Der foreligger nu udkast til den første samlede Sundhedsplan for Region Midtjylland. Planen gør status over arbejdet og planlægningen på sundhedsområdet, ligesom den ser fremad mod kommende initiativer. Sundhedsplanen har to formål. Det ene er at give relevante samarbejdspartnere og borgere et samlet overblik over Region Midtjyllands arbejde på sundhedsområdet. Det andet er at udpege centrale indsatsområder og derigennem angive retningen for det kommende arbejde med sundhed i Region Midtjylland. Efter godkendelse i regionsrådet sendes planen bredt i høring.

at udkast til sundhedsplan godkendes med henblik på at sende planen høring.

Aleksander Aagaard, Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands første samlede sundhedsplan

Der foreligger nu udkast til den første samlede Sundhedsplan for Region Midtjylland. Planen gør status over arbejdet og planlægningen på sundhedsområdet, ligesom den ser fremad mod kommende initiativer. Sundhedsplanen har to formål. Det ene er at give relevante samarbejdspartnere og borgere et samlet overblik over Region Midtjyllands arbejde på sundhedsområdet. Det andet er at udpege centrale indsatsområder og derigennem angive retningen for det kommende arbejde med sundhed i Region Midtjylland.

Med sundhedsplanen lever Region Midtjylland op til Sundhedslovens krav (§ 206) om, at regionen i hver valgperiode udformer en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. På Regionsrådets møde den 12. december 2007 blev det besluttet at udvide konceptet for regionens sundhedsplan ved også at lade sundhedsplanen skue fremad mod kommende indsatser.

Arbejdet med sundhedsplanen har været forankret i det midlertidige udvalg vedr. Region Midtjyllands sundhedsplan (funktionsperiode i 2008).

Pejlemærker for fremtiden

Planen består af to dele, der knytter an til de to formål. Den første del indeholder 6 pejlemærker for regionens kommende indsats på sundhedsområdet (afsnit 2). Pejlemærkerne beskriver centrale indsatsområder på sundhedsområdet i de kommende år.

I overskrifter lyder pejlemærkerne som følger (uddybende beskrivelse findes i sundhedsplanens afsnit 2):

• Patientforløb - den enkeltes møde med sundhedsvæsenet

• Grænsebrydning i sundhedsvæsenet

• Sundhedsfremme og forebyggelse

• Lighed i sundhed

• Medarbejderne - den vigtigste ressource

• Sammenhæng mellem psykiatri og somatik

Pejlemærkerne er udvalgt og formuleret på baggrund af en omfattende dialog med Region Midtjyllands samarbejdspartnere og borgerne.

På udvalgsmøder i foråret 2008 har det midlertidige udvalg vedr. Region Midtjyllands sundhedsplan drøftet forslag til pejlemærker med repræsentanter fra hospitalerne, almen praksis, kommuner, psykiatrien og Center for Folkesundhed. Desuden har udvalget indsamlet forslag til pejlemærker fra f.eks. klynger og hospitaler samt en række faglige og administrative fora.

Den 9.-12. september 2008 tog udvalget på studietur til Edinburgh i Skotland sammen med repræsentanter fra Sundhedskoordinationsudvalget. Formålet med turen var at lade sig inspirere af, hvordan skotterne har håndteret nogle af samme de problemer, som også Region Midtjylland står overfor. (Rapport og regnskab fra studieturen blev godkendt af Regionsrådet den 17. december 2008).

Den 29. september 2008 afholdt udvalget Sundhedsplankonference i Herning. Her drøftede politikere og fagfolk fra alle sektorer i sundhedsvæsenet, sammen med bl.a. Sundhedsbrugerrådet, udfordringerne for Region Midtjylland, og deltagerne kom med input til sundhedsplanen.

Kulminationen på sundhedsplanudvalgets arbejde var, da Region Midtjylland i samarbejde med Danske Regioner afholdt borgertopmøde om fremtidens sundhedsvæsen lørdag den 1. november 2008. På samme dag og efter samme opskrift blev der afholdt tilsvarende borgertopmøder i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. På borgertopmødet i Region Midtjylland havde godt 200 repræsentativt udvalgte og personligt inviterede borgere til opgave at debattere fremtidens sundhedsvæsen med hinanden, mens Regionsrådets medlemmer fungerede som bordformænd og ordstyrere. Topmødet var en ny og spændende mødeform, der blev bedømt meget positivt af både politikere og borgere.

Overblik over sundhedsvæsenet

Den anden del af sundhedsplanen indeholder en beskrivelse af sundhedsvæsenet i regionen og den eksisterende planlægning på sundhedsområdet (afsnit 3-14). Herunder beskrives sundhedstilstanden og forbruget af sundhedsydelser i regionen. Planens anden del har til formål at skabe et samlet overblik over regionens arbejde på sundhedsområdet samt det planmateriale, der allerede er vedtaget i Regionsrådet.

Bagerst i planen (afsnit 15-17) findes oversigter over større planer og strategier på sundhedsområdet, fora på sundhedsområdet samt ordforklaringer på en række centrale begreber i den regionale sundhedsdebat.

Den videre proces, herunder høring

Efter godkendelse i Regionsrådet sender Region Midtjylland udkastet til sundhedsplan bredt i høring. Høring er ikke påkrævet i Sundhedsloven, men det midlertidige udvalg vedr. Region Midtjyllands sundhedsplan har lagt vægt på at afholde høring med henblik på at indhente bemærkninger til planen. Dette på baggrund af de seks pejlemærker.

I overensstemmelse med Sundhedsloven indhenter Region Midtjylland i høringsperioden rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af Sundhedsloven, at sundhedsplanen skal ændres forud for væsentlige ændringer på sundhedsområdet, samt at senere ændringer i planen skal indsendes til Sundhedsstyrelsen.

Administrationen har siden behandling i forretningsudvalget den 24. februar foretaget enkelte mindre rettelser af rent faktuel karakter, f.eks. benævnelsen af Århus Universitetshospital, Risskov. I forlængelse af forretningsudvalgets anmodning den 24. februar om justering af afsnittet omkring akutbiler har det midlertidige udvalg vedr. implementering af sundhedsberedskabs- og præhospitalsplan på møde den 24. februar foreslået et nyt afsnit. Dette er indarbejdet i sundhedsplanen på side 52.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at den videre planlægning af projekterne på Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens godkendes, og

at de afsatte bevillinger og rådighedsbeløb, jf. tabel 1, godkendes.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 26. januar 2009 gav Regeringen en udmelding på de første 15 mia. kr. af Kvalitetsfondens i alt 25 mia. kr. til ny struktur på sygehusområdet. Regeringen har i denne omgang givet tilsagn om finansiering til Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) og Regionshospitalet Viborg.

Det er nødvendigt med videre planlægning af de store anlægsprojekter på hospitalerne i Region Midtjylland, som er indmeldt til Det Rådgivende Udvalg. Det drejer sig både om de anlægsprojekter, der har fået tilsagn om finansiering i første runde og de projekter, der skal søges finansiering til i fase 2.

I forhold til DNU er der bevilget midler til videre planlægning. Det skete i forbindelse med budgettet for 2009, hvor der blev afsat 135 mio. kr. til arbejde med helhedsplan, projektorganisation mv.

Det nye hospital i Vestjylland kører et særskilt forløb. Regionsrådet besluttede den 25. februar 2009, at der skal udarbejdes et sammenligningsgrundlag for nybyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning. Det rådgivende udvalg modtager den rapport, som et rådgivningsfirma skal udarbejde i foråret 2009, og rapporten vil indgå i en førscreening inden fase 2 af udmøntningen af midlerne i Kvalitetsfonden til ny struktur på hospitalsområdet.

Regionshospitalet Viborg fik foreløbigt tilsagn fra regeringen om finansiering. Der er imidlertid i 2009 behov for en konkretisering af projektet og etablering af en intern projektorganisation på hospitalet. Desuden skal der gennemføres et udbud af rådgiverydelsen. Det foreslås derfor at bevilge Regionshospitalet Viborg en anlægsbevilling på 4 mio. kr. (indeks 127), og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009. Det foreslås, at rådighedsbeløbet midlertidigt finansieres af den afsatte reserve i 2009, indtil der kommer et endeligt tilsagn fra regeringen om finansiering af projektet på Regionshospitalet Viborg.

Der blev i første runde af udmøntningen af midlerne fra Kvalitetsfonden ikke givet tilsagn om finansiering af projekterne på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Der er behov for at arbejde videre med disse projekter, så de på ny kan blive fremsendt til det rådgivende udvalg til fase 2. Både i Horsens og Randers er der behov for ajourføring af anlægsplanerne. Der skal begge steder ligeledes udarbejdes en ny lokalplan i samarbejde med de to involverede kommuner.

I Randers er der konkret behov for en udredning omkring opførelsen af et P-Hus, og der skal samtidig udarbejdes en udbudsstrategi, der skal være et strategisk beslutningsgrundlag for gennemførelse af udbud på optimal vis.

I Horsens skal der foretages en videre planlægning omkring etableringen af en Fælles Akutmodtagelses Enhed (FAME). I den forbindelse er der behov for midler til rådgivning ved planlægning af en række mindre anlægsprojekter i relation til FAME. Det drejer sig f.eks. om en udbygning af den eksisterende Dagkirurgibygning.

Det foreslås derfor at bevilge Regionshospitalet Randers en anlægsbevilling på 1,38 mio. kr. (indeks 127), at bevilge Regionshospitalet Horsens en anlægsbevilling på 1,35 mio. kr. (indeks 127), og at der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2009. Det foreslås, at rådighedsbeløbene midlertidigt finansieres af den afsatte reserve med forventet endelig finansiering, når fase 2-projekterne bliver godkendt.     

Den afsatte reserve i 2009 er på 20 mio. kr. Reserven vil efter Regionsrådsmøde den 18. marts 2009 være på 13,27 mio. kr., indtil der kommer endeligt tilsagn fra Regeringen om finansiering af projekterne i Viborg, Randers og Horsens.

Tabel 1: Oversigt over bevillinger og afsatte rådighedsbeløb i 2009 (indeks 127).

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at opfølgningen på delmålene for Kvalitetsstrategien tages til efterretning, og

at Kvalitetsstrategien videreføres i 2009, og at der udarbejdes en ny strategi, der forelægges det nye regionsråd i foråret 2010.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i finanslovsaftalen for 2009 blev der afsat en pulje på 100 mio. kr. til at fremme en normal drifts- og ventetidssituation inden genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli 2009. Region Midtjyllands andel af puljen er 21 mio. kr.

Det indstilles, at de beskrevne ventelisteprojekter godkendes.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at alternativ 2 godkendes, idet akutplanens formulering vedrørende, at bemandingerne af ordningerne løbende skal tilpasses behovet og mulighederne for at rekruttere personale, fastholdes, 

at der således etableres døgndækkende akutbil i Skive fra 1. april 2009, indtil videre bemandet med anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage og paramediciner den resterende tid,

at der etableres døgndækkende lægebemandet akutbil i Viborg fra 1. juni 2009,

at der etableres (udvidede) lægebemandede døgndækkende akutbilordninger i Silkeborg og Holstebro fra 1. juni 2009,

at det godkendes, at implementering jf. alternativ 2 vil medføre en samlet udgift i 2009 på ca. 13,9 mio. kr. (ca. 18,3 mio. kr. i 2010 og årligt), hertil kommer øvrige udgifter, således at de samlede udgifter i 2009 til styrkelse af den præhospitale indsats vedrørende akutbiler m.m. er beregnet til ca. 15,0 mio. kr. (ca. 19,3 mio. kr. i 2010). Af de ca. 13,9 mio. kr. er de ca. 1,3 mio. kr. éngangsudgift til anlæg, anskaffelser, uddannelse m.v.,

at det er forudsat, at der kan indgås aftaler med ekstern(e) leverandør(er) om bil, chauffør, vilkår i øvrigt til de anførte tidsfrister, og

at Forretningsudvalget principielt er positivt indstillet overfor at etablere lægedækket akutbil i Lemvig så hurtigt som muligt. Det midlertidige udvalg om Sundhedsberedskab og Præhospital anmodes om at arbejde videre hermed med inddragelse af økonomi, rekrutteringsmuligheder, responstider m.m., idet det forudsættes, at der kommer en tilbagemelding fra det midlertidige udvalg inden 1. maj 2009.

