Der er modtaget faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen af 3. marts 2011, som er vedlagt. Sundhedsstyrelsen finder, at Region Midtjylland med udredningen har etableret et solidt grundlag for fremtidige beslutninger og planlægning af de højt specialiserede funktioner på feltet.

Sundhedsstyrelsen konstaterer, at arbejdsgruppen anbefaler en organisatorisk model omfattende en udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen ved Regionshospitalet Viborg. I den forbindelse bemærker Sundhedsstyrelsen, at arbejdsgruppen har lagt vægt på, at der er afsat økonomiske ressourcer hertil, samt at modellen vil kunne realiseres inden for 2-3 år, hvorimod en samling af funktionen på Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby tidligst forventes at kunne realiseres med en tidshorisont på 10 – 15 år. Sundhedsstyrelsen har forståelse for en sådan afvejet anbefaling.
 
Administrationens videre bearbejdning af sagen
Administrationen har i forbindelse med bearbejdningen af høringssvarene indhentet uddybende oplysninger fra Regionshospitalet Viborg, hvis bidrag er vedlagt som bilag.

På baggrund af høringssvarene har administrationen også foretaget en ny vurdering af anlægsøkonomien og anslået byggetid, som er beskrevet i vedlagte bilag: Notat om anlægsøkonomi for Paraplegifunktionen 2011. Notatet sammenligner anlægsudgifter, byggetid, og øvrige forudsætninger for henholdsvis model 1: renovering og udbygning af Paraplegifunktionen i Viborg, model 2: integration af Paraplegifunktionen i Hoved-neuroblokken ved DNU, og en ny model 3: barmarksprojekt ved DNU (selvstændig bygning).
 
Det fremgår af udredningen, at arbejdsgruppen lagde til grund, at de 90 mio. kr. Regionshospitalet Viborg har fået tildelt fra kvalitetsfondsmidlerne til Paraplegifunktionen ikke kunne flyttes, og selv hvis de kunne, så var de 90 mio. kr. ikke tilstrækkelige til en anslået anlægsøkonomi på 162,8 mio. kr. Derudover antog man, at et byggeri ved DNU havde en tidshorisont på 10-15 år som følge af, at Paraplegifunktionen ikke indgår i helhedsplanen for DNU.
 
Administrationen har efterfølgende erfaret, at det måske er muligt at flytte kvalitetsfondsmidlerne. Derudover er det blevet udredt, at et eventuel salg af Paraplegifunktionens bygninger kan indbringe mellem 24-37 mio. kr. Desuden har projektafdelingen for DNU regnet på anlægsøkonomien for henholdsvis model 2, som integrerer Paraplegifunktionen i Hoved-neuroblokken i DNU og model 3, som er et barmarksprojekt ved DNU. Anlægsøkonomien for henholdsvis model 2 og 3 er anslået til 113,5 mio. kr. og 125,3 mio. kr. Endelig anslår projektafdelingen for DNU, at hvis finansieringen og de planlægningsmæssige forudsætninger er på plads for et nybyggeri af Paraplegifunktionen ved DNU, så kan byggeriet gennemføres på fem år for model 2 og tre år for model 3.
 
Ovenstående anlægsudgifter er væsentligt lavere end de 162,8 mio. kr., som er nævnt i udredningen. Udredningen tog udgangspunkt i et projekt, som var henholdsvis 1.455 og 705 kvadratmeter større (afhængig af hvilken model, der vælges ved DNU), og indeholdt en højere kvadratmeterpris, der byggede på Region Hovedstadens plan om etablering af et lignende center ved Glostrup Hospital.
 
Udredningen identificerede således nogle forhindringer for en placering ved DNU, herunder manglende anlægsmidler, lang tidshorisont og eksisterende beslutninger om bl.a. kvalitetsfondsmidler, som det vurderes ikke længere er til stede.
 
Administrationens overvejelser vedrørende fremtidig organisering
Administrationen vil på denne baggrund fremhæve følgende argumenter for de to modeller.
 
Argumenterne for model 1: Udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen ved Regionshospitalet Viborg er:

• at der i tilsagnet fra kvalitetsfonden er prioriteret 90 mio. kr. til renovering og udvidelse af Paraplegifunktionen i Viborg, og at modellen vil kunne realiseres i løbet af 31 måneder,

• at Paraplegifunktionen med en integration i den nyfusionerede enhed mellem Hospitalsenheden Silkeborg og Regionshospitalet Viborg, Skive vil få en særlig ledelsesmæssig fokus og bevågenhed,

• at Paraplegifunktionen vil blive knyttet tættere sammen med Regionshospitalet Hammel Neurocenter, og dermed vil den nye fusionerede hospitalsenhed mellem Silkeborg og Viborg få en stærk profil på området for rygmarvs- og hjerneskadebehandling og rehabilitering,

• at Paraplegifunktionen har en unik placering ved Søndersø i naturskønne omgivelse, tæt på bymæssig bebyggelse, som aktivt inddrages i patienternes fysiske og mentale behandling og rehabilitering, hvilket sætter fokus på patienternes ressourcer,

• at Paraplegifunktionen har ligget ved Søndersø siden 1987, og består af erfarent personale, som ikke umiddelbart forventes at ville flytte med til Skejby.

 
Argumenterne for model 2 og 3: Placering af Paraplegifunktionen ved Det Nye Universitetshospital i Skejby er:

• at en række højt specialiserede funktioner vil blive samlet og medføre en stærk behandlingsmæssig og forsknings- og udviklingsmæssig profil i lighed med planerne i Østdanmark,

• at Neurokirurgisk behandling kombineret med specialiseret paraplegi-genoptræning kan startes i den første uge efter skadedebut hos de fleste rygmarvsskadede personer, og et tæt samspil mellem neurokirurger, plejepersonale og de specialiserede terapeuter kan bevares gennem hele forløbet,

• at det er arbejdsgruppens vurdering, at visitationen vil kunne udføres i det første døgn, og det vil formentlig være muligt at reducere antallet af komplikationer. Samtidig vil det sandsynligvis være muligt at forkorte det samlede behandlingsforløb,

• at den rygmarvsskadede udviklingsmæssigt vil få gavn af et tilbud om deltagelse i et større antal forskningsprojekter med adgang til det avancerede apparatur i Det Nye Universitetshospital.

 
Driftsøkonomien
Finansiering af den anbefalede kapacitetsudvidelse fra 26 til 35 senge plus 4 hotelsenge vil kræve tilførsel af driftsmidler. Når kapacitetsudvidelsen med de 35 plus 4 hotelsenge er fuldt udnyttet, vil det medføre årlige driftsudgifter på ca. 14,8 mio. kr. Eftersom Paraplegifunktionen har hele Vestdanmark som sit optageområde, er der betydelige udenregionale indtægter, som vil kunne bidrage til finansieringen af driften. Det foreslås derfor, at de øgede driftsudgifter løbende indarbejdes i takt med, at kapaciteten tilpasses efterspørgslen fra såvel patienter fra Region Midtjylland som fra de øvrige regioner.

Regionsrådet vedtog,

at Paraplegifunktionen i Region Midtjylland fremtidigt placeres på Regionshospitalet Viborg,

at der i henhold til kvalitetsfondsprojektet planlægges med en kapacitetsudvidelse fra 26 til 35 senge + 4 hotelsenge,

at Paraplegifunktionen skifter navn til ”Vestdansk Center for Rygmarvsskader”, og

at de øgede driftsudgifter søges indarbejdet i budget 2014 og frem i takt med, at kapaciteten tilpasses en stigning i efterspørgslen,

at forskningen på Paraplegifunktionen, Regionshospitalet Viborg, udvikles og styrkes med henblik på at opnå status som universitetsklinik, og 

at når kapaciteten er udbygget, forudsættes det, at ventetiden nedbringes, så patienter fremover kan indlægges i løbet af 48 timer efter henvisning.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse har udarbejdet en række hensigtserklæringer omkring patientforløb og betalinger mellem regionerne. Denne indstilling følger op på hensigtserklæringerne. Det foreslås, at Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland indgår en aftale om, at alle behandlinger på hoved- og regionsfunktionsniveau afregnes med 70 % af DRG-værdien, og at der ydes rabat på alle højt specialiserede funktioner på 10 %, dog således at udgifter til særydelser (medicin og implantater) afregnes til de faktiske omkostninger. Aftalen foreslås gældende fra 1. juli 2011.

Danske Regioners bestyrelse har drøftet en række principper og hensigtserklæringer omkring patientforløb og betalinger mellem regionerne. Der er enighed om en række principper, som er beskrevet i Danske Regioners notat af 27. januar 2011 om patientforløb mellem regionerne – hensigtserklæringer.
 
Omkring afregning på hoved- og regionsfunktionsniveau er der enighed om, at hver region arbejder med at udbygge en egen kapacitet med mindre de indgår aftale med en anden region om varetagelse af udvalgte funktioner. Ved forbigående problemer hjælper regionerne hinanden i det omfang, det er muligt. Dette aftales konkret og afregningen for de konkret aftalte patientgrupper reduceres til 70 % af DRG-værdien. Ikke aftalte og tilfældige akutte patienter afregnes til DRG-taksten.
 
For højtspecialiserede funktioner er der omkring afregning aftalt, at den omkostningsbaserede beregning fastholdes, idet der arbejdes for en øget gennemsigtighed i prisdannelsen. Der er imidlertid regioner, der har indgået aftaler om rabatordninger for de højt specialiserede funktioner.
 
På den baggrund kan der foreslås en ny afregningsmodel mellem de tre regioner baseret på følgende principper:

• At alle hoved- og regionsfunktioner afregnes med 70 % af DRG-værdien.

• At der ydes rabat på alle højt specialiserede funktioner på 10 %, dog således at udgifter til særydelser (medicin og implantater) afregnes til de faktiske omkostninger.

 
Modellen vil leve op til Danske Regioners bestyrelses hensigtserklæring, og det vil samtidig være en enkel administrativ model.
 
Gennemføres modellen som foreslået skønnes det, at der vil være en merudgift for Region Midtjylland på 4,8 mio. kr..
 
Det foreslås, at der til regionsrådsformændene i de to regioner sendes vedlagte brev, hvor modellen foreslås indført fra og med 1. juli 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i udvidelsen og bibeholdelsen af den fedmekirurgiske funktion i Region Midtjylland ansøges om finansiering af meraktivitetsprojekter på 950 medicinske behandlingsprogrammer og 385 fedmekirurgiske forløb.

Der orienteres om resultatet af udbuddet vedrørende fedmekirurgi.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Fedme er et stort problem i Danmark, og problemets omfang er i lighed med resten af den vestlige verden fortsat stigende. Dette afspejles i antallet af fedmeoperationer. Der blev i Region Midtjylland i 2. halvår af 2010 omvisiteret over 500 patienter til udredning og behandling for fedme på privathospital via det udvidede frie sygehusvalg, hvilket svarer til en udgift på ca. 33 mio. kr.

I december 2010 kom der nye retningslinjer for visitation og henvisning til fedmekirurgi, hvilket foreløbigt har betydet en meget stor reduktion i antallet af omvisiteringer til privathospitaler. Det er dog endnu usikkert, hvilke effekter ændringerne har på længere sigt, hvorfor det er vanskeligt at forudsige behovet for kapacitet på både de medicinske behandlingsprogrammer og for fedmekirurgien. De medicinske behandlingsprogrammer er et nyt begreb, som er indført i forbindelse med de nye retningslinjer for visitation og henvisning til fedmekirurgi. De medicinske behandlingsprogrammer omfatter både forundersøgelse og forbehandling til fedmekirurgi.
 
Specialeplan og egen kapacitet
For at være godkendt til fedmekirurgi stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at hver enhed udfører mindst 100 operationer årligt og mindst 35 pr. operatør. 

Med Sundhedsstyrelsens specialeplan fra 2010 er Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Horsens godkendte til at varetage den medicinske behandling i forbindelse med fedmekirurgi. Tidligere har alene Aarhus Universitetshospital været godkendt. Det er på den baggrund vurderingen, at det er muligt at opbygge tilstrækkelig kapacitet til de medicinske behandlingsprogrammer på regionens egne hospitaler.
 
I forhold til den kirurgiske del er Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg godkendt af Sundhedsstyrelsen. På grund af de nye retningslinjer på fedmeområdet er det meget usikkert hvor stort et behov, der er for fedmekirurgi. Derfor stilles arbejdet med at få Regionshospitalet Horsens godkendt til den fedmekirurgiske funktion i bero for ikke at risikere at spilde ressourcer på at opbygge en funktion, der ikke reelt er behov for. Det forventes dog stadig at være nødvendigt at tilkøbe en vis fedmekirurgisk kapacitet bl.a. til at imødekomme perioder med høj efterspørgsel (jf. udbud af fedmekirurgi annonceret 22. marts 2011). En samarbejdsaftale med et privathospital er mere fleksibel og hensigtsmæssig, særligt i nærværende situation, hvor der er stor usikkerhed omkring behovet.

Aarhus Universitetshospital vurderer, at der i 2011 kan udføres 400 medicinske behandlingsprogrammer og 260 fedmeoperationer, hvoraf 30 af patienterne forventes at komme fra andre regioner. Regionshospitalet Viborg vurderer at kunne udføre 300 medicinske behandlingsprogrammer og 125 fedmeoperationer, imens Regionshospitalet Horsens vurderer at kunne udføre 250 medicinske behandlingsprogrammer.
Samlet set vurderes det således, at der kan opbygges kapacitet til at varetage 950 medicinske behandlingsprogrammer og 385 fedmeoperationer.
 
Forsyningssikkerhed
Meraktivitetsprojekterne på det fedmekirurgiske område skal bl.a. ses i lyset af at sikre en offentlig forsyningssikkerhed og at varetagelse af fedmekirurgi i offentligt regi er afgørende for varetagelsen af behandlingen af tilstødende komplikationer ved fedmekirurgiske indgreb.
 
Varetagelsen af den fedmekirurgiske funktion på både Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg og et øget antal fedmeoperationer er således nødvendig for at undgå at varetagelsen af funktionen i offentligt regi ikke er for sårbar. Dette bevirker desuden, at der reelt er en konkurrence på det fedmekirurgiske område i forhold til private udbydere.

Dertil kommer, at fedmekirurgien er et strategisk vigtigt område, idet fedmeoperationer hænger snævert sammen med andre kirurgiske indgreb samt udvikling af øvrige operationsteknikker på området.
 
Som højt specialiseret afdeling modtager Aarhus Universitetshospital et stadigt stigende antal patienter med alvorlige komplikationer til fedmekirurgi udført på både offentlige og private hospitaler. Varetagelsen af primære fedmeoperationer samt konverteringsoperationer er nødvendige for at kunne varetage patienter med komplikationer.

Patienter med komplikationer til fedmekirurgi modtages således akut på afdelingen på Aarhus Universitetshospital, og forudsætter et beredskab baseret på flere læger med fedmekirurgisk ekspertise. Det er vurderingen, at et robust beredskab til varetagelse af komplikationer til fedmekirurgi kræver et volumen på over 200 almindelige fedmeoperationer. 

Økonomi 

Hospitalerne ansøger om at få finansieret 950 medicinske behandlingsprogrammer og 385 fedmekirurgiske forløb. Udgiften til operationerne afhænger af, hvilken type operation der er tale om. Således er der en grundtakst på ca. 32.000 kr. til varetagelse af primære operationer inden for rammerne af specialeplanen. En lavere marginal takst på ca. 23.000 kr. kan opnås ved et højere volumen. Endelig varetages konverteringsoperationer til en takst på ca. 40.000 kr.  

De differentierede takster afspejler, at udgifterne varierer afhængigt af det samlede volumen og setup på den pågældende afdeling samt typen af operation. I grundtaksten er der indeholdt udgifter i forbindelse med uddannelse og beredskab, mens der i den lavere marginaltakst kun er indeholdt udgifter direkte forbundet med operationen. Den højere takst for konverteringsoperationer afspejler en væsentlig længere operationstid, længere indlæggelsestid samt højere udgifter til operationsinstrumenter.  

Den foreslåede finansiering af meraktivitetsprojekterne er i tråd med den model, som var gældende på området i 2010, dog med den forskel, at der nu anvendes differentierede takster, samt at den medicinske del og den kirurgiske del inkl. kontrolforløb adskilles, jf. tabel 1.

 
Tabel 1:

Af tabel 2 fremgår fordelingen af midler på hospitalsniveau samt forslag til finansiering.

 
Tabel 2:

*Nærværende sagsfremstilling medfører alene ændringer i budgettet for 2011, idet der i det omfang det er relevant, vil blive forelagt en ny sagsfremstilling i 2012 (og efterfølgende år) vedrørende meraktivitetsprojekter på fedmeområdet.

Som det fremgår af tabel 2 indebærer meraktivitetsprojekterne på det fedmekirurgiske område et nettofinansieringsbehov på 16,16 mio. kr. (19,56 mio. kr. fratrukket de 3,4 mio. kr. som finansieres via andre regioner), som foreslås finansieret via kontoen for udvidet frit sygehusvalg.

Der vil ske en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojekterne. Såfremt den faktiske aktivitet bliver anderledes end forventet, vil der ved regnskabsafslutningen ske en efterregulering.
 
Alternativet til at opretholde den fedmekirurgiske funktion på regionens hospitaler er, at Region Midtjylland må sende sine patienter til behandling i den private sektor. Taksterne for behandling på privathospital er ikke sammenlignelige med taksterne i offentligt regi. Der er således forskel på rammevilkår og patienttyngde. Offentlige hospitaler varetager de mest komplicerede patientgrupper, herunder de patienter hvor der i forbindelse med indgrebet kan forventes komplikationer.
 
Aarhus Universitetshospital har erfaring for, at der opstår komplikationer hos 3-5 % af patienterne. Der kan være tale om yderst svære komplikationer, der kræver lang indlæggelse. En del af patienterne indskrives på intensiv afdeling. Den del af udgiftspresset, som følger af indlæggelse på kirurgisk gastroenterologisk afdeling L, bliver behandlet i forbindelse med ny/dyr medicin og nye/dyre behandlinger.  

Udbud

Tilbudsfristen for udbud af fedmekirurgi var den 27. april 2011. Der indkom to tilbud, hvoraf ingen var konditionsmæssige. Derfor overgik man til udbud efter forhandling. Der har været afholdt et forhandlingsmøde med hver af tilbudsgiverne, som har fået mulighed for at optimere deres tilbud. I øjeblikket arbejdes der på at færdiggøre processen og det forventes, at der vil blive indgået en rammeaftale for henholdsvis almindelige fedmekirurgiske forløb og for konverteringsoperationer senest i uge 24.

De indkomne tilbud er meget fordelagtige i forhold til det udvidede frie sygehusvalg og taksten i udbud er på niveau med regionens egen marginal takst (jf. betingelser i udbuddet er aftalepriserne ikke offentlige). Således er markedet formodentligt påvirket af de nye retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet og for den offentlige konkurrence på området.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af aftale om budget 2011 for Region Midtjylland blev der vedtaget en hensigtserklæring om fremrykning af planlægningsarbejdet for flytning af Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksen- og børne- og ungdomspsykiatri) til DNU.

Resultatet af planlægningsarbejdet omfatter en udredning af det fysiske plangrundlag, skitseforslag og tidsplan. Herudover indeholder planlægningsarbejdet uddybende udgiftsoverslag samt forslag til forskellige finansieringsmodeller.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet direktionens indstilling, idet Anders Vistisen og Fatma Øktem tog forbehold for indstillingens andet og tredje ”at”.

 
DNU’s rådgivergruppe inviteres til at give udvalget en orientering om sine overvejelser vedrørende projektet i efteråret 2011. 

Det bemærkes, at direktionens andet "at" ikke blev indstillet godkendt af forretningsudvalget den 14. juni 2011.

Som en del af aftale om budget 2011 for Region Midtjylland blev der vedtaget en hensigtserklæring om fremrykning af planlægningsarbejdet for flytning af Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksen- og børne- og ungdomspsykiatri) til DNU.

