Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Regionsrådet

Se alle

  • Udvalg: Regionsrådet
  • Mødedato: 13. december, 2013 kl. 16:00
  • Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Karina Due og Lene Fruelund, der havde meldt afbud.

 

Stedfortræder Egon Grandahl og stedfortræder Asbjørn Steimle Pedersen deltog i mødet.

 

Mødet blev hævet kl. 16.15.


Sagnr.: 0-4-3-13

1. Indkaldelse af stedfortræder

Resume

Karina Due har grundet afbud anmodet om indkaldelse af stedfortræder til mødet.

Egon Grandahl er derfor indkaldt som stedfortræder.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet tager til efterretning, at regionsrådsmedlem Karina Due er forhindret i at deltage i regionsrådets konstituerende møde den 13. december 2013, og

 

at regionsrådet godkender, at betingelserne for, at stedfortræder Egon Grandahl kan deltage, er til stede.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Karina Due har meddelt, at hun er forhindret i at deltage i regionsrådets konstituerende møde den 13. december 2013 og har i den forbindelse anmodet om, at der indkaldes en stedfortræder til at deltage i mødet.

 

Det fremgår af § 15 i Lov om kommunernes styrelse, at der kan indkaldes en stedfortræder til at deltage i det konstituerende møde, når et medlem er forhindret i at deltage i behandlingen. Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens deltagelse er til stede.

 

Karina Due er oprindeligt i henhold til valgbogen selv 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste, men er nu som følge af Jette Skives fritagelse for valg, medlem af regionsrådet. Der er derfor rettet henvendelse til først 2. stedfortræder og 3. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste, men de er begge forhindrede i at deltage. Derfor er 4. stedfortræder Egon Grandahl, Susåvej 32, 7400 Herning indkaldt til at deltage i mødet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-4-5-10

2. Indkaldelse af stedfortræder

Resume

Lene Fruelund har grundet afbud anmodet om indkaldelse af stedfortræder til mødet. Asbjørn Steimle Pedersen er derfor indkaldt som stedfortræder.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet tager til efterretning, at regionsrådsmedlem Lene Fruelund er forhindret i at deltage i regionsrådets konstituerende møde den 13. december 2013, og

 

at regionsrådet godkender, at betingelserne for, at stedfortræder Asbjørn Steimle Pedersen kan deltage, er til stede.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Lene Fruelund har meddelt, at hun er forhindret i at deltage i regionsrådets konstituerende møde den 13. december 2013 og har i den forbindelse anmodet om, at der indkaldes en stedfortræder.

 

Det fremgår af § 15 i Lov om kommunernes styrelse, at der kan indkaldes en stedfortræder til at deltage i det konstituerende møde, når et medlem er forhindret i at deltage i behandlingen. Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens deltagelse er til stede.

 

Der er rettet henvendelse til 1. stedfortræder, som er forhindret i at deltage. Derfor er 2. stedfortræder Asbjørn Steimle Pedersen, Gudrunsvej 56, 7. mf., 8220 Brabrand indkaldt til at deltage i mødet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-13

3. Oversigt over medlemmerne af regionsrådet for Region Midtjylland i valgperioden 1. januar 2014 - 31. december 2017

Resume

Der gives en orientering om de valgte medlemmer af regionsrådet for Region Midtjylland i valgperioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om de valgte medlemmer af regionsrådet i valgperioden 1. januar 2014 - 31. december 2017 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Ifølge valgbogen for valget den 19. november 2013 til regionsrådet for Region Midtjylland er følgende valgt til regionsrådet i valgperioden 1. januar 2014 - 31. december 2017:

 

A. Socialdemokratiet

Bent Hansen

Flemming Knudsen

Anders Kühnau

Niels Erik Iversen

Morten Flæng

Ole Jepsen

Susanne Gaarde

Carl Johan Rasmussen

Henrik Gottlieb Hansen

Conny Jensen

Mette Valbjørn

Claus Kjeldsen

Henrik Fjeldgaard

John G. Christensen

Marianne Carøe

Birgitte Svenningsen

 

B. Radikale Venstre

Hanne Roed

Poul Erik Christensen

 

C. Det Konservative Folkeparti

Nicolaj Bang

Ove Nørholm

 

F. SF-Socialistisk Folkeparti

Bente Nielsen

Susanne Buch Nielsen

 

I.  Liberal Alliance

Keld Marstrand Christensen

 

O. Dansk Folkeparti

Anders Primdahl Vistisen

Karina Due (Karin Due er i henhold til valgbogen 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste, men er som følge af Jette Skives fritagelse for valg medlem af regionsrådet).

