Midttrafik har sendt spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring blandt kommuner og region med svarfrist den 1. marts 2012. Bestyrelsen i Midttrafik afventer en fælles opbakning fra kommunerne og Region Midtjylland inden endelig beslutning om tilslutning til rejsekortet.

Formanden og borgmestrene i Region Midtjylland har afholdt møde den 14. marts 2012 med henblik på at opnå en fælles holdning til Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet.

Beslutningsgrundlag

Formanden og borgmestrene i Region Midtjylland har afholdt møde den 14. marts 2012 med henblik på udarbejdelse af et fælles beslutningsgrundlag for Midttrafiks tilslutning til rejsekortet. Beslutning om fælles holdning til Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet er vedlagt som bilag.

Sagen om Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet blev på regionsrådsmødet den 22. februar 2012 udsat til regionsrådsmødet den 21. marts 2012. Baggrunden herfor var, at der inden regionsrådets behandling af sagen skulle afholdes et møde mellem formanden og borgmestrene i Region Midtjylland med henblik på at få en afklaring om Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet.

Høring omkring tilslutning til rejsekortet

Midttrafiks bestyrelse har besluttet at sende spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring hos Region Midtjylland og kommuner med svarfrist den 1. marts 2012. Bestyrelsen er grundlæggende positiv overfor indførelse af rejsekortet, men har ønsket at afvente endelig stillingtagen, indtil det har vist, at det virker i større skala, at økonomien er belyst tilfredsstillende, og at der er opnået bred opbakning fra kommunerne og Region Midtjylland. Hvis der træffes beslutning om tilslutning nu, vil rejsekortet kunne tages i brug i 2014.

Rejsekortet er udviklet for Rejsekort A/S, et selskab dannet af danske trafikselskaber i 2003.

Rejsekortet - elektronisk billet- og betalingssystem

Rejsekortet er et elektronisk billet- og betalingssystem, som skal erstatte de nuværende billetteringssystemer i den kollektive trafik i Danmark. Med sit rejsekort checker kunden ind ved påstigning i bus, tog eller metro og checker ud ved udstigning. Rejsekortet beregner selv prisen, som fratrækkes på kundens rejsekort. Beløb overføres til rejsekortet via Rejsekorts hjemmeside, rejsekortautomat, salgssted eller automatisk ved bankoverførsel.

Midttrafik har indenfor en overskuelig årrække behov for et nyt billetteringssystem. Det billetsalgsudstyr af forskellig type, Midttrafik overtog i 2007, er 20-30 år gammelt og er mange steder nedslidt og vedligeholdelseskrævende. Reservedele er ikke længere standardvarer, men det har indtil videre været muligt at købe brugt og renoveret udstyr.

Det tidligere Vejle Amts Trafikselskab (VAT) var aktionær i Rejsekort A/S, og ved delingen blev 40 % af VATs rettigheder og forpligtigelser i forhold rejsekortprojektet overført til Midttrafik. Der medfulgte en samlet forpligtigelse for Midttrafik på 13 mio. kr. (pl. 2010) til investering i form af indskud af aktie- og lånekapital og til køb af udstyr. De økonomiske forpligtigelser er i 2011 udvidet med 6,7 mio. kr. (pl. 2012) for perioden frem til 2014 for at dække meromkostninger til det samlede rejsekortprojekt. Region Midtjylland dækker som bestiller 75 % af denne forpligtigelse.

Spørgsmålet om tilslutning til rejsekortet har tidligere været i høring hos bestillerne. I marts 2008 afgav regionsrådet et høringssvar, hvori man meddelte principiel tilslutning til rejsekortet, men at der først ville blive taget stilling, når der er gjort erfaringer med brugen af rejsekortet i stor skala, og når de økonomiske konsekvenser er kendte.

Ved næste høring af rejsekortet i 2009 blev høringssvaret gentaget administrativt, da der ikke forelå afgørende nyt.

Rejsekortet i drift

Rejsekortet er i dag i ordinær drift på Sjælland og anvendes i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms amter i hele den kollektive trafik. I løbet af 2012 bliver det muligt at rejse på rejsekort i alle busser og tog i Region Nordjylland. I Region Syddanmark forventer Sydtrafik at indføre rejsekortet i begyndelsen af 2013, mens Fynbus har sendt rejsekortet i høring hos bestillerne med oplysning om, at det ikke er nødvendigt at investere i rejsekortet før 2016, hvor det nuværende elektroniske billetteringssystem skal udskiftes.

Rejsekortet anvendes i en foreløbig version, som ikke har den forudsatte fulde funktionalitet "back office" (administrative støttefunktioner, som bl.a. gør det muligt at foretage afregninger og udarbejde statistik), hvor der anvendes en række manuelle procedurer, men som fungerer set fra kundens perspektiv. Et af formålene med indførelsen af rejsekortet er et forbedret datagrundlag for analyse og planlægning, men det er usikkert, hvornår og i hvilket omfang trafikselskaberne vil kunne udnytte disse fordele i rejsekortprojektet. De involverede trafikselskaber rapporterer, at der er forholdsvist få problemer med kortet, og at problemerne først og fremmest er knyttet til tilvænning til den nye billetteringsform.

Investeringer og driftsomkostninger

Investeringen i rejsekortet er betydelig og omfatter køb af aktier, indskud og ansvarlig lånekapital samt indkøb og installation af rejsekortudstyr. I vedlagte business case er beskrevet tre finansieringsmodeller: Kontant betaling, kontant betaling inkl. forrentning og tilbagebetaling af lån samt delvis (75 %) lånefinansiering.

I tabellen nedenfor er angivet Midttrafiks samlede udgifter, kommunale udgifter og Region Midtjyllands andel i perioden 2012-2028 til investering og drift ved 75 % lånefinansiering ifølge business casen.

Der skal gøres opmærksom på, at regionens indbetalinger, i medfør af forpligtigelsen fra VAT, ikke er modregnet i business casen. Regionen har indbetalt 8,0 mio. kr. i perioden 2007-11 og skal indbetale yderligere 8,2 mio. kr. efter budget i 2012-13 (blandet pl. 2007-2012).

Regionens bestillerbidrag til Midttrafik vil således stige med gennemsnitligt 22,3 mio. kr. årligt ved tilslutning til rejsekortet med delvis lånefinansiering, når rejsekortet kommer i fuld drift fra 2016 som forudsat i business casen. Regionens udgifter på 22,3 mio. kr. årligt vil være fordelt på ydelser på lån optaget til køb af aktier, udstyr og ydelse af lånekapital til Rejsekortet A/S på 7,1 mio. kr. og driftsudgifter på netto 15,2 mio. kr.

Rejsekortets driftsomkostninger vil være større end de nuværende billetteringssystemers. Nye driftsudgifter til rejsekortet udgør 18,8 mio. kr. ved fuld drift, mens de samlede besparelser udgør 3,6 mio. kr. Der er ikke udsigt til statslig medfinansiering.

De årlige driftsomkostninger omfatter rejseafgifter og omsætningsafgifter vedrørende det centrale datasystem og udgifter til drifts- og vedligeholdelse af det decentrale rejsekortsystem finansieret af en afgift på 33,36 øre pr. rejse og en afgift på 1,115 % af omsætningen. For regionens vedkommende udgør disse afgifter størstedelen af de nye driftsomkostninger med 17,7 mio. kr. årligt ved fuld drift. Herudover opkræver Rejsekort A/S en distributionsafgift på 2,8 % af omsætningen, som skal dække udgifter til markedsføring, salg og distribution. Den part, som udfører dette arbejde modtager modsvarende et distributionshonorar.

Rejse- og omsætningsafgifterne samt distributionsafgift/honorar fastlægges af aktionærerne, og beslutninger herom kan derfor påføre trafikselskaberne uforudsete driftsudgifter. Midttrafik og Region Midtjylland har således ingen reel afgørende indflydelse på udviklingen i driftsudgifterne.   

Risici ved projektet

Der er fortsat knyttet en række risici til projektet. Systemet er fortsat under udvikling, og parterne må derfor fortsat kalkulere med forsinkelser og fordyrelser.

Billetindtægterne fordeles i dag efter en model, som rummer et element af skøn. Når hver enkelt rejse fremover registreres, vil der være et anderledes præcist grundlag for indtægtsfordeling. Fordelingen af indtægterne mellem bestillerne kan derfor blive ændret væsentligt.

Det er i Midttrafiks business case forudsat, at der installeres rejsekortudstyr på alle regionale ruter samt Midtjyske Jernbaner. Det er administrationens vurdering, at det ikke er nødvendigt med rejsekortudstyr på ruter med lavt passagertal eller ruter, hvor behovet for skift mellem bus og tog er beskedent.

Når letbanen sættes i drift, vil det medføre, at der skal køre færre busser i Aarhusområdet, både regionalbusser og bybusser. Da det rejsekortudstyr, som anvendes i busserne ikke kan genanvendes på letbanen, hvor en perronmonteret løsning forudsættes, vurderer administrationen alene af den grund, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udskyde eventuel indførelse af rejsekortet til letbanens idriftsættelse.

Hvis rejsekortet ikke indføres, bortfalder det nuværende takstsamarbejde mellem bus og tog. Der vil være to adskilte takstsystemer, hvor togrejsende vil opnå rabat ved rejsekort og busrejsende med klippekort og periodekort. Kunder der skifter mellem bus og tog skal betale for omstigningszonen to gange. Tilsvarende ulemper vil kunderne opleve indtil rejsekortet indføres. Midttrafik vurderer, at manglende takstsamarbejde vil medføre indtægtstab.

I følge business casen vil der ikke blive installeret rejsekortudstyr i busser i 9 kommuner, fordi der tilbydes gratis kørsel eller salget af billetter og kort er beskedent. Det skal aftales, hvad kunderne skal gøre med hensyn til billettering, når der skiftes mellem transportmidler med og uden rejsekortudstyr.  

Finansieringsmuligheder

Der kan peges på følgende finansieringsmuligheder ved deltagelse i rejsekortprojektet:

• Besparelser i den kollektive trafik og Midttrafiks administration.

• Besparelser på andre områder i Region Midtjylland og kommuner.

• Eksterne indtægter, f.eks. via en forhøjelse af det kommunale udviklingsbidrag.

• En kombination af ovennævnte.

Skal udgifterne til rejsekortet dækkes ind ved besparelser i den regionale kollektive trafik, skal der reduceres i serviceniveauet i et omfang svarende til den omlægning af rutenettet, regionsrådet vedtog i marts 2011.

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om, at første at formuleres således:

”at Region Midtjylland tilkendegiver, at regionen principielt er positiv overfor et landsdækkende elektronisk betalingssystem.”

For forslaget stemte Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det regionalt drevne socialområde befinder sig i en brydningstid med vigende efterspørgsel på især de regionale døgninstitutionstilbud på børne- og ungeområdet. Samtidig medfører rammeaftalen for 2012 en reduktion i taksterne på 4,5 % svarende til en besparelse på i alt 43,8 mio. kr. fordelt på 19,7 mio. kr. i 2013 og yderligere 24,1 mio. kr. i 2014.

Denne besparelse skal ses i lyset af, at der allerede er gennemført besparelser på det regionalt drevne socialområde på 88,5 mio. kr. i 2010 og 2011. Besparelserne og det vigende marked har affødt et behov for omstilling af det regionalt drevne socialområde, herunder organisatoriske omlægninger.

Der er på den baggrund udarbejdet en omstillingsplan for socialområdet. Omstillingsplanen har været i høring i MED-systemet.

Leverandørforpligtigelsen forhandles årligt i en rammeaftale mellem regionen og de 19 kommuner. De regionale tilbud på det sociale område er 100 % takstfinansieret.

Det regionale sociale område er en del af driftsområdet Psykiatri og Social. Området er for nuværende organiseret i to centre: Center for Voksensocial og Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Disse to centre driver en række højt specialiserede sociale tilbud og institutioner.

Beslutninger i regionsrådet

Regionsrådet har flere gange i 2011 godkendt beslutninger vedrørende økonomi og organisering på det sociale område. Det drejer sig blandt andet om følgende punkter:

På regionsrådsmødet den 11. maj 2011 besluttede regionsrådet at sammenlægge fire sociale tilbud til borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd med henblik på at opnå faglige og økonomiske fordele. Sammenlægningen er siden ved beslutning i regionsrådet af 28. september 2011 udvidet til at omfatte et femte tilbud.

På mødet den 24. august 2011 blev regionsrådet orienteret om budgetforudsætningerne for socialområdet i 2012, herunder en anbefaling om:

• at kommende besparelser på socialområdet skal omfatte en reduktion af det administrative overhead fra 5,4 % til 4,4 % og en revurdering af den nuværende organisering af det sociale område,

• at der ses på den fremtidige struktur og organisering af institutioner og tilbud.

På mødet den 28. september 2011 godkendte regionsrådet rammeaftale 2012.

Den foreliggende Omstillingsplan for socialområdet er udarbejdet med afsæt i ovenstående.

Udfordringen for det regionalt drevne socialområde

Den umiddelbare konsekvens af rammeaftale 2012 er, at det regionalt drevne socialområde skal reducere taksterne med 4,5 % svarende til en reduktion i nettodriftsudgifterne med i alt 43,8 mio. kr. fordelt på 19,7 mio. kr. i 2013 og yderligere 24,1 mio. kr. i 2014.

Besparelserne i 2013 og 2014 skal ses i lyset af, at det regionalt drevne socialområde allerede har realiseret besparelser på 88,5 mio. kr. i perioden 2010-2011, hvilket svarer til cirka 8 % af det sociale budget i Region Midtjylland, samt at der opleves vigende efterspørgsel på især de regionale døgninstitutionstilbud på børne- og ungeområdet.

Omstillingsplan for socialområdet

Med baggrund i de skitserede udfordringer findes det nødvendigt med en omstilling på det regionale sociale område. Omstillingen skal ruste regionens sociale tilbud til fremtiden og sikre, at de aftalte takstreduktioner kan udmøntes med mindst mulig ulempe for de borgere, der er indskrevet på regionens tilbud.

Med det for øje er der udarbejdet en omstillingsplan for socialområdet, hvor institutioner og tilbud samles i ni specialområder, og centrene fusioneres med administrationen i Psykiatri og Social til én fælles administration. Omstillingsplanen er vedhæftet med henblik på godkendelse.

Med omlægning til større og mere økonomisk robuste specialområder styrkes mulighederne for innovation, faglig specialisering og satsning på evidensbaserede metoder. Målet er, at regionen fortsat kan tilbyde specialiserede kvalitetsydelser, som er økonomisk effektive, og de regionale tilbud skal hurtigt og effektivt kunne løse opgaver, der er særligt komplekse og sjældne.

Økonomiske konsekvenser af omstillingsplan for socialområdet

Omstillingsplan for socialområdet bidrager til at realisere en del af den samlede besparelse på 43,8 mio. kr., idet besparelsen er fordelt som følger:

Omstillingsplanen vil, som det fremgår af tabellen, give anledning til en besparelse på 12,2 mio. kr. i administrationen i henholdsvis Psykiatri og Social og de centrale stabe samt 5 mio. kr. på ledelse i specialområderne. Hertil kommer afledte besparelser på centrale puljer på 0,6 mio. kr. Samlet set vil omstillingsplan for socialområdet give anledning til en besparelse på 17,8 mio. kr.

Den resterende del af besparelsen på 26 mio. kr. skal udmøntes efterfølgende i de nye specialområder, hvor det faglige kompetenceniveau og den ledelsesmæssige drivkraft, der er til stede i de større enheder, skaber mulighed for øget innovation og metodeudvikling med henblik på effektiv ressourceudnyttelse.

Organisatoriske konsekvenser af omstillingsplan for socialområdet

De organisatoriske konsekvenser af omstillingsplan for socialområdet er som følger:

• De nuværende regionalt drevne sociale tilbud og institutioner samles i ni specialområder med hver sin ledelse, der refererer til psykiatri- og socialledelsen. Ledelsen af specialområderne har ansvaret for drift og udvikling.

• De nuværende to centeradministrationer og PS-administrationen nedlægges, og der etableres en ny fælles administration, der samles i Viborg. PsykInfo Midt, der er placeret i Risskov samt Løn og Personale, der er placeret i Horsens, samles med den øvrige administration i Viborg.

De ni specialområder benævnes som følger:

• Specialområde - udviklingshæmning og ADHD

• Specialområde - hjerneskade

• Specialområde - autisme

• Specialområde - socialpsykiatri voksne

• Specialområde - socialpsykiatri børn og unge

• Specialområde - dømte og kriminalitetstruede børn og unge

• Specialområde - udviklingsforstyrrelser og fysiske handicap

• Specialområde - kommunikation og undervisning

• Holmstrupgård
  

Høring af omstillingsplan for socialområdet

Omstillingsplan for socialområdet har været i intern høring, og der er kommet 46 høringssvar, heraf et fra HMU i Psykiatri og Social. Høringssvarene kan læses på

http://www.ps.intra.rm.dk/via51129.html 

Høringssvarene udtrykker generel opbakning til omstillingsplanen, men der er samtidig en række opmærksomhedspunkter, som psykiatri- og socialledelsen har forholdt sig til. Såvel høringssvaret fra HMU som psykiatri- og socialledelsens bemærkninger til høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Omstillingsplan for socialområdet er revideret i forlængelse af høringen.

Den videre proces

Lederne af de nye forretningsområder og ledere i den ny fælles administration vil blive udpeget ultimo marts 2012 under forudsætning af regionsrådets godkendelse af omstillingsplan for socialområdet.

Resten af 2012 vil blive brugt til at planlægge den nye organisation med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet og kommunekontaktrådet (KKR) afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen.

Til at forberede behandlingen i regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med medlemmer udpeget af KKR, regionsrådet, fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA.
 
Praktikpladsforum indstiller, at der optages 1.255 studerende på pædagoguddannelsen i studieåret 2012/2013, hvilket er en uændret dimensionering af antallet af uddannelsespladser.

Forud for praktikpladsforums indstilling har Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet en fremskrivning af udbud og efterspørgsel på uddannede pædagoger, som viser et signifikant overudbud frem til 2021.

Praktikpladsforum vurderede, at der er behov for et bredere og mere nuanceret analytisk grundlag.

Opgaven med at afgive indstilling til undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen har siden 2007 været forankret i såvel regionsrådet som kommunekontaktrådet (KKR).

Til at forberede den politiske beslutning i henholdsvis regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med fem medlemmer udpeget af KKR, ét medlem udpeget af regionsrådet (Henrik Qvist), ét medlem fra hvert af fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA. Aarhus Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Praktikpladsforum.

Praktikpladsforum indstiller til regionsrådet og kommunekontaktrådet, at der optages 1.255 studerende i studieåret 2012/2013, hvilket er en uændret dimensionering i forhold til de seneste års dimensionering.

Indstillingen fra Praktikpladsforum vedlægges som bilag.

Region Midtjylland har som arbejdsgiver et ansvar for at stille praktikpladser til rådighed i forbindelse med bl.a. pædagoguddannelsen. Hovedparten af Region Midtjyllands pædagoger er ansat indenfor det sociale område. Derudover er der ansat få pædagoger i psykiatrien.

Det er vigtigt, at praktikpladserne har et tilfredsstillende fagligt niveau. Antallet af praktikpladser fastsættes i forhold til antallet af fuldtidsansatte pædagoger.

Med Region Midtjyllands mange døgntilbud fordelt geografisk over hele regionen i form af mindre satellitter, betyder det et forholdsvist stort antal praktikpladser, hvor de studerende reelt kun kommer i kontakt med relativt få pædagoger. Det er derfor en stor udfordring for regionen at tilvejebringe praktikpladser til de studerende og samtidig sikre et godt læringsmiljø. 

Som grundlag for praktikpladsforums drøftelse af dimensioneringen for 2012/2013 har Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet en fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter uddannede pædagoger i Region Midtjylland for perioden 2010-2021 (vedlagt som bilag).

Fremskrivningen viser et overudbud af pædagoger i Region Midtjylland på 2.400 i 2016, hvor det næste optag afslutter uddannelsen, stigende til 3.000 pædagoger i 2019.

Forudsætningerne for prognosen er antagelser om optag, frafaldsprocenter, tilbagetrækningsalder, videreuddannelse mv. i forhold til udbuddet af bl.a. pædagoger. Efterspørgslen efter pædagoger i de kommende år vurderes at følge udviklingen i den primære brugergruppe, som er børn i alderen 1-9 år. Derudover er der suppleret med et nulvækstscenarium.

Praktikpladsforum vurderede, at der er behov for et bredere og mere nuanceret grundlag end den statistiske fremskrivning at træffe beslutning ud fra.