Planlægningsarbejdet skal omfatte:
 
1. Det faglige grundlag for udflytningen
2. Fordele, ulemper og potentialer i at etablere retspsykiatri i særlige bygningsmæssige  rammer uafhængig af den øvrige del af det psykiatriske universitetshospital

3. Udredning af det fysiske plangrundlag samt udgiftsoverslag

4. Øvrige overvejelser

5. Forslag til finansieringsmodeller

 
Ad 1) Det faglige grundlag for udflytningen 

Det er med psykiatriplanen fra 2008 besluttet at psykiatrien i Risskov skal flytte til DNU i Skejby. De faglige anbefalinger vedrørende psykiatriens indplacering i DNU er beskrevet i vedlagte notat (bilag 1).

Sundhedsstyrelsen har i rapporten ”Den akutte indsats i psykiatrien – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen” anbefalet, at ”På lang sigt må det anses for ideelt, at den akutte psykiatriske modtagelse også placeres i fysisk/geografisk nærhed til den somatiske fælles akutmodtagelse”. I god overensstemmelse hermed er det besluttet, at akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital, Risskov integreres i akutmodtagelsen på DNU.

Ad 2) Fordele, ulemper og potentialer i at etablere retspsykiatri i særlige bygningsmæssige rammer uafhængig af den øvrige del af det psykiatriske universitetshospital. 

Den retspsykiatriske afdeling i Aarhus Universitetshospital, Risskov er en integreret del af behandlingspsykiatrien i Risskov. Aarhus Universitetshospital, Risskov har højt specialiserede retspsykiatriske funktioner som ikke kan etableres uden sammenhæng med hovedfunktioner og regionsfunktioner i retspsykiatrien. I børne- og ungdomspsykiatrien har Aarhus Universitetshospital, Risskov en højt specialiseret funktion i forhold til

mentalobservationer af unge og for behandling under indlæggelse af unge retspsykiatriske patienter. Det betyder, at den retspsykiatriske afdeling skal være en del af Aarhus Universitetshospital, Risskov, hvis Region Midtjylland skal leve op til specialeplanens forudsætninger.

De retspsykiatriske afsnit indgår i alarmfællesskab med de øvrige sengeafsnit i Risskov, således, at der kan tilkaldes nabohjælp, hvis en patient bliver voldsom. De retspsykiatriske afsnit yder også nabohjælp til de andre afsnit.

Ud fra ovenstående argumenter vil det være uhensigtsmæssigt både fagligt og driftsøkonomisk at placere retspsykiatrien fuldstændig adskilt fra de andre psykiatriske afdelinger i Risskov.

I forhold til placeringen af retspsykiatrien i DNU er det vigtigt, at den placeres tæt på de øvrige psykiatriske afdelinger, således at alarmfællesskab kan opretholdes. En vis fysisk adskillelse kan dog give nogle bedre bygningsmæssige muligheder for sikring af de retspsykiatriske afsnit og for at etablere aktivitets- og rehabiliteringsfaciliteter. Hvis de psykiatriske afdelinger placeres i forbindelse med hoved-neurocentret, kan retspsykiatrien placeres uden for ringvejen, hvis der etableres tunnelforbindelse.

Notat om fordele og ulemper er vedlagt (bilag 2). 

Ad 3)Udredning af det fysiske grundlag, tidsplan samt udgiftsoverslag

Der er udarbejdet et funktionsprogram og et skitseforslag for psykiatriens fysiske indplacering i DNU. Heri redegøres for aktivitets- og kapacitetsmæssige forudsætninger og for placering af de enkelte funktioner. Funktionsprogram (bilag 3) og skitseforslag (bilag 4) er vedlagt.

Region Midtjylland har tidligere ansøgt Det rådgivende udvalg vedrørende sygehusbyggeri om kvalitetsfondsmidler til psykiatribyggeri i DNU. Nærværende funktionsprogram er baseret på samme præmisser som i ansøgningerne. Antallet af indlæggelser og ambulante besøg er fremskrevet til 2018-niveau og der er anvendt de samme arealnormer som for somatikken bortset fra sengeafdelingerne, hvor der er afsat et større areal pr. seng specielt for retspsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. De anvendte normer ligger på linje med anvendte normer i de øvrige regioners planlægning.

I henhold til funktionsprogrammet er der et arealbehov (2018-niveau) på 26.853 m²

(netto). Hertil kommer areal til køkkenfunktion, hvis køkkenet i Risskov, som leverer kost til psykiatrien og til Aarhus Universitetshospital Skejby, skal rømmes på samme tidspunkt, som de øvrige bygninger. Hvis der ikke bygges nyt køkken i DNU, vil provenuet for salg af bygningerne i Risskov blive mindre. Arealet til køkkenfunktion i DNU er beregnet til 2.360 m².

Der er beregnet en brutto-/nettofaktor på 1,9. Brutto-/nettofaktoren er omregningsfaktoren for det programmerede areal til det totalt bebyggede areal. Forskellen skyldes hovedsageligt murværket, gangarealer, trapper, elevatorer og teknikarealer mv. Brutto-/nettofaktoren for psykiatribyggeri er noget mindre end for somatikbyggeri, da der bl.a. ikke er det samme behov for teknikarealer.

Prisen pr. m² er sat til 22.000 kr. Denne pris, som omfatter alle udgifter ved byggeriet, er samme pris, som anvendes af regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusbyggeri.

Den samlede pris for byggeriet bliver på ovennævnte baggrund 1,125 mia. kr. Hvis der skal bygges køkken forøges prisen med 80,7 mio. kr.

Planlægning og opførelse af psykiatribygningerne i DNU forventes at tage 4 år og 3 måneder. Byggeriet kan først igangsættes, når den nye Herredsvej er etableret, hvilket forventes omkring årsskiftet 2013/14. Herefter skal den indre ringvej omkring DNU etableres og byggepladsvejen til byggepladsen vedrørende Akut og Hoved/neuro nedlægges. Byggepladsvejen ligger der, hvor psykiatrien tænkes placeret.

Under hensyntagen til ovennævnte forhold kan planlægning, programmering og projektering af projektet starte omkring årsskiftet 2014/15. Byggeriet kan være klar til indflytning omkring årsskiftet 2018/19. 

Ad 4) Øvrige overvejelser
Når man står over for et stort nybyggeri på det psykiatriske område, er det nærliggende at overveje, om nybyggeriet giver muligheder for at organisere dele af behandlingspsykiatrien anderledes. I forbindelse med den kommende revision af psykiatriplanen vil det derfor blive overvejet, om nogle af de faglige udfordringer kan imødekommes på en anden måde.

Manglen på psykiatriske speciallæger gør det naturligt at undersøge mulighederne for at sammenlægge vagtberedskaber. Det kan også være relevant at vurdere om nogle faglige miljøer skal styrkes. 

Ad 5) Forslag til finansieringsmodeller
Flytningen af Aarhus Universitetshospital, Risskov til DNU kan finansieres på en af følgende måder:

• Model 1: Via regionens almindelige anlægsbudget

• Model 2: Ved forlods salg af Aarhus Universitetshospital, Risskov til Statens ejendomsselskab Freja samt resterende finansiering via det almindelige anlægsbudget

• Model 3: Ved afhændelse af Aarhus Universitetshospital, Risskov til privat investor mod at investoren er med til at finansiere psykiatribyggeriet ved DNU

Det er pt. uvist, om Model 1 kan realiseres, idet den vil kræve en øget låneadgang til regionen. Muligheden for dette afklares forventeligt i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi for 2012.
 
I forhold til Model 2 har Finansministeriet stillet i udsigt, at der snarest muligt udarbejdes forslag til samarbejdsmodeller mellem Freja og regionerne. Ministeriet har imidlertid problematiseret anvendelsen af Freja som finansieringsløsning. Det kræver derfor en nærmere dialog med ministeriet i forhold til at få afklaret, om denne finansieringsmulighed er realisabel.

 
Model 3 indebærer et samarbejde med en/flere private investorer vedrørende medfinansiering af nybyggeriet mod at få Aarhus Universitetshospital, Risskov som delvis betaling. Der kan tænkes forskellige finansieringsmodeller i den forbindelse, og de vil skal udredes nærmere. Sådanne modeller vil Staten skulle godkende.
 
Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag for uddybning af finansieringsmulighederne (bilag 5).

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010, at der bygges 6 almene boliger med tilhørende servicearealer på Granbakken til udviklingshæmmede med Prader-Willie Syndrom.

Regionsrådet gav samtidig anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projekteringen. Da det ikke viste sig muligt at bygge efter almenboligloven, besluttede regionsrådet den 23. marts 2010, at de 6 boliger opføres som byggeri efter serviceloven.
 

Der foreligger nu et projektforslag for opførelse af de 6 nye boliger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende specialafdeling for udviklingshæmmede med Prader-Willie Syndrom på Granbakken i Allingåbro. Projektforslaget søges godkendt, og der søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet godkendte den 16. juni 2010, at der bygges 6 almene boliger med tilhørende servicearealer på Granbakken til udviklingshæmmede med Prader-Willie Syndrom. Regionsrådet gav samtidig anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projekteringen.

Imidlertid viste det sig ikke muligt for regionen at bygge efter almenboligloven, da der opstod tvivl om finansiering af grundkapitalen. Region Midtjylland søgte derfor - efter reglerne om udfordringsretten - om tilladelse til at finansiere grundkapitalen ved opførelse af almene boliger frem for at lade kommunerne finansiere dette.

Da denne tilladelse ikke var blevet givet, besluttede regionsrådet den 23. marts 2010, at de 6 boliger opføres som byggeri efter § 107 i serviceloven.

 
Granbakken har på Prader-Willie området særlige specialistfunktioner og modtager brugere fra hele Danmark. Der er venteliste til institutionen og udvidelsen med de 6 pladser er med i Rammeaftalen for 2010.

 
Der foreligger nu et projektforslag for opførelse af de 6 nye boliger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende specialafdeling for udviklingshæmmede med Prader-Willie Syndrom på Granbakken i Allingåbro.

Projektet opføres som nybyggeri i ét plan, indeholdende 6 nye 2-rums boliger på hver 52 m². Til boligerne hører fælles opholdsareal og aktivitetsrum. Projektet indeholder faciliteter for ca. 20 fastansatte, hvilket omfatter vagtrum, mødelokaler, kontorer mv. Projektet indeholder et produktionskøkken, som også vil kunne betjene beboerne i den eksisterende boenhed.

Imellem nybygningen og eksisterende bygning udføres en mellemgang i glas og lette materialer. Mellemgangen skal sikre færdsel og intern logistik imellem bygningerne.  

Det samlede byggeri omfatter i alt 836 m². Situationsplan, plantegning og facadetegning er vedlagt som bilag.

Energi og Miljø
Byggeriet opføres i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10). Byggeriet vil derfor blive opført som Energiklasse 2. Der er i området billig fjernvarme, og der foreslås derfor ikke etablering af alternative energikilder som jordvarme eller lignende. 

Byggeriet opføres som tungt byggeri med betonbagvægge og teglfacader. Boliger og fællesarealer disponeres i forhold til orienteringen på grunden, så dagslys udnyttes i leverummene, mens birum er disponeret mod nord.

Byggeriet forventes at være klar til indflytning 1. august 2012 og søges udbudt i offentlig licitation uden prækvalifikation i fagentreprise.

Økonomi 

Udgiften til projektet vil i alt (inklusiv projekteringsbevillingen på 0,75 mio. kr.) andrage 11,0 mio. kr. eksklusiv moms, hvilket er 975.000 kr. mere end oprindeligt anslået.

Merudgiften skyldes, at der i projektforslaget er indarbejdet en mellemgang mellem den eksisterende og nye enhed, som vil kunne bidrage til en bedre personaleudnyttelse i de to bygninger, herunder en fælles køkkenfunktion.  

I tabel 1 er projektets budget opstillet i hovedtal.

Tabel 1: Anlægsbudget (1.000 kr.) 

Det foreslås således, at der til etablering af 6 nye Prader-Willie Syndrom-pladser på Granbakken gives en bevilling på 10,250 mio. kr. (indeks 121), og at der afsættes rådighedsbeløb i 2011 på 3,250 mio. kr. og et rådighedsbeløb på 7,0 mio. kr. i 2012. Det foreslås, at rådighedsbeløbene i 2011 og 2012 under forudsætning af dispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet finansieres ved låneoptagelse.
 

Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

1 + = udgifter og - = indtægter

2 Der angives fuld finansiering af bevillingen således af balancen går i 0

Det kan oplyses, at den beregnede husleje for beboerne vil udgøre ca. 5.600 kr. pr. måned. Til sammenligning udgør lejen for de nuværende boliger 5.300 kr. pr. måned. Begge lejeangivelser er bruttohusleje før fradrag af evt. boligydelse.  

Anlægsbudgettet på 11,0 mio. kr. giver en pris på 13.158 kr. pr. m².

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er fortsat en vigende efterspørgsel efter døgntilbud til intensiv rehabilitering på hjerneskadeområdet. Der er aktuelt belagt 5 pladser på Tagdækkervej (Hammel) og 3 pladser på Høskoven (Aarhus). Der er ikke længere indskrevet borgere på rehabiliteringen på Fogedvænget (Hedensted). På baggrund heraf, foreslås Fogedvængets rehabiliteringstilbud taget ud af rammeaftalen for 2012.

En endelig stillingtagen til Region Midtjyllands fremtidige tilbud og kapacitet på området udsættes således, til der til efteråret foreligger et resultat fra arbejdet i en arbejdsgruppe med Aarhus Kommune om de fremtidige tilbud på hjerneskadeområdet og indtil Indenrigs- og Sundhedsministeriets udlodning af finanslovpuljen til rehabilitering/genoptræning for udsatte patienter med hjerneskader er kendt.

Behovet for at tilbyde intensiv rehabilitering vil indtil videre blive varetaget på Tagdækkervej.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet blev den 23. marts 2011 orienteret om problemerne med vigende efterspørgsel efter regionens døgnpladser til intensiv rehabilitering af mennesker med nyerhvervede svære og middelsvære senhjerneskade. Det blev på mødet besluttet, at regionsrådet inden sommerferien skulle modtage en opdateret orientering om udviklingen i efterspørgslen på området og en indstilling om den endelige kapacitetstilpasning som grundlag for rammeaftalen for 2012.

Den vigende efterspørgsel efter døgnpladser til en bredt tværfagligt funderet intensiv rehabilitering af borgere med svære senhjerneskader ses i hele landet og har ført til lukning og nednormering af en række højt specialiserede tilbud landet over. Senest har Holstebro Kommune iværksat afvikling af 10 rehabiliteringspladser på AU-centret, som Holstebro Kommune overtog fra Region Midtjylland den 1. januar 2011.

Region Midtjylland udbyder efter rammeaftalen 25 døgnpladser efter serviceloven til intensiv rehabilitering i 2011. Pladserne er fordelt på Tagdækkervej i Hammel (6 pladser), Foged-vænget i Hedensted (7 pladser) og Høskoven i Aarhus (12 pladser). Tilbuddene havde i 2010 en gennemsnitlig belægningsprocent på 68 % og en faldende belægning i løbet af året. Der er aktuelt en belægning på 5 pladser på Tagdækkervej og 3 pladser på Høskoven. Der er ikke længere indskrevet borgere i intensiv rehabilitering på Fogedvænget, hvor bygningerne fremover vil blive anvendt af Børn og Unge Centret–Engvejen.

Fogedvængets tilbageværende boenhed blev lagt sammen med Høskoven den 1. april 2011 jf. regionsrådets beslutning 23. marts 2011.

Kommunerne fremsender fortsat enkelte nye henvisninger til døgnrehabilitering, som nu søges varetaget med udgangspunkt i de normerede 6 pladser på rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej i Hammel. Det er forventningen, at Tagdækkervej med den nuværende efterspørgsel kan holde fuld – eller næsten fuld belægning.

Belægningssituationen på Høskovens rehabiliteringstilbud har gjort det nødvendigt at opsige et stort antal medarbejdere for at tilpasse udgifterne til indtægterne. Denne udvikling har bl.a. været drøftet med Aarhus kommune, og det er aftalt at iværksætte et fælles udviklingsarbejde om tilbuddene til hjerneskadede, som skal være afsluttet indenfor et halvt år.

Tilrettelæggelsen af indsatsen på rehabiliteringsområdet vil indgå som et centralt emne i dette arbejde. Det forventes tilsvarende, at Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) vil drøfte et eventuelt fælles kommunalt-regionalt analysearbejde på området.
 
Den vigende efterspørgsel på rehabiliteringsområdet er blevet fulgt op af flere initiativer både i Region Midtjylland og på landsplan:

• Regionsrådets kontaktforum på handicapområdet rettede den 2. februar 2011 en henvendelse til socialministeren og undervisningsministeren for at henlede opmærksomheden på problemet med at fastholde højt specialiseret tilbud på kommunikationsområdet og senhjerneskadeområdet som følge af et fald i henvisningerne. Ministrene opfordres i brevet til at se nærmere på de allerhøjst specialiserede områder og evt. lægge drift og finansieringen af disse i regionerne. Ministrene har i deres fælles svar gjort opmærksom på, at det forhold, at kommunerne i Region Midtjylland hjemtager opgaver samt opbygger nye kompetencer og specialiserede tilbud, er udtryk for en udvikling, som er i overensstemmelse med intentionerne i kommunalreformen om, at der skal ske en fortsat decentralisering til kommunerne, og at den skal ske i takt med, at kommunerne føler sig parate til at varetage opgaverne. Ministrene udtrykker i svaret endvidere en klar forventning om, at kommunerne lever op til deres ansvar i forhold til, at loven skal holdes, og den enkelte borger skal have det tilbud, som bedst modsvarer borgerens behov.  
  

• Udviklingen på senhjerneskadeområdet blev drøftet på møde mellem borgmestrene og regionsrådsformanden i Kontaktudvalget den 29. april 2011.  
  

• Danske Regioners socialdirektørkreds nedsatte den 18. marts 2011 en arbejdsgruppe på senhjerneskadeområdet, som skal komme med faglige og organisatoriske anbefalinger til tilbuddene til senhjerneskadede. Arbejdsgruppens rapport forventes offentliggjort i nær fremtid og vil blive udsendt til regionsrådets medlemmer.  
  

• Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 afsat en pulje på 150 mio. kr. for perioden 2011-2014 til rehabilitering/genoptræning for udsatte patienter med hjerneskader. Midlerne fordeles til kommunerne i en ansøgningspulje til lokal udmøntning af de nye forløbsprogrammer for mennesker med traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser samt apopleksi, som Sundhedsstyrelsen offentliggør d. 15. juni 2011. Ansøgningsfristen er den 31. august 2011. Der vil i det indkaldelsesbrev, som Indenrigs- og sundhedsministeriet udsender den15. juni 2011, bl.a. blive lagt særlig vægt på at kommunerne i deres ansøgning redegør for, hvordan de som led i deres løft af indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet vil trække på de særlige hjerneskadetilbuds specialviden, men også, hvordan de vil samarbejde med regionerne herom.  
  

• Som led i forliget om sundhedspakken er det aftalt at afsætte ekstra 100 mio. kr. til at sikre at unge med hjerneskade hurtigere får genoptræning og rehabilitering. Udmøntningen af de 100 mio. kr. vil senere blive drøftet mellem aftalepartnerne.

 
På baggrund af belægningsudviklingen og den reelt gennemførte afvikling af rehabiliteringstilbuddet på Fogedvænget, foreslås Fogedvængets rehabiliteringstilbud taget ud af rammeaftalen for 2012.

En endelig stillingtagen til Region Midtjyllands fremtidige tilbud og kapacitet på området udsættes således til der til efteråret foreligger et resultat fra arbejdet i arbejdsgruppen med Aarhus Kommune om de fremtidige tilbud på hjerneskadeområdet og indtil Indenrigs- og Sundhedsministeriets udlodning af finanslovpuljen til rehabilitering/genoptræning for udsatte patienter med hjerneskader er kendt.

Behovet for at tilbyde intensiv rehabilitering vil således indtil videre blive varetaget på Tagdækkervej med udgangspunkt i den nuværende normering på 6 rehabiliteringspladser.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeriet om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen. Aarhus TECH har anmodet om regionsrådets tilkendegivelse vedrørende oprettelse af erhvervsuddannelsesindgangen Strøm, styring og it på Campus Højvangen i Skanderborg.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet afgiver i medfør af Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen. Aarhus TECH har i henvendelse af 4. maj 2011 anmodet regionsrådet om en tilkendegivelse vedrørende udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Strøm, styring og it på Campus Højvangen i Skanderborg. Henvendelsen vedlægges som bilag.
 
