I budgetforliget for 2009 blev der aftalt en 4-årig omstillings- og spareplan for den kollektive trafik. Spareplanen bevirkede besparelser på kollektiv trafik og øvrige områder på regional udvikling. Ekstra midler til den kollektive trafik og/eller øgede billetindtægter skulle tilbageføres til områderne.   

Økonomien på den kollektive trafik har allerede fra 2009 vist sig mere gunstig end forventet.

I budgetforliget for 2010, som består af en anden forligskreds end i 2009, blev det aftalt at søge tilslutning til, at tilbageførsel til områderne afventer den endelige størrelse af puljen vedrørende tilbageførsel af midler og udmøntningen heraf afventer en konkretisering af besparelserne for kollektiv trafik og konsekvenserne for pendlere og uddannelsessøgning. Puljen fordeles først herefter til erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur. Regionsrådet forelægges forslag til fordeling af puljen. Endvidere blev det aftalt at søge tilslutning til, at man i videst muligt omfang udskyder den planlagte omstilling af det regionale rutenet fra 2010 til sommeren 2011.

at den tidligere vedtagne omstillingsplan for det regionale rutenet i videst muligt omfang udskydes fra 2010 til sommeren 2011,

at den endelige størrelse af puljen vedr. tilbageførsel af midler fra kollektiv trafik og udmøntning heraf til erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur afventer en konkretisering af besparelserne på den kollektive trafik og konsekvenserne for pendlere og uddannelsessøgende, og

at Regionsrådet forelægges forslag til fordeling af puljen.

I budgetforliget for 2009 blev der, som følge af den kollektive trafiks forringede økonomiske vilkår, vedtaget en 4-årig omstillings- og spareplan. Planen indebar dels en omstillingsplan for det regionale rutenet og dels en plan for øvrige områder under området Regional Udvikling med henblik på finansiering af den økonomiske ubalance på den kollektive trafik.

De forringede økonomiske vilkår for den kollektive trafik nødvendiggjorde en samlet besparelse på 343,2 mio. kr. i perioden 2009 - 2012, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig besparelse på 85,8 mio. kr. Heraf realiseredes 30 mio. kr. på den kollektive trafik, og de resterende 55,8 mio. kr. blev fordelt på erhvervsudvikling, jordforurening, kultur, uddannelse og den regionale udviklingsplan m.v. Det blev forudsat, at hvis der kom ekstra midler til den kollektive trafik og/eller øgede billetindtægter, skulle midlerne først anvendes til at tilbageføre de foretagne besparelser vedrørende erhvervsudvikling, jordforurening, kultur og uddannelse.

I forbindelse med budgetforliget for 2010, som blev indgået af en anden forligskreds end i 2009, blev det aftalt at søge tilslutning til, at den endelige størrelse af puljen vedrørende tilbageførsel af midler og udmøntningen heraf afventer en konkretisering af besparelserne for kollektiv trafik og konsekvenserne for pendlere og uddannelsessøgning. Puljen fordeles herefter til erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur.

Regionsrådet forelægges forslag til fordeling af puljen. 

Endvidere vil forligskredsen søge tilslutning til, at man i videst muligt omfang udskyder den planlagte omstilling af det regionale rutenet fra 2010 til sommeren 2011, idet det er kendt, at den vedtagne omstillingsplan for den regionale kollektive trafik med ændringer af det regionale rutenet, skaber en række problemer for de berørte kommuner.

Den helt eller delvise udskydelse af omstillingsplanen for det regionale rutenet finansieres af et forventet mindreforbrug på 70 - 75 mio. kr. i 2009 på kollektiv trafik. Det forventede mindreforbrug i 2009 vil blive foreslået overført til 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen 1. september 2009 er indkommet 62 ansøgninger om tilskud. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er delt i fire kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne og hvor prioritet 3 falder uden for kulturpuljens retningslinjer. Den fjerde kategori er ansøgninger, der foreslås behandlet som strategiske udviklingsprojekter med tilskud fra kulturudviklingsmidlerne. Der indstilles i alt bevilget 3.229.680 kr.

at der overføres et beløb på 1.915.713 kr. fra kulturudviklingsmidlerne til kulturpuljen, 

at der til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 1: Nr. 69, 71, 76, 82, 92, 96, 103, 106, 119, bevilges i alt 1.397.200 kr. fra kulturpuljen, 

at der til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 2: Nr. 64, 72, 86, 93, 97, 101, 109, 110, 114, 115, bevilges i alt 1.004.600 kr. fra kulturpuljen, 

at der meddeles afslag til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 3: Nr. 61, 62, 63, 65, 66, 67, 68, 70, 73, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 87, 88, 90, 94, 95, 98, 99, 100, 102, 105, 107, 108, 113, 116, 120, 

at der til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger som strategiske udviklingsprojekter: Nr. 89, 91, 104, 117, 118, bevilges 827.980 kr., og 

at retningslinjerne for tilskud fra Regionsrådet til kulturelle aktiviteter (kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne) drøftes i den kommende valgperiode.

I henhold til den af Regionsrådet vedtagne kulturpolitik for Region Midtjylland er kulturmidlerne delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen." Kulturudviklingsmidlerne er afsat til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. I henhold til kulturpolitikken afsættes 75 % af kulturbudgettet til kulturudviklingsmidlerne, mens de resterende 25 % anvendes til kulturpuljen. Kulturpuljen har to ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september. Retningslinjerne for kulturtilskud kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside. 

Til ansøgningsfristen 1. september 2009 er indkommet 62 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 29. september 2009 med beskrivelse af de 62 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen.

Ansøgningerne er delt i fire kategorier: 1., 2., 3. samt strategiske udviklingsprojekter (4.), hvor

• 1. prioritet er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik

• 2. prioritet er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik

• 3. prioritet er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer

• 4. prioritet er ansøgninger, der foreslås behandlet som strategiske udviklingsprojekter med tilskud fra kulturudviklingsmidlerne.

De 62 indsendte ansøgninger er på i alt 10.735.412 kr. I 13 af ansøgningerne er der ikke anført et ansøgt beløb. 4 af ansøgningerne med et samlet ansøgt beløb på i alt 925.000 kr. er efterfølgende trukket tilbage. Én ansøgning (nr. 60) er efter indsendelsen ændret fra 2,9 mio. kr. til 500.000 kr.

Administrationen har indstillet bevillinger på i alt 3.229.680 kr. således:

1.397.100 kr. indstilles fra kulturpuljen til 9 projekter, som har 1. prioritet,

1.004.600 kr. indstilles fra kulturpuljen til 10 projekter, som har 2. prioritet og

827.980 kr. indstilles til 5 projekter under musikskolenetværket og bevilges af kulturudviklingsmidlerne.

Administrationen vurderer, at de fem ansøgninger - nr. 89, 91, 104, 117 og 118 - alle udspringer af netværksarbejdet på musikskoleområdet. Derfor foreslår administrationen, at det ansøgte beløb bevilges fra kulturudviklingsmidlerne.

Administrationen vurderer, at musikskolesamarbejdet er en del af den strategiske satsning med et flerårigt udviklingsforløb, og de nævnte ansøgninger forventes også i de kommende år at kunne komme i betragtning i forhold til støtte fra kulturudviklingsmidlerne. En evt. fortsat etableringsstøtte vil dog blive givet ud fra en samlet vurdering af, hvordan de enkelte projekter kan bidrage til vidensudvikling og erfaringsdannelse inden for musikskolenetværket i hele regionen.

34 ansøgninger er indstillet til afslag. 

Såfremt indstillingerne følges, vil der ved denne ansøgningsrunde være bevilget 300.000 kr. til billedkunstområdet, 699.600 kr. til danseområdet, 497.300 kr. til museumsområdet, 1.177.880 kr. til musikområdet (inkl. kulturudviklingsmidler), 175.000 kr. til teaterområdet samt 380.000 kr. til øvrige kulturelle aktiviteter.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bestyrelsen for VIA University College har bedt om en tilkendegivelse fra Regionsrådet i forbindelse med ønske om at flytte uddannelsen Tekstile fag og formidling fra Professionshøjskolen VIA i Viborg til TEKO Design + Business i Herning pr. 1. august 2010. Regionsrådet skal udtale sig, inden en professionshøjskoles bestyrelse kan træffe beslutning om at nedlægge et uddannelsessted.

at det meddeles bestyrelsen for VIA University College, at Regionsrådet ikke har noget at indvende mod den planlagte flytning af uddannelsen Tekstile fag og formidling.

Bestyrelsen for Via University College har i brev af 24. september 2009 anmodet om en tilkendegivelse fra Regionsrådet, da man ønsker at flytte uddannelsen Tekstile fag og formidling fra Professionshøjskolen VIA i Viborg til TEKO Design + Business i Herning pr. 1. august 2010.   

I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 849 om professionshøjskoler for videregående uddannelser af 8. september 2009, skal en professionshøjskoles bestyrelse, forinden der træffes beslutning om at nedlægge et uddannelsessted, indhente en udtalelse fra Regionsrådet.     

Tekstile fag og formidling er en lille uddannelse, der udbydes af henholdsvis Professionshøjskolen VIA i Viborg og Professionshøjskolen UCC i København. I VIA er den årlige dimensionering 35 studerende, men i de seneste år har man kun optaget studerende svarende til det halve. I 2009 er der således optaget 17 studerende.   

Med den nuværende placering af uddannelsen frygtes det, at man ikke vil kunne tiltrække det nødvendige antal studerende til at kunne opretholde et bæredygtigt studiemiljø og at uddannelsen dermed ikke vil kunne godkendes af Undervisningsministeriet.

På baggrund af analyser forventer VIA University College, at en flytning af uddannelsen vil øge optaget af studerende med 20 %. Forventningen beror bl.a. på den synergieffekt, der bliver ved at placere Tekstile fag og formidling i tilknytning til det stærke tekstilfaglige studiemiljø, der eksisterer ved TEKO Design og Business i Herning. Her er laboratorier og værksteder udstyret med den nyeste teknologi, en bredt sammensat lærerstab, internationale kontakter og med adgang til et forskningsbibliotek.  

På sigt vil der med flytningen være mulighed for sammenlæsninger, tværfaglige projekter og modulisering imellem de tekstile uddannelser. I forhold til den regionale dækning af uddannet arbejdskraft og praktikpladser er Tekstile fag og formidling kendetegnet ved stor mobilitet blandt de studerende. Det indstilles derfor, at det meddeles bestyrelsen for VIA University College, at Regionsrådet ikke har noget at indvende mod flytning af udbuddet af Tekstile fag og formidling fra Viborg til Herning. Henvendelse af 24. september 2004 fra VIA University College vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland er inviteret til at deltage i årsmøde 30.11. – 3.12. 2009 i det internationale netværk Districts of Creativity med henblik på fremtidig deltagelse i netværket. Det forudsættes i invitationen, at Region Midtjylland er repræsenteret på politisk niveau ved et møde for politiske repræsentanter i forbindelse med åbningen af årsmødet Creative World Forum den 30. november 2009 i Baden Württemberg.

De praktiske opgaver og afholdelsen af de økonomiske udgifter, der er forbundet med deltagelse i netværket, vil blive varetaget i regi af projektet It som innovativ drivkraft, som Regionsrådet har bevilget midler til. Projektets operatør anbefaler, at Region Midtjylland deltager i netværket for at bidrage til at opfylde projektets formål om at profilere regionens innovative it komptencer udadtil og være med til at tiltrække udenlandske kompetencer.

at Region Midtjylland deltager i det internationale netværk Districts of Creativity, og

at et medlem af Regionsrådet repræsenterer Region Midtjylland ved møde for politiske repræsentanter i forbindelse med åbningen af årsmødet Creative World Forum den 30. november 2009 i Baden Württemberg, Tyskland.

Region Midtjylland er inviteret til at deltage i årsmøde 30.11. – 3.12.2009 i Baden Württemberg, Tyskland, i det internationale netværk Districts of Creativity med henblik på fremtidig deltagelse i netværket. Det forudsættes i invitationen, at Region Midtjylland er repræsenteret på politisk niveau ved et møde for politiske repræsentanter i forbindelse med åbningen af årsmødet Creative World Forum den 30. november 2009. Invitation til deltagelse i Creative World Forum 2009 vedlægges. 

Netværket Districts of Creativity er startet i Flandern i Belgien. Udgangspunktet for initiativet var en ambition om at løfte Flandern fra at være en "produktivitetsdrevet" økonomi til at være en "innovationsdrevet" økonomi. I dag er netværket en platform for samarbejde mellem flere af verdens førende kreative regioner.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 21. maj 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 17,7 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til It som innovativ drivkraft, fordelt med 5,9 mio. kr. i hvert af årene 2008, 2009 og 2010, til Alexandra Instituttet på vegne af et konsortium, til gennemførelse af aktiviteter i projektet It som innovativ drivkraft.

Projektet It som innovativ drivkraft har tre hovedformål: 

1. Øget innovationssamspil mellem it-vidensmiljøer og erhvervsliv gennem anvendelse af lokalt forankrede it-netværksagenter

2. Øget tilgang af studerende til regionens it-uddannelser og øget tilgang af it-arbejdskraft til regionens virksomheder

3. Styrkelse af international netværksdannelse til gavn for it-vidensmiljøer og erhvervslivet i regionen.

Projektet varetages af en konsortium, der foruden Alexandra Instituttet består af IT Forum og Innovationlab. Sidstnævnte, der har ansvaret for de internationale relationer, anbefaler, at Region Midtjylland deltager i netværket.

Administrationen vurderer, at Region Midtjyllands deltagelse i netværket kan bidrage væsentligt til at opfyldelse sidstnævnte formål med projektet It som innovativ drivkraft. Desuden vil deltagelse kunne bidrage til, at  

• Region Midtjyllands kompetencer inden for innovation og it profileres internationalt,

• forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv får mulighed for deltagelse i kreative projekter med henblik vidensudveksling og samarbejde,

• tiltrække udenlandske kompetencer (herunder udvekslingsprogrammer),

• inspirere til nye måder, hvorpå regionen kan bidrage til at fremme innovation og kreativitet i erhvervslivet.

Arrangørerne af det årlige World Forum ser gerne, at Region Midtjylland deltager på politisk niveau i åbningsmødet den 30. november 2009 med et indlæg på mødet. Delegationen vil i øvrigt bestå af forskere og forretningspersoner fra regionen samt repræsentanter fra administrationen.

Udgifterne til den løbende deltagelse i netværket afholdes af projektet It som innovativ drivkraft inden for bevillingen til projektet, idet Region Midtjylland afholder egne rejseomkostninger i forbindelse med deltagelse i årsmødet.

Regionsrådet vedtog,

at Region Midtjylland deltager i det internationale netværk Districts of Creativity, og

at Aleksander Aagaard repræsenterer Region Midtjylland ved møde for politiske repræsentanter i forbindelse med åbningen af årsmødet Creative World Forum den 30. november 2009 i Baden Württemberg, Tyskland.  

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland pr. 1. januar 2010.

at de reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler godkendes.

Administrationen har udarbejdet reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland pr. 1. januar 2010.

Revisionen er drøftet i Det Midlertidige Udvalg om evaluering af den politiske struktur den 20. august 2009, som ikke havde bemærkninger hertil.

I den vedlagte version er ændringer i forhold til de gældende delegerings- og kompetencefordelingsregler markeret med rødt.

De reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler indeholder forslag til fordelingen af beslutningskompetencen imellem Regionsrådet, Forretningsudvalget og administrationen, herunder en ajourføring i forhold til delegationsbeslutninger truffet af Regionsrådet i løbet af valgperioden samt en række redaktionelle ændringer. I det vedlagte bilag er administrationens uddybende kommentarer til revisionen anført.

Det bemærkes, at det er udarbejdet et forord, som i korte træk forklarer delegerings- og kompetencefordelingsreglernes anvendelsesområde. Herudover bemærkes, at brugen af fodnoter er udvidet i forhold til de gældende delegerings- og kompetencefordelingsregler med henblik på at øge reglernes læsevenlighed.

Det bemærkes endvidere, at Regionsrådet den 23. september 2009 godkendte ændringer af bevillings- og kompetenceregler for budget 2010. Disse ændringer er indarbejdet i de reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ifølge ligestillingsloven skal Regionsrådet hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse. Formålet med ligestillingsredegørelsen er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i regionen og Regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Redegørelsen skal indberettes 1. november 2009.

I henhold til Ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

at ligestillingsredegørelse 2009 for Region Midtjylland godkendes.

Ifølge ligestillingsloven skal Regionsrådet hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal offentliggøres for borgerne og sendes til ligestillingsministeren. Formålet med ligestillingsredegørelsen er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i regionen og Regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Redegørelsen skal godkendes af Regionsrådet. I forbindelse med fremsendelse af ligestillingsredegørelse 2009 til ligestillingsministeren vil der i et følgebrev blive gjort opmærksom på Region Midtjyllands øvrige mangfoldighedsindsats, herunder etnisk ligestilling og handicap.

Når alle regioner 1. november 2009 har indberettet deres redegørelser, er det muligt at sammenligne med andre regioner inden for en række indikatorer, ligesom de mange konkrete eksempler og erfaringer kan give inspiration til det fremtidige ligestillingsarbejde.

I henhold til Ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

I ligestillingsredegørelse 2009 for Region Midtjylland er der fokus på, om regionerne arbejder strategisk med ligestilling på alle serviceområder, og om der er udarbejdet en ligestillingspolitik. Der er også fokus på, om der arbejdes med indarbejdelse af køn og ligestilling i det daglige arbejde i politiske indstillinger (kaldet kønsmainstreaming og ligestillingsvurdering). Endelig er der fokus på kønssammensætningen af råd, nævn og udvalg. Region Midtjylland har ikke udarbejdet en egentlig ligestillingspolitik, da ligestilling er en del af Region Midtjyllands Mangfoldighedsindsats, som blev godkendt af Regionsrådet 20. maj 2009.  

Mangfoldighedsindsatsen har følgende tre hovedindsatsområder: 

• ligestilling

• etnisk ligestilling

• handicap

Med hensyn til ligestilling er det Region Midtjyllands mål: 

• at medvirke til at skabe en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser på såvel medarbejder- som lederniveau,

• at følge udviklingen vedrørende kønsligestilling, og

• at arbejde med nye initiativer f.eks. fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag

I forbindelse med godkendelsen af Mangfoldighedsindsatsen blev det besluttet at nedsætte en følgegruppe, som bl.a. skal inspirere og komme med forslag til konkrete projekter og indsatsområder indenfor ligestillingsområdet.

Regionsrådet godkendte ligestillingsredegørelse 2007 for Region Midtjylland den 14. november 2007. Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning af udviklingen i ligestillingsindsatsen fra 2007 til 2009, da indberetningsskemaet for 2009 er væsentligt ændret i forhold til 2007.

Ligestillingsredegørelse 2007 blev udarbejdet umiddelbart efter regionens dannelse, og på daværende tidspunkt havde Region Midtjylland derfor kun lidt erfaring med ligestillingsarbejde. Det var besluttet at ansætte en mangfoldighedskonsulent, og i den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe i regi af Regions-MEDudvalget, som udarbejdede den før omtalte Mangfoldighedsindsats for Region Midtjylland.

Ifølge Ligestillingsredegørelse 2007 var der 25.306 fuldtidsansatte, hvoraf 20.442 var kvinder (hovedsageligt indenfor sundhed og pleje) og 5.700 var mænd. I 2009 er der 30.776 fuldtidsansatte, hvoraf 25.977 er kvinder og 5.799 er mænd. Det er ikke muligt at sammenligne de to opgørelser direkte, da opgørelsesmetoder mv. for de to år er forskellige. Siden Ligestillingsredegørelse 2007 er der iværksat en række nye initiativer med afsæt i Mangfoldighedsindsatsen, f.eks. er der et øget fokus på at ansætte flere mænd i pleje og omsorg.

Til orientering kan oplyses, at administrationen vil udarbejde en samlet redegørelse over Region Midtjyllands mangfoldighedsindsats indenfor områderne ligestilling, etnisk ligestilling og handicap.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet anmodede på regionsrådsmødet den 21. januar 2009 om en redegørelse vedrørende regionens tilbud til voldtægtsofre, herunder en beskrivelse af anvendelsen af de midler, Center for voldtægtsofre i Århus modtog i forbindelse med udmøntning af satspuljemidler for 2009.

Administrationen har på baggrund af redegørelser fra Center for voldtægtsofre i Herning og Center for Voldtægtsofre i Århus udarbejdet et notat, der kort beskriver tilbuddet på de to centre.

Administrationen kan på baggrund af redegørelserne konstatere forskelle i de tilbud, der tilbydes borgere i Region Midtjylland, der udsættes for voldtægt. Det foreslås, at der på baggrund af et fagligt oplæg foretages en ensretning af tilbuddene til borgere i Region Midtjylland, der udsættes for voldtægt/voldtægtsforsøg.  

at der igangsættes et udredningsarbejde med at ensrette tilbuddet til borgere i Region Midtjylland, der udsættes for voldtægt, således at der i hele regionen gælder samme tilbud til borgere, der udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg, og

at en plan for ensretning af tilbuddene forelægges Regionsrådet inden sommeren 2010.

Regionsrådet anmodede på regionsrådsmødet den 21. januar 2009 om en redegørelse vedrørende regionens tilbud til voldtægtsofre, herunder en beskrivelse af anvendelsen af de midler, Center for Voldtægtsofre i Århus modtog i forbindelse med udmøntning af satspuljemidler for 2009.

Administrationen har på baggrund af redegørelser fra Center for Voldtægtsofre i henholdsvis Herning og Århus udarbejdet vedlagte redegørelse for tilbud til voldtægtsofre i Region Midtjylland, der kort beskriver tilbuddet på de to centre. Beskrivelsen er opdelt i følgende punkter: Målgruppe, aktiviteter/tilbud, ressourcer (økonomi) og anvendelse af satspuljemidler.

Redegørelsen viser, at der er forskel i de tilbud, der tilbydes, alt efter borgerens bopæl.

