Regionsrådet udarbejder en årlig indberetning til Miljøministeriet om planlagte indsatser på jordforureningsområdet og om gennemførte aktiviteter i det forgangne år. Overskrifterne på de strategiske indsatser i 2010 er: Rettidig indsats (grundejere skal have en hurtig afklaring af deres situation), red vandet (drikkevandet skal sikres med en samlet indsats fra kommune, stat og region) og fremtidens indsats udvikles i dag (viden og faglig ekspertise skal sikres og udvikles af hensyn til økonomi og miljø).

at strategi på jordforureningsområdet 2010 indbefattende indberetning om jordforurening 2009 godkendes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Ifølge Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en årlig indberetning til det af Miljøministeren nedsatte Depotråd. Indberetningen skal omfatte en strategi for de planlagte indsatser på jordforureningsområdet i indeværende år og en redegørelse for de gennemførte aktiviteter i det forgangne år.
 
Udkast til indberetning (redegørelse og strategi), oversigt over planlagte aktiviteter i 2010 og et flowdiagram, der viser sagsgangen fra kortlægning til afværgeforanstaltning, vedlægges som bilag. De overordnede mål for indsatsen er: Region Midtjylland vil med faglig ekspertise og en smidig organisation sikre, at grundvandsforurening, indeklimaproblemer og utryghed blandt borgerne, afledt af jordforurening, håndteres effektivt og forsvarligt i regionen. Region Midtjylland vil være den foretrukne, fleksible og ubureaukratiske samarbejdspartner inden for jord- og grundvandsforurening samt klimatilpasning. Region Midtjylland vil aktivt søge at indgå i tætte relationer med private virksomheder og offentlige institutioner, som også har idéer og vilje til udvikling på jord- og grundvandsområdet.

Vigtige strategiske tiltag i 2010

Hurtig afklaring for grundejer – rettidig indsats
Der skal sikres overblik over det samlede handlingsforløb og en hurtig afklaring for grundejeren. Den ekstra indsats med kortlægning af forureningen fastholdes derfor i 2010, så den kan afsluttes i 2011. Afledt af kortlægningen forventes der i 2010 at blive gennemført ca. 80 indledende boligundersøgelser til afklaring af om grundene er forurenede. For at opnå en øget fleksibilitet over for borgerne og udvikle den faglige ekspertise i afdelingen, skal flere undersøgelser hjemtages, således at de i 2010 udføres med Region Midtjyllands egen borerig.

Grundvandsressourcen sikres – red vandet
Staten har den 14. januar 2010 fremlagt Vand- og Naturplaner for Region Midtjylland. Samtidig fortsætter indsatsplanlægningen i drikkevandsområderne. Region Midtjylland vil fortsat medvirke til at sikre grundvandsressourcen i samarbejde med kommuner og stat, vandværker og andre interessenter. Region Midtjylland vil arbejde for, at det positive samarbejde med kommunerne i ”JordErfaMidt” udvikles og søges udvidet yderligere på grundvandsområdet. Herved kommer kommuner og region til at arbejde endnu tættere sammen om løsning af jord- og grundvandsproblematikker.

Fremtidens indsats udvikles i dag
Region Midtjylland vil i 2010 deltage i flere udviklingsprojekter. Region Midtjyllands proaktive deltagelse i udviklingsprojekter giver tætte relationer til private og offentlige samarbejdspartnere. Udviklingsprojekterne fører til nye og mere omkostningseffektive undersøgelses- og afværgeteknikker til gavn for jord- og vandmiljøet.  

Strategien er retningsgivende for Region Midtjyllands handlingsplan for 2010. 

 
Handlingsplan 2010 
V1-kortlægningsarbejdet – kortlægningen af muligt forurenede grunde – har høj prioritet, og regionen forventer i 2010 at få udarbejdet historiske redegørelser for 900 lokaliteter samt træffe afgørelse om eventuel kortlægning for 1.300 lokaliteter. Kortlægningen af disse forventes afsluttet i 2011.
 
Region Midtjylland vil påbegynde boligundersøgelser senest et halvt år efter, at boligejere anmoder om det. Boligejere har krav på, at undersøgelsen er afsluttet inden for 1 år. For at opnå højest mulig omkostningseffektivitet samles undersøgelserne i puljer af ca. 20 undersøgelser. Puljerne gennemføres én gang i kvartalet. Der budgetteres med 80 boligundersøgelser i 2010, hvoraf hovedparten gennemføres af regionens ansatte og med regionens borerig.
 
Mellem 20 og 25 afværgeprojekter påbegyndes eller afsluttes i 2010. Region Midtjylland arbejder så vidt muligt på at gennemføre en komplet oprensning ved afværgeprojekter, hvor restforureninger alternativt vil føre til løbende afværge og monitorering. Komplet oprensning mindsker risikoen for, at regionen i fremtiden får behov for at allokere størstedelen af områdets budget til drift af afværgeanlæg og monitorering.
 
Region Midtjylland har i en årrække kontrolleret og afværget 7 ”store forureninger.” En ”stor forurening” defineres ved, at den samlede afværgeindsats forventes at koste mere end 10 mio. kr. Indsatsen fortsættes i 2010, og en køreplan for oprensning ved Høfde 42 er på plads. De 7 ”store forureninger” og indsatsen er beskrevet i indberetningen for 2009. 

Oliebranchens Miljøpulje afslutter i 2010 sin indsats i regionen. Region Midtjylland forventer derfor at afslutte sagsbehandlingen af de resterende ca. 200 sager.
 
Region Midtjylland vil fortsat yde service på et højt niveau til borgere og andre interessenter på jordforureningsområdet. I 2010 forventes det, at ca. 20.000 attester på ejendomme vil blive indhentet via regionens hjemmeside.
 
Region Midtjylland vil i 2010 deltage i en række udviklingsprojekter og afventer svar på flere ansøgninger. Region Midtjylland er overordnet projektleder for CLIWAT, der er et nordeuropæisk projekt støttet af EUs Interreg IVB program. Projektet, som afsluttes i 2011, skal bl.a. vurdere effekten af klimaændringer på udledning af forurenende stoffer fra kortlagte arealer. Herved forventes CLIWAT at munde ud i anbefalinger til fremtidig indsats på kortlagte arealer, som påvirkes af klimaændringer.
 
Region Midtjylland vil i 2010 fortsat have et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med kommunerne og de statslige miljøcentre. Region Midtjylland vil arbejde for, at det tætte samarbejde på jordforureningsområdet bliver udvidet til at omfatte grundvandsområdet. Det kræver, at regionen deltager aktivt i grundvandsfora og koordinerer kortlægnings- og undersøgelsesindsatsen med kommunernes indsatsplaner.
 
For at kunne agere effektivt og med høj kvalitet i ydelserne er Region Midtjylland meget afhængig af, at der er styr på de store mængder data. Der er ca. 24.000 grunde i regionens jordforureningsdatabase (JAR). Der vil i 2010 være særlig fokus på systemintegration, således at dobbeltindtastning undgås. Herunder sikres integration mellem JAR og DKjord, således at regionen kan levere og hente data fra den nye fælles nationale database.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der gives en oversigt over regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Herunder en oversigt over de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed ved mødet samt en oversigt over resterende midler, hvis regionsrådet følger indstillingerne fra Vækstforum.

at økonomioversigten vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling tages til orientering. 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet har for perioden 2009 - 2013 afsat 526 mio. kr. til erhvervsudviklingsaktiviteter. Derudover overføres 124 mio. fra 2007 og 2008, således at der i samlet for perioden er 650 mio. kr. til rådighed.

Vækstforum afgiver indstilling til regionsrådet om anvendelsen af Region Midtjyllands midler til finansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter.

Indstillingerne kan vedrøre en reservation eller en bevilling. En reservation af midler foretages i forbindelse med udviklingen af større projekter for at sikre regionsrådet og Vækstforum muligheden for at behandle et projekt to gange. Regionsrådets bevilling af midler til et projekt danner grundlag for en resultatkontrakt mellem regionsrådet og en operatør (bevillingsmodtageren) om projektets gennemførelse. Der foretages opfølgning på resultatkontrakterne to gange årligt, i marts og september. Opfølgningerne forelægges regionsrådet.

Vækstforum indstiller efter sit møde den 3. marts 2010 to projekter til at modtage støtte fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling:

• Planet Randers

• KRAFT - Powered By Nature

Projekterne er en del af Vækstforums indsats under "Oplevelsesøkonomi - internationale oplevelsesfyrtårne". Projekterne behandles under et selvstændigt punkt på dagsordenen.

Nedenstående tabel 1 viser hvilke midler der er til rådighed før mødet. Tabel 2 viser Vækstforums indstillinger til mødet og tabel 3 viser hvad der er til disposition, hvis indstillingerne følges. 

Tabel 1. Budgetramme og rådighedsoversigt vedrørende regionale midler til erhvervsudvikling før mødet 

Tabel 2. Indstillinger til dagens møde 

Tabel 3. Budgetramme og rådighedsoversigt vedrørende regionale midler til erhvervsudvikling, hvis indstillingerne til dagens møde følges 
 

Administrationen sikrer, at der ikke fremkommer underskud i de enkelte år. Eventuelle overskud overføres til dækning af merudgifter i efterfølgende år (eksempelvis fra 2009 til 2010). Hvis der fortsat vil være underskud, vil administrationen sikre, at der sker tilpasninger af projekternes gennemførelse, således at budgettet overholdes. 

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har siden 2007 arbejdet med at vurdere og udvælge internationale oplevelsesfyrtårne, der kan bidrage til at styrke Midtjyllands tiltrækningskraft. Der er i den forbindelse været gennemført en udvælgelsesproces, hvor projekterne er vurderet og analyseret af eksterne eksperter.
 
Regionsrådet har, som led i processen med at udvikle de internationale oplevelsesfyrtårne, bevilget midler til analyser, der bl.a. har skullet afdække markedspotentialer, konceptafklaring, finansieringsmuligheder, lokaliseringsanalyser mv.
 
Projekterne "Planet Randers", "KRAFT - Powered By Nature" og "Hedens Colosseum" har nu afrapporteret dette arbejde og ansøger om udviklingsfinansiering. Projekterne er vurderet af et ekspertpanel.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 2 mio. kr. i 2010, 4 mio. kr. i 2011 og 4 mio. kr. i 2012, i alt 10 mio. kr., til Randers Regnskov til færdigudvikling af projekt Planet Randers, og

at der midlerne til erhvervsudvikling bevilges 2 mio. kr. i 2010, 4 mio. kr. i 2011 og 4 mio. kr. i 2012, i alt 10 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune til videreudvikling af projekt ”KRAFT – Powered By Nature,” idet det forudsættes, at projektet organiseres og udvikles som erhvervsdrivende virksomhed eller fond, og at der udvikles en detaljeret plan for finansiering af anlægsomkostningerne, herunder erhvervspartnernes rolle.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 3. marts 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 10 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, fordelt over årene 2010, 2011 og 2012, til Planet Randers, at der bevilges 10 mio. kr., fordelt over årene 2010, 2011 og 2012, til ”KRAFT – Powered By Nature” under forudsætning af, at projektet organiseres og udvikles som erhvervsdrivende virksomhed eller fond, og at der udvikles en detaljeret plan for finansiering af anlægsomkostningerne, herunder erhvervspartnernes rolle. Vækstforum besluttede endvidere at behandle en eventuel ny ansøgning fra konsortiet bag ”Hedens Colosseum” på sit møde den 23. juni 2010. Ansøgningen skal i så fald imødekomme de væsentligste krav, der er formuleret i notat af 1. marts 2010. Ekspertpanelet inddrages ikke i det videre arbejde med projekterne.

 
Regionsrådet har på sine møder den 20. februar 2008 og 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, bevilget midler til analyser, der bl.a. har skullet afdække markedspotentialer, konceptafklaring, finansieringsmuligheder, lokaliseringsanalyser mv.

 
Et internationalt oplevelsesfyrtårn skal omsætte regionens viden, kreativitet og udviklingsdynamik inden for oplevelsesøkonomi og regionens styrkepositioner til nye kommercielle forretningsområder. Et oplevelsesfyrtårn skal have internationalt potentiale og bygge på et stærkt offentligt-privat samspil. Arbejdet med udvikling af de internationale oplevelsesfyrtårne er foregået over fire faser:

Fase 1: Udvælgelse af konsortier (januar 2008)
Fase 2: Konsortier gennemfører analyser mv. (primo 2008 - 31. oktober 2008)
Fase 3: Afrapportering på fase 2 analyser og evt. ansøgning om fase 4 finansiering (31.10.2008-15.1.2010)
Fase 4: Udvikling af oplevelsesfyrtårne (2009-2012)
 
Processen er beskrevet i notat af 16. februar 2010, der er vedlagt som bilag.
 
Ved ansøgningsfristens udløb den 15. januar 2010 var der indkommet ansøgninger fra Planet Randers, KRAFT - Powered By Nature og Hedens Colosseum. Vækstforum udsatte behandlingen af Hedens Colosseum. I det følgende beskrives projekterne Planet Randers og KRAFT - Powered By Nature.
 
Planet Randers
Planet Randers indeholder to store udstillingselementer: World Dome og Planet Randers Tidsrejsen.
 
World Dome vil være en massiv udvidelse af den nuværende indendørs attraktion Randers Regnskov, nemlig etablering af en 63.000 m2 ellipseformet dome (verdens største indendørs zoo) opbygget som en projektion af et verdenskort på bygningen, hvor den besøgende på en geografisk rejse oplever kontinenternes og verdenshavenes mest markante biosfærer. Anlægsudgifterne vedrørende World Dome vil være godt 1,5 mia. kr.
 
Planet Randers Tidsrejsen er en rejse gennem tiden i Danmark. Området langs Gudenåen skal bruges til at formidle viden og fungere som en tidsrejse, hvor besøgende kan møde de store dyr, der har været, er eller kunne blive en markant del af Danmarks biodiversitet. Derudover er det ambitionen at indgå aftaler med forskellige typer af fødevareproducenter om etablering af f.eks. mikrobryggerier eller mikromejerier, hvor produktionen tager udgangspunkt i historiske produktionsmetoder og tidligere anvendte afgrøder. Endelig er der fokus på et erhvervsmæssigt aspekt vedrørende opbevaring af gen-materiale (bl.a. gennem samarbejde med NordGen og Dansk Landbrugsrådgivning). Anlægsudgifter til Tidsrejsen vil være knap 100 mio. kr.
 
Randers Regnskov søger om støtte til at færdigudvikle Planet Randers. Det samlede budget for denne udviklingsfase er 15,8 mio. kr., hvoraf man søger om støtte på 11,9 mio. kr. Egenfinansieringen er 3,9 mio. kr. Ansøgningen fra Randers Regnskov er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
KRAFT - Powered By Nature
KRAFT - Powered By Nature er en ny højteknologisk oplevelsesattraktion tæt ved Ringkøbing Fjord - en såkaldt amazement park, der skal skabe en sjov, social og anderledes ramme for en forståelse af naturen som ressource. Attraktionen vil indeholde et KRAFTcenter (indgang med bl.a. mikrosæsoner) og oplevelsesområderne sol, vand, vind og biomasse. Udover at være et tilbud til turister skal KRAFT også fungere som et udstillingssted eller showroom for nye miljø- og energirigtige løsninger. Der er tale om en attraktion på 6.600 brutto-m2 under tag og 25.000 m2 ude.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune søger om støtte til videreudvikling af projektet. Det samlede budget for denne fase er 20 mio. kr., hvoraf man søger om 15 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommune og partnerne i projektet (Ringkøbing Fjord Handels- og TurismeCentret, Vestas Wind System A/S og Innovation Lab) og øvrige virksomhedsbidrag bidrager med 5 mio. kr. Der er estimeret et bygge- og anlægsbudget på 268 mio. kr. Ansøgningen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
Vurdering af ansøgningerne 
Ansøgningerne er blevet vurderet af et ekspertpanel bestående af Peter Sand, direktør for VEGA - Musikkens Hus, Mark Lorenzen, lektor ved Copenhagen Business School og Dominic Power, professor ved Uppsala Universitet. Panelets samlede vurdering er vedlagt som bilag.
 
Om Planet Randers konkluderer panelet: ”Det anbefales, at Planet Randers i et mindre og mere målrettet omfang kan tildeles yderligere udviklingsmidler, idet dele af projektet indeholder elementer, som kan skabe holdbare og markedsmæssigt nyskabende oplevelser og tiltrække mange besøgende mod en realistisk investering. Udviklingsmidlerne bør gives under en række forudsætninger. Den vigtigste er, at midlerne gives til at videreudvikle konceptet med Tidsrejsen, idet denne del af ansøgningen vurderes at indeholde stor oplevelsesværdi og samtidig kan fremvise en fornuftig finansieringsplan og etableret interesse fra flere kommercielle parter. Det anbefales ikke at give medfinansiering til videreudvikling af World Dome, der samlet set vurderes yderst risikabelt finansielt og markedsmæssigt."
 
