Regionsrådet 15. december 2010 (Referat)
Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.
Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007
Regionsrådet
- Udvalg: Regionsrådet
- Mødedato: 15. december, 2010 kl. 13:00
- Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Pkt. tekst
- 1. Godkendelse af sundhedsaftalerne med regionens kommuner 2011-2014
- 2. Godkendelse af aktivitetsstyringsmodel 2011
- 3. Yderligere hjemtrækninger fra Region Syddanmark 2011
- 4. Ansøgning om puljemidler til sundhedstilbud i udkantsområder
- 5. Bevillinger til det videre arbejde med Det Nye Universitetshospital i Århus
- 6. Fremlæggelse af risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Århus 3. kvartal 2010
- 7. Udmelding fra regeringen og regeringens nedsatte ekspertpanel vedrørende ansøgninger til 2. fase af udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne
- 8. Bevillingssag; deponering i forbindelse med opførelse af p-hus, Regionshospitalet Randers
- 9. Bevillingssag: Udvidelse af Billeddiagnostisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby
- 10. Etablering af et palliativt team ved Regionshospitalet Horsens
- 11. Finansiering af Faldenheden, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
- 12. Anskaffelse af en PET/CT-scanner til Hospitalsenheden Vest
- 13. Harmonisering af § 2 aftaler på almen læge området
- 14. Besparelse på praksiskonsulentordningen for kiropraktik
- 15. Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik
- 16. Forøget anlægsbevilling til Ungdomsretspsykiatri
- 17. Udredning af gerontopsykiatrien i Region Midtjylland
- 18. Fusion af Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri
- 19. Godkendelse af kommunal overtagelse af socialt tilbud
- 20. Anvendelse af midler i 2011 til udvidet ret til undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien og udvidet ret til behandling i psykiatrien
- 21. Udsættelse af opdatering af psykiatriplan for Region Midtjylland
- 22. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til aktiviteter i Enterprise Europe Network
- 23. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Fonden Midtjysk Turisme i 2011
- 24. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator
- 25. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekter under partnerskabet UNIK - ny og innovativ teknologi til kroniske patienter
- 26. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til videreførelse af kontaktmæglerinitiativet
- 27. Indstillinger fra Vækstforum om bevillinger fra innovationspuljen under iKraft-projektet (IT som innovativ drivkraft)
- 28. Høring af vækststrategi for turismen "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020" samt orientering om processen for udvikling af den tilhørende handlingsplan
- 29. Ansøgning om tilskud til strategisk kulturudviklingsprojekt "Sculpture by the Sea 2011"
- 30. Råstofplan 2012 - revision af Råstofplan 2008
- 31. Godkendelse af partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet
- 32. Indstilling til undervisningsministeriet vedrørende oprettelse af højere teknisk eksamen (HTX) i Skanderborg
- 33. Forslag til konkret udmøntning af besparelser på administrationen i 2011, 2012 og fremover jf. budgetforlig 2011
- 34. Tidsplan og koncept for økonomi- og kvartalsrapporteringer i 2011
- 35. Økonomirapporten pr. 31. oktober 2010 og Budgetreguleringen 2010
- 36. Bevillingssag: Endelig regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2010
- 37. Bemyndigelse til beslutning om valg af leverandør i forbindelse med etablering af akutlægehelikopterberedskab
- 38. Borgertopmøde om sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer og værdier
- 39. Godkendelse af studierejse til London i februar 2011 for Det midlertidige Udvalg for Forskning, Teknologi og Innovation
- 40. Godkendelse af medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalgets deltagelse i studietur til Stockholm
- 41. Vedtagelse af kommissorier for to politiske udvalg
- 42. Udpegning af medlem til studierådet for pædagoguddannelsen i Viborg
- 43. Resultat af undersøgelse af antal nyrepatienter med Nefrogen Systemisk Fibrose som følgevirkning efter MR-skanning med kontrastmidler
- 44. Orientering om udskiftning af mobilapplikationer og SINE-radioer i præhospitale enheder i Region Midtjylland
- 45. Orientering om resultater vedrørende diabetes fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP)
- 46. Reorganisering af de landsdækkende, støttede kvalitetsdatabaser
- 47. Orientering om aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014
- 48. Omlægning af de åbne psykiatriske skadestuer til visiterede modtagelser og etablering af Psykiatrisk Rådgivningstelefon
- 49. Orientering om redegørelse til Miljøstyrelsen vedrørende Collstrop grunden i Horsens
1. Godkendelse af sundhedsaftalerne med regionens kommuner 2011-2014
Resume
Der er udarbejdet 19 sundhedsaftaler mellem Region Midtjylland og hver enkelte kommune i regionen. Forud for udarbejdelsen har Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet en generel sundhedsaftale, der har dannet grundlaget for de lokale forhandlinger. Sundhedsaftalerne skal behandles politisk i byråd og regionsråd, hvorefter de indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen i januar 2011.
Sundhedsaftalerne i Region Midtjylland er gældende fra 1. januar 2011 til udgangen af 2014 under forudsætning af politisk godkendelse i region og kommuner.
Forretningsudvalget indstiller,
at sundhedsaftalerne mellem Region Midtjylland og hver enkelt af de 19 kommuner godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet sundhedsaftalen til efterretning den 26. maj 2010, og Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den generelle sundhedsaftale (politisk, administrativ og sundhedsfaglig del)den 10. juni 2010.
Den generelle sundhedsaftale er herefter behandlet på klyngemøder, hvor hospitalerne (somatiske og det psykiatriske), kommuner og almen praksis har drøftet tilpasninger for de enkelte klynger. Disse klyngeaftaler har herefter dannet udgangspunkt for lokale forhandlinger mellem hver enkelt kommune og regionen.
De fleste aftaler er nu godkendt i kommunerne (se bilag over godkendte lokalaftaler). Der forestår nu regional behandling med efterfølgende indsendelse til Sundhedsstyrelsen i januar 2011.
Indhold
Den generelle sundhedsaftale er delt i en politisk, en administrativ og i en sundhedsfaglig del. Der er desuden udarbejdet lokalt forhandlede tillæg til den generelle aftale, hvori særlige tiltag beskrives, og den generelle aftale udmøntes (se bilag).
Overskriften for sundhedsaftalen 2011-2014 er: Fra proces til effekt. Dette er konkret udmøntet i tre overordnede parametre:
1) Effekten for patienten/borgeren
2) Patient-/borgervurdering af forløb/kontakt med sundhedsvæsenet
3) Økonomi
Konkret har denne tilgang resulteret i, at Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet mål og succeskriterier for alle de delområder, sundhedsaftalen i Region Midtjylland dækker.
Det er et væsentligt fremskridt for det sammenhængende patientforløb, at den generelle sundhedsfaglige aftale nu dækker hele regionen uden betydelige lokale afvigelser. Det indebærer, at der nu gælder de samme grundlæggende ”regler” for samarbejdet mellem det sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i almen praksis på alle områder af sundhedsaftalerne. Den sundhedsfaglige del præsenteres i forkortet og gennemarbejdet form i januar 2011 som en ”lommehåndbog” (på tryk og elektronisk), der kan udleveres til og anvendes af det sundhedsfaglige personale i alle sektorer.
Følgende temaer har været centrale i udarbejdelsen og forhandlingen af sundhedsaftalerne:
Reduktion af forebyggende indlæggelser, genindlæggelser, forbedrede udskrivninger. Eksempler: Mulighed for faste vagter hos kommunerne, opfølgende hjemmebesøg, fælles definition af genindlæggelse, ens kommunal forberedelsestid m.m.
Tiltrædelse af samarbejdsaftale på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber. Eksempler: Afklaringskatalog - herunder lukning af hul i lovgivningen via samarbejdsaftale samt særligt fokus på høreområdet
Håndfaste mål på genoptræningsområdet – fyldestgørende genoptræningsplaner
Forebyggelse af indlæggelser inden for voksenpsykiatri. Eksempler: Ny døgntelefon med oplysninger om kommunale aflastningspladser, der kan være med til, at en indlæggelse måske kan undgås. Organisering af samarbejde på det operationelle niveau under klyngestyregrupperne.
Psykiatri for børn og unge – fokus på procedurer som følge af stor stigning i fejlhenvisninger.
Sundhedsfremme og forebyggelse - implementering af forløbsprogrammer samt oplistning af lokale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud.
Udrulning af MedCom standarder på hospitaler og i kommuner.
Lokale forhold som kommuner og hospitaler har ønsket tilføjet aftalerne. Der har i de lokale drøftelser med kommunerne været fokus på to overordnede temaer henholdsvis implementering af initiativerne og økonomi - bl.a. kommunernes medfinansiering af de forskellige initiativer.
Særligt om delaftale om samarbejde ved opgaveoverdragelse mellem sektorer
Siden regionsrådet blev orienteret om den generelle sundhedsaftale den 26. maj 2010, er der udarbejdet en delaftale om samarbejde om opgaveoverdragelse mellem sektorer. Denne delaftale er indeholdt i det eksemplar af den generelle sundhedsaftale (politisk, administrativ og sundhedsfaglig del), der er vedlagt nærværende sagsfremstilling. Aftalen er godkendt i sundhedskoordinationsudvalget den 20. september 2010 og drøftet i forretningsudvalget den 14. september 2010.
Lokalaftalerne er kun tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Fælleslisten undlod at stemme.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
2. Godkendelse af aktivitetsstyringsmodel 2011
Resume
Regionsrådet vedtog på mødet den 23. juni 2010, at administrationen udarbejder et oplæg til drøftelse af principperne for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011. Som følge heraf fremsættes hermed oplæg til aktivitetsstyringsmodel 2011. Ligeledes fremstilles ny model for fleksible kapacitetstilpasninger. Denne model sigter mod optimal udnyttelse af regionens behandlingskapacitet, ved oprettelse af en pulje på 20 mio. kr. til at finansiere etableringen af udvalgte garantiklinikker og meraktivitetsprojekter.
Forretningsudvalget indstiller,
at aktivitetsstyringsmodellen for 2011 godkendes, og
at der flyttes 20 mio. kr. fra kontoen for udvidet frit sygehusvalg til puljen for særlige meraktivitetsprojekter.
Venstre tog forbehold.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet vedtog på mødet den 23. juni 2010, at administrationen udarbejder et oplæg til drøftelse af principperne for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011. I bilag til punktet beskrives modellen for aktivitetsstyringen i Region Midtjylland i 2011.
Aktivitetsstyringsmodellen skal fordele aktivitetspuljen til hospitalerne. Der er i aktivitetsstyringsmodellen for 2011 tilført en pulje på 131 mio. kr. til realløft. Af disse midler er der afsat 105 mio. kr. til en aktivitetspulje, hvoraf de 90,2 mio. kr. er disponeret i spareplanen. Aktivitetsstyringsmodellen 2011 vil have fokus på rammestyring for at styrke budgetsikkerheden og budgetoverholdelse på hospitalerne. Aktivitetsstyringsmodellen skal understøtte dette.
På regionsrådets møde den 17. november 2010 blev det i forbindelse med rammerne med udarbejdelse af spareforslag besluttet, at forståelse af forudsætningerne for driften af Center og Excellence skal fastlægges. Det betyder, at aktivitetsafregningsmodellen bliver en del af de spareforslag der fremlægges for regionsrådet den 23. februar 2011.
Ligeledes fremstilles ny model for fleksibel kapacitetstilpasninger, som sigter mod at sikre en optimal udnyttelse af regionens samlede undersøgelses og behandlingskapacitet. Denne model sigter mod optimal udnyttelse af regionens behandlingskapacitet, ved oprettelse af en pulje på 20 mio. kr. til at finansiere etableringen af udvalgte garantiklinikker og meraktivitetsprojekter.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Fælleslisten stemte imod.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti bemærkede, at der med denne beslutning ikke samtidig er taget beslutning om at nedlægge friklinikker. Samtidig ønskes også en særskilt opfølgning på garantiklinikaktivitet.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
3. Yderligere hjemtrækninger fra Region Syddanmark 2011
Resume
Af budgetforliget for 2011 fremgår det, at der skal foretages yderligere hjemtrækninger fra Region Syddanmark.
Efter drøftelse mellem administrationen, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Silkeborg, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby er der enighed om, at yde en fælles koncernindsats for at trække patienter hjem fra Region Syddanmark.
Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Silkeborg vil i samarbejde med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby iværksætte fælles initiativer for at trække patienter hjem fra Region Syddanmark. Der vil blive indledt et tættere samarbejde med de praktiserende læger i Horsens- og Hedensted området med henblik på udvikling af bedre service og pakketilbud for i langt højere grad at vende patienterne mod behandlingstilbuddene i Region Midtjylland. I den forbindelse forelægges der en vurdering af det mulige økonomiske provenu. Nettoprovenuet ved hjemtrækning tilføres kassen.
Der foreslås en 50 % afregning af gældende DRG-takst. Der skal dog tages hensyn til særlige forhold vedrørende ny dyr medicin m.v., som vil kunne påvirke afregningsprocenten.
Direktionen indstiller,
at der iværksættes hjemtrækninger fra Region Syddanmark som beskrevet,
at der i forhold til hospitalerne afregnes med 50 % af gældende DRG-takst, hvor der dog tages hensyn til særlige forhold vedrørende ny dyr medicin m.v., som vil kunne påvirke afregningsprocenten,
at administrationen bemyndiges til, sammen med hospitalerne, at iværksætte de konkrete hjemtrækningsprojekter, og
at de økonomiske konsekvenser af hjemtrækningerne indarbejdes i kvartalsrapporterne.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Af budgetforliget for 2011 fremgår det, at der foretages yderligere hjemtrækninger fra Region Syddanmark. For at dette vil kunne lykkes, skal der etableres nogle attraktive behandlingstilbud for at kunne vende patientstrømmene i den sydøstlige del af regionen. Der vil være behov for at inddrage hospitalerne for at sikre den nødvendige kapacitet og almen praksis med henblik på at sikre god information og ændring af henvisningsmønstre i forbindelse med den konkrete tilrettelæggelse af hjemtrækningsprojekterne.
Jf. budgetforliget 2011 skal der forelægges en vurdering af det mulige økonomiske provenu. Nettoprovenuet ved hjemtrækning tilføres kassen.
Administrationen har i samarbejde mellem Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Silkeborg, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby vurderet mulighederne for hjemtrækning. Der er enighed om, at yde en målrettet fælles koncernindsats for at trække patienter hjem fra Region Syddanmark.
Det foreslås, at Regionshospitalet Horsens i 2011 iværksætter yderligere hjemtrækninger af patienter indenfor en række specialer, som f.eks organkirurgi, ortopædkirurgi, reumatologi og kardiologi. Hjemtrækningen af patienter indenfor reumatologi og ortopædkirurgi er i samarbejde med Regionshospitalet Silkeborg. Regionshospitalet Horsens vil i samarbejde med Århus Universitetshospital, Skejby foretage yderligere hjemtrækninger indenfor det kardiologiske område, ligesom Regionshospitalet Horsens i samarbejde med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus hjemtrækker yderligere patienter indenfor det neurologiske område.
Samarbejde med praksissektoren
For at kunne lykkes med hjemtagningen er det nødvendigt, at opbygge og vedligeholde en tættere relation mellem de praktiserende læger i den sydøstlige del af regionen og hospitalerne i Region Midtjylland – primært til afdelingerne på Regionshospitalet Horsens. Tilbuddene i Region Midtjylland skal som minimum kunne matche tilbuddet fra Sygehus Lillebælt.
I den forbindelse arbejdes der med en udvidet, central og forenklet visitationsfunktion på Regionshospitalet Horsens, med mulighed for umiddelbar viderevisitation, samt øget service på bl.a. laboratorieområdet med udvidet kommunikation, prøveafhentning, kvalitetssikring og kalibrering af udstyr, og øget billediagnostisk service.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus arbejder ligeledes med at styrke samarbejdet med de praktiserende læger indenfor kræftområdet med mere attraktive forløb, hvor den praktiserende læge med en enkelt opringning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kan få patienten udredt og behandlet.
Omfang
Regionshospitalet Horsens forventer i samarbejde med de øvrige hospitaler, at kunne hjemtrække borgere fra Horsens og Hedensted kommuner i et omfang på mindst 85 mio. kr. over en 3-årig periode.
Forbruget på Sygehus Lillebælt forventes i 2010 samlet at være på ca. 355 mio. kr. De resterende ca. 270 mio. kr. vedrører akutte patienter, onkologi, hæmatologi, børn, rygområdet, øjne, plastikkirurgi m.v. En del af dette forbrug er ikke umiddelbart muligt at hjemtrække, men indenfor specielt kræftområdet er der større områder som vil kunne hjemtages.
Der mangler fortsat at blive realiseret for ca. 36 mio. kr. af de samlede hjemtrækninger fra Sygehus Lillebælt til Region Midtjylland i 2010, især indenfor kræftområdet og kardiologi, som Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby arbejder på at få realiseret. Det forventes at der kan foretages yderligere hjemtrækninger på kræftområdet, når de igangsatte projekter er realiseret.
Samhandelsbalancen 2007 til 2010
Der vedlægges notat om handelsbalancen i perioden 2007 til 2010. Foruden handelsbalancen i forhold til de øvrige regioner, indeholder notatet et afsnit om hvor stor en del af hjemtrækningerne der er blevet realiseret i perioden 2009 og 2010.
For samtlige hjemtrækningsprojekter i Region Midtjylland mangler der fortsat at blive realiseret for knap 95 mio. kr. (heraf ca. 36 mio. kr. på Sygehus Lillebælt). Der arbejdes fortsat med at realisere fuld effekt af disse projekter.
Afregning for yderligere hjemtrækningsprojekter
Der foreslås en 50 % afregning af gældende DRG-takst. Som udgangspunkt skal der dog tages hensyn til særlige forhold vedrørende ny dyr medicin m.v., som vil kunne påvirke afregningsprocenten, ligesom der skal udarbejdes en fordelingsnøgle mellem de involverede hospitaler.
Det foreslås endvidere, at de økonomiske konsekvenser af hjemtrækninger indarbejdes i kvartalsrapporterne.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
4. Ansøgning om puljemidler til sundhedstilbud i udkantsområder
Resume
I juni 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder. Den 13. oktober blev Regionsrådet orienteret om, at Region Midtjylland i samarbejde med Holstebro, Lemvig og Struer kommune udarbejder ansøgninger om at få del i puljemidlerne til nære sundhedstilbud i disse kommuner. Disse ansøgninger blev godkendt i Forretningsudvalget den 26. oktober og herefter indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 29. oktober.
I nærværende dagsordenspunkt redegøres for de øvrige ansøgninger, som efterfølgende er udarbejdet i regionen.
Forretningsudvalget indstiller,
at ansøgningerne godkendes.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 29. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I juni 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti aftale om at afsætte 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud i udkantsområder. Udmøntningen af denne pulje sker ved, at der afsættes:
100 mio. kr. til etablering af fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse – som udgangspunkt i eksisterende bygninger.
300 mio. kr. til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder tilpasset lokale forhold – som udgangspunkt til indkøb af apparatur samt til ombygning af eksisterende bygninger
50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber.
100 mio. kr. til helikopterordninger mv.
50 mio. kr. til målrettet kompetenceløft til sundhedsprofessionelle med særlige opgaver i forhold til sundheds- og akuthuse/præhospitale beredskaber (sygeplejersker, paramedicinere m.fl.) samt uddannelse af særlige førstehjælpere.
De nære sundhedstilbud skal understøtte den nye hospitalsstruktur, som betyder, at de faglige specialer samles på større og mere specialiserede enheder og at der etableres nye fælles akutmodtagelser.
Regionsrådet er på mødet den 13. oktober blevet orienteret om ansøgninger vedrørende nære sundhedstilbud i Nordvestjylland, som de 3 kommuner (Holstebro, Lemvig og Struer) har udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland, og som er indsendt til ministeriet den 29. oktober 2010. I det følgende redegøres der for de øvrige ansøgninger om nære sundhedstilbud i regionen, som blev indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 15. november med forbehold for regionsrådets godkendelse.
Det drejer sig om 2 ansøgninger til puljen om udbygning af præhospitale beredskaber, hvor det ene projekt vedrører ansøgning om midler til etablering af et forsøgsprojekt i Horsens/Hedensted med tele- og videokommunikation mellem ambulancer og akutmodtagelser. Formålet er at give akutmodtagelsen vigtige præhospitale informationer for at forbedre modtagelsen af patienten og om muligt styrke behandlingsmulighederne undervejs til hospitalet. Der ansøges om støtte for 2,0 mio. kr.
Det andet projekt er et Ø-projekt, hvor der ansøges om støtte på 1,5 mio. kr. til etablering af "first responder" ordninger i tilknytning til ø-beredskaber i Region Midtjylland.
Formålet er at styrke det initiale løbende præhospitale beredskab ved at uddanne et korps af førstehjælpere på øerne, som kan supplere det øgede beredskab, der forventes i kraft af forsøgsordningen med lægehelikopter i Region Midtjylland fra 1. april 2011.
Endelig er der en ansøgning om støtte på 319.500 kr. til et projekt om udbredelse af teledermatologi til udkantsområder i Region Midtjylland. Tidligere erfaringer med forsøg på området viser, at telemedicin er velegnet til det dermatologiske speciale, og at patienterne i mange tilfælde kan behandles hos egen læge uden at skulle møde op hos speciallægen, fordi teledermatologien skaber bedre muligheder for samarbejde mellem almen praksis og speciallægerne. Der henvises til vedlagte beskrivelse af projektet.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Fælleslisten stemte imod.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
5. Bevillinger til det videre arbejde med Det Nye Universitetshospital i Århus
Resume
På baggrund af Regionsrådets godkendelse af helhedsplan 2010 for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) herunder det, der dækkes af Statens kvalitetsfondsmidler, søges om bevillinger til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag i delprojekt Akut, delprojekt Inflammation/Abdominal og delprojekt Byggemodning, Infrastruktur og Landskab, samt bevilling til projektets planlægning og styring m.v.
I samme forbindelse foreslås det at justere indholdet af det kvalitetsfondsfinansierede projekt på 6,35 mia. kr., således at kloakering og dispositions- og projektforslag for hovedforsyninger (el, vand, varme og køl) indgår i projektet, og automatiseret varetransport via monorail udgår.
Endelig fremlægges foreløbig liste over besparelsesmuligheder, hvis der opstår udgiftsbehov, der ikke kan finansieres inden for det kvalitetsfondsfinansierede projekt.
Forretningsudvalget indstiller,
at indholdet af det kvalitetsfondsfinansierede projekt for Det Nye Universitetshospital justeres, således at kloakering og dispositions- og projektforslag for hovedforsyninger (el, vand, varme og køl) indgår i projektet, og varetransport via monorail udgår,
at Projektafdelingen DNU meddeles anlægsbevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 2, og
at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet godkendte på mødet den 16. juni 2010 Helhedsplan 2010 for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), herunder hvilke dele af helhedsplanen, der er en del af statens finansieringstilsagn til projektet (det kvalitetsfondsfinansierede projekt). Det blev samtidig besluttet, at det ved igangsætning af de enkelte delprojekter i Helhedsplan 2010 skal konkretiseres nærmere, hvordan delprojektet gennemføres i henhold til det statslige finansieringstilsagn. Den 1. juli 2010 modtog Region Midtjylland tilsagn fra staten om finansiering af et samlet projekt til 6,35 mia. kr. (2009-priser).
Alle udgifter til Det Nye Universitetshospital er hidtil blevet afholdt over to anlægsbevillinger: En bevilling til jordkøb og en bevilling til planlægning og styring af projektet. Arbejdet med delprojekt Akut, delprojekt Inflammation og Abdominal og delprojekt Byggemodning, landskab og infrastruktur blev igangsat på grundlag af DNU´s bevilling til planlægning og styring for 2010, som regionsrådet godkendte 17. juni 2009. På daværende tidspunkt var DNU´s samlede ramme ikke kendt. Med udgangspunkt i godkendelsen af Helhedsplan 2010, herunder tilpasninger til statens finansieringstilsagn, er der nu grundlag for at ansøge om særskilte bevillinger til følgende opgaver:
Delprojekt Akut: Dispositions- og projektforslag, igangsætning af for- og hovedprojekt for underprojekt Nord 1 samt øvrige udgifter
Delprojekt Inflammation/Abdominal: Dispositions- og projektforslag, igangsætning af for- og hovedprojekt for underprojekt Syd 1 samt øvrige udgifter
Delprojekt Byggemodning, landskab og infrastruktur: Dispositions- og projektforslag, igangsætning af for- og hovedprojekt for delprojektet samt øvrige udgifter.
Projektets tværgående planlægningsopgaver i 2011.
Projektforslagene skal danne grundlag for at detailprojektere, udbyde og udføre byggeriet. Bevillingerne gennemgås i punkt 2-5.
Der vil i planlægningen af byggerierne blive taget hensyn til bæredygtighed i byggeriet og til miljø- og energieffektivitet jf. Agenda 21.
1. Risici og ”change request”-liste
De overordnede risici i DNU-projektet er beskrevet i projektets risikorapport for 3. kvartal 2010. Se punktet vedrørende fremlæggelse af risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Århus 3. kvartal 2010. Her fremgår det, at projektets største risici er koncentreret omkring 5 hovedelementer, der tilsammen skal nedbringe anlægsrammen fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr. som konsekvens af statens endelige finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. Af risikorapporten fremgår, at der p.t. ikke foreligger gennembearbejdede risikoreducerende tiltag for alle 5 elementer, der med sikkerhed bringer projektet ned på den gældende anlægsramme.
I Regeringens tilsagnsbrev af 1. juli 2010 blev det pålagt Region Midtjylland ved hjælp af en stram risikostyring at sikre, at projektet overholder den fastlagte ramme på 6,35 mia. kr. (det kvalitetsfondsfinansierede projekt) I den forbindelse blev det fra Regeringens side forudsat, at regionsrådet som led i risikostyringen udarbejder et prioriteringskatalog (change request-liste) over specifikke områder indenfor projektet, som i tilfælde af budgetproblemer vil kunne skæres fra, så den økonomiske ramme overholdes.
Der er udarbejdet en foreløbig change-request liste for projektet, som er beskrevet i vedlagte notat. Listen vil løbende blive konkretiseret i løbet af 1. halvår 2011 med henblik på at fremlægge forslag til prioriteret liste til regionsrådet medio 2011.
2. Forslag til justering af indhold i det kvalitetsfondsfinansierede projekt
Ekstern finansiering af hovedforsyninger er et af de fem hovedelementer i tilpasningen af projektet til statens tilsagn. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er muligt at finansiere byggemodningens kloakering med eksterne midler. Der er derfor behov for at indarbejde udgiften til kloakering i det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Den samlede ramme for denne opgave er 75 mio. kr., hvor der ansøges om bevilling på 3 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag som en del af delprojekt byggemodning, landskab og infrastruktur jf. punkt 5.
Det er endnu ikke afklaret, om hovedforsyningerne vedrørende el, vand og varme kan finansieres af en ekstern part. Der udarbejdes en dispensationsansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fritagelse for deponering i forbindelse med OPP på dette område. Af hensyn til projektets samlede tidsplan og for at tilvejebringe udbudsgrundlag i det tilfælde, at ekstern finansiering bliver muligt, er der behov for at igangsætte udarbejdelse af dispositions- og projektforslag. Der ansøges i nærværende dagsordenspunkt om 13,8 mio. kr. til dette som en del af delprojekt byggemodning, landskab og infrastruktur jf. punkt 5.
Udgifterne til kloakering og dispositions- og projektforslag for hovedforsyninger af el, vand og varme foreslås finansieret ved at fjerne det automatiserede logistiksystem (monorail) fra projektet, hvilket giver en besparelse på 200 mio. kr. jf. vedlagte bilag om justeringer af det kvalitetsfondsfinansierede projekt.
De overskydende 111,2 mio. kr. foreslås placeret i en risikopulje til finansiering af yderligere elementer fra 5-punktplanen, der evt. ikke kan realiseres. Udmøntning af denne pulje vil blive forelagt regionsrådet til beslutning.
3. Delprojekt Akut
Delprojektet er beskrevet i vedlagte notat og omfatter følgende:
Nybyggeri til fagligt fællesskab Akut, herunder akutcentret
Dele af bygningerne til fagligt fællesskab Hoved-neuro, som indgår i samme bygninger som fagligt fællesskab Akut.
Nybyggeri til en samlet dagkirurgisk funktion for DNU, der etableres som en tilbygning til det eksisterende dagkirurgiske afsnit på Århus Universitetshospital, Skejby.
Den økonomiske ramme for delprojektet er 1.875 mio. kr. Regionsrådet ansøges om bevilling på 102,4 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag, igangsætning af for- og hovedprojekt for underprojekt Nord 1 samt øvrige udgifter, der bl.a. omfatter en samlet forsikring for DNU-projektet. Projektforslaget forventes fremlagt til behandling i regionsrådet i august 2011.
4. Delprojekt Inflammation og Abdominal
Regionsrådet godkendte den 17. november 2010 at fortsætte arbejdet med delprojekt Inflammation og Abdominal. Delprojektet er beskrevet i vedlagte notat og omfatter følgende:
Fagligt fællesskab Inflammation
Fagligt fællesskab Abdominal
Byggerier til fagligt fællesskab Onkologi, som indgår i samme bygninger som de faglige fællesskaber Abdominal og Inflammation.
I delprojektet indgår arealoptioner, der skal sikre tilstrækkelig kapacitet omkring de eksisterende hospitalsbygninger, hvor der kun er begrænset fleksibilitet og udvidelsesmuligheder. De ekstra arealer etableres indenfor det samlede projekts økonomiske ramme.
Den økonomiske ramme for delprojektet er 1.870 mio. kr. Regionsrådet ansøges nu om bevilling på 73,2 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag, igangsætning af for- og hovedprojekt for underprojekt Syd 1 samt øvrige udgifter. Projektforslaget forventes fremlagt til behandling i regionsrådet i maj 2012.
5. Delprojekt Byggemodning, landskab og infrastruktur
Delprojektet er beskrevet i vedlagte notat og omfatter følgende:
A. Landskab
B. Veje og trafik
C. Regn og spildevand, herunder tilslutningsafgifter
D. Tekniske hovedforsyninger (el-, vand- og varmeforsyninger samt køl)
E. Øvrige opgaver (grundforberedende arbejder og anlægsarbejder)
Den økonomiske ramme for delprojektet er 441,3 mio. kr. (indeks 121,0) excl. etablering af tekniske hovedforsyninger (el-, vand- og varmeforsyninger samt køl), som forudsættes etableret via alternativ finansiering. Regionsrådet ansøges nu om bevilling på 41,0 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag, igangsætning af for- og hovedprojekt samt øvrige udgifter. Heraf udgør dispositions- og projektforslag til kloakering 3,0 mio. kr. og dispositions- og projektforslag til hovedforsyninger (el-, vand- og varmeforsyninger samt køl) 13,8 mio. kr. Bevillingen forudsætter ændring i indholdet af det kvalitetsfondsfinansierede projekt jf. punkt 2.
Projektforslaget forventes fremlagt til behandling i regionsrådet i foråret 2011.
6. Bevilling til planlægning og styring
Alle udgifter til Det Nye Universitetshospital er hidtil blevet afholdt over to anlægsbevillinger: En bevilling til jordkøb og en bevilling til planlægning og styring af projektet.
Bevillingen til planlægning og styring af projektet blev oprindeligt givet til opgaver, der skulle udføres i 2007, men er siden en gang årligt blevet forhøjet med et budget til det kommende års planlægnings- og styringsopgaver i hhv. 2008, 2009 og 2010.
DNU-projektet overgår nu glidende til en ny fase, hvor den samlede planlægning for hele projektet afsluttes, og der igangsættes projektering af egentlige bygningsafsnit (delprojekter).
Med nærværende bevillingsansøgning ansøges om særskilte anlægsbevillinger til projektering af de tre første delprojekter: Akut, abdominal/inflammation og byggemodning.
Samtidig ansøges om en videreførelse af bevillingen til planlægning og styring med et rådighedsbeløb i 2011 på 30,9 mio.kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Bevilling og rådighedsbeløb i 2011 til planlægning og styring
(Mio. kr. ex. moms, byggeomkostningsindeks 121,0) |
|
Projektafdelingen DNU |
|
- Løn |
17,6 |
- Andre udgifter (husleje, mødefaciliteter, kontorhold, IT, tryk m.v.) |
5,0 |
Konsulenter: Bygherrerådgiver, advokat, revision |
5,3 |
Andet: Innovation, organisationsudvikling, m.v. |
3,0 |
Planlægning og styring i alt |
30,9 |
Budgettet dækker udgifterne til Region Midtjyllands opgaver som bygherre. Dvs. ledelse og koordinering af det samlede projekt, ledelse og koordinering af projekteringen af de delprojekter som iværksættes, brugerinvolvering i delprojekterne, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, informationsvirksomhed, økonomifunktioner m.v.
De tværgående planlægningsopgaver – især IT-planlægning, udstyrsplanlægning (medicoteknisk udstyr og andet udstyr) og myndighedsopgaver (lokalplan, miljøvurdering, arkæologi m.v.), som er iværksat og som ikke afsluttes i 2010 forudsættes videreført og afsluttet i 2011 indenfor den allerede afgivne bevilling.
7. Oversigt over bevillinger og finansiering
Tabel 2 Samlet oversigt vedrørende bevillinger og finansiering jf. punkt 2-5.
