Sundhedsstyrelsen igangsatte i november 2008 processen omkring placering af specialfunktioner med at udsende nye specialevejledninger og ansøgningsmateriale inden for alle specialer.
 
På baggrund af det indsendte materiale og en række drøftelser mellem Sundhedsstyrelsen og de enkelte regioner, har Sundhedsstyrelsen den 1. marts 2010 udmeldt placering af specialfunktioner. Det er således udmeldt, hvorvidt ansøgningerne om varetagelse af specialfunktioner er godkendt eller afslået.
 
Administrationen har udarbejdet et skematisk overblik, der viser de funktioner, hvor Region Midtjylland har fået afslag og hvilke begrundelser, Sundhedsstyrelsen har givet for afslaget.

at bemærkninger af sundhedsfaglig karakter afgives som et administrativt svar fra Region Midtjylland, idet materialet forelægges regionsrådet den 26. maj 2010,

at der tilrettelægges en temadrøftelse i regionsrådet om Sundhedsstyrelsens udmelding og de konsekvenser udmeldingen har for regionens hospitaler (19. april 2010), og

at den endelige placering af specialfunktioner, hvor Sundhedsstyrelsens godkendelse er betinget af, at Region Midtjylland vælger mellem flere ansøgte placeringer, forelægges til politisk godkendelse i regionsrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008 specialevejledninger for 36 lægefaglige specialer. Vejledningerne oplister en række specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner), der fremover kun skal varetages få steder og ud fra særlige krav. På baggrund af vejledningerne har offentlige og private hospitaler kunnet søge om at varetage specialfunktionerne.

På baggrund af udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen igangsatte administrationen i Region Midtjylland regionens interne proces omkring ansøgningerne om at varetage specialfunktioner. I alt 1.112 specialfunktioner har i den forbindelse skullet vurderes og placeres på regionens hospitaler.
 
Klinikforum (ledelsesforum bestående af regionens cheflæger og en chefsygeplejerske, samt planlægningschefen) har fungeret som styregruppe for processen og været bindeled mellem hospitalerne og administrationen. Klinikforum har endvidere sikret den ledelsesmæssige forankring på hospitalerne. Specialerådene har indgivet deres lægefaglige bemærkninger til de enkelte specialevejledninger og er blevet inddraget ved konkrete specialespecifikke forhold. Region Midtjyllands Hospitalsplan, Akutplan og Psykiatriplan samt de krav, der er fastsat i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, har dannet rammen for ansøgningerne. I henhold til Hospitalsplan, Akutplan og Psykiatriplan er der således ikke med ansøgningen flyttet specialer mellem hospitalerne.
 
Det samlede ansøgningsmateriale fra Region Midtjylland ligger på www.rm.dk. 
 
Sundhedsstyrelsens udmeldinger om placering af specialfunktioner 
Sundhedsstyrelsen har den 1. marts 2010 udsendt godkendelsesnotater for hvert speciale. Notaterne beskriver, på hvilke hospitaler i Region Midtjylland en konkret funktion godkendes og på hvilke hospitaler i regionen, Sundhedsstyrelsen ikke kan imødekomme varetagelse af funktionen.
 
Sundhedsstyrelsen har endvidere udsendt vejledninger for 35 lægelige specialer, hvoraf det fremgår, hvor de enkelte funktioner fremover kan varetages.
 
Region Midtjyllands godkendelsesnotater og et link til de lægelige specialevejledninger findes på www.rm.dk. Baggrundsnotat om specialeplanlægningen (revideret 9. marts 2010) vedlægges som bilag.
 
På baggrund af drøftelsen med Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning og væsentlige kommentarer fra Dansk Ortopædisk Selskab, er den endelige udmelding af placering af specialfunktioner inden for ortopædkirurgiske speciale blevet udskudt, idet Sundhedsstyrelsen har brug for at gennemgå placeringerne endnu en gang.
 
Indenfor neurokirurgi afventes fortsat Sundhedsstyrelsens placering af funktioner inden for degenerative nakke- og rygsygdomme. Inden for andre specialer er der endvidere enkelte funktioner, der afventer den endelige placering, for eksempel funktioner inden for specialet diagnostisk radiologi (regionsfunktioner vedrørende neuroradiologi og thoraxradiologi), specialet neurologi (højt specialiserede funktioner vedrørende neurorehabilitering) og endokrinologi (regionsfunktionen "insulinpumper til børn og voksne").
 

Et skematisk overblik over Region Midtjyllands ansøgninger om placering af specialfunktioner sammenholdt med Sundhedsstyrelsens godkendelser og afslag til regionen er vedlagt. En læsevejledning til oversigten er ligeledes vedlagt. Endvidere er notat af 25. maj 2009 til Regionsrådet vedrørende konkrete flytninger af funktioner blevet opdateret, således at de funktioner, der som følge af Sundhedsstyrelsens tilbagemeldinger flyttes fra et hospital, også indgår i notatet. Notatet vedrørende de konkrete flytninger af funktioner vedlægges som bilag. Notatet medtager ikke de funktioner, hvor godkendelsen fra Sundhedsstyrelsen er afhængig af en større samling i Region Midtjylland og derfor afventer Regionsrådets beslutning om funktionernes endelige placering.

Region Midtjyllands ansøgninger inden for specialerne psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri er blevet imødekommet som ansøgt.

Højt specialiserede funktioner
En hurtig gennemgang viser, at Region Midtjylland har søgt 619 placeringer af højtspecialiserede funktioner (ekskl. ortopædkirurgi). Heraf er 505 svarende til 82 pct. blevet godkendt, og der er givet afslag på 79. 35 placeringer venter stadig på udmelding fra Sundhedsstyrelsen.

 
For Århus Universitetshospital gælder det, at ansøgningerne og placeringer på Århus Sygehus og Skejby i langt overvejende grad er blevet godkendt. Region Midtjyllands afslag på de højtspecialiserede funktioner har fortrinsvis været på ansøgninger om placeringer af højtspecialiserede funktioner på regionshospitalerne. For en del af de højtspecialiserede funktioner ser det umiddelbart ud til, at Sundhedsstyrelsen lægger op til en to-center struktur, hvor en række funktioner samles på Rigshospitalet og på Århus Universitetshospital.
 
Nogle af de højtspecialiserede funktioner samles ét sted i landet. For eksempel samles nogle funktioner inden for kirurgi på Århus Sygehus og nogle funktioner inden for karkirurgi (operativt indgreb i blod- og lymfekar uden for hjerte og hjerne) og thoraxkirurgi (operativt indgreb i brysthulen og dens organer) samles på Skejby. Andre funktioner samles på Rigshospitalet eller på Odense Universitetshospital.

Regionsfunktioner

En hurtig gennemgang viser, at Region Midtjylland har søgt 764 placeringer af regionsfunktioner (ekskl. ortopædkirurgi). Heraf er 548 svarende til 72 pct. blevet godkendt, og der er givet afslag på 141. 75 placeringer venter stadig på udmelding fra Sundhedsstyrelsen, og på 10 funktioner er Region Midtjylland blevet bedt om at vælge mellem de ansøgte placeringer.

Nogle af godkendelserne er betingede. For eksempel skal den formaliserede samarbejdsaftale mellem Skejby og henholdsvis Viborg og Herning inden for funktionerne "elektiv koronararteriografi (KAG)" og "Vurdering af hjerteklapfejl med henblik på henvisning til operation..." indsendes til og godkendes af Sundhedsstyrelsen. Et andet eksempel er, at funktionerne inden for mammakirurgi er godkendt på alle de ansøgte placeringer, men at de forudsættes samlet på sigt. 
 
Inden for nogle specialer er Region Midtjylland blevet bedt om at samle regionsfunktionerne mere end det, regionen har ansøgt om. Det drejer sig bl.a. om funktioner inden for nefrologi (sygdomme skader og medfødte misdannelser i nyre), oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halsområdet) og oftalmologi (øjensygdomme). Region Midtjylland har således fået godkendt funktionen under forudsætning af, at regionen vælger mellem nogle af de ansøgte placeringer.

 
Aalborg Sygehus, som er en del af Århus Universitetshospital, mister højtspecialiserede funktioner, og skal varetage en række højtspecialiserede funktioner i et formaliseret samarbejde med Århus Sygehus og Skejby. Region Nordjylland har oplyst, at de har søgt om knap 300 ud af i alt næsten 700 højtspecialiserede funktioner, og har fået godkendt cirka 140. Heraf er ca. 100 af de godkendte højtspecialiserede funktioner søgt i samarbejde med enten Skejby eller Århus Sygehus, for eksempel i form af varetagelse af dele af patientforløbet. 55 af de funktioner, Region Nordjylland har søgt, afventer fortsat Sundhedsstyrelsens udmelding. Dette indebærer, at der vil være patienter fra Region Nordjylland, der fremover skal udredes eller behandles på Århus Sygehus eller på Skejby.
 
Privathospitalerne
En række privathospitaler er blevet godkendt til selvstændig varetagelse af specialfunktioner. Det gælder for eksempel inden for øre-næse-halsområdet og kirurgi. Det bemærkes, at operation for fedme er godkendt til selvstændig varetagelse på flere privathospitaler, men at diagnostik med henblik på operation for fedme (specialet endokrinologi, som omhandler medfødte og erhvervede sygdomme som for eksempel diabetes, struma- og stofskiftesygdomme eller ernæringsforstyrrelser) kun er godkendt til varetagelse på offentlige hospitaler.
 
Privathospitalernes varetagelse af konkrete specialfunktioner fungerer inden for rammerne af frit sygehusvalg og ventetidsgarantien.
 
På regionsrådsmødet den 19. august 2009 blev det besluttet, at administrationen skulle påbegynde arbejdet med at indgå formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler inden for fedmekirurgi og rygkirurgi.
 
De privathospitaler, der er godkendt til at varetage fedmekirurgi, er godkendt til at varetage funktionen selvstændigt. Ud fra det foreliggende har privathospitalerne således ikke behov for at indgå formaliserede samarbejdsaftaler med regionen. Formaliserede samarbejdsaftaler afventer derfor Sundhedsstyrelsens endelige udmelding (som inddrager de eventuelle bemærkninger ansøgerne måtte have til den foreliggende udmelding).
 
Med hensyn til rygkirurgi, så er dette en del af specialerne ortopædkirurgi og neurokirurgi. Hele det ortopædkirurgiske speciale og de funktioner under neurokirurgi, der vedrører rygkirurgi afventer udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. Eventuelle formaliserede samarbejdsaftaler afventer derfor også her Sundhedsstyrelsens udmeldinger.

Vurdering af Sundhedsstyrelsens udmelding
Det er administrationens umiddelbare vurdering, at udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen indeholder en række beslutninger, som vil styrke den faglige kvalitet og i Region Midtjylland er mere end 3/4 af de ansøgte placeringer blevet godkendt. Følgende bemærkes:
 

• Sundhedsstyrelsen godkender den højtspecialiserede funktion omkring prostatacancer i Holstebro

• Sundhedsstyrelsen godkender Region Midtjyllands ansøgning om placering af mammakirurgien (Århus Sygehus, Viborg, Holstebro og Randers (FS)), men påpeger, at funktionen skal samles på sigt

• Ansøgningen om at varetage regionsfunktionen "behandling af nyrecancer" er godkendt i Viborg, men ikke i Holstebro

• Ansøgningen om at varetage regionsfunktionen "benign thyreoidea" er godkendt til varetagelse i Holstebro, men ikke i Viborg

 
Sundhedsstyrelsen har dog også givet afslag på områder, der umiddelbart vurderes problematiske, når volumen, sammenhængende patientforløb og samarbejdende specialer skal harmonere. Det gælder for eksempel inden for infektionsmedicin, hæmatologi, kirurgi og oftalmologi, se nærmere i baggrundsnotatet.  

Det kan endvidere konstateres, at Sundhedsstyrelsen har godkendt fire hjertecentre i Vestdanmark (universitetshospitalerne i Skejby, Aalborg (FS) og Odense samt Hjertecenter Varde). Set i lyset af den generelt faldende aktivitet på hjerteområdet anses dette for problematisk, også set i forhold til at en samling af ekspertisen på færre steder vil være med til at højne kvaliteten. Dette fremgik også af Region Midtjyllands høringssvar til Region Syddanmarks specialeplan.

 
En mere grundig sundhedsfaglig vurdering udarbejdes i perioden marts-april og i samarbejde med hospitalerne og specialerådene med henblik på Region Midtjyllands administrative bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udmeldinger.

Sammenhæng til Hospitalsplanen

Region Midtjyllands ansøgninger om placering af specialfunktionerne tager udgangspunkt i regionens Hospitalsplan, Akutplan og Psykiatriplan.
 
Med hospitalsplanen blev de fem store regionshospitaler i Region Midtjylland dedikeret en række udviklingsopgaver eller spydspidsfunktioner, som skal udgøre et supplement til betjeningen af optageområdet på hovedfunktionsniveau. Det har i ansøgningsmaterialet været vigtigt at fastholde linjen fra hospitalsplanen, og spydspidsfunktionerne indgik derfor i overvejelserne omkring placering af specialfunktioner. Sammenhængen mellem Sundhedsstyrelsens udmelding og Hospitalsplanen vil blive drøftet i en dialog med hospitalerne og specialerådene.
 
Plan for det videre forløb
Bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udmeldinger

Indtil den 15. april 2010 er det muligt at indgive bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udmelding om placering af specialfunktioner. I samarbejde med hospitalerne og specialerådene udarbejdes Region Midtjyllands lægefaglige bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udmeldinger. Klinikforum er fortsat styregruppe for processen og er således bindeled mellem hospitalerne og administrationen.

Oversigt over konkrete flytninger af funktioner i Region Midtjylland

Region Midtjylland har påbegyndt et notat, der viser de konkrete flytninger af funktioner i Region Midtjylland. Notatet har ikke medtaget de funktioner, hvor godkendelsen fra Sundhedsstyrelsen er afhængig af en større samling i Region Midtjylland, og hvor Region Midtjylland derfor skal vælge mellem de ansøgte placeringer. Den endelige placering af disse funktioner behandles særskilt i regionsrådet.  
 
Endelig specialeplan

Sundhedsstyrelsen forventes at offentliggøre den endelige specialeplan i maj/juni 2010.
 
Forslag til tids- og procesplan vedlægges som bilag.

Fælleslisten stillede følgende forslag:
”At der fremsendes en ny ansøgning til Sundhedsstyrelsen vedrørende det urologiske område”.
 
For forslaget stemte Fælleslisten.
John Thorsø stemte hverken for eller imod.
De øvrige medlemmer stemte imod.
Forslaget var hermed forkastet. 

Regionsrådet vedtog,

at bemærkninger af sundhedsfaglig karakter, efter forelæggelse for forretningsudvalget den 13. april 2010, afgives som et administrativt svar fra Region Midtjylland, idet materialet forelægges regionsrådet den 26. maj 2010,

at der tilrettelægges en temadrøftelse i regionsrådet om Sundhedsstyrelsens udmelding og de konsekvenser udmeldingen har for regionens hospitaler (19. april 2010), og

at den endelige placering af specialfunktioner, hvor Sundhedsstyrelsens godkendelse er betinget af, at Region Midtjylland vælger mellem flere ansøgte placeringer, forelægges til politisk godkendelse i regionsrådet.

Jørgen Winther var forhindet i at deltage i sagens behandling.

I forslaget til en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland beskrives to hovedelementer, som skal bidrage til at styrke akutberedskabet i den del af regionen, omkring Thyborøn, Harboøre og Lemvig, hvor der er nogle særlige udfordringer, som knytter sig til afstanden til den nærmeste fælles akutmodtagelse. Dette vedrører dels etablering af et servicemæssigt og tryghedsskabende tilbud i form af et døgnåbent akuthus i Lemvig, hvor der kan behandles mindre skader og lettere tilstande, og som desuden er base for en døgndækkende akutbil. Endelig foreslås i planen etableringen af en akutklinik i Holstebro (8-22), samt en national helikoptertjeneste, som kan bidrage til at øge trygheden i yderområderne, herunder i Nordvestjylland.

Det er et omdrejningspunkt i planen at fastholde beslutningen i Akutplanen om, at akutte uselekterede patienter altid visiteres til nærmeste fælles akutmodtagelse, hvilket for borgerne i dette område vil være akuthospitalet i Gødstrup. Dette er afgørende for at fastholde sikringen af en høj kvalitet i den akutte udredning og behandling for borgerne i hele Region Midtjylland.

at forslaget til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland sendes i høring.

Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde er på sit møde den 4. marts 2010 orienteret mundtligt om sagen.

Regionsrådet vedtog i 2007 Akutplanen med henblik på at sikre kvaliteten i det akutte beredskab igennem bl.a. samling af den akutte behandling på færre matrikler, etablering af fælles akutmodtagelser, og samtidig en styrkelse af den præhospitale indsats. Etablering af fælles akutmodtagelser fem steder i regionen, hvoraf den ene i juni 2008, blev besluttet placeret i Gødstrup, skaber nogle afstandsmæssige udfordringer for den nordvestlige del af Region Midtjylland. I området omkring Thyborøn-Harboøre vil der således være 88 km. til den nærmeste fælles akutmodtagelse i Gødstrup. Denne afstand er den længste i regionen fra et geografisk område til en fælles akutmodtagelse bortset fra afstandene fra øerne og til en fælles akutmodtagelse. Der er derfor en særlige afstandsmæssig udfordring i området omkring Thyborøn-Harboøre.

Region Midtjylland har med beslutningerne i Finanslovsaftalen for 2010 fået som opdrag at beskrive en plan for en betryggende akutbetjening gældende for området inden den 1. juni 2010.

Arbejdet med beskrivelsen af planen er forankret i Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler. I overensstemmelse med tidsplanen for processen har administrationen inddraget specialerådene med henblik på at modtage lægefaglig rådgivning. Den lægefaglige rådgivning vedlægges som bilag.

Forslag til planen for akutberedskabet i Nordvestjylland er vedlagt som bilag. Administrationen har – i overensstemmelse med drøftelser i Hospitalsudvalget og Forretningsudvalget – foretaget rettelser i forslaget til plan. Rettelserne er markeret i vedlagte bilag.

Planen fokuserer i hovedtræk på to elementer med henblik på styrkelse af akutberedskabet i området.