Om KRAFT - Powered By Nature konkluderes: "Det anbefales, at KRAFT i et mindre og mere målrettet omfang tildeles yderligere udviklingsmidler. Det er ekspertpanelets vurdering, at projektet har arbejdet seriøst videre med udviklingen af attraktionens oplevelseskoncept, og at der er tale om et projekt, der har en stor additionalitet som indendørs turistattraktion på vestkysten. Udviklingsmidlerne bør imidlertid gives under en række forudsætninger, herunder en nærmere analyse af sammenhængen mellem den fysiske placering af KRAFT og oplevelseskonceptets kerne og fokus på etableringen af en erfaren og dedikeret projektledelse. Endelig er Vestas engagement meget positivt i forhold til en del af konceptet, men der mangler en konkretisering af, hvordan Vestas præcist vil være involveret i projektet og samtidig, hvordan man sikrer en stærkere direkte erhvervsmæssig involvering i de øvrige dele af konceptet."
 
Det er administrationens vurdering, at projekterne kun i begrænset omfang er tilstrækkeligt unikke, realistiske og dokumenterede til at kunne betragtes som potentielle internationale oplevelsesfyrtårne i forhold til de ambitioner, som Vækstforum har opstillet. Dog er der i de to projekter elementer, der muligvis vil kunne udvikles til interessante oplevelsesmæssige attraktioner. Derfor indstilles Planet Randers og KRAFT - Powered By Nature til medfinansiering i perioden 2010 - 2012, idet der i resultatkontrakterne med operatørerne vil blive indføjet en række vilkår i overensstemmelse med panelets anbefalinger.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fiskeri- og Søfartsefterskolen i Thyborøn ansøger om et rente- og afdragsfrit lån på 1 mio. kr. til udbygning af skolens faciliteter, dels fordi skolen ikke længere deler lokaler med Fiskeriskolen, dels fordi man ønsker at udvide skolens kapacitet. Fiskeri- og Søfartsefterskolen har ansøgt realkreditinstitutter om lånefinansiering, men har på grund af skolens geografiske placering fået afslag.

at der ydes et rente- og afdragsfrit lån til Fiskeri- og Søfartsefterskolen på 1 mio. kr. som støtte til skolens mulighed for at fortsætte de nuværende aktiviteter som hovedleverandør til Fiskeriskolen, samt til udvidelse af aktiviteterne som aktør i uddannelsesmiljøet i et udkantsområde, 

at driftsbudgettet på bevillingen 'Regional Udvikling i øvrigt' (under området 'uddannelse') i 2010 tilføres 1 mio. kr. til finansiering af rente- og afdragsfrit lån til Fiskeri- og Søfartsefterskolen, og

at bevillingen finansieres af puljen afsat til den regionale udviklingsplan under bevillingen 'Den Regionale Udviklingsplan.' 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Fiskeri- og Søfartsefterskolen i Thyborøn om et rente- og afdragsfrit lån på 1 mio. kr. til et større ombygnings- og tilbygningsprojekt på skolen. Ansøgning fra Fiskeri- og Søfartsefterskolen vedlægges som bilag.

Fiskeri- og Søfartsefterskolen har søgt forskellige realkreditinstitutter om finansiering af den sidste del af projektet gennem lån, men på grund af skolens placering i et udkantsområde, har ingen villet yde det fornødne restlån. Region Midtjylland kan i medfør af Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse bl.a. støtte uddannelsesaktiviteter i udkantsområder, jf. lovens § 34, stk. 2: "Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til ungdomsuddannelser (..) samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde".

I det konkrete tilfælde er der tale om en institution i et udkantsområde hvortil kommer et krav om et formaliseret samarbejde om brobygning med ungdomsuddannelsesinstitutionerne i lokalområdet, således at eleverne sikres de rette forudsætninger for at kunne fortsætte i ungdomsuddannelserne, ligesom Fiskeri- og Søfartsefterskolen med dens særlige profil er med til at understøtte områdets særlige fokus på fiskerierhvervet.

Fiskeri- og Søfartsefterskolen har eksisteret siden 1981. Efterskolen har været med til at oprettet Danmarks Fiskeriskole, som tilbyder Danmarks eneste erhvervsuddannelse inden for fiskeriet. Fiskeriskolen er i dag en del af EUC-NordVest og har på grund af stor vækst i elevtallet valgt at flytte til nye lokaler. De to institutioner har hidtil været fælles om forskellige faciliteter som f.eks. køkken, kantine og klasselokaler.

En del af Fiskeri- og Søfartsefterskolens elever kommer med dårlige erfaringer fra folkeskolen. Gennem et ophold på Fiskeri- og Søfartsefterskolen opnår alle elever folkeskolens afgangseksamen, og deres lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet bliver kraftigt forstærket. Fiskeri- og Søfartsefterskolen er i dag hovedleverandør til Fiskeriskolen, idet 30 % af efterskolens elever fortsætter der, og skolen er derigennem med til at understøtte områdets erhvervsprofil. For den resterende dels vedkommende fortsætter hovedparten med en håndværksmæssig uddannelse, mens en mindre del fortsætter med en gymnasial uddannelse.

I forbindelse med udbygningsplanerne har Fiskeri- og Søfartsefterskolen indgået et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser om at sikre, at eleverne på Fiskeri- og Søfartsefterskolen får information, vejledning og brobygning i forhold til mulighederne inden for ungdomsuddannelserne. Der vil specielt være fokus på, at vejledningen tager udgangspunkt i Fiskeri- og Søfartsefterskolens særlige profil med fokus på fiskeriet og det maritime. Der vil ligeledes blive lavet brobygningsprojekter, der skal øge elevernes interesse for at forsætte på en ungdomsuddannelse. Her kan specielt Nr. Nissum HF være en interessant mulighed i forhold til at rekruttere elever til en blå HF-linje (HF med fokus på det maritime).

Adskillelsen fra Danmarks Fiskeriskole betyder, at Fiskeri- og Søfartsefterskolen har behov for at udbygge institutionen, da man ikke længere kan gøre brug af fiskeriskolens faciliteter. I samme forbindelse vil Fiskeri- og Søfartsefterskolen udbygge skolen med 2 ekstra klasselokaler, og det er til denne del af udbygningen, skolen ansøger om et rente- og afdragsfrit lån på 1 mio. kr   

Udbygningen består af køkkenfaciliteter og dertil hørende spisesal, en opholdsstue og 2 nye klasselokaler, jf. vedlagte bilag: Skitse til udbygningsplaner. Skolen har i øjeblikket plads til 45 elever og er fuldt optaget. Derfor planlægger skolen at øge kapaciteten til 61 elever, hvilket udbygningen muliggør.  

De samlede udgifter til udbygningen er 11 mio. kr. Projektet finansieres af følgende bidragydere:

Den samlede finansiering fremgår af bilaget: Finansiering af efterskolebyggeri.

Til finansiering af det foreslåede lån foreslås en budgetneutral omflytning på 1 mio. kr. i 2010 fra midler afsat til initiativer i forbindelse med den regionale udviklingsplan til uddannelsespuljen. 

Efter omflytningen vil der på bevillingen til den regionale udviklingsplan restere 11,9 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der i dagene 18. - 23. september 2010 gennemføres en delegations- og studierejse til verdensudstillingen i Shanghai på baggrund af invitation fra Shanghais borgmester. På turen inviteres Vækstforums formandskab, idet det forudsættes, at disse selv afholder udgifterne til rejse og ophold gennem de organisationer, de repræsenterer i Vækstforum. Fra regionsrådet foreslås en delegation på 5 medlemmer. Udgifterne vil være på ca. 80.000 kr.

at delegations- og studierejsen til Shanghai den 18. - 23. september 2010 godkendes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Verdensudstillingen EXPO 2010 gennemføres i perioden 1. maj til 31. oktober 2010 i Shanghai. I forbindelse med udstillingen har regionsrådsformand Bent Hansen modtaget en invitation fra borgmester Han Zheng til at besøge udstillingen i udstillingsperioden. Invitationen omfatter en del af ophold, forplejning og transport for tre personer som en del af en officiel delegation fra Region Midtjylland. Invitationen vedlægges.

Det foreslås, at der fra regionsrådet deltager 5 regionsrådsmedlemmer. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende alle studierejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for studierejsen til godkendelse.

Region Midtjylland underskrev i 2008 en samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins. Aftalen er en videreførelse af det samarbejde, som Århus Amt og Shanghai Byprovins havde haft fra 2003, og samarbejdet har efterfølgende medført en række samarbejdsprojekter inden for sundhed, handicappleje, velfærdsteknologi, it og energi- og miljøområdet.  

Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum på sit møde den 20. januar 2010 besluttet at gennemføre et midtjysk fremstød på verdensudstillingen EXPO 2010 med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner og godkendt Det danske Innovationscenter i Shanghai i samarbejde med InnovationLab i Århus som operatør til at synliggøre de midtjyske kompetencer i uge 38 i den danske pavillion på verdensudstillingen.

Det foreslås derfor, at delegations- og studiebesøget finder sted i uge 38, hvor der er fokus på Region Midtjylland, og at der sammensættes en delegation, bestående af regionsrådsformanden og 4 medlemmer af regionsrådet, i alt 5 repræsentanter. Endvidere foreslås det, at der deltager 3 fra administrationen.

Fra Vækstforum inviteres formandskabet, der - foruden formand Bent Hansen - har 5 medlemmer. De inviterede fra Vækstforums formandsskab forudsættes at afholde udgifterne til rejse og ophold i Shanghai gennem de organisationer, de repræsenterer.

Da delegationsbesøget indgår som en del af det fremstød, som skal ske i uge 38, er der på nuværende tidspunkt ikke lavet et detaljeret program for besøget, da dette delvist planlægges af operatøren, som har ansvaret for Region Midtjyllands aktiviteter på EXPO 2010 og først offentliggøres senere. Programmet vil bl.a. omfatte møde med Shanghai's borgmester Han Zhen og møde med Shanghai Science and Technology Commission, som Region Midtjylland i 2009 indgik aftale om erhvervsrettet videndeling med. Udmøntningen af dette initiativ har været i åben ansøgningsrunde med henblik på at finde en operatør, som kan drive dette vidensamarbejde de næste 3 år. Sagen forelægges senere på foråret for Vækstforum og regionsrådet.

Der vil i forbindelse med besøget endvidere være besøg på EXPO 2010-området og i den danske pavillion på verdensudstillingen, hvor Region Midtjylland vil synliggøre sine kompetencer, og der vil være besøg på danske virksomheder i Shanghai-området samt besøg på videninstitutioner.

Der forventes udrejse til Shanghai lørdag den 18. september 2010 og hjemrejse torsdag den 23. september 2010. Det samlede budget for studierejsen vil være ca. 80.000 kr. fordelt på følgende poster:

• Flytransport: 40.000 kr.

• Hotelophold: 20.000 kr. (betales delvist af Shanghai Byprovins)

• Forplejning: 15.000 kr. (anslået - nogle af udgifterne afholdes af Shanghai Byprovins)

• Transport, gaver m.v.: 5.000 kr.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter er efter regionsrådets beslutning opdelt i henholdsvis ”Kulturudviklingsmidlerne” til strategiske indsatser og ”Kulturpuljen” til kulturansøgninger. Der redegøres for anvendelsen af kulturudviklingsmidlerne til de strategiske indsatser på kulturområdet.

at redegørelsen vedrørende anvendelsen af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler tages til efterretning. 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet har i Region Midtjyllands budget for 2010 afsat 8 mio. kr. til kulturelle aktiviteter. Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. oktober 2008 en kulturpolitik for Region Midtjylland, der fastlægger retningslinjer for midlernes anvendelse. Kulturpolitikken indebærer, at regionsrådets midler til kulturelle aktiviteter deles således, at der afsættes 75 % til strategiske indsatser, ”Kulturudviklingsmidlerne,” og 25 % til kulturansøgninger, ”Kulturpuljen.” 

Regionsrådet er selv initiativtager til de strategiske satsninger, som kulturudviklingsmidlerne anvendes til. Projekter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Desuden kan regionsrådet invitere til dannelsen af faglige netværk inden for forskellige kulturelle genrer, f.eks. billedkunst, museer, musik eller børnekultur.

Regionsrådet har vedtaget at arbejde med følgende strategiske indsatsområder med finansiering fra kulturmidlerne

• Børnekultur

• Museer

• Teater

• Billedkunst

• Musik

 
De strategiske kulturudviklingsmidler anvendes i forhold til særlige indsatsområder, temamæssigt eller emnemæssigt. Der kan iværksættes projekter efter følgende retningslinjer:

1. Projekter og aktiviteter, der skaber viden og/eller udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder.

2. Projekter og aktiviteter, der anvender allerede eksisterende viden på nye områder og/eller på nye måder.

3. Projekter og aktiviteter, der etablerer udviklingsorienterede netværk.

4. Projekter og aktiviteter, der formidler ny viden inden for faglige og tværfaglige netværk.

5. Tidsbegrænsede projekter, der sigter mod at etablere og forankre nye, regionalt orienterede formidlings- og oplevelsestilbud.

6. Projekter og aktiviteter skal som hovedregel rumme en selvstændig oplevelsesmæssig og/eller formidlingsmæssig værdi. Der gives ikke tilskud til rene forskningsprojekter, forundersøgelser, evalueringsprojekter mm.

7. I forhold til produktion af viden opererer Region Midtjylland med et princip, der gør indhøstet viden og erfaring er tilgængelig for alle. Der gives således ikke tilskud til udviklingsprojekter, der sigter imod at give enkelte institutioner eller aktører en fortrinsstilling frem for andre i regionen.

I årene 2010 – 2012 budgetteres med et årligt samlet tilskudsbeløb på 6 mio. kr. Administrationens foreløbige forslag til disponering af kulturudviklingsmidlerne fremgår af vedlagte oversigt over strategiske udviklingsprojekter.

På regionsrådets møde den 21. april 2010 behandles følgende sager om tilskud fra kulturudviklingsmidlerne:

• Børnekultur: The Animation Workshop: Animationsfestival indstillet med 275.000 kr.

• Museer: Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU): MMEx indstillet med en bevilling på 1.500.000 kr. og en reservation i perioden 2010 – 2013 på 1.500.000 kr.

• Børnekultur: Kulturprinsen: Projekt Vandet indstillet med 625.000 kr.

På kommende møder i foråret 2010 forventes endvidere følgende sager forelagt regionsrådet:

• Børnekultur: Den Kreative Skole i Silkeborg: Midt i sproget med 300.000 kr. som første bevilling af et treårigt projekt.

• Børnekultur: Børneteatret Filuren: Dramatikværket med en bevilling på 375.000 kr. som sidste del af et treårigt projekt.

Det kan afslutningsvis oplyses, at Region Midtjyllands kulturpolitik blev drøftet i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling på udvalgets møde den 3. marts 2010. Det er planen, at udvalget på sit møde den 16. juni 2010 drøfter behovet for justering af politik og retningslinjer for kulturtilskud.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Animationsværkstedet i Viborg ansøger omstøtte til tredje og sidste etape af Animationsværkstedet filmfestival for børn og unge. Det tre-fasede projekt sigter mod en permanent forankring af festivalen og arbejdet med animation for og med børn i hele regionen. Der søges om 270.000 kr. til etablering af en ny medieservice i forbindelse med festivalen. Regionsrådet har tidligere bevilget hhv. 250.000 kr. og 255.000 kr. projektets to første etaper.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 270.000 kr. i 2010 til Animationsværkstedet i Viborg til etablering af Medieservice. 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Animationsværkstedet i Viborg ansøger Region Midtjylland om tilskud til tredje fase af Animationsfestival for børn og unge, der fremover ønskes videreført uden økonomisk støtte fra regionen. Regionsrådet har i 2007 og 2009 bevilget hhv. 250.000 kr. og 255.000 til første og anden fase af et tredelt projekt om animation for børn og unge. Projektet består dels af en konkurrence, dels af en mere traditionel festival henvendt til børn og unge. The Animation Workshop ansøger nu om tilskud til projektets tredje fase, der skal gennemføres i efteråret 2010. Ansøgningen vedlægges som bilag.

Festivalen har som formål at ”etablere en filmbegivenhed i Midtjylland, hvor børn og unge kan udvikle deres kreative evner, øge deres bevidsthed om film og blive aktive deltagere i det midtjyske kulturliv.” Projektets langsigtede organisatoriske mål er at etablere en animationsfestival for børn og unge hvert år med centrum i Viborg. Den trefasede etableringsperiode skal bruges til at udvikle samarbejdsformer og rutiner, der skal gøre det muligt at finansiere og administrere festivalen samtidig med, at man gradvist inddrager større og større dele af Region Midtjylland. Når etableringsfasen er gennemført, skal festivalen forankres i en nyoprettet medieskole, der skal servicere regionens skoler om undervisning i animation mv.