Lone Langballe

 

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Anne V. Kristensen

Ulla Diderichsen

Jørgen Winther

Ib Bjerregaard

Arne Lægaard

Torben Nørregaard

Jørgen Nørby

Olav Nørgaard

Steen Jakobsen

Aleksander Aagaard

Bent Dyrvig

Erik Vinther

Ole Davidsen

 

Ø  Enhedslisten - De Rød-Grønne

Henrik Qvist

Lene Fruelund

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-13

4. Valg af formand for regionsrådet

Resume

Regionsrådet vælger på det konstituerende møde en formand blandt sine medlemmer.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet blandt sine medlemmer vælger en formand for regionsrådet.

Sagsfremstilling

I henhold til § 9, stk. 2, i Lov om regioner vælger regionsrådet på sit konstituerende møde en formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af regionsrådsmedlem Ove Nørholm.

 

Valget af formand for regionsrådet sker ved flertalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 1, i Lov om kommunernes styrelse. Valget har virkning for behandlingen af de efterfølgende sager på det konstituerende møde og for regionsrådets funktionsperiode 1. januar 2014 – 31. december 2017.

Beslutning

Bent Hansen (A) blev valgt til formand for regionsrådet.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-13

5. Valg af første og anden næstformand for regionsrådet

Resume

Regionsrådet vælger på det konstituerende møde en første og en anden næstformand blandt sine medlemmer.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet blandt sine medlemmer vælger en første og anden næstformand.

Sagsfremstilling

I henhold til § 9, stk. 4, i Lov om regioner vælger regionsrådet på sit konstituerende møde en første og anden næstformand blandt sine medlemmer til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand, jf. sag nr. 4 på dagsordenen.

 

Valget af første og anden næstformand foretages under ét som forholdstalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 3, i Lov om kommunernes styrelse.

 

Valget af første og anden næstformand har virkning for regionsrådets funktionsperiode 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Beslutning

Bente Nielsen (F) blev valgt til første næstformand og Anne V. Kristensen (V) blev valgt til anden næstformand for regionsrådet.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-13

6. Valg af medlemmer af forretningsudvalget

Resume

Regionsrådet skal i henhold til styrelsesvedtægten for Region Midtjylland vælge 13 blandt regionsrådets medlemmer, der sammen med formanden og første og anden næstformand udgør regionsrådets Forretningsudvalg.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet vælger 10 blandt sine medlemmer, der sammen med formanden og første og anden næstformand udgør regionsrådets forretningsudvalg.



Sagsfremstilling

Regionsrådet nedsætter et forretningsudvalg, jf. bestemmelserne i § 13 i Lov om regioner. Regionsrådet fastlægger i en styrelsesvedtægt bl.a. forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde.

 

Ifølge styrelsesvedtægten for Region Midtjylland og konstitueringsaftalen af 20. november 2013 nedsætter regionsrådet et forretningsudvalg på 13 medlemmer, der består af regionsrådets formand, der er formand for forretningsudvalget, regionsrådets første og anden næstformand, der ligeledes er første og anden næstformand i udvalget, samt 10 af regionsrådets øvrige medlemmer.
 
Valget af medlemmer til forretningsudvalget foretages som forholdstalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 3, i Lov om kommunernes styrelse, jf. § 14 i regionsrådets forretningsorden.

 

Forholdstalsvalg foretages efter følgende regler: Regionsrådets medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden for regionsrådet at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af formanden.
 
Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele formanden, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.

Beslutning

Forretningsudvalget består af følgende 13 medlemmer: Bent Hansen (A), Bente Nielsen (F), Anne V. Kristensen (V), Flemming Knudsen (A), Anders Kühnau (A), Conny Jensen (A), Ulla Diderichsen (V), Jørgen Winther (V), Ib Bjerregaard (V), Anders Vistisen (O), Nicolaj Bang (C), Hanne Roed (B), Henrik Qvist (Ø).

