Efter indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner 4. juni 2013 godkendte forretningsudvalget 18. juni 2013 det forelagte forslag til budgetrammer for 2014.

Administrationen har med udgangspunkt i forretningsudvalgets behandling af budgetrammerne for 2014 18. juni 2013 udarbejdet forslag til budget 2014 og overslagsår.

I budgetforslaget er der på sundhedsområdet indarbejdet forslag om en reserve på 90 mio. kr. til uforudsete udgifter, 15,2 mio. kr. til vanskeligt styrbare områder og 30 mio. kr. til politisk prioritering. Kvalitetsmålene fra 2013 fastholdes, og der foreslås iværksat forsøg med prøvehandlinger på udvalgte afdelinger på hospitalerne med henblik på udvikling af nye økonomiske styringsmodeller.
 

Der er udarbejdet et forslag til investeringsplan 2014-2022, og den væsentligste udfordring for Region Midtjylland de kommende år består i at fastholde investeringsplanen og dermed muligheden for at opnå effektiviseringsgevinster på omkring 6-8 %, større patienttilfredshed og høj kvalitet på regionens hospitaler.

4. juni 2013 blev der indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Herved blev grundlaget for den videre politiske behandling af budgettet for 2014 fastlagt. 18. juni 2013 godkendte forretningsudvalget det forelagte forslag til budgetrammer for 2014.
 
Regionen har efter behandlingen af budgetrammerne i juni måned 2013 modtaget den endelige bloktilskudsudmelding med specifikation af regionens indtægter og det af Folketingets Finansudvalg vedtagne aktstykke med de endelige reguleringer i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer). Konsekvenserne heraf er indarbejdet i budgetforslaget.
 
Det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde er uændret (dog p/l-reguleret) og vil ligge til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne. Størrelsen af det kommunale udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Hvis regionsrådet skal gennemføre en forhøjelse af grundbidragene i forhold til niveauet fra året før (reguleret med den forventede pris- og lønudvikling) forudsætter det, at mindst 1/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget er enige i forhøjelsen. Der vurderes ikke at være grundlag for forhøjelse af de kommunale grundbidrag.
 
I det efterfølgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det vedlagte sammenfattende budgetnotat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland” for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget for 2014 og dets bagvedliggende forudsætninger. Der vedlægges ligeledes uddybende tekniske notater vedrørende Investeringsplan 2014-2022 og renter og gæld.
 

Det skal bemærkes, at det her fremlagte forslag til Budget 2014 hænger tæt sammen med følgende øvrige punkter til dette mødes dagsorden:

• Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2013 og 2014 (DUT).

Udkast til budgetbemærkninger for 2014 vil blive udsendt som bilag til førstebehandlingen af Budget 2014 til regionsrådets møde 21. august 2013.

Forretningsudvalget andenbehandler Budget 2014 den 17. september 2013, mens regionsrådet andenbehandler Budget 2014 den 25. september 2013. 

Sundhedsområdet 

Region Midtjyllands drifts- og anlægsudgifter i 2014 budgetteres til i alt 22.689,0 mio. kr. Af disse udgifter er 21.962,4 mio. kr. driftsudgifter, mens der er anlægsudgifter for i alt 726,7 mio. kr. Indtægterne udgør i alt 22.504,0 mio. kr. 

I forslag til budget 2014 er der et træk på likviditeten på i alt 146,0 mio. kr., hvilket stort set modsvares af den foreslåede budgetreduktion i 2013, der sker på baggrund af det lavere pris- og lønskøn og den deraf følgende reduktion i aftaleniveauet for overholdelse af budgetloven i 2013.

I Økonomiaftalen for 2014 blev Danske Regioner og regeringen enige om at afsætte 250 mio. kr. på landsplan i 2014 til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Region Midtjyllands andel af de 250 mio. kr. udgør 53,4 mio. kr. Der skal følges op på anvendelsen af de prioriterede midler via sundhedsaftalerne, ligesom anvendelsen af midlerne skal afrapporteres til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Administrationen har udarbejdet en foreløbig bruttooversigt, der identificerer puljer, initiativer og projekter for ca. 98 mio. kr., som fremmer patientnære sundhedstilbud indenfor den eksisterende budgetramme. Det vil være muligt at prioritere nye projekter og initiativer, som kan fremme patientnære sundhedstilbud indenfor den eksisterende budgetramme.

Administrationen vil på baggrund heraf konkretisere og afgrænse initiativer, som regionen vil drøfte med kommunerne i forbindelse med drøftelse af sundhedsaftalerne, og som der ved regnskabsaflæggelsen 2014 vil afrapporteres for.

Forslag til budget 2014 for sundhedsområdet fremgår af tabellen side 10 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland”.

Driftsbudgettet

I forslag til rammerne for sundhedsområdets nettodriftsbudget afsættes 90,0 mio. kr. til en reserve til uforudsete udgifter. Reserven skal dække eventuelle overskridelser på praksissektoren og tilskudsmedicin. I forslag til budget 2014 er tilskudsmedicin budgetteret på aftaleniveau, og der tages dermed udgangspunkt i Statens Serum Instituts seneste skøn over regionernes udgifter i 2013 og 2014. Administrationen vurderer, at budgetoverholdelse i 2014 for tilskudsmedicin er forbundet med betydelig usikkerhed.

Der afsættes i budget 2014 en pulje på 45,2 mio. kr. til vanskeligt styrbare områder og politisk prioritering. Puljen til vanskeligt styrbare områder og politisk prioritering består af 15,2 mio. kr., der skal dække eventuelle budgetoverskridelser på samhandel, privathospitaler, patientforsikring, respiratorpatienter og 30 mio. kr. til politisk prioritering. Endvidere afsættes der 35 mio. kr. til ny dyr medicin og 30 mio. kr. til nye behandlinger.

Som en væsentlig del af finansieringen af investeringsplanen, er der forudsat reduktion af driftsbudgetterne på de somatiske hospitaler og psykiatrien.

Der er forudsat en aktivitetsstigning på 2,4 % på det somatiske område og psykiatrien. Heraf er 2 % forudsat finansieret af et produktivitetskrav og 0,4 % af realvæksten. Der er ligeledes forudsat en produktivitetsstigning på 2 % for administrationen. 

Kvalitetsmålene fra 2013 fastholdes, og der foreslås iværksat forsøg med prøvehandlinger på udvalgte afdelinger på hospitalerne med henblik på udvikling af nye økonomiske styringsmodeller.

Anlægsbudgettet

Der er udarbejdet et forslag til investeringsplan 2014-2022. Investeringsplanen skal sikre muligheden for at opnå effektiviseringsgevinster på omkring 6-8 %, større patienttilfredshed og høj kvalitet på regionens hospitaler.
 

I økonomiaftalen for 2014 er der forudsat et anlægsloft.

Anlægsudgifterne i forslag til budget 2014 holdes indenfor regionens andel af det aftalte anlægsloft (eksklusiv kvalitetsfondsprojekterne) i økonomiaftalen.

Region Midtjylland har foreløbig budgetteret med udgifter på 2.050 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekterne i 2014. Der udestår en endelig afklaring af fordelingen af den økonomiske ramme til kvalitetsfondsprojekterne regionerne imellem.

Det er en forudsætning, at udgifter for 145 mio. kr. til medicoteknisk udstyr finansieres ved leasingaftaler som en mellemfinansiering af investeringsplanen.

Der henvises til det uddybende notat Investeringsplan 2014-2022.

Budgetoverslag 2015-2017

Der er foretaget en vurdering af de økonomiske udfordringer i de kommende år, herunder overslagsårene 2015 - 2017.

En væsentlig udfordring er at fastholde investeringsplanen, der indebærer en stigning i de samlede udgifter til anlæg og til medicoteknisk udstyr på driftsbudgettet. En del af planen består i, at hospitalerne i perioden pålægges besparelses- og produktivitetskrav.

I 2015 er der en samlet ubalance (underskud) på 85 mio. kr., når forventningerne til realvæksten og forventningerne til udgiftsudviklingen ses i en sammenhæng. I 2016 er ubalancen på 10 mio. kr. I perioden 2017-2020 forventes der omvendt et overskud mellem 109 mio. kr. og 284 mio. kr.

Med henblik på at have et stabilt driftsbudget for driftsenhederne foreslås det, at der i 2015 og 2016 afsættes en leasingramme på 95 mio. kr. (85 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016) i tillæg til leasingrammen i 2014 på 145 mio. kr. I budget 2013 er der afsat en leasingramme på 137 mio. kr., og hvis leasingrammerne benyttes, vil leasinggælden i 2016 være omkring 387 mio. kr. I 2017, 2018 og 2019 anvendes overskuddet til at afdrage på leasinggælden, og i løbet af 2020 vil leasinggælden være fuldt ud afdraget.

Der henvises til oversigten i det sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland” side 28.

  
Socialområdet 

Socialområdet er specialiseret i en indsats for voksne og en indsats for børn og unge.

Regionens leverandøransvar overfor kommunerne fastsættes i den årlige styringsaftale. I aftalen fastsættes omfanget af regionens tilbud og de takster, kommunerne skal betale for brug af tilbuddene og dermed de samlede omkostninger.

Der er indmeldingsfrist for takster 15. oktober 2013. Der vil derfor frem til 15. oktober 2013 kunne ske mindre justeringer af taksterne, som vil give ændringer i bruttoomkostningerne, men netto vil der ikke være ændringer, idet omkostningerne vil være 100 % kommunalt finansieret.

I forbindelse med vedtagelsen af Styringsaftalen for 2012 blev der aftalt permanente reduktioner i taksterne på 2,0 % fra 2013 og yderligere 2,5 % fra 2014. Reduktionerne er indarbejdet i det forelagte budgetforslag.

Endvidere har Randers Kommune meddelt, at de ønsker at overtage en række sociale tilbud. Konsekvensen af overtagelserne og øvrige mindre kapacitetstilpasninger, der er kendt på nuværende tidspunkt, er indarbejdet i budgetforslaget.

Det omkostningsbaserede budgetforslag for 2014 for socialområdet indeholder en samlet omkostningsramme på 1.031,3 mio. kr. inkl. fællesomkostninger til Fælles formål og Administration og renter.

I afsnit 2 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland” beskrives de nærmere budgetforudsætninger for det sociale område.
 

Regional Udvikling 

Den økonomiske ramme for Regional Udvikling er med økonomiaftalen fastsat til 605,7 mio. kr. i 2014. Heraf kommer 445,9 mio. kr. fra bloktilskud, mens 159,8 mio. kr. kommer fra det kommunale udviklingsbidrag. Der forestår drøftelser mellem Finansministeriet og Danske Regioner omkring den tekniske beregning af rammen for Regional Udvikling, der kan betyde, at det samlede budget for Regional Udvikling øges mellem 1. og 2. behandling af budget 2014.

I afsnit 3 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland”, beskrives de nærmere budgetforudsætninger for det regionale udviklingsområde.

Fælles formål og administration

Den samlede ramme i budgetforslaget for 2014 for Fælles formål og administration udgør i alt 515,0 mio. kr. Baggrunden for denne budgetramme er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det vedlagte sammenfattede notat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland”.

Finansielle poster & likviditet
De finansielle poster budgetteres på sundhedsområdet til i alt 174,4 mio. kr. i 2014.

De nærmere forudsætninger for beregning af afdrag, renter og likviditet er beskrevet i afsnit 5 og 6 i vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2014 for Region Midtjylland”. Endvidere henvises der til det uddybende notat vedr. renter og gæld.

Udtalelse fra medarbejderne i Regions-MEDudvalget (RMU)

Der vedlægges udtalelse fra medarbejderne i RMU vedrørende de udmeldte budgetrammer for 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 4. juni 2013 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2014 samt midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2013. Folketingets Finansudvalg har herefter tiltrådt bloktilskudsaktstykke nr. 125. Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2014 og midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2013.

Bloktilskuddet for 2014 fastsættes på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2014 samt reguleringer i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) for ændringer i regionernes opgaver.

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2013 foretages som følge af DUT, hvor regionerne i 2013 kompenseres for de opgaveændringer i 2013, der er påført regionerne efter, at aktstykket for 2012 blev tiltrådt.

Den 4. juni 2013 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2014. I forlængelse af økonomiaftalen har Folketingets Finansudvalg den 20. juni 2013 tiltrådt aktstykke nr. 125, der bl.a. omfatter en fastsættelse af bloktilskuddet for 2014 og midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2013.  

Reguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2014 som følge af DUT

Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2014 på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2014, samt reguleringer i henhold til DUT for ændringer i regionernes opgaver.  

Tabel 1. Reguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2014 som følge af DUT

DUT-reguleringerne i 2014, i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering, er i nedenstående tabel 2 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.

Tabel 2. DUT-reguleringernes fordeling på sektorer 2014

Nedenfor følger en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Region Midtjyllands budgetrammer for 2014.  

• Lov om landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -12,317 mio. kr. i 2014.

• Lov om ændring af lov om social service og sundhedsloven (samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 64,615 mio. kr. i 2014.

• Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (private sygehuse, klinikker og speciallægepraksissers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningen, vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter i tandlægenævnene mv.) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -15,070 mio. kr. i 2014.

• Lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -15,070 mio. kr. i 2014.

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandplejer i praksissektoren og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren. Bekendtgørelserne medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -38,765 mio. kr. i 2014.

• Målretning af tilskuddet til kontrolundersøgelser i tandplejen som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -25,423 mio. kr. i 2014.

De enkelte elementer i DUT-reguleringerne i 2014 er yderligere specificeret i "Notat vedrørende reguleringer af budgetrammer 2014 som følge af DUT". Reguleringerne er indarbejdet i det budgetforslag for 2014, som er fremlagt i et andet dagsordenspunkt.    

Midtvejsreguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2013 som følge af DUT  

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2013 foretages som følge af DUT, hvor regionerne i 2013 kompenseres for de opgaveændringer i 2013, der er påført regionerne, efter aktstykket for 2012 blev tiltrådt.

Tabel 3. Midtvejsregulering af bloktilskud til regionerne 2013 som følge af opgaveændringer

Det skal bemærkes, at ud af Region Midtjyllands samlede DUT-reguleringer indenfor sundhed på 50,4 mio. kr. vedrører 17,0 mio. kr. afskaffelsen af bløderudligningsordningen. Da der er tale om et kompensationsbeløb, som svarer til det beløb, som staten brugte til finansiering af bløderudligningstilskud til regionerne i 2013, vil det ikke blive fordelt. Det samlede beløb som fordeles i forhold til DUT-reguleringerne indenfor sundhed udgør således 33,4 mio. kr.

Midtvejsreguleringerne i 2013, i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering, er i nedenstående tabel 4 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.

Tabel 4. Fordeling af midtvejsreguleringerne 2013 på sektorer

Det skal bemærkes, at der for sager under lov- og cirkulæreprogrammet på bloktilskudsaktstykket ikke er afledt effekt på den kommunale medfinansiering i 2013.

Der er tale om en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. Nedenfor følger en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Region Midtjyllands budgetrammer for 2013.  

• Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 5,014 mio. kr. i 2013.

• Lov om ændring af lov om social service og sundhedsloven (samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 64,008 mio. kr. i 2013.

• Lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og lov om regionernes finansiering (forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæde mv.) – beløbet vedrører nedlæggelse af bløderudligningsordningen, som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 17,005 mio. kr. i 2013.

• Lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -7,468 mio. kr. i 2013.

• Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 6,337 mio. kr. i 2013.

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandplejer i praksissektoren og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren. Bekendtgørelserne medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -38,405 mio. kr. i 2013.

De enkelte elementer i midtvejsreguleringen af DUT i 2013 er yderligere specificeret i "Notat vedrørende midtvejsregulering af budgetrammer 2013 som følge af DUT". De enkelte elementer vil blive indarbejdet i budgettet for 2013 i forbindelse med 2. kvartalsrapport for 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med Budget 2014 foreslås bevillings- og kompetencereglerne redigeret.

Særligt er der tale om en præcisering af bevillings- og kompetencereglerne vedrørende anlægsbevillinger med en samlet anlægsudgift på mindre end 10 mio. kr., som medfører, at de af regionsrådet afsatte rammebevillinger vedrørende bygningsvedligeholdelse kan udmøntes af den enkelte bevillingshaver.

I tillæg hertil kommer en række mindre redaktionelle ændringer med henblik på at gøre bevillings- og kompetencereglerne mere tidssvarende og læsevenlige.

Bevillings- og kompetencereglerne foreslås redigeret. Bevillings- og kompetencereglerne danner grundlag for Budget 2014 og fremover.

I vedhæftede forslag til bevillings- og kompetenceregler fremgår administrationens forslag til ændringer. I bilaget er nye formuleringer anført med grøn markering, mens slettede formuleringer er markeret med rød og gennemstreget tekst.

I forhold til anlægsbevillinger skal det særligt bemærkes, at der foreslås følgende præcisering af kompetencereglerne: ” Indenfor anlægsarbejder, som indebærer en samlet anlægsudgift på mindre end 10 mio. kr., har den enkelte bevillingshaver bemyndigelse til at fastsætte den nærmere fordeling af de af regionsrådet afsatte rammebevillinger”.

Formålet med rammebevillingerne er at sikre, at bygningerne vedligeholdes og genoprettes samt at der igangsættes miljø- og energiprojekter.

Præciseringen begrundes med, at hovedparten af anlægsprojekterne indenfor rammebevillingerne typisk er mindre vedligeholdelsesprojekter på under 1 mio. kr., hvilket gør, at det er mest hensigtsmæssigt, at områdeledelserne fremadrettet bemyndiges til at fastsætte den nærmere fordeling af rammebevillingerne til bygningsvedligeholdelse.

I forbindelse med Budget 2013 afgav regionsrådet følgende rammebevillinger:

• Psykiatri: Rammebevilling til bygningsvedligeholdelse på 26,0 mio. kr.

• Social: Rammebevilling til bygningsvedligeholdelse på 20,1 mio. kr.

• Social: Rammebevilling til udvikling på 69,1 mio. kr.

I Budget 2014 forventes regionsrådet at afgive følgende rammebevillinger:

• Psykiatri: Rammebevilling til bygningsvedligeholdelse på 10,1 mio. kr.

• Social: Rammebevilling til bygningsvedligeholdelse på 12,4 mio. kr.

• Social: Rammebevilling til udvikling på 27,1 mio. kr.

Det skal samtidig pointeres, at regionsrådet jf. bevillings- og kompetencereglerne fortsat vil blive forelagt anlægsprojekter med en totaludgift på 10 mio. kr. og derover.

Herudover er der i bilaget en række mindre redaktionelle ændringer i formuleringerne i bevillings- og kompetencereglerne med henblik på at gøre bevillings- og kompetencereglerne mere tidssvarende og læsevenlige.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med helikopterberedskaber i henholdsvis Ringsted, Skive og Billund forventes at gå i drift i oktober 2014. Den administreres af regionerne i fællesskab med udgangspunkt i vedlagte samarbejdsaftale. Det er bl.a. indeholdt i samarbejdsaftalen, at det overordnede ansvar for driften er placeret i en tværregional styregruppe med repræsentanter for alle fem regioner, og at der etableres en fælles driftsfunktion med henblik på varetagelse af de daglige opgaver knyttet til driften af de tre beredskaber, som udgør den samlede ordning. Region Midtjylland er værtsregion for driftsfunktionen og Region Hovedstaden varetager formandskabet for styregruppen. Efter to års drift skal der ske en fornyet stillingtagen til varetagelsen af driftsorganisationen.

Finansieringen af den landsdækkende akutlægehelikopterordning sker med udgangspunkt i den statslige bevilling på 126,7 mio. kr. (2013-niveau), som fordeles via bloktilskudsnøglen. For Region Midtjylland betyder det 6,7 mio. kr. i 2014 og 26,6 mio. kr. fra 2015 og frem. Derudover har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bevilget 20 mio. kr. som et tilskud til regionernes etableringsomkostninger i implementeringsfasen.