Første fase, der blev gennemført i foråret 2008 og som handlede om kulturmøder i historiens løb, skete således i samarbejde med Ringkøbing-Skjern, Struer og Viborg kommuner. Der deltog fra de tre kommuner i alt 27 skoleklasser.

Anden fase med temaet ”Natur og teknik” blev gennemført i efteråret 2009 i samarbejde med Skanderborg, Randers og Viborg kommuner. Her deltog 24 klasser i projektet.

Tredje fase henvender sig til hele regionen og rekrutteringen af deltagere knytter sig til etableringen af ”Animeret Medieservice,” der beskrives som en ny struktur for Animationsværkstedets aktiviteter i folkeskolen. Servicen bygger på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med animationsfestivalerne, med at tilbyde skoler og klasser support og konsulenthjælp til deres produktioner. Det nye ved ”Animeret Medieservice ” er ifølge Animationsværkstedets beskrivelse opbygningen af en abonnementsordning, der kan tilpasses den enkelte skole. Skolerne vælger selv de ydelser, der passer til deres behov og økonomi, og lærerne tilbydes kurser og konsulentbistand, når de har behov for det. Tilbuddene omfatter leje af udstyr, konsulentservice, deltagelse i Filmfestivalen, hjemmeside, undervisningsmaterialer, seminarer, møder, konferencer, formidling af tværkommunalt samarbejde, kurser og samarbejde med forskere.

Mens selve festivalaktiviteterne nu før første gang afvikles uden støtte fra Region Midtjylland, ønsker Animationsværkstedet i overensstemmelse med den oprindelige plan at bruge den regionale bevilling til introduktion og indkøring af tilbuddet om medieservice til regionens skoler. I denne forbindelse planlægges produktion af folder, hjemmeside, introduktionsmøder, workshops og opsøgende arbejde i forhold til skoler og kommuner. Desuden skal der ske en opdatering af eksisterende kursusmateriale og udlejningsudstyr.

Bilaget indeholder en fyldig evalueringer af projektets to første faser, og administrationen vurderer, at de mål, der blev beskrevet i forbindelse med regionsrådets første principielle godkendelse, er opfyldt. Det er endvidere administrationens vurdering, at projektets tredje fase med beskrivelse af ”Animeret Medieservice” indeholder et realistisk perspektiv for videreførelse af projektets aktiviteter uden regional støtte. Ordningen vil kunne administreres fleksibelt og smidigt, da de konkrete tilbud vil kunne tilpasses de enkelte skolers behov og økonomi. Dermed er det administrationens vurdering, at projektet som helhed bidrager til, at de helt særlige kompetencer, der eksisterer i miljøet omkring Animationsværkstedet i Viborg kan komme børn og unge fra hele regionen til gode.
 
Fra første fase foreligger desuden en afrapportering i form af en bog, der er omdelt til regionsrådets medlemmer i marts 2009. En tilsvarende bog om anden fase vil blive udgivet i marts 2010. Der budgetteres med udgifter på i alt 730.000 kr. Heraf 330.693 til festivalaktiviteter og 399.307 kr. til etablering af medieservice. Region Midtjylland ansøges om 270.000 kr. til etablering af medieservice.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

MMEx er et nationalt kompetence-, videns- og facilitetscenter for udvikling og produktion af digitale formidlingsløsninger til museer. Administrationen foreslår en bevilling på 1,5 mio. kr. til etablering af centret samt til produktion og formidling af demoer og udviklingsprojekter i projektets startfase. Derudover foreslår administrationen, at der reserveres i alt 1,5 mio. kr. til regional medfinansiering af udviklingsprojekter, der opnår mindst tilsvarende finansiering fra andre kilder.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 250.000 kr. i 2010, 500.000 kr. i 2011, 500.000 kr. i 2012 og 250.000 kr. i 2013, i alt 1,5 mio. kr., til Kulturhistorisk Museum Randers til et kompetence-, videns- og facilitetscenter for digitale formidlingsløsninger til museer, idet centrets sekretariat anbefales placeret i tilknytning til Cross Media, Filmbyen i Århus, og 

at der i 2011, 2012 og 2013 reserveres 500.000 kr. årligt, i alt 1,5 mio. kr., som efter regionsrådets beslutning kan bevilges til udviklingsprojekter, der har opnået mindst tilsvarende finansiering fra andre kilder.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

MMEx, Meaning Making Experiences, er et center for udvikling og produktion af digitale formidlingsløsninger til museer. Ideen til MMEx er udsprunget af Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU) og videreudviklet i et tværfagligt samarbejde med CAVI (Aarhus Universitet), TEKNE (netværk under Alexandra Instituttet), The Animation Workshop i Viborg, Kulturprinsen (Børnekulturens Udviklingscenter) i Viborg, Teater Katapult i Århus samt Interface (et partnerskabsprojekt mellem museer og ungdomsuddannelser i Region Midtjylland).

Udviklingen af MMEx er støttet af Region Midtjylland med 1. mio. kr. af midlerne til internationale oplevelsesfyrtårne. Projektet opnåede ikke godkendelse som fyrtårn, men det ekspertudvalg, der var tilknyttet internationale oplevelsesfyrtårne, anbefalede at etablere MMEx i andet regi. Regionsrådet godkendte, at der blev arbejde videre med projektet, herunder at undersøge mulighederne for anden regional finansiering.

MMU er endvidere i dialog med Kulturarvstyrelsen om MMEx. Herfra har man udtrykt interesse for at støtte projektet på betingelse af, at der indarbejdes et nationalt perspektiv i projektet.
 
Baggrund
Museerne oplever et voksende behov for at kunne udnytte digitale formidlingsmuligheder i deres formidling. Det er imidlertid vanskeligt for museerne at finde samarbejdspartnere, som forstår museernes særlige forpligtelser og behov, og som samtidig lever op til museernes høje formidlingskrav. Når det er eksterne partnere, der leverer de tekniske løsninger til forskellige formidlingsløsninger, sker det endvidere typisk det, at den ny viden, der er skabes i processen, ender uden for museerne.

På denne baggrund tager museerne nu selv initiativ til at etablere en institution, MMEx, der både kan udvikle, producere og indsamle viden om digital formidling. Det er i denne sammenhæng helt centralt, at MMEx vil kunne optræde som en leverandør, der forstår museerne, museernes målgrupper og de fortællinger, der skal formidles. Men samtidig skal MMEx fungere som samarbejdspartneren, der kan være med til at udvikle formidlingen langt ud over det, der vanligt ses på museumsområdet.
 
Formål

Visionen for MMEx er at "etablere et center, der kan udvikle formidlingsformer med et dobbelt afsæt, dels i den dybe faglighed og store autenticitet, som konsortiets medlemmer repræsenterer, og dels i en udforskende og udfordrende tilgang til nye medier og nye teknologier og deres kommunikative muligheder.” Der arbejdes på at etablere en institution, som vil være ejet af museerne og som vil have det som sin primære funktion at servicere museerne på formidlingsområdet.

MMEx vil kun i mindre grad selv udvikle de tekniske dele af formidlingsløsningerne. I stedet vil institutionen fungere som konsulent i forhold til at udvikle løsninger, som er skræddersyede til museernes behov. Dette vil ofte ske i samarbejde med private virksomheder. I det hele taget er etablering af partnerskaber og samarbejde om konkrete projekter med private virksomheder og kulturinstitutioner uden for museernes eget arbejdsområde et centralt led i MMEx’s virke. Det samme gælder opsamling og formidling af viden og erfaringer fra egne udviklingsprojekter og fra samarbejdet med partnere i ind- og udland.

Omdrejningspunktet for MMEx vil være det projektbaserede udviklingsarbejde. Konkret vil MMEx arbejde med udvikling og produktion af formidlingsinstallationer i forskellige skalaer, fra det helt store altomfattende museumskoncept til den lille interaktive installation, der fortæller en konkret historie på en ny og engagerende måde. I projektbeskrivelsen er der en nærmere beskrivelse af de projekttyper, MMEx vil arbejde med. Som et eksempel kan her nævnes MMEx’s modelprojekt, den interaktive runesten på Kulturhistorisk Museum Randers, som har fået stor international opmærksomhed.

Etablering og økonomi
MMEx vil blive etableret som en selvejende institution efter samme model som bl.a. kendes fra museernes konserveringscentre, fællesmagasiner og museumstjenesten. Ejeren vil være danske statsanerkendte museer i fællesskab. Etableringsprojektets operatør er Kulturhistorisk Museum Randers. MMEx vil fysisk kunne placeres i tilknytning til Cross Media i Filmbyen i Århus eller alternativt i tilknytning til et museum eller CAVI, Aarhus Universitet. 

MMEx skal etableres via udvikling, dvs. at opbygningen af organisationen, udviklingen af produkter og services mv. skal ske via iværksættelsen af projekter, som vil blive finansieret fra forskellige kilder: Museerne selv, offentlige og private fonde og partnerskaber med private virksomheder. I den treårige etableringsfase er det planen, at denne proces sættes i gang via tilskud fra Region Midtjylland og Kulturarvsstyrelsen.

Det samlede tilskudsbehov i etableringsfasen 2010 - 2013 er budgetteret til 3.550.000 kr.

Kulturarvsstyrelsen søges om 1,8 mio. kr. Region Midtjylland søges om 1,5 mio. kr. sammen med en eksisterende bevilling fra regionsrådet til internationale oplevelsesfyrtårne på 250.000 kr. Projektbeskrivelse og budget vedlægges. Det bemærkes, at der ikke er foretaget beregninger vedr. museernes deltagelse i projektudvikling i selve etableringsfasen, hvor der, jf. ovenstående, er budgetteret med tilskud på 1.000.000 kr., men det skønnes, at der vil blive tale om et forbrug på 2-3 årsværk til "indholdsproduktion" og ca. 0,25 årsværk til deltagelse i udviklingsmøder mv.

Det er administrationens vurdering, at MMEx er et nøgleprojekt i forhold til realiseringen af Region Midtjyllands kulturpolitik. Med forankringen i MMU er alle museer i regionen med og geografisk er regionen dermed dækket 100 %. Der er tale om et internationalt orienteret fremtidsrettet og innovativt projekt, der er designet til at udnytte det regionale kulturlivs potentialer bedst muligt. Samtidig der er tale om et projekt, der mere end noget andet kulturprojekt, regionen hidtil har støttet, åbner muligheder for alliancer og samarbejde mellem offentlige kulturinstitutioner og det private erhvervsliv. Administrationen anbefaler derfor, at der gives en treårig bevilling på 1,5 mio. kr., at der over en treårig periode reserveres et tilsvarende beløb, som via konkrete beslutninger i regionsrådet kan bevilges til udviklingsprojekter, der har opnået tilsvarende finansiering fra andre kilder, herunder også museers eller tilsvarende kulturinstitutioners egenfinansiering. Det bemærkes, at samme model er benyttet i forbindelse med regionsrådets bevilling den 2. december 2009 til Scenekunstnetværket i Region Midtjylland. For at understøtte synergieffekten mellem initiativer, støttet af regionen, anbefaler administrationen endvidere, at MMEx-sekretariatet placeres i tilknytning til Cross Media, Filmbyen i Århus.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projekt ”Vandet” er blevet til på initiativ fra Kulturprinsen, Børnekulturens Udviklingscenter, Viborg. ”Vandet” er et forsøg på at skabe nye former for formidling til børn og unge på et tværfagligt grundlag. Udover Kulturprinsen deltager 4 kunstmuseer og to teatre i projektet med et projekt hver inden for det samme tema. Ansøgningen retter sig særligt mod et delprojekt om digital sammenbinding af disse i alt 6 kunstudstillinger og teaterforestillinger. Der søges om 625.000 kr.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 625.000 kr. i 2010 til Kulturprinsen på vegne af et konsortium
til projekt ”Vandet” – en digital sammenbinding af 4 kunstudstillinger og 2 teaterforestillinger, idet det forudsættes, at projektets erfaringer stilles til rådighed for MMEx 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Kulturprinsen, Børnekulturens Udviklingscenter, Viborg, ansøger om tilskud til projekt ”Vandet,” der via et utraditionelt samarbejde mellem kunstmuseer og teatre skal skabe nye former for formidling til børn og unge.

Deltagerne i projekt ”Vandet” er, foruden Kulturprinsen, Randers Kunstmuseum, Skovgaard Museet i Viborg, Museum Jorn i Silkeborg (tidligere: Silkeborg Kunstmuseum) Horsens Kunstmuseum, Randers Egnsteater og Carte Blanche, der er egnsteater i Viborg. Projektet er blevet til inden for rammerne af Kulturregion Østjysk Vækstbånd, der støtter projektet økonomisk.

Ansøgningen til Region Midtjylland retter sig mod et delprojekt om digital sammenbinding af de fire kunstudstillinger og de to teaterforestillinger, Vandet består af. Disse er udførligt beskrevet i vedlagte ansøgning.

Sammenbindingen er bygget op omkring i alt seks 3-dimensionale og interaktive vægge. Disse henviser via avanceret projektion og lyd til museernes og teatrenes forskellige behandling af temaet vand. Samtidig inviterer væggene publikum til at deltage aktivt og til at indgå i dialog om de oplevelser og tanker, som hele udstillings- og teaterkonceptet har affødt. Publikum får både mulighed for at sige deres mening, skabe deres egne digitale værker og høre, hvad museernes og teatrenes eksperter har at sige om de værker, der er bragt i spil i projektet. Via web-cams vil publikum endvidere både kunne få et kig ind i de andre udstillinger og samtidig have mulighed for at kommunikere i real time med publikum der.

Udvikling af koncept og teknik bag den digitale sammenbinding er sket i et samarbejde mellem Kulturprinsen, CAVI (Århus Universitet) og Arkitektfirmaet Gustin, Århus. Den digitale sammenbinding af udstillinger og teaterforestillinger indgår i et idekatalog, der er udarbejdet i forbindelse med projekt MMEx (MMEx dvs. Meaning Making Experiences er ligeledes på regionsrådets dagsorden den 21. april 2010). Bag dette projektet står i første række Midtjyske Museers Udviklingsråd i samarbejde med bl.a. Århus Universitet. I en anbefaling fra MMEx ses projektet som ”et nyskabende og nytænkende projekt, der rummer perspektiver i forhold til udvikling af fremtidens museumsformidling.” I en Støtteerklæring fra kulturdirektører i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg kommuner fra den administrative styregruppe for Kulturregion Østjysk Vækstbånd, der omfatter Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens kommuner, hedder det bl.a.: ”Den digitale sammenbinding er (..) en meget væsentlig eksperimenterende del af projekt Vandet, og der er store forventninger til de resultater, som projektet når frem til. Som helhed er Vandet et vigtigt projekt i den aktuelle regionale kulturaftale. Projektet fungerer endvidere som pilotprojekt for Østjysk Vækstbånd og Kulturprinsens tværfaglige eksperimentarium TEx, der har status at nationalt opdrag.” Tilkendegivelsen vedlægges. Det bemærkes, at nationale opdrag gives af Kulturministeriet i forbindelse med de regionale kulturaftaler.

De samlede udgifter til ”Vandet” er budgetteret til 5.776.000 kr. Beløbet inkluderer udgifter til 4 museumsudstillinger, 2 teaterforestillinger, projektledelse mm. samt det digitale sammenbindingsprojekt. Udgiften til denne del af projektet er 625.000 kr., hvilket Region Midtjylland ansøges om. Projektet er i øvrigt finansieret fra kulturministeriets pulje til kultur i hele landet: 1.755.000 kr., Kulturregion Østjysk Vækstbånd: 620.000 kr. samt de medvirkende institutioners egenfinansiering på 2.776.000 kr.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, der i væsentlig grad understøtter regionens kulturpolitiske principper om udvikling og netværk og derfor har strategisk betydning. Der er tale om et nyskabende projekt, der tværfagligt involverer kunstnere, fagfolk og institutioner, der arbejder på et højt professionelt niveau. Selv om projektet i sig selv færdigudviklet, har det en karakter, der på sigt vil gøre det særdeles betydningsfuldt i relation til udvikling af nye museale formidlingsstrategier, og da det i øvrigt er banebrydende i forhold til fremme af tværfaglige samarbejder i regionen, anbefaler administrationen at der gives et tilskud af regionens kulturudviklingsmidler på 625.000 kr. idet det forudsættes, at de erfaringer, der opnås via projektet, stilles til rådighed for MMEx, således at de kommer en bred kreds af museer og kulturinstitutioner til gode.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Trafikaftalen fra januar 2009 om "En grøn transportpolitik" indeholder, foruden infrastrukturinvesteringer i veje og baner, en pulje til at sikre bedre fremkommelighed for busser og en pulje til fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer. Midttrafik har med tilskud fra Trafikstyrelsen gennemført et forprojekt, der bl.a. indeholder en kundeanalyse for en pendlerrute mellem Silkeborg og Århus Nord. På baggrund af forprojektet vurderer Midttrafik, at der er grundlag for at etablere ruten og har ansøgt Trafikstyrelsen om puljemidler. Midttrafik lægger op til en egenfinansiering de første 3 år på henholdsvis 25 %, 50 % og 75 %. De samlede omkostninger over en 3 årig periode er vurderet til ca. 4,8 mio. kr. Midttrafik har ansøgt Trafikstyrelsen om 2,5 mio. kr. Med de opstillede forudsætninger udgør den samlede medfinansiering 2,3 mio. kr., fordelt med 1,7 mio. kr. til driftsunderskud og knap 0,6 mio. kr. til markedsførings- og andre projektomkostninger. Medfinansieringen indgår i Midttrafiks budget.

at Region Midtjylland godkender etablering af en pendlerbus mellem Silkeborg og Århus Nord, foreløbig for en 3 årig periode, idet det forudsættes, at Trafikstyrelsens medfinansierer med det ansøgte beløb, og idet målsætningen er, at ruten skal være selvfinansierende efter de 3 år.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 7. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet, at Region Midtjylland godkender etablering af en pendlerbus mellem Silkeborg og Århus Nord, foreløbig for en 3 årig periode, idet det forudsættes, at Trafikstyrelsens medfinansierer med det ansøgte beløb. 

