Regionsrådet besluttede i december 2007 at nedsætte et midlertidigt udvalg i perioden 1. april 2009 til 30. september 2009 med henblik på en evaluering af den hidtidige politiske organisering i Region Midtjylland. Der fremlægges en afrapportering af udvalgets arbejde i form af en rapport samt et notat med et forslag til fremtidig politisk organisering i Region Midtjylland.

at rapporten med bilag tages til efterretning.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 12. december 2007, at der i perioden 1. april 2009 til 30. september 2009 skulle nedsættes et midlertidigt politisk udvalg med henblik på at foretage en evaluering af den hidtidige politiske organisering i Region Midtjylland, herunder med særligt fokus på de midlertidige udvalg.

Baggrunden for denne beslutning var et ønske om at drøfte erfaringerne med den politiske organisering i Region Midtjylland i den første valgperiode samt drøfte, hvordan den politiske organisering kan være fremadrettet i regionen.

Det midlertidige udvalg har været sammensat med en repræsentant for hvert af de politiske partier, der er repræsenteret i Regionsrådet i den indeværende valgperiode samt Regionsrådets formand, der også har fungeret som formand for udvalget. Udvalget har således bestået af følgende medlemmer: Bent Hansen (A) – formand for udvalget, Aleksander Aagaard (V) - næstformand for udvalget, Johannes Flensted-Jensen (A), Poul Müller (C), Anna Marie Touborg (F), Ulla Fasting (B), Henrik Qvist (Ø), Jette Skive (O) og Gunhild Husum (uden for parti).

Udvalget har i perioden 1. april – 30. september 2009 holdt fem møder. På møderne har udvalget drøftet en række emner, herunder særligt erfaringerne fra den indeværende første valgperiode med den politiske organisering i Region Midtjylland samt et forslag til fremtidig politiske organisering i Region Midtjylland.  

Udvalget har desuden drøftet en lang række emner i tilknytning til Regionsrådets funktion:

• Styrelsesvedtægt for Region Midtjylland

• Forretningsorden for Regionsrådet og Forretningsudvalget

• Delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland

• Den praktiske forberedelse og mødeafvikling i Regionsrådet og Forretningsudvalget

• Regionsrådsmedlemmernes vilkår for at udføre hvervet, herunder behovet for teknisk udstyr og sekretærhjælp

• Principper for udpegning til politiske hverv

Der er redegjort nærmere for udvalgets drøftelser i vedlagte rapport: Rapport om arbejdet i det midlertidige udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering i Region Midtjylland. I kapitel 2 er redegjort for de politiske rammer i Region Midtjylland, og i kapitel 3 redegøres for resultaterne af udvalgets evaluering af den politiske organisering. I kapitel 4 beskrives udvalgets overvejelser og forslag vedrørende den fremtidige politiske organisering i Region Midtjylland. I kapitel 5 – 8 gennemgås udvalgets drøftelser af en række konkrete emner: Styrelsesvedtægt og delegerings- og kompetencefordelingsregler, den praktiske forberedelse og afvikling af de politiske møder i Region Midtjylland, regionsrådsmedlemmernes vilkår, herunder honorering og teknisk udstyr, samt politiske hverv. 

I forlængelse af drøftelserne i udvalget af de ovennævnte emner vil der blive fremlagt sager til særskilt politisk beslutning vedrørende en række af disse emner, såsom vederlagsregulativet, forretningsorden for Regionsrådet, styrelsesvedtægt mv.

Overvejelser vedrørende fremtidig politisk organisering i Region Midtjylland 

På baggrund af drøftelserne i udvalget er der udarbejdet et forslag til en mulig fremtidig organisering af det politiske system i Region Midtjylland pr. 1. januar 2010, når det nye Regionsråd tiltræder. Forslaget er vedlagt som bilag 6 til rapporten. Forslaget tager udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i den indeværende valgperiode. 

Overordnet set sigter forslaget mod at reducere de uhensigtsmæssigheder, som er konstateret i den nuværende organisering af det politiske system i Regions Midtjylland. Hovedformålet med forslaget er således at skabe et mere sammenhængende politisk system, hvor der sikres mulighed for at følge udviklingen på et opgaveområde over længere tid. Et andet hovedformål er at skabe ejerskab til det politiske arbejde blandt alle Regionsrådet medlemmer ved i højere grad at sikre et reelt politisk indhold i udvalgsarbejdet. 

I forhold til den nuværende politiske organisering lægges der op til ændringer på en række væsentlige punkter:

• Forretningsudvalget skal i højere grad varetage rollen som et stående udvalg. Forretningsudvalget skal således i højere grad være sagsforberedende og afklarende i forhold til Regionsrådet. Samtidig skal flere driftsnære sager stoppe i Forretningsudvalget.

• Som konsekvens heraf og for at fremme et mere operationelt Forretningsudvalg, foreslås antallet af medlemmer i Forretningsudvalget reduceret. Et mindretal i udvalget var ikke enige i dette forslag jf. afsnit 3.2 i rapporten.

• Der nedsættes en række rådgivende udvalg (fire rådgivende udvalg), der skal følge udviklingen inden for hvert af deres opgaveområder. De rådgivende udvalg skal have en længere funktionsperiode end et år og være med til at sikre en kontinuitet i det politiske arbejde.

• Mens de rådgivende udvalg er tiltænkt en rolle i forhold til at følge udviklingen på området, vil der fortsat være behov for at nedsætte midlertidige udvalg, som de kendes i dag, til at behandle konkrete politiske emner og supplere arbejdet i de rådgivende udvalg. Nedsættelsen af udvalgene foreslås at ske årligt i forbindelse med budgetdrøftelserne, således at udvalgene kan træde i kraft ved årsskiftet. Derudover kan der dog også nedsættes yderligere midlertidige udvalg i løbet af året, hvis der dukker relevante emner op.

• Politikerpanelerne videreføres ikke, idet de rådgivende udvalg varetager deres funktion.

• Temamøderne (både de lukkede og de åbne) og besigtigelsesturene videreføres i den næste valgperiode – også set i lyset af, at der tiltræder et nyt Regionsråd, som skal opbygge sin egen viden om regionen og dens opgaver.

Udvalget foreslår endvidere, at der skal sættes fokus på Regionsrådets og regionsrådsmedlemmernes opgaver og roller. Der skal således arrangeres et døgnseminar for Regionsrådet i starten af valgperioden med henblik på at belyse forskellige aspekter af Regionsrådets og regionsrådsmedlemmernes opgaver og roller, herunder bl.a. en bestyrelsestilgang, de nye politikerroller, samspillet med direktionen etc. Formålet er blandt andet at sikre, at det nye regionsråd har mulighed for at varetage opgaverne på en kvalificeret og ”professionel” måde.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet fastsætter i en styrelsesvedtægt de nærmere regler om regionens styrelse. I forslaget til justering af den gældende styrelsesvedtægt er regionsrådets, regionsrådsformandens og forretningsudvalgets opgaver beskrevet og søgt tydeliggjort. Forslaget skal behandles i to møder i Regionsrådet.

at forslag om ændring af styrelsesvedtægt for Region Midtjylland overgår til 2. behandling i Regionsrådet den 11. december 2009.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet (Forberedelsesudvalget) vedtog på sit møde den 13. december 2006 den gældende styrelsesvedtægt for Region Midtjylland. Forslag til styrelsesvedtægt og forslag om ændringer af vedtægten skal undergives to behandlinger i Regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum. Ved sagens første behandling i Regionsrådet den 2. december 2009 stemmes der ikke om sagens realitet, men kun om dens overgang til 2. behandling.

Regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten de nærmere regler om regionens styrelse, herunder regler om regionsrådsformandens funktioner samt om forretningsudvalgets medlemstal og forretningsudvalgets myndighedsområde.

Der vedlægges forslag til justering af Region Midtjyllands styrelsesvedtægt, hvor de foreslåede ændringer er markerede. I forslaget er regionsrådets, regionsrådsformandens og forretningsudvalgets opgaver beskrevet og søgt tydeliggjort i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. De nærmere bestemmelser om opgavernes fordeling fastsættes i delegerings- og kompetencefordelingsregler, der vedtages i Regionsrådet.

Forretningsudvalgets medlemstal fastsættes i forslaget til 13. Det fastsættes endvidere, at Forretningsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver inden for sundhedsområdet, psykiatri-, social og specialundervisningsområdet og regional udvikling, således at Forretningsudvalget varetager de funktioner, der i kommunerne varetages af økonomiudvalget og de øvrige stående udvalg. Forretningsudvalget forventes i den kommende valgperiode at kunne beslutte flere sager endeligt.

Forslaget om ændring af styrelsesvedtægten har været behandlet i det af Regionsrådet nedsatte Udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering. Udvalget anbefaler den foreslåede justering af styrelsesvedtægten.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det gældende vederlagsregulativ for Region Midtjylland skal revideres på baggrund af en række ændringer i regler og tilbud til politikerne. Administrationen har udarbejdet et udkast til nyt vederlagsregulativ med henblik på vedtagelse til ikrafttræden 1. januar 2010.

at udkast til revideret vederlagsregulativ for Region Midtjylland godkendes. 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det gældende Vederlagsregulativ for Regionsrådet i Region Midtjylland blev vedtaget den 20. juni 2007. Regulativet refererer lovbestemt honorering for politiker-hvervet og fastlægger derudover Regionsrådets beslutning om, hvad der specifikt skal gælde i Region Midtjylland, der hvor der er et råderum. Derudover beskriver regulativet de tilbud, Regionen har valgt at give medlemmerne af Regionsrådet.

På baggrund af evalueringen af tilbud samt løbende opståede spørgsmål til ydelserne og vederlagsreglerne er der udarbejdet et udkast til revideret vederlagsregulativ. Udkastet har været drøftet i det midlertidige udvalg vedr. evaluering af den politiske organisation, der anbefaler udkastet.

Administrationens udkast til revideret vederlagsregulativ vedlægges. Derudover vedlægges bilag 1-4 til regulativet. Bilagene præciserer reglerne vedr. kurser, studierejser, telefonudgifter og overnatning.

Der er ikke mange ændringer i forslaget til nyt vederlagsregulativ, men der især to områder hvor det nye vederlagsdirektiv adskiller sigf fra det gamle. Det drejer sig om reglerne om:

• Betalt overnatning vs. kørselsgodtgørelse

• Diæter til ikke-medlemmer af Regionsrådet

Overnatning vs. kørselsgodtgørelse

Efter gældende regler ydes kørselsgodtgørelse til medlemmer af Regionsrådet når de deltager i de hvervsbetingede møder og arrangementer. Men da der af og til ligger møder flere dage i træk, og da nogle medlemmer har lang transport, er det i nogle tilfælde mere hensigtsmæsigt for medlemmet at overnatte mellem to mødedage fremfor at køre frem og tilbage to dage i træk. Det er på den baggrund blevet drøftet, om det er kan ydes godtgørelse for overnatning, hvis man undlader at køre to gange og i stedet overnatter mellem mødedagene.

Som udgangspunkt, er der ikke lovmæssig hjemmel til at konvertere befordringsgodtgørelse til overnatning. Regionsrådet kan dog konkret træffes beslutning om at en bestemt udgift f.eks. overnatning er nødvendig for løsning af et regionalt hverv, og i de tilfælde vil der kunne ydes godtgørelse for overnatning. Det er dog ikke administrativt hensigtsmæssig procedure at forelægge alle enkeltanmodninger om godtgørelse for overnatning for Regionsrådet. Administrationen foreslår derfor med vedlagte udkast, at der politisk træffes beslutning om en række kriterier for hvornår overnatning vurderes at være nødvendig. Godtgørelse kan derefter gives administrativt på baggrund af kriterierne.

Administrationen foreslår således, at der indføjes en ny bestemmelse i vederlagsdirektivet, der fastslår, at der kan ydes godtgørelse for overnatning, såfremt udgiften er nødvendig af hensyn til fornuftig varetagelse af det regionale hverv. Der er som supplement hertil udarbejdet et bilag med en række kriterier for hvornår overnatning betragtes som nødvendig, så der på den baggrund kan ydes godtgørelse administrativt. De foreslåede kriterier for at modtage godtgørelse for overnatning er at medlemmet har:

• to møder/ arrangementer jf. Kommunestyrelseslovens 16, litra a-f fordelt over to på hinanden følgende dage

• møde/ arrangement på dag 1 slutter sent (efter kl. 17.00)

• møde / arrangement på dag 2 starter tidligt (før kl. 10.00)

• over 100 km. transport tur/retur

Eller at:

• forholdet mellem mødetidspunkter og transporttid nødvendiggør overnatning

Diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer

Kommunestyrelseslovens 16a giver hjemmel til, at Regionsrådet kan beslutte at yde diæter til ikke-medlemmer af Regionsrådet, for deltagelse i en række regionale hverv. Regionsrådet i Region Midtjylland traf den 24. februar 2008 beslutning om, at der gives diæter til ikke-medlemmer af Regionsrådet ved udførelse af de i 16, stk. 1, litra a-f nævnte hverv, når vedkommende er udpeget af Regionsrådet uden binding. Med beslutningen af 24. februar 2008 har Regionsrådet fastsat diæter for ikke-medlemmer for en række eksisterende udvalg.

Administrationen er dog blevet opmærksom på at den afgrænsning, der er fastlagt med beslutningen af 24. februar 2008, i visse tilfælde er uhensigtsmæssigt generel i forhold til hvilke udvalg og hvilke udpegninger, der omfattes. Administrationen foreslår på den bagrund med vedlagte udkast til nyt vederlagsregulativ, at der fremover ved nedsættelse af udvalg konkret tages stilling til spørgsmålet om diæter for eventuelle ikke-medlemmer af Regionsrådet. For så vidt angår eksisterende udvalg, vil de fortsat være omfattet af beslutningen af 24. februar 2008.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Byggeomkostningsindekset for 2009 blev senest reguleret fra 127,0 til 121,5 på Regionsrådsmødet den 29. april 2009. Byggeomkostningsindekset viser fortsat en faldende tendens.  

Danmarks Statistik har opgjort indekset for 2. kvartal 2009 til 120,5. Der foreslås en regulering af indekset fra 121,5 til 120,5. Reguleringen vil frigøre midler til prioritering.

at byggeomkostningsindekset for Budget 2009 fastsættes til indeks 120,5,

at anlægsbevillingerne og rådighedsbeløbene reguleres fra indeks 121,5 til indeks 120,5 jf. reguleringerne i vedlagte investeringsoversigt, og

at reguleringen tilføres den eksisterende reserve på sundhedsområdet og rammebevillingen til udvikling på socialområdet, svarende til reguleringen af rådighedsbeløbene, jf. tabel 2.

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indeks for anlægsprojekter

Følgende principper er fastlagt for regulering af anlægsprojekter:

• at pris- og lønreguleringen af anlægsbudgettet, som et generelt princip tilknyttes byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik

• at der gennemføres en efterregulering af byggeomkostningsindekset i de tilfælde, hvor afvigelsen mellem budgetskønnet og det faktisk udmeldte indeks for 2. kvartal afviger med mere end +/- 0,5 %

Byggeomkostningsindekset for Budget 2009 blev på Regionsrådsmødet den 29. april 2009 skønnet til 121,5, og som konsekvens deraf besluttede Regionsrådet at nedregulere rådighedsbeløbene for 2009 fra indeks 127,0 til de 121,5. Det fremgik af dagsordenen, at den endelige regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2009 ville blive forelagt Regionsrådet i efteråret 2009.

Det gældende indeks for rådighedsbeløb i 2010 og frem er fortsat skønnet til indeks 122,0 jf. vedtagelsen af Budget 2010.

Forudsætninger for reguleringen

Rådighedsbeløb for 2009 i investeringsoversigten indstilles reguleret fra byggeomkostningsindeks 121,5 til byggeomkostningsindeks 120,5. Dog er projekter, der vedrører følgende undtaget for regulering:

• medicoteknisk udstyr,

• projekter i fastpris,

• anskaffelser,

• it-anskaffelser,

• it projekter, og

• projekter under afslutning.

Vedlagte investeringsoversigt for 2009-2013 er opdateret til og med Regionsrådsmødet den 23. september 2009.

De anlægssager, der behandles på regionsrådsmøderne den 21. oktober 2009 og 2. og 11. december 2009 forudsættes at være i et nutidigt niveau (henholdsvis indeks 120,5 for 2009 og indeks 122,0 for 2010). Der vil for sager på disse møder alene ske en ændring af indekset, uden regulering af rådighedsbeløbene.

Regulering af investeringsoversigten for 2009-2013 

Investeringsoversigten består af en række rådighedsbeløb i hver sit års byggeomkostningsindeks. Rådighedsbeløbene frigives, når der er givet en anlægsbevilling, der dækker.

Anlægsbevillinger

Det foreslås, at anlægsbevillingerne reguleres med i alt -15,887 mio. kr. jf. vedlagte investeringsoversigt for 2009-2013, der viser beregningerne på projektniveau. Den foreløbige regulering af indekset fra 127,0 til 121,5 i april 2009 havde til formål at signalere overfor driftsorganisationen, hvad man kunne forvente indekset ville blive. Der blev ikke gennemført en fuld regulering af bevillingerne, idet det endelige indeks for 2009 blev afventet. Derfor er nedreguleringen af anlægsbevillingen større end reguleringen af rådighedsbeløbet, idet denne både dækker reguleringen fra 127,0 til 121,5 og den med denne sag indstillede regulering fra 121,5 til 120,5.

