Dagsordener og referater for regionsrådet

Bogens koncept og indhold

Bogen ”Midt i historierne” er tænkt som et nyt perspektiv på den midtjyske region. Det skal være en bog, hvori midtjyske museer binder den nyeste viden om regionens kunst, kultur og natur sammen i en række spændende og vedkommende historier, der både skal overraske og vække genkendelsens glæde. Netop museerne har de bedste forudsætninger for at kunne skrive denne bog, idet de til daglig befinder sig midt i historierne, formidler oplevelserne og udfører den aktuelle forskning. ”Midt i historierne” bliver en anledning til at præsentere en fælles forståelse af regionens landskabsmæssige og kulturelle mangfoldighed.

Bogen vil blive på ca. 225 sider fordelt med ca. 75 sider til naturhistorien, 100 sider til kulturhistorien og 50 sider til kunsthistorien. Cirka halvdelen af bogen vil være illustrationer. Bogen trykkes i et oplag på 2.500. Heraf vil Region Midtjylland kunne disponere over 500 eksemplarer til officielle gaver med videre.

Baggrund

Projektet er et resultat af en fusion mellem to beslægtede projekter, nemlig:

• Den midtjyske kulturkanon, et bogprojekt, der oprindeligt var en ide, der opstod i forbindelse med Anna Amalie-initiativet, der nu er videreudviklet i et samarbejde mellem en række ledere og medarbejdere fra midtjyske museer.
• En fortsættelse af ”Kend din Region – Museer og Vandringer i Midtjylland” – i denne version videreført på nettet som en dynamisk natur-, kultur- og kunstguide.

Web-delen vil i første omgang være nedtonet, men ikke opgivet. Det er tanken at bogprojektet kan fungere som en introduktion til en permanent platform for formidling af regionens natur-, kultur- og kunsthistorie på nettet.

I den nuværende projektgruppe sidder repræsentanter for både initiativgruppen fra det første projekt og repræsentanter fra Midtjyske Museers Udviklingsråds bestyrelse.

Arbejdsprocessen

Redaktionsgruppen fastlægger rammerne for projektet og det overordnede indhold i bogen. Det er samtidig redaktionsgruppens ansvar at sikre kvalitet og fremdrift i arbejdsprocessen. Der ansættes en projektleder og tre emneforfattere. Alle frikøbes hos museerne. Der vil dog blive benyttet både eksterne og museumsansatte fotografer. Region Midtjylland står for layout og grafisk tilrettelæggelse af bogen.

Arbejdet med bogen er beregnet til at vare et år. Hermed forventer redaktionsgruppen at kunne inddrage regionens museer i processen på den mest hensigtsmæssige måde. En række faglige nøglepersoner fra museerne i Region Midtjylland vil blive knyttet til projekt i startfasen. Disse personer skal bidrage med den nødvendige brede indsigt i regionens kulturhistorie, så der kan udformes en detaljeret disposition for vægtning af de enkelte afsnit.

I øvrigt vil alle regionens museer (måske med undtagelse af ganske få specialmuseer) blive inddraget i processen. Museernes rolle er at bidrage med deres viden og i et vist omfang også materiale (typisk fotografier). Det er ikke tanken, at museerne skal medvirke i selve skriveprocessen. Alle relevante museer vil dog, uanset deres øvrige medvirken, blive konsulteret med henblik på kvalitetstjek af teksten.

Det forventes, at den samlede arbejdsmængde for hvert museum i gennemsnit vil være ca. en uge i løbet af projektperioden. Dette svarer i alt til et årsværk (ca. 450.000 kr.), som vil udgøre museernes medfinansiering af projektet.

Økonomi

Projektet er budgetteret til 853.621 kr., der indstilles finansieret af regionens kulturudviklingsmidler. Heraf er 420.621 kr. løn til projektleder og forfattere. Trykning af bogen er budgetteret til 120.000 kr., og fotos til 100.000 kr. Redaktionsgruppens diæter for hele projektperioden udgør 40.0000 kr. Det resterende udgifter er administration, møder, transport mm. Ved siden af de direkte produktionsomkostninger medgår museernes samlede arbejdstid projektet, der som nævnt er sat til et årsværk, svarende til 450.000 kr.

Bogen vil blive forhandlet på museer, i boghandler og på turistbureauer. Indtægten ved salg tilfalder Museernes Udviklingsråd og de enkelte forhandlere. Forhandleravancen vil være 25 %. Midtjyske Museers Udviklingsråds andel af overskuddet vil indgå i en særlig fond til fælles regionale museumsformidlingsopgaver (f.eks. bøger, film, spil eller andre former for web-baseret formidling).

Det er administrationens vurdering, at bogprojektet ligger i naturlig forlængelse af de hidtidige aktiviteter i initiativet ”Kend din Region”. Samtidig kan bogen fungere som en foreløbig afrunding af projektet, og den kan give et bud på en fælles forståelse af regionens landskabsmæssige og kulturelle mangfoldighed, som er en vigtig styrke. Projektet har strategisk betydning, idet det styrker samarbejdet yderligere mellem de midtjyske museer, der i kraft af den brede geografiske spredning spiller en nøglerolle i regionens kulturpolitik.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008 at yde et tilskud på 108,9 mio. kr. til spormodernisering af Odderbanen. Tilskuddet finansieres af et regionalt lån og modregnes i regionens årlige investeringstilskud til Midttrafik. Lånet optages i foråret 2009.

Regionsrådets Forretningsudvalg blev den 28. oktober 2008 orienteret om, at budgettet for spormoderniseringen er væsentligt overskredet. Overskridelsen skyldes et uheldigt sammenfald af forsinket detailprojektering, entreprenørens valg af en utraditionel metode og større problemer end forudset med jordbunden.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 21. januar 2009 at yde en tillægsbevilling på op til 49 mio. kr.  Administrationen blev samtidig anmodet om at udarbejde en finansieringsplan for sporfornyelsen inkl. tillægsbevilling inden for rammerne af Regionsrådets bevilling til kollektiv trafik. Regionsrådet blev ligeledes orienteret om, at der vil blive iværksat et retsligt efterspil med et større erstatningskrav mod rådgiver og entreprenør. 

I juni 2008 var det forudsat, at renter og afdrag samt øvrige udgifter til investeringsplanens fase 1 og 2 kunne afholdes af det årlige investeringstilskud fra staten, regionen og kommunerne. Flere forhold er ændret væsentligt:

1. Udgifterne til sporfornyelsen forventes at blive overskredet med op til 49 mio. kr.
2. Der er færre midler til rådighed til investeringsplanen end forudsat i juni 2008:
   a.      Det regionale investeringstilskud blev i forbindelse med Regionsrådets budgetaftale konverteret til drift i perioden 2009-12.
   b.      Lemvig kommune har administrativt meddelt Midttrafik, at den tidligere indgåede politiske aftale med Ringkøbing Amt om et frivilligt investeringstilskud til Lemvigbanen er ophævet fra og med 2008. Administrationen forudsætter, at Lemvig kommune overholder den indgåede politiske aftale frem til det aftalte udløbstidspunkt ved udgangen af 2010.
3. Renten er faldet væsentligt siden juni 2008. Da lånet til både den ordinære bevilling og tillægsbevillingen er optaget i foråret 2009, medfører rentefaldet en væsentlig besparelse.

Kombinationen af overskridelsen af de budgetterede udgifter til sporfornyelsen, konverteringen af det regionale investeringstilskud til drift og ovennævnte tilkendegivelse fra Lemvig kommune betyder, at det ikke er muligt at afholde alle udgifter til investeringsplanens fase 1 og 2 inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed til investeringer.

Tabel 1: Økonomioversigt 2009 - 2020

De planlagte investeringer på banerne vil kun i meget begrænset omfang kunne reduceres:

• Fase 1 omfattede sporfornyelsen på Odderbanen, som er afsluttet, samt fjernstyring/nedlæggelse af overkørsler på Lemvigbanen, som er delvist afsluttet.
• Fase 2 er en midlertidig løsning af Odderbanens behov for nyt materiel ved levetidsforlængelse af de aldrende Y-togsæt.
• Hertil kommer en pulje til ”mindre investeringer”, der dog anvendes til nødvendige vedligeholdelsesarbejder på infrastrukturen.

I praksis vil Midttrafik ikke kunne reducere investeringerne, men vil være tvunget til at reducerer i driften, såfremt der ikke tilføres yderligere midler.

Administrationen har undersøgt muligheden for at optage et lån med afdragsfrihed de første 5 år. Et afdragsfrit lån vil reducere den umiddelbare betaling. Derved undgås, at Midttrafik skal mellemfinansiere et merforbrug, som delvist forventes kompenseret gennem erstatning. Imidlertid er et afdragsfrit lån ikke attraktivt, idet den umiddelbare fordel ved afdragsfrihed de første 5 år opvejes af en væsentlig højere ydelse de sidste år. Den mest hensigtsmæssige lånekonstruktion har vist sig at være et 25 årigt fast forrentet annuitetslån, hvor der betales afdrag og renter, fra år 1, af den samlede overskridelse på 49 mio.kr.

Administrationen anbefaler, på baggrund af udgiftens forventede delvist midlertidige karakter, at Region Midtjylland afholder de yderligere udgifter i perioden ved lån i regionens kassebeholdning. Der vil være behov for at tilføre i alt 14,6 mio.kr. ud over investeringstilskuddet i perioden 2011-14.

Midttrafik tilbagebetaler det lånte beløb, med renter, til regionen fra 2016 ved at administrationen tilbageholder beløbet i det ordinære investeringstilskud til Midttrafik.