I januar 2009 indgik regeringen et bredt forlig om en trafikaftale for perioden 2009 - 2020. Aftalen har overskriften "En grøn transportpolitik." Trafikaftalen indeholder foruden infrastrukturinvesteringer i veje og baner, en pulje til at sikre bedre fremkommelighed for busser og en pulje til fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer (Passagerpuljen).

Forretningsudvalget godkendte den 23. juni 2009, at Region Midtjylland er medansøger til et forprojekt udarbejdet af Midttrafik til passagerpuljen. Forprojektet tager udgangspunkt i de positive erfaringer fra X busserne og såkaldte Lynbusser med hurtige og direkte forbindelser, så vidt muligt uden skift. Ideen er at videreudvikle disse til et koncept målrettet pendlere. Pendlingen mellem Silkeborg og Århus Nord er høj. Samtidig er det med de eksisterende regional- og X bus-ruter samt tog ikke muligt at rejse direkte uden at skulle skifte bus i Århus C.

Forprojektet indeholdt en analyse af det potentielle kundegrundlag af pendlere mellem Silkeborg og Århus, og der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på udvalgte virksomheder for at afdække, hvad der skal til, for at de pågældende vil overveje at skifte fra bil til bus. Herunder blev der spurgt til betydningen af eventuelle yderligere services, som vil kunne bidrage til at gøre busserne mere attraktive, f.eks. internetopkobling, garanteret siddeplads, kaffe, ekstra komfortable busser m.m.  

Trafikstyrelsen har givet tilskud til forprojektet, som der nu foreligger en afrapportering af. Rapporten indeholder, foruden konklusion på kundeanalysen, en markedsføringsplan, buskøreplan og forslag til udbudsvilkår. Det konkluderes, at der er grundlag for at etablere ruten.

Efterspørgselen opgøres til 120-130 passagerer pr. dag. pr. retning, svarende til 10 % af det potentielle marked, hvilket vurderes som et fornuftigt niveau. Kundeanalysen påpeger, at hurtig transport og direkte kørsel uden omstigning er mere vigtige faktorer end diverse serviceydelser. I Silkeborg vil ruten betjene beboelseskvarterer nord for centrum og i Århus Nord betjenes Skejby, Universitetet og Århus Universitetshospital.
 
Rutens primære målgruppe er studerende og erhvervspendlere. I rapporten anbefales det at benytte en bred vifte af medier i markedsføringen for at få kontakt med flest mulige i målgruppen indenfor kort tid. Hængeskilte i busser, avisannoncer, radio- og biografreklamer og internettet vil bl.a. blive benyttet i kampagnen.
 
Der planlægges 3 afgange fra Silkeborg/Galten om morgenen til Århus Nord og 3 afgange retur om eftermiddagen. Rejsetiden mellem Silkeborg og Århus vil være ca. 1 time.
 
Ruten udbydes med forhandling, fordi denne udbudsform giver stor fleksibilitet. Der tages udgangspunkt i X Bus-standarden med mulighed for pladsreservation, internet, flyborde til pc og stilleplads.
 
Rutens to busser anvendes udelukkende i pendlingstrafikken. Derfor bliver der ret få timer pr. bus, hvilket påvirker timeprisen markant. Rutens omkostninger afhænger af, i hvilket omfang de to busser kan benyttes til anden kørsel og udviklingen i efterspørgslen. Med en timepris på 850 kr., hvilket er meget højt sammenlignet med almindelige regionale ruter, vil de årlige omkostninger udgøre 2,9 mio. kr.

Der er udarbejdet et 3-årigt budget omfattende forberedelses- og driftsaktiviteter, og hvori der er indregnet en egenfinansiering på driftsudgifterne på henholdsvis 25 %, 50 % og 75 %. De samlede omkostninger over en 3 årig periode er vurderet til ca. 4,8 mio. kr. Midttrafik har ansøgt Trafikstyrelsen om i alt 2,5 mio. kr. Med de opstillede forudsætninger udgør den samlede medfinansiering 2,3 mio. kr., fordelt med 1,7 mio. kr. til driftsunderskud og knap 0,6 mio. kr. til markedsførings- og andre projektomkostninger. Medfinansieringen indgår i Midttrafiks budget.

Ruten planlægges sat i drift primo 2011.  

Frist for ansøgning om puljemidler var den 1. marts 2010, og der forventes svar fra Trafikstyrelsen indenfor 3 måneder efter ansøgningsfristen.

Afrapportering med projektbeskrivelse og budget er vedlagt.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing-Skjern Kommune har anmodet om, at der udpeges 3 medlemmer af regionsrådet til netværksgruppe på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune.

at Torben Nørregaard, John G. Christensen og Harry Jensen udpeges til netværksgruppe på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune, og
 
at det foreslås Ringkøbing-Skjern Kommune, at de administrative medlemmer tilforordnes til netværksgruppen.
 
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i henvendelse af 2. marts 2010 anmodet om, at der udpeges 3 medlemmer af regionsrådet til netværksgruppe på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at nedlægge Den Politiske Styregruppe for Sundhedscenter Vest, hvortil regionsrådet har udpeget John G. Christensen og Torben Nørregaard. I stedet oprettes der et Sundhedsråd, hvor Region Midtjylland ikke har plads. Der oprettes i stedet en netværksgruppe på sundhedsområdet med repræsentation fra Region Midtjylland. Sammensætningen af netværksgruppen fremgår af vedhæftede bilag. Ringkøbing-Skjern kommune har fremsendt henvendelsen til Torben Nørregaard, John G. Christensen og Harry Jensen.

Administrationen foreslår, at de administrative deltagere fra Region Midtjylland tilforordnes til netværksgruppen på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland står overfor store udfordringer på anlægsområdet i de kommende år. Det er særligt betingelserne for finansiering af de store kvalitetsfondsprojekter, som sætter regionens anlægsrammer under et stort pres. Der gives i vedlagte notat en redegørelse for anlægsøkonomien i de næste 20 år. Samtidig opstilles der forskellige handlemuligheder, som Region Midtjylland kan benytte sig af.

at Danske Regioner opfordres til, at forhandlingerne med regeringen fremskyndes mest muligt for at give sikkerhed omkring gennemførelsesstrategien, og

at den principielle gennemførelsesstrategi for Det Nye Universitetshospital i Århus fastholdes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Region Midtjylland står overfor en række store anlægsprojekter som følge af Akutplan, Hospitalsplan og Psykiatriplan. Ligeledes er der truffet beslutning om, at hospitalerne i Århus skal samles i Det nye Universitetshospital i Århus. Det er samtidig nødvendigt at gennemføre en række større anlægsprojekter på det somatiske og psykiatriske område. Hospitalerne i Viborg, Randers og Horsens skal omdannes til akuthospitaler med fælles akutmodtagelse, der skal bygges et nyt hospital i Gødstrup, der skal etableres et Center of Excellence i Silkeborg og det psykiatriske hospital i Risskov skal flyttes ud til DNU. Samtidig skal der foretages vedligeholdelses- og driftsnødvendige investeringer i de fysiske rammer på regionens hospitaler og institutioner. Desuden skal der hvert år investeres i en udskiftning og nyanskaffelse af tidssvarende medicoteknisk udstyr, for at det er muligt at give patienterne den optimale behandling.

Region Midtjylland står således overfor store udfordringer på anlægsområdet i de kommende mange år. Det er dog særligt betingelserne for finansieringen af de store kvalitetsfondsprojekter, der sætter Region Midtjyllands almindelige anlægsramme under et stort pres.

Der fremlægges nu et detaljeret billede af anlægsøkonomien for de kommende 20 år jf. vedlagte notat. I notatet gives der først et samlet overblik over de anlægsøkonomiske udfordringer, som Region Midtjylland står overfor i de kommende 20 år. Samtidig redegøres der for de forudsætninger, der med tiden har ændret sig. Derefter opstilles der en række handlemuligheder, som Region Midtjylland kan benytte sig af.

Betingelserne for finansieringen af de store kvalitetsfondsprojekter sætter Region Midtjyllands almindelige anlægsramme under et stort pres. Det er således tydeligt, at de nuværende finansieringsmuligheder ikke passer til de politiske ambitioner med hensyn til kvalitetsfondsprojekterne. Der er behov for en afklaring af finansieringsbetingelserne i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger f.eks. i form af senere egenbetaling, et fremrykket salg af matrikler eller mulighed for yderligere låntagning.
 
Det er helt afgørende for det videre proces med DNU, at der kommer en afklaring i forhold til finansieringen, idet man starter den konkrete projektering og planlægning den 1. april 2010 og brugerinddragelsen starter umiddelbart efter sommerferien 2010. Det er vigtigt, at man nu beslutter sig for gennemførelsesstrategien, og at den gennemføres. Sker det ikke vil det indebære betydelige omkostninger eksempelvis i forhold til spildt tid for det kliniske personale. Administrationen forslår derfor, at den principielle gennemførelsesstrategi for DNU fastholdes, idet dette giver mulighed for realisering af betydelige salgsindtægter og produktivitetsgevinster ved udflytning af det eksisterende Århus Sygehus til DNU. Dette kan betyde, at Viborg og Gødstrup ikke kan realiseres i den ønskede takt, såfremt der ikke opnås de nødvendige finansieringsaftaler med staten.

Til orientering vedlægges den beskrevne gennemførelsesstrategi for DNU.

 
Administrationen foreslår yderligere, at der på baggrund af de aftaler, der kan opnås med regeringen, udarbejdes et forslag til realisering af de øvrige projekter baseret på de bygningsmæssige og driftsøkonomiske konsekvenser heraf.

Der opstilles en realistisk investerings- og finansieringsplan for perioden 2011 – 2030, hvor investeringerne i nyt sygehusbyggeri gennemføres hurtigst muligt ud fra, hvad der er bygningsmæssigt hensigtsmæssig. En hurtig realisering af byggeriet er ønskelig ud fra et driftsøkonomisk perspektiv, idet effektiviseringsgevinster og salgsindtægter fra sygehusbygninger, der skal nedlægges, hurtigere indfries. Investerings- og finansieringsplanen 2011 – 2030 hviler på følgende generelle forudsætninger, der skal drøftes med staten:

• Der er givet et foreløbigt tilsagn til DNU på 6,35 mia. kr. Der planlægges ud fra denne anlægssum i notatet. Regionsrådet mener på det nuværende grundlag, at det er mere realistisk, at DNU-projektet har en anlægssum på 8,96 mia. kr. Differencen er på 2,61 mia. kr. Det forudsættes, at hvis regeringens forudsætninger ikke holder, vil anlægsrammen blive øget. I så fald vil de ekstra anlægsmidler udover de 6,35 mia. kr. blive anvendt fra 2015 og i de efterfølgende år.

• Anlægsudgiften til Det Ny Hospital i Gødstrup er indregnet med 4 mia. kr., hvortil der forudsættes fuldt tilskud på 62,5 % fra kvalitetsfonden. Der er i planen ikke indtil videre indregnet tilskud fra kvalitetsfonden til andre større byggerier: flytning af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU samt nødvendige investeringer i Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Silkeborg. Disse projekter er i planen forudsat egenfinansieret selv om staten i løbet af foråret vil blive ansøgt om tilskud fra kvalitetsfonden. Der er foreløbig afsat samlet 2,7 mia. kr.

• Til finansiering af investeringerne er det forudsat, at regionen kan indregne det fulde salgsprovenu af de sygehusmatrikler, der skal frasælges. Salgsindtægterne forventes at udgøre 4 mia. kr. (opgjort på basis af de offentlige ejendomsvurderinger). Endvidere er der indregnet 12,5 % lånefinansiering af kvalitetsfondsprojekterne svarende til 1,4 mia. kr. Økonomiaftalen for 2010 mellem Danske Regioner og regeringen er i notatet fortolket således, at lånefinansieringen bliver modregnet i salgsprovenuet ved frasalg af sygehusbygninger, og at effektiviseringsgevinsterne ved nye sygehusbyggerier ikke kan anvendes til tilbagebetaling af lån.

• Det fremgår af vedlagte notat, at det ikke er realistisk at gennemføre kvalitetsfondsprojekterne i perioden 2011-2018 ud fra de nuværende finansieringsbetingelser, da betingelserne ikke modsvarer det eksisterende finansieringsbehov. Presset på anlægsøkonomien vil endvidere blive forværret, hvis det skulle vise sig, at anlægssummen for DNU bliver højere end de 6,35 mia. kr., der er givet foreløbigt tilsagn til. I notatet fremgår det ligeledes, at det på en længere bane er muligt at få sammenhæng mellem den forventede finansiering og de forventede anlægsudgifter. Det vil derfor være ønskeligt med en mere dynamisk finansieringsmodel, hvor der vil være mulighed for en større låneadgang i perioden frem til 2018, og hvor det er muligt at benytte effektiviseringsgevinsterne til at tilbagebetale lånene med. Hvis det ikke bliver muligt at anvende effektiviseringsgevinsterne til at tilbagebetale lånene, vil det i realiteten betyde, at lånefinansieringen skal ske via en aktivitetsnedgang, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Ud fra et driftsøkonomisk perspektiv er en vis lånefinansiering ønskelig.

• Investerings- og finansieringsplanen 2011 – 2030 forudsætter i øvrigt, at der ikke er kassefinansieret anlægsbyggeri. Dermed påvirker planen ikke regionens likviditet.

Der blev omdelt henvendelse fra Ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer dateret 20. april 2010 vedrørende ansøgning om endeligt tilsagn til DNU.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod, at den principielle gennemførelsesstrategi for Det Nye Universitetshospital i Århus fastholdes.

John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland skal senest den 1. juni 2010 indsende foreløbig ansøgning til Kvalitetsfonden beskrivende grundlaget for det ny hospital i Gødstrup. Som forberedelse til udarbejdelsen af ansøgningen fremlægges de centrale elementer, omkring hvilke, ansøgningen vil blive bygget op. Dette med henblik på, at disse forudsætninger er kendte for regionsrådet forud for den endelige fremlæggelse for regionsrådet den 26. maj 2010.

at orienteringen tages til efterretning, idet det konstateres, at regeringens rådgivende udvalg i deres planlægningsgrundlag forudsætter, at alle hospitalerne i Vestjylland samles på én matrikel.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 13. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget konstaterer, at regeringens rådgivende udvalg forudsætter i deres planlægningsgrundlag, at alle hospitalerne i Vestjylland samls på én matrikel.

Region Midtjylland skal senest den 1. juni 2010 indsende foreløbig ansøgning til Kvalitetsfonden beskrivende grundlaget for det ny hospital i Gødstrup.
 
Hospitalsenheden Vest har i samarbejde med COWI indledt arbejdet med udarbejdelsen af den foreløbige ansøgning. Som grundlag herfor tages der udgangspunkt i allerede kendt materiale. Som forberedelse til udarbejdelsen af ansøgningen fremlægges de centrale elementer, omkring hvilke ansøgningen vil blive bygget op om med henblik på, at disse forudsætninger er kendte for regionsrådet forud for den endelige fremlæggelse for regionsrådet den 26. maj 2010.
 
Dimensioneringen
I den forudgående planlægning af det nye hospital i Gødstrup er der på baggrund af det rådgivende udvalgs udmeldte forudsætninger foretaget beregninger af det fremtidige behov for behandlingskapacitet og den heraf følgende dimensionering af det nye hospital. Beregningerne fremgår af ”Sammenligningsgrundlag for nyt hospital i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning – supplerende oplysninger”, der blev udarbejdet af COWI A/S i sommeren 2009 og sendt til Regeringens rådgivende udvalg i august 2009.
Som forudsætning for beregning af det ny hospitals behandlingskapacitet og deraf følgende dimensionering er lagt de af ekspertpanelets udmeldte standarder, som følger:

• En stigning i ambulant aktivitet på 50 % over 10 år

• Årlig reduktion af gennemsnitlige liggetid på 2 % (kirurgi)

• Årlig reduktion i den gennemsnitlige liggetid på 4 % (medicin)

• Kapaciteten i ambulatorier og dagfunktioner baseres på en udnyttelsesgrad svarende til en åbningstid på 7 timer om dagen, 245 dage om året.

