Økonomirapporten pr. 30. april 2009 beskriver økonomien på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

De forventede mer-/mindreudgifter er uændrede i forhold til Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2009:

• Sundhedsområdet forventer samlet set et merforbrug på 223,6 mio. kr. Merforbruget på det somatiske driftsområde er på forventelig 180,4 mio. kr., hvoraf 85,9 mio. kr. vedrører primær sundhed og 94,5 mio. kr. vedrører merudgifter til nye behandlinger og øvrige fælles puljer. Der forventes et nettomerforbrug på det administrative område vedrørende it på 38 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 24,6 mio. kr. af puljen til fase-0 projekter. På finansieringssiden forventes mindreindtægter på 29,8 mio. kr. fra den kommunale aktivitetsbetaling.

• I skønnet for medicinforbruget er der ikke medregnet en eventuel tilbagebetaling af mindreforbruget i 2008 jf. medicingarantien.

• Der forventes budgetoverholdelse for hospitalerne i 2009. Der er et væsentligt udgiftspres på de medicinske afdelinger, og ikke alle besparelser for 2009 forventes at få fuld effekt i indeværende år. Eventuelle budgetoverskridelser vil blive overført til 2010 jf. overførselsreglerne.

• På socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merindtægter på 141,9 mio. kr. og merudgifter på 133,4 mio. kr. Dertil kommer et merforbrug på det administrative område vedrørende it på 9,9 mio. kr. Det samlede merforbrug er på 1,4 mio. kr.

• For Regional Udvikling forventes der et mindreforbrug på 21,9 mio. kr., som skyldes mindreudgifter på den kollektive trafik på 24 mio. kr. til Midttrafiks bestillerbidrag, idet Midttrafik forventer at pl-satsen for 2009 nedjusteres fra 9,5 % til 4,2 %, som følge af det kraftige fald i oliepriserne. Dertil kommer et merforbrug på det administrative område vedrørende It på 2,1 mio. kr.

at økonomirapporten pr. 30. april 2009 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skema 1 i kvartalsrapporten godkendes. Bevillingsændringen vedrører udmøntning af ny/dyr medicin og nye behandlinger med opstart i 2009. 

Det konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold vedrørende 2. at.

Venstre og Dansk Folkeparti tog forbehold vedrørende 2. at.

Bent Hansen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne.

Den følgende sagsfremstilling beskriver først og fremmest problemstillingen på sundhedsområdet. Vedlagte Økonomirapport pr. 30. april 2009 giver en uddybende gennemgang af økonomien for kredsløbene og de fællesadministrative områder.

1. Finansieringskredsløbet for sundhed

Tabellen nedenfor viser fordelingen af de forventede afvigelser på drifts- og anlægsbudgettet på bevillingsniveauer under sundhedsområdet.

Tabel 1. Drifts- og anlægsbudget på hele sundhedsområdet

Der forventes en samlet merudgift på 223,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på sundhedsområdet. Merudgiften er sammensat af:

• Området for fælles udgifter/indtægter på det somatiske driftsområde forventer et merforbrug på i alt 94,5 mio. kr. Der forventes merudgifter til nye behandlinger på 103,1 mio. kr. Patienttransport og det præhospitale område forventer et merforbrug på 44,2 mio. kr. på baggrund af en fremskrivning af forbruget i 2008. Der forventes en mindreudgift/merindtægt på 50 mio. kr. på behandling over regionsgrænser. Øvrige afvigelser beløber sig samlet set til 2,8 mio. kr.

• Sygesikringen forventer et mindreforbrug på 63 mio. kr. til medicin. Heri er der ikke medregnet en eventuel tilbagebetaling af mindreforbruget i 2008 jf. medicingarantien. For øvrig primær sundhed forventes der et merforbrug på 148,9 mio. kr. til især almen læger, speciallæger, tandlæger og psykologer. Det samlede merforbrug for sygesikringen beløber sig til 85,9 mio. kr.

• For behandlingspsykiatrien forventes der budgetoverholdelse. Der er dog en række merudgifter som følge af, at en række besparelsestiltag først senere kan gennemføres, derudover har nogle af de psykiatriske afdelinger i Risskov væsentlige budgetproblemer – bl.a. som følge af mange særligt ressourcekrævende patienter. Endvidere har der i første kvartal har været en ret betydelig tilgang af patienter, som har medført en højere belægning og større pres på de psykiatriske afdelinger end forudsat. Der er taget initiativer med henblik på at sikre budgetoverholdelse.

• Merforbruget på It-området forventes at udgøre 88 mio. kr. for sundhedsområdet (det samlede merforbrug er på 100 mio. kr. inden fordeling til områderne). Det er besluttet at reservere 50 mio. kr. til dækning heraf på rammebevillingen til medicoteknisk udstyr. Nettomerforbruget er dermed på 38 mio. kr. En finansieringsplan for området er under udarbejdelse.

• Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 24,6 mio. kr. af puljen til fase-0 projekter. Beløbet forventes først brugt i 2010. Erfaringsmæssigt kan der senere hen på året vise sig yderligere betalingsforskydninger.

• Der er sat særlig fokus på at få realiseret de vedtagne anlægsinvesteringer. Se særskilt dagsordenspunkt ”Orientering om administrativt fokus på realisering af anlægsprojekter”, med hensyn til de proceduremæssige tiltag, der iværksættes. Reserven udgjorde pr. 20. maj 2009 38,4 mio. kr.

• På finansieringssiden forventes mindreindtægter på 29,8 mio. kr. fra den kommunale aktivitetsbetaling. Der forventes en midtvejsregulering i forbindelse med økonomiaftalen 2010.

• Der forventes budgetoverholdelse for hospitalerne i 2009. Der er et væsentligt udgiftspres på de medicinske afdelinger, og ikke alle besparelser for 2009 forventes at få fuld effekt i indeværende år. Eventuelle budgetoverskridelser vil blive overført til 2010 jf. overførselsreglerne.

Midler til ny/dyr medicin og nye behandlinger med opstart i 2009

Administrationen har modtaget hospitalernes vurderede udgiftsbehov til at igangsætte nye aktiviteter på området i løbet af 2009. I forlængelse heraf vurderes, at regionens samlede merudgifter på området i løbet af 2009 vil udgøre 95,9 mio. kr. Dette er 1,9 mio. kr. mere end de 94 mio. kr. der blev skønnet i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2009.