Praktikpladsforum anmoder i forlængelse heraf om, at KKR og Region Midtjylland foranlediger en nuanceret analyse gennemført på pædagogområdet i 2012 med henblik på, at denne kan ligge til grund for dimensionering af optagelsespladser for studieåret 2013/2014.

Indstillingen blev vedtaget, idet formanden blev bemyndiget til at afgive en fælles indstilling sammen med formanden for KKR.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en aktuel redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen.

Servicemålene (for A- og B-kørsler) er stort set opfyldte i perioden 1. januar – 31. december 2011 for regionen som helhed, og der ses en forbedring i responstiderne i forhold til 2010 - bortset fra et enkelt mål, der er uændret.

Der er sket en vis udjævning af responstiderne på regionsniveau.

I perioden har der været 32 A-kørsler med en responstid på over 20 minutter svarende til 0,5 % af det samlede antal A-kørsler i samme periode.

Der er afvigelse fra den fordeling af kørsler, der var forudsat i ambulanceudbuddet, men udviklingen nærmer sig det forudsatte.

Der er udarbejdet en redegørelse for aktiviteten m.m. på AMK-vagtcentralen i 2011. Der henvises til vedlagte bilag.

Aktivitet

I perioden 1. januar – 31. december 2011 er 156.000 patienter blevet betjent på AMK-vagtcentralen og har fået præhospital hjælp i form af ambulance, liggende befordring, sundhedsfaglig rådgivning eller andet. 115.000 kørsler er gennemført i ambulancer og 32.000 kørsler er gennemført i biler indrettet til liggende befordring. Endelig har det været muligt gennem sundhedsfaglig vurdering at tilbyde 8.700 borgere primært fra 112- anden hjælp (E). Det vil sige, det har ikke været nødvendigt at anvende en ambulance. (E vedrører de opkald, som efter en sundhedsfaglig vurdering eller efter aftale med anmelder håndteres på anden vis eksempelvis siddende befordring, henvisning til skadestue, egen praktiserende læge eller vagtlægen, rådgivning om egenomsorg eller andet).

Der er fortsat en vis afvigelse fra den fordeling af kørsler, der var forudsat i ambulanceudbuddet. Indførslen af den sundhedsfaglige hastegradsvurdering af alle henvendelser samt sundhedsfaglig rådgivning fra maj 2011 har dog betydet, at sammenlignet med fordelingen i 2010 er der sket et fald i andelen af A-kørsler, en stigning i andelen af B-kørsler og et fald i andelen af C-kørsler.

Opgavekategorierne inddeles i forhold til patientens tilstand/situation:

• A - livstruende

• B - hastende, men ikke livstruende

• C - ikke hastende ambulancetransport

• D - planlagt liggende transport uden behov for behandling undervejs

Servicemålsopfyldelse
I nedenstående tabel opgøres den responstid, der er produktet af de gennemførte kørsler i perioden 1. januar – 31. december 2011 sammenholdt med de servicemål, som regionsrådet har vedtaget. Servicemålene dækker Region Midtjylland som helhed. Desuden vises sammenlignelige tal fra 2010.  

Servicemål og målopfyldelse for opgavekategorierne A og B

Alle servicemål er stort set opfyldte i perioden 1. januar – 31. december 2011 for regionen som helhed. Kun servicemål A 75 % med 10,1 minutter opfylder ikke helt servicemålet på 10,00 minutter. Bortset herfra er der tale om en forbedring af responstiden i forhold til 2010. 

Godt 93 % af A-kørslerne blev afviklet inden for 15 minutter i 2011.

Der er endvidere udarbejdet en opgørelse over responstiden fordelt på kommuner for perioden 1. januar – 31. december 2011; samt en kommunefordelt opgørelse over servicemålsopfyldelsen for A- og B-kørsler månedsfordelt i perioden m.m. Der henvises til bilaget.  

En sammenligning af responstidsopgørelsen med data fra 2010 viser, at der er sket en forbedring af responstiden (A-kørsler 75 %) i forhold til en række kommuner. Dette gælder Favrskov, Hedensted, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive og Struer kommuner. Samtidig er der sket en mindre forringelse i responstiden bl.a. i en række byområder, herunder i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Viborg og Aarhus kommuner. Responstiden i Syddjurs Kommune er uændret.

Der er således sket en udjævning i responstiden på regionsniveau.

Responstider større end 20 minutter
I perioden 1. april – 30. juni 2011 har der været i alt 32 A-kørsler med en responstid på over 20 minutter svarende til 0,5 % af det samlede antal A-kørsler (der går til et skadested) i samme periode. Niveauet for A-kørsler med responstid på over 20 minutter ligger således inden for det besluttede servicemål.

Øvrige responstider

Der er ikke politisk vedtagne servicemål for akutlægebiler, akutbiler eller udrykningsordninger i Region Midtjylland.

Der er dog udarbejdet en responstidsopgørelse for første præhospitale beredskab på skadestedet ved de hastende kørsler (ambulance eller akutlægebil/akutbil) sammenlignet med den traditionelle responstidsopgørelse. Den viser, at generelt reduceres responstiden lidt, når disse enheders respons indregnes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Siden regionsdannelsen er der sket en markant styrkelse af den præhospitale indsats i Region Midtjylland.

Indførelse af sundhedsfaglig visitation sikrer en bedre og ensartet hastegradsvurdering og telefonisk rådgivning, uanset hvor borgeren bor, og har medført, at behovet for at kalde Karup Udrykningsbilen nu er formindsket.

Ikke autoriserede sundhedspersoner kan ifølge Sundhedsstyrelsen kun foretage behandling ud over almindelig førstehjælp, hvis en læge er ansvarlig for at delegere kompetence til disse personer til udførelse af de pågældende opgaver.

Det foreslås på den baggrund, at Karup Udrykningsbilen nedlægges, og at der søges etableret en 112-førstehjælperordning.

Karup udrykningsbilsordningen blev drøftet på møder i politiske udvalg i efteråret 2011. Sagen blev af regionsrådet den 26. oktober 2011 tilbagesendt med henblik på videre behandling i udvalgene. På mødet den 31. oktober 2011 i det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler fandt udvalget, at sagen skulle tages op i forbindelse med afrapportering for den præhospitale evaluering. Det er efterfølgende blevet vurderet, at der er behov for at behandle ordningens fremtid særskilt.

Karup Udrykningsbil-ordningen

Karup Udrykningsbilen har sin base på Flyvestation Karup og omfatter to forskellige ordninger. I dagtid er bilen bemandet med læger, der er ansatte på Flyvestationen.

Uden for dagtid på hverdage og i weekender er udrykningsbilen bemandet med nødbehandlere, der får løn. Udrykningsbilen blev etableret i 2005 som en lokal præhospital ordning.

Baggrunden for forslaget om at ændre Karup Udrykningsbilen

I det følgende redegøres for, hvorfor ordningen foreslås ændret til en frivillig 112-førstehjælperordning. Der vedlægges et uddybende notat om udrykningsbilen og overvejelserne bag forslaget om at ændre dele af ordningen. Endvidere vedlægges henvendelse af 29. januar 2012 fra regionsrådsmedlem John G. Christensen, to notater med supplerende oplysninger til sagsfremstillingen samt mail fra Forsvarets Sundhedstjeneste. 

Der er sket en kvalitativ styrkelse af den præhospitale indsats

Siden regionsdannelsen er der sket en markant styrkelse af den præhospitale indsats i Region Midtjylland. Omkring Karup-området er der etableret døgndækkende akutlægebil i Viborg og opnormering af akutlægebilerne i Silkeborg, Herning og Holstebro til døgndækkende ordninger. Derudover er der en regionsdækkende akutlægehelikopter. Speciallægerne på akutlægebilerne har mulighed for at udføre avanceret behandling og medbringer specialudstyr, så den rette diagnose kan stilles, og behandling kan igangsættes på stedet.

Indførelse af sundhedsfaglig visitation pr. 1. maj 2011

Indførelse af sundhedsfaglig visitation sikrer en bedre og ensartet hastegradsvurdering, uanset hvor borgeren bor, og har medført, at behovet for at kalde bilen ud er formindsket.

Udrykningsbilen i Karup visiteres i overensstemmelse med Dansk Indeks for akuthjælp som de øvrige præhospitale ressourcer i Region Midtjylland. I dagtid på hverdage visiteres udrykningsbilen til opgaver, der i Dansk Indeks kategoriseres som hastende og livstruende opgaver. I den øvrige tid visiteres bilen som 112-førstehjælpere. Tidligere, da der ikke blev foretaget sundhedsfaglig visitation, blev flere borgere visiteret til en hastende og livstruende A-kørsel, selv om det ikke var nødvendigt. Efter indførelsen af Dansk Indeks rekvireres bilen i færre tilfælde, og 112-førstehjælperne visiteres i de situationer, hvor de vil kunne gøre en forskel.

112-førstehjælpere anvendes i særlige områder med responstider på niveau med Karup

I visse områder med responstider tilsvarende Karup styrker Region Midtjylland den lokale indsats med frivillige 112-førstehjælpere - ved hjælp af midlertidige centrale puljemidler - som kan yde akut førstehjælp herunder med hjertestarter. Der er ikke forhold ved Karup-området, der tilsiger, at der er behov for særskilte ordninger ud over 112-førstehjælper-indsatsen.

Administrationen og Præhospitalet vil samtidig undersøge muligheden for at optimere disponeringen af de flydende ambulanceberedskaber således, at der arbejdes på at forbedre responstiden for Karup området.

Indsats ud over 112-førstehjælper-niveau kræver lægelig delegation 

Ikke autoriserede sundhedspersoner kan ifølge Sundhedsstyrelsen kun foretage behandling ud over almindelig førstehjælp, hvis en læge er ansvarlig for at delegere kompetence til disse personer til udførelse af de pågældende opgaver. Lægen skal da sikre sig, at medhjælperen er kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven, og skal i fornødent omfang føre tilsyn med medhjælperens udførelse af opgaven.

Ved livstruende opgaver vil akutlægebil under alle omstændigheder skulle udsendes, og den egentlige livreddende indsats vil i langt de fleste tilfælde bero på netop den specialiserede behandling, lægen kan påbegynde efter ankomst til stedet.

Det er vurderingen, at såfremt der skal etableres funktion med varetagelse af det lægefaglige ansvar, vil det anslået kræve 1/3 speciallægestilling ca. svarende til en årlig udgift på 300.000 til 350.000 kr. inkl. øvrige udgifter.

Sundhedsfaglig vurdering af Karupbilens opgaver

Ved en lægelig gennemgang af de opgaver, udrykningsbilen i Karup kørte til i januar, februar og marts 2011, foretaget af en erfaren præhospital anæstesioverlæge, vurderes kun 6 af de 49 tilfælde uden for dagtid på hverdage at være relevante opgaver for udrykningsbilen. De 6 opgaver vedrører patienter med mulige symptomer på hjertestop. I de 6 konkrete tilfælde var første præhospitale beredskab i form af primærambulance eller akutlægebil i gennemsnit fremme indenfor ca. 4 minutter efter udrykningsbilens ankomst på skadesstedet. I de øvrige 43 af de 49 tilfælde vurderes det, at nødbehandlerne i udrykningsbilen ikke har kunnet gøre en forskel, idet der var behov for speciallæge til at løse den konkrete opgave.

Bemandingen af udrykningsbilen uden for dagtid på hverdage har ikke kompetencer til at yde den rette behandling til eksempelvis: patienter med kramper, bevidstløse patienter uden hjertestop, alvorlige astmatilfælde. Her kan kun ydes almindelig førstehjælp.

Aktivitet for nødbehandlerne på udrykningsbilen i Karup (før og efter indførelse af Dansk Indeks)

Aktivitetsopgørelse, for to perioder henholdsvis før og efter indførelsen af Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj ved disponeringen, viser et fald fra godt 16 kørsler i gennemsnit pr. måned til mindre end 1 kørsel pr. måned i det tidsrum, hvor bilen er bemandet med nødbehandlere. Aktiviteten på Karup Udrykningsbilen var således allerede før indførelsen af Dansk Indeks minimal.

Samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har anmodet administrationen om at undersøge, hvorvidt forsvaret vil påtage sig det nære lægefaglige ansvar for nødbehandlernes virksomhed. Der vedlægges svar fra stabslæge og stabschef Søren Worm-Petersen, Forsvarets Sundhedstjeneste.

Det fremgår, at Forsvarets Sundhedstjeneste ikke ønsker at påtage sig dette lægefaglige ansvar. Samtidig fremgår det, at forsvaret ikke fremadrettet vil bemande bilen med personel fra Infirmeriet i dagtid.

Samarbejdet om ordningen vil derfor ophøre.

Forslag til fremadrettet ordning

Det foreslås på den baggrund, at Karup Udrykningsbilen sidestilles med andre 112-førstehjælperordninger, således at det er ulønnet og på frivillig basis.

Nye oplysninger fra talsmændene for nødbehandlerne sendt til regionsrådet den 28. februar 2012 tyder på, at det kan være vanskeligt og heller ikke hensigtsmæssigt at opretholde en bil i en 112-førstehjælperordning i Karup. På den baggrund er det oprindelige 3. "at" fra det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdets møde den 5. marts 2012 udgået.

De frigjorte midler på ca. 0,5 mio. kr., som Region Midtjyllands udgifter til ordningen beløber sig til årligt, foreslås anvendt til at videreføre 112-førstehjælperordningerne i den nordvestlige del af regionen, på øerne samt i Karup, idet finansieringen via puljemidler fra staten ophører ved udgangen af 2013 henholdsvis udgangen af 2014.

Supplerende oplysninger

Efter Forsvarets Sundhedstjenestes udmelding om, at man ikke på sigt kan påtage sig at fortsætte ordningen i dagtid, har nødbehandlerne ved Karup-bilen varslet, at bilen lukkes for anvendelse både i dagtid og uden for dagtid.

Forsvarets Sundhedstjeneste har oplyst, at man vil kunne fortsætte ordningen i dagtid frem til og med uge 22 (primo juni 2012), såfremt der er bil til rådighed.

Administrationen er i dialog med forsvaret om mulighederne for opretholdelse af dagtidsdelen af ordningen indtil da.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udgifterne til respiratorhjælpere i eget hjem har været stigende gennem en årrække. Det er vurderingen, at der kan undgås stigninger i de gennemsnitlige udgifter pr. patient med respiratorhjælpere i eget hjem, hvis respirationsteamet på Aarhus Universitetshospital styrkes.

Parallelt med denne aftale har Region Nordjylland anmodet om bistand fra respirationsteamet til at udføre opgaver, der svarer til en del af teamets opgaveportefølje på vegne af Region Midtjylland. Region Nordjylland vil betale for denne bistand, og det foreslås, at der indgås samarbejde herom.

Region Midtjyllands Respirationsteam 

Respirationsteamet i Region Midtjylland har hidtil bestået af 3 respirationskonsulenter/socialrådgivere (2,43 stilling) og en sekretær (0,81 stilling).

Teamet varetager administrationen af hjemmerespiratorbehandlingen, og de primære opgaver er i den forbindelse:

• Sammen med det kliniske personale i Respirationscenter Vest (RCV) at sikre en hurtig og smidig udskrivningsproces for patienter, der er visiteret til respiratorbehandling i eget hjem.

• Indgå aftale med kommunerne om fordeling af udgifterne til beredskab af hjælpere i eget hjem.

• Sikre omlægning af beredskabet af hjælpere, så alle ordninger til enhver tid er de billigst forsvarlige løsninger.

• Forhandling af prisaftaler med vikarbureauerne.

• Kritisk gennemgang af regninger og øvrige udgifter inden for området med henblik på, at der ikke fra regionens side betales mere, end der er indkøbt eller indgået aftale om.

Et stærkt respirationsteam er en forudsætning for en tilsvarende stærk økonomistyring af udgifterne til respiratorhjælpere i eget hjem.

Styrkelse af respirationsteamet

Den nedenstående tabel viser nettoforbrug, antal patienter samt forbrug pr. patient inden for respiratorhjælpere i eget hjem i årene 2009-2011:

*) Opgjort ultimo året

Det fremgår, at der i årrækken har været stigende udgifter. Baggrunden for de stigende udgifter har dels været et stigende antal patienter, dels stigende gennemsnitlige udgifter pr. patient.  

Det er vurderingen, at det er vanskeligt for nuværende at påvirke udviklingen i antallet af patienter.

Det vurderes dog også, at det gennem en styrkelse af hospitalets respirationsteam med i alt 1,1 mio. kr. er realistisk, at den gennemsnitlige udgift pr. patient kan reduceres og derved få en besparelse. Under forudsætning af uændret vilkår og regler omkring respiratorhjælperordningen samt uændret patientantal er forventningen, at der kommer en besparelse i størrelsesordenen 6 mio. kr.

Principper for den økonomi, der er knyttet til den foreslåede bevillingsændring

For at give Aarhus Universitetshospital tilskyndelse til, at den gennemsnitlige pris pr. patient ikke stiger, er det aftalt, at Aarhus Universitetshospital dækker bevillingen til styrkelsen af respirationsteamet på 1,1 mio. kr., hvis gennemsnitsudgifterne pr. patient i 2012 stiger udover niveauet i 2011.

Der vil være en opfølgning i kvartalsrapporterne og en endelig opfølgning ved regnskabsaflæggelsen for 2012. Hvis der sker væsentlige ændringer i den forventede besparelse eller vilkårene i øvrigt omkring respiratorhjælpeordningen, vil nærværende aftale blive taget op.

Anmodning fra Region Nordjylland om bistand fra Region Midtjyllands respirationsteam

Parallelt med den ovenfor beskrevne aftale har Region Nordjylland anmodet om bistand fra respirationsteamet til at udføre opgaver, der svarer til en del af teamets opgaveportefølje på vegne af Region Midtjylland. Region Nordjylland vil betale for denne bistand. Betalingen udgør i alt 0,86 mio. kr. Det foreslås, at der indgås samarbejde efter disse principper.

Bevillingsændring, hvis samarbejdsaftalen med Region Nordjylland samt forslaget om styrkelse af respirationsteamet godkendes

De samlede merudgifter herved udgør 1,96 mio. kr. Af disse tegner Region Midtjylland sig som nævnt ovenfor for de 1,1 mio. kr., mens Region Nordjylland tegner sig for 0,86 mio. kr.

En godkendelse vil medføre, at bevillingerne jf. nedenstående bevillingsskema indarbejdes i budgettet for 2012 og frem.

¹+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter og + = reducerede indtægter

² Der angives fuld finansiering af bevillingsændringen således at balancen går i 0.

Anmærkning: Bevillingsændringen på 1,960 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital er sammensat som opnormering af respiratorteamet på vegne af patienter fra Region Midtjylland (1,1 mio. kr.) samt opnormering af respiratorteamet på vegne af patienter fra Region Nordjylland (0,86 mio. kr.).

Den nedsatte følgegruppe vil fortsat udrede udgiftsudviklingen inden for området bl.a. med henblik på større viden og erfaringsudveksling omkring udgiftsbestemmende faktorer.

Indgåelse af en sundhedsaftale på området forventes endvidere at bidrage til en smidigere arbejdsgang i form af hurtigere fastlæggelse af fordelingsnøgler mellem kommuner og region, og dermed hurtigere konvertering til faste hjælperordninger. På nuværende tidspunkt afventer dette arbejde i Region Midtjylland dog drøftelser på nationalt plan om emnet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Randers Kommune er det aftalt, at regionen placerer regionale sundhedsopgaver i Randers Sundhedscenter. Efter forslag fra Randers Kommune besluttede regionsrådet på mødet den 21. oktober 2009, at regionen ville købe lokalerne til Randers Sundhedscenter af Randers Kommune, frem for at leje. Lokalerne er nu færdige, og købssummen skal betales.

I 2006 indgik Randers Kommune og Region Midtjylland under dannelse en hensigtserklæring vedrørende etablering af et sundhedshus i Randers.

Det indgår i hensigtserklæringen, at regionen vil placere regionale sundhedsopgaver i Randers Kommunes nye sundhedscenter på Thors Bakke i Randers.

Der blev oprindeligt arbejdet med en model, hvor regionen lejede sig ind i lokalerne, men dette viste sig at være en dyr løsning. Derudover oplyste Randers Kommune, at de grundet et presset anlægsbudget, ville få svært ved at realisere byggeriet. Kommunen bad derfor regionen overveje, om regionen kunne være interesseret i at købe lokalerne til Sundhedscentret.

Regionsrådet tog stilling til sagen 21. oktober 2009, hvor indstillingen om at købe lokalerne frem for at leje blev fulgt.

