Forretningsudvalget principgodkendte på mødet den 24. juni 2008 etablering af en midlertidig neonatal transportordning i form af et transporthold i Region Midtjylland. I forlængelse heraf har Regionsrådet den 24. september 2008 godkendt bevillingen, som indgik i 2. behandling af budgetforslag 2009. Der udestår en kort redegørelse for den samlede økonomiske og faglige konsekvens af forslaget, som hermed fremlægges til orientering.

Etablering af en midlertidig transportordning i form af et transporthold vil medføre 545.000 kr. i engangsudgifter til uddannelse og 100.000 i årlige driftsudgifter (kurser). Hertil kommer lønninger på årligt 5,6 mio. kr.

Etablering af et transporthold vil medføre, at der skal rekrutteres 4 læger og 5,73 sygeplejersker, og at i alt 15 læger og 15 sygeplejersker (det fulde vagthold) skal uddannes. 

Forretningsudvalget behandlede på mødet den 24. juni 2008 administrationens indstilling om etablering af en neonatal transportordning i Region Midtjylland i form af et transporthold. I følge forslaget skal der, med udgangspunkt i neonatalteamet, børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby, etableres et transporthold, der kan forestå de neonatale transporter i Region Midtjylland. Ordningen forventes årligt at koste 5,6 mio. kr. til lønudgifter (1 overlæge og 3 afdelingslæger og 5,73 sygeplejerskestillinger).

Forretningsudvalget principgodkendte etablering af en midlertidig transportordning i form af et transporthold. I forlængelse heraf har Regionsrådet den 24. september 2008 godkendt bevillingen, som indgik i behandling af budgetforslag 2009. Der udestår en kort redegørelse for den samlede økonomiske og faglige konsekvens af forslaget, som hermed fremlægges til orientering.

Baggrund

I modsætning til landets øvrige regioner har Region Midtjylland endnu ikke etableret en specifik neonatal transportordning. Det indgår som en del af hospitalsplanen, at der skal etableres en neonatal transportordning. En bil til neonatal transport indgår som en option i det netop afsluttede udbud af ambulancetjenesten, som har en forventet driftsmæssig virkning fra medio 2009. Der er dog behov for, at en transportordning i form af et transporthold etableres allerede nu.

Ud fra nuværende erfaringer og et lægefagligt skøn vurderes det, at der i Region Midtjylland vil være ca. 350 syge nyfødte pr. år, heraf ca. 100 svært syge, der har behov for transport til hospitaler med de rette behandlingsmæssige kompetencer.

Faglige konsekvenser

Udviklingen inden for neonatologi har medført mulighed for behandling af både yngre og mere syge nyfødte. Dette medfører samlet set et større behov for overflyttelse af svært syge nyfødte.

Vurdering, prætransport stabilisering og selve transporten af de små og ustabile patienter er krævende og forbundet med hyppige problemer. Samtidig kræver transport af kritisk syge børn særlige kompetencer hos ledsagepersonalet, særligt udstyr og, for børn i kuvøse, et særligt indrettet køretøj.

I dag sker transport af syge nyfødte ad hoc og de sygeste nyfødte ledsages af læger med anæstesiologisk ekspertise, men uden neonatal fagområdeuddannelse. Udstyret til transporten forefindes og vedligeholdes lokalt.

Fra lægefaglig side vurderes det, at der er et utilstrækkeligt beredskab i forhold til ledsagepersonalet og et stort tidsforbrug ved hver transport, og at dette kan være med til at komplicere sygdomsforløbet. Problemer relateret til transport af syge nyfødte kan løses ved, at transporten bliver udført af et specialiseret team.

Deltagelse i en neonatal transportordning kræver: 

• Et højt kompetenceniveau i intensiv behandling og pleje af syge nyfødte og for tidligt fødte børn. Disse kompetencer har alle læger og de fuldt uddannede sygeplejersker i Børneafdelingens neonatal-intensive afsnit. Nyansatte speciallæger og sygeplejersker skal have grundlæggende oplæring svarende hertil. Det tager ½ år for en pædiatrisk speciallæge eller en nyansat sygeplejerske at opnå dette kompetenceniveau.
• Træning i de særlige færdigheder, der kræves i forbindelse med behandling og observation af barnet under transport samt i betjening af transportudstyret.