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-79-13

7. Udpegning af medlemmer til Vækstforum

Resume

Vækstforum består af 20 medlemmer, hvoraf regionsrådet på eget initiativ udpeger tre, mens de øvrige 17 udpeges af regionsrådet efter indstilling fra kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger tre medlemmer af regionsrådet til Vækstforum for Region Midtjylland for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet, jævnfør § 11 i Lov om erhvervsfremme. Vækstforum sammensættes således:

 

  • tre medlemmer udpeges af regionsrådet

  • seks medlemmer udpeges efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne

  • seks medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalg af regionsrådet

  • tre medlemmer fra videns- og uddannelsesinstitutionerne udpeges på regionsrådets initiativ, og

  • to medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

 

Udpegningen gælder for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Beslutning

Regionsrådet udpegede Bent Hansen (A), Henrik Gottlieb Hansen (A) og Ulla Diderichsen (V) som medlemmer af Vækstforum. Regionsrådet er, efter høring blandt Vækstforums medlemmer, sindet at udpege regionsrådsformanden som formand for Vækstforum.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-15-13

8. Udpegning af medlemmer til sundhedskoordinationsudvalget

Resume

Sundhedskoordinationsudvalget består af 12 medlemmer, hvoraf regionsrådet udpeger fem, kommunekontaktrådet udpeger fem og samarbejdsudvalget for almen praksis udpeger to medlemmer.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger fire medlemmer og en formand til sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren, jævnfør § 204 i Sundhedsloven. Udvalget består af:

 

  • fem medlemmer udpeget af regionsrådet

  • fem medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet i Region Midtjylland

  • to medlemmer udpeget af samarbejdsudvalget for almen praksis i Region Midtjylland.

 

Sundhedskoordinationsudvalget vælger sin formand blandt regionsrådets repræsentanter i udvalget. Sundhedskoordinationsudvalget vælger sin næstformand blandt de kommunale repræsentanter i udvalget.

 

Funktionsperioden for udvalgets medlemmer følger den kommunale og regionale valgperiode.

Beslutning

Regionsrådet udpegede Carl Johan Rasmussen (A) (formand), Bente Nielsen (F), Lene Fruelund (Ø), Jørgen Nørby, (V) og Lone Langballe (O) til Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-166-13

9. Udpegning af medlemmer til praksisplanudvalget

Resume

Praksisplanudvalget består af 11 medlemmer, hvoraf regionsrådet skal udpege tre medlemmer, kommunekontaktrådet skal udpege fem medlemmer og tre medlemmer skal udpeges blandt de alment praktiserende læger i regionen.

 

Regionsrådet skal pege på en formand for udvalget.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger to medlemmer og en formand til praksisplanudvalget for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Med den seneste ændring af Sundhedsloven blev det besluttet, at hver region skal nedsætte et praksisplanudvalg. Praksisplanudvalget består af:

 

  • tre medlemmer udpeget af regionsrådet

  • fem medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i regionen

  • tre medlemmer udpeget blandt de alment praktiserende læger i regionen.

 

Det er regionsrådet, der varetager formandsposten.

 

Funktionsperioden for udvalgets medlemmer følger den kommunale og regionale valgperiode.

Beslutning

Regionsrådet udpegede Carl Johan Rasmussen (A) (formand), Hanne Roed (B) og Jørgen Nørby (V) til Praksisplanudvalget i Region Midtjylland.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-78-13

10. Udpegning af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen for Midttrafik

Resume

Bestyrelsen for Midttrafik består af ni medlemmer, hvoraf regionsrådet udpeger to og kommunalbestyrelserne i trafikselskabets område udpeger syv.

 

Derudover skal regionsrådet udpege to suppleanter.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger to medlemmer og to suppleanter til bestyrelsen for Midttrafik for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Midttrafik består af ni medlemmer. Regionsrådet udpeger to medlemmer og to suppleanter til trafikselskabets bestyrelse.

 

Kommunalbestyrelserne inden for trafikselskabets område udpeger syv medlemmer. Som den kommune, der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering er Aarhus Kommune fast medlem af bestyrelsen.