For det første forslås det i planen, at der etableres en service til indbyggerne i Thyborøn, Harboøre og Lemvig, således at mindre skader, og ukomplicerede tilstande samt prøvetagning kan foregå lokalt - i et Akuthus beliggende i Lemvig. Der lægges i forslaget vægt på, at ydelserne, som kan tilbydes i medfør af etablering af et Akuthus i Lemvig, netop skal betragtes som en service, som ikke må gå på kompromis med den kvalitetetsmæssige gevinst, som opnås for alle regionens borgere ved at samle den akutte behandling på færre matrikler. Således skal alle akutte uselekterede patienter visiteres til behandling på en fælles akutmodtagelse. Som oftest vil denne type patienter fra området i Nordvestjylland blive visiteret til behandling på den fælles akutmodtagelse i Gødstrup.

For det andet foreslås i planen, at trygheden i området igennem de præhospitale ordninger konsolideres igennem en veludstyret akutbil med base i Akuthuset. Som de øvrige præhospitale ordninger skal akutbilen i Lemvig indgå i den gennemgang af de præhospitale ordninger i Region Midtjylland, som vil ske i løbet af 2010 og 2011 med henblik på at harmonisere ordningerne. Målet er, at akutbilerne i Region Midtjylland skal være udstyret ens og arbejde efter de samme retningslinier.

I planforslaget er Akuthuset døgnåbent og har kvalificeret sygeplejebemanding i hele dette tidsrum. Den lægefaglig backup skal afklares nærmere, men udgangspunktet vil være at den lægefaglige backup udgøres af dels lægen i akutbilen dels vagtlægen (evt. de praktiserende læger).

Som det fremgår af forslaget til planen for akutberedskabet i Nordvestjylland er de afstandsmæssige udfordringer koncentreret omkring områderne Thyborøn-Lemvig.

Når hospitalet i Gødstrup står færdigt til erstatning for Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro vil der være behov for etablering af en akutklinik i Holstebro med henblik på varetagelse af mindre skader jvf. erfaringerne på den nuværende akutklinik på Regionshospitalet Holstebro. Akutklinikken i Holstebro foreslås at have en åbningstid fra 8-22.

Endelig slås det i planen fast, at en grundlæggende forudsætning for en tilstrækkelig akutdækning af yderområderne - herunder Nordvestjylland - er etablering af en national helikopterordning

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en præces kalkule af drifts- og anlægsudgifterne, som vil medgå til at etablere de tiltag, som er beskrevet i forslaget til en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland. Det præcise niveau for driftsudgifterne vil afhænge af flere forhold f.eks. hvilke aftaler, som kan indgås på lægesiden, samt ikke mindst mulighederne for fysisk integration. Det forventes, at driftsudgifterne til at etablere et akuthus i Lemvig og en akutklinik i Holstebro løseligt opgjort vil beløbe sig til mellem 10-15 mio. kr. Dertil kommer udgiften til den døgndækkende lægebemandede akutbil i Lemvig på 7,4 mio. kr., samt udgiften til øvrige supplerende præhospitale ordninger, hvor af der i den gamle Thyborøn-Harboøre kommune findes en regional førstehjælpsordning. Region Midtjylland bidrager årligt til denne ordning med 200.000 kr.

Mht. anlægsudgifterne må det konstateres, at Regeringen har bebudet, at der er afsat midler til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande, herunder organisering af nære tilbud.  

Forslaget til en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland forventes at blive sendt i høring i perioden fra den 17. marts 2010 til den 17. april 2010. I denne periode vil der desuden blive afholdt et borgermøde om planen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region midtjylland har udarbejdet finansieringsansøgning til regeringens rådgivende udvalg om endelig finansiering til Det Nye Universitetshospital. Regeringen har givet et foreløbigt tilsagn om finansiering til det samlede projekt på 6,35 mia. kr. Region Midtjylland vurderer med den viden og de forudsætninger, der gælder for øjeblikket, at Det Nye Universitetshospital kan etableres på et tilstrækkeligt niveau med et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. Regeringen ansøges om frigivelse af 6,35 mia. kr. fra kvalitetsfonden til projektet, mens der i finansieringsansøgningen fra Det Nye Universitetshospital beskrives et projekt til 8,96 mia. kr.

at finansieringsansøgningen for Det Nye Universitetshospital til staten og regeringens rådgivende udvalg godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet godkendte den 21. oktober 2009 forudsætningerne for Region Midtjyllands udarbejdelse af finansieringsansøgning til regeringens rådgivende udvalg om endelig finansiering til Det Nye Universitetshospital.
 
Udarbejdelse af finansieringsansøgningen er et svar på skrivelse af april 2009 fra regeringens rådgivende udvalg. I skrivelsen stilles der krav om belysning af forskellige dele af projektet. Regionsrådet godkendte den 23. september 2009 helhedsplan og prioriteret helhedsplan for Det Nye Universitetshospital med henblik på fastlæggelse af den økonomiske ramme for projektet på 8,96 mia. kr. Frem til marts 2010 arbejder Projektafdelingen og Rådgivergruppen DNU med konkretisering af, hvordan projektet kan tilpasses til den økonomiske ramme. Regionsrådet vil blive forelagt den tilpassede helhedsplan medio 2010, ligesom regionsrådet skal godkende igangsætning af byggeriet af de enkelte delprojekter i det samlede projekt.
 
Region Midtjylland har nu udarbejdet finansieringsansøgning til regeringens rådgivende udvalg. Regeringen har givet foreløbigt tilsagn om 6,35 mia. kr. til det samlede projekt. I ansøgningen gøres der opmærksom på, at regionsrådet for Region Midtjylland med den viden og de forudsætninger, der gælder for øjeblikket forventer, at Det Nye Universitetshospital kan etableres på et tilstrækkeligt niveau med et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. Regeringen ansøges om frigivelse af den statslige medfinansiering på 6,35 mia. kr. til projektet, mens der i finansieringsansøgningen beskrives et projekt til 8,96 mia. kr. Det samlede projekt planlægges med en stor grad af fleksibilitet, der gør det muligt løbende at tilpasse projektet efter bl.a. udviklingen i behandlingsteknologien og efterspørgslen efter hospitalsydelser.
 
Forskellene mellem et projekt på 6,35 mia. kr. og 8,96 mia. kr. skyldes, at Region Midtjylland på det nuværende grundlag finder det mest realistisk at anvende forudsætninger, der på nogle områder er anderledes end de forudsætninger, som regeringens rådgivende udvalg anvender. Dette gælder bl.a. forudsætninger omkring befolkningsudvikling, effekt af øget åbningstid, m2-pris, byggemodning, veje og P-anlæg, grundkøb samt integration af eksisterende byggeri og nybyggeri mv. I finansieringsansøgningen beskrives det nærmere, hvori de væsentligste forskelle indenfor de nævnte områder består (finansieringsansøgningens punkt 11).
 
I første omgang foreslås det, at staten ansøges om endeligt tilsagn til projektet på 6,35 mia. kr., men der gøres opmærksom på, at et anlægsbudget på 8,96 mia. kr. med den nuværende viden anses for mest realistisk. Etableringen af Det Nye Universitetshospital vil forløbe over de næste ca. 10 år. I dette tidsrum vil der ske mange ændringer i universitetshospitalets behov. Projektets kapacitetsbehov vil derfor løbende blive vurderet, herunder særligt ved igangsætning af nybyggeriets enkelte etaper med henblik på tilpasning af projektet til eventuelle ændringer i behovet. 

Til finansieringsansøgningen stiller det rådgivende udvalg krav om, at der for projektet udarbejdes risikovurdering af en ekstern part eller uvildig part. NIRAS er som ekstern rådgivningsvirksomhed af Region Midtjylland blevet bedt om, at udarbejde risikovurdering af et projekt, der ligger inden for rammen på de 8,96 mia. kr. I sin risikovurdering har NIRAS lagt vægt på tid og økonomi og fremhæver bl.a. for Det Nye Universitetshospital, at projektet med regionsrådets godkendelse af projektets helhedsplan har nået et stade, der opfylder det rådgivende udvalgs krav for detaljering. NIRAS' risikovurdering fremgår i sin helhed af finansieringsansøgningen.

Der er vedlagt udkast til finansieringsansøgning, en overordnet projektbeskrivelse samt en række supplerende opgaver til finansieringsansøgningen. Hertil kommer en række underbilag til finansieringsansøgningen, hvoraf en stor del er materiale fra helhedsplanen. Materialet fra helhedsplanen er tidligere forelagt regionsrådet bl.a. på regionsrådets møde den 23. september 2009, og er ikke vedlagt finansieringsansøgningen på nuværende tidspunkt.

Finansieringsansøgningen forventes fremsendt til staten efter regionsrådets behandling af finansieringsansøgningen den 17. marts 2010. I takt med at arbejdet med tilpasning af helhedsplanen færdiggøres i løbet af marts 2010, vil enkelte delelementer i ansøgningsmaterialet blive opdateret. Desuden vil bilag vedrørende skitseprojekt og anlægsoverslag blive opdateret, således at de mest aktuelle oplysninger om projektet indgår i finansieringsansøgningen. Regionsrådets behandling af det opdaterede materiale som følge af arbejdet med tilpasning af helhedsplanen vil først kunne gennemføres efter fremsendelse af finansieringsansøgningen til staten. Finansieringsansøgningen fremsendes derfor til staten med forbehold for regionsrådets behandling af den tilpassede helhedsplan.

Indstillingen blev vedtaget. 

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland er generelt under et økonomisk pres. Hovedparten af de psykiatriske sengeafdelinger kommer ud af 2009 med et merforbrug. Dette gør sig også gældende for Regionspsykiatrien Horsens, som har et samlet merforbrug på 6,3 mio. kr. Som en konsekvens heraf fremlægges et forslag til at få skabt balance i budgettet i Regionspsykiatrien Horsens.

at dagafsnit og mobilteam i Regionspsykiatrien Horsens nedlægges, idet de økonomiske midler forbliver i Regionspsykiatrien Horsens,

at lokalpsykiatrierne i Hedensted og Odder fremover dækkes fra Horsens, idet der opretholdes satellitter i Hedensted og Odder og søges etableret teknologiske løsninger mellem alle lokalpsykiatrier under Regionspsykiatrien i Horsens,

at det forudsættes, at patienter med svær depression behandles i lokalpsykiatrien, og

at regionen indgår i en løbende dialog med de berørte kommuner om glidende overgange mellem regional behandling og kommunal aktivering for de berørte brugergrupper.

Venstre tog forbehold.
 
Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget forudsætter, at regionen indgår i en løbende dialog med de berørte kommuner om glidende overgange mellem regional behandling og kommunal aktivering for de berørte brugergrupper.

Herudover anmoder det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet om, at der udarbejdes et bilag vedrørende dagbehandlingstilbud i Regionspsykiatrien i Region Midtjylland til brug for sagens behandling i regionsrådet. Notatet er vedlagt sagen.

Behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland er generelt under et økonomisk pres. Hovedparten af de psykiatriske sengeafdelinger kommer ud af 2009 med et merforbrug. Dette gør sig også gældende for Regionspsykiatrien Horsens, som har et samlet merforbrug på 6,3 mio. kr. i 2009. Den økonomiske ubalance blev kendt i efteråret 2009 og afdelingsledelsen fik på det tidspunkt til opgave at nedbringe merforbrug og fremadrettet få skabt balance i økonomien. Til dette formål har afdelingsledelsen udarbejdet et forslag til handlingsplan til intern omprioritering inden for afdelingens eget budget. Afdelingsledelsens forslag beløber sig til 9,6 mio. kr., idet det i efteråret 2009 så ud til at afdelingen kom ud med et større merforbrug end det endelige regnskabsresultat.  

I forbindelse med forslaget skal det bemærkes, at de ændringer der foretages i Regionspsykiatrien Horsens, skal ses som en bevægelse mod en ensretning af tilbuddene i Region Midtjylland.

Afdelingsledelsens forslag
De overordnede principper for forslaget er følgende:

• presset er primært på sengene, hvorfor hele tilpasningen af økonomien ikke kan tages på sengeafsnittene

• der justeres i de tilbud i Regionspsykiatrien Horsens, som ligger i randområdet af psykiatriens kerneområde (udredning og behandling af patienter med svær psykisk lidelse)

Afdelingsledelsens forslag lægger op til omlægninger på fire områder:

Lokalpsykiatrierne

Det foreslås, at organiseringen af lokalpsykiatrierne ændres, hvilket vil ske ved sammenlægninger. Lokalpsykiatrien Odder etableres som en satellit i forhold til Skanderborg, og lokalpsykiatrien Hedensted etableres som en satellit i forhold til Horsens. For de patienter, der fremover vil blive dækket af en satellit, vil sammenlægningen betyde en forringet tilgængelighed samt transport til andre lokalpsykiatrier. Personalet vil få ændrede samarbejdsrelationer, og der vil skabes nye muligheder for personalets trivsel og udvikling.  

Mobilteam

Mobilteamet er et ambulant tilbud til voksne over 18 år, bosiddende i Horsens, Hedensted. Skanderborg og Odder (ved etableringen i 2004 var sidstnævnte ikke omfattet). Der lægges i forslaget op til at afvikle dette tilbud, da teamet varetager en målgruppe, som andre steder i regionen behandles af de praktiserende læger. Der vil være tale om en meget begrænset merudgift for primærsektoren.  

Dagafsnit 06

Det foreslås at nedlægge dagafsnittet, idet en del af aktiviteterne ligger i randområdet af psykiatriens kerneområde. Den behandlingsmæssige del i dagafsnittet vil fremover foregå i lokalpsykiatrien.  

Sengeafsnittene

Sengeafsnittene har haft et stort merforbrug af vikarer, hvilket blandt andet skyldes høj belægningsprocent samt et stigende antal retspsykiatriske patienter. Der lægges i forslaget op til en opstramning/omlægning af vikarforbruget på dette område.  

Afdelingsledelsens forslag vil have personalemæssige konsekvenser. Samlet vil forslagene betyde at 19,5 stilling søges omplaceret.  

Forslaget har affødt en række henvendelser, blandt andet fra kommunerne i Regionspsykiatriens optageområde. LMU Horsens har også udtalt sig.
 
På baggrund af disse henvendelser har psykiatri- og socialledelsen haft en dialog med kommunerne og praksiskonsulenten. Kommunerne var især bekymrede over de planlagte nedlæggelser af dagafsnittet og ændringerne, som omfatter Hedensted og Odder. Samtidig lagde kommunerne vægt på, at man også fremadrettet ønsker et samarbejde i relation til aktiveringstilbud til patienterne.
 
På baggrund af ovenstående forslag fra afdelingsledelsen, dialogen med kommunerne og praksiskonsulenten, LMU udtalelsen og det endelige regnskabsresultat har psykiatri- og socialledelsen udarbejdet et forslag.
 
Psykiatri- og socialledelsens forslag

• I forhold til Regionspsykiatriens forslag fastholdes følgende forslag: nedlukning af mobilteam og Dagafsnit 06 samt omlægning af vikarforbruget på sengeafsnittene svarende til i alt kr. 7,7 mio. kr.

• Der er i 2009 omprioriteret 6,3 mio. kr. indenfor psykiatriens samlede budget til dækning af merforbruget i Regionspsykiatrien Horsens. For at fastholde en økonomisk hensigtsmæssig styring skal Regionspsykiatrien Horsens tilbagebetale 50 % af afdelingens merforbrug i 2009, fordelt over 3 år.

• I forhold til lokalpsykiatrierne anbefales følgende:

• Med henblik på at skabe mere bæredygtige enheder samt sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de sparsomme speciallægeressourcer, fastholdes de strukturelle forslag, dog således at lokalpsykiatrien Odder bliver betjent fra Horsens. Der vil i forbindelse hermed blive søgt etableret teknologiske løsninger mellem Odder, Hedensted og Horsens til at minimere udfordringerne ved de strukturelle ændringer.

• Den lokalpsykiatriske funktion styrkes med kr. 1 mio. kr., som findes ved 0,4 mio. kr. fra afdelingsledelsens omprioriteringsramme på 7,7 mio. kr. samt 0,6 mio. kr., som tilføres fra psykiatriens samlede budgetramme.

• At der fremadrettet vil være mere ensartede træffe- og åbningstider i lokalpsykiatrierne.

  
Nedenstående tabel viser psykiatri- og socialledelsens forslag i skematisk form(1):
 

(1) Tabellen omfatter kun de afsnit som er omfattet af omlægningerne.

(2) Hertil kommer 2 mio. kr. som sengeafsnittene selv skal finde ved omlægning af vikarforbruget.

Regionspsykiatrien Horsens samlede budget udvides med 0,6 mio. kr., som finansieres ved budgetomflytning fra omstillingspuljen i forbindelse med realisering af psykiatriplan.

De personalemæssige konsekvenser af psykiatri- og socialledelsens forslag vil være, at 13,5 medarbejdere søges omplaceret. 

Derudover vil der søges udviklet et samarbejdsprojekt med Horsens Kommune omkring den kommunale aktiveringsindsats overfor brugere med psykiske lidelser.

Regionsrådet vedtog,

at dagafsnit og mobilteam med det nuværende indhold i Regionspsykiatrien Horsens nedlægges, idet de økonomiske midler forbliver i Regionspsykiatrien Horsens, men et mobilteam fastholdes med funktion og målgruppe som i den øvrige del af regionen. Dette sker inden for de nuværende økonomiske rammer,

at lokalpsykiatrierne i Hedensted og Odder fremover dækkes fra Horsens, idet der opretholdes satellitter i Hedensted og Odder og søges etableret teknologiske løsninger mellem alle lokalpsykiatrier under Regionspsykiatrien i Horsens,
 
at det forudsættes, at patienter med svær depression behandles i lokalpsykiatrien, og
 
at regionen indgår i en løbende dialog med de berørte kommuner om glidende overgange mellem regional behandling og kommunal aktivering for de berørte brugergrupper.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ligesom det var tilfældet i 2007, 2008 og 2009 forelægges regionsrådet i begyndelsen af året et forslag til realisering af Region Midtjyllands Udskiftnings- og implementeringsplan for strålebehandlingsområdet. I forslaget gøres der status over 2009, hvor Strålecentret ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har mere end nået produktionsmålene. Der er i 2009 etableret et meget velfungerende samarbejde med Hospitalsenheden Vest i forbindelse med åbningen af strålesatellitten i Herning med to acceleratorer i maj måned. Med baggrund i en national ekspertgruppes vurdering af behovet for stråleterapi frem mod 2012 udrulles et scenarium for årene 2010-2012, hvor Region Midtjylland fra 2011 forventes at være selvforsynende på strålebehandlingsområdet. Selvforsyningen vil blandt andet blive opnået ved åbningen af to acceleratorer ved Strålefunktionen i Skejby i tredje kvartal 2010 og ved opstart af endnu ét uddannelseshold af stråleterapisygeplejersker i 2010. Den foreslåede udbygning af strålekapaciteten vil i 2010 medføre merudgifter på 20 mio. kr. Der er i Budget 2010 afsat 8 mio. kr. til udbygning af Stråleplanen. Den samlede finansiering af udgiften vil blive anvist i Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010.

at Region Midtjylland fortsætter udrulningen af Stråleplanen i 2010 med henblik på, at Region Midtjylland i lighed med de øvrige regioner fra 2011 vil være selvforsynende inden for stråleterapi,

at erfaringerne med en driftssituation med selvforsyning afventes, inden der evt. tages stilling til behovet for at etablere bufferkapacitet for at kunne overholde de skærpede forløbstider i kræftpakkerne,

at evt. behov for bufferkapacitet indtil da søges afhjulpet i et samarbejde med primært Region Syddanmark og Region Nordjylland, og

at De driftsmæssige konsekvenser behandles i forbindelse med kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010.