Aktiviteter og tilbud, herunder hvilke faglige kriterier og vurderinger, der ligger til grund for tilbuddet/visitationen 

Center for Voldtægtsofre i Århus har følgende tilbud om medicinsk og psykologisk behandling: 

• Tilbud om akut pleje og støtte ved specialuddannet sygeplejerske samt lægeundersøgelse og sporsikring, døgnet rundt og året rundt. Dette tilbydes til alle, der henvender sig i centeret inden for 72 timer efter overgrebet, uanset om det er meldt til politiet eller ej.

• Tilbud om telefonisk opfølgning inklusive akut kriseintervention fra psykolog til alle ramte.

• Tilbud om psykologforløb hvor hver enkelt samtale har en varighed af 1-1½ time. Tilbuddet gælder for de ramte, som er bosiddende i det geografiske område svarende til det tidligere Århus Amt.

I 2008 henvendte 136 personer sig til Center for Voldtægtsofre i Århus på baggrund af voldtægt eller forsøg på voldtægt.

Center for Voldtægtsofre i Herning har følgende tilbud om psykologisk behandling:  

• Lægeundersøgelse og sporsikring. Dette tilbud gælder uanset om overgrebet er meldt til politiet.

• Opfølgende samtale med en af centerets sygeplejersker, hvorigennem der kan henvises til psykologsamtaler af ca. 1 times varighed. Dette tilbud gælder uanset om overgrebet er meldt til politiet eller ej og gælder for volds- eller voldtægtsramte og uanset bopæl.

I 2008 henvendte 35 personer sig til Center for Voldtægtsofre i Herning på baggrund af voldtægt eller forsøg på voldtægt og 32 personer henvendte sig på baggrund af vold.

Center for voldtægtsofre i Århus – anvendelsen af satspuljemidler

Center for Voldtægtsofre i Århus har de seneste 2 år, sammen med Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet, haft status som nationalt videnscenter omhandlende voldtægt. Centeret modtager derfor satspuljemidler øremærkede forskning og formidling. Centeret modtager årligt 1,7 mio. kr. fra satspuljen.

På grundlag af satspuljemidlerne har Centeret igangsat adskillige forsknings- og formidlingsprojekter og det har derved i en periode været muligt at give et udvidet støttetilbud til pårørende til de voldtægtsramte. P.t. gives et tilbud om gruppeterapi til voldtægtsramte, der har været udsat for voldtægt for mere end ½ år siden. Denne gruppe ville ikke sædvanligvis modtage et tilbud ved centeret.

Forskelle i behandlingstilbuddet til borgere udsat for voldtægt i Region Midtjylland

Center for Voldtægtsofre i Herning tilbyder psykologisk behandling til voldsramte og til voldtægtsramte. Center for Voldtægtsofre i Århus tilbyder alene psykologisk behandling til de voldtægtsramte.

Tilbuddet om gratis efterfølgende psykologbehandling gælder for Center for Voldtægtsramte i Århus kun for borgere bosiddende i det tidligere Århus Amt. Center for voldtægtsofre i Herning tilbyder gratis psykologbehandling til alle, uanset bopæl.

Direktionen indstiller, at der igangsættes et udredningsarbejde med at ensrette tilbuddet til borgere i Region Midtjylland, der udsættes for voldtægt/voldtægtsforsøg. Tilbuddet skal således ikke være baseret på geografi, men på faglige kriterier. Tilbuddet skal holde sig inden for de eksisterende budgetter for de to centre. Arbejdet skal igangsættes med deltagelse af fagfolk (repræsentation fra Herning og Århus) og forelægges Regionsrådet inden sommeren 2010. 

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Finansieringen af de afledte effekter af mammografiscreeningen i Region Midtjylland var oprindeligt tænkt at skulle ske via takststyringsmodellen. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 blev denne dog sat ud af kraft, og i stedet er der afsat i alt 19,860 mio. kr. til de afledte kirurgiske aktiviteter. Der er senere tilført yderligere 7,465 mio. kr. hertil i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2009. De forventede merudgifter i 2009 til de afledte effekter af mammografiscreening, udover de afsatte 27,325 mio. kr., udgør i alt 23,1 mio. kr.

Der kan ikke indenfor rammen af driftsbudgettet på sundhedsområdet i 2009 anvises finansiering af merudgiften. Det foreslås, at finansieringen sker ved reduktion af anlægsrammen på 23,1 mio. kr. i 2009. I perioden fra 2011 til 2015 foreslås driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceret med årligt 4,6 mio. kr. og midlerne overføres til anlægsbudgettet vedrørende medicoteknisk udstyr. De endelige bevillingsmæssige ændringer indarbejdes i forbindelse med 3. kvartalsrapport.

Formålet med finansieringsforslaget er, at undgå negativ likviditetsmæssig påvirkning af merudgiften på driftsbudgettet, at sikre at midlerne tilbageføres anlægsbudgettet på et tidspunkt, hvor driftsudgifterne til mammografiscreening forventes aftagende, og at tilbageførelsen forbeholdes anskaffelser af medicoteknisk udstyr med henblik på at sikre yderligere driftsmæssige effektiviseringer.

Meraktivitet til afledt kirurgisk aktivitet i 2010 foreslås finansieret af takststyringspuljen med 50 % af DRG-værdien, og merudgifter til medicin af kontoen for ny dyr medicin som anden kræftmedicin.

at Regionsrådet principielt godkender, at merforbruget til mammografiscreening i 2009 på 23,1 mio. kr. finansieres ved tilsvarende reduktion af anlægsbudgettet i 2009, og at driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceres med 4,6 mio. kr. i perioden fra 2011 til og med 2015 og beløbet tilføres anlægsbudgettet vedrørende medikoteknik udstyr,

at de endelige bevillingsmæssige forhold afklares i forbindelse med 3. kvartalsrapport,

at meraktivitet i 2010 afregnes efter takstmodellens forudsætninger med 50 % af meraktiviteten målt i DRG værdi,

at medicin fra 2010 og frem afregnes over kontoen for ny dyr medicin som anden kræftmedicin, og

at den endelige fastlæggelse af afregningsprincipperne for 2010 afventer Regionsrådets behandling i december 2009 af forslag til takststyringsmodel for 2010.

Den 20. juni 2007 besluttede Regionsrådet i Region Midtjylland, at der skulle indføres mammografiscreening som et tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år. Det var oprindeligt planlagt med en implementeringsfase på fire år, men på Regionsrådsmødet den 12. december 2007 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en plan for en toårig implementeringsfase.

Planen for implementering af mammografiscreening i Region Midtjylland i løbet af en toårig periode blev forelagt Regionsrådet den 2. februar 2008, hvorefter det blev igangsat. 

På mødet den 23. september 2009 fik Regionsrådet forelagt evalueringen af ordningens første år. 

Økonomien til projektet har været delt i to dele:

• Finansiering af screeningssekretariat, hospitalernes screeningsenheder mv.

• Udgifter til afledte effekter som kirurgi, onkologi og strålebehandling

De bevillingsmæssige forudsætninger for selve screeningsdelen, det vil sige, sekretariat, screeningsenheder mv. er indarbejdet i budgettet ligesom anlægsudgifterne i startfasen.

Med hensyn til udgifterne til de afledte effekter blev det forudsat, at aktiviteten blev finansieret via takststyringsmodellen. Denne blev dog afskaffet med vedtagelsen af budgettet for 2009.

Af bemærkningerne til budget 2009, hvor takstafregningen var sat til 0 % fremgår det:

”Til sikring af udgifter til selve screeningsprojektet afsættes de nødvendige 21 mio. kr. og til de afledte kirurgiske aktiviteter har der kunnet findes 20 mio. kr. ”

Det ajourførte budget til de afledte kirurgiske aktiviteter er efter bidrag til barselsudligningsordningen på 19,860 mio. kr. Ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2009 blev Region Midtjylland tilført 7,465 mio. kr. til afdækning af merudgifter til mammografiscreening. Der er således 27,325 mio. kr. til rådighed i 2009 til finansiering af de afledte aktiviteter af brystkræftscreening. Der er et tilsvarende beløb til rådighed i 2010 og årene herefter.

Med hensyn til finansieringen af de afledte effekter i 2009 er der på baggrund af opgørelse af meraktiviteten samt hospitalernes indberetninger en samlet manko på 23,1 mio. kr., der vedrører finansieringen af den nødvendige sygehusmedicin.

Der henvises til vedlagte notat vedrørende finansiering af merudgifter til afledte effekter af brystkræftsscreening i Region Midtjylland.

Der kan ikke indenfor rammen af driftsbudgettet på sundhedsområdet i 2009 anvises finansiering af merudgiften. Det foreslås, at finansieringen sker ved reduktion af anlægsrammen på 23,1 mio. kr. i 2009. I perioden fra 2011 til 2015 foreslås driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceret med årligt 4,6 mio. kr. og midlerne overføres til anlægsbudgettet vedrørende medicoteknisk udstyr. De endelige bevillingsmæssige ændringer indarbejdes i forbindelse med 3. kvartalsrapport.

Formålet med finansieringsforslaget er, at undgå negativ likviditetsmæssig påvirkning af merudgiften på driftsbudgettet, at sikre at midlerne tilbageføres anlægsbudgettet på et tidspunkt, hvor driftsudgifterne til mammografiscreening forventes aftagende, og at tilbageførelsen forbeholdes anskaffelser af medicoteknisk udstyr med henblik på at sikre yderligere driftsmæssige effektiviseringer. 

Meraktiviteten som følge af den første screeningsrunde forventes at fortsætte et godt stykke ind i 2010. Herefter må det forventes, at den løbende drift af screeningsprogrammet vil medføre et højere aktivitetsniveau end udgangspositionen (inden screeningsprogrammet blev igangsat i 2008), dog ikke med samme pukkeleffekt som i første runde.

Meraktivitet til afledt kirurgisk aktivitet i 2010 foreslås finansieret af takststyringspuljen med 50 % af DRG-værdien, og merudgifter til medicin af kontoen for ny dyr medicin som anden kræftmedicin Den endelige fastlæggelse af afregningsprincipperne for 2010 afventer Regionsrådets behandling af forslag til takststyringsmodel for 2010 den 2. december 2009, som det fremgår af budgetforliget.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsstyrelsen udsendte i september 2007 nye anbefalinger vedrørende screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Det anbefales bl.a., at screeningsprogrammerne, der er ført videre fra de tidligere amter, samles i fem regionale screeningsprogrammer – ét program i hver region.

Ved implementering af et fælles regionalt screeningsprogram i Region Midtjylland i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger indgår programændringer i forhold til indførelse af Human Papilloma Virus-testning (HPV), aldersgruppering, administration, diagnostik, prøvetagning og opfølgning, kvalitetssikring samt monitorering. Der sker endvidere en harmonisering af de programmer, som er videreført fra de tidligere amter.

Der præsenteres et oplæg til et fælles regionalt screeningsprogram i Region Midtjylland, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Programmet foreslås organisatorisk forankret i Brystkræftscreening Region Midtjylland ved Regionshospitalet Randers. Der forelægges en beskrivelse af programmets hovedprincipper samt betydningen af de foreslåede programændringer i forhold til de deltagende kvinder samt for regionens patologiafdelinger, som varetager screeningsprøverne. Der forelægges desuden beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af programændringerne ledsaget af et forslag til finansiering. 

at der etableres et fælles regionalt screeningsprogram for livmoderhalskræft i Region Midtjylland, som forankres organisatorisk i Brystkræftscreening Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers,

at plan for trinvis implementering af et fælles regionalt screeningsprogram for livmoderhalskræft i Region Midtjylland godkendes, idet der dermed arbejdes frem mod fuld implementering af programmet i løbet af 2010, dog således at administrationen foretager en vurdering af planens fortsatte relevans, når der i april 2010 foreligger opdaterede anbefalinger for screening for livmoderhalskræft fra Sundhedsstyrelsen,  

at det fælles regionale screeningsprogram for livmoderhalskræft finansieres som angivet i skema 1,

at apparatur til en værdi af 1,118 mio. kr. i 2009 og 0,884 mio. kr. i 2010 finansieres via puljen til medicoteknisk udstyr, og 

at Region Midtjylland løbende er opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forbindelse med implementeringen af det regionale screeningsprogram med henblik på at undgå dobbeltudgifter ved etablering af programmet.

Screening for livmoderhalskræft blev indført - i varierende omfang - i Danmark fra 1960’erne. De tidligere amters indførelse af organiserede screeningsprogrammer mod livmoderhalskræft, hvor alle kvinder i aldersgruppen 23-59 år inviteres til screeningsundersøgelse, blev iværksat på baggrund af en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 1986. Screeningsprogrammerne skulle være indført i alle amter senest i 1996.

Formålet med screeningsundersøgelsen er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft. Ved screeningsundersøgelsen kan forstadier til livmoderhalskræft findes og behandles, før der udvikles egentlig kræft.

Siden indførelsen af screening for livmoderhalskræft i Danmark har man halveret antallet af kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft og dør af sygdommen. Der er i dag ca. 400 nye tilfælde om året på landsplan. I 2001 fik 413 danske kvinder livmoderhalskræft, hvoraf 148 er døde af sygdommen.

Ved dannelse af regionerne 1. januar 2007 fortsatte de tidligere amters screeningsprogrammer for livmoderhalskræft efter ’business as usual’-princippet. Herved er fire lidt forskellige screeningsprogrammer – med rødder tilbage til de tidligere amter – videreført i Region Midtjylland.

Sundhedsstyrelsen fremlagde i september 2007 nye anbefalinger for organisering af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft med henblik på at forbedre kvaliteten af programmet. De reviderede anbefalinger skal ses i lyset af ny viden på området, herunder særligt betydningen af infektion med Human Papillomavirus (HPV) for udviklingen af livmoderhalskræft.

Som led i kvalitetssikringen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at regionerne nytænker organisering og koordinering regionalt og nationalt. Herunder anbefales det af hensyn til koordinering og kvalitetsudvikling, at de eksisterende screeningsprogrammer samles til fem regionale screeningsprogrammer – ét program for hver region.

Det foreslås, at det regionale program i Region Midtjylland etableres organisatorisk i regi af Brystkræftscreening Region Midtjylland (BRM) ved Regionshospitalet Randers. Herved drages nytte af de væsentlige administrative erfaringer og faglige resultater, der er opnået i forbindelse med implementering af screeningsprogrammet mod brystkræft. Kvinderne, der deltager i screeningsprogrammet, bliver ikke berørt af denne organisatoriske ændring, idet kvinderne fortsat skal have udtaget celleprøve hos egen læge.

BRM har udarbejdet et oplæg til rammerne for implementering af et fælles regionalt screeningsprogram for livmoderhalskræft i Region Midtjylland. Oplægget er i løbet af 2008/2009 blevet behandlet i Klinikforum for cheflægerne i Region Midtjylland samt i en faglig følgegruppe med repræsentanter fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger i gynækologi, patologiafdelingerne og gynækologiafdelingerne i Region Midtjylland.

Med implementering af det fælles regionale screeningsprogram lever Region Midtjylland op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om et samlet regionalt screeningsprogram.

I vedlagte bilag af 30. september 2009 Implementering af fælles regionalt screeningsprogram for livmoderhalskræft i Region Midtjylland - hovedprincipper samt konsekvenser redegøres for betydningen af det fælles regionale program i Region Midtjylland, herunder hvilke konkrete programændringer det vil medføre, betydning for kvinderne i målgruppen samt de økonomiske konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser af det foreslåede program fremgår af nedenstående skema. 

Det fremgår, at den trinvise implementering foreslås finansieret via følgende kilder:

• Omflytninger af driftsbudget fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Hospitalsenheden Viborg, Hospitalsenheden Vest samt Primær Sundhed til Regionshospitalet Randers vedrørende reducerede nettodriftsudgifter.

• DUT-kompensationen til implementering af Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger for screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.

• Udgifter til ny dyr medicin/nye behandlinger.

Der anføres forslag til finansiering af programmet for henholdsvis 2009, 2010 og 2011. Der angives for budget 2011 en kolonne med angivelse af rammeændringen i 2011 sammenholdt med 2010, idet der dermed anføres de beløb, som der reelt flyttes yderligere i budget 2011 i forhold til det allerede overflyttede i budget 2010.

Forslaget til anvendelse af DUT-kompensationen på 1,5 mio. kr. (fra 2009 og permanent) indebærer, at der i 2009 alene anvendes 0,74 mio. kr. til implementering af det regionale screeningsprogram for livmoderhalskræft. De resterende 0,76 mio. kr. foreslås anvendt til finansiering af merudgifter vedr. implementering af kræftpakker i 2009.

Skema 1: Bevillingsskema vedrørende implementering af regionalt screeningsprogram for livmoderhalskræft: 

I det vedlagte notat er inkluderet et mere detaljeret skema, hvoraf det fremgår, hvilke trin af implementeringen, som bevillingsansøgningen vedrører, samt hvilken konkret besparelse på hospitalerne/Primær Sundhed, som finansieringsbidraget vedrører. 

Apparatur

Implementering af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft medfører nogle udgifter til apparatur, som i henhold til den plan for trinvis implementering, som beskrives i det vedlagte notat, foreslås indkøbt i henholdsvis 2009 og 2010. Udgifter til apparatur, som er relateret til implementering af screeningsprogrammet, beløber sig til 7,7 mio. kr. Heraf er 5,7 mio. kr. finansieret via Medicoteknisk Pulje 2 for 2009, som godkendt af Regionsrådet d. 29. april 2009 (det blev samtidig godkendt, at en del af de i 2009 prioriterede udgifter til indkøb af medicoteknisk først falder i 2010).

Der udestår således finansiering af 2,0 mio. kr. til apparatur, som foreslås finansieret via pulje til medicoteknisk udstyr i 2009 (1,118 mio. kr.) og 2010 (0,884 mio. kr.). Der redegøres nærmere for udgifter til apparatur i det vedlagte notat.

Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

I august 2009 har Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som skal opdatere Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft fra 2007. Det forventes, at arbejdsgruppen har en udmelding klar omkring april 2010.

Arbejdsgruppen skal ses i lyset af den hastige udvikling inden for området HPV med mulighed for såvel HPV-vaccination samt HPV-test af celleprøver fra livmoderhalsen. Kommissoriet for arbejdsgruppen inkluderer desuden en status for regionernes implementering af 2007-anbefalingerne samt beskrivelse af yderligere administrative tiltag for at øge programmets kvalitet, herunder at øge deltagerprocenten.

Det vil være et væsentligt perspektiv for implementeringen af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft i Region Midtjylland, hvis arbejdsgruppen entydigt anbefaler HPV-test som primær screeningsmetode i stedet for mikroskopi, som er den nuværende metode. Det indstilles derfor, at administrationen foretager en revurdering af de i denne sag forelagte anlægsinvesteringer, når anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen foreligger. Planen for trinvis implementering giver mulighed herfor, idet hovedparten af investeringerne til automatiseret mikroskopi (apparatur til en værdi af 6,6 mio. kr. af et samlet investeringsbehov på 7,7 mio. kr.) først er aktuel med implementering af sidste trin i planen pr. 1. oktober 2010. Dermed vil investeringerne bevilget i Medicoteknisk Pulje 2 (5,7 mio. kr.) samt investeringen på 0,884 mio. kr., der indstilles finansieret via pulje til medicoteknisk udstyr i 2010, først blive effektueret efter, at der i løbet af 1. halvår 2010 er foretaget en vurdering af anlægsinvesteringernes fortsatte relevans i lyset af Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger.

Såfremt en revurdering af programmets elementer i lyset af de opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen giver anledning til væsentlige ændringer, vil Regionsrådet blive forelagt en ny sag, der beskriver disse ændringer.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Randers Kommune indgår det, at Region Midtjylland vil placere regionale sundhedsopgaver i Randers Kommunes nye sundhedscenter på Thors Bakke i Randers. Af sundhedsaftalen er der blandt andet peget på jordemoderkonsultation og mammografiscreening.

Af hensyn til den videre etablering af Randers Sundhedscenter samt med baggrund i Randers Kommunes anmodning om, at Region Midtjylland indgår i realiseringen af projektet ved at købe i stedet for at leje, indstiller direktionen, at Region Midtjylland indgår aftale om køb af lokalerne på Thors Bakke svarende til 12,6 mio. kr. i 2012, og at Jordemodercentret på Stjernevej 2A sættes til salg.

at Region Midtjylland meddeler Randers Kommune, at man er sindet at købe lokalerne i Randers Sundhedscenter på Thors Bakke,

at der indenfor rammerne af sundhedsområdets anlægsbudget for 2012 afsættes 12,6 mio. til køb af lokaler i Randers Sundhedscenter, og

at Jordemodercentret på Stjernevej 2A, 8900 Randers sættes til salg og indtægten tilføres sundhedsområdets anlægsbudget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti tog forbehold.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I 2006 indgik Randers Kommune og Region Midtjylland under dannelse en hensigtserklæring vedrørende etablering af et sundhedshus i Randers. Hensigtserklæring og uddrag af den af Regionsrådet godkendte sundhedsaftale mellem Randers Kommune og Region Midtjylland er vedlagt.

Det indgår i hensigtserklæringen, at regionen vil placere regionale sundhedsopgaver i Randers Kommunes nye sundhedscenter på Thors Bakke i Randers. Arealbehovet er efterfølgende opgjort til ca. 700 kvadratmeter. Regionshospitalet lejer pt. lokaler til mammografiscreening i Randers Sundhedscenters midlertidige lokaler.

Randers Kommune har sendt opgaven vedrørende opførelse af sundhedscentret i udbud. Der blev i forbindelse med udbuddet nedsat et bedømmelsesudvalg vedrørende sundhedscenter, ældreboliger og parkeringshus på Thors Bakke, og der indkom 5 tilbud, som alle holdt sig inden for udbudsrammen. Et enigt bedømmelsesudvalg besluttede at udpege totalentreprenøren Hoffmann som vinder af udbuddet. Udvalget vurderer, at projektet bliver et aktiv for byen og vil medvirke til at gøre den nye bydel på Thors Bakke meget attraktiv. Projektmappe vedrørende Randers Sundhedscenter vedlægges. Projektmappen udleveres endvidere i en trykt version på Forretningsudvalgets møde.

