Regionsrådsmedlem Birgit Jonassen har meddelt, at hun af helbredsmæssige årsager vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af Regionsrådet fra den 13. februar 2008 og mindst 6 uger frem. Dansk Folkepartis 1. stedfortræder, Kaare Grand Graversen, som var indkaldt til mødet i Regionsrådet den 20. februar 2008, har meldt forfald. Ove Kent Jørgensen er herefter som 2. stedfortræder indkaldt til mødet i Regionsrådet den 20. februar 2008.

Regionsrådsmedlem Birgit Jonassen (O) har meddelt, at hun af helbredsmæssige årsager vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af Regionsrådet fra den 13. februar 2008 og mindst 6 uger frem.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommunernes styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen gælder også for regionsrådene.

Kaare Grand Graversen, Brandevej 11, Grættrup, 8766 Nørre Snede, er i valgbogen fra regionsrådsvalget den 15. november 2005 anført som 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste. Kaare Grand Graversen var derfor indkaldt til mødet i Regionsrådet den 20. februar 2008.

Kaare Grand Graversen har den 11. februar 2008 meddelt, at han af arbejdsmæssige årsager er forhindret i at indtræde i Regionsrådet i denne valgperiode.

Ove Kent Jørgensen, Teglbrændervej 26, 8800 Viborg, er i valgbogen anført som 2. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste. Ove Kent Jørgensen er derfor indkaldt til mødet i Regionsrådet den 20. februar 2008 i stedet for Kaare Grand Graversen.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i Regionsrådet er til stede.

Når det ordinære medlem af Regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af Regionsrådet.

For så vidt angår Birgit Jonassens udvalgsposter besættes disse i perioden efter beslutning i valggruppen, jf. styrelseslovens § 28, stk. 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlemmerne Tove Videbæk og Ulla Fasting har anmodet om, at Regionsrådets tidligere beslutning om ikke at yde refusion af udgiften til hjemtransport af afdøde fra sygehus, genbehandles. Regionsrådet har på den baggrund bedt administrationen om at belyse forholdene i sagen nærmere, herunder de faktiske forhold og den sociale lovgivning, inden en ny politisk drøftelse.

På baggrund af indstilling fra Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 besluttede Regionsrådet på mødet den 24. oktober 2007 at anmode administrationen om en nærmere belysning af forholdene vedrørende hjemtransport af afdøde, herunder omfanget samt om den sociale lovgivning dækker det.

Sagen blev drøftet i Forretningsudvalget på baggrund af en henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Tove Videbæk og Ulla Fasting. Det hedder i henvendelsen: "Hvis en patient, som af et regionssygehus/en læge i regionen sendes til behandling på et sygehus, fordi behandling kun kan foregå på dette sygehus, dør, bør denne patient kunne transporteres hjem fra sygehus på det offentliges regning. Den pågældende patient har som sådan ikke haft noget valg."

På Forretningsudvalgets møde den 4. december 2007 blev sagen udsat med henblik på en yderligere belysning af det mulige omfang.

Hidtidig praksis

I amternes tid var praksis på området forskellig. I det tidligere Ringkjøbing Amt var praksis, at amtet betalte hjemtransporten i de tilfælde, hvor det havde været nødvendigt at visitere patienten til et udenamtssygehus af behandlingsmæssige årsager. Bedemanden kunne rette henvendelse til amtet og få refunderet udgiften til hjemtransport. I de øvrige amter, der nu indgår i Region Midtjylland var praksis, at der ikke blev ydet refusion. Her afholdtes udgiften af boet.

Med henblik på fælles praksis for Region Midtjylland besluttede Regionsrådet på mødet den 27. februar 2007, at der skulle ske en harmonisering, således at der ikke ydes refusion.

Lovgivning

Jf. vejledende udtalelse i 1995 fra Sundhedsministeriet gælder sundhedslovens bestemmelser ikke for døde personer. Daværende Sundhedsminister Carsten Koch fremførte i et svar i Folketinget af 8. juni 1999, at "udgifter i forbindelse med hjemtransport af afdøde påhviler boet efter afdøde som en del af begravelsesomkostningerne", og ellers er der "mulighed for at søge kommunen om hjælp til dækning af udgiften efter den sociale lovgivning". Ministeriet har i februar 2007 oplyst, at reguleringen betragtes som 'minimumsregler'.  Og ovennævnte fortolkning er bekræftet af Sundhedsministeriet, som fortfarende gældende.

Vedrørende eventuel kommunal refusion kan der efter kontakt med udvalgte kommuner i februar 2007 konkluderes, at en sådan refusion i givet fald behandles efter reglerne om begravelseshjælp, hvor den afdødes/ansøgers økonomi vurderes.

Omfang

For så vidt angår den omtalte praksis i det tidligere Ringkjøbing Amt, er der indhentet oplysninger fra den medarbejder, der senest administrerede ordningen. Ordningen baserede sig på og var afledt af en ældre sundhedsudvalgsbeslutning, og blev i praksis administreret af denne medarbejder i sundhedsforvaltningen. Den pågældende har oplyst, at der skulle være tale om en sygehusvisiteret patient fra et sygehus i amtet til et udenamtsligt sygehus, hvor den pågældende så var afgået ved døden. Typisk var der tale om lands- eller landsdelsfunktioner; men ikke altid. Ofte var der tale om et sygehus i Århus; men ikke altid. Det var endvidere op til bedemændene at ansøge om refusion af udgiften. I praksis skete der normalt dét, at en bedemand ringede til den pågældende medarbejder vedrørende en hjemtransport af afdød, hvorefter der blev truffet en beslutning om ja/nej til refusion fra sag til sag. Den pågældende oplyser, at der næppe kan være tvivl om, at bedemændene ikke altid fik søgt refusion, selv om det ville kunne være opnået. Det oplyses, at der blev bevilget refusion i 2-3 tilfælde pr. måned. Den skønnede årlige udgift lå i størrelsesordenen ca. 70.000-75.000 kr. Der var ikke et selvstændigt budget til formålet.

Hvis forudsætningerne, administrationen og bedemændenes ageren i det tidligere Ringkjøbing Amt kunne lægges til grund for en teknisk fremskrivning til et skøn for Region Midtjylland, ville den samlede årlige udgift måske være i størrelsesordenen ca. 200.000-250.000 kr. (Kun relativt få borgere i det tidligere Århus Amt blev visiteret udenamts).

Såfremt der besluttes en refusionsordning for Region Midtjylland, skal kriterierne imidlertid være præcise og alment kendte. Det drejer sig således bl.a. om, at fastslå:

- målgruppen

- hvilke kriterier skal gælde ved hjemtransport af en afdød fra hospital

     - til nærmeste hospital,

     - til kapel (eller andet steds),

- hvilke hospitaler betaler man for hjemtransport fra

     - kun fra lands- og landsdelssygehus, 

     - fra hospitaler med over 50 km. afstand,

     - eller en helt tredje afgrænsning,

 etc. 

Der er indhentet oplysninger om antallet af afdøde borgere med bopæl i Region Midtjylland, som er døde på hospital og hospice i Danmark i de første 6 måneder af 2007. Der er tale om såkaldte afsluttede (patient-) forløb, hvor personen har været indlagt inden dødens indtræden. For at anskueliggøre det forventede årlige omfang, er tallene mekanisk fremskrevet til forventede helårstal. Der skelnes mellem dødsfald på hospitaler og hospice i Region Midtjylland og hospitaler og hospice i det øvrige Danmark. Udvælgelse af forløb, hvor der f.eks. er sket viderevisitation fra én hospitalsafdeling til en anden - herunder mellem hospitaler i Region Midtjylland, hvor den pågældende efterfølgende er død, vil kræve analyse af de enkelte patientforløb.

Det samlede antal afdøde på hospital og hospice i 2007 jf. ovenstående kriterier er 4.808 heraf 244 på hospice. På hospitaler og hospice uden for Region Midtjylland er tallene henholdsvis 188 og 44. Af disse i alt 232 dødsfald kan de 176 henføres til hospitaler eller hospice i Region Syddanmark, heraf de 142 på hospital eller hospice i Vejle.

Omkostninger ved hjemtransport af afdøde vil variere efter de besluttede kriterier og dermed antallet af transporter samt i forhold til bedemændenes takster og takststrukturer. For nærværende gøres den kalkulatoriske forudsætning, at den gennemsnitlige udgift per hjemtransport er 2.500 kr. Ved 232 hjemtransporter vil den årlige udgift således blive 580.000 kr. Ved hjemtransport af alle 4.808 afdøde vil den årlige udgift være ca. 12 mio. kr.

En refusionsordning vil belaste regionens budget og vil skulle tilvejebringes ved en budgetmæssig omprioritering.

Regionsrådet vedtog,

at den tidligere beslutning fastholdes, og

at sagen oversendes til Danske Regioner med henblik på at få en præcisering af reglerne.

Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre stemte imod det første "at".

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet er på mødet den 22. august 2007 blevet orienteret om presserende anlægsopgaver på det somatiske område. For Hospitalsenheden Vest er der to områder, som er presserende. Det er renovering af Hæmatologisk dagafsnit og Lungemedicinsk dagafsnit. Arbejdstilsynet har konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer i de to områder. Hvis Hospitalsenheden Vest ikke iværksætter tiltag til forbedringer vil der blive udstedt påbud. Det foreslås givet en anlægsbevilling på 7,460 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest til forbedring af arbejdsmiljøforholdene på Hæmatologisk Dagsafsnit og Lungemedicinsk Dagafsnit på Regionshospitalet Holstebro.

Problemstilling

Regionsrådet er på mødet den 22. august 2007 blevet orienteret om presserende anlægsopgaver på det somatiske område. For Hospitalsenheden Vest er der to områder, som er presserende. Det er renovering af Hæmatologisk dagafsnit og Lungemedicinsk Dagafsnit. I Hæmatologisk Dagafsnit behandles patienter med blodsygdomme som f.eks. blodkræft. I Lungemedicinsk Dagafsnit behandles patienter med lungesygdomme f.eks. kol.patienter patienter med lungebetændelse. Arbejdstilsynet har konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer i de to dagafsnit, og det er hospitalsledelsens opfattelse, at hvis Hospitalsenheden Vest ikke iværksætter de velbegrundede tiltag til forbedringer, vil der blive udstedt påbud. Forholdene for Lungemedicinsk dagafsnit er løst ved at flytte funktionen ud i den pavillon, som er opstillet på Regionshospitalet Holstebro i forbindelse med renovering af Urologisk afdeling og Dialyseafsnittet. 

De fysiske rammer på Regionshospitalet Holstebro er anvendt fuldt ud. Derfor har Hospitalsenheden Vest forlænget lejemålet af pavillonen anvendt i forbindelse med renoveringen af Urologisk Afdeling og Dialyseafsnittet, så pavillonen fortsat kan anvendes. Hæmatologisk Dagafsnit skal sammen med Lungemedicinsk Dagsafsnit anvende pavillonen i den periode, hvor afdelingen renoveres. 

Tabel 1: Oversigt over omkostninger til renovering/nybyggeri

Arbejdstilsynet

De forhold, som Arbejdstilsynet har påpeget, er ringe pladsforhold, ringe muligheder for dagslys samt støj og trækproblemer. Hæmatologisk dagafsnit er placeret i bygning 14 etage 01 umiddelbart ved siden af hovedindgang og forhal. Afsnittet er delt af en hovedfærdselsvej til andre afdelinger på hospitalet. Afsnittet har kontorer og behandlingsrum på begge sider af denne hovedfærdselsvej. Det betyder, at der er meget støj og uro. De rum, som ligger ind mod hospitalets midte, har ikke dagslys. Det er blandt andet undersøgelses- og behandlingsrum samt kontor for afdelingssygeplejerske. (se vedlagte rapport fra Arbejdstilsynet ).

Løsning

Arbejdstilsynet er i brev af 9. maj 2007 orienteret om, hvordan problemerne med arbejdsmiljøet forventes løst. Afdelingens nuværende areal er på ca. 470 m2. Der er udarbejdet forslag til bygningsændringer, som tilgodeser de arbejdsmiljøproblemer, der er i afdelingen (se vedlagte tegning over afdelingen). Afdelingens areal udvides med ca. 100 m2. Heraf er ca. 60 m2 nybyggeri. Hovedfærdselsvejen flyttes, så afsnittet bliver samlet. De rum, som placeres ind mod hospitalets midte uden dagslys er blandt andet medicinrum, toiletter, skyllerum og venteareal. Behandlerrum, konsultationsrum, vagtrum og kontorer placeres, så der er direkte dagslys.

Byggeprojekt

For nybyggeri af ca. 60 m2 er der regnet med en udgift på 15.000 kr. pr. m2. For ombygning af ca. 40 m2 regnes der med en pris på knap 9.500 kr. pr. m2. De samlede omkostninger til renovering og nybyggeri beløber sig til 7,460 mio. kr.

Tidsplan og udbudsform

Umiddelbart efter Regionsrådet godkendelse i februar 2008 udarbejdes der hovedprojekt, som danner grundlag for offentlig udbud. Projektet forventes afsluttet oktober/november 2008.

Finansiering

Det indstilles, at der tildeles Hospitalsenheden Vest en anlægsbevilling på 7,460 mio. kr. (indeks 122,3) og, at rådighedsbeløbet i 2008 på 7,460 mio. kr. (indeks 122,3) finansieres af den på investeringsoversigten afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008.

Inden regionsrådsmødet var fælles reserven for 2008 på 45.876 mio. kr. Godkendes de anlægsprojekter af Forretningsudvalget, der forelægges på dette forretningsudvalgsmøde, vil den afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008 være på 20.017 mio. kr. Det bemærkes, at hvis regionen får godkendt lånedispensationen for Stråleterapienheden i Herning vil denne pulje kunne øges med 95,8 mio. kr. i 2008. Dermed vil regionen kunne imødekomme en række andre af de presserende anlægsprojekter, der fremgår af oversigten over presserende anlægsprojekter på det somatiske område, der blev præsenteret for Regionsrådet den 22. august 2007. 

Tabel 2. Bevillingsmæssige ændringer, der følger af forslaget (i 1.000 kr.)

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Osteoporoseklinikken og Analfysiologisk Laboratorium er placeret i en pavillon på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. Pavillonen er i en tilstand, hvor hospitalet egne rådgivere og eksterne rådgivere ikke vurderer det muligt at foretage en genopretning. Både vægge, vinduer, tag og ovenlys er under stærk nedbrydning, hvilket er til stor gene for ansatte, patienter og pårørende. Det er derfor nødvendigt at opføre en anden pavillon snarest muligt. Nybyggeriet af pavillonen står på listen over presserende anlægsprojekter, som Regionsrådet fik forelagt på regionsrådsmødet den 22. august 2007. Det nærværende projekt er udarbejdet under hensyntagen til et andet projekt vedrørende nyt sengeafsnit og ambulatorium til stamcelletransplantation, der blev vedtaget på Regionsrådsmødet den 22. august 2007 samt ekstra lokaler for Kirurgisk endokrin Klinik, der er søgt finansieret igennem midler til akutkræft. På den baggrund indstilles det, at der tildeles Århus Universitetshospital, Århus Sygehus en anlægsbevilling på 13.003.350 kr. (indeks 122,3), og at rådighedsbeløbet i 2008 på 13.003.350 kr. (indeks 122,3) finansieres af den på investeringsoversigten afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008.

Osteoporoseklinikken og Analfysiologisk Laboratorium er placeret i en pavillon på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. Osteoporoseklinikken behandler for knogleskørhed og Analfysiologisk Laboratorium behandler blandt andet for inkontinens, forstoppelse og cancer i endetarmen.

Pavillonen er i en tilstand, hvor hospitalet egne rådgivere og eksterne rådgivere ikke vurderer det muligt at foretage en genopretning. Både vægge, vinduer, tag og ovenlys er under stærk nedbrydning, hvilket er til stor gene for ansatte, patienter og pårørende, idet det f.eks. regner ind, og der er fugtskader i træværket (se vedlagte vurdering af bygningens tilstand). Det er derfor nødvendigt at opføre en anden pavillon snarest muligt. Det skal nævnes, at nybyggeriet af pavillonen er på listen over presserende anlægsprojekter, som Regionsrådet fik forelagt på regionsmødet den 22. august 2007.

Der har tidligere været overvejelser om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at genopføre en ny pavillon på samme placering som den eksisterende pavillon. Projektet er imidlertid udarbejdet under hensyntagen til et andet projekt vedrørende nyt sengeafsnit og ambulatoriet til stamcelletransplantation, der blev vedtaget på Regionsrådsmødet den 22. august 2007 samt ekstra lokaler for Kirurgisk endokrin Klinik, der er søgt finansieret igennem midler til akutkræft. Valget af en samlet løsning løser samtidigt problematikken omkring genhusning eller lukning af afdelingerne i byggeperioden.

Kirurgisk endokrin Klinik er en del af Kræftplanen, og her igennem har Kirurgisk endokrin Klinik fået flere mammografiscreeninger og brystkræftoperationer. Det har betydet, at forudsætningerne for klinikken har ændret sig. Der er ikke mulighed for at udvide yderligere på den eksisterende afdeling.

Opførelse af en pavillon til Osteoporoseklinikken og Analfysiologisk Laboratorium samt allerede besluttet pavillon til stamcelletransplantationsprogrammet, kan hensigtsmæssigt ske som et samlet projekt blandt andet i forhold til den fysiske placering og sammenkædning af bygningerne på hospitalsmatriklen. For at undgå unødig forsinkelse i forbindelse med etablering af stamcelletransplantationsprogrammet, er der vigtigt, at det nærværende projekt igangsættes hurtigst muligt. Der er som nævnt allerede bevilget midler til ombygning af sengeafsnit og pavillon til stamcelletransplantationsprogrammet, og projekteringen pågår p.t. Den optimale løsning heraf vil dog være afhængig af om også pavillon 2 og 3 bygges, der skal rumme Analfysiologisk Laboratorium og lokaler, som skal rumme funktioner, der flyttes ud for at give plads til Osteoporoseklinikken i eksisterende byggeri.

Efter udflytning af Osteoporoseklinikken og Analfysiologisk Laboratorium fra den gamle pavillon skal denne nedrives. Det foreslås, at pladsen benyttes til placering af 32 tiltrængte p-pladser. Det vurderes, at det sandsynligvis også vil være et myndighedskrav, at der etableres flere parkeringspladser i forbindelse med projektet. Placering af pavillon 2 og 3 kræver desuden en omlægning af eksisterende brandvej. Udgifter til brandvej fordeles mellem stamcelletransplantationsprogrammet og nærværende projekt.

De samlede udgifter fremgår af nedenstående tabel:

 Tabel 1: Oversigt over byggeomkostninger

Alle tal er ekskl. moms og i indeks 122,3

Tidsplan

Projektering forventes påbegyndt umiddelbart efter godkendelse i Regionsrådet. Udbud skal ske hurtigst muligt for at imødekomme ønsket om en ibrugtagning af byggeriet af stamcelletransplantationsprogrammet ultimo november 2008.

Udbud

Der indbydes tre pavillonfirmaer i totalentreprise. Ingeniørarbejder udarbejdes af Ingeniørfirmaet Søren Jensen A/S.

Finansiering

Det indstilles, at der tildeles Århus Universitetshospital, Århus Sygehus en anlægsbevilling på 13.003.350 kr. (indeks 122,3) og, at rådighedsbeløbet i 2008 på 13.003.350 kr. (indeks 122,3) finansieres af den på investeringsoversigten afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008.

Inden regionsrådsmødet var fælles reserven for 2008 på 45.876 mio. kr. Godkendes de anlægsprojekter af Forretningsudvalget, der forelægges på dette forretningsudvalgsmøde, vil den afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008 være på 20.017 mio. kr. Det bemærkes, at hvis regionen får godkendt lånedispensationen for Stråleterapienheden i Herning vil denne pulje kunne øges med 95,8 mio. kr. i 2008. Dermed vil regionen kunne imødekomme en række andre af de presserende anlægsprojekter, der fremgår af oversigten over presserende anlægsprojekter på det somatiske område, som Regionsrådet fik præsenteret den 22. august 2007. 

Tabel 2: Bevillingsmæssige ændringer, der følger af forslaget (i 1.000 kr.)

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budgettet for Region Midtjylland er der afsat 257 mio. kr. på anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr m.v. Derudover følger det af aftalen den 18. januar 2008 mellem Danske Regioner og Regeringen, at Region Midtjyllands låneramme for 2008 udvides med 180 mio. kr., der anvendes til investeringer indenfor kræftområdet. Det foreslås, at der anvendes i alt 403,9 mio. kr. til generelle medicotekniske anskaffelser samt særlige anskaffelser inden for kræftområdet.

Formålet med at afsætte fælles puljer til indkøb af medicoteknisk udstyr er at sikre, at der tilvejebringes og anvendes midler på apparaturanskaffelser og at sikre koordinering af indkøbene hospitalerne imellem.

Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er i 2008 opdelt i tre puljer, som er nærmere beskrevet i vedlagte notat:

• Pulje 1 Pulje til indkøb af mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Medico Teknisk Afdeling får ansøgningsskemaer for de enkelte apparaturer og giver en medicoteknisk vurdering og et forslag til investeringer i det efterfølgende år. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

• Pulje 2 Pulje til enkelt investeringer på over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer. I 2008 foreslås det at færdiggøre udskiftningen af ældre anæstesiapparater og respiratorer. Dette betyder, at med investeringerne i 2008 vil Region Midtjylland have gennemført en gennemgribende opdatering og modernisering af anæstesiapparater på alle Region Midtjyllands hospitaler. Derudover påbegyndes i 2008 et nyt projekt med opgradering af sprøjtepumper på alle Regionens hospitaler. Der er reserveret 10 mio. kr. til uforudsete udgifter.

• Kræftpuljen Puljen anvendes til indkøb af apparatur med relevans for kræftbehandlingen. Den særskilte kræftpulje er opstået som følge af projektet for kræftbehandling uden ventetider. Den særskilte pulje til kræftapparatur sikrer fokus på apparaturindkøb, der understøtter arbejdet på kræftområdet. I 2008 vil kræftpuljen blandt andet sikre indkøb af 2 nye MR skannere, udskiftning af yderligere 2 MR skannere, indkøb af 2 nye CT skannere, udskiftning af en accelerator samt en del mindre apparaturanskaffelser, som er nødvendige for at gennemføre hurtig kræftbehandling.