Direktionen har nedsat en styregruppe vedrørende realisering af Udskiftnings- og implementeringsplanen for Region Midtjylland på strålebehandlingsområdet (Stråleplanen). Styregruppen har i årene 2007-2009 årligt udgivet en Strålerapport (Strålerapport I-III). Styregruppen har nu udarbejdet vedlagte Strålerapport IV, der på samme måde som de tidligere tre rapporter indeholder status over realiseringen af planerne for det forløbne år (2009), et forslag til, hvordan Stråleplanen kan realiseres for det kommende år (2010), og en skitsering af den planlagte udvidelse af strålekapaciteten i perioden 2011-2012. I dette års udgave af Strålerapporten indgår en introduktion til strålebehandling og et overblik over de sidste 10 års udvikling på området.

Status 2009

Ligesom i 2008 er produktionsmålene i 2009 mere end opfyldt, idet der blev givet 50.402 behandlinger, hvilket er 202 behandlinger over målet for 2009. Der er tale om en stigning på 25 % fra 2008 til 2009. Målet er nået gennem vedholdende fokus i Strålecentret på produktionsplan og mulighederne for løbende optimering af produktionen og forventet tilgang af færdiguddannede stråleterapisygeplejersker.

Det fremgår af rapporten, at satellitten i Herning som planlagt anvendes til strålebehandling af brystkræftpatienter efter operation, til palliativ (lindrende) strålebehandling samt til strålebehandling af prostata(blærehals)-kræft. Satellitten er meget velfungerende og fungerer efter Styregruppens opfattelse til patienternes tilfredshed og i et godt samarbejde mellem Kræftcentret på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Onkologisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest.

Der har også i 2009 været underkapacitet i Region Midtjylland, idet det har været nødvendigt at få udført knap 9000 behandlinger på strålecentre i andre regioner. Det svarer nogenlunde til niveauet for 2008. På grund af den forøgede strålekapacitet i Danmark som helhed har der i 2009 - bortset fra to patienter i januar måned - ikke været behov for at sende patienter til behandling i udlandet.

Strålecentret behandler på grund af særlig ekspertise på nogle områder fortsat patienter fra andre regioner. I 2009 drejede det sig om 2.000 behandlinger.

Der er i løbet af 2009 udskiftet en accelerator og i december 2009 er udskiftningen af den sidste af Strålecentrets ældre acceleratorer påbegyndt. Herefter er der tale om en opdateret, moderne maskinpark. Den moderne maskinpark har sammen med en række andre initiativer øget produktionen fra 5.000 behandlinger pr. personalenormeret accelerator i 2005 til 6.000 behandlinger i 2009, en produktivitetsstigning på 20 %.

I 2009 åbnede ved Strålecentret et nationalt forskningscenter, "Lundbeckfondcenter for interventional Research in Radiation Oncology" (CIRRO) med et budget på 90 mio. kr. over en 5-årig periode. Der er aktuelt omkring 40 ph.D'ere og post.Doc'er tilknyttet centret. Med centret har Strålecentret i Århus udbygget sin rolle som landets førende inden for eksperimentel og klinisk stråleterapiforskning.

Plan 2010 - samt overslag over plan 2011-2012

Den Nationale Task Force for Stråleområdet (fra 2010 nedlagt og arbejdet overflyttet til National Task Force for Kræft og Hjerter) anmodede tidligere en ekspertgruppe om at forudsige behovet for strålebehandling i de kommende år. Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort i 2009. Ekspertgruppen forudser en årlig stigning i behandlingsbehovet frem mod 2012 på 5,6 %. Styregruppen har med udgangspunkt i denne rapport beregnet strålebehovet i Region Midtjylland i årene 2009-2012, idet der er korrigeret for forventede forskydninger i konsekvenserne af indførelsen af mammografiscreening, tillagt forventet behov for behandling af patienter fra andre regioner samt tillagt bufferkapacitet. Kræftpakkernes krav om hurtigere patientforløb gør det nødvendigt at operere med en bufferkapacitet af en vis størrelse - på landsplan er der bud på behov for bufferkapacitet på mellem 10 og op til 25 %. I nedenstående tabel har Styregruppen beregnet kapacitetsbehovet ud fra et behov for en bufferkapacitet på 10 %.

I samme tabel er indsat Styregruppens forventninger til kapaciteten i 2010-2012 beregnet på grundlag af bl.a. opstart af ét uddannelseshold af stråleterapisygeplejersker i 2010.

Behovsvurdering i Region Midtjylland 2009-2012 på basis af rapport fra national ekspertgruppe og planlagt kapacitet

*) ophobning af nye fund i forbindelse med opstart af screening

Det fremgår af tabellen, at basisbehov tillagt midlertidig effekt af mammografiscreening i 2009 udgør i alt 61.125 behandlinger. Det er Styregruppens forventning, at der fra 2011 er balance mellem basisbehov og kapacitet. Behov inklusiv bufferkapacitet vil ganske vist overstige kapaciteten, men Styregruppen anbefaler, at der bliver gjort erfaringer med en hidtil ukendt driftssituation, hvor kapaciteten svarer til den umiddelbare efterspørgsel. De konkrete erfaringer vil danne grundlag for at fastlægge behovet for bufferkapacitet. Indtil da søges behovet for bufferkapacitet løst i samarbejde med strålecentrene i primært Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Strålefunktionen i Skejby

Regionsrådet besluttede den 29. april 2009 at udbygge strålekapaciteten ved at placere et byggeri med mulighed for fire acceleratorer i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Skejby. Byggeriet er i gang, og den første patient forventes at modtage behandling i tredje kvartal 2011. Ud over de nuværende 10 acceleratorer i Århus og Herning vil Strålecentret dermed i 2011 nå op på 12 acceleratorer og med fysisk plads til yderligere to acceleratorer i Skejby.

Funktionen i Skejby skal rumme nye modaliteter, der skal tilgodese den behandlingstekniske udvikling inden for stråleterapi. De nye funktioner er brachyterapi (strålebehandling direkte i kræftknuden) til prostatapatienter og MR- og PET/CT-scanning i forbindelse med forberedelse og kontrol af strålebehandlingsforløb.

I nedenstående tabel er medtaget de øgede driftsudgifter i forbindelse med udbygningen af strålekapaciteten i 2010 og et foreløbigt overslag over de øgede driftsudgifter i 2011 og 2012 som følge af åbningen af funktionen i Skejby.

Udgiftsprofil som følge af Styregruppens anbefalinger til udbygning af strålekapaciteten (mio. kr.)

Driftsudgifterne til realisering af Stråleplanen udgjorde i 2009 33,3 mio. kr. Heraf var 3,7 mio. kr. finansieret ved overførsel af ikke forbrugte driftsmidler på AUH-Århus Sygehus til realisering af Stråleplanen i 2008, mens de 29,6 mio. kr. var finansieret af afsatte rammer til realisering af Stråleplan.

Der er således i 2010 et øget finansieringsbehov på 20 mio. kr. fra de 29,6 mio. kr. afsat i 2009 til udgiftsbehovet på 49,6 mio. kr. i 2010. Der er i Budget 2010 afsat 8 mio. kr. til udbygning af strålekapaciteten. Den samlede finansiering vil blive anvist i tilknytning til Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 er der indarbejdet en besparelse på 50 mio. kr, som følge af forventede hjemtrækninger fra andre regioner.
 
Hjemtrækningerne vil blive afregnet med de enkelte hospitaler efter samme model som takststyringsmodellen for 2010 med 50 % afregning af DRG-værdien.
 
Hospitalerne har nu indmeldt deres respektive hjemtrækningsprojekter. For nogle hospitaler har det ikke været muligt at fremkomme med hjemtrækningsprojekter af det forudsatte omfang. I disse tilfælde bidrager det enkelte hospital med en driftsbesparelse for at nå det samlede sparekrav.

at hjemtrækningsprojekterne og den foreslåede håndtering heraf godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 er der indarbejdet en besparelse på 50 mio. kr., som følge af forventede hjemtrækninger fra andre regioner. Der forventes hjemtaget behandlinger fra andre regioner til en DRG værdi på 100 mio. kr. Regionens egne hospitaler skal varetage behandlingen af de hjemtagne patienter til en DRG værdi på 100 mio. kr. mod en betaling på 50 mio. kr. I den forbindelse er samhandelskontoen reduceret med 100 mio. kr, som følge af de forventede hjemtrækninger fra andre regioner. Til finansiering af den øgede aktivitet på regionens hospitaler er der afsat 50 mio. kr. i takststyringspuljen.
 
Hjemtrækningerne vil blive afregnet med de enkelte hospitaler efter samme model som takststyringsmodellen for 2010 med 50 % afregning af DRG-værdien, som regionsrådet vedtog på sit møde den 11. december 2009, punkt 4.
 
Hjemtrækningsbeløbet på 100 mio. kr. er af administrationen forholdsmæssigt fordelt mellem hospitalerne i forhold til hospitalernes driftsbudgetter for 2010. I det omfang, at hjemtagningerne realiseres tilføres hospitalerne til gengæld finansiering af den øgede aktivitet med 50 % DRG værdi fra takstfinansieringspuljen.
 
Tabel 1: Fordelingsnøgle for hjemtrækninger

 
Hospitalerne har nu indmeldt deres respektive hjemtrækningsprojekter. Se detaljeret oversigt i vedlagte bilag. For nogle hospitaler har det ikke været muligt at fremkomme med hjemtrækningsprojekter svarende helt til det forudsatte. I disse tilfælde bidrager det enkelte hospital med en driftsbesparelse, så man når det samlede sparekrav, der gælder for det enkelte hospital.
 
Erfaringerne viser, at en del af hjemtrækningsprojekterne først vil få fuld effekt fra 2011 eller senere, hvorfor driftsbesparelserne må udgøre en større del, indtil projektet får fuld virkning. Eksempelvis kan nævnes, at Skejbys projekt med hjemtrækning af kardiologi forventes at tage 3 til 4 år, før hjemtrækningen vil få fuld effekt. Der er flere forklaringer på, at nogle af projekterne kan tage flere år om at få fuld effekt. Der er f.eks. hensynet til den region, hvorfra hjemtagningen skal ske, med varsling og planlægning. Ligeledes skal praktiserende læger og speciallæger ændre henvisningsmønster, ligesom patienterne stadig kan gøre brug af det frie sygehusvalg. Hjemtrækningerne vil foregå i respekt for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, herunder bl.a. med Region Midtjyllands understøttelse af hjertecentret i Aalborg.
 
For at vise niveauet for samhandelsområdet vedlægges til orientering et bilag med en oversigt over samhandlen med andre regioner ekskl. udvidet frit sygehusvalg. Oversigten er udarbejdet i forbindelse med 3. kvartalsrapport 2009.
 
Håndtering og opfølgning
Hospitalerne har en opgave i at sikre, at projekterne gennemføres som tilkendegivet. Herudover har hospitalerne i samarbejde med administrationen i Regionshuset i Viborg en løbende opgave i at følge op på hjemtrækningsprojekterne.

Den praktiske håndtering af økonomien i hjemtrækningsprojekterne foreslås som følger:

• at det afsatte beløb på 50 mio. kr. i takstfinansieringspuljen fordeles til de respektive hospitaler (50 % DRG) i forbindelse med 3. kvartalsrapport på baggrund af hospitalernes forventede realiserede hjemtrækninger,

• at hospitalernes planlagte driftsbesparelser (som alternativ til hjemtrækning) og beløb svarende til effekt af eventuelt ikke realiserede hjemtrækningsprojekter tilføres samhandelskontoen i forbindelse med 3. kvartalsrapport,

• at et eventuelt restbeløb af de afsatte 50 mio. kr. i takststyringspuljen tilbageføres til samhandelskontoen, og

• at der i februar/marts foretages en endelig afregning med hospitalerne i forhold til det foregående års afregning af hjemtrækninger og driftsbesparelser.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hvert kvartal udarbejdes en rapport om de overordnede risici i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU-projektet) til regionsrådet. Rapporten ved udgangen af 4. kvartal 2009 foreligger nu.

Ved udgangen af 4. kvartal 2009 er den største enkeltrisiko for DNU-projektet den manglende afklaring af finansieringen af projektet. Det gælder for det første forskellen mellem det af regionsrådet godkendte økonomiske grundlag for DNU-projektet på 8,96 milliarder kr. og statens foreløbige økonomiske ramme for projektet på 6,35 milliarder kr. og for det andet i hvilken takt midlerne vil blive til rådighed.

at risikorapporteringen for Det Nye Universitetshospital i Århus efter 4. kvartal 2009 godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.   

Indledning
Regionsrådet for Region Midtjylland godkendte den 17. december 2008 et forslag om risikostyring vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus. Regionsrådet godkendte bl.a., at der udarbejdes overordnede risikorapporter til regionsrådet hvert kvartal fra udgangen af 1. kvartal 2009. Risikorapporten til regionsrådet vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus ved udgangen af 4. kvartal 2009 vedlægges som bilag.
 
Rapporten beskriver risikostyringens formål og metode i DNU-projektet og de væsentligste risici for Det Nye Universitetshospital ved udgangen af 4. kvartal 2009.

 
Risikostyringens formål og metode i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus

Formålet med risikostyring er at sikre en succesfuld gennemførelse af projektet og at afværge utilsigtede afvigelser fra de fastsatte mål i form af f.eks. overskridelser af tidsplan eller anlægsbudget.

For DNU-projektet er der formuleret følgende overordnede mål for styringen af projektet, som de enkelte risici skal vurderes i forhold til:

• Økonomi: Projektet skal gennemføres uden budgetoverskridelser

• Tid: Projektet skal gennemføres uden forsinkelser.

• Kvalitet: Det færdige hospital skal leve op til visionerne for hospitalet

 
Risikostyringens metode er:

• At identificere hændelser/emner, der potentielt kan få negativ indflydelse på et eller flere af målene for projektet.

• At beskrive og rapportere de identificere hændelser, således at der løbende på rette organisatoriske niveau er grundlag for at træffe beslutninger, der kan afværge/reducere aktuelle kritiske hændelser.

Risikostyring skal således sætte identifikation og analyse af risici og ikke mindst afværgelse af disse på dagsordenen. Parter og medarbejdere i projektet skal have fokus på risici og forholde sig til dem og søge at afværge risici.

Risikostyringen har i den første periode af DNU projektets levetid ikke i tilstrækkeligt omfang fået den ønskede forankring og virkning som styringsværktøj i projektet.
 
Der er derfor gennemført en større revision af risikostyringen med det formål at gøre risikostyringen til et værktøj, der aktivt bruges i delprojekter og ledelse til at sikre en succesfuld gennemførelse af DNU projektet. Denne omlægning er fortsat under indkøring og konsolidering.

  
Største risiko for Det Nye Universitetshospital ved udgangen af 4. kvartal 2009

Ved udgangen af 4. kvartal 2009 er den største enkeltrisiko for DNU-projektet fortsat den manglende afklaring af finansieringen af projektet.

For det første har staten givet et foreløbigt tilsagn om en økonomisk ramme for projektet på 6,35 mia. kr., hvoraf staten skal finansiere 60 % og Region Midtjylland 40 %. Heroverfor står det af regionsrådet godkendte økonomiske grundlag for DNU-projektet på 8,96 mia. kr. (byggeomkostningsindeks 120,5). Herudover vil der være behov for alternativ finansiering af udstyr (it, medicoteknik, inventar, logistik, mv.) i projektet bl.a. fra centrale puljer i Region Midtjylland og øget genanvendelse af eksisterende udstyr.
 
For det andet er det hidtil forudsat, at byggeriet gennemføres hurtigst muligt med en samlet byggeperiode på ca. 10 år. Der foreligger ingen afklaring af, i hvilken takt midlerne vil blive til rådighed.
 
Konsekvenser
Hvis forudsætningerne om den samlede økonomiske ramme for projektet og en likviditet i byggeperioden, der understøtter en optimal byggetakt, ikke kan opretholdes, vil det indebære et behov for en revision af byggeprojektets størrelse, kvalitet, byggetakt og tidsplaner. Afledt heraf vil det indebære forsinkelser og merudgifter til f.eks. ændringer i plangrundlaget i form af tilpasninger af arealer og standarder, byggetakt og tidsplaner.
 
Specielt i forhold til eksterne parter – rådgivere, håndværkere og entreprenører til opførelse af hospitalet og købere af de sygehusenheder, der fraflyttes - er der behov for et grundlag og en planlægning, der sikrer, at aftalerne kan udføres som planlagt.
 
Forsinkelse af byggeriet af Det Nye Universitetshospital vil indebære en forsinket ibrugtagning af Det Nye Universitetshospital og fraflytning og bortsalg af Århus Sygehus’ nuværende sygehusenheder. Sidstnævnte må formodes at indebære større anlægsudgifter til vedligeholdelse af Århus Sygehus.
 
Risikoreducerende tiltag
Med henblik på at fastholde fremdrift i projektet godkendte regionsrådet den 18. juni 2009, at der iværksættes en række delprojekter som f. eks. myndighedskoordinering, byggemodning, programmering af standardrum, intern logistik m.fl. Fælles for disse delprojekter er, at de giver værdi til projektet uafhængig af, at finansieringen af hele projektet ikke var afklaret på tidspunktet for delprojekternes iværksættelse.
 
Disse projekter forventes afsluttet i løbet af første halvår 2010.
 
Med henblik på at fastholde fremdrift i projektet arbejdes der på forberedelse og planlægning af detailprojektering af byggemodning og de to første egentlige bygningsafsnit: Akutblokke og forsyningsbyen.
 
Med udgangspunkt i et samlet anlægsbudget på 8,96 mia. kr. godkendte regionsrådet den 21. oktober 2009 de forudsætninger, der skal anvendes ved udarbejdelsen af finansieringsansøgningen til staten for projektet indenfor en økonomisk ramme på 8,96 mia. kr. Denne ansøgning forventes forelagt for regionsrådet i foråret 2010.
 
