Regionsrådet 20. januar 2010 (Dagsorden)
Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.
Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007
Regionsrådet
- Udvalg: Regionsrådet
- Mødedato: 20. januar, 2010 kl. 13:00
- Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Pkt. tekst
- 1. Udpegning af bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på handicapområdet
- 2. Udpegning af bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet
- 3. Udpegning af repræsentanter til diverse bestyrelser mv.
- 4. Udpegning af medlemmer til De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland
- 5. Nedsættelse af særlige udvalg samt vedtagelse af kommissorier og forretningsorden for udvalgenes virksomhed og beslutning om vederlæggelse
- 6. Vedtagelse af mødeplan for 2010 for Regionsrådet mv.
- 7. Godkendelse af tegningsberettigede for Region Midtjylland
- 8. Bemærkninger til høring over Offentlighedskommissionens betænkning om en ny offentlighedslov
- 9. Ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling til udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup
- 10. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til landdistriktsudvikling
- 11. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter
- 12. Indstilling fra Vækstforum om bevilling af projektmidler til Midtjysk Turisme i 2010
- 13. Indstilling fra Vækstforum om fortsat bevilling af midler til projekt Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper
- 14. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til projekter under megasatsningen på energi og miljø
- 15. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekter under initiativet It som innovativ drivkraft
- 16. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til aktiviteter i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai
- 17. Høring om nedlæggelse af udbud af pædagoguddannelsen i Ranum
- 18. Udvidet forvaltningsrevision vedrørende sygefravær
- 19. Udvidet forvaltningsrevision vedrørende indkøbsaftaler på hjerteområdet
- 20. Udvidet forvaltningsrevision vedrørende prognosticering af forbruget på privathospitaler
- 21. Ansøgning vedrørende opførelse af p-hus ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
- 22. Udmøntning af ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter samt pulje til el-projekter i 2010
- 23. Etablering af regionalt familieambulatorium
- 24. Godkendelse af projektorganisation og udbudsstrategi i forbindelse med det nye hospital i Gødstrup samt orientering om plan for akutbetjeningen i Nordvestjylland
- 25. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller vedrørende afslag på refusion af operation (bilateral Cochlear Implant) i Sverige i 2005
- 26. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende udvalg
- 27. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende økonomisk status for Region Midtjylland
- 28. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende lægebemandede ambulancer
- 29. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende akutfunktionen på Regionshospitalet Holstebro
- 30. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende uvildig undersøgelse af placeringen af det nye supersygehus i den vestlige del af regionen
- 31. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende sygehusstrukturen i Region Midtjylland på det længere sigt
- 32. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende henvendelse fra det lokale MED-udvalg ved Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro
- 33. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende akutfunktionen på Regionshospital Lemvig
- 34. Orientering om organisatorisk sammenlægning mellem Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro
- 35. Orientering om analyse af lønudviklingen på sundhedsområdet i 2007 og 2008
- 36. Orientering om aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1.-14. december 2009
1. Udpegning af bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på handicapområdet
Resume
Region Midtjyllands regionale kontaktforum på handicapområdet består af 3 medlemmer fra regionsrådet og 6 medlemmer fra bruger- og pårørendeorganisationer. Det indstilles, at regionsrådet udpeger følgende bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på handicapområdet: Birgit Hagen, Ole Matthesen, Kurt Weber, Jens Holst, Alice Sørensen og Ralph Jørgensen.
Forretningsudvalget indstiller,
at Danske Handicaporganisationers udpegning af Birgit Hagen, Ole Matthesen, Kurt Weber og Jens Holst til Det regionale kontaktforum på handicapområdet i 2010-2013 godkendes,
at Alice Sørensen og Ralph Jørgensen udpeges til Det regionale kontaktforum på handicapområdet i 2010-2013 efter indstilling fra øvrige bruger- og pårørendeorganisationer, og
at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet besluttede den 20. juni 2007 at nedsætte et regionalt kontaktforum på handicapområdet, som ifølge sine vedtægter har til opgave at:
drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor de områder, der har relevans for forholdene for mennesker med et handicap,
drøfte og udtale sig om overordnede og tværgående handicappolitiske spørgsmål som handicaptilgængelighed, sektoransvarlighed, brugerinddragelse i de regionale tilbud, udarbejdelsen af politikker, planlægning på området m.v. og
være et debatskabende forum, der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem handicaporganisationerne og Region Midtjylland.
Det regionale kontaktforum på handicapområdet består af 9 deltagere, der udpeges således:
Danske Handicaporganisationer udpeger 4 medlemmer, som repræsenterer handicapområdet bredt.
Regionsrådet udpeger 2 medlemmer efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeorganisationer.
Regionsrådet udpeger 3 medlemmer fra regionsrådet, og det tilstræbes, at 2 af disse også er medlemmer af Det Regionale Udviklingsråd.
Det regionale kontaktforums deltagere udpeges for regionsrådets valgperiode. Regionsrådet udpeger i anden sag på mødet den 20. januar 2010 regionsrådets medlemmer af kontaktforummet.
Administrationen har anmodet Danske Handicaporganisationer om at udpege fire medlemmer, som repræsenterer handicapområdet bredt, til Det regionale kontaktforum på handicapområdet. Danske Handicaporganisationer har udpeget Birgit Hagen (Gigtforeningen), Ole Matthesen (Høreforeningen), Kurt Weber (Diabetesforeningen) og Jens Holst (Scleroseforeningen).
Det bemærkes, at det følger af ligestillingsloven, at et enigt regionsråd kan vælge at lade en eller flere af de indstillende organisationers pladser stå tomme, såfremt organisationerne ikke har indstillet lige mange mænd og kvinder og ikke har angivet en begrundelse herfor. Danske Handicaporganisationer har som begrundelse for deres udpegning af tre mænd og en kvinde anført, at kønsfordelingen blandt de kandidater, Danske Handicaporganisationer modtog fra sine medlemsorganisationer og afdelinger, ikke var lige. Administrationen indstiller, at denne begrundelse accepteres.
Administrationen har herudover anmodet Sind, DE9, Landsforeningen Bedre Psykiatri samt Forældrelandsforeningen om at indstille medlemmer til Det regionale kontaktforum på handicapområdets to sidste pladser.
De pågældende bruger- og pårørendeorganisationer har indstillet følgende:
Alice Sørensen, Forældrelandsforeningen
Frede Budolfsen, Sind
Hanne Tranberg, DE9 (Depressionsforeningen)
Ralph Jørgensen, Landsforeningen Bedre Psykiatri
Administrationen indstiller, at Alice Sørensen fra Forældrelandsforeningen, som har til formål at samle, støtte og rådgive forældre, hvis børn og unge modtager eller har modtaget særlig støtte efter Lov om Social Service, herunder anbringelse udenfor hjemmet, og Ralph Jørgensen fra Landsforeningen Bedre Psykiatri, som er en regionsdækkende forening, indstilles til de to ledige pladser.
Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan besluttte at yde diæter efter gældende diættakster til mødefora som Det regionale kontaktforum på handicapområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.
Det bemærkes, at Det regionale kontaktforum på handicapområdet forventes at afholde møde den 1. februar 2010 kl. 15.00 til 16.30 i Regionshuset Viborg med henblik på bl.a. at drøfte udkast til Region Midtjyllands redegørelse til Det regionale udviklingsråd, som skal afgives inden den 1. marts 2010.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
2. Udpegning af bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet
Resume
Region Midtjyllands regionale kontaktforum på psykiatriområdet består af 3 medlemmer fra regionsrådet og 4 medlemmer fra bruger- og pårørendeorganisationer. Det indstilles, at regionsrådet udpeger følgende bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2010-2011: Hanne Chone (Bedre Psykiatri), Knud Kristensen (DE9), Jan Stig Andersen (RAP) og Pia-Lill Jensen (Sind).
Forretningsudvalget indstiller,
at Hanne Chone (Bedre Psykiatri), Knud Kristensen (DE9), Jan Stig Andersen (RAP) og Pia-Lill Jensen (Sind) udpeges som medlemmer af Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2010-2011,
at Ralph Jørgensen (Bedre Psykiatri), Kirsten Kallesøe (DE9), Frede Budolfsen (Sind) og Ulla Brink (RAP) udpeges som suppleanter i Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2010-2011, og
at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet besluttede den 29. april 2008 at nedsætte et regionalt kontaktforum på psykiatriområdet pr. 1. januar 2010.
Formålet med Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet er at drøfte overordnede psykiatripolitiske spørgsmål. Relevante emner i et sådant forum kan for eksempel være realisering af psykiatriplanen og bruger- og pårørendesamarbejdet i behandlingspsykiatrien, udarbejdelsen af politikker, planlægning på området m.v. Det vil tilsvarende være relevant at drøfte resultaterne af og opfølgningen på de tilbagevendende bruger- og pårørendeundersøgelser i psykiatrien og opgørelserne over anvendt tvang på regionens psykiatriske afdelinger efter psykiatriloven.
Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet er et supplement til Sundhedsbrugerrådet og til det Regionale kontaktforum på handicapområdet. Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet skal til forskel fra de to nævnte organer alene have fokus på psykiatriområdet.
Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet består af repræsentanter fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeforeninger og af repræsentanter fra Regionsrådet.
Regionsrådet udpeger i en anden sag på mødet den 20. januar 2010 tre medlemmer fra regionsrådets midte i perioden 2010-2013. Herudover skal regionsrådet udpege fire faste medlemmer og fire suppleanter fra regionale bruger- og pårørende foreninger, som repræsenterer psykiatriområdet bredt i perioden 2010-2011 efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeforeninger. En ny udpegning af bruger- og pårørendemedlemmer for perioden 2012-2013 skal således ske ultimo 2011.
Det bemærkes, at det følger af ligestillingsloven, at et enigt regionsråd kan vælge at lade en eller flere af de indstillende organisationers pladser stå tomme, såfremt disse ikke har indstillet lige mange mænd og kvinder og ikke har angivet en begrundelse herfor.
Administrationen har afholdt informations- og valgmøde den 24. november 2009, hvor bruger- og pårørendeforeningerne på psykiatriområdet indstillede følgende personer til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet samt fire suppleanter:
Hanne Chone fra Bedre Psykiatri
Pia-Lill Jensen fra Sind
Knud Kristensen fra DE9
Jan Stig Andersen fra Regionsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere i Region Midtjylland (RAP)
Suppleanter:
Ralph Jørgensen fra Bedre Psykiatri
Frede Budolfsen fra Sind
Kirsten Kallesøe fra DE9
Ulla Brink fra RAP
Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter efter gældende diættakster til mødefora som Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
3. Udpegning af repræsentanter til diverse bestyrelser mv.
Resume
Der skal med konstitueringen af det nye regionsråd udpeges repræsentanter til en række bestyrelser og udvalg. Der er udarbejdet en hvervsoversigt med de bestyrelser og lignende, som regionsrådet skal udpege medlemmer til. Regionsrådet skal samtidig tage stilling til honorering af ikke-regionsrådsmedlemmer, der varetager et hverv på vegne af regionsrådet.
Forretningsudvalget indstiller,
at regionsrådet udpeger repræsentanter til de udvalg og bestyrelser, som fremgår af hvervsoversigten,
at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til at varetage en bestyrelsespost i stedet for et regionsrådsmedlem, og
at der ydes diæter til medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet skal udpege en eller flere repræsentanter til en række bestyrelser mv. Der vedlægges en hvervsoversigt, som angiver hvilke bestyrelser mv., som regionsrådet skal udpege til i indeværende valgperiode.
Hvervsoversigten indeholder desuden en række udsatte udpegningssager fra det konstituerende møde den 11. december 2009. Det drejer sig om Epidemikommissionen, Tandlægenævnet, Lægmedlemmer i de Videnskabsetiske komitéer og Det regionale udviklingsråd vedrørende social og specialundervisning.
Der udpeges i andre sager på regionsrådets møde den 20. januar 2010 medlemmer af bruger/pårørende organisationer mv. til det regionale kontaktforum på psykiatriområdet og til det regionale kontaktforum på handicapområdet. Ligeledes udpeges der i anden sag på mødet de videnskabelige medlemmer til de Videnskabsetiske komitéer. I forhold til de Videnskabsetiske komitéer kan det være en fordel, at de udpegede lægmedlemmer ikke er medlemmer af regionsrådet på grund af den betydelige arbejdsmængde, der er i de videnskabsetiske komitéer.
Af hvervsoversigten fremgår følgende oplysninger: Hvervet, de nuværende medlemmer, medlemmer udpeget af det nye regionsråd, om der kan udpeges en person, som ikke sidder i Regionsrådet, om der ydes vederlag eller diæter og eventuelle bemærkninger.
Udbetalingen af diæter kan være hjemlet i vedtægter, ældre bestyrelsesreferater mm., og det har derfor ikke været muligt at fremskaffe relevante oplysninger for alle hvervene.
Listen er opdelt i en række områder: Sundhed, Psykiatri og Social, Regional Udvikling, Undervisningsområdet (underopdelt) og til sidst hverv, hvor det er andre, som foretager udpegningen.
Der skal gøres opmærksom på, at for hverv på institutioner, der er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.(gymnasier, HF og VUC) samt erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og handelsskoleafdelinger, kan der ikke ydes vederlag til repræsentanter udpeget af regionsrådet, som tillige er medlemmer af regionsrådet. Dette gælder dog ikke for varetagelse af formands-/næstformandsposter. Ligeledes kan ingen udpeges til bestyrelserne efter det fyldte 70. år, og bestyrelserne bør ifølge ligestillingsbestemmelserne have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Hvervenes relevans
Administrationen har i efteråret 2009 på foranledning af det midlertidige udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering i Region Midtjylland spurgt medlemmerne af det afgående regionsråd om, hvorvidt der er nogle af de nuværende hverv, som opfattes som værende ikke relevante for regionsrådet. Der er indkommet svar på henvendelsen fra 16 af regionsrådets medlemmer.
I den forbindelse har Preben Andersen(V) tilkendegivet, at det ikke længere er relevant med deltagelse fra Region Midtjyllands side i Klüvers Big Band, Bruunshåb Gamle Papfabrik samt Ejstrupholm Midtjysk Ungdomsskole. Derudover har Henning Gjellerod(A) tilkendegivet, at det vil være uhensigtsmæssigt med en udskiftning af regionens repræsentant i Kompetencerådet for Region Midtjylland indenfor funktionsperioden, som løber frem til den 31. december 2010.
De øvrige tilbagemeldinger har været, at hvervene er relevante, og at de giver et godt indblik i de forskellige områder. Især har flere tilkendegivet, at det er vigtigt at deltage i erhvervsrådene.
Honorering af udpegede ikke-regionsrådsmedlemmer
Ifølge regionsrådets vederlagsregulativ § 20 skal regionsrådet træffe beslutning om eventuel vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer, der varetager et hverv på vegne af Region Midtjylland.
Det foreslås, at der ydes diæter til de ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til bestyrelser mv. i stedet for regionsrådsmedlemmer. Dette gælder dog ikke for så vidt, der udpeges ansatte i Region Midtjylland til at varetage et hverv, eller der udpeges personer, der honoreres fra anden side.
Specielt vedrørende honorering af medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet
På regionsrådets møde den 2. december 2009 vedtog regionsrådet udpegning af medlemmer af Sundhedsbrugerrådet for perioden 2010-2013.
I forbindelse med udpegning blev der ikke taget stilling til honoreringen af udvalgets medlemmer.
Det foreslås, at medlemmer af Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland modtager diæter for varetagelsen af hvervet.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at regionsrådet udpeger de repræsentanter til udvalg og bestyrelser, som fremgår af den på mødet omdelte hvervsoversigt,
at formanden bemyndiges til at godkende indstillinger fra gruppeformændene om udpegninger til hverv, der er optaget i hvervsoversigten, men hvor udpegning endnu ikke har fundet sted.
at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til at varetage en bestyrelsespost i stedet for et regionsrådsmedlem, og
at der ydes diæter til medlemmerne af Sundhedsbrugerrådet.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
4. Udpegning af medlemmer til De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland
Resume
De Videnskabsetiske Komitéer godkender i henhold til lovgivningen biomedicinske forskningsprojekter. Komitéerne nedsættes af regionsrådet, der skal udpege komitéernes medlemmer med henblik på, at komitéerne kan konstituere sig i starten af 2010. Komitéerne i Region Midtjylland forventes at skulle behandle ca. 250 nye sager og holde 11 møder i 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at der nedsættes to regionale videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer (i alt 22) og med tilhørende suppleanter (i alt 22),
at regionsrådets formand anmoder Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum om indstilling af 10 videnskabelige medlemmer (5 i hver komité) og 10 suppleanter,
at regionsrådets formand bemyndiges til at godkende den endelige udpegning af de 10 komitémedlemmer og 10 suppleanter indstillet af Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum samt bemyndiges til at godkende fordelingen af medlemmerne på de to komitéer, som herefter kan konstituere sig, og
at komitéernes formænd og næstformænd hver modtager et årligt honorar på henholdsvis 35.000 kr. og 30.000 kr., mens de øvrige komitémedlemmer modtager et årligt honorar på 10.000 kr. samt mødediæter.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Opgaver
Efter komitéloven (lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter) nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komitéer. Et regionsråd kan nedsætte en eller flere komitéer inden for sit geografiske område. En komité kan også nedsættes af flere regionsråd.
En videnskabsetisk komité er et uafhængigt myndighedsudøvende organ og udfører sit arbejde på grundlag af komitéloven og forvaltningsloven.
Komitéens hovedopgave er at træffe afgørelser om godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter. I Region Midtjylland modtages der årligt ca. 250 nye forskningsprojekter.
Komitéens opgave er at sikre, at biomedicinske forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og at forsøgspersoner, der deltager i et biomedicinsk forskningsprojekt, beskyttes med hensyn til rettigheder, sikkerhed og velfærd, samtidig med at der skabes mulighed for udvikling af ny, værdifuld viden.
Komitéen følger endvidere løbende udviklingen inden for den biomedicinske og kliniske forskning og virker inden for dens område for udbredelsen af kendskabet til de etiske problemstillinger, der kan være forbundet hermed.
Siden april 2008 har der været nedsat to regionale komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer. Hver komité har holdt 11 møder årligt og har på hvert møde behandlet ca. 12 projekter.
Antal komitéer og medlemmer
Antallet af komitéer og medlemmer bestemmes af regionsrådet. Efter komitéloven skal der være mindst 7 og højest 15 medlemmer i en komité.
Det indstilles, at der i den kommende valgperiode nedsættes to videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer.
Baggrunden er for det første det store arbejde, der pålægges det enkelte komitémedlem. Med to komitéer forventes hver komité at behandle ca. 125 nye sager årligt. Det betyder, at der skal behandles ca. 12 sager pr. komitémøde. Med 11 medlemmer i hver af to komitéer kan sagerne fordeles til flere, og forberedelsen til møderne så vidt muligt lettes.
For det andet er det af hensyn til komitéernes beslutningsdygtighed mest hensigtsmæssigt med 11 medlemmer, idet mindst halvdelen af de faglige medlemmer og mindst halvdelen af lægmedlemmerne skal være til stede, før en komité er beslutningsdygtig. Med 7 medlemmer, alternativt 9, bliver komitéen for sårbar. Selv med 11 medlemmer opleves det af og til, at komitéen ikke er beslutningsdygtig.
For det tredje har antallet af medlemmer også betydning for, hvor bredt komitéerne kan dække de faglige specialer, og i hvor høj grad komitéerne efter lovgivningen skal benytte sig af ekstern bistand på de områder, hvor komitéerne ikke selv besidder den fornødne faglige ekspertise.
Krav til medlemmerne
Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen svarende til den regionale valgperiode og skal have tilknytning til den region, komitéen dækker. Genudpegning af medlemmer kan ske en gang. Der kan udpeges suppleanter.
Med 22 medlemmer fordelt på to komitéer skal 10 (5 i hver komité) være aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Disse udpeges af regionsrådet efter indstilling fra Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum.
Regionsrådet udpeger derudover 12 personer (6 i hver komité), der skal fungere som komitéernes lægmedlemmer. Lægmedlemmerne må ikke have en sundhedsvidenskabelig uddannelse og ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.
Afgrænsningen betyder, at eksempelvis læger, tandlæger, farmaceuter og andre med en tilsvarende eller lignende sundhedsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau af den grund er afskåret fra at virke som lægmedlem i komitéerne. Det er den pågældendes uddannelse, der er afgørende, og det er derfor også udelukket, at eksempelvis en pensioneret læge kan virke som lægmedlem.
