Regionsrådet godkendte på mødet den 21. oktober 2009 et programoplæg for tilbygning til behandlingsbygning Syd ved Regionshospitalet Horsens. I denne sammenhæng blev der givet en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. og et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2010 til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud. Der blev i investeringsplanen for 2010 og 2011 samlet prioriteret 44 mio. kr. i puljen til anlægsprojekter.

 
Nu fremlægges et projektforslag for tilbygningen til behandlingsbygning Syd ved Regionshospitalet Horsens med en anlægssum på 42,95 mio. kr. til godkendelse. Projektet vil med de allerede bevilgede 2 mio. kr. således få en samlet anlægsramme på 44,95 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 3. januar overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet godkendte på mødet den 21. oktober 2009 et programoplæg for tilbygning til behandlingsbygning Syd ved Regionshospitalet Horsens. I denne sammenhæng blev der givet hospitalet en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. og et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2010 til udarbejdelse af projektforslag og til rådgivning i forbindelse med udbud. Der blev i investeringsplanen for 2009 og 2010 prioriteret 35 mio. kr. i puljen til større anlægsprojekter i 2010 til projektet i Regionshospitalet Horsens. Den resterende del af projektet skulle finansieres af den forventede pulje til større anlægsprojekter i 2011.   

På denne baggrund foreslås det nu, at der bevilges 42,95 mio. kr. (indeks 121,0) fordelt med 34,58 mio. kr. i 2011 og 8,37 mio. kr. i 2012 til opførelse af en treetagers tilbygning til behandlingsbygning Syd i Horsens. Ansøgningen er 0,95 mio. kr. højere end de 44 mio. kr., der er afsat i investeringsplanen for 2010 og 2011. Årsagen er, at hospitalet i forbindelse med Horsens Kommunes myndighedsbehandling af byggesager er pålagt at etablere sprinkleranlæg i det nye bygningsafsnit. Hospitalet er ikke tidligere stillet over for krav om sprinkling, hvorfor programoplæggets økonomi ikke indeholdt et sprinkleranlæg.

Baggrund

Regionshospitalet Horsens oplever et fortsat stigende pres på de fysiske arealer ikke mindst i akutafdelingen og det kirurgiske ambulatorium i kraft af, at hospitalet er udpeget til akuthospital for patienter bosiddende i Horsens, Odder, Hedensted og Skanderborg kommuner. I overensstemmelse med hospitalsplanen er befolkningsunderlaget for Regionshospitalet nu oppe på mere end 200.000 indbyggere. Dette er sket uden udvidelse af arealerne i akutafdelingen og de kirurgiske ambulatorier, som får flere ambulante besøg i forbindelse med den efterfølgende behandling og kontrol af akutte patienter.

Den fulde udbygning og ombygning af Akutafdelingen afventer gennemførelse af etape 1 i generalplanen.

Dispositionsforslag/projektforslag

Der er udarbejdet et forslag om opførelse af en treetagers bygning. Det samlede bruttoetageareal på tilbygningen udgør 1.390 kvadratmeter, mens der derudover ombygges 625 kvadratmeter i kantineområdet.

Tilbygningens plan 2 udvider akutafdelingens areal med 490 kvadratmeter bruttoareal, svarende til 8 sengepladser med tilhørende birumsfunktioner og afdelingskøkken. Endvidere indrettes der et sengeopredningsrum, idet brandmyndigheden ikke tillader, at der foregår opredning af senge i gangarealer, der benyttes som flugtvej.

Tilbygningens plan 1 udvider det kirurgiske ambulatorium med 450 kvadratmeter, svarende til 13 undersøgelsesstuer med tilhørende birum og venteområde.

Tilbygningens plan 0 udvides med 450 kvadratmeter, og indrettes til et nyt centralkøkken til produktion af såvel mad til patienterne, som mad til kantine- og mødeforplejning. Det er lykkedes at indplacere centralkøkkenet på et meget begrænset areal ved anvendelse af nyeste produktionsformer.

For at samle alle køkkenfunktionerne ombygges derudover ca. 625 kvadratmeter eksisterende personalekantine, opvaskekøkken og et tilstødende omklædningsrum.  

Udbud
Rådgivning
Da rådgivningsydelsen vedrørende projektering og byggeledelse samt fagtilsyn overstiger tærskelværdierne i EU’s Tjenesteydelsesdirektiv blev arkitektfirmaet C. F. Møller antaget som bygherrerådgiver til at forestå udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemføre udbuddet. Endvidere skal C. F. Møller bistå med overordnet kvalitetssikring m.m. under selve byggeriet.
 
I henhold til udbudsbekendtgørelsen blev annonce om rådgivning indrykket i Den Europæiske Unions Tidende. Der indkom 13 ansøgninger fra rådgivningsfirmaer om at måtte blive prækvalificeret som totalrådgiver på opgaven. Heraf opfyldte 4 ansøgere alle de opstillede kriterier. Ved licitationen den 9. september 2010 vandt arkitektfirmaet Arkitema Architects, med ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro som underrådgiver, opgaven.
 
Projektet udbydes i offentlig begrænset udbud efter forudgående entreprenørprækvalifikation efter nationale udbudsregler. Arbejdet udbydes i følgende entrepriser: Rådhusentreprisen, Installationsentreprisen og Apteringsentreprisen.  

Økonomisk oversigt over tilbygningen til behandlingsbygning Syd 

Nedenfor opgøres de samlede omkostninger ved projektet, der andrager 42,95 mio. kr. (ekskl. de allerede bevilgede 2 mio. kr.).

Tabel 1: Anlægsbudget i mio. kr. (indeks 121)

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris udgør 22.481 kr. for det samlede projekt (inkl. alle udgifter til projektet, og dermed såvel udgifter til tilbygningen, som ombygning af kantinen - samt udgifter til f.eks. køkkenudstyr, andet inventar og rådgivning).

I tabel 2 angives bevillingen de afsatte rådighedsbeløb og finansieringen af rådighedsbeløbene. Der er indregnet 2,5 mio. kr. til uforudseelige udgifter, som er fordelt på posterne.

Tabel 2: Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering i mio. kr. (indeks 121)

Den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010 foreslås overført til 2011 jævnfør ovenstående tabel. Puljen til større anlægsprojekter i 2010 vil efter denne sag være brugt.

Det forventes, at der i lighed med tidligere år bliver afsat en pulje til større anlægsprojekter i 2012, og at puljen i 2012 vil blive reduceret med det afsatte rådighedsbeløb på 8,37 mio. kr. i 2012, der er foreslået finansieret af anlægsreserven i 2012, jf. dagsordenspunkt vedrørende "orientering om dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om regionens generelle anlægsøkonomi, samt beslutning om det videre arbejde med udbygning af Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens, som regionsrådet har behandlet den 17. november 2010.  

Tidsplan

Såfremt dispositionsforslaget/projektforslaget godkendes på regionsrådets møde den 19. januar 2011, vil byggeriet kunne være afsluttet medio 2012.  