Det bemærkes, at der i tabel 1 ikke er taget højde for en eventuel erstatning, hvorfor opgørelsen må anses for at være udtryk for en ”worst case” situation. Såfremt spørgsmålet om erstatning afgøres før 2011, vil finansieringsplanen skulle revurderes. En eventuel erstatning vil umiddelbart tilfalde Midtjyske Jernbaner, men det er forudsat i Regionsrådets beslutning den af 21. januar 2009, at lånet og finansieringen efterreguleres, når det endelige anlægsregnskab foreligger.

Aleksander Aagaard, Anna Marie Touborg og Bjarne Schmidt Nielsen var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal inden udgangen af juni tage stilling til udmøntningen af den samlede økonomiske ramme til honorering af regionsrådsmedlemmer for deres deltagelse i de af Regionsrådet nedsatte midlertidige politiske udvalg i 2009. Det indstilles, at resterende midler til udvalgshonorering anvendes til honorering af de nedsatte politiske udvalg, der har funktionsperiode i 2. halvår 2009.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi foreslår, at udvalgets funktionsperiode forlænges til 31. december 2009. Der kan ikke ydes udvalgsvederlag i forlængelsesperioden.

at ikke anvendte midler til honorering af midlertidige politiske udvalg i 2009 fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer og funktionstid i 2. halvår 2009, og

at funktionsperioden for Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi forlænges til 31. december 2009, idet der ikke ydes vederlag for medlemskab af udvalget i 2009.

Johannes Flensted-Jensen og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet fastsatte på sit møde den 22. oktober 2008 retningslinjerne for honorering af regionsrådsmedlemmer for deres deltagelse i de af Regionsrådet nedsatte midlertidige politiske udvalg i 2009. Regionsrådet vedtog at afsætte den maksimale økonomiske ramme til honorering af midlertidige udvalg, som reglerne giver mulighed for. Heraf blev 92 % afsat til allerede nedsatte udvalg, mens de resterende 8 % blev reserveret til honorering af eventuelle nye udvalg i 2009.

De resterende midler til udvalgshonorering foreslås anvendt til honorering af de nedsatte politiske udvalg, der har funktionsperiode i 2. halvår 2009. Det drejer sig om følgende udvalg:

• Sundhedsberedskab og præhospitalplan

• Den danske kvalitetsmodel

• Indsats mod kroniske lidelser

• Nye dyre lægemidlers effekt og nytte

• Evaluering af politisk organisering

Midlerne til udvalgshonorering forudsættes, i henhold til Regionsrådets beslutning den 22. oktober 2008, fordelt til udvalgene ud fra antallet af medlemmer og udvalgenes funktionstid, idet formændene for udvalgene ydes det dobbelte af det vederlag, der ydes de menige medlemmer af udvalgene (herunder næstformændene). Der ydes ikke vederlag til regionsrådsformanden for deltagelse i midlertidige udvalg.

Om reglerne for honorering af midlertidige politiske udvalg bemærkes, at den afsatte økonomiske ramme til honorering følger regnskabsåret, og der er ikke mulighed for at overføre midler mellem årene.  Det følger endvidere af reglerne, at Regionsrådet inden 1. juli 2009 skal tage stilling til udmøntningen af den samlede økonomiske ramme for året. Udmøntningen af midlerne kan kun ske fremadrettet, idet fordelingen af midlerne dog kan ændres, hvis der foretages ændringer i antallet af udvalg eller i udvalgenes opgavefordeling.

Der vedlægges en oversigt pr. 1. maj 2009 over de af Regionsrådet nedsatte politiske udvalg i 2009.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi foreslår, at udvalgets funktionsperiode forlænges til 31. december 2009. Udvalget har på sit møde den 26. marts 2009 besluttet at anbefale afholdelsen af en globaliseringskonference den 3. september kl. 12 - 17 på Ferskvandscentret i Silkeborg. Samtidig besluttede udvalget at anmode Regionsrådet om forlængelse af udvalgets funktionsperiode til 31. december 2009, således at der efter konferencen kan afrapporteres til Regionsrådet i henhold til udvalgets kommissorium.

Det er i bekendtgørelsen om vederlag m.v. for varetagelse af regionale hverv fastlagt, at der højst kan ydes udvalgsvederlag i ét år for medlemskab af, de af Regionsrådet nedsatte, særlige udvalg.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regions-MEDudvalget nedsatte i april 2007 en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til en Mangfoldighedsindsats i Region Midtjylland. Forslaget har været i høring i Hoved-MEDudvalgene. Efter behandling af høringssvarene godkendte Regions-MEDudvalget det foreliggende forslag til "Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland" den 5. marts 2009. Det blev desuden besluttet at nedsætte en følgegruppe, som skal følge, inspirere og komme med forslag til initiativer med videre indenfor Mangfoldighedsområdet og Det Sociale Kapitel. Inden forslaget blev sendt i høring i Hoved-MEDudvalgene, blev det forelagt for forretningsudvalget den 27. maj 2008 med henblik på eventuel kommentering. Der var ingen kommentarer til udkastet.

at Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland godkendes.

Johannes Flensted-Jensen og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regions-MEDudvalget nedsatte i april 2007 en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til en Mangfoldighedsindsats i Region Midtjylland. Arbejdsgruppens forslag i form af rapporten ”Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland " har været i høring i Hoved-MEDudvalgene. Efter behandling af høringssvarene godkendte Regions-MEDudvalget det foreliggende forslag den 5. marts 2009. Det blev desuden besluttet at nedsætte en følgegruppe, som skal følge, inspirere og komme med forslag til initiativer mv. indenfor Mangfoldighedsområdet og Det Sociale Kapitel. Inden forslaget blev sendt i høring i Hoved-MEDudvalgene blev det forelagt for forretningsudvalget den 27. maj 2008 med henblik på eventuel kommentering. Der var ingen kommentarer til udkastet.

Mangfoldighedsindsatsen for Region Midtjylland er overordnet set forankret i Ledelses- og Styringsgrundlaget, MEDaftalen og personalepolitikken. Indsatsen er fokuseret omkring tre hovedindsatsområder: ligestilling, etnisk ligestilling og handicap.

Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland skal bidrage til, at personalesammensætningen i størst muligt omfang afspejler arbejdsstyrken og understøtter, at Region Midtjyllands arbejdspladser kan tiltrække, fastholde og udvikle den nødvendige arbejdskraft. Mangfoldighedsindsatsen skal således medvirke til at styrke Region Midtjylland som en attraktiv, mangfoldig og rummelig arbejdsplads.

Mangfoldighedsindsatsen er bl.a. vigtig, fordi der på arbejdspladserne i Region Midtjylland er mange personalegrupper med en ulige kønsfordeling. Og i særdeleshed på hospitalerne, er der ansat mange med anden etnisk baggrund end dansk. Mangfoldighedsindsatsen handler således bl.a. om at give plads til forskellighed blandt medarbejderne. Der iværksættes løbende nye initiativer for at tiltrække nye medarbejdergrupper. Fastholdelse og fremme af mulighederne for beskæftigelse for personale med særlige behov, f.eks. handicap, prioriteres også højt i Region Midtjyllands Mangfoldighedsindsats. 

Med henblik på at videreføre mangfoldighedsindsatsen fra amterne, blev det ved dannelsen af Region Midtjylland besluttet, at videreføre to typer konsulentordninger med fokus på henholdsvis Mangfoldighed og Det Sociale Kapitel. Der er et tæt samspil mellem de to konsulentordninger, som begge er forankret i Koncern HR. Det er bl.a. på denne baggrund, at den nedsatte følgegruppe skal følge både Mangfoldighedsområdet og Det Sociale Kapitel.

Såfremt Mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland godkendes, vil rapporten blive lagt på Region Midtjyllands hjemmeside sammen med en "Kort og godt" pjece til brug for regionens arbejdspladser.

Der er netop trykt en årsberetning for 2008, om den konkrete mangfoldighedsindsats i Region Midtjylland, som omdeles i dueslagene.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Praksisplanen suppleres fra Region Midtjyllands side af perspektivplanen, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På foranledning af Forberedelsesudvalget er der foretaget en udredning af hospitalsvaskeriområdet i regionen. Arbejdsgruppens rapport præsenteres hermed. Det foreslås, at der etableres et regionsejet vaskeri i forbindelse med Det Nye Universitetshospital, som vil kunne varetage forsyningen med vaskeriydelser til hele Region Midtjylland. Det vurderes desuden, at Regionen med jævne mellemrum bør afholde licitation for dele af vasketøjsforsyningen for at sikre, at såvel eget som de private leverandørers vaskerier lever op til maksimal konkurrencedygtighed, effektivitet og kundetilfredshed.

at vaskeriydelserne for Regionshospitalet Horsens og Brædstrup overgår til midtVask fra Region Syddanmarks vaskerier i Vejle og Brædstrup i forbindelse med Region Syddanmarks nedlæggelse af vaskeriet i Brædstrup,

at arbejdsgruppens rapport tages til efterretning,

at det nuværende ”midtVask” som udgangspunkt videreføres i de nye vaskeribygninger ved Det Nye Universitetshospital i Århus og med samme kundekreds,

at vaskeriydelserne til Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup og til hospitalsenheden Vest sendes i udbud jævnfør konkurrencelovens bestemmelser pr. medio 2011, hvor de nuværende kontrakter med Jysk Linnedservice A/S udløber, således at såvel private leverandører som regionens eget vaskeri kan byde ind, og

at Regionsrådet også efter 2011 ønsker at fastholde to vaskerifunktioner i Region Midtjylland.