Anlægsbevillingen reguleres ikke, hvis den ikke dækker alle årenes rådighedsbeløb. F.eks. når der er givet en bevilling til projekteringen af et projekt, men frigivelsen af resten af rådighedsbeløbene afventer Regionsrådets godkendelse af projektforslaget. Reguleringen af anlægsbevillingen vil her blive gennemført, når projektforslaget godkendes. 

Rådighedsbeløb

Med baggrund i ovenstående forudsætninger foreslås det, at rådighedsbeløbene i 2009 reguleres med i alt -7,445 mio. kr. i 2009 jf. vedlagte investeringsoversigt for 2009-2013, der viser beregningerne på projektniveau.

Tabel 1: Regulering fordelt på områder

Note: Reguleringerne af anlægsbevillingerne er større end reguleringen af rådighedsbeløbene, fordi anlægsbevillingerne ikke blev fuldt reguleret ved sidste ændring af indekset fra 127,0 til 121,5 den 29. april 2009. 

Det foreslås, at nedreguleringen af rådighedsbeløbende tilføres den eksisterende reserve på sundhedsområdet og rammebevillingen til udvikling på socialområdet, jf. tabel 2.

Reguleringen af indekset bevirker, at reserverne for sundhedsområdet og socialområdet forøges svarende til nedjusteringerne af rådighedsbeløbet for hvert område.

Tabel 2: Afsættelse af reserver

Der afsættes alene et rådighedsbeløb i ovenstående tabel. Såfremt der skal afgives bevilling, skal Regionsrådet have forelagt sagen.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 beskriver økonomien, aktiviteten og servicemålene på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver, ligesom en statistik for lønudviklingen også er vedlagt.

Sundhedsområdet:

Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser merudgifter på 339 mio. kr., mens der i forhold til den kommunale medfinansiering skønnes en merindtægt på 54 mio. kr. Det samlede resultat for driften og den kommunale medfinansiering er herefter skønnet til nettomerudgifter på 285 mio. kr, hvilket netto er en forværring på 4 mio. kr. siden sidste kvartalsrapport. Under dette samlede resultat er der imidlertid en række forskydninger i forhold til sidste kvartalsrapport.

Vurderingen for 3. kvartal er baseret på følgende forudsætninger:

• At der på fælleskonti, primær sundhed og behandlingspsykiatrien er et forventet merforbrug på 264 mio. kr., hvilket er en stigning på disse områder på 95 mio. kr. i forhold til 2. kvartal.

• At hospitalerne forventer et merforbrug på 164 mio. kr., heraf er de 64 mio. kr. ikke med i den samlede vurdering af driften, idet der erfaringsmæssigt er en række modsatrettede betalingsforskydninger, der ikke er indeholdt i det forventede regnskab. 

• At der sikres fuld finansiering af merudgifterne på It-området gennem de foreslåede omlægninger fra drift til anlæg, samt besparelser på driften. Dette er en forbedring for sundhedskredsløbets drift i forhold til sidste kvartalsrapport på knapt 30 mio. kr.

• At der er et mindreforbrug på nettorenteudgifterne på i alt 25 mio. kr.

• At der på den kommunale medfinansiering skønnes en merindtægt på 54 mio. kr. hvilket er en forbedring på 37 mio. i forhold til 2. kvartal.

Anlæg:

De forventede overførsler på anlægsområdet er på 461 mio. kr. Vurderingen for 2. kvartal var overførsler på 321 mio. kr. Stigningen skyldes bl.a. forsinkelser på Præ-fame, ÅUH Århus Sygehus, en revurdering af fase 0 projektet i Viborg samt usikkerheden omkring den samlede ramme for Det Nye Universitetshospital. 

Socialområdet:

Det samlede mindreforbrug for kredsløbet er på 84 mio. kr. en forbedring på 53 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Der blev overført et overskud på 58 mio. kr. fra 2008 til 2009. Det reelle mindreforbrug er derfor på 26 mio. kr., som skyldes at belægningen på området er højere end forudsat i rammeaftalen grundet stor efterspørgsel efter regionens tilbud.  

Regional Udvikling:

For finansieringskredsløbet for Regional Udvikling forventes der mindreudgifter til den kollektive trafik på 75 mio. kr.

Lønstatistik:

Der er udarbejdet en lønstatistik for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009. Statistikken viser bl.a. den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Region Midtjylland.

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 tages til efterretning, 

at lønstatistikken for Region Midtjylland for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-26 i kvartalsrapporten godkendes, herunder at administrationen jf. skema 18 gives en teknisk bemyndigelse til at flytte budgetmidler vedrørende "puljen til flytning af anskaffelser fra drift til anlæg".

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne i budgettet.

Den følgende sagsfremstilling beskriver først og fremmest den økonomiske problemstilling på sundhedsområdet. Vedlagte Kvartalsrapport pr. 30. september 2009 giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. Kvartalsrapporten indeholder også yderligere omkring status for de særlige anlægsprojekter, som besluttet på forretningsudvalgsmødet den 23. juni 2009.

På Regionsrådets møde den 23. september 2009, blev der fremlagt en nærmere redegørelse for it-området samt godkendt en Økonomi- og konsolideringsplan for it-området for perioden 2009 - 2012. Det blev desuden besluttet, at det forventede merforbrug på 90 mio. kr. skulle finansieres af 50 mio. kr. af anlægsmidlerne til medicoteknik. Der overføres driftsanskaffelser fra drift til anlæg jf. vedlagte notat om It-anlægsprojekter, og der findes driftsbesparelser på 30 mio. kr. på sundhedsområdets driftsbudget og 10 mio. kr. på administrationens driftsbudget. Kvartalsrapportens skema 23 indeholder de indstillede bevillingsændringer som ligeledes er indarbejdet i det korrigerede budget i kvartalsrapportens tabeller og vurderinger.

1. Finansieringskredsløbet for sundhed

De væsentlige bemærkninger til kredsløbet er sammenfattet her. For nærmere uddybning af de enkelte delelementer henvises der til kvartalsrapportens afsnit 1. Afsnittet i kvartalsrapporten indeholder også en opfølgning på kontaktpersonordningen og servicemålene.

Tabel 1. Oversigt over sundhedskredsløbets resultat og skønnede merudgifter

Finansiering:

På finansieringssiden forventes merindtægter på 54 mio. kr. fra den kommunale medfinansiering, hvilket er en forbedring på 37 mio. kr. i forhold til sidste kvartals vurdering.

Driftsudgifter:

Det samlede skøn for driftsmerudgifterne på sundhedsområdet er på 339 mio. kr. Dette er en samlet forværring i udgifter på 41 mio. kr. i forhold til sidste kvartalsrapport. Under dette resultat er der imidlertid en række modsatrettede tendenser som gennemgås i det følgende.

Tabel 2 viser en oversigt over de væsentligste udgiftsområder, hvor der forventes merudgifter på i indeværende år.

Tabel 2. Oversigt de væsentlige områder med skønnede merudgifter på sundhedsområdet

Note: På de enkelte underpinde under fælles udgifter/indtægter er budget og forventet regnskabstal udeladt, da der i vidt omfang er tale om puljer til udmøntning, hvor forventet regnskab dermed er lig 0. 

I tillæg til tabel 2 har hospitalerne indmeldt et yderligere merforbrug på 64 mio. kr. som imidlertid forventes dækket af modsatrettede betalingsforskydninger.

På området for fælles udgifter/indtægter er der en række afvigelser:

• Forventningen til merudgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger faldet med 3,5 mio. kr. til 54,9 mio. kr

• De forventede merudgifter på det præhospitale område er på 54,4 mio. kr. En stigning på 5,2 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Beløbet er eksklusiv udgifter til etablering af It-system og den midlertidige finansiering af Falcks vagtsystem. Finansieringen heraf drøftes med regeringen.

• Merudgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er øget med 14 mio. kr. til 28,8 mio. kr. Vurderingen af merudgifterne til det udvidede sygehusvalg er baseret på ganske få måneder efter at suspensionen er ophævet, og det er derfor stadig usikkert, hvor meget der er pukkelafvikling, og hvor meget der er varigt.

• Merudgifterne til behandling over regionsgrænser forventes netto at være på 39,2 mio. kr. en ændring på 44,1 mio. kr. i forhold til sidste vurdering, hvor der var forventning om et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Vurderingen er præget af nogen usikkerhed, da samhandlen med øvrige regioner er præget af bevægelse på mange patientgrupper – både i forhold til regionens borgere der bliver behandlet i andre regioner (som konsekvens af Region Midtjyllands hjemtrækningsprojekter) og i forhold til andre regioners borgere, der bliver behandlet på midtjyske hospitaler (som naboregionerne i øjeblikket arbejder på at hjemtage).

• Øvrige afvigelser beløber sig samlet set til et merforbrug på 15,9 mio. kr., hvilket er en forværring på 10 mio. kr., der skyldes forventning om en merudgift på udgifter til patientforsikring og patientskadeerstatninger på 17,1 mio. kr.

• Bloktilskudsreguleringen for 2009 tilførte sundhedskredsløbet 63,8 mio. kr. til øget midlertidig sygehusaktivitet.

På hospitalsområdet er der betydelige vanskeligheder:

• Der er forventninger om budgetoverskridelser på i alt 163,9 mio. kr., som iht. gældende bevillingsregler vil blive overført til 2010. Heraf er de 63,9 mio. kr. ikke med i den samlede vurdering af driften, idet der erfaringsmæssigt er en række modsatrettede betalingsforskydninger, der ikke er indeholdt i det forventede regnskab.

• De væsentligste årsager til budgetoverholdelsesproblemerne er fortsat:

• Spareplanerne, herunder hjemtrækningsprojekterne, der blev vedtaget ved budgetforliget 2009, er enkelte steder blevet forsinkede. På nogle områder vil der ikke være fuldt effekt i 2009, idet det tager tid at gennemføre store omstillinger.

• Der er generelt et pres på de medicinske afdelinger. Nogle steder har det været nødvendigt at åbne ekstra sengepladser for at modsvare patientpresset. Andre steder køres der med overbelægning.

• Den økonomiske situation på en række af hospitalerne er alvorlig, og der er en række hospitaler der oplever et væsentligt pres. Eksempelvis oplever hospitalsenheden Vest store merudgifter til nødvendig bemanding af akutfunktioner. Situationens alvor understreges af, at nogle af de betydelige overskridelser forventes på de hospitaler, som også havde underskud i 2008. Det blev, som bekendt, besluttet af Regionsrådet at disse hospitaler får hævet forventningerne til deres aktivitetsniveau over de kommende tre år. Det understreges at eventuelle budgetoverskridelser vil blive overført til 2010 jf. overførselsreglerne. 

Primær Sundhed forventer et samlet merforbrug:

• Der forventes budgetoverholdelse for medicintilskud. Forventningen er baseret den nuværende udvikling. I forbindelse med 2. kvartalsrapport blev der vurderet et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. jf. økonomiaftalens forudsætninger om de på landsplan indgåede aftaler om reduktion af medicinpriser. I forbindelse med bloktilskudsreguleringen for 2009 blev medicin området reduceret med foreløbigt 131,3 mio. kr. for 2009 og 24,4 mio. kr. for 2008.

• For øvrig primær sundhed forventes der fortsat et merforbrug på 128,4 mio. kr.

Behandlingspsykiatrien forventer et merforbrug:

• Behandlingspsykiatrien vurderer et merforbrug på 6,2 mio. kr. Der er et særdeles stort pres på behandlingspsykiatrien – ikke mindst efter indførelse af udrednings- og behandlingsret indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Ligeledes er der et stort pres på voksenpsykiatrien med betydeligt højere sengeforbrug end forudsat. Samtidig er der en række merudgifter bl.a. som følge af, at regionsrådet har forskudt en omlægning til 2010, som også udskyder effekten af den forventede besparelse. Derudover har nogle af de psykiatriske afdelinger væsentlige budgetproblemer – bl.a. som følge af mange særligt ressourcekrævende patienter.

Øvrige områder:

• For nettorenteudgifterne i 2009 skønnes en forbedring på 25 mio. kr. i forhold til Budget 2009. Hovedårsagen til forbedringen er lavere renteudgifter, som følge af de mange rentenedsættelser i løbet af 2009. Prognosen for 2009 er behæftet med en vis usikkerhed, da den økonomiske afmatning i 2009 fortsat skaber usikkerhed om renteniveauet i resten af 2009.

• It-området forventes at være i balance med de med denne kvartalsrapport indstillede bevillingsændringer på 90 mio. kr. Dette er en forbedring af sundhedskredsløbets forventede driftsregnskab med knapt 30 mio. kr. i forhold til sidste kvartalsrapport.

Anlægsudgifter:

Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 460,8 mio. kr. beløbet forventes først brugt i 2010. Erfaringsmæssigt kan der senere hen på året vise sig yderligere betalingsforskydninger. Et udbud af CT-skannere til en værdi af knap 90 mio. kr. er blevet forsinket til primo 2010. Samtidig er der i medfør af investeringsplanen 2009 og 2010 prioriteret en overførsel af 114 mio. kr. til 2010 til finansiering af en række anlægsprojekter. Reserven til pl-reguleringer på 20 mio. kr. overføres ligeledes til prioritering i 2010. Øvrige afvigelser beløber sig til 236,8 mio. kr. Alle afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 1.8 Anlægsinvesteringer i Kvartalsrapporten. 

Låneoptag og likviditetspåvirkning:

Som konsekvens af Indenrigs- og Socialministeriets afslag på lån til finansiering af hhv. overgangsordning og leasingafdrag, bliver låneoptaget reduceret med knapt 322 mio. kr. i 2009.

Den samlede likviditetsvirkning af de manglende låneoptag i forhold til budgettet samt det forventede resultat for 2009 på sundhedsområdet forværrer den likvide påvirkning på kassen med knapt 146 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (jf. tabel 1).

Gennemsnitslikviditeten forventes at udgøre knap 1.400 mio. kr. ved udgangen af 2009.  

Aktivitet:

På somatikkens område forventer hospitalerne samlet set en meraktivitet på godt 70 mio. kroner i forhold til det korrigerede forudsatte aktivitetsniveau. I forhold til den interne styringsmodel forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive en tilbagebetaling på knap 10 mio. kroner.

Prognoserne er dog behæftet med usikkerhed, hvilket primært skyldes effekterne af hjemtrækningsprojekter og gennemførte besparelser. Hertil kommer de forskellige tiltag til nedbringelse af ventelister og til meraktivitet som er iværksat i 2009. I forhold til den aktivitetsafhængige finansiering fra staten, så vurderes det på baggrund af opgørelser for perioden januar til og med september, at Region Midtjylland opnår fuld udbetaling fra statens pulje.

Der er betydelig aktivitetstigning vedrørende udskrevne, operationer, ambulante besøg mv. på regionens hospitaler i forhold den tilsvarende periode i 2008. Dette begrundes primært med konflikten i foråret/sommeren 2008. Antallet af udskrevne er således steget med 2,8 %, og antal ambulante besøg er steget med 7,2 % for regionen som helhed. 

På det psykiatriske område forventes aktiviteten - målt på sengedagsforbruget - at stige med 1.000 i forhold til regnskab 2008. Dette på trods af en reduktion med 14 senge i 2009 i forhold til 2008, som er en følge af psykiatriplanen og besparelser. Belægningen har specielt været høj på nogle af de voksenpsykiatriske afdelinger.  

2. Finansieringskredsløbet for socialområdet

For socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser på regionens tilbud end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merudgifter på 247,4 mio. kr., som modsvares af forventede merindtægter på 331,1 mio. kr. dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne. Det totale mindreforbrug for kredsløbet er dermed på 83,7 mio. kr. Heraf udgør det overførte overskud fra 2008 58 mio. kr. 

3. Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Der forventes et mindreforbrug til Kollektiv Trafik på ca. 75 mio. kr. jf. Midttrafiks forventning om et mindre bestillerbidrag på 45 mio. kr. blandt andet pga. det kraftige fald i oliepriserne. Samtidig er Midttrafiks forventede underskud reduceret fra 50 mio. kr. til 20 mio. kr.

4. Lønstatistik

Vedlagte lønstatistik for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 (august 2008 - august 2009) indeholder en opgørelse over den samlede lønudvikling i perioden, en sammenligning med lønudviklingen i de øvrige regioner, en opgørelse over lønudviklingen fordelt på faggrupper, driftsområder og køn.

Statistikken viser bl.a.:

• at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte har været på 5,9 %, svarende til 1.969 kr. i perioden, mens den for ansatte i samme stilling har været på 7,2 %

• at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte har været 0,3 pct. point lavere end den aftalte lønstigning, mens den for ansatte i samme stilling har været 0,95 pct. point højere end den aftalte lønstigning.

I medfør af drøftelse på forretningsudvalget den 24. november 2009 er vedlagt notat om forklaring på lønudviklingen i Region Midtjylland august 2009.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I denne sag foreslås en række budgetreguleringer til dækning af det forventede merforbrug for sundhedskredsløbet jf. Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009. Derudover opgøres driftsniveauet i forhold til økonomiaftalen 2009 inkl. DUT og midtvejsregulering. Endeligt er der lavet en foreløbig vurdering af 2009 afvigelserne på sundhedskredsløbets effekt på Budget 2010. 

Principperne for overførslen af merudgifterne i 2009 til 2010 skitseres desuden, idet det er af afgørende betydning for driftssystemet med en forhåndsmelding herom.

For socialområdet foreslås der budgetreguleringer svarende til den forventede aktivitet på området.

For Regional Udvikling og Fælles formål og administration forventes der mindreforbrug eller budgetoverholdelse, og der sker derfor ikke nogen budgetregulering på disse områder.

