Århus Kommune har besluttet at iværksætte en proces med henblik på at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. I Århus Kommunes oplæg opereres der med, at der skabes en regional alliance, hvor kultur-, medie og videninstitutioner inddrages, og hvor der samtidig samarbejdes med kommuner og region om projektet.

Vækstforum indstiller, at der reserveres midler til  et forprojekt med henblik på at afdække mulighederne for en regional vækstindsats på erhvervsområdet i forhold til Kulturhovedstadsprojektet, hvor den regionale indsats vil have fokus på udmøntning af det regionale erhvervsmæssige potentiale i Den Europæsiske Kulturhovedstad 2017.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 0,5 mio. kr. i 2009 og 2010, i alt 1 mio. kr., til et forprojekt med henblik på at belyse det regionale erhvervsmæssige potentiale i Den Europæiske Kulturhovedstad 2017.

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum vedtog på sit møde den 24. november 2008 at foreslå gennemførelsen af et forprojekt med henblik på den regionale vækstindsats i forhold til Kulturhovedstadsprojektet og at indstille til Regionsrådet, at der af de regionale udviklingsmidler reserveres 1 mio. kr., fordelt ligeligt på årene 2009 og 2010.

Århus Kommune og Region Midtjylland vil udforme forprojektet med henblik på forelæggelse for Vækstforum og Regionsrådet. Administrationen vurderer, at et projekt omkring kulturel kortlægning kan have muligheder for at opnå støtte fra EU's strukturfondsmidler, KASK (Kattegat-Skagerak) programmet. De forberedende aktiviteter skal belyse potentialet for, at Kulturhovedstad 2017 kan bidrage til at forbedre de erhvervsmæssige rammevilkår i regionen. Region Midtjyllands indsats vil således primært have fokus på udmøntning af det regionale erhvervsmæssige potentiale i Den Europæiske Kulturhovedstad 2017.

Baggrunden for Vækstforums indstilling er, at Århus Kommune har besluttet at iværksætte en proces med henblik på at blive europæisk kulturhovedstad 2017. I Århus Kommunes oplæg opereres der med, at der skabes en regional alliance, hvor kultur-, medie og videninstitutioner inddrages, og hvor der samtidig samarbejdes med kommuner og region om projektet.

I 1996 var København europæisk kulturhovedstad. Senest – i 2008 - er de europæiske kulturhovedstæder Liverpool i England og Stavanger i Norge. Danmark er udpeget til at være værtsland for ”Den Europæiske Kulturhovedstad" i 2017. Dette år har desuden Cypern mulighed for at pege på en by. Der er endnu ikke taget stilling til, hvilken by i Danmark, der skal have titlen. Efter de foreløbige og ikke endelige tilbagemeldinger, vil Århus være eneste bud i Region Midtjylland.

Det vurderes, at processen om udarbejdelse af ansøgning om at gennemføre at være Europæisk Kulturhovedstad, vil kunne være af enestående betydning for byen, kommunen og regionen. Det fremgår således af en uafhængig undersøgelse af samtlige kulturhovedstadsprojekter: ”At blive udpeget til Europæisk Kulturhovedstad udgør en enestående mulighed for at mobilisere og forene indbyggerne i et område samtidig med, at man sikres usædvanlig høj grad af international bevågenhed. Det er af betydning at blive valgt, ikke alene for det kulturelle område, men også hvad angår sociale og økonomiske afledte effekter.”

Europæisk Kulturhovedstad er et lokalt, regionalt og nationalt projekt, hvorunder processen med forberedelse af den egentlige ansøgning skal virke netværkskabende mellem disse niveauer.

Århus Kommune har valgt, at der fra 2009 igangsættes en fireårig proces for Århus som by. Processen omfatter bl.a. en grundig kulturel kortlægning af byen – byens ressourcer, identitet, image set udefra samt en række tværgående og tematiske kortlægninger. I foråret 2010 skydes en række visionsseminarer i gang, og i efteråret 2010 går projektfolk sammen om udarbejdelse af projektforslag til et Århus’ 2017-program. Det afgøres i 2012, hvilken dansk by, der udpeges til Kulturhovedstad 2017.

De kommende år vil være en arbejdsproces, hvor ikke alene byens kulturinstitutioner, men også byens læreanstalter, virksomheder, medier og ikke mindst byens borgere inddrages i samarbejdet om Århus’ projektforslag. Herudover inviteres samarbejdsparter fra andre kommuner og fra Region Midtjylland, og kontakter til både nationale og internationale institutioner mm. etableres. Århus Kommune har ansat en projektleder for Århus 2017, og der har nu været afholdt en konference med kultur- og erhvervsfolk fra ind- og udland. Målet har været at sætte processen i gang med inddragelse af de mange aktører.

Århus Kommune har udarbejdet en introduktionsmappe, der vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Bodil Jensen og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum vedtog på sit møde den 24. november 2008 at godkende MedTech Innovation Center til, i fællesskab med hospitalsledelsen på Regionshospitalet Horsens, at etablere innovationsindsatsen: Innovationshospitalet Horsens, og at indstille til Regionsrådet, at der bevilges i alt 3 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler til fonden MedTech Innovation Center til udmøntning af indsatsen.

Erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren

Formålet med etablering af en erhvervs-/innovationsindsats i sundhedssektoren er at sikre, at de gode ideer der genereres i sundhedsvæsenet bidrager til erhvervsudvikling og øget innovation indenfor sektoren.

Regionens hospitaler, den kommunale pleje og øvrige aktører har forskellige forudsætninger for at bidrage til innovationsindsatsen, og det er ikke ønskeligt på forhånd at opstille én fast model for hvordan erhvervsindsatsen faciliteres. Indsatsen skal i stedet drøftes og behandles i overensstemmelse med lokale ønsker og forudsætninger, altid med udgangspunkt i målet: Erhvervsmæssig vækst. Det er hensigten, at der løbende skal etableres dialog med andre relevante enheder, evt. med andre fokusområder, og at der som følge heraf i 2009 vil blive arbejdet med etablering af udviklingsenheder på hospitaler eller andre sundhedsaktører i regionen.

Indsats på Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens har i et samarbejde med Alexandrainstituttet og flere firmaer, med baggrund i konkrete driftsmæssige udfordringer, udviklet et banebrydende system, som øger både patientsikkerhed og produktivitet. Det konkrete system er nu i færd med at blive implementeret på flere at regionens øvrige hospitaler. Denne udrulning af systemet er en drifts-/investeringsopgave, men samarbejdet mellem hospitalets ansatte, konkrete firmaer mv. kan i samarbejde med de etablerede innovationsplatforme under megasatsningen danne baggrund for en vækstindsats.

Der er således i samarbejde med Regionshospitalet Horsens og udviklingsplatformene beskrevet en mulig organisering i forhold til "Innovationshospitalet Horsens", der foreslås at have følgende opgaver:

• At koble drifts- og udviklingsopgaver på Regionshospitalet Horsens med en erhvervsmæssig drivkraft
• At sikre en udviklings- og testenhed for udviklingsplatformene under megasatsningen Erhverv-Sundhed (MTIC og CTI)
• At udvikle særlige satsområder af interesse for Horsens (Regionshospital og by)
• At tiltrække udviklingsmidler fra f.eks. statslige satsninger som brugerdreven innovation (BDI), offentlig-privat innovation (OPI ) og fonden for arbejdskraftbesparende teknologi (ABT).

Innovationshospitalet har sit udgangspunkt i en erhvervsmæssig drivkraft, og skal beskæftige sig med de opgaver, som er væsentlige for driften af hospitalet og for patientbehandlingen. Det vil sige, at kun opgaver, som fra begyndelsen har interesse fra private parter, f.eks. i form af faglighed og risikovillig kapital, kan iværksættes indenfor rammerne af dette forslag. Der afsættes en pulje til medfinansiering af proof-of-concept og proof-of-business aktiviteter.

Målet med indsatsen er, at der i Innovationshospitalet Horsens i perioden iværksættes 5-10 konkrete erhvervsprojekter, at der screenes det dobbelte antal idéer samt at Innovationshospitalet indgår i én eller flere statslige erhvervs-/innovationssatsninger.

Indsatsen ledes i fællesskab af hospitalsledelsen og direktøren fra én af de 2 udviklingsplatforme (MedTech Innovation Center eller Center for Pervasive Healthcare 2.0) efter nærmere forhandling. Bevillingen vil blive givet til MedTech Innovation Center (MTIC). Organisationen vil bestå af en projektleder fra Regionshospitalet samt en medarbejder fra MTIC med professionel erfaring i forretningsgørelse og fundraising. Modellen skal implementeres på Regionshospitalet Horsens i perioden 2009 - 2011. 

Øvrige forslag til udmøntning af indsatsen - i forbindelse med andre sundhedsaktører - vil løbende blive forelagt Vækstforum og Regionsrådet.

Kina er en af verdens hurtigst voksende økonomier og samarbejdet mellem Danmark og Kina er under udbygning. Den danske regering har indgået aftaler på en række områder, som kan medvirke til at styrke udviklingen af samarbejdsprojekter mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner. Regeringen forudsætter, at også lokale og regionale myndigheder spiller en aktiv rolle.