Gert Schou og Birgit Jonassen erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Johannes Flensted-Jensen og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gert Schou, Birgit Jonassen og Aage Koch-Jensen var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at vaskeriydelserne for Regionshospitalet Horsens og Brædstrup overgår til midtVask fra Region Syddanmarks vaskerier i Vejle og Brædstrup i forbindelse med Region Syddanmarks nedlæggelse af vaskeriet i Brædstrup,

at arbejdsgruppens rapport tages til efterretning,

at det nuværende ”midtVask” som udgangspunkt videreføres i de nye vaskeribygninger ved Det Nye Universitetshospital i Århus og med samme kundekreds,

at vaskeriydelserne til Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup og til hospitalsenheden Vest sendes i udbud jævnfør konkurrencelovens bestemmelser pr. medio 2011, hvor de nuværende kontrakter med Jysk Linnedservice A/S udløber, ligesom vaskeriydelserne for Regionshospitalet Horsens og Brædstrup samtidig sendes i udbud, således at såvel private leverandører som regionens eget vaskeri kan byde ind, og

at Regionsrådet også efter 2011 ønsker at fastholde to vaskerifunktioner i Region Midtjylland, heraf den ene funktion eventuelt gerne i form af OPP-samarbejde.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som konsekvens af strejken inden for sundhedsområdet i foråret 2008, blev det i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2009 aftalt mellem Regeringen og Danske Regioner, midlertidigt at suspendere det udvidede frie sygehusvalg. Den 1. april 2009 orienterede Regeringen Danske Regioner om, at det udvidede frie sygehusvalg genindføres som planlagt pr. 1. juli 2009, med en ventetidsgaranti på én måned.

Aftalen af 1. april 2009 mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse vedlægges.

Der er behov for at Regionsrådet tager stilling til, hvordan Region Midtjylland skal imødegå den udfordring, der ligger i genindførelse af det frie sygehusvalg, set i lyset af de økonomiske krav og begrænsninger, der følger af økonomiaftalen med regeringen.

Til Forretningsudvalget indstillede direktionen, at den i notatet beskrevne strategi II godkendes, og at Regionsrådet fremover som en del af strategi II skal godkende hospitalernes bevillingsansøgninger til nedbringelse af ventelister ved konkrete, økonomiske forsvarlige og veldokumenterede meraktivitetsprojekter.

Administrationen anbefaler, at Regionsrådet vælger Strategi II, og dermed lader hensynet til nedbringelse af ventelister vige for hensynet til at sikre budgetoverholdelse på egne hospitaler.

Den anbefalede strategi danner, efter administrationens opfattelse, det bedste grundlag for, at Region Midtjylland kan leve op til den primære målsætning om at sikre overholdelse af aktivitets- og produktivitetsforudsætningerne i økonomiaftalen.

Herudover kan Strategi II ses som naturligt sammenhængende med de retningslinjer for visitation og prioritering af patienter, som Regionsrådet vedtog på møde den 22. oktober 2008, som går ud på, at sikre behandling af de mest syge patienter først.

Endvidere udgør Strategi II ikke en hindring for, at hospitalerne kan søge Regionsrådet om bevilling til nedbringelse af ventelister ved konkrete, økonomisk forsvarlige og veldokumenterede meraktivitetsprojekter.

Det er en del af Strategi II, at der tænkes bevidst og aktivt i, at inddrage den private kapacitet på en, for Region Midtjylland hensigtsmæssig måde, for eksempel ved at sende visse behandlinger eller undersøgelser i udbud. Vilkårene for regionernes benyttelse af den private behandlingskapacitet, er aktuelt ved at blive forhandlet på plads mellem Danske Regioner, Staten og privathospitalerne.

Der er den risiko forbundet med Strategi II, at personalet på hospitalerne kan opleve faldende motivation i en situation, hvor der er fysisk men ikke økonomisk mulighed for, at udvide aktiviteten og hvor det vurderes, at patienterne går andre steder hen.

Uanset hvilken strategi der vælges, vil det kræve en periode på 3-6 mdr. for hospitalerne at ændre kurs. Dette kan eventuelt blive nødvendigt i forlængelse af økonomiaftalen for 2010.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede forslag om følgende beslutning:

”Sagen udsættes til økonomiforhandlingerne er afsluttet. Direktionen udarbejder herefter forslag til en strategi III, der sætter patienten i centrum, respekterer det udvidede frie valg og som samtidig tager højde for de økonomiske rammer.”

For forslaget stemte 15 medlemmer (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Imod forslaget stemte 20 medlemmer (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samtGunhild Husum). Forslaget bortfaldt.

Aage Koch-Jensen stillede forslag om, at sagen blev udsat begrundet i, at beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samt Gunhild Husum indebærer et forlag om anvendelse af 50 mio. kr. – og at dette forslag ikke er nævnt i sagsfremstillingen. Aage Koch-Jensen bemærkede, at "der er en form for mindretalsbeskyttelse i, at formanden sætter dagsordenen, dvs. at formanden sikrer at sagen er belyst for alle parter. Sagen er ikke belyst ved, at et flertal på mødet udleverer en delvis ny sagsbeskrivelse, der indeholder forbrug af 50 mio. kr."

For forslaget stemte 15 medlemmer (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Imod forslaget stemte 20 medlemmer (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samt Gunhild Husum). Forslaget bortfaldt.

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samt Gunhild Husum stillede forslag om følgende beslutning:

”Genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg må samlet set forventes at sætte regionens samlede økonomi under pres. Regionen har indtil nu søgt at prioritere de sygeste først. Med genindførelsen af det udvidede frie valg får borgere ret til at lade sig behandle på private klinikker, hvis ventetiden er over en måned uanset alvoren af lidelsen. Det betyder, at udgifterne stiger, medmindre der er andre patientgrupper, der får et ringere behandlingstilbud. Her bekymrer vi os især for de medicinske patienter.

Det er væsentligt for regionen at fastholde principperne om, at de mest syge skal behandles først. Det er samtidig vigtigt at fastholde personalets motivation og engagement – også indenfor specialer som f.eks. ortopædkirurgi, hvor markante dele af behandlingsindsatsen foregår hos private klinikker.

Regeringen og Danske Regioner er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2009 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af det aftalte.

Hvis de nuværende økonomiske rammer nøje skal overholdes, skal behandlingsindsatsen på regionens egne hospitaler reduceres for at kunne dække de stigende udgifter til privathospitaler. Det skal ske, selvom der kommer flere kræftpatienter og andre patienter, der ubetinget har behov for behandling. Situationen er naturligvis anderledes, hvis de økonomiske rammer øges.

Hvis der reduceres på behandlingsindsatsen på regionens egne hospitaler, vil antallet af patienter til private klinikker alt andet lige stige med øgede udgifter til følge.

Uanset valget af strategi risikerer Regionsrådet, at udgifterne stiger mere end forudsat i aftalen med regeringen.

Under de givne betingelser er den bedste løsning, at regionen vælger at optimere de økonomiske ressourcer mest muligt i valget mellem, om patienten skal behandles på eget hospital, hospital i anden region eller på privat klinik.

Det betyder, at regionen skal øge kapaciteten til de patientgrupper, der behandles på private klinikker. Når det sker til lavere udgifter end det, det koster hos de private klinikker, bliver der alt andet lige flere midler til at behandle de mest syge.

Regionen vil derfor:

1. Under de givne betingelser i størst mulig omfang fastholde hospitalernes prioritering af de mest syge patienter først. Derved vælges strategi 2.

2. Regionen vil samtidig øge behandlingsaktiviteten på de områder, hvor der sker en udsivning til private. Forøgelsen af behandlingsaktiviteten vil ske i det omfang, det kan ske til klart lavere omkostninger end udgifterne til behandling hos de private klinikker.

3. Udgifterne til at øge behandlingsaktiviteten tages af den afsatte ramme til private klinikker, idet den øgede behandlingsaktivitet vil nedsætte behovet hos private klinikker, og idet taksterne hos private klinikker må forventes reduceret med 25 % i forhold til sidste år.

4. Takstpuljens størrelse revurderes i forbindelse med økonomiaftalen for 2010 og resultatet af Finansieringsudvalgets indstilling omkring evt. regulering af regionernes bloktilskud.

5. I første omgang bemyndiges direktionen til at igangsætte aktiviteter svarende til et beløb på 50 mio. kr. i 2009. Direktionen fremlægger en status senest i september 2009 med henblik på vurdering af eventuelt behov for at øge puljen.

6. Det forventes samtidig, at direktionen fastholder fokus på et ordentligt arbejdsmiljø og giver Regionsrådet en tilbagemelding på eventuelle følgevirkninger for andre patientgrupper som følge af det genindførte udvidede frie sygehusudvalg.”

For forslaget stemte 20 medlemmer (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samt Gunhild Husum). Imod forslaget stemte 15 medlemmer (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Forslaget blev hermed vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på møde den 25. februar 2009 at udmønte 17,919 mio. kr. til afvikling af ventelister på hjerteområdet. Ventelisteprojekterne forløber planmæssigt og forventes afsluttet inden 1. september 2009, hvor implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet vil blive igangsat.

Århus Universitetshospital, Skejby er i forbindelse med opstarten af ventelisteprojekterne blevet opmærksom på yderligere to ventetidspukler, som skal afvikles, inden hjertepakkerne kan implementeres. For det første har pukkelafviklingen på regionshospitalerne afstedkommet en "sekundær" ventetidspukkel i Skejby. Udviklingen vil blive fulgt tæt og de nødvendige tiltag iværksat for at afvikle puklen. For det andet er Århus Universitetshospital, Skejby blevet opmærksom på, at der er et behov for også at afvikle ventelister på iskæmiområdet. Århus Universitetshospital, Skejby har på den baggrund fremsendt en ansøgning om yderligere et ventelisteprojekt. Den forventede udgift til projektet er 3.051.400 kr. og foreslås finansieret af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet.