Nødvendigheden af Behandlingsbygning Syd

Opførelsen af behandlingsbygning Syd på Regionshospitalet Horsens er vigtig for konsolideringen af en akutstruktur med 5 akuthospitaler i Regionen. Opførelsen af Behandlingsbygning Syd sker for at afhjælpe kapacitetsproblemer på akutområdet: Antallet af ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter er steget kraftigt, efter at Regionshospitalet Horsens er udpeget til Akuthospital. I dag modtager hospitalet også akutte patienter fra Skanderborg, og hospitalets optageområde omfatter nu mere end 200.000 indbyggere. Det er således afgørende, at kapaciteten udvides, så det øgede antal patienter kan behandles på en hensigtsmæssig måde.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

For at sikre sammenhængen mellem det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, og Det Nye Universitetshospital (DNU) er det hensigtsmæssigt at igangsætte planlægningen af den nødvendige ombygning af den eksisterende bygningsmasse. Ved at lave en sammenhængende disponering med nybyggeriet skabes de optimale betingelser for en vellykket integration med DNU.

Der ansøges derfor om bevilling til udarbejdelse af dispositionsforslag til ombygninger i forbindelse med etableringen af Fagligt Fællesskab Akut samt dispositions- og projektforslag til ombygninger forbundet med udflytningen af Hæmatologisk Laboratorium til DNU.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 3. januar overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

1. Baggrund
Regionsrådet godkendte på mødet den 16. juni 2010 Helhedsplan 2010 for Det Nye Universitetshospital, der indeholdt en nedskalering af projektet fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr. svarende til den økonomiske ramme, som regeringen har udstukket for projektet. Reduktionen af anlægsrammen blev blandt andet sikret ved, at udgifterne forbundet med ombygning af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby på i alt 430 mio. kr. udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt og skal finansieres på anden vis.
 
Med udarbejdelse af dispositions- og projektforslagsfasen (jævnfør dagsordenspunkt på regionsrådsmøde den 15. december 2010) er det hensigtsmæssigt sideløbende at iværksætte planlægningen af ombygningen af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Ved at sikre en sammenhængende disponering med nybyggeriet skabes de optimale betingelser for en vellykket integration med Det Nye Universitetshospital (DNU).
 
Der er derfor grundlag for fastlæggelse af en konkret bevilling til udarbejdelse af:

1. dispositionsforslag til ombygninger i forbindelse med Fagligt Fællesskab Akut  

2. dispositions- og projektforslag til ombygninger i forbindelse med Hæmatologisk Laboratorium

 
De to projekter er en del af de 430 mio. kr. til ombygningen og renoveringen af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, som er udgået af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. De 430 mio. kr. indgår i Region Midtjyllands 20-årige anlægsplan, som blev forelagt regionsrådet den 17. november 2010. Anlægsplanen er sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der pågår i øjeblikket en dialog med ministeriet omkring forudsætningerne bag planen. Dialogen er endnu ikke afsluttet, men det er samtidig nødvendigt at arbejde videre med planlægningen af ombygningen og renoveringen af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, da det har en sammenhæng med det igangværende DNU-projekt.

2.a) Ombygninger i forbindelse med Fagligt Fællesskab Akut
Den samlede opgave indebærer ombygning og renovering af den del af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, der indgår som del af Fagligt Fællesskab Akut og skal huse andre specialer og funktioner end hidtil.
 

 
Konkret omfatter ombygningerne til Fagligt Fællesskab Akut kontorarealer, ambulatorier, sengeafsnit og gangarealer, der i større eller mindre grad skal renoveres eller ombygges for at kunne huse de funktioner, som ifølge Gennemførelsesplanen løbende forventes at flytte ind fra 2015.
 
Nærværende bevillingsansøgning omhandler anlægsmidler til udarbejdelse af dispositionsforslag til planlægningen af den nødvendige ombygning af eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby i forbindelse med Fagligt Fællesskab Akut.
 
Som det fremgår af tabel 1, udgør den samlede ramme for ombygninger på eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby i forbindelse med Fagligt Fællesskab Akut 84,8 mio. kr., som er en delmængde af den samlede økonomiske ramme for ombygningerne på Århus Universitetshospital, Skejby på 430 mio. kr. Heraf ansøges om 1,5 mio. kr. (indeks 121,0) til udarbejdelse af dispositionsforslag. 
  
Milepæle og tidsplan
Der planlægges efter følgende tidsplan.
 

I forhold til den videre proces forventes regionsrådet at blive forelagt en bevillingsansøgning for projektforslaget i forbindelse med Fagligt Fællesskab Akut ultimo 2012. Projektforslaget, der fastlægger detaljerne for byggeriet, forventes efterfølgende udarbejdet og forelagt regionsrådet medio 2013. Som det fremgår af ovenstående tidsplan, vil størstedelen af udgifterne til projektet falde i 2014 og de efterfølgende år. Det vil blive konkretiseret i projektforslaget, hvornår udgifterne i de enkelte år vil falde. 

2.b) Ombygninger i forbindelse med Hæmatologisk Laboratorium
Bevillingen omhandler ombygning og renovering af den del af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, der skal huse Hæmatologisk Laboratorium. Arealet anvendes i dag til Klinisk Biokemisk Afdeling og Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, og der er brug for en ombygning for at kunne håndtere de nye funktioner.

 
Det er hensigtsmæssigt, at Hæmatologisk Laboratorium planlægges samtidig med de øvrige dele af Hæmatologisk Afdeling og sammen med de øvrige laboratoriefunktioner, som indgår i nybyggeriet til Fagligt Fællesskab Inflammation.
 
Der ansøges om anlægsmidler til gennemførelse af dispositions- og projektforslag til ombygning af eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, i forbindelse med udflytningen af Hæmatologisk Laboratorium.
  

Som det fremgår af tabel 2 udgør den samlede ramme for ombygningen af Hæmatologisk Laboratoriums fremtidige arealer 7,4 mio. kr., som er en delmængde af den samlede økonomiske ramme for ombygningerne på Århus Universitetshospital, Skejby på 430 mio. kr. Heraf ansøges om 0,4 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag jævnfør tabel 3. 

Milepæle og tidsplan

Der planlægges efter følgende tidsplan.

Det færdige projektforslag forventes forelagt regionsrådet til godkendelse medio 2012. 

3. Bevillingsansøgninger og finansiering
Region Midtjylland har sendt en 20-årig anlægsplan til Indenrigs- og sundhedsministeriet, der blandt andet angiver, hvorledes de 430 mio. kr., der er taget ud af DNU-projektet kan finansieres. Dialogen med ministeriet pågår stadig, men det er nødvendigt at igangsætte ombygningen og renoveringen af Århus Universitetshospital, Skejby, da det har sammenhæng med DNU-projektet, der nu for alvor går i gang. Det foreslås derfor, at der gives en bevilling på 1,9 mio. kr. og et tilhørende rådighedsbeløb i 2011, så det er muligt at gå i gang med planlægningen. De 1,9 mio. kr. der afsættes er således en del af de 430 mio. kr. som ombygningen og renoveringen af Århus Universitetshospital, Skejby vil beløbe sig til.

Ombygning af Århus Universitetshospital, Skejby håndteres som et delprojekt med underprojekter jævnfør styringsmanualen for DNU, hvor der gives bevillinger til de enkelte underprojekter. Af bevillingstekniske årsager placeres midlerne til ombygninger i forbindelse med Hæmatologisk Laboratorium i underprojektet omhandlende ombygninger i forbindelse med Fagligt Fællesskab Akut. Når ombygningen af eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby påbegyndes i forbindelse med projekteringen af Fagligt Fællesskab Inflammation, vil bevillingerne blive placeret under dette underprojekt.

Det foreslås, at der gives en samlet bevilling til Projektafdelingen DNU til ombygning af Århus Universitetshospital, Skejby, underprojekt Fagligt Fællesskab Akut på 1,9 mio. kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2011.