Det anbefales, at der skabes klarhed om de fremadrettede succeskriterier for projektets gennemførelsesstrategi, herunder i hvilket takt anlægsmidlerne bliver til rådighed i projektet.
 
Endelig har regionsrådet i løbet af 2009 godkendt tre anlægsprojekter på Århus Universitetshospital, Skejby: Om- og udbygning af intensivafdeling og Respirationscenter Vest, bygning til stråleterapi og ny sterilcentral. Både respirationscenter vest og bygning til stråleterapi på Århus Universitetshospital, Skejby er alternativer til byggerier på Århus Sygehus.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gigtforeningen har anmodet Region Midtjylland om at indstille et medlem til repræsentantskabet for Gigtforeningen.

at der indstilles et medlem til repræsentantskabet for Gigtforeningen.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gigtforeningen har i brev af 26. januar 2010 anmodet Region Midtjylland om at indstille et medlem til Gigtforeningens repræsentantskab.

Gigtforeningen har ligeledes anmodet Region Syddanmark og Region Sjælland om at indstille et medlem til Gigtforeningens repræsentantskab. De anmodede regioner er hjemsted for Gigtforeningens behandlingssteder og hospitaler. Det kan oplyses, at Region Sjælland ikke ønsker at indstille et medlem til repræsentantskabet for Gigtforeningen.

Det formelle valg af medlemmer til repræsentantskabet foregår på Gigtforeningens repræsentantskabsmøde onsdag den 19. maj 2010.

Jørgen Winther (V) blev indstillet til repræsentantskabet for Gigtforeningen.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der skal udpeges et medlem til bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens for perioden 2010 - 2013.

at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Region Syddanmark skal i forening udpege et medlem til bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens. I sidste valgperiode var udpegningsretten overladt til Region Syddanmark. Region Midtjylland har udpegningsretten i denne valgperiode.

Bestyrelsens funktionsperiode begynder den 1. maj 2010. Førstkommende møde i den nye bestyrelse er berammet til torsdag den 25. marts kl. 10-12.

Leif Lund (O) blev udpeget til bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia-Horsens.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har et fagligt Råd for Energi- og Miljøteknologi, der har en rådgivende funktion i forbindelse med igangsætning af nye initiativer og projekter under megasatsningen på energi og miljø. Regionsrådet udpeger et medlem af rådet.

at regionsrådet udpeger et medlem til Rådet for Energi- og Miljøteknologi.

Ved igangsætning af Megasatsningen på Energi og Miljø i juni 2007 nedsatte Vækstforum Råd for Energi- og Miljøteknologi (REMT).

REMT har til opgave at foretage faglige vurderinger og at give anbefalinger til Vækstforum vedrørende konkrete projekter. REMT har endvidere en rådgivende funktion i forhold til den løbende udvikling af indsatsen. Rådet holder ca. 4 årlige møder og der gives ikke vederlag.

Regionsrådet udpeger et medlem af rådet, som derudover aktuelt har følgende medlemmer:

Brian Bech Nielsen, professor, Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet

Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Fødevarer og Landbrug

Charles Nielsen, udviklingsdirektør, DONG Energy A/S

Erik Meineche Schmidt (formand), dekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet

Frank Elefsen, teknologichef, Teknologisk Institut

Henry Juul Nielsen, direktør, Viborg Fjernvarme

Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør, Norddjurs Kommune

Kjær Andreasen (næstformand), adm. dir., DAKA Biodiesel

Per Albæk, adm. dir., Dantherm Power A/S

Per Hessellund Lauritsen, udviklingskoordinator, Siemens Wind Power

Peter Harling Lykke, udviklingschef, NRGi

Det er hidtil tidligere regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen, som har siddet i rådet.

Gert Schou (A) blev udpeget til medlem af Rådet for Energi- og Miljøteknologi.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing-Skjern Kommune har anmodet om, at der udpeges et medlem til Energirådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

at der udpeges et medlem til Energirådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i henvendelse af 11. februar 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til Energirådet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der vedlægges oversigt over de nuværende medlemmer af Energirådet.

Energirådets formål

Baggrunden for nedsættelsen af et Energiråd i Ringkøbing-Skjern Kommune findes i planstrategiens målsætning om samordning af bestræbelserne på at gøre kommunen selvforsynende med energi/vedvarende energikilde i år 2020.

Formålet med Energiråd Ringkøbing-Skjern er etableringen af en rådgivende og dagsordensfastsættende aktør, der kan virke som rådgiver for byrådet i spørgsmål med energimæssig berøringsflade samt som generator eller tænketank for idéer og initiativer relateret til energiudnyttelse og energipolitik.  

Energirådets opgaver

Rådets hovedopgave er at drøfte og udforme idéer vedrørende kommunens overordnede og fremtidige energipolitik. Endvidere vil Energirådet kunne drøfte planforslag på miljø- og energiområdet, herunder afgive udtalelser på eget initiativ i sager af væsentlig betydning på energiområdet.

Det bemærkes, at Energirådet ikke har selvstændig beslutningskompetence med hensyn til iværksættelse af initiativer, ligesom rådet ikke disponerer over egne midler.

Det fremgår af bemærkningerne til regionslovens § 5, at regionsrådet ikke uden særlig lovhjemmel har adgang til at udpege medlemmer til bestyrelser, der varetager opgaver, som regionerne ikke selv kan varetage. Regionsrådet kan dog bl.a. i fornødent omfang foretage dispositioner med henblik at informere om regionens virksomhed og repræsentere regionen udadtil. Administrationen vurderer på baggrund af Energirådets afgrænsede kompetence, at regionsrådet vil kunne deltage i Energirådet Ringkøbing-Skjern.

Næste møde finder sted 18. marts 2010 i Erhvervscentret i Lem.

Michael Thomsen (F) blev udpeget til medlem af Energiråd i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har siden regionens start deltaget i arbejdet i Nordisk Transportpolitisk Netværk. Administrationen anbefaler derfor, at der udpeges repræsentanter fra regionsrådet til fortsat at deltage i dette arbejde, herunder deltagelse i en studietur til Holland den 14.-16. april 2010.

at regionsrådet udpeger to personer til at repræsentere Region Midtjylland i Nordisk Transportpolitisk Netværk, og

at regionsrådet godkender deltagelse af to personer i studietur til Holland den 14.-16. april 2010.

Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et transportpolitisk netværk, der har eksisteret siden 1998. Netværket bestod fra starten af 6 danske amter (heriblandt Viborg Amt, Ringkjøbing Amt, Århus Amt og Vejle Amt), 7 norske fylker og 2 svenske regioner. Netværket havde oprindeligt fokus på godstransport i en korridor fra Norge og Vestsverige ned gennem Jylland og videre til Centraleuropa.

Af to omgange har netværket gennemført projekter og analyser under EU's Interreg programmer, hvor der udover netværkets medlemmer også deltog slesvigske regioner i det sidste Interreg projekt. Resultaterne i form af analyser og anbefalinger har kunnet bruges i den regionale planlægning.

Netværket er organiseret med en politisk styregruppe, som udstikker de overordnede retningslinjer og en embedsmandsgruppe, som tager sig af de konkrete opgaver, analyser, videnindsamling, nyhedsbreve mv. som grundlag for politiske drøftelser og idéudvikling. Netværket har gennem årene arrangeret en række konferencer med oplæg om de forskellige projekter, der har været under udarbejdelse, og om transportpolitiske emner generelt.

Siden den danske strukturreform i 2006 har NTN udvidet sit arbejdsområde til også at omfatte kollektiv trafik. Fra Danmark deltager de tre vestdanske regioner i netværket i dag sammen med seks norske fylker. Man samarbejder desuden med Västra Götalandsregionen. I øjeblikket er der ingen EU-støttede aktiviteter i gang, men netværket fungerer som et forum, hvor man kan udveksle erfaringer og hente gensidig inspiration til det daglige arbejde.

I den forgangne valgperiode har de skiftende udvalg for kollektiv trafik og panel for kollektiv trafik været involveret i arbejdet i NTN, herunder sendt repræsentanter til mødeaktiviteter i netværket.

I 2010 er der indtil videre planlagt to aktiviteter: En studietur til Holland med fokus på den kollektive trafik og trafikteknologi samt en kombineret konference og generalforsamling i Danmark til efteråret, hvor de nationale infrastrukturpolitikker er på dagsordenen, ligesom netværkets fremtidige virke skal fastlægges.

Netværket henvender sig til politikere, der i hverdagen beskæftiger sig specifikt med kollektiv trafik og generelt med transport og infrastruktur. Gennem NTN kan der hentes inspiration til det politiske arbejde indenfor kollektiv trafik og infrastruktur først og fremmest i de hverv, man varetager for regionsrådet.

Studieturen til Holland finder sted den 14.-16. april 2010. Her sættes fokus på regional udvikling og trafikplanlægning, organisering af den kollektive trafik samt ny trafikteknologi og innovasion. Detaljeret program fremgår af vedlagte bilag. Udgifter i forbindelse med turen er rejsen til Arnhem og to hotelovernatninger. Øvrige udgifter i forbindelse med studieturen dækkes af NTN. Anslået udgift pr. deltager ca. 7.000 kr.

Torben Nørregaard (V) og Bjarne Schmidt Nielsen (A) blev udpeget til at repræsentere Region Midtjylland i Nordisk Transportpolitisk Netværk.
 
Regionsrådet godkendte, at Torben Nørregaard og Bjarne Schmidt Nielsen deltager i studietur til Holland den 14.-16. april 2010.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle har anmodet om, at Region Midtjylland udpeger endnu et medlem til bestyrelsen.

at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle.

På regionsrådets møde den 20. januar 2010 blev John G. Christensen udpeget til bestyrelsen for Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle. Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle har i henvendelse af 26. februar 2010 anmodet om, at Region Midtjylland udpeger endnu et medlem til bestyrelsen.

Jørgen Nørby (V) blev udpeget til bestyrelsen for Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udpeger efter inddragelse af vækstforums medlemmer en formand for Vækstforum.

at regionsrådsformanden udpeges som formand for Vækstforum for perioden 2010-2013.

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Regionsrådet har på sine møder den 11. december 2009 og den 24. februar 2010 udpeget Vækstforums medlemmer for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013.

Efter inddragelse af vækstforums medlemmer udpeger regionsrådet vækstforums formand blandt medlemmerne af Vækstforum, jf. erhvervsfremmelovens § 8. Vækstforum tilkendegav på sit konstituerende møde den 3. marts 2010 sin tilslutning til, at regionsrådet vælger regionsrådsformanden som formand for Vækstforumfor perioden 2010-2013.

Det bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 11. december 2009 vedtog, at man, efter høring blandt vækstforums medlemmer, var sindet at udpege regionsrådsformanden som formand for Vækstforum.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der blev på forretningsudvalgets møde den 9. februar og regionsrådsmødet den 24. februar orienteret om de foreløbige forventninger til regnskabsresultatet for 2009. I forbindelse med regionsrådets møde den 2. december 2009 blev der på sundhedsområdet afgivet en række tillægsbevillinger til dækning af det forventede merforbrug i 2009.

I forhold til forventningerne i december 2009 forventes regnskabsresultatet forbedret med 191 mio. kr. opgjort excl. tilskudsmedicin og 160 mio. kr. incl. tilskudsmedicin. Der er først og fremmest tale om betalingsforskydninger mellem driftsår samt et samlet forbedret resultat på hospitalerne. Den grundlæggende strukturelle ubalance er uforandret.

Set i relation til økonomiaftalen for 2009 vedrørende sundhedsområdet (opgøres excl. udgifter til tilskudsmedicin) var det forventet, at der ville være et merforbrug på 535 mio. kr. Der forventes nu et merforbrug på 344 mio. kr. Altså en forbedring på 191 mio. kr.

På social- og specialundervisningsområdet forventes et akkumuleret overskud for perioden 2007 til 2009 på 58,3 mio. kr., som regionsrådet blev orienteret om den 24. februar 2010.

På Regional Udvikling forventes ligeledes et mindreforbrug på 197 mio. kr. primært forårsaget af en tidsforskydning på projekter på erhvervsudvikling og uddannelse. Der var tidligere forventet et mindreforbrug på 75 mio. kr. Mindreforbruget bliver 122 mio. kr. større på grund af betalingsforskydninger mellem 2009 og 2010.

De forbedrede resultater på de 3 finansieringskredsløb vil i væsentlig omfang, men dog kun midlertidigt, forbedre skønnet over regionens likviditet i 2010.

Det bemærkes, at bogføringen for 2009 ikke er endeligt afsluttet.

at orienteringen tages til efterretning.

I forbindelse med regionsrådets møde den 2. december 2009 blev der afgivet en række budgetreguleringer til dækning af forventet merforbrug på sundhedsområdet.
 
Dette skete i henhold til regionsloven, hvori det hedder, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som medfører omkostninger og/eller indtægter for regionen, før regionsrådet har meddelt bevilling. Derfor blev det forventede merforbrug på sundhedsområdet tillægsbevilget under henvisning til, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2009 udarbejdes en indstilling om budgetoverførsler fra 2009 til 2010.
 
Det udgiftsbaserede driftsregnskab for 2009 inkl. tilskudsmedicin bliver på sundhedsområdet 160 mio. kr. bedre end forventet i december 2009. Opgjort ekskl. tilskudsmedicin bliver regnskabsresultatet 191 mio. kr. bedre end forventet, da der til medicintilskud er en merudgift på 31 mio. kr. Det er endnu ikke muligt at opgøre forventninger til den statslige garantiordning for medicintilskud, da regnskabsresultatet for de øvrige regioner ikke er kendt.

Styringen af sundhedsområdets økonomi stiller krav om et grundigt kendskab til aktivitetsudviklingen på sygehusene og i forhold til aktivitetsafhængige indtægter. I forbindelse med strukturreformen blev det besluttet at etablere et fælles datagrundlag, og at ansvaret herfor blev placeret hos de centrale sundhedsmyndigheder. Der har desværre med mellemrum været problemer med at stille de nødvendige data til rådighed. Aktuelt har regionerne ikke siden december 2009 haft de fornødne informationer om sygehusenes aktivitet og aktivitetsafhængige indtægter. Dette er særlig kritisk i forbindelse med afslutning af regnskabsåret 2009. Danske Regioner har den 22. januar 2010 rettet henvendelse til departementschefen i Sundhedsministeriet og påpeget de kritisable problemer omkring dataleverancer, som Sundhedsstyrelsen har monopol på. Danske Regioner følger udviklingen tæt, og der er forhåbning om en snarlig løsning.

De manglende dataleverancer gør imidlertid, at der endnu ikke kan gives et overblik over sygehusenes aktivitet i 2009, og om dette giver anledning til reguleringer i økonomien. Herudover er der heller ikke noget endeligt overblik over de aktivitetsafhængige indtægter.

 
For regional udvikling er der et mindreforbrug på 197 mio. kr. Der var i december 2009 et forventet mindreforbrug på 75 mio. kr., som i henhold til lovgivningen om tillægsbevillinger ikke blev tillægsbevilget.
 
På det sociale område fik regionsrådet forelagt en indstilling om regulering af taksterne for 2010, hvori der nærmere blev redegjort for et akkumuleret overskud på 58,3 mio. kr. Det sociale område omtales ikke nærmere i det følgende.
 
Gennemgangen nedenfor er udgiftsbaseret, idet det omkostningsbaserede regnskab først vil være endeligt på plads i løbet af marts måned. Det primære formål med gennemgangen er at belyse, om det forbedrede regnskabsresultat indeholder strukturelle forbedringer. Konklusionen er, at dette ikke er tilfældet.
 
Det endelige regnskabsresultat 2009 med bemærkninger og overførselssag fra 2009 til 2010 foreligger til forretningsudvalgets møde den 18. maj og regionsrådsmødet den 26. maj.
 
Sundhedsområdet
Inden for Sundhed forventedes der jf. kvartalsrapporten i september 2009 et merforbrug på 363,7 mio. kr. opgjort eksklusiv en kassefinansieret tillægsbevilling til ny dyr medicin/nye behandlinger på 95,9 mio. kr., som regionsrådsmødet afgav den 17. juni.
 
Det forventede merforbrug blev samlet dækket ved yderligere tillægsbevilling på 268 mio. kr. på sundhedsområdet. Denne tillægsbevilling er foreløbig kassefinansieret, men der tages endelig stilling til overførsler fra 2009 til 2010 i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2009.
 
Det korrigerede budget i tabel 1 på 19.838 mio. kr. udtrykker dermed en samlet forventet nettodriftsudgift på sundhedsområdet, som det blev vurderet i december 2009. Efter afslutning af driftsområdernes bogføring forventes der nu et regnskabsresultat med en nettodriftsudgift på 19.678 mio. kr. Det foreløbige regnskab 2009 viser i forhold til vurderingen i december 2009 en forbedring af regnskabsresultatet på 160 mio. kr., svarende til 0,8 % af hele budgettet.
 
Tabel 1: Sundhedsområde 2009

* + = overskud, - = underskud

Det forbedrede resultat skyldes primært opbremsning på hospitalerne og betalingsforskydninger mellem 2009 og 2010. Til imødegåelse af betalingsforskydninger fra 2009 til 2010 forventes det, at der vil blive indstillet overførsler fra 2009 til 2010 på netto 53 mio. kr. Dette er et noget mindre beløb, end der blev overført fra 2008 til 2009, som udgjorde 131 mio. kr.
 
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der i forbindelse med vurderingerne i kvartalsrapporten pr. 30. september, blev skønnet en vis budgetforbedring gennem årets sidste måneder på ca. 63,9 mio. kr. vedrørende hospitalerne. Det viser sig således nu, at denne budgetforbedring er blevet endnu større.

Forklaringer på det forbedrede regnskabsresultat er i hovedtræk vist i tabel 2.

Tabel 2: Oversigt over afvigelser mellem korrigeret budget december 2009 og forventet regnskabsresultat på Sundhedsområdet.

Afvigelser mellem korrigeret budget 2009 og det forventede regnskabsresultat i forhold til ny dyr medicin, behandlinger over regionsgrænser, udvidet frit sygehusvalg, takststyringspuljen, medicintilskud og primær sundhed i øvrigt udtrykker strukturelle ændringer i forhold til tidligere vurderinger af regionens økonomi. Som det ses, er der på de enkelte poster mindre afvigelser, men summen udgør alene en forbedring på 3 mio. kr.
 
Der er på sundhedsområdets fælleskonti et forbedret regnskabsresultat på 63 mio. kr., som forventes overført til 2010. Dette skyldes først og fremmest, at puljerne vedrørende trepartsinitiativer udviser et mindreforbrug på 30 mio. kr. og forskellige stabe har indtægtsdækket virksomhed, som giver et overskud på ca. 20 mio. kr.
 