Henvendelsen om udbud af en erhvervsuddannelsesindgang har sammenhæng med, at Aarhus TECH i november 2010 søgte godkendelse af etablering af udbud af HTX (højere teknisk eksamen) på Campus Højvangen i Skanderborg. Undervisningsministeriet meddelte i brev af 22.12.2010, at et udbud af HTX i Skanderborg forudsætter, at der også udbydes en erhvervsuddannelsesindgang indenfor det tekniske område. Undervisningsministeriets brev vedlægges som bilag. Regionsrådet tiltrådte på sit møde den 15. december 2010 forretningsudvalgets beslutning om at anbefale ministeriet, at der oprettes to HTX klasser i Skanderborg.
 
Ønsket om udbud af erhvervsuddannelsesindgangen har været i høring hos Skanderborg Kommune, Learnmark Horsens, Den Jyske Håndværkerskole Hadsten, Silkeborg Tekniske Skole, Mercantec Viborg og Tradium Randers. Der foreligger høringssvar fra Mercantec, Learnmark og Silkeborg Tekniske Skole.

Mercantec har ikke bemærkninger til udbuddet. Learnmark anfører, at der ikke er behov for udbuddet i Skanderborg, da Learnmark og Aarhus TECH dækker området fuldt ud. Det samme gælder for udbuddet af HTX i Skanderborg. Silkeborg Tekniske Skole anfører, at det ikke vil være rentabelt med et udbud i Skanderborg på grund af for få elever. Det vil dog kunne lade sig gøre, hvis Silkeborg Tekniske Skole og Aarhus TECH går sammen om en fælles løsning. Bemærkningerne fra Learnmark og Silkeborg Tekniske Skole vedlægges som bilag. Endvidere vedlægges et kort, der viser den geografiske placering i Region Midtjylland af indgange til erhvervsuddannelserne.
 
Det er administrationens vurdering, at et udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Strøm, Styring og it hovedsagelig vil have indvirkning på søgetallet til Aarhus TECHs tilsvarende udbud i Viby. Det er samtidig administrationens vurdering, at et udbud af HTX i Skanderborg vil kunne være med til at øge uddannelsesfrekvensen. Det vil derfor have en positiv effekt, at Aarhus TECH får mulighed for at udbyde erhvervsuddannelsesindgangen Strøm, styring og it og derigennem udnytte muligheden for samtidig at kunne udbyde HTX.
 
Administrationen anbefaler, jf. høringssvaret fra Silkeborg Tekniske Skole, at Aarhus TECH opfordres til, at der søges en fælles løsning med Silkeborg Tekniske Skole om udbuddet af erhvervsuddannelsesindgangen Strøm, styring og it i Skanderborg.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Videnscenter for musik ansøger om tilskud til et projekt om digital undervisning og digitalt baseret socialt netværk på musikskolerne i Region Midtjylland. Projektet gennemføres i første omgang med 5-6 musikskoler som deltagere. Det er målet at alle musikskoler i regionen slutter sig til projektet i løbet af projektperioden. Viborg Musikskole er operatør og har det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for projektet. Der søges om 2.534.550 kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjyllands kulturmidler er delt i "Kulturpuljen" og "Kulturudviklingsmidlerne." Kulturudviklingsmidlerne anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet på særlige indsatsområder.
 
Videnscenter for musik ansøger om tilskud til et projekt om digital undervisning og digitalt baseret socialt netværk på musikskolerne i Region Midtjylland. Projektet gennemføres i første omgang med 5-6 musikskoler som deltagere. Det er målet, at alle musikskoler i regionen slutter sig til projektet i løbet af projektperioden. Videnscenter for musik er et samarbejde mellem musikskolerne i Region Midtjylland, Musikinstituttet under Aarhus Universitet, Det Jyske Musikkonservatorium og VIA University College.

Viborg Musikskole er operatør og har det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for projektet. Viborg Musikskole er ligeledes initiativtager til projektet, og skolen har i efteråret 2010, sammen med Herning Musikskole og konsulentfirmaet Seismonaut, Aarhus, gennemført en undersøgelse, der skulle afdække behovet for et netværk. Undersøgelsen er finansieret af Region Midtjylland. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet et projektforslag med følgende hovedpunkter:

Baggrund: Regionens musikskoler tilbyder undervisning til i alt 17.000 personer i alle aldre. Den primære målgruppe for projektet er unge i alderen 9-18 år. Det er kendetegnende, at eleverne i dag som oftest indgår i et relativt begrænset fællesskab. Forholdet mellem den enkelte elev og den enkelte lærer er det centrale omdrejningspunkt.

Mål: Det er projektets målsætning at styrke det faglige og sociale miljø på og omkring musikskolerne. Dette skal ske ved at etablere et regionalt online netværk for regionens musikskoler – en platform, som gør musikskolen tydeligere som institution, og hvor elever og lærere kan udfolde og udvikle sig kreativt, interagere med hinanden og mødes om den fælles interesse, musikken.

Netværket skal fungere som et forstærkende bindeled mellem elev og musikskole. Derudover skal det virke som bindeled mellem eleverne for at styrke deres musikalske interesser sammen med ligesindede, og samtidig give dem mulighed for at skabe kontakter, der kan føre til flere sammenspilsrelationer. Musikskolens tilstedeværelse vil kunne findes på internettet – ikke kun som en statisk hjemmeside, men som et dynamisk fællesskab, eleven kan indgå i på alle tider af døgnet. Mere konkret kan det digitale netværks funktioner beskrives således:

• Optimering af læringssituationen – en styrkelse af kommunikationen mellem elev og lærer.

• Etablering af et fagligt kreativt netværk mellem de unge selv.

• Udvidelse af læringssituationen fra ½ time om ugen til (i princippet) alle døgnets timer.

• Mere input i undervisningen fra forskellige kilder. Både elever og lærere deltager aktivt i opbygningen af materiale.

• Mulighed for fjernundervisning.

Det er planen, at der skal tilknyttes en ekstern konsulentvirksomhed til projektet. Det vil blive den eksterne konsulents opgave at stå for eller bidrage til konceptudvikling, projektledelse, programmering, design mv.

Projektet afvikles i to faser: En udviklingsfase på 6 måneder og en projektfase på 18 måneder.

Fase I – udviklingsfasen (6 måneder)

Første fase består af to forløb: Et konceptudviklingsforløb og et teknisk udviklingsforløb. Hovedaktiviteterne er: 

• Konsulentopgave sendes i udbud

• Ansættelse af projektkoordinator (community manager)

• Etablering af partnerskaber med 4-5 musikskoler. (Samarbejdet i partnerskabsnetværket sker bl.a. via styregruppemøder, superbrugermøder og workshops)

• Konceptudvikling, herunder udarbejdelse af indholdskatalog, kravspecifikationer og grafisk udformning

• Teknisk udvikling, herunder udvikling og programmering af netværkets infrastruktur.

Deltagerne i udviklingsfasen er Viborg Musikskole, Herning Musikskole, Den Kreative Skole i Silkeborg, Skanderborg Musikskole og Aarhus Musikskole.

Fase II – projektfase (18 måneder)

Netværket implementeres med udgangspunkt i de musikskoler, der har deltaget i udviklingsfasen. Der arbejdes hen imod at alle musikskoler, i løbet af hele projektperioden, kan inddrages i netværket. Hovedaktiviteterne er:

• Implementering og udvidelse af netværket. Et kontinuerligt udviklingsforløb sikres via observation af netværkets funktion og aktiviteter.

• Endelig udformning af netværkets visualisering og funktionalitet.

• Supplerende programmering og evt. udvikling af nye funktioner.

• Etablering af ekspert-følgegruppe. Der forventes afholdt 4-6 møder i projektperioden.

• Inddragelse af eleverne i udviklingsarbejdet.

• Konferencer, workshops og/eller kurser for musikskolernes medarbejdere.

• Rådgivning til de deltagende musikskoler.

Derudover er planlagt følgende for fase II: 

• Kontakt til Musikråd/Kulturministeriet med henblik på udvidelse af nettet på landsplan

• Kontakt til nordiske partnere med henblik på udvidelse af projektet i Norden.

• Kontakt til erhvervsliv, koncertarrangører og lignende med henblik på sikring af fremtidig drift af netværket.

Fællesnævneren herfor er udvikling af en strategi for en permanent videreførelse af netværket.

Tabel 1: Økonomi 

De samlede udgifter er budgetteret til 4.071.190 kr. Der søges om 2.534.550 kr., fordelt med 1.035.800 kr. i 2011 og 1.508.750 kr. i 2012. Musikskolerne bidrager i hele perioden med 1.536.540 kr. Tilskuddet fra Region Midtjylland anvendes til konsulentbistand (1.460.800 kr.), løn til projektleder (700.000 kr.), Viborg Musikskoles ledelse og sekretærfunktion (183.750 kr.), møder og transport 190.000 kr.

Musikskolernes eget bidrag er fortrinsvis arbejdstid medgået til møder og kurser. Derudover bidrager Viborg Musikskole med 100.000 kr. til ledelse, der bl.a. søges dækket via tilskud fra Viborg Kommune. 

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et velbegrundet og velgennemtænkt projekt, der vil kunne styrke musikskolernes og musikundervisningens position i regionen.
Projektets bud på ”anvendt digital teknologi” vil som model kunne få betydning væsentligt ud over musikskolernes egen verden.

 
Tabel 2: Kulturudviklingsmidlerne 2011

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den Gamle By/Dansk Plakatmuseum ansøger om tilskud til realiseringen af Aarhus International Poster Show 2012, en international plakatkonkurrence og -udstilling i Aarhus. Det er ambitionen, at Aarhus International Poster Show skal indgå som en del af Aarhus 2017-satsningen og blive en fast tilbagevendende begivenhed i form af en triennale, på linje med lignende store internationale plakatkunstbegivenheder. Projektet omfatter tre udstillinger i forbindelse med selve Poster Showet, en seminardag, en vandreudstilling og et udstillingskatalog. Der søges om 300.000 kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Den Gamle By/Dansk Plakatmuseum ansøger om tilskud til realisering af Aarhus International Poster Show 2012, en international plakatkonkurrence og -udstilling i Aarhus. Det er ambitionen, at Aarhus International Poster Show skal indgå som en del af Aarhus 2017-satsningen og blive en fast tilbagevendende begivenhed i form af en triennale, på linje med lignende store internationale plakatkunstbegivenheder. Ansøgning og budget er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Aarhus International Poster Show 2012 omfatter tre hovedudstillinger i forbindelse med selve Poster Showet, en offentlig seminardag med præsentationer/foredrag af jurymedlemmerne og en vandreudstilling sammensat af ca. 100 plakater fra de tre hovedudstillinger. Vandreudstillingen tilbydes vederlagsfrit til interesserede byer og udstillingssteder i Region Midtjylland. Derudover udgives et udstillingskatalog.

De tre hovedudstillinger udgøres af:

1. En hoveddel, hvor ca. 200 internationalt anerkendte plakatkunstnere inviteres til at deltage med hver 2-5 nyere plakater.

2. En åben plakatkonkurrence over temaet ”To Be Human." Invitationen hertil sendes specielt til designskoler og kunstakademier i ind- og udland bl.a. for at stimulere talentudviklingen. Både hoveddelen og den åbne konkurrence bedømmes af en international 6 personers jury og præmieres med 1., 2. og 3. pris.

3. En udstilling med ca. 15 plakater af hver af juryens medlemmer. Dele af denne udstilling vil blive synlig i det offentlige rum i Aarhus.
   

Alle plakater, der indleveres til Aarhus International Poster Show 2012, vil efterfølgende indgå i Dansk Plakatmuseums samling, hvilket yderligere vil styrke museets internationale position.

Baggrund
Dansk Plakatmuseum er Skandinaviens eneste specialmuseum for plakater og er med sin samling på 400.000 plakater et af de største i verden. Fra 2006 er museet en del af Den Gamle By i Aarhus, og museet ønsker som specialmuseumsafdeling at være i front med at sikre plakaten som en levende del af og billede på samfunds- og kulturudviklingen. Der findes i dag netværk mellem verdens plakatmuseer og plakatkunstnere, forlag, trykkerier, gallerier, samlere mv., og der afholdes regelmæssigt plakatbiennaler/triennaler i Finland, Polen, Frankrig, Mexico, Belgien og Japan, som er store medie- og publikumsbegivenheder. Dansk Plakatmuseum har i mange år haft forbindelse med disse centre for plakatkunst og er selv en aktiv del af det internationalt anerkendte netværk.

Formål
Med projekt ’Aarhus International Poster Show 2012’ ønsker Dansk Plakatmuseum ifølge ansøgningen at sætte Aarhus og Den Gamle By på verdenskortet som stedet i Danmark og Skandinavien, hvor plakatkunsten kan opleves. Museet ønsker med Poster Showet at styrke miljøerne omkring udvikling, design og forståelse af plakater og samtidig sikre Dansk Plakatmuseum en stor tilgang af nye plakater. Det anføres, at plakaten i kraft af sin karakter af offentlig, folkelig brugskunst har et stort turist- og publikumspotentiale, som det er vigtigt at arbejde på at styrke og udvikle. Desuden er håbet, at Aarhus International Poster Show kan medvirke til større faglig interesse på universiteterne og fagskolerne og medføre mere dansk forskning i plakatens udbredelse og formsprog.

Tabel 1: Økonomi

Ud over budgettet på 700.000 kr. anfører ansøger desuden anslået 300.000 kr. i form af komiteens og medarbejderes arbejdskraft til projektstyring, korrespondance, praktisk arbejde mv.

Hvis 2012-udstillingen bliver en succes, og der planlægges en videreførelse af projektet, er Den Gamle By indstillet på at allokere økonomi og personaleressourcer til realisering af kommende udstillinger.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, der vil kunne synliggøre Aarhus og Region Midtjylland som et centrum i Skandinavien for plakaten som kultur- og kunstnerisk medium og bidrage til at cementere Dansk Plakatmuseums styrkeposition på internationalt niveau.

Administrationen vurderer desuden, at det med henblik på forankring af begivenheden kan være relevant at give tilskud til en gentagelse af Poster Showet én eller to gange mere. Eventuelle ansøgninger herom vil blive forelagt for regionsrådet.

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hvert kvartal udarbejder Rådgivergruppen DNU en rapport til regionsrådet over de overordnede risici for Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). Kvartalsrapporterne er en del af en sammenhængende risikostyring for DNU-projektet.  

Ved udgangen af 1. kvartal 2011 vurderer Rådgivergruppen, at der er følgende seks overordnede risikoemner for DNU-projektet: 1. De 5 hovedaktiviteter, der tilsammen skal nedbringe anlægsrammen for DNU fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr., 2. Finansieringsplan for anskaffelser bl.a. indenfor fagområderne it, medicoteknik, teknisk udstyr og løst inventar, der ligger udover den afsatte anlægsramme på 6,35 mia. kr., 3. Gennemførelsesplanen for DNU, 4. Yderligere kvalitetsreduktioner i projektet, 5. Forhøjet licitationsresultat som følge af stigende lokal byggeaktivitet og 6. Trafikale problemer omkring Aarhus Universitetshospital Skejby. De sidste to risikoemner er nye i forhold til sidste kvartalsrapport.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 taget redegørelsen til efterretning.

Baggrund
Vedlagte risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Aarhus for 1. kvartal 2011 er udarbejdet af Rådgivergruppen DNU på baggrund af dialog med bl.a. Projektafdelingen og beskriver de overordnede risikoemner, der vurderes at være de mest betydningsfulde for DNU.  

Risikorapporten for 1. kvartal 2011 skal bl.a. ses i sammenhæng med NIRAS' årsrapport for 2010 vedrørende DNU samt NIRAS' opfølgningsrapport hertil pr. april 2011. Desuden skal kvartalsrapporten ses i sammenhæng med dagsordenspunkt til regionsrådet den 22. juni 2011 vedrørende godkendelse af 5-punktsplanen og prioriteringskatalog i DNU-projektet.  
 

Der gøres indledningsvist opmærksom på, at DNU-risikorapporteringen for 1. kvartal 2011 er et udtryk for status pr. 31. marts 2011, hvorimod dagsordenpunktet om godkendelse af 5-punktsplan m.v. for DNU-projektet er udtryk for status pr. medio maj 2011. Dette forklarer eventuelle uoverensstemmelser mellem udsagnene i de to fremstillinger. Således er elementerne i 5-punktsplanen blevet afklarede efter færdiggørelsen af risikorapporten for 1. kvartal 2011, således at der nu foreligger konkrete forslag til realisering af 5-punktsplanen, som sikrer, at projektet holdes inden for den tildelte ramme på 6,35 mia. kr. Dog er det vigtigt at påpege, at enkelte elementer af planen forudsætter finansiering via regionens almindelige anlægsbudget. Det drejer sig om ombygning og integration med eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby og muligvis også om finansiering af hovedforsyningsanlæg, hvor regionen i første omgang har fået afslag på en OPP-model, men hvor det skal indgå i de kommende økonomiforhandlinger.
 

Risikorapporten for 1. kvartal 2011

I løbet af 1. kvartal 2011 har Rådgivergruppen DNU og Projektafdelingen yderligere bearbejdet grundlaget for statens tilsagn på 6,35 mia. kr. og gennemført en række risikoreducerende tiltag med henblik på overholdelse af den samlede anlægsøkonomiske ramme. De betydelige nedjusteringer/ændringer af DNU-projektets anlægsøkonomi og kvadratmeter har givet udfordringer for projektets risici i forhold til økonomi, kvalitet og tid.

På baggrund af statens finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. angiver Rådgivergruppen DNU, at projektets væsentligste risici ved udgangen af 1. kvartal 2011 er koncentreret omkring følgende 6 overordnede temaer:  

1. Nedjustering af DNU-projektet, hvor ”5-punktsplanens” hovedaktiviteter tilsammen skal nedbringe anlægsrammen for DNU fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr.

2. Finansieringsplan for anskaffelser bl.a. indenfor fagområderne it, medicoteknik, teknisk udstyr og løst inventar, der ligger udover den afsatte anlægsramme på 6,35 mia. kr.

3. Gennemførelsesplanen for DNU-projektet

4. Yderligere kvalitetsreduktion i projektet

5. Forhøjet licitationsresultat som følge af stigende lokal byggeaktivitet

6. Trafikale problemer omkring Aarhus Universitetshospital Skejby

Ad 1. De 5 hovedaktiviteter til nedjustering af anlægsrammen til 6,35 mia. kr. 

På baggrund af statens tilsagn på 6,35 mia. kr. skal DNU-projektet reduceres med 2,610 mia. kr. baseret på gennemførelse af følgende 5 aktiviteter, der bl.a. er beskrevet i notat til dagsordenspunkt til regionsrådet den 16. juni 2010:   

Ved udgangen af 1. kvartal 2011 vurderer Rådgivergruppen DNU, at ikke alle 5 hovedaktiviteter er fuldt gennemarbejdede. Der er derfor en risiko for, at de forudsatte besparelser ikke kan opnås ved disse aktiviteter alene. Dette vil i givet fald medføre et behov for yderligere tilpasning af projektet, med mulige kvalitets- og kapacitetsforringelser som konsekvens.
 
Overordnet vurderes det samlede risikobillede af 5-punktsplanen at være forbedret siden 4. kvartal 2010. Dog påpeges, at der i forhold til alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg er en skærpet risiko tidsmæssigt.  

Sammenfattende vurderer Projektafdelingen, at alle DNU-projektets hovedaktører arbejder målrettet med en række risikoreducerende tiltag, der alle har til formål at gennemføre intentionerne i 5-punktsplanen. Som nævnt ovenfor udestår pr. maj 2011 udelukkende finansiering af hovedforsyningsanlæg og integration og ombygning af eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby - begge poster som regionsrådet har tilkendegivet skal afholdes af regionens almindelige anlægsbudget. Dog med forbehold for resultatet af økonomiforhandlingerne vedrørende hovedforsyninger.