Der er blevet identificeret restbeløb i to anlægspuljer i 2010, og det foreslås derfor, at disse restbeløb overføres til 2011 og anvendes til at finansiere det afsatte rådighedsbeløb i 2011 til Projektafdelingen DNU.

 
Det samlede rådighedsbeløb i 2011 finansieres således delvist af den forventede overførelse af anlægsreserven i 2010. Anlægsreserven i 2010 vil herefter være på 0,336 mio. kr. Den resterende del af rådighedsbeløbet finansieres af et restbeløb i puljen til vagtcentral i 2010 på 0,764 mio. kr. Præhospitalet har fået bevilget 9,3 mio. kr. til etablering af vagtcentral i 2010. Puljen til etablering af vagtcentral i 2010 vil herefter være brugt.
 
Nedenstående tabel præsenterer i oversigtsform bevilling og finansiering.
  

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forlængelse af sundhedsaftalen er der udarbejdet en hensigtserklæring om samarbejdet på sundhedsområdet mellem Randers Kommune og Region Midtjylland.

Regionsrådet godkendte på møde den 15. december 2010 den generelle sundhedsaftale herunder lokalaftalen med Randers Kommune. Der er efterfølgende udarbejdet en hensigtserklæring for samarbejdet på sundhedsområdet mellem Randers Kommune og Region Midtjylland. Hensigtserklæringen fungerer som et tillæg til sundhedsaftalen.

Hensigtserklæringen er vedlagt som bilag.

Hensigtserklæringen behandles endvidere politisk i Randers Kommune.

Hensigtserklæringen indeholder en række visioner for samarbejdet mellem Randers Kommune og Region Midtjylland herunder eksempelvis samarbejdet vedrørende Randers Sundhedscenter, samarbejde om kroniske patienter, social ulighed på sundhedsområdet, forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser med videre.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands opsigelse af rammeaftalen om samtaleterapi med virkning fra 1. januar 2011 som del af regionsrådets besparelser på 40 mio. kr. på praksissektoren vil kun få virkning i 3 måneder, idet en ny overenskomst på almenlægeområdet indfører samtaleterapi som grundydelse.
 
For at undgå, at Region Midtjyllands borgere vil opleve væsentlige ulemper ved en mellemliggende periode, vurderes det at være nødvendigt at indgå en § 2 aftale med de praktiserende læger, der i videst muligt omfang kan begrænse disse ulemper.
 
Overenskomsten, herunder ændringerne for samtaleterapi, vil have økonomiske konsekvenser, der snarest muligt forelægges regionsrådet.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 29. september 2010 at opsige rammeaftalen om samtaleterapi med regionens praktiserende læger med virkning fra 1. januar 2011. Opsigelsen af aftalen indgik i budgetforliget som en del af besparelserne på 40 mio. kr. på budgettet for 2011 i praksissektoren.
 
Der er den 21. december 2010 indgået en ny overenskomst mellem RTLN og PLO på almenlægeområdet, hvor samtaleterapi indføres som en grundydelse fra 1. april 2011.
 
Det vurderes at være hensigtsmæssigt at indgå en § 2 aftale med de praktiserende læger, der gør det muligt at yde samtaleterapi i en overgangsperiode fra 1. februar 2011 til ikrafttrædelse af overenskomsten, således at der ikke for borgerne opleves væsentlige ulemper i forbindelse med overgangsperioden.
 
Da kvaliteten af ydelsen bl.a. er betinget af de dokumentationskrav til lægernes kompetencer, der ifølge den ny overenskomst kan fastsættes af regionen, bør Region Midtjylland indgå en § 2 aftale, der skærper kravene til lægernes kompetencer til at yde samtaleterapi.
 
Det forhold, at Region Midtjylland alligevel ikke har mulighed for varigt at opsige rammeaftalen om samtaleterapi, vil betyde, at de forudsatte besparelser i 2011 og fremover på 20 mio. kr. på dette område, ikke ville kunne indfries fuldt ud. Regionsrådet vil få forelagt en redegørelse af de budgetmæssige konsekvenser af den nye overenskomst, inklusive samtaleterapi, snarest muligt.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt Region Midtjyllands ansøgninger til Finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter for projekter på Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og i Psykiatrien. Ansøgningerne er fremsendt som erstatning for tidligere fremsendte projekter, der ikke opnåede godkendelse. Projekterne andrager en samlet værdi af 31,45 mio. kr., hvoraf regionen skal egenfinansiere halvdelen. Det foreslås derfor, at de midler, der er reserveret til egenfinansieringen af finanslovspuljeprojekterne, nu bevilges til de konkrete projekter.

Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december lavet en fælles ansøgningsrunde for alle regioner til udmøntning i 2010, da der fortsat resterede 23,4 mio. kr. i Finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter. Administrationen har derfor fremsendt en ansøgning til ministeriet om projekter på forskellige hospitaler i regionen samt i psykiatrien til en samlet værdi af 42 mio. kr. (heraf er det forudsat, at regionen egenfinansierer 50 %, og staten 50 %). Der er i ansøgningen taget forbehold for regionsrådets godkendelse, da det ellers ikke ville være muligt at nå at fremsende ansøgningen til fristen i december. Af disse projekter er ét projekt på Regionshospitalet Holstebro, ét projekt på Regionshospitalet Randers samt to projekter i psykiatrien til en samlet værdi på 11,5 mio. kr. godkendt i ministeriet. Det foreslås på denne baggrund, at regionsrådet godkender fremsendelsen, og at der gives bevilling og rådighedsbeløb til de 4 projekter. Egenfinansieringen af de 4 projekter foreslås at ske af midler i henholdsvis Miljø- og Energipuljen og låneadgangen til elprojekter.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 3. januar overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Denne fremlæggelse for regionsrådet har 2 formål; dels at orientere om at projekter som Region Midtjylland har ansøgt om på Finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter nu er godkendt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt at give bevilling og rådighedsbeløb til disse. Dels at få regionsrådets godkendelse af at der fremsendes nye ansøgninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da ministeriet har meddelt, at der eksisterer et restbeløb i Finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter til udmøntning i 2010.

Godkendte ansøgninger; Finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2010 at fremsende ansøgninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til puljen til mindre vedligeholdelsesprojekter. Der blev fundet 50 % egenfinansiering til projekterne gennem forventede indtægter ved frasalg, hospitalernes driftsbudget samt miljø- og energipuljen. Der blev således givet bevilling og rådighedsbeløb til projekterne, der gik på tværs af hospitalerne. Et antal af projekterne viste sig dog ikke at kunne godkendes, da ministeriet vurderede, at de ikke i tilstrækkelig grad opfyldte puljens formål. Som konsekvens heraf godkendte regionsrådet den 17. november 2010 at fremsende nye ansøgninger som erstatning herfor. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu godkendt disse ansøgninger, der omfatter projekter på Regionshospitalet Horsens, i Psykiatrien og på Regionshospitalet Randers.

Det foreslås på denne baggrund, at de midler, der er reserveret til egenfinansieringen af de oprindelige projekter, nu konverteres til anvendelse på disse nye projekter. Projekterne andrager en samlet værdi af 31,45 mio. kr., hvoraf regionen skal egenfinansiere halvdelen. Projekterne andrager samme beløbsmæssige størrelse pr. hospital, som de oprindeligt fremsendte projekter, dog undtaget projekterne i Horsens, hvor der nu kun ansøges om projekter for samlet 11,1 mio. kr., mod oprindeligt 40 mio. kr. Egenfinansieringen blev i sagsfremstillingen fra februar, som ovenfor nævnt, fundet enten via hospitalernes driftsbudget, Miljø- og Energipuljen, og for projekterne i Horsens vedkommende skulle egenfinansieringen delvist findes gennem salget af Regionshospitalet Odder (75 %), og delvist gennem Miljø- og Energipuljen (25 %). Der ansøges nu kun om samlet 11,1 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens, og det foreslås derfor at bevare den oprindelige fordeling, således at 75 % af projekterne finansieres gennem midler fra frasalget af Regionshospitalet Odder, og 25 % af Miljø- og energipuljen.