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning forventes at gå i drift fra oktober 2014 med en leverandør af de tre helikopterberedskaber, som bliver resultatet af den igangværende udbudsproces.

Som det er beskrevet i finanslovsaftalen, skal den landsdækkende akutlægehelikopterordning administreres af regionerne som en integreret del af regionernes øvrige præhospitale indsats med ambulancer, akutbiler mv.

Vedlagte samarbejdsaftale, som er behandlet på Danske Regioners bestyrelsesmøde i juni 2013, beskriver organiseringen af det fremtidige samarbejde mellem de fem regioner om en landsdækkende akutlægehelikopterordning.

Som det fremgår af samarbejdsaftalen, vil den organisation, som skal administrere den landsdækkende akutlægehelikopterordning, bestå af følgende enheder:

• En tværregional styregruppe med repræsentation af alle fem regioner, som har det overordnede ansvar for tilrettelæggelse, styring og koordination af ordningen, og som skal træffe alle overordnede beslutninger vedrørende drift og udvikling heraf. 

• En driftsfunktion, som varetager den daglige styring og koordination af de opgaver, som knytter sig til den daglige drift af den landsdækkende akutlægehelikopterordning herunder kontraktstyring, økonomiopfølgning og aktivitetsmonitorering, sekretariatsbetjening af styregruppen mv.

• Disponerende enheder placeret med udgangspunkt i de fem regioners præhospitale organisationer, så der sikres sammenhæng til det øvrige præhospitale beredskab.

Det er besluttet, at Region Midtjylland er værtsregion for driftsorganisationen, og at Region Hovedstaden varetager formandskabet for styregruppen. Efter to års drift skal der ske en fornyet stillingtagen til placering af driftsorganisationen.

Økonomi for den landsdækkende akutlægehelikopterordning 

Regionerne afholder udgifterne til finansiering af driften af den landsdækkende akutlægehelikopterordning med udgangspunkt i den statslige bevilling på 126,7 mio. kr. (2013-niveau), som fordeles via bloktilskudsnøglen. For Region Midtjylland betyder det 6,7 mio. kr. i 2014 (hvor der kun forventes drift i 4. kvartal) og 26,6 mio. kr. i 2015.

Der vil være etableringsudgifter forbundet med forberedelse af driftsstarten for den landsdækkende ordning f.eks. ansættelse af lægelig leder og administration med henblik på varetagelse af det tværregionale samarbejde og samarbejdet med leverandøren i implementeringsfasen. Derudover skal regionerne sikre etablering af de nødvendige basefaciliteter og stille disse til rådighed for leverandøren i henholdsvis Ringsted, Billund og Skive. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udover DUT-midlerne supplerende bevilget 20 mio. kr. i 2014 som et tilskud til finansiering af etableringsomkostningerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport om den fremtidige struktur på hospitalsapoteksområdet. Rapporten har været i høring på hospitaler og i MED-systemet, og der fremlægges nu forslag til den fremtidige organisering.

Forslag til fremtidig organisering

Det foreslås, at de tre nuværende hospitalsapoteker fusioneres til et fælles regionalt hospitalsapotek.

En fusion af hospitalsapotekerne giver fordele i form af en mere rationel drift, en større implementeringskraft for nye initiativer, og samtidig vil det fusionerede hospitalsapotek stå styrket overfor nye udfordringer. Samtidig vil et fælles regionalt hospitalsapotek skabe de mest optimale rammer for det højeste faglige niveau i apotekets arbejde, samtidig med at den øgede volumen giver mulighed for at styrke arbejdet med klinisk farmaci regionalt.

Derudover vil et fælles regionalt hospitalsapotek øge samarbejdet og tilknytningen til den Regionale Lægemiddelkomité og give bedre mulighed for monitorering og styring af lægemiddelforbruget.

Det foreslås, at Hospitalsapoteket etableres med lokale afdelinger og afdelingsledelse/ledelse i Aarhus, Herning, Viborg, Randers og Horsens. Den lokale ledelse indgår i afdelingslederkredsen på det lokale hospital. Den kommende hospitalsapoteker fastlægger i dialog med direktionen, Koncern HR og Sundhedsplanlægning organisationen for det nye fælles regionale hospitalsapotek, herunder ledelsesstrukturen og de tværgående funktioner.

Den lokale ledelse/apoteksfunktion kender det lokale hospital og kan i samarbejde med de kliniske afdelinger sikre, at der tages hensyn til de decentrale behov, som afdelingerne og hospitalet har. Denne model kendes fra hospitalerne i Randers og Horsens og har fungeret med stor tilfredshed på hospitalerne.

Det foreslås, at Hospitalsapoteket etableres som en selvstændig regional afdeling med reference til direktionen. Den centrale tilknytning er parallel med andre fælles regionale funktioner, f.eks. Indkøb og Medicoteknik og it.

Samtidig etableres der et rådgivende driftsråd med hospitalsapotekeren og repræsentanter fra alle hospitalsledelserne. Derudover vil formanden for Den Regionale Lægemiddelkomité være medlem sammen med vicedirektøren for Sundhedsplanlægning. Endvidere deltager hospitalsapotekeren fremover i Klinikforum.

Økonomi

Der må forventes flere rationaler på et fælles regionalt hospitalsapotek i forhold til den nuværende organisering. Især indenfor logistikområdet er der potentiale på flere områder i form af fælles lager, fælles it og større volumen til eksempelvis robotter og semiautomatiske løsninger. Derudover kan de nuværende tre indkøbs-, lager- og forsyningssystemer fusioneres til ét, hvilket giver mulighed for yderligere rationaler med regionens logistikpartner og/eller Midttransport.

Derudover vil der være opgaver, der i dag løses alle tre steder, men som med fordel kan varetages ét sted. Som eksempel herpå kan nævnes døgndækkende vagtordning.

I lyset af dette foreslås det, at den fælles regionale hospitalsapoteksfunktion efter sammenlægningen pålægges at indhøste driftsgevinster på 5 % af lønbudgettet i 2012, svarende til en driftsbesparelse på 5 mio. kr.

Midlerne fra driftsbesparelsen foreslås afsat i en central pulje, hvor det fælles regionale hospitalsapotek kan søge om frigivelse af midler til konkrete projekter og opgaver, som for eksempel implementering af RADS-anbefalingerne, styrkelse af arbejdet i specialistgrupperne, optimering af logistik- og produktionsområdet og faglig udvikling i forhold til nyt sygehusbyggeri. Projekterne skal give målbare resultater. Puljen administreres af direktionen efter indstilling fra Hospitalsapoteket og Sundhedsplanlægning.

Den konkrete udmøntning af driftsbesparelsen varetages af det ny fælles hospitalsapotek, og den nærmere udredning af de drifts- og budgetmæssige forhold vil finde sted, når ledelsen af det fælles regionale hospitalsapotek er udpeget. Driftsbesparelsen foreslås gennemført i løbet af 2014 med budgetvirkning fra 2015.

De budgetmæssige flytninger fremsendes til regionsrådets godkendelse i efteråret.

Høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra regionens hospitaler og MED-systemet. Samtlige høringssvar er vedlagt som bilag. Derudover er der vedlagt bilag med svar på problemstillinger der rejses i høringssvarene.

Sagen blev udsat med henblik på videre drøftelse i hospitalsudvalget og forretningsudvalget, hvorefter sagen drøftes igen på det næste regionsrådsmøde.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmøde den 20. juni 2012 blev det besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med en projektbeskrivelse, da Region Midtjylland stillede sig til rådighed for forsøgsvis at opkræve gebyr ved udeblivelser fra aftaler med hospitaler. Forsøgsordningen er endnu ikke gået i gang.

Finansieringen af forsøgsordningen med gebyr ved udeblivelser er endnu ikke endelig afklaret. Forhandlingerne mellem Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget længere tid end forventet.

På regionsrådsmødet den 20. juni 2012 blev det besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med en projektbeskrivelse, da Region Midtjylland stillede sig til rådighed for forsøgsvis at opkræve gebyr ved udeblivelser fra aftaler med hospitaler. Forsøgsordningen er endnu ikke gået i gang.

I juli 2012 sendte Region Syddanmark og Region Midtjylland i fællesskab følgende foreløbige udkast til Danske Regioner til videreformidling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

• Notat med rammer for forsøgsordningen

• Overordnet projektbeskrivelse

• Tidsplan

• Budget.

Siden har der været en dialog mellem Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sidstnævnte har sat spørgsmålstegn ved det anslåede budget på ca. 4,5 mio. kr., mens Danske Regioner – på vegne af Region Syddanmark og Region Midtjylland – har argumenteret for vigtigheden af, at forsøgsordningen har et solidt videnskabeligt fundament.

I februar 2013 sendte Region Syddanmark og Region Midtjylland i fællesskab en revideret udgave af de fire dokumenter samt et følgebrev, som beskrev processen for at revurdere projektet og dets budget. De fem dokumenter er bilag til sagen. Følgebrevet understregede endnu engang, at der er brug for at fastholde den forskningsmæssige kvalitet i forsøgsordningen. Projektgruppen vurderer stadig, at en MTV-rapport udgør det bedste grundlag for et solidt videnskabeligt studie i denne sammenhæng.

En forsøgsordning med gebyr ved udeblivelser fra aftaler med hospitaler vil kræve en gennemgang og optimering af de pågældende hospitalsafdelingers information om behandlingstidspunkter i form af påmindelser til patienterne, patienternes mulighed for selvbooking og patienternes adgang til at melde afbud.

For at reducere forsøgsordningens budget foreslog projektgruppen at reducere antallet af deltagende afdelinger fra fire til to, således at der deltager en afdeling fra hver region i det reviderede projekt. Det drejer sig om Rygcentret i Region Syddanmark og Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Valget af afdeling i Region Midtjylland er truffet på baggrund af størrelse af patientflow. Derudover er budgettet gennemgået og tilpasset endnu engang, og en større del indgår som egenfinansiering. Det anslåede budget er nu på ca. 3,5 mio. kr.

Region Syddanmark og Region Midtjylland afventer på nuværende tidspunkt stadig en tilbagemelding fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Udfordringen ligger i størrelsen af budgettet til forsøgsordningen.

Indtil videre er der 1,5 mio. kr. til finansieringen af forsøgsordningen. Pengene er fordelt med 0,5 mio. kr. fra henholdsvis Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Region Midtjylland.

Danske Regioner har imidlertid bedt Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) om at lave et litteraturstudie i forhold til internationale erfaringer med gebyrer. KORA skal afrapportere ultimo august.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges aftaler for el- og varmeforsyning til DNV-Gødstrup til godkendelse. Samtidig foreslås det, at der gives en bevilling på i alt 46,9 mio. kr. til etablering af forsyning, og at rådighedsbeløbet afsættes i 2013.

Der er blevet udarbejdet aftaler for el- og varmeforsyning til DNV-Gødstrup. Region Midtjylland skal betale forsyningsselskabernes etableringsudgifter. Det udgør i alt 46,9 mio. kr. Det foreslås, at aftalerne godkendes, og der gives en bevilling på i alt 46,9 mio. kr. til etablering af forsyning, samt at rådighedsbeløbet afsættes i 2013.

På regionsrådsmødet den 27. februar 2013 besluttede regionsrådet, at anlægsudgiften til etablering af el- og varmeforsyning skal finansieres indenfor anlægsbudgettet for DNV-Gødstrup. Det indgik ligeledes i den tilrettede ansøgning om endeligt tilsagn til projektet, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nu har godkendt. Oprindeligt var det planlagt, at anlægsudgiften skulle finansieres over driftsbudgettet via en OPP-aftale. Det blev ændret, da det blev klart, at et tilsvarende beløb skulle deponeres, hvilket gjorde den oprindelige løsning uinteressant.

Hospitalsenheden Vest har i samarbejde med Energigruppen Jylland Varme udarbejdet et aftaleudkast vedrørende fjernvarmeforsyning af DNV-Gødstrup og i samarbejde med Energi Midt Net A/S udarbejdet aftaleudkast vedrørende elforsyning af DNV-Gødstrup.

De to aftaler er vedlagt til godkendelse.

Fjernvarme

Der er udarbejdet et udkast til aftale om leverance af fjernvarme og fjernvarmevand til hospitalet, som træder i kraft ved leverancestart i 2015. Forbrugstariffen afregnes i forhold til det til enhver tid gældende takstblad samt målerabonnement og arealbidrag.

Derudover er der lavet aftale om etablering af et samlet fjernvarmeanlæg. Tilslutningen af DNV-Gødstrup, herunder Psykiatri, omfatter etableringen af et ledningsanlæg og etablering af veksler.

Region Midtjylland er forpligtiget til at betale Energigruppen et beløb svarende til Energigruppens faktiske omkostninger samt et investeringsbidrag.

Energigruppen ejer fjernvarmeanlægget og er ansvarlig for den løbende drift og vedligeholdelse. DNV-Gødstrup stiller bygningsafsnit til rådighed for Energigruppens tekniske anlæg.

Elforsyning

Aftalekomplekset omfatter betinget rammeaftale om tilslutning til forsyningsnettet med Energi Midt Net A/S. Rammeaftalen vedrører DNV-Gødstrups tilslutning til det kollektive el-forsyningsnet og Energi Midt Nets etablering, drift og vedligeholdelse af hovedforsyningsanlæg.

DNV-Gødstrup skal betale et tilslutningsbidrag, der dækker de gennemsnitlige omkostninger ved etablering af forsyningsanlæg. Derudover kan der være omkostninger, der skal finansieres, hvis der stilles særlige krav til forsyningsanlæggets fysiske udformning.

Forsyningsanlægget etableres som to uafhængige 10 kV tilslutninger, som hver kan dække 100 % af behovet. Ringledningen forberedes til tilkobling af Psykiatrien, der tilsluttes særskilt.

Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger indregnes i forbrugstaksterne.

Økonomi

Som det fremgår af vedlagte aftaler, vil der være følgende etableringsudgifter forbundet med etablering af el- og varmeforsyning jf. nedenstående tabel 1. Desuden er der afsat ca. 1 mio. kr. til justeringer, der eventuelt kan blive nødvendige at foretage i de indgåede aftaler.

Det foreslås, at regionsrådet giver en bevilling til finansiering af varme- og elforsyning, og at rådighedsbeløbet afsættes i 2013 som vist i tabel 2. Det korrigerede budget fremgår af vedlagte bilag med anlægsoverslag.    

Finansiering af DNV-Gødstrup projekter

Med bevillingsændringerne i dette punkt udgør Puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2013-2018:

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I DNV-Gødstrup projektet skal der nu foretages en pælefundering af grunden på de steder, hvor hospitalet skal bygges. Samtidig skal der etableres en kælder. Det samlede delprojekt beløber sig til i alt 247 mio. kr. Udbuddet igangsættes i efteråret 2013. Selve udførelsesperioden vil være 2014-2015.

Det foreslås, at regionsrådet godkender det fremlagte projektforslag for pælefundering og etablering af kælder (fremover benævnt DP3). I projektforslaget er der sket en mere detaljeret bearbejdning af dispositionsforslaget for DNV-Gødstrup. DP3 har en samlet anlægssum på 247 mio. kr. (indeks 134), og udgiften til pælefundering og etablering af kælder vil falde i 2014 og 2015. Heraf udgør pæleprojektet ca. 53,4 mio. kr.

De udførte boringer har vist, at der findes varierende jordbundsforhold på matriklen. Det er nødvendigt at fundere hovedparten af bygningerne på betonpæle. De fritliggende bygningsdele i 1. og 2. etage kan forventeligt funderes direkte på normale stribe- og punktfundamenter. Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om, at geotekniske undersøgelser har vist et behov for fundering, der er normalt for området. Derudover skal der ske en særlig fundering af det område, hvor der skal etableres en helikopterlandingsplads, så kravene hertil kan opfyldes.

I forbindelse med pælefunderingen og etableringen af kælderen er det nødvendigt at foretage en grundvandssænkning på visse steder af matriklen. DNV-Gødstrup projektet er desuden i dialog med Herning Kommune om udledning af grundvand til den nærliggende Herningholm Å for at sikre, at der ikke sker en skadelig udledning af f.eks. okker.  

Der er fokus på bæredygtighed i projektet. Det er f.eks. i forhold til håndtering af vand og muld, der skal flyttes. Et andet eksempel på bæredygtighed er, at der i øjeblikket foretages forsøg med pæle for blandt andet at undersøge pælenes styrke. Det forventes at betyde, at der samlet set skal benyttes et færre antal pæle til fundering. Samtidig kan forsøgspælene genbruges.

Der er desuden fokus på, at der skal laves foranstaltninger, der kan håndtere ekstreme vejrforhold såsom voldsomme regnskyl som følge af klimaændringer. Håndtering af bæredygtighed og klimaændringer er beskrevet mere detaljeret i vedlagte projektforslag.

Der er i delprojekt 1, som regionsrådet godkendte projektforslaget for den 20. juni 2012, udført pumpestationer samt afskærende ledning til Herning Renseanlæg. I DP3 udføres alle resterende kloakarbejder med etablering af intern kloak for etape 1. Der er udført et samlet skitseprojekt for etape 1, 2 og 3, således at pumpestationer og ledningsanlæg på tværs af de tre etaper designes optimalt.

Sideløbende med DP3 skal der etableres forsyningsledninger fra forsyningsringen til bygningen i de anførte forsyningstraceer. Arbejdet udføres af de respektive forsyningsselskaber og derfor ikke indeholdt i DP3. Der er på samme dagsorden en sag på om godkendelse af bevilling til etablering af forsyning til projektet.

Sammenhængen med øvrige igangværende delprojekter i DNV-Gødstrup er beskrevet i vedlagte projektforslag.

Udbud og tidsplan

DP3 vil blive udbudt som én samlet storentreprise. Udbuddet vil blive igangsat i efteråret 2013, så det bliver muligt at igangsætte byggearbejdet primo 2014. Udførelsesfasen forventes at være fra primo januar 2014 til marts 2015.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 gives et overblik over udgiftsposterne i DP3.

Et mere detaljeret budget findes i vedlagte projektforslag side 31-32. Udgiften til pæleprojektet inklusiv andel af byggepladsomkostninger og reserver, udgør ca. 53,4 mio. kr.

Det foreslås, at regionsrådet giver en bevilling til DP3: pælefundering og kælder, samt at rådighedsbeløbet afsættes i 2014 og 2015 som vist i tabel 2. Det korrigerede budget fremgår af vedlagte bilag med anlægsoverslag.    

Finansiering af DNV-Gødstrup projekter

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2013-2018:

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 27. februar 2013 godkendte regionsrådet, at der blev etableret en justeringsreserve i DNV-Gødstrup projektet. Nu foreslås det, at der overføres i alt 12,95 mio. kr. (indeks 130) til justeringsreserven fra to DNV-Gødstrup-delprojekter, hvor der har været gennemført licitationer med gunstige resultater.

Der har været afholdt to licitationer i DNV-Gødstrup projektet, der begge har været med gunstige resultater. Det foreslås på den baggrund, at det overskydende beløb fra de to delprojekter på 12,95 mio. kr. (indeks 130) overføres til projektets justeringsreserve.

Regionsrådet godkendte på mødet den 27. februar 2013 et principnotat for håndtering af reserver i kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup, herunder blandt andet etablering af en justeringsreserve.

Det gælder for justeringsreserven, at

• justeringsreserven ikke kan være negativ.

• alene regionsrådet kan godkende, at uforbrugte allokerede beløb kan overflyttes fra realiserede delprojekter til justeringsreserven.