• Gennemsnitlig belægningsprocent (ordinære senge) på 85 %

Endvidere er de af ekspertpanelet udmeldte arealstandarder og brutto/nettofaktor lagt til grund i beregningen af dimensioneringen og den deraf følgende anlægsøkonomi. Resultatet af beregningerne er, at der er behov for et samlet areal på ca. 150.000 m2 svarende til en anlægsøkonomi på kr. 3,959 mia. kr. Det skal understreges, at ovenstående areal og anlægsramme er et udtryk for en konkret anvendelse af de forudsætninger, der er givet af Regeringens rådgivende udvalg, og er dermed ikke et resultat af en konkret projektering af et nyt hospital i Gødstrup.
 
Specialer og funktioner
I den videre planlægning af det ny hospital i Gødstrup vil der blive taget udgangspunkt i de specialer og funktioner, som hospitalsenheden i dag varetager. De specialer og funktioner der således indgår i planlægningen af det nye hospital i Gødstrup, vil danne grundlag for ansøgningen til foreløbigt tilsagn til Kvalitetsfondsmidler og fremgår af vedlagte bilag.

Bærende principper
Endeligt lægges de grundlæggende principper for den overordnede struktur for hospitalsvæsenet – som de fremgår af ”Hospitalsplan for Region Midtjylland – 22. oktober 2008” – til grund i det videre arbejde. Principperne er bærende for indretningen af Region Midtjyllands hospitalsstruktur og er som følger: 

• Høj og dokumenterbar kvalitet

• Nærhed til patientbehandling

• Sammenhængende patientforløb

• Bemanding med faguddannet personale

• En effektiv organisering

• Fremdrift gennem forskning og udvikling

• Opgradering af de fysiske rammer

 
Akutfunktion og tryghedsskabende foranstaltninger
Dimensioneringen af Akutfunktionen vil tage udgangspunkt i Region Midtjyllands beslutning om etableringen af 5 fælles akutmodtagelser – som det fremgår af Akutplanen for Region Midtjylland. Som supplement til Akutplanen for Region Midtjylland er det i forbindelse med Finanslovsaftalen for 2010 besluttet at ”… der er behov for at sikre de konkrete forudsætninger for en betryggende sygehusbehandling, akutbetjening og præhospital indsats i Holstebro og det øvrige Nordvestjylland..."  

Region Midtjylland er i forlængelse heraf blevet anmodet om at udarbejde en plan for akutbetjening mv. i Gødstrup. Planen forventes endelig vedtaget på regionsrådsmødet den 26. maj 2010. Den skal være Regeringen i hænde senest den 1. juni 2010.
 
Den videre planlægning af akutfunktion og tryghedsskabende foranstaltninger vil tage udgangspunkt i Akutplanen for Region Midtjylland samt den supplerende plan for Akutberedskabet i Nordvestjylland. 

Til sagens behandling i Forretningsudvalget blev der eftersendt tre bilag. De tre bilag er vedlagt:

- "Supplerende svar vedrørende Gødstrup"

- "Brev fra Ekspertpanelet (Oktober 2009)"

- "Ekspertpanelets rapport fra 27. november 2008"

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsstyrelsen udmeldte den 1. marts 2010 den fremtidige placering af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udmeldingerne anført, at ansøgerne frem til den 15. april 2010 har mulighed for at indsende bemærkninger til udmeldingen.

Regionsrådet besluttede på mødet den 17. marts 2010, at Region Midtjylland afgiver et administrativt svar på Sundhedsstyrelsens specialeudmelding. Svaret er baseret på sundhedsfaglige bemærkninger fra specialerådene og hospitalerne.

at orienteringen tages til orientering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Region Midtjylland fremsendte den 28. maj 2009 ansøgninger om varetagelse af regions- og højt specialiserede funktioner til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen udmeldte den 1. marts 2010 den fremtidige placering af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udmeldingerne anført, at ansøgerne frem til den 15. april 2010 har mulighed for at indsende bemærkninger til udmeldingen (ansøgningsmaterialet).  

I forbindelse med accept af godkendelser og forudsætninger anmoder Sundhedsstyrelsen om, at bemærkningerne skal indeholde oplysninger om:

• Hvorvidt ansøger ønsker at varetage de godkendte ansøgninger under de angivne forudsætninger (herunder kravene i vejledningerne).

• Hvorvidt oplysningerne fremsendt i forbindelse med ansøgningen fortsat er korrekte.

• Hvorvidt implementeringen vil være gennemført den 1. januar 2011.

• Hvorvidt der er væsentlige forhold vedrørende én eller flere specialfunktioner, der ikke er tilstrækkeligt belyst i ansøgningen og som kan have betydning for Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.

Region Midtjylland har med regionsrådets godkendelse den 17. marts 2010 valgt at afgive administrative bemærkninger til Sundhedsstyrelsen. Udkast til bemærkningerne er forelagt forretningsudvalget til orientering den 13. april 2010. De administrative bemærkninger er baseret på sundhedsfaglige bemærkninger fra regionens specialeråd og hospitaler.

Region Midtjyllands administrative bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udmeldinger samt en læsevejledning vedlægges.  

Den videre proces i Region Midtjylland

Regionsrådet orienteres om specialeudmeldingen på temamødet den 19. april 2010, hvor konsekvenserne for det enkelte hospital gennemgås.  

Regionsrådet orienteres om bemærkningerne til Sundhedsstyrelsens udmeldinger på regionsrådets møde den 21. april 2010.  

Når Sundhedsstyrelsens endelige udmeldinger foreligger, igangsættes den politiske behandling af de funktioner, der er godkendt under forudsætning af, at regionen vælger mellem to matrikler.

Spørgsmål stillet i f. m. møde i Det Rådgivende udvalg vedrørende hospitaler

På mødet i Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler den 12. april 2010 blev der i forlængelse af udkastet til administrativt svar fra Region Midtjylland stillet spørgsmål vedrørende organiseringen af infektionsmedicin i Region Midtjylland og overensstemmelsen til hospitalsplanen og ansøgningsmaterialet. Notat vedrørende organisering af infektionsmedicin i Region Midtjylland blev omdelt på mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010. Notatet vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten bemærkede, at ansøgningen på urologiområdet bør omformuleres, således at cancerkirurgien udføres på Regionshospitalet Holstebro. Funktionen kan indtil videre varetages på Regionshospitalet Viborg i et formaliseret samarbejde med Regionshospitalet Holstebro.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i november 2009 at opsige de hidtil gældende knækgrænseaftaler for praktiserende speciallæger i den vestlige del af regionen. Der blev i den forbindelse ikke taget eksplicit stilling til eventuel opsigelse af aftaler vedrørende fritagelse af omsætningsloft for praktiserende overlægeydernumre. Eventuel opsigelse af disse aftaler, som alene har været gældende for anæstesiologiske speciallægepraksis, forelægges hermed.
 
Med henblik på at sikre at der fortsat kan gives tilstrækkelig anæstesiologisk bistand til patienter hos praktiserende ørelæger, anbefales det, at de hidtil gældende aftaler om fritagelse for omsætningsloft i anæstesiologiske overlægeydernumre indtil videre ikke opsiges.

at aftalerne om fritagelse for omsætningsloft for anæstesiologiske overlægeydernumre ikke opsiges for 2010 og 2011, og 

at eventuel opsigelse af aftalerne på længere sigt forelægges i forbindelse med evaluering af knækgrænseaftaler medio 2011.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 9. april 2010 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet besluttede i november 2009 at opsige de hidtil gældende knækgrænseaftaler for praktiserende speciallæger i den vestlige del af regionen. Der blev i den forbindelse ikke taget eksplicit stilling til eventuel opsigelse af aftaler vedrørende fritagelse af omsætningsloft for praktiserende overlægeydernumre.

I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger omfatter anæstesiologi i speciallægepraksis behandling af smertetilstande, anæstesibistand til ørelæger og anæstesibistand til øjenlæger.  

Langt hovedparten af de ydelser, de praktiserende anæstesiologer leverer, er bistand i forbindelse med behandling i ørelægepraksis. Det drejer sig typisk om kortvarig standardanæstesi blandt andet i forbindelse med mindre indgreb på i øvrigt raske børn. Ørelægen rekvirerer direkte anæstesiologisk bistand i den udstrækning, der er brug for det, uden henvisning fra patientens alment praktiserende læge.  

Dækningen af ørelægernes behov for anæstesiologisk hjælp er primært organiseret ved, at en række speciallæger inden for anæstesiologi har deltids- eller overlægeydernumre samtidig med, at de er ansat på regionens hospitaler. I Region Midtjylland er der dog også 2 fuldtidspraktiserende anæstesiologiske speciallæger udover 6 deltids- og 13 overlægeydernumre.  

Af 13 eksisterende overlægeydernumre har de 11 haft ydelser i 2009. Alle 6 deltidspraksis har præsteret ydelser i 2009.  

Overlægeydernumrene er alle oprettet i de tidligere Viborg og Ringkøbing amter, mens man i tidligere Århus amt har løst behovet ved hjælp af deltidsydernumre, udover de 2 fuldtidspraktiserende speciallæger i anæstesiologi, som begge har praksis i Århus.  

Den væsentligste forskel på deltids- og overlægeydernumre er, at deltidsydernumrene kan handles videre til en anden interesseret anæstesiologisk speciallæge, mens overlægeydernumrene automatisk nedlægges ved ledighed.  

I henhold til overenskomsten er der et omsætningsloft for overlægeydernumre på 212.741kr. (1.1.2010). For at sikre at de praktiserende ørelæger kan få den anæstesiologiske bistand, der er nødvendig, blev dette omsætningsloft fjernet i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter. De deltidspraktiserende har et overenskomstbestemt omsætningsloft på 886.884 kr. (1.1.2010)).
 
I 2009 har de 11 aktive overlægepraksis i tidligere Viborg og Ringkøbing amter leveret anæstesiologisk bistand jf. nedenstående tabel.

 
Det vil sige, at 7 af anæstesiologerne har produceret for væsentligt mere end det overenskomstbestemte omsætningsloft i 2009.  

Det anbefales i praksisplanen, at der arbejdes hen imod, at kapacitetsbehovet på sigt løses med flere fuldtidspraktiserende anæstesiologer. Indtil dette er realistisk, anbefales det i praksisplanen, at kapacitetsbehovet – udover de 2 fuldtidspraktiserende anæstesiologer – dækkes gennem overlægeydernumre. 

Det vurderes, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være muligt at dække behovet for anæstesiologisk bistand til patienter i ørelægepraksis i den vestlige del af regionen, med mindre de eksisterende aftaler om fritagelse for omsætningsloft i overlægeydernumre opretholdes.
 
I forbindelse med regionsrådets beslutning om opsigelse af knækgrænseaftalerne i speciallægepraksis anmodede forretningsudvalget om, at der medio 2011 bliver udarbejdet en evaluering af effekten heraf. Det foreslås, at der i samme forbindelse bliver foretaget en evaluering af behovet for omsætningsloftet for overlægeydernumre.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ifølge regiones akutplan skal der etableres en fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. Hospitalet har i dag en presset bygningsmasse med begrænset plads til udvidelser indenfor de eksisterende rammer. Det foreslås på den baggrund, at der gives en anlægsbevilling til planlægning af fase 1 i etableringen af den nye fælles akutmodtagelse.

 
Samlingen af de nuværende 5 akutafdelinger er opdelt i fire faser. Første fase omfatter et nyt samlet modtageafsnit for medicinske og kirurgiske patienter samt et tilhørende akutsengeafsnit. Afdelingen får en kapacitet på ca. 56 senge. Udvidelsen gennemføres ved at etablere et byggeri i 3 etager på 4.615 m2 med et samlet anlægsbudget på 128,9 mio. kr. Byggeriet forventes klar til aflevering medio 2013.

at programoplægget for etablering af en ny fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers godkendes, 

at der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,18 mio. kr. i 2010 og 1,36 mio. kr. i 2011 til planlægning og gennemførelse af udbud af fase 1,

at anlægsbevillingen finansieres jvf. tabel 2,

at fase 1 udbydes i totalentreprise, og

at den endelige finansiering af byggeriet fastlægges i forbindelse med budgetplanlægningen for 2011.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 13. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Baggrund

Ifølge regionens akutplan skal der etableres en fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. Hospitalet har i dag et basisoptageområde på over 232.000 patienter, som i 2008 og 2009 blev udvidet til at dække modtagelsen af de akutte pædiatriske og urologiske patienter fra Horsens og Hedensted kommuner. De akutte patienter udgør 83 % af alle hospitalets indlæggelser, og dermed er hospitalet et af regionens største akuthospitaler. På den måde er akutafdelingen for mange patienter det første møde med hospitalet.

På baggrund af akutplanen har Regionshospitalet Randers udarbejdet en masterplan og strategi for den fremtidige udbygning af hospitalet. Centralt i planerne er etableringen af en ny fælles akutmodtagelse, hvor den akutte patient vil kunne tilbydes en hurtigere og mere sammenhængende diagnosticering og behandling. Samtidig kan den fælles akutmodtagelse understøtte de forbedringer og effektiviseringer, som principperne i akutplanen ligger op til. Det foreslås på den baggrund at gennemføre en fysisk sammenlægning af de nuværende fem akutafdelinger i et nyt byggeri. 

I masterplanen er udbygningen af den fælles akutafdeling planlagt som et samlet byggeri, men Region Midtjylland fik i januar 2009 afslag fra regeringen på ansøgningen om midler fra kvalitetsfonden til projektet. Af anlægsøkonomiske hensyn er der derfor lavet en gennemførelsesstrategi, hvor det nye byggeri til den nye fælles akutafdeling udbygges i fire faser (jvf. regionsrådet d. 2. december 2009). Gennemførelsesstrategien er udarbejdet således, at udbygningen skal kunne afsluttes, fungere, og tilføre hospitalet driftsværdi uden afgørende begrænsende bindinger til de efterfølgende faser.

Økonomi og indhold i de enkelte faser er uddybet i gennemførelsesstrategien, der er vedlagt som bilag. I denne sagsfremstilling foreslås det, at der gives en bevilling til planlægning af fase 1.

Der planlægges en ny, men reduceret ansøgning til regeringens rådgivende udvalg for sygehusinvesteringer. Ansøgningen vil omfatte et projekt med en samlet anlægssum på ca. 600 mio. kr., hvoraf nybyggeriet af den fælles akutmodtagelse (de fire faser) udgør ca. 340 mio. kr. Hertil kommer renovering samt udtynding af de nuværende sengebygninger. Ansøgningsfristen til regeringens rådgivende udvalg er den 1. juni 2010, og den endelig ansøgning vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse på mødet den 26. maj 2010.  

Såfremt der gives et statsligt tilsagn fra kvalitetsfonden, kan projektet færdiggøres på 5-6 år. Alternativt skal gennemførelsen af de enkelte faser prioriteres i regionens almindelige anlægsbudget.  

Plan for fase 1

I byggeriets 1. fase prioriteres etableringen af et nyt samlet modtageafsnit for medicinske og kirurgiske patienter. Samtidig etableres et tilhørende akut sengeafsnit med plads til 22 senge, der primært etableres som enestuer. Det nye sengeafsnit kommer til at ligge i direkte forlængelse af det eksisterende medicinske modtageafsnit AB4, der har 34 senge fordelt på 10 1-sengsstuer, fire 2-sengsstuer og fire 4-sengsstuer. Herved opnås der en samling af alle akutsenge på ét niveau, som får en kapacitet på ca. 56 senge.

Det indgår i den samlede plan, er der på sigt skal være i alt 60 akutte 1-sengsstuer, inkl. tre psykiatriske senge.
 

Med samlingen af de akutte modtagelser forventes det, at der opnås en effektivisering i form af hurtigere behandlingsforløb. Effektivisering forventes opnået efter fase 2 og yderligere efter fase 3, som inkluderer samlingen af alle akutte patienter på Regionshospitalet Randers.

Udbygningen placeres på en nuværende parkeringsplads med ca. 200 P-pladser. Der skal derfor etableres alternative P-pladser, der tænkes placeret i et P-hus. På grund af deponeringsreglerne fremlægges dette for regionsrådet som en selvstændig sag.

Økonomi

Den samlede anlægsudgift for fase 1 er budgetteret til 128,9 mio. kr. Dette omfatter samtlige udgifter forbundet med realisering af projektet, herunder håndværkerudgifter, udgifter til rådgivning, udgifter til medicoteknisk udstyr samt udgifter til etablering af intern byggestyring m.v. Fordelingen af budgettet 2010-2013 fremgår af nedenstående tabel 1. Den endelige finansiering af fase 1 skal fastlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2011.   