Som fagpersoner skal udpeges personer, der er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning.
Arbejdsform
Hver komité holder møde én gang om måneden (juli undtaget). Et komitémøde har typisk en varighed på 3-4 timer, og der må påregnes en del forberedelse hertil.
Udover ca. 250 nye sager vil komitéerne skulle behandle ca. 360 tillægsprotokoller til allerede godkendte projekter. Denne behandling er typisk delegeret til formandsskabet.
Fra hver komité udpeges der to medlemmer til Den Centrale Videnskabsetiske Komité (CVK), der holder møde ca. én gang om måneden. Sædvanligvis er det formanden og næstformanden, der udpeges som medlemmer af CVK.
Økonomi
Det indstilles, at komitéernes formand og næstformand modtager et årligt honorar på henholdsvis 35.000 kr. og 30.000 kr., mens de øvrige medlemmer modtager et årligt honorar på 10.000 kr. samt mødediæter. Medlemmerne af komitéerne modtager endvidere kørselsgodtgørelse.
De komitémedlemmer, der udpeges som medlemmer af Den Centrale Videnskabsetiske Komité, modtager mødediæter for deltagelse i CVK-møderne.
Konstituering
De nuværende komitéer fortsætter deres arbejde, indtil konstitueringen af de to nye komitéer er på plads. Det forventes, at begge komitéer vil blive sammensat under hensyntagen til erfaring med komitéarbejdet, en hensigtsmæssig fordeling af faglige specialer blandt fagpersonerne, politisk ligelig fordeling blandt lægmedlemmerne og endelig en geografisk fordeling, således at hver komité så vidt muligt har repræsentanter fra hele regionen.
Revision af det videnskabsetiske komitésystem
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har nedsat et udvalg vedrørende revision af det videnskabsetiske komitésystem. Udvalget er i gang med at udarbejde en betænkning i form af en rapport om revision af komitésystemet ultimo 2009 med henblik på en efterfølgende revision af lovgivningen på området.
Udvalget har haft til opgave at
1) beskrive og analysere den eksisterende struktur og opgaveportefølje, og
2) opstille forslag til en fremtidig forenkelt struktur.
På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvilke eventuelle ændringer udvalgsarbejdet vil medføre for komitéarbejdet og komitémedlemmerne.
Orientering
Regionsrådet vil blive orienteret om den endelige udpegning af medlemmer og konstitueringen af komitéerne.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
5. Nedsættelse af særlige udvalg samt vedtagelse af kommissorier og forretningsorden for udvalgenes virksomhed og beslutning om vederlæggelse
Resume
Der forelægges forslag om nedsættelse af fire særlige rådgivende udvalg med hver 9 medlemmer samt fire øvrige midlertidige udvalg med hver 7 medlemmer. Endvidere forelægges forslag til kommissorier for de otte udvalg og forslag til forretningsorden for udvalgenes virksomhed samt forslag om vederlag for deltagelse i udvalgene.
Forretningsudvalget indstiller,
at regionsrådet nedsætter 8 særlige udvalg med funktionsperioder, formænd, næstformænd og medlemmer som beskrevet i sagsfremstillingen,
at forslagene til kommissorier for de særlige udvalg vedtages,
at forslag til standardforretningsorden for særlige udvalg vedtages,
at der afsættes den maksimale ramme til vederlag for deltagelse i udvalgene, og
at midlerne til vederlag fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer og funktionstid, idet medlemmerne af de rådgivende udvalg modtager et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af vederlaget til medlemmerne af de øvrige udvalg og således, at udvalgenes formænd oppebærer dobbelt vederlag.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet kan i medfør af § 13, stk. 6, i Lov om regioner nedsætte særlige udvalg til at varetage forberedende og rådgivende opgaver af midlertidig karakter. I Region Midtjyllands styrelsesvedtægt er det anført, at regionsrådet i forbindelse med nedsættelsen af et udvalg vedtager et kommissorium for udvalget samt udpeger en formand og næstformand. Endvidere forudsættes regionsrådet at vedtage en standardforretningsorden for udvalgenes virksomhed.
Direktionen indstiller, med henvisning til den politiske aftale af 18. november 2009 om regionsrådets konstituering, at regionsrådet med virkning fra 1. februar 2010 nedsætter følgende fire særlige rådgivende udvalg med hver 9 medlemmer:
Et rådgivende udvalg, der skal følge hospitalsområdet, inkl. præhospitalsområdet
Funktionsperiode: 1.2.2010 – 31.12.2011.
Medlemmer: Carl Johan Rasmussen, formand (A), Jette Skive, næstformand (O), John G. Christensen (A), Marianne Carøe (A), Bente Nielsen (F), Jacob Isøe Klærke (F), Ulla Diderichsen (V), Jørgen Winther (V), Ove Nørholm (C).
Et rådgivende udvalg, der skal følge psykiatrien og det sociale område
Funktionsperiode: 1.2.2010 – 31.12.2011.
Medlemmer: Niels Callesøe, formand (F), Mette Valbjørn, næstformand (A), Susanne Gaarde (A), Marianne Carøe (A), Bente Nielsen (F), Fatma Øktem (V), Torben Nørregaard (V), John Thorsø (C), Anders Vistisen (O).
Et rådgivende udvalg, der skal følge det primære sundhedsområde, samarbejdet med kommunerne mv.
Funktionsperiode: 1.2.2010 – 31.12.2011.
Medlemmer: Aleksander Aagaard, formand (V), Poul Müller, næstformand (C), Laila Munk Sørensen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Henrik Gottlieb Hansen (A), Susanne Buch Nielsen (F), Jacob Isøe Klærke (F), Erik Vinther (V), Leif Lund (O).
Et rådgivende udvalg, der skal følge området for regional udvikling
Funktionsperiode: 1.2.2010 – 31.12.2011.
Medlemmer: Gert Schou, formand (A), Michael Thomsen, næstformand (F), Bjarne Schmidt Nielsen (A), Henning Gjellerod (A), Jacob Isøe Klærke (F), Jørgen Nørby (V), Vagn Larsen (V), Leif Lund (O), Poul A. Christensen (D).
Administrationen foreslår endvidere, at regionsrådet foruden førnævnte rådgivende udvalg nedsætter følgende fire særlige udvalg med hver 7 medlemmer:
Et midlertidigt udvalg vedrørende klimaudfordringer
Funktionsperiode: 1.2.2010 – 31.12.2011.
Medlemmer: Jacob Isøe Klærke, formand (F), Torben Nørregaard, næstformand (V), Henning Gjellerod (A), Andreas Steenberg (B), Erik Vinther (V), Vagn Larsen (V), Ove Nørholm (C).
Et midlertidigt udvalg vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik
Funktionsperiode: 1.5.2010 – 31.12.2010.
Medlemmer: Anders Vistisen, formand (O), Mette Valbjørn, næstformand (A), Carl Johan Rasmussen (A), Niels Callesøe (F), Andreas Steenberg (B), Erik Vinther (V), Harry Jensen (V).
Et midlertidigt udvalg vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet
Funktionsperiode: 1.3.2010 – 31.5.2011.
Medlemmer: Poul Müller, formand (C), Susanne Gaarde, næstformand (A), John G. Christensen (A), Mette Rohde Terp (F), Jørgen Winther (V), Aleksander Aagaard (V), Fatma Øktem (V).
Udvalg vedrørende sammenhængende patientforløb
Funktionsperiode: 1.3.2010 – 28.2.2011.
Medlemmer: Henrik Gottlieb Hansen, formand (A), Susanne Buch Nielsen, næstformand (F), Conny Jensen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Olav Nørgaard (V), Jørgen Nørby (V), Leif Lund (O).
Kommissorier
Administrationen har med baggrund i anbefalingerne fra det af regionsrådet nedsatte udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering og konstitueringsaftalen udarbejdet forslag til kommissorier for de fire særlige rådgivende udvalg og for de fire øvrige særlige udvalg, der foreslås nedsat. Forslagene til kommissorier vedlægges som bilag. Udvalgets redegørelse, der blev forelagt regionsrådet på dets møde den 2. december 2009, er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside og kan rekvireres i administrationen.
Det bemærkes, at de enkelte udvalg på deres første møde forventes at drøfte kommissoriet for deres virksomhed, og at regionsrådet i forlængelse heraf vil kunne beslutte justeringer i kommissorierne, hvis det vurderes, at drøftelsen har skabt behov herfor.
Forretningsorden for særlige udvalg nedsat af Regionsrådet
Administrationen har udarbejdet forslag til standardforretningsorden for de særlige udvalgs virksomhed. Forslaget til forretningsorden vedlægges som bilag.
Vederlag
Regionsrådet kan yde udvalgsvederlag til regionsrådsmedlemmerne for medlemskab af de særlige udvalg. Den samlede sum til disse udvalgsvederlag kan højst udgøre 100 % af vederlaget til regionsrådsformanden.
Beslutning om fordeling af den samlede vederlagsramme til de nedsatte udvalg skal træffes forud for og med virkning for mindst et halvt regnskabsår ad gangen. Dog kan det nyvalgte regionsråd i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningen. Fordelingen kan ændres i løbet af halvåret, hvis der foretages ændringer i antallet af udvalg eller i udvalgenes opgavefordeling.
Vederlagsrammen fordeles efter regionsrådets beslutning, idet det beløb, der er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgets medlemmer, dog således at der til udvalgsformænd kan ydes op til det dobbelte af vederlaget til menige udvalgsmedlemmer. Regionsrådets formand modtager ikke vederlag for medlemskab af de særlige udvalg.
I konstitueringsaftalen af 18. november 2009 er det aftalt, at medlemmerne af ovennævnte fire rådgivende udvalg ydes et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af medlemmerne af de øvrige udvalg, idet formændene for de rådgivende og midlertidige udvalg oppebærer dobbelt vederlag.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at der nedsættes 8 særlige udvalg med funktionsperioder, formænd, næstformænd og medlemmer som beskrevet i sagsfremstillingen,
at forslagene til kommissorier for de særlige udvalg vedtages, idet det midlertidige udvalg vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik også skal inddrage misbrugsområdet,
at forslag til standardforretningsorden for særlige udvalg vedtages,
at der afsættes den maksimale ramme til vederlag for deltagelse i udvalgene, og
at midlerne til vederlag fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer og funktionstid, idet medlemmerne af de rådgivende udvalg modtager et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af vederlaget til medlemmerne af de øvrige udvalg og således, at udvalgenes formænd oppebærer dobbelt vederlag.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
6. Vedtagelse af mødeplan for 2010 for Regionsrådet mv.
Resume
Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i Regionsrådet i 2010 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at forslag til plan for ordinære møder, temamøder og besigtigelsesture for regionsrådet i 2010 vedtages, idet et udkast til mødeplanen for 2011 ønskes drøftet inden sommerferien 2010.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet skal i henhold til § 10 i Lov om regioner vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2010 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2010.
Regionsrådet
Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2010:
Onsdag den 24. februar 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 17. marts 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 21. april 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 26. maj 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 16. juni 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 25. august 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 29. september 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 17. november 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Onsdag den 15. december 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg
Det bemærkes, at regionsrådet på sit konstituerende møde vedtog, at det første ordinære møde i det nyvalgte regionsråd afholdes onsdag den 20. januar 2010 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Viborg.
Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet som udgangspunkt møde den 3. onsdag i måneden med undtagelse af juli måned, i alt 11 møder i 2010. Dog er enkelte møder tilpasset sædvanlige ferieuger og forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2009 og regionens budget for 2011 mv.
Temamøder
Det foreslås, at regionsrådet i lighed med tidligere år afvikler et antal temamøder i 2010. Det foreslås, at der gennemføres 11 temamøder, der afvikles på mandage i de uger, hvor der er møde i regionsrådet, idet der samtidig i tilknytning til temamøderne vil være mulighed for at holde møder i de politiske grupper.
Der foreslås følgende temamøder i 2009:
Mandag den 22. februar 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 15. marts 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 19. april 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Tirsdag den 25. maj 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 14. juni 2010 kl. 10.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 23. august 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 27. september 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 11. oktober 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 15. november 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Mandag den 13. december 2010 kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)
Temamøderne afholdes i regionsrådssalen i Viborg. Gruppemøderne vil kunne afvikles før eller efter temamøderne.
Besigtigelsesture
Der foreslås, at regionsrådet i 2010 gennemfører fem besigtigelsesture på følgende tidspunkter:
Mandag den 1. februar 2010: Besigtigelsestur
Mandag den 22. marts 2010: Besigtigelsestur
Mandag den 31. maj 2010: Besigtigelsestur
Mandag den 6. september 2010: Besigtigelsestur
Mandag den 1. november 2010: Besigtigelsestur
Ovenstående forslag indebærer, at der i 2010 afholdes 11 møder i regionsrådet, 11 temamøder og 5 besigtigelsesture.
Det kan endvidere oplyses, at Danske Regioners årsmøde i 2010 finder sted i Herning den 25. og 26. marts 2010. Den 4. og 5. februar 2010 afholder Danske Regioner desuden et døgnseminar for de nyvalgte regionsråd.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
7. Godkendelse af tegningsberettigede for Region Midtjylland
Resume
Der skal bemyndiges en eller flere personer til at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for Regionsrådet.
Forretningsudvalget indstiller,
at regionsdirektør Bo Johansen og i dennes fravær direktør Lars Hansson bemyndiges til at underskrive dokumenter om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet skal træffe beslutning om, hvem der på regionens vegne kan underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.
I § 16 i lov om regioner henvises blandt andet til § 32 i lov om kommuners styrelse, der omhandler underskrift af dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser. Disse dokumenter skal i henhold til bestemmelsen i § 32 underskrives af formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand samt derudover af en person, der er bemyndiget dertil af Regionsrådet.
Første og anden næstformand er ifølge bestemmelsen tillagt underskriftsbemyndigelse uafhængigt af, om formanden har forfald.
Første og anden næstformand er tillagt underskriftsbeføjelse for at undgå usikkerhed over for omverdenen om, hvorvidt første eller anden næstformand er indtrådt i formandens sted.
Den person, der skal underskrive sammen med formanden, første eller anden næstformand, skal være personligt udpeget, hvilket vil sige med navns nævnelse. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til indholdet af en bestemt stilling.
Der er intet til hinder for, at der udpeges flere personer.
Beføjelsen til at underskrive kan dokumenteres ved en bekræftet udskrift af regionsrådets beslutningsprotokol.
Det indstilles, at regionsdirektør Bo Johansen og i dennes fravær direktør Lars Hansson bemyndiges til at underskrive dokumenter om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for Regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at regionsdirektør Bo Johansen og i dennes fravær direktør Lars Hansson bemyndiges til at underskrive dokumenter om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formand for regionsrådet Bent Hansen eller første eller anden næstformand for regionsrådet Bente Nielsen og Anne V. Kristensen.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
8. Bemærkninger til høring over Offentlighedskommissionens betænkning om en ny offentlighedslov
Resume
Justitsministeriet har sendt Offentlighedskommissionens betænkning om en ny offentlighedslov til høring hos bl.a. Danske Regioner. I den anledning har Danske Regioner bedt om regionernes bemærkninger til betænkningen senest den 1. februar 2010 således, at disse bemærkninger kan indgå i Danske Regioners høringssvar til Justitsministeriet. Administrationen har udarbejdet et brev med forslag til Region Midtjyllands bemærkninger til Danske Regioner.
Forretningsudvalget indstiller,
at administrationens forslag til Region Midtjyllands svarbrev med bemærkninger til betænkning om ny offentlighedslov godkendes.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I 2002 nedsatte Regeringen en Offentlighedslovskommission med den opgave at fremkomme med forslag til en ny samlet offentlighedslov. En lang række ministerier og foreninger har været repræsenteret i kommissionen, herunder Danske Regioner med 1 medlem. Danske Regioners repræsentant og Danske Regioners bestyrelse har tilsluttet sig flertallets anbefalinger. Danske Regioners brev af 2. december 2009 vedlægges som bilag.
Ifølge kommissoriet skal det overordnede sigte med det nye forslag være at udbygge lovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og i den forbindelse tilpasse loven til nutidens forhold, herunder i relation til den udvikling, der har fundet sted med hensyn til bl.a. statslige selskaber, udlicitering, digitalisering samt nye og ændrede samarbejdsstrukturer i forvaltningen. På baggrund heraf er kommissionen nået frem til en række ændringer i forhold til den gældende offentlighedslov. Kommissionen har udarbejdet en sammenfattende oversigt over ændringerne inddelt i ændringer, der generelt udbygger åbenheden i forhold til den gældende offentlighedslov og ændringer, der generelt begrænser åbenheden i forhold til gældende ret. Oversigten vedlægges som bilag. Selve betænkningen vedlægges ikke, da der er tale om et omfattende materiale, men den kan findes på Justitsministeriets hjemmeside; www.jm.dk, eller den kan rekvireres i Regionssekretariatet, herunder lovudkastet.
Af de foreslåede ændringer skal navnlig fremhæves de ændringer, som forventes at have størst betydning for administrationen såvel i forhold til de administrative rutiner som i forhold til anvendelsen af ressourcer. Følgende ændringer skal således nævnes:
Lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte KL og Danske Regioner samt ikke børsnoterede selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 % af ejerandelene. Desuden vil selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse i det offentliges sted, blive omfattet.
Kravet om at aktindsigtsansøger til en vis grad skal kunne identificere en sag eller et dokument, som man hidtil har anvendt ved en anmodning, erstattes af et krav om angivelse af temaet for aktindsigtsanmodningen, dog kan en myndighed undlade at behandle en anmodning i det omfang, det vil udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Der gives en ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger (dataudtræk) ved brug af enkle kommandoer i myndighedernes databaser, ligesom der gives en ret til at få indsigt i den databeskrivelse, der knytter sig til en databeskrivelse.
Fristen for behandling af en aktindsigtsanmodning ændres fra 10 dage til 7 arbejdsdage, men fristen kan dog efter omstændighederne fraviges. Den aktindsigtssøgende kan som udgangspunkt selv bestemme, hvordan aktindsigten skal gennemføres.
Myndighederne får pligt til af egen drift at overveje meroffentlighed, og meroffentlighedsprincippet udvides til også at omfatte sager undtaget fra aktindsigt.
Der indføres en lovmæssig pligt til at foretage journalisering, og der etableres forsøg med en postlisteordning med henblik på fastsættelse af en egentlig pligt til at føre en postliste.
Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til Indenrigs- og Socialministeren om at kunne fastsætte regler om aktindsigt i visse interne dokumenter i kommunernes og regionernes besiddelse, når de foreligger i endelig form. Derudover gives der ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, når de indgår i et fremsat lovforslag, handlingsplan, redegørelse og lignende.
Endelig indføres der en ret til at påklage en aktindsigtsanmodningsafgørelse m.v. direkte til den øverste klageinstans, hvorefter klageinstansen har en sagsbehandlingsfrist på 20 dage. I forhold til kommunale og regionale afgørelser om aktindsigt indføres vejledningspligt om klagemulighederne. Endvidere bliver der adgang til særskilt at påklage sagsbehandlingstiden.
Ud over de anførte ændringer er der, som nævnt, også foreslået nogle bestemmelser, som begrænser den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning. Ændringsforslagene har som udgangspunkt været fremsat fra statslig side. KL og Danske Regioner har herefter søgt at opnå tilsvarende forhold indenfor deres område.
Bestemmelserne undtager således interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem myndigheder i forbindelse med ministerbetjening, ligesom dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces undtages.
Lovens anvendelsesområde er udvidet til også at omfatte KL og Danske Regioner således, at interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellem KL, Danske Regioner, kommunerne og regionerne i forbindelse med bl.a. økonomiske eller politiske forhandlinger undtages.
Endvidere undtages førelse af kalendere fra retten til aktindsigt. Dette gælder såvel ministres som borgmestres og regionsrådsformænds kalendere.
Endelig gives der adgang til at nægte at foretage ekstrahering af oplysninger fra bl.a. interne dokumenter i det omfang, at det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der med forslag til ny offentlighedslov overvejende tale om udvidelser af åbenhedsprincippet. På en lang række områder administrerer Region Midtjylland allerede i dag anmodninger om aktindsigter i overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget. Således besvarer regionen aktindsigtsanmodninger ud fra meroffentlighedsprincippet, idet der jævnligt udleveres interne dokumenter, såfremt disse findes at belyse et emne fyldestgørende, og der ikke ses at være modstående hensyn, der bevirker, at dokumenterne ikke kan eller bør udleveres.