Det forventes at nyansætte 1 overlæge og 3 afdelingslæger samt 5,73 sygeplejersker med de nødvendige kvalifikationer. Det forventes herudover at uddanne en andel af Skejbys nuværende bemanding, således at i alt 15 læger og 15 sygeplejersker vil indgå i det samlede hold omkring transporten. 

Læger og sygeplejersker der deltager i transportholdet vil blive certificeret på følgende måde:

1. Etablering af lokal scenarietræning i klinisk træningslaboratorium eller med dyremodel til træning af de vigtigste akutte procedurer: intubation og anlæggelse af navlekatetre. Alle deltagere i transportordningen skal gennemføre træningen 1 gang årligt.
2. Certificering ved gennemførelse af AAPs Neonatal Resuscitation Program[i]- eller et tilsvarende certificeringsprogram.

Transportholdet etableres med udgangspunkt i neonatalteamet på AUH, Skejby, idet der både er tale om transport af moderat syge nyfødte fra hospitaler uden neonatal afdeling til hospitaler med neonatal afdeling og om transport af svært syge nyfødte, der har behov for den specialviden og behandling, der findes på AUH, Skejby. Der er således behov for et transportteam, der kan favne såvel de mindre syge nyfødte som de svært syge nyfødte, som vil blive transporteret til Skejby eller til specialbehandling på Odense Universitetshospital eller på Rigshospitalet. Af samme grund er også de neonatale transportordninger i de øvrige regioner etableret med udgangspunkt i hhv. Aalborg Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, mens Region Sjælland er koblet på Rigshospitalets transportordning, når der er tale om højrisikooverførsler.   

Økonomiske konsekvenser

Etablering af en midlertidig neonatal transportordning i form af et neonatalt transporthold og senere en egentlig neonatal transportordning vil have forskellige økonomiske konsekvenser. I begge tilfælde vil der være udgifter til løn og opkvalificering, mens der kun ved den egentlige transportordning vil være udgifter til udstyr. 

Den midlertidige transportordning vil anvende eksisterende udstyr fra neonatal-intensivafsnittet på Skejby. Baggrunden herfor er, at udstyret, der skal anvendes i forbindelse med "baby-ambulancen," skal designes som en integreret transportenhed, der er tilpasset specialambulancen. Krav til de babyambulancer, der indgår i det nuværende ambulanceudbud, fremgår af udbudsmaterialet.

Der er således ingen udgifter til udstyr i forbindelse med etablering af den midlertidige ordning.

Det forventes, at den midlertidige ordning årligt vil koste 5,6 mio. kr. til lønudgifter (1 overlæge og 3 afdelingslæger (lægeløn = 3.650.560 = fast løn + anden løn (rådighed) + vagttillæg) og 5,73 sygeplejerskestillinger (løn til sygeplejersker = faste stillinger samt anden løn og vagttillæg = 275.000). Lægerne vil indgå i det almindelige dagberedskab på Skejby, hvilket giver en besparelse på 3 læger, idet et fuldt vagtlag vil kræve en udvidelse af bemandingen med 7 afdelingslæger. Også sygeplejerskerne vil indgå i det almindelige dagberedskab på Skejby, og dermed give en besparelse i forhold til et fuld vagtlag.

Alle læger og sygeplejersker, der deltager i et neonatalt transporthold skal trænes specielt i de særlige færdigheder, der kræves i forbindelse med behandling og observation af barnet under transport samt i betjening af transportudstyret. Det forventes, at der i forbindelse med undervisning og kurser vil være en engangsudgift det første år på 545.000 kr. Årlige udgifter til kurser forventes at beløbe sig på omkring 100.000 kr. Det vil være de samme læger og sygeplejersker, der deltager i den midlertidige ordning som i den ordning, der træder i kraft i forbindelse med ambulanceudbuddet.

Samtidig ligger der en mindre besparelse ved at have egen transport, idet Region Midtjylland derved vil opnå en besparelse på udgifterne til transport af syge nyfødte til hhv. Odense Universitetshospital (OUH) og Rigshospitalet (RH). OUH har en takst på 22.500 kr. pr. kørsel med deres baby-ambulance.