I forbindelse med afvikling af ventelister på hjerteområdet er der på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus igangsat projekter på hjerte-CT-området (CT koronar angiografi). Hospitalerne har forud for iværksættelsen af ventelisteprojekterne gjort opmærksom på, at en afregning til 50 % af DRG-taksten ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne på hjerte-CT-området. Administrationen  har på den baggrund udarbejdet et forslag til en ny takst for hjerte-CT-scanning.

at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 3,051 mio. kr. til afvikling af yderligere et ventelisteprojekt på hjerteområdet på Århus Universitetshospital, Skejby,

at afregning for hjerte-CT-scanning i forbindelse med ventelisteprojekterne på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus baseres på en takst på 5.000 kr. for selve undersøgelsen plus takst for ambulant besøg, og

at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 0,546 mio. kr. til dækning af ekstra udgifter i forbindelse med den ændrede takst for hjerte-CT-scanning.

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Baggrund

Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. for regionerne under ét til midlertidig højere aktivitet i forbindelse med implementering af pakkeforløb på hjerteområdet. Der er tale om en engangsbevilling, som netop retter sig mod afvikling af en ventetidspukkel forud for indførelsen af pakkeforløbene. Region Midtjylland er i den forbindelse blevet bevilliget henholdsvis 18,941 mio. kr. i 2008 og 11,000 mio. kr. i 2009 til afvikling af ventelister.

Regionsrådet godkendte på møde den 25. februar 2009 at overføre 18,941 mio. kr. fra budget 2008 til budget 2009. Regionsrådet godkendte endvidere at udmønte 17,919 mio. kr. af det samlede regulerede budget 2009 (29,941 mio. kr.) til hospitalerne i forbindelse med igangsætning af ventelisteprojekter på hjerteområdet.

Ventelisteprojekterne blev startet op på hospitalerne primo februar 2009 og forventes afsluttet inden 1. september 2009, hvor implementeringen af selve hjertepakkerne vil blive igangsat.

Sekundær ventetidspukkel på Århus Universitetshospital, Skejby

Hospitalerne giver løbende tilbagemeldinger på status for ventelisteprojekterne. Afviklingen af ventelister på hjerteområdet forløber planmæssigt, dog forventes afviklingen af ventetidspukler på regionshospitalerne at afstedkomme en sekundær pukkel på Århus Universitetshospital, Skejby, idet pukkelafviklingen på regionshospitalerne medfører en stigning i antallet af patienter henvist til yderligere behandling i Skejby. 

Der er ikke udført en nøjagtig beregning af det ekstra antal patienter til Skejby, men der vil på de relevante afdelinger (Hjertemedicinsk afdeling B og Hjertekirurgisk afdeling T) blive holdt øje med tilgangen af nye patienter som følge af pukkelafviklingen, og de nødvendige tiltag vil blive iværksat for at afvikle puklen.

Ventelisteprojekt, Århus Universitetshospital, Skejby

Århus Universitetshospital, Skejby er i forbindelse med opstarten af ventelisteprojekterne blevet opmærksom på, at der er et behov for at nedbringe ventetiden på iskæmiområdet, hvilket der ikke er blevet taget højde for i forbindelse med den oprindelige ansøgningsrunde om ventelisteprojekter. Århus Universitetshospital, Skejby har på den baggrund fremsendt en ansøgning om yderligere et ventelisteprojekt rettet mod iskæmipatienter.

Med henblik på at opfylde kravene i hjertepakkerne på iskæmiområdet, er der et behov for dels at få nedbragt den nuværende venteliste, dels at øge kapaciteten eller alternativt omvisitere patienter fra 1. september 2009. 

Ultimo marts 2009 var ventelisten/ventetiden på iskæmiområdet følgende:

• 280 patienter til KAG, med en gennemsnitlig ventetid på 7 uger
• 52 patienter til PCI (ballonudvidelse), med en gennemsnitlig ventetid på 4 uger

Ventelisten er opgjort på basis af henviste ikke-bookede og bookede patienter.

Ventelisten kan på nuværende tidspunkt ikke nedbringes ved en øgning af kapaciteten i dagtiden. Det foreslås derfor, at den nuværende aftenordning udvides med endnu et "spor" for elektive iskæmipatienter i en periode på 14 uger, hvorved ventetiden forventes at kunne være nedbragt til under 2 uger inden 1. september 2009.

Ventelisteprojektet med forløb på 14 uger - fordelt på 11 uger efter påske og frem til sommerferien samt 3 uger i august - forventes at kunne undersøge/behandle ca. 190 ekstra patienter. Heraf skønnes fordelingen at blive ca. 95 PCI'er og ca. 95 KAG'er. Såfremt det viser sig, at der opstår "overkapacitet" vil ordningen blive afkortet.

Den foreslåede ordning vil således omfatte patienter til KAG-undersøgelse og elektive PCI-patienter, kategori I og II. Patienterne vil være de mindre komplicerede, og ordningen vil kunne skabe en bufferkapacitet på dage med mange akutte patienter, der "blokerer" for afviklingen af de elektive patienter.

Økonomi

Afregningen af ventelisteprojekter på hjerteområdet sker til 50 % af DRG-taksten. Den samlede udgift til ventelisteprojektet på iskæmiområdet på Århus Universitetshospital, Skejby beløber sig til 3.051.400 kr.

Af det samlede regulerede budget 2009 på 29,941 mio. kr. til afvikling af ventelister på hjerteområdet er der på nuværende tidspunkt udmøntet 17,919 mio. kr. til ventelisteprojekter igangsat pr. 1. februar 2009. Det indstilles, at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 3,051 mio. kr. til afvikling af det foreslåede ventelisteprojekt på iskæmiområdet på Århus Universitetshospital, Skejby.

Afregning hjerte-CT-scanning

I forbindelse med afvikling af ventelister på hjerteområdet er der på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus igangsat projekter på hjerte-CT-området (CT koronar angiografi).

Hospitalerne har forud for iværksættelsen af ventelisteprojekterne gjort opmærksom på, at en afregning til 50 % af DRG-taksten ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne til ventelisteprojekterne på hjerte-CT-området. Der henvises i den forbindelse til en anbefaling fra Dansk Cardiologisk Selskab om, at 2009 taksten for hjerte-CT bør hæves fra nuværende ca. 3.400 kr. til ca. 7.500 kr., idet den nuværende takst ikke er retvisende. Der har imidlertid været indsigelse mod denne udregning, som vurderes for høj af Region Hovedstaden.

For takstsystem 2010 oprettes der en ny DRG-gruppe for hjerte-CT-scanning med CT angiografi. Administrationen er af Sundhedsstyrelsen blevet oplyst, at den foreslåede takst på 7.500 kr. ikke bliver gældende i 2010, men at Sundhedsstyrelsen vil lave en ny takstberegning ud fra omkostningsdatabasen. Der må derfor laves en midlertidig takst i Region Midtjylland til afregning af ventelisteprojekter på hjerte-CT-området.

Administrationen har set på sagen og foreslår en midlertidig takst til afregning af hjerte-CT. Det foreslås, at afregningen for hjerte-CT-scanning i forbindelse med ventelisteprojekterne i 2009 baseres på en takst på 5.000 kr. for selve undersøgelsen plus takst for ambulant besøg, hvilket medfører en afregning på henholdsvis 3.128 kr. (50 % af 5.000 + 1.255) eller 2.500 kr. (50 % af 5.000) alt efter grupperingen af patientforløbet. Størstedelen af patientforløbene forventes at blive afregnet til 3.128 kr.

En afregning af hjerte-CT til 3.128 kr. vil medføre en stigning i de forventede udgifter til ventelisteprojekterne på ca. 0,546 mio. kr.

Det indstilles således, at afregning for hjerte-CT i forbindelse med ventelisteprojekterne på Regionshospitalet Silkeborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus sker til henholdsvis 3.128 kr. og 2.500 kr. afhængigt af grupperingen af patientforløbet. Det indstilles endvidere, at der af restbeløbet på 12,022 mio. kr. af de afsatte midler til afvikling af ventelister på hjerteområdet udmøntes 0,546 mio. kr. til dækning af ekstra udgifter i forbindelse med den ændrede takst for hjerte-CT-scanning.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen og Birgit Jonassen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det fremgår af marts-status over implementeringen af pakkeforløbene på kræftområdet, at hospitalerne løbende har indfaset og til dels fortsat arbejder på at indfase pakkeforløbene i overensstemmelse med den nationale tidsplan aftalt mellem Regeringen og Danske Regioner. Der er således grund til optimisme med hensyn til pakkernes endelige implementering. Når alle pakker endnu ikke er fuldt implementeret, skyldes det primært pres på de økonomiske ressourcer og kapacitetsmæssige problemer. Afvigelser fra december-status er fremhævet i dagsordensteksten.

Denne gang vedlægges første forsøg på udtræk fra det nye nationale Monitoreringsinformationssystem på Kræftområdet (MIS-Kræft) omfattende fire kræftformer i de tre sidste kvartaler af 2008. Det kan konstateres, at dette første udtræk ikke giver relevant information om pakkeforløbene i Region Midtjylland. Registreringsproblemer og problemer med dataoverførsel fra hospitalerne til centrale registre bevirker, at udtrækket viser helt urealistisk lave aktivitetstal. Der bliver i øjeblikket gjort en betydelig indsats på at sikre datakvaliteten med virkning fra den 1. januar 2009.

Administrationen har i begyndelsen af april på baggrund af indberetninger fra hospitalerne udarbejdet vedlagte indberetningsskema til Danske Regioners nationale overvågning af implementeringen af pakkeforløbene på kræftområdet. Derudover vedlægges Administrationens notat af den 21. april 2009  med supplerende bemærkninger til indberetningsskemaet.