Ligeledes foretages der af og til dataudtræk, f.eks. ved begæringer om vederlagsoplysninger, selvom aktindsigt ifølge gældende lov kun kan kræves i eksisterende oplysninger. Endelig journaliserer regionen al indgående og udgående post, som har betydning for en sags førelse, ligesom regionen har etableret en postlisteordning.
På trods af at regionen således allerede i vid udstrækning administrerer i overensstemmelse med forslag til ny lov, finder administrationen anledning til at bemærke, at forslaget utvivlsomt må antages at medføre en større arbejdsmæssig belastning for administrationen. Det skyldes især bruddet med de to hidtil grundlæggende principper nemlig, at myndigheden ikke kan tilpligtes at producere nyt materiale i forbindelse med opfyldelsen af en aktindsigtsanmodning samt, at det såkaldte identifikationskrav forlades til fordel for et temakrav ved fremsættelse af en anmodning. Derved lægges der op til, at myndigheden skal foretage en bredere søgning.
Administrationen foreslår derfor, at Region Midtjylland svarer Danske Regioner således, at Region Midtjylland støtter princippet om åbenhed i forvaltningen og dermed generelt kan tilslutte sig Offentlighedskommissionens betænkning, men at regionen samtidig bemærker, at man skal være opmærksom på, at den øgede åbenhed vil medføre, at der skal anvendes flere ressourcer på at imødekomme aktindsigtsanmodninger. Udkast til svarbrev vedlægges som bilag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
9. Ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling til udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup
Resume
Regionsrådet besluttede på mødet den 19. august 2009 at meddele en anlægsbevilling og frigive et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag for etablering af 8 nye døgnpladser efter servicelovens § 108 til voksne udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd/dom ved Granbakkens afdeling i Paderup.
Regionsrådet vedtog endvidere, at der skulle forelægges et projektforslag for udvidelsen primo 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at den meddelte anlægsbevilling på 500.000 kr. forhøjes med 11,5 mio. kr. til i alt 12 mio. kr.,
at der frigives rådighedsbeløb med 6,5 mio. kr. i 2010 og 5 mio. kr. i 2011,
at anlægsbevillingen finansieres af rammebevilling til udvikling af sociale tilbud 2009-2011, og
at anlægsarbejdet udbydes i offentligt udbud i fagentrepriser.
Forretningsudvalget vedtog endvidere at det inden drøftelsen i regionsrådet beskrives, hvad det vil kræve, hvis byggeriet skal leve op til energiklasse 1.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet behandlede på mødet den 19. august 2009 et forslag til udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup med 8 nye døgnpladser efter servicelovens § 108 til voksne udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd/dom. Regionsrådet vedtog at meddele en anlægsbevilling og frigive et rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2009 til udarbejdelse af projektforslag. Det blev endvidere vedtaget, at der optages forhandling med Randers Kommune om vilkår for køb af grund, samt at projektforslaget forelægges Regionsrådet primo 2010 med ansøgning om anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.
Administrationen har efterfølgende på grundlag af en tilbudsindhentning indgået aftale med KPF-arkitekter, Viborg om varetagelse af projektrådgivningen. KPF-arkitekterne har, med udgangspunkt i det foreliggende byggeprogram, udarbejdet et dispositionsforslag. Forslaget omfatter 8 2-rumsboliger med tilhørende fællesrum og personalerum. Det samlede byggeri udgør 830 m2 og placeres på en nabogrund til afdelingens nuværende bygninger. Den pågældende grund ejes af Randers Kommune. Vilkårene for erhvervelsen af grunden forelægges i en særskilt sag på regionsrådets lukkede møde den 20. januar 2010.
Randers Kommune har i brev af 2. december 2009 givet principiel godkendelse af det foreliggende projekt. Principgodkendelsen angår de planmæssige forhold, herunder bebyggelsens omfang samt disponering af parkeringsarealer og friarealer, ligesom kommunen vurderer, at projektet ikke er lokalplanpligtigt. Der vedlægges situationsplan og oversigt over stueplan for nybyggeriet.
De samlede udgifter til gennemførelse af projektet er budgetteret til 12 mio. kr. Budgetbeløbet omfatter samtlige udgifter inklusive grundkøb, tilslutningsafgifter og omkostninger. På grundlag af den for projektet opstillede tidsplan med en planlagt byggestart pr. 1. juni 2010 fordeles udgifterne således på de enkelte budgetår: 2009 500.000 kr. ( bevilget på Regionsrådets møde den 18. august 2009), 2010 6,5 mio. kr. og 2011 5 mio. kr. Anlægsbevillingen finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud, hvor der i 2010 efter udmøntningen vil restere 9,7 mio. kr. og i 2011 resterer der 17,275 mio. kr. Nybyggeriet forventes at være indflytningsklart omkring 1. april 2011.
Anlæg 1.000 kr. |
Bevilliget RR
190809
(Indeks 120,5) |
Bevilling Granbakken i alt |
Ny bevilling |
2010
(Indeks 122) |
BO2011 (Indeks 122) |
Bevillingsansøgning: Udvidelse af Granbakken |
500 |
12.000 |
11.500 |
6.500 |
5.000 |
Finansierings behov |
6.500 |
5.000 |
|||
Finansiering: Rammebevilling til udvikling af sociale tilbud |
-11.500 |
-6.500 |
-5.000 |
||
Rammebevilling efter udmøntning |
9.700 |
17.275 |
Nybyggeriet er som udgangspunkt forudsat mindst at skulle opfylde energikravene i Bygningsreglement 2010 svarende til lavenergiklasse II. Dette vil kunne opnås ved en minimering af energitabet i klimaskærmen i kombination med installation af alternative energiformer som f.eks. solfangere og solceller. Der vil ligeledes blive anvendt mekanisk ventilation med en høj genvindingsgrad og et lavt elforbrug. Der overvejes også eventuelt brug af jordvarme, som dog kræver en nærmere undersøgelse af grunden og en myndighedsgodkendelse.
På baggrund af tilkendegivelsene på Forretningsudvalgets møde den 12. januar 2010 kan det oplyses, at nybyggeriet for en merinvestering på ca. 250 kr. pr. m2 vil kunne opfylde kravene til at bygge i energiklasse I. For det omhandlede byggeri på 830 m2 udgør den anslået merudgift således 207.500 kr. Det vurderes, at merudgiften vil kunne afholdes indenfor anlægsbevillingen, idet der i forbindelse med den kommende projektering søges kompenserende besparelser i form af ændret materialevalg og /eller mindre tilrettelser af byggeriet.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at den meddelte anlægsbevilling på 500.000 kr. forhøjes med 11,5 mio. kr. til i alt 12 mio. kr.,
at der frigives rådighedsbeløb med 6,5 mio. kr. i 2010 og 5 mio. kr. i 2011,
at anlægsbevillingen finansieres af rammebevilling til udvikling af sociale tilbud 2009-2011, og
at anlægsarbejdet udbydes i offentligt udbud i fagentrepriser som et energiklasse 1 byggeri.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
10. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til landdistriktsudvikling
Resume
Projekterne for Fremtidens landsby og landsbyprisen er en del af indsatsområdet Landdistrikter i Vækstforums handlingsplan 2009. Der foreligger indstilling fra Vækstforum om bevilling til ni projekter for Fremtidens landsby og til landsbyprisen for 2009. Til brug for behandlingen af dagsordenens sager med indstillinger fra Vækstforum vedlægges en oversigt over anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges i alt 5.817.000 kr. i 2010 til følgende ni projekter for Fremtidens landsby:
Revitalisering af stationsbymidten i Borris, 500.000 kr.,
Grøn Udvikling i Hvam, nord for Viborg, 282.000 kr.,
Landsby 2.0 Stadil-Vedersø, 500.000 kr.,
Thorsminde - med afsæt i fiskeri og turisme, 550.000 kr.,
Knebel Fremtidens landsby med fokus på bosætning, turisme, erhverv og sundhedsservice, 600.000 kr.,
Børn i Fremtidens landsby, Klejtrup, 775.000 kr.,
Børnebondegård Bygholm, 1.000.000 kr.,
Udvikling af Selde området, 1.000.000 kr.,
Fremtidens Ulbjerg - Lynderup område, 610.000 kr., og
at der af midlerne til erhvervsudvikling bevilges 150.000 kr. til Spjald som modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2009.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Til brug for behandlingen af sager på dagsordenen med indstillinger fra Vækstforum om bevillinger til erhvervsudvikling vedlægges en oversigt over anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling.
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at Spjald som modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2009 tildeles 150.000 kr., og at projekter for Fremtidens landsby støttes med følgende beløb:
Revitalisering af stationsbymidten i Borris, støttes med 500.000 kr.,
Grøn Udvikling i Hvam, støttes med 282.000 kr.,
Landsby 2.0 Stadil-Vedersø, støttes med 500.000 kr.,
Thorsminde - med afsæt i fiskeri og turisme, støttes med 550.000 kr.,
Knebel Fremtidens landsby med fokus på bosætning, turisme, erhverv og sundhedsservice. støttes med 600.000 kr.,
Børn i Fremtidens landsby, Klejtrup, støttes med 775.000 kr.,
Børnebondegård Bygholm, støttes med 1.000.000 kr.,
Udvikling af Selde området, støttes med 1.000.000 kr.,
Fremtidens Ulbjerg - Lynderup område, støttes med 610.000 kr.
Endvidere indstilles, at der meddeles afslag på ansøgning om tilskud til projekt: Det skal også i fremtiden være "in" at bo i Løvskal, da projektet har fokus på fornyelse og udvidelse af forsamlingshuset og kun i mindre grad indeholder aktiviteter til sammenhængende udvikling af erhverv og bosætning i Løvskal.
Projekterne for Fremtidens landsby og landsbyprisen er en del af Vækstforums Handlingsplan 2009, indsatsområdet Landdistrikter. Kriterierne for projekterne er sammenhængende udvikling af bosætning og erhverv, ligelig medfinansiering fra lokale aktionsgrupper - LAG (EU-midler og statsmidler), kommune og region mv., som er fastlagt i samarbejde med kommunerne og aktionsgrupperne. Tilsvarende er der fastlagt kriterier for landsbyprisen om fremgang i bosætning og arbejdspladser, gennemført eller igangsat markante projekter, engagement og samarbejde, frivillig indsats mv.
Region Midtjyllands landsbypris 2009
De 18 Lokale Aktions Grupper (LAG’er) i regionen, der varetager opgaver med udvikling i landdistrikter efter landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet samt de tre kommuner, der ikke har en LAG, var inviteret til at komme med et forslag hver til modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2009 på 150.000 kr. Der indkom følgende 5 forslag:
Skjød, der er indstillet af LAG Favrskov
Glud-Snaptun-Hjarnø, indstillet af LAG Hedensted
Studsgård, indstillet af LAG Herning
Spjald, indstillet af LAG Ringkøbing-Skjern
Vinding, indstillet af LAG Silkeborg
Vækstforum besluttede på baggrund af indstilling fra det nedsatte ekspertudvalg, at Spjald vælges til modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2009, som den landsby, der bedst opfylder kriterierne for prisen.
Projekter for Fremtidens landsby
Der indstilles bevilling af tilskud til 9 projekter, idet den lokale aktionsgruppe og kommunen bidrager hver med mindst samme beløb, som regionen ansøges om, hvilket har været en forudsætning for at søge regionale midler.
Projektudviklingen startede med en prækvalifikation, hvor der indkom 22 skitseprojekter. Heraf udvalgte Ekspertudvalget 12 projekter til færdigudvikling. To projekter opgav efterfølgende at færdigudvikle projektet og ansøge om tilskud i denne runde, idet det vil tage betydeligt længere tid at færdigudvikle projekterne. Et projekt besluttede Vækstforum ikke at indstille til bevilling af tilskud.
Som bilag vedlægges "Fremtidens landsby", notat om vurdering af projekter mv. I det følgende er der givet et kort resumé af de 9 projekter, der indstilles bevilget tilskud til:
1. Revitalisering af stationsbymidten i Borris
Fornyelse og udvikling af bymidten. Skabe en ny bymidte, der imødekommer ønsker til bosætning, erhverv, friarealer, aktivitetsmuligheder mv., og som bygger på kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Udnytte nærheden til nationalparken, heden og øvelsesarealerne og forbedre adgangen til disse områder mv.
Budget: 1.670.000 kr.
Finansiering: LAG Ringkøbing-Skjern 500.000 kr., Ringkøbing-Skjern Kommune 500.000 kr., Region Midtjylland 500.000 kr. og private 170.000 kr.
2. Grøn Udvikling i Hvam
Nedrivning af gammel købmandsbutik og etablering af en grøn byplads med udstyr på grunden. Etablering af forbindelse til og indretning af det grønne forsamlingshus med faciliteter til forskellige friluftsaktiviteter, stiforbindelse mellem Hvam og Gl. Hvam mv.
Budget: 1.162.000 kr.
Finansiering: LAG-Viborg 282.000 kr., Viborg Kommune 450.000 kr., Region Midtjylland 282.000 kr. og private 148.000 mio. kr.
3. Landsby 2.0 Stadil-Vedersø
Fornyelse og udvikling af de unikke landsbymiljøer i Stadil og Vedersø. Etablering af Helårsturisme og erhverv i gamle bygninger - mejeri og bevaringsværdige huse. Kombinere udvikling af erhverv, bosætning og turisme. Markedsføring for at tiltrække tilflyttere, turister og erhverv mv.
Budget: 3.857.100 mio. kr.
Finansiering: LAG Ringkøbing-Skjern 500.000 kr., Ringkøbing-Skjern Kommune 500.000 kr., Region Midtjylland 500.000 kr. og private 2.357.100 kr.
4. Thorsminde - med afsæt i fiskeri og turisme
Sanering, fornyelse og forskønnelse. Faciliteter til lystfiskere og turister. Faciliteter til borgerne. Samarbejde med Strandingsmuseet om udvikling af turisme og oplevelser, udvikling i fiskerierhvervene og andre erhverv mv.
Budget: 2.475.000 kr.
Finansiering: LAG-Holstebro 550.000 kr., Fiskeri LAG Vestjylland 550.000 kr., Holstebro Kommune 550.000 kr., Region Midtjylland 550.000 kr. og private 275.000 kr.
5.Knebel Fremtidens landsby med fokus på bosætning, turisme, erhverv og sundhedsservice.
Fornyelse og sammenhængende udvikling af Knebel og relationer de andre mindre byer på Mols og Helgenæs. Skabe grundlaget for etablering af et sundhedshus for Mols og Helgenæs ved organisering af samarbejde mellem aktørerne, klargøring af grund ved nedrivning af gamle erhvervsbygninger mv. Etablere udearealer ved Sundhedshuset og sammenhængende grønne områder med aktivitetsmuligheder for børn, information til turister og besøgende osv. Udnytte nærheden til Nationalpark Mols Bjerge til at fremme bosætning, turisme og erhverv mv.
Budget: 10.000.000 kr.
Finansiering: LAG Djursland 600.000 kr., Syddjurs Kommune 600.000 kr., Region Midtjylland 600.000 kr. og private 8.200.000 kr.
6. Børn i Fremtidens landsby, Klejtrup
Projektet omfatter en række sammenhængende aktiviteter, der skal tiltrække og fastholde børnefamilier m.fl. Fastholde og udvikle den gode spiral, der er igangsat - udvikle Klejtrup til den mest attraktive landsby i Danmark. Aktiviteterne er landsbyfornyelse, etablering af stiforbindelser, Klejtrup Søbad, Formidlingscenter Klejtrup Volde, Købmandsgårdens landsbyhus mv.
Budget: 2.633.500 kr.
Finansiering: LAG-Viborg 775.000 kr., Viborg Kommune 775.000 kr., Region Midtjylland 775.000 kr. og private 308.500 kr.
7. Børnebondegård Bygholm
Etablering af en børnebondegård med indendørs og udendørsfaciliteter til en række aktiviteter med dyr og fødevarer, formidling af viden om dyr, pasning af dyer, relationer til kvalitetsfødevarer og sund mad, liv på landet mv. Læringssted for børn og andre, besøgssted, formidling mv. Der inddrages erfaringer fra Børnebondegårde i Holland mv.
Budget: 7.000.000 kr.
Finansiering: LAG-Horsens 1.000.000.kr., Horsens Kommune 1.000.000.kr., Region Midtjylland 1.000.000 kr. og private 4.000.000 kr.
8. Udvikling af Selde området
Fornyelse og udvikling i Selde området, styrke bosætning og erhverv, stisystemer med fugleobservationspunkter, landsbyfornyelse, istandsættelse af Kræn Vindes Gård til Hest-O-Tel og produktionsskole mv.
Budget: 3.000.000 kr.
Finansiering: LAG-Skive 1.000.000 kr., Skive Kommune 1.000.000 kr., Region Midtjylland 1.000.000 kr.
9. Fremtidens Ulbjerg - Lynderup område
Etablering af en række sammenhængende faciliteter og aktivitetsmuligheder i Ulbjerg, Sundstrup, Nr. Rind. Multibane, Rygsæk-turist i området, Kanosejlads på fjorden, Aktivitetsbane i Nr. Rind, Motocrossbane mv.
Budget: 2.700.000 kr.
Finansiering: LAG-Viborg 610.000 kr., Viborg Kommune 760.000 kr., Region Midtjylland 610.000 kr., Lokal- og Anlægsfonden 150.000 kr. og private 570.000 kr.
Budget og finansiering af projekterne
Projekt |
LAG |
Kommune |
Private |
Region |
Budget |
Borris |
500.000 |
500.000 |
170.000 |
500.000 |
1.670.000 |
Hvam |
282.000 |
450.000 |
148.000 |
282.000 |
1.162.000 |
Stadil-Vedersø |
500.000 |
500.000 |
2.357.100 |
500.000 |
3.857.100 |
Thorsminde |
550.000 |
550.000 |
275.000 |
550.000 |
2.475.000 |
Knebel |
600.000 |
600.000 |
8.200.000 |
600.000 |
10.000.000 |
Klejtrup |
775.000 |
775.000 |
308.500 |
775.000 |
2.633.500 |
Bygholm |
1.000.000 |
1.000.000 |
4.000.000 |
1.000.000 |
7.000.000 |
Selde |
1.000.000 |
1.000.000 |
1.000.000 |
3.000.000 |
|
Ulbjerg-Lynderup |
610.000 |
760.000 |
720.000 |
610.000 |
2.700.000 |
I alt |
5.817.000 |
6.135.000 |
16.178.600 |
5.817.000 |
34.497.000 |
Reservation og bevillinger af regionsrådets midler til Landdistriktsprojekter
Projekt |
Reservation |
Bevilling |
Rest
Reservation |
Fremtidens landsby |
5.967.000 |
||
Virksomhedsudvikling i landdistrikter |
0 |
||
Erhverv i de 6 yderkommuner |
0 |
||
Projekter bevilget 2007-2008 |
2.669.000 |
||
I alt |
19.500.000 |
8.636.000 |
10.864.000 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
11. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter
Resume
Med udgangspunkt i Vækstforums Handlingsplan 2009 er der udarbejdet et projekt med støtte til virksomhedsudvikling i 13 af regionens kommuner. Projektet indebærer, at der som et tilbud vil kunne ydes støtte til en supplerende indsats overfor disse kommuners virksomheder, der er beliggende i et landdistrikt, blandt andet med henblik på at aktivere Landdistriktsprogrammets muligheder for at støtte virksomheder.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 875.000 kr. i 2010, 1,75 mio. kr. i 2011 og 875.000 kr. i 2012, i alt 3,5 mio. kr., til projektet iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter, idet det forudsættes, at initiativet koordineres med den eksisterende kommunale indsats på området.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at der af regionsrådets erhvervsudviklingsmidler bevilges 3,5 mio. kr. i perioden 2010-2012 til projektet "Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter", og at initiativet koordineres med den eksisterende kommunale indsats på området.
I Vækstforums handlingsplan for 2009 er der under indsatsområdet Landdistrikter angivet, at der i 2009 skal igangsættes et nyt initiativ til fremme af iværksætteri og fastholdelse og udvikling af nye og eksisterende virksomheder i landdistrikter. Indsatsen skal understøtte en udnyttelse af de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i landdistrikterne.
Der er udarbejdet et udkast til en samlet indsats i perioden 2010 - 2012, men henblik på at afprøve effekten af en målrettet indsats i forhold til iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Projektet gennemføres i de 6 yderkommuner (Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer, Skive, Norddjurs og Samsø) og de 7 landkommuner (Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Viborg, Randers, Syddjurs og Hedensted) defineret ud fra det danske Landdistriktsprogram. Projektet retter sig mod mikrovirksomheder (under 10 ansatte) beliggende på landet eller i byer med op til 3.000 indbyggere i disse 13 kommuner.
