Der har igennem længere tid været arbejdet på at implementere beslutningerne i Akutplanen for Region Midtjylland om etablering af et tættere samarbejde med almen praksis på akutområdet. Samarbejdet udfoldes i etableringen af en énstrenget telefonvisitation, som dækker hele regionen, i vagtlægernes funktion som lægefaglig backup i akutklinikkerne og i akutafdelingerne, hvor Lægevagten integreres fysisk og funktionelt i højere grad end i dag. Aftalen indebærer dermed, at løsningen af sundhedsvæsenets akutopgaver sker i et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem Region Midtjylland og almen praksis. Med aftalen tages iøvrigt skridt til at implementere en del af anbefalingerne fra regeringens udvalg om det præhospitale beredskab. Der har forudgående været gennemført en høring, som har omfattet hospitalernes med-organisationer og  præhospitalets MED-organisation.

Med akutplanen for Region Midtjylland vedtaget i 2007 blev det besluttet at udvide og styrke samarbejdet med almen praksis i forhold til varetagelsen af de akutte patienter i sundhedsvæsenet.

På den baggrund har der været et forhandlingsforløb med almen praksis, som har strakt sig over flere år. Regionsrådet og forretningsudvalget er løbende orienteret om de administrative bestræbelser, som har pågået siden vedtagelsen af Akutplanen i 2007.

Den seneste pause i forhandlingerne mellem administrationen og almen praksis har været begrundet i de centrale forhandlinger mellem RTLN og PLO, som fandt sted i efteråret 2010.

Med udgangspunkt i den nye overenskomst indgået mellem Danske Regioner og PLO med ikrafttræden pr. 1. april 2011 blev forhandlingerne mellem almen praksis og administrationen genoptaget i foråret 2011.

Aftalens indhold

På denne baggrund foreligger der nu et udkast til en aftale med almen praksis om at etablere et udvidet samarbejde på det akutte område. Aftalen behandles også i samarbejdsudvalget for almen praksis den 1. december 2011 og udvalgets indstilling vil foreligge til mødet i Forretningsudvalget.

Det administrative oplæg udtrykker parternes ønske om, at løsningen af sundhedsvæsenets akutfunktion sker i et tættere og mere forpligtende samarbejde end hidtil. Oplægget er således også på linje med anbefalingerne fra regeringens udvalg om det præhospitale beredskab.   

I aftalen beskrives tre områder af relevans for den akutte patients visitation og behandling, hvor der skal etableres et integreret samarbejde mellem almen praksis og Region Midtjylland.

De tre områder beskrives kort herunder, i det der dog også henvises til en yderligere uddybende beskrivelse i vedlagte bilag, som udgør det samlede aftalekompleks bestående af et tillæg til vagtaftalen og et bilag for hvert af samarbejdsområderne.

Samarbejde om visitation

Af hensyn til en høj faglig kvalitet og sammenhængen i patientforløbene etableres der en entydig visitationsmodel for hele Region Midtjylland.

Dette betyder, at praktiserende læge, enten egen læge i dagtid eller vagtlægen i vagttid, kontaktes ved akut sygdom eller akut skade i de tilfælde, hvor der ikke rekvireres hjælp via kontakt til 112.  

Dermed ændres den eksisterende visitationspraksis i den østlige del af regionen, hvor henvendelser vedrørende akutte skader, som eventuelt skal behandles på en af akutmodtagelserne/akutklinikkerne i den østlige del af Region Midtjylland i dag visiteres via skadestuevisitationen, som er beliggende på Aarhus Universitetshospital. Disse henvendelser vil fremover med udgangspunkt i aftalen skulle rettes til egen læge i dagtid/Lægevagten i vagttid.

Af hensyn til patientflow og korte ventetider opretholdes der en koordinerende funktion på Aarhus Universitetshospital. Egen læge/lægevagten kontakter den koordinerende funktion ved visitationer af patienter med behov for vurdering/behandling på skadestue/akutafdeling. Den koordinerende funktion dækker den østlige del af regionen (se yderligere beskrivelse under afsnit om høring).   

En god tilgængelighed til egen praktiserende læge i dagtid er afgørende for opfyldelse af aftalens formål, og der vil løbende - i et samarbejde mellem parterne - blive foretaget opfølgninger herpå. Egen læge kan i særlige situationer f.eks. ved afholdelse af ferie/kurser mv. indgå aftale med en anden stedfortrædende praktiserende læge om at varetage henvendelser om akut skade og akut sygdom.

Der vil være henvendelser om akut tilskadekomst, som undtagelsesvist ikke er blevet besvaret af egen praktiserende læge. På samme vis vil der være andre f.eks. turister, som kan få brug for hjælp ved akut sygdom eller akut skade, men som ikke er tilknyttet en lægepraksis i Region Midtjylland . For at sikre varetagelsen af disse henvendelser er lægevagtens telefonnummer - 7011 3131 - i dagtid bemandet med behandlersygeplejersker, som er ansat på Aarhus Universitetshospital.

Samarbejde om akutklinikker

Aftalen om et integreret samarbejde i akutklinikkerne betyder, at lægevagten fremadrettet udgør den lægefaglige backup for behandlersygeplejerskerne i vagttiden.

For akutklinikkerne i Ringkøbing, Skive og Grenaa vil det i tidsrummet fra kl. 8-16 være hospitalsansatte læger, som udgør den lægefaglige backup for behandlersygeplejerskerne. Lægevagten udgør den lægefaglige backup i den resterende del af åbningstiden på hverdage fra kl. 16-22 samt i weekender og på helligdage. 

For akutklinikken i Silkeborg, som er døgnåben, vil det i tidsrummet fra kl. 8-16 være hospitalsansatte læger, som udgør den lægefaglige backup for akutklinikken. Lægevagten udgør den lægefaglige backup for de behandlinger, som visiteres til akutklinikken i tidsrummet kl. 16-08 samt i weekender og på helligdage. Af betydning for de akutte skader, som kan varetages på Regionshospitalet Silkeborg, vil der endvidere være tilstedeværende hospitalsansat lægefaglig backup i tidsrummet fra kl. 16-22.  

For akutklinikken i Holstebro, som både har funktion som skadestue og akutklinik på døgnbasis, vil det i tidsrummet fra kl. 8-16 være hospitalsansatte læger, som udgør den lægefaglige backup for akutklinikken. Lægevagten udgør den lægefaglige backup for de behandlinger, som visiteres til akutklinikken i tidsrummet kl. 16-08 samt i weekender og på helligdage. Af betydning for de akutte skader, som kan varetages på Regionshospitalet Holstebro, vil der endvidere være tilstedeværende hospitalsansat lægefaglig backup i form af akutlæge i tidsrummet fra kl. 16-22. 

Aftalen lægger endvidere op til yderligere en udfoldelse, idet der er enighed om fremadrettet at indlede drøftelser om perspektiverne for samarbejde med almen praksis i dagtid på de lokationer, hvor der fremadrettet etableres akuthus/sundhedshus og akuthus, og hvor der vil være praktiserende læge med klinik.

Det vil være almen praksis, som sikrer den nødvendige bemanding med vagtlæger i forhold til varetagelsen af såvel konsultationer på akutklinikken som varetagelsen af de sygebesøg, som foregår i vagttid.

Samarbejde i akutafdelinger

Det sidste element i aftalen er etableringen af et tættere samarbejde omkring den akutte behandling, som varetages i akutafdelingerne af enten hospitalsvæsenet (skadestuebehandling) eller af vagtlægen. Der er således tale om et samarbejde mellem lægevagten og det hospitalsansatte personale i akutafdelingerne på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning.

Samarbejdet skal bidrage til, at patienterne oplever den akutte behandling af enten akut sygdom eller akut tilskadekomst mere integreret uanset om den foregår i lægevagten eller i skadestuen i akutafdelingen. Integrationen af lægevagten i akutafdelingen vil endvidere forbedre servicen betydeligt for lægevagtspatienter, idet venteområdet i akutafdelingen vil være overvåget, hvilket f.eks. vil betyde, at patienter, hvis tilstand fysisk forværres, kan fremrykkes i ventekøen.

Sygeplejerskerne i akutmodtagelsen spiller en central rolle i samarbejdet i akutafdelingerne. Sygeplejerskernes opgaver og ansvar er overordnet formuleret i aftalens bilag.  

Høring

Et udkast til aftale med almen praksis om et udvidet samarbejde på akutområdet har været i høring i hospitalernes og Præhospitalets MED-systemer fra den 9. september 2011 til den 10. oktober 2011.

Der er modtaget høringssvar fra samtlige af hospitalernes Hoved-MED udvalg og Præhospitalets MED-udvalg, ligesom udkast til aftalen med almen praksis endvidere er blevet drøftet i enkelte af de lokale MED-udvalg på hospitalerne. Desuden er der modtaget svar fra Dansk Sygeplejeråd, ligesom der er modtaget en henvendelse fra skadestuesygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital.

Der er udarbejdet et samlet notat, hvor hovedessensen i de høringssvar, som er modtaget i forbindelse med høringen i MED-systemet er beskrevet og kommenteret i relation til den efterfølgende proces, som høringssvarene har givet anledning til.

Derudover vedlægges henvendelser fra borgere om det udvidede samarbejde med almen praksis, og de svar, som er fremsendt i forlængelse heraf.

De overordnede kommentarer i høringssvarene til udkast til aftale med almen praksis på akutområdet centrerer sig især om følgende temaer:

• Etableringen af en entydig visitationsmodel

• Opretholdelse af flow og korte ventetider på Skadestuen på Aarhus Universitetshospital, når almen praksis/lægevagten overtager visitation af patienter med både akut sygdom og akut skade.  

• Venteforhold ved integration af både lægevagtspatienter og patienter til skadestuen/akutafdelingen i ét fysisk område.

• Samtænkning af it-systemer for almen praksis/lægevagten og hospitalsvæsenet - med henblik på at understøtte aftalens formål.

• Ansvarsområder for sygeplejersker/behandlersygeplejersker, når de arbejder under lægevagtens lægefaglige ansvar.

• Hospitalernes udgifter i relation til aftalen.  

Hovedfokus for de henvendelser, som er modtaget fra borgere i Region Midtjylland vedrører tilgængeligheden til almen praksis i dagtid, funktionerne i Sundhedshuset i Grenaa og bortfaldet af den funktionalitet vedrørende flow og rådgivning bl.a. om egenomsorg og ventetid, som er en del af Aarhus Universitetshospitals skadestuevisitations nuværende opgaver.

Proces i forlængelse af høringen

Høringssvarene har givet anledning til, at der er foretaget nogle ændringer i det udkast til aftale med almen praksis om et samarbejde på akutområdet, der udgjorde grundlaget for høringen. Som en del af dette revisionsarbejde har der været afholdt møder med henholdsvis almen praksis, DSR og repræsentanter for hospitalerne.

Udover mindre rettelser og præciseringer er der foretaget følgende større ændringer af høringsudkastet:

Koordinerende funktion på Aarhus Universitetshospital

Det har i høringen været fremført, at almen praksis/lægevagtens overtagelse af visitationerne af både akut syge og akut tilskadekomne patienter i såvel dag- og vagttid kan risikere at få betydning for fastholdelse af såvel flow som ventetider. Bekymringen retter sig især mod akutafdelingen/skadestuen på Aarhus Universitetshospital, hvor volumen er særligt stort.

Efter drøftelse med de relevante parter er det indarbejdet i det foreliggende udkast til aftale, at en del af funktionaliteten i den eksisterende skadestuevisitation fastholdes. Dette sker igennem etableringen af en koordinerende funktion. Den koordinerende funktion skal sikre et smidigt patientforløb for de patienter, som visiteres fra egen læge/lægevagten. Egen læge/lægevagten kontakter den koordinerende funktion ved visitationer af patienter med akutte skader til behandling på skadestue/akutafdeling. Den koordinerende funktion dækker den østlige del af regionen.  

Den koordinerende funktion vil fysisk befinde sig på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade i tilknytning til skadestue/akutafdeling og bemandes med behandlersygeplejersker, som i den eksisterende skadestuevisitation.

Rollefordeling sygeplejersker/lægevagt

Aftalen med almen praksis vil betyde, at der vil komme et tættere samarbejde mellem det hospitalsansatte personale, især sygeplejerskerne og lægevagten i såvel akutklinikker som i akutafdelinger.

I den sammenhæng er der i høringen blevet tydeliggjort et behov for præcisering af ansvarsforholdene for sygeplejerskerne, og den rolle, som sygeplejerskerne vil få - i henholdsvis akutklinik og akutafdeling.  

Behandlersygeplejerskerne i akutafdelingerne vil, som i dag, primært håndtere de akutte mindre skader. Som det fremgår af aftalen er ét af formålene med aftalen fortsat at højne fleksibiliteten i opgaveløsningen. Behandlersygeplejersken eller den assisterende sygeplejerske kan efter lokal aftale og i særlige spidsbelastningsperioder bidrage i behandlingen af henholdsvis lægevagtspatienter og patienter til akutafdelingen m.m.

I det foreliggende udkast til aftale er det af hensyn til klarhed omkring sygeplejerskens ansvarsforhold i akutklinikken præciseret, hvordan sygeplejersken skal forholde sig i tilfælde af faglig uenighed omkring behandlingen mellem lægevagt og sygeplejerske.   

Implementering

Som det fremgår af aftalen vil ikrafttrædelsen af samarbejdet om den lægefaglige backup i akutklinikkerne ske pr. 1. marts 2012, mens ikrafttrædelsen af samarbejdet omkring telefonvisitation og på akutafdelingerne vil ske pr. 1. september 2012.

Da der er tale om en rammeaftale, som overordnet har til formål at angive retningen for udrulningen af samarbejdet på det akutte område mellem almen praksis og hospitalsvæsenet i Region Midtjylland, vil der, forudsat aftalens godkendelse, forestå et arbejde med implementering og forberedelse, hvis primære forankring vil være den lokale dialog mellem lægevagten og hospitalernes afdelingsledelser.

Udover tilrettelæggelsen af de praktiske omlægninger, som aftalen fører med sig, vil implementeringsperioden også rumme gennemførelsen af en større informationskampagne for det akutte område.

Regionsrådet har i budgetforliget for 2011 afsat midler til iværksættelse af en borgerrettet kampagne på det akutte område. I lyset af de nærværende ændringer planlægges kampagnen afviklet i sommeren 2012 forud for ikrafttrædelsen af den nye visitationsmodel.

Økonomi i relation til aftalen

Den samlede aftale forventes hverken at generere færre eller flere henvendelser til sundhedsvæsenet, men der forventes aktivitetsforskydninger fra hospitalerne til almen praksis.

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at opgøre de eksakte økonomiske konsekvenser af aftalen, idet disse aktivitetsforskydninger er vanskelige at forudsige. Det er også vanskeligt at angive den præcise takt, hvormed aktivitetsforskydningerne vil indfinde sig. Administrationen indstiller derfor, at der ikke forud for aftalens ikrafttræden flyttes budgetbeløb til almen praksis eller omvendt.

De forventede økonomiske konsekvenser af aftalen for henholdsvis økonomien for hospitalerne og praksissektoren skitseres overordnet i det følgende:

Hospitalernes budgetter:

Det forventes, at der efter indfasning af den foreliggende aftale vil være netto mindreudgifter på hospitalerne. I indfasningsperioden skønnes det dog ikke, at der kan opnås væsentlige netto besparelser på hospitalernes budgetter. Der er samlet set tale om følgende poster:

• Merudgifter til assisterende sygeplejersker for lægevagten i akutafdelingerne i vagttid. Der skønnes at være behov for ansættelse af 12-15 sygeplejersker svarende til en merudgift på 6 mio. kr.

• Mindreudgifter til den koordinerende funktion på Aarhus Universitetshospital set i forhold til den eksisterende skadestuevisitation.

• Mindreudgifter som følge af en reduktion i antallet af skadestuebesøg i den østlige del af regionen, idet almen praksis/lægevagten i højere grad vil overtage behandlingen af mindre skader. Af tabel 1 er vist fordelingen af antal skadestuebesøg i 2010. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på antallet af skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere i de enkelte hospitalers optageområde. Dette indikerer, at nærværende aftale vil kunne reducere antallet af skadestuebesøg væsentligt især i den østlige del af regionen.

• Der kan forventes nettomerudgifter til ovenstående på omkring 4 mio. kr.

    Med udgangspunkt i den forventede ændrede aktivitet, som vil vise sig i færre  

    skadestuebesøg vil hospitalernes budgetter blive reduceret med 50 % af

    DAGS-produktionsværdien. Der fastsættes en baseline for opgørelsen med udgangspunkt

    i regnskab 2011.

Tabel 1: 2010 

Praksissektorens budget:

Det forventes, at merudgiften i 2012 og 2013 til de praktiserende læger vil kunne finansieres inden for rammerne af det samlede budget på praksisområdet. Der er tale om følgende poster:

• Merudgifter hos egen læge og i lægevagten til besvarelse af telefoniske henvendelser, der tidligere har været rettet til skadestuevisitationen.

• Merudgifter hos egen læge og i lægevagten til behandlinger af mindre skader, der tidligere har været behandlet på skadestuen/akutklinikken.

• Eventuelle engangsudgifter til It -løsninger.