Tabel 1

Inden et byggeri i denne størrelsesorden kan igangsættes, skal der gennemføres en række planlægningsopgaver - herunder brugerinddragelse, udarbejdelse af byggeprogram, gennemførelse af udbud mv. Dette arbejde forventes gennemført i 2010 og starten af 2011, således at projekteringen af byggeriet kan begynde i 2011.

Det foreslås derfor, at der gives en anlægsbevilling på i alt 4,54 mio. kr. til den videre planlægning i 2010 og 2011 (jvf. tabel 2 nedenfor).  

Rådighedsbeløbet i 2010 foreslås finansieret af anlægsreserven. Regnskabsresultatet for 2009 viser et mindreforbrug på ca. 18 mio. kr. på anlægsreserven. I Budget 2010 er der pr. 31. marts en anlægsreserve på 2,392 mio. kr.
 
Forslag til bevillingsændringer på dagsordenen, der finansieres af reserven:

• Godkendelse af programoplæg for udbygning af Regionshospitalet Randers: 3,18 mio. kr.

• Anlægsbevilling til psykiatrien i Skive Sundhedshus: 4,0 mio. kr.

 
Under forudsætning af at Regionsrådet i maj 2010 godkender en overførsel af anlægsreserven fra 2009 på ca. 18 mio. kr. vil anlægsreserven herefter udgøre ca. 13 mio. kr. 

Rådighedsbeløbet for 2011 foreslås ligeledes finansieret af anlægsreserven.

Udbud og bæredygtighed

Udbuddet af fase 1 foreslås gennemført som totalentreprise. Udbudsmateriale laves på grundlag af et byggeprogram med tilhørende tegningsmateriale, og gennemføres i henhold til regionens byggeregulativ. Bygherrerådgiver-opgaven gennemføres på baggrund af SKI-aftale Bygherrerådgivning - 17.06.

Planlægningen af byggeriet vil ske i henhold til Region Midtjyllands Agenda 21-handlingsplan. Dette indebærer bl.a., at der i planlægningen af byggeri skal være fokus på energiforbrug i forbindelse med fremstilling og transport af byggematerialer, vandforbrug, forbrug af kemikalier mv. Planlægningen vil endvidere indeholde en udredning af økonomien ved at bygge i den bedst mulige energiklasse.

Tidsperspektiv

I henhold til regionens byggeregulativ vil det færdige projektforslag - efter gennemførelse af totalentrepriseudbud - blive forelagt regionsrådet til godkendelse. Dette forventes i slutningen af 2010 eller starten af 2011. 

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ved etableringen af den nye fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers vil det være nødvendigt at nedlægge ca. 200 parkeringspladser. Da hospitalet allerede i dag har parkeringsmæssige problemer, er det derfor nødvendigt at etablere nye parkeringsfaciliteter. Dette kan kun ske ved at opføre et parkeringshus, da der ikke er mulighed for at placere yderligere parkering i terræn.

Projektet ønskes udbudt som OPP-projekt (offentlig-privat-samarbejde). Parkeringshusets opførelse udløser et deponeringskrav, som Danske Regioner arbejder på at opnå fritagelse for. Hvis det ikke lykkes at opnå deponerings-fritagelse, skal udgiften til deponering afholdes af anlægsbudgettet for 2011.

at der gennemføres et EU-udbud som OPP-projekt med henblik på at opføre et parkeringsanlæg på ca. 545 p-pladser ved Regionshospitalet Randers,

at der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2010 på 3,22 mio. kr. til gennemførelse af udbud samt relaterede aktiviteter til aflastning af parkeringsbehovet i byggeperioden,

at bevillingen jvf. tabel 2 finansieres af den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010,

at finansieringen af det afledte deponeringskrav på anslået 21,6-41,3 mio. kr. indgår i forbindelse med budgetplanlægningen for 2011, såfremt det ikke lykkes Danske Regioner at opnå en generel deponeringsfritagelse for parkeringshuse, og

at der forelægges en sag om principper for betalingsparkering i Region Midtjylland.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Baggrund

I forbindelse med etablering af en ny fælles akutmodtagelse ved Regionshospitalet Randers er det nødvendigt at nedlægge i alt ca. 200 parkeringspladser for at give plads til nybyggeri.
 
Det nuværende parkeringsbehov er opgjort til ca. 860 parkeringspladser i spidsbelastningsperioden. Med det samlede antal parkeringspladser på 784 er der i dag en underkapacitet på ca. 76 pladser, som der kompenseres for ved parkering udenfor de udlagte parkeringsarealer - til gene for både brugerne og hospitalets naboer. En analyse af andre projekter, den demografiske fremskrivning til 2018 og en brugerundersøgelse af de ambulante patienters behov vurderer, at det fremtidige parkeringsbehov vil være på ca. 1.000 parkeringspladser.
 

P-hus projektet
Det foreslås at opføre et parkeringshus på ca. 425 pladser og 120 pladser i terræn, således den samlede parkeringskapacitet er på ca. 930 pladser. P-huset skal erstatte de pladser, hvor den fælles akutmodtagelse og selve P-huset skal opføres.

 
I forbindelse med dimensioneringen af parkeringshuset er der inddraget erfaringer fra bl.a. P-husprojektet ved Århus Sygehus, projektgrundlaget for et nyt parkeringshus ved Vejle Sygehus og det eksisterende parkeringshus i Randers City. Erfaringer herfra viser, at et godt parkeringshus dimensioneres med 25 kvm. pr. parkeringsplads, hvilket giver et byggeri på ca. 10.600 kvm. fordelt på 4 etager.

Etableringen af parkeringshuset forventes påbegyndt primo 2011, således at der er mulighed for at påbegynde en udbygning af akutmodtagelsen primo 2012. Tabel 1 nedenfor viser et anslået anlægsbudget for parkeringshuset og de øvrige P-pladser (ekskl. udbud og midlertidige parkerings-løsninger).

Parkeringshus som OPP-projekt

Det foreslås, at parkeringshuset gennemføres som et OPP-projekt, hvor private virksomheder finansierer, opfører og driver parkeringshuset. Driften af et parkeringshus anses ikke for at være en af hospitalets kerneydelser, og det vurderes derfor, at private firmaer har større kompetencer på området.

 
En analyse af driftsøkonomien for det fremtidige parkeringshus viser, at en rentabel driftsøkonomi kræver indførelse af betalingsparkering. Der skal derfor findes en løsning i forhold til de patientgrupper, som besøger hospitalet over en længere periode, som f.eks. dialysepatienter.  

Som alternativ til et OPP-projekt kan parkeringshuset opføres som traditionelt byggeri, hvor regionen ejer og driver parkeringshuset. Det giver mulighed for enten at fortsætte med betalingsfri parkering eller indføre hel/delvis betalingsparkering, og derved opnå en løbende driftsindtægt på parkeringsarealet. Dette ville betyde, at regionen skulle afholde den fulde anlægsudgift på 57,2 mio. kr. i 2011 og de medfølgende årlige driftsomkostninger.

Deponeringskrav

Jævnfør sagen om parkeringshuset på Århus Sygehus, som var på regionsrådets møde den 20. januar 2010 som pkt. 21, er deponeringsspørgsmålet særdeles kompliceret. Udgangspunktet er, at der skal ske deponering ved etableringen af et parkeringshus med regional benyttelse, når parkeringshuset etableres som et OPP-projekt. Princippet er, at deponeringsbeløbet vil afhænge af regionens indflydelse på prisinterval ved betalingsparkering, personaleparkeringen samt parkeringspladserne til regionens tjenestekøretøjer.

 
Der er pt. tilknyttet et revisionsfirma med henblik på endeligt at fastlægge deponeringssummen. På nuværende tidspunkt anslås det, at deponeringen vil udgøre mellem 21,6 mio. kr. og 41,3 mio. kr. Årsagen til denne usikkerhed er, at præmisserne for fastlæggelsen af den regionale anvendelse mangler at blive endeligt fastlagt.
 
Region Midtjylland har på baggrund af OPP-projekterne på Århus Sygehus og Regionshospitalet Randers rejst deponeringsspørgsmålet i Danske Regioner. Danske Regioner forsøger således at få ophævet deponeringskravet i forbindelse med OPP-projekter på afgrænsede områder, herunder i forhold til parkeringshuse. Begrundelsen er, at opførelsen og drift af parkeringshuse ikke hører til regionernes kerneydelser.  
  

Økonomi
I budgetforliget for 2010 blev der i anlægsbudgettet prioriteret 25 mio. kr. til Regionshospitalet Randers i 2010 i puljen "større anlægsprojekter", med henblik på at begynde etableringen af den fælles akutmodtagelse. Heraf er der i 2010 prioriteret 19,2 mio. kr. til en udbygning af patologisk institut (regionsrådet 21. oktober 2009) og 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af programoplæg for den fælles akutmodtagelse (regionsrådet 2. december 2009).  

Administrationen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 3,57 mio. kr. til finansiering af omkostningerne forbundet med rådgivning og til alternative parkeringsmuligheder for patienter og personale i byggeperioden (herunder cykelparkering, fremme brugen af offentlig transport mv.). Det foreslås, at 3,22 mio. kr. finansieres af den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010, hvorefter der inkl. denne bevilling er prioriteret 24,5 mio. kr. (indeks 122) til Regionshospitalet Randers.

De resterende 0,5 mio. kr. foreslås finansieret af et mindreforbrug på den afsatte bevilling til udarbejdelse af programoplæg for fælles akutmodtagelse (Regionsrådet 2. december 2009).

Udbud
Det foreslås, at parkeringshuset udbydes i EU-udbud som OPP-projekt. Efter gennemførelse af udbud vil tilbuddet og en opdateret økonomisk beregning i forhold til deponeringsforpligtelsen blive forelagt regionsrådet til godkendelse. 
 
Bygherrerådgivningen og de øvrige rådgiveropgaver gennemføres som SKI-aftaler. Valg af leverandør til etablering af parkeringsarealer i byggeperioden gennemføres som begrænset udbud eller underhåndsbud.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har med vedtagelsen af psykiatriplanen besluttet at nedlægge døgnhusene blandt andet i Skive og etablere en udvidet ambulant indsats og et dagbehandlingstilbud i stedet. I forbindelse med etableringen af Skive Sundhedshus er der udarbejdet et udkast til dispositionsplan, der placerer Regionspsykiatrien i Skive i bygning 50 og 51. Der søges anlægsbevilling til renovering og ombygning af bygning 51 til dagcenter og administration på i alt 5,0 mio. kr. fordelt med rådighedsbeløb i 2010 på 4,0 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i 2011.

at der gives anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til ombygning og renovering af dagbehandling og administration til Regionspsykiatrien i Skive Sundhedshus med et rådighedsbeløb i 2010 på 4,0 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i 2011, 

at anlægsbevillingen på 5,0 mio. kr. finansieres af den fælles anlægsreserve med 4,0 mio. kr. i 2010 og 1,0 mio. kr. i 2011, og

at projektet udbydes i fagentreprise.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 6. april 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet har med vedtagelsen af psykiatriplanen besluttet at nedlægge døgnhusene blandt andet i Skive og etablere en udvidet ambulant indsats og et dagbehandlingstilbud i stedet.

I forbindelse med etableringen af Skive Sundhedshus er der udarbejdet et udkast til dispositionsplan, der placerer Regionspsykiatrien i Skive i bygning 50 og 51. I følge psykiatriplanen var overgangen mellem døgnhus og dagbehandlingstilbud planlagt til at skulle ske pr. 1. januar 2010. Det har imidlertid ikke været muligt at renovere bygningen inden 1. januar 2010, da bygning 51 har været udlejet på langtidskontrakt. Endvidere har forventningen været, at psykiatriens flytning ville komme med i det samlede anlægsprojekt vedrørende Skive Sundhedshus, hvorfor der ikke har været afsat særskilte anlægsmidler til renoveringen og ombygningen af de lokaler, som psykiatrien skal anvende.

På sit møde den 21. oktober 2009, hvor regionsrådet godkendte dispositionsforslaget for Skive Sundhedshus, blev der samtidig givet anlægsbevilling til 1. fase af etablering af Skive Sundhedshus. Regionspsykiatrien i Skive er dog ikke indeholdt i denne bevilling.

I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsplan for Skive Sundhedshus er der lavet et forslag til en faseinddeling af renoveringen af regionspsykiatrien. Opgaven foreslås opdelt i 4 dele, hvoraf der her søges om anlægsbevilling til den første og anden del, som omfatter 607 kvm., der indrettes til at huse dagbehandling samt 267 kvm. til administration. Dagbehandling og administrationen ligger i bygningsmæssig sammenhæng i bygning 51. Disponering for Regionspsykiatrien i Skive er vedlagt som bilag.

Der søges anlægsbevilling til renovering og ombygning af bygning 51 til dagbehandling og administration på i alt 5,0 mio. kr. fordelt med rådighedsbeløb i 2010 på 4,0 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i 2011.

Anlægsbevillingen søges finansieret af den fælles anlægsreserve. Regnskabsresultatet for 2009 viser et mindreforbrug på ca. 18 mio. kr. på anlægsreserven. I Budget 2010 er der pr. 31. marts en anlægsreserve på 2,392 mio. kr.
 
Forslag til bevillingsændringer på dagsordenen, der finansieres af reserven:

• Godkendelse af programoplæg for udbygning af Regionshospitalet Randers: 3,18 mio. kr.

• Anlægsbevilling til psykiatrien i Skive Sundhedshus: 4,0 mio. kr.

 
Under forudsætning af at Regionsrådet i maj 2010 godkender en overførsel af anlægsreserven fra 2009 på ca. 18 mio. kr. vil anlægsreserven herefter udgøre ca. 13 mio. kr. 

Forslaget til disponering af Regionspsykiatrien i Skive Sundhedscenter indeholder endvidere indretning og renovering af 589 + 548 kvm. i bygning 50, der kan indrettes til at huse de øvrige psykiatritilbud i Skive (del 3 - økonomisk overslag 6,4 mio. kr.), samt 186 kvm. i bygning 51, der kan indrettes til motionsrum (del 4 - økonomisk overslag 1,1 mio. kr.)

Projektet søges udbudt i fagentrepriser. Projektering og udbud vil kunne gennemføres fra maj til september. Byggeperioden forventes at vare 4 måneder, hvorfor projektet forventes færdig primo 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatrien i Region Syddanmark har udarbejdet et udkast til et psykiatritillæg til ”Rapport om Fælles AkutModtagelser i Region Syddanmark”. Materialet er nu sendt i høring, og administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar.

at udkast til høringssvar fra Region Midtjylland godkendes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 6. april 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet i Region Syddanmark godkendte i juni 2009 ”Rapport om Fælles AkutModtagelser”. Rapporten indeholder en model for, hvordan de fælles akutmodtagelser skal organiseres på akutsygehusene. Rapporten tog ikke stilling til psykiatriens indplacering i de Fælles Akutmodtagelser, da man ville afvente Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den akutte psykiatri, der blev offentliggjort i august 2009.
 
Psykiatrien i Region Syddanmark har med udgangspunkt i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmarks psykiatriplan udarbejdet et udkast til psykiatritillæg til ”Rapport om Fælles AkutModtagelser i Region Syddanmark”.
 
Vedlagte notat ”Psykiatritillæg til rapporten Fælles AkutModtagelse i Region Syddanmark” er sendt i høring hos relevante høringsparter.
 
Administrationen har udarbejdet udkast til høringssvar. Det fremgår heri, at Region Midtjylland ikke har bemærkninger til psykiatritillægget. 

Det bemærkes, at udkast til høringssvar under henvisning til høringsfristen sendes til Region Syddanmark under forudsætning af efterfølgende endelig godkendelse i regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Siden vedtagelsen af Region Midtjyllands psykiatriplan fra april 2008 er der sket flere væsentlige ændringer på psykiatriområdet. Derfor anbefales det, at der ikke udarbejdes en redegørelse til regionsrådet i foråret 2010 om den generelle udvikling på psykiatriområdet og psykiatriplanens realisering, som anført i psykiatriplanen, men at der i stedet laves en egentlig opdatering af psykiatriplanen inden udgangen af 2010.

at der igangsættes en opdatering af psykiatriplanen, og

at der derfor ikke udarbejdes en redegørelse til regionsrådet i foråret 2010 om status på den nuværende psykiatriplans realisering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 6. april 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet det rådgivende udvalg anbefalede, at anbefalinger fra det midlertidige udvalg vedrørende samarbejde mellem psykiatri og socialområdet inddrages og koordineres med forslaget til revideret psykiatriplan. Dette kan muligvis betyde en tidsmæssig koordinering også.

Den nuværende psykiatriplan blev udarbejdet i 2007 og vedtaget i regionsrådet i april 2008. En af anbefalingerne i psykiatriplanen er, at der hvert andet år udarbejdes en redegørelse til regionsrådet om den generelle udvikling på psykiatriområdet og psykiatriplanens realisering. Første gang er i foråret 2010.

