Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Regionsrådet

Se alle

  • Udvalg: Regionsrådet
  • Mødedato: 16. november, 2011 kl. 13:00
  • Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. tekst

  1. 1. Status på anlægsøkonomi og økonomiske reserver på Det Nye Universitetshospital (DNU)
  2. 2. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativet Cradle to Cradle som forretningsudvikling
  3. 3. Indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende udbud af 2-årigt HF i Viborg og Grenaa
  4. 4. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter
  5. 5. Ansøgning om tilskud til videreudvikling af Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester
  6. 6. Kvartalsrapporten pr. 30. september 2011
  7. 7. Godkendelse af retningslinjer for anvendelse af social klausul om lære- og praktikpladser ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter
  8. 8. Udtalelse til statsrevisorerne vedrørende beretningen om DRG-systemet
  9. 9. Godkendelse af anlægsregnskab for om- og tilbygning af Hinnerup Kollegiet
  10. 10. Optagelse af lån til de almene boligafdelinger Mosetoft og Nørholm Kollegiet
  11. 11. Ligestillingsredegørelse 2011 for Region Midtjylland
  12. 12. Forslag til driftsorganisering af TrygFondens Familiehus
  13. 13. Udvikling vedrørende aktivitet i antallet af behandlinger med kunstig befrugtning, sterilisationer og refertilisationer efter indførelse af egenbetaling pr. 1. januar 2011
  14. 14. Godkendelse af implementeringsplan for udbredelsen af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland
  15. 15. Igangsættelse af fase 2: Sundhedshus Grenaa
  16. 16. Markedsovervågning (AMGROS) 2. kvartal 2011
  17. 17. Risikovurdering for 2. kvartal 2011 samt prioriterings- og besparelseskatalog for ombygningen på Regionshospitalet Viborg
  18. 18. Orientering om tildeling af satspuljemidler til Ungdomshjemmet Holmstrupgård
  19. 19. Orientering om dialog med Sundhedsministeriet om økonomien i DNU-projektet
Sagnr.: 1-30-72-145-07

1. Status på anlægsøkonomi og økonomiske reserver på Det Nye Universitetshospital (DNU)

Resume

Sagen omhandler ændringer i anlægsbudgettet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Det skyldes tre forhold: ændringer i delprojekternes budgetter, nye elementer i det kvalitetsfondsfinansierede projekt samt uforudsete merudgifter. Alle tre dele skal finansieres inden for rammen til projektet på 6,35 mia. kr. Det foreslås, at de uforudsete udgifter finansieres ved hjælp af besparelser i delprojekterne, indløsning af emner fra besparelses- og prioriteringskataloget samt træk på risikopuljen. Disse ændringer skal godkendes af regionsrådet.

Forretningsudvalget indstiller,

at bevillingen til delprojektet ”Byggemodning” jf. tabel 1 reduceres med 31,6 mio. kr. (indeks 125) og overføres til reserven for DNU,

 

at emnerne ”P-hus under Forum” og ”Byggemodning, veje etc.” i prioriterings- og besparelseskataloget indløses, og midlerne på 78,4 mio. kr. (indeks 120,5) overføres til projektets risikopulje,

 

at de beskrevne merudgifter på 62,7 mio. kr. (indeks 120,5) finansieres via projektets risikopulje, jf. tabel 2, og

 

at det reviderede anlægsoverslag jf. tabel 3 godkendes.

Sagsfremstilling

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 31. oktober 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

 

Baggrund

I regeringens tilsagn til Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) blev Region Midtjylland pålagt at sikre, at den fastlagte ramme på 6,35 mia. kr. blev overholdt. Derfor har det været højt prioriteret at opbygge tilstrækkelige økonomiske reserver til at imødegå de risici, som kan forekomme i projekteringen og byggeriet af DNU. Den tilgængelige reserve suppleres af et besparelses- og prioriteringskatalog med potentielle besparelser, som kan indløses i tilfælde af eventuelle budgetproblemer.

 

Regionsrådet godkendte på mødet den 22. juni 2011 det reviderede anlægsoverslag for det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Derudover godkendte regionsrådet det gældende prioriterings- og besparelseskatalog, ligesom status på opbygningen af økonomiske reserver blev taget til efterretning.

 

I forbindelse med den videre planlægning af projektet er der identificeret flere uforudsete udgifter, som skal finansieres inden for rammen på 6,35 mia. kr. Forslagene hertil er gennemgået nedenfor. For flere detaljer omkring de enkelte elementer i dette dagsordenspunkt henvises til det vedlagte notat.

 

Nye udgiftsbehov i det kvalitetsfondsfinansierede projekt

For det første er der i det videre arbejde med projektet afdækket to nye udgiftsbehov, der ikke er taget højde for i det oprindelige anlægsoverslag.

 

  • Udgift på 12,5 mio. kr. til servicekraner til rengøring af facader på de nye bygninger.

  • Udgift på 25,2 mio. kr. til ekstra dræn som følge af højere grundvandsspejl end først antaget.

 

Det foreslås, at de 37,7 mio. kr. (indeks 120,5) finansieres af projektets risikopulje. 

 

For det andet er der i planlægningen af delprojektet ”Inflammation/Abdominal” opstået uventede merudgifter på ca. 81 mio. kr. Den økonomiske ramme for delprojektet er på ca. 1,8 mia. kr. Der er derfor udarbejdet spareforslag til en værdi af 49 mio. kr. Derudover foreslås det at finde yderligere 7 mio. kr. i besparelser, når der skal udarbejdes et konkret projektforslag.

 

Overskridelsen på de resterende 25 mio. kr. skyldes flere projektspecifikke forhold, som er svære at ændre uden at skulle ændre væsentlige elementer i projektet. Af hensyn til det samlede projektforslag vurderes det derfor hensigtsmæssigt at fastholde disse elementer. Udgiften på 25 mio. kr. foreslås finansieret via DNU-projektets risikopulje.

 

For det tredje har færdiggørelsen af projektforslaget for delprojektet ”Akut” også afsløret uventede merudgifter på ca. 81 mio. kr. Rammen for delprojekt Akut er også ca. 1,8 mia. kr. Overskridelsen skyldes, at de estimerede kvadratmeterpriser, der har været udgangspunktet for projekteringen, har vist sig at være for lave, efterhånden som der er opnået viden til et mere detaljeret beregningsgrundlag.

 

Eftersom delprojekt Akut er det første større delprojekt, der når projektforslagsfasen, giver overskridelsen anledning til øget opmærksomhed, da muligheden for en overskridelse af rammen på de øvrige delprojekter af samme årsag ikke kan afvises. Potentielt løber en sådan overskridelse for alle efterfølgende delprojekter op i en overskridelse på 150 mio. kr.

Efter planen skulle projektforslaget for delprojekt Akut være fremlagt til godkendelse på nærværende regionsrådsmøde. På grund af den økonomiske overskridelse og behov for mere tid til opfølgning på NIRAS og Projektafdelingens gennemgang af det omfattende projektmateriale er fremlæggelsen udskudt til regionsrådsmødet i december 2011. Her vil også blive fremlagt forslag til håndtering af budgetoverskridelsen.

 

Håndtering af økonomiudfordringer

For at finansiere de ovennævnte merudgifter foreslås for det første at indløse følgende emner fra besparelses- og prioriteringskataloget: ”P-kælder under Forum” og ”Byggemodning, veje etc.”.

 

En fjernelse af det planlagte parkeringshus under Forum vil medføre et tab på omkring 200 p-pladser. Projektet holder sig dog fortsat indenfor lokalplanens krav til antal parkeringspladser. I stedet vil der skulle parkeres i det omkringliggende landskab, hvor alle øvrige parkeringspladser er placeret i projektet. En reduktion af omfanget af vejsystemet omkring DNU vil medføre, at den trafikale belastning på vejsystemet vil blive forøget. En trafiksimulering har konstateret, at såfremt en del af parkeringsvejene anvendes til trafikafvikling omkring DNU, vil den generelle trafik med al sandsynlighed kunne afvikles uden større gener. Denne løsning vil ingen indflydelse få på antallet af parkeringspladser i DNU. Fremtidssikringen vil dog blive forringet af besparelsen, men det er muligt at udvide vejanlægget på et senere tidspunkt.

 

De to elementer frigør samlet set 78,4 mio. kr., som foreslås placeret i projektets risikopulje. Prioriterings- og besparelseskataloget vil herefter indeholde potentielle besparelser for anslået 363 mio. kr. For en uddybende beskrivelse heraf henvises til det vedlagte notat. Der er desuden igangsat et udredningsarbejde, der skal identificere nye besparelsesmuligheder til kataloget.

 

For det andet har der været afholdt licitation på de første to entrepriser under delprojektet ”Byggemodning, infrastruktur og landskab”. Resultatet viste sig at være 32 mio. kr. under det budgetterede. Besparelsen skyldes primært væsentligt lavere priser på jord- og belægningsarbejde end forudsat.

 

Det foreslås at bruge en del af overskuddet fra det positive licitationsresultat til at øge puljen til uforudsete udgifter i delprojektet fra 5 % til 8 % (0,5 mio. kr.), mens det resterende overskud (31,6 mio. kr.) placeres i DNU-projektets risikopulje. Bevillingen til delprojektet Byggemodning, infrastruktur og landskab foreslås således reduceret med 31,6 mio. kr. (indeks 125), jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Bevillingsskema

 

[image]

 

Note: I henhold til de nye budgetteringsregler for kvalitetsfondsprojekter, afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet)

udgør Region Midtjyllands egenfinansiering. 

 

Risikopuljen

Risikopuljen indeholder i dag 120 mio. kr. Hvis de anbefalede emner fra prioriterings- og besparelseskataloget indløses, og overskuddet fra det gunstige licitationsresultat flyttes til risikopuljen, vil puljen – efter finansiering af de forskellige merudgifter, som er gennemgået ovenfor – indeholde 166,2 mio. kr. (jf. tabel 1).

 

Tabel 2: Risikopuljen (indeks 120,5)

 
Mio. kr.
Risikopulje inden regionsrådsmødet 16. november 2011
120,0
Indgående
 
- Fra delprojekt Byggemodning, infrastruktur og landskab
30,5
- Besparelsesemne: P-kælder under Forum
31,4
- Besparelsesemne: Byggemodning, veje etc.
47,0
I alt indgående
108,9
Udgående
 
- Servicekraner
-12,5
- Grundvandsdræn
-25,2
- Abdominal/inflammation – forhøjelse af anlægsbudget
-25,0
I alt udgående
-62,7
Overførsel til risikopulje
46,2
Risikopulje efter regionsrådsmøde 16. november 2011
166,2

 

Revideret anlægsoverslag for det samlede projekt

Tabel 3 nedenfor viser det reviderede anlægsbudget for det kvalitetsfondsfinansierede projekt, som det ser ud efter de besparelser og tilføjelser, som er beskrevet ovenfor, samt enkelte, mindre omrokeringer på de enkelte budgetposter.

 

Tabel 3: Anlægsoverslag for DNU-projektet

(Mio. kr. - indeks 120,5)
Ultimo september 2011
 
 
Delprojekt Akut
1.842
Delprojekt Hoved-Neuro (1)
310
Delprojekt Abdominal/inflammation
1.863
Delprojekt Onkologi (2)
135
Forum
209
Landskab, byggemodning og infrastruktur
393
Vareforsyning BYG
190
Anskaffelser (3)
474
Grundkøb og arkæologi
32
Andel af tværgående udgifter (projektorg., Helhedsplan mv.)
390
Fase 0, Skejby (Intensiv, RCV og sterilcentral)
312
Risikopulje
166
Justeringsreserve
34
Ufordelt
0
I alt
6.350

(1) En væsentlig del af bygningsmassen til delprojekt Hoved/Neuro bygges under Delprojekt Akut. Derfor er udgifterne til Delprojekt Hoved/Neuro relativt lave.

(2) En væsentlig del af bygningsmassen til delprojekt Onkologi bygges under Delprojekt Abdominal/Inflammation. Derfor er udgifterne til Delprojekt Onkologi relativt lave.

(3) Posten anskaffelser udgør ikke det samlede budget til anskaffelser i projektet, idet en del af anskaffelserne er budgetteret under de enkelte delprojekter.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-76-23-34-10

2. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til initiativet Cradle to Cradle som forretningsudvikling

Resume

Initiativet Cradle to Cradle (vugge til vugge) som forretningsudvikling er et tre-årigt initiativ, som har til hensigt med en Cradle to Cradle indsats at lette små og mellemstore virksomheders (SMV) adgang til at bruge principperne fra Cradle to Cradle i deres forretningsudvikling. SMV'ernes arbejde med Cradle to Cradle som forretningsudvikling vurderes at kunne øge innovationskraften og konkurrenceevnen.

 

Initiativet består af en fokuseret indsats på virksomhedernes strategiske niveau gennem en indsats fra et professionelt virksomhedsteam i tæt samarbejde med det etablerede erhvervsfremmesystem samt en forstærkning via offentligt-privat partnerskab etableret via puljemidler.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1,182 mio. kr. i 2012, 1,258 kr. i 2013 og 1,260 kr. i 2014, i alt 3,7 mio. kr., til Development Centre UMT til gennemførelse af initiativet Cradle to Cradle som forretningsudvikling. 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  
 
Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.
 

 

Hovedtanken i Cradle to Cradle produktionsfilosofien er, at alt hvad der bliver produceret, skal i alle produktets livsfaser udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald. Et restprodukt fra en produktion bliver således videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsmaterialet for et nyt produkt, som så igen kan genanvendes til at skabe en række nye produkter. Rækken af "led" hvori et produkts materialer kan genanvendes forsøges maksimeret.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 25. oktober 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 3,7 mio. kr. til initiativet Cradle to Cradle som forretningsudvikling, at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 3,6 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til initiativet, at afsætte en foreløbig ramme på 1,25 mio. kr. af de regionale midler til medfinansiering af en pulje på 5 mio. kr. til offentlig-privat partnerskab (OPP) med fokus på Cradle to Cradle og at afsætte en ramme på 1,25 mio. kr. fra EU's Regionalfond til medfinansiering af puljen på 5 mio. kr.