Administrationen har sammen med Regionshospitalet Randers været i dialog med Randers Kommune med henblik på at udarbejde et udkast til lejeaftale. Der har været arbejdet ud fra to forskellige modeller. I den første model er uopsigelighedsperioden 10 år og huslejen er 1.218 kr. pr. m2 årligt - i alt 852.600 kr. årligt. I den anden model er uopsigelighedsperioden 25 år og den årlige husleje udgør 1.080 kr. pr. m2 årligt. I alt 756.000 årligt. I den sidste model indgår en afståelsesret til Randers Kommune efter 10 år. Der er således tale om relativt høje lejeudgifter med lange bindingsperioder.

Herudover skal regionen, når den lejer sig ind i lokaler, deponere for det samlede beløb. Lejemålet, der fraflyttes, kan dog modregnes i lejemålet på Thors Bakke. Randers Kommune oplyser, at værdien af det lejede forventes at udgøre 12,6 mio. Heri kan modregnes 1,357 mio. kr., idet lejemålet på Vestervold 4, 8900 Randers fraflyttes. Region Midtjylland vil således skulle deponere ca. 11,243 mio. kr. Deponeringen skal i henhold til lånebekendtgørelsen ske gradvist, efterhånden som byggeriet står færdigt.

I forbindelse med etablering af sundhedscentret fraflytter regionshospitalet den bygning på Stjernevej 2A, 8900 Randers, hvor jordemodercentret pt. er placeret. Ejendommen kan herefter frasælges. Ejendommens værdi er ifølge den offentlige ejendomsvurdering sat til 1,7 mio. kr.

På møde mellem Randers Kommune og Region Midtjylland den 14. september 2009 orienterede Randers Kommune om, at kommunens pressede anlægsbudget kan foranledige, at Randers Kommune må opgive at etablere et sundhedshus for egne midler. På den baggrund anmodede Randers Kommune Region Midtjylland om at overveje muligheden for, at Region Midtjylland i stedet for at leje køber lokalerne på Thors Bakke med henblik på at realisere projektet.

Køb af lokaler til Randers Sundhedscenter til Jordemoderkonsultation og mammografiscreening aflaster anlægsopgaver på Regionshosptialet Randers. Det foreslås, at køb af lokaler på 12,6 mio. kr. bliver prioriteret indenfor rammerne af sundhedsområdets anlægsbudget i 2012. Indtægter ved salg af Jordemoderkonsultationen på Stjernevej 2A, 8900 Randers tilføres sundhedsområdets anlægsbudget.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det Midlertidige Udvalg til belysning af effekt og nytteværdi af nye dyre lægemidler i Region Midtjylland har udarbejdet vedlagte betænkning.

Betænkningen indeholder Det Midlertidiges Udvalgs gennemgang og vurdering af beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen for ibrugtagning af nye dyre lægemidler samt overvejelser om rationel farmakoterapi i Region Midtjylland. Det Midlertidige Udvalg fremkommer endvidere med en række nationale og regionale anbefalinger.

at betænkningen fra Det Midlertidige Udvalg tages til efterretning,

at rapportens anbefalinger indgår i det videre arbejde med at dæmpe væksten i udgifterne til sygehusmedicin, og   

at Regionsrådet får forelagt en status for arbejdet med anbefalingerne i 2010 inden budgetlægningen for 2011.

Det Midlertidige Udvalg til belysning af effekt og nytteværdi af nye dyre lægemidler i Region Midtjylland blev nedsat på Regionsrådsmødet den 22. oktober 2008, og udvalget har fungeret i perioden 1. november 2008 til 31. august 2009. Det Midlertidige Udvalg har i udvalgsperioden afholdt i alt 5 møder.

Baggrunden for at udvalget blev nedsat var, at udgifterne til ny dyr medicin for øjeblikket vokser med ca. 200 mio. kr. årligt i Region Midtjylland. Der har i de seneste år været en meget stor vækst i udgifterne til behandling af blandt andet kræftpatienter, patienter med blodsygdomme og patienter med leddegigt. Der må i de kommende år forventes en fortsat vækst i udgifterne til nye dyre lægemidler, idet der til stadighed udvikles nye og bedre lægemidler, som for nogle patienter kan helbrede en sygdom og for andre patienter kan forlænge livet med en kortere eller længere periode.

Ofte står sundhedsvæsenet ved ibrugtagningen af nye dyre lægemidler i en ganske vanskelig prioriteringssituation, hvor effekten og nytteværdien af behandlingen skal opvejes mod omkostningen til behandlingen.

Til belysning af effekten og nytteværdien af nye dyre lægemidler i Region Midtjylland, har der til Det Midlertidige Udvalgs møder været indbudt interne såvel som eksterne fagpersoner som foredragsholdere. Derudover har Det Midlertidige Udvalg deltaget i Danske Regioner og Amgros I/S´ konference om nye dyre hospitalslægemidlers betydning for patienter og sundhedsvæsen i januar 2009.   

Sideløbende med arbejdet i Det Midlertidige udvalg har der, som opfølgning på økonomiaftalen vedrørende regionernes økonomi 2009, været nedsat en arbejdsgruppe om sygehusmedicin bestående af repræsentanter fra Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde en samlet rapport med forslag til anbefalinger og initiativer, der kan reducere udgiften til sygehusmedicin.

Arbejdsgruppen offentliggjorde sin rapport ultimo maj 2009. Det Midlertidige Udvalg har i betænkningen valgt at anvende dele af rapportens analyser, mens andre dele af rapporten er anvendt som inspiration.

Det Midlertidige Udvalg til belysning af effekt og nytteværdi i Region Midtjylland bakker som udgangspunkt op omkring anbefalingerne i rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” fra arbejdsgruppen om sygehusmedicin.  

Det Midlertidige Udvalg har den holdning, at patienten skal tilbydes den bedste behandling til den billigste pris på hospitalsniveau, afdelingsniveau og patientniveau.

Betænkningen indeholder:

• Det Midlertidige Udvalgs gennemgang og vurdering af beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen for ibrugtagning af nye dyre lægemidler

• Det Midlertidige Udvalgs overvejelser om rationel farmakoterapi i Region Midtjylland

• Det Midlertidige Udvalgs nationale og regionale anbefalinger.

Betænkningen skal fremlægges på Regionsrådets temamøde den 19. oktober 2009.

Under den afsluttende rapportskrivning er Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland blevet hørt.

Regionsrådet vil få forelagt en status for arbejdet med anbefalingerne inden udgangen af 2010. 

Nedenfor listes Det Midlertidige Udvalgs anbefalinger på nationalt og regionalt plan. Anbefalingerne er inddelt efter i hvilket regi, det foreslås at de drøftes. Uddybning af de enkelte anbefalinger kan ses i vedhæftede bilag afsnit 7.

Region Midtjylland tager initiativ til at følgende drøftes i regi af Danske Regioner:

• Etablering af fælles nationale retningslinjer for 1. valg af lægemidler på tværs af regionerne, således at der er et ensartet behandlingstilbud på tværs af regionerne.

• Stillingtagen til kriterier for opfyldelsesgraden af 1. valg. 1. valg skal primært gælde for de nye dyre lægemidler, hvor der i forvejen er ringe eller ingen prismæssig konkurrence.

• Etablering af et ”early warning system”, som varsler regionerne om kommende nye økonomiske udfordringer indenfor lægemiddelområdet.

Region Midtjylland tager initiativ til at følgende drøftes i regi af Sundhedsstyrelsen:

• Udarbejdelse af nationale rekommandationer for hospitalsforbeholdte lægemidler indenfor andre dyre behandlingsområder end kræftområdet evt. ved hjælp af IRF

• Processen med udarbejdelse af MTV-rapporter ”speedes” op, så beslutningsgrundlaget for ibrugtagning af nye dyre lægemidler fremkommer hurtigere.

Region Midtjylland tager initiativ til at følgende drøftes i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:

• Overveje i forlængelse af erfaringer med LIF aftalen, om der med fordel kan indføres et referenceprissystem i Danmark, i lighed med det man kender fra Norge eller England med henblik på at opnå yderligere rabatter på lægemidlerne. 

Betænkningens anbefalinger, som omhandler Region Midtjylland, indgår i regionens videre arbejde:

• Igangsættelse af en analyse af medicinforbruget og den gennemsnitlige behandlingspris pr. patient på udvalgte behandlingsområder, som kan anvendes til tværregional sammenligning.

• Lægemiddelkomité-systemet i Region Midtjylland i samarbejde med de regionale hospitalsapotekere får til opgave at følge afdelingernes forbrug og overholdelse af de nationale anbefalinger. Årsager til evt. forbrugsændring skal afdækkes, og at der skal afgives en nærmere forklaring, hvis rekommandationerne ikke overholdes.

• Iværksættelse af en undersøgelse af i hvilken udstrækning Region Midtjylland anvender kopilægemidler, og om der substitueres så tidligt, som der er mulighed for. 

• Det videre arbejde i Region Midtjylland sker med inddragelse af Den Regionale Lægemiddelkomité.

• Den Regionale Lægemiddelkomité påtager sig et styrket ansvar for at stramme op om rekommandationerne i regionen, indtil de nationale initiativer er sat i værk.

• Den Regionale Lægemiddelkomité årligt udarbejder en rapport for komitéens initiativer og resultater.

Regionsrådet vedtog,

at betænkningen fra Det Midlertidige Udvalg blev taget til orientering. 

at rapportens anbefalinger indgår i det videre arbejde med at dæmpe væksten i udgifterne til sygehusmedicin, og   

at Regionsrådet får forelagt en status for arbejdet med anbefalingerne i 2010 inden budgetlægningen for 2011.

Derudover bemærkede Regionsrådet, at der bør foretages en helhedsvurdering (MTV), som skal omfatte alle fordele og alle omkostninger ved ny medicin, og der skal sammenlignes med den behandling, der ellers ville være anvendt. På den måde afgøres det, om der er tale om ny, dyr medicin eller om der er tale om ny medicin, som er en fordel for både patienter og sundhedsvæsenets samlede økonomi.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af sundhedsberedskabs- og præhospitalplan afgiver hermed betænkning. Udvalget har fremsat en række anbefalinger i forhold til den præhospitale indsats. Undervejs i virkeperioden (1.8.2008-31.7.2009) har Udvalget endvidere afgivet delbetænkninger og forslag i forbindelse med ambulanceberedskabet og akutbiler.

at betænkningen tages til efterretning, og

at indholdet indgår i det videre arbejde med implementering af akutplan og sundhedsberedskabs- og præhospitalplan.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På Regionsrådets møde den 18. juni 2008 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt udvalg i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Udvalget har bl.a. haft til opgave at fremkomme med forslag til implementering af det præhospitale tilbud i Region Midtjylland i overensstemmelse med akutforliget. Der fremlægges nu betænkning fra udvalget, "Betænkning fra Det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af sundhedsberedskabs- og præhospitalplan".  

Udvalgets arbejde har overvejende koncentreret sig omfire hovedtemaer inden for det præhospitale område:

• Den samlede præhospitale indsats - vision/mål/tidsplan

• Ambulanceberedskaber

• Akutbiler 

• Øvrige supplerende præhospitale ordninger.

Der blev afrapporteret for Regionsrådet den 9. september 2009.  

Udvalget har afgivet delbetænkning vedrørende ambulanceberedskabet og forslag vedrørende gennemførelse af nye, udvidede eller ændrede akutbil-ordninger.

Inden for hvert af de fire hovedtemaer er der udarbejdet en række anbefalinger, som er sammenfattet i betænkningen på siderne 4-6.

Som følge af bl.a. genberegning, p/l-regulering, justeringer, ændrede forudsætninger m.v. kan de økonomioplysninger, der fremgår af betænkningen være nogle andre tal i dag.

Indstillingen blev vedtaget.  

Henning Gjellerod undlod at stemme. Henning Gjellerod bemærkede, at han "ikke undlod at stemme på grund af betænkningens indhold, men på grund af forudsætningerne for dens tilblivelse, som er: 

1. Èn FAME i Vest, beliggende i Herning

2. Beslutningen om placeringen af et nyt storhospital i Gødstrup".

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdet mellem region og kommuner om sundhedsberedskabsplanlægning er fortsat i en opbyggende proces. Det er regionen, der har ansvaret for at koordinere det samlede sundhedsberedskab i regionens område.

Kommunerne skal som noget nyt udarbejde sundhedsberedskabsplaner mindst 1 gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen skal bl.a. i høring hos Regionsrådet før endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. Region Midtjylland kan således forvente op til 19 kommunale sundhedsberedskabsplaner i høring i hver valgperiode.

Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at afgive høringssvar vedrørende kommunale sundhedsberedskabsplaner.

at redegørelsen vedrørende administrationens initiativer i forhold til samarbejdet om sundhedsberedskabsplanlægningen tages til efterretning, og

at administrationen bemyndiges til at afgive høringssvar vedrørende kommunale sundhedsberedskabsplaner.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal jf. § 10 i Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., udarbejde en plan, der skal koordineres med politiets planlægning, tilgrænsende regioners planer, de i regionen beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner samt epidemikommissionens planlægning.

Regionsrådet godkendte på mødet den 18. juni 2008 Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan for Region Midtjylland.

Jf. bekendtgørelsens § 6 skal Kommunalbestyrelsen én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. koordinere planen med Regionsrådets plan samt de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunalbestyrelsen skal forud for vedtagelsen af sundhedsberedskabsplanen indhente en udtalelse fra Regionsrådet og de omkringliggende kommuner.

Det fremgår også af bekendtgørelsen, at regionen skal nedsætte et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg, der koordinerer samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet.

Regionen har ansvaret for koordinering af det samlede sundhedsberedskab i regionens område, og regionen har således en betydelig interesse i, at der etableres et godt samarbejde med kommunerne om planlægningen af sundhedsberedskabet. Administrationen tog derfor i 2008 initiativ til iværksættelse af en proces med henblik på at styrke samordningen af sundhedsberedskabet.

Samarbejdet og koordineringen organiseres gennem sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Embedslægeinstitutionen (Sundhedsstyrelsen), Politiet, kommunerne og regionen.

Arbejdsgruppen fik til opgave dels at afholde en temadag for kommunerne omkring sundhedsberedskabsplanlægning (afholdt den 17. marts 2009) og dels at fremsætte anbefalinger til samarbejdet mellem region og kommunerne vedrørende sundhedsberedskabsplanlægning. Arbejdsgruppens rapport, der blev godkendt af sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i juni 2009, anbefaler bl.a., at region og kommuner tilstræber en tiltagende grad af harmonisering af planlægningen, herunder i forhold til tidskadencer og planhorisonter. Det anbefales endvidere, at der afholdes fælles møder vedrørende den operative udmøntning af samarbejdet mellem administrative repræsentanter for region og kommuner hvert år startende i 2010.

Det er første gang, at kommuner skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan. Region Midtjylland kan således i indeværende valgperiode i princippet forvente at modtage op til 19 kommunale sundhedsberedskabsplaner i høring. Det er dog endnu uvist, om alle kommuner får udarbejdet planer inden da. Fra og med næste valgperiode bør der tilstræbes fælles tidskadencer, således at planerne så vidt muligt kan vurderes og foreligge samlet. I denne planrunde har dette ikke været muligt.

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt med en operationel tilgang primært af faglig beredskabsteknisk karakter til disse høringssvar. Det foreslås derfor at bemyndige administrationen til at afsende høringssvar til kommunernes sundhedsberedskabsplaner.

Medio september 2009 har Region Midtjylland modtaget 4 kommunale sundhedsberedskabsplaner med henblik på høring samtidig med, at høringsfristen har været relativ kort, hvorfor høringssvar har skullet afgives inden, der har været mulighed for at forelægge sag for Regionsrådet. Administrationen har derfor valgt at sende høringssvar til Århus, Horsens, Silkeborg og Favrskov kommuner, idet alternativet jf. de af kommunerne fastsatte svarfrister ellers var, at kommunerne ikke modtog noget svar fra Region Midtjylland.

Administrationen skal endelig gøre opmærksom på, at behovet for koordinering, afstemning og samarbejde om sundhedsberedskabsplanlægningen i den aktuelle situation er blevet markeret kraftigt jf. det skærpede influenzaberedskab. Administrationen har således bl.a. afholdt møde med repræsentanter for kommunerne og praktiserende læger i regionen den 18. august 2009, hvor der bl.a. blev indgået aftaler vedrørende samarbejdet om ekstraordinære udskrivninger, såfremt dette behov opstår. Der indgår ligeledes en kommunal repræsentant i den Centrale Influenzagruppe, som koordinerer den operative indsats i regionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Horsens oplever et stigende pres på de fysiske rammer i Akutafdelingen og i det kirurgiske ambulatorium i kraft af, at hospitalet er blevet udpeget til akuthospital. Det medfører, at der i dag kan opstå flaskehalse og uhensigtsmæssige flytninger af patienter til andre afdelinger, som i forvejen er presset i forhold til plads. Det foreslås, at Akutafdelingen og det kirurgiske ambulatorium udvides ved en tilbygning til Behandlingsbygning Syd med en samlet anlægssum på 44 mio. kr. Den foreslåede tilbygning vil være et yderligere skridt imod en samlet fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Horsens. Desuden foreslås det, at der på baggrund af nærværende programoplæg gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. og tilsvarende rådighedsbeløb i 2010 til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud.

at programoplæg for tilbygning til Regionshospitalet Horsens godkendes,

at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. og et rådighedsbeløb i 2010 på 2 mio. kr. (indeks 122) til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud, og

at det afsatte rådighedsbeløb i 2010 på 2 mio. kr. finansieres af puljen til større anlægsprojekter i 2010.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Problemstilling

Regionshospitalet Horsens har igennem en årrække oplevet en betydelig stigning i antallet af akutte patienter. Det øgede antal akutte patienter kan henføres til et øget befolkningsunderlag for Regionshospitalet Horsens, som en følge af Region Midtjyllands beslutning om at udpege hospitalet til akuthospital for patienter bosiddende i Horsens, Odder, Hedensted og Skanderborg kommuner.

Hertil kommer, at Region Midtjylland i forbindelse med budget 2009 besluttede at lukke sengekapaciteten i Brædstrup og Odder hurtigst muligt, og at der skal foretages en udbygning i Horsens, således at Regionshospitalet Horsens kan varetage funktioner i overensstemmelse med den samlede hospitalsplan for Region Midtjylland.

I dag er kapaciteten i Akutafdelingen (FAME) ikke stor nok i forhold til det akutte flow af medicinske patienter, hvilket medfører, at patienter uhensigtsmæssigt overføres til den i forvejen overbelastede medicinske sengeafdeling P7.

Derudover forventes der et endnu større patientpres fremover på Akutafdelingen, når Regionshospitalet Silkeborg kun modtager visiterede akutte medicinske patienter, og når patienter bosiddende i Skanderborg kommune overgår til Horsens. Tilsvarende vil patientpresset på Akutafdelingen stige, når Horsens skal overtage de akutte ortopædkirurgiske patienter med bopæl i Skanderborg kommune, jf. akutplanen. Udmøntningen af disse nærtforestående strukturjusteringer aktualiserer behovet for hurtigst muligt at komme i gang med en udvidelse af Akutafdelingen i Horsens.

Det kirurgiske ambulatorium er ligeledes under pres på de fysiske rammer. Dette skyldes bl.a. et øget antal ambulante besøg i forbindelse med den efterfølgende behandling og kontrol af et akut indlæggelsesforløb. Til november 2009 øges presset, når den kirurgiske dagklinik i Odder flytter til Horsens.

Akutafdelingen og arealerne i de kirurgiske ambulatorier er derfor i dag væsentlige kapacitetsmæssige flaskehalse med alt for lidt plads til patienter og personale.

Forslag til tilbygning

Det er muligt at udvide Akutafdelingen og Kirurgisk Ambulatorium ved en tilbygning til Behandlingsbygning Syd. På et areal vest for Behandlingsbygning Syd kan der uden gener for den eksisterende drift og færdsel opføres en 3 etagers tilbygning på 1.350 kvm bruttoetageareal. Det kan afhjælpe de beskrevne kapacitetsmæssige problemstillinger, som Regionhospitalet Horsens står overfor.

Se vedlagte oversigtskort over Regionshospitalet Horsens med angivelse af tilbygningen til Behandlingsbygning Syd.

Tilbygningen vil indebære følgende:

• Tilbygningens plan 2 vil udvide Akutafdelingen med 450 kvm, svarende til ca. 10 sengepladser.

• Tilbygningens plan 1 vil udvide kirurgisk ambulatorium med 450 kvm, svarende til ca. 15-20 kliniske undersøgelsesstuer og arbejdsrum.

• Tilbygningens plan 0 er beliggende i samme niveau og i umiddelbar tilknytning til hospitalets kantine. Etagen er på 450 kvm og kan indrettes til et nyt centralkøkken til produktion af såvel mad til patienterne, som mad til kantine- og mødeforplejning. Disse funktioner er i dag placeret i en fritliggende køkkenbygning, som er planlagt nedrevet for at give plads til et P-hus jf. Generalplanen.

• For at samle alle køkkenfunktionerne ombygges den eksisterende personalekantine, opvaskekøkken og et tilstødende omklædningsrum.

I forbindelse med planlægningen af udvidelsen af Behandlingsbygning Syd er der blevet undersøgt fordele og ulemper ved at udføre byggeriet som et permanent tungt byggeri eller alternativt, som et let modulbyggeri.

Fordele ved et let modulbyggeri er, at byggetiden er kort, og prisen lav. Ulemperne er, at bygningen har en begrænset levetid, der er indretningsmæssige begrænsninger på grund af et fastlagt søjlesystem og en begrænset bæreevne. Det betyder, at større tungt udstyr som installationssøjler i lofter ikke kan lade sig gøre.

Fordele ved et permanent tungt byggeri er, at bygningen har en lang levetid, og kvalitetsmæssigt svarer til hospitalets øvrige bygninger. Byggeriet kan som andre tilsvarende konstruktionstyper let tilpasses en anden funktion, såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for det. Endvidere har et etagedæk i beton stor styrke til ophæng af installationssøjler.