Henrik Qvist tog forbehold.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at stillingen som ø-læge på Anholt slås op,

at såfremt det efter opslag ikke lykkes at besætte stillingen som ø-læge, bemyndiges administrationen til at etablere en kombineret satellit/vikarbetjening af Anholt,

at eventuelle merudgifter ved etablering af en satellitordning finansieres via kontoen for almen lægehjælp,

at der i 2009 gives en anlægsbevilling til Primær Sundhed på 1,46 mio. kr. (indeks 127,0) til renovering af lægeboligen/konsultationsforholdene, såfremt stillingen besættes med en ø-læge,

at der i 2009 afsættes et rådighedsbeløb på 1,46 mio. kr. (indeks 127,0), idet der alene kan disponeres over 1,07 mio. kr. (indeks 127,0), hvis stillingen på Anholt ikke besættes med en fast ø-læge, og

at anlægsbevillingen finansieres via "Rammebevilling til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter". Den oprindelige rammebevilling er på 15,6 mio kr. i år 2009, hvoraf der aktuelt er 14,465 mio. kr. disponibel. Hvis der i nærværende sag bevilges 1,46 mio. kr., vil puljen herefter udgøre 13,005 mio. kr.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen og Anne Marie Touborg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den nuværende lægebetjening på Anholt

Generelt om Anholt

Anholt er med sin beliggenhed midt i Kattegat landets mest isolerede ø. Der er 170 beboere på øen og i sommerperioden besøges øen af omkring 5000 turister. Der er 4 ugentlige færgeafgange. Det kræver derfor en overnatning, hvis borgerne skal til fastlandet med henblik på evt. lægehjælp.

Den nuværende lægebetjening

Anholt betjenes ligesom en række andre øer via en såkaldt ø-lægeordning.

Lægen er bosiddende på øen og varetager almen medicinsk praksis for de personer, der opholder sig på Anholt. Derudover har lægen hver dag døgnvagt svarende til lægevagten på fastlandet. Der indsættes vikar, når lægen holder ferie, således at der altid er en læge på øen. Lægens aflønning består af et fast grundbeløb samt ydelseshonorering. Overenskomsten blev genforhandlet med PLO og godkendt af Regionsrådet i efteråret 2007.

På grund af de begrænsede færgeforbindelser varetager ø-lægen en del arbejde som naturligt ville tilfalde sygehusambulatorier og ligeledes en del forberedelser af patienter før indlæggelse. Et ambulatoriebesøg på fastlandet kræver minimum 1 ofte 2 overnatninger, hvorfor lægen er meget behjælpelig med at undgå disse situationer, hvis muligt.

Der er således på grund af ovenstående forhold og på grund af turisttilstrømningen en forholdsvis stor efterspørgsel på lægeydelser både i og udenfor sommerperioden.

I vedlagte notat om lægebetjeningen på Anholt er der redegjort for, hvorledes lægebetjeningen er tilrettelagt på en række andre øer.

Forslag til strategi for den fremtidige lægebetjening på Anholt

På grund af øens afsondrede beliggenhed er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at søge at få ø-lægestillingen besat igen. Den nuværende ø-lægeordning er et stort aktiv for Anholt og er med til at sikre, at syge beboere kan forblive på øen eller udskrives tidligere fra sygehus. Samtidig giver ø-lægeordningen beboerne ekstra tryghed i akutte situationer, men er også af stor betydning for patienter med kroniske sygdomme og for familier med mindre børn, som har behov for hyppige konsultationer.

Såfremt det ikke lykkes at besætte stillingen, er det vurderingen, at der skal etableres en satellitpraksis kombineret med fast vikarordning i sommerperioden. Ved satellitpraksis forstås, at borgerne på Anholt tilknyttes praksis på fastlandet, der betjener borgerne i dagtiden med telefonkonsultationer. Der skal endvidere indgås aftale med én eller flere læger, som i en turnus tager til øen for at holde konsultation og foretage sygebesøg. Med det nuværende træk på ø-lægen er det vurderingen, at der er behov for en læge på øen 1-2 dage om ugen. En mere restriktiv visitation vil formentlig kunne nedbringe behovet til 3-4 gange om måneden. På grund af de begrænsede færgeforbindelser vil en sådan ordning kræve, at satellitlægen overnatter på øen. Transport med fly anses ikke for at være realistisk, da det udgiftsmæssigt er en særdeles dyr løsning. Udgiftsmæssigt er det vurderingen, at ø-lægeordningen vil være billigere end en ordning med skiftende vikarer, bl.a. på grund af de høje transportudgifter til og fra øen.

En satellitordning vil medføre, at der ikke vil være et lægeligt beredskab tilstede på øen til at varetage de akutte situationer. Der vil derfor være behov for indgå aftale om et udvidet samarbejde med hjemmesygeplejen på øen og lægevagten.

Bolig og konsultationsforhold samt renoveringsplan

Region Midtjylland stiller i dag en ældre fuldt møbleret villa til rådighed for ø-lægen. Lægeboligen tjener også som konsultationslokale og venteværelse. Boligen trænger til vedligeholdelse, og der er behov for en mere hensigtsmæssig indretning af konsultationslokalet, således at det kan klare den store tilstrømning i sommerperioden. Dette er påpeget af den nuværende læge, skiftende vikarer og af PLO i forbindelse med den seneste overenskomstforhandling. Regionsrådet besluttede derfor på mødet den 9. oktober 2007, at der skulle foretages en gennemgang af boligen og en beregning af udgifterne forbundet med en renovering med henblik på stillingtagen til igangsætning af et forbedringsarbejde.

Bygningskontoret har gennemgået bygningen og vurderer, at klimaskærmens tilstand generelt er god, men at vinduerne trænger til en renovering. Indvendig trænger bygningen til et generelt løft bl.a. med henblik på at kunne nedbringe varmeudgifterne. Samtidig er køkken og bad nedslidt. Bygningskontoret har udarbejdet vedlagte forslag til renovering af boligen og konsultationen.

Anlægsudgifterne vil beløbe sig til 1,46 mio. kr.

Der er i anlægsbudgettet taget hensyn til byggepladsens beliggenhed herunder udgifter til transport af materialer og merudgifter til transport og ophold for håndværkere.

Med en satellitordning skal boligen ikke benyttes permanent, men alligevel være i en sådan stand, at den kan benyttes til ugentlige overnatninger for ”satellitlægen” og som konsultationslokale samt bolig i sommerperioden for ferievikaren. Det foreslås derfor, at der foretages en delvis renovering af boligen for 1,07 mio. kr., såfremt løsningen bliver, at der etableres en satellitpraksis.

Et apotekersamråd har eksisteret i alle de tidligere amter. På baggrund af overenskomst mellem Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening om afregning og samarbejde foreslår administrationen, at der nedsættes et tilsvarende regionalt apotekersamarbejdsudvalg.

at det godkendes, at der nedsættes et regionalt apotekersamarbejdsudvalg, og

at Regionsrådet udpeger 2 regionrådsmedlemmer til det regionale apotekersamarbejdsudvalg.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting og Viggo Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I foråret 2008 indgik Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening vedlagte overenskomst om afregning og samarbejde mellem Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening. 

Af overenskomstens § 9 fremgår, at overenskomstens parter var enige om, at samarbejde på såvel partsniveau som mellem lokale apoteker og regioner i så vid udstrækning som muligt bør ske med det formål at sikre et for den enkelte patient og for samfundet rationelt medicinforbrug.

Af overenskomstens § 10 stk. 10.3 fremgår, at regionerne og apotekerne efter aftale kan nedsætte lokale samarbejdsudvalg, hvor lokale samarbejdsområder, jf. § 9, kan behandles. Samarbejdet omfatter:

• rationelt medicinforbrug for samfundet og den enkelte patient

• kvalitetsudvikling på lægemiddelområdet

• konkrete initiativer og projekter, f.eks. dosis-dispensering

• fortolkning og vejledning om overenskomstens bestemmelser

Samarbejdsudvalget skal jf. § 10.1 bestå af 2 repræsentanter fra hver af overenskomstens parter, i alt 4 medlemmer.

Et apotekersamråd har eksisteret i alle de tidligere amter. Administrationen foreslår, at der oprettes et tilsvarende regionalt apotekersamarbejdsudvalg bestående af:

• 2 apotekere

• 2 medlemmer udpeget af og blandt Regionsrådet

Primær Sundhed fungerer som sekretariat i samarbejde med Apotekerforeningens kredskonsulent i regionen.

Administrationen foreslår, at bl.a. følgende emner behandles i apotekersamarbejdsudvalget:

• Initiativer der sikrer rationel lægemiddelanvendelse

• Styrkelse af samarbejdet mellem sundhedsvæsenets parter

• Orientere om ny lovgivning og udviklingen på området

• lovgivningens konsekvenser på lægemiddelområdet

• Aktuelle problemstillinger i Region Midtjylland, f.eks. ledige apoteksbevillinger, hvis ændringer i apoteksstrukturen har betydning for lægemiddelforsyningen

• Orientere om projekter og nye tiltag, der vedrører flere eller alle parter i udvalget.

Administrationen foreslår en mødefrekvens på 1-2 møder årligt.

Administrationen har drøftet spørgsmålet om nedsættelse af et regionalt apotekersamarbejdsudvalg med repræsentanter fra Apoteker kredsforeningen i efteråret 2008.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget drøftede dernæst sagen på baggrund af det indledende møde med hospiceledelserne. Sagen blev udsat til fornyet drøftelse på et ekstraordinært Forretningsudvalgsmøde den 18. marts 2009, med henblik på afgivelse af indstilling til Regionsrådet. Det blev aftalt endvidere at politikerne kunne fremsende skriftlige spørgsmål med henblik på besvarelse på det ekstraordinære møde.  

Regionsrådet vedtog:

Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod 5. - 9. at, da de fandt, at besparelsen skulle fordeles efter antallet af pladser, idet der ses bort fra donationer.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen og Preben Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 20. august 2008 forslag til prioritering af ikke disponerede anlægsmidler 2008 og 2009, herunder pulje til projekter i relation til Psykiatriplanen. Regionspsykiatrien Viborg skal i forbindelse med psykiatriplanen omlægges. De fysiske rammer skal derfor ombygges for at imødekomme behovet og tilgodese patienternes og personalets forhold. Der er opstillet 8 prioriterede behov, nærværende ansøgning omfatter prioritet 1-4, der planlægges udført 2009-2011. Første del omfatter 1 etage, der indrettes med 12 sengepladser og forventes færdig med udgangen af 2009. Efter en nærmere konkretisering skal et projektforslag forelægges Regionsrådet for godkendelse.

at projektet "udbygning af psykiatrisk sengeafsnit (10,6 mio. kr.)"  og projektet "samling af sengeafdelinger og ambulante tilbud, Regionspsykiatrien Viborg (8,3 mio. kr.) lægges sammen til et samlet projekt "Udbygning og samling af psykiatrisk sengeafsnit og ambulante tilbud, Regionspsykiatrien Viborg (18,9 mio. kr.),

at der meddeles Regionspsykiatrien Viborg en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. (indeks 127) til rådgivning mv. i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag mv.,

at der afsættes et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. (indeks 127) i 2009,

at rådighedsbeløbet på 1,0 mio. kr. (indeks 127) finansieres af de på investeringsoversigten afsatte beløb til projekterne "udbygning af psykiatrisk sengeafsnit (10,6 mio. kr.)"  og projektet "samling af sengeafdelinger og ambulante tilbud, Regionspsykiatrien Viborg (8,3 mio. kr.)", i alt 18,9 mio. kr. (indeks 127), og

at Ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro A/S og Arkitektfirmaet Gunner Kristensen ApS vælges som rådgivere, som bistand til blandt andet udarbejdelse af projektforslag mv.