 

Initiativet hører under vækstforums strategiske indsats Innovation og forretningsudvikling med fokus på at skabe bedre rammer for, at virksomheder kan udvikle og styrke forretningsgrundlag, adressere samfundsmæssige udfordringer og styrke væksten. Cradle to Cradle som forretningsudvikling retter sig mod at sætte gang i morgendagens forretningsområder.

SMV’ernes arbejde med Cradle to Cradle som forretningsudvikling vurderes at kunne øge virksomhedernes innovationskraft og konkurrenceevne. Hensigten med et Cradle to Cradle projekt er at give virksomhederne mulighed for at skabe nye produkter og løsninger, der kan sælges på det globale marked. Denne udvikling forstærkes via OPP'er.

 

Efter en åben ansøgningsrunde er Development Centre UMT udpeget som

operatør.

 

Effekt

Nedenstående er hovedelementerne i resultatkontrakten med operatøren, idet det bemærkes, at der vil ske en specifikation af hovedelementerne efter dialog med operatøren og i forhold til de konkrete virksomheder, der visiteres til projektet: 

  • at projektet resulterer i, at mindst 40 virksomheder har anvendt projektets aktiviteter,

  • at mindst 15 ud af de 40 virksomheder arbejder strategisk med Cradle to Cradle som forretningsudvikling,

  • at mindst 15 ud af de 40 virksomheder påbegynder en Cradle to Cradle orienteret produktion,

  • at mindst 2 kommuner indgår med henblik på at udvikle produkter på basis af efterspørgsel,

  • at der blandt de involverede virksomheder sker en stigning i nye innovative produkter og koncepter, der kan sælges på det globale marked,

  • at der skabes nye forretningsmodeller, der understøtter markedsdifferentiering og vækst,

  • at der dannes 5 innovationsalliancer på tværs af virksomheder, mellem virksomheder og kommune og/eller videninstitutioner f.eks. i form af mindre demonstrationsprojekter eller symbioseprojekter,

  • at operatør opsamler læring om Cradle to Cradle som forretningsmodel og udfordringer ved at anvende Cradle to Cradle i praksis, samt eksempler på, hvorledes udfordringerne kan overkommes f.eks gennem kompetenceudvikling.

Målene opnås ved en indsats på virksomhedsniveau, ved nye stærke innovationsalliancer og ved eksperimenterende offentligt-private samarbejder (OPS'er) med kommunerne som driver for efterspørgslen af Cradle to Cradle orienterede produkter og løsninger. En konkretisering af effekterne sker i det øjeblik, de konkrete virksomheder med potentiale og interesse i Cradle to Cradle som forretningsudvikling er visiteret til at deltage i projektet.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 25. oktober 2011, at der medio 2013 skal foreligge en midtvejsevaluering.

 

Aktiviteter

Operatøren skal varetage en række opgaver i forhold til projektets tre hovedaktivitetsområder, som omfatter:

 

    1. En aktivitet, hvor der interageres direkte i virksomhederne og hvor kobling til eksisterende erhvervsfremmeaktiviteter sikres.

    2. En aktivitet, der fremmer, at kommunen indgår som driver og via sit markedssignal stimulerer virksomhederne. I aktiviteten indgår en OPS-pulje. Puljens midler udløses via indstilling af projekter til Vækstforum og regionsrådet fra en rådgivende gruppe.

    3. En tværgående aktivitet, der har til opgave at motivere, opsamle læring, kommunikere med interessenter og understøtte kompetenceudvikling.

 

Organisering

Operatøren etablerer og driver en projektorganisering, som varetager ovennævnte aktiviteter og heraf tilknyttede administrative og juridiske opgaver. Til projektets OPS-pulje tilknyttes en rådgivende gruppe, som etableres og sekretariatsbetjenes af operatøren. Gruppen har til opgave at vurdere ansøgninger fra kommunerne vedrørende Cradle to Cradle eksperimenter med OPP og på den baggrund komme med anbefalinger og indstillinger til operatøren og Vækstforum. Regionsrådet vil blive præsenteret for de konkrete ansøgninger.

 

Økonomi 

Budget for operatør 

 
2012
2013
2014
I alt
Generelle aktiviteter:
Administration, evaluering m.v.
Opsøgende konsulentteam
Uddannelse, markedsføring, formidling
    
300.000
333.000 
500.000
     
350.000
333.000 
250.000
     
350.000
334.000 
150.000
     
1.000.000
1.000.000 
900.000
I alt
1.133.000
933.000
834.000
2.900.000
Virksomhedsrettede aktiviteter:
Virksomhedsrettet konsulentteam
 
1.533.000
 
1.533.000
 
1.534.000
 
4.600.000
I alt
1.533.000
1.533.000
1.534.000
4.600.000
Total
2.666.000
2.466.000
2.368.000
7.500.000

   

Finansiering   

 
2012
2013
2014
I alt
Generelle aktiviteter:
Region Midtjylland
EU's Regionalfond
 
316.000
317.000
 
342.000
341.000
 
342.000
342.000
 
1.000.000
1.000.000
I alt
633.000
683.000
684.000
2.000.000
Virksomhedsrettede aktiviteter:
Region Midtjylland
EU's Regionalfond
 
 
766.000
767.000
 
 
766.000
767.000
 
 
768.000
766.000
 
 
2.300.000
2.300.000
I alt
1.533.000
1.533.000
1.534.000
4.600.000
Mobilisering og forankring:
Region Midtjylland
Miljøministeriet
EU's Regionalfond
 
100.000
200.000
200.000
 
150.000
 
100.000
 
150.000
 
 
 
400.000
200.000
300.000
I alt
500.000
250.000
150.000
900.000
Total
2.666.000
2.466.000
2.368.000
7.500.000

De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. Der henvises endvidere til hjemmesiden cradle2cradleregionmidt.blogspot.com for flere informationer om projektet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-10-76-2-07

3. Indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende udbud af 2-årigt HF i Viborg og Grenaa

Resume

Regionsrådet afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen. Region Midtjylland har modtaget henvendelser fra Voksenuddannelsescenter (VUC) Skive-Viborg og VUC Djursland om oprettelse af 2-årige udbud af højere forberedelseseksamen (HF) i henholdsvis Viborg og Grenaa.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet, at VUC Skive-Viborg godkendes til at udbyde 2-årigt HF i Viborg med en kapacitet på 2 klasser,

 

at VUC Djursland godkendes til at udbyde 2-årigt HF i Grenaa med en kapacitet på 2 klasser, idet de to uddannelsescentre bør sikre, at udbuddet sker i et forpligtende samarbejde med eksisterende HF udbud, og idet VUC Djursland på baggrund af udbuddet i Grenaa i 2012 vurderer, om der kan være grundlag for herefter også at søge om godkendelse af et udbud i Hornslet, og

 

at der foretages en samlet evaluering i 2014.

 

Venstre tog foreløbigt forbehold.

 

Det Konservative Folkeparti tog forbehold.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget anbefaler, at det i sidste sætning i andet ”at” præciseres, at udbuddet sker i et forpligtende samarbejde med eksisterende HF udbud.
Henvendelse fra forstanderen for VUC Djursland til forretningsudvalget blev udleveret og drøftet. Udvalget finder, at VUC Djursland bør udbyde det 2-årige HF i Grenaa i 2012, og derefter vurderer om der kan være grundlag for også at søge om godkendelse af et udbud i Hornslet.
Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

 

Regionsrådet afgiver i medfør af Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen (HF). Region Midtjylland har modtaget henvendelser fra to uddannelsesinstitutioner om etablering af 2-årige HF-tilbud. Det drejer sig om en henvendelse fra Voksenuddannelsescenter Skive-Viborg (VUC Skive-Viborg), der ønsker at oprette et 2-årigt HF-tilbud i Viborg, samt en henvendelse fra VUC Djursland, der ønsker at oprette et 2-årigt HF-tilbud i Grenaa. Henvendelserne fra de to uddannelsescentre vedlægges som bilag.

 

Henvendelsen fra VUC Skive-Viborg har været i høring hos Skive Gymnasium og HF samt Viborg Gymnasium og HF. Skive Gymnasium og HF har ingen bemærkninger. Viborg Gymnasium og HF udtrykker bekymring over ønsket om etablering af endnu et 2-årigt HF-tilbud i Viborg, idet gymnasiet herved potentielt vil kunne miste 20 % eller mere af kursisterne, hvilket vil betyde, at gymnasiet får vanskeligt ved at tilbyde kursisterne en rimelig palet af valgfag. Viborg Gymnasium og HF forventer ikke, at et yderligere tilbud vil øge den samlede uddannelsesfrekvens, og man frygter, at en spredning af uddannelsestilbuddet vil betyde, at gennemførelsesprocenten og kvaliteten falder. Tilkendegivelsen fra Viborg Gymnasium og HF vedlægges.

 

Henvendelsen fra VUC Djursland har været i høring hos Aarhus Akademi, Randers HF og VUC samt Grenaa Gymnasium og HF. Aarhus Akademi og Randers HF og VUC har ingen bemærkninger. Grenaa Gymnasium og HF finder ikke, at der er belæg for en udvidelse af HF-udbuddet på Djursland, som vil kunne medføre et ringere tilbud til områdets HF-kursister, hvad angår fagudbud, studiemiljø, profil og kvalitet. Grenaa Gymnasium og HF tilbyder et samarbejde med VUC Djursland om et fælles udbud af en HF-klasse, der aldersmæssigt samler de kursister, der har behov for et mere voksent uddannelsesmiljø. Tilkendegivelsen fra Grenaa Gymnasium og HF vedlægges.

 

Administrationen skal indledningsvis bemærke, at uddannelsesinstitutioner, der udbyder studentereksamen og HF, skal indgå i et forpligtende samarbejde om bl.a. koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling. Oplæg til kapacitetsfastlæggelse skal således drøftes i de forpligtende samarbejder med henblik på at sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses og udnyttes optimalt og fornuftigt for alle de implicerede institutioner inden for samarbejdets geografiske område.

 

Af vedlagte oversigt over ansøgere til HF i regionen fremgår, at Viborg Gymnasium og HF har øget elevoptaget til HF fra 70 i 2008 til 147 i 2011. Antal personer i den potentielle målgruppe forventes at falde i Viborg frem til 2020. Dog tilsiger erfaringen, at navnlig flere ældre potentielle studerende vil vælge et tilbud på VUC, hvis det findes, og 30-35 kursister gennemfører årligt HF på VUC enkeltfagsordningen. Efter administrationens vurdering vil der være elevpotentiale til et "voksent" tilbud på VUC i Viborg.

 

Vedrørende udbud af et 2-årigt HF i Grenaa bemærkes, at der i 2011 blev optaget 90 elever på Grenaa Gymnasium og HF. I førnævnte oversigt over ansøgere er tallet 55 elever. Differencen skyldes et stort antal eftertilmeldinger, jf. nævnte høringssvar fra Grenaa Gymnasium og HF.

 

Om potentialet for at øge tilgangen til 2-årigt HF gennem et ekstra udbud i Grenaa indikerer erfaringer fra andre områder, at der vil være en generel højere HF-frekvens, hvis der både udbydes HF på gymnasium og VUC. Data for optaget af 20-24-årige på udvalgte uddannelsessteder i regionen (Holstebro Gymnasium og HF, Viborg Gymnasium og HF, og Th. Langs HF og VUC, Silkeborg) viser, at der er en svag underrepræsentation af 20-24-årige ved HF på Grenaa Gymnasium, hvilket kan indikere, at der er et uudnyttet potentiale for at tiltrække ældre studerende til et 2-årigt HF-forløb på VUC.

 

En forudsætning for et 2-årigt HF udbud i Grenaa er dog, at stigningen i antallet af HF elever kan fastholdes samtidigt med, at forholdsvis flere i de ældre aldersgrupper skal fatte interesse for en HF uddannelse.

 

Ydermere skal en forholdsvis stor andel af de, der på nuværende tidspunkt gennemfører HF via enkeltfag, være villige til at tage 2-årigt HF i stedet. Det bemærkes desuden, at antallet af 15-24-årige forventes at falde på Djursland over de næste 10 år.

 

Som bilag vedlægges en undersøgelse af udviklingen i søgningen til 2-årigt HF på gymnasier og voksenuddannelsescentre. Undersøgelsen indikerer, at VUC særligt appellerer til en lidt ældre gruppe kursister, der på grund af aldersforskellen fravælger HF på et gymnasium. Endvidere vedlægges en udtalelse fra VUC-lederkredsen i Region Midtjylland, hvori man anbefaler, at alle VUC-centre får adgang til at kunne udbyde 2-årigt HF. I øjeblikket udbydes forløbet ikke på VUC i Grenaa, Holstebro og Viborg. Det anbefales, at 2-årigt HF etableres med mindst 2 klasser for at sikre en faglig bredde i udbuddet.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet, at VUC Skive-Viborg godkendes til at udbyde 2-årigt HF i Viborg med en kapacitet på 2 klasser,

 

at VUC Djursland godkendes til at udbyde 2-årigt HF i Grenaa med en kapacitet på 2 klasser, idet det forudsættes, at udbuddet sker i et forpligtende samarbejde med eksisterende HF udbud, og idet VUC Djursland på baggrund af udbuddet i Grenaa i 2012 vurderer, om der kan være grundlag for herefter også at søge om godkendelse af et udbud i Hornslet, og

 

at der foretages en samlet evaluering i 2014.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behanding.

Sagnr.: 1-26-12-11

4. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter

Resume

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen den 1. september 2011 er indkommet 40 ansøgninger om tilskud. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er opdelt i 3 kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet 3 falder uden for kulturpuljens retningslinjer. Der er i alt rest til bevilling 1.905.816 kr., og der er indstillet tilskud til i alt 1.896.000 kr. Der er i alt i 2011 bevilget og indstillet for 3.687.300 kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter (kulturpuljen) bevilges i alt 1.289.000 kr. til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 1: Ansøgning nr. 75 (300.000 kr.), nr. 82 (250.000 kr.), nr. 86 (95.000 kr.), nr. 89 (154.000 kr.), nr. 90 (175.000 kr.), nr. 93 (15.000 kr.), nr. 102 (80.000 kr.), nr. 104 (120.000 kr.), nr. 107 (100.000 kr.),

 

at der til ansøgninger med prioritet 2 bevilges i alt 607.000 kr., der fordeles således: Ansøgning nr. 78: 375.000 kr. (ansøgt 675.000 kr.), nr. 100: 132.000 kr. (ansøgt 242.938 kr.), nr. 106: 100.000 kr. (ansøgt 250.000 kr.), og

 

at der meddeles afslag til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 3: 68, 70, 71, 72, 73, 74, 76, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 87, 88, 91, 92, 94, 96, 97, 98, 99, 101, 103, 105.

