I foråret 2011 blev der udarbejdet en strategi for de kommende års udvikling af telemedicin i Region Midtjylland. Regionsrådet har på temamøde i oktober 2011 fået gennemgået strategien samt en konkret telemedicinsk case om blodtryksmåling.

Strategien fremlægges til godkendelse.

Regionsrådet har med budgettet for 2012 bevilget 4,5 mio. kr. årligt til et telemedicinsk center i Region Midtjylland, og der gives en orientering om etableringen af centret.

En arbejdsgruppe beskrev i foråret 2011 en strategi for de kommende års udvikling af telemedicin i Region Midtjylland. I det følgende redegøres der for strategien.

Strategien er skrevet med det formål at sætte rammerne for en tværsektoriel udvikling af telemedicinske løsninger, som muliggør sammenhæng, kvalitet i forebyggelse og behandling af borgere og patienter i regionen.

Der gennemgås forskellige typer af telemedicin, f.eks. telesundhed, - konsultation, - konferencer med flere. Det påpeges, at nye telemedicinske løsninger muliggør en styrkelse af mulighederne for at inddrage borgere, de pårørende og specialister på tværs af sundhedsvæsenet i forebyggelse og behandling af sygdomme.

Hospitalssektoren udvikler sig i disse år i retningen af færre og endnu mere specialiserede enheder og kommer til at omfatte en række store nybyggerier med færre senge. Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer med et stort og voksende antal ældre med en eller flere kroniske sygdomme. Der er derfor et stigende pres på at udvikle nye og mere fleksible måder at levere sundhedsydelser på.

Telemedicin skal tilgodese, at borgerne og alle sektorer i sundhedsvæsenet - hospitaler, almen praksis, kommuner - sammentænkes og inddrages i nye telemedicinske løsninger. Telemedicin ses som ét af værktøjerne inden for sundheds-it og vil blive en nødvendig og integreret del af fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Regionen har de seneste år igangsat en lang række telemedicinske projekter. I projekterne er det vist, at man med telemedicin kan løse behandlingsmæssige behov og samtidig styrke kvalitet, sammenhæng og effektivitet.

Der er store muligheder ved brug af telemedicin, men det fulde potentiale af investeringerne i telemedicin forudsætter navnlig koordination mellem de forskellige projekter. Det betones i strategien,

• at bringe regionens stade inden for telemedicin fra enkeltstående silo-projekter til prioriterede projekter i større skala til egentlige demonstrationsprojekter

• at udvikling skal ske på basis af fælles infrastruktur ud fra anerkendte standarder

• at man i det enkelte projekt skal være opmærksom på at stille skarpt på forventningerne til kliniske mål og effekt, således at projekterne kan evalueres og indgå i en projektportefølje

• at regionen på et systematisk grundlag baseret på sundhedsøkonomi og medicinsk teknologivurdering skal kunne træffe beslutninger om den ønskede opskalering

• at kapaciteten til at iværksætte telemedicinske behandlinger skal bringes i vejret, f.eks. for et større volumen af patienter, ved at inddrage flere sygdomsområder, ved at lette samarbejdet om patientforløb på tværs af sektorer med videre.

Høringen af strategien i ledelsessystemet har vist, at man byder den velkommen og bakker op om, at der udpeges en fælles retning for en øget anvendelse af telemedicin i regionen.

Etablering af et telemedicinsk center

Regionsrådet har med budgettet for 2012 bevilget 4,5 mio. kr. årligt til et telemedicinsk center i Region Midtjylland.

Cheflæge Jens Fris Bak er af direktionen udpeget som 'systemejer' for det telemedicinske område på vegne af koncernledelsen. Der er udpeget repræsentanter fra hospitalerne, psykiatrien, Præhospitalet med flere til en styregruppe. Den har ansvaret for at sikre den overordnede gennemførelse af den telemedicinske strategi.

Centret skal i arbejdet med at implementere den telemedicinske strategi trække på relevante it -, kliniske -, tekniske og organisatoriske kompetencer fra forskellige dele af koncernen.

Administrationen er aktuelt i gang med at rekruttere en leder til centret. Centret skal levere en bredere vifte af kompetencer og efterspurgt serviceapparat: Implementering og drift af telemedicinske løsninger (it), pårørende- og patientinddragelse, design og innovation, opstilling af forretningsplan og projektledelse, fundraising, indsigt i kliniske processer, sekretariatsbetjening af styregruppe og andre aktører.

Regionsrådet vil løbende blive orienteret om arbejdet med at implementere strategien og om opnåede delresultater.

Region Midtjyllands arbejde indgår i nationale sammenhænge

På regionalt og nationalt plan arbejdes der for tiden en række tiltag med det formål at formulere standarder og retninger for udviklingen af det telemedicinske område med regionen som en aktiv deltager i dette arbejde.

Udviklingen af telemedicin skal fra begyndelsen derfor kunne spille sammen med nye og allerede etablerede regionsprojekter og kunne understøtte og udnytte andre sektorers strategier, handlingsplaner med videre på området.

I regi af Regionernes Sundheds-it (RSI) er der i foråret 2011 udsendt en strategi, som angiver pejlemærker og retninger for regionernes udvikling af telemedicin, samt en strategi for it-understøttelse af patienters egenomsorg (empowerment-strategi).

I regi af National Sundheds-it (NSI) er der i efteråret 2011 udsendt et udkast til national strategi for telemedicin i Danmark 2012 – 2015.

I regi af ABT-fonden (i dag Fonden for Velfærdsteknologi) er der givet tilsagn om bevilling til et stort fælles telemedicinsk projekt i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland med flere end 2.000 patienter. Målet er at udvikle en generisk it-platform til hjemmemonitorering baseret på anerkendte og fælles standarder. Der pågår aktuelt en udmøntning af den sidste del af bevillingen fra fonden til at dække det psykiatriske område med telemedicin, blandt andet baseret på vellykkede erfaringer fra psykiatrien i Risskov.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har sendt spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring blandt kommuner og region med svarfrist den 1. marts 2012. Til brug for beslutningsprocessen har Midttrafik udarbejdet en business case, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved fuld tilslutning. De årlige omkostninger ved deltagelse udgør netto ca. 40 mio. kr., hvoraf Region Midtjyllands andel udgør ca. 22 mio. kr. Rejsekortet har nu vist sig funktionsdygtigt i praksis, men der er fortsat knyttet en række risici til projektet.

Midttrafiks bestyrelse har besluttet at sende spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring hos Region Midtjylland og kommuner med svarfrist den 1. marts 2012. Bestyrelsen er grundlæggende positiv overfor indførelse af rejsekortet, men har ønsket at afvente endelig stillingtagen, indtil det har vist, at det virker i større skala, at økonomien er belyst tilfredsstillende, og at der er opnået bred opbakning fra kommunerne og Region Midtjylland. Hvis der træffes beslutning om tilslutning nu, vil rejsekortet kunne tages i brug i 2014.

Rejsekortet er udviklet for Rejsekort A/S, et selskab dannet af danske trafikselskaber i 2003.

Rejsekortet - elektronisk billet- og betalingssystem

Rejsekortet er et elektronisk billet- og betalingssystem, som skal erstatte de nuværende billetteringssystemer i den kollektive trafik i Danmark. Med sit rejsekort checker kunden ind ved påstigning i bus, tog eller metro og checker ud ved udstigning. Rejsekortet beregner selv prisen, som fratrækkes på kundens rejsekort. Beløb overføres til rejsekortet via Rejsekorts hjemmeside, rejsekortautomat, salgssted eller automatisk ved bankoverførsel.

Midttrafik har indenfor en overskuelig årrække behov for et nyt billetteringssystem. Det billetsalgsudstyr af forskellig type Midttrafik overtog i 2007 er 20-30 år gammelt og er mange steder nedslidt og vedligeholdelseskrævende. Reservedele er ikke længere standardvarer, men det har indtil videre været muligt at købe brugt og renoveret udstyr.

Det tidligere Vejle Amts Trafikselskab (VAT) var aktionær i Rejsekort A/S, og ved delingen blev 40 % af VATs rettigheder og forpligtelser i forhold rejsekortprojektet overført til Midttrafik. Der medfulgte en samlet forpligtigelse for Midttrafik på 13 mio. kr. (pl. 2010) til investering i form af indskud af aktie- og lånekapital og til køb af udstyr. De økonomiske forpligtigelser er i 2011 udvidet med 6,7 mio. kr. (pl. 2012) for perioden frem til 2014 for at dække meromkostninger til det samlede rejsekortprojekt. Region Midtjylland dækker som bestiller 75 % af denne forpligtigelse.

Spørgsmålet om tilslutning til rejsekortet har tidligere været i høring hos bestillerne. I marts 2008 afgav regionsrådet et høringssvar, hvori man meddelte principiel tilslutning til rejsekortet, men at der først ville blive taget stilling, når der er gjort erfaringer med brugen af rejsekortet i stor skala, og når de økonomiske konsekvenser er kendte.

Ved næste høring af rejsekortet i 2009, blev høringssvaret gentaget administrativt, da der ikke forelå afgørende nyt.

Rejsekortet i drift

Rejsekortet er i dag i ordinær drift på Sjælland og anvendes i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms amter i hele den kollektive trafik. I løbet af 2012 bliver det muligt at rejse på rejsekort i alle busser og tog i Region Nordjylland. I Region Syddanmark forventer Sydtrafik at indføre rejsekortet i begyndelsen af 2013, mens Fynbus har sendt rejsekortet i høring hos bestillerne med oplysning om, at det ikke er nødvendigt at investere i rejsekortet før 2016, hvor det nuværende elektroniske billetteringssystem skal udskiftes.

Rejsekortet anvendes i en foreløbig version, som ikke har den forudsatte fulde funktionalitet "back office" (administrative støttefunktioner, som bl.a. gør det muligt at foretage afregninger og udarbejde statistik), hvor der anvendes en række manuelle procedurer, men som fungerer set fra kundens perspektiv. Et af formålene med indførelsen af rejsekortet er et forbedret datagrundlag for analyse og planlægning, men det er usikkert, hvornår og i hvilket omfang trafikselskaberne vil kunne udnytte disse fordele i rejsekortprojektet. De involverede trafikselskaber rapporterer, at der er forholdsvist få problemer med kortet, og at problemerne først og fremmest er knyttet til tilvænning til den nye billetteringsform.

Investeringer og driftsomkostninger

Investeringen i rejsekortet er betydelig og omfatter køb af aktier, indskud og ansvarlig lånekapital samt indkøb og installation af rejsekortudstyr. I vedlagte business case er beskrevet tre finansieringsmodeller: Kontant betaling, kontant betaling inkl. forrentning og tilbagebetaling af lån samt delvis (75 %) lånefinansiering.

I tabellen nedenfor er angivet Midttrafiks samlede udgifter, kommunale udgifter og Region Midtjyllands andel i perioden 2012-2028 til investering og drift ved 75 % lånefinansiering ifølge business casen.

Der skal gøres opmærksom på, at regionens indbetalinger i medfør af forpligtigelsen fra VAT, ikke er modregnet i business casen. Regionen har indbetalt 8,0 mio. kr. i perioden 2007-11 og skal indbetale yderligere 8,2 mio. kr. efter budget i 2012-13 (blandet pl. 2007-2012).

Regionens bestillerbidrag til Midttrafik vil således stige med gennemsnitligt 22,3 mio. kr. årligt ved tilslutning til rejsekortet med delvis lånefinansiering, når rejsekortet kommer i fuld drift fra 2016 som forudsat i business casen. Regionens udgifter på 22,3 mio. kr. årligt vil være fordelt på ydelser på lån optaget til køb af aktier, udstyr og ydelse af lånekapital til Rejsekortet A/S på 7,1 mio.kr. og driftsudgifter på netto 15,2 mio. kr.

Rejsekortets driftsomkostninger vil være større end de nuværende billetteringssystemers. Nye driftsudgifter til rejsekortet udgør 18,8 mio. kr. ved fuld drift, mens de samlede besparelser udgør 3,6 mio. kr. Der er ikke udsigt til statslig medfinansiering.

De årlige driftsomkostninger omfatter rejseafgifter og omsætningsafgifter vedrørende det centrale datasystem og udgifter til drifts- og vedligeholdelse af det decentrale rejsekortsystem finansieret af en afgift på 33,36 øre pr. rejse og en afgift på 1,115 % af omsætningen. For regionens vedkommende udgør disse afgifter størstedelen af de nye driftsomkostninger med 17,7 mio. kr. årligt ved fuld drift. Herudover opkræver Rejsekort A/S en distributionsafgift på 2,8 % af omsætningen, som skal dække udgifter til markedsføring, salg og distribution. Den part, som udfører dette arbejde modtager modsvarende et distributionshonorar.

Rejse- og omsætningsafgifterne samt distributionsafgift/honorar fastlægges af aktionærerne, og beslutninger herom kan derfor påføre trafikselskaberne uforudsete driftsudgifter. Midttrafik og Region Midtjylland har således ingen reel afgørende indflydelse på udviklingen i driftsudgifterne.   

Risici ved projektet

Der er fortsat knyttet en række risici til projektet. Systemet er fortsat under udvikling, og parterne må derfor fortsat kalkulere med forsinkelser og fordyrelser.

Billetindtægterne fordeles i dag efter en model, som rummer et element af skøn. Når hver enkelt rejse fremover registreres, vil der være et anderledes præcist grundlag for indtægtsfordeling. Fordelingen af indtægterne mellem bestillerne kan derfor blive ændret væsentligt.

Det er i Midttrafiks business case forudsat, at der installeres rejsekortudstyr på alle regionale ruter samt Midtjyske Jernbaner. Det er administrationens vurdering, at det ikke er nødvendigt med rejsekortudstyr på ruter med lavt passagertal eller ruter, hvor behovet for skift mellem bus og tog er beskedent.

Når letbanen sættes i drift, vil det medføre, at der skal køre færre busser i Aarhusområdet, både regionalbusser og bybusser. Da det rejsekortudstyr, som anvendes i busserne ikke kan genanvendes på letbanen, hvor en perronmonteret løsning forudsættes, vurderer administrationen alene af den grund, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udskyde eventuel indførelse af rejsekortet til letbanens idriftsættelse.

Hvis rejsekortet ikke indføres, bortfalder det nuværende takstsamarbejde mellem bus og tog. Der vil være to adskilte takstsystemer, hvor togrejsende vil opnå rabat ved rejsekort og busrejsende med klippekort og periodekort. Kunder der skifter mellem bus og tog skal betale for omstigningszonen to gange. Tilsvarende ulemper vil kunderne opleve indtil rejsekortet indføres. Midttrafik vurderer, at manglende takstsamarbejde vil medføre indtægtstab.

I følge business casen vil der ikke blive installeret rejsekortudstyr i busser i 9 kommuner, fordi der tilbydes gratis kørsel eller salget af billetter og kort er beskedent. Det skal aftales, hvad kunderne skal gøre med hensyn til billettering, når der skiftes mellem transportmidler med og uden rejsekortudstyr.  

Finansieringsmuligheder

Der kan peges på følgende finansieringsmuligheder ved deltagelse i rejsekortprojektet:

• Besparelser i den kollektive trafik og Midttrafiks administration.

• Besparelser på andre områder i Region Midtjylland og kommuner.

• Eksterne indtægter, f.eks. via en forhøjelse af det kommunale udviklingsbidrag.