Mikrovirksomhederne i disse områder kan benytte sig af de muligheder, der tilbydes via Væksthus Midtjylland, og som retter sig mod vækstiværksættere eller vækstvirksomheder, eller af den lokale erhvervsservice udbudt af det lokale erhvervskontor. Ud over disse muligheder kan microvirksomheder (under 10 ansatte og en omsætning på under 2 mio. kr.) i landdistrikterne opnå investeringstilskud.
Mikrovirksomhederne i landdistrikterne er i mindre grad vækstorienteret end i byerne, hvorfor der er færre, der benytter sig af Væksthusets tilbud. Samtidig kan det konstateres, at den lokale erhvervsservice i relativt begrænset omfang formår at yde tilbud til mikrovirksomhederne i landdistrikterne. I analyseinstituttet RegLabs seneste analyse "Erhvervsudvikling, der virker - uden for de store byer", siger således 69 % af disse virksomheder, at manglende/utilstrækkelig service fra det lokale erhvervskontor udgør en barriere for vækst.
For at medvirke til udvikling af virksomheder i landdistrikterne er der derfor udarbejdet et projekt, hvor der ydes et tilskud på 50 % til, at den lokale erhvervsservice kan forstærkes over for disse virksomheder med en øget vejledning, netværksdannelse og udarbejdelse af ansøgninger til Landdistriktsprogrammet, der administreres af de Lokale Aktions Grupper (LAG). Hidtil har LAG'erne kun i begrænset omfang ydet tilskud til virksomhedsprojekter.
Formålet med projektet er at:
Sikre og skabe arbejdspladser i landdistrikter
Identificere flere potentielle vækstiværksættere og - virksomheder
Styrke udviklingen i den enkelte virksomhed
Skabe større opmærksomhed om mulighederne for hjælp og vejledning
Understøtte virksomhedernes behov for tilførsel af viden og kompetencer
Hjælpe virksomheder med at søge om tilskud til virksomhedsudvikling fra Landdistriktsprogrammet
Udvikle og teste nye metoder/initiativer
Projektet er bygget op om følgende virksomhedsrettede aktiviteter:
vejledningsindsats (1.000 virksomheder)
netværksdannelse (13 netværk)
vejledning og udarbejdelse af ansøgninger til Landdistriktsprogrammet (130 vejledning og 26 ansøgninger)
Projektets gennemførelse vil blive varetaget af en operatør, med hvem Region Midtjylland indgår resultatkontrakt om opgaven.
Finansiering
2010 |
2011 |
2012 |
I alt |
|
Kommunerne |
875.000 |
1.750.000 |
875.000 |
3.500.000 |
Region Midtjylland |
875.000 |
1.750.000 |
875.000 |
3.500.000 |
Landdistriktsprogrammet *) |
3.250.000 |
6.500.000 |
3.250.000 |
13.000.000 |
Privat finansiering - matchning af Landdistriktsprogrammet *) |
3.250.000 |
6.500.000 |
3.250.000 |
13.000.000 |
I alt |
8.250.000 |
16.500.000 |
8.250.000 |
33.000.000 |
*) Under forudsætning af, at der i gennemsnit ydes 0,5 mio. kr. i tilskud fra Landdistriktsprogrammet til 2 projekter i hver kommune i de 3 år.
Støtten til kommunernes indsats bliver fordelt ud fra en fordelingsnøgle baseret på tilskuddet til de enkelte LAG'er, hvilket indebærer en kommunal medfinansiering på mellem 180.000 kr. og 400.000 kr. pr. kommune for deltagelse i 2 år (fordelt på 3 kalenderår). Deltagelse i projektet er frivilligt for den enkelte kommune. Som bilag vedlægges en projektbeskrivelse om iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
12. Indstilling fra Vækstforum om bevilling af projektmidler til Midtjysk Turisme i 2010
Resume
Som led i udviklingen af den regionale turismeindsats afsættes der årligt til Midtjysk Turisme projektmidler til udførelse af konkrete og særlige turismeindsatser i henhold til Vækstforums handlingsplan. Bevillingen af projektmidler for 2010 tager afsæt i fire overordnede erhvervspolitiske indsatser: Kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling, organisationsudvikling og viden.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges yderligere 200.000 kr. i 2010 til Midtjysk Turisme som basisbevilling, der herefter udgør 2,7 mio. kr. i 2010, og
at der af midlerne til erhvervsudvikling bevilges 2,7 mio. kr. i 2010 til Midtjysk Turisme som projektbevilling til gennemførelse af konkrete projekter i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet vedtog på sit møde den 24. oktober 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at give Midtjysk Turisme en treårig bevilling af basismidler i perioden 2008 -2010 på 2,5 mio. kr. pr. år. Efter indstilling fra Vækstforum bevilgede regionsrådet på sit møde den 12. december 2007 desuden 2,5 mio. kr. i projektmidler til Midtjysk Turisme i 2008 til løsning af særlige turismeindsatser, der ikke var dækket af basisbevillingen.
Af den indgåede resultatkontrakt med Midtjysk Turisme om basis- og projektmidlerne i 2008 fremgår det, at projektmidlerne til udførelse af konkrete og særlige turismeindsatser afsættes årligt i henhold til Vækstforums handlingsplan. Regionsrådet vedtog således den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 2,6 mio. kr. til Midtjysk Turisme til konkrete projekter i 2009.
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 2,7 mio. kr. til Midtjysk Turisme til gennemførelse af konkrete projekter i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan, og at der bevilges 200.000 kr. til Løn- og Prisregulering af Midtjysk Turismes basismidler, bevilget i 2007.
Projektmidlerne i 2010 på 2,7 mio. kr. vil blive opdelt således, at der udarbejdes en resultatkontrakt for første halvår med udgangspunkt i Vækstforums Handlingsplan 2009. Handlingsplanen peger på udvikling af turismen som et indsatsområde. Indsatsen består af kvalitets- og kompetenceudvikling, destinationsudvikling samt udvikling af aktiviteter, der tager afsæt i en fælles national strategi for udvikling af turismen (VisitDenmark). Hertil kommer en indsats med fokus på videreudvikling af allerede igangsatte initiativer.
Med afsæt i Vækstforums handlingsplan 2009 har Region Midtjylland og Midtjysk Turisme i fællesskab igangsat en undersøgelse af Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland. Undersøgelsen skal tilvejebringe en platform for udviklingen af en langsigtet vækstplan for turismen i Region Midtjylland og dermed aktivt sætte ind over for tabte markedsandele på det voksende udenlandske marked.
Med baggrund i resultaterne af vækstundersøgelsen og med vedtagelsen af det nye Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi og Handlingsplan, udarbejdes der en resultatkontrakt for andet halvår af 2010, der vil tage udgangspunkt i Vækstforums Handlingsplan for 2010 og frem.
Resultatkontrakten for 2010 vil tage udgangspunkt i de fire overordnede erhvervspolitiske indsatser fra 2009:
Kompetenceudvikling
Kvalitetsudvikling
Organisationsudvikling
Videnplatform
Indenfor de erhvervspolitiske indsatser er der defineret 5 turismefaglige emner inden for hvilke, projektmidlerne i 2010 skal udmøntes:
Strategisk destinationsudvikling
Afsætning / markedsudvikling
Turismeinformation
Oplevelsesrum
Oplevelsesværdikæder den hele ferieoplevelse
Midtjysk Turisme vil ligeledes i 2010 have et særligt fokus på to tværgående indsatsfelter i sammenhæng til de erhvervspolitiske indsatser:
Kompetenceudvikling / brobygning
Videnplatform / formidling
Gennem resultatkontrakterne for projektmidlerne fastlægges der, hvilke mere konkrete erhvervsudviklingsmæssige effekter og mål, der skal opnås.
Økonomi Budget |
|
Strategisk destinationsudvikling |
0,70 |
Afsætning / Markedsudvikling |
0,25 |
Turismeinformation / turismekommunikation |
0,45 |
Oplevelsesrum |
0,30 |
Oplevelsesværdikæder - den hele ferieoplevelse |
0,50 |
Kompetenceudvikling / brobygning |
0,15 |
Videnplatform / formidling |
0,35 |
I alt |
2,70 |
Finansieringsplan |
|
Region Midtjylland (1.halvår 2010) |
1,35 mio. kr |
Region Midtjylland (2.halvår 2010) |
1.35 mio. kr |
I alt |
2,7 mio. kr. |
Som bilag vedlægges ansøgning fra Midtjysk Turisme om bevilling af procesmidler i 2010.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
13. Indstilling fra Vækstforum om fortsat bevilling af midler til projekt Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper
Resume
Regionsrådet har bevilget 2 mio. kr. til Midtjysk Turisme til projektet Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper, idet det forudsattes, at der kunne tilvejebringes tilsvarende finansiering fra Region Nordjylland og Region Syddanmark. Omstændighederne har siden ændret sig, idet Syddansk Turisme i Region Syddanmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at deltage i projektet. Midtjysk Turisme anmoder om at kunne igangsætte projektet alene i Region Midtjylland for at imødekomme det trængte midtjyske turismeerhverv, idet det vurderes, at der ikke vil være samme synergi i et projekt, der kun omfatter Nordjylland og Midtjylland.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at bevillingen af 17. juni 2009 fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling til Midtjysk Turisme til projektet Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper fastholdes, således at bevillingen på 2 mio. kr. gives i 2010.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. juni 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 558.333 kr. i 2009 og 1.441.666 kr. i 2010 til Midtjysk Turisme til initiativet Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper, idet det forudsattes, at der tilvejebringes tilsvarende finansiering fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at tage en orientering fra Midtjysk Turisme om sagen til efterretning og indstille til regionsrådet, at der fortsat bevilges 2 mio. kr. til Midtjysk Turisme til projektet Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper.
Projektet omhandler en koordineret vestdansk marketingindsats i 2009/2010 i samarbejde med turismeudviklingsselskaberne i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Indsatsens mål er at sikre større sammenhæng og profilering af fælles turismemæssige styrkepositioner og samtidig understøtte kompetenceudviklingen mod mere tidssvarende marketingindsatser med fokus på online medier. Projektansøgningen fra Midtjysk Turisme: Vækstinitiativ fra offline til online mod vestdansk turismes primære målgrupper, er vedlagt som bilag.
Omstændighederne har ændret sig siden regionsrådets beslutning om at bevilge midler til projektet. Syddansk Turisme har således været igennem en ledelsesmæssig omstrukturering, og har som følge heraf meddelt Region Syddanmark, at man på nuværende tidspunkt ikke har ressourcer til at deltage i det samlede projekt.
Midtjysk Turisme vurderer, at det på sigt vil være væsentligt at søge at fastholde et samlet vestdansk fokus på turismeudvikling, der vil give mulighed for fælles synlighed og profilering af det samlede vestdanmark, hvorimod der ikke er samme synergi i et projekt, der kun omfatter Nordjylland og Midtjylland. Det er derfor vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at igangsætte projektet alene i Region Midtjylland på nuværende tidspunkt og lade Visit Nordjylland samt Syddansk Turisme få mulighed for på et senere tidspunkt at deltage i projektets aktiviteter. Midtjysk Turisme anmoder derfor, på baggrund af den faldende omsætning i de midtjyske turisterhverv, om at kunne igangsætte projektet alene i Region Midtjylland, og dermed imødekomme det trængte turismeerhverv. Henvendelse af 24. november 2009 fra Midtjysk Turisme vedlægges.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
14. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til projekter under megasatsningen på energi og miljø
Resume
På baggrund af prækvalifikation til megasatsningen på energi og miljø er der udvalgt 8 projekter, hvortil der søges om støtte fra de regionale erhvervsfremmemidler. I projekterne får en række regionale og danske virksomheder mulighed for at udvikle og demonstrere ny teknologi indenfor vedvarende energi og miljø. Aktiviteterne har et samlet budget på 68 mio. kr., hvortil der søges om støtte på 9,2 mio. kr.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsningen på energi og miljø, bevilges 5,9 mio. kr. i 2010, 2,5 mio. kr. i 2011 og 850.000 kr. i 2012, i alt kr. 9,2 mio. kr., til 8 projekter, som beskrevet i sagsfremstillingen, idet beløbet reduceres med 300.000 kr., hvis Region Nordjylland medfinansierer projekt nr. 7.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet vedtog på sit møde den 29. april 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 13 mio. kr. i 2009, 13 mio. kr. i 2010, 13 mio. kr. i 2011 og 16 mio. kr. i 2012, i alt 55 mio. kr., til udmøntning af megasatsningen Energi og Miljø: Handlingsplan 2009-2012. Regionsrådet har bevilget 12,5 mio. kr. af reservationen til konkrete projekter. Der resterer således aktuelt 42,5 mio. kr. af reservationen.
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 9,2 mio. kr til igangsætning af 8 konkrete projekter under megasatsningen på energi- og miljøområdet og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU’s Regionalfond bevilges 2,1 mio. kr. til projektet Kompetenceopbygning inden for bølgeenergi, og at Vækstforum i Region Nordjylland anmodes om at bidrage med 300.000 kr. til samme projekt.
På baggrund af prækvalifikation til megasatsningen på energi og miljø er der udvalgt 8 projekter, hvor der søges om støtte fra de regionale erhvervsfremmemidler. I projekterne får en række regionale og danske virksomheder mulighed for at udvikle og demonstrere ny teknologi indenfor vedvarende energi og miljø. Aktiviteterne har et samlet budget på 68 mio. kr., hvortil der søges om støtte på 9,2 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler.
Projekterne er:
1. Markedsintroduktion af store varmepumper på fjernvarmeværker
2. Fjernvarmens udviklingscenter
3. Naturgassens afløser - udvikling af koncept for solvarme, varmepumpe og varmelagring til fjernvarmeforsyning
4. Naturvidenskabernes Hus - demonstrationsprojekt for visualiseringsværktøj (fase 2)
5. Energirenovering af feriehuse
6. Udvikling af Ringkøbing-Skjern-biogasmodellen
7. Udvikling af regionens kompetencer inden for bølgeenergi
8. Alger til biogas i Region Midtjylland
Der vedlægges et bilag med et kort resumé af ansøgningerne. De enkelte ansøgninger er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. Til de 8 projekter søges samlet om 9.225.000 kr. af regionens erhvervsfremmemidler. Hvis Region Nordjylland beslutter at bidrage med 300.000 kr. til projekt nr. 7 om bølgeenergi, kan Region Midtjyllands bidrag med regionale erhvervsfremmemidler i givet fald efterfølgende reduceres tilsvarende.
Projekternes økonomi (1.000 kr.)
Projekt |
Regionale erhvervs-
fremmemidler |
Anden finansiering |
I alt |
Markedsintroduktion af store varmepumper |
1.086 |
11.294 |
12.380 |
Igangsætning af Fjernvarmens Udviklingscenter |
1.000 |
1.910 |
2.910 |
Naturgassens afløser |
1.044 |
1.046 |
2.090 |
Naturvidenskabernes Hus (fase 2) |
1.258 |
1.270 |
2.528 |
Energirenovering af feriehuse |
425 |
4.250 |
4.675 |
Udvikling af ’Ringkøbing-Skjern-Biogasmodellen’ |
1.212 |
1.213 |
2.425 |
Udvikling af regionens kompetencer indenfor bølgeenergi* |
900 |
29.930 |
30.830 |
Alger til biogas i Region Midtjylland |
2.300 |
7.902 |
10.202 |
I alt |
9.225 |
58.815 |
68.040 |
Ansøgt tilskud fra Region Midtjyllands erhvervsfremmemidler (1.000 kr.)
2010 |
2011 |
2012 |
I alt |
|
Markedsintroduktion af store varmepumper |
824 |
262 |
- |
1.086 |
Igangsætning af Fjernvarmens Udviklingscenter |
500 |
500 |
- |
1.000 |
Naturgassens afløser |
1.044 |
- |
- |
1.044 |
Naturvidenskabernes Hus (fase 2) |
1.258 |
- |
- |
1.258 |
Energirenovering af feriehuse |
425 |
- |
- |
425 |
Udvikling af ’Ringkøbing-Skjern-Biogasmodellen’ |
606 |
606 |
1.212 |
|
Udvikling af regionens kompetencer indenfor bølgeenergi* |
450 |
300 |
150 |
900* |
Alger til biogas i Region Midtjylland |
800 |
800 |
700 |
2.300 |
I alt |
5.907 |
2.468 |
850 |
9.225 |
* Hvis Region Nordjylland beslutter at medfinansiere bølgeenergi-projektet med 300.000 kr., reduceres Region Midtjyllands bidrag med regionale erhvervsfremmemidler fra 900.000 til 600.000 kr.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
15. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekter under initiativet It som innovativ drivkraft
Resume
Projektet "It som innovativ drivkraft" har som formål at skabe vækst og udvikling ved at fremme den innovative anvendelse af it. En del af dette projekt er en Innovationspulje. Puljen har som formål at understøtte eksperimenter og innovationssamspil, for derigennem at fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv. Vækstforum indstiller to ansøgninger til bevilling, efter anbefaling fra IT-rådet, der er vækstforums ekspertråd på området.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til Innovationspuljen, bevilges 540.000 kr. i 2010 til Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, Århus Universitet til Projekt Avanceret 3D Projektion, og
at der af reservationen bevilges 1 mio. kr. i 2010 til Datalogisk Institut, Aarhus Universitet til projekt @aGlance.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet vedtog på sit møde den 12. december 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 39,5 mio. kr., fordelt med 8 mio. kr. årligt i årene 2008 - 2011 og 7,5 mio. kr. i 2012 til aktiviteter i projektet It som innovativ drivkraft, der har en samlet økonomi på 86,5 mio. kr.
Projektet It som innovativ drivkraft (iKraft) har som formål at fremme den innovative anvendelse af it for herved at skabe yderligere vækst og udvikling i Region Midtjylland. En del af projektet er en Innovationspulje, der i de første tre år (1.6.2008 -30.5.2011) råder over 6.300.000 kr. Puljen har som formål at understøtte eksperimenter og innovationssamspil, for derigennem at fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv.
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 540.000 kr. fra Innovationspuljen til Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI), Århus Universitet (Projekt Avanceret 3D Projektion), og der bevilges 1.000.000 kr. fra Innovationspuljen til Datalogisk Institut, Aarhus Universitet (Projekt @aGlance).
Vækstforum vedtog den 26. januar 2009, at IT-rådet skulle fungere som ekspertpanel for iKraft, og herunder at give en faglig vurdering af indkomne projektforslag til Innovationspuljen i projekt "It som innovativ drivkraft". Der er udarbejdet en række kriterier, som skal opfyldes for at komme i betragtning til puljen, hvis eksistens annonceres løbende. Ansøgningsprocessen består indledningsvis af, at iKrafts operatør (et konsortium bestående af Alexandra Instituttet, IT forum og InnovationLab) foretager en vurdering af, om projektet lever op til kriterierne. Herefter foretages en faglig vurdering af IT-rådet, inden ansøgningerne forelægges Vækstforum og regionsrådet.
Det er et kriterium for udbetaling af støtte, at støtten udbetales til videninstitutioner, offentlige institutioner og offentlige virksomheder, der samtidig forpligter sig til at offentliggøre resultaterne af projektarbejdet.
Der er indkommet fire ansøgninger til puljen, og Vækstforum indstiller efter anbefaling fra IT-rådet to ansøgninger til bevilling. De to projektansøgninger vedlægges som bilag. Der har ikke tidligere været udbetalt midler fra puljen.
Projekt Avanceret 3D Projektion
Formålet med projektet er at udvikle innovative interaktive former for engagerende kommunikation og formidling med anvendelse af IT-teknologier, baseret på projektion af digitalt materiale på tredimensionelle fysiske strukturer. Denne teknik kan altså gøre det muligt at kombinere digital og fysisk fremstilling af f.eks. en arkitekturmodel eller et andet objekt. Det erhvervsmæssige potentiale antages at være stort for brugen af denne teknologi, da avanceret 3D projektion giver helt nye muligheder for kommunikation, formidling og oplevelse. Der vil blive udarbejdet 2-3 demonstrationscases i samarbejde med et arkitektbureau. Dels vil disse cases kunne udvikles til en serviceydelse der kan hjælpe andre firmaer, og de vil samtidig kunne tjene til inspiration for anvendelse af samme metode inden for en lang række andre brancher. I projektet indgår der dokumentation af disse cases, som vil blive offentliggjort, og der vil blive afholdt et formidlingsseminar, således at andre virksomheder også kan drage nytte af den udviklede teknologi.