 

Kurt H. Jørgensen tog et generelt forbehold.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 
Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.
 

 

I henhold til den af regionsrådet vedtagne kulturpolitik for Region Midtjylland er kulturmidlerne delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen".

 

Kulturudviklingsmidlerne er afsat til strategiske indsatser på kulturområdet og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører.

 

For kulturpuljen gælder følgende retningslinjer for tilskud fra puljen:

 

  • Projekter, der bidrager til at synliggøre særlige regionale ressourcer og styrkepositioner.

  • Projekter, der medvirker til at fremme kendskabet til regionens natur- og kulturarv.

  • Projekter, der bidrager til at synliggøre regionens kulturliv nationalt og internationalt.

  • Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

  • Projekter, der styrker talentudvikling i regionen.

 

Generelt gælder det, at:

 

  • spørgsmålet om landdistrikter og yderområder indgår i vurderingen af ansøgningerne i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan,

  • det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at de godkendte projekter gennemføres med den finansiering, der er beskrevet i ansøgningerne.

 

Kulturpuljen har to årlige ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september.

 

Der er til ansøgningsfristen 1. september 2011 indkommet 40 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 14. oktober 2011 med beskrivelse af de 40 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen. Ansøgningerne er delt i tre kategorier: 1., 2. og 3., hvor

 

  • 1. prioritet er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik.

  • 2. prioritet er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, men hvor det er vanskeligt for administrationen at prioritere inden for gruppen.

  • 3. prioritet er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

 

Af de 40 indkomne ansøgninger resterer 37, idet én ansøgning på 400.000 kr. er overført til udviklingsmidlerne, mens 2 ansøgninger på i alt 195.200 kr. er trukket tilbage. De 37 ansøgninger er på i alt 6.190.638 kr. Oversigt over ansøgningerne vedlægges som bilag.

 

Administrationen vurderer, at der er:

 

  • 9 ansøgninger i gruppen prioritet 1 med et samlet ansøgt beløb på 1.289.000 kr.

  • 3 ansøgninger i gruppen prioritet 2 med et samlet ansøgt beløb på 607.000 kr.

  • 25 ansøgninger i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud.

 

Administrationen foreslår, at de 9 ansøgninger i prioritet 1 bevilges de ansøgte beløb, at ansøgninger i prioritet 2 bevilges i alt 607.000 kr., og at der gives afslag på alle ansøgninger i gruppe 3. Samlet betyder dette et forbrug af kulturpuljen på 1.896.000 kr.

 

Der resterer i alt en rest til bevilling på 1.905.816 kr. I 2011 er der i alt bevilget 3.687.300 kr. fra kulturpuljen.

 

Nr.
Ansøger
Titel
Ansøgt beløb
Indstillet beløb
Prioritet 1
75
Fregatten Jylland
Det digitale søslag
300.000
300.000
82
DOXBIO
DOXBIO
250.000
250.000
86
Foreningen ET4U
4 udendørs bannerudstillinger
95.000
95.000
89
Kurt Lykke Larsen
Vor tids blues
154.000
154.000
90
Teatret Kimbri
Teater på Træk
175.000
175.000
93
Suzukilærerne i RM
Suzukiworkshop for violiner og celli
15.000
15.000
102
Entré Scenen
DNA Continuum 2011-2013
80.000
80.000
104
Lemvig Kommune
Kunsten HER - nu og i fremtiden
120.000
120.000
107
Udstillingsstedet Spanien 19
The Infamous and Only Somewhat Ambassadorial Outpost of the Semi-Legitimate nation of Flux
100.000
100.000
Prioritet 2
78
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
Eksperimenterende og nytænkende introduktionsafsnit til udstillingen "Dansk mad og måltid"
675.000
375.000
100
Skovgaard Museet
Gå på opdagelse
242.938
132.000
106
Teater Katapult
Dogmeproduktioner
250.000
100.000
Prioritet 3
68
AOF-koret Horsens
DASOM Landssangerstævne i Horsens
0
0
70
Syddjurs Kommune
Bardatræf ved Kalø
75.000
0
71
Foreningen DOKbio
Etablering af dok.filmbiograf
563.000
0
72
Teaterforeningen Rapid Eye
Chord - en instrumental nycirkus forestilling
135.000
0
73
Line Sandvad Mengers
Oh, my God!
57.700
0
74
Viborg Musikforening
Besøg af Århus symfoniorkester
65.000
0
76
Mediehus Aarhus
TV-programserie
125.000
0
79
Laboratoriet ved Entré Scenen
UTOPIA-eksperiment 2
50.000
0
80
Forlaget Siesta
Rathlousdal - en herregård i Odder
50.000
0
81
Foreningen Skør med Rock
Skør med Rock 2012
20.000
0
83
Taste Aarhus
S'madkassen - smag, læring og oplevelser for børn
100.000
0
84
Kejsergaardens Venner
Studierejse til KBH
28.400
0
85
Arbejdsgruppe v/Underværket
Ordets Dag i Randers
30.000
0
87
Musikskolerne i RM
Unge spiller Klassisk i RM
44.000
0
88
TV MidtVest
Ensemble MidtVest i New York
35.000
0
91
LYDENSKAB
Pop-up koncertsal i tomme butikker
681.600
0
92
SPOR Festival
SPOR 2012: Folkekultur
200.000
0
94
Teateriet Apropos
Arne & On
130.000
0
96
Randers Kammerorkester
Historien om en soldat
75.000
0
97
KPF arkitekter a/s Aarhus
Udviklings- og konverteringspotentialer for kirkegårdsmiljøer
300.000
0
98
Institut for (X)
HAL A
369.000
0
99
Talkaoke DK
Talkaoke DK
75.000
0
101
Kunstmomentum.dk
Filosofibussen.dk
150.000
0
103
Nojazz
2.-3. del af Snak med Fremtiden-trilogien
200.000
0
105
DANISH+ 2012
DANISH+ 2012
175.000
0
 
 
 
 
 
 
 
 I alt
6.190.638
1.896.000

  

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-26-20-11

5. Ansøgning om tilskud til videreudvikling af Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester

Resume

Styregruppen for Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester (REMUS) ved Aarhus Musikskole søger om tilskud til videreudvikling af det nystartede REMUS, Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester. Der søges for en toårig projektperiode 2012-13 på i alt 400.000 kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af Region Midtjyllands kulturpulje bevilges 200.000 kr. i 2012 og 200.000 kr. i 2013, i alt 400.000 kr., til Aarhus Musikskole til videreudvikling af Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester, REMUS, idet Orkesterefterskolen i Holstebro tilbydes at deltage i projektet om videreudvikling af Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget anbefaler, at orkesterefterskolen i Holstebro tilbydes at deltage i projektet om videreudvikling af Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester.  
 
Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.
 

Styregruppen for Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester REMUS søger om tilskud til videreudvikling af det nystartede REMUS.

 

Formål

Formålet med REMUS er at:

 

  • skabe et orkester, hvor unge kan mødes og dyrke symfoniorkestersammenspil på højeste niveau nær deres bopæl i Region Midtjylland – uden at det står i vejen for lokale initiativer

  • inspirere og understøtte lokale orkestre

  • inspirere regionens musiklærere

  • skabe et orkester, som kan repræsentere Region Midtjylland indadtil og udadtil

  • tilbyde flotte koncerter rundt i regionen.

 

Baggrund

REMUS udspringer af et udvidet samarbejde mellem musikskolerne i Region Midtjylland. Dette samarbejde er bl.a. initieret af regionen. Orkestret blev etableret i foråret 2011 med støtte fra Region Midtjyllands kulturpulje. Baggrunden herfor var et behov for og ønske om – som bindeled mellem det lokale arbejde og det professionelle niveau – at etablere et symfoniorkester på regionalt plan, som kunne samle alle unge mellem 12 og 20 år med evner og talent inden for den klassiske musik.

 

Samarbejdspartnerne er musikskoler i Region Midtjylland, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Århundredets festival, amatørmusiklivet, folkeskoler og gymnasier.

 

I 2011 gennemførte orkestret, under Erik Olof Jakobssons ledelse og med koncertmester Christina Aastrand fra DR Symfoniorkester som solist, et projekt hvor der blev afholdt koncerter i Skanderborg og i Musikhuset i Aarhus med deltagelse af 55 unge fra regionen. (orkestrets medlemmer fordeler sig p.t. med 21 fra Vestjylland, 20 fra Aarhus-området og 14 fra det øvrige Østjylland).

 

REMUS gennemfører i efteråret 2011 en koncertturné i Ungarn, hvor man for lejlighed til at udveksle erfaringer med andre ungdomsorkestre.

 

Aktiviteter

Der søges støtte til en toårig projektperiode 2012-13, hvor REMUS bliver involveret i en lang række aktiviteter:

 

  • Foråret 2012: Tre weekendsamlinger efterfulgt af to koncerter rettet mod børnefamilier og folkeskoleklasser i regionen. REMUS vil her lægge sig op ad Århundredets festival og dens 1700-tals-tema. Århundredets festival er initieret af Folkeuniversitetet i Aarhus og er indskrevet i 2017 programmet.

  • Efterår 2012: Samarbejdsprojekt mellem REMUS og to ensembler fra Ungarn, der aflægger genbesøg i Region Midtjylland efter REMUS’ besøg i Ungarn i efteråret 2011. Programmet tilrettelægges i samarbejde med gæsterne, og der vil formentlig være både orkester- og kormusik.

  • Forår 2013: Samarbejdsprojekt mellem REMUS og Rapskolerne i det vestlige Aarhus om udvikling af symfonisk rap og hiphop. Der tilknyttes en professionel komponist til projektet, som afsluttes med tre koncerter i Region Midtjylland, den ene i forbindelse med El Sistema Gellerup. Desuden vil der blive lavet en film om projektet, som offentliggøres på internettet.

  • Efteråret 2013: Med REMUS som omdrejningspunkt inviteres Region Midtjyllands Ungdomskor til et projekt med symfonisk musik og kor. Der vil være deltagelse af gymnasiekor, MGK-kor og andre ungdomskor på højt niveau, og repertoiret vil bl.a. være Carmina Burana af Carl Orff.

 

Ansøgeren forventer, at REMUS fra 2013 vil kunne finansieres med kommunale tilskud og medfinansiering fra musikskolerne.

 

Økonomi

REMUS søgte i 2010 Region Midtjylland om 470.000 kr. for projektperioden 01.09.2010–31.07.2012. Orkestret fik på regionsrådets møde den 17. november 2010 bevilget 270.000 kr. fra kulturpuljen til ét år, 2011, inkl. rejse til Ungarn i efteråret 2011, med en bemærkning om, at en fortsættelse i 2012 ville kræve en særskilt ansøgning. Der ansøges hermed i alt om 400.000 kr. til aktiviteter i perioden 2012-13.

 

Udgifter pr. samling (2-3 weekender og koncerter)
 kr.
Dirigent
30.000
Solist
10.000
Gruppeinstruktører
30.000
Noder
10.000
Regissør
6.000
Transport til koncerter og prøver, i alt
25.000
Leje af koncertsteder
20.000
Prøvelokaler
10.000
Diverse
4.000
Hoteludgifter
2.000
Udgifter i alt pr. samling
147.000
 
 
Indtægter
 
Musikskolerne
40.000
Sponsorer
7.000
Region Midtjylland pr. samling
100.000
 
 
Region Midtjylland pr. år
200.000
Region Midtjylland, samlet ansøgning for projektperioden januar 2012-december 2013
 
400.000

 

Af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler er der pr. 1. november 2011: 4,9 mio. kr. til disposition i 2012 og 7,7 mio. kr. i 2013.  

 

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et væsentligt talentudviklingsprojekt for musikskoleelever på tværs af regionen; orkestret kan samtidig repræsentere Region Midtjylland med koncerter i ind- og udland. Administrationen foreslår derfor, at der af Region Midtjyllands kulturpulje bevilges 200.000 kr. i 2012 og 200.000 kr. i 2013, i alt 400.000 kr. til projektet vedrørende videreudvikling af Region Midtjyllands Ungdomssymfoniorkester, REMUS.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-21-78-3-11

6. Kvartalsrapporten pr. 30. september 2011

Resume

Den overordnede vurdering i kvartalsrapporten pr. 30. september 2011 er, at der er strukturel balance i driftsøkonomien på sundhedsområdet. Det er endvidere vurderingen, at forudsætningerne om besparelser i det vedtagne budget 2011 samt virkningen af omstillingsplanen i 2011 er slået igennem, dog enkelte steder med mindre forsinkelser og ved forbrug af budgetoverførsler fra 2010 til 2011.

 

Regionsrådet godkendte i maj 2011 overførsel af 208 mio. kr. fra driftsbudget 2010 til driftsbudget 2011. Det forventes, at der fra 2011 til 2012 vil blive søgt overført netto omkring 120 mio. kr. Herudover, foreslås i denne indstilling flyttet 90 mio. kr. fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet. Det samlede driftsbudget for sundhedsområdet bliver dermed reduceret med omkring 210 mio. kr., svarende til det budgetbeløb, der er overført fra 2010 til 2011. Dermed vil Region Midtjyllands forventede regnskabsresultat 2011 holde sig inden for regionens forholdsmæssige andel af den driftsøkonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner for 2011.

 

Finansieringsgrundlaget for sundhedsområdet viser en mindreindtægt på 50 mio. kr., hvilket skyldes, at den kommunale medfinansiering er mindre end forudsat. På grund af omstillingsplanen og implementering af Midt-EPJ på visse hospitaler har der været et aktivitetsfald på de somatiske hospitaler og i behandlingspsykiatrien hen over sommeren.

 

De faldende indtægter for kommunal medfinansiering modsvares af mindre udgifter til renter på regionens låneoptag. I forhold til budgettet skønnes en forbedring på 47 mio. kr.