Siden vedtagelse af psykiatriplanen i 2008 er der imidlertid sket flere betydelige ændringer, herunder:

• Ny organisering i Region Midtjylland på psykiatriområdet fra 1. januar 2009

• Sundhedsstyrelsens specialeudmelding fra 1. marts 2010

• Ny lovgivning og retningslinjer, herunder blandt andet udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien fra 1. januar 2010.

På den baggrund foreslår administrationen, at der sker en opdatering af psykiatriplanen, så den stemmer overens med de ændrede forhold. Den opdaterede psykiatriplan vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse den 15. december 2010.

Det indstilles derfor også, at der ikke laves en redegørelse til regionsrådet i foråret 2010 om udviklingen på psykiatriområdet og psykiatriplanens realisering.

Regionsrådet vedtog,

at der igangsættes en opdatering af psykiatriplanen,
 
at der derfor ikke udarbejdes en redegørelse til regionsrådet i foråret 2010 om status på den nuværende psykiatriplans realisering, og

at administrationen udarbejder en mindre status til regionsrådet.

John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at punkt 3 på dagsorden til forretningsudvalgets møde den 13. april 2010 forelægges regionsrådet.

Udskrift af protokol fra mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010, sag nr. 3: Budgetvejledning 2011 for Region Midtjylland med bilag, vedlægges. Det bemærkes, at sagen i henhold til Region Midtjyllands delegeringsregler er afgjort i forretningsudvalget.

Sagen blev taget til efterretning.

John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at punkt 4 på dagsorden til forretningsudvalgets møde den 13. april forelægges regionsrådet.

Udskrift af protokol fra mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010, sag nr. 4: Likviditeten pr. 28. februar 2010 med bilag, vedlægges. Det bemærkes, at sagen i henhold til Region Midtjyllands delegeringsregler er afgjort i forretningsudvalget.

Sagen blev taget til efterretning.

John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om en drøftelse af regionens udgifter til sundheds-it.

at administrationens orientering om McKinsey rapporten fra sag nr. 26 på dagsordenen til forretningsudvalget den 13. april 2010 tages til orientering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få følgende på dagsordenen: "Regionens udgifter til IT set i forhold til McKinseys udkast af 23. november 2009 til rapport om sundheds-it indsats i regionerne.

Der ønskes en drøftelse af regionens udgifter til sundheds-it set i sammenhæng med McKinseys rapport.

Drøftelserne skal tillige ses i sammenhæng med indenrigs- og sundhedsministerens udtalelser på Danske Regioners generalforsamling den 25. marts 2010 om samlet og koordineret sundheds-it på landsplan."

Udskrift af protokol fra mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010, sag nr. 26: Orientering om analyse af sundheds it i regionerne med bilag, vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om, at regionsrådet tager stilling til Fælleslistens forslag om langsigtet økonomisk planlægning.

at redegørelsen med tilhørende oversigter over anlægsøkonomien i et 20 års perspektiv tages til efterretning, og

at de lovgivningsmæssige krav til budgettering i regionerne fortsat følges.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få følgende på dagsordenen: " På regionsrådets møde den 17. marts 2010, punkt 29, behandledes følgende punkt:

Sagsfremstilling

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010: 

"Langsigtet økonomisk planlægning

Fælleslisten foreslår, at der for regionen igangsættes en langsigtet økonomisk planlægning, der kan sammenholdes med den fysiske planlægning.

Der tænkes på det betimelige i, at regionsrådet over perioden frem til år 2020, hvor der planlægges investeringer på 20 milliarder kroner, får mulighed for at vurdere sammenhængen mellem den fysiske og økonomiske planlægning - de planlagte investeringer set i forhold til regionens økonomiske formåen, hvor der samtidig tages hensyn til regionens forventede indtægter og driftsudgifter. For tiden forefindes alene økonomiske oversigter frem til 2011 og til dels 2012.

Administrationens redegørelse vedrørende langsigtet økonomisk planlægning vedlægges."

I ovennævnte redegørelse er det anført, "at regionernes drifts- og anlægsøkonomi fastlægges i årlige økonomiaftaler med Regeringen. Aftalerne er etårige, og derfor er regionen budgetter også etårige."

Ved sagens drøftelse afsluttede formanden sagens behandling med at "administrationens redegørelse tages til orientering" - inden Fælleslistens forslag kom til afgørelse i regionsrådet.

Fælleslisten finder ikke, at etårige aftaler om regionernes økonomi bør afskære regionen for at iværksætte langsigtet økonomisk planlægning, således at det kan ses, om der er sammenhæng mellem regionens økonomiske formåen og forventninger til investeringer.

Fælleslisten skal derfor anmode om, at regionsrådet tager stilling til listens forslag om langsigtet økonomisk planlægning.

Endvidere ønskes der taget stilling til i regionsrådet, om formandens måde at håndtere sagen på regionsrådsmødet den 17. marts 2010, hvor sagen af formanden blev afsluttet, uden at der blev taget stilling til Fælleslistens forslag om langsigtet økonomisk planlægning, er i overenstemmelse med regionsrådets opfattelse af, hvorledes sager på dagsordenen skal behandles."

Forretningsudvalget indstillede,

at redegørelsen med tilhørende oversigter over anlægsøkonomien i et 20 års perspektiv tages til efterretning, og

at de lovgivningsmæssige krav til budgettering i regionerne fortsat følges.

Fælleslisten foreslog, at der for regionen igangsættes en langsigtet økonomisk planlægning, der kan sammenholdes med den fysiske planlægning.

For Fælleslistens forslag stemte Fælleslisten.

For forretningsudvalgets indstilling stemte de øvrige partier.

Forretningsudvalgets indstilling blev hermed vedtaget.

Fælleslisten begærede afstemning om, hvorvidt sagen blev håndteret korrekt på regionsrådsmødet den 17. marts 2010.

Dette tilsluttede regionsrådet sig med undtagelse af Fælleslisten, som stemte imod.

John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om en drøftelse af erstatningssagen til efterlevende tysk statsborger.

at administrationens redegørelse tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om, at følgende optages på dagsordenen: "Erstatning til efterlevende tysk statsborger.

Det er kendt, at ægtefællen til en tysk kvinde, der afgik ved døden for et års tid siden på parkeringspladsen ved Ringkøbing sygehus, har modtaget en erstatning på 826.000 kr.

Det formodes, at regionen er bekendt med erstatningssagen (afgørelsen), der ønskes drøftet."

Administrationens redegørelse vedrørende erstatning til efterlevende tysk statsborger vedlægges. Afgørelserne fra patientankenævntet vedlægges til regionrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få sag om Regionshospitalet Viborg på dagsordenen.

Sagen oversendes til regionsrådet til afgørelse.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Regionshospitalet Viborg.

Fælleslisten er af den opfattelse, at det søges at gøre Regionshospitalet i Viborg til Region Midtjyllands andet store sygehus - efter Skejby sygehus.

Der investeres således milliardbeløb i udbygning af Regionshospitalet i Viborg, ikke alene for at varetage funktioner fra Regionshospitalet i Skive, men tillige for at modtage specialefunktioner, der overflyttes fra sygehuse i Vest, som ellers er forventet at skulle være en del af det nye supersygehus i Vest.

Fælleslisten skal anmode om, at det sættes til afstemning i regionsrådet, om Regionshospital Viborg skal være regionens andet supersygehus - efter Skejby sygehus."

Fælleslisten begærede afstemning om, ”at Regionshospital Viborg skal være regionens andet supersygehus – efter Skejby Sygehus”.
 
Formanden foreslog, at det besluttedes:
”at regionsrådet henholder sig til akutforliget fra 2007 og hospitalsplanen fra 2008. I Region Midtjylland planlægges der efter et stort universitetshospital i Århus med fælles akutmodtagelse og traumecenter – og fire fælles akutmodtagelser placeret i Randers, Viborg, Horsens og det nye hospital i vest, samt Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg.”

For Fælleslistens forslag stemte Fælleslisten.

For formandens indstilling stemte de øvrige partier.

Formandens indstilling blev hermed vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få sag om trusler på dagsordenen.

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om af få følgende sag på dagsordenen: "Trusler.

På regionsrådsmødet den 17. marts 2010 udtalte formanden, at han glædede sig til at se udtalelser fra personale på sygehuset Holstebro, hvoraf det fremgår, at personalet bliver truet og føler angst for repressalier, såfremt man ikke er enig i regionens gøren og laden.

Udtalelserne var udsendt sammen med dagsordenen til regionsrådsmødet den 20. januar 2010, og udtalelserne vedlægges tillige her.

På mødet i januar udtalte formanden, at såfremt personalet havde de omtalte problemer på arbejdspladsen, måtte de henvende sig til deres faglige organisation.

Fælleslisten finder, at de nævnte problemer i organisationen så absolut må være et ledelsesmæssigt ansvar at finde løsninger på, såfremt regionen skal opfattes som værende en "ordentlig" arbejdsplads."

Administrationens redegørelse samt de nævnte udtalelser vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få sag på dagsordenen om "afstand dræber (ikke)".

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 5. april 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Afstand dræber (ikke).

I flere tilfælde er det udtalt, også fra Region Midtjyllands side, "at afstanden dræber ikke"! Dette i forbindelse med planlægningen af sygehusstrukturen og den før hospitale indsats på landsplan og på regionalt plan.

Der er vedlagt et print fra Holstebro-Struer Dagblad, af 30. august 2007, hvori omtales en stor engelsk undersøgelse, der angriber påstanden om, at det skulle være uden risiko at bo langt fra et akuthospital, samt mail af 31. august 2007 til direktør Leif Vestergaard Pedersen, Region Midtjylland, fra Arne Nielsen, Holstebro.

Ovennævnte mail med bilag er tilsyneladende ikke gået videre til regionens overvejelser om sygehusstrukturen samt planlægningen af det akutte beredskab i regionen."

Administrationens redegørelse med bilag vedlægges sammen med den ovennævnte artikel og mail fra Arne Jensen.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem John Thorsø har fremsendt spørgsmål vedrørende udviklingen i Hospitalsenheden Vest.

at orienteringen tages til orientering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem John Thorsø har anmodet om at få følgende på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 21. april 2010:

"Spørgsmål om udviklingen i Hospitalsenheden Vest.

1. Kan oplysningerne i det vedlagte notat bekræftes?

2. Hvorfor er akutforliget brudt, så der ikke længere er fuld akutmodtagelse i Holstebro?

3. Hvorfor har vi ikke i regionsrådet modtaget et samlet notat om udviklingen i Hospitalsenheden Vest, som beskriver de meget store forandringer for befolkningen i Nordvestjylland?

4. Er der flere store ændringer på vej i Hospitalsenheden Vest, som vil flytte funktioner fra Holstebro til Herning?"

Det omtalte notat og administrationens redegørelse vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelser fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen, anmodet regionsrådet om en redegørelse, herunder om forretningsudvalget har overskredet en af regionsrådet delegeret kompetence. Der forelægges udkast til redegørelse til statsforvaltningen.

at forslag til redegørelse til statsforvaltningen om forretningsudvalgets kompetence godkendes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har i brev af 24. marts 2010 anmodet regionsrådet om en redegørelse, herunder om forretningsudvalget har overskredet en af regionsrådet delegeret kompetence. Anledningen er henvendelser af 28. februar og 13. marts 2010 til statsforvaltningen fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen. Dokumenterne vedlægges som bilag.
 
Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen tilkendegiver i henvendelserne til statsforvaltningen, at regionen/forretningsudvalget har handlet ulovligt i forhold til vedtagne bestemmelser om afgivelse af kompetence fra regionsrådets side.

Region Midtjylland er en organisation, der har ca. 25.000 ansatte og et årligt budget på ca. 24 mia. kr. Bevillingsreglerne må derfor nødvendigvis decentralisere ansvaret for at handle inden for de rammer, som regionsrådet afstikker.

De rammer, som hospitalsledelserne arbejder inden for, er præciseret i de politisk vedtagne delegerings- og kompetencefordelingsregler, samt i regionens vedtagne budget for 2010.

I vedlagte udkast til redegørelse til statsforvaltningen tilkendegives, at regionsrådet ikke finder, at kompetencen for forretningsudvalget er overskredet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen, anmodet regionsrådet om en udtalelse om udarbejdelsen af flerårige budgetoverslag. Der forelægges udkast til udtalelse til statsforvaltningen.

at forslag til udtalelse til statsforvaltningen om udarbejdelsen af flerårige budgetoverslag godkendes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har i brev af 25. marts 2010 anmodet regionsrådet om en udtalelse om udarbejdelsen af flerårige budgetoverslag. Anledningen er henvendelse af 18. marts 2010 til statsforvaltningen fra Fælleslisten v/regionsrådsmedlem Poul A. Christensen. Dokumenterne vedlægges som bilag.
 
Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen tilkendegiver i henvendelsen til statsforvaltningen, at Region Midtjylland ikke udarbejder flerårige budgetoverslag. Statsforvaltningen anmoder på den baggrund regionen om at oplyse, om der udarbejdes flerårige budgetoverslag.

I vedlagte udkast til udtalelse til statsforvaltningen redegøres der for, at Region Midtjylland udarbejder flerårige budgetoverslag.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen, anmodet regionsrådet om en udtalelse vedrørende behandlingen af to sager for lukkede døre i regionsrådet. Sagerne vedrører forestående forhandlinger om ændringer og fornyelser af gældende overenskomster. Der forelægges udkast til udtalelse til statsforvaltningen.

at forslag til udtalelse til statsforvaltningen om behandlingen af to sager for lukkede døre i regionsrådet den 17. marts 2010 godkendes.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har i brev af 26. marts 2010 anmodet regionsrådet om en udtalelse vedrørende behandlingen af sag nr. 2 og sag nr. 3 for lukkede døre på mødet i regionsrådet den 17. marts 2010. Anledningen er henvendelse af 19. marts 2010 til statsforvaltningen fra Fælleslisten v/ regionsrådsmedlem Poul A. Christensen. De to dokumenter (med undtagelse af medsendte bilag til førnævnte henvendelse af 19. marts 2010, der blev behandlet for lukkede døre i regionsrådet) vedlægges som bilag.

Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen tilkendegiver i henvendelsen til statsforvaltningen, at de pågældende sager ikke er hjemmehørende på en lukket dagsorden.
 
De to sager vedrører bidrag fra regionsrådet til Danske Regioner med henblik på at fastlægge regionernes forhandlingsposition i forbindelse med forestående forhandlinger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og faglige organisationer om ændringer og fornyelser af gældende overenskomster. Henvendelser fra Danske Regioner om indsamling af forslag til krav til kommende overenskomstforhandlinger vedlægges som ikke-offentlige bilag.

Administrationen vurderer, at den fornødne hjemmel til at behandle de to omhandlede sager for lukkede døre foreligger. Udkast til udtalelse fra regionsrådet til statsforvaltningen vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende akut mave/tarm kirurgi viser at Region Midtjylland samlet set opfylder standarderne for 7 ud af 14 indikatorer, og at der er forbedringer for 7 af indikatorerne.

at orienteringen tages til orientering, idet det oplyses, at det overfor hospitalsledelserne er indskærpet, at det er et indsatsområde, og

at der gives en ny orientering om et halvt år.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Årsrapporten fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende akut kirurgi blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 21. januar 2010. Opgørelsen dækker perioden 1. september 2008 – 31. august 2009.
 
Akut kirurgi dækker over 2 sygdomsområder: blødende mavesår og hul på mavesæk eller tolvfingertarm.
 
90 % af alle regionens patienter med akutte mave/tarm kirurgiske lidelser er blevet indberettet til NIP.
 
I nedenstående skema ses der på, om regionen samlet set opfylder de fastsatte standarder. Der kan være enkelte hospitaler, som ikke opfylder standarden trods en samlet opfyldelse for regionen (og omvendt). Dette ses i antal hospitaler med standardopfyldelse. Derudover ses der på, om der har været fremgang siden sidste årsrapport.

* Der er taget højde for den statistiske usikkerhed. Derfor er standarden opfyldt.
** Resultaterne for Hospitalsenheden Vest er opdelt i medicinsk og kirurgisk afdeling. Hospitalsenheden Vest tæller derfor som to hospitaler i tabellen.
*** Kvaliteten opgøres ikke, når der er under 10 patienter.  

Som det ses af ovenstående skema, opfylder regionen samlet set 6 af de 8 standarder for patienter med blødende mavesår. Det største problem er, at tidsgrænsen på 3 timer før kikkertundersøgelsen for de mest akutte patienter med blødende mavesår ikke overholdes. Der er også et problem på et enkelt hospital med patienter, som starter med at bløde igen efter kikkertoperationen, men dette skyldes en forskel i deres registreringspraksis. Det skal bemærkes, at standarden for planlagt kikkertundersøgelse ikke opgøres pga. for få patienter, men faktisk overholdes standarden.
 
Regionen opfylder samlet set kun 2 af de 7 indikatorer for patienter med hul i mavesæk eller tolvfingertarm. Også for disse patienter er der problemer med at få gennemført operationen inden for den fastsatte tidsgrænse.