Aleksander Aagaard, Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 20. august 2008 forslag til prioritering af ikke disponerede anlægsmidler 2008 og 2009, herunder pulje til projekter i relation til Psykiatriplanen, nærværende ansøgning er en udmøntning i overensstemmelse hermed.

Endvidere tiltrådte Regionsrådet den 16. april 2008 forslag til psykiatriplan med visse justeringer, samt forslag til omlægning af organiseringen af Regionspsykiatrien i Viborg og Skive.

På nuværende tidspunkt er sengeafdelingerne og ambulatorierne i Regionspsykiatrien i Viborg placeret på 4 forskellige matrikler i Viborg.

Regionsrådets beslutning af 16. april 2008 medfører, at der skal ske en samling af senge og ambulatorier på færre matrikler.

Baggrunden herfor er faglig og driftsmæssig. Samlingen af funktionerne vil muliggøre en mere hensigtsmæssig drift. Samtidig vil det være muligt at gennemføre psykiatriplanens intentioner om øget faglig specialisering psykiatrien. Herudover vil samlingen give mulighed for en nærmere integration mellem sengefunktioner og ambulatorier.

Den lægemæssige situation i Regionspsykiatrien i Viborg er fortiden meget anstrengt. Den foreslåede specialisering og de bygningsmæssige rammer kan fungere som rekrutteringsfremmende foranstaltning.

Det er med udgangspunkt i Regionsrådets beslutning af 16. april 2008 indarbejdet følgende fase 0 projekter i investeringsoversigten:

• Udbygning af psykiatrisk sengeafsnit, Viborg

• Samling af sengeafdelinger og ambulante tilbud, Viborg

Ad Udbygning af psykiatrisk sengeafsnit, Viborg.

Region Nordjylland har fra den 1. januar 2009 besluttet at hjemtage de almen og retspsykiatriske behandlingsopgaver fra Morsø og Thisted kommuner. Der er derfor udarbejdet en omlægningsplan i psykiatriplanen, som omfatter regionspsykiatrien i Viborg og Skive.

Psykiatriplanen omfatter samtidig en udfasning af de nuværende døgnhuse i Viborg og Skive, samtidig med, at de ambulante funktioner styrkes. Omlægningsplanen og psykiatriplanen har som umiddelbar forudsætning, at der etableres flere senge i regionspsykiatrien Viborg, Søndersøparken.

Ad Samling af sengeafdelinger og ambulante tilbud, Viborg.

Psykiatriplanen opererer med diagnoseopdelte afdelinger og ambulatorier. For at få den fulde gevinst af den diagnoseopdelte behandlingsindsats vil det være formålstjenstlig, at samle sengeafdelinger og ambulante tilbud i umiddelbar fysisk sammenhæng. Dette vil kunne lade sig gøre i Regionspsykiatrien i Viborg.

Herunder er der behov for:

Forbedring af de indre modtageforhold, Viborg.

De akutte modtageforhold i Regionspsykiatrien i Viborg er ikke tilfredsstillende. Akut modtagelse foregår via den offentlige parkeringsplads og receptionen. Der ønskes etableret afskærmet ambulance indkørsel og akut modtagelse.

Ny ambulance indkørsel, Viborg.

Derudover prioriterer psykiatriområdet højt at etablere ambulanceindkørsel ved Regionspsykiatrien Viborg og har derfor til orientering søger at afsætte særskilte driftsmidler til formålet.

I forbindelse med forberedelse af ideoplæg for udarbejdelse programoplæg til grund for nærværende ansøgning vurderes det samlede behov til en optimal implementering af psykiatriplanen at omfatte følgende projekter i prioriteret række følge:

1. Indretning af 12 sengestuer på regionspsykiatrien Søndersøparken, etage 1.

2. Indretning af ekstra XL sengestue på 2 & 4 etage, Regionspsykiatrien Søndersøparken.

3. Flytning af distrikt team fra Søndersøparken 9, til Regionspsykiatrien Søndersøparken, administrations-/mellembygningen etage 2.

4. Indretning af modtagelse i stueetage, Regionspsykiatrien Søndersøparken.

5. Etablering af udvendig havetårn, som tilsluttes samtlige etager, Regionspsykiatrien Søndersøparken.

6. Flytning af intensivafdeling fra etage 3 til stueetagen, Regionspsykiatrien Søndersøparken.

7. Flytning af Klinik for angst og tvang fra Regionspsykiatrien Søndersøparken, stueetagen, til Søndersøparken 9.

8. Evt. flytning af gerontopsykiatrisk afdeling fra Søndersøparken 21, til Regionspsykiatrien Søndersøparken, Søndersøparken 1, 3 etage.

Ovennævnte prioritet 1-4 er indeholdt i førnævnte fase-0 projekter.

Prioritet 5-8 vurderes nærmere, herunder de økonomiske muligheder for gennemførelse indenfor overnævnte økonomiske ramme, i forbindelse den efterfølgende udarbejdelse af projektforslag eller alternativt ved fremlæggelse af efterfølgende projektbehov.

Prioriteterne 1-8 er illustreret i vedlagte bilag. 

Prioriteterne 1-8 er ligeledes nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Budget og tidsplan

De fysiske ændringer i forbindelse med udbygningen af Regionspsykiatrien andrager 18,9 mio. kr. (indeks 127) Alle udgifterne til ombygning, renovering, inventar m.m. afholdes 2009 - 2011.

Jf. Region Midtjyllands budget for 2009, investeringsoversigten er der afsat:

Tabel 1, Fordeling af udgifter, jf. investeringsoversigten

Beløb i mio. kr. indeks 127.

Med baggrund i projektets kompleksitet, optimal gennemførelse og priskonkurrence indstilles det, at bevillingerne sammenlægges til en samlet bevilling. 

På baggrund af det programoplæg som præsenteres i denne sagsfremstilling indstilles det, at Regionspsykiatrien Viborg gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til bistand til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag mv. Herefter skal selve projektforslaget forelægges Regionsrådet i løbet af foråret 2009 med henblik på at få frigivet den sidste del af den samlede ramme på 18,9 mio. kr. til projektrådgivning og selve anlægsarbejdet.

Projektet forventes gennemført i perioden 2009 - 2011. Første del, udbygning af sengepladser på 1 etage, forventes at skulle være klar med udgangen af 2009, hvor Døgnhus Viborg forventes lukket.

Udbud og valg af rådgivere

Efter gældende udbudsregler skal rådgivningsydelser over ca. 1,5 mio. kr., som i dette tilfælde, udbydes i EU. Af tidsmæssige årsager (EU udbud tager ca. 3 måneder), samt på grund af opgavens kompleksitet, hvor lokalt kendskab foretrækkes, indstilles det, at udbudspligten ophæves ved for hovedparten af rådgiverydelsen at benytte Staten og Kommunernes Indkøbsaftale (SKI) for rådgivning, og for en mindre del (under tærskelværdien på 0,5 mio. kr.), der kan undtages for udbud, at indgå aftale med lokalt arkitektfirma. 

Som rådgivere indstilles det, at det indledte samarbejde om programoplæg med Ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro A/S som hovedrådgiver (SKI aftale) og Arkitektfirmaet Gunner Kristensen ApS (disponering mv.) fortsættes, således at de nævnte rådgivere udøver bistand til udarbejdelse af programoplæg, byggeprogram, dispositionsforslag og efterfølgende projektrådgivning.

Herefter forventes det at anlægsarbejdet udbydes i storentrepriser i begrænset offentlig licitation efter forudgående prækvalifikation.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen, Preben Andersen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet var fra den 7. september 2008 til 13. september 2008 på studietur til Toronto, Canada. Studieturens formål var at indhente international inspiration og viden, som blandt andet skal understøtte Psykiatriudvalget i udarbejdelsen af en model for samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren og et strategioplæg vedrørende anvendelsen af ny teknologi.

at regnskabet for studietur til Toronto 7. - 13. september for Udvalget vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet godkendes, og

at afrapporteringen fra studieturen tages til efterretning.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet var fra den 7. september 2008 til 13. september 2008 på studietur til Toronto, Canada.

Studieturens formål var at indhente international inspiration og viden, som skal understøtte udvalget i at realisere psykiatriplanen. Herunder blandt andet udarbejdelsen af en model for samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren (Shared Care) og et strategioplæg vedrørende anvendelsen af ny teknologi (jf. udvalgets kommissorium).

Studieturen var tilrettelagt i et samarbejde med Danske Regioner. Fra Region Midtjylland deltog 6 af Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdets 7 medlemmer (der var ét afbud), samt 6 repræsentanter fra administrationen.

Studieturen berørte følgende temaer:

• Retspsykiatri: forebyggelse

• Neuropsykiatri og –psykologi: diagnosticering, teknologi og behandling

• Børne- og ungdomspsykiatri: udredning, struktur, snitflader og målgrupper

• Rekrutteringsstrategier

• Samarbejde mellem sygehuse og praksissektor (Shared Care)

Studieturen forløb yderst tilfredsstillende, og udvalget blev modtaget med meget stor gæstfrihed og interesse fra værternes side. Delegationen blev alle steder mødt af velforberedte og fagligt kompetente værter, som gav et rigtig godt afsæt for erfaringsudveksling og for at hente inspiration med hjem. Der er nærmere redegjort for studieturen i bilagene "Notat vedr. rejserapport fra studitur til Toronto 2008 fra Danske Regioner" og "Notat vedr. afrapportering fra Det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdets studietur til Toronto i 2008". I sidstnævnte notat fremgår desuden regnskab for turen.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen, Preben Andersen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget blev den 17. december 2008 forelagt et åbent dagsordenspunkt vedrørende indholdet i Psykiatriens Hus og et lukket dagsordenspunkt vedrørende den fysiske placering af Psykiatriens Hus i Søhuset på Chr. 8's Vej i Silkeborg. I slutningen af december blev der gennemført forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S, som ejer Søhuset. Forhandlingerne sluttede den 29. december 2008 uventet ved, at Silkeborg Ejendomme A/S skriftligt meddelte Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, at de valgte at stoppe forhandlingerne uden resultat. Forretningsudvalget blev den 13. januar 2009 orienteret om forhandlingsprocessen. Forretningsudvalget vedtog, at administrationen drøfter sagen videre med Silkeborg Kommune, hvorefter sagen igen forelægges Forretningsudvalget og Regionsrådet.

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland arbejder på at afdække forskellige permanente fysiske placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus, som hurtigst muligt vil blive forelagt Forretningsudvalget og Regionsrådet. Idet der vil være en overgangsperiode på 2-3 år, inden Psykiatriens Hus kan stå fysisk, er det nødvendigt med en overgangsløsning fra det psykiatriske sengeafsnit omlægges 1. juli 2009, og indtil Psykiatriens Hus står klar til brug. Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har afsøgt forskellige løsninger til overgangsperioden og indstiller, at overgangsløsningen etableres i de eksisterende rammer i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit. Klinik for Angst- og Tvangslidelser vil i overgangsperioden fysisk blive samlet med Team for Personlighedsforstyrrede i Kjellerup, og Lokalpsykiatrien vil vedblive at være i Papirfabrikken, indtil Psykiatriens Hus står fysisk opført. Løsningen imødekommer psykiatriens pladsbehov i overgangsperioden og fremstår samtidig ikke som en hindring for somatikkens udviklings- og byggeplaner.

at den anbefalede overgangsløsning på første sal i bygning 15 godkendes.