Der er for anlægsområdet og Regional Udvikling tale om væsentlige betalingsforskydninger, som forventes søgt overført til budget 2012.

 

Den samlede positive likviditetspåvirkning for 2011 er på 700 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2011 tages til efterretning,

 

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-32 i bilaget bevillingsændringer godkendes, og

 

at bevillingsændringerne i notatet om regulering af byggeomkostningsindekset 2011 godkendes.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling efter fordelingsprincipper, der er fastsat i bemærkningerne til budget 2011.

 

Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.  

 

Sundhedsområdet

I tabel 1 er vist økonomien i 2011 for sundhedskredsløbet. I forhold til det korrigerede budget forventes mindre indtægter på 50 mio. kr., mindre driftsudgifter på 117,7 mio. kr. og mindre anlægsudgifter på 399,8 mio. kr. Overskuddet på driften og anlægsområdet skyldes først og fremmest betalingsforskydninger. Overskuddet søges overført til 2012 i henhold til regionsrådets regler om budgetoverførsler. Det forventede resultat påvirker likviditeten positivt i 2011 med 467,4 mio. kr.

 

Det bemærkes, at der i tabellen ikke er indarbejdet et skøn over de forventede renteudgifter i 2011, der skal henføres til sundhedsområdet. Regionens samlede renteudgifter forventes at blive 47 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes, at den variable rente er på et historisk lavt niveau. Renteudgifterne skal fordeles mellem de tre finansieringskredsløb, hvilket kræver en nærmere teknisk udregning. Derfor er ændringerne ikke indregnet i tabel 1, 2 og 3. Det lavere renteniveau i 2011 modsvarer de lavere indtægter på finansieringssiden, hvorfor der samlet ikke er nogen likviditetspåvirkning.

 

Tabel 1. Sundhedskredsløbets økonomi 2011.

Mio. kr.
Budget 2011
Korrigeret Budget 1)
Forventet regnskab
Afvigelse (+=overskud)
Finansiering i alt
-21.400,8
-21.363,5
-21.313,5
-50,0
Driftsudgifter i alt
20.667,6
20.805,9
20.688,2
117,7
Renteudgifter i alt 2)
121,2
121,2
121,2
0,0
Anlægsudgifter i alt
696,2
1.157,3
757,5
399,8
Udgiftsbaseret resultat
84,2
720,8
253,3
467,4
Låneoptag
-327,9
-329,9
-329,9
0,0
Likvid påvirkning (+=tilgang)
243,7
-390,9
76,6
467,4

Noter: 

  1. Det vedtagne budget 2011 tillagt tillægsbevillinger, som regionsrådet har godkendt som følge af reguleringer for lovændringer og overførsel af mer- eller mindreforbrug i budget 2010.

  2. Det forventede resultat for renteudgifter 2011 er ikke fordelt på de tre finansieringskredsløb. Samlet forventes mindreudgifter på 47 mio. kr., hvoraf en væsentlig andel skal henføres til sundhedskredsløbet.

  

Finansiering

Der forventes et fald i indtægterne på 50 mio. kr. på den kommunale medfinansiering, som er en del af finansieringsgrundlaget. De somatiske hospitaler og psykiatrien har hen over sommeren haft et fald i den aktivitet, som ligger til grund for den kommunale medfinansiering. Dette skyldes først og fremmest gennemførelse af omstillingsplanen og implementering af Midt-EPJ på flere hospitaler.

 

I 2010 lå aktivitetsniveauet 356,1 mio. kr. over statens baseline. Effekten af arbejdet med at tilpasse aktivitet og økonomi, forventes i 2011 at medføre et niveau tættere på statens baseline. Det vurderes fortsat, at aktiviteten på de somatiske hospitaler er tilstrækkelig til at sikre fuld udbetaling af regionens andel af den statslige aktivitetspulje.

 

Driftsudgifter

I forhold til det korrigerede budget forventes et overskud på 117,7 mio. kr. Hovedforklaringen på denne afvigelse er:

 

  • De somatiske hospitaler forventer mindreudgifter på 29,1 mio. kr., jf. afsnit 1.2 side 9. Det bemærkes, at de somatiske hospitaler under et fik overført 102 mio. kr. fra budget 2010 til budget 2011. Det forventede resultat for 2011 viser, at alle hospitaler forventes at nå sparemålet i det vedtagne budget 2011 og i forbindelse med omstillingsplanen, dog med en mindre forsinkelse på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg og ved brug af budgetoverførsler fra 2010 til 2011.

  • Forventede mindreudgifter på de somatiske fællesudgifter/-indtægter på 9,1 mio. kr., jf. afsnit 1.3 side 14 ff. Der er her tale om en række vanskeligt styrbare områder. Forventningen til årsresultatet er forbedret med 26,4 mio. kr. i forhold til 2. kvartalsrapport.

  • Præhospitalet forventer et overskud på 16,4 mio. kr., jf. afsnit 1.4, side 32 ff. Overskuddet søges delvist overført til 2012 til blandt andet dækning af merudgifter til it-investeringer (kontrolrumsløsning).

  • Behandlingspsykiatrien forventer et mindreforbrug på 25 mio. kr., jf. afsnit 1.5 side 34. Det bemærkes, at psykiatrien fik overført 40 mio. kr. fra 2010 til 2011. Det forventede resultat for 2011 viser, at behandlingspsykiatrien forventes at nå sparemålet i det vedtagne budget 2011 og i forbindelse med omstillingsplanen.

  • For nære sundhedstilbud forventes mindreudgifter til tilskudsmedicin på 25 mio. kr. og til praksissektoren et overskud på 4,4 mio. kr., jf. afsnit 1.6 Nære sundhedstilbud side 37 ff. Den positive udvikling i udgifterne til tilskudsmedicin fortsætter. Overskuddet til praksisområdet skyldes betalingsforskydninger i forhold til en række fælles puljer.

  • De administrative afdelinger, der henføres til sundhedsområdet, forventes budgetbalance, jf. afsnit 1.7 Sundhedsadministration, side 43. De administrative afdelinger, hvor udgiften deles mellem de tre finansielle kredsløb, forventes et samlet overskud på 8,8 mio. kr., jf. afsnit 4 Fælles formål og administration side 53 ff. Overskuddet skyldes ekstraordinære indtægter i forbindelse med overtagelsen af tjenestemænd.

 

Ses de vanskelige styrbare områder under de somatiske fællesudgifter/-indtægter (afsnit 1.3) og nære sundhedstilbud (afsnit 1.6) under ét, er der balance mellem det korrigerede budget og det forventede regnskabsresultat. Der er samlet set strukturel balance i sundhedsområdets driftsøkonomi i 2011.

 

I aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om økonomien for 2011 forudsættes det, at den aftalte driftsudgiftsramme holdes både i budget og regnskab. Region Midtjyllands driftsbudget for 2011 svarer til regionens forholdsmæssige andel af den aftalte ramme.

 

Regionsrådet godkendte i henhold til reglerne om overførselsadgang i maj 2011, at der overføres 208 mio. kr. fra 2010 til 2011. Dermed øges regionens forbrugsmulighed med et tilsvarende beløb. Dette løses ved: 

  • At der forventes overført fra budget 2011 til budget 2012 et beløb svarende til ca. 120 mio. kr.

  • At der overføres ca. 90. mio. kr. fra sundhedsområdets driftsramme til anlægsrammen, jf. bevillingsskema 22.

Aktiviteten

De somatiske hospitaler og psykiatrien har haft faldende aktivitet hen over sommeren 2011. Det vurderes, at DRG-værdien af aktiviteten på de somatiske hospitaler bliver 25 mio. kr. under baseline, jf. side 11. Mindreaktiviteten bliver tilbagebetalt til takstpuljen svarende til 50 % af værdien. Det er fortsat vurderingen, at regionen kan opnå det fulde tilskud fra den statslige aktivitetspulje.

 

For psykiatrien forventes der en faldende aktivitet i forhold til budgetteret på 4,3 %, opgjort som antal personer i kontakt, jf. side 35.

 

Det vurderes, at den faldende aktivitet skyldes omstillingsplanen, og for visse hospitaler implementeringen af Midt-EPJ.

 

Anlæg

I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. Bevillingshaverne forventer et mindreforbrug på 446 mio. kr. i 2011. De væsentligste afvigelser skyldes:

 

  • Forsinkelser i kvalitetsfondsprojekterne svarende til betalingsforskydninger på 230 mio. kr.

  • Forsinket udmøntning af puljen til medicoteknisk udstyr svarende til 58 mio. kr.

  • Forsinket udmøntning af anlægsramme på socialområdet svarende til 46 mio. kr.

  • Herudover er der en række mindre anlægsprojekter, hvor der er betalingsforskydninger svarende til 112 mio. kr., jf. oversigten i bilaget om anlægsinvesteringer side 3.

 

Socialområdet

I tabel 2 er vist økonomien 2011 for socialområdet. Samlet forventes nettomerudgifter på driften på 5,3 mio. kr. Der henvises i øvrigt til afsnit 2 Socialområdet, side 44.

 

Tabel 2. Økonomien 2011 for socialområdet

Mio. kr.
Budget 2011
Korrigeret Budget
Forventet regnskab
Afvigelse (+=overskud)
Finansiering i alt
-1.147,9
-1.143,4
-1.285,4
142,0
Driftsudgifter i alt
1.119,0
1.161,0
1.308,3
-147,3
Driftsresultat
-28,9
17,6
22,8
-5,3
Anlægsudgifter i alt
57,7
104,5
57,9
46,6
Udgiftsbaseret resultat
28,8
122,1
80,7
41,4
Låneoptag
-36,7
-87,7
-87,7
0,0
Likvid påvirkning (+=tilgang)
7,9
-34,4
6,9
41,4

  

Regional Udvikling

I tabel 3 er vist økonomien 2011 for Regional Udvikling. Der er i det korrigerede budget 2011 overført 208,2 mio. kr. fra budget 2011. Det forventes et overskud på 190,6 mio. kr. i 2011, som søges overført til 2012. Der er først og fremmest tale om bevilgede men ikke udmøntede midler på erhvervsområdet. Der henvises i øvrigt til oversigtstabellen i afsnit 3. Regional Udvikling side 49.  

 

Tabel 3. Økonomien 2011 for Regional Udvikling

Mio. kr.
Budget 2011
Korrigeret Budget
Forventet regnskab
Afvigelse (+=overskud)
Finansiering i alt
-585,1
-585,1
-585,1
0,0
Driftsudgifter i alt
583,1
791,3
600,6
190,6
Udgiftsbaseret resultat
-2,1
206,1
15,5
190,6
Låneoptag
0,0
0,0
0,0
0,0
Likvid påvirkning (+=tilgang)
2,1
-206,1
-15,5
190,6

 

Gennemsnitslikviditeten  

Som det fremgår af tabellerne 1, 2 og 3 er der en positiv likviditetspåvirkning på 467,4 mio. kr. fra Sundhedsområdet, 41,4 mio. kr. fra Socialområdet og 190,6 mio. kr. fra Regional Udvikling. Der er i alt en positiv likviditetspåvirkning på 699,4 mio. kr.

 

Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev gennemsnitslikviditeten vurderet til at udgøre 125 – 390 mio. kr. ved udgangen af 2011 under forudsætning af, at alle anlægsbudgetter, herunder overførsler fra 2010-2011 inkl. overførsler vedrørende regional udvikling bruges fuldt ud, inden udgangen af 2011. Kassebeholdningen blev forbedret med 77,5 mio. kr. som følge af, at staten accepterede udbetaling af de skatterestancer, som de tidligere amter overførte til staten i forbindelse med delingsaftalerne.
 
Den nuværende vurdering er et niveau på omkring 1.300 mio. kr. ved udgangen af 2011. Ud over ovenstående er dette niveau påvirket af, hvordan udbetalinger og indbetalinger fordeles hen over året.

  

Bevillingsændringer

I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. I notat om Regulering af byggeomkostningsindekset 2011 gennemgås de bevillingsmæssige konsekvenser af ændringen af byggeomkostningsindekset for 2011. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:


Skema 3 Puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter
Målet med puljen er at sikre mulighed for fleksible kapacitetstilpasninger, som sigter mod at sikre en optimal udnyttelse af regionens samlede undersøgelses- og behandlingskapacitet. Således skal puljen på 20 mio. kr. anvendes til at finansiere etablering af udvalgte garantiklinikker og meraktivitetsprojekter. For nuværende ser det ud til, at der er et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på kontoen for særlige aktivitetsbaserede projekter. Der afregnes i forhold til den faktiske aktivitet efter årets afslutning, ligesom der i den forbindelse vil blive justeret, hvis hospitalerne alligevel ikke udnytter udbetalingsrummet fuldt ud. Der er indgået aftale om projekter for i alt 17,8 mio. kr. med tre hospitaler, som udmøntes i skema 3.   

 

Skema 7 Ny dyr medicin og skema 8 Nye behandlinger
Udgiftsbehovet på området håndteres, jævnfør regionsrådets beslutning den 20. maj 2009, som en refusionsordning. I forbindelse med kvartalsrapporterne foretages således revurderinger af udgiftsbehovet til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2011 som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter for 2011.
 

Skema 22 Flytning af midler fra drift til anlæg

Af hensyn til overholdelsen af økonomiaftalen foreslås det, at der afsættes bevillingsrammer på drift og anlæg til at flytte i alt 90 mio. kr. vedrørende anskaffelser. 

I forbindelse med regnskabsafslutningen vil udgifter til anskaffelser blive omkonteret fra drift til anlæg.

 

Det foreslås, at der som en særlig foranstaltning, af hensyn til regnskabsaflæggelsen, gives bemyndigelse til administrationen til at flytte budgetmidler mellem hospitalerne og den centrale pulje på driften, svarende til omkonteringen af udgifter fra drift til anlæg. 

Revisionen har sagt god for ovenstående fremgangsmåde, idet det af praktiske og tekniske årsager ikke er muligt at opgøre flytningerne på forhånd. Der var ved regnskabsafslutningen for 2009 og 2010 en tilsvarende ordning.   