Region Midtjylland har i marts 2008 underskrevet en samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins og underskrevet en hensigtserklæring om at etablere samarbejde vedrørende forskning, innovation og udvikling mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 1,5 mio. kr. i 2009 og 2,5 mio. kr. hvert år i 2010 og 2011, i alt 6,5 mio. kr., til forskning, udvikling og innovation mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner,

at der reserveres 0,5 mio. kr. i 2009 og 2010, i alt 1 mio. kr., til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, og

at der i årene 2009 – 2011 kan anvendes 0,5 mio. kr. årligt, i alt 1,5 mio., kr. til workshops og researchmæssige studiebesøg med eksterne parter.

Forretningsudvalget, 13. januar 2009, pkt. 11:

Indstillingen blev tiltrådt.

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum vedtog på sit møde den 24. november 2008 at indstille til Regionsrådet, at der reserveres 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til erhvervsrettede forsknings- og udviklingsmæssige samarbejdsprojekter med Shanghai i 2009 og 2,5 mio. kr. hvert år i 2010 og 2011, i alt 6,5 mio. kr., at der bevilges 0,5 mio. kr.  årligt i 2009 - 2011 - i alt 1,5 mio. kr., til forberedende research og workshops med eksterne parter, og at der reserveres 0,5 mio. kr.  i 2009 og 0,5 mio. kr. i 2010 - i alt 1 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai.

Kina har gennem de seneste 10 år været én af verdens hurtigst voksende økonomier, og Kina investerer massivt i forskning og udvikling i disse år. OECD oplyser, at Kina i løbet af de sidste 10 år har øget sin andel af verdens anvendte midler på forskning og udvikling fra 2,5 %  til 7,5 %.

En række globalt førende virksomheder og universiteter etableret sig i Kina med henbliok på at sikre sig adgang til et af verdens hurtigst voksende markeder og videnressourcer. For at sikre danske virksomheders muligheder for at tage del heri etablerede Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling i efteråret 2007 et Innovationscenter i Shanghai og lancerede i februar 2008 en Kina-strategi. Strategien er en del af regeringens handlingsplan for Kina, der aktuelt er under udformning. En pulje, som skal støtte op om ministeriets Kina-strategi, er ligeledes undervejs og ventes offentliggjort i løbet af foråret 2009.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte i oktober 2008 Kina og indgik i den forbindelse aftale om, at samarbejdet med Kina skal styrkes på en række områder. Områderne omfatter bl.a. vidensamarbejde, klima-, energi- og miljøsamarbejde samt udvidet erhvervsmæssigt og økonomisk samarbejde. I aftalen understreges det, at også lokale og regionale niveauer bør spille en rolle for at etablere fælles forståelse og konkrete samarbejder.

I 2010 afholdes verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai med temaet 'Better city - better life', som har fokus på miljø og bæredygtige løsninger. Den danske pavillion får titlen Welfairytales og fokuserer på det gode og bæredygtige liv, og EXPO 2010 giver gode muligheder for at eksponere dansk viden og knowhow i Kina.

Kinas betydelige vækst- og videnpotentiale giver således Region Midtjylland anledning til at udbygge de gode relationer, der gennem årene er opnået via Århus Amts og Region Midtjyllands samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins  samt mulighed for at styrke regionens erhvervsudvikling gennem etablering af samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Midtjylland og Shanghai. Region Midtjylland har sammen med Århus Kommune etableret et repræsentationskontor i forbindelse med det danske Innovationscenter i Shanghai og dermed etableret gode relationer til Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling.

Region Midtjylland har i forbindelse med indgåelsen af en samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins i marts 2008 underskrevet en hensigtserklæring om etablering af forsknings- og udviklingssamarbejde med Shanghai Science and Technology Commission, som er ansvarlig for forskning og teknologisk udvikling i Shanghai. Hensigtserklæringen (Letter of Interest) af 17. marts 2008 vedlægges.

Samarbejdet fokuserer på forskning, udvikling og innovation inden for temaerne it, energi & miljø, sundhed, fødevarer samt bio- og nanoteknologi. Emnerne er valgt på baggrund af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi med fokus på megasatsninger og med skyldig hensyntagen til ønskerne fra kinesisk side, således at indsatsen understøtter en væsentlig del af Vækstforums og Regionsrådets megasatsninger og indsatsområder og kan medvirke til at nå målsætningen om at være en international vækstregion.

I september 2008 var en IT-delegation - efter anbefaling fra en arbejdsgruppe under IT-rådet - bestående af faglige eksperter fra Aarhus Universitet og Alexandra instiuttet samt en repræsentant fra regionens IT-erhverv i IT-Forum på besøg i Shanghai for at vurdere potentialet for konkrete forsknings- og udviklingssamarbejder. Gruppen vurderer, at der er store perspektiver for samarbejde på forskellige områder, herunder bl.a. eGovernment, eHealth, grøn it/intelligente bygninger, positioning mv.

Det foreslås, at de reserverede midler frigives i takt med, at konkrete projekter forelægges for Vækstforum og Regionsrådet samt at midlernes frigivelse forudsætter sideløbende medfinansiering og aktiviteter fra Shanghai. Til organisering og styring af samarbejdet foreslås det, at der etableres en dansk og en kinesisk ekspertgruppe, som 1-2 gange årligt skal afgive indstilling til Vækstforum om projekternes faglige indhold. Den danske ekspertgruppe udpeges af Vækstforum og den kinesiske ekspertgruppe af Shanghai Science and Technology Commission, og ekspertgruppen udpeges i forhold til det udbudte emne. Ekspertgruppen i Region Midtjylland foreslås baseret på eksisterende samarbejdsstrukturer - f.eks. IT Rådet, når projekterne vedrører IT og Rådet for Energi- og Miljøteknologi, når projekterne vedrører energi og miljø.

Et videnbaseret erhvervssamarbejde med Shanghai bør således sigte på at skabe innovation og nye forretningsmuligheder gennem et samarbejde mellem kinesiske og danske forskere og virksomheder via:

• Midtjyske virksomheders adgang til kinesisk forskning og Phd’ere

• Midtjyske virksomheders/produkters adgang til et nyt vækstmarked 

• Kinesiske virksomheders placering af forsknings- og udviklingsafdelinger i Region Midtjylland

• Opbygning af faglige relationer mellem faglige eksperter i Region Midtjylland og Shanghai

Det forventes, at der i 2009 kan etableres 2 til 4 fælles projekter og i 2010 og 2011 forventes etableret 4 til 6 projekter pr. år.

Økonomi:

Finansieringsplan:  

Omfanget af medfinansieringen fra kinesisk side er angivet udfra en forsigtig vurdering på grund af usikkerhed om medfinansieringsandelen for kinesiske universiteter, virksomheder m.v.

Foruden ovennævnte hensigtserklæring vedlægges følgende bilag: Notat om Vidensbaseret Erhvervssamarbejde med Shanghai,

Feedback fra Alexandra Instituttet på delegationstur til Shanghai og Notat af 30. oktober 2008fra VIA University College om potentielle samarbejdsområder.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Bodil Jensen og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi gennemførte i dagene 18. og 19. september 2008 en studietur til OECD og Det Internationale Energiagentur i Paris. Formålet med studierejsen var at se på globaliseringens virkninger i Europa og for Region Midtjylland gennem oplæg og drøftelser med eksperter i de organisationer, der besøges med henblik på udarbejdelse af globaliseringsstrategi for Region Midtjylland.

at regnskabet for studietur til Paris den 18. og 19. september 2008 for Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi godkendes, og

at rapporten fra studieturen tages til efterretning.

Johannes Flensted-Jensen, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Tove Videbæk var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi foretog i dagene 18. og 19. september 2008 en studietur til OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og Det Internationale Energi Agentur (IEA) i Paris. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte studierejser og efterfølgende have forelagt regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studieturen på sit møde den 20. august 2008.

Formålet med studierejsen var at se på globaliseringens virkninger i Europa og for Region Midtjylland gennem oplæg og drøftelser med eksperter i de organisationer, der besøges med henblik på udarbejdelse af en globaliseringsstrategi for Region Midtjylland.

På studierejsen var der arrangeret besøg hos OECD med henblik på at indhente viden om, hvorledes OECD vurderer, at regional udvikling spiller sammen med den globale udvikling og hvorledes regioner kan møde globaliseringens udfordringer. Udvalget mødte også den danske OECD ambassadør og repræsentanter fra den danske ambassade for at høre om de emner, der er på dagsordenen fra dansk side - især vedrørende globalisering, regional udvikling samt bæredygtig energi- og miljøpolitik.

Endelig var der arrangeret møde med Det Internationale Energi Agentur vedrørende det globale arbejde med vedvarende energiformer som vind, biomasse og brint.

Studieturen gav udvalget et godt indblik i, hvordan globaliseringen påvirker udviklingen i Europa og Danmark. Udvalget fik bekræftet, at det er væsentligt, at også regioner forholder sig aktivt til den globale udvikling og arbejder aktivt med globalisering. Ud over viden fik udvalget og administrationen etableret gode kontakter til de besøgte organisationer.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi har på sit møde den 24. oktober vedtaget at anbefale rapport og regnskab til godkendelse i Regionsrådet.

