Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Regionsrådet

Se alle

  • Udvalg: Regionsrådet
  • Mødedato: 02. december, 2009 kl. 13:00
  • Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. tekst

  1. 1. Afrapportering fra midlertidigt udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering i Region Midtjylland
  2. 2. 1. behandling af forslag om ændring af styrelsesvedtægt for Region Midtjylland
  3. 3. Godkendelse af revideret vederlagsregulativ for Region Midtjylland
  4. 4. Bevillingssag: Endelig regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2009
  5. 5. Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009
  6. 6. Budgetreguleringen 2009 og opfølgning på økonomiaftalen
  7. 7. Godkendelse af kommunale overtagelser af sociale tilbud
  8. 8. Evaluering af forsøgsordning vedrørende udvidet rygudredning
  9. 9. Driftsmidler til pakkeforløb på kræftområdet i 2009 og 2010
  10. 10. Finansiering af Faldenheden på Århus Universitetshospitalet, Århus Sygehus
  11. 11. Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland
  12. 12. Benyttelsesaftaler for 2010 med Region Nordjylland og Region Syddanmark
  13. 13. Aftale om eventuel fremleje af tilbygning ved lægehuset i Aulum
  14. 14. Anlægsbevilling til lovliggørelse af lokaler og flytning af dagkirurgisk aktivitet på Regionshospitalet Horsens
  15. 15. Ansøgning om midler til videreudvikling af uddannelsesprogrammet 'Bedre liv for mennesker med kroniske sygdomme'
  16. 16. Godkendelse af anlægsmidler til videre planlægning på Regionshospitalet Randers
  17. 17. Godkendelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for Familiehuset ved Århus Universitetshospital, Skejby
  18. 18. Fodterapi i praksissektoren
  19. 19. Opgørelse af ventelisteprojekter på hjerteområdet og udmøntning af restbeløb fra hjerteventelistepulje til hospitalerne
  20. 20. Udpegning af medlemmer til Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland for 2010-2013
  21. 21. Godkendelse af strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland
  22. 22. Godkendelse af projektforslag til udvidelse fra 8 til 14 permanente senge til patienter med spiseforstyrrelser på BUC i Risskov
  23. 23. Godkendelse af samarbejdsaftale, samejeaftale og aftale der regulerer byggeperioden for Silkeborg Kommune og Region Midtjylland i forbindelse med etablering af Psykiatriens Hus
  24. 24. Frigivelse af anlægsbevilling til erstatningsbyggeri til Gårdhaven
  25. 25. Godkendelse af navneændring af Museet ved Psykiatrisk hospital Risskov
  26. 26. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af medicinsk sengeafdeling P7 på Regionshospitalet Horsens
  27. 27. Anlægsregnskab for anlægsbevillinger til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i 2007
  28. 28. Godkendelse af anlægsregnskab for projektet ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmering
  29. 29. Godkendelse af anlægsregnskab for projektet Apparatur til kræftområdet samt anskaffelse af medicoteknisk udstyr
  30. 30. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af centralkøkken på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
  31. 31. Godkendelse af anlægsregnskab for Renovering af røntgenafdeling på Holstebro Sygehus
  32. 32. Godkendelse af anlægsregnskab for flytning af KAG-funktion, Hospitalsenheden Vest
  33. 33. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af onkologisk laboratorium, Herning
  34. 34. Godkendelse af anlægsregnskab for tilbygning til kardiologisk laboratorium, Skejby
  35. 35. Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af lokaler til lægeklinik på Regionshospitalet Lemvig
  36. 36. Godkendelse af anlægsregnskab for Rehabiliteringsenhed på Regionshospitalet Lemvig
  37. 37. Godkendelse af anlægsregnskab for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Viborg
  38. 38. Godkendelse af anlægsregnskab for Tagdækkervej i Hammel
  39. 39. Godkendelse af anlægsregnskab for Trindvold, Hedensted
  40. 40. Godkendelse af anlægsregnskab for Møgelkærvej, Viborg
  41. 41. Godkendelse af anlægsregnskab for Saustrup, Holstebro
  42. 42. Godkendelse af anlægsregnskab for Fogedvænget, Hedensted
  43. 43. Betænkning fra Udvalg vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi
  44. 44. Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser
  45. 45. Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling
  46. 46. Bevilling af kulturmidler til Netværk for Scenekunst i Midtjylland
  47. 47. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt Brugerdreven innovation i praksis
  48. 48. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof
  49. 49. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til etablering af Midtjysk Iværksætterfond
  50. 50. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til klyngeinitiativ under KLYNGEmidt-programmet
  51. 51. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til et regionalt vækstprojekt under Madkulturzonen
  52. 52. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Cross Media satsning
  53. 53. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til færdigudvikling af oplevelseskoncept for World of Energy
  54. 54. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til specialiseret fødevarerådgivning
  55. 55. Sammensætning af Vækstforum 2010 - 2013
  56. 56. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. genoptræningsområdet
  57. 57. Orientering om status på indførelsen af kræftpakker den 1. september 2009
  58. 58. Orientering om status for etablering af Sundhedshus Grenaa
  59. 59. Orientering om rapport fra Det midlertidige udvalg vedrørende en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser
  60. 60. Orientering om planlægningsarbejde i forbindelse med Det nye hospital i Gødstrup
  61. 61. Orientering om ansøgning om 11,75 mio. kr. til ombygning af almenpsykiatrisk sengeafsnit til retspsykiatrisk sengeafsnit sendt til regeringspulje til modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien
  62. 62. Orientering om modsætningsforhold mellem EU's naturbeskyttelsespolitik og regionale udviklingspolitik
  63. 63. Orientering om uddannelsesprojekter, der modtager udviklingsstøtte fra Region Midtjylland
Sagnr.: 1-00-5-09

1. Afrapportering fra midlertidigt udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet besluttede i december 2007 at nedsætte et midlertidigt udvalg i perioden 1. april 2009 til 30. september 2009 med henblik på en evaluering af den hidtidige politiske organisering i Region Midtjylland. Der fremlægges en afrapportering af udvalgets arbejde i form af en rapport samt et notat med et forslag til fremtidig politisk organisering i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten med bilag tages til efterretning.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 12. december 2007, at der i perioden 1. april 2009 til 30. september 2009 skulle nedsættes et midlertidigt politisk udvalg med henblik på at foretage en evaluering af den hidtidige politiske organisering i Region Midtjylland, herunder med særligt fokus på de midlertidige udvalg.

 

Baggrunden for denne beslutning var et ønske om at drøfte erfaringerne med den politiske organisering i Region Midtjylland i den første valgperiode samt drøfte, hvordan den politiske organisering kan være fremadrettet i regionen.

 

Det midlertidige udvalg har været sammensat med en repræsentant for hvert af de politiske partier, der er repræsenteret i Regionsrådet i den indeværende valgperiode samt Regionsrådets formand, der også har fungeret som formand for udvalget. Udvalget har således bestået af følgende medlemmer: Bent Hansen (A) – formand for udvalget, Aleksander Aagaard (V) - næstformand for udvalget, Johannes Flensted-Jensen (A), Poul Müller (C), Anna Marie Touborg (F), Ulla Fasting (B), Henrik Qvist (Ø), Jette Skive (O) og Gunhild Husum (uden for parti).

 

Udvalget har i perioden 1. april – 30. september 2009 holdt fem møder. På møderne har udvalget drøftet en række emner, herunder særligt erfaringerne fra den indeværende første valgperiode med den politiske organisering i Region Midtjylland samt et forslag til fremtidig politiske organisering i Region Midtjylland.  

 

Udvalget har desuden drøftet en lang række emner i tilknytning til Regionsrådets funktion:

  • Styrelsesvedtægt for Region Midtjylland

  • Forretningsorden for Regionsrådet og Forretningsudvalget

  • Delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland

  • Den praktiske forberedelse og mødeafvikling i Regionsrådet og Forretningsudvalget

  • Regionsrådsmedlemmernes vilkår for at udføre hvervet, herunder behovet for teknisk udstyr og sekretærhjælp

  • Principper for udpegning til politiske hverv

 

Der er redegjort nærmere for udvalgets drøftelser i vedlagte rapport: Rapport om arbejdet i det midlertidige udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering i Region Midtjylland. I kapitel 2 er redegjort for de politiske rammer i Region Midtjylland, og i kapitel 3 redegøres for resultaterne af udvalgets evaluering af den politiske organisering. I kapitel 4 beskrives udvalgets overvejelser og forslag vedrørende den fremtidige politiske organisering i Region Midtjylland. I kapitel 5 – 8 gennemgås udvalgets drøftelser af en række konkrete emner: Styrelsesvedtægt og delegerings- og kompetencefordelingsregler, den praktiske forberedelse og afvikling af de politiske møder i Region Midtjylland, regionsrådsmedlemmernes vilkår, herunder honorering og teknisk udstyr, samt politiske hverv. 

 

I forlængelse af drøftelserne i udvalget af de ovennævnte emner vil der blive fremlagt sager til særskilt politisk beslutning vedrørende en række af disse emner, såsom vederlagsregulativet, forretningsorden for Regionsrådet, styrelsesvedtægt mv.

  

Overvejelser vedrørende fremtidig politisk organisering i Region Midtjylland 

På baggrund af drøftelserne i udvalget er der udarbejdet et forslag til en mulig fremtidig organisering af det politiske system i Region Midtjylland pr. 1. januar 2010, når det nye Regionsråd tiltræder. Forslaget er vedlagt som bilag 6 til rapporten. Forslaget tager udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i den indeværende valgperiode. 

 

Overordnet set sigter forslaget mod at reducere de uhensigtsmæssigheder, som er konstateret i den nuværende organisering af det politiske system i Regions Midtjylland. Hovedformålet med forslaget er således at skabe et mere sammenhængende politisk system, hvor der sikres mulighed for at følge udviklingen på et opgaveområde over længere tid. Et andet hovedformål er at skabe ejerskab til det politiske arbejde blandt alle Regionsrådet medlemmer ved i højere grad at sikre et reelt politisk indhold i udvalgsarbejdet. 

 

I forhold til den nuværende politiske organisering lægges der op til ændringer på en række væsentlige punkter:

  • Forretningsudvalget skal i højere grad varetage rollen som et stående udvalg. Forretningsudvalget skal således i højere grad være sagsforberedende og afklarende i forhold til Regionsrådet. Samtidig skal flere driftsnære sager stoppe i Forretningsudvalget.

  • Som konsekvens heraf og for at fremme et mere operationelt Forretningsudvalg, foreslås antallet af medlemmer i Forretningsudvalget reduceret. Et mindretal i udvalget var ikke enige i dette forslag jf. afsnit 3.2 i rapporten.

  • Der nedsættes en række rådgivende udvalg (fire rådgivende udvalg), der skal følge udviklingen inden for hvert af deres opgaveområder. De rådgivende udvalg skal have en længere funktionsperiode end et år og være med til at sikre en kontinuitet i det politiske arbejde.

  • Mens de rådgivende udvalg er tiltænkt en rolle i forhold til at følge udviklingen på området, vil der fortsat være behov for at nedsætte midlertidige udvalg, som de kendes i dag, til at behandle konkrete politiske emner og supplere arbejdet i de rådgivende udvalg. Nedsættelsen af udvalgene foreslås at ske årligt i forbindelse med budgetdrøftelserne, således at udvalgene kan træde i kraft ved årsskiftet. Derudover kan der dog også nedsættes yderligere midlertidige udvalg i løbet af året, hvis der dukker relevante emner op.

  • Politikerpanelerne videreføres ikke, idet de rådgivende udvalg varetager deres funktion.

  • Temamøderne (både de lukkede og de åbne) og besigtigelsesturene videreføres i den næste valgperiode – også set i lyset af, at der tiltræder et nyt Regionsråd, som skal opbygge sin egen viden om regionen og dens opgaver.

 

Udvalget foreslår endvidere, at der skal sættes fokus på Regionsrådets og regionsrådsmedlemmernes opgaver og roller. Der skal således arrangeres et døgnseminar for Regionsrådet i starten af valgperioden med henblik på at belyse forskellige aspekter af Regionsrådets og regionsrådsmedlemmernes opgaver og roller, herunder bl.a. en bestyrelsestilgang, de nye politikerroller, samspillet med direktionen etc. Formålet er blandt andet at sikre, at det nye regionsråd har mulighed for at varetage opgaverne på en kvalificeret og ”professionel” måde.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-09

2. 1. behandling af forslag om ændring af styrelsesvedtægt for Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet fastsætter i en styrelsesvedtægt de nærmere regler om regionens styrelse. I forslaget til justering af den gældende styrelsesvedtægt er regionsrådets, regionsrådsformandens og forretningsudvalgets opgaver beskrevet og søgt tydeliggjort. Forslaget skal behandles i to møder i Regionsrådet.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag om ændring af styrelsesvedtægt for Region Midtjylland overgår til 2. behandling i Regionsrådet den 11. december 2009.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet (Forberedelsesudvalget) vedtog på sit møde den 13. december 2006 den gældende styrelsesvedtægt for Region Midtjylland. Forslag til styrelsesvedtægt og forslag om ændringer af vedtægten skal undergives to behandlinger i Regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum. Ved sagens første behandling i Regionsrådet den 2. december 2009 stemmes der ikke om sagens realitet, men kun om dens overgang til 2. behandling.

 

Regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten de nærmere regler om regionens styrelse, herunder regler om regionsrådsformandens funktioner samt om forretningsudvalgets medlemstal og forretningsudvalgets myndighedsområde.

 

Der vedlægges forslag til justering af Region Midtjyllands styrelsesvedtægt, hvor de foreslåede ændringer er markerede. I forslaget er regionsrådets, regionsrådsformandens og forretningsudvalgets opgaver beskrevet og søgt tydeliggjort i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. De nærmere bestemmelser om opgavernes fordeling fastsættes i delegerings- og kompetencefordelingsregler, der vedtages i Regionsrådet.

 

Forretningsudvalgets medlemstal fastsættes i forslaget til 13. Det fastsættes endvidere, at Forretningsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver inden for sundhedsområdet, psykiatri-, social og specialundervisningsområdet og regional udvikling, således at Forretningsudvalget varetager de funktioner, der i kommunerne varetages af økonomiudvalget og de øvrige stående udvalg. Forretningsudvalget forventes i den kommende valgperiode at kunne beslutte flere sager endeligt.

 

Forslaget om ændring af styrelsesvedtægten har været behandlet i det af Regionsrådet nedsatte Udvalg vedrørende evaluering af den politiske organisering. Udvalget anbefaler den foreslåede justering af styrelsesvedtægten.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-4-2-09

3. Godkendelse af revideret vederlagsregulativ for Region Midtjylland

Resume

Det gældende vederlagsregulativ for Region Midtjylland skal revideres på baggrund af en række ændringer i regler og tilbud til politikerne. Administrationen har udarbejdet et udkast til nyt vederlagsregulativ med henblik på vedtagelse til ikrafttræden 1. januar 2010.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til revideret vederlagsregulativ for Region Midtjylland godkendes. 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det gældende Vederlagsregulativ for Regionsrådet i Region Midtjylland blev vedtaget den 20. juni 2007. Regulativet refererer lovbestemt honorering for politiker-hvervet og fastlægger derudover Regionsrådets beslutning om, hvad der specifikt skal gælde i Region Midtjylland, der hvor der er et råderum. Derudover beskriver regulativet de tilbud, Regionen har valgt at give medlemmerne af Regionsrådet.

 

På baggrund af evalueringen af tilbud samt løbende opståede spørgsmål til ydelserne og vederlagsreglerne er der udarbejdet et udkast til revideret vederlagsregulativ. Udkastet har været drøftet i det midlertidige udvalg vedr. evaluering af den politiske organisation, der anbefaler udkastet.

 

Administrationens udkast til revideret vederlagsregulativ vedlægges. Derudover vedlægges bilag 1-4 til regulativet. Bilagene præciserer reglerne vedr. kurser, studierejser, telefonudgifter og overnatning.

 

Der er ikke mange ændringer i forslaget til nyt vederlagsregulativ, men der især to områder hvor det nye vederlagsdirektiv adskiller sigf fra det gamle. Det drejer sig om reglerne om:

 

  • Betalt overnatning vs. kørselsgodtgørelse

  • Diæter til ikke-medlemmer af Regionsrådet

 

Overnatning vs. kørselsgodtgørelse

Efter gældende regler ydes kørselsgodtgørelse til medlemmer af Regionsrådet når de deltager i de hvervsbetingede møder og arrangementer. Men da der af og til ligger møder flere dage i træk, og da nogle medlemmer har lang transport, er det i nogle tilfælde mere hensigtsmæsigt for medlemmet at overnatte mellem to mødedage fremfor at køre frem og tilbage to dage i træk. Det er på den baggrund blevet drøftet, om det er kan ydes godtgørelse for overnatning, hvis man undlader at køre to gange og i stedet overnatter mellem mødedagene.

 

Som udgangspunkt, er der ikke lovmæssig hjemmel til at konvertere befordringsgodtgørelse til overnatning. Regionsrådet kan dog konkret træffes beslutning om at en bestemt udgift f.eks. overnatning er nødvendig for løsning af et regionalt hverv, og i de tilfælde vil der kunne ydes godtgørelse for overnatning. Det er dog ikke administrativt hensigtsmæssig procedure at forelægge alle enkeltanmodninger om godtgørelse for overnatning for Regionsrådet. Administrationen foreslår derfor med vedlagte udkast, at der politisk træffes beslutning om en række kriterier for hvornår overnatning vurderes at være nødvendig. Godtgørelse kan derefter gives administrativt på baggrund af kriterierne.

 

Administrationen foreslår således, at der indføjes en ny bestemmelse i vederlagsdirektivet, der fastslår, at der kan ydes godtgørelse for overnatning, såfremt udgiften er nødvendig af hensyn til fornuftig varetagelse af det regionale hverv. Der er som supplement hertil udarbejdet et bilag med en række kriterier for hvornår overnatning betragtes som nødvendig, så der på den baggrund kan ydes godtgørelse administrativt. De foreslåede kriterier for at modtage godtgørelse for overnatning er at medlemmet har:

 

  • to møder/ arrangementer jf. Kommunestyrelseslovens 16, litra a-f fordelt over to på hinanden følgende dage

  • møde/ arrangement på dag 1 slutter sent (efter kl. 17.00)

  • møde / arrangement på dag 2 starter tidligt (før kl. 10.00)

  • over 100 km. transport tur/retur

Eller at:

  • forholdet mellem mødetidspunkter og transporttid nødvendiggør overnatning

 

Diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer

Kommunestyrelseslovens 16a giver hjemmel til, at Regionsrådet kan beslutte at yde diæter til ikke-medlemmer af Regionsrådet, for deltagelse i en række regionale hverv. Regionsrådet i Region Midtjylland traf den 24. februar 2008 beslutning om, at der gives diæter til ikke-medlemmer af Regionsrådet ved udførelse af de i 16, stk. 1, litra a-f nævnte hverv, når vedkommende er udpeget af Regionsrådet uden binding. Med beslutningen af 24. februar 2008 har Regionsrådet fastsat diæter for ikke-medlemmer for en række eksisterende udvalg.

 

Administrationen er dog blevet opmærksom på at den afgrænsning, der er fastlagt med beslutningen af 24. februar 2008, i visse tilfælde er uhensigtsmæssigt generel i forhold til hvilke udvalg og hvilke udpegninger, der omfattes. Administrationen foreslår på den bagrund med vedlagte udkast til nyt vederlagsregulativ, at der fremover ved nedsættelse af udvalg konkret tages stilling til spørgsmålet om diæter for eventuelle ikke-medlemmer af Regionsrådet. For så vidt angår eksisterende udvalg, vil de fortsat være omfattet af beslutningen af 24. februar 2008.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-78-1-09

4. Bevillingssag: Endelig regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2009

Resume

Byggeomkostningsindekset for 2009 blev senest reguleret fra 127,0 til 121,5 på Regionsrådsmødet den 29. april 2009. Byggeomkostningsindekset viser fortsat en faldende tendens.  

 

Danmarks Statistik har opgjort indekset for 2. kvartal 2009 til 120,5. Der foreslås en regulering af indekset fra 121,5 til 120,5. Reguleringen vil frigøre midler til prioritering.

Forretningsudvalget indstiller,

at byggeomkostningsindekset for Budget 2009 fastsættes til indeks 120,5,

 

at anlægsbevillingerne og rådighedsbeløbene reguleres fra indeks 121,5 til indeks 120,5 jf. reguleringerne i vedlagte investeringsoversigt, og

 

at reguleringen tilføres den eksisterende reserve på sundhedsområdet og rammebevillingen til udvikling på socialområdet, svarende til reguleringen af rådighedsbeløbene, jf. tabel 2.

 

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Indeks for anlægsprojekter

Følgende principper er fastlagt for regulering af anlægsprojekter:

  • at pris- og lønreguleringen af anlægsbudgettet, som et generelt princip tilknyttes byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik

  • at der gennemføres en efterregulering af byggeomkostningsindekset i de tilfælde, hvor afvigelsen mellem budgetskønnet og det faktisk udmeldte indeks for 2. kvartal afviger med mere end +/- 0,5 %

 

Byggeomkostningsindekset for Budget 2009 blev på Regionsrådsmødet den 29. april 2009 skønnet til 121,5, og som konsekvens deraf besluttede Regionsrådet at nedregulere rådighedsbeløbene for 2009 fra indeks 127,0 til de 121,5. Det fremgik af dagsordenen, at den endelige regulering af byggeomkostningsindekset for Budget 2009 ville blive forelagt Regionsrådet i efteråret 2009.

 

Det gældende indeks for rådighedsbeløb i 2010 og frem er fortsat skønnet til indeks 122,0 jf. vedtagelsen af Budget 2010.

 

Forudsætninger for reguleringen

Rådighedsbeløb for 2009 i investeringsoversigten indstilles reguleret fra byggeomkostningsindeks 121,5 til byggeomkostningsindeks 120,5. Dog er projekter, der vedrører følgende undtaget for regulering:

  • medicoteknisk udstyr,

  • projekter i fastpris,

  • anskaffelser,

  • it-anskaffelser,

  • it projekter, og

  • projekter under afslutning.

 

Vedlagte investeringsoversigt for 2009-2013 er opdateret til og med Regionsrådsmødet den 23. september 2009.

 

De anlægssager, der behandles på regionsrådsmøderne den 21. oktober 2009 og 2. og 11. december 2009 forudsættes at være i et nutidigt niveau (henholdsvis indeks 120,5 for 2009 og indeks 122,0 for 2010). Der vil for sager på disse møder alene ske en ændring af indekset, uden regulering af rådighedsbeløbene.

 

Regulering af investeringsoversigten for 2009-2013 

Investeringsoversigten består af en række rådighedsbeløb i hver sit års byggeomkostningsindeks. Rådighedsbeløbene frigives, når der er givet en anlægsbevilling, der dækker.

 

Anlægsbevillinger

Det foreslås, at anlægsbevillingerne reguleres med i alt -15,887 mio. kr. jf. vedlagte investeringsoversigt for 2009-2013, der viser beregningerne på projektniveau. Den foreløbige regulering af indekset fra 127,0 til 121,5 i april 2009 havde til formål at signalere overfor driftsorganisationen, hvad man kunne forvente indekset ville blive. Der blev ikke gennemført en fuld regulering af bevillingerne, idet det endelige indeks for 2009 blev afventet. Derfor er nedreguleringen af anlægsbevillingen større end reguleringen af rådighedsbeløbet, idet denne både dækker reguleringen fra 127,0 til 121,5 og den med denne sag indstillede regulering fra 121,5 til 120,5.

  

Anlægsbevillingen reguleres ikke, hvis den ikke dækker alle årenes rådighedsbeløb. F.eks. når der er givet en bevilling til projekteringen af et projekt, men frigivelsen af resten af rådighedsbeløbene afventer Regionsrådets godkendelse af projektforslaget. Reguleringen af anlægsbevillingen vil her blive gennemført, når projektforslaget godkendes. 

 

Rådighedsbeløb

Med baggrund i ovenstående forudsætninger foreslås det, at rådighedsbeløbene i 2009 reguleres med i alt -7,445 mio. kr. i 2009 jf. vedlagte investeringsoversigt for 2009-2013, der viser beregningerne på projektniveau.

 

Tabel 1: Regulering fordelt på områder

1.000 kr.
Regulering af anlægsbevillinger i alt
Regulering af Rådighedsbeløb for 2009 i alt
Somatikken
 
 
RH Horsens
-549
-307
RH Randers og Grenaa
-252
-67
RH Vest
-3.554
-1.193
RH Silkeborg
-1.058
-183
ÅUH, Skejby 
-1.337
-815
RH Viborg
-1.196
-418
ÅUH, Århus Sygehus
-3.817
-1.421
Fælles puljer og i øvrigt
-1.617
-1.816
Somatikken i alt
-13.380
-6.220
Behandlingspsykiatrien
 
 
Voksenpsyk., Distrikt Øst
-112
-112
Voksenpsyk., Distrikt Vest
-137
-137
Voksenpsyk., Distrikt Syd
-22
0
Børn og Unge
-60
0
Fælles
0
0
Behandlingspsyk. i alt
-331
-249
Reserver
0
-165
Sundhedsområdet i alt
-13.711
-6.634
Socialområdet
 
 
Børn og Unge
-445
-240
Voksensocial
-362
-39
Fælles
-374
-223
Almene ældreboliger
-902
-309
Socialområdet i alt
-2.083
-811
Fællesadm. i alt
-93
0
I alt
-15.887
-7.445

Note: Reguleringerne af anlægsbevillingerne er større end reguleringen af rådighedsbeløbene, fordi anlægsbevillingerne ikke blev fuldt reguleret ved sidste ændring af indekset fra 127,0 til 121,5 den 29. april 2009. 

 

Det foreslås, at nedreguleringen af rådighedsbeløbende tilføres den eksisterende reserve på sundhedsområdet og rammebevillingen til udvikling på socialområdet, jf. tabel 2.

 

Reguleringen af indekset bevirker, at reserverne for sundhedsområdet og socialområdet forøges svarende til nedjusteringerne af rådighedsbeløbet for hvert område.

 

Tabel 2: Afsættelse af reserver

1.000 kr.
Rådighedsbeløb 2009
Sundhedsområdet, reserven
6.634
Socialområdet, rammebevilling til udvikling
811
I alt
7.445

Der afsættes alene et rådighedsbeløb i ovenstående tabel. Såfremt der skal afgives bevilling, skal Regionsrådet have forelagt sagen.


Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-78-1-09

5. Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009

Resume

Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 beskriver økonomien, aktiviteten og servicemålene på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver, ligesom en statistik for lønudviklingen også er vedlagt.

 

Sundhedsområdet:

Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser merudgifter på 339 mio. kr., mens der i forhold til den kommunale medfinansiering skønnes en merindtægt på 54 mio. kr. Det samlede resultat for driften og den kommunale medfinansiering er herefter skønnet til nettomerudgifter på 285 mio. kr, hvilket netto er en forværring på 4 mio. kr. siden sidste kvartalsrapport. Under dette samlede resultat er der imidlertid en række forskydninger i forhold til sidste kvartalsrapport.

 

Vurderingen for 3. kvartal er baseret på følgende forudsætninger:

  • At der på fælleskonti, primær sundhed og behandlingspsykiatrien er et forventet merforbrug på 264 mio. kr., hvilket er en stigning på disse områder på 95 mio. kr. i forhold til 2. kvartal.

  • At hospitalerne forventer et merforbrug på 164 mio. kr., heraf er de 64 mio. kr. ikke med i den samlede vurdering af driften, idet der erfaringsmæssigt er en række modsatrettede betalingsforskydninger, der ikke er indeholdt i det forventede regnskab. 

  • At der sikres fuld finansiering af merudgifterne på It-området gennem de foreslåede omlægninger fra drift til anlæg, samt besparelser på driften. Dette er en forbedring for sundhedskredsløbets drift i forhold til sidste kvartalsrapport på knapt 30 mio. kr.

  • At der er et mindreforbrug på nettorenteudgifterne på i alt 25 mio. kr.

  • At der på den kommunale medfinansiering skønnes en merindtægt på 54 mio. kr. hvilket er en forbedring på 37 mio. i forhold til 2. kvartal.

 

Anlæg:

De forventede overførsler på anlægsområdet er på 461 mio. kr. Vurderingen for 2. kvartal var overførsler på 321 mio. kr. Stigningen skyldes bl.a. forsinkelser på Præ-fame, ÅUH Århus Sygehus, en revurdering af fase 0 projektet i Viborg samt usikkerheden omkring den samlede ramme for Det Nye Universitetshospital. 

 

Socialområdet:

Det samlede mindreforbrug for kredsløbet er på 84 mio. kr. en forbedring på 53 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Der blev overført et overskud på 58 mio. kr. fra 2008 til 2009. Det reelle mindreforbrug er derfor på 26 mio. kr., som skyldes at belægningen på området er højere end forudsat i rammeaftalen grundet stor efterspørgsel efter regionens tilbud.  

 

Regional Udvikling:

For finansieringskredsløbet for Regional Udvikling forventes der mindreudgifter til den kollektive trafik på 75 mio. kr.

 

Lønstatistik:

Der er udarbejdet en lønstatistik for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009. Statistikken viser bl.a. den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 tages til efterretning, 

 

at lønstatistikken for Region Midtjylland for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 tages til efterretning, og

 

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-26 i kvartalsrapporten godkendes, herunder at administrationen jf. skema 18 gives en teknisk bemyndigelse til at flytte budgetmidler vedrørende "puljen til flytning af anskaffelser fra drift til anlæg".

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne i budgettet.

 

Den følgende sagsfremstilling beskriver først og fremmest den økonomiske problemstilling på sundhedsområdet. Vedlagte Kvartalsrapport pr. 30. september 2009 giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. Kvartalsrapporten indeholder også yderligere omkring status for de særlige anlægsprojekter, som besluttet på forretningsudvalgsmødet den 23. juni 2009.

 

På Regionsrådets møde den 23. september 2009, blev der fremlagt en nærmere redegørelse for it-området samt godkendt en Økonomi- og konsolideringsplan for it-området for perioden 2009 - 2012. Det blev desuden besluttet, at det forventede merforbrug på 90 mio. kr. skulle finansieres af 50 mio. kr. af anlægsmidlerne til medicoteknik. Der overføres driftsanskaffelser fra drift til anlæg jf. vedlagte notat om It-anlægsprojekter, og der findes driftsbesparelser på 30 mio. kr. på sundhedsområdets driftsbudget og 10 mio. kr. på administrationens driftsbudget. Kvartalsrapportens skema 23 indeholder de indstillede bevillingsændringer som ligeledes er indarbejdet i det korrigerede budget i kvartalsrapportens tabeller og vurderinger.

 

1. Finansieringskredsløbet for sundhed

De væsentlige bemærkninger til kredsløbet er sammenfattet her. For nærmere uddybning af de enkelte delelementer henvises der til kvartalsrapportens afsnit 1. Afsnittet i kvartalsrapporten indeholder også en opfølgning på kontaktpersonordningen og servicemålene.

 

Tabel 1. Oversigt over sundhedskredsløbets resultat og skønnede merudgifter

Mio. kr.
(- = merudgift/ mindreindtægt)
Budget 2009
Korrigeret budget
Forventet regnskab 2009
Afvigelse
Finansiering i alt
-20.036
-19.974
-20.028
54
Driftsudgifter i alt
19.430
19.636
19.974
-339
Anlægsudgifter i alt
901
1.477
1.016
461
Låneoptag
-295
-342
-20
-322
Likvid påvirkning (=effekt af ovenstående poster)
0
-797
-943
-146

Finansiering:

På finansieringssiden forventes merindtægter på 54 mio. kr. fra den kommunale medfinansiering, hvilket er en forbedring på 37 mio. kr. i forhold til sidste kvartals vurdering.

 

Driftsudgifter:

Det samlede skøn for driftsmerudgifterne på sundhedsområdet er på 339 mio. kr. Dette er en samlet forværring i udgifter på 41 mio. kr. i forhold til sidste kvartalsrapport. Under dette resultat er der imidlertid en række modsatrettede tendenser som gennemgås i det følgende.

 

Tabel 2 viser en oversigt over de væsentligste udgiftsområder, hvor der forventes merudgifter på i indeværende år.

 

Tabel 2. Oversigt de væsentlige områder med skønnede merudgifter på sundhedsområdet

Mio. kr. (- = merudgift/mindreindtægt)
Budget 2009
Korr. budget 2009
Forv. regnskab 2009
Afvigelse
Fælles udgifter/indtægter
2.162
1.576
1.705
-129
- heraf ny dyr medicin/nye beh.
 
 
 
-55
- heraf det præhospitale område
 
 
 
-54
- heraf udvidet frie sygehusvalg
 
 
 
-29
- heraf beh. over regionsgrænser
 
 
 
-39
- heraf øvrige poster
 
 
 
-16
- heraf dækning af merudgifter
 
 
 
64
Hospitaler
10.847
11.714
11.814
-100
Primær sundhed
4.458
4.302
4.430
-128
- Medicintilskud
1.686
1.530
1.530
0
- Øvrig primær sundhed
2.773
2.772
2.900
-128
Behandlingspsykiatri
1.312
1.368
1.374
-6
Andel renter
108
108
83
25
 
 
 
 
 
Afvigelse på nettodriftsudgifter ialt
 
 
 
-339

Note: På de enkelte underpinde under fælles udgifter/indtægter er budget og forventet regnskabstal udeladt, da der i vidt omfang er tale om puljer til udmøntning, hvor forventet regnskab dermed er lig 0. 

 

I tillæg til tabel 2 har hospitalerne indmeldt et yderligere merforbrug på 64 mio. kr. som imidlertid forventes dækket af modsatrettede betalingsforskydninger.

 

På området for fælles udgifter/indtægter er der en række afvigelser:

  • Forventningen til merudgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger faldet med 3,5 mio. kr. til 54,9 mio. kr

  • De forventede merudgifter på det præhospitale område er på 54,4 mio. kr. En stigning på 5,2 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Beløbet er eksklusiv udgifter til etablering af It-system og den midlertidige finansiering af Falcks vagtsystem. Finansieringen heraf drøftes med regeringen.

  • Merudgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er øget med 14 mio. kr. til 28,8 mio. kr. Vurderingen af merudgifterne til det udvidede sygehusvalg er baseret på ganske få måneder efter at suspensionen er ophævet, og det er derfor stadig usikkert, hvor meget der er pukkelafvikling, og hvor meget der er varigt.

  • Merudgifterne til behandling over regionsgrænser forventes netto at være på 39,2 mio. kr. en ændring på 44,1 mio. kr. i forhold til sidste vurdering, hvor der var forventning om et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Vurderingen er præget af nogen usikkerhed, da samhandlen med øvrige regioner er præget af bevægelse på mange patientgrupper – både i forhold til regionens borgere der bliver behandlet i andre regioner (som konsekvens af Region Midtjyllands hjemtrækningsprojekter) og i forhold til andre regioners borgere, der bliver behandlet på midtjyske hospitaler (som naboregionerne i øjeblikket arbejder på at hjemtage).

  • Øvrige afvigelser beløber sig samlet set til et merforbrug på 15,9 mio. kr., hvilket er en forværring på 10 mio. kr., der skyldes forventning om en merudgift på udgifter til patientforsikring og patientskadeerstatninger på 17,1 mio. kr.

  • Bloktilskudsreguleringen for 2009 tilførte sundhedskredsløbet 63,8 mio. kr. til øget midlertidig sygehusaktivitet.

 

På hospitalsområdet er der betydelige vanskeligheder:

  • Der er forventninger om budgetoverskridelser på i alt 163,9 mio. kr., som iht. gældende bevillingsregler vil blive overført til 2010. Heraf er de 63,9 mio. kr. ikke med i den samlede vurdering af driften, idet der erfaringsmæssigt er en række modsatrettede betalingsforskydninger, der ikke er indeholdt i det forventede regnskab.

  • De væsentligste årsager til budgetoverholdelsesproblemerne er fortsat:

  • Spareplanerne, herunder hjemtrækningsprojekterne, der blev vedtaget ved budgetforliget 2009, er enkelte steder blevet forsinkede. På nogle områder vil der ikke være fuldt effekt i 2009, idet det tager tid at gennemføre store omstillinger.

  • Der er generelt et pres på de medicinske afdelinger. Nogle steder har det været nødvendigt at åbne ekstra sengepladser for at modsvare patientpresset. Andre steder køres der med overbelægning.

  • Den økonomiske situation på en række af hospitalerne er alvorlig, og der er en række hospitaler der oplever et væsentligt pres. Eksempelvis oplever hospitalsenheden Vest store merudgifter til nødvendig bemanding af akutfunktioner. Situationens alvor understreges af, at nogle af de betydelige overskridelser forventes på de hospitaler, som også havde underskud i 2008. Det blev, som bekendt, besluttet af Regionsrådet at disse hospitaler får hævet forventningerne til deres aktivitetsniveau over de kommende tre år. Det understreges at eventuelle budgetoverskridelser vil blive overført til 2010 jf. overførselsreglerne. 

 

Primær Sundhed forventer et samlet merforbrug:

  • Der forventes budgetoverholdelse for medicintilskud. Forventningen er baseret den nuværende udvikling. I forbindelse med 2. kvartalsrapport blev der vurderet et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. jf. økonomiaftalens forudsætninger om de på landsplan indgåede aftaler om reduktion af medicinpriser. I forbindelse med bloktilskudsreguleringen for 2009 blev medicin området reduceret med foreløbigt 131,3 mio. kr. for 2009 og 24,4 mio. kr. for 2008.

  • For øvrig primær sundhed forventes der fortsat et merforbrug på 128,4 mio. kr.