Ordningen følges det første år med henblik på at fastsætte omfanget af behovet. Fra 2010 finansieres transportordningen af hospitalerne via fordelingsnøgle på antal fødsler, idet hospitalernes økonomiske ramme reduceres med et beløb svarende til hospitalernes forventede udgifter til ordningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

§2 aftalen omhandlende opfølgende hjemmebesøg indebærer, at patienter, der har været indlagt, og som er over 78 år, kan få tilbudt opfølgende hjemmebesøg, hvor egen læge følger op på behandlingen.

Region Midtjylland har sammen med Dansk Sundhedsinstitut (DSI) været ved at forberede en iværksættelse af "opfølgende hjemmebesøg" ved ældre medicinske patienter.

I den forbindelse har arbejdsgruppen vedr. kvalitetsorganisering og §2 aftaler, drøftet en §2 aftale om opfølgende hjemmebesøg.

Formålet med opfølgende hjemmebesøg er at gennemgå borgerens medicinske behandling, hospitalets behandlingsplan og behovet for kommunale hjælpeforanstaltninger. Dette følges op med et tilbud om yderligere to besøg eller konsultationer hos egen læge, med henblik på opfølgning og justering af den medicinske behandling.

Opfølgende hjemmebesøg er nævnt i Region Midtjyllands "Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats", og baseres på et projekt fra Glostrup hospital. En sammenfatning af projektet er vedlagt som bilag. Hele rapporten kan læses på http://www.sst.dk/publ/Publ2007/MTV/Hjemmebesoeg/opf_hjemmebesoeg_aldre.pdf

Resultaterne af Glostrup-projektet var, at

• egen læge får bedre overblik over patientens medicinske behandling,

• der bliver fulgt bedre op på anbefalingerne i epikrisen, og

• risikoen for efterfølgende indlæggelse reduceres (23 % reduktion af genindlæggelser indenfor et halvt år).

Som bilag er desuden vedhæftet et notat om baggrunden for økonomien i beregningerne for Region Midtjylland. Ved projektet i Glostrup blev det vurderet, at den enkelte praktiserende læge vil få 4-5 af de udgående besøg pr. år.

Såfremt man vælger at indføre ordningen i Region Midtjylland, estimeres merudgifterne til de praktiserende læger at være på ca. 5 mio. kr. årligt (5 besøg pr. læge for 850 læger med 15 km. til patienten, hvor 1. opfølgning sker som hjemmebesøg hos patienten, mens 2. og 3. opfølgning sker i lægens klinik).

Dette beløb skal ses i lyset af, at ordningen vil føre til besparelser i andre dele af sundhedsvæsenet, hvorefter ordningen ventes at være omkostningsneutral med tendens til en samfundsøkonomisk besparelse jf. Glostrup-projektets økonomivurderinger.

Projektet er inddelt i 3 faser:

1. Forberedelse: Påbegyndes i efteråret 2008 med bl.a. 4 forberedende workshops.

2. Pilotimplementering: Påbegyndes primo 2009. Opfølgende hjemmebesøg tilbydes    et begrænset antal borgere inden for målgruppen.

3. Udbredelse: Ultimo 2010 har de lokale projekter kørt i 2 år, hvorefter der gøres status. Det er målet, at ordningen tilbydes til alle hjemmeplejedistrikter og af alle praktiserende læger.

Det er hensigten, at projektet først implementeres i 6 kommuner - alle organiseret om Hospitalsenhed Vest.

Arbejdsgruppen vurderer, at ordningen skal evalueres efter et år med henblik på at undersøge, om behovet for ydelsen dækkes af den etablerede ordning, om ordningen følger de økonomiske antagelser, og i hvilket omfang ordningen bliver benyttet. Det er arbejdsgruppens holdning, at ordningen på sigt skal ændres, således at ydelsen ikke længere skal gives til alle over 78 år, men i stedet tildeles ud fra et behovskriterium.

§2 aftalen om opfølgende hjemmebesøg blev behandlet på Samarbejdsudvalget for almen læger den 6. maj 2008, hvor det blev indstillet, at §2 aftalen godkendes.

I det vedlagte udkast til aftaletekst er ikke fastsat en ikrafttrædelsesdato, denne foreslås at være den 1. januar 2009.