Der vil blive fremlagt et samlet anlægsregnskab for hele bevillingen.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Planen for udvidelse og modernisering af Region Midtjyllands indsats på strålebehandlingsområdet er under udrulning i årene 2007-2010. Styregruppen, som har ansvar for at tilrettelægge denne proces, forelagde i februar 2007 Regionsrådet Rapport I, som beskrev initiativerne i 2007. Regionsrådet får nu forelagt Rapport II omfattende status over initiativerne i 2007, konkrete initiativer i 2008 og planerne for 2008-2010. Rapporten beskriver, at Strålecentret på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ikke opnåede den forventede produktion i 2007, hvorfor en del af den givne bevilling til udvidelse af hospitalets driftsbudget tilbageføres. Samtidig angiver rapporten behovet for tilførsel af driftsmidler i 2008 for at kunne fortsætte udrulningen af Stråleplanen. Endelig beskriver rapporten behovet for at købe strålekapacitet i andre regioner og i udlandet og iværksatte og planlagte udvidelser af den fysiske kapacitet i 2009 (Herning) og 2010 (Århus).

Den 8. februar 2006 blev Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland orienteret om Udskiftnings- og Implementeringsplan for Region Midtjylland på stråleområdet (Stråleplan) for perioden 2007-2013. Stråleplanen beskriver en betydelig udbygning af kapaciteten med henblik på, at Region Midtjylland kan efterkomme en kraftigt stigende efterspørgsel efter strålebehandling. Sundhedsstyrelsen godkendte den 19. december 2006 Stråleplanen.

Region Midtjylland nedsatte en styregruppe bestående af repræsentanter fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Hospitalsenhed Vest og Region Midtjyllands Sundhedsstab, som har ansvaret for at tilrettelægge en proces, der sikrer, at Stråleplanen gennemføres inden for de beskrevne tidsrammer.

På baggrund af Rapport I fra denne styregruppe besluttede Regionsrådet den 7. februar 2007 at realisere Stråleplanen for 2007 ved blandt andet at tilføre driftsbudgettet for AUH-Århus Sygehus 9,4 mio. kr. til øgede udgifter forbundet med realiseringen af Stråleplanen.

Styregruppen har nu udarbejdet den vedlagte  Rapport II, der indeholder en status over realiseringen af planerne for 2007, et forslag til realisering af planen for 2008 og en skitsering af den planlagte udvidelse af strålekapaciteten i perioden 2008-2010.

Status 2007

Produktionen i 2007 blev 33.000 behandlinger, det vil sige 4.700 færre behandlinger end forventet i Rapport I på grund af:

• usædvanligt mange opsigelser i sygeplejerskegruppen

• manglende produktion gennem ekstraarbejde - det har ikke været muligt at indgå aftaler om frivilligt ekstraarbejde inden for rammerne af de eksisterende aftaler i Region Midtjylland om Frivilligt Ekstra Arbejde - (FEA-aftaler)

• et usædvanligt lavt antal henvisninger umiddelbart efter sommerferien.

På grund af den lavere produktion tilbagefører Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 3 mio. kr. af den udvidede driftsbevilling på 9,4 mio. kr. jævnfør de lavere lønudgifter og den reducerede produktion.

Alle patienter har fået tilbud om behandling inden for fire uger i Århus, hos naboregioner eller i udlandet. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har på linje med andre strålecentre - og på baggrund af initiativerne på stråleområdet med sigte på at tilbyde behandling inden for fire uger - sendt et antal patienter med bryst- eller prostatakræft til behandling i udlandet. Det drejer sig i 2007 om 51 patienter. I lighed med tidligere år har et betydeligt antal patienter fra Region Midtjylland modtaget behandling på strålecentrene i Vejle og Aalborg. I kraft af disse omvisiteringer til andre regioner og udlandet er det lykkedes i løbet af 2007 at holde ventetiden under fire uger for andre patienter end patienter med bryst- eller prostatakræft. De omvisiterede patienter med bryst- eller prostatakræft har dermed også fået tilbud om strålebehandling inden for fire uger.

Den planlagte dublering af optaget til uddannelsen af strålesygeplejerske, som skal bemande den kommende større acceleratorkapacitet, kører som planlagt, dog med en mindre tilgang end ønsket. 

Det fremgår endvidere af status, at etableringen af nyt acceleratoranlæg på Regionshospitalet Herning følger planen med ibrugtagning af to nye acceleratorer den 1. maj 2009.

Plan 2008

Der er - jævnfør orientering på Regionsrådets møde den 15. maj 2007 om produktivitetsfremmende omlægninger på Strålecentret - taget en række produktivitetsfremmende initiativer, der sammen med nye initiativer i 2008 forventes at medføre, at målet om 6000 behandlinger pr. moderne accelerator kan nås i november 2008. I maj 2007 var forventningen, at det - udskudte - mål først ville kunne nås i 2009.

Indførelsen af accelererede patientforløb på kræftområdet vil virke hæmmende på produktiviteten, idet der vil være behov for en bufferkapacitet for til enhver tid at kunne honorere de tidsmæssige krav i de pakkeforløb, som vil blive udrullet på hele kræftområdet i løbet af 2008. Strålecentret er endnu forsigtig med at skønne over den nødvendige størrelse af denne bufferkapacitet, men skønner den til 10-25 %. Ud af denne bufferkapacitet er det vurderingen, at ca. 5 % ikke kan udnyttes af patienter på venteliste.

Samlet forventes produktionen i 2008 at udgøre 39.300 behandlinger (korrigeret for bufferkapacitet som følge af akut kræftbehandling) i forhold til forventningen i Rapport I om 46.700 behandlinger, jævnfør begrundelserne for den lavere produktion i 2007.

Initiativerne for at tiltrække ansøgere til stråleterapisygeplejerskeuddannelsen vil blive intensiveret ikke mindst i den vestlige del af regionen, hvorfra søgningen har været noget mindre end ønsket. Det fremgår også af rapporten, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus derudover vil intensivere rekrutteringen af allerede uddannede strålesygeplejersker fra både ind- og udland, og Stråleafdelingen vil generelt fokusere på at gøre afdelingen endnu mere attraktiv for de faggrupper, hvor der er rekrutteringsvanskeligheder.

Som følge af de nedjusterede produktionsforventninger og de dermed følgende lavere lønomkostninger og andre driftsudgifter er behovet for tilførsel af driftsmidler i 2008 reduceret til 18,6 mio. kr. mod forventningerne i Rapport I om 23,5 mio. kr.

Plan 2008-2010

Det fremgår af rapporten, at etableringen af strålesatellitten i Herning kører efter planen, og at to nye acceleratorer forventes at blive taget i brug maj 2009.

Det planlægges at fremrykke udskiftningen af to forældede acceleratorer til henholdsvis 2008 og 2009 med henblik på gennem en tidssvarende og ensartet apparaturpark at opnå en højere produktivitet.

Det fremgår af rapporten, at der fortsat vil være en underkapacitet på stråleområdet i Region Midtjylland, hvorfor et stort antal patienter fra regionen i de kommende to år vil skulle behandles på andre indenlandske og udenlandske hospitaler.

I Stråleplanen fremgår, at der i 2010 skal etableres yderligere to ekstra acceleratorer i Århus. Det fremgår af rapporten, at Århus Universitetshospital - Århus Sygehus har udarbejdet ideoplæg til placering af disse to plus de næste to planlagte acceleratorer i 2013 på Nørrebrogade, men placeringen har givet anledning til overvejelser i relation til etableringen af Det Nye Universitetshospital i Skejby. Direktionen har i samarbejde med gennemgående bygherrerådgiver iværksat en analyse af alternative forslag til placeringen af 4 nye acceleratorer.

Den Nationale Task Force har anmodet en ekspertgruppe om at udarbejde en ny vurdering af det fremtidige behov for strålebehandling i Danmark. Ekspertgruppen ventes at afslutte sit arbejde i foråret 2008. Direktionen vil på baggrund af denne nye vurdering anmode Styregruppen for implementering af Stråleplanen analysere, om den eksisterende Stråleplan gør det muligt for Region Midtjylland at blive selvforsynende på stråleområdet eller om der er behov for at revurdere Stråleplanen og vurdere mulighederne for en yderligere udvidelse af kapaciteten ved f. eks. at udvide strålesatellitten i Herning med den tredje accelerator, som byggeriet er forberedt til, og at etablere en femte accelerator i Århus.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner anbefaler Regionsrådet at medvirke til at bevilge Dansk Selskab for Patientsikkerhed følgende beløb:

1. 2 mio. kr. i 2008 fordelt efter bloktilskudsnøglen. For Region Midtjylland betyder det en bevilling i 2008 på 424.197,64 kr. 

2. 3 mio.kr. årligt i årene 2009-2011 ligeledes fordelt efter bloktilskudsnøglen. Heraf går 1 mio. til at sikre driften, og 2. mio. kr. går til projekter. For Region Midtjylland betyder det en årlig bevilling på 636.296,46 kr.

Hertil kommer, at Danske Regioner har besluttet at bevilge 1 mio. kr. af formuen til Dansk Selskab for Patientsikkerhed i 2008.

Begrundelsen for ovenstående er, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som bl.a. varetager aktiviteter omkring ”Lov om patientsikkerhed”, efter strukturreformen ikke længere får tilskud fra Amtsrådsforeningen og H:S.

Dertil kommer at ”Lov om patientsikkerhed” udvides væsentligt i 2008.

Baggrund:

Undersøgelser viser, at op imod hvert tiende dødsfald på hospitalerne kan forebygges, hvilket er baggrunden for, at Amtsrådsforeningen og H:S i 2001 sammen med en lang række interessenter på sundhedsområdet stiftede Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Selskabet har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med implementeringen af ”Lov om patientsikkerhed”. 

Denne lovgivning udvides i løbet af 2008, så praksissektoren, apotekerne og kommunerne fremover skal rapportere utilsigtede hændelser, ligesom patienter og pårørende tilbydes mulighed for at rapportere deres oplevelser. Hidtil har det kun været hospitalerne, der havde pligt til at indberette utilsigtede hændelser. Den øgede indberetning fra en bredere kreds vil betyde, regionerne får en større opgave med at uddrage læring og iværksætte tiltag, der forebygger patientskader. I den forbindelse vil Selskabet tage initiativer, der understøtter regionernes arbejde.

Økonomiske betingelser:

Hidtil har Amtsrådsforeningen og H:S betalt i alt 1 mio. kr. årligt til Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Denne finansiering er bortfaldet med strukturreformen.

Danske Regioner har på den baggrund besluttet:

1. At foreningen bevilger 1 mio. kr. af formuen til Dansk Selskab for Patientsikkerhed i 2008.

2. At anbefale regionerne, at de i 2008 bevilger 2 mio. kr. til Selskabet fordelt efter bloktilskudsnøglen. For Region Midtjylland betyder det en udgift i 2008 på 424.197,64 kr.

3. At anbefale regionerne, at de i årene 2009-2011 bevilliger 3 mio. kr. årligt, ligeledes fordelt efter bloktilskudsnøglen. Heraf går 1 mio. kr. til at sikre driften, og 2. mio. kr. går til projekter. For Region Midtjylland betyder det en årlig udgift på 636.296,46 kr.

Hvis Dansk Selskab for Patientsikkerhed får bevilget disse midler, er der tale om en væsentlig forøgelse af den hidtidige bevilling. Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt, at der sker en grundig prioritering af midlerne med vægt på de dokumenterede behov i klinikken.

Finansiering:

Det foreslås, at udgifterne i 2008 i givet fald finansieres over provenuet fra salget af KommuneForsikringsaktier. Udgifterne til bevillingen for 2009 -2011 foreslås drøftet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009.

Det skal bemærkes, at Forretningsudvalget til Regionsrådsmødet den 16. januar har indstillet, at det overvejes, at provenuet fra salget af KommuneForsikringsaktierne bruges til etablering af en fond til f.eks. kultur- og uddannelsesmæssige formål. Midlerne i en eventuel fond vil blive reduceret med det bevilgede beløb til Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 

Oversigt over: "Fordeling af regionernes bevilling til Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2008-2011 efter bloktilskudsnøglen” er vedlagt.

Danske Regioner anmoder regionerne om en tilbagemelding senest den 1. februar 2008.

Administrationen kan meddele, at Forretningsudvalgets beslutninger den 22. januar d.å. er meddelt Danske Regioner.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det blev på Regionsrådets møde den 12. december 2007 besluttet, at mammografiscreeningsprogrammet i Region Midtjylland implementeres over en toårig periode, og at kvinderne i aldersgruppen 50-69 år inviteres én gang til screening inden for de første to år. I punktet samt i vedlagte notat beskrives merudgifter til implementering af programmet i forhold til de bevillinger, som blev givet i forbindelse med behandlingen af punktet den 20. juni 2007, og der anvises finansiering. 

På Regionsrådsmødet den 12. december 2007 blev de drifts- og anlægsmæssige konsekvenser af indførelsen af mammografiscreening i Region Midtjylland over en toårig frem for en fireårig implementeringsperiode præsenteret for Regionsrådet. På denne baggrund vedtog Regionsrådet, at mammografiscreeningsprogrammet indføres over to år, idet alle 50-69 årige kvinder i Region Midtjylland inviteres til screening én gang inden for de første to år. Dette betyder, at der f.eks. skal indkaldes yderligere ca. 34.000 kvinder i 2008 til screening. Det blev endvidere som en del af beslutningen præciseret, at invitationerne rettes mod de kvinder i aldersgruppen, som ikke har fået en mammografiscreening inden for de seneste to år.

Det blev på Regionsrådsmødet den 12. december 2007 samtidig besluttet, at der skulle fremlægges en efterfølgende bevillingssag, som tager højde for de merudgifter, som en toårig screeningsperiode genererer. I det vedlagte notat af 28. januar 2008 om merudgifter ved mammografiscreening redegøres for de mere detaljerede drifts- og anlægsudgifter i forbindelse med en toårig implementering af mammografiscreeningsprogrammet med henblik på at anvise finansiering af udgifterne. Der er således tale om merudgifter i forhold til de bevillinger, som blev givet i forbindelse med behandlingen af punktet på Regionsrådets møde den 20. juni 2007, som baserede sig på en fireårig implementeringsperiode.

Beskrivelsen af merudgifterne i vedlagte notat baserer sig på hospitalernes vurdering af behandlingskapaciteten, og er desuden foretaget i lyset af kendskabet til Danske Regioners syvpunktsplan for kræftområdet. Dertil kommer forudsætningen om, at kvinderne får én invitation til mammografiscreening i 2008 og 2009.

Som det også var beskrevet i forbindelse med behandlingen af punktet på Regionsrådsmødet den 12. december 2007, er det nødvendigt at træffe en række foranstaltninger for at gennemføre et implementeringsprogram over to år. Der er således indgået aftale med Capio Diagnostik om at screene 25.000 kvinder med udgangspunkt i lejede lokaler på Regionshospitalet Kjellerup. Ligeledes fordres indgået aftaler med en række personalegrupper omkring udførelsen af frivilligt ekstraarbejde. Endelig vil der måske være behov for at indgå aftaler med udenlandske hospitaler om varetagelsen af en del af strålebehandlingen.

Som det fremgår af tabellerne i vedlagte notat, vil en toårig implementeringsperiode have størst betydning for aktiviteten og udgifterne (især driftsudgifterne) i årene 2008 og 2009. Dette kan forklares med, at implementeringen af et screeningsprogram betyder, at der i første screeningsrunde vil blive påvist et større antal sygdomstilfælde, end der vil i de efterfølgende screeningsrunder. Samtidig indebærer screening under alle omstændigheder et større antal konstaterede tilfælde af brystkræft i forhold til før screening.

De oprindelige driftsudgifter i 2008 ved en ændret implementeringsperiode fra 4 år til 2 år, som blev beskrevet i forbindelse med behandling af punktet d. 12. december 2007, udgjorde 90 mio. kr. Som det fremgår af vedlagte notat udgør de samlede driftsmæssige merudgifter ca. 57 mio. kr. i 2008.

Ændringen skyldes for det første en besparelse i forbindelse med udlicitering af screening og billedgranskning som i punktet d. 12. december 2007 var budgetsat til 28 mio. kr., men hvor udgiften efter indgået kontrakt bliver ca. 13 mio. kr.

For det andet er der i opgørelsen af driftsudgifterne fratrukket udgifterne til strålebehandling i Region Midtjylland på 7,5 mio. kr., idet denne udgift indgår som en del af punktet om stråleplan.

For det tredje vurderes at de samlede udgifter til afledt aktivitet i 2008 (kirurgisk, onkologisk mv.) vil udgøre 40 mio. kr. (fratrukket udgift til strålebehandling) frem for 60 mio. kr. som følge af beslutningen på det seneste Regionsrådsmøde, om at kvinderne i Region Midtjylland inviteres én gang til screening inden for de første to år.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I landsoverenskomsten for almen lægegerning fremgår, at samarbejdsudvalget skal udarbejde en plan for almen praksis. Praksisplanen skal bl.a. forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger.

Den del af praksisplanen, der vedrører rekruttering og fastholdelse, blev vedtaget på møde i samarbejdsudvalget den 6. november 2007.

Parallelt med rekrutterings- og fastholdelsesplanen er udarbejdet et strategipapir for sikring af borgernes lægedækning i almen praksis herunder rekruttering og fastholdelse.

I landsoverenskomsten for almen lægegerning fremgår, at samarbejdsudvalget skal udarbejde en plan for almen praksis. Praksisplanen skal udarbejdes med henblik på at sikre en rimelig lægedækning, herunder at praksissektoren udvikles under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger. Planen udarbejdes som minimum hvert fjerde år.

I praksisplanen skal der forholdes til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. Den del af praksisplanen, der vedrører rekruttering og fastholdelse, tages op til fornyet vurdering i samarbejdsudvalget en gang om året.

Praksisplanen skal sikre, at samarbejdsudvalget i god tid identificerer de områder, hvor der kan forventes at opstå lægemangel og planen skal indeholde redskaber til at modvirke mangler i lægedækningen.

Samarbejdsudvalget på almen læge området har på møde den 6. november 2007 vedtaget den del af praksisplanen, som vedrører rekruttering og fastholdelse.

I den vedlagte rekrutterings- og fastholdelsesplan  anføres det, at der er 853 praktiserende læger i Region Midtjylland. Cirka 70% af lægerne i regionen er 50 år eller derover og ca. 24% af lægerne er 60 år eller mere.

For at samle information til brug for tilrettelæggelse af rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen udsendte arbejdsgruppen i marts 2007 en spørgeskemaundersøgelse til de praktiserende læger i regionen. Svarprocenten var på 82,5%.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt de praktiserende læger i Region Midtjylland viser, at den gennemsnitlige alder ved tidligste angivelse for praksisophør er 62 år. Såfremt alle læger i regionen ophører som 62-årige, vil der over de næste fem år mangle i alt 142 læger. Det svarer til, at 227.200 borgere i Region Midtjylland vil stå uden læge. Manglen på læger er over årene fordelt på følgende måde:

Fortsætter lægerne derimod til de er 65 år, vil der de næste fem år mangle 30 læger. Det svarer til, at 48.000 borgere vil mangle en læge. Manglen på læger er over årene fordelt på følgende måde:

Lægernes tilbagetrækningsalder er således af afgørende betydning i forhold til sikringen af den fremtidige lægedækning i Region Midtjylland. Et vigtigt redskab i indsatsen er derfor at sikre at de praktiserende læger bliver i praksis i flere år.

I planen er der anvist en række anbefalinger, som vil guide samarbejdsudvalgets indsats på området de kommende år. En række initiativer er allerede iværksat og flere vil blive iværksat i den kommende tid.

Samarbejdsudvalget i Region Midtjylland vil i den sammenhæng arbejde for en generel strukturudvikling af almen praksis med sigte på at fremme bæredygtige praksis i regionen i fremtiden. Dette ikke mindst i geografiske områder, hvor det nu eller i en nærmere fremtid må forventes at blive vanskeligt at rekruttere læger.

Rekrutterings- og fastholdelsesplanen identificerer endelig i hvilke lokalområder, der imødeses de største udfordringer. Disse kan på kommuneniveau sammenfattes til: Ringkøbing-Skjern Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune, Ikast-Brande Kommune, Randers Kommune, Horsens Kommune, Samsø Kommune, Norddjurs kommune og Syddjurs kommune.

Ikke mindst i områderne med de største udfordringer vil Region Midtjylland have behov for dels at kunne handle hurtigt, offensivt og proaktivt. Dels vil der være behov for at rammerne for interventionerne er veldefinerede.

Administrationen har derfor parallelt med plan for rekruttering og fastholdelse udarbejdet et strategipapir for sikring af borgernes lægedækning i almen praksis herunder rekruttering og fastholdelse.

Strategipapiret beskriver bl.a., hvad der er Region Midtjyllands ambitionsniveau for etablering af en bæredygtig praksisstruktur, ligesom det beskrives,  hvordan og under hvilke forudsætninger Region Midtjylland kan bistå i strukturudviklingen via facilitering, støtte til praksispersonale i overgangssituationer samt erhvervelse / etablering af praksislokaler.

Strategipapiret har ikke været drøftet med de praktiserende læger i regionen. Det foreslås at strategipapiret anvendes som et administrativt og politisk grundlag for det videre arbejde i Samarbejdsudvalget. Det foreslås samtidig, at i tilfælde, hvor eventuelle sagsforløb fører til løsningsmodeller, som ligger udover administrationens mandat, skal de konkrete sager forelægges til politisk behandling.    

Regionsrådet i Region Midtjylland vil blive orienteret om udviklingen på området og vil blive forelagt konkrete sager, hvis der er grundlag herfor.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ultimo november 2007 er Region Midtjylland blevet kontaktet af Danske Regioner vedrørende nedsættelse af 26 nye ydernumre. Dette er en følge af, at det i økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2008 blev aftalt, at praktiserende læger skal have mulighed for at henvise personer med lette og moderate depressioner til psykologbehandling.

På baggrund heraf skal Region Midtjylland have klargjort, hvor i regionen ydernumrene geografisk skal placeres. I forbindelse med den geografiske placering af 26 ydernumre til psykologer har administrationen analyseret den demografiske fordeling af eksisterende psykologkapacitet samt forsøgt at estimere eventuelle geografiske forskelle i behov.

Samarbejdsudvalget på psykologområdet har drøftet fordelingen. Det anbefales, at de 26 nye psykolog ydernumre fordeles i overensstemmelse med samarbejdsudvalgets tilkendegivelse.

Danske Regioner har orienteret Region Midtjylland om, at der fra den 1. april 2008 skal igangsættes en landsdækkende forsøgsordning, hvor der gives tilbud om psykologbehandling af personer med lette til moderate depressioner for personer i aldersgruppen 18-37 år.

Baggrunden for ordningen er to sideløbende forsøg, der er gennemført i henholdsvis Århus og Fyns Amter. I Århus Amt henviste de praktiserende læger til gratis psykologbehandling i fire distriktspsykiatriske centre. I Fyns Amt henviste lægerne til privatpraktiserende psykologer med en egenbetaling fra patienten på 40 pct. for behandlingen. Den landsdækkende forsøgsordningen tager afsæt i modellen fra Fyns Amt.

Der vil på et snarligt møde blive givet en nærmere orientering om forsøgsordningen i Århus samt en indstilling til beslutning vedrørende ordningen i lyset af det nye regionsdækkende tilbud om psykologbehandling af personer med lette og moderate depressioner.