 

Der afholdes konstituerende bestyrelsesmøde 17. januar 2014 kl. 10.00 i Aarhus, hvilket er det seneste ifølge loven.

Beslutning

Regionsrådet udpegede Niels Erik Iversen (A) og Arne Lægaard (V) til bestyrelsen for Midttrafik. Som suppleant for Niels Erik Iversen udpegede regionsrådet Susanne Buch Nielsen (F) og som suppleant for Arne Lægaard udpegede regionsrådet Torben Nørregaard (V).

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-39-13

11. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S

Resume

Bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner og Midtjyske Jernbaner Drift A/S består af seks medlemmer, hvoraf regionsrådet skal udpege to medlemmer, to medlemmer udpeges af Midttrafik og to medlemmer udpeges af Lemvig og Holstebro kommuner i fællesskab.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger to medlemmer til bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S består af seks medlemmer, der udpeges på generalforsamlingen. I aktionæroverenskomsten er det aftalt, at bestyrelsen skal bestå af:

 

  • to medlemmer udpeget af regionsrådet

  • to medlemmer udpeget af Midtjysk Trafik

  • to medlemmer udpeget af Lemvig og Holstebro kommuner i fællesskab.

 

Medlemmerne vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen.

 

Midttrafik udpeger formanden for bestyrelsen.

Beslutning

Regionsrådet udpegede  Morten Flæng (A) og Anders Vistisen (O) til bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-162-13

12. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for VIA University College

Resume

Bestyrelsen for VIA University College består af 17 medlemmer, hvoraf regionsrådet og kommunalbestyrelserne i forening udpeger to medlemmer.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet peger på et medlem, der i forening med en repræsentant for kommunalbestyrelserne indstilles til bestyrelsen for VIA University College for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for VIA University College har 17 stemmeberettigede medlemmer. De er fordelt således:

 

  • to medlemmer udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i forening

  • et medlem udpeges af Aarhus Universitet

  • et medlem udpeges af Dansk Industri

  • et medlem udpeges af Erhvervsakademiet Dania

  • et medlem udpeges af Erhvervsakademiet Midtvest

  • et medlem udpeges af Erhvervsakademiet Aarhus

  • et medlem udpeges af FTF

  • et medlem udpeges af Vækstforum for Region Midtjylland

  • to medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen

  • to medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen

  • Derudover udpeges fire medlemmer ved selvsupplering, hvilket bliver en af de første opgaver for den nye bestyrelse.

Funktionsperioden følger den kommunale og regionale valgperiode.

Beslutning

Regionsrådet vil i den samlede udpegning fra regionsrådet og kommunekontaktrådet pege på Poul Erik Christensen (B) som medlem af bestyrelsen.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-77-13

13. Udpegning af medlemmer til Det Regionale Beskæftigelsesråd

Resume

Det Regionale Beskæftigelsesråd består af 22 medlemmer, hvoraf regionsrådet skal udpege et medlem. Regionsrådet skal også udpege en suppleant.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger et medlem og en suppleant, der indstilles til Erhvervsministeriet til udpegning til Det Regionale Beskæftigelsesråd for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats udpeger erhvervsministeren efter indstilling fra organisationer og myndigheder et regionalt beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion.

 

Regionsrådet skal udpege et medlem og en suppleant, der indstilles til erhvervsministeren til udpegning.

 

Rådet er sammensat således:

 

  • en fra regionsrådet

  • fem fra Dansk Arbejdsgiverforening

  • fem fra LO

  • en fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

  • en fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

  • en fra Akademikernes Centralorganisation

  • en fra Ledernes Hovedorganisation

  • fem fra kommunerne i beskæftigelsesregionen i forening

  • en fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

 

Derudover udpeger erhvervsministeren en suppleant til hvert medlem efter indstilling.

 

Medlemmer og suppleanter udpeges for fire år af gangen. Funktionsperioden regnes fra 1. januar 2014.

Beslutning

Regionsrådet udpegede Ulla Diderichsen (V) til Det Regionale Beskæftigelsesråd. Som suppleant for Ulla Diderichsen udpegede regionsrådet Ole Jepsen (A).