• der kan maksimalt overføres et beløb fra justeringsreserven til delprojekter på 5 % af håndværkerudgifterne for delprojektet (forstået som de budgetterede håndværkerudgifter på tidspunktet for regionsrådets godkendelse af projektforslaget). Regionsrådet skal efterfølgende orienteres.

• dr beløbet, der ønskes overført til et delprojekt, hvor det overførte beløb udgør mere end 5 % af delprojektets budgetterede håndværkerudgifter, skal overførslen først godkendes af regionsrådet, før den kan finde sted

• der kan ikke afholdes udgifter direkte fra justeringsreserven.

Det har hidtil i projektet været afholdt 2 licitationer for henholdsvis DP1A (Byggemodning og byggepladsanstilling) samt DP2 (Hovedforsyninger, køling). Begge licitationer har været med gunstige resultater. Det foreslås derfor, at der overføres overskydende beløb til justeringsreserven. Det vil være de første beløb, der tilføres justeringsreserven i DNV-Gødstrup projektet. 

Regionsrådet vil blive forelagt et regnskab for projekterne, når regnskaberne er endeligt afsluttede.  

I nedenstående tabel 1 fremgår de overskud, der har været på henholdsvis DP1A og DP2.

I tabel 2 fremgår det, hvorledes overskuddet fra DP1A og DP2 overføres til justeringsreserven for DNV-Gødstrup. Justeringsreserven vil herefter være på 12,95 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere godkendt Helhedsplanen for Hammel Neurocenter og Urbakken og udmøntet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag i forbindelse med projektet. Det indstilles, at projektforslaget godkendes, og at der gives en bevilling på samlet 25 mio. kr. til gennemførelse af projektet i 2013-2015.

Byggeherrerådgiverne Aarhus Arkitekterne og Niras har udarbejdet projektforslag for renovering af Hammel Neurocenter og Urbakken. Projektforslaget er udarbejdet i samarbejde med centerledelse, brugergrupper og Teknisk afdeling på Hammel Neurocenter. Der har således været afholdt en række brugergruppemøder, hvor brugerne har haft mulighed for at komme med input til den fremtidige indretning af lokalerne til ambulatorier, træningsfaciliteter og klinik for børn og unge.

Projektet planlægges gennemført med afslutning i 2015 inden for en økonomisk ramme på 25 mio. kr. (indeks 130) ekskl. medico-teknisk udstyr og inventar.

Projektets indhold og tidsplan

Projektforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Helhedsplanen for Hammel Neurocenter og Urbakken.

Projektforslaget omfatter etaperne:

• Indretning af lokaler for ambulante tilbud.

• Indretning af lokaler for bedre træningsfaciliteter.

• Etablering af ny gangbro mellem bygning fire og fem samt elevatorforbindelse mellem etagerne i bygning fem.

• Indretning af ny klinik for børn og unge.

Udover etaperne i projektforslaget vil der kunne gennemføres indretning og flytning af tidligere klinik til det nuværende afsnit for børn og unge.

Der henvises til bilag 1 og projektforslaget for en mere udførlig gennemgang af de enkelte etaper. Der henvises endvidere til bilag 3 for en nærmere beskrivelse af den nye løsning for gangbroen og til bilag 4 for illustrationer af denne.

Overordnet tidsplan for projektet og fordeling af budget på år fremgår af tabel 1.

Organisation

Hospitalsenhed Midt planlægger selv at varetage totalrådgiveropgaven og dermed nedsætte en organisation, der udarbejder for- og hovedprojekt samt gennemfører udbud. Organisationen vil endvidere kunne følge projektet og aflægge anlægsregnskab. Det vurderes at medføre en tidsmæssig og sandsynligvis også økonomisk besparelse ved selv at påtage sig totalrådgiveropgaven.

Økonomi og tidsplan

Udgifterne fordeles med 2,0 mio. kr. i 2013, 10,0 mio. kr. i 2014 og 13 mio. kr. i 2015.

Der udmøntes en bevilling på 25.708 mio. kr. til renovering af Hammel Neurocenter og Urbakken, jf. tabel 2. Dette beløb svarer til den ansøgte bevilling på 25 mio. kr. (indeks 130,0), når man tager hensyn til, at bevillingen i tabel 3 er en sum af rådighedsbeløb, som er angivet i indeks 130,0 og 134,0.

Der resterer med godkendelsen af dette punkt, punktet om nødstrømsanlæg i Regionspsykiatrien Viborg-Skive og punktet om projekteringsbevilling til regnvandsforsinkelsesbassin 19,795 mio. kr. på anlægspuljen i 2013.

Totaløkonomi og Agenda 21

Projektforslaget giver mulighed for fysiske og organisatoriske omlægninger af den eksisterende aktivitet. Ved disse omlægninger stiles efter såvel reduktion af driftsomkostninger som kvalitets- og serviceløft. Det er intentionen, at der gennem forbedringer af logistik, arbejdsgange og faciliteter frigøres ressourcer, som delvis kan finansiere nødvendige aktivitetsudvidelser, som byggeprojektet også giver rum til.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som konkretiserer mulige effektiviseringstiltag i løbet af 2013.

Der vil ske tiltag i forhold til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, jf.

projektforslagets kapitel 7 vedrørende Agenda 21.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsenheden Horsens fortsætter arbejdet med realiseringen af hospitalets generalplan, og det foreslås tildelt projekteringsbevilling til generalplanens etape 1B; Nye Nord 1, nyt servicedepot og tunnelforbindelse under forpladsen.

Hospitalsenheden Horsens har gennem længere tid arbejdet med revision af hospitalets Generalplan. Fase 1A af planen er en udbygning af hospitalets akutafdeling, som er igangsat og forventes afsluttet i 2014.

Nye Nord 1

Næste fase, etape 1B, indebærer opførelse af en ny bygning, Nye Nord 1. Bygningen forventes at være på ca. 4.400 bruttoetagemeter og en sengekapacitet på ca. 40 senge. Sengekapaciteten oprettes med henblik på udtynding af de eksisterende sengeafdelinger.

Derudover etableres en ny stationær operationsafdeling til erstatning for de stuer, der tages ud af drift i forbindelse med udvidelse af Akutafdelingen. Stuerne indrettes således, at der også kan udføres sammedags-kirurgi og skopier.

Servicedepot og tunnelforbindelse

Hospitalsenheden Horsens har desuden udpræget mangel på depotplads. Det bevirker, at der rundt omkring i gange, birum og tunneler henstår inventar, senge, linned, elektroniske transportmidler, leverancer og lignende.

Derudover er der et stigende behov for opbevaring af udstyr, herunder bariatrisk udstyr.

En forbedring af forholdene i form af et nyt servicedepot og optimerede tunnelforbindelser vil afhjælpe problemerne og samtidig forbedre det fysiske arbejdsmiljø og de brandsikkerhedsmæssige forhold.

Projekterne Nye Nord 1, servicedepot og tunnelforbindelse er alle forudsætninger, dels for den fortsatte udvidelse af akutafdelingen og dels for at sikre en effektiv forsyning og logistik på hospitalet efter udvidelsen af de bygningsmæssige rammer.

Udbudsstrategi

De to projekter udbydes på én samlet rådgiverkontrakt, idet deres indbyrdes koordinering er afgørende for opretholdelsen af hospitalets drift og forsyning i byggeperioden.

Som udbudsform for Nye Nord 1 foreslås en totalentreprisekonkurrence. Denne medfører, at der anvendes en bygherrerådgiver til at bistå med programmering, brugerinddragelse, afholdelse af totalentreprise-projektkonkurrence og tilsyn med totalentreprenøren i udførelsesfasen.

For projektet med Servicedepot og tunnelforbindelse foreslås der tilknyttet en totalrådgiver, mens entreprisen forventes udbudt i hoved-, stor- eller fagentreprise.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ved tildeling af de seneste byggetilladelser til Hospitalsenheden Horsens har Horsens Kommune stillet krav om etablering af et regnvandsforsinkelsesbassin. Hospitalet har udarbejdet et projektforslag og foreslås tildelt projekteringsbevilling.

Ved Hospitalsenheden Horsens er der i de senere år opført nye bygninger, ligesom der i de kommende år i forbindelse med realiseringen af hospitalets generalplan skal bygges nyt.

Horsens Kommune har derfor ved udstedelse af de seneste byggetilladelser stillet krav om forsinkelse af regnvand fra hospitalets grund. Kravet kan stilles på baggrund af kommunens spildevandsplaner, og som følge af kravet skal hospitalet etablere et regnvandsforsinkelsesbassin senest i 2014.

Regnvandsforsinkelsesbassinet skal etableres sideløbende med hospitalets kommende P-hus og i samme terræn. Der er derfor risiko for, at to forskellige entreprenører vil være til gene for hinanden på et relativt lille areal i hospitalets park. Derudover kan der opstå problemer i terrænet med ledninger til og fra P-hus, springvandet, el-nettet mv., som kan vise sig bekostelige at flytte rundt på. I værste fald kan dette føre til forsinkelser i projekterne, med krav om erstatning fra bygherren.

For at minimere denne risiko ønsker hospitalet allerede nu at påbegynde projekteringen af regnvandsforsinkelsesbassinet.

Udgifterne til projekteringen er under tærskelværdien for udbud, og det foreslås derfor, at projekteringen udføres af rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensen, der også har udarbejdet projektforslaget.

Det efterfølgende bygge- og anlægsarbejde forventes udbudt i underhåndsbud med mindst to indbudte tilbudsgivere.

Den samlede anlægsudgift forventes at være på 3,325 mio. kr.

Bevillingen til regnvandsforsinkelsesbassin forhøjes med 91.000 kr. i bevillingsskema 1 til 3,416 mio. kr. Dette svarer til den ansøgte bevilling på 3,325 mio. kr.(indeks 130,0), når man tager hensyn til, at bevillingen er en sum af rådighedsbeløb, som er angivet i indeks 130,0 og 134,0.

Der resterer efter godkendelsen af punkt om Hammel Neurocenter og Urbakken og punkt om Regionspsykiatrien Viborg-Skive 19,795 mio. kr. i anlægspuljen 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kommunerne og regionen har udarbejdet en sundhedsaftale om opfølgningsprogram for børn med spastisk lammelse (cerebral parese). Formålet er at optimere børnenes funktionsevne og livskvalitet, herunder at forebygge følger af spastisk lammelse som hofteskred, svær rygskævhed og alvorlige fejlstillinger samt sikre en ensartet, tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats for børn med spastisk lammelse.

Sundhedsaftalen vedrører børn med spastisk lammelse (cerebral parese), som er født i 2008 eller senere, og den retter sig udelukkende mod børnenes bevægeapparat og de dertil knyttede motoriske funktioner. Der er behov for, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats, som børn med spastisk lammelse får koordineres internt i og på tværs af sektorerne, og at der bliver fulgt op på indsatsen.

For at sikre at børnene får den bedst mulige indsats, skal de fysio- og ergoterapeuter, som arbejder med børn med spastisk lammelse, have mulighed for at udvikle kompetencerne. Samtidig skal de have mulighed for at arbejde med en vis patientvolumen ud fra princippet om, at ”øvelse gør mester”.

Med henblik på at løfte indsatsen i forhold til koordinering og opfølgning overfor børn med spastisk lammelse, er opfølgningsprogrammet CPOP blevet opstartet i Region Midtjylland den 1. januar 2012. Alle kommuner i regionen er inviteret med til at deltage i CPOP, og der er blevet afholdt informationsmøder, netværksmøder og kursusaktiviteter i projektperioden. CPOP strækker sig over en to-årig projektperiode frem til 31. december 2013. Med denne sundhedsaftale gøres CPOP til et permanent tilbud i regionen.

Derudover er det et vigtigt formål med sundhedsaftalen, at den nationale kliniske kvalitetsdatabase implementeres.

Nyt for hospitalerne

Regionen/hospitalerne skal sikre, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn med spastisk lammelse koordineres på tværs af sektorerne og internt på hospitalerne. For at sikre dette opretter regionen en regional koordinatorfunktion. Finansieringen af den centrale regionale koordinator (en halvtidsstilling) afholdes af hospitalerne (se nedenstående bevillingsskema).

Hospitalerne skal afholde tværfaglige og tværsektorielle konsultationer for hvert barn med spastisk lammelse mindst en gang årligt. Formålet er tværfaglig vurdering af undersøgelsesresultater og udarbejdelse af tværfaglige og tværsektorielle planer for indsatsen i samarbejde med barn/forældre. Børneneurolog, børneortopædkirurg, fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter deltager i konsultationerne.

Derudover skal hospitalerne indberette data til den nationale kvalitetsdatabase. Finansieringen af de årlige driftsudgifter til databasen på ca. 50.000 kr. afholdes foreløbig af Puljen til fælles aftaler/projekter med kommunerne.

Nyt for kommunerne

Kommunerne skal sikre, at den fysio- og ergoterapeutiske indsats koordineres på tværs af sektorerne internt i kommunerne. Koordineringen er central for indsatsen, eftersom børnene ofte modtager flere forskellige tilbud. Hensigten med sundhedsaftalen er, at kommunerne etablerer en koordinatorfunktion, og det anbefales, at kommunerne sikrer en let og overskuelig indgang for et barn med spastisk lammelse, forældre og samarbejdspartnere. Nogle kommuner har allerede udpeget en koordinator, og flere kommuner er ved at udpege en koordinator.

Kommunerne opfordres til at sikre, at så få fysio- og ergoterapeuter som muligt er involveret i træningen af børn med spastisk lammelse. Dette er for at sikre, at indsatsen omkring det enkelte barn koordineres, og at fysio- og ergoterapeuterne kan specialisere sig i træningen.

Derudover skal kommunerne indberette data til den nationale kvalitetsdatabase.

Nyt for praksissektoren

Praktiserende læger og praktiserende fysioterapeuter får ikke nye opgaver i forbindelse med aftalen.

Sundhedsaftalen træder i kraft den 1. januar 2014.

Bevillingsskema vedrørende finansiering af regional koordinator:

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Randers Kommune og Region Midtjylland har udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Region Midtjylland.

Samarbejdsaftalen indebærer et styrket samarbejde mellem partnerne, samt en delvis udmøntning af Randers kommunes beslutning om at overtage de regionalt drevne sociale tilbud beliggende i kommunen.

I forbindelse med vedtagelsen af Randers kommunes budget 2013 traf Randers Byråd beslutning om at overtage alle regionale sociale tilbud beliggende i kommunen pr. 1. januar 2014.

Randers Kommune og Region Midtjylland har efterfølgende forhandlet og opnået enighed om en alternativ løsning. Denne indebærer, at Region Midtjylland fortsat skal drive visse tilbud i Randers Kommune, samt at den besparelse, som Randers Kommune ønskede at opnå ved at overtage tilbuddene i stedet, opnås gennem et styrket samarbejde mellem parterne.

På den baggrund er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Region Midtjylland for perioden 2014-2017 jf. bilag 1.

Overdragelse af regionale tilbud

Samarbejdsaftalen indebærer, at driften af følgende specialiserede sociale tilbud pr. 1. januar 2014 overgår til Randers Kommune:

• Mellerup Skolehjem

• Boligerne Lene Bredahlsgade

• Institut for Kommunikation og Handicap, afdeling Randers (tidligere Børn og Unge Rehabilitering).

Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og behandlingsmæssigt døgntilbud til børn og unge i alderen 7 til 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I tilknytning til døgntilbuddet er der etableret intern skole.

Boligerne Lene Bredahlsgade er et botilbud målrettet voksne borgere med fysiske handicap og hjerneskade. Tilbuddet består af 24 selvstændige lejemål. Lejlighederne er etablerede som almene boliger. I tilknytning Boligerne Lene Bredahlsgade er etableret et dagtilbud.

Institut for Kommunikation og Handicap, afdeling Randers tilbyder rådgivning, vejledning og behandling til familier med børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med overtagelsen af afdelingen overtager Randers Kommune også de brugere fra Randers Kommune, der modtager bistand fra afdelingen.

Regionsrådet vil få forelagt overdragelsesaftalerne til godkendelse i løbet af efteråret 2013.

Tilbud i Randers Kommune der fortsat er regionalt drevne

Samarbejdsaftalen indebærer, at følgende specialiserede sociale tilbud beliggende i Randers Kommune fortsat drives af Region Midtjylland:

• Granbakkens afdeling Askegården

• Boligerne Svalevej, og herunder afdeling Himmelbovej

• Hinnerup Kollegiets afdelinger beliggende i Randers Kommune.

Enigheden om fortsat regional drift af disse tilbud er funderet i faglige hensyn. De tre regionale tilbud dækker behov i hele Region Midtjylland, og de har en sådan karakter, at der er faglige og økonomiske gevinster ved, at de fortsat er forankret i den regionale tilbudsportefølje.

Granbakkens afdeling Askegården er et døgntilbud til voksne med varigt nedsat psykisk funktionsevne, ADHD samt personer, der har psykosociale og psykiatriske problemstillinger, ofte med udadreagerende adfærd. Askegården modtager personer, der har dom vedrørende tilsyn eller anbringelse

Boligerne Svalevej og herunder afdeling Himmelbovej. Boligerne Svalevej er et døgn-/dagtilbud til personer med erhvervet hjerneskade. Afdeling Himmelbovej er et døgntilbud til voksne med fysisk handicap og/eller erhvervet hjerneskade.

Hinnerup Kollegiets afdelinger beliggende i Randers Kommune består af otte aktiviteter vedrørende dagaktiviteter og støtte til personer i egne boliger inden for Hinnerup Kollegiets overordnede målgruppe, som er voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser.

Det fremgår af samarbejdsaftalen, at parterne er enige om, at Randers Kommune pr 1. januar 2014 etablerer et tilbud med lignende målgruppe som det regionalt drevne Hinnerup Kollegiet. Randers Kommune vil som konsekvens heraf hjemtage egne borgere til dette i et tæt samarbejde med Hinnerup Kollegiet.

Styrkelse af samarbejdet mellem Randers Kommune og Region Midtjylland

Samarbejdsaftalen indeholder endvidere 10 konkrete områder, hvor samarbejdet mellem Randers Kommunes og Region Midtjyllands tilbud inden for det specialiserede socialområde styrkes yderligere samt sikrer omkostningseffektive løsninger, herunder at den af Randers Byråds vedtagne besparelse opnås.

De 10 områder omfatter blandt andet reduktion af dobbelttilbud, bedre matchning i forhold til borgernes behov, driftsoptimering af regionale tilbud, fælles uddannelsesforløb og styrkelse af koordineringen af indsatsen i forhold til personer med erhvervet hjerneskade, fortsat samarbejde om den selvejende institution Metodecentret, samarbejde om udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi.  

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I efteråret 2013 igangsættes udbuddet for valg af totalrådgiver for psykiatrien i DNV-Gødstrup. Den 20. marts 2013 godkendte regionsrådet, at udbudsformen åben idékonkurrence i to faser anvendes. Nu fremlægges bedømmelses- og tildelingskriterierne for udbuddet til godkendelse.

Regionsrådet godkendte den 20. marts 2013 en samlet indstilling om budget, tidsplan, rådgivere samt udbudsform for Psykiatrien i DNV-Gødstrup. Nu fremlægges konkurrencebetingelserne for udbuddet for valg af totalrådgiver til godkendelse.

DNV-Gødstrup består af både somatiske og psykiatriske hospitalsfunktioner. Region Midtjylland har fået et tilsagn fra Kvalitetsfonden om medfinansiering af hospitalets somatiske del, mens regionen selv finansierer hele den psykiatriske del. I 2011 blev CuraVita valgt som totalrådgiver for etape 1. De to sidste etaper bliver udbudt i 2013. Denne sag omhandler betingelserne for udbuddet af 2. etape, der udelukkende vedrører psykiatrien i projektet.