Der må i lighed med tidligere år, også i 2009, forventes stigende udgifter til nye medicinske cancerbehandlinger, med et vurderet udgiftsbehov på ca. 12 mio. kr. Hertil skal bemærkes, at den faglige udvikling samt resultater, der lanceres på internationale konferencer, har stor betydning for, hvornår nye medicinske cancerbehandlinger bliver indført i Danmark. Et andet eksempel på en ny aktivitet er, at patienter med kronisk leddegigt kan tilbydes en mere effektiv behandling end hidtil med indførelsen af et nyere medicinpræparat. Udgiftsbehovet hertil vurderes at udgøre ca. 6,8 mio. kr.

I august måned 2009 vil der blive foretaget en opfølgning af udgiftsbehovet til de aktiviteter, som fremgår af oversigten (jf. Bilag med udgiftsbehov til ny dyr medicin og nye behandlinger med opstart i 2009 ). Herudover vil opfølgningen omfatte udgiftsbehovet til eventuelle nye aktiviteter på området, som ikke fremgår af oversigten. Den samlede opfølgning vil indgå i Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009.

Det foreslås, at der gives en permanent bevilling på i alt 131,9 mio. kr. med fordelingen som anført i skema 1 i økonomirapporten pr. 30. april 2009. De 36 mio. kr. finansieres af puljen til ny/dyr medicin og nye behandlinger, mens resten af beløbet på 95,9 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver, idet merudgiften vil indgå i den samlede vurdering af Region Midtjyllands økonomi i forbindelse med økonomiforhandlingerne.

2. Finansieringskredsløbet for socialområdet

Vurderingen er uændret i forhold til Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2009. For socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser på regionens tilbud end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merudgifter på 133,4 mio. kr., som modsvares af forventede merindtægter på 141,9 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne. Samtidig forventer det fællesadministrative område et merforbrug på det administrative område vedrørende It på 9,9 mio. Det totale merforbrug for kredsløbet er dermed på 1,4 mio. kr.

3. Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Vurderingen er uændret i forhold til Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2009. Der forventes et mindreforbrug på 21,9 mio. kr. for det regionale udviklingskredsløb. Der forventes et mindreforbrug til Kollektiv Trafik på 24 mio. kr. jf. Midttrafiks forventning om et mindre bestillerbidrag pga. det kraftige fald i oliepriserne. Det administrative område forventer et merforbrug på 2,1 mio. kr. vedr. It der kan henføres til Regional Udvikling.

4. De finansielle poster

Renter

Det forventes fortsat, at budgettet for nettorenteudgifterne på 145,2 mio. kr. i 2009 holder, men med en lidt anden fordeling mellem renteindtægter og renteudgifter end forudsat i budgettet for 2009. Prognosen for 2009 er dog behæftet med en vis usikkerhed, da den økonomiske afmatning i 2009 vil komme til at præge renteniveauet i hele 2009.

Låneoptag

Vedrørende låneoptag bemærkes, at Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) er blevet genansøgt for dispensation til låneoptag vedrørende overgangsordningen 2008 på 255 mio. kr., overgangsordningen 2009 på 191 mio. kr. og leasingafdrag på 104 mio. kr.

Likviditet

Den forventede ultimo likviditet for 2009 er opgjort til -200,5 mio. kr. Opgørelsen af ultimo likviditeten bygger primært på følgende forudsætninger:

• At der opnås lånedispensation på låneoptag, begrundet i regionens behov for en hurtigere indfasning af overgangsordningen på 255 mio. kr. i 2008 og 191 mio. kr. i 2009, og vedrørende leasingafdrag i 2009 på 104 mio. kr.

• Det skønnes, at der overføres uforbrugte driftsbevillinger og rådighedsbeløb til 2010 for i alt 198,5 mio. kr. Det forventes dermed, at der bliver overført for 895,3 mio. kr. mindre i uforbrugte midler til 2010, end de 1.093,8 mio. kr. der netop er blevet overført til 2009 på Regionsrådsmødet den 20. maj 2009. Det skyldes primært, at der nu er sat fokus på at få realiseret de vedtagne anlægsinvesteringer. Se særskilt dagsordenspunkt ”Orientering om administrativt fokus på realisering af anlægsprojekter”.

Gennemsnitslikviditet

På baggrund af den forventede ultimo likviditet på -200,5 mio. kr. er gennemsnitslikviditeten ultimo 2009 beregnet til 1.370 mio. kr. Prognosen bygger på de samme forudsætninger, som ligger til grund for beregningen af ultimo likviditeten.

Der vil blive udarbejdet en prognose for gennemsnitslikviditeten 2010 i forbindelse med budgetlægningen for 2010. På baggrund af de nuværende forventninger til 2009 og forventning om balance i 2010, vil den forventede gennemsnitlikviditet udgøre ca. 600 mio. kr. ultimo 2010.

Regionsrådet vedtog,

at økonomirapporten pr. 30. april 2009 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skema 1 i kvartalsrapporten godkendes. Bevillingsændringen vedrører udmøntning af ny/dyr medicin og nye behandlinger med opstart i 2009 og indebærer en tillægsbevilling på 131,8 mio. kr. til hospitalerne og -36 mio. kr. på fælleskonti, mens de resterende 95,8 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver, og

at de konkrete reguleringer i forlængelse af økonomiaftalen og DUT-reguleringer pr. 1. juli 2009 indgår i den næste økonomirapport.

Johannes Flensted-Jensen, Laila Munk Sørensen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som en del af forberedelserne til regionsrådsvalget i november 2009 er der udarbejdet et oplæg til kommunikationsstrategi, som dels tager højde for den pligtmæssige annoncering m.m. i forbindelse med valget og dels giver et oplæg til regionens eget valg af kommunikationsaktiviteter. Kommunikationsstrategien fokuserer på fem målgrupper, henholdsvis kandidater til regionsrådet, borgere generelt, unge (herunder førstegangsvælgere), borgere med anden etnisk baggrund og medier.

Kommunikationsstrategien lægger op til, at kandidater til regionsrådsvalget tilbydes en alsidig vifte af muligheder for dialog og profilering i forbindelse med deres kandidatur. Der vil således både være mulighed for at oprette en blå bog på hjemmesiden, udarbejde videostatements for hvert parti og at blogge og twitte (korte beskeder, der sendes til interesserede via telefon eller internet). Herudover kan kandidater få informationer på regionens valghjemmeside og ved det planlagte informationsmøde i august. På informationsmødet vil der dels blive orienteret om regionens opgaver og udfordringer og dels blive orienteret overordnet om arbejdet i regionsrådet.