Den 28. november 2007 blev Region Midtjylland kontaktet af Danske Regioner, som orienterede om den landsdækkende forsøgsordning samt nedsættelsen af 125 nye ydernumre på landsplan. Samtidig blev administrationen orienteret om, at regionen senest den 15. december 2007 skulle meddele Dansk Psykologforening (Psykolog Nyt), hvor de nye ydernumre ønskes placeret. Årsagen til at udmeldingen til Dansk Psykologforening skulle falde så hurtigt er, at det er en lang og omstændelig procedure at få nedsat nye psykologer, hvilket nærmere er beskrevet i vedlagte notat om proceduren for ansættelse af psykologer.

På baggrund af dette påbegyndte Region Midtjylland overvejelserne omkring, hvor i regionen de nye ydernumre på psykologområdet geografisk skal placeres. Den 4. december 2007 modtog Region Midtjylland det officielle grundlag for, at der skal nedsættes 26 nye ydernumre i regionen.

Visitation og økonomi i den landsdækkende forsøgsordning er nærmere beskrevet i vedlagte notat om visitation og økonomi.

Region Midtjylland har modtaget 4,187 mio. kr. til finansiering af forsøgsordningen. Midlerne er placeret på kontoen Fælles udgifter/indtægter – behandlingspsykiatrien, hvilket er anført i Budget 2008. Region Midtjylland estimerer, at ordningen under de givne forudsætninger på kort sigt vil medføre årlige udgifter på 4,46 mio. kr.

På baggrund af ovenstående forventes det, at forsøgsordningen på kort sigt kan risikere at være svagt underfinansieret. Men på længere sigt er der yderlig risiko for, at økonomien i ordningen ikke hænger sammen. Dette skyldes blandt andet en forventning om, at kendskabet til ordningen på sigt øges hvorved patienttallet vil øges. Endvidere kan det på sigt vise sig vanskeligt at fastholde aldersafgrænsningen. Samtidig giver ordningen mulighed for at patienterne kan blive genhenvist til behandling hos psykolog, hvilket forstørre risikoen for at antallet af ydelser pr. patient vil øges.

Region Midtjylland skal på nuværende tidspunkt have klargjort, hvor i regionen ydernumrene geografisk skal placeres.

Forslaget til fordeling af psykolog-ydernumre tager afsæt i to forskellige kriterier for placering. En tilgang kan være, at befolkningen i regionen skal have lige adgang til psykolog. En anden tilgang, kunne være at de områder i regionen, som i dag har en største efterspørgsel/behov skal have flere psykologer.

I forbindelse med den geografiske placering af 26 ydernumre til psykologer har administrationen derfor analyseret den demografiske fordeling af eksisterende psykologkapacitet samt forsøgt at estimere eventuelle geografiske forskelle i behov/efterspørgsel.

Forslag til fordeling af de 26 nye ydernumre efter demografi og behov er beskrevet i vedlagte notat om geografisk placering af ydernumre.

Medlemmerne af Samarbejdsudvalget på psykologområdet er på ekstraordinært møde fredag den 18. januar 2008 blevet orienteret om forslaget til fordeling af de 26 nye ydernumre. Endvidere blev samarbejdsudvalget orienteret om, at Regionsrådet forventes at træffe afgørelse i sagen onsdag den 20. februar 2008.

I forlængelse af orienteringen i samarbejdsudvalget tilkendegav Regionsrådets repræsentanter og den kommunale repræsentant i samarbejdsudvalget, at det er fornuftigt at vægte demografien højt i fordelingen af ydernumre, således at der for borgerne i Region Midtjylland sikres en ligelig adgang til psykolog. Regionsrådets repræsentanter tilkendegav samtidig, at det bør være muligt, at være fleksibel, særligt i for hold til tildelingen af de ni ydernumre efter behov/efterspørgselskriterierne.

Repræsentanterne for de praktiserende psykologer tilkendegav, at de ønsker alle ydernumrene besat hurtigst muligt, hvorefter der på lang sigt kan arbejdes på en geografisk hensigtsmæssig fordeling af ydernumrene.

I samarbejdsudvalget var der enighed om, at fleksibilitet i fordelingen af ydernumre er vigtigt, men at der dog maksimalt bør være 10.000 borgere pr. psykolog. Samtidig bør ydernumrene, som ikke umiddelbart besættes, medtages i de efterfølgende ansættelsesrunder.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De somatiske hospitaler Region Midtjylland deltager som led i en WHO-aftale i en kampagne ”Clean Care is Safer Care”. Det indebærer, at hospitalerne om få uger modtager et spørgeskema om håndhygiejne med temaerne:

1. Organisation og monitorering

2. Fakta om den sidst gennemførte indsats til generel forbedring af håndhygiejnen på sygehuset

3. Erfaringer og vurdering af sidst gennemførte indsats på sygehuset.

På baggrund af spørgeskemaerne udarbejder Sundhedsstyrelsen en rapport, der sendes ud til regionerne i efteråret 2008. Den regionale ledelsesgruppe på det infektionshygiejniske område vil herpå beskrive, hvilken betydning resultaterne vil få for Region Midtjylland og orientere regionsrådet om dette.

Sygehusinfektioner har alvorlige konsekvenser for patienterne, mange er langvarigt syge og nogle dør af deres infektioner, og det er en stor økonomisk belastning for sundhedsvæsenet.

Danmark tilsluttede sig i 2007 WHO’s globale kampagne ”Clean Care is Safer Care”, som har fokus på håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse valgt, at et af Danmarks bidrag til kampagnen skal være et landsdækkende videndelingprojekt om hospitalernes forbedring af håndhygiejnen.

Håndhygiejne er i den forbindelse udvalgt til Sundhedsstyrelsens tilsynstema for 2008.

I forlængelse af denne beslutning har Sundhedsstyrelsen sendt en orientering til alle regionsrådene om, at regionens embedslægeinstitution om nogle uger vil sende et spørgeskema om håndhygiejne ud til regionens hospitaler. Temaerne i spørgeskemaet er:

1. Organisation og monitorering

2. Fakta om den sidst gennemførte indsats til generel forbedring af håndhygiejnen på sygehuset

3. Erfaringer og vurdering af sidst gennemførte indsats på sygehuset.

Hertil kommer, at embedslægeinstitutionen anmoder hospitalerne om at indsende en projektbeskrivelse af den seneste indsats til fremme af håndhygiejnen.

Kampagnen vil i efteråret 2008 resultere i en rapport. Når rapporten foreligger, vil Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut tilbyde at deltage i et møde i regionens hygiejneorganisation med henblik på drøftelse af den fremtidige planlægning af hospitalernes indsats på området.

Den regionale ledelsesgruppe på det infektionshygiejniske område vil stå for at følge op på den kommende rapport og fremsender en orientering til Regionsrådet om, hvilken betydning resultaterne får for Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anlægsøkonomien i Region Midtjylland i 2008-2010 er ekstraordinært trængt. Det skyldes flere forhold. Region Midtjylland skal færdiggøre en række anlægsprojekter, som er igangsat i de fire amter samtidig med, at der fra Statens side er givet en fast anlægsramme. Region Midtjylland er således underlagt en række bindinger samtidig med, at der stilles nye krav til gennemførelse af projekter som akutbehandling af kræftpatienter, Det Nye Universitetshospital i Århus og Det Nye Hospital i Vest, Akut- og Hospitalsplan samt opgradering til moderne standard på regionens hospitaler. Finansieringen af anlægsprojekter igangsat i amterne, ligesom finansieringen af nogle af de nye projekter betyder, at der ikke indenfor den ”almindelige anlægs­ramme” er mulighed for at finansiere mindre, presserende anlægs­pro­jekter.

For at skabe et samlet overblik over de kommende års udfordringer har administrationen udarbejdet en investeringsplan for de anlægs­projekter på det somatiske område, som Region Midtjylland står overfor i de kommende år. Planen giver samtidig et bud på, hvordan de større anlægsprojekter kan finansieres, og hvilke tiltag der skal iværk­sæt­tes fra Region Midtjyllands side.

Regionsrådet er ad flere omgange ble­vet orienteret om anlægsinvesteringsbehovet på det somatiske område. I In­ve­­steringsplanen for Region Midtjylland gives der et samlet billede for perioden 2008-2010. På baggrund af Psykiatriplanen vil der endvidere være behov for ændringer af de fysiske rammer i psykiatrien. Der er igangsat et udredningsarbejde, som nærmere skal belyse planens anlægsøkonomiske konsekvenser.

Baggrund og formål med investeringsplanen for Region Midtjylland

Anlægsøkonomien i Region Midtjylland i 2008-2010 er ekstraordinært trængt. Regionsrådet er blevet orienteret om denne problemstilling ad flere omgange i 2007. På Regionsrådsmødet den 22. august 2007 fik Regionsrådet præsenteret en liste over de mest presserende anlægsprojekter på det somatiske område, der skal tages stilling til indenfor den nærmeste tid for at opretholde driften. Ligeledes er den trængte anlægsøkonomi beskrevet i budgettet for 2008, der blev vedtaget på Regionrådsmødet den 26. september 2007. I 2008 er anlægsbudgettet på det somatiske område således underbudgetteret med ca. 100 mio. kr. med de strengt nødvendige projekter for at opretholde den daglige drift. Hertil kommer en række projekter som f.eks. Det Nye Universitetshospital i Århus og Akut- og Hospitalsplanen.

Den trængte anlægsøkonomi skyldes flere forhold. Region Midtjylland skal færdiggøre en række anlægsprojekter, som er igangsat i de fire amter samtidig med, at der fra Statens side er givet en fast anlægsramme. Region Midtjylland er derved underlagt en række bindinger samtidig med, at der stilles nye krav til gennemførelse af projekter som akutbehandling af kræftpatienter, Det Nye Universitetshospital i Århus og Det Nye Hospital i Vest, Akut- og Hospitalsplan samt opgradering til moderne standard på regionens hospitaler.

For at skabe et samlet overblik over de kommende års udfordringer er administrationen i gang med at udarbejde en investeringsplan for Region Midtjylland. I denne plan præsenteres de anlægs­projekter på det somatiske område, som Region Midtjylland forventes at stå overfor i de kommende år. Det skal dog bemærkes, at der kan fremkomme yderligere projekter i de kommende år, som man i dag ikke har kendskab til. Det kunne f.eks. være projekter afstedkommet af arbejdstilsynspåbud. Investeringsplanen giver samtidig et bud på, hvordan de større anlægsprojekter kan finansieres, og hvilke tiltag der skal iværk­sæt­tes fra Region Midtjyllands side. Investerings­planen består dels af projekter, indenfor det ”almindelige” anlægsbudget og dels af projekter, som kræver særlig finansiering. Sidst i investeringsplanen er der en uddybende beskrivelse af de nævnte anlægsprojekter.

På baggrund af Psykiatriplanen vil der også være behov for ændringer af de fysiske rammer i psykiatrien. Der vil være tale om om- og tilbygninger på eksisterende bygninger, ligesom nogle bygninger vil blive lediggjorte og derfor afviklet. Bl.a. anbefales det i planen, at der ses på muligheden for etablering af Århus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov i sammenhæng med Det Nye Universitetshospital i Århus. På baggrund af psykiatriplanen er der igangsat et udredningsarbejde, som nærmere skal belyse planens anlægsmæssige konsekvenser. Når dette udredningsarbejde er bragt længere frem, vil det være muligt at opstille en investeringsplan for psykiatrien.

Det "almindelige" anlægsbudget og særlige store projekter

For at imødekomme kommende udfordringer er det nødvendigt med et fornuftigt økonomisk råderum. Et samlet "almindeligt" anlægsbudget på det somatiske område (ekskl. medico-teknisk udstyr) på ca. 400 mio. kr. årligt, som ikke skal rumme særlige store projekter, vurderes således realistisk. Det "almindelige" anlægsbudget skal dermed omfatte projekter som beskrevet på før nævnte liste over presserende anlægsprojekter på det somatiske område og udgifter til almindelig bygningsvedligeholdelse, hvor sidstnævnte vurderes til ca. 150 mio. kr. årligt. 

I forbindelse med andre større anlægsprojekter, som akutbehandling af kræftpatienter, Det Nye Universitetshospital i Århus og Det Nye Hospital i Vest, Akut- og Hospitalsplan samt opgradering til moderne standard på regionens hospitaler skal der rettes henvendelse til Staten for at opnå særskilt finansiering via regeringens nedsatte ekspertpanel, via særlige kræftpuljer eller igennem særlig lånefinansiering hos Staten. Det haster særligt med afklaring omkring finansiering af Det Nye Universitetshospital i Århus, hvilket også fremgår af den vurdering af anlægsudgifter til Det Nye Universitetshospital i Århus, som Regionsrådet fik fremlagt den 16. januar 2008.

For at sikre den nødvendige finansiering dels af de nævnte større anlægsprojekter og dels af projekter indenfor det almindelige anlægsbudget foreslås det således, at der snarest rettes henvendelse til ekspertpanelet omkring:

• Det Nye Universitetshospital i Århus

• Stråleterapienheden i Herning (via ekspertpanel eller via særlig lånedispensation)

• Det Nye Hospital i Vestjylland

• Følger af Akutplanen

• Følger af Hospitalsplanen

• Følger af opgradering til moderne standard

• Følger af Psykiatriplanen.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det National Indikator Projekt vedrørende akut mave-tarm-kirurgi viser, at standarderne for hovedparten af indikatorerne er opfyldt i Region Midtjylland. På de områder, hvor standarderne ikke er opfyldt, vil hospitalerne gennemgå journalerne for en række patienter for at afdække årsagerne til den manglede målopfyldelse.

Forretningsudvalget har bedt om løbende at blive orienteret om udviklingen i Region Midtjyllands resultater inden for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). I vedlagte notat af 2. januar 2008 gives et resumé af de regionale NIP resultater vedrørende akut mave-tarm-kirurgi, som blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 10. januar 2008.

Generelt set er resultaterne for regionens hospitaler tilfredsstillende for de fleste indikatorer. Der er dog enkelte indikatorer først og fremmest vedrørende tidsfrister i forbindelse med kikkertundersøgelse og operation, hvor målene ikke overholdes for en for stor andel af patienterne.

Der foretages nu en journalgennemgang med henblik på at afdække de mere præcise årsager til overskredne tidsfrister. Patienterne indgår i ”bunken" af alle akutte patienter og formodningen er, at netop denne patientgruppe måske har en tendens til at komme langt nede i køen. 

Endelig er der på visse hospitaler behov for en forbedret kontrol, overvågning og efterfølgende registrering af patienterne efter operation.

De relevante afdelinger vil gennemgå journalerne for patienter, hvor de fastsatte tidsfrister ikke er overholdt med henblik på at undersøge årsagerne hertil.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hjerteinsufficiens (hjertesvigt) viser, at der er sket kvalitetsforbedringer på hospitalerne i Region Midtjylland i relation til hjertesvigt. Der er dog fortsat plads til markante forbedringer på hovedparten af de områder, som indikatorerne dækker.

Forretningsudvalget har bedt om at blive løbende orienteret om udviklingen i Region Midtjyllands resultater inden for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). I vedlagte notat af 14. januar 2008 gives et resumé af de regionale NIP resultater vedrørende hjerteinsufficiens, som blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 17. januar 2008.

En overordnet konklusion på rapporten er, at Region Midtjylland samlet set opfylder 5 ud af 12 standarder. Regionen ligger dog på 7 indikatorer på niveau med - eller over - landsgennemsnittet. Det er således tilfredsstillende, at Region Midtjylland opfylder de fastsatte standarder for de indikatorer, der måler Medicinsk Behandling, Genindlæggelse og Mortalitet (dødelighed), men det er samtidig bekymrende, at dødeligheden ligger højere end landsgennemsnittet, og at den varierer forholdsvis meget mellem regionens hospitaler. Det er desuden påkrævet, at hospitalerne yder en ekstra indsats for at sikre, at standarderne vedrørende Vurdering af funktionsevne, Fysisk træning, Undervisning og Ekkokardiografi opfyldes, idet dette er af stor betydning for behandlingens kvalitet.

Hospitalerne vil, i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed, på den baggrund i foråret 2008 lave en gennemgang af journalen for en del af de afdøde patienter i Region Midtjylland. De hospitaler, der har en dødelighed over landsgennemsnittet, skal desuden inden sommeren 2008 gennemgå behandlingerne og resultaterne med henblik på at foretage nødvendige omlægninger. Der vil på den baggrund blive givet en ekstraordinær tilbagemelding til regionsrådet om indsatsen omkring hjerteinsufficiens.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 6. december 2007 drøftede Udvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur inden for sundhedsområdet udbud af ydelser på sundhedsområdet. På baggrund statistisk materiale over antal henviste patienter til privathospital og en vurdering af garantiklinikkernes kapacitet anbefaler Udvalget at man konkurrenceudsætter MR-scanninger samt behandlinger indenfor det ortopædkirurgiske område, i det der gøres opmærksom på, at problematikken omkring grå stær og øre-, næse- og halsområdet behandles i speciallægepraksisplanen. Udvalget ser gerne, at der bliver mulighed for kontrolbud.

Yderligere anbefaler Udvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur, at der løbende blive holdt øje med, om der er andre behandlingsområder, som kunne være hensigtsmæssige at sende i udbud.

Den 6. december 2007 drøftede Udvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur på sundhedsområdet udbud af ydelser på sundhedsområdet jf. hensigtserklæring nr. 2 i budgetforliget for 2008. Udvalget udarbejdede en betænkning herom.

Udvalget har vurderet en statistisk opgørelse over antal henviste patienter til privathospital via det udvidede frie sygehusvalg fordelt på behandlingsområder. Herved har det været muligt, at identificere de behandlingsområder, hvor flest patienter henvises til privathospital.

Det ortopædkirurgiske område udgør knap 20 % af alle henvisninger til det private i årets første 10 måneder.

Det fremgår endvidere af det statistiske materiale, at der til trods for at Region Midtjylland har samarbejdsaftaler med to privatklinikker på MR-området, forsat sendes patienter i udvidet frit sygehusvalg for at få foretaget MR-scanninger. Årsagen hertil er bl.a., at det ikke er alle regionens hospitaler, som kan henvise til de pågældende privatklinikker. I henhold til konkurrenceloven kan disse aftaler ikke udvides uden en konkurrenceudsættelse.

Udvalget finder det relevant at konkurrenceudsætte de behandlingsområder, hvor Regionen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at behandle regionens borgere indenfor behandlingsfristen på 1 måned.

På baggrund af det statistiske materiale over antal henviste patienter til privathospital og en vurdering af garantiklinikkernes kapacitet anbefaler Udvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur at man konkurrenceudsætter MR-scanninger samt behandlinger indenfor det ortopædkirurgiske område, i det der gøres opmærksom på, at problematikken omkring grå stær og øre-, næse- og halsområdet behandles i speciallægepraksisplanen. Udvalget ser gerne, at der bliver mulighed for kontrolbud.

Yderligere anbefaler Udvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur, at der løbende blive holdt øje med, om der er andre behandlingsområder, som kunne være hensigtsmæssige at sende i udbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i henhold til Sundhedslovens § 75, stk. 3, og 79, stk. 4, indgået driftsoverenskomster med fire private specialsygehuse, herunder Vejlefjord Fonden, som driver Vejlefjord Neurorehabilitering.

I den seneste tid, har der fra flere sider, blandt andet fra to regionsrådsmedlemmer, været stillet spørgsmål til den, venteliste til neurorehabilitering hos Vejlefjord, som har været omtalt i flere medier. Der gives her en kort orientering om sagen.

Region Midtjylland er i henhold til Sundhedslovens §§ 75 og 79 forpligtiget til at indgå driftsoverenskomst med fire private specialsygehuse. Det er en opgave, som er overtaget fra amterne.

De fire institutioner er:

• Vejlefjord

• Sclerosecentrene i Ry og Haslev (i Sundhedsloven Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev)

• Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (i Sundhedsloven Institut for Muskelsvind)

• Center for Sundhed & Træning (i Sundhedsloven Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem).

Region Midtjylland indgik i 2007 driftsoverenskomster med de nævnte institutioner.

Vejlefjord

I forbindelse med de drøftelser der foregik mellem Vejlefjord og Region Midtjylland om driftsoverenskomsten og budgettet for anvendelsen af fritvalgsrammen på Vejlefjord i 2007, gør Region Midtjylland i slutningen af 2006 Vejlefjord opmærksom på, at der ikke i fritvalgsrammen er midler til at opretholde den aktivitet, der har været hidtil. Vejlefjord gøres opmærksom på, at institutionen skal indhente kaution for rehabiliteringsforløb, som ikke kan dækkes af fritvalgsrammen, og at det er Region Midtjyllands opfattelse, at denne skal hentes hos borgerens hjemkommune, da der er tale om genoptræning/rehabilitering.

Det har vist sig, at kommunerne ikke har villet give kaution, og at de fleste af borgernes hjemregioner - i lighed med Region Midtjylland - er af den opfattelse, at der er tale om et kommunalt anliggende, og derfor ikke har villet kautionere for ydelser. Dette er blandt andet baggrunden for, at der er i løbet af 2007 er opstået en venteliste på Vejlefjord.

Vejlefjord Fonden og Region Midtjylland har gennem hele 2007 været i dialog om dette, og er nået til enighed om hvilke uklarheder der ligger til grund for ventelisten. På den baggrund er der fra såvel Vejlefjord Fonden som Region Midtjylland fremsendt skrivelser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med henblik på en afklaring. Brev af 13. november 2007 fra Vejlefjord Fonden til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vedlagt sammen med Notat af 19. november 2007 fra Region Midtjylland, vedr. forbrug af den økonomiske fritvalgsramme. 

Henvendelserne fra Vejlefjord og Region Midtjylland til ministeriet har været behandlet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Brev af 21. december 2007 fra Ministeriet for sundhed og Forebyggelse giver ikke nogen umiddelbar løsning på ventelisteproblemstillingen.

Med henblik på en løsning har Administrationen været til møde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 11. januar 2008 og der er aftalt møde med Vejlefjord Fonden den 23. januar 2008.

Ventelisten, og afviklingen af den, er en direkte konsekvens af de principielle problemstillinger, som ligger til grund for et udredningsarbejde, som er iværksat via Danske Regioner.

Der er ved årsskiftet 2007/08 ca. 140 borgere opført på ventelisten til Vejlefjord, heraf mellem 25 og 30 fra Region Midtjylland. Ventelisten omfatter både borgere som er forundersøgt på Vejlefjord og klar til ophold, og borgere som skal forundersøges på Vejlefjord. Således er der ikke tale om 140 borgere, som skal på et ophold.

97 % af borgerne på ventelisten er henvist fra praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller kommune. Disse har således tidligere modtaget behandling fra sygehusvæsenet, og er udskrevet med en genoptræningsplan.