Der tages stilling til de endelige overførsler af mer- og mindreudgifter/-indtægter på både drift og anlæg i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2009.

at der afgives bevillinger til merforbrug i 2009 på i alt 267,8 mio. kr. Bevillingerne afsættes på 4 centrale puljer fordelt med 33,2 mio. kr. til merudgifter for fælles udgifter/indtægter, 100,0 mio. kr. til merforbrug på hospitalerne, 128,4 mio. kr. til merforbrug til øvrig primær sundhed og 6,2 mio. kr. til merforbrug i behandlingspsykiatrien, 

at der afgives en tillægsbevilling til den kommunale medfinansiering på -54,1 mio. kr.,

at bevillingerne på netto i alt 213,7 mio. kr. finansieres midlertidigt af den likvide beholdning,

at der tages endelig stilling til finansieringen af sundhedskredsløbets merforbrug i forbindelse med overførselssagen 2009 til 2010/regnskabsaflæggelsen 2009 i maj 2010,

at der for socialområdet afgives tillægsbevillinger til merudgifter på i alt 331,1 mio. kr., som finansieres af øgede kommunale betalinger på 331,1 mio. kr. jf. tabel 5, og

at administrationen vender primo 2010 tilbage til Regionsrådet med en fornyet vurdering af budgetforudsætninger for 2010, når regnskabet for 2009 er lukket.

Venstre og Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til regionsloven, må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører omkostninger og/eller indtægter for regionen, før regionsrådet har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådets side.

I lighed med 2008 gennemføres der derfor inden udgangen af året en budgetreguleringssag for driften. Det er alene forventet merudgifter på driften og merindtægter fra den kommunale medfinansiering, der reguleres og dermed ikke hverken mindreudgifter eller -indtægter. Reguleringen sker alene i forhold til budgettet for 2009. Der tages stilling til de endelige overførsler (af såvel mer-/mindreforbrug på drift og anlæg som udgifter/indtægter), når regnskabsresultatet er kendt i forbindelse med overførselssagen 2009 til 2010/regnskabsaflæggelsen 2009 i maj 2010.

1. Forventet bevillingsafvigelse på sundhedskredsløbet

Det forventede regnskab for 2009 viser jf. kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 et merforbrug på driften på 338,7 mio. kr., hvilket ekskl. mindreforbruget på renter giver et merforbrug på i alt 363,7 mio. kr. Heraf har Regionsrådet allerede givet en tillægsbevilling på 95,9 mio. kr. til ny dyr medicin og nye behandlinger, hvilket betyder, at der er 267,8 mio. kr. tilbage, hvor der skal tages stilling til en budgetregulering.

Nedenstående tabel 1 viser forslag til afsættelse af 4 centrale puljer til bevillingerne til merforbrug i relation til det vurderede samlede merforbrug på 363,7 mio. kr.

Tabel 1. Bevillinger til merforbrug i 2009

Note: de 95,9 er indregnet som afvigelse i kvartalsrapporten, idet tillægsbevillingen til ny dyr medicin og nye behandlinger på regionsrådsmødet den 17. juni blev finansieret af den likvide beholdning.

Bevillingerne til merforbrug afsættes på 4 (tekniske) centrale puljer på sundhedsområdet. Dette sker af tekniske årsager, med henblik på at synliggøre den egentlige bevillingsafvigelse, som skal forklares i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Principper for overførsler til 2010

Det er af afgørende betydning, at driften får en forhåndsudmelding om, hvordan de skal agere i forhold til de forventede merudgifter. Principperne for overførslen af merudgifterne i 2009 til 2010 skitseres derfor i det følgende.

Hospitalerne er styret på baggrund af de aftaler, der er indgået med Regionsrådet. I henhold til de fastlagte styringsprincipper er hospitalernes budgetter i 2009 foreløbig korrigeret i forhold til den forventede aktivitet i forhold til takststyringspuljens 50 mio. kr. (og manglende realisering heraf) og i forhold til de forventede udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger. Der vil i forhold til de fastsatte principper for takststyringspuljen og ny dyr medicin/nye behandlinger også ske en efterregulering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. På baggrund af disse styringsmodeller vil det i forbindelse med den endelige overførselssag ved regnskabsaflæggelsen blive indstillet at Hospitalernes merforbrug i 2009 bliver overført til løsning i 2010. Ligeså gælder det for behandlingspsykiatrien. Hospitalernes og Behandlingspsykiatriens merforbrug (B+D i tabel 1) udgør forventede 106,2 mio. kr. i 2009.

For Primær Sundhed og Fælles udgifter/indtægter (C+A i tabel 1) vil det derimod blive indstillet at merforbruget i 2009 på forventede 257,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen, idet det ikke vurderes at være realistisk at hente gennem ekstraordinære besparelser i driften set i lyset af såvel forudsætningerne for budgettet for 2010 som de øvrige forventede overførsler fra 2009 til 2010. Samtidig er der i 2009 to modsatrettede poster mindreudgifter/merindtægter på hhv. renter og kommunal medfinansiering, som forventes at kunne dække dele af merforbruget.

Kommunal medfinansiering

I henhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 forventes der samlet merindtægter for 54,1 mio. kr. Det foreslås, at indtægtsbevillingen øges tilsvarende.

Tabel 2. Bevillingsregulering kommunal medfinansiering

Renter

I henhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 forventes der mindreudgifter på nettorenteudgifterne på i alt 25 mio. kr. Der foretages ikke med denne sag en budgetregulering af posten til renteudgifterne, men mindreudgiften vil i forbindelse med regnskabsaflæggelse og overførselssag kunne dække dele af merforbruget.

Anlæg

De forventede mindreforbrug på de enkelte anlægsprojekter vil blive overført i forbindelse med regnskabssagen. I det der altid er usikkerhed omkring betalingsforskydningerne, afventes det endelige anlægsforbrug inden der foretages en overførelse af rådighedsbeløbet.

2. Økonomiaftalen

Driftsniveauet opgøres jf. økonomiaftalens præmisser ekskl. medicin (medicingarantien) og renteudgifter.

Nedenstående tabel viser det korrigerede økonomiaftaleniveau og det forventede regnskab på driften korrigeret for de med denne dagsorden indstillede bevillingsændringer, hvor der flyttes midler mellem drift og anlæg.

Tabel 3. Økonomiaftalen for Region Midtjylland

Den samlede difference på 535 mio. kr. mellem det forventede regnskab og det korrigerede økonomiaftaleniveau består af det forventede merforbrug på driften (ekskl. renter) på 363,7 mio. kr. og de af Regionsrådet bevilgede overførsler fra 2008 til 2009 på 171,1 mio. kr.

Flere af de øvrige regioner har varslet overskridelser i forhold til økonomiaftalen. Den endelige opgørelse på landsplan vil blive udarbejdet af Danske Regioner i foråret 2010.

3. Effekt på budgettet for 2010

Allerede ved budgetvedtagelsen for 2010 var der kendskab til en række problemfelter jf. kvartalsrapporten pr. 30. juni 2009. Derfor blev der i forbindelse med budgetvedtagelsen gennemført en række balancetiltag.

Nedenstående tabel 4 viser merudgifterne jf. 3. kvartalsrapport, i hvilket omfang de forventede merudgifter er indarbejdet i budgetforudsætningerne for 2010 og i hvilket omfang de ikke er. Efterfølgende vurderes deres effekt i 2010.

Samlet set vurderes afvigelserne ikke at give anledning til yderligere tiltag på nuværende tidspunkt, idet der er en række usikkerheder, der vender begge veje.

Tabel 4. Effekter af forventede merudgifter i 2009

* De forøgede merudgifter i 2009 på det præhospitale område skønnes at have engangseffekt som følge af etableringsomkostninger.

Af tabel 4 ses, at der samlet set er merudgifter på 151,2 mio. kr. i 2009, som ikke er indarbejdet i budgetforudsætningerne for 2010. De 106,2 mio. kr. vedrører hospitalernes og behandlingspsykiatriens driftsbudgetter, og foreslås overført til løsning i 2010. Det giver en mulig nettoproblemsstilling på merudgifter på 45 mio. kr. som ikke er indarbejdet i Budget 2010.

Nettoproblemstillingen består af en række delelementer som peger begge veje.

Det udvidede frie sygehusvalg bidrager med 14 mio. kr. til problemstillingen. Det er endnu vanskeligt at vurdere om problemstillingen har en varig effekt, eller om det fortsat er pukkelafvikling. Området er svært at vurdere, idet det udvidede frie valg kun har været i effekt fra 1. juli 2009.

Behandling over regionsgrænser bidrager med 44 mio. kr. til nettoproblemstillingen, hvilket skyldes at Region Midtjyllands egne hjemtrækningsprojekter ikke helt er nået i mål, samtidig med at andre regioner har igangsat tilsvarende projekter. Effekten af disse modsatrettede tiltag er svære at forudsige, men der er for indeværende en forværring på 44 mio. kr. i 2009, som har en mulig effekt ind i 2010.

I 2009 er der blevet varslet yderligere udgifter til patientskadeerstatninger (under øvrige fælles udgifter/indtægter), med en forventet merudgift i 2009 på 17 mio. kr. Det er endnu uvist, om der vil være en effekt heraf i 2010. Administrationen har rettet henvendelse til Danske Regioner for at få sagen op som en del af DUT-sagen for 2010. I budgetforudsætningerne for 2010 er der indarbejdet 25 mio. kr. på denne konto, men det vedrører primært finansiering af lægelig uddannelse og medicin til særlige patientgrupper.

Modsat er der to poster hvor der p.t. budgetforudsætningerne for 2010 skønnes at være lagt lidt for højt. Det drejer sig om ny dyr medicin og nye behandlinger, hvor det nuværende skøn for den varige effekt af 2009 udgifterne er 10 mio. kr. lavere end det der blev indarbejdet i budget 2010. Ligeledes skønnes merudgifterne til primær sundhed på baggrund af de indgåede aftaler på praksisområdet nu 20 mio. kr. lavere end det, der blev indarbejdet i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010.

Likviditeten 2010

Der blev ved budgetvedtagelsen indarbejdet de med 2. kvartalsrapport skønnede afvigelser i 2009. Idet den samlede forværring for driften inkl. renterne kun er på 4 mio. kr. har de nu skønnede merudgifter ingen effekt på den forventede gennemsnitslikviditet for 2010. I forhold til anlægsområdet blev det ved budgetvedtagelsen forudsat at uforbrugte midler fra 2009 ville blive overført og brugt fuldt ud i 2010. Ud fra samme forudsætning omkring anlægsområdet, sker der ligeledes ikke nogen ændring i den forventede gennemsnitslikviditet på 0 mio. kr. pr. 31. december 2010.

4. Forventet bevillingsafvigelse for socialområdet

I lighed med 2008 har der i 2009 været en højere aktivitet på socialområdet end forventet ved budgetlægningen. Det foreslås, at der gives tillægsbevillinger til socialområdet svarende til de forventede merindtægter indmeldt i 3. kvartalsrapport.

Socialområdet er takststyret. Dette medfører, at nettoforbruget indenfor en periode skal balancere med kommunernes betalinger. Hvis der eksempelvis opstår et mindreforbrug som følge af flere indtægter end forudsat i budgettet, skal disse kunne anvendes i det efterfølgende år, så der kan leveres tilsvarende flere ydelser/ophold for de midler, som kommunerne eller andre har betalt.

 
Tabel 5. Bevillingsregulering socialområdet

5. Forventet bevillingsafvigelse for Regional Udvikling

Det forventede mindreforbrug på 75 mio. kr. vil blive overført i forbindelse med regnskabssagen. Der kan for Regional Udviklings øvrige bevillinger forekomme betalingsforskydninger. Alle bevillingsafvigelser vil blive behandlet i forbindelse med regnskab 2009.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Venstre og Dansk Folkeparti ønskede en tilføjelse til 6. at med følgende ordlyd: ”Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at administrationen udarbejder handlingsplaner til nedbringelse af merudgifterne – samtidig med udarbejdelse af fornyet vurdering primo 2010”.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

En række kommuner i Region Midtjylland har ønsket at benytte Servicelovens § 186 til at overtage regionale tilbud fra 1. januar 2010. Administrationen i Region Midtjylland har sammen med de enkelte kommuner forhandlet vilkårene for overtagelserne efter bestemmelserne i lovgivningen og rammeaftalen. De endelige aftaler forelægges hermed til Regionsrådets beslutning.

at de vedlagte aftaler om overtagelser godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter Servicelovens § 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, som er beliggende i kommunen. Kommunen overtager samtidig det regionale forsyningsansvar.
 
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 06/06/2006 ”Bekendtgørelse om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse”, fastsætter en række retningslinjer ved en kommunal overtagelse efter Servicelovens § 186. Disse retningslinjer svarer overordnet til retningslinjerne i forbindelse med delingsaftalerne i forbindelse med strukturereformen.
 
Kommunen skal overtage de aktiver og passiver, rettigheder og pligter, som udelukkende er knyttet til tilbuddet, samt personale som udelukkende eller overvejende er knyttet til tilbuddet. Kommunen skal samtidig overtage en forholdsmæssig andel af regionens øvrige personale, som ikke udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, som regionen fortsat skal varetage. Der overføres én administrativ medarbejder til Skive Kommune.
 
Hvis værdien af aktiver overstiger værdien af passiver, skal den overtagende kommune overtage langfristet gæld fra Region Midtjylland eller yde en kontant betaling. Hvis værdien af passiver overstiger værdien af aktiver skal Region Midtjylland kompensere den overtagende kommune. Værdiansættelsen af aktiver og passiver følger principperne i ”Budget- og regnskabssystem for regioner.” Dog fastlægger bekendtgørelsen, at ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 skal opgøres til den seneste offentlige ejendomsvurdering inklusiv en eventuelt årsregulering.
 
Skive, Silkeborg og Horsens Kommuner har valgt at benytte Servicelovens § 186 til at overtage en række tilbud fra den 1. januar 2010.
 
Horsens Kommune overtager yderligere Region Midtjyllands driftsaftale med Horsens Krisecenter.
 
De øvrige kommuner i regionen har i henhold til lovgivningen haft mulighed for at få de enkelte overtagelser drøftet i Kontaktudvalget. Der er ingen kommuner, der har ønsket at benytte muligheden.
 
Region Midtjylland har forhandlet aftaleudkast på plads med de enkelte kommuner. Kommunerne overtager de samlede tilbud, således også bygninger og grunde.

De tre kommuner overtager følgende tilbud:

 
Sønderparken er placeret i Horsens og Hedensted Kommuner. Horsens Kommune overtager alene den del der er placeret i Horsens Kommune, den resterende del drives fortsat af Region Midtjylland.
 
Kommunerne skal overtage langfristet gæld på 154,8 mio. kr. for at udligne værdien af aktiver.
 
Revisionen har gennemgået aftalerne og har godkendt dem uden påtegninger. Da Horsens Kommune overtager en driftsaftale med Horsens Krisecenter er der ikke udarbejdet revisorerklæring for aftalen.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I årene 2003 - 2006 blev der i de tidligere Viborg, Århus, Ringkjøbing og Vejle amter indført forsøgsordninger med udvidet rygudredning hos fysioterapeuter. Forsøgsordningerne blev videreført som et fælles projekt i Region Midtjylland. Projektet var oprindeligt planlagt til at løbe frem til april 2009, men blev af Region Midtjylland forlænget til den 31. december 2009 med henblik på at afvente evaluering.

Evalueringen foreligger nu. Samarbejdsudvalget for fysioterapi har gennemgået evalueringsrapporten og anbefaler på baggrund af de positive erfaringer med projektet, at det forlænges til medio 2011.

at evalueringen tages til efterretning,

at projektet forlænges til medio 2011 med henblik på endelig stillingtagen til, hvorvidt projektet skal gøres permanent, idet der inden medio 2011 gennemføres en mere uddybende evaluering, herunder så vidt muligt en effektvurdering af forsøgsordningen vedrørende udvidet rygudredning,

at udgifterne på 0,5 mio. kr. til forlængelse af projektet i 2010 finansieres af udviklingspuljen for praksisområdet, hvorefter der vil være 8,4 mio. kr. tilbage i udviklingspuljen i 2010, og

at udgiften på 0,25 mio. kr. til forlængelse af projektet i 2011 finansieres af udviklingspuljen for praksisområdet, der i 2011 vil være på omkring 13,75 mio. kr.

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Lænderygsygdom
Lænderygbesvær rammer mange, men er oftest af midlertidig karakter. Akutte symptomer bliver hos 90 % bedre efter 2-4 uger. De sidste 10 % af lænderygpatienter opnår imidlertid ikke bedring inden for dette tidsrum eller får tilbagefald. Ud over de menneskelige omkostninger giver disse 10 % af lænderygpatienterne store samfundsmæssige omkostninger i form af sygefravær.
 
Sundhedsvæsenets primære tilbud til lænderygpatienter
Borgere med lænderygbesvær konsulterer sædvanligvis praktiserende læge med henblik på at få stillet diagnose og behandlingsforslag. Den praktiserende læge kan efter sin undersøgelse vælge at henvise patienten til undersøgelse og behandling hos en fysioterapeut eller opfordre patienten til at konsultere en kiropraktor. Patienten kan også vælge at lade sig behandle direkte hos en kiropraktor, da det ikke kræver lægehenvisning.
  
Projekt udvidet rygudredning
I årene 2003 - 2006 blev der indført forsøgsordninger med udvidet lænderygudredning hos praktiserende fysioterapeuter i de daværende amter i Viborg, Ringkjøbing, Århus og Vejle. Ordningen blev i forbindelse med kommunalreformen videreført som projekt i Region Midtjylland.
  