I forhold til borgerne generelt planlægges en række spots om valget i en række medier. I forhold til unge og borgere med anden etnisk baggrund planlægges særlige aktiviteter, der er målrettet disse grupper. For de unge drejer det sig om undervisningsmateriale til udvalgte gymnasieklasser og for borgere med anden etnisk baggrund drejer det sig om forskelligt informationsmateriale. Oplæg til kommunikationsstrategi, der afholdes inden for det afsatte budget, vedlægges.

I forlængelse af drøftelserne i Forretningsudvalget den 9. juni 2009 er der indarbejdet justeringer i oplægget til kommunikationsstrategi. I afsnit 3.2 på side 4 er det tilføjet, at administrationen vil have som mål, at der på den særlige valghjemmeside etableres en oplæsningsfunktion og en funktion, der kan forstørre bogstaver. Dette vil medvirke til at lette muligheden for, at syns- og hørehandicappede kan få samme informationer, som øvrige borgere kan.

I afsnit 3.3 på side 7 er det tilføjet, at der i forbindelse med en notatkonkurrence for unge vil blive nedsat en uvildig ekstern dommerkomite.  

I afsnit 3.3. på side 7 er det ligeledes tydeliggjort, at administrationen faciliterer kontakt mellem kandidater og gymnasier ved at henvise til hjemmesiden. Administrationen går ikke ind i en konkret vurdering af, hvilken kandidat gymnasierne sættes i kontakt med.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Midlertidige Udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplan anbefaler, at bemandingen på akutbilen i Lemvig ændres fra sygeplejersker til læger. Det anbefales, at det sker som en selvstændig ændring omkring Lemvig-bilen.

Der kan forventes en årlig merudgift herved i størrelsesordenen 4,3 mio. kr. Hertil kommer op til ca. 1 mio. kr. i éngangsudgifter ved konverteringen. Det Midlertidige Udvalg foreslår, at finansiering af den årlige merudgift indgår ved budgetdrøftelserne for 2010.

Forretningsudvalget drøftede lægebemanding af akutbilen i Lemvig på møde den 5. maj 2009.

Det blev blandt andet besluttet, at "Det Midlertidige Udvalg vedr. implementering af Sundhedsberedskabs- og præhospitalsplan" udarbejder et forslag til etablering af lægebemandet akutbil i Lemvig.

Sagen er drøftet på det midlertidige udvalgs møde den 12. maj 2009. Udvalget anbefaler ændring i bemandingen af akutbilen i Lemvig fra sygeplejersker til læger gennemført 1. august/1. september 2009 som en selvstændig løsning, idet den beregnede merudgift på ca. 4,3 mio. kr. årligt hertil foreslås at indgå ved budgetdrøftelserne vedrørende de samlede økonomiske udfordringer på det præhospitale område fra 2010.

De forventede merudgifter i 2009 på 2,43 mio. kr. foreslås drøftet i forbindelse med behandling af budgetsituationen i Forretningsudvalget den 23. juni 2009 og i Regionsrådet den 19. august 2009. Dermed vil forslaget kunne ses i en sammenhæng med en samlet vurdering af økonomien og de økonomiske handlemuligheder på sundhedsområdet.

Udvalget har set nærmere på muligheden for at lukke den sygeplejerskebemandede akutbil i Holstebro, for herigennem at få en medfinansiering af merudgiften til lægebilen i Lemvig. Udvalget kan konstatere, at denne løsning ikke er gangbar. Hvis sygeplejerskebilen i Holstebro lukkes, vil lægebilen dér blive en "høj-aktivitetsbil", og dermed kræve endnu et vagtlag på anæstesiafdelingen. Denne løsning vil således være fordyrende, og merudgifterne vil blive større, end ved kun at ændre bemandingen på akutbilen i Lemvig. Udvalget peger derfor på en selvstændig løsning omkring akutbilen i Lemvig.

Administrationen har udarbejdet notatet Forslag om lægebemanding af akutbilen i Lemvig. Det bemærkes, at notatet ikke er offentligt tilgængeligt. Der foreslås i notatet konvertering hurtigst muligt med målsætning om start den 1. september 2009. Der vil medfølge éngangsudgifter i størrelsesordnen op til ca. 1 mio. kr. bl.a. til ekstra udstyr og medicin m.m.

Den årlige merudgift ved konverteringen er beregnet til 4,3 mio. kr. Ved ændring pr. 1. september 2009 vil der blive en merudgift i 2009 til drift på ca. 1,43 mio. kr. samt op til ca. 1 mio. kr. i éngangsudgifter i forbindelse med konverteringen - i alt ca. 2,43 mio. kr.

Bemanding af ordningen bliver med lægekonsulenter. Det er ikke muligt at anvise udførelse af andet lægearbejde mellem kørslerne.

Der forventes ikke en stigning i aktivitetsniveauet (Lemvig-bilen havde 757 kørsler i 2008), hvorfor det forudsættes, at den nuværende entreprenøraftale om bil, chauffør, m.m. kan opretholdes uden genforhandling. Udvalget konstaterer samtidig, at der er betydelige forskelle i den måde, som akutbilerne i Region Midtjylland er organiseret på. Udvalget ønsker derfor, at der på sigt sker en harmonisering. Udvalget foreslår således snarlig opstart af planlægning for og på lidt længere sigt igangsætning af harmonisering af alle akutbil-ordninger i regionen. Udvalget anbefaler, at harmoniseringen igangsættes og gennemføres senest i 2011-2013.

Nedenfor angives eksempler på nuværende ordninger for lægebemandede akutbiler i regionen.

Eksempler på forskellige modeller for drift af lægebemandede akutbiler i Region Midtjylland:

* I 2008 kun i dagtid på hverdage

** I 2008 kun i dagtid på hverdage samt resten af tiden hver anden uge på skift med Herning

*** Aktiviteten i 2008 pr. indbygger ligger markant højere end ved andre lægebemandede akutbiler i regionen

E-journal giver adgang til patientjournaler via internettet.

E-journal har som et forsøg siden 1. januar 2007 været tilgængelig for borgere med kontakt til hospitaler i det tidligere Viborg Amt. Erfaringerne er meget positive og bekræftes af en landsdækkende brugerundersøgelse, som Danske Regioner har gennemført blandt både klinikere og borgere.

Det foreslås, at der åbnes for adgang til e-journal for borgere til data, som er indberettet af hospitalerne i hele Region Midtjylland.