Det var forventet, at de somatiske hospitaler ville få et underskud på -100 mio. kr. Underskuddet forventes nu reduceret til -45 mio. kr., hvilket giver et forbedret resultat på 55 mio. kr. Det forbedrede resultat skyldes generelt opbremsning i udgifterne og manglende forbrug af blandt andet puljer til ny løn. Det samlede nettoresultat på -45 mio. kr. vil blive indstillet overført til 2010.
 
Det var forventet, at behandlingspsykiatrien ville få et underskud på -6 mio. kr. Der forventes nu et overskud 32 mio. kr., hvilket giver et forbedret resultat på 38 mio. kr. Det forbedrede resultat skyldes dels generel opbremsning i udgifterne og uforbrugte satspuljer. Det samlede nettoresultat på 32 mio. kr. vil blive indstillet overført til 2010.
 
Det bemærkes, at Regionshospital Horsens, Regionshospital Randers og Hospitalsenheden Vest i 2008 havde et samlet underskud på 125,4 mio. kr, som hospitalerne skal afdrage over tre år ved, at de får hævet forventningerne til deres aktivitetsniveau. Det forventes, at de tre hospitaler i 2009 afdrager på deres gæld ved meraktivitet som forudsat.
 
Inden for Sundhedsområdet forventes indstillet overført netto 53 mio. kr. fra 2009 til 2010.

I forhold til Økonomiaftalen vil ovenstående forbedring på sundhedskredsløbet på i alt 191 mio. ekskl. medicin betyde, at ubalancen i 2009 på 535 mio. kr. i stedet forventes at blive på 344 mio. kr. (535 mio. kr.– 191 mio. kr. = 344 mio. kr.)
  
Regional Udvikling
Det foreløbige regnskab 2009 viser et mindreforbrug på 197 mio. kr. i alt inden for Regional Udvikling.
 
Tabel 3: Regional Udvikling

* + = overskud, - = underskud

Der er tale om en afvigelse på 28,6 % af det korrigerede budget 2009.
 
Forklaringer på afvigelsen er i hovedtræk:

• Periodeforskydning vedrørende budget 2009-2012 for kollektiv trafik

• En endnu ikke realiseret besparelse vedrørende kollektiv trafik,

• Tidsforskydning i udbetaling til projekter under erhvervsudvikling og uddannelse, samt

• Mindreforbrug vedrørende den regionale udviklingsplan

Det bemærkes, at der i kvartalsrapporten var skønnet et mindreforbrug på 75 mio. kr.

Jf. de lov- og bekendtgørelsesmæssige bestemmelser og de gældende overførselsregler overføres overskud og underskud på området fuldt ud. Det vil sige, der forventes indstillet overført i alt 197 mio. kr. fra 2009 til 2010.
 
Fælles formål og administration og renter
I nedenstående tabel er opgjort forventet regnskab for Fælles formål og administration og renter.
 
Tabel 4: Fælles formål og administration og renter

* + = overskud, - = underskud  

Det foreløbige regnskab 2009 viser et merforbrug på Fælles formål og administration på i alt 7 mio. kr.
 
Forklaringer af afvigelser er bl.a.:

• Indtægtsdækket virksomhed i relation til regionens HR afdeling

• Betalingsforskydninger vedrørende afregninger samt merudgifter på it-området

 
Der forventes indstillet overført samtlige mer- og mindreforbrug på netto - 7 mio. kr. fra 2009 til 2010.
 
Renteudgifter
Det foreløbige regnskab 2009 viser et mindreforbrug til renter på i alt 45 mio. kr. Dette skyldes, at renteniveauet har i 2009 været noget usikkert, men viste sig året ud at ligge på et lavt niveau, hvilket har givet lave renteudgifter. Samtidig har regionens formueplejeaftale givet et væsentligt bedre afkast i 2009 end budgetteret – herunder større renteindtægter på obligationssiden. Det har netto givet en forbedring på 45 mio. kr. i forhold til det budgetterede og en forbedring på 20 mio. kr. siden 3. kvartalsrapport.
 
Mindreforbruget på renter overføres ikke fra 2009 til 2010.
 
Likviditetsvirkning
De forbedrede resultater på de 3 finansieringskredsløb vil i væsentligt omfang, men dog kun midlertidigt, forbedre skønnet over regionens likviditet i 2010.

Anlæg på sundhed og fælles formål og administration
Som det fremgår af nedenstående tabel, forventes der på anlægsområdet for sundhed og fælles formål og administration et mindreforbrug af rådighedsbeløb i 2009 på i alt ca. 630 mio. kr., hvoraf endnu ikke færdiggjorte projekters rådighedsbeløb forventes indstillet overført fra 2009 til 2010.

Tabel 5: Anlæg på sundhed og Fælles formål og administration

* + = overskud, - = underskud  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der fremlægges 5 kvartals- og økonomirapporter i 2010, hvoraf 3 vil være uddybende kvartalsrapporter, som følger op på økonomi, aktivitet og servicemål, og 2 vil være mere overordnede økonomirapporter, som følger op på økonomien.

at tidsplanen for kvartals- og økonomirapporter i 2010 godkendes.

Regionsrådet har jf. bevillings- og kompetencereglerne for Budget 2010 besluttet, at:
”Der udarbejdes løbende økonomi- og kvartalsrapporter til regionsrådet i perioden april til oktober. Tidsplanen forelægges forretningsudvalget primo året. Til regionsrådets sidste møde i december forelægges en vurdering af forventet regnskab for budgetåret med henblik på afsluttende tillægsbevillinger”.
 
Tidsplanen i 2010
Der er ved planlægningen af 2010 taget hensyn til eksterne krav og sammenfald med andre vigtige økonomiske begivenheder i form af regnskabsaflæggelse, økonomiaftale og budgetvedtagelse.
 
I 2009 blev der fremlagt i alt 3 kvartalsrapporter og 2 økonomirapporter, hvoraf de to fik sammenfald på regionsrådsmødet i december på grund af valget i november.
 
Tidsplanen for de planlagte økonomirapporter i 2010 fremgår af nedenstående tabel. Såfremt der opstår begivenheder, der ikke kan håndteres inden for tidsrammerne af de planlagte kvartals- og økonomirapporter, vil der blive fremlagt særskilte sager.
 
Tidsplan for kvartals- og økonomirapporter i 2010:

Konceptet i 2010
Det foreslås, at der i 2010 fremlægges i alt 5 rapporter, hvor der vil blive arbejdet med 2 formater:

• En kvartalsrapport, der følger op på økonomi, aktivitet, servicemål og kontaktpersonordningen. Der udarbejdes uddybende bilag om lønstatistikken og anlægsprojekterne. Oplysninger om forventninger til økonomi og aktivitet bliver indhentet fra de enkelte hospitalsledelser, driftsledelser og andre administrative ledelsesniveauer.

• En økonomirapport, med status for økonomi og likviditet m.v. Økonomirapporterne vil blive udarbejdet på baggrund af informationer fra stabsfunktionerne. Der vil, efter behov, blive behandlet særlige emner.

Derudover er der sager med bevillingsændringer, som bliver sammenkoblet med kvartals- og økonomirapporterne, bl.a.:

• Regulering af byggeomkostningsindekset for anlægsprojekterne.

Budgetreguleringen i december, der er en justering af bevillingerne i henhold til forventet regnskab.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budgetforliget for 2010 har regionsrådet bl.a. besluttet at styrke arbejdet med rekruttering og opgaveflytning via en omprioritering af de eksisterende HR-puljer.

I forlængelse heraf fremlægges konkrete forslag til projekter vedr. opgaveflytning, og der orienteres generelt om status for styrkelsen af arbejdet med rekruttering og opgaveflytning i regionen.

at forslagene til projekter vedrørende opgaveflytning godkendes, og

at orienteringen om styrkelsen af arbejdet med rekruttering og opgaveflytning i øvrigt tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2010 besluttet at styrke det igangværende arbejde med rekruttering og opgaveflytning.

I regionsrådets budgetforlig for 2010 er der bl.a. aftalt følgende:

"Der er i budgettet afsat personalepolitiske puljer for et samlet beløb på 25,4 mio. kr. Der er herunder afsat 0,5 mio. kr. til rekruttering. For at regionen kan levere ydelser af høj kvalitet, er det afgørende at regionen kan rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere samt fremme mulighederne for opgaveglidning, [og derfor] ønsker forligspartierne at udvide puljen til 4 mio. kr. De ekstra 3,5 mio. kr. findes ved omprioritering af de personalepolitiske puljer. Administrationen udarbejder et forslag til konkrete projekter, der kan sikre faglig forsvarlig opgaveglidning inden for sundhedsvæsenet. Forslaget behandles på første regionsrådsmøde i 2010."  

Beløbet på 4 mio. kr. er fordelt med 2 mio. kr. vedr. rekruttering og 2 mio. kr. til opgaveflytning.

I forhold til rekrutteringsindsatsen er en del af midlerne disponerede til en række tværregionale initiativer, som allerede er iværksat. Det drejer sig bl.a. om midler til Region Midtjyllands deltagelse på job-/studie-/rekrutteringsmesser, udbredelse af personalegoder (inkl. bruttolønsordninger) samt rekrutteringsinitiativer målrettet udvalgte faggrupper. Hvad angår sidstnævnte er der bl.a. iværksat et initiativ i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne, der sigter mod at skabe bedre balance mellem udbuddet og efterspørgslen efter sygeplejersker på regionens arbejdspladser.

I forhold til opgaveflytning arbejder regionen med dette på mange forskellige måder, både lokalt og centralt.

Der foregår løbende mange opgaveflytningsprojekter lokalt på hospitalerne og driftsenhederne indenfor Psykiatri og Social. En del af disse blev bl.a. beskrevet i de input, Region Midtjylland tidligere har givet til den taskforce vedrørende fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, der blev etableret i forbindelse med trepartsaftalerne i 2007. Disse og andre forskellige tiltag er beskrevet i forbindelse med afrapporteringen til regionsrådet om hensigtserklæringen vedrørende effektive arbejdsgange m.v. i budgetforliget for 2008.

I forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der desuden nedsat en national referencegruppe vedrørende opgaveglidning på sygehusområdet. I forbindelse med referencegruppens arbejde skal de enkelte regioner byde ind med forskellige områder, hvor muligheder og barrierer for opgaveflytning skal beskrives nærmere. Referencegruppen skal bl.a. tage over i forhold til afrapporteringen fra den taskforce, der en nævnt ovenfor. Taskforcen forventes at komme med en række politiske anbefalinger i forbindelse med sin endelige afrapportering, der endnu ikke er kommet.

I november og december 2009 blev der indsamlet en række forslag fra regionens arbejdspladser, og forslagene har bl.a. været drøftet i regionens overordnede MED-udvalg (RMU). På baggrund af de forslag, der er indkommet, foreslår administrationen, at de 2 mio. kr. prioriteres til en tværgående indsats i regionen omkring følgende 3 projekter:

• et projekt i voksenpsykiatrien med overskriften "Mere tid til kerneydelsen",

• et projekt om beskrivende radiografer, og

• et projekt vedrørende operationsteknikere.

Projektet "Mere tid til kerneydelsen" har fokus på opgaveflytningen mellem læger og administrativt personale i voksenpsykiatrien. Flere læger i psykiatrien oplever, at der bruges for meget tid på uhensigtsmæssig administration i forhold til at levere en sundhedsfaglig kerneydelse. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke administrative arbejdsopgaver der kan flyttes fra læger til administrativt personale således, at lægerne i højere grad kan koncentrere sig om at levere en sundhedsfaglig kerneydelse.

Projektet om beskrivende radiografer har fokus på det radiologiske område, herunder særligt videreudvikling af den opgaveflytning, der tidligere er sket gennem et særligt projekt vedrørende uddannelse af mammografiscreeningsassistenter til aflastning af radiografer. Her er næste skridt at undersøge mulighederne for at aflaste læger gennem uddannelse af beskrivende radiografer. Specialuddannede radiografer kan beskrive røntgenbilleder af dele af skeletter f.eks. ekstremitets-knogler, så radiologer ikke behøver bruge tid på denne opgave.

Formålet med projektet vedrørende operationsteknikere er at afklare, hvorvidt Region Midtjylland i lighed med Region Hovedstaden skal tage initiativ til et uddannelsestilbud vedrørende uddannelse af operationsteknikere, som på relevante områder kan indgå i operationsteamet og medvirke til at sikre, at de (operations)sygeplejefaglige kompetencer anvendes så effektivt og målrettet som overhovedet muligt. Operationsteknikeren tænkes beskæftiget på operationsgange, hvor han/hun skal være en aflastning for operationssygeplejerskerne, idet operationsteknikeren vil skulle varetage en lang række af de praktiske opgaver før, under og efter operationen.

Baggrunden for valg af de foreslåede områder er bl.a., at erfaringerne fra projekterne kan anvendes til en systematisk indsats på tværs af hospitalerne og driftsområderne, og at det er områder, der vurderes at være et væsentligt potentiale i, både i forhold til faglig udvikling og rekrutteringssituationen på kort og lang sigt.

I forbindelse med arbejdet i den nationale referencegruppe vedrørende opgaveflytning har Region Midtjylland fremsendt et oplæg med forslag til hvilke behandlingsområder/specialer, der skal indgå i arbejdet. Her indgår to af de tre foreslåede projekter, nemlig projektet "Mere tid til kerneydelsen" og projektet vedrørende beskrivende radiografer.

Administrationen arbejder løbende på at få et bedre overblik over de mange lokale initiativer bl.a. med henblik på at vurdere potentialet for udbredelse af gode erfaringer samt nye tiltag på området. Ud over de tre nævnte projekter arbejdes der således videre med mange forskellige områder for opgaveflytning, enten på de enkelte hospitaler eller i samarbejde med administrationen og/eller flere hospitaler.

Endelig kan det oplyses, at der også er fokus på opgaveflytning i det tidligere omtalte initiativ vedrørende rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker, som gennemføres i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø og Harry Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatrien i Region Midtjylland står nu og i de kommende år midt i store udfordringer. Dette gælder specielt Århus Universitetshospital, Risskov, hvor den aktuelle organisering af børne- og ungdomspsykiatrien samt voksenpsykiatrien på universitetshospitalet ikke er hensigtsmæssig for at indfri aktuelle og fremtidige krav og forventninger.

Hensigten med masterplanen er derfor at være retningsgivende for en ny organisering og funktion af Århus universitetshospital, Risskov.

Forslaget til den nye organisering og funktion tager udgangspunkt i anbefalingerne fra psykiatriplan for Region Midtjylland, kravene fra Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, målene i Strategi for Århus Universitetshospital samt at universitetshospitalet fremadrettet skal fungere som hele regionens universitetshospital.

at vedlagte forslag til masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov sendes i høring i perioden 18. marts 2010 til 30. juni 2010.

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Psykiatrien i Region Midtjylland står nu og i de kommende år midt i store udfordringer. Hensigten med masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov er derfor at være retningsgivende for en ny organisering og funktion af Århus Universitetshospital, Risskov, så universitetshospitalet kan leve op til både aktuelle og fremtidige udfordringer som hele regionens universitetshospital.

Der er i særdeleshed tre forhold, som understreger nødvendigheden af at igangsætte en omorganisering af Århus Universitetshospital, Risskov:

• Psykiatriplan for Regions Midtjyllands delmål om, at patienter med samme sygdom behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom.

• Sundhedsstyrelsens specialeudmelding som medfører, at Århus Universitetshospital, Risskov fremadrettet skal udrede, diagnosticere og behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte den øvrige regionspsykiatri.

• Strategien for Århus Universitetshospital, som tilkendegiver, at de tre opgaver – forskning, uddannelse og klinisk virksomhed - er gensidigt afhængig og inspirerende.

Den aktuelle organisering af Århus Universitetshospital, Risskov er ikke hensigtsmæssig for at indfri disse krav og forventninger.

På den baggrund igangsatte administrationen en proces, der skulle munde ud i et forslag til masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov. Under processen har der været bred inddragelse af både medarbejderne, afdelingsledelserne i regionspsykiatrien samt fra Aarhus Universitet.

Forslag til ny organisering

Med udgangspunkt i organisationsprincipper, der vedrører faglig, patientoplevet og organisatorisk kvalitet anbefales i masterplanen, at Århus Universitetshospital, Risskov organiseres med følgende afdelinger:

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

• Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse

• Afdeling for psykoser

• Afdeling for depression og angst

• Afdeling for retspsykiatri

• Center for psykiatrisk forskning

• Serviceafdeling

• Centralkøkken

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Center for psykiatrisk forskning, Serviceafdelingen og Centralkøkkenet vil med få ændringer fortsætte som hidtil. De fire øvrige afdelinger etableres med udgangspunkt i Psykiatriplanens anbefaling om specialisering i forhold til sygdomsgrupper, hvorved patienter behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom. Den nye organisering skal sikre en styrket interaktion mellem forskning og klinik, så forskningsviden og nye behandlingsmetoder implementeres i klinikken til gavn for patienterne.

Enkelte behandlingsopgaver, der omfatter en meget lille patientgruppe indenfor det enkelte speciale, vil blive løst i fællesskab på tværs af aldersgruppe/speciale, for eksempel spiseforstyrrelse.

Behandlingsfunktionerne samles på matriklen i Risskov med undtagelse af decentrale enheder, der skal varetage behandlingen af den fælles kommunale og regionale målgruppe, hvor patienten også har behov for en særlig social indsats.

Implementering

Masterplanen og dennes intentioner realiseres i en faseopdelt proces over flere år, idet praktiske, personalemæssige og økonomiske forhold ikke muliggør en samtidig implementering af alle dele af masterplanen. De tiltag, som kræver nøjere udredning og opbygning af faglige, praktiske og/eller økonomiske forhold, vil således blive implementeret over tid.

Høringen vil omfatte alle MED-udvalg i Regionspsykiatrien, de faglige råd samt relevante samarbejdsparter, herunder Aarhus Universitet, kommunerne i universitetshospitalets optageområde og bruger- og pårørendeorganisationerne. Se vedlagte høringsplan for forslag til masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov.

Det bemærkes, at på baggrund af sagens behandling i forretingsudvalget den 9. marts 2010, har administrationen udarbejdet et notat, der uddyber emner i masterplanen. Notatet vedlægges sagen.
 