Bevillinger |
Rådighedsbeløb |
||||
(Mio. kr. ex. moms) |
2010 |
2011 |
2012 |
I alt |
|
(Byggeomkostningsindeks) |
121,2 |
121,0 |
121,0 |
||
Bevillingsændringer: |
|||||
Del- og underprojekter |
|||||
Akut underprojekt Nord 1 |
102,4 |
20,3 |
82,1 |
102,4 |
|
Abdominal/inflammation underprojekt Syd 1 |
73,2 |
7,5 |
38,7 |
27,0 |
73,2 |
Byggemodning, infrastruktur og landskab |
41,0 |
18,7 |
22,3 |
41,0 |
|
Det Nye Universitetshospital, Århus (styring og planlægning) |
30,9 |
30,9 |
30,9 |
||
Bevillingsændringer i alt |
247,5 |
46,5 |
174,0 |
27,0 |
247,5 |
Finansiering: |
|||||
Det Nye Universitetshospital, Århus (styring og planlægning) |
-46,5 |
-46,5 |
-46,5 |
||
Pulje til Det Nye Universitetshospital i Århus, Viborg og Gødstrup |
-174,0 |
-174,0 |
|||
Hensættelser til kvalitetsfondsprojekter |
-27,0 |
-27,0 |
|||
Forhøjelse af anlægsbevillinger |
-201,0 |
||||
Finansiering i alt |
-247,5 |
-46,5 |
-174,0 |
-27,0 |
-247,5 |
Balance |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Forhøjelsen af anlægsbevillingerne rummes indenfor rammerne af det godkendte anlægsbudget.
Rådighedsbeløbene for 2010 er i denne sag angivet i et nutidigt indeks og skal derfor ikke reguleres efterfølgende.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
6. Fremlæggelse af risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Århus 3. kvartal 2010
Resume
Hvert kvartal udarbejder Rådgivergruppen DNU en rapport til regionsrådet over de overordnede risici for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Kvartalsrapporterne er en del af en sammenhængende risikostyring for DNU-projektet.
Ved udgangen af 3. kvartal 2010 vurderer Rådgivergruppen, at der er følgende tre overordnede risikoemner for DNU-projektet: 1. De 5 hovedaktiviteter, der tilsammen skal nedbringe anlægsrammen for DNU fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr. Risikorapporten påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger fuldt gennemarbejdede risikoreducerende tiltag, der med sikkerhed bringer projektet ned på 6,35 mia. kr. 2. Finansieringsplan for anskaffelser, hvor der ikke foreligger en færdigbearbejdet og vedtaget plan for finansiering af anskaffelser bl.a. indenfor fagområderne IT, medicoteknik, teknisk udstyr og løst inventar, der ligger udover den afsatte anlægsramme på 6,35 mia. kr. 3. Gennemførelsesplanen for DNU, hvis kompleksitet er øget som følge af de igangværende nedskaleringer og løbende ændringer af projektet.
Projektets hovedaktører vil også i den kommende tid have et fortsat betydeligt fokus på konsolidering af DNU-projektets risikoreducerede tiltag med henblik på overholdelse af den samlede anlægsøkonomiske ramme. Der vil løbende blive udarbejdet dagsordenspunkter til regionsrådet, der redegør for status, og anviser handleplaner.
Forretningsudvalget indstiller,
at risikorapporteringen for Det Nye Universitetshospital i Århus for 3. kvartal 2010 tages til efterretning.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Vedlagte risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Århus for 3. kvartal 2010 er udarbejdet af Rådgivergruppen DNU på baggrund af dialog med bl.a. Projektafdelingen og beskriver de overordnede risikoemner, der vurderes at være de mest betydningsfulde for DNU.
I løbet af 3. kvartal 2010 har Rådgivergruppen DNU og Projektafdelingen yderligere bearbejdet grundlaget for statens tilsagn af 1. juli 2010 med en endelig anlægsramme på 6,35 mia. kr. (2009-priser). De forudsætninger, der ligger til grund for tilsagnet, giver, som nævnt i risikorapporten for 2. kvartal, anledning til et nyt/justeret risikobillede for DNU-projektet og behov for skærpet fokus på risikoreducerende tiltag blandt projektets hovedaktører. Overordnet giver de store løbende nedjusteringer af DNU-projektets anlægsøkonomi og kvadratmeter betydelige udfordringer for projektets risici i forhold til økonomi, kvalitet og tid.
Som det fremgik af dagsordenpunktet til regionsrådsmødet den 17. november 2010 vedrørende beslutning om fortsættelse af arbejdet med udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag til Fagligt Fællesskab Akut, Inflammation og Abdominal, er der desuden dilemmaer mellem hensynet til fortsat fremdrift i projektet og de ikke fuldt konsoliderede risikoreducerende tiltag, der skal bringe projektet ned på 6,35 mia. kr.
På baggrund af statens endelige finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. angiver Rådgivergruppen DNU, at projektets væsentligste risici er koncentreret omkring følgende 3 overordnede temaer:
De 5 hovedaktiviteter, der tilsammen skal nedbringe anlægsrammen for DNU fra 8,96 mia. kr. til 6,35 mia. kr., som konsekvens af statens endelige finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. (2009-priser).
Finansieringsplan for anskaffelser, hvor der ikke foreligger en færdigbearbejdet og vedtaget plan for finansiering af anskaffelser bl.a. indenfor fagområderne IT, medicoteknik, teknisk udstyr og løst inventar, der ligger udover den afsatte anlægsramme på 6,35 mia. kr.
Gennemførelsesplanen for DNU, hvis kompleksitet er øget som følge af de igangværende nedskaleringer og løbende ændringer af projektet.
De nævnte risici kan nødvendiggøre yderligere tilpasninger af DNU-projektet for at holde anlægssummen inden for den økonomiske ramme. Mulighederne for tilpasning af projektet beskrives løbende i et prioriteringskatalog (”Change Request”). Udarbejdelsen af kataloget er således et risikoreducerende tiltag, der påvirker alle ovennævnte risici. ”Change Request”-kataloget indgår blandt andet i et dagsordenspunktet vedrørende bevillinger til det videre arbejde med Det Nye Universitetshospital i Århus.
Ad 1. De 5 hovedaktiviteter til nedjustering af anlægsrammen til 6,35 mia. kr.
På baggrund af statens endelige finansieringstilsagn på 6,35 mia. kr. skal DNU-projektet reduceres med 2,610 mia. kr. Foruden de afsatte midler på 6,35 mia. kr. vil der ske yderligere finansiering via regionens puljer, genanskaffelser og driftsmidler til dækning af udgifter til bl.a. IT, medicoteknik, teknisk udstyr, løst inventar samt ombygning og integration af eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Det oprindelige grundlag for nedjustering af anlægsrammen til 6,35 mia. kr. var baseret på gennemførelse af følgende 5 aktiviteter, der er beskrevet i notat til dagsordenspunkt til regionsrådet den 16. juni 2010:
De 5 hovedaktiviteter (5-punktsplanen) |
Forudsat besparelse (mio. kr.) |
Tilpasning af m2-priser/uforudsete udgifter |
770 |
Alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg |
380 |
Tilpasning af ombygning og integration med eksisterende Skejby |
430 |
Alternativ vareforsyningsstruktur |
390 |
Arealreduktion i detailprojektering, optimering og omkostningsreduktion |
640 |
I alt |
2.610 |
På nuværende tidspunkt er alle 5 hovedaktiviteter ikke gennemarbejdet, herunder er nogle af løsningsmodellerne næppe realisable. Der er derfor en risiko for, at de forudsatte besparelser ikke kan opnås ved disse aktiviteter alene. Dette vil i givet fald medføre et behov for yderligere tilpasning af projektet, med mulige kvalitets- og kapacitetsforringelser som konsekvens.
Projektets hovedaktører vil i den kommende tid have et forsat betydeligt fokus på nedennævnte risici i 5-punktsplanen med henblik på gennemførelse af risikoreducerende tiltag.
Status for 5-punktsplanen i forhold til risikoreducerende tiltag
I nedenstående gives en kort statusbeskrivelse på 5-punktsplanens indhold og risikoreducerende tiltag i forhold til de forudsatte besparelser på 2,610 mio. kr.
Ad 1. Tilpasning af m2-priser/uforudsete udgifter (770 mio. kr.)
Af den samlede besparelse på 770 mio. kr. forudsættes det primære bidrag fra posten ”uforudsete udgifter”. Der kalkuleres med 5 % til uforudsete udgifter, hvilket kræver en tæt løbende opfølgning bl.a. i forbindelse med de første store licitationer på bl.a. Akutblokken.
Ligeledes er der igangsat undersøgelser af kvadratmeter-priser og kvalitetsniveau i DNU-projektet i forhold til andre projekter i ind- og udland. Undersøgelsen forventes forelagt regionsrådet i 1. kvartal 2011.
Ad 2. Alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg (380 mio. kr.)
Der var forudsat en besparelse på 380 mio. kr. i form af alternativ finansiering af hovedforsyningsanlæg. Hovedforsyningsanlæg omfatter bl.a. el, vand og varme.
Status er, at forsyningsselskaberne har meldt tilbage, at de ikke ønsker/har mulighed for at bidrage til anlægsfinansiering. Hvis det ikke er muligt at indgå aftale med forsyningsselskaberne eller finde anden ekstern finansiering, er den samlede forudsatte besparelse på 380 mio. kr. bortfaldet/stærkt reduceret. Der er således en stor risiko for, at besparelsen skal findes ved andre tiltag end de forudsatte. Projektet undersøger i øjeblikket muligheden for udvidet OPP-samarbejde samt besparelsespotentialer ved billigere løsninger end hidtil anslået. Prioriteringskataloget justeres/vurderes løbende med henblik på alternative besparelser.
Opsummerende er der således en skærpet risikostatus i forhold til 2. kvartalsrapport 2010.
Ad 3. Tilpasning af ombygning og integration med eksisterende Skejby (430 mio. kr.)
Det er tidligere påpeget, at det er vitalt for Hospitalsbyens funktionalitet, at der investeres ca. 430 mio. kr. udover regeringens endelige tilsagn til integration og ombygning af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Af grundlaget for tilsagnet fremgår, at Region Midtjylland af egne anlægspuljer må skaffe de fornødne midler, idet disse investeringer bl.a. erstatter investeringer som følge af ændrede kliniske behov i eksisterende Skejby.
Tilvejebringelse af anlægsmidler til integrationen skal således ske inden for regionens almindelige anlægsbudget eller ved alternativ finansiering. Det forventes, at hovedparten af investeringerne vil falde i årene 2014-2016. Finansieringen af disse anlægsudgifter indgår som en del af den igangværende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Region Midtjyllands generelle anlægsøkonomi på et 20-årigt sigt jævnfør orienteringen herom på regionsrådsmødet den 17. november 2010.
Ad 4. Alternativ vareforsyningsstruktur (390 mio. kr.)
Vareforsyningsstrukturen i DNU i form af en ”Forsyningsby” har til hensigt at sikre en kvalitativ og effektiv drift af DNU. Forsyningsbyen samler funktioner indenfor vaskeri, sterilcentral, køkken, affald, depot, apotek etc. på en central placering med henblik på en effektiv logistik og minimering af decentrale varelagre. Som led i reduktionen af anlægsrammen for DNU vurderer Projektafdelingen, at også alternative modeller for vareforsyning kan understøtte DNU’s og eventuelt andre hospitalers behov, og der pågår udarbejdelse af forskellige Business-Cases vedrørende forsyningsmodeller.
Følgende 5 Business-Cases undersøges:
Forsyningsbyen etableres som forudsat i Helhedsplanen
Forsyningsbyen etableres med en forsinket tidsplan
Forsyningsenhederne bliver liggende, hvor de er i dag
Forsyningsbyen etableres med ekstern finansiering (OPP/udlicitering)
Fælles løsning i Region Midtjylland, hvor flere hospitaler er sammen om forsyningsenhederne.
Ovennævnte 5 Business-Cases forventes forelagt regionsrådet primo 2011 med henblik på valg af den/de modeller, der skal arbejdes videre med forud for endeligt valg af model. Modellerne vurderes også under indtryk af resultatet af dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om regionens generelle anlægsøkonomi.
Ad 5. Arealreduktion i detailprojektering, optimering og omkostningsreduktion (640. mio. kr.) En væsentlig del af den samlede reduktion på 640 mio. kr. findes ved, at DNU-projektet reduceres med 15.000 m2. Dertil kommer, at der skal findes alternativ finansiering til størstedelen af P-pladserne f.eks. i form af OPP-projekter. Endelig forudsættes øget grad af genanvendelse af udstyr indenfor IT, medicoteknik, løst inventar etc. samt finansiering f.eks. via regionens medicotekniske puljer og driftsbudgetterne, ligesom budgetposten til omkostninger (vinterforanstaltninger, byggeplads m.v.) forventes reduceret.
Den samlede besparelse på 640 mio. kr. vurderes af Projektafdelingen at være tilstrækkelig konsolideret, og besparelsen hermed som realiseret i projektet.
Ad 2. Finansieringsplan for anskaffelser via driftsmidler, puljer, leasing etc.
Rådgivergruppen DNU påpeger, at der fortsat er risici, der skyldes, at der endnu ikke foreligger en færdig bearbejdet og vedtaget finansieringsplan for finansieringen af anskaffelser bl.a. indenfor fagområderne IT, medicoteknik, teknisk udstyr og løst inventar, der ligger udover den afsatte anlægsramme på 6,35 mia. kr.
En evt. manglende investering i udstyr kan bl.a. medføre et mangelfuldt teknologisk niveau for DNU samt vanskeliggøre indfrielse af de stadig større driftsbesparelser, der forventes ved ibrugtagningen af DNU.
Som risikoreducerende tiltag er der tæt dialog mellem Projektafdelingen, hospitalerne samt øvrige involverede med henblik på udarbejdelse af en samlet finansieringsplan for udstyr.
Ad 3. Gennemførelsesplanen for DNU
Rådgivergruppen DNU påpeger, at der er risiko for, at de igangværende nedskaleringer og løbende ændringer af projektets mål og rammer medfører kompleksitet for Gennemførelsesplanen for DNU. Den øgede kompleksitet relaterer sig dels til udflytningen fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, dels til den øgede tilpasning af eksisterende bygninger og integration med Århus Universitetshospital, Skejby.
Som risikoreducerende tiltag pågår der løbende bearbejdning af Gennemførelsesplanen i tæt dialog mellem Projektafdelingen, hospitalerne samt Rådgivergruppen DNU med henblik på detaljeret afklaring af interne afhængigheder mellem afdelingerne således, at udflytningsrækkefølgen både byggetaktmæssigt og fagligt lever op til projektets succeskriterier.
Yderligere forhold vedrørende risikoanalysen
I forbindelse med fremlæggelsen af risikorapporten for 2. kvartal 2010 blev det nævnt, at udvidelsen af strålekapaciteten i Århus som udgangspunkt skal finansieres inden for anlægsrammen til DNU, idet regionens anlægsøkonomi er meget presset. Anlægsinvesteringen på stråleområdet er en del af den igangværende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om regionens generelle anlægsøkonomi.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
7. Udmelding fra regeringen og regeringens nedsatte ekspertpanel vedrørende ansøgninger til 2. fase af udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne
Resume
Til udmøntningen af 2. runde af kvalitetsfondsmidlerne har Region Midtjylland ansøgt om et foreløbigt finansieringstilsagn til Det nye hospital i Gødstrup, DNV-Gødstrup (4,135 mia. kr.), Regionshospitalet Randers (538 mio. kr.), Regionshospitalet Horsens (776 mio. kr.) og til flytning af Århus Universitetshospital, Risskov til Det nye Universitetshospital i Århus ved Skejby (1,125 mia. kr.).
Ekspertpanelet har den 17. november 2010 indstillet til regeringen, at der gives finansieringstilsagn til DNV-Gødstrup på 3,15 mia. kr. Ekspertpanelet har ikke indstillet finansieringstilsagn til projekterne i Randers, Horsens og Risskov. Regeringen har efterfølgende den 19. november 2010 fulgt ekspertpanelets indstilling om et foreløbigt finansieringstilsagn til Gødstrup-projektet.
Det har været nødvendigt at foretage ændringer i udbudsmaterialet for DNV-Gødstrup efter regeringens udmelding. Planlægningen af DNV-Gødstrup fortsætter dog efter den oprindelige tidsplan.
Det foreslås, at psykiatrien fortsat er en del af DNV-Gødstrup og finansieres af Region Midtjyllands egen anlægsramme.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen om tilbagemeldingen fra regeringen og regeringens nedsatte ekspertpanel tages til efterretning,
at orienteringen om den videre proces for DNV-Gødstrup tages til efterretning herunder, - at der fortsat laves en helhedsplan for de oprindelige 150.000 kvadratmeter - at reduktionen på 12 % indarbejdes som kommende udvidelsesmuligheder (optioner) - at de kvadratmeter som projektet reduceres med på grund af fremtidig aktivitet i Holstebro håndteres, når tilbagemeldingen vedrørende sundheds- og akuthuset i Holstebro fra regeringen kendes, og
at det godkendes, at psykiatrien fortsat er en del af DNV-Gødstrup og finansieres af Region Midtjyllands egen anlægsramme.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Tilbagemelding fra ekspertpanel og regeringen
Til udmøntningen af 2. runde af kvalitetsfondsmidlerne har Region Midtjylland ansøgt om et foreløbigt finansieringstilsagn til Det nye hospital i Gødstrup, DNV-Gødstrup (4,135 mia. kr.), Regionshospitalet Randers (538 mio. kr.), Regionshospitalet Horsens (776 mio. kr.) og til flytning af Århus Universitetshospital, Risskov til Det nye Universitetshospital i Århus ved Skejby (1,125 mia. kr.).
Ekspertpanelet har den 17. november 2010 indstillet til regeringen, at der gives finansieringstilsagn til Gødstrup på 3,15 mia. kr. De tre andre projekter har ekspertpanelet ikke indstillet finansieringstilsagn til. Udvalget støtter projekterne i Horsens, Randers og Risskov, men skriver, at de skal finansieres af regionens egen anlægsramme.
Regeringen har efterfølgende den 19. november 2010 fulgt ekspertpanelets indstilling om et foreløbigt finansieringstilsagn til Gødstrup-projektet.
Indhold i tilbagemeldingen til Region Midtjylland
I regeringens foreløbige tilsagn til Gødstrup-projektet henviser regeringen til nedenstående fra ekspertpanelets rapport:
"At regionen overordnet set har udarbejdet en plan, der på væsentlige områder er i overensstemmelse med præmisserne om en rationel og moderne sygehusstruktur også på længere sigt.
At ekspertpanelet støtter en samling af matriklerne i Gødstrup. Panelet har i løbet af 2009 været i dialog med Region Midtjylland og drøftet supplerende materiale og på baggrund heraf anbefaler panelet, at en samling af hospitalerne i Vestjylland ved nybyggeri i Gødstrup bør prioriteres.
At panelet finder regionens plan om at etablere fælles akutmodtagelser i Horsens og Randers velbegrundet givet de geografiske forhold og regionens befolkningstæthed. Projekterne vurderes af en størrelsesorden, som bør indgå i en prioriteringsproces i forhold til regionens ordinære anlægsramme.
At ekspertpanelet generel finder det fornuftigt at samle den psykiatriske behandling på færre enheder og i den forbindelse sikre et tættere samarbejde med somatikken. Ekspertpanelet finder dog, at flytningen af psykiatrien (Risskov) til DNU i Skejby først bør realiseres efter flytningen af somatikken.
At der er behov for en bedre koordination med de to naboregioner. Region Midtjylland etablerer således fælles akutmodtagelser tæt på såvel grænsen til Region Nordjylland (Viborg og Randers) som på grænsen til Region Syddanmark (Horsens). Særligt for så vidt angår Horsens er der grundlag for en specifik overvejelse i tæt samarbejde med Region Syddanmark om akutbetjeningen og behandling af kræftpatienter i grænseområdet mellem regionerne (Horsens, Vejle og Kolding)
At regionen lever op til Sundhedsstyrelsens udmeldinger på akutområdet."
Tilbagemelding vedrørende Gødstrup
Ekspertpanelet gav følgende forklaring for, hvorfor Gødstrup-projektets anlægsramme skal reduceres fra 4,135 mia. kr. til 3,15 mia. kr. og dimensioneringen reduceres fra 150.000 kvadratmeter til 115.000 kvadratmeter.
Der gives ikke finansieringstilsagn til den psykiatriske del af projektet (13.564 kvadratmeter)
Generel reduktion på 12% (16.400 kvadratmeter)
Reduktion i projektet på 4% på grund af aktivitet i Holstebro (5.000 kvadratmeter)
Ekspertpanelet støtter en samling af de psykiatriske funktioner, men panelet vurderer, at: "... realiseringen af den nye somatiske struktur skal prioriteres, idet den psykiatriske del af projektet bør baseres på en regional prioritering indenfor de almindelige anlægsrammer". Der er således intet til hinder for, at psykiatrien fortsat er en del af Gødstrup-projektet. Staten vil blot ikke bidrage til finansieringen af denne del af projektet.
I Region Midtjyllands investeringsplan i et 20 års perspektiv, der blev forelagt regionsrådet den 17. november 2010, fremgår det, at der er regnet med en egenfinansiering på 37,5 % til kvalitetsfondsprojekterne herunder DNV-Gødstrup. DNV-Gødstrup er nu reduceret med ca. 1 mia. kr., hvilket gør, at Region Midtjylland har en lavere egenfinansieringsudgift til dette kvalitetsfondsprojekt. Det foreslås, at den egenfinansiering, som Region Midtjylland dermed sparer, i stedet afsættes i den 20 års investeringsplan til at finansiere samlingen af psykiatrien i Vestjylland til matriklen i Gødstrup. På den måde vil det overordnede billede i investeringsplanen i et 20 års perspektiv være uændret.
Den generelle reduktion af projektet på 12 % skyldes, at ekspertpanelet vurderer, at der er: "...grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedre kapacitetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til fremtidige behov, der tilsiger en tilbageholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Regionen har dog taget skridt til en bedre kapacitetsudnyttelse gennem en forudsætning om driftstid for apparatur mv. på 245 dage/7 timer. Den generelle tilpasning er på den baggrund 16.400 kvadratmeter (12 %)".
Der er med ovenstående ikke tale om, at projektet reduceres på grund af, at funktioner tages ud af Gødstrup-projektet. Projektet reduceres, fordi ekspertpanelet vurderer, at der er grundlag for en bedre kapacitetsudnyttelse, og at man på grund af usikkerheden om fremtiden skal undgå af bygge for stort.
Endelig har ekspertpanelet skrevet: "At der forventes bevaret kapacitet i Holstebro, kapaciteten på det nye Gødstrup bør derfor efter panelets opfattelse nedskaleres, også udover hvad der følger af den generelle tilpasning (...) Med en tilpasning som følge af kapacitet på Holstebro Sygehus, der beregningsteknisk svarer til ca. 4 % af det tilpassede areal (red. 120.000 kvadratmeter), udgør det endelige beregningsgrundlag 115.000 kvadratmeter"
Ekspertpanelet og regeringen har ikke konkretiseret, hvilke funktioner der skal nedskaleres i Gødstrup-projektet som følge af fremtidig aktivitet i Holstebro. Region Midtjylland har indsendt en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro. Det forventes, at der kommer en tilbagemelding på ansøgningen inden årsskiftet.
Regeringens foreløbige tilsagn til det nye hospital i Gødstrup er vedlagt som bilag.
Konsekvenser for det igangværende udbud (DNV-Gødstrup)
Den 10. august 2010 blev opgaven som totalrådgiver til udarbejdelse af en helhedsplan for hele hospitalsbyggeriet og projektering af etape 1 bekendtgjort med henblik på prækvalifikation. Den 26. oktober 2010 blev de fem udvalgte konsortier godkendt af Forretningsudvalget.
I udbudsbekendtgørelsen var det oprindelige projekt på 150.000 kvadratmeter til en samlet anlægssum på 4,135 mia. kr. beskrevet. Den 22. november 2010 blev udbudsmaterialet offentliggjort for de fem konsortier. Udbudsmaterialet er på baggrund af udmeldingen fra regeringen blev tilrettet på følgende måde:
Der laves fortsat en helhedsplan for de oprindelige 150.000 kvadratmeter
Psykiatrien tænkes stadig som en del af Gødstrup-projektet, men skal udelukkende finansieres af Region Midtjyllands egen anlægsramme.
Reduktionen på de 12 % indarbejdes som kommende udvidelsesmuligheder (optioner).
De kvadratmeter, som projektet reduceres med på grund af fremtidig aktivitet i Holstebro håndteres på den måde, at helhedsplanen bliver rettet til, når det er klart, hvad der skal være i Holstebro. Der mangler stadig en tilbagemelding på regionens ansøgning for sundheds- og akuthuset i Holstebro.
De bydende konsortier bliver nu bedt om at komme med et bud på en helhedsplan for de 150.000 kvadratmeter inkl. udvidelsesmuligheder, psykiatrien og de kvadratmeter, som skal være i Holstebro. Det vil dog kun være et projekt med en samlet anlægsramme svarende til det udmeldte i det foreløbige tilsagn, som vil indgå i regionens ansøgning til regeringen om endeligt finansieringstilsagn.
Der er ikke ændret i den kendte tidsplan for DNV-Gødstrup. Det forventes, at totalrådgiveren for helhedsplanen og 1. etape udvælges i sommeren 2011 og at 1. spadestik for DNV-Gødstrup kan tages ca. et år efter i sommeren 2012.
Endelig kan det oplyses, at lokalplanen for området i Gødstrup er blevet godkendt
den 24. august 2010 af Herning Byråd, og at der på baggrund af lokalplanen er afgivet ekspropriationsvarsel. Det forventes, at Herning Byråd den 14. december 2010 foretager ekspropriationsbeslutning. Forhandlinger om ekspropriationserstatning med de berørte lodsejere vil blive indledt i januar 2011.
I forlængelse af forretningsudvalgets møde den 7. december 2010 er ekspertpanelets tilbagemelding til Region Midtjylland vedlagt til regionsrådets behandling.
Hele Ekspertpanelets rapport kan downloades fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside via følgende adresse: http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2010/November/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2010/ekspertpanelet/investerings_og_sygehusplaner.ashx
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Fælleslisten stemte imod.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
8. Bevillingssag; deponering i forbindelse med opførelse af p-hus, Regionshospitalet Randers
Resume
På regionsrådsmødet den 21. april 2010 blev det godkendt, at Regionshospitalet Randers kan udbyde opførelsen af et p-hus som Offentligt Privat Partnerskab. OPP-samarbejde afstedkommer et krav om deponering, som Danske Regioner har arbejdet på at få fritagelse for. Da det har vist sig, at deponeringsfritagelse ikke har været en del af økonomiaftalen for 2011, indstilles det derfor, at der afsættes 14,1 mio. kr. til deponering. Beløbet er det maksimalt påkrævede, og er beregnet af et revisionsfirma.
Det indstilles også, at der i forbindelse med opførelsen af p-huset ved Regionshospitalet Randers bevilges 290.000 kr. til etablering af ny indkørsel i 2011, og 320.000 kr. i 2012 til reetablering af areal mellem parkeringsanlæg og naboliggende ejendomme. Dette skyldes, at udgifter hertil ikke som tidligere antaget kan være en del af OPP-projektet og derfor skal behandles særskilt.
Forretningsudvalget indstiller,
at der deponeres 14,1 mio. kr. i 2011,
at deponeringen bliver finansieret af puljen til anlægsinvesteringer i 2011,
at der gives en bevilling på 290.000 kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb til etablering af ny indkørsel ved Regionshospitalet Randers, som finansieres af puljen til anlægsinvesteringer i 2011, og
at der gives en bevilling på 320.000 kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2012 til reetablering af areal mellem nyt parkeringsanlæg og naboliggende ejendomme ved Regionshospitalet Randers, som finansieres af anlægsreserven i 2012.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget foreslår, at der også søges om dispensation.
Baggrund
På regionsrådsmødet den 21. april 2010 blev det godkendt, at Regionshospitalet Randers kan udbyde opførelsen af et p-hus som Offentligt Privat Partnerskab. OPP-samarbejde afstedkommer et krav om deponering, som Danske Regioner har arbejdet på at få fritagelse for. Det blev derfor indstillet, at der i forbindelse med budgetplanlægningen for 2011 skulle tages højde for deponeringsudgiften, såfremt en sådan fritagelse ikke blev opnået. Da det har nu vist sig, at deponeringsfritagelse ikke har været en del af økonomiaftalen for 2011, skal der afsættes et beløb til afholdelse af deponeringsudgiften i 2011.
Regionshospitalet Randers er gået i gang med de indledende faser i arbejdet og har udarbejdet udbudsmateriale på baggrund af det godkendte programoplæg. Der er ligeledes afholdt prækvalifikation, hvor 5 blev prækvalificerede, som afventer at modtage udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet skal være udsendt senest primo januar 2011. Sideløbende er Regionshospitalet Randers ved at udarbejde en drejebog for afviklingen af parkeringen i byggeperioden samt etablering af midlertidige parkeringspladser jf. behandlingen på regionsrådets møde den 21. april 2010.
Det indstilles nu, at der bevilges 14,1 mio. kr. til deponering i forbindelse med opførelse af p-huset. I det følgende beskrives det, hvorledes deponeringssummen er opgjort.
Det indstilles også, at der i forbindelse med opførelsen af p-huset ved Regionshospitalet Randers bevilges 290.000 kr. til etablering af ny indkørsel i 2011, og 320.000 kr. i 2012 til reetablering af areal mellem parkeringsanlæg og naboliggende ejendomme. Dette skyldes, at udgifter hertil ikke som tidligere antaget kan være en del af OPP-projektet, og derfor skal behandles særskilt. Der redegøres nærmere herfor i slutningen af dagsordenspunktet.
Opgørelse af deponeringssummen
I forbindelse med sagens fremlæggelse for regionsrådet den 21. april 2010 blev det opgjort, at deponeringssummen ville udgøre mellem 21,6 mio. kr. og 41,3 mio. kr. Årsagen til usikkerheden omkring deponeringens størrelse skal findes i, at opgørelsen af deponeringssummen er særdeles kompliceret. Udgangspunktet er, at der skal deponeres svarende til den regionale anvendelse af p-huset. Herunder omfattet regionens indflydelse på prisinterval ved betalingsparkering, personaleparkering, samt parkeringspladser til regionens køretøjer. Regionshospitalet Randers har derfor haft et revisionsfirma til at udarbejde grundlag for estimeringen af deponeringssummen. Administrationen har på den baggrund vurderet, at deponeringssummen vil andrage maksimalt 14,1 mio. kr.
Årsagen til, at beløbet er væsentligt mindre end først antaget er opgørelsens ovennævnte kompleksitet, ligesom der siden er truffet en beslutning om at udbyde projektet i omvendt licitation, hvilket betyder, at der udbydes med udgangspunkt i en maksimalpris for projektet. Dette er også årsagen til, at deponeringssummen ikke kan overstige 14,1 mio. kr.
Årsagen til, at deponeringssummen omvendt ikke er 0 kr. - som tilfældet var i forbindelse med opførelsen af p-huset ved Århus Universitetshospital, Århus - er flereleddet: Vigtigst er, at andelen af medarbejdere, der tager bilen til arbejde, er væsentligt højere end i Århus, og at fordelingen mellem medarbejdere og patienter og pårørende derfor er markant forskellig på de to hospitaler. Dernæst ligger p-huset længere fra sygehuset, hvilket betyder, at der skal afsættes pladser til de gangbesværede patienter nær indgangen. Konkret er der afsat 35 pladser til dette formål.
Det indstilles på denne baggrund, at der reserveres 14,1 mio kr. fra puljen til større anlægsinvesteringer i 2011. Som ovenfor indikeret kan deponeringssummen vise sig mindre, hvis anlægssummen bliver mindre end påkrævet i licitationen. Der henvises til dagsordenspunkt vedrørende anlægsøkonomien på de to hospitaler på regionsrådsmødet den 17. november 2010, hvor der anvises finansiering til P-huset i Randers, samt 1. etape på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens.
Ændring af omliggende arealer i forbindelse med opførelse af p-hus
Det har vist sig, at omliggende arealer i forbindelse med opførelse af p-huset ikke kan være en del af OPP-projektet, hvorfor det må behandles særskilt. Af programoplægget, som blev forelagt regionsrådet den 21. april 2010 fremgik det, at OPP-projektet omfattede både etableringen af nyt parkeringsanlæg og anlægsudgifter til ændringer af et omkringliggende areal. Dette ønskes nu opdelt.
Indkørsel til naboliggende børnehave
I dag benytter Regionshospitalet Randers og den naboliggende børnehave samme indkørsel og delvis parkeringsareal. Ved etableringen af nyt parkeringshus og indførelse af brugerbetaling er dette ikke længere hensigtsmæssigt. Derfor skal der forud for byggeriet etableres en ny indkørsel til børnehaven. Denne løsning var i programoplægget en del af OPP-leverandørens opgave og dermed en del af deponeringen.
I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet har projektets jurister vurderet, at udgifter hertil ikke kan inkluderes i OPP-kontrakten. Som en del af OPP-kontrakten skal de arealer, kontrakten omfatter, udmatrikuleres. Indkørslen vil ikke være en del af dette areal og kan derfor ikke inkluderes i OPP-kontrakten.
Anlægsbudgettet for etablering af indkørsel er anslået til 290.000 kr. og dermed omfattet af tilbudsloven. Tilbud indhentes i henhold til byggeregulativet. Anlægsarbejdet vil først blive igangsat i forbindelse med indgåelse af aftale med OPP-leverandøren.
Reetablering af areal
Efter etableringen af det nye parkeringsanlæg vil hospitalet have et areal mellem det nye parkeringsanlæg og 2 naboliggende ejendomme. Dette areal skal reetableres som græsareal. Arealet er udlagt for at give plads til en senere omlægning af Kirketerpsvej, som beskrevet i den nye lokalplan. Arealet er dermed ikke en del af OPP-kontrakten og skal behandles særskilt. Anlægsarbejdet er planlagt gennemført i 2012.
Anlægsbudgettet for reetablering af arealet er anslået til 320.000 kr. og dermed omfattet af tilbudsloven. Tilbud indhentes i henhold til byggeregulativet.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
9. Bevillingssag: Udvidelse af Billeddiagnostisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby
Resume
Der er udarbejdet et projektforslag for udvidelsen af Billeddiagnostisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Projektet skal løse hospitalets aktuelle begrænsninger på området og samtidig forberede afdelingen til at indgå som en del af Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Der har i planlægningen af projektet været et stort fokus på at optimere arbejdsgange og sikre bedre udnyttelse af apparaturet, hvilket har nedbragt anlægsudgifterne i betydelig grad. Projektet indgår i det samlede DNU-projekt til 6,35 mia. kr. Det foreslås derfor, at projektets udgifter på 42,5 mio. kr. finansieres af et mindreforbrug på to øvrige igangværende fase 0-projekter i tilknytning til Århus Universitetshospital, Skejby/DNU.
