Kvartalsrapporten pr. 30. september 2010 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

På sundhedsområdets driftsbudget vurderes der merudgifter for i alt 190 mio. kr., hvoraf 87 mio. kr. vedrører hospitalerne, behandlingspsykiatrien og fælles administrative områder, og 103 mio. kr. vedrører vanskeligt styrbare områder såsom behandling over regionsgrænser, udvidet frit sygehusvalg og ny dyr medicin. For håndteringen af merudgifter henvises til dagsordenspunktet om ”kompenserende besparelser i 2011 og fremover som følge af merudgifter på vanskeligt styrbare områder og ændrede forudsætninger for regionens bloktilskud”.

Der forventes merindtægter på 39,7 mio. kr. fra den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering.

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2010 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-30 godkendes, og

at administrationen i forbindelse med regnskabsafslutningen bemyndiges til at flytte budgetmidler mellem hospitalerne og den centrale pulje, svarende til omkonteringen af udgifter fra drift til anlæg jf. skema 28.

Poul A. Christensen deltog i behandlingen af sagen.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jævnfør fordelingsprincipperne i budgettet.
 
Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.
 
Sundhedsområdet
På baggrund af afregningerne for den kommunale medfinansiering forventes de samlede kommunale aktivitetsafhængige indtægter for 2010 at blive på 2.343,1 mio. kr. Det svarer til en merindtægt på 39,7 mio. kr.

Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser yderligere merudgifter på 86 mio. kr. Det nye skøn er nedenfor sammenholdt med skønnet fra økonomirapporten 30. april 2010.

Tabel 1: Skøn over merudgifter sundhedsområdets driftsbudget 2010

Skønnet over merudgifter i 2010 ændres således fra -210 mio. kr. pr. 30. april 2010 til –314 mio. kr. pr. 30. juni 2010, svarende til en stigning på 104 mio. kr. Kvartalsrapporten pr. 30. september viser en yderligere stigning på 86 mio. kr. (=-120+34) inkl. den forventede udmøntning af medicingarantien.

Tabel 2: Vurderede mer-/mindreudgifter i forhold til korrigeret budget

Det ændrede skøn for de somatiske hospitaler er sammensat af dels et ønske fra 4 hospitaler om udskydelse af afviklingen af gæld for i alt 27,2 mio. kr., som følge af fremrykkede besparelser eller engangsbesparelser i 2010, og dels forsinket virkning af genopretningsplaner for i alt ca. 51 mio. kr.

Vurderingen for de somatiske hospitaler indeholder en forventning om, at de øvrige hospitaler vil få et samlet mindreforbrug på 62 mio. kr. jf. erfaringen fra 2009, hvor der blev overført mindreforbrug for i alt 82 mio. kr.

I forhold til kvartalsrapporten pr. 30. juni 2010 har Regionshospitalet Randers forværret deres skøn med 5,5 mio. kr. på grund af forhøjet betaling til Region Syddanmark på det pædiatriske og urologiske område. Samtidig har Regionshospitalet Viborg forværret deres skøn med 6,2 mio. kr. på grund af øgede barselsudgifter der til dels skyldes fejlbudgettering i forhold til feriepenge til barslende og indregning af dagpengerefusioner. Økonomiopfølgningen for Regionshospitalet Viborg er på som særskilt dagsordenspunkt på forretningsudvalgsmødet den 9. november 2010.

Hospitalernes aktivitet ligger 0,4 % over den forventede aktivitet (basislinjen), og der forventes et aktivitetsniveau, som betyder, at Region Midtjylland opnår den samlede statslige aktivitetsafhængige pulje. Der er loft over Region Midtjyllands aktivitetspulje til hospitalerne, hvilket betyder, at hospitalerne ikke kompenseres for meraktivitet i forhold til den aftalte baselinje. Der er dog mulighed for, at hospitalerne beskriver projekter omkring hjemtrækning fra andre regioner eller privathospitaler og derigennem får tilført midler til øget aktivitet.

Behandlingspsykiatrien forventer et mindreforbrug på 5,6 mio. kr., som påregnes overført til 2011.

Som det fremgår af tabel 2, er der en række områder på fælleskontiene, hvor der skønnes mer-/mindreudgifter.  

Ny dyr medicin og nye behandlinger: Der forventes et merforbrug til ny dyr medicin og nye behandlinger på 16,5 mio. kr. En marginal forbedring på knap 2 mio. kr. i forhold til 2. kvartalsrapport. Ved årsafslutningen for det enkelte regnskabsår reguleres hospitalernes budgetter for eventuelle afvigelser i forhold til tildelte budgetter og de faktisk afholdte udgifter. Ved f.eks. forsinket ibrugtagning af ny medicin og nye behandlinger vil der blive tilbageført budgetbeløb.

Patientforsikring: Der er siden 2. kvartalsrapport kommet en mindre forbedring i vurderingen af området på 6 mio. kr. Det forventede merforbrug er nu på 13,7 mio. kr. På regionsrådsmødet den 13. oktober 2010 var der ønske om en uddybning vedrørende de stigende udgifter til patientforsikring og om mulighederne for at påvirke udgifterne. I vedlagte notat om vanskeligt styrbare områder i Region Midtjylland er patientforsikringen samt fire andre vanskeligt styrbare områder beskrevet.

Behandling over regionsgrænser: Der forventes et samlet merforbrug på 61,9 mio. kr. vedrørende behandling over regionsgrænser mod 14,5 mio. kr. ved 2. kvartalsrapport 2010. I forhold til udgifterne forventes der en merudgift på i alt 22,3 mio. kr. I forhold til indtægterne forventes der en mindreindtægt på i alt 39,6 mio. kr.  

Medicintilskud: Merforbruget for Region Midtjylland er opgjort til 52 mio. kr., en stigning på 10 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Der er modtaget 10 mio. kr. i efterregulering af 2009. Bevillingsafvigelsen er derfor på 42 mio. kr. I økonomiaftalen for 2010 er forudsat, at der foretages en regulering af eventuelle afvigelser i forhold til garantiniveauet med 75 % for regionerne under ét. Medicingarantien, som afhænger af regionernes samlede forbrug, forventes at give en efterregulering på 34 mio. kr. i 2011, mod 32 i 2. kvartalsrapport. Alt i alt en stigning på 8 mio. kr. fra 2. til 3. kvartalsrapport.

Andel fælles formål: It-området har meddelt et forventet underskud på 27 mio. kr. svarende til det underskud på 26,9 mio. kr., der blev overført fra 2009 til 2010. Herudover er it-afdelingen underlagt sparekrav i perioden 2009-2012 på i alt 55 mio., hvoraf budgettet for 2010 er reduceret med 15 mio. kr. Det sparemål er nået. Det fastholdes, at der er et forventet konsolideringspotentiale i at samle it-omkostninger, teknologi, organisation i et samlet RMIT. Konsolideringen er kompleks og omfattende og imidlertid ikke sket i det forudsatte tempo, hvilket presser økonomien på it-området som påpeget i kvartalsrapporten pr. 30. juni 2010. Øvrige områder under fælles formål har forventninger om overførsel af mindreforbrug til 2011. Samlet påvirkes sundhedsområdet jf. budgettets fordelingsnøgle med et underskud på 15 mio. kr.

Der forventes et underskud på 7,3 mio. kr. vedrørende udvidet frit sygehusvalg og et underskud vedrørende arbejdsskade på 6,0 mio. kr. De øvrige afvigelser på netto 10 mio. kr. omfatter en lang række budgetområder inkl. leasingydelser (overskud på 5 mio. kr.) og respiratorbehandling i eget hjem (underskud på 4,2 mio. kr.). Afvigelserne er nærmere beskrevet i økonomi- og aktivitetsbilaget.

Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev gennemsnitslikviditeten vurderet til at udgøre 125 – 390 mio. kr. ved udgangen af 2011. De nuværende forventede afvigelser for 2010 reducerer gennemsnitslikviditeten for 2011 til 60 – 320 mio. kr.

De somatiske hospitaler og Præhospitalet har alle udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget Hospitalernes ledelsesberetninger.
 

Socialområdet
Samlet forventes nettomerudgifter på 15,8 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 271,7 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 287,5 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne. I vurderingen er indregnet tilbagebetalinger af tidligere års overskud til kommunerne på 40 mio. kr.

I overensstemmelse med rammeaftalen for 2010 med kommunerne forudsættes merudgifter i 2010 overført til 2011, da underskuddet forventes at være mindre end 5 procent af budgettet.
 
Regional Udvikling
Der forventes et mindreforbrug i 2010 på 40,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på kollektiv trafik. Der reserveres 25,5 mio. kr. til udskydelse af spareplanen i 2011. Det resterende beløb er afsat til de i budgetforlig 2010 aftalte indsatsområder vedrørende udviklingspuljen på kollektiv trafik. Udgifterne til udskydelsen af spareplanen har vist sig større end det i budgetforliget forudsatte, og administrationen er derfor i gang med at indregne disse merudgifter i udkast til udmøntning af de tilbageførte midler fra Midttrafik.

Derudover forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. på bevillingen ”Den Regionale Udviklingsplan”, som er akkumuleret af uforbrugte midler fra 2007-2010.

Anlæg
I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 516,1 mio. kr., hvoraf afvigelsen på kvalitetsfondsprojekterne udgør 212,0 mio. kr. og medicoteknik udgør 122,5 mio. kr. Afvigelserne forventes overført til budget 2011.

 
Bevillingsændringer
I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af de i alt 30 bevillingsskemaer. Bevilingsændringerne er fuldt finansierede på nær skemaerne for ny dyr medicin og nye behandlinger. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 9 Ny dyr medicin og skema 10 nye behandlinger:

Udgiftsbehovet på området håndteres, jf. regionsrådets beslutning den 20. maj 2009, som en refusionsordning. I forbindelse med de kvartalsvise økonomirapporter i 2010 foretages således revurderinger af udgiftsbehovet til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2010, som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter for 2010.

I forhold til 2. kvartalsrapport i 2010 vurderes det, at Region Midtjylland samlet set får en udgiftsstigning på 2,7 mio. kr. til ny dyr medicin og på 6,6 mio. kr. til nye behandlinger. De forventede udgiftsstigninger på i alt 9,3 mio. kr. udmøntes til hospitalerne.

ÅUH, Århus Sygehus igangsætter et projekt omkring hjemtagning af medicinsk cancerbehandling. I skema 14 overføres der 11 mio. kr. fra behandling over regionsgrænser til ny dyr medicin, til dækning heraf.

Finansiering af området håndteres som en a conto betaling, hvor der i januar 2011 foretages en afregning af det faktiske forbrug til henholdsvis ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2010, dvs. inden for regnskabsåret.

Skema 28 Flytning af midler fra drift til anlæg:

I budgettet for 2010 er det forudsat, at der i 2010 overføres midler fra drift til anlæg for i alt 115 mio. kr. Der resterer 71,553 mio. kr. i rammebevillingen, der er fælles for somatikken, behandlingspsykiatrien og fælles formål. I forbindelse med regnskabsafslutningen, vil udgifter til anskaffelser blive omkonteret fra drift til anlæg.

Det foreslås, at der som en særlig foranstaltning af hensyn til regnskabsaflæggelsen, gives bemyndigelse til administrationen til at flytte budgetmidler mellem hospitalerne og den centrale pulje på driften, svarende til omkonteringen af udgifter fra drift til anlæg.

Revisionen har sagt god for ovenstående fremgangsmåde, idet det af praktiske og tekniske årsager ikke er muligt at opgøre flytningerne på forhånd. I forbindelse med Regnskab 2010 vil regionsrådet få en nærmere orientering herom. Der var ved regnskabsafslutningen for 2009 en tilsvarende ordning. 

Skemaerne 1 - 8, 11 - 27 og 29 – 30:

Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod,

at administrationen i forbindelse med regnskabsafslutningen bemyndiges til at flytte budgetmidler mellem hospitalerne og den centrale pulje, svarende til omkonteringen af udgifter fra drift til anlæg jf. skema 28.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af 3. kvartalsrapport 2010 er der udarbejdet et skøn over merudgifter til vanskeligt styrbare områder. Det viser højere udgifter til disse områder end vurderet i 2. kvartalsrapport.

Regeringens lovforslag vedrørende omlægning af bloktilskudskriterier er ikke som forventet medtaget på regeringens lovprogram for 2010/2011. Det ser dermed ikke ud til at blive vedtaget, så det kan træde i kraft med virkning fra 2012. Hertil kommer, at der forventes fremlagt et lovforslag, der vil medføre formindskede indtægter til Region Midtjylland fra den kommunale medfinansiering.

Disse ændrede forudsætninger for regionens økonomi medfører en ubalance på 192 mio. kr. i regionens økonomi for 2011 og frem og en yderligere ubalance på 263 mio. kr. i regionens økonomi for 2012 og frem.

I budgetforliget for 2011 er det aftalt, at der skal findes kompenserende besparelser for uforudsete merudgifter til vanskeligt styrbare områder. På den baggrund indstiller forretningsudvalget, at der udarbejdes et sparekatalog på 200 mio. kr. for budget 2011 og frem og yderligere 300 mio. kr. i 2012 og frem.  

De kompenserende besparelser kommer ud over den vedtagne spareplan på 321 mio. kr. i 2011, hvoraf 103 mio. kr. skal fremrykkes til 2010. Endvidere har en række hospitaler en betydelig gæld, som skal afdrages de kommende år. Endvidere skal hospitalerne som i tidligere år gennemføre produktivitetsstigninger på 2 %.

Set i det lys vurderes det, at det ikke er muligt at stille generelle krav om yderligere produktivitetsstigninger, men at det er nødvendigt med tiltag, som reelt reducerer driftsomkostningerne. Direktionens forslag til håndtering af de kompenserende besparelser, rammerne for udarbejdelse af forslag og tidsplan beskrives i denne indstilling.

at der udarbejdes et sparekatalog på 200 mio. kr. for budget 2011 og frem,

at gruppeformændene, i forlængelse af det modtagne svar af 5. november 2010 om forudsætninger for regionens bloktilskud på sundhedsområdet, retter henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren for at bede om et møde til drøftelse af sagen,

at der i den videre proces indarbejdes mulighed for at skabe balance i budget 2012 og frem gennem udarbejdelse af et sparekatalog på op til 300 mio. kr., og

at rammerne for udarbejdelse af spareforslag er følgende: 

1. Akutplanens principper om fem akuthospitaler, akutklinikker og center of excellence opretholdes i forslagene

2. Forståelse af forudsætningerne for driften af center og excellence skal fastlægges

3. Der kan lægges op til en revision af øvrige principper i akutplanen, samt der kan lægges op til en revision af principperne i hospitalsplanen, psykiatriplanen og den præhospitale plan

4. Ændringsforslag til vedtagne politiske planer og andre politiske beslutninger skal beskrives tydeligt, og de enkelte ændringsforslag skal godkendes politisk, inden de kan gennemføres

5. Aktiviteten skal holdes i forhold til den forudsatte baselinje for de somatiske hospitaler i 2011. Det skal sikres, at regionen kan overholde den forudsatte aktivitetsværdi, så indtægtsrammen vedrørende den statslige aktivitetspulje holdes

6. Behandlingspsykiatriens aktivitet i forhold til det vedtagne budget 2011 skal holdes

7. Forslag skal lægge vægt på at sikre borgernes tryghed og høj kvalitet i tilbuddene.

Poul A. Christensen deltog i behandlingen af sagen.

Susanne Buch Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Direktionen indstiller  

at regionsrådet afholder budgetseminar tirsdag den 25. januar 2011 kl. 9.00-16.00 og budgetforligsdrøftelser tirsdag den 1. februar 2011 fra kl. 13.00.

I den indgåede ”Aftale om Budget 2011 for Region Midtjylland” af 8. september 2010 fremgår det, at de tildelte budgetter i 2010 og 2011 og fremover skal holdes. Det er endvidere et vilkår, at hvis der kommer uforudsete udgiftsstigninger på ustyrbare udgiftsområder, så skal de håndteres af fællesskabet ved kompenserende besparelser.

På baggrund af kvartalsrapporten for 3. kvartal 2010 vurderes det, at der er en strukturel ubalance på 170 mio. kr. fra 2011 og frem.

I forbindelse med folketingets åbning har regeringen fremlagt lovprogram for det kommende år. Regeringen har ikke som forventet medtaget det lovforslag, som blev sendt i høring ved årsskiftet 2009/2010.

Hertil kommer, at der forventes et lovforslag med virkning for 2012 og frem om ændring af den kommunale medfinansiering, der vil medføre reducerede indtægter for Region Midtjylland svarende til 70 mio. kr.

Disse to emner medfører en yderligere ubalance i regionens økonomi fra 2012 på 263 mio. kr.

De økonomiske udfordringer, der kan konstateres for nuværende, kan dermed beskrives jf. tabel 1 nedenfor:

Tabel 1. Ubalancer i Region Midtjyllands økonomi 2011, 2012 og 2013 og frem

*) Det forudsættes, at besparelsen på 22 mio. kr. permanentgøres fra 2013 og frem af hensyn til at opnå en reserve udover de 37 mio. kr. til udgiftspresfelter, der opstår i 2013 og frem.

Baggrunden for disse ubalancer er nærmere beskrevet i vedlagte bilag ”Notat om merudgifter på vanskeligt styrbare områder i 2010 og 2011 og fremover”.

Ad. 1: Varig strukturel ubalance fra 2011 og frem 

I notatet konstateres det, at der i 2010 er en strukturelt betinget merudgift på 124 mio. kr., mens den permanente betydning er en strukturel ubalance i størrelsesordenen 170 mio. kr. i 2011.

Forværringerne, der vedrører 2011 og frem, skyldes følgende:

1. Vedrørende kontoen for ny/dyr medicin har administrationen i oktober måned modtaget nye skøn fra hospitalerne vedrørende deres forventede merudgifter til ny/dyr medicin i 2011. Området udviser herefter en ny, strukturel ubalance for 2011 og frem svarende til 72,7 mio. kr.

2. Inden for samhandelskontoen forventes en varig ubalance på 50 mio. kr. Ubalancen skyldes væsentligt, at der nu opleves en betydelig hjemtrækning særligt fra Region Nordjylland samt at der er merudgifter til selvejende hospitaler på godt 10 mio. kr.

3. Inden for udgifter til sygesikringsmedicin forventes merudgifter på 52 mio. kr., af hvilke 34 mio. kr. forventes kompenseret gennem bloktilskuddet. Der resterer dermed en ubalance på 18 mio. kr. for 2011 og frem.

4. Andre ubalancer medfører merudgifter på i alt 30 mio. kr. Merudgifterne opstår inden for udvidet frit valg, stigende udgifter til arbejdsskadeerstatninger, en ufinansieret manko som følge af permanentgørelsen af satspuljeaftalen for 2007-2010, behov for fornyet aftale med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus vedrørende merafregning for store rygoperationer samt som følge af forslag om ikke på nuværende tidspunkt at effektuere den tidligere beslutning om at samle alle komplicerede fødsler i Hospitalsenheden Vest.

De ovenstående punkter a-d har varig betydning fra 2011 og frem.

Det skal herudover bemærkes, at der er fremlagt lovforslag om selvbetaling af IVF-behandling m.m. Danske Regioner har på den baggrund sendt høringssvar om lovforslaget. Afgørelserne i forhold til en lang række af de punkter, der indgår i høringssvaret, vil have økonomisk betydning for regionerne. Lovforslaget må formodes at have en vis økonomisk betydning for regionen, men en udredning af lovforslagets betydning for regionens økonomi afventer forhandlingerne mellem staten og Danske Regioner.

Ad. 2: Dækning af ubalance i 2010 

Det fremgår af det vedlagte notat ”Notat om merudgifter på vanskeligt styrbare områder i 2010 og 2011 og fremover”, at den strukturelle ubalance i 2010 i forhold til regionsrådets afgivne bevillinger for 2010 udgør 124 mio. kr. Dette medfører et højere kassetræk end forudsat. Dette modsvares dog af:

• at indtægterne på kommunal medfinansiering er 39,5 mio. kr. højere end forudsat i budgettet. Dette skyldes, at hospitalerne har en højere aktivitet end forudsat,

• at regionens likviditet forbedres med ca. 40 mio. kr. som følge af en korrektion i regionens momsafløftning for tidligere regnskabsår vedrørende udgifter til privathospitaler.

Modregnes disse to poster i den forøgede strukturelle ubalance er det negative kassetræk på ca. 44 mio. kr. Dette beløb foreslås finansieret ved kompenserende besparelser i 2011 og 2012, fordelt med 22 mio. kr. hvert år. Sparemålene for 2011 og 2012 bliver dermed 22 mio. kr. højere end de ovenfor beskrevne 170 mio. kr., dvs. 192 mio. kr.

Ad. 3: Manglende fremlæggelse af lovforslag om bloktilskudsomlægning 

Regeringen har udarbejdet et lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering. Region Midtjylland har forventet, at dette lovforslag blev vedtaget med virkning fra 2012. Hvis dette ikke sker, vil Region Midtjylland mangle finansiering fra 2012 og frem svarende til 193 mio. kr.  

Regionsrådsformand Bent Hansen har på regionsrådets vegne den 11. oktober 2010 sendt et brev til Indenrigs- og sundhedsministeren om det ”manglende” lovforslag.

I dette brev er der anmodet om tilbagemelding på 3 spørgsmål:

1) Om ministeren vil fremsætte et lovforslag om regionernes finansiering i forhold til sundhedsområdet sammen med ændring af den kommunale medfinansiering, og i givet fald hvornår, da dette har afgørende betydning for Region Midtjyllands økonomiske situation.

2) Hvad ministeren endvidere har tænkt sig at gøre for at sikre at lovforslaget om ændring af den kommunale medfinansiering ikke giver byrdefordelingsmæssige konsekvenser.

3) Hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage for at leve op til målsætningen om, at ”regionerne skal have lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet”.