En samlet vurdering af undersøgelsen viser klart, at et permanent tungt byggeri er at foretrække i forhold til det konkrete projekt.

Der har i forbindelse med den foreløbige planlægning af udvidelsen af Behandlingsbygning Syd været fokus på miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Når projektforslaget fremlægges for Regionsrådet vil det indeholde en beskrivelse af, hvilke konkrete forhold vedrørende bæredygtighed og energi- og miljøforhold, der er indarbejdet i projektet.

Konsekvenser i forhold til Generalplanen fra 2007 og prospektet til Det rådgivende udvalg

Indretning af et nyt centralkøkken i plan 0 betyder, at opførelse af en helt ny køkkenbygning, som oprindeligt planlagt i Generalplanen fra 2007 kan udgå, og at de samlede omkostninger i generalplanen kan reduceres med 25 mio. kr. Den ansøgte tilbygning er integreret i den nye Generalplan, som en del af den nødvendige fremtidige kapacitet.

Som forberedelse til Det rådgivende udvalgs 2. indstillingsrunde udarbejdes der et revideret prospekt, der imødekommer de aktivitetsmæssige forudsætninger, som Det rådgivende udvalg har udmeldt. Det reviderede prospekt for Regionshospitalet Horsens vil blive forelagt Regionsrådet senere.

Økonomi

Tilbygningen beløber sig samlet set til 44 mio. kr. (indeks 122). De forventede rådighedsbeløb er 35 mio. kr. i 2010 og 9 mio. kr. i 2011. I investeringsplanen for 2009 og 2010, der er en del af administrationens forslag til budget 2010, er der prioriteret 35 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens i 2010 i puljen "større anlægsprojekter".

Det foreslås, at der, ud fra nærværende programoplæg, gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. og tilsvarende rådighedsbeløb i 2010 til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud samt at det afsatte rådighedsbeløb i 2010 på 2 mio. kr. finansieres af puljen til større anlægsprojekter i 2010. De 2 mio. kr. er indregnet i den samlede anlægssum på 44 mio. kr.

Økonomisk oversigt over tilbygningen til Regionshospitalet Horsens

Tidsplan

Der forventes en samlet planlægnings- og byggeperiode på 24 måneder.

Udbud

Med udgangspunkt i en vurdering af markedssituationen samt af projektets omfang og karakter foreslås det, at projektet gennemføres ved, der sker udbud af byggearbejder i offentlig licitation i fag- eller hovedentreprise på baggrund af et hovedprojekt. Dette udbud vil kunne gennemføres i henhold til nationale regler, da EU's tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder ikke vil blive overskredet.

Rådgivningsydelsen vedrørende projektering samt byggeledelse og fagtilsyn vil derimod overstige tærskelværdierne i EU's Tjenesteydelsesdirektiv (p.t. 1.535.844 kr.), hvorfor denne ydelse skal EU-udbydes. Det indstilles herudover, at arkitektfirmaet C. F. Møller antages til som bygherrerådgiver og for et honorar, der ligger under gældende tærskelværdier at forestå udarbejdelsen af udbudsmateriale, gennemføre udbud samt bistå med overordnet kvalitetssikring m.m. under selve byggeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdsudvalget for fysioterapi behandlede på deres møde den 26. august 2009 en henvendelse fra Hedensted Kommune angående den fysioterapeutiske kapacitet i kommunen. Den fysioterapeutiske dækning i Hedensted Kommune er lavere end den øvrige del af regionen.

Samarbejdsudvalget besluttede at anbefale, at Regionsrådet for Region Midtjylland og Hedensted Byråd godkender opslag af et ekstra ydernummer i Hedensted by.

at et fysioterapiydernummer opslås til besættelse i Hedensted kommune, i henhold til nærmere beslutning i Samarbejdsudvalget for fysioterapi, under forudsætning af, at der sker en tilsvarende godkendelse i Hedensted kommunes byråd,

at merudgiften for Region Midtjylland på ca. 170.000 kr. afholdes indenfor budgettet for Primær Sundhed, idet det forudsættes, at førstkommende ledige ydernummer indenfor området nedlægges, og

at Samarbejdsudvalget for fysioterapi i samarbejde med Hedensted kommunes byråd nedsætter et ansættelsesudvalg.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdsudvalget for fysioterapi behandlede på deres møde den 26. august 2009 en henvendelse fra Hedensted Kommune. Hedensted Kommune påpeger overfor Samarbejdsudvalget, at der er en skæv fordeling af fysioterapiydernumre i regionen. Hedensted Kommune finder det ikke acceptabelt, at Hedensted Kommunes borgere ikke har det samme serviceniveau for vederlagsfri fysioterapi, som borgere i den øvrige del af Region Midtjylland.

Jævnfør vedlagte uddrag fra praksisplanen for Region Midtjylland er der i regionen som helhed i gennemsnit 4.208 borgere pr. fysioterapeut. I Hedensted Kommune er der 6.075 borgere pr. fysioterapeut. En udvidelse af kapaciteten med et ydernummer i Hedensted Kommune vil betyde, at der vil være 5.360 borgere pr. fysioterapeut i Hedensted, stadig væsentlig flere end gennemsnittet for regionen.

Af vedlagte oversigt fremgår at i 2008 var udgifterne pr. borger til vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland 113,02 kr. I Hedensted Kommune var udgiften pr. borger 64,61 kr. Den laveste blandt kommunerne i regionen.

I praksisplanen for fysioterapi påpeges det, at den nuværende geografiske fordeling af kapaciteten på tværs af kommunerne kan være uhensigtsmæssig. Det anbefales i praksisplanen, at der i fremtidig stillingtagen til blandt andet praksisflytninger skal arbejdes på en harmonisering af de geografiske og demografiske forskelle i serviceniveauet, som der ses på tværs af kommunerne. Jævnfør praksisplanen vil behov for revurdering af den samlede kapacitet ske i tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne. Hedensted Kommune har nu henvendt sig med en opfordring til at udvide kapaciteten.

Samarbejdsudvalget for fysioterapi har vurderet, at der er behov for en kapacitetsudvidelse i Hedensted. Samarbejdsudvalget besluttede at anbefale, at Forretningsudvalget godkender kapacitetsudvidelsen under forudsætning af tilsvarende godkendelse i Hedensted Kommunes Byråd, og at det ekstra ydernummer opslås i Hedensted By.

Samarbejdsudvalget anmodede samtidig administrationen om at udarbejde forslag til videre procedure for harmonisering af den fremtidige kapacitet. Samarbejdsudvalget besluttede endvidere, at fremtidig oprettelse af ydernumre i regionen skal afvente og følge vedtagelsen af denne procedure.

Det må forventes, at en kapacitetsudvidelse i form af et nyt fuldtidsydernummer vil medføre øgede udgifter til fysioterapi for Region Midtjylland og Hedensted Kommune. Den gennemsnitlige omsætning for et fuldtidsydernummer for fysioterapi var i 2008 godt 800.000 kr. Deraf udgjorde den vederlagsfri fysioterapi 335.000 kr. Patientandelen for den almindelige fysioterapi udgjorde 280.000 kr., og den offentlige andel udgjorde 185.000 kr.

I august 2008 blev myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi overdraget til kommunerne. Regionerne har stadig ansvaret for den almindelige fysioterapi. Kommunerne skal efter overdragelsen af myndighedsansvaret tilbyde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren. Kommunerne kan vælge at tilbyde vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner. Borgeren kan på baggrund af lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi vælge frit.

Som følge af myndighedsoverdragelsen afholder kommunerne alle udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Kommunen medfinansierer den almindelige fysioterapi med 10 %. Det vil sige, at den gennemsnitlige udgift ved et fuldtidsydernummer i 2008 for Region Midtjylland var 166.500 kr. Den gennemsnitlige udgift for kommunen var 353.500 kr.

Det må forventes, at en mindre del af aktiviteten på et nyt ydernummer vil vedrøre patienter, der blot flyttes fra eksisterende kapaciteter til det nye ydernummer og derfor ikke medføre ekstraudgifter for Region Midtjylland. Det vides således, at en del borgere fra Hedensted Kommune behandles hos fysioterapeuter i Region Syddanmark. Der er dog næppe tvivl om, at en kapacitetsudvidelse alt andet lige vil øge de samlede udgifter til fysioterapi. Begrundelsen for udvidelsen er jo netop, at den nuværende kapacitet ikke er tilstrækkelig, og at der ønskes en bedre service for borgerne i Hedensted.

Det kan være vanskeligt præcist at forudsige udgiften forbundet ved at udvide kapaciteten med et fuldtidsydernummer, men det skønnes på baggrund af ovenstående, at den øgede årlige udgift for Region Midtjylland vil være omkring 170.000 kr. i 2009 prisniveau. Merudgiften afholdes indenfor budgettet for Primær Sundhed.

Merudgiften foreslås finansieret ved, at det første ledige ydernummer i en kommune, hvor den fysioterapeutiske dækning er høj, ikke genbesættes.

Derved udlignes serviceniveauet i regionen. Der vil naturligvis kunne forekomme en vis tidsforskydning i forhold til den aktuelle besættelse af ydernummeret.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af regionens hospitalsplan er det besluttet, at det nuværende patologisk-anatomiske institut skal flyttes fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg.

Flytningen er en del af afviklingen af den akutte aktivitet i Skive, der forventes endeligt gennemført i oktober 2010. Der er nu udarbejdet et projektforslag for byggeriet af en ny patologisk afdeling i Viborg. Byggeriet forventes klar til ibrugtagning i 2011.

Etableringen af en ny patologisk afdeling er en del af udbygningen på Regionshospitalet Viborg, der indgår i ansøgningen til regeringens rådgivende udvalg. Den samlede anlægssum for projektet er 48,8 mio. kr. (indeks 121,5), hvoraf de 60 % kan finansieres via midler fra Kvalitetsfonden. Regionens egenfinansiering udgør 40 %.

at projektforslaget for en ny patologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg godkendes,

at der gives Regionshospitalet Viborg en anlægsbevilling på 48,801 mio. kr. (indeks 121,5),

at projektet finansieres som vist i tabel 2 (60 % fra Kvalitetsfonden og 40 % egenfinansiering),

at projektet fremsendes til regeringen med henblik på frigivelse af midler fra Kvalitetsfonden, og

at byggeriet udbydes i totalentreprise.    

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af regionens hospitalsplan er det besluttet, at det nuværende patologisk-anatomisk institut skal flyttes fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg. Flytningen er en del af afviklingen af den akutte aktivitet i Skive, ligesom flytningen indgik i budgetforliget for 2009. Inden for det patologiske speciale foretages bl.a. undersøgelse af vævsprøver og celleprøver.

Der er nu udarbejdet et projektforslag for etableringen af en ny patologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Den nye afdeling skal sikre en høj faglig kvalitet, nærhed til de øvrige afdelinger, og skal forbedre rekrutteringsmulighederne indenfor det patologiske speciale. Overflytningen af patologien fra Skive til Viborg indgår som en del af ansøgningen til regeringens rådgivende udvalg. Den samlede anlægssum for projektet er 48,8 mio. kr. (indeks 121,5).

Baggrund for flytningen fra Skive til Viborg

Gennem de seneste år er der foretaget en overflytning af de akutte funktioner fra Skive til Viborg. Denne proces afsluttes med flytningen af den lungemedicinske funktion, der er den sidste tilbageværende akutte funktion på Regionshospitalet Skive. Flytningen af lungemedicin forventes gennemført i oktober 2010.

Konsekvensen af udviklingen er, at det patologiske institut i Skive er placeret på en matrikel uden relevante kliniske samarbejdspartnere og med en afstand på 30 km. til sin hovedrekvirent (Regionshospitalet Viborg). I det tidligere Viborg Amt betjente afdelingen i Skive også sygehusene i Nykøbing og Thisted, men de betjenes nu af afdelinger i Aalborg og Hjørring. 

Ved at flytte den patologiske afdeling til nye rammer i Viborg opnås en række fordele. De kliniske afdelinger i Viborg, herunder især organkirurgi, gynækologi, mamma- og akutcentret, har et væsentlig behov for en langt lettere adgang til patologiservice end placeringen i Skive giver mulighed for. En placering i Viborg giver bedre mulighed for at sikre hurtige svartider på prøver, tættere samarbejde med de kliniske afdelinger, kvalitetsmæssig større inddragelse i forbindelse med konferencer og rådgivning samt bedre muligheder for at opretholde tilfredsstillende niveau ved hasteanalyser og prøver.

Det patologiske speciale er, som flere andre specialer, belastet af lægemangel. Det er vurderingen, at en flytning fra Skive til Viborg i højere grad vil kunne sikre et attraktivt miljø og dermed bedre muligheder for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. 

Anlægsprojektet for den nye patologiske afdeling:

Den nye patologiske afdeling opføres i to etager (samt en tekniketage) oven på den eksisterende tekniske afdeling ved Toldbodgade/Pakhusvej. De to nye etager skal bl.a. rumme laboratorier, analyserum, personaleafsnit, kontorer til læger og bioanalytikere, mikroskoprum, bibliotek og sekretariat.

Ud over de to nye etager udgraves til en ny kælder, der støder op til den eksisterende kælder under teknisk afdeling. Kælderen skal rumme bifunktioner til afdelingen, primært materialeopbevaring. I den eksisterende kælder etableres endvidere omklædningsrum. Den nye og gamle kælder sammenknyttes med de overliggende etager via to eksisterende trapper, der videreføres til de nye etager samt via en ekstern elevator.

Hele byggeriet er arkitektonisk søgt tilpasset de eksisterende rammer på hospitalsområdet, og der er lagt stor vægt på at skabe et lyst og åbent miljø. For en mere uddybende beskrivelse af byggeriets fysiske placering, de bygningsmæssige ændringer og indretningen af den nye afdeling henvises til den vedlagte projektbeskrivelse. 

Økonomi:

Der er i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget lavet et budget for den samlede anlægssum på 48,801 mio.kr., jvf. tabel 1 nedenfor. Tabel 2 viser finansieringen af projektet samt den årlige fordeling af rådighedsbeløb.

Projektet indgår som en del af ansøgningen til Det rådgivende udvalg, hvor Regionshospitalet Viborg har fået et foreløbigt tilsagn på 1,15 mia. kr. Det indstilles derfor, at byggeprogrammet fremsendes til regeringen med henblik på frigivelse af anlægsmidler fra Kvalitetsfonden til projektet. 

Tabel 1. Oversigt over udgifter til ny patologisk afdeling. Indeks 121,5. 

Tabel 2. Finansiering og fordeling af rådighedsbeløb, mio. kr. (indeks 121,5) 

Bemærkninger til tabel 2:

1. Regionen skal selv finansiere 40 % af projektet, mens midlerne fra Kvalitetsfonden finansierer 60 %.

2. Til regionens egenfinansiering er en låneadgang på 12,5 % af den samlede anlægssum.

3. Regionens egenfinansiering sker i 2010 via den afsatte pulje til DNU og Viborg på 100 mio. kr., og i 2011 via det forventede anlægsbudget for 2011.

Tidsplan og udbud:

Der forventes en byggeperiode på fem kvartaler efter Regionsrådets godkendelse. Byggeriet forventes således klar til ibrugtagning i foråret 2011.

Der foretages udbud i totalentreprise med forudgående prækvalifikation i henhold til EU's udbudsdirektiv, i det projektet overstiger direktivets tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder (pt. 38.396.109 kr.).

I forbindelse med udbudsprocessen vil der i størst muligt omfang blive lagt vægt på bæredygtighed i projektet, i henhold til Regionsrådets Agenda 21 handlingsplan for miljørigtig drift og byggeri.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Investeringsplanen 2009 og 2010, der indgår i bilagsmaterialet til budget 2010, er der prioriteret en ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter og en pulje til "El-projekter" i både 2009 og 2010. Der foreslås nu en delvis udmøntning af ramme og puljen med konkrete anlægsprojekter.

at den samlede udmøntning af vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter samt "el-projekter" jf. tabel 2 godkendes,

at den angivne finansiering af projekterne jf. tabel 2 godkendes, og

at der optages lån til "el-projekter" på 20,3 mio. kr. i 2009 og 63,8 mio. kr. i 2010 af de afsatte lånerammer på henholdsvis 46,9 mio. kr. i 2009 og 91 mio. kr. i 2010.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Gunhild Husum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Investeringsplanen for 2009 og 2010, der indgår i budget 2010, blev der prioriteret en ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter i både 2009 og 2010. Samtidig blev der prioriteret en pulje til "El-projekter" i 2009 og 2010. De prioriterede beløb i 2009 og 2010 fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1: Afsat beløb i 2009 og 2010 til ramme og pulje i mio. kr.

Det foreslås, at rammen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter samt puljen til "El-projekter" udmøntes i forhold til de projekter, hvor der er behov for anlægsmidler i 2009. Disse projekter fremgår af tabel 2. Der vil på et efterfølgende regionsrådsmøde komme forslag om udmøntning af projekter, hvor der først skal afsættes rådighedsbeløb i 2010.

Det er i nedenstående tabel 2 angivet, hvorvidt rådighedsbeløbene i 2009 og 2010 finansieres af henholdsvis den afsatte ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter eller af puljen til "El-projekter". I forhold til "El-projekterne" skal der efterfølgende optages lån svarende til de bevilgede beløb. Lånet tilbagebetales via en reduktion af hospitalernes driftsbudgetter over en 10-årig periode. Reduktionen sker i forhold til hospitalernes bruttobudgetter.

Se vedlagte bilag med uddybende beskrivelser af de enkelte anlægsprojekter.

Udbud m.m.:

De anførte projekter i tabel 2 varierer i størrelse og art, og vil derfor skulle håndteres forskelligt. Regionens Byggeregulativ beskriver rammerne for udbud m.m., og der vil indenfor disse rammer blive lagt en udbudsstrategi for hvert enkelt projekt, der under hensyntagen til det aktuelle projekts karakter, sikrer bedst mulig konkurrence. Det foreslås, at administrationen med dette udgangspunkt bemyndiges til at foretage udbud.

Bæredygtighed og miljø:

De emner, der indgår i regionens netop vedtagne Agenda 21 Handlingsplan vil blive iagttaget i størst muligt omfang. Således vil flere af projekterne som et af de primære formål netop have at tilvejebringe forhold, der eksempelvis medfører begrænsning i energiforbrug. 

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Klagenævnet for Udbud annullerede med kendelse af 30. maj 2008 regionens første udbud vedr. vagtlægekørsel. Som følge heraf iværksatte Region Midtjylland et nyt udbud, som blev offentliggjort den 25. januar 2009. På baggrund af en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen blev det i juli 2009 besluttet at annullere dette udbud og gennemføre et nyt udbud. Der forelægges hermed udkast til nyt udbudsmateriale, hvori der er taget hensyn til Konkurrencestyrelsens udtalelse.

at udbudsmaterialet godkendes og nyt udbud iværksættes i henhold til den foreslåede tidsplan.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter udbud af kørsel med vagtlæger i Region Midtjylland i 2006/2007 indgik Region Midtjylland i april måned 2007 kontrakter med 3 taxavognmænd om kørsel med vagtlæger fra 1. maj 2007. Kontrakterne blev indgået for en 2-årig periode, dog således at kontrakterne kunne forlænges i op til 24 måneder.

Leverandørvalget blev indbragt for Klagenævnet for Udbud i november måned 2007. Klagenævnet afsagde kendelse i sagen den 30. maj 2008. Klagenævnets afgørelse annullerede Regionsrådets beslutning af 10. april 2007 om at indgå kontrakter med Randers Taxa og Silkeborg Taxa. Kontrakterne bliver dog ikke ugyldige som følge af denne afgørelse.

Region Midtjylland besluttede på den baggrund at gennemføre et nyt udbud, som blev offentliggjort den 25. januar 2009 med frist for at afgive tilbud den 11. marts 2009.

Efter offentliggørelsen blev der rejst tvivl om lovligheden af udbudsmaterialet vedrørende dokumentation for tilladelser/bevilling samt vedrørende hvilken type tilladelse (taxabevilling eller limousinetilladelse), der kræves for lovligt at køre med vagtlæger. Med henblik på at opnå klarhed om disse juridiske aspekter blev der rettet henvendelse til Færdselsstyrelsen, ligesom der blev klaget til Konkurrencestyrelsen.Svaret fra Færdselsstyrelsen og det sene svar fra Konkurrencestyrelsens gjorde det nødvendigt først at udskyde tilbudsfristen og senere at annullere udbuddet. Derfor måtte de nuværende kontrakter forlænges på uændrede vilkår.

Direktionen har løbende orienteret Regionsrådet om udviklingen i sagen.

Det nye udbudsmateriale inklusive udkast til kontrakt, som vedlægges, er i store træk identisk med det materiale der blev offentliggjort den 25. jaunuar 2009. Materialet er imidlertid tilpasset Konkurrencestyrelsens udtalelse, således at det bl.a. fremhæves, at kørsel med vagtlæger som udgangspunkt udføres af taxaer, ligesom der er ændrede krav vedrørende dokumentation for bevilling/tilladelse. Ændringerne er beskrevet i notat om ændringer i udbudsmaterialet fremsendt den 2. oktober 2009, som vedlægges. De spørgsmål Forretningsudvalget stillede på mødet den 6. oktober 2009 er besvaret i notat vedr. udbud af lægevagtskørsel i Region Midtjylland, som vedlægges. Endelig er der givet en status på de verserende klagesager i status på verserende klagesager over det tidligere udbud af lægevagtskørsel.

Der er udarbejdet en ny tidsplan, hvorefter nye kontrakter kan træde i kraft den 1. april 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at de ikke kan tiltræde tidspunktet for kontraktstart.

Der er modtaget en klargørende bemærkning fra den eksterne advokat vedrørende tilladelser/bevilling til at udføre kørsel. På denne baggrund vil udbudsmaterialet blive tilrettet i samarbejde med advokaten.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bente Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

KPF Arkitekter AS har den 14. september 2009 afleveret masterplan og dispositionsforslag, der viser, hvorledes Regionshospitalet Skive kan indrettes til sundhedshus. Det fremgår af forslaget at ud fra hospitalets i alt 34.235 m2, vil i alt 30.710 m2 indgå i det kommende sundhedshus.