På mødet den 20. marts 2013 godkendte regionsrådet, at der anvendes konkurrenceformen åben idékonkurrence, inddelt i to faser for valg af totalrådgiver til Psykiatrien i DNV-Gødstrup.

Den åbne konkurrenceform vurderes velegnet til projektet, idet en lang række forhold allerede vil være givet af den udarbejdede helhedsplan for hele DNV-Gødstrup. Bydere på opgaven skal derfor først og fremmest give bud på psykiatriens disponering og funktionalitet.

1. fase af den åbne konkurrence indeholder ikke en prækvalifikation af et antal konsortier, men er åben for en langt bredere gruppe af bydere. Der udvælges tre til fire bydere til at deltage i 2. fase, hvor vinderen udvælges.

Tidsplanen for udbuddet

Fase 1 - Åben idékonkurrence i perioden: Medio oktober 2013 – ultimo januar 2014

Bedømmelse og udpegning af 3-4 vindere: Ultimo januar – ultimo marts 2014.

Mellemfase - Sammensætning og godkendelse af totalrådgiverhold: Primo april – ultimo april 2014.

Fase 2 - Udbud med forhandling (to møder): Medio maj – august 2014

Bedømmelse og udpegning af den endelige vinder: August 2014 – oktober 2014

Indgåelse af kontrakt: Oktober 2014.

Som det fremgår af tidsplanen ovenfor, skal der mellem de to faser være en godkendelse af holdene, som går videre fra fase 1. Firmaerne skal således have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at løfte opgaven, ellers vil der blive sat krav om, at de skal indgå i samarbejde med andre ingeniør- eller arkitektfirmaer. Det er en normal procedure for denne udbudsform.

I oktober 2014 vil den endelige vinder være fundet og kontrakten indgået.

Bedømmelsesudvalg

Til bedømmelse af de indkomne forslag i fase 1 og de afgivne tilbud i fase 2 nedsættes et bedømmelsesudvalg. Udvalget vil få følgende sammensætning:

• 1 repræsentant fra Regions Midtjyllands direktion

• 1 repræsentant fra hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest

• 1 repræsentant fra psykiatri- og socialledelsen

• 2 repræsentant fra de to involverede afdelingsledelser (i alt 2 personer)

• 1 repræsentant fra psykiatriens HMU

• 1 repræsentant fra bygherrerådgiver

• 1 repræsentant fra projektsekretariatet i DNV

• 1 arkitekt fagdommer

• 1 arkitektfaglig medarbejder fra Region Midtjylland.

Nedenfor gives en beskrivelse af bedømmelseskriterierne og tildelingskriterierne for valg af totalrådgiver til opgaven. Kriterierne er yderligere beskrevet i vedlagte notat udarbejdet af bygherrerådgiver for DNV-Gødstrup Niras. Notatet er juridisk vurderet af advokatfirmaet Bech-Bruun.

Bedømmelseskriterier - fase 1

I fase 1 vil der blive valgt 3-4 forslag, som ud fra bedømmelseskomitéens bedømmelse giver den bedste løsning ud fra følgende bedømmelseskriterier (i prioriteret rækkefølge):

1. Helhedsplan

2. Arkitektur og teknik

3. Funktioner og arealer

4. Herunder uddybes kriterierne.  

Helhedsplan - Forslagene vil blive vurderet ud fra deres indpasning i ”Den tilrettede helhedsplan” gældende for hele projektet DNV Gødstrup. Det drejer sig blandt andet om, hvorledes:

• forslagene hænger sammen med den somatiske del af hospitalet,

• gode adgangsforhold er sikret, og

• huset er placeret i det omkringliggende landskab.

Arkitektur og teknik - Vurderingen vil omfatte aspekter vedrørende design- og formgivningsaspekter. Arkitektur og teknik vil blive vurderet ud fra bygningernes fremtræden og udformning, samt hvorledes tekniske løsninger varetages. Det drejer sig blandt om, hvorledes: 

• byggeriet følger de arkitektoniske visioner og fremstår visionært og fremtidsorienteret,

• byggeriet skaber fysiske rammer, hvor patienten kan være tryg og som understøtter patientens behandling og udvikling, og

• byggeriet kan sikre både sikkerhed og tryghed for patienten og personalet.

Funktioner og arealer - Vurderingen vil omfatte aspekter vedrørende funktionaliteten og den arealmæssige disponering. Det drejer sig blandt andet om, hvorledes:

• arealerne er disponeret til at give gode patientforløb og understøtte en effektiv og tværfaglig arbejdsplads,

• arealerne sikrer overskuelig og tilgængelighed patienter og personale imellem, og

• arealerne er indrettet, så der er mulighed for størst mulig fleksibilitet.

Tildelingskriterier - fase 2

Tilbud afgives efter udbudsformen "udbud med forhandling uden foregående udbudsbekendtgørelse", og tilbuddene vil blive evalueret på grundlag af tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtigt bud" efter følgende delkriterier:

Herunder uddybes kriterierne.

Det "tilrettede projekt" - Der vil blive foretaget en helhedsvurdering af det tilrettede projekt ud fra samme kriterier, som i fase 1. Derudover vil forslagene blive vurderet på anlægsøkonomi (overholdelse af anlægsramme og b/n-faktor) samt bæredygtighed.

Organisation og samarbejde - Der vil blive foretaget en samlet vurdering af, hvordan tilbudsgiveren kan opfylde kravene og forventningerne til totalrådgivningsopgaven. I vurderingen vil der blive set på de tilbudte cv'er for nøglepersoner, tilbudsgiverens beskrivelse af organisationen samt de tilbudte metoder til at sikre samarbejde mellem aktørerne i organisationen.

Honorarøkonomi - Honorarøkonomien opdeles i to delkriterier, som er henholdsvis den tilbudte honorarprocent for den udbudte rådgivningsopgave og timepriser for afregning af eventuelle ekstraydelser. Vægtningen af de to delkriterier vil være honorarprocent 80 % og timepriser 20 %.

Vederlag for deltagelse

Vinderne for fase 1 modtager hver et vederlag på 50.000 kr. De deltagende hold i fase 2, der afleverer et konditionsmæssigt projekt, modtager et vederlag på 100.000 kr.

Udgiften til betaling af vederlag vil indgå i projektets budget for 2014, som forventes at blive forelagt regionsrådet til godkendelse ultimo 2013 eller primo 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En gennemgang af el-sikkerheden i Regionspsykiatrien Viborg-Skive har medført en anbefaling af, at der etableres et nødstrømsanlæg, og at hovedtavle og -kabler renoveres.

Fraværet af et nødstrømsanlæg stiller Regionspsykiatrien Viborg-Skive i en særdeles sårbar situation i forhold til nedbrud. Det indstilles derfor, at der bevilges 2,3 mio. kr. til formålet i 2013.

Konsulentfirmaet Alectia har i 2012 gennemgået el-sikkerheden i Regionspsykiatrien Viborg–Skives bygninger i Viborg. Gennemgangen indeholder en prioriteret liste over initiativer, der anbefales gennemført indenfor fem år. En af hovedprioriteterne er etablering af et nødstrømsanlæg og renovering af hovedtavle og -kabler. Der er i dag ingen nødstrømsforsyning til Regionspsykiatrien Viborg-Skives bygninger i Viborg.

Regionspsykiatrien Viborg-Skive befinder sig derfor i en meget sårbar situation i tilfælde af nedbrud. Det foreslås derfor, at der bevilges 2,3 mio. kr. i 2013 til etablering af nødstrømsanlæg og renovering af hovedtavle og -kabler samt rådgivning i forbindelse hermed, jf. tabel 1.

Projektet finansieres af de prioriterede midler til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter.

Honoraret til rådgiver vil være under tærskelværdien, hvorfor det foreslås, at der laves aftale med Alectia vedrørende rådgivningsopgaven.

Der resterer med godkendelsen af dette punkt, godkendelsen af punkt om Hammel Neurocenter og Urbakken og punkt om projekteringsbevilling til regnvandsforsinkelsesbassin 19,795 mio. kr. i anlægspuljen i 2013.

Etableringen af anlægget medfører ikke væsentlige belastninger af natur og miljø. Projektet er således ikke i konflikt med målsætningerne i agenda 21. I forhold til totaløkonomien er de løbende driftsomkostninger meget små.

Derudover er der eventuelt på sigt mulighed for, at anlægget kan generere en mindre indtægt. Dette skyldes, at elforsyningsselskaberne på tidspunkter, hvor der er knaphed på el, kan vælge at tilkøbe sig mulighed for at anvende anlægget til back-up. Da der i øjeblikket bliver sparet på el, er det pt. dog ikke fordelagtigt for elselskaberne at tilkøbe sig denne mulighed.

Niels Callesøe har i forbindelse med den skriftlige høring af sagen, da mødet i det rådgivende udvalg den 7. august 2013 var aflyst, anmodet om en uddybning af sagen, herunder en vurdering af bystrømmens stabilitet i området. Der er på denne baggrund efterfølgende vedlagt sagen et notat herom.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav i slutningen af 2012 en anlægsbevilling til indretning af fire erstatningsboliger for Elbæk Højskoles afdeling i Yding. Det foreslås, at boligerne anvendes til en anden målgruppe med en mere risikobetonet adfærd, og bevillingen derfor forhøjes, således at der kan indarbejdes nødvendigt sikkerheds- og alarmeringsudstyr.

Regionsrådet gav den 21. november 2012 en anlægsbevilling til indretning af fire lejligheder på Elbæk Højskole som erstatning for nedlæggelse af Elbæk Højskoles afdeling i Yding. Formålet var at afvikle og samle aktiviteterne til unge voksne med svær ADHD på Elbæk Højskole og dermed effektivisere det specialiserede tilbud, som i 2012 oplevede en faldende kommunal efterspørgsel. I løbet af de første måneder af 2013 blev det dog tydeligt, at kommunernes efterspørgsel efter tilbud til målgruppen fortsat var faldende. Byggeprojektet blev derfor sat i bero umiddelbart før licitation.

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD, som Elbæk Højskole er tilknyttet har derfor som en del af effektiviseringsstrategien besluttet at flytte alle aktiviteter væk fra Elbæk Højskole. Bygningerne vil derfor være ledige til brug for andet formål pr. 1. januar 2014.

Det er Den selvejende institution Boligselskabet Elbæk, som ejer bygningerne, som regionen lejer. Der er tale om en lejekøbsaftale, hvor den fastsatte leje består af renter og afdrag på lån optaget af Den selvejende institution Boligselskabet Elbæk. Region Midtjylland kan mod indfrielse af restgæld i ejendommen overtage denne af boligselskabet. Lejekontrakten er uopsigelig og løber frem til lånet er indfriet, med mindre Region Midtjylland køber ejendommen for restgælden. Det er derfor nødvendigt at anvende bygningerne, uagtet at Specialområde Udviklingshæmning og ADHD ikke har en belægning, der gør det muligt.

Specialområde hjerneskade ser fortsat stigende efterspørgsel efter tilbud til målgruppen af voksne med erhvervet hjerneskade. Især til målgruppen som udover hjerneskade har komplekse problemer med svært udadreagerende adfærd og/eller misbrugsproblematikker. Det er derfor aftalt, at specialområde hjerneskade overtager Elbæk Højskole pr. 1. januar 2014. I den forbindelse er der behov for at genoptage byggeprojektet.

Det allerede projekterede byggeprojekt kan fortsat anvendes, og licitationen derfor gennemføres. Der er dog behov for en forøgelse af den tidligere givne anlægsbevilling som følge af, at bygningerne anvendes til en anden målgruppe med en mere risikobetonet adfærd. Der er behov for at indbygge sikkerheds- og alarmeringsudstyr på hele ejendommen, hvilket ikke tidligere har været en forudsætning. Dette indebærer udover anskaffelse af tilkalde- og alarmsystemer gravearbejde og installationer på ejendommen.

En genoptagning af det projekterede byggeri inklusiv sikkerheds- og alarmeringsudstyr planlægges at kunne stå klar til ibrugtagning af specialområde hjerneskade den 1. marts 2014.

Den tidligere anlægsbevilling udgjorde 2 mio. kr. eksklusiv moms. Bevillingen foreslås forhøjet med 1,2 mio. kr. Anlægsbevillingen foreslås finansieret indenfor rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud, jf. nedenstående bevillingsskema. Efter udmøntningen vil der restere 54,122 mio. kr.

Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af nedenstående bevillingsskema:

Den samlede bevilling til indretning af de fire boliger på Elbæk Højskole vil med bevillingen til sikkerheds- og alarmeringssystem blive på i alt 3,2 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har sendt budget 2014 i politisk høring med svarfrist den 23. august 2013.

Budget 2014 forudsætter et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2013, men indarbejder rejsekortet og den økonomiske effekt af de statslige togsæt jævnfør trafikforliget af 12. juni 2012.

Udgifterne til regional kollektiv trafik kan dækkes af den regionale ramme i 2014 suppleret med engangsfinansiering fra en række kilder.

Midttrafik har den 24. juni 2013 sendt budget 2014 i politisk høring med svarfrist den 23. august 2013.

Høringsbudgettet omfatter udgifter på i alt 451,3 mio. kr. Udgifterne er fordelt på egentlig kollektiv trafik, herunder investeringer på Midtjyske Jernbaner og udgifter til indførelse af rejsekortet på i alt 336,1 mio. kr., som finansieres af budgettet for Regional Udvikling samt udgifter til den siddende patientbefordring, som finansieres af budgettet for Sundhed på i alt 115,2 mio. kr.     

Busdriften er præget af stigende priser efter en række udbud og ændringen af lovgivningen omkring lønsumsafgiften. Udviklingen i de indeks, vognmændenes kontrakter reguleres efter, forventes derimod at blive meget beskeden. Indtægterne forventes også at stige, men ikke tilstrækkeligt til at udligne stigningen i bruttoudgifterne. Da aktivitetsomfanget fastholdes på 2013 niveau, betyder det et stigende bestillerbidrag.  

Budgettet for togdrift er foretaget under forudsætning af, at der høstes en besparelse på 7,8 mio. kr. ved indsættelse af statslige togsæt på Odderbanen efter trafikforliget 2012. Derimod er der ikke regnet med stigende indtægter trods en passagerfremgang på Odderbanen i 2013, da Grenaabanen afbrydes i 5½ måned fra den 31. marts 2014 i forbindelse med bygning af en ny bro over Mindet.

Udgifterne til administration er reduceret som forudsat ved tilslutning til rejsekortet.

Udgifterne til rejsekortet indarbejdes fra budget 2014. Udgifterne i 2014 omfatter både udskudte udgifter i forbindelse med tilmeldingen i 2013, som jævnfør beslutning i Midttrafiks bestyrelse den 12. april 2013 midlertidigt er afholdt af Midttrafik ved lån og overskydende likviditet og årets udgifter for 2014. De permanente merudgifter vil ligge på netto ca. 15,0 mio. kr. årligt fra 2015, efter at de administrative besparelser er fraregnet.  

Budgettet for investeringer på Midtjyske Jernbaner er i overensstemmelse med den i 2007 med senere ændringer vedtagne investeringsplan.

Midttrafik gør opmærksom på, at projektet GSMR ikke kan finansieres indenfor investeringsplanen, og at der er behov for et ekstraordinært tilskud på 3,0 mio. kr., for at projektet er fuldt finansieret.

Regionens samlede ramme for kollektiv trafik er på 291,1 mio. kr. Rammen suppleres af et øremærket statsligt investeringstilskud til Midtjyske Jernbaner på ca. 11,4 mio. kr. samt en række engangsindtægter på i alt 34,1 mio. kr. Engangsindtægterne har deres oprindelse i:

• Indbetalinger til særlige flerårige projekter som jævnfør 3. Kvartalsrapport 2012 blev gennemført i 2012. Af de samlede indbetalinger på 3,75 mio. kr. var 3,0 mio. kr. afsat som reserve til yderligere tilpasninger i forbindelse med Trafikplan Aarhus. Dette bliver ikke aktuelt, og beløbet kan omdisponeres.  

• Midttrafik har i forbindelse med afslutning af regnskab 2012 et mindreforbrug på i alt 13,3 mio. kr. Beløbet henstår hos Midttrafik. 

• Endelig modregnes tidligere indbetalinger til rejsekortet foretaget af Vejle Amt før 2007 og af Region Midtjylland i perioden 2007-2013 på i alt 17,0 mio. kr. i regionens bidrag.  

Høringsbudget og finansieringskilder fremgår af tabel 1.

Midttrafiks driftsudgifter, udgifterne til rejsekortet og udgifterne til investeringer på Midtjyske Jernbaner på i alt 336,2 mio. kr. kan dækkes af den regionale ramme og engangsindtægter på i alt 337,5 mio. kr. I budgetåret 2014 kan det fremlagte budget hermed dækkes.

Indstillingen blev vedtaget.

Niels Callesøe bemærkede, at han er modstander af at indføre Rejsekortet i Region Midtjylland.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune skal etablere et drifts- og infrastrukturselskab for letbanen, herefter kaldet Aarhus Letbane (driftsselskabet), der skal stå for drift af letbanen, når denne er færdiganlagt.

Det foreslås at etablere en lille organisation, der har kontrakt med Midtjyske Jernbaner om at varetage infrastrukturforvaltning og -vedligeholdelse samt herudover at lade Midttrafik varetage opgaver i tilknytning til letbanedriften. Selve togdriften udliciteres til en operatør.

Letbanedriften forventes at kunne finansieres af parternes nuværende tilskud til bus- og togtrafik i området, og der lægges op til at indskyde nettotilskuddet fra nuværende bus- og togdrift. Der lægges op til at eventuelle afvigelser deles mellem parterne i forholdet 50/50.

I henhold til lov om Aarhus Letbane skal Aarhus Letbane I/S (anlægsselskabet), når letbanen er bygget, overdrage anlægget til et drifts- og infrastrukturselskab, Aarhus Letbane (driftsselskabet) som Aarhus Kommune og Region Midtjylland skal etablere, og som efterfølgende skal have ansvaret for drift af letbanen. Midttrafik kan jævnfør loven varetage opgaver vedrørende letbanedriften.  

Der er nedsat en styregruppe med overordnede embedsmænd fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og med deltagelse af Midttrafik til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for etablering af Aarhus Letbane (driftsselskabet).

Selv om der endnu er flere år til, at letbanen er anlagt, er det af flere årsager væsentligt at få etableret Aarhus Letbane (driftsselskabet).

• Aarhus Letbane (driftsselskabet) skal stå for at tilrettelægge den kommende drift af letbanen frem mod overdragelse af det færdige letbaneanlæg fra Aarhus Letbane, (anlægsselskabet).  

• Aarhus Letbane (driftsselskabet) skal varetage de kommende ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjyllands interesser i forhold til de dispositioner, som Aarhus Letbane, (anlægsselskabet), i overensstemmelse med loven, varetager for Aarhus Letbane (driftsselskabet).  

• Herunder skal Aarhus Letbane (driftsselskabet) bl.a. finansiere letbanetog, værksted og depot samt yderligere elektrificering mv.   

Transportministeren har med brev af 24. juni 2013 opfordret parterne til, at Aarhus Letbane (driftsselskabet) etableres inden udgangen af august 2013. (Brev vedlagt).  

Organisering

Loven forudsætter, at Aarhus Letbane (driftsselskabet) etableres som et interessentselskab mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Der foreslås en lille bestyrelse med tre medlemmer, heraf en udpeget af Aarhus Kommune, en udpeget af Region Midtjylland og en udpeget af parterne i fællesskab. Det er muligt at udpege suppleanter til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en fire-årig periode, og formandsposten varetages på skift for en to-årig periode af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Af praktiske og tidsmæssige årsager foreslår styregruppen, at medlemmer af styregruppen fungerer som midlertidig bestyrelse indtil 31. december 2013, således at udpegning af medlemmer til bestyrelsen kan ske i forbindelse med konstitueringen efter kommunal- og regionsrådsvalget i november 2013. Der vedlægges udkast til interessentskabsaftale. 