Indenrigs- og Sundhedsministeren har besvaret henvendelsen i brev af 5. november 2010. Brevet vedlægges som bilag.

Det er afgørende for driftsområderne, at der allerede nu tages stilling til budgetgrundlaget for 2012. Der bør derfor allerede nu planlægges kompenserende besparelser for den ”manglende” regulering af bloktilskuddet.

Ad. 4: Nyt lovforslag om omlægning af kommunal medfinansiering 

Den anden udfordring med betydning for 2012 og frem vedrører et forventet lovforslag om ændring af den kommunale medfinansiering. Lovforslaget skønnes for Region Midtjylland at medføre reducerede indtægter svarende til 70 mio. kr.

Der skal findes en kompenserende besparelse for den forventede reduktion i indtægter i budget 2012 og fremover.

Hidtil gennemførte besparelser og økonomiske vilkår på sundhedsområdet 

Region Midtjylland har i perioden 2007-2011 besluttet besparelser for i alt 1.086 mio. kr., som ligger udover produktivitetskravet på 2 %.

Tabel 2. Varige besparelser i Region Midtjylland 2007-2011 (mio. kr., løbende priser) inden for sundhedsområdet ekskl. praksis

Anm.: Besparelserne er eksklusiv besparelser på sygesikringen (25 mio. kr. i budget 2010 og 40 mio. kr. i budget 2011).

Sparekravet kan ses i forhold til, at Region Midtjyllands nettodriftsudgifter til sundhedsområdet (eksklusiv praksisområdet, udgifter som følge af indgåede ambulanceaftaler samt fællesudgifter i administrationen (kontingent til Danske Regioner, IT-systemer osv.)) udgør 13.875 mio. kr. Besparelserne i 2007-2011 jf. tabel 2 svarer til 9 % af disse udgifter.

Det årlige produktivitetskrav på 2 pct. svarer i samme periode til en produktivitetsforbedring på i alt 10 %. Besparelserne og de stigende produktivitetskrav svarer til en besparelse på 19 % over perioden 2007-2011 svarende til 4 % i gennemsnit pr. år.

En række hospitaler har en betydelig økonomisk ubalance og dermed vanskeligheder med at implementere de vedtagne besparelser.

Som opfølgning på regnskabet for 2009 er det således besluttet, at 3 hospitaler (Regionshospitalet Randers og Grenaa, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg, Skive) har fået overført merforbrug i 2009 på i alt 143 mio. kr. som gæld til tilbagebetaling i form af reduceret udgiftsbudget med 1/3 i hvert af årene 2010, 2011 og 2012.

Det forventes, at dette beløb forøges væsentligt ved udgangen af 2010.

Hertil kommer, at det for enkelte hospitaler er godkendt, at deres andel af besparelserne på i alt 103 mio. kr., der på regionsrådets møde den 23. juni 2010 blev besluttet fremrykket til 2010, er blevet udskudt til 2011. Disse fremrykkede besparelser vil yderligere vanskeliggøre situationen for de pågældende hospitaler.

Det må forventes, at der kommer yderligere pres på økonomien i de kommende år.

Som det fremgår af nedenstående tabel, medfører ” Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi” indgået den 25. maj 2010, at der i perioden 2011-2013 er afsat i alt 5 mia. kr. til realløft i denne periodes økonomiaftaler. Da der i 2011 aftaltes et realløft på i alt 2 mia. kr., vil der i 2012 og 2013 blive reducerede realløft til Region Midtjylland jf. nedenstående tabel 3:

Tabel 3. Realløft til Region Midtjylland i økonomiaftalerne 2011-2013 (mio. kr., 2011-P/L)

Ifølge ekspertudvalgets forudsætninger kan hospitalsområdets udgifter reduceres med ca. 6-8 % som følge af de nye hospitalsbyggerier.

Af disse årsager er der behov for betydelige frihedsgrader i arbejdet med at udarbejde spareforslag.

Det foreslås følgelig, at udmøntningen af besparelserne vil kunne finde sted inden for de rammer, der er beskrevet nedenfor.

Rammer for udarbejdelsen af spareforslag 

Den enkelte budgetansvarlige enhed kan foreslå besparelser inden for følgende rammer:

1. Akutplanens principper om fem akuthospitaler, akutklinikker og center of excellence opretholdes i forslagene

2. Forståelse af forudsætningerne for driften af center og excellence skal fastlægges

3. Der kan lægges op til en revision af øvrige principper i akutplanen, samt der kan lægges op til en revision af principperne i hospitalsplanen, psykiatriplanen og den præhospitale plan

4. Ændringsforslag til vedtagne politiske planer og andre politiske beslutninger skal beskrives tydeligt, og de enkelte ændringsforslag skal godkendes politisk, inden de kan gennemføres

5. Aktiviteten skal holdes i forhold til den forudsatte baselinje for de somatiske hospitaler i 2011. Det skal sikres, at regionen kan overholde den forudsatte aktivitetsværdi, så indtægtsrammen vedrørende den statslige aktivitetspulje holdes

6. Behandlingspsykiatriens aktivitet i forhold til det vedtagne budget 2011 skal holdes

7. Forslag skal lægge vægt på at sikre borgernes tryghed og høj kvalitet i tilbuddene.

Overordnet fordeling af besparelser på driftsområder 

Forretningsudvalget indstiller, at der skal udarbejdes et sparekatalog på 200 mio. kr. i budget 2011 og yderligere 300 mio. kr. i budget 2012, som fordeles efter følgende principper:

Tabel 4. Principper for fordeling af sparekrav (mio. kr., 2011-P/L)

Ad. A: Det yderligere udgiftspres, der kommer til i 2011 til ny/dyr medicin og nye behandlinger, udgør knap 110 mio. kr.

Der udarbejdes en prioritering af, hvilke medikamenter og behandlinger, der skal sættes i gang inden for en budgetramme, der svarer til 50 % af bruttobeløbet på 110 mio. kr., hvilke medikamenter og behandlinger, der ikke bliver plads til at sætte i gang i 2011, og hvilke der kan erstattes. Der laves samtidig en aftale om, at der i 2011 ikke kan tilføjes yderligere medikamenter og behandlinger til den allerede kendte oplistning i 2011. Ubalancen reduceres herved med 55 mio. kr.

Ad. B: Som beskrevet oven for, forventes merudgifter til samhandlen på 50 mio. kr.

Ændringer i behandlingsmønsteret mellem regioner og de deraf afledte økonomiske konsekvenser skal medføre en tilsvarende tilpasning af kapaciteten. Da samhandlen mellem regioner afregnes til 100 % DRG-værdi, og da det normalt forudsættes, at økonomien på marginalen ændres med 50 %, er det halvdelen af merudgiften på 50 mio. kr., der kan spares via kapacitetstilpasninger. Dette svarer til 25 mio. kr.

Mer-/mindreudgifter for samhandel og udgifter til ny/dyr medicin og nye behandlinger inden for behandlingspsykiatrien er historisk set afregnet inden for psykiatriens driftsområde og altså ikke af den fælles samhandelskonto. Ubalancer inden for den psykiatriske samhandel er med andre ord håndteret af behandlingspsykiatrien selv gennem interne besparelser. Derfor lægges der op til, at det psykiatriske område ikke skal medvirke til at dække besparelser som følge af udviklingen i samhandlen inden for det somatiske område eller merudgifter til ny/dyr medicin og nye behandlinger.

Ad. C: Der resterer herefter 120 mio. kr. i 2011 og 420 mio. kr. i 2012 og frem til besparelser, som fordeles til de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien og administrationen.

Direktionen vil, hvis regionsrådet godkender indstillingen om at iværksætte udarbejdelsen af et sparekatalog, udrede, hvordan sparekravet på 120 mio. kr. mest hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte budgetansvarsområder.

Den fremadrettede proces 

Direktionen vil i samarbejde med hospitalsledelserne udarbejde forslag til besparelser i 2011 og 2012 efter ovenstående principper og rammer.

Direktionen indstiller på baggrund af drøftelserne på forretningsudvalgets møde den 9. november 2011, at arbejdet med spareplanen sker efter følgende tidsplan:

• Regionsrådet afholder budgetseminar tirsdag den 25. januar 2011 kl. 9.00-16.00. På budgetseminaret vil de udarbejdede spareforslag samt Hovedmed-udvalgenes udtalelser til de udarbejdede spareforslag blive fremlagt.

• Budgetforligsdrøftelser afholdes tirsdag den 1. februar 2011 fra kl. 13.00.

Indstillingen blev vedtaget, idet datoen for budgetforligsdrøftelserne ændres til mandag den 31. januar 2011 kl. 13.00.

Fælleslisten stemte imod.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen og Bente Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilpasning af DNU-projektet til statens finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. medfører besparelser i nybyggeriet i DNU som følge af arealreduktioner og reducerede omkostninger. Derudover er der anvendt ekspertpanelets forudsætninger for m2-priser, hvilket også reducerer den samlede anlægsøkonomi.

Som følge heraf er der en række risici forbundet med DNU-projektet, herunder hvorvidt delprojekterne opnår licitationsresultater inden for den budgetterede ramme. Risikoen for merudgifter til omprojektering som følge af budgetoverskridelser vil kunne reduceres ved at udskyde dele af projektet. Udskydelse af dele af projektet vil imidlertid have betydelige økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser for driften af de eksisterende hospitaler i Århus. Det indstilles derfor, at udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag for Fagligt Fællesskab Inflammation (betændelsestilstande) og Fagligt fællesskab Abdominal (Bughule - mavesæk, tarme, lever, milt, bugspytkirtel, livmoder og æggestokke) fortsætter i henhold til hovedtidsplanen i Helhedsplan 2010.

at udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag for Fagligt fællesskab Inflammation/Fagligt Fællesskab Abdominal fortsætter i henhold til DNU’s hovedtidsplan, idet der tages en fornyet vurdering af planen herfor, når projektforslaget for Fagligt Fællesskab Akut foreligger i oktober 2011.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Baggrund

Regionsrådet godkendte på møde den 16. juni 2010 Helhedsplan 2010 for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), herunder hvilke dele af helhedsplanen, der er en del af statens finansieringstilsagn til projektet. Projektet tilpasses p.t. i henhold til forudsætningerne i statens finansieringstilsagn med henblik på at reducere anlægsudgiften i projektet fra 8,96 mia. kr. i Helhedsplan 2010 til det kvalitetsfondsfinansierede projekt til 6,35 mia. kr.

Arbejdet med DNU forløber fortsat i henhold til hovedtidsplanen. Konkret arbejdes der parallelt med de to største delprojekter i byggeriet. Delprojektet Fagligt Fællesskab Akut blev igangsat i april 2010 og delprojektet Fagligt Fællesskab Inflammation (Betændelsestilstande)/Fagligt Fællesskab Abdominal (Bughule - mavesæk, tarme, lever, milt, bugspytkirtel, livmoder og æggestokke) blev igangsat i oktober 2010 på grundlag af DNU´s bevilling for 2010, som regionsrådet godkendte den 17. juni 2009. Delprojekterne har hver en anlægsøkonomi på ca. 1,6 mia. kr.

Konsekvensen af de økonomiske usikkerheder, som DNU-projektet står overfor som følge af den nødvendige tilpasning af anlægsrammen, er bl.a. en øget risiko i forhold til, om delprojekterne opnår licitationsresultater inden for den økonomiske ramme. Dette skal sammenholdes med, at eventuelle udsættelser får betydelige kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for driften af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby.

Processen frem til første licitationsresultatet

Tilpasning af DNU-projektet til statens finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. medfører besparelser i nybyggeriet i DNU som følge af arealreduktioner og reducerede omkostninger. Derudover er der anvendt ekspertpanelets forudsætninger for m2-priser, hvilket også reducerer den samlede anlægsøkonomi.

Reduktionen i m2-prisen sker med henblik på at bygge til den m2-pris, der ligger til grund for statens finansieringstilsagn. I forhold til forudsætningerne i Helhedsplan 2010 betyder dette, at byggeudgifterne reduceres med 1 %, og at de uforudsete udgifter reduceres fra 15 % til 5 %, som reserveres til udførelsesfasen.

Reduktionen i de uforudsete udgifter betyder, at de ikke længere modsvarer den usikkerhed, der p.t. vurderes at være i anlægsoverslaget. Hvis der opstår behov for merudgifter under projekteringen skal disse findes via besparelser inden for delprojektet, hvilket stiller krav til en meget stram styring. I takt med, at projekteringen af byggeriets faser (dispositionsforslag, projektforslag, for- og hovedprojekt) skrider frem, vil denne usikkerhed blive reduceret. Der gennemføres p.t. en sammenligning mellem andre nyere hospitalsbyggerier og DNU med henblik på at afklare, om kvalitets- og prisniveauet i DNU ligger på tilsvarende niveau.

Projektforslaget for Fagligt Fællesskab Akut fremlægges til godkendelse i regionsrådet i efteråret 2011 med en opdateret beregning af anlægsøkonomien i delprojektet udarbejdet af Rådgivergruppen DNU. Såfremt anlægsoverslaget ikke kan holdes indenfor den økonomiske ramme, vil der på dette tidspunkt blive taget initiativ til yderligere omprioriteringer i DNU-projektet.

Herefter udarbejdes for- og hovedprojekt for det første af de tre underprojekter i delprojekt Fagligt Fællesskab Akut, der også indeholder en opdateret beregning af anlægsøkonomien. Der afholdes licitation på grundlag af hovedprojektet i juni 2012 således, at byggeriet kan igangsættes efter sommerferien 2012. Som i alle øvrige anlægsprojekter er der en risiko for, at licitationsresultatet ikke kan holdes indenfor anlægsbudgettet, hvilket primært kan skyldes enten ugunstige konjunkturer i markedet eller, at budgettet for hovedprojektet ikke har været korrekt beregnet m.v.

Hvis licitationsresultatet medfører, at byggeriet ikke kan gennemføres indenfor budgettet, involveres regionsrådet med henblik på beslutning om besparelser og /eller omprioriteringer indenfor den samlede ramme på 6,35 mia. kr. til finansiering af DNU-projektet.

Afhængigt af overskridelsernes omfang vil der skulle bruges ressourcer på ændringer af projektet, hvis ikke overskridelsen finansieres med en tillægsbevilling indenfor den samlede ramme.

Fagligt Fællesskab Inflammation/Fagligt Fællesskab Abdominal

Projekteringen og byggeriet af Fagligt Fællesskab Inflammation/ Fagligt Fællesskab Abdominal forløber parallelt med Fagligt Fælleskab Akut. I DNU arbejdes der med en høj grad af standardisering af byggeriet med henblik på at sikre fleksibilitet og lave byggeudgifter. Det betyder, at eventuelle økonomiproblemer i Fagligt Fællesskab Akut også vil kunne opstå i Fagligt Fællesskab Inflammation/Fagligt Fællesskab Abdominal. Det vil sige, at hvis der er behov for ændringer af delprojektet Fagligt Fællesskab Akut på grund af økonomiske problemer, vil ændringer sandsynligvis også skulle gennemføres i delprojektet Fagligt Fællesskab Inflammation/Fagligt Fællesskab Abdominal. Det vil tale for, at der ikke arbejdes parallelt med de to delprojekter.

Ved en udskydelse af udarbejdelsen af dispositionsforslag for Fagligt Fællesskab Inflammation og Fagligt Fællesskab abdominal, vil arbejdet kunne indstilles fra omkring 1. januar 2011 og startes igen omkring 1. august 2012, når første licitation i delprojektet Fagligt Fællesskab Akut er gennemført og brugerprocessen med hospitalerne kan fortsætte efter sommerferien 2012. Dette svarer til en forsinkelse på ca. 19 måneder. Udgiften til udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag samt igangsætning af for- og hovedprojekt for det første underprojekt i Fagligt Fællesskab Inflammation/ Fagligt Fællesskab Abdominal forventes at være ca. 55 mio. kr. i perioden, hvoraf dele af arbejdet ikke umiddelbart kan anvendes i den videre proces, hvis der skal omprojekteres.

Hvis delprojektet Fagligt Fællesskab Inflammation/Fagligt Fællesskab Abdominal udskydes 19 måneder, vil risikoen for meromkostninger vedrørende omprojektering som følge af økonomiske overskridelser i delprojektet Fagligt Fællesskab Akut kunne undgås. Det vil imidlertid også medføre en forsinkelse af udflytningen fra de utidssvarende fysiske rammer på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvilket har betydning for behandlingskvaliteten og driftsøkonomien. Disse konsekvenser er vanskelige at opgøre økonomisk. Staten forventer i forbindelse med nybyggeriet en effektivisering svarende til 8 % af de årlige driftsudgifter på DNU. 8 % af DRG-værdien alene på de tre afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens gade, der primært berøres af forsinkelsen, er 69 mio. kr. i de 19 måneder projektet forsinkes. Hertil kommer tab for øvrige afdelinger i Fagligt Fællesskab Inflammation og Fagligt Fællesskab Abdominal, når samlingen af funktionerne udsættes. Derudover kræver en fuld implementering af Akutcentret, at en række afdelinger i Fagligt Fællesskab Inflammation og Fagligt Fællesskab Abdominal er flyttet til DNU.

Øvrige risici i projektet

Som det fremgår af DNU’s risikorapportering for 2. kvartal 2010, som regionsrådet behandlede den 29. september 2010, er der en række andre risici forbundet med tilpasning af projektet til finansieringstilsagnet, som endnu ikke er endeligt afdækket. Det gælder bl.a. en alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg og vareforsyningsstruktur. Dette kan betyde, at der skal foretages yderligere besparelser i nybyggeriet. Der henvises i øvrigt til DNU’s risikorapportering for 3. kvartal 2010, der bliver fremlagt på regionsrådets møde i december 2010.

Det videre arbejde med Fagligt Fællesskab Inflammation/Fagligt Fælleskab Abdominal

Der er fortsat en række risici forbundet med DNU-projektet, herunder gennemførelse af projektet til reducerede m2-priser. Risikoen for merudgifter til omprojektering som følge af budgetoverskridelser vil kunne reduceres ved at udskyde dele af projektet. Udskydelse af dele af projektet vil imidlertid have betydelige økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser for driften af de eksisterende hospitaler. Det indstilles derfor, at udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag for Fagligt Fælleskab Inflammation/ Fagligt Fællesskab Abdominal fortsætter i henhold til hovedtidsplanen i Helhedsplan 2010.

Der fremsendes særskilt dagsordenspunkt vedrørende bevillingsansøgning til fortsættelse af arbejdet med dispositionsforslag i Fagligt Fællesskab Inflammation/Fagligt Fællesskab Abdominal til behandling på regionsrådets møde i december 2010. Samtidig fremlægges bevillingsansøgninger vedrørende delprojekterne Fagligt Fællesskab Akut, byggemodning, landskab og infrastruktur samt bevillingsansøgning vedrørende øvrige planlægningsaktiviteter i DNU.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale for valg af totalrådgivere til det nye hospital i Gødstrup er der blevet lavet en plan for udflytning af funktioner fra de eksisterende matrikler til det nye hospital. Den valgte udflytningsplan er blevet udarbejdet med udgangspunkt i tre modeller, der hver især er blevet vurderet op imod en række kriterier og parametre. Udflytningsplanen indebærer, at det er det akutte område, der først flytter ud til det nye hospital og dermed udgør 1. etape.

at udflytningsplanen for det nye hospital i Gødstrup godkendes.

Poul Müller tog et foreløbigt forbehold.

Anders Kühnau og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 25. oktober overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.   

Baggrund

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. maj 2010, at det nye hospital i Gødstrup opføres som et etapeopdelt byggeri. Den 10. august 2010 blev opgaven som totalrådgiver til udarbejdelse af en helhedsplan for hele hospitalsbyggeriet og projektering af etape 1 udbudt.

Den 24. november 2010 udsendes udbudsmateriale til de prækvalificerede konsortier/firmaer. I udbudsmaterialet indgår oplysninger om det nye hospital i Gødstrup, så de bydende konsortier/firmaer kan få et indtryk af, hvilke krav og forventninger, der stilles til dem. Det har derfor været nødvendigt at udarbejde en overordnet udflytningsplan for det nye hospital for på den måde at kunne fastslå hvilke funktioner, der er en del af etape 1, og som rådgiverne skal forholde sig til.

Udflytningsplan for det nye hospital i Gødstrup

En udflytning til et nyt hospital kan foregå på forskellige måder. Der er i arbejdet med udflytningsplanen for DNV-Gødstrup blevet taget udgangspunkt i tre mulige scenarier:

• En samlet udflytning fra alle de eksisterende matrikler, når det nye hospital står færdigbygget

• Der flyttes en stor matrikel af gangen (f.eks. Regionshospitalet Herning først og dernæst Regionshospitalet Holstebro eller omvendt)

• Enten de akutte funktioner eller de elektive funktioner flyttes først

De forskellige scenarier er blevet vurderet ud fra følgende kriterier: Høj patientsikkerhed, begrænse dobbeltflytninger, hensigtsmæssige patientforløb, afgrænsning af hospitalsfunktioner, fælles DNV-Gødstrup kultur, bemanding, driftsøkonomi, forrentning og afskrivning.

Samtidig er de forskellige scenarier blevet vurderet i forhold til den valgte konkurrenceform med et etapeopdelt byggeri, de udarbejdede organisatoriske principper for det nye hospital og de fremtidige funktionelle fællesskaber.

Ud fra en samlet vurdering af de tre modeller og de ovenstående kriterier og parametre har styregruppen for det nye hospital i Gødstrup valgt at tage udgangspunkt i en model, hvor det akutte område flyttes til det nye hospital som det første. Samtidig skal udflytningen ske i takt med, at de nye bygninger bliver færdigbygget, således at det løbende bliver muligt at høste de faglige og driftsmæssige gevinster ved det nye byggeri.