Rapport med regnskab samt artikelaf Danmarks OECD-ambaasadør er vedlagt.

Indstillingen blev vedtaget.

Gert Schou, Bodil Jensen og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdsudvalget på almen læge området har udarbejdet et udkast til visions- og praksisplan. Arbejdet med visions- og praksisplan har strakt sig over en længere periode, og der anmodes nu om, at visions- og praksisplan godkendes med henblik på udsendelse i høring.  

Samarbejdsudvalget på almen læge området skal ifølge landsoverenskomstens §13 udarbejde en praksisplan hvert fjerde år. Praksisplanen udarbejdes med henblik på at sikre en rimelig lægedækning i regionen.

I henhold til overenskomsten skal der i praksisplanen tages stilling til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse, og der skal ske en stillingtagen til de forskellige praksis­former. Endvidere udarbejdes planen med henblik på at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden samt et rimeligt driftunderlag for de enkelte læger.

Praksisplanarbejdet er foregået i regi af Samarbejdsudvalget på almen læge området. Rammerne for praksisplanarbejdet har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen. Processen har i lyset heraf strakt sig over en længere periode, og det er i forløbet tydeliggjort, at der parterne imellem i overvejende grad er enighed om visionerne og målene for udviklingen af almen praksis.

Samarbejdsudvalgets udkast til praksisplan er på denne baggrund opdelt i tre elementer:

1. Visionsplan for almen praksis,
2. Praksisplan vedrørende lægedækningen m.v., samt
3. Plan for rekruttering og fastholdelse. (Behandlet i Regionsrådet d. 20. februar 2008).

Med visionsplanen formulerer Samarbejdsudvalget fælles mål for almen praksis’ faglige og organisatoriske udvikling de kommende år. Hovedindsatsområderne er: Kronikerindsats, kræftbehandling, forebyggelsesindsats og organisationsudvikling. Udkast til visionsplan er fremsendt særskilt til Regionsrådets medlemmer og kan endvidere ses på hjemmesiden.

Med praksisplanen har Samarbejdsudvalget forholdt sig til lægedækningen i de enkelte kommuner og fastlægger, hvordan administrationen af ydernumre m.m. vil finde sted. Udkast til praksisplan er fremsendt særskilt til Regionsrådets medlemmer og kan endvidere ses på hjemmesiden.

Visions- og praksisplanen blev godkendt på Samarbejdsudvalgsmøde den 2. september 2008 med henblik på udsendelse i høring.

Visions- og praksisplan blev drøftet på temamøde i Regionsrådet mandag d. 15. december. Drøftelserne på temamødet er medtaget i forbindelse med udarbejdelsen af perspektivplanen jvf. særskilt dagsordenspunkt.

Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse udsendes visions- pg praksisplan herefter i høring til kommunerne, de øvrige regioner, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og til de enkelte praksis.

I løbet af foråret 2009 vil høringssvarene blive drøftet i Samarbejdsudvalget for almen læger med henblik på, at praksisplanen kan endeligt godkendes i Regionsrådet.

Praksisplanen indgår som en del af Regionsrådets samlede plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

Der er udarbejdet et udkast til perspektivplan for almen praksis. Perspektivplanen giver anledning til præcisering af, hvor Region Midtjyllands ressourcer i forhold til at sikre lægedækning i almen praksis skal anvendes.

Som det er anført i andet punkt på dagsordenen har Samarbejdsudvalget på almen læge området udarbejdet et udkast til en visions- og praksisplan. Med praksisplanen formulerer Samarbejdsudvalget, hvad parterne har kunnet opnå enighed om i forhold til sikring af en rimelig lægedækning m.v.

Regionerne og dermed Region Midtjylland står imidlertid over for særlige udfordringer i forhold til, at regionerne lovgivningsmæssigt er forpligtede til at sikre borgerne lægedækning, jf. Sundhedslovens §57. Samtidigt er der bred sundhedspolitisk enighed om, at almen praksis på en række områder skal geares til en anderledes opgavevaretagelse. Begge disse forhold kalder på strukturudvikling i almen praksis, så der sikres bedre organisatoriske rammer for opgaveglidning til andet personale m.v.

Dette giver også mulighed for at sikre attraktive rammer for unge læger på vej i praksis, og en mulighed for seniorlæger til at opnå kollegiale miljøer med bedre mulighed for friere tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Som følge af de særlige udfordringer med sikring af lægedækningen og en generel interesse for strukturudvikling i almen praksis oplever Region Midtjylland, at efterspørgslen efter regionens bistand på dette felt langt overstiger, hvad regionen økonomisk og organisatorisk kan levere. Indsatsen må også på dette felt prioriteres, set i sammenhæng med hvor hurtig indsats / stillingtagen er nødvendig jf. tidligere besluttet Strategipapir (vedlagt som bilag).

For at sikre en planlægningsmæssig ramme til at kunne foretage denne prioritering, og for at muliggøre en hurtig samt smidig stillingtagen til konkrete forespørgsler / problemstillinger, er der udarbejdet vedlagte udkast til perspektivplan for strukturudvikling i almen praksis i Region Midtjylland.

Perspektivplanen forholder sig til, hvordan Region Midtjylland finder, at strukturudviklingen kan håndteres i de enkelte lokalområder med særligt fokus på udsatte områder. Dermed tydeliggøres det i hvilke situationer og med hvilke midler, Region Midtjylland kan bidrage til at etablere hvilke løsninger.

I modsætning til visions- og praksisplan er udkastet til perspektivplanen udarbejdet af administrationen i Region Midtjylland. Perspektivplanen er således ikke en del af Samarbejdsudvalgets praksisplan.

Perspektivplanen skal ikke udsendes i formel høring efter samme procedure som sundhedsplanen og visions- og praksisplan på almen læge området. 

Grundet de væsentlige udfordringer som Region Midtjylland står over for i forhold til at sikre lægedækning i alle egne af regionen, ønskes ikke desto mindre en dialog med de øvrige parter på almen læge området. Perspektivplanen vil således blive udsendt til Samarbejdsudvalget samt i øvrigt til samme modtagere som visions- og praksisplan. Det foreslås derfor, at perspektivplanen udsendes til kommentering parallelt med visions- og praksisplanen på almen læge området, og at parterne på området således gives mulighed for at komme med bemærkninger / kommentarer til perspektivplanens indhold.

Foreløbige overvejelser vedr. perspektivplanen blev drøftet på Regionsrådets temamøde mandag d. 15. december. På baggrund af disse foreløbige overvejelser og Regionsrådets bemærkninger på temamødet, er udkast til perspektivplan udarbejdet.

Region Midtjylland indgik 1. januar 2007 driftsoverenskomst med de i Sundhedslovens § 79 nævnte specialsygehuse, som er geografisk placeret i Region Midtjylland. Driftsoverenskomsterne havde deres udgangspunkt i de driftsoverenskomster, institutionerne havde med de tidligere Århus og Vejle Amter. Det har vist sig, at strukturreformens ændring af myndighedsansvar for genoptræning og rehabilitering, har afstedkommet en række tvivlsspørgsmål af principiel karakter, som i praksis har nødvendiggjort ændringer i driftsoverenskomsterne.

Der er udarbejdet nye driftsoverenskomster, som har virkning fra 1. januar 2009.

De private specialsygehuse

Der er tale om 100 % private institutioner, og Region Midtjylland er således ikke ansvarlig for institutionernes økonomi og drift. Driftsoverenskomsterne skal sikre, at de ydelser, som regionerne får for de midler, som de i henhold til Sundhedslovens § 235 stk. 4 anvender på institutionerne, i kvalitet og omfang står mål med prisen. 

De eksisterende driftsoverenskomster

De eksisterende driftsoverenskomster er udarbejdet og godkendt af såvel de fire private specialsygehuse i Region Midtjylland og Region Midtjylland.

Det har vist sig, at det ikke har været uproblematisk for regionerne at overtage driftsoverenskomsterne fra amterne, idet myndighedsansvaret for genoptræning og rehabilitering i stor udstrækning i dag er et kommunalt anliggende og ikke en regional opgave. Regionsrådet og særligt Forretningsudvalget er ved flere lejligheder i 2007 og 2008 blevet orienteret om problematikken.

Derfor er det nu hensigtsmæssigt med en revision af de driftsoverenskomster, som Region Midtjylland har med de fire ovennævnte specialsygehuse.

De nye driftsoverenskomster

Det har været forventet, at Danske Regioner ville udarbejde en skabelon for driftsoverenskomst med de private specialsygehuse. Denne foreligger dog ikke endnu, og på den baggrund har administrationen selv udarbejdet nye driftsoverenskomster. De udarbejdede driftsoverenkomster for Vejlefjord, Sclerosecentrene i Ry og Haslev, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind og Center for Sundhed & Træning er vedlagt. 