Forretningsudvalget indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 42,5 mio. kr. (indeks 121,0) til udvidelse af Billeddiagnostisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby,
at der afsættes rådighedsbeløb på 19,3 mio. kr. i 2011 og 23,2 mio. kr. i 2012,
at bevillingen finansieres af et forventet mindreforbrug på de to fase 0-projekter "RCV/Intensiv" og "Sterilcentralen" på Århus Universitetshospital, Skejby (jf. tabel 2), og
at projektet udbydes i EU-udbud som begrænset udbud med prækvalifikation.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet godkendte den 26. maj 2010 en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag for udvidelsen af Billeddiagnostisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Der er nu udarbejdet et projektforslag.
Projektet har to formål. Projektet skal løse hospitalets aktuelle begrænsninger på området og sikre tilstrækkelig billeddiagnostisk aktivitet frem til Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) er etableret. Samtidig skal projektet indrette afdelingens fysiske rammer, så de uden yderligere ombygninger kan indgå i DNU.
Projektet er det sidste af de såkaldte fase 0-projekter på Århus Universitetshospital, Skejby. Fase 0 dækker over en række projekter, der gennemføres på Århus Universitetshospital, Skejby - men indgår i planlægningen af DNU. Fase 0-projekterne indgår derfor også i den samlede økonomiske ramme for DNU på 6,35 mia. kr. og følger principperne for styringen af DNU.
Beskrivelse af projektet
Billeddiagnostiske funktioner omfatter undersøgelser som MR-scanning, CT-scanning og ultralydsundersøgelser. En benchmarking fra april 2009 om udnyttelsen af det billeddiagnostiske apparatur i Region Midtjylland viste, at udnyttelsen af apparaturet på afdelingen skal forbedres.
En billeddiagnostisk afdeling er et af de få områder på et hospital, der kan organiseres efter industrielle principper. I udarbejdelsen af projektet er der derfor valgt en industriel/produktionslogistisk tilgang, der først og fremmest fokuserer på at optimere udnyttelsen af apparaturet.
I dag er der til de fleste undersøgelsesrum kun tilknyttet et enkelt forberedelsesrum, hvor patienten klæder om og gøres klar til undersøgelse. Det betyder, at selve apparaturet står stille og venter på patienter en stor del af tiden. Løsningen er at øge antallet af forberedelsesrum, så antallet af undersøgelser på det enkelte apparatur kan øges markant. Mest markante forbedringer kan opnås på CT-scannerne, hvor antallet af patienter pr. time kan øges med 50 - 100 %. Forbedringerne vil have mindst effekt på MR-scannerne, hvor den tid patienterne ligger i selve scanneren er relativt lang, ofte 45–60 minutter.
Projektet omfatter derfor en udvidelse af antallet af forberedelsesrum gennem en større ombygning. Samtidig udvides afdelingen med i alt fire undersøgelsesrum. Et undersøgelsesrum kan indeholde en CT-scanner, en MR-scanner, et ultralydsapparat eller et traditionelt røntgenapparat. Projektet er planlagt, så det er muligt at opretholde driften gennem hele byggeperioden trods den gennemgribende renovering.
Samlet set vil projektet give en markant forbedret udnyttelse af apparaturet i afdelingen og samtidig indrette afdelingen, så den umiddelbart er klar til at varetage den billeddiagnostiske funktion for Hjerte/Lunge/Kar-blokken, Kvinde/Barn-blokken og Det Diagnostiske Hus i DNU. Endvidere vil udvidelsen gøre det muligt at optimere forskningsfaciliteterne og samarbejdet med Klinisk Institut på Aarhus Universitet.
Ombygningen omfatter et bruttoareal på 1.745 kvadratmeter og nybygning af 465 kvadratmeter. Udvidelsen af de bygningsmæssige rammer sker bl.a. ved, at afdelingen midlertidigt overtager dele af administrationens nuværende lokaler, som ligger i etagen under den billeddiagnostiske afdeling. Dele af administrationen vil derfor midlertidigt skulle genhuses. Til yderligere orientering vedlægges oversigtstegninger af projektet.
Økonomi
Udvidelsen af Billeddiagnostisk Afdeling er en del af DNU-projektet, og indgår derfor i den samlede økonomiske ramme for DNU på 6,35 mia. kr.
Tabel 1 nedenfor viser projektets budgetterede udgifter på i alt 44,3 mio. kr. Anlægsudgiften er inklusiv flytning og tilpasninger af medikoteknisk apparatur i forbindelse med renovering af afdelingen men eksklusiv nyindkøb af apparatur til det øgede antal undersøgelsesrum. Nyindkøb af apparatur forventes at ske under de ordinære puljer til medicoteknisk udstyr i takt med, at kapacitetsbehovet øges.
Tabel 1. Budgetterede udgifter og finansieringsbehov, indeks 121,0
Udgifter |
Mio. kr. |
Håndværkerudgifter |
30,0 |
Omkostninger inkl. rådgiver |
8,0 |
Nødgeneratorkapacitet |
3,2 |
Inventar |
2,0 |
Diverse medicoteknik og flytninger |
1,0 |
IT |
0,1 |
Anlægsbudget i alt |
44,3 |
Finansieringsbehov |
|
Bevilling den 26. maj 2010 |
1,8 |
Resterende finansieringsbehov |
42,5 |
Særligt vedrørende finansiering
Der er allerede givet en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslaget (regionsrådsmødet den 26. maj 2010) således, at det resterende behov er på 42,5 mio. kr.
Der er på nuværende tidspunkt givet anlægsbevillinger på i alt 310,4 mio. kr. til gennemførelse af to øvrige fase 0-projekter på Århus Universitetshospital, Skejby (projekterne "RCV/Intensiv" og "Sterilcentralen"). Men de to projekter forventes gennemført med et mindreforbrug på 42,5 mio. kr. Det skyldes primært, at konjunkturerne har medført meget gunstige licitationsresultater. Samtidig har der på entreprenørsiden været stor konkurrence om at deltage i projekterne. Det er i planlægningen af billeddiagnostik-projektet tilstræbt at udarbejde et projekt, som dels opfylder formålet, og dels kan rummes inden for mindreforbruget på 42,5 mio. kr.
Hvis to de fase 0-projekter ikke gennemføres med det forventede mindreforbrug, påtager Århus Universitetshospital, Skejby sig ansvaret for at anvise alternativ finansiering af det manglende beløb indenfor eget budget.
Det foreslås således, at anlægsbevillingen på 42,5 mio. kr. finansieres af det forventede mindreforbrug fra de to øvrige fase 0-projekter på 42,5 mio. kr. Tabel 2 nedenfor viser de finansieringsmæssige konsekvenser.
Tabel 2. Finansiering og fordeling af rådighedsbeløb, indeks 121,0 (mio. kr.)
Bevilling |
RB 2011 |
RB 2012 |
|
Bevillingsændringer |
|||
Udvidelse af Billeddiagnostisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby |
42,5 |
19,3 |
23,2 |
Finansiering |
|||
RCV/Intensiv Århus Universitetshospital, Skejby |
- 23,2 |
0 |
- 23,2 |
Sterilcentralen Århus Universitetshospital, Skejby |
- 19,3 |
-19,3 |
0 |
Total |
0 |
0 |
0 |
Energi og bæredygtighed
Region Midtjylland har i Agenda 21-handlingsplanen beskrevet regionens visioner for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Det betyder bl.a., at der i hele byggeprocessen skal tænkes i energieffektive løsninger og totaløkonomi.
Det konkrete projekt er energieffektivt på den måde, at der fra starten har været fokus på bedre udnyttelse af apparaturet frem for at udvide med plads til yderligere scannere og andet udstyr. I 2009 blev der oprindeligt udarbejdet et idé-oplæg med udgifter på 82 mio. kr., men som ikke indeholdt tiltag til at optimere udnyttelsen af apparaturet. Derfor blev projektet gennemtænkt på ny. I det aktuelle projekt er der i planlægningsfasen gennemført en grundig analyse af arbejdsgangene, som har resulteret i betydeligt lavere anlægsudgifter og dermed mere energieffektive løsninger.
Tidsplan
Projektet forventes gennemført i 2011-2012, således alle lokaler kan være klar til ibrugtagning den 1. juli 2012.
Udbudsform
Det foreslås, at projektet udbydes i EU-udbud som et begrænset udbud med indledende prækvalifikation.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
10. Etablering af et palliativt team ved Regionshospitalet Horsens
Resume
Region Midtjyllands Palliative Plan indeholder blandt andet en plan for at udbygge de nuværende fem palliative team med et sjette team til servicering af Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner. Med henvisning til, at der i Budget 2011 er afsat en pulje på 2,0 mio. kr. til at styrke de palliative team, ansøger Regionshospitalet Horsens om midler til at påbegynde opbygningen af et palliativt team, der kan dække Horsens og Hedensted kommuner. Disse kommuner bliver i dag serviceret af Det Palliative Team ved Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. Det foreslås, at Regionshospitalet Horsens tilføres midler til drift af et palliativt team omfattende Horsens og Hedensted kommuner, og at udgiften finansieres dels ved opsigelse af aftalen med Vejle Sygehus, dels af den afsatte pulje på 2,0 mio. kr. i Budget 2011 til styrkelse af de palliative team. Aftalen med Vejle Sygehus vil tidligst kunne opsiges med varsel fra den 1. juli 2011, hvorfor teamet på Regionshospitalet Horsens foreslås etableret fra samme dato. Odder og Skanderborg kommuner vil fortsat blive serviceret af Det Palliative Team ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Forretningsudvalget indstiller,
at Regionshospitalet Horsens i henhold til Region Midtjyllands Palliative Plan påbegynder opbygningen af Region Midtjyllands sjette palliative team ved fra den 1. juli 2011 at etablere et team til Hedensted og Horsens Kommuner,
at Regionshospitalet Horsens opsiger aftalen med Det Palliative Team ved Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus om servicering af Hedensted og Horsens kommuner med virkning fra den 1. juli 2011,
at Regionshospitalet Horsens i 2011 tilføres 0,97 mio. kr. til driften af teamet,
at udgiften finansieres via kontoen for nettoudgifter til varer og tjenesteydelser på tværs af regionsgrænser svarende til 0,55 mio. kr.,
at resten - 0,42 mio. kr. - finansieres af pulje på 2,00 mio. kr. afsat i Budget 2011 til styrkelse af de pallliative team, hvorefter der resterer 1,58 mio. kr.,
at Regionshospitalet Horsens med virkning fra 2012 tilføres 1,95 mio. kr. til driften af teamet, og
at udgiften fra 2012 finansieres via kontoen til nettoudgifter til varer og tjenesteydelser på tværs af regionsgrænser svarende til 1,10 mio. kr., og at resten - 0,85 mio. kr. - finansieres af pulje på 2,00 mio. kr. afsat i Budget 2011 til styrkelse af de palliative team, hvorefter der resterer 1,15 mio. kr.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 29. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Den Palliative Plan for Region Midtjylland vedtaget af regionsrådet den 26. september 2007 indeholder blandt andet en plan for udbygning af de palliative team med et team ved Regionshospitalet Horsens. Hermed ville der i regionen være 6 palliative team inklusive de eksisterende team udgående fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Hospitalsenheden Vest samt regionshospitalerne Randers, Viborg og Silkeborg.
De Palliative Team udgør sammen med de otte palliative senge på hospitalerne og de 50 hospicepladser Region Midtjyllands specialiserede palliative indsats. Opgaven for de palliative team er:
at varetage koordineringen af den palliative indsats mellem de forskellige instanser
at rådgive såvel primærsektoren som sekundærsektoren om behandlingen af almene palliative patienter
i samarbejde med primærsektoren og sekundærsektoren at tage sig af behandlingen af patienter med komplicerede palliative problemstillinger og forløb
at undervise og videreformidle viden om palliative indsats til den primære sektor
at medvirke til at udvikle den fremtidige palliative indsats, blandt andet gennem forskning.
Regionsrådet fik den 20. august 2008 forelagt et forslag til udmøntning af Den Palliative Plan, der blandt andet indeholdt forslag om dels en udbygning af de palliative team med henblik på at opnå større tværfaglighed og dels om etablering af et sjette team i Horsens. Regionsrådet besluttede at søge de øgede udgifter i forbindelse med udmøntning af Den Palliative Plan indarbejdet i Budget 2009, men i forbindelse med vedtagelse af Budget 2009 fandt regionsrådet imidlertid ikke mulighed for at indarbejde flere udgifter til det palliative område.
I forbindelse med Budget 2011 blev der afsat 2,0 mio. kr. til at styrke de palliative team.
Regionshospitalet Horsens har på den baggrund udarbejdet vedlagte ansøgning om at påbegynde opbygningen af det sjette palliative team som beskrevet i forslag til udmøntning af Den Palliative Plan. Med henvisning til dette forslag har Regionshospitalet beregnet de aktuelle udgifter til et fuldt udbygget team i overensstemmelse med Den Palliative Plan omfattende geografisk dækning af kommunerne Hedensted, Horsens, Skanderborg og Odder. Driftsudgifterne til et fuldt udbygget team vil andrage ca. 3,4 mio. kr. årligt.
Siden regionsdannelsen har Hedensted og Horsens modtaget bistand fra Det Palliative Team ved Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. Udgifterne for Region Midtjylland andrager 1,10 mio. kr. om året.
Regionshospitalet Horsens har afgrænset sin ansøgning til et forslag om, at hospitalet påbegynder opbygningen af et palliativt team, der kan servicere Hedensted og Horsens kommuner. Dette vil være i god overensstemmelse med bestræbelserne på at lave sammenhængende patientforløb inden for Region Midtjyllands rammer. Odder og Skanderborg kommuner vil fortsat blive betjent af Det Palliative Team ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Et team til betjening af Hedensted og Horsens kommuner vil på helårsbasis kunne realiseres for 1,95 mio. kr., idet det foreslås, at hospitalet selv afholder udgifterne til befordring af personalet. Heraf foreslås 1,10 mio. kr. finansieret ved opsigelse af aftalen med Det Palliative Team ved Vejle Sygehus. Den resterende udgift på 0,85 mio. kr. foreslås finansieret af puljen på 2,0 mio. kr. afsat i Budget 2011 til styrkelse af de palliative team. Der resterer herefter fra 2012 1,15 mio. kr. i puljen.
Teamet på Regionshospitalet Horsens vil på grund af frist for opsigelse af aftalen med Vejle Sygehus først kunne etableres med virkning fra juli 2011, hvorfor udgiften i 2011 vil udgøre 0,97 mio. kr., hvoraf 0,55 mio. kr. foreslås finansieret ved opsigelse af aftalen med Det Palliative Team ved Vejle Sygehus. Den resterende udgift på 0,42 mio. kr. foreslås finansieret af puljen på 2,0 mio. kr. afsat i Budget 2011 til styrkelse af de palliative team. Der resterer herefter i 2011 1,58 mio. kr. i puljen.
Tillægsbevillinger, 1.000 kr. |
2011
Drift
Udgifter |
2012
Drift
Udgifter |
2013
Drift
Udgifter |
Bevillingsændringer
Regionshospitalet Horsens |
970 |
1.950 |
1.950 |
Bevillingsændringer i alt |
970 |
1.950 |
1.950 |
Finansiering
Konto for nettoudgifter til varer og tjenesteydelser på tværs af regionsgrænser
Pulje afsat i Budget 2011 til styrkelse af palliative team |
550
420
|
1.100
850 |
1.100
850 |
Finansiering i alt |
970 |
1.950 |
1.950 |
Total |
0 |
0 |
0 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
11. Finansiering af Faldenheden, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Resume
I øjeblikket er Faldenheden på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus finansieret af regionens pulje til samarbejdsprojekter med kommunerne. Der er gode indikationer på, at den indsats, som Faldenheden leverer, resulterer i væsentligt bedre patientforløb og funktionsevne for borgere med faldtendens. Fra januar 2010 har projektet været i drift.
Faldenheden udfører specialiseret genoptræning kombineret med en række ambulante besøg. Den specialiserede genoptræning finansieres af kommunerne men udføres på hospitalerne. Der søges bevilling om at tilføre driftsbudgettet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus midler til videreførelse af Faldenheden. Det er forudsat, at udgifterne til drift af Faldenheden dels dækkes ved kommunal (med)finansiering af genoptræningsydelser og ambulante besøg, dels dækkes af hospitalet selv. Der vil således ikke blive tale om en merudgift for regionen.
Forretningsudvalget indstiller,
at Faldenheden på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus overgår til drift,
at driftsbudgettet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus tilføres 1,5 mio kr. i 2011 og frem, og
at der gives en tilsvarende indtægtsbevilling i 2011 og fremover på den kommunale medfinansiering.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Faldenheden blev igangsat som et fælles projekt mellem det daværende Århus Amt og Århus Kommune i 2006. Enhedens fokusområder, behandlingstilbud og evaluering af de første 3 år af projektet findes i evalueringsrapport om faldenheden udarbejdet i 2008. Rapporten udsendes ikke med dagsordenen men forefindes på Århus Sygehus hjemmeside (medicinsk center > geriatrisk afdeling > forskning > publikationer). Rapporten dokumenterer væsentlige positive effekter af den udredning og behandling, der udføres på Faldenheden.
Projektfinansieringsperioden for Faldenheden ved Geriatrisk Afdeling sluttede pr. 1. januar 2010. På regionsrådsmødet den 2. december 2009 besluttede regionsrådet, at Fald- enheden skulle fortsætte som et regionsdækkende tilbud til alle borgere i regionen. I 2010 har puljen til fælles projekter/kommunesamarbejde finansieret enheden. Kommunerne, der har benyttet tilbuddet, har følgende også i 2010 betalt kommunal (med)finansiering for den specialiserede genoptræning og de ambulante besøg. På regionsrådsmødet den 2. december besluttede regionsrådet endvidere, at Faldenheden skulle permanentgøres med en fast bevilling.
Normering og omkostninger
Faldenheden er i dag normeret til 0,5 overlæge, 0,5 yngre læge, 2 fysioterapeuter og 1 sygeplejerske. Hertil kommer sekretærbistand. Det vurderes fra Faldenhedens side, at man med denne normering kan gennemføre udredning af ca. 200 patienter årligt, hvilket er hvad enheden forventer, der vil være efterspørgsel på.
Omkostningerne beløber sig til 2 mio. kr. og fordeles således:
Faggruppe |
Årsløn |
Årsværk |
Budget |
Overlæge |
860.000 |
0,5 |
430.000 |
Yngre læge |
500.000 |
0,5 |
250.000 |
Sygeplejerske |
360.000 |
1 |
360.000 |
Fysioterapeuter |
360.000 |
2 |
760.000 |
Transport - hjemmebesøg |
200.000 |
||
I alt |
2.000.000 |
Finansiering
Jævnfør ovenstående vurderes udgiften til Faldenheden at være 2 mio. kr. om året.
En del af det arbejde, som faldenheden udfører, er specialiseret genoptræning, hvilket udløser kommunal finansiering. Baseret på DRG-værdien af produktionen i første halvår 2010 vil Faldenheden generere ca. 1,5 mio. kr. årligt. Udgifterne til Faldenheden kan derfor delvist dækkes af indtægter fra kommunerne. De resterende midler til driften dækkes af hospitalet. Udgifterne til driften er således fuldt finansierede.
Hvis indtægterne bliver mindre end forudsat vil dette blive reguleret i Århus Universitetshospital, Århus Sygehus budget.
Administrationen indstiller, at driftsbudgettet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus tilføres 1,5 mio. kr. i 2011 og frem, og at der gives en tilsvarende indtægtsbevilling i 2011 og fremover på den kommunale medfinansiering
Tillægsbevillinger 1000 kr. |
2011 - drift |
2012 |
2013 |
2014 |
Bevillingsændringer – Faldenheden, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus |
1.5 |
1.5 |
1.5 |
1.5 |
Bevillingsændringer i alt |
1.5 |
1.5 |
1.5 |
1.5 |
Finansiering
Kommunal finansiering |
-1.5 |
-1.5 |
-1.5 |
-1.5 |
Finansiering i alt |
-1.5 |
-1.5 |
-1.5 |
-1.5 |
Total |
0 |
0 |
0 |
0 |
I forlængelse af forretningsudvalgets møde den 7. december 2010 er der udarbejdet et notat om patientens forløb gennem faldenheden, som vedlægges.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
12. Anskaffelse af en PET/CT-scanner til Hospitalsenheden Vest
Resume
Med henblik på at skabe et grundlag for en prioritering af apparaturanskaffelser har en arbejdsgruppe i 2009-2010 udredt det klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciale. Regionsrådet fik den 13. oktober 2010 forelagt udredningen, hvor regionsrådet godkendte udskiftning af udstyr for i alt 35,847 mio. kr. i 2010-2011.
På baggrund af udredningens analyse af behovet for cancerdiagnostisk i regionen anbefaler arbejdsgruppen, at man derudover anskaffer en PET/CT-scanner til Hospitalsenheden Vest for i alt 19,950 mio. kr. i 2011. Midlerne hertil blev afsat i forbindelse med en samlet bevilling til indkøb af medico teknisk udstyr (regionsrådet 24. februar 2010).
Driftsomkostningerne til PET/CT-scanneren vil blive afholdt af Hospitalsenheden Vest.
Med henblik på at skabe et grundlag for en prioritering af apparaturanskaffelser har en arbejdsgruppe i 2009-2010 udredt det klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciale. Regionsrådet fik den 13. oktober 2010 forelagt udredningen, hvor regionsrådet godkendte udskiftning af udstyr for i alt 35,847 mio. kr. i 2010-2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at nyanskaffelse af en PET/CT-scanner til Nuklearmedicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest jf. tabel 1 godkendes, og at indkøbet finansieres af de prioriterede midler på 70 mio. kr. til det nuklearmedicinske område i den afsatte pulje Medico-teknisk Afdeling 2010.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Specialet for klinisk fysiologi og nuklearmedicin udfører diagnostiske undersøgelser og udfører terapi med radioaktive lægemidler. De klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger betjener både primærsektoren og de kliniske specialer på hospitalerne, og deltager bl.a. i varetagelsen af akut undersøgelse i forbindelse med mistanke for kræft, og visitation af patienter udsat for strålingsulykker.
Der er fire klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger i Region Midtjylland, fordelt på Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby, som består af to afdelinger med fælles ledelse.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe i 2009-2010 med henblik på at lave en udredning af det klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciale. Arbejdsgruppens udredning blev forelagt Regionsrådet den 13. oktober 2010, hvor regionsrådet godkendte udskiftning af kritisk og teknologisk forældet udstyr for i alt 35,847 mio. kr. i 2010-2011. Der var tale om anskaffelse af:
To SPECT/CT-scannere på Regionshospitalet Viborg, en på Regionshospitalet Randers, en på Skejby og en på Århus Sygehus, i alt fem SPECT/CT-scannere
Seks gammatællere, en ergometercykel, et lungefunktionsudstyr og en server
Konferencefaciliteter til Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg, Skejby og PET-centret
Arbejdsgruppen anbefaler med hensyn til anskaffelsen af PET/CT-scannere, at der opereres med to faser, som tager højde for teknologispring, der vil betyde, at indikationsområdet for PET/CT-undersøgelser kan ændre sig voldsomt.
Den første fase tager udgangspunkt i en centralisering af PET/CT-teknologien i Region Midtjylland på henholdsvis PET-centret i Århus og to nuklearmedicinske afdelinger, som er Nuklearmedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital og Nuklearmedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning. Denne model medfører, at arbejdsgruppen anbefaler en placering af den næste PET/CT-scanner på Regionshospitalet Herning i 2011, begrundet i behovet for kræftdiagnostik og nærhed til patienterne.
Fase to forudsætter, at der sker en udvidelse af indikationerne for PET/CT-scannerens anvendelsesområde f.eks. ved, at knogle-, demens- og infektionsundersøgelser inddrages eller, at kræftdiagnostikken i fremtiden kommer til at foregå mere decentralt. Arbejdsgruppen foreslår ved fase to, at PET/CT-scannerne opstilles i den foreløbige prioriterede rækkefølge, først Regionshospitalet Viborg og dernæst Regionshospitalet Randers.
Behovet for PET/CT-kapacitet
I arbejdsgruppens udredning er der opstillet en række beregninger for det forventede behov for PET/CT-undersøgelser indenfor kræftområdet, disse beregninger er siden blevet opdateret, med nye tal fra Cancerregisteret.
Antallet af nydiagnosticerede cancerpatienter i Region Midtjylland, hvor der er indikation for at udføre mindst én PET/CT-scanning, er i den nuklearmedicinske udredning opgjort til 5960 nye cancertilfælde baseret på Cancerregisteret 2007. Cancerregisteret 2008 viser, at 6300 nydiagnosticerede cancerpatienter i Region Midtjylland i 2008 havde indikation for at udføre minimum én PET/CT-scanning, så behovet er stigende.
Den nuværende PET/CT-scannerpark udgøres af 3 scannere med en diagnostisk kapacitet på ca. 4500 undersøgelser.
Indkøb- og etableringsudgifter samt finansiering
Der er mulighed for at integrere PET/CT i den eksisterende bygning i kælderen på Regionshospitalet Herning.
Anskaffelse af en PET/CT-scanner består både af indkøb af selve scanneren, samt udgifter til etablering, jf. tabel 1.
Tabel 1. Udgifter til indkøb og etablering af en PET/CT-scanner til Hospitalsenheden Vest
Udstyr |
Etablerings- udgifter |
Anslået indkøbspris |
I alt |
PET/CT-scanner |
4.950.000 |
15.000.000 |
19.950.000 |
Ved etablering af PET/CT-scannerrum stilles der store krav til afskærmning, pga. den højere energi ved stråling fra PET-radiofarmaceutika, og scannerrummet skal etableres i samarbejde med ansvarlig røntgen- og nuklearmedicinsk fysiker. Etableringsudgifterne er udspecificeret i tabel 2.
Tabel 2. Specificering af etableringsudgifter
Udgift (1.000 kr.) |
|
Ombygning og strålebeskyttelse af 240 m2 a 15.000 kr. pr. m2 |
3.600 |
Løst inventar og videokonferenceudstyr mv. |
600 |
Omkostninger inkl. rådgivning og genhusning af funktioner, herunder erstatningslokaler til omklædning og kontorformål |
750 |
I alt etableringsudgifter |
4.950 |
Indkøbet af PET/CT-scanneren foreslås finansieret ved hjælp af den af regionsrådet afsatte pulje Medico-teknisk Afdeling 2010 på 70 mio. kr. til det nuklearmedicinske område. Efter regionsrådet den 13. oktober 2010 besluttede at godkende indkøb af medico teknisk udstyr for i alt 35,847 mio. kr. i 2010-2011 til de nuklearmedicinske afdelinger, resterer 34,153 mio. kr. i puljen.
Driftsøkonomi ved en enkeltstående PET/CT-scanner
De årlige driftsomkostninger ved én PET/CT-scanner er også blevet opdateret siden arbejdsgruppens udredning. Det vurderes, at de årlige driftsomkostninger udgør ca. 12,2 mio. kr., hvilket er ca. 650.000 kr. mindre end udredningens beregninger, hvilket bl.a. er fundet ved en revurdering af fysikernormeringen.
Af de 12,2 mio. kr. udgør personalelønninger og kontraststoffet FDG de største poster. Der foregår i øjeblikket en nærmere beregning af omkostningerne til FDG-kontraststoffet, som produceres på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, med henblik på ydereligere at undersøge muligheden for at reducere prisen på kontraststoffet FDG.
Der er udarbejdet et teknisk notat om de årlige PET/CT-driftsomkostninger, som ligger på sagen.
Finansiering af driftsomkostningerne
Hospitalsenheden Vest afholder selv driftsomkostningerne. Det vil ske via øget DRG-indtjening finansieret via hospitalsenhedens råderum for takststyringspuljen for 2012. Hvis denne mulighed ikke er til stede, vil der alternativt blive fundet den fornødne finansiering indenfor hospitalsenhedens budgetramme.
DRG-værdien ved 1.500 undersøgelser a 12.423,- kr. i takståret 2010 er på 18,635 mio. kr. Taksten falder dog i 2011 med ca. 1.000 kr. pr. scanning, hvilket svarer til en DRG-værdi på 17,135 mio. kr. fra takståret 2011.
Tidsperspektiv
Det anbefales, at PET/CT-scanneren til Hospitalsenheden Vest indgår som en del af en forestående udbudsproces, vedrørende anskaffelse af en PET/CT-scanner til udvidelsen af stråleterapien på Århus Universitetshospital, Skejby. Udbuddet påbegyndes ultimo 2010, og scanneren forventes installeret i Skejby til september 2011. Afhængig af bygnings- og installationsmæssige forhold vil et tilsvarende tidsperspektiv være at forvente for installation af PET/CT-scanneren på Regionshospitalet Herning.
PET/CT-scannerens driftsstart forventes at blive i 2012.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
13. Harmonisering af § 2 aftaler på almen læge området
Resume
Regionsrådet har på regionsrådets møde den 29. september 2010 besluttet at opsige en række aftaler på praksisområdet. Som element i beslutningen indgik, at nogle få § 2 aftaler for almen praksis skulle udbredes til hele regionen. Samarbejdsudvalget for almen praksis har tidligere behandlet aftalerne og anbefalet en harmonisering. Aftalerne forelægges hermed til godkendelse i regionsrådet.
Forretningsudvalget indstiller,
at indstillinger fra samarbejdsudvalget for almen praksis om udbredelse/tiltrædelse af seks aftaler godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Der har gennem længere tid i regi af samarbejdsudvalget for almen praksis været arbejdet med en gennemgang af § 2 aftaler på almen læge området fra de tidligere amter med henblik på en harmonisering, så de samme aftaler er gældende for alle praktiserende læger i Region Midtjylland. Forretningsudvalget tiltrådte den 3. november 2009 indstillinger fra samarbejdsudvalget for almen praksis om opsigelser og videreførelser af en række aftaler. Denne beslutning medførte en besparelse på 370.000 kr., som blev reserveret til den videre harmonisering.
Samarbejdsudvalget har efterfølgende arbejdet videre med den resterende gruppe af aftaler. I arbejdet er der blevet foretaget en udredning af aftalernes indhold, omfang og nødvendighed for at afklare, om der er grundlag for at indgå regionsdækkende aftaler.
Dette arbejde blev afsluttet i foråret 2010, og der er enighed om anbefalinger til forretningsudvalget vedrørende disse aftaler.
På baggrund heraf besluttede Samarbejdsudvalget for almen praksis på Samarbejdsudvalgets møde den 23. marts 2010 at anbefale, at følgende aftaler opsiges:
Partneropsporing
Tilskud til nye tutorlæger og tilskud til tutorlæger, der har læge i almen medicinsk blokforløb
Praktiserende læger kan ordinere visse typer behandlingsapparatur fra hjælpemiddelcentralen
Børneundersøgelse af adoptivbørn
Honorering for anonyme AIDS-test
Kvalitetskontrolprogram i almen praksis med bioanalytikerundervisere
Samarbejdsudvalget for almen praksis besluttede samtidig at følgende aftaler udbredes til hele Region Midtjylland:
Fremsendelse af digitale billeder til praktiserende speciallæger i dermatologi
Terminalpleje
Lægehjælp til børn under 18 år fra Østeuropa, der deltager i humanitære og sportslige arrangementer m.m.
Analyse for mononukleose
Folkeundersøgelse for livmoderhalskræft
Allergiudredning (rammeaftale i Landsoverenskomsten)
Endelig besluttede Samarbejdsudvalget, at der skulle laves en nærmere udredning af en aftale om udvidet socialmedicinsk samarbejde på baggrund af en række aftaler fra de tidligere amter.
Det vurderes, at en sådan aftale vil betyde en merudgift på ca. 250.000 kr.
Regionsrådet har efterfølgende på regionsrådets møde den 29. september 2010 besluttet at opsige en række aftaler på praksisområdet. Som element i beslutningen indgik, at de nævnte opsigelser og udbredelser af aftaler gennemføres som aftalt i Samarbejdsudvalget. Dog indgik det i beslutningsgrundlaget, at udredningsarbejdet vedrørende socialmedicinsk samarbejde udsættes, og at de tidligere "amtslige" socialmedicinske aftaler opsiges. Endelig var det forudsat, at rammeaftalen vedrørende allergiudredning indtil videre fortsætter uændret, men indgår i det udredningsarbejde vedrørende laboratorieområdet, som samtidig besluttedes igangsat med henblik på forelæggelse af anbefalinger for regionsrådet i løbet af 2011.
Der er således afsat finansiering til de hermed forelagte udbredelser af § 2 aftaler via regionsrådets beslutning den 29. september 2010 om opsigelse af aftaler på praksisområdet.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
14. Besparelse på praksiskonsulentordningen for kiropraktik
Resume
Regionsrådet traf på møde den 29. september 2010 beslutning om udmøntning af besparelser på praksisområdet på i alt 40 mio. kr. Heri indgik besparelser på konsulentområdet på 0,9 mio. kr., idet den endelige beslutning om besparelser på konsulentordningen for kiropraktik skulle afvente møde i Samarbejdsudvalget for kiropraktik. Samarbejdsudvalget har behandlet sagen, og anbefaler til Regionsrådet, at forslaget om besparelser på kiropraktorkonsulentordningen reduceres til 0,145 mio. kr. årligt.
Forretningsudvalget indstiller,
at Samarbejdsudvalgets anbefaling om reduktion af besparelsen på konsulentordningen for kiropraktik på 0,145 mio. kr. godkendes, idet rammen for besparelser på praksisområdet gennem effektiviseret økonomistyring i 2011 øges til 6,145 mio. kr.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet der blev peget på forslag nummer 3 til at finde kompenserende besparelser.
På regionsrådets møde den 29. september 2010 blev der truffet beslutning om udmøntning af besparelser på praksisområdet på i alt 40 mio. kr. Heri indgik besparelser på konsulentområdet på i alt 0,9 mio. kr., idet den endelige beslutning om besparelser på konsulentordningen for kiropraktik skulle afvente møde i Samarbejdsudvalget for kiropraktik. Samarbejdsudvalget har behandlet sagen på møde den 2. november 2010.