Projektafdelingen er enig med NIRAS i, at der siden årsskiftet er kommet et betydeligt større fokus på tidsplanlægning og økonomistyring, hvorved der er kommet et bedre grundlag for identifikation og håndtering af kritiske milepæle i projektet.  

Ad 2. Finansieringsplan for anskaffelser via driftsmidler, puljer, leasing etc.

Rådgivergruppen DNU påpeger, at der en forbedret risikostatus for finansieringen af anskaffelser bl.a. indenfor fagområderne it, medicoteknik, teknisk udstyr og løst inventar, der ligger udover den afsatte anlægsramme på 6,35 mia. kr. En eventuel manglende investering i udstyr kan bl.a. medføre et mangelfuldt teknologisk niveau for DNU samt vanskeliggøre indfrielse af de stadig større driftsbesparelser, der forventes ved ibrugtagningen af DNU.

Ad 3. Gennemførelsesplanen for DNU

Rådgivergruppen DNU påpeger fortsat, at der er risiko for, at de igangværende nedskaleringer og løbende ændringer af projektets mål og rammer medfører kompleksitet for Gennemførelsesplanen for DNU. Den øgede kompleksitet relaterer sig dels til udflytningen fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, dels til den øgede tilpasning af eksisterende bygninger og integration med Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Som risikoreducerende tiltag pågår der løbende bearbejdning af Gennemførelsesplanen i tæt dialog mellem Projektafdelingen, Aarhus Universitetshospital samt Rådgivergruppen DNU med henblik på detaljeret afklaring af interne afhængigheder mellem afdelingerne således, at udflytningsrækkefølgen både byggetaktmæssigt og fagligt lever op til projektets succeskriterier.  

Ad 4. Yderligere kvalitetsreduktion i projektet

Rådgivergruppen DNU påpeger fortsat, at realisering af yderligere byggetekniske kvalitetsbesparelser i projektet, udover de allerede planlagte, vil sætte forskellige fokusområder i Helhedsplan 2010 for DNU under pres eksempelvis vedrørende fleksibilitet og fremtidssikring, bæredygtighed, arbejdsmiljø etc.

Som risikoreducerende tiltag opstiller Rådgivergruppen DNU bl.a. en liste over mulige kvalitetsreduktioner og gennemgår/vurderer denne med bygherren.
 
Ad 5. Forhøjet licitationsresultat som følge af stigende lokal byggeaktivitet
Som et nyt risikoemne nævner Rådgivergruppen DNU, at de kommende års planer om igangsætning af omfattende byggerier i Aarhus Kommune potentielt kan medføre forhøjelse af licitationspriserne på bl.a. DNU-projektet.
 
Som risikoreducerende tiltag nævnes bl.a. ekstra kvalitetssikring af eksisterende udbudsstrategi for at sikre, at udbudsstrategien giver optimal konkurrence i udbuddene. Dertil kommer, at de løbende licitationsresultater nøje vurderes i forhold til budgetterne med henblik på eventuel indløsning af nogle af forslagene i prioriterings- og besparelseskataloget, jf. dagsordenspunkt til regionsrådet den 22. juni 2011.
 
Ad 6. Trafikale problemer omkring Aarhus Universitetshospital Skejby
Som nyt risikoemne nævner Rådgivergruppen DNU, at Aarhus Kommunes beslutning om at udsætte ibrugtagningen af Ny Herredsvej, sammenholdt med en kraftig erhvervsudbygning i DNU-området, risikerer at give betydelige trafikale problemer i dele af byggefasen.

 
Som risikoreducerende tiltag nævnes, at Projektafdelingen og Rådgivergruppen DNU er i løbende dialog med Aarhus Kommune med henblik på at minimere problemet. Af andre mulige tiltag nævnes etablering af mellemdepotplads til materialer, eventuelle anbefalinger i udbudsmaterialet om leveringstidspunkter for materiale til byggepladsen etc.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Nedskaleringen af DNU-projektet fra 8,96 mia. kr. til rammen i det endelige tilsagn fra kvalitetsfonden på 6,35 mia. kr. har betydet, at der siden sommeren 2010 er arbejdet på at finde og beskrive besparelser i projektet. Dette er sket med i udgangspunkt i den såkaldte 5-punktsplan.

Sideløbende hermed er der arbejdet på at øge den økonomiske reserve i projektet, bl.a. som følge af krav fra regeringen og bemærkninger i årsrapporten fra NIRAS til regionsrådet om risikostyringen af projektet. Endelig er der i forlængelse heraf udarbejdet et revideret overslag for projektets samlede budget, som fremlægges for regionsrådet til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Udgangspunktet i ansøgningen til kvalitetsfonden om Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) var Helhedsplan 2010 samt den tilhørende 5-punktsplan. 5-punktsplanen skulle sikre nedskaleringen af projektet fra de oprindeligt berammede 8,96 mia. kr. i Helhedsplanen til ekspertpanelets ramme på 6,35 mia. kr. Helhedsplan 2010 og de nødvendige besparelser, som udgør 5-punktsplanen, blev godkendt af regionsrådet den 16. juni 2010.

Projektafdelingen for DNU har siden arbejdet på at finde de nødvendige besparelser i projektet, som var forudsat i 5-punktsplanen. På baggrund heraf foreligger nu et revideret anlægsoverslag for det kvalitetsfondsfinansierede projekt.

 
Endvidere blev det i regeringens tilsagnsbrev af 1. juli 2010 pålagt Region Midtjylland at sikre, at DNU-projektet overholdt den fastlagte ramme på 6,35 mia. kr. Af denne grund har det været højt prioriteret at opbygge tilstrækkelige økonomiske reserver til at imødegå de risici, som kan forekomme i projekteringen og byggeriet af DNU. Sideløbende med at øge den økonomiske reserve er der udarbejdet et besparelses- og prioriteringskatalog med adskillige potentielle besparelser (change requests), som kan indløses i tilfælde af budgetoverskridelser.
 
For detaljer omkring de følgende punkter henvises til det vedlagte notat.

Der gøres indledningsvist opmærksom på, at dette dagsordenpunkt og det vedlagte bilag er udtryk for status medio maj 2011. Derimod er dagsordenpunktet, der præsenterer DNU-risikorapporteringen for 1. kvartal 2011, på regionsrådsmødets dagsorden 22. juni 2011 udtryk for status pr. 31. marts 2011. Dette forklarer evt. uoverensstemmelser mellem udsagnene i de to fremstillinger, eftersom elementerne i 5-punktsplanen er blevet fuldt afklarede efter færdiggørelsen af risikorapporten for 1. kvartal 2011.

 
Status på realisering af 5-punktsplanen
Der foreligger nu konkrete forslag til realisering af 5-punktsplanen, som sikrer, at projektet holdes indenfor den tildelte investeringsramme på 6,35 mia. kr. (2009-priser). Dog er det vigtigt at påpege, at realiseringen forudsætter, at enkelte elementer af planen finansieres via regionens almindelige anlægsbudget.
 
Særligt skal der gøres opmærksom på tilpasningen af byggemodningens tekniske forsyninger, hvorfra hentes 380 mio. kr., jf. forudsætningerne i 5-punktsplanen. Mulighederne for etablering via et OPP-projekt har været undersøgt, men en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fritagelse fra lånebekendtgørelsen er foreløbigt blevet afvist. Emnet indgår imidlertid i forhandlingerne med staten omkring regionernes anlægsøkonomi for 2012 og vil blive rejst som et principielt spørgsmål af Region Midtjylland.
 
Såfremt det ikke er muligt at få fritagelse fra deponeringsforpligtelsen indstilles det, at Region Midtjylland etablerer hovedforsyningerne via regionens almindelige anlægsmidler. Udgiften hertil forventes at udgøre ca. 260 mio. kr. Ved begge løsningsmodeller etableres hovedforsyningerne dermed udenfor det kvalitetsfondsfinansierede projekt.
 
Regionsrådet besluttede i december 2010 at igangsætte udarbejdelsen af et projektforslag for hovedforsyninger, med henblik på at skabe grundlag for et udbudsmateriale til et OPP-udbud. Rådgivergruppen afleverer projektforslaget i juni 2011. Selvom muligheden for en OPP-løsning endnu ikke er afklaret, er der behov for at fortsætte projekteringsarbejdet for at sikre fremdriften i det samlede projekt. Det forventes, at regionsrådet i august 2011 skal tage stilling til finansiering af hovedprojektet.
 
Derudover gøres opmærksom på, at ombygning af det eksisterende Skejby Sygehus forudsættes finansieret indenfor regionens almindelige anlægsbudget, jf. 5-punktsplanen.
 
Med disse tilpasninger og under disse forudsætninger er DNU-projektet indenfor tilsagnsbeløbet på 6,35 mia. kr. 

Opbygning af økonomiske reserver og prioriterings- og besparelseskatalog
Realiseringen af 5-punktsplanen indebar, at de afsatte midler til uforudsete udgifter blev reduceret, hvilket NIRAS udtrykte bekymring omkring i årsrapporten for 2010, som blev præsenteret for regionsrådet den 27. april 2011. På grund af reduktionen i de økonomiske reserver har det været nødvendigt at finde besparelser til opbygning af nye reserver i projektet samt finde potentielle besparelses- og prioriteringsmuligheder (change requests), som vil kunne realiseres i tilfælde af budgetproblemer i projektet.
 
En potentiel besparelse på ca. 65 mio. kr. er pt. under afklaring. Denne besparelse vedrører evt. udlicitering af patienthotellet, hvor det udredes, om det er hensigtsmæssigt at udlicitere patienthotellet til en privat part, som det f.eks. er tilfældet på Aalborg Sygehus.

Udredningen forventes igangsat efter indledende, principielle drøftelser med Regions-MEDudvalget (RMU), og der forventes udarbejdet en indstilling til regionsrådet i efteråret 2011.

 
Efter realisering af 5-punktsplanen er der potentielle reserver til en værdi af 619 mio. kr. De 619 mio. kr. udgøres af 119 mio. kr. i nuværende reserver, 65 mio. kr. i besparelse på patienthotellet, som er under udredning, samt elementerne fra prioriterings- og besparelseskataloget, som indeholder besparelsesmuligheder for ca. 435 mio. kr.
 
Som forudsætning for statens tilsagn til projektet skal regionsrådet godkende projektets prioriterings- og besparelseskatalog, herunder den prioriterede rækkefølge af de enkelte besparelsesforslag. Forslaget til kataloget fremgår af tabel 1, og er nærmere beskrevet i vedlagte notat. Eventuel indløsning af elementerne i besparelses- og prioriteringskataloget forudsætter regionsrådets godkendelse.
 

 
Samlet udgør de realiserede og potentielle reserver således 619 mio. kr., hvilket overstiger den reservebeholdning, som bl.a. NIRAS anbefaler ved projekter på dette stade. Der vurderes derfor ikke at være risici i projektet på nuværende tidspunkt, som ikke kan håndteres indenfor de eksisterende økonomiske reserver.
 
Det foreslås, at den realiserede økonomiske reserve på 119 mio. kr. opdeles således, at 39 mio. kr. overflyttes til en reserve, som projektafdelingen har råderet over til mindre tilpasninger af projektet i planlægningsfasen, mens de resterende 80 mio. kr. placeres i en risikopulje, som kun kan benyttes med regionsrådets godkendelse.  

Revideret anlægsoverslag for det samlede projekt

Realiseringen af 5-punktsplanen, opbygning af reserver i projektet samt det videre arbejde med projekteringen har medført en række budgetmæssige ændringer mellem de enkelte delprojekter og øvrige poster i projektets anlægsoverslag. Tabel 2 nedenfor viser anlægsoverslaget fordelt på delprojekter medio maj 2011. 

at det reviderede anlægsoverslag godkendes, herunder de forskellige besparelser som følge af 5-punktsplanen og opbygning af reserver,

at prioriterings- og besparelseskataloget i tabel 1 godkendes, idet punkt 5 ”Jordkøb” til 40 mio. kr. indløses,

at de tekniske hovedforsyninger finansieres via regionens almindelige anlægsmidler, såfremt det ikke kan etableres som et OPP-projekt, og

at den realiserede økonomiske reserve på 159 mio. kr. opdeles således, at 120 mio. kr. placeres i en risikopulje, som kun kan benyttes med regionsrådets godkendelse, mens de resterende 39 mio. kr. placeres i en justeringsreserve, som projektafdelingen kan bruge til mindre tilpasninger i projektet.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Facaden på en central senge- og behandlingsbygning på Regionshospitalet Silkeborg trænger stærkt til en renovering og udskiftning af vinduer. Renoveringen vil være til gavn for både patienter og personale, der i dag er generet af træk og dårligt indeklima. Samtidig er der en stor energimæssig gevinst og driftsbesparelse i projektet. Det indstilles, at der gives en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. til gennemførelse af projektet i 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Bygning 6 på Regionshospitalet Silkeborg er en senge- og behandlingsbygning, der bl.a. huser ambulatorier, sengeafsnit og den nuværende fødegang.

Patienter på Regionshospitalet Silkeborg har gennem længere tid klaget over træk fra utætte vinduer, og personalet har klaget over arbejdsmiljøet i bygningen. Særligt vinduerne er i meget dårlig stand, og flere er utætte og med råd.
  

En udskiftning af vinduerne vil betyde forbedrede forhold for både patienter og personale. Og endelig vil en udskiftning af vinduerne og en hulmursisolering få en gavnlig betydning på energiforbruget i bygningen og en driftsmæssig besparelse på vedligeholdelse.

Om projektet

Projektet omfatter udskiftning af ca. 100 vinduer (ca. 2,5 mio. kr.), maling af facader (ca. 400.000 kr.), renovering af indgangspartiet (ca. 60.000 kr.) og hulmursisolering (ca. 550.000 kr.). Hertil kommer rådgiverhonorar mv.

Det foreslås, at der gives en anlægsbevilling til Regionshospitalet Silkeborg på 4,2 mio. kr. (indeks 121). Projektet vil kunne gennemføres i 2011.

I investeringsplanen for 2011 blev der afsat en pulje på 47 mio. kr. til større anlægsprojekter, der ligger ud over de kvalitetsfondsfinansierede projekter. Projektet foreslås finansieret fra denne pulje, hvorefter der vil restere 20,476 mio. kr. i puljen. Tabel 1 nedenfor viser de bevillingsmæssige konsekvenser.

Tabel 1. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

Udbudsform
Projektet er opdelt i flere delprojekter (maling, udskiftning af vinduer, facaderenovering, hulmursisolering), som hver for sig er under 3 mio. kr. Det betyder, at der kan indhentes underhåndsbud i stedet for at gennemføre licitation. Dermed kan udbudsprocessen gennemføres hurtigere, ligesom der kan indhentes tilbud fra lokale håndværkere. Det foreslås derfor, at der indhentes underhåndsbud på enkelte delprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der har i den seneste tid været debat om forskelle i håndteringen af aborterede fostre. Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder har derfor bedt regionsrådene melde tilbage med overvejelser i forhold til en kommende fælles praksis. Der er på baggrund af drøftelser i det Rådgivende Udvalg vedrørende Hospitaler og bidrag fra hospitalerne udarbejdet et svarudkast til godkendelse.

Der har i den seneste tid været debat om forskelle i håndteringen af aborterede fostre. Sundhedsminister Bertel Haarder har derfor fremsendt brev af 5. maj 2011, hvori han anmoder regionsrådene om en beskrivelse af den nuværende praksis samt overvejelser om kommende fælles praksis. Brevet vedlægges som bilag.

I brevet henvises der til, at der er enighed blandt de politiske ordførere i Folketinget om, at der snarligt skal laves en fælles vejledning på området. Med brevet er vedhæftet en række anbefalinger for området udgivet af Det Etiske Råd.

På baggrund af drøftelserne i det Rådgivende Udvalg vedrørende Hospitaler samt bidrag fra hospitalerne er der udarbejdet et svarudkast til Indenrigs- og Sundhedsministeren.

Det er aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at bidraget fra regionsrådet fremsendes efter godkendelse i regionsrådet den 22. juni 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ved etableringen af den nye fælles akutafdeling på Regionshospitalet Randers vil det være nødvendigt permanent at nedlægge 200 parkeringspladser. Da hospitalet allerede i dag har parkeringsmæssige problemer, er det nødvendigt at etablere nye parkeringsfaciliteter ved at opføre et parkeringshus.

Regionsrådet har den 21. april 2010 godkendt, at der gennemføres et udbud på P-hus-projektet, og der blev i den forbindelse givet en bevilling på 3,22 mio. kr. til udgifter i forbindelse med udbuddet. Den 15. december 2010 godkendte regionsrådet ligeledes, at der blev deponeret 14,1 mio. kr. i 2011 i forbindelse med projektet. Deponeringskravet udløses af, at parkeringshuset opføres som et OPP (Offentligt Privat Partnerskab).

Projektet har været udbudt i EU-udbud, og der ønskes nu indgået aftale med den tilbudsgiver, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Jette Skive ønsker ikke betalingsparkering udover parkeringshuset. 

I forbindelse med etablering af ny fælles akutafdeling ved Regionshospitalet i Randers vil det være nødvendigt permanent at nedlægge i alt ca. 200 parkeringspladser for at give plads til nybyggeri. Da hospitalet allerede i dag har parkeringsmæssige problemer er det nødvendigt at etablere nye parkeringsfaciliteter ved at opføre et parkeringshus.
 
Det nye parkeringsanlæg placeres på den nuværende parkeringsplads ved Kirketerpsvej, således at dette område får en kapacitet på 564 pladser mod de nuværende 230 pladser. Det betyder, at hospitalet får en tilvækst på 134 parkeringspladser. Denne kapacitet kan løse de nuværende parkeringsproblemer, og vurderes at være en fornuftig fremtidssikring til gavn for patienterne og hospitalets medarbejdere. Det forventes, at den stigende ambulante behandling giver et øget pres på parkeringspladserne. Det nye parkeringsanlæg giver mulighed for en fremtidig udbygning af Regionshospitalet Randers.

Udbudsprocessen 
Projektet blev annonceret som et OPP-projekt i EU-udbud juni 2010. Udbudsprocessen blev efter prækvalifikationen sat på stand-by på grund af den økonomiske usikkerhed i regionen. Udbudsprocessen blev genoptaget efter regionsrådets godkendelse den 15. december 2010.  
Ved tilbudsfristen den 6. april 2011 modtog Regionshospitalet Randers 3 tilbud. Der var prækvalificeret 5 tilbudsgivere.

 
Efter en juridisk gennemgang af tilbuddene blev det konstateret, at 2 af de indkommende tilbud ikke levede op til de finansielle mindstekrav i udbudsbetingelserne. Dermed har kun én tilbudsgiver, Team OPP Randers Sygehus - P-hus, leveret et tilbud, som er konditionsmæssigt i orden. Team OPP Randers Sygehus – P-hus er et konsortium bestående af MT Højgaard, DnB NOR Bank og Dan-Ejendomme.
 
Tilbuddet fra Team OPP Randers Sygehus var ved en sammenligning med de øvrige 2 tilbud (der dog faldt på ikke at overholde konditionerne i udbuddet) det økonomisk mest fordelagtige.
 
Det vurderes, at der i udbudsprocessen er opnået en tilfredsstillende konkurrence, og tilbuddet vurderes at opfylde kravene på tilfredsstillende vis – både i forhold til funktionalitet og driftsøkonomi. Det er vurderingen, at et nyt udbud ikke vil give en bedre økonomisk løsning.
  

Regionshospitalet Randers ønsker derfor at indgå aftale med Team OPP Randers Sygehus om opførelse af parkeringsanlæg.

Deponering i forbindelse med opførelsen af parkeringshus

I forbindelse med sagens fremlæggelse for regionsrådet den 15. december 2010 blev det besluttet at reservere 14,1 mio. kr. til deponering i forbindelse med opførelsen af anlægget.