Driftsoverenskomsterne er udarbejdet på baggrund af de eksisterende driftsoverenskomster. De nye adskiller sig med afsnit om registrering af aktiviteten på de private specialsygehuse til Lands Patientregisteret, samt et afsnit om hvorledes de private specialsygehuse skal forholde sig til henviste borgere, som de ikke har plads til inden for behandlingsgarantien - i henhold til lov om udvidet frit sygehusvalg.

Driftsoverenskomsterne har haft en fælles skabelon, men er tilpasset de enkelte institutioner.

Vejlefjord har efter aftale arbejdet under disse anvisninger i 2008.

De fire private specialsygehuse i Region Midtjylland har endnu ikke godkendt driftsoverenskomsterne i deres bestyrelser. Der er sket en administrativ behandling af dem og en administrativ godkendelse. Det forventes, at de nye driftsoverenskomster er gældende fra 1. januar 2009.

Når skabelonen fra Danske Regioner foreligger, forventes det, at de godkendte driftsoverenskomster kan "føres" over i denne uden betydende ændringer og fornyede godkendelser i institutionernes bestyrelser og Region Midtjyllands politiske niveau.

En arbejdsgruppe vedr. den fremtidige organisering af hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland har udarbejdet en rapport, som indeholder en række anbefalinger til en fremtidig organisering af hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland, herunder ledelsesstruktur, medicinforsyning og strukturbesparelser, afregningsprincipper og klinisk farmaci. På baggrund heraf foreslås en fremtidige struktur, som indebærer 3 hospitalsapoteker i en samordnet ledelsesstruktur, og der foreslås gennemført strukturbesparelser svarende til ca. 4 mio. kr. årligt fra 2010.

En arbejdsgruppe vedr. den fremtidige organisering af Hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland har udarbejdet en rapport, som hermed forelægges til politisk beslutning.

Arbejdsgruppens formål var at fremkomme med forslag til organisering af Hospitalsapoteksområdet. Organiseringen skulle understøtte brugen af klinisk farmaci på de kliniske afdelinger og sikre et tættere samarbejde om rationelt valg af lægemidler mellem primær- og sekundærsektorerne. Endvidere skulle der skabes en fælles regional indkøbs- og forsyningsorganisation, der sigter på økonomisk rationalisering.

Lægemiddelforsyningen til hospitalerne i Region Midtjylland foregår i dag fra 4 Hospitalsapoteker i henholdsvis Herning, Århus, Viborg og Horsens. Med Region Midtjylland som fælles arbejdsgiver er der etableret en oplagt mulighed for at styrke og formalisere samarbejdet på tværs af Hospitalsapotekerne samt at indtænke den fremadrettede organisering af hospitalsapoteksområdet i akut- og hospitalsplanen.

Arbejdsgruppens første fokus handlede om etablering af lægemiddelkomité i Region Midtjylland. Forslag herom blev forelagt og vedtaget på Regionsrådsmøde den 12. marts 2008.

Herefter har arbejdsgruppen udarbejdet en statusbeskrivelse for den nuværende organisering af Hospitalsapotekerne i Region Midtjylland samt beskrevet en række anbefalinger til en fremtidig strukturering af hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland. Anbefalingerne vedrører forslag til fremtidig ledelsesstruktur, medicinforsyning og strukturbesparelser, afregningsprincipper og klinisk farmaci.

Fremtidig ledelsesstruktur.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en ledelsesstruktur, hvor hospitalsapotekerne samordnes i øget omfang i forhold til i dag. Modellen indebærer, at de tilbageværende hospitalsapoteker (excl. hospitalsapoteket i Horsens, jf. nedenfor) forbliver selvstændige apoteker med reference til den lokale hospitalsledelse. Derudover etableres en styregruppe bestående af bl.a. hospitalsapotekerne og repræsentanter fra alle hospitalsledelser incl. psykiatriledelsen. Det foreslås samtidig, at en af hospitalsapotekerne udpeges som ordførende og dermed er kontaktpersonen til Hospitalsapotekerne i region Midtjylland. Derudover foreslås det, at der af hensyn til at sikre en ensartet og koordineret indsats på alle hospitaler i regionen indføres ”faglig koordinering”, hvor de 3 hospitalsapotekere bliver ansvarlige for et eller flere faglige områder på tværs i regionen.

Der er i rapporten endvidere beskrevet en model baseret på en énstrenget ledelsesstruktur, hvor de tilbageværende hospitalsapoteker indgår i én samlet ledelsesorganisation, som bl.a. også indebærer forpligtende udvikling og koordinering af hospitalsapoteksfunktionen på såvel kort som langt sigt på tværs af hospitalerne.

Arbejdsgruppen har valgt at anbefale den samordnede ledelsesstruktur, fordi Hospitalsapotekerne er en vital driftsorganisation på hospitalerne, og det vurderes at være vigtigere at have sikker drift frem for at nytænke organisations- og ledelsesstrukturen på nuværende tidspunkt. Det foreslås på denne baggrund, at den samordnede ledelsesmodel lægges til grund for den fremtidige struktur på hospitalsapoteksområdet i Region Midtjylland, idet det samtidig bemærkes, at der lægges vægt på, at der i den videre udvikling af hospitalsapotekerne etableres en struktur der sikrer, at unødige dobbeltfunktioner undgås.

Strukturbesparelser og medicinforsyning.

De nuværende hospitalsapoteker i henholdsvis Herning, Århus, Viborg og Horsens er meget forskellige af størrelse, men har store ligheder med hensyn til organisation og funktionsområder. Især Horsens skiller sig ud ved at være en væsentlig mindre enhed produktionsmæssigt og i forhold til omfanget af brugere/afdelinger, jf. rapportens statusbeskrivelse.

Arbejdsgruppen foreslår, at Horsens Hospitalsapotek nedlægges som selvstændigt apotek og rent ledelsesmæssigt lægges ind under Hospitalsapoteket i Århus, ligesom medicinleverance til Horsens dermed fremover varetages fra Hospitalsapoteket i Århus. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at medicinleverancen til Regionshospitalet i Silkeborg overgår fra Hospitalsapoteket i Århus til fremover at blive leveret via Hospitalsapoteket i Viborg.

Det bemærkes, at forudsætningen herfor bl.a. er, at der gennemføres nødvendige it-mæssige ændringer og investeringer i hospitalsapotekekernes fælles IT platform, Apovision, hvilket skønnes tidligst at kunne få effekt fra 2010. Endvidere er der behov for, at EPJ-sytemerne på de enkelte Hospitaler indbyrdes kan kommunikere sammen. Tidspunktet for ændring af medicinleverance til Regionshospitalet Silkeborg vil således afhænge af en teknisk afklaring heraf. Det foreslås at arbejdet hermed iværksættes snarest muligt og at investeringen til fælles Apovisionserver, ca. 0,35 mio. kr. plus udgifter til systemudviklere m.m., finansieres centralt.

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en række strukturbesparelser, resulterende i varige besparelser på i alt ca. 4 mio. kr. samt en engangsbesparelse på ca. 1,2 mio. kr. Besparelserne er nærmere beskrevet i rapporten.

Yderligere rationaliseringer på 3 mio. kr. årligt skønnes at kunne indhentes såfremt der investeres i ny teknologi i form af robot-løsninger til cytostatika fremstilling og fremtagning af lægemidler på hospitalsapotekerne. Investeringen på ca. 10 mio. kr. anbefales derfor indarbejdet i kommende anlægsrammer med henblik på gennemførelse af denne besparelse.

Klinisk farmaci

Med henblik på at sikre øget koordinering af medicinforbrug og –indsats på tværs af primær- og sekundærsektorerne har arbejdsgruppen foreslået, at der etableres en struktur for lægemiddelkomité-systemet i Region Midtjylland. Denne struktur er allerede iværksat og har påbegyndt arbejdet.

Udbredelsen af klinisk farmaci varierer betydeligt mellem hospitalsapotekerne. Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for ensretning og oprustning af tilbudet og ydelsen på alle hospitaler i regionen. Det anbefales derfor, at der udarbejdes standarder og vejledninger for koordineret udbredelse af klinisk farmaci på alle relevante hospitalsafdelinger i Region Midtjylland, og at den konkrete udbredelse finansieres i en dialog mellem hospitalsapotekerne og den lokale hospitals-/afdelingsledelse. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der oprustes med klinisk farmaci personale i forbindelse med den kommende udvikling og implementering af FAME (Fælles Akut Modtagelses Enheder).

Afregningsprincipper

Afregningsprincipper og regnskabspraksis på hospitalsapotekerne er i dag ikke ens, hvilket indebærer forskelligt drifts- og udviklingsgrundlag for de enkelte hospitalsapoteker. Hovedparten af hospitalsapotekerne anvender et avanceprincip, hvor afregningspriserne tillægges en avance på mellem 3 og 12 %, som bruges på hospitalerne til udvikling og finansiering af f.eks. ny dyr medicin. På hospitalsapoteket i Horsens afregnes til indkøbspriser, mens udviklingsaktiviteter og ny dyr medicin finansieres via løbende budgetaftaler.