Begrundelsen for, at det akutte område skal flytte ud først, er:

• Det etapeopdelte byggeri og den tilhørende konkurrenceform taler for, at man vælger en totalrådgiver til udarbejdelse af helhedsplanen, som har den fornødne faglige indsigt i byggeri af komplicerede hospitalsfunktioner i relation til det akutte område som operationsafdeling (OP), intensiv afdeling, sengeafdelinger, laboratorier mv. Totalrådgiveren vil således udarbejde de overordnede rammer for hospitalet i helhedsplanen og konkret foretage projekteringen af det akutte område i etape 1. Det giver samtidig mulighed for at skabe en nødvendig sammenhæng mellem den akutte del og den efterfølgende elektive del af det nye hospital.  

• Etableringen af den akutte del som det første i det nye hospital vil bidrage til hurtig optimering af den akutte behandling i Vestjylland og således realiseres de målsætninger, der er i Akutplanen for Region Midtjylland, hvor beslutningen om etablering af et nyt hospital i Vestjylland blev truffet.

• Hospitalsenheden Vest har i forlængelse heraf et målrettet fokus på at være i front med etablering og udvikling af akutkonceptet i Danmark. De eksisterende fysiske rammer er på visse områder ikke fuldt tilstrækkelige til at understøtte denne udvikling. De nye fysiske rammer vil give mere optimale rammer for den akutte behandling.

• Den valgte udflytningsplan med udflytning af den akutte del som det første vil indebære de færreste driftsmæssige omkostninger i flyttefasen set i forhold til behovet for beredskaber og dobbeltflytninger

Planen bygger på, at hovedparten af de akutte aktiviteter flyttes til DNV-Gødstrup i fase 1, og at disse aktiviteter samlet set vil udgøre omkring halvdelen af det samlede byggeri.

Der er lagt vægt på, at den akutte aktivitet på DNV-Gødstrup skal kunne fungere, samtidig med at de tilbageværende funktioner på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro skal kunne fungere fagligt, bemandingsmæssigt og økonomisk forsvarligt i byggeperioden. 

Funktioner i etape 1 og i de efterfølgende etaper

Den første fase består af en række akutfunktioner koblet med de nødvendige kliniske og ikke-kliniske servicefunktioner. Servicefunktionerne skal i et vist omfang være til stede på DNV-Gødstrup fra start, men kan også håndteres via en hensigtsmæssig logistik. De funktioner, som vil være en del af etape 1, er: 

• Fælles akutmodtagelse: skadestue, modtagelse, sengeafsnit, visitation, vagtlæge, mv.

• Medicin

• Kirurgi

• Urologi

• Gynækologi

• Akut ortopædkirurgi, traumer

• ØNH (Øre, Næse, Hals)

• Pædiatri/neonatal

• Fødsler/obstetrik

• Nødvendig anæstesi, intensiv, OP og inter-mediær

• Nødvendig røntgen og nuklear

• Nødvendig klinisk biokemi

• Blodudlevering

• Klinisk farmaci

• Nødvendige drifts- og tekniske funktioner

• Hovedindgang inkl. reception/omstilling

Som følge af gennemførelsen af fase 1 vil de tilbageværende hospitaler få følgende kliniske profil, indtil de efterfølgende etaper gennemføres:

• Regionshospitalet Herning: onkologi og psykiatri

• Regionshospitalet Holstebro: akutklinik, neurologi, øjne, brystkirurgi, elektiv ortopædkirurgi, døgndækket anæstesi samt psykiatri.

• Regionshospitalet Lemvig vil fortsætte uændret med neurorehabilitering. Derudover skal der etableres et akuthus.

• Regionshospitalet Ringkøbing: Fortsat akutklinik.

• Regionshospitalet Tarm: Fortsat kommunalt sundhedscenter.

Det planlægges at udflytte de psykiatriske funktioner fra de nuværende matrikler i Herning og Holstebro i etape 2.

De efterfølgende faser for udflytningen er oplistet i vedlagte bilag.  

Forretningsudvalget bad på udvalgets møde den 26. oktober 2010 om yderligere oplysninger omkring, hvad der volumemæssigt er tilbage på de gamle matrikler efter, at udflytningen i forbindelse med 1. etape af DNV-Gødstrup er overstået. I vedlagte bilag gives der et skøn over hvilken aktivitet og hvor meget personale, der vil være på de gamle matrikler i Hospitalsenheden Vest efter 1. etape af DNV-Gødstrup.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På forretningsudvalgsmødet den 5. oktober 2010 behandlede forretningsudvalget en indstilling vedrørende godkendelse af proces for udvælgelse og tildeling i forbindelse med valg af totalrådgiver til det nye hospital i Gødstrup. Forretningsudvalget anmodede i den forbindelse om, at delkriterierne blev præciseret yderligere. Administrationen har arbejdet videre med en præcisering af delkriterierne i tildelingskriterierne. På den baggrund indstilles det, at tildelingskriterierne godkendes.

at tildelingskriterier for valg af totalrådgivere til det nye hospital i Gødstrup godkendes.

Anders Kühnau og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 25. oktober overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

På forretningsudvalgsmødet den 5. oktober 2010 behandlede forretningsudvalget en indstilling vedrørende godkendelse af proces for udvælgelse og tildeling i forbindelse med valg af totalrådgiver til det nye hospital i Gødstrup. Forretningsudvalget besluttede i den forbindelse følgende: "Der var enighed om hovedprincipperne i kriterierne, men administrationen blev anmodet om, at delkriterierne præciseres yderligere." Administrationen har arbejdet videre med en præcisering af delkriterierne i tildelingskriterierne, hvilket fremgår af vedlagte bilag. På den baggrund indstilles det, at tildelingskriterierne godkendes.

Udbudsmaterialet, inklusiv tildelingskriterierne, vil blive sendt ud til de prækvalificerede konsortier/firmaer den 24. november 2010.

Tildelingskriterier

Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Delkriterier vil fremgå af konkurrencematerialet og vil omfatte funktionalitet og arkitektur, totaløkonomi og honorarøkonomi.

For delkriterium ”Funktionalitet og arkitektur”, som udgør 55 %, gælder, at vurderingen vil omfatte såvel rene design- og formgivningsaspekter som aspekter vedrørende funktionaliteten. Funktionaliteten vil bl.a. blive vurderet ud fra, hvorledes byggeriets fysiske rammer vil påvirke hospitalets driftsøkonomi (f.eks. optimale transportveje, mulighed for hensigtsmæssige arbejdsgange mv.). Ud af de 55 %, som delkriteriet udgør, vil funktionalitetens andel være 35 %. Driftsøkonomiske aspekter vil således indgå i væsentligt omfang ved vurderingen af dette delkriterium. Arkitektur vil blive vurderet ud fra bygningernes fremtræden og udformning og den samlede byplanmæssige løsning. Arkitektur vil udgøre de sidste 20 % af de 55 %, som det samlede delkriterium "Funktionalitet og arkitektur" er vægtet i tildelingskriterierne.

Delkriteriet ”Totaløkonomi”, som udgør 25 %, omfatter både byggeriets anlægsøkonomi (herunder mulighed for rationel tilrettelæggelse af selve byggeprocessen) og en vurdering af udgifterne til bygningsdrift i bygningens levetid (rengøring, vedligeholdelse, forbrug af el, vand og varme etc.).

Endelig udgør delkriteriet "Honorarøkonomi" 20 %. Honorarforholdene er fortsat under drøftelse og vil formodentlig både indeholde honorar fastlagt som en procentdel af de samlede udgifter og honorar fastlagt på baggrund af medgået tid.

Bedømmelseskomiteens indstilling af, hvilken tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og dermed skal tilbydes opgaven, forventes forelagt på regionsrådets møde ultimo juni 2011. Bedømmelseskomiteens indstilling er endelig og kan ikke ændres af regionsrådet, der alene kan godkende eller ikke – godkende indstillingen. Såfremt regionsrådet ikke kan godkende indstillingen, skal udbuddet gå om.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anlægsbudgettet er under pres i de kommende år. Som følge heraf har administrationen den 15. oktober 2010 fremsendt en 20-årig anlægsplan i balance til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Anlægsplanen bygger på nogle konkrete forudsætninger, som regionen ønsker at ministeriet tager stilling til. Forudsætningerne handler bl.a. om muligheden for øget låneoptag.

Hvis den igangværende dialog med ministeriet munder ud i at der findes en fælles løsning, vil det løse en række udfordringer i forhold til anlægsøkonomien. Hvis dialogen omvendt ikke giver en generel løsning, vil det blive nødvendigt at tage stilling til prioriteringen af konkrete projekter. Det omhandler bl.a. regionshospitalerne i Randers og Horsens. Her er der behov for en afklaring af, om arbejdet vedrørende de første dele af etableringen af fælles akutmodtagelser skal fortsætte, eller om det skal sættes i bero. I 2011 skal igangsættes projekter på de to hospitaler svarende til i alt 171 mio. kr. Det indstilles, at planlægningsarbejdet fortsættes.

at administrationens henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende regionens anlægsøkonomi i et 20-årigt perspektiv tages til orientering, og

at Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens arbejder videre med planlægningen af anlægsprojekter relateret til udbygningsplanerne for i alt ca. 171 mio. i perioden 2011-2013.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Baggrund

Region Midtjyllands anlægsbudget er under pres i de kommende år. Det er bl.a. en konsekvens af de forestående om- og udbygninger af regionens hospitaler, der følger af Akutplanen fra 2007. Som følge heraf har administrationen analyseret den fremtidige økonomi på anlægsområdet, og har den 15. oktober 2010 fremsendt en anlægsplan i balance til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Planen vedrører håndteringen af anlægsøkonomien i et 20-årigt perspektiv og bygger på nogle konkrete forudsætninger, som regionen ønsker at ministeriet tager stilling til. Forudsætningerne omhandler bl.a. mulighederne for øget låneoptag eventuelt kombineret med fremrykket salg af hospitalsmatrikler, som i den nye hospitalsstruktur skal rømmes. Administrationen har endnu ikke modtaget et svar fra ministeriet. Henvendelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vedlagt som bilag.

I administrationens oplæg til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er der lagt op til en løsning på anlægsøkonomien, som vil give den fornødne likviditet til, at de pt. ufinansierede projekter på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens kan indeholdes i regionens anlægsøkonomi. Det samme er tilfældet i forhold til flytningen af psykiatrien fra Århus Universitetshospital Risskov til DNU, samt en række andre udeståender på anlægsområdet. På et 20-årigt sigt vil der være balance i anlægsøkonomien, og de optagne lån vil være tilbagebetalt.

Hvis dialogen med ministeriet ikke munder ud i en generel løsning, ser det meget problematisk ud i forhold til at finde finansiering til de nævnte projekter. Alene de samlede anlægsudgifter på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens udgør henholdsvis 538 mio. kr. kr. og 776 mio. kr. De to hospitaler har i første omgang ikke opnået tilsagn om midler fra kvalitetsfonden, ligesom der i Horsens ikke er opnået tilsagn om bevilling til konkrete projekter under finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter. De to hospitaler er i fuld gang med planlægningen af ombygningen til akuthospital, og de har behov for en snarlig afklaring i forhold til, om planlægningen skal fortsætte eller stilles i bero.

Særligt i forhold til projekterne i Randers og Horsens

Som nævnt ovenfor, kan den fulde udbygning af de to hospitaler kun finansieres, hvis der findes en generel løsning med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hvis en sådan løsning ikke opnås, vil det være meget tvivlsomt, om regionen kan finansiere de samlede udbygningsplaner for de to hospitaler.

Nedenfor beskrives de aktuelle anlægsprojekter for perioden 2011-2013 på hospitalerne i Randers og i Horsens. Det samlede budgetbehov for delprojekter i 2011-2013 på de to hospitaler udgør ca. 171 mio. kr.

I forhold til de umiddelbart forestående anlægsopgaver på de to hospitaler til i alt ca. 171 mio. kr. (uddybes nedenfor), vurderes det dog, at der vil være mulighed for at finde finansiering hertil i perioden 2011-2013 via de udisponerede midler i anlægsbudgettet. Samtidig kan de forestående projekter til 171 mio. kr. i Randers og Horsens "stå alene", hvis der ikke i den kommende tid findes finansiering til yderligere investeringer. Det betyder, at værdien af projekterne ikke afhænger af andre, fremtidige projekter.

Om- og udbygning til akuthospital: De umiddelbart forestående anlægsprojekter på Regionshospitalet Randers

Som en del af det samlede projekt på Regionshospitalet Randers har man i perioden 2011-2013 behov for finansiering af 1. etape af udbygningen af hospitalets akutfunktion, i alt 123,4 mio. kr. Hertil kommer udgifter til deponering i forbindelse med planerne om opførelse af et p-hus, der udgør i alt 14,1 mio. kr.

Der skal konkret anvendes 8,55 mio. kr. i 2011 og henholdsvis 53,9 og 60,9 mio. kr. i 2012 og 2013 til selve byggeriet. Det er godkendt af regionsrådet den 21. april 2010, at fase 1 af projektet udbydes i totalentreprise.

I forbindelse med opførelsen af p-huset estimeres det, at der skal deponeres 14,1 mio. kr. Deponeringssummen svarer til den regionale anvendelse af opførelsessummen. Beløbet vil dog ikke overstige 14,1 mio. kr., da der udbydes i omvendt licitation (der tages udgangspunkt i en maksimalpris for byggeriet ved tilbudsgivning). RH Randers er i øjeblikket i gang med prækvalifikationen. Der vil ikke være yderligere udgifter til deponering i forhold til p-huset.

Da 1. etape af udbygningen af akutfunktionen i Randers blev lagt op for regionsrådet den 21. april 2010, blev det anført, at totalentreprisen ville sendes i udbud den 5. november 2010. Dette tidspunkt er rykket, som følge af, at der ikke er fundet en afklaring af finansieringen af deponeringssummen i forbindelse med p-huset. Finansieringen for deponeringssummen skal afklares inden uge 2 i 2011, hvor de prækvalificerede leverandører er stillet i udsigt, at udbudsmaterialet udsendes. En afklaring af finansieringen af deponeringssummen i Randers er således afgørende for, at de øvrige tiltag kan iværksættes.

Tabellen illustrerer budgetbehovet vedrørende delprojekter af udbygningen på Regionshospitalet Randers med opstart i 2011. Samlet set skal bruges ca. 137,5 mio. kr. i 2011-2013.

Om- og udbygning til akuthospital: De umiddelbart forestående anlægsprojekter på Regionshospitalet Horsens 

De forestående delprojekter i 2011-2013 på Regionshospitalet Horsens i forbindelse med udbygningen af hospitalet vedrører bl.a. indflytningen fra RH Brædstrup. Der var oprindeligt ansøgt om 40 mio. kr. på finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter, hvor regionen skulle egenfinansiere halvdelen. Ansøgningen blev afvist med begrundelse i, at projektet ikke i tilstrækkelig grad falder ind under puljens formål. Efter genfremsendelse af ansøgninger til dele af projektet, som det forventes kan rummes indenfor finanslovspuljens formål, udestår det at finde 19,5 mio. kr. til projektet (se dagsordenspunktet om nye ansøgninger til finanslovspuljen for en konkret gennemgang af økonomien vedrørende indflytningen fra Brædstrup).

Det udestår ligeledes at finde 9 mio. til tilbageværende udgifter i forbindelse etablering af Behandlingsbygning Syd ved Regionshospitalet Horsens. I 2009 blev der reserveret 35 mio. kr til projektet i 2010, og der resterer at blive afsat 9 mio. kr. til projektet i 2011. Det drejer sig om opførslen af en 3-etagers bygning, som opføres som konsekvens af en stærk stigning i antallet af patienter på hospitalet. Det udestår også at finde 4,9 mio. kr. til færdiggørelse af et færdighedslaboratorium på den kommende sygeplejeskole i Horsens. Det samlede budget for færdighedslaboratoriet er 7,9 mio. kr., men 3 mio. kr. er allerede afsat i 2010.

Tabellen illustrerer budgetbehovet vedrørende delprojekter af udbygningen af RH Horsens med opstart i 2011. Samlet set skal bruges ca. 33,4 mio. kr.

Samlede økonomiske udeståender 

Det samlede budgetbehov for delprojekter med opstart i 2011 på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens udgør således ca. 171 mio. kr. i 2011-2013. Dette fremgår at tabellen nedenfor.

Der er i perioden udisponerede midler på 404 mio. kr. De udisponerede midler på for 2011-2013 skal også anvendes til almindeligt bygningsvedligehold og større anlægsprojekter, hvor der hidtil har været afsat samlet set 200 mio. kr. årligt.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, vil der i 2011 være behov for udnyttelse af uforbrugte rådighedsbeløb (dvs. uforbrugte midler fra andre projekter i 2010-2011), med endelig finansiering i 2012 og 2013.

Administrationen foreslår, at der arbejdes videre på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens med ovennævnte projekter for i alt ca. 171 mio. kr., med henblik på efterfølgende fremlæggelse af konkrete bevillingssager for regionsrådet.  I modsat fald vil udbygningen af de to hospitaler skulle sættes i bero, med mindre der findes en løsning i dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har ansøgt om midler til en række projekter fra finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter. De fleste er godkendt, men et antal projekter på Regionshospitalet Horsens og indenfor psykiatrien har endnu ikke opnået godkendelse. Begrundelsen for, at projekterne ikke blev godkendt, var, at projekterne ikke i tilstrækkelig grad faldt ind under puljens formål. Det indstilles, at der fremsendes en ny ansøgning til projekter til en samlet værdi af 17,1 mio. kr. Det vurderes, at disse projekter møder puljens formål.

at Region Midtjylland fremsender reviderede ansøgninger til finanslovspuljen til mindre vedligeholdelses-projekter til en samlet værdi af 17,1 mio. kr. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og

at Region Midtjylland derudover fremsender revideret ansøgning for allerede godkendt projekt indenfor Børne- og ungepsykiatrien i Herning.

Susanne Buch Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Finanslovsprojekter, Regionshospitalet Horsens

På Regionshospitalet Horsens blev der ansøgt om 40 mio. kr. til indflytning af medicinske senge fra Brædstrup, som ikke er blevet godkendt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indflytningen fra Brædstrup omfatter indflytning af medicinske senge fra Brædstrup på hospitalets afdeling P6 i højhuset, og udflytning af gyn/obs-afdeling fra P6 i højhuset til et nyt modulbyggeri. Det vurderes, at af det oprindelige projekt, vil et delprojekt vedrørende ombygningen af apoteket falde inden for rammerne af Finanslovspuljen. Det vurderes derudover, at projektet vedrørende genhusning af medicinske senge til P6 vil kunne rummes under puljens formål. Det indstilles derfor, at der fremsendes ansøgninger for så vidt angår disse 2 projekter.

Finanslovsprojekter; Regionshospitalet Horsens, mio. kr.

Selvom det samlede projekt for indflytning af medicinske senge fra Brædstrup til Horsens ikke opnår den fulde 50 % statsfinansiering, vurderes det fortsat vigtigt, at gennemføre indflytningen fra Brædstrup. Sagen vedrørende indflytning fra Brædstrup vil derfor blive lagt op for regionsrådet ved en senere lejlighed med henblik på at finde det resterende beløb til projektet. Til orientering udgør det resterende beløb 19,5 mio. kr. Dette projekt er indeholdt i punktet vedrørende orientering om dialog vedrørende regionens generelle anlægsøkonomi. Tabellen illusterer regnestykket: Det ansøgte beløb til indflytning fra Brædstrup udgjorde i den oprindelige ansøgning 40 mio. kr. Der er efterfølgende identificeret et behov for også at inkludere et beløb til ombygning af P6, ombygningen beløber sig til 5,1 mio. kr. Projektets samlede budget udgør dermed 45,1 mio. kr. Af dette beløb ansøges om 5,55 mio. kr. i tilskud fra staten, hvormed der resterer 39,5 mio. kr. Da der i forbindelse med den oprindelige ansøgning er afsat 20 mio. kr. til egenfinansiering, er det udstående beløb til projektet 19,5 mio. kr.

Overblik; indflytningen fra Brædstrup, mio. kr. 

Finanslovsprojekter, psykiatri: 

Region Midtjylland har fremsendt ansøgning om 6 projekter indenfor psykiatrien, og har opnået godkendelse af 4 af disse projekter. 2 projekter er således ikke blev godkendt; det drejer sig om et projekt vedrørende renovering af regionspsykiatrien i Viborg og et projekt vedrørende etablering af dagfunktion for spiseforstyrrelser ved Århus Universitetshospital, Risskov. Begge projekter er afvist med begrundelse i, at projektet ikke i tilstrækkelig grad falder indenfor bevillingens formål. Førstnævnte projekt er senere trukket tilbage som led i den af regionsrådet godkendte spareplan for Region Midtjylland.

Det foreslås, at regionen i stedet ansøger om midler til en række bygningsmæssige ændringer ved Århus Universitetshospital, Risskov. Et formål med ændringerne er indflytning af teams fra to lokalpsykiatrier. Herved bliver der mindre spildtid i samarbejdet mellem disse teams og de teams der holder til i Risskov. På den måde sikres mere tid til patienterne. Et andet formål er at kunne samle medarbejderne i mere specialiserede teams med henblik på at specialisere indsatsen over for patienterne og dermed give bedre mulighed for at understøtte specialeplanens placering af højt specialiserede funktioner på Århus Universitetshospital, Risskov. De bygningsmæssige ændringer foretages i eksisterende bygninger, og hvor det er muligt, vil der samtidig blive foretaget energimæssige tiltag.

De bygningsmæssige ændringer omfatter indretningen af arbejdspladser til de to teams medarbejdere, primært til indretning af rum til patientsamtaler. Dernæst foretages bygningsmæssige ændringer på den eksisterende bygning i Risskov med henblik på at understøtte den nye funktion. For at kunne flytte de lokalpsykiatriske teams til Århus Universitetshospital, Risskov er det nødvendigt, at forskningsbiblioteket i Risskov flyttes til andre lokaler i Risskov. Til dette formål er der også afsat et beløb.