Behandlingspsykiatrien forventer et merforbrug:

  • Behandlingspsykiatrien vurderer et merforbrug på 6,2 mio. kr. Der er et særdeles stort pres på behandlingspsykiatrien – ikke mindst efter indførelse af udrednings- og behandlingsret indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Ligeledes er der et stort pres på voksenpsykiatrien med betydeligt højere sengeforbrug end forudsat. Samtidig er der en række merudgifter bl.a. som følge af, at regionsrådet har forskudt en omlægning til 2010, som også udskyder effekten af den forventede besparelse. Derudover har nogle af de psykiatriske afdelinger væsentlige budgetproblemer – bl.a. som følge af mange særligt ressourcekrævende patienter.

Øvrige områder:

  • For nettorenteudgifterne i 2009 skønnes en forbedring på 25 mio. kr. i forhold til Budget 2009. Hovedårsagen til forbedringen er lavere renteudgifter, som følge af de mange rentenedsættelser i løbet af 2009. Prognosen for 2009 er behæftet med en vis usikkerhed, da den økonomiske afmatning i 2009 fortsat skaber usikkerhed om renteniveauet i resten af 2009.

  • It-området forventes at være i balance med de med denne kvartalsrapport indstillede bevillingsændringer på 90 mio. kr. Dette er en forbedring af sundhedskredsløbets forventede driftsregnskab med knapt 30 mio. kr. i forhold til sidste kvartalsrapport.

Anlægsudgifter:

Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 460,8 mio. kr. beløbet forventes først brugt i 2010. Erfaringsmæssigt kan der senere hen på året vise sig yderligere betalingsforskydninger. Et udbud af CT-skannere til en værdi af knap 90 mio. kr. er blevet forsinket til primo 2010. Samtidig er der i medfør af investeringsplanen 2009 og 2010 prioriteret en overførsel af 114 mio. kr. til 2010 til finansiering af en række anlægsprojekter. Reserven til pl-reguleringer på 20 mio. kr. overføres ligeledes til prioritering i 2010. Øvrige afvigelser beløber sig til 236,8 mio. kr. Alle afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 1.8 Anlægsinvesteringer i Kvartalsrapporten. 

  

Låneoptag og likviditetspåvirkning:

Som konsekvens af Indenrigs- og Socialministeriets afslag på lån til finansiering af hhv. overgangsordning og leasingafdrag, bliver låneoptaget reduceret med knapt 322 mio. kr. i 2009.

Den samlede likviditetsvirkning af de manglende låneoptag i forhold til budgettet samt det forventede resultat for 2009 på sundhedsområdet forværrer den likvide påvirkning på kassen med knapt 146 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (jf. tabel 1).

Gennemsnitslikviditeten forventes at udgøre knap 1.400 mio. kr. ved udgangen af 2009.  

 

Aktivitet:

På somatikkens område forventer hospitalerne samlet set en meraktivitet på godt 70 mio. kroner i forhold til det korrigerede forudsatte aktivitetsniveau. I forhold til den interne styringsmodel forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive en tilbagebetaling på knap 10 mio. kroner.

Prognoserne er dog behæftet med usikkerhed, hvilket primært skyldes effekterne af hjemtrækningsprojekter og gennemførte besparelser. Hertil kommer de forskellige tiltag til nedbringelse af ventelister og til meraktivitet som er iværksat i 2009. I forhold til den aktivitetsafhængige finansiering fra staten, så vurderes det på baggrund af opgørelser for perioden januar til og med september, at Region Midtjylland opnår fuld udbetaling fra statens pulje.

 

Der er betydelig aktivitetstigning vedrørende udskrevne, operationer, ambulante besøg mv. på regionens hospitaler i forhold den tilsvarende periode i 2008. Dette begrundes primært med konflikten i foråret/sommeren 2008. Antallet af udskrevne er således steget med 2,8 %, og antal ambulante besøg er steget med 7,2 % for regionen som helhed. 

 

På det psykiatriske område forventes aktiviteten - målt på sengedagsforbruget - at stige med 1.000 i forhold til regnskab 2008. Dette på trods af en reduktion med 14 senge i 2009 i forhold til 2008, som er en følge af psykiatriplanen og besparelser. Belægningen har specielt været høj på nogle af de voksenpsykiatriske afdelinger.  

 

2. Finansieringskredsløbet for socialområdet

For socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser på regionens tilbud end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merudgifter på 247,4 mio. kr., som modsvares af forventede merindtægter på 331,1 mio. kr. dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne. Det totale mindreforbrug for kredsløbet er dermed på 83,7 mio. kr. Heraf udgør det overførte overskud fra 2008 58 mio. kr. 

 

3. Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Der forventes et mindreforbrug til Kollektiv Trafik på ca. 75 mio. kr. jf. Midttrafiks forventning om et mindre bestillerbidrag på 45 mio. kr. blandt andet pga. det kraftige fald i oliepriserne. Samtidig er Midttrafiks forventede underskud reduceret fra 50 mio. kr. til 20 mio. kr.

  

4. Lønstatistik

Vedlagte lønstatistik for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 (august 2008 - august 2009) indeholder en opgørelse over den samlede lønudvikling i perioden, en sammenligning med lønudviklingen i de øvrige regioner, en opgørelse over lønudviklingen fordelt på faggrupper, driftsområder og køn.

 

Statistikken viser bl.a.:

  • at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte har været på 5,9 %, svarende til 1.969 kr. i perioden, mens den for ansatte i samme stilling har været på 7,2 %

  • at den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte har været 0,3 pct. point lavere end den aftalte lønstigning, mens den for ansatte i samme stilling har været 0,95 pct. point højere end den aftalte lønstigning.

 

I medfør af drøftelse på forretningsudvalget den 24. november 2009 er vedlagt notat om forklaring på lønudviklingen i Region Midtjylland august 2009.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-78-1-09

6. Budgetreguleringen 2009 og opfølgning på økonomiaftalen

Resume

I denne sag foreslås en række budgetreguleringer til dækning af det forventede merforbrug for sundhedskredsløbet jf. Kvartalsrapporten pr. 30. september 2009. Derudover opgøres driftsniveauet i forhold til økonomiaftalen 2009 inkl. DUT og midtvejsregulering. Endeligt er der lavet en foreløbig vurdering af 2009 afvigelserne på sundhedskredsløbets effekt på Budget 2010. 

 

Principperne for overførslen af merudgifterne i 2009 til 2010 skitseres desuden, idet det er af afgørende betydning for driftssystemet med en forhåndsmelding herom.

 

For socialområdet foreslås der budgetreguleringer svarende til den forventede aktivitet på området.

 

For Regional Udvikling og Fælles formål og administration forventes der mindreforbrug eller budgetoverholdelse, og der sker derfor ikke nogen budgetregulering på disse områder.

 

Der tages stilling til de endelige overførsler af mer- og mindreudgifter/-indtægter på både drift og anlæg i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2009.

Forretningsudvalget indstiller,

at der afgives bevillinger til merforbrug i 2009 på i alt 267,8 mio. kr. Bevillingerne afsættes på 4 centrale puljer fordelt med 33,2 mio. kr. til merudgifter for fælles udgifter/indtægter, 100,0 mio. kr. til merforbrug på hospitalerne, 128,4 mio. kr. til merforbrug til øvrig primær sundhed og 6,2 mio. kr. til merforbrug i behandlingspsykiatrien, 

 

at der afgives en tillægsbevilling til den kommunale medfinansiering på -54,1 mio. kr.,

 

at bevillingerne på netto i alt 213,7 mio. kr. finansieres midlertidigt af den likvide beholdning,

 

at der tages endelig stilling til finansieringen af sundhedskredsløbets merforbrug i forbindelse med overførselssagen 2009 til 2010/regnskabsaflæggelsen 2009 i maj 2010,

 

at der for socialområdet afgives tillægsbevillinger til merudgifter på i alt 331,1 mio. kr., som finansieres af øgede kommunale betalinger på 331,1 mio. kr. jf. tabel 5, og

 

at administrationen vender primo 2010 tilbage til Regionsrådet med en fornyet vurdering af budgetforudsætninger for 2010, når regnskabet for 2009 er lukket.

 

Venstre og Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I henhold til regionsloven, må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører omkostninger og/eller indtægter for regionen, før regionsrådet har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådets side.

 

I lighed med 2008 gennemføres der derfor inden udgangen af året en budgetreguleringssag for driften. Det er alene forventet merudgifter på driften og merindtægter fra den kommunale medfinansiering, der reguleres og dermed ikke hverken mindreudgifter eller -indtægter. Reguleringen sker alene i forhold til budgettet for 2009. Der tages stilling til de endelige overførsler (af såvel mer-/mindreforbrug på drift og anlæg som udgifter/indtægter), når regnskabsresultatet er kendt i forbindelse med overførselssagen 2009 til 2010/regnskabsaflæggelsen 2009 i maj 2010.

 

1. Forventet bevillingsafvigelse på sundhedskredsløbet

Det forventede regnskab for 2009 viser jf. kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 et merforbrug på driften på 338,7 mio. kr., hvilket ekskl. mindreforbruget på renter giver et merforbrug på i alt 363,7 mio. kr. Heraf har Regionsrådet allerede givet en tillægsbevilling på 95,9 mio. kr. til ny dyr medicin og nye behandlinger, hvilket betyder, at der er 267,8 mio. kr. tilbage, hvor der skal tages stilling til en budgetregulering.

 

Nedenstående tabel 1 viser forslag til afsættelse af 4 centrale puljer til bevillingerne til merforbrug i relation til det vurderede samlede merforbrug på 363,7 mio. kr.

 

Tabel 1. Bevillinger til merforbrug i 2009

Pulje
Mio. kr.
Tillægs-
bev. 2009
Indeværende regulering af budget
I alt
 
Merforbrug fælles udgifter/indtægter:
 
 
 
 
Ny dyr medicin/nye behandlinger
95,9
-41,0
54,9
 
Øget sygehusaktivitet 2009
 
-63,8
-63,8
 
Patientransport og præhospital
 
54,4
54,4
 
Udvidet frit sygehus valg
 
28,8
28,8
 
Behandling over regionsgrænser
 
39,2
39,2
 
Øvrige fælles udgifter/indtægter
 
15,6
15,6
A
Merforbrug fælles udgifter/ indtægter i alt
95,9
33,2
129,1
 
 
 
 
 
B
Merforbrug hospitalerne
 
100,0
100,0
C
Merforbrug primær sundhed
 
128,4
128,4
D
Merforbrug behandlingspsykiatrien
 
6,2
6,2
 
Merforbrug i alt
95,9
267,8
 363,7

Note: de 95,9 er indregnet som afvigelse i kvartalsrapporten, idet tillægsbevillingen til ny dyr medicin og nye behandlinger på regionsrådsmødet den 17. juni blev finansieret af den likvide beholdning.

 

Bevillingerne til merforbrug afsættes på 4 (tekniske) centrale puljer på sundhedsområdet. Dette sker af tekniske årsager, med henblik på at synliggøre den egentlige bevillingsafvigelse, som skal forklares i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

 

Principper for overførsler til 2010

Det er af afgørende betydning, at driften får en forhåndsudmelding om, hvordan de skal agere i forhold til de forventede merudgifter. Principperne for overførslen af merudgifterne i 2009 til 2010 skitseres derfor i det følgende.

 

Hospitalerne er styret på baggrund af de aftaler, der er indgået med Regionsrådet. I henhold til de fastlagte styringsprincipper er hospitalernes budgetter i 2009 foreløbig korrigeret i forhold til den forventede aktivitet i forhold til takststyringspuljens 50 mio. kr. (og manglende realisering heraf) og i forhold til de forventede udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger. Der vil i forhold til de fastsatte principper for takststyringspuljen og ny dyr medicin/nye behandlinger også ske en efterregulering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. På baggrund af disse styringsmodeller vil det i forbindelse med den endelige overførselssag ved regnskabsaflæggelsen blive indstillet at Hospitalernes merforbrug i 2009 bliver overført til løsning i 2010. Ligeså gælder det for behandlingspsykiatrien. Hospitalernes og Behandlingspsykiatriens merforbrug (B+D i tabel 1) udgør forventede 106,2 mio. kr. i 2009.

 

For Primær Sundhed og Fælles udgifter/indtægter (C+A i tabel 1) vil det derimod blive indstillet at merforbruget i 2009 på forventede 257,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen, idet det ikke vurderes at være realistisk at hente gennem ekstraordinære besparelser i driften set i lyset af såvel forudsætningerne for budgettet for 2010 som de øvrige forventede overførsler fra 2009 til 2010. Samtidig er der i 2009 to modsatrettede poster mindreudgifter/merindtægter på hhv. renter og kommunal medfinansiering, som forventes at kunne dække dele af merforbruget.

 

Kommunal medfinansiering

I henhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 forventes der samlet merindtægter for 54,1 mio. kr. Det foreslås, at indtægtsbevillingen øges tilsvarende.

 

Tabel 2. Bevillingsregulering kommunal medfinansiering

Tillægsbevillinger, mio. kr.
Indeværende regulering af budget
Kommunal aktivitetsafhængig finansiering
-54,1

 

Renter

I henhold til kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 forventes der mindreudgifter på nettorenteudgifterne på i alt 25 mio. kr. Der foretages ikke med denne sag en budgetregulering af posten til renteudgifterne, men mindreudgiften vil i forbindelse med regnskabsaflæggelse og overførselssag kunne dække dele af merforbruget.

 

Anlæg

De forventede mindreforbrug på de enkelte anlægsprojekter vil blive overført i forbindelse med regnskabssagen. I det der altid er usikkerhed omkring betalingsforskydningerne, afventes det endelige anlægsforbrug inden der foretages en overførelse af rådighedsbeløbet.

 

2. Økonomiaftalen

Driftsniveauet opgøres jf. økonomiaftalens præmisser ekskl. medicin (medicingarantien) og renteudgifter.

 

Nedenstående tabel viser det korrigerede økonomiaftaleniveau og det forventede regnskab på driften korrigeret for de med denne dagsorden indstillede bevillingsændringer, hvor der flyttes midler mellem drift og anlæg.


Tabel 3. Økonomiaftalen for Region Midtjylland

 
Mio. kr.
Økonomiaftalen 2009
17.642,0
Midtvejsregulering, DUT mv.
132,0
Korrigeret økonomiaftale niveau ekskl. medicin og renter
17.774,0
 
 
Forventet regnskab 2009 ekskl. medicin og renter
18.309,0
 
 
Difference
535,0

Den samlede difference på 535 mio. kr. mellem det forventede regnskab og det korrigerede økonomiaftaleniveau består af det forventede merforbrug på driften (ekskl. renter) på 363,7 mio. kr. og de af Regionsrådet bevilgede overførsler fra 2008 til 2009 på 171,1 mio. kr.

 

Flere af de øvrige regioner har varslet overskridelser i forhold til økonomiaftalen. Den endelige opgørelse på landsplan vil blive udarbejdet af Danske Regioner i foråret 2010.

 

3. Effekt på budgettet for 2010

Allerede ved budgetvedtagelsen for 2010 var der kendskab til en række problemfelter jf. kvartalsrapporten pr. 30. juni 2009. Derfor blev der i forbindelse med budgetvedtagelsen gennemført en række balancetiltag.

 

Nedenstående tabel 4 viser merudgifterne jf. 3. kvartalsrapport, i hvilket omfang de forventede merudgifter er indarbejdet i budgetforudsætningerne for 2010 og i hvilket omfang de ikke er. Efterfølgende vurderes deres effekt i 2010.

 

Samlet set vurderes afvigelserne ikke at give anledning til yderligere tiltag på nuværende tidspunkt, idet der er en række usikkerheder, der vender begge veje.

 

Tabel 4. Effekter af forventede merudgifter i 2009

Mio. kr. (- = merudgift/mindreindtægt)
Merudgifter i 2009
Mulig effekt i B2010
Budget-
forud-
sætninger B2010
 
Afvigelse
Merforbrug
 
 
 
 
Ny dyr medicin/nye behandlinger
-54,9
-55,0
-65,0
+10,0
Øget sygehusaktivitet 2009
63,8
 
 
 
Patienttransport og præhospital*
-54,4
-45,0
-45,0
 
Udvidet frit sygehusvalg
-28,8
-29,0
 -15,0
-14,0
Behandling over regionsgrænser
-39,2
-39,0
 5
-44,0
Øvrige fælles udgifter/indtægter
-15,6
-42,0
-25,0
-17,0
Merforbrug fælles udgifter/ indtægter i alt
-129,1
-185,0
-145,0
-65,0
 
 
 
 
 
Merforbrug hospitalerne
-100,0
 
 
-100,0
Merforbrug primær sundhed
-128,4
-128,0
-148,0
 +20,0
Merforbrug behandlingspsykiatrien
-6,2
 
 
 -6,2
I alt
-363,7
 
 
-151,2
 
 
 
 
 
Forslået regulering af budget i 2010 (hospitaler og behandlingspsykiatri)
 
 
 
106,2
Nettoproblemstilling
 
 
 
-45,0

* De forøgede merudgifter i 2009 på det præhospitale område skønnes at have engangseffekt som følge af etableringsomkostninger.

 

Af tabel 4 ses, at der samlet set er merudgifter på 151,2 mio. kr. i 2009, som ikke er indarbejdet i budgetforudsætningerne for 2010. De 106,2 mio. kr. vedrører hospitalernes og behandlingspsykiatriens driftsbudgetter, og foreslås overført til løsning i 2010. Det giver en mulig nettoproblemsstilling på merudgifter på 45 mio. kr. som ikke er indarbejdet i Budget 2010.

 

Nettoproblemstillingen består af en række delelementer som peger begge veje.

 

Det udvidede frie sygehusvalg bidrager med 14 mio. kr. til problemstillingen. Det er endnu vanskeligt at vurdere om problemstillingen har en varig effekt, eller om det fortsat er pukkelafvikling. Området er svært at vurdere, idet det udvidede frie valg kun har været i effekt fra 1. juli 2009.

 

Behandling over regionsgrænser bidrager med 44 mio. kr. til nettoproblemstillingen, hvilket skyldes at Region Midtjyllands egne hjemtrækningsprojekter ikke helt er nået i mål, samtidig med at andre regioner har igangsat tilsvarende projekter. Effekten af disse modsatrettede tiltag er svære at forudsige, men der er for indeværende en forværring på 44 mio. kr. i 2009, som har en mulig effekt ind i 2010.

 

I 2009 er der blevet varslet yderligere udgifter til patientskadeerstatninger (under øvrige fælles udgifter/indtægter), med en forventet merudgift i 2009 på 17 mio. kr. Det er endnu uvist, om der vil være en effekt heraf i 2010. Administrationen har rettet henvendelse til Danske Regioner for at få sagen op som en del af DUT-sagen for 2010. I budgetforudsætningerne for 2010 er der indarbejdet 25 mio. kr. på denne konto, men det vedrører primært finansiering af lægelig uddannelse og medicin til særlige patientgrupper.

 

Modsat er der to poster hvor der p.t. budgetforudsætningerne for 2010 skønnes at være lagt lidt for højt. Det drejer sig om ny dyr medicin og nye behandlinger, hvor det nuværende skøn for den varige effekt af 2009 udgifterne er 10 mio. kr. lavere end det der blev indarbejdet i budget 2010. Ligeledes skønnes merudgifterne til primær sundhed på baggrund af de indgåede aftaler på praksisområdet nu 20 mio. kr. lavere end det, der blev indarbejdet i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010.

 

Likviditeten 2010

Der blev ved budgetvedtagelsen indarbejdet de med 2. kvartalsrapport skønnede afvigelser i 2009. Idet den samlede forværring for driften inkl. renterne kun er på 4 mio. kr. har de nu skønnede merudgifter ingen effekt på den forventede gennemsnitslikviditet for 2010. I forhold til anlægsområdet blev det ved budgetvedtagelsen forudsat at uforbrugte midler fra 2009 ville blive overført og brugt fuldt ud i 2010. Ud fra samme forudsætning omkring anlægsområdet, sker der ligeledes ikke nogen ændring i den forventede gennemsnitslikviditet på 0 mio. kr. pr. 31. december 2010.

 

4. Forventet bevillingsafvigelse for socialområdet

I lighed med 2008 har der i 2009 været en højere aktivitet på socialområdet end forventet ved budgetlægningen. Det foreslås, at der gives tillægsbevillinger til socialområdet svarende til de forventede merindtægter indmeldt i 3. kvartalsrapport.

 

Socialområdet er takststyret. Dette medfører, at nettoforbruget indenfor en periode skal balancere med kommunernes betalinger. Hvis der eksempelvis opstår et mindreforbrug som følge af flere indtægter end forudsat i budgettet, skal disse kunne anvendes i det efterfølgende år, så der kan leveres tilsvarende flere ydelser/ophold for de midler, som kommunerne eller andre har betalt.

 
Tabel 5. Bevillingsregulering socialområdet

Tillægsbevillinger, mio. kr.
Drifts-
udgifter
Kommunale betalinger
Socialområdet
 
 
Center for børn, unge og specialrådgivning
184,7
-184,7
Center for voksensocial
122,7
-122,7
Fælles mv.
23,7
-23,7
Bevillingsændringer i alt
331,1
-331,1

 

5. Forventet bevillingsafvigelse for Regional Udvikling

Det forventede mindreforbrug på 75 mio. kr. vil blive overført i forbindelse med regnskabssagen. Der kan for Regional Udviklings øvrige bevillinger forekomme betalingsforskydninger. Alle bevillingsafvigelser vil blive behandlet i forbindelse med regnskab 2009.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Venstre og Dansk Folkeparti ønskede en tilføjelse til 6. at med følgende ordlyd: ”Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at administrationen udarbejder handlingsplaner til nedbringelse af merudgifterne – samtidig med udarbejdelse af fornyet vurdering primo 2010”.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-78-7-08

7. Godkendelse af kommunale overtagelser af sociale tilbud

Resume

En række kommuner i Region Midtjylland har ønsket at benytte Servicelovens § 186 til at overtage regionale tilbud fra 1. januar 2010. Administrationen i Region Midtjylland har sammen med de enkelte kommuner forhandlet vilkårene for overtagelserne efter bestemmelserne i lovgivningen og rammeaftalen. De endelige aftaler forelægges hermed til Regionsrådets beslutning.

Forretningsudvalget indstiller,

at de vedlagte aftaler om overtagelser godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Efter Servicelovens § 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, som er beliggende i kommunen. Kommunen overtager samtidig det regionale forsyningsansvar.
 
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 06/06/2006 ”Bekendtgørelse om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse”, fastsætter en række retningslinjer ved en kommunal overtagelse efter Servicelovens § 186. Disse retningslinjer svarer overordnet til retningslinjerne i forbindelse med delingsaftalerne i forbindelse med strukturereformen.
 
Kommunen skal overtage de aktiver og passiver, rettigheder og pligter, som udelukkende er knyttet til tilbuddet, samt personale som udelukkende eller overvejende er knyttet til tilbuddet. Kommunen skal samtidig overtage en forholdsmæssig andel af regionens øvrige personale, som ikke udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, som regionen fortsat skal varetage. Der overføres én administrativ medarbejder til Skive Kommune.
 
Hvis værdien af aktiver overstiger værdien af passiver, skal den overtagende kommune overtage langfristet gæld fra Region Midtjylland eller yde en kontant betaling. Hvis værdien af passiver overstiger værdien af aktiver skal Region Midtjylland kompensere den overtagende kommune. Værdiansættelsen af aktiver og passiver følger principperne i ”Budget- og regnskabssystem for regioner.” Dog fastlægger bekendtgørelsen, at ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 skal opgøres til den seneste offentlige ejendomsvurdering inklusiv en eventuelt årsregulering.
 
Skive, Silkeborg og Horsens Kommuner har valgt at benytte Servicelovens § 186 til at overtage en række tilbud fra den 1. januar 2010.
 
Horsens Kommune overtager yderligere Region Midtjyllands driftsaftale med Horsens Krisecenter.
 
De øvrige kommuner i regionen har i henhold til lovgivningen haft mulighed for at få de enkelte overtagelser drøftet i Kontaktudvalget. Der er ingen kommuner, der har ønsket at benytte muligheden.
 
Region Midtjylland har forhandlet aftaleudkast på plads med de enkelte kommuner. Kommunerne overtager de samlede tilbud, således også bygninger og grunde.

 

De tre kommuner overtager følgende tilbud:

Kommune
Tilbud
Normering
Budget Mio. kr.
Aktiver Mio. kr.
Passiver Mio. kr.
Udlignings- gæld Mio. kr.
Skive
Idavang
65
22,4
4,8
0,0
4,8
Skive
Mentor
26,7
22,0
23,3
- 0,3
23,0
Silkeborg
Bakkehuset
16
12,8
27,3
- 0,3
27,0
Silkeborg
Bostedet, Kjellerup
10
6,8
8,7
0,0
8,7
Horsens
Sønderparken
69
20,3
16,6
- 2,0
14,6
Horsens
Bo-Horsens
47
27,3
79,2
- 2,5
76,7
Horsens
Horsens Krisecenter
7
2,3
0,0
0,0
0,0
I alt
 
240,7
113,9
159,9
- 5,1
154,8

 
Sønderparken er placeret i Horsens og Hedensted Kommuner. Horsens Kommune overtager alene den del der er placeret i Horsens Kommune, den resterende del drives fortsat af Region Midtjylland.
 
Kommunerne skal overtage langfristet gæld på 154,8 mio. kr. for at udligne værdien af aktiver.
 
Revisionen har gennemgået aftalerne og har godkendt dem uden påtegninger. Da Horsens Kommune overtager en driftsaftale med Horsens Krisecenter er der ikke udarbejdet revisorerklæring for aftalen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-880-07

8. Evaluering af forsøgsordning vedrørende udvidet rygudredning

Resume

I årene 2003 - 2006 blev der i de tidligere Viborg, Århus, Ringkjøbing og Vejle amter indført forsøgsordninger med udvidet rygudredning hos fysioterapeuter. Forsøgsordningerne blev videreført som et fælles projekt i Region Midtjylland. Projektet var oprindeligt planlagt til at løbe frem til april 2009, men blev af Region Midtjylland forlænget til den 31. december 2009 med henblik på at afvente evaluering.

   

Evalueringen foreligger nu. Samarbejdsudvalget for fysioterapi har gennemgået evalueringsrapporten og anbefaler på baggrund af de positive erfaringer med projektet, at det forlænges til medio 2011.

Forretningsudvalget indstiller,

at evalueringen tages til efterretning,

 

at projektet forlænges til medio 2011 med henblik på endelig stillingtagen til, hvorvidt projektet skal gøres permanent, idet der inden medio 2011 gennemføres en mere uddybende evaluering, herunder så vidt muligt en effektvurdering af forsøgsordningen vedrørende udvidet rygudredning,

 

at udgifterne på 0,5 mio. kr. til forlængelse af projektet i 2010 finansieres af udviklingspuljen for praksisområdet, hvorefter der vil være 8,4 mio. kr. tilbage i udviklingspuljen i 2010, og

 

at udgiften på 0,25 mio. kr. til forlængelse af projektet i 2011 finansieres af udviklingspuljen for praksisområdet, der i 2011 vil være på omkring 13,75 mio. kr.

 

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Lænderygsygdom
Lænderygbesvær rammer mange, men er oftest af midlertidig karakter. Akutte symptomer bliver hos 90 % bedre efter 2-4 uger. De sidste 10 % af lænderygpatienter opnår imidlertid ikke bedring inden for dette tidsrum eller får tilbagefald. Ud over de menneskelige omkostninger giver disse 10 % af lænderygpatienterne store samfundsmæssige omkostninger i form af sygefravær.
 
Sundhedsvæsenets primære tilbud til lænderygpatienter
Borgere med lænderygbesvær konsulterer sædvanligvis praktiserende læge med henblik på at få stillet diagnose og behandlingsforslag. Den praktiserende læge kan efter sin undersøgelse vælge at henvise patienten til undersøgelse og behandling hos en fysioterapeut eller opfordre patienten til at konsultere en kiropraktor. Patienten kan også vælge at lade sig behandle direkte hos en kiropraktor, da det ikke kræver lægehenvisning.
  
Projekt udvidet rygudredning
I årene 2003 - 2006 blev der indført forsøgsordninger med udvidet lænderygudredning hos praktiserende fysioterapeuter i de daværende amter i Viborg, Ringkjøbing, Århus og Vejle. Ordningen blev i forbindelse med kommunalreformen videreført som projekt i Region Midtjylland.
  
Projektet tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) rapport "Ondt i ryggen", der anbefaler en grundig førstegangsundersøgelse. Projektets formål er blandt andet at sikre patienter, der har lænderygproblemer, ikke udvikler kronisk tilstand og at sikre henvisende læge en hurtig tilbagemelding med løsningsforslag til det videre forløb.
    
De hidtidige politiske beslutninger
Regionsrådet besluttede den 2. maj 2007 at videreføre de forskellige forsøgsordninger, der var etableret i amterne. Sidenhen er projektet i april 2009 forlænget til den 31. december 2009 med henblik på, at projektet evalueres inden der tages stilling til, om projektet skal gøres permanent.
  
Regionsrådet har anmodet om, at der så vidt muligt blev udarbejdet en effektevaluering. Det har ikke været muligt at indarbejde en egentlig effektundersøgelse i evalueringen. En fuldstændig effektundersøgelse vil fordre et studie af patienternes tilstand før og efter, de har været henvist til udvidet rygudredning samt en kontrolgruppe, som ikke har fået dette tilbud.
   
Evalueringens resultater
Evalueringen indeholder et spørgeskema samt en undersøgelse af lægens vurdering af projektet, statistikudtræk fra it-database samt fokusgruppeinterviews. I notat om forsøgsordningen vedrørende udvidet rygudredning, der er vedhæftet som bilag til sagen, er der foretaget en sammenskrivning af de væsentligste konklusioner fra evalueringen. Selve evalueringsrapporten udsendes ikke til Regionsrådet, men kan ses på regionens hjemmeside.  


Formålet med projekt udvidet rygudredning har været at sikre, at behandlingsstandarder følges, således at patienters lænderygproblemer ikke bliver kroniske. Evalueringen har vist, at de fysioterapeuter, som har uddannet sig til at deltage i projektet, i høj grad følger behandlingsstandarderne. Et andet formål med projektet har været at sikre, at henvisende læge får en hurtig tilbagemelding. Evalueringen har vist, at der sker en hurtig indkaldelse af henviste patienter og en hurtig tilbagemelding til henvisende læge. 
 
Projektet har endvidere haft til formål at sikre, at ressourcerne i praksissektoren udnyttes optimalt. Evalueringen viser, at læger som henviste til ordningen i høj grad vurderer, at fysioterapeuternes undersøgelse bidrog til at afklare patienternes fortsatte udredningsbehov, og at man har kunnet spare på øvrige henvisninger.
 
Øvrige planlagte evalueringer og forløbsprogram for muskel-skelet lidelser
Det nationale faglige udvalg for kvalitetsudvikling af fysioterapi har igangsat en evaluering af udvidet lænderygundersøgelse. Evalueringen skal belyse fordele og ulemper ved ordningen samt om de bedste undersøgelseskriterier bliver anvendt. Evalueringen skal endvidere belyse, i hvor stor udstrækning der eksisterer flaskehalse og komme med ideer til fremadrettede analyser af ordningen. Evalueringen skal være færdig senest foråret 2010.
   
Der er i Region Midtjylland netop ved at blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forløbsprogram for muskel-skelet lidelsers behandling i regionen. I arbejdsgruppen vil der blandt andet være repræsentanter for kiropraktorer, fysioterapeuter, praktiserende læger, speciallæger og hospitaler. Formandskabet har været samlet og har udvalgt borgere med lænderygproblemer som fokusområde. Den første aktivitet, der sættes i gang i forbindelse med forløbsprogrammet for lænderygsmerter, er en litteraturbaseret afdækning af evidensen på området. Forløbsprogrammet forventes at være færdigt i løbet af 2011 - formentlig medio 2011.   
 
Anbefaling fra Samarbejdsudvalget for fysioterapi
Samarbejdsudvalget for fysioterapi har på mødet den 26. august 2009 anbefalet, at Regionsrådet forlænger projektet frem til udgangen af 2010 med henblik på, at der herefter kan tages endelig stilling til eventuelt permanentgørelse. På daværende tidspunkt var det vurderingen, at forløbsprogrammet ville foreligge i 2010. Efterfølgende har det vist sig, at gruppens arbejde først vil være færdigt medio 2011, hvorfor administrationen foreslår, at projektet udvidet lænderygudredning forlænges til medio 2011, således at forløbsprogramgruppens redegørelse og udredning af evidensen kan indgå i beslutningsgrundlaget vedrørende en eventuel permanentgørelse af ordningen.
 
Økonomi
Udgifterne til en forlængelse vil beløbe sig til 0,5 mio. kr. i 2010, som foreslås finansieret via udviklingspuljen for praksisområdet. Puljen for 2010 udgør 13,75 mio. kr., og der er indtil videre godkendt bevillinger fra puljen svarende til 4,85 mio. kr. Der vil således være 8,4 mio. kr. tilbage, såfremt der skal afsættes kr. 0,5 mio. kr. i 2010 til forlængelse af udvidet rygudredning. Puljen for 2011 forventes at blive på 13,75 mio. kr.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-100-52-09

9. Driftsmidler til pakkeforløb på kræftområdet i 2009 og 2010

Resume

I forbindelse med aftalen mellem Regeringen og Danske Regioner om at forbedre kræftbehandlingen gennem indførelse af pakkeforløb blev der afsat midler til dækning af regionernes ekstra udgifter forbundet hermed. Region Midtjylland modtager i den forbindelse 37 mio. kr. årligt. Af de 37 mio. kr. er 35 mio. kr. fordelt mellem hospitalerne, mens 2 mio. kr. i 2009 er bevilget til Medicoteknisk Afdeling og Cancer i Praksis. Den hidtidige implementeringsperiode har imidlertid vist, at den fulde indførelse af kræftpakkerne ikke kan gennemføres indenfor denne ramme.

 

For 2009 er der estimeret et samlet yderligere behov på 27,14 mio. kr, og det foreslås, at de 27,14 mio. kr. i 2009 finansieres af midler fra anlægsbudgettet. De midler, der derved fjernes fra anlægsbudgettet i 2009, tilbageføres til anlægsbudgettet i perioden fra 2011 til og med 2015 ved at sundhedsområdets driftsudgifter i alt reduceres med 27,14 mio. kr.. For 2010 og fremover foreslås det, at finansiering af kræftpakkerne opdeles således, at de 35 mio. kr. anvendes til kvalitetsløft og kapacitetsløft på hospitalerne. Meraktivitet finansieres via takststyringspuljen.

Forretningsudvalget indstiller,

at hospitalerne modtager yderligere 27,14 mio. kr. som en etårig tillægsbevilling i 2009 til indførelse af pakkeforløbene på kræftområdet,

 

at tillægsbevillingen på 27,14 mio.kr. finansieres ved en tilsvarende reduktion af rådighedsbeløbet i anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr i 2009, og at driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceres med 5,43 mio.kr. i perioden fra 2011 til og med 2015 og at beløbet tilføres anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr, og

 

at det ekstra ressourcebehov til kræftområdet fra 2010 finansieres ved, at meraktivitet på kræftområdet afregnes via takststyringspuljen.

 

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold i forhold til finansieringen.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Finansiering af pakkeforløb på kræftområdet i 2009 og 2010 

Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 aftale om gennemførelsen af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Målet med aftalen er at sikre hurtige og fagligt definerede forløb for alle kræftpatienter og patienter, der skal undersøges for kræft. Efterfølgende er der beskrevet 14 pakkeforløb omfattende langt flere kræftsygdomme. Regionerne har indført pakkeforløbene i perioden april 2008 til januar 2009. Regionsrådet er løbende blevet holdt orienteret om status for indførelsen af pakkeforløbene i Region Midtjylland.

 

Pakkeforløbene afføder ekstraudgifter på grund af stigende aktivitet, etablering af bufferkapacitet og indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsformer. I forlængelse af aftalen blev regionerne derfor tilført ekstra midler. Region Midtjylland blev tildelt 37 mio. kr. årligt fra og med 2008. Af de 37 mio. kr. er 35 mio. kr. fordelt ud på hospitalerne. Midlerne er både i 2008 og 2009 blevet fordelt til hospitalerne via en fordelingsnøgle, som tager udgangspunkt i DRG-værdien af kræftaktiviteterne på hospitalerne.   

 

De 35 mio. kr. har imidlertid ikke været tilstrækkelig til at dække hospitalernes udgifter til indføre kræftpakkerne. Implementeringen af kræftpakkerne i 2009 har medført, at der er behov for yderligere ressourcer samtidig med, at der er behov for en mere principiel afklaring af den fremtidige finansiering af den accelererede kræftbehandling. 

 

Grundlæggende principper for opdeling af aktiviteten 

Grundlæggende kan aktiviteten forbundet med kræftpakkerne opdeles i 3 elementer:

 

  • Aktivitetsforøgelse: Flere patienter bliver undersøgt og behandlet. Det er også beskrevet, at projektet medfører en stigning i frekvensen af mere avancerede diagnostiske undersøgelser og højere normer for behandling.

  • Kapacitetsforøgelse: Kræftpakkerne forudsætter, at patienterne hurtigt kan komme til udredning og behandling. Hurtig handling kræver, at den tilgængelige kapacitet på hospitalerne skal være tilstrækkelig til at håndtere spidsbelastningssituationer. Det forudsætter en vis bufferkapacitet. Bufferkapacitet, der ikke anvendes til kræftpatienter, bør så vidt muligt udnyttes til andre patienter.