Lokalerne i Randers Sundhedscenter er nu klar til regional overtagelse, hvorfor købesummen på de 12,6 mio. kr. skal falde.

Jævnfør nedenstående bevillingsskema 1, indstilles det, at anlægssummen finansieres fra anlægsreserven.

Bevillingsskema 1:

Anlægsreserven er herefter på -12,6 mio. kr. Det forventes, at der findes dækning for puljens underskud ved overførselssagen 2011-2012, hvor der overføres uforbrugte midler fra 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forlængelse af regionsrådets beslutning den 25. januar 2012 om et fortsat arbejde med projektet ”Flytning af Risskov til DNU” fremlægges nu en overordnet tidsplan for den kommende udbudsproces og en indstilling om en bevilling i 2012 på 5 mio. kr. til projektorganisation og udgifter til eksterne rådgivere.

Indledning

Det er med Psykiatriplanen fra 2008 besluttet, at psykiatrien i Risskov skal flytte til DNU i Skejby. I forliget om budget 2012 blev det besluttet, at "der tilstræbes en afklaring inden årets udgang af muligheder for at lade en privat entreprenør overtage Aarhus Universitetshospital, Risskovs nuværende bygninger mod at opføre nye bygninger ved DNU".

Den 25. januar 2012 behandlede regionsrådet en redegørelse for de udbudsmæssige muligheder og udfordringer ved projektet samt en vurdering af markedsinteressen for projektet. Samtidig besluttede regionsrådet, at der skulle tages kontakt til relevante ministerier for at få en principiel afklaring af mulighederne for at anvende en Offentlig-Privat-Samarbejdsaftale (OPS-model) eller en Offentlig-Privat-Partnerskabsaftale (OPP-model) til gennemførelse af projektet. Der er rettet henvendelse til Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Region Midtjylland afventer svar herpå.

Endelig blev der i sagen fra den 25. januar 2012 nævnt, at der senere vil blive forelagt en konkret bevillingssag i forhold til finansiering af rådgiverydelser. Dette sker med nærværende sag. Samtidig fremlægges en overordnet tidsplan for udbudsprocessen.  

Den konkurrenceprægede dialog

På grund af opgavens kompleksitet vil det samlede projekt blive gennemført efter reglerne om konkurrencepræget dialog. Det sker uanset, om opførelse af nyt psykiatrisk center i DNU bliver et OPP-projekt eller et OPS-projekt.

Denne udbudsform har som fordel, at det er muligt for både Region Midtjylland og de deltagende konsortier undervejs i processen at få afklaret og præciseret en række forhold omkring såvel nyt psykiatrisk center i DNU som udbudsgrundlaget for salget af Aarhus Universitetshospital Risskov.

Processen vil blive tilrettelagt således, at den konkurrenceprægede dialog gennemføres efter en prækvalifikation, hvor der på baggrund af fastlagte udvælgelseskriterier, prækvalificeres mindst 3 konsortier.

Efter at den konkurrenceprægede dialog er afsluttet, vil de deltagende konsortier blive opfordret til at afgive endeligt tilbud på grundlag af de løsninger, der har været forelagt og præciseret under dialogen. Tilbuddene vil herefter skulle vurderes på baggrund af de valgte tildelingskriterier.

Det er Region Midtjylland, der leder den konkurrenceprægede dialog, herunder fastlægger dagsorden for dialogmøder og antallet af dialogmøder, ligesom Region Midtjylland vil forestå udarbejdelse af referater og evt. rettelsesblade i dialogfasen. Et fast dialogteam forestår alle dialogmøderne for at sikre ensartethed og ligelig behandling af tilbudsgiverne.

Tidsplan for udbudsprocessen

Udbudsprocessen ved udbud efter reglerne om konkurrencepræget dialog kan opdeles i fire faser:

1. Forberedelsesfase

2. Prækvalifikationsfase

3. Dialogfase

4. Tilbudsfase  

Nedenfor fremgår i tabelform en skitsering af en overordnet tidsplan for udbudsprocessen. Efter dialogrunden er overstået, vil der forestå en opsamling af resultaterne fra dialogmøderne og på den baggrund kan Region Midtjylland vurdere, om det har været muligt at få opfyldt de behov, som regionen havde til udbudsprocessen, og om processen skal fortsætte.

I et OPP-projekt er der større tyngde i planlægningsfasen end ved normale anlægsprojekter, hvilket resulterer i, at der i tidsplanen nedenfor er afsat ca. ¾ år til forberedelse og udarbejdelse af udbudsmateriale. Den skitserede tidsplan passer samtidig godt ind i de eksisterende byggeplaner for DNU-projektet.

Tabel 1: Overordnet tidsplan for udbudsprocessen

Efter at vinderen af udbuddet er fundet, igangsættes detailplanlægningen af projektet i foråret 2014.

Projektorganisation og rådgivere

Der er tale om et stort og komplekst projekt, hvilket nødvendiggør, at der til projektet tilknyttes en projektleder og projektmedarbejdere samt eksterne rådgivere. Projektlederen skal have tilknyttet projektmedarbejdere, som skal bistå arbejdet, og projektlederen vil ligeledes få backup fra de centrale stabe i regionen.

Projektlederen og projektmedarbejderne tilknyttes Projektafdelingen for DNU. Det giver mulighed for at trække på en række vigtige erfaringer og sikre den vigtige koordinering mellem de to projekter. Der vil dog være tale om en skarp adskillelse af økonomien til DNU-projektet, som er kvalitetsfondsfinansieret. Det sikres blandt andet ved at placere bevillingen centralt og ikke i Projektafdelingen for DNU.

Der nedsættes en styregruppe for projektet, der vil have direktør Anne Jastrup som formand.

Rådgivningsteamet vil bestå af en teknisk rådgiver, en finansiel rådgiver og en juridisk rådgiver. Den tekniske rådgiver skal bistå i udarbejdelse af udbudsmaterialet ved bl.a. at skitsere de ønskede løsninger i forhold til opførelse af nyt psykiatrisk center i DNU. Den finansielle rådgiver vil bistå med afklaring af de økonomiske forhold i enten OPP- eller OPS-modellen. Endelig vil den juridiske rådgiver have til opgave at bistå regionen med tilrettelæggelse og gennemførelse af det samlede udbud. Hertil vil der sandsynligvis være behov for at tilknytte en byplanrådgiver, der kan forestå dialogen med Aarhus Kommune omkring planarbejdet.

Der er tale om en kompleks proces, hvor det på nuværende tidspunkt f.eks. er vanskeligt at beregne det kommende antal møder og inddragelse af eksterne rådgivere. Der er således ikke gennemført et lignende projekt i Danmark. Det foreslås derfor, at der i første omgang afsættes en ramme på 5 mio. kr. i 2012 til ansættelse af en projektleder og projektmedarbejdere knyttet hertil samt til de nævnte eksterne rådgivere.

I nedenstående tabel 2 fremgår forslag til den afsatte bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Tabel 2: Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Det foreslås, at der gives en bevilling på 5 mio. kr. til projektorganisation og eksterne rådgivere i forbindelse med projektet ”flytning af Risskov til DNU” , og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2012. Det foreslås, at bevillingen placeres centralt.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at finansiere rådighedsbeløbet på 5 mio. kr. af anlægsreserverne i 2012. Der vil dog være mulighed for finansiering i forbindelse med overførsler fra 2011 til 2012 og i forbindelse med anlægsregnskaber, der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet for afsluttede anlægsregnskaber. Det foreslås derfor, at rådighedsbeløbet på 5 mio. kr. midlertidigt finansieres af Region Midtjyllands kasse, og at der endelig tages stilling til finansieringen i forbindelse med overførselssagen.

Behovet for anlægsmidler til projektet i 2013 og efterfølgende år vil blive fremlagt for regionsrådet i budget 2013.

Regionsrådet vil løbende blive orienteret om projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at de ikke kan tiltræde tidsplanen, idet projektet bør etableres langt hurtigere.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der foreligger nu et projektforslag for færdiggørelsesentrepriserne under delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab på DNU. Der søges om en anlægsbevilling på 226,1 mio. kr. til igangsættelse af hovedprojektering og udførelse af færdiggørelsesentrepriser.

Derudover orienteres om udbuddet af byggepladsens fællesfaciliteter.

Baggrund

Delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab omhandler i hovedtræk grundforberedende arbejder, landskab- og terrænregulering, vej- og stianlæg samt regn- og spildevandsafledning.

Delprojektet er opdelt i to underprojekter:

• Anlægs- og kloakentrepriser

• Færdiggørelsesarbejder

Den samlede ramme for delprojektet er 386,8 mio. kr. (indeks 125,0). Fordeling af budgettet ser således ud:

Tabel 1: Fordeling af budgettet

Mio. kr. (indeks 125,0)

Regionsrådet bevilgede den 27. april 2011 midler til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse for underprojekt Anlægs- og kloakentrepriser. Forud for dette har der været bevilget midler til udarbejdelsen af projektforslag. I alt er der tidligere bevilget 160,7 mio. kr.

Nærværende indstilling omfatter alle resterende færdiggørelsesarbejder i projektet.

Underprojekt Færdiggørelsesarbejder

I denne ansøgning søges der om en bevilling på 226,1 mio. kr. til underprojekt Færdiggørelsesarbejder.

Færdiggørelsesarbejder omfatter eksempelvis anlæggelse af parkeringspladser, færdiggørelse af nye vejanlæg, belysning af udearealer og ombygning af eksisterende vej-, sti- og parkeringsanlæg. I vedlagte bilag fra rådgivergruppen er der en uddybning heraf.

Færdiggørelsesarbejderne er opdelt i 4 etaper. Etape 1-3 vedrører anlæg omkring veje og parkering, og etape 4 er de bygningsnære arealer. Nedenstående kort viser etaperne.

Fordelingen af budgettet til underprojekt Færdiggørelsesarbejder ser således ud:

Tabel 2: Budget underprojekt Færdiggørelsesarbejder

Mio. kr. (indeks 125,0)

I vedlagte bilag fra rådgivergruppen er der en detaljeret opstilling af budgettet vedrørende færdiggørelsesarbejderne.

Udbudsform

Alle færdiggørelsesentrepriser udbydes i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris. Udbudsprocessen varetages og gennemføres som et digitalt udbud.

Det forventes, at færdiggørelsesarbejderne udbydes i seks entrepriser. Tre af disse vil være hovedentrepriser indeholdende anlægsarbejder, afvandingsarbejder samt visse elementer af gartnerarbejder.

Den fjerde entreprise forventes at blive udbudt som et rammeudbud. Rammeudbud bliver anvendt, når det gælder et indkøb som ønskes anvendt gennemgående i DNU-projektet. Derudover anvendes rammeudbud, når der er behov for fleksibilitet, således at tilbudsgiver udfører arbejdet efterhånden som behovet opstår. I denne forbindelse drejer det sig om entreprise vedrørende gartnerarbejder. Der er valgt et rammeudbud, da gartnerarbejdet skal udføres i tæt koordination med byggeriets udførelse. Derfor er der behov for fleksibilitet i forhold til den udførende gartnerentreprenør.

Den femte og sjette entreprise omfatter fagentreprise af signalanlæg og vejbelysning. Dette er en særlig leverancetype, som henvender sig til et begrænset leverandørmarked, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at håndtere disse som et selvstændigt udbud.

Milepæle og Tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan: 

Enkelte opgaver vedrørende anlæg af p-pladser kan blive fremrykket, hvis dette findes mere hensigtsmæssigt.  

Bevilling og finansiering

I tabel 3 ses en oversigt over bevilling og rådighedsbeløb:

Tabel 3: Rådighedsbeløb

Mio. kr. (indeks 125,0)

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter, afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt, en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

Rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU. Med dette dagsordenspunkt er status for puljen som følger:

Der er vedlagt et anlægsoverslag for DNU-projektet.

Orientering om licitation på Byggepladsens fællesfaciliteter

Der har foregået en proces omkring valget af driftsoperatør for byggepladsens fællesfaciliteter. Processen har foregået i en konkurrencepræget dialog, hvor de bydende er udvalgt i en forudgående prækvalifikation. Efterfølgende har to af de tre udvalgte valgt at afslå muligheden for at afgive et tilbud. Dette har betydet, at der kun har været en tilbudsgiver.

Tilbuddet fra den tilbageværende tilbudsgiver ligger væsentligt over budgetoverslaget. Det vurderes, at der ikke er baggrund for at opnå enighed gennem en forhandling, og udbuddet annulleres. Efter tilbudsgivningen har der været afholdt møde med tilbudsgiver for at afklare årsagen til prisniveauet. Der er flere årsager til det relativt høje prisniveau. Blandt andet skyldes det, at rollen som driftsoperatør er ny og ukendt, hvilket giver en usikkerhed i rollen. Dette afspejler sig i et stort risiko- og usikkerhedstillæg på priserne. Samtidig har den manglende konkurrence ligeledes været indvirkende på den høje pris.

Der er stadig et ønske om at fastholde konceptet omkring etablering af fællesfaciliteter for byggepladserne. På baggrund af de høje priser vil projektet blive tilpasset og genudbudt. Dog vil opgaven denne gang blive opdelt i flere udbud, hvilket bevirker, at der ikke vil være en samlet driftsoperatør. Rådgivergruppen vil i stedet varetage den koordinerende rolle. Byggepladsens fællesfaciliteter udbydes blandt andet som etablering af en skurby, udbud på opsætning af hegn mv.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med etableringen af DNU er der behov for ombygninger i den eksisterende bygningsmasse på hospitalet i Skejby. I denne bevillingsansøgning søges om en bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby samt en bevilling til nedrivning af bygning. Ombygningen af Skejby finansieres uden for kvalitetsfondsprojektet af regionens almindelige anlægsmidler.

Baggrund

Ombygning af eksisterende Skejby har en budgetramme på 446,1 mio. kr. (indeks 125,0), som finansieres af regionens almindelige anlægsmidler. Dette blev besluttet med Helhedsplan 2010, som blev godkendt af regionsrådet den 16. juni 2010.

Ombygning af det eksisterende hospital

Arbejdet med udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygningen skal nu igangsættes. Samlet set er der tale om en udgift på 25,8 mio. kr.

Regionsrådet har tidligere bevilget 2,7 mio. kr. til opgaven.

På regionsrådsmødet den 19. januar 2011 blev der godkendt en bevilling på 2,0 mio. kr. (indeks 125,0) til udarbejdelse af dispositionsforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med Akutcentret samt dispositions- og projektforslag vedrørende ombygninger i forbindelse med hæmatologisk laboratorium i Inflammationscentret. Arbejdet med disse områder blev igangsat for at skabe en sammenhængende disponering med nybyggeriet til henholdsvis Akutcentret og Inflammationscentret.

Efterfølgende har regionsrådet på mødet den 24. august 2011 godkendt en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 125,0) til igangsættelse af den indledende planlægning vedrørende ombygning af det eksisterende hospital.

Der søges nu om det resterende behov på 23,1 mio. kr. (indeks 125,0). Bevillingen skal bruges til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for ombygning af eksisterende Skejby, herunder øvrige udgifter samt udarbejdelse af hovedprojekt for den tidligere sterilcentral.

Ombygningsarbejdet berører primært ambulatorier og behandlingsafsnit på eksisterende Skejby. Derudover indgår der etablering af nye bygninger for en række funktioner, hvor ombygning af eksisterende bygninger er dyrere end nybyggeri.

Ombygning af eksisterende Skejby forventes opdelt i ca. 9 underprojekter, der hovedprojekteres og udbydes særskilt i forhold til tids- og udflytningsplan. I vedlagte bilag findes yderligere oplysninger.

Der planlægges en forceret projektering af den tidligere sterilcentral med henblik på gennemførelse af ombygning til ambulatorier i Hjertecentret hurtigst muligt. Dette bunder i et ønske om at samle hjertemedicinsk afdeling, så hurtigt som muligt. I nærværende ansøgning indgår derfor også bevilling til udarbejdelse af hovedprojekt vedrørende den tidligere sterilcentral.  

Nedrivning af bygning

For at kunne gennemføre sammenbygningen mellem det eksisterende byggeri og nybyggeriet er det nødvendigt at nedrive en del af det eksisterende patienthotel (10 senge). Nedrivningen er i overensstemmelse med Helhedsplan 2010. Nedrivning af bygningen sker som led i klargørelsen af byggefeltet til underprojekt Akut Nord 1. Reduktionen af sengeantallet i patienthotellet sker i overensstemmelse med den løbende kapacitetstilpasning på hospitalet.

Der søges om 1,3 mio. kr. (indeks 125,0) til nedrivning af bygningen. Budgettet hertil er ligeledes en del af det samlede budget for Ombygning af eksisterende Skejby.

For nærmere information omkring nedrivningen henvises til vedlagte bilag.

Økonomi og finansiering

Den samlede økonomi for Ombygning af eksisterende Skejby er som nævnt 446,1 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår fordelingen af budgettet:

Tabel 1. Fordeling af det samlede projekt

Mio. kr. (indeks 125,0)

Tværgående udgifter vedrører ombygningsopgavens andel af udgifter til drift af Projektafdelingen, bygherrerådgivning mv. En nærmere uddybning af budgettet vil være at finde i vedlagte bilag

Af det samlede anlægsbudget søges om en bevilling på 24,4 mio. kr.:

Tabel 2. Den samlede bevillingsansøgning i nærværende indstilling

Mio. kr. (indeks 125,0)

Udbudsform

For ombygningen af eksisterende Skejby forventes opgaverne i hvert udbudsområde at blive udbudt enkeltvis i stor- eller fagentrepriser.

Nedbrydningsarbejdet vedrørende nedrivning af bygning vil blive udbudt ved underhåndsbud, hvilket betyder, at tilbud indhentes fra flere entreprenører, men uden at der gennemføres et egentligt udbud. Denne udbudsform anvendes, da arbejdet er af mindre omfang.

Tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan for ombygningen af eksisterende Skejby:

For nedrivning af bygning arbejdes der efter følgende tidsplan:

Bevilling og rådighedsbeløb

Bevilling og rådighedsbeløb fordeler sig som følger:

Tabel 3. Bevilling og rådighedsbeløb

Mio. kr. (indeks 125,0)

Der blev ved budgetforliget 2012 afsat rådighedsbeløb i 2012-2014 til ombygning af eksisterende Skejby.

Bevillingen på 24,4 mio. kr. finansieres af de allerede afsatte rådighedsbeløb og medfører derfor ikke et træk på regionens pulje til anlægsprojekter. Det er således heller ikke nødvendigt at afsætte rådighedsbeløb. 

For perioden 2012-2014 er der i alt afsat rådighedsbeløb til ombygning af eksisterende Skejby på 72,7 mio. kr., hvoraf regionsrådet med dette dagsordenspunkt har givet bevilling til 27,1 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der foreligger nu et projektforslag for Teknisk Bygning VVS, som regionsrådet skal godkende. Teknisk Bygning VVS er en del af de tekniske hovedforsyninger på DNU. Hovedforsyningerne på DNU finansieres uden for kvalitetsfondsprojektet. Der søges på baggrund af projektforslaget om en anlægsbevilling på 16,2 mio. kr. (indeks 125,0) til udførelse af byggeriet af den tekniske bygning.

Baggrund

De tekniske hovedforsyninger til DNU omfatter el, vand, varme og køl. Etableringen af hovedforsyninger finansieres uden for kvalitetsfondsprojektet.

Den samlede udgift til tekniske hovedforsyninger er 138 mio. kr. (indeks 125,0), som skal finansieres af regionens almindelige anlægsmidler. Af denne ramme blev der på regionsrådsmødet den 25. januar 2012 bevilget 121,8 mio. kr. til etablering af tekniske hovedforsyninger. Der søges nu om midler til den sidste del af de tekniske hovedforsyninger, nemlig opførelsen af en teknisk bygning.

Teknisk Bygning VVS

I bevillingen forelagt regionsrådet i januar 2012 blev der omtalt en teknisk bygning til produktionsanlæg. På daværende tidspunkt var budgettet hertil ikke endeligt afklaret. Det er det nu, og der søges i denne bevillingsansøgning om 16,2 mio. kr. (indeks 125,0) til bygningen, således at der samlet er bevilget 138 mio. kr. til opgaver i forbindelse med de tekniske hovedforsyninger.

Den tekniske bygning er på 1.650 kvadratmeter og skal indeholde et produktionsanlæg for køling, vekslerstation for fjernvarme samt transformerstation. I opførelsen af den tekniske bygning tages der højde for fleksibilitet, således at der er fremtidige udvidelsesmuligheder. For nærmere beskrivelse heraf henvises til vedlagte bilag. Bemærk, at tallene i bilaget er angivet i et andet indeks. Der er endvidere vedlagt en tegning, som viser bygningens placering.