• En kombination af ovennævnte.

Skal udgifterne til rejsekortet dækkes ind ved besparelser i den regionale kollektive trafik, skal der reduceres i serviceniveauet i et omfang svarende til den omlægning af rutenettet regionsrådet vedtog i marts 2011.

Sagen blev udsat.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I det samlede DNU-projekt er der indarbejdet ændringer, som søges godkendt. Ændringerne vedrører: 1. Indarbejdelse af varemodtagelse og affaldshåndtering i projektet og 2. Udmøntning af besparelser på de byggetekniske løsninger.

Den 25. januar 2012 godkendte regionsrådet projektforlaget for delprojekt Akut. Desuden gav regionsrådet bevilling til det første underprojekt, Akut underprojekt Nord 1.

Nu søges om en anlægsbevilling på 656,3 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse af Akut underprojekt Nord 2.

Desuden søges bevillingen til Akut underprojekt Nord 1 reduceret med 32,4 mio. kr.

1. Ændringer i det samlede DNU-projekt

På regionsrådsmødet den 14. december 2011 blev der besluttet ændringer i DNU-projektet som følge af dialogen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektet er derudover ændret på baggrund af den videre dialog med ministeriet jf. brev fra ministeriet 22. december 2011.

1.1 Varemodtagelse og affaldshåndtering

Region Midtjylland modtog den 22. december 2011 en præcisering af forudsætningerne for tilsagnet til DNU fra ministeriet. Forudsætningerne for tilsagnet er generelt i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger fra december 2011. Der fremgår dog, at varemodtagelse og affaldshåndtering skal finansieres inden for det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Dermed kan disse funktioner ikke finansieres af regionens almindelige anlægsmidler som forudsat.

Der foreslås i stedet en finansiering via projektets risikopulje. Projektets realiserede reserver er opdelt i en justeringspulje, som Projektafdelingen har råderet over og en risikopulje, som alene kan udmøntes med regionsrådets godkendelse.

Derved ændres risikopuljen, således at der nu er 320 mio. kr. i puljen:

Tabel 1. Risikopulje februar 2012 - Mio. kr. (indeks 120,5)

1.2 Besparelser på byggetekniske løsninger

Regionsrådet godkendte den 14. december 2011 besparelser i de byggetekniske løsninger på 36,3 mio. kr. (indeks 125,0). På daværende tidspunkt var besparelsen ikke konkret nok til at blive indarbejdet i budgetrammen for DNU-projektet. Hovedparten af besparelserne er nu konkretiseret, således at disse er indarbejdet i delprojekterne. Den resterende del af besparelsen vil efterfølgende blive fordelt på delprojekterne.

I vedlagte bilag er der en status på økonomien i DNU-projektet, herunder et anlægsoverslag samt en uddybning af ændringerne i delprojekt Akut.

2. Delprojekt Akut

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2012 dispositions- og projektforslaget for delprojekt Akut. Derudover godkendte regionsrådet en bevilling til igangsætning af delprojektets første underprojekt - Nord 1.

Delprojektet er opdelt i fire underprojekter, som har et samlet areal på knap 95.000 kvadratmeter.

Budgettet fordeler sig således på underprojekter:

Tabel 2. Fordeling af budget vedrørende delprojekt Akut

Mio. kr. (indeks 125,0)

Den samlede økonomiske ramme for delprojektet har ændret sig i januar 2012, da hovedparten af de byggetekniske besparelser er udmøntet på delprojekter jf. afsnit 1.2.

Den samlede ramme for delprojekt Akut er herefter på 1,884 mia. kr.

For en nærmere beskrivelse af delprojekt Akut er der vedlagt et bilag fra Rådgivergruppen DNU. Bilaget beskriver delprojektet både, hvad angår indhold og økonomi (bemærk, at tallene i bilagene er udarbejdet i indeks 120,5). Derudover er der vedlagt et bilag med tegningsmateriale.

2.1 Akut underprojekt Nord 2

I denne ansøgning søges om en anlægsbevilling til underprojektet: Akut underprojekt Nord 2 på 656,3 mio. kr. (indeks 125,0). Bevillingen skal anvendes til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse. Akut underprojekt Nord 2 har et areal på 33.666 kvadratmeter.

Underprojektet indeholder arealer til blandt andet sengeafsnit for Neurologisk afdeling, Hoved-Neuro forskning, auditorier, ambulatorier til øre/næse/hals, Øjenafdeling, Fysioterapi/Ergoterapi, intensiv for Akut og Hoved-Neuro samt kontorer og serviceenheder.

Tabel 3 viser en fordeling af budgettet for underprojektet:

Tabel 3. Budget for Akut underprojekt Nord 2

Mio. kr. (indeks 125,0)

2.2 Udbudsform, Akut underprojekt Nord 2

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

I tråd med DNU’s udbudsstrategi vil tildelingskriteriet være laveste pris og arbejderne vil blive udbudt i tre storentrepriser; Råhus- og lukningsarbejder, Apteringsarbejder samt Teknik- og installation.

Udover disse tre storentrepriser vil en del af arbejderne blive udbudt i rammeudbud. Tildelingskriteriet for hovedparten af rammeudbuddene vil være det økonomisk mest fordelagtige bud, hvor der vurderes på pris og funktionalitet.

2.3 Milepæle og tidsplan, Akut underprojekt Nord 2

Der planlægges efter følgende tidsplan for Akut underprojekt Nord 2:

2.4 Akut underprojekt Nord 1

Udover anlægsbevillingen til Nord 2 søges der en ændring i bevillingen vedrørende underprojekt Nord 1.

Regionsrådet godkendte i januar 2012 en bevilling vedrørende Akut underprojekt Nord 1 til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt udførelse.

Der ønskes nu en reduktion i bevillingen som følge af:

1. En ændring i grænsefladerne mellem Nord 1 og Nord 2.

2. Udmøntning af besparelser på de byggetekniske løsninger jf. afsnit 1.2.

Ændringen i grænsefladerne skyldes en mere hensigtsmæssig løsning vedrørende forsyningsbygningen. Der er i plan 1 et hovedteknikrum, hvor de forskellige forsyninger bliver ført ind i bygningen. Dele af disse teknikrum ligger i underprojekt Nord 2. Det har været planlagt at disse områder skulle medtages under underprojekt Nord 1, da forsyningerne skulle anvendes i forbindelse med Nord 1.

Efter udarbejdelse af en mere detaljeret tidsplan for Nord 1 er det vurderet, at placeringen af teknikrummene i Nord 2 giver en mere simpel og naturlig grænseflade.

Denne ændring sammenholdt med udmøntningen af besparelserne i de byggetekniske løsninger medfører et reduceret behov for anlægsmidler til Nord 1 svarende til 32,4 mio. kr. (indeks 125,0).

3.0 Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og finansiering:

Tabel 4: Bevillingsændringer og finansiering

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter, afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

4.0 Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2015:

Tabel 5: Pulje til DNU

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

It-området er en integreret del af DNU-projektet og en væsentlig forudsætning for at kunne opnå de effektiviseringsgevinster, som kræves af Kvalitetsfondsprojekterne. Arbejdet med it går nu ind i en fase, hvor endelig planlægning og igangsætning af konkrete projekter til udvikling af prototyper bliver stadig mere aktuelt. Der ansøges om bevilling til dette arbejde.

1.0 Baggrund

Et væsentligt element i regeringens betingelse for tilsagn til Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) er, at en vis del af midlerne indenfor det kvalitetsfondsfinansierede projekt reserveres til ny teknologi, herunder især medicotekniske anskaffelser og it.

I arbejdsvisionen for byggeriet er der formuleret nogle overordnede mål omkring bl.a. effektivitet og innovation. Værktøjerne til at opnå disse målsætninger er bl.a. anvendelse af den nyeste teknologi, herunder it.

Arbejdsvisionens målsætninger er bl.a. blevet omsat til en it-styringsmodel, som har følgende overordnede mål:

• at DNU er moderne og fremtidsrettet på it-siden

• at fremme trivsel hos patienter og pårørende

• at fremme kommunikation og informationsudveksling mellem patient og hospital

• at effektivisere sundhedspersonalets arbejdsgange i retning af mere tid til patientkontakt.

1.1 Organisering og status

Udviklingen af it-området i DNU er forankret i Projektafdelingen.

Internt i Region Midtjylland søger projektafdelingen at sikre videns- og erfaringsudveksling med de øvrige kvalitetsfondsbyggerier. Derudover tillægger projektafdelingen det stor betydning at sikre forankring af it-indsatsen blandt de forskellige interessenter i regionen og at sikre sammenhæng med regionens øvrige it-strategi. Således er både hospitalsledelsen og Sundheds-it på Aarhus Universitetshospital, projektafdelingen og Region Midtjyllands it-afdeling repræsenteret i it-forum, som styrer og prioriterer it-indsatsen omkring DNU.

Regionerne formulerede i forbindelse med de nye sygehusbyggerier et antal pejlemærker, der har til formål at målrette udviklingen af innovative it-løsninger til de nye sygehuse for bl.a. derigennem at sikre, at effektiviseringsmålene for Kvalitetsfondsbyggerierne kan opnås. Projektafdelingen sikrer, at der også er sammenhæng i forhold til det interregionale arbejde, herunder også arbejdet i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI).

Karakteristisk for it-opgaven i forhold til DNU er den kompleksitet, som præger arbejdet.

Udviklingen indenfor it-området kombineret med de forandringer, der sker indenfor sundhedssektoren, gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at forudsige de teknologiske muligheder, når DNU står klar til ibrugtagning. Eftersom der for visse af it-projekterne desuden er tale om innovation og udvikling af nye funktionaliteter, som ikke findes på markedet pt., må der accepteres en vis grad af indbygget usikkerhed i it-indsatsen.

I disse tilfælde vil projekterne ofte i udgangspunktet fungere som forsøg, som forudsættes at resultere i en effektiviseringsgevinst. Projektafdelingen vil løbende evaluere innovationsprojekterne for at sikre, at det produkt, som udvikles, faktisk vil medføre en effektiviseringsgevinst. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det pågældende projekt blive lukket ned, og midlerne overført til de øvrige it-projekter.

1.2 Delopgaver

Der er defineret seks overordnede temaer/programmer indenfor it-området. Under hvert program findes en række konkrete it-projekter.

Pt. er der igangsat adskillige pilotprojekter, det vil sige en kort afprøvning af det egentlige projektemne, ligesom der er i den nærmeste fremtid forventes igangsat flere projekter af længerevarende karakter.

De definerede it-projekter er organiseret i seks overordnede programmer:

• Infrastrukturkoncepter

• Logistikkoncepter

• Kliniske koncepter

• ”Finde frem”-koncepter

• Rumkoncepter

• Innovation og projektforberedelse

For en nærmere beskrivelse af de enkelte programmer og projekter henvises til det vedlagte bilag.

I 2012 og 2013 arbejdes der videre med de forskellige programmer, og flere af de underliggende projekter igangsættes.

1.3 Økonomi

Der er i det kvalitetsfondsfinansierede projekt afsat 339,2 mio. kr. (indeks 125,0) til udvikling og implementering af it-løsninger i DNU-regi. Hertil kommer de betydelige beløb, som driften investerer i løbende udvikling og opbygning af It-infrastrukturen.

Fordelingen af budgettet på programniveau fremgår af tabel 1.

Tabel 1: It-budget og ansøgning (Indeks 125,0 - mio. kr. ekskl. moms)

*Udgiften på 6,1 mio. kr. er allerede afholdt af bevilling til Projektafdelingen DNU. Nu flyttes udgifterne til it-bevillingen, og den eksisterende bevilling til Projektafdelingen DNU reduceres tilsvarende. 

Da it-opgaven er forankret i Projektafdelingen, skal der ikke betales det sædvanlige rådgiverhonorar. I stedet varetages opgaven gennem frikøb af ressourcepersoner i driften og køb af konsulentbistand fra eksterne parter.

2.0 Bevillingsansøgning

Nærværende bevillingsansøgning på 58,7 mio. kr. (indeks 125,0) skal finansiere planlægning og udvikling af it-projekterne, herunder udvikling og afprøvning af prototyper, dvs. en første udgave af et funktionsdygtigt produkt. Derudover vil projektafdelingen sikre sig, at de udviklede systemer og applikationer er kompatible med de eksisterende it-systemer.

Projektafdelingen vil undervejs benytte sig af ekstern konsulentbistand, ligesom det vil blive nødvendigt at frikøbe ressourcepersoner i it-afdelingen.

Projektafdelingen vil fremsende en ny bevillingsansøgning i sidste halvdel af 2013 til indkøb og implementering af it-produkter. I den forbindelse vil der samtidig blive givet en status på arbejdet med it i DNU-projektet.

Hidtil har udgifterne på 6,1 mio. kr. i forbindelse med it-aktiviteterne været afholdt af bevillingen til Projektafdelingen DNU, men projekterne har efterhånden nået et stadie, hvor det er hensigtsmæssigt med en selvstændig bevilling til it. Det foreslås derfor, at de hidtil afholdte udgifter til it-aktiviteter overføres til it-bevillingen, og at bevillingen til Projektafdelingen DNU reduceres tilsvarende.  

Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering:

Tabel 2: Bevilling og finansiering

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt, en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

3.0 Pulje til DNU-projekter

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2015:

Tabel 3: Pulje til DNU

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er afsat en ramme på 100 mio. kr. i 2012 til DNV-Gødstrup projektet. Nu fremlægges et forslag til en planlægningsbevilling på 58,7 mio. kr. og en tillægsbevilling til jordkøb på 4,36 mio. kr. i 2012.

I budget 2012 er der afsat en ramme på 100 mio. kr. til DNV-Gødstrup projektet. Med denne sag foreslås det, at der gives en bevilling til planlægning af projektet i 2012 samt en tillægsbevilling til jordkøb. Begge bevillinger skal finansieres af den afsatte ramme til DNV-Gødstrup projektet i 2012.

Senere i foråret 2012 vil regionsrådet blive forelagt sager med forslag til udmøntning af den resterende del af rammen. Der vil bl.a. blive tale om bevilling vedrørende etablering af byggeplads og byggemodning.

Planlægningen af DNV-Gødstrup projektet vil omhandle en række overordnede emner, som står oplistet nedenfor. Der vil til dels være tale om planlægningsprojekter, der videreføres fra 2011, samt nye projekter, der startes op i 2012.

• Færdiggørelse af Helhedsplan

• Udarbejdelse af endelig ansøgning om finansieringstilsagn til Kvalitetsfonden

• Udarbejdelse af Byggeprogram og Dispositionsplan for etape 1

• Brugerinvolvering i udarbejdelsen af byggeprogram og dispositionsplan for etape 1

• Udarbejdelse af udbudsmateriale

• Afslutning af VVM-processen.

I nedenstående tabel 1 fremgår det, hvilke underposter bevillingen til videre planlægning af DNV-Gødstrup projektet består af.

Tabel 1: Oversigt over udgifter til planlægning af DNV-Gødstrup i 2012

Bevillingen består til dels af udgifter til projektsekretariatet samt til udgifter til de tilknyttede rådgivere. Projektsekretariatet vil i 2012 have lønudgifter til personale samt internt tilknyttede konsulenter. Derudover vil der være driftsudgifter bl.a. i forbindelse med  "Innovationsstalden", som er et testcenter, der er blevet etableret i en eksisterende staldbygning på hospitalsmatriklen.