Det er Region Midtjyllands opfattelse, at Vejle Fjord bør tilbyde patienterne omvisitation til neurorehabiliteringsinstitutioner med kortere ventetid. I Region Midtjylland kan der f.eks. være tale om tilbud i Hammel, Brædstrup, Skive og Lemvig - ligesom der er en række tilbud efter serviceloven.

Et neurorehabiliteringsophold på Vejlefjord varer 11 uger og koster omkring 260.000 kr - cirka 5000 kr. pr. dag.

Forretningsudvalget og Underudvalget for service, kvalitet, plan og struktur er blevet orienteret om situationen på udvalgenes møder i oktober 2007.

Siden orienteringen blev forelagt Forretningsudvalget, har der været afholdt møde med Vejlefjord. Mødet var konstruktivt, og der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal udrede den aktivitet som forløbene på Vejlefjord indeholder. Udredningen vil gøre det muligt, at registrere aktiviteten til LPR - og derved sikre en kommunal medfinansiering af opholdene, samt udgøre fundamentet for det videre arbejde mod en løsning.

Udredning af området

Region Midtjyllands opgaver som "tilsynsmyndighed" i forbindelse med de nævnte institutioner er som nævnt en videreførelse af amternes opgaver, og der er i Sundhedsloven ikke taget højde for, at genoptræning og rehabilitering i stor udstrækning er blevet en kommunal opgave. På den baggrund er der en række uklarheder, som det vil være hensigtsmæssigt at få klarlagt.

Derfor blev der i sommeren 2007 på foranledning af en henvendelse fra Region Midtjylland til Danske Regioner i regi af Danske Regioner nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på § 79 i Sundhedsloven.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en rapport om private specialsygehuse af 23. oktober 2007, som har været til diskussion på Regionssundhedsdirektørmødet den 7. december 2007. Rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende de private specialsygehuse i § 79 påpeger en række uklarheder og op stiller flere løsningsforslag. Sundhedsdirektørerne fandt det helt afgørende, at der ligger en klar, detaljeret beskrivelse af de ydelser, der i dag betales under § 79. Derfor skal Region Midtjylland i samarbejde med de fire institutioner i Region Midtjylland have uarbejdet dokumentation for de ydelser som foregår på institutionerne.

På den baggrund forventes det, at der i løbet af 2008 vil ske yderligere udredning af området. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart i hvilke konsekvenser dette vil få.

Regionsrådet blev i marts 2007 i forbindelse med orientering om budgetterne for 2007 for de private specialsygehuse i Region Midtjylland gjort opmærksom på, at det ville blive nødvendigt at se nærmere på de principielle uklarheder, som er på området.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budgettet for 2008 er afsat 5 mio. kr. til uddannelsesformål inden for plejeområdet. På baggrund af det aktuelle antal ledige stillinger som anæstesisygeplejerske på hospitalerne er dette beløb udmøntet ved at øge kapaciteten på uddannelsen til anæstesisygeplejerske med 50 % fra 24 til 36 pladser årligt i 2007 og 2008.

Administrationen vurderer, at der er behov for yderligere udvidelse af uddannelseskapaciteten. Dette vil indgå i budgetlægningen for 2009.

Flere af regionens hospitaler har oplevet tiltagende problemer med at få besat ledige stillinger som anæstesisygeplejersker.

På den baggrund blev der i starten af 2007 nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skulle udrede området nærmere og komme med forslag til løsninger.

På baggrund af udredningen anbefalede arbejdsgruppen ved afrapporteringen i maj 2007, at det hidtidige optag til uddannelse af anæstesisygeplejersker blev fordoblet, svarende til 24 ekstra kursister årligt. Dermed ville der hvert år blive optaget et hold på 24 kursister pr. 1. februar (som hidtil) og yderligere et hold på 24 kursister pr. 1. august.

Eftersom økonomien på dette tidspunkt var uafklaret, blev det i første omgang besluttet at arbejde på at øge optaget med 50 %, svarende til 12 ekstra pladser pr. 1. august 2007. Merudgiften hertil udgør 1,5 mio. kr. i 2007, som afholdes af hospitalerne indenfor de eksisterende budgetter.

I budgettet for 2008 er reserveret i alt 5 mio. kr. til uddannelsesformål, der vedrører efteruddannelse indenfor den samlede plejegruppe. Dette beløb vil blive udmøntet ved at finansiere de ekstra 12 pladser pr. 1. august 2007 og optag af yderligere ekstra 12 kursister pr. 1. august 2008.

På baggrund af en opdatering af arbejdsgruppens udredning på området vurderer administrationen imidlertid, at der er behov for at øge kapaciteten til uddannelse af anæstesisygeplejersker yderligere, dvs. ud over de ekstra 12 uddannelsespladser, der blev udvidet med pr. 1. august 2007 og 2008.

Baggrunden er for det første en stigning i antallet af ledige stillinger som anæstesisygeplejerske det seneste ½ år. For det andet planlægges der udvidelser af normeringerne i forbindelse med en øget behandlingskapacitet. Endelig er alderssammensætningen blandt de nuværende anæstesisygeplejersker sådan, at antallet der går på pension vil være stigende de kommende 5-10 år. Samlet betyder det behov for yderligere uddannelse af anæstesisygeplejersker.

I den politiske aftale om akutplanen for Region Midtjylland, som blev vedtaget af Regionsrådet den 24. oktober 2007, indgår desuden, at der skal ske en styrkelse af den præhospitale indsats. Det indebærer, at der skal etableres 12 døgndækkende akutbiler. Flere af disse akutbiler skal bemandes med anæstesisygeplejersker. I den politiske aftale er det forudsat, at bemandingen af disse ordninger løbende skal tilpasses behovet og mulighederne for at rekruttere personale.

I prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2009 vil der derfor blive arbejdet på at finde finansiering af en yderligere udvidelse af uddannelseskapaciteten, så der bliver i alt 2 årlige hold på hver 24 kursister. Det vil svare til det oprindelige forslag fra den nedsatte arbejdsgruppe på området. En sådan udvidelse vil betyde en årlig merudgift på 8,7 mio. kr. i 2009 stigende til 14,4 mio. kr. i 2011, hvor udvidelsen har fuld effekt.

I forhold til finansieringen heraf vil der være opmærksomhed på eventuelle muligheder for øget efter-/videreuddannelsesaktivitet inden for det sygeplejefaglige felt i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsreformen og trepartsaftalerne.

I vedlagte notat af 12. december 2007 vedrørende udmøntning af midler i budget 2008 til uddannelse af flere anæstesisygeplejersker er redegjort nærmere for antallet af ledige stillinger som anæstesisygeplejerske, alderssammensætningen blandt de nuværende ansatte anæstesisygeplejersker og de økonomiske konsekvenser af en udvidelse af kapaciteten til uddannelsen af anæstesisygeplejersker.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau og Laila Munk Sørensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse har den 13. december 2007 godkendt at påbegynde implementeringen af Den danske kvalitetsmodel på socialområdet.

De centrale elementer i kvalitetsmodellen på socialområdet er fastlæggelsen af få og klare standarder og indikatorer og et evalueringssystem.

Med iværksættelse af kvalitetsmodellen skaber regionerne et fælles værktøj, der vil bidrage til fortsat udvikling af den faglige indsats og samtidig bidrage til synlighed og dokumentation i indsatsen på den del af det sociale område, som regionerne driver.

Formål

Regionerne er leverandør af tilbud på det sociale område. De regionalt drevne tilbud er kendetegnet ved en høj grad af specialisering. Der er i amternes tid påbegyndt en tradition for at arbejde med kvalitetsudvikling på det sociale område. Regionerne har derfor i fællesskab taget initiativ til at udvikle en kvalitetsmodel for socialområdet. Lignende initiativer er ikke tidligere udviklet, og regionernes fælles initiativ til en samlet kvalitetsmodel er således det første af sin slags på socialområdet.

Udviklingen af en kvalitetsmodel på socialområdet skal især komme brugerne til gode. Den større synlighed om indhold og kvalitet i ydelserne, som kvalitetsmodellen indebærer, vil imødekomme brugere og pårørendes efterspørgsel efter dokumentation af faglig kvalitet og resultater.

Regionerne ønsker med modellen at understrege dels den stærke socialfaglige profil i de regionale tilbud, dels konkurrencedygtighed på en række parametre. For at vise sig konkurrencedygtige på såvel kvalitet som pris kræver det, at regionerne synliggør, dokumenterer og evaluerer sine ydelser.

Modellen har opbakning fra såvel bruger- som faglige organisationer. Modellen ligger desuden i god forlængelse med forslagene om forsøg med akkreditering på socialområdet, der indgår i regeringens kvalitetsreformudspil.

Baggrund

Danske Regioners bestyrelse traf den 13. april 2007 beslutning om iværksættelsen af et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle en dansk kvalitetsmodel på det specialiserede socialområde. Beslutningen blev truffet på baggrund af dels nogle konkrete sager, der havde sat fokus på en række kritisable forhold på de regionale sociale tilbud, dels som en udmøntning af regionernes ønske om at være garant for tilstedeværelsen af fagligt kvalificerede tilbud til brugere med specialiserede behov.

På Danske Regioners bestyrelsesmøde den 13. december 2007 er det godkendt at påbegynde implementeringen af kvalitetsmodellen, således at kvalitetsmodellen i første omgang implementeres på de regionale sociale botilbud. Som bilag vedlægges Modelskitse for Dansk kvalitetsmodel på det sociale område og Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område.

Kvalitetsmodellen på socialområdet

Kvalitetsmodellen bygger på metoder og principper inspireret af Den danske kvalitetsmodel på sundhedsområdet, men er tilrettet det socialpædagogiske områdes særlige forhold og traditioner suppleret med anvendelse af relevante erfaringer fra bl.a. sundhedsområdet.

Kvalitetsmodellen vil indeholde tre overordnede kvalitetsperspektiver, nemlig den faglige kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den bruger- og pårørendeoplevede kvalitet. Modellen er opbygget som en akkrediteringslignende model, hvilket indebærer:

• opstillingen af en række fælles regionale kvalitetsmål/standarder, som det enkelte sociale tilbud skal søge at opfylde,

• opstillingen af en række indikatorer, der skal kunne dokumentere målopfyldelsen på de opstillede kvalitetsmål/standarder,

• udarbejdelsen af lokale, regionale vejledninger og retningslinier til støtte for opfyldelsen af de fælles regionale kvalitetsmål og standarder, samt

• opbygningen af et fælles evalueringssystem til akkrediteringen, bestående af både ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud og årlige selvevalueringer i de sociale tilbud.

Akkrediteringen skal opbygges med få og klare standarder, og der lægges derfor i kvalitetsmodellen ud med seks standarder og 12 indikatorer. Tre af standarderne går på tværs af tilbudstyper: Ledelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. De resterende tre standarder er målrettet en bestemt tilbudstyper: Brugerinddragelse, individuelle pædagogiske planer og kommunikation.

Med udgangspunkt i de valgte standarder vil de kvalitetsaktiviteter, -projekter og -initiativer, der allerede er igangsat i regionerne, indgå i arbejdet med kvalitetsmodellen. Regionernes fælles kvalitets- og dokumentationsprojekter omfatter følgende:

• Det Sociale Indikatorprogram (SIP) – målrettet de sikrede institutioner.

• Bruger- og pårørendeundersøgelser på socialområdet.

Disse kvalitetsprojekter samt kvalitetsmodellen udgør kernen af fælles aktiviteter, som alle regioner arbejder med.

Derudover vil der være en række udviklingsprojekter, der skal udvikles og afprøves, inden der tages endelig stilling til deres endelige udrulning, og hvor den enkelte region afgør i hvilket omfang, den ønsker at deltage i udviklingsprojektet. Det drejer sig om:

• Projekt vedrørende ICF (WHO’s Internationale Klassifikation af Funktionsevne), der skal bidrage med et fælles og ensartet klassifikationssystem der kan beskrive borgerens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse på tværs af fag og sektorer

• Udviklingsarbejde omkring fejl og utilsigtede hændelser

• IT-understøttelse af kvalitetsmodellen, samt

• De Sociale Indikator Programmer (SIP) målrettet voksne

I Region Midtjylland forventes det, at der i løbet af 2008 vil blive arbejdet med alle 4 udviklingsprojekter.

Økonomi

Der budgetteres med en samlet årlig ramme på otte mio. kr. i 2008 og 2009 til udvikling og implementering af kvalitetsmodellen på socialområdet. I det budgetterede beløb indgår udgifter til det nationale kvalitetssekretariat, ekstern evaluering, SIP, bruger- og pårørendeundersøgelserne samt udviklingsprojekterne. Rammen vil blive justeret i takt med, at kvalitetsmodellen og dens delelementer går i drift. Der er ikke afsat midler til udvikling af IT-understøttelse af kvalitetsmodellen.

De otte mio. kr. fordeles mellem regionerne på baggrund af deres andel af det samlede antal regionale døgntilbudspladser for børn og voksne. Regionerne finansierer kvalitetsmodellen gennem de takster, kommunerne betaler for brugen af de regionale tilbud. I Region Midtjylland afsættes i henhold til rammeaftalen for det sociale område 0,5 % af den samlede takst til udvikling, og Region Midtjyllands årlige andel til kvalitetsmodellen finansieres heraf.

Organisering

Den overordnede styring af kvalitetsmodellen vil blive varetaget at en styregruppe bestående af repræsentanter fra de fem regioner, Danske Regioner, Socialpædagogernes Landsforbund, De Samvirkende Invalideorganisationer samt Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Herudover vil såvel Velfærdsministeriet som KL  søges inddraget i arbejdet med kvalitetsmodellen gennem invitation til deltagelse i styregruppen.

Regionsrådet vil løbende blive orienteret om kvalitetsmodellen og status for dens implementering.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Laila Munk Sørensen og Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sammenlægningen af voksensocialtilbuddene Trindvold og Enghuset blev den 12. juni 2007 godkendt i Regionsrådet. Det nye tilbud ønsker i forbindelse med den overståede sammenlægning dels et nyt fælles navn, dels nye navne for hver afdeling. Forslaget til det nye fælles navn er ”Bo-Hedensted”, og forslagene til afdelingernes nye navne er ”Boligerne Bygmarken 19-25” og ”Bækketoften 2”, begge beliggende i Hedensted.

I henhold til Region Midtjyllands delegerings- og kompetencefordelingsregler skal Regionsrådet godkende navngivning af institutioner.

Der blev på baggrund af strukturreformen truffet beslutning om, at det tidligere amtskommunale tilbud Trindvold i Brejning skulle deles i to. Den ene del overgik til Region Syddanmark, mens den anden del overgik til Region Midtjylland. Efterfølgende er denne del blevet lagt sammen med Region Midtjyllands tilbud Enghuset i Hedensted. Sammenlægningen er godkendt den 12. juni 2007 i Regionsrådet.

Det nye sammenlagte tilbud bestående af Trindvold beliggende på Bygmarken og Enghuset beliggende på Bækketoften, begge i Hedensted Kommune, ønsker efter sammenlægningen et nyt navn. Tilbuddet ønsker udover fælles navnet Bo-Hedensted at anvende de to tilbuds beliggenhedsadresser, Bygmarken 19-25 og Bækketoften 2, i forlængelse af det fælles navn. Dette giver brugerne en fornemmelse af, at det er en almindelig bopæl og ikke et tilbud, de bor på. I henhold til Region Midtjyllands delegerings- og kompetencefordelingsregler skal Regionsrådet godkende navngivning af institutioner.

Det nye tilbud i Hedensted bliver drevet som bo- og dagtilbud efter servicelovens § 104 og § 105, stk. 2, og § 108 med 43 døgnpladser, 19 heldagspladser og 24 halvdagspladser.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionen modtager løbende forslag til kommuneplanstrategier, kommuneplaner, regionale udviklingsplaner og andre planer og strategier fra kommuner og staten, der vedrører den regionale udviklingsplan. Regionen skal vurdere det fremsendte i forhold til indholdet i den regionale udviklingsplan og afgive svar inden for fire til otte uger. Regionsrådet kan i sit høringssvar stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen ligesom Regionsrådet kan gøre indsigelse mod kommuneplaner, der er i strid med beskrivelserne i den regionale udviklingsplan.

Regionen modtager løbende forslag til kommuneplanstrategier, kommuneplaner, regionale udviklingsplaner og andre planer og strategier fra kommuner og staten, der vedrører Den regionale udviklingsplan.

Regionen skal vurdere det fremsendte i forhold til indholdet i den regionale udviklingsplan og afgive svar inden for fire til otte uger. I vurderingen vil sammenhængen med regionsrådets øvrige planer og politiker også indgå.

Det er planlovens hensigt, at den regionale udviklingsplan skal indgå i grundlaget for kommuneplanerne. At regionsrådet kan stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen, skal ses i forlængelse heraf. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge regionsrådets forslag, men er forpligtet til at svare regionsrådet. Muligheden for at stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen er én blandt flere muligheder Regionsrådet har for at realisere udviklingsplanen.

For så vidt angår forslag til kommuneplaner, skal disse udmøntes inden for rammerne af den regionale udviklingsplan. Regionsrådet kan, jf. planlovens §29a, gøre indsigelse mod kommuneplaner, der er i strid med beskrivelsen i den regionale udviklingsplan. Regionsrådets indsigelse skal være båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling, herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling.

For så vidt angår øvrige plan- og strategiforslag drejer det sig om forslag til sektorplaner, -strategier og politiker. F.eks. inden for natur- og miljøområdet, kulturområdet eller uddannelsesområdet. Disse vurderes ligeledes i forhold til beskrivelserne i den regionale udviklingsplan og i forhold til regionsrådets politikker og planer på øvrige områder.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Redegørelsen "Udvikling og fornyelse af landsbyerne - rammevilkår og forslag til initiativer" beskriver forslag til initiativer på planlovsområdet, byfornyelsesområdet og skatteområdet, der kan fremme sanering og byfornyelse i landdistrikterne. Det indstilles, at redegørelsen fremsendes af Regionsrådet og Vækstforum til berørte ministerier med anmodning om, at der afsættes betydeligt flere midler til fornyelse i landsbyerne, at der oprettes en særlig landsbyfornyelsesfond, at kommunerne får bedre muligheder for erhvervelse af fast ejendom med henblik på sanering og fornyelse m.v.

En projektgruppe bestående af tre repræsentanter fra kommunerne, fire repræsentanter fra de Lokale Aktions Grupper (LAG-er), der er nedsat efter landdistriktsprogrammet, og repræsentanter fra Region Midtjylland har på foranledning af Vækstforum udarbejdet redegørelsen "Udvikling og fornyelse af landsbyerne - rammevilkår og forslag til initiativer." I redegørelsen beskrives forslag til initiativer på planlovsområdet, byfornyelsesområdet og skatteområdet, der kan fremme sanering og byfornyelse i landdistrikterne. Projektgruppens redegørelse fra december 2007 vedlægges.

Det samlede projekt om Landsbyfornyelse er en del af den tværgående indsats for udvikling i landdistrikterne i Vækstforums handlingsplan og er direkte sammenhængende med den regionale udviklingsplan. Udvikling i landdistrikterne er et gennemgående tema i Den regionale udviklingsplan og det nævnes bl.a., at de kvaliteter, der i særlig grad er landdistrikternes, skal aktivt bringes i spil. Det indgår, at landdistrikterne har styrkepositioner indenfor eksempelvis natur, bosætning, erhverv og fritid, der kan bygges på for at styrke udviklingen i landdistrikterne og få en stærk sammenhængende udvikling i regionen.

Udviklingsaktiviteter i yderområder er endvidere et af erhvervsfremmelovens konkrete indsatsområder. Det er i den sammenhæng fastlagt overordnet for hele landet, at mindst 35 % af EU's strukturfondsmidler skal komme yderområderne til gavn. For Region Midtjyllands vedkommende er dette konkretiseret til 20 %, svarende til 14 mio. kr. årligt i EU-midler. 

Vækstforum har på sit møde den 29. januar 2008 tiltrådt, at redegørelsen: "Udvikling og fornyelse af landsbyerne - rammevilkår og forslag til initiativer" - af Regionsrådet og Vækstforum i forening - fremsendes til Statsministeriet, Velfærdsministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at Velfærdsministeriet samtidig - i overensstemmelse med forslagene i redegørelsen - anmodes om at tage initiativ til, at der afsættes betydeligt flere midler til sanering og fornyelse i landsbyer og på landet, oprettelse af en særlig landsbyfornyelsesfond og en skrotningsordning for nedslidte huse, tilpasning og forenkling af reglerne om byfornyelse til en betydelig større indsats m.v., ogat Miljøministeriet samtidig - i overensstemmelse med forslagene i redegørelsen - anmodes om at tage initiativ til udvidelse af mulighederne efter planloven for kommunernes erhvervelse af fast ejendom med henblik på sanering og fornyelse, at kommunerne tillægges de samme muligheder for erhvervelse af fast ejendom i landsbyer uden lokalplan og i det åbne land, som i landsbyer med lokalplan m.v.

Redegørelsen om udvikling og fornyelse af landsbyerne gennemgår de centrale lovgivningsmæssige rammer for sanering og fornyelse. Det drejer sig om byfornyelseslovgivning, planlovgivning og lovgivning om skat og moms. Mulighederne for statstilskud til byfornyelse belyses. Det fremgår, at der er reserveret ca. 10 mio. kr. i statsmidler til tilskud til områdefornyelse i landsbyerne. Desuden kan kommunerne anmode om midler til bygningsfornyelse, der prioriteres til ejendomme, der indgår i områdefornyelse.

Det fremgår af redegørelsen, at en betydelig forøgelse af statsmidlerne til sanering og fornyelse i landsbyer og på landet er afgørende for en styrkelse af indsatsen. Forslagene til initiativer er gengivet i det følgende.

Forslag til initiativer på byfornyelsesområdet:

• Staten må forøge midlerne til fornyelse i landsbyerne og på landet betydeligt for at imødekomme de store udfordringer på området.  

• Staten må forøge sin andel af finansieringen af de enkelte projekter.  

• Der oprettes en særlig landsbyfornyelsesfond. 

• Reglerne om byfornyelse udbygges, således at de mindre landsbyer, huse på landet og nedlagte landbrug bliver omfattet.  

• Fjernelse af de nugældende regler om at byfornyelsesmidlerne prioriteres til landsbyer af en vis størrelse med skole og anden offentlig service, dagligvareforsyning, erhverv etc.  

• En skrotningsordning for nedslidte huse med en præmie/et beløb til ejeren for nedrivning eller et købstilbud fra kommunen. 

• Reglerne om sanering og fornyelse må samlet ændres og udbygges til en betydeligt større og bredere indsats samt en mere enkel administration.

Forslag til initiativer på planområdet:

• Udvidelse af planlovens bestemmelser om kommunernes muligheder for erhvervelse af fast ejendom med henblik på sanering og fornyelse.  