Tabel 1 giver et overblik over projekternes økonomi og finansieringen. 

Tabel 1 - Godkendte projekter; Finanslovspuljen. mio. kr., indeks  121

For en nærmere gennemgang af projekterne henvises til sagsfremstillingen den 17. november 2010.

Ny fælles ansøgningsrunde; Finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i december lavet en fælles ansøgningsrunde for alle regioner til udmøntning i 2010, da der fortsat resterede 23,4 mio. kr. i puljen. Administrationen har derfor fremsendt en ansøgning til ministeriet om projekter på forskellige hospitaler i regionen, samt i psykiatrien, til en samlet værdi af 42 mio. kr. (heraf er det forudsat, at regionen egenfinansierer 50 %, og staten 50 %). Der er i ansøgningen taget forbehold for regionsrådets godkendelse, da det ellers ikke ville være muligt at nå at fremsende ansøgningen til fristen i december. Af disse projekter er ét projekt på Regionshospitalet Holstebro, ét projekt på Regionshospitalet Randers samt to projekter i psykiatrien godkendt i ministeriet. Projekterne andrager en samlet værdi af 11,5 mio. kr.

Ministeriet havde modtaget ansøgninger fra alle 5 regioner og har tilstræbt en ligelig fordeling af midlerne.

Det foreslås på denne baggrund, at regionsrådet godkender fremsendelsen. Det foreslås også, at der gives bevilling og rådighedsbeløb til de 4 projekter, og at egenfinansieringen af de 4 godkendte projekter sker af midler i henholdsvis Miljø- og Energipuljen og låneadgangen til elprojekter, således at anlægsbudgettet ikke belastes. For begge puljers vedkommende er der tale om en låneadgang, hvor de implicerede hospitaler betaler lånet ned over driften i løbet af 10 år. Overskuddet hertil findes gennem den medførte energibesparelse.

Tabel 2 illustrerer, at egenfinansieringen på Regionshospitalet Holstebro findes på låneadgangen til elprojekter, samt at alle øvrige midler findes via Miljø- og Energipuljen. Lånepuljen til el-projekter kræver ikke forudgående godkendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Der findes ikke noget øvre loft for låneadgangen til elprojekter, mens der med godkendelsen af denne sag resterer 8,94 mio. kr. på Miljø- og Energipuljen, inklusiv forventet overførsel.

Tabel 2. Fremsendte projekter til restpulje; Finanslovs-pulje. Mio. kr. Indeks 121.

En række projekter på bl.a. Århus Universitetshospital, Skejby, Skive Sundhedshus og Regionshospitalet Silkeborg blev ikke godkendt af ministeriet. Administrationen vil vurdere mulighederne for at finde finansiering til de ikke-godkendte projekter ad anden vej. Der henvises til en mere udførlig gennemgang af de ikke-godkendte projekter i den vedlagte ansøgning til ministeriet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 3. januar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum vedtog på sit møde den 3. november 2010 den kommende erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2020 for Region Midtjylland "En globalt konkurrencedygtig region," og drøftede et første udkast til en kommende handlingsplan for 2011 - 2012. Vækstforum besluttede at sende handlingsplan 2011 - 2012 i høring blandt partnerskabet bag Vækstforum, herunder regionsrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. januar 2011 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget lægger vægt på, at regional balance skal være en central og tværgående dimension i udmøntningen af handlingsplanens indsatsområder. 

Vækstforum har ansvaret for udarbejdelsen af en regional erhvervsudviklingsstrategi og tilhørende handlingsplaner. Erhvervsudviklingsstrategien er samtidig en del af den regionale udviklingsplan, der vedtages af regionsrådet, og skal således bidrage til at realisere udviklingsplanen.
 
Efter en høring blandt partnerskabet bag Vækstforum vedtog Vækstforum på sit møde den 3. november 2010 den kommende erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2020 "En globalt konkurrencedygtig region." Regionsrådet behandlede forslaget til erhvervsudviklingsstrategi på sit møde den 13. oktober 2010. Erhvervsudviklingsstrategien, der tidligere er udsendt til regionsrådets medlemmer, er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi udmøntes i 2-årige handlingsplaner. Vækstforum har på sit møde den 3. november 2010 drøftet 1. udkast til den kommende handlingsplan og i den forbindelse besluttet at sende forslaget til handlingsplan i høring blandt partnerskabet bag Vækstforum, herunder regionsrådet. Handlingsplanen vedlægges som bilag. Endvidere vedlægges udkast til høringssvar fra regionsrådet.

Handlingsplanen indeholder initiativer inden for 8 indsatsområder, hvoraf 4 vedrører fokuserede strategiske satsninger og 4 vedrører generelle erhvervsøkonomiske vækstmotorer:

Fokuserede satsningsområder 

• Energi og miljø

• Fødevarer

• Velfærdsinnovation

• Turisme

Erhvervsøkonomiske vækstmotorer 

• Innovation og forretningsudvikling

• Digitalisering

• Iværksætteri

• Uddannelse og kompetence.

Handlingsplan 2011 - 2012 bygger videre på indsatsen i perioden 2007 - 2010 og indeholder beskrivelser af de initiativer, der er sat i gang inden for hvert indsatsområde. I handlingsplanen beskrives endvidere, hvordan der kan igangsættes nye initiativer, som kan bidrage til at nå de opstillede mål.

Nye initiativer, der ønskes igangsat i 2011 - 2012, tager enten udgangspunkt i evalueringer af initiativer iværksat i perioden 2007 - 2010, eller – hvis der ikke er erfaringer at bygge videre på - i forprojekter, der udfolder initiativets ydelser og organisering.

Effekten er omdrejningspunktet for ethvert initiativs indhold. Derfor skal alle initiativer, der sættes i værk, levere effekt i form af:

• Øget værdiskabelse gennem produktivitet og beskæftigelse

• Øget eksport

Derudover skal alle initiativer forholde sig til de gennemgående værdier:

• Internationalisering

• Gode vilkår i yderområder og landdistrikter.

Et initiativs forventede effekt, samt den rolle som de gennemgående værdier vil spille i initiativet, skal beskrives i sagsfremstillingen, når initiativet forelægges for Vækstforum og regionsrådet.

Af de til sagen hørende bilag er vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2010 – 2020 tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling. Et bedømmelsesudvalg har vurderet 11 foreslåede kandidater til Region Midtjyllands landsbypris for 2011. Udvalgets forslag til modtager af prisen vil foreligge til mødet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. januar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjylland har i 2009 og 2010 uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. Prisen har hidtil været en del af Vækstforums handlingsplan og dermed finansieret af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling. Fra og med 2011 finansieres prisen af midlerne til den regionale udviklingsplan.

Region Midtjyllands landsbypris, der uddeles hvert forår, er på 150.000 kr. De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2009) og Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010).
 