Vedlagt er udkast til aftaletekst.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fase 0 i styrkelsen af Regionshospitalet Horsens til fremtidens akuthospital er, at en række presserende anlægsopgaver gennemføres. Det omfatter konkret en flytning af administrationen og hospitalsledelsen til en kontorpavillon for at give mulighed for at udvide medicinsk ambulatorium og daghospital.

Regionshospitalet Horsens blev på Regionsrådsmødet den 20. august 2008 bevilliget 1,5 mio. kr. til rådgivning og projektering af fase 0-projekter. Beløbene i denne sagsfremstilling er i overensstemmelse med de tidligere fremlagte oversigter over prioritering af anlægsmidler på sundhedsområdet i 2008 og 2009 (behandlet på Regionsrådsmødet den 20. august 2008).

Fase 0 i styrkelsen af Regionshospitalet Horsens til fremtidens akuthospital er, at en række presserende anlægsopgaver hurtigst muligt gennemføres. Det omfatter konkret en flytning af administrationen og hospitalsledelsen til en kontorpavillon for at give mulighed for at udvide medicinsk ambulatorium og daghospital med 1.300 kvm.

Konkret omfatter fase 0-projektet på Regionshospitalet Horsens følgende anlægstiltag:

Kontorpavillon

Først skal der opføres en kontorpavillon på 1.600 kvm til genhusning af administrationen og hospitalsledelsen for at give plads til en udvidelse af det medicinske ambulatorium og daghospital (se beskrivelse nedenfor). I samme pavillon skal røntgenafdelingens ledelse, sekretariatsfunktion, 4 - 6 læger og en sygeplejeinstruktør, der er placeret i lejede kontorvogne, ligeledes placeres fremover. Lejemålet til kontorvognene opsiges i forbindelse med, at pavillonen ibrugtages i foråret 2009. Endelig vil kontorpavillonens placering ikke ligge i vejen for de bygningsmæssige ændringer, der skal foretages på Regionshospitalet Horsens i forbindelse med de kommende faser af etablering af fælles akutmodtagelse. Se vedlagt skitse over kontorpavillon 1. sal og kontorpavillon 2. sal.

Udvidelse af medicinsk ambulatorium og daghospital

Det medicinske ambulatorium og daghospital udvides med ca. 1.300 kvm i arealer, der i dag anvendes til kontorformål (administrationen og hospitalsledelsen). Ambulatoriet indrettes med undersøgelsesstuer, daghospitalssenge/hvilestole til observation af patienter, sekretariatsfunktioner, birum mv. Ventefaciliteter for patienter og pårørende forventes placeret i den nærliggende forhal for at udnytte kvadratmeterne maksimalt.

Udvidelsen af medicinsk ambulatorium og daghospital gør det indirekte muligt at behandle flere patienter i FAME (Fælles Akut Modtage Enhed). Det skyldes, at indlagte medicinske patienter svarende til ca. 5 sengepladser således omlægges til daghospitalsbehandling. Derved mindskes den kapacitetsflaskehals, som de aftagende sengeafdelinger er for FAME i dag. En kapacitetsflaksehals der er blevet forøget som følge af en betydelig patienttilstrømning af akutte patienter i de senere år.

Bemandingen af det udvidede medicinske ambulatorium og daghospital sker ved interne omstillinger på Regionshospitalet Horsens. Konkret påbegyndes flytning af medicinsk ambulatorium fra Regionshospitalet i Odder til Horsens i sensommeren 2009.

I samme ombæring skal der foretages en delvis opgradering og udbygning af hospitalets elhovedtavle så den kapacitetsmæssigt kan forsyne de nye arealer og en kommende CT scanner. Den nuværende el-hovedtavle er allerede i dag mere end 30 år gammel, maksimalt belastet, og kan ikke udvides yderligere. Se vedlagt anlægsansøgning fra Regionshospitalet Horsens.

Kirurgisk Ambulatorium er allerede i dag placeret i forlængelse af forhallen, og ved at indrette medicinsk ambulatorium og daghospital i administrationens og hospitalsledelsens lokaler i samme plan, som er direkte tilgængelig fra forhallen understøttes således den logistiske tænkning omkring akutaksen og ambulantaksen, som er indeholdt i Generalplanen.