Der vil samtidig være udgifter til rådgiverhonorar i 2012. Det omfatter honorar til Totalrådgiver og Bygherrerådgiver samt i mindre udstrækning øvrige rådgivere.

I 2011 gav regionsrådet en bevilling på 26,5 mio. kr. til jordkøb. Denne bevilling blev givet på baggrund af en ekstern vurdering af udgifterne ved opkøb af ejendommene på grunden. I forbindelse med ekspropriationssagerne har det været nødvendigt at indgå forlig med 5 lodsejere, hvilket resulterer i en ekstraudgift i forhold til jordkøb. Derudover er der udgifter til nedrivning af ejendomme samt eksisterende beplantning, som ikke var indeholdt i bevillingen til jordkøb i 2011. De ekstra udgifter til jordkøb beløber sig i alt til 4,36 mio. kr.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der gives en bevilling til DNV-Gødstrup projektet på 58,7 mio. kr. til videre planlægning af projektet samt en tillægsbevilling til jordkøb på 4,36 mio. kr. og at der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2012. Rådighedsbeløbene på i alt 63,06 mio. kr. foreslås finansieret af den afsatte ramme til DNV-Gødstrup i 2012 på 100 mio. kr. Den afsatte ramme i 2012 vil herefter være på 36,94 mio. kr.

Tabel 2: Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter, afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt, en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

I nedenstående tabel 3 fremgår det hvilke bevillinger, der allerede er afsat i DNV-Gødstrup projektet ekskl. de to bevillinger i denne sag.

Tabel 3: Oversigt over allerede afsatte bevillinger til DNV-Gødstrup

Der vil april-maj 2012 blive forelagt et samlet budget for DNV-Gødstrup projektet i forbindelse med regionsrådets behandling af ansøgning om endeligt tilsagn.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med ”Aftale om Budget 2012 for Region Midtjylland” blev der afsat 17 mio. kr. årligt til styrkelse af sundhedsforskningen. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) har beskrevet en fordeling af midlerne.

I forbindelse med arbejdet med at beskrive forskningsprofilerne for regionshospitalerne, Præhospitalet og regionspsykiatrien blev der identificeret tre tværgående forskningsområder: akutområdet, svær overvægt samt rehabilitering og sundhedstjenesteforskning. LUR foreslår, at de tre tværgående forskningsområder vælges som særlige indsatsområder for en styrkelse af sundhedsforskningen i Region Midtjylland, samt at psykiatrisk forskning vælges som et fjerde indsatsområde.

Med budgetforliget for 2012 for Region Midtjylland blev der afsat 17 mio. kr. til styrkelse af sundhedsforskningen i Region Midtjylland. Det fremgår af aftaleteksten, at de 17 mio. kr. til sundhedsforskning skal fordeles på følgende områder:

• Særlige indsatsområder, herunder akutområdet, svær overvægt, rehabilitering, sundhedstjenesteforskning og psykiatrisk forskning.

• Opbygning/styrkelse af forskningsmiljøer på regionshospitalerne, herunder etablering af universitetsklinikker.

• Den højt specialiserede forskning og behandling på Universitetshospitalet, bl.a. gennem internationalisering.

Desuden fremgår det af budgetforliget, at Forskningsfonden fremlægger forslag til særlige indsatsområder til godkendelse i regionsrådet.

Fordelingen af de 17 mio. kr. til styrkelse af sundhedsforskningen

På det første møde i Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) den 5. januar 2012 fastlagde LUR rammerne for de kommende tre år for udmøntningen af de 17 mio. kr.

LUR er et nyt ledelsesforum for samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland på sundhedsområdet, som blandt andet har det ledelsesmæssige og strategiske ansvar for Forskningsfonden. LUR’s Oplæg til den konkrete fordeling af midlerne fremgår af tabellen nedenfor.

De konkrete rammer og forudsætninger for tildeling af midlerne til hospitalerne fremgår af vedlagte bilag.

Da de særlige indsatsområder går på tværs af hospitalerne, får Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond bevillingen og ansvaret for midlerne til disse områder. De bevillingsmæssige konsekvenser af LUR’s fordeling af midlerne til styrkelse af sundhedsforskningen i Region Midtjylland fremgår af oversigten nedenfor. LUR’s fordeling omhandler en treårig periode, hvorfor midlerne fra 2015 genfordeles af LUR. Det vil være hensigtsmæssigt, at genfordelingen finder sted i forbindelse med det budgetforberedende arbejde i 2014.

Oversigt over de bevillingsmæssige konsekvenser

Særlige indsatsområder/Tværgående forskningsområder

I forbindelse med arbejdet med at beskrive forskningsprofilerne for regionshospitalerne, Præhospitalet og regionspsykiatrien blev der identificeret tre tværgående forskningsområder, som hospitalerne samarbejder om. De tre tværgående forskningsområder samt det psykiatriske forskningsområde foreslås som særlige indsatsområder for en styrkelse af forskningsindsatsen. De fire forskningsområder beskrives nærmere nedenfor.

Akutområdet

De nye fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland betjener store geografiske optageområder og populationer. De mange patienter og sygdomshistorier vil være en kilde til nye forskningsprojekter samtidig med, at forskerne hurtigt kan indsamle store datamængder, som kan bruges til at gennemføre videnskabelige undersøgelser. Indsatsområdet kommer til at trække på hele paletten af lægefaglige specialer og fremmer dermed naturligt tværfaglige forskningsprojekter. Ligeledes vil der være mulighed for tværdisciplinære forskningssamarbejder med sygeplejersker og andre faggrupper.    

Svær overvægt

Personer med et body mass index (BMI) over 30 har en betydelig højere dødelighed end normalvægtige. For en midaldrende mand med et BMI over 40, svarer det til en reduktion i den forventede livslængde på 5-10 år. Undersøgelser har vist, at det eneste behandlingstilbud, som giver et varigt og betydningsfuldt vægttab er kirurgisk behandling. Der mangler dog generel viden om langtidseffekterne af de kirurgiske behandlinger for svær overvægt, operationsmetoder med færre bivirkninger og alternativer til kirurgisk behandling. Der ønskes derfor en øget forskningsindsats i forhold til kirurgisk behandling af svær overvægt.   

Rehabilitering og sundhedstjenesteforskning

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet med rehabilitering er, at borgere, som er i risiko for at få eller har begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation, og består af en koordineret og sammenhængende indsats. Indsatsområdet sigter derfor mod at styrke forskning, der går på tværs af regionale og kommunale sundhedsaktører, og som involverer kommunale sociale og beskæftigelsesrettede rehabiliteringsindsatser.

Psykiatrisk forskning

Behandlingspsykiatrien har netop vedtaget en ny forskningsstrategi for perioden 2011 – 2015. Et vigtigt element i den nye forskningsstrategi er, at forskningen skal knyttes tættere til kliniske afdelinger, således at de kliniske afdelinger i Risskov og Regionspsykiatrien Vest hver især får et forskningsafsnit. Forskningsafsnittenes tætte tilknytning til klinikken forventes at frembringe ny viden om de psykiske sygdommes årsager og udvikling. Desuden forventes det, at forskningsbaseret viden lettere og hurtigere bliver omsat til klinisk praksis, når forskningsafsnittene tilknyttes de kliniske afdelinger.

Den videre proces

Regionshospitalerne, Præhospitalet samt regionspsykiatrien fortsætter deres arbejde med at opbygge og styrke forskningsmiljøerne og forskningen inden for de særlige indsatsområder. Ligeledes arbejder Aarhus Universitetshospital videre med at styrke den højt specialiserede forskning. LUR er ansvarlig for den fremadskridende proces på alle tre delområder og vil løbende følge op på arbejdet med at styrke forskningsindsatsen. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. I denne sagsfremstilling indstilles det, at der prioriteres indkøb for i alt 247,2 mio. kr. i 2012-2013. Årsagen til at der allerede nu prioriteres midler i 2013 er, at det for en del af indkøbene tager lang tid at gennemføre udbud og indkøbe udstyret. Midlerne skal i 2012-2013 bl.a. bruges til indkøb af scannere, røntgenudstyr og dialysemaskiner.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

I 2012 var der oprindeligt afsat 260 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. En stor del af disse midler (117 mio. kr.) blev dog allerede bevilget på mødet i regionsrådet den 25. maj 2011. Årsagen til at der allerede i 2011 blev prioriteret midler for 2012 er, at mange af de planlagte indkøb og gennemførelse af udbud strækker sig over en meget lang periode, således at en del af udgifterne først falder i det efterfølgende år.

Tilsvarende foreslås det i år, at regionsrådet med denne sagsfremstilling allerede nu tager stilling til prioritering af en del af det budgetterede beløb til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2013.

Fordeling i puljer
Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer.

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Ved køb fra denne pulje finansieres typisk 75 % af udgiften fra puljen, mens den resterende del finansieres af hospitalernes egne driftsbudgetter. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer. I 2012-2013 foreslås en pulje på i alt 110,5 mio. kr. Det vedlagte bilag viser administrationens forslag til fordeling af puljen, på baggrund af de indkomne ønsker fra hospitalerne. Udover de prioriterede indkøb har der været ønsker til udstyr for yderligere 122,6 mio. kr.

De største enkeltudgifter i 2012 vedrører:

• En fælles pulje på 15 mio. kr. til udskiftning af dialysemaskiner. I forbindelse med udmøntningen af pulje for 2011 blev det besluttet at afsætte 10 mio. kr. til udskiftning af dialysemaskiner. Der blev samtidig gjort opmærksom på, at det samlede behov ville være højere end de afsatte midler. Det foreslås på denne baggrund, at der afsættes yderligere 15 mio. kr. i 2012, hvilket vil kunne dække det resterende behov på tværs af regionens hospitaler. 

• En operationsstue med udstyr til behandling af akutte patienter med blodprop i hjernen (trombektomi) på Aarhus Universitetshospital (12,4 mio. kr.). Det nuværende udstyr fra 2002 er nedslidt og rammes af hyppige nedbrud, og det nærmeste andet behandlingssted er Odense Universitetshospital. 

• En MR-scanner på Aarhus Universitetshospital (Skejby) til 14 mio. kr. Med scanneren vil man kunne tilbyde de nyeste specialiserede undersøgelser. Scanneren vil kunne bruges til alle typer patienter, men der forventes særligt et behov inden for behandling af gynækologiske lidelser og tarmkræft. Herudover kan scanneren bruges i forskningsøjemed. Scanneren indgår som en del af ombygningen og udvidelsen af den billeddiagnostiske afdeling, som forventes afsluttet i sommeren 2012.  

• Udskiftning af forskelligt nedslidt røntgenudstyr fra 1997-2001 på Aarhus Universitetshospital for i alt 14,4 mio. kr.  

• Nyindkøb af CT-scanner på Regionshospitalet Horsens (9 mio. kr. i 2012-2013) og udskiftning af CT-scanner på Regionshospitalet Viborg (7,25 mio. kr.). 

• Nyindkøb af udstyr til klinisk biokemisk afdeling og udskiftning af udstyr på røntgenafdelingen og nuklearmedicinsk afdeling på Hospitalsenheden Vest for i alt 13,8 mio. kr. Udstyret, der udskiftes, er fra henholdsvis 1998 og 1992/2003.  

• Der resterer herudover 5,5 mio. kr. til senere udmøntning.

Pulje 3 er til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

  
Oversigt over puljerne

Tabel 1 viser administrationens forslag til fordeling af de tre puljer. Udover de tre puljer foreslås afsat en pulje på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter, som direktionen bemyndiges til at prioritere.

Samlet set foreslås der afgivet en bevilling på 247,2 mio. kr. Bevillingen fordeles med 126,7 mio. kr. til pulje 1 og 3, 110,5 mio. kr. til pulje 2, og 10 mio. kr. til uforudsete udgifter.

Tabel 1. Oversigt over puljer i 2012-2013

Finansiering og fordeling af rådighedsbeløb

Det samlede finansieringsbehov er på 247,2 mio. kr. Heraf udgør hospitalernes egenbetaling 31,7 mio. kr., som finansieres via driften, jf. tabel 2.

Den resterende del på 215,8 mio. kr. foreslås finansieret med det resterende rådighedsbeløb i 2012 på 143 mio. kr., og med 72,5 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2013 på 260 mio. kr. Der resterer herefter 187,5 mio. kr. til senere prioritering i 2013.

Tabel 2. Oversigt over bevilling og rådighedsbeløb

Energi og miljø

Ved indkøb og udskiftning af medicoteknisk udstyr vil det typisk være tilfældet, at det nye udstyr bruger mindre strøm - på grund af ny teknologi. Der vil derfor ofte også være et energimæssigt sigte med investeringerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 16. november 2011 tidsplanen for implementering af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland samt afprøvning af alderskriteriet i Vestklyngen. Administrationen har udarbejdet udkast til § 2-aftale om forsøgsordningen vedrørende opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen.

Region Midtjylland igangsatte primo 2009 implementeringen af opfølgende hjemmebesøg til ældre medicinske patienter i Vestklyngen som en del af regionens kronikerindsats. Ordningen betyder, at man på hospitalet screener alle medicinske patienter over 78 år, og ud fra en individuel behovsvurdering udvælger de patienter, der kan have gavn af et opfølgende hjemmebesøg.

Regionsrådet vedtog den 22. juni 2011, at omkostningsanalysen af opfølgende hjemmebesøg tages til orientering, og at administrationen skulle udarbejde et forslag til hurtigst mulig implementering i resten af regionen samt undersøge mulighederne for at udbrede ordningen, så aldersgrænsen på 78 år ændres.

Samarbejdsudvalget for almen praksis godkendte den 19. september 2011 muligheden for at afprøve ordningen vedrørende opfølgende hjemmebesøg uden 78 års aldersgrænsen i Vestklyngen fra 2012.

På regionsrådsmødet den 16. november 2011 blev tidsplanen for implementering af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland godkendt. Samtidig godkendte regionsrådet afprøvningen af alderskriteriet i Vestklyngen. I forlængelse af afprøvningen af alderskriteriet er der behov for en § 2-aftale om forsøgsordningen vedrørende opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen.

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) udarbejder en omkostningsanalyse med det formål at belyse effekten af et ændret alderskriterium, herunder de regionale og kommunale udgifter. Rapporten forventes offentliggjort i 2014.

§ 2-aftale aktivitet 

En ændring af alderskriteriet i Vestklyngen vil betyde, at 1.603 patienter potentielt kan indgå i ordningen. Til sammenligning er det fulde patientpotentiale for +78-årige 951 patienter.

På baggrund af erfaringer fra Vestklyngen, hvor 40 % af de +78-årige blev vurderet relevante for et opfølgende hjemmebesøg, vil en ændring af alderskriteriet med samme frafald betyde, at det reelle patientgrundlag vil være 962 patienter. Når man ændrer alderskriteriet i Vestklyngen og udvider målgruppen estimeres patientvolumen derfor til at stige med cirka 80 %. Det reelle ydelsesforbrug til almen praksis til opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen i 2010 var cirka 400.000 kr. (inklusiv kørsel). En ændring af alderskriteriet vil derfor betyde, at den nuværende udgift til almen praktiserende læger således estimeres til at være ca. 720.000 kr. pr. år (under forudsætning af at gennemførelsesprocenten er tilsvarende 2010 niveau). For sundhedsvæsenet samlet set vil der dog sandsynligvis være tale om en besparelse, da implementering af opfølgende hjemmebesøg vil resultere i mindre forbrug andre steder i sundhedsvæsenet.