Deponeringsforpligtelsen beregnes i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis på grundlag af anlæggets regionale anvendelse. Årsagen til, at deponeringssummen ikke er 0 kr. - som tilfældet var i forbindelse med opførelsen af p-huset ved Aarhus Universitetshospital - er flerleddet: Vigtigst er, at andelen af medarbejdere, der tager bilen til arbejde, er væsentligt højere end i Aarhus, og at fordelingen mellem medarbejdere og patienter og pårørende derfor er markant forskellig på de to hospitaler. Dernæst ligger p-huset i bunden af hospitalsarealet, hvilket betyder, at der skal afsættes pladser til de gangbesværede patienter nær indgang 3 i modsat ende af hospitalsarealet. Konkret er der afsat 35 pladser til dette formål.
 
Anlægssummen for nærværende OPP-projekt overholder maksimumprisen i udbudsbetingelserne (56,5 mio. kr.). Den endelige deponering, og en eventuel mindre nedjustering, vil blive beregnet på baggrund af den indgåede kontrakt. Skulle deponeringssummen blive mindre end 14,1 mio., føres det overskydende beløb tilbage til kassen. 

Drift af parkeringsarealer

I forbindelse med opførelsen af parkeringshuset overdrages driften af hospitalets øvrige parkeringspladser til OPP-leverandøren. I den forbindelse indføres der generel brugerbetaling på hospitalets parkeringspladser, som anført i notat vedrørende "Principper for betalingsparkering", som regionsrådet godkendte den 27. april 2011. Der afsættes dog bl.a. gratis parkeringspladser til dialysepatienter, patienter i længevarende forløb, handicappede og borgere med ærinde i hospitalets kapel. Brugerbetalingen er nødvendig for at kunne gennemføre et økonomisk rentabelt OPP-projekt.  
 
Bæredygtighed                                                                                                        

Af det valgte tilbud fremgår det, at Team OPP Randers Sygehus i forbindelse med projekteringen vil indarbejde energimæssigt bæredygtige løsninger i både anlæg og drift. Tilbudsgiver har bl.a. indarbejdet en løsning, hvor facaden har en tilstrækkelig åbningsgrad til at sikre en stor naturlig ventilation. Jf. tilbagemelding fra tilbudsgiver vil Regionshospitalet Randers blive inddraget i afklaring og valg af udførelsesmetoder og materiale valg, således Regionshospitalet Randers kan være med til at sikre, at der indarbejdes energimæssigt bæredygtige løsninger i det omfang, det er hensigtsmæssigt.
 
Som OPP-leverandør med driftsansvaret de næste 30 år, har tilbudsgiver et stort incitament til at indarbejde energirigtige løsninger og materialer med lang levetid, og herigennem at reducere driftsomkostningerne.

Tidsperspektiv                                                                                    

Regionshospitalet Randers ønsker på baggrund af denne indstilling at indgå aftale med nævnte tilbudsgiver således, at etableringen af parkeringshuset kan påbegyndes september 2011, og ibrugtages april 2012. I henhold til tilbudsgivers tidsplan forventes det, at terrænparkeringen i det nye parkeringsanlæg kan tages i brug med udgangen af 2011. Dette er naturligvis set i forhold til den normale risiko forbundet med anlægsarbejde i vinterhalvåret.  

Risici i byggefasen                                                                            

OPP-leverandøren er bygherre og har det fulde ansvar for, at det nye parkeringsanlæg færdiggøres til ibrugtagningstidspunktet, og i henhold til den aftalte kvalitet. Regionshospitalet Randers bærer de økonomiske risici forbundet med foranstaltninger i tilfælde af fortidsminder, geotekniske forhold og tilfælde af forureninger, der ikke er kendte på tilbudstidspunktet.

 
Ovenstående risici er ikke inkluderet som uforudsete udgifter i den tidligere anlægsbevilling. Risiciene er minimeret på baggrund af følgende afsluttede aktiviteter:

• Randers Kulturhistoriskmuseum har afsluttet de arkæologiske forundersøgelser, og de har på den baggrund frigivet byggefeltet.

• Der er på baggrund af geotekniske undersøgelser udarbejdet en rapport som en del af udbudsmaterialet.

• Der er gennemført miljøtekniske undersøgelser, som klassificerer jordprøverne fra de 4 boringer i byggefeltet for rene.

Det til sagen tilhørende bilag er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti bemærkede, at de ikke ønsker betalingsparkering udover parkeringshuset.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Årsrapport for 2010 for Amgros I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årets resultat for Amgros I/S viser et overskud på 17,886 mio. kr. For Region Midtjylland giver dette et afkast på 3.842.575 kr.

Der er oprindeligt budgetteret med en indtægt på Fælles puljer, Amgros - afregning af overskud for fællesindkøb på 6,85 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Årsrapporten for 2010 for Amgros I/S indeholdende regnskab viser et overskud på 17,886 mio. kr. For Region Midtjylland giver dette et afkast på 3.842.575 kr. I forhold til den budgetterede indtægt på Fælles puljer, Amgros - afregning af overskud for fællesindkøb på 6,85 mio. kr. er der en mindreintægt på 3.007.425 kr. Denne mindreindtægt medtages i kommende økonomirapporter.

Amgros I/S har fremsendt vedlagte Årsrapport for 2010 indeholdende årsregnskab samt oversigt over udlodning til regionerne i 2010. Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra Amgros I/S kan finde sted.

Amgros er et politisk ledet interessentskab, der er ejet af de fem regioner, og har hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3. Et af Amgros formål er at drive indkøbsvirksomhed indenfor sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. Virksomheden fungerer som medicingrossist og koordinator for indkøb og handel af lægemidler m.m., samt varetager en række sekretariatsopgaver for sygehusapotekerne.

På vegne af kommunerne foretager Amgros udbud og indkøb af høreapparater til de offentlige høreklinikker. Amgros følger EU's udbudsdirektiv og den danske tilbudslov ved afholdelse af EU-udbud og indgåelse af kontrakter.

Amgros har et tæt samarbejde med en hel række interessenter, herunder sygehusapotekerne, regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, kommunerne, høreklinikkerne, ministeriet for sundhed og forebyggelse, lægemiddelstyrelsen samt de mange aktører og leverandører. Ligeledes har Amgros over de senere år udviklet et meget konstruktivt samarbejde med universiteterne om forskellige projekter, forskningsprojekter og via de tre nuværende ph.d. studerende, som er tilknyttet virksomheden.

Året der gik

Amgros gennemførte i 2010 111 EU udbud med 1.300 delaftaler, fordelt på 800 ATC koder, dækkende i alt 1.800 lægemidler fordelt på 5.100 varenumre for kontraktperioden 2011.

Hvert udbud tilrettelægges, så det passer til markedssituationen på det konkrete lægemiddel, så der findes en balance, hvor konkurrencen skærpes mest muligt uden, at der gås på kompromis med behandlingseffekt og patientsikkerhed. Amgros havde i 2010 over 180 forskellige leverandører på lægemiddelområdet.

I 2010 har parallelimportørerne givet tilbud på flere monopolistiske hospitalspræparater end tidligere, herunder på lægemidler, hvor Amgros ikke tidligere er blevet tilbudt nogen rabat fra original leverandørerne. Parallelimportørerne har dermed haft positiv indflydelse på prisniveauet og bidraget til øgede besparelser.

I 2010 stillede Amgros i forbindelse med udbuddene for 2011 for første gang krav om stregkoder på primærpakningen på alle tabletter. Kravet træder i kraft 1. april 2011. Sygehusapotekerne vurderer, at implementering af stregkoder vil mindske antallet af medicineringsfejl og dermed højne patientsikkerheden. Der findes endnu ikke fælles europæiske regler på dette område.

I 2010 har råvarer været et fokusområde i Amgros, både hvad angår logistik, indkøb, udførelse af analyser og opdatering af Amgros registreringsdokumentation på de forskellige kemiske ingredienser. Målet er i 2011, at Amgros og sygehusapotekerne er klar til at prioritere eventuelle producentskifter.

Amgros har i 2010 arbejdet på at opgradere virksomhedens nuværende økonomiplatform, således at det i løbet af 2011 bliver muligt, dels at få elektronisk bogføring af samtlige bilag og dels at den interne godkendelsesproces bliver elektronisk. Den kraftige vækst i såvel opgaver, personale som i projekter har ligeledes medført, at der arbejdes med implementering af et budgetsystem, der muliggør en bedre understøttelse af de tunge og komplekse projekter.

Året i tal

Virksomhedens resultatopgørelse for 2010 viser et overskud på 17,9 mio. kr. og en egenkapital på 31,8 mio. kr. Amgros omsatte i 2010 for 5.583 mio. kr. lægemidler, hvilket er 417 mio. kr. mindre end budgetteret. Væksten er 248 mio. kr. i forhold til omsætningen i 2009, svarende til 4,6 %. Amgros opnåede et mindre resultat end budgetteret, svarende til 5,5 mio. kr.

Den mindre omsætning i 2010 skyldes flere forhold. Som tilfældet har været i flere år, indkøber Amgros fortsat et øget antal lægemidler uden rabat. Disse produkter videresælges til den officielle AIP, hvorved Amgros ingen fortjeneste har. Amgros indtjening er bestemt af prisen og mængden af de lægemidler, der handles med rabat. Da der er sket en reduktion i Apotekets Indkøbs Priser (AIP) falder Amgros indtjening, ligesom der på andre områder er opnået bedre priser bl.a. forårsaget af patentudløb på præparater med stor omsætning.

Amgros har således sammen med regioner og sygehusapotekerne haft succes med at reducere væksten i forbruget i forhold til de tidligere år. Vækstraterne i omsætningen af hospitalslægemidler overgår dog fortsat de almindelige vækstrater på de øvrige sundhedsudgifter, hvorfor der fortsat er behov for fokus og målrettet indsats på området.

Væsentlige begivenheder med mulig indflydelse på årsregnskabet

Konkurrencesituationen og betydningen af at være repræsenteret på det danske hospitalsmarked får i stigende grad virksomhederne til at indgive klager og anmode om aktindsigt, når udbuddene ikke falder ud til firmaets fordel. Amgros modtog i 2010 fire klagesager, som blev behandlet i Klageretten for Udbud. Af sagerne vandt Amgros de 2, mens leverandøren i 2 andre sager valgte at tilbagetrække klagen.

I 2010 indførtes et nyt udbudsdirektiv, som medfører, at Amgros kan blive afkrævet større erstatninger end tidligere. Ændringerne i direktivet betyder, at udbudsprocessen gøres endnu mere arbejdskrævende end tidligere, og risikoen for at fejl i udbudsprocessen kan få økonomiske konsekvenser for Amgros er øget.

Udvikling af ny It-struktur på hospitalsapoteksområdet

I 2010 igangsatte Amgros ApoTo-projektet, hvis formål er, at etablere et nyt apotekssystem til understøttelse af de logistiske processer (indkøb, varemodtagelse, lager, ordrehåndtering og distribution) samt etablere et grundlag for understøttelse af både den magistrelle produktion og serieproduktionen på de danske sygehusapoteker.

ApoTo løsningen skal erstatte det nuværende apotekssystem, ApoVision, der blev udviklet for 12 år siden og anvendes i dag af alle danske sygehusapoteker, på Landsapoteket i Grønland og på Veterinærapoteket på Københavns Universitet.

I forbindelse med regionernes godkendelse af Amgros årsregnskab 2011, har Amgros' bestyrelse ønsket at informere regionerne om en beslutning vedrørende den regnskabsmæssige håndtering af de kommende års investeringer i It-systemet ApoTo, truffet på bestyrelsesmødet den 3. marts 2011.

Sundhedsdirektørkredsen godkendte i november 2010 en indstilling om at udvikle og implementere et større It-system til anvendelse på de danske sygehusapoteker. Investeringen har nogle økonomiske konsekvenser for Amgros, hvorfor den regnskabsmæssige håndtering af ApoTo blev behandlet på Amgros' bestyrelsesmøde den 3. marts 2011.

Amgros' bestyrelse fandt det hensigtsmæssigt at reservere en del af overskuddet til den senere omkostning i form af afskrivninger på aktivet. Dette for at sikre, at der ikke udloddes midler for den periode, hvor omkostningen i form af tillæg til et aktiv reelt er afholdt.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at der af overskuddet de næste 5 år (startende fra regnskabsåret 2011) skal reserveres 1/5 af investeringen hvert år, svarende til 15 mio. kr. årligt. Der henvises til vedlagte notat af 5. april 2011.

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en reservationsskrivelse af 4. marts 2011 afsat 85 mio. kr. til et Sundheds- og akuthus i Holstebro samt en række projekter vedrørende kompetenceløft og teknologi- og dataunderstøttelse. På den baggrund har Region Midtjylland og Holstebro Kommune udarbejdet en fælles ansøgning om midler til etablering af Sundheds- og akuthus Holstebro. Ligeledes er der udarbejdet en fælles ansøgning fra Region Midtjylland og Holstebro, Lemvig samt Struer Kommuner om midler til kompetenceløft og teknologi- og dataunderstøttelsesprojekter.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 7. juni overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

På baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets reservationsskrivelse af 4. marts 2011, hvor ministeriet reserverer 75 mio. kr. til et Sundheds- og akuthus i Holstebro har Region Midtjylland og Holstebro Kommune udarbejdet en fælles ansøgning om midler til etablering af Sundheds- og akuthus Holstebro. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ligeledes reserveret 10 mio. kr. til projekter vedrørende kompetenceløft og teknologi og dataunderstøttelse. På den baggrund er der udarbejdet en fælles ansøgning fra Region Midtjylland og Holstebro, Lemvig samt Struer Kommuner om midler til disse projekter.

Sundheds- og akuthus Holstebro

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har siden efteråret 2010 været i indbyrdes dialog samt i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om etableringen af et Sundheds- og akuthus i Holstebro.

Sundheds- og akuthus Holstebro vil blive rammen for nære sundhedstilbud af høj faglig kvalitet. Sundheds- og akuthuset vil blive placeret i Holstebro på en velegnet grund erhvervet af Holstebro Kommune. Region Midtjylland vil skulle erhverve en sokkelgrund til en ejerlejlighedsandel, som kommer til at udgøre bygningerne til de regionale ambulante hospitalsfunktioner. Funktionerne i sundheds- og akuthuset vil være en række fremskudte ambulante regionale hospitalsfunktioner, praktiserende læger, praktiserende speciallæger, kommunale sundhedstilbud samt andre sundhedsaktører. Det samlede areal for Sundheds- og akuthuset estimeres til 12.679 kvadratmeter, hvoraf 1.670 kvadratmeter anvendes til regionale ambulante hospitalsfunktioner.

Etableringen af de regionale ambulante hospitalsfunktioner i Sundheds- og akuthus Holstebro vil ske i et 5-8-årigt perspektiv i takt med opførelsen og udflytningen af hospitalsfunktioner til det nye hospital i Gødstrup.

Finansiering

Det samlede byggeri beløber sig til 201,3 mio. kr., hvoraf cirka 41 mio. kr. afholdes til regionale ambulante hospitalsfunktioner. Fordelingsnøglen vedrørende Indenrigs- og Sundhedsministeriets økonomiske tildeling på 75 mio. kr. vil blive:

• 18 mio. kr. til Region Midtjylland (svarende til 24 % af tildelingen)

• 57 mio. kr. til Holstebro Kommune (svarende til 76 % af tildelingen)

Der er en regional økonomisk difference på godt 23 mio. kr. mellem udgifter til etableringen af de regionale funktioner og det ansøgte beløb. Administrationen foreslår, at finansieringen af denne nettoinvestering sker ved en opsparing af de midler på 6 mio. kr. årligt, som regionsrådet i forbindelse med budgettet for 2012 den 23. februar 2011 afsatte til Sundheds- og akuthuset i Holstebro. Det indstilles derfor, at der overføres følgende beløb til anlægskontoen: Fra 2012 – 2017 afsættes hvert år 3,5 mio. kr. og i 2018 afsættes 2 mio. kr. Dvs. at der i alt vil være afsat 23 mio. kr., når byggeriet afsluttes.

Bevilling af midler til Sundheds- og akuthus Holstebro

I perioden 2015-2017 afsættes årligt 3,5 mio. kr. og i 2018 afsættes 2 mio. kr. I alt 12,5 mio. kr. 

Kompetenceløft og teknologi- og dataunderstøttelsesprojekter

Region Midtjylland og Holstebro, Lemvig samt Struer Kommuner har i fællesskab udarbejdet en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om 10 mio. kr. til kompetenceløft og teknologi- og dataunderstøttelsesprojekter i den nordvestlige del af regionen.  

Ansøgningen er en overordnet beskrivelse af mulige projekter inden for kompetenceløft af sundhedspersonale samt teknologi- og dataunderstøttelsesprojekter inden for rammerne af 10 mio. kr.

I slutningen af 3. kvartal eller først i 4. kvartal 2011 vil der blive fremsendt en mere detaljeret fælles ansøgning, som vil indeholde en tidsplan og et specificeret budget.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en oversigt over de regionale funktioner, der etableres i Sundhedshus Grenaa.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 7. juni overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Administrationen har i samarbejde med Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers og Grenaa udarbejdet vedlagte notat, der beskriver hvilke regionale funktioner, der placeres i Sundhedshuset i Grenaa.

Centralt for funktionerne er, at de alle understøtter ambitionen om at tilbyde borgerne i Grenaa og på Djursland et nært sundhedstilbud af høj kvalitet, der samtidig er fagligt og økonomisk bæredygtigt. Borgerne behandles og indlægges på de specialiserede afdelinger på regionshospitalet i Randers eller andet relevant sted, mens ydelserne i lokalområdet er centreret om opfølgning efter indlæggelse, indsatser, der kræver gentagne besøg eller skader af mindre kompleks karakter. Det omfatter:  

• Akutklinik

• En lang række ambulatoriefunktioner

• Fysio- og ergoterapi (specialiseret)

• Jordemoderkonsultation for hele Djursland

• Billeddiagnostik

• Laboratorium

• Blodbank/bloddonortapning

I notatet beskrives endvidere kort de funktioner, der yderligere vil være i hovedhuset og matriklen. Dette omfatter:

• Øre-næse-halslæge

• Patientforeninger

• Sundheds- og Patientskole

• Lægebil (døgnbemandet)

• Høreklinik

• Kapel

• Teknisk afdeling for hele huset

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Praktiserende neurolog Jacob Geday, Hinnerup, har overtaget en neurologisk fuldtidspraksis i Horsens. Han har fået tilladelse fra Samarbejdsudvalget for speciallæger til at beholde sit deltidsydernummer, indtil han får det afhændet – dog ikke længere end til udgangen af 2011. Jacob Geday har nu søgt om tilladelse til at ombytte de to ydernumre, således at han etablerer en fuldtidspraksis i Hinnerup og ændrer ydernummeret i Horsens til en deltidspraksis, som han vil søge at afhænde til en anden neurolog.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 7. juni overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I forbindelse med, at praktiserende neurolog Jacob Geday, Hinnerup, har overtaget en neurologisk fuldtidspraksis i Horsens, har han søgt og fået Samarbejdsudvalget for speciallægers tilladelse til at beholde sit deltidsydernummer med klinik i Hinnerup, indtil han får det solgt – dog ikke længere end til udgangen af 2011.

Jacob Geday har nu umiddelbart efter søgt om tilladelse til bytte ydernumrenes geografiske placering således, at han sælger et deltidsydernummer i Horsens og flytter fuldtidsydernummeret til Hinnerup.

I henhold til speciallægeoverenskomsten afgøres en speciallæges anmodning om ændring af praksisform af regionsrådet efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget for speciallægehjælp. Samarbejdsudvalget har behandlet sagen på møde den 1. juni 2011. Samarbejdsudvalget udtaler, at de er enige i administrationens indstilling om, at der skal gives afslag på ansøgningen.

I Region Midtjylland er der i dag 6 fuldtids– og 1 deltidspraktiserende neurolog. De fuldtidspraktiserende har adresser i Horsens, Skanderborg, Viborg, Hammel og 2 i Aarhus. Den ene deltidspraksis er Jacob Gedays i Hinnerup.    

Tilladelse til ombytning af ydernumrene vil indebære en flytning af kapacitet fra den sydlige del af regionen til den nordlige.
 
Der er 1 praktiserende neurolog i Vejle. I 2010 har 45 borgere fra Region Midtjylland modtaget behandling hos ham. I Region Nordjylland er der 2 deltidspraksis.    