Indstillingen blev vedtaget, idet forslaget sendes til høring i alle regionens kommuner. Herudover bemærkede Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, at de i høringen ønsker medsendt følgende bemærkninger:

”Formålet med nytænkning af organiseringen af psykiatrien på Århus Universitetshospital beskriver ikke samlet, hvordan mål om bedre og hurtigere behandling nås, idet planen ikke beskriver:

A. Hvordan en større del af personalets arbejdstid end ca. 43 % kan anvendes på patientkontakt.

B. Et skøn over, hvilke anlægsinvesteringer planen medfører.

C. Et skøn over driftsøkonomiske konsekvenser af planen ud over, at det på planens side 30 nævnes, at der er behov for tilførsel af yderligere økonomiske midler for at gennemføre planen.

Samt

D. At planen ikke forholder sig til den kommende udflytning fra Risskov til Skejby med det formål at skabe bedre sammenhæng mellem somatik og psykiatri samt bedre forhold for både patienter, pårørende og personale.

 
Forinden stillingtagen til planen skal foreligge nærmere beskrivelse af ovennævnte punkter.”

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Århus Kommune har indgået en aftale om virksomhedsoverdragelse af Rusmiddelcenter Midtjylland til Århus Kommune. Administrationen i Region Midtjylland og Århus Kommune har nu forhandlet en aftale om overtagelsen på plads.

at den vedlagte aftale om Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcentret godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 

Region Midtjylland og Århus Kommune indgik den 2. april 2008 aftale om Århus Kommunes overtagelse af Center for Syn og Kommunikation, Atriumhuset, Tuesten Huse og Rådgivningscenterets Århus afdeling pr. 1. januar 2009. Samtidig blev det aftalt, at de øvrige regionalt drevne tilbud på socialområdet beliggende i Århus Kommune, herunder Rusmidelcenter Midtjylland, indtil udgangen af 2009 skulle forblive i regional drift.
 
Situationen for Rusmiddelcentret ændrede sig efterfølgende. Det faglige og økonomiske grundlag for den fortsatte drift af centret var i vid udstrækning væk, da Skanderborg Kommune, Odder Kommune og Favrskov Kommune med virkning fra 1. januar 2009 ikke længere ønskede at gøre brug af Rusmiddelcentrets stofmisbrugsbehandling.
 
Der var dog fortsat efterspørgsel efter ydelserne fra Rusmiddelcentrets døgntilbud Hvilstedhus, Ungeteamet samt Familie- og Gravidteamet, men Rusmiddelcentrets ledelse vurderede, at det ikke ville være fagligt forsvarligt at drive disse tilbud uden det faglige bagland, som stofmisbrugsbehandlingen i Rusmiddelcentret kunne tilbyde.
 
Med henblik på at sikre den videre drift af disse tilbud godkendte regionsrådet den 21. januar 2009, at Region Midtjylland og Århus Kommune kunne indgå en aftale om virksomhedsoverdragelse af Rusmiddelcenter Midtjylland. Århus Byråd godkendte den 27. maj 2009, at Århus Kommune overtog Rusmiddelcenter Midtjylland. Århus Kommune har efter aftale overtaget driftsansvaret med virkning fra 1. juli 2009.

Administrationen har udarbejdet et forslag til overdragelsesaftale, som revisionen har gennemgået og godkendt. Den formelle aftale om vilkårene fremgår af aftalen. Vilkårene svarer til de øvrige kommunale overtagelser af regionale tilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den administrative styregruppe tiltrådte på møde den 23. november 2009, at Syddjurs Kommunes forsyningsforpligtigelse for 4 døgnpladser til domfældte udviklingshæmmede på Vestergård nedlægges. Samtidigt tiltrådte man at opnormere Region Midtjyllands forsyningsforpligtigelse i forhold til domfældte udviklingshæmmede på Granbakken med 4 pladser. Kommunekontaktudvalget forelægges en indstilling om at godkende ændringerne i forsyningsforpligtelsen i rammeaftalen for 2010 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. april 2010.

at opnormering af Region Midtjyllands forsyningsforpligtigelse med 4 døgnpladser til domfældte udviklingshæmmede i rammeaftalen for 2010 med virkning fra 1. april 2010 tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 

Syddjurs Kommune har fra det tidligere Århus Amt overtaget driftsansvaret for botilbuddet Vestergård, der er en boform efter Servicelovens § 108 med 4 døgnpladser for domfældte udviklingshæmmede. Botilbuddet, som har indgået som en del af Syddjurs Bo- og Aktivitetscenter, har meget snævre bygningsmæssige rammer, og det begrænsede driftsgrundlag med 4 pladser har ikke tilladt ret stor spredning i målgruppen. Botilbuddets målgruppe har således kun meget vanskeligt kunne håndtere personer med primært psykiatrisk overbygning. Dette har medført, at der gennem det meste af 2009 kun har været 2 pladser belagt.
 
Region Midtjylland oplever et pres på kapaciteten i forhold til de regionalt drevne tilbud til udviklingshæmmede med problemskabende adfærd og evt. dom. I 2008 blev således afvist 5 henvendelser, mens 3 henvendelser blev afvist i første halvår 2009. Samtidigt kan Region Midtjylland se en fordel i at udvide regionens vifte af pladser til domfældte udviklingshæmmede med mere komplicerede problemstillinger ved oprettelse af fire pladser under Granbakken Bo- og Aktivitetscenter.
 
Det er i Regionens tilbud ikke dommen i sig selv, der er afgørende for, hvorvidt en udviklingshæmmet kan indskrives, men den problemskabende adfærd og behovet for pædagogiske tilgang. Målgruppen i Regionens tilbud er udover udviklingshæmning således ofte kendetegnet en række svære yderligere problematikker, herunder psykiatriske overbygninger, karakterafgivende personlighedstræk, misbrug af stoffer mv.  

På ovenstående baggrund har Den Administrative Styregruppe på møde den 23. november 2009 tiltrådt, at Syddjurs Kommunes forsyningsforpligtigelse for 4 døgnpladser til domfældte udviklingshæmmede på Vestergård nedlægges i rammeaftalen. Samtidigt tiltrådte man at opnormere Region Midtjyllands forsyningsforpligtigelse i forhold til domfældte udviklingshæmmede på Granbakken med 4 pladser. Kontaktudvalget forelægges en indstilling om at godkende ændringerne i forsyningsforpligtelsen i rammeaftalen for 2010 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. april 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der gives en status om psykiatriens initiativer i forbindelse med udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne, der er indført den 1. januar 2010. Initiativerne omfatter dels initiativer på administrativt plan, dels initiativer i forhold til visitationskriterier og meraktivitet.

Det indstilles samtidig, at regionsrådet frigiver 9,8 mio. kr. til aktiviteter i forhold til udvidet ret til behandling.

at notatet ”Status pr. 1. februar 2010 om psykiatriens tiltag i forbindelse med indførelse af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien” tages til efterretning,

at regionsrådet godkender anvendelsen af 9,8 mio. kr. til aktiviteter i forhold til udvidet ret til behandling,

at psykiatrien kan anvende resterende midler på 11,9 mio. kr. til øget aktivitet, som beskrevet i notatet "Status pr. 1. februar 2010 om psykiatriens tiltag i forbindelse med indførelse af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien", og til specialiserede senge, og

at beløbet finansieres af den afsatte pulje til formålet på 21,7 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 

Regeringen og satspuljepartierne har med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2009-2012 ønsket at udbygge voksenpsykiatriske patienters mulighed for hurtigere behandling.

Aftalen indebærer, at voksenpsykiatriske patienter fra 1. januar 2010 får ret til at vælge behandling på et privat behandlingssted, som Danske Regioner har indgået aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder. Udgiften til behandling på et privat behandlingssted skal dækkes af bopælsregionen. Med aftalen følger satspuljemidler, der udmøntes som bloktilskud over en periode på fire år.

Der er på landsplan afsat i alt 850 mio. kr. over en periode på fire år fra 2009-2012 til en gradvis kapacitetsopbygning med henblik på udvikling og implementering af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien, udbygning i antallet af specialiserede senge og udbygning af regionens tilbud til patienter med svære ikke-psykotiske lidelser. Midlerne udmøntes permanent til regionerne via det statslige tilskud på sundhedsområdet.

Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne svarer ca. til:   

 
Der er i psykiatrien igangsat en række initiativer for at imødekomme retten til udvidet behandling for psykisk syge voksne både på administrative plan og i klinikken. Derudover er det igangsat initiativer i forhold til visitationskriterier og meraktivitet.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 er der afsat en pulje i forbindelse med indførelse af udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne. Puljen er på 21,7 mio. kr. Det er forudsat, at regionsrådet godkender udmøntningen af puljen. I vedlagte notat ”Status pr. 1. februar 2010 om psykiatriens tiltag i forbindelse med indførelse af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien” er beskrevet et konkret forslag til udmøntning af 9,8 mio. kr. af puljen.

Det foreslås at regionsrådet godkender, at psykiatrien kan anvende de resterende midler på 11,9 mio. kr. til øget aktivitet, f.eks. ADHD, oligofreni, traumatiserede flygtninge og til specialiserede senge.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet udkast til redegørelse til Det regionale udviklingsråd for 2009, som på baggrund af besvarelse af et spørgeskema indeholder regionens vurdering af status på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

at Region Midtjyllands redegørelse til Det regionale udviklingsråd godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 

Som led i strukturreformen er det besluttet, at der i hver region skal nedsættes et regionalt udviklingsråd pr. 1. januar 2007. Udviklingsrådet skal i en 4-årig overgangsperiode følge og drøfte udviklingen på servicelovens område og på specialundervisningsområdet.  

I Region Midtjylland består Det regionale udviklingsråd af 4 medlemmer fra regionsrådet, 1 medlem fra hver af regionens 19 kommuner samt 12 medlemmer fra forskellige bruger- og pårørendeorganisationer.  

De regionale udviklingsråd skal hvert år i den 4-årige overgangsperiode afgive en samlet redegørelse til socialministeren og undervisningsministeren om, hvordan kommuner og region varetager deres opgaver på servicelovens område og på specialundervisningsområdet. Årets redegørelse er således den sidste, som skal laves.  

Den samlede redegørelse udarbejdes på baggrund af redegørelser fra region og kommuner, og der er i den forbindelse udarbejdet en skabelon med anførelse af de spørgsmål, som ønskes besvaret.  

Det vedlagte udkast til redegørelse til Det regionale udviklingsråd beskriver de udfordringer og problemstillinger, som opleves på det specialiserede socialområde i Region Midtjylland som følge af strukturreformen og de tiltag, som regionen har iværksat for at imødekomme udfordringerne. Herudover indeholder redegørelsen en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om blandt andet botilbud, dagtilbud og specialundervisningsområdet.   
 
Det bemærkes, at Det regionale kontaktforum på handicapområdet har drøftet udkast til redegørelse på sit møde den 1. februar 2010, og at det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet ligeledes har drøftet udkast til redegørelse på sit møde den 8. februar 2010. Den foreliggende redegørelse er udarbejdet på baggrund af disse drøftelser.

Da fristen for indsendelse af regionens redegørelse til udviklingsrådet er den 28. februar 2010, er redegørelsen sendt til udviklingsrådet under forudsætning af endelig godkendelse i regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viborg Amtsråd gav på sit møde den 11. november 2002 anlægsbevilling til opførelse af 21 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer som erstatning for Søhuset i Viborg. Byggeriet blev dog først påbegyndt i september 2006. Det nye Søhuset blev taget i brug primo 2008.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af regionsrådet, før den endelige skema C-indberetning kan foretages i Viborg Kommune.

at anlægsregnskabet for Søhuset, Viborg godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 

Viborg Amtsråd besluttede på sit møde den 17. september 2001, at der skulle opføres erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske bosted Søhuset i Viborg. På sit møde den 11. november 2002 gav Viborg Amtsråd anlægsbevilling til opførelse af 21 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer som erstatning for Søhuset. Byggeriet blev dog først påbegyndt i september 2006, da der havde været forsinkelser både på grund af en sparerunde, forurening af grunden og arkæologiske undersøgelser. Det nye Søhuset blev taget i brug primo 2008, og der foreligger nu et anlægsregnskab med tilhørende skema C til godkendelse.

Bevillinger og regnskab fremgår af nedenstående tabel.

Merforbruget vedrørende de 21 almene boliger og fællesarealer på 264.527 kr. skyldes meget store prisstigninger i byggeperioden. Der er således udbetalt omkring 630.000 kr. til leverandørerne til indeksering af kontraktsummerne. Merforbruget vedrørende de almene boliger finansieres med 91 % realkreditlån, 2 % beboerindskud og 7 % grundkapital. Da beboernes husleje blandt andet fastsættes efter lånets størrelse, vil huslejerne som følge heraf således blive forhøjet med omkring 30 kr. pr. måned brutto.  

Regnskabet for servicearealerne udviser et mindreforbrug på 3.368.300 kr. En del af dette mindreforbrug kan henføres til mindreforbrug vedrørende arkæologi på 1.364.000 kr. Der blev i Viborg Amt givet en bevilling til arkæologiske undersøgelser på 2,3 mio. kr. Udgiften til dette formål har imidlertid kun været på 936.000 kr. Bevilling givet af Viborg Amt var på 6,0 mio. kr., men er blevet reguleret i 2007 i Region Midtjylland.

KPMG har den 23. februar 2010 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskaberne vedrørende servicearealerne og vedrørende de almene boliger uden bemærkninger. KPMG har endvidere godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger. Begge revisorerklæringer er vedlagt som bilag, og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen og Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Praktikpladsforum indstiller, at dimensioneringen af uddannelsespladser til pædagoguddannelsen i 2010/2011 øges med 60 pladser, der tilvejebringes ved, at uddannelsesstederne i den østlige del af regionen øges med 85 pladser, mens uddannelsesstederne i den vestlige del af regionen reduceres med 25 pladser.

Det er administrationens opfattelse, at man bør tage udgangspunkt i den gennemførte analyse i 2008 og analysens konklusioner i forhold til optaget på pædagoguddannelsen. Administrationen indstiller derfor, at regionsrådsformanden retter henvendelse til formanden for KKR med henblik på en drøftelse af grundlaget for indstillingen fra Praktikpladsforum, inden regionsrådet træffer beslutning om sin indstilling til undervisningsministeriet.

at regionsrådsformanden efter mødet i forretningsudvalget retter henvendelse til formanden for kommunekontaktrådet med henblik på en drøftelse af grundlaget for indstillingen fra Praktikpladsforum, inden regionsrådet træffer beslutning om sin indstilling til undervisningsministeriet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 3. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Opgaven med at afgive indstilling til undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen har siden 2007 været forankret i såvel regionsrådet som kommunekontaktrådet (KKR). Til at forberede den politiske beslutning i henholdsvis regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med fem medlemmer udpeget af KKR, ét medlem udpeget af regionsrådet (Henrik Qvist), ét medlem fra hvert af fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA. Århus Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Praktikpladsforum.
 
I 2008 besluttede Region Midtjylland og KKR Midtjylland i fællesskab at gennemføre en analyse af udbud af og efterspørgsel efter lærere, pædagoger og socialrådgivere i Region Midtjylland i de kommende 20 år. Formålet med analysen var blandt andet at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for fastsættelse af den årlige dimensionering af uddannelsespladser til pædagoguddannelsen. Analysen, der blev udført af Capacent Epinion, blev præsenteret på en konference om velfærdsuddannelser den 20. april 2009.
 
I analysen er der følgende konklusion om optag på pædagoguddannelsen: "Hvis man i forhold til behovet for at uddanne pædagoger tager udgangspunkt i efterspørgselsscenario 0, dvs. at procentdelen af 0-6-årige børn, der er indskrevet i en daginstitution, vil være uændret i forhold til 2006, viser prognoserne, at der i 2013 er et ’overskud’ på ca. 800 pædagoger i regionen. Hvis det forudsættes, at disse pædagoger ikke har søgt over i andre brancher – dvs. at de stadig står til rådighed i forhold til arbejdsgivernes efterspørgsel på pædagoger – medfører dette overskud, at man ikke behøver at uddanne helt så mange pædagoger i de kommende år. Fra 2011 og fremefter forventes efterspørgslen efter pædagoger at vokse hurtigere end udbuddet, hvis ikke antallet af unge, der optages på pædagoguddannelsen, stiger i forhold til 2008. For at dække den stigende efterspørgsel er der behov for et optag på ca. 1.300 studerende om året, hvis der ses bort fra det ovennævnte ’overskud’ i 2013. Omkring 2019 kan det endda blive nødvendigt at øge optaget yderligere til ca. 1.600 om året. På så langt sigt er beregningerne dog behæftet med stor usikkerhed."

Analysen viser med andre ord, at der på kort sigt er risiko for en ledighed på ca. 800 pædagoger.

Praktikpladsforum har afholdt møde den 6. januar 2010. Referat og indstilling er vedlagt som bilag. Af referatet fremgår det, at medlemmerne af Praktikpladsforum er enige i de forudsætninger, der er lagt til grund for analysens prognose. På mødet besluttede man følgende indstilling for optag til pædagoguddannelsen i 2010/2011:

• at dimensioneringen øges med 60 pladser fra 1.190 til 1.250 pladser

• at antallet af uddannelsespladser i den østlige del af regionen (Århus, Randers Grenå, Gedved) øges med 85 pladser, mens antallet af uddannelsespladser i den vestlige del af regionen (Viborg, Ikast, Thisted) samlet reduceres med 25 pladser

• at der vedvarende er opmærksomhed på at vurdere mulighederne for forsøg med forlagt undervisning eller etablering af nye afdelinger i områder langt fra de eksisterende uddannelsessteder.

 
I argumentationen for at øge dimensioneringen anføres det, at analysen viser, at efterspørgslen efter pædagoger stiger mere end udbuddet efter 2016, ligesom Praktikpladsforum forventer øget efter- og videreuddannelse blandt pædagoger. Endelig peger Praktikpladsforum på vigtigheden af at fastholde et tilstrækkeligt antal uddannelsesmuligheder og studiepladser i alle dele af regionen.
 
I referatet fra Praktikpladsforums møde nævnes ikke det forventede "overskud" på ca. 800 pædagoger, som er beskrevet i analysens konklusion. Samtidig konstateres det i referatet, at der i de seneste år har været ledige studiepladser på pædagoguddannelsen ved VIA University College. Dimensioneringen til pædagoguddannelsen har de seneste år været 1.190 studiepladser. Ved optaget sidste år blev 1.043 af disse pladser besat, hvilket betyder, at der var 147 ledige studiepladser. Hovedparten af de ledige studiepladser var ved uddannelsesstederne i Viborg, Ikast, Thisted og Holstebro. 
 