I det fremlagte forslag om besparelser på 0,9 mio. kr. indgik en besparelse på konsulentordning for kiropraktik på 0,29 mio. kr. svarende til en reduktion i konsulenttimerne i ordningen til 1/3 af det nuværende. Sagen var genstand for drøftelse i kiropraktorsamarbejdsudvalget. Et enigt samarbejdsudvalg besluttede at indstille til regionsrådet, at besparelsen ændres til 0,145 mio. kr. svarende til en reduktion på 1/3 af det nuværende timetal. Der lægges vægt på, at en reduktion til 1/3 indebærer, at der vil være så få timer om måneden, at det vil være meget vanskeligt at lave en regionsdækkende ordning, ligesom der lægges vægt på, at praksisplanen for kiropraktik lægger op til, at konsulentordningen også fremover skal spille en væsentlig rolle såvel i udviklingen af kvalitet indenfor kiropraktorområdet som i ambitionerne om at skabe øget sammenhæng mellem kiropraktikken og det øvrige sundhedsvæsen.
Samarbejdsudvalgets forslag indebærer, at den samlede besparelse på konsulentområdet reduceres til 0,75 mio. kr. For at opnå den af Regionsrådet forudsatte besparelse på 40 mio. kr. på praksisområdet i 2011 er det nødvendigt, at der anvises kompenserende besparelser.
Administrationen kan i den forbindelse pege på følgende muligheder for at finde kompenserende besparelser:
I de af Regionsrådet vedtagne besparelser på praksisområdet i 2011 indgik en ramme på 6,0 mio. kr., som skal findes ved effektiviseret økonomistyring (kontrolindsats, kampagner, kapacitet m.m.) Denne ramme kan evt. øges til 6,145 mio. kr. således, at det samlede sparemål på 40 mio. kr. fastholdes. Besparelsen vil i givet fald ligge på hele praksisområdet, incl. kiropraktorerne.
I de af Regionsrådet vedtagne besparelser på praksisområdet i 2011 indgik en ramme på 8,0 mio. kr. vedrørende øget medicinindsats. Denne ramme kan evt. øges til 8,145 mio. kr., således at det samlede sparemål på 40 mio. kr. fastholdes.
I Regionsrådets beslutning om besparelser på praksisområdet i 2011 indgik, at der iværksættes udredning af en række øvrige områder, herunder laboratorieområdet og høreapparatområdet. Det vil være en mulighed, at den reducerede besparelse på kiropraktorområdet kan finansieres af forventede besparelser, når disse udredninger fremlægges.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
15. Godkendelse af Praksisplan for kiropraktik
Resume
Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet fremlægger efter længere drøftelser en endelig praksisplan for kiropraktik til godkendelse i regionsrådet.
Forretningsudvalget indstiller,
at Praksisplan for kiropraktik godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Ifølge § 26 i Landsoverenskomst om kiropraktik skal Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet udarbejde til regionens godkendelse en samlet planlægning af den kiropraktiske behandling i regionen, således at det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen.
Regionsrådet godkendte den 23. september 2009 høringsudkastet til praksisplan for kiropraktik, hvorefter praksisplanen blev sendt i høring. På baggrund af høringssvarene var der elementer i praksisplanen, som man ikke umiddelbart kunne opnå enighed om i samarbejdsudvalget, og der har derfor været behov for yderligere dialog i samarbejdsudvalget, forinden praksisplanen kunne fremlægges til godkendelse.
Regionsrådet blev på mødet i december 2009 orienteret om høringssvar og drøftelser i samarbejdsudvalget og besluttede på den baggrund, at det nye samarbejdsudvalg skulle drøfte praksisplanen igen, og at en justeret praksisplan skulle fremlægges inden sommerferien 2010. Drøftelserne i samarbejdsudvalget har imidlertid først givet mulighed for, at praksisplanen kan fremlægges nu.
Som følge af høringssvarene og drøftelserne i samarbejdsudvalget er der foretaget ændringer i praksisplanen vedrørende:
røntgen og røntgenkapacitet (side 50 i Praksisplan for kiropraktik),
CT-, MR- og DEXA-scanning samt knogleskintigrafi (side 51 i Praksisplan for kiropraktik),
kommunikation mellem praktiserende læger og kiropraktorer (side 52 i Praksisplan for kiropraktik),
dialog med kommunerne om kiropraktisk behandling (side 53 i Praksisplan for kiropraktik), og
anbefaling af indgåelse af generationsskrifteordning (side 53 i Praksisplan for kiropraktik).
Udover disse elementer har drøftelserne i samarbejdsudvalget handlet om især kapaciteten til kiropraktisk behandling i Region Midtjylland herunder antallet af kiropraktor ydernumre.
Praksisplanen er efterfølgende godkendt på mødet i Samarbejdsudvalget for kiropraktik den 2. november 2010.
Samtidig med at samarbejdsudvalget godkendte praksisplanen til forelæggelse for regionsrådet, blev der opnået enighed om, at der efterfølgende skal fremlægges et forslag til, hvordan det kan ske en mindre kapacitetsøgning inden for den eksisterende økonomiske ramme. Der forventes forelagt forslag herom på første regionsrådsmøde i 2011 herunder kapacitetsplan for kiropraktik. Kapacitetsplanen indeholder i forhold til praksisplanen opdateret talmateriale.
Praksisplan for kiropraktik forelægges hermed til godkendelse af regionsrådet. Den godkendte praksisplan for kiropraktik vil efterfølgende være at finde på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
16. Forøget anlægsbevilling til Ungdomsretspsykiatri
Resume
Regionsrådet godkendte på sit møde den 29 september 2010 en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til konvertering af 5 ungdomspsykiatriske senge til 5 ungdomsretspsykiatriske senge. På forretningsudvalgets møde den 5 oktober 2010 blev der orienteret om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde anmodet Region Midtjylland om at revurdere den fremsendte ansøgning. Anmodningen resulterede i fremsendelse af en fornyet ansøgning med et samlet budget på 14 mio. kr. I den nye ansøgning blev der fokuseret yderligere på 2-lags sikring af de ungdomsretspsykiatriske senge. Det nye forslag indebærer, at der skal flyttes rundt på senge i det eksisterende ungdomspsykiatriske afsnit i Risskov. Udover yderligere sikring af afsnittet har det reviderede forslag også fokus på at skabe bedre aktivitetsmuligheder for patienterne. Indenrigsministeriet har godkendt den fornyede ansøgning.
Forretningsudvalget indstiller,
at anlægsbevillingen forhøjes fra 10 til 14 mio. kr.,
at der afsættes et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2010 (indkeks 121,2) og på 13 mio. kr. i 2011 (indeks 121,0),
at forøgelsen af anlægsbevillingen finansieres ved overflytning af yderligere 1,133 fra Psykiatri og Socials centrale driftspulje til bygningsvedligeholdelse og ved at overføre yderligere 2,867 mio. kr. fra indtægten fra Indenrigs- og sundhedsministeriet,
at der anvendes begrænset udbud uden prækvalifikation i fagentrepriser, og
at Hune og Elkjær tilknyttes som totalrådgiver.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. september 2010 en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til ungdomsretspsykiatri under forudsætning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse af en fremsendt ansøgning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede efterfølgende Region Midtjylland revurdere den fremsendte ansøgning, hvilket der blev orienteret om på forretningsudvalgsmødet den 5 oktober 2010.
I revurderingen af projektet er der lagt vægt på at lave 2-lags sikring for de ungdomsretspsykiatriske senge og skabe bedre aktivitetsmuligheder for patienterne. For at kunne lave 2-lagssikring i den bygning, hvor ungdomspsykiatrien er i dag, skal der flyttes på funktionerne i bygningen. I modsat fald vil patienter og besøgende blive mødt af et 4 meter højt hegn, når de kommer til bygningen. Ved at flytte rundt på funktionerne kan hegnet placeres mere diskret.
Udgangspunktet for den reviderede ansøgning har fortsat været, at rapporten vedr Fælles vestdansk højt specialiseret retspsykiatrisk funktion i ungdomspsykiatrien viste, at der ikke er behov for yderligere pladser i ungdomspsykiatrien, men for en konvertering af 5 ungdomspsykiatriske pladser til 5 ungdomsretspsykiatriske pladser. De 5 pladser vil ikke hele tiden være belagt med ungdomsretspsykiatriske patienter, men pladserne vil skabe en fleksibilitet i det ungdomspsykiatriske afsnit i Risskov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt den reviderede ansøgning.
Puljen til etablering af ungdomsretspsykiatriske pladser forudsætter en egenfinansiering på 20%, hvorfor Region Midjyllands udgift bliver 2,8 mio. kr., som foreslås finansieret af Psykiatri og Socials centrale driftspulje til bygningsvedligeholdelse.
Ombygningen skal foregå, mens patienterne er i bygningen. Det er derfor vigtigt, at det bliver muligt at anvende entreprenører, der ved hvilke forholdsregler, der skal tages for at forebygge, at nogle af patienterne rømmer under ombygningen. Brandvæsenet har længe presset på for at få sat nogle nye vinduer i, som sikrer at patienterne i tilfælde af brand har mulighed for at komme ud. Dette hensyn skal kombineres med, at patienterne ikke må kunne rømme.
Med henblik på at sikre, at det er entreprenører, der af de nævnte årsager er vant til at arbejde i lukkede sengeafsnit og for at sikre at arbejdet kan gennemføres hurtigst muligt indstilles, at der anvendes begrænset udbud uden prækvalifikation i fagentreprise. Byggeregulativet giver mulighed for at anvende begrænset udbud uden prækvalifikation, hvis der argumenteres herfor i forbindelse med den politiske behandling.
Arkitektfirmaet Hune og Elkjær tilknyttes som totalrådgiver i direkte handel, idet honoraret ligger under Tilbudslovens tærskelværdi. Projektet forventes afsluttet oktober 2011. Byggeperioden forlænges af, at det ungdomspsykiatriske afsnit delvist skal være i brug i byggeperioden.
I og med at det er ombygning af en eksisterende bygning fra 1972, kan der ikke etableres maksimal bæredygtighed i bygningen. Der tilstræbes lavest mulig u-værdi (tal for isoleringsevnen i en konstruktion - jo lavere jo bedre isolering). Ligeledes optimeres belysning og ventilation.
Anlæg |
|||
Tillægsbevillinger, 1.000 kr. |
Bevilling |
Rådighedsbeløb
2010 |
Rådighedsbeløb
2011 |
Bevillingsændringer |
|||
Ombygning af dele af ungdomspsykiatrisk afsnit til ungdomsrets- psykiatrisk afsnit (bevilget 29/9-10) plus forhøjelse på 4 mio. kr. |
14.000 |
1.000 |
13.000 |
Bevillingsændringer i alt |
14.000 |
1.000 |
13.000 |
Finansiering |
|||
Overførsel fra central driftsramme Psykiatri og Social (bevilget 29/9-10) |
-1.667 |
-1.000 |
-667 |
Indtægt fra Indenrigs- og sundheds-ministeriet (bevilget 29/9-10) |
-8.333 |
0 |
-8.333 |
Forøget overførsel fra psykiatri og social |
-1.133 |
0 |
-1.133 |
Forøget bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
-2.867 |
0 |
-2.867 |
Finansiering i alt |
-14.000 |
-1.000 |
-13.000 |
Total |
Ingen likvid effekt |
0 |
0 |
Den til Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte reviderede ansøgning vedlægges. Rapporten var vedlagt til regionsrådsmødet den 26. maj 2010.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
17. Udredning af gerontopsykiatrien i Region Midtjylland
Resume
Forliget omkring Psykiatriplanen besluttede, at det skulle udredes, hvorvidt der skulle være tre gerontopsykiatriske afdelinger i Region Midtjylland frem for de to, som anbefalet i Psykiatriplanen. Sundhedsstyrelsens specialevejledningsproces blev igangsat og endeligt udmeldt inden denne udredning var realiseret. I henhold til specialevejledningen har Region Midtjylland fået tildelt to regionsfunktioner angående gerontopsykiatri. Det foreslås, at der ikke oprettes gerontopsykiatri som hovedfunktion i de to regionspsykiatrier, som ikke i dag har gerontopsykiatri.
Forretningsudvalget indstiller,
at det godkendes, at jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning og Psykiatriplanen specialiseres gerontopsykiatri med regionsfunktion ved Regionspsykiatri Vest og Århus Universitetshospital, Risskov, og
at regionspsykiatrierne, som i dag har gerontopsykiatri, opretholder gerontopsykiatri som hovedfunktion, godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Forliget omkring Psykiatriplanen i april 2008 besluttede, at det skulle udredes, om der var behov en gerontopsykiatrisk afdelinger tre steder i Region Midtjylland i stedet for de to, som anbefalet i Psykiatriplanen. En udredning skulle redegøre for dette.
Sundhedsstyrelsens specialevejledningsproces blev igangsat inden denne udredning var realiseret. Sundhedsstyrelsens endelige udmeldinger om specialefordelingen af de gerontopsykiatriske funktioner i Region Midtjylland har efterfølgende overhalet ovenstående udredning.
I henhold til specialevejledningen har Region Midtjylland fået tildelt to regionsfunktioner til gerontopsykiatri ved henholdsvis Århus Universitetshospital, Risskov og Regionspsykiatrien Vest (Herning).
Det foreslås, at der af hensyn til de knappe speciallægeressourcer ikke oprettes gerontopsykiatri som hovedfunktion, hvor det ikke er tilfældet i dag. Det vil sige ved Regionspsykiatrien Randers og Regionspsykiatrien Silkeborg, som alene er ambulant behandling. Patienter herfra behandles fortsat på Gerontopsykiatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov.
Budgetforlig 2011 medfører, at gerontopsykiatrisk afsnit ved Regionspsykiatrien Viborg omlægges, når Region Nordjylland hjemtager deres patienter til september 2011. Omlægningen betyder, at patienterne i stedet indlægges på voksenpsykiatrisk sengeafsnit. Derved fastholder Regionspsykiatrien Viborg gerontopsykiatri som hovedfunktion.
Regionspsykiatrien Horsens fastholdes uændret som hovedfunktion.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
18. Fusion af Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri
Resume
Socialministeren oplyste i en henvendelse til Region Midtjylland den 18. august 2010, at det er besluttet at samle 10 videnscentre og 3 vidensnetværk i et nyt Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen. I den forbindelse er VISO-kontrakterne vedrørende Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet blevet opsagt, og Region Midtjylland er blevet tilbudt, at de to vidensnetværk fusioneres med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Medarbejdere i sekretariaterne for de to netværk tilbydes fortsat ansættelse i det nye videnscenter.
Forretningsudvalget indstiller,
at Region Midtjylland godkender Servicestyrelsens tilbud om fusion af Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
I forbindelse med strukturreformen i 2007 overtog Region Midtjylland sekretariatsbetjeningen af Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet, som er et landsdækkende vidensnetværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Aktiviteterne i vidensnetværkene og driften af de to sekretariater har siden 2007 været finansieret af midler fra Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation på socialområdet (VISO), som er organiseret under Servicestyrelsen i Socialministeriet. Forholdet er reguleret i en rammeaftale mellem Servicestyrelsen og Region Midtjylland, og regionen har årligt modtaget 3,2 mio. kr. til dækning af udgifterne forbundet med driften af de to vidensnetværk.
Socialministeren oplyste i en henvendelse til Region Midtjylland den 18. august 2010, at det er besluttet at samle 10 videnscentre og 3 vidensnetværk i et nyt Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen. I den forbindelse er Region Midtjylland blevet tilbudt at Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet fusioneres med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, og at medarbejderne i sekretariaterne for de to netværk tilbydes fortsat ansættelse i det nye videnscenter. Samtidig blev VISO-kontrakterne vedrørende de to vidensnetværk opsagt med virkning fra 1. februar 2011.
Det er administrationens vurdering, at etableringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri vil styrke vidensproduktionen og formidlingen af viden på det specialiserede socialområde. Det bemærkes, at administrationen samarbejder med Servicestyrelsen med henblik på at etablere de dele af det nye Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, der skal ligge i Jylland, i regi af Marselisborgcentret, hvilket der fagligt er gode perspektiver i.
Det skal endvidere bemærkes, at administrationen af praktiske (primært regnskabstekniske) årsager arbejder for, at fusionen effektueres 1. januar 2011. Såfremt dette accepteres af Servicestyrelsen vil VISO-kontrakterne vedrørende Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede og Vidensteamet følgelig bringes til ophør samme dato.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
19. Godkendelse af kommunal overtagelse af socialt tilbud
Resume
Holstebro Kommune har ønsket at benytte Servicelovens § 186 til at overtage det regionale tilbud AU-Centret fra 1. januar 2011. Administrationen i Region Midtjylland har sammen med Holstebro Kommune forhandlet vilkårene for overtagelsen efter bestemmelserne i lovgivningen og rammeaftalen. Den endelige aftale forelægges hermed til regionsrådets beslutning.
Forretningsudvalget indstiller,
at aftalen godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Efter Servicelovens § 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, som er beliggende i kommunen. Kommunen overtager samtidig det regionale forsyningsansvar.
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 06/06/2006 ”Bekendtgørelse om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse”, fastsætter en række retningslinjer ved en kommunal overtagelse efter Servicelovens § 186. Disse retningslinjer svarer overordnet til retningslinjerne i forbindelse med delingsaftalerne i forbindelse med strukturereformen.
Kommunen skal overtage de aktiver og passiver, rettigheder og pligter, som udelukkende er knyttet til tilbuddet, samt personale som udelukkende eller overvejende er knyttet til tilbuddet.
Hvis værdien af aktiver overstiger værdien af passiver, skal den overtagende kommune overtage langfristet gæld fra Region Midtjylland eller yde en kontant betaling. Hvis værdien af passiver overstiger værdien af aktiver skal Region Midtjylland kompensere den overtagende kommune. Værdiansættelsen af aktiver og passiver følger principperne i ”Budget- og regnskabssystem for regioner.” Dog fastlægger bekendtgørelsen, at ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 skal opgøres til den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Holstebro Kommune har valgt at benytte Servicelovens § 186 til at overtage det regionale tilbud AU-Centret fra den 1. januar 2011.
De øvrige kommuner i regionen har i henhold til lovgivningen haft mulighed for at få overtagelsen drøftet i Kontaktudvalget. Der er ingen kommuner, der har ønsket at benytte denne mulighed.
Region Midtjylland har forhandlet aftaleudkast på plads med Holstebro Kommune. Kommunen overtager det samlede tilbud, således også bygninger og grunde.
Normering |
Budget Mio. kr.
|
Aktiver Mio. kr.
|
Passiver Mio. kr.
|
Udlignings- gæld Mio. kr.
|
|
AU-Centret |
70 pladser |
16,0 |
7,9 |
0,0 |
7,9 |
Holstebro Kommune skal overtage langfristet gæld på 7,9 mio. kr. for at udligne værdien af aktiver og passiver.
Revisionen har gennemgået aftalen og har godkendt den uden påtegninger.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
20. Anvendelse af midler i 2011 til udvidet ret til undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien og udvidet ret til behandling i psykiatrien
Resume
I forbindelse med indførelsen af udvidet ret til undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien og udvidet ret til behandling i psykiatrien er der afsat 850 mio. kr. på landsplan over en periode på fire år fra 2009 - 2012 til en gradvis kapacitetsopbygning med henblik på udvikling og implementering af udvidet behandlingsret i psykiatrien, udbygning af antallet af specialiserede senge og udbygning af regionens tilbud til patienter med svære ikke-psykotiske lidelser. I budget 2011 gives der yderligere 43,2 mio. kr. – fordelt på 10,2 mio. kr. til børne- og ungdomspsykiatrien og 33 mio. kr. i forhold til voksenpsykiatrien.
I forhold til børne- og ungdomspsykiatrien vil midlerne blive anvendt til yderligere aktivitet i friklinikken samt øget aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien. I voksenpsykiatrien vil der dels være fokus på nedbringelse af ventelister, udbygning af specialiserede senge, specialiserede tilbud i forbindelse med sundhedsstyrelsens specialeplan samt initiativer der kan sikre en øget produktivitet i psykiatrien blandt andet i lyset af den stigende lægemangel i voksenpsykiatrien.
Forretningsudvalget indstiller,
at regionsrådet frigiver 10,2 mio. kr. til aktiviteter i forhold til udvidet ret til undersøgelse og behandling til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,
at regionsrådet frigiver 33 mio. kr. til aktiviteter i forhold til udvidet ret til behandling i voksenpsykiatrien, og
at midlerne på i alt 43,2 mio. kr. finansieres fra de ekstra bloktilskudsmidler til imødekommelse af kravene i forbindelse med indførelsen af den udvidede ret til undersøgelse og behandling for børn, unge og voksne.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Regeringen og satspuljepartierne har med satspuljen for sundhedsområdet for 2007-2010 ønsket at give børn og unge mulighed for hurtigere udredning og behandling.
Med satspuljeaftalen for 2009-2012 har også psykisk syge voksne fået mulighed for hurtigere behandling. I forbindelse med den udvidede ret til behandling for psykisk syge voksne er der på landsplan afsat i alt 850 mio. kr. over en periode på fire år fra 2009-2012 til en gradvis kapacitetsopbygning, udbygning af antallet af specialiserede senge og udbygning af regionens tilbud til patienter med svære ikke-psykotiske lidelser.
I budget 2011 gives der yderligere 43,2 mio. kr. – fordelt på 10,2 mio. kr. til børne- og ungdomspsykiatrien og 33 mio. kr. i forhold til voksenpsykiatrien. Det er forudsat i budgettet for 2011, at udmøntningen af disse midler forelægges til politisk beslutning.
Der er i løbet af 2009 og 2010 iværksat en række initiativer for at imødekomme udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn, unge og voksne. En stor del af disse aktiviteter fortsætter i 2011, men nedenstående initiativer ønskes i gang, som følge af de øgede midler.
Børne- og ungdomspsykiatrien har allerede taget det første store skridt med åbningen af Danmarks første psykiatriske friklinik. Friklinkkens budget øges med 50 procent, således at det forventes at der i alt udredes og behandles 175-200 patienter i 2011. I forhold til børne- og ungdomspsykiatrien vil det betyde, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forventes at påbegynde yderligere ca. 200 nystartede udrednings- og behandlingsforløb.
I forhold til voksenpsykiatrien er der primært ventelister i forhold til patienter med ADHD og angst- og tvangslidelser, hvorfor der i 2011 vil være et øget fokus herpå. I forhold til patienter med angst og tvang blev der i 2010 gennemført en øget aktivitet. Denne indsats forstærkes i 2011, således at aktiviteten i alt forventes at blive øget med 165 ekstra forløb. Den øgede aktivitet vil finde sted på de 3 klinikker for angst og tvang i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Risskov. I forhold til ADHD området vil aktiviteten blive forøget med omkring 65 forløb. Aktiviteten vil forgå i Herning.
Der er stor lægemangel i voksenpsykiatrien på nuværende tidspunkt og udsigt til bedring forventes først om en årrække. For at sikre en øget aktivitet og produktivitet i voksenpsykiatrien er det blandt andet afgørende, at der sker en opgaveglidning til andre faggrupper, hvorfor der afsættes midler til etablering af den nye specialpsykologuddannelse samt en styrkelse af specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker.
Sundhedsstyrelsens specialeplan skal implementeres i voksenpsykiatrien. Det betyder blandt andet etablering af en række nye regionsfunktioner, fx regionsfunktionen for komplicerede personlighedsforstyrrelser.
Som en engangsudgift i 2011 afsættes der midler til implementering af den fælles EPJ, som vil være medvirkende til at øge aktiviteten i forhold til mere effektive arbejdsgange, da patientens journal fx kan tilgås fra alle funktioner og matrikler.
Nedenstående tabeller viser de forventede omkostninger i forbindelse med ovennævnte initiativer.
Børne- og ungdomspsykiatri:
Tillægsbevilling 1.000 kr. |
|
||
Bevillingsændringer |
|||
Nedbringelse af venteliste |
4.500 |
||
Øget aktivitet
De afsatte midler anvendes til øget aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder i Friklinikken og implementeringen af EPJ |
5.700 |
||
Bevillingsændringer i alt |
10.200 |
||
Finansiering |
|||
Fælles puljer – Ekstra bloktilskudsmidler til imødekommelse af kravene i forbindelse med indførelsen af den udvidede ret til undersøgelse og behandling for børn og unge |
-10.200 |
||
Finansiering i alt |
-10.200 |
||
Total |
0 |
Voksenpsykiatri:
Tillægsbevilling 1.000 kr. |
|
||
Bevillingsændringer |
|||
Nedbringelse af venteliste |
6.000 |
||
Øget aktivitet
De afsatte midler anvendes til øget aktivitet i voksenpsykiatrien, fx på angst- og tvangsområdet, i forhold til voksne med ADHD og etableringen af regionsfunktioner samt implementeringen af EPJ |
24.500 |
||
Styrket indsats i forhold til lægemangel og opgaveglidning til specialpsykologer og specialsygeplejersker |
2.500 |
||
Bevillingsændringer i alt |
33.000 |
||
Finansiering
Fælles puljer – Pulje til dækning af tiltag i forbindelse med indførelsen af den udvidede ret til behandling for psykisk syge voksne |
-33.000 |
||
Finansiering i alt |
-33.000 |
||
Total |
0 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
21. Udsættelse af opdatering af psykiatriplan for Region Midtjylland
Resume
Den 21. april 2010 vedtog regionsrådet, at der blev igangsat en opdatering af Region Midtjyllands psykiatriplan fra april 2008. Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har været inddraget under processen og har drøftet det første udkast til den opdaterede psykiatriplan. Samtidig med behandling af det første udkast til den opdaterede psykiatriplan blev koordinering med igangværende udredninger fra Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik samt Danske Regioner drøftet. Der forventes en afklaring på udredningerne i starten af 2011. Derfor anbefales det, at den politiske behandling af psykiatriplanen udsættes 2-3 måneder.
Forretningsudvalget indstiller,
at den politiske behandling af den opdaterede psykiatriplan for Region Midtjylland udsættes 2-3 måneder.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Siden vedtagelse af Region Midtjyllands psykiatriplan fra april 2008 er der sket væsentlige ændringer på psykiatriområdet. Med udgangspunkt heri vedtog regionsrådet den 21. april 2010, at der laves en opdatering af psykiatriplanen inden udgangen af 2010.
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har været inddraget under processen med opdatering af psykiatriplanen. Det første udkast til den opdaterede psykiatriplan blev forelagt det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet den 7. oktober 2010. På udvalgets møde blev koordinering og overensstemmelse mellem psykiatriplanen og nedenstående igangværende udredninger blandt andet drøftet:
udredning fra det midlertidige udvalg vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik
udredning fra Danske Regioner om udvikling af retspsykiatrien (kulegravning)
Samtidig med behandling af det første udkast til den opdaterede psykiatriplan blev koordinering med igangværende udredninger fra Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik samt Danske Regioner drøftet. Da der først forventes en afklaring på udredningerne i begyndelsen af 2011, indstilles det, at den politiske behandling af psykiatriplanen udsættes 2-3 måneder.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
22. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til aktiviteter i Enterprise Europe Network
Resume
Enterprise Europe Network (EEN), der er verdens største ”virksomhed til virksomhed” netværk, blev etableret af EU-Kommissionen i 2008. Netværket består af ca. 570 erhvervsaktører i 45 lande. I Danmark kommer Enterprise Europe Network netværket i perioden 2011 – 2012 til at bestå af 6 aktører , herunder i Region Midtjylland Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande i Herning og Agro Business Park i Foulum.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1,625 mio. kr. i 2011 og 1,625 mio. kr. i 2012, i alt 3,25 mio. kr., til Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande og Agro Business Park til aktiviteter i Enterprise Europe Network.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande i Herning og Agro Business Park i Foulum ansøger om medfinansiering af aktiviteter i Region Midtjylland i 2011 og 2012 i Enterprise Europe Network. Medfinansieringen udgør 1,625 mio. kr. pr. år i 2 år, i alt 3,25 mio. kr. Ansøgningen med to tilhørende bilag er sammen med redegørelser fra Central Denmark EU Office og Væksthus Midtjylland tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Vækstforum besluttede på sit møde den 3. november 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 3,25 mio. kr. til de to midtjyske konsortiedeltagere i Enterprise Europe Network.
I Danmark kommer Enterprise Europe Network netværket i perioden 2011 - 2012 til at bestå af seks aktører: NordDanmarks EU kontor, AluCluster, Næstved-Egnens Udviklingsselskab, Netmatch, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande og Agro Business Park. Det danske netværk har en fælles kontrakt med Europa Kommissionen, og Agro Business Park er koordinator for det danske netværk.
Det samlede budget for det danske netværk udgør i 2011 - 2012 i alt 15,66 mio. kr., hvoraf EU-Kommissionen finansierer 60 %, svarende til 9,4 mio. kr.
Enterprise Europe Network (EEN) blev etableret i 2008 af Europa Kommissionen af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik. Netværket bygger på to tidligere europæiske netværk: Euro Info Centre (EIC), der især rettede sig mod små og mellemstore virksomheder, og Innovation Relay Centre (IRC), der havde fokus på innovation og kobling af virksomheder og videninstitutioner. De pågældende to netværk blev etableret i henholdsvis 1987 og 1995.
EEN har været repræsenteret i Region Midtjylland i perioden 2008 - 2010, hvor de tre midtjyske parter i det landsdækkende konsortium bestod af Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Håndværksrådet International og Agro Business Park. Håndværksrådet International er udtrådt af konsortiet på grund af konkurs.
EEN er verdens største ”virksomhed til virksomhed” netværk. Netværket består af og har adgang til over 570 andre erhvervsaktører i 45 lande, der kan matche danske virksomheder med relevante udenlandske samarbejdspartnere. EEN har en særlig position i erhvervsfremmesystemet som specialist inden for internationale virksomhed til virksomhed kontakter. Netværket assisterer virksomheder og videnaktører med:
Etablering af nye markeder via direkte samarbejde med udenlandske virksomheder.
Etablering af teknologisk samarbejde på tværs af grænser, herunder udbud og efterspørgsel af ny teknologi.
Etablering af projektsamarbejde, herunder projekter med støtte fra EU og andre.
Og gennemfører lokale/regionale og internationale aktiviteter, der understøtter ovenstående samt giver regionale virksomheder viden og indsigt i internationale og/eller teknologiske muligheder.
Enterprise Europe Network har hidtil samarbejdet med en række af de øvrige aktører i regionen indenfor erhvervsfremmesystemet og vil også fremover kunne bidrage med relevante virksomhedskontakter og netværk til nye eller allerede etablerede virksomhedsrettede initiativer.
Midtjyllands EU kontor - Central Denmark EU Office – har etableret projektet iFacilitator med henblik på at få flere midtjyske små og mellemstore virksomheder til i højere grad at søge EU’s forskningsrettede midler. I dette projekt spiller Enterprise Europe Networks aktører i Region Midtjylland en aktiv rolle som medlem af styregruppen og konkret ved udpegning og besøg hos relevante virksomhedsemner. (Eksempler på dette kan ses på side 5 i ansøgningen).
En række af Enterprise Europe Network’s tilbud og aktiviteter fungerer i sammenhæng med den virksomhedsvejledning, Væksthus Midtjylland yder. Samspillet med Europe Enterprise Network ses også i væksthusets arbejde med vækstpakker fokuseret på teknologi og internationalisering. EEN’s omfattende distributør-, agent- og leverandørdatabase fungerer som supplement til de virksomheder, der gør brug af Danmarks Eksportråds medarbejder på Væksthuset.
EEN indgår som en vigtig partner i en del af de sektorsatsninger, Vækstforum og regionsrådet har igangsat, bl.a. Innovations Netværk for Biomasse og Region Midtjyllands Future Food Innovation, hvor EEN netværket skal bidrage aktivt til den internationale kontakt og etablering af samarbejder. Future Food Innovation er en del af megasatsningen på fødevarer, hvor EEN, foruden at have kendskab til EU's udviklingsmidler, har en vigtig opgave med at skabe kontakt til udenlandske virksomheder og netværk.
De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. Yderligere information om Enterprise Europe Network findes på www.een.eu
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
23. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Fonden Midtjysk Turisme i 2011
Resume
Fonden Midtjysk Turisme er en erhvervsdrivende fond, der har som formål at fremme og udvikle turisme og oplevelsesøkonomi i regionen. Midtjysk Turisme finansieres af en basisbevilling og en procesbevilling fra regionsrådet, hvor det i årlige resultatkontrakter med Region Midtjylland fastlægges, hvilke ydelser der ønskes leveret på turismeområdet. Midtjysk Turisme har i perioden 2008-2010 haft en samlet bevilling på 7,7 mio. kr. i basismidler og 7,8 mio. kr. i procesmidler. Bevillingen udløber med udgangen af 2010.
Der vil i 1. halvdel af 2011 blive fastlagt nye rammer for Midtjysk Turismes arbejde med den regionale udvikling af turismen. For at kunne videreføre Midtjysk Turisme, indtil en ny handlingsplan for turismen er vedtaget, indstiller Vækstforum, at der bevilges i alt 5,6 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme i 2011. En evaluering af Midtjysk Turisme viser, at fonden har haft en vigtig rolle med at understøtte en decentral opgaveløsning på området og har gennemført en række konkrete udviklingsaktiviteter.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges et basistilskud på 2,8 mio. kr. i 2011 til Fonden Midtjysk Turisme, og
at der af erhvervsudviklingsmidlerne bevilges procesmidler på 2,8 mio. kr. i 2011 til Fonden Midtjysk Turisme til gennemførelse af konkrete projekter i henhold til en resultatkontrakt med Region Midtjylland.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Vækstforum besluttede på sit møde den 3. november 2010 at indstille til regionsrådet, at der ydes et udviklingstilskud på 5,6 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsudvikling i 2011 til Fonden Midtjysk Turisme.