Når det forventes, at merudgiften i 2012 og 2013 til de praktiserende læger vil kunne finansieres inden for rammerne af det samlede budget på praksisområdet skyldes det følgende. For det første er det vurderingen, at der vil være et relativt stort fald i medicinudgifterne for tilskudsberettiget medicin i nærmeste år. For det andet forventes opsigelse af rammeaftaler på praksisområdet at give højere provenu end forventet, og endelig gennemføres der lige nu en strammere økonomistyring af praksisbudgettet end hidtil.      

Merudgifterne på praksissektoren vil afhænge af den faktiske aktivitet. Et meget foreløbig skøn viser merudgifter i omegnen af 8 mio. kr. pr. år.   

Det forventes, at udgiftsstigningerne på praksisområdet og til navnlig tilskud til medicin i 2012 og 2013 vil være meget afdæmpet. Der er på praksisområdet gennemført en række besparelser, de landsdækkende økonomiprotokollater samt dialogmøder med praksissektoren og effektivisering af kontrolindsatsen. Omkring tilskudsmedicin har der på det seneste været et betydeligt fald i udgifterne blandt andet på grund af faldende priser. Der er samtidig afsat et ekstra rammeløft på 34 mio. kr. i budget 2012 til tilskudsmedicin. Det forventes, at en merudgift på omkring 8 mio. kr. kan rummes inden for det samlede budget til tilskudsmedicin og praksissektoren.

For 2014 og fremover er det realistisk at forvente, at merudgiften på praksisområdet kan finansieres ved aktivitetsnedgang i antal skadestuebesøg. Dags-produktionsværdien af et skadestuebesøg svarer til ca. 1.000 kr. Hospitalernes budget reduceres med 500 kr. pr. reduceret besøg. Som det fremgår af tabel 1 har Aarhus Universitetshospital, Horsens, Randers og Hospitalsenhed Midt et væsentlig højere antal skadestuebesøg end Hospitalsenhed Vest.

Hvis denne forskel halveres som følge af modellen, så svarer det til en reduktion på ca. 32.000 besøg, hvilket igen svarer til en budgetreduktion på 16 mio. kr. Reduceres antallet af besøg med 1/3 af forskellen mellem øst og Vest, så svarer det til en reduktion på ca. 21.000 besøg, hvilket igen svarer til en budgetreduktion på 10,5 mio. kr.

Reduktionen i antallet af skadestuebesøg skal finansiere nettomerudgifterne på hospitalerne til assisterende sygeplejerske mv. på ca. 4 mio. kr. og til praksisområdet på ca. 8 mio. kr.  

Det foreslås på denne baggrund, at der som udgangspunkt ikke foretages nogen budgetreguleringer i 2012 og 2013, men at der i sommeren 2013 udarbejdes et grundlag for vurdering af økonomien i form af opgørelser over budgetforskydningerne mellem budgetområderne, som er en konsekvens af aftalen.

Vurderingen indgår i forbindelse med behandlingen af budget 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen af 2009, er der udarbejdet et udkast til fødeplan for Region Midtjylland. Forslaget beskriver den regionale tilrettelæggelse af svangreomsorgen samt forslag til harmonisering og kvalitetsudvikling af området. Det indstilles, at udkastet sendes i høring indtil 27. januar 2012. Regionsrådet vil herefter blive forelagt et endeligt forslag til fødeplan samt et forslag om udmøntning af de afsatte midler til svangreomsorgen med budgetforlig for 2012, i foråret 2012.

Med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen har Region Midtjyllands fødeplanudvalg udfærdiget et forslag til en fælles regional og harmoniseret fødeplan for Region Midtjylland.

Det fremgår i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at det overordnede formål med svangreomsorgen er at yde en differentieret indsats med udgangspunkt i den gravides ønsker, behov og rettigheder. Indsatsen skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende, og den skal sikre en sammenhængende naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed.

Med henblik på at opfylde anbefalingerne for svangreomsorgen og fastlægge indsatsen ved graviditet, fødsel og barsel har Region Midtjylland i lighed med de øvrige regioner nedsat et fødeplanudvalg i regionen. Udvalget er bredt sammensat med repræsentanter fra alle fødesteder, praksissektor, kommuner og administrationen. Udvalget har udarbejdet vedlagte forslag til regionens første fødeplan.

Anbefalingerne for svangreomsorgen trådte i kraft den 1. september 2009, men Sundhedsstyrelsen bemærker, at implementering af nye anbefalinger kræver en længere forberedelse af den fornødne logistik og planlægning. Arbejdet med Region Midtjyllands fødeplan har ligeledes været sat i bero et par gange i de seneste to år som følge af sparerunder og heraf affødt usikkerhed om opretholdelsen af fødestederne i Silkeborg og Holstebro. Efter beslutningerne med Omstillingsplanen, om blandt andet at lukke for fødsler i Silkeborg, har arbejdet med fødeplanen igen været intensiveret.

Fødeplanen beskriver den særlige tilrettelæggelse af svangreomsorgen samt tilbuddene for gravide, fødende og barslende i Region Midtjylland. Herunder beskrives organisering af koordinering og samarbejde mellem praksis, hospitaler og kommuner, geografisk tilrettelæggelse af fødselshjælpen, samarbejde og visitation på tværs af hospitaler samt konkretisering af tilrettelæggelsen af lovgivningsmæssige og anbefalede tilbud i Region Midtjylland. Desuden belyser fødeplanen, dels hvor Region Midtjylland afviger fra de anbefalede tilbud fra Sundhedsstyrelsen, og dels hvor svangreomsorgen i regionen favner ud over de anbefalede tiltag.

Fødeplanen skal også ses som et konkret beslutningsgrundlag for regionsrådets prioriteringer og planlægning af regionens svangreomsorg, idet planen belyser udfordringer og fremlægger visioner for og forslag til den fortsatte udvikling af svangreomsorgen i regionen.

Overordnet bygger svangreomsorgen i Region Midtjylland på visionen om, at alle børn med potentiale til en rask start i livet skal sikres dette, og potentielt syge børn skal tilbydes den bedst mulige behandling og begyndelse på livet. Det gøres blandt andet ved, at alle gravide/par og nyfødte sikres et sammenhængende forløb, der er præget af høj kvalitet gennem alle tilbud i graviditeten, fødselshjælpen og i barselsforløbet. Dette skal sikres ved et godt og tilstrækkeligt basistilbud, hvor der er fokus på tidlig opsporing, og at der derudover eksisterer mulighed for at differentiere i forhold til den enkeltes behov, ønsker og ressourcer.

Der er fem strategispor, som udgør fundamentet i tilrettelæggelsen og fremtidsvisionerne for svangreomsorgen i Region Midtjylland. Disse er: 

• Innovation

• Kvalitet

• Valgmuligheder/differentieret indsats

• Brugerinddragelse

• Høj faglig i den tværfaglige og tværsektorielle indsats

Hvert af strategisporene indeholder en række initiativer, som ønskes iværksat, alle med det formål at harmonisere og forbedre kvaliteten i tilbuddene i svangreomsorgen. Afslutningsvis i fødeplanen er disse opstillet skematisk. Fødeplanudvalget vil følge og sikre, at implementeringen af disse initiativer sker som fastlagt.

Administrationen foreslår, at udkastet til fødeplan for Region Midtjylland sendes i høring hos kommunerne og øvrige relevante parter med høringsfrist den 27. januar 2012. På baggrund af høringssvarene vil administrationen udarbejde et endeligt forslag til fødeplan.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder med en revidering af de dele af anbefalingerne for svangreomsorgen, der vedrører barsel. De reviderede anbefalinger forventes at foreligge ultimo 2011/primo 2012, og administrationen vil derfor tage højde for ændringer af anbefalingerne i det endelige forslag til fødeplanen.

I forlængelse heraf foreslår administrationen, at der sammen med fødeplanen forelægges et konkret forslag til udmøntning af de med budgetforliget for 2012 afsatte 3 mio. kr. til styrkelse af svangreomsorgen. Beløbet er afsat med henblik på, at alle regionens fødesteder skal tilbyde fødselsforberedelse samt besøg af jordemoder kort efter, at den fødende er udskrevet fra hospitalet.

Derfor vil det være nødvendigt at tage højde for de reviderede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i et forslag til den konkrete tilrettelæggelse af et styrket barselstilbud. Det anbefales med andre ord, at et forslag om udmøntningen af de 3 mio. kr. afventer Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for at opnå størst mulig overensstemmelse mellem anbefalingerne og Region Midtjyllands tilbud i barselsperioden. 

Det er forventningen, at endeligt forslag til fødeplan kan behandles sammen med et konkret forslag til udmøntning af de 3 mio. kr. afsat med budgetforliget på regionsrådsmødet i marts 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Planloven foreskriver, at regionsrådet inden udgangen af første halvdel af valgperioden skal fremlægge et forslag til regional udviklingsplan.

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har arbejdet med et udkast til regional udviklingsplan, som hermed fremlægges til politisk vedtagelse med henblik på at gennemføre offentlig høring i 8 uger fra ca. 1. februar 2012.

En endelig regional udviklingsplan forventes at kunne vedtages af regionsrådet inden sommerferien 2012.

Planloven foreskriver, at der for hver region skal foreligge en regional udviklingsplan. Et forslag skal vedtages inden udgangen af den første halvdel af valgperioden. Planloven stiller i øvrigt krav til indholdet i den regionale udviklingsplan.

Regionsrådet har givet det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling mulighed for at arbejde med udvikling af den anden generation af den regionale udviklingsplan. Udvalget fik nogle gode råd med på vejen i form af hæftet "Erfaringer med den første regionale udviklingsplan", som både det tidligere og det nuværende regionsråd har tiltrådt.

Udvalget har yderligere afholdt kick-off for revisionsarbejdet den 27. oktober 2010. Ved konferencen deltog langt de fleste kommuner og andre regionale aktører. Deltagerne bidrog til revisionsarbejdet ved at aflevere en række ideer og forslag til planlægningsarbejdet.

Opfølgende har udvalget afholdt en række dialogmøder under overskrifterne byroller, infrastruktur, uddannelse og bæredygtighed. Det sidste emne blev behandlet over 2 møder sammen med det midlertidige udvalg for klimaudfordringer.

Der har undervejs været et tæt samarbejde med kommunerne i regionen. Dette har bestået i:

• at 5 kommuner og Kommunekontaktrådet (KKR) er repræsenteret i den administrative styregruppe vedrørende den regionale udviklingsplan ved kommunaldirektørerne,

• at de samme 5 kommuner og KKR har ladet nøglemedarbejdere sparre med regionens embedsmænd,

• at kommunerne via KKR har givet et omfattende indspil til den regionale udviklingsplan, og

• at det rådgivende udvalg for regional udvikling har haft møde med formandskabet fra KKR om mobilitetstemaet.

Hertil kommer, at udkast til den regionale udviklingsplan har været drøftet i forskellige fora, hver gang med tilbagemelding til det rådgivende udvalg for regional udvikling.

Resultatet er et udkast til regional udviklingsplan, der er udtryk for et nært samspil mellem regionen og alle 19 kommuner. Det har i øvrigt været udvalgets ambition:

• at klimatilpasning, energi og miljø samt uddannelse er prioriteret højst i strategien,

• at der gives klare handlingsorienterede udmeldinger, som kan udmøntes gennem regionens egne udviklingsorienterede strategier og handlingsplaner og som i vid udstrækning direkte kan overtages af relevante regionale aktører,

• at der gives anbefalinger til de parter omkring regionen, der kan bidrage til den ønskede fremtidige udvikling

• at strategien peger i retning af forskellige mulige opfølgende initiativer, omkring hvilke der kan indgås alliancer mellem regionale aktører således, at udviklingen fremmes i den ønskede retning.

Udkastet til regional udviklingsplan omfatter regionens Agenda21-strategi, herunder fremme af bæredygtig regional udvikling, inddragelse af befolkningen og erhvervslivet, Agenda21-arbejdet og fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Den lokale Agenda21-strategi er udarbejdet sideløbende med og koordineret med den regionale udviklingsplan. Et udkast hertil forventes fremlagt for regionsrådet i februar 2012. Udkastet omfatter de politiske målsætninger for mindskelse af miljøbelastningen i Region Midtjylland som virksomhed.

Efter vedtagelse af vedlagte udkast til regional udviklingsplan fremlægges dette i offentlig høring. Samtidig med offentliggørelsen udsendes det næste nummer af magasinet Dialog med den regionale udviklingsplan som tema. I høringsperioden vil det rådgivende udvalg for regional udvikling forestå enkelte arrangementer for at fremme dialogen.

Når høringsfasen er afsluttet, vurderes de indkomne høringssvar, inden den regionale udviklingsplan for perioden 2012 - 2030 vedtages endeligt af regionsrådet. Dette forventes at kunne ske inden sommerferien 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, og regionsrådet har besluttet at revidere den gældende Råstofplan 2008 i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år.

Regionsrådet fastlægger i råstofplanen de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen og udlægger råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

Den reviderede råstofplan vil indeholde ændrede retningslinjer samt nye råstofgraveområder og råstofinteresseområder i forhold til gældende råstofplan.

Der er vurderet, at planen kan få væsentlige indvirkning på miljøet, og derfor er planen blevet miljøvurderet.

Regionsrådet skal træffe beslutning om at offentliggøre ”Forslag til Råstofplan 2012” med tilhørende miljøvurdering. Høring foregår i minimum 8 uger i første kvartal af 2012.

I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet, i henhold til råstofloven, i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan. Til brug for vurderingen har Region Midtjylland i første kvartal af 2011 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionen haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen.

På baggrund af høringerne besluttede regionsrådet på sit møde den 25. maj 2011, at Råstofplan 2008 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012, og at et ”Forslag til Råstofplan 2012” forelægges regionsrådet i 4. kvartal af 2011. 

De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget 223 forslag, idéer, bemærkninger og indsigelser til høringsoplæggene. Et resumé af de indkomne bidrag fremgår af bilag 2.  

Samlet betød høringsfasen, at der er peget på at udlægge 50 nye råstofgraveområder, herunder udvidelser af eksisterende råstofgraveområder. Administrationen har gennemført en indledende miljørapport for hvert af disse områder og bl.a. på den baggrund vurderet, at

• 10 af områderne bør medtages i "Forslag til råstofplan 2012" som helt nye råstofgraveområder,

• 26 af områderne bør medtages i "Forslag til råstofplan 2012" som delvis nye råstofgraveområder i form af udvidelser af eksisterende graveområder,

• 14 af de foreslåede områder ikke bør medtages i en revideret råstofplan.

En samlet oversigt - opdelt på kommuner - over eksisterende og nye råstofgraveområder fremgår af bilag 1. De detaljerede kort for hvert enkelt råstofgraveområde og råstofinteresseområde kan ses på hjemmesiden http://www.raastofplan-midt.dk

Administrationen har i august og september 2011 afholdt møder med råstof- og planlægningsafdelinger i samtlige regionens kommuner. På disse møder er forslag og indsigelser mv. blevet drøftet, og det er på administrativt niveau lykkedes at skabe enighed mellem kommuner og region om de nye reviderede råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

Ultimo september 2011 har administrationen afholdt møde med Vejdirektoratet, hvor man har sammenholdt og drøftet eksisterende og eventuelle kommende råstofgraveområder med eksisterende og eventuelt kommende statsveje indenfor regionen.

Ændringer i retningslinjer

Den reviderede råstofplan indeholder ændringer i retningslinje 3 og retningslinje 7 i forhold til gældende råstofplan.

For retningslinje 3 gælder, at den gældende råstofplan er slettet. Dette fordi staten ved godkendelse af Regionplan 2008 gjorde opmærksom på, at der ikke opereres med begrebet ”administrationsområde” i råstofloven, hvorefter der i forbindelse med revision af planen skulle ske en afklaring af administrationsområdet i Glatved.

I den reviderede råstofplan er dele af administrationsområdet erstattet af råstofgraveområde, og råstofinteresseområde og resterende områder er taget hel ud af planen i overensstemmelse med statens bemærkninger.

Den ny retningslinje 3 beskriver en enighed mellem region og kommuner om forudsætningerne og betingelserne for at fire konkrete  råstofgraveområder kan udlægges i råstofplanen.

Ændringen af retningslinje 7 sker på baggrund af, at Naturklagenævnet med afgørelse af 9. marts 2010 har afgjort, at det er kommunerne, der har kompetencen til at arealplanlægge for færdiggravede råstofområder. Derfor er retningslinjen justeret i overensstemmelse med klagenævnets afgørelse.

Der er i bilag 3 givet en oversigt over ændringerne fra gældende til planforslagets retningslinjer 3 og 7 samt redegørelsen hertil. Derudover er justering i form af en præsicering - efter ønske fra kommunerne - af retningslinjer 1 og 8 vist. Retningslinjeændringerne i kapitel 4 og 5 fremgår også af vedlagte "Forslag til Råstofplan 2012" og er her markeret med rødt.

Miljøvurdering

Der foreligger en miljøvurdering af planen "Råstofplanlægning, Region Midtjylland, Miljøvurdering af Råstofplan 2012". Denne skal læses som bilag til planforslaget og fremgår af vedlagte bilag 4.