Det samlede projekt har den samme økonomiske ramme som de oprindeligt ansøgte projekter; konkret 6 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. er egenfinansiering. Det vurderes, at disse projekter i højere grad end det oprindeligt ansøgte falder ind under bevillingens formål.

Finanslovsprojekter; Århus Universitetshospital, Risskov, mio. kr.

Der er derudover tidligere givet tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. til bygning af pavillon i Herning med henblik at samle Børne- og Ungdomspsykiatriens medarbejdere i Herning på færre matrikler. I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2011 blev det besluttet at nedlægge døgnafsnittet for børn i Herning. På den baggrund foreslås det at børneafsnittet ombygges til ambulant funktion i stedet for at opføre en pavillon. Denne ombygning vil tilgodese de samme formål som pavillonen. Ved ombygningen vil der være fokuseret på energibesparende tiltag. Ombygningen kan laves indenfor rammerne af det oprindelige budget. Det indstilles, at der fremsendes revideret ansøgning til ministeriet om godkendelse af det ændrede projekt.

Samlet overblik; ansøgning, finanslovsprojekter

Det indstilles således, at Region Midtjylland genansøger finanslovspuljen til mindre vedligeholdelsesprojekter om samlet 17,1 mio. kr. til projekter på henholdsvis Regionshospitalet Horsens og i Psykiatrien. Samtidig med denne fremlæggelse af sagen for regionsrådet fremsendes ansøgningerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvori der tages forbehold for regionsrådets godkendelse. Dette sker af hensyn til hospitalernes planlægning.

Samlet overblik, mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I juni 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder. 

Regionen har i samarbejde med Holstebro, Struer og Lemvig kommuner indsendt ansøgninger om midler til nære sundhedstilbud i disse kommuner.

at ansøgningerne for Nordvestjylland godkendes.

Anders Kühnau og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 25. oktober overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Den 13. oktober 2010 blev der på regionsrådsmødet orienteret om følgende sag:

I juni 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder. Udmøntningen af denne pulje sker ved, at der afsættes:

1. 100 mio. kr. til etablering af fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse – som udgangspunkt i eksisterende bygninger.

2. 300 mio. kr. til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder tilpasset lokale forhold – som udgangspunkt til indkøb af apparatur samt til ombygning af eksisterende bygninger.

3. 50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber.

4. 100 mio. kr. til helikopterordninger mv.

5. 50 mio. kr. til målrettet kompetenceløft til sundhedsprofessionelle med særlige opgaver i forhold til sundheds- og akuthuse/præhospitale beredskaber (sygeplejersker, paramedicinere m.fl.) samt uddannelse af særlige førstehjælpere.

De nære sundhedstilbud skal understøtte den nye hospitalsstruktur, som betyder, at de faglige specialer samles på større og mere specialiserede enheder, og at der etableres nye fælles akutmodtagelser. 

Den 9. august 2010 mødtes Indenrigs- og Sundhedsministeren med regionsrådsformanden og de tre borgmestre fra Holstebro, Struer og Lemvig kommuner til en drøftelse af nære sundhedstilbud i Nordvestjylland og ansøgning om midler hertil. Det blev aftalt på mødet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ultimo oktober 2010 modtager en ansøgning fra de tre kommuner og Region Midtjylland.

Siden mødet i starten af august har der på administrativt niveau været et tæt samarbejde mellem Region Midtjylland og de tre kommuner om udarbejdelsen af ansøgningerne gennem bl.a. workshops og bilaterale møder.

Den 29. september 2010 indkaldte Indenrigs- og Sundhedsministeriet ansøgninger om midler samt kriterier herfor, hvor ansøgningsfristen er den 15. november 2010.

Regionsrådsformanden mødtes med de tre kommuners borgmestre den 5. oktober 2010 til en drøftelse af ansøgningen herunder eventuelle indholdsmæssige tvivlspunkter. Parterne fastholdte aftalen med ministeren om at fremsende ansøgningerne ultimo oktober.

På mødet var der enighed om, at administrationen arbejdede videre med at konkretisere ansøgningerne, herunder at der ville være dele af ansøgningerne, som der ikke vil kunne opnås enighed om. Regionsrådsformanden meddelte, at Region Midtjylland vil arbejde indenfor en økonomisk ramme på 140 mio. kr. til nære sundhedstilbud i Nordvestjylland.

Ansøgningen for Nordvestjylland har følgende disposition:

1. Fælles følgebrev for Region Midtjylland og de tre kommuner

2. Fælles ansøgning for Region Midtjylland, Struer og Lemvig kommuner

a. First responder ordning

b. Kompetenceløft til sundhedspersonale

c. Teknologi og dataunderstøttelsesprojekter

3. Fælles ansøgning for Region Midtjylland og Struer Kommune - med regionens særlige standpunkt vedrørende ambulanceberedskab

4. Fælles ansøgning for Region Midtjylland og Lemvig Kommune - med regionens særlige standpunkt vedrørende 112-ordning

5. Fælles følgebrev for Region Midtjylland og Holstebro Kommune

6. Fælles ansøgning for Region Midtjylland og Holstebro Kommune om Lægehus i Ulfborg/Vemb

7. Ansøgning fra Region Midtjylland i forhold til Holstebro Kommune

8. Ansøgning fra Holstebro Kommune

Indholdet i de enkelte ansøgninger er oplistet i bilag samt vedlagt i den fulde form. Efter forretningsudvalgsmødet er der vedlagt bemærkninger fra både Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende de to parters ansøgninger til nære sundhedstilbud i Holstebro Kommune samt bemærkninger fra Fælleslisten samt svar herpå. Samtlige ansøgningsdokumenter er de endelig og opdaterede versioner, der er indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 29. oktober 2010. De resterende dokumenter er udarbejdet efterfølgende, og derfor tilført sagen efter behandling i forretningsudvalget den 26. oktober 2010.

Den 26. oktober 2010 inviterede regionrådsformanden til endnu et politisk møde med de tre kommuners borgmestre. Men alle tre borgmestre meldte afbud til mødet, der derfor blev afholdt med administrationen fra de tre kommuner.

Den videre proces

Den 29. oktober 2010 blev den samlede ansøgningspakke for Nordvestjylland indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor ansøgningspakken var godkendt af forretningsudvalget. Dermed blev ansøgningerne indsendt med det forbehold, at regionsrådet først behandler og godkender ansøgningerne den 17. november 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Dansk Folkeparti undlod at stemme, idet: "Dansk Folkeparti ikke vil tage stilling til det konkrete ansøgte beløb til de enkelte kommuner".

John Thorsø undlod at stemme for så vidt angår regionens ansøgning vedrørende Sundheds- og Akuthus i Holstebro.

Henning Gjellerod undlod at stemme med henvisning til den manglende enighed med Holstebro Kommune om fælles ansøgning.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der på baggrund af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder søges om i alt 86,128 mio. kr. til etablering af lægepraksis mv. i Skjern/Tarm, Ringkøbing, Balling (Vestsalling), Skive, Grenaa og på Samsø. Det foreslås, at ansøgningerne med eventuelle tilpasninger fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter behandlingen i forretningsudvalget med forbehold for endelig godkendelse i regionsrådet på møde den 17. november 2010.

at udkastene til ansøgningerne om midler fra finanslovspuljen godkendes.

Jette Skive var enig i ansøgningerne, men tog forbehold i forhold til de beløb, der konkret søges om.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 3. september 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I juni 2010 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder. Udmøntningen af denne pulje sker bl.a. ved, at der afsættes 300 mio. kr. til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder tilpasset lokale forhold – som udgangspunkt til indkøb af apparatur samt til ombygning af eksisterende bygninger. Ud over ansøgningerne vedrørende nære sundhedstilbud i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner, som regionsrådet blev orienteret om på sit møde den 13. oktober 2010, er der behov for at ansøge 300 mio. kr. puljen om midler til etablering af læge- og sundhedshuse i flere af de øvrige kommuner.

De nære sundhedstilbud skal understøtte den nye hospitalsstruktur, som betyder, at de faglige specialer samles på større og mere specialiserede enheder, og at der etableres nye fælles akutmodtagelser.

Den 29. september 2010 udsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet en indkaldelse af ansøgninger om midler, hvor der er to ansøgningsfrister, som er henholdsvis den 15. november 2010 og den 25. februar 2011.

Der er i Region Midtjylland nogle såkaldte udkantsområder, hvor det må forudses, at der skal gøres en særlig indsats for at udvikle praksisstrukturen i almen lægepraksis, så der tilvejebringes en større kapacitet i de enkelte praksisser, der kan bidrage til at sikre lægedækning til befolkningen, og til at almen praksis kan varetage flest mulige akutte opgaver.

I de mere tyndtbefolkede områder er omdrejningspunktet for den nære akutte sundhedsindsats de lokale praktiserende læger, herunder lægevagten. Således vil almen praksis i disse områder skulle varetage borgernes behov for sundhedsydelser i de tilfælde, hvor der ikke er behov for specialiserede ydelser fra sygehuse, herunder diagnostik og behandling af lettere skader og akutte tilstande.

En væsentlig del af den særlige indsats vil derfor være etablering af moderne og tidssvarende lægehuse, med plads til flere læger og klinikpersonale, gerne i bygningsmæssigt fællesskab med kommunale sundhedsfunktioner og øvrige sundhedsprofessioner i primærsektoren, så der bliver tale om læge- og sundhedshuse med et tæt samarbejde mellem de forskellige sektorer og professioner. Det er forventningen, at etablering af sådanne rammer vil forøge mulighederne for at rekruttere læger til udkantsområderne.

På den baggrund foreslås det, at der søges om midler i 300 mio. kr. puljen til:

• Etablering af flerlægepraksis til 6 læger på Regionshospitalet Ringkøbing. 12,790 mio. kr.

• Etablering af 2 flerlægepraksis til henholdsvis 6 - 7 læger i Skjern og 4 læger i Tarm. 21,932 mio. kr.

• Etablering af en flerlægepraksis for 3 læger i Vestsalling (Balling). 9,736 mio. kr.

• Etablering af 2. fase af Skive Sundhedshus. 13,500 mio. kr.

• Etablering af 2. fase af Grenaa Sundhedshus. 24,500 mio. kr.

• Etablering af en lægeklinik på Samsø Syge- og Sundhedshus. 3,670 mio. kr.

I alt 86,128 mio. kr.

Udkast til ansøgninger er vedlagt.

Ligeledes er vedlagt supplerende bemærkninger vedrørende sundhedshusene i Grenaa og Skive samt et notat om lægedækningssituationen i Grenaa.

Det foreslås, at ansøgningerne med eventuelle tilpasninger fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter behandlingen i forretningsudvalget med forbehold for endelig godkendelse i regionsrådet på møde den 17. november 2010, således at ansøgningsfristen 15. november 2010 overholdes. Ligeledes tages der forbehold for politisk godkendelse i Norddjurs, Samsø og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Med henblik på den 2. ansøgningsfrist den 25. februar 2011 vil administrationen arbejde videre med at forberede ansøgninger til yderligere projekter om større lægehuse i bl.a. kommunerne Ikast-Brande og Norddjurs.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti undlod at stemme, idet: "Dansk Folkeparti ikke vil tage stilling til det konkrete ansøgte beløb til de enkelte kommuner".

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den praktiserende læge, som administrationen har forhandlet med, har måttet indstille samarbejdet om indflytning i sundhedshuset. Han er dog fortsat interesseret i indflytning på et senere tidspunkt (2-3 år). Administrationen indstiller, at etableringen af sundhedshusets fase 1 påbegyndes.

at sundhedshusets fase 1 i etableringen af Grenaa Sundhedshus påbegyndes med afsæt i den i notatet beskrevne mulighed b (dog inkl. etablering af handicaptoilet).

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 3. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet det tilføjes, at det bør vurderes, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis renovering og indretning af sundhedshuset kun gennemføres for så vidt angår lokaler til en uddannelsesklinik til en praktiserende læge, lokaler til en fysioterapeut og fællesarealer.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Den 29. september 2010 godkendte regionsrådet CC-Contractor som entreprenør til renovering af 1. fase af Sundhedshuset i Grenaa. Det blev samtidig i sagsfremstillingen understreget, at regionsrådet ville blive orienteret, såfremt en eller flere af de interesserede parter skulle vælge at springe fra projektet.

Centralt her har stået, at en praktiserende læge ville flytte ind primo 2012, når huset efter planen står færdigt. Lægen har dog efterfølgende sendt en mail, hvor han orienterer om, at indflytningen og projektet ligger ham meget på sinde ligesom det økonomisk er et fornuftigt tilbud. Han har indenfor de næste 2-3 år dog ikke mulighed for at flytte på grund af omkostningerne forbundet med flytning, indretning og oplæring af yderligere personale. Der er stadig en fysioterapeut, der er interesseret i indflytning. Administrationen er ved at udarbejde lejekontrakt til underskrift i forlængelse af regionsrådets behandling af nærværende sag.

Norddjurs Kommune og regionen samarbejder om etablering af huset - herunder ansøgning om midler til projektering af fase 2. Der pågår forhandlinger med kommunen om indflytning i eksisterende lokaler i huset i 2011 og henblik på senere etablering under fase 2.

Administrationen indstiller, at projekteringen af sundhedshuset fortsætter.

Årsagerne hertil er, at:

• Der er mangel på praktiserende læger i området. Primær Sundhed vurderer, at der er behov for at kunne huse og tiltrække praktiserende læger i regionalt etablerede lokaler

• Samarbejdet på tværs af sektorer bør understøttes for at sikre borgerne i nærområdet adgang til sundhedsydelser. Indenrigs- og Sundhedsministeren har i denne forbindelse peget på, at sundhedshuse som det i Grenaa vil være et centralt element i det fremtidige nære sundhedsvæsen

• Region og kommune søger i samarbejde om 23,5 mio. kr fra Indenrigs- og sundhedsministeriets pulje til lægehuse, sundhedshuse og akuthuse i udkantsområder. Der ansøges til realisering af 2. fase af Sundhedshus Grenaa. Opgives fase 1 vil denne ansøgning skulle trækkes tilbage

• Hospitalet og regionen har genoptaget dialogen med Social- og Sundhedsskolen om indflytning i lokaler i huset

Såfremt regionsrådet tiltræder administrationens indstilling, vil renovering af sundhedshuset kunne igangsættes umiddelbart herefter. Entreprenøren er blevet lovet tilbagemelding på entreprisen i umiddelbar forlængelse af regionsrådsmødet den 17. november.

1. fase af sundhedshus Grenaa vil kunne være klar til indflytning primo 2012. 

Forretningsudvalget har indstillet, at der tages afsæt i den i notatet beskrevne mulighed b. Projektet ændres sådan, at de lokaler, der ikke omfatter en uddannelsesklinik til en praktiserende læge, lokaler til en fysioterapeut og fællesarealer, renoveres, men at de eksisterende fysiske rammer ændres mindst muligt, og at der ikke leveres fast inventar. Dette vil betyde en besparelse på 350.000-450.000 i forhold til den samlede udgift på for renoveringen, der er på ca. 18,5 mio.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som følge af, at hospitalslægerne på Samsø har meddelt, at de ønsker at gå på pension, iværksættes et arbejde, der skal munde ud i en fremtidssikret og stabil løsning i forhold til sundhedsbetjeningen på Samsø. Tidsplan herfor ønskes godkendt.

at tidsplan for den administrative proces om den fremtidige sundhedsbetjening på Samsø godkendes.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 3. noveber 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget påpeger, at de akutte kompetencer på Samsø bør fastholdes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Status

Region Midtjylland driver fire regionale senge på Samsø Syge- og Sundhedshus. Sengene drives i samarbejde med Samsø Kommune.

Parterne indgik i 2008 en politisk aftale, der blandt andet indebar, at man i stedet for lukning af alle de otte regionale senge konverterede fire til kommunale aflastningspladser og fastholdt fire regionale senge. De regionale senge anvendes som observationspladser, hvor de tre ansatte læger kan indlægge patienter i op til 12 timer med henblik på senere udskrivning eller overflytning til enten fastlandet eller til kommunale senge.

De tre ansatte hospitalslæger på Samsø Syge- og Sundhedshus er alle tæt på pensionsalderen. De har meddelt, at de gerne vil gå på pension indenfor en overskuelig fremtid.

Det har af flere omgange været forsøgt at rekruttere nye læger, hvilket har vist sig umuligt. Dette skyldes dels, at stillingerne ikke er attraktive for nye læger, dels at specialiseringsgraden for nye læger gør, at de reelt ikke kan varetage opgaven.

Fremtidig Sundhedsbetjening

For at imødegå en uholdbar situation, hvor Syge- og Sundhedshuset - herunder i særdeleshed de fire regionale senge - ikke kan betjenes af tilstrækkelig kvalificeret lægefagligt uddannet personale, iværksætter administrationen en proces, der skal munde ud i et langtidsholdbart og skræddersyet tilbud på øen, der sikrer borgerne sundhedstilbud af høj kvalitet, der matcher de tilbud, som borgere i andre dele af regionen har. Konkret er intentionen at lade sig inspirere af indholdet i Plan for akutberedskabet i Nordvestjylland. Der ændres ikke som følge heraf på den aktuelle akutbetjening af borgerne på øen, men de praktiserende læger vil sandsynligvis kunne opleve øget arbejdspres. Som følge heraf ansøger kommune og region i fællesskab Sundheds- og Indenrigsministeriets pulje til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i yderkantsområder om 3,7 mio. kr. til etablering af en yderligere lægeklinik i det eksisterende hus.

Den administrative proces vil blive lagt åbent op i samarbejde mellem alle interne og eksterne parter.

Processen er som følger: 

17. november 2010: Regionsrådet behandler tidsplan.

22. november 2010: Arbejdsmøde med Samsø Kommune og ledelsesrepræsentanter fra Syge- og Sundhedshuset på Samsø.

Arbejdsmøde med de praktiserende læger på øen.

19. januar 2011: Behandling af plan i Regionsrådet.

medio 2011: Implementering af plan for sundhedsberedskab på Samsø.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Med akutplanen er det besluttet, at der skal indgås et udvidet samarbejde med almen praksis på det akutte område. Der har igennem 2½ år været løbende forhandlinger med almen praksis om henholdsvis etableringen af en telefonvisitation, samarbejde omkring lægefaglig backup i akutklinikkerne og samarbejde i de fælles akutmodtagelser. På denne baggrund må det konstateres, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at indgå en aftale mellem almen praksis og Region Midtjylland. Med henblik på at fuldføre implementering af akutplanen på disse områder foreslås, at der afventes et resultat af de nationale forhandlinger mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

at det stadig er målet at indgå aftaler med almen praksis om et udvidet samarbejde på akutområdet,

at den nuværende visitationspraksis for Region Midtjylland indtil videre videreføres

at Horsens-området, som i dag er uvisiteret, gøres visiteret i overensstemmelse med praksis i den østjyske del af Region Midtjylland,

at de eksisterende åbningstider og bemandingen på akutklinikkerne i Grenaa, Silkeborg, Ringkøbing og Skive indtil videre fortsætter uændret, og

at samarbejdet i de fælles akutmodtagelser indtil videre afventer afklaring af almen praksis' rolle i det udvidede samarbejde på akutområdet.

Anders Kühnau og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har igennem snart 2½ år arbejdet på at implementere Akutplanens beslutninger om at indgå et udvidet samarbejde på akutområdet igennem vedvarende forhandlinger med almen praksis (formændene for henholdsvis praksisudvalget og lægevagtsudvalget i Region Midtjylland).

Forhandlingerne med almen praksis har omfattet etablering af en telefonvisitation, etablering af lægefaglig backup i akutklinikkerne fra vagtlægerne og et samarbejde i de fælles akutmodtagelser.

Senest besluttede forretningsudvalget at udsætte sagen på mødet den 18. maj 2010. Konkret var anledningen en henvendelse fra de praktiserende læger til enkelte regionsrådspolitikere, hvori der blev udtrykt et ønske om afholdelse af møde med henblik på at drøfte det fremtidige samarbejde.

På baggrund af forhandlingerne med almen praksis - både før og efter mødet den 16. juni 2010 - må det konstateres, at det ikke er muligt at indgå en aftale omkring etablering af en telefonvisitation, og at den principielle betydning af netop visitationen i Region Midtjylland ligeledes hindrer, at der kan indgås en aftale omkring akutklinikker og et samarbejde i de fælles akutmodtagelser.

Det er stadig det overordnede mål at indgå aftaler med almen praksis om et udvidet samarbejde på akutområdet. Dog anbefaler administrationen med afsæt i den øjeblikkelige situation, at den videre implementering af Akutplanen på dette område indtil videre afventer resultaterne af overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og PLO.

Dette betyder følgende for de tre områder, som forhandlingerne mellem Region Midtjylland og almen praksis om et udvidet samarbejde har vedrørt (Uddybet i vedlagte notat).

For visitationen foreslås det indtil videre at videreføre den eksisterende praksis i Region Midtjylland - dog med den ændring, at området omkring Horsens, som i dag er uvisiteret, gøres visiteret i overensstemmelse med praksis i den østjyske del af Region Midtjylland.

For akutklinikkerne i Silkeborg, Skive, Ringkøbing og Grenaa betyder anbefalingen, at den lægefaglige backup og åbningstiderne på akutklinikkerne indtil videre fortsætter uændret indtil det bliver muligt at implementere alle de for akutklinkkerne relevante beslutninger i Akutplanen.