Hovedansøger: Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, Aarhus Universitet.
Partner: Arkitektbureauet Kollision Aps.
Ansøgningsbeløb: 540.000 kr.
Projektets løbetid: 12 måneder.
Finansieringsplan
Videninstitutionens medfinansiering |
200.000 |
Privat virksomheds medfinansiering |
340.000 |
Medfinansiering i alt |
540.000 |
Innovationspuljen i iKraft-projektet |
540.000 |
I alt |
1.080.000 |
Projekt @aGlance
Projektets formål er at udnytte og videreudvikle eksisterende it-løsninger, der i dag anvendes på festivaler og ved større begivenheder. Specialudviklede it-løsninger kan i dag anvendes som et nyttigt redskab til at skabe overblik over en stor menneskemængde. Samtidig er det en realitet, at denne menneskemængde ofte vil være udstyret med mobiltelefoner med internetforbindelse, digitalkameraer, GPS modtagere m.m. Den centrale idé i dette projekt er at skabe en platform, der både stiller nye oplevelsesmuligheder til rådighed for deltagerne på f.eks. en festival, og samtidig udnytter deltagernes digitale isenkram til at give beredskabspersonalet forbedrede muligheder for at overvåge og reagere i tilfælde af nødsituationer.
Konkret vil der blive udviklet en prototype af systemet til brug på Skanderborg Festival 2010. Løsningens indhold vil blive formidlet til offentligheden både før, under og efter testen, for at sikre at andre virksomheder også vil kunne anvende den udviklede platform.
Hovedansøger: Datalogisk Institut, Aarhus Universitet.
Partnere: Alexandra Instituttet A/S, 43D ApS, Skanderborg Festivalklub, Sydøstjyllands Politi, Brand&Redning, Skanderborg.
Ansøgningsbeløb: 1.000.000 kr.
Projektets løbetid: 9 måneder.
Finansieringsplan
Videninstitutioners medfinansiering |
380.000 |
Virksomheders medfinansiering |
620.000 |
Medfinansiering i alt |
1.000.000 |
Innovationspuljen i iKraft- projektet |
1.000.000 |
I alt |
2.000.000 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
16. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til aktiviteter i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai
Resume
Regionsrådet har reserveret midler til at eksponere midtjysk viden og know-how på verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai, hvor der forventes ca. 70 mio. besøgende. Vækstforum indstiller, at der bevilges midler til udvikling af markant præsentationsplan inden for rammerne af regionens indsatsområder og til at forestå selve afviklingen af præsentationerne på udstillingen, hvor den danske pavillon har som tema, at vækst og velfærd ikke behøver at finde sted på bekostning af en bæredygtig udvikling.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, bevilges 1 mio. kr. i 2010 til Innovation Center Denmark, Shanghai, i samarbejde med Innovation Lab A/S, Århus, til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Verdensudstillingen EXPO 2010, der afholdes i Shanghai i perioden 1. maj - 31. oktober 2010 under temaet Better City – Better Life, har fokus på bæredygtig byudvikling, herunder energi og miljø, sundhed og uddannelse. Den danske pavillon får titlen ”Welfairytales” og fokuserer på det gode og bæredygtige liv med udgangspunkt i, at vækst og velfærd ikke behøver at finde sted på bekostning af en bæredygtig udvikling. Der forventes ca. 70 mio. besøgende på verdensudstillingen.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 21. januar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 1,5 mio. kr. i 2009 og 2,5 mio. kr. hvert år i 2010 og 2011, i alt 6,5 mio. kr., til forskning, udvikling og innovation mellem danske og kinesiske virksomheder og videninstitutioner, at der reserveres 0,5 mio. kr. i 2009 og 2010, i alt 1 mio. kr., til aktiviteter i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, og at der i årene 2009 - 2011 kan anvendes 0,5 mio. kr. årligt, i alt 1,5 mio., kr. til workshops og researchmæssige studiebesøg med eksterne parter.
Der er annonceret efter en ekstern operatør til at identificere nye, midtjyske videnløsninger, samt opstille en markant præsentationsplan inden for rammerne af regionens indsatsområder og til at forestå selve afviklingen af præsentationerne gennem i uge 38 i 2010 i den danske pavillon på udstillingen.
Vækstforum besluttede på sit møde den 16. december 2009 at godkende Innovation Center Denmark, Shanghai, i samarbejde med Innovation Lab A/S, Århus, som operatør til at gennemføre Region Midtjyllands EXPO 2010 aktiviteter, og at de reserverede midler hertil på i alt 1 mio. kr. indstilles til bevilling i Regionsrådet.
Blandt de ansøgende 7 operatører er Innovation Center Denmark, Shanghai i samarbejde med Innovation Lab A/S, Århus fundet bedst egnet. Der henvises til vedlagte bilag Operatørannonce EXPO i Shanghai og Notat om bedømmelse af ansøgninger om operatør vedr. EXPO 2010.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
17. Høring om nedlæggelse af udbud af pædagoguddannelsen i Ranum
Resume
Regionsrådet skal udtale sig, inden en professionshøjskoles bestyrelse træffer beslutning om at nedlægge et uddannelsessted. VIA University College har bedt om en tilkendegivelse fra regionsrådet, da man ønsker at nedlægge udbuddet af pædagoguddannelsen i Ranum. VIA har indgået aftale med Praktikpladsforum i Region Nordjylland om, at de 90 årlige studiepladser i Ranum i fremtiden fordeles med 25 til University College Nordjylland i Ålborg og 65 til VIA University College i Viborg.
Forretningsudvalget indstiller,
at det meddeles bestyrelsen for VIA University College, at regionsrådet ikke har noget at indvende mod den planlagte nedlæggelse af udbud af pædagoguddannelsen i Ranum og den aftalte fremtidige fordeling af studiepladserne herfra.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for VIA University College har i brev af 22. december 2009 anmodet om en tilkendegivelse fra regionsrådet, da man på baggrund af en analyse ønsker at nedlægge udbuddet af pædagoguddannelsen i Ranum fra og med 2010-optaget.
I henhold til § 29 i Lovbekendtgørelse om professionshøjskoler for videregående uddannelser skal en professionshøjskoles bestyrelse indhente en udtalelse fra regionsrådet, inden den træffer beslutning om at nedlægge et uddannelsessted.
Baggrunden for ønsket om at nedlægge uddannelsesstedet er en vigende søgning til og optagelse af pædagogstuderende i Ranum, og den efterfølgende reducerede aktivitet har medført bekymring for det faglige miljø på uddannelsen. Situationen har været behandlet i såvel direktion som bestyrelse, ligesom en intern høringsrunde er gennemført i forbindelse med processen.
Ranum er beliggende i Region Nordjylland. VIA har aftalt med Praktikpladsforum i Region Nordjylland, at de 90 årlige studiepladser fra Ranum i fremtiden fordeles med 25 pladser til University College Nordjylland i Ålborg og 65 til VIA University College i Viborg.
Ud over høringen hos Region Midtjylland er en tilsvarende høringsanmodning sendt til Region Nordjylland.
Det indstilles, at det meddeles bestyrelsen for VIA University College, at regionsrådet ikke har noget at indvende mod den planlagte nedlæggelse af udbud af pædagoguddannelsen i Ranum og den aftalte fremtidige fordeling af studiepladserne herfra.
Henvendelse af 22. december 2009 fra VIA University College vedlægges.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
18. Udvidet forvaltningsrevision vedrørende sygefravær
Resume
I regionsrådets aftale med regionens revision KPMG indgår, at revisionen kan gennemføre udvidet forvaltningsrevision.
Forretningsudvalget besluttede på møde 3. februar 2009 at igangsætte en udvidet forvaltningsrevision inden for området sygefravær. KPMG har 11. november 2009 fremsendt sin forvaltningsrapport om sygefravær.
KPMG har gennemført undersøgelser på regionshospitalerne Randers og Silkeborg og er på denne baggrund kommet med en række anbefalinger. Anbefalingerne blev forelagt Regions-MEDudvalget 10. december 2009, hvor der samtidigt blev redegjort for den planlagte opfølgning. Der er etableret en arbejdsgruppe vedr. forebyggelse og håndtering af sygefravær med repræsentanter fra regionens HR-funktioner, som bl.a. arbejder med opfølgningen på anbefalingerne.
Forretningsudvalget indstiller,
at KPMGs rapport tages til efterretning, og
at orienteringen om, hvordan der arbejdes videre med KPMGs anbefalinger, tages til efterretning, idet sygefravær dagsordenssættes på et kommende temamøde i regionsrådet.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I Regionsrådets aftale med regionens revision KPMG indgår, at revisionen kan gennemføre udvidet forvaltningsrevision. Forretningsudvalget besluttede på møde den 3. februar 2009 at igangsætte en udvidet forvaltningsrevision inden for området sygefravær. KPMG har 11. november 2009 fremsendt sin forvaltningsrapport om sygefravær.
Revisionsselskabet KPMG har gennemført undersøgelsen på regionshospitalerne Randers og Silkeborg og er på denne baggrund kommet med en række anbefalinger:
”Roller og ansvar” suppleres med mere proaktiv tilgang – herunder fra Koncern HR – i forhold til opfølgning for afdelinger/institutioner med særlig højt sygefravær
Videndeling af de gode eksempler på nedbringelse af sygefravær
Etablering af mentorordning, hvor gode afdelinger hjælper andre
Undervisningstilbud til nyansatte ledere i ”den svære samtale”
Udbrede kendskab til indhold og anvendelse af InfoRM
Fælles vejledning/procedurebeskrivelse vedrørende registrering af sygefravær og indberetning til kommunen med henblik på at undgå, at der mistes sygedagpengerefusion
Etablere ledelsestilsyn med henblik på at vejledningen bliver fulgt
Overveje at benytte deltidssygemeldinger i større udstrækning
I foråret 2009 udarbejdede Koncern HR et notat, som redegør for de initiativer, der følger op på regeringens trepartsaftale om nedbringelse af sygefravær, Danske Regioners arbejdsgruppe vedrørende indsatser mod sygefravær og Region Midtjyllands HR-strategispor vedrørende Lavt sygefravær og godt arbejdsmiljø. Koncern HR har i efteråret 2009 nedsat en arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse og håndtering af sygefravær - med én repræsentant fra hver af de lokale HR-afdelinger- med henblik på at identificere problem- og udviklingsområder og på denne baggrund udforme og understøtte gennemførelsen af konkrete handlingsplaner. Arbejdsgruppen har udpeget en række indsatsområder, som responderer på de anbefalinger, der er i den udvidede forvaltningsrapport (fremhævet med kursiv).
1. Forebyggelse:
1.1. Stort antal arbejdsulykker blandt nyansatte (jf. Arbejdsmiljøredegørelse)
1.2. Vold på arbejdspladsen (Psykiatri og Social)
1.3. Stress
1.4. Støtte til ansatte med graviditetsproblemer
1.5. Lederens rolle, herunder undervisning af nyansatte ledere i den svære samtale.
1.6. Videndeling, herunder anvendelse af den videnbank, som er etableret af Danske Regioner, samt overveje etablering af mentorordning, hvor afdelinger, som er gode til at nedbringe sygefravær hjælper andre
2. Identificering:
2.1. Bevidstgøre/kvalificere lederes anvendelse af infoRM
2.2. Etablere ”ledelsestilsyn” med henblik på proaktiv tilgang i forhold til afdelinger med højt sygefravær
2.3. Styrke Lokal-MEDudvalgenes arbejde med sygefravær gennem aktiv og målrettet anvendelse af arbejdsklimaundersøgelser, arbejdspladsvurderinger, infoRM, Arbejdsmiljøredegørelse m.m.
2.4. Målrettet tilbud til faggrupper med højt sygefravær
3. Håndtering:
3.1. Den nye 4 ugers regel
3.2. Overveje behovet for fælles vejledning/procedurebeskrivelse vedr. registrering og indberetning til kommunen
3.3. Etablere ”ledelsestilsyn” med henblik på at vejledningen bliver fulgt
3.4. Optimering af processen efter 4 ugers sygefraværssamtalen
3.5. Fokus på muligheden for deltidssygemelding
3.6 Forbedre fraværssamtalerne gennem bl.a. fokus på rollefordeling i forhold til fraværssamtalen mellem leder, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant
KPMG’s anbefalinger blev forelagt Regions-MEDudvalget 10. december 2009, og der blev samtidigt redegjort for den planlagte opfølgning. Redegørelsen blev godt modtaget. Regions-MEDudvalget fandt det interessant at høre om forskellige eksempler på nedbringelse af sygefraværet og gav udtryk for, at de ønsker en løbende orientering om arbejdsgruppens arbejde.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
19. Udvidet forvaltningsrevision vedrørende indkøbsaftaler på hjerteområdet
Resume
Som led i regionsrådets aftale med regionens revision KPMG besluttede forretningsudvalget den 3. februar 2009 at igangsætte udvidet forvaltningsrevision for områderne sygefravær, indkøbsaftaler og brugen af privathospitaler.
I forvaltningsrevisionen om indkøbsaftaler har revisionen i sine analyser taget udgangspunkt i indkøb på hjerteområdet, hvor der kun findes indkøbsaftaler for hjerteklapper og pacemakere. Området er valgt som eksempel, men antages at være repræsentativt for områder med potentiale for yderligere indkøbsaftaler.
KPMG har den 11. november 2009 fremsendt rapport om udvidet forvaltningsrevision for indkøbsaftaler på hjerteområdet.
På baggrund af sine undersøgelser fremlægger KPMG en række iagttagelser og anbefalinger med henblik på at gøre det muligt at følge regionens samlede forbrug på produkttype- og leverandørniveau, og som vil give mulighed for at vurdere, om der findes uudnyttet økonomisk potentiale inden for allerede eksisterende eller eventuelt nye indkøbsaftaler.
Forretningsudvalget indstiller,
at KPMG's rapport tages til efterretning, idet det planlægges i løbet af 2010 at implementere en it-løsning, som på tværs af eksisterende økonomi- og indkøbssystemer gør det muligt at følge og vurdere udviklingen i regionens indkøb af varer og tjenesteydelser på produkttype- og leverandørniveau. Denne it-løsning skal gøre det muligt at identificere egnede udbudsområder, og
at indkøbsaftaler dagsordenssættes på et kommende temamøde i regionsrådet.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
På møde den 3. februar 2009 tiltrådte forretningsudvalget, at KPMG som led i udvidet forvaltningsrevision analyserede indkøbsområdet for at undersøge udnyttelsen af indkøbsaftaler, barrierer mod anvendelsen af aftaler samt potentiale i yderligere indkøbsaftaler.
Efter aftale med administrationen blev hjerteområdet valgt. Der er her kun aftaler vedrørende pacemakere og hjerteklapper, og det var vurderingen, at indkøb uden for aftaler har et betydeligt omfang.
Om indkøb i Region Midtjylland
Region Midtjylland har vedtaget en indkøbspolitik, som foruden pris og kvalitet, vægter etiske, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige hensyn. Visionen i indkøbspolitikken er, at hele forsyningsprocessen skal understøtte Region Midtjyllands primære forretningsområder og organisation, således at slutbrugerne opnår forsyningssikkerhed og økonomisk fordelagtige betingelser. Indkøbspolitikken, som også indeholder retningslinjer for brugerinvolvering, udgør dermed den politiske ramme for indkøb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver. Politikkens overordnede princip er, at Region Midtjylland overfor leverandørerne skal fremstå som én samlet kunde, således at der kan handles på de økonomisk mest fordelagtige betingelser, og således at regionen på tværs af de organisatoriske enheder kan bruge sin størrelse til at opnå forsyningsmæssige og økonomiske stordriftsfordele.
Som udgangspunkt er ansvaret og kompetencen til at træffe beslutninger om at gennemføre udbud decentraliseret. Udbud koordineres dog af regionens indkøbsafdeling Indkøb og Logistik, således at udbudsprocessen understøttes og gennemføres i henhold til gældende regler, og sådan at udbudsbehovet vurderes i et samlet og større perspektiv. Hvis et lokalt udbudsbehov viser sig at dække over et generelt regionalt behov, nedsættes bruger- og/eller styregrupper, som tildeles kompetence til at gennemføre fælles udbud omhandlende Region Midtjyllands samlede indkøb.
Indkøb og Logistik er ansvarlig for at koordinere alle udbud og for at gennemføre afviklingen heraf. Blandt de væsentligste redskaber til at administrere og følge op på anvendelsen af de centralt indgåede indkøbsaftaler er e-handelssystemet ILM, der er under udvikling, og som medio 2010 vil være implementeret på samtlige hospitaler, institutioner og blandt de administrative enheder.
Region Midtjylland køber årligt varer og tjenesteydelser for cirka 8,1 mia. kr. Andelen af varer og tjenesteydelser, der bestilles gennem ILM, ventes at ville stige i takt med, at systemet implementeres og der etableres mulighed for at bestille flere produkter.
Konklusioner i rapporten fra KPMG
På hjerteområdet er kun en mindre del af indkøbene dækket af fælles indkøbsaftaler, og mange varer bestilles uden om e-handelssystemet ILM. Rapporten peger på, at der er behov for løsninger, som på tværs af eksisterende økonomi- og indkøbssystemer kan tilvejebringe oplysninger på produkttype- og leverandørniveau. Løsningerne skal blandt andet gøre det muligt at vurdere, i hvilket omfang eksisterende indkøbsaftaler bliver benyttet samt sandsynliggøre omfanget af indkøb, der ikke er dækket af indkøbsaftaler, og som eventuelt kræver udbud. Samtidig skal det være muligt at vurdere, om der findes uudnyttet økonomisk potentiale inden for allerede eksisterende eller eventuelt nye indkøbsaftaler.
Rapporten peger herudover på utydeligheder omkring kompetence og ansvar for gennemførelse af udbud og på forhold omkring inddragelse i og gennemførelse af udbud.
Det videre arbejde med udbud og indkøbsaftaler
Analyseværktøj
E-handelssystemet ILM ventes fuldt ud implementeret, sådan at samtlige enheder fra medio 2010 kan bestille varer ad denne kanal. Systemet dækker dog endnu kun en mindre del af de varer og tjenesteydelser, der bestilles og anvendes på regionens arbejdspladser. Størstedelen bestilles fortsat "udenom", ligesom der i udstrakt grad bestilles varer og tjenesteydelser, der endnu ikke er dækket af fælles indkøbsaftaler. De kommende år bliver det muligt at bestille endnu flere varer gennem ILM. Der vil dog altid være behov for at kunne bestille varer og tjenesteydelser på anden vis. For at kunne følge op på og vurdere, i hvilket omfang eksisterende indkøbsaftaler bliver benyttet – og for at kunne vurdere volumen af indkøb, der ikke er omfattet af indkøbsaftaler med henblik på eventuelle overvejelser om at gennemføre nye udbud – planlægges det, at der i 2010 etableres en it-teknisk løsning og et analyseværktøj, som på tværs af eksisterende systemer (ILM, ØS-Indsigt m.v.), kan sammenholde data og give et billede af, hvor stort forbruget er af et givent produkt, og hvor stor omsætningen er hos de enkelte leverandører. Dermed etableres der mulighed for at kunne analysere og vurdere, om der findes uudnyttet økonomisk potentiale inden for allerede eksisterende eller eventuelt nye indkøbsaftaler. Potentielle it-løsninger er ved at blive vurderet.
Kompetence og brugerinvolvering
Indkøbspolitikken og udbudspolitikken fastlægger kompetence- og ansvarsfordelingen på området. Rapporten fastslår dog, at der er behov for at tydeliggøre ansvarsfordelingen og procedurerne, når der vurderes og efterfølgende tages beslutning om eventuelt at gennemføre udbud. Administrationen har på denne baggrund igangsat en kommunikationsindsats i forhold til tydeliggørelsen heraf.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
20. Udvidet forvaltningsrevision vedrørende prognosticering af forbruget på privathospitaler
Resume
I Regionsrådets aftale med regionens revision KPMG indgår, at revisionen kan gennemføre udvidet forvaltningsrevision, der er målrettede undersøgelser af områder og forhold, der har væsentlig økonomisk betydning.
På møde den 3. februar 2009 besluttede forretningsudvalget at igangsætte udvidet forvaltningsrevision inden for områderne sygefravær, indkøbsaftaler og brugen af privathospitaler.