 

Skema 28 Bevillingsteknisk korrektion, kvalitetsfondsprojekter
Lovgivningen for konteringen af kvalitetsfondsprojekter er ændret. Det betyder, at puljer og indtægter skal fordeles fra centrale puljer til de tre kvalitetsfondsprojekter. I skema 25 fjernes de tilbageværende centrale puljer og budgetflytningerne, som følge af lovgivningsændringerne, er hermed tilendebragt. Der sker ingen ændringer af de af regionsrådet godkendte udgiftsbevillinger. Ændringerne har derfor ingen betydning for de enkelte anlægsprojekter.  

 

Skemaerne 1, 2, 4 – 6, 9 – 21, 23 - 27 og 29 - 32
Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.  

 

Regulering af byggeomkostningsindekset

Det foreslås, at byggeomkostningsindekset for Budget 2011 fastsættes til indeks 126,0 svarende til Danmarks Statistiks opgørelse for 2. kvartal 2011. Det medfører, at rådighedsbeløbene for 2011 reguleres fra indeks 121,0 til indeks 126,0.

 

Reguleringerne på i alt 25,329 mio. kr. finansieres af Reserven Det Nye Universitetshospital 6,475 mio. kr., Reserven Ombygning af Regionshospitalet Viborg 0,891 mio. kr., Reserven Det Nye Regionshospital Gødstrup 1,154 mio. kr. Puljen til anlægsprojekter 12,385 mio. kr. Anlægsreserven 2,204 mio. kr., Rammebevillingen til Udvikling 2,05 mio. kr. og Puljen til Regionshusene 0,17 mio. kr.

 

Finansieringen er opdelt på anlægskredsløbene: kvalitetsfondsprojekter, sundhedsområdets almindelige anlægsramme, socialområdet og området for fælles formål. I vedlagte notat om regulering af byggeomkostningsindekset 2011 fremgår reguleringerne på projektniveau.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-15-1-70-3-10

7. Godkendelse af retningslinjer for anvendelse af social klausul om lære- og praktikpladser ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter

Resume

Den politiske aftale om Region Midtjyllands budget for 2011 indeholder en hensigtserklæring vedrørende krav om praktikpladser i forbindelse med udbud. Ved udbud af blandt andet bygge– og anlægsopgaver er der under visse betingelser mulighed for, at der kan stilles kontraktkrav, i form af sociale klausuler, om et nærmere fastsat antal praktikpladser ved indgåelse af kontrakt på bygge– og anlægsområdet. Administrationen har udarbejdet forslag til retningslinjer herfor.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til retningslinjer for anvendelse af social klausul om lære- og praktikpladser ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter godkendes, idet de tilpasses eventuelt kommende folketingsbeslutninger på området, og

 

at retningslinjerne for sociale klausuler evalueres af regionsrådet inden udgangen af 2013.

 

Jette Skive tog et foreløbigt forbehold.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 11. oktober 2011.

 

Den politiske aftale om Region Midtjyllands budget for 2011 indeholder en hensigtserklæring om at gennemføre en ekstra indsats for at få oprettet flere praktikpladser i forbindelse med de kommende store byggeopgaver i regionen. Administrationen er anmodet om at udarbejde administrative retningslinjer til brug for vurderingen af, hvornår sociale klausuler med krav om oprettelse af praktikpladser sagligt kan begrundes. De administrative retningslinjer forelægges regionsrådet til godkendelse.

 

Foranlediget heraf har administrationen vurderet muligheden for at knytte sociale klausuler i form af uddannelsesklausuler til kommende kontrakter på byggeområdet. Der er fokuseret på egentlige lærlingeuddannelser af håndværksmæssig karakter indenfor bygge– og anlægsområdet. Praktikforløb i relation til uddannelser indenfor rådgiverbranchen (arkitekt, ingeniør mm.) samt løntilskudsplaceringer og øvrige integrations– og arbejdsmarkedsordninger indgår ikke i denne sammenhæng. I et notat fra april 2011 har Undervisningsministeriet kortlagt myndighedernes mulighed for at anvende sociale klausuler om ansættelse af elever, når en offentligt udbudt opgave skal udføres.

 

Undervisningsministeriet slår fast, at offentlige myndigheder ved indgåelse af blandt andet bygge– og anlægskontrakter skal iagttage de fællesskabsretlige udbudsregler, herunder udbuds– og forsyningsvirksomhedsdirektivet samt EUF – traktatens regler og principper. Det indebærer, at følgende betingelser skal være opfyldt:  

 

  • Kontraktvilkåret skal være beskrevet i det offentliggjorte udbudsmateriale (åbenhed og gennemsigtighed).

  • Kontraktvilkåret skal være sagligt begrundet (saglighed). 

  • Kontraktvilkåret skal overholde proportionalitetsprincippet og må således ikke være mere vidtgående end udførelsen af den konkrete kontrakt tilsiger (proportionalitet).

  • Kontraktvilkåret må ikke have direkte eller indirekte diskriminerende virkning på tilbudsgivere fra andre medlemsstater (ikke – diskriminerende).

  • Det vil som hovedregel kun være lovligt at opstille kontraktvilkår, der vedrører eller regulerer udførelsen af ydelser i myndighedens eget land.

 

I en introduktion til notatet nævner Undervisningsministeriet, at hensigten med notatet er at skabe maksimal klarhed over de betingelser, der skal være opfyldte for at sociale klausuler, der vedrører uddannelses– og praktikaftaler, er forenelige med fællesskabsrettens krav, indtil der er en afgørelse fra Klagenævnet for Udbud eller domstolene om spørgsmålet.

 

En administrativ arbejdsgruppe i Region Midtjylland har arbejdet med sagen. Resultatet af dette arbejde er resumeret i notat af 01.08.2011: Sociale klausuler vedrørende praktikpladser ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter i Region Midtjylland. Notatet er vedlagt som bilag.

  

Forslag til administrative retningslinjer

Følgende foreslås at gælde for Region Midtjyllands brug af sociale klausuler ved etablering af praktikpladser i tilknytning til kommende større byggeprojekter.

 

Kontraktens egnethed i relation til lære– og praktikpladser

Det foreslås, at der foretages en konkret vurdering af en given opgaves egnethed i relation til krav om lære– og praktikpladser, hvis opgaven forventes at have:

  • En varighed på 6 måneder eller mere, og

  • Lønomkostninger på minimum 4 mio. kr. og/eller en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr.

 

Egnethedsvurderingen skal indgå i sagsfremstillingen i forbindelse med projektets forelæggelse for regionsrådet.

 

Omfang

Et krav om at mellem 3 og 6 % af de stillinger der anvendes til at opfylde kontrakten er praktikpladser vil sikre, at kravet kun gælder kontrakter af en vis størrelse. Den endelige procent fastlægges i forbindelse med udbud af den konkrete entreprise under hensyntagen til blandt andet kontraktens størrelse, presset på praktikpladser, kontraktens varighed mm.

 

Kontrol og bod

Entreprenøren skal på bygherrens foranledning kunne dokumentere, at kontraktens krav om praktikpladser til stadighed er opfyldt. Opfyldes kravet ikke, skal der betales en bod på 5.000 kr. pr. påbegyndt uge pr. årsværk lærling indtil forholdet er bragt i orden. Såfremt entreprenøren fortsat ikke opfylder kontraktkravet, skal kontrakten kunne erklæres for væsentligt misligholdt og derfor kunne ophæves.

  

Flere kommuner og regioner, heriblandt Aarhus Kommune, Region Nordjylland og Region Syddanmark arbejder med sociale klausuler vedrørende uddannelses– og praktikaftaler. Overvejelser herfra har været inddraget i formulering af ovenstående principper.

 

Der findes endnu ikke nævneværdige erfaringer med anvendelsen af sociale klausuler, herunder indvirkningen på antallet af praktikpladser og om, hvorvidt krav om sociale klausuler virker fordyrende. Såfremt Region Midtjylland beslutter at indføre sociale klausuler med henblik på etablering af lære– og praktikpladser anbefales det, at der gennemføres en evaluering inden udgangen af 2013.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jette Skive og Leif Lund stemte imod.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-35-78-7-10

8. Udtalelse til statsrevisorerne vedrørende beretningen om DRG-systemet

Resume

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 21. september 2011 anmodet regionsrådet i Region Midtjylland om en udtalelse i forbindelse med ministerens redegørelse til Statsrevisorerne om foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet har givet anledning til.

 

Et udkast til regionsrådets udtalelse er vedlagt som bilag, hvor regionsrådet forholder sig til de bemærkninger, Statsrevisorerne kommer med.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkastet til regionsrådets udtalelse til ministeren for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med Statsrevisorernes beretning om DRG-systemet godkendes.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne offentliggjorde den 24. august 2011 Beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet.

 

Som opfølgning herpå skal Ministeren for Sundhed og Forebyggelse afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

 

Til brug for redegørelsen til Statsrevisorerne skal Ministeren indhente en udtalelse fra regionsrådene. Anmodning om udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet vedlægges.

 

Beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet og Region Midtjyllands bemærkninger til beretningsudkastet i forbindelse med undersøgelsen af DRG-systemet vedlægges. Sidstnævnte er de opmærksomhedspunkter, Region Midtjylland tidligere i undersøgelsen har påpeget overfor Rigsrevisorerne.

 

I udkastet til regionsrådets udtalelse til Statsrevisorernes beretning gøres opmærksom på følgende:

 

  • at regionsrådet generelt er enige i, at en forbedring af fordelingsregnskaberne og registrering vil være gavnligt for DRG-systemet,

  • at fordelingsregnskaberne udgør en væsentlig indsats for de involverede parter, hvormed en hurtigere aflevering ikke spiller sammen med højere kvalitet,

  • at der foretages en følsomhedsanalyse til at afdække effekten af ændringer i fordelingsregnskaberne i DRG-taksterne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-60-08

9. Godkendelse af anlægsregnskab for om- og tilbygning af Hinnerup Kollegiet

Resume

Regionsrådet gav den 20. maj 2009 anlægsbevilling til om- og tilbygning af Hinnerup Kollegiet i Hinnerup.

 

Byggeriet blev påbegyndt i august 2009, afleveret i juni 2010, men først endelig afsluttet i sommeren 2011. 


Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for om- og tilbygning af Hinnerup Kollegiet godkendes.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 
Susanne Gaarde og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Regionsrådet godkendte den 20. maj 2009 projektforslaget for om- og tilbygning af Hinnerup Kollegiet og gav samtidig anlægsbevilling til gennemførelse af projektet som alment byggeri med tilhørende servicearealer. På mødet den 23. marts 2011 godkendte regionsrådet, at om- og tilbygningen af Hinnerup Kollegiet blev ændret til at blive bygget efter serviceloven, da regionen ikke har mulighed for at bygge almene boliger.

 

Anlægsbevillingen blev derfor omlagt til byggeri efter serviceloven med en bevilling på i alt 10,468 mio. kr.

 

Projektet omfatter ombygning af eksisterende værelser til 6 tidssvarende 2-rums handicapboliger med køkken, bad og toilet. Samtidig er der bygget 4 nye 2-rums lejligheder med tilhørende servicearealer i en tilbygning. Endvidere er der etableret kontor- og mødefaciliteter som erstatning for en midlertidig kontorpavillon.

 

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

 

Mio. kr.
Bevilling
Regnskab
Afvigelse
Om- og tilbygning af Hinnerup Kollegiet, Hinnerup
 
10,468
 
10,405
 
0,063

 

Som det ses af tabellen, er der et mindreforbrug på 63.000 kr.

 

Byggeriet blev påbegyndt august 2009 og afleveret i juni 2010, men da udenomsarealerne først er blevet færdiggjort i 2011, foreligger anlægsregnskabet først nu.

 

KPMG har den 30. september 2011 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæringen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-61-14-08

10. Optagelse af lån til de almene boligafdelinger Mosetoft og Nørholm Kollegiet

Resume

På to sociale tilbud med almene boligafdelinger er der behov for at udføre større vedligeholdelsesopgaver.

 

Mosetoft i Viborg skal tilsluttes offentlig kloak og Nørholm Kollegiet i Herning har haft behov for renovering af et tag.

 

Der søges derfor om tilladelse til, at boligafdelingerne på Mosetoft og Nørholm Kollegiet kan optage tillægslån til vedligeholdelsesarbejderne. Låneoptagelsen kræver regionsrådets godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives tilladelse til optagelse af et tillægslån på 470.000 kr. til den almene boligafdeling på Mosetoft, Viborg til kloakering og tilslutningsafgift, og
at der gives tilladelse til optagelse af et tillægslån på 260.000 kr. til den almene boligafdeling på Nørholm Kollegiet, Herning til renovering af tag.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
 
Susanne Gaarde og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

På en del af Region Midtjyllands sociale tilbud er der almene boligafdelinger. Driften af disse boliger skal dækkes af beboernes huslejebetaling. Når der skal foretages forbedringer eller laves vedligeholdelsesopgaver og renoveringer, er det således også beboernes huslejebetaling, der skal dække udgifter hertil. En del af beboernes husleje hensættes til planlagte vedligeholdelsesopgaver. Men hvis der er behov for at få udført større arbejder, hvor der endnu ikke er hensat tilstrækkeligt til den planlagte vedligeholdelse, har boligafdelingen mulighed for at optage et langfristet lån, så udgiften kan fordeles over flere års husleje.

I henhold til delegerings- og kompetencefordelingsregler i Region Midtjylland kræver optagelse af lån regionsrådets godkendelse.

Der er i 2 af Region Midtjyllands boligafdelinger behov for større vedligeholdelsesarbejder. Det drejer sig om:

Mosetoft, Møgelkærvej 6, Viborg

På tilbuddet Mosetoft i Viborg er der bl.a. 12 almene boliger til borgere med svær udviklingshæmning. I forbindelse med erstatningsbyggeri for tilbuddet Gårdhaven er en del af Mosetofts grund blevet udstykket til den nye Gårdhaven og der er lavet ny lokalplan for området.

Den nye lokalplan betyder, at Mosetoft skifter status fra landzone til byzone, og dermed er der også kommet krav fra kommunen om tilslutning til offentlig kloak.