Fonden Midtjysk Turisme blev, efter beslutning i regionsrådet (forberedelsesudvalget) den 13. december 2006, etableret som en erhvervsdrivende fond, der har som formål at fremme og udvikle turisme og oplevelsesøkonomi i regionen. Midtjysk Turisme er etableret som en mindre organisation med fokus på en decentral opgaveløsning. Midtjysk Turismes finansiering er tilvejebragt via årlige resultatkontrakter med Region Midtjylland, hvori fastlægges, hvilke ydelser der ønskes leveret på turismeområdet.
Midtjysk Turisme har i perioden 2008-2010 haft en samlet bevilling på 7,7 mio. kr. i basismidler og 7,8 mio. kr. i procesmidler. Bevillingen udløber med udgangen af 2010.
Administrationen har gennemført en intern evaluering af Midtjysk Turisme, baseret på de halvårlige opfølgninger på de indgåede resultatkontrakter med Midtjysk Turisme. Desuden indgår elementer fra analysen af "Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland." Region Midtjylland og Midtjysk Turisme igangsatte i september 2009 en undersøgelse af turismens vækstpotentiale i regionen, med det formål at tilvejebringe et grundlag for udvikling af en langsigtet vækstplan for turismen i Region Midtjylland. Undersøgelsen, der er gennemført af Teknologisk Institut, peger på en række potentialer, som tilsammen forventes at kunne skabe en øget omsætning i turismen på 1,5 mia. kr. fra 2015. Undersøgelsen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside og kan rekvireres i administrationen.
Det fremgår af evalueringen, at Midtjysk Turisme har løst følgende centrale opgaver:
Udmøntning af vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner på turismeområdet.
Understøtning og medvirken til et øget samarbejde inden for turismen i regionen.
Igangsætning og koordinering af nye vækstinitiativer.
Videnindsamling og formidling af viden til turismeerhvervet.
Det fremgår endvidere af den nævnte analyse "Turismens vækstpotentiale," at der er behov for en stærkere regional turismeorganisation, såfremt det vækstpotentiale, som analysen afdækker, skal kunne realiseres.
Det er vurderingen, at Midtjysk Turisme har løst de aftalte opgaver i de indgåede resultatkontrakter fuldt tilfredsstillende. Der vil derfor i forbindelse med realiseringen af en kommende vækstplan for turismen indgå overvejelser om Midtjysk Turismes rolle og hvordan Midtjysk Turisme kan styrkes for at skabe grundlag for, at en ambition om en øget årlig omsætning på 1,5 mia. kr. i 2015 skal kunne nås.
Vedlagte notat "Fonden Midtjysk Turisme" rummer en kort beskrivelse af Midtjysk Turismes opgaver, en overordnet gennemgang af opfølgningerne på de indgåede resultatkontrakter, en oversigt over gennemførte projekter og vurderinger fra analysen "Turismens vækstpotentiale."
Vækstforum vedtog på sit møde den 3. november en ny vækststrategi for turismen. For at kunne videreføre Midtjysk Turisme, indtil en ny handlingsplan for udviklingen af turismen er vedtaget, indstiller Vækstforum, at der bevilges 5,6 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme i 2011, svarende til niveauet i 2010. Udviklingstilskuddet forudsættes anvendt til at koordinere og igangsætte udviklingsaktiviteter på turismeområdet, rådgive aktører og formidle ny viden. Desuden gennemføres der særlige turismeindsatser, f.eks. kvalitets- og kompetenceudvikling, destinationsudvikling mm. for udviklingsmidlerne. Følgende resultatmål, der er en videreførelse af de nuværende, vil indgå i resultatkontrakten med Midtjysk Turisme: Kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling, organisationsudvikling og videnplatform.
Med udgangspunkt i den nye vækststrategi for turismen forventes det, at hovedelementerne i en kommende resultatkontrakt, efter vedtagelse af en ny handlingsplan for turismen, vil indeholde følgende:
Resultatmål:
Stærke feriesteder: Det er målet at fremme organiseringen af få stærke feriesteder i to operationelle enheder (DestinationManagementOrganisation) - med placering på Djursland og i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at accelerere kvalitets- og produktudbuddet og dermed tiltrække flere turister.
Erhvervsturisme: Det er målet at etablere et stærkt erhvervsturismepartnerskab mellem kommuner, destinationer og erhvervsaktører - med udgangspunkt i Århus og Herning, for at kunne tiltrække flere kongresser og faglige møder inden for regionens styrkeområder.
Mersalg: Det er målet at højne kvaliteten af ferieprodukter til afsætning for herigennem at bidrage til at skabe mere salg - og dermed øge døgnforbruget pr. turist.
Ydelser:
Midtjysk Turisme skal facilitere og koordinere processen mod etableringen af de tre stærke forretningsområder.
Midtjysk Turisme skal udfærdige en operationel handlingsplan som understøtter udviklingen mod de tre stærke forretningsområder.
Organisering:
Midtjysk Turisme vil sammen med Region Midtjylland færdiggøre den samlede vækstplan for "Ny VÆKST i turismen" - og dermed skabe en platform for en fokuseret og professionel turisme med fokus på udvikling af tre stærke forretningsområder
Midtjysk Turisme vil sikre opbakning til vækstplanen fra turismens aktører
Ressourcer:
Fastlægges i væksthandlingsplanen.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
24. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator
Resume
Regionsrådet har reserveret erhvervsudviklingsmidler til iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator. Væksthus Midtjylland, der har ansøgt om at blive operatør på programmet, beskriver i ansøgningen en indsats, der er i overensstemmelse med de af Vækstforum godkendte elementer. Iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator har som hovedaktivitet rådgivning til vækstiværksættere, men programmet omfatter desuden Investorreadiness forløb med tilknytning af kapitalcoach, særlige udviklingsforløb for iværksættere med internationalt potentiale samt tilbud om deltagelse i vækstgrupper, netværk, mentorordninger mv. Endvidere vil der blive udviklet og gennemført nye initiativer målrettet bl.a. spin-off iværksættere.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til STARTmidt Accelerator, bevilges 10.5 mio. kr. årligt i årene 2011, 2012 og 2013, i alt 31,5 mio. kr., til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af programmet STARTmidt Accelerator.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.
Om den foreliggende sag bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 29. september 2010 vedtog, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 31,5 mio. kr. til Iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator. Efter mødet i regionsrådet er der gennemført en ansøgningsrunde, hvor der er indkaldt ansøgninger til opgaven som operatør på programmet. Ved ansøgningsfristens udløb var Væksthus Midtjylland eneste ansøger. Ansøgningen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
Vækstforum besluttede på sit møde den 3. november 2010 at godkende Væksthus Midtjylland som operatør på programmet STARTmidt Accelerator, at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 31,5 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's regionalfondsmidler bevilges 28,02 mio. kr. og af EU's socialfondsmidler bevilges i 34,3 mio. kr.
Indhold
STARTmidt Accelerator har som formål at øge iværksætteres etablerings- og overlevelsesrate samt at fordoble antallet af vækstiværksættere. Målgruppen for programmet er iværksættere og nystartede virksomheder med vækstpotentiale. Programmet vil være åbent for alle potentielle vækstiværksættere i regionen.
Hovedaktiviteten i STARTmidt Accelerator er tilbud om vejledning og rådgivning til vækstiværksættere. Rådgivningsforløbene Start- og Vækstpakker er et tilbud om vejledning, problemafklaring og tilskud til køb af rådgivning for iværksættere før og efter start af virksomhed. Herudover indeholder STARTmidt Accelerator også Investorreadiness forløb med tilknytning af en kapitalcoach og mulighed for deltagelse i springboards. Iværksættere med internationalt potentiale tilbydes et særligt udviklingsforløb, et Accelerator forløb med adgang til finansiering. Foruden tilbud om individuel rådgivning tilbydes iværksættere deltagelse i vækstgrupper og netværk, herunder Platoforløb (netværk med tilknyttet faddervirksomhed), og der vil blive skal etableret en mentorordning. Endelig vil der blive udviklet og implementeret en indsats for at øge spin-off iværksætteri, der vil blive etableret samarbejde med kommunerne om gennemførelse af særlige erhvervspolitiske satsninger og der vil ske en facilitering af regionale Business Angels netværk.
Der gennemføres en løbende effektmåling af STARTmidt Accelerator. Effektmålingen skal dokumentere de deltagende iværksætteres præstationer og programmets anvendelse og tilgængelighed. Programmet har bl.a. som mål, at 70 % af iværksætterne i Region Midtjylland skal have været i kontakt med erhvervsservicesystemet, 75 % af iværksætterne skal overleve de første tre år og antallet af vækstiværksættere skal øges med 10 % om året.
Endelig skal der gennemføres en systematisk kompetenceudviklingsindsats rettet mod det samlede erhvervsservicesystem, herunder skal der udvikles og etableres en certificeringsordning for vejledere i erhvervsservicesystemet. Formålet er at sikre, at ydelserne i erhvervsservicesystemet kontinuerligt er af høj standard og kan formidles til brugerne.
Resultatkontrakt
Hovedelementerne i en resultatkontrakt med Væksthus Midtjylland om gennemførelse af STARTmidt Accelerator vil være:
Effektmåling
Der skal gennemføres effektmåling af de deltagende iværksætteres præstationer på omsætning, værditilvækst, eksport og beskæftigelse. Det er målsætningen, at programdeltagernes økonomiske performance skal være 10 % bedre end øvrige iværksættervirksomheder, målt på de nævnte parametre.
Programmet har følgende mål:
70 % af de nye virksomheder skal have været i kontakt med erhvervsservicesystemet
70 % af de vejledte iværksættere skal starte virksomhed
75 % af iværksætterne skal overleve, målt over en 3-årig periode
Antallet af vækstiværksættere skal øges med 10 % om året
Ydelser
Der skal gennemføres 200 Startpakker og 250 Vækstpakker årligt
Der skal gennemføres 50 Investorreadiness forløb årligt
Der skal gennemføres 10 Vækstgrupper, 10 Netværksforløb og 75 mentorordninger årligt
Der skal gennemføres kompetenceudviklingsforløb for det samlede erhvervsservicesystem
Der skal udvikles og gennemføres en certificeringsordning for vejlederne i erhvervsservicesystemet
Organisering
Gennemførelse af STARTmidt Accelerator skal ske som en integreret del af erhvervsservicesystemet
Der skal etableres samarbejdsstrukturer i det samlede erhvervsservicesystem baseret på
Samarbejdsaftaler om aktivitetsmål, effektmål, markedsføring m.m.
Anvendelse af fælles CRM-system
Ressourcer
Væksthus Midtjylland skal tilvejebringe den øvrige finansiering fra EU's strukturfonde, Erhvervs- og Byggestyrelsen, kommuner m.fl.
Der skal gennemføres halvårlige budgetopfølgninger
Økonomi
Tabel 1: Økonomi, STARTmidt Accelerator 2011 - 2013
Budget (1.000 kr.) |
||||
2011 |
2012 |
2013 |
I alt |
|
Start-og Vækstpakker |
13.000 |
13.000 |
13.000 |
39.000 |
Investor Readiness |
2.800 |
2.800 |
2.800 |
8.400 |
Spin-off |
2.000 |
2.000 |
2.000 |
6.000 |
Vækstgrupper, netværk, mentorordning |
4.000 |
4.000 |
4.000 |
12.000 |
Fokuseret erhvervsservice |
8.000 |
8.000 |
8.000 |
24.000 |
Kompetenceudvikling, effektmåling og evaluering |
5.800 |
5.800 |
5.800 |
17.400 |
Markedsføring og administration |
4.000 |
4.000 |
4.000 |
12.000 |
Ikke refunderbar moms |
4.300 |
4.300 |
4.300 |
12.900 |
I alt |
43.900 |
43.900 |
43.900 |
131.700 |
Finansiering (1.000 kr.) |
||||
2011 |
2012 |
2013 |
I alt |
|
EU's Regionalfond |
9.340 |
9.340 |
9.340 |
28.020 |
EU's Socialfond |
11.438 |
11.438 |
11.438 |
34.314 |
Region Midtjylland |
10.497 |
10.497 |
10.497 |
31.491 |
Kommuner |
4.000 |
4.000 |
4.000 |
12.000 |
EBST |
625 |
625 |
625 |
1.875 |
Private virksomheder |
6.750 |
6.750 |
6.750 |
20.250 |
KUP |
1.250 |
1.250 |
1.250 |
3.750 |
I alt |
43.900 |
43.900 |
43.900 |
131.700 |
Ansøgningen fra Væksthus Midtjylland er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
25. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekter under partnerskabet UNIK - ny og innovativ teknologi til kroniske patienter
Resume
Regionsrådet har reserveret 2,5 mio. kr. til projektet "Innovative løsninger til kronisk syge" under det nationale partnerskab UNIK - ny og innovativ teknologi til kroniske patienter, der har sekretariat på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet. Partnerskabet er nu i gang, der er nedsat en styregruppe og partnerskabets vedtægter er godkendt. Indtil videre er der sat syv projekter i gang, hvori der deltager en bred kreds af aktører fra regionen, både som projektledelse og som part. Yderligere udviklingsprojekter vil blive etableret inden for partnerskabet gennem indstilling fra styregruppen. Partnerskabet, der er dannet på baggrund af et udbud fra Rådet for Teknologi og Innovation(RTI), løber i perioden 2010-2013. De fem regioner indgår i en uformel følgegruppe, nedsat af RTI, for at sikre videndeling regionerne imellem.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til "Innovative løsninger til kronisk syge," bevilges 2,5 mio. kr. i 2010 til Syddansk Universitet til projekter under partnerskabet UNIK - ny og innovativ teknologi til kroniske patienter.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 24. februar 2010, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 2,5 mio. kr. i 2010 af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling til gennemførelse af projekter under partnerskabet "Innovative løsninger til kronisk syge."
Vækstforum besluttede på sit møde den 3. november 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 2,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til projekter under partnerskabet UNIK - ny og innovativ teknologi til kroniske patienter af reservationen på 2,5 mio. kr.
UNIK er et partnerskab bestående af virksomheder, universiteter, professionshøjskoler, kommuner, sygehuse, patientforeninger og interesseorganisationer. Partnerskabets formål er at skabe teknologi og koncepter, der gør kronikere kompetente til at håndtere egen sygdom. Dette kræver nye servicekoncepter og forretningsmodeller, hvor en række forskellige virksomheder samarbejder om brede teknologiske løsninger, og hvor man udnytter strategisk forskning inden for it-systemer og it-services til social- og sundhedsområdet.
Partnerskabet er dannet på baggrund af et udbud om "innovative samfundsløsninger" fra Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). Partnerskabet løber i perioden 2010–2013 og de fem regioner indgår i en uformel følgegruppe, nedsat af RTI, for at sikre videndeling regionerne imellem. Partnerskabet har sekretariat på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet.
Fire spydspidsprojekter med fokus på de fire store kronikergrupper: KOL, diabetes, hjerte-/karlidelser og muskel/skeletlidelser udgør partnerskabets hovedaktiviteter, der er baseret på tætte samspil mellem private virksomheder og offentlige aktører. Hertil kommer tre tværgående projekter, der har fokus på it-infrastruktur, fælles kronikerjournal og brugerdreven innovation. VIA University College, Aarhus Universitet, Delta Århus (GTS) og Alexandra Instituttet varetager sammen projektledelsen af fire projekter.
Yderligere udviklingsprojekter vil blive igangsat efter indstilling fra styregruppen. Udviklingsprojekter, der vil kunne medfinansieres af bevillingen fra Region Midtjylland, skal opfylde følgende krav:
Projekterne skal relatere sig til partnerskabets faglige fokusområde og bidrage til opfyldelse af partnerskabets mål
Projekterne skal understøtte udvikling af ny viden samt formidling og nyttiggørelse af forsknings- og videninstitutionernes viden, med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov
Projekterne skal have deltagelse af flere virksomheder, forsknings-/videninstitutioner samt andre aktører herunder offentlige institutioner
Projekterne skal have en nyhedsværdi og generisk interesse, dvs. interessere en bredere kreds end blot de deltagende virksomheder
Projekterne skal baseres på en aftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter for projektet fremgår klart
Resultaterne efterfølgende formidles til en bredere kreds
Projekterne skal have deltagelse af aktører fra Region Midtjylland
Innovationsprojekterne må ikke:
Skræddersyes til én bestemt virksomhed i en sådan grad, at projektets bredere almennyttige værdi forsvinder
Have karakter af produktudvikling for enkeltvirksomheder
Virke konkurrenceforvridende.
UNIKs mål for de direkte effekter af partnerskabets samlede antal projekter er:
40 virksomheder skal inden udgangen af 2012 have opnået innovation via deltagelse i projekter under partnerskabet
Mindst 20 % af disse virksomheder skal i 2013 have udviklet sig til vækstvirksomheder
Partnerskabet skal inden år 2013 medvirke til opstart af mindst ti nye velfærdsteknologiske virksomheder, hvor viden og resultater fra UNIKs projekter spiller en afgørende rolle for etableringen af disse virksomheder
Mindst fem etablerede virksomheder, der i dag ikke sælger produkter til social- og sundhedssektoren, skal i 2013 have udviklet – eller være på vej til at udvikle - nye forretningsområder på grund af deltagelsen i UNIK
Projekterne under UNIK skal medvirke til en stigning i forsknings- og udviklingsindsatsen på samlet mindst 50 mio. kr. i perioden 2010-2012 blandt de deltagende virksomheder
Partnerskabet er organiseret med en styregruppe, der har som opgave at:
Rådgive sekretariatet om partnerskabets aktiviteter
Træffe beslutning om optagelse af nye parter
Følge op på projektets aktiviteter, tidsplaner og økonomi
Behandler forslag til nye udviklingsprojekter
Forberede det årlige seminar
Sparre i forhold til enkelte projekters ”advisory board”
Kommunikere om partnerskabets aktiviteter
Kontrollere at Forsknings- og Innovationsstyrelsens bevillingsbetingelser overholdes
Region Midtjylland er repræsenteret i styregruppen.
Økonomi
Tabel 1: Budget for partnerskabet UNIK
Rådet for Teknologi og Innovation |
Privat medfinansiering |
Anden offentlig finansiering |
Egenfinansiering (primært fra vidensinstitutioner) |
|
Generelle aktiviteter |
3.172.680 |
671.320 |
5.000.000 |
|
Spydspidsprojekter |
7.626.297 |
8.590.000 |
850.000 |
|
Tværgående projekter |
8.243.577 |
5.752.000 |
900.000 |
350.000 |
Udviklingsprojekter |
3.457.446 |
3.000.000 |
9.100.000 |
|
Total |
22.500.000 |
18.013.320 |
15.000.000 |
1.200.000 |
Den samlede finansiering udgør 56.713.320 kr., heraf medfinansierer regionen i alt 15 mio. kr. Heraf 10 mio. kr. fra Region Syddanmark og 2,5 mio. kr. fra henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland. RTI har bevilget 22,5 mio. kr. Derudover er der privat medfinansiering. Det foreliggende budget illustrerer de midler, der er tilvejebragt. Hensigten er, at eksisterende og nye projekter inden for partnerskabet skal kunne søge midler gennem de forskellige ordninger under Forsknings- og Innovationsstyrelsen og supplere med midler fra andre kilder, herunder private virksomheder, regioner, kommuner etc. Der vil derfor være en løbende udvikling af budgetrammen.
En oversigt over medlemmerne af styregruppen og et uddybet budget er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
26. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til videreførelse af kontaktmæglerinitiativet
Resume
Regionsrådet har bevilget 9,1 mio. kr. til initiativet "Markedsplads for højtuddannede." Der er gennemført en evaluering af initiativet. Evalueringen viser, at især ét af de fire delinitiativer, de lokale kontaktmæglere, har skabt et perspektivrigt udgangspunkt for en holdningsændring til ansættelse af højtuddannede medarbejdere i regionens små og mellemstore virksomheder. Af de 16 deltagende kommuner ønsker 14 kommuner at deltage aktivt i en videreførelse af initiativet. På denne baggrund indstilles det, at der reserveres midler til at videreføre dette delinitiativ i yderligere 2 år, mens de øvrige delinitiativer afsluttes eller fortsætter uden regional medfinansiering.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 2,25 mio. kr. i 2011 og 1,5 mio. kr. i 2012, i alt 3,75 mio. kr., til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet under "Markedsplads for højtuddannede."
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet har, efter indstilling fra Vækstforum, bevilget 9,1 mio. kr. til gennemførelse af projekter i initiativer "Markedsplads for højtuddannede" i perioden 2007-2010.
Vækstforum besluttede på sit møde den 3. november 2010 at indstille til regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 2,25 mio. kr. i 2011 og 1,5 mio. kr. i 2012 til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet under "Markedsplads for højtuddannede."
Initiativet "Markedsplads for højtuddannede" blev igangsat i 2007. I løbet af projektperioden er der gennemført eksperimenter med nye metoder og modeller til fremme af små og mellemstore virksomheders ansættelse af højtuddannet arbejdskraft. Forventningen har været en markant stigning i antallet af ansatte højtuddannede i virksomhederne i de lokalområder, der har deltaget i eksperimenterne. Projektets langsigtede mål er relaterede til erhvervsudviklingsstrategiens delmål om at øge virksomhedernes innovationskompetencer. Initiativet har omfattet følgende aktiviteter:
Career Campus i Ringkøbing
Karriereværksted/kursus for studerende ved videregående uddannelser
Lokale karrieremesser
Udstationering af kontaktmæglere ved lokale erhvervsråd
"Markedsplads for højtuddannede" er evalueret af Oxford Reseach i juni 2010, ligesom projektet har været genstand for følgeforskning fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. De to evalueringsrapporter er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
På baggrund af de eksterne evalueringer og administrationens vurdering af "Markedsplads for højtuddannede," foreslås det, at delinitiativet kontaktmæglerne videreføres i to år, mens de øvrige delinitiativer afsluttes eller videreføres uden regional medfinansiering.
Finanskrisen har haft en negativ indvirkning på virksomhedernes behov for ansættelse af højtuddannede medarbejdere. Der kan nu spores en større efterspørgsel efter arbejdskraft, men der består fortsat en udfordring i at nedbryde eksisterende barrierer hos små og mellemstore virksomheder i forhold til ansættelse af højtuddannede medarbejdere. Det er forventningen, at en videreførelse af kontaktmæglerinitiativet i en 2-årig periode kan skabe den nødvendige tid og rum til at udfolde potentialerne i initiativet, herunder at videreudvikle og implementere nye metoder, og især skabe et solidt fundament for en permanentgørelse af kontaktmægleropgaverne i kommunalt regi, uden regional medfinansiering, efter 2012.
Videreførelsen vil være i tråd med regeringens aktuelle plan for et "Danmark i balance i en globaliseret verden,” hvor ét af initiativerne netop sigter mod at få flere akademikere ansat i virksomhederne i landets yderområder. Det statslige initiativ løber i 2011 og vil omfatte 3-4 kommuner i Region Midtjylland. Et tæt samarbejde mellem operatørerne for de to initiativer skal hindre over-lap og sikre, at der opnås størst mulig synergi mellem de to initiativer.
Opgaven som operatør annonceres i en åben ansøgningsrunde. De resultatmål, der vil blive indarbejdet i resultatkontrakten med operatøren, er beskrevet i et notat, der er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.
I den hidtidige model for kontaktmæglerinitiativet har operatøren, Aarhus Universitet/Handels- og Ingeniørhøjskolen (AU/HIH), haft partnerskabsaftaler med fem lokale erhvervsråd/erhvervsservicecentre som udførende part. Der er enighed mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner om at sigte mod, at kontaktmæglerindsatsen i en fremtidig model forankres i kommunalt regi og integreres i erhvervsfremmesystemet. Kommunerne ønsker at påtage sig en væsentlig del af projektlederrollen i projektperioden og at have en aktiv rolle i udarbejdelsen af en model for en permanent forankring af kontaktmæglerindsatsen. Der henvises til notat fra erhvervs- og udviklingsadministrationerne i samarbejdskommunerne. Notatet er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.
Økonomi
Tabel 1: Budget 2011-12
Udgifter (mio. kr.) |
2011 |
2012 |
i alt |
Løn til kontaktmæglere |
2,0 |
2,0 |
4,0 |
Lokaler, transport |
0,5 |
0,5 |
1,0 |
Projektledelse, mv. |
0,5 |
0,5 |
1,0 |
I alt 2011-12 |
3,0 |
3,0 |
6,0 |
Tabel 2: Finansiering 2011-12
2011 |
2012 |
i alt |
|
Kommuner |
0,75
|
1,5
|
2,25 |
Region Midt |
2,25 |
1,5 |
3,75 |
I alt |
3,0 |
3,0 |
6,0 |
De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
27. Indstillinger fra Vækstforum om bevillinger fra innovationspuljen under iKraft-projektet (IT som innovativ drivkraft)
Resume
Regionsrådet har reserveret erhvervsudviklingsmidler til projektet "It som innovativ drivkraft" (iKraft), der skal fremme innovativ anvendelse af it. En del af projektet er en innovationspulje på 6,3 mio. kr. Puljen har som formål at understøtte eksperimenter og innovationssamspil, for derigennem at fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv. Vækstforum indstiller to ansøgninger til bevilling, efter anbefaling fra It-rådet, der er vækstforums ekspertråd på området.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til innovationspuljen, bevilges 1 mio. kr. i 2010 til Alexandra Instituttet til projekt ”Fremtidens intelligente seniorstol,” og
at der af reservationen til innovationspuljen bevilges 450.000 kr. i 2010 til Aarhus School of Engineering til projekt ”Platform til forankring og effektivisering af videnbaserede arbejdsprocesser.”
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 12. december 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 39,5 mio. kr., fordelt med 8 mio. kr. årligt i årene 2008 - 2011 og 7,5 mio. kr. i 2012 til aktiviteter i projektet It som innovativ drivkraft. It som innovativ drivkraft (iKraft) har som formål at fremme den innovative anvendelse af it for herved at skabe yderligere vækst og udvikling i Region Midtjylland. En del af projektet er en innovationspulje, der i de første tre år (1.6.2008 -30.5.2011) råder over 6,3 mio. kr. Puljen understøtter eksperimenter og innovationssamspil, der kan fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv.
Vækstforum besluttede på sit møde den 3. november 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1 mio. kr. fra innovationspuljen til Alexandra Instituttet til gennemførelse af projekt ”Fremtidens intelligente seniorstol”, at der bevilges 450.000 kr. fra puljen til Aarhus School of Engineering til gennemførelse af projekt ”Platform til forankring og effektivisering af videnbaserede arbejdsprocesser.” Vækstforum besluttede endvidere ikke at indstille projektet ”Narrativ visualisering og formidling af komplekse data i jordbrugsvidenskabelig forskning” til bevilling fra regionsrådet.
Det af Vækstforum nedsatte It-råd fungerer som ekspertpanel for iKraft, og rådet skal i den forbindelse give en faglig vurdering af indkomne projektforslag til innovationspuljen. En række kriterier skal opfyldes for at komme i betragtning til midler fra puljen. Der lægges således vægt på, at samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner kan føre til kommercialisering af nye produkter, processer, serviceydelser eller på anden måde skabe forretningsmæssig værdi. Der skal som minimum være én videninstitution og én privat virksomhed med i hvert projekt, og støttemodtagere forpligter sig desuden til at formidle resultaterne af udviklingsarbejdet, så det kan få værdi for andre parter. Der er indtil nu bevilget i alt 4,26 mio. kr. til fem projekter.
iKrafts operatør (et konsortium bestående af Alexandra Instituttet, It-forum og InnovationLab) har som opgave at foretage opsøgende arbejde og yde rådgivning i forbindelse med ansøgninger til puljen. Puljens eksistens annonceres løbende. Ved ansøgningsfristernes udløb sender konsortiet ansøgningerne til It-rådet, der foretager en faglig vurdering af ansøgningerne. I denne ansøgningsrunde indstilles to ansøgninger til bevilling på i alt 1.450.000 kr. af de resterende 2.038.715 kr.
Projekt ”Fremtidens intelligente seniorstol”
Projektets formål er at udvikle en "seniorstol" ud fra tre kvalitetsparametre: Æstetik, ergonomi og intelligens. Intelligens er den differentierende parameter i forhold til eksisterende stole på markedet. Det er hensigten at udvikle en første prototype af den intelligente seniorstol, som gør brug af sensorer, trådløs kommunikation, aktuatorer og intelligente tekstiler. Kvaliteten skal være god nok til, at den kan blive fremvist på Medica-messen i 4. kvartal i 2011.
Projektet sigter efter en modulær platform, som muliggør, at andre virksomheder kan producere moduler, der kan berige stolen. Ambitionen er, at fremtidens intelligente seniorstol skal være en eksportvare, der vil skabe arbejdsplader såvel som økonomisk indtjening for projektets partnere og deres samarbejdspartnere.
Ansøgningen og It-rådets evaluering er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Hovedansøger: Alexandra Instituttet A/S.
Partnere: Linak Danmark A/S, Anders Nørgaard Design, Schultz Seating Systems A/S
Ansøgningsbeløb: 1.000.000 kr.
Projektets løbetid: 12 måneder.
Tabel 1: Økonomioversigt, Alexandra Instituttet
Budget.
I alt |
|
Videninstitution |
1.000.000 kr. |
Private virksomheder |
3.600.000 kr. |
I alt |
4.600.000 kr. |
Finansiering
Videninstitutionens medfinansiering |
0 kr. |
Privat virksomheds medfinansiering |
3.600.000 kr. |
Medfinansiering i alt |
3.600.000 kr. |
Innovationspuljen |
1.000.000 kr. |
I alt |
4.600.000 kr. |
Projekt ”Platform til forankring og effektivisering af vidensbaserede arbejdsprocesser”.
Projektets formål er udvikle og afprøve en platform til forankring og effektivisering af videnbaserede arbejdsprocesser.
På tværs af brancher og virksomhedsstørrelser kræver kunder i dag certificering og stigende produktivitet hos deres leverandører. En væsentlig del af nøglen til at kunne efterkomme disse krav er virksomhedernes evne til at definere, implementere og forankre deres processer. Kernen i projektet går ud på at gøre de ofte statiske procesbeskrivelser aktive ved at integrere dem med relevante data og input fra processernes udførelse, så procesbeskrivelserne bliver mere værdiskabende for virksomhedens medarbejdere. Herved muliggøres også automatisk opfølgning på processerne, således at forankring og forbedringsmuligheder kan identificeres.
Målet er at kunne gå på markedet med en komplet standardløsning, der effektivt vil kunne forbedre produktivitet og modenhed hos en bred gruppe af virksomheder. Det forretningsmæssige potentiale er stort, og der er i høj grad mulighed for at "produktificere" ydelser, som ellers typisk er både konsulenttunge og tidkrævende for virksomhederne.
Ansøgningen og It-rådets evaluering er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Hovedansøger: Aarhus School of Engineering.
Partnere: Callis ApS.
Ansøgningsbeløb: 450.000 kr.
Projektets løbetid: 12 måneder.
Tabel 2: Økonomioversigt, Aarhus School of Engineering.
Budget.
Videninstitution |
450.000 |
Private virksomheder |
450.000 |
I alt |
900.000 |
Finansiering
Videninstitutioners medfinansiering |
0 kr. |
Virksomheders medfinansiering |
450.000 |
Medfinansiering i alt |
450.000 |
Innovationspuljen |
450.000 |
I alt |
900.000 |
De til sagen hørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
28. Høring af vækststrategi for turismen "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020" samt orientering om processen for udvikling af den tilhørende handlingsplan
Resume
Vækstforum behandlede på sit møde den 3. november 2010 forslag til en ny strategi for turismen og traf beslutning om, at strategien ”Ny VÆKST i turismen” sendes i høring blandt de relevante aktører og fremlægges på vækstforums møde den 2. marts 2011, sammen med det tilhørende udkast til handlingsplan. Turisme bliver således et væsentligt erhvervsmæssigt satsområde. Handlingsplanen, der er under udarbejdelse, har fire større indsatsområder: Erhvervsturisme, Kystturisme, Mersalg samt et styrket Fonden Midtjysk Turisme.
Forretningsudvalget indstiller,
at udkast til bemærkninger til til vækststrategi for turismen "Ny VÆKST i turismen" godkendes, og
at orienteringen om processen for udviklingen af handlingsplan for turismen tages til orientering.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget anbefaler, at det i høringssvaret tydeliggøres, at der er behov for særlige initiativer, der kan fremme turisterhvervets kendskab til, hvad fremtidens turister efterspørger.
I den politiske aftale om Region Midtjyllands budget for 2010 er det indføjet, at regionsrådet vil arbejde for, at turisme bliver et særligt satsningsområde i vækstforums kommende erhvervsudviklingsstrategi.
Vækstforum vedtog på sit møde den 3. november 2010 et forslag til en ny strategi for udvikling af turismen i Region Midtjylland, der herefter er i høring blandt relevante aktører, herunder regionsrådet. Strategien vil blive fremlagt på mødet i Vækstforum den 2. marts 2011, sammen med et tilhørende udkast til handlingsplan. Strategien ”Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020” vedlægges som bilag sammen med udkast til bemærkninger fra regionsrådet til strategien.
Strategien har afsæt i en analyse af turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland, som Region Midtjylland og Midtjysk Turisme igangsatte i september 2009. Analysen, der blev færdig i april 2010, peger på en række potentialer, som tilsammen forventes at kunne skabe en øget årlig omsætning i turismen i Region Midtjylland på 1,5 mia. kr. fra 2015 gennem en fokuseret indsats på:
En videreudvikling af få stærke feriesteder.
Et stærkt partnerskab om erhvervsturisme.
Et styrket mersalg til gæster.
Analysen, der er gennemført af Teknologisk Institut, er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside og kan rekvireres i administrationen. Med analysen som fundament igangsatte Region Midtjylland og Midtjysk Turisme en proces mod udviklingen af en ny og fælles vækstplan for turismen i regionen frem mod 2020. Som led i processen har Region Midtjylland og Midtjysk Turisme afholdt møder med kommuner, aktører og interesseorganisationer samt seminarer, hvor aktører med interesse for udviklingen af regionens turisme deltog. Der har i processen været betydelig opbakning til at arbejde for en mere fokuseret og professionel turisme med fokus på ny vækst.
I Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2020 er turisme et strategisk satsningsområde. Turismestrategien ”Ny VÆKST i turismen” er en delstrategi under vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, der skal øge turisterhvervets konkurrenceevne gennem en mere fokuseret og professionel indsats. Der tages afsæt i at styrke samspillet blandt turismens aktører – både offentlige og private - og herved understøtte mulighederne for at skabe ny vækst og udvikling i turismen i Region Midtjylland.
Målet er, at den årlige omsætning i 2015 er øget med 1,5 mia. kr., og at der i 2020 er en øget årlig omsætning i turismen på 4 mia. kr.
Strategien ”Ny VÆKST i turismen – en strategi for en fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland" er bygget op om:
Værdikæder med fokus på værdiskabende målgrupper og markeder.
Forretningsområder med afsæt i geografiske alliancer i relation til værdikæderne.
Udviklingsmotorer skal sikre en professionel turisme ud fra en række styringsprincipper, der skal øge bund- og topniveauet i den midtjyske turisme.
Udviklingen af stærke forretningsområder er kernen i den midtjyske turismes værdiskabelse. Forretningsområderne koncentrer sig således om at skabe en kommerciel turisme, der kan måles på vækst i omsætning, arbejdspladser, eksport og overnatninger mv. Forretningsområderne er stærke feriesteder, erhvervsturisme og mersalg. Foruden de tre forretningsområder er et væsentligt element i strategien at styrke den regionale turismeorganisation Midtjysk Turisme, således at denne kan varetage og udmønte strategien i samarbejde med turismens parter.
Strategien skal udmøntes gennem en væksthandlingsplan, der forventes forelagt for Vækstforum i marts 2011. Der er udvalgt en række aktører, heriblandt leadpartnere for forretningsområderne stærke feriesteder og erhvervsturisme. Der drejer sig om Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handels- & TurismeCenter, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Destination Djursland. Århus Kommune og VisitÅrhus samt Herning Kommune og VisitHerning.
Frem til marts vil der være en proces omkring udfærdigelsen af vækststrategiens handlingsplan for 2011- 12. Handlingsplanen udarbejdes sammen med turismens aktører – herunder Midtjysk Turisme, kommuner og turisterhvervet – for at sikre optimal sammenspil og gearing af ressourcer.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
29. Ansøgning om tilskud til strategisk kulturudviklingsprojekt "Sculpture by the Sea 2011"
Resume
Århus er kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Ansøgning herom skal fremsendes i efteråret 2011, og en gentagelse af udstillingen "Sculpture by the Sea", der i 2009 havde 600.000 besøgende og en omfattende mediedækning, skal vise Århus' kapacitet til at arrangere begivenheder af denne kaliber og dermed at understøtte kandidaturet til titlen som Europæisk Kulturhovedstad. På denne baggrund ansøger Århus Kommune om 1,5 mio. kr. som medfinansiering af udstillingen "Sculpture by the Sea 2011".
Forretningsudvalget indstiller,
at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 1,5 mio. kr. i 2011 til Århus Kommune til udstillingen "Sculpture by the Sea," og
at Region Midtjylland indtræder i bestyrelsen for fonden "Sculpture by the Sea 2011".
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I Region Midtjyllands kulturpolitik er regionsrådets midler til kulturelle aktiviteter delt i to: "Kulturpuljen," der anvendes til ansøgninger, og "Kulturudviklingsmidlerne." Kulturudviklingsmidlerne anvendes til strategiske indsatser på kulturområdet. Som bilag vedlægges en oversigt over anvendelsen af de strategiske kulturudviklingsmidler. Inden dette møde er der 4,4 mio. kr. til disposition.
Århus lagde i 2009 rammer til udstillingen "Sculpture by the Sea," der havde 600.000 besøgende og en omfattende mediedækning. Udstillingen var tænkt som en enkeltstående event i forbindelse med markeringen af 100 året for Landsudstillingen i Århus i 1909, men udstillingen blev så stor en succes, at arrangørerne besluttede at gentage den. Bl.a. med det formål at vise Århus' kapacitet til at arrangere begivenheder af denne kaliber og dermed understøtte byens kandidatur til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017 skal fremsendes i efteråret 2011, og resultater, viden og erfaringer skal tjene som løftestang og dokumentation for evner og ambitioner i ansøgningen.
På denne baggrund har Århus Kommune ansøgt om støtte til udstillingen "Sculpture by the Sea 2011." Intentionen med udstillingen i 2011 er, at det skal udvikle og illustrere det potentiale, de kompetencer og nogle af de temaer, som kortlægningen af kulturlivet i Århus og i regionen indtil videre har givet anledning til, bl.a.:
Den skabende kunsts forandringskraft
Den kreative by
Den åbne og levende by
Den europæiske by
Den engagerede borger
Den legende by
Ungdommen som drivkraft
Med baggrund i ovennævnte arbejdes der i forhold til et "Sculpture by the Sea" i Århus i 2011 bl.a. med følgende:
BØRN OG UNGE - Et omfattende program med undervisning/og kunstneriske workshops til børn og unge. I den forbindelse vil lokale kunstnere fra regionen blive søgt inddraget
FOLKEOPLYSNING - Kulturoplysende tilbud og rundvisninger til udstillingens gæster. Den konkrete udmøntning heraf drøftes pt. i samarbejde med Frit Oplysningsforbund og med Folkeuniversitetet. Hensigten er i samarbejde med disse at skabe en række oplysende tilbud som rækker udover både byen og regionen
21 NATIONER - En stor geografiske spændvidde så både Europa, Norden, resten af verden samt Danmark repræsenteres. Kurateringen af kunstværkerne er afsluttet via en jury bestående af to kunstkyndige fra Australien, en kurator fra ARoS samt rektor for Det Jyske Kunstakademi. Der vil i 2011 være 21 nationer repræsenteret på udstillingen som udover Norden og europæiske lande som England, Tyskland, Spanien, Holland, Italien bl.a. også kommer fra Australien, New Zealand, Iran, Indien, Mexico og Japan. Det kan oplyses at 33 danske kunstnere og heraf 10 fra regionen havde søgt om deltagelse i udstillingen. Af disse har juryen udvalgt i alt 11 kunstnere heraf tre fra regionen
KONFERENCE - Et ”kulturmøde” mellem kunstnere fra de forskel-lige lande og Danmark. I øjeblikket undersøges mulighederne for at lave et kunstfagligt seminar/konference rettet mod både de del-tagende udenlandske kunstnere og interesserede kunstnere og kunstinteresserede fra regionen og resten af landet
SUNDHEDSFREMME - Sundheds- og idrætsperspektiver indtænkes i udstillingen Pt. undersøges bl.a. mulighederne for at tilbyde sunde og kulinariske oplevelser på sitet og på at skabe nogle sundhedsfremmende motionstilbud både til lands og til vands
MARKEDSFØRING - Turistpotentialet i forhold til ind- og udenlandske turister i regionen vil blive inddraget via markedsføringen af projektet. Det gælder ikke mindst det tidsmæssige sammenfald med EM i fodbold for U21, som forventes at tiltrække op mod 750 journalister fra hele verden til Midt- og Nordjylland. Mulighederne for her at synliggøre Sculpture by the Sea og kandidaturet som kulturhovedstad vil blive søgt udnyttet mest muligt
Projektorganisation
Projektet vil blive koordineret af Kunstmuseet ARoS, Kulturhus Århus, Børnekulturhuset samt Borgmesterens Afdeling. Der er etableret en fond, der har som formål at gennemføre en spektakulær og bredt appellerende international skulpturturudstilling langs Århusbugten. Bestyrelsen udgøres af borgmesteren, kulturrådmanden, bestyrelsesformanden på ARoS samt en repræsentant for erhvervslivet. Der er i vedtægten åbnet mulighed for, at Region Midtjylland indtræder i bestyrelsen, og Århus Kommune tilbyder Region Midtjylland en plads i bestyrelsen.
Kronprinsparret har givet tilsagn om at ville være protektorer for udstillingen i 2011.
Økonomi
Udstillingen har et samlet budget på 12,8 mio. kr. Århus Kommune bidrager med 2,2 mio. kr. Der forventes indtægter i form af salg og rundvisninger mv. på 1,8 mio. kr. Der er på ansøgningstidspunktet givet tilsagn fra fonde og virksomheder om 3,2 mio. kr., hvilket givet et yderligere tilskudsbehov på 5,6 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 1,5 mio. kr.
Ansøger gør opmærksom på, at der er tale om en åben og gratis udstilling for alle og anfører derfor, at det er en afgørende forudsætning, at det kan lykkes at gøre erhvervslivet interesseret i at deltage og bidrage. Det oplyses endvidere, at en række større virksomheder i regionen har vist sig interesseret i at indgå i et samarbejde om realiseringen af Sculpture by the Sea 2011.
Administrationen vurderer, at projektet Sculpture by the Sea 2011 understøtter bestræbelserne for at kvalificere Århus til kandidaturet til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Ansøgningen fra Århus Kommune og udstillingens budget er vedlagt.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 1,5 mio. kr. i 2011 til Århus Kommune til udstillingen "Sculpture by the Sea," og
at Bent Hansen indtræder i bestyrelsen for fonden "Sculpture by the Sea 2011".
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
30. Råstofplan 2012 - revision af Råstofplan 2008
Resume
Regionsrådet gennemgår hvert fjerde år den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen sender regionen en redegørelse i høring. I forbindelse med en revision af råstofplanen skal regionsrådet indkalde idéer og forslag mv. Indkaldelsen sker i form af et debatoplæg. Administrationen har udarbejdet forslag til en tidsplan for planarbejdet, hvor høringen om redegørelsen og debatfasen om debatoplægget foregår samtidig, hvorefter regionsrådet tager stilling til, om råstofplanen skal revideres.
Forretningsudvalget indstiller,
at udkast til redegørelse vedrørende råstofplan 2008 godkendes,
at udkast til debatoplæg vedrørende revision af råstofplan 2008 godkendes, og
at regionsrådet i 2. kvartal 2011, efter en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg, træffer beslutning om, hvorvidt råstofplan 2008 skal revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2012.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst otte uger. Udkast til redegørelse vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet på baggrund af den offentlige høring om redegørelsen finder, at der er behov for at revidere råstofplanen, indkalder regionsrådet idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet. Dette sker i form af et debatoplæg, hvor svarfristen er otte uger. Udkast til debatoplæg vedlægges som bilag.
Udvalget for Miljø og Råstoffer tiltrådte på sit møde den 24. november 2009 et forslag til tidsplan for revision af råstofplan 2008. Forslaget til tidsplan, der vedlægges som bilag, indebærer, at der i 1. kvartal 2011 gennemføres en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg. Efter tidsplanen vil regionsrådet, på baggrund af høringen, i 2. kvartal 2011 skulle tage stilling til, om råstofplanen skal revideres. Det er administrationens vurdering på nuværende tidspunkt, at der vil være behov for en revision af råstofplanen, hvorfor det foreslås, at offentlighedsfasen om redegørelsen og debatoplægget gennemføres samtidig, som der er mulighed for. Regionsrådets forslag til en ny ”Råstofplan 2012 for region Midtjylland” skal foreligge ved udgangen af 2011. Forslag til proces for revision af råstofplanen fremgår af vedlagte tidsplan.
Ovennævnte forslag til debatoplæg indeholder en beskrivelse af status på området og af hovedspørgsmålene for den kommende planlægning. I debatoplægget henvises til et bilag om miljøvurdering (der er vedlagt som bilag), hvor en række konkrete forslag til eventuelle fremtidige råstofgraveområder vises. Det drejer sig dels om graveområder (10 stk.), som administrationen foreslår, på baggrund af de undersøgelseskortlægninger efter råstoffer, som regionen har udført. Dels er der fra erhvervet og lodsejere fremsendt en række forslag (17 stk.) til eventuelle fremtidige råstofgraveområder. Alle 27 områder er miljøvurderet i form af et "Oplæg til miljøvurdering – screening og indledende scoping." Heri gennemgås indvirkningen på miljøet for hvert af de foreslåede områder. I nærværende "papir udgave" vises ét eksempel (Rødding i Viborg kommune). I den planlagte digitale udgave, kan miljøvurderingen for alle områder ses.
Råstofplanen
Råstofplanen indeholder de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i Region Midtjylland, herunder udlægning af råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Råstofplanen kan ses på hjemmesiden www.råstoffer.rm.dk. En statistisk gennemgang af råstofindvindingen i Region Midtjylland kan ses i vedlagte udkast til råstofredegørelse.
Den gældende Råstofplan 2008 blev vedtaget på møde i regionsrådet den 21. maj 2008. Region Midtjyllands første råstofplan blev udarbejdet med udgangspunkt i de fire amters regionplaner. Retningslinjerne blev gjort enslydende og de hidtidige regionplaners råstofgrave- og interesseområder blev stort set overført uændrede. Derudover blev en række nye råstofgrave- og interesseområder indarbejdet.
Det blev den gang vurderet, at der ville være tilstrækkelige råstofressourcer til at forsyne regionen i næsten en planperiode (dvs. 12 år), og for visse råstoffer i flere planperioder. Af ministeriets vejledning om administration af råstofloven fremgår, at der gerne skal være udlagt ressourcer til mindst to planperioder (24 år), og forskellige interessenter, bl.a. teglværks-industrien, ønsker derfor at få udlagt nye graveområder.
Arbejdet med den gældende råstofplan var præget af den begrænsede tid, der var til rådighed til planarbejdet, hvorfor der blev lagt op til en planrevision inden for 4 år. Dette blev præciseret i planens kapitel 9 og ligeledes af regionsrådet ved vedtagelsen af planen, hvor der desuden blev lagt op til, at naboer til nye råstofgraveområder skulle informeres mere direkte ved en kommende revision af planen.
På baggrund af en afgørelse i Naturklagenævnet vedrørende en sag i Region Sjælland om råstofplanens retningslinjer for anvendelse og efterbehandling af arealer efter endt råstofindvinding, er det administrationens vurdering, at ”retningslinje 7” i råstofplanen ikke kan fastholdes i dens nuværende form. Derudover vil regionens ”retningslinje 3” om Administrationsområde Glatved ikke vil kunne bibeholdes, idet begrebet ”administrationsområde” ikke indgår i råstofloven.
Principper for revision af råstofplanen
Det kommende planlægningsarbejde vil blive baseret på, at den nuværende strategi for udlægning af graveområder, hvor de naturgivne og andre forhold tillader det, fastholdes. Det vil sige dels store regionale graveområder, dels små lokale grave for at opretholde en lokal forsyning, bl.a. af hensyn til regionens målsætning om at nedbringe transportafstande.
Proceduren for revisionen af råstofplanen omfatter en række offentlighedsfaser:
Høringsfase om behovet for revision: Råstofredegørelsen
Offentlighedsfase af Debatoplæg med indkaldelse af idéer, forslag mv., som indeholder en beskrivelse af status og hovedspørgsmål for den kommende planlægning.
Offentlighedsfase af i forbindelse med regionsrådets eventuelle vedtagelse af ”Forslag til Råstofplan 2012”
Offentlig annoncering af den endeligt vedtagne ”Råstofplan 2012 for region Midtjylland”
Administrationen har indbudt en række parter til at deltage i en følgegruppe til arbejdet med revisionen af råstofplanen. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Landbrug, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Vejdirektoratet samt kommunale råstof-og planafdelinger har takket ja til at deltage. Følgegruppen har afholdt to møder. Oversigt over deltagerne i følgegruppen samt referater møderne kan ses på hjemmesiden www.raastoffer.rm.dk.
Når Region Midtjylland sætter den offentlige debatfase i gang, må der imødeses en væsentlig interesse for høringsmaterialet i offentligheden. Råstofgravning har stor betydning for en række borgere og myndigheder. Derfor lægges der op til, at regionsrådet deltager i offentlige møder om råstofplanen. Derudover vil der blive afholdt teknikermøder med berørte kommuner, for at drøfte de indkomne idéer og forslag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
31. Godkendelse af partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet
Resume
Aarhus Universitet er en vigtig samarbejdspartner for Region Midtjylland, både i forbindelse med produktionen af velfærdsydelser inden for sundhedsområdet og i forbindelse med løsningen af regionale erhvervsudviklingsopgaver. Der er udarbejdet forslag til en strategisk partnerskabsaftale inden for de tre delområder regional udvikling, velfærdsydelser og udforskning af nye samarbejdsmuligheder.
Forretningsudvalget indstiller,
at forslag til strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 3. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Aarhus Universitet er en vigtig samarbejdspartner for Region Midtjylland, både i forbindelse med produktionen af velfærdsydelser inden for sundhedsområdet og i forbindelse med løsningen af regionale erhvervsudviklingsopgaver. Der er på baggrund heraf
udarbejdet et forslag til en strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forslaget til partnerskabsaftale, der vedlægges som bilag, er udformet som en rammeaftale, der udfoldes i særskilte delaftaler.
Forslaget til partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet vedrører tre områder:
Regional udvikling, herunder
Strategiske indsatsområder i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi
Globalisering
Uddannelse og Kompetenceudvikling
Innovation og iværksætteri
Velfærdsydelser, herunder
Et integreret sundhedsvæsen på et højt internationalt niveau
Forskning og uddannelse på sundhedsområdet
Udforskning af nye samarbejdsområder.
Partnerskabsaftalen træder i kraft 1. januar 2011, og tages herefter op til revision hvert andet år.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
32. Indstilling til undervisningsministeriet vedrørende oprettelse af højere teknisk eksamen (HTX) i Skanderborg
Resume
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeriet om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen. Aarhus Tech har anmodet om en tilkendegivelse fra regionsrådet om oprettelse af HTX på Campus Højvangen i Skanderborg.
Forretningsudvalget indstiller,
at forretningsudvalgets beslutning om at meddele undervisningsministeriet, at Region Midtjylland anbefaler oprettelse af to HTX klasser i Skanderborg tages til efterretning.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 22. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet, at forretningsudvalget meddeler undervisningsministeriet, at Region Midtjylland anbefaler oprettelse af to HTX klasser i Skanderborg, og at sagen forelægges regionsrådet til efterretning, idet eventuelle supplerende bemærkninger fra regionsrådet vil blive eftersendt.
Aarhus Tech har i henvendelse af 2. november 2010 anmodet regionsrådet om en tilkendegivelse vedrørende oprettelse af højere teknisk eksamen (HTX) på Campus Højvangen i Skanderborg. I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal regionsrådet afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for bl.a. højere teknisk eksamen. Regionsrådet er anmodet om at afgive indstilling til ministeriet inden 1. december.
Forretningsudvalget vedtog på sit møde den 30. november 2010, på grund af sagens hastende karakter, at meddele undervisningsministeriet, at Region Midtjylland anbefaler oprettelse af to HTX klasser i Skanderborg, idet eventuelle supplerende bemærkninger fra regionsrådet vil blive eftersendt efter regionsrådets møde den 15. december 2010.
Skanderborg Odder Center for Uddannelse har indgået en samarbejdsaftale om HTX-uddannelsen med Aarhus Tech, med henblik på at oprette en HTX-uddannelse på Campus Højvangen i Skanderborg. Aarhus Tech har det institutionsmæssige ansvar for udbuddet (fag, pædagogik, studieadministration mv.).
Nedenstående tabel 1 viser den samlede tilgang af elever til HTX i perioden 2000 - 2009, fordelt på skolerne i Horsens, Silkeborg og Aarhus kommuner:
Tabel 1:
Tilgang af HTX-elever fordelt på skoler |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
Professionshøjskolen VIA University College |
54 |
68 |
68 |
46 |
52 |
50 |
50 |
77 |
83 |
94 |
Silkeborg Tekniske Skole |
38 |
51 |
26 |
51 |
53 |
48 |
55 |
71 |
99 |
99 |
Aarhus Tech |
225 |
230 |
230 |
244 |
265 |
253 |
289 |
266 |
328 |
320 |
I alt |
317 |
349 |
324 |
341 |
370 |
351 |
394 |
414 |
510 |
513 |
Tilgangen af elever med bopæl i Skanderborg kommune til HTX-uddannelsen fremgår af nedenstående tabel, hvoraf det fremgår, at der i de seneste år har været en tilgang på 60-70 elever fra Skanderborg Kommune til HTX-uddannelsen på de tre skoler i Horsens, Silkeborg og Aarhus kommuner.
Tabel 2:
Tilgang af elever med bopæl i Skanderborg Kommune til HTX |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
Professionshøjskolen VIA University College |
5 |
|||||||||
Silkeborg Tekniske Skole |
8 |
8 |
5 |
19 |
11 |
|||||
Aarhus Tech |
48 |
47 |
39 |
36 |
29 |
42 |
45 |
34 |
52 |
54 |
I alt |
56 |
60 |
42 |
45 |
37 |
43 |
50 |
41 |
71 |
66 |
I 2008 gik 2/3 af eleverne fra Ry på Silkeborg tekniske Skole, mens 1/3 gik på Aarhus Tech.
I redegørelsen fra Aarhus Tech anføres det, at hovedparten af HTX elever fra Skanderborgområdet i dag går på Aarhus Tech i Viby og at det forventes, at en stor del af de fremtidige elever vil søge ind på HTX i Skanderborg, hvis udbuddet oprettes. Et HTX-udbud vil, jf. redegørelsen, styrke Campus Højvangen, hvor der i forvejen er almen studentereksamen (STX), højere handelseksamen (HHX) og 2-årigt HF. Der påpeges i redegørelsen en række fordele ved etableringen af et HTX-udbud, herunder bl.a. kortere transport, bedre fastholdelse, understøttelse af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, faglig synergi mellem institutionerne, bedre brobygning mellem folkeskole og gymnasiale uddannelser.
Ønsket om udbud af HTX har været i høring hos følgende: Skanderborg Kommune, Skanderborg Gymnasium, Odder Gymnasium, VIA Erhvervsuddannelser og Silkeborg Tekniske Skole med svarfrist mandag den 8. november 2010. Alle har afgivet høringssvar, der vedlægges som bilag. Svarene er opsummeret i nedenstående tabel:
Tabel 3: Høringssvar
Høringspart |
Hovedpointer |
Skanderborg Gymnasium |
Stiller sig undrende overfor forventninger om faglig synergi mellem HTX, HHX og HF
Tilbudet vil ikke alene berøre Skanderborg og nærmeste omegn, men også Ry, Låsby, Galten/Skovby
Vigtigt med et HTX tilbud på Campus Højvangen
|
Skanderborg Kommune |
Stor tilfredshed med, at Aarhus Tech påtænker at udbyde HTX i Skanderborg Kommune
|
Silkeborg Tekniske Skole |
Finder begrundelsen om den korte afstand til Århus, Horsens og Silkeborg usaglig.
Anfører, at målet om ca. 100 elever pr. år vil fjerne en væsentlig del af grundlaget for et rentabelt teknisk gymnasium i Silkeborg.
Anfører, at Aarhus Tech har allerede iværksat annoncekampagne i Silkeborg.
|
Horsens Tekniske Skole
(VIA University College) |
Mener, at udbuddet af HTX i Skanderborg vil have alvorlige konsekvenser for både Horsens og Silkeborg Tekniske Skoler
Betvivler den faglige synergi i forhold til Merkantilt EUD, HF, VUC og HHX.
Betvivler argumentet i forhold til transporttid.
|
Odder Gymnasium |
Stiller sig positivt overfor planerne om et udbud af HTX i Skanderborg |
På baggrund af de indkomne høringssvar indstiller administrationen, at regionsrådet anbefaler udbuddet af HTX i Skanderborg, dog med den bemærkning, at undervisningsministeriet kun bør tillade oprettelse af 2 klasser, for derigennem at sikre et varieret udbud i regionen, uden at det betyder mindre tilgang til de øvrige uddannelsesinstitutioner.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
33. Forslag til konkret udmøntning af besparelser på administrationen i 2011, 2012 og fremover jf. budgetforlig 2011
Resume
I den politiske "Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010" af 21. juni 2010 besluttede forligskredsen, at der skulle gennemføres forskellige ekstra besparelser på administration og puljer for at bidrage til at bringe balance i regionens økonomi.
Administrationen har efter budgetvedtagelsen udarbejdet forslag til dels udmøntning af besparelse på 8,0 mio. kr. vedrørende effektivisering af administrationen fra 2012 og dels endelig udmøntning af besparelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed på 2,0 mio. kr. fra 2011 og fremover.
Direktionen foreslår hermed, hvorledes besparelsen vedrørende effektivisering af administrationen samt besparelsen vedrørende indtægtsdækket aktivitet realiseres og fordeles.
Forretningsudvalget indstiller,
at Koncern HR pålægges en reduktion af budgettet på 1,250 mio. kr. i 2011 og fremover ved omlægning af basisbudget til indtægtsdækket virksomhed,
at Center for Folkesundhed pålægges en reduktion af budgettet på 0,375 mio. kr. i 2011 og fremover ved omlægning af basisbudget til indtægtsdækket virksomhed,
at Center for Kvalitetsudvikling pålægges en reduktion af budgettet på 0,375 mio. kr. i 2011 og fremover ved omlægning af basisbudget til indtægtsdækket virksomhed,
at omlægningen for de 3 ovennævnte administrative enheder sker ved udmøntning af den uudmøntede spareramme på 2,0 mio. kr. vedr. flytning af basisbevilling til indtægtsdækket virksomhed i budget 2011,
at de administrative enheder pålægges et samlet produktivitetskrav svarende til en budgetreduktion på i alt 7,250 mio. kr. i 2012 og fremover, som fordeles forholdsmæssigt ud på de administrative enheder, og
at lejemålet i Horsens indskrænkes i muligt omfang, således at der opnås en årlig driftsbesparelse og budgetreduktion på 0,750 mio. kr. fra 2012 og fremover ved en mere rationel udnyttelse af de bygningsmæssige ressourcer.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I den politiske "Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010" af 21. juni 2010 besluttede forligskredsen, at der skulle gennemføres forskellige ekstra besparelser på administration og puljer for at bidrage til at bringe balance i regionens økonomi.
Baggrunden for at pålægge administration og puljer en ekstra besparelse er, at der i Økonomiaftalen for 2011 er forudsat, at det er muligt ved omprioritering i det regionale sundhedsvæsen at frigøre ressourcer til en styrket sundhedsindsats uden at kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats sænkes. Danske Regioner og regeringen er enige om, at der kan realiseres en gevinst på det administrative område i 2011, og at antallet af administrativt personale bør falde i forhold til det samlede antal ansatte. Regionerne skal udarbejde en redegørelse herfor ultimo 2010.
Med henblik på at imødekomme denne del af Økonomiaftalen blev det aftalt, at der skulle indarbejdes en ekstra besparelse på 10 mio. kr. i budget 2011 samt yderligere 5,0 mio. kr. fra 2012 og fremover det vil sige i alt 15 mio. kr. på administration og puljer. Der blev på baggrund heraf besluttet den i tabel 1 opstillede fordeling af besparelsen på det administrative område.
Tabel 1: Forslag til udmøntning af ekstra besparelse på administration og personalepolitiske puljer 2011, 2012 og fremover
Mio. kr.
Område: |
Effekt 2011 |
Effekt 2012 og fremover |
Personalepolitiske puljer 1) |
5,0 |
5,0 |
Indtægtsdækket virksomhed |
2,0 |
2,0 |
Effektivisering af administrationen |
- |
8,0 |
Engangsbesparelse |
3,0 |
- |
I alt |
10,0 |
15,0 |
1) Fordelt med 4,7 mio. kr. på Somatikken og 0,3 mio. kr. på Psykiatrien.
Besparelsen på 5,0 mio. kr. vedrørende personalepolitiske puljer samt engangsbesparelsen på puljen til konsulentbistand og informationsindsats på 3,0 mio. kr. er indarbejdet i budget 2011.
Administrationen skulle endvidere udarbejde forslag til udmøntning af den besluttede besparelse på 8,0 mio. kr. vedrørende effektivisering af administrationen og endelig udmøntning på administrative enheder af den i budget 2011 indarbejdede besparelse på 2,0 mio. kr. vedrørende indtægtsdækket virksomhed.
Direktionen har efter dialog med de administrative enheder besluttet at foreslå besparelsen gennemført ved, at lejemålet i Horsens indskrænkes i muligt omfang, således at der opnås en årlig driftsbesparelse og budgetreduktion på 0,750 mio. kr. fra 2012 ved en mere rationel udnyttelse af de bygningsmæssige ressourcer. Herudover foreslår direktionen, at det administrative område i 2012 og fremover pålægges et yderligere samlet produktivitetskrav svarende til en budgetreduktion på i alt 7,250 mio. kr. Produktivitetskravet fordeles forholdsmæssigt ud på de administrative enheder.
I relation til besparelsen vedrørende indtægtsdækket virksomhed, som er indarbejdet som en samlet rammebesparelse på 2,0 mio. kr. i budget 2011, foreslår direktionen, at Koncern HR pålægges en reduktion af basisbudgettet på 1,250 mio. kr. i 2011 og fremover ved omlægning af basisbudget til indtægtsdækket virksomhed samt at henholdsvis Center for Folkesundhed og Center for Kvalitetsudvikling hver pålægges en reduktion af deres budgetter med 0,375 mio. kr. i 2011 og fremover ved omlægning af basisbudget til indtægtsdækket virksomhed.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
34. Tidsplan og koncept for økonomi- og kvartalsrapporteringer i 2011
Resume
Det foreslås, at der udarbejdes 9 økonomirapporter i 2011, hvoraf 3 vil være uddybende kvartalsrapporter, som følger op på drifts- og anlægsøkonomi samt aktivitet og servicemål indenfor alle 3 kredsløb samt det finansielle område. De resterende 6 månedlige økonomirapporter vil følge op på driftsøkonomien indenfor sundhedskredsløbet. Dertil kommer to indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring (foreløbigt) regnskabsresultat i 2012.
Forretningsudvalget indstiller,
at koncept og tidsplan for økonomi- og kvartalsrapporter i 2011 godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet godkender for hvert budgetår en tidsplan for de løbende økonomi- og kvartalsrapporter.
Af budgetforliget for 2011 fremgår desuden følgende:
"Der lægges vægt på, at der på alle niveauer, hvor der er delegeret budgetansvar, gennemføres systematiske og månedlige vurderinger af økonomien. Det forventes, at der tages de nødvendige skridt med henblik på at opnå budgetbalance. Initiativer, der ændrer på det politisk vedtagne aktivitets- og serviceniveau, skal forelægges til godkendelse i regionsrådet."
Denne indstilling vil omhandle et forslag til et konkret koncept for, hvorledes dette udmøntes i praksis, samt sætte det i relation til de standardiserede afrapporteringer regionen skal lave til Indenrigs- og sundhedsministeriet som konsekvens af økonomiaftalen for 2011.
Konceptet for økonomirapporteringer i 2011
Der foreslås følgende udmøntning af hensigtserklæringen i budgettet:
Kvartalsrapporterne bibeholdes og udgør fortsat den samlede vurdering af økonomi og aktivitet på både drift og anlæg for alle kredsløb samt det finansielle område.
Det foreslås, at der i tillæg hertil udarbejdes månedlige økonomirapporter for sundhedskredsløbets drift (inkl. psykiatrien), således at der i alt udarbejdes 9 økonomirapporter vedrørende sundhedskredsløbets drift (inkl. de 3 kvartalsrapporter).
Undtaget er økonomirapporter pr. 31/1, 31/7 og delvist 31/12 (se dog næste punkt).
Dertil kommer to yderligere indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring (foreløbigt) regnskabsresultat henholdsvis pr. 31.12.2011 og pr. 15.02.2012, jf. nedenstående forslag til tidsplan. Disse indberetninger skal offentliggøres for regionsrådet forud for indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4 uger efter periodeafslutning.
De månedlige likviditetsrapporteringer, der blev påbegyndt i 2010, følger de 9 økonomi- og kvartalsrapporter.
De månedlige økonomirapporter mailes til regionsrådet inden næste månedsskifte. Evt. afklarende/opklarende spørgsmål kan ske i forbindelse med det efterfølgende møde i forretningsudvalget. Kvartalsrapporterne kører deres normale proces.
Bevillingsændringer sker fortsat i forbindelse med kvartalsrapporterne og budgetreguleringssagen i december.
Det følgende indeholder en uddybning af de to typer rapporteringer – og forskellene imellem dem.
De månedlige økonomirapporter:
De månedlige økonomirapporter er nogle lidt hurtigere løbende pejlinger på, hvordan driftsøkonomien ser ud indenfor sundhedskredsløbet, der baserer sig på driftsenhedernes eksisterende økonomiopfølgninger. De månedlige økonomirapporter vil således supplere de mere omfattende kvartalsrapporter og skal løbende give pejlinger på i hvilken retning, økonomien bevæger sig.
Undtaget for månedlig økonomiopfølgning er områder med særlige aftaler/opfølgningsmodeller. Dette handler om ny dyr medicin og nye dyre behandlinger, som der er aftalt en særlig opfølgningskadance på, hvor hospitalerne indberetter forventninger til de centrale budgetansvarlige kvartalsvis. Her er også for 2011 en særlig styringsmodel med loft over forbruget, og hvilke nye medikamenter der sættes i gang.
Til regionsrådets møde i december forelægges desuden en vurdering af forventet regnskab for budgetåret med henblik på afsluttende tillægsbevillinger – denne lægges sædvanligvis i forlængelse af økonomirapporteringen pr. 31. oktober. Denne økonomirapportering omhandler derfor både drift og anlæg for samtlige kredsløb.
Kvartalsrapporterne:
Det vil fortsat være i forbindelse med kvartalsrapporterne, at der er den kritiske dialog omkring og gennemgang af økonomiforventningerne – herunder forventningerne til tillægsbevillinger fra centrale puljer.
Det vil også være i forlængelse af kvartalsrapporter, at der skal tages stilling til, om de eventuelle forventede budgetubalancer i henhold til budgetforliget skal udløse kompenserende besparelser. Evt. budgetubalancer, der bliver indmeldt i de månedlige rapporter, vil således blive trykprøvet inden den efterfølgende kvartalsrapportering forud for udarbejdelse af eventuelle handleplaner.