• Kommunerne tillægges de samme muligheder for erhvervelse af fast ejendom i landsbyer uden lokalplan og i det åbne land, som for landsbyer med lokalplan. 

• De udvidede muligheder udmøntes gennem kommuneplanerne. Kommunerne pålægges at udarbejde et tillæg til kommuneplanen om sanering og fornyelse samt erhvervelse indenfor en kort frist for at fremme indsatsen.
  Krav om lokalplan for landsbyerne for en udvidet indsats findes ikke hensigtsmæssig. Kommunerne kan selvfølgelig tage initiativ til, eller pålægges, at sætte fart i lokalplanlægningen for landsbyerne. Men med der vil under alle omstændigheder gå en længere årrække, inden der er udarbejdet lokalplaner for alle landsbyer og det findes for omstændeligt, at udarbejde lokalplaner for de mindre landsbyer. Dertil kommer behovet for sanering og fornyelse af huse i det åbne land og nedlagte landbrug, der ikke omfattes af lokalplan.

Med hensyn til initiativer på skatteområdet vurderes det i redegørelsen, at tilskudsordninger generelt vil være en mere direkte målrettet og håndterbar model for økonomisk styrkelse af sanering og fornyelse i landdistrikterne. Bedre fradragsmuligheder vil typisk komme alle virksomheder til gavn.

Det er Velfærdsministeriet, der varetager byfornyelsesområdet og Miljøministeriet, der varetager planlovsområdet.

Det foreslås i indstillingen, at redegørelsen og anmodningen om initiativer på de to ministeriers områder sendes parallelt til de to ministerier samt til Statsministeriet, Fødevareministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Statsministeren er formand for regeringens udvalg for udvikling i landdistrikterne (RUL). Fødevareministeriet varetager landdistriktsprogrammet og Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager strukturfondsprogrammerne.

Landdistriktsmidler i de ministerier, der har væsentlige midler til sanering og fornyelse i landdistrikterne er i hovedtræk følgende:

• Fødevareministeriet varetager Landdistriktsprogrammet 2007-2013, der har et budget på ca. 1 mia. kr. årligt. Ca. 300 mio. kr. i Region Midtjylland, heraf ca. 30 mio. kr. til LAG-ernes prioritering til projekter. Midlerne er foreløbigt alene fastlagt for 2007 og 2008 og forventes at være stigende i de kommende år.

• Velfærdsministeriet varetager Landdistriktspuljen (der tidligere lå i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men nu er overført til Velfærdsministeriet sammen med hele indenrigsområdet). Ca. 20 mio. kr. årligt, der fordeles til ca. 100 landdistriktsprojekter. Ca. 5 mio. kr. i Region Midtjylland.

• Velfærdsministeriet varetager desuden byfornyelsesområdet, hvor der er reserveret ca. 10 mio. kr. årligt til områdefornyelse i mindre byer. Desuden er der mulighed for tilskud til bygningsfornyelse som led i områdefornyelse.

• Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager strukturfondsprogrammerne. I Mål 2 programmet er der ca. 172 mio. kr. årligt i EU-midler til regionernes yderområder. 35 % af midlerne, der er 492 mio. kr. årligt for 2007-2013, skal komme landets yderområder til gavn. I Region Midtjylland er der 14 mio. kr. til yderområderne.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Teater Katapult ansøger om tilskud fra den formålsbestemte pulje til regionale oplevelsesprojekter til projektet AudioDramaBizz. Projektet har som formål at udvikle et produkt bestående af drama, ny teknologi og information til det private erhvervsliv, herunder turisterhvervet, uddannelsessektoren og kommuner. Projektet, som er en videreudvikling af realiserede dramaprojekter i forbindelse med Århus festuge i 2004 og 2007, forløber i 3 faser: Brainstorm med partnere og brugergrupper, udvikling af hardware og software samt konkrete test af produktet. Der budgetteres med samlede udgifter på 1.685. 000 kr. Der ansøges om 1.150.000 kr. fra Regionsrådet.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 20. juni 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 15,5 mio. kr. til en pulje, som vil kunne anvendes som tilskud til ”regionale oplevelsesprojekter.” Vækstforum har fastsat kriterier for anvendelse af puljen og etableret et ekspertpanel, som i en prækvalifikationsrunde har vurderet en række projektforslag. Ekspertpanelet udvælger prækvalificere projektideer, som kan viderebearbejdes til ansøgninger, som efterfølgende forelægges Vækstforum og Regionsrådet.

Vækstform vedtog på sit møde den 10. december 2007 at indstille til Regionsrådet, at der af de reserverede midler ydes et tilskud på 1.150.000 kr. til Teater Katapult, idet det forudsættes, at man halvvårligt får forelagt en evaluering af projektet.

Teaterforeningen Katapult, Århus, ansøger om et tilskud på 1.150.000 kr. fra puljen til regionale oplevelsesprojekter til projektet AudioDramaBizz. Formålet med projektet er at udvikle et produkt bestående af drama, ny teknologi og information til det private erhvervsliv, herunder turisterhvervet, uddannelsessektoren og kommuner. Hensigten er, at produktet dels skal kunne øge indtjeningen for eksisterende attraktioner, dels skal det være med til at skabe helt nye attraktioner, læringsværktøjer og forretningsområder inden for udannelsesområdet og erhvervslivet.

Konceptets kerne er ifølge ansøgningen, at man som bruger på én gang skal være både publikum og medspiller. Med et sæt hovedtelefoner på ørerne og adgang til nettet, bevæger man sig - mens man lytter til et præindspillet drama - ud i byens gader, ud i en speciel attraktion eller ud i virksomhedens direktionsgang. Der sigtes mod at skabe et stykke interaktivt lyttedramatik med et højt indhold af viden.

Et hvilket som helst tema kan være omdrejningspunktet i den fiktive og dramatiske handlingsstruktur, ”men pointen er, at vigtige informationer eller læringssætninger nu bliver oplevet med alle sanser i stedet for indlært kognitivt."  

Projektet retter sig dels mod virksomheder, der vil differentiere sig og gøre f.eks. værdigrundlag eller historik let tilgængelig, dels mod turistvirksomheder, der ønsker at udvikle det personlige, interaktive og underholdende perspektiv på allerede eksisterende attraktioner. 

Projektet er en videreudvikling af allerede realiserede dramaprojekter i forbindelse med Århus festuge i 2004 (AudioGuide Teater) og 2007 (AudioMove Teater).

I ansøgningens bilag er der nærmere redegjort for både projektets dramatisk interaktive oplevelseskoncept og for teknikken bag det. Projektet er planlagt til at forløbe i 3 faser: Brainstorm med partnere og brugergrupper, udvikling af hardware og software samt konkrete tests af produktet.

Ved projektets afslutning forventer Katapult at stå med følgende produkt

1. Et sæt gennemprøvede og finansierede softwareteknologier som kan tilbydes kunden til forskellige opgaver.

2. Specialudviklede dramaturgiske værktøjer, som passer til mediet og de forskellige teknologier og aftageres behov. 

3. Hardwareplatforme, som avancerede mobiltelefoner eller pocket-pc’er, der er specielt udviklet og tilpasse til opgaven.

På denne basis vil teatret tilbyde en oplevelsesorienteret serviceydelse, som kan sælges til turisterhverv, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kommuner, oplevelsescentre, konsulent- og eventbureauer mv. Ydelsens pris vil ligge imellem 175.000 og 225.000 kr.

Derudover vil Katapult kunne gå ind i forskellige arbejdsfællesskaber og tilbyde en række del-produkter i AudioDramaBizz til færre omkostninger, hvor Teatret med det teknologiske knowhow og dramatik-ekspertise kan gå ind i udviklingssamarbejder med eksempelvis museer og kulturinstitutioner.

Der budgetteres med samledes udgifter på 1.685.000 kr. Heraf 450.000 kr. til projektstyring, 500.000 kr. til Innovationsforløb, 225.000 kr. til udvikling af hardware og software, 324.000 til pilotprojekter og tests samt 186.000 kr. hjemmeside og markedsføring.

Der søges et tilskud fra oplevelsespuljen på 1.150.000 kr. Egenfinansieringen er sat til 325.000 kr., mens Århus Kommune og forskellige testvirksomheder bidrager med resten. 

Teaterforeningen Katapult har hjemsted i Århus Kommune og modtager støtte fra Århus Kommune og Kulturministeriets Provinspulje.

Administrationens vurderer, at der er tale om et særdeles interessant udviklingsprojekt i krydsfeltet mellem turisme, kultur, uddannelse og erhvervsudvikling. En realisering af projektet vil kunne gøre Teater Katapult til en interessant partner i en bred vifte af oplevelsesprojekter. Produktet er dog i sig selv ret dyrt og henvender sig primært til større virksomheder. Skal Teatrets viden komme en bredere kreds af kulturinstitutioner til gavn er det er derfor afgørende, at det, som nævnt i ansøgningen, også medtænker medvirken i udviklingsprojekter til en lavere pris.

Den af Regionsrådet reserverede pulje til regionale oplevelsesprojekter er på 15,5 mio. kr. Der er tidligere bevilget i alt 1.750.000 kr. fra puljen til to projekter.

Der vedlægges følgende bilag: Ansøgning fra Teater Katapult, Budget for AutoDramaBizz, Uddybende beskrivelse af projektet og Interessetilkendegivelser fra partnere.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti stemte imod.

Olav Nørgaard bemærkede, at Region Midtjylland principielt maksimalt bør finansiere 50 % af projektet.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum reserveret midler til en formålsbestemt pulje til regionale oplevelsesprojekter. Puljen har været udbudt med to ansøgningsrunder, hvor der samlet er indkommet 97 ansøgninger. Et af Vækstforum nedsat ekspertpanel har heraf prækvalificeret 18 projekter.  Af de prækvalificerede projekter var der til Vækstforums møde den 29. januar 2008 indkommet seks ansøgninger, hvoraf Vækstforum indstiller, at der bevilges midler til fem projekter.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 20. juni 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 15,5 mio. kr. til en pulje, som vil kunne anvendes som tilskud til ”regionale oplevelsesprojekter.” Der påregnes medfinansiering fra EU's Regionalfond på 9,5 mio. kr.

Vækstforum har fastsat kriterier for anvendelse af puljen og etableret et ekspertpanel, der har til opgave at vurdere, om projektideerne lever op til de fastsatte kriterier. Puljen til regionale oplevelsesprojekter har været udbudt med to ansøgningsrunder, hvor der samlet er indkommet 97 ansøgninger. Der har efterfølgende været gennemført en prækvalifikationsrunde og en runde med konkrete ansøgninger fra de prækvalificeret projektideer.

Der blev i 1. ansøgningsrunde prækvalificeret 8 projekter, mens der i 2. ansøgningsrunde blev prækvalificeret 10 projekter. Af de prækvalificerede projekter var der til Vækstforums møde den 29. januar 2008 indkommet seks ansøgninger. Vækstforum vedtog på sit møde den 29. januar 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af de reserverede midler bevilges 558.620 kr. til Søhøjlandets Økomuseum til projektet ”Natur- og kulturdatabase,” 700.000 kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune til projektet ”Oplevelsesøkonomi i nationalparken – fra teori til praksis,” 517.613 kr. til Silkeborg Kommune til projektet ”Nye veje til vækst – oplevelsesbaseret forretningsudvikling,” 800.000 kr. til Turistgruppen Vestjylland til projektet ”100 nye sunde oplevelsestilbud,”1.200.000 kr. til Viborg Turistbureau til projektet ”Hærvejen – et moderne oplevelsesrum med historiske rammer”, og at der gives afslag på ansøgningen fra TEKO Playground, idet projektet ikke lever op til kriterierne for tilskud fra puljen

Ansøgningerne

De 6 ansøgninger til puljen for regionale oplevelsesprojekter er følgende:

• Søhøjlandets Økomuseum søger om et tilskud til udvikling af en natur- og kulturdatabase bestående af en database med digitale kort koblet med beskrivelser af natur- og kulturoplevelser i Søhøjlandet. Natur- og kulturdatabasen vil give områdets turister og lokalbefolkning muligheder for forbedrede oplevelser gennem fremstilling af en letforståelig formidling via udnyttelse af ny teknologi. Projektet vil endvidere fremme forståelsen for natur- og kulturværdier i bred forstand. Projektet forventes at blive et pilotprojekt som et led i et landsdækkende projekt og formidlingsmetoder m.m. kan anvendes af evt. kommende nationalparker. Der søges om et tilskud på 558.620 kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling og et tilsvarende beløb fra den Europæiske Regionalfond.
  

• Erhvervsskolen TEKO i Herning søger om tilskud til projekt TEKO Playground fra puljen til regionale oplevelsesprojekter. TEKO Playground er en konkurrence for elever fra 7. - 10. klasse, hvor eleverne undervises i discipliner inden for bl.a. kreativitet, idéudvikling, innovation, produktion og markedsføring, og hvor de efterfølgende skal udvikle et koncept for, hvordan et specifikt produkt præsenteres som en oplevelse, der appellerer til produktets målgruppe. Der søges om et tilskud fra den formålsbestemte pulje på 334.000 kr.
  

• Ringkøbing-Skjern Kommune søger om tilskud til projektet "Oplevelsesøkonomi i nationalparken - fra teori til praksis". Projektet går ud på at analysere behov for og udvikle bæredygtige oplevelsesprodukter og -koncepter i Nationalpark Skjern Å. Formålet med projektet er endvidere at øge de private og offentlige aktørers forståelse for de oplevelsesøkonomiske muligheder, skabe samarbejdsprojekter mellem private og offentlige lokale aktører og vidensaktører og endelig brande nationalparken og regionen. Der forventes udviklet en række konkrete oplevelsesprojekter i området. Der søges om et tilskud på 700.000 kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling og 1.300.000 kr. fra den Europæiske Regionalfond.
  

• Silkeborg Kommune søger om tilskud til projektet "Nye veje til vækst - oplevelsesbaseret forretningsudvikling". Projektet vil med udgangspunkt i små og mellemstore virksomheders aktuelle behov inspirere og guide virksomhederne igennem en proces, der vil sætte dem i stand til at udnytte oplevelsestendenserne i konkret forretningsudvikling. Projektet indebærer også udviklingen af en handlingsorienteret værktøjsmanual, som kan anvendes af regionale og lokale erhvervsfremmeaktører i fremtidens arbejde med at rådgive om oplevelser som strategisk værktøj i forretningsudvikling. Projektets mål er blandt andet, at 45 virksomheder gennemfører et vækstgruppeforløb og at der genereres 30-40 eksempler på oplevelsesinnovationer. Der søges om et tilskud på 517.613 kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling og 3.165.225 kr. fra den Europæiske Regionalfond.
  

• Turistgruppen Vestjylland har søgt om et tilskud til udvikling af 100 nye "sunde" oplevelser. Der ønskes etableret en række nye oplevelsestilbud og aktiviteter inden for områderne: Temauger, motionsarrangementer og aktiv ferie, sund kost og fødevarer i ferie samt afstressning og mental sundhed. Baggrunden for projektet er den stigende efterspørgsel efter oplevelser og ideen om en ferie, som handler om sundhed, kur og helse for krop og sjæl. Projektet bidrager til udvikling af nye oplevelsesprodukter med fokus på en øget kapacitetsudnyttelse uden for højsæsonen. Der søges om et tilskud på 800.000 kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling og 1.500.000 kr. fra den Europæiske Regionalfond.
  

• Viborg Turistbureau søger om tilskud til et tværregionalt projekt: "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Projektet skal udnytte Hærvejens oplevelsesmæssige potentiale ved at udvikle attraktive og salgbare turismeprodukter med udgangspunkt i Hærvejens natur- kulturhistorie. Projektet koordineres med et tilsvarende projekt i Syddanmark og skal endvidere kobles til den internationale Pilgrimsrute fra Trondheim i Norge til Santiago de Compostella i Spanien. Projektet fører til oprettelse af blandt andet 6-7 formidlingscentre og en styrket formidling. Der søges om et tilskud på 1.200.000 kr. fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling.

Nedenstående tabel giver et overblik over ansøgningerne og deres finansiering:

* 558.620 kr. i alt til Søhøjlandets Økomuseum til projektet ”Natur- og kulturdatabase,” (558.620 kr. i 2008); 700.000 kr. i alt til Ringkøbing-Skjern Kommune til projektet ”Oplevelsesøkonomi i nationalparken – fra teori til praksis,” (300.000 kr. 2008, 400.000 kr. i 2009); 517.613 kr.i alt til Silkeborg Kommune til projektet ”Nye veje til vækst – oplevelsesbaseret forretningsudvikling,” (94.880 kr. i 2008, 212.335 kr. i 2009, 210.398 kr. i 2010); 800.000 kr. i alt til Turistgruppen Vestjylland til projektet ”100 nye sunde oplevelsestilbud,”  (250.000 kr. i 2008, 350.000 kr. 2009, 200.000 kr. 2010); 1.200.000 kr. i alt til Viborg Turistbureau til projektet ”Hærvejen – et moderne oplevelsesrum med historiske rammer” (695.000 kr. i 2008, 505.000 kr. i 2009)

De seks ansøgninger samt notat af 8. januar 2008 med detaljeret gennemgang af projekterne vedlægges.

Det er administrationens vurdering, at projekterne med undtagelse af ansøgningen fra TEKO Playground opfylder de fastsatte kriterierne for tilskud fra puljen til regionale oplevelsesprojekter, samtidig med, at de lever op til de seks overordnede kriterier i handlingsplanen i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.

Det er endvidere administrationens opfattelse, at de projekter, hvortil der søges om tilskud fra Regionalfonden, kan støttes af Regionalfonden, idet projekterne vil medvirke til at understøtte den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse gennem innovation og udvikling af videnøkonomien (art. 5 i Rådets forordning nr. 1080).

Administrationen finder, at projektet TEKO Playground ikke lever op til kriterierne for tilskud, da der er tale om et for spinkelt samarbejde, idet der kun er en enkelt partner med for ringe medfinansiering. Der gives endvidere ikke en tilstrækkelig beskrivelse af, hvorledes projektet bidrager til udvikling af oplevelsesøkonomien, idet projektets reelle indhold består af undervisning i en weekend. Det vurderes desuden, at projektet har karakter af at have til formål at skabe interesse for TEKO's uddannelser, hvilket ikke anses at kunne støttes af puljen til oplevelsesprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har på møde i april 2007 og september 2007 godkendt grundlaget for arbejdet med internationale oplevelsesfyrtårne, herunder at et udbud hvor der kunne indsendes ansøgninger om udviklingsstøtte.  

Et internationalt oplevelsesfyrtårn skal omsætte regionens viden, kreativitet og udviklingsdynamik inden for oplevelsesøkonomi og regionens styrkepositioner til nye kommercielle forretningsområder. De kommende oplevelsesfyrtårne skal have internationalt potentiale og bygge på et stærkt offentlig-privat samspil. På baggrund af Vækstforums godkendelse af det videre arbejde med internationale oplevelsesfyrtårne har der været indkaldt projektforslag. Der er indkommet 21 ansøgninger. Vækstforum indstiller, at der gives udviklingsfinansiering til 11 af de 21 projekter, i alt 9 mio. kr.  

Vækstforum godkendte på sit møde den 16. april 2007 et forprojekt om oplevelsesøkonomi, hvori der er beskrevet tankerne om udvikling af internationale oplevelsesfyrtårne. Der blev nedsat en projektgruppe, som har udarbejdet et notat, der beskriver kriterier for udvælgelse af konsortier/projekter, tidsplan for arbejdet og eksempler på typer af internationale oplevelsesfyrtårne. Notat af 10. august 2007 om model for arbejdet med internationale oplevelsesfyrtårne vedlægges.

Vækstforum godkendte på sit møde den 13. september 2007 projektgruppens notat som grundlag for det videre arbejde med internationale oplevelsesfyrtårne, herunder en faseopdelt tidsplan for arbejdet. Vækstforum tiltrådte i den forbindelse, at der til udviklingsarbejdet i fase 2 kan indstilles til Regionsrådet, at der kan stilles op til 1 mio. kr. til rådighed til udvalgte konsortier/projekter til analyse af et projektforslags udviklingspotentiale.

Et internationalt oplevelsesfyrtårn skal omsætte regionens viden, kreativitet og udviklingsdynamik inden for oplevelsesøkonomi og regionens styrkepositioner til nye kommercielle forretningsområder. De kommende oplevelsesfyrtårne skal have internationalt potentiale og bygge på et stærkt offentligt-privat samspil. 

Arbejdet med internationale oplevelsesfyrtårne er inddelt i fire faser:  

• Fase 1: I efteråret 2007 er der dannet konsortier, der vil byde ind med udvikling af internationale oplevelsesfyrtårne. Ansøgningsfristen var den 12. november 2007. Herefter har et uvildigt, internationalt ekspertpanel bestående af tre særligt sagkyndige inden for oplevelsesøkonomien afgivet en vurdering af de enkelte ansøgninger til Vækstforum. Ekspertpanelet skal afgive anbefalinger til, hvorvidt projekterne lever op til kriterierne for indledende udviklingsfinansiering. Midlerne kan f.eks. anvendes til konceptudvikling, markedsanalyse, cost-benefit analyser, international erfaringsindsamling, skitseforlag mv.

• Fase 2:De udvalgte konsortier gennemfører i 1. halvår 2008 analyser af projektforslagenes udviklingspotentiale.

• Fase 3:Konsortierne skal primo august 2008 afrapportere aktiviteterne i fase 2 og eventuelt indsende ansøgning om egentlig risikovillig udviklingsfinansiering i fase 4.

• Fase 4: I sensommeren 2008 behandler Regionsrådet indstillinger fra Vækstforum om risikovillig udviklingsfinansiering for perioden 2008-2010 for et mindre antal fyrtårnsprojekter, der har været gennem fase 2 og 3. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. januar, at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges i alt 9 mio. kr. i 2008, som fordeles med 1 mio. kr. til projektet "World of Crime", 1 mio. kr. til Århus Kommune til projektet "Multiarena Århus", 500.000 kr. til projektet "International vidensindsamling," 1 mio. kr. til projektet "Midtjysk oplevelsesproduktion," 1 mio. kr. i alt til at undersøge mulighederne for at etablere en samarbejdsplatform mellem de to projekter - "Vindenergi - et viden- og oplevelsescenter" og "Danmarks Energi Museum", 1 mio. kr. til Herning Kommune og Messecenter Herning A/S til projektet "Hedens Colosseum", 1 mio. kr. til projektet "Planet Randers," 500.000 kr. til projektet "Kilden," 1 mio. kr. til projektet "Havets Hus," og 1 mio. kr. til projektet "Stjernen, et oplevelses eksperimentarium ved Ringkøbing Fjord."