Høring

Når ”Forslag til Råstofplan 2012” sendes i høring, vil berørte parter inklusiv naboer til de 36 nye eller delvis nye råstofgraveområde få tilsendt forslagene med kortbilag samt en konkret miljørapport af det enkelte område. Disse konkrete miljørapporter kan ses på hjemmesiden http://www.raastofplan-midt.dk

Tidsplan

Administrationen forventer, at "Forslag til Råstofplan 2012" kan sendes i offentlig høring i mindst 8 uger i første kvartal af 2012. Omkring sommeren 2012 forelægges "Råstofplan 2012" regionsrådet til vedtagelse, således at denne kan offentliggøres med 4 ugers klagefrist i 3. kvartal af 2012. 

Bilag 1 og 2 er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum besluttede på sit møde den 25. oktober 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 7,9 mio. kr. til Væksthus Midtjylland som ledende operatør på GLOBALmidt- midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram.

Programmet har et samlet aktivitetsomfang på 174,1 mio. kr., heraf udgør eksisterende bevillinger 140,8 mio. kr. Der er planlagt nye aktiviteter for i alt 33,3 mio. kr., som forventes finansieret af regional, statslig og privat medfinansiering.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 24. august 2011 Vækstforums indstilling om, at der bevilges 0,7 mio. kr. til videreførelse af samarbejdet med Udenrigsministeriet og Eksportrådet vedrørende indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet i Væksthus Midtjylland samt at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til videreførelse af samarbejdet. Beløbet på 0,7 mio. er fratrukket nærværende indstilling til regionsrådet.

Vækstforum godkendte på sit møde den 8. juni 2011, at der under indsatsområdet ”Innovation og forretningsudvikling" annonceres efter en operatør til gennemførelse af et Midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram 2011-2014. Der er indkommet én ansøgning: GLOBALmidt - midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram.

Ansøgningen er indgivet af Væksthus Midtjylland på vegne af GLOBALmidt-konsortiet, som består af Central Denmark EU Office, Eksportforeningen, Enterprise Europe Network (EEN), Håndværksrådet, Teknologisk Institut, Via University College og Væksthus Midtjylland.

Vækstforum besluttede på sit møde den 25. oktober 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 7,9 mio. kr. til Væksthus Midtjylland som ledende operatør på GLOBALmidt- midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram.

Programmet har til formål at:

• Udløse eksportpotentialet hos flere iværksættere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

• Samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører i en ny og forstærket eksportrådgivningsindsats med øget fokus på internationalisering.

• Identificere og øge anvendelsen af professionelle internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder.

• Give mulighed for at flere virksomheder kan indgå i internationale innovations- og forskningsaktiviteter.

• Udbyde kompetenceudviklingsaktiviteter der er målrettet internationalisering og eksport.

• Understøtte kulturel og sproglig forståelse og forbedre muligheder for integration af udenlandsk arbejdskraft i Midtjylland.

Målgruppen for GLOBALmidt - midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram er iværksættere og SMV’er med op til 250 ansatte, som har internationale aktiviteter eller et potentiale for eksport og internationalisering.

På overordnet niveau skal det samlede program over en treårig periode medvirke til at opfylde målene i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Målet er, at programmet medvirker til at:

• Den midtjyske eksport øges med 15 % svarende til en eksportvækst på 20 mia. kr.

• Værdiskabelsen løftes med 6 %.

• Andelen af SMV'er med eksport hæves fra 11 % til 12 %.

• Andelen af eksportiværksættere hæves fra 5,5 % til 7 %.

• Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder hæves fra 44 % til 50 %.

• Øge andelen af udenlandske statsborgere med ophold til erhverv.

På operationelt niveau skal programmet opfylde følgende målsætninger:

Eksportmobilisering:

• 600 eksporterende virksomheder øger deres eksport med samlet 20 %.

• 600 virksomheder, som ikke tidligere har eksporteret, igangsætter eksport, heraf er 90 nystartede virksomheder.

Donorfinansierede aktiviteter (3. parts finansierede aktiviteter):

• 15 virksomheder vinder en kontrakt om salg/leverancer/projekteksport til internationale organisationer.

• 40 virksomheder godkendes som deltager i et Danida støttet projekt i udviklingslandene eller opnår investeringsstøtte under IFU (Investeringsfonden for Udviklingslandene) eller igangsætter/øger eksport/import til/fra lavindkomstlande.

• 55 virksomheder øger via donorfinansierede aktiviteter deres eksport eller omsætning med 20 % i programperioden.

Innovation, forskning og udvikling:

• 60 virksomheder skal i programperioden, på grundlag af ydelser fra innovationscentrene, opnå resultater i form af overført teknologisk knowhow, risikovillig kapital, internationale netværk eller øget eksport.

• 54 virksomheder skal med bistand fra Europe Enterprise Network opnå en kontrakt om teknologioverførsel, udvikling af fælles produkt m.v.

• 62 midtjyske virksomheder skal deltage i et EU støttet forsknings- og udviklingsprojekt eller et Eurostars projekt under EUREKA initiativet.

• 238 virksomheder skal have aktiveret/igangsat produkt- og procesinnovationer.

Uddannelse og kompetenceudvikling:

• 2/3 af de 225 virksomheder, der deltager på kurser, påbegynder eller udvikler eksport eller andre internationale aktiviteter.

• De deltagende virksomheders ledere/medarbejdere skal opnå et kompetenceløft vedrørende eksport og/eller internationalisering.

Aktiviteter 

Det midtjyske eksport- og internationaliseringsprogram indeholder fem hovedindsatsområder: eksportmobilisering, donorfinansierede aktiviteter (3. parts finansierede aktiviteter), innovation, forskning og udvikling, uddannelse og kompetenceudvikling og udenlandsk arbejdskraft og studerende.

Der er nye aktiviteter under de forskellige indsatsområder og GLOBALmidt konsortiet har i ansøgningen redegjort for indholdet af aktiviteterne og hvorledes disse skal gennemføres. Det bemærkes, at indsatsområdet udenlandsk arbejdskraft og studerende blev behandlet særskilt på Vækstforums møde den 7. september 2011, og belyses ikke yderligere i nærværende ansøgning.

De nye aktiviteter er en forudsætning for at programmets mål kan opnås. 

Organisering

Konsortiepartnerne har aftalt en rollefordeling, således at hver partner får en ansvarlig tovholderfunktion i forhold til mindst ét projekt under programmets aktiviteter. Programmet vil blive ledet af en ansvarlig projektleder hos Væksthus Midtjylland, som vil være forankret i Væksthus Midtjyllands internationale platform.

Vækstforum godkendte på mødet den 8. juni 2011, at der etableres en rådgivningsgruppe til at følge programmet og komme med anbefalinger. Rådgivningsgruppen består af Udenrigsministeriet Eksportrådet, Væksthus Midtjylland, lokal erhvervsservice, DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, AC, Europe Enterprise Network, Dansk Eksportforening, Dansk Byggeri og uddannelsesinstitutioner.

Ansøgeren har foreslået, at der etableres et eksportråd for Region Midtjylland bestående af ovenstående rådgivningsgruppe, repræsentanter fra globale midtjyske virksomheder, GO Global, Central Denmark EU Office, midtjyske konsuler for andre lande, kommunerne, forsker- og udviklingsparker samt Region Midtjyllands kontorer i udlandet. Eksportrådet har udover rådgivningsfunktionen i forhold til det løbende program mulighed for at komme med indspil til fremtidige programbaserede indsatser i forhold til eksport og internationalisering.   

Ressourcer

Programmets samlede økonomiske aktiviteter udgør for perioden 2011-2014 i alt 174,1 mio. kr. Heraf udgør eksisterende bevillinger 140,8 mio. kr. og nye aktiviteter i alt 33,3 mio. kr. af den samlede ramme til nye aktiviteter udgør medfinansiering fra Region Midtjylland og Den Europæiske Regionalfond i alt 21,4 mio. kr. fordelt med 8,6 mio. kr. til Region Midtjylland og 12,8 mio. kr. til Den Europæiske Regionalfond.

 * Regionsrådet godkendte på sit møde den 24. august 2011 Vækstforums indstilling om, at der bevilges 0,7 mio. kr. til videreførelse af samarbejdet med Udenrigsministeriet og Eksportrådet vedrørende indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet i Væksthus Midtjylland. Beløbet på 0,7 mio. er fratrukket nærværende indstilling til regionsrådet, og indstillingen er derfor på 7,9 mio. kr. Finansieringen fra Region Midtjylland er i alt 8,6 mio. kr.

Under indsatsområdet eksportmobilisering er der finansieret aktiviteter for i alt 124,4 mio. kr. og under indsatsområdet innovation, forskning og udvikling er der finansieret aktiviteter for i alt 16,5 mio. kr. Indsatsområderne donorfinansierede aktiviteter samt uddannelse og kompetenceudvikling indeholder kun nye aktiviteter og skal finansieres.

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 24. august 2011 er vedlagt som bilag. 

De til sagen hørende bilag er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Fonden Midtjysk Turisme er regional turismeoperatør og skal i den forbindelse udarbejde ansøgninger, der sikrer, at der iværksættes tværgående initiativer som forudsat i Vækstforums handlingsplan: Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen. Fonden Midtjysk Turisme har i samarbejde med en række partnere udarbejdet ansøgningen til projektet "Det professionelle turisterhverv," som har fokus på at udvikle de lokale turistorganisationer, så de kan fungere som omdrejningspunkt for turismeudviklingen.

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. september 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 3,662 mio. kr. til Fonden Midtjysk Turisme til turismeudviklingsprojektet ”Det professionelle turisterhverv” og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 20,3 mio. kr. fra EU’s Socialfond til initiativet.
 
Vækstforum vedtog på sit møde den 2. marts 2011, efter forudgående høring blandt relevante aktører, herunder regionsrådet, en vækststrategi for udvikling af turismen i Region Midtjylland: Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020. Som led i udmøntningen af strategien er der udarbejdet en handlingsplan: Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland, som ligeledes blev vedtaget af Vækstforum den 2. marts 2011.

I handlingsplanen er tre forretningsområder prioriteret: Stærke feriesteder, erhvervsturisme og mersalg samt tværgående udviklingsmotorer, der skal være platform for arbejdet med at udvikle en professionel og målrettet turismeindsats. De tværgående udviklingsmotorer er produktudvikling, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og PR- og marketing.

Fonden Midtjysk Turisme er udpeget som regional turismeoperatør. En af opgaverne for den regionale operatør er at udarbejde ansøgninger, der skal sikre udviklingen af de tværgående indsatser. Fonden Midtjysk Turisme har på den baggrund udarbejdet projektet "Det professionelle turisterhverv". Udgangspunktet er, at vækstpotentialet i turismeindustrien kan realiseres, når de lokale turistorganisationer har gennemført en forandrings- og udviklingsproces, så de i højere grad kan fungere som professionelle omdrejningspunkter for turismeudviklingen.

Effekter

Projektet vurderes til at være en forudsætning for at realisere målsætningen i turismehandlingsplanen om, at der i 2015 er en øget omsætning på 1,5 mia. kr. og en stigning i beskæftigelsen på 900 ansatte.
 
Projektets direkte effekter forventes blandt andet at være nye samarbejder i 120 virksomheder, udvikling af nye produkter eller processer i 200 virksomheder, styrket anvendelse af ny teknologi i 300 virksomheder samt opkvalificering af 500 deltagere.  

Aktiviteter

Projektet har fokus på tre centrale forandringsområder: 

• Omstilling fra offline til online kommunikation

• Fra foreningsdrift til professionel virksomhed

• Fra turistinformation til turistservice.  

 
Med udgangspunkt i de tre områder er formålet at gennemføre en række indsatser, der skal løfte og styrke det organisatoriske set-up, skabe en øget og bedre anvendelse af ny teknologi, øge innovation, videndeling og videnopbygning og skabe en mere kvalificeret arbejdsstyrke.

Projektindsatserne drejer sig i hovedtræk blandt andet om: 

• Digitale kompetencer, herunder delindsatserne potentialeanalyse og kortlægning af værktøjer, fra offline til online mediestrategi og ledelse, samt det digitale uddannelses- og kommunikationsnetværk – flere og bedre informationsteknologi-kompetencer hos de midtjyske turismemedarbejdere.

• Professionelle partnerskaber, herunder delindsatserne professionelle partnerskaber – best practise, organisationsudvikling og forandringsledelse, samt fællesgodefinansiering.

• Fremtidens turistservice, herunder delindsatserne analysen: "Hvor er Turisten?", ”Turismevirksomheden i et salgs- og serviceperspektiv”, sammenhængskraft i turismen, booking; netværk, kompetencer og værktøjer, On site samt kunderelationshåndtering og loyalitetsprogrammer.

• Winter School, herunder delindsatserne afdækning og konceptualisering, samt formidlingsplatform.

• Demonstrationsprojekt DMO-Djursland (Destination Management Organization), herunder delindsatserne Djursland – en professionel partner, shop-in-shop, samt værtskabs- og ambassadørprogram.

• Demonstrationsprojekt – Den digitale destination, herunder delindsatserne offentlig-privat partnerskabsmodel, brandingstrategi, online platform, samt fremtidens turistservice.

• Demonstrationsprojektet – Erhvervsturismeakademiet for Midtjylland, herunder delindsatserne opkvalificering hos indsatsejerne, opkvalificering hos aktørerne, samt videndeling og intern/ekstern kommunikation.

 
Målgruppen for projektet er ledelses- og medarbejderniveauer i turistorganisationer samt andre private og offentlige aktører indenfor turismeområdet.

Organisering

Fonden Midtjysk Turisme er ansøger på vegne af et partnerskab, som omfatter:

• Destination Djursland, der indgår i projektet med demonstrationsprojektet ”DMO Djursland”.

• Ringkøbing-Skjern Kommune, der indgår i projektet med demonstrationsprojektet ”Den digitale destination”.

• VisitAarhus og VisitHerning, der indgår i projektet med demonstrationsprojektet ”Erhvervsturismeakademiet for Midtjylland”.

• Konsulentvirksomheden Seismonaut.

• Aarhus Kommune, Kulturby Aarhus 2017.

 
Fonden Midtjysk Turisme etablerer en styregruppe blandt partnerne med henblik på et løbende samarbejde i forbindelse med projektet.
 
Økonomi

Tabel 1: Udgiftsbudget og finansieringsoversigt 2011-14

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 24. august

2011 er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside som bilag til dagsordenspunktet vedrørende Bevilling til aktiviteter i Midtjysk Eksport- og internationaliseringsprogram - GLOBALmidt - Indstilling fra Vækstforum.

Regionsrådet vedtog,

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 720.000 kr. i 2011, 995.000 kr. i 2012, 995.000 kr. i 2013, 952.000 kr. i 2014, i alt 3.662.000 kr., til Fonden Midtjysk Turisme som operatør på turismeudviklingsprojektet ”Det professionelle turisterhverv”, under forudsætning af, at der gennemføres en ekstern midtvejs- og slutevaluering af projektet i regi af Region Midtjylland.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Transportministeren, Aarhus Kommune og Region Midtjylland har den 31. oktober 2011 indgået aftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab i forbindelse med anlæg af en letbane i Aarhus.

I henhold til aftalen overdrages togdriften på Grenaabanen til et fremtidigt Drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter, mens staten opretholder ejerskabet af infrastrukturen, og dermed ansvaret for vedligeholdelse og fremtidige reinvesteringer.

Anlægsselskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Disse fordeles med to til Aarhus Kommune og en til henholdsvis staten, Midttrafik og Region Midtjylland. Regionsrådet skal således udpege en repræsentant til bestyrelsen. Transportministeren har efter aftalens indgåelse sendt lovforslaget i høring. 

Af den indgåede aftale fremgår, at Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland finansierer anlæg svarende til følgende ejerfordeling: Aarhus Kommune 47,2 %, staten 47 % og Region Midtjylland 5,8 %. Ejerandelene er fastlagt ud fra et samlet anlægsbudget på 1,345 mia. kr. (PL 2009). For Region Midtjylland betyder det et startanlægsindskud på 78 mio. kr.

Det foreslås, at Region Midtjylland optager et lån på 62,4 mio. kr. (PL 2009 – beløbet opskrives med statens anlægsindeks), til startanlægsindskud til Letbaneanlægsselskabet. Regionsrådet har tidligere afsat pulje til letbaneformål på budget 2011 til den resterende del af indskuddet.

Regionsrådet vedtog den 28. september 2011, at Region Midtjylland, under forudsætning af en afklaring af vilkårene for infrastrukturen for overdragelse af Grenaabanen, indgår aftale om at indtræde i et anlægsselskab for letbanen i Aarhusområdet, herunder

• at Region Midtjylland tiltræder den beskrevne finansieringsmodel for anlægsprojektet,

• at udmøntning af aftale om fremtidig drift af letbanen tager udgangspunkt i de beskrevne principper, og at aftale herom indgås på et senere tidspunkt, når udbudspriser og driftsomkostninger er mere kendt, og

• at Region Midtjyllands startindskud i letbaneanlægsselskabet, for så vidt angår den andel, der ikke lånefinansieres, finansieres af reservepulje til letbaneformål.

Det har i den nedsatte embedsmandsgruppe med repræsentanter for staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland ikke været muligt at opnå enighed om kompensation for fremtidige større reinvesteringer i infrastrukturen på Grenaabanen.

I stedet er det aftalt, at staten opretholder ejerskabet af infrastrukturen på Grenaabanen og dermed ansvaret for løbende vedligeholdelse og fremtidige større reinvesteringer.