Det fremgår af notat og skema, at hospitalerne løbende indfaser pakkeforløbene. Den 1. januar var implementeringsdato for de sidste 5 kræftområder: Mandlige kræftsygdomme, kræft i øvre mave-tarm, kræft hos børn, kræft i øjne og øjenomgivelser og kræft, der udgår fra kroppens støttevæv som knogler og bindevæv (Sarkomer).

Det fremgår af status, at hospitalerne løbende har indfaset og til dels fortsat arbejder på at indfase pakkeforløbene i overensstemmelse med den nationale tidsplan aftalt mellem Regeringen og Danske Regioner. Der er således fortsat grund til optimisme med hensyn til pakkernes implementering. Når alle pakker endnu ikke er fuldt implementeret, skyldes det primært pres på de økonomiske ressourcer og kapacitetsmæssige problemer.

I det følgende skitseres de væsentligste forskelle i forhold til sidste status fra december måned 2008.

Århus Universitetshospital Århus Sygehus kan nu atter overholde tidsfristerne for kirurgisk behandling af brystkræft. Til gengæld kniber det for Regionshospitalet Randers for så vidt angår brystkræftpatienter, der skal indlægges efter operation.

AUH-Århus Sygehus er nu af den opfattelse, at det fremover vil kunne overholde forløbstiderne i pakkeforløbet for tyk- og endetarmskræft. Dette pakkeforløb har voldt AUH-Århus Sygehus problemer siden pakkens implementeringsdato den 1. april 2008. En kombination af større kapacitet på hospitalet, en fortsat aftale om aflastning fra Regionshospitalet Horsens samt en ny aftale med privat udbyder om op til 20 ugentlige kikkertundersøgelser har skabt den fornødne kapacitet. Hertil kommer en forventet mindre fremtidig patienttilgang som følge af begrænsningen af optageområdet (Århus + Samsø kommuner) fra den 1. december 2008, som dog endnu ikke er slået igennem hos de henvisende instanser.

Lungekræftpakken er fuldt implementeret på regionshospitalerne, mens det fortsat kniber for AUH-Århus Sygehus at overholde tiderne for udredning, strålebehandling og nu også kemoterapi.

På det gynækologiske område kan AUH-Skejby nu overholde tidsfristerne for at igangsætte den kirurgiske behandling, og AUH-Århus Sygehus kan nu tilbyde kemoterapi og strålebehandling rettidigt. Til gengæld er Regionshospitalet Randers presset med hensyn til at overholde tiderne for udredning.

Den hæmatologiske pakke er som meddelt i tidligere status kun delvist implementeret på AUH-Århus Sygehus, således at de mest presserende patienter får et rettidigt tilbud, medens mindre presserende patienter må vente. AUH-Århus Sygehus forventer nu, at den hæmatologiske pakke kan være fuldt implementeret efter sommerferien 2009.

Den urologiske pakke er nu fuldt implementeret på Regionshospitalet Viborg, medens den fortsat er under implementering i Randers, hvor tiderne for udredning og behandling derfor ikke overholdes. Hospitalsenhed Vest og AUH-Skejby overskrider denne gang tidsfristen for igangsætning af behandling med få dage.

Modermærkekræft udredes og behandles rettidigt i Viborg, mens det kniber for AUH-Århus Sygehus, som overvejer en samling af funktionerne i en afdeling mod nu to med henblik på at opnå en bedre organisering.

Hjernekræft udredes af AUH-Århus Sygehus og regionshospitalerne i Viborg og Vest, medens behandling, kemoterapi og strålebehandling alene varetages af AUH-Århus Sygehus. På dette område kniber det med kapaciteten for udredning i Århus, hvor tiderne derfor ikke overholdes, til gengæld overholdes nu tidsfristerne for igangsætning af behandling, kemoterapi og strålebehandling.

Pakken vedrørende kræft i mandlige kønsorganer skulle være implementeret fra den 1.januar 2009. Det fremgår af status, at tidsfristerne for udredning og behandling endnu ikke helt overholdes undtagen på Regionshospitalet Viborg.

Pakkeforløbet vedrørende kræft i øvre-mavetarmregion forløber tilfredsstillende hvad angår udredning, det samme er tilfældet med den kirurgiske behandling på regionshospitalerne Randers, Viborg og Vest. På grund af mangel på intensivkapacitet (anæstesilæger og -sygeplejersker) kniber det for AUH-Århus at få dette pakkeforløb på plads, hvad angår den kirurgiske behandling.

De tre sidste pakker, som skulle implementeres den 1. januar 2009, dvs. kræft hos børn, sarkomer og kræft i øjne og øjenomgivelser, er alle fuldt implementeret.

Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har udsendt første forsøg på udtræk fra fra det nye nationale monitoreringsinformationssystem for Kræftområdet (MIS-kræft) omfattende fire kræftpakkeforløb i de sidste tre kvartaler af 2008. Det er hensigten, at MIS-Kræft på sigt skal erstatte de nuværende statusopgørelser udsendt af Danske Regioner.

Dette første udtræk giver ikke relevant information om pakkeforløbene i Region Midtjylland. De lave aktivitetstal er for alle fire kræftformer udtryk for, at der har været store problemer med at få indført nye registreringer, som MIS-Kræft kræver. Desuden tyder noget på, at der opstår problemer, når data overføres fra hospitalerne til MIS-Kræft. Det betyder, at de offentliggjorte resultater fra MIS Kræft ikke giver et rigtigt billede af situationen for patienterne i Region Midtjylland. Hospitalerne gør sammen med Administrationen en stor indsats for at forbedre registreringerne med henblik på, at disse er på plads fra den 1. januar 2009. På centralt hold arbejdes der på at forbedre det nye system. 

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der gives et tilskud på 190.000 kr. til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse”. Tilskuddet finansieres af puljen ”Fællesprojekter/samarbejde med kommunerne".

Primo 2008 modtog Administrationen ansøgning om støtte til projektet ”Kort intensiv behandling af patienter med tandlægeskræk i daglig praksis: en prospektiv undersøgelse”.

Projektets formål

Tandlægeskræk er et almindeligt forekommende fænomen, idet 10-20 pct. af befolkningen er så bange, at de ikke går regelmæssigt til tandlæge. Formålet med nærværende projekt er at undersøge, hvorvidt tandlægeskrækbehandling bestående af en tillidsskabende samtale med tandlægen og tilvænning i klinikken forud for selve tandbehandlingen vil kunne bidrage til at motivere og hjælpe patienter med lettere grad af tandlægeskræk til at kunne modtage egentlig tandbehandling.

Forløb

Ansøgningen med projektbeskrivelse har været behandlet i Teknisk-administrativt udvalg (nedsat som forberedende udvalg for Sundhedskoordinationsudvalget, når dette behandler tandlægesager) på møde primo 2008. Teknisk-administrativt udvalg sendte efterfølgende projektbeskrivelsen til faglig vurdering på Tandlægeskolen, hvorefter ansøgerne tilrettede projektbeskrivelsen. Den tilrettede projektbeskrivelse er genbehandlet på møde i Teknisk-administrativt udvalg ultimo 2008 med anbefaling om at give et tilskud til projektet.

Den videre proces

På baggrund af anbefalingen fra Teknisk-administrativt udvalg gives et tilskud på 190.000 kr., som dækker aflønning af personale (forskningsassistent og studentermedhjælp) til udførelse af opfølgning og afrapportering. Tilskuddet finansieres af puljen ”Fællesprojekter/samarbejde med kommunerne” (se vedlagte bilag: Budget Fællesprojekter 2009 for en oversigt over fordelingen af puljens midler), og gives med begrundelse i, at en publicering af undersøgelsen og efterfølgende implementering af dens principper vil være til gavn for mennesker med tandlægeskræk i mange sammenhænge. Derfor kan både kommuner, region og privat praksis drage fordel af undersøgelsens resultater på nedenfor nævnte områder:

Udbredelsespotentiale

Projektets teknikker kan med fordel udbredes til privat praksis, men kan også anvendes på patienter i specialtandplejen og desuden let tilpasses angste børn både i den kommunale tandpleje og i dispensationstandplejen.

Reducering i offentlige udgifter

• I undersøgelser er det godtgjort, at mennesker med tandlægeskræk, og dermed dårligere tandsundhedsstatus, har et højere sygefravær og flere sociale problemer, grundet smerter og flovhed ved at vise de dårlige tænder. Ved at få behandlet tandlægeskrækken, og dermed tænderne, vil flere mennesker fungere bedre. Nedbringelse af sygefravær vil blandet andet kunne have en afledt effekt på udbetaling af sygedagpenge.
• At udskyde behandling af ens tænder pga. angst for tandbehandling afstedkommer, at udgifterne hertil bliver væsentlig forøget både for patienten (og socialkontoret, når de skal betale) og for sygesikringen.
• Derudover kan nævnes, at tandlæger, der arbejder i kommune, region eller i privat praksis, har, når de skal behandle angste patienter, oftest et udtalt stress over at skulle forholde sig til den modstand de møder fra patienten. Dette kan være både psykisk og fysisk udmattende med risiko for dårligere behandling af patienten eller udbrændthedssymptomer hos tandlægerne. Med teknikkerne i projektet får disse tandlæger redskaber til at bedre behandlingssituationen for sig selv og patienten. Dette kan være medvirkende til også at nedbringe sygefravær blandt tandlægerne.
• Undersøgelsens resultater falder endvidere i tråd med arbejdet, som udvalget vedrørende sociale forskelle i sundhed beskæftiger sig med.