Henrik Qvist tog et foreløbigt forbehold.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S om Søhuset

Regionsrådet blev den 17. december 2008 forelagt et åbent dagsordenspunkt vedrørende indholdet i Psykiatriens Hus og et lukket dagsordenspunkt vedrørende den fysiske placering af Psykiatriens Hus. Af punktet fremgik det, at Søhuset beliggende på Chr. 8's Vej var valgt som fysisk placering for Psykiatriens Hus, forudsat opnåelse af tilfredsstillende forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S, som ejer bygningen. Der blev i december 2008 gennemført intensive forhandlinger med Silkeborg Ejendomme A/S, som den 29. december 2008 blev afsluttet ved, at bestyrelsesformanden for Silkeborg Ejendomme A/S skriftligt meddelte Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, at de ønskede at stoppe forhandlingerne med kommunen og regionen uden resultat.

Den 13. januar 2009 blev Forretningsudvalget orienteret om forhandlingsprocessen med Silkeborg Ejendomme A/S samt udfaldet heraf. Samtidig blev nogle alternative muligheder forelagt Forretningsudvalget med henblik på en beslutningstagning om, hvilken model administrationen skal arbejde videre med. Forretningsudvalget vedtog, at administrationen drøfter sagen videre med Silkeborg Kommune, hvorefter sagen igen forelægges Forretningsudvalget og Regionsrådet.

Afsøgning af placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus

Med udgangspunkt heri har Silkeborg Kommune og Region Midtjylland afholdt administrative møder med henblik på at afdække alternative placeringsmuligheder for Psykiatriens Hus. Forretningsudvalget og Regionsrådet vil hurtigst muligt blive forelagt de afsøgte placeringsmuligheder, samt valget af den endelige placering som anbefales for Psykiatriens Hus.

Fælles for placeringsmulighederne, som administrationen afdækker, er, at der vil være en overgangsperiode på 2-3 år, inden Psykiatriens Hus kan stå fysisk. Derfor er det nødvendigt med en løsning i overgangsperioden, fra det psykiatriske sengeafsnit omlægges 1. juli 2009, til Psykiatriens Hus står klar til brug.

Løsning i overgangsperioden

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har afsøgt flere forskellige overgangsløsninger til de regionale behandlingstilbud samt det fælles kommunale og regionale tilbud om midlertidigt ophold til tryghed og stabilisering. Der er flere faktorer, som skal tages i betragtning i forhold til overgangsløsningen med henblik på at sikre sammenhæng og kvalitet i tilbuddene, herunder:

1. hensigten om at det fælles regionale og kommunale tilbud om midlertidigt ophold til tryghed og stabilisering kan etableres fra 1. juli 2009

2. hensigten om fysisk at samle så mange behandlingstilbud som muligt, med henblik på at sikre synergi og sammenhæng i behandlingen

3. afstanden mellem de tilbud, som ikke kan samles

4. den geografiske placering af tilbuddene og tilgangen til tilbuddene

5. indretningen og funktionen af de fysiske rammer i overgangsperioden

6. økonomi, det vil sige omkostningerne til mindre istandsættelse/renovering af den enkelte overgangsløsning samt driftsudgifter

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har afsøgt nedenstående midlertidige løsninger til overgangsperioden, indtil Psykiatriens Hus fysisk er etableret. Notat vedr. placeringsmuligheder i overgangsperiodener vedlagt:

1. Første sal i de nuværende rammer i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit

2. En kombination af villaer på Falkevej i Silkeborg samt pavilloner

3. En del af Louisiana på Chr. 8's Vej i Silkeborg

4. Kjellerup Sygehus

5. Hotel Impala

Valg af løsning i overgangsperioden

Det indstilles, at overgangsløsningen etableres på første sal i de eksisterende rammer i bygning 15 i det psykiatriske sengeafsnit. Løsningen imødekommer psykiatriens pladsbehov i overgangsperioden og fremstår samtidig ikke som en hindring for somatikkens udviklings- og byggeplaner jf. Akut- og Hospitalsplanen.

På første sal i bygning 15, kan følgende tilbud etableres:

1. Daghospital for patienter med affektiv lidelse og bipolar affektiv lidelse.
2. Udgående og døgndækkende hjemmebehandling, som også vil være vagthavende for det midlertidige ophold til tryghed og specialisering.
3. 3 kommunale og 3 regionale pladser til midlertidigt ophold til tryghed og stabilisering.
   Det har ikke været muligt at finde plads til 6 kommunale og 6 regionale pladser i sammenhæng og geografisk nærhed til de øvrige regionale behandlingstilbud. Det er derfor, på baggrund af drøftelser mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, vurderet, at en samtidig opstart af det midlertidige ophold fra 1. juli 2009 er så afgørende, at det midlertidige ophold i overgangsperioden bør indledes med et mindre antal pladser med henblik på at indlede samarbejdet og opnå erfaringer og kendskab til hinandens arbejdsgange og metoder. Eftersom der i det midlertidige ophold som udgangspunkt kun er 1 medarbejder på vagt i dag-, aften- og nattetimerne, vil driftsudgiften være den samme.

Endvidere kan administrationen, som for nuværende har lokaler på tredje etage, blive på tredje etage til oktober, hvor somatikken igangsætter arbejdet med etableringen af flowstuen. Herefter kan administrationen være i en villa på Falkevej nr. 17, som er købt til overtagelse fra 1. september 2009.

Imens der arbejdes på etableringen af somatikkens flowstue, kan der i en kortere periode på ca. 6 måneder være behov for, at daghospitalet kan være i nogle andre fysiske rammer, daghospitalets målgruppe taget i betragtning. Somatikken har i den forbindelse tilkendegivet, at de vil finde egnede lokaler, daghospitalet kan anvende, i den givne periode.

Klinik for Angst- og Tvangslidelser, som for nuværende er placeret i underetagen i bygning 15, vil i overgangsperioden fysisk blive samlet med Team for Personlighedsforstyrrede i Kjellerup.

Lokalpsykiatrien vil ligeledes vedblive at være fysisk placeret i lokalerne i Papirfabrikken, indtil Psykiatriens Hus er opført.

Omkostninger til mindre ændringer af de fysiske rammer

Med henblik på at tilbuddene kan fungere bedst muligt i overgangsperioden er det nødvendigt, at der håndværksmæssigt sker nogle mindre forandringer af de eksisterende rammer i bygning 15 samt villaen på Falkevej 17. Det er vurderet, at ændringerne ca. vil beløbe sig til 1 mio. kr. Udførelsen af bygningsændringerne vil ske i tæt samarbejde med somatikken med henblik på, at forandringerne på bedste vis stemmer overens med somatikkens fremtidige behov.

Sammenfatning

Ovenstående løsning i overgangsperioden bidrager til, at regionspsykiatriens behandlingstilbud samt Silkeborg Kommune og Region Midtjyllands tilbud om midlertidigt ophold i overvejende grad kan samles i geografisk nærhed af hinanden, der medvirker til at styrke samarbejdet og den faglige indsats.

Samtidig med at løsningsmodellen som beskrevet indfrier regionspsykiatriens behov i overgangsperioden, fremstår løsningen samtidig ikke som en hindring for somatikkens udviklings- og byggeplaner.
 

Center for Spiseforstyrrelse i Risskov skal udvides med 6 sengepladser, hvortil der i budget 2009 er givet anlægsbevilling og afsat rådighedsbeløb i 2009-2011. Denne udvidelse forventes dog først at stå klar i 2011, hvorfor der arbejdes med muligheden for at etablere 6 midlertidige pladser, som kan stå klar før sommeren 2009. Der søges derfor en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. til etablering af de 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser i Risskov. Bevillingen finansieres af den fælles reserve, som i 2009 er på 20,0 mio. kr.

at der til etablering af 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser i 2009 gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr., og

at bevillingen og rådighedsbeløbet på 3,0 mio. kr. finansieres af den fælles reserve, som i 2009 er på 20,0 mio. kr.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På møde den 13. januar 2009 blev Forretningsudvalget orienteret om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til Psykiatriplanen for Region Midtjylland. 

Udvidelsen af Center for Spiseforstyrrelser indebærer yderligere lokaler til 6 sengepladser med tilhørende køkkenfaciliteter, spisestue, aktivitetslokaler og lokaler til kontorer til de nye teammedarbejdere og til medarbejdere til yderligere ambulant behandling. Udvidelsen sker, da det er nødvendigt, at alle sengepladser til de spiseforstyrrede samles fysisk ét sted for at optimere behandlingen af de spiseforstyrrede og minimere personaleforbruget. Dette har betydning både driftsøkonomisk og i forhold til oplæring af nye medarbejdere. Udbygningen i form af en tilbygning forventes at kunne ske i umiddelbar sammenhæng med det nuværende sengeafsnit. Der skal i den forbindelse etableres flere behandlingsmiljøer, som tilpasses patienternes alder.

I budgettet for 2009 er der til lokaleudvidelse for Center for Spiseforstyrrelser i Risskov givet en bevilling på 11,2 mio. kr. fordelt med 0,7 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 5,5 mio. kr. i 2011. Forslag til anvendelse af de afsatte anlægsmidler til den varige løsning vil senere blive forelagt Regionsrådet.

Da de nye permanente pladser først kan forventes at stå klar i 2010/2011, er der fundet en midlertidig løsning for den fysiske placering af de ekstra 6 sengepladser og den yderligere ambulante behandling, hvilket der ligeledes blev oplyst om i orienteringen til Forretningsudvalget den 13. januar 2009.

Til etablering af 6 midlertidige pladser til Center for Spiseforstyrrelser søges derfor i 2009 en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. Bevilling og rådighedsbeløb finansieres af den fælles reserve, som i 2009 er på 20,0 mio. kr. Reserven er afsat for at give mulighed for at gennemføre svært afviselige anlægsprojekter, der ikke er afsat rådighedsbeløb til på investeringsoversigten.

Den midlertidige løsning indebærer, at de ekstra 6 sengepladser mm. indrettes i de kontorer og mødelokaler, der i dag anvendes til ambulant udredning og behandling samt sengeafsnittets personalerum og fælles mødelokaler i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (bygning 57). Der skaffes nye lokaler som erstatning for ovenstående og til den udvidede ambulante aktivitet dels ved intern omrokering i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og dels ved anvendelse af dele af den bygning, som administrationen i Distrikt Øst hidtil har anvendt. Ved ombygning af kontorer og mødelokaler til sengepladser skal der ud over bygningsmæssige omforandringer foretages brandsikring og installeres ABA-anlæg, og der skal ske en opgradering af ventilationssystemet og anskaffes inventar. Den midlertidige løsning for udvidelsen af Center for Spiseforstyrrelser forventes at være klar til ibrugtagning den i maj 2009.

Sengeafsnittet kan ved denne midlertidige løsning fortsat have en tæt forbindelse til de nuværende 8 sengepladser i Center for Spiseforstyrrelser og til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers sengeafsnit for unge og sengeafsnit for børn i Risskov. Men løsningen er ikke optimal, da den betyder, at børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser skal være i det samme miljø. Desuden vil lokalerne ikke leve op til de krav, der i dag stilles til enestuer og toilet/badefaciliteter i psykiatrien generelt. Den midlertidige løsning skal derfor efterfølgende afløses af en varig løsning med en tilbygning. Herefter vil lokalerne kunne anvendes til andre formål.

Indstillingen blev vedtaget.