Det udvidede medicinske ambulatorium og daghospital forventet ibrugtaget sommeren 2009.

Se vedlagt skitse over de bygningsmæssige ændringer i forbindelse med flytning af administration og udvidelse af medicinsk ambulatorium og daghospital.

Afledte effekter af fase 0-projektet

Endvidere er gennemførelse af fase 0-projektet og omkring halvdelen af et kommende fase 1-projekt en forudsætning for lukning af regionshospitalerne i Odder og Brædstrup. Dette er nærmere skitseret i Generalplanen for Regionshospitalet Horsens. Derudover er fase 0-projektet en forudsætning for at realisere hjemtrækningsforslagene fra Regionshospitalet Horsens sparekatalog i forbindelse med budget 2009. Denne anlægssag vedrører dog alene fase 0 projektet og ikke fase 1-projektet på Regionshospitalet Horsens.

Økonomi

De bygningsmæssige driftsudgifter, der er forbundet med det øgede bygningsareal, som følge af pavillonudvidelsen forudsættes afholdt indenfor Regionshospitalet Horsens afsatte driftsramme for 2009.

Anlægsbudgettet er beskrevet i nedenstående tabel 1. Bevilling og rådighedsbeløb er angivet i indstillingen.

Tabel 1: Anlægsbudget for fase 0-projekt

Rådgiver og udbud 

Det indstilles, at den samlede udbuds- og rådgivermodel for fase 0-projektet på Regionshospitalet Horsens er som beskrevet i tabel 2. I de tilfælde hvor der ikke gennemføres udbud skyldes det, at opgavens værdi er under tærskelsværdien.

Tabel 2: Rådgiver og udbud

Tidsplan

Fase 0-projektet for Regionshospitalet Horsens forventes gennemført i sommeren 2009 jf. tabel 3 nedenfor.

Tabel 3: Tidsplan

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte imod.

Dansk Folkeparti stemte hverken for eller imod.

Venstre bemærkede, at Venstres gruppe tilslutter sig fase 0-projektet i Horsens, men finder det økonomisk mest forsvarligt at opføre de 1.600 m2 administrationsbygning som fast og permanent byggeri på den endelige placering.

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at det understreges, at fase 0-projektet er vigtigt, men at den bedste og økonomisk rigtige løsning er, at der opføres en blivende bygning.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

For at gennemføre det samlede fase 0-projekt for Regionshospitalet Viborg skal der gennemføres en række delprojekter. Der skal flyttes funktioner fra behandlingsbygningen til Søndersøparken for at skabe plads til etablering af en midlertidig FAME (fælles akut modtage enhed) og et intermediært sengeafsnit. Desuden skal der opføres to ekstra etager ovenpå behandlingsbygningen bl.a. for at gøre plads til de ekstra patienter fra Skive-området.

Det foreslås, at der bevilges midler til gennemførelse af flytningerne fra behandlingsbygningen, etableringen af FAME og det intermediære sengeafsnit. Desuden foreslås det, at der afsættes midler til udarbejdelse af et egentligt projektforslag for opførelsen af de to ekstra etager, som senere skal forelægges Regionsrådet.

I følge Akutplanen skal der etableres en fuldt udbygget akutmodtagelse (FAME) på Regionshospitalet Viborg. Regionshospitalet Viborg rummer i dag ikke de fysiske rammer, der gør det muligt at etablere en FAME, hvor man kan modtage alle akutte patienter. Dette kan først ske i et egentlig akuthus, der udgør fase 1 for Regionshospitalet Viborg. Derimod er det muligt at etablere et midlertidig FAME i et fase 0-projekt i det nuværende B24 (børneambulatorium mv.), hvor man kan modtage uselekterede medicinske og organkirurgiske patienter. Øvrige akutte uselekterede patienter, herunder ortopædkirurgiske patienter, modtages fortsat gennem den nuværende skade/modtagelse, som ligger i behandlingsbygningen, plan 4.