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 16. juni 2010 drøftet kriterierne for tildeling af landsbyprisen i 2011, hvorefter de nedsatte lokale aktionsgrupper (LAG’er) og kommuner, der ikke har en LAG, er opfordret til at komme med forslag til, hvem der skal modtage Region Midtjyllands landsbypris 2011.
 
Kriterierne for vurderingen af de indkomne forslag har i korte træk været:

• Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere.

• Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt.

• Gennemførte eller igangsatte markante projekter og initiativer, der viser veje til fornyelse og udvikling, og som andre kan lære af.

• Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgere, foreninger, erhvervslivet, kommunen og andre aktører.

• Stor frivillig indsats og bidrag med lokale private penge.

• Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø.

Der er indkommet 11 forslag til modtager af landsbyprisen i 2011. Forslagene er vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af Annette Aagaard Thuesen (PhD, Syddansk Universitet, Helle Nørgaard (seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut), Karsten Jensen (erhvervskonsulent og LAG koordinator Tønder Kommune.), Otto Lægaard (udviklingsmedarbejder Thisted Kommune) og Erik Sejersen (afdelingschef Region Midtjylland, formand). Bedømmelsesudvalgets forslag til modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2011 vil foreligge til mødet den 4. januar 2011 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal vedtage en ny Lokal Agenda 21-Handlingsplan, der skal gælde for 2011 og frem til, at der vedtages en ny Lokal Agenda 21-Strategi for perioden 2012–2015 med tilhørende handlingsplan(er). Forslaget til Lokal Agenda 21-Handlinsplan 2011 er en fortsættelse og en opdatering af den tidligere handlingsplan, idet de bærende principper fastholdes. Det vil sige, at der fortsat er tre indsatsområder: Miljørigtig drift, miljørigtigt og bæredygtigt byggeri og miljørigtigt indkøb samt tre fokusområder: Energi (el og varme), ressourcer og affald.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. januar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionerne og kommunerne skal i hver valgperiode udarbejde og offentliggøre en redegørelse for strategien og bidraget til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede – en såkaldt Lokal Agenda 21-strategi. Den gældende Lokal Agenda 21-strategi for Region Midtjylland blev vedtaget i regionsrådet i december 2007. Strategien blev fulgt op af Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2009–2010, der blev vedtaget i april 2009.
 
Lokal Agenda 21- Handlingsplan 2011 dækker perioden frem til udgangen af 2011, hvor der, jf. bestemmelser i Planloven, skal vedtages en ny Lokal Agenda 21-strategi, der skal dække perioden 2012-2015. Det er tanken, at strategien skal suppleres med én eller flere handlingsplaner.
 
Det foreliggende forslag til Lokal Agenda 21- Handlingsplan 2011 er en fortsættelse af og en opdatering af linjen i Lokal Agenda 21- Handlingsplan 2009–2010. De tre indsatsområder:
Miljørigtig drift, miljørigtigt og bæredygtigt byggeri og miljørigtigt indkøb fastholdes. Det fastholdes ligeledes, at der inden for de tre indsatsområder fokuseres på: Energi – el og varme, ressourcer – transport, vand, varer mv. samt affald.

Der fokuseres således fortsat på Region Midtjyllands interne drift og forhold. Der har i de senere år været fokuseret meget på energiforhold, ressourcer og affald, og der er fortsat et stort potentiale inden for disse områder.

Endvidere fastholdes, at projekter (typisk bygge- og anlægsprojekter) skal ses som en helhed og over et flerårigt perspektiv, og at der skal anlægges en totaløkonomisk tankegang baseret på levetidsbetragtninger.

Inden for miljørigtig drift vil der, med hjælp fra Center for Energibesparelser (det tidligere Elsparefonden), blive arbejdet med energiledelse, som er en systematisk og struktureret styring af energiforholdene. Der må dog accepteres forskelligt ambitionsniveau på hospitalerne, da det er en ressourcetung opgave.

I bygge- og anlægssager inddrages bæredygtighed og energi- og miljøforhold tidligt i planlægningen. Byggeregulativet er under opdatering.

Dagsordener for anlægssager, der forelægges regionsrådet, skal fortsat indeholde en beskrivelse af de foretagne overvejelser om bæredygtighed og energi- og miljøforhold.

Ved udbud af varer tages krav om energi- og miljøforhold med i kravspecifikationerne, hvor det er relevant, og prioriteres sammen med øvrige krav.

Indkøbsvejledninger og produktoversigter fra Center for Energibesparelser bruges i udbud af bl.a. it-udstyr. Center for Energibesparelser har bistået Medicoteknisk Afdeling i et konkret udbud af røntgenudstyr for få krav om energieffektivitet beskrevet. Erfaringerne herfra vil blive brugt i andre udbud og blive delt med de øvrige regioner.

Vedrørende energiforbruget i bygninger har nye og skærpede regler i Bygningsreglement BR10 haft betydning. For fortsat at være på forkant med udviklingen vil regionen tilstræbe, at nybyggeri lever op til lavenergiklasse 2015, hvis totaløkonomiske vurderinger viser en tilfredsstillende rentabilitet.

I afsnittet om ressourceforbrug er der om anskaffelse (køb eller leasing) af køretøjer anført, at Region Midtjylland tilslutter sig de råd og vejledninger fra Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen, der er beskrevet i ”Anbefalinger – indkøb af person- og varebiler” fra maj 2010. Det betyder f.eks., at når regionen anskaffer en personbil til op til 5 personer, skal bilen være A-mærket.

Endvidere etableres der kurser i økonomisk og energirigtig kørsel, der tilbydes de medarbejdere, der som led i deres arbejde benytter regionens biler.

For at få et samlet grønt regnskab for Region Midtjylland arbejdes der med en model, hvor hvert hospital og alle institutioner skal udarbejde en lokal miljøredegørelse. Der stilles ikke særlige krav til disse miljøredegørelser ud over, at mindstekravet er en opgørelse af det foregående års forbrug af el, varme vand og affald. Dette vil danne basis for en sammenskrivning til et samlet grønt regnskab.

Afsnittet om fremme af en bæredygtig regional udvikling er reduceret væsentligt i forhold til forgængeren. Det beskriver den mere udadrettede del af arbejdet med energi og miljø som vækstforums og regionsrådets initiativer inden for energi, miljø og klima og vækstforums innovationsstrategi samt klimaprojekter inden for jordforurening.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere bevilget 17,7 mio. kr. til gennemførelse af første fase af projektet It som innovativ drivkraft (iKraft), der skal fremme innovativ anvendelse af it. Konklusionerne fra en evaluering af fase 1 er overvejende positive, men evalueringen peger også på udfordringer, der bør imødegås i fase 2. Det af Vækstforum nedsatte It-råd anbefaler, at projektet fortsætter i en mere fokuseret udgave i fase to.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. januar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget tilslutter sig den beskrevne opstramning i projektets fase 2. 

Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.

Om den foreliggende sag bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 12. december 2007, efter indstilling fra Vækstforum, vedtog at reservere 39,5 mio. kr., til projektet It som innovativ drivkraft (iKraft), der har som formål at fremme innovativ anvendelse af it. Efter indstilling fra Vækstforum vedtog regionsrådet på sit møde den 21. maj 2008 at bevilge 5,9 mio. kr. i årene 2008 - 2010, til Alexandra Instituttet på vegne af et konsortium, til gennemførelse af aktiviteter i projektet It som innovativ drivkraft.
 
På baggrund af en ekstern evaluering af projektets første fase besluttede Vækstforum på sit møde den 14. december 2010 at tage evalueringen af iKraft til efterretning og at indstille til regionsrådet at bevilge yderligere 11,3 mio. kr. af reservationen til videreførelse af iKraft i perioden 1.6.2011 - 31.5.2013.