Ventetiden hos de praktiserende neurologer er i dag 2 – 4 uger i Region Midtjylland.  

Den gennemsnitlige omsætning for fuldtidspraktiserende neurologer i Region Midtjylland var i 2010 (fratrukket § 3 aftaler) på 1,973 mio. kr. Knækgrænsen er ca. 2,785 mio. kr.

Set ud fra den nuværende ventetid og omsætning hos de praktiserende neurologer, vurderes det, at den nuværende kapacitet er dækkende i både den nordlige og den sydlige del af regionen, og at der ikke af kapacitetsmæssige årsager er belæg for en ombytning af ydernumrene.  

I praksisplanen på speciallægeområdet vurderes det ligeledes, at den nuværende kapacitet af praktiserende neurologer dækker behovet. Der er ikke lang ventetid, og de fleste har en smule ledig kapacitet, så de vil have mulighed for at se lidt flere patienter og løse lidt flere opgaver, end de gør i dag. Hvis det på et senere tidspunkt besluttes, at der skal oprustes med praktiserende neurologer, anbefales det i praksisplanen, at det finder sted i den vestlige del af regionen. 

Administrationen anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen, da der i givet fald vil blive flyttet kapacitet fra den sydlige til den nordlige del af regionen. Dette vil ikke kunne begrundes i, at der er behov for øget neurologisk speciallægekapacitet i den nordlige frem for den sydlige del af Region Midtjylland.

Hvis det ikke lykkes for Jacob Geday at finde en neurolog, der vil overtage hans deltidspraksis, vil regionen have mulighed for efterfølgende at søge ydernummeret besat via opslag.

Det skal oplyses, at Jacob Geday på eget initiativ har spurgt de øvrige praktiserende neurologer i regionen om deres holdning til, at han får konverteret ydernumrene. Speciallægernes svar til Jacob Geday er medsendt som bilag.

Der skal gøres opmærksom på, at der er en ændring til dette bilag. I bilaget har 4 praktiserende neurologer ikke indvendinger mod, at der gives tilladelse, mens 1 kun er positiv under bestemte forudsætninger. 1 af de 4 har ændret holdning, således, at han er imod, at tilladelsen gives, mens speciallægen med forbeholdene har præciseret, at han er imod. Det betyder, at der er 2 læger, der er imod at tilladelsen gives og 3 læger, der ikke har indvendinger mod, at tilladelsen gives.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2011 besluttede regionsrådet den 29. september 2010 at opsige en række §3-aftaler for praktiserende speciallæger, og at andre aftaler skulle udredes nærmere. På baggrund heraf forelægges hermed indstilling vedrørende tre resterende aftaler for praktiserende speciallæger.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 7. juni overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2011 besluttede regionsrådet den 29. september 2010, at en række aftaler på praksisområdet skulle opsiges, og at følgende 3 aftaler skulle udredes nærmere:  

• en aftale med praktiserende anæstesiolog i Aarhus om anæstesi til gynækologer, kirurg og plastikkirurg i Speciallægernes Hus,

• en aftale med praktiserende dermatologer i tidligere Ringkøbing Amt om psoriasis-behandling, og

• en aftale med praktiserende øjenlæger i Horsens om diabetesundersøgelse.

 
Disse aftaler er gennemgået nærmere i vedlagte notat.
 
På baggrund af gennemgangen af aftalerne anbefales det vedrørende anæstesiolog i Aarhus, at aftalen ikke opsiges på nuværende tidspunkt. Det er administrationens vurdering, at der ikke umiddelbart vil være besparelser ved at opsige aftalen, og at det vil være hensigtsmæssigt, at behovet for aftalen i stedet vurderes i tilknytning til de kommende vurderinger og forhandlinger om kapacitetsudnyttelse på det anæstesiologiske område, hvorefter sagen kan tages op igen.
 
Sundhedsstyrelsen overvejer for øjeblikket, om alle biologiske behandlinger fremover skal startes på hospitalerne. I forhold til aftalen om psoriasisbehandling i dermatologisk speciallægepraksis har Aarhus Universitetshospital tilkendegivet, at de mener, det vil være uhensigtsmæssigt at opsige aftalen med de praktiserende dermatologer i Herning, inden der er en afklaring fra Sundhedsstyrelsen. De forventer, at dermatologerne i Herning vil være en af de praksis, som eventuelt får tilladelse til at opstarte behandlingen, hvis Sundhedsstyrelsen giver tilladelse. Derfor anbefales det, at det afventes, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer udvikler sig, før den nuværende aftale med dermatologerne i Herning eventuelt opsiges.
 
Endelig anbefales det, at aftalen om undersøgelse for diabetiske øjenforandringer opsiges. Dette sker som led i en harmonisering af serviceniveauet for regionens borgere, og giver samtidig de praktiserende øjenlæger ens vilkår for undersøgelse af diabetespatienter i regionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Seks regionsrådsmedlemmer deltog i en studierejse til London i dagene 1. – 4. februar 2011. Formålet med studieturen var at opnå indblik i det engelske sundhedsvæsen generelt og erhverve indsigt i de forsknings- og innovationsstrukturer og samarbejdsflader med klinikken og erhvervslivet, der kan fremme regionernes varetagelse af opgaverne på sundhedsområdet.

En delegation bestående af tre innovationsudvalg var i dagene 1. – 4. februar 2011 på studierejse til London. Deltagerkredsen var det tværregionale Udvalg for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde i regi af Danske Regioner, Region Midtjyllands Udvalg vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet samt Region Sjællands Sundhedsinnovationsudvalg.

Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende regionsrådsmedlemmers deltagelse i studierejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studierejsen på sit møde den 15. december 2010.

Formålet med studierejsen var at opnå et indblik i det engelske sundhedsvæsen generelt og erhverve indsigt i de forsknings- og innovationsstrukturer og samarbejdsflader med klinikken og erhvervslivet, der kan fremme regionernes varetagelse af opgaverne på sundhedsområdet. Udvalgene anså det engelske sundhedsvæsen som velegnet til at skabe et internationalt perspektiv og til at indhente inspiration til gavn for såvel det regionale som det samlede danske sundhedsvæsen.
 
Det engelske sundhedsvæsen har i en årrække arbejdet målrettet med koblingen mellem klinik og forsknings- og innovationsmiljøer og dermed fundet løsninger på flere af de problemstillinger, som Region Midtjylland står overfor i dag.
 
Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation har på efterfølgende møder fulgt op på studierejsen.

Det samlede regnskab for studierejsen viser, at udgifterne udgjorde i alt 66.660 kr. for regionsrådsmedlemmerne fra Region Midtjylland. De budgetterede udgifter var 95.000 kr. Der er udarbejdet en rapport om studierejsen og regnskab for afholdte udgifter, der vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav den 17. juni 2009 anlægsbevilling til udbygning og samling af psykiatrisk sengeafsnit og ambulante tilbud, Regionspsykiatrien Viborg.

Byggeriet blev påbegyndt medio 2009 og afleveret i efteråret 2010.
 
Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet gav den 18. marts 2009 en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for fase 0 projektet "udbygning af psykiatrisk sengeafsnit og sammenlægning af sengeafdelinger og ambulante tilbud, Regionspsykiatrien Viborg". Den 17. juni 2009 godkendte regionsrådet projektforslaget og gav anlægsbevilling på 18,1 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Projektet omfatter ombygning af 14 sengestuer på 1. etage i Regionspsykiatrien Viborg, Søndersøparken 1. En af sengestuerne er etableret til svært overvægtige i en udvidelse af 1. etage og stueetage. Stueetagen er ved denne udvidelse forberedt til yderligere en sengestue til svært overvægtige. Endvidere er der tilbygget et havetårn i underetage, stueetage og 1. etage. På 1. etage er der indrettet aktivitetsrum, kontor og altan.

Da der efterfølgende er påbegyndt et anlægsprojekt i samme bygning, som blandt andet omfatter en forhøjelse af havetårnet, er bevilling til færdiggørelse af udearealer m.m. overført til dette projekt.

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

Som det ses af tabellen, er der et mindreforbrug på 1,541mio. kr. I budgettet for anlægsprojektet var der afsat 1,14 mio. kr. til forcering af tidsplanen. Det viste sig ikke muligt at fremskynde projektet, hvorfor midler afsat hertil resterer som mindreforbrug. Der har endvidere kun i begrænset omfang været behov for at anvende midler afsat til uforudsete udgifter.  

Byggeriet blev påbegyndt medio 2009 og afleveret i efteråret 2010.

KPMG har den 5. april 2011 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskabet uden bemærkninger.

Det til sagen tilhørende bilag er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 21. maj 2008 blev det besluttet, at der skulle etableres en molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Projektet er nu afsluttet, og der fremlægges et revisionsgodkendt anlægsregnskab.

Anlægsregnskabet viser, at der samlet set har været et forbrug på 19,26 mio. kr., svarende til det budgetterede.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

På regionsrådsmødet den 21. maj 2008 blev det besluttet, at der skulle etableres en molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Baggrunden for beslutningen var et ønske om at styrke forskningsfaciliteterne og dermed fastholde og videreudvikle mulighederne for tidligere at kunne forudsige, hvilke personer der kan blive ramt af sygdom og få et alvorligt sygdomsforløb, og hvilken behandling den enkelte skal have.

Projektet er blevet gennemført i tre faser:

Fase 1: Udflytning og etablering af Molekylær Diagnostisk Laboratorium, Lundbeck Fond Center, Core Center og Biobank

Fase 2: Udflytning og etablering af aktivitet fra sygehuse i Aarhus Midtby

Fase 3: Udflytning af Molekylær Medicinsk Forskningsafsnit, Bioinformatik og yderligere Core Center.

Molekylærmedicinsk Afdeling blev etableret i Science Center Skejby (Brendstrupgårdsvej og Oluf Palmes Allé). Aarhus Universitetshospital lejer bygninger fra selskabet Olav de Linde, og lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side indtil 1. maj 2026.

Der blev givet en bevilling til projektet på 19,40 mio. kr. Bevillingen er efter indeksreguleringer på 19,261. mio. kr.

Anlægsbevillingen er blevet anvendt til indretning, tilretning, inventar og overtagelse af eksisterende laboratorium i lokalerne.

Projektet er nu afsluttet, og der foreligger et revisionsgodkendt anlægsregnskab, som vedlægges som bilag. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

Anlægsregnskabet viser, at der samlet set har været et forbrug på 19,26 mio. kr.    

Tabel 1: Anlægsregnskab (i mio. kr.)

I forbindelse med tilpasning af kontorlokalerne til laboratorieaktivitet og udflytningen af aktivitet fra de eksisterende afdelinger opstod der uforventede merudgifter. Disse ekstraudgifter har hospitalet valgt at finansiere fra driftbudgettet i 2009 og 2010.

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 22. august 2006 besluttede Århus Amt at give en anlægsbevilling på 45,6 mio. kr. til etablering af isolationsstuer på Aarhus Universitetshospital. Region Midtjyllands forberedelsesudvalg godkendte den 20. september 2006 Århus Amts beslutning.  

Nu er projektet afsluttet, og der fremlægges hermed et anlægsregnskab for projektet.

Anlægsregnskabet viser, at der samlet set har været et forbrug på 50,174 mio. kr., hvilket betyder, at der på projektet har været et merforbrug på 158.181 kr. Der pågår dog i øjeblikket en voldgiftssag, hvor der forventes en erstatning, der som minimum vil dække det nuværende merforbrug.

Eventuel udbetaling af erstatningsbeløb vil tilgå kassebeholdningen.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Den 22. august 2006 besluttede Århus Amt at give en anlægsbevilling på 45,6 mio. kr. til etablering af isolationsstuer på Aarhus Universitetshospital. Region Midtjyllands forberedelsesudvalg godkendte den 20. september 2006 Århus Amts beslutning.

Baggrunden for etablering af isolationsstuer var skærpede krav fra Indenrigs- og sundhedsministeriet og Statens Serum Institut til isolationsstuer på grund af SARS-epidemien, den smitsomme Ebola-sygdom samt andre nye endnu ukendte sygdomme.

Den endelige bevilling til projektet er efter indeksreguleringer på 50,016 mio. kr.

Anlægsbevillingen er blevet anvendt til at etablere nye isolationsstuer med birum, hvor der blandt andet er særlige ventilationskrav. Der er samtidig særlige krav til adgangsforhold, håndtering af spildevand og affald.

Projektet er nu afsluttet, og der foreligger et revisionsgodkendt anlægsregnskab, som vedlægges som bilag. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Anlægsregnskabet viser, at der samlet set har været et forbrug på 50,174 mio. kr., hvilket betyder, at der på projektet har været et merforbrug på 158.181 kr. jf. nedenstående tabel 1.

Tabel 1: Anlægsregnskab (i 1.000 kr.)

I forbindelse med udførelsen af projektet opstod der problemer med udlægning af gulvene. Gulvvarmeslangerne blev ikke dækket ordentligt af betonen, hvilke gjorde, at det var nødvendigt at hakke gulvene op og genplacere gulvvarmeslangerne. Forinden gulvene blev hugget op, har der været afholdt syns- og skønsforretning. Projektet indeholder således udgifter for ca. 1 mio. kr. til udbedring, afhjælpning og advokatomkostninger.

Det er advokaternes vurdering, at Aarhus Universitetshospital "står stærkt i forbindelse med de kommende forligsforhandlinger, og hvis de ender resultatløst, ligeledes ved en kommende voldgiftssag." Det må dog forventes, at der vil kunne ske en reduktion af det samlede krav på knap 1 mio. kr. Det forventes dog, at der vil komme en erstatning, som et minimum vil kunne dække det nuværende merforbrug på projektet.

Når forligsforhandlingerne eller voldgiftssagen er afsluttet, vil det endelige mindreforbrug blive tilbageført til regionens likvide aktiver.

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Amtsrådet i Århus Amt bevilgede af flere omgange midler til kræftbehandlingen på Aarhus Universitetshospital. Den samlede bevilling er ved regnskabsafslutning (inkl. indeksreguleringer) på 316,534 mio. kr. Det samlede forbrug på projektet er 314,279 mio. kr., hvilket betyder, at der indtil videre har været et mindreforbrug på projektet på 2,255 mio. kr. Der pågår i øjeblikket en voldgiftssag, der kan påvirke regnskabsresultatet.  

Hermed fremlægges et anlægsregnskab til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Amtsrådet i Århus Amt bevilgede af flere omgange midler til kræftbehandlingen på Aarhus Universitetshospital. Der blev senest givet en bevilling fra amtsrådet kort før overgangen til Region Midtjylland. Investeringerne på Aarhus Universitetshospital skyldes blandt andet ændrede bygningsmæssige krav i forbindelse med gennemførelse af nationale kræftplaner. Den samlede bevilling er ved regnskabsafslutning (inkl. indeksreguleringer) på 316,534 mio. kr.

Det samlede projekt, der er blevet gennemført, indeholdt renovering af eksisterende forhold, tilbygning til eksisterende bygninger samt indkøb af medicoteknisk udstyr og inventar. Projektets afslutning har været forsinket i forhold til tidsplanen, hvilket blandt andet skyldes en igangværende voldgiftssag.

Projektet afsluttes nu, og der foreligger et revisionsgodkendt anlægsregnskab, som vedlægges som bilag. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

Det samlede forbrug på projektet er 314,279 mio. kr., hvilket betyder, at der indtil videre har været et mindreforbrug på projektet på 2,255 mio. kr.

Tabel 1: Anlægsregnskab (i 1.000 kr.)

Der er dog nogle uafsluttede forhold i projektet. Det drejer sig om bogføringsfejl i forhold til udenomsarealer og en restbetaling vedrørende medicoteknisk udstyr. Der pågår ligeledes en voldgiftssag, hvor Region Midtjylland kan blive pålagt ekstra udgifter. Mindreforbruget på 2,255 mio. kr. reserveres til at imødegå en eventuel merudgift i forbindelse med voldgiftssagen. Et eventuelt mindreforbrug efter voldgiftssagen vil blive tilbageført til Region Midtjyllands likvide aktiver.

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal godkende den samlede bestyrelse i Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups Kunstfond.

Regionshospitalet Viborgs Kunstfond har til opgave at medvirke til udsmykning af bygninger og haveanlæg på Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup.
 
Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups Kunstfond kan endvidere som ene- eller medarrangør gennem udstillinger og koncerter m.v. medvirke til, at der etableres og vedligeholdes kunstneriske aktiviteter på hospitalet til glæde for patienter, personale og besøgende.

Den tidligere formand for kunstfonden Fritz Skytte er gået på pension, og hospitalsledelsen har i stedet udpeget Hanne Sønder som formand for bestyrelsen.
 
Den samlede bestyrelse ser herefter således ud:

Oversygeplejerske Hanne Sønder, børneafdelingen, formand - Udpeget af hospitalsledelsen
Overlæge Per Dahl Christensen, medicinsk afdeling - Udpeget af hospitalsledelsen
Regionsrådsmedlem Olav Nørgaard - Udpeget af regionsrådet
Fuldmægtig Kirsten Laursen - Udpeget af HMU

Social- og sundhedsassistent Marie Henriksen - Udpeget af HMU

Det fremgår af fondens fundats, at regionsrådet skal godkende den samlede bestyrelse.

Endvidere indstilles det, at formanden for regionsrådet bemyndiges til for fremtiden at godkende ændringer i bestyrelsen for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups Kunstfond.

Det er ikke muligt at foretage en navneændring af Kunstfonden, før den nye bestyrelse er blevet godkendt.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet godkendte på mødet den 11. maj 2011, at administrationen skulle arbejde videre med et program for en studietur til Norge og Sverige i oktober 2011.

Danske Regioner arrangerer en tilsvarende studietur i samme periode. Det rådgivende udvalg skal drøfte, hvorvidt man ønsker at deltage i denne studietur, eller om man skal arrangere sin egen studietur.

Deltagelse i studieturen sker under forudsætning af regionsrådets godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling og tilkendegivet, at man under forudsætning af regionsrådets godkendelse ønsker at deltage i Danske Regioners studietur, idet medlemmerne kan tilslutte sig studieturen, som det passer dem arbejdsmæssigt.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet godkendte på mødet den 11. maj, at administrationen skulle arbejde videre med et program og en ansøgning til regionsrådet for en studietur til Norge og Sverige i perioden den 2.- 5. oktober 2011.

Det har vist sig, at Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg arrangerer en tilsvarende studietur til Norge og Sverige i perioden 4.-7. oktober 2011 i fællesskab med Region Syddanmark.

Fra Danske Regioner er der givet tilsagn om, at Region Midtjylland kan deltage i studieturen, såfremt man ønsker det.

Der er fra tidligere studieture gode erfaringer med at afvikle studierejser som fællesarrangement. Det er vurderingen, at det giver et større udbytte og gennemslagskraft, når nye ideer samles op på turen. Der opstår endvidere en god synergi, når udvalgsmedlemmer har mulighed for at udveksle indtryk og erfaringer på tværs af regioner.

Danske Regioner har udarbejdet et foreløbigt program, der byder på emner inden for retspsykiatri, opgaveglidning mellem psykologer og speciallæger, teknologianvendelse, samarbejde med kriminalforsorgen omkring voksne med ADHD, forskning i ADHD, højt specialiserede tilbud på kommunikationsområdet m.m.
 
Både Norge og Sverige er sammenlignelige med Danmark, og på psykiatri- og socialområdet oplever Region Midtjylland de samme udfordringer, som de to lande står overfor. Det er derfor meget relevant at høre om de erfaringer, de har gjort sig, og hvordan de har søgt at udvikle området. I Region Midtjylland arbejdes der i øjeblikket med opgaveglidning og teknologianvendelse, og turen vil kunne medvirke til yderligere idéudvikling.
 
I efteråret 2011 påbegyndes arbejdet med en ny psykiatriplan for Region Midtjylland, og sigtet med studieturen er derfor også at indsamle erfaringer og konkrete forslag til udvikling og tiltag på psykiatriområdet.
 
Det foreløbige program for Danske Regioners studietur er vedlagt som bilag.
 
Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen, hvori der tages forbehold for ændringer, da flybilletter mv. endnu ikke er bestilt.
 