Projektet tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) rapport "Ondt i ryggen", der anbefaler en grundig førstegangsundersøgelse. Projektets formål er blandt andet at sikre patienter, der har lænderygproblemer, ikke udvikler kronisk tilstand og at sikre henvisende læge en hurtig tilbagemelding med løsningsforslag til det videre forløb.
    
De hidtidige politiske beslutninger
Regionsrådet besluttede den 2. maj 2007 at videreføre de forskellige forsøgsordninger, der var etableret i amterne. Sidenhen er projektet i april 2009 forlænget til den 31. december 2009 med henblik på, at projektet evalueres inden der tages stilling til, om projektet skal gøres permanent.
  
Regionsrådet har anmodet om, at der så vidt muligt blev udarbejdet en effektevaluering. Det har ikke været muligt at indarbejde en egentlig effektundersøgelse i evalueringen. En fuldstændig effektundersøgelse vil fordre et studie af patienternes tilstand før og efter, de har været henvist til udvidet rygudredning samt en kontrolgruppe, som ikke har fået dette tilbud.
   
Evalueringens resultater
Evalueringen indeholder et spørgeskema samt en undersøgelse af lægens vurdering af projektet, statistikudtræk fra it-database samt fokusgruppeinterviews. I notat om forsøgsordningen vedrørende udvidet rygudredning, der er vedhæftet som bilag til sagen, er der foretaget en sammenskrivning af de væsentligste konklusioner fra evalueringen. Selve evalueringsrapporten udsendes ikke til Regionsrådet, men kan ses på regionens hjemmeside.  

Formålet med projekt udvidet rygudredning har været at sikre, at behandlingsstandarder følges, således at patienters lænderygproblemer ikke bliver kroniske. Evalueringen har vist, at de fysioterapeuter, som har uddannet sig til at deltage i projektet, i høj grad følger behandlingsstandarderne. Et andet formål med projektet har været at sikre, at henvisende læge får en hurtig tilbagemelding. Evalueringen har vist, at der sker en hurtig indkaldelse af henviste patienter og en hurtig tilbagemelding til henvisende læge. 
 
Projektet har endvidere haft til formål at sikre, at ressourcerne i praksissektoren udnyttes optimalt. Evalueringen viser, at læger som henviste til ordningen i høj grad vurderer, at fysioterapeuternes undersøgelse bidrog til at afklare patienternes fortsatte udredningsbehov, og at man har kunnet spare på øvrige henvisninger.
 
Øvrige planlagte evalueringer og forløbsprogram for muskel-skelet lidelser
Det nationale faglige udvalg for kvalitetsudvikling af fysioterapi har igangsat en evaluering af udvidet lænderygundersøgelse. Evalueringen skal belyse fordele og ulemper ved ordningen samt om de bedste undersøgelseskriterier bliver anvendt. Evalueringen skal endvidere belyse, i hvor stor udstrækning der eksisterer flaskehalse og komme med ideer til fremadrettede analyser af ordningen. Evalueringen skal være færdig senest foråret 2010.
   
Der er i Region Midtjylland netop ved at blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forløbsprogram for muskel-skelet lidelsers behandling i regionen. I arbejdsgruppen vil der blandt andet være repræsentanter for kiropraktorer, fysioterapeuter, praktiserende læger, speciallæger og hospitaler. Formandskabet har været samlet og har udvalgt borgere med lænderygproblemer som fokusområde. Den første aktivitet, der sættes i gang i forbindelse med forløbsprogrammet for lænderygsmerter, er en litteraturbaseret afdækning af evidensen på området. Forløbsprogrammet forventes at være færdigt i løbet af 2011 - formentlig medio 2011.   
 
Anbefaling fra Samarbejdsudvalget for fysioterapi
Samarbejdsudvalget for fysioterapi har på mødet den 26. august 2009 anbefalet, at Regionsrådet forlænger projektet frem til udgangen af 2010 med henblik på, at der herefter kan tages endelig stilling til eventuelt permanentgørelse. På daværende tidspunkt var det vurderingen, at forløbsprogrammet ville foreligge i 2010. Efterfølgende har det vist sig, at gruppens arbejde først vil være færdigt medio 2011, hvorfor administrationen foreslår, at projektet udvidet lænderygudredning forlænges til medio 2011, således at forløbsprogramgruppens redegørelse og udredning af evidensen kan indgå i beslutningsgrundlaget vedrørende en eventuel permanentgørelse af ordningen.
 
Økonomi
Udgifterne til en forlængelse vil beløbe sig til 0,5 mio. kr. i 2010, som foreslås finansieret via udviklingspuljen for praksisområdet. Puljen for 2010 udgør 13,75 mio. kr., og der er indtil videre godkendt bevillinger fra puljen svarende til 4,85 mio. kr. Der vil således være 8,4 mio. kr. tilbage, såfremt der skal afsættes kr. 0,5 mio. kr. i 2010 til forlængelse af udvidet rygudredning. Puljen for 2011 forventes at blive på 13,75 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med aftalen mellem Regeringen og Danske Regioner om at forbedre kræftbehandlingen gennem indførelse af pakkeforløb blev der afsat midler til dækning af regionernes ekstra udgifter forbundet hermed. Region Midtjylland modtager i den forbindelse 37 mio. kr. årligt. Af de 37 mio. kr. er 35 mio. kr. fordelt mellem hospitalerne, mens 2 mio. kr. i 2009 er bevilget til Medicoteknisk Afdeling og Cancer i Praksis. Den hidtidige implementeringsperiode har imidlertid vist, at den fulde indførelse af kræftpakkerne ikke kan gennemføres indenfor denne ramme.

For 2009 er der estimeret et samlet yderligere behov på 27,14 mio. kr, og det foreslås, at de 27,14 mio. kr. i 2009 finansieres af midler fra anlægsbudgettet. De midler, der derved fjernes fra anlægsbudgettet i 2009, tilbageføres til anlægsbudgettet i perioden fra 2011 til og med 2015 ved at sundhedsområdets driftsudgifter i alt reduceres med 27,14 mio. kr.. For 2010 og fremover foreslås det, at finansiering af kræftpakkerne opdeles således, at de 35 mio. kr. anvendes til kvalitetsløft og kapacitetsløft på hospitalerne. Meraktivitet finansieres via takststyringspuljen.

at hospitalerne modtager yderligere 27,14 mio. kr. som en etårig tillægsbevilling i 2009 til indførelse af pakkeforløbene på kræftområdet,

at tillægsbevillingen på 27,14 mio.kr. finansieres ved en tilsvarende reduktion af rådighedsbeløbet i anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr i 2009, og at driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceres med 5,43 mio.kr. i perioden fra 2011 til og med 2015 og at beløbet tilføres anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr, og

at det ekstra ressourcebehov til kræftområdet fra 2010 finansieres ved, at meraktivitet på kræftområdet afregnes via takststyringspuljen.

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold i forhold til finansieringen.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Finansiering af pakkeforløb på kræftområdet i 2009 og 2010 

Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 aftale om gennemførelsen af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Målet med aftalen er at sikre hurtige og fagligt definerede forløb for alle kræftpatienter og patienter, der skal undersøges for kræft. Efterfølgende er der beskrevet 14 pakkeforløb omfattende langt flere kræftsygdomme. Regionerne har indført pakkeforløbene i perioden april 2008 til januar 2009. Regionsrådet er løbende blevet holdt orienteret om status for indførelsen af pakkeforløbene i Region Midtjylland.

Pakkeforløbene afføder ekstraudgifter på grund af stigende aktivitet, etablering af bufferkapacitet og indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsformer. I forlængelse af aftalen blev regionerne derfor tilført ekstra midler. Region Midtjylland blev tildelt 37 mio. kr. årligt fra og med 2008. Af de 37 mio. kr. er 35 mio. kr. fordelt ud på hospitalerne. Midlerne er både i 2008 og 2009 blevet fordelt til hospitalerne via en fordelingsnøgle, som tager udgangspunkt i DRG-værdien af kræftaktiviteterne på hospitalerne.   

De 35 mio. kr. har imidlertid ikke været tilstrækkelig til at dække hospitalernes udgifter til indføre kræftpakkerne. Implementeringen af kræftpakkerne i 2009 har medført, at der er behov for yderligere ressourcer samtidig med, at der er behov for en mere principiel afklaring af den fremtidige finansiering af den accelererede kræftbehandling. 

Grundlæggende principper for opdeling af aktiviteten 

Grundlæggende kan aktiviteten forbundet med kræftpakkerne opdeles i 3 elementer:

• Aktivitetsforøgelse: Flere patienter bliver undersøgt og behandlet. Det er også beskrevet, at projektet medfører en stigning i frekvensen af mere avancerede diagnostiske undersøgelser og højere normer for behandling.

• Kapacitetsforøgelse: Kræftpakkerne forudsætter, at patienterne hurtigt kan komme til udredning og behandling. Hurtig handling kræver, at den tilgængelige kapacitet på hospitalerne skal være tilstrækkelig til at håndtere spidsbelastningssituationer. Det forudsætter en vis bufferkapacitet. Bufferkapacitet, der ikke anvendes til kræftpatienter, bør så vidt muligt udnyttes til andre patienter.

• Kvalitetsforøgelse: Et kriterium i alle pakker er, at kvaliteten i udredningen og behandlingen øges. Det ikke aktivitetsafhængige kvalitetsløft består af, at koordineringen af patientforløbene forgår hurtigt og effektivt, så ventetiden for patienterne reduceres.

De tre elementer er væsentligt forskellige, idet det er muligt at måle den faktiske aktivitetsstigning forbundet med de første to elementer (aktivitetsforøgelse og kapacitetsforøgelse). Flere patienter og mere avancerede diagnostiske undersøgelser og behandlinger vil være målbare i form af en højere DRG-værdi på de pågældende afdelinger. Det vil ligeledes i et vist omfang være muligt at udnytte den overskydende kapacitet forbundet med kapacitetsforøgelsen, hvilket også vil medføre en stigning i DRG-værdien for de pågældende afdelinger.

Kvalitetsforøgelsen i form af bedre koordinering og deraf hurtigere udredning og behandling af patienten vil ikke være målbart i forhold til DRG-værdien på de pågældende afdelinger. Udgifterne til kvalitetsforøgelse bliver primært udmøntet til forløbskoordinatorer, som sørger for at patienter komme nemt og hurtigt videre til relevente undersøgelser og behandlinger. Der vil også være en lille del af kapacitetsforøgelsen, som ikke kan udnyttes til anden aktivitet, og dermed vil denne aktivitet heller ikke kunne måles i DRG-sammenhæng. For eksempel er det nødvendigt i et vist omfang at friholde kapacitet på CT skannere, således at kræftpatienter kan få en ledig tid med kort varsel.  

Opdeling af finansiering 

Det overordnede princip i dette nye forslag til finansiering af kræftpakkerne tager udgangspunkt i denne opdeling mellem DRG-målbar ekstra aktivitet på den ene side og et ikke DRG-målbart kvalitets-/kapacitetsløft på den anden side. De to elementer vil ud fra et finansieringsmæssigt perspektiv blive behandlet forskelligt.

Det foreslås, at de 35 mio. kr. fra de tilførte midler anvendes til at dække kvalitets- og kapacitetsløftet. Beregninger baseret på indmeldinger fra ÅUH, Århus sygehus viser, at niveauet for de regionale udgifter til kvalitets- og kapacitetsløftet svarer til de 35 mio. kr.

Ekstra midler til kræftområdet i 2009 

Implementeringen af kræftpakker har vist sig at koste mere end de tildelte 35 mio. kr. For at sikre den fulde implementering af kræftpakkerne er der behov for at tilføre yderligere ressourcer til området. I forbindelse med den 2. kvartalsrapport for 2009 har flere hospitaler gjort opmærksom på, at udgifterne til kræftpakkerne forventes at overstige de tildelte midler for 2009.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i forbindelse med indrapporteringen til den anden kvartalsrapport for 2009 påpeget et behov for ekstra 15,6 mio. kr. til kræftområdet i 2009. Med udgangspunkt i indmeldingerne fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og førnævnte DRG-fordelingsnøgle er der beregnet et samlet ekstra finansieringsbehov på 27,14 mio. kr. i 2009 for hele Region Midtjylland. Tabel 1 herunder viser fordelingen af de 27,14 mio. kr.

Tabel 1. Ekstra finansieringsbehov til indførelsen af kræftpakkerne i 2009 fordelt på hospitalsenheder

Administrationen foreslår, at hospitalerne tilføres denne samlede tillægsbevilling i 2009 på 27,14 mio. kr. til dækning af ekstra omkostninger forbundet med indførelsen af kræftpakker. Tillægsbevillingen på 27,14 mio. kr. foreslås finansieret ved en tilsvarende reduktion af rådighedsbeløbet i anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr i 2009, og at driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceres med 5,43 mio.kr. i perioden fra 2011 til og med 2015 og at beløbet tilføres anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr.

Ekstra midler til kræftområdet i 2010

Det foreslås, at de 35 mio. kroner fra regeringens kræftpulje også i 2010 fordeles mellem hospitalerne via DRG fordelingsnøglen. De 35 mio. kroner vil finansiere kvalitets og kapacitetsløftet på kræftområdet.

Ekstraudgifter til kræftområdet på grund af meraktivitet i 2010 vil blive finansieret via takststyringspuljen i overensstemmelse med budgetforlig 2010. Principperne for anvendelsen af midler i takststyringspuljen i 2010 præsenteres i et selvstændigt dagsordenspunkt for Regionsrådet. Der vil ligeledes løbende blive gennemført en opfølgning på aktivitetsudviklingen på kræftområdet.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Faldenheden på Århus Sygehus har siden 2006 været fællesfinansieret mellem først Århus Amt, siden Region Midtjylland og Århus Kommune. Formålet med enheden er at udrede og optræne borgere, der har forhøjet risiko for faldulykker, således at større traumer som følge af fald kan forebygges.

Med udgangen af 2009 udløber projektperioden.

Det indstilles, at faldenheden finansieres med 2 mio. kr. fra puljen til fælles projekter/aftaler med kommunerne i 2010.  

at driftsudgiften på 2 mio. kr. i 2010 finansieres fra puljen til fælles projekter/aftaler med kommunerne med henblik på at faldenheden fra 2011 bliver permanentgjort. 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med udløb af projektfinansieringsperioden for Faldenheden ved Geriatrisk Afdeling pr. 1. april 2009 er det aftalt mellem Århus Kommune, Region Midtjylland og Århus Sygehus, Medicinsk Center, at der udarbejdes en model for den fremtidige driftsfinansiering for enheden. Parterne har desuden aftalt at forlænge projektperioden 2009 ud. 

Enhedens fokusområder, behandlingstilbud og evaluering af de første 3 år af projektet findes i evalueringsrapporten vedr. Faldklinikken, udarbejdet i 2008. Rapporten udsendes ikke med dagsordenen men forefindes på regionens hjemmeside. Rapporten dokumenterer væsentlige positive effekter af den udredning og behandling, der udføres på Faldenheden.  

Faldenheden har som følge af delfinansieringen mellem Århus Kommune og Region Midtjylland været forbeholdt patienter fra Århus Kommune. Administrationen indstiller, at Faldenheden overgår til finansiering fra regionens side med kommunal medfinansiering for de ydelser, som udføres. Herved sikres, at patienter fra resten af regionen kan gøre brug af tilbuddet på samme vis som Århus Kommunes borgere. Administrationen indstiller, at finansieringen for 2010 tages fra puljen til fælles projekter/aftaler med kommunerne.

Normering, omkostninger og kommunal medfinansiering

Faldenheden er i dag normeret til 0,5 overlæge, 0,5 yngre læge, 2 fysioterapeuter, 1 sygeplejerske. Hertil kommer sekretærbistand. Det vurderes fra Faldenhedens side, at man med denne normering kan gennemføre udredning af ca. 200 patienter årligt, hvilket er hvad enheden forventer, der vil være efterspørgsel på. 

Omkostningerne beløber sig til 2 mio. kr. og fordeles således:

En del af det arbejde, som faldenheden udfører, er specialiseret genoptræning, hvilket udløser kommunal finansiering. Den anslåede DRG-værdi, som Faldenheden vil generere, vil være 1,4 mio. kr. årligt.

Finansiering 

Administrationen indstiller, at Region Midtjylland permanentgør Faldenheden på længere sigt, og at man i 2010 finansierer enheden med midler fra puljen til fællesprojekter/aftaler med kommunerne.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet forslag til Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland. Der er tale om en rammeplan med henblik på forretningsvidereførelse og krisestyring i en krisesituation. 

Formålet med Region Midtjyllands civile beredskabsplan er således at sikre en effektiv varetagelse af regionens ansvar og opgaver i en situation/periode med enten en sket eller truende alvorlig hændelse.

at forslag til Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland godkendes, og 

at administrationen iværksætter operationalisering af planen bl.a. gennem udarbejdelse af relevante instrukser.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet forslag til en Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland. Udkast til beredskabsplan er vedlagt.

Den civile sektors beredskab er betegnelsen for planlægningen for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer.

I henhold til Beredskabslovens § 24 skal der planlægges for opretholdelse og videreførelse af kritiske funktioner i tilfælde af ekstraordinære hændelser m.v.

I henhold til § 25 skal Regionsrådet udarbejde en samlet plan for regionens beredskab, og planen skal vedtages af Regionsrådet (i hver valgperiode) og efterfølgende fremsendes til Beredskabsstyrelsen.

Den operative håndtering omfatter to overordnede opgaver nemlig Forretningsvidereførelse og Krisestyring. 

Vedrørende Forretningsvidereførelse er den operative indsats særdeles væsentlig, da den skal forhindre, at konsekvenserne af en ekstraordinær hændelse spreder sig inden for og imellem sektorer. Målet er, at organisationen kan fungere forsvarligt under alle forhold. Det indebærer bl.a., at der skal tages stilling til, hvordan man under en ekstraordinær hændelse vil opretholde bemandingen og interne støttefunktioner som egen it-drift, telekommunikation, energiforsyning m.v.