  • Kvalitetsforøgelse: Et kriterium i alle pakker er, at kvaliteten i udredningen og behandlingen øges. Det ikke aktivitetsafhængige kvalitetsløft består af, at koordineringen af patientforløbene forgår hurtigt og effektivt, så ventetiden for patienterne reduceres.

 

De tre elementer er væsentligt forskellige, idet det er muligt at måle den faktiske aktivitetsstigning forbundet med de første to elementer (aktivitetsforøgelse og kapacitetsforøgelse). Flere patienter og mere avancerede diagnostiske undersøgelser og behandlinger vil være målbare i form af en højere DRG-værdi på de pågældende afdelinger. Det vil ligeledes i et vist omfang være muligt at udnytte den overskydende kapacitet forbundet med kapacitetsforøgelsen, hvilket også vil medføre en stigning i DRG-værdien for de pågældende afdelinger.

 

Kvalitetsforøgelsen i form af bedre koordinering og deraf hurtigere udredning og behandling af patienten vil ikke være målbart i forhold til DRG-værdien på de pågældende afdelinger. Udgifterne til kvalitetsforøgelse bliver primært udmøntet til forløbskoordinatorer, som sørger for at patienter komme nemt og hurtigt videre til relevente undersøgelser og behandlinger. Der vil også være en lille del af kapacitetsforøgelsen, som ikke kan udnyttes til anden aktivitet, og dermed vil denne aktivitet heller ikke kunne måles i DRG-sammenhæng. For eksempel er det nødvendigt i et vist omfang at friholde kapacitet på CT skannere, således at kræftpatienter kan få en ledig tid med kort varsel.  

 

Opdeling af finansiering 

Det overordnede princip i dette nye forslag til finansiering af kræftpakkerne tager udgangspunkt i denne opdeling mellem DRG-målbar ekstra aktivitet på den ene side og et ikke DRG-målbart kvalitets-/kapacitetsløft på den anden side. De to elementer vil ud fra et finansieringsmæssigt perspektiv blive behandlet forskelligt.

 

Det foreslås, at de 35 mio. kr. fra de tilførte midler anvendes til at dække kvalitets- og kapacitetsløftet. Beregninger baseret på indmeldinger fra ÅUH, Århus sygehus viser, at niveauet for de regionale udgifter til kvalitets- og kapacitetsløftet svarer til de 35 mio. kr.

 

Ekstra midler til kræftområdet i 2009 

Implementeringen af kræftpakker har vist sig at koste mere end de tildelte 35 mio. kr. For at sikre den fulde implementering af kræftpakkerne er der behov for at tilføre yderligere ressourcer til området. I forbindelse med den 2. kvartalsrapport for 2009 har flere hospitaler gjort opmærksom på, at udgifterne til kræftpakkerne forventes at overstige de tildelte midler for 2009.

 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i forbindelse med indrapporteringen til den anden kvartalsrapport for 2009 påpeget et behov for ekstra 15,6 mio. kr. til kræftområdet i 2009. Med udgangspunkt i indmeldingerne fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og førnævnte DRG-fordelingsnøgle er der beregnet et samlet ekstra finansieringsbehov på 27,14 mio. kr. i 2009 for hele Region Midtjylland. Tabel 1 herunder viser fordelingen af de 27,14 mio. kr.

 

Tabel 1. Ekstra finansieringsbehov til indførelsen af kræftpakkerne i 2009 fordelt på hospitalsenheder

 
Fordelingsnøgle
baseret på
DRG værdi
Estimeret ekstra udgifter (mio. kr.) med udgangspunkt i indmelding fra Århus Sygehus og fordelingsnøglen
Regionshospitalet Horsens
1,8
0,49
Regionshospitalet Randers
6,0
1,63
Hospitalsenhed Vest
14,1
3,82
Regionshospitalet Silkeborg
1,7
0,46
Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus
10,5
2,84
Regionshospitalet Viborg
8,5
2,30
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
57,6
15,60
Samlet
100
27,14
 

Administrationen foreslår, at hospitalerne tilføres denne samlede tillægsbevilling i 2009 på 27,14 mio. kr. til dækning af ekstra omkostninger forbundet med indførelsen af kræftpakker. Tillægsbevillingen på 27,14 mio. kr. foreslås finansieret ved en tilsvarende reduktion af rådighedsbeløbet i anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr i 2009, og at driftsbudgettet på sundhedsområdet reduceres med 5,43 mio.kr. i perioden fra 2011 til og med 2015 og at beløbet tilføres anlægsbudgettet vedr. medicoteknisk udstyr.

 

Ekstra midler til kræftområdet i 2010

Det foreslås, at de 35 mio. kroner fra regeringens kræftpulje også i 2010 fordeles mellem hospitalerne via DRG fordelingsnøglen. De 35 mio. kroner vil finansiere kvalitets og kapacitetsløftet på kræftområdet.

 

Ekstraudgifter til kræftområdet på grund af meraktivitet i 2010 vil blive finansieret via takststyringspuljen i overensstemmelse med budgetforlig 2010. Principperne for anvendelsen af midler i takststyringspuljen i 2010 præsenteres i et selvstændigt dagsordenspunkt for Regionsrådet. Der vil ligeledes løbende blive gennemført en opfølgning på aktivitetsudviklingen på kræftområdet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-211-06-V

10. Finansiering af Faldenheden på Århus Universitetshospitalet, Århus Sygehus

Resume

Faldenheden på Århus Sygehus har siden 2006 været fællesfinansieret mellem først Århus Amt, siden Region Midtjylland og Århus Kommune. Formålet med enheden er at udrede og optræne borgere, der har forhøjet risiko for faldulykker, således at større traumer som følge af fald kan forebygges.

 

Med udgangen af 2009 udløber projektperioden.

 

Det indstilles, at faldenheden finansieres med 2 mio. kr. fra puljen til fælles projekter/aftaler med kommunerne i 2010.  

Forretningsudvalget indstiller,

at driftsudgiften på 2 mio. kr. i 2010 finansieres fra puljen til fælles projekter/aftaler med kommunerne med henblik på at faldenheden fra 2011 bliver permanentgjort. 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udløb af projektfinansieringsperioden for Faldenheden ved Geriatrisk Afdeling pr. 1. april 2009 er det aftalt mellem Århus Kommune, Region Midtjylland og Århus Sygehus, Medicinsk Center, at der udarbejdes en model for den fremtidige driftsfinansiering for enheden. Parterne har desuden aftalt at forlænge projektperioden 2009 ud. 

 

Enhedens fokusområder, behandlingstilbud og evaluering af de første 3 år af projektet findes i evalueringsrapporten vedr. Faldklinikken, udarbejdet i 2008. Rapporten udsendes ikke med dagsordenen men forefindes på regionens hjemmeside. Rapporten dokumenterer væsentlige positive effekter af den udredning og behandling, der udføres på Faldenheden.  

 

Faldenheden har som følge af delfinansieringen mellem Århus Kommune og Region Midtjylland været forbeholdt patienter fra Århus Kommune. Administrationen indstiller, at Faldenheden overgår til finansiering fra regionens side med kommunal medfinansiering for de ydelser, som udføres. Herved sikres, at patienter fra resten af regionen kan gøre brug af tilbuddet på samme vis som Århus Kommunes borgere. Administrationen indstiller, at finansieringen for 2010 tages fra puljen til fælles projekter/aftaler med kommunerne.

 

Normering, omkostninger og kommunal medfinansiering

Faldenheden er i dag normeret til 0,5 overlæge, 0,5 yngre læge, 2 fysioterapeuter, 1 sygeplejerske. Hertil kommer sekretærbistand. Det vurderes fra Faldenhedens side, at man med denne normering kan gennemføre udredning af ca. 200 patienter årligt, hvilket er hvad enheden forventer, der vil være efterspørgsel på. 

 

Omkostningerne beløber sig til 2 mio. kr. og fordeles således:

 

Faggruppe
Årsløn
Årsværk
Budget
Overlæge
860.000
0,5
430.000
Yngre læge
500.000
0,5
250.000
Sygeplejerske
360.000
1
360.000
Fysioterapeuter
360.000
2
760.000
Transport - hjemmebesøg
 
 
200.000
I alt
 
 
2.000.000

En del af det arbejde, som faldenheden udfører, er specialiseret genoptræning, hvilket udløser kommunal finansiering. Den anslåede DRG-værdi, som Faldenheden vil generere, vil være 1,4 mio. kr. årligt.

 

Finansiering 

Administrationen indstiller, at Region Midtjylland permanentgør Faldenheden på længere sigt, og at man i 2010 finansierer enheden med midler fra puljen til fællesprojekter/aftaler med kommunerne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-16-1-27-09

11. Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland

Resume

Der er udarbejdet forslag til Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland. Der er tale om en rammeplan med henblik på forretningsvidereførelse og krisestyring i en krisesituation. 

  

Formålet med Region Midtjyllands civile beredskabsplan er således at sikre en effektiv varetagelse af regionens ansvar og opgaver i en situation/periode med enten en sket eller truende alvorlig hændelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland godkendes, og 

 

at administrationen iværksætter operationalisering af planen bl.a. gennem udarbejdelse af relevante instrukser.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til en Civil Beredskabsplan for Region Midtjylland. Udkast til beredskabsplan er vedlagt.

 

Den civile sektors beredskab er betegnelsen for planlægningen for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer.

 

I henhold til Beredskabslovens § 24 skal der planlægges for opretholdelse og videreførelse af kritiske funktioner i tilfælde af ekstraordinære hændelser m.v.

 

I henhold til § 25 skal Regionsrådet udarbejde en samlet plan for regionens beredskab, og planen skal vedtages af Regionsrådet (i hver valgperiode) og efterfølgende fremsendes til Beredskabsstyrelsen.

 

Den operative håndtering omfatter to overordnede opgaver nemlig Forretningsvidereførelse og Krisestyring. 

 

Vedrørende Forretningsvidereførelse er den operative indsats særdeles væsentlig, da den skal forhindre, at konsekvenserne af en ekstraordinær hændelse spreder sig inden for og imellem sektorer. Målet er, at organisationen kan fungere forsvarligt under alle forhold. Det indebærer bl.a., at der skal tages stilling til, hvordan man under en ekstraordinær hændelse vil opretholde bemandingen og interne støttefunktioner som egen it-drift, telekommunikation, energiforsyning m.v.

 

Vedrørende Krisestyring handler det om den overordnede ledelse af regionen i en krisesituation. Målet med aktivering og drift af en krisestab er at sikre en effektiv ramme for opgaveløsningen i forbindelse med en krise eller en ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet ledelse og aktiv indsats fra myndighedens side. Det betyder, at der på forhånd skal tages stilling til de grundlæggende forhold vedrørende krisestyringskapacitet, f.eks. ledelse, ansvarsfordeling, varslingsrutiner, krisekommunikation, koordinering, dispositionsret ved større uventede udgifter, samarbejdsaftaler m.v.

 

Der er med forslaget tale om en rammeplan, hvor relevante områders delplaner skal kunne indgå og integreres. Langt det største delområde af beredskabet under regionens ansvarsområde er omfattet af planlægningen vedrørende sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Regionsrådet har i juni 2008 godkendt Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan for Region Midtjylland.

 

Rammeplanen skal efterfølgende kunne gøres fuldt operationel bl.a. gennem udarbejdelsen af relevante instrukser, der skal sikre handlegrundlaget for Forretningsvidereførelse og Krisestyring.

 

Det foreslås, at administrationen iværksætter operationalisering af planen bl.a. gennem udarbejdelse af relevante instrukser.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-82-06-V

12. Benyttelsesaftaler for 2010 med Region Nordjylland og Region Syddanmark

Resume

Region Midtjylland har sammen med Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdet benyttelsesaftaler for 2010. Aftalerne handler om at tilgodese den bedst mulige service for patienter og borgere. Aftalerne angiver retningslinier for behandling og afregning af behandling på tværs af regionsgrænserne. Aftalerne skal endvidere sikre en god planlægning og administration inden for sundhedsområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at benyttelsesaftalerne godkendes, og  

 

at direktionen gives bemyndigelse til at forhandle benyttelsesaftalen med Region Nordjylland endeligt på plads, herunder at præcisere akutforpligtelsen på tværs af regionsgrænser. 

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Sagsfremstilling

Den overordnede målsætning med benyttelsesaftalerne for 2010 er fortsat at fremme samarbejde og udvikling på sundhedsområdet på tværs af regionerne. Her er hensynet til den enkelte patient helt centralt. Det er vigtigt, at den enkelte patient gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.
 
Aftalerne angiver nogle retningslinjer for behandling og afregning af behandling på tværs af regionerne på den somatiske del af sundhedsområdet.  Aftalerne skal være med til at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet. Benyttelsesaftalerne for 2010 fungerer som en videreførelse af benyttelsesaftalerne for 2009. 

 

Både Region Nordjylland og Region Syddanmark er gjort bekendte med, at Region Midtjylland planlægger hjemtrækninger, og dette er der taget højde for i benyttelsesaftalerne.


Administrationen i Region Midtjylland har i samarbejde med henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdet to benyttelsesaftaler - én benyttelsesaftale mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland for 2010 samt én benyttelsesaftale mellem Region Midtjylland og Region Syddanmark for 2010. Aftalen med Region Nordjylland er ikke forhandlet endeligt på plads, hvorfor der kan forekomme mindre ændringer. Det foreslås, at direktionen gives bemyndigelse til at forhandle aftalen endeligt på plads. 

 

I det følgende skitseres indholdet i de to benyttelsesaftaler kort.
 
Benyttelsesaftalen for 2010 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland
Som det fremgår af vedlagte benyttelsesaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland omfatter aftalen patientbehandling på det somatiske område. Aftalen indeholder tillige hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne.
 
Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter fra Region Nordjylland i 2010 at udgøre ca. 423,6 mio. kr. Således 239,4 mio. kr. i indtægt for den højt specialiserede behandling og 184,2 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland i Region Nordjylland i 2009 skønnes i alt at udgøre ca. 176,8 mio. kr. Således ca. 104,4 mio. kr. for den højt specialiserede behandling og ca. 72,4 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen.
  
Benyttelsesaftalen for 2010 mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland
Vedlagte benyttelsesaftale mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland omfatter patientbehandling på det somatiske område. Aftalen indeholder endvidere hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne.
 
Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter fra Region Syddanmark for 2010 at udgøre ca. 459,6 mio. kr. Således ca. 364,5 mio. kr. i indtægt for den specialiserede behandling og 95,1 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland i Region Syddanmark i 2009 skønnes i alt at udgøre ca. 494,7 mio. kr. Således ca. 45,0 mio. kr. for den specialiserede behandling og ca. 449,7 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-250-07

13. Aftale om eventuel fremleje af tilbygning ved lægehuset i Aulum

Resume

Lægehuset Rugbjergvej 12 i Aulum har i deres nuværende lejemål lokalefaciliteter til tre læger, en uddannelseslæge samt klinikpersonale. I forbindelse med besættelse af et fjerde ydernummer i Aulum og tilgang af flere tilmeldte patienter til praksis er det nødvendigt, at det nuværende lægehus tilpasses et højere aktivitetsniveau. Udlejer er indstillet på at opføre en tilbygning på 158 kvm til nuværende bygning.

 

Lægerne ønsker dog, at Region Midtjylland forpligter sig til, at ville fremleje tilbygningen i resten af lejekontraktens uopsigelighedsperiode, såfremt lægehuset oplever et faldende aktivitetsniveau. Aftalens uopsigelighedsperiode er på 7½ år med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Forretningsudvalget indstiller,

at administrationen gives bemyndigelse til at indgå aftale med lægehuset i Aulum, som indebærer, at regionen forpligter sig til at ville fremleje tilbygningen på 158 kvm i resten af lejekontraktens uopsigelighedsperiode, såfremt lægehuset oplever et faldende aktivitetsniveau, og 

 

at såfremt aftalen tages i brug, finansieres den som udgangspunkt af midler fra udviklingspuljen på praksisområdet.

 

Ulla Diderichsen erklærede sig med Forretningsudvalgets godkendelse inhabil og deltog ikke i drøftelsen af punktet.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Aulum har der tidligere været to lægepraksis - en enkeltmandspraksis og en kompagniskabspraksis med tre læger. Den 30. juni 2008 ophørte enkeltmandspraksis, og der var ikke umiddelbart mulighed for, at patienterne kunne tilmeldes en anden læge. Lægehuset Rugbjergvej 12 i Aulum tilbød i forlængelse heraf, at overtage det ledige ydernummer og dermed forpligtelsen for de tilknyttede patienter. Samarbejdsudvalget for almen praksis tiltrådte i juni 2008, at lægehuset Rugbjergvej 12 i Aulum kunne overtage det ledige ydernummer. Det blev i den forbindelse bemærket, at der skulle indledes en afklaring af mulighederne for en lokalemæssig udvidelse af praksis.  

Der er efterfølgende godkendt selektiv lukning for fremtidig patienttilgang til praksis uden for postnummer 7490 Aulum.

 

Lægehuset i Aulum har pr. 1. juli 2009 fået besat det ledige ydernummer, således at praksis i dag er en kompagniskabspraksis med fire læger. Praksis havde pr. 1. oktober 2009 tilmeldt 6.310 patienter.

 

Kompagniskabet lejer i dag 599 kvm. Den nuværende lokalekapacitet giver ikke mulighed for yderligere ansættelser. På den baggrund har lægerne, udlejer og Region Midtjylland drøftet muligheden for at tilvejebringe bedre lokalemæssige rammer, hvilket vil forudsætte en tilbygning. Der er udarbejdet udkast til plantegning af lægehuset efter udvidelse, hvor lægehuset udvides fra de nuværende 599 kvm til 757 kvm, hvilket svarer til en tilbygning på 158 kvm. For at udlejer skal påtage sig denne investering, ønsker udlejer sikkerhed for huslejeindtægt i afskrivningsperioden. Lægerne ønsker, at regionen påtager sig en del af lægernes risiko. Det skal bemærkes, at lægerne i Aulum er indstillede på at betale den forhøjede husleje, der følger af tilbygning til lejemålet. Når tilbygningen er opført, vil lejen pr. kvm i lægepraksis svare til ca. 683 kr. pr. kvm. Huslejen bliver årligt reguleret på baggrund af nettoprisindekset.

 

Problemstillingen blev drøftet på møde i Samarbejdsudvalget for almen praksis den 20. november 2008, hvor det blev anbefalet, "at administrationen skulle arbejde videre med en model, hvor praksis i Aulum indgår en ny lejekontrakt, idet Region Midtjylland stiller en op til 7½ årig garanti for, at praksis ikke er bundet på lejekontraktens uopsigelighed ud over, hvad praksis er bundet af i nuværende lejekontrakt".

 

Efterfølgende opstod der imidlertid tvivl om lovgrundlaget for at medvirke i en sådan garantiordning. Administrationen har derfor afventet ændringen af Sundhedslovens § 205, som blandt andet indebærer, at "Regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst".

 

Overordnet set er en understøttelse af strukturudvikling i praksis i Aulum i overensstemmelse med de rammer for indsatsen i området, som er formuleret i henholdsvis praksisplan og perspektivplan for almen praksis. Herning Kommune er i praksisplan for almen praksis beskrevet som et område, hvor der "i fremtiden vil kunne imødeses problemer med rekrutteringen til almen praksis i dele af kommunen". Endvidere fremgår det af Region Midtjyllands perspektivplan for almen praksis, at der er særlige muligheder og udfordringer i forhold til praksis i Aulum. "Dette kan begrunde, at Region Midtjylland kan understøtte den fortsatte udvikling af en bæredygtig praksis via for eksempel viden, garantiordninger og lignende".   

 

På baggrund af ovenstående indstilles derfor, at administrationen bemyndiges til at indgå en aftale, som indebærer, at regionen forpligter sig til ved et faldende aktivitetsniveau at ville fremleje tilbygningen i resten af lejekontraktens uopsigelighedsperiode. Region Midtjylland vil i så fald betale den forholdsmæssige andel af huslejen (som er ens for samtlige kvm i lægepraksis) i den resterende uopsigelighedsperiode. Regionen vil herefter frit kunne disponere over tilbygningen, som kan anvendes seperat. Aftalens uopsigelighedsperiode er på 7½ år med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.    

 

Såfremt Region Midtjylland bliver bedt om at udrede husleje for tilbygningen, vil huslejen som udgangspunkt blive betalt fra udviklingspuljen fra praksisområdet. Puljen fastsættes som 0,3 % af det samlede sygesikringsbudget. For 2010 svarer det til ca. 13,75 mio. kr., og der er indtil videre godkendt bevillinger svarende til 4,85 mio. kr. i 2010.

Beslutning

Ulla Diderichsen erklærede sig med Regionsrådets godkendelse inhabil og deltog ikke i drøftelsen af punktet. 


Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-143-09

14. Anlægsbevilling til lovliggørelse af lokaler og flytning af dagkirurgisk aktivitet på Regionshospitalet Horsens

Resume

Sagen vedrører to presserende anlægsprojekter på Regionshospitalet Horsens. For det første er der - pga. pladsmangel - ibrugtaget lokaler til bl.a. kontor og undervisning, der ikke permanent kan godkendes til formålet af de relevante myndigheder, og derfor skal lovliggøres. For det andet har der vist sig udgifter forbundet med flytning af den dagkirurgiske aktivitet fra Odder til Horsens i forbindelse med lukning af Kirurgisk Dagklinik i Odder.

 

Den samlede anlægssum for de to projekter er 1,9 mio. kr. (indeks 120,5). Det indstilles, at projekterne finansieres af et forventet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. på en tidligere afsat bevilling til fase 0-projekt på Regionshospitalet Horsens i 2009.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr. (indeks 120,5) til de to beskrevne projekter på Regionshospitalet Horsens, og

 

at bevillingen finansieres af det forventede mindreforbrug til fase 0-projekt i 2009 jvf. tabel 1.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Lovliggørelse af lokaler

I planlægningen forud for opførelsen af Dagkirurgibygningen på Regionshospitalet Horsens i 2005 var den nordlige del af stueetagen tænkt anvendt til depotrum for den dagkirurgiske funktion. På grund af det faldende terræn var det ikke muligt at skabe de nødvendige dagslysforhold. Allerede inden Dagkirurgibygningen blev ibrugtaget, var det pga. pladsmangel imidlertid nødvendigt at inddrage lokalerne til andre formål end depoter - bl.a. til mødelokale, kontorarbejdspladser, undervisningslokale og IT-afdeling.

 

I forbindelse med ibrugtagningstilladelsen og brandsyn har myndighederne nedlagt forbud mod den nuværende anvendelse af lokalerne, fordi de ikke opfylder kravene til flugtveje. Der er dog givet en midlertidig tilladelse til benyttelse af lokalerne. Der er derfor udarbejdet et forslag til hvordan lokalerne kan lovliggøres, og hvordan de fremover kan benyttes til de nuværende formål.

 

De samlede omkostninger beløber sig til 1,150 mio. kr. (indeks 120,5).

 

Flytning af dagkirurgisk aktivitet

Den 30. oktober 2009 lukkede Kirurgisk Dagklinik i Odder. Udstyret fra Odder skal anvendes på to stuer på Dagkirurgisk Center på Regionshospitalet Horsens, der fremover skal anvendes til dagkirurgiske operationer. En del af udstyret i Odder er af ældre dato, og ikke længere tidssvarende. F.eks. er operationslamperne næsten 15 år gamle, og derfor ikke egnet til at hænge op på helt nye dagkirurgiske operationsstuer. Der skal derfor delvist installeres nyt udstyr på stuerne.

 

De samlede omkostninger er opgjort til 0,750 mio. kr. (indeks 120,5).  

 

Finansiering

Regionsrådet godkendte den 19. november 2008 et fase 0-projekt på Regionshospitalet Horsens. Fase 0-projektet omfatter bl.a. opførelse af en kontorbygning til genhusning af hospitalsledelsen, administrationen og afdelingsledelsen for Billeddiagnostisk afdeling. Den samlede bevilling for projektet var 30,1 mio. kr.

 

I forbindelsen med anlægsansøgningen og den efterfølgende bevilling var det forudsat, at bygningen ville blive på 1.600 kvm. Under projekteringsarbejdet blev det klart, at bygningen kun ville få et omfang på 1.200 kvm. Derved er der et forventet mindreforbrug i forhold til bevillingen på 400 kvm. á 12.000 kr., i alt 4,8 mio. kr. Den præcise opgørelse vil foreligge ved den endelige aflæggelse af anlægsregnskabet for projektet.

 

Det indstilles, at de to anlægsprojekter, med en samlet anlægssum på 1,9 mio. kr (indeks 120,5), finansieres af den afsatte bevilling til fase 0-projektet, jvf. tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1. Finansiering af to anlægsprojekter på Regionshospitalet Horsens (indeks 120,5).

 
Bevilling
Rådighedsbeløb 2009
Projekter
 
 
Lovliggørelse af myndighedskrav
1,15 mio. kr.
1,15 mio. kr.
Flytning af dagkirurgisk aktivitet
0,75 mio. kr.
0,75 mio. kr.
I alt
1,9 mio. kr.
1,9 mio. kr.
 
 
 
Finansiering
 
 
Fase 0-projekt i 2009
- 1,9 mio. kr.
- 1,9 mio. kr.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-10-06-V

15. Ansøgning om midler til videreudvikling af uddannelsesprogrammet 'Bedre liv for mennesker med kroniske sygdomme'

Resume

Center for Kvalitetsudvikling søger om støtte til den videre udvikling af diplommoduler og uddannelsesmaterialer til kompetenceudvikling af sundhedsfaglige på kronikerområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der bevilges støtte fra puljen under Regionalt Sundhedssamarbejde i alt om 1.142.000 kr. fordelt på 742.786 kr. i 2009 og 400.000 kr. i 2010 til udvikling og igangsætning af uddannelsesaktiviteter på diplomniveau på 3-4 indsatsområder på kronikerområdet.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udmøntningen af ’Kronisk sygdom – vision og strategi for en forbedret indsats’ i Region Midtjylland stiller nye krav til de sundhedsfaglige kompetencer på hospitalerne, i almen praksis og i kommunerne. Som led i understøttelsen af udviklingen af disse kompetencer har Center for Kvalitetsudvikling i 2008 etableret et omfattende uddannelsesprogram i samarbejde med ’Education for health’ i England – en stor uddannelsesinstitution i Warwick i England, der har specialiseret sig i at tilbyde uddannelser til sundhedsprofessionelle på kronikerområdet.

 

Den danske version af uddannelsesprogrammet - udviklet af Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland kaldes 'Bedre liv for mennesker med kroniske sygdomme'. Uddannelsesprogrammet er målrettet til sundhedspersonale (primært inden for sygeplejen) i klinisk praksis, primært inden for almen praksis, kommuner og også på hospitalsafdelinger.

 

Uddannelsesprogrammet er drøftet med en række klinikere og nøglepersoner fra primær- og sekundærsektoren, faglige selskaber, relevante ledelsesfora og uddannelsesorganisationer. Lægeforeningen i Danmark har på baggrund af kvaliteten af uddannelserne og undervisningsmaterialet, taget initiativ til at etablere et samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland om, at uddannelser på diplomniveau kan indgå i deres uddannelsesportefølje for personalet i almen praksis. Lægeforeningen vil udbyde disse diplomaktiviteter på landsplan.

 

Center for Kvalitetsudvikling har pt. oversat og bearbejdet et KOL-diplommodul, som gennemføres som selvstudium kombineret med interaktive studiedage. Der er tale om uddannelse af høj faglig kvalitet, som er målrettet kvalitetsudvikling af indsatsen til kronisk syge, og som kun kræver få dages fravær fra arbejdspladsen. Der er ligeledes foretaget oversættelse af uddannelsesmateriale til en række korte kurser i kronisk sygdom. Der er i 2009 gennemført 22 korte kurser og to diplommoduler.

 

I forhold til den videre udvikling af yderligere diplommoduler og uddannelsesmaterialer til kompetenceudvikling på kronikerområdet er der indgået en samarbejdsaftale mellem Center for kvalitetsudvikling og VIA University College i Region Midtjylland og University Colleges Syd i Region Syddanmark. I samarbejdsaftalen lægges der op til, at Center for Kvalitetsudvikling påtager sig udviklingsopgaven og det faglige ansvar for undervisningsmaterialet, og at uddannelserne efterfølgende udbydes af de to University Colleges, og som noget nyt også af Lægeforeningen.  

 

Center for Kvalitetsudvikling søger om støtte til den videre udvikling af diplommoduler og uddannelsesmaterialer. Det handler om oversættelse af det engelske uddannelsesmateriale samt en gennemgang af materialet af en dansk kliniker på højt fagligt niveau. Herudover støtte til uddannelse af danske instruktører. Støtten har afgørende betydning for den videre udvikling af uddannelsesprogrammet i dansk kontekst. Der søges i alt om 1.142.000 kr. fordelt på 742.786 kr. i 2009 og 400.000 kr. i 2010 til udvikling og igangsætning af uddannelsesaktiviteter på diplomniveau på 3-4 indsatsområder:

 

  • Kronisk obstruktiv lungesygdom

  • Metabolisk syndrom (diabetes og hjertekarsygdom)

  • Generelt kronikermodul

  • Tidlig opsporing af patienter med hjerte-karsygdomme

 

Når hvert af de forskellige kliniske uddannelsesprogrammer er oversat til dansk, bearbejdet og trykt suppleret med uddannelse af danske instruktører, vil uddannelsesprogrammerne kunne udbydes i stort omfang til kommuner, almen praksis og hospitaler. Dette til glæde for sundhedspersonalet, der styrker kompetencerne på kronikerområdet, og til glæde for patienterne, som herigennem kan få styrket en kvalificeret sundhedsprofessionel kontrol, vejledning og rådgivning om at mestre kronisk sygdom.

 

Ansøgning om støtte til udvikling og implementering af uddannelsesprojektet "Bedre liv til mennesker med kroniske sygdomme" i Region Midtjylland er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-142-09

16. Godkendelse af anlægsmidler til videre planlægning på Regionshospitalet Randers

Resume

I budgetforliget for 2010 blev der i anlægsbudgettet afsat en pulje til større anlægsprojekter, hvoraf der blev prioriteret at de 25 mio. kr. skulle bruges på Regionshospitalet Randers med det sigte at få igangsat udbygningen af hospitalet, og starte etableringen af den fælles akutmodtagelse. Regionshospitalet Randers ønsker at iværksætte udarbejdelse af en gennemførelsesstrategi for det samlede projekt og et programoplæg for den første fase.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en tillægsbevilling og rådighedsbeløb i 2010 på 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af programoplæg for første fase af etableringen af den nye akutmodtagelse,

 

at rådighedsbeløbet på 2,0 mio. kr. i 2010 finansieres af den afsatte pulje til større anlægsprojekter i 2010, og

 

at rådgivning til de projektet tilknyttes gennem SKI-aftalesystemet.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udarbejdelse af gennemførelsesstrategi og programoplæg

Etableringen af den nye fælles akutafdeling i Randers fordrer en trinvis udbygning af hospitalet. Regionshospitalet Randers planlægger at udarbejde og fremlægge en gennemførelsesstrategi for det samlede projekt, samt at udarbejde og fremlægge et programoplæg for den første fase.

 

Gennemførelsesstrategien vil indeholde en samlet plan for, hvorledes hospitalets masterplan kan nedbrydes i mindre afgrænsede trin, herunder strategi for udbud, risiko- og økonomihåndtering mv. for det samlede forløb. Programoplægget for første fase og en gennemførelsesstrategi for de efterfølgende faser vil indgå i en ansøgning til regeringens rådgivende udvalg. Af hensyn til fremdriften i projektet udarbejdes et programoplæg, der forventes fremlagt for Regionsrådet i marts 2010. 

 

Regionshospitalet Randers er allerede nu i underskud af P-pladser, og det vil blive større i byggeperioden. Det er derfor nødvendigt at etablere både permanente og midlertidige P-pladser. For at reducere behovet for personale parkering planlægges det desuden at forbedre forholdende for bl.a. cykelparkering og busstop.

 

Regionshospitalet Randers ønsker at forsætte samarbejdet med hospitalets nuværende bygherrerådgiver, og indgå aftale indenfor SKI-aftalesystemet.
 
Finansiering

På regionsrådsmødet den 18. marts 2009 blev der givet en bevilling og afsat et rådighedsbeløb på 1,38 mio. kr. i 2009 til Regionshospitalet Randers til den videre planlægning af anlægsprojektet indmeldt til regeringens rådgivende udvalg. Af disse midler er 0,8 mio. kr. endnu ikke brugt, og det indstilles derfor, at de overføres i forbindelse med overførselssagen og benyttes til den videre planlægning i 2010.

 

Derudover foreslås det, at der gives en tillægsbevilling til det eksisterende anlægsprojekt og et tilsvarende rådighedsbeløb i 2010 på 2,0 mio. kr. til den videre planlægning af etablering af akuthospital i 2010.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-72-192-08

17. Godkendelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for Familiehuset ved Århus Universitetshospital, Skejby

Resume

Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2008 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for Familiehuset ved Århus Universitetshospital, Skejby. Der er nu udarbejdet et projektforslag som fremlægges for Regionsrådet.

 

TrygFonden har givet en bevilling på 25 mio. kr. til opførelse af Familiehuset og Kræftens Bekæmpelse har stillet en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til den daglige drift af Familiehuset. Derudover har De små Glæders Legat bevilget 2,5 mio. kr. til indretning af Familiehuset. Desuden har Rådgivergruppen DNU bevilget 140.000 kr. til opførelse af gårdhaven ved Familiehuset. TrygFonden har deltaget i arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget og har godkendt projektforslaget med anlægs- og driftsbudget.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslaget for Familiehuset godkendes, 

 

at Projektafdelingen, DNU meddeles en anlægsbevilling på 27,5 mio. kr. (indeks 120,5) og en indtægtsbevilling på 27,5 mio. kr.,

 

at en merudgift på driftsbudgettet for 2011 på Århus Universitetshospital, Skejby på 250.000 kr. indgår i budgetdrøftelserne for 2011,

 

at direktionen i Projektafdelingen, DNU bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor rammen, og

 

at Familiehuset navngives TrygFondens Familiehus.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2008 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag med anlægs- og driftsbudget for Familiehuset ved Århus Universitetshospital, Skejby.
 
Århus Universitetshospital, Skejby har en stor og højtspecialiseret børneafdeling med mange længere indlæggelser af især for tidligt fødte børn, kræftbørn og hjertebørn.
 
På Børneafdelingen er der i dag mulighed for, at en af forældrene er indlagt sammen med barnet, men især familier som bor langt væk oplever, at en længere indlæggelse kan splitte familien ad. På nogle afsnit fylder forældre og søskende til det syge barn meget, da de naturligvis også har brug for at være sammen – også under en indlæggelse.
 
Derfor var det en meget glædelig nyhed, da TrygFonden meddelte, at de meget gerne vil støtte familiehusprojektet ved Århus Universitetshospital, Skejby med en anlægssum på 25 mio. kr. Desuden har Kræftens Bekæmpelse bidraget ved at stille en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til den daglige drift af Familiehuset. Derudover har De små Glæders Legat bevilget 2,5 mio. kr til indretning af Familiehuset. Desuden har Rådgivergruppen DNU bidraget med 140.000 kr. til opførelse af gårdhaven ved Familiehuset.
 
Familiehuset skal være en base for de familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse, da de tilbringer megen tid på hospitalet langt væk fra hjemmet og den øvrige familie. Familiehuset kan give mulighed for, at forældre og søskende til det syge barn, kan få nogle gode rammer, så de kan være sammen på trods af sygdom i familien. Det syge barn vil være indlagt på børneafdelingen, men kan naturligvis besøge familien i familiehuset.
 
Der kan opholde sig 12 familier ad gangen i Familiehuset. Visitationen til Familiehuset varetages af Børneafdelingen, og der vil før Familiehuset står klar blive udarbejdet visitationskriterier således, at de familier med det største behov får mulighed for at benytte Familiehuset.
 
Familiehuset forventes personalemæssigt at få en daglig leder, en sekretær og en husassistent. Derudover er planen, at Familiehuset skal drives af frivillige i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
 
Projektforslag 
I forbindelse med udarbejdelse af Projektforslag har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Hospitalsledelsen, Børneafdelingen og Teknisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Derudover har der deltaget flere forældrerepræsentanter og en repræsentant fra TrygFonden. Projektledelsen er varetaget af Projektafdelingen, DNU i samarbejde med Rådgivergruppen, DNU.
 
Familiehuset bygges som en selvstændig bygning på ca. 1500 m2 i umiddelbart nærhed til Børneafdelingen, dog adskilt af den nuværende ”hospitalsvej”. Bygningen kommer til at ligge i en lysning i den nyplantede skov, der er en del af DNU’s landskabsstrategi. Adgang til bygningen sker fra henholdsvis egen parkeringsplads samt en sti fra Børneafdelingen.
 
Som det fremgår af skitsen i
bilag 1 udlægges Familiehuset som en cirkulær struktur med en diameter på næsten 70 meter. Værelserne placeres i cirkelstrukturens yderkant med udsigt til skov og dyreliv. Fordelingsarealet minimeres mod cirklens indre og åbner sig med store glaspartier ind mod bygningens store rekreative gårdhave.
 
Fællesfacilliteterne rummer bl.a. stort fælleskøkken, pejsestue, legerum, IT-og spillerum, musikrum, motionsrum og vaskerum.
 
I Familiehuset er der 12 lejligheder indeholdende entré, thekøkken, toilet/bad, kombineret soveværelse/opholdsrum med egen afskærmet træterrasse.
 
Gårdhaven i midten sikrer mulighed for udeophold i læ samt en indrammet legeplads, der kan overskues fra hele huset.
 