KPMG har 11. november 2009 fremsendt forvaltningsrapport om Prognosticering af forbrug på privathospitaler.
På baggrund af sine undersøgelser fremlægger KPMG en række anbefalinger og skitserer muligheder og forudsætninger for tidligt i året at vurdere udgifterne til forbruget på privathospitaler.
Forretningsudvalget indstiller,
at KPMG's rapport tages til efterretning, og
at administrationen med udgangspunkt i rapporten i 2010 påbegynder at udarbejde prognoser for udviklingen i udgifterne til anvendelse af privathospitaler.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
De seneste års vækst i udgifterne til behandling af patienter på privathospitaler har medført et behov for en tættere overvågning og økonomisk styring på området. Indtil nu har opfølgningen primært bestået af opgørelser over det faktiske forbrug på privathospitaler - og i enkelte tilfælde prognoser over det forventede forbrug - men ikke systematiske, månedlige prognoser over de forventede udgifter til privathospitaler.
I forbindelse med forvaltningsrevisionen for 2009 tiltrådte forretningsudvalget, at regionens revision KPMG blev bedt om at undersøge mulighederne for at lave tidligere og mere præcise prognoser for udviklingen i forbruget af privathospitaler.
Forudsætningerne for at lave prognoser for det årlige forbrug har indtil nu været besværliggjort af ændringer i de lovgivningsmæssige rammer på området og de deraf følgende store udsving i antallet af patienter henvist til privatsektoren. I oktober 2007 blev behandlingsfristen nedsat fra to til en måned, 2008 blev præget af den langvarige konflikt på sundhedsområdet, og i første halvår af 2009 var det udvidede frie sygehusvalg suspenderet.
Konklusioner i rapporten fra KPMG
Udgangspunktet for KPMG’s undersøgelse har været, at prognoserne skal være præcise, skal kunne foretages så tidligt som muligt og skal kunne gennemføres månedligt med en relativt begrænset indsats fra regionen.
KPMG anbefaler, at der tages udgangspunkt i de data, der er tilgængelige i Patientkontorets registreringssystem (SBSYS). I systemet registreres alle patienter, der henvises til undersøgelse eller behandling på et privat sygehus eller en privat klinik (med undtagelse af MR-scanninger). Undersøgelsen har vist, at der med udgangspunkt i antallet af nyhenvisninger kan opstilles statistiske modeller, der på et meget tidligt tidspunkt af året rammer det faktiske forbrug med en afvigelse på 5-10 %.
Fordelen ved at bruge antallet af henvisninger er, at registreringen i Patientkontoret ligger forud i tid (typisk 1-3 måneder) for indberetningen til Landspatientregistret og privathospitalernes fremsendelse af regninger til regionen. De to sidstnævnte datakilder har hidtil været de primære kilder til skøn over forbruget, men med prognosemodellerne er det muligt at give et tidligere skøn baseret på henvisningerne.
Ud over de statistiske opgørelser anbefales det, at prognosemodellerne suppleres med en kvalitativ bedømmelse af viden om faktorer, der kan påvirke antallet af nyhenvisninger eller prisen på behandling hos privathospitalerne (ændret efterspørgsel, meraktivitet på egne hospitaler, udbud af behandlinger, nye takst-aftaler med Danske Regioner mv.).
Det videre arbejde med prognosemodeller
KPMG har foreslået tre modeller, der alle bygger på nogle overordnede forudsætninger om sammenhænge mellem antallet af henvisninger, antallet af indlæggelser og ambulante besøg pr. henvisning, og forholdet mellem DRG-produktionsværdi og størrelsen af de fremsendte fakturaer.
Hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne, skal prognosemodellerne tilpasses, f.eks. når der indgås nye udbudsaftaler eller anvendes andre økonomiske styringsinstrumenter, der kan påvirke prisen eller antallet af henvisninger.
Som et redskab til bedre at kunne forudsige forbruget, vil administrationen fra januar 2010 begynde at anvende revisionens modeller. Prognoserne skal bl.a. bruges til orientering af den politiske og administrative ledelse, økonomistyring og opfølgning på udviklingen i forbruget. Målet er, at prognosemodellerne skal give et bedre fundament for beslutningsgrundlaget.
Prognosemodellerne er relativt simpelt opbygget, og det er derfor hensigten, at der månedligt vil blive foretaget opdateringer af det forventede forbrug.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
21. Ansøgning vedrørende opførelse af p-hus ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Resume
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, planlægger at opføre et p-hus for at imødekomme en stor mangel på parkeringsmuligheder ved sygehuset og for at opfylde myndighedskravene i forbindelse med p-pladser. Projektet blev udbudt i EU-udbud i maj 2009, som et OPP-projekt (Offentligt Privat Samarbejde), og der blev modtaget tilbud fra én tilbudsgiver, som Århus Sygehus ønsker at indgå kontrakt med. P-husets opførelse udløser et deponeringskrav, som Danske Regioner arbejder på at opnå fritagelse for. Det indstilles derfor, at regionsrådet godkender, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus indgår en kontrakt med tilbudsgiveren. Hvis det ikke lykkes Danske Regioner at opnå deponeringsfritagelse, afholdes udgiften af budgettet for 2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at der indgås en kontrakt med OPP-leverandør med henblik på at opføre et p-hus ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og
at det afledte deponeringskrav finansieres af anlægsbudgettet for 2011, hvis det ikke lykkes Danske Regioner at opnå en generel deponeringsfritagelse for p-huse.
Poul Müller tog et foreløbigt forbehold, da han ønskede sagen yderligere belyst.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Baggrund
Der er stor mangel på parkering for patienter, pårørende og personale på Århus Sygehus. Århus Sygehus har gennem længere tid arbejdet på at tilgodese behovet for p-pladser og på at sikre, at myndighedskravene overholdes i forbindelse med de aktuelle om- og tilbygninger. I forbindelse med ibrugtagning af flere bygninger på matriklen er der opnået dispensation fra bygningsinspektoratet hos Århus Kommune vedr. kravet om etablering af p-pladser.
P-huset vil kunne rumme 365 p-pladser og være beliggende på Peter Sabroes Gade ved Lokalcenter Trøjborg. Århus Kommune har vedtaget en lokalplan for det p-hus, der nu foreslås opført.
Projektet var i EU-udbud i maj 2009, som et OPP-projekt. Der blev modtaget tilbud fra én tilbudsgiver, Hermod Ejendomme A/S. Tilbuddet vurderes at opfylde kravene på tilfredsstillende vis. Øvrige prækvalificerede meldte afbud som følge af projektets kompleksitet, generelle risici og manglende muligheder for finansiering. En medvirkende risikofaktor er udflytningen af aktiviteter til DNU.
Deponering i forbindelse med opførelse af P-hus
P-husets opførelse udløser et deponeringskrav. Udgangspunktet er, at der skal ske deponering ved etableringen af et parkeringshus med regional benyttelse, når parkeringshuset etableres som et OPP-projekt. Regionen skal deponere et beløb, der modsvarer den forholdsmæssige regionale benyttelse af parkeringsfaciliteterne. Der er pt. usikkerhed om, hvordan den regionale benyttelse skal opgøres, hvorfor der også er tvivl om deponeringens størrelse. Det er den umiddelbare vurdering, at deponeringen vil kunne udgøre fra i bedste fald 7,3 mio. kr. til i værste fald 33,7 mio. kr. Førstnævnte tal forudsætter, at Århus Sygehus kan få godkendt, at den regionale benyttelse af de lejede parkeringsarealer kun er 55 pladser. Sidstnævnte, at sagen viser sig umiddelbart sammenlignelig med opførelsen af p-huset i Randers, hvor et revisionsfirma har vurderet den regionale anvendelse til at være 70 %, eller omsat til forholdene i Århus, 33,7 mio. kr.
Deponeringsspørgsmålet er særdeles kompliceret, og det planlægges i øjeblikket at tilknytte ekstern eksperthjælp til at belyse spørgsmålet. Princippet er dog, at deponeringsbeløbet vil afhænge af regionens indflydelse på prisinterval ved betalingsparkering, personaleparkeringen samt parkeringspladserne til regionens tjenestekøretøjer. Hvis regionen har indflydelse på de nævnte faktorer, bliver det omtalte projekt betragtet som en lejeaftale og ved lejeaftaler til en værdi over 5 mio. kr. skal regionen deponere svarende til værdien af en sådan aftale.
Danske Regioner har taget deponeringsspørgsmålet op på nationalt politisk plan. Danske Regioner forsøger således at få ophævet deponeringskravet i forbindelse med OPP-projekter på afgrænsede områder, herunder i forhold til parkeringshuse. Begrundelsen er, at opførelse og drift af p-huse ikke hører til regionernes kerneydelser. Regionen har en lignende sag om deponering i forbindelse med etableringen af parkeringshus ved Regionshospitalet Randers.
Indgåelse af kontrakt og finansiering
Da ovennævnte forhold vedrørende deponering fortsat ikke er afklaret, indstilles det, at Århus Sygehus indgår en kontrakt med OPP-leverandøren, således at OPP-leverandøren kan påbegynde p-husets opførelse. Hvis det ikke lykkes Danske Regioner at opnå deponeringsfritagelse, foreslås det, at udgiften til deponering afholdes af anlægsbudgettet for 2011, f.eks. ved fordeling af det medicotekniske budget på 2 år.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Det Konservative Folkeparti bemærkede, at deres godkendelse var under forudsætning af, at Region Midtjylland ikke vil skulle deponere.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
22. Udmøntning af ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter samt pulje til el-projekter i 2010
Resume
I investeringsplanen 2009 og 2010, der indgår i bilagsmaterialet til budget 2010, er der prioriteret en ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter og en pulje til "el-projekter" i både 2009 og 2010. Der foreslås nu en delvis udmøntning af ramme og puljen med konkrete anlægsprojekter for 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at den samlede udmøntning af vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter samt "el-projekter" jf. tabel 3 godkendes,
at den angivne finansiering af projekterne jf. tabel 3 godkendes,
at der optages lån til "el-projekter" på 44,74 mio. kr. i 2010 af den afsatte låneramme på 91 mio. kr. i 2010 inkl. den forventede overførte uforbrugte lånemulighed for 2009, og
at de enkelte driftsenheder bemyndiges til at foretage udbud i forhold til de konkrete projekter.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I investeringsplanen for 2009 og 2010, der indgår i budget 2010, blev der prioriteret en ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter i både 2009 og 2010. Samtidig blev der prioriteret en pulje til "El-projekter" i 2009 og 2010. De prioriterede beløb i 2009 og 2010 fremgår af nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Afsat beløb i 2009 og 2010 til ramme og "El-pulje" i mio. kr.
Ramme/Pulje |
2009 |
2010 |
Ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter |
35,89 |
31,09 |
Pulje til "El-projekter" |
46,90 |
91,04 |
I forbindelse med budgetvedtagelsen blev der givet en bevilling og tilsvarende rådighedsbeløb til bygningsvedligeholdelse i 2010 til Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest på i alt 12,0 mio. kr. Rammen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter var således efter budgetvedtagelsen på 19,085 i 2010.
På regionsrådsmødet den 21. oktober 2009 blev dele af de afsatte rammer til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter samt puljen til "El-projekter" i 2009 og 2010 udmøntet i forhold til de projekter, hvor der var behov for anlægsmidler allerede i 2009, jf. nedenstående tabel 2.
Tabel 2: Allerede udmøntet fra ramme og "El-pulje" i 2009 og 2010
Ramme/Pulje |
2009 |
2010 |
Ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter |
32,9 |
5,1 |
Pulje til "El-projekter" |
20,3 |
63,8 |
Som det fremgår af tabel 1 og tabel 2 blev der i den første udmøntning af rammen og puljen til "El-projekter" ikke disponeret det fulde beløb, som var prioriteret i 2009. For rammen drejer det sig om 2,99 mio. kr. og for puljen til "El-projekter", drejer det sig som om 26,6 mio. kr. Det foreslås, at den uforbrugte ramme og uforbrugte lånemulighed til "El-projekter" overføres til 2010. Årsagen til de uforbrugte beløb skyldes netop, at enkelte projekter er blevet udskudt fra 2009 til 2010.
Under forudsætning af, at midlerne fra 2009 overføres til 2010, vil der i 2010 være en rest af rammen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter på 17 mio. kr. og en rest lånemulighed til "El-projekter" på 53,84 mio. kr til udmøntning af de projekter, som er oplistet i nedenstående tabel 3.
Det er i nedenstående tabel 3 angivet, hvorvidt rådighedsbeløbene i 2010 finansieres af henholdsvis den afsatte ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter eller af puljen til "El-projekter". Det er forudsat, at den uforbrugte ramme og uforbrugte lånemulighed til "El-projekter" i 2009 overføres til 2010. I forhold til "El-projekterne" skal der efterfølgende optages lån svarende til de bevilgede beløb. Lånet tilbagebetales via en reduktion af hospitalernes driftsbudgetter over en 10-årig periode. Reduktionen sker i forhold til hospitalernes bruttobudgetter.
Tabel 3: Udmøntning af projekter i 2010 samt angivelse af finansiering (indeks 122, mio. kr.)
Hospital |
Projekt |
Bevilling |
RB 2010 |
Ramme 2010 |
El-pulje 2010 |
Vest |
Vedligeholdelse af installationer og klimaskærme |
15,0 |
15,0 |
7,0 |
8,0 |
Århus Sygehus |
Luftkvalitet i operationsstuer |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
|
Århus Sygehus |
Forbedring af sterilcentralenheder |
7,0 |
7,0 |
7,0 |
|
Århus Sygehus |
Udskiftning og opgradering af køleanlæg* |
3,3 |
3,3 |
1,2 |
2,1 |
Silkeborg |
Udskiftning af vinduer og udvendige persienner byg. 3 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
|
Silkeborg |
Nødgeneratoranlæg |
3,025 |
3,025 |
3,025 |
|
Silkeborg |
Ventilationsanlæg, OP-afd. |
1,815 |
1,815 |
1,815 |
|
Viborg |
Renovering af elevatorer |
8,1 |
8,1 |
8,1 |
|
Viborg |
Varmtvandsinstallationer, byg. 4-5 |
4,0 |
4,0 |
4,0 |
|
Viborg |
Udskiftning af hovedtavler og eltavler |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
|
Viborg |
Nødgeneratoranlæg |
6,8 |
6,8 |
6,8 |
|
Horsens |
Etablering af færdighedslaboratorium i samarbejde med Via University** |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
|
Randers |
Udskiftning af autoklaver |
1,6 |
1,6 |
1,6 |
|
Randers |
Renovering af Klinisk Fysiologisk Afdeling |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
|
I alt |
61,74 |
61,74 |
17,0 |
44,74 |
* De 3,3 mio. kr. gives som en tillægsbevilling til Præ-fame projektet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
** Der er i 2011 behov for 4,9 mio. kr. for at færdiggøre etableringen af færdighedslaboratoriet. Det vil indgå i forslag til budget 2011.
Alle rådighedsbeløb er beskrevet i indeks 122.
De enkelte projekter er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.
Udbud m.m.
De anførte projekter i tabel 3 varierer i størrelse og art og vil derfor skulle håndteres forskelligt. Regionens Byggeregulativ beskriver rammerne for udbud m.m., og der vil indenfor disse rammer blive lagt en udbudsstrategi for hvert enkelt projekt, der under hensyntagen til det aktuelle projekts karakter sikrer bedst mulig konkurrence. Det foreslås, at de enkelte driftsenheder med dette udgangspunkt bemyndiges til at foretage udbud i forhold til de konkrete projekter.
Bæredygtighed og miljø
De emner, der indgår i regionens netop vedtagne Agenda 21 Handlingsplan, vil blive iagttaget i størst muligt omfang. Således vil flere af projekterne som et af de primære formål netop have at tilvejebringe forhold, der eksempelvis medfører begrænsning i energiforbrug.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
23. Etablering af regionalt familieambulatorium
Resume
Det er lovbestemt, at alle regioner skal etablere et regionalt familieambulatorium, som skal yde rådgivning, omsorg og intervention i forhold til gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler.
Det indstilles, at Region Midtjyllands familieambulatorium etableres som en specialiseret regionsfunktion i forbindelse med fødestedet på Århus Universitetshospital, Skejby med et formaliseret samarbejde med Hospitalsenheden Vest ved fødestedet på Regionshospitalet Herning. Etableringen forudsætter godkendelse af Sundhedsstyrelsen.
Forretningsudvalget indstiller,
at forslag til organisering og etablering af regionalt familieambulatorium godkendes med henblik på fremsendelse af ansøgning til Sundhedsstyrelsen,
at der forudsat Sundhedsstyrelsens godkendelse af projektet afholdes 8,145 mio. kr. til anlægsudgifter jf. tabel 1, og
at der forudsat Sundhedsstyrelsens godkendelse af projektet afholdes 4,4 mio. kr. til afholdelse af driftsudgift for 2010 og 6,4 mio. kr. fra 2011 og frem jf. tabel 2.
Poul Müller, Ulla Diderichsen, Jørgen Winther og Harry Jensen tog et forbehold.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I forlængelse af udmøntningen af Satspuljen for 2008 er det lovbestemt, at alle regioner skal etablere et regionalt familieambulatorium, som skal yde rådgivning, omsorg og intervention i forhold til gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler under graviditeten. Herudover skal familieambulatoriet følge børnene indtil skolealderen. Familieambulatoriet i Region Midtjylland vil endvidere forestå en tidlig systematisk opsporing af gravide med et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler med henblik på forebyggende behandling.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 'Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier'. Vejledningen definerer familieambulatoriet som en regionsfunktion og præciserer endvidere krav til hvilke specialer, der skal være tilgængelige mv. Region Midtjyllands etablering af et familieambulatorium bygger på og er i tråd med de vejledninger og retningslinjer, Sundhedsstyrelsen har udstedt.
Organisering af familieambulatorium i Region Midtjylland
I forlængelse af det lovbestemte krav om etablering af et regionalt familieambulatorium har regionen nedsat en arbejdsgruppe, der har haft i opdrag at komme med forslag til organisering og etablering af et familieambulatorium i Region Midtjylland jf. det vedlagte notat om etablering og organisering af familieambulatorium.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger indstilles det, at Region Midtjyllands familieambulatorium etableres som en specialiseret regionsfunktion i forbindelse med fødestedet på Århus Universitetshospitalet, Skejby med et formaliseret samarbejde (tidligere benævnt center-satellit samarbejde) med Hospitalsenheden Vest ved fødestedet på Regionshospitalet Herning. Familieambulatoriet vil være én organisatorisk enhed, hvor der arbejdes efter fælles faglige retningslinjer og standarder.
Familieambulatoriet placeres administrativt og ledelsesmæssigt i forbindelse med Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Y på Århus Universitetshospital, Skejby. Organiseringen bygger på erfaringerne fra familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital med henblik på en realisering af interventionsmodellen. Endvidere vil et formaliseret samarbejde tage hensyn til Region Midtjyllands vidtstrakte geografi og sikre, at tilbuddet bliver geografisk lettere tilgængeligt for den gravide og hendes familie.
En placering af regionsfunktionen på Århus Universitetshospital, Skejby vil give adgang til gynækologisk obstetrisk speciale på hovedfunktions- som højtspecialiseret niveau, samt specialet pædiatri med neonatalfunktion på hovedfunktions- som højt specialiseret niveau. Endvidere er der adgang til social pædiatri. Placeringen vil ligeledes give adgang til en række øvrige relevante specialer.
Et formaliseret samarbejde med Hospitalsenheden Vest vil på Regionshospitalet Herning give adgang til gynækologisk obstetrisk speciale på hovedfunktionsniveau, samt adgang til specialet pædiatri med neonatalfunktion på hovedfunktionsniveau. Hertil vil der være adgang til en række øvrige relevante specialer.
Endvidere har Århus Universitetshospital, Skejby samt Hospitalsenheden Vest årelang erfaring med arbejdet med gravide misbrugere.
På baggrund af aktiviteten i Hvidovre Hospitals familieambulatorium forventes det, at regionens familieambulatorium vil behandle ca. 110 gravide hvert år. Hertil kommer løbende opfølgning af børnene indtil skolealderen.
Familieambulatoriet bemandes med speciallæger, jordemødre, socialrådgivere, psykolog, sygeplejerske og sekretær. Henvisning til familieambulatoriet kan ske fra praktiserende læger, jordemødre, kommunale instanser mv., ligesom det vil være muligt for den gravide selv at henvende sig til familieambulatoriet.