Vedrørende Krisestyring handler det om den overordnede ledelse af regionen i en krisesituation. Målet med aktivering og drift af en krisestab er at sikre en effektiv ramme for opgaveløsningen i forbindelse med en krise eller en ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet ledelse og aktiv indsats fra myndighedens side. Det betyder, at der på forhånd skal tages stilling til de grundlæggende forhold vedrørende krisestyringskapacitet, f.eks. ledelse, ansvarsfordeling, varslingsrutiner, krisekommunikation, koordinering, dispositionsret ved større uventede udgifter, samarbejdsaftaler m.v.

Der er med forslaget tale om en rammeplan, hvor relevante områders delplaner skal kunne indgå og integreres. Langt det største delområde af beredskabet under regionens ansvarsområde er omfattet af planlægningen vedrørende sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Regionsrådet har i juni 2008 godkendt Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan for Region Midtjylland.

Rammeplanen skal efterfølgende kunne gøres fuldt operationel bl.a. gennem udarbejdelsen af relevante instrukser, der skal sikre handlegrundlaget for Forretningsvidereførelse og Krisestyring.

Det foreslås, at administrationen iværksætter operationalisering af planen bl.a. gennem udarbejdelse af relevante instrukser.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har sammen med Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdet benyttelsesaftaler for 2010. Aftalerne handler om at tilgodese den bedst mulige service for patienter og borgere. Aftalerne angiver retningslinier for behandling og afregning af behandling på tværs af regionsgrænserne. Aftalerne skal endvidere sikre en god planlægning og administration inden for sundhedsområdet.

at benyttelsesaftalerne godkendes, og  

at direktionen gives bemyndigelse til at forhandle benyttelsesaftalen med Region Nordjylland endeligt på plads, herunder at præcisere akutforpligtelsen på tværs af regionsgrænser. 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Den overordnede målsætning med benyttelsesaftalerne for 2010 er fortsat at fremme samarbejde og udvikling på sundhedsområdet på tværs af regionerne. Her er hensynet til den enkelte patient helt centralt. Det er vigtigt, at den enkelte patient gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.
 
Aftalerne angiver nogle retningslinjer for behandling og afregning af behandling på tværs af regionerne på den somatiske del af sundhedsområdet.  Aftalerne skal være med til at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet. Benyttelsesaftalerne for 2010 fungerer som en videreførelse af benyttelsesaftalerne for 2009. 

Både Region Nordjylland og Region Syddanmark er gjort bekendte med, at Region Midtjylland planlægger hjemtrækninger, og dette er der taget højde for i benyttelsesaftalerne.

Administrationen i Region Midtjylland har i samarbejde med henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdet to benyttelsesaftaler - én benyttelsesaftale mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland for 2010 samt én benyttelsesaftale mellem Region Midtjylland og Region Syddanmark for 2010. Aftalen med Region Nordjylland er ikke forhandlet endeligt på plads, hvorfor der kan forekomme mindre ændringer. Det foreslås, at direktionen gives bemyndigelse til at forhandle aftalen endeligt på plads. 

I det følgende skitseres indholdet i de to benyttelsesaftaler kort.
 
Benyttelsesaftalen for 2010 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland
Som det fremgår af vedlagte benyttelsesaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland omfatter aftalen patientbehandling på det somatiske område. Aftalen indeholder tillige hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne.
 
Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter fra Region Nordjylland i 2010 at udgøre ca. 423,6 mio. kr. Således 239,4 mio. kr. i indtægt for den højt specialiserede behandling og 184,2 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland i Region Nordjylland i 2009 skønnes i alt at udgøre ca. 176,8 mio. kr. Således ca. 104,4 mio. kr. for den højt specialiserede behandling og ca. 72,4 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen.
  
Benyttelsesaftalen for 2010 mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland
Vedlagte benyttelsesaftale mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland omfatter patientbehandling på det somatiske område. Aftalen indeholder endvidere hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne.
 
Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter fra Region Syddanmark for 2010 at udgøre ca. 459,6 mio. kr. Således ca. 364,5 mio. kr. i indtægt for den specialiserede behandling og 95,1 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland i Region Syddanmark i 2009 skønnes i alt at udgøre ca. 494,7 mio. kr. Således ca. 45,0 mio. kr. for den specialiserede behandling og ca. 449,7 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen. 

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Lægehuset Rugbjergvej 12 i Aulum har i deres nuværende lejemål lokalefaciliteter til tre læger, en uddannelseslæge samt klinikpersonale. I forbindelse med besættelse af et fjerde ydernummer i Aulum og tilgang af flere tilmeldte patienter til praksis er det nødvendigt, at det nuværende lægehus tilpasses et højere aktivitetsniveau. Udlejer er indstillet på at opføre en tilbygning på 158 kvm til nuværende bygning.

Lægerne ønsker dog, at Region Midtjylland forpligter sig til, at ville fremleje tilbygningen i resten af lejekontraktens uopsigelighedsperiode, såfremt lægehuset oplever et faldende aktivitetsniveau. Aftalens uopsigelighedsperiode er på 7½ år med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

at administrationen gives bemyndigelse til at indgå aftale med lægehuset i Aulum, som indebærer, at regionen forpligter sig til at ville fremleje tilbygningen på 158 kvm i resten af lejekontraktens uopsigelighedsperiode, såfremt lægehuset oplever et faldende aktivitetsniveau, og 

at såfremt aftalen tages i brug, finansieres den som udgangspunkt af midler fra udviklingspuljen på praksisområdet.

Ulla Diderichsen erklærede sig med Forretningsudvalgets godkendelse inhabil og deltog ikke i drøftelsen af punktet.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Aulum har der tidligere været to lægepraksis - en enkeltmandspraksis og en kompagniskabspraksis med tre læger. Den 30. juni 2008 ophørte enkeltmandspraksis, og der var ikke umiddelbart mulighed for, at patienterne kunne tilmeldes en anden læge. Lægehuset Rugbjergvej 12 i Aulum tilbød i forlængelse heraf, at overtage det ledige ydernummer og dermed forpligtelsen for de tilknyttede patienter. Samarbejdsudvalget for almen praksis tiltrådte i juni 2008, at lægehuset Rugbjergvej 12 i Aulum kunne overtage det ledige ydernummer. Det blev i den forbindelse bemærket, at der skulle indledes en afklaring af mulighederne for en lokalemæssig udvidelse af praksis.  

Der er efterfølgende godkendt selektiv lukning for fremtidig patienttilgang til praksis uden for postnummer 7490 Aulum.

Lægehuset i Aulum har pr. 1. juli 2009 fået besat det ledige ydernummer, således at praksis i dag er en kompagniskabspraksis med fire læger. Praksis havde pr. 1. oktober 2009 tilmeldt 6.310 patienter.

Kompagniskabet lejer i dag 599 kvm. Den nuværende lokalekapacitet giver ikke mulighed for yderligere ansættelser. På den baggrund har lægerne, udlejer og Region Midtjylland drøftet muligheden for at tilvejebringe bedre lokalemæssige rammer, hvilket vil forudsætte en tilbygning. Der er udarbejdet udkast til plantegning af lægehuset efter udvidelse, hvor lægehuset udvides fra de nuværende 599 kvm til 757 kvm, hvilket svarer til en tilbygning på 158 kvm. For at udlejer skal påtage sig denne investering, ønsker udlejer sikkerhed for huslejeindtægt i afskrivningsperioden. Lægerne ønsker, at regionen påtager sig en del af lægernes risiko. Det skal bemærkes, at lægerne i Aulum er indstillede på at betale den forhøjede husleje, der følger af tilbygning til lejemålet. Når tilbygningen er opført, vil lejen pr. kvm i lægepraksis svare til ca. 683 kr. pr. kvm. Huslejen bliver årligt reguleret på baggrund af nettoprisindekset.

Problemstillingen blev drøftet på møde i Samarbejdsudvalget for almen praksis den 20. november 2008, hvor det blev anbefalet, "at administrationen skulle arbejde videre med en model, hvor praksis i Aulum indgår en ny lejekontrakt, idet Region Midtjylland stiller en op til 7½ årig garanti for, at praksis ikke er bundet på lejekontraktens uopsigelighed ud over, hvad praksis er bundet af i nuværende lejekontrakt".

Efterfølgende opstod der imidlertid tvivl om lovgrundlaget for at medvirke i en sådan garantiordning. Administrationen har derfor afventet ændringen af Sundhedslovens § 205, som blandt andet indebærer, at "Regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst".

Overordnet set er en understøttelse af strukturudvikling i praksis i Aulum i overensstemmelse med de rammer for indsatsen i området, som er formuleret i henholdsvis praksisplan og perspektivplan for almen praksis. Herning Kommune er i praksisplan for almen praksis beskrevet som et område, hvor der "i fremtiden vil kunne imødeses problemer med rekrutteringen til almen praksis i dele af kommunen". Endvidere fremgår det af Region Midtjyllands perspektivplan for almen praksis, at der er særlige muligheder og udfordringer i forhold til praksis i Aulum. "Dette kan begrunde, at Region Midtjylland kan understøtte den fortsatte udvikling af en bæredygtig praksis via for eksempel viden, garantiordninger og lignende".   

På baggrund af ovenstående indstilles derfor, at administrationen bemyndiges til at indgå en aftale, som indebærer, at regionen forpligter sig til ved et faldende aktivitetsniveau at ville fremleje tilbygningen i resten af lejekontraktens uopsigelighedsperiode. Region Midtjylland vil i så fald betale den forholdsmæssige andel af huslejen (som er ens for samtlige kvm i lægepraksis) i den resterende uopsigelighedsperiode. Regionen vil herefter frit kunne disponere over tilbygningen, som kan anvendes seperat. Aftalens uopsigelighedsperiode er på 7½ år med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.    

Såfremt Region Midtjylland bliver bedt om at udrede husleje for tilbygningen, vil huslejen som udgangspunkt blive betalt fra udviklingspuljen fra praksisområdet. Puljen fastsættes som 0,3 % af det samlede sygesikringsbudget. For 2010 svarer det til ca. 13,75 mio. kr., og der er indtil videre godkendt bevillinger svarende til 4,85 mio. kr. i 2010.

Ulla Diderichsen erklærede sig med Regionsrådets godkendelse inhabil og deltog ikke i drøftelsen af punktet. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagen vedrører to presserende anlægsprojekter på Regionshospitalet Horsens. For det første er der - pga. pladsmangel - ibrugtaget lokaler til bl.a. kontor og undervisning, der ikke permanent kan godkendes til formålet af de relevante myndigheder, og derfor skal lovliggøres. For det andet har der vist sig udgifter forbundet med flytning af den dagkirurgiske aktivitet fra Odder til Horsens i forbindelse med lukning af Kirurgisk Dagklinik i Odder.

Den samlede anlægssum for de to projekter er 1,9 mio. kr. (indeks 120,5). Det indstilles, at projekterne finansieres af et forventet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. på en tidligere afsat bevilling til fase 0-projekt på Regionshospitalet Horsens i 2009.

at der gives en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr. (indeks 120,5) til de to beskrevne projekter på Regionshospitalet Horsens, og

at bevillingen finansieres af det forventede mindreforbrug til fase 0-projekt i 2009 jvf. tabel 1.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Lovliggørelse af lokaler

I planlægningen forud for opførelsen af Dagkirurgibygningen på Regionshospitalet Horsens i 2005 var den nordlige del af stueetagen tænkt anvendt til depotrum for den dagkirurgiske funktion. På grund af det faldende terræn var det ikke muligt at skabe de nødvendige dagslysforhold. Allerede inden Dagkirurgibygningen blev ibrugtaget, var det pga. pladsmangel imidlertid nødvendigt at inddrage lokalerne til andre formål end depoter - bl.a. til mødelokale, kontorarbejdspladser, undervisningslokale og IT-afdeling.

I forbindelse med ibrugtagningstilladelsen og brandsyn har myndighederne nedlagt forbud mod den nuværende anvendelse af lokalerne, fordi de ikke opfylder kravene til flugtveje. Der er dog givet en midlertidig tilladelse til benyttelse af lokalerne. Der er derfor udarbejdet et forslag til hvordan lokalerne kan lovliggøres, og hvordan de fremover kan benyttes til de nuværende formål.

De samlede omkostninger beløber sig til 1,150 mio. kr. (indeks 120,5).

Flytning af dagkirurgisk aktivitet

Den 30. oktober 2009 lukkede Kirurgisk Dagklinik i Odder. Udstyret fra Odder skal anvendes på to stuer på Dagkirurgisk Center på Regionshospitalet Horsens, der fremover skal anvendes til dagkirurgiske operationer. En del af udstyret i Odder er af ældre dato, og ikke længere tidssvarende. F.eks. er operationslamperne næsten 15 år gamle, og derfor ikke egnet til at hænge op på helt nye dagkirurgiske operationsstuer. Der skal derfor delvist installeres nyt udstyr på stuerne.

De samlede omkostninger er opgjort til 0,750 mio. kr. (indeks 120,5).  

Finansiering

Regionsrådet godkendte den 19. november 2008 et fase 0-projekt på Regionshospitalet Horsens. Fase 0-projektet omfatter bl.a. opførelse af en kontorbygning til genhusning af hospitalsledelsen, administrationen og afdelingsledelsen for Billeddiagnostisk afdeling. Den samlede bevilling for projektet var 30,1 mio. kr.

I forbindelsen med anlægsansøgningen og den efterfølgende bevilling var det forudsat, at bygningen ville blive på 1.600 kvm. Under projekteringsarbejdet blev det klart, at bygningen kun ville få et omfang på 1.200 kvm. Derved er der et forventet mindreforbrug i forhold til bevillingen på 400 kvm. á 12.000 kr., i alt 4,8 mio. kr. Den præcise opgørelse vil foreligge ved den endelige aflæggelse af anlægsregnskabet for projektet.

Det indstilles, at de to anlægsprojekter, med en samlet anlægssum på 1,9 mio. kr (indeks 120,5), finansieres af den afsatte bevilling til fase 0-projektet, jvf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Finansiering af to anlægsprojekter på Regionshospitalet Horsens (indeks 120,5).

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Center for Kvalitetsudvikling søger om støtte til den videre udvikling af diplommoduler og uddannelsesmaterialer til kompetenceudvikling af sundhedsfaglige på kronikerområdet.

at der bevilges støtte fra puljen under Regionalt Sundhedssamarbejde i alt om 1.142.000 kr. fordelt på 742.786 kr. i 2009 og 400.000 kr. i 2010 til udvikling og igangsætning af uddannelsesaktiviteter på diplomniveau på 3-4 indsatsområder på kronikerområdet.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udmøntningen af ’Kronisk sygdom – vision og strategi for en forbedret indsats’ i Region Midtjylland stiller nye krav til de sundhedsfaglige kompetencer på hospitalerne, i almen praksis og i kommunerne. Som led i understøttelsen af udviklingen af disse kompetencer har Center for Kvalitetsudvikling i 2008 etableret et omfattende uddannelsesprogram i samarbejde med ’Education for health’ i England – en stor uddannelsesinstitution i Warwick i England, der har specialiseret sig i at tilbyde uddannelser til sundhedsprofessionelle på kronikerområdet.

Den danske version af uddannelsesprogrammet - udviklet af Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland kaldes 'Bedre liv for mennesker med kroniske sygdomme'. Uddannelsesprogrammet er målrettet til sundhedspersonale (primært inden for sygeplejen) i klinisk praksis, primært inden for almen praksis, kommuner og også på hospitalsafdelinger.

Uddannelsesprogrammet er drøftet med en række klinikere og nøglepersoner fra primær- og sekundærsektoren, faglige selskaber, relevante ledelsesfora og uddannelsesorganisationer. Lægeforeningen i Danmark har på baggrund af kvaliteten af uddannelserne og undervisningsmaterialet, taget initiativ til at etablere et samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland om, at uddannelser på diplomniveau kan indgå i deres uddannelsesportefølje for personalet i almen praksis. Lægeforeningen vil udbyde disse diplomaktiviteter på landsplan.

Center for Kvalitetsudvikling har pt. oversat og bearbejdet et KOL-diplommodul, som gennemføres som selvstudium kombineret med interaktive studiedage. Der er tale om uddannelse af høj faglig kvalitet, som er målrettet kvalitetsudvikling af indsatsen til kronisk syge, og som kun kræver få dages fravær fra arbejdspladsen. Der er ligeledes foretaget oversættelse af uddannelsesmateriale til en række korte kurser i kronisk sygdom. Der er i 2009 gennemført 22 korte kurser og to diplommoduler.

I forhold til den videre udvikling af yderligere diplommoduler og uddannelsesmaterialer til kompetenceudvikling på kronikerområdet er der indgået en samarbejdsaftale mellem Center for kvalitetsudvikling og VIA University College i Region Midtjylland og University Colleges Syd i Region Syddanmark. I samarbejdsaftalen lægges der op til, at Center for Kvalitetsudvikling påtager sig udviklingsopgaven og det faglige ansvar for undervisningsmaterialet, og at uddannelserne efterfølgende udbydes af de to University Colleges, og som noget nyt også af Lægeforeningen.  