Projektet It som innovativ drivkraft har som overordnet formål "at skabe vækst og udvikling i Region Midtjylland ved at fremme den innovative anvendelse af it." Projektet består af fire dele: Lokalt forankrede it-netværksagenter, rekruttering af it-studerende og –arbejdskraft, internationalt samarbejde samt en innovationspulje (jf. regionsrådets bevilling på møde den 15.december 2010).

De fem overordnede mål med projektet er (forkortet):

1. At flere virksomheder bliver opmærksomme på de innovationsmæssige gevinster, it-teknologien kan tilbyde, og på samarbejdsmuligheder.

2. At der opnås flere innovationssamarbejder mellem videninstitutioner og virksomheder - og indbyrdes mellem virksomheder.

3. At rekrutteringen til it-udddannelser og it-virksomheder øges.

4. At der opbygges internationale netværk, som øger den regionale innovationskraft.

5. At der sættes innovationsprojekter i gang via innovationspuljen.

 
iKrafts operatør er et konsortium bestående af Alexandra Instituttet, It-forum og InnovationLab.

I forbindelse med iværksættelsen af It som innovativ drivkraft blev det besluttet, at projektet skulle evalueres inden udgangen af de første 3 år. Evalueringen, der er gennemført af analyseinstituttet Oxford Research, er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside. Evalueringens hovedkonklusioner er beskrevet i et notat, der vedlægges som bilag. Det af Vækstforum nedsatte It-råd fungerer som ekspertpanel for iKraft, og rådet har i den forbindelse vurderet evalueringen og udarbejdet et sæt anbefalinger, der vedlægges som bilag.

iKraft fase 2
På baggrund af ovennævnte evaluering og it-rådets vurdering foreslås det, at iKraft fortsætter i to år i en justeret udgave. Effekten af projektet skal fortsat være at skabe mere innovation i små og mellemstore virksomheder ved hjælp af it. Virksomheders kontakt med iKraft skal afføde stigende it-baseret innovationsaktivitet inden for enten produkt-, proces-, markedsførings- eller organisatorisk innovation.

Hos virksomheder, der har været i kontakt med netværksagenterne, skal andelen af omsætningen, der stammer fra nye produkter og ydelser (defineret som produkter og ydelser lanceret inden for de sidste 3 år) være

• større end gennemsnittet for alle virksomheder i regionen (ifølge Danmarks Statistik er det 10 % i dag),

• steget i forhold til den enkelte virksomheds udgangspunkt (nulpunktsmåling foretages ved første kontakt).

 
Andelen af omsætningen, der er anvendt til innovation, skal være

• større end gennemsnittet for alle virksomheder i regionen (ifølge Danmarks Statistik er det 2,6 % i dag),

• steget i forhold til den enkelte virksomheds udgangspunkt (nulpunktsmåling foretages ved første kontakt)

 
Ovenstående mål skal måles ved nulpunktsmålinger ved hver ny virksomhed der besøges, samt en måling minimum hvert år, med udgangspunkt i spørgsmålene fra innovationsanalysen ”Virksomhedernes FoU (forskning og udvikling) og innovation” fra Danmarks Statistik. De nærmere detaljer aftales i resultatkontrakten.
 
Endelig skal 50 % af de virksomheder, der har brugt netværksagenterne, vurdere, at kontakten har tilført dem værdi (til opfølgningsbrug skal værdien udspecificeres på kort og langt sigt, samt på 5-10 parametre som f.eks. omsætning, innovationsaktivitet, eksportmuligheder mv.).  
 
Indsatsen fokuseres på netværksagenternes arbejde. I samarbejde med kommunerne planlægges en faglig fokusering for den enkelte agent. Samarbejdet mellem agenterne skal udvikles således, at den enkeltes faglighed kan udnyttes på tværs af regionen. En vigtig opgave for agenterne bliver at hjælpe virksomhederne med at udnytte andre tilbud, f.eks. konsulenthjælp fra Væksthus Midtjylland, program for vidensamarbejde og innovationsagenter. 
 
Det nye fokus betyder samtidig,

• at rekrutteringsindsats afsluttes med udgangen af maj 2011,

• at den internationale indsats fokuseres på at skabe internationalisering i virksomhederne, og

• at innovationspuljen omlægges, så der kan ydes støtte til projektmodning.

 
Projektets resultatmål er, at 65 % af virksomhederne efter kontakt til netværksagenterne skal indgå i it-mæssige innovationssamarbejder med videninstitutioner og/eller andre virksomheder inden for 12 måneder efter kontakten (ca. 63 % i evalueringen).

Hvert halvår etableres samarbejde mellem minimum 3 regionale virksomheder og udenlandske virksomheder og/eller videnmiljøer. Antal henvisninger til og fra innovationsagenter, væksthuskonsulenter og andre skal være stigende i perioden.
 
Plan for implementering af indsatsen efter udløb skal foreligge senest 1.1.2013.
 
Der etableres en strategigruppe med repræsentanter fra de deltagende kommunesamarbejder, konsortieparterne og vækstforums sekretariat. Gruppen mødes to gange årligt for at sikre fælles mål og fokus og for at drøfte strategiske emner. En vigtig opgave for gruppen bliver at udarbejde forslag til, hvordan netværksagenternes arbejde kan implementeres, når projektet udløber i 2013.

Konsortiet får til opgave at etablere et formelt samarbejde med Vækst Midtjylland og Forsknings- og Innovationsstyrelsens Innovationsagenter.
 
Økonomi 
I forbindelse med den første bevilling i 2008 blev der budgetteret med et beløb på 11,3 mio. kr. fra Region Midtjyllands reservation til projektets to sidste år, og dette beløb indstilles nu bevilget til projektets fase to. Medfinansieringen forventes at blive på yderligere 11,3 mio. kr. Det samlede budget i fase to er således på 22,6 mio. kr.
 
Tabel 1: Finansierings- og udgiftsbudget 2011 - 2012

Udgiftsbudget
 

 
Konsortiet budgetterer med at anvende midlerne til første fase i indeværende periode frem til 31.5.2011. I tilfælde af, at det ikke sker, vil midlerne blive trukket ud af projektet og således ikke blive overført til fase to.
 
Af de til sagen hørende bilag er evalueringen af iKraft projektet tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Uddannelse i entreprenørskab skal stimulere unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi. Initiativet til at styrke entreprenørskab i uddannelserne skal derfor både udvikle studerendes viden om entreprenørskab og start af egen virksomhed og stimulere deres evner inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab. Det hidtidige initiativ ”Mere iværksætteri i uddannelser,” der nærmer sig sin afslutning, har vist gode resultater. Der er imidlertid fortsat behov for en strategisk satsning på at skabe den nødvendige udvikling og implementering af entreprenørskab på regionens uddannelsesinstitutioner.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. januar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget lægger vægt på at følge projektets udvikling. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 16. januar 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 4,7 mio. kr. til indsatsen ”Mere Iværksætteri i uddannelser,” der omfattede iværksætterakademiet IDEA, etablering af et studentervæksthus i tilknytning til The Animation Workshop i Viborg samt Erhvervsakademiet Dania. Herudover bevilgede regionsrådet den 25. februar 2009 3,25 mio. kr. til etablering af et studentervæksthus i tilknytning til Aarhus Universitet.