Familieambulatoriets snitflader og samarbejde med de øvrige fødesteder samt andre instanser f.eks. praktiserende læger mv. vil blive konkretiseret primo 2010. Der vil endvidere blive udarbejdet en sundhedsaftale på området.
Det planlægges, at familieambulatoriet er etableret maj 2010.
Familieambulatoriet startes som et projekt for en 3-årig periode og vil herefter blive evalueret. Der vil være tale om dels en landsdækkende evaluering af de regionale familieambulatorier, dels en lokal evaluering af organiseringen omkring Region Midtjyllands familieambulatorium.
Økonomi og etablering
På Århus Universitetshospital, Skejby opsættes en pavillon på ca. 330 m2, da der ikke er ledige lokaler. Århus Universitetshospital, Skejby har undersøgt muligheden for at leje lokaler. Det har vist sig mest økonomisk rationelt at opstille en pavillon. Pavillonen vil indeholde 2 obstetriske undersøgelsesrum, 2 pædiatriske undersøgelsesrum, 1 legeterapirum, 2 socialrådgiverrum, mødelokale/konferencelokale til tværgående møder, venteværelse, reception, jordemoderkontor samt toiletfaciliteter, jf. vedlagte oversigt over pavillon. Udgiften til pavillon beløber sig til 3,957 mio. kr. Pavillonen skal fungere frem til DNU’s færdiggørelse.
Hertil kommer udgifter på 3,219 mio. kr. til indretning, uddannelse, it, udstyr samt ekstra ultralydsskanner som følge af et øget antal skanninger. Etableringsudgifter på Århus Universitetshospital, Skejby udgør i alt 7,176 mio. kr.
I Hospitalsenheden Vest på Regionshospitalet Herning forefindes lokaler med tilhørende toiletfaciliteter, men disse kræver renovering. Etableringsudgifter, som dækker renovering og udstyr til Hospitalsenheden Vest, udgør 969.000 kr.
Den samlede etableringsudgift til familieambulatoriet udgør 8,145 mio. kr. Den samlede årlige driftsudgift udgør 6,4 mio. kr. (PL 2010). Driftsudgiften for 2010 udgør 4,4 mio. kr.
Finansiering
Administrationen indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 8.145 mio. kr. til etablering af regionalt familieambulatorium, hvoraf 7.176.000 kr. tildeles Århus Universitetshospital, Skejby og 969.000 kr. tildeles Hospitalsenheden Vest.
De årlige driftsudgifter til familieambulatoriet udgør med fuld virkning 6,4 mio. kr.(PL 2010) og udgør i 2010 4,4 mio. kr.
Etablerings- og driftsudgifter finansieres af Satspuljeaftalen for 2008 for bevillingsperioden 2009-2012. Den økonomiske ramme for Region Midtjylland er 6,2 mio. kr. i 2009 og 6,4 mio. kr. i 2010. Under forudsætning af Sundhedsstyrelsens godkendelse finansieres etableringsudgiften dels af satspuljemidlerne afsat for 2009, dels af de resterende driftsmidler for 2010 som følge af, at familieambulatoriet først vil være i drift i maj 2010.
Det fremgår af skrivelse fra Sundhedsstyrelsen, at midlerne er afsat med henblik på et permanent løft af området og vil overgå til bloktilskuddet efter bevillingsperiodens ophør.
Sundhedsstyrelsen skal godkende plan og budget for etablering af regionalt familieambulatorium. De seneste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om etablering af regionalt familieambulatorium blev offentliggjort oktober 2009, og der er således ingen regioner, der har kunnet nå at etablere familieambulatorium i 2009. Ansøgning indeholdende plan og budget for regionens familieambulatorium vil blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen ultimo januar 2010.
Ovennævnte finansiering forudsætter Sundhedsstyrelsens godkendelse af ansøgning om etablering af familieambulatorium herunder, at regionen bevilges de afsatte midler for 2009 fra satspuljen for 2008. Såfremt dette ikke sker, vil dette kræve en fornyet behandling i Regionsrådet.
Tabel 1: Oversigt over finansiering af anlægsudgift:
Anlæg |
Bevilling (i 1000 kr.) (PL 2010) |
Afsatte rådighedsbeløb* (i 1000 kr.) (PL 2010) |
2010 |
||
Bevillingsansøgning: Etablering af regionalt familieambulatorium,
Århus Universitets-
hospital, Skejby |
7.176 |
7.176 |
Hospitalsenheden Vest |
969 |
969 |
Finansieringsbehov i alt |
8.145 |
8.145 |
Finansiering: Af midler afsat i Satspuljeaftalen for 2008. Afsatte midler i satspuljen til etablering og drift udgør for 2009 6,2 mio. kr. og for 2010 6,4 mio. kr. |
-8.145 |
|
I alt |
0 |
*forudsætter godkendelse af Sundhedsstyrelsen
Tabel 2: Oversigt over finansiering af driftsudgifter
Drift |
2010 (i 1000 kr.) (PL 2010)* |
2011 og efterfølgende (i 1000 kr.) (PL 2010) |
Bevillingsansøgning: Århus Universitetshospital, Skejby, udgifts- bevilling til familieambulatorium |
4.400 |
6.400 |
Finansieringsbehov i alt |
4.400 |
6.400 |
Finansiering: Af midler afsat i Satspuljeaftalen for 2008. Afsatte midler til etablering og drift udgør for 2009 6,2 mio. kr. og for 2010 6,4 mio. kr. |
-4.400 |
-6.400 |
Finansiering i alt |
-4.400 |
-6.400 |
I alt |
0 |
0 |
*forudsætter godkendelse af Sundhedsstyrelsen
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
24. Godkendelse af projektorganisation og udbudsstrategi i forbindelse med det nye hospital i Gødstrup samt orientering om plan for akutbetjeningen i Nordvestjylland
Resume
Regionsrådet blev den 2. december 2009 orienteret om, at planlægningen af det nye hospital i Gødstrup er igangsat. Der fremlægges hermed en beslutningssag i forhold til valg af projektorganisation og udbudsstrategi i forhold til det nye hospital. Ligeledes orienteres der om en tidsplan for udarbejdelse af plan for akutbetjeningen i den nordvestlige del af regionen.
Forretningsudvalget indstiller,
at der etableres en projektorganisation ved Hospitalsenheden Vest,
at der gives Hospitalsenheden Vest en bevilling på 4,388 mio. kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2010, som midlertidigt finansieres af reserven i 2010. Den endelige finansiering vil ske i forbindelse med statens frigivelse af kvalitetsfondsmidlerne,
at der gennemføres en projektkonkurrence, og at der tilknyttes eksterne rådgivere til at bistå gennemførelsen heraf, og
at orienteringen om processen i forbindelse med udarbejdelse af plan for akutbetjeningen i den nordvestlige del af regionen tages til efterretning.
Anne V. Kristensen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Indledning
Regionsrådet blev på regionsrådsmødet den 2. december 2009 orienteret om, at planlægningen af det nye hospital i Gødstrup er igangsat, hvilket blandt andet sker i samarbejde med Herning Kommune. I samme orienteringssag fremgik det, at der skal forelægges en beslutningssag i forhold til valg af projektorganisation, rådgivermodel og tidsplan for det videre arbejde.
Administrationen har ligeledes arbejdet videre med planlægningen af den akutte betjening i den nordvestlige del af regionen for at imødekomme den utryghed, der er i den del af befolkningen, som får særligt langt til det nye hospital i Gødstrup. I nærværende sagsfremstilling orienteres der om en tidsplan for udarbejdelse af plan for akutbetjeningen i den nordvestlige del af regionen. Arbejdet med såvel etablering af et nyt hospital i Gødstrup som udarbejdelse af en plan for akutberedskabet i den nordvestlige del af Region Midtjylland er et konkret udtryk for de ændringer, som har fundet sted i akutstrukturen i Vestjylland siden Akutplanens vedtagelse i 2007.
En kronologisk oversigt over de beslutninger, som vedrører det nye hospital i Gødstrup og akutberedskabet i Vestjylland, er vedlagt punktet.
Nuværende tidsplan for det nye hospital i Gødstrup
Herning Kommune udarbejder i øjeblikket et tillæg til kommuneplanen og lokalplan for området ved Gødstrup. Planerne forventes vedtaget af byrådet inden sommerferien i 2010. Hospitalsenheden Vest, og administrationen bistår Herning Kommune med de nødvendige oplysninger. Herning Kommune vil som planmyndighed tage kontakt til de berørte lodsejere i overensstemmelse med vanlig praksis, når det planmæssige grundlag er på plads.
Sideløbende skal der indsendes et projekt til regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusinvesteringer inden den 1. juni 2010. Medio november 2010 vil udvalget give deres indstilling til regeringen om, hvordan de resterende midler fra Kvalitetsfonden til ny sygehusstruktur skal udmøntes.
Efter godkendelse af tillæg til kommuneplan og lokalplan for området i sommeren 2010 foreslås der gennemført en projektkonkurrence og efter projektering, herunder udarbejdelse af helhedsplan, kan byggeriet påbegyndes. Det vurderes, at det indledende byggearbejde kan påbegyndes om ca. 2½ år.
Godkendelse af projektorganisation og udbudsstrategi (uddybes i vedlagte notat vedr. projektorganisation og udbudsstrategi).
Projektorganisation
Med henblik på etablering af det nye hospital i Gødstrup er der behov for etablering af en projektorganisation i Hospitalsenheden Vest. Projektorganisationen skal koordinere og forestå den videre planlægning og løbende opførelse af det nye hospital. Som det fremgår af vedlagte notat, vil projektorganisationen være en del af Hospitalsenheden Vest. I notatet fremgår den valgte organisering og tilknyttet økonomi.
Det foreslås, at der gives Hospitalsenheden Vest en bevilling på 4,388 mio. kr., og der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2010. Det foreslås, at rådighedsbeløbet i 2010 midlertidigt finansieres af reserven i 2010. Reserven i 2010 er på 5,78 mio. kr., og den vil herefter være på 1,392 mio. kr. Den endelige finansiering vil ske i forbindelse med statens frigivelse af kvalitetsfondsmidlerne.
Udbudsstrategi
Der skal tilknyttes et hold af rådgivere, der kan forestå udarbejdelsen af det projekt, der kan danne grundlag for udbud af entreprenørydelser samt for opførelse af byggeriet. Det foreslås, at rådgivere udvælges i et udbud, hvor der konkurreres på løsningsforslag, på organisation og på vilkår (herunder honorar). I det foreliggende projekt vurderes det således mest hensigtsmæssigt at afholde en projektkonkurrence.
Bygherrens egen projektorganisation vil i starten være beskeden. Der vil derfor være behov for at søge ekstern assistance til den indledende fase, der løber frem til og med afholdelse af projektkonkurrencen. Der vil i den periode være behov for både bygherrerådgivning og teknisk rådgivning. De pågældende rådgivningsydelser er uddybet i vedlagte notat, hvori der ligeledes er beskrevet, hvilke eksterne rådgivere, der tilknyttes i den indledende fase af etableringen af det nye hospital.
Plan for akutberedskabet i den nordvestjyske del af Region Midtjylland
Med beslutning om placering af et nyt hospital i Gødstrup er der samtidig opstået en særlig afstandsproblematik for de ca. 4500 mennesker, som bor i Thyborøn-Harboøre området. Afstanden fra Thyborøn og til Gødstrup udgør 88 km, og forholdene i området er således, som det eneste sted i regionen, sammenlignelige med de forhold, som gælder for øerne.
Administrationen har på denne baggrund gjort sig en række overvejelser omkring, hvordan en fremtidig akutbetjening i den nordvestlige del af regionen kan etableres. Planen for etableringen af et betryggende akutberedskab i den nordvestjyske del skal yderligere udfoldes i det kommende halve år.
Regeringen har gjort sig de samme overvejelser omkring afstandene i området, idet følgende fremgår af Regeringens Sundhedspakke:
”Beslutninger om den langsigtede tilrettelæggelse af det samlede akutberedskab vil basere sig på, at det nye akuthospital i Gødstrup er fuldt funktionsdygtigt, og at der er etableret et fuldt ud effektivt og trygt fremskudt akutberedskab, f.eks. i form af en lægebetjent skadesklinik i eller omkring Lemvig som supplement til et dækkende ambulanceberedskab, med mulighed for helikopterindsats” (s.11).
Det videre arbejde med at beskrive akutbetjeningen og den præhospitale indsats i Holstebro og det øvrige Nordvestjylland foreslås forankret i Det rådgivende udvalg vedr. hospitaler. På det førstkommende møde forelægges udvalget således et forslag til procesplan, som bl.a. vil indeholde en beskrivelse af de parter, som skal involveres i processen, afholdelse af borgermøde mv.
Forretningsudvalget vil få forelagt en plan for akutberedskabet i den nordvestlige del af Region Midtjylland på mødet den 9. marts 2010 med henblik på at sende planen i offentlig høring. En endelig plan forventes forelagt regionsrådet til behandling på mødet den 26. maj 2010.
Regeringen har, jvf. Finanslovsaftalen for 2010, anmodet om, at en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland skal være udarbejdet senest den 1. juni 2010.
Beslutning
Fælleslisten foreslog, at sagen blev udsat.
For forslaget stemte Fælleslisten og John Thorsø. Dansk Folkeparti undlod at stemme, mens de øvrige stemte imod. Forslaget var hermed forkastet.
Indstillingen blev vedtaget.
Dansk Folkeparti, Fælleslisten og John Thorsø stemte imod.
Jørgen Nørby og Henning Gjellerod undlod at stemme.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
25. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller vedrørende afslag på refusion af operation (bilateral Cochlear Implant) i Sverige i 2005
Resume
Regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller har henvendt sig vedrørende medieomtalen af, at Region Midtjylland har afslået at refundere udgifterne til operation i Sverige i 2005, hvor et barn fik sit andet Cochlear Implant. Af medieomtalen er fremgået, at (5) andre børn har fået udgiften refunderet, selvom operationen blev udført før en af Indenrigs- og Sundhedsministeren udmeldt skæringsdato, 21. april 2006. Region Midtjylland har givet afslag dels ud fra et ligebehandlingsprincip og dels fordi operationen på tidspunktet ikke var et tilbud i Danmark og således ikke omfattet af EF-retten til at få betalt behandling.
Sagen blev udsat på Forretningsudvalgets møde den 6. oktober 2009 med henblik på indhentning af supplerende oplysninger. Sagen blev igen udsat på Forretningsudvaglsmødet den 8. december 2009.
Forretningsudvalget indstiller,
at henvendelserne fra regionsrådsmedlemmerne Jette Skive og Poul Müller drøftes.
Partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indstiller, at der ydes refusion for Mette Gammelbys udgifter til sin søns operation af bilateral Cochlear Implant.
Partierne Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indstiller, at der ikke ydes refusion.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I henvendelse af 16. september 2009 har medlem af Regionsrådet Jette Skive ønsket belyst en udtalelse fra direktør Leif Vestergaard Pedersen til Jyllands-Posten om baggrunden for, at Region Midtjylland ikke vil refundere operationsudgiften til en øreoperation, idet hun har anført, at der bør være ens procedurer.
I henvendelse af 22. september 2009 har medlem af Regionsrådet Poul Müller spurgt, om andre, som har søgt refusion i andre regioner, og hvis operation er foretaget før april 2006, har fået refusion, uanset om de har søgt om forhåndsgodkendelse eller ej.
Baggrund
Sagen udspringer af, at en borger, Mette Gammelby, til flere medier har oplyst, at hun er den eneste, der ikke har fået refunderet udgiften til sin søns operation nr. 2, hvor han fik bilateral Cochlear Implant (en operation, der giver døve mulighed for at opfatte lyde fra begge ører).
Sønnen fik i 2004 unilateral Cochlear Implant på Århus Sygehus. I 2005 fik han i Sverige bilateral Cochlear Implant. Der var ikke forud herfor søgt om betalingstilsagn. Der blev første gang søgt om refusion i 2006 og atter i 2007. Begge gange blev der givet afslag, sidst begrundet med brev fra Indenrigs-og Socialministeriet om, at EF-retten tilsagde betaling fra 21. april 2006 (hvis der var søgt forud). Foreningen deCIbel søgte på vegne af Mette Gammelby om genoptagelse i 2008.
Afslaget på betaling blev fastholdt med samme begrundelse som i 2007.
Afslag på refusion er begrundet i, at der hverken efter sygehusloven eller sundhedsloven har været hjemmel til efterfølgende at betale for operationer, som patienten selv har foranlediget. Efter EF-retten er der pligt til at betale for operationer i andet EU-/EØS-land, hvis behandlingen ikke rettidigt kan tilbydes i Danmark. Der skal dog forud foreligge en ansøgning og et betalingstilsagn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev til regionerne af 27. marts 2007 vurderet, at operationstypen i henhold til EF-retten fra den 21. april 2006 må siges at være en del af det danske behandlingstilbud og berettige til betaling for operationer, der er udført i udlandet, efter forudgående ansøgning og i mangel af rettidigt tilbud i Danmark. Der blev henstillet til, at regionerne betalte for operationer udført efter 21. april 2006, også selvom der ikke forud var søgt herom.
Regionerne blev efterfølgende enige om at betale for operationer udført efter 1. april 2006, også selvom der ikke forud var søgt. Indenrigs- og Sundhedsministeren henholdt sig hertil i et svar til Folketinget af juni 2007.
I henhold til dette blev der givet afslag til Mette Gammelby. Hendes ansøgning blev således ligestillet med både tidligere og senere henvendelser om refusion, rettet til Region Midtjylland, hvor der gives afslag på ikke-forud forelagte ansøgninger om operation i andet EU-/EØS-land.
Region Midtjylland er fra deCIbel bekendt med, at andre børn fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Syddanmark er blevet opereret før 1. april 2006, og at forældrene har modtaget refusion.
På forretningsudvalgsmødet den 6. oktober 2009 blev sagen udsat med henblik på at indhente yderligere oplysninger om behandlingen af ansøgningerne i de andre regioner (amter).
På den baggrund har administrationen indhentet yderligere oplysninger fra de andre regioner. Der er kommet oplysninger fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden, der efter det oplyste har haft ansøgninger om refusion.
Region Syddanmark har oplyst, at to børn, opereret før april 2006, har fået godkendt refusion af afholdte udgifter.
Region Hovedstaden har oplyst, at man har refunderet udgiften med hjemmel i sundhedslovens § 89 grundet de ganske særlige omstændigheder.
Der vedlægges notat om sagsforløbet i Region Midtjylland, de modtagne oplysninger fra de andre regioner samt henvendelserne fra regionsrådsmedlem Poul Müller og regionsrådsmedlem Jette Skive.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at afslaget i den konkrete sag fastholdes.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten stemte imod.
Det Radikale Venstre undlod at stemme.
Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
26. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende udvalg
Resume
På baggrund af en henvendelse fra Fælleslisten redegøres der for adgangen til for regionsrådets medlemmer at holde sig orienteret om sager, der behandles i forretningsudvalget og i særlige udvalg, der er nedsat af regionsrådet.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Hvorledes har formanden/regionsrådet tænkt sig, at Fælleslistens repræsentanter i regionsrådet kan deltage i/holdes orienteret om arbejdet/drøftelserne i udvalgene under regionsrådet, idet Fælleslisten alene er repræsenteret i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling?"
Alle dagsordener og referater er – med de begrænsninger, der følger af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt – tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. Hvad sager i forretningsudvalget angår, bemærkes desuden, at beslutningsprotokollen fra forretningsudvalgets møder fremsendes til alle medlemmer af regionsrådet. Det fremgår endvidere af forretningsudvalgets forretningsorden, at et medlem af regionsrådet, der ikke er medlem af forretningsudvalget, efter anmodning herom kan få tilsendt forretningsudvalgets dagsordener samt, efter anmodning herom vedrørende den enkelte sag, sagsmaterialet til sager, der er optaget på dagsordenen, såfremt det pågældende materiale ikke er omfattet af bestemmelser om tavshedspligt.
Hvad sager i de særlige udvalg angår, bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 20. januar 2010 behandler et forslag til forretningsorden for særlige udvalg nedsat af regionsrådet, samt forslag om nedsættelse af udvalg i 2010 og i den forbindelse forslag til kommissorier for udvalgenes virksomhed. Det fremgår af § 12, stk. 4, i forslaget til forretningsorden, at et mødereferat snarest muligt efter et mødes afholdelse udsendes til udvalgets medlemmer samt til eventuelle øvrige modtagere, der er anført i et udvalgs kommissorium. Af forslaget til kommissorier for de særlige rådgivende udvalg fremgår det således, at referaterne fra møderne i de rådgivende udvalg forudsættes fremsendt til alle medlemmer af regionsrådet.