Center for Kvalitetsudvikling søger om støtte til den videre udvikling af diplommoduler og uddannelsesmaterialer. Det handler om oversættelse af det engelske uddannelsesmateriale samt en gennemgang af materialet af en dansk kliniker på højt fagligt niveau. Herudover støtte til uddannelse af danske instruktører. Støtten har afgørende betydning for den videre udvikling af uddannelsesprogrammet i dansk kontekst. Der søges i alt om 1.142.000 kr. fordelt på 742.786 kr. i 2009 og 400.000 kr. i 2010 til udvikling og igangsætning af uddannelsesaktiviteter på diplomniveau på 3-4 indsatsområder:

• Kronisk obstruktiv lungesygdom

• Metabolisk syndrom (diabetes og hjertekarsygdom)

• Generelt kronikermodul

• Tidlig opsporing af patienter med hjerte-karsygdomme

Når hvert af de forskellige kliniske uddannelsesprogrammer er oversat til dansk, bearbejdet og trykt suppleret med uddannelse af danske instruktører, vil uddannelsesprogrammerne kunne udbydes i stort omfang til kommuner, almen praksis og hospitaler. Dette til glæde for sundhedspersonalet, der styrker kompetencerne på kronikerområdet, og til glæde for patienterne, som herigennem kan få styrket en kvalificeret sundhedsprofessionel kontrol, vejledning og rådgivning om at mestre kronisk sygdom.

Ansøgning om støtte til udvikling og implementering af uddannelsesprojektet "Bedre liv til mennesker med kroniske sygdomme" i Region Midtjylland er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budgetforliget for 2010 blev der i anlægsbudgettet afsat en pulje til større anlægsprojekter, hvoraf der blev prioriteret at de 25 mio. kr. skulle bruges på Regionshospitalet Randers med det sigte at få igangsat udbygningen af hospitalet, og starte etableringen af den fælles akutmodtagelse. Regionshospitalet Randers ønsker at iværksætte udarbejdelse af en gennemførelsesstrategi for det samlede projekt og et programoplæg for den første fase.

at der gives en tillægsbevilling og rådighedsbeløb i 2010 på 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af programoplæg for første fase af etableringen af den nye akutmodtagelse,

at rådighedsbeløbet på 2,0 mio. kr. i 2010 finansieres af den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010, og

at rådgivning til de projektet tilknyttes gennem SKI-aftalesystemet.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udarbejdelse af gennemførelsesstrategi og programoplæg

Etableringen af den nye fælles akutafdeling i Randers fordrer en trinvis udbygning af hospitalet. Regionshospitalet Randers planlægger at udarbejde og fremlægge en gennemførelsesstrategi for det samlede projekt, samt at udarbejde og fremlægge et programoplæg for den første fase.

Gennemførelsesstrategien vil indeholde en samlet plan for, hvorledes hospitalets masterplan kan nedbrydes i mindre afgrænsede trin, herunder strategi for udbud, risiko- og økonomihåndtering mv. for det samlede forløb. Programoplægget for første fase og en gennemførelsesstrategi for de efterfølgende faser vil indgå i en ansøgning til regeringens rådgivende udvalg. Af hensyn til fremdriften i projektet udarbejdes et programoplæg, der forventes fremlagt for Regionsrådet i marts 2010. 

Regionshospitalet Randers er allerede nu i underskud af P-pladser, og det vil blive større i byggeperioden. Det er derfor nødvendigt at etablere både permanente og midlertidige P-pladser. For at reducere behovet for personale parkering planlægges det desuden at forbedre forholdende for bl.a. cykelparkering og busstop.

Regionshospitalet Randers ønsker at forsætte samarbejdet med hospitalets nuværende bygherrerådgiver, og indgå aftale indenfor SKI-aftalesystemet.
 
Finansiering

På regionsrådsmødet den 18. marts 2009 blev der givet en bevilling og afsat et rådighedsbeløb på 1,38 mio. kr. i 2009 til Regionshospitalet Randers til den videre planlægning af anlægsprojektet indmeldt til regeringens rådgivende udvalg. Af disse midler er 0,8 mio. kr. endnu ikke brugt, og det indstilles derfor, at de overføres i forbindelse med overførselssagen og benyttes til den videre planlægning i 2010.

Derudover foreslås det, at der gives en tillægsbevilling til det eksisterende anlægsprojekt og et tilsvarende rådighedsbeløb i 2010 på 2,0 mio. kr. til den videre planlægning af etablering af akuthospital i 2010.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2008 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for Familiehuset ved Århus Universitetshospital, Skejby. Der er nu udarbejdet et projektforslag som fremlægges for Regionsrådet.

TrygFonden har givet en bevilling på 25 mio. kr. til opførelse af Familiehuset og Kræftens Bekæmpelse har stillet en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til den daglige drift af Familiehuset. Derudover har De små Glæders Legat bevilget 2,5 mio. kr. til indretning af Familiehuset. Desuden har Rådgivergruppen DNU bevilget 140.000 kr. til opførelse af gårdhaven ved Familiehuset. TrygFonden har deltaget i arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget og har godkendt projektforslaget med anlægs- og driftsbudget.

at projektforslaget for Familiehuset godkendes, 

at Projektafdelingen, DNU meddeles en anlægsbevilling på 27,5 mio. kr. (indeks 120,5) og en indtægtsbevilling på 27,5 mio. kr.,

at en merudgift på driftsbudgettet for 2011 på Århus Universitetshospital, Skejby på 250.000 kr. indgår i budgetdrøftelserne for 2011,

at direktionen i Projektafdelingen, DNU bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor rammen, og

at Familiehuset navngives TrygFondens Familiehus.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2008 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for Familiehuset ved Århus Universitetshospital, Skejby.
 
Århus Universitetshospital, Skejby har en stor og højtspecialiseret børneafdeling med mange længere indlæggelser af især for tidligt fødte børn, kræftbørn og hjertebørn.
 
På Børneafdelingen er der i dag mulighed for, at en af forældrene er indlagt sammen med barnet, men især familier som bor langt væk oplever, at en længere indlæggelse kan splitte familien ad. På nogle afsnit fylder forældre og søskende til det syge barn meget, da de naturligvis også har brug for at være sammen – også under en indlæggelse.
 
Derfor var det en meget glædelig nyhed, da TrygFonden meddelte, at de meget gerne vil støtte familiehusprojektet ved Århus Universitetshospital, Skejby med en anlægssum på 25 mio. kr. Desuden har Kræftens Bekæmpelse bidraget ved at stille en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til den daglige drift af Familiehuset. Derudover har De små Glæders Legat bevilget 2,5 mio. kr til indretning af Familiehuset. Desuden har Rådgivergruppen DNU bidraget med 140.000 kr. til opførelse af gårdhaven ved Familiehuset.
 
Familiehuset skal være en base for de familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse, da de tilbringer megen tid på hospitalet langt væk fra hjemmet og den øvrige familie. Familiehuset kan give mulighed for, at forældre og søskende til det syge barn, kan få nogle gode rammer, så de kan være sammen på trods af sygdom i familien. Det syge barn vil være indlagt på børneafdelingen, men kan naturligvis besøge familien i familiehuset.
 
Der kan opholde sig 12 familier ad gangen i Familiehuset. Visitationen til Familiehuset varetages af Børneafdelingen, og der vil før Familiehuset står klar blive udarbejdet visitationskriterier således, at de familier med det største behov får mulighed for at benytte Familiehuset.
 
Familiehuset forventes personalemæssigt at få en daglig leder, en sekretær og en husassistent. Derudover er planen, at Familiehuset skal drives af frivillige i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
 
Projektforslag 
I forbindelse med udarbejdelse af Projektforslag har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Hospitalsledelsen, Børneafdelingen og Teknisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Derudover har der deltaget flere forældrerepræsentanter og en repræsentant fra TrygFonden. Projektledelsen er varetaget af Projektafdelingen, DNU i samarbejde med Rådgivergruppen, DNU.
 
Familiehuset bygges som en selvstændig bygning på ca. 1500 m2 i umiddelbart nærhed til Børneafdelingen, dog adskilt af den nuværende ”hospitalsvej”. Bygningen kommer til at ligge i en lysning i den nyplantede skov, der er en del af DNU’s landskabsstrategi. Adgang til bygningen sker fra henholdsvis egen parkeringsplads samt en sti fra Børneafdelingen.
 
Som det fremgår af skitsen i bilag 1 udlægges Familiehuset som en cirkulær struktur med en diameter på næsten 70 meter. Værelserne placeres i cirkelstrukturens yderkant med udsigt til skov og dyreliv. Fordelingsarealet minimeres mod cirklens indre og åbner sig med store glaspartier ind mod bygningens store rekreative gårdhave.
 
Fællesfacilliteterne rummer bl.a. stort fælleskøkken, pejsestue, legerum, IT-og spillerum, musikrum, motionsrum og vaskerum.
 
I Familiehuset er der 12 lejligheder indeholdende entré, thekøkken, toilet/bad, kombineret soveværelse/opholdsrum med egen afskærmet træterrasse.
 
Gårdhaven i midten sikrer mulighed for udeophold i læ samt en indrammet legeplads, der kan overskues fra hele huset.
 

Navngivning af Familiehuset 
Arbejdsgruppen, som har været nedsat i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag, har drøftet hvad Familiehuset skal hedde, og der er fuld enighed om at foreslå, at Familiehuset navngives ”TrygFondens Familiehus”.  

Økonomi – anlægsbudget, driftsbudget, finansiering og rådighedsbeløb
Af tabel 1 nedenfor er angivet det forventede anlægsbudget, som i alt udgør 27,5 mio kr. Derudover fremgår finansieringsmodellen, hvor TrygFonden donerer 25 mio kr. til anlægsbudgettet og De Små Glæders legat donerer 2,5 mio. kr. til løst inventar. 
 
Tabel 1:Anlægsbudget (ekskl. Moms) Indeks 120,5 

 
Som det fremgår af nedenstående tabel 2 er henholdsvis anlægsbevillingen og indtægtsbevillingen til rådighed på følgende vis i perioden 2009-2011 

Tabel 2: Rådighedsbeløb (mio. kr.) 

Af tabel 3 nedenfor fremgår det forventede driftsbudget. Kræftens Bekæmpelse stiller en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til den daglige drift af Familiehuset, hvis ikke dette beløb kan indhentes ved donationer og sponsorater. Derudover forventes det, at flere patientforeninger løbende medinddrages i Familiehusets daglige virke.
 
Til dækning af de forventede årlige driftsudgifter til Familiehusets bygningsdrift (el, vand, varme, vedligehold m.v.) på i alt ca. 500.000 kr. vil Århus Universitetshospital, Skejby bidrage årligt med 250.000 kr. til at dække halvdelen af denne udgift. Familiehuset vil bygningsmæssigt blive serviceret på lige fod med de øvrige bygninger på hospitalet. Den resterende udgift 250.000 kr. på driftsbudgettet på Århus Universitetshospital, Skejby indgår i budgetdrøftelserne for 2011. 

Tabel 3: Drifts budget 

  
Tidsplan for Familiehus projektet 
Som det fremgår af nedenstående tidsplan for anlægsprojektet vedr. Familiehuset forventes 1. spadestik at kunne foretages omkring 1. september 2010. Årsagen til, at byggeriet ikke kan igangsættes i foråret 2010 som planlagt er, at byggeriet ikke kan opføres indenfor den nuværende lokalplan, og byggeriets igangsætning må derfor afvente den nye lokalplan for hele DNU-projektet, som forventes at foreligge i september 2010. Det forventes at indvielsen af Familiehuset kan foretages efter sommerferien 2011. 

Tidsplan  

 
Udbuds- og entrepriseform
Kontraktværdien (den forventede samlede entreprisesum) til Familiehuset overstiger ikke EU’s tærskelværdi (38.396.109 kr.) og håndværksarbejderne kræves derfor ikke udbudt i EU-regi.
 
Byggeriet er at betragte som et almindeligt byggeri uden særlige hospitalstekniske installationer og en forudgående prækvalifikation er derfor uden betydning mht. entreprenørernes specialviden og kendskab til det hospitalstekniske.
 
Håndværksarbejderne udbydes i offentlig licitation med tildelingskriteriet ”det for bygherren mest fordelagtige tilbud” som parameter for, hvilken entreprenør der indstilles til at udføre arbejdet.
 
Arbejdet udbydes i fagentrepriser med mulighed for entreprenørerne at tilbyde flere entrepriser i storentreprise.

Der var omdelt et supplerende bilag vedrørende driftsbudgettet for Familiehuset.
 
Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der har siden juni 2005 ikke været overenskomst mellem regionerne og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter. Regionen har derfor ikke ændret i kapaciteten. Fodterapeuterne i Region Midtjyllands Diabetesudvalg har valgt udvalgsarbejdet fra, da de ikke aflønnes grundet konflikten.

at Region Midtjylland under konflikten fastholder den nuværende kapacitet af fodterapeuter, og

at administrationen bemyndiges til at honorere praktiserende fodterapeuters deltagelse i henholdsvis Region Midtjyllands Diabetesudvalg og Fodudvalget efter koordinering med de andre regioner.

Venstre tog et foreløbigt forbehold.

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Regionsrådsmedlem Kate Runge med henblik på at få en orientering om Fodterapiområdet samt overvejelser om kapaciteten. Administrationen har udarbejdet vedlagte notat vedrørende fodterapi i praksissektoren til belysning af området.

Siden opsigelsen af overenskomsten mellem regionerne og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter i juni 2005 har regionerne administreret området efter "Bekendtgørelse om tilskud til fodbehandling i praksissektoren". Dette betyder, at der ikke foretages praksisplanlægning på området, hvorfor der ikke foretages reguleringer i kapaciteten. Ansøgninger om nye ydernumre afvises med henvisning til konflikten.

Fodterapi er en vigtig del af behandlingen af diabetespatienter. Deltagelse af fodterapeuter i Region Midtjyllands Diabetesudvalg samt Fodudvalget, en arbejdsgruppe under Diabetesudvalget, er medvirkende til at sikre udvalgene en bred faglig repræsentation. Fodterapeuterne i Region Midtjyllands Diabetesudvalg har fra oktober 2009 fravalgt deltagelse i såvel Diabetesudvalget som Fodudvalget, idet fodterapeuterne grundet konflikten ikke er blevet aflønnet for deres udvalgsarbejde.

Det indstilles på denne baggrund i sagen, at Region Midtjylland under konflikten fastholder den nuværende kapacitet af fodterapeuter, og at administrationen bemyndiges til at honorere praktiserende fodterapeuters deltagelse i henholdsvis Region Midtjyllands Diabetesudvalg og Fodudvalget. 

På baggrund af sagens behandling i Forretningsudvalget den 24. november 2009 udarbejdes et bilag vedrørende konsekvenserne af den valgte løsning. Bilaget eftersendes til Regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre stemte imod 1. at med en bemærkning om, at Venstre ønsker at oprette flere ydernumre på trods af manglende overenskomst.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der har forud for implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet været behov for afvikling af ventelister. Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. til formålet, hvoraf Region Midtjylland har fået bevilliget 29,941 mio. kr. Regionsrådet har tidligere på året godkendt udmøntning af i alt 21,516 mio. kr. til ventelisteprojekter på hospitalerne. Ventelisteafviklingen har fundet sted i perioden februar til september 2009 og har foregået på samtlige hospitaler i regionen. Den midlertidige højere aktivitet i forbindelse med ventelisteprojekterne har resulteret i en væsentlig reduktion i ventetiderne til udredning og behandling for hjertesygdom. Der er efter afslutningen af ventelisteprojekterne foretaget en endelig regulering af de udmøntede midler i forhold til den faktiske meraktivitet på de enkelte hospitaler. Det faktiske forbrugte beløb er opgjort til 18,790 mio. kr. Restbeløbet på 11,151 mio. kr. (29,941 - 18,790 mio. kr.) er som tidligere orienteret til Regionsrådet afsat til dækning af de ekstra udgifter, som hospitalerne har i 2009 i forbindelse med selve implementeringen af pakkeforløbene.

at orienteringen tages til efterretning, idet de bevillingsmæssige konsekvenser er indeholdt i kvartalsrapporten, jf. et andet punkt på dagsordenen.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Pakkeforløb på hjerteområdet

Regeringen og Danske Regioner har som led i "Aftale om regionernes økonomi for 2009" aftalt, at der indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Der er lavet pakkeforløb inden for følgende områder:

• Hjertesvigt

• Hjerteklapsygdom

• Stabile hjertekramper

• Ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet

Implementeringen af pakkeforløbene på hjerteområdet er i overensstemmelse med den nationale tidsplan påbegyndt på hospitalerne i Region Midtjylland i september 2009. Alle pakkeforløb skal være fuldt implementerede ved årets udgang i 2009.

Afvikling af ventelisteprojekter på hjerteområdet

Der har forud for implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet været behov for afvikling af ventelister. Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. til regionerne under ét til midlertidig højere aktivitet i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene. Region Midtjylland er i den forbindelse blevet bevilliget 29,941 mio. kr. Regionsrådet har på møder henholdsvis den 25. februar 2009 og den 20. maj 2009 godkendt udmøntning af i alt 21,516 mio. kr. til ventelisteprojekter på hospitalerne.

Ventelisteafviklingen har fundet sted på samtlige hospitaler i Region Midtjylland og er blevet anvendt inden for følgende områder:

• Ambulante undersøgelser/forundersøgelser (EKG (hjertediagram), ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse), pacemaker og ICD-kontrol mm.)

• KAG (røntgenkontrastundersøgelse af hjertet)

• PCI (ballonudvidelse)

• Apparatur

Det udmøntede beløb har været baseret på hospitalernes skøn over de forventede udgifter til ventelisteprojekterne. Administrationen har på grundlag af en endelig opgørelse over den faktiske meraktivitet på hospitalerne foretaget en regulering af de udmøntede midler. Det faktiske forbrugte beløb er på den baggrund reduceret fra 21,516 mio. kr. til 18,790 mio. kr. Restbeløbet fra ventelistepuljen udgør således 11,151 mio. kr. (29,941 mio. kr. - 18,790 mio. kr.).