Herefter har Transportministeren, Aarhus Kommune og Region Midtjylland den 31. oktober 2011 indgået aftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab i forbindelse med anlæg af en letbane i Aarhus-området.

Overdragelse af togdriften på Grenaabanen sker til et fremtidigt Drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter. Overdragelsen finder sted, når letbaneanlægget står færdigt.

Det fremgår af den indgåede aftale, at staten yder et årligt driftsbidrag på 44,9 mio. kr. (PL 2011) som kompensation for, at driften af Grenaabanen fremover påhviler drifts- og infrastrukturselskabet. I forhold til det tidligere udkast til aftale er beløbet reduceret som følge af, at staten opretholder ejerskab og vedligeholdelsesforpligtelse til Grenaabanens infrastruktur.

Udover Grenaabanen overgår Odderbanen også til det fremtidige Drifts- og infrastrukturselskab for letbanen. Der er i lovudkastet taget højde for, at Region Midtjylland fortsat modtager drifts-, pensions- og investeringstilskud til Odderbanen på uændrede vilkår, som hvis denne var fortsat som privatbane.  

Det fremgår af aftalen, at anlægsselskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Disse fordeles med to til Aarhus Kommune og en til henholdsvis staten, Midttrafik og Region Midtjylland. Aarhus Kommune udpeger formanden for bestyrelsen, og Region Midtjylland udpeger næstformanden. Regionsrådet skal således udpege en repræsentant for Region Midtjylland til bestyrelsen.

Den indgåede aftale er indskrevet i lovforslag om Aarhus Letbane. Transportministeren har efter aftalens indgåelse sendt lovforslaget i høring med frist for at afgive bemærkninger den 28. november 2011. På grund af tidsfristen er Region Midtjyllands vedlagte bemærkninger afgivet af regionsrådsformanden med forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.  

Optagelse af lån til indskud i letbaneselskabet

Af den indgåede aftale fremgår, at Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland finansierer anlæg svarende til følgende ejerfordeling: Aarhus Kommune 47,2 %, staten 47 % og Region Midtjylland 5,8 %. Ejerandelene er fastlagt ud fra et samlet anlægsbudget på 1,345 mia. kr. (PL 2009). For Region Midtjylland betyder det et startanlægsindskud på 78 mio. kr.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at op til 80 % af startanlægsindskuddet kan lånefinansieres, idet der i henhold til bemærkningerne til lovforslaget er sikret parterne adgang til fritagelse fra den generelle låneramme.

Regionsrådet har på mødet den 28. september 2011 afsat pulje til letbaneformål på budget 2011 til de 20 % af indskuddet, der ikke kan lånefinansieres.

Det foreslås, at Region Midtjylland optager et fastforrentet lån på 62,4 mio. kr., med en for Region Midtjylland fordelagtig løbetid (PL 2009 – beløbet opskrives med statens anlægsindeks), til startanlægsindskud i Letbaneanlægsselskabet. Det forudsættes at Økonomi- og Indenrigsministeriet giver lånedispensation hertil.

Efter Bekendtgørelse om regionernes låntagning (§ 1.2) kan regionen optage lån til privatbaner. Udkast til Forslag til lov om Aarhus Letbane forudsætter, at regionen søger lånedispensation til startanlægsindskud til letbanen.

Det aktuelle renteniveau for et fastforrentet lån er på 3 % og den variable rente er på 1,6 %. Da der er tale om et langt lån foreslås et fastforrentet lån.

Den årlige ydelse for et fastforrentet lån på 62,4 mio. kr. til 3 % og løbetid på 25 år er på 3,7 mio. kr. Administrationen undersøger muligheden for lånedispensation for de gældende maksimale løbetidsregler til en løbetid ud over 25 år.

Renter og afdrag foreslås finansieret af, at der, som foreslået på regionsrådsmødet den 28. september 2011, fremover på Regional Udviklings budget afsættes særskilte midler til letbaneanlæg og -drift uafhængig af det øvrige budget for kollektiv trafik.  

Der skal på et senere tidspunkt foretages investeringer i letbanetog. Der er i lovforslaget indskrevet, at Region Midtjylland og Aarhus Kommune får fuld låneadgang (100 %) til letbanedriftsselskabets senere investeringer i anskaffelse af rullende materiel samt til dækning af udgifter til investeringer og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur, herunder til eventuel yderligere elektrificering, trafikstyring og stationsanlæg på letbanearealer. Adgangen til lån gælder også for øvrige berørte kommuners udgifter til ekstra funktionaliteter på letbanen.

Lovforslag om Aarhus Letbane er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan yde udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser. Mercantec og Herningsholm Erhvervsskole søger om 5 mio. kr. i støtte til udvikling af en række aktiviteter i Center of Excellence i perioden 2012-2013. Center of Excellence er et landsdækkende projekt udviklet af DI og Industriens Fond, hvor fokus er talentudvikling i erhvervsuddannelser. Der er etableret centre på Sjælland og i Jylland, hvor de er etableret i regi af Herningsholm Erhvervsskole i Herning og Mercantec i Viborg.

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Udviklingstilskud kan gives til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. 

Regionsrådet har tidligere bevilget midler til et talentakademi for det gymnasiale område og nærværende ansøgning vedrører erhvervsskoleområdet.

Industriens Fond har i samarbejde med DI oprettet to landsdækkende fagligt funderede centre – Centers of Excellence - i tilknytning til erhvervsskoler, hvor dygtige elever fra hele landet i udvalgte erhvervsuddannelser kan modtage undervisning på et meget højt niveau og med industrirelevant udstyr. DI og Industriens Fond står med et bidrag på i alt 14 mio. kr. bag projektet i samarbejde med erhvervsskolerne Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole, Københavns Tekniske Skole og Teknisk Erhvervsskole Center, Frederiksberg.  

Mercantec og Herningsholm Erhvervsskole har udbudt undervisningsforløb i regi af Center of Excellence siden 2010, bl.a. Energioptimering af procesanlæg, ClenaInnovation og Bæredygtig produktion. 

Målgruppen for aktiviteterne i Center of Excellence er talentelever inden for de enkelte erhvervsuddannelsesområder og EUX-elever (en ny gymnasial uddannelse, som giver adgang til videregående uddannelse efter afsluttet erhvervsuddannelse).

I Region Midtjylland udbyder 20 erhvervsskoler de 12 mulige uddannelsesindgange i erhvervsuddannelsessystemet. Den nye gymnasiale uddannelse – EUX – udbydes for første gang og som forsøg på bygge- og anlægslinjen af Syddansk Erhvervsskole, Københavns Tekniske Skole og Mercantec i Viborg.

I Region Midtjylland er der i 2009 optaget 10.012 elever på de regionale erhvervsuddannelsesinstitutioner, de merkantile og tekniske linjer, hvoraf ca. 500 elever pr. år vil være relevante i forhold til at deltage i tilbuddet fra Center of Excellence.

Mercantec (leadpartner) og Herningsholm Erhvervsskole søger i vedlagte ansøgning om tilskud til følgende udviklingsaktiviteter: 

Etablering af virtuelt videncenter - funderet i Region Midtjylland med adgang for alle samarbejdspartnere – på nationalt niveau

Det virtuelle videncenter skal fungere som omdrejningspunkt for et samarbejde mellem relevante aktører, således at der etableres en fødekæde fra folkeskoleniveau over erhvervsuddannelse til evt. videreuddannelse på ingeniørhøjskolen og universiteter.

En af hovedaktiviteterne vil være, at virksomhederne skal kunne melde konkrete og talent-relevante opgaver/udviklingsønsker ind i centret, hvor elever (og uddannelsesinstitutioner) byder ind på at løse opgaverne. Formålet er at bidrage til, at talentundervisningen bliver praksis- og virkelighedsnær på en måde, der sikrer motivation og udvikling, træning af eleven i forhold til at indgå i samarbejdet med en virksomhed og med mulighed for at få et billede af virksomhedernes krav til kompetencer og effektivitet.

Det virtuelle videncenter vil være tilgængeligt for alle aktører og ikke kun for de institutioner og elever, som deltager i Center of Excellence. Det betyder, at det vil være muligt for alle erhvervsskoler at skabe kontakt til virksomheder, gøre brug af de udviklede uddannelsesforløb og den viden, som gøres tilgængelig via videncentret.

Fremadrettet skal det virtuelle videncenter og dets aktiviteter indarbejdes i skolernes hverdag og daglige drift – stadig i et bredt samarbejde med andre aktører, herunder erhvervsskoler i bl.a. Region Midtjylland.

Tværfaglige aktiviteter

Gennem samarbejdsfladerne udvikles tværfaglige aktiviteter, der sikrer et øget og bredere optag fra folkeskolen, og som også bidrager til at øge antallet af unge, som vælger at videreuddanne sig på baggrund af en erhvervsuddannelse.

Hovedelementer i resultatkontrakten

Udover ansøgningens aktiviteter vil der i en resultatkontrakt blive lagt vægt på følgende:

• Der skal indgås samarbejdsaftaler med folkeskoler, erhvervsskoler, ingeniørhøjskolen og universiteter i forhold til udvikling og gennemførelse af aktiviteter i regi af det virtuelle videncenter. Antallet af aftaler drøftes med ansøger; men antallet skal være repræsentativt i forhold til aktiviteter og geografi.

• Tilbuddet fra Center of Excellence skal kommunikeres og tilbydes til alle relevante erhvervsskoler i Region Midtjylland og andre regioner, således at der sikres størst muligt udbytte af videncentrets aktiviteter.

 
Økonomi

Tabel 1: Udgifts- og finansieringsbudget 2012 - 2013   

 * Der er ansøgt om 1,4 mio. kr. En del af det ansøgte beløb vedrører etablering af lokaler og indkøb af it-licenser, hvortil der ikke ydes støtte fra uddannelsespuljen.

Tabel 2: Udviklingstilskud (Uddannelsespuljen), status 21.11.2011 

Der pågår i øjeblikket en gennemgang af de bevilgede udviklingstilskud og det vurderes, at der vil blive tilbageført 1 mio. kr. til puljen i 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den Kreative Skole i Silkeborg ansøger om tilskud til projektet Historier i Spil, der skal skabe lærings-, udviklings- og netværksmuligheder for fortælle- og skriveglade børn og unge i Region Midtjylland. Der er tale om et samarbejdsprojekt, der foreløbig omfatter Silkeborg, Aarhus, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande og Struer kommuner. Der søges om i alt 945.000 kr. i projektperioden januar 2012 til og med december 2014.

Der ansøges om oprettelse af en administrationspulje på kulturområdet til afholdelse af seminarer, panelmøder og fremme af kulturaktiviteter i øvrigt indenfor kulturområdet.

Den Kreative Skole i Silkeborg ansøger om tilskud til projektet Historier i Spil, der skal skabe lærings-, udviklings- og netværksmuligheder for fortælle- og skriveglade børn og unge i Region Midtjylland. Der er tale om et samarbejdsprojekt, der foreløbig omfatter Silkeborg, Aarhus, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande og Struer kommuner. Der søges om i alt 945.000 kr. i projektperioden januar 2012 til og med december 2014.

Viborg Kommune tager beslutning om deltagelse i projektet inden udgangen af november 2011. Viborg kommunes beslutning vil foreligge til mødet i forretningsudvalget.

Målet med projektet Historier i Spil er at skabe et tilbud til børn og unge, der har lyst til at fortælle og skrive historier og give dem en social sammenhæng og et læringsmiljø, hvori de kan udfolde og udvikle deres interesse samt dele den med andre på lige fod med de mange tilbud, der er til dem, der eksempelvist vil spille musik, tegne eller dyrke sport.

Projektets delmål er at etablere:

• Fortælle- og skriveværksteder på flere niveauer ledet af professionelle forfattere. 

• En regional sommercamp, hvor historiefortællende/skrivende børn og unge kan mødes på tværs af regionen, udveksle og få fælles erfaringer og lære hinanden at kende. 

• Et netbaseret forum, hvor børn og unge kan mødes omkring deres interesse, og hvor man kan hente information om forfattercamps, novellekonkurrencer, litteraturfestivaler og andet, som kan have interesse for målgruppen.

• Netværk af kommunale aktører og netværk af forfattere/undervisere. Et netbaseret forum for erfarings- og metodeudveksling samt opbygning af en fælles vidensbank.

Som en forløber for det treårige projekt har der været gennemført et modningsprojekt i perioden december 2010 til juli 2011 med deltagelse af Aarhus, Viborg, Holstebro og Silkeborg kommuner. Formålet med modningsprojektet har været at udvikle det endelige treårige projekt. Region Midtjyllands bidrag til modningsprojektet var på 130.000 kr.

På baggrund af erfaringerne fra modningsprojektet beskriver ansøgeren nu et koncept bestående af fire elementer:

Kommunale tilbud til børn og unge

• Enkeltstående skriveværksteder på skoler og biblioteker.

• Forfatterskole, der strækker sig over en sæson

• Forfattercamp i skoleferien

Samarbejde og netværk

• Forum for børn og unge på internettet

• Styregruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner

• Netværk af de professionelle forfattere og fortællere, der fungerer som undervisere i projektet

• Samarbejde med eksterne partnere f.eks. forfattergrundkurset i Holstebro og tilsvarende projekter i andre regioner.

Organisation

• Den Kreative Skole i Silkeborg fungerer som styregruppens sekretariat.

Ansættelse af en projektleder med følgende opgaver:

• Inspirere og rådgive kommunerne

• Etablere tværgående netværk

• Arrangere fælles camps og seminarer m.v.

• Skabe en vidensbank for forfattere og andre deltagere i projektet

• Formidle information blandt deltagerne

Økonomi

De samlede udgifter til projektet er budgetteret til 1.859.800 kr. Budget og finansieringsplan forudsætter deltagelse af 7 kommuner i 2012, 14 kommuner i 2013 og 16 kommuner i 2014.

Nedenstående finansieringsoversigt med 7 deltagende kommuner i 2012.

Den kommunale medfinansiering består af et samlet økonomisk tilskud på 175.000 kr. og værdisat arbejde til 796.800 kr.

Status vedrørende forbrug af kulturudviklingsmidlerne  

Administrationens bemærkninger 

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et væsentligt projekt og et gennemtænkt koncept for tværkommunalt samarbejde, der kan medvirke til at udbrede og forankre arbejdet med skrive- og fortælleprojekter for børn i en bred regional sammenhæng.

Derfor foreslår administrationen, at ansøgningen godkendes. Budgettet forudsætter medvirken fra i alt 16 kommuner i 2014. Et evt. lavere deltagerantal vil betyde en regulering af budgettets variable poster.

Administrationspulje

Der har vist sig et særligt behov for at kunne etablere tværgående aktiviteter, såsom temadage og seminarer, hvor projektresultater og videnopsamling kan foregå i fora, hvor støttede projekter og andre uddannelsesinstitutioner og aktører på tværs af de enkelte projekter deltager. Det indstilles derfor, at administrationen bemyndiges til at anvende op til 400.000 kr. årligt af udviklingsmidlerne til afholdelse af seminarer, panelmøder og fremme af kulturaktiviteter i øvrigt indenfor kulturområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Under forbehold af regionsrådenes godkendelse er regionsrådsformændene i Region Nordjylland og Region Midtjylland blevet enige om at indgå en aftale om at yde gensidig rabat på behandlingen af somatiske patienter. Aftalen indfases over fire år, og fuldt indfaset medfører aftalen, at der gives 10 % rabat på den højtspecialiserede behandling (dog undtaget implantater og medicin, der afregnes til 100 % kostpris) og 30 % rabat på behandlingen på regions- og hovedfunktionsniveau.

Der har igennem en længere periode været drøftelser mellem regionerne med henblik på at nå frem til en aftale om reducerede mellemregionale afregningstakster. Der foreligger således en hensigtserklæring fra Danske Regioners bestyrelse den 17. januar 2011, der beskriver regionernes ønske om ændret mellemregional afregningsmodel.

På regionsrådsmøde den 22. juni 2011 blev det besluttet at sende forslag om ny model for mellemregional afregning til Region Nordjylland og Region Syddanmark. Principperne i forslaget var baseret på hensigtserklæringen fra Danske Regioners bestyrelse den 17. januar 2011. I forlængelse af det fremsendte forslag har der været drøftelser mellem de tre regioner, hvor det på møde den 27. oktober 2011 blev konstateret, at der ikke kunne opnås enighed om en fælles aftale.

Der har herefter været ført bilaterale drøftelser mellem regionsrådsformændene i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Der er enighed om at anbefale regionsrådene at indgå en rabataftale baseret på følgende principper:

Aftalen omfatter det somatiske sundhedsvæsen, hvor der gives 30 % rabat på behandlinger på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau, og 10 % rabat på højt specialiseret behandling. Rabatten på den højt specialiserede behandling gælder dog kun på selve behandlingen, så medicin og implantater afregnes som særydelser til 100 % kostpris. Aftalen indfases over fire år med start 1. juli 2011.

Aftalen fastholder således principperne i hensigtserklæringen fra Danske Regioner af 17. januar 2011 samt forslag om ændret mellemregional afregningsmodel til Region Nordjylland og Region Syddanmark, som blev godkendt til fremsendelse på regionsrådsmøde den 22. juni 2011.

Der er startet drøftelser med Region Syddanmark om muligheden for at indgå en bilateral rabataftale.