Med hensyn til samarbejdet i de fælles akutmodtagelser foreslås det indtil videre at afvente resultatet af yderligere forhandlinger mellem PLO og Danske Regioner og de erfaringer, som drages i de enkelte regioner.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udgifterne til udrulning og modning af EPJ er skønnet til i alt 287,5 mio kr, hvoraf de 234,3 mio kr. ikke er finansieret og bevilget endnu. Udgifterne kan ikke rummes i budgetterne for 2010-11, men er nødvendige for overhovedet at gennemføre udrulningsplanerne. Udgifterne kan finansieres, når hospitalerne kan høste de økonomiske gevinster ved MidtEPJ. Derfor foreslås det, at leasingfinansiere udgifterne. Leasingydelserne kan finansieres fra 2012, hvor der kan lukkes en række EPJ- og patientadministrative systemer, og hvor hospitalerne også begynder at høste de interne gevinster ved EPJ.

at der godkendes leasingrammer på i alt 234,3 mio kr til Psykiatrien og de somatiske hospitaler og til regionale modningsprojekter, som det fremgår af nedenstående oversigt,

at leasingydelserne finansieres af hospitalernes, Psykiatriens og It-afdelingens driftbudgetter fra 2012,

at der til hospitalerne og Psykiatrien overføres beløb svarende til 50 % af besparelsen i 2012-2016 ved nedtrapning og lukning af hidtidige EPJ- og patientadministrative systemer,

at hospitalernes og Psykiatriens andel af besparelsen ved lukning af systemer fordeles efter hospitalernes bruttobudget, dog sådan at Regionshospitalet Randers og Grenås andel reduceres forholdsmæssigt til 25% af besparelsen, og

at et muligt problem med finansiering af udrulningsomkostningerne i Hospitalsenheden Vest i 2010 håndteres i forbindelse med budgetafslutningen.

Poul Müller tog forbehold.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionshospitalet Randers og Grenå fik på regionsrådets møde den 25. februar 2009 godkendt en leasingramme på 5,2 mio. kr. til brug for investeringer i it-infrastruktur i forbindelse med, at hospitalet skulle pilotteste EPJ. Implementeringsudgifterne til personale mv. på i første omgang 15,3 mio. kr. blev finansieret af centrale midler.

Regionsrådet vedtog den 16. juni 2010 at udrulle en fælles EPJ på alle hospitalerne og i Psykiatrien inden udgangen af 2011. Det blev i den forbindelse forudsat, at forbedringer af hospitalernes it-infrastruktur og andre udgifter i forbindelse med udrulningen skulle leasingfinansieres, og at der i løbet af efteråret 2010 ville blive forelagt regionsrådet et forslag til en samlet leasingramme. Regionsrådet forhåndsgodkendte dog en leasingramme på 13,3 mio. kr til Regionshospitalet Silkeborg og Hammel, som er det hospital, som går i gang med udrulningen hurtigst.

Efterfølgende har regionsrådet den 25. august godkendt en leasingramme på 39,9 mio. kr for Hospitalsenheden Vest, da hospitalsenheden var blevet bedt om at forcere sit udrulningsprojekt.

De tidligere godkendte beløb til Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Silkeborg og Hammel er inkluderet i den samlede leasingramme nedenfor.

Udgifterne til modning og udrulning af MidtEPJ er samlet set skønnet 287,5 mio. kr, som skal afholdes i resten af 2010 og 2011, hvis de fastlagte målsætninger for udrulning skal realiseres.

Beløbet er sammensat som det fremgår af nedenstående oversigt:

Udgifterne til Regionshospitalet Randers og Grenå er kun medregnet med 5 mio. kr. i sammentællingen, fordi hovedparten af udgifterne blev afholdt i forbindelse med udrulning af MidtEPJ i starten af 2010.

Hospitalernes udrulningsudgifter skal dels dække forbedringer i it-infrastrukturen, dels udgifter i forbindelse med frikøb af klinikere, uddannelse af brugere og superbrugere samt support i udrulningsperioden.

De regionale modningsprojekter omfatter en række aktiviteter, der skal sikre maksimal driftssikkerhed samt tilvejebringe en række forudsætninger for udrulning, f.eks. sammenlægning af laboratorie- og andre parakliniske systemer og håndtering af journaldata i EPJ-systemer, som lukkes ned.

Vedlagte notat af 4. oktober 2010 om "Leasingramme til modning og udrulning af MidtEPJ i 2010–2012" redegør nærmere for baggrunden for tallene.

Det er relevant at leasingfinansiere disse udgifter, fordi de ikke kan indpasses i hospitalernes og It-afdelingens budgetter for 2010 og 2011, og fordi gevinsterne ved den fælles EPJ først realiseres i de efterfølgende år. Disse gevinster er dels interne på det enkelte hospital, som kan få fordele af mere effektive arbejdsgange, mindre dobbeltregistrering osv., dels fælles fordi Region Midtjylland kan lukke en række journal- og patientadministrative systemer, som erstattes af MidtEPJ. Denne "konsolideringsgevinst" er på over 50 mio. kr./år, når MidtEPJ er fuldt udrullet.

Konsolideringsgevinsten i perioden 2012-2016 foreslås fordelt med 50 % til hospitalerne og 50 % til It-afdelingen.

Denne fordeling giver ikke hospitalerne fuld dækning for de forventede leasingydelser, især ikke dem som budgetterer med forholdsvis høje omkostninger til udrulning. Med til billedet hører dog, at modellen ikke inkluderer de interne gevinster, som hospitalerne kan hente på grund af mere effektive arbejdsgange, mindre dobbeltregistrering osv. De forventes at være store, især på de hospitaler, som endnu ikke bruger EPJ.

It-afdelingens andel af den forventede besparelse ved lukning af gamle systemer er ca. dobbelt så stor over en 5-årsperiode som udgiften til modningsprojekterne. Det giver plads til finansiering af de afledte EPJ-driftsudgifter og er i øvrigt bidrag til de generelle besparelser, som It-afdelingen er pålagt i de kommende år.

Det er ikke muligt at leasingfinansiere interne lønudgifter mv. Derfor er det planen, at hospitalerne bruger leasingrammen til finansiering af andre anskaffelser over driften og på den måde får plads i budgettet til frikøb af klinikere m.v.. Det har dog vist sig, at det rent teknisk ikke er muligt at anvende denne metode i Hospitalsenheden Vest i 2010, fordi hospitalet ikke anskaffer leasing-egnede objekter i resten af året. Dette problem foreslås håndteret særskilt i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2010.

Regionshospitalet Randers og Grenå bør have en forholdsvis mindre andel af konsolideringsgevinsten end de øvrige hospitaler, fordi der var delvist ekstern finansiering af Randers' omkostninger til udrulning i starten af 2010. Randers' andel er sat til 50 % af de øvrige hospitalers forholdsmæssige andel af konsolideringsgevinsten.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti undlod at stemme.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med administrationens løbende arbejde med meraktivitetsprojekter er der behov for godkendelse af to selvstændige projekter i 2010.  

Regionshospitalet Silkeborg har indgået en aftale om frivilligt merarbejde med hospitalets radiologer (stykprisaftale), og har derved gennemført en stor udvidelse af MR-aktiviteten. Regionshospitalet Silkeborg vil gerne udføre opgaven, men har ikke mulighed for at finansiere aftalen i de sidste 4 måneder af 2010. Aftalen er et billigere alternativ for regionen end henvisning af patienterne til private leverandører.

Regionshospitalet Randers har medio 2010 udvidet med en MR-scanner og har derfor mulighed for at udføre en del af den aktivitet, der i dag foregår hos private leverandører. Regionen sparer penge ved selv at udføre aktiviteten.

Finansieringen af de to projekter er indarbejdet i det skøn, der er foretaget i sagen vedrørende kompenserende besparelser på samme dagsorden. Det forudsættes således, at de kompenserende besparelser gennemføres.

at stykprisaftalen på Regionshospitalet Silkeborg i 2010 finansieres via udvidet frit valgspuljen i de sidste 4 måneder af 2010, og

at de ca. 267 MR-scanninger, som Regionshospitalet Randers kan udføre i stedet for private leverandører i 2010, finansieres med 50 % afregningen via udvidet frit valgspuljen.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Administrationen arbejder løbende med meraktivitetsprojekter, som har til formål at udnytte regionens egen kapacitet på bedst mulig vis. Administrationen forventer ultimo 2010 at fremlægge et forslag til en model for mere strategisk anvendelse og fleksibel håndtering af meraktivitetsprojekter i 2011.

Inden da er der behov for godkendelse af to selvstændige projekter, som er eksempler på noget af det, der kunne indgå i en ny model. Det handler om meraktivitetsprojekter vedrørende MR-scanninger på henholdsvis Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Randers. Aftalerne er kun gældende for 2010, og håndteres hvis relevant i den nye model i 2011.

MR-scanninger på Regionshospitalet Silkeborg

Regionshospitalet Silkeborg har i 2010 gennemført en stor udvidelse af deres MR-aktivitet i forhold til 2009, og radiologisk afdeling ligger generelt noget over de fastsatte måltal for aktiviteten. På grund af mangel på radiologer har hospitalet indgået en aftale om frivilligt merarbejde, hvor hospitalets radiologer får en stykpris på 360 kr. pr. beskrivelse.

På grund af besparelser er det ikke længere muligt at fortsætte aftalen om frivilligt merarbejde med mindre, der findes finansiering til stykprisaftalen i de sidste 4 måneder af 2010. Finansiering af stykprisaftalen vil beløbe sig til ca. 288.000 kr. i 2010. En nedlukning af aktiviteten resten af året vil alt andet lige betyde, at 800 MR-scanninger i stedet henvises til private leverandører med et merforbrug på udvidet frit valgskontoen til følge.  Prisen for at få foretaget de 800 MR-scanninger på regionens private samarbejdshospitaler vil være ca. 1,9 mio. kr., hvilket er indregnet i den økonomiske vurdering vedrørende udvidet frit valg i 3. kvartalsrapporten.

Regionshospitalet Silkeborg vil gerne løse opgaven. De har patientgrundlaget, og en scanning på hospitalet muliggør en god dialog mellem radiolog og ortopædkirurg om den enkelte patient. Regionshospitalet Silkeborg har radiografer og udstyr til at kunne løse opgaven resten af året, så det er alene stykprisen til læger, der er behov for at få dækket.

Stykprisaftalen er et billigere alternativ for regionen end henvisning af patienterne til private leverandører. Hvis det godkendes, at Regionshospitalet Silkeborg varetager scanningerne, vil udgiften være ca. 300.000 kr., altså en mindre udgift på 1,6 mio. kr. Da et ophør af stykprisaftalen med hospitalets radiologer vil betyde større merforbrug på regionens private samarbejdsaftaler, foreslås det, at stykprisaftalen finansieres af udvidet frit valgspuljen.

MR-scanninger på Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers har medio 2010 udvidet med én MR-scanner og har derfor mulighed for at udvide MR-aktiviteten. Det vurderes, at hospitalet ud over almindelig drift har ekstra kapacitet at tilbyde. Der er således mulighed for at trække MR-aktivitet hjem fra private leverandører.

Regionshospitalet Randers er derfor i gang med at udføre ca. 80 komplicerede scanninger og 187 simple scanninger, som ellers ville blive udført af private leverandører. De direkte omkostninger til scanneren ligger tæt på 50 % af DRG-værdien. Det indstilles derfor, at Regionshospitalet Randers finansieres med 50 % afregning uden for det ordinære udbetalingsrum.  

Det foreslås, at aktiviteten finansieres af udvidet frit valgspuljen.

Økonomi

Som det fremgår af nedenstående skema, vil regionen opnå en besparelse på henholdsvis ca. 1.600.000 kr og 100.000 kr. ved at finansiere de to meraktivitetsprojekter.

For begge aftaler gælder, at der vil ske en konkret aktivitetsopfølgning i forbindelse med årsopgørelsen for 2010.

Finansieringen er indarbejdet i det skøn, der er foretaget i sagen vedrørende kompenserende besparelser på samme dagsorden. Det forudsættes således, at de kompenserende besparelser gennemføres.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen og John Thorsø var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med specialeplanlægningen har funktioner inden for rygkirurgi afventet Sundhedsstyrelsens udmelding.

Sundhedsstyrelsen har den 20. oktober 2010 udsendt reviderede specialevejledninger vedrørende de rygkirurgiske specialfunktioner inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi og meddelt, at der frem til den 12. november 2010 kan ansøges om varetagelse af funktionerne. Den nye ansøgning fra Region Midtjylland er i overensstemmelse med hovedprincipperne for Region Midtjyllands oprindelige ansøgninger inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi.

at ansøgningen, jf. nedenstående, godkendes, og

at direktionen bemyndiges til at justere i ansøgningen frem til afsendelse til Sundhedsstyrelsen

at ansøgningen inkl. bilag sendes til Sundhedsstyrelsen senest den 12. november 2010 med forbehold for regionsrådets godkendelse på det efterfølgende regionsrådsmøde.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I forbindelse med specialeplanlægningen har specialfunktioner inden for rygkirurgi afventet Sundhedsstyrelsens udmelding.

Sundhedsstyrelsen fandt, at specialevejledningernes beskrivelser af de rygkirurgiske funktioner var for uklare og upræcise og ikke defineret tilstrækkeligt ens i de to specialer – ortopædkirurgi og neurokirurgi – hvor funktionerne kan varetages. En bedre beskrivelse af funktionerne skal være med til at skabe en bedre sammenhæng i varetagelsen af funktionerne, som lokalt kan varetages i begge specialer, såfremt der er sikret et tæt samarbejde.  

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen den 20. oktober 2010 udsendt reviderede specialevejledninger vedrørende de rygkirurgiske specialfunktioner inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi og meddelt, at der frem til den 12. november 2010 kan ansøges om varetagelse af funktionerne.

Der kan søges om 2 regionsfunktioner og 5 højtspecialiserede funktioner inden for ortopædkirurgi og 6 højtspecialiserede funktioner inden for neurokirurgi. Der er ikke regionsfunktionsniveau inden for neurokirurgi.

Den nye ansøgning fra Region Midtjylland er i overensstemmelse med hovedprincipperne for Region Midtjyllands oprindelige ansøgninger fra maj 2009 inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi. Specialerådene for ortopædkirurgi og neurokirurgi, hospitalerne og Klinkforum har været inddraget i ansøgningsprocessen.

Således søges de to rygkirurgiske regionsfunktioner under ortopædkirurgi varetaget ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg.

De højtspecialiserede rygkirurgiske funktioner inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi, der indgår i ansøgningsrunden, søges varetaget ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Ansøgningen er vedlagt. Det anbefales, at administrationen, i samarbejde med de tre hospitaler, får mulighed for at justere materialet frem til fremsendelsen til SUndhedsstyrelsen den 12. november.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsstyrelsen udmeldte den 22. juni 2010 placering af specialfunktioner inden for det ortopædkirurgiske speciale med mulighed for frem til den 27. august 2010 at indsende bemærkninger til det udmeldte. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af de indsendte bemærkninger og drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning udmeldt den endelige placering af specialfunktionerne.

at orienteringen om Sundhedsstyrelsens endelige placering af de ortopædkirurgiske specialfunktioner tages til efterretning.

Anders Kühnau og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsstyrelsen udmeldte den 22. juni 2010 placering af specialfunktioner inden for det ortopædkirurgiske speciale. Ansøgerne har efterfølgende haft mulighed for at indsende bemærkninger til det udmeldte. Region Midtjyllands bemærkninger, som blev afgivet som et administrativt svar, blev indsendt den 27. august 2010. Svaret var baseret på hospitalernes og specialerådets sundhedsfaglige bemærkninger og forelagt regionsrådet den 29. september 2010 til orientering. Orienteringen blev taget til efterretning.

På baggrund af de indsendte bemærkninger og drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning har Sundhedsstyrelsen udmeldt den endelige placering af specialfunktionerne inden for ortopædkirurgi. I forbindelse med denne udmelding er en meget stor del af Region Midtjyllands bemærkninger af 27. august 2010 blevet taget til efterretning. Sundhedsstyrelsens svar på Region Midtjyllands bemærkninger er vedlagt.

Således har Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fået godkendt tre højtspecialiserede funktioner inden for håndkirurgi, som der i første omgang var givet afslag til.

På regionsfunktionsniveau er der tale om følgende ændringer:

• Regionshospitalet Horsens er godkendt til at varetage yderligere en funktion inden for artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi i et formaliseret samarbejde med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

• To funktioner inden for fod- og ankelkirurgi er godkendt til varetagelse på yderligere en matrikel i Region Midtjylland

• Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Herning er godkendt til at varetage tre funktioner inden for børneortopædi i et formaliseret samarbejde med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, for så vidt angår vurdering og kontrol (ej kirurgi)

I forhold til skulder-albuekirurgien er Region Midtjylland ikke blevet fuldt imødekommet, idet Region Midtjylland i indsigelsesbrevet overfor Sundhedsstyrelsen havde fastholdt ønsket om at kunne varetage disse funktioner på seks matrikler, hvoraf det skulle foregå i et formaliseret samarbejde på tre af matriklerne. Sundhedsstyrelsen har fastholdt, at der skal ske en yderligere centralisering, men har dog nu godkendt, at disse funktioner også kan varetages på Regionshospitalet Silkeborg, udover de tre matrikler, som i forvejen er godkendt. Der udarbejdes nu en plan for håndtering af samling af dette område på færre afdelinger, eventuelt med forslag om en længere implementeringsperiode, hvis det viser sig, at der er behov for dette.

Et skematisk overblik over Region Midtjyllands ansøgning om placering af specialfunktioner inden for ortopædkirurgi sammenholdt med Sundhedsstyrelsens endelige udmelding er vedlagt. En læsevejledning til oversigten er ligeledes vedlagt.

Rygkirurgi

Funktioner inden for rygkirurgi har afventet Sundhedsstyrelsens udmelding, idet Sundhedsstyrelsen i brev af 18. august 2010 oplyste, at Dansk Ortopædkirurgisk Selskab og Dansk Neurokirurgisk Selskab i fællesskab udarbejder en ensartet inddeling af de rygkirurgiske specialfunktioner. På baggrund af den nye inddeling er der pr. 20. oktober blevet udmeldt en fornyet, kort ansøgningsrunde med frist til den 12. november til at udarbejde ansøgninger om varetagelse af de rygkirurgiske specialfunktioner i henholdsvis ortopædkirurgi og neurokirurgi og fremsende disse til Sundhedsstyrelsen.

Administrationen vil i samarbejde med hospitalerne og specialerådene inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi udarbejde en fornyet ansøgning om varetagelse af de rygkirurgiske specialfunktioner. Ansøgningen udarbejdes på baggrund af det eksisterende ansøgningsmateriale samt de justerede specialevejledninger inden for ortopædkirurgi og neurokirurgi. Det forventes, at en foreløbig ansøgning kan forelægges forretningsudvalget den 9. november 2010. Ansøgningen sendes til Sundhedsstyrelsen den 12. november med forbehold for endelig godkendelse i regionsrådet på møde den 17. november.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen 1. september 2010 var der indkommet 50 ansøgninger om tilskud. Ansøgningerne opdeles i tre kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, mens prioritet 3 vurderes at falde uden for kulturpolitikkens retningslinjer. 11 ansøgninger, på i alt 1,6 mio. kr., vurderes at være i prioritet 1. 37 ansøgninger vurderes at være i prioritet 3, mens ingen ansøgninger vurderes at være i prioritet 2. To ansøgninger er trukket tilbage.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturpuljen, bevilges i alt 1.646.300 kr. til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 1: Ansøgning nr. 88 (52.000 kr.), nr. 101 (70.000 kr.), nr.106 (59.300 kr.), nr. 108 (122.000 kr.), nr. 110 (100.000 kr.), nr. 115 (270.000 kr.), nr. 119 (300.000 kr.), nr. 121 (200.000 kr.), nr. 126 (200.000 kr.) , nr. 128 (100.000 kr.), og nr. 131 (173.000 kr.), og

at der meddeles afslag til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 3: Nr. 89, 90, 92, 93, 94, 95, 97, 98, 99, 100, 102, 103, 104, 105, 107, 109, 111, 112, 114, 116, 117, 118, 120, 122, 123, 124, 125, 127, 129, 130, 132, 133, 134, 135, 137, og

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2010 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget forventer, at forslag til revision af retningslinjerne for tilskud fra regionsrådet til kulturelle aktiviteter har været politisk behandlet, inden der gennemføres en ny ansøgningsrunde. Forretningsudvalget vedtog på sit møde den 9. november 2010 at anmode det rådgivende udvalg om at genvurdere ansøgning nr. 96 og ansøgning nr. 113.

I Region Midtjyllands kulturpolitik er regionsrådets midler til kulturelle aktiviteter delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen". Kulturudviklingsmidlerne anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. På mødet i regionsrådet den 21. april 2010 blev der redegjort for de gældende retningslinjer for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne (sag nr. 6). Regionsrådet vil på et senere møde få forelagt et oplæg om revision af kulturpolitikken.

I henhold til kulturpolitikken afsættes 75 % af kulturbudgettet til kulturudviklingsmidlerne, mens de resterende 25 % anvendes til kulturpuljen. For kulturpuljen gælder følgende retningslinjer for tilskud fra puljen:

• Projekter, der bidrager til at synliggøre særlige regionale ressourcer og styrkepositioner

• Projekter, der medvirker til at fremme kendskabet til regionens natur- og kulturarv

• Projekter, der bidrager til at synliggøre regionens kulturliv nationalt og internationalt

• Projekter, der styrker internationalt samarbejde

• Projekter, der styrker talentudvikling i regionen 

 
Kulturpuljen har to ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september, og der var til ansøgningsfristen 1. september 2010 indkommet 50 ansøgninger. To ansøgninger er siden trukket tilbage. Der vedlægges et notat med beskrivelse af de 50 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen.

Ansøgningerne deles i tre kategorier: 1. prioritet er ansøgninger, der klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik. 2. prioritet er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, men hvor det er vanskeligt for administrationen at prioritere inden for gruppen. 3. prioritet er ansøgninger, der falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

 
De 50 ansøgninger er på i alt 8.441.354 kr. Der er 1 mio. kr. til rådighed ved ansøgningsfristen 1. september 2010. Derudover er der tilbagebetalt/tilbageholdt i alt 765.000 kr. fra fem projekter:

• Alletiders musik v/Den Jyske Sinfonietta. Projektet kunne ikke fuldføres på grund af sygdom. Der er tilbagebetalt 205.000 kr.