I det vedlagte udkast til aftaletekst er ikrafttrædelsesdato fastsat til den 1. marts 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet udkast til sundhedsaftale for personer med demens, som Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt.

Sundhedsaftalen beskriver retningslinjer for samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis om personer med demens eller hvor der er mistanke om demens.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 17. november 2011 sundhedsaftalen for personer med demens.

En arbejdsgruppe bestående af klyngerepræsentanter fra kommunerne (Aarhus, Holstebro, Horsens, Favrskov, Randers og Skive), læge- og sygeplejerepræsentanter fra hospitalsafdelinger ((geronto)psykiatri, geriatri og neurologi), repræsentanter for praksissektoren og administrationen i Region Midtjylland har udarbejdet udkastet til sundhedsaftalen om indsatsen på demensområdet.

Sundhedsaftalen består af en politisk, en administrativ og en sundhedsfaglig del (lommehåndbog). Ud over sundhedsaftalen er der udarbejdet et notat om den lovgivning, der er særligt relevant på demensområdet, en kortlægning af kommunernes samarbejde med frivillige organisationer om tilbud på demensområdet, en kortlægning af kompetencer vedrørende demens på basis- og specialistniveau samt en oversigt over demenskonsulenter i kommunerne.

Udformningen af den sundhedsfaglige del af aftalen tager udgangspunkt i indhold og elementer i den generiske model for forløbsprogrammer. Dette begrundes i, at den nationale handlingsplan for demensindsatsen fra 2010 anbefaler at anvende et forløbsprogram som ramme for demensindsatsen. Herved kan kommende kliniske retningslinjer, som handlingsplanen også anbefaler udarbejdet, let indarbejdes i den nuværende aftale.

Når den generiske model anvendes, skal de sundhedsfaglige indsatser og tilbud, som kommuner, hospitaler og praktiserende læger yder, beskrives. Dette medfører, at den sundhedsfaglige del af aftalen bliver omfattende. Da aftalen er en samordning af de aftaler og indsatser, som allerede foregår i dag, sker langt hovedparten af de indsatser, som er beskrevet i den sundhedsfaglige del af aftalen allerede. Langt hovedparten af de beskrevne tilbud og indsatser tilbydes i dag. En undtagelse er tiltaget om en kommunal sundhedsfaglig kontaktperson.

Sundhedsaftalens sundhedsfaglige del kan anvendes af sundhedspersonalet til at danne sig et overblik over mulige indsatser og løsninger på problemstillinger i forbindelse med personer med demens.

Der er lavet oplysningsmateriale finansieret af Socialstyrelsen (tidligere Servicestyrelsen) i form af lommehåndbøger og af plakater, som kan hænges op på steder, hvor personalet færdes. Lommehåndbøger og plakater er udsendt til kommuner, hospitaler og lægehuse i regionen.

I den sundhedsfaglige del af aftalen foreslås følgende nye indsatser på demensområdet:  

Kommuner: Nyt i forhold til gældende praksis

Ifølge sundhedsaftalen har kommunerne til opgave at tilknytte en sundhedsfaglig kontaktperson - en hjemmesygeplejerske - til patienten. Det er ikke et lovkrav, at kommunen tilknytter en sundhedsfaglig kontaktperson i hjemmesygeplejen, men det vil være med til at sikre en bedre intern og ekstern sammenhæng i forløbene. På den måde tages der bedst muligt hånd om de særlige behov hos personen med demens og de pårørende, og praktiserende læge og hospital ved, hvem de skal kontakte i kommunen om en given patient. 

Det kommunale sundhedspersonale skal medvirke i de følgende foreslåede indsatsområder i sundhedsaftalen: Tidlig opsporing af demens, fordi tidlig antidemensbehandling har en bedre effekt, og i tidlig opsporing af sygdomme hos personer med demens, da de ofte lider af somatiske sygdomme uden at kunne give udtryk herfor.  

Desuden foreslås, at demenskonsulent/sundhedsfaglig kontaktperson skal hjælpe den praktiserende læge med at indsamle relevante observationer hos personer, hvor der er mistanke om demens og derved medvirke til tidlig opsporing og udredning af demens. Det vil være med til at sikre en kvalificeret udredning og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.

I sundhedsaftalen indgår også, at demenskonsulent/sundhedsfaglig kontaktperson medvirker i opfølgningen af demenssygdommen hos berørte patienter. Det sker ved, at de planlægger og eventuelt deltager i en opfølgningssamtale hos praktiserende læge, hvis det er muligt for personen med demens. Hvis dette ikke er muligt, sker opfølgning i hjemmet sammen med patient, pårørende og den sundhedsfaglige kontaktperson.

Sundhedsaftalen bygger på, at der er kommunale demenskonsulenter i hver kommune. En kortlægning af kommunale demenskonsulenter har vist, at alle kommuner i regionen har demenskonsulenter/-koordinatorer.

Hospitaler: Nyt i forhold til gældende praksis

Ifølge sundhedsaftalen skal relevant udredning af demens foregå på specialiseret lægefagligt niveau og -område. Dette vurderes ud fra funktionsevner og funktionsproblemer hos den udredte person. Det begrundes med, at de nyere avancerede undersøgelsesmetoder, som findes i dag, kan stille en mere præcis demensdiagnose (type af demens), og at der kan igangsættes medicinsk antidemensbehandling, som kun kan iværksættes af de lægelige specialister på området (neurolog, (geronto)psykiater og geriater). Derved kan der ydes den bedst mulige demensbehandling og -indsats til såvel personen med demens som dennes pårørende. 

Ifølge sundhedsaftalen skal udredning af demens ske ud fra symptombilledet hos personen, hvor der er mistanke om demens, og på det udredningssted hvor den rette lægefaglige ekspertise findes i forhold til de udviste symptomer. Herved vil personer med demens få en mere korrekt udredning og demensbehandling.

Desuden lægges der i aftalen op til, at de relevante almindelige somatiske sengeafsnit (hyppigst medicinske og kirurgiske) medvirker til tidlig opsporing af demens. Derfor foreslås det, at de relevante sengeafsnit får en demensnøgleperson, der har specifik viden på demensområdet.

Praktiserende læger: Nyt i forhold til gældende praksis

Ifølge sundhedsaftalens nye retningslinjer for udredningssted ud fra symptombillede, skal praktiserende læger ændre henvisningspraksis ved demensudredning.

Sundhedsaftalen lægger desuden op til, at den praktiserende læge kan indhente oplysninger fra de kommunale demenskonsulenter, når der er behov for yderligere oplysninger vedrørende personen om, hvem der er mistanke om demens.

I forhold til opfølgning efter iværksat behandling lægger aftalen op til, at praktiserende læge mindst én gang årligt foretager en opfølgningssamtale i lægekonsultationen, hvis personen med demens kan dette eller ved opfølgningssamtale i hjemmet. Ved denne opfølgning deltager demenskonsulent eller den kommunale sundhedsfaglige kontaktperson. Det er også denne, der planlægger opfølgningen.  

Sundhedsaftalen for personer med demens sendes til godkendelse i henholdsvis regionsrådet og de enkelte kommuner. Implementeringen af aftalen overlades efterfølgende til de enkelte klyngestyregrupper.

Den politiske og administrative del samt den sundhedsfaglige del (lommehåndbog) er vedhæftet. Øvrige bilag til aftalen ligger på dette link:

http://www.rm.dk/sundhed/samarbejde+med+kommunerne/aftaler+for+udvalgte+patientgrupper/aftale+vedr-c8-+demens

(Materialet kan også findes på www.sundhedsaftaler.rm.dk, "Aftaler for udvalgte patientgrupper" i menuen til venstre).

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Orientering om den kvartalsvise udvikling i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland med baggrund i de publicerede kvartalsvise markedsovervågninger fra AMGROS samt opfølgning på implementering af RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) vejledningerne for terapiområderne hepatitis, HIV/AIDS og sklerose.

Markedsovervågningen for 3. kvartal 2011 blev behandlet på møde i Den regionale Lægemiddelkomité den 16. december 2011.

Markedsovervågning AMGROS 3. kvartal 2011

For rapporten skal det generelt bemærkes, at der er tale om opgørelser over det samlede indkøb og ikke det samlede forbrug. Opgørelserne viser således den medicinske behandling, der er igangsat på de enkelte regioners hospitaler, uanset hvor patienten kommer fra.

Der er i vedlagte bilag udarbejdet en kort beskrivelse af omsætningsudviklingen i hospitalssektoren. Samlet set vokser omsætningen på landsplan efter 3. kvartal 2011 med 2 %. Væksten i Region Midtjylland er højere med en vækst på 5 %. Til sammenligning var vækstprocenterne for henholdsvis hele landet og Region Midtjylland efter 1. halvår 2011 på 3 % og 7 %. Samlet kan det således konkluderes, at væksten generelt set er aftagende.

Årsagen til den højere vækst i Region Midtjylland skyldes bl.a.:

• Stigning i forbrug af faktorpræparater, der bruges til livsnødvendig behandling af  bløderpatienter.

• Stigning i brug af Truvada til behandling af HIV/AIDS-patienter. Stigningen skal ses i lyset af implementering af RADS-vejledning på området HIV/AIDS.

Implementering af RADS behandlingsvejledninger

RADS behandlingsvejledninger med rekommandationer trådte i kraft for terapiområderne sklerose, hepatitis og HIV/AIDS pr. 1. april 2011. Ifølge AMGROS-rapporten har Region Midtjylland efter 3. kvartal 2011 alene nået de opstillede mål vedrørende sklerose. For HIV/AIDS og hepatitis er målene i gennemsnit ikke nået efter 3. kvartal 2011. Det fremgår af vedlagte bilag, at den manglende målopfyldelse primært skyldes en forsinkelse i implementeringen hen over sommeren på grund af ferieperiode, og at målene er nået i slutningen af 3. kvartal.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner og regionerne har i fællesskab udarbejdet et oplæg til en kvalitetsstrategi for praksisområdet. Der er udarbejdet et udkast til høringssvar.

Danske Regioner og regionerne har i fællesskab udarbejdet et oplæg til en kvalitetsstrategi, som er generisk for hele praksisområdet. Målet er at udstikke fælles regionale pejlemærker for kvalitetsarbejdet i forhold til forhandlingsparterne samt en styrket tværregional koordinering af indsatserne.

Sundhedsdirektørkredsen har besluttet at sende oplægget til høring i regionerne. Det er op til de enkelte regioner, om der skal være en bred politisk drøftelse eller en mere snæver høring på ledelses- og direktionsniveau. I Region Midtjylland drøftes oplægget til kvalitetsstrategi på praksisområdet i det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud med henblik på, at der udarbejdes et udkast til høringssvar, som efterfølgende behandles i forretningsudvalget 7. februar 2012 og i regionsrådet 22. februar 2012. Fristen for at komme med høringssvar er 1. marts 2012.

Kvalitetsstrategien peger bl.a. på:

• alle praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling

• dokumentation gennem kliniske data og opfølgning

• fastlæggelse af en fælles ramme for en kvalitetskultur

• Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som samlende ramme for kvalitetsudvikling

• organisering på tværs af regioner og med partnerskaber.

Med strategioplægget er der lagt op til at sikre en fælles og ensartet tilgang for alle praksisområder med overenskomst med det offentlige og sikre sammenhæng på tværs af sundhedsområdet.

Et endeligt oplæg vil efterfølgende blive forelagt for regionsrådet.

Akkrediteringsstandarder for almen praksis

Som et vigtigt led i kvalitetsstrategien har PLO, Danske Regioner og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) udarbejdet et udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Standardsættet forventes at indgå som en del af en ny overenskomst, som træder i kraft 1. april 2013. I 1. halvår 2012 afvikles pilotprojekt i et antal praksis. Administrationen vil på et kommende møde give et oplæg om det nye sæt akkrediteringsstandarder for almen praksis.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Deltagerne i det eksisterende samarbejde, herunder Region Midtjylland, har et ønske om at foretage en omorganisering af samarbejdet til en selvstændig juridisk person under navnet FlexDanmark.

Baggrunden for forslaget er bl.a. et ønske om, at samarbejdet ikke længere skal være en integreret del af Nordjyllands Trafikselskab.

FlexDanmark planlægges organiseret som en Forening med begrænset hæftelse. Det betyder, at medlemmerne ikke skal hæfte for FlexDanmarks forpligtelser. Forslaget om omorganisering af FlexDanmark vil ikke betyde nye faste udgifter for Region Midtjylland.

Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab, Trafikselskabet Movia, Sydtrafik og Region Midtjylland deltager i dag i samarbejdet Bektra, der varetager drift af it-systemer og bestillingscentral på området for siddende befordring. Kørselskontoret i Holstebro, organiseret under Præhospitalet, anvender Bektras løsninger, ligesom samtlige hospitaler i Region Midtjylland benytter faciliteter som Bektra stiller til rådighed i forbindelse med returkørsel. Baggrunden for deltagelse i Bektra/FlexDanmark er, at det giver indflydelse på driftsløsninger og tekniske beslutninger m.v., som er væsentlige for den løbende driftsvaretagelse.

Bektra er i dag alene et løst organiseret samarbejdsforum. Deltagerne i samarbejdet, herunder Region Midtjylland, har et ønske om at foretage en omorganisering af samarbejdet til en selvstændig juridisk person under navnet FlexDanmark. Baggrunden for forslaget til omorganiseringen er bl.a. et ønske om, at samarbejdet ikke længere skal være en integreret del af Nordjyllands Trafikselskab, som det har været tilfældet indtil nu. Der vedhæftes bilag vedrørende "Omorganisering af samarbejdet omkring siddende befordring vedrørende drift af trafikstyrings- og bestillingscentral samt it-systemer." Herunder forslag til vedtægter for foreningen.

På denne baggrund er der foretaget en juridisk og økonomisk undersøgelse af mulighederne for at organisere samarbejdet Bektra/FlexDanmark i en selvstændig juridisk person under navnet FlexDanmark. Den mest hensigtsmæssige organiseringsform vurderes på baggrund af undersøgelserne at være at danne en forening. FlexDanmark planlægges organiseret som en forening med begrænset hæftelse. Det betyder, at medlemmerne ikke skal hæfte for FlexDanmarks forpligtelser.

FlexDanmark vil kunne udføre sine opgaver uden forudgående udbud.

Forslaget om omorganisering af FlexDanmark vil ikke betyde nye faste udgifter for Region Midtjylland og vil skulle holdes inden for den mellem deltagerne i Bektra/FlexDanmark aftalte økonomiske ramme. Det skal dog her bemærkes, at generalforsamlingen ifølge vedtægterne kan fastsætte særskilte udviklingsbudgetter.

Det følger af trafikselskabernes vedtægter, at tilsynsmyndigheden (Statsforvaltningen) skal godkende oprettelse af og deltagelse i selskaber. Medlemmerne af FlexDanmark har anmodet de relevante Statsforvaltninger om forhåndsgodkendelse af selskabsoprettelsen. Afstedkommer tilsynsmyndighedernes eventuelle bemærkninger væsentlige ændringer i udkastet til vedtægter, forelægges vedtægterne igen regionsrådet.

Det foreslås, at tiltrædelsen sker med den klausul, at det indskrives i vedtægterne, at man som medlem af FlexDanmark kan framelde sig udviklingsprojekter, der på ingen måde berører den konkrete part, hvis det samlede budget for projektet ligger over 0,5 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Forpligtende samarbejder

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. november hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 15. januar fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår. 