Navngivning af Familiehuset 
Arbejdsgruppen, som har været nedsat i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag, har drøftet hvad Familiehuset skal hedde, og der er fuld enighed om at foreslå, at Familiehuset navngives ”TrygFondens Familiehus”.  

Økonomi – anlægsbudget, driftsbudget, finansiering og rådighedsbeløb
Af tabel 1 nedenfor er angivet det forventede anlægsbudget, som i alt udgør 27,5 mio kr. Derudover fremgår finansieringsmodellen, hvor TrygFonden donerer 25 mio kr. til anlægsbudgettet og De Små Glæders legat donerer 2,5 mio. kr. til løst inventar. 
 
Tabel 1:Anlægsbudget (ekskl. Moms) Indeks 120,5 

Beskrivelse
Mio. kr.
I alt håndværkerudgifter - herunder inventar, udenomsarealer, legeplads m.v.
20,250
Byggepladsdrift (6 % af håndv.udg.)
1,215
Vinterforanstaltninger (2 % af håndv.udg.)
0,405
Uforudsigelige udgifter (5 % af håndv.udg.)
1,012
Tryk, kopi, udbud, myndigh.godkend (4 % af håndv.udg.)
0,810
Rådgivergruppens donation
-0,140
Diverse
0,708
Honorar (16 % af håndv.udg.)
3,240
Anlægsudgift i alt
27,5
 
 
Finansiering
 
Trygfonden
25,0
De Små Glæders Legat
2,5
Finansiering i alt
27,5

 
Som det fremgår af nedenstående tabel 2 er henholdsvis anlægsbevillingen og indtægtsbevillingen til rådighed på følgende vis i perioden 2009-2011 

Tabel 2: Rådighedsbeløb (mio. kr.) 

 
2009
2010
2011
Anlægsbevilling
0,5
15,0
12,0
Indtægtsbevilling
25,0
 
2,5

 

Af tabel 3 nedenfor fremgår det forventede driftsbudget. Kræftens Bekæmpelse stiller en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt til den daglige drift af Familiehuset, hvis ikke dette beløb kan indhentes ved donationer og sponsorater. Derudover forventes det, at flere patientforeninger løbende medinddrages i Familiehusets daglige virke.
 
Til dækning af de forventede årlige driftsudgifter til Familiehusets bygningsdrift (el, vand, varme, vedligehold m.v.) på i alt ca. 500.000 kr. vil Århus Universitetshospital, Skejby bidrage årligt med 250.000 kr. til at dække halvdelen af denne udgift. Familiehuset vil bygningsmæssigt blive serviceret på lige fod med de øvrige bygninger på hospitalet. Den resterende udgift 250.000 kr. på driftsbudgettet på Århus Universitetshospital, Skejby indgår i budgetdrøftelserne for 2011. 

Tabel 3: Drifts budget 

Udgifter
Mio. kr.
Daglig drift- herunder løn til daglig leder m.fl.
1,5
Øvrige udgifter:
 
El, vand, varme, bygningsvedligehold m.v.
0,5
I alt driftsudgifter
2,0


  
Tidsplan for Familiehus projektet 
Som det fremgår af nedenstående tidsplan for anlægsprojektet vedr. Familiehuset forventes 1. spadestik at kunne foretages omkring 1. september 2010. Årsagen til, at byggeriet ikke kan igangsættes i foråret 2010 som planlagt er, at byggeriet ikke kan opføres indenfor den nuværende lokalplan, og byggeriets igangsætning må derfor afvente den nye lokalplan for hele DNU-projektet, som forventes at foreligge i september 2010. Det forventes at indvielsen af Familiehuset kan foretages efter sommerferien 2011. 

Tidsplan  

Opgavenavn
Varighed
Startdato
Slutdato
Programmering
110 dage
2.6.2009
2.11.2009
Brugermøder
74 dage
3.6.2009
14.9.2009
Politisk behandling
23 dage
2.11.2009
2.12.2009
Projektering
64 dage
4.1.2010
1.4.2010
Teknik afd. gennemsyn
22 dage
2.4.2010
3.5.2010
Udbud og kontrahering
44 dage
3.5.2010
1.7.2010
1. spadestik
1 dag
1.9.2010
1.9.2010
Udførelse (byggeri)
180 dage
1.9.2010
10.5.2011
Aflevering og indflytning
40 dage
10.5.2011
4.7.2011
Indvielse
1 dag
Efter sommerferien
 

 
Udbuds- og entrepriseform
Kontraktværdien (den forventede samlede entreprisesum) til Familiehuset overstiger ikke EU’s tærskelværdi (38.396.109 kr.) og håndværksarbejderne kræves derfor ikke udbudt i EU-regi.
 
Byggeriet er at betragte som et almindeligt byggeri uden særlige hospitalstekniske installationer og en forudgående prækvalifikation er derfor uden betydning mht. entreprenørernes specialviden og kendskab til det hospitalstekniske.
 
Håndværksarbejderne udbydes i offentlig licitation med tildelingskriteriet ”det for bygherren mest fordelagtige tilbud” som parameter for, hvilken entreprenør der indstilles til at udføre arbejdet.
 
Arbejdet udbydes i fagentrepriser med mulighed for entreprenørerne at tilbyde flere entrepriser i storentreprise.

Beslutning

Der var omdelt et supplerende bilag vedrørende driftsbudgettet for Familiehuset.
 
Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-53-1-07

18. Fodterapi i praksissektoren

Resume

Der har siden juni 2005 ikke været overenskomst mellem regionerne og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter. Regionen har derfor ikke ændret i kapaciteten. Fodterapeuterne i Region Midtjyllands Diabetesudvalg har valgt udvalgsarbejdet fra, da de ikke aflønnes grundet konflikten.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland under konflikten fastholder den nuværende kapacitet af fodterapeuter, og

 

at administrationen bemyndiges til at honorere praktiserende fodterapeuters deltagelse i henholdsvis Region Midtjyllands Diabetesudvalg og Fodudvalget efter koordinering med de andre regioner.


Venstre tog et foreløbigt forbehold.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Regionsrådsmedlem Kate Runge med henblik på at få en orientering om Fodterapiområdet samt overvejelser om kapaciteten. Administrationen har udarbejdet vedlagte notat vedrørende fodterapi i praksissektoren til belysning af området.

 

Siden opsigelsen af overenskomsten mellem regionerne og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter i juni 2005 har regionerne administreret området efter "Bekendtgørelse om tilskud til fodbehandling i praksissektoren". Dette betyder, at der ikke foretages praksisplanlægning på området, hvorfor der ikke foretages reguleringer i kapaciteten. Ansøgninger om nye ydernumre afvises med henvisning til konflikten.

 

Fodterapi er en vigtig del af behandlingen af diabetespatienter. Deltagelse af fodterapeuter i Region Midtjyllands Diabetesudvalg samt Fodudvalget, en arbejdsgruppe under Diabetesudvalget, er medvirkende til at sikre udvalgene en bred faglig repræsentation. Fodterapeuterne i Region Midtjyllands Diabetesudvalg har fra oktober 2009 fravalgt deltagelse i såvel Diabetesudvalget som Fodudvalget, idet fodterapeuterne grundet konflikten ikke er blevet aflønnet for deres udvalgsarbejde.

 

Det indstilles på denne baggrund i sagen, at Region Midtjylland under konflikten fastholder den nuværende kapacitet af fodterapeuter, og at administrationen bemyndiges til at honorere praktiserende fodterapeuters deltagelse i henholdsvis Region Midtjyllands Diabetesudvalg og Fodudvalget. 

 

På baggrund af sagens behandling i Forretningsudvalget den 24. november 2009 udarbejdes et bilag vedrørende konsekvenserne af den valgte løsning. Bilaget eftersendes til Regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Venstre stemte imod 1. at med en bemærkning om, at Venstre ønsker at oprette flere ydernumre på trods af manglende overenskomst.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-41-72-1-09

19. Opgørelse af ventelisteprojekter på hjerteområdet og udmøntning af restbeløb fra hjerteventelistepulje til hospitalerne

Resume

Der har forud for implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet været behov for afvikling af ventelister. Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. til formålet, hvoraf Region Midtjylland har fået bevilliget 29,941 mio. kr. Regionsrådet har tidligere på året godkendt udmøntning af i alt 21,516 mio. kr. til ventelisteprojekter på hospitalerne. Ventelisteafviklingen har fundet sted i perioden februar til september 2009 og har foregået på samtlige hospitaler i regionen. Den midlertidige højere aktivitet i forbindelse med ventelisteprojekterne har resulteret i en væsentlig reduktion i ventetiderne til udredning og behandling for hjertesygdom. Der er efter afslutningen af ventelisteprojekterne foretaget en endelig regulering af de udmøntede midler i forhold til den faktiske meraktivitet på de enkelte hospitaler. Det faktiske forbrugte beløb er opgjort til 18,790 mio. kr. Restbeløbet på 11,151 mio. kr. (29,941 - 18,790 mio. kr.) er som tidligere orienteret til Regionsrådet afsat til dækning af de ekstra udgifter, som hospitalerne har i 2009 i forbindelse med selve implementeringen af pakkeforløbene.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, idet de bevillingsmæssige konsekvenser er indeholdt i kvartalsrapporten, jf. et andet punkt på dagsordenen.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Pakkeforløb på hjerteområdet

Regeringen og Danske Regioner har som led i "Aftale om regionernes økonomi for 2009" aftalt, at der indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Der er lavet pakkeforløb inden for følgende områder:

  • Hjertesvigt

  • Hjerteklapsygdom

  • Stabile hjertekramper

  • Ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet

 

Implementeringen af pakkeforløbene på hjerteområdet er i overensstemmelse med den nationale tidsplan påbegyndt på hospitalerne i Region Midtjylland i september 2009. Alle pakkeforløb skal være fuldt implementerede ved årets udgang i 2009.

 

Afvikling af ventelisteprojekter på hjerteområdet

Der har forud for implementeringen af pakkeforløb på hjerteområdet været behov for afvikling af ventelister. Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. til regionerne under ét til midlertidig højere aktivitet i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene. Region Midtjylland er i den forbindelse blevet bevilliget 29,941 mio. kr. Regionsrådet har på møder henholdsvis den 25. februar 2009 og den 20. maj 2009 godkendt udmøntning af i alt 21,516 mio. kr. til ventelisteprojekter på hospitalerne.

 

Ventelisteafviklingen har fundet sted på samtlige hospitaler i Region Midtjylland og er blevet anvendt inden for følgende områder:

  • Ambulante undersøgelser/forundersøgelser (EKG (hjertediagram), ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse), pacemaker og ICD-kontrol mm.)

  • KAG (røntgenkontrastundersøgelse af hjertet)

  • PCI (ballonudvidelse)

  • Apparatur

 

Det udmøntede beløb har været baseret på hospitalernes skøn over de forventede udgifter til ventelisteprojekterne. Administrationen har på grundlag af en endelig opgørelse over den faktiske meraktivitet på hospitalerne foretaget en regulering af de udmøntede midler. Det faktiske forbrugte beløb er på den baggrund reduceret fra 21,516 mio. kr. til 18,790 mio. kr. Restbeløbet fra ventelistepuljen udgør således 11,151 mio. kr. (29,941 mio. kr. - 18,790 mio. kr.).

 

Den samlede gennemførte meraktivitet er som følger:

  • Ekkokardiografi: 4.311

  • EKG: 342

  • Koronar CT: 278

  • KAG: 165

  • PCI: 87

  • Pacemaker- og ICD-kontrol: 598

 

For uddybning af ovenstående tal henvises til det vedlagte bilag "Meraktivitet i forbindelse med ventelisteprojekter på hjerteområdet".

  

Som tidligere oplyst til Regionsrådet er restbeløbet fra ventelistepuljen blevet afsat til dækning af de ekstra udgifter, som hospitalerne har i 2009 i forbindelse med implementeringen af selve pakkeforløbene.

 

Det anbefales, at restbeløbet fordeles mellem hospitalerne ud fra følgende fordelingsnøgle:

  • Hospitalsenheden Vest: (15 %)

  • Regionshospitalet Horsens: (7,5 %)

  • Regionshospitalet Randers: (7,5 %)

  • Regionshospitalet Silkeborg: (7,5 %)

  • Regionshospitalet Viborg: (15 %)

  • Århus Universitetshospital, Skejby: (40 %)

  • Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: (7,5 %)

I alt: (100 %) 

 

Angående finansiering af meraktivitet samt kvalitetsløft på hjerteområdet i 2010 henvises til dagsordenspunktet vedrørende taksstyringsmodel 2010.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-40-4-06-V

20. Udpegning af medlemmer til Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland for 2010-2013

Resume

Der skal ske udpegning af 13 medlemmer til Region Midtjyllands Sundhedsbrugerråd for 2010-2013 på baggrund af indstillinger fra organisationer og foreninger samt Direktionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at Direktionens anbefaling om udpegning til medlemmer og stedfortrædere af Region Midtjyllands Sundhedsbrugerråd, som beskrevet nedenfor, tiltrædes.  

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har den 19. august 2009 endeligt godkendt vedtægter og sammensætning for et nyt Sundhedsbrugerråd. Regionsrådet har besluttet, at der også for valgperioden 2010-2013 skal nedsættes et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland bestående af 13 borgere fra Region Midtjylland.

 

Ifølge vedtægterne udpeges maksimalt 13 regionale brugere (lægfolk) efter indstilling fra følgende organisationer og foreninger:

 

  • Danske Patienter indstiller 4 medlemmer og 2 stedfortrædere

  • Danske Handicaporganisationer indstiller 3 medlemmer og 2 stedfortrædere

  • Landsforeningen Sind indstiller 1 medlem og 1 stedfortræder

  • Danske Ældreråd indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere

  • Direktionen indstiller 0-3 medlemmer og 0-3 stedfortrædere.

 

De indstillingsberettigede organisationer og foreninger er på den baggrund kommet med forslag til kandidater i september 2009.

Med henblik på direktionens indstillinger er mindre foreninger gennem en annonce i regionale medier blevet opfordret til at komme med forslag til kandidater.

 

Direktionen har på møde den 27. oktober 2009 behandlet indstillinger fra 5 organisationer og foreninger. På baggrund heraf anbefales, at de nedenfor nævnte kandidater og stedfortrædere udpeges til Sundhedsbrugerrådet:

 

Indstillet af Danske Patienter:

Ejnar Pedersen, Hornslet, Kræftens bekæmpelse

Søren Riis, Lemvig, Nyreforeningen

Leif Steinmeier, Sorring, Danmarks Lungeforening

Alice Brask, Grenaa, Hjerteforeningen

 

Stedfortrædere:

1. Anni Faarup Christensen, Randers, Colitis-Crohn Foreningen,

2. Stig Hedegaard Kristensen, Randers, Nyreforeningen

 

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

Birgit Hagen, Aulum, Gigtforeningen

Jens Holst, Grenaa, Scleroseforeningen

Lone Kejlstrup, Århus N., Diabetesforeningen

 

Stedfortrædere:

1. Anna Mondrup, Mørke, Danmarks Psoriasisforening,

2. Willy Mathiesen, Viborg, Parkinsonforeningen

 

Indstillet af Landsforeningen Sind:

Kim Rattenborg, Århus

 

Stedfortræder:

Frede Budolfsen, Tarm

 

Indstillet af Danske Ældreråd:

Anni Lykke, Ikast

John Dybdal, Viby J.

 

Stedfortrædere:

1. Villy Christensen, Lemvig,

2. Molly Thomsen, Ryomgård.

 

Indstillet af Direktionen:

Alice Espeholt, Grenaa, Brugerrådet for de små sygehuse i Region Midtjylland

Jacob Chresten Hermansen, Århus, HIV Danmark Vest

Viggo Jonasen, Århus, Hjerneskadeforeningens 6 lokalafdelinger i Region Midtjylland

 

Stedfortrædere:

1. Bent Lundstrøm, Ringkøbing, Brugerrådet for de små sygehuse i Region Midtjylland,

2. Michael Hedeman, Tranbjerg, HIV Danmark Vest,

3. Lissi Rasmussen, Hjerteforeningens lokalkomité Horsens

 

Alle forslag til indstillinger fremgår af vedlagte notat om udpegning af medlemmer til nyt Sundhedsbrugerråd for 2010-2013.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-73-50-08

21. Godkendelse af strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland

Resume

På baggrund af de modtagne høringssvar fremsendes hermed revideret Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde til Regionsrådets godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde godkendes, idet nye initiativer vil skulle finansieres inden for driftsbudgettet, inkl. udviklingspuljen, og

 

at strategien, når kommunerne eventuelt i foråret har afgivet høringssvar, vil kunne blive justeret inden sommerferien 2010 under henvisning til de mellem Region Midtjylland og kommunerne aftalte rammer for regionalt leverede sociale ydelser.

 

Venstre tog forbehold.


Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 19. august 2009 at sende et udkast til strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland i høring internt i regionen og eksternt hos regionens 19 kommuner.  

 

Kommunekontaktrådet (KKR) oplyste i et foreløbigt høringssvar af 28. september 2009, at kommunerne i regionen netop har igangsat et analysearbejde af socialområdet, som, når resultaterne ligger klar primo 2010, forventes at give et bedre beslutningsgrundlag for driftsmæssige og strategiske beslutninger samt at der på landsplan arbejdes med at justere rammerne for de årlige rammeaftaler. KKR fandt det derfor ikke velvalgt at afgive høringssvar på regionens strategioplæg på nuværende tidspunkt. Brevet er vedlagt som en del af høringssvarene.

  

På denne baggrund orienterede Region Midtjylland den 30. oktober 2009 Kommunekontaktudvalget om, at Region Midtjylland fortsætter sin interne hørings- og godkendelsesproces, dog således, at strategien, når kommunerne eventuelt i foråret har afgivet høringssvar, vil kunne blive justeret inden sommerferien 2010.   

 

Endvidere godkendte Forretningsudvalget på sit møde den 3. november 2009, at Region Midtjyllands interne hørings- og godkendelsesproces fortsættes, således at implementeringen af regionens interne ledelses- og styringsgrundlag på socialområdet fortsættes, dog således, at strategien, når kommunerne eventuelt i foråret har afgivet høringssvar, vil kunne blive justeret inden sommerferien 2010 under henvisning til de mellem Region Midtjylland og kommunerne aftalte rammer for regionalt leverede sociale ydelser.  

 

Region Midtjylland har modtaget eksterne høringssvar fra FOA, Danske Handicaporganisationer og KKR. Der er modtaget interne høringssvar fra Center for Kvalitetsudvikling, regionens tilsynsteam, de socialpsykiatriske ledere og fra MED-systemet. Herudover har Panel for udvikling af det sociale område, Det regionale kontaktforum på handicapområdet og Det midlertidige kontaktudvalg for brugere og pårørende i psykiatrien afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt sagen.  

 

Overordnet er høringssvarene positive overfor Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde. På en række områder er der dog foreslået en række konkrete ændringer i strategiens tekstafsnit eller dens anbefalinger, som i stor udstrækning er indarbejdet i strategien. Det fremgår af bemærkninger i margin til høringssvarene, hvor ændringsforslag er indarbejdet.

 

En række af høringssvarenes kommentarer og forslag, som ikke er indarbejdet i teksten, vil administrationen bruge fremadrettet som en form for inspirationskatalog eller to do-liste for det videre arbejde med at udvikle det regionalt drevne socialområde. 

 

I en række høringssvar efterlyses en pixiudgave af strategien. Administrationen vil efter strategiens vedtagelse udarbejde denne pixiudgave, som tænkes at kunne bruges i lederes og medarbejderes daglige arbejde med udviklingen af det regionalt drevne socialområde samt ligge til udlevering på tilbuddene til brugere, pårørende og andre besøgende. Regionsrådet vil tilsvarende modtage pixiudgaven.

 

Implementeringen af de anbefalinger, som er indeholdt i Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde vil nu blive påbegyndt, idet administrationen i samarbejde med lederne af de sociale tilbud i den kommende tid vil foretage en nærmere prioritering af anbefalingerne under hensyntagen til anbefalingernes karakter og til muligheden for gradvist at afsætte de nødvendige økonomiske- og personalemæssige ressourcer. Det i den nye valgperiode kommende rådgivende udvalg på psykiatri- og socialområdet forventes inddraget i denne proces.

 

Afslutningsvist skal det oplyses, at Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde nu vil blive trykt og udsendt til blandt andet de fire øvrige regioner, relevante bruger- og pårørendeorganisationer og faglige organisationer. Regionsrådet vil tilsvarende modtage et eksemplar, ligesom strategien vil blive lagt på Region Midtjyllands hjemmeside til download.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Venstre stemte imod.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-73-1-09

22. Godkendelse af projektforslag til udvidelse fra 8 til 14 permanente senge til patienter med spiseforstyrrelser på BUC i Risskov

Resume

I den af Regionsrådet godkendte psykiatriplan er indeholdt, at Center for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center overtager ansvaret for alle patienter med spiseforstyrrelser uanset patientens alder. Regionsrådet har på mødet den 18. marts 2009 godkendt etableringen af 6 midlertidige sengepladser.

 

I budget 2009 blev der afgivet anlægsbevilling til etablering af ekstra sengepladser på Center for Spiseforstyrrelser, og der fremlægges her forslag til til- og ombygning af Center for Spiseforstyrrelsers lokaler i Risskov med henblik på at etablere 6 permanente sengepladser, således at der i alt er 14 sengestuer.

Forretningsudvalget indstiller,

at det fremsendte anlægsprojekt godkendes,

 

at der frigives rådighedsbeløb jf. nedenstående oversigt, og

 

at projektet udbydes i totalentreprise.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I følge den godkendte psykiatriplan har Center for Spiseforstyrrelser overtaget ansvaret for behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser - uanset patientens alder. Den ambulante behandling blev overført den 1. februar 2009. Overførsel af de stationære patienter har afventet etableringen af 6 midlertidige sengepladser. På regionsrådsmødet den 18. marts 2009 blev det godkendt, at der etableres 6 midlertidige pladser ved Center for Spiseforstyrrelser i Risskov. Disse midlertidige pladser blev taget i brug i løbet af sommeren. De sidste blev taget i brug den 3. august 2009. Der er således i dag 14 sengepladser på Center for Spiseforstyrrelser.

 

Som følge af psykiatriplanen blev der i budget 2009 afsat anlægsbevilling til etablering af ekstra sengepladser på Center for Spiseforstyrrelser. Regionsrådet afgav anlægsbevilling på 11,2 mio. kr. i indeks 127, bevillingen er siden indeksreguleret til 10,8 mio. kr. Bevilling og rådighedsbeløb, som fremgår af nedenstående tabel, søges hermed frigivet.

 

Bevilling
Rådighedsbeløb
2009
Rådighedsbeløb
2010
Rådighedsbeløb
2011
(Mio. kr.)
Indeks 120,5
Indeks 122
Indeks 122
10,757
0,670
4,803
5,284

 

 

Sideløbende med etableringen af de ovenfor nævnte midlertidige pladser er der blevet udarbejdet et forslag til etablering af 6 permanente pladser. Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. I forslaget til permanent udvidelse af sengepladser fra 8 til 14 senge genanvendes de 6 midlertidige sengestuer. Tilsvarende gælder for det inventar, der er indkøbt.

 

I overensstemmelse med den behandlingsmæssige tilgang til patienter med spiseforstyrrelser er etableringen af fælleslokaler arealmæssigt prioriteret frem for store patientværelser. Denne prioritering skal understøtte patienternes lyst til at deltage i omverdenen og fællesskabet. Der etableres en stor opholdsstue med udsigt til vandet, et værksted/kreativt rum samt et fysioterapeutisk træningslokale med trægulv og højt til loftet.

 

Tilbygningen sker i tilknytning til de eksisterende bygninger, således at disse udnyttes på en kreativ måde, hvorved der skabes nogle gode patientfaciliteter. Udover at forbedre aktivitetsmulighederne giver de nye rum også en mulighed for at opdele patienterne i grupper i forhold til alder og sygdommens alvorlighed.

 

Med udvidelsen til 14 senge vil centret kunne rumme patienter fra ca. 10 år og opefter. Afsnittet vil kunne deles op i forskellige behandlingsmiljøer. Ved behov vil der kunne oprettes et skærmet afsnit med 4 pladser, således at afsnittet også kan rumme tvangsindlagte patienter.

 

I forslaget er der lagt særlig vægt på indretning af køkken og tilhørende spiseplads. Der etableres et træningskøkken, hvor patienter og pårørende spiser og laver mad sammen.

 

Patienterne er typisk indlagt mellem 3 og 6 måneder. Forslaget søger at fremme en form for hjemlig atmosfære. Der er arbejdet med valget af farver, lysindfald og udsigtsmuligheder.

 

Hune og Elkjær er valgt som bygherrerådgiver. Der er vedlægges en projektbeskrivelse og et budget for byggeriet.

 

I forbindelse med tilbygningen til eksisterende bygning skal eksisterende forsyningsformer anvendes. Der skal ved projekteringen være fokus på bæredygtighed og miljøbelastning.

 

Projektet udbydes i totalentreprise. Licitationen afholdes foråret 2010 med byggestart umiddelbart i forlængelse heraf. Tilbygningen forventes afsluttet primo 2011.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-74-32-08

23. Godkendelse af samarbejdsaftale, samejeaftale og aftale der regulerer byggeperioden for Silkeborg Kommune og Region Midtjylland i forbindelse med etablering af Psykiatriens Hus

Resume

Regionsrådet godkendte den 17. juni 2009 den fremtidige placering af Psykiatriens Hus på Falkevej i Silkeborg. Af indstillingen fremgik, at der efterfølgende ville blive forelagt en samarbejdsaftale, der regulerer det formelle samarbejde mellem parterne og byggeperioden. Med henblik på at opnå overensstemmelse mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland er der efterfølgende udarbejdet 3 aftaler, der regulerer både byggeperioden, samejet og det konkrete samarbejde i forbindelse med etablering af Psykiatriens Hus.

 

Forretningsudvalget indstiller,

at samejeaftalen, samarbejdsaftalen og aftalen der regulerer byggeperioden godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 17. juni 2009 den fremtidige placering af Psykiatriens Hus på Falkevej i Silkeborg. Af indstillingen fremgik, at samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland nedskrives i en formaliseret samarbejdsaftale, som efterfølgende vil blive forelagt til politisk godkendelse.

 

Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har efterfølgende udarbejdet følgende 3 aftaler:

 

  1. Aftale der regulerer byggeperioden

  2. Samejeaftale

  3. Samarbejdsaftale

  

Aftalerne er udarbejdet i samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. Aftalerne omfatter nedenstående:

  

Aftale der regulerer byggeperioden

Aftalen konkretiserer overordnet forhold som projektorganisationen, udbudsformen, de økonomiske udgifter og fordeling heraf samt den forventede tidsplan for etablering af Psykiatriens Hus.

 

Samejeaftale

Samejeaftalen beskriver blandt andet fordelingen af areal til kommunen og regionen i Psykiatriens Hus og heraf fordelingen af omkostningerne mellem parterne, forkøbsret ved ønske om opløsning af sameje, lokalernes anvendelsesformål samt principper ved hensigt om udleje af lokalerne. Aftalen opstiller endvidere regler for beslutningstagning mellem parterne i forbindelse med samejet af Psykiatriens Hus.

 

Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftalen redegør blandt andet for formålet med etableringen af Psykiatriens Hus, fordeling, vedligeholdelse og fornyelse af de fysiske rammer, fordeling af driftsudgifter samt regler for opsigelse af samarbejdet og principper ved eventuelle uenigheder.


Med de fælles regulerede aftaler, er der en forventningsafstemning og et fælles grundlag for samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland om Psykiatriens Hus.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-74-14-08

24. Frigivelse af anlægsbevilling til erstatningsbyggeri til Gårdhaven

Resume

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. februar 2009 at afsætte et rådighedsbeløb på i alt 45,0 mio. kr. til etablering af et erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske tilbud Gårdhaven i Viborg. Til brug for den videre planlægning blev der meddelt en anlægsbevilling og frigivet et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr.

 

På grundlag af en afholdt projektkonkurrence samt en efterfølgende forhandling er der i særskilt sag til Forretningsudvalgets lukkede møde foretaget indstilling om valg af projekt/rådgiver.

Forretningsudvalget indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling (incl. tidligere meddelt bevilling på 1,0 mio. kr. i 2009) på i alt 45,0 mio. kr. og frigives rådighedsbeløb jfr. nedenstående tabel til erstatningsbyggeriet,

 

at entreprenørarbejdet udbydes i offentlig licitation i fagentrepriser, og

 

atder foretages en udmatrikulering af arealet på Møgelkærvej og grunden indregnes med en værdi på 2,0 mio. kr. i projektøkonomien.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. februar 2009 at afsætte et rådighedsbeløb på i alt 45 mio. kr. til etablering af et erstatningsbyggeri for det socialpsykiatriske tilbud Gårdhaven i Viborg, idet der samtidig blev meddelt en anlægsbevilling og frigivet et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til den videre planlægning. Det blev endvidere vedtaget at bede Forretningsudvalget om en belysning af at udbyde projektet i fagentrepriser. Forretningsudvalget har på mødet den 10. marts 2009 besluttet, at projektet skal udbydes i fagentreprise. Nybyggeriet gennemføres efter lov om almene boliger.

 

På grundlag af en forudgående prækvalifikation blev der udvalgt 5 tilbudsgivere til at deltage i en projektkonkurrence. Et bedømmelsesudvalg bestående af ledelse og medarbejdere fra Gårdhaven, regionens bygningskontor samt administrationen i Center for Voksensocial udvalgte 2 vinderprojekter. På baggrund af en efterfølgende forhandling med de 2 vindere er der foretaget indstilling om valg af projekt jf. særskilt sag på lukket møde.

  

For så vidt angår projektets bæredygtighed, er der i den foreliggende anlægsøkonomi indregnet, at projektet gennemføres som energiklasse 1 byggeri. Dette svarer til en energireduktion på 50 % i forhold til gældende bygningsreglement. Reduktionen opnås ved, at klimaskærmen udover en ekstra isolering gøres aktiv ved indbygning af solceller i rytterlys samt ved etablering af jordvarmeanlæg. Der vil således ikke blive etableret ekstern varmeforsyning til bygningen.

 

Efter aftale med Viborg Kommunes plan- og udviklingsafdeling er erstatningsbyggeriet forudsat placeret på en grund, som ejes af Region Midtjylland, på Møgelkærvej i periferien af Viborg by. Viborg Kommune har efterfølgende tilkendegivet, at det kan forventes, at der er en godkendt lokalplan for arealet inden sommerferien 2010, men at der i forhold til tidligere forudsætninger er behov for yderligere afklaringer af beskyttelsesforanstaltninger for en nærliggende højmose. Det foreliggende projektforslag er i fuld overensstemmelse med de foreløbige udmeldinger fra kommunen vedrørende placering og drænforhold. I den foreliggende tidsplan for projektet er der planlagt byggestart i september 2010 og med en byggeperiode på ca. 1 år. Kontraktindgåelsen med rådgivergruppen er betinget af, at Viborg Kommune politisk har godkendt tidsplanen for lokalplanudarbejdelsen, samt at projekteringen i givet fald kan indstilles efter udarbejdelse af hovedprojekt.

 

Regionens grund matr. nr. 560gp på Møgelkjærvej udgør i alt 86.500 m2. Det foreslås, at der foretages en hensigtsmæssig arealopdeling og udmatrikulering mellem Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft, som i dag ligger på grunden og Ny Gårdhaven, og at det udmatrikulerede areal indgår i projektøkonomien med en værdi på 2,0 mio. kr. Den endelige placering og dermed fastlæggelse af den nøjagtige grundstørrelse afventer lokalplanen fra Viborg Kommune, idet kommunen har oplyst, at der i den nordlige del af grunden må forventes etableret et regnvandsbassin i tilknytning til den kommende udbygning af lokalområdet. Den indregnede grundværdi svarer stort set til regionens grundkapitalindskud på 7 %.

 

Finansieringen sammenfattes således (1.000 kr.):

 

Bevilling til
Anlægsudgift i alt
Rådighedsbeløb 2009
Rådighedsbeløb 2010
Rådighedsbeløb 2011
Servicearealer
14.900
1.000
5.000
8.900
Almene Boliger
30.100
0
10.000
20.100
Bevilling i alt
45.000
1.000
15.000
29.000
Finansiering
 
 
 
 
Anlægspulje for sociale tilbud
-14.900
-1.000
-5.000
-8.900
Lånoptagelse/byggekredit/indskud af grund
 
-30.100
 
 
-10.000
 
-20.100
Finansiering i alt
-45.000
-1.000
-15.000
-29.000
Forskel
0
0
0
0

 

Set i forhold til den tidligere beskrevne finansieringsmodel, der forelå til Regionsrådets møde den 25. februar 2009, er der alene sket en tidsmæssig forskydning i rådighedsbeløbene som følge af ændret udbudsform og forskydning i Viborg Kommunes lokalplansproces.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-74-1-09

25. Godkendelse af navneændring af Museet ved Psykiatrisk hospital Risskov

Resume

Museet ved Psykiatrisk hospital, Risskov søger om at skifte navn fra Museet, Psykiatrisk hospital i Århus til Museum Ovartaci.

Forretningsudvalget indstiller,

at Museet, Psykiatrisk hospital Århus kan skifte navn til Museum Ovartaci, og

 

at navneskiftet kan ske glidende over en årrække, sådan at det på hjemmeside og andetsteds er muligt at finde Museet under navnet Museet, Psykiatrisk hospital i Århus.


Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Idet Psykiatrisk hospital i Århus har skiftet navn til Århus Universitetshospital, Risskov, er det naturligt at overveje navnet på Museet i Risskov, der i dag hedder Museet, Psykiatrisk hospital i Århus.

 

Personalet og museumsleder Mia Lejsted foreslår en navneændring til; Museum Ovartaci.

 

Begrundelsen herfor er, at kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, var indlagt på hospitalet i 56 år fra 1929 til han døde 91 år gammel i 1985. Hans kunst har en central rolle og placering i Museets samling og historie på grund af hans liv, skæbne og hans kunsts åbenlyse kvaliteter. Ovartacis navn er allerede stærkt forbundet med museet, navneskiftet forventes derfor ikke at betyde noget lokalt eller regionalt.

 

Museet arbejder endvidere henimod internationalt samarbejde, her forventes navnet "Museum Ovartaci" at være funktionelt og fremsynet, ligesom Ovartacis kunst foventes at være et relevant brand for psykiatrien, psykiatrihistorien og outsiderkunst.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-31-07

26. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af medicinsk sengeafdeling P7 på Regionshospitalet Horsens

Resume

Vejle Amtsråd gav den 28. oktober 2005 en bevilling på 27,9 mio. kr. til renovering af Medicinsk Sengeafdeling P7 på Regionshospital Horsens. Der fremlægges nu et anlægsregnskab. Der har været en mindreudgift på 350.597 kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for renovering af Medicinsk Sengeafdeling P7 på Regionshospitalet Horsens godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vejle Amtsråd gav den 28. oktober 2005 en bevilling på 27,9 mio. kr. til renovering af Medicinsk Sengeafdeling P7 på Regionshospital Horsens. Projektet blev afsluttet i vinteren 2008 og officielt indviet den 9. januar 2009. 

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskaber for renovering af medicinsk sengeafdeling P7 på Regionshospitalet Horsens vedlægges.

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 350.597 kr., som tilgår kassen.

 

 

Tabel 1. Regnskab for renovering af afd. B7, Horsens.

Bevillingsdato
Bevilling (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelser (kr.)
Vejle Amt (28.10.05), RM (01.01.07)
27.857.000
Anlægstilskud (Vejle Amt)
5.184.000
 
RM - PL regulering (12.12.07)
997.000
Håndværkerudgifter
16.990.333
 
 
 
Øvrigt vedr. ejendomme
1.563.436
 
 
 
Tekniske anlæg
171.075
 
 
 
Inventar
3.797.990
 
 
 
Projektering
756.862
 
 
 
Kopiering og annoncer
39.707
 
 
 
 
 
 
Total
28.854.000
 
28.503.403
350.597

 

Mindreudgiften på 350.597 kr. skyldes et mindre behov for indkøb end forventet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-23-3-4-07

27. Anlægsregnskab for anlægsbevillinger til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i 2007

Resume

I 2007 bevilligede Regionsrådet 225 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. I 2008 blev der givet en tillægsbevilling til 2007 bevillingen, så der samlet set er givet en anlægsbevilling på 227 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2007. Det samlede regnskab for forbruget viser et samlet mindreforbrug på 31 mio. kr. En del af mindreforbruget skyldes, at selv om midlerne har været disponeret, så har det ikke været muligt at gennemføre indkøbene endnu.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for bevillingen til medicoteknisk udstyr i 2007 godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet gav den 7. februar 2007 en anlægsbevilling på i alt 225.210.000 kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr m.v. Bevillingen blev fordelt på de enkelte hospitaler i regionen. Derudover har Regionsrådet den 20. februar 2008 givet en ekstra bevilling til mindre indkøb af udstyr i forbindelse med indførelse af mammografiscreening. Denne ekstra bevilling blev tilført 2007 bevillingen til medicoteknisk udstyr, ved en forhøjelse af ovennævnte anlægsbevilling. Den samlede anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr i 2007 er således på 227.173.000 kr.


Nedenstående skema viser det aktuelle forbrug af de bevilligede midler ved regnskabsopgørelsen. En mere detaljeret opgørelse af bevilling og forbrug, fordelt på de enkelte puljer og hospitaler, kan ses i vedlagte bilag (Anlægsregnskab medicoteknisk udstyr 2007, bevilling og forbrug) til dette dagsordenspunkt.
 