I forbindelse med etablering af den administrative organisering af gennemførelsen af Interreg IV programmet for Øresund-Kattegat-Skagerrak 2007-2013 skal Regionsrådet godkende aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen om ansvaret for programmets gennemførelse, herunder garantistillelse for eventuel tilbagebetaling af programmidler. Samtidig skal Regionsrådet godkende aftale mellem Nutek (styrelse under den svenske stat) og de fire danske regioner samt Erhvervs- og Byggestyrelsen om delegering af forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver under programmet.

Region Hovedstaden har godkendt aftalerne. Region Sjælland og Region Nordjylland afventer behandling og godkendelse.

at aftalen mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Region Midtjylland om ansvaret for gennemførelsen af Interreg IV programmet for Øresund-Kattegat-Skagerrak godkendes,

at aftalen mellem Nutek og Region Midtjylland samt Erhvervs- og Byggestyrelsen om delegering af forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver under programmet og vilkår for varetagelse af opgaverne til fællessekretariatet godkendes, og

at garantistillelse for Region Midtjyllands andel af Interreg IV programmet for Øresund-Kattegat-Skagerrak godkendes.

Aleksander Aagaard, Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Interreg IV programmet Øresund-Kattegat-Skagerrak (herefter programmet) omfatter geografisk Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne samt Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Halland, Västra Götaland Regionen, Oslo Kommune og de 7 norske fylkeskommuner Østfold, Akershus, Vestfold, Buskerud, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder.

Programmet medfinansieres i perioden 2007-2013 af Den Europæiske Regionalfond med 111,6 mio. € (ca. 831 mio. kr.) . Programmet er organiseret med et del-program for Øresundsregionen og et del-program for Kattegat-Skagerrak regionen. Der kan desuden bevilges støtte til projekter på tværs af det samlede programområde.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 26. september 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at der af de afsatte midler til erhvervsudvikling årligt i perioden 2007-2013 bevilges 991.045 kr. til medfinansiering af de administrative omkostninger i forbindelse med programmet. Regionsrådet udpegede på samme møde regionsrådsmedlem Conny Jensen til Overvågningsudvalget, med regionsrådsmedlem Henning Gjellerod som suppleant, og regionsrådsmedlem Britta Bang til Styringsudvalget med regionsrådsmedlem Jørgen Nørby som suppleant.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ansvaret for administrationen af Den Europæiske Regionalfond i Danmark. Ifølge Lov om administration af tilskud fra Regional- og Socialfonden og Bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling i forbindelse med administration af tilskud fra Regional- og Socialfonden placeres ansvar og kompetence for gennemførelse af de grænseoverskridende programmer decentralt i Danmark. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland er omfattet af programmet, jf. § 21, stk. 4 i bekendtgørelsen.

I forbindelse med gennemførelsen af programmet skal Regionsrådet, jf. ovennævnte lov og bekendtgørelse, indgå aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen om overdragelse af ansvaret til de fire regioner, der er omfattet af programmet.

Aftalen fremgår af vedlagte bilag: ”Aftale mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Midtjylland samt Region Nordjylland om gennemførelse af det grænseoverskridende program for Øresund-Kattegat-Skagerrak.”

De fire regioner skal desuden sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen indgå en aftale med Nutek i Sverige (svarende til den danske Erhvervs- og Byggestyrelse). Med aftalen overdrages forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver til Nutek, der er programmets forvaltnings- og attesteringsmyndighed. Aftalen – ”Avtal mellan Verket for näringslivsutveckling (Nutek), Sverige och Erhvervs- og Byggestyrelsen, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland” - med tilhørende bilag vedlægges.

Region Hovedstaden har godkendt og underskrevet aftalerne. Region Sjælland og Region Nordjylland afventer behandling og godkendelse.

Den decentrale danske model for de grænseoverskridende programmer indebærer, at de fire regioner skal medfinansiere den danske del af udgifterne til teknisk assistance under programmet. Desuden skal de danske regioner stille garanti over for Erhvervs- og Byggestyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, og overtager herunder forpligtelsen, jf., artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1080/2006, til at tilbagebetale uretmæssigt udbetalte beløb til attesteringsmyndigheden.

Den enkelte region hæfter for eventuelle tilbagebetalinger vedrørende projektpartnere fra regionen og hæfter således ikke for partnere i de øvrige regioner. Garantien er i aftalen ikke angivet med et beløb, men i princippet afgives garanti for den totale programvolumen på 831 mio. kr. For del-program Kattegat-Skagerrak samt tværgående projekter, hvor aktører fra Region Midtjylland kan ansøge om tilskud, udgør beløbet skønsmæssigt 374 mio. kr. Garantien vil gælde frem til 31. december 2020, jf. de vedlagte aftaler. Forretningsudvalget anmodede på mødet den 24. februar 2009 om et supplerende notat om garantistillelsen samt godkendte og kommende projekter. Notat af 9. marts 2009 vedlægges.

Region Midtjylland har ikke tidligere været en del af et grænseoverskridende program, men det kan til eksempel anføres, at Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt) ikke er blevet mødt med tilbagebetalingskrav i forbindelse med de tidligere Interreg II og Interreg III programmer.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen, Preben Andersen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at Region Midtjylland indgår samarbejdsaftale med Bács-Kiskun Amt i Ungarn for 2009 og 2010, og at samarbejdsaftalen vedrørende Det Danske Kulturinstitut i Kecskemét forlænges for samme periode. Samarbejdsaftalen med Bács-Kiskun Amt og Kulturinstituttet tages op i forbindelse med revisionen af Region Midtjyllands internationale strategi i 2009/2010. Udgiften vedrørende forlængelse af aftalen med Det Dansk Kulturinstitut udgør 150.000 kr. i 2 år - i alt 300.000 kr. Samtidig er regionsrådsformand Bent Hansen inviteret til at besøge Bács-Kiskun Amt og Györ-Moson-Sopron Amt i Ungarn i april 2009 for at drøfte et energioptimeringsprojekt i offentlige bygninger sammen med Teknologisk Institut og en mindre embedsmandsdelegation. Ved samme lejlighed vil en samarbejdsaftale for 2009 og 2010 og en forlængelse af aftalen med Det Danske Kulturinstitut kunne underskrives. Udgiften til delegationsrejsen forventes at blive 40.000 kr. Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi har haft sagen i skriftlig høring og anbefalerdelegationsrejsen samt tiltrædelse af aftalerne.

at samarbejdsaftale mellem Bács-Kiskun Amt, Ungarn, og Region Midtjylland for 2009 og 2010 tiltrædes,

at samarbejdsaftalen vedrørende Det Danske Kulturinstitut i Kecskemét forlænges i 2009 og 2010,

at Region Midtjylland yder tilskud til kulturinstituttet på 150.000 kr. årligt i 2009 og 2010, i alt 300.000 kr., der afholdes af  Region Midtjyllands midler til regionale udvikling, og

at delegationsrejsen til Ungarn i april 2009 godkendes.

Aleksander Aagaard, Bente Nielsen og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af Region Midtjyllands internationale samarbejde besluttede Regionsrådet på sit møde den 10. januar 2007, at der skulle indledes forhandlinger med Bács-Kiskun Amt i Ungarn med henblik på indgåelse af samarbejdsaftale. Region Midtjylland har ligeledes indgået samarbejdsaftale med Györ-Moson-Sopron Amt i Ungarn i august 2007.

Viborg Amt har siden 1991 haft samarbejde med Bács-Kiskun Amt, og i tilknytning hertil også samarbejde med Det Danske Kulturinstitut i Kecskemét siden 1992, hvor en trepartsaftale blev underskrevet mellem Bács-Kiskun Amt, Det Danske Kulturinstitut og Viborg Amt. Aftalen af 28. november 1992 vedlægges til orientering.

Aftalen blev i 2005 fornyet til udgangen af 2008. Aftale af 3. august 2005 vedlægges til orientering.

Samarbejdet mellem Bács-Kiskun og Viborg Amt har hovedsageligt haft fokus på kultur og har indeholdt mange udvekslinger af kunstnere indenfor musik, maleri og keramik mv., men samarbejde vedrørende regional udvikling samt kurser og udvekslingsbesøg mellem offentlige myndigheder, organisationer og foreninger har også været en stor del af samarbejdet.

Bács-Kiskun Amt og hovedbyen Kecskemét er især kendt for et verdensberømt keramikinstitut, hvor mange danske kunstnere har været på længerevarende ophold, samt Zoltan Kodaly's Pædagogiske Musik Institut, som viderefører komponisten Kodaly's pædagogiske arbejde og modtager studerende og musikpersonligheder fra hele verden. Kecskemét er også kendt som centrum for animation i Ungarn og næsten alle tegnefilm, som laves i Ungarn, kommer fra Kecskémet. Et samarbejde mellem Animationsværkstedet i Viborg og Animationsstudierne i Kecskemét er under udvikling med bl.a. praktikophold for Animationsværkstedets elever i Kecskemét og udveksling af viden og knowhow mellem de to institutioner.

Det Danske Kulturinstitut har indgået i en lang række fælles kulturfremstød og agerer på linje med de øvrige danske kulturinstitutter i udlandet som en dansk kulturel ambassade, som også formidler ungarsk kunst til Danmark. Instituttet har som led i samarbejdsaftalen også fungeret som et kontaktpunkt for samarbejdet med Bács-Kiskun Amt.

På invitation fra Bács-Kiskun Amt besøgte Regionsrådets 2. næstformand, Aleksander Aagaard, i april 2008 amtsborgmester Gábor Bányai og Det Danske Kulturinstitut, med henblik på at drøfte et eventuelt fremtidigt samarbejde. Bács-Kiskun Amt udtrykte stor interesse for at videreføre samarbejdet med Region Midtjylland og Det Danske Kulturinstitut, og Det Danske Kulturinstitut ønskede ligeledes at videreføre samarbejdet på de samme betingelser som den tidligere aftale.

Efterfølgende er der i samarbejde med Bács-Kiskun Amt arbejdet på at udforme en samarbejdsaftale for 2009 og 2010, som nu foreligger til godkendelse. Udkast til samarbejdsaftale vedlægges.

Samarbejdet med Det Danske Kulturinstitut er indskrevet i aftalen, således at kulturinstituttet får en endnu mere aktiv rolle i samarbejdet, og samtidig er Region Midtjyllands kontor i Ungarn - Development of new Business Opportunities - indskrevet i aftalen for at styrke det erhvervsmæssige samarbejde og krydsfeltet mellem erhverv og kultur. Udkastet til aftale har været behandlet af amtsrådet i Bács-Kiskun og er blevet godkendt.

Samtidig er der udformet en aftale, hvorved den tidligere aftale med Det Danske Kulturinstitut videreføres i 2009 og 2010, således at aftalen med Bács-Kiskun Amt og Det Danske Kulturinstitut kan tages op i forbindelse med den forestående revision af Region Midtjyllands internationale strategi, som Regionsrådet vedtog i april 2008, og som skal revideres i løbet af 2010, når det nye Regionsråd er tiltrådt.Udkast til forlængelse af samarbejdsaftale er vedlagt.

Regionsrådsformand Bent Hansen er inviteret til at besøge Bács-Kiskun Amt i april måned 2009 for at underskrive en ny samarbejdsaftale, og besøget er berammet til den 15. og 16. april 2009. Invitation fra amtsborgmester Gábor Bányai er vedlagt. 

I samme forbindelse planlægges besøg i Györ-Moson-Sopron Amt, som Region Midtjylland underskrev samarbejdsaftale med i 2008, med henblik på at drøfte et konkret projektsamarbejde med de to ungarske regioner om energioptimering i offentlige bygninger i samarbejde med Teknologisk Institut og Region Midtjyllands kontor i Ungarn.