• Sculpturestreet v/Holmslands Klits Turistforening. Projektet kunne ikke gennemføres på grund af manglende medfinansiering. Der er tilbagebetalt 200.000 kr.

• 8210 Rapcenter v/Det Boligsociale Fællessekretariat. Projektet kunne ikke gennemføres på grund af manglende medfinansiering. Bevillingen på 50.000 kr. er ikke udbetalt.

• Global Artwork & Global Art Network. Projektet kunne ikke gennemføres på grund af manglende medfinansiering. Bevillingen på 210.000 kr. er ikke udbetalt.

• "Rundt i Reservatet" v/Foreningen ET4U. Projektet kunne ikke gennemføres på grund af manglende medfinansiering. Bevillingen på 100.000 kr. er ikke udbetalt.

Administrationen vurderer, at 11 ansøgninger til et samlet tilskudsbeløb på 1.646.300 kr. falder i prioritet 1. Ingen ansøgninger falder i prioritet 2, mens 37 ansøgninger vurderes at falde i prioritet 3, som ikke opfylder vilkårene for tilskud.

Såfremt indstillingerne følges og de tilbagebetalte/tilbageholdte midler anvendes til kulturpuljen, resterer der 118.700 kr., der overføres til kulturpuljen i 2011.

Tabel 1: Indstillede bevillinger fra kulturpuljen, september 2010:

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i den strategiske kulturindsats på børneområdet planlægges det at iværksætte et treårigt forsøgsprojekt – ”Historier i Spil” – med henblik på at udvikle et koncept for fortælle- og skriveværksteder for børn og unge i Region Midtjylland. Som en forløber er der planlagt et ”modningsprojekt” med deltagelse af fire kommuner. Formålet med modningsprojektet er at udvikle det endelige treårige projekt. Region Midtjyllands bidrag til modningsprojektet vil være 130.000 kr.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 130.000 kr. til Den Kreative Skole, Silkeborg, til udvikling af et koncept for fortælle- og skriveværksteder for børn og unge. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Som led i den strategiske kulturindsats på børneområdet planlægges der iværksat et treårigt forsøgsprojekt – ”Historier i Spil” – med henblik på at udvikle et koncept for fortælle- og skriveværksteder for børn og unge i Region Midtjylland.

Visionen for "Historier i Spil" er at

• Styrke og løfte de 12 – 18-årige børn og unges sproglige udvikling, sociale kompetencer og almene dannelse ved at imødekomme fortælle- og skriveglade børn og unges behov for at dyrke deres interesse i fritiden og i et fællesskab med ligesindede (NB: nærværende modningsprojekt tager kun sigte på aldersgruppen 12 - 15 år)

• Give de særlige forfattertalenter udviklingsmuligheder der svarer til deres evner

• Udvikle børn og unges egen mundtlige fortælling herunder med særlig fokus på tosprogede

• Styrke interessen for den mundtlige fortælling som pædagogisk redskab hos lærere, børne- og skolebibliotekarer

• Styrke folkeligt og kreativt fællesskab i Region Midtjylland

• Indsamle og gøre viden tilgængelig

Det er målet at skabe et tilbud til børn og unge, der har lyst til at fortælle og skrive historier og at give dem et fællesskab, hvor de kan dele deres interesse med andre. Det er desuden målet på sigt at etablere fortælle- og skriveværksteder i så mange af kommunerne i Region Midtjylland som muligt.

For at kunne skabe et solidt grundlag for udvikling af projektet, gennemføres et modningsprojekt i fire kommuner: Holstebro, Århus, Viborg og Silkeborg.

Formålet med modningsprojektet, der søges om tilskud til, er at

• Præcisere, hvad det kræver at være med som partner i projektet

• Etablere partnerskaber og skabe netværk i Region Midtjylland

• Afprøve og udvikle metoder og koncept, samt opbygge viden

• Udvikle projektet med henblik på beskrivelse af delmål, model, handleplan og organisering for et 3-årigt projekt for hele målgruppen med udbredelse i hele Region Midtjylland

• Finde en strategi for finansiering på lang sigt: kommunal støtte, statslige puljer, private fonde og sponsorer

Det er planen, at modningsprojektets arbejde med fortælle- og skriveværkstederne baseres på lokale forhold, forfattere og ressourcer, hvilket giver en mangfoldighed af arbejdsformer og erfaringer med undervisning i historiefortælling og -skrivning for børn og unge mennesker.

Målgruppen for modningsprojektet er børn og unge i alderen 12-15 år. Det er planlagt til at skulle finde sted i perioden december 2010 til juni 2011.

Modningsprojektet vil bestå af

• Et seminar med deltagelse af så mange regionale samarbejdspartnere som muligt,

• Motiverende fortælle- og skriveværksteder med professionelle forfattere forskellige steder i regionen

• En regional vintercamp for 12-15-årige

• At indhøste erfaringer til at udvikle konceptet "Historier i Spil"

Modningsprojektet har et samlet budget på 160.000 kr. Finansieringen er planlagt at skulle tilvejebringes via bidrag fra kommunerne på 18.000 kr., elevbetaling på 12.000 kr. samt et tilskud fra Region Midtjylland på 130.000 kr. Tovholder og økonomisk ansvarlig er Den Kreative Skole, Silkeborg.

Nedenstående oversigt viser forbruget af kulturudviklingsmidler i 2010 samt indstillinger til nærværende møde.

Tabel 1: Strategiske kulturudviklingsmidler 2010 

En oversigt over anvendelsen af de strategiske kulturudviklingsmidler vedlægges som bilag.  

Administrationen vurderer, at modningsprojektet vil skabe en god basis for det videre arbejde med at udvikle fortælle- og skriveværksteder for børn og unge med henblik på en mere permanent ordning. I forbindelse med modningsprojektet vil der desuden kunne udarbejdes oplæg om finansieringen på mere permanent basis.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Randers Kommune ansøger om tilskud til et formidlingsprojekt i anledning af Børneteaterfestivalen 2011. Formidlingsprojektet vil blive udformet som et portræt af kommunens børn. Børn og unge skal via såkaldte teatersamtaler inddrages aktivt i formidlingsprojektet, der desuden knytter an til et af de udviklingsprojekter, der arbejdes med inden for scenekunstnetværket i Region Midtjylland. Der søges om 350.000 kr.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 350.000 kr. til Randers Kommune til formidling af Børneteaterfestivalen i Randers 2011. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Randers Kommune er vært ved den årlige børneteaterfestival, der næste gang afvikles i april 2011. Festivalen henvender sig til teaterarrangører i hele landet – det vil primært sige skoler og andre institutioner for børn og unge. Derudover er festivalen et tilbud til et bredt publikum af børn og voksne, både fra Randers Kommune og andre kommuner i området.

Randers Kommune ansøger på denne baggrund om tilskud til et formidlingsprojekt i anledning af Børnefestivalen 2011. Formidlingsprojektet består af følgende elementer:

Formidling og PR:

• Internet og mobiltelefoner (blogs, facebook mv. samt konkurrencer)

• Projektioner i det offentlige rum

• Festivalaviser

Publikumsudvikling: Teatersamtaler

• Gennemførelse af samtalesessioner med børn og unge

• Workshops for lærere og teateranmeldere om brugen af børnenes ”stemmer” i relation til anmeldelser og formidling.

Formidling og PR

Børnene og de unge er det centrale element i Randers Kommunes formidlingskoncept for festivalen. Formidlingsindsatsen bygger på en tilgang, hvor der fokuseres på målgruppen i højere grad end på selve teaterfestivaltilbuddet. Projektet skal afspejle, at målgruppen ”børn” består af en mangfoldighed af mennesker og ikke en homogen gruppe. Det er det enkelte barns stemme og det enkelte barns ansigt, der er i fokus. I denne børnekulturelle sammenhæng er det det enkelte barns oplevelse af scenekunst, der skal formidles.

Konkret arbejdes der med portrætter af børnene og de unge. Det sker både bogstaveligt i form af fotografier og i overført betydning i form af udsagn og meninger om de teaterforestillinger, børnene og de unge oplever.

Det er planen, at alle børn og unge (ca. 14.000) i kommunen skal fotograferes. Fotografierne vil dels kunne findes på nettet via festivalportalen, dels vil de blive projiceret på centrale og karakteristiske bygninger, pladser, fortove og lign i det offentlige rum. Børnene udsagn og meninger vil kunne findes via festivalportalen, hvor der desuden vil være blogs, konkurrencer med afsæt i portrætterne, facebooklinks etc.

Derudover udgives en specialavis og en række dagbladstillæg, der løbende formidler den børne-unge synsvinkel, der går igen i de øvrige aktiviteter. Her bringes både anmeldelser med afsæt i teatersamtale-metoden og anmeldelser af mere traditionel karakter. I forbindelse med produktion af anmeldelser laver professionelle teateranmeldere læringsforløb med lærere ligesom en gruppe af skoleklasser vil fungere som børneredaktion i aviserne. Aviserne giver dermed flere perspektiver på teateroplevelserne.

Publikumsudvikling

Et centralt element i formidlingen af børneteaterfestivalen er de såkaldte teatersamtaler. Teatersamtaler for børn er en forskningsbaseret, kvalitativ tilgang til børns oplevelse af teaterforestillinger. Samtalerne har det dobbelte mål at få børn til aktivt at forholde sig til teateroplevelser og at dokumentere og videreformidle dette (det være sig i forhold til andre børn, i forhold til lærere, teaterfolk osv.).

Med teatersamtaler for børn arbejder man med en anerkendende tilgang til børnenes egen oplevelse af forestillingerne og af deres evne til at give udtryk herfor, ikke primært gennem traditionelle, strukturerede samtaler, men i lige så høj grad gennem tegning og fortælling, visuelle kortlægninger, erindringsprocesser og barn-til-barn dialog.

Forløbene vil blive designet og tilrettelagt således, at der forud for festivalen udvikles et færdigt koncept for teatersamtaler, der under selve festivalen vil blive anvendt i forhold til et større antal børn og unge. Konceptudviklingen sker via workshops og kurser med børnenes lærere og i samarbejde med den forsker, der er knyttet til Scenekunstnetværket i Midtjylland. Konceptet vil således indgå i netværkets samlede strategi for publikumsudvikling i regionen.

De samlede udgifter til børneteaterfestivalen er budgetteret til 5.350.000 kr. Heraf anvendes 1.160.000 kr. til formidling, kommunikation og PR. Øvrige udgifter er til honorarer, lokaler, logistik mv. Randers Kommune bidrager med 1.400.000 kr. Kulturministeriet med 2.000.000 kr. (teaterrefusionsordningen) og Randers Egnsteater med 500.000 kr. Sponsorbidrag er budgetteret til 915.000 kr. Region Midtjylland ansøges om 350.000 kr. Budgettet for børneteaterfestivalen vedlægges som bilag.

Administrationen vurderer, at med det fokus, der er lagt på brugerne – både via den direkte inddragelse gennem samtaler og via eksponeringen af børnenes og de unges synsvinkel - vil erfaringerne fra børnekulturfestivalen kunne indgå i det udviklingsarbejde, der er i gang i det midtjyske scenekunstnetværk. På denne baggrund har administrationen vurderet, at projektet kan behandles som et selvstændigt og afsluttet scenekunstprojekt med finansiering fra kulturudviklingsmidlerne.

Det er administrationens vurdering, at den landsdækkende årligt tilbagevendende børnefestival er en væsentlig begivenhed, der kan støttes, når den finder sted i regionen. Administrationen vurderer endvidere, at de konkrete formidlingstiltag omkring festivalen i Randers er nyskabende og interessante i forhold til udviklingen af publikumsarbejdet i Midtjylland generelt.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danmarks Industrimuseum og Aarhus Universitet ansøger om tilskud til medfinansiering af et Ph.d.-projekt med titlen: ”Kulturhistoriske museer som et informelt læringsmiljø – behov for nytænkning af museernes formidlingspraksis i forhold til gymnasieskolen”. Projektet er knyttet til Interface, der er et samarbejdsprojekt mellem museer og gymnasiale uddannelsessteder i Region Midtjylland. Der søges om i alt 600.000 kr. til forskningsprojektet og 40.000 kr. til formidling af projektet. Tilskud vil kunne bevilges af uddannelsespuljen og kulturudviklingsmidlerne med 320.000 kr. fra hver over en treårig periode.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 320.000 kr. til Danmarks Industrimuseum til projekt "Kulturhistoriske museer som informelt læringsmiljø," idet det forudsættes, at 40.000 kr. anvendes til formidlingsaktiviteter over for museer og gymnasier i Region Midtjylland.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Danmarks Industrimuseum og Aarhus Universitet ansøger om tilskud til medfinansiering af et Ph.d.-projekt med titlen: ”Kulturhistoriske museer som et informelt læringsmiljø – behov for nytænkning af museernes formidlingspraksis i forhold til gymnasieskolen”. Det bemærkes, at der til projektet ligeledes indstilles bevilget 320.000 kr. af Region Midtjyllands midler til udviklingstilskud til uddannelser, jf. en anden sag på dagsordenen.

Projektet er knyttet til Interface, der er et treårigt udviklingsprojekt (2008-11) med deltagelse af i alt 30 museer og 30 gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland. Formålet med Interface er at give elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser viden om og indsigt i museumsinstitutionen som viden- og læringsressource. Museer og gymnasier er organiseret to og to i i alt 30 partnerskaber. Her samarbejder lærere og museumsformidlere om at gennemføre undervisningsforløb, hvor museet inddrages som læringsressource på lige fod med bl.a. gymnasiet, biblioteket og internettet.
 
Interface er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Industrimuseum og Horsens Gymnasium, der er den oprindelige initiativtager til projektet. Interface er finansieret via tilskud fra Kulturarvstyrelsen og Region Midtjylland.

Der er af regionens uddannelsespulje bevilget i alt 2,117 mio. kr. til Interface og 225.000 kr. fra kulturpuljen.
 
Nærværende Ph.d projekt skal sikre en forskningsbaseret kvalificering og fundering af Interface-projektet og skal især belyse to centrale problemstillinger:
 
(1) Kulturhistoriske museer som læringsmiljø, herunder:

• Hvordan bliver forskelle og ligheder mellem de kulturhistoriske museer og de gymnasiale uddannelser udnyttet i de fælles undervisningsforløb?

• Hvordan passer museernes formidling til gymnasiernes læseplaner og eksamensbestemmelser.

• Hvordan påvirker de fælles undervisningsforløb elevernes forforståelse af museumsinstitutionen?

 
(2) Videnopbygning og videndeling som strategisk udviklingsværktøj, herunder:

• Hvordan opgraderes museumsarbejderes og læreres kommunikations- og samarbejdskompetencer via mødet mellem forskellige faglige formidlingstraditioner?

• Hvordan sker en faglig, pædagogisk og didaktisk (lærende) opgradering af museumsarbejdere og lærere via samarbejdet om udvikling og evaluering af undervisningsforløb og undervisningsmateriale?

• Hvordan sker en nuancering og fornyelse af museernes selvforståelse via inddragelse af undervisningsforløb, som både indeholder en bred vifte af fag, og som fokuserer på udvikling mange forskellige elevkompetencer?

• Hvordan sker en nuancering og justering af lærernes forforståelse af museer?

• Audience development: Hvordan udnytter museerne muligheden for at udvikle en ikke museumsvant publikumsgruppe gennem længerevarende, direkte og personlig kontakt? Undersøgelsen gælder to målgrupper er i spil, nemlig 1)eleverne (unge mennesker) og 2) lærerne på de gymnasiale uddannelsessteder.

 
Undersøgelsens forløb vil være tredelt: Første del tager udgangspunkt i eleven, og der vil være fokus på forskellen mellem elevens læring på museet og i klasseværelset. Anden del vil handle om det kulturhistoriske museum som videns- og læringsressource. Tredje del vil handle om samarbejdet mellem museumsinstitutionen og gymnasieskolen.

 
Metodisk vil der blive arbejdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, og på det teoretiske plan vil der blive arbejdet med bl.a.:

• Læringsstile, læringsstrategier og læringsmiljøer.

• Formidlings- og udstillingspraksisser.

• Strategisk kommunikation mellem museer og gymnasieskoler.

 
Danmarks Industrimuseum i Horsens og Aarhus Universitet er hjemsted for projektet. De samlede udgifter er budgetteret til 2.190.095 kr. Heraf er 2.010.095 kr. lønomkostninger mens de øvrige udgifter er eksterne ydelser, rejseomkostninger, administration og formidling. Der er givet tilsagn om medfinansiering fra Kulturarvstyrelsen, Aarhus Universitet og Horsens Gymnasium. Undervisningsministeriet ansøges om 300.000 kr.

Region Midtjylland ansøges om 640.000 kr. Det er aftalt med ansøger, at 40.000 kr. øremærkes til formidlingsaktiviteter (f.eks. workshops og seminarer) overfor museer og gymnasiale uddannelsessteder. Et evt. tilskud vil blive fordelt med 320.000 kr. fra uddannelsespuljen og 320.000 kr. fra kulturudviklingsmidlerne.
 
På denne baggrund kan finansieringsplanen skitseres således:

Tabel 1: Finansieringsoversigt: Projekt "Kulturhistoriske museer som informelt læringsmiljø"

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et forskningsprojekt, der kan bidrage til at kvalificere og udbrede erfaringerne fra Interface, som har udviklet sig til at blive et omfattende og nyskabende bidrag til at fremme samarbejdet mellem museer og gymnasiale uddannelser i Region Midtjylland.

De til sagen hørende bilag, ansøgning, budget og interessetilkendegivelse fra Aarhus Universitet, er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling. Aktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, med hvem regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter. Der foretages halvårlig opfølgning pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet. Status pr. 1. september 2010 er sammenfattet i to statusrapporter, der rummer henholdsvis en aktivitetsopfølgning og en økonomiopfølgning. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. september 2010 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser, for hvilke operatørerne har redegjort.

at opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. september 2010 tages til efterretning.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, med hvem regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter.
 
De resultatkontrakter der anvendes til styring af de regionale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland, specificerer hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Resultatkontrakterne angiver endvidere, hvordan og hvornår der følges op på mål og resultatkrav. Hovedreglen er - i overensstemmelse med regionsrådets beslutning på møde den 9. oktober 2007 - at der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet. Regionsrådet orienterer Vækstforum om resultaterne af opfølgningen.
 
Afrapporteringen på mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2010 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag: 

• Status 1. september 2010: Aktivitetsopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan, og

• Status 1. september 2010: Økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan.

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside, ligesom der er links til dem i den elektroniske version af statusopfølgningen.
 
Status for aktivitetsopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan:

Statusrapporten er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og handlingsplanens ni indsatsområder, idet hvert indsatsområde omfatter indtil flere initiativer, under hvilke der iværksættes en lang række regionale erhvervsfremmeprojekter.
 
De 9 indsatsområder og de initiativer, der er omfattet af opfølgningen pr. 1. september 2010 er følgende:

1. Megasatsningen Energi og Miljø, herunder initiativerne, - Strategisk lederskab - Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi – Biomasse, samspil mellem energi og miljø - Teknologiudvikling i virksomheder

2. Megasatsningen Erhverv-Sundhed, herunder initiativerne  - Nyudvikling inden for sundheds-it - Øget kommercialisering af sundhedsinvesteringer

3. Megasatsningen Fødevarer, herunder initiativerne - Innovation – Specialiseret rådgivning - Kompetence

4. Uddannelse og Kompetenceudvikling, herunder initiativerne - Mere Uddannelse - Efteruddannelse - Udvidelse af arbejdsstyrken - Ledelsesudvikling

5. Innovation og IT, herunder initiativerne - It som innovativ drivkraft - Vidensamarbejde - Brugerdreven Innovation (BDI) - Offentlig-Privat Innovation (OPI)

6. Iværksætteri og Virksomhedsudvikling, herunder initiativerne - Iværksætteri i uddannelser - Iværksætterrådgivning - Kapitalformidling – Virksomhedsrådgivning og netværk

7. Oplevelsesøkonomi, herunder initiativerne - Internationale oplevelsesfyrtårne - Regionale oplevelsesprojekter - Oplevelsesbaseret erhvervsudvikling - Turismeudvikling

8. Landdistriktsudvikling, herunder initiativerne – Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter – Udvikling af erhvervs-styrkepositioner i landdistrikter - Profilering af landdistrikterne som attraktive for bosætning og erhverv

9. Internationalisering, herunder initiativerne - Strategiske samarbejdsregioner - EU - Virksomhedsrettede initiativer

 
Statusrapporten er baseret på de erhvervsfremmeaktiviteter, hvor der er indgået kontrakter. Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt. Dog har der i flere tilfælde været tale om tidsmæssige forskydninger, der har givet anledning til fristforlængelser. Blandt eksempler på dette kan nævnes Caretech Innovation og MedTech Innovation Center, der er påbegyndt senere end oprindeligt forventet, hvorfor forbruget indtil videre er mindre end budgetteret. I projekterne vedrørende Brugerdreven innovation har virksomhederne ikke deltaget i så stort et omfang som forventet, og generelt brugt færre timer end budgetteret. 

De ændrede konjunkturer og den finansielle krise vurderes ligeledes at have haft indflydelse på den foreløbige målopfyldelse for nogle af erhvervsfremmeaktørernes indsats. Generelt vurderer erhvervsfremmeaktørerne imidlertid at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

Det bemærkes, at enkelte projekter ikke forløber tilfredsstillende, hvorfor disse projekters videre forløb er taget op til revision. Projektet ”Energioptimeret svømmebad” har givet administrationen anledning til overvejelse over, hvorvidt den erhvervsmæssige effekt af et sådant projekt og dermed tilsvarende projekter er tilstrækkelig. Desuden er reservationen til ”Fængslet” i Horsens blevet annulleret, idet ansøgeren har meddelt, at man på grund af manglende ekstern finansiering ikke ser sig i stand til at bruge reservationen.