 
Bevilling
Forbrug
Afvigelse
 
227.173.000
195.281.072
31.891.928
 
 
 
 

 

Der er således et samlet mindreforbrug på 31.891.928 kr. I det vedlagte bilag om mindreforbrug er der redegjort for dette mindreforbrug fordelt på de forskellige puljer samt hospitaler.
 
Revisionsfirmaet KPMG har revideret anlægsregnskabet for indkøb af medicoteknisk udstyr 2007. KPMG har den 9. november fremsendt de reviderede anlægsregnskaber uden bemærkninger. Regnskabsbemærkningerne er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.


På baggrund af de vedlagte regnskabsopgørelser samt regnskabsbemærkningerne fra KPMG indstilles det, at anlægsregnskabet for bevillingen til medicoteknisk udstyr i 2007 godkendes.
 
I forbindelse med den årlige regnskabsafslutning i Region Midtjylland fremlægges en overførselssag for Regionsrådet i maj måned. Mindreforbruget på den medicotekniske apparatur pulje overføres samlet set i forbindelse med denne overførselssag til det efterfølgende års anlægsbudget på det medicotekniske område.


Lange indkøbsprocedurer medfører sen aflæggelse af anlægsregnskab
Som det fremgår af ovenstående, kan det ofte tage lang tid fra midler til medicoteknisk udstyr bliver bevilget, til den sidste faktura er betalt. Dette kan have flere årsager. For i sær de store anskaffelser, der skal i EU-udbud, må man regne med 1½ til 2 år, fra sagen startes op, til den sidste faktura betales. Først skal der laves en kravsspecifikation, hvorefter udbuddet afholdes. Herefter skal der foretages en vurdering af tilbuddene samt en udvælgelse. Når man har fundet frem til det rette udstyr, vil der oftest være en leveringstid på op til ½ år, ligesom det i mange tilfælde er nødvendigt med mindre ombygninger på hospitalerne for at få udstyret installeret. Efter leveringen er der en længere installations- og implementeringsperiode. Den sidste faktura betales således først, når der er afholdt godkendt afleveringsforretning uden fejl og mangler. Ligeledes er det ikke muligt at gennemføre alle EU-udbuddene på en gang, disse må fordeles over året.

 

Andre årsager til forsinkelser kan være, at man venter på godkendelse af det ønskede udstyr eller, at der kommer andet udstyr på markedet, der bedre opfylder afdelingens behov. Der kan derfor gå et par år fra anlægsbevilling til medicoteknisk udstyr gives, til der kan aflægges anlægsregnskab.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-27-07

28. Godkendelse af anlægsregnskab for projektet ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmering

Resume

I Århus Amt blev der samlet givet bevilling samt tillægsbevillinger på i alt 16,140 mio. kr. til ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmeringsanlæg. Der er efterfølgende i to omgange blevet givet ekstra bevillinger til fra Region Midtjylland.

 

Der har i forbindelse med projektet været et merforbrug på 455.573 kr. Det foreslås, at Regionshospitalet Randers og Grenaa dækker merforbruget over hospitalets driftsbudget. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for ombygning og renovering i Grenaa godkendes, og

 

at der flyttes -455.573 kr. fra Regionshospitalet Randers driftsbudget til anlægsbudgettet.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Århus Amt blev der samlet givet bevilling samt tillægsbevillinger på i alt 16,140 mio. kr. til ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmeringsanlæg.

 

I 2007 var det nødvendigt at afbryde samarbejdet med det valgte murerfirma til projektet, hvilket medførte en del ekstraudgifter. Regionsrådet valgte at kompensere delvist for dette ved at bevilge 1,77 mio. i en tillægsbevilling til projektet. Derudover blev der i forbindelse med en indeksregulering den 12. december 2007 tilført projektet 0,207 mio. kr.

 

Projektet blev afsluttet i foråret 2009.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet for ombygning og renovering i Grenaa samt brandalarmeringsanlæg vedlægges.

 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges. 

 

Tabel 1. Regnskab for Ombygning og renovering i Grenaa

Bevillingsdato
Bevilling (kroner)
Gruppering
Forbrug i alt (kroner)
Afvigelser (kroner)
Århus Amt (04.11.2003), + efterfølgende reguleringer og tillægsbevillinger
16.140.000
Arkitekt- og ingeniørhonorar
1.431.437
   
 
 
Håndværkerydelser
8.280.041
 
 
 
Inventar
946.198
 
 
 
Omkostninger
22.167
 
 
 
Uforudsete udgifter
25.652
 
 
 
 
 
 
RM (12.12.07)
1.972.000
Ejendomme
6.690.417
 
 
 
Anskaffelser, inventar, apparatur
873.556
 
 
 
 Øvrige udgifter (omkostninger)
298.105 
 
 
 
 
 
 
Total
18.112.000
 
18.567.573
-455.573

 

Merudgiften på 455.573 kr. skyldes primært, at der efterfølgende var en række betydelige ekstraudgifter forbundet med at skifte entreprenør. Det var nødvendigt at lave dele af murerarbejdet helt om. Dette medførte ligeledes ekstraudgifter for flere af de andre håndværkere.

 

Det foreslås, at der flyttes -455.573 kr. fra Regionshospitalet Randers driftsbudget til hospitalets anlægsbudget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-27-07

29. Godkendelse af anlægsregnskab for projektet Apparatur til kræftområdet samt anskaffelse af medicoteknisk udstyr

Resume

Regionshospitalet Randers har fået bevillinger fra Århus Amt og Region Midtjylland på i alt 36,076 mio. kr. til indkøb af apparatur til kræftområdet om medicoteknisk udstyr.

 

Der har i forbindelse med projektet været et mindreforbrug på 462.440 kr. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskab for projektet Apparatur til kræftområdet samt anskaffelse af medicoteknisk udstyr godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Randers har fået en samlet bevilling på i alt 36,076 mio. kr. til indkøb af apparatur på kræftområdet, anskaffelse af medicoteknisk udstyr og tilhørende bygningsmæssige ændringer. Bevillingerne er løbende anvendt til udgifter til indkøb, ombygninger og installation af udstyret. Ved overgangen til regionsdannelsen i 2007 blev en ubrugt del af bevillingen givet igen til Regionshospitalet Randers.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 462.440 kr., som tilgår kassen.  

 

Tabel 1. Regnskab for indkøb af apparatur og medicoteknisk udstyr

Bevillingsdato
Beløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelse
Århus Amt 14.06.05
36.076.000
Udgifter til arkitekt, ingeniør, håndværkere, inventar mv.
35.613.560
 
Århus Amt 06.12.05
10.400.000
 
 
 
Århus Amt 19.12.05
-75.000
 
 
 
Århus Amt 22.08.06
651.000
 
 
 
Århus Amt 03.10.06
-4.000.000
 
 
 
Århus Amt 03.10.06
7.000.000
 
 
 
Århus Amt 03.10.06
3.300.000
 
 
 
Overførsel fra amt til region
- 3.043.000
 
 
 
RR 22.08.07
3.043.000
 
 
 
 
 
 
 
 
 
36.076.000
 
35.613.560
462.440

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-25-07

30. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af centralkøkken på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Resume

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i 2007 fået bevilget i alt 13,392 mio. kr. til renovering af centralkøkkenet på Nørrebrogade. Projektet har haft et merforbrug på 2.219.346 kr. Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for renoveringen af centralkøkkenet på Århus Sygehus godkendes, og

 

at der flyttes -2.219.346 kr. fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus driftsbudget til hospitalets anlægsbudget.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har i 2007 fået bevilget i alt 13,392 mio. kr. til renovering af centralkøkkenet på Nørrebrogade. Renoveringen er sket i perioden 2007-2009, og er nu afsluttet.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

 

Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 2.219.346 kr. Der flyttes -2.219.346 kr. fra hospitalets driftsbudget til anlægsbudgettet.  

 

Tabel 1. Regnskab for renovering af centralkøkken på Århus Sygehus NBG.

Bevillingsdato
Beløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelse
RR 02.05.07
9.000.000
 
 
 
RR 22.08.07
3.837.000
 
 
 
RR 12.12.07
555.000
 
 
 
 
 
Bogført 2007
1.200.663
 
 
 
Bogført 2008
9.011.120
 
 
 
Bogført 2009
5.399.563
 
Total
13.392.000
 
15.611.346
-2.219.346

 

Projektet har haft et merforbrug på 2.219.346 kr. Merforbruget skyldes, at det blev nødvendigt at udvide projektet til bl.a. også at omfatte renovering af øvrige rum udover køkkenet samt etablering af ekstra kølerum.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-18-07

31. Godkendelse af anlægsregnskab for Renovering af røntgenafdeling på Holstebro Sygehus

Resume

Ringkøbing Amt gav i 2004 en anlægsbevilling på 16,340 mio. kr. til renovering af røntgenafdelingen på Holstebro Sygehus. Anlægsprojektet er afsluttet før den 1. januar 2007, men der har ikke været udarbejdet anlægsregnskab før nu. Det indstilles, at merforbruget på 185.233 kr. dækkes via driftsbudgettet for Hospitalsenheden Vest. Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskabet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for renoveringen af røntgenafdelingen i Holstebro godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ringkøbing Amt gav i 2004 en anlægsbevilling på 16,340 mio. kr. til renovering af røntgenafdelingen på Holstebro Sygehus. Anlægsprojektet er afsluttet før den 1. januar 2007, men der har ikke været udarbejdet anlægsregnskab før nu.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet.

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.  

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Merforbruget er reguleret i det regnskab, der indgår i delingsaftalerne for Region Midtjylland.

 

Tabel 1. Regnskab for renovering af røntgenafdelingen i Holstebro

Bevillingsdato
Beløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelse
AR 09.11.04
16.340.000
 
 
 
 
 
Forbrug 2004
917.191
 
 
 
Forbrug 2005
10.664.311
 
 
 
Forbrug 2006
4.943.731
 
I alt
16.340.000
 
16.525.233
-185.233

 

Regnskabet viser et merforbrug på i alt 185.233 kr.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-32-07

32. Godkendelse af anlægsregnskab for flytning af KAG-funktion, Hospitalsenheden Vest

Resume

Ringkøbing Amt bevilgede den 28. marts 2006 13.582.000 kr. til flytning af KAG-funktionen på Regionshospitalet Herning. Dette beløb blev af Regionsrådet den 12. december 2007 hævet til 14.076.000 kr. Der fremlægges nu et anlægsregnskab. Der har været et mindreforbrug på 61.408 kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for flytning af KAG-funktionen, Regionshospitalet Herning, godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ringkøbing Amt bevilgede den 28. marts 2006 13.582.000 kr. til flytning af KAG-funktionen på Regionshospitalet Herning. Dette beløb blev af Regionsrådet den 12. december 2007 hævet til 14.076.000 kr. Projektet blev afsluttet i 2008.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber for projekter, der koster over 10 mio. kr. Regnskaber skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Revisionen har revideret anlægsregnskabet, og revisionen giver ikke anledning til forbehold.

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 61.408 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Tabel 1. Regnskab for etablering af KAG-funktion, Regionshospitalet Herning. 

Bevillingsdato
Bevillingsbeløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelser (kr.)
AR 28.03.06
13.582.000
Forbrug 2006
628.431
 
RR 12.12.07
494.000
Forbrug 2007-2008
13.386.161
 
I alt
14.076.000
 
14.014.592
61.408

 

Mindreforbruget på 61.408 kr. skyldes et mindre behov for indkøb end forventet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-32-07

33. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af onkologisk laboratorium, Herning

Resume

Ringkøbing Amt bevilgede i 2004 samlet 11.547.000 kr. til renovering af onkologisk afdeling i Herning. Der fremlægges nu et anlægsregnskab. Der har været et mindreforbrug på 215.625 kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at regnskabet for renovering af onkologisk ambulatorium i Herning godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ringkøbing Amt bevilgede i 2004 samlet 11.547.000 kr. (incl. prisregulering) til renovering af onkologisk laboratorium. Anlægsbevillingen er af regionen prisreguleret i 2007, således at bevillingsrammen samlet udgør 11.567.000 kr. Projektet blev afsluttet i 2007.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber for projekter over 10 mio. kr. Regnskaber skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Revisionen har revideret anlægsregnskabet og, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 215.625 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Tabel 1: Regnskab for renovering af onkologisk ambulatorium i Herning.  

Bevillingsdato
Bevillingsbeløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelser (kr.)
AR 23.03.04
400.000
 
 
 
AR 29.06.04
11.000.000
 
 
 
AR oktober 2004
147.000
Forbrug 2004-2006
11.017.304
 
RR 12.12.07
20.000
Forbrug 2007
334.071
 
I alt
11.567.000
 
 11.351.375
215.625

 

Mindreforbruget for anlægsregnskabet er på 215.625, og skyldes blandt andet prisregulering i 2004 og 2007.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-22-26-07

34. Godkendelse af anlægsregnskab for tilbygning til kardiologisk laboratorium, Skejby

Resume

Århus Amt gav i perioden 2005-2006 tre anlægsbevillinger på i alt 29,777 mio. kr. til en tilbygning til kardiologisk laboratorium på Skejby Sygehus. Anlægsarbejdet er afsluttet i 2008.

 

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på i alt 330.000 kr. Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskabet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for tilbygning til kardiologisk laboratorium på Skejby Sygehus godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Århus Amt gav i perioden 2005-2006 tre anlægsbevillinger på i alt 29,777 mio. kr. til en tilbygning til kardiologisk laboratorium på Skejby Sygehus. Anlægsarbejdet er afsluttet i 2008.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet for tilbygningen til kardiologisk laboratorium vedlægges.

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges. 

 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 330.000 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Tabel 1. Anlægsregnskab for tilbygning til kardiologisk lab., Skejby

Bevillingsdato
Beløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelse
01.11.05
Anlægsbevilling
21.200.000
 
 
 
02.05.06
Tillægsbevilling
2.500.000
 
 
 
03.10.06
Indkøb af udstyr
5.000.000
 
 
 
 
 
Forbrug 2005
250.000
 
 
 
Forbrug 2006
14.151.000
 
 
 
Forbrug 2007
14.657.000
 
 
 
Forbrug 2008
389.000
 
I alt
29.777.000
 
29.447.000
330.000

 

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på i alt 330.000 kr.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-100-21-09

35. Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af lokaler til lægeklinik på Regionshospitalet Lemvig

Resume

Ringkøbing Amt gav i 2005 en anlægsbevilling på 11,760 mio. kr. til etablering af lokaler til lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig. Projektet blev afsluttet i 2007.

 

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 121.141 kr. Der er ingen revisionsbemærkninger til regnskabet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for etablering af lokaler til lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ringkøbing Amt gav i 2005 en anlægsbevilling på 11,760 mio. kr. til etablering af lokaler til lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig. Projektet fik desuden en ekstrabevilling på 25.000 kr. i 2007 som følge af P/L regulering. Projektet blev afsluttet i 2007.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges.

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 121.141 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret

 

Tabel 1. Regnskab for etablering af lægeklinikker på Regionshospitalet Lemvig

Bevillingsdato
Beløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelse
23.08.05
11.760.000
 
 
 
12.12.07 (P/L)
25.000
 
 
 
 
 
Forbrug 2005-2006
11.352.061
 
 
 
Forbrug 2007
311.798
 
I alt
11.785.000
 
11.663.859
121.141

 

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på i alt 121.141 kr.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-61-72-09

36. Godkendelse af anlægsregnskab for Rehabiliteringsenhed på Regionshospitalet Lemvig

Resume

Regionshospitalet Lemvig fik i 2005 en anlægsbevilling fra Ringkøbing Amt på i alt 15,855 mio. kr. til etablering af en neurorehabiliteringsenhed. Projektet blev afsluttet i 2007.

 

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 83.789 kr. Der er ingen bemærkninger fra revisionen til regnskabet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for etablering af neurorehabiliteringsenhed på Regionshospitalet Lemvig godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Lemvig fik i 2005 en anlægsbevilling fra Ringkøbing Amt på i alt 15,855 mio. kr. til etablering af en neurorehabiliteringsenhed. Projektet blev afsluttet i 2007.

 

I henhold til Region Midtjyllands byggeregulativ skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber for projekter over 10,0 mio. kr. Regnskabet skal med revisionsbemærkninger forelægges Regionsrådet. Anlægsregnskabet for etablering af neurorehabiliteringsenheden vedlægges.

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Revisionens bemærkninger vedlægges. 

I nedenstående tabel 1 fremgår anlægsregnskabet for projektet. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 83.789 kr., som er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Tabel 1. Anlægsregnskab for neurorehabiliteringsenhed, Lemvig.

Bevillingsdato
Beløb (kr.)
Gruppering
Forbrug i alt (kr.)
Afvigelse
5. april 2005
15.855.000
 
 
 
 
 
Forbrug 2005-2006
15.566.429
 
 
 
Forbrug 2007
204.782
 
I alt
15.855.000
 
15.771.211
83.789

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-102-07

37. Godkendelse af anlægsregnskab for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Viborg

Resume

Viborg Amt besluttede den 8. oktober 2004 at opføre en ny bygning og ombygning af dele af eksisterende bygning i Søndersøparken, Viborg til Børne- og Ungdomspsykiatrien og gav den 11. april 2005 den endelige anlægsbevilling. Projektet blev igangsat i 2004 og afleveret medio 2007.

 

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i Regionsrådet.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Viborg godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Viborg Amt besluttede den 8. oktober 2004 at opføre en ny bygning og ombygning af dele af eksisterende bygning i Søndersøparken, Viborg til Børne- og Ungdomspsykiatrien og gav den 11. april 2005 den endelige anlægsbevilling.

 

Projektet blev igangsat i 2004 og afleveret medio 2007. Der har været en del ekstraarbejder pga. fejlprojektering, hvorfor anlægsregnskabet først foreligger nu. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 117.999 kr, som er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabellen: 

 

Børne- og Ungepsykiatrien, Viborg
Bevilling
Anlægsregnskab
Afvigelse
Udgifter
36.693.000 kr.
36.575.001 kr.
117.999 kr.

 

KPMG har den 27. oktober 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet for "B&U Psyk. Viborg" vedlægges.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-81-07

38. Godkendelse af anlægsregnskab for Tagdækkervej i Hammel

Resume

Århus amtsråd gav på sit møde 14. juni 2005 endelig anlægsbevilling til opførelse af 24 almene handicapboliger til voksne med fysiske handicap/senhjerneskader samt service- og aktivitetsarealer på Tagdækkervej i Hammel. Byggeriet blev påbegyndt i 2005 og afleveret ultimo 2006.  

 

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af Regionsrådet, før den endelige skema C-indberetning kan foretages i Favrskov Kommune.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Tagdækkervej godkendes.

 

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Århus Amtsråd besluttede på sit møde den 24. august at opføre 24 almene handicapboliger til voksne med svære fysiske handicap/senhjerneskader. Byggeriet var et led i Århus Amts Bohandlingsplan, som skulle styrke indsatsen for at forny de utidssvarende boliger til handicappede og udbygge antallet af boliger. Amtsrådet gav på sit møde den 14. juni 2005 endelig anlægsbevilling til opførelse af de 24 almene boliger med tilhørende service- og aktivitetsarealer på Tagdækkervej i Hammel.

 

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

 

Tagdækkervej
Bevilling
Anlægsregnskab
Afvigelse
24 almene boliger (inkl. moms)
31.640.000 kr.
31.723.055 kr.
- 83.055 kr.
Service- og aktivitetsarealer (ekskl. moms)
6.100.000 kr.
6.081.301 kr.
18.699 kr.

 

Som det ses af tabellen, er der et merforbrug på den almene boligdel på 83.055 kr. og et mindreforbrug på service- og aktivitetsarealer på 19.699 kr. Merudgiften til de 24 almene boliger finansieres med 91 % låneoptagelse, 7 % grundkapital og 2 % beboerindskud.

 

Byggeriet blev påbegyndt medio 2005 og afleveret ultimo 2006, hvor de første beboere flyttede ind. Der har dog efterfølgende været en lang række mangler ved byggeriet, som skulle udbedres, hvorfor der først foreligger et anlægsregnskab nu.

 

KPMG har den 28. september 2009 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet for de 24 almene boliger uden bemærkninger og den 21. oktober 2009 revisorerklæringen vedrørende anlægsregnskabet for servicearealerne, ligeledes uden bemærkninger. KPMG har endvidere godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger. Begge revisorerklæringer er vedlagt som bilag og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-46-07

39. Godkendelse af anlægsregnskab for Trindvold, Hedensted

Resume

Vejle Amtsråd besluttede den 21. juni 2005 at opføre 24 almene handicapboliger med tilhørende service- og aktivitetsarealer på Bygmarken i Hedensted som erstatningsboliger for en del af boligerne ved det eksisterende botilbud, Trindvold. Den endelige anlægsbevilling gav Vejle Amtsråd på sit møde den 31. marts 2006. Byggeriet blev påbegyndt ultimo 2006 og afsluttet ved udgangen af 2007.

 

Der foreligger nu et revisorgodkendt regnskab, som skal godkendes af Regionsrådet, før den endelige skema C-indberetning kan foretages i Hedensted Kommune.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Trindvold godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vejle Amtsråd besluttede den 21. juni 2005 at opføre 24 almene handicapboliger med tilhørende service- og aktivitetsarealer på Bygmarken i Hedensted som erstatningsboliger for en del af boligerne ved det eksisterende botilbud, Trindvold. Den endelige anlægsbevilling gav Vejle Amtsråd på sit møde den 31. marts 2006. De 24 almene boliger på Bygmarken er i Region Midtjylland en del af Bo Hedensted.  

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

 

Trindvold
Bevilling
Regnskab
Afvigelse
24 almene boliger (inkl. moms)
31.697.000 kr.
29.067.000 kr.
2.630.000 kr.
Service- og aktivitetsarealer (ekskl. moms)
8.132.000 kr.
7.855.000 kr.
277.000 kr.

 

Som det ses af tabellen er der et mindreforbrug på den almene boligdel på 2.630.000 kr. og et mindreforbrug på service- og aktivitetsarealerne på 277.000 kr. Mindreforbrugene er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Byggeriet blev påbegyndt ultimo 2006 og afsluttet ved udgangen af 2007. Beboerne flyttede ind i januar 2008 og der har efterfølgende pågået udbedring af en række mangler ved byggeriet.

 

KPMG har den 9. november 2009 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskaberne for de 24 almene boliger og for service- og aktivitetsarealerne. Efterfølgende har KPMG godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almen boliger. Begge revisorerklæringer er vedlagt som bilag og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-109-07

40. Godkendelse af anlægsregnskab for Møgelkærvej, Viborg

Resume

Viborg Amtsråd gav den 13. marts 2006 anlægsbevilling til opførelse af 12 almene handicapboliger med tilhørende service- og aktivitetsareal på Møgelkærvej i Viborg. Byggeriet blev påbegyndt medio 2006 og afleveret primo 2008.

 

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes i Regionsrådet, før den endelige skema C-indberetning kan foretages i Viborg Kommune.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Møgelkærvej godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Viborg Amtsråd gav den 13. marts 2006 anlægsbevilling til opførelse af 12 almene handicapboliger med tilhørende service- og aktivitetsareal på Møgelkærvej i Viborg. Tilbuddet på Møgelkærvej er efterfølgende blevet omdøbt til Mosetoft.

 

Bevillinger og regnskabsresultater fremgår af nedenstående tabel.

 

Møgelkærvej
Bevilling
Anlægsregnskab
Afvigelse
12 almene boliger (inkl. moms)
16.129.000 kr.
15.457.000 kr.
672.000 kr.
service- og aktivitetsarealer (ekskl. moms)
7.196.000 kr.
7.131.000 kr.
65.000 kr.

 

Som det ses af tabellen, er der et mindreforbrug på den almene boligdel på 672.000 kr. og et mindreforbrug på service- og aktivitetsarealer på 65.000 kr. Mindreforbrugene er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Byggeriet blev påbegyndt medio 2006 og afleveret primo 2008, hvor beboerne flyttede ind i januar. 

 

KPMG har den 28. oktober 2009 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskaberne vedrørende servicearealer og vedrørende de almene boliger uden bemærkninger. KPMG har endvidere godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger. Begge revisorerklæringer vedlægges som bilag og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-76-07

41. Godkendelse af anlægsregnskab for Saustrup, Holstebro

Resume

Ringkøbing Amtsråd gav på sit møde den 28. februar 2006 anlægsbevilling til opførelse af 14 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer på Saustrup ved Holstebro. Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afsluttet i efteråret 2007.   

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af Regionsrådet, før den endelige skema C-indberetning kan foretages i Holstebro Kommune.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Saustrup, Holstebro godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ringkøbing Amtsråd gav på sit møde den 28. februar 2006 anlægsbevilling til opførelse af 14 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer på Saustrup ved Holstebro.

 

Bevillinger og regnskab fremgår af nedenstående tabel. 

 

Saustrup
Bevilling
Regnskab
Afvigelse
14 almene boliger og fællesarealer (inkl. moms)
23.074.000 kr.
20.663.000 kr.
2.410.000 kr.
Servicearealer (ekskl. moms)
2.977.000 kr.
2.215.000 kr.
762.000 kr.

 

Som det ses af tabellen, er der et mindreforbrug på den almene boligdel på 2.410.000 kr. og et mindreforbrug på servicearealerne 762.000 kr. Årsagen til mindreforbrugene er dels, at anlæg af en glasgang blev taget ud af projektet, og dels at udgifter til inventar og etablering af værksted samt drivhus m.m. er afholdt over en vedligeholdelsespulje. De sidstnævnte udgifter vedrører ikke de almene boliger men udelukkende servicearealerne. Mindreforbrugene er tilgået kassen i afslutningsåret.

 

Byggeriet blev påbegyndt i 2006 og afsluttet i efteråret 2007, hvor beboerne flyttede ind. Der har efterfølgende pågået arbejder med mangelafhjælpning.

 

KPMG har den 2. november 2009 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskaberne vedrørende servicearealer og vedrørende de almene boliger uden bemærkninger. KPMG har endvidere godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger. Begge revisorerklæringer er vedlagt som bilag og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-42-07

42. Godkendelse af anlægsregnskab for Fogedvænget, Hedensted

Resume

Vejle Amtsråd besluttede i 2004 at udvide Fogedvænget i Hedensted med 8 almene boliger til fysisk handicappede med tilhørende servicearealer. Byggeriet blev igangsat i 2005 og ibrugtaget i 2006. Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes i Regionsrådet før den endelige skema C indberetning kan foretages i Hedensted Kommune.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for almene boliger og servicearealer, Fogedvænget i Hedensted godkendes.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vejle Amtsråd besluttede i 2004 at udvide Fogedvænget i Hedensted med 8 almene boliger for yngre fysisk handicappede med tilhørende servicearealer. Bevillingerne til projektet samt regnskabsresultaterne fremgår af nedenstående tabel.

 

 
Bevilling
Regnskab
Afvigelse
Servicedel (inkl. moms)
2.370.000 kr.
2.201.000 kr.
169.000 kr.
Boligdel (inkl. moms)
9.345.000 kr.
9.388.000 kr.
- 43.000 kr.

 

Som det ses udviser regnskabet for servicearealerne et mindreforbrug på 169.000 kr., mens regnskabet for de almene boliger udviser et merforbrug på 43.000 kr. i forhold til budgettet. Dette merforbrug kan dog holdes indenfor det bindende maksimumsbeløb og finansieres således med 91 % realkreditlån, 2 % beboerindskud og 7 % grundkapital.

 

Byggeriet blev påbegyndt i 2005 og afsluttet i 2006 i Vejle Amt. Vejle Amt nåede dog aldrig at udarbejde et anlægsregnskab og administrationen i Region Midtjylland er først sent blevet opmærksom på, at anlægsregnskabet ikke allerede var udarbejdet og godkendt.

 

Anlægsregnskabet for henholdsvis de 8 almene boliger og for servicearealerne foreligger nu og er godkendt af BDO Kommunernes revision den 28. oktober 2009, hvor skema C ligeledes har fået revisionens påtegning. De reviderede anlægsregnskaber for både servicearealer og almene boliger er vedlagt som bilag. Skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-00-3-08

43. Betænkning fra Udvalg vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi

Resume

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi har udarbejdet en betænkning vedrørende en globaliseringsstrategi for Region Midtjylland. Betænkningen med tilhørende bilag forelægges Regionsrådet med henblik på, at materialet vil kan indgå i det videre arbejde med problemstillinger, der er relateret til globaliseringens udfordringer for regionen. Det er endvidere udvalgets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en lettere revision af Region Midtjyllands internationale strategi.

Forretningsudvalget indstiller,

at betænkning og bilag fra Udvalg vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi tages til efterretning, idet udvalgets anbefalinger indgår i Regionsrådets videre arbejde, og

 

at Regionsrådet i 2010 får forelagt forslag til en lettere revision af Region Midtjyllands internationale strategi.

 

Johannes Flensted-Jensen, Aleksander Aagaard og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det midlertidige udvalg vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi blev nedsat i henhold til beslutning på møde i Regionsrådet den 12. december 2007. Udvalgets funktionsperiode blev i den forbindelse fastlagt til perioden 1. januar – 31. december 2008. På grund af udsættelse af afholdelsen af en globaliseringskonference blev udvalgets funktionsperiode forlænget i to omgange: Først til 30. juni 2009 ved beslutning i Regionsrådet den 17. december 2008 og videre til 31. december 2009 ved beslutning i Regionsrådet den 20. maj 2009.

 

Globaliseringsudvalget havde i henhold til sit kommissorium til opgave at udarbejde en betænkning vedrørende en globaliseringsstrategi for Region Midtjylland, og samtidig forudsattes det, at udvalget gennemførte en globaliseringskonference i samarbejde med Vækstforum med henblik på at kvalificere grundlaget for udarbejdelsen af udvalgets betænkning.

 

Som led i samarbejdet om globaliseringskonferencen fremlagde udvalget et oplæg om globaliseringens udfordringertil drøftelse på Vækstforums møde den 1. oktober 2008. I oplægget foreslog udvalget, at arbejdet med en globaliseringens udfordringer lægges i to spor for at fokusere indsatsen: Et erhvervsspor og et spor, der retter sig mod den af Regionsrådet vedtagne regionale udviklingsplan.

 

Vækstforum tiltrådte forslaget, idet Vækstforum i samme forbindelse anmodede sekretariatet om i samarbejde med relevante aktører at overveje og belyse, hvorledes globale udfordringer og muligheder med endnu større vægt kan indgå i den kommende revision af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, og idet Vækstforum opfordrede Region Midtjylland og kommunerne til at overveje og belyse, hvorledes de globale udfordringer og muligheder i højere grad kan indgå i den regionale og lokale udviklings- og kommuneplanlægning fremover. Samtidig blev det på baggrund af finanskrisen foreslået, at globaliseringskonferencen blev flyttet til 2009.

 

Sagen blev behandlet i Regionsrådet den 17. december 2008, hvor Regionsrådet tilsluttede sig forslaget og forlængede udvalgets funktionsperiode.

 

Konklusionen blev således, at der ikke lægges op til, at der laves en egentlig globaliseringsstrategi, men at arbejdet med globaliseringen videreføres i de to spor, hvor henholdsvis Vækstforum og vækstforums parter er ansvarlige for, at den globale dimension har plads i fremtidige erhvervsudviklingsprogrammer, og hvor Region Midtjylland og kommunerne varetager opgaven med at sikre, at globaliseringens udfordringer medtages i den regionale og lokale udviklingsplanlægning.

 

Samtidig ser udvalget en opgave i at sikre, at Region Midtjyllands egen internationale strategi, som er udgangspunkt for regionens internationale arbejde som organisation, er i overensstemmelse med disse målsætninger.

 

Udvalget har gennem eksterne oplæg, studierejse, globaliseringskonferencen og drøftelser i udvalget indhentet meget viden om globaliseringens virkninger, som nu stilles til rådighed for det videre arbejde.

 

Udvalgets arbejde foreligger i form af en betænkning, som videresendes til Regionsrådet med henblik på overdragelse til det nye Regionsråd og Vækstforum, som efter valget skal arbejde videre med problemstillinger, som er relateret til globaliseringens udfordringer for Midtjylland.

 

Endvidere er der i samarbejde med Vækstforum lavet en analyse af 775 midtjyske virksomheders internationaliseringsgrad og globaliseringsparathed. Analysen er en udløber af etableringen af et samarbejde med Danmarks Eksportråd om udstationering af en medarbejder i Væksthus Midtjylland, og analysen er gennemført i foråret 2009 af analysevirksomheden Capacent. Nogle hovedresultater fra analysen blev forelagt på globaliseringskonferencen den 3. september 2009 og den endelige rapport forventes at foreligge i november 2009. Til denne afrapportering vedlægges resumé af de vigtigste tal og observationer fra analysen.

 

Administrationen har ligeledes fået kortlagt muligheder for bredere offentlig-privat internationaliseringssamarbejde i Region Midtjylland, som også indeholder en række anbefalinger til det fremtidige arbejde. Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet DamVad og stilles ligeledes til rådighed for det videre arbejde.

 

I forhold til den regionale udviklingsplan gennemfører Region Midtjylland drøftelser med de enkelte kommuner i forbindelse med opfølgning på udviklingsplanen og vedtagelse af nye kommuneplaner. I disse drøftelser indgår ofte emner om internationale og globale forhold.

 

Region Midtjyllands internationale strategi blev vedtaget af Regionsrådet den 16. april 2008. Det er udvalgets opfattelse, at den internationale strategi er en god ramme for det internationale arbejde og med nogle få tilpasninger er rummelig nok til også at række de næste fire år. Det er videre udvalgets opfattelse, at der har været et højt aktivitetsniveau på de fleste områder og enkelte områder, hvor aktivitetsniveauet ikke har været tilfredsstillende. Det er samtidig udvalgets opfattelse, at der bør arbejdes mere intensivt på at styrke det internationale arbejde på tværs i organisationen og i organisationens enkelte afdelinger, således at Region Midtjylland er bedst muligt rustet til fremtidige udfordringer, og udvalget opfordrer til, at der igangsættes aktiviteter, som kan styrke dette.

 

Udvalget mener, at strategiens korte levetid ikke berettiger til en gennemgribende revision på nuværende tidspunkt, men at et nyt Regionsråd bør have mulighed for at vurdere strategien. Udvalget foreslår således, at det nyvalgte Regionsråd får lejlighed til at påvirke strategien. Dette vil samtidig betyde, at den internationale strategi også kommer til at følge kadencen i forhold til valg til Regionsrådet og dermed vil kunne revideres hvert 4. år.

 

Udvalget kan konstatere, at globaliseringen har stor betydning for Region Midtjylland på næsten alle områder, og at det er vigtigt, at Region Midtjylland og de øvrige parter i regionen – Vækstforum, kommunerne, uddannelses- og forskningsinstitutionerne og organisationer – arbejder sammen for at udnytte de muligheder, globaliseringen giver og håndterer de udfordringer, globaliseringen medfører.

 

Udvalgets arbejde har vist, at det er vigtigt, at arbejdet med globaliseringen sker i disse partnerskaber i forbindelse med vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og Regionsrådets regionale udviklingsplan, og udvalget finder det vigtigt, at der er fundet en måde at håndtere udfordringerne på gennem forslaget om to spor i det videre arbejde. Det er også vigtigt at sikre et godt samarbejde med staten på alle relevante områder, bl.a. gennem den regionale partnerskabsaftale. Offentlig – privat samarbejde kan blive en vigtig fremtidig ressource til at udnytte fælles viden i nye produkter, som kan skabe baggrund for nye eksportinitiativer og tiltrække virksomheder og arbejdskraft.  

 

I forbindelse med afrapporteringen fremlægger udvalget endvidere følgende dokumenter: Rejserapport fra studietur til OECD og Det Internationale Energiagentur. Endvidere er oplæg og input fra workshops fra globaliseringskonferencen tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.


Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi drøftede udkast til betænkning på sit møde den 25. september 2009 og godkendte den med enkelte justeringer, der er indarbejdet i den foreliggende version. Udvalget fandt, at det internationale bør have mere plads på Regionsrådets dagsordener, og at der på det internationale område bør være en længere tidshorisont for et udvalgs arbejde, da der er behov for at følge det internationale arbejde over længere tid. På den afholdte globaliseringskonference var der fra flere sider ønske om, at regionen indtager en aktivt koordinerende rolle vedrørende det internationale arbejde, da det internationale arbejde ofte har bredere perspektiver og kan omfatte hele regionen.

 

Udvalget anbefaler, at betænkningen og medfølgende bilag videresendes til det nye Regionsråd med henblik på at sikre, at Region Midtjylland fortsat har fokus på globaliseringen. Udvalget anbefaler desuden, at der foretages en lettere revision af Region Midtjyllands internationale strategi og at forslaget til revision forelægges det nyvalgte Regionsråd primo 2010.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-76-27-09

44. Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser

Resume

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelser. Region Midtjylland har ved ansøgningsrunden pr. 1. oktober 2009 modtaget 15 ansøgninger om tilskud. 9 projekter indstilles bevilget det ansøgte beløb, mens 3 projekter indstilles til afslag. 3 projekter er trukket tilbage med henblik på en grundigere bearbejdning.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling, udviklingstilskud til uddannelsesaktiviteter, bevilges 1,267 mio. kr. i 2009, 3,680 mio. kr. i 2010, 3,239 mio. kr. i 2011 og 1,982 mio. kr. i 2012, i alt 10,168 mio. kr., der fordeles til ansøgerne som anført i sagsfremstillingen, idet det forudsættes, at ikke-disponerede midler på 4,375 mio. kr. i 2009 overføres til 2010 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2009.

 

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

 

Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. yde formåls- og tidsbestemte tilskud til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. Afgrænsningen af de formål, som Regionsrådet kan give tilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til den regionale politiske prioritering af, hvordan visionerne i den regionale udviklingsplan bedst fremmes.