Sundhedsministeriet kræver, at det i hvert enkelt tilfælde vurderes klinisk, om adgang til journaloplysningerne kan være skadelig for borgeren selv eller for andre. Baggrunden er Sundhedslovens § 37. Det betyder, at afdelingerne løbende skal vurdere, om der er journaler, som pågældende patient ikke bør have adgang til i e-journal. Hvordan denne vurdering sker i praksis må afhænge af de lokale forhold. Det er ikke tanken at udstikke centrale retningslinjer for indholdet af journalen, men afdelingerne vil blive gjort opmærksomme på, at journalen bliver gjort tilgængelig for patienten.

Da den konkrete, kliniske vurdering ikke kan ske bagudrettet, foreslås det, at der kun åbnes for adgang til data, som er indberettet efter 1. september 2009. Der vil ikke blive adgang for borgerne til ældre data.

E-journal er en national, elektronisk journal, hvor ansatte i sygehusvæsenet, lægerne i primærsektoren og visse patienter selv, hvis de er over 15 år og har digital signatur, kan læse journaloplysninger. Systemet blev i sin tid etableret af Vejle og Viborg amter og udvikles nu i et samarbejde mellem Danske Regioner og MedCom. I løbet af 2009 modtager systemet journaldata fra alle regioner.

E-journals rolle er at skabe kontinuitet i behandlingen på tværs af sektorer og regioner. Systemet giver praktiserende læger, speciallæger, hospitalslæger og patienter mulighed for at se journaloplysninger fra landets hospitaler inkl. behandlingspsykiatrien i en ensartet brugergrænseflade. Oplysningerne stammer fra elektroniske patientjournaler og patientadministrative systemer.

Der leveres nu data til e-journal fra alle regioner bortset fra Region Sjælland. Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark (og de respektive amter) har leveret data fra omkring januar 2000. Region Hovedstaden har leveret data fra 1. oktober 2008. Region Sjælland forventes at påbegynde levering af data til e-journal i løbet af 2009. I Region Midtjylland kommer der ikke data fra Hospitalsenheden Vest, da det ældre notat-system (PTI) i Hospitalsenheden Vest ikke kan håndtere overførsel af data til e-journal. Dette løses i forbindelse med, at Hospitalsenheden Vest overgår til anden EPJ.

I starten af december 2008 er der for ca. 3,8 mio. danskere registeret ca. 4,6 mio. patientjournaler med ca. 20 mio. forløb i e-journal.

Patientens adgang til egen journal

Siden 1. januar 2007 har borgerne med digital signatur haft adgang til egne data, der er indberettet af de somatiske hospitaler i det tidligere Viborg Amt. Erfaringerne er gode, og derfor bør ordningen udvides til hele Region Midtjylland. Region Hovedstaden har allerede gennemført adgang for borgerne til egne journaldata fra somatiske hospitaler.

I 2009 har Danske Regioner gennemført en brugerundersøgelse af e-journa­len. Formålet med brugerundersøgelsen var at undersøge potentialet for forbedring af e-journalen blandt alle typer af brugere. Undersøgelsen kan ses på  www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/Stor%20tilfredshed%20blandt%20brugerne%20af%20e-journal.aspx

Undersøgelsen tyder på, at e-journalen er en god støtte for borgerne, som med e-journalens hjælp kan optræde som velinformerede patienter og derved bidrage til at højne effekti­viteten og kvaliteten af den behandling, der ydes af sundhedsvæsenet.

Patienter har i dag ret til at se deres egen journal, jf. sundhedslovens § 37, stk. 1. Undtaget herfra er alene tilfælde, hvor patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser, jf. sundhedslovens § 37, stk. 2. Denne regel understøtter e-journal, idet en sundhedsperson/hospitalsafdeling kan blokere for en borgers adgang til e-journal.

Der findes ikke præcise oplysninger om, hvor ofte der gives afslag på aktindsigt. Baseret på en opgørelse af antallet af afslag på aktindsigt i e-journal i oktober og november 2008 i Region Hovedstaden kan det skønnes, at der i sygehusvæsenet på landsplan årligt gives ca. 150 afslag på aktindsigt.

Det er, ifølge Sundhedsministeriets jurister, i overensstemmelse med Sundhedsloven at give patienterne adgang til egne data på internet. Forinden det sker, skal der dog ske en konkret, klinisk vurdering af, om der er oplysninger i journalen, der bør undtages fra aktindsigt eller formidles til patienten på anden måde, inden patienten får adgang til egne data på internet.

Det vil være op til den enkelte afdeling at tage højde for, at data gøres umiddelbart tilgængelige for borgerne i e-journal. Det kan eventuelt ske gennem en lokal instruks for, hvordan man udformer journalen for givne typer af patienter.

Sådanne instrukser og andre tiltag kan ikke få tilbagevirkende kraft. Derfor bør der ikke åbnes for borgeradgang til data, der er indberettet til e-journal før 1. september 2009. Det vil give afdelingerne mulighed for at forberede den nye situation. De skal indarbejde en arbejdsgang for, hvordan man blokerer for adgang til journaldata for enkelte patienter, hvis det efter en konkret klinisk vurdering er nødvendigt. Ældre data i e-journal vil altså kun være tilgængelige for klinikere. Det gælder også de journaldata fra det tidligere Viborg Amt, der hidtil har været tilgængelige for borgerne.

Ordningen kan på sigt betyde, at afdelingerne ikke får så mange anmodninger om aktindsigt på papir. Værdien kan ikke gøres op økonomisk. Ordningen forventes ikke at betyde udgifter for afdelingerne.

Regionsrådet bevilligede den 18. juni 2008 1,5 mio kr. til færdiggørelse af masterplan og dispositionsforslag for et Sundhedshus i Grenaa.

Der har været arbejdet med forskellige modeller, som tidligere er beskrevet for Regionsrådet. Administrationen foreslår, at model 1 vælges for den videre etablering af sundhedshuset.

Det foreslås endvidere, at master- og dispositionsplanen færdiggøres og udgør grundlaget for den videre udbygning af Sundhedshuset i Grenaa. Med baggrund i Region Midtjyllands økonomiske situation foreslåes projektet imidlertid faseopdelt og gennemført i den takt, der kan skaffes anlægsmidler hertil.

Det foreslås, at første fase i projektet bliver indretning af klinikker til almen praksis i Regionshospitalets hovedbygning.

Projektets første fase foreslås finansieret af regionens anlægsbudget, ligesom administrationen afsøger eksterne muligheder for at etablere de bygningsmæssige rammer, der kan fremme det samlede projekt mest muligt.