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-164-13

14. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Midtjysk turisme

Resume

Bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme består af ni medlemmer, hvoraf Vækstforum udpeger to efter indstilling fra regionsrådet. Derudover udpeger Vækstforum to medlemmer af kommunekontaktrådet og fire øvrige medlemmer. Bestyrelsen har selv udpegningsret til det sidste bestyrelsesmedlem.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet indstiller to medlemmer til udpegning af Vækstforum til bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme for en to-årig periode.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme består af ni medlemmer. Det er Vækstforum for Region Midtjylland, der har ansvaret for udpegningen af otte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen har selv udpegningsretten til det sidste medlem.

 

Vækstforum skal udpege:

 

  • to medlemmer af regionsrådet

  • to medlemmer af kommunekontaktrådet

  • fire medlemmer ud fra de i vedtægterne aftalte kriterier.

 

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en to-årig periode ud fra en kompetenceprofil, således at bestyrelsen samlet set dækker de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne agere vækst- og forretningsudviklingsorienteret i en offentlig kontekst.

 

Et bestyrelsesmedlem kan maksimalt være medlem i otte år.

Beslutning

Regionsrådet vil arbejde for, at Vækstforum til bestyrelsen i Midtjysk Turisme peger på Ove Nørholm (C) og Bent Dyrvig (V).

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-28-13

15. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Jysk Linnedservice

Resume

Bestyrelsen for Jysk Linnedservice består af syv medlemmer, hvoraf regionsrådet skal udpege tre medlemmer. Region Syddanmark har to medlemmer og Berendsen Textil Service har to medlemmer.

 

For valgperioden 2014-2017 er det Region Midtjylland, der har formandsposten i bestyrelsen.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger to medlemmer og en formand til bestyrelsen for Jysk Linnedservice A/S for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Jysk Linnedservice A/S er ejet i fællesskab af Berendsen Textil Service med 70 %, Region Midtjylland med 20 % og Region Syddanmark med 10 %.

 

Det er aftalt i aktionæroverenskomsten, at:

 

  • Region Midtjylland skal udpege tre medlemmer

  • Region Syddanmark skal udpege to medlemmer

  • Berendsen Textil Service skal udpege to medlemmer til bestyrelsen.

 

Formandsposten går på skift mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland. For perioden 2014-2017 er det Region Midtjylland, der har formandsposten i Jysk Linnedservice A/S.

Beslutning

Regionsrådet udpegede Henrik Qvist (Ø) (formand), Bente Nielsen (F) og Olav Nørgaard (V) til bestyrelsen for Jysk Linnedservice A/S.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-13

16. Fastlæggelse af dato for det første møde i regionsrådet 2014

Resume

Regionsrådet skal fastlægge dato og tidspunkt for afholdelsen af det første ordinære møde i regionsrådet i 2014

Direktionen indstiller,

at det første ordinære møde i regionsrådet fastlægges til onsdag den 29. januar 2014 kl. 14.00 i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal fastlægge tidspunkt og dato for afholdelse af det første ordinære møde i regionsrådet.

 

Det foreslås, at mødet afholdes onsdag den 29. januar 2014 kl. 14.00.

 

Regionsrådet skal i dagene 7.-8. januar på seminar.

 

Til orientering kan det oplyses, at regionsrådet på det første ordinære møde i januar vil få forelagt et forslag til mødeplan med følgende møde i regionsrådet i 2014:

 

Onsdag den 26. februar 2014 kl. 14.00

Onsdag den 19. marts 2014 kl. 14.00

Onsdag den 30. april 2014 kl. 14.00

Onsdag den 28. maj 2014 kl. 14.00

Onsdag den 25. juni 2014 kl. 14.00

Onsdag den 20. august 2014 kl. 14.00

Onsdag den 24. september 2014 kl. 14.00

Onsdag den 29. oktober 2014 kl. 14.00

Onsdag den 26. november 2014 kl. 14.00

Onsdag den 17. december 2014 kl. 14.00

 

Alle møder i regionsrådet afholdes i regionsrådssalen i Viborg.

Beslutning

Regionsrådet vedtog, at det første ordinære møde i regionsrådet afholdes onsdag den 29. januar 2013 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

 

Karina Due og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.