Det er administrationens opfattelse, at man bør tage udgangspunkt i ovennævnte analyse og dens konklusioner i forhold til optaget på pædagoguddannelsen. Med et forventet "overskud" af pædagoger på ca. 800 i de kommende år, vil det være uhensigtsmæssigt at øge optaget og uddanne unge til ledighed i en tid, hvor der er konstateret mangel på arbejdskraft inden for andre velfærdsuddannelser, så som sygeplejersker og socialrådgivere. Desuden må man opfordre VIA University College til at udnytte alle 1.190 studiepladser, hvilket kan betyde optagelse af 147 studerende mere i 2010 end i 2009. Alt afhængig af søgningen til pædagoguddannelsen i 2010 kan det medføre, at der bliver optaget flere studerende i den østlige del af regionen, og at der således flyttes studiepladser fra uddannelsesstederne i den vestlige del af regionen til uddannelsesstederne i den østlige del.
 
Det kan oplyses, at kommunekontaktrådet behandler indstillingen fra Praktikpladsforum den 12. marts 2010.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådsformanden bemyndiges til sammen med KKR at anbefale undervisningsministeriet en uændret dimensionering på i alt 1.255 uddannelsespladser til pædagoguddannelsen i 2010/2011 i Region Midtjylland.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behanling.

Regionsrådet skal inden udgangen af 2011 offentliggøre et forslag til en revideret regional udviklingsplan. Administrationen har med udgangspunkt det tidligere regionsråds anbefalinger udarbejdet forslag til en tids- og handlingsplan for revision af den regionale udviklingsplan.

at anbefalingerne "Erfaringer med den første regionale udviklingsplan" fra det afgåede regionsråd tages til efterretning,

at den fremlagte tids- og handlingsplan godkendes med det angivne indhold,

at revisionsprocessen følges tæt af det rådgivende udvalg vedr. regional udvikling,

at planperioden fastsættes til 2012 - 2030,

at der ikke udarbejdes miljøvurdering, og

at planprocessen igangsættes.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 3. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Planloven foreskriver, at regionsrådet inden udgangen af første halvdel af en valgperiode skal offentliggøres et forslag til en regional udviklingsplan, dvs. inden 31. december 2011. Regionsrådet skal i den forbindelse tage stilling til, hvorledes den foranliggende proces skal forløbe, herunder hvilken periode strategien skal omhandle, og om der skal udarbejdes miljøvurdering.

Vedlagte hæfte: "Erfaringer med den første regionale udviklingsplan" rummer det afgåede regionsråds erfaringer fra den første regionale udviklingsplan samt en række anbefalinger til revisionsarbejdet. I korte træk er erfaringerne, at

• det er medvirkende til at skabe politisk ejerskab til den regionale udviklingsplan at lade revisionsarbejdet foregå i regi af et udvalg med fokus på regional udvikling, og

• etablering af en administrativ styregruppe med kommunal repræsentation er vedvirkende til at skabe kommunalt ejerskab,

Fremadrettede anbefalinger er i korte træk, at:

• de bærende samarbejdsprincipper fastholdes,

• den overordnede vision fastholdes, og bør afspejles i indholdet af indsatsområderne,

• den tætte dialog med kommunerne fastholdes, men involvering af flere aktører anbefales,

• delmål og handlingsplan bør gøres lettere målbare for at styrke synliggørelse af resultater løbende,

• der bør findes en afløser for Anna Amalia-projektet og

• den regionale udviklingsplan anbefales fulgt op af aftaler med aktører om opfølgende handlinger.

Processen foreslås tilrettelagt således, at der i forberedelsesfasen skabes overblik over gældende planer, politikker og anbefalinger fra såvel regionen som relevante aktører. Under forberedelsen identificeres hovedudfordringer og vælges temaer for revisionen.

Den fælles start på planprocessen for de kommunale planstrategier og den regionale udviklingsplan markeres ved afholdelse af et kick-off-møde den 26. april 2010. Formålet med dette møde er dels at tilvejebringe et fælles videngrundlag, blandt andet om landsplanredegørelsen og det østjyske bybånd, dels at markere den fælles interesse i samarbejde om planlægning af forhold af regional betydning.

Der udarbejdes et debatmateriale, som vedtages af regionsrådet, inden idefasen igangsættes. Under idefasen indhentes ideer og forslag til indhold i den reviderede regionale udviklingsplan fra aktører med interesse i emner af regional betydning.

Et forslag til revideret regional udviklingsplan vil kunne forelægges for regionsrådet ultimo 2011, således at høringsfasen, der skal være på mindst 8 uger, vil kunne gennemføres umiddelbart efter årsskiftet 2011/2012.

Forslag til kommunale planstrategier skal ligesom den regionale udviklingsplan foreligge inden årsskiftet 2011/12. De kommunale planstrategier fastlægger strategien for den efterfølgende kommuneplanlægning. Der vil således være god mulighed for, at arbejdet med planstrategierne i kommunerne og arbejdet med den regionale udviklingsplan i regionen kan inspirere hinanden. 

Der lægges op til, at revisionsprocessen foregår i regi af det rådgivende udvalg vedr. tegional udvikling. Udvalget vil løbede indgå i dialog om revisionstemaer, debatmateriale med videre. Regionsrådet orienteres løbende om forløbet, og regionsrådet godkender forslag til regional udviklingsplan, før forslaget sendes i høring.

I den foreslåede tids- og handlingsplan er koordineret med revision af råstofplanen, således som råstofloven forudsætter. Ligeledes er forudsat koordination til revision af Agenda 21-strategien.

Regionsrådet beslutter, hvilken tidshorisont den regionale udviklingsplan skal være gældende for. Den nuværende regionale udviklingsplan gælder til 2030. Erhvervsudviklingsstrategien, der vedtages af Vækstforum, vil løbe frem til 2020, og der ses ikke at være andre strategier og visioner, som kan begrunde forlængelse af planperioden for den reviderede regionale udviklingsplan, hvorfor der foreslås en planperiode, der omfatter årene 2012 - 2030.

Det fremgår ikke klart af planloven, om der skal foreligge miljøvurdering af et forslag til regional udviklingsplan. Region Midtjylland valgte i forbindelse med den første regionale udviklingsplan ikke at foretage miljøvurdering. Beslutningen var begrundet i, at den regionale udviklingsplan er en strategi i højere grad end en fysisk plan, som ikke har direkte miljømæssige konsekvenser, hvorfor der lægges op til, at der ikke foretages miljøvurdering i forbindelse med den forestående revision af udviklingsplanen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørgaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændring af de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2010. For hovedparten af de regionale ruter er der tale om mindre justeringer af afgange, ruteomlægninger og bortfald af ture med få passagerer. De største ændringer sker i Århusområdet som optakt til en større omlægning af bybusnettet i Århus i 2011. Samlet set forventes ændringsforslaget at medføre en besparelse for Region Midtjylland på 0,7 mio. kr.

at forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2010 godkendes i overensstemmelse med administrationens bemærkninger, jf. vedlagte bilag (faktablade), hvilket meddeles Midttrafik.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 3. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Hvert år i januar gennemfører Midttrafik en offentlig høring af forslag til nye køreplaner gældende fra det kommende sommerkøreplanskifte. Borgerne orienteres om høringen via pressemeddelelser, hængeskilte i busser og Midttrafiks hjemmeside. Midttrafiks køreplanforslag er udarbejdet på baggrund af passagertal, pendlingsdata, kundehenvendelser og viden om bolig-, erhvervs- og institutionsudvikling. Køreplanforslagene udarbejdes i tæt samarbejde med bestillere og vognmænd.
 
Ved høringen i perioden 15-31. januar 2010 af køreplanforslag, der skal gælde fra 27. juni 2010, har Midttrafik modtaget 550 høringssvar, heraf fra Odder og Syddjurs kommuner. En stor del af høringssvarene vedrører regionale ruter, der berøres af en omlægning af busnettet i Århusområdet. Midttrafik gør opmærksom på, at i enkelte tilfælde har køreplanforslag ikke været i høring begrundet i, at bemærkninger først er modtaget efter høringsperiodens udløb og justeringer ikke er færdigdrøftet med de pågældende vognmænd.

 
For hovedparten af de regionale busruter er der tale om mindre justeringer af afgange, ruteomlægninger og bortfald af ture med få passagerer. Rute 992X Struer-Thisted, der administreres af Nordjyllands Trafikselskab, nedlægges. De største ændringer sker på det regionale rutenet i Århusområdet som optakt til en større omlægning af bybusnettet i Århus, der forventes at træde i kraft sommeren 2011.
 
Formålet med ruteændringerne i Århusområdet er at skabe mere effektiv og direkte kørsel, bedre og mere ensartet frekvens, bedre koordination af busser på indfaldsvejene til Århus, kortere rejsetid for store pendlerstrømme, mere kørsel, hvor der er mange kunder og større geografisk busdækning i Odder og Århus.
 
Konkret oprettes en ny rute 100 Odder-Århus-Hornslet, som afløser for rute 103 Odder-Århus og rute 119 Århus-Hornslet samt delvis rute 102 Århus-Beder. Rute 119 erstattes også af rute 319 Hornslet-Auning-Allingåbro-Ørsted.
 
Ændringerne betyder færre skift for kunder, som skal fra den sydlige del af Århus til Århus centrum og det nordlige Århus. I Århus centrum bliver der bedre muligheder for skift til bybusser. Som supplement til rute 100 indsættes i myldretiden mellem Odder og Århus en ny rute 903X, som også betjener Hou med færgeforbindelser til Samsø og Tunø. Nedlæggelse af rute 102 betyder, at kunder i Saksild, Norsminde og Ajstrup skal skifte bus i Beder til rute 100 ved rejse til og fra Århus.

I sit høringssvar meddeler Odder Kommune, at køreplanforslag rummer fordele og nye muligheder, men kommunen opfordrer Midttrafik til at tilpasse rute 903X bedre til Tunøfærgen. Midttrafik har meddelt Odder Kommune, at en ændring af køreplanen på rute 903X vil forringe korrespondancerne til Samsøfærgen og forringe den fordeling, der er i busafgangene på rute 903X mellem Odder og Hou by.

 
De nuværende regionalruter 120, 121, 122 og 123 mellem Århus, Rønde og Djursland ændres og tilpasses den nye rute 100, så disse ruter koordineres på strækningen mellem Skæring og Århus. I myldretiden bliver der her kun 7-8 minutter mellem busserne. Nedlæggelse af rute 119 betyder, at kunder i Allingåbro og Auning skal skifte bus i Hornslet ved rejse til og fra Århus.

Syddjurs Kommune tager Midttrafiks køreplanforslag til efterretning.

Midttrafik vurderer nettoudgiften ved hele omlægningen i Århusområdet til 0,1 mio. kr. I forbindelse med omlægning af bybusnettet i Århus i 2011 forventes køretiden på rute 100 at kunne nedsættes med ca. 3-4 minutter pr. tur, hvis ruten, som planlagt, kører via Busgaden og der indføres selvbillettering. Besparelsen for regionen herved har Midttrafik beregnet til ca. 0,8 mio. kr. fra 2011.

Omlægningen af regionale ruter i Århusområdet er i overensstemmelse med de principper og kriterier for et fremtidigt regionalt rutenet, som regionsrådet vedtog i 2008.
 
Der vedlægges faktablad for hver enkelt rute, der beskriver ændringsforslag, høringssvar, økonomiske konsekvenser, Midttrafiks anbefaling samt administrationens bemærkninger hertil. Gennemførelse af køreplanændringer i overensstemmelse med administrationens bemærkninger forventes at give Region Midtjylland en årlig besparelse på 0,7 mio. kr. fra juni 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørgaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Kommune planlægger en gennemgribende ændring af bybussystemet i Århus fra juni 2011. Formålet er at skabe et net af buslinjer med mange afgange, kort rejsetid og kort ventetid i forbindelse med skift. Midttrafik har fremsendt konsulentrapport med forslag til nyt busnet i Århus, som også omfatter en række regionale busruter. Midttrafik anmoder om politisk stillingtagen til at udsende rapporten i offentlig høring. Midttrafik forventer, at en endelig stillingtagen til fremtidigt busnet i Århus kan ske inden sommerferien 2010.

at det meddeles Midttrafik, at Region Midtjylland, for så vidt angår de regionale busruter, ikke har bemærkninger til, at forslag til nyt busnet i Århus udsendes i høring, og

at Region Midtjylland tilslutter sig, at der udarbejdelse et nyt sammenhængende og effektivt lokalt og regionalt rutenet i århusområdet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 3. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Århus Kommune planlægger at gennemføre en gennemgribende ændring af bybussystemet i Århus med virkning fra juni 2011. Planen omfatter en række regionalruter til og fra Århus, og Region Midtjylland deltager derfor i projektet. Projektet ledes af Midttrafik.

COWI har i samarbejde med Tetraplan og i dialog med Århus Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland udarbejdet en rapport (Kollektiv Trafikplan Århus 2011) med forslag til nyt busnet i Århus. Forslaget er udarbejdet på et detaljeret datagrundlag, som er tilvejebragt via en omfattende passagertælling på stoppestedsniveau i Århusområdet i efteråret 2009. Rapporten er udsendt pr. mail til regionsrådet den 11. februar 2010 og kan i øvrigt læses på Midttrafiks hjemmeside. I følgeskrivelse anmoder Midttrafik om politisk stillingtagen til at udsende rapporten i offentlig høring.
 
Strukturen i det nuværende bybusnet i Århus er baseret på et vidtforgrenet tæt net af ruter, der giver byen en tæt dækning med korte gangafstande til nærmeste stoppested i hele byen. Ulempen er snørklede ruteforløb og lange rejsetider, der ikke vurderes at være attraktive for mange rejsende. En anden væsentlig ulempe er, at der er begrænsede muligheder for at rejse på tværs af byen.
 
De regionale ruter, der fortrinsvis betjener de overordnede indfaldsveje, udgør en ikke ubetydelig del af trafikbetjeningen mellem oplandsbyer, forstæder og Århus Centrum.
 
Det forventes, at en øget koordinering og integration mellem regionalruter og bybusruter kombineret med et net af hurtige og mere direkte bybuslinjer med høj frekvens og korte rejsetider vil kunne gøre bybusnettet mere effektivt og attraktivt.
 
Forslaget betyder, at stort set hele bybusnettet revideres, så størstedelen af kunderne tilbydes et nyt højklasset bybusnet (kaldet A-linjer som kendes fra København), som kører højfrekvent og direkte ad de større veje via Århus centrum suppleret af to såkaldte A-ringlinjer, som vil køre med høj frekvens på Ringvejen og Ringgaden.
 
Som supplement til A-linjerne vil der på de mindre veje og til dækning af de mindre rejsestrømme blive etableret et supplerende bybusnet, som er kendetegnet ved lavere frekvens. Disse bybuslinjer kører også via Århus C.
 
Det højklassede busnet inddrager en stor del af de korte regionale ruter til Hinnerup, Hornslet, Odder og Skanderborg, men der vil fortsat køre et væsentligt antal regionalruter i Århus Kommune.
 
Fra sommeren 2010 er det planen at ændre de regionalruter, som kører på Oddervej og Grenåvej, så de koordineres bedre og får et mere ensartet ruteforløb og frekvens. Fra 2011 sker der tilpasninger på Skanderborgvej og mod Hinnerup, hvor der etableres A-linjer til erstatning/delvis erstatning for de nuværende regionalruter.
 
Det højklassede busnet er planlagt således, at busruterne på nogle af de større strækninger kan betragtes som forløber for kommende letbaneetaper.
 
Det foreslåede bybusnet ligger servicemæssigt på niveau med den nuværende bybusbetjening og skønnes at give en nettobesparelse på ca. 25 mio. kr. årligt. Herudover indeholder forslaget et andet scenarie med øget serviceniveau, som forventes at give en nettobesparelse på ca. 11 mio. kr. årligt, og et tredje scenarie med reduceret serviceniveau, som forventes at give en nettobesparelse på 44 mio. kr. årligt.
 
Det er i konsulentrapporten forudsat, at de integrerede regionale ruter/dele af ruter i nettet sker udgiftsneutralt for regionen, idet indtægter og udgifter skønnes lige store.
 
Midttrafik forventer at kunne sende trafikplanens forslag til ruteføringer og køreplanfrekvens i høring i løbet af marts 2010. Den offentlige høring skal bl. a. danne grundlag for, at der kan træffes beslutning om den endelige trafikplans udformning. Midttrafik forventer, at en sådan beslutning vil kunne træffes politisk i Århus Kommune og Region Midtjylland inden sommerferien 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørgaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har i henvendelse af 7. februar 2010 anmodet om en drøftelse af hospitalsansattes praksis vedrørende ansøgning om støtte fra leverandører af medicinsk udstyr til ikke-faglige formål.

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Poul Müller drøftes.

Forretningsudvalget udtrykte tilfredshed med, at det er indskærpet, at fremgangsmåden i to konkrete tilfælde er uacceptabel, og at retningslinjerne skal følges.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Medlem af regionsrådet, Poul Müller (C), har i henvendelse af 7. februar 2010 anmodet om en redegørelse for, hvorvidt der i Region Midtjylland er praksis for, at hospitalsansatte anmoder leverandører af medicinsk udstyr om økonomisk støtte til ikke-faglige formål.

Poul Müllers henvendelse kommer på baggrund af et indslag i TV den 7. februar 2010.

Poul Müller anfører i sin henvendelse:

"Jeg har via TV i aften erfaret, at læger på flere af vores hospitaler - i hvert fald Århus Sygehus og Regionshospital Holstebro - angiveligt har rettet henvendelse til en eller flere af vores leverandører med henblik på, at disse skulle bidrage til personalets julefrokoster eller lignende med ydelser repræsenterende økonomisk værdi.

I henhold til billeder vist i TV-avisen kl. 21 er dette sket på regionens (formentlig de enkelte hospitalers) officielle brevpapir.

Jeg skal bede om en redegørelse for de konkret anførte anklager fremført af TV-avisen. Tillige skal jeg bede om at få oplyst, om lignende tilfælde findes enten på samme hospitaler eller på andre af regionens hospitaler eller andre steder i Region Midtjylland.

Angiveligt har en sådan virksomhed andre steder i landet været almindelig og kendt i hvert fald ifølge interview med (vistnok) hospitalsdirektøren i Herlev. Gælder det samme forhold for Region Midtjylland?"

I vedlagte notat redegøres nærmere for den konkrete sag samt regionens praksis.

Regionsrådet udtrykte tilfredshed med, at det er indskærpet, at fremgangsmåden i to konkrete tilfælde er uacceptabel, og at retningslinjerne skal følges.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:
 
"Langsigtet økonomisk planlægning

Fælleslisten foreslår, at der for regionen igangsættes en langsigtet økonomisk planlægning, der kan sammenholdes med den fysiske planlægning.