Økonomi 

Af nedenstående tabel 1 fremgår de økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland beregnet med udgangspunkt i regnskab 2010 i 2010 pris- og lønniveau.

Som det fremgår af tabel 1 kan Region Midtjylland, når aftalen er fuldt indfaset i 2015, forvente en mindreindtægt på ca. 43,5 mio. kr. i samhandlen med Region Nordjylland. Dette er dog en ”alt andet lige” betragtning, da blandt andet reduceret brug af private tilbud og ændrede patientstrømme som følge af aftalen kun vanskeligt kan vurderes. Derudover har der i de seneste år været en tendens til, at Region Midtjylland har haft faldende forbrug af højt specialiserede ydelser i Region Nordjylland, modsvaret af en stigning i forbruget af behandlinger på basis og regionsfunktionsniveau. Dette vil alt andet lige gøre aftalen mere fordelagtig for Region Midtjylland, end det fremgår af tabel 1.

Finansiering

Fra 2012 og frem forventes det, at aftalen med Region Nordjylland kan finansieres via yderligere hjemtrækninger fra Region Syddanmark.

Vedrørende finansiering for 2011 er det aftalt med Region Nordjylland, at den beregnede forventede besparelse for Region Nordjylland i 2011 fastlåses til 5,4 mio. kr., så rabatten først bliver aktivitetsafhængig fra 2012. Region Midtjyllands manko på 5,4 mio.kr. i 2011 indstilles afholdt af kassebeholdningen.

Det bemærkes, at aftalen har implikationer for beregning af økonomien i beslutning om decentralisering af budgetansvar for den mellemregionale samhandel på det højt specialiserede område. Der henvises til særligt dagsordenspunkt herom.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i notat af den 18. november 2011 anmodet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om frigivelse af Kvalitetsfondsmidler til DNU-projektet. I anmodningen anføres en række tilpasninger af DNU-projektet under forbehold for regionsrådets godkendelse. Den efterfølgende dialog med ministeriet har endvidere affødt yderligere tilpasninger i projektet. De tilhørende bevillingssager forelægges regionsrådet på møderne i januar og februar 2012, men regionsrådet anmodes allerede nu om at godkende den samlede handlingsplan for det videre arbejde.

1.0 Baggrund

Region Midtjylland har i notat af den 18. november 2011 anmodet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om frigivelse af Kvalitetsfondsmidler til DNU-projektet. Regionsrådet har samme dag modtaget en kopi af anmodningen.

Forud er gået en længerevarende dialog med ministeriet omkring DNU-projektet. COWI A/S har herefter på ministeriets anmodning foretaget et review af DNU-projektet med efterfølgende afrapportering i oktober 2011. Dette review affødte nogle uddybende spørgsmål fra ministeriets side, som besvares i notatet af 18. november 2011.

Notatet rummer samtidig en plan for tilpasning af DNU-projektet på udvalgte områder. Tilpasningen er naturligvis under forudsætning af regionsrådets godkendelse.

I forlængelse af notatet har der været en dialog med ministeriet, som er resulteret i yderligere tilpasninger af projektet.

Nogle af tilretningerne har bevillingsmæssige konsekvenser, og de tilhørende bevillingssager forelægges regionsrådet på møderne i januar og februar 2012. Af hensyn til den igangværende dialog med ministeriet og Rigsrevisionen vil det imidlertid være hensigtsmæssigt, at regionsrådet allerede nu godkender de ændringer, som anføres i notatet af 18. november 2011 og af den efterfølgende dialog med ministeriet.

2.0 Tilretninger af DNU-projektet jf. notat af 18. november 2011 og den efterfølgende dialog

Nedenfor anføres de områder, som ifølge planen for DNU-projektet skal tilpasses, og som skal godkendes af regionsrådet.

De enkelte områder er yderligere beskrevet i vedlagte notat af 18. november 2011 og i vedlagte bilag om økonomien i DNU-projektet.

Der er endvidere vedlagt et bilag, som viser de overordnede økonomiske rammer for DNU-projektet efter tilpasningerne samt de arealmæssige rammer.

På regionsrådsmødet i februar 2012 fremlægges det opdaterede anlægsoverslag for DNU-projektet.

2.1 Ændring i Besparelses- og prioriteringskataloget og ændring i reserver

Projektets økonomiske reserver er opdelt i en justeringsreserve, som Projektafdelingen har råderet over, og en risikopulje, som alene kan udmøntes med regionsrådets godkendelse. 

COWI anfører, at DNU-projektet bør have en reserve på 395 mio. kr.

Efter tilpasninger i projektet er der realiserede reserver på 588 mio. kr., hvoraf reserven på 5 % af håndværkerudgifterne udgør 198 mio. kr.

Herudover er der et Besparelses- og prioriteringskatalog på 129 mio. kr. Det vil sige i alt realiserede og potentielle reserver for 717 mio. kr.:

Tabel 1: Samlede reserver i DNU-projektet under forbehold for regionsrådets godkendelse

Tilpasningerne i projektet indebærer indløsning af emner i Besparelses og prioriteringskataloget samt ændring i risikopuljen som følge af ind- og udgående beløb.

Det opdaterede Besparelses- og prioriteringskatalog, som regionsrådet bedes forholde sig til, ser således ud: 

Tabel 2: Besparelses- og prioriteringskatalog (change request) december 2011 

Det aktuelle katalog indeholder således potentielle besparelser på ca. 129 mio. kr. Der pågår pt. et udredningsarbejde, som skal afdække yderligere besparelsesmuligheder og konsekvenserne af en eventuel indløsning.

Den opdaterede realiserede reserve fremkommer således:

Tabel 3: Økonomiske reserver december 2011  

Note: Kvadratmeteroptionerne vil blive realiseret i det omfang, økonomien tillader det. 

2.2 Ramme til projektforslaget for Delprojekt Akut

Regionsrådet godkendte på mødet den 16. november 2011 en økonomisk ramme for Delprojekt Akut på 1.842 mio. kr. Udarbejdelsen af projektforslaget for Akut viser en forventet økonomisk overskridelse af rammen på 67 mio. kr. Overskridelsen samt de øvrige tilpasninger nævnt i notatet af 18. november 2011 betyder, at rammen til Delprojekt Akut ønskes hævet med 29 mio. kr. til 1.871 mio. kr. (indeks 120,5).

2.3 Budget til medicoteknisk udstyr, it m.v

I tabel 4 og 5 vises det forventede budget til medicoteknisk udstyr, it m.v., samt hvordan budgettet er fremkommet.

I tilsagnsbetingelserne til DNU-projektet angives, at der skal afsættes 846 mio. kr. svarende til 14 % til it, medicoteknisk udstyr, m.v. Der er nu afsat 901 mio. kr. til denne post i projektet.

Prioriteringen af midlerne inden for de 901 mio. kr. er endvidere blevet genovervejet således, at der nu afsættes en betydelig større andel til medicoteknisk udstyr. Til gengæld reduceres budgettet til løst og teknisk inventar, logistikudstyr og kunst, som i stedet vil blive tilvejebragt via øget genanvendelse.

Under forbehold for regionsrådets godkendelse, ser budgettet således ud:

Tabel 4: Forventet budget til Medico-teknik, it m.v.

Note: Nogle budgetposter er fordelt på delprojekter, mens andre er placeret i centrale puljer.

Tabel 5: Tilpasning af budget til anskaffelser (Mio. kr., indeks 120,5)

2.4 Udskiftning af DNU-projektets ”tredje øje”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har stillet spørgsmål ved hensigtsmæssigheden i, at NIRAS både fungerer som bygherrerådgiver og ”Det tredje øje” på DNU-projektet.

Fordelen ved NIRAS’ dobbeltrolle er, at de har en stor indsigt i forhold til at varetage opgaven som ”tredje øje”. Ulempen er, at det er vanskeligere at opretholde objektiviteten i rollen som ”tredje øje”.

I lyset af dialogen med ministeriet foreslås det, at NIRAS ikke længere skal varetage rollen som ”tredje øje” i DNU-projektet, men at de stadig skal fungere som bygherrerådgiver.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som en del af en sammenhængende risikostyring for DNU-projektet udarbejder Rådgivergruppen DNU hvert kvartal en rapport til regionsrådet over de overordnede risici for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. I 3. kvartal 2011 fremhæver Rådgivergruppen 8 risikoemner, hvoraf de 2 er nye i forhold til 2. kvartal 2011.

Vedlagte risikorapportering for Det Nye Universitetshospital i Aarhus for 3. kvartal 2011 er udarbejdet af Rådgivergruppen DNU på baggrund af dialog med bl.a. Projektafdelingen. Rapporten beskriver og vurderer dels de 6 risikoemner, der var omtalt i sidste risikorapport, dels behandler den to nye risikoemner.

Nedenstående Tabel 1 giver et overblik over det samlede risikobillede, som Rådgivergruppen DNU tegner af DNU-projektet pr. 3. kvartal 2011.

I tabellen er de 8 risici oplistet. Risikoniveauet er vurderet på tre parametre: Økonomi, Tid og Kvalitet. Den overordnede betydning af farveskalaen er:

• Grøn = Ikke kritisk

• Gul = Observation

• Rød = Kritisk

Udviklingen i den enkelte risiko siden sidste kvartal er angivet.

Tabel 1: Oversigt over risikoniveau pr. 3. kvartal 2011 samt udvikling i forhold

til 2. kvartal 2011

For nærmere information om de enkelte risikoemner henvises til den vedlagte risikorapport.

Nedenfor suppleres risikorapporten med yderligere kommentarer.

Ad 4. Grundvandsforhold

De seneste geotekniske undersøgelser konstaterer, at grundvandsspejlet i DNU-området ligger højere end tidlige forventet og kan medføre merudgifter på ca. 25 mio. kr. Merudgiften forventes finansieret af DNU-projektets risikopulje. Jf. dagsordenspunkt til regionsrådet den 16. november 2011 vedrørende ”Status på anlægsøkonomi og økonomiske reserver på Det Nye Universitetshospital”. Udover den økonomiske konsekvens giver forholdet tidsmæssige risici i forhold til myndighedsgodkendelser. Der er løbende dialog med kommunen om løsninger vedrørende tilladelse til grundvandssænkning. Procestidsplan aftales med kommunen ultimo november 2011. Idet myndighedsbehandlingen indebærer en række undersøgelser og dokumentationer omkring grundvandsforhold, er det økonomiske risikobillede svagt skærpet i forhold til 2. kvartal 2011.

Ad 5. Overholdelse af budgetter og tidsplaner i forbindelse med udarbejdelse af dispositions- og projektforslag

Der er konstateret overskridelser af den økonomiske ramme i forbindelse med aflevering af dispositionsforslaget for Delprojekt Abdominal/Inflammation og projektforslaget for Delprojekt Akut.

Rammen for Delprojekt Abdominal/Inflammation er ca. 1,8 mia. kr. og på regionsrådsmødet den 10. november 2011 fik regionsrådet præsenteret et forslag til håndtering af uventede merudgifter på ca. 81 mio. kr.

Rammen for Delprojekt Akut er ca. 1,8 mia. kr. Færdiggørelsen af projektforslaget for delprojektet har afsløret uventede merudgifter på pt. ca. 67 mio. kr. Den endelige merudgift kendes ikke på nuværende tidspunkt, idet der fortsat arbejdes på at reducere i delprojektets økonomi. Regionsrådet har fået en foreløbig orientering om status på delprojektet på regionsrådsmødet den 10. november 2011.

Eftersom delprojekt Akut er det første større delprojekt, der når færdiggørelse af projektforslaget, giver overskridelsen anledning til ekstra opmærksomhed, da muligheden for en overskridelse af rammen på de øvrige delprojekter af samme årsag ikke kan afvises. Potentielt løber en sådan overskridelse for alle efterfølgende delprojekter op i en overskridelse på anslået 150 mio. kr. for hele DNU-projektet.

Projektforslaget forelægges regionsrådet primo 2012 og ikke i december 2011, som angivet i dagsordenspunktet til den 10. november 2011. Ved forelæggelsen vil der blive fremlagt forslag til håndtering af den resterende budgetoverskridelse i Delprojekt Akut, og man vil også adressere den potentielle overskridelse i de øvrige delprojekter. Løsningsmulighederne er kvalitetsbesparelser, træk på risikopuljen og identifikation af nye emner til besparelses- og prioriteringskataloget.

Rådgivergruppen DNU påpeger i kvartalsrapporten at det, med udgangspunkt i de besparelser som DNU-projektet allerede har været igennem, er svært at finde kompenserende besparelser uden at påføre projektet kritiske kvalitetsnedsættelser. Projektafdelingen vurderer, at der på trods af forslagene til håndtering af budgetoverskridelsen er tale om et projekt, hvor de fleste hovedkoncepter fastholdes bl.a. vedrørende rumstandarder, fleksibilitet, bæredygtighed etc.

Projektafdelingen er enige i, at risikobilledet er skærpet på økonomi, tid og kvalitet i forhold til sidste kvartalsrapport, men at der er forslag til risikoreducerende tiltag, der kan håndtere udfordringen. (jf. dagsordenspunkt til regionsrådet 10. november 2011).

Projektafdelingen har anmodet Rådgivergruppen om at skærpe fokus på kvalitetssikring af økonomistyringen i projektet.

Ad 6. Tidsmæssige risici i forbindelse med hovedforsyningsanlæg (el, vand, varme, køl, fibernet)

Aftaler med forsyningsselskaberne omkring ekstern finansiering af hovedforsyningsanlæg forventes fremlagt til behandling i regionsrådet primo 2012.

NRGI har bekræftet, at de agter at indgå aftale om el-forsyningen således, at tilslutningsbidraget for det offentlige net kan indregnes i taksterne. Energitilsynet har skriftligt tilkendegivet, at en sådan løsning kan godkendes. Endelig aftale skal godkendes i NRGI´s bestyrelse.

AffaldVarme har bekræftet, at de agter at indgå aftale om varmeforsyningen på DNU således, at tilslutningsbidraget for det offentlige net kan indregnes i taksterne. Energitilsynet har behandlet forslaget og tilkendegivet, at en sådan løsning kan godkendes. Endelig aftale skal godkendes af Aarhus Kommune.

I forhold til el og varmeforsyning udestår således endnu enkelte punkter i forhold til den endelige aftaleindgåelse.

Rådgivergruppen DNU fortsætter hovedprojekteringen på vand, køl, fibernet og luftarter. Der kan ikke opnås forsyningsaftaler vedrørende disse forsyninger, hvorfor disse forudsætter egenfinansiering af regionen.

Sammenfattende er risikobilledet forbedret vedrørende økonomi og tid siden 2. kvartal 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som en del af styringen af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal hospitalets projektafdeling og den gennemgående rådgiver udarbejde kvartalsvise risikorapporter til regionsrådet. Rapporterne skal sikre, at der sker en tæt opfølgning på projektets økonomi og tidsplaner.

Ifølge styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg skal bygherrerådgiveren fire gange årligt lave en risikorapportering til regionsrådet. I rapporten indgår en beskrivelse af risikostyringens formål, en status for alle risici og en beskrivelse af de største enkeltrisici.
 
Der er nu udarbejdet en risikorapport for 3. kvartal 2011. Rapporten er udarbejdet af den gennemgående bygherrerådgiver (Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard) på baggrund af dialog med Projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.
 
Risikorapporten for 3. kvartal 2011
Risikovurderingen er baseret på en model, hvor den enkelte risiko er markeret med grøn, gul eller rød zone. For hver enkelt risiko er der beskrevet de mulige tiltag for at minimere risikoen. Målet er først og fremmest at håndtere de risici, som er placeret i de gule og røde zoner.

• Grøn zone = ikke kritisk

• Gul zone = under observation

• Rød zone = kritisk

Samlet set er det vurderingen, at antallet af risici i projektet på nuværende stadie er relativt begrænset, da kun 2 risici er placeret i den gule zone. Der er ingen risici i rød zone. Siden rapporten for 2. kvartal 2011 er der desuden identificeret 3 nye risici.

Tabel 1. Oversigt over risici i projektet

Udviklingen i risici siden sidste kvartalsrapport

Siden risikorapporten for 2. kvartal 2011 er risikoen vedrørende p-husgrunden løst, da regionen har indgået en aftale med kommunen om et køb af grunden. I forhold til de to risici vedrørende implementering og prioritering af it-løsninger og medicotekniske løsninger er status uændret. Projektafdelingen har derfor fortsat fokus på de to områder, som især skal håndteres under projektforslagsfasen for akutcenteret. Det vil sige omkring årsskiftet 2012/2013.

Nye risici siden sidste kvartalsrapport

Siden den 2. kvartalsrapport for 2011 er der identificeret 3 nye risici.

1. Jordbundsforhold under det nye Akutcenter

I projektet er der forudsat en forureningsgrad under det nye Akutcenter svarende til klasse 2 jord (lettere forurenet jord). Der er nu iværksat en geoteknisk undersøgelse, som viser, at funderingsforholdene er uproblematiske i byggefeltet. Der er dog foreløbig konstateret en mindre forurening i byggefeltet.  Risikoen anses ikke for kritisk, men såfremt forureningsgraden er større, vil det kunne betyde øgede udgifter hertil. Der vil blive fulgt op på forureningens omfang og -grad i takt med at undersøgelserne skrider frem. Undersøgelserne forventes afsluttet i 1. kvartal 2012.