Budgettet fordeler sig således:

Tabel 1. Fordeling af budgettet vedrørende teknisk bygning VVS

Mio. kr. (indeks 125,0)

Udbudsform

Bygge- og anlægsarbejderne vil blive udbudt i henhold til udbudsdirektivet (EU-udbud) i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være laveste pris.  

Arbejderne vil blive udbudt i hovedentreprise. Fordelen ved hovedentreprise er, at der kun indgås aftale med én entreprenør, hvilket giver en enkel styring af byggesagen. Hovedentreprise er velegnet til denne type byggeri, da det er en forholdsvis enkel bygning med få kvadratmeter.

Udover hovedentreprisen forventes dele af svagstrømsinstallationerne at indgå i de rammeudbud, der udbydes i forbindelse med Akut Nord 1. Disse muligheder afdækkes i forbindelse med hovedprojekteringen. Udgifterne til svagstrømsinstallationer er indeholdt i budgettet i tabel 1.

Tidsplan

Tidsplanen for den Tekniske bygning ser således ud: 

Bevilling og rådighedsbeløb

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og rådighedsbeløb:

Tabel 2: Bevillingsændringer og finansiering

Mio. kr. (indeks 125,0)

Der blev ved budgetforliget 2012 afsat rådighedsbeløb i 2012-2014 til dels ombygning af eksisterende Skejby og dels hovedforsyninger. I alt blev der afsat 218,3 mio. kr.

Bevillingen på 16,2 mio. kr. til den tekniske bygning finansieres af de allerede afsatte rådighedsbeløb og medfører derfor ikke et træk på regionens pulje til anlægsprojekter.

De afsatte rådighedsbeløb var baseret på en forventning til, hvorledes omkostningerne ville falde i årene. I bevillingstabellen foretages en omfordeling af de afsatte rådighedsbeløb mellem årene og mellem ombygning og hovedforsyninger. Dette sker, da den faktiske fordeling af omkostninger er kendt, og da den er lidt anderledes end forventet. Der ændres i den forbindelse ikke på de to projekters anlægsbevilling.

Oprindeligt afsatte man rådighedsbeløb svarende til 157 mio. kr. til hovedforsyninger. Som nævnt ovenfor blev den faktiske udgift 138 mio. kr. De overskydende 19 mio. kr. placeres i regionens anlægspulje.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

ELENA er et EU-energibesparelsesprogram, der yder støtte til offentlige myndigheder ved energirenovering af bygninger, installationer, vedvarende energi mv. Programmet forudsætter en projektvolumen på mindst 50 mio. euro og en kort projektperiode på 3 år for at opnå en hurtig effekt. Programmet fremmer EU’s egne ”20-20-20”-mål.

Programmet foreslås gennemført i samarbejde med interesserede kommuner i Region Midtjylland og med Region Midtjylland som ansvarlig ansøger.

Forhistorie

Region Sjælland har sammen med 12 kommuner i regionen udarbejdet en ELENA-ansøgning og har fået tilsagn om støtte fra EU. Projektsummen er 465 mio. kr. og omfatter en række energispareprojekter inden for solceller, solvarme, jordvarme, klimaskærm, installationer og effektivisering af hospitalsudstyr.

Efter pressemeddelelsen fra Region Sjælland om ELENA, er Region Midtjylland blevet kontaktet af Herning Kommune, som er interesseret i at deltage i et ELENA-projekt, idet Herning Kommune står over for en energirenovering af de kommunale bygninger. Der har på dette grundlag været en række indledende drøftelser med bl.a. Herning, Randers, Ringkøbing-Skjern og Viborg kommuner for at tilrettelægge et Midtjysk ELENA.

Hvad er Elena?

ELENA står for European Local ENergy Assistance. Det er et EU-program for energibesparelser, hvor der ydes tilskud til forarbejde, planlægning og projektering af energispareprojekter. Der kan ydes lån i Den Europæiske Investeringsbank til at gennemføre projekterne. Det er også muligt at låne af de sædvanlige kanaler, hvis det er mere fordelagtigt. Programmet skal bidrage til at nå EU’s mål i ”20-20-20”-initiativet. Programmet administreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

I et ELENA-projekt skal der tænkes stort, da projektvolumen skal være på mindst 50 mio. euro. Et projektvolumen af denne størrelse kan kun opnås ved, at der indgås et samarbejde med typisk en region og et antal kommuner.

Når der er givet tilsagn til projektstøtte, har ansøgerkredsen 3 år til at gennemføre projekterne. ELENA medfører derfor en mærkbar effekt for energibesparelser og en opkvalificering af projekterne på grund af projektstørrelsen, det relativt korte tidsforløb og videndeling blandt deltagerne.

Projektomfanget i et Midtjysk ELENA vurderes af administrationen til at kunne ligge på 400 - 600 mio. kr. De hospitaler og institutioner, der forventes solgt på grund af kvalitetsfondsprojektet og lignende, indgår ikke i ELENA. Da ELENA-projekterne skal gennemføres over en periode på 3 år, medfører det en fremrykning af energispareprojekter sammen med en tilsvarende positiv effekt for beskæftigelsen.

Over for EU skal der udpeges én deltager som ”ansvarlig ansøger”. Administrationen foreslår, at Region Midtjylland står som ansøger i et Midtjysk ELENA, og dermed tager Region Midtjylland et regionalt lederskab.

Gennemføres projektet ikke, bliver der tale om en tilbagebetaling til EU.

Hvad kan støttes?

For at opnå markante energibesparelser er det nødvendigt at se på klimaskærmen i de offentlige bygninger, ventilation og aircondition, belysning, vedvarende energikilder som solceller, solfangere og jordvarme.

Et ELENA-projekt skal for den samlede ansøgerkreds have ”en samlende fortælling” – en rød tråd – i de medtagne projekter. Grænsen for, hvad dette indebærer, revideres løbende.

Støtten fra EU er på 90 % af udgifterne til teknisk bistand, forberedelse, planlægning og projektering. Støtten er dog maksimeret til 90 % af 1/20 af projektsummen.

Region Midtjyllands andel og udbytte

Region Midtjylland undersøger pt. mulighederne for strategisk energiplanlægning i samarbejde med kommunerne i regionen. En central del heraf er energibesparelser. I denne sammenhæng vil et Midtjysk ELENA understøtte og kunne ses i sammenhæng med strategisk energiplanlægning.

Den netop gennemførte energimærkning af alle regionens bygninger viser, at Region Midtjylland har energispareprojekter på ca. 166 mio. kr. med en tilbagebetalingstid på op til 20 år. Dette beløb skal dog reduceres på grund af salg af ejendomme. Region Midtjyllands andel i et Midtjysk ELENA vil blive afklaret under udarbejdelsen af forprojektet.

Hvis det forudsættes, at Region Midtjyllands energispareprojekter udgør 100 mio. kr., vil EU’s støtte udgøre 90 % af (1/20 af 100 mio. kr.) = 4,5 mio. kr.

Den del af planlægnings- og projekteringsomkostningerne, der ligger over dette beløb kan – uden om deponeringsreglerne - lånefinansieres sammen med udgifterne til det samlede projekt, enten i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller via Region Midtjyllands sædvanlige lånekanaler.

ELENA forankres i Regional udvikling.

Der henvises i øvrigt til andet punkt på dagsordenen ”Aftalebundne investeringer”.

Proces

Processen i ELENA deles op i 3 naturlige faser.

Første fase i ELENA er udarbejdelse af et forprojekt, hvor de interesserede parters (region og et antal kommuner) projekter beskrives. Mulighederne for lån beskrives ligeledes. Forprojektet giver også et forslag til, hvordan projektet kan organiseres. Det hele beskrives i en samlet rapport. Udgifter til forprojektet anslås til ca. 350.000 kr. Herning, Randers, Ringkøbing-Skjern og Viborg kommuner har tilkendegivet interesse i at deltage i forprojektet. I den indledende fase af forprojektet vil samtlige kommuner i regionen blive kontaktet for deltagelse i et Midtjysk ELENA.

Anden fase: Efter forprojektet og tilsagn om deltagelse fra kommunerne udarbejdes den egentlige detaljerede ansøgning. Regionens EU-kontor har givet tilsagn om at deltage i denne fase. Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner om økonomi og andre forpligtigelser. Udgifterne til udarbejdelse af ansøgning og indledende projektforberedelse anslås til ca. 500.000 kr.

Den endelige politiske vedtagelse af deltagelse i projektet ligger i forbindelse med denne anden fase, hvor projektomfang og -detaljer kendes.

Tredje fase er den 3-årige periode, der følger efter godkendt ansøgning, hvor projekterne skal føres ud i livet.

Foreløbig tidsplan

Forprojekt: April 2012 – september 2012

Ansøgning: Oktober 2012 – marts 2013

Udførelse: Medio 2013 – medio 2016

Økonomi

Administrationen foreslår, at Region Midtjylland står i forskud med betaling af forprojektet, da de deltagende kommuner ikke kendes før, forprojektet er færdigt. Administrationen foreslår endvidere, at Region Midtjylland dækker risikoen, hvis projektet ikke kan videreføres. Endelig foreslår administrationen, at de samlede udgifter deles mellem de deltagende parter efter projektvolumen.

Der oprettes et ELENA-projekt i Koncernøkonomi, hvortil der overføres 350.000 kr. fra Region Midtjyllands energi- og miljøpulje i 2012 (puljen administreres af Koncernøkonomi). Hvis projektet ikke videreføres efter forprojektet nedskrives energi- og miljøpuljen med beløbet. Ved videreførelse af projektet vil Region Midtjyllands egne omkostninger blive fordelt på de enkelte delprojekter.

Efter overførsel af uforbrugte puljemidler fra 2011 til 2012 samt udlån af 350.000 kr. til ELENA-projektet vil der restere 2,8 mio. kr. i energi- og miljøpuljen, som sammen med afdrag og tilbagebetalinger i 2012 kan anvendes til nye udlån.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med forbehold for regionsrådenes godkendelse er Region Syddanmark og Region Midtjylland blevet enige om at indgå en aftale om at yde gensidig rabat på behandlingen af somatiske patienter.

Aftalen medfører, at der gives 10 % rabat på den højt specialiserede behandling og 30 % rabat for behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau med visse særlige undtagelser for det geografiske område, som indgik i det tidligere Vejle Amt.

Der har igennem en længere periode været drøftelser mellem regionerne med henblik på at nå frem til en aftale om reducerede mellemregionale afregningstakster. Der foreligger således en hensigtserklæring fra Danske Regioners bestyrelse den 17. januar 2011, der beskriver regionernes ønske om ændret mellemregional afregningsmodel.

På regionrådsmøde den 22. juni 2011 blev det besluttet at sende forslag om ny model for mellemregional afregning til Region Nordjylland og Region Syddanmark. Principperne i forslaget var baseret på hensigtserklæringen fra Danske Regioners Bestyrelse.

I forlængelse af det fremsendte forslag har der været drøftelser mellem de tre regioner, hvilket har ført til indførelse af en rabataftale med Region Nordjylland, som blev godkendt i regionsrådet den 14. december 2011. Der er efterfølgende opnået enighed med Region Syddanmark om en aftale, der i store træk er identisk med aftalen mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.

Aftalen omfatter det somatiske hospitalsvæsen, hvor der gives 30 % rabat på behandlinger på hoved- og regionsfunktion og 10 % rabat på højt specialiseret behandling.

I aftalen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland er det aftalt, at rabatten på den højt specialiserede behandling gives på alle ydelser, herunder også implantater og særydelser.

Vedrørende rabatten på hoved- og regionsfunktionsniveau er det aftalt, at der skelnes mellem:

• Patienter med geografisk størst nærhed til et hospital i den anden region og som dermed er en del at det naturlige optageområde.

• Patienter, der geografisk har større tilknytning til et hospital i egen bopælsregion.

Denne skelnen er aftalt grundet historiske forhold vedrørende opbygning af behandlingskapaciteten i det geografiske område af Region Midtjylland og Region Syddanmark, som tidligere var en del af Vejle Amt.

For patienter med størst nærhed til et hospital i den anden region skal der således for visse aftalte specialer og funktioner ske afregning til 90 % af DRG-taksten, idet hospitalet betjener et naturligt optageområde. Dette er præcist beskrevet i den detaljerede aftale, der er vedlagt som bilag.

Økonomi

Af nedenstående tabel 1 fremgår de forventede økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland beregnet med udgangspunkt i regnskab 2010, i 2010 pris- og lønniveau.

Tabel 1: Samlet netto resultat ved indgåelse af samarbejdsaftale med Region Syddanmark

* - = mindreudgift / + = mindreindtægt

Som det fremgår af tabel 1, kan Region Midtjylland forvente en mindreudgift på ca. 10,5 mio. kr. i samhandlen med Region Syddanmark. Dette under forudsætning af uændrede patientstrømme.

Den forventede mindreudgift til Region Syddanmark indgår i finansieringen af de forventede merudgifter til Region Nordjylland som følge af regionsrådets beslutning af 14. december 2011.

Det bemærkes, at aftalen, ligesom rabataftalen med Region Nordjylland, har implikationer for beregning af økonomien i beslutning om decentralisering af budgetansvar for den mellemregionale afregning på det højt specialiserede område.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde har siden evalueringen af Elektiv Visitationscenter (EVC) i sommeren 2011 arbejdet med nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient.

Det ortopædkirurgiske samarbejde har, i kombination med to større meraktivitetsprojekter og nye retningslinjer for henvisning og visitation på rygområdet, haft en betydelig effekt på antallet af patienter, som er blevet omvisiteret til privathospital indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Der er således omvisiteret 35 % færre patienter til behandling i privat regi i 2011 i forhold til 2010.

På baggrund af arbejdet med nye modeller for henvisning og visitation foreslår administrationen at ændre servicemålet for fremsendelse af indkaldelsesbrev til patienten fra 8 dage til 8 hverdage. Målet med modellerne er at sikre patienten en tid indenfor behandlingsfristen, men det tager tid at gøre det korrekt.

Administrationen forventer at overføre de gode erfaringer fra Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde til et eller flere specialer i 2012.

Status på Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde

Regionsrådet blev den 24. august 2011 forelagt den planlagte evaluering af forsøgsordningen med et Elektivt Visitationscenter for det ortopædkirurgiske speciale. Evalueringen viste, at Elektivt Visitationscenter ikke kunne fortsætte i den daværende form på grund af store administrative udfordringer. På baggrund af evalueringen besluttede regionsrådet, at styregruppen for Elektivt Visitationscenter kunne arbejde videre med at udvikle nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient. Dette med henblik på at videreføre de gode elementer ved Elektivt Visitationscenter og fortsætte den konstruktive udvikling samt bevare det tværregionale fokus.

Da der ikke længere eksisterer et Elektivt Visitationscenter har styregruppen valgt at ændre navn til Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde (OVS).  

Effekt af Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde

Det ortopædkirurgiske visitationssamarbejde har båret frugt i 2011 og forventes at skabe yderligere resultater i 2012.

Det fremgår af nedenstående tabel, at antallet af patienter som er omvisiteret til privathospital indenfor det ortopædkirurgiske speciale er faldet fra 3.008 patienter i 2010 til 1.952 patienter i 2011 – et fald på 35 %.  

Tabel 1. Antal patienter omvisiteret til privathospital indenfor det ortopædkirurgiske speciale i 2010 og 2011

Datakilde: Patientkontorets registreringssystem, trukket den 17. januar 2012. 

Der er specielt sket et væsentligt fald i antallet af omvisiteringer indenfor ekspertområdet lænderyg. Faldet er sandsynligvis en kombineret effekt af nye retningslinjer for henvisning og visitation indenfor rygområdet samt et større meraktivitetsprojekt, som Regionshospitalet Silkeborg har gennemført i 2011.

Regionshospitalet Silkeborg har ligeledes haft succes med et stort meraktivitetsprojekt vedrørende ekspertområdet skulder, med speciel fokus på forundersøgelse af skulderpatienter. Andre af regionens hospitaler har også arbejdet fokuseret på dette ekspertområde. Således har Regionshospitalet Horsens i dag meget kort ventetid til skulderudredning og -operation, og har hjulpet andre hospitaler med at udrede og behandle patienter. I alt er 515 færre skulderpatienter blevet omvisiteret til et behandlingstilbud i privat regi fra 2010 til 2011, svarende til en reduktion på 42 %.      

Der er også sket et fald i omvisiteringerne indenfor de øvrige ekspertområder. Det er således ikke kun meraktivitetsprojekterne, der har haft en positiv effekt på antallet af patienter, som er blevet omvisiteret til privathospital. Det løbende arbejde i styregruppen har haft stor betydning for samarbejdet på tværs og åbenheden for at prøve nye ting af. Endvidere er der gennem arbejdet skabt et fokus på at tilbyde patienterne en tid indenfor behandlingsfristen. Styregruppen har bl.a. løbende drøftet:

• Nye modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient.

• Håndtering af vanskeligt styrbare områder, som f.eks. skulderområdet.

• Samarbejde på tværs.

• Statistik over antal patienter, som omvisiteres til privathospital indenfor specialet.

• Mulighederne for at etablere yderligere forundersøgelseskapacitet.

• Mulige meraktivitetsprojekter.

Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde fortsætter sit arbejde og skal i sommeren 2012 implementere en webhotel-løsning indenfor det ortopædkirurgiske speciale.  

Implementering af nye modeller for henvisning og visitation

Styregruppen skitserede i forbindelse med evalueringen af Elektivt Visitationscenter to alternative modeller for henvisning og visitation af den ortopædkirurgiske patient, som inddrager de positive elementer af Elektivt Visitationscenter. En midlertidig model og en langsigtet model, som kræver udvikling af it til at understøtte modellen.

Den midlertidige model blev implementeret den 1. oktober 2011 og afløste således Elektivt Visitationscenter. Den langsigtede model - "web-hotelløsningen" blev i efteråret 2011 konkretiseret og Styregruppen for Ortopædkirurgisk Visitationssamarbejde har fået udviklet løsningen i MidtEPJ.    

Administrationen ser følgende konsekvenser ved "web-hotelløsningen": 

• Alle hospitaler modtager basispatienter i tilstrækkeligt omfang.

• Alle får mulighed for at behandle de patienter, som 1. henvisningssted ikke har mulighed for at behandle indenfor behandlingsfristen.

• Patienterne modtager brev om et behandlingstilbud indenfor behandlingsfristen fra det hospital, som kan tilbyde behandlingen.

• Øget incitament til daglig visitation.

• Øget incitament til at tilvejebringe behandlingskapacitet indenfor behandlingsfristen.

• Via fællespuljen skabes et godt overblik over de behandlinger, som regionens hospitaler ikke kan nå at varetage indenfor behandlingsfristen. Hermed skabes et godt grundlag for kommende udbud og eventuelle meraktivitetsprojekter.

Løsningen implementeres på regionens ortopædkirurgiske afdelinger den 1. september 2012. Der kan læses yderligere om de to modeller i vedlagte notat.  

Servicemål vedrørende meddelelse om forundersøgelse og behandling

I forbindelse med implementering af Elektivt Visitationscenter og den langsigtede model er det blevet tydeligt, at opgaven med at udnytte kapaciteten i hele regionen vanskeligt kan håndteres med 8 dage som servicemål for fremsendelse af indkaldelsesbrev til patienten. Bl.a. behovet for at videresende henvisningen til det hospital, som kan behandle patienten indenfor behandlingsfristen, udfordres af de 8 dage. Der er i forbindelse med web-hotelløsningen derfor blevet arbejdet med 8 hverdage til sagsbehandling.  

I Region Midtjylland er målet for fremsendelse af indkaldelsesbrev til patienten fastsat til 8 dage, mens loven foreskriver 8 hverdage (sundhedslovens § 90, jf. Lov nr. 546 af 24/06/2005, ændret ved bl.a. Lov nr. 1556 af 20/12/2006). Begrundelsen herfor er de generelt strammere servicemål vedrørende forundersøgelse (2 uger) og behandling (1 måned). Idet web-hotelløsningen netop sikrer, at patienter modtager en meddelelse fra det hospital, som kan varetage forundersøgelsen indenfor 2 uger og tilbyde behandling indenfor 1 måned, foreslås det, at servicemålet ændres fra 8 dage til 8 hverdage. Der er behov for tid til at gøre det rigtigt, hvilket i nogle tilfælde indebærer at videresende patientens henvisning til det hospital, som kan tilbyde patienten en tid indenfor behandlingsfristen.   