Det er helt centralt, at der etableres en midlertidig FAME, således at rutiner og arbejdsgange, der er i overensstemmelse med principper om modtagelse af akutte patienter, kan påbegyndes. Samtidig skal det understreges, at selvom der etableres en midlertidig FAME i de lokaler, der overtages fra Børneafdelingen, vil lokalerne efter at FAME etableres i Akuthuset (fase 1) blive anvendt til ambulatorier og til sengeafsnit, som følger af en udtyndning af hospitalets sengekapacitet til en-sengsstuer.

Fase 0-projektet indeholder udover etablering af en midlertidig FAME, flytning af funktioner fra behandlingsbygningen til Søndersøparken, etablering af et intermediært sengeafsnit samt opførelse af to ekstra etager på behandlingsbygningen, hvilket uddybes senere i sagsfremstillingen. Ligeledes er fase 0-projektet beskrevet i vedlagte ansøgning fra Regionshospitalet Viborg. Det samlede fase 0-projekt på Regionshospitalet Viborg vil have en samlet anlægssum på 69,8 mio. kr.

I prioriteringen af anlægsmidlerne for 2008 og 2009 blev der afsat 45 mio. kr. til fase 0-projektet i Viborg. Efter budgetforliget for 2009 er forudsætningen for dette skøn imidlertid blevet ændret, da de medicinske sengepladser ved Regionshospitalet Skive skal lukkes hurtigst muligt og den akutte modtagelse skal flyttes til Viborg. For at sikre den fornødne kapacitet til patienter fra Skive-området, er det vigtigt, at der hurtigt etableres erstatningskapacitet i Viborg. Det er ikke muligt indenfor den bestående bygningsmasse og den bygningsmasse som vil blive tilført igennem det oprindelige fase 0-projekt. Det indstilles, at der afsættes et samlet rådighedsbeløb på 69,8 mio. kr. til fase 0-projektet.

Opdeling af fase 0-projekt i delprojekter

Fase 0-projektet indeholder en række delprojekter. Et par mindre flytninger af funktioner fra behandlingsbygningen til Søndersøparken skal iværksættes hurtigst muligt. Det indstilles derfor, at hospitalet allerede nu bevilges midler til dette. Derudover vil etableringen af en midlertidig FAME, etablering af et intermediært sengeafsnit samt etablering af to ekstra etager ovenpå behandlingsbygningen blive behandlet som tre selvstændige anlægsprojekter. Det indstilles, at der allerede nu bevilges midler til etablering af en midlertidig FAME samt det intermediære sengeafsnit.

For byggeprojektet vedrørende to ekstra etager på behandlingsbygningen indstilles det, at der kun afsættes en bevilling og et rådighedsbeløb til udarbejdelse af byggeprogram og udbudsmateriale mv. Først når Regionsrådet får præsenteret et egentligt projektforslag, skal Regionsrådet bevilge den resterende anlægsbevilling til selve byggearbejdet.

Midlertidig flytning af det nuværende børneambulatorium mv. og flytning af høreklinikken samt indretning i Søndersøparken

Børneafdelingens lægekontorer og sekretariatet (B24) skal hurtigst muligt flyttes midlertidigt til en bygning i Søndersøparken, der i dag rummer kæbekirurgi, regional specialtandpleje samt Søndersøskolen, som betjener Børne- og Ungepsykiatrien, for at gøre plads til etablering af en midlertidig FAME. Der arbejdes med en anden placering af Søndersøskolen i Børne- og Ungepsykiatriens lokaler.  

Den midlertidige flytning af børneambulatoriet mv. til Søndersøskolen samt nødvendig indretning beløber sig til 1,8 mio. kr.

Høreklinikken på etage 5 skal ligeledes flyttes til Søndersøparken. Det skyldes, at der er behov for at udvide den intensive kapacitet ved at oprette et intermediært sengeafsnit med 8 sengepladser, hvor høreklinikken i dag er placeret. Høreklinikken er en forholdsvis selvstændig enhed i øre-næse-halsafdelingen, hvorfor en flytning er mulig set i forhold til denne afdelings samlede drift. Høreklinikken indrettes i den tidligere vaskeribygning i Søndersøparken, der ligger mellem kedelcentralen og psykiatriens undervisningslokaler. Her kan der etableres gode parkerings- og adgangsforhold, hvilket er vigtigt for patienterne, der i vidt omfang er ældre mennesker.