Den samlede gennemførte meraktivitet er som følger:

• Ekkokardiografi: 4.311

• EKG: 342

• Koronar CT: 278

• KAG: 165

• PCI: 87

• Pacemaker- og ICD-kontrol: 598

For uddybning af ovenstående tal henvises til det vedlagte bilag "Meraktivitet i forbindelse med ventelisteprojekter på hjerteområdet".

Som tidligere oplyst til Regionsrådet er restbeløbet fra ventelistepuljen blevet afsat til dækning af de ekstra udgifter, som hospitalerne har i 2009 i forbindelse med implementeringen af selve pakkeforløbene.

Det anbefales, at restbeløbet fordeles mellem hospitalerne ud fra følgende fordelingsnøgle:

• Hospitalsenheden Vest: (15 %)

• Regionshospitalet Horsens: (7,5 %)

• Regionshospitalet Randers: (7,5 %)

• Regionshospitalet Silkeborg: (7,5 %)

• Regionshospitalet Viborg: (15 %)

• Århus Universitetshospital, Skejby: (40 %)

• Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: (7,5 %)

I alt: (100 %) 

Angående finansiering af meraktivitet samt kvalitetsløft på hjerteområdet i 2010 henvises til dagsordenspunktet vedrørende taksstyringsmodel 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der skal ske udpegning af 13 medlemmer til Region Midtjyllands Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 på baggrund af indstillinger fra organisationer og foreninger samt Direktionen.

at Direktionens anbefaling om udpegning til medlemmer og stedfortrædere af Region Midtjyllands Sundhedsbrugerråd, som beskrevet nedenfor, tiltrædes.  

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 19. august 2009 endeligt godkendt vedtægter og sammensætning for et nyt Sundhedsbrugerråd. Regionsrådet har besluttet, at der også for valgperioden 2010-2013 skal nedsættes et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland bestående af 13 borgere fra Region Midtjylland.

Ifølge vedtægterne udpeges maksimalt 13 regionale brugere (lægfolk) efter indstilling fra følgende organisationer og foreninger:

• Danske Patienter indstiller 4 medlemmer og 2 stedfortrædere

• Danske Handicaporganisationer indstiller 3 medlemmer og 2 stedfortrædere

• Landsforeningen Sind indstiller 1 medlem og 1 stedfortræder

• Danske Ældreråd indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere

• Direktionen indstiller 0-3 medlemmer og 0-3 stedfortrædere.

De indstillingsberettigede organisationer og foreninger er på den baggrund kommet med forslag til kandidater i september 2009.

Med henblik på direktionens indstillinger er mindre foreninger gennem en annonce i regionale medier blevet opfordret til at komme med forslag til kandidater.

Direktionen har på møde den 27. oktober 2009 behandlet indstillinger fra 5 organisationer og foreninger. På baggrund heraf anbefales, at de nedenfor nævnte kandidater og stedfortrædere udpeges til Sundhedsbrugerrådet:

Indstillet af Danske Patienter:

Ejnar Pedersen, Hornslet, Kræftens bekæmpelse

Søren Riis, Lemvig, Nyreforeningen

Leif Steinmeier, Sorring, Danmarks Lungeforening

Alice Brask, Grenaa, Hjerteforeningen

Stedfortrædere:

1. Anni Faarup Christensen, Randers, Colitis-Crohn Foreningen,

2. Stig Hedegaard Kristensen, Randers, Nyreforeningen

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

Birgit Hagen, Aulum, Gigtforeningen

Jens Holst, Grenaa, Scleroseforeningen

Lone Kejlstrup, Århus N., Diabetesforeningen

Stedfortrædere:

1. Anna Mondrup, Mørke, Danmarks Psoriasisforening,

2. Willy Mathiesen, Viborg, Parkinsonforeningen

Indstillet af Landsforeningen Sind:

Kim Rattenborg, Århus

Stedfortræder:

Frede Budolfsen, Tarm

Indstillet af Danske Ældreråd:

Anni Lykke, Ikast

John Dybdal, Viby J.

Stedfortrædere:

1. Villy Christensen, Lemvig,

2. Molly Thomsen, Ryomgård.

Indstillet af Direktionen:

Alice Espeholt, Grenaa, Brugerrådet for de små sygehuse i Region Midtjylland

Jacob Chresten Hermansen, Århus, HIV Danmark Vest

Viggo Jonasen, Århus, Hjerneskadeforeningens 6 lokalafdelinger i Region Midtjylland

Stedfortrædere:

1. Bent Lundstrøm, Ringkøbing, Brugerrådet for de små sygehuse i Region Midtjylland,

2. Michael Hedeman, Tranbjerg, HIV Danmark Vest,

3. Lissi Rasmussen, Hjerteforeningens lokalkomité Horsens

Alle forslag til indstillinger fremgår af vedlagte notat om udpegning af medlemmer til nyt Sundhedsbrugerråd for 2010-2013.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af de modtagne høringssvar fremsendes hermed revideret Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde til Regionsrådets godkendelse.

at strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde godkendes, idet nye initiativer vil skulle finansieres inden for driftsbudgettet, inkl. udviklingspuljen, og

at strategien, når kommunerne eventuelt i foråret har afgivet høringssvar, vil kunne blive justeret inden sommerferien 2010 under henvisning til de mellem Region Midtjylland og kommunerne aftalte rammer for regionalt leverede sociale ydelser.

Venstre tog forbehold.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 19. august 2009 at sende et udkast til strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland i høring internt i regionen og eksternt hos regionens 19 kommuner.  

Kommunekontaktrådet (KKR) oplyste i et foreløbigt høringssvar af 28. september 2009, at kommunerne i regionen netop har igangsat et analysearbejde af socialområdet, som, når resultaterne ligger klar primo 2010, forventes at give et bedre beslutningsgrundlag for driftsmæssige og strategiske beslutninger samt at der på landsplan arbejdes med at justere rammerne for de årlige rammeaftaler. KKR fandt det derfor ikke velvalgt at afgive høringssvar på regionens strategioplæg på nuværende tidspunkt. Brevet er vedlagt som en del af høringssvarene.

På denne baggrund orienterede Region Midtjylland den 30. oktober 2009 Kommunekontaktudvalget om, at Region Midtjylland fortsætter sin interne hørings- og godkendelsesproces, dog således, at strategien, når kommunerne eventuelt i foråret har afgivet høringssvar, vil kunne blive justeret inden sommerferien 2010.   

Endvidere godkendte Forretningsudvalget på sit møde den 3. november 2009, at Region Midtjyllands interne hørings- og godkendelsesproces fortsættes, således at implementeringen af regionens interne ledelses- og styringsgrundlag på socialområdet fortsættes, dog således, at strategien, når kommunerne eventuelt i foråret har afgivet høringssvar, vil kunne blive justeret inden sommerferien 2010 under henvisning til de mellem Region Midtjylland og kommunerne aftalte rammer for regionalt leverede sociale ydelser.  

Region Midtjylland har modtaget eksterne høringssvar fra FOA, Danske Handicaporganisationer og KKR. Der er modtaget interne høringssvar fra Center for Kvalitetsudvikling, regionens tilsynsteam, de socialpsykiatriske ledere og fra MED-systemet. Herudover har Panel for udvikling af det sociale område, Det regionale kontaktforum på handicapområdet og Det midlertidige kontaktudvalg for brugere og pårørende i psykiatrien afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt sagen.  

Overordnet er høringssvarene positive overfor Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde. På en række områder er der dog foreslået en række konkrete ændringer i strategiens tekstafsnit eller dens anbefalinger, som i stor udstrækning er indarbejdet i strategien. Det fremgår af bemærkninger i margin til høringssvarene, hvor ændringsforslag er indarbejdet.

En række af høringssvarenes kommentarer og forslag, som ikke er indarbejdet i teksten, vil administrationen bruge fremadrettet som en form for inspirationskatalog eller to do-liste for det videre arbejde med at udvikle det regionalt drevne socialområde. 

I en række høringssvar efterlyses en pixiudgave af strategien. Administrationen vil efter strategiens vedtagelse udarbejde denne pixiudgave, som tænkes at kunne bruges i lederes og medarbejderes daglige arbejde med udviklingen af det regionalt drevne socialområde samt ligge til udlevering på tilbuddene til brugere, pårørende og andre besøgende. Regionsrådet vil tilsvarende modtage pixiudgaven.

Implementeringen af de anbefalinger, som er indeholdt i Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde vil nu blive påbegyndt, idet administrationen i samarbejde med lederne af de sociale tilbud i den kommende tid vil foretage en nærmere prioritering af anbefalingerne under hensyntagen til anbefalingernes karakter og til muligheden for gradvist at afsætte de nødvendige økonomiske- og personalemæssige ressourcer. Det i den nye valgperiode kommende rådgivende udvalg på psykiatri- og socialområdet forventes inddraget i denne proces.

Afslutningsvist skal det oplyses, at Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde nu vil blive trykt og udsendt til blandt andet de fire øvrige regioner, relevante bruger- og pårørendeorganisationer og faglige organisationer. Regionsrådet vil tilsvarende modtage et eksemplar, ligesom strategien vil blive lagt på Region Midtjyllands hjemmeside til download.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre stemte imod.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I den af Regionsrådet godkendte psykiatriplan er indeholdt, at Center for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center overtager ansvaret for alle patienter med spiseforstyrrelser uanset patientens alder. Regionsrådet har på mødet den 18. marts 2009 godkendt etableringen af 6 midlertidige sengepladser.

I budget 2009 blev der afgivet anlægsbevilling til etablering af ekstra sengepladser på Center for Spiseforstyrrelser, og der fremlægges her forslag til til- og ombygning af Center for Spiseforstyrrelsers lokaler i Risskov med henblik på at etablere 6 permanente sengepladser, således at der i alt er 14 sengestuer.

at det fremsendte anlægsprojekt godkendes,

at der frigives rådighedsbeløb jf. nedenstående oversigt, og

at projektet udbydes i totalentreprise.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I følge den godkendte psykiatriplan har Center for Spiseforstyrrelser overtaget ansvaret for behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser - uanset patientens alder. Den ambulante behandling blev overført den 1. februar 2009. Overførsel af de stationære patienter har afventet etableringen af 6 midlertidige sengepladser. På regionsrådsmødet den 18. marts 2009 blev det godkendt, at der etableres 6 midlertidige pladser ved Center for Spiseforstyrrelser i Risskov. Disse midlertidige pladser blev taget i brug i løbet af sommeren. De sidste blev taget i brug den 3. august 2009. Der er således i dag 14 sengepladser på Center for Spiseforstyrrelser.

Som følge af psykiatriplanen blev der i budget 2009 afsat anlægsbevilling til etablering af ekstra sengepladser på Center for Spiseforstyrrelser. Regionsrådet afgav anlægsbevilling på 11,2 mio. kr. i indeks 127, bevillingen er siden indeksreguleret til 10,8 mio. kr. Bevilling og rådighedsbeløb, som fremgår af nedenstående tabel, søges hermed frigivet.

Sideløbende med etableringen af de ovenfor nævnte midlertidige pladser er der blevet udarbejdet et forslag til etablering af 6 permanente pladser. Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. I forslaget til permanent udvidelse af sengepladser fra 8 til 14 senge genanvendes de 6 midlertidige sengestuer. Tilsvarende gælder for det inventar, der er indkøbt.

I overensstemmelse med den behandlingsmæssige tilgang til patienter med spiseforstyrrelser er etableringen af fælleslokaler arealmæssigt prioriteret frem for store patientværelser. Denne prioritering skal understøtte patienternes lyst til at deltage i omverdenen og fællesskabet. Der etableres en stor opholdsstue med udsigt til vandet, et værksted/kreativt rum samt et fysioterapeutisk træningslokale med trægulv og højt til loftet.

Tilbygningen sker i tilknytning til de eksisterende bygninger, således at disse udnyttes på en kreativ måde, hvorved der skabes nogle gode patientfaciliteter. Udover at forbedre aktivitetsmulighederne giver de nye rum også en mulighed for at opdele patienterne i grupper i forhold til alder og sygdommens alvorlighed.

Med udvidelsen til 14 senge vil centret kunne rumme patienter fra ca. 10 år og opefter. Afsnittet vil kunne deles op i forskellige behandlingsmiljøer. Ved behov vil der kunne oprettes et skærmet afsnit med 4 pladser, således at afsnittet også kan rumme tvangsindlagte patienter.

I forslaget er der lagt særlig vægt på indretning af køkken og tilhørende spiseplads. Der etableres et træningskøkken, hvor patienter og pårørende spiser og laver mad sammen.

Patienterne er typisk indlagt mellem 3 og 6 måneder. Forslaget søger at fremme en form for hjemlig atmosfære. Der er arbejdet med valget af farver, lysindfald og udsigtsmuligheder.

Hune og Elkjær er valgt som bygherrerådgiver. Der er vedlægges en projektbeskrivelse og et budget for byggeriet.

I forbindelse med tilbygningen til eksisterende bygning skal eksisterende forsyningsformer anvendes. Der skal ved projekteringen være fokus på bæredygtighed og miljøbelastning.

Projektet udbydes i totalentreprise. Licitationen afholdes foråret 2010 med byggestart umiddelbart i forlængelse heraf. Tilbygningen forventes afsluttet primo 2011.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 17. juni 2009 den fremtidige placering af Psykiatriens Hus på Falkevej i Silkeborg. Af indstillingen fremgik, at der efterfølgende ville blive forelagt en samarbejdsaftale, der regulerer det formelle samarbejde mellem parterne og byggeperioden. Med henblik på at opnå overensstemmelse mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland er der efterfølgende udarbejdet 3 aftaler, der regulerer både byggeperioden, samejet og det konkrete samarbejde i forbindelse med etablering af Psykiatriens Hus.

at samejeaftalen, samarbejdsaftalen og aftalen der regulerer byggeperioden godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 17. juni 2009 den fremtidige placering af Psykiatriens Hus på Falkevej i Silkeborg. Af indstillingen fremgik, at samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland nedskrives i en formaliseret samarbejdsaftale, som efterfølgende vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har efterfølgende udarbejdet følgende 3 aftaler:

1. Aftale der regulerer byggeperioden

2. Samejeaftale

3. Samarbejdsaftale

Aftalerne er udarbejdet i samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. Aftalerne omfatter nedenstående:

Aftale der regulerer byggeperioden

Aftalen konkretiserer overordnet forhold som projektorganisationen, udbudsformen, de økonomiske udgifter og fordeling heraf samt den forventede tidsplan for etablering af Psykiatriens Hus.

Samejeaftale

Samejeaftalen beskriver blandt andet fordelingen af areal til kommunen og regionen i Psykiatriens Hus og heraf fordelingen af omkostningerne mellem parterne, forkøbsret ved ønske om opløsning af sameje, lokalernes anvendelsesformål samt principper ved hensigt om udleje af lokalerne. Aftalen opstiller endvidere regler for beslutningstagning mellem parterne i forbindelse med samejet af Psykiatriens Hus.

Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftalen redegør blandt andet for formålet med etableringen af Psykiatriens Hus, fordeling, vedligeholdelse og fornyelse af de fysiske rammer, fordeling af driftsudgifter samt regler for opsigelse af samarbejdet og principper ved eventuelle uenigheder.

Med de fælles regulerede aftaler, er der en forventningsafstemning og et fælles grundlag for samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland om Psykiatriens Hus.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. februar 2009 at afsætte et rådighedsbeløb på i alt 45,0 mio. kr. til etablering af et erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske tilbud Gårdhaven i Viborg. Til brug for den videre planlægning blev der meddelt en anlægsbevilling og frigivet et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr.

På grundlag af en afholdt projektkonkurrence samt en efterfølgende forhandling er der i særskilt sag til Forretningsudvalgets lukkede møde foretaget indstilling om valg af projekt/rådgiver.

at der meddeles en anlægsbevilling (incl. tidligere meddelt bevilling på 1,0 mio. kr. i 2009) på i alt 45,0 mio. kr. og frigives rådighedsbeløb jfr. nedenstående tabel til erstatningsbyggeriet,

at entreprenørarbejdet udbydes i offentlig licitation i fagentrepriser, og

atder foretages en udmatrikulering af arealet på Møgelkærvej og grunden indregnes med en værdi på 2,0 mio. kr. i projektøkonomien.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. februar 2009 at afsætte et rådighedsbeløb på i alt 45 mio. kr. til etablering af et erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske tilbud Gårdhaven i Viborg, idet der samtidig blev meddelt en anlægsbevilling og frigivet et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til den videre planlægning. Det blev endvidere vedtaget at bede Forretningsudvalget om en belysning af at udbyde projektet i fagentrepriser. Forretningsudvalget har på mødet den 10. marts 2009 besluttet, at projektet skal udbydes i fagentreprise. Nybyggeriet gennemføres efter lov om almene boliger.

På grundlag af en forudgående prækvalifikation blev der udvalgt 5 tilbudsgivere til at deltage i en projektkonkurrence. Et bedømmelsesudvalg bestående af ledelse og medarbejdere fra Gårdhaven, regionens bygningskontor samt administrationen i Center for Voksensocial udvalgte 2 vinderprojekter. På baggrund af en efterfølgende forhandling med de 2 vindere er der foretaget indstilling om valg af projekt jf. særskilt sag på lukket møde.

For så vidt angår projektets bæredygtighed, er der i den foreliggende anlægsøkonomi indregnet, at projektet gennemføres som energiklasse 1 byggeri. Dette svarer til en energireduktion på 50 % i forhold til gældende bygningsreglement. Reduktionen opnås ved, at klimaskærmen udover en ekstra isolering gøres aktiv ved indbygning af solceller i rytterlys samt ved etablering af jordvarmeanlæg. Der vil således ikke blive etableret ekstern varmeforsyning til bygningen.