2. Konsekvenser af omstillingsplanen

Bygherrerådgiveren har udarbejdet en analyse af omstillingsplanens konsekvenser for patientfremskrivningen og det fremtidige kapacitetsbehov på hospitalet. Analysen viser, at omstillingsplanen medfører et behov på 600 kvadratmeter mere nybyggeri i Akutcenteret. Øgningen skyldes en øget tilgang af patienter fra Regionshospitalet Silkeborg - en tilgang, som ikke opvejes af de funktioner, som flytter ud af Regionshospitalet Viborg. De 600 kvadratmeter forventes dog at kunne indarbejdes i de foreliggende udbygningsplaner for Akutcenteret (ca. 19.000 kvadratmeter). Risikoen anses derfor ikke for kritisk. Risikoen vil blive håndteret i forbindelse med projekteringen af Akutcenteret. Projekteringen er planlagt i perioden 1. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013.

3. Opbygning af dokumentationssystemer

Projektafdelingen og bygherrerådgiveren har i 3. kvartal 2011 udarbejdet en projekteksekveringsmanual (projekthåndbog), som uddybende beskriver roller og ansvarsfordeling i projektet. Manualen beskriver også en række krav til dokumenthåndtering, både internt i projektafdelingen og eksternt til rådgivere, entreprenører og leverandører. Der er dog endnu ikke lavet en endelig aftale om et fælles dokumenthåndteringssystem, hvilket kan betyde, at der udveksles forkerte informationer mellem parterne. Risikoen anses dog ikke som kritisk, og forventes løst i 4. kvartal 2011.

I den vedlagte risikorapport er risikostyringen yderligere uddybet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for sundhed og forebyggelse har offentliggjort produktivitetsopgørelsen for 2010.

Region Midtjylland har fra 2009 til 2010 haft en produktivitetsstigning på 4,4 %. Regionen ligger dermed væsentligt over niveauet i økonomiaftalen for 2010, i hvilken der er aftalt en produktivitetsstigning på 2,0 %.

Hospitalerne i Region Midtjylland havde i 2010 et relativt produktivitetsniveau på 100, hvilket svarer til det landsgennemsnitlige niveau. Dette er en reduktion i forhold til det relative produktivitetsniveau i 2009. Reduktionen er en konsekvens af en indsnævring, hvor de førhen mindst produktive regioner har forbedret deres produktivitet.

Ministeriet for sundhed og forebyggelse har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af hospitalernes produktivitet i 2010. Det er 7. år i træk, at der udarbejdes tal herom.

Undersøgelsen har til formål at skabe fokus på, hvordan sundhedsvæsenets ressourcer anvendes. Den er blevet til i et samarbejde mellem Danske Regioner, regionerne, Finansministeriet og Ministeriet for sundhed og forebyggelse.  

Faktisk produktivitetsudvikling 2009 til 2010 

Den nedenstående tabel 1 viser udviklingen fra 2009 til 2010 i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for hospitalerne i landets 5 regioner.

Tabel 1. Den faktiske udvikling i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for regionernes hospitaler fra 2009 til 2010.   

Kilde: Bagvedliggende datamateriale til rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – syvende delrapport. 

Note: Ved beregningerne af produktionsværdier er anvendt faste DRG-priser (2010-priserne) for aktiviteten i både 2009 og 2010.  

I Region Midtjylland stiger produktiviteten fra 2009 til 2010 med 4,4 %. Dette er væsentligt over det forudsatte i økonomiaftalen 2010 på 2,0 %.

Relativ produktivitetsudvikling 2009 til 2010

Som det fremgår af tabel 1, er det samlede landsresultat for produktivitetsundersøgelsen for 2010 præget af en stor produktivitetsstigning på 5,6 % fra 2009 til 2010. Bag denne store produktivitetsstigning ligger en indsnævring, hvor de historiske forskelle i produktivitetsniveauer mellem Øst- og Vestdanmark tenderer til at blive mindre jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Regionernes produktivitetsniveau 2009 og 2010

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – sjette delrapport og syvende delrapport.    
Note: Tabel 1 viser, at produktiviteten stiger hurtigere i Region Midtjylland end i Region Syddanmark. Tabel 2 viser produktivitetsresultaterne relativt og er ikke beregnet med faste DRG-priser (som det er tilfældet i tabel 1). Når der i tabel 2 er et mindre fald i den relative produktivitet for Region Syddanmark i forhold til i Region Midtjylland, skyldes det således, at DRG-takstændringerne fra 2009 til 2010 har været relativt gunstigere for Region Syddanmark end for Region Midtjylland.   

Hospitalerne i Region Midtjylland i 2010 lå samlet på niveau med landsgennemsnittet. Region Syddanmark har et produktivitetsniveau på 104, mens Region Nordjylland har et produktivitetsniveau på 93.

Den markante stigning i produktiviteten i regionerne øst for Storebælt medfører, at den relative produktivitet i landets øvrige regioner jf. tabel 2 fremstår faldende. Dette sker på trods af, at Region Midtjyllands produktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 4,4 % som nævnt oven for ligger væsentligt over økonomiaftalens forventning på 2,0 %.

Baggrunden for dette er den nævnte indsnævring af de historiske produktivitetsforskelle, der bevirker, at alle regionernes produktivitetsindeks bevæger sig mod 100 (Region Nordjylland undtaget) jf. tabel 2.

Omstillingsplanen

Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog den 23. februar 2011 ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012”. En væsentlig del af beslutningerne heri har taget udgangspunkt i planen "Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland", hvor der er lagt op til væsentlige samlinger af aktivitet på færre afdelinger i regionen.
 
Den modelberegning, der er udført af denne aftales betydning for hospitalernes produktivitet, beregner en stigning i regionens somatiske hospitalers produktivitet på 5 indekspoints, når ændringerne er fuldt indfasede. Disse tilretninger er differentieret mellem de enkelte hospitaler på en sådan måde, at produktivitetsforskellene imellem regionens hospitaler vil blive indsnævret i de kommende års produktivitetsmålinger. Omstillingsplanen har således stillet højere krav til budgetreduktioner og/eller aktivitetsstigninger for de hospitaler, der har haft en relativt lav produktivitet, mens kravene har været mildere til hospitaler med en høj produktivitet.

Udover forbedringerne, som kan forventes som følge af omstillingsplanen, vil andre beslutninger bevirke, at Region Midtjyllands produktivitet stiger yderligere. Ved udarbejdelsen af Region Midtjyllands aktivitetsbudgetter er der således indarbejdet en ubetalt produktivitetsstigning på yderligere 2 %. Herudover kan der forventes yderligere produktivitetsstigning i 2011 og frem som følge af den spareplan, der blev indarbejdet i det budget for 2011, der blev vedtaget af regionsrådet den 29. september 2010.

Region Midtjyllands produktivitetsstigning må dog relativt betragtet forventes at blive mindre end summen af disse produktivitetsstigninger: Det må således forventes, at der lige som for 2009 til 2010 også vil være produktivitetsstigninger i de andre regioner fra 2010 til 2011.

Produktivitet på hospitalsniveau 

Ministeriet for sundhed og forebyggelses rapport beskriver også produktiviteten på hospitalsniveau jf. rapportens afsnit 2.4.

Opgjort i faktiske produktivitetsstigninger fra 2009 til 2010 er der ingen hospitaler i Region Midtjylland, der har præsteret produktivitetsfremgange fra 2009 til 2010 på mindre end 3,0 %.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Aarhus Universitet vil med indgåelsen af et nyt aftalekompleks for samarbejdet på sundhedsområdet give hinanden håndslag på at videreføre det allerede velfungerende og unikke samarbejde mellem de to parter. Konstruktionen i det nye aftalekompleks indebærer, at forskningsindsatsen på regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet, intensiveres, samt at folkesundhedsområdet i Region Midtjylland inddrages i de overordnede aftaler med Aarhus Universitet. Indgåelsen af aftalekomplekset understøtter således udviklingen af et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, hvor alle borgere i regionen sikres adgang til forskningsbaseret behandling på højt internationalt niveau.

Etableringen af en ny lægeuddannelse ved Aalborg Universitet samt et øget fokus på at fremme forskningsaktiviteten på regionshospitalerne, i regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland har medført et behov for opdatering af det eksisterende aftalegrundlag for samarbejdet på sundhedsområdet mellem Aarhus Universitet og hospitalsvæsenet i Region Midtjylland.

Med indgåelsen af det nye aftalekompleks skabes en unik konstruktion, hvor det samlede sundhedsvæsen i regionen indgår i samarbejdet med Aarhus Universitet. Herved sikres borgere i hele regionen adgang til forskningsbaseret behandling på højt internationalt niveau. Der er udarbejdet et forslag til et nyt aftalekompleks for samarbejdet mellem universitetet og regionen, jf. bilag.

De væsentligste ændringer i forhold til det tidligere aftalekompleks er følgende:

• Forskningsledelsesansvaret ved regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet løftes fremover af Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, ligesom det har været for Aarhus Universitetshospital i mange år.

• Indførelse af ny ledelsesstruktur bestående af Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) og to koordinationsudvalg for henholdsvis hospitalerne og folkesundhedsområdet.

• Intensiveret samarbejde mellem universitetet og henholdsvis hospitalsvæsenet og folkesundhedsområdet i Region Midtjylland.

• Region Nordjylland udgår med udgangen af 2012 af samarbejdet i Aarhus Universitetshospital.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra universitetet samt regionshospitalerne og universitetshospitalet i Region Midtjylland har medvirket i arbejdet med udarbejdelsen af det nye aftalekompleks.

Aftalekomplekset

Aftalekomplekset omfatter en hovedaftale samt en række underliggende aftaler, jf. nedenstående figur.

 Den strategiske partnerskabsaftale er allerede indgået. Ovenstående figur omfatter udelukkende aftaler inden for regi af velfærdsydelser og dækker således ikke de mange samarbejdsrelationer indgået i regi af regional udvikling.

Der er aftaler, som fortsat er under udarbejdelse. Status for disse aftaler er følgende:

• Arbejdet med en ny aftale på folkesundhedsområdet er i gang, og der forventes at foreligge udkast til en aftale ultimo 2011.

• Arbejdet med en aftale for professorer ved regionshospitalerne forventes igangsat ultimo 2011/primo 2012.

• I og med at den nye studieordning for lægeuddannelsen på Aarhus Universitet endnu ikke er fuldt ud på plads for alle semestre, er det ikke muligt at udarbejde en endelig aftale mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland vedrørende refusion for varetagelse af klinisk studenterundervisning af lægestuderende. Arbejdet med udarbejdelse af en interimaftale (midlertidig), som beskriver rammerne for refusion for de første to semestre på uddannelsen er i gang, og der forventes at foreligge udkast til en aftale ultimo 2011. I forhold til hospitalernes refusion for varetagelse af klinisk studenterundervisning i efterårssemestret 2011 vil afregningen ske i henhold til den hidtidige model. Såfremt refusionsbeløbet ved afregning med den nye model viser sig at afvige fra de opgjorte beløb, vil der ske en efterregulering i 2012.

Den videre proces

Det første møde i Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) (den foreslåede afløser for Kontaktudvalget) planlægges afholdt primo januar 2012. LUR vil på dette møde blandt andet skulle fastlægge rammerne for udmøntningen af de 17 mio. kr., som jf. Aftale om Budget 2012 for Region Midtjylland er afsat til styrkelse af den sundhedsvidenskabelige forskning i Region Midtjylland. Et forslag vedrørende udmøntning af de tværgående indsatsområder vil herefter blive forelagt regionsrådet til godkendelse forventeligt 21. marts 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet ønskede med vedtagelsen af budgetforliget for 2012 at se en beskrivelse af de enkelte hospitalers forskningsprofiler.

I vedlagte bilag præsenteres en foreløbig forskningsprofil for regionshospitalerne, Præhospitalet og regionspsykiatrien.

Formålet med forskningsprofilerne er at styrke forskningen og koordinere den på tværs af regionen.

Regionsrådet ønskede med vedtagelsen af aftale om budget 2012 at se en beskrivelse af de enkelte hospitalers forskningsprofiler inden årets udgang.

Region Midtjylland og Aarhus Universitet har i gennem længere tid haft fokus på at styrke forskningen ved regionshospitalerne, Præhospitalet og regionspsykiatrien.

Et led i denne bestræbelse er at beskrive regionshospitalernes, Præhospitalets og regionspsykiatriens forskning og satsning på udvalgte forskningsområder. Disse beskrivelser har resulteret i forskningsprofiler, som for hvert regionshospital, Præhospitalet og regionspsykiatrien indeholder en forskningsstrategi og en omtale af deres forskningsindsats.

Derudover præsenteres tre tværgående forskningsområder, som hospitalerne samarbejder om. Til sidst præsenteres initiativet om, at et speciale eller en afdeling ved et regionshospital kan opnå status af universitetsklinik.

Formålet med forskningsprofilerne er, at de skal bruges til at fastlægge en strategi for:

• Akademisk oprustning på de enkelte regionshospitaler, Præhospitalet og i regionspsykiatrien.

• Koordinering af forskningen på tværs af regionen.

• Igangsættelse af forskningsprojekter og koordinering af projekter finansieret af regionens sundhedsvidenskabelige forskningsfond.

• Etablering af professorater ved regionshospitalerne og regionspsykiatrien og på sigt også Præhospitalet.

• Fastlæggelse af tilknytningsformer til Aarhus Universitet.

Derudover er der også fokus på, at strukturreformens dannelse af Region Midtjylland har skabt et stort befolkningsgrundlag på 1,25 mio. borgere, hvilket muliggør nogle spændende forskningsperspektiver.

På tilsvarende måde har Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning og regionsrådets akutplan, hospitalsplan og omstillingsplan medført, at regionshospitalerne efterhånden har udviklet særegne hospitalsidentiteter med unikke behandlingstilbud. Det skaber nogle stærke faglige miljøer, som gør det oplagt at styrke den kliniske og patientnære forskning. Regionshospitalernes forskningsprofiler afspejler den udvikling, og mange af deres tunge forsknings- og spydspidsområder er inden for netop de specialer, hvor de er blevet tildelt regions- og højtspecialiserede funktioner.

Region Midtjylland er i konkurrence med de andre regioner og udlandet om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, hvor et stærkt forskningsmiljø og en klar hospitalsstrategi om forskning og udvikling er et blandt flere konkurrenceparametre. Derudover forventer man en stigende konkurrence om fremtidens patienter, der via internettet og patientforeninger, vil sammenligne hospitalernes kvalitet og behandlingstilbud på tværs af ind- og udland.

Det vedlagte bilag indeholder en foreløbig forskningsprofil for alle regionshospitaler, Præhospitalet og regionspsykiatrien. Forskningsprofilerne skal opfattes som et dynamisk instrument, som vil indgå i den løbende proces med at styrke forskningen.

Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet vil løbende følge op på hospitalernes forskningsprofiler, og de tværgående forskningssamarbejder. Regionsrådet vil i marts 2012 blive præsenteret for en nærmere beskrivelse af de tre tværgående forskningsprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2007 blev det besluttet at igangsætte et forsøg med udvidet rygudredning. Forsøgsordningen udløber med udgangen af 2011. Det foreslås, at ordningen forlænges med et halvt år med henblik på at kunne give en samlet vurdering af perspektiverne for udvidet rygudredning.  

Den udvidede rygudredning blev besluttet som forsøgsordning i 2007, og projektperioden er af flere omgange blevet forlænget.

Forsøgsordningen har til formål at kunne tilbyde rygpatienter en hurtigere og mere effektiv udredning med henblik på tidligere behandling og hurtigere helbredelse.

Ordning under evaluering

Ordningen for udvidet rygudredning er i øjeblikket under administrativ evaluering. Hidtil er der gjort erfaringer med ordningen i forhold til fysioterapiområdet, og det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at kvalificere disse erfaringer yderligere. Derudover er der behov for, at der sker en yderligere evaluering og udredning af ordningen i regi af kiropraktorer. Derfor indstilles det, at projektperioden for den udvidede fysioterapeutiske rygudredning forlænges indtil 30. juni 2012. Dette giver mulighed for, at der i foråret 2012 kan gives en samlet vurdering af ordningen med udvidet rygudredning i regi af både fysioterapeuter og kiropraktorer i forhold til, om en ordning med udvidet rygudredning skal gøres permanent.  

Administrationen har modtaget tilbagemelding om den nuværende ordning fra Samarbejdsudvalget for fysioterapi, der er positive overfor forsøgsordningen, i det de samtidig anbefaler, at forsøgsperioden forlænges med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget yderligere.

Administrationen har modtaget tilbagemelding om den nuværende ordning fra Samarbejdsudvalget for kiropraktik, der anbefaler, at såfremt ordningen forlænges, skal udvidet rygudredning vurderes både i forhold til kiropraktorer og fysioterapeuter.

Økonomi

Finansieringen af forlængelsen på forventeligt 100.000 kr. sker inden for eksisterende budgetter.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den overordnede vurdering er, at der er strukturel balance i driftsøkonomien på sundhedsområdet. Det er endvidere vurderingen, at forudsætningerne om besparelser i det vedtagne budget 2011 samt virkningen af omstillingsplanen i 2011 er slået igennem, dog enkelte steder med mindre forsinkelser og ved forbrug af budgetoverførsler fra 2010 til 2011.