Vækstforum besluttede på sit møde den 14. december 2010, at den regionale indsats for at fremme entreprenørskab i uddannelserne bør videreføres og styrkes, at der bør indgås partnerskabsaftaler med uddannelsesinstitutioner om gennemførelse af indsatsen, at indstille til regionsrådet, at der reserveres i alt 10,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, fordelt med 3,5 mio. kr. årligt i 2011-2013, at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der reserveres i alt 25,04 mio. kr. fra den Europæiske Socialfond, og at der afholdes informationsmøder og gennemføres ansøgningsrunder.  

Uddannelsessektorens rolle i forhold til at stimulere innovation og entreprenørskab er helt central for den fremtidige vækst og udvikling. Initiativet Uddannelse i entreprenørskab skal stimulere de unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte deres ideer til værdi. Initiativet handler derfor både om at udvikle de studerendes viden om entreprenørskab og det at starte egen virksomhed og om at stimulere deres evner inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab.  

Initiativet ”Mere iværksætteri i uddannelser” er nu ved at være afsluttet, og de foreløbige resultaterne er positive. Hovedresultaterne er følgende:
 

• Etablering og opkvalificering af undervisernetværk med over 150 dedikerede undervisere fra en bred vifte af uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland.

• Et studentervæksthus ved The Animation Workshop med stor succes i at skræddersy ydelserne til de studerendes behov og som har påvirket omsætningen positivt hos en stor andel af brugerne. Der er etableret 23 virksomheder i projektperioden.

• Et tværfagligt studentervæksthus ved Aarhus Universitet hvis ydelser efterspørges og benyttes af et stort antal studerende. 125 studerende har allerede deltaget i Studentervæksthusets forløb og de første virksomheder er etableret.

• Udvikling af et virtuelt studentervæksthus - et website for iværksættere, der har været brugt af over 1600 studerende, og som er blevet integreret i Erhvervsakademi Dania som den centrale platform for alt, hvad der handler om innovation, kreativitet og iværksætteri.

 
Uddannelse i entreprenørskab er således blevet sat på uddannelsesinstitutionernes dagsorden. Der er imidlertid fortsat behov for en strategisk satsning og en koordineret og sammenhængende indsats for at skabe den nødvendige udvikling og implementering af entreprenørskab på regionens uddannelsesinstitutioner.
 
Fra nationalt hold er der ligeledes fokus på at styrke indsatsen for uddannelse i entreprenørskab. Regeringen lancerede i 2009 Strategi for uddannelse i Entreprenørskab, og et af de centrale initiativer er Fonden for Entreprenørskab, som har til formål at fremme uddannelse af undervisere, udvikling af undervisningsmetoder og undervisningsforløb for elever og studerende på alle uddannelsesretninger.
 
Det indgår endvidere i den indgåede partnerskabsaftale mellem Vækstforum og Regeringen om vækst og erhvervsudvikling, at der skal skabes sammenhæng og synergi mellem den regionale og nationale indsats for uddannelse i entreprenørskab, og at der skal etableres et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab med henblik på at etablere en strategisk og effektiv indsats. Der vedlægges et notat, der beskriver indsatsen for at styrke iværksætteri i uddannelsessystemet.
 
Videreførelse af en regional indsats
En videreførelse af den regionale indsats vil have til formål at fremme uddannelse i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer, og indsatsen vil blive gennemført i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og uddannelsesinstitutionerne. Det foreslås, at der indgås partnerskabsaftaler med aktørerne om indsatsen. Hovedlinjerne i partnerskabsaftalen vedrørende de videregående uddannelser vil være følgende:
 

• Der skal udvikles og udbydes fag, kurser og materialer til undervisning i og om entreprenørskab.

• Der skal udvikles og afprøves forskellige undervisningsmetoder og – teknikker.

• Der skal udvikles og gennemføres kompetenceudviklingsforløb for undervisere.

• Der skal afholdes camps og konkurrencer, der medvirker til at udvikle en entreprenøriel tankegang hos de studerende.

• Der skal etableres studentervæksthuse ved de videregående uddannelsesinstitutioner for at fremme kreativitet, innovation og entreprenørskab hos de studerende.

 
Der vil bl.a. blive opstillet følgende mål for indsatsen:
 

• 10 % af de studerende skal deltage i entreprenørskabsundervisning.

• Antal entreprenørskabsfag skal øges med 20 % årligt.

• 10 % af de studerende skal deltage i initiativer, der fremmer en entreprenøriel kultur.

 
Et udkast til partnerskabsaftale mellem Aarhus Universitet, VIA University College, Fonden for Entreprenørskab og Region Midtjylland vedlægges som bilag.
 
Parterne samarbejder endvidere om deltagelse i EU’s Interregprojekt KASK Entrance, der har til formål at udvikle en samlet skandinavisk strategi for fremme af entrepreneurship i uddannelsessystemet. KASK Entrance indeholder følgende indsatsområder: Kortlægning af aktiviteter, strategisk procesudvikling, mentorordninger og praktisk implementering. Projektet skal gennemføres i samarbejde med Gøteborgregionens Kommunalforbund og Ungt Entreprenørskab i Norge, Högskolen i Telemark og Näringslivets Hovedorganisiation, Norge.
  
I partnerskabsaftalen indgår desuden medfinansiering til Aarhus Universitet til etablering af det Entreprenørielle Universitet. Aarhus Universitet har netop vundet konkurrencen om etablering af Det entreprenørielle Universitet. Danmarks Vækstråd, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Forsknings- og Innovationsstyrelsen står bag initiativet. Initiativet finansieres af Erhvervs- og Byggestyrelsen under forudsætning af en ikke ubetydelig regional medfinansiering bestående af strukturfondsmidler og evt. regionale udviklingsmidler.
 
Projektet har til formål at fremme entreprenørskab på universitetet gennem en bred vifte af satsninger og at opbygge et fyrtårn for entreprenørskab, der kan være med til at drive udviklingen i det øvrige uddannelsessystem.
 
Økonomi
Tabel 1: Entreprenørskab i uddannelserne, budget og finansiering 2011 - 2013  

Budget (1.000 kr.)

Finansiering (1.000 kr.)

* Det Entreprenørielle Universitet

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 9. november 2010 at tilbagesende to ansøgninger til kulturpuljen til genovervejelse i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling. Det drejer sig om ansøgning om tilskud til ”Verdensdamen” – en bog om malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann og ansøgning om tilskud til "Dans i øjenhøjde". Udvalget fastholder anbefaling til forretningsudvalget.

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Ansøgninger til den særlige kulturpulje opdeles af administrationen i tre kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, mens prioritet 3 vurderes at falde uden for kulturpolitikkens retningslinjer.
 
Forretningsudvalget behandlede på sit møde den 9. november 2010 en række ansøgninger om tilskud fra kulturpuljen til kulturelle aktiviteter. Udvalget besluttede at tilbagesende to ansøgninger til genovervejelse i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling. Det drejer sig om en ansøgning om tilskud på 100.000 kr. til ”Verdensdamen” – en bog om malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann og en ansøgning om tilskud på 96.000 kr. til "Dans i øjenhøjde". Ansøgningerne, der af administrationen vurderes at falde i kategori 3, er beskrevet i et notat, der vedlægges som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling besluttede på sit møde den 3. december 2010 at fastholde sin tidligere anbefaling til forretningsudvalget om, at der meddeles afslag på ansøgningerne om tilskud til ”Verdensdamen" – en bog om malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann og "Dans i øjenhøjde," idet projekterne vurderes at falde uden for retningslinjerne for tilskud fra kulturmidlerne.