Indberetning til undervisningsministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest den 20. januar orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. Ministeriet har accepteret, at Region Midtjylland i 2012 indmelder kapacitetsfastsættelsen til ministeriet senest den 23. februar 2012.

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.

Anmodning om kapacitetsloft

Region Midtjylland har modtaget redegørelser fra regionens fire forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er angivet i vedlagte bilag, hvor klasse- og elevtallet for 2012 er beskrevet for hver skole. Disse tal sammenholdes med det antal klasser, der startede i 2011, hvorved eventuelle ændringer fremkommer.

I forbindelse med kapacitetsfastsættelsen for 2012 er skolerne blevet pålagt at følge et krav om, at der gennemsnitlig ikke må være mere end 28 elever pr. klasse ved opgørelsen (tælledagen) i starten af september. Det betyder, at der godt i forbindelse med den indberettede kapacitet kan opereres med et større fordelingstal, da der erfaringsmæssigt ofte er tale om et frafald i perioden mellem fordelingen og tælledagen.

Samlet set er der ikke forventning om flere optagne elever i forhold til skoleåret 2011-2012; men med udgangspunkt i kravet om klasseloftet på 28 elever kan der blive pres på nogle bestemte skoler, hvilket medfører, at det kan være nødvendigt med yderligere kapacitet på nogle af skolerne.

Indmelding fra de forpligtende samarbejder

Der er 4 forpligtende samarbejder, henholdsvis fra Vest, Nord, Øst og Syd.

De konkrete kapacitetstal for de enkelte skoler fremgår af bilaget "Oversigt over skolerne indberettede kapacitetstal for 2012-2013 pr. 23. januar 2012".

Indmelding fra det forpligtende samarbejde Vest

Fra det forpligtende samarbejde Vest er der indmeldt en samlet nedskrivning af kapaciteten på HF med 3 klasser. I forbindelse med indberetningen for 2011 blev området opskrevet til tilsvarende 3 klasser, men det viste sig ved optagelsestidspunktet, at der ikke var behov for de ekstra klasser, hvorfor kapaciteten nu tilbageføres. Skulle det vise sig, at der er skoler der får flere ansøgere end deres kapacitet giver mulighed for at optage, er der enighed i det forpligtende samarbejde om, at man undersøger muligheden for, at den ansøgte skole kan lave en midlertidig overbelægning, inden man eventuelt begynder at flytte elever.

De konkrete kapacitetstal for de enkelte skoler fremgår af bilag.

Indberetningen giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Indmelding fra det forpligtende samarbejde Nord

Det forpligtende samarbejde Nord har indmeldt, at man samlet ønsker at udvide kapaciteten med 3 STX klasser samt 1 HF klasse. Dette med baggrund i det gennemsnitlige kapacitetslofts på 28 elever.

Indberetningen giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Indmelding fra det forpligtende samarbejde Øst

I det forpligtende samarbejde Øst er der samlet tale om en opskrivning af kapaciteten på STX området med 10 klasser, mens HF opskrives med 8 klasser. Her er det også det nye kapacitetsloft, der ligger til grund for kapacitetsudvidelsen.

Indberetningen giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.

Indmelding fra det forpligtende samarbejde Syd

I det forpligtende samarbejde Syd fremskrives kapaciteten på STX med 1 klasse, mens HF tilsvarende nedskrives med 1 klasse.

Samtidig har det forpligtende samarbejde Syd anmodet om, at Rosborg Gymnasium i Vejle pålægges et midlertidig kapacitetsloft svarende til sidste års kapacitet. Begrundelsen for Rosborgs ønskede opskrivning af kapaciteten, er med udgangspunkt i det gennemsnitlige kapacitetsloft på 28 elever. Det vurderes dog fra det forpligtende samarbejde Syd, at der i det geografiske område - herunder Tørring Gymnasium - er ledig kapacitet til at håndtere konsekvenserne af kapacitetsloftet. En kapacitetsudvidelse på Rosborg vil i stedet kunne bevirke, at der kan komme pres på ansøgertallet til Tørring Gymnasium, da en stor gruppe der normalt ville vælge at søge ind på Tørring i stedet vil benytte muligheden for at søge ind på Rosborg og her have et retskrav på at blive optaget.  

Det er administrationens vurdering, at man med den allerede eksisterende kapacitet i området kan håndtere det ekstra behov, der eventuelt vil kunne komme som følge af reglen om kapacitetsloftet. Skulle det vise sig, at der mangler kapacitet og dette ikke kan klares inden for den allerede eksisterende kapacitet, vil administrationen anbefale, at Rosborg derefter anmodes om at tage en midlertidig overbelægning udover, det der givet kapacitetsmæssig ret til.

Den samlede kapacitet for Vejleområdet kan ses af bilaget "Oversigt over kapacitet i Region Syddanmark - herunder Vejleområdet 2012".

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Formålet med projekt "Madlandet i vest" er at skabe vækst og udvikling i de vestjyske fødevarevirksomheder og fødevarenetværk ved at professionalisere alle aspekter ved småskalaproduktion af kvalitetsfødevarer i Vestjylland, herunder styrke fødevarenetværket og samarbejdet mellem aktørerne på fødevare- og oplevelsesområdet. Formål og aktiviteter i projektet understøtter intentionerne på fødevareområdet under Region Midtjyllands Grøn Vækst Program med hensyn til at understøtte udviklingen og professionaliseringen af fødevareproducenter og fødevarenetværk.

Der søges om i alt 1.399.500 kr., fordelt med 763.750 kr. i 2012 og 635.750 kr. i 2013.

Baggrund

Regionsrådet godkendte på sit møde den 28. september 2011 forslag til Programansøgning - Pulje til kommuner og regionens landdistriktsprojekter under aftalen om Grøn Vækst. Efterfølgende er budgettet for programmet omdisponeret efter, at NaturErhvervstyrelsens udmelding af EU-ramme til programmet blev mindre end det ansøgte. Se vedlagte bilag med revideret program.

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,4 mio. kr. til projekt "Madlandet i vest" med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) som ansøger. Projektet søges under Puljen til kommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftalen om Grøn Vækst.

NaturErhvervstyrelsen har siden efteråret 2011 løbende udarbejdet bekendtgørelser til de forskellige ordninger under puljen. Ansøgerne bag ”Madlandet i vest” er således først efter indsendelse af ansøgningen til Vækstforum blevet bekendt med NaturErhvervstyrelsens krav om privat medfinansiering til projektet. Ansøger har efterfølgende tilvejebragt privat medfinansiering, som har betydet en mindre ændring af budgettet. Det ansøgte beløb fra Region Midtjylland er 1,399 mio. kr., i stedet for 1,4 mio. kr.

Formål

I projekt "Madlandet i vest" vil man med platformen og netværket "Vestjyske Fødevarer og Oplevelser" (VFO) arbejde på at udvikle og professionalisere fødevarevirksomhederne og fødevarenetværket inden for kvalitetsfødevarer i Vestjylland. Siden 2009 har VFO etableret et netværk og gennemført en række aktiviteter for småskalaproducenter, restauranter m.v., og er i perioden 2009-2011 blevet støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler under landdistriktsindsatsen i Region Midtjylland.

”Madlandet i vest” bygger videre på og løfter de erfaringer, der er gjort i VFO og Regional Madkultur Vestjylland (RMV). RMV er som den første forening i Jylland blev godkendt og optaget i det europæiske netværk Culinary Heritage, som har til formål at udvikle de enkelte medlemsregioner ved at promovere lokale og regionale fødevarer.

Projektperioden er 1. april 2012 - 31. marts 2014.

Effekter

Projektet forventes at bidrage til at gøre Vestjylland kendt og anerkendt som Danmarks spisekammer og en attraktiv kulinarisk destination. Det forventes, at vestjyske fødevareproducenter og fødevareoplevelsessteder opnår et stærkere brand og bliver mere synlige og at aktørerne på fødevare- og oplevelsesområdet i de fire deltagende kommuner arbejder tættere sammen, får bedre afsætningsmuligheder samt styrkede innovationskompetencer.

Samlet forventes projektet at bidrage til at øge omsætning, værditilvækst og beskæftigelse inden for fødevareerhvervet.  

Aktiviteter

Projektet omfatter fire arbejdspakker med en række indsatsområder, jævnfør bilag med ansøgningen:

• Netværk og kompetenceudvikling, herunder udvidelse og netværkspleje (RMO og VFO), Netværk Culinary Heritage, Opkvalificering, Madlandet.dk, Nyhedsbrev.

• Nye produkter og procesudstyr, herunder procesvogn, udvikling af tangproduktion, udvikling i brancheopdelte producentnetværk, innovationscamps.

• Nye forretningsmodeller og afsætningskanaler, herunder gavekasser, kvalitetsmad på menukortet, sommerhuskasser, kogebog.

• Udvikling af koncepter for fødevareoplevelser, herunder fødevareoplevelsesture, det totale måltid, fødevaremarked på spejderlejr, træskibsfestival, Holstebro Åbent.

Organisering

Projektet er organiseret med en styregruppe med en repræsentant for hver af de fire kommuner (Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer). De fem LAG'er har mulighed for at deltage med hver en repræsentant som observatør i styregruppen. Derudover fungerer en projektleder som sekretær for styregruppen og som facilitator for bestyrelsen i RMV. Den daglige projektledelse, koordinering og netværksfacilitering varetages af det private konsulentfirma Navigators. Videncenter for fødevarer (VIFU) er sekretariat for projektet.

Ressourcer

Budget (kr.)

Finansieringsbudget (kr.)

På sit møde den 23. november 2011 drøftede Fødevarerådet ansøgningen. Rådet finder, at projektet falder inden for formål med og intentioner i Vækstforums fødevaresatsning "Klog hverdagsmad". Rådet er positiv over for ansøgningen og anbefaler – såfremt projektet støttes – følgende:

• at der i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt for projektet samles op på den slutevaluering af Vestjyske Fødevarer og Oplevelser, som gennemføres efter projektets afslutning i december 2011. Fokus i resultatkontrakten bør være på udviklingsopgaver

• at der i projektet inddrages og kobles til relevant viden og forskning,

• at ansøger beskriver snitflader til og inddrager erfaringer fra allerede igangværende aktiviteter,

• at der udarbejdes et specificeret aktivitetsbudget, og

• at ansøger beskriver, hvordan projektet forventes evalueret.

Ansøger har siden Vækstforums møde forholdt sig til og indarbejdet Fødevarerådets bemærkninger. Efter aftale med administrationen aftales og beskrives den nærmere proces for evaluering i dialog med administrationen i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt. Det vil for alle Grøn Vækst projekter på fødevareområdet være et generelt krav, at der i projektbudgettet afsættes midler til ekstern evaluering af projekterne.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Budgetvejledningen 2013 for Region Midtjylland er grundlaget for arbejdet med det kommende års budget og de følgende overslagsår ved en tidsmæssig tilrettelæggelse af budgetarbejdet og forslag til principper for en række proceduremæssige forhold, f.eks. pris- og lønregulering, overførsler mellem budgetår, bevillingsniveauer mv. I forhold til tidligere år tilrettelægges de kommende års budgetlægning i højere grad efter Ledelses- og Styringsgrundlaget for Region Midtjylland. Således at prioriteringen af økonomiske ressourcer, mål for aktivitet og produktivitet og udviklingsmål for kvalitet og service bliver set som en helhed.

Budgetvejledningen indeholder:
 
I. Ændring i budgetlægningen i Region Midtjylland

De kommende års budgetlægning tilrettelægges efter Ledelses- og Styringsgrundlaget for Region Midtjylland, således at prioriteringen af økonomiske ressourcer, mål for aktivitet og produktivitet og udviklingsmål for kvalitet og service bliver set som en helhed.

I budgetlægningen for 2013 vil der således være et særligt fokus på det sundhedsmæssige udgiftsbehov, hvor der skal udarbejdes en kortlægning af sammenhænge mellem strukturelle indikatorer, sociale indikatorer, indikatorer for borgernes adfærd og indikatorer for systemafhængige forhold, der er bestemmende for sundhedsudgifterne. Resultatet af kortlægningen skal dernæst inddrages i den årlige prioritering af ressourcerne.

I tillæg hertil kommer, at budgetlægningen for 2013 fokuserer på udarbejdelse af bindende udviklingsmål for kvalitet og service. Regionsrådet inddrages i udarbejdelsesprocessen.

Endnu et fokusområde i budgetlægningen for 2013 vil være udviklingen af de økonomiske styringsmodeller, der vil ske med udgangspunkt i:

• Økonomiaftaler.

• Ny lovgivning, herunder forventet lov om udgiftslofter (budgetlov) og mål for ventetid.

• Økonomiske incitamenter, der er klare og som konsekvent fremmer målsætningerne.

• At udviklingsmål for kvalitet og service inddrages.

• At budgetoverholdelse sikres.

• At Ledelses- og Styringsgrundlaget iagttages.

Yderligere et fokusområde er, at Rapporteringssystemet skal udvikles med udgangspunkt i helhedstænkningen i Ledelses- og Styringsgrundlaget, og der således skal udvikles et mere sammenhængende rapporteringssystem, der forbinder budget, kvartalsrapporter og regnskabsrapporter/årsberetning.

Region Midtjylland står overfor betydelige nyinvesteringer i hospitalsbyggeri. Der udarbejdes en revideret investeringsplan, der sikrer en gennemførelse af byggerierne indenfor kortest mulig tidshorisont.

II. Tids- og procesplan for udarbejdelsen af Budget 2013

Tidsplanen er i hovedtræk

Den 23. maj 2012 afholdes budgetseminar for regionsrådet. På seminaret vil der være oplæg om økonomiske prioriteringer på det kommende års budget samt oplæg til udviklingsmål for kvalitet og serviceydelser.

På mødet i forretningsudvalget den 26. juni 2012 vil der blive fastlagt rammer for sektorernes fortsatte arbejde med forslag til Budget 2013. Materialet til mødet vil beskrive de regionale konsekvenser af Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner (forventes indgået senest 15. juni 2012). 

 
Ved 1. behandlingen af forslag til Budget 2013 i forretningsudvalg og regionsråd henholdsvis 14. og 22. august 2012 gives der indstilling om eventuelle politiske prioriteringer. Der vil være udarbejdet forslag til budgetbemærkninger inkluderende dels DUT-reguleringer og dels de materielle forudsætninger for budgetforslaget.

Der er budgetforligsdrøftelser 11. september 2012.

Ved forretningsudvalgets 2. behandling af forslag til Budget 2013 den 18. september 2012 behandles eventuelle ændringsforslag til budgetforslaget. 

Den 26. september 2012 har regionsrådet 2. behandling af forslag til Budget 2013. 

Budgetvejledningen rummer endvidere forslag til tidsplan for inddragelsen af medarbejderne (MED-systemet) og høring af Sundhedsbrugerrådet i budgetprocessen.  

III. Principper for budgetlægningen for 2013 

Der fremlægges forslag til principper for budgetlægningen vedrørende bevillingsniveauer, overførsler mellem budgetår, pris- og lønregulering og fordelingsnøgle for fælles formål og administration.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har nedsat en tænketank, der skal fungere som sparringspartner ved udvikling af billedkunstområdet i regionen. Administrationen og tænketanken planlægger at afholde en kongres om udvikling af billedkunstområdet i Region Midtjylland i september 2012. Formålet med kongressen er at afdække, hvordan vi skaber et levende og kunstfagligt miljø i Region Midtjylland.