Der er i arbejdsgruppens rapport redegjort nærmere for fordele og ulemper ved de to afregningsprincipper. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et ensartet princip for afregning af lægemidler, og at der ved valg af avancemodellen fastlægges en fælles avanceprocent for hele Region Midtjylland. På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser anbefaler direktionen, at der fremover tages udgangspunkt i, at hospitalsapotekernes normering og aktivitet fastlægges i hospitalernes grundbudgetter, men at der derudover indarbejdes en avanceprocent i medicinafregningen på 3 %. Denne avanceprocent giver mulighed for at delvist at finansiere den løbende stigning i medicinudgifterne.

Det skal i samarbejde med hospitalerne efterfølgende sikres, at der gennemføres de nødvendige budgetmæssige ændringer heraf.

Regionsrådet vedtog,

Regionsrådet blev den 24. september 2008 orienteret om forslag til Strategi- og handleplan for fastholdelse og rekruttering i børne-, ungdoms og voksenpsykiatrien, som efterfølgende har været til høring i MED-organisationen. Høringsprocessen er afsluttet og Strategi- og handleplanen fremsendes med enkelte ændringer til godkendelse i Regionsrådet.

Der er behov for at være opmærksom på mulighederne for rekruttering og fastholdelse af alle personalegrupper i Psykiatrien, men administrationens opgørelser viser, at situationen er specielt alvorlig for læger og sygeplejersker, hvorfor disse personalegrupper er udvalgt som særligt fokusområde i første indsatsperiode.Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse i Psykiatrien er blevet til som en konsekvens af oplevede stigende problemer inden for dette område.

Regionsrådet har som et led i indgåelse af aftale om Psykiatriplanen i april måned 2008 ønsket at blive orienteret om personalesituationen på psykiatriområdet. Administrationen har udarbejdet en opgørelse, som viser, at der særligt er mangel på speciallæger og i mindre omfang sygeplejersker. Endvidere viser en landsdækkende prognose fra Danske Regioner et fald på 40 % i antallet af uddannede speciallæger over de næste 15 år. Opgørelse om vakancer danner baggrund for strategi- og handleplanen.

Psykiatri- og socialområdet har i lighed med den samlede sundhedssektor oplevet en stadig større mangel på velkvalificeret arbejdskraft i de seneste år. Et af de tiltag, administrationen har iværksat for at imødegå manglen, er at udarbejde en Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse psykiatri 2009 - 2011. Tiltaget er en del af implementeringen af Psykiatriplanen og en grundlæggende forudsætning for udmøntningen af Psykiatriplanens øvrige tiltag.

Materialet har fokus på både en fællesregional rekrutteringsindsats i psykiatrien og en rekrutteringsindsats i den enkelte driftsenhed. Der sondres i tiltagene mellem regionsdækkende og organisatoriske tiltag, tiltag rettet mod medicinstuderende og læger, samt tiltag rettet mod sygeplejerskestuderende og sygeplejersker. Listen over tiltag indenfor hver målgruppe er udarbejdet som en række konkrete bud på indsatser, som vil kunne øge rekrutteringen indenfor en overskuelig periode.

Regionsrådet blev den 24. september 2008 orienteret om forslaget forud for forslagets høring i MED-organisationen. Høringssvarene viser, at MED-organisationen er positiv overfor tiltaget og hilser dette velkomment. Høringssvarene  peger blandt andet på, at der ikke alene er behov for fokus på læger og sygeplejersker, men at strategien og de tilhørende handleplaner også bør rettes mod psykiatriens øvrige faggrupper jf. bilag  Høringssvar fra MED-organisationen.

Administrationen har på baggrund af høringssvarene foretaget enkelte ændringer i rekrutterings- og fastholdelsesstrategien, hvilket vil sige, at forslaget er ændret siden Regionsrådets første behandling af forslaget. Det er således yderligere præciseret, at rekruttering og fastholdelse ikke alene er et tema i relation til læger og sygeplejersker, men naturligvis også er vigtigt i forhold til de øvrige faggrupper i psykiatrien. Endvidere er der tilføjet endnu et tiltag, som retter sig mod yngre læger.

Administrationen har på baggrund af en løbende monitorering af vakancerne i psykiatrien i første omgang valgt at fokusere på indsatsen overfor læger og sygeplejersker, da problemets omfang for disse to faggrupper kalder på en akut indsat.

Personalesituationen

Administrationen følger personalesituationen nøje og monitorerer udviklingen blandt forskellige medarbejdergrupper med henblik på at initiere og/eller justere rekrutterings- og fastholdelsestiltag, hvor der er behov herfor.

Regionsrådet har yderligere, som et led i indgåelse af aftale om Psykiatriplanen i april måned 2008, ønsket at blive orienteret om personalesituationen på psykiatriområdet. Administrationen har således udarbejdet en opgørelse, som beskriver personalesituationen (se bilaget:Orientering om personalesituationen november 2008).

Læger

Opgørelsen viser, at der i psykiatrien er 35 ledige speciallægestillinger ud af ca. 130 stillinger, hvilket svarer til en vakanceprocent på 27%. Mangel på speciallæger er et problem, da aldersfordelingen viser, at der i de kommende år må forventes en betydelig afgang af speciallæger. En landsdækkende prognose fra Danske Regioner viser, at der forventes et fald på 40 % i antallet af uddannede speciallæger over de næste 15 år. Desuden har speciallægerne opgaver, hvortil der kræves stor oplæring før delegering af opgaverne er mulig, ligesom de har enkelte opgaver, hvor delegering ikke er mulig.

Sygeplejersker

Opgørelsen viser, at der er 27 ledige sygeplejerskestillinger i psykiatrien ud af ca. 580 stillinger. Dette svarer til en vakanceprocent på 4,7 %. Antallet af sygeplejerskeansøgninger til psykiatrien er erfaringsmæssigt faldende, og en langsigtet indsats beskrives i rekrutteringsstrategien.

Indstillingen blev vedtaget.

Sundhedsstyrelsen igangsatte i foråret 2008 en gennemgang af den akutte indsats i psykiatrien. Som led i arbejdet blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante faglige repræsentanter. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med arbejdsgruppen udarbejdet rapporten ”Den akutte indsats i psykiatrien – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”.

Rapporten er et supplement til Sundhedsstyrelsens rapport ”Styrket Akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen” fra 2007, som vedrører somatikken. Heri blev det anbefalet, at man snarest muligt supplerer rapporten med anbefalinger vedrørende akut modtagelse af patienter med psykisk sygdom.

Rapporten ”Den akutte indsats i psykiatrien” indeholder en række anbefalinger til organisering og tilrettelæggelse af den akutte indsats for psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske patienter og er tænkt som et planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen.

Der er i rapporten lagt vægt på at sikre borgere let adgang til akut psykiatrisk bistand ved behov. Det indgår endvidere som et væsentligt element i rapporten, at der skal være formaliserede akutte psykiatriske tilbud til borgere i alle aldre, og tilbuddene skal være af høj faglig kvalitet. Ydermere er der lagt vægt på, at sammenhængen i patientforløbene på tværs af sektorer samt relationen og nærheden til det somatiske sundhedsvæsen skal styrkes og udbygges.

Sundhedsstyrelsen har sendt rapporten i høring, jf. vedlagte høringsbrev. Høringsfristen er forlænget til den 26. januar 2009 af hensyn til den politiske behandling i regionsrådene.

Regionsrådet har med psykiatriplanen besluttet at samle behandlingen af patienter under indlæggelse i færre, fagligt og økonomisk mere robuste enheder som led i en styrkelse af kvaliteten i behandlingen. Efter gennemførelsen af strukturomlægninger i 2009 vil der fremover blive modtaget psykiatriske patienter akut til vurdering og evt. indlæggelse i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Viborg og Århus. Den døgndækkede akutte modtagefunktion er allerede i dag fælles for børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, og det er med psykiatriplanen besluttet, at der i hospitalsplanlægningen skal arbejdes videre med integration af fælles modtagelser for det somatiske og psykiatriske hospitalsområde alle de nævnte steder. Det skal hermed sikres, at udredning og diagnostik af psykiatriske patienter i relevant omfang inddrager de somatiske specialer, og at psykiatrien har let adgang til hospitalernes laboratoriefaciliteter og skannerudstyr. Der lægges i psykiatriplanen vægt på let tilgængelighed til psykiatrien for både nye og kendte patienter, hvilket også vil være centralt i forbindelse med de nye fælles modtageenheder. Når det nye hospital i Vestjylland står færdigt, samles akutfunktionerne fra Herning og Holstebro her. I Århus etableres en ny fælles akut modtagefunktion i sammenhæng med Det Nye Universitetshospital i Skejby. Regionsrådet vil i overensstemmelse med psykiatriplanen få forlagt et konkret forslag vedrørende den døgnåbne skadestue i Risskov, der tager højde for perioden indtil et nyt psykiatrisk hospital i sammenhæng med Det Nye Universitetshospital i Skejby kan stå færdigt.

Administrationen finder, at der er overensstemmelse mellem rapportens anbefalinger og Region Midtjyllands psykiatriplan, og anfører således i vedlagte forslag til høringssvar, at rapporten udgør et velegnet bidrag til den videre planlægning af det akutte psykiatriske beredskab i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Ole Mattlesen indstilles af Danske Handicaporganisationer udpeget som nyt medlem af Det regionale kontaktforum på handicapområdet i stedet for Helle Kaas Schmidt.