Det foreslås, at ændringen af servicemålet vedrørende meddelelse om forundersøgelse og behandling træder i kraft den 1. september 2012, hvor web-hotelløsningen implementeres. Endvidere foreslås det, at ændringen omfatter meddelelse til alle elektive patienter og ikke kun ortopædkirurgiske patienter.

Udbredelse af visitationssamarbejdet

Elektivt Visitationscenter tjente som modelforsøg for en eventuel senere udbredelse af ordningen til andre specialer. Der er nu så gode erfaringer med det ortopædkirurgiske visitationssamarbejde, at erfaringerne ønskes overført til andre specialer. Endvidere kan andre specialer også få gavn af webhotel-løsningen.

Administration vil i 2012 arbejde på at overføre erfaringerne med et visitationssamarbejdet til et eller flere øvrige specialer.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som led i at håndtere den nuværende kapacitetsmangel indenfor det reumatologiske speciale ansøges om finansiering af meraktivitetsprojekt på 9.900 ambulante reumatologiske besøg, herunder 1.350 tværfaglige rygundersøgelser. Aktivitetsudvidelse vil medføre øget behov for røntgenundersøgelser og co-morbiditetsundersøgelser, hvorfor der også søges om finansiering hertil.

Der orienteres endvidere om lægesituationen indenfor det reumatologiske speciale.

Reumatologi omhandler medicinske sygdomme i bevægeapparatet og omfatter et bredt udsnit af gigt- og rygsygdomme, bindevævssygdomme og overbelastningsskader.

Specialet har gennem længere tid været præget af store rekrutteringsvanskeligheder med mangel på kapacitet og lange ventelister til følge.

Trods en god tilslutning til den lægelige videreuddannelse indenfor det reumatologiske speciale og en lille stigning i antal besatte speciallægestillinger siden 2009 er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig kapacitet til at varetage de reumatologiske patienter i Region Midtjylland.

Med henblik på at bevare aktivitetsniveauet fra 2011 og afkorte ventelisten for de mest syge reumatologiske patienter ansøger Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg om finansiering til 9.900 ambulante reumatologiske besøg, hvoraf 1.350 er tværfaglige rygundersøgelser. Endvidere ansøges om finansiering til 1.080 røntgenpakker og 250 co-morbiditetsundersøgelser, som er en afledt effekt af den væsentlige aktivitetsstigning, projektet vil medføre. Det samlede finansieringsbehov for projektet er 14,4 mio. kr.

Lægesituationen på det reumatologiske område i Region Midtjylland

Med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af den samlede reumatologiske ekspertise og styrke de faglige fællesskaber og miljøer, blev det i forbindelse med omstillingsplanen til fremtidens sundhedsvæsen besluttet at samle reumatologien i to centre. Et center på Aarhus Universitetshospital og et på Regionshospitalet Silkeborg. Den nye organisering skulle ligeledes sikre en mere robust lægelige videreuddannelse.

Samlet set forbedres lægesituationen i Region Midtjylland stille og roligt. Der er fra 2009 til 2012 sket en lille stigning i antal besatte speciallægestillinger, jf. det vedlagte notat "Reumatologisk Lægesituation". Endvidere er der siden 2009 kommet flere reumatologiske uddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord, og uddannelsesstillingerne bliver besat. Samlet set medfører det, at den reumatologiske kapacitet i Region Midtjylland øges de kommende år. Der vil dog fortsat gå nogen tid, før efterspørgslen på det reumatologiske område kan dækkes i tilstrækkeligt omfang.

Status på ventetider og behandling på privathospital

Ventetiderne til udredning og behandling af reumatologiske lidelser i Region Midtjylland er lang. Ifølge venteinfo.dk er der mellem 18 og 75 ugers ventetid til undersøgelse for gigtsygdomme, mellem 2 og 75 uger til undersøgelse for kronisk leddegigt og mellem 15 og 25 ugers ventetid til udredning for rygsygdomme. Patienter med akut eller sub-akut behov bliver tilset hurtigere.

De lange ventetider har resulteret i, at en del patienter vælger et privat behandlingstilbud under reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Samlet set blev 732 patienter omvisiteret til et privat behandlingstilbud i 2011. Det er 205 færre end i 2010, hvilket bl.a. er en effekt af, at Regionshospitalet Silkeborg fik finansiering til et meraktivitetsprojekt på 3.150 reumatologiske besøg i 2011.  

Reumatologisk meraktivitetsprojekt på Regionshospitalet Silkeborg

Regionshospitalet Silkeborg har de sidste 3 år øget deres aktivitet inden for det reumatologiske speciale og ønsker i 2012 at øge aktiviteten yderligere. Meraktiviteten blev i 2011 finansieret som et meraktivitetsprojekt fra puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter, og det er dette projekt, som ønskes videreført og udvidet i 2012.  

Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg ansøger således om at få finansieret 9.900 ambulante reumatologiske besøg, hvoraf ca. 1.350 er medicinske behandlingsprogrammer for rygpatienter, til en samlet DRG-værdi på knap 28 mio. kr. Idet Regionshospitalet Silkeborg har øget deres kapacitet siden 2009 går finansieringen til at bevare aktivitetsniveauet fra 2011 og udvide aktiviteten yderligere i 2012. Udvidelsen i 2012 omfatter ca. 6.390 af de 9.900 ambulante besøg og skal være med til at reducere ventelisten.

Den foreslåede udvidelse på det reumatologiske område vil således primært ske på patientgruppen, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom og i nogen grad på de nyligt implementerede tværfaglige rygundersøgelser (medicinske behandlingsprogrammer) jf. vedlagte notat "Meraktivitetsprojekt, reumatologi". Udvidelsen forventes at have den effekt, at ventetiden for patientgruppen med mistanke om leddegigt og forskellige inflammatoriske sygdomme (inkl. bindevævssygdomme) kan komme ned på de ønskede 2-4 uger. Endvidere vil ventelisten for disse patientgrupper blive gennemgået med henblik på at tilbyde relevante patienter at få fremrykket deres tid til udredning.

Det er sværere at udtale sig om effekten af udvidelsen på de tværfaglige rygundersøgelser, da det også for denne meget store patientgruppe må formodes, at en kortere ventetid vil kunne øge efterspørgslen.

Aktivitetsudvidelsen vil medføre et betydeligt ressourcetræk på det billeddiagnostiske område. For knap 1.100 nyhenviste reumatologiske patienter vil det betyde en aktivitetsstigning i radiologisk afsnit på ca. 5.500 røntgenundersøgelser. Den forventede DRG-værdi af disse er ca. 700.000 kr.

Patienter, der bliver diagnosticeret med leddegigt, bliver desuden udredt for co-morbiditet, som udover blodprøver består af DEXA-scanning(er), lungefunktionsundersøgelse og ekkokardiografi. Det forventes, at den øgede reumatologiske aktivitet vil medføre 250 co-morbiditetsundersøgelser til en samlet DRG-værdi på godt 400.000 kr.

Økonomi

Det fremgår af tabel 5 nedenfor, at det samlede DRG-værdi for projektet er 28,8 mio. kr. og det samlede finansieringsbehov 14,4 mio. kr.

Tabel 1. Finansieringsbehov

Det foreslås, at projektet finansieres fra kontoen for udvidet frit sygehusvalg jf. tabel 6.    

Tabel 2. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

Der vil ske en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojektet. Såfremt den faktiske aktivitet bliver anderledes end forventet, vil der ved regnskabsafslutningen ske en efterregulering.

Nærværende sagsfremstilling medfører alene ændringer i budgettet for 2012, idet der i det omfang, det er relevant, vil blive forelagt en ny sagsfremstilling i 2013 (og efterfølgende år) vedrørende meraktivitetsprojekter på reumatologiområdet.   

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aftalen med almen praksis om et styrket samarbejde på akutområdet betyder bl.a., at lægevagten fra 10. april 2012 udgør den lægefaglige backup på akutklinikkerne i vagttid. Aftalen virkeliggør dermed en række af intensionerne med akutplanen. Den peger desuden fremad med formuleringen af perspektiverne for en drøftelse med almen praksis om varetagelsen af den lægefaglige backup i dagtid i de sundhedshuse, hvor der vil være praktiserende læger med klinik.

Indtil dette virkeliggøres, skal den lægelige dækning af akutklinikkerne i dagtid ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af de udgående ambulatoriefunktioner i sundhedshusene. Det beskrives, hvordan hovedparten af disse ambulatoriefunktioner, som foregår lokalt, af gode grunde, er forankret i de medicinske specialer. På denne baggrund foreslås yderligere styrkelse af den ortopædkirurgiske forankring af skadesbehandlingen i akutklinikkerne igennem etablering af videotransmissionsudstyr, som sammenkobler akutafdeling og akutklinik og muliggør transmission af "livebillleder". Desuden foreslås etablering af udvidet røntgenadgang for henviste patienter fra de praktiserende læger på akutklinikken i Ringkøbing som på akutklinikkerne i Skive og Grenaa.

Som det fremgår af referatet fra mødet i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 5. marts 2012 blev der rejst nogle spørgsmål til punktet om den lægelige dækning af akutklinikkerne i Grenaa, Skive og Ringkøbing. Oplysningerne i sagsfremstillingen er korrigeret i overensstemmelse med notat med supplerende oplysninger, som blev fremsendt til regionsrådet fredag den 9. marts 2012.

Regionsrådet vedtog den 14. december 2011 at indgå i yderligere integreret samarbejde med almen praksis på akutområdet.

For tilrettelæggelsen af de nære sundhedstilbud betyder aftalen, at lægevagten og akutklinikkerne integreres i vagttid, hvor basisbemandingen, som i dagtid er behandlersygeplejersker, der er uddannet til at varetage og afslutte en række mindre skader selvstændigt.

I vagttid varetager lægevagten det lægefaglige ansvar for både behandlingerne i akutklinikken tillige med behandlingen af lægevagtspatienter. Lægevagten vil dermed komme til at varetage det lægefaglige ansvar for de samme typer af behandlinger, som jf. aftalen med almen praksis, skal kunne varetages i almen praksis, når visitationen af akut sygdom og skade overgår hertil pr. 1. september 2012.

Med aftalen virkeliggøres intensionen, som beskrevet i Akutplanen og senest i Omstillingsplanen om at indgå aftaler med de praktiserende læger om, at de indgår som en del af den akutte betjening i akutklinikkerne.

At lægevagten udgør den lægefaglige backup lokalt på akutklinikkerne har samtidig betydning for en anden af intensionerne med akutplanen om at udnytte de begrænsede lægefaglige ressourcer bedst muligt og lade de mest erfarne modtage de mest syge patienter på akuthospitalerne.

Der er et yderligere perspektiv i aftalen med almen praksis for udfoldelse af denne intension. Det fremgår nemlig heraf, at der fremadrettet kan indledes drøftelser om perspektiverne for samarbejde med almen praksis i dagtid på de lokationer, hvor der etableres/er etableret akuthus/sundhedshus, og hvor der vil være praktiserende læger med klinik.

Lægelig dækning i akutklinikkerne i Grenaa, Ringkøbing og Skive i dagtid

Indtil perspektiverne for de praktiserende lægers integration i løsningen af de akutte opgaver i sundhedshusene eventuelt udfoldes, f.eks. igennem varetagelse af den lægefaglige backup i dagtid, skal lægedækningen i øvrigt - ifølge omstillingsplanen - tilrettelægges i et samarbejde med de udgående ambulatoriefunktioner. Ambulatoriefunktionerne i sundhedshusene skal svare til de lokale behov.

Som konsekvens heraf afvikles det særskilte budget til lægedækning af akutklinikken i dagtid i Grenaa. Af omstillingsplanen fremgår det, at akutklinikken i Grenaa som den eneste af akutklinikkerne har et særskilt budget til lægelig tilstedeværelse. Denne tilstedeværelse afvikles, og i stedet etableres (som i Ringkøbing og Skive) en telemedicinsk løsning til akutafdelingen i Randers.

Det skal bemærkes, at bemandingen i akutklinikken i Grenaa med både behandlersygeplejerske og læge har været fastholdt indtil videre. Dette er sket ud fra et ønske om at skabe sammenhæng til de ændringer vedrørende den lægefaglige backup i vagttid, som har været undervejs længe, og som i medfør af aftalen med almen praksis, sker pr. 10. april 2012, hvor lægevagten overtager ansvaret i vagttid.

Det er således en konsekvens af beslutningerne i omstillingsplanen, når akutklinikken i Grenaa pr. 10. april 2012 i dagtid og i vagttid vil være bemandet med behandlersygeplejersker, som har lægefaglig backup fra akutafdelingen på Regionshospitalet Randers og lægevagten i henholdsvis dagtid og vagttid.

Idet akutklinikkerne i Skive og Ringkøbing ligeledes har en grundbemanding med behandlersygeplejersker, betyder ændringerne i bemandingen på akutklinikken i Grenaa, at der sker en harmonisering af det lokalt forankrede sundhedstilbud til patienter med mindre skader. Dette betyder, at alle tre akutklinikker fremadrettet vil modtage samme typer af patienter – patienter med akutte men mindre skader, som kan varetages lokalt med backup fra akutafdeling/lægevagt.

Som det fremgår af omstillingsplanen jf. ovenfor, skal lægedækningen også ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af de udgående ambulatoriefunktioner i Grenaa (og i øvrigt i Skive og Ringkøbing). Nedenstående oversigt viser ambulatorievirksomheden i sundhedshusene. Som det kan ses heraf, vil der ligeledes med virkning fra den 10. april 2012 være 2-3 ugentlige ortopædkirurgiske ambulatoriedage i Grenaa i tillæg til de medicinske og gynækologiske ambulatoriedage.

Der er desuden 1 ugentlig ambulatoriedag med ortopædkirurgisk lægelig tilstedeværelse i sundhedshuset i Ringkøbing. Der foretages i øjeblikket en administrativ vurdering af, om denne tilrettelæggelse modsvarer de lokale behov for ambulant opfølgning/kontrol af skader og om der opnås en optimal ressourceanvendelse.

En revideret oversigt over ambulatorievirksomheden i sundhedshusene er kort beskrevet i nedenstående tabel:

Langt hovedparten af de udgående ambulante funktioner er medicinsk forankrede. Dette har sammenhæng med, at de lokale behov ofte er af medicinsk karakter, som følge af at kroniske patienter med tilbagevendende behov for ambulant opfølgning og kontrol primært findes inden for de medicinske specialer. Det er ligeledes et af formålene med sundhedshusene at forbedre og udvikle indsatsen for kroniske patienter og ældre patienter, som særligt har gavn af en integreret og sammenhængende indsats i det nære sundhedsvæsen”.

Hvor de udgående ambulatoriefunktioner er medicinsk forankrede, er der altså ikke umiddelbart nogen sammenhæng til den skadesbehandling, som foregår i akutklinikkerne, som er organisatorisk forankret i akutafdelingerne/ortopædkirurgisk afdeling.  

Telemedicinsk styrkelse af akutklinikken/etablering af røntgenservice 

I lyset heraf foreslås det at styrke den ortopædkirurgiske forankring af den skadesbehandling, som finder sted i akutklinikkerne i Grenaa, Skive og Ringkøbing.  

Det foreslås, at denne styrkes igennem etablering af telemedicinske forbindelser mellem akutafdelingen og akutklinikken, hvorved der er mulighed for transmission af "livebilleder" både i dagtid og i vagttid. Videokonferenceudstyr betyder, at lægen på akutafdelingen kan se både patient og behandlersygeplejerske og kan stille de nødvendige spørgsmål til begge parter, mens den konkrete skade vurderes f.eks. via zoom-funktion på udstyret.

Der ønskes en styrkelse af den ortopædkirurgiske forankring af akutklinikkerne i sund-hedshusene netop på baggrund af, at de lokale behov for ambulatoriefunktioner og intensionen med sundhedshusene er målrettet de medicinske specialer med den konsekvens, at der primært vil være medicinske læger tilstede i ambulatoriernes åbningstid.

Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital har gode erfaringer med benyttelse af samme type udstyr ved forudgående vurdering af patienter, som skal overføres fra Samsø med henblik på behandling. I transmissionen med Samsø benyttes udstyret dog både til vurdering af akut syge og akut tilskadekomne patienter, som følge af de særlige forhold ved overførsel af patienter fra øerne.

Dette vil imidlertid ikke være relevant ved etablering af transmissionsudstyr på de akutklinikker, som er en del af sundhedshusene. Dette skyldes, at al indgang til sundhedsvæsenet i Region Midtjylland baserer sig på en forudgående visitation, hvorfor der på forhånd vil ske en frasortering af patienter, som ikke skal modtages på akutklinikkerne, men hvor sværhedsgraden af deres sygdom eller skade betyder, at de skal modtages på akutafdelingerne.

Ved etablering af billedtransmissionsudstyr på de mindre akutklinikker, vil den telemedicinske forbindelse således alene skulle anvendes som støtte for behandlersygeplejerskens eller eventuelt lægevagtens vurdering af mindre akutte skader.

Omkostningerne forbundet med etablering af udstyret finansieres internt.

I tråd med styrkelsen af den ortopædkirurgiske forankring på akutklinikkerne etableres der i Ringkøbing som i Skive og Grenaa udvidet røntgenservice ”open access” for henviste patienter fra de praktiserende læger i de pågældende nærområder.

Den udvidede røntgenservice er på den ene side en service overfor de praktiserende læger, som kan henvise patienter til røntgenfotografering i sundhedshusene og modtage en beskrivelse/tilbagemelding samme dag. På den anden side bidrager den udvidede røntgenservice også til at understøtte de praktiserende lægers mulighed for at varetage sundhedsvæsenets opgaver på det akutte område, som også er baggrunden for indgåelsen af samarbejdsaftalen med almen praksis på det akutte område.

Der er udvidet røntgenservice i dagtid 5 hverdage om ugen i Grenaa og Ringkøbing og 4 hverdage om ugen i Skive.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som en del af en sammenhængende risikostyring for DNU-projektet udarbejder Rådgivergruppen DNU hvert kvartal en rapport til regionsrådet over de overordnede risici for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. I 4. kvartal 2011 fremhæver Rådgivergruppen 9 risikoemner, hvoraf et er nyt i forhold til 3. kvartal 2011.

Vedlagte risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Aarhus for 4. kvartal 2011 er udarbejdet af Rådgivergruppen DNU på baggrund af dialog med bl.a. Projektafdelingen. Rapporten beskriver og vurderer de 8 risikoemner, der var omtalt i sidste risikorapport, og derudover behandler den et nyt risikoemne.

Nedenstående Tabel 1 giver et overblik over det samlede risikobillede, som Rådgivergruppen DNU tegner af DNU-projektet pr. 4. kvartal 2011.

I tabellen er de 9 risici oplistet. Risikoniveauet er vurderet på tre parametre: Økonomi, Tid og Kvalitet. Den overordnede betydning af farveskalaen er:

• Grøn = Ikke kritisk

• Gul = Observation

• Rød = Kritisk

Udviklingen i den enkelte risiko siden sidste kvartal er angivet. 

Tabel 1: Oversigt over risikoniveau ift. 3. kvartal 2011

For nærmere information om de enkelte risikoemner henvises til vedlagte risikorapport.

Nedenfor suppleres risikorapporten med nogle yderligere kommentarer.

Ad 1. Gennemførelsesplan

Gennemførelsesplanen for DNU er den sammenhængende plan for byggeteknisk tidsplan og udflytningsplan. I 2. halvår 2011 er der arbejdet med at koordinere og optimere byggetidsplan og flytteplan, herunder udarbejdelse af en mere præcis ombygningsplan for eksisterende Skejby. Ved udgangen af 2011 vurderes det, at der er den fornødne sammenhæng mellem byggetidsplan og udflytningsplan. Dermed anses risikoemnet Gennemførelsesplan for lukket og vil ikke indgå i næste kvartalsrapport.

Ad 4. Grundvandsforhold

Det er ved de geotekniske undersøgelser i 2011 konstateret, at grundvandsspejlet i DNU-området ligger højere end tidligere forventet. Regionsrådet har tidligere godkendt, at der anvendes 25 mio. kr. til etablering af ekstra dræn. Der pågår tæt dialog med Aarhus Kommune, der har gennemført en VVM-screening, som ikke giver problemer. Det vurderes, at risikobilledet er svagt forbedret på økonomi og uændret på tid i forhold til 3. kvartal 2011.

Ad 5 Overholdelse af budgetter og tidsplaner i forbindelse med udarbejdelse af dispositions- og projektforslag

Som det fremgår af Tabel 1 er risikobilledet i forhold til punkt 5 uændret i forhold til sidste kvartalsrapport.