 

Ved ansøgningsrunden med frist 1. oktober 2009 har Region Midtjylland modtaget 15 ansøgninger om tilskud til udviklingsprojekter. 9 projekter indstilles bevilget det ansøgte beløb, mens 3 projekter indstilles til afslag. 3 projekter er trukket tilbage med henblik på en grundigere bearbejdning.

 

Ansøgningerne i denne runde drejer sig om iværksætteri, internationalisering, brobygning mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelser, udvikling af nye pædagogiske metoder, efteruddannelse af undervisere og nye uddannelsestilbud. I 4 af projekterne indgår Aarhus Universitet som partner, mens to forskere fra Syddansk Universitetscenter medvirker i ét af projekterne. I vurderingen af projektansøgningerne indgår flere politiske visioner, strategier og kriterier gældende for Region Midtjylland: Partnerskabsaftalen, som er indgået mellem Vækstforum og Regeringen, den regionale udviklingsplan samt den af Regionsrådet vedtagne uddannelsespolitik, jf. vedlagte notat af 20. oktober 2009, hvor ansøgningerne er nærmere beskrevet. De enkelte ansøgninger i deres fulde længde kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside på adressen www.rm.dk/via52290.html

En kort beskrivelse af de enkelte projekter er vedlagt i et notat.

    

Projekter, der indstilles bevilget det ansøgte beløb

3. "Innovaction"

Handelsgymnasiet ved Århus Købmandsskole sammen med Teknisk Gymnasium ved Århus Tekniske Skole, Egå Gymnasium, Langkjær Gymnasium og HF, Århus Statsgymnasium, Rønsbøl Skincare, Small Furniture A/S, Mercon A/S og AS3.

Samlet budget 4.881.000 kr., heraf medfinansiering 1.753.000. Der ansøges om 978.000 kr. i 2010, 1.317.000 kr. i 2011 og 833.000 kr. i 2012, i alt 3.128.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

6. "STX- projekt med udveksling med USA & Indien"

Skive Gymnasium & HF

Samlet budget 916.150 kr., heraf medfinansiering 310.050 kr. Der ansøges om 277.000 kr. i 2010, 162.000 kr. i 2011 og 167.000 kr. i 2012, i alt 606.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

7. "Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland"

Viborg Gymnasium i samarbejde med Lemvig Gymnasium, Ringkøbing Gymnasium, Vestjysk Gymnasium, Ikast-Brande Gymnasium, Herning Gymnasium, Viborg Katedralskole, Bjerringbro Gymnasium, Paderup Gymnasium, Favrskov Gymnasium, Skjern Tekniske Gymnasium, Skive Gymnasium, Holstebro Tekniske Gymnasium, Randers Statsskole, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet, Landbrugets organisationer herunder Landscenter Skejby og Agro Business Park.

Samlet budget 3.992.640 kr., heraf medfinansiering 2.249.400 kr. Der ansøges om 548.000 kr. i 2010, 597.000 kr. i 2011 og 598.000 kr. i 2012, i alt 1.743.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

9. "Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet" 

Randers HF & VUC i samarbejde med Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet

Samlet budget 1.843.000 kr., heraf medfinansiering 616.000 kr. Der ansøges om 484.000 kr. i 2010 og 543.000 kr. i 2011, i alt 1.027.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

10. "Ansøgning vedrørende 2-årigt uddannelsestilbud for eliteidrætsudøvere"

Ikast-Brande Gymnasium og HF i samarbejde med FC Midtjylland

Samlet budget 668.000 kr., heraf medfinansiering 186.000 kr. Der ansøges om 216.000 kr. i 2009 og 266.000 kr. i 2010, i alt 482.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

11. "Brobygningsforløb fra VUC Århus til Århus Maskinmesterskole" 

VUC Århus i samarbejde med Århus Maskinmesterskole og Ingeniørhøjskolen i Århus

Samlet budget 4.115.676 kr., heraf medfinansiering 2.932.676 kr. Der ansøges om 751.000 kr. i 2009 og 432.000 kr. i 2010, i alt 1.183.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

13. "De senmoderne unge i gymnasiet og HF"

Ikast-Brande Gymnasium og HF i samarbejde med Viby Gymnasium og Aarhus Universitet

Samlet budget 1.539.600 kr., heraf medfinansiering 1.154.600 kr. og der er søgt om 175.000 kr. i Undervisningsministeriet. Der ansøges om 135.000 kr. i 2009 og 75.000 kr. i 2010, i alt 210.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

14. "Sprogdidaktisk kompetenceudviklingsprojekt"

Silkeborg Gymnasium i samarbejde med Aarhus Universitet

Samlet budget 1.357.000 kr., heraf medfinansiering 1.192.000 kr. Der ansøges om 165.000 kr. i 2009, hvilket indstilles bevilget.

 

15. "Hold Fast - HF"

Horsens Statsskole

Samlet budget 3.012.000 kr., heraf medfinansiering 1.388.000 kr. Der ansøges om 620.000 kr. i 2010, 620.000 kr. i 2011 og 384.000 kr. i 2012, i alt 1.624.000 kr., hvilket indstilles bevilget.

 

Projekter, der indstilles til afslag 

2. "Gymnasie SPOT"

Nørgaards Højskole

Samlet budget 148.400 kr., heraf medfinansiering 47.000 kr. Der ansøges om 101.400 kr. i 2009, hvilket ikke indstilles bevilget.

 

8. "Hvad virker"

Mercantec i samspil med Danmarks Evalueringsínstitut

Samlet budget 381.000 kr., heraf medfinansiering 50.000 kr. Der ansøges om 100.000 kr. i 2009 og 231.000 kr. i 2010, i alt 331.000 kr., hvilket ikke indstilles bevilget.

 

12. "Innovativt netværkssamarbejde for unge iværksættere og gymnasieelever på hhx- og htx-uddannelserne i Randers"

Handelsskolen Minerva i samarbejde med Randers Tekniske Skole

Samlet budget 386.700 kr. heraf medfinansiering 63.900 kr. Der ansøges om 322.800 kr. i 2010, hvilket ikke indstilles bevilget.

 

Ansøgninger, der er trukket tilbage

Ansøgning nr. 1, 4 og 5 er trukket tilbage med henblik på en grundigere bearbejdning inden næste ansøgningsrunde.

 

Økonomi

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der være følgende forbrug af Region Midtjyllands midler til udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelser:

 

 
(1.000 kr.)
Tilskud
2007/08
Tilskud
2009
Tilskud
2010*
Tilskud
2011
Tilskud
2012
Tilskud i alt
2007-12
Rammebevilling
31.068
18.883
18.875
14.500
14.500
97.826
1. maj 2007
10.582
2.650
210
0
0
13.442
1. september 2007
12.089
2.102
251
0
0
14.442
1. januar 2008
4.441
3.242
1.792
0
0
9.475
1. maj 2008
3.197
2.955
1.914
276
0
8.342
1. oktober 2008
359
3.131
4.384
3.285
200
11.359
1. marts 2009
0
3.136
3.797
2.296
388
9.617
1. oktober 2009
0
1.267
3.680
3.239
1.982
10.168
adm. pulje
400
400
400
400
400
2.000
I alt
31.068
18.883
16.427
9.496
2.970
78.844
Ikke-disponeret 
 
 
2.448 
5.004
11.530
18.982

* I kolonnen tilskud 2010 er der i rammebevilling indregnet en overførsel fra 2009 til 2010 på i alt 4,375 mio. kr.



Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-87-3-09

45. Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling

Resume

Der gives en oversigt over regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Herunder en oversigt over de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed inden mødet, samt en oversigt over resterende midler, hvis indstillingerne til mødet følges.

Forretningsudvalget indstiller,

at økonomioversigten vedrørende Regionsrådets midler til erhvervsudvikling tages til orientering.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vækstforum afgiver indstilling til Regionsråder om anvendelsen af Region Midtjyllands til finansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviter.

 

Vækstforum indstiller efter mødet den 27. oktober 2009 i Vækstforum 8 projekter til at modtage støtte fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling. I perioden 2009-2013 er der 500 mio. kr. til rådighed. Hertil kommer uforbrugte erhvervsudviklingsmidler i 2007 og 2008 på 124,2 mio. kr. Den samlede beløbsramme i perioden udgør 624,.2 mio. kr.

 

Nedenstående tabel 1 viser hvilke midler der er til rådighed før mødet. Tabel 2 viser Vækstforums indstillinger til mødet og tabel 3 viser hvad der er til disposition af af erhvervsudviklingsmidlerne, hvis alle indstillinger følges.

 

 

Tabel 1: Budgetramme og rådighedsoversigt vedrørende regionale erhvervsfremmemidler
 
 
 
 
 
 
 
1000 kr. / år
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Budgetramme
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
500.000
Overførsler 2007 og 2008
124.230
-
-
-
-
124.230
Budgetramme i alt
224.230
100.000
100.000
100.000
100.000
624.230
Bevillinger
108.729
88.130
43.115
19.125
991
260.090
Reservationer
30.194
58.421
56.265
33.864
4.100
182.844
Rest i alt
85.307
-46.551
620
47.011
94.909
181.296
 
 
 
 
 
 
 
Tabel 2: Disponeringsoversigt for indstillede projekter
 
 
 
 
 
 
 
Indsatsområderne i 1000 kr.\ år
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Energi og Miljø:
0
450
240
110
0
800
Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol (*)
0
450
240
110
0
800
Erhverv og Sundhed:
0
0
0
0
0
0
Fødevarer:
0
1700
3000
3300
0
8.000
Specialiseret fødevarerådgivning (*)
0
1.700
3.000
3.300
0
8.000
Uddannelse og kompetenceudvikling:
0
0
0
0
0
0
Innovation og IT:
0
250
275
0
0
525
Brugerdreven innovation i praksis
0
250
275
0
0
525
Iværksætteri og virksomhedsudvikling:
750
730
800
790
0
3.070
Midtjysk Iværksætterfond
750
0
0
0
0
750
Innovationsnetværket Bolig og Beklædning (KlyngeMidt) (*)
0
730
800
790
0
2.320
Landdistrikter:
0
0
0
0
0
0
Oplevelesesøkonomi:
664
5.333
3.833
3.170
0
13.000
Madkulturzonen
0
1.000
0
0
0
1.000
Cross Media (*)
664
3.833
3.833
3.170
0
11.500
World of Energy
0
500
0
0
0
500
Internationalisering:
0
0
0
0
0
0
Disponeringer i alt
2.828
16.926
16.296
14.740
0
50.790
Heraf fra reservation
664
6.713
7.873
7.370
0
22.620
Note: Projekter markedet med stjerne tages fra reserverede midler
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tabel 3: Budgetramme og rådighedsoversigt vedrørende regionale erhvervsfremmemidler
 
 
 
 
 
 
 
1000 kr. / år
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Budgetramme
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
500.000
Overførsler 2007 og 2008
124.230
-
-
-
-
0
Budgetramme i alt
224.230
100.000
100.000
100.000
100.000
624.230
Bevillinger
111.557
105.056
59.411
33.865
991
310.880
Reservationer
29.530
51.708
48.392
26.494
4.100
160.224
Rest i alt
83.143
-56.764
-7.803
39.641
94.909
153.126

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-76-10-07

46. Bevilling af kulturmidler til Netværk for Scenekunst i Midtjylland

Resume

Der er i 2009 dannet et netværk for scenekunst bestående af regionens egnsteatre og små storbyteatre samt Århus Teater. Netværket planlægger en række projekter over den næste treårige periode, hvortil der søges en samlet regional bevilling på 3,73 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af Region Midtjyllands midler til tilskud til kulturaktiviterer bevilges 1.410.000 kr. i 2010, 910.000 kr. i 2011 og 410.000 kr. i 2012, i alt 2,73 mio. kr., til Randers Egnsteater til iværksættelse af udviklings- og forskningsaktiviteter i regi af Netværket for Scenekunst i Midtjylland, og

 

at der af midlerne til tilskud til kulturaktiviterer reserveres 500.000 i hvert af årene 2011 og 2012, der efter ansøgning til Regionsrådet kan ydes til konkrete udviklingsprojekter i netværket under forudsætning af tilskud fra andre kilder.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På baggrund af et initiativ fra Randers Egnsteater, Randers Kommune og Region Midtjylland er der i sommeren 2009 dannet et netværk for scenekunst i Region Midtjylland. Netværket omfatter alle egnsteatre og alle små storbyteatre i regionen samt Århus Teater. Der vedlægges en oversigt over netværkets medlemmer. Randers Egnsteater er projektansvarlig.

 

Det er netværkets overordnede formål at synliggøre, styrke og udvikle scenekunsten i Region Midtjylland. Dette skal ske via iværksættelse af henholdsvis et udviklingsprojekt og et forskningsprojekt. Der er tale om to selvstændige projekter, der hver for sig og i sammenhæng, via løbende udveksling af praksis og forskningserfaringer, skal medvirke til at styrke teatermiljøet i regionen.

 

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, som kan have strategisk betydning i relation til udvikling af scenekunst – og i bredere forstand kulturlivet – i Region Midtjylland. Egnsteatrene og de små storbyteatre udgør med den geografiske fordeling i regionen en styrkeposition og rummer et betydeligt potentiale i forhold til at styrke udviklingen af professionelle kunstneriske miljøer i regionen. Med kombinationen af et udviklings- og et forskningsprojekt opfyldes Regionsrådets mål i forhold til at skabe konkrete kulturelle og kunstneriske oplevelser samtidig med, at der skabes ny faglig viden på de områder, rådet giver støtte til.

  

Udviklingsprojektet

Udviklingsprojektet handler overordnet om udvikling af publikumskompetencer og udvikling af det scenekunstneriske kerneprodukt. Det består af en række delprojekter, som er endnu ikke endeligt konkretiserede, men som indtil videre kan beskrives således:

 

  • Udforskning af mødet med nye publikumsgrupper, herunder forsøg med nye forestillingstyper i alle egne af regionen med fokus på den lokale demografi og den lokale infrastruktur.

  • Udforskning af kommunikationen med publikum, f.eks. med inddragelse af ny teknologi.

  • Udforskning af mulighederne for at arbejde med særlige målgrupper, f.eks. unge over 14 år.

  • Udforskning af mulighederne for co-produktioner med henblik på at styrke det scenekunstfaglige netværk i regionen.

  • Udvikling af nye scenekunstneriske produkter og udvikling af ny dansk dramatik.

  • Udforskning af mulighederne for udvidelse af den internationale dimension i scenekunsten i regionen.

 
Forskningsprojektet

Omdrejningspunktet for forskningsprojektet er grundvilkårene for udvikling af scenekunst i en sammenhæng, der er præget af metropolisering og ulige vilkår, konkret belyst i Region Midtjylland.

 

Sideløbende med en undersøgelse af teatrenes vilkår og muligheder i en specifik regional sammenhæng vil forskningsprojektet følge de konkrete projekter som ”deltagende følgeforskning”.

Ved at vælge denne model sikres det, at det selvstændige forskningsprojekt kan forbindes direkte med uddviklingsprojektet , så der kan opstå en frugtbar vekselvirkning, hvor forskningsprojektet kan medvirke til at fremdrive et kvalificeret udviklingsprojekt af national betydning. Det er derfor også afgørende, at de to projekter kan iværksættes samtidig.

Det forventes, at projektet vil kunne få eksemplarisk værdi for en række andre kulturområder, idet det samlede scenekunstcenter-projekt vil kunne tegne et billede af, hvordan regional kulturudvikling kan finde sted med afsæt i egne lokale og regionale vilkår. 

Økonomi

Der søges om i alt 3,73 mio. kr. af de regionens kulturudviklingsmidler over en treårig periode. Tilskuddet fra Region Midtjylland anvendes til finansiering af projektledelse og administration, medfinansiering af forskningsprojekt idet det forudsættes, at der indgås en aftale med Det Humanistiske Fakultet, Århus Universitet om en finansiering på 0,5 mio. kr. af i alt 1,5 mio. kr. samt til finansiering og medfinansiering af konkrete udviklingsprojekter. 

 

Tabel 1: 

 
2010
2011
2012
I alt
Projektledelse
360.000
360.000
360.000
1.080.000
Administration
50.000
50.000
50.000
150.000
Forskning
500.000
500.000
 
1.000.000
Udviklingsprojekter startmidler *)
500.000
 
 
500.000
Udviklingsmider under forudsætning Medfinansiering **)
 
500.000
500.000
1.000.000
 
1.410.000
1.410.000
910.000
3.730.000

 

*) Der reserveres 0,5 mio. der gør det muligt at iværksætte udviklingsaktiviteter fra projektets start. En beskrivelse af de konkrete aktiviteter skal godkendes i Regionsrådet.

**) Der reserveres i hele perioden i alt 1 mio. kr. som et dispositionsbeløb, der kan bevilges til udviklingsprojekter under forudsætning af medfinansiering fra andre kilder. Der kan være tale om teatres egen medfinansiering, kommunale, statslige eller private tilskud.

 

Nedenstående tabel 2 viser budget og forbrug af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler. Det bemærkes, at tabellen er justeret eftr mødet den 24. november 2009 i forretningsudvalget.  

Tabel 2: Finanisering af kulturudviklingsmidlerne 

 
2009
2010
2011
2012
Budget
5.000.000,00
5.000.000,00
5.000.000,00
5.000.000,00
Overført
 
1.404.287,00
 
 
Disponeret
3.595.713,00
-
 
 
Ikke disponeret
1.404.287,00
6.404.287,00
 
 
Indstillet
 
1.410.000,00
910.000,00
410.000,00
reserveret
 
 
500.000,00
500.000,00
Herefter ikke disponeret
 
4.994.287,00
3.590.000,00
3.590.000,00

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-76-17-09

47. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt Brugerdreven innovation i praksis

Resume

Regionerne er i lighed med de foregående år blevet indbudt til at indstille projekter til statens Program for brugerdreven innovation. Vækstforum har indstillet projektansøgningen "Brugerdreven innovation i praksis," udarbejdet af Væksthus Midtjylland. Projektets formål er at finde de bedst mulige tilgange til formidling af brugerdrevne innovationsmetoder til de midtjyske virksomheder. Der er givet et betinget tilsagn fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om støtte til projektet.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 250.000 kr. i 2010 og 275.000 kr. i 2011, i alt 525.000 kr., til Væksthus Midtjylland til projektet Brugerdreven innovation i praksis, idet det forudsættes, at der opnås medfinansiering på 1.875.000 kr. fra det statslige Program for brugerdreven innovation.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet bevilgede i 2007 og 2008 erhvervsudviklingsmidler til to regionale projekter under det statslige Program for brugerdreven innovation (BDI), som fokuserer på udvikling af metoder til inddragelse af brugerne i virksomhedernes forretningsudvikling. Også i 2009 er regionerne blevet indbudt til at indstille projekter til det statslige program, og på vegne af Vækstforum besluttede Vækstforums formandskab på sit møde den 18. august 2009 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 525.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Væksthus Midtjylland til projekt Brugerdrevem innovation i praksis. Det forudsættes, at der opnås medfinansiering på 1.875.000 kr. fra det statslige Program for brugerdreven innovation.

 

Væksthus Midtjylland har den 26. oktober 2009 fået et betinget tilsagn fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til projektet på de ansøgte 1.875.000 kr., idet et endeligt tilsagn er betinget af, at en række forhold uddybes og at der opnås den regionale medfinansiering.

  

Erhvervs- og Byggestyrelsen har tidligere udtrykt ønske om, at projektet bliver et pionerprojekt for programmets næste strategiperiode, hvor det ikke længere er udvikling af metoder, men opskalering og formidling af de allerede udviklede metoder, der er i fokus.  

 

Formålet med projekt Brugerdreven innovation i praksis er at finde de bedst mulige tilgange til formidling af nye metoder til innovation til de midtjyske virksomheder. Det konkrete fokus vil være at udvikle prototyper eller services til skalering inden for én branche - videnservicevirksomhederne - ved at anvende de brugerdrevne innovationsmetoder i alle led af projektforløbet. Målet er, at 20 videnservicevirksomheder indenfor arkitekt- og ingeniørbranchen opnår øget indsigt i, hvorledes BDI kan supportere deres fremtidige forretningsudvikling.  

 

Det vil løbende blive vurderet, hvordan erfaringer og resultater vil kunne anvendes i andre brancher i regionen. Efter projektet vil det drøftes det om og hvordan resultaterne fra projektet vil kunne danne basis for en opkvalificering af rådgivere, vejledere og konsulenter i erhvervsfremmesystemet og dermed skabe et bedre grundlag for at fremme anvendelsen af BDI-metoder i videnservicevirksomheder.

 

I projektet indgår bl.a. arkitekt-/ingeniørvirksomheder, rådgivere inden for forretningsudvikling, Entrepreneurship and Technology Transfer - Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørforeningen – IDA og Ingeniørhøjskolen i Århus. 

 

Projektet løber over to år med afslutning i 2011. Det samlede budget er på 2.500.000 kr., med fordelingen 525.000 kr. fra de regionale udviklingsmidler, 1.875.000 kr. fra Program for Brugerdreven innovation og virksomhedsbetaling på 100.000 kr.  

 

Der indgås en resultatkontrakt med Væksthus Midtjylland, som bl.a. vil have som resultatkrav, at der sker (a) opskalering og forankring af BDI-metoder i arkitekt- og ingeniørvirksomhederne (b) udvikling af nye services i ca. 20 virksomheder samt (c) formidling og forankring af resultater og effekter.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-76-54-08

48. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof

Resume

Teknologisk Institut søger om tilskud til et demonstrationsprojekt, hvor man vil afprøve brændselscelle køretøjer med metanol som brændstof. Ud over Teknologisk Institut deltager GMR Maskiner A/S, SerEnergy A/S, OK amba samt værter for afprøvning af køretøjerne.

 

Gennem projektet vil anvendelse af metanol som brændstof til specialkøretøjer blive afprøvet og fremvist, hvilket vurderes at kunne medvirke til erhvervsudvikling inden for dette område. Metanol, som kan fremstilles gennem vedvarende energikilder, vurderes som et muligt kommende brændstof for specialkøretøjer.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsningen energi og miljø, bevilges 450.000 kr. i 2010, 240.000 kr. i 2011 og 110.000 kr. i 2012, i alt 800.000 kr., til Teknologisk Institut til gennemførelse af et demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 29. april 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 13 mio. kr. i 2009, 13 mio. kr. i 2010, 13 mio. kr. i 2011 og 16 mio. kr. i 2012, i alt 55 mio. kr., til udmøntning af megasatsningen Energi og Miljø: Handlingsplan 2009-2012.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at indstille til Regionsrådet, at der af reservationen til megasatsningen på energi og miljø bevilges 800.000 kr. til projektet og at der alene tages stilling til demonstrationsprojekt og ikke til et eventuelt fremtidigt projekt.

 

Beskrivelse af projektet

GMR Maskiner A/S i Horsens fremstiller trucks og andre typer af arbejdskøretøjer. Virksomheden fremstiller bl.a. en eldrevet truck til anvendelse som arbejdskøretøj i parker, kirkegårde mv. Virksomheden har et udviklingsarbejde i gang med at modificere denne truck, så det almindelige elbatteri erstattes af en brændselscelle med metanol som brændstof.

 

Teknologisk Institut har med denne udviklingsopgave som omdrejningspunkt skitseret et demonstrationsprojekt. I projektet deltager:

  • GMR Maskiner A/S, Horsens, som leverandør af køretøjer

  • SerEnergy A/S, Støvring, som leverandør af brændselsceller

  • OK amba, som leverandør af metanol

  • Værter for afprøvning af køretøjerne, herunder Holstebro Kirkegård og andre ikke angivne demonstrationssteder i Region Midtjylland

  • Teknologisk Institut, som rådgiver

 

Ud over de nævnte virksomheder vil flere virksomheder i Region Midtjylland, som underleverandører til GMR Maskiner A/S, kunne få del i erhvervsmæssig vækst på området.

  

Regionsrådet har tidligere støttet projektet "H2Hub Vestjylland", som har til formål at afprøve køretøjer udviklet af Herning virksomheden H2 Logic. I det projekt anvendes et brændselscelle-system med brint som brændstof. Køretøjet fra GMR Maskiner vil anvende et anden type brændselscelle-system med metanol som brændstof.

  

Anvendelse af metanol (træsprit) er et alternativ til anvendelse af brint som brændstof i brændselsceller. Metanol har en række fordele i forhold til brint, idet metanol er flydende ved almindelig temperatur og tryk og derfor kan distribueres og opbevares, som man er vant til med f.eks. benzin. Metanol er dog giftig, og det indgår derfor i projektet at udvikle og afprøve sikre metoder til håndtering af metanol. 

 

Der vurderes at være forretningsmæssige muligheder inden for området, og projektet vil være med til at konkretisere disse muligheder.

 

Metanol kan fremstilles på basis fra vedvarende energikilder, som biomasse og brint fra vindmøllestrøm, og er derfor interessant som fremtidig brændstof til transport - i første omgang dog kun til transport i afgrænsede områder, idet generel anvendelse til transport vil kræve et udbygget distributionssystem. Metanol fremstilles ikke i dag fra vedvarende energikilder, men normalt af naturgas. Som led i dette projekt vil der blive redegjort nærmere for mulighederne for fremstilling af metanol fra vedvarende energikilder.

 

Det projekt, som Teknologisk søger tilskud til (ansøgning "Ecomotion" vedlagt), er en del af et større projekt, som omfatter udvikling af køretøjet. Der søges udelukkende tilskud til demonstrationsdelen af projektet, som indeholder følgende elementer:

  • Generel undersøgelse af mulighederne for brug af brændselscelle drevne specialkøretøjer i Danmark.

  • Undersøgelse af sikkerhedsmæssige forhold i forhold til brugen af metanol.

  • Indsamling af data som fremkommer ved afprøvningen af køretøjerne.

  • Formidling af projektets resultater.

 

I Vækstforums handlingsplan 2009-2012, "Region Midtjylland som Energi- og Miljøteknologisk foregangsregion," der blev behandlet på mødet i Regionsrådet den 24. april 2009 er transportområdet medtaget som et indsatsområde. Det vurderes, at projektet vil gavne udviklingsmulighederne for virksomhederne på transportområdet i Region Midtjylland.

 

Mål for projektet

De konkrete mål for projektet bør være følgende:

  • Afklaring af potentiale, muligheder og barrierer for anvendelse af metanol, herunder bio-metanol, til specialkøretøjer, herunder konkretisering af de forretningsmæssige muligheder.

  • Løsning af de sikkerhedsmæssige forhold ved anvendelse af metanol.

  • Gennemførelse af demonstrationsprojekt med praktisk anvendelse af køretøjerne.

  • Dokumentation og formidling af resultater til andre virksomheder og aktører med henblik på at bidrage til erhvervsmæssig vækst på området.

 

Økonomi

 

Budget (1.000 kr.)
Teknologisk
Institut
GMR Maskiner SerEnergy
OK amba.
I alt
Indledende undersøgelse Potentiale for køretøjer Udredning vedr. bio-metanol
355
117
472
Undersøgelse af sikkerhed ved anvendelse af metanol
382
192
574
Demonstration af køretøjer med indsamling af data
197
25
222
Formidling og projektledelse
671
482
1.153
I alt
1.605
816
2.421

 

Finansiering (1.000 kr.)
2009
2010
2011
2012
i alt
Deltagende parter
 
242
640
510
226
1.618
Region Midtjylland
 
0
450
240
110
800
I alt
242
1.090
750
336
2.418

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-76-24-07

49. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til etablering af Midtjysk Iværksætterfond

Resume

I tillægsaftalen til partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum er det aftalt, at mulighederne for at etablere en iværksætterfond i Vestdanmark i samarbejde med vækstfora i regionerne Syddanmark og Nordjylland skal undersøges. De tre vækstfora er enige om etablere Vestdansk Iværksætterfond som tre selvstændige fonde med hver sit regionale fokus.

 

Iværksætterfonden skal styrke iværksætteres adgang til risikovillig kapital. Vækstfonden og Økonomi- og Erhvervsministeriet stiller 150 mio. kr. til rådighed for fonden og dette beløb matches af et tilsvarende beløb fra de regionale strukturfondsmidler, der hver især bidrager med 50 mio. kr. Fonden etableres med virkning fra 2010.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling anvendes 750.000 kr. i 2009 til oprettelsesomkostninger i forbindelse med dannelsen af en erhvervsdrivende fond som led i etablering af Midtjysk Iværksætterfond.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vækstforum godkendte på sit møde den 27. oktober 2009, at der etableres en Midtjysk Iværksætterfond, at der etableres en erhvervsdrivende fond med en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, hvoraf Vækstforum udpeger 2 medlemmer, herunder formanden for bestyrelsen, at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands Erhvervsudviklingsmidler bevilges 750.000 kr. til oprettelsesomkostninger i forbindelse med fondsdannelsen og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af den Europæiske Socialfond bevilges 50 mio. kr. i 2009.

  

Adgang til et velfungerende kapitalmarked spiller en afgørende rolle i forhold til nye og innovative virksomheders udviklings- og vækstmuligheder. Virksomhederne vil gennem deres forskellige udviklingsfaser have behov for forskellige typer af kapital og det er derfor væsentligt at se på kapitalmarkedet som et sammenhængende system. Det er ikke alle investorer, der er aktive i alle faser, til gengæld er det vigtigt, at der findes investorer i alle stadier med tilstrækkelig kapital, så virksomhederne ikke ender i et finansieringsgab.

 

Imidlertid er der i de senere år opstået ”huller” i finansieringssystemet og problemet forstærkes af den nuværende finanskrise. Der er gjort en stor indsats for at få markedet for seed-finansiering til at fungere, men for nuværende er der ikke i tilstrækkelig grad tilgængelig kapital til den videre udvikling. Der er således opstået et finansieringsgab i stadiet efter innovationsmiljøerne, hvor opfølgningskapitalen til virksomhederne udviklingsfase er vanskelig at skaffe.

 

De vestdanske innovationsmiljøer melder samstemmende, at den private venturekapital/ejerkapital til de højteknologiske iværksættere er tørret ud, og at det er meget vanskeligt at tiltrække kapital til virksomheder, hvis teknologi fortsat har en lang udviklingshorisont frem mod markedet. Dette betyder, at mange nye virksomheder dør allerede i startfasen – i det der populært sagt kaldes ”Dødens dal”.  

 

Vestdansk Iværksætterfond

I tillægsaftalen til partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum er det aftalt, at mulighederne for at etablere en iværksætterfond i Vestdanmark i samarbejde med vækstfora i regionerne Syddanmark og Nordjylland skal undersøges. Regeringen har tidligere på finansloven for 2007 via Globaliseringspuljen afsat 75 mio. kr. til medfinansiering af en Vestdansk Iværksætterfond. Disse midler bringes nu i spil via partnerskabsaftalerne mellem regeringen og vækstfora'ene og fordobles til 150 mio. kr. under forudsætning af, at mindst to af de vestdanske regioner vil deltage i finansering af fondens grundkapital i samarbejde med Vækstfonden.

 

En samlet Vestdansk Iværksætterfond på i alt 300 mio. kr. vil etableres således:

 

  • Vækstfonden og Økonomi- og Erhvervsministeriet stiller samlet 150 mio. kr. til rådighed for etableringen

    • 75 mio. kr. fra Finansloven (gennem Vækstfonden)

    • 75 mio. kr. direkte fra Vækstfonden

  • De vestdanske regioner indskyder hver 50 mio. kr., der afholdes af EU's strukturfondsmidler.

 

Indenfor rammerne af den Vestdanske Iværksætterfond etablerer de 3 regioner selvstændige fonde med hver sit investeringsfokus: Region Nordjylland har fokus på IKT, LifeScience Teknologier og Energi, Region Syddanmark har fokus på velfærdsteknologi og den Midtjyske fond vil investere bredt i nye og innovative virksomheder, dog primært indenfor Cleantech, IKT, bioteknologi og medicoteknik samt energi og miljø.  

 

Med Regeringens netop vedtagne Erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder er det forventningen, at der vil være mulighed for at få tilført yderligere midler til den Vestdanske Kapitalfond. Med Erhvervspakken stiller staten via Vækstfonden 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risikovillig kapital. Der kan søges om statslige kapitalindskud, hvis det er lykkedes at rejse tilsvarende private midler. Det vil være et krav, at midlerne skal gå til nye investeringer i de tidlige markedsstadier.

   

Midtjysk Iværksætterfond

På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at der er behov for etablering af en kapitalfond, der går ind i de tidlige stadier i virksomhedens udvikling og hvis investeringsfukus er på nye, videntunge og innovative virksomheder. Kapitalfondens foreløbige navn er Midtjysk Iværksætterfond.

 

Den juridiske struktur for etablering af fonden udgøres af en erhvervsdrivende fond, en Kapitalfond og et managementselskab, der skal forestår driften af fonden. Den erhvervsdrivende fond etableres med en kapital på 100 mio. kr., hvoraf 50 mio. kr. finansieres af den Europæiske Socialfond og 50 mio. kr. finansieres af Vækstfonden.

 

Den erhvervsdrivende fond etableres med en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Vækstforum for Region Midtjylland og 3 medlemmer udpeges af henholdsvis Innovation MidtVest, Østjysk Innovation og Væksthus Midtjylland. De af Vækstforum udpegede medlemmer forventes at have erfaring med forretningsudvikling, teknologisk udvikling og innovation indenfor fondens investeringsfokus samt kendskab til venturebranchen. 

 

Der skal iværksættes et offentligt udbud for valg af kapitaloperatør – et managementselskab - som skal have ekspertise på området og som forpligtes til at tilvejebringe de øvrige midler til kapitalfonden. Managementselskabet vil have ansvar for administration og daglig drift af fonden. Der skal etableres et styringsmæssigt og administrativt fællesskab med Innovationsmiljøerne i regionen med henblik på varetagelse af de udførende opgaver i fonden.   

 

Midtjysk Iværksætterfond skal investere bredt i nye videntunge virksomheder, der har potentiale til at blive nye vækstvirksomheder. Størsteparten af investeringerne forventes at ligge indenfor Cleantech, IKT, bioteknologi og medicoteknik, energi og miljø samt højteknologiske projekter på fødevareområdet. 

 

Midtjysk Iværksætterfond etableres med virkning fra 2010.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-70-8-09

50. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til klyngeinitiativ under KLYNGEmidt-programmet

Resume

Innovationsnetværket Bolig og Beklædning ansøger om støtte til et klyngeinitiativ under KLYNGEmidt-programmet. Målet er at styrke virksomhederne inden for bolig og beklædning i forhold til innovation og internationalisering gennem forretningsbaserede netværk og samarbejder. Der ansøges om 2,32 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 2,32 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond. De deltagende virksomheder forudsættes at bidrage med 3,52 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til klyngeprogrammet KLYNGEmidt, bevilges 0,73 mio. kr. i 2010, 0,80 mio. kr. i 2011, 0,79 mio. kr. i 2012, dvs. i alt 2,32 mio. kr. til Innovationsnetværket Bolig og Beklædning til medfinansiering af projektaktiviteter, idet det forudsættes, at projektet opnår anden medfinansiering som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere en økonomisk ramme på 23,6 mio. kr. til initiativer under det midtjyske klyngeprogram, KLYNGEmidt 2009-2011.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at godkende det beskrevne projekt som et 3-årigt initiativ med den beskrevne organisering og økonomi, at indstille til Regionsrådet, at der af de reserverede midler til det midtjyske klyngeprogram, KLYNGEmidt, bevilges 0,73 mio. kr. i 2010; 0,80 mio. kr. i 2011; 0,79 mio. kr. i 2012; dvs. i alt 2,32 mio. kr. til medfinansiering af programaktiviteter, og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 2,32 mio. kr. af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond til medfinansiering af programaktiviteter.

 

KLYNGEmidt består af to initiativer; et netværksinitiativ til opbygning og gennemførelse af forretningsbaserede netværk og et klyngeinitiativ, der gennem virksomhedsrettede erhvervsfremmeaktiviteter skal styrke udviklingsmulighederne for både etablerede og nye vækstklynger. Klyngeinitiativet er organiseret i tilknytning til Forsknings- og Innovationsstyrelsens innovationsnetværk, således at de regionale innovationsnetværk kan ansøge klyngeinitiativet om midler til at varetage operatøropgaver på erhvervsrettede klynge- og vækstinitiativer i forhold til virksomheder, værdikæder og brancher, som det pågældende innovationsnetværk repræsenterer.

 

Der findes følgende godkendte innovationsnetværk i Region Midtjylland:

  • Livsstil, bolig og beklædning, UMT, Herning

  • Fødevareudvikling, VIFU, Holstebro

  • Animation, The Animation Workshop, Viborg

  • IKT - indlejret it-sikkerhed mv., Alexandra Instituttet A/S, Århus og København

  • Center for Bioenergi og Miljøteknologi, CBMI, Viborg

  • Forsvars- og sikkerhedsindustrien, CenSec, Karup

 

De regionale innovationsnetværk skal styrke samspil og videnspredning mellem videninstitutioner, virksomheder, forskning og innovation på områder med vækstpotentiale. Derudover skal de styrke innovation og forskning i danske virksomheder med henblik på at øge konkurrenceevnen og fremme videnbaseret vækst i erhvervslivet. 

 

Innovationsnetværket Bolig og Beklædning, som Udviklingscenter for Møbler og Træ, UMT, er sekretariat for, er et af disse innovationsnetværk under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. UMT har indgivet en ansøgning til KLYNGEmidt, hvor formålet med klyngeaktiviteterne er, at flere af regionens virksomheder vil øge deres kompetencer og internationaliseringsgrad ved at:

 

  • Opbygge internationale netværk

  • Styrke de regionale virksomheders vækstpotentiale, konkurrenceevne og markedspositionering internationalt

  • Modne virksomhederne i forhold til fremtidige udfordringer på markedet gennem klart definerede forretningsbaserede netværk.