Hovedopgaver til forberedelse af letbanedriften

Styregruppen har arbejdet ud fra et kommissorium, hvori der er listet en række opgaver, som skal varetages af Aarhus Kommune og Region Midtjylland og med inddragelse af Midttrafik som forberedelse af letbanedriften. Det drejer sig om: 

• Etablering af Aarhus Letbane (driftsselskabet) herunder organisering og interessentskabsaftale.

• Model for finansiering af drift.

• Finansiering udgiften til indkøb af letbanetog, værksted og depot.

• Finansiering af yderligere elektrificering.

• Dialog med Aarhus Letbane I/S (anlægsselskabet) vedrørende indkøb af transportsystemet.

• Gennemførelse af operatørudbud.

• Organisering af vedligehold og infrastrukturforvaltning af Aarhus Letbane.

• Overførelse af Odderbanens Infrastruktur til Aarhus Letbane (driftsselskabet).

• Aftale med Banedanmark om infrastrukturforvaltning og vedligehold af Grenaabanen.

• Aftaler vedrørende perronudstyr m.v. på letbanen.

• Plan for busomlægning i forbindelse med indfasning af letbanen.

• Kommunikation og markedsføring ved idriftsættelse af letbanen.

De enkelte opgaver og status for fremdriften er nærmere beskrevet i vedlagte notat om overordnet organisering af driften af Aarhus Letbane og status for forberedelse af drift af Letbanen.

Organisering af vedligehold og infrastrukturforvaltning af Aarhus Letbane

I forbindelse med idriftsættelsen skal der ske en overdragelse af Odderbanen fra Midtjyske Jernbaner til Aarhus Letbane (driftsselskabet). Midtjyske Jernbaner skal herefter opretholde togdriften på Lemvigbanen samt infrastrukturforvaltning og – vedligeholdelse på Lemvigbanen.  

En af opgaverne for Aarhus Letbane (driftsselskabet) er at etablere infrastrukturforvaltning og -vedligehold for Aarhus Letbane. Med hensyn til Grenaabanen fremgår det af loven med bemærkninger, at Aarhus Letbane (driftsselskabet) skal varetage infrastrukturforvaltningen, mens staten, som ejer, fortsat skal stå for vedligeholdelse og reinvesteringer.

For Region Midtjylland er det væsentligt, at der ikke oprettes to parallelle organisationer til infrastrukturforvaltning og -vedligehold på henholdsvis Aarhus Letbane og Lemvigbanen. Fra Aarhus Kommunes side er der udtrykt forståelse herfor.  

Styregruppen foreslår en model, hvor Aarhus Letbane (driftsselskabet) bliver et ejerselskab, der har kontrakt med Midtjyske Jernbaner om varetagelse af infrastrukturforvaltning og -vedligeholdelse af letbanen og med en operatør om varetagelse af trafikdriften. Herudover er det planen i videst muligt omfang at lade Midttrafik varetage opgaver i tilknytning til letbanedriften, således at Aarhus Letbane (driftsselskabet) ikke behøver at opbygge en stor administration.  

Transportministeriet har på forespørgsel svaret, at det er ministeriets vurdering, at modellen er i overensstemmelse med Lov om Aarhus Letbane.  Modellen rummer flere fordele, bl.a. vil Aarhus Letbane (driftsselskabet) kunne drage nytte af eksisterende kompetence i Midtjyske Jernbaner, samt af at der ikke skal opbygges en ny drifts- og sikkerhedsorganisation frem til driftsstart, som herefter skal være funktionsdygtig fra første dag. Desuden vil forberedelse af overdragelse af Odderbanen til Aarhus Letbane (driftsselskabet) kunne påbegyndes umiddelbart.  

Det er styregruppens vurdering, at modellen vil betyde organisatoriske ændringer i Midtjyske Jernbaner, bl.a. vil hovedaktiviteterne fremadrettet skulle foregå i Aarhusområdet, og derfor vil det være mest hensigtsmæssigt, at Midtjyske Jernbaners hovedafdeling og infrastrukturforvaltningsorganisation får base i Aarhusområdet. Til varetagelse af driften på Lemvigbanen foreslår styregruppen, at der oprettes en driftsafdeling i Lemvig. Desuden vil Midtjyske Jernbaner skulle oprustes med nye kompetencer, bl.a. vedrørende elektrificering. 

Det er Midttrafik, der som ejer beslutter, hvilke ændringer der skal ske i Midtjyske Jernbaner. 

Omkostninger til drift, herunder indkøb af tog, værksted og depot

Konstruktionen, hvor staten deltager i anlæg af letbanen, men ikke i den efterfølgende drift, medfører krav om fortløbende dialog med Aarhus Letbane (anlægsselskabet) med hensyn til, hvilke opgaver der skal varetages og finansieres af Aarhus Letbane (anlægsselskabet), og hvilke opgaver der i anlægsperioden skal varetages af Aarhus Letbane (anlægsselskabet) men finansieres af Aarhus Letbane (driftsselskabet). 

Hovedprincippet, som fremgår af loven og lovbemærkningerne, er, at anlæg og aktiviteter, der kan henføres til den efterfølgende drift, skal finansieres af Aarhus Letbane (driftsselskabet). Disse udgør:

• Forrentning og afskrivning af togmateriel, som indkøbes i forbindelse med udbud af transportpakken.

• Togdrift, det vil sige betaling til operatør for at køre letbanetogene.

• Togvedligeholdelse - er i første seks-års periode togleverandørens ansvar.

• Værksted og depot.

• Infrastrukturforvaltning- og vedligeholdelse, varetages af Midtjyske Jernbaner. 

Byrde- og finansieringsmodel for driften af letbanen

Det er en grundlæggende forventning, at driften af letbanen vil kunne varetages for det nettotilskud, som parterne, Region Midtjylland og Aarhus Kommune, anvender til kollektiv trafikdrift i de områder, letbanen betjener, herunder i kommende byudviklingsområder.

Herudover er det forventningen, at letbanen vil bidrage til en samlet stigning af benyttelsen af den kollektive bus- og togtrafik i Østjylland.

Med udgangspunkt i foreløbige beregninger lægger styregruppen op til en fælles finansieringsmodel, hvor parterne indskyder nettotilskuddet fra nuværende bus- og togdrift. Hertil kommer passagerindtægterne.  

For Region Midtjylland er der tale om nettotilskud til driften af Odderbanen samt nettotilskud fra regionale busruter, der kan reduceres eller eventuelt helt nedlægges. Herudover indskydes det tilskud, Region Midtjylland modtager fra staten for at drive Grenaabanen. I alt 73,6 mio. kr. (2013 pl.). For Aarhus Kommunes vedkommende er der tilsvarende tale om reduktioner i bybusdriften, i alt 43,2 mio. kr. Se tabel 1.

Da omkostninger til drift af letbanen først vil være kendt efter afholdelse af udbud af indkøb af togmateriel, anlæg af depot mv. samt af togdriften (operatørudbud), må der tages højde for eventuelle afvigelser.

Styregruppen lægger derfor op til en aftale om byrdefordeling, hvor eventuelle afvigelser deles i forholdet 50/50 mellem parterne. Der tages udgangspunkt i en samlet trafikplan for letbane- og busdriften, som Midttrafik udarbejder med inddragelse af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Herudover indgår en hensigtserklæring – en musketéraftale - om, at aftalen revideres, når letbanen har været i drift i et par år, når der er robust datagrundlag for indtægter mv.

Modellen for byrdefordeling er nærmere beskrevet i vedlagte Notat om Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane.

Finansiering af yderligere elektrificering

Det er i loven angivet, at tilkøb skal finansieres af den eller de parter, der ønsker tilkøbet. Elektrificering af yderligere strækninger udover den nyanlagte strækning Aarhus H - Skejby - Lystrup er i loven defineret som tilkøb.

I den projektbeskrivelse, der lå til grund for VVM-redegørelsen, var forudsat anvendelse af diesel-el-hybridtog, der kunne køre på diesel på Grenaa- og Odderbanen og skifte til eldrift på strækningen Aarhus H – Lystrup. Imidlertid ønsker de lokale parter elektrificering af en større del af anlægget. Ved elektrisk drift kan der anvendes standardmateriel, der produceres af mange forskellige togproducenter, der indbyrdes konkurrerer om at udvikle driftssikre og miljøvenlige tog til konkurrencedygtige priser. Diesel-el-hybridtog er derimod et nicheprodukt, der kun findes i drift få steder i verden.

Foreløbige anlægs- og driftsberegninger har vist, at det vil være driftsmæssigt fordelagtigt at elektrificere strækningen Odder – Hornslet. Derimod vil lavere driftsomkostninger ikke kunne forrente den fulde anlægsinvestering ved elektrificering af Grenaabanen på strækningen Hornslet – Grenaa.

Med trafikaftalen af 12. juni 2012 bevilgede forligsparterne op til 100 mio. kr. til finansiering af merudgifter ved elektrificering af Grenaabanen, som ikke vil kunne dækkes af sparede driftsomkostninger. Hermed er forligskredsen enige om at elektrificere hele letbanen.

Administrationen er i dialog med Transportministeriet om udmøntning af tilskuddet til elektrificering af Grenaabanen.

Indstillingen blev vedtaget.

Bjarne Schmidt Nielsen var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Mercantec ansøger sammen med en række partnere om at blive operatør på et initiativ vedrørende "Industriens image". I ansøgningen er beskrevet en image kampagne, som sammen med en ny landsdækkende tre-årig kampagne "Hands On" skal forbedre industriens og erhvervsuddannelsernes aktuelle udfordringer med image og rekruttering.

Aktiviteterne finansieres således dels af den landsdækkende kampagne og dels regionale erhvervsudviklingsmidler. Dertil kommer de midler, som erhvervsskolerne anvender årligt på markedsføring af erhvervsuddannelserne.

Vækstforum besluttede i oktober 2012 at iværksætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Region Midtjylland, der omfatter støtte til:

• Fremtidens industrielle forretningsmodeller

• Industriinkubatorer

• Industriens image.

Mercantec i Viborg ansøger sammen med Aarhus Tech i Aarhus, Herningsholm i Herning og Tradium i Randers om støtte til image-kampagne, som bygger på, at det danske velfærdssamfunds fremtid afhænger af, at der etableres en ny fortælling om dansk industri og industriens betydning for vækst og velfærd i Danmark.

Centralt i ansøgningen er koblingen til en ny landsdækkende tre-årig kampagne Hands On, der tager afsæt i erhvervsuddannelsernes aktuelle udfordringer med svækket image og rekrutteringsgrundlag, og som har unge som primær målgruppe. Image-kampagnen tager ligeledes afsæt i de samme udfordringer men med fokus på at skabe et mere positivt billede af industrien hos unge og voksne. Tanken med koblingen er, at de to kampagner supplerer hinanden, og at man kan nå længere gennem en fælles målrettet indsats end gennem mange selvstændige indsatser.

Effekt

Målet med image-kampagnen og de dertil hørende aktiviteter er samlet set at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne, produktionsvirksomheder og industrien samt mulighederne heri og betydningen heraf. Effekten heraf forventes at være øget søgning til erhvervsuddannelserne og derigennem et større rekrutteringsgrundlag for industrien, hvilket vil have afgørende betydning for produktionsvirksomhedernes vækstmuligheder.

Image-kampagnen iværksættes med følgende aktiviteter:

1. Fælles landsdækkende hjemmeside, Facebook side og logo (finansieret af Hands On kampagnen)

2. Team Hands On aktivitet i Region Midtjylland

3. Den positive image-kampagne i Region Midtjylland

4. Viral markedsføring via Facebook og YouTube

5. Undervisningspakker til folkeskolerne om produktionsvirksomheder

6. Fælles markedsføring af erhvervsuddannelserne

7. Gennemgående aktiviteter.

Organisationerne bag Hands On kampagnen er ansvarlige for aktivitet 1, som forventes klar i august 2013, samt aktivitet 2, som gennemføres i efteråret 2013. De deltagende erhvervsskoler er hovedansvarlige for aktivitet 3, som gennemføres med start i august 2013. Derudover er erhvervsskolerne ansvarlige for aktivitet 4 og 5 samt fælles markedsføring af erhvervsuddannelserne, som alle gennemføres i løbet af 2014.

Projektet organiseres med en styregruppe bestående af repræsentanter fra de fire erhvervsskoler. Repræsentanter fra Hands On kampagnen inviteres til at deltage i styregruppen.

Økonomi

Der ansøges om 2,0 mio. kr. i 2013 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af image-kampagnen. Tabellen viser hvordan midlerne udmøntes i 2013 og 2014.

Note: Projektet Hands On finansierer aktivitet 1.

De fire deltagende erhvervsskoler anvender samlet ca. 12 mio. kr. pr. år på markedsføring af erhvervsuddannelserne.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,0 mio. kr. i 2013 til initiativet Industriens image, og at den økonomiske ramme til indsatsen fordeles med 0,9 mio. kr. i 2013 og 1,1 mio. kr. i 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

VIA University College ansøger sammen med en række partnere om støtte til at gennemføre initiativet "Fremtidens industrielle forretningsmodeller". Ansøgningen går på at implementere en ny og struktureret metode for aktivering af vækstpotentialet i produktionsvirksomheder samt en metode for et værdiskabende samspil mellem virksomheden, rådgivere, erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner.

Ansøgningen er finansieret af regionale erhvervsudviklingsmidler, regionalfondsmidler og privat medfinansiering.

Vækstforum besluttede i oktober 2012 at iværksætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Region Midtjylland, der omfatter støtte til:

• Fremtidens industrielle forretningsmodeller

• Industriinkubatorer

• Industriens image.

Ansøger til gennemførelse af initiativet Fremtidens industrielle forretningsmodeller er Professionshøjskolen VIA University College med Dansk Industri ved Metal- og Maskinindustrien, Aarhus Universitet Center for Entreprenørskab og Innovation samt Væksthus Midtjylland som partnere. Konsortiet skal medvirke til at skabe synergi og komplementaritet til andre initiativer målrettet vækstpotentielle små og mellemstore virksomheder.

Ansøgningen tager udgangspunkt i, at Midtjylland er Danmarks vigtigste produktionsområde, som kan udvikles og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser. Men også at de typiske små- og mellemstore virksomheder (SMV) i Region Midtjylland er kendetegnet ved, at driftsmæssige opgaver fylder i hverdagen, kerneforretningen er det væsentligste strategiområde, eneledelse giver begrænset adgang til sparring i ledergruppen samt få eller ingen erfaringer med at anvende ressourcer på tilførelse af viden.

Det ønskes med projektet at skabe en ny og struktureret metode, dels for aktivering af vækstpotentiale i produktionsvirksomhederne, dels for et værdiskabende samspil mellem virksomheden, rådgivere, erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner.

Effekt

Målet med den overordnede indsats målrettet produktionsvirksomheder i Region Midtjylland - og med dette projekt - er, at flere produktionsvirksomheder sætter fokus på fremtidens udfordringer ved at igangsætte strategi- og kompetenceopbyggende forløb med henblik på at realisere virksomhedernes vækstambitioner og -potentiale gennem direkte og indirekte eksport. 

Aktiviteter

Projektet omfatter følgende aktiviteter:

Indledende vejledning, som skal identificere de vækstpotentielle produktionsvirksomheder, for hvem det vil være relevant at deltage i projektet. 

Strategiworkshops i den enkelte produktionsvirksomhed, som indledes med deltagelse i basecamps sammen med andre virksomheder efterfulgt af strategiworkshops. 

Vækstgrupper, udviklingsforløb m.v. etableres, hvor virksomhederne har mulighed for at lære af hinanden. Grupperne er temarelaterede og kan sammensættes individuelt i forhold til virksomhedernes behov. 

Organisering og tidsplan

Projektet gennemføres af et konsortium bestående af VIA University College, Væksthus Midtjylland, Aarhus Universitet og Dansk Industri ved Metal- og Maskinindustrien. VIA University College er lead partner og operatør på opgaven. En styregruppe bestående af konsortiets parter og en projektgruppe bestående af Væksthus Midtjylland og VIA nedsættes. I projektgruppen vil være ad hoc deltagelse af de øvrige konsortiepartnere.

Den indledende vejledning varetages af de to hovedaktører i erhvervsservicesystemet i midtjylland: den lokale erhvervsservice og Væksthus Midtjylland. VIA vil være arrangør og facilitere basecamps, hvor også virksomhederne møder et board, bestående af konsortiets parter (VIA, VHM, MMI og CEI). Workshops gennemføres af private konsulenter med speciale i strategi- og forretningsudvikling. Vækstgrupper, udviklingsforløb mv. etableres og organiseres af konsortiet og gennemføres af private konsulenter.

Projektet gennemføres i perioden 1. september 2013 til 31. december 2014.

Økonomi

Der ansøges om 6,5 mio. kr. i 2013 af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 6,5 mio. kr. af regionalfondsmidlerne til gennemførelse af projektet. Der forudsættes privat medfinansiering fra virksomhederne i forbindelse med deltagelse i vækstgrupper, udviklingsforløb mv.

Tabel 1 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013 og 2014.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 6,5 mio. kr. i 2013 til initiativet Industrielle forretningsmodeller og at den økonomiske ramme til indsatsen fordeles med 2,2 mio. kr. i 2013 og 4,3 mio. kr. i 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Dansk Produktions Univers ved Hedensted Kommune ansøger sammen med en række partnere om støtte til at beskrive et sammenhængende koncept samt udvikling af et fremadrettet implementeringsprogram for industriinkubatorer. Ansøgningen er finansieret af regionale erhvervsudviklingsmidler, regionalfondsmidler og partnernes egen medfinansiering.

Foreningen Dansk Produktions Univers søger samtidig om et tilskud på 3,4 mio. kr. til etablering og medfinansiering af Dansk Produktions Univers, der skal være et inspirations-, produktions- og videncenter for både etablerede virksomheder og iværksættere. Dansk Produktions Univers søges etableret med en samlet aktiekapital på 75 mio. kr., heraf 25 mio. kr. fra Fonden Insero, 25 mio. kr. fra Fonden Realdania samt 25 mio. kr. fra en række øvrige parter, herunder Region Midtjylland.

Vækstforum besluttede i oktober 2012 at iværksætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Midtjylland, der omfatter støtte til: 

• Industriinkubatorer

• Fremtidens industrielle forretningsmodeller

• Industriens image.

Til initiativet Fremtidens industri - industriinkubatorer ansøger Dansk Produktions Univers ved Hedensted Kommune samt partnerne Viborgegnens Erhvervsråd ved Viborg Kommune, Aarhus Kommune - Business Aarhus, DAMRC ved Herning Kommune og Industrial Smart Center Randers ved Randers Kommune om støtte til at skabe et vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder.

Det skal foregå ved at lokale industriinkubatorer skal skabe de mest optimale rammer for at støtte og udvikle små og mellemstore etablerede produktionsvirksomheder og produktionsiværksættere. Projektet skal kortlægge best practise inden for industriinkubatorer og kortlægge hvilke nye initiativer og tiltag, der kan skabe de bedste rammebetingelser for inkubation af produktionsvirksomheder, herunder hvilke ydelser og faciliteter industriinkubatorer skal indeholde, hvordan der etableres et videnflow og samarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutionerne og virksomheder mv.

Region Midtjylland ansøges desuden om støtte til etablering af Dansk Produktions Univers. Ansøger er Foreningen Dansk Produktions Univers. Bag foreningen står Hedensted Kommune og Insero Horsens. Desuden støtter en række virksomheder i Hedensted Kommune, Realdania samt Horsens Kommune projektet.