Der er tidligere konstateret overskridelser af den økonomiske ramme i forbindelse med Rådgivergruppens aflevering af dispositionsforslaget for delprojekt Abdominal/Inflammation og projektforslag for delprojekt Akut.

Regionsrådet godkendte den 14. december 2011 at forhøje rammen til delprojekt Akut med 67 mio. kr. til finansiering af merudgiften i forbindelse med projektforslaget for delprojektet. Samtidig godkendte regionsrådet at gennemføre besparelser i de byggetekniske løsninger i det samlede projekt for 35 mio. kr.

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget for delprojekt Akut, har det været muligt at foretage en mere detaljeret beregning af de forventede byggeudgifter. Der er risiko for en tilsvarende overskridelse på de øvrige delprojekter, når der udarbejdes projektforslag for disse. Er overskridelsen på samme niveau som i delprojekt Akut, er der risiko for en yderligere merudgift på ca. 80 mio. kr.

Som risikoreducerende tiltag er der indløst en række emner fra besparelses- og prioriteringskataloget, som er konverteret til økonomiske reserver i risikopuljen. Dertil kommer, at der løbende følges op på anlægsøkonomien under projekteringsarbejder og udarbejdes forslag til projektændringer og justeringer med henblik på kompenserende besparelser.

Projektafdelingen har anmodet Rådgivergruppen om at skærpe fokus på kvalitetssikring af økonomistyringen i projektet. Rådgivergruppen har efterfølgende udarbejdet en ny beskrivelse omkring processen vedrørende beregning af anlægsoverslag.

Ad 9. Tilvejebringelse af tegningsgrundlag af de eksisterende forhold på Aarhus Universitetshospital, Skejby

Som et nyt risikoemne nævner Rådgivergruppen DNU risici, der knytter an til afvigelser mellem tegningsgrundlaget for det eksisterende anlæg og de faktiske forhold. Grundlaget for vurderingen er erfaringer fra de hidtil gennemførte fase 0-projekter.

For at undgå unødig omprojektering i forbindelse med projekteringen af de kommende ombygninger er det vigtigt, at der foretages en verificering af eksisterende tegningsmateriale op mod de faktiske forhold.

Som risikoreducerende tiltag har Rådgivergruppen igangsat arbejdet med verificering af tegningsmaterialet af de eksisterende forhold med henblik på afslutning inden udarbejdelse af dispositionsforslag for de enkelte ombygningsafsnit.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som en del af styringen af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal hospitalets projektafdeling og den gennemgående rådgiver udarbejde kvartalsvise risikorapporter til regionsrådet. Rapporterne skal sikre, at der sker en tæt opfølgning på projektets økonomi og tidsplaner. Denne rapportering vedrører projektets status for 4. kvartal 2011. Herudover indeholder punktet et revideret katalog over mulige besparelser i projektet.

Ifølge styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal bygherrerådgiveren fire gange årligt lave en risikorapportering til regionsrådet. I rapporten indgår en beskrivelse af risikostyringens formål, en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici.
 
Der er nu udarbejdet en risikorapport for 4. kvartal 2011. Rapporten er udarbejdet af den gennemgående bygherrerådgiver (Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard) på baggrund af dialog med Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.

Udover en beskrivelse af risici indeholder rapporten også et opdateret katalog over mulige besparelser i projektet i tilfælde af budgetoverskridelser (change request). Tabel 2 nederst i sagsfremstillingen viser en oversigt over disse elementer, som også er uddybet i det vedlagte bilag. Siden seneste risikorapport er der tilføjet ekstra elementer til listen, fordi planlægningen af projektet er skredet frem og blevet mere detaljeret. Herudover udgår tre elementer fra listen, fordi licitationen for P-huset har holdt sig inden for budgettet. Der bliver derfor ikke behov for besparelser i delprojektet. På baggrund af disse ændringer indstilles det, at regionsrådet godkender det reviderede katalog med mulige besparelser på i alt 53,5 mio. kr.
 
Risikorapporten for 4. kvartal 2011
Risikovurderingen er baseret på en model, hvor den enkelte risiko er markeret med grøn, gul eller rød zone. Hver risiko er vurderet i forhold til de tre parametre tid, økonomi og kvalitet i projektet. For hver enkelt risiko er der beskrevet de mulige tiltag for at minimere risikoen. Målet er først og fremmest at håndtere de risici, som er placeret i de gule og røde zoner.

• Grøn zone = ikke kritisk

• Gul zone = under observation

• Rød zone = kritisk

Samlet set er det vurderingen, at antallet af risici i projektet på nuværende stadie er relativt begrænset, da kun to risici er placeret i den gule zone. Der er ingen risici i rød zone. Siden rapporten for 3. kvartal 2011 er der desuden identificeret tre nye risici. De to risici i den gule zone samt de tre nye risici er beskrevet nedenfor. 

Tabel 1. Oversigt over nye risici og risici under observation i projektet

Udviklingen i risici siden sidste kvartalsrapport

Det samlede risikobillede siden risikorapporten for 3. kvartal 2011 er uændret. De to risici under observation er således uændrede, og der er ikke nye risici under observation. Der er dog identificeret tre nye risici. 

Risikoen vedrørende it-løsninger omhandler risikoen for, at de økonomiske rammer ikke rummer plads til nye tekniske it-løsninger udover de rammer, som er afsat i kvalitetsfondsprojektet til it og medicoteknik. Dette kan indebære, at der ikke er råd til nye informationstekniske løsninger ud over det forudsatte i kvalitetsfonden. Dermed er der risiko for, at der ikke opnås de mest driftsoptimale løsninger. Risikoen skal især håndteres under projektforslagsfasen for akutcentret, dvs. omkring årsskiftet 2012/2013. Risikoen vil derfor først blive rapporteret igen i forbindelse hermed.  

Den samme tidsfrist er gældende for risikoen vedrørende medicoteknik, som omhandler risikoen for, at der ikke sker rettidig inddragelse af de medicotekniske løsninger i byggeprojektet. Det er således en kendt risiko ved hospitalsbyggeri, at de medicotekniske løsninger ofte udsættes til sidst i projektforløbet, fordi man ønsker de nyeste produkter. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå forskelle mellem de tekniske fremføringer og aktuelt behov. Der vil søges indbygget tilstrækkelig fleksibilitet i de tekniske fremføringer, således at risikoen minimeres.

Nye risici siden sidste kvartalsrapport

En tabende entreprenør har indgivet klaget til Klagenævnet for udbud vedrørende evalueringen af deres tilbud. Klagenævnet har i skrivende stund allerede afgjort, at klagen ikke har opsættende virkning. Det vil sige, at man kan indgå kontrakt med den vindende entreprenør. Men der udestår en afgørelse om klageren kan tilkendes en form for erstatning, hvis evalueringen ikke var i overensstemmelse med udbudsdirektivet. Det vurderes dog umiddelbart, at klageren ikke vil få medhold i Klagenævnet for udbud. Hvis klageren måtte få medhold forventes erstatningen at være mindre end 1 mio. kr.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har et tungere patientklientel end ”normale” hospitalsafdelinger. Dette betyder, at indretningen af sengestuer er anderledes end ved almindelige sengestuer. I dialog med brugere/ personale er dette ved at blive undersøgt. Inddragelsen medfører, at de nødvendige fysiske behov bliver identificeret i tide, med henblik på at sikre den rette kvalitet. Der er således igangsat en undersøgelse af indretning, arealbehov og arbejdsmiljø med opførelse af en ”mock-up” af en sengestue og tilhørende bad, så det er muligt for personale at afprøve rummene i 1-1 skala, således eventuelle nødvendige tilpasninger kan aftales i god tid og tilpasses i projektets økonomi.

Som projektet for Vestdansk Center for Rygmarvsskade ser ud på det programmæssige stade, vil det overskride sø-beskyttelseslinjen på et enkelt sted, ligesom projektet ligger en smule uden for byggefeltet, som er angivet i lokalplanen. Der vil i det videre forløb blive fokuseret på, at projektet til stadighed udarbejdes i god og rettidig dialog med kommunen. Da stedet hvor sø-beskyttelseslinjen overskrides vender ind mod Viborg By og ikke mod Søndersø, forventes der accept heraf. 

Tabel 2. Prioriterings- og besparelseskatalog for projektet

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 1. juli 2012. For hovedparten af de regionale ruter er der tale om mindre justeringer af afgange, ruteomlægninger og bortfald af ture med få passagerer.

Øget kontraktbetaling til busentreprenører, som følge af udbud afholdt i februar 2012 betyder, at der kun i mindre omfang foreslås gennemført køreplanforslag, der ikke omfatter besparelser. Et større sammenhængende forslag om udvidet X busbetjening foreslås udskudt.

Anlægsarbejder på Kystvejen i Aarhus fra august 2012 og frem til ca. 2016 betyder omvejskørsel for en del af regionalruterne i Aarhus.

Hvert år i januar gennemfører Midttrafik en offentlig høring af forslag til nye køreplaner gældende fra det kommende sommerkøreplanskifte i slutningen af juni. Borgerne orienteres om høringen via pressemeddelelser, hængeskilte i busser og Midttrafiks hjemmeside. Midttrafiks køreplanforslag er udarbejdet på baggrund af passagertal, pendlingsdata, kundehenvendelser og viden om bolig-, erhvervs- og institutionsudvikling. Køreplanforslagene udarbejdes i tæt samarbejde med bestillere og vognmænd.
 
Ved høringen i perioden 16. til 31. januar 2012 af de forslag til køreplaner for de regionale ruter, der skal gælde fra 1. juli 2012, har Midttrafik modtaget 149 høringssvar. Heraf 18 vedrørende X bus ruter.

I 2011 blev der gennemført 2 markante ændringer i Midttrafiks rutenet og køreplaner.

Der blev gennemført en effektivisering af det regionale rutenet baseret på trafikstyregruppens forslag, hvor Region Midtjylland udover reduktioner i rutenettet påtog sig et udvidet ansvar i form af minimumsbetjening af hensyn til elever til ungdomsuddannelserne.

Det blev i tilknytning hertil besluttet, at der i de kommende års køreplanlægning og i flere tempi tilstræbes at forbedre økonomien i form af en harmonisering af betjeningsomfanget imellem de enkelte regionale ruter forskellige steder i regionen. Harmoniseringen kan tage udgangspunkt i, at betjeningsomfanget på ruter med lav selvfinansiering afpasses efter betjeningsomfanget på sammenlignelige ruter andre steder i regionen.

Desuden blev det besluttet at gennemføre en revurdering af X busnettet for at styrke det kollektive trafiktilbud, blandt andet for pendlere over lidt længere afstande.

Den anden markante ændring var, at der i august 2011 blev implementeret en ny trafikplan i Aarhus med omlægning af alle bybusser og indførelse af nye direkte A-buslinjer. I omlægningerne indgik også markante ændringer på især de kortere regionalruter til og fra Aarhus.

For så vidt angår trafikplanen i Aarhus har Midttrafik i løbet af køreplanåret 2011/2012 gennemført tilpasninger på flere ruter, herunder på rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet og rute 200 Skanderborg-Hørning-Aarhus-Hinnerup/Grundfør, bl.a. for at tilpasse betjeningsomfanget i Skejbyområdet samt justere korrespondancer med A-buslinjerne forskellige steder i byen.

En del af køreplanforslagene for køreplanerne gældende fra juli 2012 vedrører yderligere tilpasninger i forlængelse af disse 2 store omlægninger af buskørslen.

X busruter

Region Midtjylland har anmodet Midttrafik om forslag til aktiviteter, der kan udvikle og styrke den kollektive trafik. Midttrafik har foreslået at styrke X busbetjeningen på de mest passager- og pendlertunge strækninger mellem Randers og Aarhus og på aksen Ringkøbing – Herning - Silkeborg - Aarhus.

På rute 918X Aarhus-Randers-Aalborg foreslår Midttrafik betjeningen udvidet. Dels ved omlægning af lynbus-afgange på den parallelle regionalrute 118 Aarhus-Randers til X bus afgange og dels ved indsættelse af flere afgange mellem Randers og Aarhus. Desuden forlænges X bus ture mellem Aarhus og Randers til at betjene Regionshospitalet i Randers og området ved Jomfruløkken med uddannelses- og arbejdspladser samt boligområder. Nord for Randers lægges der efter drøftelse med Nordjyllands Trafikselskab og Region Nordjylland kun op til mindre justeringer i køreplanen.

Mellem Silkeborg og Aarhus foreslår Midttrafik etableret ½-timesdrift i myldretiden ved at koordinere køreplanerne for ruterne 913X Aarhus-Silkeborg-Billund-Esbjerg og 952X Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing. På rute 913X nedlægges strækningen Billund-Esbjerg og ressourcerne overflyttes til Silkeborg-Aarhus. Forbindelse til Esbjerg kan opnås ved at skifte til andre ruter i Billund.

Den nuværende rute 926X Thisted–Skive-Viborg-Vejle foreslår Midttrafik opdelt i 2 ruter, 926X Viborg-Vejle og 940X Viborg-Nykøbing-Thisted. Forbindelser til 940X til Thisted og til 900X til Sønderborg opretholdes. Der etableres yderligere en tur, Viborg–Vejle om fredagen, hvor der er mange passagerer.

På de øvrige X busruter lægger Midttrafik kun op til mindre ændringer.

Øvrige regionalruter

Vedrørende rute 13 Herning–Haderup–Skive har Midttrafik foreslået tilpasninger af afgange, så der på relevante tidspunkter opnås forbindelse i Skive med rute 940X til/fra Nykøbing, henholdsvis i Haderup opnås forbindelse med rute 28 fra Holstebro. Antallet af afgange på søn- og helligdage ændres til 4 afgange.

Herning Kommune har i sit høringssvar til køreplanforslag for rute 13, på baggrund af borgerhenvendelser fra Feldborg foreslået, at rute 13 omlægges til at betjene Feldborg på udvalgte afgange. Herning Kommune har endvidere overfor Midttrafik tilbudt at ville finansiere meromkostningerne ved betjeningen. Desuden har Herning Kommune stillet forslag om opstramning af ruteføring og køreplan, så omvejskørslen tidsmæssigt reduceres. Med de nuværende køreplaner skal rejsende mellem Feldborg og Herning skifte til/fra bus eller tog undervejs. Tidligere har rute 13 betjent Feldborg, men på grund af meget lille benyttelse valgte Midttrafik for nogle år siden at nedlægge betjeningen af Feldborg, der betyder 7 min. omvejskørsel for de ca. 100 ud af rutens 450 passagerer, der på hverdage rejser mellem Skive og Herning. Der må desuden på enkelte afgange kunne forventes problemer med at opretholde korrespondancer til busser/tog i henholdsvis Skive og Herning.  

Regionrådsmedlem Michael Thomsen har modtaget henvendelse fra 2 medlemmer af byrådet i Herning Kommune. Midttrafik har efterfølgende kommenteret henvendelsen. Brev og kommentar vedlægges.  

Administrationen foreslår, at der indledes drøftelse mellem Herning Kommune, Midttrafik og administrationen for at undersøge mulighederne for i en forsøgsperiode at lade rute 13 betjene Feldborg på et par ture morgen og eftermiddag.

Vedrørende rute 230 Randers-Fårup-Hobro og 235 Randers–Spentrup–Mariager–Assens–Hadsund har Midttrafik på rute 230 foreslået nedlæggelse af svagt benyttede ture morgen og aften, samt at samle og reducere antallet af afgange formiddag, eftermiddag og aften på rute 235. På rute 235, der bl.a. betjener Spentrup nord for Randers vil der herefter, på ture der betjener Spentrup, være et 2-timers betjening om formiddagen, 1-times betjening om eftermiddagen og 2-timers betjening om aftenen. Administrationen vurderer at betjeningsomfanget svarer til betjeningen af Them ved Silkeborg med regionalrute 215 og Skals ved Viborg med regionalrute 67.

Forslagene er en konsekvens af regionsrådets beslutning om, at der skal ske en harmonisering af betjeningsomfanget på sammenlignelige regionale ruter på tværs af regionen.

Randers Kommune har i svar til Midttrafik skrevet at: ”Randers Kommune ser meget kritisk på regionens planer om yderligere besparelser på den kollektive trafik. Samtidigt bemærkes det, at det virker urimeligt med så kort varsel og i forbindelse med den almindelige høring af de nye køreplaner at lægge op til nye reduktioner uden forudgående mulighed for politiske drøftelser mellem regioner og kommune af nogen art”. Herudover har Handicaprådet og Ældrerådet i Randers Kommune og Borgerforeningen for Fårup og Omegn, samt 4 buskunder i høringssvar protesteret mod ændringerne.

For så vidt angår rute 223 Silkeborg–Hammel-Randers har Midttrafik foreslået nedlæggelse af svagt benyttede ture, samt omlægning af betjeningsomfanget i weekendbetjeningen. Betjeningsmønsteret om lørdagen vil herefter være tilrettelagt, så der er muligheder for at kunne komme til Silkeborg henholdsvis Randers og arbejde/handle om formiddagen og hjem igen over middag og om eftermiddagen. Om søndagen er betjeningen tilrettelagt med henblik på besøgsrejser. Betjeningsmønsteret i weekenden svarer herefter til den nogenlunde parallelle rute 73 Silkeborg–Bjerringbro–Randers.

Der vedlægges faktablad for hver enkelt rute, der beskriver høringsforslag, høringssvar, alternative forslag, økonomiske konsekvenser samt administrationens anbefaling.

Udbud af kørsel med virkning fra juni 2012.

Midttrafik har i februar 2012 afholdt udbud af en del af Region Midtjyllands buskørsel. Der er tale om kørsel i Skive-Viborg-Randers- og Silkeborgområdet.

Udbudsforretningen er endnu ikke afsluttet. Midttrafiks bestyrelse behandler på møde den 23. marts 2012 resultatet af udbuddet, og herefter vil resultatet blive meddelt til de berørte bestillere, herunder Region Midtjylland.

Midttrafiks administration har med forbehold for efterfølgende godkendelse i Midttrafiks bestyrelse oplyst, at Region Midtjylland må forvente en årlig omkostningsstigning på ca. 9,8 mio. kr. som følge af udbuddet.

Køreplanændringer som følge af anlægsarbejder på Kystvejen i Aarhus

De store anlægsaktiviteter, der gennemføres på havnearealerne i Aarhus med anlæg af Multimediehus og letbane mv., får stor indvirkning på afviklingen af den del af buskørslen, der betjener Kystvejen. For regionalruterne drejer det sig om de nordvendte ruter mod Randers og Djursland på strækningen fra Aarhus Rutebilstation og til Østbanetorvet.

Det er blevet oplyst, at Kystvejen holdes åben for bilkørsel i anlægsperioden, men såvel rådgivere som Aarhus Kommunes Vej- og trafikafdeling fraråder buskørsel på Kystvejen på grund af forventelige store forsinkelser som følge af kødannelser.

Midttrafik er i dialog med Aarhus Kommune om at udarbejde en plan for alternativ ruteføring for de berørte regionalruter, bl.a. via Nørre Allé og Ringgaden. Aarhus Kommune har ud fra en kapacitetsmæssig vurdering været afvisende for at lade regionalruter benytte Busgadeforløbet. Midttrafik er dog fortsat i dialog med Aarhus Kommune herom.

Uanset ruteforløb vil de ændrede ruteforløb få konsekvenser for passagererne og betyde længere køretid for busserne. Midttrafik har ud fra køretidsanalyser skønnet meromkostningerne for regionalruterne til ca. 1 mio. kr. årligt. Anlægsarbejderne planlægges påbegyndt i august 2012 og forventes afsluttet i 2016.

Økonomi

Gennemførelse af køreplanændringerne som foreslået af Midttrafik forventes at give Region Midtjylland merudgifter på ca. 1,8 mio. kr. om året med virkning fra juli 2012. Heraf udgør forslagene til udvidelser og omlægning på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118 ca. 1,5 mio. kr. pr. år, idet administrationen skønner 50 % selvfinansiering i indkøringsperioden. Midttrafik har, som supplement til faktabladene oplyst, at man forventer at udvidelsen efter en indkøringsperiode vil betyde flere passagerindtægter, så ruterne herefter vil have en selvfinansiering svarende til den nuværende på ca. 80 %. Efter indkøringsperioden er det således Midttrafiks vurdering, at tilskuddet til det udvidede kørselsomfang vil udgøre ca. 0,6 mio. kr. på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118.   

Midttrafiks forslag til reduktioner i køreplanerne på andre ruter udgør en årlig besparelse på ca. 1,8 mio. kr. efter fradrag af mistede indtægter på skønnet 10 %.