Resultaterne fra kongressen skal bidrage til en udvikling af billedkunstområdet tilsvarende den, der er sket indenfor musik-, teater- og museumsområderne.

Der søges om et tilskud på i alt 190.000 kr. til afholdelse af en kongres på Nørgaards Højskole, Bjerringbro i september 2012.

Med udgangspunkt i Region Midtjyllands kulturpolitik er der etableret et netværk mellem museerne, teatrene og musikområdet. Som optakt til udvikling af billedkunstområdet i Region Midtjylland har administrationen nedsat en tænketank med repræsentanter fra billedkunstområdet.

I samarbejde med tænketanken planlægger administrationen at afholde en kongres om udvikling af billedkunstområdet. Kongressen forventes at blive afholdt som et døgnseminar på Nørgaards Højskole i Bjerringbro i september 2012.

Temaerne for kongressen bliver: ”Periferi og Center”, ”Publikum” og ”Kunstens Rum”, og kommissoriet for kongressen er: "Hvordan skaber vi et levende kunstfagligt miljø i Region Midtjylland".

Kongressen består af inspirerende oplæg fra relevante aktører og workshops, og deltagerne bliver specielt indbudt. Deltagerantallet er ca. 50 personer fra forskellige dele af kunstområdet, både regionalt, nationalt og danske kunstnere bosat i udlandet. Deltagerne er bl.a. kunsthaller, billedkunstnere, kunstmuseer, kunstuddannelser, kritikere m.v.

Det er forventningen, at en kongres med specielt indbudte deltagere kan være med til at sætte fokus på de muligheder, der er for at udvikle området samt udpege mulige satsningsområder indenfor billedkunsten. Udvikling af billedkunstområdet kan bl.a. medvirke til at gøre Region Midtjylland attraktiv for kunstnere, kreative personer og -virksomheder, herunder udvikling af kunstinstitutionerne og netværksdannelse.  

Tænketankens medlemmer:

• Anne-Mette Villumsen, Skovgaardsmuseet,

• Erik Styrbjørn Pedersen, repræsentant for BKF Vestjylland,

• Henrik Broch-Lips, kunstanmelder m.m.,

• Kim Grønborg, Spanien 19C,

• Steen Rasmussen, billedkunstner,

• Iben From, Kunstcentret Silkeborg Bad,

• Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum,

• Ragnhild May, Det jyske Kunstakademi, og

• Thyge Thomasen, keramiker.

Administrationen står til rådighed med sekretariatsbistand for tænketanken.

Økonomi

Budget for kunstkongres (kr.)

Det er administrationens opfattelse, at en kongres om billedkunst kan medvirke til, at der ligesom på teater-, museums- og musikområderne, kan etableres netværk og samarbejde mellem aktørerne på billedkunstområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den selvejende institution DSI Swinging Europe, European Jazz Orchestra

ansøger om tilskud til gennemførelsen af en kulturkonference under det danske formandskab for EU i 2012. Det samlede budget for konferencen er 1.345.629 kr.

Region Midtjylland søges om i alt 350.000 kr. i 2012.

Den selvejende institution DSI Swinging Europe, European Jazz Orchestra (DSI)

ansøger om tilskud til gennemførelsen af en kulturkonference under det danske formandskab for EU i 2012. Konferencen vil finde sted i Herning i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2012. Det samlede budget for konferencen er 1.345.629 kr. Region Midtjylland søges om 350.000 kr.

DSI samarbejder med Center for Kunst og Interkultur (CKI), der deltager aktivt i arbejdet med konferencen. CKI er et nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter for interkultur og kulturel mangfoldighed.

Ansøgeren er i dialog med kulturministeriet om optagelse af konferencen på det danske EU-formandskabs officielle program. Der er endnu ikke kommet et svar fra kulturministeriet, men et svar forventes inden ansøgningens behandling i forretningsudvalget.

Øvrige samarbejdspartnere er Herning Kommune, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, Det Danske Kulturinstitut, Central Denmark EU Office og Culture Action Europe, der er en paraplyorganisation for kulturinstitutioner i Europa.

Mål og indhold

Konferencens overordnede mål er at sætte fokus på det kulturelt mangfoldige Europa og derigennem skabe en dialog omkring de kulturelle perspektiver ved det europæiske projekt. Målsætningen skal realiseres via gennemførelse af tre moduler for konferencen: en politisk, en institutionel og en kunstnerisk.

Modul 1: Det politiske

EU-kommissionens forslag Creative Europe 2014-2020 set i lyset af UNESCO konventionen og den nuværende kulturpolitiske rollefordeling mellem medlemslandene og EU.

Her forventer arrangøren kulturpolitiske indspark på et højt kvalificeret niveau. ”Både europæiske og internationale keynotes og nationale talere".

Modul 2: Det institutionelle

Kulturens evne til at bane vejen for erhvervsmæssigt og nationalt samarbejde.

Konferencen vil tage temperaturen på, hvor kulturinstitutionerne er i forhold til det internationale, til arbejdet med publikum og til nationale og regionale strategier. Der arbejdes ifølge ansøgningen med solide keynotes indenfor forskellige kulturelle og kunstneriske områder.

Modul 3: Kunstnerne som kreativ og demokratisk matrice

Kunstnerne vil på konferencen få tildelt en række frie muligheder for at kunne kritisere, perspektivere, debattere og reflektere politikernes og beslutningstagernes perspektiver.

Der vil blive tale om præsentationer fra udøvende kunstnere. Ansøgeren forventer at dette tredje modul eventuelt vil strække sig over tre dage.

Det er hensigten, at konferencen skal munde ud i en fælles deklaration, som afspejler hovedlinjerne i de tre modulers diskussioner. 

Det er endvidere hensigten at nedsætte en international arbejdsgruppe, der arbejder videre med konferencens output, viden og netværk. 

Markedsføring

Konferencen vil blive markedsført som en del af det officielle danske formandskabsprogram.

Markedsføringen vil bl.a. ske gennem Det Danske Kulturinstitut, Midtjyllands EU kontor, Culture Action Europe og en række europæiske kulturorganisationer, herunder EUNIC, der er en sammenslutning af europæiske kulturinstitutter. Der vil blive sendt personlige invitationer til EU’s kulturkommissær, de danske medlemmer af EU-parlamentet, parlamentets kulturudvalg og medlemslandenes kulturministre.

Økonomi 

De samlede udgifter til konferencen er budgetteret til 1.345.629 kr.

Det er administrationens vurdering, at konferencen er relevant i forhold til Region Midtjyllands målsætninger om international udsyn og samarbejde. Under forudsætning af, at konferencen optages på det officielle danske EU-formandsskabs program, foreslår administrationen, at det ansøgte beløb på 350.000 kr. bevilges.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kulturprinsen og Aarhus Musikskole søger om tilskud til samarbejdsprojektet ”Snedronningen”, en tværæstetisk teaterkoncert opført i Musikhuset Aarhus af 600 børn og unge kulturudøvere under ledelse af professionelle kunstnere. Projektet er indskrevet i det foreløbige projektkatalog for Aarhus 2017 under overskriften ”Trædesten”.

Det samlede budget er 805.000 kr. Region Midtjylland søges om i alt 340.000 kr. i 2012.

Kulturprinsen og Aarhus Musikskole søger om tilskud til samarbejdsprojektet ”Snedronningen”, en tværæstetisk teaterkoncert opført i Musikhuset Aarhus af 600 børn og unge kulturudøvere under ledelse af professionelle kunstnere. Projektet er indskrevet i det foreløbige projektkatalog for Aarhus 2017 under overskriften ”Trædesten”.

Formål

Formålet med projektet er at afprøve nye tværfaglige og tværæstetiske muligheder for samarbejde mellem forskellige typer kulturskoler og kulturinstitutioner (både private og offentlige initiativer) i Region Midtjylland og afprøve ideen om ”producerende netværk” i praksis. Visionen er ifølge ansøgerne at skabe ”oplevelsesbaserede uformelle læringsmiljøer, hvor børn og unge med interesse for de musiske fag får mulighed for at afprøve deres færdigheder i en kontekst, som ingen af de involverede institutioner på egen hånd kan stille til rådighed.”

Teaterkoncert-projektet består af følgende elementer:

• Tema konkurrence: Før koncerten udskriver musikskolerne en tema-konkurrence for det gennemgående musiske tema, og billedskolerne udskriver en plakatkonkurrence tilrettelagt af en professionel designer.

• Teaterkoncert: Selve teaterkoncerten består af 9 scener afsluttende med et fællesnummer med alle 600 deltagere. I hver scene arbejder forskellige regionale aktører sammen på tværs af kunstarterne. Scenerne har tableaukarakter og kan hver især både indgå i helheden og vises uafhængigt af denne lokalt.

• Scenografi: Iscenesættelsen på stedet (Store Sal, Musikhuset Aarhus) indbefatter bl.a. scenografien, der består af animationsprojektioner udarbejdet af elever fra animationslinjer på billedskolerne i Region Midtjylland.

• Aktiviteter uden for scenen: Uden for Musikhuset etableres (i et samarbejde mellem rollespilsforeningen Fafner, ildartister fra Cirkus Tværs m.fl.) et troldeunivers, der relaterer sig til teaterkoncertens Snedronning-tema. I foyeren iscenesættes på samme måde et engleunivers (v/ komponist og musiker Claus Carlsen, musikskoleorkestre samt digteworkshop v/ forfatterskoler, en engleproduktionsworkshop v/ billedskoler etc.)

• Konference: Efter sidste opførelse (af tre i alt) afholdes en debat, hvor diskuteres kvaliteterne i tværfaglige og tværæstetiske samarbejder organiseret i producerende netværk. De inviterede vil være 160 nordiske kulturskoleledere og lærere fra KRUt-projektet (www.KRUt.eu).

Derudover bliver projektet fulgt og dokumenteret af en forsker fra Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, og fra Det jyske Musikkonservatorium. Konferenceoplæggene og forskningsresultaterne samles i en publikation rettet mod landets kulturskoler og andre kreative undervisningsmiljøer.

Samarbejdspartnere

Ifølge ansøgerne har følgende institutioner afgivet en hensigtserklæring om at deltage i projektet: Skive Musikskole, Favrskov Musikskole, Horsens Musikskole, Randers Musikskole, Skanderborg Kulturskole, Viborg Musikskole, Musical Talentcentret Viborg, Den Kreative Skole i Silkeborg, Indisk Danseskole i Aarhus, Rap Akademiet i Gellerup, Komediehuset Horsens, MGK Østjylland, Dansk Talentcenter Holstebro, Cirkus Tværs Gellerup, El Sistema MusikUnik i Tovshøj, Filurens Teaterskole, Danseværket Aarhus, Balletakademiet Aarhus.

Økonomi

Udgifter (i kr.)

Finansiering (i kr.)

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at projektet er et interessant tværæstetisk eksperiment med en meget bred regional opbakning. Derfor foreslår administrationen, at der bevilges i alt 340.000 kr. i 2012 til projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kulturprinsen og Aarhus Musikskole ansøger om tilskud til et projekt for børn og unge: ”Den blå planet”. Projektet er en nycirkuskoncert, der omfatter en række kunstarter samt idræt og formidling af forskning. Musik- og kulturskoler i Ringkøbing, Holstebro, Skanderborg, Silkeborg og Randers Egnsteater deltager i projektet.

Det samlede budget er 2,610 mio. kr. Der søges om i alt 1,213 mio. kr. i 2012-2013.

Kulturprinsen og Aarhus Musikskole ansøger om tilskud til et projekt for børn og unge: ”Den blå planet”. Projektet er en del af et større EU/nordisk projekt. Projektet er indskrevet i det foreløbige projektkatalog for Aarhus 2017 under overskriften ”Trædesten”.

Projektet er en kombination af en koncert og nycirkus. Nycirkus er en scenekunstform, der kombinerer de klassiske cirkusdiscipliner med moderne scenisk arbejde og eventuel inddragelse af lys-, lyd- og multimedieeffekter samt scenografi. Nycirkuskoncerten indeholder flere kunstarter og idrætsformer, og opføres i forskellige svømmehaller i Region Midtjylland. Eksempelvist bruges vandplask fra udspring vipperne som lydeffekt i koncerten. 

Faser i nycirkuskoncerten   

• Produktion af rå-materiale

• Efter forelæsninger om emnet ”Den blå planet” fra henholdsvis en astrofysiker, en geolog og en biogenetiker vil en gruppe 5 årige børn producere tegninger, malerier og give interviews omkring "Den blå planet". 

• Udarbejdelse af koreografier

• På baggrund af rå-materialet (de mindre børns tegninger) laver en gruppe 7 årige børn (f.eks. fra Filurens danseskole eller den kgl. balletskole) koreografier.  

• Produktion af fortællinger

• På baggrund af rå-materialet producerer 10 årige børn fra den kreative skole fortællinger. 

• Komponering af musik

• På baggrund af rå-materialet komponerer 14 årige børn fra Horsens Musikskole musik.

Børnenes samlede materiale bearbejdes af et professionelt kunstnerisk team til en nycirkuskoncert i 10 scener. Koncerten vil blive fremført af unge danske og udenlandske talenter på MGK-niveau. Musikalsk GrundKursus (MGK) er et offentligt musikkonservatorieforberedende kursus for 14-25 årige løbende over tre til fire år, der har som mål at forberede sine elever til musikkonservatoriets optagelsesprøve eller til aktiv deltagelse i det lokale musikliv.

Nycirkuskoncerten vil blive opført i 5 svømmehaller i Region Midtjylland i august-september 2013. Opførelserne vil ske i samarbejde mellem unge lokale sportsfolk og elever på de kommunale musik- og kulturskoler. Kernegruppen og den professionelle ramme vil være den samme fra sted til sted, mens det lokale islæt vil være forskelligt fra sted til sted og helt afhængigt af de lokale ressourcer og specifikke interesser.

Ansøgeren vil med projektet ”skabe et internationalt udfordrende produktionsmiljø for Region Midtjyllands talenter på tværs af kunstneriske grænser”.

Samarbejdspartnerne er musik- og kulturskolerne i Ringkøbing, Holstebro, Skanderborg, Silkeborg og Randers Egnsteater.

Projektets kunstneriske ledelse består af:

• Kirsten Delholm, Hotel Pro Forma

• Sarah Topsøe, Egnsteater Carte Blanche

• Jacob Høgsbro, komponist

• Kunstgruppen Trib, en gruppe tilknyttet The Animation Workshop.

Den internationale kernegruppe vil bestå af 10 internationale dansere og artister samt unge talenter fra Region Midtjylland.

Som en del af projektet planlægges en internetbaseret produktionsplatform. Det skal være en platform, hvor alle de nødvendige værktøjer er tilgængelige, så børn og unge kan være medproducenter og skabe æstetiske materialer. De skal kunne skrive, redigere film, komponere, male, tegne ved hjælp af værktøjer på hjemmesiden og dermed kunne bidrage med deres udtryk. Hjemmesiden vil også kunne bruges som et værktøj til kommende projekter for børn og unge i Region Midtjylland.