For socialområdet foreslås der budgetreguleringer svarende til den forventede aktivitet. For sundhedsområdet, Regional Udvikling og Fælles formål forventes der mindreforbrug eller budgetoverholdelse på samtlige bevillinger, og der sker derfor ikke budgetreguleringer på disse områder.

Der tages stilling til overførsler af mer/mindre udgifter og indtægter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011. Der er for anlægsområdet og Regional Udvikling tale om væsentlige betalingsforskydninger, som forventes søgt overført til budget 2012.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling efter fordelingsprincipper, der er fastsat i bemærkningerne til budget 2011. 

I henhold til regionsloven må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter eller indtægter for regionen, før regionsrådet har afgivet bevilling. Dette medfører, at en overskridelse af en bevilling, kræver en tillægsbevilling fra regionsrådet.

I lighed med tidligere år gennemføres der derfor inden udgangen af året en budgetreguleringssag. Det er alene bevillinger med forventede merudgifter og merindtægter, der reguleres og dermed hverken mindreudgifter eller mindreindtægter. Budgetreguleringen sker alene i forhold til budgettet for 2011. Der tages endelig stilling til overførsler af mer- og mindreforbrug i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011.

Det er alene for socialområdet, at der foreslås budgetreguleringer i indeværende år. For sundhedsområdet, Regional Udvikling og Fælles formål forventes der mindreforbrug eller budgetoverholdelse på samtlige bevillinger, og der sker derfor ikke budgetreguleringer på disse områder. Der indstilles derudover en række budgetneutrale bevillingsændringer.

1. Sundhedsområdet

I tabel 1 er vist økonomien i 2011 for sundhedskredsløbet. Vedlagte Økonomirapport giver en uddybende gennemgang af sundhedsområdets driftsøkonomi. I forhold til det korrigerede budget forventes mindre indtægter på 50 mio. kr., mindre driftsudgifter på 143,5 mio. kr. og mindre anlægsudgifter på 399,8 mio. kr. Overskuddet på driften og anlægsområdet skyldes først og fremmest betalingsforskydninger, som søges overført til 2012 i henhold til regionsrådets regler om budgetoverførsler. Det forventede resultat påvirker likviditeten positivt i 2011 med 493,3 mio. kr.

Tabel 1. Sundhedskredsløbets økonomi 2011

Noter:

1. Det vedtagne budget 2011 tillagt tillægsbevillinger, som regionsrådet har godkendt som følge af reguleringer for lovændringer og overførsel af mer- eller mindreforbrug i budget 2010.

2. Det forventede resultat for renteudgifter 2011 er ikke fordelt på de tre finansieringskredsløb. Samlet forventes mindreudgifter på 47 mio. kr., hvoraf en væsentlig andel skal henføres til sundhedskredsløbet.

Finansiering

Der forventes mindreindtægter på 50 mio. kr. vedrørende den kommunale medfinansiering, som er en del af finansieringsgrundlaget. Vurderingen er uændret i forhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2011.

Driftsudgifter

I forhold til det korrigerede budget forventes et overskud på 143,5 mio. kr. En forbedring på 34 mio. kr. i forhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2011. Hovedforklaringen på denne afvigelse er:

• De somatiske hospitaler forventer mindreudgifter på 48,3 mio. kr. (vurderingen var 29,1 mio. kr. ved 3. kvartalsrapport). Det bemærkes, at de somatiske hospitaler under et fik overført 102 mio. kr. fra budget 2010 til budget 2011. Det forventede resultat for 2011 viser, at alle hospitaler forventes at nå sparemålet i det vedtagne budget 2011 og i forbindelse med omstillingsplanen, dog med en mindre forsinkelse på Regionshospitalet Randers og ved brug af budgetoverførsler fra 2010 til 2011.

• Forventede merudgifter på de somatiske fællesudgifter/-indtægter på 3,9 mio. kr. (vurderingen var et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. ved 3. kvartalsrapport). Der er her tale om en række vanskeligt styrbare områder. Årsagen til ændringen skyldes primært udgifterne til hovedfunktionsbehandlingen for Behandling over regionsgrænser. Bemærk, at området tilføres 5,4 mio. kr.,finansieret af kassen, på særskilt dagsordenspunkt om ”Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.

• Præhospitalet forventer et overskud på 16,8 mio. kr., svarende til 3. kvartalsrapport.

• Behandlingspsykiatrien forventer et mindreforbrug på 30 mio. kr., en forbedring på 5 mio. kr. i forhold til 3. kvartalsrapport. Det bemærkes, at psykiatrien fik overført 40 mio. kr. fra 2010 til 2011. Det forventede resultat for 2011 viser, at behandlingspsykiatrien forventes at nå sparemålet i det vedtagne budget 2011 og i forbindelse med omstillingsplanen.

• For nære sundhedstilbud forventes mindreudgifter til tilskudsmedicin på 42 mio. kr. og til praksissektoren et overskud på 1,5 mio. kr. (vurderingen for henholdsvis tilskudsmedicin og praksissektor var 25,0 og 4,3 mio. kr. ved 3. kvartalsrapport) Den positive udvikling i udgifterne til tilskudsmedicin fortsætter. Området for nære sundhedstilbud er samlet forbedret med 14,2 mio. kr.

• De administrative afdelinger, der henføres til sundhedsområdet, forventes budgetbalance. De administrative afdelinger, hvor udgiften deles mellem de tre finansielle kredsløb, forventes et samlet overskud på 8,8 mio. kr. Overskuddet skyldes ekstraordinære indtægter i forbindelse med overtagelsen af tjenestemænd.

Ses de vanskelige styrbare områder under de somatiske fællesudgifter/-indtægter og nære sundhedstilbud under ét, er der balance mellem det korrigerede budget og det forventede regnskabsresultat. Der er samlet set strukturel balance i sundhedsområdets driftsøkonomi i 2011.

Økonomiaftalen for sundhedsområdet

I aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om økonomien for 2011 forudsættes det, at den aftalte driftsudgiftsramme holdes både i budget og regnskab. Region Midtjyllands driftsbudget for 2011 svarer til regionens forholdsmæssige andel af den aftalte ramme.

Regionsrådet godkendte i henhold til reglerne om overførselsadgang i maj 2011, at der overføres 208 mio. kr. fra 2010 til 2011. Dermed øges regionens forbrugsmulighed med et tilsvarende beløb. Dette løses ved:

• At der forventes overført fra budget 2011 til budget 2012 et beløb svarende til ca. 140 mio. kr. (øget med 20 mio. kr. i forhold til vurderingen i kvartalsrapporten pr. 30. september 2011).

• At der flyttes udgifter til anskaffelser for ca. 70 mio. kr. fra sundhedsområdets driftsramme til anlægsrammen.

Renteudgifter

Det bemærkes, at der i tabel 1 ikke er indarbejdet et skøn over de forventede renteudgifter i 2011, der skal henføres til sundhedsområdet. Regionens samlede renteudgifter forventes at blive 47 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes, at den variable rente er på et historisk lavt niveau. Renteudgifterne skal fordeles mellem de tre finansieringskredsløb, hvilket kræver en nærmere teknisk udregning. Derfor er ændringerne ikke indregnet i tabel 1, 2 og 3. Det lavere renteniveau i 2011 modsvarer de lavere indtægter på finansieringssiden, hvorfor der samlet ikke er nogen likviditetspåvirkning.

Anlæg

Afvigelsen på anlægsudgifterne forventes fortsat at være et mindreforbrug på 399,8 mio. kr. jf. opgørelsen i kvartalsrapporten pr. 30. september 2011.

2. Socialområdet

I tabel 2 er vist økonomien 2011 for socialområdet. Samlet forventes nettomeromkostninger på 4,6 mio. kr. En forbedring på 0,8 mio. kr. i forhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2011.

Tabel 2. Økonomien 2011 for socialområdet

Kommunale takstbetalinger

Vurderingen af de kommunale takstbetalinger er reduceret med 8,1 mio. kr. i forhold til vurderingen i kvartalsrapporten pr. 30. september 2011. Det forventes nu, at takst-merindtægterne bliver på 133,9 mio. kr. mod 142,0 mio. kr. i kvartalsrapporten.

Driftsomkostninger

De samlede nettomerdriftsomkostninger vurderes til 138,5 mio. kr. i forhold til 147,3 mio. kr. i kvartalsrapporten pr. 30. september 2011. Et fald i de forventede merdriftsomkostninger på 8,8 mio. kr.

Anlægsudgifter

Afvigelsen på anlægsudgifterne forventes fortsat at være et mindreforbrug på 46,6 mio. kr. jf. opgørelsen i kvartalsrapporten pr. 30. september 2011. 

3. Regional Udvikling

I tabel 3 er vist økonomien 2011 for Regional Udvikling. Der er i det korrigerede budget 2011 overført 208,2 mio. kr. fra budget 2011. Der forventes et overskud på 190,6 mio. kr. i 2011, som søges overført til 2012. Der er først og fremmest tale om bevilgede, men ikke udmøntede midler på erhvervsområdet. Vurderingen er uændret i forhold til 3. kvartalsrapport.

Tabel 3. Økonomien 2011 for Regional Udvikling

4. Gennemsnitslikviditeten

Som det fremgår af tabellerne 1, 2 og 3 er der en positiv likviditetspåvirkning på 493,3 mio. kr. fra Sundhedsområdet, 42,0 mio. kr. fra Socialområdet og 190,6 mio. kr. fra Regional Udvikling. Der er i alt en positiv likviditetspåvirkning på 725,9 mio. kr.

Den nuværende vurdering er et niveau på omkring 1.400 mio. kr. ved udgangen af 2011. Ud over ovenstående er dette niveau påvirket af, hvordan udbetalinger og indbetalinger fordeles hen over årsskiftet.

5. Bevillingsændringer

I forbindelse med budgetreguleringssagen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 18 Budgetregulering af socialområdet

Det indstilles, at der gives bevilling til bevillingsområder med forventede merudgifter og merindtægter, da bevillingsoverskridelser kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådet.

For socialområdet drejer det sig om bevillingen Driftsomkostninger med forventede merudgifter på 138,5 mio. kr., som foreslås finansieret af øgede kommunale takstbetalinger.

Skemaerne 1 – 5, 9 – 10 Fordeling af puljen ”lov og cirkulæreprogram til senere udmøntning”

Midtvejsreguleringen, som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2011, blev for det somatiske område afsat på en pulje til senere udmøntning i forbindelse med kvartalsrapporten pr. 30. juni 2011. Puljen fordeles fuldt ud med skemaerne, og midtvejsreguleringen for 2011 er hermed tilendebragt.

Skemaerne 6 – 8, 11 - 17 og 19 - 20
Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 24. august 2011 konkrete principper for decentralisering af budgetansvar inden for de udvalgte områder. Hospitalerne og administrationen har efterfølgende arbejdet videre ud fra disse principper, således at der i nærværende sagsfremstilling kan fremlægges de budgetændringer, der er en forudsætning for implementeringen af de nye økonomiske styringsmodeller.

Regionsrådet vedtog på mødet den 24. august 2011 principperne for nye økonomiske styringsmodeller. Administrationen og hospitalerne har efterfølgende arbejdet videre ud fra disse principper i en række arbejdsgrupper. På baggrund af arbejdet i disse arbejdsgrupper beskriver det vedlagte notat ”Budgetændringer, som følge af nye økonomiske styringsmodeller” de udmøntninger af budgetbeløb, som de nye økonomiske styringsmodeller medfører.

De principper, der blev besluttet på mødet den 24. august 2011, medfører økonomireguleringer på følgende områder:

• Inden for samhandelsområdet og privathospitaler overføres de samlede indtægts- og udgiftsbudgetter til højt specialiseret behandling. Ved ændringer i forhold til budgettet bærer Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt 75 % af ansvaret, mens ansvaret for de resterende 25 % fortsat placeres centralt.

Det betyder, at hvis indtægterne stiger eller udgifterne falder i forhold til budgettet afleverer Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt 25 % af merindtægten/mindreudgiften til den centrale regionskasse. Hvis indtægterne falder eller udgifterne stiger, tilføres hospitalet 25 % af det samlede indtægtsfald/udgiftsstigning fra den centrale regionskasse. Dette deler gevinst/tab og sikrer en marginal afregning på 75 %.

• Budgetansvaret for kontoen for udgifter til medicin til særlige patientgrupper decentraliseres, idet patientkredsen er velafgrænset og udgifterne fra år til år stabile.

• Inden for patientforsikring fastholdes det overordnede budgetansvar centralt, dog får det enkelte hospital en selvrisiko på 100.000 kr. pr. erstatningssag.

• Indtægter for specialiseret ambulant genoptræning decentraliseres til hospitalerne. Taksterne for dette område er fastsat i lovgivningen og erfaringsmæssigt højere end de faktiske udgifter. Det betyder, at ved aktivitetsnedgang i forhold til budgettet vil der opstå afledte besparelser på hospitalerne, mens en aktivitetsstigning i forhold til budgettet vil medføre afledte merindtægter udover hospitalernes meromkostninger.

• Inden for øvrige puljer fastholdes budgetansvaret centralt – generelt begrundet i koncernperspektivet og behovet for at kunne prioritere på tværs af hospitalsenheder.

De økonomiske ændringer, der følger af de nye økonomiske styringsmodeller, har efterfølgende været drøftet i arbejdsgrupper med de berørte hospitaler. Der er på den baggrund udarbejdet skemaer vedrørende budgetændringer på de relevante områder jf. det vedlagte notat ”Budgetændringer, som følger af nye økonomiske styringsmodeller”. Det nedenstående skema sammenfatter disse budgetændringer og svarer til tabel 6 i det vedlagte notat.

Der er ikke taget højde for konsekvenserne af den foreslåede aftale med Region Nordjylland omkring reducerede takster (jf. andet punkt på dagsordenen til nærværende møde).

Der blev omdelt henvendelse fra Aarhus Kommune af 13. december 2011 og udkast til svar fra regionsrådsformanden.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

It-afdelingen har et akut behov for tilkøb af øget kapacitet i forbindelse med lagring og backup af data. It har i dag en 3-årig aftale med IBM på et 250 TB datalager med udløb 2011. På grund af kraftig vækst i lagring af data er dette lager ikke længere tilstrækkeligt. Aftalen vedrørende datalageret ønskes udvidet og leasingfinansieret inden for en ramme på 7,5 mio. kr.

It-afdelingen har en løbende aftale med IBM om backup og storage af data på 250 TB (tera-bites). Aftalen løber i 3 år med kvartalsvis afregning af aftalen. Denne aftale står overfor fornyelse pr. 2012.

Datamængden vokser med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 40 %. Vækstraten er baseret på erfaringer fra sammenlignelige virksomheder. Data generes gennem almindelige regionale systemer så som ESDH, ØS osv. Den nuværende aftale giver regionen mulighed for at lagre op til 250TB data. Denne kapacitetsgrænse for dataloft er nået og der er et akut behov for udvidelse. Såfremt kapacitetsgrænsen overskrides, pålægges regionen en strafbetaling.

For at undgå disse merudgifter og for at forhøje dataloftet ønskes en ny aftale med Atea om ny IBM Tivoli Storage Manager løsning på 1.000 TB til en værdi af 7,5 mio. kr.

Der er tale om en anskaffelse med en flerårig levetid, og da der ikke er frie midler på anlægsbudgettet eller i it-afdelingens driftsbudget, ønskes anskaffelsen finansieret gennem en leasingaftale.

Leasingydelsen afholdes af Region Midtjylland it-afdelingens driftsbudget.

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 6. december 2011, at ændre sagen fra en leasingsag til en anlægssag. Der er udarbejdet en ny indstilling og et bevillingsskema i konsekvens heraf.

Bevillingsskema

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I november 2006 godkendte forberedelsesudvalget for Region Midtjylland, at der skulle udarbejdes et projektforslag til etablering af en stråleterapienhed i Herning. Den 2. maj 2007 godkendte regionsrådet projektforslaget. Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 57.962 kr. Den samlede bevilling var på 202,2 mio. kr.

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland godkendte den 15. november 2006, at der skulle udarbejdes et projektforslag for etablering af en stråleterapienhed ved Regionshospitalet Herning. Det var et led i den daværende Stråleplan for regionen, hvor strålekapaciteten i regionen skulle udbygges.

Den 2. maj 2007 valgte regionsrådet en model for etablering af stråleterapienheden i Herning, hvor stråleterapienheden skulle fungere som en satellit under Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus.

Projektet har betydet, at der er blevet etableret en bygning i 4 etager og en tekniketage. Bygningen er ca. på 6400 kvadratmeter. Herudover er der opført parkeringsareal med ca. 120 p-pladser. Bygningen indeholder følgende:  

- Nederste etage består af omklædningsfaciliteter og teknik- og depotrum

- 2. etage indeholder strålefunktion med 2 acceleratorer, ct-scanner og ambulatorium

- 3. etage indeholder kemoterapifunktion og onkologisk ambulatorium

- 4. etage indeholder sengefunktion med 18 onkologiske senge

- 5. etage indeholder et teknikrum (ventilation og køl mv.).

Den 2. maj 2007 blev der bevilget 165,8 mio. kr. til projektet udover de 5,1 mio. kr., som forberedelsesudvalget bevilgede i 2006 til udarbejdelse af projektforslag. Resultatet af det efterfølgende licitationsresultat var dyrere end den givne anlægsramme, hvorfor det blev besluttet at indgå en option med de lavest bydende om en aptering af etage 4 til 18,1 mio. kr. På regionsrådsmødet den 12. december 2007 besluttede regionsrådet, at man skulle benytte sig af optionen.

Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab (vedlagt). Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Den samlede bevilling er efter flere indeksreguleringer endt på 202,204 mio. kr. Der har samlet set været et forbrug på 202,146 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på projektet på 57.962 kr. Mindreforbruget tilbageføres til regionens likvide aktiver.

Tabel: Anlægsregnskab

De til sagen tilhørende bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav den 20. januar 2010 anlægsbevilling til udvidelse af Granbakken med 8 pladser i den nye afdeling Askegården.

Byggeriet blev påbegyndt i august 2010 og afleveret i juli 2011.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet.

Regionsrådet godkendte den 20. januar 2010 projektforslaget for udvidelse af Granbakkens afdeling i Paderup med 8 nye døgnpladser efter servicelovens § 108 til voksne udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd/dom. Regionsrådet gav samtidig anlægsbevilling på i alt 11,914 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Den nye enhed er blevet navngivet "Askegården" og omfatter 8 2-rumsboliger med tilhørende fællesrum og personalerum. Det samlede byggeri udgør 830 kvadratmeter og er placeret på en nabogrund til afdelingens øvrige bygninger.

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

Som det ses af tabellen, er der et mindreforbrug på 301.000 kr., som skyldes en meget gunstig licitation.

Byggeriet blev påbegyndt i august 2010 og afleveret i juli 2011.

KPMG har den 11. november 2011 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskabet uden bemærkninger.

Revisorerklæringen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget indstillede på sit møde den 8. november 2011, at der i 2012-2013 nedsættes fire rådgivende udvalg med hver ni medlemmer. Herudover blev nedsættelsen af et antal midlertidige udvalg med hver syv medlemmer drøftet.

Der forelægges forslag til nedsættelse af og kommissorier for fire rådgivende udvalg og fire midlertidige udvalg. Herudover foreslås et i 2011 nedsat et midlertidigt udvalg om multisygdom forlænget indtil den 31. januar 2012.

Der vedlægges en, efter forretningsudvalgets møde den 6. december 2011, færdigudarbejdet oversigt over medlemmer i fire rådgivende og fire midlertidige udvalg.  

Der forelægges endvidere forslag om vederlag for deltagelse i udvalgene.

Regionsrådet kan i medfør af § 13, stk. 6, i Lov om regioner nedsætte særlige udvalg til at varetage forberedende og rådgivende opgaver for regionsrådet.

Forretningsudvalget indstillede på sit møde den 8. november 2011, at der i 2012-2013 nedsættes fire rådgivende udvalg med hver ni medlemmer. Herudover blev nedsættelsen af et antal midlertidige udvalg med hver syv medlemmer drøftet.

De nuværende rådgivende udvalg har på denne baggrund på deres møder i uge 48 drøftet forslag til kommissorier for fire rådgivende udvalg i perioden 2012-2013. Anbefalinger herfra er indarbejdet i de vedlagte forslag til kommissorier for fire rådgivende udvalg i perioden 2012-2013.

Nedsættelse af rådgivende udvalg samt forslag til kommissorier herfor

Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorier, der vedlægges som bilag, for følgende fire rådgivende udvalg med hver ni medlemmer:

Et rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.
 

Et rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.
 

Et rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.
 

Et rådgivende udvalg vedrørende området regional udvikling med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.
 

Nedsættelse af midlertidige udvalg samt forslag til kommissorier herfor

Administrationen har endvidere udarbejdet forslag til kommissorier, der vedlægges som bilag, til følgende fire midlertidige udvalg med hver syv medlemmer, dog således, at det midlertidige udvalg vedrørende energi og miljø får 9 medlemmer:

Et udvalg vedrørende energi og miljø med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.
 

Et udvalg vedrørende innovation, erhvervsudvikling og sundhedsteknologiske løsninger i sundhedssektoren med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.

Et udvalg vedrørende arbejdsstyrke, uddannelse og efteruddannelse i Region Midtjylland med funktionsperiode 01.02.2012 – 31.12.2013.
 

Et demokratiudvalg med funktionsperiode 1.1.2012 – 31.12.2013.
 

Det bemærkes, at ovennævnte udvalg på deres første møde forventes at drøfte kommissoriet for deres virksomhed, og at regionsrådet i forlængelse heraf vil kunne beslutte justeringer i kommissorierne. Endvidere bemærkes, at der vil kunne ske revision af kommissorierne undervejs i funktionsperioden.

Forlængelse af et udvalg vedrørende multisygdom

Funktionsperioden vedrørende det nedsatte udvalg vedrørende multisygdom foreslås forlænget indtil den 31. januar 2012 med henblik på at forestå afholdelsen af en konference om multisygdom i foråret 2012.

Udpegning af medlemmer til rådgivende og midlertidige udvalg

Der vedlægges en efter forretningsudvalgets møde den 6. december 2011 færdigudarbejdet oversigt over medlemmer i fire rådgivende og fire midlertidige udvalg. 

Vederlæggelse

Regionsrådet kan yde udvalgsvederlag for deltagelse i politiske udvalg, der er nedsat for en periode på op til to år til at varetage bestemte opgaver af midlertidig karakter. Vederlæggelse ud over to år forudsætter, at et udvalgs opgaver i det væsentlige er nye bestemte opgaver, der i deres karakter er midlertidige.

Den samlede sum til udvalgsvederlag kan højst udgøre 100 % af vederlaget til regionsrådsformanden.

Beslutning om fordeling af den samlede vederlagsramme til de nedsatte udvalg skal træffes forud for og med virkning for mindst et halvt regnskabsår ad gangen. Fordelingen kan ændres i løbet af halvåret, hvis der foretages ændringer i antallet af udvalg eller i udvalgenes opgavefordeling.

Vederlagsrammen fordeles efter regionsrådets beslutning idet det beløb, der er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgets medlemmer, dog således, at der til udvalgsformænd kan ydes op til det dobbelte af vederlaget til menige udvalgsmedlemmer. Regionsrådets formand modtager ikke vederlag for medlemskab af de særlige udvalg.

Det bemærkes, at det i konstitueringsaftalen af 18. november 2009 er aftalt, at medlemmerne af rådgivende udvalg ydes et vederlag pr. måned svarende til det dobbelte af medlemmerne af de øvrige udvalg, idet formændene for de rådgivende og midlertidige udvalg oppebærer dobbelt vederlag.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Grenaa Havn vil udarbejde en masterplan for havnen og har i den forbindelse anmodet Region Midtjylland om at udpege et medlem til styregruppen.

Grenaa Havn ønsker at udarbejde en udviklings- og masterplan for udviklingen af havnen i de kommende år. Udviklings- og masterplanen skal være med til at afdække mulige udviklingspotentialer og konkrete tiltag med henblik på at sikre havnens vækst og position som en betydende havn i Region Midtjylland.

I forbindelse med dette arbejde ønskes nedsat en styregruppe, som skal have det overordnede ansvar for projektet. Styregruppen skal bestå af:

• et regionsrådsmedlem fra Region Midtjylland

• et kommunalbestyrelsesmedlem fra Norddjurs Kommune

• et bestyrelsesmedlem fra Grenaa Havn

Derfor anmodes regionsrådet om at udpege et medlem til styregruppen.

Gert Schou blev udpeget som medlem af styregruppen for masterplan for Grenaa Havn.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke, Marianne Carøe og Lars Lyngsdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lovgivningen bl.a. vedrørende den kriminelle lavalder og anvendelse af elektronisk overvågning af børn og unge og har afgivet vedlagte høringssvar, som er fremsendt under forbehold af regionsrådets efterfølgende godkendelse.

Region Midtjylland har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, færdselsloven og lov om ændring af færdselsloven (Kriminelle lavalder), samt forslag til ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold) i høring.

Administrationen har i den forbindelse udarbejdet vedlagte høringssvar, som støtter forslaget om at hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år, bl.a. under henvisning til, at det vurderes at være en fordel at fastholde indsatsen i forhold til kriminelle børn og unge i det sociale system.

Høringssvaret bifalder endvidere forslaget om en skærpelse i kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger, fra at anbringelsen skal være ”påkrævet” til ”absolut påkrævet”, idet det vurderes, at anbringelse af børn og unge på sikrede afdelinger er et alvorligt indgreb i den personlige frihed. Derfor bør en sådan anbringelse kun ske, når det er absolut påkrævet, og hvis målet ikke kan nås ved hjælp af mindre indgribende indsatser.

Høringssvaret indeholder ikke bemærkninger til forslaget om at afskaffe kommunernes mulighed for at træffe afgørelse om elektronisk overvågning af børn og unge ned til 12 år.

Det bemærkes, at høringssvaret er fremsendt med forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.

Begge lovforslag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Som anmodet af det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet vedlægges som bilag til regionsrådet et notat om belægning på de sikrede institutioner.

Indstillingen blev vedtaget, idet mindretalsudtalelsen fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsendes til Danske Regioner, som videresender høringssvaret til regeringen.

Fælleslisten undlod at stemme.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tilkendegav, at det er deres opfattelse, at 14 år skal fastholdes som kriminel lavalder. Der er ikke fagligt belæg for at hæve aldersgrænsen.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke, Marianne Carøe, Lars Lyngsdal og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet deltog i perioden den 4. - 7. oktober 2011 i en studietur til Bergen og Stockholm. Turen var arrangeret i samarbejde med Region Syddanmark og Danske Regioner.

Der foreligger nu rapport og regnskab for turen med henblik på godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet deltog i perioden 4. - 7. oktober 2011 i en studietur med psykiatri- og socialudvalgene i Region Syddanmark og Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Formålet med turen var at høste erfaringer fra Norge og Sverige omkring områder som retspsykiatri, opgaveglidning mellem psykologer og speciallæger, teknologianvendelse, samarbejde med kriminalforsorgen omkring voksne med ADHD, forskning i ADHD, brugen af evidens på socialområdet m.m.

Erfaringerne skal efterfølgende anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende psykiatriplan.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet drøfter opfølgningen på studieturen på mødet den 30. november 2011.

Regnskabet for udvalgsmedlemmernes deltagelse beløber sig til:

Der var forud for studieturen godkendt et samlet budget for udvalgsmedlemmernes deltagelse på 120.000 kr. Den samlede udgift holder sig således indenfor budgettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke, Marianne Carøe, Lars Lyngsdal og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog 10. marts 2009 en informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland. Idet det kan forventes, at Region Midtjyllands valgte informationssikkerhedsstandard DS484:2005 vil blive udfaset i Danmark, foreslås det, at Region Midtjylland skifter til den internationale standard ISO27001. Som følge af et eventuelt skift af sikkerhedsstandard samt nedlæggelsen af stillingen som informationssikkerhedskoordinator i forbindelse med omstillingsplanen, er det nødvendigt at foretage en revision af informationssikkerhedspolitikken.

På møde 10. marts 2009 godkendte regionsrådet Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland. Politikken definerer en ramme for beskyttelse af Region Midtjyllands information og har særligt til formål at sikre, at kritiske og følsomme informationer og informationssystemer bevarer deres fortrolighed, integritet og tilgængelighed. En klar politik for informationssikkerhed er forudsætningen for, at Region Midtjylland kan vise åbenhed overfor omgivelserne samtidig med, at der opretholdes den nødvendige sikkerhed og relevant lovgivning overholdes.

Region Midtjylland valgte i sin informationssikkerhedspolitik at følge standarden DS484. Denne beslutning blev bl.a. truffet, fordi standarden i sin tid var den mest udbredte sikkerhedsstandard i den offentlige sektor og var anbefalet af bl.a. It- og telestyrelsen.

Staten har besluttet at overgå fra anvendelse af DS484:2005 til ISO27000-serien. It- og telestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Finansministeriet anbefaler på denne baggrund offentlige myndigheder at overgå til ISO27000 serien. Mere konkret anbefales det, at ISO27001 afløser DS484:2005. De øvrige standarder i serien kan anvendes, hvor det er relevant. Der er ikke planer fra Dansk Standard om at revidere DS484:2005, og det forventes derfor i branchen, at anvendelsen af DS484:2005 vil blive udfaset.

 
Forskellen på de to standarder er grundlæggende, at DS484 er baseret på krav, mens ISO27000-serien er risikobaseret. Det vil sige, at hvor DS484 sætter faste krav, lægger ISO27000 op til, at organisationen selv fastlægger niveauet ud fra en risikovurdering. ISO27000-serien betragtes som værende operationel, forretningstilpasset og ikke bureaukratisk. ISO standarden er defacto standard i Europa.
 

Sagen har været behandlet i Informationssikkerhedsudvalget og direktionen anbefaler på den baggrund, at Region Midtjylland fremover baserer sig på ISO27001 frem for DS484:2005.

Som følge af et eventuelt skift af sikkerhedsstandard samt nedlæggelsen af stillingen som informationssikkerhedskoordinator i forbindelse med omstillingsplanen, er det nødvendigt at foretage en revision af informationssikkerhedspolitikken.

Vedlagte revision indeholder primært konsekvensrettelser i forhold til de omtalte ændringer. Under punkt 5 er desuden tilføjet, at sikringsforanstaltninger besluttet af Informationssikkerhedsudvalget kun kan fraviges efter dispensation fra Informationssikkerhedsudvalget, men at denne dispensationsret kan delegeres. Tilføjelsen er indsat, fordi det af og til er nødvendigt at dispensere fra de gældende sikringsforanstaltninger af driftsmæssige hensyn. Det kan f.eks. være fordi en leverandør har behov for en særlig type adgang til it-systemerne for at kunne leve op til deres supportforpligtelser eller fordi enkelte (særligt ældre) systemer ikke teknisk kan leve op til de generelt fastlagte sikringsforanstaltninger.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke, Marianne Carøe, Lars Lyngsdal og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har på regionrådsmødet den 26. oktober 2011 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende høringssvar. Anne V. Kristensen anmoder om: "at få en sag på næste møde i forretningsudvalget, hvor vi vil have fastlagt, hvilke høringssvar vi politikere skal have, så der ikke er tvivl om det." 

På baggrund af drøftelsen i forretningsudvalget den 8. november 2011 har administrationen udarbejdet et notat om retningslinjerne for høringer. Notatet skal benyttes til en fornyet drøftelse i forretningsudvalget den 6. december 2011.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har på regionrådsmødet den 26. oktober 2011 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende høringssvar. Anne V. Kristensen anmoder om: at få en sag på næste møde i forretningsudvalget, hvor vi vil have fastlagt, hvilke høringssvar vi politikere skal have, så der ikke er tvivl om det." 

På baggrund af drøftelsen i forretningsudvalget den 8. november 2011 har administrationen udarbejdet et notat om retningslinjerne for høringer. Notatet skal benyttes til en fornyet drøftelse i forretningsudvalget den 6. december 2011.

En redegørelse fra formanden blev omdelt på mødet.

Regionsrådet tilsluttede sig formandens redegørelse.

Venstre bemærkede, at partiet kan tilslutte sig redegørelsen på grund af 1. afsnit side 2, hvor formanden skriver: ”Det kan naturligvis ikke udelukkes, at en hospitalsledelse er så utilfreds med indstillingerne og sagsforberedelsen fra direktionens hånd vedrørende et spørgsmål af afgørende betydning for hospitalet, at den ønsker dens afvigende synspunkter forelagt regionsrådet. I givet fald vil et sådant ønske naturligvis blive imødekommet.”

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke, Marianne Carøe, Lars Lyngsdal, Poul A. Christensen, Ulla Diderichsen og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Set i lyset af den udvidede forvaltningsrevisionsundersøgelse på udbudsområdet og de organisatoriske ændringer på baggrund af omstillingsplanen, er der udarbejdet en redegørelse for arbejdet med organiseringen af udbudsområdet. Derudover er arbejdet med de fællesregionale målsætninger på indkøbs- og logistikområdet beskrevet.

Forretningsudvalget besluttede i februar 2010 at gennemføre en udvidet forvaltningsrevisionsundersøgelse af regionens udbudsproces på varer og tjenesteydelser. Revisionsundersøgelsen blev forelagt forretningsudvalget i juni 2011.

Med baggrund i den udvidede forvaltningsrevision, som KPMG har udarbejdet for Region Midtjylland, har administrationen udarbejdet vedlagte redegørelse for, hvorledes arbejdet med organiseringen mv. af udbudsområdet forløber, jf. de punkter, der blev rejst i revisionsrapporten.  

Udover revisionsrapporten og de fællesregionale målsætninger tager redegørelsen også udgangspunkt i de organisatoriske ændringer, som udbudsområdet er underlagt jf. beslutningerne i forbindelse med omstillingsplanen.

Arbejdet sker i forlængelse af arbejdet med de fællesregionale målsætninger frem mod 2015, der blev besluttet i regi af Danske Regioner i 2010. Arbejdet med at implementere disse fællesregionale målsætninger og de nærmere tiltag i den forbindelse er beskrevet i vedlagte bilag til redegørelsen. Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 vedlægges desuden.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Gottlieb Hansen, Harry Jensen, John Thorsø, Jørgen Winther, Fatma Øktem, Jacob Isøe Klærke, Marianne Carøe, Lars Lyngsdal, Poul A. Christensen, Ulla Didrichsen og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.