Der resterer 118.700 kr. på kulturpuljen i 2010.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem John Thorsø har i henvendelse af 6. januar 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende Regionshospitalet Holstebro.

Regionsrådsmedlem John Thorsø har i henvendelse af 6. januar 2011 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen:

"Der ligger i dag fra administrationens side en besparelse på at lukke ASA (medicinske afdeling) på Holstebro sygehus.

Den strider mod den politiske beslutning og som er en som er taget uden en politisk beslutning.

Formål:
Formål med etablering af fælles Akutmodtageenheder (Fame) er at sikre, at modtagelse og primær behandling af akutte patienter, der modtages på akuthospitaler i Region Midtjylland, foregår i et akut behandlingssystem baseret på høj kvalitet, sikkerhed, patienttilfredshed og effektivitet.

Akutafdelingen blev etableret i løbet af første halvår af 2009 ud fra FAME – Konceptet.

Man kører i dag med belægninger på over 100 % både i Herning og Holstebro, men ikke på Ringkøbing sygehus.

Forventet antal indlæggelser i akutafdelingen i 2010:
ASA Herning medicin relativ andel i %: 55 %
ASA Holstebro medicin relativ andel i %: 45 %

Akutberedskab i Nordvestjylland:
De nuværende akutfunktioner på Holstebro sygehus opretholdes indtil det nye akuthospital i Gødstrup er etableret, medmindre opgaverne overgår til det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus."

Der vedlægges efter forretningsudvalgets beslutning den 11. januar 2011 redegørelse fra hospitalsledelsen af 7. januar 2011 som bilag.  

Regionsrådet tog bemærkningerne fra hospitalsledelsen til efterretning og godkendte

at antallet og sammensætningen af akutte patienter modtaget og behandlet på Regionshospitalet Holstebro vil være uændret efter gennemførelse af de interne organisatoriske ændringer, og

at de nødvendige personalemæssige kompetencer inden for akutområdet vil blive sikret i de modtagende afdelinger.

Fælleslisten og Poul A. Christensen stemte imod.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er nedsat en embedsmandsgruppe, der skal udarbejde et aftalegrundlag om etablering af anlægsselskabet for letbanen herunder for statens overdragelse af Grenaabanen. Aftalen skal indarbejdes i det efterfølgende lovgrundlag. Der er i efteråret 2010 fremkommet oplysninger, der rejser tvivl om hensigtsmæssigheden af den hidtidige materielstrategi med hybridtog, der kører på el i byen og på diesel på Grenaa- og Odderbanen. Det er administrationens synspunkt, at letbaneprojektet skal være velbeskrevet, herunder at alternative tekniske løsninger - f.eks. med udvidet elektrificering - er analyseret og vurderet, inden endelig aftale indgås og indskrives i lovgivningen. Region Midtjyllands ejerandel i anlægsselskabet er foreløbig sat til 5,8 %.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. januar 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

På regionsrådsmødet den 17. oktober 2010 blev det besluttet, at Region Midtjylland meddeler transportministeren, at Region Midtjylland er indstillet på at indtræde i et fælles anlægsselskab sammen med Aarhus Kommune og staten om etablering af etape 1 for letbanen i Aarhus-området.

Der er den 26. november 2010 mellem forligspartierne bag trafikaftalen fra januar 2009 "En grøn transportpolitik" indgået en aftale, benævnt "Bedre Mobilitet," om udmøntning af tilskud til forskellige anlægsprojekter, puljer mv. Der er i aftalen afsat yderligere 200 mio. kr. til letbanens etape 1. Desuden fremgår det, at staten indgår som mindretalsejer i et anlægsselskab sammen med Aarhus Kommune og Region Midtjylland, og at staten overdrager Grenaabanen til et kommende letbaneselskab eller parterne bag. Det er ikke hensigten, at staten deltager i et driftsselskab af letbanen i Aarhus.
 
Der er nedsat en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra staten, Aarhus Kommune samt Region Midtjylland. Midttrafik (Letbanesekretariatet) er associeret medlem af embedsmandsgruppen. Embedsmandsgruppen skal udarbejde et aftalegrundlag om etablering af anlægsselskabet, herunder for statens overdragelse af Grenaabanen, som skal indarbejdes i det efterfølgende lovgrundlag.

Det forventes, at en aftale mellem parterne kan indgås inden udgangen af januar 2011 med henblik på, at lovgivningen kan vedtages i indeværende folketingssamling.

Efter de foreløbige drøftelser vil anlægsselskabet få følgende ejerfordeling: Aarhus Kommune 47,2 %, staten 47 % og Region Midtjylland 5,8 %. Ejerandelene er fastlagt ud fra et samlet anlægsbudget på 1.345 mio. kr.  

Et væsentligt forhold for projektets realisering er afklaring af en fremtidig togmaterielstrategi. I det forberedende arbejde er der taget udgangspunkt i et hybridtog, der er eldrevet på strækningerne i Aarhus og dieseldrevet uden for byen på Odder- og Grenaabanen. Hybridløsningen er kun udbredt i mindre omfang, bl.a. i Kassel i Tyskland. I løbet af efteråret 2010 har det i forbindelse med udbud af hybridtog til en ny letbane i Braunschweig i Tyskland vist sig, at der kun kan forventes at være én leverandør af hybridtog på markedet, og at anskaffelsesprisen er væsentligt højere end tidligere forudsat. Hertil forventes generelt højere vedligeholdelsesomkostninger på hybridtog, sammenlignet med rene el- eller dieseltog. I Braunschweig har den højere anskaffelsespris betydet, at projektet er sat i stå.

Samtidig har det vist sig, at omkostningerne til elektrificering af letbanestrækninger er ca. 3 mio. kr. pr. km., hvilket er lavere end først antaget.

Det er administrationens synspunkt, at letbaneprojektet skal være velbeskrevet, herunder at alternative tekniske løsninger - f.eks. med udvidet elektrificering - er analyseret og vurderet, inden endelig aftale indgås og indskrives i lovgivningen. Alternativt er det administrationens opfattelse, at der som minimum i lovgivningen bør sikres den nødvendige rummelighed til, at der kan indhentes alternative tilbud på andre tekniske løsninger end den hidtil forudsatte hybridtogsløsning.

Hvis det viser sig, at hybridtog også i Letbaneprojektet i Aarhus bliver væsentligt dyrere end forudsat, vil en tilbagefaldsløsning kunne blive, at der fortsættes med traditionelle dieseltog i samdrift på Grenaa- og Odderbanen kombineret med en eldrevet sporvognsløsning på den nyanlagte strækning i Aarhus by til Lystrup. Dette vil reducere anlægsomkostningerne og investeringerne i togmateriel. Til gengæld vil det ikke blive det integrerede letbaneprojekt, der hidtil har været forudsat, men alene et sporvognsprojekt i Aarhus by. Yderligere etaper med udbygning til nabokommunerne vil heller ikke være realistisk

Transportministeriet har meddelt, at fristen for fremsættelse af lovforslag i indeværende folketingssamling er i marts måned.

For at sikre et grundigt gennemarbejdet projekt er det derfor administrationens indstilling i embedsmandsgruppen at den aftale, der er lagt op til skal indgås mellem parterne ultimo januar 2011, får karakter af en hensigtserklæring om, at der sikres rummelighed i lovgivningen til alternative anlægsløsninger eller afsættes tid til at gennemarbejde projektet inden fremsættelse af et lovforslag.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.