Samtidig kan der som nævnt ovenfor imødeses merudgifter på ca. 9,8 mio. kr. om året til øget kontraktbetaling til busentreprenørerne, med virkning fra juli 2012. Heraf udgør en mindre - men ikke opgjort del - dog forslaget om merkørsel på ruterne 918X, 113 og 913X.

Midttrafiks administration har oplyst, at der i regnskab 2011 isoleret for den regionale bustrafik forventes merindtægter på ca. 10,7 mio. kr. Administrationen har forespurgt Midttrafik om de forventede merindtægter er udtryk for en blivende tendens, der får indflydelse på Midttrafiks indtægtsforventninger i budget 2012 og fremover.

Det fremgår, at forslaget til udvidet X buskørsel og merudgifter som følge af resultatet af det gennemførte udbud ikke kan finansieres inden for budgettet til kollektiv trafik.

Administrationen foreslår derfor, at besparelser på i alt 1,8 mio. kr. i køreplanerne og

mindre udvidelser og tilpasninger på 0,3 mio. kr. gennemføres, samt at forslag om udvidelser og omlægning på ruterne 913X, 918X og 952X og de parallelle regionale ruter 113 og 118 udskydes. Dog kan Midttrafik gennemføre mindre omlægninger tilpasninger inden for ruternes eksisterende økonomi.

Det underskud, der er opstået som følge af udbud, og som herefter udgør 8,3 mio. kr. om året, foreslås i køreplanåret 2012/13 finansieret af pulje til projekter, der kan fremme den kollektive trafik, samt af restpulje afsat til dækning af merudgifter i forbindelse med implementering af ny trafikplan i Aarhus.   

Administrationen vil herefter anmode Midttrafik om i forbindelse med køreplanlægningen for 2013/14 at arbejde videre med at harmonisere kørselsomfang på sammenlignelige ruter på tværs af regionen med henblik på at finde besparelser i kørselsomfanget, så der opnås balance i budgettet.

Længere køretid for regionalruterne som følge af anlægsarbejder på Kystvejen forventes at betyde merudgifter på ca. 1 mio. kr. om året i anlægsperioden. I 2012, fra medio august, foreslås udgiften dækket af restpulje afsat til dækning af merudgifter i forbindelse med implementering af ny trafikplan i Aarhus.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen og Harry Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udarbejder en årlig indberetning til Miljøministeriet om planlagte indsatser på jordforureningsområdet og om gennemførte aktiviteter i det forgangne år. I 2011 blev Region Midtjylland færdig med den systematiske kortlægning af gamle forureninger. Derfor tilbageføres midlerne nu til væsentligt flere undersøgelser og egentlige oprydninger på de kortlagte grunde. Overskrifterne på de strategiske indsatser i 2012 er: Koordinering af kommunernes, statens og regionernes grundvandsindsats, mest miljø for pengene og udvikling af viden og faglig ekspertise af hensyn til økonomi og miljø.

Region Midtjyllands hovedopgave på jordforureningsområdet er at forhindre, at menneskers sundhed i boliger og børneinstitutioner trues af jordforurening samt at sikre rent drikkevand. Ifølge Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en årlig indberetning til det af Miljøministeren nedsatte Depotråd. Indberetningen skal omfatte en strategi for de planlagte indsatser på jordforureningsområdet i indeværende år og en redegørelse for de gennemførte aktiviteter i det forgangne år.

I 2011 blev Region Midtjylland færdig med den systematiske kortlægning af gamle forureninger. Derfor tilbageføres midlerne nu til væsentlig flere undersøgelser og egentlige oprydninger på de kortlagte grunde.

Udkast til indberetning (redegørelse og strategi), oversigt over planlagte aktiviteter i 2012 og et flowdiagram, der viser sagsgangen fra kortlægning til afværgeforanstaltning, vedlægges som bilag.

Strategiske tiltag i 2012
Overskrifterne på de strategiske indsatser i 2012 er: Koordinering af kommunernes, statens og regionernes grundvandsindsats, mest miljø for pengene og udvikling af viden og faglig ekspertise af hensyn til økonomi og miljø.

Koordinering af grundvandsindsatsen

Grundvandssamarbejdet mellem stat, kommuner og Region Midtjylland skal styrkes i 2012. Region Midtjylland vil etablere et samarbejdsforum, hvor dataudveksling og koordinering af indsatsen sættes på dagsordenen. 

Mest miljø for pengene

Afslutning af den systematiske kortlægning og et afledt fald i antallet af anmodninger om boligundersøgelser har frigivet ressourcer til at intensivere den miljøprioriterede indsats. Fokus rettes derfor i endnu højere grad mod mest miljø for pengene.

Fremtidens indsats udvikles i dag

Region Midtjylland vil i 2012 deltage i flere udviklingsprojekter. Det giver tætte relationer til private og offentlige samarbejdspartnere, og projekterne fører til nye og mere omkostningseffektive løsninger til gavn for jord- og vandmiljøet.  

Strategien er retningsgivende for Region Midtjyllands handlingsplan for 2012.

Handlingsplan 2012

Afslutning af den systematiske kortlægning og et afledt fald i antallet af anmodninger om boligundersøgelser har frigivet ressourcer til at intensivere den miljøprioriterede indsats. Region Midtjylland forventer i 2012 at udføre i alt ca. 260 indledende undersøgelser inden for indsatsområderne grundvand og følsom arealanvendelse. 124 lokaliteter er allerede prioriteret til indledende undersøgelse og fremgår af Miljøs aktivitetsliste (bilag 2).

Region Midtjylland udfører boligundersøgelser ud fra de indkomne anmodninger fra boligejere. Boligejere har krav på, at undersøgelsen er afsluttet inden for 1 år. For at opnå omkostningseffektivitet samles undersøgelserne i puljer af ca. 15 undersøgelser. Puljerne gennemføres én gang i kvartalet. Der budgetteres med 45 boligundersøgelser i 2012, hvoraf hovedparten gennemføres af regionens ansatte og med regionens borerig.

Region Midtjylland har prioriteret 48 lokaliteter til videregående undersøgelser og 12 lokaliteter til afværge. Flere lokaliteter vil blive prioriteret i løbet af 2012. Region Midtjylland arbejder så vidt muligt på at gennemføre en komplet oprensning ved afværgeprojekter, hvor restforureninger alternativt vil føre til løbende afværge og monitorering. Komplet oprensning mindsker risikoen for, at regionen i fremtiden er nødt til at allokere størstedelen af områdets budget til drift af afværgeanlæg og monitering.

Region Midtjylland har i en årrække kontrolleret og afværget en række ”store forureninger” – en ”stor forurening” defineres ved, at den samlede afværgeindsats forventes at koste mere end 10 mio. kr. Indsatsen fortsættes i 2012, og køreplanen for regionens indsats ved Høfde 42 følges.

Region Midtjylland vil fortsat yde service på et højt niveau til borgere og andre interessenter på jordforureningsområdet. I 2012 forventer Miljø at servicere tusindvis af grundejere pr. telefon og mail, mens ca. 30.000 attester på ejendomme vil blive indhentet via regionens hjemmeside.

Region Midtjylland vil i 2012 deltage i en række udviklingsprojekter. Regionen har opnået støtte fra EU og Miljøstyrelsen til demonstrationsprojektet NorthPestClean, som gennemføres af Region Midtjylland i perioden 2010-2013. Projektet skal resultere i et forbedret beslutningsgrundlag for regionens fremtidige indsats ved Høfde 42.

Region Midtjylland vil i 2012 fortsat have et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med kommunerne og Naturstyrelsen. Region Midtjylland vil arbejde for, at det tætte samarbejde på jordforureningsområdet udvikles og udvides til at omfatte grundvandsområdet.

For at kunne agere effektivt og med høj kvalitet i ydelserne er Region Midtjylland meget afhængig af, at der er styr på de store mængder data. Der er ca. 25.000 grunde i regionens jordforureningsdatabase (JAR). Der vil i 2012 være fokus på systemintegration, som kan strømline Miljøs arbejdsgange yderligere.

Indsatsen i 2011
Om indsatsen i 2011 kan opsummeres, at den systematiske kortlægning på V1 er færdiggjort. Der er i 2011 vurderet kortlægningsgrundlag og truffet afgørelser i 1.350 sager, hvoraf ca. 500 er kortlagt som muligt forurenede.

Efter anmodning fra ejere af kortlagte grunde er der gennemført 60 indledende undersøgelser for at afklare, om grundene er forurenede. Desuden har Region Midtjylland prioriteret og udført yderligere 30 indledende undersøgelser af grunde med følsom arealanvendelse og 50 indledende undersøgelser med henblik på at sikre værdifuldt grundvand.
 
På 70 lokaliteter er der udført videregående undersøgelser, og der er iværksat afværgeprojekter på 30 lokaliteter.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen, Harry Jensen og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af beslutningen i efteråret 2011 om lukning af Flextronics i Skive og mange mistede industriarbejdspladser i øvrigt gennem de senere år har Vækstforum drøftet mulighederne for at iværksætte initiativer til at afbøde effekterne og skabe grundlag for ny beskæftigelse i Skive-området. 

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har beskrevet initiativet "Energi i Væksten", som skal sætte fokus på at skabe mest mulig lokal erhvervsudvikling med udgangspunkt i de igangværende initiativer og projekter på energiområdet.

Der søges om 3,2 mio. kr. i 2012 til støtte til initiativet ud af et samlet budget på 6,55 mio. kr.

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 0,5 mio. kr. i 2012, 1 mio. kr. i 2013, 1,1 mio. kr., 2014 og 0,6 mio. kr. i 2015, i alt 3,2 mio. kr. til Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til initiativet "Energi i Væksten".

Elektronikvirksomheden Flextronics varslede i august 2011, at afdelingen i Skive med 280 medarbejdere skulle lukkes ved udgangen af året. Skive er i forvejen ramt med ca. 2000 mistede industriarbejdspladser i perioden 2008-2010.

Vækstforum har på den baggrund besluttet at nedsætte en taskforce i samarbejde med Skive Kommune, Skive Erhvervsråd og Beskæftigelsesregionen med henblik på at udarbejde forslag til en målrettet indsats, der kan bidrage til forbedring af beskæftigelsessituationen i Skive-området.

Temaerne for taskforcens arbejde er kompetenceudvikling, iværksætteri, innovation og forretningsudvikling, energi og miljø, turisme og fødevarer. Der foreligger nu det første konkrete forslag til indsats i form af en ansøgning fra Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter om støtte til initiativet "Energi i Væksten", som tager udgangspunkt i Skive Kommune som officiel Energiby og den række af energiprojekter og -tiltag, som er iværksat i den forbindelse. Hensigten er en målrettet indsats for at skabe lokal erhvervsmæssig vækst med afsæt i denne energiindsats.

Initiativet falder ind under Vækstforums erhvervsudviklingsstrategis særlige indsats på energi- og miljøområdet.

Formål og erhvervsmæssig effekt

Initiativet skal støtte op om energiprojekterne i Skive Kommune med henblik på at sikre, at erhvervspotentialet for disse projekter optimeres til størst mulig gavn for lokalområdet for derigennem at fremme den lokale erhvervsudvikling og skabe erhvervsmæssig vækst, herunder nye arbejdspladser, i Skive Kommune.

Baggrund

Skive blev i 2008 udpeget som officiel Energiby af Klima- og Energiministeriet, og målet er at gøre Skive CO2 neutral i år 2029. Ikke mindst på den baggrund, er der af Skive Kommune og andre væsentlige aktører inden for energiområdet, herunder en række virksomheder, iværksat større initiativer og projekter, som har til formål at øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energi i energiforsyningen.

For at skabe synergi og dermed øge mulighederne for en samlet indsats for vækst og nye arbejdspladser, er det nødvendigt med en koordinerende indsats mellem disse i udgangspunktet enkeltstående projekter: 

• Etablering af EnergiFonden Skive med deltagelse af en række lokale virksomhedsledere.

• Beslutning om geotermisk varmeforsyning.

• Udbygning med vindkraft.

• Iværksættelse af plan for produktion og udnyttelse af biogas i energiforsyningen.

• Plan om etablering af et kombineret testcenter for vedvarende energi inkl. opgraderingsanlæg for biogas til naturgas.

• Opstilling og test af solcellepaneler på kommunale bygninger.

• Plan for energirenovering af den private bygningsmasse.

• Kompetenceudvikling af håndværkere inden for energirenovering og vedvarende energi.

• Opførelse af Rådhus II med omfattende brug af energieffektive foranstaltninger.

• Investering i elbiler til delvis dækning af kommunens befordringsbehov.

• Innovation Fur, som er et storstilet projekt om energi og informationsteknologi, iværksat af EnergiMidt.

• Træforgasningsanlæg på Skive Fjernvarme.

Gennemførelse af disse projekter og initiativer vil i alt medføre investeringer i Skive Kommune i størrelsesordenen 1 mia. kr., og det er tanken med initiativet "Energi i Væksten" at gennemføre en målrettet indsats for at opnå størst mulig lokal virksomhedsinvolvering i disse projekter. De involverede virksomheder vil derved bl.a. få mulighed for at udvikle og demonstrere ny teknologi, som senere vil kunne sælges på det voksende marked for teknologi og løsninger inden for energieffektivitet og vedvarende energi.

Aktiviteter

Initiativet vil bl.a. omfatte følgende aktiviteter:

• Kontinuerligt at skabe overblik over lokale energirelaterede projekter og dertil hørende erhvervsmæssige muligheder.

• Kortlægge lokale virksomheders kompetencer og potentialer i forhold til projekternes erhvervsmæssige muligheder.

• Kortlægge vidensbehov og tilføre denne viden til de lokale virksomheder via lokale og regionale videns- og uddannelsesinstitutioner samt fremme kompetenceudvikling og etablering af vidensmiljøer.

• Synliggøre energiprojekternes erhvervsmæssige muligheder over for relevante lokale virksomheder.

• Skabe kontakt mellem projekterne og virksomhederne, virksomheder imellem og mellem virksomheder og relevante samarbejdspartnere, herunder vidensinstitutioner og erhvervsfremmeordninger.

• Facilitering af projektudvikling, herunder fundraising, til støtte af realiseringen af projekter knyttet op på energiprojekterne.

• Markedsføre aktiviteter, projekter og deres resultater med henblik på tiltrækning af viden, medarbejdere, kapital og virksomheder.

Ressourcer

Der foreligger følgende budget for initiativet, som er planlagt at forløbe over 3 år fra midt i 2012 til midt i 2015:

*Fonde og støtteordninger, som endnu ikke er specificeret.

Vækstforums bemærkninger

Vækstforum havde følgende bemærkning til ansøgningen:

• Projektets fokus skal være på de virksomhedsrettede aktiviteter.

• Projektet skal understøtte de klyngerettede initiativer i forhold til at bevare og udbygge virksomhedernes kompetencer og potentialer i området.

• Projektbudgettet skal tilrettes med et øget fokus på virksomhedsrettede aktiviteter.

Resultatkontrakten skal udformes i overensstemmelse hermed.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen, Harry Jensen og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

MedTech Innovation Center har i perioden 2009-2011 gennemført et delinitiativ på Regionshospitalet Horsens, hvor en medarbejder har været indlånt til hospitalets innovationsteam. Delinitiativet er nu evalueret.

Baseret på evalueringens resultater, og de effekter, initiativet har været med til at skabe på en forholdsvis kort periode, anbefales det at forlænge og udvide initiativet. 

Der ansøges om i alt 5 mio. kr. i 2012-2014.

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges 5,0 mio. kr. i 2012-2014 til MedTech Innovation Center til videreførelse og udvidelse af initiativet "Innovation og forretningsudvikling på hospitaler i Region Midtjylland", og at midlerne bruges til indlån af MedTech Innovation Center-personale på Regionshospitalet Horsens og yderligere forsøgsvis på to hospitaler i Region Midtjylland.

MedTech Innovation Center (MTIC) har siden 1. august 2009 haft en medarbejder indlånt til Regionshospitalet Horsens. Baggrunden for bevillingen var ønsket om at få flere innovationspartnerskaber etableret mellem virksomheder og hospitalet. Siden er Regionshospitalet Horsens to gange blevet kåret som den mest innovative offentlige virksomhed i Danmark af Mandag Morgen, og hospitalet har i dag en innovationsenhed bestående af fire personer.

Initiativet er nu blevet evalueret af IRIS Group, og på baggrund af blandt andet denne evaluering anbefales det at forlænge og udvide den hidtidige indsats.

Evalueringens hovedresultater

Evalueringen nævner bl.a. følgende effekter af den hidtidige indsats:

Der er blevet igangsat 10 projekter med virksomhedsdeltagelse, og tiltrukket 11,1 mio. kr. fra ekstern finansiering til ni af projekterne. Hospitalet har egenfinansieret med 3,23 mio. kr. Der er ikke lavet en samlet opgørelse af virksomhedernes egenfinansiering i projekterne. Nogle projekter er finansieret af eksterne midler, andre af egne midler.

En anden effekt af innovationsindsatsen har været en forandring af hospitalsmedarbejdernes kultur omkring indrapportering af idéer til nye projekter, og der er skabt en kultur, hvor virksomheder har mulighed for at teste og udvikle deres produkter på hospitalet og med dets medarbejdere.

En effekt er også forbedret klinisk indsigt hos virksomhederne, der har givet dem mulighed for at udvikle løsninger med større markedsværdi. Den hurtigere produktmodning er ligeledes en positiv effekt af den organisering og indsats, som samarbejdet mellem MTIC og hospitalet udgør.

Der vil i 2014 blive foretaget en vurdering af projekternes, og dermed også indsatsens, erhvervsøkonomiske effekter. Alle projekter vurderes af de deltagende virksomheder at have et stort erhvervsøkonomisk potentiale både på det nationale og internationale marked.

Effekter

Den hidtidige indsats har haft effekter på den "dobbelte bundlinje", hvilket betyder højnet kvalitet og effektivitet på hospitalet samt bidrag til løsninger, som den erhvervsmæssige samarbejdspartner har kunnet og kan afsætte til andre kunder.

På projekter afsluttet og igangsat under Regionshospitalet Horsens i perioden 2009-2011, vil der i 2014 blive målt på virksomhedernes forbedring af deres forretningsgrundlag, herunder afsætning af nyudviklede produkter, eksport og stigning i beskæftigelse.

For indsatsen 2012-2014 vil forandringen af de involverede hospitalers arbejde med innovation og samarbejde med erhvervslivet, og den organisering, der bliver etableret omkring dette arbejde, blive evalueret i 2014. Derudover vil der blive målt på antal af projekter, deltagende virksomheder og tiltrukket ekstern finansiering.

Der vil blive målt på eksport, omsætning og beskæftigelse i de deltagende virksomheder i 2016 og 2018 for at få en realistisk vurdering af disse effekter på længere sigt.

Aktiviteter

Der vil være forskel på de aktiviteter, som er omfattet af en videreførelse af indsatsen på Regionshospitalet Horsens og de steder, hvor der skal bygges et initiativ op fra bunden.

Aktiviteterne er identificeret ud fra evalueringen og via den opsamlede læring, kompetencer og erfaring, som MTIC har opbygget gennem deres treårige virke.

På Regionshospitalet Horsens vil der blive arbejdet med følgende aktiviteter:

• Etablering af et tværsektorielt innovationsprojekt med 1-2 kommuner i optageområdet.

• Deltagelse i et radikalt innovationsprojekt sammen med de to øvrige hospitaler, der udvælges til innovationssatsningen.

• Fem nye innovationsprojekter etableres.

• Deltagelse i et internationalt projekt.

På to øvrige hospitaler, hvor der vil blive igangsat lignende innovations- og forretningsudviklingsindsatser, vil arbejdet omfatte nedenstående aktiviteter:

• Udvikling af vision og mål for innovationsarbejdet.

• Opbygning og kommunikation af en innovationsstrategi med sammenhæng til hospitalets egen strategi.

• Etablering af en innovationskultur på udvalgte områder/afdelinger.

• Strategi for hvilke typer af innovationsprojekter, der skal fokuseres på (processer, effektiviseringer, produkter, udvikling) i samarbejde med hospitalernes ledelser.

• Strategi for samarbejde med erhvervslivet.

• Etablering af fem innovationsprojekter.

• Dokumentation af fremskridt for udvikling af projekterne.

• Ansøgning af ekstern funding til udvalgte projekter.

Organisering

"Innovation og forretningsudvikling på hospitaler i Region Midtjylland" er et delinitiativ under MTIC, og en del af udmøntningen af Vækstforums indsatsområde Velfærdsinnovation i erhvervsudviklingsstrategien.