Regionsrådet besluttede den 17. juni 2009 med baggrund i Region Midtjyllands økonomiske situation at faseopdele projektet og at gennemføre det i den takt, der kan etableres finansiering hertil på regionens budgetter eller gennem anden form for finansiering. I forlængelse heraf besluttede Regionsrådet, at første fase i projektet bliver genhusning af regionale somatiske hospitalsfunktioner og indretning af klinikker til almen praksis.

Denne bevillingssag vedrører således udelukkende fase 1: Genhusning af de regionale somatiske hospitalsfunktioner og etablering af klinikker til de involverede alment praktiserende læger.

at Regionsrådet godkender dispositionsforslaget,

at der meddeles en anlægsbevilling på 39,494 mio. kr. (indeks 122) til gennemførelse af 1. fase af etableringen af Skive Sundhedshus,

at der frigives et rådighedsbeløb på 15,0 mio. kr. (indeks 122) i 2010 og et rådighedsbeløb i 2011 på 24,494 mio. kr. (indeks 122)

at anlægsbevillingen finansieres af midler til sundhedshuse, lægehuse og præhospital i overensstemmelse med de i budgettet afsatte midler i investeringsplanen, hvor der til etablering af sundhedshuse er afsat 20 mio. kr. i 2010 og 40 mio. kr. i 2011,

at anlægsbevillingen gives under forudsætning af, at de alment praktiserende læger forpligter sig til at indgå i det videre projekt,

at 1. fase udbydes i offentligt EU-udbud i totalentreprise, og

at ombygningen af de kommunale funktioner indarbejdes i den kommende licitation som en option.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet bevilgede den 18. juni 2008 2,0 mio. kr. til færdiggørelse af byggeprogram, masterplan og dispositionsforslag for et sundhedshus i Skive. Med baggrund heri indgik administrationen aftale med Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S om bygherrerådgiver-ydelser samt gennemførte udbudsforretning af den tekniske rådgivningsopgave.

Udbudsforretningen blev vundet af KPF Arkitekter AS med Viborg Ingeniørerne som underrådgivere.

KPF Arkitekter AS har den 14. september 2009 afleveret masterplan og dispositionsforslag for Skive Sundhedshus, der viser, hvorledes Regionshospitalet i Skive fremadrettet disponeres. Det fremgår heraf, at ud fra hospitalets i alt 34.235 m2 vil i alt 30.710 m2 indgå i det kommende sundhedshus. De resterende 2.425 m2 i bygning 25 og 1.100 m2 i bygning 60 vil på sigt kunne frasælges eller inddrages i skive sundhedshus, hvis det viser sig nødvendigt.

Regionsrådet besluttede den 17. juni 2009 med baggrund i Region Midtjyllands økonomiske situation at faseopdele projektet og at gennemføre det i den takt, der kan etableres finansiering hertil på regionens budgetter eller gennem anden form for finansiering. I forlængelse heraf besluttede Regionsrådet at første fase i projektet bliver genhusning af regionale somatiske hospitalsfunktioner og indretning af klinikker til almen praksis.

Denne bevillingssag vedrører således udelukkende fase 1: Genhusning af de regionale somatiske hospitalsfunktioner og etablering af klinikker til de involverede alment praktiserende læger.

I tilknytning til bevillingssagen har Skive Kommune den 1. oktober 2009 fremsendt brev til Region Midtjylland, hvori de anmoder om, at licitationen udvides til også at omfatte en option vedrørende ombygningen af de kommunale funktioner. Brevet er vedhæftet.

Genhusning af de regionale somatiske hospitalsfunktioner

Af dispositionsforslaget fremgår det, at de somatisk patientrettede hospitalsfunktioner samles i bygning 20, 21 og 22. Anlægsudgiften i forbindelse hermed er 18,870 mio. kr. Beregningsgrundlaget samt baggrund herfor fremgår af vedlagte bilag.

Etablering af klinikker til almen praksis

Bevillingen til indretning af klinikker til de alment praktiserende læger betinges af, at de praksis, der indgår i dispositionsforslaget også forpligter sig endeligt efterfølgende.

I dispositionsforslaget indgår 3 lægepraksis med i alt 7 ydernumre.

1 lægepraksis i bygning 23, niveau 1 med 2 ydernumre. Praksis er på i alt 442 m2.

1 lægepraksis i bygning 24, niveau 1 med 2 ydernumre. Praksis er på i alt 509 m2.

1 lægepraksis i bygning 23 og 24, niveau 2 med 3 ydernumre. Praksis er på i alt 951 m2

Af hensyn til hensigtsmæssige adgangsforhold samt muligheden for at indrette klinikkerne optimalt har det været nødvendigt at etablere et nyt trappetårn i forbindelse med bygning 23 og 24. Trappetårnet er på 120 m2.

I alt indrettes således 2.022 m2 i eller i forbindelse med bygning 23 og 24. Anlægsudgiften til etablering af lægeklinikker og trappetårn er 20,624 mio. kr.

Finansiering

Administrationen indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 39,494 mio. (indeks 122) til gennemførsel af 1. fase af etableringen af Skive Sundhedshus samt, at der frigives et rådighedsbeløb på 15,0 mio. (indeks 122) kr. i 2010 og et rådighedsbeløb i 2011 på 24,494 mio. kr. (indeks 122). Anlægsbevillingen foreslås finansieret af midler til sundhedshuse, lægehuse og præhospital i overensstemmelse med de i budgetforliget afsatte midler i Investeringsplanen. Efter budgetforliget for 2010 er der til etablering af sundhedshuse afsat 20 mio. kr. i 2010 og 40 mio. kr. i 2011. Godkendes indstillingen om etableringen af 1. fase af Skive Sundhedshus, vil der i 2010 restere 5 mio. kr. i 2010 og 15,5 mio. kr. i 2011 til yderligere etablering af sundhedshuse.

Det afsatte beløb i budgetforliget 2010 forventes at kunne suppleres med midler fra den statslige pulje på 250 mio. kr. til etablering af sundhedshuse og lægehuse. Det forventes, at der snart udmeldes retningslinjer for ansøgninger til puljen. 

Administrationen har uden succes inden for de seneste måneder afsøgt mulighederne for at involvere eksterne investorer.

Ovenstående er samlet i nedenstående tabel over anlægsinvestering fordelt på 2010 og 2011: 

Den videre proces og tidsplan herfor

Byggeprocessen foreslås gennemført som en samlet totalentreprise efter forudgående prækvalifikation. 

Tidsplan

21. oktober 2009 - 21. december 2009: Udarbejdelse af EU-udbudsmateriale

20. november 2009 - 19. februar 2010: EU-udbud i totalentreprise

19. februar 2010 - 19. marts 2010: Godkendelse af totalentreprenør i Forretningsudvalget og Regionsrådet

19. marts 2010 - 1. april 2011: Udarbejdelse af hovedprojekt og byggeperiode (hospitalsfunktioner)

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

For tidligere Viborg Amt har fritagelse for knækgrænse været gældende for øjen- og ørelægerne siden 2001, og siden 2003 har der været ½ knækfradrag for de øvrige specialer. Disse aftaler er etårige med anført udløbsdato 31. december, og de er derfor tidligere blevet forelagt til politisk godkendelse årligt med henblik på forlængelse. Aftalerne er senest blevet godkendt for 2007, og er ved en fejl ikke blevet forelagt til politisk behandling for 2008 og 2009.

Det indstilles i sagen, at Regionsrådet tager til efterretning, at knækgrænserne for tidligere Viborg Amt også var gældende i 2008. Herudover skal Regionsrådet tage stilling til knækgrænserne for 2009 og frem.

at det tages til efterretning, at knækgrænserne for tidligere Viborg Amt også har været gældende i 2008,

at knækgrænserne for tidligere Viborg Amt forlænges for 2009,

at det varsles, at aftalerne for tidligere Viborg Amt ikke vil blive forlænget i 2010, og

at aftalerne for tidligere Ringkøbing Amt opsiges pr. 1. november 2009 med virkning fra 1. maj 2010.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til overenskomsten vedrørende speciallægehjælp reduceres den praktiserende speciallæges månedlige honorarudbetaling med 40 %, når speciallægen har haft en omsætning på en fastlagt omsætningsgrænse. Denne omsætningsgrænse er varierende afhængig af speciale.

Der har før regionsdannelsen været aftalt fritagelse fra knækgrænser for speciallægerne i de tidligere Viborg og Ringkøbing amter. Formålet med disse har været at sikre tilstrækkelig speciallægekapacitet i et område, hvor det traditionelt har været sværere at tiltrække speciallæger end i den østlige del af regionen.

For tidligere Viborg Amt har fritagelse for knækgrænse været gældende for øjen- og ørelægerne siden 2001, og siden 2003 har der været ½ knækfradrag for de øvrige specialer.

Disse aftaler er etårige med anført udløbsdato 31. december, og de er derfor tidligere blevet forelagt til politisk godkendelse årligt med henblik på forlængelse. Dog bemærkes, at tidligere Viborg Amt har indgået en aftale med en øjenlæge i Viborg, om at hans knækgrænseaftale først kan opsiges i 2015.

Også i tidligere Ringkøbing Amt er der aftaler om fritagelse for knækgrænser. Disse aftaler, der er gældende for øjenlæger, ørelæger, dermatologer og anæstesiologer, er indgået, så de løber, indtil de siges op med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Godkendelse af knækgrænseaftalerne for tidligere Viborg Amt i 2008 og 2009

Aftalerne for tidligere Viborg Amt er senest blevet forelagt til politisk godkendelse i december 2006, hvor de blev forlænget til også at gælde i 2007.

Overvejelser om at undlade at forlænge knækgrænseaftalerne for tidligere Viborg Amt og opsigelse af knækgrænserne for tidligere Ringkøbing Amt indgik i budgetforligsdrøftelserne i sommeren 2008. I det endelige budgetforlig, som blev indgået den 13. september 2008, indgik opsigelse af knækgrænserne imidlertid ikke.

Der har fra administrationens side herefter været arbejdet på, at videre beslutning om knækgrænseproblematikken skulle indgå i forbindelse med politisk forelæggelse af oplæg til samlet speciallægepraksisplan for Region Midtjylland. Færdiggørelse af praksisplanen er imidlertid trukket ud, således at udkast til praksisplan først forelægges i oktober 2009, jf. særskilt punkt på dagsordenen.

Der er således ved en fejl ikke blevet forelagt oplæg til beslutning om håndtering af knækgrænseproblematikken for 2008 og 2009. På trods af den manglende forlængelse af aftalerne for tidligere Viborg Amt er der imidlertid fortsat administreret i henhold til aftalerne i 2008 og i 2009. Hvis der var blevet foretaget honorarfradrag som følge af fuld knækgrænse i tidligere Viborg Amt i 2008, ville der være blevet tilbageholdt ca. 1,740 mio. kr. (eksklusiv øjenlæge, som har en aftale med tidligere Viborg Amt, der først kan opsiges i 2015). Det må dog antages, at hvis der havde været administreret ud fra fuld knækgrænse, kunne dette have haft betydning for speciallægernes aktivitet, idet nogle speciallæger muligvis ville have reduceret deres omsætning.

Det foreslås, at Regionsrådet tager til efterretning, at knækgrænseaftalerne for tidligere Viborg Amt har været gældende i 2008, og at det godkendes, at knækgrænseaftalerne forlænges med virkning for 2009.

Opsigelse af knækgrænseaftaler for tidligere Ringkøbing Amt

Det vurderes, at der ikke er større rekrutteringsproblemer til speciallægepraksis i Region Midtjylland i dag. Aldersfordelingen blandt de nuværende praktiserende speciallæger indikerer dog, at der muligvis vil vise sig visse problemer nogle steder i regionen i løbet af en årrække. I dag er der et ledigt ørelægeydernummer i Grenaa (under opslag) og en ledig psykiatripraksis i Silkeborg.

Knækgrænseaftalerne for tidligere Ringkøbing Amt er gældende indtil de opsiges. Ifølge aftalernes § 4 kan de således ”opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til den 1. i en måned”.

I speciallægepraksisplanen, der forelægges i et særskilt punkt på dagsordenen, lægges der op til, at knækgrænserne i Region Midtjylland som udgangspunkt harmoniseres til det i landsoverenskomsten fastsatte. Dog kan der for de såkaldt ”funktionsbærende praksisspecialer” – det vil sige øjenlægepraksis, øre-/næse-/halslægepraksis og dermatologisk speciallægepraksis – eventuelt vise sig behov for fritagelse for knækgrænserne i konkrete situationer afhængig af en nærmere analyse af behovet i enkeltområder i regionen. I givet fald vil indstilling herom blive forelagt særskilt til godkendelse i Regionsrådet.

Det foreslås, at knækgrænseaftalerne for tidligere Ringkøbing Amt opsiges pr. 1. november 2009 med virkning fra 1. maj 2010. Samtidig varsles det, at knækgrænseaftalerne for tidligere Viborg Amt ikke vil blive forlænget i 2010.

Økonomi

Det er forbundet med en del usikkerhed at vurdere, hvad den reelle besparelse af opsigelse af knækgrænseaftalerne vil være på længere sigt, da en genindførelse af knækgrænsen må vurderes at medføre en ændring i aktiviteten hos de praktiserende speciallæger, der omsætter for mere end knækgrænsen. Hvis speciallægerne producerer, som de plejer, vurderes besparelsen på lang sigt at være ca. 2,7 mio. kr. (inklusiv øjenlæge som har en aftale med tidligere Viborg Amt, der først kan opsiges i 2015). Hvis speciallægerne reducerer aktiviteten og fremover producerer op til knækgrænsen, vurderes besparelsen at være ca. 5,8 mio. kr. Et estimeret bud på besparelse ved opsigelse af knækgrænseaftalerne er et sted midt imellem de to scenarier, ca. 4,2 mio. kr. inklusiv øjenlægen med langtidsaftalen og 3,8 mio. kr. uden ham.

Forretningsudvalget har bedt administrationen om at udarbejde en evaluering af effekten af opsigelsen af knækgrænser medio 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udsendte den 10. juli 2009 en indkaldelse af ansøgninger til puljen vedrørende en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom med deadline for indsendelse den 1. oktober 2009. Region Midtjyllands ansøgninger er udarbejdet og indsendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med forbehold for Regionsrådets godkendelse. Der fokuseres i ansøgningerne på initiativer, som støtter op omkring igangsætningen af implementeringen af forløbsprogrammerne, og den forandringsproces som dette fordrer. 

at ansøgninger til puljen en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom godkendes.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands to ansøgninger til puljen ”en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 – 2012” blev den 30. september 2009 indsendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, med forbehold for Regionsrådets godkendelse. Som tidligere orienteret (jf. Forretningsudvalgsmødet den 15. september 2009 samt Regionsrådsmødet den 23. september 2009), har det grundet den korte tidsfrist ikke været muligt at forelægge Regionsrådet en endelig ansøgning inden ansøgningsfristen den 1. oktober 2009.

Region Midtjyllands to ansøgninger retter sig henholdsvis mod puljen for forløbsprogrammer og puljen for patientundervisning og egenbehandling. Begge ansøgninger tager udgangspunkt i kronikerindsatsen i Region Midtjylland, som beskrevet i planen "Kronisk sygdom - Vision og Strategi for en bedre indsats", som blev vedtaget af Regionsrådet i oktober 2007. Initiativerne relaterer sig også direkte til de vedtagne forløbsprogrammer for hjertekarsygdom, KOL og type 2 diabetes. Der ansøges endvidere om støtte til arbejdet med at udvikle forløbsprogrammet for muskel skelet.

Det ændrede samarbejde omkring patientforløbene på tværs af sektorer, som forløbsprogrammerne beskriver, er omdrejningspunktet i ansøgningerne. Der fokuseres således på initiativer, som støtter op implementeringen af forløbsprogrammerne på tværs af sektorer, og den forandringsproces som dette samarbejde fordrer. Samtidig er den regionale sammenhæng i indsatsen, samt de videre perspektiver efter projekt perioden udløber, tænkt ind i projekterne. Det har desuden været vigtigt at sikre, at implementeringen af forløbsprogrammerne sættes i gang i alle klynger i regionen.

Udarbejdelsen af de to ansøgninger er sket i samspil mellem administrationen og hospitalerne. Hospitalerne har bidraget med forslag til initiativer på de 3 sygdomsområder type 2 diabetes, KOL og hjertekarsygdom (De fulde projektbeskrivelser er at finde i Bilagsrapporten, som ikke udsendes til Regionsrådet, men er at finde som elektronisk bilag til sagen). Der er holdt møde mellem kommunerne, almen praksis og det optagende hospital i alle klyngestyregrupperne, hvor hospitalets og kommunernes ansøgninger er blevet koordineret og afstemt. Ansøgningerne er drøftet i formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget den 14. september 2009 og efterfølgende i det samlede Sundhedskoordinationsudvalg den 30. september 2009.

Regionen forventer at få et svar fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på de to ansøgninger senest 10. december 2009. Primo 2010 kan Regionen gå i gang med de indsatser, der er beskrevet i ansøgningerne.

Det bemærkes, at der i ansøgningerne henvises til forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom samt planen "Kronisk sygdom- Vision og strategi for en bedre indsats", som er at finde på regionens hjemmeside. 

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

En række faktorer gør, at Patologisk Institut på Regionshospitalet Randers er under pres i forhold til de fysiske forhold. Det drejer sig om hjemtrækning af patologibetjeningen af Horsens/Hedensted området fra Region Syd/Vejle, etablering af det regionale screeningscenter for livmoderhalskræft på hospitalet samt planer om udbygning af Patologisk Institut i tråd med masterplanen for Regionshospitalet Randers. Det foreslås, at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. med et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009 til udarbejdelse af et projektforslag for udbygning af Patologisk Institut. Det samlede projekt forventes at beløbe sig til 19,2 mio. kr.

at programoplæg for udbygning af Patologisk Institut til Regionshospitalet Randers godkendes,

at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. og et rådighedsbeløb i 2009 på 1 mio. kr. (indeks 121,5) til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud, og

at det afsatte rådighedsbeløb i 2009 på 1 mio. kr. finansieres af reserven i 2009.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De væsentligste arbejdsopgaver for Patologisk Institut på Regionshospitalet Randers er undersøgelsen af vævs- og celleprøver i forbindelse med udredning af mistanke om kræft, obduktioner samt undervisning af yngre læger og bioanalytikere.

En række faktorer gør, at det er nødvendigt at foretage en til- og ombygning af Patologisk Institut på Regionshospitalet Randers:

1. Hjemtrækning af patologibetjeningen af Horsens/Hedensted området fra Region Syd/Vejle

2. Udbygning af Patologisk Institut i tråd med masterplanen for Regionshospitalet Randers

3. Etablering af det regionale screeningscenter for livmoderhalskræft på Regionshospitalet Randers

Hjemtrækningen af patologiprøverne fra Horsens-Hedensted kommuner, der i dag udføres af Region Syd, samt den forventede politiske godkendelse af etableringen af et regionalt screeningscenter for livmoderhalskræft placeret i Randers medfører en faktuel stigning i opgavemængden på Patologisk Institut på Regionshospitalet Randers.

I praksis har dette den betydning, at størrelsen af modtagerummet, antallet af udskæringspladser og udsugnings/ventilationskapaciteten samt kontorfaciliteterne på stedet ikke længere er tilstrækkelige til at håndtere væksten i opgavemængde og personale.

For midlertidigt at klare væksten i opgavemængden (+ca. 20.000 rekvisitioner årligt), udløst af hjemtrækningen, inddrages således personalets frokost- og mødefaciliteter til bioanalytiker arbejdspladser per 1. januar 2010.

Den efterfølgende hjemtrækning af patologiprøverne fra Regionshospitalet Horsens er derfor betinget af en permanent udbygning af faciliteterne på Patologisk Institut, idet de fysiske rammer er fuldt i brug.

Anlægsprojektet 

Den forventede byggesum er, på baggrund af en detaljeret gennemgang af de eksisterende rammer og den forventede vækst i opgaver, estimeret til 19,2 mio. kr. ekskl. moms (indeks 121,5). I den forventede anlægssum er der indregnet indkøb af medicoteknisk udstyr.

I sin helhed forventes anlægsprojektet først færdiggjort ultimo 3. kvartal 2010, hvor screeningsprogrammet ligeledes forventes fuldt implementeret og hjemtrækningen af patologiprøver fra Regionshospitalet Horsens kan gennemføres.

Det planlægges at udføre byggeriet som et 1 ½-plans hus på 225 kvm i grundplan med en fuld råkælder.

Stueplan:

Hele tilbygningen i stueplanet (225 kvm) indrettes i sin helhed til fremtidigt screeningslaboratorium, herunder også til arbejdsstationer til bioanalytikerne.

1.salen:

Førstesalen (225 kvm) indrettes som kontordel med kontorer til læger, molekylærbiolog, ph.d studerende, undervisningsrum og studierum til bioanalytikerstuderende.

Ombygning

Herudover renoveres en del af det eksisterende areal. 268 kvm af det renoverede areal indrettes til en udvidet modtagelse, laboratorium og skyllerum, mens 66 kvm af det eksisterende kontorareal ligeledes renoveres som følge af nedslidte faciliteter.

Råkælder

Anvendes til teknik og ventilationsudstyr.

Økonomi og udbud

Ombygningen af Patologisk Institut på Regionshospitalet Randers beløber sig samlet set til 19,2 mio. kr. (indeks 121,5). De forventede rådighedsbeløb er 1 mio. kr. i 2009 og 18,2 mio. kr. i 2010. I investeringsplanen for 2009 og 2010, der er en del af budget 2010, er der prioriteret 25 mio. kr. til Regionshospitalet Randers i 2010 i puljen "større anlægsprojekter".

Det foreslås, at der ud fra nærværende programoplæg, gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. og tilsvarende rådighedsbeløb i 2009 til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud samt at det afsatte rådighedsbeløb i 2009 på 1 mio. kr. finansieres af den afsatte reserve i 2009. Det forventede rådighedsbeløb på 18,2 mio. kr. i 2010 vil blive finansieret af den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010.  