Studieturens forventede budget ser således ud (Region Midtjyllands andel for 9 udvalgsmedlemmer):

 
Såfremt det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet ønsker at deltage i studieturen med Danske Regioner, indstilles det, at regionsrådet godkender udvalgets deltagelse i studieturen.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Dansk Folkeparti har i henvendelse af 17. maj 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende opretholdelse af sårambulatoriet i Ringkøbing med den nuværende normering.

Dansk Folkeparti har i henvendelse af 17. maj 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende opretholdelse af sårambulatoriet i Ringkøbing med den nuværende normering.
 
"Beslutningsforslag om bevaring af sårambulatoriet i Ringkøbing med nuværende normering
 
På vegne af Dansk Folkeparti i regionen stilles følgende forslag: I forbindelse med den seneste spareplan for Region Midtjylland blev det besluttet, at Regionhospitalet Ringkøbing nedlægges, og det tilhørende sårambulatorium flyttes til anden lokalitet i Hospitalsenheden Vest.

I forbindelse med spareforslaget, der blev vedtaget, fremgik det, at sårambulatoriet ville blive flyttet uden besparelse, men dette ser ikke ud til at være tilfældet, da afdelingen fremover bliver skåret i både lægeressourcer og sygeplejerske timer.

I Ringkøbing har man påvist flotte resultater med behandling af kroniske varetaget af sårlæger med speciel viden inden for dette område. Dette gør, at det er utroligt vigtigt for borgerne, at det behandlingstilbud, man i dag kan få i Ringkøbing bevares, og der ikke skæres ned på normeringen.

De patienter, der behandles på sårambulatoriet i Ringkøbing, hører til den gruppe af kronisk syge borgere, der belaster sundhedsudgifterne. Belastningen øges betydeligt, når de ikke behandles optimalt. Disse udgifter kommer til at ramme såvel regionen som kommunerne.
De besparelser man opnår ved en dårligere nominering til behandling af sår, vil lynhurtigt blive spist op af den øgede udgift, der kommer bl.a. til forlænget behandling med dyre sårprodukter og bandageskift ved hjemmesygeplejersker og i værste fald unødvendige amputationer. Derudover er mange sårpatienter i den arbejdsdygtige alder og må have sygedagpenge i længere perioder eller overgå til passiv forsørgelse.

Konsekvensen af besparelserne i sårbehandlingen vil givetvis være, at sårbehandlingstiden hos nogle patienter bliver markant længere, hvilket ofte betyder smerter, social isolation på grund af væskende og evt. lugtgivende sår og afhængighed af hjemmesygeplejerskens besøg. Livskvaliteten for disse mennesker vil derfor være stærkt nedsat. I værste tilfælde kan den rigtige behandling betyde forskellen mellem en amputation og et reddet ben.

Derfor foreslås det at:

• Sårambulatoriet videreføres i Ringkøbing i forbindelse med det nye sundhedshus, som et regionalt tilbud

• den nuværende økonomiske og personalemæssige normering opretholdes, så patienter med kroniske sår stadig kan få samme behandling. Dog således, at der kan gennemføres rationaliseringer svarende til maximalt de rationaliseringer, der procentvis gennemføres på Hospitalsenheden Vest som helhed."

Regionsrådet vedtog,

at der i forbindelse med etablering af sundhedshuset i Ringkøbing etableres en sårfunktion, der kan behandle lokale borgere. Funktionen indgår i det samlede tilbud indenfor sårbehandling under Hospitalsenheden Vest.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 27. april 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende evaluering og gennemgang af processen for Skive Sundhedshus.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 27. april 2011 anmodet om at få sat en sag på dagsordenen vedrørende evaluering og gennemgang af forløbet fra beslutning til status i dag for Skive Sundhedshus.

Der vedlægges et notat, som giver en status for etableringen af Skive Sundhedshus samt et overblik over den politiske proces.

Det er administrationens vurdering, at en evaluering af hele processen vedrørende Skive Sundhedshus vil være ganske omfattende, fordi arbejdet med etableringen af sundhedshuset er forløbet over mere end 3 år.

Sagen er udsat fra forretningsudvalgets møde den 17. maj 2011.

Regionsrådet vedtog,

at notatet bilagt dagsordenen blev taget til efterretning, og

at det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde drøfter sagen.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet modtager én gang årligt en orientering om antal indgivne værgebeskikkelsesanmodninger i Region Midtjylland. Regionen er i 2010 beskikket værgemål i 14 tilfælde. 10 ansøgninger er indgivet i 2010, mens 4 ansøgninger er indgivet i 2009, men først beskikket i 2010.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Det fremgår af værgemålslovens § 16, at anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål kan fremsættes af:

• pågældende selv,

• dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste,

• værgen eller en særlig værge,

• kommunalbestyrelsen

• regionsrådet eller

• politidirektøren

Regionsrådet besluttede den 2. september 2008, at kompetencen til indgivelse af ansøgning om værgemål delegeres fra regionsrådet til administrationen således, at kompetencen mest hensigtsmæssigt bliver varetaget af ledelsen på de enkelte områder eller ledelsen på de relevante institutioner.

Det blev derudover besluttet, at regionsrådet en gang årligt skal modtage en orientering om antal indgivne værgebeskikkelser i Region Midtjylland.

Center for Folkesundhed har, i kraft af sin funktion som sekretariat for abortsamrådet, i 2009 indgivet 3 og i 2010 indgivet 7 anmodninger om værgemål. Alle blev beskikket i 2010.  

På psykiatri- og socialområdet er der i 2010 beskikket 1 økonomisk værgemål. Ansøgningen om værgemål blev indgivet i 2009.  

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har i 2010 indgivet 3 ansøgninger om værgemål. Ansøgningerne blev beskikket i alle tilfælde.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland er som led i satspuljeaftalen for 2011 tildelt midler til en styrket uddannelsesindsats på de sikrede afdelinger på Den sikrede døgninstitution Grenen og Den sikrede døgninstitution Koglen.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Som led i satspuljeaftalen for 2011 blev partierne enige om at afsætte midler til at styrke uddannelsesindsatsen for unge på de sikrede afdelinger, der har opfyldt undervisningspligten.

Konkret består målgruppen for tilskuddet af unge på sikrede afdelinger, der har afsluttet undervisning på 9. klassetrin, eller er over den undervisningspligtige alder.

Formålet er, at styrke de unges faglige forudsætninger, for herigennem at motivere til fortsat undervisning og uddannelse, når opholdet på den sikrede afdeling ophører. Der er tildelt midler til regionerne og Københavns Kommune i forhold til antallet af pladser på kommunens/regionernes sikrede og særligt sikrede afdelinger.  

Unge, som har opfyldt undervisningspligten, skal således have et tilbud om skolegang til og med 10. klasses niveau. De undervisningstilbud midlerne kan anvendes til, skal ligge inden for rammerne for undervisningstilbud i folkeskoleloven, dog således, at de som minimum skal have tilbud om undervisning i de fag, der jf. folkeskoleloven, skal tilbydes på de forskellige klassetrin. Undervisningen skal således opfylde de faglige minimumskrav om undervisning i folkeskoleloven med fokus på grundlæggende fag som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag.

I den forbindelse er Region Midtjylland uden forudgående ansøgning blevet tildelt 1.095.161,29 kr. i 2011 til anvendelse på Den sikrede døgninstitution Grenen og Den sikrede døgninstitution Koglen. Udbetaling af midlerne er betinget af, at Servicestyrelsen godkender en redegørelse for, hvordan Region Midtjylland konkret ønsker at benytte midlerne. For tilskudsåret 2012 og frem vil midlerne blive fordelt i januar måned for det pågældende tilskudsår.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ved opførelsen af nye regionale almene boliger, skal kommunerne finansiere grundkapitalen, og der skal laves aftaler med hver enkelt kommune om, hvor mange pladser de forventer at benytte.
  

Region Midtjylland har på denne baggrund fremsendt forslag til afbureaukratisering af almenboligloven, således at Region Midtjylland forsøgsvis kan finansiere grundkapitalen.

Socialministeriet har oplyst, at der arbejdes for en lovændring, således at regionerne kan finansiere grundkapitalen ved opførelsen af almene boliger uden at skulle indgå aftaler med kommunerne.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 8. juni 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Ved opførelsen af nye regionale almene boliger, skal kommunerne finansiere grundkapitalen, og der skal laves aftaler med hver enkelt kommune om, hvor mange pladser de forventer at benytte.

Regionsrådet har den 13. oktober 2010, efter reglerne om udfordringsretten, godkendt en ansøgning om tilladelse til at finansiere grundkapitalen ved opførelse af almene boliger frem for at lade kommunerne finansiere denne. Grundkapitalen skal finansieres af taksterne på de pågældende tilbud, og bliver således finansieret af kommunerne gennem deres brug af pladserne. 

Socialministeriet har i brev af 11. maj 2011 oplyst, at der arbejdes for, at der i det kommende folketingsår fremsættes forslag til en lovændring, der gør det muligt for regionerne at finansiere nye almene ældreboliger på den måde, som Region Midtjylland har foreslået.

En accept af Region Midtjyllands ansøgning om afbureaukratisering vil betyde, at en lovændring skal afvente en evaluering af forsøget, hvorved lovændringen må udskydes.

Administrationen har derfor meddelt Socialministeriet, at man afventer lovændringen, og at ansøgningen trækkes tilbage.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

KPMG har som led i aftalen om udvidet forvaltningsrevision indenfor området mellemregional samhandel udarbejdet en analyse og vurdering af de iværksatte hjemtrækningsprojekter for 2009 og 2010. 

Revisionens anbefalinger bliver videregivet til hospitalerne og vil indgå i den løbende dialog om hjemtrækningsprojekterne.

KPMG har som led i aftalen om udvidet forvaltningsrevision indenfor området mellemregional samhandel udarbejdet en analyse og vurdering af de iværksatte hjemtrækningsprojekter for 2009 og 2010.
 
Rapporten er opdelt i 3 delanalyser svarende til kommissoriet for opgaven:

• Kortlægning af mellemregionale afregninger med Region Syddanmark og Region Nordjylland

• Analyse af hjemtrækningsprojekternes økonomiske succes

• Vurdering af styringsværktøjer og støtteprocesser, herunder forbedringsmuligheder.

 
Budgetansvaret for den mellemregionale samhandel (samhandelskontoen) er placeret centralt i regionens administration og indeholder alle økonomiske mellemværender vedrørende afregning af patientbehandling på tværs af regionsgrænsen. Det gælder betaling for borgere i Region Midtjylland, der er behandlet udenfor regionen og indtægter for behandling af borgere på hospitaler i Region Midtjylland, som er bosiddende udenfor regionen. I den udvidede forvaltningsrevision er det alene de mellemregionale afregninger mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland samt Region Midtjylland og Region Syddanmark, der er i fokus.
 
I både 2009 og 2010 er der aftalt hjemtrækningsprojekter med hospitalerne. For projekterne gælder, at de hænger sammen med nogle besparelser. I stedet for at få patientbehandlingen foretaget i andre regioner til 100 % DRG-værdi er hensigten med hjemtrækningsprojekterne at få behandlingen udført på egne hospitaler til en marginal afregning. I det omfang hjemtrækningsprojekterne ikke blev realiseret, skulle hospitalerne finde besparelserne på anden vis. I rapporten er disse hjemtrækninger benævnt 2009 hjemtrækninger gennemført i 2009 og 2009 hjemtrækninger gennemført i 2010.
 
KPMG’s opgørelse af gennemførelsesprocenterne viser 62 % i 2009 og 75 % i 2010 for 2009 hjemtrækningsprojekterne. Det underbygger erfaringen med, at det tager tid at få vendt patientstrømmene.
 
Tilsvarende er der som led i budgetforliget for 2010 forsøgt gennemført hjemtrækninger for 100 mio. kr. i DRG-værdi. I det omfang hospitalerne ikke har kunnet hjemtrække for dette beløb skulle der foretages kompenserende besparelser på 50 %, svarende til brutto 50 mio. kr. Gennemførelsesprocenten for 2010 hjemtrækningsprojekterne i 2010 er 49 %.
 
Uanset hjemtrækningernes succesrate er den politiske beslutning om besparelser i alle tilfælde gennemført.
 
Kortlægning af mellemregionale afregninger med Region Syddanmark og Region Nordjylland
Rapporten beskriver, at regionens nettoindtægter ved samhandlen er steget fra 195 mio. kr. i 2007 til 321 mio. kr. i 2010, men at der er kommuner på grænsen til Region Syddanmark og Region Nordjylland, hvor forbruget udenregionalt på det elektive område udgør 20 – 40 % af det samlede sygehusforbrug. Tilsvarende er der kortfattede beskrivelser af de tiltag, der er iværksat til at sikre en større grad af behandling af disse patienter på hospitaler i regionen.
 
Analyse af hjemtrækningernes økonomiske succes.
Rapporten beskriver de to betingelser, der normalt skal være opfyldte ved en hjemtrækning: For det første, at den definerede aktivitet skal være steget på den hjemtrækkende afdeling og som det andet, at den definerede aktivitet skal være faldet fra det sted, hvorfra aktiviteten er hjemtrukket.
 
Som drøftet med revisionen er en sådan metode ønskelig, men problemstillingen væsentlig mere kompliceret. Derfor har administrationen for alle hjemtrækningsprojekter gennemført løbende dialog i forskellige fora med hospitalerne om status for projekterne.
 
Der er i rapporten bemærkninger til to forhold: Det ene forhold er de enkelte projekters økonomiske succes og vurderingerne i løbet af året, og det andet forhold er dokumentation for hjemtagningerne.
 
Der er konstateret væsentlig variation omkring afgrænsningen og nøjagtigheden af beskrivelser af de enkelte projekter. Administrationen har derfor udarbejdet et skema, der tilgodeser revisionens bemærkninger, og som vil blive anvendt fremadrettet for alle hjemtrækningsprojekter.
 
Der er konstateret forskelle mellem vurderingerne ved 3. kvartalsrapport og ved 4. kvartalsrapport (årsafslutning). Evt. bevillingsjusteringer gennemføres aconto ved 3. kvartalsrapport mens den endelige bevillingsjustering sker i forbindelse med 4. kvartalsrapport/overførselssagen. Den endelige bevillingsjustering sker således i det efterfølgende regnskabsår. Administrationen vil fremadrettet drøfte indmeldingerne mere indgående med hospitalerne og sikre en yderligere kvalificering af skønnene.
 
De enkelte projekters manglende målopfyldelse kan skyldes mange ting og kan bl.a. skyldes projekter, der ikke realiseres, fordi det ikke har været muligt at udvide behandlingskapaciteten på det hjemtrækkende hospital, eller at det sted man hjemtrækker fra ikke oplever et fald. Enkelte projekter er ikke igangsat på grund af andre årsager. En udvidelse af kapaciteten på et hospital med henblik på hjemtrækning kan påvirke patientstrømmene internt i regionen og en mulig gennemførelse af hjemtrækningsprojekterne afhænger også af at behandlingskapaciteten på andre hospitaler forbliver uændrede. Det er et komplekst område at styre, og mange faktorer kan påvirke patientstrømmene.
 
Betingelserne for at et hjemtrækningsprojekt er gennemført og dermed kan komme til udbetaling fastholdes.

Vurdering af styringsværktøjer og støtteprocesser, herunder forbedringsmuligheder
Revisionen anbefaler, at der udarbejdes et revideret skema i tilknytning til hjemtrækningsprojekterne. Revisionens anbefaling vil blive fulgt, jf. punkt 2 og det udarbejdede skema anvendes fremadrettet.
 
Revisionen anbefaler desuden, at der gennemføres en mere præcis opfølgning på 3. kvartals forventede realisering, således at de relativt store udsving i forhold til 4. kvartal 2010 kan undgås.

Administrationen vil fremadrettet drøfte indmeldingerne mere indgående med hospitalerne og sikre en yderligere kvalificering af skønnene.
 
Revisionen foreslår, at hjemtrækningsprojekter baseres på en langsigtet strategi frem for at være en del af et besparelsesforslag eller budgetforlig. Administrationen bemærker hertil, at der kontinuerligt og i flere fora foregår arbejde vedrørende hjemtrækningsprojekter, bedre koordinering af regionens ressourcer (elektivt visitationscenter i Silkeborg), udbud af behandlinger på private hospitaler og klinikker som eksempelvis indenfor ortopædkirurgi, fedmekirurgi og plastikkirurgi. Der er derfor en bred vifte af personer, der i Region Midtjylland arbejder på at udnytte den eksisterende kapacitet bedre, og dermed undgå at patienterne skal tilbydes behandling uden for regionens grænser.
 
Revisionens anbefalinger bliver videregivet til hospitalerne og vil indgå i den løbende dialog om hjemtrækningsprojekterne.

Det til sagen tilhørende bilag er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er efter ønske fra forretningsudvalget gennemført en udvidet forvaltningsrevisionsundersøgelse af regionens udbudsproces i forhold til varer og tjenesteydelser. Undersøgelsen viste, at Indkøb & Medicoteknik (tidligere ”Indkøb & Logistik” og ”Medicoteknisk Afdeling”) har været ansvarlig for 97 af de 156 udbud og bidraget med juridisk assistance i yderligere 19.

Alt i alt har 20 forskellige afdelinger gennemført udbud. Revisionen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med en større grad af central koordinering på indkøbsområdet, at arbejdsprocessen vedrørende udbud revurderes for at give mulighed for diversitet i udbudstypen samt, at der tilskyndes til at bruge regionens e-handelssystem ILM. Derudover har revisionen gennemgået 2 konkrete udbudsprocesser, og revisionen vurderer, at udbuddene er foregået hensigtsmæssigt, og der blev inddraget relevante høringspartnere/vidensressourcer.

Forretningsudvalget besluttede den 9. februar 2010 at gennemføre en udvidet forvaltningsrevisionsundersøgelse af regionens udbudsproces i forhold til varer og tjenesteydelser. Undersøgelsen har haft til formål at belyse omfanget af regionens udbud, og hvilke udbudsformer regionen har taget i anvendelse med henblik på at komme med anbefalinger til optimering af regionens fremtidige udbudsprocesser. Revisionen har nu forfattet den vedlagte udvidede forvaltningsrevisionsundersøgelse baseret på en række interviews med nøglepersoner på indkøbsområdet og datamateriale fra administrationen.

Region Midtjylland indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for ca. 5,2 mia. kr. (ekskl. medicin, køb af jord og bygninger samt entreprenør- og håndværkerydelser). En del af dette forbrug sker på baggrund af udbud eller er omfattet af indkøbsaftaler.

Regionen har fra 2007 til april 2010 foretaget 156 udbud af varer og tjenesteydelser, heraf er 114 udbud af varer og 42 udbud af tjenesteydelser – udbuddene er en sammentælling af offentliggjorte udbud på regionens hjemmeside. Regionens Indkøb & Medicoteknik (tidligere ”Indkøb og Logistik” og ”Medicoteknisk Afdeling”) har tilsammen været ansvarlig for 87 af de 114 udbud af varer og har været involveret eller bidraget med juridisk assistance i yderligere 4 – hvorved den nuværende Indkøb & Medicoteknik samlet har været involveret i 80 % af alle vareudbud.

Indkøb & Medicoteknik har i forhold til tjenesteydelser haft ansvaret for 10 af de 42 udbud og har været involveret eller bidraget med juridisk assistance i yderligere 15 sager – hvorved Indkøb & Medicoteknik samlet har været involveret i 60 % af alle udbud af tjenesteydelser.

20 forskellige afdelinger har gennemført udbud af varer og/eller tjenesteydelser. Det vurderes, at de øvrige afdelinger, som gennemfører udbud, de seneste par år oftere end tidligere har inddraget Indkøb & Medicoteknik i udbuddet. 