Den administrative styregruppe har godkendt en udvidelse af kapaciteten på de regionale tilbud Granbakken og Møllebækken, hvorfor Regionsrådet anmodes om en principgodkendelse af udvidelsen af Granbakken og Møllebækken med henblik på udarbejdelse af konkret projektbeskrivelse og forelæggelse af anmodning om anlægsbevilling

Den Administrative Styregruppe på socialområdet godkendte på mødet 10. december 2008 vedlagte indstilling om udvidelse af kapaciteten på to regionalt drevne sociale tilbud til udviklingshæmmede med dom, nemlig;

• Granbakkens afdeling i Paderup ved Randers, som foreslås udvidet med 8 pladser efter servicelovens § 108 til voksne udviklingshæmmede med dom og udadreagerende adfærd. Pladserne vil blive etableret som nyt byggeri. 
• Møllebækken i Fjellerup, som foreslås udvidet med 4 pladser efter servicelovens § 67, stk. 2, til primært mentalt retarderede unge i alderen 15–18/23 år, der er idømt særforanstaltninger eller afventer en retslig afgørelse som følge af, at de har begået kriminalitet.

Baggrunden for beslutningen er, at der gennem de senere år er sket en stigning i antallet af udviklingshæmmede med dom og ikke mindst i den del af målgruppen, som har en problematisk/udadreagerende adfærd. Dette har betydet, at der er stor efterspørgsel på de regionale tilbud til målgruppen. Efterspørgslen kan i øjeblikket kun imødekommes ved, at der etableres omkostningstunge og fagligt sårbare enkeltmandsprojekter som overbelægning.

Indstillingen blev vedtaget.

Region Midtjylland og Århus Kommune indgik den 2. april 2008 aftale om Århus Kommunes overtagelse af Center for Syn og Kommunikation, Atriumhuset, Tuesten Huse og Rådgivningscenterets Århus afdeling pr. 1. januar 2009. Samtidig blev det aftalt, at de øvrige regionalt drevne tilbud på socialområdet beliggende i Århus Kommune, herunder Rusmidelcenter Midtjylland indtil udgangen af 2009 skulle forblive i regional drift.

Situationen for Rusmiddelcentret har efterfølgende ændret sig. Det faglige og økonomiske grundlag for den fortsatte drift af centret er i vid udstrækning væk, da Skanderborg Kommune, Odder Kommune og Favrskov Kommune med virkning fra 1. januar 2009 ikke længere ønsker at gøre brug af Rusmiddelcentrets stofmisbrugsbehandling.

Der er dog fortsat efterspørgsel efter ydelserne fra Rusmiddelcentrets døgntilbud Hvilstedhus, Ungeteamet samt Familie- og Gravidteamet, men Rusmiddelcentrets ledelse har vurderet, at det ikke vil være fagligt forsvarligt at drive disse tilbud uden det faglige bagland, som stofmisbrugsbehandlingen i Rusmiddelcentret har kunnet tilbyde.

Med henblik på at sikre den videre drift af disse tilbud ønsker Region Midtjylland og Århus Kommune at indgå aftale om virksomhedsoverdragelse af Rusmiddelcenter Midtjylland med virkning fra den 1. juni eller 1. juli 2009 afhængig af tidspunktet for sagens behandling i byrådet i Århus Kommune.

Det fremgår af serviceloven, at enhver kommune i regionen kan anmode om, at et ønske fra en anden kommune i regionen om at overtage et tilbud, drøftes i Kontaktudvalget. Regionens øvrige kommuner er derfor orienteret om overdragelsen af Rusmiddelcenter Midtjylland til Århus Kommune.

Administrationen udarbejder nu forslag til overdragelsesaftale, som forelægges Regionsrådet og byrådet i Århus Kommune til godkendelse snarest muligt. 

Indstillingen blev vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Jeg skal derfor bede om, at vi får en redegørelse der viser det enkelte hospitals situation med forslag til hvordan det kan forbedres, så vores mål og virkelighed passer bedre sammen."

Det kan oplyses, at administrationen allerede den 5. januar 2009 har taget skridt til at udarbejde en redegørelse for situationen i relation til de medicinske senge. Notat af 13. januar 2009 vedrørende status for overbelægning på de medicinske afdelingerblev udleveret på Forretningsudvalgets møde. En opdateret redegørelse  vil foreligge til Regionsrådets møde den 21. januar 2009.

Ifølge lov om erhvervsfremme skal de regionale vækstfora overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. I den forbindelse Vækstforum for Region Midtjylland bl.a. overvåge effekten af de initiativer, der igangsættes på grundlag af den vedtagne erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for regionen.

Som led i denne overvågning er der ved udgangen af 2008 udarbejdet vedlagte oversigt over den regionaløkonomiske udvikling i Midtjylland. Rapporten er delt op i tre dele:

1. En oversigt over de regionale og lokale vækstvilkår.
2. En oversigt over indikatorer for de rammebetingelser, der er prioriteret i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 2007-2009.
3. En oversigt over den geografiske balance i Region Midtjylland.

Hovedresultaterne fra rapportens del 1 er:

• Beskæftigelsen og produktiviteten steg markant i Region Midtjylland i 2006, hvilket resulterede i, at Region Midtjylland oplevede den højeste vækst i 10 år.
• Samtlige brancher i industrien, på nær fødevarer, har oplevet positiv realvækst i 2006.
• Regionens østlige kommuner, med undtagelse af kommunegruppen Randers, Syddjurs og Norddjurs, har alle haft en realvækst over regionsgennemsnittet i 2006.
• Regionens vestlige kommunegrupper har haft en realvækst under regionsgennemsnittet.
• Erhvervene inden for megasatsningen energi og miljø har haft en vækst i antallet af private arbejdspladser på 5,4% i perioden fra 2004 til 2006.
• Erhvervene inden for megasatsningen erhverv og sundhed har haft en vækst i antallet af private arbejdspladser på 6,5% i perioden fra 2004 til 2006.
• Megatsningen fødevarer har i perioden 2004 til 2006 haft en tilbagegang i beskæftigelsen på 0,2%.
• Både den internationale vækst og den nationale vækst forventes at falde i 2009.

Hovedresultaterne fra rapportens del 2 er:

• Indikatorerne for den overordnede målsætning om vækst i Region Midtjylland viser, at udviklingen har været positiv op til regionens dannelse i 2007 (tal efter 2006 er ikke tilgængelige).
• På de indikatorer, som væksten måles ud fra, ligger værdien i Region Midtjylland niveaumæssigt under landsgennemsnittet.
• På uddannelses- og kompetenceområdet ligger Region Midtjylland for størstedelen af indikatorernes vedkommende på eller over landsniveauet. Det er dog ikke alle indikatorer for uddannelse og kompetence, der udvikler sig positivt fra 2005 til 2006.
• Inden for området innovation og it ligger Region Midtjylland på eller over landsniveauet for alle indikatorer. Der er kun i begrænset omfang tal for udviklingen i indikatorerne over tid.
• Inden for iværksætterområdet ligger Region Midtjylland under landsniveauet for størstedelen af indikatorerne. Tal for udviklingen i indikatorerne over tid er ikke tilgængelige.

Hovedresultaterne fra rapportens del 3 er:

• Der er ingen geografiske forskelle i andelen af 15-64-årige, der er i beskæftigelse eller i uddannelse.
• Uddannelsesniveauet er højest i regionens bykommuner (Århus og Skanderborg), næsthøjest i mellemkommuner (Horsens, Silkeborg, Favrskov, Odder), derefter kommer landdistriktskommuner (Randers, Viborg, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Hedensted, Syddjurs), og til sidst yderkommuner (Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Skive, Struer, Lemvig og Samsø).
• Fremskrivninger af uddannelsesniveauet for en ungdomsårgang viser, at der ikke er forskel mellem land- og bykommuner m.h.t. den andel af en ungdomsårgang, der forventes at have taget en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse.
• Fremskrivninger af uddannelsesniveauet for en ungdomsårgang viser, at der er en relativt lille forskel mellem land- og bykommuner m.h.t. den andel af en ungdomsårgang, der forventes at have taget en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse.
• Regionens største indpendlingskommuner er Århus, Viborg, Herning, Ringkøbing-Skjern og Holstebro.
• Regionens største udpendlingskommuner er Favrskov, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg og Hedensted.
• De 8 kommuner, hvor indbyggerne i gennemsnit pendler længst, ligger alle i det østjyske bybånd tæt på motorveje.
• Den korteste pendlingsafstand er på Samsø og i Vestjylland.

Regionsrådet har i årene 2007-2009 afsat 52,3 mio. kr., der kan ydes som formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

Ultimo 2008 har der været fem ansøgningsrunder til puljen. Regionsrådet har bevilget tilskud til 61 projekter, og yderligere 8 nye projekter er godkendt til at gå i gang primo 2009. Der er i perioden bevilget 45,8 mio., således at der er 6,5 mio. tilbage til de to ansøgningsrunder i 2009.