Der forelægges en egentlig anlægsbevillingssag for Regionsrådet i efteråret.

Etablering af sundhedshuse som Sundhedshus Grenaa er i overensstemmelse med Region Midtjyllands planer for strukturudviklingen af almen praksis og ikke mindst i forhold til at etablere nære og sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer, særligt i geografiske områder af regionen, hvor dækningen af øvrige sundhedstilbud er mere smal. 

Derfor indstilles det til Regionsrådet, at masterplanen og dispostionsforslaget for Grenaa Sundhedshus færdiggøres og udgør grundlaget for den videre etablering af sundhedshuset. Planen realiseres i faser, hurtigst muligt, i den takt, der kan etableres finansiering hertil på regionens budgetter eller anden form for finansiering. 

Baggrund

På Regionsrådets møde den 18. juni 2008 besluttede Regionsrådet, at administrationen skulle arbejde videre med projektering af Sundhedshus Grenaa ud fra to forskellige modeller:

• Model 1: Renovering af 1. og 2. salen i hovedbygningen på Regionshospitalet Grenaa, således at disse etager kan rumme praktiserende læger, andre ydere med overenskomst med regionen samt Norddjurs Kommune.
• Model 2, der svarer til model 1, men derudover med en ny tilbygning, der kan integrere de praktiserende læger i huset.

Regionsrådet vedtog endvidere at give en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til udredning, programmering og projektering af sundhedshuset. Administrationen har siden mødet den 18. juni 2008 arbejdet med at klarlægge arealbehovet i huset blandt de interesserede parter.

Administrationen har siden indgået aftale med Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S om bygherrerådgiver-ydelser samt gennemført udbudsforretning af den tekniske rådgivningsopgave. Udbudsforretningen blev vundet af RH arkitekterne AS og ingeniørfirmaer OBH.

Alle potentielt interesserede brugere har deltaget i en række møder, hvor man har drøftet arealbehov og brug af fælles arealer. Regionshospitalet Grenaa omfatter i dag ca. 10.000 m2, hvoraf 2900 m2 ikke er i brug. Såfremt alle interesserede parter skal have plads i huset, er behovet ca. 4200 m2.

I Hensigtserklæring om etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet Grenaa aftalte Norddjurs Kommune og politiske repræsentanter fra Region Midtjylland den 20. maj 2008, at kommunen vil flytte deres sundhedsafdeling, 20 administrative medarbejdere fra hjemmeplejens administration samt kommunens almindelige ambulante genoptræning ind i huset. Kommunen har endvidere pr. 1. september 2008 flyttet hele deres hjemmepleje ind i andre lokaler på matriklen.

Det udarbejdede byggeprogram viser, at alene alle Norddjurs Kommunes funktioner og alle de interesserede praktiserende læger har et samlet arealbehov på ca. 2800 m2. Hertil kommer behov for fællesarealer (mødelokaler, foyer, personalerum, depot etc.). 

Administrationen har udarbejdet en beskrivelse af interessenter i Grenaa.

Beskrivelse af Model 1

Etableringsomkostningerne til renovering af 1. og 2. salen er af arkitekterne foreløbig anslået til ca. 45 mio. kr. Dette er inklusiv omkostninger til nye parkeringspladser og ny indgang til huset omfattende 300 m2 nybyggeri. De praktiserende læger har i fællesskab udformet brev modtaget af Region Midtjylland den 15. april 2009. Heri anføres det i forhold til model 1 (renovering), at man: ”Enstemmigt fortsat har fravalgt denne mulighed ”. Det er endvidere fremført på en række møder, at man kollektivt vil stoppe processen, såfremt nybyggeri ikke er muligt. En sådan beslutning kan efter administrationens vurdering også have konsekvenser for de resterende parters vilje til at ville flytte ind i huset.

Vælger Regionsrådet denne model, skal Region Midtjylland i dialog med Norddjurs Kommune og andre interesserede parter om indflytning. Herefter vil man kunne indrette til de interesserede.

Beskrivelse af Model 2

RH-arkitekter foreslår alternativt en nytilbygning til Regionshospitalet Grenaa, hvor man renoverer facaden på blokken tættest på parkeringspladsen og integrerer den med et nybygget areal. For at integrere nytilbygningen med resten af huset foreslås byggeri i tre etager á 770 m2. Hospitalet råder i dag over et sengeafsnit med 18 senge. Underetagen af tilbygningen vil dels blive anvendt af hospitalet til sengeafsnit (300m2), dels til ankomst, caféområde og andre borgervendte fællesfaciliteter, der ligger i naturlig sammenhæng med ankomstområdet. Denne model vil sikre, at alle interesserede parter kan få plads i huset. Jævnfør ovennævnte brev fra de praktiserende læger vil deres deltagelse endvidere være væsentlig mere sikker. Løsningen vil beløbe sig til ca. 73 mio. kr.

Juridisk grundlag

Folketinget vedtog den 26. maj 2009 forslag til ændring af sundhedsloven vedrørende tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser. Det fremgår heraf at "...Regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst. Udlejningen af lokaler skal ske på markedsvilkår og i overensstemmelse med regionens sundhedsplan..."

Økonomiske rammer for etablering af sundhedshus Grenaa

Anlægsbudgettet

Etablering af sundhedshuse skal finansieres af regionens almindelige anlægsbudget og indgår i lighed med renoveringer og ombygninger på hospitalerne i regionens samlede investeringsplan. Anlægsomkostninger i forbindelse med sundhedshuse skal ligeledes medregnes i forhold til overholdelse af regionens samlede anlægsloft.

Anlægsøkonomien for Region Midtjylland er presset blandt andet som følge af, at finansieringen til etablering af akutafdelinger (FAME) på Regionshospitalet Randers og Horsens er uafklaret. Der er desuden en høj andel af presserende anlæg og renoveringer på investeringsplanen. Ved presserende anlæg og renoveringer forstås projekter, hvor der er risiko for nedbrud eller lignende såfremt projekterne ikke gennemføres.

På denne baggrund har administrationen vurderet projektet og finansieringen hertil. Indenfor det nuværende budgets rammer foreslår administrationen over årene 2010-2011 afsat midler til sundhedshuse som nedenfor opstillet:

Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet faseinddeling for etablering af sundhedshuset i Grenaa , og vil i forbindelse med budgetforelæggelsen fremlægge en samlet revideret investeringsplan for Regionsrådet. Der forelægges i efteråret 2009 en egentlig anlægsbevillingssag for sundhedshus Grenaa.