Det fremgår endvidere af forslaget til forretningsorden for de særlige udvalg, at udvalgenes dagsordener og referater offentliggøres på Region Midtjyllands hjemmeside. I tilknytning hertil bemærkes, at medlemmer af regionsrådet efter anmodning kan få tilsendt udvalgenes referater og dagsordener samt bilag efter samme retningslinjer, som gælder for sager, der behandles i forretningsudvalget.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
27. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende økonomisk status for Region Midtjylland
Resume
Fælleslisten har anmodet om en økonomisk status for Region Midtjylland.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Økonomisk status for Region Midtjylland. Der ønskes en redegørelse om, hvorledes året 2009 forventes at slutte samt om, i hvilket omfang budget 2010 på nuværende tidspunkt forventes at holde. Herunder bedes redegjort for udgifter og indtægter samt hvilke poster, der er indarbejdet i budgettet, hvor der kan være usikkerhed om de indregnede beløb og beløbsstørrelser.
Samtidig ønskes en opstilling, der viser, hvorledes budgettet ville være udformet, såfremt de omtalte poster i givet fald ikke var indregnet i budgettet.
Endelig ønskes en redegørelse for, hvorledes likviditetsflowet forventes at være i 2010 samt videre frem både ved det vedtagne budget og renset for usikkerhedsmomenter."
Der vedlægges følgende sagsfremstillinger fra Regionsrådsmødet den 2. december 2009, samt budgetforliget for 2010:
Referat for punkt 5: Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 (Kvartalsrapporten findes på Region Midtjyllands hjemmeside under Politik, Regionsrådets møder, Møde 02-12-2009, som bilag til punkt 5)
Referat for punkt 6: Budgetregulering 2009 og opfølgning på økonomiaftalen
Budgetforlig 2010
Det bemærkes, at emnet desuden indgår i drøftelserne på døgnseminaret for regionsrådet den 18. og 19. januar 2010.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
28. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende lægebemandede ambulancer
Resume
Fælleslisten har anmodet om en redegørelse vedrørende de lægebemandede ambulancer i regionen, herunder bemanding, udnyttelse og udgifter. Vedrørende lægeambulancen i Lemvig ønskes særligt redegjort for udgifter for den vagthavende speciallæge, døgnhonorar, samt udnyttelsen af lægeambulancen, antal døgnudrykninger fordelt på ugedage samt diagnoser siden ordningens etablering.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Der ønskes redegjort for de lægebemandede ambulancer i regionen, herunder bemanding, udnyttelse og udgifter. Vedrørende lægeambulancen i Lemvig ønskes særligt redegjort for udgifter for den vagthavende speciallæge, døgnhonorar, samt udnyttelsen af lægeambulancen, antal døgnudrykninger fordelt på ugedage samt diagnoser siden ordningens etablering."
Fælleslisten har den 21. december 2009 fremsendt følgende bilag som vedlægges: "Blår i øjnene - Den præhospitale indsats i Vestjylland".
Administrationenes redegørelse er vedlagt som bilag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
29. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende akutfunktionen på Regionshospitalet Holstebro
Resume
På baggrund af en henvendelse fra Fælleslisten redegøres der for akutfunktionen på Regionshospitalet Holstebro.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i en henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Der ønskes redegjort for den nuværende akutfunktion på Holstebro sygehus, herunder skadestue, kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk akutfunktion. Personale i vagter - sygeplejersker, læger og speciallægebemanding bedes oplyst. Tillige ønskes oplyst, om der er påtænkte ændringer i ovennævnte og i givet fald fra hvilket tidspunkt".
Fælleslisten har desuden den 21. december 2009 fremsendt et supplerende bilag, der vedlægges.
Administrationen har udarbejdet en redegørelse, der er vedlagt som bilag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
30. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende uvildig undersøgelse af placeringen af det nye supersygehus i den vestlige del af regionen
Resume
Fælleslisten stiller forslag om, at der foretages en uvildig undersøgelse af placeringen af det nye supersygehus i den vestlige del af regionen.
Forretningsudvalget indstiller,
at sagen fremsendes til regionsrådet med henblik på afgørelse.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i en henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Der stilles forslag om, at der foretages en uvildig analyse af en placeringsmulighed i henholdsvis Gødstrup, Aulum og ved Holstebro. Konsulentfirmaet gives til opgave at finde den bedst egnede placering for det nye supersygehus (ved vurdering af alle relevante parametre for et sygehus), der skal virke som et mindre Skejby sygehus i den vestlige del af Region Midtjylland og dækkende tillige Mors og dele af Thy, der får for lang afstand til et lignende sygehus (Ålborg).
Analysen skal gennemføres, således at den kan drøftes i regionsrådet så betids, at resultatet kan indgå i regionsrådets overvejelser inden tilbagemelding til Regeringen og Dansk Folkeparti om tilrettelæggelsen af et dækkende sundhedsvæsen for den vestligste del af Region Midtjylland.
Analysen kan tage udgangspunkt i Cowi Consults rapport nr. 1."
Administrationen har udarbejdet en redegørelse, der vedlægges som bilag.
Beslutning
Forslaget fra Fælleslisten om at foretage en uvildig analyse af en placeringsmulighed af det nye hospital i henholdsvis Gødstrup, Aulum og ved Holstebro blev sat til afstemning.
For forslaget stemte Fælleslisten, Dansk Folkeparti, Susanne Buch Nielsen og John Thorsø.
Henning Gjellerod undlod at stemme.
De øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev hermed forkastet.
Jette Skive, Aleksander Aagaard og Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
31. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende sygehusstrukturen i Region Midtjylland på det længere sigt
Resume
Fælleslisten har forespurgt om regionsrådets overvejelser om sygehusstrukturen i Region Midtjylland på længere sigt.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i en henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Har regionsrådet gjort sig overvejelser om sygehusstrukturen på det længere sigt - så som 10, 20, 30 år frem i tiden? Der tænkes på antallet af sygehuse set i forhold til de økonomiske muligheder for regionen ud i fremtiden samt behovet for specialuddannet personale (læger med flere).
Kan der opretholdes sygehuse i Århus, Horsens, Randers, Viborg, Vestjylland og Silkeborg, eller hvilke sygehuse må i givet fald udfases?"
Administrationens redegørelse vedlægges som bilag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive, Aleksander Aagaard, Olav Nørgaard og Gert Schou var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
32. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende henvendelse fra det lokale MED-udvalg ved Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro
Resume
Fælleslisten har anmodet om, at Regionsrådet forelægges en henvendelse fra det lokale MED-udvalg ved Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.
Fælleslisten har anmodet om, at punktet optages på dagsordenen til regionsrådets møde den 20. januar 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har anmodet om, at Regionsrådet forelægges en henvendelse fra det lokale MED-udvalg (LMU) ved Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro. Henvendelsen er sendt til hoved MED-udvalget (HMU) ved Hospitalsenheden Vest samt lokale regionsrådsmedlemmer og borgmestre. Henvendelsen er vedlagt som bilag.
Administrationens redegørelse på baggrund af Fælleslistens anmodning vedlægges til orientering. I forbindelse hermed vedlægges også formaliseret samarbejdsaftale mellem Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro og Urologisk Afsnit, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.
Der vedlægges endvidere materiale modtaget fra hospitalsledelsen, Hospitalsenheden Vest:
Bemærkninger fra hospitalsledelsen: ”Vedr.: Redegørelse fra Afdelingsledelsen, Urinvejskirurgisk Afdeling, HEV” pr. 5.1.2010.
Bemærkninger fra afdelingsledelsen ved Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro: ”Redegørelse for henvendelse til lokale regionsrådsmedlemmer og borgmestre fra LMU ved Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro” pr. 29.12.2009.
Henvendelse fra overlæger ved henholdsvis Urologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg, og Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro: ”Vedr.: Regionsfunktion for nyrekirurgi i den vestlige del af regionen” pr. 17. april 2009.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive, Aleksander Aagaard, Olav Nørgaard og Gert Schou var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
33. Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende akutfunktionen på Regionshospital Lemvig
Resume
Fælleslisten har anmodet om en redegørelse for status for akutfunktionen på Regionshospitalet Lemvig.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Fælleslisten har i en henvendelse af 16. december 2009 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 20. januar 2010: "Der ønskes redegjort for status for den under valgkampen foreslåede akutfunktion på Lemvig Sygehus."
Administrationens redegørelse inklusiv arbejdspapiret vedrørende Akuthus i Lemvig er vedlagt som bilag. Der vedlægges desuden et kort med angivelse af afstande.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive, Aleksander Aagaard, Olav Nørgaard og Gert Schou var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
34. Orientering om organisatorisk sammenlægning mellem Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro
Resume
Med regionsrådets godkendelse af psykiatriplanen er der truffet beslutning om, at Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro på sigt skal samles på det nye storsygehus i Vestjylland. Psykiatri- og socialledelsen har besluttet at foretage en organisatorisk sammenlægning af Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro allerede pr. 1. maj 2010. Den organisatoriske sammenlægning sker nu, da psykiatrien fremadrettet vil stå over for en række centrale faglige udfordringer.
Den organisatoriske sammenlægning mellem de to regionspsykiatrier betyder én afdelingsledelse for de to regionspsykiatrier - Regionspsykiatri Vest. Beslutningen sker i overensstemmelse med afdelingsledelserne på Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro. Et notat om fusionens rammer og principper har været i høring hos de to regionspsykiatriers LMU'er samt været til orientering i HMU.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Med regionsrådets godkendelse af Psykiatriplanen er der truffet beslutning om, at Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro på sigt skal samles på det nye storsygehus i Vestjylland. Psykiatri- og socialledelsen har besluttet at foretage en organisatorisk sammenlægning af Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro pr. 1. maj 2010. Den organisatoriske sammenlægning sker nu, da psykiatrien fremadrettet vil stå over for en række centrale faglige udfordringer. Udfordringer som f.eks. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, hvor der er ansøgt om flere regionsfunktioner til Herning og en til Holstebro, realisering af Psykiatriplanen, indførelse af behandlingsretten i voksenpsykiatrien og Den nationale strategi fra Danske Regioner: "En psykiatri i verdensklasse - regionernes visioner for fremtidens psykiatri".
Den organisatoriske sammenlægning mellem de to regionspsykiatrier betyder én afdelingsledelse for de to regionspsykiatrier - Regionspsykiatri Vest. Den nye afdelingsledelse er udpeget. Beslutningen om den organisatoriske sammenlægning sker i overensstemmelse med afdelingsledelserne på Regionspsykiatri Herning og Regionspsykiatri Holstebro. Et notat om den organisatoriske sammenlægnings rammer og principper har været i høring hos de to regionspsykiatriers LMU'er samt været til orientering i HMU.
Indtil det nye storsygehus i Vestjylland bliver en realitet, vil afdelingsledelsen være til stede på begge matrikler og sikre et højt informationsniveau til sine medarbejdere.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive, Aleksander Aagaard, Olav Nørgaard og Gert Schou var forhindret i at deltage i sagens behandling.
35. Orientering om analyse af lønudviklingen på sundhedsområdet i 2007 og 2008
Resume
Administrationen har udarbejdet en analyse af lønudviklingen i Region Midtjylland i 2007 og 2008, hvor regionens lønforbrug vurderes i forhold til økonomiaftalen og dens forudsætninger, overenskomstaftaler samt udviklingen i aktiviteten.
Den overordnede konklusion er:
at tekniske forhold (omkring lønnens andel af de samlede udgifter) i beregningsmodellen for pris og lønreguleringen har underkompenseret regionerne. Det har for Region Midtjyllands vedkommende resulteret i en underkompensationen på godt 30 mio. kr. i alt i 2007 og 2008. Dette forhold er løst fremadrettet.
at medarbejdernes gennemsnitlige lønudvikling ikke overstiger den økonomiske ramme og det overenskomstaftalte, samt at de øvrige lønrelaterede udgifter er på niveau med de øvrige regioner.
at stigningen i antallet af medarbejdere i perioden er inden for rammerne for realvæksten i økonomiaftalerne.
Forretningsudvalget indstiller,
at orientering om analysen af lønudviklingen tages til efterretning.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Region Midtjylland har siden oprettelsen haft en betragtelig driftsøkonomisk ubalance på sundhedsområdet. Lønudgifterne udgør en stor del af de samlede driftsudgifter. Af de samlede nettodriftsudgifter medregnet praksissektoren udgør løn på sundhedsområdet i Region Midtjylland henholdsvis 55,4 % og 54,5 % af de samlede nettodriftsudgifter i 2007 og 2008 – eksklusiv praksissektoren ligger lønandelen på henholdsvis 65,1 % og 63,2 % i 2007 og 2008.
Administrationen har undersøgt, om regionen har været udsat for et underliggende lønpres i perioden 2007-2008 på sundhedsområdet, udover det regionen er blevet kompenseret for i forbindelse med økonomiaftalerne. Analysen af lønudviklingen 2007 - 2008 på sundhedsområdet vedlægges som bilag.
For at belyse dette, er der i analysen fokuseret på at besvare de 3 nedenstående hovedspørgsmål:
Er der et underliggende pres indbygget i beregningsmodellen for det samlede statslige og kommunale tilskud i forhold til lønandelen og pris- og lønreguleringen heraf?
Er den generelle lønudvikling i medarbejdernes lønniveauer i overensstemmelse med overenskomstforudsætningerne og dermed den afsatte økonomiske ramme?
Stiger de samlede lønudgifter og forbrug af årsværk mere end den i økonomiaftalerne aftalte aktivitetsvækst?
Af det følgende fremgår analysens hovedresultater og konklusioner i forhold til de 3 hovedspørgsmål.
Er der et underliggende pres indbygget i beregningsmodellen for det samlede statslige og kommunale tilskud i forhold til lønandelen og PL reguleringen heraf?
Beregningsforudsætningerne i økonomiaftalen er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold for regionerne, hvilket har givet et indbygget pres i modellen. Det er i beregningsmodellen forudsat, at lønandelen udgør henholdsvis 50,5 og 50,3 % af de samlede nettodriftsudgifter på sundhedsområdet. Region Midtjylland havde i 2007 et lønforbrug svarende til 55,4 % af nettodriftsudgifterne, dette faldt i 2008 til 54,5 %.
Fordelingen internt mellem regionerne er påvirket af bl.a. mængden af lands- og landsdelsfunktioner og samhandlen med de øvrige regioner. Region Midtjylland har i den sammenhæng et større salg til andre regioner end flere af de øvrige regioner, og analysen indikerer, at en væsentlig del af forskellene i regionernes lønandele kan henføres hertil. Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet med den næsthøjeste lønandel.
I gennemsnitsregionen var lønandelen af nettodriftsudgifterne henholdsvis 53,9 % og 52,5 % i 2007 og 2008. For regionerne under et kan denne skævhed estimeres til at udgøre en underkompensation på ca. 142 mio. kr. i alt i 2007 og 2008 på grund af at pris- og lønreguleringen for lønudgifter i de pågældende år har været højere end for øvrige udgifter.
For Region Midtjyllands vedkommende er underkompensationen estimeret til godt 30 mio. kr. i alt i 2007 og 2008.
Er den generelle lønudvikling i medarbejdernes lønniveauer i overensstemmelse med overenskomstforudsætningerne og dermed den afsatte økonomiske ramme?
Den generelle lønudvikling synes ikke at forklare de økonomiske problemer på sundhedsområdet i Region Midtjylland. Der er i overenskomsten aftalt en stigning på i alt 8,3 % i perioden. Gennemsnitslønnen på hospitalerne stiger i perioden 2007-2008 med 7,9 %. Dette dækker over en udvikling, hvor personer i samme stilling i perioden i gennemsnit stiger med 9,5%, mens gennemsnitslønnen i stillinger, hvor der har været udskiftning har haft en mere moderat lønudvikling.
Den væsentligste forklaring på, at lønudviklingen for alle ansatte er lavere end de stigninger, der er aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger, er effekten af personaleomsætningen. Ud fra en gennemsnitsbetragtning har personale, der bliver ansat i Region Midtjylland en lavere anciennitet end det personale, der forlader Region Midtjylland, og deraf følgende en lavere gennemsnitsløn. I et år med normal personaleomsætning og et stabilt antal ansatte vil dette blive modvirket af, at det personale, der er ansat i begge perioder får lønstigninger på baggrund af anciennitetsstigninger og får lokale lønmidler. I den analyserede periode er der imidlertid tale om en stigning i antallet af ansatte i Region Midtjylland. Det bevirker, at effekten af personaleomsætningen får lønudviklingen til at blive mindre. Derfor er det naturligt, at lønudviklingen for alle ansatte er lavere end det aftalte ved overenskomstforhandlingerne.
Personaleomsætningen for hele det regionale opgaveområde er på niveau med de øvrige regioner. Udgifterne til merarbejde, overarbejde, frivilligt ekstra arbejde og brug af eksterne vikarer har i perioden 2007-2008 en væsentlig stigning og kan være en medvirkende årsag til nogle af Region Midtjyllands økonomiske problemer. Udviklingen i Region Midtjylland er imidlertid ikke afvigende i forhold til de øvrige regioner.
Udviklingen i de øvrige lønrelaterede udgifter kan desuden ikke forklares med et øget sygefravær, da dette er faldet med godt 6 % i 2008 i forhold til 2007.
Stiger de samlede lønudgifter og forbrug af årsværk mere end den i økonomiaftalerne aftalte aktivitetsvækst?
Der var i økonomiaftalerne aftalt en realvækst på henholdsvis 2,9 % og 1,9 % i 2007 og 2008, forudsat at regionerne havde en aktivitetsvækst på henholdsvis 4,9 % og 3,9 % (inkl. produktivitetskrav på 2% begge år). Tallene for 2007 er inklusiv den midtvejsregulering for 2007, der skete i forbindelse med økonomiaftalen for 2008. I 2007 var den faktiske aktivitetsvækst i Region Midtjylland på 6,3 % (4,3 % ekskl. produktivitetskravet) og i 2008 var aktivitetsstigningen på 2,1 %. I 2008 var aktivitets- og produktivitetskravet grundet strejken suspenderet.
Sammenholdes den forudsatte og faktiske vækst i aktiviteten med væksten i forbruget af årsværk, må man konkludere, at stigningen i antal fuldtidsansatte i 2007 og 2008 er på niveau med det forventede, i forhold til hvad regionen har fået finansiering til gennem den aftalte realvækst i årene.
Udviklingen i antal fuldtidsansatte var 3,2% i 2007 og 0,8% i 2008. Udviklingen i antal ansatte må - som følge af realvæksten - forventes at ligge mellem henholdsvis 2,9 % - 4,5% i 2007 og 1,9 % – 3,0% i 2008. Intervallerne angiver, hvor stor en del, lønninger udgør, af marginalomkostningerne ved den øgede aktivitet. Intervallernes minimum afspejler at henholdsvis 65 % og 63 % af væksten bruges til løn (svarende til den faktiske lønandel i henholdsvis 2007 og 2008), mens intervallernes maksimum svarer til at hele realvæksten går til øget lønforbrug.
Det må samtidig konkluderes, at sammenligner man stigningen i lønforbruget med den faktiske stigning i aktiviteten, så er stigningen i forbruget af årsværk langt mindre end stigningen i aktiviteten (også efter produktivitetskravet).
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive, Aleksander Aagaard, Olav Nørgaard og Gert Schou var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
36. Orientering om aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1.-14. december 2009
Resume
I det følgende redegøres der for aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1.-14. december 2009, herunder statistik over kørsler, opfyldelse af servicemål og telefonopkald.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen om aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1.-14. december 2009 tages til efterretning.
Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet modtog 7. december 2009 en orientering om status for overgangen til Region Midtjyllands AMK-vagtcentral.
I vedlagte notat af 18. december 2009 om aktiviteten på AMK-vagtcentralen gives der en kort redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen i perioden 1.-14. december 2009.
I notatet beskrives følgende:
Statistik over kørsler og opfyldelse af servicemål for A- og B-kørsler
Redegørelser for A-kørsler med responstid over 20 minutter i sidste del af perioden (10.-14. december)
Indgående telefonopkald til AMK-vagtcentralen fordelt efter hvor henvendelsen/bestillingen kommer fra
Opkald til Brugertelefonen – antal og type
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jette Skive, Aleksander Aagaard, Olav Nørgaard og Gert Schou var forhindret i at deltage i sagens behandling.