Efter aftale med Viborg Kommunes plan- og udviklingsafdeling er erstatningsbyggeriet forudsat placeret på en grund, som ejes af Region Midtjylland, på Møgelkærvej i periferien af Viborg by. Viborg Kommune har efterfølgende tilkendegivet, at det kan forventes, at der er en godkendt lokalplan for arealet inden sommerferien 2010, men at der i forhold til tidligere forudsætninger er behov for yderligere afklaringer af beskyttelsesforanstaltninger for en nærliggende højmose. Det foreliggende projektforslag er i fuld overensstemmelse med de foreløbige udmeldinger fra kommunen vedrørende placering og drænforhold. I den foreliggende tidsplan for projektet er der planlagt byggestart i september 2010 og med en byggeperiode på ca. 1 år. Kontraktindgåelsen med rådgivergruppen er betinget af, at Viborg Kommune politisk har godkendt tidsplanen for lokalplanudarbejdelsen, samt at projekteringen i givet fald kan indstilles efter udarbejdelse af hovedprojekt.

Regionens grund matr. nr. 560gp på Møgelkjærvej udgør i alt 86.500 m2. Det foreslås, at der foretages en hensigtsmæssig arealopdeling og udmatrikulering mellem Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft, som i dag ligger på grunden og Ny Gårdhaven, og at det udmatrikulerede areal indgår i projektøkonomien med en værdi på 2,0 mio. kr. Den endelige placering og dermed fastlæggelse af den nøjagtige grundstørrelse afventer lokalplanen fra Viborg Kommune, idet kommunen har oplyst, at der i den nordlige del af grunden må forventes etableret et regnvandsbassin i tilknytning til den kommende udbygning af lokalområdet. Den indregnede grundværdi svarer stort set til regionens grundkapitalindskud på 7 %.

Finansieringen sammenfattes således (1.000 kr.):

Set i forhold til den tidligere beskrevne finansieringsmodel, der forelå til Regionsrådets møde den 25. februar 2009, er der alene sket en tidsmæssig forskydning i rådighedsbeløbene som følge af ændret udbudsform og forskydning i Viborg Kommunes lokalplansproces.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Museet ved Psykiatrisk hospital, Risskov søger om at skifte navn fra Museet, Psykiatrisk hospital i Århus til Museum Ovartaci.

at Museet, Psykiatrisk hospital Århus kan skifte navn til Museum Ovartaci, og

at navneskiftet kan ske glidende over en årrække, sådan at det på hjemmeside og andetsteds er muligt at finde Museet under navnet Museet, Psykiatrisk hospital i Århus.

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Idet Psykiatrisk hospital i Århus har skiftet navn til Århus Universitetshospital, Risskov, er det naturligt at overveje navnet på Museet i Risskov, der i dag hedder Museet, Psykiatrisk hospital i Århus.

Personalet og museumsleder Mia Lejsted foreslår en navneændring til; Museum Ovartaci.

Begrundelsen herfor er, at kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, var indlagt på hospitalet i 56 år fra 1929 til han døde 91 år gammel i 1985. Hans kunst har en central rolle og placering i Museets samling og historie på grund af hans liv, skæbne og hans kunsts åbenlyse kvaliteter. Ovartacis navn er allerede stærkt forbundet med museet, navneskiftet forventes derfor ikke at betyde noget lokalt eller regionalt.

Museet arbejder endvidere henimod internationalt samarbejde, her forventes navnet "Museum Ovartaci" at være funktionelt og fremsynet, ligesom Ovartacis kunst foventes at være et relevant brand for psykiatrien, psykiatrihistorien og outsiderkunst.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vejle Amtsråd gav den 28. oktober 2005 en bevilling på 27,9 mio. kr. til renovering af Medicinsk Sengeafdeling P7 på Regionshospital Horsens. Der fremlægges nu et anlægsregnskab. Der har været en mindreudgift på 350.597 kr.

at anlægsregnskabet for renovering af Medicinsk Sengeafdeling P7 på Regionshospitalet Horsens godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vejle Amtsråd gav den 28. oktober 2005 en bevilling på 27,9 mio. kr. til renovering af Medicinsk Sengeafdeling P7 på Regionshospital Horsens. Projektet blev afsluttet i vinteren 2008 og officielt indviet den 9. januar 2009. 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskaber for renovering af medicinsk sengeafdeling P7 på Regionshospitalet Horsens vedlægges.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 350.597 kr., som tilgår kassen.

Tabel 1. Regnskab for renovering af afd. B7, Horsens.

Mindreudgiften på 350.597 kr. skyldes et mindre behov for indkøb end forventet.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I 2007 bevilligede Regionsrådet 225 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. I 2008 blev der givet en tillægsbevilling til 2007 bevillingen, så der samlet set er givet en anlægsbevilling på 227 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2007. Det samlede regnskab for forbruget viser et samlet mindreforbrug på 31 mio. kr. En del af mindreforbruget skyldes, at selv om midlerne har været disponeret, så har det ikke været muligt at gennemføre indkøbene endnu.

at anlægsregnskabet for bevillingen til medicoteknisk udstyr i 2007 godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav den 7. februar 2007 en anlægsbevilling på i alt 225.210.000 kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr m.v. Bevillingen blev fordelt på de enkelte hospitaler i regionen. Derudover har Regionsrådet den 20. februar 2008 givet en ekstra bevilling til mindre indkøb af udstyr i forbindelse med indførelse af mammografiscreening. Denne ekstra bevilling blev tilført 2007 bevillingen til medicoteknisk udstyr, ved en forhøjelse af ovennævnte anlægsbevilling. Den samlede anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr i 2007 er således på 227.173.000 kr.

Nedenstående skema viser det aktuelle forbrug af de bevilligede midler ved regnskabsopgørelsen. En mere detaljeret opgørelse af bevilling og forbrug, fordelt på de enkelte puljer og hospitaler, kan ses i vedlagte bilag (Anlægsregnskab medicoteknisk udstyr 2007, bevilling og forbrug) til dette dagsordenspunkt.
 

Der er således et samlet mindreforbrug på 31.891.928 kr. I det vedlagte bilag om mindreforbrug er der redegjort for dette mindreforbrug fordelt på de forskellige puljer samt hospitaler.
 
Revisionsfirmaet KPMG har revideret anlægsregnskabet for indkøb af medicoteknisk udstyr 2007. KPMG har den 9. november fremsendt de reviderede anlægsregnskaber uden bemærkninger. Regnskabsbemærkningerne er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.

På baggrund af de vedlagte regnskabsopgørelser samt regnskabsbemærkningerne fra KPMG indstilles det, at anlægsregnskabet for bevillingen til medicoteknisk udstyr i 2007 godkendes.
 
I forbindelse med den årlige regnskabsafslutning i Region Midtjylland fremlægges en overførselssag for Regionsrådet i maj måned. Mindreforbruget på den medicotekniske apparatur pulje overføres samlet set i forbindelse med denne overførselssag til det efterfølgende års anlægsbudget på det medicotekniske område.

Lange indkøbsprocedurer medfører sen aflæggelse af anlægsregnskab
Som det fremgår af ovenstående, kan det ofte tage lang tid fra midler til medicoteknisk udstyr bliver bevilget, til den sidste faktura er betalt. Dette kan have flere årsager. For i sær de store anskaffelser, der skal i EU-udbud, må man regne med 1½ til 2 år, fra sagen startes op, til den sidste faktura betales. Først skal der laves en kravsspecifikation, hvorefter udbuddet afholdes. Herefter skal der foretages en vurdering af tilbuddene samt en udvælgelse. Når man har fundet frem til det rette udstyr, vil der oftest være en leveringstid på op til ½ år, ligesom det i mange tilfælde er nødvendigt med mindre ombygninger på hospitalerne for at få udstyret installeret. Efter leveringen er der en længere installations- og implementeringsperiode. Den sidste faktura betales således først, når der er afholdt godkendt afleveringsforretning uden fejl og mangler. Ligeledes er det ikke muligt at gennemføre alle EU-udbuddene på en gang, disse må fordeles over året.

Andre årsager til forsinkelser kan være, at man venter på godkendelse af det ønskede udstyr eller, at der kommer andet udstyr på markedet, der bedre opfylder afdelingens behov. Der kan derfor gå et par år fra anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr gives, til der kan aflægges anlægsregnskab.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Århus Amt blev der samlet givet bevilling samt tillægsbevillinger på i alt 16,140 mio. kr. til ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmeringsanlæg. Der er efterfølgende i to omgange blevet givet ekstra bevillinger til fra Region Midtjylland.

Der har i forbindelse med projektet været et merforbrug på 455.573 kr. Det foreslås, at Regionshospitalet Randers og Grenaa dækker merforbruget over hospitalets driftsbudget. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

at anlægsregnskabet for ombygning og renovering i Grenaa godkendes, og

at der flyttes -455.573 kr. fra Regionshospitalet Randers driftsbudget til anlægsbudgettet.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Århus Amt blev der samlet givet bevilling samt tillægsbevillinger på i alt 16,140 mio. kr. til ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmeringsanlæg.

I 2007 var det nødvendigt at afbryde samarbejdet med det valgte murerfirma til projektet, hvilket medførte en del ekstraudgifter. Regionsrådet valgte at kompensere delvist for dette ved at bevilge 1,77 mio. i en tillægsbevilling til projektet. Derudover blev der i forbindelse med en indeksregulering den 12. december 2007 tilført projektet 0,207 mio. kr.

Projektet blev afsluttet i foråret 2009.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet for ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmeringsanlæg vedlægges.

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges. 

Tabel 1. Regnskab for Ombygning og renovering i Grenaa

Merudgiften på 455.573 kr. skyldes primært, at der efterfølgende var en række betydelige ekstraudgifter forbundet med at skifte entreprenør. Det var nødvendigt at lave dele af murerarbejdet helt om. Dette medførte ligeledes ekstraudgifter for flere af de andre håndværkere.

Det foreslås, at der flyttes -455.573 kr. fra Regionshospitalet Randers driftsbudget til hospitalets anlægsbudget.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Randers har fået bevillinger fra Århus Amt og Region Midtjylland på i alt 36,076 mio. kr. til indkøb af apparatur til kræftområdet om medicoteknisk udstyr.

Der har i forbindelse med projektet været et mindreforbrug på 462.440 kr. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

at anlægsregnskab for projektet Apparatur til kræftområdet samt anskaffelse af medicoteknisk udstyr godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Randers har fået en samlet bevilling på i alt 36,076 mio. kr. til indkøb af apparatur på kræftområdet, anskaffelse af medicoteknisk udstyr og tilhørende bygningsmæssige ændringer. Bevillingerne er løbende anvendt til udgifter til indkøb, ombygninger og installation af udstyret. Ved overgangen til regionsdannelsen i 2007 blev en ubrugt del af bevillingen givet igen til Regionshospitalet Randers.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 462.440 kr., som tilgår kassen.  

Tabel 1. Regnskab for indkøb af apparatur og medicoteknisk udstyr

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i 2007 fået bevilget i alt 13,392 mio. kr. til renovering af centralkøkkenet på Nørrebrogade. Projektet har haft et merforbrug på 2.219.346 kr. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

at anlægsregnskabet for renoveringen af centralkøkkenet på Århus Sygehus godkendes, og

at der flyttes -2.219.346 kr. fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus driftsbudget til hospitalets anlægsbudget.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i 2007 fået bevilget i alt 13,392 mio. kr. til renovering af centralkøkkenet på Nørrebrogade. Renoveringen er sket i perioden 2007-2009, og er nu afsluttet.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 2.219.346 kr. Der flyttes -2.219.346 kr. fra hospitalets driftsbudget til anlægsbudgettet.  

Tabel 1. Regnskab for renovering af centralkøkken på Århus Sygehus NBG.

Projektet har haft et merforbrug på 2.219.346 kr. Merforbruget skyldes, at det blev nødvendigt at udvide projektet til bl.a. også at omfatte renovering af øvrige rum udover køkkenet samt etablering af ekstra kølerum.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt gav i 2004 en anlægsbevilling på 16,340 mio. kr. til renovering af røntgenafdelingen på Holstebro Sygehus. Anlægsprojektet er afsluttet før den 1. januar 2007, men der har ikke været udarbejdet anlægsregnskab før nu. Det indstilles, at merforbruget på 185.233 kr. dækkes via driftsbudgettet for Hospitalsenheden Vest. Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskabet.

at anlægsregnskabet for renoveringen af røntgenafdelingen i Holstebro godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt gav i 2004 en anlægsbevilling på 16,340 mio. kr. til renovering af røntgenafdelingen på Holstebro Sygehus. Anlægsprojektet er afsluttet før den 1. januar 2007, men der har ikke været udarbejdet anlægsregnskab før nu.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.  

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Merforbruget er reguleret i det regnskab, der indgår i delingsaftalerne for Region Midtjylland.

Tabel 1. Regnskab for renovering af røntgenafdelingen i Holstebro

Regnskabet viser et merforbrug på i alt 185.233 kr.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt bevilgede den 28. marts 2006 13.582.000 kr. til flytning af KAG-funktionen på Regionshospitalet Herning. Dette beløb blev af Regionsrådet den 12. december 2007 hævet til 14.076.000 kr. Der fremlægges nu et anlægsregnskab. Der har været et mindreforbrug på 61.408 kr.

at anlægsregnskabet for flytning af KAG-funktionen, Regionshospitalet Herning, godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt bevilgede den 28. marts 2006 13.582.000 kr. til flytning af KAG-funktionen på Regionshospitalet Herning. Dette beløb blev af Regionsrådet den 12. december 2007 hævet til 14.076.000 kr. Projektet blev afsluttet i 2008.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber for projekter, der koster over 10 mio. kr. Regnskaber skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Revisionen har revideret anlægsregnskabet, og revisionen giver ikke anledning til forbehold.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 61.408 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

Tabel 1. Regnskab for etablering af KAG-funktion, Regionshospitalet Herning. 

Mindreforbruget på 61.408 kr. skyldes et mindre behov for indkøb end forventet.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt bevilgede i 2004 samlet 11.547.000 kr. til renovering af onkologisk afdeling i Herning. Der fremlægges nu et anlægsregnskab. Der har været et mindreforbrug på 215.625 kr.

at regnskabet for renovering af onkologisk ambulatorium i Herning godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt bevilgede i 2004 samlet 11.547.000 kr. (incl. prisregulering) til renovering af onkologisk laboratorium. Anlægsbevillingen er af regionen prisreguleret i 2007, således at bevillingsrammen samlet udgør 11.567.000 kr. Projektet blev afsluttet i 2007.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber for projekter over 10 mio. kr. Regnskaber skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Revisionen har revideret anlægsregnskabet og, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 215.625 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

Tabel 1: Regnskab for renovering af onkologisk ambulatorium i Herning.  

Mindreforbruget for anlægsregnskabet er på 215.625, og skyldes blandt andet prisregulering i 2004 og 2007.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amt gav i perioden 2005-2006 tre anlægsbevillinger på i alt 29,777 mio. kr. til en tilbygning til kardiologisk laboratorium på Skejby Sygehus. Anlægsarbejdet er afsluttet i 2008.

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på i alt 330.000 kr. Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskabet.

at anlægsregnskabet for tilbygning til kardiologisk laboratorium på Skejby Sygehus godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amt gav i perioden 2005-2006 tre anlægsbevillinger på i alt 29,777 mio. kr. til en tilbygning til kardiologisk laboratorium på Skejby Sygehus. Anlægsarbejdet er afsluttet i 2008.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet for tilbygningen til kardiologisk laboratorium vedlægges.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges. 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 330.000 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

Tabel 1. Anlægsregnskab for tilbygning til kardiologisk lab., Skejby

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på i alt 330.000 kr.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt gav i 2005 en anlægsbevilling på 11,760 mio. kr. til etablering af lokaler til lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig. Projektet blev afsluttet i 2007.

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 121.141 kr. Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskabet.

at anlægsregnskabet for etablering af lokaler til lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt gav i 2005 en anlægsbevilling på 11,760 mio. kr. til etablering af lokaler til lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig. Projektet fik desuden en ekstrabevilling på 25.000 kr. i 2007 som følge af P/L regulering. Projektet blev afsluttet i 2007.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 121.141 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret

Tabel 1. Regnskab for etablering af lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på i alt 121.141 kr.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Lemvig fik i 2005 en anlægsbevilling fra Ringkøbing Amt på i alt 15,855 mio. kr. til etablering af en neurorehabiliteringsenhed. Projektet blev afsluttet i 2007.

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 83.789 kr. Der er ingen bemærkninger fra revisionen til regnskabet.

at anlægsregnskabet for etablering af neurorehabiliteringsenhed på Regionshospitalet Lemvig godkendes.

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Lemvig fik i 2005 en anlægsbevilling fra Ringkøbing Amt på i alt 15,855 mio. kr. til etablering af en neurorehabiliteringsenhed. Projektet blev afsluttet i 2007.

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet for etablering af neurorehabiliteringsenheden vedlægges.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges. 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 83.789 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

Tabel 1. Anlægsregnskab for neurorehabiliteringsenhed, Lemvig.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viborg Amt besluttede den 8. oktober 2004 at opføre en ny bygning og ombygning af dele af eksisterende bygning i Søndersøparken, Viborg til Børne- og Ungdomspsykiatrien og gav den 11. april 2005 den endelige anlægsbevilling. Projektet blev igangsat i 2004 og afleveret medio 2007.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.