Regionsrådsformand Bent Hansen vil på turen blive ledsaget af 2 - 3 embedsmænd og en repræsentant for Teknologisk Institut samt lederen af Region Midtjyllands kontor i Ungarn. Rejsen forventes at koste ca. 40.000 kr., heraf flyrejse og lokal transport 30.000 kr., overnatning 5.000 kr. samt forplejning 5.000 kr. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende delegationsrejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for rejsen til godkendelse.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi har haft sagen i skriftlig høring og anbefaler delegationsrejsen samt, at aftalerne tiltrædes.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen, Preben Andersen og Poul Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal hvert år udarbejde en redegørelse om planlagte aktiviteter på jordforureningsområdet og den gennemførte indsats i det forgangne år. Som en del af indberetningen skal det fremgå, hvilken strategi Region Midtjylland har på jordforureningsområdet.

Der forelægges udkast til strategi for 2009 til godkendelse. Under forudsætning af at strategien vedtages, medfører det en række aktiviteter i 2009. Bilaget indeholder et flowdiagram over det forventede antal jordforureninger i Region Midtjylland, og en liste over de afledte planlagte aktiviteter i 2009. Det samlede foreliggende udkast til indberetning, indeholdende forslag til strategi, omdeles til orientering i forbindelse med mødet.

Udvalget for Miljø og Råstoffer anbefaler, at strategien godkendes.

at strategi for jordforureningsområdet for 2009 godkendes.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget for Miljø og Råstoffer behandlede på sit møde den 5. februar 2009 udkast til strategi for jordforureningsområdet. Udvalget anbefaler, at udkast til strategi for jordforureningsområdet godkendes af Regionsrådet.

at administrationsgrundlag for Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler godkendes, herunder at de i sagsfremstillingen nævnte projekter forberedes til behandling i Regionsrådet, at der arbejdes videre med de nævnte netværk og projekter, at der arbejdes videre med kulturudviklingsmidlerne ud fra det beskrevne administrative sigte, og

at administrationsgrundlaget for kulturudviklingsmidlerne evalueres i første kvartal af 2010.

Gunhild Husum, Bente Nielsen og Henrik Qvist tog forbehold.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 255.000 kr. i 2009, idet projektet har interesse for Region Midtjylland i forhold til en bredere strategisk satsning på børnekulturområdet.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anne Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget for Miljø og Råstoffer foreslår, at udvalgets funktionsperiode forlænges til 31. december 2009 med henblik på, at udvalget kan færdiggøre en række vigtige opgaver inden for udvalgets virkefelt.

Der kan højst ydes udvalgsvederlag i ét år for medlemskab af et midlertidigt udvalg.

at funktionsperioden for Udvalget for Miljø og Råstoffer forlænges fra 1. april til 31. december 2009, idet der ikke ydes vederlag for medlemskab af udvalget i forlængelsesperioden.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget for Miljø og Råstoffer blev nedsat i henhold til beslutning på møde i Regionsrådet den 14. november 2007. Udvalgets funktionsperiode fastsattes til 1. april 2008 – 31. marts 2009. I henhold til udvalgets kommissorium er udvalgets formål at udarbejde forslag til politik for jordforurening og råstoffer.

Udvalget har særligt arbejdet med færdiggørelse af en råstofplan for Region Midtjylland. Planen er imidlertid påklaget til miljøklagenævnet, hvilket indtil videre har opsættende virkning for planen. Det forventes, at klagenævnets afgørelse fremkommer i løbet af de næste måneder, og herefter kan planen implementeres.

Region Midtjylland udfører for tiden et forsknings- og udviklingsprojekt i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg, finansieret af Miljøstyrelsen, om jordforurenings påvirkning af naturen. Resultaterne fra projektet skal blandt andet bruges til at formulere en politik for Region Midtjylland i forbindelse med en kommende implementering af habitat og vandrammedirektiv i jordforureningsloven.

I forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lovgivning udarbejder staten, ved Miljøcentrene, for tiden vandplaner. Vandplanerne skulle have været udsendt før jul, så Udvalget for Miljø og Råstoffer kunne drøfte områderne jord og råstoffer i forhold til planerne. Regeringen har imidlertid besluttet, at planerne skal koordineres med en grøn plan for Danmark. Derfor udsendes vandplanerne først i marts eller april. Udvalget kan derfor ikke nå at drøfte vandplanerne for Region Midtjylland inden udløbet af udvalgets funktionsperiode 31. marts 2009.

Det er i bekendtgørelsen om vederlag m.v. for varetagelse af regionale hverv fastlagt, at der højst kan ydes udvalgsvederlag i ét år for medlemskab af de af Regionsrådet nedsatte særlige udvalg i henhold til regionslovens § 13. Der vil fortsat kunne ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse mv. til udvalgets medlemmer i forlængelsesperioden 1. april - 31. december 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen, Preben Andersen, Poul Dahl og Britta Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter beslutning i Forretningsudvalget afholdes der den 31. marts en åben høring om brintteknologi, et ekstraordinært temamøde den 26. maj 2009 og et ekstraordinært møde i Forretningsudvalget den 3. juni 2009 om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning. Forretningsudvalget indstiller, at der afholdes et ekstraordinært møde i Regionsrådet om rapporten samt et seminar om Region Midtjyllands budget for 2010.

at der den 3. juni 2009 kl. 13.00 afholdes ekstraordinært møde i Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning, idet den berammede besigtigelsestur samme dag aflyses, og

at der den 2. september 2009 kl. 10.00 afholdes et seminar i Regionsrådet om Region Midtjyllands budget for 2010.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Åben høring om brintteknologi

Forretningsudvalget vedtog på sit møde den 10. marts 2009, at der den 31. marts 2009 kl. 13.00 afholdes en åben høring i regionsrådssalen i Viborg om brintteknologi. Baggrunden for høringen er drøftelsen på mødet i Regionsrådet den 25. februar 2009 af indstilling fra Vækstforum om bevilling til udvikling af base for innovationsnetværk inden for brintteknologi. Til høringen inviteres eksterne oplægsholdere. Programmet for høringen udsendes i uge 11.

Tidsplan for politisk drøftelse af sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning

Forretningsudvalget vedtog på sit møde den 10. marts 2009, at der den 26. maj 2009 kl. 9.30 afholdes et ekstraordinært temamøde i Regionsrådet om rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning. Forretningsudvalget vedtog desuden, at der den 3. juni 2009 kl. 10.00 afholdes et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde med afgivelse af indstilling til Regionsrådet om rapporten.

Den politiske drøftelse af rapporten om sammenligningsgrundlag for nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning foreslås gennemført efter følgende tidsplan:

Region Midtjyllands budget for 2010

Forretningsudvalget indstiller, at Regionsrådet den 2. september 2009 afholder et heldagsseminar om Region Midtjyllands budget for 2010. Tidsplanen for Regionsrådets behandling af regionens budget for 2010 vil herefter kunne være som anført i nedenstående tabel, idet det foreslås, at der den 10. september fra kl. 13.00 gennemføres budgetforligsdrøftelser:

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Leif Mørck, Tove Videbæk, Henrik Qvist, Jette Skive, Martin Merrild, Henning Jensen, Preben Andersen, Poul Dahl og Britta Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at Regionsrådet godkender forslaget til informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at tidsplanen for kvartals- og økonomirapporter i 2009 godkendes.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

at modellen, hvor hospitalerne kan tilbagebetale merforbruget i regnskab 2008 gennem meraktivitet (model 2), vælges.

Poul Müller og Tove Videbæk tog et foreløbigt forbehold.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen og Anna Marie Touborg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På det somatiske sundhedsområde viser udgiftsregnskabet for 2008 følgende hovedtal jf. tabel 1 nedenfor:

Tabel 1. Foreløbig oversigt over regnskabsresultatet for 2008 på det somatiske sundhedsområde (mio.kr.)

Anmærkning: Der gøres opmærksom på, at det reviderede budget inkluderer en tillægsbevilling på 255 mio.kr. vedr. overgangsordningen og 209 mio. kr., der er lagt ind i forbindelse med december-sagen.

For området som helhed er det foreløbige skøn, at der er et samlet mindreforbrug på 108,6 mio. kr. på det somatiske sundhedsområde i regnskab 2008. Der er et samlet merforbrug på hospitalerne på -74,6 mio. kr., men inden for områdets øvrige udgiftsposter – der bl.a. omfatter sygesikring, behandling over regionsgrænser, fælles puljer m.m. – er der et forventet mindreforbrug på 183,3 mio.kr. I dette beløb indgår betalingsforpligtelser på op til 100 mio. kr., som var forventet afholdt i 2008 (beløbsstørrelse ikke gjort endelig op). Korrigeret herfor er mindreforbruget på fælles puljer mv. på knap 100 mio. kr.

Overførsler fra 2008 til budgettet for 2009 vil blive særskilt forelagt i en sagsfremstilling, der vil blive præsenteret for Forretningsudvalget og Regionsrådet i maj måned i år.

Det foreløbige regnskab for 2008, hvori der altså jf. tabel 1 forudses en manko på knap 75 mio. kr. for regionshospitalerne, dækker forskellige resultater for regionshospitalerne. 4 hospitaler opnår at overholde deres budgetter eller har mindreforbrug. Andre hospitaler har væsentlige overskridelser af budgetterne. 3 af de 7 hospitalsenheder i Region Midtjylland har således forventede merforbrug på mellem 28-42 mio. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2. Hospitalernes forventede regnskabsresultater 2008 (mio.kr.)

Tabel 1 og 2 præsenterer, som anført, de regnskabsresultater for 2008, der forventes i skrivende stund. Resultaterne vil senere blive opdateret, således at de afspejler det endelige regnskab 2008 inkl. resultaterne af regionens økonomistyringsmodeller.

Budgetforlig forventes overholdt af regionens institutioner. Merforbruget i ét regnskabsår skal derfor alt andet lige dækkes i et eller flere efterfølgende regnskabsår af de institutioner, der har afholdt merforbruget.

Der foreslås derfor en ”afbetalingsordning” i perioden 2009-2011, der kan dække merforbruget i regnskab 2008 for de pågældende hospitaler.

Der kan her tænkes flere muligheder for at indrette en sådan afbetalingsordning jf. model 1 og 2 nedenfor:   

Model 1.

Én mulighed er, at hospitalerne forventes at beskære deres udgifter samtidig med, at det forventede aktivitetsniveau fastholdes. Denne ordning vil konkret betyde, at hospitalernes merforbrug i 2008 indarbejdes som beskæringer af hospitalernes driftsudgiftsbudgetter. For at give hospitalerne muligheder for at planlægge rammebeskæringen, vil driftsudgifterne skulle beskæres over tre år. De pågældende tre hospitaler vil således hver blive pålagt besparelser på i alt ca. 40 mio. kr. over de tre år.

Det må forventes, at det vil være en betydelig udfordring for hospitalerne at gennemføre disse besparelser, samtidig med at aktiviteten fastholdes på det forventede niveau.

Model 2.

Et alternativ til egentlige besparelser vil være, at hospitalerne får hævet forventningen til deres aktivitetsniveau, således at forhøjelsen af det forventede aktivitetsniveau dækker det merforbrug, hospitalet har oparbejdet i 2008. Denne ordning vil konkret betyde, at hospitalernes basislinje beregnet i DRG-værdi hæves svarende til merforbruget i 2008. Opskrivningen vil ske med 100 pct. af DRG-taksten og altså ikke 50 pct. som normalt. Også her påregnes en opskrivning af basislinjen over tre år. Hospitalerne skal altså hver præstere en meraktivitet på ca. 40 mio. kr. over de tre år. Det er vurderingen, at det på det enkelte hospital er en mere håndterbar udfordring at implementere en tilbagebetalingsordning, der er baseret på meraktivitet, end det vil være at betale tilbage gennem besparelser.