Tandkoordinationsudvalget er orienteret om nærværende på mødet den 21. april 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der foreslås udpegning af et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland for perioden 2010-2013 med henblik på at sikre fortsat brugerinddragelse i regionens sundhedsvæsen. Forslaget til sammensætning og vedtægter for Sundhedsbrugerrådet foreslås sendt i høring til det nuvæ­rende Sundhedsbrugerråd, Sundhedskoordinationsudvalget og de indstillingsberettigede organisationer. Foruden at alle får mulighed for at kommentere forslaget via hjemmesiden.

at forslaget til sammensætning og vedtægter for et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland for perioden 2010-2013 sendes i høring i perioden 21. maj – 12. juni 2009.

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter sundhedslovens § 4 skal regioner og kommuner i et samspil med de statslige myndighe­der og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressource­udnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v.

En sådan brugerdialog sker med det særligt nedsatte Sundhedsbrugerråd, men finder også løbende sted i forbindelse med udvikling og planlægning inden for sundhedsområdet, herunder behandlingspsykiatrien. Brugerdialogen kan have mange former, herunder kan der ad hoc ned­sættes brugerfora.

Administrationen foreslår - med vedlagte Notat af 15. april 2009 om udpegning af Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 - at der også for næste valgperiode nedsættes et Sundhedsbrugerråd for Region Midtjylland.

Det fremgår af notatet, at Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland uændret skal kunne ud­tale sig om principielle og overordnede spørgsmål på sundhedsområdet, inkl. behandlingspsy­kiatrien, samt være et debat- og dialogskabende forum. Ved dermed at inddrage brugernes viden og erfaringer om behandlingsforløb m.v., kan brugerne være med til at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet i Regionen.

Erfaringerne med det nuværende Sundhedsbrugerråd viser, at brugerrådet i høj grad har engageret sig i sundhedsområdets sagsområder og planer. Med sit brede fokus har rådet haft dialog med mange dele af Regionens sundhedsvæsen og derigennem været med til at påvirke processer og resultater. Ikke mindst gennem opkla­rende spørgsmål og udtalelser. Der kan læses mere om Sundhedsbrugerrådets hidtidige aktiviteter på Regionens hjemmeside.

Der foreslås en ændret sammensætning af Sundhedsbrugerrådet, således at der udpeges maksimalt 13 regionale brugere (lægfolk) på følgende måde:

• Danske Patienter indstiller 4 medlemmer og 2 stedfortrædere

• Danske Handicaporganisationer indstiller 3 medlemmer og 2 stedfortrædere

• Sind indstiller 1 medlem og 1 stedfortræder

• Danske Ældreråd indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere

• Direktionen indstiller 0-3 medlemmer og 0-3 stedfortrædere

Medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet er personligt udpegede og skal varetage alle patient­interes­ser uden særlige hensyn til den organisation/forening, de er indstillet af. Stedfortræ­derne udpeges i prioriteret rækkefølge.

Forslag til ændrede vedtægter for Sundhedsbrugerrådet 2010-2013 vedlægges.

Sammensætningen af rådet er ændret, såle­des at Danske Handicaporganisationer og Sind får indstillingsret. Disse organisationer hører ikke længere med til Patientforum (nu Danske Patienter), og det nødvendiggør en ændring, så der fortsat kan sikres så bred baggrund som muligt i rådet. Danske Patienter og Danske Handicaporganisatio­ner har i lyset heraf i et fælles brev bedt regionen om at revurdere sammensætningen ved udpegningen af et nyt sundhedsbrugerråd.

I det nuværende sundhedsbrugerråd var det kun Patientforum (nu Danske Patienter), Danske Ældreråd og Direktionen, der havde indstillingsret til henholdsvis 6, 2 og 0-5 medlemmer.

Forslaget til sammensætning og vedtægter for et nyt sundhedsbrugerråd foreslås sendt i høring til bl.a. sundhedsbrugerrådet, de indstillingsberettigede organisationer og Sundhedskoordinationsudvalget, foruden en bred mulighed for at komme med kommentarer via hjemmesiden. Efter en høringsperiode fra 21. maj – 12. juni 2009 vil Forretningsudvalget og Regionsrådet blive forelagt et endeligt forslag til sammensætning og vedtægter for et nyt sundhedsbrugerråd.

Dernæst kan de indstillingsberettigede i efteråret komme med forslag til medlemmer og stedfortrædere. Indstillingerne forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og efterfølgende Forretningsudvalget og Regionsrådet på møde i december 2009.

Et nyt Sundhedsbrugerråd kan dermed være klar til start fra 1. januar 2010. Tidsplanen for nedsættelse af Sundhedsbrugerrådet fremgår af det vedlagte notat.

Budgettet for Sundhedsbrugerrådet foreslås at være på 150.000 kr. årligt, som dækker udgif­ter til befordringsgodtgørelse og diæter til medlemmerne, konferencer, arrangementer m.v. Befordringsgodtgørelse og diæter ydes i henhold til Regionsrådets vederlagsregulativ. 

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den første kvartalsvise risikorapportering til Regionsrådet vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus foreligger nu. De største enkeltrisici på dette tidspunkt er den manglede afklaring af finansiering af projektet, for sen omlægning af Herredsvej væk fra byggefeltet for Det Nye Universitetshospital og risikoen for et mangelfuldt anlægsbudget.

Afslutningen af helhedsplanarbejdet ved udgangen af 2. kvartal 2009 vil afklare mange åbne spørgsmål og dermed medvirke til at reducere risikoniveauet.

Indledning

Regionsrådet for Region Midtjylland godkendte den 17. december 2008 et forslag om risikostyring vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus, herunder at der udarbejdes overordnede risikorapporter til Regionsrådet hvert kvartal fra udgangen af 1. kvartal 2009.

Den 1. kvartalsvise risikorapportering til Regionsrådet vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus foreligger nu.

Som bilag vedlægges et notat om risikostatus 1 kvartal 2009, der dels beskriver formål og metode vedrørende risikostyring, og dels giver en overordnet status for risikostyring og beskriver de væsentligste risici for Det Nye Universitetshospital ved udgangen af 1. kvartal 2009. Endvidere vedlægges Rådgivergruppen DNU’s risikostatus for Det Nye Universitetshospital pr. april 2009.

Status for risici ved udgangen af 1. kvartal 2009

Tabel 1 viser fordelingen af de risici, der er identificeret ved udgangen af 1. kvartal 2009 i rød, gul og grøn zone på hver af de 4 risikomål. De enkelte risici er indplaceret i rød, gul, eller grøn zone i faldende orden efter sandsynlighed for og konsekvens af, at risikoen indtræder.

Tabel 1 Fordelingen af risici på risikomål og effekt ved udgangen af 1. kvartal 2009

Tabel 1 viser, at der er identificeret flest risici vedrørende hhv. forsinkelse og anlægsbudget og at antallet på hver af de to risikomål befinder sig på samme niveau med henholdsvis 68 og 69 risici. Der er identificeret væsentligt færre risici vedrørende hhv. kvalitet og driftsudgifter, henholdsvis 39 og 38.

På hvert af de 4 risikomål er der flest risici i gul zone, væsentligt færre i rød zone og få risici i grøn zone. Risikoniveauet i projektet er dermed relativt højt.

Projektafdelingen bemærker, at et relativt højt risikoniveau er forventeligt i den nuværende fase af et projektforløb og at risikostyringen er i en indledende fase. Fokus i denne fase er på helhedsplanen for projektet. Et af formålene med helhedsplanen er at reducere det samlede projekts risiko ved at frembringe mest mulig viden og afklaring om projektet inden byggeriet igangsættes, hvor det kan blive væsentligt dyrere i udgifter og tid at ændre på projektet.

De 3 største enkeltrisici er i faldende orden ved udgangen af 1. kvartal 2009 følgende:

Manglede afklaring af finansiering af projektet

Årsag:  Staten har givet et foreløbigt tilsagn til byggeriet af Det Nye Universitetshospital på 6,35 milliard kr. Sundhedsministeren har efterfølgende åbnet for at præmisserne i ekspertpanelets indstilling kan efterprøves og at der i DNU-projektet kan være særlige forhold. Overfor statens foreløbige tilsagn står Rådgivergruppen DNUs foreløbige anlægsoverslag for projektet med udgangspunkt i et nybyggeri på 270.000 m² med et foreløbigt anlægsoverslag på op til 12,8 mia. kr. afhængig af til- og fravalgsmuligheder i forhold til elementer indenfor fleksibilitet, logistik og bæredygtighed.

Konsekvenser: Grundlaget for planlægningen er uafklaret. Det forsinker i sig selv planlægningen. Den statslige godkendelse koster også tid. Et midlertidigt stop for planlægningen indebærer ekstra udgifter og forsinkelse. Hvis staten ikke godkender et fremsendt projekt, vil en omplanlægning også indebære ekstraudgifter og forsinkelse. Endelig indebærer den manglede afklaring usikkerhed om kvaliteten af byggeriet og planlægningen af den efterfølgende drift og dermed driftsudgifterne.

Risikoreducerende tiltag: Dialog med staten med henblik på afklaring af de finansieringsmæssige rammer iværksættes før den egentlige bevillingsansøgning. De opgaver, der skal løses vedrørende projektet efter helhedsplanen, skal defineres og tilrettelægges, således at de giver værdi, selv om finansieringen af hele projektet ikke er afklaret på tidspunktet for opgavernes iværksættelse.

Omlægning af Herredsvej

Årsag: Herredsvej løber i dag umiddelbart vest om det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby og vil ligge midt i byggefeltet for Det Nye Universitetshospital. Århus Kommunes tidsplan for en omlægning af Herredsvej vest om Det Nye Universitetshospitals samlede grund er ibrugtagning af den forlagte Herredsvej og nedlæggelse af den eksisterende Herredsvej i 2012-2013. Denne tidsplan er i strid med tidsplanerne for byggeriet af DNU, som allerede inden 2012-2013 vil have behov for at bygge, hvor den eksisterende Herredsvej ligger.