Status for økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan:

Aktivitetsopfølgningen ledsages af en økonomiopfølgning, der ligeledes er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og de ni indsatsområder. Pr. 1. september 2010 har regionsrådet bevilget 492,5 mio. kr. til erhvervsfremme efter indstilling fra Vækstforum.

For en oversigt over anvendelsen af regionsrådets erhvervsfremmemidler og en samlet økonomioversigt vedrørende indsatsområderne i vækstforums handlingsplan henvises til tabel 1 og 2 på side 2 i bilaget "Aktivitetsopfølgning". For en mere udførlig gennemgang af økonomien henvises til bilaget "Økonomiopfølgning".

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelser. Region Midtjylland har ved ansøgningsrunden pr. 15. september 2010 modtaget 25 ansøgninger om tilskud. 15 projekter indstilles bevilget det ansøgte beløb, mens 1 projekt indstilles til afslag. 9 projekter er trukket med henblik på en grundigere bearbejdning.

at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling, udviklingstilskud til uddannelsesaktiviteter, bevilges 876.000 kr. i 2010, 7,481 mio. kr. i 2011, 5,093 mio. kr. i 2012, 3,297 mio. kr. i 2013 og 844.000 kr. i 2014, der fordeles til ansøgerne som anført i sagsfremstillingen. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Udviklingstilskud kan gives til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådet kan give tilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til den regionale politiske prioritering af, hvordan målene i den regionale udviklingsplan bedst fremmes.

Ved ansøgningsrunden med frist 15. september 2010 havde Region Midtjylland modtaget 25 ansøgninger om tilskud til udviklingsprojekter. 15 projekter indstilles bevilget det ansøgte beløb, mens 1 projekt indstilles til afslag. 9 projekter er trukket tilbage med henblik på en grundigere bearbejdning.

Ansøgningerne i denne runde drejer sig om naturvidenskab, internationalisering, fastholdelse, nye aspekter i henhold til pædagogisk metode og fag, brobygning og nye uddannelsestilbud. Aarhus Universitet indgår i tre af projekterne, og en forsker fra RUC er tilknyttet et af projekterne. I vurderingen af projektansøgningerne indgår forskellige politiske prioriteringer, strategier og kriterier: Partnerskabsaftalen, der er indgået mellem Vækstforum og Regeringen, den regionale udviklingsplan samt den af regionsrådet vedtagne uddannelsespolitik, jf. vedlagte notat af 19. oktober 2010, hvor ansøgningerne er nærmere beskrevet. De enkelte ansøgninger kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside på adressen http://www.rm.dk/via52290.html

Projekter, der indstilles bevilget det ansøgte beløb

2. "ASA: Applied Science Academy - et delprojekt i det skandinaviske udviklingsprojekt SMIL(E) under KASK programmet"

Silkeborg Tekniske Skole i samarbejde med Rønde Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Silkeborg Tekniske Gymnasium og Naturvidenskabernes Hus.

Samlet budget 3.448.295 kr., heraf medfinansiering 2.039.014 kr. Der ansøges om 334.172 kr. i 2011, 510.625 kr. i 2012 og 564.484 kr. i 2013, i alt 1.409.281 kr., hvilket indstilles bevilget.

Bevillingen gøres betinget af, at projektet bevilges de midler, der søges gennem KASK (EU’s Kattegat-Skagerrak program), svarende til 1.727.501 kr.

5. "Opgaver og portefolio i Elevplaner"

VIA Erhvervsuddannelser.

Samlet budget 326.000 kr., heraf medfinansiering 64.000 kr. Der ansøges om 262.000 kr. i 2011, hvilket indstilles bevilget.

6. "IntrFace Ph.d."

Horsens Gymnasium i samarbejde med Danmarks Industrimuseum og Aarhus Universitet.

Samlet budget 2.190.000 kr., heraf medfinansiering 1.250.000 kr. Der ansøges om 100.000 kr. i 2010, 100.000 kr. i 2011 og 120.000 kr. i 2012, i alt 320.000 kr., hvilket indstilles bevilget. Det bemærkes, at der til projektet ligeledes indstilles bevilget 320.000 kr. af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler, jf. en anden sag på dagsordenen.

9. "Fastholdelse af elever i HHX- og HTX-uddannelsen"

Tradium, Randers.

Samlet budget 889.000 kr., heraf medfinansiering 186.000 kr. Der ansøges om 123.000 kr. i 2011, 438.000 kr. i 2012 og 142.000 kr. i 2013, i alt 703.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

10. "Eleven som global verdensborger"

Bjerringbro Gymnasium i samarbejde med Tørring Gymnasium, Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet og Moesgård Museum

Samlet budget 841.000 kr., heraf medfinansiering 236.000 kr. Der ansøges om 232.000 kr. i 2011, 174.000 kr. i 2012, 159.000 kr. i 2013 og 40.000 kr. i 2014., i alt 605.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

11. "Globale Partnerskaber"

Grenaa Gymnasium i samarbejde med Langkær Gymnasium & HF, Århus Tech, Ikast-Brande Gymnasium, Globale Gymnasier, Mellemfolkeligt Samvirke og Operation Dagsværk.

Samlet budget 1.857.000 kr., heraf medfinansiering 570.000 kr. Der ansøges om 463.000 kr. i 2010, 538.000 kr. i 2011 og 326.000 kr. i 2012, i alt 1.327.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

13. "Psykisk sårbare unge"

Randers Social- og Sundhedsskole i samarbejde med Randers Produktions Højskole, Produktionsskolen Mimers Brønd, Tradium, Randers HF & VUC, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, UU Randers, Jobcenter Randers og Regionspsykiatrien Randers.

Samlet budget 22.328.370 kr., heraf medfinansiering 20.656.770 kr. hvoraf 100.000 kr. finansieres af Randers Kommune, mens de resterende 20.556.770 kr. er taxameterfinansiering. Der ansøges om 1.671.600 kr. i 2011, hvilket indstilles bevilget. Der ansøges om midler til et forprojekt, dvs. en undersøgelses- og klarlægningsfase. Det videre projekt søges finansieret af EU midler.

15. "Gone Fishing"

Fiskeriskolen EUC Nordvest i samarbejde med NCE Vest, Danmarks Tekniske Universitet Aqua og Acruxsoft.

Samlet budget 800.000 kr., heraf medfinansiering 521.000 kr. Der ansøges om 279.000 kr. i 2011, hvilket indstilles bevilget.

16. "Leadership nu også i ungdomsuddannelserne"

Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium i samarbejde med AU-HIH.

Samlet budget 6.052.000 kr., heraf medfinansiering 2.773.000 kr. Der ansøges om 150.000 kr. i 2010, 1.583.000 kr. i 2011, 1.017.000 kr. i 2012 og 529.000 kr. i 2013, i alt 3.279.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

Bevillingen gøres betinget af, at alle samarbejdsaftaler er på plads inden 1. marts 2011.

17. "Chanceulighed - nej tak. Flere muligheder for uddannelse hos børn og unge i Horsens"

Horsens Gymnasium i samarbejde med VIA Erhvervsuddannelser, VIA htx, Horsens Kommune, Bankagerskolen og NCE.

Samlet budget 4.569.900 kr., heraf medfinansiering 1.352.450 kr. Der ansøges om 29.300 kr. i 2010, 840.400 kr. i 2011, 815.150 kr. i 2012, 828.300 kr. i 2013 og 704.300 kr. i 2014, i alt 3.217.450 kr., hvilket indstilles bevilget.

18. "Innovative elever - innovative medarbejdere"

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg.

Samlet budget 869.000 kr., heraf medfinansiering 248.000 kr. Der ansøges om 114.000 kr. i 2011, 394.000 kr. i 2012 og 113.000 kr. i 2013, i alt 621.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

21. "Agro Student"

Asmildkloster Landbrugsskole i samarbejde med Viborg Gymnasium & HF.

Samlet budget 435.000 kr., heraf medfinansiering 120.000 kr. Der ansøges om 95.000 kr. i 2011, 70.000 kr. i 2012, 50.000 kr. i 2013 og 100.000 kr. i 2014, i alt 315.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

22. "KreaTek: Naturvidenskabelig viden i spil i teknologifaget med Den Kreative Platform"

Tradium i samarbejde med Gymnasiet HTX i Skjern og Naturvidenskabernes Hus.

Samlet budget 748.000 kr., heraf medfinansiering 454.000 kr. Der ansøges om 100.000 kr. i 2010, 100.000 kr. i 2011 og 94.000 kr. i 2012, i alt 294.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

24. "Uddannelsesmobilitet via netværk"

Holstebro Gymnasium i samarbejde med Holstebro Tekniske Gymnasium, Horsens Gymnasium, Horsens Tekniske Gymnasium, Teknisk Gymnasium Århus Midtby, Langkær Gymnasium, Vestjysk Gymnasium Tarm, Skjern Tekniske Gymnasium, Grenaa Gymnasium, Grenaa Htx og Aarhus Universitet.

Samlet budget 6.667.000 kr., heraf medfinansiering 3.897.000 kr. Der ansøges om 34.000 kr. i 2010, 910.000 kr. i 2011, 915.000 kr. i 2012 og 911.000 kr. i 2013, i alt 2.770.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

25. "GTSLAB"

Viden Djurs - Teknisk Gymnasium Grenaa.

Samlet budget 727.000 kr., heraf medfinansiering 297.200 kr. Der ansøges om 299.000 kr. i 2011 og 219.000 kr. i 2012, i alt 518.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

Projekter, der indstilles til afslag

12. "Iværksætteri og entreprenørskab"

Ikast-Brande Gymnasium og HF i samarbejde med Ikast-Brande Kommune.

Samlet budget 264.000 kr., heraf medfinansiering 40.000 kr. Der ansøges om 92.000 kr. i 2010 og 132.000 kr. i 2011, i alt 224.000 kr., hvilket ikke indstilles bevilget.

Ansøgninger, der er trukket tilbage

Ansøgning nr. 1, 3, 4, 7, 8, 14, 19, 20 og 23 er trukket tilbage. Nogle med henblik på en grundigere bearbejdning inden næste ansøgningsrunde.

Økonomi

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der være følgende forbrug af Region Midtjyllands midler til udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelser: 

Tabel 1: Udviklingstilskud til uddannelser. Bevillinger 2007 - 2014

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Botilbuddet på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i Tørring under Kildebjerget Kostskole og Ungdomsuddannelsescenter har i dag hjemmel i lov om social service § 67 (døgninstitutioner for børn og unge). Flere kommuner efterspørger at benytte botilbuddet efter lov om social service § 107, stk. 1, som omhandler botilbud til voksne. En ændring af tillægsaftalen for Kildebjerget Tørring foreslås ændret med ikrafttrædelse den 1. januar 2011.

at tillægsaftalen for Kildebjerget Tørring godkendes, hvor driftshjemlen for botilbuddet ændres fra lov om social service § 67 til lov om social service § 107, stk.1.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på møde den 2. september 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Region Midtjylland driver Kildebjerget Kostskole og Ungdomsuddannelsescenter på vegne af Hedensted Kommune, og der er indgået driftsoverenskomst vedrørende driften af dette skal-tilbud, der således ikke er omfattet af rammeaftalen. Den nuværende driftsaftale rummer mulighed for udvidelse af institutionen til at omfatte tilbud i naturlig forlængelse af de nuværende tilbud.

Under Kildebjerget Kostskole drives endvidere Kildebjerget Tørring, som er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. På den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse har de unge mulighed for at benytte det tilknyttede botilbud, så den unge også får en reel botræning og dermed de nødvendige sociale færdigheder, der er behov for senere i livet.

Ifølge lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er målgruppen bl.a. unge udviklingshæmmede, som har afsluttet skolegang i forhold til undervisningspligten i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole. Målgruppen vil aldersmæssigt være fra det 16. til det 25. år. I den nuværende tillægsaftale til driftsaftalen for Kildebjerget Tørring er driftshjemlen for selve bodelen hjemlet i lov om social service § 67, som mønter sig på børn og unge under 18 år med mindre de bliver omfattet af efterværnsparagraffen, lov om social service § 76, stk. 3. Denne giver mulighed for at benytte botilbud frem til det fyldte 23. år. Der har været en forventning om, at kommunerne typisk ville placere de yngste elever i målgruppen til ungdomsuddannelsen i et sådant tilbud, og i den sammenhæng blev den nuværende tillægsaftale udformet, så botilbuddet drives efter § 67 i lov om social service. Erfaringerne viser dog, at dette ikke er tilfældet. Der er derimod en stor efterspørgsel i kommunerne efter at benytte botilbuddet i forbindelse med ungdomsuddannelsen, som et midlertidigt botilbud til voksne efter lov om social service § 107, stk.1.

Ved en ændring af tillægsaftalen, så botilbuddet for Kildebjerget Tørring drives efter lov om social service § 107, stk. 1, vil unge under 18 år ikke kunne benytte botilbuddet på Kildebjerget Tørring. Der er pt. ikke indskrevet unge under 18 år, og fremtidsudsigterne for uddannelsestilbuddet indikerer, at botilbuddet i meget lille grad efterspørges fra kommunerne til unge under 18 år. En ændring af tillægsaftalen vil desuden betyde, at kommunerne får mulighed for at visitere voksne frem til det fyldte 25. år. Det er således administrationens forventning, at den foreslåede ændring af tillægsaftalen fremadrettet bevirker, at Kildebjerget Tørring i højere grad vil modsvare de ønsker og behov, som kommunerne efterspørger i dag.

Administrationen har været i dialog med Hedensted Kommune, som er hjemkommune for Kildebjerget Tørring. Hedensted Kommune har udtrykt sig positivt i forhold til at ændre den gældende tillægsaftale, så den afspejler kommunernes efterspørgsel. Den nye tillægsaftale for Kildebjerget Tørring er på opfordring fra Hedensted Kommune udarbejdet af administrationen i Region Midtjylland, og har efterfølgende været forlagt Hedensted Kommune til kommentering.

Bilaget "Tillægsaftale til driftsaftalen for Kildebjerget, Tørring" er alene tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med Rammeaftalen 2011 er det bl.a. aftalt at tilvejebringe yderligere døgnpladser til personer med demenslidelsen Huntingtons Chorea på Tangkær, og at der etableres en ny døgnenhed til voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser i Viborg under Hinnerup Kollegiet. Som led i etablering af de nye pladser foreslås indrettet én ny lejlighed i Tangkærs afdeling for Huntington Chorea. Endvidere foreslås det, at der i forbindelse med etablering af ny døgnenhed under Hinnerup Kollegiet i det tidligere Døgnhus Viborg indrettes fire to-rumsboliger ved sammenlægning af otte eksisterende et-rumsboliger. Den samlede anlægsudgift udgør 1,3 mio. kr., som finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

at der vedrørende bygningstilpasning på Tangkær gives anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. i 2010 og 0,5 mio. kr. i 2011

at der vedrørende ny døgnenhed under Hinnerup Kollegiet gives anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. i 2010 og 0,6 mio. kr. i 2011, og

at det samlede anlægsbeløb på 1,3 mio. kr. finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud i 2010 og 2011. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på møde den 2. september 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I Rammeaftale 2011, som regionsrådet tiltrådte 29. september 2010, er det bl.a. aftalt, at Region Midtjylland tilvejebringer yderligere otte døgnpladser efter Servicelovens § 108 til personer med demenslidelsen Huntingtons Chorea på Tangkær i Ørsted. Fem pladser er en permanentgørelse af allerede eksisterende overbelægningspladser. Tilsvarende er det aftalt, at der under Hinnerup Kollegiet etableres en ny døgnenhed i Viborg med otte døgnpladser efter Servicelovens § 107 og fire dagpladser efter Servicelovens § 104 til voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser, herunder voksne med selvskadende adfærd.

I forbindelse med de kommende pladsudvidelser foreslås i første omgang indrettet en ny lejlighed indenfor de eksisterende bygningsrammer på Tangkær samt nogle bygningsmæssige tilpasninger i ejendommen Dannebrogsgade 14 i Viborg (det tidligere Døgnhus Viborg), som vil blive anvendt til det nye tilbud for unge voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser.

Bygningstilpasning på Tangkær

På Tangkær ønskes gennemført en sammenlægning af to mindre lejligheder og en forbedring af toilet– og badeforhold, så de særlige behov for fysisk pleje hos borgere med Huntingtons Chorea kan imødekommes. Ombygningen kan gennemføres for 600.000 kr. Der vil senere blive fremsat forslag om en tilbygning til Tangkærs afdeling for personer med Huntingtons Chorea med henblik på etablering af yderligere fem nye lejligheder tilpasset målgruppen. Der er i øjeblikket fem personer på venteliste til afdelingen.

Ny døgnenhed under Hinnerup Kollegiet

I forbindelse med indretning af ny afdeling under Hinnerup Kollegiet i det tidligere Døgnhus Viborg er der kun brug for begrænsede bygningsmæssige ændringer, idet bygningen er særdeles velegnet til målgruppen, som kan profitere af nærhed til bymiljø, uddannelsessteder mv. Da der vil være behov for periodevist at afskærme beboere med selvskadende adfærd fra kontakt med øvrige beboere og indtryk, foreslås det, at der indrettes fire to-rumsboliger med eget køkken og bad ved sammenlægning af otte eksisterende et-rumsboliger. Ombygningen kan gennemføres for 700.000 kr., idet der indrettes køkkenfunktion i fire tidligere badeværelser.

Som følge af beløbsstørrelserne for de påtænkte ombygningsarbejder, foreslås ombygningsarbejderne udbudt i underhåndsbud, 3 stk. pr. projekt.

Udgifterne afholdes af rammebevilling til udvikling af sociale tilbud, hvor der efter udmøntningen resterer 13,6 mio. kr. i 2010 og 2,3 mio. kr. i 2011.

Rådighedsbeløbene for 2010 er angivet i nuværende prisniveau. Der fremlægges særskilt sag om regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2010, hvor indekset for 2010 foreslås reguleret fra 122,0 til 121,2.

Tabel 1. Finansiering af to bygningstilpasninger på Tangkær og i tilknytning til Hinnerup Kollegiet  

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der forelægges forslag om forlængelse af funktionsperioden for to af de af regionsrådet nedsatte særlige udvalg samt forslag om at nedsætte to nye midlertidige udvalg i 2011 med hver 7 medlemmer. Endvidere forelægges forslag om vederlag for deltagelse i de nedsatte udvalg i 2011.

at den vederlagsgivende funktionsperiode for udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik forlænges fra 1. januar til 28. februar 2011,

at den vederlagsgivende funktionsperiode for udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet forlænges fra 1. juni til 31. december 2011,

at der med virkning fra 1. marts til 31. december 2011 nedsættes et særligt udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde, idet forslag til kommissorium for udvalget forelægges regionsrådet på dets møde den 15. december 2010,

at regionsrådet udpeger formand, næstformand og fem medlemmer af udvalget,

at der med virkning fra 1. marts til 31. december 2011 nedsættes et særligt udvalg vedrørende multisygdomme, idet forslag til kommissorium for udvalget forelægges regionsrådet på dets møde den 15. december 2010,

at regionsrådet udpeger formand, næstformand og fem medlemmer af udvalget,

at der afsættes den maksimale ramme til vederlag for deltagelse i de af regionsrådet nedsatte særlige udvalg i 2011, og

at midlerne til vederlag fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer og funktionstid, idet medlemmerne af de rådgivende udvalg modtager et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af vederlaget til medlemmerne af de øvrige udvalg og således, at udvalgenes formænd oppebærer dobbelt vederlag.

Susanne Buch Nielsen og Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan i medfør af § 13, stk. 6, i Lov om regioner nedsætte særlige udvalg til at varetage forberedende og rådgivende opgaver af midlertidig karakter. I Region Midtjyllands styrelsesvedtægt er det anført, at regionsrådet i forbindelse med nedsættelsen af et udvalg vedtager et kommissorium for udvalget samt udpeger en formand og næstformand.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 20. januar 2010 at nedsætte fire særlige rådgivende udvalg med hver 9 medlemmer og fire andre midlertidige udvalg med hver 7 medlemmer. Regionsrådet fastsatte endvidere vederlaget for deltagelse i udvalgene.

De fire rådgivende udvalg har alle funktionsperiode til udgangen af 2011. De fire midlertidige udvalg har følgende funktionsperioder:

• Udvalg vedrørende klimaudfordringer: 1.2. 2010 – 31.12.2011.

• Udvalg vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet: 1.3.2010 - 31.5.2011. Funktionsperioden ønskes af udvalget forlænget til udgangen af 2011.

• Udvalg vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik: 1.5 -31.12.2010. Funktionsperioden ønskes af udvalget forlænget til 28.2 2011.

• Udvalg vedrørende sammenhængende patientforløb: 1.3.2010 – 28.2.2011.

 
Om forslagene om at forlænge funktionsperioden for to udvalg bemærkes, at udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet har tilrettelagt sit arbejde ved i første omgang at opsøge en række markante forsknings-, innovations- og vækstmiljøer med relation til universitets- og regionshospitalerne. Den faglige dialog med disse miljøer har til hensigt at afdække muligheder og barrierer for fremme af ny teknologi, forskning og innovation i sundhedsvæsenet.
 
Udvalget afholder i 2010 i alt 6 møder, og udvalget forventer, at der ligeledes i 2011 vil være behov for at afholde ca. 6 møder, bl.a. for at undersøge mulighederne for et øget samspil mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, som led i at skabe et øget erhvervsfokus samt til formidling af strategien. Udvalget anmoder på den baggrund om, at udvalgets funktionsperiode forlænges fra 1. juni til udgangen af 2011.

Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik besluttede på sit møde den 5. oktober 2010 at anmode om, at udvalgets funktionsperiode forlænges fra 1. januar til 28. februar 2011. Baggrunden for anmodningen er, at udvalget, der har sit sidste møde med temadrøftelser den 2. december 2010, ønsker at have mulighed for at drøfte og godkende en redegørelse, der udarbejdes på grundlag drøftelserne på et møde i januar 2011.

Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik har følgende medlemmer: Anders Vistisen, formand (O), Mette Valbjørn, næstformand (A), Carl Johan Rasmussen (A), Niels Callesøe (F), Andreas Steenberg (B), Erik Vinther (V), Harry Jensen (V).

Udvalget vedrørende sammenhængende patientforløb, hvis funktionsperiode slutter den 28. februar 2011, har følgende medlemmer: Henrik Gottlieb Hansen, formand (A), Susanne Buch Nielsen, næstformand (F), Conny Jensen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Olav Nørgaard (V), Jørgen Nørby (V), Leif Lund (O).

Nedsættelse af nye udvalg

Direktionen indstiller, med henvisning til drøftelsen på mødet den 1. november 2010 blandt formændene for regionsrådets politiske grupper, at der med virkning fra 1. marts nedsættes følgende to udvalg med hver 7 medlemmer:

Et udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde.
Udvalget nedsættes med det formål at sætte fokus på og skabe forståelse for de dilemmaer og hensyn, der er en del af hverdagen inden for psykiatrien og det specialiserede socialområde. Funktionsperioden foreslås at være 1.3.2011 – 31.12.2011.

Et udvalg vedrørende multisygdomme

Udvalget nedsættes med det formål at øge fokus på en optimal håndtering af multisyge patienter i det samlede sundhedsvæsen i Region Midtjylland. Funktionsperioden foreslås at være 1.3.2011 – 31.12.2011.  

Kommissorier
Forslag til kommissorier for ovennævnte to udvalg forelægges regionsrådet på dets møde den 15. december 2010.

 
Vederlag
Regionsrådet kan yde udvalgsvederlag til regionsrådets medlemmer for medlemskab af de særlige udvalg. Den samlede sum til disse udvalgsvederlag kan højst udgøre 100 % af vederlaget til regionsrådsformanden.
 
Beslutning om fordeling af den samlede vederlagsramme til de nedsatte udvalg skal træffes forud for og med virkning for mindst et halvt regnskabsår ad gangen. Fordelingen vil kunne ændres i løbet af halvåret, hvis der foretages ændringer i antallet af udvalg eller i udvalgenes opgavefordeling.
 
Vederlagsrammen fordeles efter regionsrådets beslutning, idet det beløb, der er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgets medlemmer, dog således at der til udvalgsformænd kan ydes op til det dobbelte af vederlaget til menige udvalgsmedlemmer. Regionsrådets formand modtager ikke vederlag for medlemskab af de særlige udvalg.
 
I den politiske aftale af 18. november 2009 om regionsrådets konstituering er det aftalt, at medlemmerne af de nedsatte fire rådgivende udvalg, der har funktionsperiode til 31.12.2011, ydes et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af medlemmerne af de øvrige udvalg, idet formændene for de rådgivende og midlertidige udvalg oppebærer dobbelt vederlag. Det foreslås, at der i 2011 ydes vederlag i overensstemmelse med det aftalte i konstitueringsaftalen for medlemskab af de af regionsrådet nedsatte udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6.

Regionsrådet vedtog,

at den vederlagsgivende funktionsperiode for udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik forlænges fra 1. januar til 28. februar 2011,

at den vederlagsgivende funktionsperiode for udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet forlænges fra 1. juni til 31. december 2011,

at der med virkning fra 1. marts til 31. december 2011 nedsættes et særligt udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde, idet forslag til kommissorium for udvalget forelægges regionsrådet på dets møde den 15. december 2010,

at Udvalget vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde består af : Anders Vistisen, formand (O), Mette Valbjørn, næstformand (A), Carl Johan Rasmussen (A), Niels Callesøe (F), Andreas Steenberg (B), Erik Vinther (V), Harry Jensen (V),
 

at der med virkning fra 1. marts til 31. december 2011 nedsættes et særligt udvalg vedrørende multisygdomme, idet forslag til kommissorium for udvalget forelægges regionsrådet på dets møde den 15. december 2010,

at Udvalget vedrørende multisygdomme består af: Henrik Gottlieb Hansen, formand (A), Susanne Buch Nielsen, næstformand (F), Conny Jensen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Olav Nørgaard (V), Jørgen Nørby (V), Leif Lund (O),

at der afsættes den maksimale ramme til vederlag for deltagelse i de af regionsrådet nedsatte særlige udvalg i 2011, og

at midlerne til vederlag fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer og funktionstid, idet medlemmerne af de rådgivende udvalg modtager et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af vederlaget til medlemmerne af de øvrige udvalg og således, at udvalgenes formænd oppebærer dobbelt vederlag.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VUC Samsø har i henvendelse af 27. oktober 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til uddannelsesudvalget for VUC Samsø.

at Flemming Knudsen udpeges som medlem til uddannelsesudvalget på VUC Samsø.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VUC Samsø har i henvendelse af 27. oktober 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til uddannelsesudvalget for VUC Samsø. Det er oplyst, at det drejer sig om ca. et årligt møde på Samsø.

VUC Samsø er en underafdeling af VUC Århus.  

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Museum Midtjylland har i henvendelse af 25. oktober 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til styrelsen for Museum Midtjylland.

at Ove Nørholm udpeges som medlem til styrelsen for Museum Midtjylland.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Museum Midtjylland har i henvendelse af 25. oktober 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til museets styrelse.

Museum Midtjylland er en omdannelse af Herning Museum, hvor Ove Nørholm hidtil har repræsenteret Region Midtjylland i bestyrelsen. Museum Midtjylland har fået en ny styrelsesvedtægt og har i den forbindelse anmodet Region Midtjylland om påny at udpege et medlem til museets styrelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsformanden har godkendt en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til leje af lokaler på den tidligere sygeplejeskole i Viborg. Lejemålet er indgået for at imødekomme en aktuel mangel på kontor- og undervisningsfaciliteter på Regionshospitalet Viborg, der er afledt af beslutningerne i akutplanen og hospitalsplanen. Beslutningen er truffet efter reglerne om formandsafgørelse.

at orienteringen tages til efterretning.

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådsformanden har godkendt en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til leje af lokaler på den tidligere sygeplejeskole i Viborg. Lejemålet er indgået for at imødekomme en aktuel mangel på kontor- og undervisningsfaciliteter på Regionshospitalet Viborg. Den aktuelle lokalemangel skyldes især, at der de seneste år er skabt plads til at modtage flere patienter fra Skive, Silkeborg og Kjellerup.

Muligheden for at indgå lejemålet er opstået med kort varsel. Samtidig har administrationen vurderet, at det er fornuftigt at finansiere lejemålet gennem en anlægsbevilling, fordi lokalemanglen har en tæt tilknytning til kvalitetsfondsprojektet på RH Viborg. For at lejeaftalen kunne træde i kraft den 1. november 2010, har administrationen derfor indstillet beslutningen til en formandsafgørelse.

Lejemålet løber i perioden 1. november 2010 til 31. juli 2011, og lejeudgiften udgør 0,6 mio. kr. Til orientering vedlægges et bilag, der uddyber baggrunden for lejeaftalen, samt giver et overblik over de foreløbigt godkendte kvalitetsfondsprojekter på RH Viborg.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der indgår i budgetforliget for 2010 en hensigtserklæring vedrørende antikoagulationsbehandling (AK-behandling). Det fremgår, at patienternes mulighed for at få større ansvar for selv at tage del i behandling skal fremmes. Der skal konkret fremlægges forslag til, hvordan man sikrer, at patienter selv kan stå for AK-behandlingen.

Der orienteres om status for arbejdet med et konkret forslag. Et konkret forslag indebærer dels en afklaring af de økonomiske rammer, dels overvejelser i forhold til udviklingsperspektivet for behandlingsformen.

Der er i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet inddrager økonomi og udvikling i arbejdet. Det vurderes hensigtsmæssigt, at et konkret forslag til sikring af, at patienter selv kan stå for AK-behandlingen, afventer afrapportering fra gruppen.

at orienteringen tages til efterretning. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Der indgår i budgetforliget for 2010 en hensigtserklæring vedrørende antikoagulationsbehandling (AK-behandling). Det fremgår, at patienternes mulighed for at få større ansvar for selv at tage del i behandling skal fremmes. Der skal konkret fremlægges forslag til, hvordan man sikrer, at patienter selv kan stå for AK-behandlingen.

Der er på baggrund af ovenstående igangsat et arbejde til afklaring af rammerne for en eventuel udvidelse af selvstyret AK-behandling til alle egnede patienter i Region Midtjylland. Et konkret forslag til, hvordan man sikrer, at patienter selv kan stå for AK-behandlingen, indebærer dels en afklaring af de økonomiske rammer, dels overvejelser i forhold til udviklingsperspektivet for behandlingsformen.

Selvstyret AK-behandling

Antikoagulationsbehandling i form af et blodfortyndende lægemiddel gives til patienter med forøget risiko for blodprop. Det er væsentligt, at patienter i AK-behandling er velregulerede, idet der ved fejlmedicinering er forøget risiko for blodprop eller blødning. For at sikre, at patienten, der er i behandling med et blodfortyndende lægemiddel, ligger i det mest optimale behandlingsniveau, er det nødvendigt med regelmæssige blodprøvekontroller.

Den konventionelle AK-behandling indebærer, at patienterne kommer til blodprøvekontrol på sygehus eller hos egen læge ca. 1 gang om måneden. Når svaret fra blodprøven foreligger og er analyseret, får patienten besked om medicindosis frem til næste blodprøvekontrol. Ved selvstyret AK-behandling udfører patienten blodprøve-analysen i eget hjem og kan kontrollere behandlingen hver uge. Den tættere monitorering giver mulighed for at undgå komplikationer som følge af fejlmedicinering. Der foreligger flere videnskabelige undersøgelser, der viser bedre behandlingskvalitet, når patienter selv står for behandlingskontrollen. Den selvstyrede behandling giver også en langt større grad af frihed for den enkelte patient.

Det skønnes, at der er ca. 18.000 patienter i AK-behandling i Region Midtjylland. Heraf er der i dag ca. 1.900 patienter i selvstyret AK-behandling på AK-enhederne i Skejby, Viborg og Brædstrup. Der er planlagt udvidelser af kapaciteten, herunder opstart af behandlingen i Hospitalsenheden Vest i forbindelse med midler fra Puljen til en forstærket indsats for patienter med kroniske lidelser for perioden 2010-2012. Således forventes det, at der fremover kan varetages 2.150 patienter inden for de nuværende og allerede planlagte rammer.

Det vurderes, at ca. 25 % af alle patienter i AK-behandling vil være egnede til den selvstyrede behandling, og der vurderes på denne baggrund at være et udækket behov svarende til omkring 2.000 patienter i Region Midtjylland. Disse patienter er patienter, der modtager konventionel AK-behandling, men som vurderes at være egnede til selvstyret behandling. Hvorvidt patienten er egnet til denne behandlingsform, baserer sig på en helhedsvurdering af den enkelte patient. Der lægges vægt på blandt andet interesse i og vilje til at gå aktivt ind i behandlingen, evnen til at lære og omsætte viden samt et ønske om at påtage sig det ansvar, der er forbundet med langvarig eller livslang selvstyret behandling.

Økonomi

Der foreligger ingen sikre danske beregninger for omkostningseffektiviteten forbundet med udbredelse af selvstyret AK-behandling. I en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologi vurdering (MTV) udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2009 konkluderes det, at selvstyring sammenlignet med konventionel blodfortyndende behandling vil medføre en vis reduktion i brugen af personaleressourcer i sundhedsvæsenet. Denne besparelse modsvares dog af øgede omkostninger til anskaffelse af patientnært udstyr, oplæring af patienterne samt øvrige driftsomkostninger, og selvstyring vurderes ikke at være omkostningseffektivt. Sundhedsstyrelsen finder, at rapporten primært afspejler britiske forhold, og at konklusionerne ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Hovedkonklusionen - at selvmonitorering er en sikker og effektiv metode for udvalgte og motiverede patienter - vurderes dog at kunne overføres til danske forhold.

I rapport udarbejdet af Danske Regioner (Videnspredning i Sundhedsvæsenet, ViS) anføres det, at de sparede personaleressourcer i klinikken i stort omfang forventes at blive udlignet af personaleressourcer til uddannelse af patienterne i selvstyret AK-behandling.

I forlængelse af hensigtserklæringen i budgetforliget for 2010 har administrationen arbejdet på et konkret forslag til en model for udvidelse af tilbuddet, herunder finansieringsmuligheder. Det kan konstateres, at en udvidelse af tilbuddet vil være forbundet med merudgifter i forhold til den nuværende AK-behandling - dels til drift, dels til opstartsomkostninger til dækning af indkøb af apparatur samt oplæring af patienten. Alene opstartsomkostningerne vurderes at være omkring 14.000 kr. pr. patient. Dermed vil en udvidelse af tilbuddet til f.eks. yderligere 1.000 patienter i Region Midtjylland være forbundet med opstartsomkostninger på 14 mio. kr.

Det er forventningen, at der omvendt vil være nogle besparelser forbundet med en udvidelse af behandlingstilbuddet. En kvantificering heraf er imidlertid forbundet med væsentlig kompleksitet, og relaterer sig til dels direkte udgifter til behandlingen, dels indirekte udgifter forbundet med behandlingskrævende komplikationer. De beregninger, der er udarbejdet hidtil, vurderes ikke at udgøre et tilstrækkeligt grundlag til at pege på en entydig model for en eventuel udvidelse af tilbuddet om selvstyret AK-behandling herunder finansieringen heraf.

Et yderligere forhold, der skal tages i betragtning i forbindelse med en sådan model, er det udviklingsperspektiv, der knytter sig til behandlingen.

Udviklingsperspektiv 

Udviklingen inden for AK-behandlingen går imod medicinske præparater, der ikke kræver monitorering. Det er forventningen, at en del af de patienter, der er egnede til selvstyret AK-behandling, vil kunne overgå til denne nye behandlingsform. Et sådant medicinsk præparat forventes introduceret i 2011. Det er således særdeles relevant, at denne udvikling følges nøje i forbindelse med den langsigtede planlægning inden for AK-behandlingen.

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende selvstyret AK-behandling. Arbejdsgruppen skal fokusere på implementering og udbredelse af selvstyret AK-behandling. Arbejdsgruppen er nedsat i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regioner og kommuner skal udarbejde vejledning for udbredelse af egenbehandling som behandlingsprincip, så flere patienter efterhånden omfattes.

Arbejdsgruppen skal bl.a.:

• Beskrive status for implementering og de valgte organisatoriske løsninger

• Medvirke til at dele erfaringer om implementering og organisatoriske forhold på tværs af regionerne

• Medvirke til en vurdering af de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser og pege på mulige finansieringsmodeller

Arbejdsgruppen vil også inddrage overvejelser om betydningen af udviklingen af nye behandlingsformer i form af medicinske præparater, der ikke kræver monitorering.

Det forventes, at arbejdsgruppen afrapporterer inden den 1. marts 2011.

Den videre proces i Region Midtjylland 

Det vurderes hensigtsmæssigt, at et konkret forslag til udbredelse af den selvstyrede AK-behandling i Region Midtjylland afventer afrapportering fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe på området. Dermed sikres, at Region Midtjyllands strategi på området kan tilrettelægges på baggrund af den viden og de anbefalinger, som vil foreligge hermed.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 21. januar 2009 "Strategi- og Handleplan for Rekruttering og Fastholdelse. Børne- Ungdoms- og Voksenpsykiatri 2009-2011". Administrationen har nu udarbejdet en status på initiativerne.

at "Status på Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse. Børne-, Ungdoms- og Voksenpsykiatri 2009-2011" tages til orientering.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på møde den 2. september 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget foreslår, at regionsrådets formand retter henvendelse til Sundhedsministeriet for at fremskynde udsendelse af bekendtgørelse vedrørende specialpsykologuddannelsen.

Regionsrådet vedtog den 21. januar 2009 "Strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse. Børne-, Ungdoms- og Voksenpsykiatri 2009-2011". Regionsrådet skal løbende orienteres om indsatsen med en samlet status på rekrutterings- og fastholdelsesstrategien i Psykiatri og Social.

Handleplanen skitserer 37 initiativer indenfor rekruttering og fastholdelse. Målgrupperne er medicinstuderende, yngre læger, speciallæger, sygeplejestuderende, nyuddannede og erfarne sygeplejersker. For hvert initiativ er der i planen beskrevet problem/udfordring, formål, tiltag samt en uddybende beskrivelse.  

Af eksempler på resultater / tiltag skal fremhæves følgende:

• Psykiatrisk sommerskole 2009 og 2010 for henholdsvis sygeplejestuderende og medicinstuderende

• Markedsføring af specialet overfor studerende på messer, uddannelsesdage mm.

• Væksthus for bachelorstuderende i psykiatrien

• Udvikling og styrkelse af forskningsmiljøerne, med deltagelse af yngre læger og medicinstuderende

• Ansættelse af chefkonsulent i logistik og arbejdsgange, med konkrete opgaver i afdelingerne

• Fokus på og konkrete tiltag indenfor lederspotting og karriereudvikling

• Formaliserede introduktionsforløb og mentorordninger for nyansatte

• Udvikling af elektronisk stillings- og vacanceopgørelse

Vedlagt som bilag er strategi- og handleplan samt status på området pr. 15. september 2010. Strategi- og handleplan er alene tilgængelig på hjemmesiden. I status er indsatsområderne opstillet skematisk, nummereret identisk med den oprindelige plan.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har søgt om og fået støtte til fire projekter: "Etablering af en regionsdækkende døgnåben rådgivningstelefon i Region Midtjylland", "Udbygning af de opsøgende retspsykiatriske teams i Region Midtjylland", "Udvidelse af OPUS-målgruppen, så nydebuterede skizofrene patienter over 30 år også kan henvises til OPUS" samt "Udbygning af klinik i Region Midtjylland til forebyggelse af selvmord ved personer, der har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede". Endvidere har Region Midtjylland – Regionspsykiatrien Horsens søgt om og fået støtte til satspuljeprojektet ”Den gode psykiatriske afdeling” - "Indførelse af integreret specialisering i Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder".

at orientering om satspuljeansøgninger tages til efterretning.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på møde den 2. september 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Den 28. januar 2010 blev der fra Region Midtjylland afsendt fire ansøgninger til puljer afsat på satspuljeaftalen for 2010-13.

Det drejede sig om ansøgninger om støtte fra puljerne afsat til:

• Let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud

• Flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien

• Styrket indsats overfor selvmordstruede, herunder overfor personer, der har forsøgt selvmord

Den 4. juni 2010 modtog Region Midtjylland svar på de fremsendte projektansøgninger. 

Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud

Projekt ”Udbygning af døgnåben rådgivningstelefon dækkende hele Region Midtjylland”.

Region Midtjylland blev tildelt 14,5 mio. kr.

Rådgivningstelefonen åbnes den 1. januar 2011. Målgruppen for rådgivningstelefonen er psykiatriske patienter, dvs. både børne-, ungdoms- og voksenpsykiatriske patienter, pårørende og borgere, psykiatriens samarbejdspartnere: Politi, praktiserende læger, vagtlæger, kommunernes akutte tilbud, m.fl.

Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har forsøgt selvmord

Projekt ”Udbygning af klinik i Region Midtjylland til forebyggelse af selvmord ved personer, der har forsøgt selvmord eller er alvorligt selvmordstruede”.

Region Midtjylland blev tildelt 6,8 mio. kr.

Med en bevilling på knap kr. 7 mio. vil Region Midtjylland kunne gennemføre en udvidelse af den nuværende kapacitet med ca. 210 – 220 forløb årligt. Endvidere vil Region Midtjylland fortsat i 2013 kunne videreføre den udvidelse af kapaciteten, der blev realiseret med satspuljen fra 2009.  

Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til flere opsøgende og udgående teams

a) Projekt ”Udvidelse af OPUS-målgruppen, så nydebuterede skizofrene patienter over 30 år også kan henvises til OPUS”. 

b) Projekt ”Udbygning af de opsøgende retspsykiatriske teams i Region Midtjylland”.

Region Midtjylland blev i alt tildelt 51,3 mio. kr.  

Projekt a)

Den samlede pulje til flere opsøgende og udgående teams er tildelt 21,2 mio. kr.

Dette betyder, at OPUS-målgruppen kan udvides fra at omfatte patienter op til 30 år til at omfatte patienter op til 45 år.

Projekt b)

Den samlede pulje til flere opsøgende og udgående teams er tildelt 30,1 mio. kr.

Dette betyder, at det inden for det bevilgede tilskud fra puljen vil være muligt at oprette 15 behandlerstillinger og udbygge behandlingskapaciteten i de opsøgende retspsykiatriske teams i regionen med 150 patienter.

Den 23. august 2010 modtog Region Midtjylland endeligt tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og har dermed igangsat de ovenstående projekter.

Ansøgning om midler fra Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt "Den gode psykiatriske afdeling" 

Den 28. maj 2010 opslog Sundhedsstyrelsen satspuljeprojektet ”Den gode psykiatriske afdeling”.

I alt udmøntedes 29,5 mio. kr. i perioden december 2010 til november 2013.

Efter en interesseforespørgsel til regionspsykiatrierne blev Regionspsykiatrien Horsens udvalgt til at ansøge puljen.

Ansøgningsfristen var den 15. august 2010. Projektstart er 1. december 2010. Sluttidspunktet for projekterne er ultimo november 2013.

Den 11. oktober har Region Midtjylland modtaget tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om 5,8 mio. mio. kr. til projektet ” Indførelse af integreret specialisering i Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder”.

Formålet med projektet er overordnet:

• At indføre specialisering,

• At kompetenceudvikle/kompetenceløfte personalet

• At sætte fokus på motion og miljøterapi

• At øge fokus på overgange i forhold til patientbehandlingen i eget regi samt overgang/samarbejde med kommunerne/de praktiserende læger – også socialpsykiatri.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Ulla Diderichsen, Bente Nielsen, Flemming Knudsen, Bjarne Schmidt Nielsen, John Thorsø og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.