Delinitiativet vil blive en integreret del af MTIC og koordineres med MTICs generelle indsats.

De udvalgte hospitaler vil have en geografisk spredning på tværs af regionen, og mindst ét vil være relateret til de nye sygehusbyggerier. På sigt arbejdes der for at ordningen kan komme til at gælde alle interesserede hospitaler i Region Midtjylland.

De udvalgte hospitaler skal sikre, at der er afsat ressourcer og ledelseskraft til initiativet. Forekommer der ikke en opfyldelse af disse krav, vil delinitiativet blive taget op til revurdering af Vækstforum.

I evalueringen af MTIC-Horsens er der sat fokus på forudsætningerne for et succesfuldt erhvervssamarbejde på hospitalet, herunder:

• En engageret ledelse.

• Innovationsenhed, som refererer direkte til hospitalsledelsen (blev etableret i 2008).

• Ledelsen indgår i styregrupperne for de enkelte innovationsprojekter og fungerer som projektejere.

• Erhvervskompetencer og kliniske kompetencer er i sparring med hinanden.

• Der udvises dristighed.

• Fokus på den dobbelte bundlinje - 1) Realisering af sygehusets overordnede mål om kvalitet og effektivitet 2) Bidrage til løsninger, som erhvervsmæssige samarbejdspartnere kan afsætte til andre hospitaler.

• Fokus på implementering og drift af de udviklede produkter.  

• Hospitalet er bevidst om, at de udviklede løsninger skal kunne bruges på andre hospitaler.

• Hospitalet har indtaget rollen som intelligent efterspørger.

Disse forudsætninger vil være krav til de udvalgte hospitaler.

Ressourcer

MTIC bidrager til initiativet fra deres eksisterende bevilling fra Region Midtjylland, da delinitiativet er en videreudvikling af elementer fra deres resultatkontrakt omhandlende fokus på hospitalsbyggerierne, OPI og internationalisering. Derudover er det en optimering af rammerne for udviklingen af velfærdsklyngen i Region Midtjylland.

Totalbudgettet bliver således 6,654 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen, Harry Jensen og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Initiativet "Vand: Fra global udfordring til regional vækst" skal styrke virksomhedernes globale konkurrencedygtighed ved at styrke deres muligheder for at udvikle og producere løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet. Efter annoncering efter operatør er der indkommet én ansøgning.

Der ansøges om i alt 8,350 mio. kr. i 2012-2014.

Vækstforum besluttede på møde den 21. februar 2012 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 8,350 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme og at indstille til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 6,150 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til Ferskvandscentret til gennemførelse af initiativet VAND under indsatsområdet Energi og Miljø i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi.

Vækstforum gennemførte i efteråret 2011 en annonceringsproces. Det var ikke muligt at iværksætte initiativet på baggrund af den første ansøgningsrunde. Derfor besluttede Vækstforum på sit møde den 25. oktober 2011 at igangsætte en ny ansøgningsrunde.

Ved begge ansøgningsrunder har et dommerpanel bestående af to repræsentanter fra henholdsvis forprojektgruppe vedrørende initiativet og Rådet for Energi- og Miljøteknologi, heriblandt de respektive formænd vurderet de indkomne ansøgninger.

Ved den seneste ansøgningsfrists udløb var der indkommet én ansøgning. Panelet vurderede imidlertid, at ansøgningen ikke honorerede de opstillede krav til operatørfunktionen. Panelet anbefalede, at der skulle udarbejdes en revideret ansøgning med ændringer på en række specifikke områder.

Panelet iagttog i sin vurdering af ansøgningen både de generelle vilkår for en given operatør og kom med følgende specifikke anbefalinger til revidering af ansøgningen:

• At skillelinjen mellem operatør og målgruppe for initiativet gøres stringent. I det skitserede konsortium er der deltagelse af to kommuner og tilhørende forsyningsselskaber, hvilket indebærer en sammenblanding af operatørfunktionen og målgruppen for initiativet.  

• At der tilføres kompetence til initiativet af den type, som Eksportforeningen besidder.

• At der udarbejdes et sammenhængende projektdesign med afsæt i markedets behov. Projektdesignet skal munde ud i en samlet faseopdelt aktivitetsplan med mål og tidslinje samt et specificeret budget.

• At der udarbejdes en beskrivelse af, hvilke roller og opgaver de enkelte parter har i forhold til ledelse og gennemførelse af initiativet, jævnfør den ovenfor efterspurgte aktivitetsplan. Samtidig skal det tydeliggøres, at den overordnede projektledelse har de kompetencer, der er nødvendige i forhold til at sikre gennemførelse af initiativet.

• At der udarbejdes en beskrivelse af, hvordan operatøren vil finde frem til kundens/markedets behov og visioner – både globalt og regionalt.

• At ansøger forholder sig stringent til Vækstforums udvalgte temaer for initiativet, samt at ansøger lader markedsefterspørgsel være styrende for, hvordan der udvikles løsninger/koncepter på tværs af de fire vandfaglige områder.

På baggrund af panelets anbefalinger, som blev tiltrådt af Vækstforums sekretariat og administrativ styregruppe, har der været en dialog mellem sekretariatet, bistået af dommerpanelet og ansøger med henblik på, at ansøger udarbejdede en revideret ansøgning.

Der foreligger en revideret ansøgning, hvor Ferskvandscentret har redegjort for de ønskede forhold. Der udestår en forhandling om detaljerne i budget og finansiering, herunder fordeling mellem løn og ekstern konsulentbistand samt fordeling af deltagerfinansiering på timer og kroner.

Formål

Initiativet "VAND: Fra global udfordring til regional vækst" skal styrke virksomhedernes globale konkurrencedygtighed ved at styrke deres muligheder for at udvikle og producere løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet.

Effekt

Initiativet "Vand: Fra global udfordring til regional vækst" skal øge virksomhedernes globale konkurrencedygtighed ved at styrke deres muligheder for at udvikle og producere løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet, og dermed bidrage til at opfylde målene i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, idet det særligt skal bidrage til en øget andel af innovative virksomheder, en stigning i omsætningen og en øget andel af eksporterende virksomheder.  

Aktiviteter

Initiativet gennemføres i perioden 2012-2014 med en globalt og regionalt rettet konceptplatform.

I forhold til globale konceptplatform tages afsæt i de globale vandudfordringer og hvordan virksomhedernes adgang til ét eller flere vækstmarkeder kan fremmes. Temaet er vandudfordringer i millionbyer.

I forhold til den regionale konceptplatform tages afsæt i strategisk efterspørgsel fra det offentlige og hvordan det kan øge virksomhedernes innovationskraft, styrke deres business case og adgang til det danske marked. Temaerne er strategisk, innovativ byplanlægning og strategisk håndtering af kystnær bebyggelse.

Markedssignalerne skal styrkes, herunder skal det offentliges intelligente efterspørgsel efter helhedsorienterede og multifunktionelle løsninger fremmes.

Initiativets faser er følgende:

• Identifikation af konkret globalt marked og identifikation af kommuner

• Undersøge markedsudfordringer og undersøge/genere behov eller vision i kommuner

• Identifikation og rekruttering af virksomheder og andre deltagere samt opnåelse af produktkendskab

• Udvikling af koncepter

• Realisering og implementering af koncepter  integrerede løsninger.

Der forventes deltagelse af i alt 25-30 virksomheder.

Organisering

Ferskvandscentret er operatør og etablerer et mindre projektsekretariat med en projektleder, der skal sikre fremdrift og koordinering af aktiviteter og mobilisering af aktører i initiativet. Ferskvandscentret forpligtes til at gennemføre et udbud for at sikre de nødvendige supplerende kompetencer i forhold til den udførende del i initiativet rettet mod både det globale og det regionale marked.

Ressourcer

Det ansøgte beløb udgør et maximalt budget og finansiering, idet der vil pågå nærmere forhandling af detaljerne inden en resultatkontrakt indgås, herunder fordeling mellem løn og ekstern konsulentbistand samt fordeling af deltagerfinansiering på timer og kroner.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen, Harry Jensen og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har sammen med de 13 land- og yderkommuner med projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter" sammenfinansieret en vejledningsindsats overfor mikrovirksomheder på landet. Projektets virksomhedsrettede aktiviteter stoppede pr. 31. december 2011.

På baggrund af projektets resultater og effekter, en stor kommunal interesse for videreførelse af initiativet og muligheden et kommende nationalt initiativ på området indstilles til en 6 måneders forlængelse af projektet.

Der ansøges om i alt 925.303 kr. i 2012.

Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 3,5 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler i perioden 2010 til 2011 til projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter". Projektet vedrører indsatsområdet iværksætteri i Vækstforums handlingsplan for 2011-2012. Projektet skal understøtte en udnyttelse af de erhvervsmæssige styrkepositioner i landdistrikterne. 

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet, at indstille til regionsrådet,

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 925.303 kr. i 2012 til Randers Erhvervs- og Udviklingsråd til en 6 måneders forlængelse af de virksomhedsrettede aktiviteter i projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter".

Alle virksomheder har lige adgang til at benytte tilbuddene i den allerede eksisterende lokale basisvejledning. Det må samtidig konstateres, at det er meget få virksomheder udenfor byerne, der enten selv opsøger den lokale erhvervsservice eller bliver opsøgt. ”iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter” er derfor en ekstra erhvervsserviceindsats rettet mod de mange mikrovirksomheder (under 10 ansatte) på landet. Projektets foreløbige resultater viser, at der er et uudnyttet vækstpotentiale.

Projektet omfatter de 6 yderkommuner og 7 landkommuner i Region Midtjylland og retter sig mod mikrovirksomheder beliggende på landet eller i byer med under 3.000 indbyggere. 

Effekter 

Projektet er næsten afsluttet, og i forbindelse med opfølgningen på resultatkontrakten for projektet pr. 1. september 2011, fremgår blandt andet følgende resultater:

• 850 virksomhedsvejledninger

• 81 virksomheder er henvist til Væksthus Midtjylland

• 62 virksomheder har fået hjælp til at søge om midler fra Landdistriktsprogrammet under Fødevareministeriet

• etablering af 12 virksomhedsnetværk
  

De virksomhedsrettede aktiviteter er afsluttet pr. 31. december 2011, og en foreløbig opgørelse viser, at der inden for budgettet er gennemført ca. 1.250 virksomhedsvejledninger.

Aktiviteter

Projektet indeholder følgende virksomhedsrettede aktiviteter:

• vejledningsindsats for 1.000 virksomheder

• netværksdannelse (13 netværk)

• vejledning og udarbejdelse af ansøgninger til Landdistriktsprogrammet.

Det blev ved projektopstart med operatøren aftalt, at de virksomhedsrettede aktiviteter skulle være gennemført med udgangen af 2011. Dette skete primært for at få tyngde i indsatsen. De få aktiviteter, der oprindelig var planlagt til første kvartal af 2012, blev derfor fordelt ud på 2011.
 

Organisering

På baggrund af projektets resultater har de 13 deltagende kommuner udtrykt interesse for at afklare mulighederne for at videreføre projektet i form af en fokuseret mikrovirksomhedsindsats.

Derudover har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter noteret sig projektets erfaringer og resultater, og har bedt Region Midtjylland om at bistå med udviklingen af et eventuelt nationalt initiativ. En afklaring heraf forventes ultimo 2. kvartal 2012. Ministeriet arbejder endvidere på at inddrage indsatsen i den kommende partnerskabsaftale.

På den baggrund etableres en arbejdsgruppe med kommunal og regional repræsentation. Arbejdsgruppen skal primo 2. kvartal 2012 afklare det erhvervsmæssige potentiale i og effekt af en eventuel videreførelse i en mere fokuseret indsats. Den regionale afklaring skal naturligvis også indtænke en eventuel national ordning.

For at sikre en eventuel videreførelse af projektet "iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter" i et nyt nationalt projekt, vil det være afgørende, at det nuværende projekts virksomhedsrettede aktiviteter forlænges frem til medio 2012.

Operatørrollen omfatter i forlængelsen udelukkende administrative og koordinerende opgaver. Alle virksomhedsrettede aktiviteter udføres af den enkelte kommune, udpegede lokale erhvervsserviceoperatør og alle virksomhedskontakter registreres i Væksthusenes CRM-system. Derved sikres også, at der ikke opbygges parallelle systemer.

Aktiviteterne i forlængelsen vil primært bestå af yderligere godt 300 virksomhedsvejledninger med deraf følgende afledte aktiviteter i form af Væksthushenvisninger, vejledning og hjælp til LAG-ansøgninger, etablering af netværk mv. De konkrete aktiviteter og effekter fastlægges i tillæg til samarbejdsaftalerne og resultatkontrakterne mellem regionen, kommunerne, operatøren og de lokale operatører.

Ressourcer
Forlængelsen beløber sig til 1.800.606 kr., hvoraf 925.303 kr. ønskes finansieret af de regionale udviklingsmidler. Som det ses af nedenstående tabel er der tildelt 50.000 kr. til dækning af operatøropgaven, mens de resterende 1.750.606 kr. fordeles mellem de lokale erhvervsserviceoperatører – udelukkende til brug for virksomhedsrettede aktiviteter.

Den kommunale medfinansiering afregnes direkte mellem kommunen og denne operatør.

12 af de 13 kommuner har givet tilsagn om kommunal medfinansiering af forlængelsen. Herning Kommune har ikke ønsket at deltage i forlængelsen.

* Oprindeligt projekt - allerede afholdte aktiviteter

** Projektforlængelse

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Jette Skive, Torben Nørregaard, Poul A. Christensen, Kurt H. Jørgensen, Harry Jensen og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er et samarbejde mellem de tre vestdanske regioner, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland samt Invest in Denmark/Udenrigsministeriet, og omhandler tiltrækning og fastholdelse af flere internationale investeringer og arbejdspladser til Vestdanmark med fokus på hovedområderne: Informations- og kommunikationsteknologi, Medico- og bioteknologi, Vedvarende energi og Det maritime Danmark.

Foreningen har siden sin start i 2007 været med til at sørge for at ca. 50 % af de udenlandske investeringer, som Invest in Denmark tiltrækker, lander i de vestdanske regioner, mod før ca. 20 %.

Der ansøges om i alt 6,6 mio. i 2013-2014.

Vækstforum har på sit møde den 21. februar 2012 besluttet, at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 3,3 mio. kr. i 2013 og 3,3 mio. kr. i 2014, i alt 6,6 mio. kr. til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, og at bevilling for 2015 vil blive forelagt det nytiltrådte Vækstforum og regionsråd i 2014.

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme

Samarbejdet mellem de tre vestdanske regioner, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland samt Invest in Denmark/Udenrigsministeriet blev forankret i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i december 2007.

Foreningen har i dag ansat 7 regionale projektledere, som er placeret i vestdanske udviklingsmiljøer (en 8. projektleder er ved at blive ansat). I perioden fra 2007 og frem har indsatsen resulteret i en mere ligelig fordeling af resultaterne i Øst og Vestdanmark samt givet en fremgang i antallet af investeringer, og dermed arbejdspladser i Vestdanmark.

I perioden 2007-2011 har samarbejdet i foreningen tiltrukket eller fastholdt 2.250 arbejdspladser i Vestdanmark, heraf 480 i Region Midtjylland. En fjerdedel af de jobs skabt i perioden 2008-2011 er skabt i Aarhus, mens tre fjerdedele er skabt i det øvrige Midtjylland med placeringer i bl.a. Silkeborg, Brande og Foulum. 

Effekter

Det overordnede konkrete mål er at skabe eller fastholde i gennemsnit 333 videntunge arbejdspladser i Vestdanmark om året. Dette opnås bl.a. ved at kontakte potentielle udenlandske investorer med en opdateret viden om Danmarks styrkepositioner. Invest in Denmarks medarbejdere i Asien, Europa og Nordamerika holder årligt op til 1.500 opsøgende møder i udlandet med udenlandske virksomheder. I tilknytning hertil gennemførers en række "fact finding-besøg" for interesserede udenlandske investorer i de tre vestdanske regioner. Ved at have medarbejdere placeret i regionerne i relevante videnmiljøer indenfor bl.a. ICT, Life Science og energi og miljø sikres det, at de styrkepositioner og ressourcer, der findes i regionerne, bliver markedsført overfor de udenlandske investorer.

Af konkrete eksempler på investeringer, der er landet i Region Midtjylland på baggrund af indsatsen fra Invest in Denmark og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, kan nævnes:

• At de danske cleantech kompetencer har kinesiske virksomheders opmærksomhed. Et godt eksempel er den kinesiske vindmøllefabrikant Envision Energy, der i 2009 etablerede et udviklings- og innovationscenter i Silkeborg med hjælp fra Invest in Denmark. Nu er udviklingsafdelingen klar med en prototype på en offshore vindmølle og har lejet sig ind i de gamle produktionshaller for MAN Turbo & Diesel i Frederikshavn til opbygningsfasen, mens selve testningen vil foregå ved Thyborøn.

• At den finske vindmølleproducent WinWinD har etableret en afdeling i Danmark og har som en række andre internationale virksomheder inden for vindenergi valgt at placere sig i Aarhus-området. Let adgang til rekruttering og en stor videnbase inden for vindsektoren er blandt årsagerne til, at virksomheden har valgt Aarhus.
  WinWinD tæller globalt over 800 medarbejdere med hovedsæde i Finland og afdelinger i Indien, Frankrig, Sverige og Estland – og nu også i Danmark. Den nye afdeling forventer at ansætte 25 medarbejdere indenfor det første år.

• At den svenske producent af solcellepaneler, Latitude Solar, har åbnet et europæisk hovedkvarter i Aarhus. Latitude Solar styrker dermed sin internationale position ved at satse på et hovedkvarter, der skal rumme salg, udvikling og logistik. Adgang til dansk talent og viden indenfor grøn energi har også spillet en rolle i etableringen, som Latitude Solar forventer vil skabe 14 jobs det første år. FVI/Invest in Denmark har hjulpet Latitude Solar med rådgivning og kontakt til relevante danske aktører indenfor grøn energi.

• At Invest in Denmark har været med til at forbedre rammebetingelserne for kliniske forsøg og dermed hjulpet GlaxoSmithKline, der har udvidet deres engagement i Danmark med i alt 64 jobs, hvoraf de 32 er placeret i Midtjylland.

Aktiviteter 

Indsatsen for at tiltrække videntunge udenlandske investeringer er på baggrund af Invest in Denmarks strategi fokuseret på hovedområderne:

• Informations- og kommunikationsteknologi

• Medico- og bioteknologi

• Vedvarende energi

• Det maritime Danmark

De regionale projektledere har ansvarsområder indenfor et eller flere af hovedområderne og har bl.a. til opgave at kortlægge de regionale kompetenceklynger, håndtere konkrete investeringsprojekter i forhold til rådgivning og "fact finding-besøg" for potentielle udenlandske investorer samt at yde rådgivning i forhold til yderligere investeringer af udenlandske virksomheder, som allerede har etableret sig i Danmark.

Der lægges vægt på, at de regionale projektledere opretholder en aktuel og nuanceret viden om spidskompetencer, netværk og prioriteter i de enkelte regioner med henblik på at præsentere så præcise og dækkende salgsargumenter som muligt over for potentielle og eksisterende udenlandske investorer.

En væsentlig effekt af projektledernes arbejde er sammenbinding og kortlægning af kompetenceklyngerne både i den enkelte region og nationalt. Denne sammenbinding er helt central i forhold til at skabe kritisk masse og danske spidskompetencer, som kan konkurrere internationalt og dermed udgøre et attraktivt valg for internationale investorer. Sammenbindingen foregår ikke mindst gennem de talrige kontakter og møder, som projektlederne gennemfører med regionale og nationale aktører, såsom virksomheder, forskningsinstitutioner, myndigheder, interesseorganisationer, sygehusvæsen mv.

Projektlederne indgår som integrerede medarbejdere i Invest in Denmark, og deres arbejde foregår således i tæt tilknytning til Invest in Denmarks organisation i udlandet.

Arbejdet i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er med til at understøtte Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, herunder i den overordnede målsætning om at udnytte de globale muligheder via udenlandske investeringer. Herudover bidrager foreningen konkret på specifikke indsatsområder til at tiltrække relevante virksomheder til at etablere sig i Region Midtjylland.

Ressourcer

Foreningen Vestdansk Investeringsfremmes aktiviteter er finansieret frem til udgangen af 2012. Bestyrelsen for foreningen besluttede på sit møde den 28. oktober 2011 at ansøge om videre finansiering hos vækstforaene i de tre vestdanske regioner.