Flytningen af høreklinikken samt indretning af Søndersøparken beløber sig til 3,0 mio. kr.

Etablering af midlertidig FAME i det nuværende B24.

I det nuværende B24 etableres den midlertidige FAME. En midlertidig FAME beliggende på plan 4 vil ligge i umiddelbar nærhed af en række funktioner, som er centrale for en fælles akutmodtagelse. På plan 4 ligger også laboratorierne, mens operationsgang og intensiv afdeling er beliggende på plan 5 og røntgenafdelingen på plan 3. Dermed kan der skabes korte transportveje, tætte samarbejdsrelationer og effektive arbejdsgange omkring modtagelsen af de akutte patienter og den diagnosticering, der skal foregå i udredningsfasen. Regionshospitalet Viborg har nogle års erfaring fra det medicinske modtageafsnit, hvor en række medicinske subspecialer samarbejder om udredningerne. Lokalerne til den midlertidige FAME vil efter at FAME etableres i Akuthuset (fase 1) blive anvendt til ambulatorier og til sengeafsnit, som følger af en udtyndning af hospitalets sengekapacitet til en-sengsstuer.

Indretningen af det nuværende B24 til FAME beløber sig til 10,4 mio. kr.

Byggeopgaven forventes at løbe fra 1.1.2009 til 1. oktober 2009.

Indretning af intermediært sengeafsnit i høreklinikkens nuværende lokaler.

Som følge af Akutplanen og det stigende antal akutte patienter er der behov for at udvide den intensive kapacitet ved at oprette et intermediært sengeafsnit med 8 sengepladser. Det intermediære sengeafsnit placeres på plan 5, for at skabe sammenhæng med intensiv-afdelingen, der er placeret på samme etage.

En etablering af det intermediære sengeafsnit på plan 5 nødvendiggør en flytning af høreklinikken som tidligere beskrevet. Med intermediære sengepladser er det muligt at aflaste intensiv-afdelingen for de patienter, som har behov for en højere grad af observation, behandling og pleje end der kan tilbydes i et sengeafsnit, men som ikke har behov for egentlig intensiv terapi. Ligeledes kan man aflaste de sengeafsnit, der i dag bruger ressourcer på vagter til at observere patienter, hvilket er en forholdsvis dyr løsning.

Indretning af intermediært sengeafsnit beløber sig til 4,0 mio. kr.

Etablering af to etager ovenpå behandlingsbygningen

Det indgår i budgetforliget for 2009, at de medicinske sengepladser ved Regionshospitalet Skive skal lukkes hurtigst muligt, og at den akutte modtagelse skal flyttes til Viborg. For at sikre den fornødne kapacitet til patienter fra Skive-området, er det vigtigt, at der hurtigt etableres erstatningskapacitet i Viborg. Det er ikke muligt indenfor den bestående bygningsmasse.

Behandlingsbygningen på Regionshospitalet Viborg blev i sin tid opført med bærende søjler, der muliggør etablering af ekstra etager. Det er derfor byggeteknisk relativt ukompliceret at forhøje behandlingsbygningen. Fordelen ved denne løsning er, at den nye etage umiddelbart vil være koblet sammen med det eksisterende "trafikcenter" og naturligt indgå som en del af bygningsmassen. 

De funktioner, der midlertidig flyttes hen i Søndersøparken for at give plads til den midlertidige FAME kan efterfølgende placeres på de to nederste etager af de etager, der bygges ovenpå behandlingsbygningen. Det giver en optimal sammenhæng for børneafdelingen, da disse funktioner bliver placeret ved siden af børneafdelingens sengeafsnit og neonatalfunktionen for for tidligt fødte børn. Desuden giver det mulighed for at realisere gode patientforløb, effektive arbejdsgange og rationel udnyttelse af børneafdelingens personaleressourcer. Lokalerne i Søndersøparken vil efterfølgende blive anvendt til bl.a. medicinsk afdelings nyreambulatorium, diabetesambulatorium mv., som i dag har pladsproblemer.

De øverste af de to nyeste etager (M27) vil blive anvendt til 30 lungemedicinske sengepladser, som flyttes fra Regionshospitalet Skive til Viborg. De 30 sengepladser vil blive fordelt på 2-sengsstuer, som opfylder moderne standarder til baderum mv.