Adminisitrationen ansøger i tillæg til ovenstående midler fra den afsatte pulje på 250 mio. kr. til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande. Puljen er afsat fra de resterende 10 mia. kr. til sygehuse i kvalitetsfonden. Det er dog fortsat usikkert, hvornår pengene kan udmøntes, men administrationen ansøger, så snart dette er muligt. Efter økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og Regeringen vurderes endvidere andre finansieringskilder - herunder lån, for hurtigere realisering af alle faser i projektet.

Endelig undersøger administrationen muligheden for, om private investorer vil etablere de bygningsmæssige rammer, der kan fremme det samlede projekt mest muligt.

Drift

Forretningsudvalget vedtog den 24. juni 2008 ”Fælles principper for huslejeberegning ved udlejning af lokaler til praksissektoren”. Heraf fremgår, at sundhedspersoner med overenskomst med regionen kan flytte ind i lokaler til en husleje på markedsniveau. For Grenaa er denne 660 kr. pr. brutto m2. Beregningsprincipperne herfor er fastsat efter objektive kriterier.

Huslejeindtægten kan ikke finansiere anlægsudgiften, og Regionsrådet må forvente et lavere beløb til forrentning og afskrivning af regionens investerede kapital svarende til ca. 500 kr. pr. m2 årligt for det antal kvadratmeter, der udlejes til privatpraktiserende sundhedspersoner.

Udlejes 1900 m2 til privatpraktiserende sundhedspersoner vil det svare til ca. 1 mio. kr. årligt.

Valg af model

Etablering af sundhedshuse er i overensstemmelse med Region Midtjyllands planer for strukturudvikling af almen praksis og ikke mindst i forhold til at bane vejen mod et sammenhængende, integreret sundhedsvæsen i regionen. Regionsrådet har godkendt, at administrationen arbejder med projekterne, ligesom principperne er integreret i såvel hospitals-, akut-, perspektiv-, praksis- og sundhedsplan. Desuden har Region Midtjylland indgået en politisk hensigtserklæring med Norddjurs Kommune om etablering af et sundhedshus i Grenaa. Denne er indarbejdet i den seneste sundhedsaftale med Norddjurs Kommune. Endelig har Norddjurs Kommune godkendt de konkrete etableringsplaner i byrådet den 5. maj 2009.

På baggrund af den pressede anlægsøkonomi anbefaler administrationen, at det videre arbejde med etablering af Sundhedshus Grenaa sker med udgangspunkt i model 1.

Arkitekt og ingeniør vil efter Regionsrådets beslutning påbegynde udarbejdelsen af masterplan og dispositionsforslag for huset. I takt med, at midlerne til sundhedshuset afsættes på anlægsbudgettet vil det endelige budget blive udmøntet.

Sagen blev udsat.

Regionsrådet bevilligede den 18. juni 2008 2 mio. kr. til færdiggørelse af masterplan og dispositionsforslag for et Sundhedshus i Skive.

KPF Arkitekterne A/S har udarbejdet byggeprogram, der på baggrund af de nuværende interessetilkendegivelser viser, at Regionshospitalet i Skive vil kunne fyldes med sundhedsfunktioner og ydere fra kommune, praksissektor og hospitalssektor.

Det foreslås, at master- og dispositionsplanen færdiggøres og udgør grundlaget for den videre udbygning af Sundhedshuset i Skive. Med baggrund i Region Midtjyllands økonomiske situation foreslås projektet imidlertid faseopdelt og gennemført i den takt, der kan skaffes anlægsmidler hertil.

Endelig foreslås, at første fase i projektet bliver genhusning af regionale hospitalsfunktioner og indretning af klinikker til almen praksis.

Projektets første fase foreslås finansieret af regionens anlægsbudget, ligesom administrationen afsøger eksterne muligheder for at etablere de bygningsmæssige rammer, der kan fremme projektet mest muligt.

Der forelægges en egentlig anlægsbevillingssag for Regionsrådet i efteråret.

at master- og dispositionsplan færdiggøres og udgør grundlaget for videreudviklingen af sundhedshuset,

at første fase i projektet bliver genhusning af regionale hospitalsfunktioner og etablering af klinikker til almen praksis,

at der indledes dialog med Skive kommune om etableringen af de kommunale funktioner i Sundhedshuset,

at projektets første fase i 2010 og 2011 finansieres indenfor de rammer, der foreslås afsat på anlægsbudgettet til sundhedshuse og understøttelse af strukturudvikling i almen praksis,

at Region Midtjyllands andel af midler fra den statslige "250 mio.kr.'s" pulje primært og så vidt muligt anvendes til formålet sundhedshuse og strukturudvikling i almen praksis, samt

at administrationen herudover undersøger eksterne muligheder for at etablere de bygningsmæssige rammer, der kan fremme projektet mest muligt.

Bent Hansen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Etablering af sundhedshuse som Sundhedshus Skive er i overensstemmelse med Region Midtjyllands planer for strukturudviklingen af almen praksis og ikke mindst i forhold til at etablere nære og sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer, særligt i geografiske områder af regionen, hvor dækningen af øvrige sundhedstilbud er mere smal. 

Derfor indstilles det til Regionsrådet, at masterplanen og dispostionsforslaget for Skive Sundhedshus færdiggøres og udgør grundlaget for den videre etablering af sundhedshuset. Planen realiseres i faser, hurtigst muligt, i den takt, der kan etableres finansiering hertil på regionens budgetter eller anden form for finansiering.

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 18. juni 2008 at arbejde videre med projektering af Skive Sundhedshus. Ved samme lejlighed blev der afsat en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til udredning, programmering og projektering af sundhedshuset. Regionsrådet godkendte den 17. december 2008 milepælsplan samt de tidsmæssige rammer for etableringen af Skive Sundhedshus. Se bilag for kort beskrivelse af beslutningshistorikken.

Administrationen har siden indgået aftale med Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S om bygherrerådgiver-ydelser samt gennemført udbudsforretning af den tekniske rådgivningsopgave. Udbudsforretningen blev vundet af KPF arkitekterne AS.

KPF arkitekterne A/S fik den 4. marts 2009 overdraget opgaven med udarbejdelse af byggeprogram, masterplan og dispositionsplan. Det foreløbige byggeprogram viser, at interessenternes arealønsker fordeler sig som følger: 

Anmærkning: Den arbejdsmedicinske filial søges placeret sammen med de øvrige ambulatorier, og der afsættes derfor ikke særskilte m² hertil.