Det største problem er dog observation af patienterne de 3 første døgn efter operation, dvs. kontrol af vægt og væskebalance samt basal måling af temperatur, blodtryk, puls og lignende.

Regionen opfylder samlet set ikke standarden vedrørende dødelighed inden for de første 30 dage. Da der er meget få patienter, vurderes det, at man bør se på det over en 3-årig periode. En opgørelse for perioden 1. september 2006 til 31. august 2009 viser, at regionen over den 3-årige periode opfylder standarden.
 
Resultater og indsatser beskrives yderligere i bilaget.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hospitalerne i Region Midtjylland har i løbet af 2009 i overensstemmelse med den nationale tidsplan implementeret pakkeforløb på hjerteområdet. Danske Regioner har i februar udarbejdet den første samlede statusopgørelse for implementeringen af pakkeforløbene. Det fremgår af statusopgørelsen, at alle regioner er kommet godt fra start, men at der i hver region også fortsat er hospitaler, som ikke lever fuldt op til kravene i pakkeforløbene.

at orienteringen tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Baggrund
Danske Regioner og Regeringen indgik i 2008 aftale om at indføre pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme inden for 4 områder: 

• Stabile hjertekramper

• Ustabile hjertekramper/blodprop i hjertet

• Hjertesvigt

• Hjerteklapsygdom

 
Grundidéen med pakkeforløbene på hjerteområdet – også kaldet hjertepakkerne - er, at der for hver pakke er fastlagt et forløb for, hvornår patienten skal tilbydes hvilken undersøgelse eller behandling. En hjertepakke træder i kraft i det øjeblik, den praktiserende læge eller speciallæge henviser en patient til hospitalet med begrundet mistanke om én af de hjertediagnoser, som udløser et pakkeforløb.
 
Hjertepakkerne er i overensstemmelse med den nationale tidsplan løbende blevet implementeret på hospitalerne i Region Midtjylland i perioden 1. september 2009 – 1. januar 2010. Forinden selve implementeringen af hjertepakkerne blev der i første halvår 2009 gennemført projekter på samtlige hospitaler i regionen med henblik på afvikling af ventetidspukler til hjertebehandling.
 
Status for hjertepakkerne
Ventelisteprojekterne i starten af 2009 samt en stor indsats fra hospitalernes side i selve implementeringsperioden i forhold til at få det praktiske på plads har bevirket, at de fleste hospitaler i Region Midtjylland fra og med 1. januar 2010 har kunnet leve op til størstedelen af kravene i hjertepakkerne.
 
Der vil i regi af Danske Regioner blive foretaget løbende nationale statusopgørelser for implementeringen af hjertepakkerne. De første statusindberetninger fra de enkelte regioner til Danske Regioner blev indsendt i februar og har dannet udgangspunkt for vedlagte statusnotat (jf. bilag 1).
 
Som det fremgår af notatet, var status i Region Midtjylland ultimo januar/primo februar følgende:

• Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Silkeborg opfylder alle forløbstider fuldt ud eller med få dages overskridelse.

• Regionshospitalet Viborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus opfylder forløbstiderne på langt de fleste områder, men har dog hver især problemer med at leve op til ventetidskravene for rehabilitering (Århus Sygehus: stabile hjertekramper; Viborg: stabile hjertekramper, ustabile hjertekramper/blodprop i hjertet samt hjertesvigt).

• Århus Universitetshospital, Skejby lever fuldt op til forløbstiderne i pakkeforløbet for ustabile hjertekramper/blodprop i hjertet. Med undtagelse af en overskridelse på 3-6 dage for forløbstiden for henvisning lever hospitalet også op til forløbstiderne i pakkeforløbet for hjertesvigt. Hospitalet har generelt vanskeligheder med at leve op til forløbstiderne for alle patienter med stabile hjertekramper og hjerteklapsygdom. Den manglende overholdelse af forløbstider skyldes primært kapacitetsproblemer, som der arbejdes intenst på at få løst.

• Regionshospitalet Randers har fokuseret på implementeringen af den elektroniske patientjournal (EPJ) og har derfor endnu ikke implementeret hjertepakkerne fuldt ud. Implementeringen er dog igangsat i fuldt omfang og forventes snarest at være gennemført.

Region Midtjylland adskiller sig ikke markant fra de øvrige regioner, som også alle er kommet godt fra start med hjertepakkerne, men i lighed med Region Midtjylland ikke lever fuldt op til alle elementer af hjertepakkerne på alle hospitaler.
 
For samtlige regioner gælder, at der fortsat udestår kapacitetsmæssige udfordringer på mange hospitaler – særligt på ekkokardiografiområdet, som vil gøre det vanskeligt fortsat at efterkomme kravene i hjertepakkerne.
 
De kapacitetsmæssige udfordringer ses særligt på ekkokardiografiområdet, men også på laboratorieområdet hvor hjertepakkerne giver et øget pres på kapaciteten grundet det øgede behov for ekstra blodprøver. Indførelsen af hjertepakkerne vurderes desuden at have den afledte konsekvens, at patienter med hjertesygdomme, som ikke er omfattet af pakkerne, kommer til at vente længere på undersøgelse og behandling. Som eksempel kan nævnes arytmi-patienter og patienter til elektive kontroller.
 
Endelig skal det bemærkes, at den fulde effekt af pakkeforløbene endnu ikke er set, idet det vurderes, at almen praksis endnu ikke i fuldt omfang er begyndt at henvise patienter til pakkeforløb. Antallet af henvisninger forventes derfor at stige i den kommende tid. Det vil sætte systemet endnu mere under pres, særligt i forhold til ekkokardiografikapaciteten.  

Økonomi
Region Midtjylland fik bevilget i alt 29,9 mio. kr. fra staten til afvikling af ventetidspukler til hjertebehandling i forbindelse med implementeringen af hjertepakkerne i 2009.
 
Der er ikke bevilget midler fra staten til dækning af de fremadrettede udgifter forbundet med indførelsen af hjertepakkerne. Regionsrådet har derfor ultimo 2009 godkendt, at et beløb på 143,5 mio. kr. fra takststyringspuljen for 2010 øremærkes til dækning af meraktiviteten på fire højt prioriterede områder, herunder pakkeforløb på hjerteområdet. Herudover er der fra takststyringspuljen afsat 8 mio. kr. til kvalitetsløft på hjerteområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjerteinsufficiens viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder standarderne for 4 ud af 8 indikatorer, hvor der er fastsat en standard. Der er fremgang på 7 indikatorer.

at orienteringen tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Årsrapporten fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjerteinsufficiens blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 28. januar 2010. Resultaterne dækker perioden 21. juni 2008 – 20. juni 2009.
 
95 % af regionens patienter med hjerteinsufficiens er blevet indberettet til NIP.
 
Hospitalerne i Region Midtjylland viser fremgang i behandlingen af hjerteinsufficiens. Skemaet nedenfor viser indikatorerne for behandlingen. Der kan være enkelte hospitaler, som ikke opfylder standarden trods en samlet opfyldelse for regionen (og omvendt). Dette ses i antal hospitaler med standardopfyldelse. Derudover ses der på, om der har været fremgang siden sidste årsrapport.

Oversigt over Region Midtjyllands resultater - proces- og resultat indikatorer

* Standarden er opfyldt, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.

Som det kan ses af tabellen, opfylder regionen samlet set standarderne for 4 ud af de 8 indikatorer, hvor der er fastsat en standard. For regionen er der samlet set fremgang på 7 af de 9 indikatorer. På de resterende 2 indikatorer er der ingen væsentlige ændringer.

Regionshospitalerne i Horsens, Silkeborg, Viborg og Skive opfylder enten alle 8 eller 7 af de 8 indikatorer, hvor der er fastsat en standard. Det samme gør Ringkøbing, hvor der dog må tages forbehold, idet tallene er baseret på et relativt lille antal patienter. Holstebro og Herning opfylder begge 4 af de 8 standarder, mens Skejby opfylder 3 af de 8 standarder. Skejby har derudover 2 områder med mangelfuld data. Hvor hospitalerne ikke lever op til standarderne, er der udarbejdet handleplaner. 

Resultater og indsatser beskrives yderligere i det vedlagte bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De årlige resultater fra den Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabase for Brystkræft (DBCG) viser, at hospitalerne i Region Midtjylland generelt ligger på niveau med landsgennemsnittet. I flere tilfælde, hvor der ikke er standardopfyldelse, skyldes det manglende eller mangelfuld indberetning til DBCG.

at orienteringen tages til orientering.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

De årlige resultater fra den Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabase for Brystkræft er blevet offentliggjort på www.dbcg.dk. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2008 – 31. december 2008. Da brystkræft indgår i den Danske Kvalitetsmodel, vil administrationen fremadrettet følge op på årsrapporten fra DBCG på samme vis som NIP-områderne. Den 11. januar 2010 afholdte man derfor en regional audit, hvor resultaterne blev drøftet.  

Kun ét af regionens hospitaler indberetter i tilstrækkeligt omfang til DBCG. Den regionale audit viste samtidig, at der er problemer med indberetning fra privathospitalerne til DBCG. Det vil derfor i fremtidige aftaler med privathospitaler direkte fremgå, at de har pligt til at indberette til de kliniske kvalitetsdatabaser.
 
Der er meget stor variation i andelen af brystbevarende operationer i Region Midtjylland (indikator 6). Eksempelvis gennemførte Regionshospitalet Randers i 2008 brystbevarende operation på 73,4 % af patienterne med store tumorer, mens det tilsvarende tal for Århus Universitetshospital, Århus Sygehus kun var 40 %. Alle hospitaler opfylder dog standarden. På landsplan synes der at være en tendens til, at man går mere og mere over til at anvende brystbevarende operationer. Sidstnævnte operationsmetode og antallet af tilbagefald holdes dog under nøje opsyn, da den sundhedsfaglige viden om brystbevarende operation er begrænset. 

De indberettende hospitaler i Region Midtjylland ligger meget fint i forhold til andelen af kirurgiske komplikationer efter brystcanceroperation. Den faktiske andel af komplikationer er dog sandsynligvis højere end den registrerede. Hospitalerne er derfor blevet gjort opmærksomme på, at de skal sikre, at komplikationer registreres.  

Resultater og indsatser beskrives yderligere i bilaget.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har for en række geografiske områder konkret forholdt sig til lægedækningsproblemer. Grundproblemstilling og status for indsatsområderne er beskrevet i denne redegørelse.

at redegørelsen tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 9. april 2010 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Region Midtjylland har for en række geografiske områder konkret forholdt sig til lægedækningsproblemer.

I vedlagte bilag "Status for lægedækningssager" er beskrevet grundproblemstillinger og status for de overordnede indsatsområder.

Bilaget giver således et overblik over, hvilke lokalområder der er særligt hårdt ramt af lægemanglen. Endvidere fremgår det af bilaget, hvilke instrumenter og løsningsmodeller regionen arbejder med i de enkelte områder. Det fremgår af bilaget, at der er lokalområder i alle dele af regionen, som er ramt af lægedækningsproblemer, idet der dog er en klar overvægt i den vestlige del af regionen. Regionens fremgangsmåde i forhold til lægedækningsproblemerne i de enkelte områder følger regionsrådets strategiske mål og rammer herfor, som er beskrevet i Perspektivplanen for almen praksis (vedtaget i regionsrådet 20. maj 2009).

Der må i de kommende år forventes at opstå flere lægedækningsmæssige problemstillinger, end det allerede er set. Der vil derfor også fremover løbende blive forelagt en status for rekruttering/fastholdelse i almen praksis.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres for aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1. december 2009 - 28. februar 2010, herunder statistik over kørsler, opfyldelse af servicemål og telefonopkald, inklusiv de første geografisk fordelte opgørelser over opfyldelsen af servicemål for A- og B- kørsler.

at orienteringen om aktiviteten på AMK-vagtcentralen tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 12. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget bemærker, at de ønsker at følge aktiviteten og responstiderne på AMK-vagtcentralen.

Regionsrådet modtog på mødet den 17. marts 2010 seneste orientering om aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1. december 2009 - 31. januar 2010.

I det vedlagte notat gives der en redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen for den samlede driftsperiode 1. december 2009 - 28. februar 2010 samt en rapportering vedrørende A-kørsler med responstid over 20 minutter og opkald på Borgertelefonen siden sidste redegørelse til regionsrådet (perioden 1. - 28. februar 2010). I det ligeledes vedlagte bilag 1 fremgår de gennemsnitlige responstider på kommuneniveau for kørsel 1 i perioden 1. januar - 31. november 2009.

Følgende beskrives:

• Statistik over kørsler og opfyldelse af servicemål for A- og B-kørsler

• De første geografiske opgørelser over opfyldelsen af servicemål for A- og B-kørsler

• Beredskabsinitiativer og udfordringer for ambulancekørslen i forbindelse med vintervejret

• Indgående telefonopkald til AMK-vagtcentralen fordelt efter hvor henvendelsen/bestillingen kommer fra

• Redegørelser for A-kørsler med responstid over 20 minutter i perioden 1.- 28. februar 2010

• Opkald til Brugertelefonen i perioden 1.- 28. februar 2010 antal og type

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Orientering om belægningen på Region Midtjyllands sociale og socialpsykiatriske tilbud i 2009.

at orienteringen tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 6. april 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Hermed orienteres om belægningen på Region Midtjyllands sociale og socialpsykiatriske tilbud i 2009.
 
Nedenstående tabel 1 viser den samlede belægning for de sociale og socialpsykiatriske tilbud for de fire kvartaler i 2009 fordelt på målgrupper samt på dag- og døgntilbud.
 
Tabel 1. Belægning for Region Midtjyllands sociale og socialpsykiatriske tilbud i 2009

Børn og ungeområdet
Børn og ungeområdet har generelt set oplevet høj belægning gennem hele året på døgntilbud til socialt truede, adfærdsvanskelige børn og unge samt tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og unge.
 
På døgntilbud for socialt truede, adfærdsvanskelige børn og unge har belægningen i 2009 i hvert kvartal ligget på mindst 100 %. Årsagen til den store stigning i belægningsprocenten mellem 2. kvartal og 3. kvartal for dagtilbud for socialt truede børn og unge skyldes, at belægningen i 1. kvartal og 2. kvartal af tekniske grunde ikke blev opgjort korrekt.  

På døgntilbud for børn og unge med fysisk og psykisk handicap har belægningen i hvert kvartal ligget på over 104 %.
 
På regionens sikrede døgninstitutioner har belægningen gennem hele året ligget på mellem 90 % og 100 %. Med hensyn til dagtilbud for sikrede institutioner er der sket en opnormering på 5 pladser på den interne skole på Grenen i Glesborg i 3. kvartal, hvilket er hovedårsagen til faldet på 35,1 procent-point fra 2. kvartal til 3. kvartal. Det skal bemærkes, at belægningen på de sikrede institutioner dækker over både sikrede pladser og åbne pladser, hvilket skyldes at åbne pladser, der etableres i tilknytning til en sikret institution, følger den samme driftsparagraf (lov om social service § 67, stk. 3).

Foruden ovennævnte har regionen solgt 37,9 projektpladser i 2009 på tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn og unge og 83,62 projektpladser på tilbud til socialt truede adfærdsvanskelige børn og unge. Projektpladser er pladser, der etableres uden for de eksisterende fysiske rammer (af de i Rammeaftalen godkendte pladser), fordi personen ikke kan rummes inden for institutionens eksisterende målgruppe på de faste pladser eller som en midlertidig løsning, mens der ventes på en fast plads på en institution. Det skal bemærkes, at projektpladser dækker over såvel døgn- som dagprojekter.
 
Voksensocialområdet
For regionens tilbud til voksne fysisk handicappede og senhjerneskadede ligger belægningsprocenten for både døgntilbud og dagtilbud mellem 95 % og knap 99 %.
 
Døgntilbuddene til voksne psykisk handicappede og personer med autisme har haft høj belægning igennem hele 2009 med en belægningsprocent på over 105 % i alle kvartalerne, imens belægningen har ligget mellem 96 % og godt 98 % for dagtilbuddene.
 
Pladserne på tilbud til personer med misbrug vedrører alle Rusmiddelcenter Midtjylland, der blev overtaget af Århus kommune pr. 1. juli 2009.
 
Belægningen på kvindekrisecentre har ligget mellem 40 % og knap 74 % igennem året. Alle 7 pladser vedrører Horsens Krisecenter. Belægningen på Krisecenteret er opgjort uden at medtage børn i beregningerne. Det skal bemærkes, at Horsens Krisecenter pr. 1. januar 2010 er overtaget af Horsens Kommune.
 
Voksensocialpsykiatriområdet
Tendensen med høje belægningsprocenter fra 2008 er fortsat i 2009, således at belægningen i de fire kvartaler i 2009 har været på mindst 112 % på dagtilbud og 107 % på døgntilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Leif Lund, Jette Skive, Aleksander Aagaard og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.