Tidsplan for kvartals- og økonomirapporter i 2011
Der er ved planlægningen af 2011 taget hensyn til eksterne krav og sammenfald med andre vigtige økonomiske begivenheder i form af regnskabsaflæggelse, økonomiaftale og budgetvedtagelse.
I 2010 blev der fremlagt i alt 3 kvartalsrapporter og 2 økonomirapporter. Hertil kom 3 selvstændige likviditetsopfølgninger.
Tidsplanen for de planlagte økonomirapporter i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Såfremt der opstår begivenheder, der ikke kan håndteres inden for tidsrammerne af de planlagte kvartals- og økonomirapporter, vil der blive fremlagt særskilte sager.
Sag |
Forretningsudvalg |
Regionsråd |
Forventet indberetning ISM |
Økonomirapport pr. 28. februar 2011 |
Fremsendes inden 1. april |
||
Kvartalsrapport pr. 31. marts 2011 |
17. maj |
25. maj |
28. april |
Økonomirapport pr. 30. april 2011 |
Fremsendes inden 1. juni |
||
Økonomirapport pr. 31. maj 2011 |
Fremsendes inden 1. juli |
||
Kvartalsrapport pr. 30. juni 2011 |
20. september |
28. september |
11. august |
Økonomirapport pr. 31. august 2011 |
Fremsendes inden 1. okt. |
||
Kvartalsrapport pr. 30. september 2011 |
8. november |
16. november |
28. oktober |
Økonomirapport pr. 31. oktober 2011 (inkl. budgetregulering) |
6. december |
14. december |
|
Økonomirapport pr. 30. november 2011 |
Fremsendes inden 6. januar 2012 |
||
Foreløbigt regnskab pr. 31. december 2011 |
28. januar 2012 |
||
Regnskab 2011 pr. 15. februar 2012 |
15. marts 2012 |
Standardiseret økonomiopfølgning for regionerne
I overensstemmelse med aftalen om regionernes økonomi for 2011 om en udbygget og standardiseret økonomiopfølgning i regionerne skal der fra og med 3. kvartal 2010 indberettes standardiserede oversigter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Opfølgningsskemaet skal indsendes efter udløbet af hvert kvartal (senest 4 uger efter kvartalets afslutning) samt efter 15. februar.
Disse indberetninger skal offentliggøres for regionsrådet forud for indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Økonomiopfølgningerne ved kvartalsafslutningerne (pr. 31/3, 30/6 og 30/9) kører derfor i 2 forløb. Den standardiserede økonomiopfølgning og indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er en aflæsning af saldobalancen, der kortfattet er kommenteret ud fra tidligere vurderinger (da indberetningsfristerne er forud for, at kvartalsrapporterne er færdige). Disse indberetninger sendes til regionsrådet via mail. Denne indberetning vil blive fulgt op af en grundigere belysning og vurdering af økonomien i forbindelse med udarbejdelsen af kvartalsrapporterne, som forelægges for regionsrådet i den efterfølgende måned.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
35. Økonomirapporten pr. 31. oktober 2010 og Budgetreguleringen 2010
Resume
Økonomirapporten pr. 31. oktober 2010 giver en status for økonomien og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.
Vurderingen af økonomien pr. 31. oktober 2010 er forbedret med 37 mio. kr. for præhospitalet og 20 mio. kr. for øvrig primær sundhed (praksissektoren) i forhold til afvigelsen i Kvartalsrapporten pr. 30. september 2010.
På sundhedsområdets driftsbudget vurderes der merudgifter for i alt 133 mio. kr., hvoraf 87 mio. kr. vedrører hospitalerne, behandlingspsykiatrien og fælles administrative områder, 83 mio. kr. vedrører vanskeligt styrbare områder såsom behandling over regionsgrænser, udvidet frit sygehusvalg og ny dyr medicin, og mindreudgifter til præhospitalet udgør 37 mio. kr. Der forventes merindtægter på 39,7 mio. kr. fra den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering.
I denne sag foreslås, i lighed med 2009, en række budgetreguleringer til dækning af de forventede merudgifter og merindtægter på sundhedsområdet, socialområdet og det fælles administrative område. For Regional Udvikling forventes der mindreforbrug eller budgetoverholdelse, og der sker derfor ikke nogen budgetregulering på dette område.
Der tages stilling til de endelige overførsler af mer- og mindreudgifter/-indtægter på både drift og anlæg i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at økonomirapporten pr. 31. oktober 2010 tages til efterretning,
at der afgives bevillinger til merforbrug i 2010 på i alt 215,1 mio. kr. Bevillingerne afsættes på 3 centrale puljer fordelt med 78,1 mio. kr. til merforbrug på hospitalerne, 95,0 mio. kr. til merudgifter for fælles udgifter/indtægter, og 42,0 mio. kr. til merforbrug på primær sundhed (medicintilskud) jf. skema 1,
at bevillingen til kommunal medfinansiering i 2010 øges med 39,7 mio. kr. jf. skema 1,
at bevillingen til præhospitalet i 2010 reduceres med 37,0 mio. kr. jf. skema 1,
at bevillingen til primær sundhed (praksissektor) i 2010 reduceres med 20,0 mio. kr. jf. skema 1,
at bevillingerne på netto i alt 118,4 mio. kr. finansieres midlertidigt af den likvide beholdning jf. skema 1,
at der for socialområdet afgives tillægsbevillinger til merudgifter på i alt 286,1 mio. kr., som finansieres af øgede kommunale takstbetalinger på 286,1 mio. kr. jf. skema 2,
at der for det fællesadministrative område afgives tillægsbevillinger til merudgifter på i alt 16,3 mio. kr., som fordeles i henhold til gældende fordelingsnøgle for budget 2010. De 14,848 mio. kr. til sundhedskredsløbet finansieres midlertidigt af den likvide beholdning, de 1,123 mio. kr. til socialområdet finansieres af kommunale takstbetalinger og de 0,329 mio. kr. til Regional Udvikling finansieres af bevillingen Regional Udvikling i øvrigt jf. skema 3,
at der i henhold til regionens regler om overførsel af merudgifter/mindreudgifter tages endelig stilling til bevillingerne jf. skema 1 og 3 i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 2010, og
at de øvrige bevillingsændringer i skemaerne 4-9 godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Vedlagte Økonomirapport viser status for sundhedsområdet, socialområdet, regional udvikling og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre finansielle kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen for sundhedsområdet.
I henhold til regionsloven må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører omkostninger og/eller indtægter for regionen, før regionsrådet har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådets side.
I lighed med 2009 gennemføres der derfor inden udgangen af året en budgetreguleringssag for driften. Det er forventede merudgifter på driften og merindtægter fra den kommunale medfinansiering, der budgetreguleres og dermed ikke hverken mindreudgifter eller -indtægter. Reguleringen sker alene i forhold til budgettet for 2010. Der tages stilling til de endelige overførsler (af såvel mer-/mindreforbrug på drift og anlæg som udgifter/indtægter), når regnskabsresultatet er kendt i forbindelse med overførselssagen 2010 til 2011/regnskabsaflæggelsen 2010 i maj 2011.
Sundhedsområdet
På baggrund af afregningerne for den kommunale medfinansiering forventes en merindtægt på 39,7 mio. kr. Vurderingen er uændret i forhold til 3. kvartalsrapport. Det foreslås, at der gives indtægtsbevilling til merindtægten.
Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser en forbedring på i alt 57 mio. kr. i forhold til 3. kvartalsrapport. Præhospitalets mindreforbrug udgør 37 mio. kr. Forbedringen på 20 mio. kr. for øvrig primær sundhed (praksissektoren) skyldes især udviklingen i udgifter til almen læger, der stiger mindre end ventet.
Tabel 1: Vurderede mer-/mindreudgifter i forhold til korrigeret budget
Mio. kr. (+=mindreudgifter/-=merudgifter) |
3. kvartalsrapport |
økonomirapport 31. okt. |
Ændring fra 3. kvartalsrapport til økonomirapport |
Somatiske hospitaler |
-78 |
-78 |
0 |
Behandlingspsykiatri |
6 |
6 |
0 |
Præhospitalet |
0 |
37 |
37 |
Ny dyr medicin og behandlinger |
-17 |
-17 |
0 |
Patientforsikring |
-14 |
-14 |
0 |
Behandling over regionsgrænser |
-62 |
-62 |
0 |
Udvidet frit sygehusvalg |
-7 |
-7 |
0 |
Arbejdsskade |
-6 |
-6 |
0 |
Øvrig primær sundhed (praksissektor) |
0 |
20 |
20 |
Andel fælles |
-15 |
-15 |
0 |
Øvrige, netto |
10 |
10 |
0 |
I alt ekskl. medicintilskud |
-182 |
-125 |
57 |
Medicintilskud |
-8 |
-8 |
0 |
I alt inkl. medicintilskud |
-190 |
-133 |
57 |
Skønnet på et merforbrug for de somatiske hospitaler på i alt 78 mio. kr. er sammensat af dels et ønske fra 4 hospitaler om udskydelse af afviklingen af gæld for i alt 27,2 mio. kr., som følge af fremrykkede besparelser eller engangsbesparelser i 2010, og dels forsinket virkning af genopretningsplaner for i alt ca. 51 mio. kr. Vurderingen for de somatiske hospitaler indeholder en forventning om, at de øvrige hospitaler vil få et samlet mindreforbrug på 62 mio. kr. jf. erfaringen fra 2009, hvor der blev overført mindreforbrug for i alt 82 mio. kr.
I henhold til de fastlagte styringsprincipper er hospitalernes budgetter i 2010 foreløbig korrigeret i forhold til den forventede aktivitet i forhold til takststyringspuljen (og manglende realisering heraf) og i forhold til de forventede udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger. Der vil i forhold til de fastsatte principper for takststyringspuljen og ny dyr medicin/nye behandlinger også ske en efterregulering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. På baggrund af disse styringsmodeller vil det i forbindelse med den endelige overførselssag ved regnskabsaflæggelsen blive indstillet, at de somatiske hospitalers merforbrug i 2010 bliver overført, som negative tillægsbevillinger til efterfølgende år.
Præhospitalet: Der forventes et mindreforbrug på cirka 37 mio. kr. Dette skyldes:
Der er givet tillægsbevillinger på 2,2 mio. kr. i 2010, som følge af lovændringer vedrørende hjemtransport af døde patienter og til indsatsleder. Præhospitalet når ikke at anvende midlerne i 2010, hvorfor de tilbageføres i 2010.
Der er mindreudgifter til it, betalinger til leverandør samt større momsrefusion end ventet for i alt 34,8 mio. kr.
I de tidligere amter var momsrefusionen vedrørende betalinger til private leverandører på 5 %. Denne er imidlertid efter regionsdannelsen hævet til 7,2 %. I forbindelse med iværksættelse af de nye kontrakter december 2009 har der ikke været opmærksomhed på denne ændring. Det bemærkes, at momsafløftningen i regionens regnskaber for 2007 – 2009 har været håndteret korrekt.
Der har endvidere i 2010 været en række kontraktlige ting, betalingsvilkår til leverandører, snitflader til hospitaler samt fastlæggelse af it-udgifter, som først i løbet af året er endelig afklaret.
Praksissektor: I forhold til 3. kvartalsrapport er der en forbedring på 20 mio. kr., som især skyldes en mere afdæmpet udvikling i udgifter til almenlæger end ventet. Primær Sundhed arbejder fortsat på initiativer, der kan begrænse udgifterne til praksissektoren. Området fik bevilget et merforbrug på 31,5 mio. kr. i forbindelse med 2. kvartalsrapport.
Standardiseret økonomiopfølgning 3. kvartal 2010
Danske Regioner har på baggrund af indberetningerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet en samlet opfølgning for regionerne. Den samlede overskridelse er på 1,3 mia. kr. svarende til 1,5 %.
Tabel 2: Budgetoverskridelse i 2010 på sundhedsområdet ekskl. medicintilskud i mio. kr.
Region |
Oprindeligt Budget 2010 |
DUT-sager |
Budget 2010 inkl. aftalte DUT-sager |
Forventet årsresultat 2010 jf. standardiseret økonomiopfølgning pba 3. kvartal 2010 |
Difference i kr. |
Difference i pct. |
Hovedstaden |
27.479 |
99 |
27.578 |
27.913 |
336 |
1,2% |
Sjælland |
13.374 |
49 |
13.422 |
13.779 |
357 |
2,7% |
Syddanmark |
18.629 |
68 |
18.697 |
18.697 |
0 |
0,0% |
Midtjylland |
18.465 |
67 |
18.532 |
19.059 |
527 |
2,8% |
Nordjylland |
9.120 |
33 |
9.154 |
9.281 |
127 |
1,4% |
I alt |
87.066 |
316 |
87.382 |
88.729 |
1.347 |
1,5% |
Kilde: Danmarks Statistik (oprindeligt budget 2010) og Regionale indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af standardiseret økonomiopfølgning 3. kvartal 2010 (forventet årsresultat 2010)
Region Midtjyllands afvigelse er opgjort på baggrund af 3. kvartalsrapport og dermed uden forbedringerne på i alt 57 mio. kr. vedrørende præhospitalet og praksissektoren. Afvigelsen for 3. kvartalsrapport var sammensat af følgende elementer:
Overførsler fra 2009 til 2010 på 123 mio. kr.
Låneoptag 210 mio. kr. jf. finansieringsreform (Regeringens lovforslag vedrørende omlægning af bloktilskudskriterier er ikke som forventet medtaget på regeringens lovprogram for 2010/2011).
Diverse tillægsbevillinger pga. flytning mellem drift og anlæg og mellem budgetår mv. 12 mio. kr.
Forventet merforbrug jf. 3. kvartalsrapport 182 mio. kr., idet opgørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ekskl. medicintilskud.
Afvigelserne i Økonomirapporten pr. 31. oktober 2010 medfører en overskridelse af økonomiaftalen på 471 mio. kr.
I budgetforliget for 2011 er det aftalt, at der skal findes kompenserende besparelser for uforudsete merudgifter til vanskeligt styrbare områder.
I medfør af afvigelserne fra 3. kvartalsrapport 2010 og de ændrede forudsætninger for bloktilskuddet fra 2012 udarbejdes der jf. regionsrådets beslutning den 17. november 2010 et sparekatalog på 200 mio. kr. for budget 2011 og frem og yderligere 300 mio. kr. i 2012 og frem.
De kompenserende besparelser kommer ud over den vedtagne spareplan på 321 mio. kr. i 2011, hvoraf 103 mio. kr. skal fremrykkes til 2010. Endvidere har en række hospitaler en betydelig gæld, som skal afdrages de kommende år. Samtidig skal hospitalerne som i tidligere år gennemføre produktivitetsstigninger på 2 %.
Socialområdet
Samlet forventes nettomeromkostninger på 9,0 mio. kr. En forbedring på 6,8 mio. kr. i forhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2010. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 273,6 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 282,5 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne. I vurderingen er indregnet tilbagebetalinger af tidligere års overskud til kommunerne på 40 mio. kr.
I overensstemmelse med rammeaftalen for 2010 med kommunerne forudsættes meromkostninger i 2010 overført til 2011, da underskuddet forventes at være mindre end 5 procent af budgettet.
Det foreslås, at der gives tillægsbevillinger til socialområdet svarende til de forventede meromkostninger indmeldt med økonomirapporten pr. 31. oktober 2010.
Regional Udvikling
Der forventes et mindreforbrug i 2010 på 40,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på kollektiv trafik. Beløbet er disponeret. Der er reserveret 25,5 mio. kr. til udskydelse af spareplanen i 2011. Det resterende beløb er afsat til de i budgetforlig 2010 aftalte indsatsområder vedrørende udviklingspuljen på kollektiv trafik. Udgifterne til udskydelsen af spareplanen har vist sig større end det i budgetforliget forudsatte, og administrationen er derfor i gang med at indregne disse merudgifter i udkast til udmøntning af de tilbageførte midler fra Midttrafik.
Derudover forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. på bevillingen ”Den Regionale Udviklingsplan”, som er akkumuleret af uforbrugte midler fra 2007-2010.
Alle bevillingsafvigelser vil blive behandlet i forbindelse med regnskab 2010.
Likviditet
Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev gennemsnitslikviditeten vurderet til at udgøre 125 – 390 mio. kr. ved udgangen af 2011. Med de nuværende forventede afvigelser for 2010 forventes gennemsnitslikviditeten for 2011 at udgøre 130 – 400 mio. kr.
Anlæg
Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 534,2 mio. kr., hvoraf afvigelsen på kvalitetsfondsprojekterne udgør 220,0 mio. kr. og medicoteknik udgør 122,5 mio. kr.
Afvigelserne på de enkelte anlægsprojekter vil blive overført i forbindelse med regnskabssagen. Idet der er usikkerhed omkring betalingsforskydningerne, afventes det endelige anlægsforbrug, inden der foretages en overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb.
Bevillingsændringer
I forbindelse med økonomirapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag er der beskrivelser af de i alt 9 bevillingsskemaer. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:
Skema 1 og 3:
Det foreslås, at der gives tillægsbevillinger til merudgifter og merindtægter i henhold til de i økonomirapporten beskrevne afvigelser af hensyn til regionsloven, som indebærer at overskridelse af en bevilling kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådets side. Finansieringen af de to skemaer medfører et midlertidigt kassetræk på i alt 133,2 mio. kr. (skema 1: 118,4 mio. kr. og skema 3: 14,8 mio. kr.). Der tages endelig stilling til finansieringen ved regnskabsaflæggelsen 2010.
Skema 2:
Det foreslås, at der gives tillægsbevillinger til merudgifter og merindtægter i henhold til de i økonomirapporten beskrevne afvigelser af hensyn til regionsloven, som indebærer at overskridelse af en bevilling kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådets side. Finansieringen medfører for socialområdets vedkommende øgede kommunale takstbetalinger på i alt 287,2 mio. kr. (skema 2: 286,1 mio. kr. og skema 3: 1,1 mio. kr.).
Skema 4:
Regionsrådets beslutning om at afvente ensartede retningslinjer vedrørende varetagelse af komplicerede fødsler i hele regionen betyder, at Hospitalsenheden Vest i 2010 mangler 2,8 mio. kr. til handleplanen for budgetbalance i 2010. Det foreslås, at de 2,8 mio. kr. finansieres midlertidigt af kassen. Beløbet er indarbejdet i processen om kompenserende besparelser for 2011 og frem, som følge af det vurderede merforbrug i 2010.
Skema 6:
Skemaet indebærer en teknisk budgetflytning mellem udgifter og kalkulatoriske omkostninger i medfør af indkøb af en række aktiver på socialområdet.
Skema 8:
Præhospitalet afholder en række udgifter til anskaffelser i 2010. Det foreslås, at der overføres midler mellem drift og anlæg og at der afgives anlægsbevilling på 0,65 mio. kr. til præhospitalets anskaffelser.
Skema 5, 7 og 9:
Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
36. Bevillingssag: Endelig regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2010
Resume
Pris- og lønreguleringen af anlægsprojekterne er i Region Midtjylland tilknyttet byggeomkostningsindekset for boliger for 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik har opgjort indekset for 2. kvartal 2010 til 121,2. Der foreslås en regulering af indekset for 2010 fra 122,0 til 121,2. Reguleringen vil frigøre midler på i alt 3,0 mio. kr. til prioritering.
Forretningsudvalget indstiller,
at byggeomkostningsindekset for Budget 2010 fastsættes til indeks 121,2,
at rådighedsbeløbene for 2010 nedreguleres fra indeks 122,0 til indeks 121,2 svarende til en reduktion på i alt 2,988 mio. kr. med en tilsvarende ændring i anlægsbevillingen jf. reguleringerne på projektniveau i vedlagte notat, og
at reguleringerne af rådighedsbeløbene på i alt 2,988 mio. kr. tilføres henholdsvis puljen til hensættelser til kvalitetsfondsprojekter med 1,341 mio. kr., anlægsreserven på sundhedsområdet med 1,313 mio. kr. og rammebevillingen til udvikling på socialområdet med 0,334 mio. kr.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Følgende principper er grundlaget for regulering af anlægsprojekter:
Pris- og lønreguleringen af anlægsbudgettet er, som et generelt princip tilknyttet byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik.
Der gennemføres en efterregulering af byggeomkostningsindekset i de tilfælde, hvor afvigelsen mellem budgetskønnet og det faktisk udmeldte indeks for 2. kvartal afviger med mere end +/- 0,5 %.
Afvigelsen er på -0,66 %, og det er derfor et beskedent antal projekter, der har store nok rådighedsbeløb til at blive reguleret. Derudover er der en række projekttyper, der er undtaget for regulering:
medicoteknisk udstyr,
projekter i fastpris (projekter hvor der er indgået aftale om fast pris med f.eks. entreprenør),
anskaffelser,
it-anskaffelser,
it projekter, og
projekter under afslutning (anlægsregnskaber der er fremsendt til revisionen til gennemgang, og som afventer endelig forelæggelse for regionsrådet).
Med baggrund i ovenstående forudsætninger foreslås det, at rådighedsbeløbene i 2010 nedreguleres med i alt 2,988 mio. kr. og at der sker en tilsvarende reduktion af anlægsbevillingerne. Notatet om Regulering af byggeomkostningsindekset 2010 viser beregningerne på projektniveau.
Det foreslås, at nedreguleringen af rådighedsbeløbene tilføres anlægsreserven på sundhedsområdet og rammebevillingen til udvikling på socialområdet. Reguleringen af Kvalitetsfondsprojekterne tilgår puljen til kvalitetsfondshensættelser, idet Kvalitetsfondsmidler ikke må anvendes til almindelige anlægsprojekter. Der er ikke med denne sag givet bevilling til at anvende midlerne.
Reguleringen af 2010 indekset frigør i alt 2,988 mio. kr. til prioritering indenfor de nuværende budgetrammer. Reguleringen frigør 1,341 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekter, 1,313 mio. kr. til almindelige anlægsprojekter på sundhedsområdet og 0,334 mio. kr. til anlægsprojekter på socialområdet.
Det gældende indeks for rådighedsbeløb i 2011 og frem er fortsat skønnet til indeks 121,0 jf. vedtagelsen af Budget 2011. Indeksudviklingen er pt. svagt stigende og det kan medføre, at der i løbet af foråret 2011 skal tages stilling til, om det er nødvendigt at reservere et beløb til en evt. opregulering af indekset for 2011.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
37. Bemyndigelse til beslutning om valg af leverandør i forbindelse med etablering af akutlægehelikopterberedskab
Resume
Med henblik på, at der gives den nødvendige tid til implementering af akutlægehelikopteren som en supplerende del af det præhospitale beredskab foreslås det, at regionsrådet bemyndiger forretningsudvalget til at træffe den endelige beslutning om valg af leverandør af akutlægehelikopter i forbindelse med forretningsudvalgets møde den 11. januar 2011. Det er således væsentligt, at implementeringsperioden efter kontraktindgåelsen bliver så lang som mulig, idet det øger sandsynligheden for idriftsættelse af forsøgsordning med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland pr. 1. april 2011. I implementeringsfasen skal der ske oplæring af personale, indhentning af tilladelser mv.
Forretningsudvalget indstiller,
at forretningsudvalget bemyndiges til at træffe beslutning om valg af leverandør af akutlægehelikopter.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 29. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Der pågår i øjeblikket en proces med udbud af en akutlægehelikopter til at indgå som supplement i det præhospitale beredskab i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Forsøgsperioden for akutlægehelikopterberedskabet er fastsat til 13 måneder.
Forsøgsperioden med akutlægehelikopter finansieres af en del af den afsatte pulje på 100 mio. kr., der i forlængelse af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti er afsat til etablering af helikopterordninger og landingspladser. Som det fremgår af aftaleteksten skal evalueringen af begge ordningerne (både Region Midtjylland/Region Nordjylland og Region Sjælland/Region Hovedstaden) danne baggrund for anbefalinger om den fremtidige lægehelikopterordning i Danmark. For at optimere mulighederne herfor lægger Indenrigs- og Sundhedsministeriet stor vægt på, at akutlægehelikopterberedskab kan gå i drift pr. 1. april 2011.
Erfaringerne fra helikopterordningen i Region Sjælland og Region Hovedstaden tilsiger, at der er behov for tilstrækkelig tid i implementeringsperioden efter kontraktindgåelsen, fordi der skal ske træning og uddannelse af personale, indhentning af de nødvendige tilladelser mv. Desuden skal samarbejdet med den eksisterende organisation etableres (akutlægehelikopteren disponeres fra AMK-Vagtcentralen på Olof Palmes Alle). Generelt skal der iværksættes så mange ting i implementeringsperioden, at hver ekstra dag, den kan udvides med, må betragtes som værdifuld i forhold til at sikre rettidig driftsstart.
Tidsplanen for det nærværende projekt i Region Midtjylland og Region Nordjylland har igennem hele processen været udfordret af hensynet til denne implementeringsperiodes længde samt hensynet til, at udbudsperiodens længde har indflydelse på antallet af bydere og robustheden af de tilbud, som udarbejdes. Dette skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af driftsstart den 1. april 2011.
Frist for modtagelse af tilbud er fastsat til den 7. december 2010 kl. 12.00. Det er indarbejdet i den eksisterende tidsplan, at der efter gennemgangen af de indkomne tilbud sker en politisk behandling af det endelige valg af leverandør i januar 2011. Med henblik på at implementeringsperiodens længde bliver så lang som overhovedet muligt foreslås på denne baggrund, at regionsrådet i henhold til delegerings- og kompetencereglerne bemyndiger forretningsudvalget til at foretage det endelige valg af leverandør på forretningsudvalgets møde den 11. januar 2011. Region Nordjylland forventer at behandle punktet i deres forretningsudvalg allerede den 3. januar 2011.
Dette vil have som konsekvens, at der umiddelbart i forlængelse af dette møde vil kunne ske en tilkendegivelse om tildeling af kontrakt, som dog først formelt kan indgås efter de 10 følgende dage af hensyn til den såkaldte "stand-still"-periode, som er den obligatoriske pause forud for kontraktindgåelsen, som muliggør, at øvrige bydere kan nå at indgive klage.
En bemyndigelse af forretningsudvalget til at foretage det endelige valg af leverandør vil således betyde, at der kan indregnes yderligere en uge til at foretage den nødvendige implementering. Dette øger sandsynligheden for driftsstart pr. 1. april 2011.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
38. Borgertopmøde om sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer og værdier
Resume
Region Midtjylland planlægger – i samarbejde med Danske Regioner - at afholde et borgertopmøde. Emnet er sundhedsvæsenets langsigtede, økonomiske udfordringer og de værdier, der skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet.
På mødet vil omkring 200 personligt inviterede borgere have mulighed for at diskutere udfordringer, dilemmaer, løsninger og værdier på sundhedsområdet.
Konceptet lægger op til, at regionrådets politikere deltager aktivt på dagen i rollen som bordformænd.
Der afholdes borgertopmøder i de fire øvrige regioner på samme tidspunkt og efter samme koncept.
Forretningsudvalget indstiller,
at planerne om borgertopmøde 5. marts 2011 godkendes,
at borgertopmødet afholdes i Silkeborg Hallerne,
at udgiften på 317.700 kr. til afholdelse af borgertopmøde godkendes,
at udgiften finansieres via direktionspuljen, og
at borgertopmødet afholdes i alle fem regioner.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 29. november 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på møde den 1. december 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Lørdag den 5. marts 2011 kl. 10.00 - 17.00 afholdes borgertopmøde i Region Midtjylland samt de øvrige fire regioner. Emnet er sundhedsvæsenets langsigtede, økonomiske udfordringer og de værdier, der skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Borgertopmøderne afholdes efter samme koncept: Omkring 200 personligt inviterede borgere vil diskutere udfordringer, dilemmaer, løsninger og værdier i sundhedsvæsenet. De vil være fordelt i mindre grupper ved borde, hvor en politiker vil indtage en vigtig og aktiv rolle som bordformand, dvs. lytte til borgernes drøftelser og debat og sørge for, at alle kommer til orde.
Resultaterne fra møderne vil indgå i en politisk proces, hvor regionerne kan give nye bud på, hvordan der kan tages hånd om sundhedsvæsenets aktuelle og kommende udfordringer.
Teknologirådet, der har viden om og erfaring med at udvikle systematiske metoder til borgerinddragelse, indgår som samarbejdspartner i planlægningen og gennemførelsen af forløbet.
Beslutning og planlægning
Planlægningen af borgertopmøderne sker i samarbejde mellem Danske Regioner og de fem regioner. De endelige beslutninger om borgertopmødernes program og forløb træffes i Demokratiudvalget under Danske Regioner, hvor Region Midtjylland er repræsenteret ved Anders Vistisen (DF) og Bente Nielsen (SF).
Den 30. november blev der afholdt et fælles opstartmøde i form af en workshop om indhold på borgertopmøderne. Her deltog administrative medarbejdere fra regionerne samt Danske Regioner for at udarbejde en første skitse til indhold af borgertopmøderne.
Det er intentionen, at politikerne også skal have mulighed for at pege på idéer, spørgsmål, dilemmaer og værdier, der kunne være temaer på borgertopmøderne. Derfor har borgertopmødet været på dagsordenen i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde, det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler samt det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet med henblik på at samle kommentarerne fra de tre udvalg til mødet i forretningsudvalget.
Borgertopmøde i 2008
Fire regioner holdt 1. november 2008 borgertopmøder med fremtidens sundhedsvæsen som tema. Region Syddanmark deltog ikke, da der året før var gennemført et sundhedstopmøde. I Region Midtjylland deltog 208 borgere og 22 politikere samt en gruppe embedsmænd i borgertopmødet, der fandt sted i Silkeborg Hallerne.
Konceptet for topmødet i 2011 lægger sig tæt op af den måde, hvorpå mødet i 2008 blev afviklet. Det skyldes bl.a., at de deltagende borgeres evaluering i 2008 var meget positiv: På spørgsmålet ” Ville du deltage en anden gang, hvis regionen inviterer til et lignende borgermøde?” var svaret ’ja’ på 161 ud af 171 udfyldte evalueringsskemaer.
Det foreslås også denne gang at afvikle borgertopmødet i Silkeborg Hallerne, da de udgjorde en velfungerende og billig ramme for topmødet i 2008. Dertil kommer den geografisk centrale placering i Region Midtjylland.
Finansiering
Der lægges op til en regional medfinansiering af de lokale udgifter til f. eks. leje af hal, forplejning og lignende. Øvrige udgifter afholdes af Danske Regioner.
I 2008 var budgettet for Region Midtjylland på 290.000 kr. og den endelige udgift på 207.000 kr., mens Danske Regioners finansiering var på 3,7 mio. kr. Budget for borgertopmødet i Region Midtjylland 2011 udgør 317.700 kr.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
39. Godkendelse af studierejse til London i februar 2011 for Det midlertidige Udvalg for Forskning, Teknologi og Innovation
Resume
Regionsrådet skal forhåndsgodkende alle studierejser og efterfølgende have forelagt rapport og et regnskab for rejsen til godkendelse. Det midlertidige udvalg for Forskning, Teknologi og Innovation ansøger om en studietur til London fra den 1. til den 4. februar 2011. Den samlede udgift til studierejsen forventes at være ca. 95.000 kr.
Forretningsudvalget indstiller,
at program og budget for studierejsen til London fra den 1. til 4. februar 2011 godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet skal forhåndsgodkende alle studierejser og efterfølgende have forelagt rapport og et regnskab for rejsen til godkendelse.
Regionsrådet har i henhold til kommissoriet for Det Midlertidige Udvalg for Forskning, Teknologi og Innovation anmodet om et strategioplæg med anbefalinger vedrørende forskning, teknologi og innovation, som kan medvirke i den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.
Udvalget har til dato afholdt 6 møder og dermed afsluttet første del af sit arbejde. Møderne har været tilrettelagt med en række af de væsentligste aktører og de fremmeste miljøer i regionen, og dækker private og offentlige virksomheder, regions- og universitetshospitaler, regionale og statslige støtteprogrammer og - fonde, kliniske forskningsenheder på universitetet med flere. Ønsket har været i tæt og åben dialog med interne og eksterne videnpersoner og relevante netværk at danne sig et konkret indtryk af rammer og vilkår samt at undersøge muligheder og barrierer for innovation og forskning.
Udvalget vil i næste fase analysere erfaringer med vellykket innovation og ser det engelske sundhedsvæsen som et oplagt sted at skabe det internationale perspektiv og indhente inspiration, som kan gavne det regionale og danske sundhedsvæsen. Det engelske sundhedsvæsen har i en længere årrække arbejdet målrettet med koblingen mellem klinik og forsknings- og innovationsmiljøer og dermed fundet løsninger på flere af de samme problematikker, som Region Midtjylland står overfor i dag. Det midlertidige Udvalg for Forskning, Teknologi og Innovation ansøger på den baggrund om en studietur til London fra den 1. til den 4. februar 2011.
Formål
Formålet med studieturen er at opnå et indblik i organiseringen af det engelske sundhedsvæsen generelt, herunder særligt at få indsigt i de forsknings- og innovationsstrukturer og samarbejdsflader med klinikken, der kan fremme Region Midtjyllands varetagelse af opgaverne på sundhedsområdet.
Rejse og program
Studierejsen til London i februar 2011 planlægges gennemført i samarbejde med det tværregionale Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde og Region Midtjyllands udvalg. Regionsrådsmedlem Poul Müller er formand for begge udvalg. Danske Regioner står for planlægningen af studieturen i samarbejde med Region Midtjylland.
Danske Regioner udformer i samarbejde med administrationen og vores kontakter i det engelske sundhedsvæsen programmet for turen. Der henvises til Danske regioners programskitse, dog mangler enkelte detaljer endnu at blive fastlagt.
Deltagere og budget
Det samlede antal deltagere indeholdt i denne ansøgning er 8 personer, og dækker Region Midtjyllands udvalgs 7 regionsrådsmedlemmer samt regionsrådsmedlemmet Flemming Knudsen, som i denne forbindelse alene er medlem af det tværregionale udvalg. Danske Regioner har tilbudt at afholde udgiften til at arrangere turen. Det bemærkes, at Danske Regioner har indgået en konsulentaftale med den danske ambassade i London om at de indgår de konkrete aftaler om besøg. Region Midtjylland skal som modydelse dække udgiften til Flemming Knudsens studierejse.