Baggrunden for initiativet er, at kommunen i en årrække har været kendt som en driftig, men også ganske traditionel industrikommune med mange mindre produktionsvirksomheder. En forundersøgelse, der er gennemført af Realdania, Insero Horsens og Hedensted Kommune i efteråret 2012, viste blandt andet, at der er tale om et unikt koncept, samt at der ikke er fundet lignende initiativer.

Dansk Produktions Univers skal være et inspirations-, produktions- og videncenter placeret i Hedensted Kommune for både etablerede virksomheder og iværksættere, der har til formål at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark.

Visionen for Dansk Produktions Univers er, at Hedensted-området i 2025 er anerkendt som førende inden for moderne produktion med Dansk Produktions Univers som et omdrejningspunkt, hvor forskning i ny produktion møder praktikken. Dansk Produktions Univers skal etableres på Vejlevej i Hedensted.

Effekt

I ansøgningen om Fremtidens Industri - industriinkubatorer vil Dansk Produktions Univers ved Hedensted Kommune og en række partnere blandt andet udvikle og beskrive et implementeringsprogram med en bred vifte af aktiviteter og indgå samarbejdsaftaler mellem de aktører, der arbejder over for produktionsvirksomheder i regionen. Et resultat af dette bliver, at der udarbejdes en samlet konceptrapport af en ekstern konsulent som afslutning på forløbet.

I ansøgningen fra Dansk Produktions Univers angiver ansøger, at der i år et og to skabes 20-25 nye produktionsarbejdspladser, mens der i år tre forventes 40-50 nye arbejdspladser ligeligt fordelt mellem eksisterende og nye virksomheder, samt en afledt effekt på servicebranchen.  

Aktiviteter

I ansøgningen om støtte til Fremtidens industri - industriinkubatorer vil indsatsen koncentreres om en række konceptaktiviteter:

• Forskning og viden,

• Teknologi og proces,

• Træning og intelligent finansiering 

• Fysiske miljøer og synergier, og

• Forretningsudvikling og afsætning.

Dansk Produktions Univers vil aktiviteterne omfatte:

• Rugekasse for produktionsiværksættere,

• Spinn off - realisere skuffeideer,

• Opfindere - prototyper og 0-serier,

• Innovationscenter for etablerede virksomheder,

• Kompetenceudvikling og videnmæssig opgradering,

• Kommunal virksomhedsservice, og

• Privat virksomhedsservice.

Organisation

Projektet Fremtidens Industri - industriinkubatorer vil være organiseret således, at hver partner får ansvaret for én hovedaktivitet. Der nedsættes en styregruppe, der består af projektpartnere og repræsentanter fra Region Midtjylland, virksomheder, universiteter, Dansk Industri m.fl. Ud over de nævnte parter skal projektet fungere som et åbent netværk for øvrige interesserede kommuner eller andre aktører med interesse for projektet, der gennemføres i perioden juni 2013 til 31. december 2014.

Bag til Dansk Produktions Univers står en forening og et driftsselskab Dansk Produktions Univers A/S. Foreningen Dansk Produktions Univers er oprettet med formål om at fremme forskning, udvikling, uddannelse og innovation inden for industriel produktion og beslægtede formål, og foreningen er åben for enhver. Med henblik på at opfylde formålet stifter foreningen et kapitalselskab (Dansk Produktions Univers A/S). Foreningen skal eje mindst 75 % af kapitalandelene i dette selskab. Der vil blive udpeget en bestyrelse for foreningen, hvoraf to medlemmer udpeges af kommunerne, en udpeges af foreningen, mens de øvrige aktionærer har ret til fire pladser.

Selskabets ejerkreds består af Insero Horsens, Foreningen Dansk Produktions Univers, Hedensted Kommune og andre lokale virksomheder. Investorer, der ønsker indflydelse på driften, kan indgå som aktionærer, herunder tilstræbes det, at 10-20 lokale virksomheder indgår som aktionærer. Der er indtil dannelse af Dansk Produktions Univers A/S nedsat et advisory board.

Økonomi

Til ansøgningen om Fremtidens Industri - industriinkubatorer ansøges om 1,25 mio. kr. i 2013 fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 2,5 mio. kr. af midlerne fra EU's Regionalfond.

Tabel 1 viser hvordan midlerne til Fremtidens industri - industriinkubatorer udmøntes i 2013 og 2014.                

Desuden søges om 3,4 mio. kr. fra de regionale midler til erhvervsudvikling. Dansk Produktions Univers søges etableret med en samlet aktiekapital på 75 mio. kr., heraf 25 mio. kr. fra Fonden Insero, 25 mio. kr. fra Fonden Realdania samt 25 mio. kr. fra en række øvrige parter. De resterende 25 mio. kr. indskydes via bidrag fra lokale aktionærer, kommunalt aktieindskud (Hedensted og Horsens kommuner), kommunalt lån fra Hedensted Kommune samt et rente- og afdragsfrit lån fra Region Midtjylland.

Tabel 2 viser budget og finansiering for Dansk Produktions Univers.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,25 mio. kr. i 2013 til initiativet Fremtidens industri - industriinkubatorer og at den økonomiske ramme for initiativet fordeles med 0,4 mio. kr. i 2013 og 0,85 mio. kr. i 2014.

Vækstforum besluttede også på mødet den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler ydes et rente- og afdragsfrit lån på 3,4 mio. kr. i 2013 som et indskud til medfinansiering af etablering af Dansk Produktions Univers med en bemærkning om, at etableringstilskud alene må anvendes til udviklingsaktiviteter.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om bevilling til projektet "Skjern Å Naturturisme" under forretningsområdet Stærke Feriesteder Vest.

Fonden for Destination Djursland søger om bevilling til projektet "Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland" under forretningsområdet Stærke Feriesteder Øst.

Begge projekter er med til at udmønte Vækstforums Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland.

Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Djursland søger om støtte til henholdsvis Skjern Å Naturturisme og Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Projekterne hører ind under forretningsområdet Stærke feriesteder og er med til at udmønte Vækstforums Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland.

Vækstforum har tidligere givet støtte til to andre projekter under forretningsområdet Stærke Feriesteder, nemlig Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord og Djursland - Vækst gennem oplevelser. De fire projekter skal være med til at realisere de samlede vækstmål for områderne (se bilag). 

Skjern Å Naturturisme

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om penge til projektet Skjern Å Naturturisme. Formålet med projektet er at bringe de naturgivne potentialer i Ringkøbing-Skjern Kommune i spil i forhold til de mange turister på Vestkysten for at øge døgnforbruget og efterspørgslen på tilbud, aktiviteter og oplevelser og dermed skabe nye arbejdspladser i turisterhvervet og relaterede erhverv.

Projektet skal udvikle nye og forbedre eksisterende naturturismetilbud. Tilbuddene udvikles og udbydes i samarbejde med lokale aktører. Det er målet at udvikle mindst syv nye tilbud inden for eksempelvis lystfiskeri, cykling, ridning, vandring og sejlads. Desuden skal lokale fødevarer indgå i de udviklede pakker. Projektet vil også markedsføre tilbuddene i tæt samarbejde med Ringkøbing Fjord Turisme.

Projektet løber fra medio 2013 til medio 2015. Det samlede budget er på 1,464 mio. kr., og Region Midtjylland søges om 357.000 kr. i 2013. Tabel 1 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013-2015.

Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland

Fonden for Destination Djursland søger om penge til projektet Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Formålet med projektet er at øge omsætningen i turisterhvervet og skabe nye omsætningsmuligheder og nye arbejdspladser i de kystnære landdistrikter på Djursland. Forbindelsen mellem by, havn og kyst skal styrkes ved at udvikle attraktive besøgs- og oplevelsesmuligheder og turismemæssig sammenhæng.

Der er to delprojekter. Delprojektet Levende formidling indebærer udvikling af serviceydelser og salg med udgangspunkt i den gode fortælling med lærings- og oplevelseselementer indlagt. Delprojektet Oplevelsespladser indeholder produktudvikling, som skal bringe produkter, oplevelser og serviceydelser tættere på turisterne i nye og spændende omgivelser.

Projektet løber fra 2013 til 2015. Det samlede budget er på 4,0 mio. kr., og Region Midtjylland søges om 1,0 mio. kr. i 2013. Tabel 2 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013-2015.

Der gennemføres en ekstern evaluering af Skjern Å Naturturisme og Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland som led i den tværgående evaluering af de projekter, der indgår i Vækstforums turismehandlingsplan.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 357.000 kr. i 2013 til Ringkøbing-Skjern Kommune til gennemførelse af projektet Skjern Å Naturturisme, og 1,0 mio. kr. i 2013 til Fonden for Destination Djursland til gennemførelse af projektet Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Vækstforum besluttede også at indstille til regionsrådet, at der gennemføres en ekstern evaluering som led i den samlede evaluering af Ny VÆKST i turismen.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af midtvejsevalueringen af Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad og Fødevarerådets anbefalinger i forlængelse heraf fokuseres og styrkes indsatsen under innovationsmiljøet Future Food Innovation i 2013 med henblik på at kunne forlænge og styrke Future Food Innovation til udgangen af 2014. Styrkelsen af aktiviteterne i Future Food Innovation sker i forhold til kapitalformidling, internationalisering, uddannelse og kompetenceudvikling og synliggørelse af innovationsmiljøet.

Future Food Innovation har søgt om forlængelse til udgangen af 2014 og søger en merbevilling på i alt 14,653 mio. kr. i regionale erhvervsfremmemidler i 2013-2014. Det samlede budget er på 26,0 mio. kr.

I henhold til midtvejsevalueringen i 2012 af Vækstforums fødevaresatsning "Klog hverdagsmad" foreslås Future Food Innovations indsats videreført og tilrettet. På den baggrund anbefalede Vækstforum på sit møde i november 2012 at styrke og fokusere initiativet i 2013 samt forlænge det til og med 2014.

Future Food Innovation har i den mellemliggende periode udarbejdet vedlagte beskrivelse af, hvordan indsatsen styrkes og fokuseres i 2013-2014 i henhold til midtvejsevalueringen og Vækstforums fødevareråds anbefalinger.

Future Food Innovation skal i 2013-2014 opprioritere fokus på radikal innovation og styrkelse af virksomhedernes innovationskultur (blandt andet via differentieringspuljen og erhvervsrettede forskningsvirkemidler). Future Food Innovation skal også styrke sin involvering i internationale samarbejder og facilitere, at regionale fødevarevirksomheder får en stærkere international profil. Kapitalformidlingen til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) skal opprioriteres, og der skal gennemføres udviklingsaktiviteter omkring uddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne, eksempelvis i form af innovationscamps. På baggrund heraf udarbejdes et antal showcases for en mere sammenhængende indsats på uddannelses- og kompetenceområdet. Endelig styrkes synligheden og dokumentationen af Future Food Innovations aktiviteter og tilbud til virksomhederne.

Alle aktiviteterne er beskrevet i vedlagte notat fra Future Food Innovation.

Med forlængelsen og merbevillingen skabes der en sammenhæng til en ny fase af Vækstforums fødevaresatsning fra 2015, hvortil Future Food Innovation også forventes at bidrage.

Økonomi

Der søges om 12,082 mio. kr. i 2013 af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Tabel 1 viser hvordan midlerne udmøntes i 2013 og 2014.

Endvidere foreligger der nu afklaring vedrørende tilbageløbsmidlerne fra EU's Regionalfond. På den baggrund er der i forhold til budgetoverslaget i november 2012 sket en omfordeling i finansieringsbudgettet: Finansieringen fra regionalfonden er mindre end oprindeligt antaget, hvorfor finansieringen fra de regionale erhvervsfremmemidler forøges tilsvarende, jævnfør nedenstående tabel 1. Det bemærkes, at Future Food Innovations notat om forlængelse og merbevilling er udarbejdet, før afklaringen om EU's tilbageløbsmidler var afklaret, hvilket betyder at finansieringsbudgettet i Future Food Innovations notat ikke afspejler den endelige fordeling, det gør nedennævnte tabel derimod. Regionsrådet bevilgede på sit møde i marts 2013 de regionale erhvervsfremmemidler ud fra det oprindelige budget for 2013, dvs. der er bevilget 2,570 mio. kr. Dette beløb er fratrukket i ovennævnte indstilling til regionsrådet om bevilling af de regionale erhvervsfremmemidler til projektet i 2013.

* På regionsrådsmødet den 20. marts 2013 blev der bevilget 2,57 mio. kr. til indsatsen i 2013. Region Midtjyllands medfinansiering udgør således i alt 14,653 mio. kr. i 2013 og 2014.

Baggrund

Innovationsmiljøet Future Food Innovation blev iværksat som led i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad med et budget på 67,75 mio. kr. i perioden 2010-2013, heraf 33,5 mio. kr. i medfinansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler.

Midtvejsevalueringen af Klog hverdagsmad, der blev gennemført af LB Analyse i 2012 viser, at der med Future Food Innovation er skabt et unikt miljø af videnaktører inden for fødevareområdet, der gennem hyppig interaktion, har opbygget gensidig tillid og nu fungerer som én enhed med meget betydelige ressourcer i form af viden, kompetencer og netværk. Future Food Innovations resultater omfatter ifølge evalueringen positive resultater på virksomhedsniveau. Der peges i evalueringen på, at der er behov for at øge kendskabet til initiativet.

Vedlagte notat "Opfølgning på midtvejsevaluering af Klog hverdagsmad og forslag til tilrettet handlingsplan for 2013-2014" beskriver status og læring i forhold til fødevaresatsningens forskellige initiativer, strategiske overvejelser samt fødevarerådets anbefalinger og forslag til disponering af midler i 2013-2014. Konklusioner og anbefalinger i notatet er vedtaget på møde i fødevarerådet den 7. november 2012 og indgik i Vækstforums behandling den 28. november 2012 af midtvejsevalueringen og indstilling af bevilling til Future Food Innovation.  

Future Food Innovation er hovedoperatør på Region Midtjyllands fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Konsortiet bag Future Food Innovation består af Agro Business Park, AgroTech, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet (Institut for Fødevarer og MAPP-centret) og Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU). Future Food Innovation ledes af en styregruppe med repræsentation af de seks konsortieparter med direktøren for Agro Business Park som formand.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 12,082 mio. kr. i 2013 til forlængelse og merbevilling til Future Food Innovation, og at den økonomiske ramme for bevillingen fordeles med 0,719 mio. kr. i 2013 og 11,364 mio. kr. i 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 3. oktober 2006 bevilgede Århus Amtsråd en anlægsbevilling til anskaffelse af medicoteknisk udstyr til Skejby Sygehus. Et mindreforbrug på bevillingen blev overført til Region Midtjylland i forbindelse med regionsdannelsen. Der er nu aflagt anlægsregnskab for bevillingen (herefter "anlæg 16"), som indeholder et merforbrug på 127.000 kr.

Merforbruget er finansieret af driften på Hjertecentret.

I 2006 bevilgede Århus Amtsråd en anlægsbevilling på 14 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr til Skejby Sygehus. Et mindreforbrug, der var begrundet i forsinkelser i leveringen, blev overført til regionen i 2007. Bevillingen blev suppleret med en tillægsbevilling til apparatur på kræftområdet, hvormed der blev overført en samlet bevilling på 10,152 mio. kr.

Af det overførte beløb er 5 mio. kr. overført til etablering af en tilbygning til kardiologisk ambulatorium. Dette blev godkendt på regionsrådsmødet den 17. december 2008. Det resterende beløb er brugt på indkøb af diverse medicoteknisk udstyr, herunder til hjemmedialysemaskiner og anæstesiapparater. Toyotafonden supplerede bevillingen med et tilskud på 200.000 kr. til indkøb af en lungefunktionsboks til børneafdelingen.

Der er nu aflagt anlægsregnskab for bevillingen, som indeholder et merforbrug på 127.000 kr. Merforbruget er finansieret af driften på Hjertecentret. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Det er revisionens opfattelse, at "anlægsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ, og amts- og regionsrådets beslutninger".  

*Bevillingstallet er fratrukket 5 mio. til tilbygning, kardiologisk ambulatorium.

Aarhus Universitetshospital er opmærksom på, at det havde været hensigtsmæssigt med en tidligere lukning af anlægsregnskabet. Forsinkelsen skyldes øget arbejdspres i forbindelse med de administrative omlægninger, der har været på Aarhus Universitetshospital, herunder i forbindelse med hospitalsfusionen. Det er pt., i samarbejde mellem hospitalerne og administrationen, et øget fokus på at sikre rettidighed i aflæggelsen af anlægsregnskaber.

Der er vedlagt anlægsregnskab, revisionserklæring samt ledelseserklæring.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest den 1. september 2013 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2012.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet. Regionen har i 2011 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 4.531,6 mio. kr. Dette tilskud indeholder både et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 569,8 mio. kr. og et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 3.961,8 mio. kr.

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2012 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

Internt i Region Midtjylland gennemføres en række kontroller, for eksempel:

• Afstemninger af om den indberettede aktivitet til de Patientadministrative systemer (PAS) kan genfindes i den faktisk registrerede aktivitet hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. For den kommunale medfinansiering gælder, at den aktivitet, der registreres i hospitalernes Patientadministrative systemer, indberettes til Landspatientregisteret (LPR), hvorefter Statens Serum Institut har ansvaret for videre bearbejdning af data samt opgørelse og fakturering til kommunerne. 

• Løbende opgørelse af den udenregionale aktivitet i forbindelse med økonomirapporteringen. For patienter behandlet på privathospitaler udføres en fuldstændig kontrol af, at der er indberettet aktivitet til Landspatientregisteret (LPR), inden der udbetales til privathospitalet.

Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning.

Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor, denne revidering er vedlagt sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Årsrapporten for 2012 for Amgros I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årets resultat for Amgros I/S viser et samlet overskud i 2012 på 77,5 mio. kr.

For Region Midtjylland giver det et afkast på 17,4 mio. kr. Region Midtjylland har oprindeligt budgetteret med et afkast på 4,3 mio. kr.

Årsrapporten for 2012 for Amgros I/S viser et samlet overskud på 77,5 mio. kr., hvilket giver et afkast på 17,4 mio. kr. til Region Midtjylland. Region Midtjylland har budgetteret med en indtægt på 4,3 mio. kr. Dette giver en merindtægt på 13,1 mio. kr., der medtages i kommende økonomirapporter. Merindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

Amgros I/S har fremsendt vedlagte årsrapport for 2012 indeholdende årsregnskab samt oversigt over udlodning til regionerne i 2012. Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra Amgros I/S kan finde sted.

Amgros er et politisk ledet interessentskab, der er ejet af de fem regioner. Et af Amgros formål er at drive indkøbsvirksomhed indenfor sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. Virksomheden fungerer som medicingrossist og koordinator for indkøb og handel af lægemidler m.m.

Amgros har ikke selv noget fysisk lager. Alle medicinordrer fra hospitalerne og hospitalsapotekerne går via Amgros til leverandørerne, mens leverancen sker direkte til hospitalerne. Amgros opsamler, bearbejder og analyserer forbrugsdata på lægemidler til brug for kommende udbud, RADS monitoreringen, samt generel overvågning af udviklingen på hospitalslægemiddelmarkedet, som distribueres til ejerne, samarbejdspartnere og offentlige interessenter.

Året i tal

Amgros I/S's resultatopgørelse for 2012 viser et overskud på 77,5 mio. kr. og en egenkapital på 132 mio. kr. Amgros omsatte i 2012 for 6.257 mio. kr. lægemidler, hvilket er 457 mio. kr. mere end budgetteret. Væksten er på 543 mio. kr. i forhold til omsætningen i 2011, svarende til 9,5 %.