En tilbagebetalingsordning baseret på meraktivitet har herudover den særlige fordel, at den vil kunne målrettes til at præstere meraktivitet inden for områder, hvor patienterne ellers i særlig grad fra 1. juli 2009 må forventes at gå til privathospitaler i henhold til det udvidede frie sygehusvalg, hvis de ikke behandles på Regionshospitalerne.

Hertil kommer, at der med model 2 ikke vil ske ændringer i de budgetforliget fastsatte udgiftsbudgetter for 2009, idet tilbagebetalingen sker på aktivitetssiden.

Det, at hospitalerne får mulighed for at tilbagebetale merforbruget, må betragtes som en ren undtagelse. Det indebærer ikke præcedens for, at regionen igen vil muliggøre en sådan tilbagebetalingsmodel.

Region Midtjylland overtog i forbindelse med delingen af Århus Amts aktiver og passiver Århus Amts aktier i Østjysk Innovation A/S. Århus Amt havde ved selskabets stiftelse i 1998 indskudt 115.500 kr., svarende til 3,71 % af aktiekapitalen.

Det er efterfølgende slået fast, at regionen ikke kan deltage i selskabet med besiddelsen af denne aktiepost.

Regionen har forgæves forsøgt at afhænde aktierne til de øvrige aktionærer i selskabet i overensstemmelse med aktionæroverenskomsten og har desuden tilbudt aktieposten til andre relevante virksomheder i området. Også disse selskaber har sagt nej til tilbuddet.

Da Videnskabsministeriet overfor Østjysk Innovation har forlangt, at ejerforholdene skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning, har Østjysk Innovation A/S tilbudt regionen at købe aktieposten for et beløb svarende til det oprindelige indskud på 115.500 kr. forrentet med diskontoen + 2 %, svarende til 197.000 kr.

Århus Byråd har 18. februar 2009 tiltrådt, at Århus Kommune, der var medstifter af Østjysk Innovation A/S på vilkår svarende til Århus Amt, afhænder sin aktiepost i selskabet på samme måde.

at Region Midtjylland afhænder sin aktiepost i Østjysk Innovation A/S til aktieselskabet for en pris svarende til forrentning af den af Århus Amt i 1998 indbetalte kapital til stiftelsen, 115.500 kr., forrentet med diskontoen + 2 %, i alt 197.000 kr., og

at forskellen mellem salgsprovenuet af aktierne og den bogførte værdi i regnskabet ultimo 2008, 695.000 kr., afskrives over regionens egenkapital.

Johannes Flensted-Jensen, Ulla Fasting, Viggo Nielsen, Anna Marie Touborg og Poul Müller var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med kommunalreformen og delingen af amternes aktiver og passiver overtog Region Midtjylland Århus Amts aktier i Østjysk Innovation A/S. Aktieposten udgjorde 3,71 % af selskabets aktiekapital på nominelt 18.570.000 kr. Aktiebeholdningen indgik i delingen med en værdi på 852.000 kr. svarende til indre værdi i regnskabet for 2006.

Århus Amt deltog i 1998 sammen med Århus Kommune, Århus Universitets Forskningsfond, Forskerpark Århus og Dansk Teknologisk Institut i stiftelsen af Østjysk Innovation A/S, der havde som formål at fungere som innovationsmiljø og investere risikovillig kapital i nystartede innovative og forskningsbaserede virksomheder. Virksomheden stiller herudover viden, kompetence og administrativ service til rådighed for innovative iværksættere og virksomheder. Stifterne indskød hver oprindelig 115.500 kr. i selskabet. Aktieselskabet er siden udvidet med Incuba A/S og Jyske Bank, der sammen med Universitetets forskningsfond har indskudt yderligere 15 mio. kr. i selskabet.

I forbindelse med kommunalreformen blev Århus Amts aktier i Østjysk Innovation A/S fordelt til Region Midtjylland.

Lovgivningen vedrørende offentlige myndigheders deltagelse i selskaber blev samtidig med kommunalreformen ændret, således at hverken Århus Kommune eller Region Midtjylland kan deltage i et selskab som Østjysk Innovation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således slået dette fast i en skrivelse til Region Midtjylland af 8. oktober 2008.

Region Midtjylland har derfor forsøgt at afhænde aktierne i Østjysk Innovation. I henhold til aktionæroverenskomsten for selskabet har øvrige aktionærer forkøbsret til aktier i selskabet, som en aktionær ønsker at overdrage, men alle øvrige aktionærer har skriftligt overfor aktieselskabets direktør meddelt, at de ikke har interesse i at overtage regionens aktieandel.

Med bistand fra regionens revision er der herudover rettet henvendelse til 7 større virksomheder i Region Midtjylland. Ingen af disse virksomheder har ønsket at erhverve regionens aktiepost.

Da det i Østjysk Innovations konsulentkontrakt med Videnskabsministeriet anses for en væsentlig misligholdelse "hvis konsulentens ejerforhold ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning", har også selskabet en interesse i afviklingen af regionens ejerskab af selskabets aktier. Østjysk Innovation A/S har derfor i vedlagte skrivelse af 16. december 2008 foreslået, at selskabet køber regionens aktiepost.

Med udgangspunkt i selskabets regnskaber og forventningerne til den fremtidige indtjening samt til, at selskabet ikke hidtil har ubetalt dividende og ikke forventer det på kort eller mellemlang sigt samt til, at Århus Amts deltagelse i selskabet har været af hensyn til innovation og erhvervsudvikling foreslår Østjysk Innovation A/S, at aktierne købes til en værdi, der fastsættes som tilbagebetaling af det oprindelige indskud forrentet med diskontoen + 2 %. Østjysk Innovation A/S har bedt PricewaterhouseCoopers om rådgivning i forhold til prissættelse af aktierne. PricewaterhouseCoopers' notat om aktieposten er vedlagt Østjysk Innovations skrivelse.

Det fremgår af beregningen af forrentningen af den oprindelige indskudskapital, at provenuet vil udgøre 197.000 kr.

Regionens revision KPMG har givet udtryk for, at man finder vurderingen fra PwC saglig under de anførte forudsætninger, idet KPMG dog rådede til og bistod med den gennemførte yderligere undersøgelse af interessen i markedet.

På baggrund af kravet fra Videnskabsministeriet overfor Østjysk Innovation A/S om ejerkredsen, den manglende hjemmel for regionen til at besidde aktierne samt forsøgene på at afhænde aktieposten foreslås det, at regionen efter omstændighederne accepterer selskabets tilbud om at købe Region Midtjyllands aktiepost. Det foreslås endvidere, at "tabet" på aktieposten afskrives over regionens egenkapital. Aktierne er i regionens balance ultimo 2008 optaget til indre værdi i henhold til selskabets seneste regnskab, svarende til 892.000 kr. Med en salgspris på 197.000 kr. skal der således afskrives 695.000 kr. over regionens egenkapital.

Det bemærkes, at Århus Kommune ligesom Region Midtjylland ikke må besidde aktier i Østjysk Innovation A/S og tilsvarende har forespurgt såvel i aktionærkredsen som udenfor efter interesse i erhvervelse af aktieposten. Da heller ikke kommunen har kunnet afsætte sine aktier, har Århus Byråd den 18. februar 2009 godkendt at afhænde sin aktiepost til selskabet på de foreslående vilkår.

Der gives en orientering om en landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser af deres behandlings- og udredningsforløb på landets hospitaler, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fået udarbejdet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fået udarbejdet en landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser af deres behandlings- og udredningsforløb på landets hospitaler.

Undersøgelsen viser, at de fleste patienter har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af deres udrednings- og behandlingsforløb. Det drejer sig om 96,2 % af patienterne, der har været i kontakt med hospitalerne i Region Midtjylland, og det tilsvarende landsgennemsnit er 95,6 %.

Undersøgelsen er delt op i seks temaer. Region Midtjylland klarer sig generelt set flot, idet regionens samlede resultat for alle temaerne enten ligger på eller over landsgennemsnittet. Det er især de tre temaer omhandlende henholdsvis oplevelser på hospitalet (kontakt til personalet og intern sammenhæng), kommunikation på hospitalet og samlet indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet, hvor regionen ved flere af spørgsmålene ligger over landsgennemsnittet.

Undersøgelsen konkluderer, at der er størst andel positive vurderinger hos patienter med brystkræft og livmoderkræft, og mindst andel af positive vurderinger hos patienter med hoved-/halskræft, lungekræft og livmoderhalskræft.

Undersøgelsen blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside i uge 8 og den er tilgængelig på Internettet på følgende adresse: http://www.sum.dk/sum/site.aspx?p=23&t=visartikel&Articleid=4755

Der er vedlagt et Notat om den landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser samt et bilag indeholdende uddrag af resumé fra ministeriets rapport.

Skive Kommune traf på byrådsmøde den 27. januar 2009 beslutning om, at "...der i forlængelse af det videre arbejde med realiseringen af Sundhedscenter Skive, undersøges muligheder for køb/leje af op til 3500 m2 på Regionshospitalet i Skive, der indrettes til at rumme dele af den kommunale administration, primært med funktioner, der har relation til Skive Kommunes sundhedscenter. Oplysningerne fremskaffes til brug for Skive Kommunes byråds temamøde den 31. marts 2009 vedrørende rådhustilbygning som et alternativ..."

Skive Kommunes sundhedscenter er en del af det kommende sundhedshus.

På baggrund heraf har forvaltningen i Skive Kommune henvendt sig og bedt om, at regionen udarbejder materiale, der viser mulighederne for placering af 200 administrative arbejdspladser i lokaler på Regionshospitalet i Skive. Administrationen i Region Midtjylland har givet tilsagn om fremsendelse af materiale til byrådets temadag.

I udarbejdelse af materialet er der taget udgangspunkt i salg af bygninger. Konkret arbejdes der videre med et forslag om frasalg af bygninger, der ikke forventes at skulle indgå i etableringen af Skive Sundhedshus og som fremadrettet ikke indgår i Region Midtjyllands videre hospitalsplanlægning.

Administrationen har vurderet, at det ikke er attraktivt for Region Midtjylland at vurdere mulighederne for udleje, da eventuelle renoveringsomkostninger hertil vil skulle indarbejdes i Region Midtjyllands anlægsramme på bekostning af anlægsudgifter til egne anlægsprojekter.

Beslutter Skive Kommunes byråd at arbejde videre med en placering på Regionshospitalet i Skive, vil sagen blive forelagt Regionsrådet.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjertesvigt viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder standarderne for fire ud af otte indikatorer.

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjertesvigt blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 29. januar 2009. Resultaterne dækker perioden 21. juni 2007 – 20. juni 2008.

93 % af regionens patienter med hjertesvigt er blevet indberettet til NIP, hvilket er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at der er problemer med at opnå en ensartet indberetning af data, hvilket betyder, at hospitalernes patienter ikke helt kan sammenlignes. Data skal derfor tolkes med forsigtighed.

Regionen opfylder standarderne for fire ud af otte indikatorer: udførelse af ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), behandling med blodtryksnedsættende medicin (betablokker), genindlæggelse og dødelighed.

Det er muligt at sammenligne fem af indikatorerne med tidligere opgørelser (opgørelsesmetoden for nogle af indikatorerne er ændret). Der er sket forbedring for regionens samlede resultat for tre af disse fem indikatorer (ekkokardiografi, vurdering af funktionsevne og henvisning til fysisk træning).

Der vedlægges Notat af 24. februar 2009 om resultater vedr. NIP hjertesvigt.

I denne status orienteres om, at garantiklinik-modellen i Region Midtjylland har været suspenderet siden konflikten i foråret 2008. Der orienteres desuden om, at udgifterne til behandling på privathospital er steget med over 100 mio. kr. i forhold til 2007, og beløber sig til 256 mio. kr.  