Der tænkes på det betimelige i, at regionsrådet over perioden frem til år 2020, hvor der planlægges investeringer på 20 milliarder kroner, får mulighed for at vurdere sammenhængen mellem den fysiske og økonomiske planlægning - de planlagte investeringer set i forhold til regionens økonomiske formåen, hvor der samtidig tages hensyn til regionens forventede indtægter og driftsudgifter. For tiden forefindes alene økonomiske oversigter frem til 2011 og til dels 2012."
 
Administrationens redegørelse vedrørende langsigtet økonomisk planlægning vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:

"Døgnbemandede lægebiler i Ringkøbing og Skive.

Hvornår forventer regionsrådet, at der er døgnbemandede lægebiler i Ringkøbing og Skive - som i Lemvig.

Opgørelsen over ambulanceudkald i og omkring de to byer viste jo - jf. den af regionen til mødet den 20. januar 2010 udarbejdede opgørelse - at der er flere udkald i de to byer end i Lemvig."

Administrationens redegørelse vedrørende døgnbemandede lægebiler i Ringkøbing og Skive vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.
 
Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:
 
"Ringkøbing sygehus og Grenå sygehus

Hvorledes udnyttes Ringkøbing og Grenå sygehuse for tiden, og hvorledes indgår de to sygehuse i de fremtidige planer for Region Midtjylland."

 
Administrationens redegørelse vedrørende Ringkøbing sygehus og Grenå sygehus vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.
 
Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:
 
"Turister langs Region Midtjyllands vestkyst

Antallet af overnattende turister i det ovenfor nævnte område andrager på årsbasis (2008 tal - oplyst af Turistgruppen Vestjylland) 4.454.300 overnatninger = gennemsnit pr. døgn 122.000 personer. Hertil kommer (oplyst af Turistgruppen Vestjylland) minimum 1.113.500 overnatninger (personer i eget feriehus) = 30.500 overnatninger pr. døgn. Samlet gennemsnitlig 152.500 overnatninger pr. døgn i 2008.

Hvorledes har regionen taget højde for og tager regionen højde for så stort et antal turisters tilstedeværelse i regionen i forbindelse med planlægningen af sygehusbetjeningen og den præhospitale indsats i den estlige del af regionen?

Hvorledes er turisterne indgået ved regionen overvejelser om placeringen af det nye sygehus i Vestjylland."

 
Administrationens redegørelse vedrørende turister langs Region Midtjyllands vestkyst vedlægges som bilag. Bilaget ikke modtaget endnu

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:
 

"Kantineservice på regionens hospitaler

Er kantineservicen ens på regionens større hospitaler?

Det foreligger oplyst, at kantinen på Holstebro sygehus er blevet lukket om aftenen, hvilket af nogle ses som en fortsat udtømning af funktioner/service på Holstebro Sygehus."

Administrationens redegørelse vedrørende kantineservice på regionens hospitaler vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:

"Akutbil i Karup

Fælleslisten har modtaget en henvendelse om, at Karups Akutbil (udrykningsbil), der er godkendt til marts 2010, forlænges til udgangen af 2013, hvorefter ordningen evalueres på linje med de øvrige præhospitale ordninger.

Henvendelsen er vedhæftet, og Fælleslisten skal foreslå, at ordningen forlænges, således at ordningen evalueres i sammenhæng med øvrige præhospitale ordninger."  
 
Administrationens redegørelse vedrørende Karup Udrykningsbil-ordningen vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:

"Urologien i Region Midtjylland

På regionsrådets møde den 20. januar [2010] drøftedes en henvendelse vedrørende operationer fra med-udvalget på Urologisk afdeling på Holstebro sygehus.

Der henvises til sagens akter fra det nævnte møde.

Sagen bringes på dagsordenen, idet der synes at have fundet en udvikling sted inden for urologiområdet - opgavefordeling/opgaveoverførsel fra Holstebro sygehus til Viborg sygehus, som ikke kom frem under drøftelserne på mødet den 20. januar 2010."
 
Administrationens redegørelse vedrørende urologi vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 3. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010:
 
"Lemvig sygehus og Skive sygehus

Hvilke tanker gør regionsrådets sig med hensyn til den fremtidige neurologirehabilitetsbehandling (genoptræningsfunktion) på disse to sygehuse?"
 
Administrationens redegørelse vedrørende neurorehabilitering vedlægges som bilag.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 7. marts 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 17. marts 2010: Bidrag til svar til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om påkørsel i Holstebro og transporttid til Herning Sygehus.

Sundhedsudvalgets anmodning om besvarelse af spørgsmål 343 samt bidrag fra Region Midtjyllands til svar fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse på Sundhedsudvalgets spørgsmål 343 vedlægges som bilag.

 

Redegørelsen blev taget til orientering.

Fælleslisten bemærkede, at ”man finder regionens besvarelse for misvisende. Fælleslisten finder således, at behandlingsmulighederne havde været anderledes, såfremt der havde været lægelig ekspertise og kvalitet på Holstebro Sygehus, som for år tilbage – før regionens ”hærgen”.”

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har anmodet om at få optaget udbudssagen vedrørende Skive Sundhedshus på dagsordenen til mødet i Regionsrådet.

at administrationens redegørelse vedrørende udbudssagen Skive Sundhedshus tages til orientering.

Fælleslisten har i henvendelse af 27. februar 2010 anmodet om at få optaget følgende sag på dagsordenen til mødet i Regionsrådet den 17. marts 2010: "udbudssagen vedrørende ombygning af Skive Sygehus til sundhedscenter".

Administrationens redegørelse vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftenære frakturer (hoftebrud) viser, at der er opnået markante forbedringer inden for de seneste to år. På regionsplan er der nu standardopfyldelse på alle indikatorer.

at orienteringen tages til efterretning.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 22. februar 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftenære frakturer (hoftebrud) blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 14. januar 2010. Resultaterne dækker perioden 16. august 2008 - 15. august 2009.  

99% af regionens patienter med hoftenære frakturer er blevet indberettet til NIP, hvilket gør datakvaliteten meget tilfredsstillende.
 
Skemaet nedenfor viser indikatorerne for hoftenære frakturer og regionens samlede opfyldelse af standarderne.

Skemaet viser, at regionen samlet set opfylder alle indikatorer, og at dette med få undtagelser også gælder de enkelte hospitaler. Derudover ses, at der generelt har været fremgang siden sidste årsrapport.

 
Regionshospitalet Horsens opfylder ikke standarden for smertevurdering, men oplyser, at der fremadrettet vil blive sat fokus på smertevurdering og dokumentationen heraf.
 
Regionshospitalet Silkeborg opfylder i denne periode ikke standarden for vurdering af funktionsevne før udskrivelse og oplyser, at det skyldes manglende registrering på grund af en organisationsændring. Der er nu etableret en ny struktur, der ventes at sikre opfyldelse af standarden som i de foregående perioder.
 
De fleste af de behandlende afdelinger har samlet behandlingen og plejen af patientgruppen i tværfaglige specialteams/afsnit, hvilket kan være en del af forklaringen på regionens gode resultater. Mest tydelig er tendensen på hospitalsenhed Vest, hvor det specielt er gået fremad siden foråret 2009, hvor al behandling og pleje af patienter med hoftenære frakturer blev samlet i Holstebro på én afdeling.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres for aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 1. december 2009 - 31. januar 2010, herunder statistik over kørsler, opfyldelse af servicemål og telefonopkald.

at orienteringen om aktiviteten på AMK-vagtcentralen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Forretningsudvalget og regionsrådet modtog på møder henholdsvis den 9. februar og 24. februar 2010 seneste orientering om aktiviteten på AMK-vagtcentralen for perioden 15. december 2009 - 14. januar 2010 samt en samlet rapportering vedrørende aktivitet og opfyldelse af servicemål for den samlede driftsperiode (1. december 2009 - 14. januar 2010).

I vedlagte notat gives der en kort redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen for den samlede driftsperiode 1. december 2009 - 31. januar 2010 samt en rapportering vedrørende A-kørsler med responstid over 20 minutter og opkald på Borgertelefonen siden sidste redegørelse til forretningsudvalget og regionsrådet (perioden 15. - 31. januar 2010).

I notatet beskrives følgende:

- Statistik over kørsler og opfyldelse af servicemål for A- og B-kørsler.

- Beredskabsinitiativer og udfordringer for ambulancekørslen i forbindelse med vintervejret.

- Indgående telefonopkald til AMK-vagtcentralen fordelt efter hvor henvendelsen/bestillingen kommer fra.

- Redegørelser for A-kørsler med responstid over 20 minutter i perioden 15.-31. januar 2010.

- Opkald til Brugertelefonen i perioden 15.-31. januar 2010 /antal og type.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionens Center for Kvalitetsudvikling har i januar 2010 færdiggjort tredje og afsluttende evaluering af, hvordan projektet med ansættelse af 26 indiske læger forløber nu ca. 2 år efter, at de indiske læger påbegyndte deres arbejde på regionens hospitaler den 1. februar 2008.

Projektet med rekruttering af indiske læger, der fra starten er blevet understreget som et pilotprojekt, har tilført Region Midtjylland en efterspurgt lægelig arbejdskraft og har således bidraget til at afhjælpe manglen på læger. Desuden har projektet givet en række gode og nyttige erfaringer, der kan bruges ved evt. fremtidige internationale rekrutteringsprojekter.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 8. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionens Center for Kvalitetsudvikling har i januar 2010 færdiggjort vedlagte tredje og afsluttende evaluering af, hvordan projektet med ansættelse af 26 indiske forløber nu ca. 2 år efter, at lægerne påbegyndte deres arbejde ved regionens hospitaler pr. 1. februar 2008.

Der er foretaget 2 lignende evalueringer af henholdsvis april 2008 og november 2008.

Af de 26 læger der påbegyndte arbejdet pr. 1. februar 2008, er der pr. 1. februar 2010 20 læger tilbage. Et ægtepar blandt de 26 læger er rejst tilbage til Indien i forbindelse med graviditet og fødsel, én læge er rejst tilbage, da ægtefællen ikke kunne få job i Danmark og de resterende 3 er rejst tilbage af forskellige årsager såsom sprogvanskeligheder og manglende beståelse af de krævede eksamener.

I vedlagte notat til tredje og afsluttende evalueringsrapport er fremhævet væsentlige vurderinger og erfaringer i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Evalueringsrapporten om de indiske læger har været fremlagt på mødet i Strategisk Sundhedsledelsesforum den 21. januar 2010. På grund af den aktuelle rekrutteringssituation og antallet af lægevakancer er der ikke aktuelt noget ønske om at iværksætte flere centrale projekter med rekruttering af udenlandske læger.

Redegørelsen blev taget til orientering.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hvert tredje år gennemføres der undersøgelser af tilfredsheden blandt patienter og pårørende i psykiatrien. For Region Midtjyllands vedkommende er patienttilfredsheden i 2009 samlet set uændret i forhold til 2005. På landsplan er der samlet set en stigning i tilfredsheden. Når det handler om tilfredsheden blandt de pårørende, er der tale om en lille stigning. På landsplan har der været en tilsvarende forbedring af tilfredsheden blandt de pårørende.

Administrationen har på baggrund af den manglede positive udvikling i patienttilfredsheden besluttet en handleplan med henblik på at forbedre tilfredsheden blandt patienter og pårørende.

at regionsrådet tager orienteringen om undersøgelsesresultaterne til orientering, og

at regionsrådet tager orienteringen om administrationens handleplan for opfølgning på undersøgelsesresultaterne til orientering, idet handleplanen udbygges med initiativer til at sikre fremtidige højere svarprocenter.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 4. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 

Tilfredshedsundersøgelser generelt
Hvert tredje år gennemføres der tilfredshedsundersøgelser blandt patienter og pårørende i de psykiatriske sengeafsnit, distriktspsykiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien og socialpsykiatrien. Når undersøgelsesresultaterne foreligger, bliver disse drøftet i afdelingerne, og der udarbejdes en handleplan for opfølgning.

(En uddybende redegørelse for hovedresultaterne af denne tilfredshedsundersøgelse findes i Bilag 1, der er vedhæftet).
 
Den aktuelle tilfredshedsundersøgelse på de voksenpsykiatriske sengeafsnit
Patienternes samlede indtryk af deres indlæggelse på sengeafsnittet
69 % af patienterne i Region Midtjylland svarer ”enestående” eller ”godt” om deres samlede indtryk af indlæggelsen i sengeafsnittet. Resultatet er uændret i forhold til sidste undersøgelse, mens der er en stigning i de øvrige regioner. Det samlede resultat for hele landet viser en stigning fra 66 % i 2005 til 71 % i 2009. 

Områder for størst og mindst patienttilfredshed
I Region Midtjylland er det de samme områder som på landsplan, der er henholdsvis størst og mindst tilfredshed med.

Svarprocenten i patientundersøgelsen er i Region Midtjylland 57 %, mens svarprocenten for hele landet er 67 %. Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen er i Region Midtjylland 46 %, og for hele landet 49 %. De lave svarprocenter for Region Midtjyllands vedkommende betyder, at alle svar skal tages med forbehold.
 
Opfølgning på undersøgelsesresultaterne
Administrationen har udarbejdet en handleplan for:

• at øge tilfredsheden med 3 % til næste tilfredshedsundersøgelse,

• at forbedre skriftlig information om sygdom og behandling,

• at forbedre tilfredshed med det samarbejde der er mellem psykiatrien og forskellige instanser i kommunerne om behandling og opfølgning på behandling,

• at styrke samarbejdet mellem psykisk syge, pårørende og medarbejdere.

 
Regionsrådets vedtagelse af "Politik for samarbejde mellem psykisk syge, pårørende og personale i behandlings- og socialpsykiatrien i Region Midtjylland" (vedtaget af regionsrådet april 2009) har allerede betydet, at der er igangsat en indsatsplan for at styrke samarbejdet mellem mennesker med psykisk sygdom, deres pårørende og personalet, ligesom der i regi af Den Danske Kvalitetsmodel indføres konkrete retningslinjer, som beskriver og stiller krav til afdelingernes arbejde med at forbedre relationen til patienter og pårørende.  

Regionsrådets orientering om undersøgelsesresultaterne

Ved offentliggørelsen af undersøgelsesresultaterne den 11. februar 2010 fik alle regionsrådsmedlemmer tilsendt en orientering om hovedresultaterne, pressemeddelelsen og de fire rapporter i elektronisk form. De trykte rapporter er efterfølgende omdelt til regionsrådet.

Rapporterne findes elektronisk på www.sundhed.dk (under "Behandling", "Kvalitet i behandlingen) og www.rm.dk/Psykiatri og social/Brugere og pårørende.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Banedanmark udskifter i forbindelse med sit signalprogram det nuværende radiosystem i togene. I den forbindelse har Trafikministeriet givet privatbanerne mulighed for at udskifte deres nuværende radiosystemer ved, at privatbanerne deltager i Banedanmarks udbud af GSM-R radiosystem. Trafikselskaberne i Danmark anbefaler privatbanerne en samtidig udskiftning af eksisterende radioudstyr. For Region Midtjylland er udgiften til udskiftning af radioudstyr ved Midtjyske Jernbaner vurderet til 5,6 mio. kr.

at orienteringen om anskaffelse af et nyt radiosystem til privatbaner tages til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 3. marts 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Banedanmark skal i forbindelse med gennemførelsen af sit signalprogram installere udstyr i togene, så togene er klar til at køre på strækninger med nyt signalsystem. Det gælder togkontrolsystemet ETCS og togradiosystemet GSM-R, som tilsammen udgør ERTMS.

Privatbanerne kører i et vist omfang på Banedanmarks områder og strækninger og vil, ved anvendelse af Banedanmarks radioinfrastruktur, få behov for at kommunikere via GSM-R.

Trafikministeriet har i juli 2009 orienteret trafikselskaberne om Banedanmarks udbud af et GSM-R radiosystem og om muligheden for, at privatbanerne kan deltage i Banedanmarks kontrakt om etablering af en GSM-R infrastruktur med henblik på samtidig udskiftning af nuværende radiosystemer hos privatbanerne. Banedanmark vil medtage GSM-R til privatbanerne som en option i udbuddet.

Anskaffelse af nye radiosystemer har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Trafikselskaberne i Danmark i september 2009, og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle privatbaner har efterfølgende udarbejdet et notat om GSM-R på privatbanerne. Notatet og følgeskrivelse fra Trafikselskaberne i Danmark er vedlagt.

Trafikselskaberne i Danmark anbefaler, at alle privatbaner gives mulighed for at udskifte eksisterende radioudstyr og infrastruktur fuldt ud og på samme tid som Banedanmarks overgang til et nyt radiosystem. Til grund for anbefalingen ligger bl.a., at alle privatbaners radiosystemer står for udskiftning inden for en kortere årrække, at det undgås at udstyre tog med forskellige radiosystemer og det forhold, at Banedanmark gennemfører udbud og sikrer sikkerhedsgodkendelser i forhold til Trafikstyrelsen. Det vurderes, at hvis privatbanerne efterfølgende skal gennemføre en selvstændig proces, vil det kræve betydelige ressourcer.

Trafikselskaberne i Danmark oplyser, at der er mulige alternative løsninger til en GSM-R infrastruktur på privatbanerne, men disse fremstår ikke attraktive. Ved Midtjyske Jernbaner vil det være muligt at installere en separat GSM-R radio med tilhørende betjeningsudstyr i togene ved siden af det eksisterende radioudstyr. Banens udstyr er dog af ældre dato og må forventes udskiftet inden for en kortere årrække.

De samlede omkostninger til GSM-R infrastruktur for alle privatbaner er vurderet til 43,5 mio. kr., fordelt over perioden 2010 - 2013. Heraf udgør Region Midtjyllands andel 5,6 mio. kr.

Udgifter til nyt radiosystem indgår ikke i den af regionsrådet vedtagne investeringsplan for Odderbanen og Lemvigbanen, men administrationen har overfor Midttrafik oplyst, at regionen ingen indvendinger har mod køb af et nyt radiosystem, hvis udgiften kan holdes inden for den ramme til mindre investeringer, der er afsat i investeringsplanen.

Trafikministeriet har tidligere meddelt trafikselskaberne, at Banedanmark skal have besked inden udgangen af marts 2010, om man vil udnytte optionen i udbud af nyt radiosystem. Trafikministeriet har efterfølgende oplyst, at denne frist sandsynligvis forlænges.

Indstillingen blev vedtaget.

Vagn Larsen og Jacob Isøe Klærke erklærede sig, med regionsrådets tilslutning, inhabile og deltog ikke i drøftelsen af punktet.

Jørgen Winther, John Thorsø, Harry Jensen, Torben Nørregaard og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.