Entreprenørydelsen er givet sin størrelse omfattet af tilbudslovens regler og arbejdet givet sin karakter af mindre om- og tilbygning udbudt i offentlig licitation i fagentrepriser.  

Rådgivningsydelsen er underlagt EU’s udbudsdirektiv.  

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har påbegyndt udarbejdelsen af ansøgning til staten om endelig finansiering til Det Nye Universitetshospital (DNU). Staten har givet et foreløbigt tilsagn om finansiering til det samlede projekt på 6,35 mia. kr. Region Midtjylland vurderer ikke, at kapacitetsbehovet og kvalitetskravene til DNU kan dækkes indenfor en anlægsøkonomi på 6,35 mia. kr. Det vurderes derimod med den viden og de forudsætninger, der for øjeblikket gælder, at DNU realistisk kan etableres på et tilstrækkeligt niveau med et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. Det anbefales, at staten ansøges om en finansiering på 6,35 mia. kr. I ansøgningen gøres der opmærksom på, at et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. anses for mere realistisk til etablering af DNU.

at de beskrevne forudsætninger godkendes som grundlag for ansøgningen til staten om finansiering af DNU.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

1. Baggrund

Regionsrådet godkendte den 23. september 2009 helhedsplanen for Det Nye Universitetshospital (DNU) som grundlag for det videre arbejde med etablering af DNU. Dermed afsluttes Fase 1 i planlægningen af DNU. Samtidig godkendte Regionsrådet, at der arbejdes videre med en prioriteret helhedsplan, hvor en samlet ramme for udarbejdelse af projektforslag for de enkelte delprojekter i DNU udgør 9,8 mia. kr. (indeks 120,5).

I forbindelse med statens foreløbige tilsagn om en økonomisk ramme på 6,35 mia. kr. til projektet besluttede Regionsrådet den 23. september 2009, at grundlaget for ansøgningen til staten om endelig finansiering skal basere sig på et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. (indeks 120,5) med den viden og de forudsætninger, der gælder for øjeblikket. Forskellen mellem den prioriterede helhedsplan til 9,8 mia. kr. og beløbet på 8,96 mia. kr. i ansøgningen skyldes, at Region Midtjylland ikke søger om midler til vedligeholdelse af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i byggeperioden samt at statens forudsætninger omkring udgiftsbehov til udstyr lægges til grund i udarbejdelsen af ansøgningen. Statens foreløbige tilsagn til anskaffelse af medico-teknisk udstyr, andet udstyr, inventar, it m.v. udgør 1,1 mia. kr.

I det følgende redegøres nærmere for indstillingen om godkendelse af de forudsætninger, der lægges til grund i Region Midtjyllands ansøgning til staten om endelig finansiering af projektet.

2. Hovedindhold i Region Midtjyllands ansøgning til staten om endelig finansiering af DNU

Ansøgning til staten er nu under udarbejdelse med udgangspunkt i et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. som besluttet af Regionsrådet den 23. september 2009. Ansøgningen udarbejdes af Region Midtjylland med rådgivning og bistand fra Rådgivergruppen DNU samt risikovurdering af NIRAS.

I henhold til skrivelse fra regeringens rådgivende udvalg af april 2009 stilles krav om belysning af følgende områder i ansøgningen:  

1. Projektbeskrivelse, herunder visioner, mål og prioriteringer

2. Skema vedr. projektoplysninger (økonomi, arealer, effektivisering) samt investeringsprofil

3. Dimensionering og økonomi

4. Fleksibilitet i byggeriet, herunder mulighed for ændring i bygningsindretning, ændringer i anvendelse og udbygning/formindskelse

5. Patientsikkerhed og patientforhold

6. Bedre opgaveløsning og ressourceudnyttelse

7. Risikovurdering fra ekstern part

8. Projektorganisering og løbende opfølgning i byggeperioden

9. Finansieringsmuligheder i form af belåning af fremtidigt salgsprovenu fra nedlagt sygehusbygninger

10. Præhospital indsats

11. Forudsætninger for tilsagnet – hvordan Det rådgivende udvalgs forudsætninger og anbefalinger er efterlevet.

3. Godkendelse af forudsætninger for udarbejdelse af ansøgning

I det følgende beskrives de forudsætninger, det anbefales, at Region Midtjylland bl.a. anvender i udarbejdelsen af ansøgningen til staten om endelig finansiering af projektet.   

Statens foreløbige tilsagn indeholder en forudsætning om, at det samlede projekt kan indeholdes indenfor investeringsrammen på 6,35 mia. kr. Med udgangspunkt i forventninger til de fremtidige behov på universitetshospitalet vurderer Region Midtjylland ikke et anlægsbudget på 6,35 mia. kr. for realistisk. Det vurderes derimod, at et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. og et nybyggeri på 232.000 m2 kan dækkes DNU’s behov på et tilstrækkeligt niveau. Forskellene mellem et projekt på 6,35 mia. kr. og 8,96 mia. kr. skyldes, at Region Midtjylland på det nuværende grundlag finder det mest realistisk, at anvende forudsætninger, der på nogle områder er anderledes end de forudsætninger, som regeringens rådgivende udvalg anvender. Dette gælder bl.a. forudsætninger omkring kapacitetsbehov og arealer, M2-pris, byggemodning, veje og P-anlæg, grundkøb samt integration af eksisterende byggeri og nybyggeri mv. I det følgende beskrives disse forudsætninger.

Kapacitetsbehov og arealer

Arealbehovet i projektet til 8,96 mia. kr. er 44.900 m2 større end forudsat af staten. Dette skyldes følgende særlige forhold for DNU:

• En særlig demografisk udvikling i befolkningstilvæksten i DNU’s optageområde både generelt og i forhold til antallet af ældre borgere

• At statens uspecificerede arealreduktion på 47.000 m2 kun i begrænset omfang kan realiseres via statens forslag til bedre kapacitetsudnyttelse. De resterende ca. 36.000 m2 er ikke på det nuværende grundlag realistisk at indarbejde, bl.a. på grund af følgende:

• At DNU som universitetshospital har særlige kapacitetsbehov, der skal opfyldes. Dette betyder bl.a., at der på universitetshospitalet skal etableres de nødvendige faciliteter til forskning og uddannelse samt faciliteter til en række specialist funktioner.

• Erfaringer fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby har de seneste mange år vist et stigende arealforbrug på grund af stigende aktivitet i klinikken, øgede krav fra arbejdstilsynet samt øget forskning og uddannelsesaktivitet. Med en forsigtigt dimensionering som staten forudsætter forudses en risiko for manglende fysiske rammer, som en løbende barriere for udvikling i behandlingen og for understøttelse forsknings og uddannelsesaktiviteter.

• Til trods for løbende effektivisering bl.a. med kraftige fald i liggetiderne, kan de eksisterende funktioner ikke rummes inden for de eksisterende fysiske rammer, hvilket på nuværende tidspunkt forsøges håndteret via løbende tilbygninger og leje af lokaler uden for hospitalerne.

• At nybyggeriet skal sammenbygges med det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Omfanget af dette er vanskeligt at opgøre, da der ikke er arbejdet på et selvstændigt nybyggeri, men på et projekt, der i sin egenart er udformet i sammenhæng med det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Areal-merforbruget vurderes umiddelbart til 4-5.000 m2.

• At nogle funktioner fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus skal placeres i det eksisterende byggeri ved udflytningen. Dette medfører en mindre effektiv udnyttelse af arealerne end ved nybyggeri og placering i nybyggeri, hvilket kan give et arealmerforbrug på op til 10.000 m2.

Hvis der indarbejdes yderligere arealreduktioner i DNU vurderes der en betydelig risiko for, at nybyggeriet ikke vil kunne rumme funktionerne fra Århus Sygehus. Hvis udviklingen i behandlingsteknologien og efterspørgslen efter hospitalsydelser viser sig at falde markant, og stemme overens med statens forudsætninger, vil indretningen af DNU kunne tilpasses disse, idet DNU planlægges med en stor grad af fleksibilitet og generalitet. De funktioner fra Århus Sygehus, der endnu ikke er flyttet ind i de første etaper af nybyggeriet, vil derfor kunne søges indpasset i de første dele af nybyggeriet.

M2-pris:

Region Midtjylland vurderer en m2-pris for nybyggeri på ca. 25.100 kr./m2 i nybyggeri for realistisk med baggrund i rådgivning fra Rådgivergruppen DNU. I tilsagnet fra staten forudsættes en m2-pris for nybyggeri på ca. 21.800 kr./m2 (anslået fordeling af byggeudgifter). Staten vurderer således m2-prisen for lavere end DNU’s vurdering. Licitationsresultater vil vise, om statens forudsætning om m2-pris er mere realistisk end DNU’s forudsætninger. Viser det sig at være tilfældet, kan projektet tilrettes herefter.  

Byggemodning, veje og P-anlæg, grundkøb og parkering:

Udgifter til byggemodning, infrastruktur, grundkøb og parkering er ikke specificeret i statens foreløbige tilsagn, men indgår som en del af m2-prisen. DNU vurderer et større anslået udgiftsbehov til disse områder end staten forudsætter. Dette begrundes bl.a. med, at udgifterne er en forudsætning for etablering af en ny sammenhængende hospitalsby med den nødvendige forsyningssikkerhed, trafikale infrastruktur mv. Desuden forudsætter DNU modsat staten, at hospitalsbyen skal være forberedt til fremtidige udvidelser og en fremtidig udflytning af Århus Universitetshospital, Risskov.

Integration af eksisterende Århus Universitetshospital Skejby:

Arealreduktion i projektet som følge af den prioriterede helhedsplan betyder, at der skal indplaceres flere funktioner fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i det eksisterende byggeri end hidtil forudsat. Dermed stiger behovet for ombygninger i det eksisterende universitetshospital. Region Midtjylland har derfor forudsat en højere udgift til integration af eksisterende byggeri og nybyggeri end staten forudsætter.

Ovenstående redegør for de væsentligste områder, hvorpå DNU’s forudsætninger adskiller sig fra statens forudsætninger for beregning af anlægsbudget til etablering af DNU. Bl.a. med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger vurderer Region Midtjylland, at DNU kan etableres på et tilstrækkeligt niveau med et anlægsbudget på 8,96 mia. kr.

I første omgang ansøges staten om endeligt tilsagn på 6,35 mia. kr., men der gøres opmærksom på, at et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. med den nuværende viden anses for mest realistisk. Etableringen af DNU vil forløbe over de næste 10 år, i dette tidsrum vil der ske mange ændringer i universitetshospitalets behov. Projektets kapacitetsbehov vil derfor løbene blive vurderet, herunder ved igangsætning af nybyggeriets enkelte etaper med henblik på evt. tilpasning af projektet til eventuelle ændringer i behovet.

Den endelige ansøgning til staten planlægges forelagt på regionsrådsmødet i december 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ud over ambulanceberedskabet og akutbiler varetages den præhospitale indsats også gennem en række supplerende præhospitale ordninger. Der er tale om en række forskellige ordninger, som Region Midtjylland har overtaget fra amterne. I takt med styrkelse af den samlede præhospitale indsats i regionen, herunder akutbil-ordninger, skal der tages stilling til, om disse ordninger (ekskl. Ø-beredskaber) skal fortsætte eller ophøre. Der er en særlig problemstilling vedrørende Region Midtjyllands deltagelse i Karup Udrykningsbil-ordningen.

at det indgår i evalueringen af den præhospitale indsats i 2010, hvilke supplerende præhospitale ordninger, der skal videreføres,

at administrationen tilkendegiver overfor de to udrykningslæger i præhospital ordning i Horsens henholdsvis Hedensted kommune, at de kan regne med, at ordningen under alle omstændigheder løber til 1. februar 2011,

at Region Midtjyllands deltagelse i Karup Udrykningsbil-ordningen forlænges og indgår i den samlede evaluering af det præhospitale område i 2010, og

at finansieringen heraf sker fra pulje på det præhospitale område til tilkøb af ekstra kørsler.  

Venstre og Dansk Folkeparti indstiller derudover,

at finansieringen af akutbilen i Karup forlænges indtil udgangen af 2013.   

Det Konservative Folkeparti tog forbehold for 2. og 4. at i indstillingen. 

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Region Midtjylland findes der en række lokalt afgrænsede præhospitale ordninger, som i de tidligere amter har suppleret ambulancetjenesten og eventuelle akutbil-ordninger. I forbindelse med vedtagelse af akutplanen i 2007 fremgår det, at øvrige geografisk afgrænsede præhospitale ordninger fortsætter indtil videre.   

Med Regionsrådets behandling af forslag vedrørende styrkelse af den præhospitale indsats på møde den 18. juni 2008 blev det bl.a. besluttet, at de nuværende præhospitale ordninger videreføres indtil videre.

Som opfølgning herpå, og efter anbefaling fra Det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan på mødet den 9. december 2008, meddelte administrationen de kommunale samarbejdspartnere i supplerende præhospitale ordninger, at de kunne regne med Region Midtjyllands fortsatte deltagelse indtil udgangen af 2009.

Det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan har i sin betænkning anbefalet, at alle øvrige supplerende præhospitale ordninger forlænges til udgangen af 2009.  Udvalget finder, at parallelt med forslag om styrkelse af den samlede præhospitale indsats er der også behov for tilpasninger, herunder økonomiske tilpasninger, via visse ordningers udfasning. Udvalget noterer sig, at vedrørende øvrige supplerende præhospitale ordninger vil administrationen udarbejde en selvstændig sagsfremstilling, hvor der lægges op til politisk beslutning om ophør/fortsættelse af de enkelte ordninger i tilknytning til budgetlægningen for 2010.

Administrationens overvejelser tager afsæt i det Midlertidige Udvalgs "rettesnor" om, at der skal ”stilles noget i stedet, før der udfases”. Det noteres i den sammenhæng, at der er igangsat nye, udvidede eller styrkede akutbil-ordninger ved Regionshospitalet i Skive pr. 1. april 2009, Regionshospitalet i Viborg pr. 1. juni 2009, Regionshospitalet i Silkeborg pr. 1. juni 2009, Regionshospitalet i Lemvig, Regionshospitalet i Holstebro og Regionshospitalet i Herning pr. 1. september 2009. Der er således i løbet af 2009 gennemført en styrkelse af den præhospitale indsats.  

Ovennævnte tilgang betyder bl.a., at Ø-beredskaberne, der også er supplerende præhospitale ordninger, ikke overvejes ændret.

Idéen med aftalerne under øvrige supplerende præhospitale ordninger er, at i områder hvor responstiderne for ambulancer og evt. akutbil er relativt lange, kan anden assistance være hurtigst fremme med henblik på eventuel stabilisering af patienten, overblik over situationen samt bibringelse af tryghed i situationen. Der vedlægges notat af 21. september 2000 om supplerende præhospitale ordninger.

På trods af styrkelsen af den præhospitale indsats, herunder akutbil-ordningerne, kan der således fortsat være særlige lokale forhold, der gør sig gældende - i særlig grad i områder, hvor der viser sig at være langt for det præhospitale beredskab jf. ambulanceberedskab og akutbiler.

Det er administrationens opfattelse, at der kan være behov for en samlet analyse, før det afgøres, hvilke ordninger der skal udfases, hvilke der skal videreføres samt evt., om der skal ske nye tiltag. Administrationen foreslår derfor, at udredningen heraf indgår i den af Regionsrådet jf. budgetforliget for 2010 besluttede evaluering af det præhospitale område i 2010.

Samarbejdspartnerne i de supplerende præhospitale ordninger bør derfor orienteres om, at ordningerne kan påregnes videreført indtil denne evaluering er gennemført.   

Jf. budgetforliget for 2010 skal der efter evaluering af det præhospitale område umiddelbart efter 1. kvartal 2010 tages stilling til det konkrete tidspunkt for igangsættelse af akutbiler med læger døgndækket i Horsens og Randers. I Horsens henholdsvis Hedensted kommune er der supplerende præhospital ordninger med to udrykningslæger, ordninger der er overtaget fra det tidligere Vejle Amt. Lægerne har tidligere tilkendegivet, at de har villet fortsætte i ordningen, indtil der kører en akutbil fra Regionshospitalet i Horsens. Men ihvertfald den ene læge ønsker ikke at fortsætte i ordningen i en længere tidsperiode. I lyset af de seneste beslutninger, der vedrører etableringen af akutbil i Horsens, foreslår administrationen, at det tilkendegives overfor de to læger, at ordningerne ønskes fortsat indtil akutbilen i Horsens er kørende og under alle omstændigheder vil løbe til 1. februar 2011, samt informerer lægerne om, at der i 2010 kan forventes besluttet et konkret starttidspunkt for akutbilen i Horsens.

Der er en særlig problemstilling vedrørende Karup Udrykningsbil, idet Regionsrådet den 17. december 2008 besluttede, at Region Midtjylland deltager i ordningen i 2009. Finansieringen af Region Midtjyllands deltagelse i 2009 var forudsat at ske inden for rammerne af ”styrkelse af den præhospitale indsats” (afsat ekstra 15 mio. kr.), som Regionsrådet har godkendt. Der var plads til den midlertidige ordning i budget 2009, idet andre nye permanente initiativer er startet i løbet af året, og de har dermed ikke haft helårsvirkning, og har ikke brugt budgettet fuldt ud. Fra 2010 har de permanente ordninger fuld virkning.

Administrationen foreslår, at Region Midtjyllands deltagelse i Karup Udrykningsbil-ordningen forlænges, således at ordningen indgår i evalueringen af det præhospitale område i 2010 jf. budgetforliget, og at finansieringen heraf sker fra puljemidler på det præhospitale område. På Regionsrådets møde den 17. juni 2009 godkendtes sag vedrørende ambulanceenheders placering i Region Midtjylland. Budgettet hertil fra 2010 indeholder bl.a. en pulje på 2,4 mio. kr. med henblik på betaling af ekstra entreprenørydelser, hvor behovet er størst. Det foreslås, at udgiften til videreførelse af deltagelse i Karup Udrykningsbil-ordningen indtil videre finansieres fra denne pulje.

Regionsrådet vedtog,   

at det indgår i evalueringen af den præhospitale indsats i 2010, hvilke supplerende præhospitale ordninger, der skal videreføres,

at administrationen tilkendegiver overfor de to udrykningslæger i præhospital ordning i Horsens henholdsvis Hedensted kommune, at de kan regne med, at ordningen under alle omstændigheder løber til 1. februar 2011,

at Region Midtjyllands deltagelse i Karup Udrykningsbil-ordningen forlænges og indgår i den samlede evaluering af det præhospitale område i 2010, og

at finansieringen heraf sker fra pulje på det præhospitale område til tilkøb af ekstra kørsler.  

Venstre og Dansk Folkeparti indstiller derudover,

at finansieringen af akutbilen i Karup forlænges indtil udgangen af 2013.  

Det Konservative Folkeparti undlod at stemme vedrørende 2. at. 

Det Konservative Folkeparti stemte imod 4. at, idet de ønskede, at finansieringen indtil videre skulle ske af kassen.

Venstre og Dansk Folkeparti bemærkede, at de ønskede, at finansieringen af akutbilen i Karup forlænges indtil udgangen af 2013.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der forelægges udkast til nye visitationsretningslinjer for uvisiterede patienter, hvor ambulancen er rekvireret af 1-1-2, og hvor patienten ikke er tilset af eller konfereret med praktiserende læge, ambulancelæge, hospitalslæge eller personale, der visiterer på delegation af læge.

at forslag til visitationsretningslinjer for uvisiterede patienter, hvor ambulancen er rekvireret af 1-1-2, godkendes.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Under de nuværende ambulancekontrakter, der udløber den 30. november 2009, har ambulancebehandlere kørt patienter med udgangspunkt i de visitationsretningslinjer, der er udarbejdet i amterne. Disse visitationsretningslinjer er løbende blevet suppleret med tillæg som følge af beslutninger om justeringer af hospitalsstrukturen.  

Udkast til nye visitationsretningslinjer, som ambulancebehandlere skal anvende efter 1. december 2009, er udarbejdet af Præhospitalet, hospitalerne i Region Midtjylland og administrationen. Visitationsretningslinjerne afspejler de aktuelle forhold på akutområdet, og vil løbende blive revideret ud fra hospitalsplanen og evt. andre politiske beslutninger eller på baggrund af ændrede driftsforhold, der umiddelbart nødvendiggør ændret akut visitation. Visitationsretningslinjerne henviser også til Regionshospitalet Silkeborg. Dette vedrører kun den aktuelle midlertidige fase, og vil blive tilpasset i takt med etablering af Center of excellence.

De uvisiterede 1-1-2 ambulance patienter skal køres til nærmeste hospital med akutmodtagelse, også hvis dette henholdsvis er i Region Syddanmark eller Region Nordjylland. Såfremt en ambulance fra Region Midtjylland er rykket ud til en borger i Region Syddanmark eller i Region Nordjylland, vil det være den pågældende regions visitationsretningslinjer, som er gældende.  

Ved tvivlspørgsmål kontaktes AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering).  

Såfremt patientens tilstand udvikler sig til at blive ustabil eller kritisk, tilkaldes den nærmeste præhospitale læge via AMK-vagtcentralen. Ambulancepersonalet kan i øvrigt få råd og vejledning hos AMK-vagtcentralen eller hos den vagthavende præhospitale læge i området. 

Ifølge akutplanen vil der fremover være fælles akutmodtagelser i Regionshospital Herning - Hospitalsenhed Vest, Regionshospital Randers, Regionshospital Viborg, Regionshospital Horsens samt Århus Sygehus.   

Fra 1. december 2009 vil de uvisiterede patientgrupper skulle bringes til nærmeste hospital med akutmodtagelse. Patienterne skal meldes telefonisk før ankomst. Frem til akutplanen og hospitalsplanen er gennemført, vil Regionshospital Silkeborg indtil videre modtage visse uvisiterede patientgrupper. I nødstilfælde kan ambulancebehandlere køre hjertestoppatienter og andre patienter med livstruende tilstande til nærmeste hospital for stabilisering.

For en uddybning af ovenstående henvises til notat af 2. oktober 2009 vedrørende visitationsretningslinjerne for uvisiterede patienter, hvor ambulancen er rekvireret af 1-1-2.