Der er følgende poster i budgettet
flybillet t/r på turistklasse (ca. 3.400 kr. pr. person)
tre hotelovernatninger (3.300 kr. pr. person)
transport med tog og undergrundsbane (til og fra lufthavn. lokal transport i London samt tog til Bath) (ca. 1.800 kr. pr. person). Deltagerne skal møde en række oplægsholdere og må bevæge sig rundt i stor-London og til området sydvest for London for besøge forskellige lokaliteter
forplejning (2.800 kr. / person) i henhold til regionens regelsæt
repræsentation og gaver (ca. 2 - 3.000 kr. i alt)
Den samlede udgift forventes at være ca. 95.000 kr.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
40. Godkendelse af medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalgets deltagelse i studietur til Stockholm
Resume
Den 23.- 25. november 2010 var sundhedskoordinationsudvalget på studietur til Stockholm. Studieturens formål var at indsamle viden om svenske erfaringer inden for det nære sundhedsvæsen samt at dele viden med svenske sundhedsaktører og politikere. Regionsrådets formand har godkendt, at fire regionsrådsmedlemmer, der af regionsrådet er udpeget som medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget, deltog i studieturen.
Forretningsudvalget indstiller,
at regionsrådsformandens godkendelse af fire regionsrådsmedlemmers deltagelse i en studietur til Stockholm den 23. - 25. november 2010 for sundhedskoordinationsudvalget tages til efterretning.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Sundhedskoordinationsudvalget består af fem medlemmer udpeget af regionsrådet, fem medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet og to medlemmer udpeget af praksisudvalget for almen praksis. Udvalget, der er nedsat med hjemmel i sundhedsloven, har som sin vigtigste opgave er at fremme en positiv dialog mellem sektorerne, således at der kan opnås større sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Regionsrådets formand har i medfør af § 5 i styrelsesvedtægten godkendt, at fire regionsrådsmedlemmer, der af regionsrådet er udpeget som medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget, deltog i udvalgets studietur til Stockholm den 23. – 25. november 2010. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende studierejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for studieturen til godkendelse.
I Sundhedsaftalen 2011-2014 er Region Midtjylland og kommunerne enige om, at der i aftaleperioden skal være et særligt fokus på udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen.
I sundhedskoordinationsudvalget er de indledende drøftelser herom derfor påbegyndt. Som inspirationskilde til disse drøftelser og det fremtidige arbejde med at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen, var sundhedskoordinationsudvalget den 23. - 25. november 2010 på studietur til Stockholm for at indsamle viden om svenske erfaringer inden for det nære sundhedsvæsen samt for at dele viden med svenske sundhedsaktører og politikere.
Studieturens indhold var:
Karolinska Universitetshospitals børneafdeling, der har en stor udgående funktion med avanceret sygepleje i hjemmet.
ASIH Långbro Park (Avanceret sygepleje i hjemmet), som er en medicinskledet virksomhed, der døgnet rundt tilbyder planlagt eller akut besøg af en sundhedsprofessionel, der yder avanceret behandling i hjemmet.
Bredängs Vårdcentral der er en del af Stockholms amts sygeplejeområde, og har indgået kontrakt med amtet om varetagelse af en række sundhedsopgaver.
Social- og ældreforvaltningen i Huddinge Kommune.
Patientforeninger for bryst-, prostata- og lungecancer.
Politikere fra Stockholms Läns Landsting
Program for studieturen vedlægges.
Gennemgående for samtlige besøg og møder var en introduktion til de forskellige institutioner/virksomheder og afdelinger, og deres organisering, opgaver samt snitflader til andre sundhedsaktører. Derudover var der drøftelser af fremtidens udfordringer til det nære sundhedsvæsen og løsninger hertil.
Udgifterne til studieturen skønnes at beløbe sig til ca. 7.500 kr. for hver af de fire regionsrådsmedlemmer. Udgifterne omfatter: Fly: 3.600 kr., hotel: 2.100 kr., transport: 900 kr., forplejning: 650 kr., diverse: 250 kr.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
41. Vedtagelse af kommissorier for to politiske udvalg
Resume
Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. november 2010 at nedsætte to politiske udvalg med funktionsperiode fra 1. marts 2011: Et udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde og et udvalg vedrørende multisygdom. Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorier for de to udvalg.
Forretningsudvalget indstiller,
at kommissorium for Udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde godkendes, og
at kommissorium for Udvalg vedrørende multisygdom godkendes.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet kan i medfør af § 13 i Lov om regioner nedsætte særlige udvalg til at varetage forberedende og rådgivende opgaver af midlertidig karakter. Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. november 2010 at nedsætte følgende to udvalg med hver 7 medlemmer, og som har funktionsperiode 1. marts – 31. december 2011:
Et udvalg vedrørende etiske dilemmaer i psykiatrien og det specialiserede socialområde
Udvalget nedsættes med det formål at sætte fokus på og skabe forståelse for de dilemmaer og hensyn, der er en del af hverdagen inden for psykiatrien og det specialiserede socialområde.
Et udvalg vedrørende multisygdom
Udvalget nedsættes med det formål at øge fokus på en optimal håndtering af multisyge patienter i det samlede sundhedsvæsen i Region Midtjylland.
Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorier for de to udvalg. Kommissorierne vedlægges som bilag. Det bemærkes, at udvalgene på deres første møde forventes at drøfte kommissoriet for deres virksomhed, og at regionsrådet i forlængelse heraf vil kunne beslutte justeringer i kommissorierne, hvis det vurderes, at drøftelsen har skabt behov herfor.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
42. Udpegning af medlem til studierådet for pædagoguddannelsen i Viborg
Resume
VIA University College har den 15. november 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til studierådet for pædagoguddannelsen i Viborg.
Forretningsudvalget indstiller,
at der udpeges et medlem til studierådet for pædagoguddannelsen i Viborg.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
VIA University College har den 15. november 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til studierådet for pædagoguddannelsen i Viborg.
Studierådene har til opgave:
at sikre det lokale uddannelsessteds mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning
at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til uddannelserne på uddannelsesstedet
at sikre opbakning fra lokalområdet, erhvervsliv, kulturliv med videre til uddannelsesstedet og de aktiviteter der foregår i afdelingen
at rådgive uddannelsesudvalget og studierektor om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelsen og efter-/videreuddannelsen i tilknytning hertil
at bidrage med forslag til studieordning og ændringer heri
Der planlægges afholdt to møder pr. år i studierådet.
Beslutning
Susanne Buch Nielsen blev udpeget til studierådet for pædagoguddannelsen i Viborg.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
43. Resultat af undersøgelse af antal nyrepatienter med Nefrogen Systemisk Fibrose som følgevirkning efter MR-skanning med kontrastmidler
Resume
Lægemiddelstyrelsen har fremsendt resultatet af en landsdækkende undersøgelse af antallet af nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose (NSF) efter MR-skanning med Omniscan eller et andet gadoliniumholdigt kontrastmiddel. Der blev opsporet i alt 67 tilfælde af NSF på landsplan, heraf 18 tilfælde på Region Midtjyllands hospitaler.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 29. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Lægemiddelstyrelsen har fremsendt resultatet af en landsdækkende undersøgelse af antallet af nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose (NSF) efter MR-skanning med Omniscan eller et andet gadoliniumholdigt kontrastmiddel. Undersøgelsen blev af to omgange iværksat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at opspore det samlede antal nyrepatienter med NSF. Først en undersøgelse i 2008 og herefter en mere grundig undersøgelse i 2009-10, som nu er afsluttet. I Region Midtjylland har alle hospitaler deltaget i undersøgelsen.
Det fremgår af vedlagte rapport, at regionerne har indberettet i alt 67 tilfælde af NSF fra de offentlige sygehuse. Der er overvejende tale om opsporing af patienter i live, da NSF konstateres efter klinisk undersøgelse af hudlæge. Der er især fundet NSF-patienter på sygehusene i Herlev, Skejby, Ålborg og Odense. I Region Midtjylland er opsporet 17 tilfælde på Århus Universitetshospital og 1 tilfælde på Regionshospitalet Holstebro.
De opsporede patienter eller deres pårørende har fået mulighed for at anmelde erstatningskrav til Patientforsikringen.
Rapporten fra Lægemiddelstyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets orientering til Folketingets Sundhedsudvalg er vedlagt.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
44. Orientering om udskiftning af mobilapplikationer og SINE-radioer i præhospitale enheder i Region Midtjylland
Resume
Der gennemføres i perioden fra december 2010 til april/maj 2011 installation af nyt kommunikationsudstyr i alle præhospitale enheder i Region Midtjylland. Der vil kunne forekomme visse startvanskeligheder med det nye udstyr, men der tages størst mulige hensyn med henblik på at sikre en gnidningsfri overgang.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til orientering.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I forlængelse af beslutning på forretningsudvalgets møde den 22. juni 2010 orienteres der herved om gennemførelsen af første trin i ibrugtagningen af nyt Vagtcentral-IT m.m.
Som første led i etableringen af kontrolrumsløsning (Vagtcentral-IT) gennemføres i perioden fra december 2010 til april/maj 2011 installation af nyt kommunikationsudstyr i de præhospitale køretøjer i Region Midtjylland. En forudsætning for kommunikationen over SINE-nettet via det nye udstyr er, at der købes en kommunikationsserver og en radio dispatch. Dette it-udstyr styrer kommunikationen mellem den enkelte regionale AMK-vagtcentral og den enkelte regions præhospitale ressource. En mobilapplikation omfatter en vogn-pc med tilhørende skærm og GPS-navigationssystem. Mobilapplikationerne giver mandskabet informationer om opgave og vejbeskrivelse, og mandskabet kan gennem tryk på vogn-pc’ens skærm sende statusmeddelelser til AMK-vagtcentralen. Radio dispatch indkøbes i november 2010 og skal være driftsklar omkring årsskiftet 2010/2011. Der gennemføres i december 2010/januar 2011 en pilotfase med inddragelse af ét eller flere ambulanceberedskaber fra hver ambulanceleverandør. Efter pilotfasen påbegyndes den almindelige installation af udstyret medio/ultimo januar 2011.
Tekniske disponenter på AMK-vagtcentralen uddannes i brugen af mobilapplikationen og SINE-radioerne med henblik på, at de kan supportere reddere og øvrige brugere. Uddannelsen af reddere og regionsansat sundhedsfagligt personale m.fl. gennemføres i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til, at det nye udstyr installeres i deres køretøjer, og koordineres af den pågældende ambulanceleverandør.
Følgende køretøjer skal have installeret mobilapplikationen og SINE-radioer:
Almindelige ambulancer, herunder reserver.
Særlige ambulancer: 2 sengeambulancer og 1 babyambulance.
Vogne til liggende befordring, herunder reserver.
Akutbiler (læge-, sygeplejerske- og paramedicinerbemandede), herunder reserver.
Biler til praktiserende udrykningslæger.
Udrykningsbil i Karup.
Der vil kunne opstå indkøringsvanskeligheder og ske utilsigtede hændelser i indkøringsperioden. Men der vil blive taget størst mulige hensyn med henblik på at sikre en gnidningsfri overgang.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
45. Orientering om resultater vedrørende diabetes fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP)
Resume
De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende diabetes viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder alle standarderne, og der er forbedringer for fire af de otte indikatorer. Almen praksis indgår for tredje gang i opgørelsen.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Bent Hansen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 29. november overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Årsrapporten fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende diabetes blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 4. november 2010. Opgørelsen dækker perioden marts 2009 – februar 2010.
Ambulatorierne i Region Midtjylland klarer behandlingen af diabetespatienter flot. Skemaet nedenfor viser indikatorerne for diabetes, og regionens samlede opfyldelse af standarderne. Der kan være enkelte hospitaler, som ikke opfylder standarden trods en samlet opfyldelse for regionen (og omvendt). Dette ses i antal hospitaler med standardopfyldelse. Det fremgår, om der har været fremgang siden sidste årsrapport.
Oversigt over Region Midtjyllands resultater
Indikator |
Standard opfyldt for hele RM |
Resultat / Standard
(i procent) |
Hospitaler med standard opfyldt/
totalt antal hospitaler* |
Fremgang |
Undersøgelse af langtidsblodsukker |
Ja |
100/95 |
10/10 |
Nej |
Måling af blodtryk hvert år |
Ja |
100/95 |
10/10 |
Ja |
Måling af kolesterol |
Ja |
98/90 |
9/10 |
Nej |
Undersøgelse af nyrefunktion |
Ja |
98/95 |
10/10 |
Nej |
Undersøgelse af øjne mindst hvert 2. år |
Ja |
94/90 |
10/10 |
Ja |
Undersøgelse af øjne mindst hvert 4. år |
Ja |
98/95 |
10/10 |
Nej |
Undersøgelse af fødder mindst hvert 2. år
|
Ja |
97/95 |
9/10 |
Ja |
Samlet undersøgelsespakke** |
Ikke fastsat standard |
89/- |
- |
Ja |
* Resultaterne for de to Medicinsk Endokrinologiske ambulatorier på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er opgjort hver for sig. Århus Sygehus tæller derfor som to hospitaler i tabellen.
** Procentdel af patienter, der får foretaget alle relevante undersøgelser. Det svarer til ovennævnte indikatorer på nær den omhandlende øjenundersøgelse inden for 4 år.
Som det kan ses af ovenstående skema, opfylder regionen samlet set alle standarder, hvilket er tilfredsstillende. Der er en forbedring af regionens samlede resultat for fire af de otte indikatorer.
89 % af diabetespatienterne, der er behandlet på regionens ambulatorier, får foretaget alle relevante undersøgelser, hvilket er en forbedring i forhold til sidste årsrapport, hvor det var 81 %.
Resultater for almen praksis indgår for tredje gang i opgørelsen, men de skal tolkes med nogen forsigtighed, fordi de kun dækker en lille del af patienterne, der behandles hos praktiserende læger. Resultaterne for almen praksis fremgår ikke af ovenstående skema.
Almen praksis i Region Midtjylland ligger på niveau med landsresultatet for almen praksis for alle standarderne, men opfylder kun standarderne om, at patienterne skal have målt langtidsblodsukker hvert år og målt kolesterol mindst hvert andet år.
97 % af alle regionens patienter med diabetes er blevet indberettet til NIP. Resultater og indsatser beskrives yderligere i bilaget.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
46. Reorganisering af de landsdækkende, støttede kvalitetsdatabaser
Resume
Danske Regioners bestyrelse har den 30. september 2010 godkendt en indstilling om reorganisering af de landsdækkende, støttede kliniske kvalitetsdatabaser, herunder etableringen af et fælles regionalt sekretariat i Århus med en faglig leder i spidsen. Formålet med at samle arbejdet med databaserne i ét program under en fælles faglig ledelse er at koordinere og styrke indsamling, fortolkning og formidling af data samt understøtte arbejdet med at udvikle kvaliteten.
Det nye program tilføres 2,0 mio. kr. årligt til etablering i en periode på tre år. Region Midtjyllands andel på 400.000 kr. findes inden for rammerne af eget budget. Herefter skal driften kunne rummes inden for de nuværende midler, således at regionernes bidrag falder tilbage til niveauet for 2011. Reorganiseringen kan betyde en vis tilpasning af, hvordan der arbejdes med kvalitetsdata i den faglige, politiske og administrative ledelse i Region Midtjylland. Regionsrådet vil blive orienteret, så snart der er klarhed over dette.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 6. december overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionerne (og de tidligere amter) har gennem de seneste 10 år i fællesskab støttet landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, der på hver deres sygdomsområde leverer en detaljeret viden om kvaliteten i behandlingen af patienterne. Hertil kommer Danske Multidisciplinære Cancergruppers registre (DMCG) samt det nationale indikatorprogram (NIP), som årligt rapporterer om regionerne lever op til høje faglige standarder på ti sygdomsområder. Dette er regionernes primære kilder til at følge og udvikle den faglige kvalitet. Databaserne danner desuden grundlag for en omfattende sundhedsvidenskabelig forskning.
Der er opbygget en infrastruktur med tre kompetencecentre og et NIP-sekretariat med henblik på blandt andet sundhedsfaglig, statistisk, it-mæssig og formidlingsmæssig bistand. For at høste mere udbytte af databaserne er der enighed om at samle kræfterne i de tre nuværende kompetencecentre og NIP under en fælles faglig ledelse. Dette sker i et fælles sekretariat, placeret i eksisterende miljøer i Århus, der refererer til en styregruppe med repræsentanter for de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Dansk Medicinsk Selskab.
Danske Regioners bestyrelse har den 30. september 2010 godkendt en indstilling om reorganisering af de landsdækkende, støttede kliniske kvalitetsdatabaser herunder etableringen af et fælles regionalt sekretariat i Århus med en faglig leder i spidsen.
Målet er at styrke og udnytte kompetencer, koncepter og ydelser på tværs af de nuværende enheder. Ved at integrere kompetencerne i et fælles regionalt sekretariat kommer disse flere til gavn i et samlet set-up.
De penge, der i dag årligt anvendes af de tre kompetencecentre i fællesskab, samles i en pulje. Puljen udmøntes fremover i flerårige bevillinger, der giver mulighed for at lægge planer på lang sigt og udvikle området strategisk.
Regionernes nuværende bidrag til kvalitetsdatabaserne er 26,8 mio. kr. i 2011. Dertil kommer 12,5 mio. kr. til de multidisciplinære cancergruppers databaser og 6,9 mio. kr. til NIP databaserne. Disse bidrag omfatter også driftsbidrag til kompetencecentrene og NIP-sekretariatet.
Regionerne skal i årene 2011-2013 bidrage med yderligere 2 mio. kr. til etablering af det fælles faglige sekretariat og øvrige fælles initiativer. Region Midtjyllands andel på 400.000 kr. findes inden for rammerne af eget budget.
Fra 2014 og frem skal den fælles organisering resultere i mere effektiv brug af ressourcerne, og bidragene skal tilbage på 2011-niveau, dvs. (26,8+12,5+6,9), lig med 42,6 mio. kr.
Reorganiseringen af databaseområdet vil også få betydning for, hvordan Region Midtjylland fremover vil arbejde med kvalitetsdata i den faglige, politiske og administrative ledelse. Den nuværende proces med blandt andet afrapportering af NIP-områderne til regionsrådet hvert halve år bibeholdes dog så vidt muligt i 2011. Derefter kan der blive tale om en vis tilpasning alt efter, hvor mange kvalitetsdatabaser der prioriteres i det videre arbejde, og hvordan afrapporteringen kommer til at foregå. Regionsrådet vil blive orienteret, så snart der er klarhed over dette.
Orienteringen uddybes i det vedlagte bilag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
47. Orientering om aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014
Resume
Den 15. oktober 2010 er der indgået en delaftale på sundhedsområdet som er en del af den samlede satspuljeaftale på sundhedsområdet for 2011-2014.
Med delaftalen ønsker partierne bag aftalen at styrke indsatsen på sundhedsområdet over for særligt udsatte grupper, bl.a. ved at videreføre de indsatser, der blev igangsat med satspuljeaftalen 2007-2010.
Der gives her en orientering om, hvilke projekter i Region Midtjylland der med aftalen vil blive videreført.
Forretningsudvalget indstiller,
at orientering om "Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014" tages til efterretning.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014
Den 15. oktober 2010 er der indgået en delaftale på sundhedsområdet, som er en del af den samlede satspuljeaftale på sundhedsområdet for 2011-2014. Med delaftalen ønsker partierne bag aftalen at styrke indsatsen på sundhedsområdet over for særligt udsatte grupper, bl.a. ved at videreføre de indsatser, der blev igangsat med satspuljeaftalen 2007-2010.
Region Midtjylland har i satspuljeaftalen 2007-2010 søgt om og fået støtte til følgende puljer/projekter, som med delaftalen permanentgøres, således regionerne via bloktilskuddet får tildelt midler til opretholdelse af aktiviteten:
Opsøgende og udgående virksomhed i psykiatrien
Region Midtjylland vil få støtte til videreførelse af projektet: Etablering af et regionsdækkende OPUS-tilbud i Region Midtjylland.
Der er til puljen afsat 33,9 mio. kr. årligt. Region Midtjylland kan dermed forvente at modtage ca. 7,2 mio. kr. årligt via bloktilskuddet.
Retspsykiatri
Region Midtjylland vil få støtte til videreførelse af projektet: Styrkelse af den retspsykiatriske behandling i Region Midtjylland.
Der er til puljen afsat 33,9 mio. kr. årligt. Region Midtjylland kan dermed forvente at modtage ca. 7,2 mio. kr. årligt via bloktilskuddet.
Ikke-psykotiske lidelser
Region Midtjylland vil få støtte til videreførelse af projektet: Etablering af en styrket og sammenhængende indsats i forhold til patienter med svære angst og tvangslidelser i Region Midtjylland.
Der er til puljen afsat 17,0 mio. kr. årligt. Region Midtjylland kan dermed forvente at modtage ca. 3,6 mio. kr. årligt via bloktilskuddet.
I alt vil Region Midtjylland dermed modtage ca. 18 mio. kr. Eftersom midlerne tidligere har været fordelt som satspuljemidler og ikke efter bloktilskudsnøglen, er der en manko på ca. 2 mio. kr. Disse midler skal, for at opretholde aktivitetsniveauet, findes andetsteds.
Endvidere har Region Midtjylland fået midler til at videreføre følgende projekter i satspuljeperioden 2011-2014:
Videnscenter for Oligofreni
Det eneste landsdækkende videnscenter vedrørende mennesker med udviklingshæmning og psykisk sygdom er beliggende i Risskov. Eftersom Videnscenteret udfører en opgave i forhold til en meget lille gruppe mennesker, der er meget udsatte, finder man det vigtigt at samle den viden og ekspertise, der findes om behandlingen af disse mennesker ét sted. På den baggrund er der afsat 12,0 mio. kr. i perioden 2011-2014 til videreførelse af Videnscenter for Oligofreni.
Landsindsatsen mod Angst
Endvidere videreføres tilskuddet til Landsindsatsen mod Angst, som psykiatrien i Region Midtjylland er en del af. Der er afsat 4,0 mio. kr. på landsplan i perioden 2011-2014 til videreførelse af Landsindsatsen mod Angst.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
48. Omlægning af de åbne psykiatriske skadestuer til visiterede modtagelser og etablering af Psykiatrisk Rådgivningstelefon
Resume
Som led i implementeringen af Psykiatriplanen omlægges de åbne psykiatriske skadestuer ved henholdsvis Århus Universitetshospital, Risskov og Regionspsykiatrien Horsens til visiterede modtagelser pr. 1. januar 2011. Administrationen er opmærksom på, at sådan en ændring vil tage tid, men ingen patienter vil blive afvist, hvis de møder op uden at være visiteret.
I forbindelse med omlægningen af de psykiatriske skadestuer etablerer psykiatrien en regionsdækkende døgnåben psykiatrisk rådgivningstelefon, hvor alle borgere og pårørende i Region Midtjylland har ensartet adgang til telefonisk rådgivning og vejledning.
Forretningsudvalget indstiller,
at omlægningen fra de åbne psykiatriske skadestuer til visiterede modtagelser og etablering af Psykiatrisk Rådgivning tages til efterretning.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger ikke anbefalinger fra det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og social fra mødet den 29. november 2010, da udvalget på grund af for få fremmødte ikke var beslutningsdygtig.
Psykiatrien i Region Midtjylland har to åbne skadestuefunktioner ved henholdsvis Århus Universitetshospital, Risskov og Regionspsykiatrien Horsens. De øvrige regionspsykiatrier har visiterede modtagelser.
Regionsrådet har med vedtagelsen af Psykiatriplanen for Region Midtjylland i april 2008 besluttet, at de åbne skadestuefunktioner ved Århus Universitetshospital, Risskov og Regionspsykiatrien Horsens ændres til visiterede modtagelser. Omlægningen giver mulighed for at etablere et fælles entydigt, enstrenget system for de praktiserende lægers og vagtlægers henvisninger til både de somatiske og psykiatriske hospitalsafdelinger.
Ændringen til visiterede modtagelser betyder således, at i normal arbejdstid henvises akutte patienter altid gennem den praktiserende læge. Uden for normal dagarbejdstid henvises akutte patienter gennem den fælles lægevagt samt at den endelige beslutning om indlæggelse træffes af vagthavende læge på den modtagende afdeling. Det betyder, at borgere ikke længere selv kan henvende sig direkte i skadestuen, men skal henvises gennem praktiserende læge/vagtlæge. Henvisningspraksis til psykiatrien bliver derved identisk med henvisningen til det somatiske sundhedsvæsen, som Psykiatriplanen ligeledes anbefalede. Modellen kendes fra de øvrige regionspsykiatrier i Region Midtjylland, hvor ordningen har fungeret i en årrække.
Omlægningen af de visiterede modtagelser er således dels en følge af Psykiatriplanens anbefalinger af en omdannelse fra åben skadestue til visiteret modtagelse, dels at der skal ske en integration af psykiatriske og somatiske modtagelser under benævnelsen Fælles Akutmodtagelse, som var regionsrådets ønske i forbindelse med vedtagelsen af Psykiatriplanen.
Omlægningen til visiteret modtagelse vil for den enkelte borger ikke betyde en forringelse af mulighed for hjælp. Borgernes behov for akut-hjælp er fortsat til stede og den visiterede modtagelse er fortsat en akutfunktion, hvis opgaver forbliver uændrede.
Omlægningen finder sted pr. 1. januar 2011, men ingen patienter vil blive afvist.
Den visiterede modtagelses primære funktion vil fortsat være visitationsopgaven, hvor der foretages en vurdering af, om patientens symptomer er tegn på akut sygdom, der kræver akut intervention, eller om det er mere hensigtsmæssigt at viderevisitere til anden behandling. En patient i den visiterede modtagelse vil fortsat kunne blive indlagt til vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at indlægge patienten i et stationært afsnit. Herved kan indlæggelse i stationært afsnit måske undgås.
I forbindelse med omlægningen til visiteret modtagelse etablerer psykiatrien en regionsdækkende døgnåben psykiatrisk rådgivningstelefon, hvor formålet er at give alle borgere, herunder patienter og pårørende, i Region Midtjylland en ensartet adgang til rådgivende telefonsamtaler i en akut opstået krisesituation angående psykiatriske problemstillinger. Dette sikres gennem ét regionsdækkende telefonnummer. Rådgivningstelefonen vil være karakteriseret ved let tilgængelighed og faglig kvalitet. Erfarent personale vil varetage opkaldene og har lægelig backup i de tilfælde, det vil blive nødvendigt.
Den Psykiatriske Rådgivningstelefon vil organisatorisk blive forankret på Århus Universitetshospital, Risskov og træder i kraft 1. januar 2011.
Derudover etableres der et særligt telefonnummer til udvalgte samarbejdsparter som praktiserende læger, vagtlæger, praktiserende speciallæger, politi og ambulancetjenesten, hvor disse har mulighed for meget hurtigt hjælp. Dette særlige telefonnummer har lægelig backup døgnet rundt med henblik på kvalificeret lægelig rådgivning.
Administrationen har i forbindelse med både omlægningen af skadestuerne og etableringen af den psykiatriske rådgivningstelefon været i dialog med de relevante samarbejdsparter, herunder bruger- og pårørendeorganisationer, praktiserende læger, de somatiske sygehuse og relevante kommuner.
I forhold til offentligheden vil der blive orienteret gennem aviser, pressemeddelelser og hjemmesider vedrørende både omlægningen af skadestuerne og etableringen af den psykiatriske rådgivningstelefon.
Patienter, som idag kommer på de psykiatriske skadestuer, bliver allerede inden omlægningen orienteret om ændringerne af skadestuens personale.
Psykiatrisk Skadestue ved Århus Universitetshospital, Risskov havde 6.405 skadestuehenvendelser i 2009, hvoraf 3.982 var selvhenvendere. Den åbne skadestue ved Regionspsykiatrien Horsens havde 1.578 skadestuehenvendelser i 2009.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
49. Orientering om redegørelse til Miljøstyrelsen vedrørende Collstrop grunden i Horsens
Resume
På baggrund af tv udsendelser om de såkaldte Collstrop grunde, herunder grunden på Horsens Havn, har miljøministeren været kaldt i samråd i Folketingets Miljø- og Planudvalg. I den forbindelse havde Miljøstyrelsen anmodet Region Midtjylland om en redegørelse om Collstrop grunden i Horsens. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har drøftet forureningen fra den nævnte grund og Region Midtjyllands opgaver på jordforureningsområdet samt modtaget en orientering om redegørelsen til Miljøstyrelsen. Udvalget anmodede om, at regionsrådet blev orienteret om sagen.
Forretningsudvalget indstiller,
at orienteringen om Region Midtjyllands redegørelse til Miljøstyrelsen vedrørende Collstrop grunden i Horsens tages til orientering.
Bente Nielsen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sine møder den 11. oktober og 22. november 2010 drøftet forureningen fra den såkaldte Collstrop grund i Horsens og Region Midtjyllands opgaver på jordforureningsområdet. Udvalget anmodede administrationen om at følge området i tæt dialog med miljøministeriet, idet udvalget ønskede at blive orienteret om administrationens redegørelse til Miljøstyrelsen, der havde udbedt sig en orientering, og idet udvalget anmodede om en tilbagemelding med indstilling fra administrationen vedrørende behovet for eventuelle initiativer. Det rådgivende udvalg tog på sit møde den 22.november 2010 orienteringen om Region Midtjyllands redegørelse til Miljøstyrelsen vedrørende Collstrop grunden i Horsens til efterretning, idet udvalget ønskede sagen forelagt for regionsrådet til orientering med supplerende oplysninger om bl.a. anvendelsen af midlerne på jordforureningsområdet.
Baggrunden for sagen er, at miljøministeren, efter tv udsendelser om blandt andet Collstrop grundene, fik stillet en række spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planudvalg. Miljøminister Karen Ellemann var den 10. november 2010 kaldt i samråd i udvalget for at redegøre for oprensningen af jordforurenede grunde efter Collstrops virksomhed og for regeringens strategi for oprensning af jordforurenede grunde.
Udvalget havde bl.a. bedt ministeren redegøre for behovet for at oprense forurenede træimpræneringsgrunde, anvendt af firmaet Collstrop, samt spurgt om muligheden for at gøre firmaet juridisk og økonomisk ansvarlig for forureningen. Ministeren var desuden anmodet om at redegøre for regeringens strategi for oprensning af de over 13.000 jordforureninger, der er registreret i Danmark, og herunder vurdere, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler til formålet.
Miljøstyrelsen havde i forbindelse med samrådet anmodet Region Midtjylland om en redegørelse vedrørende regionens aktiviteter på den gamle Collstrop grund i Horsens. Brev fra Region Midtjylland til Miljøstyrelsen vedlægges.
Collstrop har drevet imprægneringsvirksomhed på Horsens Havn fra 1890 til 1978. Imprægneringen er hovedsageligt foregået med kreosotolie. I 1970 overgik produktionen til råd- og brandimprægnering, hvorfor anvendelsen af kreosotolie ophørte.
Der er udført flere forureningsundersøgelser på den tidligere Collstrop grund. Undersøgelserne har påvist en kraftig jord- og grundvandsforurening med primært tjærestoffer (PAH’er).
Risikovurderingerne konkluderer overordnet, at der ikke er risiko forbundet med den nuværende arealanvendelse (industri- og kontorområde) eller for recipienten Horsens Havn.
Der er ikke udført afværgetiltag over for de påviste forureninger med undtagelse af en frivillig afværgeforanstaltning (ventilering under gulv) ved de såkaldte håndværkerhuse. Forureningen truer ikke grundvandsindvinding, og grunden anvendes ikke til forureningsfølsomme formål. Derfor er forureningen ikke af Region Midtjylland prioriteret til videre undersøgelse eller iværksættelse af afværgeforanstaltninger.
Miljøministeren påtænker at fremsætte forslag om justering af jordforureningsloven, således at loven også kommer til at omfatte overfladevand og natur. Som bilag vedlægges artikel fra Altinget 10.11.2010: Politikere vil bruge flere penge på jordforurening. Det fremgår bl.a. af artiklen, at det i samrådet blev kritiseret, at regionerne ”ikke rydder nok op.”
Hertil bemærkes indledningsvis, at drift af afværgeprojekter, formentlig på grund af en fejl, ikke er indregnet som oprydning. I Region Midtjylland drejer det sig om ca. 5. mio. kr. Kritikken af utilstrækkelig oprydning forekommer endvidere baseret på to misforståelser:
At pege på at regionerne ”skal rydde mere op” svarer groft sagt til, at sygehuse skal operere mere på bekostning af udredning og visitering. Forureningen skal være klarlagt, inden der træffes beslutning om oprydning. Oprydning er i øvrigt ikke altid "den bedste medicin." Forureningen kan ofte uskadeliggøres uden dyre oprydninger.
Regionernes myndighedsopgave er ikke blot ”administration.” Borgerne har et retskrav på at få behandlet deres ansøgninger, og Region Midtjylland anvender i størrelsesordenen 8 -10 mio. kr. om året på at kunne efterleve denne myndighedsopgave.
Hertil skal nævnes, at Region Midtjylland, jf. beslutning i regionsrådet i april 2010, prioriterer at færdiggøre den såkaldte V1-kortlægning, hvor ”fortidens synder” gennemgås, for at kunne tilrettelægge oprydningerne mere effektivt. Når regionen i 2011 har afsluttet kortlægningen, frigives midler fra dette arbejde til en forstærket indsats med undersøgelser og oprydning. Vedlagte figur illustrerer bl.a., at ud af 100 sager foretages der 40 - 65 kortlægninger på V1-niveau. Disse kortlægninger fører igen til 1-4 oprydninger.
Ifølge Lov om forurenet jord skal regionsrådet årligt beslutte en strategi for de planlagte indsatser på jordforureningsområdet. Regionsrådet vedtog den nugældende strategi på jordforureningsområdet på sit møde den 21. april 2010. Forslag til justering af strategien vil blive forelagt regionsrådet i foråret 2011 i forbindelse med den årlige lovpligtige indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Leif Lund, Fatma Øktem, John Thorsø, Anders Kühnau, Carl Johan Rasmussen, Jette Skive og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.