I nterviewene med interessenterne pågår stadig med henblik på yderligere kvalitetssikring, og der kan derfor forekomme ændringer i vurderingerne af de enkelte interessenters arealbehov. Masterplan og dispositionsplaner er under udarbejdelse og vil danne grundlag for det videre etableringsarbejde. Se bilag for oversigt over interessenter og funktioner.

Interessetilkendegivelser

I januar 2009 blev alle ydere i praksissektoren med udgangspunkt i en husleje pr. brutto-m² på 660 kr. bedt om at tilkendegive, om de var interesserede i at indgå i den videre planlægningsproces. Yderne har således endnu ikke juridisk bundet sig til indflytning i sundhedshuset. Når dispositionsforslaget foreligger, vil yderne blive bedt om at tage endelig stilling. Vælger de ydere, der på nuværende tidspunkt har tilkendegivet at være interesseret i at flytte deres klinik ind i sundhedshuset, vil bygning 23 og 24 være fuldt ud disponeret (Areal til rådighed 3.560 m²).

Yderne i praksissektoren er den 27. maj 2009 blevet præsenteret for de første indretningsskitser, som de tog godt i mod.

Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest og Skive Kommune vil fuldt ud disponere over den resterende hovedbygning, det vil sige bygning 20, 21 og 22 (Areal til rådighed 24.105 m²). Der arbejdes pt. med - og helt i overensstemmelse med Regionspsykiatrien i Skives egne ønsker - en placering af Regionpsykiatrien i Skive i bygning 50 og 51, det vil sige udenfor hovedbygningen. 

Juridisk grundlag

Folketinget vedtog den 26. maj 2009 forslag til ændring af sundhedsloven vedrørende tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser. Det fremgår heraf at "...Regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst. Udlejningen af lokaler skal ske på markedsvilkår og i overensstemmelse med regionens sundhedsplan..."

Økonomiske rammer for etablering af sundhedshus Skive

Anlægsbudgettet

Etablering af sundhedshuse skal finansieres af regionens almindelige anlægsbudget og indgår i lighed med renoveringer og ombygninger på hospitalerne i regionens samlede investeringsplan. Anlægsomkostninger i forbindelse med sundhedshuse skal ligeledes medregnes i forhold til overholdelse af regionens samlede anlægsloft.

Anlægsøkonomien for Region Midtjylland er presset  blandt andet som følge af, at finansieringen til etablering af akutafdelinger (FAME) på Regionshospitalet Randers og Horsens er uafklaret. Der er desuden en høj andel af presserende anlæg og renoveringer på investeringsplanen. Ved presserende anlæg og renoveringer forståes projekter, hvor der er risiko for nedbrud eller lignende såfremt projekterne ikke gennemføres.

På denne baggrund har administrationen vurderet projektet og finansieringen hertil. Indenfor det nuværende budgets rammer foreslår administrationen over årene 2010-2011 afsat midler til sundhedshuse som nedenfor opstillet:

Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet Faseinddeling for Skive Sundhedshus og vil i forbindelse med budgetforelæggelse fremlægge en samlet revideret investeringsplan for Regionsrådet. Der forelægges i efteråret 2009 en egentlig anlægsbevillingssag for sundhedshus Skive.

Administrationen ansøger i tillæg til ovenstående midler fra den afsatte pulje på 250 mio. kr. til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande. Puljen er afsat fra de resterende 10 mia. kr. til sygehuse i kvalitetsfonden. Det er dog fortsat usikkert, hvornår pengene kan udmøntes, men administrationen ansøger så snart dette er muligt. Efter økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og Regeringen vurderes endvidere andre finansieringskilder, herunder lån, for hurtigere realisering af alle faser i projektet.

Endelig undersøger administrationen muligheden for, om private investorer vil etablere de bygningsmæssige rammer, der kan fremme det samlede projekt mest muligt.

Drift

Forretningsudvalget vedtog den 24. juni 2008 ”Fælles principper for huslejeberegning ved udlejning af lokaler til praksissektoren”. Heraf fremgår, at sundhedspersoner med overenskomst med regionen kan flytte ind i lokaler til en husleje på markedsniveau. For Skive er denne 660 kr. pr. brutto m2. Beregningsprincipperne herfor er fastsat efter objektive kriterier.

Huslejeindtægten kan ikke finansiere anlægsudgiften, og Regionsrådet må forvente et lavere beløb til forrentning og afskrivning af regionens investerede kapital svarende til ca. 500 kr. pr. m2 årligt for det antal kvadratmeter, der udlejes til privatpraktiserende sundhedspersoner.

Udlejes 3.190 m2 til privatpraktiserende sundhedspersoner, vil dette svare til en årlig manko på ca. 1,5 mio. kr. til yderne i praksissektoren.

Indledning af etableringen af Skive Sundhedshus med gennemførelsen af 1. fase: Genhusning af regionale sygehusfunktioner og indretning af lægeklinik

Det er vurderingen, at sundhedshuse er en god idé, der tilvejebringer et godt grundlag for strukturudvikling i almen praksis og understøtter udviklingen af et integreret sundhedsvæsen. Det er i forlængelse heraf og konkret i forhold til Skive vurderingen, at etableringen af klinikker til de alment praktiserende læger er mest presserende af hensyn til de lægedækningsmæssige udfordringer i Skive by.

Forudsætningen for, at praksisklinikkerne kan indrettes, er, at Regionshospitalet Viborg flytter og genhuser de regionale sygehusfunktioner, der i dag er placeret i bygning 23 og 24.

Administrationen indstiller på den baggrund, at den videre planlægning og gennemførelse af første fase (indretning af lægeklinikker) påbegyndes.

Der indledes dialog med Skive Kommune om finansiering af etableringen af kommunale funktioner i Skive Sundhedshus.

Indstillingen blev vedtaget.

Johannes Flensted-Jensen, Laila Munk Sørensen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 1. juli 2009 genindføres det udvidede frie sygehusvalg, der har været suspenderet siden den 7. november 2008. Genindførelsen betyder, at patienterne har ret til at vælge behandling på et privathospital, såfremt der ikke kan tilbydes en tid til behandling inden for 1 måned i det offentlige sundhedsvæsen. 

Det indstilles, at der fortsat visiteres efter de retningslinjer for visitation og lægefaglig prioritering, der har fungeret i suspensionsperioden. Retningslinjerne påvirker ikke patienternes ret til det udvidede frie sygehusvalg, men er et redskab i forhold til at prioritere behandlingen af de mest syge. Der orienteres desuden om patientinformation og forventet pres på Patientkontorets sagsbehandlingstid som følge af genindførelsen af det udvidede frie valg.