Vækstforum besluttede endvidere at indstille til Regionsrådet, at fase 2 forlænges og at fase 3 og 4 dermed bliver forskudt, så Vækstforum på sit møde den 24. november 2008 kan indstille til Regionsrådet, hvilke projekter, der skal have bidrag til risikovillig udviklingsfinansiering for perioden 2008 - 2010.

Vækstforum har tidligere bemærket, at der skal anlægges en ambitiøs vinkel på udvælgelsen af projekterne, hvorfor udviklingsfinansieringen kan være større end begrænsningen på de 5-15 mio. kr. pr. projekt, som er den størrelsesorden projektgruppen har peget på til medfinansiering i fase 4. Medfinansieringen vil f.eks. kunne anvendes til uddybende analyser i forhold til fase 2, etablering af sekretariat/organisation, udvikling af markedsføring og samarbejde mellem relevante aktører. Midlerne vil ikke kunne anvendes til fysisk blivende investeringer.

Ekspertpanelets anbefalinger

På baggrund af Vækstforums godkendelse af det videre arbejde med internationale oplevelsesfyrtårne har der været gennemført en runde med indkaldelse af forslag til internationale oplevelsesfyrtårne. Der er indkommet 21 projektforslag. Ekspertpanelet har behandlet ansøgningerne og anbefaler Vækstforum, at der gives udviklingsfinansiering til 9 af de 21 projekter, hvoraf 5 af projekterne bør modtage 1 mio. kr. hver, mens 2 projekter hver bør modtage 500.000 kr. i udviklingsfinansiering, og 2 projekter bør modtage i alt 1 mio. kr. til en fælles undersøgelse.

Ekspertpanelet har vurderet de 21 projekter med udgangspunkt i følgende kriterier, hvor projekterne skal:

• have internationalt vækst- og tiltrækningspotentiale

• synliggøre et potentiale på tværs af brancher og sektorer i de krydsfelter, hvor der kan påvirkes en efterspørgsel efter nye services, koncepter og produkter

• kunne tilbyde regionens borgere noget unikt, der gør regionen interessant beskæftigelsesmæssigt og som bosætnings- og leveområde

• have bred erhvervsmæssig opbakning og privatøkonomisk "drive"

• omfatte relevante regionale offentlige myndigheder, kulturinstitutioner, uddannelses- og videninstitutioner mv.

• gennemføres på baggrund af både en offentlig og privat medfinansiering, gerne af konsortier i form af offentligt-private partnerskaber

Udover kriterierne har ekspertpanelet haft med i vurderingen, at Vækstforum har ønsket at projekter inden for megasatsningsområderne (Erhverv-Sundhed, Fødevarer samt Miljø og Energi) prioriteres højt.

Endelig har Vækstforum bedt ekspertpanelet om at fokusere specielt på projekternes:

• markedsmæssige nyskabelse

• forretningsmæssige grundlag

• organisatoriske bæredygtighed

Notatet "Oplevelsesfyrtårne i Region Midtjylland," som vedlægges, indeholder ekspertpanelets anbefalinger og begrundelser for deres vurderinger af de enkelte projekter. De enkelte projektansøgninger er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Ekspertpanelet har i deres anbefalinger knyttet visse "betingelser" til deres anbefaling om finansiering. Disse "betingelser" vil blive drøftet i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakter for de enkelte projekter.

Vækstforum har drøftet ekspertpanelets anbefalinger og fulgt anbefalingerne - dog har Vækstforum valgt at indstille yderligere 2 projekter til at modtage 1 mio. kr. hver.

Vækstforum indstiller, at følgende projekter tildeles udviklingsfinansiering: 

*  bevilges 1 mio. kr. i alt til projekterne 9 og 13 til at undersøge mulighederne for at etablere en samarbejdsplatform mellem de to projekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten - De Rød-Grønne, Kristendemokraterne, Martin Merrild, Preben Andersen og Kaj Møldrup Christensen stemte imod bevillingen til "World of Crime".

Enhedslisten - De Rød-Grønne stemte imod bevillingen til "Multiarena Århus" og "Hedens Colosseum".

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Region Nordjylland og en række kommuner har på basis af unikke kompetencer, videninstitutioner, erhvervstraditioner og gode politiske rammevilkår formået at opbygge en række lokale miljøer, der har udgangspunkt i forskellige sider af film og nye medier. Et tværregionalt samarbejde skal gennem en fælles strategi og handleplan forsøge at udnytte det kreative vækstpotentiale inden for film og nye medier frem mod en større erhvervsmæssig satsning.

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. januar 2008 at indstille til Regionsrådet, at der afsættes 500.000 kr. af Region Midtjyllands udviklingsmidler til facilitering af det tværregionale samarbejde samt afholdelse af dialogkonference som startskud til en koordineret tværregional satsning, og at godkende strategien "Film og nye medier - teknologi og kreativitet skaber ny vækst" som udgangspunkt for udarbejdelse af handleplan og egentlig ansøgning til en større satsning på det tværregionale film- og mediesamarbejde.

Region Midtjylland og Region Nordjylland og en række kommuner har på basis af unikke kompetencer, videninstitutioner, erhvervstraditioner og gode politiske rammevilkår formået at opbygge en række lokale miljøer, der har udgangspunkt i forskellige sider af film og nye medier. Initiativet vedrørende film og nye medier er i overensstemmelse med Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi og indsatsen er endvidere på vej til at blive en integreret del af kommunernes erhvervspolitiske strategi.

Der findes således stærke miljøer, men disse kan ikke enkeltvis forventes at skabe internationale succeser. Det tværregionale samarbejde skal gennem en fælles strategi og handleplan forsøge at udnytte det kreative vækstpotentiale erhvervsudviklingsmæssigt gennem et samarbejde om videreudvikling af styrkepositioner inden for film og nye medier.

Aktørerne i det tværregionale samarbejde er Region Nordjylland, Region Midtjylland, Aalborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Århus Kommune, Viborg Kommune, Holstebro Kommune, The Animation Workshop, Viborg, og Filmby Århus. Initiativet er åbent for deltagelse af øvrige kommuner, videninstitutioner og relevante aktører inden for området i de to regioner.

Aktørerne har etableret en arbejdsgruppe, der gennem de seneste måneder har arbejdet med udvikling af en fælles platform og strategi. Arbejdsgruppen ønsker som udgangspunkt for udarbejdelse af handleplan og ansøgning til en større satsning at gennemføre følgende aktiviteter:

• Facilitering af samarbejde frem mod en egentlig handleplan for en større satsning

• Afholdelse af dialogkonference, herunder udvikling af interaktiv illustration af netværket (cross media case)

• Opbygning af netværk i forhold til internationalt samarbejde

• Kortlægning af erhvervspotentialet 

Det tværregionale samarbejde om film og nye medier har desuden et internationalt udsyn. Teknologi, viden og finansiering inden for erhvervet går ofte på tværs af landegrænser og kontinenter. Erhvervet har formået at udnytte de mange positive sider af den teknologiske udvikling og globaliseringen, som andre erhverv har haft vanskeligere ved at omstille sig til. 

Det erhvervsmæssige fokus på film og nye medier tager udgangspunkt i følgende:

• Brancherne har afsæt i samme kreative ressourcer. Virksomhederne inden for film og nye medier efterspørger langt hen ad vejen de samme kreative kompetencer, men på forskellige medieplatforme.

• Der sker en stigende interaktion mellem forskellige medier og teknologier - gamle teknologier anvendes på nye medieplatforme og helt nye medier opstår. Grænserne mellem film og nye medier bliver flydende. Den stigende mediekonvergens betyder, at forskellige kommunikations-, informations- og medieteknologier smelter sammen og anvendes på tværs af forskellige produkter og ydelser. 

• Virksomhederne, hvis forretning er baseret på at udvikle og leve af kreative produkter, er underlagt de samme forhold i relation til ophavsrettigheder og immaterielle rettigheder. Fælles for virksomhederne er, at de skaber kreativ indholdsproduktion, hvor produkterne og ydelserne enten er digitaliseret eller immaterielle.  

• Det tværregionale samarbejde om film og nye medier vil bidrage til at udbygge en fælles udviklingsplatform mellem kommuner, virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner og regionerne.

Inden for de to regioner findes interessante virksomheds- og videnmiljøer, der i fællesskab kan skabe større synergi og således bidrage til ny erhvervsudvikling og vækst. Projektet går ud på at sikre erhvervsmæssig udnyttelse af de teknologiske og kreative kompetencer, der findes i de to regioner.

Målet med strategien er, at der etableres et partnerskab mellem de to vækstfora, de to regioner, relevante kommuner og videninstitutioner, der kan skabe grobund for udnyttelse af fælles ressourcer og kompetencer til gavn for virksomhederne. Endvidere skal strategien være en platform for dialog med centrale ministerier, hvilket de to partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling mellem staten og vækstforaene i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland giver en naturlig adgang til.

Det er således slutmålet, at strategien skal skabe bred national-, regional- og lokalpolitisk fælles opbakning og engagement til at sikre nye offentlige investeringer i en opgradering af de erhvervspolitiske rammebetingelser, som er målrettet virksomheder inden for film og medier.

Et centralt element i strategien forventes at være behovet for initiativer, der kan skabe fokus på mulighederne for – og give incitamenter for alle parter til - at etablere et tættere samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. De erhvervspolitiske rammebetingelser, der kan etableres fra national, lokal og regional side har forskellig karakter, men forventes koordineret og målrettet erhvervets behov at kunne skabe nyt samarbejde og styrke erhvervets vækstmuligheder:

• Adgang til viden og kompetencer

• Finansiering

• Ledelse

• Professionalisering

• Netværksdannelse

• Internationalisering

• Uddannelse

• Fastholdelse af talenter

• Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft

Film og mediers erhvervsmæssige udviklingsmuligheder afhænger i høj grad også af miljøernes mulighed for samarbejde med andre nationale miljøer (København) og internationale vækstmiljøer og videninstitutioner. En oplagt international samarbejdsmulighed er i regi af Interreg-programmet KASK, hvor mulige samarbejdspartnere er til stede.

Endelig er det opfattelsen, at erhvervet kan styrke vækstmulighederne gennem et tættere samarbejde på tværs af de lokale miljøer. Denne konvergens kan måske resultere i etablering af et egentligt tværregionalt og -lokalt klyngesamarbejde.

Det tværregionale og tværkommunale samarbejde om videreudvikling af regionale fyrtårne inden for film og nye medier rummer mange spændende muligheder gennem udvikling af nye alliancer, platforme og kompetencer, der kan række langt ind i fremtidens erhvervs- og oplevelsesøkonomiske landskab, og perspektivet i projektet ligger blandt andet i at forsøge at fastholde og videreudvikle disse kreative kompetencer i regionerne. 

Redegørelsen "Film og nye medier - Teknologi og kreativitet skaber ny vækst" vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet reserverede på sit møde den 12. december 2007 regionale udviklingsmidler til megasatsningen Erhverv-sundhed. Efterfølgende er der indkaldt ansøgninger vedrørende etablering af to udviklingsplatforme. Der er indkommet to ansøgninger, der beskriver en indsats i tæt overensstemmelse med de respektive platformes indhold, dog overstiger ansøgningerne den reserverede økonomiske ramme. Der er udarbejdet udkast til resultatkontrakter med de to operatører.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 12. december 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 30 mio. kr. til megasatsningen Erhverv-sundhed.

Vækstforum vedtog på sit møde den 29. januar 2008 at godkende Alexandra Instituttet og MedTech Innovation Center som operatør på indsatsens to udviklingsplatforme, at indstille til Regionsrådet, at der bevilges i alt 35.045.750 kr. af Region Midtjyllands Erhvervsudviklingsmidler, og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Regionalfondsmidler bevilges 35.045.750 kr., idet det forudsættes at hovedpunkter i resultatkontrakterne med de to platforme forelægges Vækstforum på deres møde den 25. marts 2008 og at man halvårligt får forelagt afrapporteringer fra platformene.

Megasatsningen tager udgangspunkt i regionens styrkeposition på sundhedsområdet og skal sigte mod en erhvervsmæssig nyttiggørelse af sundhedssektorens ressourcer og potentialer fra forskning over driften af hospitaler til plejehjem og hjemmepleje. Indsatserne under megasatsningen omfatter følgende områder:

• Etablering af en udviklingsplatform med et forskningsmæssigt afsæt inden for primært IKT i sundhedssektoren

• Etablering af en udviklingsplatform med et forsknings- og forretningsmæssigt afsæt og med hovedfokus på Bio- og Medtech

• Etablering af en strategisk indsats, der skal koble Vækstforums strategi og indsatsen på udviklingsplatformene sammen

• Etablering af en erhvervsudviklingsindsats i forbindelse med de kommende hospitalsbyggerier i Skejby og den vestlige del af regionen

Baggrund

• Vækstforum 16. april 2007: Igangsættelse af forprojekt og reservation af 1,5 mio. kr. til forberedelse af megasatsningen

• Regionsrådet 22. august 2007: Bevilling af 1,5 mio. kr. til forberedelse af megasatsningen

• Vækstforum 29. oktober 2007: Godkendelse af foreløbig handlingsplan for megasatsningen, reservation af 30 mio. kr. fra EU's regionalfond og indstilling om reservation af midler til Regionsrådet på 30 mio. kr.

• Regionsrådet 12. december 2007: Reservation af økonomisk ramme på 30 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler

Region Midtjylland gennemførte fra den 22. november 2007 en ansøgningsrunde, hvor der indkaldtes ansøgninger vedrørende etablering af to udviklingsplatforme. Ved ansøgningsfristens udløb den 17. december 2007 var der indkommet to ansøgninger, én ansøgning til udviklingsplatformen med et forskningsmæssigt afsæt og én ansøgning til udviklingsplatformen med et forsknings- og forretningsmæssigt afsæt. Begge ansøgninger indstilles til bevilling. Ansøgningerne fra de to platforme overstiger dog den reserverede økonomiske ramme for de regionale udviklingsmidler og for Regionalfonden. Det indstilles, at bevillingen hæves fra de reserverede i alt 30 mio. kr. til 35.045.750.

Udviklingsplatforme

Udviklingsplatform med et forskningsmæssigt afsæt inden for primært IKT i sundhedssektoren

Alexandra Instituttet har indsendt ansøgning om etablering af udviklingsplatform  med et forskningsmæssigt afsæt inden for primært IKT i sundhedssektoren - Center for Pervasive Healthcare 2.0 (CPH). Ansøgningen svarer i meget høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer. CPH etableres som en selvstændig enhed i Alexandra Instituttet og etableres med en bestyrelse, en daglig ledelse og en administrativ funktion.

CPH bygger på det etablerede Center for Pervasive Healthcare og vil arbejde på tværs af sundhedsfaglig praksis og innovationsarbejde, og inddrage sundhedsfaglige, naturvidenskabelige, ingeniørmæssige og forretningsmæssige kompetencer som drivkraft. CPH vil bygge videre på og udvikle de modeller for samarbejde mellem praksissteder i sundhedssektoren, virksomheder og forskningssteder, som allerede findes på Katrinebjerg. Omdrejningspunktet for dette er tværfaglige og tværsektorielle projekter, der integrerer forskning, udvikling, implementering og forretningsgørelse. CPH vil gennemføre et antal fyrtårnsprojekter i samarbejde med klinik, forskning og industri. En afgørende faktor i udvælgelse af fyrtårnsprojekter er, at der vælges områder, hvor der er dokumenteret effekt og/eller hvor et udviklingsarbejde vil komme store patientgrupper til gavn.

CPH vil arbejde inden for tre indsatsområder: IKT og Sundhed, Forretningsstrategier og netværk og formidling.

Alexandra Instituttet søger om 18,750 mio. kr. fra Regionalfonden og 18,750 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler

Udviklingsplatform med et forsknings- og forretningsmæssigt afsæt og med hovedfokus på Bio- og Medtech

MedTech Innovation Center (MTIC) har indsendt en ansøgning med tilhørende bilag om etablering af udviklingsplatform med et forsknings- og forretningsmæssigt afsæt og med hovedfokus på Bio- og Medtech. MTIC er en fond under etablering og centeret etableres med en selvstændig bestyrelse, en daglig ledelse og et sekretariat.  Eksisterende aktører er sammen med BioMedNet, en forening af regionens aktive bio- og medtech virksomheder, initiativtager til etablering af centeret. Det centrale for MTIC's aktiviteter er at optimere kommercialiseringen af ideer og forskningsresultater inden for Bio & MedTech, og målgruppen for MTIC's aktiviteter er eksisterende virksomheder samt nye projekter med potentiale til en international økonomisk succes.

Etablering af centeret vil indledes med en strategiproces, hvor den optimale strategi for indsatsen fastlægges. Strategiprocessen gennemføres med internationale eksperter, deltagelse fra Copenhagen Business School (Bioteknologiforskningsenheden) og CORE-enheden på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som har specialiseret sig i klyngefunktionalitet og entrepreneurship inden for højteknologi.

MTIC vil samarbejde bredt med internationale såvel som nationale interessenter, hvoraf kan nævnes: TechTrans enheden på Aarhus Universitet, iNANO center, Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Østjysk Innovation, INCUBA Forskerpark, BioMedNet m.fl.

Ansøgningen svarer i meget høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer.

De konkrete indsatsområder for MTIC er følgende: Scouting, identifikation og udvikling af nye kommercielt interessante projekter fra forskningsinstitutioner og eksisterende virksomheder. Projekterne tilføres via regionale og internationale kompetencer, herunder bidrag fra Advisory Boards, netværk og eksperter, sparring indenfor kritiske forretningsmæssige kompetencer (kapital, tekniske, forretningsmæssige, produktionsmæssige). Projekterne skal udvikles til globalt økonomiske succeser. Endvidere er en række aktiviteter rettet mod de eksisterende virksomheder indenfor bio-og medtech med henblik på kompetenceopbygning i regionen.

MTIC vil blive placeret i umiddelbar nærhed af Århus Universitetshospital, Skejby, da den fysiske nærhed til både hospital og virksomheder i området er af kritisk betydning. Medicoindustrien har skriftligt udtrykt hensigt om at etablere et innovationscenter samme sted.

MTIC søger om 16.295.750 kr. fra Regionalfonden og 16.295.750 kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler.

Strategisk indsats for megasatsningen Erhverv-Sundhed

Der skal inden for megasatsningen være en vedvarende strategisk indsats, hvis formål er:

• At sikre den løbende kontakt mellem Vækstforum og arbejdet på platformene.

• At arbejde for, at der på det lange sigt er fokus på satsningen, da de egentlige erhvervsmæssige resultater er langsigtede.

• At arbejde for synliggørelse af indsatsen gennem offensiv kommunikationsstrategi (i tæt samarbejde med platformene).

• At sikre, at megasatsningen koordineres med Vækstforums øvrige megasatsninger og tiltag under erhvervsudviklingsstrategien.

Den løbende kontakt mellem Vækstforum, Region Midtjylland og platformene sikres ved, at der fra henholdsvis Regional Udvikling og Sundhed udpeges en observatør på ledelsesniveau til deltagelse i bestyrelsesmøderne på hver af platformene. Regional Udvikling og Sundhed indgår – uden for megasatsningen – forventeligt i sparring i innovations- og udviklingsspørgsmål i situationer, hvor det bliver efterspurgt. Denne aktivitet må forventes at give anledning til en række løbende indspil til platformene.

Generel innovationsindsats i sundhedsvæsenet:

Arbejdet på de to innovationsplatforme vil foregå ud fra et forskningsmæssigt og kommercielt udgangspunkt. Ved siden af dette skal det yderligere undersøges, hvordan de gode ideer, der genereres i sundhedsvæsenet, men ikke bliver gjort til genstand for forskning/udvikling eller virksomhedsstart, kan bidrage til arbejdet på platformene eller til erhvervsudvikling i øvrigt. Der vil blive gennemført et udredningsarbejde, der skal beskrive hvordan underskoven af gode ideer, som løbende genereres inden for sundhedsvæsenet, håndteres og bringes videre i innovations- og erhvervsserviceregi. Arbejdet gennemføres i  samarbejde med erhvervsservicesystemet (Væksthus Midtjylland) og platformene.

Erhvervsudvikling – hospitalsbyggerier

Planlægning af erhvervsudviklingsindsatsen i forlængelse af de kommende markante hospitalsbyggerier i Skejby og i vest har indtil nu ikke været mulig, da den gennemgående bygherrerådgiver først er udvalgt medio december 2007. Der vil forventeligt være et emnemæssigt sammenfald mellem en del af spin-off’et af hospitalsbyggerierne og arbejdet på platformene. Der vil blive gennemført et udredningsarbejde vedrørende det erhvervsudviklingsmæssige potentiale i forbindelse med hospitalsbyggeriet.

Budget og finansiering for en 3-årig periode

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum indstillede den 29. oktober 2007 til Erhvervs og byggestyrelsen, at en ansøgning fra H2Logic blev bevilget 1,975 mio. fra EU's Regionalfond. Den nærmere behandling af sagen hos Erhvervs- og Byggestyrelsen har vist, at regionalfonden efter EU's-støtteregler ikke kan støtte projektet med det fulde ansøgte beløb. Vækstforum indstiller, at de resterende midler til projeket bevilges af Regionsrådet. Støttemodtageren er i dialog mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, H2Logic og HIRC (Hydrogen Innovation & Research Centre) blevet ændret fra H2Logic til HIRC.

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. januar 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 305.000 kr. i 2008 til HIRC (Hydrogen Innovation & Research Centre) til H2HUB-Vestjylland projektet.

Vækstforum behandlede den 29. oktober 2007 en ansøgning fra H2Logic om regionalfondsmidler til projektet H2 HUB Vestjylland. H2 HUB Vestjylland projektet har til formål at udvikle og afprøve forskellige køretøjer, der anvender brint som brændstof. Som led i projektet gennemføres forskning, udvikling og pilotafprøvning af brintkøretøjer og brinttankstationer i Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Hvide Sande. Der er over 20 private og offentlige aktører involveret i projektet.

H2Logic har på Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) anbefaling ansøgt Regionalfonden om et tilskud på 1,975 mio. kr. Tilskuddet skal bruges til delvis dækning af projektets pilotafprøvning af et netværk af brint fyldestationer, samt aktiviteter vedr. netværksskabelse, formidling og videndeling inden for privat offentlige aktører.

På mødet den 29. oktober 2007 besluttede Vækstforum at indstille til EBST, at projektet H2HUB Vestjylland blev bevilget 1,970 mio. kr. fra Regionalfonden.

EBST er i forlængelse af Vækstforums anbefalinger i december 2007 påbegyndt behandlingen af H2Logics ansøgning. Den nærmere behandling af sagen hos EBST har vist, at det ikke er muligt at støtte projektet med de ansøgte 1,975 mio. kr. Regionalfonden kan som følge af  EU's støtteregler maksimalt støtte projektet med 1,670 mio. kr., svarende til 50% af projektudgifterne inden for det ansøgte.