At omsætningen i 2012 blev større end forventet i budgettet for 2012 skyldes flere forhold. Som tilfældet har været i flere år, stiger anvendelse af en række nyere og dyrere præparater fortsat, og 2012 var ingen undtagelse. I sidste kvartal af 2012 blev der endvidere opbygget lidt større lager i regionerne, svarende til ca. 14 dages forbrug.

Amgros' indtjening er bestemt af prisen og mængden af de lægemidler, der handles med rabat i forhold til AIP (Apotekets Indkøbs Pris). Amgros opnåede øgede rabatter på en række væsentlige lægemidler. Amgros har ingen fortjeneste på lægemidler, der købes til AIP.

I 2012 har der ikke været væsentlige patentudløb og således heller ingen væsentlige prisreduktioner. I 2011 opnåede Amgros en enestående høj gennemsnitlig rabat på den samlede omsætning på 21,6 %, mens tallet for 2012 nåede 20,2 %, hvilket er 6,2 % mindre end i 2011. Baggrunden for den mindre gennemsnitlige rabat er først og fremmest, at den samlede vækst i forbruget af sygehusmedicin primært drives af de nyere og dyre lægemidler, som generelt handles med en lavere rabat.

De 100 størst omsættende lægemidler udgjorde i 2012 i alt 4.929 mio. kr., svarende til 78,6 % af den samlede omsætning. 

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anders Kühnau har bedt om en opfølgning på drøftelserne om ventetid på gastroskopi på møde i forretningsudvalget den 18. juni 2013.

Regionsrådsmedlem Anders Kühnau har bedt om en opfølgning på drøftelserne om ventetid på gastroskopi i Hospitalsenheden Vest, som var på dagsordenen til mødet i forretningsudvalget den 18. juni 2013.

Der vedlægges notat med en beskrivelse af henvisningsforholdene for de 12 patienter, som er blevet udredt og diagnosticeret hos praktiserende speciallæge Erik Skovbo.

Regionsrådet konstaterede med tilfredshed, at Hospitalsenheden Vest har foretaget den fagligt korrekte visitation i en vanskelig driftssituation.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Neurologiplanen fra 2011 indebærer en større omlægning af forløbene for apopleksipatienter (blodprop i hjernen). Apopleksiomlægningen trådte således i kraft den 2. maj 2012. Omlægningen er endnu ikke fuldt ud implementeret, men de store linjer er på plads, og de foreløbige resultater er positive. Dette ses bl.a. ved, at antallet af trombolyser er steget efter omlægningen, ligesom det ser ud til, at antallet af patienter, der er til observation for en apopleksi, er steget efter omlægningen. Dette tyder på, at omlægningen har betydet, at man får fat i de rigtige patienter, og i større grad får tilbudt den rette behandling til apopleksipatienter i Region Midtjylland.

Godt et år efter omlægningen trådte i kraft, har administrationen udarbejdet et notat, hvori der gives en status over, hvilke konsekvenser apopleksiomlægningen har haft for kvaliteten på området, samt hvilke aktivitetsmæssige konsekvenser omlægningen har medført. Yderligere indeholder notatet et forslag til, hvordan den implementeringsbuffer, der er afsat til området, fordeles mellem hospitalerne (bilag 1).

Hvad har omlægningen betydet for kvaliteten?

Gennem data fra bl.a. LUP og Dansk Apopleksiregister er det muligt at se nærmere på de kvalitetsmæssige konsekvenser, apopleksiomlægningen har haft.

LUP-tallene for 2012 viser, at for de indlagte patienter på de neurologiske afdelinger på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Vest samt Hospitalsenhed Midt opleves stort set samme grad af patienttilfredshed som før omlægningen. I forhold til spørgsmålene Hvordan vurderer du, at dit samlede behandlingsforløb var tilrettelagt? og Hvad var dit samlede indtryk af din indlæggelse på afdelingen? er der sket en stigning i patienttilfredsheden på alle tre afdelinger.

LUP-tallene berører desuden en central del af omlægningen, nemlig overgangen fra sekundær til primær sektor. LUP-undersøgelsen viser således i forhold til spørgsmålet Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje har samarbejdet om din udskrivelse?, at de neurologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har oplevet en stigning i patienttilfredsheden i forhold til dette punkt sammenlignet med 2010, mens der er sket et mindre fald på neurologisk afdeling på Hospitalsenheden Vest. Det vurderes derudover, at de første erfaringer med de udegående apopleksi-teams i klyngerne er positive.

Resultaterne fra Dansk Apopleksiregister viser, at antallet af indikatorer, der er opfyldt, er det samme som før omlægningen på Aarhus Universitetshospital, mens andelen af opfyldte indikatorer er faldet på Hospitalsenheden Vest efter omlægningen. Den 12. juni 2013 har der været gennemført en regional klinisk audit over resultaterne fra Dansk Apopleksiregister med fokus på problem- og indsatsområder. Der er udarbejdet handleplaner for de områder, der mangler målopfyldelse på begge hospitalsenheder.

Ovenstående viser, at man endnu ikke helt er i mål med omlægningen, og der er stadig ting, der skal arbejdes med. Samtidig skal det dog også nævnes, at der, som konsekvens af omlægningen, har været mange ændringer det sidste år og flere ting, der skulle falde på plads. Derfor anses det som værende tilfredsstillende, at man overordnet har kunnet opretholde patienternes tilfredshed på området. 

Udvikling i aktiviteten

I forbindelse med apopleksiomlægningen er der blevet opstillet en række planforudsætninger. Administrationen har nu her lidt over et år efter omlægningen lavet en aktivitetsopgørelse, som sammenlignet med planforudsætningerne, kan give et billede af de aktivitetsmæssige konsekvenser af omlægningen.

Generelt ses det af aktivitetsopgørelsen, at antallet af patienter, der er til observation for en apopleksi, er større end det var forventet ud fra planforudsætningerne. I planforudsætningerne var det forventningen, at der ville være 4.500 patienter årligt, der skulle til observation for en apopleksi i Region Midtjylland. Ifølge aktivitetsopgørelsen er antallet i stedet for 5.424 patienter, altså 924 patienter mere end forventet årligt.  

Ses der samtidig nærmere på antallet af patienter, der får trombolyse, ses det, at antallet af patienter der får trombolyse, fremskrevet for 2013 viser, at der forventes 303 patienter, der får foretaget trombolyse på Aarhus Universitetshospital og 69 patienter på Hospitalsenheden Vest og dermed samlet 372 trombolyser. Antallet af patienter, der fik trombolyse i Region Midtjylland i 2011 og dermed før omlægningen, var 297. I 2012 var tallet 307 patienter. Antallet af trombolyser er således steget, ligesom det antages, at antallet af patienter, der er til observation for en apopleksi, er steget efter omlægningen. Dette tyder på, at vi får fat i de rigtige patienter, og i større grad får tilbudt den rette behandling til apopleksipatienter i regionen.

Samtidig er det også vigtigt at nævne, at nærværende aktivitetsopgørelse hovedsageligt siger noget om den akutte fase af omlægningen, mens det er sværere at sige noget om rehabiliteringsdelen samt aktiviteten i kommunerne. Derfor er det også aftalt, at der om godt et år igen skal ses nærmere på data, hvor der skal kigges nærmere på omlægningens betydning for henholdsvis rehabiliteringsdelen samt aktiviteten i kommunerne, ligesom der igen skal følges op på den akutte del.

Implementeringsbuffer

I forbindelse med omlægningen har der udover den fastsatte spareramme på 20 mio. kr. for neurologien, været afsat en såkaldt implementeringsbuffer i de tre år, omlægningerne af apopleksiforløbene finder sted. Implementeringsbufferen skal blandt andet bruges til at imødegå eventuelle uforudsete konsekvenser, kapacitetspres ved enkelte enheder og/eller fald i behandlingskvaliteten.

Således er der reserveret en implementeringsbuffer på ca. 10,250 mio. kr. i 2014 og frem. Det nævnte beløb forudsætter en fuld realisering af de vedtagne sengereduktioner for 2012-2014. Administrationen har udarbejdet et forslag til, hvordan implementeringsbufferen skal fordeles mellem hospitalerne.

Som en del af apopleksiomlægningen skulle der i alt nedlægges 27,6 senge til akut behandling af patienter med mistanke om apopleksi. Imidlertid gælder det, at grundet det større antal patienter med obs-apopleksi end forventet, har det ikke været muligt at nedlægge de akutte senge på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital. Pr. 1. januar 2013 skulle Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest således have lukket henholdsvis en og to akutte senge og pr. 1. januar 2014 yderligere to senge på Aarhus Universitetshospital og to senge på Hospitalsenheden Vest. I alt skal der således lukke syv akutsenge på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Det er administrationens vurdering, at det på grund af det større antal patienter end forventet, ikke er muligt at nedlægge de syv akutsenge.

En akutseng koster 750.000 kr. således koster det 5,250 mio. kr. at opretholde disse senge, som fordeles med 2,250 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital og 3 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest. Dette betyder, at der er et resterende beløb i bufferen på ca. 5 mio. kr. i 2014. De resterende 5 mio. kr. er delt ud mellem hospitalerne, med flest penge til Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens samt Hospitalsenhed Midt, grundet en stor stigning i antallet af patienter til rehabilitering og udgående apopleksi-teams. Desuden er der givet ekstra penge fra bufferen til Hospitalsenhed Midt grundet øgede udgifter i forbindelse med den Fælles Regionale Visitation. Beløbene fra bufferen skal indregnes i hospitalernes baseline. Den præcise fordeling fremgår af nedenstående tabel.  

Yderligere er der valgt at give 500.000 kr. fra bufferen til klinisk logistik. Klinisk logistik kan være med til at sikre kvalitet og patientsikkerhed i overgangene samt et generelt optimeret forløb ud fra alle aktørers perspektiv. Dette sikres via et it-system, hvis hovedformål er at lette overgangen af information mellem instanserne og skabe overblik over patienterne. Således skal systemet kunne tilgås både af hospitalsenheder, kommuner, praktiserende læger, pårørende og patienten selv, hvilket skal være med til at højne patientsikkerheden og undgå, at information går tabt.

Ovenstående vil blive effektueret i forbindelse med en kvartalsrapport.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om den seneste udvikling på praksisområdet og hospitalsområdet i forhold til medicinforbrug.

På praksisområdet ses et udgiftsfald på omkring 10 % efter 1. kvartal 2013. Der orienteres i vedhæftede rapport om økonomi på praksisområdet. Der er iværksat en række indsatser med henblik på at forbedre økonomi og kvalitet, der ligeledes orienteres om.

Totalforbruget af lægemidler på hospitalsområdet har været stabilt over det seneste år. Det vurderes, at flere nye behandlinger har nået fuld effekt. Omvendt forventes at andre nye behandlinger er i opdrift, hvorfor det må forventes, at der samlet set vil ske en vækst i forbruget af lægemidler på hospitalerne i løbet af året. Der orienteres endvidere om status for implementering af anbefalinger fra RADS.

I det følgende gennemgås den seneste udvikling i brugen af lægemidler inden for praksissektoren, som har været faldende, og hospitalssektoren, som har været stabil. Derudover orienteres om relevante tværsektorielle indsatser.

Der orienteres endvidere om status for implementering af de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

Praksissektoren

Udgifterne til tilskudsmedicin for praksissektoren er i 1. kvartal faldet med 10 %. Udgiftsfaldet var forventet, idet de væsentligste patentudløb påbegyndt i 2012 fik fuld effekt først på året 2013. Ligeledes kan en del af udgiftsfaldet tilskrives at påsken faldt allerede i 1. kvartal i 2013 mens den faldt i 2. kvartal i 2012. Der forventes mere moderate ændringer i de resterende tre kvartaler, dog har der været store generelle prisfald i foråret 2013, som følges tæt med henblik på at vurdere betydningen for den samlede økonomi.

Med hensyn til antal patienter i behandling ses et fald i forbruget på især lægemidler mod depression, antibiotika og angst/sovemidler (benzodiazepiner). Endelig ses en afdæmpning af forbruget af lægemidler til behandling af ADHD, som efter 1. kvartal 2013 alene var på 2 %, hvor den tidligere var betydeligt større.

Der forventes fortsat udgiftspres for anvendelsen af blodfortyndende lægemidler (især Pradaxa).

Der er vedtaget en række indsatser med henblik på at styrke lægemiddeløkonomi, kvalitet og patientsikkerhed. Af eksempler kan nævnes indsatser mod overdosering (f.eks. ADHD og de angstdæmpende lægemidler - benzodiazepiner), indsatser mod forebyggelse af resistens (antibiotika) og indsatser der mere generelt skal styrke samspillet imellem god lægemiddeløkonomi og kvalitet (KOL/Astma). Endelig er der iværksat en analyse, som skal kortlægge forbruget af antidepressiva. Indsatserne monitoreres og beskrives i vedhæftede rapport.

Tværsektorielle indsatser

Området antitrombotisk behandling har et tværsektorielt perspektiv, idet lægemidlerne i vidt omfang anvendes i begge sektorer. Det betyder, at nye vejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin vil påvirke forbruget i både praksissektoren og hospitalssektoren. Sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomite vil udrede området nærmere og vurdere behovet for eventuelle tværsektorielle initiativer.

Hospitalssektoren

Forbrug af lægemidler

Set over det sidste år har totalforbruget af lægemidler været stabilt i Region Midtjylland. Totalforbruget af medicin i henholdsvis første kvartal af 2012 og 2013 var 385,0 mio. kr. og 383,4 mio. kr., det vil sige et fald på knap 2 mio. kr., svarende til indekstal 99,6. De øvrige regioner har modsat haft en vækst i forbruget.

Det tyder på, at flere nye behandlinger, som er igangsat i Region Midtjylland, har nået et stabilt niveau. Hertil skal dog også bemærkes, at andre nye og dyre behandlinger endnu ikke har nået fuld effekt, hvorfor analysegruppen vurderer, at udgifterne til flere nye lægemidler vil stige hen over året. Denne vurdering skal særligt ses i forbindelse med implementering af flere nationale anbefalinger på en række områder, herunder på kræftområdet.

Indkøb af lægemidler

I forhold til den seneste rapport fra Amgros, der sammenligner regionernes indkøb af medicin i første kvartal af 2012 og 2013, skal det bemærkes, at regionerne i varierende grad har indkøbt medicin til lageropbygning lige før årsskiftet. Dette vanskeliggør reelt en direkte sammenligning af regionernes indkøb af medicin i første kvartal af 2013. Samlet set har Region Midtjylland haft færre udgifter til indkøb af medicin i 1. kvartal 2013 end i 1. kvartal 2012, i alt ca. 10 mio. kr. (indeks 97).

Status for implementering af anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin

Region Midtjylland lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin inden for områderne sklerose, HIV/AIDS, Aromatasehæmmere (antihormonbehandling til brystkræft) og biologisk behandling af reumatologiske lidelser.

Ifølge Amgros lever Region Midtjylland ikke op til anbefalingerne på områderne Hepatitis og prostata. Analysegruppen for Den Regionale Lægemiddelkomite og Sundhedsplanlægning, vurderer dog at regionen også lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin inden for disse to områder. Dette skyldes, at Amgros ikke opgør forbruget ned på afsnitsniveau. Amgros inkluderer f.eks. hele Hæmatologisk Afdeling, det vil sige inkl. hæmatologiske patienter, hvor lægemidler også anvendes til andre indikationer. I forhold til anbefalingen for behandling af prostatakræft skyldes det, at Amgros monitorerer ud fra forbruget i et enkelt kvartal. Afdelingerne har dog skiftet fra tre måneders behandling til seks måneders behandling. Dermed vil antallet af tre måneders behandling falde, idet det er tilladt kun at bruge seks måneders behandling.

Region Midtjylland lever ikke op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr medicin inden for områderne G-CSF (en vækstfaktor som stimulerer immunforsvaret) og biologisk behandling af hudlidelser. Jævnfør den økonomiske styringsmodel på området vil de respektive afdelinger derfor blive modregnet i refusionen på disse områder.

Indenfor området væksthormoner vurderes, at der i perioden 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 er opnået en besparelse på ca. 6 mio. kr. Analysegruppen vurderer dog, at der pt. er et uudnyttet besparelsespotentiale på 2,5 mio. kr.

Efter udgangen af 2. kvartal 2013 vil analysegruppen beregne beløb til korrektioner for de nævnte områder, såfremt der fortsat ikke er målopfyldelse. I så fald gennemfører administrationen herefter budgetkorrektioner på de enkelte hospitaler (afdelinger) i forbindelse med den økonomiske kvartalsrapport pr. 30. juni 2013.

Der henvises til den vedlagte rapport for mere deltaljerede oplysninger om forbruget af lægemidler inden for hospitalsområdet.

Afslutningsvist orienteres om, at regionsrådets beslutning om at styrke analyseområdet er under implementering. Hovedformålet er at styrke selve analysedelen og at være i stand til at kunne igangsætte en mere proaktiv indsats på lægemiddelområdet fremover, herunder at give konkrete forslag til iværksættelse af relevante indsatser. Analyseområdet er i praksis blevet styrket med yderligere ressourcer til hospitalsapotekerne, Sundhedsplanlægning og Klinisk Farmakologisk Afdeling.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Akut mangel på hæmatologiske speciallæger på Hospitalsenhed Midt har gjort det nødvendigt at flytte ansvaret for varetagelsen af de hæmatologiske funktioner til Hospitalsenheden Vest og til Aarhus Universitetshospital. Der er i dette dagsordenspunkt gjort nærmere rede for ændringerne, der trådte i kraft den 1. maj 2013.

Det bemærkes, at regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen også har bedt om at få en status på området.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 21. maj og 18. juni 2013 med henblik på at få specialerådet til at uddybe de svagheder, som rådet tidligere har vurderet, at modellen indeholder.

Specialerådets udtalelse er efterfølgende blevet forelagt Centerledelsen for Kræft- og Inflammationscentret og afdelingsledelsen for Hæmatologisk Afdeling R, der vurderer, at der er taget hånd om de bekymringspunkter, som specialerådets forretningsudvalg har rejst.

På grund af akut mangel på speciallæger i Hospitalsenhed Midt er der fra den 1. maj 2013 gennemført ændringer i varetagelsen af behandlingen af patienter med hæmatologiske sygdomme med bopæl i optageområdet for Hospitalsenhed Midt.

For at sikre behandlingen af de hæmatologiske patienter i Hospitalsenhed Midts optageområde fra den 1. maj 2013 var det nødvendigt hurtigt at fastlægge ansvaret for behandlingen.

Ansvaret for de hæmatologiske regionsfunktioner varetages herefter af henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. I forbindelse med beslutningen blev der undersøgt forskellige modeller, blandt andet blev der skelet til Horsens, hvor Aarhus Universitetshospital på Regionshospitalet Horsens varetager ambulante hæmatologiske funktioner, medens indlæggelse af hæmatologiske patienter sker på Aarhus Universitetshospital.

Ændringerne er gennemført som følge af, at Hospitalsenhed Midt ikke har kunnet fastholde eller rekruttere hæmatologiske speciallæger, hvorfor regionsrådet den 27. februar 2013 besluttede at søge Sundhedsstyrelsen om at flytte to regionsfunktioner til Hospitalsenheden Vest. Samtidig blev der som konsekvens afmeldt yderligere to hæmatologiske regionsfunktioner, der hidtil er blevet varetaget i både Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

På grund af mangel på speciallæger og forventning om vanskeligheder med at rekruttere yderligere speciallæger er det besluttet, at Hospitalsenheden Vest alene overtager de hæmatologiske patienter på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau med bopæl i Skive Kommune.