Regionsrådet kan i henhold til Lov om diverse uddannelsesforhold yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Tilskuddet kan bl.a. gives til:

•  efteruddannelse
•  information
•  udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger.

Derudover kan der ydes tilskud til udvikling af institutioner i landdistrikter eller udkantsområder.

Gennem arbejdet med projekterne er der bl.a. gjort følgende erfaringer:

• Projekternes succes er ikke nødvendigvis afhængig af det bevilgede tilskuds størrelse
• Det kan være nødvendigt at inddrage ekstern følgeforskning i projekterne.

Regionsrådet har aftalt en række servicemål med Praksisudvalget vedrørende lægevagten. Det drejer sig om servicemål for ventetid på et konsultationssted, ventetid på at komme til at tale med lægen i telefonen og ventetid på at modtage hjemmebesøg. Der redegøres for resultaterne for de seneste målinger af tilfredsheden. 

Som et tillæg til vagtaftalen mellem Praksisudvalget og Region Midtjylland er der aftalt en hensigtserklæring om servicemål vedr. ventetid på konsultationsstedet (90 pct. skal tilses af en læge inden for 1 time efter ankomsten), vedr. ventetid i telefonen (90 pct. af opkaldene skal besvares inden for 5 minutter) og vedr. hjemmebesøg (90 pct. skal aflægges inden for 3 timer).

Målopfyldelsen for telefonventetid og ventetid på hjemmebesøg kan beregnes ved hjælp af data fra afregningssystemet, jf. nedenfor.

Målopfyldelsen vedr. ventetid på konsultationsstederne kan ikke måles nøjagtigt ved hjælp af data fra afregningssystemet. Derfor er der via Center for Kvalitetsudvikling udarbejdet en tilfredshedsundersøgelse i en udvalgt uge i 2008 hos de patienter, der har været på et af regionens 15 konsultationssteder. (øerne Anholt, Endelave og Samsø er medtaget).

Undersøgelsen er foretaget ved at sende et spørgeskema til de 2800 patienter, der i uge 14 i 2008 blev tilset af vagtlægen på et konsultationssted i Region Midtjylland. 1450 patienter har returneret det udfyldte spørgeskema.

Resultaterne fremgår af rapporten:Evaluering af vagtlægen som vedlægges (uden bilag).

Tabel 7 fra rapporten viser resultaterne fordelt på konsultationssteder:

60 pct. af patienterne vurderer ventetiden som acceptabel. Den største accept af ventetiden er hos de patienter, hvor servicemålet er opfyldt. For de patienter, der tilses af lægen inden for den første time, finder 97 pct. ventetiden acceptabel.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at den primære årsag til henvendelsen på konsultationsstedet i 60 pct. af tilfældene er akut sygdom.

50 pct. af patienterne har under 10 km. til konsultationsstedet, medens 20 pct. har mere end 20 km.

Patienterne blev også spurgt om tilfredsheden med faciliteterne (venteværelse m.v.) på konsultationsstederne. Her er 70 pct. af patienterne tilfredse med forholdene.

Samarbejdsudvalget for Almen Praksis besluttede på sit møde den 3. november 2008, at bestræbelserne på at øge målopfyldelsen fortsættes. Tilfredshedsundersøgelsen vedr. ventetid på konsultation vil blive gjort tilgængelig på Sundhed.dk.

Servicemålet vedr. ventetid på at komme til at tale med lægevagten i telefonen (90 pct. inden for 5 minutter) lå i 2.halvår 2007 mellem 85 og 93 pct. - bortset fra december måned, hvor det var 64 pct. Målopfyldelsen i 2008 lå i intervallet 76 - 90 pct., hvor det efter hensigtserklæringen skulle ligge på 90 pct. - bortset fra december måned 2008, hvor det var 73 pct.

Servicemålet vedr. ventetid på hjemmebesøg (90 pct. inden for 3 timer) er tilnærmelsesvist opfyldt. En måling i august måned 2008 viser, at servicemålet i 5 ud af 18 kommuner (der ses bort fra Samsø) ligger under de 90 pct. Yderpunkterne er 80 pct. og 94 pct., hvor 13 kommuner ligger over 90 pct. 

Administrationen og repræsentanter for vagtlægerne har  løbende drøftet servicemålene med henblik på at forbedre målopfyldelsen. Med hensyn til målopfyldelsen vedr. ventetid i telefonen har Regionsrådet allerede besluttet at etablere CTI (computer telefoni integration) på lægevagtens telefonanlæg (sagen har også været drøftet i Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis). CTI gør det muligt, at patienten, der ringer til lægevagten, selv indtaster cpr. nr. På denne måde finder edb systemet selv frem til patientens journal. Resultatet er, at hver kontakt afkortes med nogle sekunder, hvilket forventes at øge graden af målopfyldelse vedr. ventetiden i telefonen.

Desuden har administrationen øget kapaciteten i telefonanlæggests talemaskine, hvilket gør det muligt, at alle, der ringer, kommer ind i telefonkøen og modtager beskederne i talemaskinerne. Dette har især betydning for spidsbelastningssituationerne f.eks. til jul, påske og grundlovsdag.

Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2008 besluttet at der skal arbejdes med 2 modeller for indplacering af praksissektoren i sundhedshuset i Grenaa.

Model 1: Renovering af eksisterende bygninger på Regionshospitalet Grenaa

Der vil med denne model kunne etableres 10 lægeklinikker og eventuelt 10-12 klinikker til øvrige ydere. Dette er dog afhængig af kommunens pladsbehov. Det er ikke afklaret, om kommunen får behov for at lægge beslag på plads svarende til de 10-12 klinikker.

Model 2: Renovering af eksisterende bygninger samt nybyggeri til de praktiserende læger. Denne model vil frigøre plads til såvel andre ydere som kommunen.

Det er en forudsætning for at komme videre med projektet at der træffes beslutning om hvilken model, der skal vælges. I beslutningsgrundlaget skal der bl.a. indgå følgende oplysninger og overvejelser:

• Hvor mange og hvilke ydere er interesseret i at blive en del af sundhedshuset, og hvilken af de 2 modeller foretrækker de.
• Omkostningerne ved de to modeller
• Overvejelser om hvilken af de to modeller, der bedst kan sikre udviklingen af sundhedshuset

• Ultimo december 2008:
  • Samtlige ydere i praksissektoren har fået tilsendt materiale om planerne for sundhedshuset samt hensigtserklæring vedr. det forventede huslejeniveau og øvrige udgifter.
  • Byggeprogram for kommunale og regionale funktioner er påbegyndt.
• 13. januar: Møde med Nordjúrs kommune vedr. arealbehov og udnyttelse af eksisterende faciliteter i huset
• 22. januar 2009: Alment praktiserende læger og andre ydere inviteres til et møde om sundhedshuset, hvor hospitalsledelsen, sundhedsstaben og bygningskontoret præsenterer projektet.
• ultimo januar/primo februar 2009:
  • Yderne i praksissektoren tilkendegiver skriftligt om de har interesse i at leje sig ind i sundhedshuset, herunder om de foretrækker model 1 eller 2 samt, om man ønsker at deltage uanset valg af model.
• Primo april: Byggeprogram færdigudarbejdes.
• 20. maj 2009: Regionsrådet beslutter på baggrund af ovenstående samt konkret økonomisk overslag hvilken model, man vil pege på, at gruppen skal arbejde videre med.
• maj- medio september 2009: Udarbejdelse af masterplan og projektforslag.
• August 2009: EU-udbud. Et EU-udbud tager 12 uger. Projektet lægges i udbud inden Regionsrådets godkendelse for at spare tid. Udbuddet kan trækkes tilbage på Regionsrådsmødet den 23. september.
• August 2009: På baggrund af projektforslag og økonomisk overslag indgås der kontrakt med almen praksis og evt. andre ydere. Dette sker under forudsætning af Regionsrådets godkendelse af projektet den 21. oktober 2009
• 21. oktober 2009: Regionsrådet forelægges med baggrund i projektforslaget den samlede anlægsinvestering til godkendelse.
• 21. oktober 2009: Regionsrådet ansøges med baggrund i projektforslaget om forhøjelse af anlægsbevillingen, således at der afsættes penge på anlægsrammen i 2010.
• November/december 2009: På baggrund af EU-udbud vælges entreprenør.
• Januar 2010:  Byggeri påbegyndes
• Januar 2011: Projektet afleveres.
• Februar 2011: Godkendelse af byggeregnskab

Økonomi

Regionsrådet afsatte på mødet den 18. juni 1,5 millioner til projektering af sundhedshus Grenaa. Denne bevilling vil dække alle udgifter frem til 23. september, hvor Regionsrådet vil skulle tage stilling til en eventuel forhøjelse af bevillingen, så entreprisen kan gennemføres.

Som beskrevet i dagsordenspunktet til den 18. juni 2008 er omkostningerne til projektet afhængig af valg af model (renovering vs. nybyggeri og renovering).

• Model 1 - Renovering: forventes at beløbe sig til ca. kr. 44 mio. 
• Model 2 - Renovering og nybyggeri: vil beløbe sig til ca. kr. 66 mio.