Endvidere vedlægges udkast af 2. oktober 2009 til visitationsretningslinjer for uvisiterede patienter, hvor ambulancen er rekvireret af 1-1-2.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionen offentliggjorde i februar 2009 beretningen om sammenhængende patientforløb.

Regionsrådets svar på Rigsrevisionens anmodning om udtalelse er vedlagt sagen.

at brev til Rigsrevisionen godkendes.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionen offentliggjorde i februar 2009 beretningen om sammenhængende patientforløb. Rapporten omhandler blandt andet brug af sundhedsaftalerne til at opnå sammenhænge for patienter i det sektoropdelte sundhedsvæsen, jf. vedlagte beretning til Statsrevisorerne om sammenhængende patientforløb. 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal i henhold til lov om revision af statens regnskaber inden for fire måneder efter Statsrevisorernes fremsendelse af beretningen, afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Dette er imidlertid ikke sket, og ministeriet beklager den fejl, det er ikke at have indhentet udtalelser fra regionsrådene i den forbindelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gør i mail af 8. oktober 2009 opmærksom på, at de ved en fejl har fremsendt den forkerte beretning. Administrationen har vurderet, at det ikke giver anledning til at ændre udkastet til udtalelses fra Regionsrådet.

Region Midtjylland har forud for offentliggørelse af beretningen indgivet et administrativt svar.

Regionsrådets udtalelse bygger på dette svar, som det fremgår af vedlagte brev Regionsrådets udtalel/a>se til Rigsrevisionen.

Der blev omdelt en ny udgave af Statsrevisorernes beretning om sammenhængende patientforløb.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision KPMG har den 31. august 2009 fremsendt beretning nr. 12 af 31. august 2009 vedrørende Regionsrådets redegørelse for kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag. Redegørelsen er udarbejdet i henhold til cirkulære 74 af 1. december 2008 § 14 og tilsendt kommunalbestyrelserne og ministeriet for sundhed og forebyggelse.

Revisionsberetningen indeholder ikke revisionsbemærkninger, som Regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden. I beretningen giver revisionen Regionsrådet supplerende oplysninger, som revisionen finder, er så væsentlige, at Regionsrådet skal orienteres herom.

at Regionsrådet tager KPMGs revisionsberetning nr. 12 til efterretning.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til regionsloven skal Regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetninger træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger.

Region Midtjyllands revision KPMG har den 31. august 2009 fremsendt revisionsberetning nr. 12 vedrørende kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag. Beretningen er i henhold til den kommunale styrelseslov, § 42b, jf. regionslovens § 29, udsendt til Regionsrådets medlemmer den 4. september 2009. Beretningen havde baggrund i Regionsrådets redegørelse for kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag.

Redegørelsen er udarbejdet i henhold til cirkulære 74 af 1. december 2008 § 14. Den blev godkendt på Regionsrådsmødet den 19. august og herefter tilsendt kommunalbestyrelserne og ministeriet for sundhed og forebyggelse. Revisionen giver Regionsrådet supplerende oplysninger, som revisionen finder, er så væsentlige, at Regionsrådet skal orienteres herom. Disse forhold drejer sig om følgende: 

• Implementeringen af fælles retningslinjer vedrørende kontroller vedrørende afstemning og fejlrettelse af registreringer ikke er gennemført ensartet i 2008.

• Gennemførsel af journalaudit med henblik på at sikre korrekt registrering. Dette er på enkelte hospitaler foretaget på patientregistreringer fra 2008, mens flertallet er gennemført på registreringer fra 2007.

• Manglende afstemning af registreringer af aktivitet i psykiatrien og primær sundhed i forhold til den kommunale medfinansiering, hvilket indebærer en risiko for, at ikke alle regionens registreringer indgår i Sundhedsstyrelsens beregning af den kommunale medfinansiering.

I det følgende redegøres kort for administrationens bemærkninger vedrørende de supplerende oplysninger samt for de processer administrationen vil iværksætte.

Mangler i interne kontroller

I forhold til implementeringen af fælles retningslinjer vedrørende kontroller, så er skabelonerne udarbejdet. Administrationen har allerede i foråret 2009 igangsat en proces for implementering, og administrationen forventer, at kontrollerne vedrørende afstemning og fejlrettelser forløber efter disse retningslinjer fra sidste kvartal 2009. Kontrollerne vil omfatte registreringerne år til dato, og kontrolfunktionerne vil således gælde for patientregistreringerne hele året.

Processen tilrettelægges i samarbejde med hospitalerne, behandlingspsykiatrien og primær sundhed.

It-kontroller i tilknytning til patientadministrative systemer

Det er rigtigt, at den fællesregionale journalaudit, som hospitalerne gennemførte i 2008 omhandler registreringer foretaget i 2007. Det har således ikke været muligt at rette opmærksomheden på eventuelle registreringsfejl, der knytter sig specifikt til året 2008.

Der er flere formål med at lade hospitalerne auditere afsluttede patientregistreringer. Det handler naturligvis om at finde og rette eventuelle konkrete fejl. Det er dette formål, der ikke er opfyldt for registreringer foretaget i 2008.

Herudover handler det også om at sikre, at man på hospitalerne bevarer fokus på korrekt patientregistrering. I den forbindelse fungerer auditten som en god kilde til intern læring. Dette formål er opfyldt med auditten fra 2008.

Det skal bemærkes, at enkelte hospitaler har gennemført egne audits på patient-registreringer for 2008.

Endvidere skal det bemærkes, at der forud for den i 2008 gennemførte audit var planer om at gennemføre endnu en audit i 2008 på registreringer fra 2008. Dette lod sig imidlertid ikke gøre, da gennemførelsen af den første audit trak ud som følge af konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008.

På baggrund af evaluering af auditten fra 2008 har der i første halvdel af 2009 pågået et arbejde med at redesigne metoden for gennemførsel af den fællesregionale journalaudit. Dette er foregået i samarbejde med revisionen.

Den 2. fællesregionale journalaudit er udmeldt til hospitalerne 1. september 2009. Auditten omhandler registreringer foretaget i 1. halvår af 2009. Hospitalerne har frem til primo december til at gennemføre auditten.

Kontrolmiljø og forretningsgange vedrørende aktivitetsoplysninger 

Det er korrekt, at der i 2008 ikke er foretaget afstemning af registreringer af aktivitet i psykiatrien og primær sundhed i forhold til den kommunale medfinansiering. De afstemninger, der er foretaget, vedrører udelukkende somatikken.

Størrelsesforholdet mellem de tre områder er følgende:

Det ses, at somatikken udgør langt det største område i forhold til den kommunale medfinansiering.

Administrationen vil sammen med psykiatri- og socialområdet udarbejde periodisk afstemning af aktiviteten, hvor aktiviteten vil blive afstemt med den afregnede aktivitet, der er registreret i sundhedsstyrelsens afregningsportal eSundhed.  

Disse periodiske afstemninger for psykiatrien vil tage udgangspunkt i tilrettelæggelsen af de kontrolfunktioner, der er etableret vedrørende somatikken.

Der vil således blive foretaget afstemning af patientregistreringerne i hospitalernes Patientadministrative systemer og de tilsvarende registreringer i Sundhedsstyrelsens eSundhed.

I forhold til afregningerne vedrørende primær sundhed, foretager regionen afregningerne i eget datavarehus. Herfra overføres data til Sundhedsstyrelsens eSundhed. Der foretages i dag kontroller for, at dataoverførslen er gennemført, men ikke af at dataindholdet er overført korrekt.

Administrationen vil i efteråret 2009 iværksætte afstemninger af de registreringer, der indsendes fra primær sundhed, og som ligger til grund for den kommunale medfinansiering. Denne vil basere sig på, at de registreringer, der fremsendes til Sundhedsstyrelsen vil blive afstemt mod afregningsportalen i eSundhed.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 3-årige periode for Cancer i Praksis udløber med udgangen af 2009. På baggrund af de gode resultater i Cancer i Praksis og vurderingen af, at der fremadrettet er behov for at sikre og udvikle kvaliteten på kræftområdet anbefaler administrationen, at Cancer i Praksis gøres permanent.

at Cancer i Praksis gøres permanent fra 2010 med en årlig bevilling på 1,6 mio. kr., og 

at finansieringen indtil videre sker via projekt- og udviklingspuljen, som årligt er i størrelsesordenen 13,75 mio. kr.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Cancer i Praksis (CiP) blev etableret i januar 2007 og har som formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i Almen Praksis og dens samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. CiP hører organisatorisk under Praksisenheden i Århus, men indsatsen dækker hele regionen.  

CiP er normeret med en deltidsansat projektleder (praktiserende læge) og to projektkoordinatorer (Cand.oecon. og Cand.scient.san.) finansieret af Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget (KEU) med et driftsbudget på 1,6 mio. kr. årligt. Bevillingen udløber med udgangen af 2009.

CiP har igangsat en række initiativer inden for livmoderhalskræftundersøgelsen, mammografiscreening og prostatakræft. CiP er derudover involveret i processen med implementering af pakkeforløb for kræftpatienter og vaccinationsindsatsen for livmoderhalskræftscreening for 12-årige piger. Endelig har CiP en central rolle i den foranliggende opgave med evaluering af kræftpakkerne. Aktiviteterne er beskrevet og vedlagt i Cancer i Praksis.

Det er vurderingen, at CiP, der nu har fungeret på forsøgsbasis i knap 2 1/2 år, har formået at skabe resultater og lagt fundamentet til at sikre en god understøtning af de praktiserende lægers håndtering af kræftpatienter. Indsatsen har samtidig understøttet et tættere samarbejde og integration med det øvrige sundhedsvæsen.

På baggrund af de gode resultater og vurderingen af, at der fremadrettet er behov for at sikre og udvikle kvaliteten på kræftområdet anbefaler administrationen, at CiP gøres permanent.

CiP er i dag finansieret af midler fra Kvalitets- og efteruddannelsesudvalgets pulje for praktiserende læger, hvor der kan ansøges om udvikling og opstart af projekter. Bevillingen udløber i 2009. Der kan ikke for øjeblikket peges på anden finansiering end via projekt- og udviklingspuljen. En central permanentgørelse af CiP foreslås derfor indtil videre finansieret via projekt- og udviklingspuljen. Puljen er i 2010 på ca. 13,75 mio. kr. Der er indtil videre godkendt bevillinger fra puljen i 2010 svarende til 3,25 mio. kr. Der er desuden en række sager undervejs (endnu ikke politisk vedtaget). Der vil, såfremt bevillingen til CiP vedtages, være 8,9 mio. kr. til rest.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet principgodkendte den 21. januar 2009 etableringen af 4 døgnpladser for dømte udviklingshæmmede unge og den 29. april 2009 etablering af en afdeling med 4 døgnpladser som følge af Mellerup Skolehjems udvidelse af pladser i Georgsminde og den deraf følgende flytning af 4 af Møllebækkens døgnpladser fra Georgsminde. Begge udvidelser er godkendt af Kontaktudvalget den 21. april 2009, og indgår dermed som en del af rammeaftalen for 2009 på det sociale område mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

Der planlægges opført en nybygning samt en tilbygning, begge på 400 m². Bygningerne forventes opført i 2010. Der søges derfor om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til projektering af 2x4 døgnpladser til Møllebækken, Center for Børn, Unge og Specialrådgivning.

at der etableres 4 pladser til dømte udviklingshæmmede unge på Møllebækken i en tilbygning til afdelingen Kløvhøj i Dalstrup, 

at der flyttes 4 døgnpladser fra Georgsminde til Dalstrup med deraf følgende etablering af en ny bygning tæt på afdelingen Regensen i Dalstrup, 

at de 2x4 døgnpladser samles til én anlægssag, 

at der gives anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. (indeks 121,5) i 2009 til udarbejdelse af projektforslag, 

at anlægsbevillingen finansieres af rammebevilling til udvikling af sociale tilbud, 

at projektforslaget forelægges Regionsrådet primo 2010 med ansøgning om anlægsbevilling til gennemførelse af projektforslaget, og 

at der tilknyttes ekstern rådgiver ved annoncering i henhold til tilbudsloven.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet principgodkendte den 21. januar 2009 udvidelsen af Møllebækken med 4 døgnpladser til dømte udviklingshæmmede unge med henblik på udarbejdelse af konkret projektbeskrivelse og forelæggelse af anmodning om anlægsbevilling. Kontaktudvalget godkendte den 21. april 2009 udvidelsen, og denne indgår dermed som en del af rammeaftalen for 2009 på det sociale område mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen. De 4 pladser oprettes efter servicelovens § 67, stk. 2 til primært mentalt retarderede unge i alderen 15-18/23 år, der er idømt særforanstaltninger eller afventer en retslig afgørelse som følge af, at de har begået kriminalitet.

Der er gennem de seneste år sket en stigning i antallet af udviklingshæmmede med dom, ikke mindst i den del af målgruppen, der har en problematisk udadreagerende adfærd. Dette har betydet, at der er stor efterspørgsel på de regionale tilbud til målgruppen. Det pågældende tilbud vil blive det eneste af sin art i Danmark, og der forventes en meget stor efterspørgsel.

Der er til afdelingen for dømte udviklingshæmmede udarbejdet et økonomisk overslag for en tilbygning på ca. 400 m² til Møllebækkens eksisterende afdeling Kløvhøj i Dalstrup.

Kontaktudvalget godkendte den 21. april 2009, og Regionsrådet godkendte den 29. april 2009, at Mellerup Skolehjem udvider antallet af pladser i Georgsminde, og dette indgår dermed som en del af rammeaftalen for 2009 på det sociale område mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Udvidelsen medfører en flytning af 4 af Møllebækkens døgnpladser for børn og unge med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne samt gennemgribende udviklingsforstyrrelse af forskellig karakter fra Georgsminde, idet Mellerup Skolehjem og Møllebækken hidtil har delt de lejede bygninger Georgsminde således, at de hver har haft 4 normerede pladser i disse bygninger. Mellerup Skolehjem overtager således både lokaler og inventar fra Møllebækkens 4 pladser i Georgsminde.

Administrationen har afsøgt flere muligheder for at flytte Møllebækkens 4 pladser til eksisterende bygninger. Det har desværre ikke været muligt at finde brugbare, permanente løsninger for dette. Der er derfor udarbejdet et økonomisk overslag for en nybygning på ca. 400 m² tæt på Møllebækkens eksisterende afdeling Regensen i Dalstrup.

Der planlægges således opført en nybygning samt en tilbygning, begge på 400 m². Begge bygninger forventes opført i 2010.

Som følge af målgruppen for begge afdelinger stilles der store krav til bygningernes funktionalitet og holdbarhed. Der skal således bygges med højst tilladte sikkerhedsniveau for åbne afdelinger. Dette indebærer bl.a. sikkerhedsglas i vinduerne, forstærkede konstruktioner samt særlige tekniske installationer. Endvidere er det nødvendigt at opføre byggeriet således, at det er muligt at sektionsopdele afdelingerne.

Det økonomiske overslag estimerer, at projektet vil koste i alt ca. 15,0 mio. kr. ekskl. moms (indeks 121,5) fordelt med 1,0 mio. kr. i 2009, 10,0 mio. kr. i 2010 og 4,0 mio. kr. i 2011. Af de 15,0 mio. kr. afsættes 1,0 mio. kr. til projektering, 2,0 mio. kr. til inventar og 12,0 mio. kr. til byggeriet. Sidstnævnte svarer til en m2 - pris på ca. 15.000 kr. for de 800 m2. Til sammenligning er Psykiatriens Hus i Silkeborg estimeret til at koste ca. 12.500 kr. for 3.500 m2. Det vil forholdsmæssigt være dyrere at opføre et mindre byggeri.

Inkluderet i dette økonomiske overslag er terrænregulering, jorddeponering samt anlæg af p-plads til de nye afdelingers medarbejdere.

Etableringsomkostningerne for begge afdelinger er endvidere inklusiv inventar, indretning af værksteder, aktivitetsrum m.v. Begge afdelinger betragtes som nyetableringer, da Mellerup Skolehjem som nævnt overtager inventar fra Møllebækkens 4 pladser i Georgsminde. I alt forventes udgifterne til inventaret at udgøre 2,0 mio. kr. ekskl. moms.

Anlægsbevillingen vil kunne afholdes af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

I 2009 søges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. med henblik på at få udarbejdet et projektforslag. Bevillingen på 1,0 mio. kr. søges finansieret af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud, hvor der herefter vil restere 11,9 mio. kr.

I overensstemmelse med faseopdelingen i regionens byggeregulativ foreslås, at der foretages udbud af rådgivningsydelserne med henblik på at få udarbejdet et hovedprojekt, der kan danne grundlag for udbud af entreprenørydelser i fagentreprise eller hovedentreprise. Idet det forventede samlede honorar vil ligge mellem 500.000 kr. og 1,5 mio. kr., skal udbuddet ske ved annoncering i henhold til tilbudsloven.  

Den foreløbige tidsplan for projektet er: 

Som det ses af tidsplanen, forventes projektforslaget at kunne forelægges Regionsrådet primo 2010. Der vil i den forbindelse blive redegjort for, hvorledes miljø- og bæredygtighedsaspektet vil indgå i projektet.

Norddjurs Kommune har den 25. august 2009 givet dispensation til begge byggerier fra gældende lokalplan, der ellers ikke tillader byggeri i området.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i 2008 at købe ejendommen Knuthenborg 17 i Herning til erstatning for hidtidigt lejemål i Snejbjerg til Nørholm Kollegiets afdeling A4. Der ansøges nu om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 4,8 mio. kr. til indretning af de planlagte boliger og personalefaciliteter i den nye ejendom.

at der gives en anlægsbevilling på 4,8 mio. kr. (indeks 121,5) og frigives rådighedsbeløb på 600.000 kr. i 2009 og 4,2 mio. kr. i 2010,

at anlægsbevillingen finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud i 2009 og 2010, og

at ombygningsarbejdet udbydes i offentlig licitation i fagentrepriser.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Nørholm Kollegiets målgruppe er domfældte udviklingshæmmede med problemskabende adfærd. Kollegiets afdeling A4 har til huse i lejede lokaler i Snejbjerg ca. 10 km fra Nørholm Kollegiet. De pågældende lokaler er utidssvarende med små værelser og fælles bad og toilet.

Regionsrådet besluttede derfor i 2008 at købe ejendommen Knuthenborgvej 17 i Herning, som erstatning for boligerne i Snejbjerg. I beslutningen om køb indgik, at en del af ejendommen, som tidligere har været benyttet til systue, skulle ombygges til boliger, når en ny lokalplan for ejendommen var på plads.

Herning Byråd har på møde den 15. september 2009 godkendt en ny lokalplan for ejendommen. Lokalplanen tillader at hele ejendommen bruges til beboelse, dog under forudsætning af, at der etableres støjdæmpende foranstaltninger langs med lokalplanområdets vestlige afgrænsning.

I tilknytning til ejendomserhvervelsen udarbejdede Hvam Arkitektkontor A/S et skitseforslag til indretning af boliger og øvrige opholdslokaler. Der er umiddelbart mulighed for indretning af i alt 6 2-rums boliger med eget bad og toilet samt personalefaciliteter og fælleslokaler. Hermed skabes der mulighed for at tage 2 borgere ind på overbelægning, hvilket vil medvirke til at imødekomme den store efterspørgsel efter tilbud til denne målgruppe.

De samlede ombygningsudgifter inkl. etablering af støjdæmpende foranstaltninger er budgetteret til 4,8 mio. kr. Udgifterne til støjafskærmning er indeholdt i budgettet med 250.000 kr.

Regionens investeringsudgift til køb af ejendom og indretning af boliger medfører ikke stigning i den nugældende dagstakst for Nørholm Kollegiets afdeling A4, idet øgede omkostninger til forretning og afskrivning af købesum og ombygningsudgifter modsvares af bortfald af lejeaftale, reduktion af driftsudgifter som følge af en mere rationel drift.

Efter den foreliggende tidsplan for ombygningen vil projekteringsarbejdet kunne afsluttes i slutningen af november 2009 med en efterfølgende licitation medio december og byggestart januar 2010. Ombygningsarbejdet udbydes i fagentrepriser. Udgifterne til ombygningen udgør 600.000 kr. i 2009 og 4,2 mio. kr. i 2010. Udgifterne foreslås afholdt på rammekontoen for sociale tilbud. På rammebevillingen for sociale tilbud vil der herefter restere 12,3 mio. kr. i 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amtsråd gav den 6. december 2005 anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tangkærcentrets Huntingtons Chorea-afdelingen i Ørsted. Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afleveret ultimo 2007.  

Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

at anlægsregnskabet for Tangkærcentret, HC afdeling om- og tilbygning godkendes.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amtsråd gav den 6. december 2005 anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tangkærcentrets Huntingtons Chorea-afdelingen i Ørsted.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabellen:

Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afleveret ultimo 2007. Betalingsmæssigt blev sagen først afsluttet ultimo 2008, hvorefter anlægsregnskabet blev fremsendt til revisionen. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 250.810 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

KPMG har den 10. september 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet Tangkærcentret, HC-afd., om- og tilbygning vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amtsråd gav på sit møde 1. marts 2005 anlægsbevilling til gennemførelse af ombygning og nybyggeri på Høskov Kollegiet i Viby, således at beboerne kunne få tidssvarende boliger med tilhørende service- og aktivitetsarealer. Efter om- og tilbygningen består Høskov Kollegiet nu af 27 moderne handicapboliger opført efter lov om almene boliger, 12 boformsboliger samt service- og aktivitetsarealer.

Byggeriet blev påbegyndt i 2005 og afleveret ultimo 2006. Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af Regionsrådet før den endelige Skema C-indberetning kan foretages i Århus Kommune.

at anlægsregnskabet for Høskov Kollegiet godkendes.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amtsråd gav på sit møde 1. marts 2005 anlægsbevilling til gennemførelse af ombygning og nybyggeri på Høskov Kollegiet i Viby, således at beboerne kunne få tidssvarende boliger med tilhørende service- og aktivitetsarealer. Byggeriet var et led i realiseringen af Århus Amts Bohandlingsplan 2004-06. Efter om- og tilbygningen består Høskov Kollegiet nu af 27 moderne handicapboliger opført efter lov om almene boliger, 12 boformsboliger samt service- og aktivitetsarealer.