Aarhus Universitetshospital varetager i et samarbejde med Hospitalsenhed Midt de ambulante hæmatologiske patienter på hovedfunktionsniveau med bopæl i Viborg og Silkeborg kommuner. Det sker således, at speciallæger fra Aarhus Universitetshospital er til stede fire dage ugentligt på det hæmatologiske ambulatorium på Hospitalsenhed Midt. Hospitalsenhed Midt stiller plejepersonale med de nødvendige hæmatologiske kompetencer til rådighed.

Patienter på regionsfunktionsniveau fra Viborg og Silkeborg kommuner og patienter med behov for indlæggelse tilbydes behandling på Aarhus Universitetshospital. Dog kan patienter i den palliative fase eller patienter, hvor behandlingen er ophørt, og som indlægges med tilstande, der kan håndteres af andre medicinske sengeafsnit, fortsat behandles i Viborg.

Visitation af nyhenviste patienter foregår på Hæmatologisk Afdeling R på Aarhus Universitetshospital, der for de relevante patienter vil booke tid til forundersøgelse i hæmatologisk ambulatorium i Viborg.  

Regionsrådet vil i forbindelse med kommende kvartalsrapporter blive orienteret om de bevillingsmæssige konsekvenser af den ændrede fordeling af opgaverne. I vedlagte notat om varetagelsen af hæmatologi i Skive, Viborg og Silkeborg kommuner er der redegjort for de bevillingsmæssige konsekvenser.

Udtalelser fra det hæmatologiske specialeråd

Af vedlagte udtalelse fra det hæmatologiske specialeråd fremgår, at rådet finder faglige svagheder i den valgte løsning. De anførte svagheder har relation til bevarelsen af hæmatologiske aktiviteter på Hospitalsenhed Midt. Rådet anbefaler fortsat, at det hæmatologiske speciale samles på Aarhus Universitetshospital i en central enhed og på Hospitalsenheden Vest i en decentral enhed med udfasning af den hæmatologiske funktion på Hospitalsenhed Midt.

Specialerådet er efterfølgende blevet bedt om at udspecificere de anførte svagheder set i lyset af, at lignende ordninger med udefunktioner er etableret inden for en række specialer i regionen, herunder hæmatologien i Hospitalsenheden Horsens.

Det fremgår af vedlagte udtalelse fra specialerådet, at specialerådet finder, at den valgte model for varetagelsen af de hæmatologiske funktioner i Hospitalsenhed Midts optageområde indebærer alvorlige administrative mangler og svagheder, som kan få betydning for den faglige kvalitet af patientudredning og behandling.

Dette skyldes ifølge specialerådets opfattelse,

• en sårbar visitationsprocedure for kræftpatienter i kræftpakkeforløb

• vanskeligheder med at implementere kontaktlægeordningens intentioner

• en sårbar sygeplejerske- og sekretærfunktion

• øget pres på den hæmatologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Specialerådet finder, at den valgte løsning i Viborg adskiller sig fra den hæmatologiske satellitfunktion på Regionshospitalet Horsens ved, at der i Horsens er ansat en funktionsansvarlig overlæge og en funktionsansvarlig sygeplejerske fra Aarhus Universitetshospital med hovedtjenestested i Horsens. Der foregår endvidere ikke udredning af kræftpakkeforløb i Horsens.

Kommentar til specialerådsudtalelse fra afdelingsledelsen for Hæmatologisk Afdeling R og Centerledelsen, Kræft- og Inflammationscentret, Aarhus Universitetshospital

Det er afdelingsledelsens og centerledelsens vurdering, at der på forskellig vis

er taget hånd om de bekymringspunkter, der er rejst af specialerådet for hæmatologi, hvilket fremgår af den vedlagte redegørelse.

For det første foreligger der ensartede retningslinjer vedrørende arbejdsgange for visitation af patienter til Regionshospitalet Viborg.

For det andet vil der pr. 1. september 2013 blive implementeret et speciallægerul for dækning af funktionen i Viborg med henblik på at sikre, at patienterne tilknyttes en kontaktlæge.

For det tredje indgår det i samarbejdsaftalen mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital, at Regionshospitalet Viborg leverer hæmatologisk sygeplejerskebistand og lægesekretærer.

For det fjerde er der tilført ressourcer fra Hospitalsenhed Midt til Aarhus Universitetshospital, som har betydet ansættelse af sygeplejersker og sekretærer på Hæmatologisk Afdeling R. Derudover forventes det, at der kan ansættes en afdelingslæge pr. 1. oktober 2013 og en overlæge senere på året.

Afslutningsvis anfører afdelingsledelsen og centerledelsen, at: ” (…) når den hæmatologiske satellitfunktion på Hospitalsenheden Horsens er fuldt udbygget, vil de hæmatologiske funktioner i Viborg og Horsens stort set være identiske uanset de anførte organisatoriske forskelle. Der vil begge steder blive varetaget hæmatologi på hovedfunktionsniveau, herunder udredning og behandling som led i kræftpakkeforløb.”

Administrationens sammenfattende vurdering

Administrationen konstaterer, at den fremadrettede organisering af specialet er i overensstemmelse med specialerådets grundlæggende anbefaling af, at det hæmatologiske speciale varetages af to hospitalsenheder i regionen, henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

Etableringen af en ambulant hæmatologisk funktion på Hospitalsenhed Midt sker ud fra et patienthensyn til de ofte svært syge hæmatologiske patienter. Det er administrationens vurdering, at de af specialerådet anførte svagheder ved funktionen kan imødegås ved klare samarbejdsaftaler mellem de to hospitaler. Der er som nævnt etableret en lignende ordning i Horsens, ligesom tilsvarende ordninger er etableret inden for andre specialer, f.eks. urologi, pædiatri og onkologi (strålesatellitten i Herning).

Hvad angår det øgede pres på den hæmatologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital, er det vurderingen, at afdelingen har gode muligheder for at rekruttere de nødvendige læger.

Administrationen gør opmærksom på, at varetagelsen af hæmatologien i Hospitalsenhed Midts optageområde vil blive taget op til fornyet vurdering i dialog med hospitalerne i forbindelse med den næste specialeplan i 2014.

Det bemærkes, at regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen i en henvendelse af 10. maj 2013 også har bedt om at få en status på området.

Der var enighed om at optage sagen til egentlig behandling på dagens dagsorden.

Venstre foreslog, at specialerådets forslag til organisering af varetagelsen af hæmatologi i regionen besluttes. For forslaget stemte Venstre og John Thorsø (12 stemmer). Dansk Folkeparti og Ove Nørholm stemte hverken for eller imod (4 stemmer), mens de øvrige partier (20 stemmer) stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre og John Thorsø stemte imod, mens Ove Nørholm og Dansk Folkeparti hverken stemte for eller imod.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anna Amalia blev dannet i forbindelse med regionens opståen. 24 kvinder blev dengang udpeget til i te-selskaber at drøfte emner af betydning for den regionale udvikling i Region Midtjylland.

De 24 kvinder har mere på hjertet, og har nu taget initiativ til at forsøge at påvirke borgere og virksomheder i regionen til at være mere opmærksomme på potentialerne i at tage et større socialt ansvar.

Gruppen af Anna Amaliaer afholder derfor nogle arrangementer forskellige steder i regionen i løbet af sommeren og efteråret 2013.

Regionen har givet tilsagn om at støtte det frivillige arbejde ved at dække eventuelle udgifter til lokaler og let forplejning ved arrangementerne. Yderligere bidrager mangfoldighedskonsulenten og en medarbejder fra administrationen med den nødvendige praktiske facilitering.

Anna Amalia blev dannet i forbindelse med regionens opståen. 24 kvinder blev dengang udpeget til i te-selskaber at drøfte emner af betydning for den regionale udvikling i Region Midtjylland.

Der blev afleveret 1.000 ideer, som for manges vedkommende blev indarbejdet i den første regionale udviklingsplan. Andre blev videresendt til kommuner og ministerier - alt efter, hvor ideerne kun bruges til inspiration.

De 24 kvinder har mere på hjertet, og har nu taget initiativ til at forsøge at påvirke borgere og virksomheder i regionen til at være mere opmærksomme på potentialerne i at tage et større socialt ansvar. Der er nemlig store muligheder både på det personlige plan og for virksomheden. Vigtigst er større socialt ansvar af afgørende betydning for de marginaliserede borgere og for vores velfærdssamfund. Den gældende regionale udviklingsplan har bæredygtighed, og herunder socialt ansvar, som gennemgående værdi. De 24 kvinders initiativ ligger i fin forlængelse heraf.

Gruppen af Anna Amaliaer afholder nogle arrangementer forskellige steder i regionen i løbet af sommeren og efteråret 2013. Der er foreløbigt tre arrangementer under planlægning, henholdsvis:

• Den 27. august 2013 i Mediehuset på Herning Folkeblad kommer det til at handle om ensomme unge, og hvordan de kan hjælpes.

• Den 9. september 2013 ved Gl. Estrup ved Auning på Djursland vil der være fælles oplæg og flere workshops med fokus på, at der er potentialer i os alle, og de skal bringes i spil.

• Den 9. oktober 2013 lægger herregården Nr. Vosborg vest for Holstebro hus til drøftelser om, hvorfor vi ikke altid handler, som vi inderst inde godt ved, at vi burde.

Regionen har givet tilsagn om at støtte det frivillige arbejde ved at dække eventuelle udgifter til lokaler og let forplejning ved arrangementerne. Yderligere bidrager mangfoldighedskonsulenten og en medarbejder fra administrationen med den nødvendige praktiske facilitering.

Region Midtjylland har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med igangsætning af forberedelserne til salonerne.

Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Yderligere information om Anna Amalia og de 24 Anna Amaliaer findes på RM.dk

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum og regeringen har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med det formål at sikre gode rammer for vækst i Danmark gennem en koordinering af den nationale og regionale erhvervsfremmeindsats.

Vækstpartnerskabsaftalen 2013 blev indgået den 15. maj 2013 ved et møde mellem formandskabet for Vækstforum og erhvervs- og vækstministeren, fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Vækstpartnerskabsaftalen 2013 indeholder en række initiativer inden for følgende indsatsområder:

• Tema 1: Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner m.v.

• Tema 2: Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

• Tema 3: Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination.

Initiativerne under Tema 1: Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner m.v. retter sig mod Vækstforums fokuserede indsatsområder Fødevarer, Energi og Miljø og Velfærdsinnovation. I forhold til Vækstforums øvrige indsats indeholder aftalen initiativer vedrørende det kreative erhverv, samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning, en fælles indsats i forhold til et vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder og øget ressourceeffektivitet på tværs af regioner og erhvervsområder. 

Under tema 2: Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er initiativerne Beskæftigelse i Danmark ved større anlægsprojekter, styrket samspil mellem vækstfora og beskæftigelsesråd samt styrket koordination i kontakten til virksomheder. 

Tema 3: Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination indeholder en øget indsats på effekt, øget hjemtagning af forskningsmidler fra EU, koordinering af statslige og regionale forsknings- og innovationsprogrammer, udvikling, professionalisering og internationalisering af de danske klynger og endelig en styrket sammenhæng mellem regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser i landdistrikter. 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. marts 2013 iværksat initiativer for 2,8 mia. kr. (inklusiv medfinansiering). Initiativerne er fordelt på 109 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Der er pr. 1. marts 2013 lavet en opfølgning på de iværksatte initiativer. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter afvikles planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne, og det vurderes, at der på nuværende tidspunkt alene er grund til at justere resultatkontrakter økonomisk i 15 tilfælde.

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum, jf. lov om erhvervsfremme medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

Der er indgået 109 resultatkontrakter inden for handlingsplanens otte indsatsområder:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri og Uddannelse og kompetenceudvikling.

Resultatkontrakterne specificerer hvilke mål og krav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet.

Afrapportering om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakt med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. marts 2013 i statusrapport, der er vedlagt som bilag.

Afrapportering om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på RM.dk

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

Tabel 1 viser tilbageløb af midler i forbindelse med gennemgang af resultatkontrakt pr. 1. marts 2013, henholdsvis fra de regionale erhvervsfremmemidler og fra EU Strukturfondsmidler. Tabellen viser de 15 resultatkontrakter, hvor der skal ske en økonomisk justering.  

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En analyse af den midtjyske fødevaresektor viser, at den rummer potentialet til at udvikle sig til centrum for en internationalt stærk og synlig erhvervsklynge. Den peger dels på centrale indsatsområder til udvikling af klyngen, dels giver den råd om processerne.

Analysen ligger i forlængelse af Vækstforums krav om, at de erhvervspolitiske satsninger bygger på OECD's anbefalinger og EU's principper om smart specialisation, hvor klynger er et væsentligt værktøj. Analysen vil på fødevareområdet give væsentlige input til arbejdet med Vækstforums kommende erhvervsstrategi.

Analysen ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark” viser, at der i Region Midtjylland er en særlig stærk specialisering indenfor tre meget betydende produktionsområder:

• Forarbejdning af mælkeprodukter og ingredienser

• Forarbejdning af kød

• Produktion af ingredienser.

samt på serviceområdet fødevareanalyse og rådgivning.

Analysen er en konsekvens af anbefalingerne i den af OECD gennemførte analyse af erhvervsfremmearbejdet i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor det påpeges, at vækstforaene skal være endnu bedre til at fokusere indsatsen på områder, hvor man respektivt har styrkepositioner. Vækstforum har i forlængelse af OECD-analysen vedtaget at analysere de formodede styrkepositioner og i den sammenhæng udvalgt fødevareområdet som første emne. Analysen er gennemført i partnerskab mellem Agro Food Park, RegX – Danmarks klyngeakademi samt Future Food Innovation (FFI), der er Vækstforums operatør på fødevareområdet.

Regionen har foruden de helt væsentlige produktionsområder en høj koncentration af videnaktører med særlige kompetencer indenfor det primære erhverv og landbrugsforskning, procesteknologi og markedet. Endvidere er der iværksættervirksomheder med store vækstpotentialer, navnlig indenfor hybridområder i krydsfelterne mellem fødevarer og klima, miljø og sundhed. Disse bringer en innovation til fødevareerhvervet, som de større virksomheder har brug for, og de mindre virksomheder har på deres side brug for de større virksomheders logistik, adgang til kapital mv.

Analysen viser også, at der er stor interesse blandt virksomheder og klyngeaktører til at udvikle en stærk og internationalt synlig fødevareklynge.

Analysen stemmer fint overens med de ambitioner, som regeringen har skitseret i Vækstteam for fødevarer, og i den ny partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regeringen. Her står bl.a., at en videreudbygning og fokusering af regionens hidtidige fødevareindsats kan skabe værdi for hele landets fødevarevirksomheder, og være med til at udvikle nye virksomheder, produkter og processer. Den stemmer også overens med de drøftelser, der indtil nu er ført om samarbejde på fødevareområdet mellem de tre vestdanske regioner.

En kreds bestående af Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, Agro Food Park, ARLA og FFI er blevet enige om at samfinansiere en klyngekoordinator, der ansættes i FFI med en nærmere beskrevet reference til den samfinansierende kreds. FFI's andel af klyngekoordinatoren ligger indenfor den nuværende bevilling. Der er samtidig tanker om at danne en forening, som har arbejdstitlen Danish Food Cluster.

Den videre proces indbefatter drøftelse i det ny fødevareråd med henblik på videre drøftelse af de strategiske implikationer af undersøgelsen, ligesom mulighederne for at skabe sammenhæng mellem det fremadrettede arbejde i Vækstforums fødevaresatsning og initiativerne innovationsnetværk, INNO+, en europæisk Food-KIC mv. bearbejdes med henblik på indlejning i den erhvervsstrategi, som det næste Vækstforum skal iværksætte.

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.  

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Et samarbejde mellem Fornyelsesfonden og de regionale vækstfora, Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation, skal bidrage til at realisere hospitalsbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sundhedsløsninger. Der er afsat i alt 100 mio. kr. til partnerskabets arbejde, således at vækstfora og regionerne bidrager med 50 mio. kr., og Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr.

Med henblik på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i de nye hospitalsbyggerier har de fem vækstfora, regionerne og Fornyelsesfonden etableret et strategisk partnerskab. Der er afsat i alt 100 mio. kr. til partnerskabets arbejde, således at vækstfora og regionerne bidrager med 50 mio. kr. og Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr.

Partnerskabet fremmer sit formål gennem tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (hospitalerne).

Løsningerne skal være innovative, sundheds- eller effektiviseringsfremmende, efterspurgt i alle regioner og rumme et globalt markedspotentiale.

Projekterne kan falde inden for tre kategorier: innovation, markedsmodning og standardisering.

Effekten af initiativet vil derfor være en øget iværksættelse og gennemførelse af konkrete projekter med det formål at realisere det teknologiske og erhvervsmæssige potentiale ved hospitalsinvesteringer gennem en målrettet og accelereret innovation og markedsmodning af moderne velfærds- og sundhedsløsninger.  

Der er i 2012 givet støtte til 14 projekter - se bilag.

Der resterer 30 mio. kr. i den fælles indsats, og det planlægges at rette midlerne mod projekter med fokus på offentlig efterspørgsel som drivkraft for innovative løsninger.

Baggrund

Regionsrådet har på sit møde den 27. februar 2013 bevilget 10 mio. kr. til partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation.

Fornyelsesfonden er resultatet af et forlig i 2009 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden tilførtes som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012. 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.  

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De regionale vækstfora for regionerne Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale om de otte indsatsområder: Sundheds- og velfærdsinnovation, Fødevarer, Energi, Kreative erhverv, Kapital/iværksætteri, Fremtidens industri, Turisme og Specialiserede analyser.

Samarbejdet etableres på baggrund af OECD's review af innovationssystemet i Region Syddanmark og Region Midtjylland fra september 2012, hvor et samarbejde på tværs af regionerne er en central anbefaling. Aftalen skal ligeledes styrke regionernes samarbejde med staten i forhold til koordinering og gennemførelse af nationale tiltag rettet mod vækst og erhvervsudvikling.

En OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i Region Syddanmark og Region Midtjylland, evalueringen af kommunalreformen og den såkaldte ”smarte specialisering” som element i de nye strukturfondsprogrammer peger på, at samarbejdet på tværs af regionerne med fordel kan øges.

Samtidig peges på betydningen af et tættere samarbejde mellem det regionale og det nationale niveau. Etableringen af det nye nationale klyngeforum og vedtagelse af en national klyngepolitik er eksempler herpå, herunder Forsknings- og Innovationsstyrelsens igangværende udbud vedrørende innovationsnetværk.

De vestdanske regioner ønsker at bidrage bedst muligt til øget samarbejde, både indbyrdes og i forhold til det nationale niveau, og har derfor iværksat et samarbejde om identifikation af relevante samarbejdsmuligheder og forslag til konkrete initiativer, der er vedtaget af de respektive vækstfora.

De tre vestdanske regioner bygger deres erhvervsfremmeindsats på en strategi, der sætter kursen for vækstindsatsen i de respektive regioner. Fælles for erhvervsudviklingsstrategierne er, at de indeholder en række strategiske mål, der tager udgangspunkt i den enkelte regions styrkepositioner og udfordringer.

Med udgangspunkt i de enkelte regioners udfordringer og styrkepositioner er der identificeret otte områder, hvor det er oplagt at styrke samarbejdet. For de fleste initiativers vedkommende er der tale om samarbejde mellem alle tre regioner, men på flere områder, blandt andet akvakultur, vil der også blive tale om styrket bilateralt samarbejde.

Nogle af udfordringerne er fælles for de vestdanske regioner. Styrkepositionerne er derimod forskellige fra region til region, og derfor er det oplagt, at regionerne drager nytte af hinandens styrkepositioner med henblik på at sikre synergi mellem vækstindsatserne, blandt andet i forhold til at skabe kritisk masse, hvad angår virksomheder og kompetencer.

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Flemming Knudsen, Esther Jakobsen, Poul Müller, Susanne Gaarde og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.