Der er på nuværende tidspunkt ikke identificeret konkrete kilder til finansiering af sundhedshus Grenaa. Administrationen arbejder med følgende muligheder:

• Ansøgning til den i finansloven afsatte 250 mio. kr. pulje til "... facilitering af løsninger i yderkantsområder med store afstande [...] med fokus på det præhospitale område, [...] herunder organisering af nære tilbud i form af fx. skadeklinik/lægehus i eksisterende lokaler, herunder fx. i et sundhedscenter" .
• Reservation af midler på Region Midtjyllands anlægsbudget for 2010. 

Ansøgning til puljen på finansloven fremsendes, når projektforslaget foreligger i august 2009. Det er ikke sandsynligt, at bevilling fra denne pulje vil kunne dække alle omkostninger til projektet. På denne baggrund vil det være nødvendigt at finde midler på anlægsbudgettet.

Regionsrådet fik på mødet den 26. september 2007 en orientering om de interne vikarkorps på regionens hospitaler, herunder om de mange fordele ved disse vikarkorps. Det blev oplyst, at en arbejdsgruppe nedsat på tværs af de somatiske hospitaler og Psykiatri og Social ville gennemføre drøftelser og sonderinger af mulighederne for tilrettelæggelsen af vikarområdet i Region Midtjylland.

Arbejdsgruppens drøftelser har resulteret i en beslutning om, at der pr. 1. maj 2009 oprettes et regionalt vikarbureau, som skal levere vikarydelser indenfor det sundhedsfaglige område (ekskl. læger). Vikarbureauet får navnet Vikar Region Midt. Det regionale vikarbureau skal fungere som en overbygning til de allerede eksisterende lokale interne vikarkorps, der fortsætter som selvstændige enheder i nært samarbejde med det regionale vikarbureau. Etableringen sker med udgangspunkt i de gode erfaringer som de interne vikarkorps gennem årene har gjort. Formålet med etableringen er, at Region Midtjyllands hospitaler, psykiatrien og de sociale institutioner også i fremtiden kan købe vikarydelser af en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris.

For at sikre dette er det afgørende, at der sker en forenkling af bestilling og formidling af vikarydelser og en generel udvikling og professionalisering af området. Dette kan sikres gennem etableringen af et regionalt vikarbureau. Etableringen af vikarbureauet vil betyde en administrativ forenkling for kunderne (de enkelte afdelinger og institutioner), da alle vikarvagter fremover skal bestilles via det regionale vikarbureaus webbaserede bookingsystem. Derved kan kunderne koncentrere sig om deres hovedopgaver. Forenklingen af bestillingsproceduren, som altså bl.a. sker gennem overgang til elektronisk bestilling, vil ligeledes betyde at det administrative arbejde ved bestillingsproceduren minimeres, således at vikarbureauet kan tilbyde konkurrencedygtige priser. Det er en forudsætning for etableringen af vikarbureauet, at dette kan tilbyde lavere priser end de private udbydere.

Samarbejdet mellem det regionale vikarbureau og hospitalernes interne vikarbureauer skal desuden sikre maksimal og optimal udnyttelse af vikarressourcerne. Hidtil har de interne vikarkorps kunnet befinde sig i en situation, hvor et vikarkorps har flere vikarer til rådighed end der er vagter til, mens nabohospitalet mangler vikarer. Med oprettelsen af det regionale vikarbureau etableres der nu et ”link” mellem de interne vikarkorps, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Det regionale vikarbureau og de interne vikarkorps tilbyder ordnede forhold for vikarerne og sikrer udvikling og undervisning af vikarerne så disse lever op til de ønskede kompetencer. Dette har stor betydning for rekrutteringen af vikarer og dermed også for den kvalitet som vikarbureauet er i stand til at levere. De nuværende interne vikarkorps har erfaring med, at netop personalepolitikken og arbejdsvilkårene er en væsentlig parameter når vikarer skal vælge mellem private og offentlige vikarformidling.

Arbejdet med etableringen af vikarbureauet har kørt i tre spor:

1. Etablering og organisering af det regionale vikarbureau,
2. Etablering af et elektronisk booking- og administrationssystem,
3. Fælles udbud af levering af vikarydelser fra eksterne leverandører.

1. Etablering og organisering af det regionale vikarbureau

Vikarbureauet vil fungere som en tværregional nonprofit serviceorganisation med fokus på at dække behovet for vikarer på det sundhedsfaglige område på alle regionens hospitaler og de psykiatriske og sociale institutioner.

Vikarbureauet etableres med respekt for og som en overbygning til de allerede eksisterende interne lokale vikarkorps. Erfaringer fra de interne vikarkorps vil blive anvendt med henblik på at optimere og udbygge samarbejdet hospitalerne imellem. Blandt andet har Århus Amts Vikarbureau årelang erfaring med at tilbyde vikarer til flere hospitalsenheder og psykiatrien. Fysisk og organisatorisk placeres det regionale vikarbureau på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Placeringen i tilknytning til et hospital giver nærhed til driftssystemet og mulighed for at benytte sig af de tilhørende faciliteter til f.eks. videreuddannelsesaktiviteter.

Vikarbureauet vil som udgangspunkt formidle vikarydelser indenfor flg. personalegrupper: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere og sygeplejestuderende samt lægesekretærer. Der lægges op til, at øvrige personalegrupper f.eks. pædagoger (til psykiatriske og sociale institutioner), serviceassistenter og terapeuter kan tilknyttes det regionale vikarbureau, når og hvis der viser sig behov herfor.

Administrationen og formidlingen af vikarer vil blive varetaget af fagkyndige (men ikke nødvendigvis faguddannede) administrative medarbejdere. Tidligere har det været et krav, at vikarvagter for sygeplejersker blev visiteret af uddannede sygeplejersker. Dette krav er nu faldet bort. Det er dog fortsat nødvendigt, at vikarbureauets personale har et grundigt kendskab til fagområderne, for bedst muligt at kunne matche vikarer og ledige vagter.

Primo 2009 afholdes drøftelser med de faglige organisationer om løn- og ansættelsesforhold for de tilknyttede vikarer.

2. Etablering af elektronisk booking- og administrationssystem

Det regionale vikarbureau og de interne vikarkorps vil fremover blive bundet sammen af et fælles IT system, som skal være omdrejningspunkt for et velfungerende vikarsamarbejde på tværs af regionen. IT systemet bliver et webbaseret arbejdsredskab og database, som imødekommer de krav, som en arbejdsgruppe bestående af bl.a. de kommende brugere, har specificeret. Hidtil har de enkelte vikarkorps anvendt forskellige redskaber til administrationen af området.

Ud over at være arbejdsredskab i de interne vikarkorps og det regionale vikarbureau bliver IT systemet det redskab som afdelinger og institutioner anvender, når de skal bestille en vikar. Hidtil er bestillinger af vikarer foregået pr. telefon, mail eller fax med deraf følgende ekstra arbejdsgange og fejlkilder i form af tvivl om, hvad der er bestilt og hvornår. Fremover vil bestilling af vikarer kunne ske fra enhver pc med internetadgang. Ligeledes vil vikarerne have adgang til deres egen profil i databasen, hvor de kan opdatere ønsker om vagter og lignende.

IT systemet sikrer ligeledes et langt bedre overblik over anvendelsen af og udgifterne til vikarassistance. Systemet vil ligeledes have integration til regionens løn- og indkøbssystemer, således at administrationen i vikarordningerne lettes.

Det estimeres, at med uændret vikarbehov som i 2007 vil det regionale vikarbureau få ca. 100.000 bestillinger, der skal håndteres om året. Dertil kommer de bestillinger, der håndteres af de interne vikarkorps.

Der er indgået samarbejde med en leverandør om IT systemet, som forventes at være funktionsdygtigt pr. 1. maj 2009.

3. Fælles udbud af levering af vikarydelser fra eksterne leverandører

I det omfang behovet for vikarer overstiger kapaciteten af egne vikarer, formidler det regionale vikarbureau bestillingen videre til et af de private vikarbureauer som Region Midtjylland har indgået aftale med. Hidtil har de enkelte afdelinger i vid udstrækning selv kontaktet private vikarbureauer, fremover vil al kontakt med de private udbydere foregå via det regionale vikarbureau. Region Midtjylland købte i 2007 vikarydelser ved private bureauer for over 100 mio. kr.

For at sikre et ensartet aftalegrundlag og ikke mindst bedre vilkår og fornuftige priser har Region Midtjylland i efteråret 2008 gennemført et udbud af leveringen af disse vikarydelser. Desuden har regionen pligt til at gennemføre udbud ved indkøb af denne størrelsesorden.

Udbuddet har resulteret i, at regionen har indgået aftale med seks private vikarudbydere, som fremover skal levere vikarer. Udbuddet er gennemført med involvering af repræsentanter fra både de somatiske hospitaler og Psykiatri og Social. Dermed sikres det, at de indgåede aftaler lever op til kundernes krav.

Det har været nødvendigt at indgå aftaler med flere udbydere for at sikre vikarer til alle hospitaler og institutioner i hele regionen. Flere af de private bureauer dækker kun et begrænset geografisk område og/eller tilbyder vikarer indenfor bestemte personalegrupper.