Konsekvenser: Forsinkelse af start på byggeprojekt og ibrugtagning af 1. etape af DNU. Anlægsudgifter kan blive højere som følge af opdeling af byggearbejder og uhensigtsmæssig indretning af byggeplads.

Risikoreducerende tiltag: Samarbejde med Århus kommune om forcering af omlægning af Herredsvej. Dette tiltag vurderes næppe at kunne løse hele problemet. Den vestlige del af Det Nye Universitetshospitals indre ringvej bygges hurtigst muligt med henblik på midlertidigt at kunne erstatte den eksisterende Herredsvej, indtil den omlagte Herredsvej tages i brug.

Mangelfuldt anlægsbudget

Årsag: Grundlaget for budgetoverholdelse er et klart anlægsbudget af høj kvalitet, hvor der er klar sammenhæng mellem byggeprojektet og anlægsbudgettet. Indtil projektets udformning, dimensionering, materialevalg og styring af byggeproces er fastlagt, er usikkerhed om budgettet større. Ud fra generelle erfaringer har store budgetter med en lang tidshorisont en tendens til at undervurdere udgifterne, da det er svært at huske at få alt med fra starten.

Konsekvenser: Overskridelse af anlægsbudgettet.

Risikoreducerende tiltag: Træffe klare beslutninger om indholdet af projektet og tilrettelæggelsen af opførelsen af byggeriet. Gennemarbejde budgettet til et højt kvalitativt niveau og tilstræbe at få alt med. Afsætte reserver til uforudsigelige udgifter. Tilrettelæggelsen af den løbende økonomistyring skal ske, således at budgetoverholdelse sikres.

Fremadrettet er planen, at risikostyringen løbende skal opdateres. Det vil i hovedtræk indebære følgende. Risici, der er afværget eller uaktuelle skal udgå og nye aktuelle risici tilføjes. Der skal arbejdes videre med definition og udførelse af risikoreducerende tiltag. Risikoniveauet skal justeres i dialog med risikoejerne. Der skal udarbejdes en plan for risikostyringen i projektets næste faser. I den forbindelse skal erfaringerne fra helhedsplanarbejdet i 2008-2009 og den organisationsændring, der er sket i Rådgivergruppen DNU i februar 2009 anvendes til fremadrettet at sikre en mere effektivitet koordinering og styring af projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Med budgetforlig 2009 for Region Midtjylland blev det - udover besparelserne - besluttet at iværksætte en række gennemgange og omstillinger/omprioriteringer på en række områder inden for somatikken, psykiatrien samt Regional Udvikling.

Der forelægges redegørelser for status for opgaverne på det somatiske samt det psykiatriske område pr. første kvartal 2009.

Med budgetforlig 2009 for Region Midtjylland blev det - udover besparelserne - besluttet at iværksætte en række gennemgange og omstillinger/omprioriteringer på en række områder inden for somatikken, psykiatrien og Regional Udvikling.

Regionsrådet fik i december 2008 forelagt en redegørelse for arbejdet med implementeringen af disse opgaver, herunder tids- og handleplaner.

I vedlagte notat Status for opgaver på det somatiske område i budgetforlig 2009 - 1. kvartal 2009 af 6. maj 2009 redegøres for status for opgaverne inden for det somatiske område, som det ser ud efter 1. kvartal 2009.

For så vidt angår opgaven vedrørende gennemgang af det arbejdsmedicinske område, besluttede Regionsrådet i forlængelse af statusredegørelsen forelagt i december 2008, at der ønskes etableret en arbejdsmedicinsk filial på Regionshospitalet Skive. Regionsrådet forelægges på denne baggrund en særskilt sag vedrørende etablering af en arbejdsmedicinsk filial i Skive. 

Status for Psykiatri og Social fremgår af notatet Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social af 26. marts 2009. Der blev i december redegjort for samlingen af den stationære behandlingskapacitet for unge i Risskov og Herning. Herudover er arbejdet inden for Psykiatri- og Socialområdet koblet til realisering af psykiatriplanen, som Regionsrådet vedtog den 16. april 2008. Ud af psykiatriplanens i alt ca. 200 anbefalinger er 45 anbefalinger blevet realiseret siden vedtagelsen. Der redegøres nærmere herfor i vedlagte notat, ligesom der indgår en beskrivelse af den videre implementering.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Følgende omhandler forslag til finansiering af Region Midtjyllands samlede udgiftsbehov til at videreføre ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2009, som blev ibrugtaget/iværksat i 2008. Dette udgiftsbehov udgør i alt 442 mio. kr.

Det foreslås, at der udmøntes 442 mio. kr. fra den samlede pulje til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2009, og i årene fremover. Puljen er i alt på 478 mio. kr. For hovedparten af udgiften på 442 mio. kr. er der tale om en permanentgørelse af niveauet for 2008, da dette ikke er indarbejdet i hospitalernes budgetter. Der er desuden behov for midler til at dække helårsvirkningen i 2009 for de behandlinger, som først er igangsat i løbet af 2008.

Der foreslås endvidere en styringsmodel for håndtering af midler til ny/dyr medicin og nye behandlinger, som igangsættes i 2009 og frem. Styringsmodellen følger i hovedtræk modellen fra tidligere - men med en tættere kvartalsvis opfølgning og vurdering af det faktisk forventede forbrug for året.

Der har gennem de senere år været en betydelig vækst i udgifterne til ny/dyr medicin og nye behandlinger. Tabel 1 viser den årlige realvækst fra regnskab 2007 til forventet regnskab 2009 for Region Midtjylland (oplyst i pris/løn-indeks 2009). Beløbene er sammenholdt med de forudsætninger, der er lagt ind i økonomiaftalerne mellem Danske Regioner og regeringen til imødekommelse af merudgifter til ny/dyr medicin og øvrige hospitalsudgifter.

Godkendes denne udmøntning resterer der i puljen ca. 36 mio. kr., som skal dække merudgifter til ny dyr/medicin og nye behandlinger, der bliver taget i brug i løbet af 2009. Det kan dermed ventes, at der opstår en finansieringsmanko på ca. 94 mio. kr., som det fremgår af tabel 2.

Denne finansieringsmanko indgår i den samlede økonomivurdering, som indgår i kvartalsrapporten for 1. kvartal for 2009.

I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev der nedsat et politisk underudvalg (Midlertidigt Udvalg til belysning af effekt og nytteværdi af nye dyre lægemidler) med henblik på belysning af de samlede effekter af nye medicinske præparater ud fra en samlet nytteværdis betragtning. Der forventes en afrapportering fra udvalget i løbet af august 2009.

Vedrørende udmøntning af midler til ny medicin og nye behandlinger i 2009, som ikke tidligere har været ibrugtaget/igangsat, foreslås følgende styringsmodel:

Udgifterne til ny medicin og nye behandlinger i 2009, som ikke tidligere har været ibrugtaget/igangsat, foreslås håndteret som en refusionsordning på samme vis som tidligere og som ovenfor beskrevet. Der foreslås dog en justering af modellen, således at hospitalerne i forbindelse med de kvartalsvise økonomirapporter skal indmelde udgiftsbehovet til eventuelle nye aktiviteter på området samt eventuelle justeringer af udgiftsbehovet, således at der er mulighed for en løbende opfølgning i forhold til det faktisk forventede forbrug for hele året. Hospitalerne får tilført budget svarende til det forventede forbrug for året og efterfølgende år. Inden for regnskabsåret foretages en endelig regulering i forhold til det faktiske forbrug.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af de besparelsesforslag, der blev indarbejdet i budget 2009, har hospitalerne indmeldt en lang række projekter, der sigter mod at hjemtrække aktivitet fra andre regioner. For at projekterne kan iværksættes, skal der omposteres budgetmidler fra kontoen for behandling over regionsgrænser til hospitalernes konti. I løbet af efteråret har hospitalerne indmeldt en række nye hjemtrækningsprojekter. Disse projekter udgøres dels af projekter, der erstatter afviste projekter, og dels af helt nye, konstruktive forslag. Godkendelse af de nye projekter kræver ligeledes en ompostering.

I forbindelse med udarbejdelsen af spareplanen for Region Midtjylland i efteråret 2008 blev der givet adgang til, at hospitalerne kan gennemføre besparelser ved at hjemtrække aktivitet fra andre regioner. Dette har givet anledning til, at hospitalerne har indmeldt hjemtrækningsprojekter med et besparelsespotentiale på i alt 42,847 mio. kr. Besparelsen realiseres ved en ompostering af 161,090 mio. kr. fra kontoen for behandling over regionsgrænser til hospitalernes konti. De eksakte beløb til ompostering fremgår af tabel 1 herunder.

Tabel 1: Omposteringer med henblik på iværksættelse af hjemtrækningsprojekter godkendt i forbindelse med spareplanen

Administrationen har med udgangspunkt i de indkomne ansøgninger været i dialog med hospitalerne om holdbarheden i hvert enkelt projekt. Som resultat af denne proces er nogle af de oprindeligt indmeldte projekter trukket tilbage. Nye projekter er da typisk kommet til med henblik på at sikre den oprindelige besparelse. Endvidere har man på hospitalerne efterfølgende fået nye, konstruktive ideer til behandling af patienter, der tidligere er sendt til andre regioner.