 

Innovationsnetværkets klyngerelaterde opgaver vil bestå i at:

 

  • Varetage operatøropgaven i forhold til ansøgning, projektledelse og administration

  • Foretage screening og identifikation af vækstpotentielle virksomheder samt netværks- og samarbejdsmuligheder

  • Yde erhvervsservice og -vejledning i forhold til at hjælpe netværkets virksomheder med udarbejdelse af ansøgninger om støtte til køb af privat rådgivning

  • Indgå i opfølgning på de gennemførte vækstforløb.

 

Det forudsættes, at indsatsen løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland, således at der sker en koordinering af aktiviteter.

 

Innovationsnetværket vil tilbyde virksomhederne følgende programfaciliteter:

 

  • Individuelt tilrettelagte rådgivnings- og mentorforløb

  • Kollektive vækstgruppeforløb mellem flere virksomheder.

 

Programmets målgruppe er små og mellemstore virksomheder inden for træ-, møbel-, tekstil- og beklædningsindutrien, som primært afsætter ud af regionen og har et direkte eller indirekte eksportpotentiale. Det vil sige, målgruppen er virksomheder med 5-249 ansatte med minimum 3 års levetid indenfor innovationsnetværkets brancheområder. Det forventes, at 59 virksomheder vil genneføre et forløb over projektperioden. 

  

Hovedpunkter i resultatkontrakten vil være:

 

  • Innovationsnetværket indgår i et sammenhængende partnerskab mellem lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeaktører.

  • Innovationsnetværket fører en åben liste med rådgivere.

  • Der gennemføres som minimum over 3 år: 18 store rådgivningspakker, 23 almindelige rådgivningpakker og 3 vækstgrupper med 6 virksomheder i hver.

  • Innovationsnetværket screener virksomheder til relevante, virksomhedsrettede ordninger hos erhvervsfremmeaktører i partnerskabet.

  • Innovationsnetværket udarbejder alle relevante dokumenter knyttet til implementering og dokumentation af programmet.

  • Innovationsnetværket gennemfører som led i programmet markedsføringsaktiviteter.

  • Der gennemføres effektmålinger af programmet, hvortil der knyttes effektkrav på  5-10 % målt på omsætning, eksport eller værditilvækst. Der knyttes et specifikt vækstkrav til hver programfacilitet.

  • Der skal foretages en samlet programevaluering af ekstern evaluator.

 

Til programmet afsættes en samlet økonomisk ramme på 8,16 mio. kr. over en 3-årig periode, fordelt med 4,05 mio. kr. til en stor rådgivningspakke; 2,59 mio. kr. til en almindelig rådgivningspakke; 0,52 mio. kr. til vækstgrupper og 1 mio. kr. til programgennemførelse. 

 

Det forudsættes, at programaktiviteter finansieres med 2,32 mio. kr. fra Region Midtjylland; 2,32 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 3,52 mio. kr. fra de deltagende virksomheder. 

 

Økonomi:

 

Budget (mio. kr.)
2010
2011
2012
I alt
Rådgivning stor pakke
1,35
1,35
1,35
4,05
Rådgivning almindelig pakke
0,56
1,02
1,01
2,59
Vækstgrupper
0,17
0,18
0,17
0,52
Programgennemførelse
0,40
0,30
0,30
1,00
I alt
2,48
2,85
2,83
8,16
 
 
 
 
 
Finansiering (mio. kr.)
2010
2011
2012
I alt
Region Midtjylland
0,73
0,80
0,79
2,32
EU mål 2 Regionalfond
0,73
0,80
0,79
2,32
Privat medfinansiering (SMV)
1,02
1,25
1,25
3,52
I alt
2,48
2,85
2,83
8,16

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-76-23-25-09

51. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til et regionalt vækstprojekt under Madkulturzonen

Resume

Madkulturzonen indgår i regeringens kultur- og oplevelsesøkonomisatsning. Vækstprojektet under Madkulturzonen har som formål at styrke fokus på oplevelsesøkonomien og at udnytte potentialet i at tænke madkultur på tværs af fødevareproducenter, kulturinstitutioner og turismeerhvervene. Projektet skal udvikle nye koncepter for sund fastfood, der kan konkurrere med eksisterende fastfood på smag, pris, tilberedningshastighed og servering og samtidig bygge på dansk madkultur. Der søges om medfinansiering fra Region Midtjylland på 1 mio. kr. Derudover stiller Madkulturzonen med arbejde og viden svarende til 1 mio. kr. Projektet understøtter den regionale satsning på oplevelsesøkonomi og ligger i tråd med Megasatsningen Fødevarer.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling anvendes 1 mio. kr. i 2010 til aktiviteter i et regionalt vækstprojekt under Madkulturzonen.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 1 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2010 til deltagelse i et regionalt vækstprojekt under Madkulturzonen.

 

Regeringen har som en del af satsningen på kultur- og oplevelsesøkonomi afsat 40 mio. kr. til oprettelsen af fire oplevelseszoner. De fire oplevelseszoner er:Modezonen Computerspilzonen Madkulturzonen og Musikzonen.

 

Madeleines Madteater er rojektholder på madkulturzonen. Staten støtter Madkulturzonen med 8 mio. kr. i perioden fra 2010 - 2012, svarende til 50 procent af budgettet. Formålet med madkulturzonen er at etablere et madkulturerhverv, der kobler kompetencer og økonomi fra allerede eksisterende erhverv såsom turisme, fødevarer, gastronomi, kultur, transport og oplevelsesudvikling. Målsætningen er at "genopfinde Danmark som et enestående værtsland, der kan tilbyde unikke madkulturoplevelser."

 

Madeleines Madteater søger om midler til et regionalt vækstprojekt. Et regionalt vækstprojekt er et initiativ eller projekt, der skal være med til at udvikle innovationsevnen hos de regionale virksomheder og skabe grundlag for nye samarbejder, nye produkter og nye forretningskoncepter i oplevelsesøkonomien. Arbejdet skal styrke madkulturen, der her er defineret som oplevelser, der bygger på kombinationen af fødevarer, måltid og værtskab.

 

Der søges etableret et vækstprojekt i hver region, og temaerne for de regionale vækstprojekter bliver defineret sammen med regionerne. Temaet for det regionale vækstprojekt i Region Midtjylland "Sund fastfood med afsæt i dansk madkultur." Temaet knytter tråde fra såvel den regionale megasatsning på fødevarer som arbejdet med oplevelsesøkonomi sammen i et tema. I fødevaresatsningen er sundhed et af de bærende principper, og det regionale vækstprojekt vil være med til at skabe øget innovation inden for sund fastfood. Projektet hører ikke ind under fødevaresatsningen, men ligger i forlængelse af denne. I udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi er der i flere sammenhænge arbejdet med udviklingen af oplevelser koblet til sundhed og mad. Desuden er det vurderingen, at der kan være et betydeligt forretningspotentiale, og at det regionale vækstprojekt således kan bidrage til at skabe nye forretningsmuligheder og arbejdspladser efter projektets afslutning. Det er målet, at der skal udvikles nye koncepter for sund fastfood, som tager afsæt i dansk madkultur. Et samarbejde med fødevarevirksomheder skal være med til omsætte koncepterne til produkter, som kan købes til f.eks. sportsarrangementer og på kulturinstitutioner.

 

Formålet med projektet er at udvikle sund fastfood, der kan konkurrere med eksisterende fastfood på smag, pris, tilberedningshastighed og servering og samtidig bygge på dansk madkultur. Der er mange kulturinstitutioner og kulturelle og sportslige events i regionen, hvor det i dag er muligt at købe fastfood, og her kunne der være mulighed for at supplere eller erstatte udvalget med sund fastfood. Region Midtjylland vil udbyde opgaven til eksterne aktører, som derefter skal indgå i innovationsforløbet og have kontakten med relevante virksomheder og øvrige regionale aktører og Madkulturzonen. For at kunne deltage i et regionalt vækstprojekt er der behov for medfinansiering på 1 mio. kr. fra Region Midtjylland, hvilket svarer til 50 procent af budgettet. Madkulturzonen bidrager med arbejde og viden svarende til 1 mio. kr. I tillægget til den regionale partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Vækstforum er under anført, at Parterne vil støtte op om det nye nationale center for kultur og oplevelsesøkonomi og om, at erfaringerne fra de fire oplevelseszoner kommer hele landet til gavn. Det er administrationens vurdering, at det regionale vækstprojekt kan være med til at forankre erfaringerne fra Madkulturzonen i Region Midtjylland.

 

Budget
 

Udviklingskonsulenter (400 timer)
200.000 kr.
Innovationsværksted – drift, inventar og værktøjer
100.000 kr.
Prototype, udvikling af materialer mv.
500.000 kr.
Dokumentation og formidling
75.000 kr.
1 ud af 5 regionale camps (videnworkshop)
75.000 kr.
Bidrag til samlet markedsføring
50.000 kr.
Innovationstid og overordnet kommunikation*
1.000.000 kr.
I alt
2.000.000 kr.

*finansieres af Madkulturzonen
 
 
Finansieringsplan
 

Region Midtjylland
1.000.000 kr.
Madkulturzonen
1.000.000 kr.
I alt
2.000.000 kr.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-76-23-3-09

52. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Cross Media satsning

Resume

Region Midtjylland samarbejder med Region Nordjylland, seks kommuner og en række andre aktører om en større erhvervsmæssig satsning inden for Cross Media 2009-2012, målrettet mod virksomheder, der skaber vækst med kreative arbejdspladser og internationalt perspektiv i Midtjylland og Nordjylland. Målet er at sikre de bedst mulige forudsætninger for udvikling af det erhvervsmæssige potentiale, der udspringer af innovation i grænseområderne mellem medier, teknologi og formidlingsformer. Deraf navnet Cross Media. Satsningen består af et Cross Media udviklingssekretariat, etablering af en Cross Media pulje samt gennemførelse af strategiske udviklingsprojekter.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til Cross Media, bevilges 0,66 mio. kr. i 2009, 3,83 mio. kr. i 2010, 3,83 mio. kr. i 2011 og 3,17 mio. kr. i 2012; i alt 11,5 mio. kr., til et konsortium, jf. sagsfremstillingen, til medfinansiering af Cross Media-satsningen.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. juni 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 0,33 mio. kr. i 2009, 2,5 mio. kr. pr. år i perioden 2010 - 2011 samt 2,17 mio. kr. i 2012, i alt 7,5 mio. kr., til etablering af et Cross Media udviklingssekretariat og at reservere 0,33 mio. kr. i 2009, 1,33 mio. pr. år i perioden 2010 - 2011 samt 1,0 mio. i 2012, i alt 4,0 mio. kr., til igangsætning af Cross Media udviklingsprojekter.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at godkende konsortiet bestående af Filmby Århus, The Animation Workshop, Alexandra Instituttet og Bretteville Hotspot som operatør på Cross Media satsningen, at godkende styregruppens sammensætning, at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 0,33 mio. kr. i 2009, 2,5 mio. kr. pr. år i perioden 2010-2011 samt 2,17 mio. kr. i 2012, i alt 7,5 mio. kr., til etablering af et Cross Media udviklingssekretariat, at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 0,33 mio. kr. i 2009; 1,33 mio. pr. år i perioden 2010-2011; samt 1,0 mio. i 2012, i alt 4 mio. kr.,til igangsætning af Cross Media udviklingsprojekter, og at søge at indarbejde cross-media-området i partnerskabsaftalen med staten.

 

Cross Media-satsningen består af en Cross Media udviklingsindsats (i det følgende benævnt "udviklingssekretariat"), etablering af en regionalfondsfinansieret Cross Media pulje samt gennemførelse af strategiske udviklingsprojekter. Operatøren bliver et konsortium bestående af Filmby Århus, The Animation Workshop, Alexandra Instituttet og Bretteville Hotspot.

 

Konsortiets forslag til at løse opgaven følger intentionerne bag beslutningen i Regionsrådet den 17. juni 2009. Visionen for satsningen er at gøre Region Midtjylland og Region Nordjylland til ét internationalt innovativt kraftcenter for udvikling og produktion af Cross media, både forretningsmæssigt, teknologisk og indholdsmæssigt. Cross Media indsatsen skal fremme evnen til at arbejde på tværs af eksisterende og nye medieformater i medievirksomheder i de to regioner.  

Med Cross Media erhvervssatsningen skal der skabes forudsætningerne for følgende:

 

  • Flere innovative og kommercielt bæredygtige virksomheder i de to regioner med fokus på kraftcentrene Århus, Ålborg og Viborg

  • Stærkere kreative miljøer med international tiltrækningskraft

  • Udvikling og implementering af nye forretningsmodeller, der gør brug af mulighederne i de vidtgående teknologiske fremskridt.

  • Dannelse af nye samarbejdsrelationer og partnerskaber, der vil medføre udvikling, produktion og salg af nye produkter.

  • Styrkelse af synergien mellem europæiske, nationale og regionale erhvervsmæssige indsatser.

  • Større bevidsthed i de lokale vækstmiljøer om relevante generelle erhvervsfremmeinitiativer

Region Midtjylland og operatøren skal efter vedtagelse af satsningen udforme en resultatkontrakt. I denne forbindelse vil hovedpunkterne være:

  • Antal projekter og nye samarbejder som faciliteres

  • Kvaliteten af projekterne

  • Internationale relationsdannelser

  • Løbende formidling af satsningens resultater – i den professionelle verden og i offentligheden

  • Fokus på at hente yderligere medfinansiering

 

Der vil blive arbejdet med en række kvantitative mål for resultatkontrakten.

  

Udviklingsindsatsen organiseres med udgangspunkt i et sekretariat, der får base i Filmby Århus med en sekretariatschef og en assistent. Derudover bidrager de andre konsortiepartnere med en agent, som sidder forankret i de faglige miljøer og sikrer erhvervsmæssig og geografisk dækning. Derudover finansierer Cross Media-satsningen værtsskabet for den europæiske forening af regionale filmfonde (CineRegio)

 

En af det kommende sekretariats første arbejdsopgaver bliver at udarbejde en regionalfondsansøgning (som forelægges Vækstforum i 2010) med henblik på etablering af en Cross Media-pulje, der skal give innovationsmidler inden for nogle definerede temaer.

 

Region Nordjyllands Regionsråd har bevilget midlerne til Cross Media. Der mangler en godkendelse af operatøren samt styregruppens sammensætning, hvilket forventes at ske på Vækstforum Nordjyllands møde den 7. december 2009.

Budget
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Udgifter (i 1.000 kr.)
 
 
 
 
 
 
 
 
2009
2010
2011
2012
Subtotal
2013*
I alt
Cross Media udviklingssekretariat
500
3.750
3.750
3.250
11.250
3.750
15.000
Strategiske Cross Media projekter
500
2.000
2.000
1.500
6.000
2.000
8.000
Cross Media pulje**
0
3.750
3.750
3.750
11.250
3.750
15.000
I alt
1.000
9.500
9.500
8.500
28.500
9.500
38.000
 
 
 
 
 
 
 
 
* Beløbene for 2013 er reservationer, som først bevilges efter godkendt evaluering i 2012.
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Udviklingssekretariat og Strategiske projekter (i 1.000 kr.) 
 
 
Finansieringsplan
2009
2010
2011
2012
Subtotal
2013*
I alt
Region Midtjylland
666
3.833
3.833
3.167
11.500
3.833
15.333
Region Nordjylland
334
1.917
1.917
1.583
5.750
1.917
7.667
I alt
1.000
5.750
5.750
4.750
17.250
5.750
23.000
 
 
 
 
 
 
 
 
Cross Media pulje (i 1.000 kr.)
 
 
 
 
 
 
Finansieringsplan
2009
2010
2011
2012
Subtotal
2013*
I alt
Regionalfonden (Midtjylland)
0
2.500
2.500
2.500
7.500
2.500
10.000
Regionalfonden (Nordjylland)
0
1.250
1.250
1.250
3.750
1.250
5.000
I alt
0
3.750
3.750
3.750
11.250
3.750
15.000
 
 
 
 
 
 
 
 
* Beløbene for 2013 er reservationer, som først bevilges efter godkendt evaluering i 2012.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-76-23-13-08

53. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til færdigudvikling af oplevelseskoncept for World of Energy

Resume

Elmuseet i Tange søger om 500.000 kr. til at udvikle museet til et internationalt oplevelsesfyrtårn med titlen World of Energy. Tilskuddet skal sammen med øvrig finansiering benyttes til udvikling af design og detailprojektering af formidlingsdelen, udvikling af områdets arkitektur samt udvikling af prospektmateriale og forretningsplan.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 500.000 kr. i 2010 til Elmuseet til færdigudvikling af oplevelseskoncept for World of Energy.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 500.000 kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Elmuseets projekt World of Energy i 2010, idet Vækstforum konstaterede, at forsinkelsen i forhold til ansøgningsfristen til videreudvikling af de internationale oplevelsesfyrtårne beroede på Vækstforums anbefaling om et samarbejde med en anden aktør.

 

Elmuseet i Tange søger om et tilskud på 500.000 kr. til at udvikle konceptet for projektet "World of Energy". Elmuseet nåede ikke ansøgningsrunden den 31. oktober 2008 for videreudvikling af internationale oplevelsesfyrtårne, da den første projektudvikling skulle afdække muligheden for et fælles projekt.

Elmuseet søgte - i forbindelse med at Region Midtjylland indhentede forslag til internationale oplevelsesfyrtårne - i efteråret 2007 om midler til at udvikle projektet "World of Energy". Elmuseet fik sammen med CAT Production i Århus samlet stillet 1 mio. kr. til rådighed til at undersøge mulighederne for et fælles koncept for et internationalt oplevelsesfyrtårn med fokus på energi og vind.

 

Resultatet af dette arbejde er afrapporteret i januar 2009. Konklusionen var, at der ikke er basis for at etablere et nyt energimuseum i Århus. Forudsætningen om et samarbejde mellem Elmuseet og CAT Production har medført et længere afklaringsforløb, der betød, at Elmuseet ikke var i stand til at indsende en ansøgning til fase 4 i arbejdet med internationale oplevelsesfyrtårne med ansøgningsfrist 31. oktober 2008.

 

Elmuseet har valgt at arbejde videre med at skabe udvikling og fornyelse af det eksisterende museum i Tange. Tanken er fortsat at udvikle et internationalt oplevelsesfyrtårn i form af World of Energy med fokus på energi, miljø og klimaforandringer. Med World of Energy er det tanken at gøre viden tilgængelig for alle, fremme livslang læring og forståelse for energi som et bærende element i samfundet. Samtidig ønskes interessen for naturvidenskab, teknik med fokus på energi og miljø stimuleret.

 

For at komme videre i processen med udvikling af Elmuseet til worl of Energy er der behov for en afklaring af:

 

  • Design og detailprojektering af formidlingsindholdet af World of Energy

  • Skitsering af arkitektur for hele området omkring Elmuseet med bygninger og omkringliggende udendørsområder til aktivitetspark

  • Udvikling af prospektmateriale og forretningsplan til brug for indhentning af investorer.

 

Med gennemførelse af projektet forventes det, at World of Energy kan tiltrække over 100.000 besøgende om året mod de pt. ca. 45.000 besøgende årligt. Projektet vil med et nyt indhold fremstå som en attraktion, der kan tiltrække mange besøgende og dermed have et erhvervsmæssigt perspektiv, hvor der skabes en betydelig beskæftigelse og omsætning.

 

Elmuseet har med udgangspunkt i udviklingsarbejdet søgt Region Midtjylland om et tilskud på 500.000 kr. til udvikling af design og detailprojektering af museets formidlingsindhold, udvikling af et skitseprojekt og model af "World of Energy" samt udvikling af prospektmateriale og forretningsplan.

 

Elmuseet og CAT production har besluttet ikke at søge de store udviklingsmidler indenfor oplevelsesfyrtårnsprogrammet. Administrationen finder dog, at koblingen mellem de bedste elementer fra et kulturhistorisk specialmuseum med et science center og en temapark med oplevelser, leg og læring er interessant og kan danne basis for etablering af et internationalt oplevelsesfyrtårn. Det er imidlertid ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om det er realistisk at kunne opnå en finansiering på 180 mio. kr. til ombygning af Elmuseet til et World of Energy. Der er i ansøgningen angivet en mulighed for en etapeopdeling af etableringen af World of Energy.

 

Der er i ansøgningen angivet følgende budget og finansieringsplan:

 

Budget:

 
Interne udgifter, kr.
Eksterne udgifter, kr.
I alt, kr.
Design og detailprojektering
300.000
100.000
400.000
Arkitektur - skitseprojekt
100.000
700.000
800.000
Prospektmateriale
100.000
200.000
300.000
I alt
500.000
1.000.000
1.500.000

 

Finansiering

 
Interne betalinger, kr.
Eksterne midler, kr.
I alt, kr.
Elmuseet 1.000 timer á kr. 500
500.000
 
500.000
Elmuseet
200.000
 
200.000
Viborg kommune
 
300.000
300.000
Region Midtjylland
 
500.000
500.000
I alt
700.000
800.000
1.500.000

 

Viborg kommune har bevilget et tilskud på 300.000 kr. til projektet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-33-76-23-19-09

54. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til specialiseret fødevarerådgivning

Resume

Et af initiativerne inden for regionens megasatsning på fødevareområdet er at iværksætte en særlig indsats for fødevarerådgivning. Formålet med indsatsen er at øge innovationskompetencerne i små og mellemstore virksomheder inden for fødevareområdet. Væksthus Midtjylland er operatør for indsatsen i samarbejde med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU).

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsning på fødevareområdet, bevilges 1,7 mio. kr. i 2010, 3 mio. kr. i 2011 og 3,3 mio. kr. i 2012, i alt 8 mio. kr., til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af specialiseret fødevarerådgivning.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 25. februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 5,41 mio. kr. i 2009, 12,64 mio. kr. 2010 og 13,19 mio. kr. i2011, i alt 31,24 mio. kr., til udmøntning af den udarbejdede strategi og handlingsplan 2009 - 2011 for en megasatsning på fødevareområdet. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2009 at godkende Væksthus Midtjylland som operatør i et formaliseret samarbejde med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) til gennemførelse af en specialiseret fødevarerådgivningsindsats, at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler bevilges 8 mio. kr. i perioden 2010-2012, at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Regionalfondsmidler bevilges 4 mio. kr. i perioden 2010-2012 og at give afslag til ansøgning fra New Milestone.

 

Vækstforums strategi- og handlingsplan for megasatsningen på fødevareområdet har som mål at gøre Region Midtjylland til et førende internationalt innovationsmiljø på fødevareområdet med udgangspunkt i regionens styrkeposition inden for fødevarer. Der er reserveret 41,79 mio. kr. fra EU's Regionalfond til udmøntning af handlingsplanen. Ét af handlingsplanens mål er, at der skal udvikles et nyt rådgivningskoncept for virksomheder i fødevaresektoren, der kan øge innovationskompetencerne i små og mellemstore virksomheder. Der er i således i forprojektet Megasatsning Fødevarer identificeret et behov for specifik fødevarerådgivning, virksomhedsudvikling og innovation i virksomheder i fødevaresektoren. Dette initiativ søger at løse denne udfordring gennem en udvikling af en fødevarespecifik rådgivningsindsats.

 

Der er modtaget tre ansøgninger om at blive operatør: Væksthus Midtjylland, VIFU og New Milestone. Ansøgningerne fra Væksthus Midtjylland og VIFU supplerer hinanden godt, og Væksthus Midtjylland og VIFU har efter dialog med administratioen udarbejdet en fælles ansøgning. Væksthuset har stor erfaring med det organisatoriske set-up omkring virksomhedsudviklingsprogrammer, og er garant for, at indsatsen integreres i det eksisterende erhvervsservicesystem og dækker hele regionen. VIFU besidder den nødvendige fødevarespecifikke kompetence, og har erfaring som brobygger i erhvervsservicesystemet. Væksthuset og VIFU vil - udover det grundlæggende rådgivningstilbud - udvikle nye, tværgående rådgivningstilbud.

 

Målgruppen er små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren med et udviklingspotentiale. En vigtig del af programmets formål er at udvikle nye rådgivningstiltag og innovationsfremmende initiativer. Til denne aktivitet etableres en dialogcirkel, bestående af repræsentanter for relevante viden/forskningsmiljøer, rådgivningsvirksomheder og virksomheder inden for fødevaresektoren, udpeget af operatør. Programmet gennemføres i perioden 2010-2012. Udover tilbud om rådgivning, sættes der i programmet fokus på en række nye tværgående tilbud. Eksempler på disse er:

 

  • Fødevarepartnerskab: Udvikling og afprøvning af et initiativ, hvor større erfarne virksomheder inden for fødevaresektoren i bred forstand bistår små og mindre erfarne virksomheder med at realisere udviklingspotentialer.

  • Food-race: Udvikling og afprøvning af et sammenhængende udviklingsforløb, hvor deltagervirksomhederne via en vekselvirkning mellem eget arbejde, adgang til hjælp fra rådgivere/specialister og deltagelse i en række camps får konkretiseret og realiseret udviklingspotentialer.

  • Intensiv virksomhedsudvikling: Udvikling og afprøvning af komprimerede udviklingsseancer over 2-3 dage, hvor deltagerne får sparring af de bedste indenlandske og udenlandske eksperter.

 

Effekten af programmets aktiviteter vil være, at de deltagende virksomheder i højere grad inddrager viden udefra og dermed bliver bedre til at realisere deres udviklingspotentiale og skabe vækst. Herunder forventes programmet at bidrage til at styrke de deltagende virksomheders innovationskompetencer. Det nedsatte fødevareråd får følgende ansvar i forhold til programmet: Rådgivning om virksomhedernes behov, input til kvalitetssikring af rådgivningen,vurdering af indsatsens strategiske sigte, bidrage til udvikling af temaer og værktøjer, monitorering af programmets fremdrift og at bidrage til evaluering. Evalueringen af programmet foreslås at omfatte dels en overordnet evaluering, der løbende følger programmets gennemførelse og målopfyldelse, og dels en måling af den økonomiske effekt af programmets indsats, herunder måling af deltagervirksomhedernes performance i forhold til innovation, internationalisiering og indtjening.

 

Det forventes, at effektmålene i resultatkontrakten vil være:

  • At der udvikles et nyt rådgivningskoncept med fokus på værdikæder

  • At der skal udvikles og gennemføres nye, tværgående rådgivningstilbud

  • At aktiviteterne i programmet gennemføres i samspil med det eksisterende erhvervsservicesystem og dækker hele regionen

  • At der etableres kontakt til minimum160 virksomheder inden for fødevaresektoren

  • At mindst 50 af disse virksomheder bruger et eller flere af de nye rådgivningstilbud under programmet

  • At der sker en målbar udvikling af de deltagende virksomheders innovationskompetence. Der skal i resultatkontrakten opstilles mål for, hvor stor en del af rådgivningstilbuddene, der efterfølgende medfører innovation (i forhold til processer, produkter, teknologi, afsætning på nye markeder eller lignende)

  • At der sker en målbar udvikling i deltagervirksomhedernes performance i forhold til innovation, internationalisering og indtjening. At de nye tilbud løbende vurderes og videreudvikles.

  • At der sker en målbar udvikling af de deltagende virksomheders innovationskompetence. Der skal i resultatkontrakten opstilles mål for, hvor stor en del af rådgivningstilbuddene, der efterfølgende medfører innovation (i forhold til processer, produkter, teknologi, afsætning på nye markeder eller lignende).

  • At der sker en målbar udvikling i deltagervirksomhedernes performance i forhold til innovation, internationalisering og indtjening.

  • At de nye tilbud løbende vurderes og videreudvikles.

 

Det samlede budget for rådgivningsindsatsen er 19,2 mio. kr over en 3-årig periode fordelt på regionale midler til erhvervsfremme, regionalfondsmidler samt virksomhedsfinansiering.

Budget
2010
2011
2012
I alt
Drift og udvikling af indsats
765.000
750.000
1.005.000
2.520.000
Afdækning af virksomheders behov
224.000
320.000
320.000
864.000
Udarbejdelse af rådgivningsplan
14.400
28.800
28.800
72.000
Evaluering af indsats
28.800
57.600
57.600
144.000
Rådgiverteams
2.240.000
3.200.000
3.200.000
8.640.000
Problemknuser
1.280.000
2.240.000
2.240.000
5.760.000
Nye tværgående tilbud
200.000
500.000
500.000
1.200.000
I alt
4.752.200
7.096.400
7.351.400
19.200.000
 
Finansieringsplan
2010
2011
2012
I alt
 
 
 
 
 
Virksomheders medfinansiering
1.760.000
2.720.000
2.720.000
7.200.000
Region Midtjylland
1.658.867
3.043.067
3.298.066
8.000.000
EU, Regionalfond
1.333.333
1.333.333
1.333.333
4.000.000
I alt
4.752.200
7.096.400
7.351.400
19.200.000

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-10-76-1-09

55. Sammensætning af Vækstforum 2010 - 2013

Resume

Regionsrådet udpeger 6 erhvervsorganisationer og 3 viden- og uddannelsesinstitutioner, der kan indstille medlemmer til det kommende Vækstforum, der skal virke i perioden 1. januar 2010 - 31.december 2013.

Forretningsudvalget indstiller,

at følgende erhvervsorganisationer bliver indstillingsberettigede til Vækstforum: Dansk Industri to medlemmer, Dansk Erhverv et medlem, Landbrug og Fødevarer et medlem, Dansk Byggeri et medlem og Finansrådet et medlem,

 

at følgende viden- og uddannelsesinstitutioner bliver indstillingsberettigede til Vækstforum: Aarhus Universitet et medlem, Professionshøjskolen VIA University College et medlem og Mercantec (fusion mellem Viborg Handelsskole og EUC Midt) et medlem, og

 

at LO, AC og FTF i fællesskab indstiller et medlem, der repræsenterer lønmodtagerne i regionen, og

 

at Dansk Arbejdsgiverforening indstiller et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverne i regionen.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau og Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vækstforum består af 20 medlemmer, der udpeges af Regionsrådet. Vækstforum sammensættes således:

 

  • 3 medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ,

  • 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne,

  • 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af Regionsrådet,

  • 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på Regionsrådets initiativ, og

  • 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

 

Vækstforum kan tilbyde Det regionale Beskæftigelsesråd at udpege en observatør til Vækstforum. Vækstforum har desuden mulighed for i det videre arbejde med strategi og planer at inddrager en bredere kreds af aktører gennem etablering af underudvalg mv.

 

Folketinget har i november 2009 førstebehandlet forslag om ændring af lov om erhvervsfremme. Det præciseres i lovforslaget, at vækstforums medlemmer udpeges for op til 4 år ad gangen, og at nyudpegning skal finde sted i forlængelse af regionsrådsvalg.

 

Regionsrådet (Foreberedelsesudvalget) vedtog på sit møde den 8. februar 2006 at udpege følgende erhvervsorganisationer som indstillingsberettigede til vækstforum: Dansk Industri (2 medlemmer), Dansk Handel, Transport og Service og Dansk Handel og Service (1 medlem i fællesskab), Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Teknik, Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (1 medlem i fællesskab), Landbrugsrådet (1 medlem), Finansrådet, Forsikring Pension og Realkreditrådet (1 medlem i fællesskab). Endvidere blev Aarhus Universitet, Vitus Bering, Horsens og Teko Center Danmark, Herning, udpeget til at repræsentere regionens uddannelsesinstitutioner i vækstforum.

 

Efter førnævnte lovforslag vil erhvervsrepræsentationen i Danmarks Vækstråd blive således efter lovændringen:

 

FØR
NU
Antal
Indstillingsberettigede
Antal
Indstillingsberettigede
5
DI1) HTS1) Dansk Handel og Service2) Håndværksrådet Landbrugsraadet3)
4
DI1) - Dansk Erhverv2) Håndværksrådet Landbrug & Fødevarer3)
1
Dansk Byggeri Tekniq Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) 4) Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) 5)
1
Dansk Byggeri Tekniq Danske Arkitektvirksomheder – DANSKE ARK4) -
1
Finansrådet Forsikring & Pension Realkreditrådet -
1
Finansrådet Forsikring & Pension Realkreditrådet Realkreditforeningen 6)

 

1) HTS og DI er fusioneret. Den indstillingsgruppe, som de er med i, mister ét medlem.

2) Dansk Handel og Service fusionerede med HTSI og skiftede navn til Dansk Erhverv.

3) Landbrug & Fødevarer er en fusion af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion og Dansk Landbrug med Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning. Herudover indgår store dele af Mejeriforeningen.

4) Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) har skiftet navn til Danske Arkitektvirksomheder – DANSKE ARK.

5) Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er blevet medlem af DI.

6) Nordea Kredit og Realkredit Danmark har forladt Realkreditrådet og stiftet Realkreditforeningen.

 

Det foreslås i lovforslaget, at regionsrådsmedlemmers deltagelse i bestyrelser for selvstændige juridiske erhvervsfremme ikke længere skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Vækstforum. Udpegningen vil fremover kunne ske i Vækstforum, hvis følgende betingelser er opfyldt: Enheden skal have erhvervsfremme som væsentligste aktivitet, der skal være repræsentanter fra erhvervslivet i bestyrelsen, og regionsrådsmedlemmer må ikke opnå dominerende indflydelse.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2010.

 

Afslutningsvis bemærkes, at regionen i henvendelsen til kommuner, organisationer og viden- og uddannelsesinstitutioner om indstilling af medlemmer til Vækstforum vil henlede opmærksomheden på, at ligestillingsloven forudsætter, at der indstilles lige mange kvinder og mænd.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-9-1-09

56. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. genoptræningsområdet

Resume

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har anmodet om en drøftelse af situationen på genoptræningsområdet på baggrund af en nyligt fremlagt redegørelse fra 4 sundhedsorganisationer. Redegørelsen beskriver problemer med at få tilbud om den nødvendige genoptræning til tiden.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionsrådet forelægges en ajourført redegørelse for genoptræningsområdet, når der foreligger et nyt talmateriale.

 

Johannes Flensted-Jensen, Aleksander Aagaard og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I henvendelse af 18. oktober 2009 har regionsrådsmedlem Bente Nielsen anmodet om en drøftelse af situationen på genoptræningsområdet.

 

Baggrunden for Bente Nielsens henvendelse er, at der den 18. oktober 2009 er fremlagt en undersøgelse foretaget for Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen. Undersøgelsen viser, at kun 14 ud af 98 kommuner giver den nødvendige genoptræning til tiden.

 

I henvendelsen anfører Bente Nielsen følgende:

 

"Genoptræningsområdet er brudt sammen, den delte ordning skader sundheden for den enkelte patient. I dag er der fra 4 sundhedsorganisationer fremlagt en redegørelse for genoptræningsområdet. Den viser, at kun 14 ud af 98 kommuner giver den nødvendige genoptræning til tiden. 

 

Det er skidt for den enkelte patient, men også skidt for den offentlige økonomi.  

 

Der kan let blive tale om mistede færdigheder, ringere livskvalitet og dermed også dårligere effekt af den behandling vi yder fra hospitalerne. 

 

I sundhedsaftalerne mellem Regionen og kommunerne har der været fokus på genoptræning, men noget tyder på at det ikke virker i praksis.  

 

Jeg skal derfor bede om, at sagen sættes på det førstkommende forretningsudvalgsmøde, så vi der kan få fremlagt en status på hvordan det forholder sig i Region Midtjylland og få drøftet, hvad der kan gøres. Det kan i hvert fald ikke fortsætte på denne måde."

    

Administrationen har udarbejdet vedlagte status for genoptræningssituationen i Region Midtjylland.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-35-72-64-07

57. Orientering om status på indførelsen af kræftpakker den 1. september 2009

Resume

Som led i den løbende overvågning af indførelsen af pakkeforløb på kræftområdet har administrationen udarbejdet en status over situationen pr. 1. september 2009. Status er den 1. oktober 2009 indsendt til Danske Regioner til brug for deres nationale overvågning. Det fremgår af status, at hospitalerne i Region Midtjylland stort set har implementeret pakkeforløbene. Der resterer kun betydelige problemer for pakkerne på Århus Universitetshospital, Skejby, for enkelte kræftformer. På disse områder er kapacitetsproblemer årsag til, at normtiderne ikke kan overholdes. Det bemærkes, at Administrationen efter anmodning på Foretningsudvalgets møde den 3. november 2009 har indhentet supplerende oplysninger fra hospitalerne om lægemanglens eventuelle betydning for kapacitetsopbygningen samt oplysninger fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, om balancen mellem behov og kapacitet på tarmkræftområdet.

 

Sundhedsstyrelsen udsender desuden ultimo oktober 2009 det andet udtræk fra det nye nationale overvågningssystem (MIS-Kræft) omfattende første halvår af 2009 for 5 kræftområder.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Johannes Flensted-Jensen, Aleksander Aagaard og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Danske Regioners overvågning af indførelsen af kræftpakker

Administrationen har den 1. oktober 2009 på baggrund af indberetninger fra hospitalerne udarbejdet vedlagte indberetningsskema til Danske Regioners nationale overvågning af implementeringen af pakkeforløbene på kræftområdet. Derudover vedlægges administrationens notat af 12. oktober 2009 med supplerende bemærkninger til indberetningsskemaet.

 

Indberetningen omhandler alle 14 pakkeforløb omfattende et langt større antal kræftsygdomme. Det bemærkes, at Danske Regioners overvågningsmetode alene giver et øjebliksbillede af situationen på hospitalerne i de første dage af september måned 2009.