De almene boliger skal betale en del af denne tilslutning, som med tilslutningsafgifter og udførelse af arbejdet løber op i 940.000 kr. Boligafdelingens andel heraf er på 470.000 kr. inkl. moms. Da boligafdelingen, som blev etableret i 2007, endnu ikke har hensatte midler til planlagt vedligeholdelse i den størrelsesorden, er der behov for optagelse af et tillægslån. Ydelserne på dette lån er der taget højde for i boligafdelingens budget, der er vedtaget for 2012. Låneoptagelse medfører en stigning i beboernes husleje, som i 2012 stiger med 5,6 % fra 6.070 kr. pr. måned til en husleje på 6.410 kr. pr. måned brutto. Beboerne har mulighed for at få boligstøtte til huslejestigningen.  

Tilbuddet Mosetofts andel af kloaktilslutningen afholdes af socialområdets vedligeholdelsespulje for 2011. 

Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, Herning.

Nørholm Kollegiets almene boligafdeling er opført i 2004 og har 9 lejemål til borgere med svære fysiske handicaps. Taget på den almene boligafdeling har været udført uhensigtsmæssigt, hvilket har medført rådskader i tagkonstruktionen. Det har derfor været nødvendigt at skifte en del af taget.

 

Heller ikke Nørholm Kollegiets almene boligafdeling har så store hensættelser til planlagt vedligeholdelse, at den ikke-forudsete tagrenovering kan afholdes heraf. Der søges således om tilladelse til optagelse af et lån til den almene boligafdeling på 260.000 kr.

 

Der er taget højde for ydelser til dette lån i afdelingens budget for 2012. Huslejerne for beboerne i de almene boliger på Nørholm Kollegiet vil i 2012 stige med 2,5 % fra 5.390 kr. pr. måned til 5.525 kr. pr. måned brutto. Beboerne har mulighed for at få boligstøtte til huslejestigningen.

 

Prisen på tagrenoveringen er på 300.000 kr. Tilbuddets andel af tagrenoveringen er finansieret indenfor socialområdets rammebevilling til bygningsvedligeholdelse. 

Finansiering

Lånene til de almene boligafdelinger kan hjemtages som 25-årige lån i henhold til lånebekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1.

 

Servicearealernes andel af renoveringsprojekterne afholdes indenfor socialområdets ramme til bygningsvedligeholdelse.

 

I nedenstående tabel vises en fordeling af udgifterne og finansieringen heraf.

 
Service- arealer*
Almen boligafdeling**
Mosetoft, kloakering
564.000
470.000
Nørholm Kollegiet, tagrenovering
92.000
260.000
I alt
656.000
730.000
Finansiering
 
 
Socialområdets vedligeholdelsespulje
656.000.
 
Låneoptagelse
 
730.000
Finansiering i alt 
656.000.
730.000

* Udgifterne til servicearealerne opgøres ekskl. moms.

** Udgifterne til de almene boligafdelinger opgøres inkl. moms.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-13-3-44-07

11. Ligestillingsredegørelse 2011 for Region Midtjylland

Resume

Ifølge ligestillingsloven skal regionsrådet hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse. Formålet med redegørelsen er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i regionen og regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Redegørelsen skal godkendes af regionsrådet og indberettes 1. november 2011.

I henhold til Ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning
.

Forretningsudvalget indstiller,

at ligestillingsredegørelse 2011 for Region Midtjylland godkendes.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ifølge ligestillingsloven skal regionsrådet hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse. Formålet med redegørelsen er at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i regionen og regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Redegørelsen skal godkendes af regionsrådet og indberettes 1. november 2011. 

 

I henhold til Ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

 

Når alle regioner har indberettet deres redegørelser for 2011, er det muligt at sammenligne med andre regioner inden for en række indikatorer, ligesom de mange konkrete eksempler og erfaringer kan give inspiration til det fremtidige ligestillingsarbejde.

 

I ligestillingsredegørelse 2011 for Region Midtjylland er der fokus på, om regionerne arbejder strategisk med ligestilling på alle serviceområder, og om der er udarbejdet en ligestillingspolitik. Der er også fokus på, om der arbejdes med indarbejdelse af køn og ligestilling i det daglige arbejde i politiske indstillinger (kaldet kønsmainstreaming og ligestillingsvurdering). Endelig er der fokus på kønssammensætningen af råd, nævn og udvalg. Region Midtjylland har ikke udarbejdet en egentlig ligestillingspolitik, da ligestilling er en del af Region Midtjyllands Mangfoldighedsindsats, som blev godkendt af regionsrådet 20. maj 2009.  

 

Mangfoldighedsindsatsen har følgende tre hovedindsatsområder:

 

  • ligestilling

  • etnisk ligestilling

  • handicap


Med hensyn til ligestilling er det Region Midtjyllands mål:

 

  • at medvirke til at skabe en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser på såvel medarbejder- som lederniveau,

  • at følge udviklingen vedrørende kønsligestilling, og

  • at arbejde med nye initiativer f.eks. fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag.

 

I forbindelse med godkendelsen af Mangfoldighedsindsatsen blev det besluttet at nedsætte en følgegruppe, som bl.a. skal inspirere og komme med forslag til konkrete projekter og indsatsområder indenfor ligestillingsområdet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-72-192-08

12. Forslag til driftsorganisering af TrygFondens Familiehus

Resume

Regionsrådet har henholdsvis den 22. oktober 2008 og den 2. december 2009 godkendt projektforslag samt anlægs- og driftsbudget for TrygFondens Familiehus ved DNU.

Der er efterfølgende udarbejdet et forslag vedrørende etablering af driftsorganisation, som nu fremlægges til godkendelse i regionsrådet, herunder "Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Den selvejende institution TrygFondens Familiehus" og "Vedtægter for Den selvejende institution TrygFondens Familiehus".

Forretningsudvalget indstiller,

at driftsorganisationen godkendes, herunder at ”Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Den selvejende institution TrygFondens Familiehus” godkendes, og at ”Vedtægter for Den selvejende institution TrygFondens Familiehus” godkendes.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 31. oktober 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

 

Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2008 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for familiehuset ved Aarhus Universitetshospital. På regionsrådsmødet den 2. december 2009 blev det besluttet at godkende Projektforslaget for Familiehuset, at tildele anlægs- og driftsbudget til Familiehuset samt at navngive byggeriet ”TrygFondens Familiehus”.

 

TrygFonden har givet en bevilling på 25 mio. kr. til opførelse af Familiehuset. Derudover har De små Glæders Legat bevilget 2,5 mio. kr. til indretning af Familiehuset. Desuden har Rådgivergruppen DNU bevilget 140.000 kr. til opførelse af gårdhaven ved Familiehuset.

Vedlagt til orientering er et overordnet driftsbudget, hvoraf det fremgår, at Region Midtjylland med regionsrådets beslutning af 2. december 2009 har tilført 250.000 kr. årligt til driftsbudgettet, og Aarhus Universitetshospital inden for det eksisterende budget finder yderligere 250.000 til driften af Familiehuset.

 

Det resterende driftsbudget forventes dækket af eksterne midler, og Kræftens Bekæmpelse stiller en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til drift af Familiehuset.

 

TrygFondens Familiehus

Familiehuset skal fungere som ophold for familier til alvorligt syge børn, der er indlagt på hospitalet. Huset skal være en base for de familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen, fordi de tilbringer meget tid på hospitalet eller bor langt væk.

 

Når de bor i huset, kan de bedre holde fast i de daglige rutiner og samtidig støtte og hjælpe både det syge barn og hinanden. 

 

Det fremgår af vedlagte visitationsretningslinjer, at familier som ønsker ophold i TrygFondens Familiehus skal henvises dertil af læger fra Pædiatrisk afdeling. Det syge barn kan ligeledes bo sammen med sin familie i TrygFondens Familiehus, hvis Aarhus Universitetshospitals sygepleje- og lægefaglige team finder det forsvarligt. 

Driftsorganisationen

Regionsrådets tidligere beslutninger har betydet, at Aarhus Universitetshospital har fået til opgave at etablere en driftsorganisation for Familiehuset.

 

Der er nu udarbejdet et forslag, hvor TrygFondens Familiehus får styreform som selvejende institution. Dette er den styreform, der bedst tilgodeser hensynet til, at huset drives uafhængigt af Aarhus Universitetshospital, og at donationer kan gives direkte til Trygfondens Familiehus.

 

Ved at adskille Familiehuset fra Aarhus Universitetshospital og dermed etablere en selvejende institution er der etableret et lukket system, således at bidragsydere ikke kan være i tvivl om, hvorvidt pengene går til Familiehuset.

 

Lignende driftsorganisation ses i forhold til driften af hospice i Region Midtjylland. 

 

I forbindelse med valg af styreform for Familiehuset er der taget i betragtning, at: 

  • Region Midtjylland er ejer af både grund og hus - både under opførelse og varigt.

  • Driftsorganisationen skal sikre en sikker drift og en god hverdag til gavn for familierne.

Etablering af en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland kræver, at der udarbejdes vedtægter og driftsoverenskomst. Derfor fremlægges nu forslag til driftsoverenskomst og vedtægter til godkendelse.

 

Det fremgår blandt andet af forslagene til driftsoverenskomst og vedtægter, at:

  • Der nedsættes en bestyrelse.

  • Revision af regnskabet for Familiehuset er omfattet af Region Midtjyllands revisionsaftale.

  • Ansatte medarbejdere (ikke frivillige) under den selvejende institution bliver ansat i Region Midtjylland og opnår derved samme vilkår som andre ansatte i regionen f.eks. i forbindelse med anciennitet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-171-06-V

13. Udvikling vedrørende aktivitet i antallet af behandlinger med kunstig befrugtning, sterilisationer og refertilisationer efter indførelse af egenbetaling pr. 1. januar 2011

Resume

Pr. 1. januar 2011 er der indført egenbetaling på behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen, øget egenbetaling for lægemidler til kunstig befrugtning samt egenbetaling for sterilisationer og for refertilisationer.

I det vedhæftede notat fremgår helt overordnet, at aktiviteten på Region Midtjyllands fertilitetsklinikker stort set ligger på niveau med aktiviteten i 2009. Til gengæld er der sket et markant fald i aktiviteten inden for sterilisationer. Det foreslås, at den konkrete udmøntning af økonomien, på baggrund af den ændrede aktivitetsudvikling, sker i forbindelse med 3. kvartalsrapport for 2011. Der tages udgangspunkt i aktiviteten i 2009 vedrørende behandlingen af borgere fra Region Midtjylland på de områder, der berøres af egenbetalingen.

Driftsgrundlaget for fertilitetsklinikkerne i 2011 skønnes at være tilnærmelsesvis på niveau med 2009. Den 30. oktober 2011 har regeringen meldt ud, at man med finansloven for 2012 vil fjerne egenbetalingen. Dermed forventer administrationen, at aktiviteten også fremadrettet vil være på niveau på 2009. Administrationen anbefaler på den baggrund, at regionsrådet udnytter optionen vedrørende IVF i modulbyggeriet i Horsens, så byggeriet også anvendes til genhusning af fertilitetsklinikken, der i øjeblikket ligger i Brædstrup.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om aktivitetsudviklingen på området tages til efterretning,

 

at de økonomiske konsekvenser vedrørende kunstig befrugtning håndteres ved, at hospitalerne tildeles et indtægtsbudget på beløbet fra DUT-reguleringen fordelt med udgangspunkt i hospitalernes andel af aktiviteten på området i 2009, hvad angår borgere fra Region Midtjylland,

 

at de økonomiske konsekvenser vedrørende sterilisationer og refertilisationer, herunder evt. færre indtægter fra andre regioner, håndteres gennem budgetreduktioner med udgangspunkt i fordelingen af aktiviteten på området i 2009, hvad angår borgere fra Region Midtjylland,

 

at den konkrete udmøntning af økonomien finder sted i forbindelse med 3. kvartalsrapport for 2011, og

 

at optionen vedrørende IVF i modulbyggeriet ved Regionshospitalet Horsens udnyttes, således at byggeriet også anvendes til genhusning af fertilitetsklinikken.

 

Poul Müller bemærkede, at byggeriet ved Regionshospitalet Horsens ikke bør opføres som modulbyggeri, men varigt byggeri.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 3. oktober 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. Forretningsudvalget udsatte sagen på sit møde den 11. oktober 2011 og har efterfølgende behandlet sagen igen på mødet den 8. november 2011.

 

Den 16. december 2010 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti, at dele af det reproduktive område fremover skulle være pålagt egenbetaling. Pr. 1. januar 2011 er der derfor indført egenbetaling på behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen, øget egenbetaling for lægemidler til kunstig befrugtning samt egenbetaling for sterilisationer og for refertilisationer.

 

Administrationen har i første halvdel af 2011 fulgt udviklingen i aktiviteten på de berørte områder. Den hidtidige udvikling tyder på, at der i 2011 vil være et fald på ca. 260 inseminationer sammenlignet med antallet i 2009. Antallet af In Vitro Fertilisation = reagensglasbefrugtning (IVF-behandlinger) forventes at ligge på samme niveau som i 2009.  

Indførelsen af egenbetalingen har til gengæld haft større konsekvenser for antallet af sterilisationer. Især for antallet af mandlige sterilisationer, der tyder på at falde næsten 95 % sammenlignet med antallet i 2009. Også antallet af kvindelige sterilisationer ser ud til at blive påvirket kraftigt, idet aktiviteten for 1. halvår 2011 tyder på, at der vil blive et fald på ca. 63 % fra 2009 til 2011.

 

Idet regionerne nu skal opkræve penge fra borgerne for de pågældende behandlinger, er der sket en reduktion af bloktilskuddet. Reduktionen bliver i alt 204,5 mio. kr. i 2011, hvoraf Region Midtjyllands andel vil udgøre ca. 43,5 mio. kr. Over halvdelen af dette beløb vedrører medicintilskud, og en mindre del vedrører speciallægepraksis. Ca. 19,1 mio. kr. vedrører selve hospitalsdriften. Indtægterne ved egenbetalingen på Region Midtjyllands hospitaler kan omvendt skønnes at beløbe sig til ca. 9,5 mio. kr. for borgere fra Region Midtjylland.

 

Konsekvenserne af indførelsen af egenbetalingen kan derfor foreløbigt skønnes at være en indtægt på behandlingen af borgere fra regionen, der er ca. 9,6 mio. kr. mindre end forudsat i DUT-reguleringen. Borgere fra andre regioner DRG afregnes som tidligere år.