Revisionen vurderer, trods den øgede inddragelse de seneste år, at det til dels hindrer vidensdeling og stordriftsfordele, at så mange forskellige afdelinger håndterer udbud. Revisionen finder også, i lyset af det øgede samarbejde mellem regionerne og det øgede antal aktindsigts- og klagesager på indkøbsområdet, at det vil være hensigtsmæssigt med en større grad af central koordinering på indkøbsområdet. Derudover vurderer revisionen, at det bør sikres, at indkøbs- og udbudspolitikken er implementeret decentralt - herunder særlig tydeliggørelse af, hvad indkøbs- og udbudsfunktionerne kan hjælpe med, og hvornår og hvordan de kan/bør inddrages. Revisionen finder endvidere, at der i højere grad kunne stilles konkrete årlige succeskriterier (kvalitative som kvantitative mål) for indkøbs- og udbudsområdet.

Udbudsformen vælges konkret i forhold til det enkelte udbud, men revisionen vurderer, at mange udbud er påvirket af korte tidsfrister, og at der derfor typisk anvendes et offentlig udbud og ikke f.eks. udbud med prækvalifikation. Revisionen anbefaler derfor, at arbejdsprocessen vedrørende udbud revurderes - herunder særligt bevillingsprocessen og tidsfristerne, således det vil være muligt at lave flere udbud med f.eks. prækvalifikation for derved at opnå en bedre kvalitet og/eller pris.

Revisionen finder, at det bør tilskyndes, at regionens e-handelssystem ILM anvendes i større grad end det bliver i dag, da det vil øge indkøbs- og udbudsfunktionens overblik over indkøbene og derved optimere regionens muligheder for udbud. Administrationen er enig i denne vurdering, og der vil blive iværksat en række tiltag med henblik på at øge brugen og mængden af varer i systemet – tiltag af både teknisk og indholdsmæssig karakter. 

Revisionen har endeligt gennemgået 2 konkrete udbudsprocesser, og revisionen vurderer, at selve udbudsprocesserne har været hensigtsmæssige, der synes at være tænkt over udbudsforløbet, samt at der er inddraget relevante høringspartnere og vidensressourcer. 

Revisionen vurderer dog:  

• at der med fordel kan stilles krav til leverandørerne om de underliggende/supporterende it-systemer og platforme, der efterfølgende skal benyttes til kommunikation

• at der med fordel kan indføres standardskabeloner til evalueringsfasen, som vil kunne forkorte sagsbehandlingstiden og i øvrigt gøre fasen mere tilgængelig

Sideløbende med udarbejdelsen af denne forvaltningsrevisionsrapport har regionen i forbindelse med de administrative besparelser i omstillingsplanen besluttet at fusionere de to afdelinger, der hovedsageligt arbejder med udbud – Indkøb og Logistik samt Medicoteknisk Afdeling. Denne fusion er implementeret pr. 1. april 2011, og Indkøb og Medicoteknik arbejder på:

• at fremkomme med en samlet strategi for indkøbs- og logistikområdet herunder de mål, der er opstillet i omstillingsplanen, i de nationale målsætninger og pejlemærker for vidensdeling for sygehusbyggeri

• at få udarbejdet et grundlag for fastsættelse af både kvantitative og kvalitative mål for indkøbsområdet

• at få synliggjort Indkøb & Medicoteknisk resultater.

Sammenhængende hermed blev det ligeledes i forbindelse med omstillingsplanen besluttet, at den nye indkøbs- og udbudsfunktion (Indkøb & Medicoteknik) fremover bl.a. skal afregnes via resultatkontrakter. Der arbejdes i øjeblikket med at udarbejde et koncept for disse.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Årsberetning vedrørende mangfoldighedsindsatsen 2010 er netop afsluttet. Den indeholder bl.a. oplysninger om køns- og aldersfordelingen, ansatte fordelt efter herkomst og konkrete eksempler på mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland. Årsberetningen udsendes som printvenlig version og vil blive lagt på Region Midtjyllands hjemmeside, når den har været forelagt regionsrådet.

Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland blev vedtaget af regionsrådet 20. april 2009. Regionsrådet har ønsket at følge udviklingen vedrørende mangfoldighedsindsatsen. Hermed følger udkast til årsberetning for mangfoldighedsindsatsen 2010.
 
Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region Midtjylland som en attraktiv, mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Mangfoldighedsindsatsen har tre hovedindsatsområder; ligestilling, etnisk ligestilling og handicapområdet.  

Region Midtjylland har i forbindelse med den årlige evaluering af mangfoldighedsindsatsen opgjort køns- og aldersfordelingen samt antal ansatte fordelt efter herkomst på Region Midtjyllands arbejdspladser, som refereres i årsberetningen. Årsberetningen indeholder endvidere gode eksempler på, hvordan mangfoldighed f.eks. kan føre til bedre pleje af patienterne.
 
Årsberetningen udsendes som printvenlig version til arbejdspladser og stabe i Region Midtjylland samt relevante eksterne samarbejdspartnere. Årsberetningen vil desuden være tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside, når den har været forelagt regionsrådet.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 3. maj 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er for anden gang foretaget en Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for både indlagte og ambulante patienter. LUP gennemføres hvert år, og den næste undersøgelse foretages derfor i 2011 og offentliggøres i 2012. 

Undersøgelsen viser, at patienterne i Region Midtjylland for andet år i træk giver de mest positive vurderinger sammenlignet med de øvrige regioner. For de indlagte patienter ligger resultatet over landsresultatet for 14 af 19 spørgsmål og med et forbedret resultat for 8 af spørgsmålene. For de ambulante patienters vedkommende ligger Region Midtjyllands samlede resultater, som den eneste region, over landsresultatet for 19 ud af 20 spørgsmål, og med et forbedret resultat for 10 af spørgsmålene.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 taget indstillingen til efterretning.

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2010 er den hidtil største undersøgelse af patientoplevelser i Danmark, og der indgår patienter fra alle landets offentlige hospitaler samt patienter behandlet på privathospitaler efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. I Region Midtjylland indgår der i undersøgelsen svar fra 10.079 indlagte og 19.914 ambulante patienter.
 
Selve undersøgelsen består af en national del med 19 spørgsmål til indlagte patienter og 20 spørgsmål til ambulante patienter. Den regionale del af LUP 2010 består for både de indlagte og ambulante patienter ligeledes af konkrete spørgsmål, enkelte åbne kommentarfelter samt et hospitalsspecifikt spørgsmål. Resultaterne er beskrevet i 3 rapporter, som vedlægges som bilag. For de indlagte patienter ligger resultatet over landsresultatet for 14 af 19 spørgsmål og med et forbedret resultat for 8 af spørgsmålene. For de ambulante patienters vedkommende ligger Region Midtjyllands samlede resultater, som den eneste region, over landsresultatet for 19 ud af 20 spørgsmål, og med et forbedret resultat for 10 af spørgsmålene.

Ved den foregående undersøgelse i 2009 udpegede det regionale Kvalitetsråd fire områder, hvor der generelt sås forbedringspotentiale. Disse områder var valgt med baggrund i, at over 30 % af patienterne havde svaret overvejende negativt på spørgsmålet. Det drejede sig om områderne:

1. Oplevelse af ventetid i ambulatoriet/modtagelsen i afdelingen

2. Information om ventetid

3. Personalets håndtering af fejl

4. Om patienten havde modtaget skriftlig information.

For spørgsmål 1 er det kun muligt at foretage en direkte sammenligning af resultatet fra 2009 til 2010 for de indlagte patienter. Her ses stadigvæk et forbedringspotentiale, idet resultatet er uændret (33 % i 2009 mod 32 % i 2010 oplever stadig unødig ventetid i mindre/nogen/høj grad).
 
Med hensyn til spørgsmål 2 vedrørende information om ventetid er tilfredshedsraten øget fra 68 % i 2009 til 73 % i 2010 for indlagte patienter og fra 40 % i 2009 til 47 % i 2010 for ambulante patienter.
 
De to sidste spørgsmål er ændrede og kan derfor ikke sammenlignes direkte med LUP 2009. Men hvis man ser på resultatet alene for 2010, er der stadig plads til forbedring. Der ses således et forbedringspotentiale på henholdsvis 34 % (spørgsmål 3) og 36 % (spørgsmål 4) for indlagte og 25 % (spørgsmål 3) og 29 % (spørgsmål 4) for ambulante patienter.

Af andre opmærksomhedspunkter kan peges på spørgsmålet vedrørende livsstilens betydning, hvor 43 % af både indlagte og ambulante patienter efter endt forløb var i tvivl om livsstilens betydning for deres eget helbred (målt på kategorierne i høj grad/i nogen grad/i mindre grad).

Derudover er der stadig plads til forbedring med hensyn til kontaktpersonordningen, idet 18,7 % af de patienter, der var indlagt mere end ét døgn, og 20 % af de ambulante patienter, som havde haft mere end ét forløb de seneste 6 måneder, oplevede, at der ikke var én eller flere kontaktpersoner, der havde et særligt ansvar for deres behandlings- og/eller undersøgelses-/behandlingsforløb.  

Det videre forløb

Hospitalerne er nu i gang med at analysere deres resultater og bruge dem til at højne kvaliteten i forløbene for patienterne. En del af spørgsmålene indgår i Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket betyder, at hospitalerne skal udarbejde handleplaner, hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende. Den enkelte afdeling og alle hospitalerne vil herudover tage fat på de områder, hvor resultaterne peger på, at der er behov for forbedringer. Administrationen vil følge op på den proces og i samarbejde med hospitalerne vurdere, om der skal sættes tværgående initiativer i værk.

Der vedlægges notat med oversigt over de overordnede resultater på både nationalt og regionalt plan.

De regionale rapporter over indlagte og ambulante patienter er alene tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har pr. maj 2011 offentliggjort den tredje nationale statusopgørelse for implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet. Status i såvel Region Midtjylland som de øvrige regioner er, at kravene i hjertepakkeforløbene overholdes på de fleste hospitaler. Der er i hver region stadig hospitaler, som ikke overholder forløbstiderne.

Overskridelserne er primært relateret til henvisnings- og rehabiliteringsfasen og begrundes dels med et øget antal henvisninger fra almen praksis, dels utilstrækkelige ressourcer på hospitalerne. Det øgede pres på kapaciteten på hjerteafdelingerne har medført iværksættelse af ekstra aktivitet på flere af regionens hospitaler samt indførelse af forskellige former for effektivisering.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 6. juni 2011 taget orienteringen til efterretning.

Danske Regioner har siden implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet pr. 1. januar 2010 udarbejdet nationale statusopgørelser for implementeringen af de fire pakkeforløb (stabile hjertekramper, ustabile hjertekramper/blodprop i hjertet, hjertesvigt og hjerteklapsygdom). Statusopgørelserne er baseret på indberetninger fra regionerne.

Status i såvel Region Midtjylland som de øvrige regioner er ifølge den seneste statusopgørelse pr. 1. maj 2011, som vedlægges som bilag, at kravene i hjertepakkeforløbene overholdes på de fleste hospitaler.

Indførelsen af pakkeforløbene har medført en stigning i antallet af henvisninger fra almen praksis - herunder også af patienter, som ikke er hjertesyge. Der rapporteres i forlængelse heraf om en tendens til, at pakkeforløbene på hjerteområdet trækker ressourcer fra forløb, som ikke er omfattet af pakkerne. Ifølge regionerne er ventetiden for hjertepatienter, der ikke er i et pakkeforløb således steget. Dette kan f.eks. være tilfældet for patienter med hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk og kontrolpatienter.

Det øgede pres på kapaciteten på hjerteafdelingerne har medført, at der på hospitalerne i Region Midtjylland er iværksat ekstra aktivitet med henblik på fortsat at kunne leve op til de korte forløbstider, som gælder for pakkeforløbene.

Aktuelle tal fra Region Midtjylland viser, at langt flere borgere end tidligere scannes for hjertesygdom. I 2010 blev der på hjerteafdelingerne i Region Midtjylland foretaget omkring 10.000 flere ultralydsundersøgelser af hjertet (ekkokardiografier) end i 2008.

Det øgede pres på kapaciteten på hjerteafdelingerne bevirker, at det er nødvendigt at foretage en prioritering af patienterne. Hospitalerne opererer med en prioriteret venteliste, hvor de mest syge patienter prioriteres først. Akut syge patienter bliver således behandlet uden ventetid, og for patienter i pakkeforløb overholder hospitalerne generelt set forløbstiderne beskrevet i pakkeforløbene. Alle patienter får information om muligheden for at vælge et andet offentligt hospital med kortere ventetid. I tilfælde, hvor ventetiden overstiger 1 måned, kan patienterne vælge at blive undersøgt på privathospital.

Der er i alle regioner enkelte hospitaler, der ikke overholder forløbstiderne. Problemerne i forhold til opfyldelse af forløbstiderne er hovedsagligt relateret til henvisnings- og rehabiliteringsfasen. Der arbejdes hårdt på hjerteafdelingerne i Region Midtjylland for at følge med udviklingen på hjerteområdet. Foruden en generel udvidelse af kapaciteten, er der foretaget en række tiltag med henblik på f.eks. at optimere arbejdsgangene samt uddanne andre faggrupper til at overtage nogle af speciallægernes arbejdsopgaver.

Det til sagen tilhørende bilag er alene tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland igangsatte primo 2009 implementering af opfølgende hjemmebesøg til ældre medicinske patienter som en del af regionens kronikerindsats. Vestklyngen påbegyndte implementeringen den 15. januar 2009. På baggrund af erfaringer fra Vestklyngen, har Dansk Sundhedsinstitut udarbejdet en omkostningsanalyse af opfølgende hjemmebesøg. Denne analyse ser bl.a. på effekt i forhold til genindlæggelser og omkostningerne ved ordningen. Omkostningsanalysen er offentliggjort den 19. maj 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 7. juni overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Region Midtjylland igangsatte primo 2009 en implementering af opfølgende hjemmebesøg til ældre medicinske patienter som en del af regionens kronikerindsats (Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats), der blev godkendt af regionsrådet november 2007.

Ideen til opfølgende hjemmebesøg kommer fra Glostrup (Glostrup-undersøgelsen), hvor en lignende ordning viser:

• At egen læge får bedre overblik over patientens medicinske behandling.

• At der bliver fulgt bedre op på anbefalingerne i udskrivningsbrevet (epikrisen).

• At risikoen for efterfølgende indlæggelse reduceres (23 % reduktion af genindlæggelser inden for et halvt år).

Omkostningsanalyse

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet en omkostningsanalyse af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen. Denne analyse ser bl.a. på effekt i forhold til genindlæggelser og omkostningerne ved ordningen. Omkostningsanalysen er offentliggjort 19. maj 2011.

Overordnet bekræfter omkostningsanalysen Glostrup-undersøgelsens resultat - at det er en god idé at tilbyde ældre, medicinske patienter opfølgende hjemmebesøg efter endt hospitalsindlæggelse, da dette reducerer borgernes risiko for genindlæggelse og giver kommunale og samfundsøkonomiske gevinster.

Konkret viser analysen:

• at antallet af indlæggelser falder, når borgere får tilbudt opfølgende hjemmebesøg. Andelen af borgere, der genindlægges i opfølgningsperioden (minimum én genindlæggelse), reduceres med 10 %, og borgere, der får tilbudt ordningen, har gennemsnitlig 11 % færre indlæggelser. I Vestklyngen blev i alt 577 borgere inkluderet i interventionsgruppen - heraf modtog 306 borgere (53 %) den første opfølgning, 205 (36 %) anden opfølgning og 106 (18 %) tredje opfølgning. Dette er væsentligt mindre end i Glostrup-undersøgelsen, og kan derfor tænkes at influere på genindlæggelsesfrekvensen. 

• at omkostningerne på hospitalerne reduceres - den lavere genindlæggelsesfrekvens blandt borgere, som har fået tilbudt ordningen, kan ses i forbruget af hospitalsydelser. Borgerne som har fået tilbudt ordningen har gennemsnitligt et forbrug af sygehusydelser i opfølgningsperioden, der er 818 kr. mindre end det tilsvarende forbrug for borgere, som ikke har modtaget tilbuddet.

• at de opfølgende hjemmebesøg giver en samlet samfundsøkonomisk besparelse på 12.375 kr. pr. borger over en halvårlig periode.  

• at en kasseøkonomisk analyse af ordningens konsekvenser for henholdsvis region og kommuner viser, at kommunerne opnår en besparelse på 12.688 kr. pr. borger over en halvårlig periode. Ordningen er stort set omkostningsneutral for regionen, som har en meromkostning på 313 kr. pr. borger. Dette skyldes, at den primære besparelse ved indsatsen opnås i forbruget af kommunale ydelser. Regionens udgifter bliver dog til dels opvejet af faldet i forbruget af udgifter i sygehusvæsenet.

Omkostningsanalysen indeholder ikke medicinomkostninger. DSI udarbejder et supplerende notat for medicinomkostninger, der ventes offentliggjort ultimo 2011. 

Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen

Som et supplement til omkostningsanalysen har Vestklyngen i efteråret 2010 udarbejdet en kvalitativ evaluering med fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde forløber i primærsektoren.

Evalueringen viser, at der generelt er en positiv indstilling til opfølgende hjemmebesøg, og at hjemmesygeplejerskerne og almen praktiserende læger i langt de fleste tilfælde ser interventionen som relevant og udbytterig. Følgende hovedpointer kan fremhæves:

• Besøg, der beskrives som særlig relevante, er besøg, hvor mange komplicerede forhold gør sig gældende.

• Besøg, der vurderes mindre relevante, er hvor patienten er meget selvhjulpen, og i de tilfælde, hvor der i forvejen er tæt kontakt mellem borger, almen praksis og hjemmepleje.

• Oplevelsen af, at opfølgende hjemmebesøg i et vist omfang har styrket samarbejdet og dialogen mellem læge og hjemmepleje.

Videre udbredelse i Region Midtjylland

Silkeborgklyngen (Regionshospitalet Silkeborg, Skanderborg Kommune, Silkeborg Kommune og Favrskov Kommune) er påbegyndt implementering af opfølgende hjemmebesøg den 1. april 2011 (godkendt på regionsrådsmøde 23. marts 2011). Viborgklyngen (Viborg Kommune, Skive Kommune, Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Viborg, Skive, Silkeborg, Hammel) er påbegyndt planlægningsfasen med henblik på opstart den 1. oktober 2011. De øvrige klynger ventes efterfølgende at implementere ordningen over de næste år.

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Regionsrådet vedtog,

at omkostningsanalysen af opfølgende hjemmebesøg tages til orientering, idet administrationen bedes om at udarbejde forslag til hurtigst mulig implementering i resten af regionen og undersøge mulighederne for ligeledes at udbrede ordningen, så aldersgrænsen på 78 år sænkes, og

at opfølgende hjemmebesøg dagsordensættes til drøftelse med kommunerne på næste møde i Kontaktudvalget.

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at implementering i hele regionen bør gennemføres i løbet af de næste 12 måneder - begyndende med de steder, hvor der er størst potentiale.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I 2010 blev der startet en forsøgsordning med udvidede rygudredninger. Forsøgsordningen var planlagt til at skulle foregå indtil 30. juni 2011. Ordningen er netop ved at blive evalueret, men evalueringen forventes ikke færdig per 1. juli 2011, hvorfor tidsperioden for forsøgsordningen udvides.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 7. juni overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I 2007 blev der igangsat en forsøgsordning med udvidede rygudredninger foretaget af fysioterapeuter. Den udvidede rygudredning indebærer, at rygpatienter undergår en større og mere grundig udredning efterfulgt af 1 - 2 behandlinger.

Forsøgsordningen var planlagt til at skulle foregå indtil 30. juni 2011. Ordningen er netop ved at blive evalueret, men evalueringen forventes ikke færdig pr. 1. juli 2011, hvorfor tidsperioden for forsøgsordningen udvides.

Der er uforbrugte midler i forsøget, og det gør det muligt at forlænge forsøgsordningen, om nødvendigt til udgangen af 2011, indtil resultaterne af evalueringen foreligger og er blevet bearbejdet. Når evalueringen foreligger, vil den blive behandlet i Samarbejdsudvalget for fysioterapi, således at udvalget kan vurdere, hvorvidt de anbefaler en permanentgørelse af ordningen. Vurderingen fra Samarbejdsudvalget for fysioterapi forventes at blive forelagt til godkendelse i regionsrådet i efteråret 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Susanne Buch Nielsen, Henning Gjellerod, Mette Rohde Terp, Ulla Diderichsen, Leif Hornshøj, Jørgen Winther, Marianne Carøe og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.