Økonomi

De samlede udgifter til projektet i perioden 2012-2013 er budgetteret til 2,710 mio. kr. Region Midtjylland ansøges om i alt 1,213 mio. kr.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et nyskabende børne- og unge kulturprojekt. Det er på institutionsplan bredt forankret i regionen, og via samarbejdet mellem kultur- og idrætsområdet har det potentielt også en bred interesse. Ikke mindst kan den tværfaglige tilgang medvirke til at styrke talent og kompetenceudviklingen på området.

Det er dog vurderingen, at det ansøgte beløb er for højt set i forhold til projektets samlede budget. Administrationen foreslår derfor, at der bevilges i alt 750.000 kr. fordelt med 250.000 kr. i 2012 og 500.000 kr. i 2013. Dette giver ansøgeren mulighed for at tilvejebringe den resterende finansiering inden 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

The Animation Workshop (TAW) ansøger om tilskud til afholdelse af Viborg Animations Festival 2012 (VAF). Projektet omfatter fire afdelinger: en offentlig del med animationsfilmfremvisninger og animationsrelaterede aktiviteter, en konference om visuel læring og kreativitet i undervisningen, en konkurrence for børn og unges egen animationsproduktion med afsluttende prisoverrækkelse samt en messe for ”Learning Games & Animation som oplysningsmedie”.

Der søges om i alt 350.000 kr. i 2012.

The Animation Workshop (TAW) søger om tilskud til afholdelse af Viborg Animations Festival 2012 (VAF), ”Danmarks eneste internationale animationsfestival” fra den 30. oktober til den 4. november 2012. Projektet omfatter fire afdelinger:

• Gratis fremvisning af animationsfilm

• En offentlig del med gratis fremvisning af animationsfilm i biografen for alle, samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervsliv i Viborg om en række animationsrelaterede aktiviteter i månederne op til og i selve festivalugen, samarbejde mellem kreative animationskunstnere og unge fra byens uddannelsessteder om at lave streetart og animationsevents i byen, udstilling i Brænderigården, filmprojektioner på husgavle og events i butikker og gader.

• Konference om visuel læring og kreativitet i undervisningen

• Konference om visuel læring og kreativitet i undervisningen. Et paradigmeskifte er i gang i det danske skolevæsen i retning af større inddragelse af billedmedier. Denne omstilling kræver formidling af erfaringer, forskning og undervisningsmateriale, og konferencen afholdes med henblik på at støtte denne omstilling. Deltagere er undervisere, forskere, planlæggere og formidlere, og der vil være oplæg fra internationale kapaciteter og nyskabende danske kreativitetsforskere. Der forventes ca. 150 deltagere i konferencen.

• Børn og unge laver animation

• Børn og unge laver selv animation. Skoleklasser og specialklasser fra Region Midtjylland lærer at lave deres egne animationsfilm, som vises i lokale biografer og deltager i festivalens priskonkurrence. Animationsproduktionen løber over hele efteråret og afsluttes med prisoverrækkelse i biografen i festivalugen. 30 klasser og deres lærere deltager.

• Messe for ”Learning Games & Animation som oplysningsmedie”

• Messe for ”Learning Games & Animation som oplysningsmedie”. En faglig messe, hvor brugerdreven innovation og idéudvikling mellem spiludviklere, undervisere og investorer finder sted. Messen er åben for familier, som gerne vil se og afprøve de seneste muligheder for spil til læring og videnstilegnelse. Messen arrangeres i samarbejde med ”Scandinavian Game Developers”. 

Der vil være sammenhæng mellem festivalens afdelinger. Især vil konferencen og messen være forbundet, idet der vil være vidensdeling mellem konferencens deltagere og messens spiludviklere og investorer.

Interaktiv webportal

En vigtig platform til formidling af festivalen er en interaktiv webportal, hvor alle festivalaktiviteter offentliggøres. Samtidig vil webportalen blive det sted, hvor skoleklasserne kommer til at producere deres egne animationsfilm til festivalen.

Webportalen indgår i TAW’s ”Medieservice”, som regionsrådet tidligere har givet støtte til. Webportalen vil i de kommende år gøre det muligt for TAW at give konsulentbistand til undervisere over hele landet og dermed muliggøre, at animationsfestivalen bliver landsdækkende. 

Udviklingsmuligheder

Festivalen holdes hvert andet år, og planen er, at festivalen i 2012 har fokus på Viborg og Region Midtjylland, i 2014 er landsdækkende og i 2016 har et internationalt sigte.

TAW har udviklet en international webbaseret konkurrence for børn, ”Eye of Animation”, som sidste år havde deltagelse fra Tyskland, Indien og Danmark. Planen er at udvide ”Eye of Animation” med flere deltagende lande, og anvende webportalen som et virtuelt mødested til gensidig inspiration og mulighed for at vise børnenes bedste animationer for andre børn i hele verden. 

Samarbejdspartnere

Festivalen arrangeres i samarbejde med Viborg Kommune. Øvrige samarbejdspartnere er VIA University College og Det Danske Filminstitut. TAW har desuden indledt samarbejde med en lang række lokale institutioner, bl.a. Kulturprinsen, Carte Blanche egnsteater, Kunsthallen Brænderigården, Skovgårdsmuseet, Viborg Musikskole og Viborg Turistforening.

TAW forventer derudover, at internationale samarbejdsparter vil blive EU/MEDIA-programmet, EU/LEONARDO, EU/ERASMUS, Filmakademie Baden Württemberg, Annecy International Animated Film Festival, Frederikstad Animation Festival, animationssammenslutningen ASIFA, m.fl.

TAW forventer at øge antallet af samarbejdspartnere i takt med, at festivalen etablerer sig og udvikler sin position på markedet.

Baggrund

The Animation Workshop har i fem år afholdt en filmfestival for børn og unge. Region Midtjylland har støttet festivalen i en tre årig etableringsfase 2008-2010.

Det nye i forhold til nærværende ansøgning er konference- og messeelementet og involveringen af hele Viborg by i projektet.

Økonomi   

Region Midtjylland søges om i alt 350.000 kr. til formidling af konferencen, kreative aktiviteter og produktion af interaktiv webportal.  

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, der kan medvirke til at styrke animation som en del af kulturen og det kreative miljø i Region Midtjylland. Regionsrådet har tidligere støttet opstarten af animationsfestivalen for børn og unge i perioden 2008- 2010. Det nuværende initiativ indeholder nyskabelser, som administrationen anser for værdifulde i relation til den kommende regionale satsning på Kreative Partnerskaber. Derfor foreslår administrationen, at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges et tilskud på i alt 350.000 kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Viborg Musikskole søger i regi af Videnscenter for Musik om tilskud til konferencen ”SPOT på musik og læring i en digital mediealder”, en konference i rammerne af SPOT-festivalen og med omdrejningspunkt i SINUSnetwork, et online socialt musikskolenetværk, som regionsrådet har bevilget 2,5 mio. kr. til for årene 2011-2012.

Konferencen består af to arrangementer, der skal sætte fokus på de didaktiske muligheder i brugen af sociale medier i forbindelse med musiklæring - henholdsvis en konference med betalende deltagere og et åbent seminar.

Det samlede budget er 180.000 kr. Der søges om i alt 120.000 kr. i 2012.

Viborg Musikskole søger i regi af Videnscenter for Musik om tilskud til konferencen ”SPOT på musik og læring i en digital mediealder”, en konference i rammerne af SPOT-festivalen og med omdrejningspunkt i SINUSnetwork, et online socialt musikskolenetværk, som regionsrådet har bevilget 2,5 mio. kr. til for årene 2011-2012.

SPOT-festivalen er en to dages showcase-festival, der hvert år afholdes i Aarhus. SPOT-festivalen sætter fokus på det nye og mest lovende fra den danske musikscene, og ideen med festivalen er, at promovere dansk musik. 

Konferencen består af to arrangementer, der skal sætte fokus på de didaktiske muligheder i brugen af sociale medier i forbindelse med musiklæring - henholdsvis en konference med betalende deltagere og et åbent seminar.

Lukket halvdagskonference (Filmbyen i Aarhus)

Konferencen afholdes som en halvdagskonference med betalende deltagere lørdag den 5. maj 2012 kl. 10.00-14.00 og forventes at kunne tiltrække 100 gæster. Konferencen er inklusiv forplejning og SPOT-billet og afholdes i Filmbyen Aarhus. Konferencen indledes og afrundes med en profileret oplægsholder til inspiration og indeholder flere spor, der giver mulighed for, at deltagerne kan dykke dybere ned i et bestemt område.

Efter dette arrangement opfordres deltagerne til at gæste det åbne seminar.

Åbent seminar - Ungepanel med ordstyrer (Musikhuset Aarhus)

Denne del af konferencen er åben for alle SPOT-deltagere og finder sted på SPOT-festivalens område i Musikhuset Aarhus lørdag den 5. maj kl. 15.00-16.30. Dette arrangement adskiller sig fra de øvrige seminarer på SPOT ved, at den giver ordet til de unge selv. De unge i panelet udfordres til at dele deres erfaringer og oplevelser med de nye medier i forhold til det at spille musik, at øve sig, at lære, at få inspiration. Tanken er ifølge ansøgeren at få en livlig og provokerende debat, hvor der rejses spørgsmål som eksempelvist - Foregår fremtidens musikundervisning på Youtube? og er musikskolerne forældede institutioner?

Samarbejde med SPOT-festivalen

Om samarbejdet med SPOT-festivalen skriver ansøgeren, at SPOT-festivalen ”tilbyder en relevant musikfaglig kontekst for konferencen og giver nogle unikke muligheder. Dels kan konferencen lukrere på den mediebevågenhed og det stærke brand SPOT-festivalen repræsenterer, og dels kan konferencens tilstedeværelse på SPOT give mulighed for at få sat musikpædagogik på dagsordenen i et forum, der repræsenterer musikbranchen i bred forstand. Koblingen med SPOT-festivalen sender dermed et vigtigt signal - at musiklærerne, -eleverne og musikpædagogik spiller en vigtig rolle i Danmarks musikliv, og at innovation og nye strømninger i musikken grundlæggende også handler om måden, man bliver undervist på”.

Formål

Formålet med konferencen er ifølge ansøgeren at brede incitamentet og baggrunden for SINUSnetwork ud til andre personer med interesse i dette felt. Dermed henvender konferencen sig ifølge ansøgeren til alle, der beskæftiger sig med musikundervisning, og som ønsker en større viden om sociale medier i musikpædagogisk sammenhæng. Målgruppen er således lærerne på landets musikskoler, folkeskolernes musiklærere, musiklærere på de gymnasiale uddannelser samt undervisere på højere musikuddannelsesinstitutioner.

Økonomi

Det samlede budget for den to-delte konference er 180.000 kr. ved 100 deltagere. Region Midtjylland søges om i alt 120.000 kr. i 2012.

Budget (ved 100 deltagere)

* Der ansøges om et beløb på 120.000 kr. Region Midtjylland bevilger i alt 90.000 kr. svarende til 50 % af det samlede budget på 180.000 kr.  

Det er administrationens vurdering, at den to-delte konference vil kunne bidrage til at udbrede kendskabet til SINUSnetwork, et digitalt socialt netværk, som regionsrådet tidligere har givet tilskud til. SINUS forventes at styrke musikskolernes og musikundervisningens position i Region Midtjylland, og projektets bud på ”anvendt digital teknologi” vil som model kunne få betydning ud over musikskolernes egen verden.

Konferencen adresserer relevante og generelle problemstillinger inden for feltet musikpædagogisk brug af sociale medier.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Elektronikvirksomheden Flextronics i Skive varslede i august 2011 lukning af afdelingen i Skive inden udgangen af året og opsigelse af 280 medarbejdere til følge. Vækstforum besluttede på den baggrund at nedsætte et taskforce i samarbejde med Skive Kommune, Skive Erhvervsråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland med henblik på at udarbejde forslag til en målrettet indsats, der kan bidrage til at fremme beskæftigelsesudviklingen i Skive-området. Skive kommune, der er sekretariat for gruppen, ønsker at nedsætte en politisk styregruppe med repræsentation fra regionsrådet.

Regionsrådet anmodes om at udpege et medlem til den politiske styregruppe.

På baggrund af Vækstforums beslutning om nedsættelse af et taskforce, der skal arbejde med initiativer til imødegåelse af følgerne af lukning af Flextronics i Skive samt det generelle fald i antallet af industrijob i kommunen, har der på embedsmandsplan været afholdt to møder med Skive kommune og øvrige interessenter i sagen med deltagelse fra Region Midtjylland. Skive kommune ønsker en overordnet organisering indeholdende: Taskforce, embedsmandsgruppe/politisk styregruppe og projektgrupper.

Taskforcet skal varetage den direkte udmøntning af beslutningen i Vækstforum. Taskforcet skal med borgmester Flemming Eskildsen, Skive kommune som formand

bestå af repræsentanter fra to kommunale udvalg (Turisme, Erhverv, Klima og Energi samt Arbejdsmarkedsudvalget), Dansk Industri (DI), Landsorganisationen i Danmark (LO), Det regionale beskæftigelsesråd, Bestyrelsen for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Embedsmandsgruppen samt regionsrådet.

En række af de initiativer, Vækstforum har iværksat som led i udmøntningen af Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020 og Handlingsplan 2011-2012, kan bruges i Skive-området og dermed bidrage til at understøtte erhvervsudviklingen og afbøde følgerne af lukningen af Flextronics. Initiativerne er:

• Kompetenceudvikling

• Iværksætteri og

• Innovation og forretningsudvikling 

• Energi og miljø

• Fødevarer og

• Turisme.

På hvert indsatsområde nedsættes en projektgruppe, der skal komme med konkrete forslag til initiativer.

Indstillingen blev vedtaget, idet Olav Nørgaard blev udpeget som repræsentant for den politiske styregruppe vedrørende Flextronics.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands regionale kontaktforum på psykiatriområdet består af tre medlemmer fra regionsrådet og fire medlemmer og fire suppleanter fra bruger- og pårørendeorganisationer. Bruger- og pårørendemedlemmerne udpeges for en to årig periode, og der skal derfor udpeges nye medlemmer og suppleanter.

Det indstilles, at regionsrådet udpeger følgende bruger- og pårørenderepræsentanter til det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2010-2011: Ralph Jørgensen (Bedre Psykiatri), Knud Kristensen (DE9), Jan Stig Andersen (RAP) og Pia-Lill Jensen (Sind).

Regionsrådet besluttede den 29. april 2008 at nedsætte et regionalt kontaktforum på psykiatriområdet i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2013.

Formålet med det regionale kontaktforum på psykiatriområdet er at drøfte overordnede psykiatripolitiske spørgsmål.  

Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet består af tre repræsentanter fra regionsrådet og fire bruger- og pårørenderepræsentanter samt fire suppleanter for bruger- og pårørenderepræsentanterne.

Fra regionsrådet er Susanne Gaarde, Anders Vistisen og Torben Nørregaard udpeget.

Regionsrådet har udpeget fire bruger- og pårørenderepræsentanter og fire suppleanter for perioden 2010-2011 efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeforeninger. De fire bruger- og pårørenderepræsentanter er i henhold til kontaktforummets kommissorium kun udpeget for en to årig periode. Regionsrådet skal derfor nu udpege medlemmer og suppleanter for perioden 2012-2013.

Bruger- og pårørendeforeningerne i regionen er orienteret om, at de fire nuværende foreninger er villige til at udpege medlemmer og suppleanter til forummet for perioden 2012-2013, og bruger- og pårørendeforeningerne fik i den forbindelse mulighed for at gøre indsigelse.