 

DUT-reguleringen vedrørende hospitalsdriften på 19,1 mio. kr. svarer til en reduktion på ca. 8 mio. kr. for kunstig befrugtning, og på ca. 11,1 mio. kr. for sterilisationer (inkl. refertilisationer).

 

Der skønnes indtægter fra borgere i Region Midtjylland på behandlinger med kunstig befrugtning på ca. 8 mio. kr. Dette beløb foreslås fordelt mellem hospitalerne som et indtægtsbudget ud fra, hvor stor en andel af aktiviteten på de områder, der nu er pålagt egenbetaling, hver hospital udførte i 2009, hvad angår borgere fra Region Midtjylland.

 

I forhold til sterilisationer og refertilisationer skønnes egenbetalingen fra borgere fra Region Midtjylland at udgøre ca. 1,5 mio. kr., og dermed skønner administrationen indtægter på ca. 9,6 mio. kr. mindre end forudsat i DUT-reguleringen for sterilisationer på 11,1 mio. kr. DUT-reguleringen på 11,1 mio. kr. foreslås fordelt som en budgetreduktion med udgangspunkt i fordelingen af aktiviteten på området i 2009, hvad angår borgere fra Region Midtjylland. Evt. færre indtægter fra behandling af borgere fra andre regioner håndteres på samme måde. Hospitalerne kompenseres ved at kunne beholde de indtægter, der genereres. Budgetreduktionen på de 11,1 mio. kr. vil betyde kapacitetstilpasninger, og der kan blive tale om kompenserende besparelser på hospitalerne.

 

Driftsgrundlaget for fertilitetsklinikkerne i regionen i 2011 skønnes at være tilnærmelsesvis på niveau med 2009. Den 30. oktober 2011 har regeringen ligeledes meddelt, at man med finansloven for 2012 vil fjerne egenbetalingen. Administration forventer på den baggrund, at aktiviteten også fremadrettet vil være på niveau på 2009, og at der dermed også er et uændret driftsgrundlag for at opretholde tre klinikker i regionen. Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet udnytter optionen på IVF i modulbyggeriet i Horsens, og at der dermed sker en indflytning af fertilitetsklinikken fra Brædstrup til Horsens.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-72-160-08

14. Godkendelse af implementeringsplan for udbredelsen af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet vedtog den 22. juni 2011 på baggrund af en omkostningsanalyse fra Dansk Sundhedsinstitut, at administrationen skulle udarbejde en tidsplan for hurtigst mulig implementering af opfølgende hjemmebesøg i hele regionen samt undersøge mulighederne for at udbrede ordningen, så aldersgrænsen på 78 år ændres. Der fremlægges et forslag til en implementeringsplan.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til tidsplan for implementering af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland godkendes, og

 

at Vestklyngen afprøver en ændring af alderskriteriet for opfølgende hjemmebesøg.

 

Poul Müller anbefalede, at implementering skal være udrullet i hele regionen inden juli 2012.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

 

Der har været afholdt skriftlig høring i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde, og i den forbindelse er der kommet følgende bemærkning fra Poul Müller:
 
Indstillingen anbefales, dog således at implementering skal være udrullet i hele regionen inden juli 2012.

Region Midtjylland igangsatte primo 2009 implementeringen af opfølgende hjemmebesøg til ældre medicinske patienter i Vestklyngen som en del af regionens kronikerindsats. Ordningen betyder, at man på hospitalet screener alle medicinske patienter over 78 år, og ud fra en individuel behovsvurdering udvælger de patienter, der kan have gavn af et opfølgende hjemmebesøg. På baggrund af erfaringer fra Vestklyngen, har Dansk Sundhedsinstitut udarbejdet en omkostningsanalyse af opfølgende hjemmebesøg.

 

Regionsrådet vedtog den 22. juni 2011, at omkostningsanalysen af opfølgende hjemmebesøg tages til orientering, og at administrationen skulle udarbejde et forslag til hurtigst mulig implementering i resten af regionen samt undersøge mulighederne for at udbrede ordningen, så aldersgrænsen på 78 år ændres.  

 

Sundhedskoordinationsudvalget blev den 29. september 2011 orienteret om omkostningsanalysen og anbefalede på den baggrund udbredelse af opfølgende hjemmebesøg i hele regionen. Samarbejdsudvalget for almen praksis godkendte den 19. september 2011 muligheden for at afprøve ordningen vedrørende opfølgende hjemmebesøg uden 78 års aldersgrænsen i Vestklyngen fra 2012.   

 

Tidsplan   

På denne baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til tidsplan for hurtigst muligt at implementere opfølgende hjemmebesøg i hele Region Midtjylland. Med den foreslåede tidsplan sigtes der mod, at opfølgende hjemmebesøg vil være implementeret i hele regionen omkring årsskiftet 2012/2013. Implementeringen sker i klynger. Omkring hvert hospital i regionen er der dannet klynger, hvor de nærliggende kommuner, hospitaler og almen praksis mødes. Der er nedsat en klyngestyregruppe for sundhedsaftalen i hver klynge.  

 

  • Den daværende Silkeborgklynge* (Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Favrskov Kommune og Hospitalsenheden Silkeborg) er startet med opfølgende hjemmebesøg den 1. april. 2011.  

  • Viborgklyngen (Viborg Kommune, Skive Kommune og Regionshospitalet Viborg, Skive) er startet med opfølgende hjemmebesøg den 3. oktober 2011.    

  • Aarhusklyngen (Aarhus Kommune, Samsø Kommune og Aarhus Universitetshospital) påbegynder planlægningsfasen primo november 2011. Her er planlægningsfasen længere, da man undersøger muligheden for at anvende telemedicin. Opstart af opfølgende hjemmebesøg forventes omkring årsskiftet 2012/2013.  

  • Randersklyngen (Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers, Grenaa) påbegynder planlægningsfasen november 2011 med henblik på opstart 1. april 2012.  

  • I Horsensklyngen (Odder Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune og Regionshospitalet Horsens) har man vedtaget at påbegynde implementeringen af opfølgende hjemmebesøg med henblik på opstart i 2012.   

 

* På grund af ændringer i hospitalsstrukturen ophører Silkeborgklyngen. Ved Silkeborgklyngens ophør, så indtræder Silkeborg Kommune i Viborgklyngen, og Skanderborg Kommune indtræder i Horsensklyngen. Favrskov Kommune indtræder både i Randersklyngen og i Viborgklyngen. Denne klyngestruktur er kun gældende i forhold til opfølgende hjemmebesøg.

 

Statens puljemidler til "En forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom til implementeringen af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland" finansierer, at Dansk Sundhedsinstitut (DSI) yder implementeringsstøtte til udbredelsen af indsatsen.   

 

Dansk Sundhedsinstituts omkostningsanalyse 2009 viser, at opfølgende hjemmebesøg medfører en regional meromkostning på 313 kr. pr. patient. Det skyldes, at den primære besparelse ved interventionen opnås i forbruget af kommunale ydelser.   

 

Det reelle ydelsesforbrug til almen praksis til opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen i 2010 var cirka 400.000 kr. (inklusiv kørsel) svarende til 400.000 kr. / 300.000 borgere er lig med 1,35 kr. pr. borger. I første halvår 2011 er forbruget cirka 200.000 kr. Når man ændrer alderskriteriet i Vestklyngen og udvider målgruppen estimeres patientvolumen til at stige med ca. 80 %. Det betyder, at udgiften til almen praktiserende læger således vil være cirka 720.000 kr. pr. år (under forudsætning af, at gennemførelsesprocenten er tilsvarende 2010 niveau). I Vestklyngen svarer det til 720.000 kr./ 300.000 indbyggere = 2,4 kr. pr. indbygger.    

 

Udrulning i hele regionen af den oprindelige ordning (med aldersbegrænsning på +78 år) forventes at give følgende udgifter: 1,2 mio. borgere x 1,35 kr. er lig med 1,62 mio. kr. Derudover er der udgifter til forsøg med ændring af alderskriteriet i Vestklyngen på 320.000 kr.

 

Ændring af alderskriteriet afprøves i Vestklyngen  

Dansk Sundhedsinstituts implementeringsrapport 2009 viser, at der med baggrund i en række kliniske og organisatoriske argumenter er enighed i Vestklyngen blandt personalet på hospitalet, i kommunerne og almen praksis om, at alderskriteriet ikke er en hensigtsmæssig måde at udvælge målgruppen til opfølgende hjemmebesøg efter. Dette begrundes i, at en borger under 78 år kan have lige så meget gavn af et opfølgende hjemmebesøg som en over 78 år. Der indstilles derfor, at Vestklyngen afprøver en ændring af alderskriteriet.   

 

I Vestklyngen er der nedsat en koordineringsgruppe bestående af repræsentanter fra hospitaler, kommuner og almen praksis. Koordineringsgruppen vurderer, at der vil være behov for en nedre aldersgrænse, da der vil være for få borgere under 65 år, der vil blive screenet, som reelt har behov for et opfølgende hjemmebesøg. Yderligere vurderer koordineringsgruppen, at de 65-årige patienter er langt dårligere end de 60-64 årige, ligesom deres sociale netværk ofte er svagere. Koordineringsgruppen vurderer derfor, at målgruppen for afprøvningen af alderskriteriet bliver de 65-77 årige. De 78-årige fortsætter med at modtage opfølgende hjemmebesøg efter gældende aftaler.    

 

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) udarbejder en omkostningsanalyse med det formål at belyse effekten af et ændret alderskriterium, herunder de regionale og kommunale udgifter. Rapporten forventes tidligst offentliggjort i efteråret 2013.

 

Udgifterne til omkostningsanalysen forventes at blive ca. 400.000 kr. og finansieres af statens puljemidler til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom til implementeringen af opfølgende hjemmebesøg i Region Midtjylland. Planlægningsfasen i Vestklyngen er påbegyndt i oktober 2011 med henblik på opstart den 1. marts 2012. Rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut forventes fremlagt for regionsrådet ultimo 2013.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at de gerne ser, at implementeringen skal være udrullet i hele regionen inden juli 2012.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-72-31-08

15. Igangsættelse af fase 2: Sundhedshus Grenaa

Resume

Region Midtjylland og Norddjurs Kommune har i fællesskab fået tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om 15 mio. kr. til etablering af fase 2 af Sundhedshus Grenaa.

 

Norddjurs Kommune har den 13. oktober 2011 godkendt indflytning i sundhedshuset og parterne er ved at udarbejde projektbeskrivelse, samt tids- og handleplan til genfremsendelse til ministeriet. Ved godkendelse heraf vil ministeriet overføre rate 1 af midlerne svarende til 1 mio. kr. til påbegyndelse af projekteringsarbejdet. Under forudsætning af ministeriel godkendelse indstiller administrationen, at regionsrådet godkender en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der godkendes en indtægtsbevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på 1 mio. kr. (indeks 126) til igangsættelse af fase 2 af Sundhedshus Grenaa,

 

at der som følge af ovenstående gives et rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 1 mio. kr. (indeks 126) til påbegyndelse af projektering af fase 2 af Sundhedshus Grenaa, og

 

at anlægsbevillingen gives under forudsætning af at Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkender den genfremsendte projektbeskrivelse samt rate- og tidsplan.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Norddjurs Kommune har i fællesskab søgt 24,5 mio. kr. fra den tidligere regering og Dansk Folkepartis aftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder. Ansøgningen omfattede etablering af fase 2 af Sundhedshus Grenaa - renovering af 2. sal på Regionshospitalet Grenaa. Parterne har efterfølgende fået tilkendegivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilførsel af 15 mio. kr. til projektet.

 

Norddjurs Kommune har den 13. oktober 2011 besluttet, at deres sundhedsafdeling samt eventuelt andre funktioner skal flyttes ind i Sundhedshuset. Norddjurs Kommune og Region Midtjylland udarbejder nu tilrettet projektbeskrivelse samt tids- og rateplan til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på udbetaling af de ovennævnte 15 mio. kr. Projektbeskrivelsen vil i sine grundtræk være enslydende med den på regionsrådsmøde af 17. november 2010 godkendte ansøgning. Forskellen vil ligge i:

 

  • At der ikke ansøges om midler til understøttelse af aktiviteter på it-området for kommunen.

  • At der ombygges på den nu nedlagte sengeafdeling i stuen og ikke på andensalen.

  • At der ikke etableres et helt nyt indgangsparti, men at det under fase et etablerede parti bibeholdes.

 

Ovenstående betyder, at projektet vil kunne holdes indenfor rammen af de 15 mio. kr., som ministeriet har tildelt.

 

Første del af projektet vil omfatte udarbejdelse af byggeprogram og indgåelse af kontrakt med bygherrerådgiver med henblik på udbud af den samlede opgave. Normalt anvendes ca. 10 % af de samlede anlægsomkostninger til denne del af en anlægsopgave. Som følge af projektets karakter, og fordi der allerede er lavet en del arbejde forventer administrationen, at de samlede omkostninger til opgaven vil være 1 mio. kr. Parterne ansøger derfor om, at der som rate 1 udbetales 1 mio. kr. På baggrund af byggeprogrammet vil Region Midtjylland som bygherre sende projektet i udbud.

 

Da Region Midtjylland og Norddjurs Kommune er fælles om at modtage pengene fra puljen vil rate 2 af pengene blive fordelt mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune. Dette vil ske på baggrund af, hvor stor en andel af det samlede projekt de to parter hver især vil lægge beslag på. Norddjurs Kommune vil herefter overføre midlerne til Region Midtjylland.

 

Årsagen til denne fremgangsmåde er, at såfremt Region Midtjylland modtager alle midlerne og renoverer huset vil Norddjurs Kommune skulle betale fuld markedshusleje af nyrenoverede lokaler. Ved en løsning som den beskrevne vil Norddjurs Kommune via de modtagne midler selv finansiere ombygning til deres funktioner, hvorfor kommunen udelukkende vil være forpligtet til at betale for urenoverede lokaler samt løbende vedligehold.  

 

[image]

 

Videre proces

Administrationen og Norddjurs Kommune udarbejder og fremsender snarest muligt ny ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for frigivelse af midler, således at der kan indgås aftale med bygherrerådgiver og arkitekt. Administrationen forventer, at dette kan ske i november 2011.