Socialministeriet har ydet et tilskud på 7,3 mio. kr. til boformspladserne samt til service- og aktivitetsarealerne i tilknytning hertil.

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

Som det ses af tabellen er der en overskridelse på 0,8 mio. kr. på den almene boligdel, som bl.a. skyldes en problematisk afslutning af anlægsprojektet på grund af konkurs hos en entreprenør. Der blev i den forbindelse indgået et forlig, som kostede 200.000 kr. Den forlængede afslutning af byggesagen har endvidere betydet højere honorar i forhold til det budgetterede til rådgiver og revisor, som kørte byggesagen.    

Det bemærkes, at den anden del af byggesagen – service og aktivitetsarealer, samt 12 boformsboliger – udviser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Merudgiften til de 27 almene boliger på 816.682 kr. finansieres med 91 % låneoptagelse, 7 % grundkapital og 2 % beboerindskud. Da beboernes husleje bl.a. fastsættes efter lånets størrelse, vil huslejerne således blive forhøjet med omkring 80 kr. pr. måned brutto.

Byggeriet blev påbegyndt i 2005 og afleveret ultimo 2006. Anlægsregnskabet foreligger først nu, da der, som nævnt ovenfor, har været en problematisk afslutning af anlægsprojektet.

KPMG har 17. september 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet for servicearealer uden bemærkninger og den 18. september 2009 revisorerklæringen vedrørende anlægsregnskabet for de almene handicapboliger, ligeledes uden bemærkninger. Samtidig har KPMG godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger. Begge revisorerklæringer er vedlagt som bilag og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amtsråd gav den 25. april 2006 anlægsbevilling til nye lokaler til dagpsykiatriske funktioner ved Psykiatrisk Afdeling Herning. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har til dette projekt givet et statstilskud på 2,417 mio. kr. fra psykiatripuljen 2003-2006 til forbedring af psykiatriske tilbud til sindslidende. Projektet blev igangsat i 2006 og afleveret ultimo 2007.   

Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

at anlægsregnskabet for Nye lokaler til dagpsykiatriske funktioner godkendes.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amtsråd gav den 25. april 2006 anlægsbevilling til nye lokaler til dagpsykiatriske funktioner ved Psykiatrisk Afdeling Herning. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har til dette projekt givet et statstilskud på 2,417mio. kr. fra psykiatripuljen 2003-2006 til forbedring af psykiatriske tilbud til sindslidende.

Projektet blev igangsat i 2006 og afleveret ultimo 2007. Der har dog været en del arbejder med mangelafhjælpning herefter, hvorfor anlægsregnskabet først forligger nu. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 675.433 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabellen: 

KPMG har den 7. september 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet Nye lokaler til dagspsykiatriske funktioner vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådets Panel for uddannelse og kompetence havde på sit møde den 21. september 2009 en temadrøftelse om erhvervsuddannelserne. I mødet deltog ledere fra erhvervsskolerne, og man drøftede bl.a. de væsentligste udfordringer inden for de fire institutionstyper.

Det største problem i øjeblikket er manglen på praktikaftaler, som i forbindelse med finanskrisen har ramt de tekniske skoler, handelsskolerne og landbrugsskolerne. På social- og sundhedsskolerne oplever man også et pres på praktikpladserne i forbindelse med ændringerne i sundhedsvæsenet. Endelig afventer man stadig en opdimensionering af uddannelserne, som kan sikre et tilstrækkeligt antal uddannede i fremtiden.

at orienteringen om aktuelle udfordringer i erhvervsuddannelserne tages til orientering.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet nedsatte i 2008 et Panel for uddannelse og kompetence. Af panelets kommissorium fremgår det, at administrationen i samråd med panelets formand skal sikre, at væsentlige problemfelter, der har været genstand for drøftelse i panelet, bringes til Regionsrådets kendskab.

Panelet for uddannelse og kompetence havde på sit møde den 21. september 2009 en temadrøftelse med erhvervsskoleledere i Region Midtjylland. Erhvervsskolerne omfatter tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler og landbrugsskoler. En repræsentant fra hver institutionstype præsenterede indledningsvis områdets uddannelser samt de væsentligste udfordringer, som man i øjeblikket er optaget af og arbejder med på skolerne.

Den efterfølgende drøftelse mellem medlemmerne af Panel for uddannelse og kompetence og erhvervsskolelederne drejede sig primært om de problemstillinger og udfordringer, som institutionerne arbejder med. Drøftelsen opsummeres i det følgende:

Tekniske Skoler 

Praktikaftaler: Den finansielle krise har medført et stort fald i antallet af praktikaftaler, hvilket betyder, at elever ikke kan gennemføre deres erhvervsuddannelse. Det er afgørende at fastholde den danske model med vekseluddannelse. Hvis skolepraktik midlertidigt skal aflaste den ordinære praktik, skal der være tale om et reelt og meningsfuldt indhold.

Stor efterspørgsel på VoksenEfterUddannelse (VEU): Efterspørgslen efter efteruddannelse er konjunkturafhængig: "når det går godt i erhvervslivet går det skidt på skolen og omvendt". Institutionerne arbejder på højtryk med at skaffe undervisere og lokaler for at kunne imødekomme den aktuelle efterspørgsel.

Image: Pressen skriver om de negative historier. Fokus er på, hvordan man "får de sidste med," og ikke på de stærke elever i erhvervsuddannelserne.

Skiftende politiske dagsordener: Manglende opfyldelse af 95 %-målsætningen, ungdomsarbejdsløshed, frafald - må være erhvervsskolernes skyld! 

Handelsskoler
Praktikaftaler: Samme problem som de tekniske skoler med et stort fald i antallet af praktikaftaler.

"Gøgeungeeffekt": På handelsskolerne har man desuden det problem, at en stor del af de elevpladser inden for handel, kontor m.v., som er tiltænkt elever med Handelsskolens Grunduddannelse (HG), i vid udstrækning bliver besat af elever med en gymnasial uddannelse (HHX). Langt flere HHX´ere bør i stedet motiveres til at tage en videregående uddannelse, så de ikke "stjæler" pladserne fra HG´erne.

Social- og sundhedsskoler 

Fremtidens arbejdskraftbehov: Skolerne afventer en løsning på den store velfærdsudfordring, der skal sikre et tilstrækkeligt antal medarbejdere i de kommende år. Inden for det seneste år har man haft en markant stigning i antallet af ansøgere. Endnu har ingen taget initiativ til opdimensionering af uddannelserne.
En opdimensionering af uddannelserne involverer både kommuner, region og Undervisningsministeriet.

Praktikaftaler: Stort pres på praktikpladser i sundhedsvæsenet i forbindelse med ændringer: Nedlæggelse af sengeafsnit, etablering af dagafsnit, flytning af opgaver fra region til kommuner etc. gør det nødvendigt at revurdere antallet af praktikpladser, placering af nye praktikpladser samt fordeling af pladser mellem forskellige grupper af elever og studerende. 

Landbrugsskoler

Praktikaftaler: Problemer med at fastholde de gode læremestre.

Økonomi: Finanslovsforslaget for 2010, der forudsætter et fald i taxametertilskuddet pr. årselev på 6.000 kr., udhuler landbrugsskolernes økonomi.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en opfølgning på det nationale fællesudbud af kræftscannere i 2008 gennemførte konsulentfirmaet Capacent i starten af 2009 en evaluering for Danske Regioner. Evalueringen resulterede i en række fremadrettede anbefalinger for eventuelle fremtidige fællesudbud af scannerapparatur. Evalueringen er efterfølgende blevet drøftet i bestyrelsen for Danske Regioner. Evalueringen blev taget til efterretning i Danske Regioners bestyrelse.

Danske Regioners bestyrelse besluttede efterfølgende at iværksætte et nyt fællesudbud af scannerapparatur for 2009. Region Midtjylland deltager i 2009 i fællesudbuddet med henblik på anskaffelse af 2 CT scannere. Det forventes, at resultatet af 2009 fælleudbuddet ligger klar i slutningen af november 2009.

at orienteringen vedrørende evalueringen af det nationale fællesudbud for 2008 tages til efterretning, og

at orienteringen vedrørende status for det nationale fællesudbud i 2009 tages til efterretning.   

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 21. maj 2008 godkendte Regionsrådet i Region Midtjylland den vedlagte samarbejdsaftale med de øvrige regioner i Danmark. Samarbejdsaftalen er en generel samarbejdsaftale, som giver mulighed for fællesindkøb, primært indenfor sundhedsområdet, på tværs af regionerne. Samarbejdsaftalen har været grundlag for de nationale fællesudbud af kræftscannere i 2008 og 2009.

Den 10. oktober 2008 blev 2008-fællesudbuddet endelig afsluttet. Som resultat af de fire landsdækkende udbud (der blev gennemført et udbud for hver af de 4 scannertyper: CT, MR, PET/CT og SPECT/CT) blev der i 2008 indkøbt i alt 43 nye scannere på landsplan til en værdi af ca. 290 mio. kr. For Region Midtjyllands vedkommende er indkøb af 4 CT scannere og 5 MR scannere indgået i det nationale fællesudbud i 2008.

Som en opfølgning på det nationale fællesudbud i 2008 blev der i begyndelsen af 2009 gennemført en evaluering af udbudsprocessen. Evalueringen af det nationale fællesudbud blev gennemført af konsulentfirmaet Capacent. Capacents evalueringsarbejde blev sammenfattet i tre overordnede anbefalinger.

1. Det anbefales, at A-krav skal stilles ud fra det teknologiske, funktionelle og kvalitative niveau, hvor det ønskes, at konkurrencen skal foregå for det pågældende installationssted. Kriterierne for udarbejdelse af A-krav indskærpes for at undgå en situation, hvor leverandørerne tilbyder apparatur, som reelt ikke opfylder de ønsker, det pågældende installationssted har til det nye apparatur (A-krav er krav, som leverandørerne skal opfylde for at komme i betragtning som leverandør til det pågældende installationssted).

2. Det anbefales, at antallet af B-krav reduceres og prioriteres således, at der i evalueringssammenhæng kan lægges fornødent vægt på de B-krav, som har størst betydning for installationsstedet (B-krav er krav, hvor leverandørerne har mulighed for at tilbyde forskellige løsninger. Leverandørerne vurderes herefter afhængig af, hvor godt de opfylder de enkelte B-krav, og denne vurdering indgår i det endelige valg af leverandør).

3. Det anbefales, at tilbudsgiverne i udbudsbetingelserne i højere grad afskæres fra muligheden for at spekulere i opfyldelsen af B-krav end pris. Dermed ønskes det, at leverandørerne delvist afskæres fra muligheden til at tilbyde en scanner af lavere kvalitet til en mere konkurrencedygtig pris. Formålet med den skærpelse af kriterierne for udbuddet er at sikre, at leverandørerne konkurrerer på prisen indenfor et mere fast minimumsniveau for kvaliteten.

Den 28. maj 2009 blev evalueringen af 2008 fællesudbuddet drøftet af bestyrelsen i Danske Regioner. Evalueringen blev taget til efterretning og Danske Regioners bestyrelse var samtidig indstillet på, at landsdækkende udbud også fremover benyttes i forbindelse med indkøb af scannere til sundhedsområdet. Resultaterne fra evalueringen af fællesudbuddet i 2008 skal dog indgå i regionernes kommende udbud.

Indstillingen fra bestyrelsen i Danske Regioner har betydet, at der også i 2009 vil blive gennemført nationale fællesudbud af scannerapparatur. Region Midtjylland deltager i 2009 fællesudbuddet med 2 CT scannere, som planlægges opstillet på henholdsvis Radiologisk Afdeling på ÅUH Århus Sygehus og Hjertemedicinsk afdeling B på ÅUH Skejby Sygehus. De 2 CT scannere er en del af apparaturprioriteringen for Region Midtjylland i 2009, som Regionsrådet godkendte den 29. april 2009. Scannerne er finansieret af midler fra pulje 2 til medicoteknisk apparatur. 

Det forventes, at de forskellige scannerleverandører afgiver tilbud vedrørende det nationale fællesudbud for 2009 ultimo oktober, hvorefter de forskellige tilbud evalueres af projektgruppen vedrørende det nationale fællesudbud. Resultatet af det nationale fællesudbud i 2009 forventes at ligge klar i slutningen af november 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fra den 1. januar til 30. juni 2008 var der i Region Midtjylland nedsat et midlertidigt udvalg vedrørende patientforløb for kræftpatienter. I den afsluttende rapport fra udvalget indgik en række anbefalinger. I forbindelse med Regionsrådets behandling af rapporten den 22. oktober 2008 blev det besluttet, at de enkelte hospitalsledelser træffer beslutning om implementering.

Administrationen har på den baggrund fulgt op på anbefalingerne. I sagsfremstillingen er der en kort redegørelse for, hvorledes hospitalerne har arbejdet videre med anbefalingerne.

at orienteringen tages til orientering.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fra den 1. januar til 30. juni 2008 var der i Region Midtjylland nedsat et midlertidigt udvalg vedrørende patientforløb for kræftpatienter. I den afsluttende rapport fra udvalget indgik en række anbefalinger.

Rapporten anbefaler:

• at alle hospitalerne i Region Midtjylland indarbejder forløbskoordinatorfunktionen i alle pakkeforløb,

• at det nøje overvejes, om der er behov og mulighed for at sammensætte multidisciplinære teams omkring kræftpatienter med andre alvorlige sygdomme,

• at det undersøges, om almen praksis fremadrettet kan varetage nogle af de efterfølgende kontroller efter endt behandling inden for de forskellige kræftområder, samt hvorledes almen praksis rolle som tovholder bedre kan udnyttes i kræftforløbene,

• at det overvejes at igangsætte forsøg, evt. i samarbejde med Rigshospitalet, med hjemmekemoterapi eller kemoterapi på sundhedscentrene,

• at opståede kapacitetsproblemer i regionen løses via bl.a. hensigtsmæssige omvisiteringer og fleksibilitet i ressourceanvendelsen, så det varierende henvisningspres ikke forårsager voksende ventelister, og

• at behovet for bufferkapacitet følges nøje i takt med, at der indføres pakkeforløb på flere og flere kræftområder, ligesom det bør undersøges, om pakkeforløbene er økonomisk fordelagtige set ud fra en samlet betragtning.

Rapporten blev behandlet i Regionsrådet den 22. oktober 2008. Regionsrådet besluttede bl.a., at de enkelte hospitalsledelser træffer beslutning om implementering.

Administrationen har fulgt op på anbefalingerne, og nærværende notat er en kort redegørelse for, hvorledes hospitalerne har arbejdet videre med anbefalingerne.

Forløbskoordinator

På alle regionens hospitaler er forløbskoordinator funktionen indført. Funktionen er dog implementeret forskelligt inden for de forskellige sygdomsområder. I mange tilfælde varetages funktionen af en dedikeret sygeplejerske eller lægesekretær. I andre tilfælde varetages opgaven af afdelingen således, at det ikke er en bestemt person, der varetager rollen som forløbskoordinator.

På flere af regionens hospitaler arbejdes der med at styrke samarbejdet mellem forløbskoordinatorerne gennem netværk og regelmæssige møder. I flere tilfælde er der desuden en lægefaglig forløbskoordinator/forløbsansvarlig, der står for den lægefaglige rådgivning og planlægning.

Generelt er der tilfredshed med forløbskoordinatortanken, og den udbygges og raffineres forsat på flere af hospitalerne. Det er dog meldingen fra nogle hospitaler, at det ikke altid er hensigtsmæssigt med en forløbskoordinator – eksempelvis hvor der er meget få patienter, eller hvor hospitalet kun udfører en lille del af udredningen og/eller behandlingen.

Multidisciplinære behandlerteams:

Der er på flere områder indført multidisciplinære behandlerteams på regionens hospitaler med henblik på blandt andet at fastlægge behandlingsplan og vurdering/behandling af multisygdom (komorbiditet). Igen afhænger den konkrete udmøntning af, hvor stort patientantallet er – det er ressourcemæssigt meget tungt at samle det multidisciplinære team, hvis der er meget få patienter.

De multidisciplinære konferencer er omkostningsfulde at afholde i form af speciallægeressourcer. Konferencerne er derfor blevet nedprioriteret på nogle af de områder, hvor der er stor mangel på speciallæger. Inden for visse kræftformer er andre multisygdomme endvidere meget sjældne. Hyppigheden af konferencerne spænder fra 1 ugentlig til daglige konferencer.

På Regionshospitalet Horsens har man iværksat en fleksibel løsning på de multidisciplinære behandlerteams. Forløbskoordinatorerne er organisatorisk forankret i FAME (fælles akut modtage enhed). FAME har i forvejen en bred kontaktflade med alle de kliniske specialer, og derfor er det muligt at etablere teams ad hoc afhængigt af den enkelte kræftpatients behov. Denne løsning kan formentlig lettest implementeres på et hospital med relativt få kræftpakkeforløb som i Horsens. Ikke desto mindre kan eksemplet virke som inspirationskilde i forbindelse med design og implementering af FAME i regionen.  

Almen praksis som tovholder:

Generelt er oplevelsen på regionens hospitaler, at der er et godt samarbejde mellem de alment praktiserende læger og praksiskoordinatorerne. Enkelte steder er der planer om at involvere praksis i opfølgningen på patienterne, men det er ikke det generelle billede. Samarbejdet med praksis afhænger dels af praksissektorens kapacitet inden for den enkelte kræftsygdom og dels specifikke forhold for kræftsygdommene. Eksempelvis tilkendegives det, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lægge kontrol for lungecancerpatienter ud til de praktiserende læger, da kontrollen involverer CT-scanning. På den anden side vil det være muligt, at de urologiske cancerpatienter kan gå til kontrol i regi af de praktiserende læger.  

Forsøg med kemoterapi i hjemmet eller på sundhedscentre:

Hospitalsenhed Vest mener, at der bør ske en udredning af fordele og ulemper (såvel organisatoriske som sundhedsfaglige) ved etablering af kemoterapi uden for hospitalerne. Samarbejdet med praksis og kommuner samt sikring af kvaliteten af behandlingen er af en sådan tyngde, at hospitalet mener, at det bør drøftes som et regionalt spørgsmål eventuelt i regi af den regionale kræftstyregruppe.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i forbindelse med budget 2010 præsenteret en proces, der skal afdække fordele og ulemper ved at etablere kemoterapibehandling uden for hospitalets fysiske rammer.

Fleksible løsninger af kapacitetsproblemer:

Der arbejdes på at udnytte de for håndværende ressourcer optimalt. Forløbskoordinatorerne spiller en central rolle i puslespillet med at få forløbene til at gå op og udnytte undersøgelses- og behandlingstider optimalt.

Kapaciteten på kikkertundersøgelser udvides flere steder, og på Skejby Sygehus arbejder man på at gennemføre opgaveglidning i forhold til kikkertundersøgelser og biopsitagning fra læger til sygeplejepersonale med sigte på at frigøre lægekapacitet.

På Århus Sygehus har man effektiviseret flere af de logistiske funktioner vedrørende patienthenvendelser og booking til stråleterapi. Lægestuderende hjælper med skrivning af journaler. Åbningstiden på stråleterapi og CT scanning er udvidet, og der oprettes hjemmearbejdspladser til radiologiske overlæger, så billeder kan beskrives hjemmefra. Endvidere udnytter man overkapaciteten på stråleområdet i naboregionerne. Sidst men ikke mindst er der gennemført effektiviseringsprojekter på en del områder, og opgaver (blandt andet koloskopier) er blevet lagt ud til private aktører.

Konsekvenser af pakkeforløb:

Hospitalerne vurderer, at der er generel tilfredshed blandt personalet med implementeringen af pakkeforløbene. Der opleves større kvalitet og sammenhæng i forløbene, og patienterne giver ligeledes udtryk for tilfredshed.

Kapacitetsmæssigt har det imidlertid været nødvendigt at etablere en bufferkapacitet for at kunne overholde ventetiderne. Det er en ufordring at sikre, at alle reserverede tider anvendes. På prostatacancer har der endvidere været en stigende patienttilgang. I nogle tilfælde spiller forløbskoordinatoren en vigtig rolle med hensyn til effektiv udnyttelse af ressourcerne og tidlig opsporing af flaskehalse. Der er desuden et øget pres på afdelingerne som følge af nyindførte registreringskrav.

Ovenstående betyder, at implementeringen af pakkeforløbet på det økonomiske område har medført væsentligt øgede udgifter. Og det ventes, at udgifterne vil stige fra 2010 og frem, når alle pakkeforløbene er fuldt implementeret.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulla Diderichsen, Martin Merrild, Alice Espeholt, Henrik Qvist, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Aleksander Aagaard, Johannes Flensted-Jensen, Gunhild Husum, Aage Koch-Jensen, Britta Bang, Viggo Nielsen, Poul Dahl, Ove Nørholm og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 11. september 2009 blev den fjerde landsdækkende opgørelse af produktiviteten i sygehusvæsenet offentliggjort. Rapporten skal bruges til at sætte fokus på at sikre en effektiv ressourceanvendelse på hospitalerne. Af rapporten fremgår det, at hospitalerne i Region Midtjylland stadig er blandt landets mest produktive. Hospitalerne i Region Midtjylland har formået at øge deres produktionsværdi væsentligt. Dette modsvares dog af landets højeste udgiftsstigning.

at orienteringen tages til efterretning.

Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er stærk fokus på ressourceanvendelse indenfor sundhedsvæsenet. Udgifterne stiger, men det samme gør kravene til hospitalerne om øget aktivitet. Produktivitetsopgørelsen som for nylig er blevet offentliggjort har til formål at skabe fokus på, hvordan sundhedsvæsenets ressourcer anvendes. Rapporten omfatter produktivitetsudviklingen i 2007 (fra 2006 til 2007). Den er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Rapportens resultater viser, at hospitalerne i Region Midtjylland samlet har den næsthøjeste produktivitet. Både Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger på indeks 104, men på decimalerne har Region Syddanmark den højeste produktivitet.

Regionernes produktivitetsniveau 2007