Således er der i forlængelse af de oprindeligt vedtagne hjemtrækningsprojekter opstået et katalog over nye projekter, som hospitalerne ønsker godkendt, og som administrationen hermed indstiller til godkendelse. De nye hjemtrækningsprojekter fremgår af notatet "Hjemtrækningsprojekter i Region Midtjylland 2009", som er vedlagt som bilag. De nye projekter indebærer et besparelsespotentiale på 5,164 mio. kr. Forudsætningen for, at besparelsen kan realiseres, er en omplacering af 26,595 mio. kr. fra kontoen for behandling over regionsgrænser til hospitalernes konti. De eksakte beløb til ompostering fremgår af tabel 2 herunder.

Tabel 2: Omposteringer med henblik på iværksættelse af nye hjemtrækningsprojekter

For alle hjemtrækningsprojekterne gælder det, at hospitalerne afkræves tilbagebetaling, hvis den forudsatte hjemtrækning ikke realiseres.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 29. april 2009 en model for varetagelse af den urologiske betjening af borgere fra den sydøstlige del af Region Midtjylland. Modellen er første etape af en fremtidssikret løsning på området, og tager bl.a. udgangspunkt i, at planlagt stationær aktivitet flyttes fra Regionshospitalet Horsens til Regionshospitalet Randers.

I forlængelse af denne beslutning fremlægges et forslag til udbygning af urologisk ambulatorium på Regionshospitalet Randers, med henblik på at kunne rumme det øgede antal patienter.

Anlægsprojektet

De bygningsmæssige ændringer omfatter ombygningen af det tidligere sengeafsnit D6, der pt. står tomt. Afsnittet har typisk kun været brugt i kortere perioder som midlertidigt ophold i forbindelse med mindre om- og tilbygninger, og ombygningen har derfor ingen umiddelbar betydning for andre funktioner på hospitalet. Bygningsmassen er oprindeligt fra 1955, og fremstår stadig med en del oprindelig indretning, køkken, toiletter mv., og kræver derfor en større renovering.

Se vedlagte skitse af bygningen før ombygningen og skitse af bygningen efter ombygningen for en uddybning af de bygningsmæssige ændringer.

Økonomi

Den samlede anlægssum for udbygningen er 4,930 mio. kr. (indeks 121,5), jvf. tabel 1. Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse, forventes samtlige udgifter til projektet afholdt i 2009. Det foreslås, at projektet finansieres af rammebevillingen til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2009, jvf. tabel 2.

Tabel 1. Oversigt over anlægsudgifter (indeks 121,5)

* Projektering, tilsyn mv.

Tabel 2. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering (indeks 121,5)

Under forudsætning af godkendelse af denne sag, overførselssagen og regulering af anlægsprisindekset resterer der et udisponeret beløb på 16,2 mio. kr. på rammebevillingen til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2009.

Valg af rådgiver og udbudsform

Da opgaven rådgivningsmæssigt ligger under tilbudslovens tærskelværdi for udbud, overdrages rådgivningsopgaven til ingeniørfirmaet Stokvad & Kerstens, der tidligere er benyttet ved mindre om- og tilbygningsprojekter på RH Randers, og har udarbejdet det økonomiske overslag for det skitserede projekt.

De håndværksmæssige opgaver foreslås udbudt i offentlig licitation i fagentreprise. 

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 12. december 2007 at nedsætte et midlertidigt udvalg til at undersøge sociale forskelle i sundhed. Det blev besluttet, at udvalget skulle fungere i perioden 1. juli 2008 – 31. marts 2009. Udvalget fik følgende sammensætning:

Formand:                      Anders Kühnau (A)

Næstformand:                Preben Andersen (V)

Medlemmer:                   Conny Jensen (A)

                                   Knud Hammer (A)

                                   Leif Mørck (A)

                                   Alice Espeholt (V)

                                   Henrik Qvist (Ø)             

Udvalgets formål, opgaver og arbejde

Udvalget fik til opgave at drøfte og beskrive på hvilke områder, der gør sig sociale forskelle gældende i sundhed indenfor somatikken og psykiatrien samt belyse konsekvenserne heraf. Specifikt skulle dette følges af en kortlægning af, hvilke tiltag og fokusområder, der kan iværksættes i forhold til påvirkning af sociale forskelle i sundhed.

En række undersøgelser har dokumenteret, at der er store sociale forskelle i sundhed i den danske befolkning. Region Midtjyllands Sundhedsprofil fra 2006 bekræfter dette billede: Kroniske sygdomme, risikable sundhedsvaner og dårligt selvvurderet helbred optræder med betydelig overvægt hos kortuddannede. En sundhedsprofil med deltagelse af de største etniske minoriteter er udarbejdet og er med til at komplettere det samlede billede.

Arbejdet handler ikke om de generelle aspekter af social ulighed, men derimod om at sætte fokus på det somatiske og det psykiatriske sundhedsvæsens kompenserende indsats.

Udvalget har holdt en række møder, hvor fagfolk fra regionen (Hospitaler, Center for Folkesundhed mv.), kommuner og alment praktiserende læger har deltaget. Drøftelserne har afstedkommet to ting. For det første en afgrænsning af emnerne og for det andet en række anbefalinger inden for hvert område. Anbefalingerne er delt mellem de offentlige aktører, der kan bidrage til at reducere sociale forskelle i sundhed. Med vægten lagt på hvad regionen kan gøre, indeholder rapporten således også anbefalinger om, hvad kommunerne kan gøre.

Konkret er der anbefalinger på følgende områder:

• Etniske minoriteter
• Gravide, børn og unge
• Mennesker med kroniske lidelser
• Kræftpatienter
• Syge-dagpengemodtagere
• Mennesker med psykiske lidelser

Udvalgets Rapport om Sociale forskelle i sundhed samt Oversigt over udvalgets anbefalinger vedlægges som bilag til sagen.

Det videre forløb

Arbejdet med at reducere sociale forskelle i sundhed er en lang proces, og Regionsrådet vil skulle tage stilling forud for iværksættelse af de konkrete tiltag.

Der lægges op til dialog med kommunerne om sektoroverskridende tiltag. Disse drøftelser kan foretages i Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedsstyregruppen.

Desuden er det tanken, at der afholdes en national konference i oktober 2009, hvor Region Midtjylland - udover egne oplægsholdere - indbyder Sundhedsministeren og direktøren for Sundhedsstyrelsen til at belyse de statslige initiativer på området. Endvidere er det tanken at indbyde øvrige regioner til at holde oplæg.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Viborg Amtsråds budgetaftale af 4. juli 2003 blev det besluttet, at Boenheden Bakkehuset Søndermarksvej i Viborg skulle flytte til nyt byggeri i Kjellerup. Bakkehuset var normeret til 13 beboere, og det blev i forbindelse med projekteringsbevillingen besluttet at udvide til 16 beboere. Byggeriet er opført efter lov om almene boliger.

Byggeriet blev påbegyndt 17. juni 2005 og ibrugtaget 13. juni 2006. Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af Regionsrådet før den endelige Skema C-indberetning kan foretages i Silkeborg Kommune. Herefter bliver det endelige lovpligtige lån til bolig- og fællesarealerne på 91 % hjemtaget fra Kommunekredit.

at anlægsregnskabet for Bakkehuset, Kjellerup godkendes.

Johannes Flensted-Jensen og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med Viborg Amtsråds budgetaftale den 4. juli 2003, blev det besluttet, at Boenheden Bakkehuset for voksne udviklingshæmmede i Viborg skulle flytte til Kjellerup. Den 23. august 2004 gav Amtsrådet projekteringsbevilling til køb af grund og besluttede samtidig en udvidelse fra 13 til 16 boliger. Den 11. april 2005 gav Amtsrådet den endelige og supplerende anlægsbevilling til byggeriet af de 16 almene boliger med tilhørende fælles- og servicearealer. Bevillingerne og regnskabsresultaterne fremgår af nedenstående tabel:

Byggeriet blev påbegyndt den 17. juni 2005 og ibrugtaget 13. juni 2006

BDO, Kommunernes Revision har den 15. december 2008 fremsendt anlægsregnskabet uden bemærkninger. De samlede udgifter til bolig- og fællesarealer er som vist i ovenstående tabel opgjort til 19.984.750 kr. og 6.928.003 kr. til servicearealer, begge beløb inkl. moms. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet for Bakkehuset er vedlagt som bilag. Skema C kan rekvireres ved henvendelse til Birte Tjørnelund, birte.tjoernelund@stab.rm.dk.

I forhold til den samlede bevilling er der en merudgift til bolig- og fællesarealer på 282.750 kr. Merudgiften skyldes bl.a. krav om forsinkelsestank, som medførte forlænget byggetid og øgede opvarmningsudgifter. Ligeledes blev udgifterne til loftsskinner til liftsystemet større end forventet.

Merudgiften til bolig- og fællesarealer på 283.000 kr. finansieres med 91 % låneoptagelse, 7 % grundkapitalindskud og 2 % beboerindskud.

Silkeborg Kommune har den 16. januar 2009 fremsendt administrationens anbefalinger vedrørende eventuel kommunal overtalelse. Det fremgår heraf, at administrationen anbefaler, at Silkeborg Kommune overtager Bakkehuset fra 1. januar 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Poul Müller, Bent Ove Pedersen, Kate Runge, Martin Merrild, Ulla Diderichsen, Viggo Nielsen, Birgit Jonassen og Louis Rolander var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud er en orientering til Regionsrådet om tilsynets virksomhed i 2008.

Tilsynsteamet har gennemført de tilsyn, som er vedtaget i Regionsrådets vejledning om det regionale tilsyn, og det har kunnet konkluderes, at der på de sociale tilbud arbejdes engageret og seriøst, og at brugerne generelt har det godt i tilbuddene i Region Midtjylland.

Der er foretaget enkelte redaktionelle rettelser i Vejledning til tilsyn på det sociale område.

at notatet "Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud" tages til efterretning, og