Styringen af udgifter til behandling på privathospitaler har været underlagt særlige vilkår i 2008.

Dels har ophobningen af ventelister under forårets konflikt medført en væsentlig stigning i udgifter til behandling på privathospitaler, og dels har regionens generelle økonomiske situation betydet, at finansiering af meraktivitet via takststyringspuljen ikke har været muligt efter den 1. juli 2008 (jf. Budgetforliget for 2009, s.9).

Begge forhold har haft betydning for såvel garantiklinikmodellen som udgifterne til udvidet frit sygehusvalg i 2008, som der her gøres status for.

Garantiklinikker i 2008

Garantiklinikmodellen blev etableret i 2006 som en imødegåelse af de stigende udgifter til behandling på privathospitaler. Udgangspunktet for finansiering af garantiklinikaktiviteten har været takststyringsmodellen, med en honorering af meraktiviteten på 50-75 % af DRG-taksten. 

Under forårets konflikt var både Patientkontoret og de enkelte afdelinger med garantiklinikaktivitet ramt af strejken, og garantiklinikaktiviteten stod derfor stille under konflikten. Umiddelbart efter konflikten var det ikke muligt for hospitalerne at friholde kapacitet til garantiklinikaktivitet, og sidenhen har indførelsen af et loft over meraktivitet på 0 (takstmodel 2009) betydet, at aktiviteten ikke kan finansieres via takststyringspuljen.

Garantiklinikmodellen har således været suspenderet siden konflikten, så i 2008 har der kun været garantiklinikaktivitet i årets første tre måneder (1. januar - 16. april). I denne periode blev der henvist 206 patienter til garantiklinikker, svarende til ca. halvdelen af det samlede antal henvisninger i 2007 (jf. Orientering om garantiklinikker i 2007, RR 21.05.08, pkt. 34). 

Udvidet frit sygehusvalg i 2008

Nedsættelsen af behandlingsfristen fra to til en måned pr. 1. oktober 2007 gav anledning til øget bevågenhed i forhold til hvor mange patienter, der bliver henvist til behandling på privathospital. En opgørelse for de sidste tre måneder i 2007 viste, at det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned steg fra 432 til 498 (16 %) efter nedsættelsen af behandlingsfristen.

Tabel 1 nedenfor viser, at denne udvikling fortsatte i starten af 2008. Pga. konflikten - der også omfattede de ansatte i Patientkontoret - faldt antallet af henvisninger i 2. kvartal 2008, men steg til gengæld kraftigt efter konfliktens ophør. Endelig skete der en opbremsning i antallet af henvisninger efter suspensionen af det udvidede frie valg den 7. november.  

Tabel 1. Antal henviste patienter fordelt på måneder i 2008

I alt blev der i 2008 således henvist 6885 patienter via Patientkontoret til behandling på privathospital. Sammenlignet med 2007, er det en stigning på 28 %. Af faktorer, der har medvirket til stigningen, kan nævnes:

• Flere måneder med behandlingsfrist på én måned
• Aflysninger under konflikten har betydet, at flere patienter har været berettiget til udvidet frit valg
• Længere ventetider på behandling efter konflikten har givet flere ret til udvidet frit valg
• Loftet over takststyringspulje på 0 har bremset op for garantiklinikaktivitet og andre meraktivitetsprojekter

Tabel 2 nedenfor viser en stigning i udgifterne til privathospitaler fra 154 mio. kr. i 2007 til 256 mio. kr. i 2008. Den store forskel i væksten mellem antal henvisninger (28%) og væksten i udgifter (66%) skyldes primært, at patienter i Region Midtjylland under konflikten havde mulighed for at henvende sig direkte til privathospitalerne uden om Patientkontoret, hvis de ikke kunne tilbydes en tid inden for fristen på regionens hospitaler. Dermed indgår "selv-henvendelserne" ikke i opgørelsen over antal henvisninger, der bygger på data fra Patientkontoret. Der er ikke et klart overblik over, hvor mange der har benyttet sig af denne mulighed, men udgifterne anslås at beløbe sig til ca. 40 mio. kr.

Hertil kommer en stigning i antallet af omkostningstunge behandlinger samt en stigning i antallet af MR-scanninger, udført i privat regi. Da hospitalerne kan henvise direkte til privat MR-scanning, registreres disse ikke i Patientkontoret, og indgår derfor ikke i opgørelsen over antal henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg. De anslåede ekstra-udgifter i forhold til 2007 er opgjort nedenfor:

• Vækst i antallet af dyre operationer, særligt fedmeoperationer (anslået 17 mio. kr.)
• Stigning i antallet af MR-scanninger i privat regi, som følge af udbud (registreres ikke via Patientkontoret) (anslået 4,5 mio. kr.)
• "Selv-henvendelser" under konflikten, der ikke blev registreret via Patientkontoret (anslået 40 mio. kr.)

Tabel 2. henvisninger og udgifter til privathospitaler i 2007 og 2008

Forpligtigelse vedr. kapacitetsanvendelse på privathospitaler i suspensionsperioden

Som en del af aftalen vedrørende suspensionen af det udvidede frie valg er regionen forpligtet til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle de private sygehuse og klinikker i perioden 1. oktober 2007 - 31. marts 2008. For Region Midtjyllands vedkommende var omsætningen i perioden på 93 mio. kr., svarende til 15,5 mio. kr./mnd.

I perioden 1. juli 2008 - 31. januar 2009 er det gennemsnitlige forbrug foreløbigt opgjort til 22,4 mio. kr./mnd., dvs. væsentligt over forpligtelsen i aftalen. Efter suspensionen d. 7. november 2008 er antallet af henvisninger dog faldet betydeligt (jvf. tabel 1), og dermed er forbruget også faldet betydeligt. 

Administrationen og Det regionale samarbejdsudvalg med privathospitaler følger løbende udviklingen på området med henblik på at sikre, at forpligtelsen opfyldes.

Udviklingen i 2009

Suspensionens ikrafttrædelse d. 7. november 2008 har medført et stort fald i antallet af henvisninger til behandling på privathospital. I løbet af de første tre måneder efter suspensionen er der henvist ca. 100 patienter/mnd. via Patientkontoret.

Årsagen til faldet i henvisninger er de ændrede retningslinjer for visitation og prioritering, hvor patienterne får differentierede ventetider (1 mnd. – 3 mnd. – mere end 3 mnd.). Ændringen betyder dels, at kapaciteten i det offentlige udnyttes bedre (flere omvisiteres til behandling på et andet offentligt hospital), og dels at ikke alle patienter tilbydes muligheden for behandling i privat regi (gruppe 3).

I første halvår af 2009 tyder det derfor på, at udgifterne til behandling på privathospitaler vil falde. I andet halvår af 2009 forventes forbruget at stige igen, når det udvidede frie valg genindføres.

Øvrige initiativer

Der arbejdes på en række felter for at imødekomme de stigende udgifter til behandling i privat regi og gøre ventetiden kortere for Region Midtjyllands patienter. Bl.a. kan udbud af behandlinger sikre en bedre afregningspris med privathospitalerne, hvor erfaringerne med udbud af MR-scanninger og ortopædkirurgi viser, at det er muligt at opnå besparelser på mellem 10-30% af de hidtidige priser. Administrationen vurderer derfor løbende behovet for nye udbud. Endelig skal nævnes opstarten af friklinikker i Ringkøbing og Grenaa, der kan bidrage til at nedbringe ventetider for behandlingsområder, der ofte sendes til privatsektoren.

Medlem af Regionsrådet, Bente Nielsen, har i en henvendelse af 7. november 2008 anmodet om en redegørelse til Regionsrådet om, hvordan uddannelse og efteruddannelse af ambulancereddere sikres i overgangen til drift med flere ambulanceleverandører.

Henvendelse fra Bente Nielsen er vedlagt.

På Regionsrådets møde den 17. december blev der givet en kort status vedr. emnet, idet der særligt blev gjort opmærksom på, at emnet ville indgå i de igangværende drøftelser med leverandørerne. På baggrund af disse drøftelser, som administrationen har afholdt, har Falck Danmark A/S og Responce A/S begge sendt en udtalelse om emnet.

Falck Danmark A/S, som har skrevet kontrakt for delaftalerne Herning, Holstebro, Randers og Djursland, meddeler:

"Status for uddannelsen af elever er pr. 1. marts 2009 således: Falck har 108 elever i hele Region Midtjylland. Heraf henhører 85 under den ”gamle” ambulanceuddannelse, som fra sidste efterår er afløst af en kortere og mere målrettet uddannelse. 30 elever under den ”gamle” uddannelse forventes færdiguddannede inden 1. december 2009, hvor de nye kontrakter træder i kraft. Der er pt. 12 elever i Horsens-området, hvoraf de 5 forventes færdiguddannede inden 1. december 2009. Det er pt. planlagt at optage 36 nye elever i 2009. Afløbet af redderelever på den gamle uddannelse er således, at yderligere 6 elever vil være afsluttet december 09 samt 44 i 2010 og 5 i 2011.

Omkring elevers eventuelle overgang til en anden leverandør kan på det juridiske område opsummeres således: Erhvervsuddannelseslovgivningen er en beskyttelseslovgivning for eleverne. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter efter prøvetidens udløb, bortset fra hvis begge parter er enige herom. Det vurderes, at Falck ikke kan ophæve en uddannelsesaftale med baggrund i at have mistet en større arbejdsopgave uden at blive pålagt erstatning for uberettiget ophævelse. Hvis en arbejdsgiver ikke er i stand til at opfylde en elevkontrakt, skal arbejdsgiveren tilbyde eleven omplacering eller evt. søge eleven overført til en anden arbejdsgiver. Falck forventer således ikke at få problemer med at opfylde elevkontrakterne med de 7 elever i Horsens-området, som kan tilbydes omplacering til områder, hvor Falck varetager opgaven."

Responce A/S, som har skrevet kontrakt for delaftale Horsens, informerer:

"Responce A/S vil som ny ambulanceoperatør i Region Midtjylland som en selvfølge påtage sig ansvaret for at uddanne elever i ambulancetjenesten. Vi vil indgå en dialog med Falck om de nuværende elever, for evt. at færdiggøre disse i lokalområdet hos Responce, ligeledes vil vi ansætte nye elever i ambulancetjenesten.

Responce påregner at antage 5 til 8 elever, både ungelever og voksenelever over 25 år. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 30 elevansøgninger liggende, som vi vil gennemgå senere på året. Vi har indgået et tæt samarbejde med EUC Vest om uddannelse af elever."

Administrationen holder løbende møder med de kommende ambulanceentreprenører. Uddannelse og efteruddannelse af ambulancereddere vil fortsat indgå på dagsordenen for disse møder. 

Forberedelsesudvalget vedtog den 15. november 2006 at samle hele børne- og ungdomspsykiatrien i én organisation benævnt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland, pr. 1. januar 2007. Centret blev opdelt i en børnepsykiatrisk afdeling og en ungdomspsykiatrisk afdeling på tværs af de geografiske enheder i Herning, Viborg og Risskov. Hver afdeling har en afdelingsledelse, og hvert afsnit har en afsnitsledelse. Endvidere etableredes en fælles administration. Der har imidlertid været problemer med at implementere modellen og med at besætte alle lederstillingerne. Der har endvidere været en del intern kritik af ledelsesstrukturen. Derfor igangsættes en proces med opsamling af erfaringer fra den nuværende organisering og ledelsesstruktur. Resultatet af en tidligere besluttet evaluering af psykologernes organisering planlægges nu forelagt sammen med resultat af processen vedrørende organiseringen og ledelsesstrukturen. Den samlede tilbagemelding til Regionsrådet forventes at kunne ske sommeren 2009.