 

Det fremgår af notat og skema, at hospitalerne stort set har pakkeforløbene fuldt implementeret. Der er f.eks. fremskridt på den medicinske efterbehandling og på strålebehandlingen, hvor pakkeforløbenes tidskrav nu kan overholdes på alle områder. Udbygningen af kapaciteten på stråleområdet i Region Midtjylland begynder at vise positive resultater.

 

På grund af vanskeligheder med at rekruttere det nødvendige antal speciallæger kniber det fortsat fuldt ud at overholde normtiderne for igangsætning af behandling af brystkræft på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, for behandling af urologiske kræftformer på Århus Universitetshospital, Skejby, for udredning af lungekræft på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og for udredning af hæmatologiske kræftformer på Hospitalsenhed Vest.

 

Det bemærkes, at Administrationen efter anmodning på Forretningsudvalgets møde den 3. november 2009 har indhentet oplysninger fra hospitalerne vedrørende betydningen af lægemangel for hospitalernes mulighed for at opbygge den tilstrækkelige kapacitet til at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene. Der vedlægges notat af den 25. november 2009 med oversigt over hospitalernes oplysninger om lægesituationen. Det fremgår af notatet, at hospitalerne prioriterer lægeressourcer til kræftområdet med henblik på at overholde pakketiderne, og at det fortsat er en udfordring at rekruttere det nødvendige antal læger inden for onkologi, hæmatologi og brystkræftkirurgi.

 

Der er fortsat betydelige kapacitetsproblemer på Århus Universitetshospital, Skejby i forhold til udredning og behandling af kræft i de mandlige kønsorganer og de urologiske kræftformer. Normtiden for at påbegynde udredning af disse sygdomme er 3 dage, men på Århus Universitetshospital, Skejby udgør ventetiden ca. en måned. En del af baggrunden herfor skal også tilskrives en betydelig stigning i antallet af nye henvisninger af patienter henvist med mistanke om prostatakræft. Århus Universitetshospital, Skejby vil udarbejde forslag om at lægge mindre komplicerede behandlinger ud til regionshospitaler og private klinikker med henblik på at kunne koncentrere indsatsen i forhold til de mest specialiserede behandlinger.

 

På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kniber det fortsat med at overholde normtiderne for udredning og behandling af patienter henvist med mistanke om tarmkræft. Hospitalet har igennem det seneste halvandet år arbejdet på at nedbringe en pukkel af ventende patienter ved at sende patienter til udredning på Regionshospitalet Horsens og til private klinikker. Regionsrådets tidligere beslutning om at begrænse optageområdet for Århus Universitetshospital, Århus i forhold til udredning af tarmkræft til kun at omfatte Århus og Samsø kommuner er nu effektueret, idet eventuelle fejlhenviste patienter sendes videre til rette regionshospital. Hospitalets aktuelle forventning er, at der fra den 1. oktober 2009 vil være overensstemmelse mellem behov og kapacitet.    

 

Det bemærkes, at Administrationen på baggrund af Forretningsudvalgets anmodning på møde den 3. november 2009 har været i dialog med Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om forholdet mellem behov og kapacitet vedrørende udredning og behandling af tarmkræft efter den 1. oktober 2009. Der vil heller ikke efter den 1. oktober 2009 være kapacitet til at tilbyde alle patienter udredning inden for pakkeforløbets normtider, selv om kapaciteten er øget væsentligt. Der udføres således ca. 50 % flere skopier (kikkertundersøgelser) i forhold til tidligere niveau. Hospitalet vil prioritere mellem de henviste ud fra en klinisk faglig vurdering af de henvistes behov for hurtig udredning., men der kan for de mindst hastende patienter være ventetider på op til tre uger for påbegyndelse af udredning. Hospitalet vil gå i dialog med de praktiserende læger om indikationen for henvisning til tarmkræftpakken med henblik på at fastholde præcisionen i henvisningerne. Hospitalet vil genoplive tidligere aftale med private aktører om at stille bufferkapacitet til rådighed i de perioder, hvor udredningstiderne ikke kan overholdes. Antallet af henvisninger svinger meget over tid, hvilket styrker behovet for en fleksibel bufferkapacitet.

 

Til orientering vedlægges Danske Regioners samlede notat, der beskriver status for implementeringen i alle fem regioner.

 

Det nationale Monitoreringsystem Kræft - MIS-Kræft

Som det var tilfældet i forbindelse med afrapporteringen for marts måned har Sundhedsstyrelsen også denne gang trukket en opgørelse fra det nyetablerede nationale Monitoreringssystem Kræft (MIS Kræft), som skal overvåge pakkeforløbene for kræftpatienter. Indtil videre er det planen, at Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner hvert halve år offentliggør data fra denne monitorering.

 

Udtrækket fra MIS Kræft for første halvår af 2009 omhandler første halvår af 2009 og viser data for fem kræftsygdomme:

  • Lungekræft

  • Kræft i tyk- og endetarm

  • Brystkræft

  • Kræft i hoved og hals

  • Kræft i kvindelige kønsorganer

 

Tallene skal tages med forbehold. Alle nye indberetninger kræver en vis indkøringsperiode. Derudover medfører den valgte monitoreringsmodel, at kun en lille andel af patienterne i pakkeforløb medtages i opgørelsen. På denne baggrund arbejdes der på at videreudvikle monitoreringsmodellen.

 

I forhold til brystkræft er der fejl og begrænsninger i dataoverførslen fra røntgensystemerne til LandsPatientRegistret, som MIS Kræft bygger på. Dette er formodentlig den primære årsag til det lave antal afkræftede brystkræftforløb.

 

Med forbehold for datakvaliteten viser opgørelsen, at Region Midtjylland i første halvår af 2009 overholdt forløbstiderne for lungekræft, kræft i tyk- og endetarm og brystkræft. For hoved-halskræft kniber det at overholde standarden, men resultatet må fortolkes med forbehold, da det er baseret på relativt få patientforløb (i alt 24). For de gynækologiske kræftformer er der endnu tale om så få data, at forløbstiden ikke er opgjort.

   

Det lave antal patientforløb for hoved-halskræft og de gynækologiske kræftformer skyldes angiveligt registreringsproblemer, som der arbejdes på at løse på afdelingerne. På hoved-halskræftområdet oprustes der personalemæssigt med henblik på at kunne overholde forløbstiderne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-72-31-08

58. Orientering om status for etablering af Sundhedshus Grenaa

Resume

De praktiserende læger har meddelt, at de ikke kan tilslutte sig den model 3, som en arbejdsgruppe er kommet frem til og dermed ikke kan fortsætte samarbejdet om etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet Grenaa.  

 

Administrationen foreslår på den baggrund at påbegynde etableringen af huset med Norddjurs Kommune som lejere samt at etablere en klinik med plads til en til to praktiserende læger.

 

Administrationen afsøger muligheden for at indrette lokaler til andre ydere inden for sundhedsområdet

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland fortsætter planlægningen af etablering af sundhedshus Grenaa.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden 2007 samarbejdet med Norddjurs Kommune og praktiserende læger i Grenaa om etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet Grenaa.

 

På Regionsrådets møde den 17. juni 2009 besluttede Regionsrådet at udsætte beslutning om valg af model til senere, således at Regionsrådsformanden kunne afholde et møde med de praktiserende læger, inden Regionsrådet traf en beslutning. Hensigten med mødet var at afsøge muligheden for en alternativ model (en model 3), der kunne tilfredsstille lægernes krav.

 

I forlængelse af mødet mellem Regionsrådsformanden og de praktiserende læger blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afsøge mulighederne for at nå til enighed om en model 3 for etablering af sundhedshuset. Arbejdsgruppen var langt inde i konkrete og reelle drøftelser herom, og på et tidspunkt var der forventning om, at de praktiserende læger ville tilslutte sig model 3. På et møde med Regionsrådsformanden den 28. oktober 2009 meddelte de praktiserende læger imidlertid, at de ikke kunne tilslutte sig model 3.

 

Administrationen foreslår på baggrund heraf, at Region Midtjylland fortsætter etableringen uden de praktiserende lægers deltagelse. Baggrunden herfor er:

 

  • Region Midtjylland er ifølge praksisplanen forpligtet til at opretholde lægedækningen i området. For at imødekomme denne forpligtelse vil Region Midtjylland alligevel skulle etablere egnede lokaler i området, der enten kan tiltrække nye læger til området eller kan rumme en kontraktligt ansat læge.

  • Ambitionen om et samlet varieret sundhedstilbud til borgerne i Grenaa er stadig gyldig og afgørende for den fremtidige sundhedsbetjening i området.

  • En række andre aktører har udvist interesse for indflytning i huset med henblik på at få et godt tværfagligt samarbejde med kommune, hospital og hinanden. Der er konkrete forhandlinger med en speciallæge i øre, næse hals.

 

Det videre forløb

Såfremt Regionsrådet godkender indstillingen retter administrationen henvendelse til de ydere, der tidligere har udvist interesse i sundhedshuset med henblik på at igangsætte en proces, der leder hen imod indgåelse af aftaler om indflytning

 

På baggrund heraf udarbejder arkitekten en ny masterplan for huset, og Regionsrådet forelægges en anlægssag for etablering af Sundhedshus Grenaa i januar 2010.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-00-1-09

59. Orientering om rapport fra Det midlertidige udvalg vedrørende en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser blev nedsat på møde i Regionsrådet den 12. december 2007 og har fungeret i perioden 1. januar – 31. december 2009. Udvalgets arbejde har taget udgangspunkt i den af Regionsrådet vedtagne samlede strategi for borgere med kroniske lidelser ”Kronisk sygdom – vision og strategi for en forbedret indsats”, som skal sikre en fortsat styrket indsats på området.

 

Udvalgets opgave har været at understøtte arbejdet med implementeringen af strategien som helhed og de enkelte initiativer inden for strategiens rammer. 

 

Der har i udvalgets funktionsperiode været afholdt 7 møder, heraf 5 temamøder. Møderne har været afholdt forskellige steder rundt i regionen, hvor udvalget er blevet præsenteret for den indsats for borgere med kroniske lidelser, der arbejdes med det pågældende sted.  Rapporten beskriver de indsatsområder, som udvalget har arbejdet med. På den baggrund har udvalget fremsat en række forskellige anbefalinger i forhold til en fortsat forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra Det midlertidige udvalg vedrørende en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser, herunder udvalgets anbefalinger tages til efterretning, idet udvalgets anbefalinger indgår i Regionsrådets videre arbejde.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det midlertidige udvalg vedrørende en forbedret indsats for borgere med kronisk lidelser blev nedsat af Regionsrådet den 12. december 2007 og har fungeret i perioden 1. januar – 31. december 2009.

 

Udvalgets arbejde har taget udgangspunkt i den af Regionsrådet vedtagne samlede strategi for borgere med kroniske lidelser ”Kronisk sygdom – vision og strategi for en forbedret indsats”, som skal sikre en fortsat styrket indsats på området.

 

Strategien beskriver dels en række konkrete initiativer, dels en række indsatsområder i Region Midtjylland i forhold til arbejdet på kronikerområdet. Arbejdet med strategien blev igangsat af det daværende udvalg vedrørende primær sundhed. Opgaven for dette udvalg var at styrke sammenhængen mellem de tre aktører på sundhedsområdet – hospitaler, kommuner og almen praksis. Udvalgets arbejde skulle ses i sammenhæng med Sundhedskoordinationsudvalgets indsats for at styrke samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Det midlertidige udvalg vedrørende en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser er nedsat i forlængelse af dette arbejde, som det har været et ønske i Region Midtjylland fortsat at styrke og videreføre.

 

Udvalgets opgave har været at understøtte arbejdet med implementeringen af strategien som helhed og de enkelte initiativer inden for strategiens rammer. Udvalget har i kraft af sit virke haft mulighed for at skabe opmærksomhed omkring og synliggøre kronikerindsatsen i Region Midtjylland og sætte fokus på konkrete områder.

 

Der har i udvalgets funktionsperiode været afholdt 7 møder. 5 af disse møder har været temamøder. Møderne har været afholdt forskellige steder rundt i regionen, hvor udvalget er blevet præsenteret for den indsats for borgere med kroniske lidelser, der arbejdes med det pågældende sted. På baggrund af de indsatsområder, som udvalget er blevet præsenteret for, er der blevet udarbejdet en rapport, som nærmere beskriver indsatserne. Desuden indeholder rapporten udvalgets anbefalinger for det videre arbejde for en fortsat styrket indsats på området.

 

I forbindelse med de afholdte temamøder er udvalget blevet præsenteret for en række indsatsområder. Det første temamøde omhandlede sundhedscentre - den kommunale indsats, herunder indsatsen for borgere med kroniske lidelser. I den forbindelse besøgte udvalget Randers Sundhedscenter og blev præsenteret for det arbejde, der foregår på centret. På det efterfølgende møde besøgte udvalget Regionshospitalet Silkeborg og blev introduceret til hospitalets funktion som "Center of Excellence" på det medicinske område. Desuden var der fremvisning af telemedicinsk udstyr til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Udvalgets tredje temamøde omhandlede egenbehandling og egenomsorg. Udvalget besøgte AK-centret på Skejby Sygehus. Centret varetager behandling af patienter med blodfortyndende medicin (AK-behandling). Centret var det første i Danmark til at iværksætte selvstyret AK-behandling, hvor patienten selv står for den løbende behandling og kontrol. Udvalgets fjerde møde omhandlede patientuddannelse i form af det såkaldte "lærings- og mestringskoncept". Det særlige ved lærings- og mestringsprincipperne er, at såkaldte ’erfarne’ patienter, det vil sige patienter, der selv kender til det at leve med en kronisk sygdom, og sundhedsprofessionelle arbejder sammen om både at planlægge, gennemføre og evaluere uddannelser til mennesker med kroniske lidelser. Det grundlæggende princip er, at der er ligeværdighed mellem den erfarne patients erfaringsviden om livet med en kronisk sygdom og den sundhedsprofessionelles faglige viden.

 

Det sidste temamøde omhandlede "forløbsprogrammer". Repræsentanter fra hospitalerne samt de praktiserende læger og kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab udarbejdet forløbsprogrammer for henholdsvis kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Medio 2009 er arbejdet med et forløbsprogram på muskel-skelet området påbegyndt. Selve formålet med forløbsprogrammerne er at sikre evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer, en fælles forståelse for opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Udvalget blev på mødet introduceret til implementering af programmet for KOL i Horsens.  

 

På baggrund af disse møder, som har omhandlet forskellige indsatsområder i forhold til borgere med kroniske lidelser, er der udarbejdet vedlagte rapport, som indeholder udvalgets anbefalinger. De konkrete anbefalinger er:

 

  • Det er udvalgets opfattelse, at Randers Sundhedscenter er et godt eksempel på, hvordan kommunerne løser den kommunale opgave på sundhedsområdet – i et godt koordineret samarbejde med Regionshospitalet Randers.  

  • Det er udvalgets vurdering, at Center of Excellence’s tilrettelæggelse af patientforløb med fokus på hurtig udredning og adgang til alle medicinske specialer vil være til stor gavn for patienter/borgere med kroniske lidelser. Modellen for patientforløb vil kunne udbredes andre steder.  

  • Det er udvalgets opfattelse, at der er et stort potentiale i anvendelse og udbredelse af telemedicin. Især demonstrationen af ”KOL-kufferten” gjorde stort indtryk. Udvalget anbefaler, at administrationen arbejder videre med afprøvning af KOL-kufferten eller lignende telemedicinske teknologier med henblik på, at indlæggelsestiden for KOL- patienter på hospitalerne kan nedbringes, og de i stedet kan modtage behandling i eget hjem.

  • Udvalget finder, at selvstyret og selvmonitoreret AK-behandling bør udbredes til alle egnede patienter. Muligheden for at udbrede selvmonitoreret AK-behandling, hvor styringen foregår i dialog med det pågældende AK-center, bør undersøges. Udvalget lægger vægt på, at implementering af selvstyret AK-behandling er indarbejdet som en hensigtserklæring i Region Midtjyllands budget for 2010.

  • Udvalget finder, at lærings- og mestringskonceptet, hvor erfarne patienter underviser sammen med sundhedsprofessionelle, er overbevisende og ser frem til evaluering af projektet i 2011. Der ligger en god grundtanke i, at patient og personale følges ad til undervisning, og det skaber værdighed hos patienterne, at de lærer at mestre deres sygdom.

  • Det er udvalgets opfattelse, at implementeringen af forløbsprogrammet for KOL-patienter i Horsens giver større sammenhæng i indsatsen hos patienterne. Det, at personalet i kommunen og på hospitalet kender hinanden og informerer patienterne ud fra de samme retningslinjer, viser patienterne, at der er styr på overgangene. Udvalget finder, at implementering af forløbsprogrammerne på tværs af regionen er af stor vigtighed for patienterne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-31-72-153-09

60. Orientering om planlægningsarbejde i forbindelse med Det nye hospital i Gødstrup

Resume

Der gives en orientering om det igangværende planlægningsarbejde i forbindelse med det nye hospital i Gødstrup

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om planlægningsarbejdet i forbindelse med Det nye hospital i Gødstrup tages til efterretning.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådets beslutning om et nyt hospital i Gødstrup blev sendt til regeringens rådgivende udvalg i sommeren 2008. På baggrund af regeringens tilbagemelding i januar 2009 blev der i foråret 2009 foretaget en sammenligning af henholdsvis nybyggeri i Gødstrup og en til- og ombygning af Regionshospitalet Herning. En sammenligning der støttede op om Regionsrådets beslutning om at bygge et nyt hospital i Vestjylland.  


Sammenligningen blev sendt til regeringen primo juni 2009. Efterfølgende ønskede regeringens rådgivende udvalg supplerende oplysninger, hvilket blev sendt til det rådgivende udvalg i august 2009.
 
Den 6. oktober 2009 modtog Region Midtjylland en tilbagemelding fra regeringens rådgivende udvalg, hvor udvalget støtter en placering af det nye hospital i Gødstrup. Regeringen har i flere sammenhænge tilkendegivet, at den støtter Regionsrådets beslutning om en placering af hospitalet i Gødstrup.
 
Planlægningen med at forberede det nye hospital i Gødstrup er igangsat.
 
Der er i øjeblikket ved at blive rekrutteret til en projektorganisation, som organisatorisk bliver en del af Hospitalsenheden Vest.
 
Samtidig forberedes valget af rådgivermodel. Det er nødvendigt at tilknytte eksterne rådgivere til at bistå gennemførelses af udbud til valg af den gennemgående rådgiver.
 
Ligeledes skal eksterne rådgivere bistå i arbejdet med at udarbejde det nødvendige grundlag for Herning Kommunes arbejde med udarbejdelse af tillæg til kommuneplan og lokalplan for området ved Gødstrup. Der har i den forbindelse været indledende drøftelser med Herning Kommune for at aftale rammerne for det kommende fælles planlægningsarbejde.
 
Regionsrådet vil primo 2010 blive forelagt en beslutningssag i forhold til valg af projektorganisation, rådgivermodel og tidsplan for det videre arbejde.
 
Der arbejdes samtidig videre med planlægningen af den akutte betjening i det nordvestjyske hjørne af regionen, for at imødekomme den utryghed der er i den del af befolkningen, som får særligt langt til det nye hospital i Gødstrup. Det sker i forlængelse af Regionsrådets tidligere drøftelser og tilbagemeldingen fra regeringens rådgivende udvalg den 6. oktober 2009.

Beslutning

Orienteringen om planlægningsarbejdet i forbindelse med Det nye hospital i Gødstrup blev taget til orientering.


Martin Merrild tilkendegav, at han fandt: ”at sagsfremstillingens 3. afsnit var en overfortolkning af Ekspertpanelets udtalelser om placeringen i Gødstrup”.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-60-73-1-09

61. Orientering om ansøgning om 11,75 mio. kr. til ombygning af almenpsykiatrisk sengeafsnit til retspsykiatrisk sengeafsnit sendt til regeringspulje til modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien

Resume

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udsendte den 17. september 2009 indkaldelsesskrivelse for ansøgninger til puljen til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Af indkaldelsesskrivelsen fremgår, at Region Midtjylland ikke kan søge midler fra puljen på 200 mio. kr. til en fortsat udbygning af enestuer i psykiatrien, da Region Midtjylland har fuld dækning af enestuer. Det fremgår også af indkaldelsesskrivelsen, at Region Midtjylland kan søge om 11,75 mio. kr. af de 50 mio. kr., der er afsat til forbedringer i retspsykiatrien. Ansøgningsfristen var sat til den 12. oktober 2009, hvorfor direktionen har fremsendt ansøgningen under forbehold for Regionsrådets godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at det tages til efterretning, at der er søgt om 11,75 mio. kr. til omdannelse af et almenpsykiatrisk afsnit til et retspsykiatrisk afsnit.

 

Bente Nielsen, Anders Kühnau, Henrik Qvist og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I aftalen om regionernes økonomi for 2010 er der afsat 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. til fortsat udbygning af enestuer i psykiatrien. 50 mio. kr. målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien.

 

Af indkaldelsesskrivelsen fremgår, at Region Midtjylland ikke kan søge af puljen på 200 mio. kr., da regionen har fuld dækning af enestuer. Indkaldelsesskrivelsen er modtaget fredag den 18. september 2009. Det var ikke muligt at nå at udarbejde en kvalificeret ansøgning, der kunne forelægges forretningsudvalget, hvorfor direktionen fremsendte ansøgningen under forbehold for Regionsrådets godkendelse.

 

Regionsrådet behandlede den 19. august 2009 en statusrapport vedrørende Retspsykiatrien i Region Midtjylland. Regionsrådet tog rapporten til efterretning og godkendte, at de tiltag der kan gennemføres inden for det nuværende budget iværksættes. I rapporten er peget på en række anlægsprojekter. Et af dem er omlægning af et almenpsykiatrisk afsnit til et retspsykiatrisk afsnit. Baggrunden herfor er bl.a. den tværsnitsundersøgelse, der blev gennemført den 9. januar 2009. Undersøgelsen viste, at 58 ud af 97 retspsykiatriske patienter var indlagt i almenpsykiatrien. Pr. 1. november 2009 er der 49 patienter indlagt på almenpsykiatriske afdelinger, der venter på overflytning til retspsykiatrisk afdeling. Med udgangspunkt i denne anbefaling blev der afsendt en ansøgning til ministeriet, som vedlægges.

 

Når det ombyggede afsnit tages i brug som et retspsykiatrisk afsnit, vil det medføre en forøget driftsudgift på 4,5 mio. kr. årligt. Merudgiften skal indpasses i driftsbudgettet, idet der ikke via satspuljerne er forudsat midler hertil.

 

I følgeskrivelsen til ansøgningen gøres der opmærksom på en række andre anlægsprojekter inden for retspsykiatrien. Desuden påpeges, at en del af de enestuer, der er i Region Midtjylland, ikke har eget bad og toilet og derfor ikke lever op til 2009-standard.

 

Derudover henledes opmærksomheden på, at Region Midtjylland står overfor at skulle etablere 6 enestuer i forbindelse med bygningen af Psykiatriens hus i Silkeborg.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-15-2-76-20-07

62. Orientering om modsætningsforhold mellem EU's naturbeskyttelsespolitik og regionale udviklingspolitik

Resume

Med baggrund i EU's fuglebeskyttelses- og habitatbeskyttelsesdirektiver er der i bl.a. Danmark udpeget en række naturbeskyttelsesområder, hvor der samtidig er indført begrænsninger af mulighederne for at iværksætte udviklingsaktiviteter. Der er tale om områder, der ofte er hårdt ramt af globaliseringens påvirkninger. Med henblik på at skabe så gunstige vækstvilkår som muligt i disse områder har EU derfor som en del af fællesskabets regionale udviklingspolitik etableret strukturfonde, der støtter udviklingsaktiviteter i områderne.

 

Der er et modsætningsforhold mellem EU's naturbeskyttelsespolitik og regionale udviklingspolitik og manglende koordinering af specielt af den praktiske implementering af de to politikområder. Nordsø-Kommissionen har tilkendegivet, at et lokalt ejerskab til naturbeskyttelsespolitikken bør sikres via inddragelse af lokalbefolkningen og det lokale og regionale politiske niveau i en åben og struktureret proces, der skal sikre naturbeskyttelse under hensyntagen til økonomiske, sociale og kulturelle karakteristika i de beskyttede områder.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om modsætningsforholdet mellem EU’s naturbeskyttelsespolitik og regionale udviklingspolitik tages til efterretning, og

 

at sagen forelægges til drøftelse med kommunerne på det førstkommende kontaktudvalgsmøde.

 

Johannes Flensted Jensen, Aleksander Aagaard og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som medlem af Nordsø-Kommissionen og Østersø-Kommissionen har Region Midtjyllands repræsentanter i bestyrelserne – regionsrådsmedlem Harry Jensen (Nordsø-Kommissionen) og regionsrådsmedlem Poul Müller (Østersø-Kommissionen) - fulgt arbejdet for at sikre en åben dialog med lokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer ved implementeringen af EU's fuglebeskyttelses- og habitatbeskyttelsesdirektiver. De to beskyttelsesområder danner tilsammen Natura 2000 områderne, der er et netværk af beskyttede områder i EU.

 

Den danske stat har med baggrund i EU's fuglebeskyttelses- og habitatbeskyttelsesdirektiver udpeget en række Natura 2000 naturbeskyttelsesområder. Med henblik på at sikre den ønskede naturbeskyttelse er der samtidig indført begrænsninger af mulighederne for at iværksætte udviklingsaktiviteter i områderne.

 

En række Natura 2000 områder ligger langs de danske kyst- og fjordområder og dermed i de landdistrikter og yderområder, der er hårdest berørt af globaliseringens virkninger. Områderne er bl.a. ramt af stagnerende/faldende indbyggertal, manglende uddannelsestilbud og en traditionel erhvervsstruktur, der er specielt hårdt ramt af globaliseringens virkninger. Med henblik på at skabe så gunstige vilkår som muligt for vækst i disse områder har EU, som en del af fællesskabets regionaludviklingspolitik, etableret strukturfonde, der støtter initiativer til at skabe regional udvikling. Region Midtjylland modtager fra EU’s Regionalfond og Socialfond 72 mio. kr. årligt i perioden fra 2007-2013.

 

I Nordsø-Kommissionen og Østersø-Kommissionens arbejde med problemstillingen anerkendes værdien af - og behovet for naturbeskyttelse, og de udpegede områder ses som en styrke for såvel lokalbefolkningen som de lokale og regionale udviklingsmuligheder. Modsætningsforholdet opstår, når udpegningsprocessen tilsidesætter lokalbefolkningens økonomiske, sociale og kulturelle forudsætninger og ikke anerkender disse forudsætninger som valide parametre i udpegningsprocessen. Den manglende dialog ved udpegningen af naturbeskyttelsesområder sættes yderligere i perspektiv, når regionale myndigheder, med støtte fra EU's strukturfonde, gives i opdrag at sikre vækst i bl.a. de hårdest ramte yderområder. Ofte de samme områder, der er underlagt skærpede vilkår i forbindelse med, at de er udpegede til Natura 2000 områder.

 

Procedurerne for udpegning af beskyttede områder blev taget op af Nordsø-Kommissionens Fiskerigruppe i 2005, da indførelsen af lukkede områder til havs og udpegning af beskyttede arealer i de kystnære områder havde stor indflydelse på fiskeriet. Samme regelsæt og problemstillinger viste sig at være gældende for en række fuglebeskyttelses- og habitatområder, og Nordsø-Kommissionen gjorde opmærksom på problemstillingen via politiske resolutioner vedtaget af den årlige Generalforsamling og sendt til relevante politiske myndigheder på nationalt plan og i EU. I 2006 blev en tilsvarende resolution vedtaget af CPRM (sammenslutningen af Perifere og maritime regioner) på generalforsamlingen i Murcia.

 

På dansk grund iværksatte Ringkøbing Amt i 2005-2006 en række analyser af konsekvenserne af Natura 2000 udpegningerne og af det EU-regelgrundlag, der lå til grund for miljøministeriets procedurer og udpegninger. Parallelt med dette iværksatte Nordsø-Kommissionen en dialog med kolleger i EU og med Europa-Parlamentet om modsætningsforholdet mellem EU's naturbeskyttelsespolitik og EU's regionaludviklingspolitik.

 

I 2007 udmøntede denne dialog sig i, at Nordsø-Kommissionens Fiskerigruppe blev inviteret til at diskutere problemet med Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg. Regionsrådsmedlem Harry Jensen deltog som dansk repræsentant og næstformand i Fiskerigruppen i mødet, hvor en række regionale repræsentanter kunne bekræfte problemstillingen. Konklusionen på drøftelsen blev, at den daværende formand for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, Phillippe Morillon, på vegne af gruppen anerkendte og støttede Nordsø-kommissionens arbejde og lagde op til en fortsættelse af arbejdet, bl.a. ved en tilsvarende dialog med Europa-Parlamentets Miljøgruppe.

 

Som opfølgning på mødet blev Harry Jensen som repræsentant for Nordsø-kommissionen i april 2008 inviteret til et seminar afholdt af gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, der på daværende tidspunkt repræsenterede 89 medlemmer af Europa-Parlamentet. Seminaret havde titlen "Natura 2000 - an opportunity for or an obstacle to development." Blandt oplægsholderne var den daværende EU-Kommissær for miljøområdet, Stavros Dimas, og daværende EU-Kommissær for regional udvikling, Danuta Hübner. En række indlæg fra EU medlemslande gav praktiske eksempler på modsætningsforholdet mellem EU's miljøpoliti og EU's regionaludviklingspolitik.

 

Konklusionen fra seminaret var, at implementeringen og koordineringen af Natura 2000 i de enkelte lande var meget forskellig, og at modsætningsforholdet mellem miljø- og regionaludviklingspolitikken i stort omfang kunne henføres til den nationale implementering af EU's direktiver. Dette blev tydeliggjort i indlæg fra Beskidy, Polen og Starosta, Slovakiet. På den polske side var der stort set blokeret for en fortsat udvikling af et vigtigt skiturismeområde, efter at Natura 2000 områderne var udpeget i Polen, hvorimod man på den slovakiske side af samme bjerg - også et Natura 2000 område - ikke på samme vis blev mødt af forhindringer, når udviklingsplaner for natur- og skiturisme blev fremlagt. Som det blev fremlagt på mødet af de regionale myndigheder, var der ikke i Polen tradition for dialog fra de nationale Natura 2000-ansvarlige myndigheder, der anlagde en meget rigid fortolkning af EU-direktiverne. I Slovakiet var lokale og regionale myndigheder derimod en naturlig del af udpegningsprocessen af Natura 2000 områderne, og implementeringen af direktiverne skete under hensyntagen til de økonomiske, sociale og kulturelle karakteristika for det berørte område.

 

Bedømt ud fra de hidtidige erfaringer, vil det videre forløb omfatte dels et EU forløb og dels et nationalt forløb, hvor lokale og regionale aktører med udgangspunkt i de positive erfaringer fra andre EU lande kan søge at ændre processen vedrørende udpegning af Natura 2000 områder. CPMR samt Nordsø- og Østersø-Kommissionerne vil forsøge at bevare og udbygge de gode relationer til det nyvalgte Europa-Parlament og til Regionsudvalget og vil gennem de tætte relationer til EU-Kommissionen fastholde fokus på problemstillingen. Nærhedsprincippet taler for en beslutningsproces, der involverer det lokale og regionale folkevalgte niveau, og de nævnte EU-institutioner formodes grundlæggende at støtte en implementering af EU's miljøpolitik, der baserer sig på et lokalt og regionalt ejerskab til de politiske målsætninger.

 

De to kommissioners arbejde for en åben og dialogbaseret udpegningsproces har ikke til hensigt at søge at reducere eller svække den generelle miljøbeskyttelsespolitik, men skal sikre et lokalt og regionalt ejerskab til politikken, samt sikre en balance mellem hensynet til befolkningen i de berørte områder og den nødvendige beskyttelse af naturen. For Regionsrådet vil en mere åben udpegnings- og evalueringsproces for natura 2000 områderne kunne være en naturlig del af samarbejdet om den regionale udviklingsplan og finansieringen af udviklingsaktiviteter i områderne. På samme vis vil Vækstforum bedre kunne sikre en optimal og bæredygtig anvendelse af de regionale udviklingsmidler, der stilles til rådighed af EU's regional- og socialfond.



Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-30-76-30-09

63. Orientering om uddannelsesprojekter, der modtager udviklingsstøtte fra Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet har siden maj 2007 bevilget sammenlagt 68,8 mio. kr. i udviklingsstøtte til 79 projekter på uddannelsesområdet. Status for de 79 projekter er ultimo oktober 2009, at 26 projekter er afsluttede, 45 projekter er stadig i gang, mens 8 projekter er udsat eller afbrudt. De afsluttede projekter har resulteret i en række nye uddannelsestilbud og initiativer.

 

Region Midtjylland har positive erfaringer med udviklingsprojekterne, der bl.a. har medført et konstruktivt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner i regionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om uddannelsesprojekter, der modtager udviklingsstøtte fra Region Midtjylland, tages til orientering.


Johannes Flensted-Jensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

 

Siden maj 2007 har Regionsrådet bevilget sammenlagt 68,8 mio. kr. i udviklingstilskud til 79 projekter. På nuværende tidspunkt, ultimo oktober 2009, er 26 projekter afsluttede, 45 projekter er under gennemførelse, mens 8 projekter er enten udsat eller afbrudt. For en oversigt over bevillingerne fordelt på år henvises til en anden sag på dagsordenen.

 

Der vedlægges et bilag med en kort beskrivelse af projekterne, inddelt i de tre nævnte kategorier.

 

For alle projekter er det overordnede formål, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og en lang række af projekterne har desuden som formål, at endnu flere skal gennemføre en videregående uddannelse.

 

Der har siden 2007 været en bevægelse i projektansøgningernes karakter med et mønster, der peger i retning af:

  • Fra kortvarige projekter til flerårige projekter

  • Fra institutionsprojekter til tværinstitutionelle projekter

  • Fra institutionsprojekter til projekter med involvering af virksomheder

  • Fra evaluering af projekter til etablering af følgeforskning.

Afbrudte projekter 

Som nævnt er 8 projekter enten udsat eller afbrudt. Ét projekt - "Sport and education Danmark" - er afbrudt før tid på grund af strukturelle problemer i organisationen. To projekter - "Infod" og "Skolens eget lydunivers" - har endnu ikke den eksterne medfinansiering på plads. De sidste fem projekter er ikke sat i gang, da der ikke har været tilstrækkeligt med elever/studerende til at oprette klasser eller hold.

  

Resultater af afsluttede projekter
I det følgende fremhæves kort eksempler på resultater af afsluttede projekter:

  •  Udvikling af kombinationsforløb mellem produktionsskoler og erhvervsuddannelser i Århus.

  • Etablering af psykologordning ved de gymnasiale uddannelser i Grenaa.

  • Udvikling af et koncept for arbejdet med innovation og iværksætteri på både HHX- og HTX-uddannelsen ved Mercantec i Viborg. I løbet af forsøgsperioden er det også lykkedes at få sekretariatsfunktionen i Young Entreprise til Viborg. Udbredelsen af arbejdet med innovative metoder og teknikker har ført til en samarbejdsaftale med HIH-AaU om et kursusforløb for underviserne i HHX og HTX.

  • Udvikling af iværksættervæksthusmiljø ved 3D uddannelsen ved Djurslands Erhvervsskole i Grenaa. Uddannelsen tiltrækker unge fra hele landet (pt. i alt 150 unge hvor kun ca. 10 % kommer fra nærområdet). Projektet har resulteret i, at der er startet fire nye 3D- og it virksomheder i Grenaa, hvoraf to er nået så langt, at de har ansat lærlinge fra 3D uddannelsen.

  • Etablering af 3-årig HF-klasse for autister på Herning HF & VUC. I august 2008 startede i alt 9 elever på det 3-årige HF og flere var på venteliste. Tilbuddet fortsætter nu uden støtte. I august 2009 har 6 elever påbegyndt uddannelsen med økonomisk støtte fra bopælskommunerne.

  • Virksomhedspraktik i et projekt med deltagelse af IT-virksomheder og gymnasierne i Langkær og Struer. Efter projektet havde 40 % af eleverne ændret overvejelser om videregående uddannelse og var langt mere positive overfor naturvidenskabelige fag.

  • Udvikling af en ny 3-årig HF-uddannelse med kreativt fokus i et samarbejde mellem Viborg Gymnasium og HF og The Animation Workshop. Uddannelsen er godkendt af Undervisningsministeriet og er endvidere blevet SU-berettiget i 3 år. Der var 46 ansøgere fra hele landet til studieretningen, der har plads til 28 studerende.

  • Projekt "Erhvervsuddannelse uden frafald" i Horsens har medført et meget tættere netværk og samarbejde mellem erhvervsskolerne, produktionsskolerne og UU i Horsens-Hedensted.

  • Projektet "Brobygning fra AVU til HF" ved VUC i Århus optog 32 elever. Heraf gennemførte 25. Af disse er 19 fortsat på HF eller andre fag på AVU. Brobygningsforløbet er nu en del af udbuddet på VUC i Århus.

 

Region Midtjylland har positive erfaringer med udviklingsprojekterne. I arbejdet med udviklingsprojekterne er der således udviklet et konstruktivt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland (alle VUC'erne, alle gymnasierne, alle erhvervsskolerne, Via University College, Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen, Aarhus Universitet), hvor regionen har haft en "katalysatorrolle", der bl.a. har resulteret i nye kontakter mellem uddannelsesinstitutioner på tværs af tidligere samarbejdsrelationer. Regionen fungerer endvidere som sparringspartner, kontaktformidler, netværksfacilitator, videnformidler osv.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henrik Qvist, Aleksander Aagaard, Alice Espeholt, Kate Runge og Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.