EBST har den 21. december 2007 rettet henvendelse til administrationen og gjort opmærksom på den manglende finansiering til projektet. I denne forbindelse har EBST bedt Vækstforum for Region Midtjylland om at tage stilling til, om man vil indstille, at projektet støttes med regionale midler. EBST vurderer, at Region Midtjylland lovligt vil kunne støtte projektet med de manglende 0,305 mio. kr.

Støttemodtageren er i dialog mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, H2Logic og HIRC (Hydrogen Innovation & Research Centre) blevet ændret fra H2Logic til HIRC.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild og Knud Hammer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget henvendelse fra Tørring Gymnasium med anmodning om, at Regionsrådet beder Undervisningsministeriet om at fastholde optagelseskapaciteten på Rosborg Gymnasium i 2008.

Forretningsudvalget vedtog på sit møde den 5. februar 2008 at opfordre Undervisningsministeriet til at fastholde optagelseskapaciteten på Rosborg Gymnasium i 2008, ligesom ministeriet opfordres til at revidere optagelsesbekendtgørelsen, så den tager højde for tværregionale problemstillinger. På grund af sagens hastende karakter indstiller Forretningsudvalget, at Regionsrådet tager Forretningsudvalgets beslutning til efterretning. Undervisningsministeriet er i en mail af 8. februar 2008 med vedhæftet kopi af dagsordenspunktet orienteret om Forretningsudvalgets beslutning.

Reglerne om kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1341 af 8. december 2006. Af proceduren fremgår det, at Regionsrådet på baggrund af orientering fra de forpligtende samarbejder senest den 1. februar hvert år skriftligt skal give Undervisningsministeriet besked om den samlede kapacitetsfastsættelse i regionen. Regionsrådet kan derudover indstille til Undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for én eller flere institutioner.

Regionsrådet færdiggjorde sin behandling af kapacitetsfastsættelsen for Region Midtjylland for 2008 på mødet den 16. januar 2008, idet man besluttede dels at orientere Undervisningsministeriet om den kapacitetsfastsættelse, som de forpligtende samarbejder har indmeldt for 2008, dels at der i 2008 gennemføres en analyse af behovet for uddannelsespladser til studentereksamen og 2-årigt HF i de kommende år i Region Midtjylland.

Det er imidlertid siden blevet klart, at bekendtgørelsen ikke tager højde for kapacitetsfastsættelsens konsekvenser på tværs af regionsgrænserne. Som følge heraf har Region Midtjylland modtaget et brev fra Tørring Gymnasium om den situation, der er opstået i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen i Region Syddanmark.

Vejle Amt fastsatte i 2006 kapaciteten på Rosborg Gymnasium til 31 klasser efter grundige overvejelser om en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede gymnasiekapacitet i Tørring-Vejle-Fredericia området.

Tørring Gymnasiums naturlige optagelsesområde er de fem tyndtbefolkede kommuner, der udgjorde Vejle Amts vestlige område. Geografien for optageområdet er ikke ændret, men strukturreformen har medført, at Tørring Gymnasium nu må søge samarbejde med tre fordelingsudvalg i to regioner for at få elevfordelingen på plads.

Rosborg Gymnasiums bestyrelse har imidlertid besluttet at hæve skolens optagelseskapacitet med 1 klasse i 2008 som led i målet om, at skolens kapacitet skal kunne rumme alle skolens ansøgere. Hvis Rosborg Gymnasium hæver sin optagelseskapacitet med blot én klasse, kan det få afgørende betydning for Tørring Gymnasiums muligheder for at opretholde et lokalt, alsidigt gymnasietilbud i et tyndt befolket område.

Tørring Gymnasium anmoder i ovennævnte brev om, at beslutningstagerne (Region Midtjylland, Region Syddanmark og Undervisningsministeriet) henholdsvis indstiller og beslutter at optagelseskapaciteten for Rosborg Gymnasium fastholdes på det nuværende niveau i 2008.

Region Syddanmark har oplyst, at Regionsrådet endnu ikke har behandlet kapacitetsfastsættelsen for 2008, men det af Regionsrådet nedsatte Udvalg for Regionale kompetencer har den 22. januar 2008 anbefalet, at Regionsrådet gør Undervisningsministeriet opmærksom på rekrutteringsproblemerne for bl.a. Tørring Gymnasium.

På den baggrund indstillede direktionen, at Forretningsudvalget opfordrer Undervisningsministeriet til at fastholde optagelseskapaciteten på Rosborg Gymnasium i 2008, ligesom ministeriet opfordres til at revidere Optagelsesbekendtgørelsen, så den i fremtiden tager højde for lignende tværregionale problemstillinger. Det bemærkes, at indstillingen er overensstemmende med ovennævnte anbefaling fra udvalget for Regionale kompetencer til  Regionsrådet for Region Syddanmark. På grund af sagens hastende karakter indstilledes det endvidere, at Forretningsudvalgets beslutning forelægges Regionsrådet til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild og Knud Hammer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelser, og rådet har vedtaget kriterier for tildeling af tilskud i 2007. Kriterierne anvendes i 2008, indtil Regionsrådets uddannelsespolitik er vedtaget. Region Midtjylland har ved denne ansøgningsrunde modtaget 10 ansøgninger om tilskud fra et bredt udsnit af uddannelsesinstitutioner. Projektansøgningerne er i forhold til kriterierne for tilskud inddelt i to kategorier: 9 projekter indstilles bevilget det ansøgte tilskud og 1 projekt indstilles til afslag. Endvidere indstilles det, at der reserveres en pulje på 400.000 kr. til seminarer m.v.

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Lov nr. 575 af 9. juni 2006) yde formåls- og tidsbestemte tilskud til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. Afgrænsningen af de formål, som Regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til den regionale politiske prioritering af, hvorledes Regionsrådets vision i den regionale udviklingsplan for regionens udvikling bedst fremmes.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 27. februar 2007 et forslag fra administrationen til midlertidigt administrationsgrundlag for tildeling af udviklingstilskud i 2007. Administrationsgrundlaget anvendes endvidere i 2008, indtil Regionsrådet har vedtaget en uddannelsespolitik for Region Midtjylland.

Af administrationsgrundlaget fremgår det, at projekter, som indeholder flere af følgende kriterier, vil blive foretrukket:

• samarbejde mellem flere institutioner, flere uddannelser og/eller virksomheder

• styrkelse af uddannelsesaktiviteter i regionens yderområder

• initiativer, der medvirker til rekruttering og fastholdelse af elever

• iværksætteri som en integreret del af et uddannelsesforløb

• initiativer, der motiverer til uddannelse inden for naturvidenskabelige og kreative fag

• et nyskabende, innovativt og/eller internationalt perspektiv.

Endvidere skal projekterne have flere finansieringskilder, ligesom projektets resultater skal videreformidles.

I Region Midtjyllands budget for 2008 er der afsat 21 mio. kr. til udviklingstilskud og i overslagsårene 2009 - 2011 er der ligeledes afsat 21 mio. kr. årligt til udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser.

Ved tredje ansøgningsrunde med frist 1. januar 2008 modtog Region Midtjylland 10 ansøgninger om tilskud fra et bredt udsnit af udbydere af ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Ved at sammenholde projektbeskrivelserne med kriterierne i administrationsgrundlaget er ansøgningerne inddelt i to kategorier:

• ansøgninger, som umiddelbart opfylder kriterierne og indstilles bevilget det ansøgte tilskud

• ansøgninger, som falder uden for kriterierne og indstilles til afslag på ansøgning om tilskud.

Et notat med en kort beskrivelse af projekterne er vedlagt som bilag. De enkelte ansøgninger er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Der har vist sig et særligt behov for at kunne etablere tværgående aktiviteter, såsom temadage og seminarer, hvor projektresultater og videnopsamling kan foregå i fora, hvor støttede projekter og andre uddannelsesinstitutioner og aktører på tværs af de enkelte projekter deltager. Det indstilles derfor, at administrationen bemyndiges til at anvende op til 400.000 kr. årligt af udviklingsmidlerne til afholdelse af seminarer, panelmøder  og fremme af uddannelsesaktiviteter i øvrigt inden for ungdoms- og voksenuddannelserne.

1. ansøgninger, der opfylder kriterierne og indstilles bevilget det ansøgte beløb:

2. Ansøgninger, der falder udenfor kriterierne og indstilles til afslag:

Hvis indstillingerne følges, vil der være følgende forbrug af Region Midtjyllands midler til udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser (1.000 kr.):

Der vil vedrørende de enkelte bevillinger blive udformet en kontrakt med bevillingsmodtageren om projektets gennemførelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild og Knud Hammer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget fire ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter: Teatret Gruppe 38, Århus søger om 200.000 kr. til gennemførelse af en international børneteaterfestival for udenlandske interessenter. Musikdramatisk Teater i Holstebro og Aarhus Sommeropera søger om 315.000 kr. til et kunstnerisk og teknisk samarbejde om at udvikle operaforestillingen "Elskovsdrikken." Århus Kunstbygning søger om 100.000 kr. til udstillingsprojektet "Beautiful Losers." Resen Beboerforening, Resen Friskole og Resen Naturbørnehave søger om tilskud til etablering af et aktivitetshus.

Region Midtjylland har modtaget fire ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Der er på Region Midtjyllands budget for 2008 afsat 10 mio. kr. til regional udvikling, tilskud til kulturelle aktiviteter.

Teatret Gruppe 38

Teatret Gruppe 38 ansøger Region Midtjylland om et tilskud på 200.000 kr. til gennemførelse af en international børneteaterfestival, hvor udvalgte børneforestillinger præsenteres på engelsk eller et andet fremmedsprog over for udenlandske interessenter. Formålet med festivalen er at fremme eksport af dansk børneteater.

Som baggrund for ansøgningen anfører Gruppe 38 dansk børneteaters meget store internationale anerkendelse. En række danske børneteatre er allerede i gang med at eksportere udstillinger til udlandet, og Gruppe 38 ønsker iflg. ansøgningen at lade andre drage nytte af dette arbejde: ”De seneste år har dansk børneteater registreret et ønske fra udlandet om en samlet præsentation af det bedste danske børne- og ungdomsteater. (..) Samtidig er de danske teatres ønske om at præsentere forestillinger i udlandet støt voksende.”

Festivalen Danish+, der er tænkt som en tilbagevendende begivenhed, tænkes afholdt i Århus, første gang 14. og 15. april 2008. På festivalen vil i alt 20 særligt udvalgte forestillinger blive præsenteret, heraf syv forestillinger af teatre med hjemsted i Region Midtjylland (dvs. syv forestillinger af følgende seks teatre: Carte Blanche, Viborg, Gruppe 38, Århus, Nørregaards Teater, Ebeltoft, Teater My, Århus, Madam Bach, Odder og Teater Refleksion, Århus). Festivalen finder sted umiddelbart efter den årlige børneteaterfestival, der i år finder sted i Næstved. 

Man forventer 500-600 internationale interessenter til festivalen. Sammen med disse vil skolebørn fra Midtjylland blive inviteret til at overvære forestillingerne.

I forbindelse med festivalen vil der blive arrangeret et debatforum, hvor kulturinstitutioner fra Region Midtjylland vil blive inviteret til at diskutere ”Kultureksport – muligheder og begrænsninger i en globaliseret verden”. Det er ansøgerens håb, at et sådant møde kan ”plante kimen til et regionalt netværk på området” og at samarbejdet kan munde ud i konkrete initiativer omkring f.eks. tværkulturelle fremstød i udlandet.

Det samlede estimerede budget for festivalen er 829.700 kr. Århus Kommune har bevilget 250.000 kr. Ud over Region Midtjylland ansøges Kulturministeriets pulje ”Kultur i hele landet” om 220.000 kr. og erhvervssponsorer om 47.000 kr. Interessenternes deltagergebyrer er sat til 112.000 kr. Teatret forventer kulturministeriets afgørelse omkring 1. februar 2008.

Administrationen vurderer, at Danish+ kan bidrage til at synliggøre Region Midtjylland på et område, hvor Danmark i forvejen nyder anerkendelse internationalt. Projektet kan endvidere medvirke til at give en række børneteatre (herunder 6 midtjyske) et løft, og det kan medvirke til at styrke netværks- og udviklingsarbejdet omkring internationalt kulturarbejde og kultureksport. Festivalen er et resultat 3 teatres initiativ, nemlig Gruppe 38, Asterions Hus og det lille Turnéteater. Det er samtidig de tre teatre, der står bag valget af de forholdsvis få forestillinger, der medvirker på festivalen. Derfor anbefaler administrationen at et regionalt tilskud gøres betinget af et tilskud fra Kulturministeriet. Et sådant tilskud vil kunne ses som et udtryk for en bred, landsdækkende opbakning bag initiativet.

Musikdramatisk Teater i Holstebro og Aarhus Sommeropera 

Musikdramatisk Teater i Holstebro og Aarhus Sommeropera ansøger Region Midtjylland om et tilskud på 315.000 kr. til et kunstnerisk og teknisk samarbejde om at udvikle operaforestillingen "Elskovsdrikken" af Donizetti.

"Elskovsdrikken", der er en af de mest spillede i det italienske operarepertoire, bliver spillet på dansk i denne sammenhæng.

Sangerne bliver fundet herhjemme og det bliver en blanding af erfarne og nyuddannede sangere.

Operaen skal vises på Nr. Vosborg i Vestjylland og i Helsingør Teater i Den gamle By i Århus i august måned, hvor de faste teatre holder sommerferie og teaterpublikum og kulturturister efterspørger teateroplevelser.

Projektet har prøvestart i juni bl.a. med særforestillinger for skoler i Århus. Herefter følger forestillinger for operapublikum i Århus og Ulfborg, og endelig afsluttes med forestillinger for skoler i Holstebro, Herning, Ikast/Brande og Struer kommuner i september måned.

Projektet har et budget på 2.015.000 kr. De to teatre finansierer selv 1.700.000 kr. af budgettet og ansøger Region Midtjylland om et tilskud på 315.000 kr. til dækning af de ekstra udgifter, der er ved samarbejdet og ved skoleproduktionerne.

Administrationen vurderer, at der er tale om dannelse af et netværk på operaområdet og at samarbejdet kan være med til at binde regionen sammen. Ligeledes kan forestillingen være med til at opbygge en interesse for genren blandt skoleelever, ligesom arrangementet også vil være et attraktivt tilbud til regionens musikinteresserede turister. Det indstilles derfor, at Region Midtjylland yder et tilskud på 315.000 kr.

Århus Kunstbygning 

Århus Kunstbygning ansøger Region Midtjylland om 100.000 kr. til udstillingsprojektet "Beautiful Losers". Udstillingen præsenterer publikum for de mest markante kunstnere og kunstarter fra USA, der de sidste 30 år har dannet grundlag for og domineret genren "Street Art".

Det er første gang en udstilling, der præsenterer gadekulturer af dette omfang, vises i større kulturinstitutioner.

Værkerne på udstillingen spænder over maleri, graffiti, foto, skulptur, installation, grafisk design m.m. og afspejler  miljøet omkring de undergrundskulturer, der ligger til grund for "Street Art", som kunstretningen fremstår i dag.

I forbindelse med "Beautiful Losers" arrangeres udstillingen "ICONS FOR NOW", der præsenterer 10 anerkendte danske og internationale kunstnere, som arbejder inden for Street Art-genren, og der er udgivet et bogværk, der er en introduktion til Street Art i historisk og kunsthistorisk forstand.

Projektet har et samlet budget på 683.550 kr., hvoraf 93.550 kr. dækkes af Kunstbygningens egenbetaling. Det resterende beløb søges finansieret af Århus Kommune, Kulturministeriet og fonde. Heraf er der på nuværende tidspunkt bevilget 60.000 kr. fra Århus Kommunes kulturudviklingspulje og 40.000 kr. fra C.A.C. Fonden.

Administrationen vurderer ikke, at projektet lever op til kriterierne for tilskud, idet der er tale om et enkeltstående projekt som ikke indeholder et regionalt samarbejdsperspektiv

Resen Beboerforening, Resen Friskole og Resen Naturbørnehave

Resen Beboerforening, Resen Friskole og Resen Naturbørnehave ansøger Region Midtjylland om tilskud til etablering af et aktivitetshus, som skal kunne anvendes af alle i lokalsamfundet til fælles kulturelle-, sociale- og naturmæssige aktiviteter.

Formålet med aktivitetshuset og projekt NyAktiv er bl.a. at styrke det tværgående samarbejde og de sociale relationer mellem skole, børnehaver og lokalforeningerne. Ligeledes er det formålet at styrke fællesskabet og de sociale relationer, stimulere børn og voksne gennem læring, leg nærhed m.v. samt at forebygge mobning, forbedre motorikken og at lette overgangen fra børnehave til skole.

Projektet har et budget på 318.312,50 kr.

Administrationen vurderer, at projektet ligger uden for Region Midtjyllands kriterier for støtte til kulturelle arrangementer.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild og Knud Hammer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har udsendt høringsmateriale om tilslutning til rejsekortprojektet med svarfrist den 10. marts 2008. Midttrafik skal under alle omstædigheder træffe beslutning om anskaffelsen af et nyt billetteringssystem indenfor de nærmeste år. Det forventes, at de øvrige trafikselskaber i Danmark, evt. bortset fra Fynbus, samt togoperatørerne tilslutter sig det fælles rejsekortsystem. Træffes beslutningen om tilslutning inden 1. april 2008 kan Midttrafik opnå 20 % rabat på udstyret. En tilslutning til rejsekortet vil medføre merudgifter for Midttrafik på samlet mellem ca. 200 og 450 mio. kr. i perioden frem til 2025, hvoraf Region Midtjylland som udgangspunkt skal afholde ca. halvdelen. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet har behandlet sagen på sit møde den 23. januar 2008.

Region Midtjylland har den 2. januar 2008 modtaget høringsmateriale om rejsekortet vedrørende Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Midttrafiks bestyrelse gik på mødet den 21. december 2007 ind for deltagelse i rejsekortprojektet. Bestyrelsen træffer endelig beslutning på sit møde den 4. april 2008 efter høring hos bestillerne. I februar vil Midttrafiks bestyrelsesformand præsentere rejsekortprojektet overfor Kommunekontaktrådet.

Ved fuld tilslutning til rejsekortprojektet nu vil Midttrafik kunne opnå en rabat på 20 % på indkøb af hardware, svarende til i alt ca. 20 mio. kr.

Der er behov for et nyt billetteringssystem

Midttrafiks nuværende billetteringssystemer er gamle, uensartede og utidssvarende. De vil fremover blive stadig vanskeligere at holde i drift og gøre det vanskeligt at nå et fungerende fælles takstsystem.

Et nyt billetteringssystem vil være et elektronisk system. Elektroniske billetteringssystemer har mange fordele og findes i drift flere steder i Europa og enkelte steder i Danmark. De elektroniske systemer giver mulighed for at indsamle langt mere pålidelige oplysninger om rejsemønstre til gavn for køreplanlægningen og til en præcis indtægtsfordeling på ruter og mellem bestillere.

Rejsekortet

Rejsekortet er et dansk projekt, som blev startet af DSB, HUR og Ørestadsselskabet i 1995, og selskabet Rejsekortet A/S blev dannet i 2003. Selskabsdannelsen bag rejsekortet er delt i et driftsselskab Rejsekortet A/S, hvor aktionærkredsen er togoperatørerne og de offentlige trafikselskaber samt et tilknyttet leverandør/udviklingsselskab ”East West Aps”. Rejsekortets software udvikles i Danmark, mens hardware leveres af et fransk selskab.

Rejsekortet er et kontaktløst billetteringsmedie, som automatisk udregner prisen for rejsen med den rabat kunden skal have. Kunden anskaffer sig én gang for alle et rejsekort, som kan påfyldes penge. I opstartsfasen vil prisberegningen være baseret på takstzoner, men fremadrettet er det hensigten, at rejseprisen skal afhænge af km. afstanden i luftlinje.

Rejsekortet er ”fremtidssikret”, idet der løbende udvikles på systemet, således at systemet til enhver tid kan opfylde de stillede funktionskrav, dvs. en garanti mod en funktionel og kvalitetsmæssig forringelse af udstyret.

Rejsekortet suppleres med et landsdækkende kontantbilletsystem, således at kunder, som ikke er i besiddelse af et rejsekort, stadigt vil kunne benytte den kollektive trafik. Som udgangspunkt vil alle rejser med rabat være overført til rejsekortet, og der kan kun købes kontantbilletter barn/voksen.

Midttrafik har gennem delingsaftalen for det tidligere Vejle Amts Trafikselskab (VAT) overtaget en andel af VAT´s forpligtigelser og rettigheder i projektet. Midttrafik ejer derfor allerede aktier for nominelt 2,7 mio. kr. i Rejsekortet A/S. Udgifterne i medfør af VAT´s forpligtigelser indgår i Midttrafiks administrationsbudget.

I "business casen", jfr. bilag, angives, at der formelt er en mulighed for, at Midttrafik kan tilslutte sig rejsekortet uden aktiekøb og indskud af lånekapital. Muligheden er dog kun tænkt som en løsning for de togselskaber, der opererer på statens udbudte strækninger. Hele konstruktionen af ”Rejsekortet A/S” forudsætter, at de offentligt ejede trafikselskaber er fuldgyldige aktionærer.

Alternativer til rejsekortet

Det er muligt at købe et alternativt system, f.eks. det system Sydtrafik i 2004 investerede i. Men trods en forventning om både lavere anskaffelses- og driftsomkostninger taler en række forhold imod:

Staten har engageret sig til fordel for rejsekortet

• Trafikselskaberne tilbydes dispensation for låneoptagelse til anskaffelsen af rejsekortet. Midttrafik vurderer at denne adgang til dispensation ikke vil gælde andre systemer.
• Rejsekortssystemet er forudsat i ”lov om trafikselskaber”. Takstsamarbejde mellem busser og tog er obligatorisk, og da DSB og Arriva anskaffer rejsekortet fra 2009, kan samarbejdet efter Midttrafiks vurdering hindres i kritisk grad ved anskaffelsen af et alternativt system.

Anskaffes et alternativt system forventes Midttrafik at være det eneste trafikselskab, evt. bortset fra Fynbus, der står udenfor rejsekortet:

• Der vil være manglende sammenhæng i den kollektive trafik - med de ulemper det måtte medføre for kunderne.
• Midttrafik vil stå alene med driften af et alternativt system.

Midttrafik vurderer derfor, at der reelt ikke er et alternativ til rejsekortet.

Økonomiske konsekvenser

Midttrafiks ”business case” bygger på anskaffelsen af mobilt rejsekortudstyr til samtlige ruter, der ikke er betegnet som rabatruter (294 by- og 469 regionalbusser), samt fast perronbaseret udstyr til privatbanerne.