Ifølge § 10 i Overenskomst om fysioterapi skal regionen og kommunerne i regionen udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutningen om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet.

Praksisplanarbejdet er foregået i regi af samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet. Rammerne for praksisplanarbejdet har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen.

Myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi er pr. 1. august 2008 flyttet fra regionerne til kommunerne. Flytningen af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi gør processen omkring praksisplanlægning mere kompleks. Formålet med flytningen af myndighedsansvaret er at skabe en sammenhængende og effektiv opgaveløsning, som er klar og gennemskuelig for borgeren, i forhold til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne. Samtidig er formålet også at styrke kvaliteten og opnå en bedre anvendelse af ressourcerne.

Regionsrådet godkendte den 21. januar 2009 høringsudkastet til praksisplan for fysioterapi, hvorefter praksisplanen har været sendt i høring.

Der er indkommet høringssvar fra 16 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Danske Fysioterapeuter, Hospitalsenheden Vest, Århus Universitetshospital - Århus Sygehus og Århus Universitetshospital - Århus Sygehus og Skejby; i alt 21 høringssvar. Som følge af disse er der foretaget enkelte ændringer i praksisplan for fysioterapi, som efterfølgende er godkendt på mødet i Samarbejdsudvalget for fysioterapi den 28. april 2009.

Sundhedsstyrelsens svar roser Region Midtjylland for en gennemarbejdet, grundig og visionær plan for fysioterapi i praksissektoren i regionen.

Sundhedsstyrelsen finder det generelt vigtigt, at patienter oplever sammenhængende patientforløb, når de modtaget ydelser fra forskellige aktører/sektorer i sundhedsvæsenet og finder det derfor positivt, at praksisplanen har fokus på, hvordan fysioterapi i praksissektoren kan understøtte sammenhængende patientforløb generelt. Samtidig finder Sundhedsstyrelsen det specielt interessant, at der tænkes i et mere integreret samarbejde med kommunerne.

Der er på baggrund af høringen foretaget større ændringer på følgende punkter i praksisplanen:

Praksisplan for fysioterapi forelægges hermed til godkendelse af Regionsrådet. Den godkendte praksisplan for fysioterapi vil efterfølgende være at finde på Region Midtjyllands hjemmeside. Vedlagt som bilag findes yderligere et kort notat om fysioterapikapacitet, ridefysioterapeutisk dækning i Horsens og Hedensted og ventetider.

Praksisplan for fysioterapi udsendes efterfølgende til godkendelse i kommunerne.

Regionsrådet i Region Nordjylland besluttede d. 12. maj 2009 at udsende "Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland" til høring.

Der forelægges forslag til høringssvar fra Region Midtjylland til godkendelse.

Regionsrådet i Region Nordjylland besluttede den 12. maj 2009 at udsende 'Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland' til høring. "Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland" er tilgængelig via følgende link til Region Nordjyllands hjemmeside:

http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/C3286625-3732-4E5D-93C0-426095CF12E2/0/SygehusplanHORINGSVERSION.pdf

Den endelige version af Somatisk Sygehusplan for Region Nordjylland forelægges Regionsrådet i Region Nordjylland til endelig godkendelse i august 2009. Sygehusplanen er en del af den samlede sundhedsplan, der er under udarbejdelse og godkendes i efteråret 2009.

Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland ligger i forlængelse af den funktionsfordeling, der blev vedtaget af Regionsrådet i Region Nordjylland i maj 2007, med godkendelsen af "Strukturplan for det Somatiske Sygehusvæsen i Region Nordjylland".

Høringsperioden er fra d. 19. maj 2009 til d. 22. juni 2009.

I "Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland" indgår blandt andet:

• Der skal være tre fælles akutmodtagelser i Aalborg, Hjørring og Thisted.
• Der modtages derudover akutte patienter på fire matrikler i Frederikshavn, Dronninglund, Hobro og Farsø. Her skal på sigt kun modtages lægehenviste, visiterede, akutte medicinske patienter.
• Højt specialiserede funktioner varetages på Aalborg Sygehus samt i regi af de tværgående sektorer Ortopædkirurgien og Anæstesien. Mange højt specialiserede funktioner varetages i formaliseret samarbejde med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby.

Der vedlægges forslag til høringssvar til "Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland" til godkendelse.

I høringssvaret anføres, at Region Midtjylland finder, at Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland som forventet kan danne baggrund for et fortsat stærkt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem de to regioner. Der knyttes særligt kommentarer til den del af sygehusplanen, der har særlig betydning for sammenhængen i sygehusstrukturen på tværs af regionsgrænsen, samt samarbejdet omkring Århus Universitetshospital. Det anføres således, at der med sygehusplanen er skabt grundlag for dialog mellem de to regioner om bl.a. hensigtsmæssig akutbetjening af de borgere, der bor tæt på regionsgrænsen. Desuden anføres, at Region Midtjylland tilslutter sig Region Nordjyllands vision om fortsat at styrke sygehusbetjeningen i det jyske område via det tætte samarbejde omkring Århus Universitetshospital.

Indstillingen blev vedtaget.

Med sommeren 2009 afsluttes fase 1 i planlægning af Det Nye Universitetshospital, hvor Projektafdelingen DNU og Rådgivergruppen DNU I/S afleverer en helhedsplan for byggeriet. For at sikre den nødvendige kontinuitet i overgangen mellem fase 1 og fase 2 i planlægningen af Det Nye Universitetshospital indstilles det, at der igangsættes en række fase 2 projekter.

Finansiering af Det Nye Universitetshospital er ikke afklaret. Der er stor forskel på Region Midtjyllands vurdering af finansieringsbehovet til Det Nye Universitetshospital og Regeringens foreløbige tilsagn om finansiering. Fase 2 i planlægningen af DNU igangsættes samtidig med, at der udarbejdes endelig ansøgning om finansiering af byggeriet til Regeringen. De anbefalede fase 2 projekter vil i størst mulig grad sikre værdi til projektet uanset at rammerne og forudsætninger for projektet ikke er fastlagt. Projektets fremdrift bliver fastholdt på et niveau svarende til aktiviteten i 2009. 

Der indstilles en samlet anlægsbevilling på i alt 130 mio. kr. til igangsætning af fase 2 projekter i 2010, herunder til drift af Projektafdelingen.