 

Herefter vil projektet gå i udbud hvorefter Norddjurs Kommune kan flytte ind primo 2013.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-72-19-11

16. Markedsovervågning (AMGROS) 2. kvartal 2011

Resume

Orientering om den kvartalsvise udvikling i forbruget af lægemidler i Region Midtjylland med baggrund i de publicerede kvartalsvise markedsovervågninger fra AMGROS.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 31. oktober 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

 

Markedsovervågningen 2. kvartal 2011 blev behandlet på møde i Den Regionale Lægemiddelkomité den 19. september 2011. Bemærkninger til rapporten samt markedsovervågningsrapporten er vedlagt som bilag.

 

Markedsovervågning (AMGROS) 2. kvartal 2011

For rapporten skal det generelt bemærkes, at der er tale om opgørelser over det samlede indkøb og ikke det samlede forbrug. Opgørelserne viser således den medicinske behandling, der er igangsat på den enkelte regions hospitaler uanset, hvor patienten kommer fra.

 

Der er i vedlagte bilag udarbejdet en kort beskrivelse af omsætningsudviklingen i hospitalssektoren. Samlet set vokser omsætningen på landsplan efter 1. halvår med 3 %. Væksten i Region Midtjylland er noget højere med en vækst på 7 %.

 

Årsagen til den højere vækst i Region Midtjylland skyldes bl.a.:

 

  • Stigning i forbrug af faktorpræparater, der bruges til bløderpatienter.

  • Større stigning i det samlede forbrug af biologiske lægemidler end landsgennemsnittet. Biologiske lægemidler er lægemidler baseret på naturlige forekommende stoffer, oftest proteiner, der udvindes af mennesker, dyr eller planter. Biologiske lægemidler kan også dyrkes i mikroorganismer som f.eks. gærceller eller bakterier.

 

Disse to grupper af lægemidler udgør mere end halvdelen af den samlede stigning i Region Midtjylland.

 

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) skal sikre en ensartet anvendelse af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. RADS nedsætter fagudvalg med eksperter, som har til opgave at skabe konsensus om valg af medicin gennem udarbejdelse af fælles nationale behandlingsvejledninger.

 

Til styring og ensretning af brugen af de biologiske præparater kommer der omkring årsskiftet 2012 en national RADS vejledning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-141-09

17. Risikovurdering for 2. kvartal 2011 samt prioriterings- og besparelseskatalog for ombygningen på Regionshospitalet Viborg

Resume

Det indgår som en del af styringen af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, at hospitalets projektafdeling og den gennemgående rådgiver udarbejder kvartalsvise risikorapporter til regionsrådet. Rapporterne skal sikre, at der sker en tæt opfølgning på projektets økonomi og tidsplaner.

 

Herudover indgår det i regeringens tilsagnsbetingelser for projektet, at regionsrådet som led i risikostyringen udarbejder et prioriterings- og besparelseskatalog (change request-liste) over specifikke områder indenfor projektet, som i tilfælde af budgetproblemer vil kunne udgå af projektet, så den økonomiske ramme overholdes. Kataloget er en forudsætning for, at regionen kan få udbetalt midler fra kvalitetsfonden.

Forretningsudvalget indstiller,

at risikorapporten for 2. kvartal 2011 tages til efterretning, og

 

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 31. oktober 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

 

I styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg fremgår det, at regionsrådet fire gange årligt skal have en risikovurdering for projektet. I rapporten indgår en beskrivelse af risikostyringens formål, en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici.
 
Der er nu udarbejdet en risikorapport for 2. kvartal 2011. Rapporten er udarbejdet af den gennemgående bygherrerådgiver (Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard) på baggrund af dialog med Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.
 
Rapporten for 2. kvartal er forsinket på grund af et arbejde med at forbedre rapporteringen til regionsrådet. Rapporten for 3. kvartal forventes fremsendt til mødet i regionsrådet den 14. december 2011.
 
Risikorapporten for 2. kvartal 2011
Risikovurderingen er baseret på en model, hvor den enkelte risiko er markeret med grøn, gul eller rød zone. For hver enkelt risiko er der beskrevet de mulige tiltag for at minimere risikoen. Målet er først og fremmest at håndtere de risici, som er placeret i de gule og røde zoner.
 
Samlet set er det vurderingen, at antallet af risici i projektet på nuværende stadie er relativt begrænset. Nedenfor er beskrevet de tre risici, som er placeret i den gule zone, og hvilke tiltag der arbejdes med for at reducere disse. Der er ingen risici i rød zone.

 

1. Grundkøb til parkeringshus 
Det kommende P-hus er planlagt placeret på kommunalt grundareal, der støder op til hospitalets matrikel. Benyttelse af arealet til etablering af P-pladser er en væsentlig forudsætning for p-huset, og dermed også for tidsplanen i projektet. Administrationen er efter en dialog med Viborg Kommune blevet enige om en løsning, som indebærer et mageskifte med regionen og kommunen. Mageskiftet er sidenhen godkendt af regionsrådet den 26. oktober 2011, og risikoen er derfor ikke længere aktuel. Men da risikorapporten er fra 2. kvartal 2011, indgår risikoen i den vedlagte rapport.

 

2. It-løsninger

Det frygtes, at de økonomiske rammer ikke rummer tilstrækkelig plads til nye tekniske it-løsninger. Dette kan indebære, at der ikke er råd til nye informationstekniske løsninger, så man kan opnå tilstrækkelige driftsbesparelser. Derfor vil projektafdelingen løbende inddrage regionens it-afdeling i projekteringsarbejdet, således at det bliver muligt at foretage de rigtige prioriteringer, som kan forelægges hospitalets ledelse før igangsættelse. Risikoen skal især håndteres under projektforslagsfasen for akutcenteret. Det vil sige omkring årsskiftet 2012/2013.

 

3. Medicoteknik

Det vurderes, at der er en risiko for, at der ikke sker rettidig inddragelse af de medicotekniske løsninger i byggeprojektet. Det er således en kendt risiko ved hospitalsbyggeri, at de medicotekniske løsninger ofte udsættes til sidst i projektforløbet, fordi man ønsker de nyeste produkter. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå forskelle mellem de tekniske fremføringer og aktuelt behov. Der vil søges indbygget tilstrækkelig fleksibilitet i de tekniske fremføringer, således at risikoen minimeres. Risikoen skal især håndteres under projektforslagsfasen for akutcenteret. Det vil sige omkring årsskiftet 2012/2013.

 

I den vedlagte risikorapport er risikostyringen yderligere uddybet. Endelig kan de samlede risikoregistre med beskrivelse af alle potentielle risici rekvireres ved henvendelse til administrationen.

 

Prioriterings- og besparelseskatalog (change request)

Det indgår i regeringens tilsagnsbetingelser, at regionsrådet som led i risikostyringen godkender et prioriterings- og besparelseskatalog (change request-liste) over specifikke områder indenfor projektet, som i tilfælde af budgetproblemer vil kunne udgå af projektet, så den økonomiske ramme overholdes. Kataloget skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, før regionen kan få udbetalt midler fra kvalitetsfonden, herunder til de allerede gennemførte fase 0-projekter for ca. 115 mio. kr.

 

Tabel 1 nedenfor oplister de foreløbige, mulige besparelsesmuligheder fordelt på de fire delprojekter. En eventuel indløsning af en besparelse fra kataloget skal godkendes af regionsrådet.

 

På projektets nuværende stadie er de mulige projekttilpasninger fortsat på et overordnet niveau. Derfor er tallene foreløbigt angivet i intervaller. Der vil dog snarest muligt blive sat præcise tal på de enkelte punkter.

 

I det vedlagte bilag er de potentielle konsekvenser for tid, økonomi og kvalitet uddybet.

 

Tabel 1. Prioriterings- og besparelseskatalog for Regionshospitalet Viborg.

Nr.
Delprojekt
Beskrivelse
Besparelse
1
P-hus
Reduktion af p-hus med et eller flere fag
2-5 mio. kr.
2
P-hus
Ændring af p-husets afskærmning
under 2 mio. kr.
3
P-hus
Udeladelse af gangbro fra p-hus til hospital
under 2 mio. kr.
4
Paraplegi
Reducere omfanget af ombygninger i de eksisterende bygninger
2-5 mio. kr.
5
Akutcenter
Undlade at aptere en sengeetage øverst i akutcenteret
over 5 mio. kr.
6
Akutcenter
Undlade at forberede konstruktioner til fremtidige nye etager oven på nyt akutcenter
over 5 mio. kr.
7
Akutcenter
Undlade etablering af laminær air flow på operationsstuer
under 2 mio. kr.
8
Ombygninger
Reducere arealet der ombygges i det eksisterende hospital
over 5 mio. kr.
9
Ombygninger
Reducere antallet af sengestuer, som ombygges til 1-sengsstuer
over 5 mio. kr.

 

Det tredje øje
Udover den kvartalsvise risikorapportering vil der blive bestilt en uvildig, ekstern part til at udarbejde en årlig risikorapport til regionsrådet om projektet i Viborg (”det tredje øje”). Administrationen er i gang med at gennemføre et udbud med henblik på at udvælge den eksterne part. Forslaget til valg af det tredje øje vil blive forelagt politisk på mødet den 25. januar 2012.

 

Herudover vil regionsrådet blive orienteret om referaterne fra de kvartårlige møder mellem direktionen og det tredje øje, jf. den vedtagne procedure for DNU-projektet på regionsrådsmødet den 25. maj 2011.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-73-4-11

18. Orientering om tildeling af satspuljemidler til Ungdomshjemmet Holmstrupgård

Resume

Den selvejende institution Ungdomshjemmet Holmstrupgård, beliggende i Aarhus Kommune, som har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, har ud fra satspuljen for 2011, fået tildelt midler til at styrke netværket for familier med børn med psykiske vanskeligheder.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om tildeling af satspuljemidler til Holmstrupgård til at styrke netværket for familier med børn med psykiske vanskeligheder tages til orientering.

 

Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 2. november 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget pointerer vigtigheden af fokus i afrapporteringen fra projektet på, om projektet får betydning for kommunernes henvisningspraksis til børne- og ungdomspsykiatrien.
 
Susanne Gaarde og Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

 

Som led i satspuljeaftalen for 2011 blev partierne bag satspuljeforliget enige om at afsætte midler til bl.a. at sikre en bedre støtte til familier med børn med psykiske vanskeligheder.

 

Den selvejende institution Ungdomshjemmet Holmstrupgård, som har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, har i den forbindelse ansøgt og fået tildelt 1.869.969 kr. fordelt over 4 år, til projekt: ”Holmstrupgårds netværk – for familier med børn og unge med psykiske vanskeligheder”. Bevillingen gælder fra den 1. november 2011.

 

Formålet med projektet er at tilbyde familier med børn og unge med psykiske vanskeligheder deltagelse i en netværksgruppe, hvor der indgår rådgivning, hotline, krisehjælp mv.

 

Målgruppen er forældre/familier fra kommuner beliggende i Region Midtjylland med børn eller unge med psykiske vanskeligheder i alderen fra 10-25 år. Målgruppen omfatter forældre til børn og unge, der enten har fået stillet en psykiatrisk diagnose, er på venteliste til børne- og ungdomspsykiatrisk behandling eller som modtager undervisning og behandling fra kommunale specialpædagogiske skoler eller PPR/skolepsykolog (autisme, ADHD, sociale og emotionelle problemer/vanskeligheder mv.)

 

Holmstrupgård samarbejder med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland lokaliseret i Aarhus, Viborg og Herning om rekruttering af familier til projektet.

 

Holmstrupgård er et pædagogisk og miljøterapeutisk døgntilbud til ca. 70 unge fra 14 til 23 år med psykiatriske lidelser og organisk betingede vanskeligheder. Holmstrupgård har stor erfaring med og viden omkring ungdomspsykiatrien og er leverandør til VISO (Videns- og Specialrådgivnings Organisation). Holmstrupgård yder herigennem professionel rådgivning, sparring og vejledning til kommunale sagsbehandlere, PPR-medarbejdere, opholdssteder mv.

 

Holmstrupgård vil gennem projektet "Netværket for familierne med børn og unge med psykiske vanskeligheder" fremme brugen af familiens egne ressourcer til gavn for hele familien. Derudover forventer Holmstrupgård, at projektet får betydning for nedbringelse af antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Holmstrupgård vil løbende registrere og dokumentere familiernes udvikling gennem selvevaluering og evalueringssamtaler. Derudover vil Holmstrupgård registrere, om antallet af henvendelser til børne- og ungdomspsykiatrien falder i området.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-101-11

19. Orientering om dialog med Sundhedsministeriet om økonomien i DNU-projektet

Resume

I forlængelse af sagen om udbetaling fra midler fra kvalitetsfonden har Sundhedsministeriet bedt COWI granske økonomien og forudsætningerne i DNU-projektet. På baggrund af COWI’s rapport forventer administrationen, at ministeriet kan betrygges i økonomien i projektet, og at udbetalingerne fra kvalitetsfonden snarest kan iværksættes.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 31. oktober 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

 

Regeringen gav i juli 2010 et endeligt tilsagn på 6,35 mia. kr. til byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Regionen har siden januar 2011 været i dialog med ministeriet om en plan for udbetalingen af midler fra kvalitetsfonden.

Fra ministeriets side har man været usikre på om regionens planer lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, ligesom man har sat spørgsmålstegn ved enkelte elementer i 5-punktsplanen, som nedskalerede projektet fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr.

Derfor har Sundhedsministeriet bedt COWI - som ekstern rådgiver med særlig viden om større sygehusbyggerier - om at gennemgå de aktuelle projektforudsætninger og vurdere, om de udgør et realistisk grundlag for, at projektet kan gennemføres inden for tilsagnsrammen. Rapporten skal således betrygge ministeriet i, at projektet kan gennemføres inden for de aftalte rammer.

COWI-rapporten er vedlagt som bilag.

Det er administrationens forventning, at ministeriet på baggrund af COWI’s rapport snart vil igangsætte udbetalingen af midler fra kvalitetsfonden.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Laila Munk Sørensen, Fatma Øktem og Bjarne Schmidt Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.