Tilslutningen til rejsekortet vil ifølge ”business casen” indebære, at Midttrafik optager lån på i alt ca. 218 mio. kr. Derudover vil rejsekortet medføre årlige udgifter i form af forskellige afgiftsbetalinger til rejsekortselskabet, som kun til dels opvejes af provision på kortsalg, en forventet meromsætning og på sigt mindreudgifter til bl.a. reparation og vedligeholdelse ved bortfaldet af det hidtidige billetteringssystem. Udgifterne vil ifølge ”business casen” være større end indtægterne, men der er stor usikkerhed om niveauet. De samlede udgifter anslås til mellem ca. 200 og 450 mio. kr. frem til 2025.

Region Midtjylland vil være den største bidragyder til projektet med ca. 55 % af den samlede udgift. Der er dermed behov for en finansieringsmodel for Region Midtjyllands udgifter ved tilslutning til rejsekortet. Det er administrationens synspunkt, at udgangspunktet må være, at der tilføres særskilte midler fra DUT forhandlingerne til dækning af udgifterne. Udgiften kan ikke findes indenfor rammen for den regionale kollektive trafik uden yderligere betydelige besparelser.

Det må understeges, at tallene i ”business casen” er at betragte som regneeksempler. De egentlige udgifter kendes ikke før en nøjere gennemgang af behovet for udstyr, og før lånebetingelserne er fastlagt.

Det skal desuden understeges, at det er administrationens vurdering, at Midttrafik ikke tilslutter sig et etableret og velafprøvet system. Der har indtil nu kun været udført et forsøg med rejsekortet i meget lille skala med 48 deltagere på én banestrækning på Sjælland fra midten af december 2007.

Administrationen har en del spørgsmål til finansieringsmodellen i ”business casen”, som ikke er afklaret på nuværende tidspunkt, men som vil indgå i det endelige høringssvar.

Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet har behandlet sagen på sit møde den 23. januar 2008 og er principielt positiv, men anbefaler at beslutningen om tilslutning udskydes til der er gjort erfaringer med brugen af rejsekortsystemet i fuld skala. Udvalget anbefaler ligeledes, at Rejsekortet inddrages i de kommende økonomiske forhandlinger med regeringen om regionernes og kommunernes økonomi med henblik på at opnå fuld økonomisk kompensation.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti stemte imod 2. "at".

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Folketingets forventede vedtagelse af Regeringens lovforslag om bortfald af refusion af brændstofafgifterne ved buskørsel sammenholdt med efterregulering for 2007 og øget á conto betaling til Bus&Tog-samarbejdet medfører behov for finansiering af merudgifter til kollektiv trafik. For at imødegå udgiftsstigningen har Regionsrådet besluttet at reducere udgiften til kollektiv trafik med 10 mio. kr. i 2008. Forretningsudvalget behandlede på møde den 8. januar 2008 forslag fra Midttrafik til ændringer i det regionale rutenet. Forretningsudvalget vedtog at anmode det midlertidige udvalg vedrørende kollektiv trafik og det regionale rutenet om at drøfte omfanget af ændringer i det regionale rutenet gældende fra køreplanskiftet i 2008, på baggrund af indkomne høringssvar fra kommunerne, med henblik på efterfølgende behandling i Forretningsudvalget og Regionsrådet i februar 2008. Det midlertidige udvalg for kollektiv trafik og det regionale rutenet har på møde den 23. januar 2008 drøftet omfanget af besparelser på det regionale rutenet, som vil være gældende fra 2008. Udvalget anbefaler, at de af Midttrafik foreslåede ændringer i det regionale rutenet gennemføres snarest muligt og senest i januar 2009, idet der kan optages individuelle forhandlinger om enkelte ruter. Udvalgets anbefaling sker på baggrund af høringssvar fra kommuner samt henvendelser fra borgere m.fl.

Forretningsudvalget behandlede på møde den 8. januar 2008 forslag fra Midttrafik til ændringer i det regionale rutenet gældende fra køreplanskiftet i 2008. Forslag fra Midttrafik om effektiviseringer som indeholder besparelser på 4,6 mio. kr. i 2008 og 7,6 mio. kr. i 2009, er vedlagt. Forretningsudvalget vedtog at anmode det midlertidige udvalg vedrørende kollektiv trafik og det regionale rutenet om at drøfte omfanget af ændringer i det regionale rutenet gældende fra køreplanskiftet i 2008 på baggrund af indkomne høringssvar fra kommuner med henblik på efterfølgende behandling i Forretningsudvalget og Regionsrådet i februar 2008. 

Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet har holdt møde den 23. januar 2008 og anbefaler, at de foreslåede ændringer i det regionale rutenet gennemføres snarest muligt og senest i januar 2009. Der kan optages individuelle forhandlinger om enkelte ruter.

Baggrunden for forslaget til ændringer i det regionale rutenet er dels et fremsat lovforslag om bortfald af refusion af brændstofafgifterne ved buskørsel som følge af en ændring af EU-regler, dels en efterregulering for 2007 og øget á conto betaling til Bus&Togsamarbejdet. Regionerne vil under ét blive kompenseret for merudgifterne ved bortfald af refusion af brændstofafgifter ved en forhøjelse af bloktilskuddet, men kompensationsmodellen vil for Region Midtjyllands vedkommende betyde et tab på ca. 15 mio. kr. årligt.

For at imødegå udgiftsstigningen besluttede Regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen af Region Midtjyllands budget for 2008 at reducere udgiften til kollektiv trafik med 10 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. skal findes ved reduktion i forbindelse med gennemgang af det regionale rutenet og de enkelte ruter. Herudover reduceres Region Midtjyllands tilskud til Midttrafiks administration med 0,8 mio. kr., og anlægsudgifterne til privatbanerne reduceres med 2,2 mio. kr. For at nå finansieringskravet afsættes en pulje på 5,0 mio. kr.

Tabel 1. Budget 2008 - finansiering af merudgifter til kollektiv trafik

Af budgetbemærkningerne fremgår, at det beløb som herefter resterer for at nå finansieringskravet på 15 mio. kr., reguleres via den afsatte pulje – i fornødent omfang ved at forhøje denne pulje.

Det lovforslag om ændring af momsloven og andre forskellige love, som er fremsat, indebærer, at regionerne gives mulighed for at tilpasse økonomien ved indførelse af en overgangsordning i årene 2008 - 2009. Regioner, som opnår et tab, vil i 2008 modtage et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af det beregnede tab. Skatteministeren vil fastsætte tidspunktet for afgiftsændringens ikrafttræden.

Efter Regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2008 er der konstateret merudgifter til kollektiv trafik på ca. 6-8 mio. kr. årligt som følge af øget betaling til Bus&Togsamarbejdet. Uanset at Region Midtjylland måtte blive fuldt kompenseret for dieselafgiften i 2008, vil der som følge af efterregulering for 2007 og øget acontobetaling til Bus&Togsamarbejdet, være behov for at reducere udgifterne til kollektiv trafik i 2008 i størrelsesordenen 12-16 mio. kr.

Regionen har modtaget svar på forslag til ændringer i det regionale rutenet fra Favrskov, Herning, Holstebro, Lemvig, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Struer og Viborg kommuner. Indkomne høringssvar er vedlagt.

Favrskov Kommune beklager regionens behov for at reducere i budgettet for kollektiv trafik, men accepterer at overtage finansieringen af strækningen Hadsten-Langå på rute 117 mod, at regionen etablerer den nye rute mellem Hammel-Hinnerup og Århus, og at frekvensen på rute 111 Århus-Hinnerup alene reduceres fra ½ time til timedrift.

Herning Kommune opfordrer regionen til at undlade at gennemføre de foreslåede besparelser i 2008, idet der ikke er økonomisk råderum i kommunen til inddække den manglende service. Kommunen indgår gerne i et samarbejde med regionen og Midttrafik om at vurdere muligheden for en omstrukturering af busdriften i 2009. 

Holstebro Kommune har ingen bemærkninger til ændringsforslag med undtagelse af rute 29 Holstebro-Haderup, som kommunen ønsker møde om med henblik på betjening af Karup Lufthavn.

Lemvig Kommune udtrykker sin beklagelse over den ringere service med dårligere mulighed for deltagelse i uddannelse og andre aktiviteter i Holstebro.

Odder Kommune finder det utilstedeligt, at kommunerne presses til at genåbne budgetter for 2008 for at fastholde serviceniveauet, og at regionen indfører besparelser, som er i strid med dens egen landdistriktspolitik. 

Randers Kommune frygter, at nedskæringerne går i retning af en rutestruktur, hvor regionen prioriterer den overordnede pendlertrafik på bekostning af den brede dækning.

Silkeborg kommune er betænkelig ved indskrænkninger i den kollektive trafik og forventer, at Region Midtjylland eller Midttrafik sender forslag i høring hos borgere, institutioner og virksomheder.

Skanderborg Kommune tager forslag om nedlæggelse af rute 501 Brædstrup-Skanderborg til efterretning, mens stillingtagen til rute 331 Skanderborg-Odder afventer nærmere oplysninger.

Struer Kommune ønsker opgørelse over passagertal på rute 24 Holstebro-Lemvig inden endelig stillingtagen.

Viborg Kommune kan ikke anbefale en gennemførelse af de foreslåede besparelser, da det vil forringe det samlede tilbud på kollektiv trafik til borgerne i Viborg Kommune.

Midttrafik har modtaget en del henvendelser fra borgere m.fl., der er utilfredse med forslag til ændringer i det regionale rutenet. Midttrafik har modtaget 3 underskriftsindsamlinger, en på rute 54 Viborg-Engesvang og 2 på rute 111 Århus-Hinnerup. Region Midtjylland har modtaget enkelte henvendelser samt 944 underskrifter fra borgere, som ønsker rute 111 opretholdt. Skema med henvendelser pr. 30.01.08 i uddrag og redigeret form er vedlagt.

For så vidt angår rute 111 bemærkes, at ændringsforslaget ikke betyder en nedlæggelse buskørslen mellem Hinnerup, Sabro og Århus. Forslaget går ud på at etablere en bedre koordinering mellem regionale og lokale ruter. Der er i øjeblikket administrative drøftelser mellem regionen, Midttrafik og Århus Kommune om muligheden for, at Århus Sporveje kan overtage dækningen af rute 111’s nuværende betjeningsområde. Det er endnu uafklaret om de af Midttrafik foreslåede ændringer, som indebærer en besparelse for regionen på 0,3 mio. kr. i 2008 og 0,6 mio. kr. i 2009, kan gennemføres.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

NyX - forum for kultur og erhverv har af Regionsrådet fået bevilget 2 mio. kr. til egenkapital i den erhvervsdrivende fond OPTEK under forudsætning af, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efterfølgende bevilgede 22 mio. kr. til OPTEK som nyt teknologisk serviceinstitut (GTS-institut). NyX har nu fået afslag på ansøgningen om at få godkendt OPTEK, hvorved forudsætningen for bevillingen fra Regionsrådet falder bort.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 23. maj 2007 at bevilge 2 mio. kr. til egenkapital i den erhvervsdrivende fond OPTEK under forudsætning af, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efterfølgende bevilgede 22 mio. kr. til OPTEK som nyt teknologisk serviceinstitut (GTS-institut).

Rådet for Teknologi og Innovation har på sit møde den 13. december 2007 efter en lang proces behandlet ansøgningen fra NyX - forum for kultur og erhverv om at få godkendt OPTEK som nyt teknologisk serviceinstitut (GTS) med fokus på det oplevelsesøkonomiske område. Rådet har besluttet at give afslag på ansøgningen, idet det var Rådets samlede vurdering, at der ikke er dokumenteret et betryggende fagligt, økonomisk og organisatorisk grundlag for etableringen af et GTS-institut, som det kræves i "Lov om teknologi og innovation." Afslag af 19.12.2007 fra Rådet for Teknologi og Innovation vedlægges.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede parallelt hermed i juni 2007 at oprette et center for kultur- og oplevelsesøkonomi, som skal styrke vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv. OPTEK ville have samme fokus, og afslaget kan ses som udtryk for, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (som GTS-institutterne sorterer under) nu har koordineret deres indsats med Kulturministeriet (som står bag Center for kultur- og oplevelsesøkonomi) ud fra en vurdering af, at markedet og efterspørgselen ikke er stort nok til både et center og et GTS-institut.

Center for kultur og oplevelsesøkonomis målgruppe er i bred forstand danske virksomheder, der kan have fordel af at integrere og bruge kreative kompetencer og oplevelseselementer i produkter og serviceydelser og aktører i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil med erhvervslivet.

Den 16. januar 2008 blev det offentliggjort, at centret placeres i Roskilde og forventes i drift fra sommeren 2008. Det skal som nationalt center samarbejde tæt med eksisterende forsknings- og videninstitutioner og sikre en bred regional forankring af kultur- og oplevelsesøkonomien.

Det er vurderingen, at et initiativ til bredere, mere systematiseret samspil i erhvervsudviklingen med kultur og oplevelsesøkonomi skal indgå i Vækstforums kommende handlingsplan, og dette vil på sigt kunne bringe den nationale og regionale dagsorden i trit.

Med afslaget fra Rådet for Teknologi og Innovation falder forudsætningen for Regionsrådets bevilling bort.

Aftale af 20. juni 2007 mellem Regeringen og S, DF, RV og SF om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomi i Danmark samt Faktaark om aftale af 20. juni 2007 om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomi i Danmark vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland skal i henhold til samarbejdsaftalen for letbaneprojektet i Århus-området udpege et medlem til den politiske følgegruppe. 

Region Midtjylland skal i henhold til samarbejdsaftalen for letbaneprojektet i Århus-området udpege et medlem til den politiske følgegruppe for letbaneprojektet.

I letbaneprojektet deltager: Århus, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov, Skanderborg og Randers Kommuner, samt Region Midtjylland og Midttrafik.

I henhold til samarbejdsaftalen skal der etableres en politisk følgegruppe med en repræsentant fra hver af de deltagende parter. Mindst én gang om året afholdes et møde i følgegruppen, hvor status og fremtidige mål for letbanesamarbejdet drøftes.

Midttrafik har ikke officielt anmodet Region Midtjylland om at udpege medlem til den politiske følgegruppe.  

Der blev i sommerferien 2007 indkaldt til det første møde i den politiske følgegruppe til afholdelse ultimo august. Under hensyntagen til at Bjarne Schmidt Nielsen er repræsentant for Region Midtjylland i Midttrafiks bestyrelse, samt sidder i udvalget vedrørende den regionale kollektive trafik og infrastruktur, og desuden er medlem af Odderbanens bestyrelse, forespurgte administrationen Bjarne Schmidt Nielsen om midlertidigt at repræsentere Region Midtjylland i den politiske følgegruppe for letbaneprojektet. Der har i december 2007 været afholdt endnu et møde i den politiske følgegruppe, hvori Bjarne Schmidt Nielsen også deltog.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorier for det af Regionsrådet nedsatte midlertidige udvalg vedrørende administrationsgrundlag for kulturtilskud og for det af Regionsrådet nedsatte midlertidige udvalg vedrørende psykiatriområdet.

Regionsrådet nedsatte på sit møde den 12. december 2007 15 midlertidige udvalg og 5 politikerpaneler, som skal virke i perioden 2008 - 2009. Regionsrådet vedtog endvidere kommissorier for 13 udvalgs virksomhed samt for panelerne, lige som Regionsrådet vedtog en standardforretningsorden for udvalgenes virksomhed.

Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorier for de to sidste udvalg. Det drejer sig om det af Regionsrådet nedsatte midlertidige udvalg vedrørende administrationsgrundlag for kulturtilskud og for det af Regionsrådet nedsatte midlertidige udvalg vedrørende psykiatriområdet.

Sidstnævnte udvalg afslutter sit arbejde med at aflevere en redegørelse til Regionsrådet, som indeholder udvalgets overvejelser og eventuelle anbefalinger vedrørende anvendelse af ny teknologi i forbindelse med psykiatrisk udredning og behandling. Udvalget udarbejder desuden et oplæg til anbefalede modeller for behandlingspsykiatriens samarbejde med praksissektoren. Redegørelsen og oplægget forelægges Regionsrådet i 1. kvartal 2009. Udvalgets funktionsperiode foreslås i den forbindelse ændret til 1. april 2008 - 31. marts 2009, i stedet for 1.1. - 31.12.2008, således som det var forudsat i forbindelse med Regionsrådets nedsættelse af udvalget den 12. december 2007.

Regionsrådet vedtog,

at forslag til kommissorium for Midlertidigt udvalg vedrørende udarbejdelse af kulturpolitik og retningslinier for tilskud til kulturopgaver i Region Midtjylland godkendes, idet udvalgets afrapportering forelægges på Regionsrådets møde den 22. oktober 2008,

at funktionsperioden for det midlertidige udvalg vedrørende udarbejdelse af kulturpolitik og retningslinier for tilskud til kulturopgaver i Region Midtjylland fastsættes til 1. april - 30. september 2008,

at forslag til kommissorium for Midlertidigt udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet godkendes, og

at funktionsperioden for det midlertidige udvalg vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet fastsættes til 1. april 2008 – 31. marts 2009.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der til styrkelse af Region Midtjyllands likviditet samt til finansiering af anlægsprojekter på 272,3 mio. kr., som Region Midtjylland har overtaget fra amterne, optages et lån på 1.240,9 mio. kr. med en løbetid på 25 år.

I henhold til Bekendtgørelse om regionernes låntagning og ministeriets fortolkning heraf kan Region Midtjylland omlægge kassekreditter overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen til langfristede lån efter lånebekendtgørelsens almindelige regler, dvs. med en løbetid på 25 år.

De fra amterne overtagne kassekreditter udgør i henhold til efterreguleringen i alt 1.240,9 mio. kr.

I Økonomiaftalen for 2007 blev det mellem regeringen og Danske Regioner aftalt, at der skulle gives mulighed for, at regionerne kan konvertere gæld, der overtages fra amterne, på en sådan måde, at betalingen udstrækkes over en årrække.

Denne aftale er sat ind i lånebekendtgørelsen for regioner, hvor det i overgangsbestemmelserne hedder, at i 2007 kan lån, som en region har overtaget i forbindelse med kommunalreformen, og som har en restløbetid på mindre end 10 år, forlænges til lån med en løbetid på op til 25 år for serielån, annuitetslån og indekslån. Lånet skal være optaget senest 31. marts 2008.

Velfærdsministeriet, Kommunaløkonomisk kontor, har overfor Region Midtjylland fastslået, at bestemmelsen i overgangsreglerne udover egentlige lån omfatter de kassekreditter, som regionerne overtager fra de tidligere amter.

Region Midtjylland har overtaget følgende kassekreditter:

Som det er fremgået af de vedtagne budgetter, og som regionsrådet er blevet orienteret om på økonomiseminaret den 29. - 30. januar 2008, har Region Midtjylland en anstrengt likviditet. I det seneste økonomiskøn fra december 2007 skønnes den gennemsnitlige likviditet i 2008 at være ca. 150 mio. kr. Omlægningen fra kassekreditter til langfristede lån vil umiddelbart forbedre regionens likviditet opgjort efter kassekreditreglen i lånebekendtgørelsens § 8 med lånebeløbet. Omlægningen vil sætte regionens økonomi under mindst muligt pres i forbindelse med tilbagebetaling af den overtagne gæld og give regionen flere frihedsgrader ved gennemførelse af eventuelle strukturelle tilpasninger og ved gennemførelse af presserende anlægsprojekter.

Hertil kommer, at Velfærdsministeriet har givet afslag på, at Region Midtjylland optager lån til finansiering af de uafsluttede anlægsopgaver fra amterne på sundhedsområdet på i alt 272,3 mio. kr. Provenuet fra det foreslåede lån kan anvendes til finansiering af disse anlægsarbejder.

Helt generelt gælder det, at regionerne efter lånebekendtgørelsen normalt kun har adgang til at optage lån efter indenrigs- og sundhedsministerens (nu velfærdsministerens) dispensation. Det er derfor kun i denne situation og inden udgangen af marts 2008, at Region Midtjylland kan påregne at kunne omlægge kassekreditterne til lån.

Det foreslås derfor, at der optages et lån på 1.240,9 mio. kr. med en løbetid på 25 år, og at lånets nærmere sammensætning på serie- eller annuitetslån, fast eller variabel rente m.v. fastlægges efter markedsvilkårene og i overensstemmelse med de af regionsrådet i bilaget til kasse- og regnskabsregulativet fastlagte rammer for den finansielle politik. Vicedirektøren for økonomi har i henhold til kasse- og regnskabsregulativet kompetence til at foretage konkrete finansielle dispositioner inden for den finansielle politiks rammer. Regionsøkonomi vil søge rådgivning til sammensætning af lånet m.v.

Det provenu, som ikke umiddelbart vil skulle anvendes til finansiering af de uafsluttede anlægsopgaver fra amterne, vil blive investeret i obligationer og andre værdipapirer i overensstemmelse med den finansielle politik i regionen. Region Midtjyllands kreditværdighed giver sædvanligvis mulighed for, at afkast fra investeringer overstiger udgiften til lånoptagelse. Der forventes således alt andet lige ikke omkostninger ved den foreslåede forbedring af likviditeten.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsministeriet har anmodet om en udtalelse fra regionsrådene vedrørende statsrevisorernes beretning om it-understøttelsen på hospitalerne. Udtalelsen skal indgå i ministerredegørelsen om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Rigsrevisionen har i forbindelse med Folketingets vedtagelse af regionsloven fået adgang til at gennemføre større undersøgelser i regionerne fra den 1. januar 2007. Undersøgelserne kan omfatte alle regionernes opgaver og vil blive gennemført, enten på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne, eller ved Rigsrevisionens egen drift.

Rigsrevisionen iværksatte i 2007 en undersøgelse af it-understøttelsen af hospitalernes opgaver. Regionsrådet behandlede et høringssvar til Rigsrevisionens udkast til beretning på mødet d. 26. september 2007. Statsrevisorerne afgav den 10. oktober beretningen med dertilhørende udtalelse. Statsrevisorernes beretning og bemærkninger vedlægges. Beretningen er tidligere fremsendt på mail til Regionsrådets medlemmer.

Statsrevisorerne fremsendte derefter redegørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Sundhedsministeriet), som indenfor 4 måneder efter modtagelsen heraf skal afgive en ministerredegørelse til Rigsrevisionen om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Til brug for ministerredegørelsen skal ministeren indhente en udtalelse om beretningen fra regionsrådene. Sundhedsministeriet har i vedlagte brev af 28. januar 2008 anmodet herom. I ministerredegørelsen skal ministeren kommentere regionsrådenes udtalelser.

Forslaget til udtalelse fra Regionsrådet til sundhedsministeren vedrørende Statsrevisorernes beretning af 10. oktober om it-understøttelsen af hospitalernes opgaver vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Conny Jensen, Anders Kühnau, Jørgen Nørby, Laila Munk Sørensen, Kate Runge, Johannes Flensted-Jensen, Harry Jensen, Martin Merrild, Knud Hammer, Viggo Nielsen og Alice Espeholt var forhindret i at deltage i sagens behandling.