Da fristen for indsigelser udløb, var der indkommet en indsigelse fra ODA (OCDforeningen/ Depressionsforeningen/ Angstforeningen). Indsigelsen fra ODA havde følgende ordlyd:

"Fra fællesorganisationen ODA's side ønsker vi hermed at gøre indsigelse mod den automatiske genudpegning af det regionale kontaktforum.

Vi mener ikke, det er hensigtsmæssig blot at fortsætte med samme gruppe som hidtil. Vi har intet konkret at udsætte på det nuværende forums arbejde, som vi synes har gjort et fint arbejde. Vi mener blot ikke, der har været nok opmærksomhed på det ikke-psykotiske område. Derfor henstiller vi til en udvidelse eller en ny sammensætning af kontaktforummet.

Vi ønsker, at udvalget fremover afspejler en mere repræsentativ sammensætning af sygdomsområder. Særligt er vi optaget af at sikre, at de ikke-psykotiske patienter så som angst, OCD, PTSD, depression og spiseforstyrrelser, der udgør langt hovedparten af psykiatriske patienter, får en klar, stærk og direkte stemme - også i Region Midtjylland.

I ODA stiller vi gerne en repræsentant til rådighed. Vi repræsenterer på landsplan en sygdomsgruppe ca. 400.000-500.000 personer og har samlet set ca. 5.000 medlemmer. Vores medlemsforeninger er alle repræsenteret og aktive i Region Midt."

Kontaktforummet drøftede på mødet den 8. december 2011 udpegningen og indsigelsen. Bl.a. på baggrund af, at paraplyorganisationen ODA ikke er en regional forening i Region Midtjylland, og at ingen andre foreninger var kommet med indsigelser, tilkendegav et enigt kontaktforum, at de var indstillet på, at regionsrådet forlænger de nuværende fire medlemmers og suppleanters mandat for den resterende del af regionsrådets valgperiode.

Samtidig blev det besluttet fremadrettet at tilbyde samtlige foreninger på området, at de kan få tilsendt dagsorden og mødereferater fra kontaktforummet, ligesom foreningerne skal opfordres til at kontakte de fire repræsentanter i kontaktforummet, såfremt der er dagsordenspunkter, de har bemærkninger og/eller spørgsmål til. På samme måde kan foreningerne bede repræsentanterne tage konkrete spørgsmål op i kontaktforummet.

Det bemærkes, at regionsrådet i løbet af foråret 2012 vil få forelagt forslag til nye kommissorier for det regionale kontaktforum på psykiatriområdet og for det regionale kontaktforum på handicapområdet. I de gældende kommissorier er udpegningsproceduren ikke beskrevet, hvorfor der i forslagene vil indgå en klar fælles procedure for udpegning af bruger- og pårørenderepræsentanter til de to kontaktfora.

Det bemærkes, at det følger af ligestillingsloven, at et enigt regionsråd kan vælge at lade en eller flere af de indstillende organisationers pladser stå tomme, såfremt disse ikke har indstillet lige mange mænd og kvinder og ikke har angivet en begrundelse herfor.
  

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter efter gældende diættakster til mødefora som det regionale kontaktforum på psykiatriområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I december 2011 godkendte regionsrådet valg af Niras A/S som bygherrerådgiver for DNV-Gødstrup projektet. Nu fremlægges kontrakten med bygherrerådgiveren til orientering.

Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup fik i september 2011 tilknyttet CuraVita som totalrådgiver. I december 2011 godkendte regionsrådet valg af Niras A/S som bygherrerådgiver.

Nu fremlægges kontrakten med bygherrerådgiveren Niras A/S til orientering. Kontrakten er vedlagt.

I øjeblikket foregår der en tilretning af helhedsplanen, som vil blive forelagt regionsrådet i foråret 2012. Desuden arbejdes der i projektsekretariatet med at udarbejde ansøgning til regeringens ekspertudvalg for sygehusinvesteringer for endeligt tilsagn. Ansøgningen vil blive forelagt regionsrådet og sendt til ekspertudvalget til maj 2012.

1. spadestik planlægges at foregå til september 2012.

På denne dagsorden er der ligeledes en sag med forslag til de første bevillinger til DNV-Gødstrup projektet i 2012. I denne sag er det muligt at læse mere detaljeret om, hvad der vil være af aktiviteter i projektet i 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opgørelser fra Kræftens Bekæmpelse og fra Sundhedsstyrelsen viser en forbedret overlevelse efter kræft. Der er især tale om en forbedret 1-års overlevelse, mens forbedringen kun er slået delvist igennem på 3- og 5-års overlevelsen. Opgørelserne tyder på, at kræftplanerne og kræftpakkerne har haft en effekt. Det er dog endnu for tidligt at drage endelige konklusioner om kræftpakkernes effekt på overlevelsen, jævnfør at disse først blev indført i 2008.

To opgørelser viser en forbedret overlevelse efter kræft. De to rapporter viser især en forbedret 1-års overlevelse.

Der er tale om opgørelser fra henholdsvis Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

Opgørelsen fra Kræftens Bekæmpelse fra december måned 2011 omhandler alle patienter, der blev syge af kræft i perioden 2007-2009. Opgørelsen, der er baseret på data fra Cancerregistret, viser følgende tal for udviklingen i 1-års overlevelsen for 5 udvalgte kræftsygdomme og for alle kræftsygdomme for patienter, der blev syge henholdsvis i årene 2004-2006 og i årene 2007-2009:

Opgørelsen viser, at for begge køn og for alle kræftsygdomme er der en fremgang i 1-års overlevelsen på 3 procentpoint. For enkelte sygdomme er der fremgang på op til 11 procentpoint.

Kræftens Bekæmpelse udtalte om opgørelsen, at der er tale om en overraskende stor stigning i kræftoverlevelsen over en så kort årrække. Opgørelsen tyder på, at kræftplaner og heriblandt kræftpakkerne har en betydning for, om patienterne overlever. Der vil gå nogle år, før det med sikkerhed kan ses, om den forbedrede overlevelse kan tilskrives pakkeforløbene.

I november 2011 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen vedlagte opgørelse over sygehusbaseret overlevelse efter diagnose for 8 kræftsygdomme i perioden 1998-2009. I modsætning til opgørelsen fra Kræftens Bekæmpelse er denne opgørelse baseret på Landspatientregistret og omfatter dermed alene sygehuspatienter.

I forbindelse med offentliggørelsen konstaterede Sundhedsstyrelsen, at der i perioden fra 1998 til 2009 i varierende grad ses en stigende 1-års overlevelse for patienter med kræft i tyktarm, endetarm, bryst, lunge, prostata, æggestok og livmoder, mens livmoderhalskræft viser en uændret tendens.

Sundhedsstyrelsen konkluderer endvidere, at udviklingen i overlevelsen efter prostatakræft sandsynligvis kan tilskrives en øget og tidligere diagnosticering blandt andet på grund af et stigende brug af PSA-måling (Prostata Specifikt Antigen, der kan måles i blodet og bruges i forbindelse med diagnostik af prostatakræft).

Den forbedrede 1-års overlevelse slår kun delvist igennem på 3- og 5-års overlevelsen, hvor der for mænd er en forbedring efter kræft i henholdsvis tyktarm, endetarm og prostata og for kvinder efter kræft i bryst, endetarm og tyktarm.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det første års resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende fødsler viser, at Region Midtjylland som helhed har standardopfyldelse på 4 af de 9 indikatorer i perioden 1. september 2010 til 31. august 2011.

De første resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende fødsler blev offentliggjort på sundhed.dk den 9. januar 2012.
 
Resultaterne fra perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse på fire ud af ni indikatorer, når der tages højde for statistisk usikkerhed. Siden 1. september 2010 er alle fødeafdelinger omfattet af obligatoriske dataindberetning til NIP fødsler.

På landsplan er der i registreringsperioden fra 1. september 2010 til 31. august 2011 opfyldt fire ud af ni indikatorer. Region Midtjylland ligger således på niveau med de øvrige fødeafdelinger i landet.

Siden databasens opstart har der været stor fremgang i målopfyldelsen i takt med, at registreringspraksis er blevet forbedret. Denne fremgang ses fortsat, og de seneste resultater fra sidste kvartal 2011 viser, at Region Midtjylland opfylder standarden for syv ud af ni indikatorer.
 
Regional indsats

Hospitalerne vil arbejde med at optimere registreringsmetoder i MidtEPJ (den elektroniske patient journal) og have fokus på arbejdsgange, der sikrer en korrekt registrering.

Kejsersnit udgør en særlig registreringsmæssig udfordring. Hospitalerne vil arbejde med den tidstro registrering ved de akutte kejsersnit, så der bliver korrekt registreret i MidtEPJ. Ved gennemgang af de journaler, hvor tiden fra kejsersnit er bestilt, til det bliver udført, ikke kan overholdes (indikator 4a og 4b, hvor kejsersnit afhængigt af hastegrad skal være udført 15 minutter eller 30 minutter efter det er bestilt), forventer hospitalerne at kunne identificere delprocesser, der kan accelereres, så standarderne for tid til kejsersnit fremover kan blive opfyldt. Måling af blødningsmængde (indikator 5) og etablering af hud til hud kontakt (indikator 6) mellem mor og barn ved kejsersnit vil også være et indsatsområde.
 
I vedlagte bilag vises resultaterne for indikatorerne for NIP fødsler for denne første årsrapport samt de seneste resultater fra fildeling.dk. Fildeling er en server, hvor man kan tilgå månedsopgørelser for blandt andet NIP fødsler. På den regionale audit afholdt 19. december 2011 fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.
 
Seneste data for Region Midtjylland, er trukket på fildeling.dk den 4. januar 2012 og tyder på en fortsat fremgang i indikatoropfyldelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med omstillingsplanen i Region Midtjylland blev det besluttet at omlægge Regionshospitalet Ringkøbing til et sundhedshus. En række sundhedsaktører er flyttet ind i sundhedshuset.

I forbindelse med omstillingsplanen i Region Midtjylland blev det besluttet at omlægge Regionshospitalet Ringkøbing til et sundheds- og akuthus.

Udformningen af indholdet i Ringkøbing Sundhedshus er for en række funktioner stadig i planlægningsfasen, men nogle funktioner er på plads.

Funktioner i Ringkøbing Sundhedshus

Regionale funktioner 

De regionale funktioner forventes samlet primo februar 2012 i en nyrenoveret del af sundhedshuset. Funktionerne er:

• Akutklinik - åbent alle dage kl. 8.00 - 22.00 fra 10. april 2012.

• Blodprøvetagning - åbent hverdage kl. 8.00 - 14.00.

• Røntgen (nyt udstyr installeret) - åbent kl. 8.00 - 16.00.

• Medicinsk ambulatorium - åbent 3 dage om ugen.

• Ortopædkirurgisk ambulatorium - åbent 1 dag om ugen.

• Sårambulatorium - åbent 1 dag om ugen.

• Den præhospitale enhed - åbent alle dage døgnet rundt.

• Jordemoderkonsultation - åbent 1 dag om ugen.

• Psykiatrisk ambulatorium - åbent 1 dag om ugen. Derudover holder OPUS team (opsøgende behandling af psykotiske unge) konsultation efter behov.

Kommunale funktioner

I dag lejer Ringkøbing-Skjern Kommune nogle lokaler i Ringkøbing Sundhedshus til genoptræning, men derudover arbejdes der i Styregruppen for Ringkøbing Sundhedshus på, at flere kommunale funktioner skal rykke ind i Sundhedshuset. Disse er:

• Kontorfaciliteter til terapeuter (fysioterapi/ergoterapi) - der allerede i dag er placeret i andre bygninger på den tidligere hospitalsmatrikel.

• Yderligere lokaler til genoptræning.

• Hjemmeplejen (indflytning i sommeren 2013 - eventuelt tidligere).

Praksissektor

Region Midtjylland er blevet bevilget 10 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - puljen til lægehuse, sundheds- og akuthuse og den præhospitale indsats i udkantsområder. Denne bevilling samt en regional egenfinansiering på 2,5 mio. kr. skal anvendes til renovering af seks lægeklinikker i sundhedshuset. Region Midtjylland er i gang med at udforme de sidste tegninger for lokalerne og forhandler samtidigt med lægerne om en endelig kontrakt for samarbejde i Ringkøbing Sundhedshus.

Andre sundhedsaktører

Region Midtjylland har modtaget en række henvendelser fra andre sundhedsaktører, der ønsker at leje sig ind i Ringkøbing Sundhedshus. Konkrete aftaler med disse afventer en afklaring for økonomien i renoveringen af de bygninger, der påtænkes anvendt til andre sundhedsaktører.

Økonomi

Som nævnt har Region Midtjylland fået bevilget 10 mio. kr. til renovering af lokaler til seks praktiserende læger i Ringkøbing Sundhedshus. Derudover har Region Midtjylland ansøgt Ministeriets lånepulje for 2012 vedrørende lægehuse, sundheds- og akuthuse.

Region Midtjylland har ansøgt om 14,76 mio. kr. til finansiering af dels lægeklinikker, og yderligere lokaler til andre sundhedsaktører.

Region Midtjylland forventer at modtage svar fra ministeriet på ansøgningen ultimo januar 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 16. november 2011 er der indgået satspuljeforlig på sundhedsområdet mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Satspuljeforliget indeholder bl.a. 200,4 mio. kr. fra 2012-2015 til en national handleplan for den ældre medicinske patient.

Region Midtjylland vil søge puljemidlerne, når Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggør udmøntningsplanen.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik 16. november 2011 satspuljeforlig på sundhedsområdet. Satspuljeforliget indeholder bl.a. 200,4 mio. kr. fra 2012 -2015 til en national handleplan for den ældre medicinske patient.

De konkrete initiativer, som satspuljekredsen har aftalt, bygger bl.a. videre på det arbejde, der er lavet i Sundhedsstyrelsen vedrørende et fagligt oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggjorde den 22. december 2011, 11 konkrete initiativer, der skal forebygge genindlæggelser, sikre sammenhæng i patientforløbet og en systematisk medicinafstemning. Beskrivelsen af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er vedlagt sagen.

Initiativerne vedrørende styrkelse af rationel farmakoterapi i regionerne (15 mio. kr.), supplerende elektronisk beslutningsstøtte til det fælles medicinkort (12 mio. kr.), opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning (45 mio. kr.), lægers overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud, styrkelse af samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud (20 mio. kr.), idekatalog om subakutte/akutte tilbud (0,5 mio. kr.), værktøjer til identifikation af nedsat funktionsniveau (3,5 mio. kr.), forebyggelse af tryksår (2,1 mio. kr.), fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter (97,4 mio. kr.), afklaring af individuelle forløbsplaner (0,4 mio. kr.) og analyse af de medicinske afdelinger (2,5 mio. kr.).

Det forventes, at Region Midtjylland kan søge om midler inden for følgende områder:

• Forebyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser, herunder tiltag i forhold til patienter, der er i behandling med flere lægemidler samt større kendskab til og bedre anvendelse af kommunale akutstuer.

• Styrkelse af sammenhæng i og koordination af patientforløbet, herunder forløbskoordinatorer til særligt svækkede ældre medicinske patienter.

Region Midtjylland vil søge puljemidlerne, når Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggør udmøntningsplanen.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Gert Schou, Laila Munk Sørensen, Poul Müller og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.