Anlægsbevillingen til de to etager beløber sig til 50,6 mill. kr. Heraf forventes programoplægget at udgøre under 1,5 mill. kr. og totalentreprisetilbuddet resten af anlægsbeløbet.

Byggeopgaven forventes at løbe fra 1.1.2009 til medio 2010.

Udbygningen af de to ekstra etager på behandlingsbygningen er illustreret i et prospekt, der også er vedlagt i en trykt udgave.

Tabel 1: Samlet oversigt over bevilling og rådighedsbeløb

Tabel 2: Udbuds- og rådgivermodel

Det forventes, at der i forbindelse med etablering af to ekstra etager på behandlingsbygningen gennemføres et EU-udbud i totalentreprise med prækvalifikation af 5-6 firmaer. Herefter gennemføres et begrænset udbud med udvælgelse efter økonomisk mest fordelagtigt tilbud. 

Tidsplan

Regionshospitalet Viborg påbegynder projekteringen i efteråret 2008.

Tidsplanen for selve udbygningen må ses i lyset af, hvornår Viborg Kommune har det planmæssige grundlag klar. Dette forventes at ske primo 2009.

Herefter vil en ombygning af børneambulatoriet kunne ske i løbet af forår/sommer 2009. Den forventede byggetid for de 2 nye etager er 15-18 måneder.

Regionsrådet vedtog:

at der gives Regionshospitalet Viborg en samlet anlægsbevilling på 20,7 mio. kr. (indeks 127) med en fordeling på delprojekter jf. tabel 1,

at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb på 20,7 mio. kr.  i 2009 (indeks 127),

at der afsættes et rådighedsbeløb på 28,3 mio. kr. i 2009 og et rådighedsbeløb på 20,8 mio. kr. i 2010 til etablering af to ekstra etager på behandlingsbygningen, idet bevillingen til rådighedsbeløbet afventer senere godkendelse af projektforslag i Regionsrådet,

at rådighedsbeløbene finansieres af den på investeringsoversigten afsatte pulje til fase 0-projekter i 2009 og af den forventede pulje hertil i 2010, idet der i 2009 er afsat 278,62 mio. kr., og puljen vil herefter være på 168,02 mio. kr., og

at den samlede udbuds- og rådgivermodel for fase 0-projektet for Regionshospitalet Viborg, jf. tabel 2, godkendes.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet er tidligere blevet præsenteret for fase 0-projekterne i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus. Der er blevet arbejdet videre med projekterne, og der ansøges nu om en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for to af fase 0-projekterne: Flytning af Respirationscenter Vest fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Skejby samt om- og bygning til Intensivafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby. De to projekter hænger bygningsmæssigt sammen og fremlægges derfor samlet. I alt vurderes det samlede anlægsbehov for de to projekter til 173,7 mio. kr. (indeks 122,3) eksklusive løst medico teknisk udstyr. Ved implementering af projektet bliver Respirationscenter Vest den første afdeling, som flytter til Skejby som led i Det Nye Universitetshospital i Århus.

Indledning

Regionsrådet fik i notat af 7. maj 2008 en samlet præsentation af fase 0-projekterne i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Notatet var udarbejdet af Rådgivergruppen for DNU, og det indeholdt en kort beskrivelse af fase 0-projekterne samt en vurdering af den tilhørende anlægsøkonomi.

I den mellemliggende periode er der blevet arbejdet videre med de enkelte DNU fase 0-projekter, og der er sket nogle justeringer undervejs. Rammerne er nu sat for projekterne, og bygherren bliver de eksisterende hospitalsledelser på henholdsvis Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Konkret forelægges nu de to første fase 0-projekter for Regionsrådet:

• Flytning af Respirationscenter Vest fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby
• Om- og tilbygning til intensiv på Århus Universitetshospital, Skejby

De to projekter hænger bygningsmæssigt sammen og fremlægges derfor i ét dagsordenspunkt. I vedlagte bilag gives en kort status på de øvrige DNU fase 0-projekter.

Det samlede anlægsprojekt

Det samlede anlægsprojekt indebærer, at tre længer på Århus Universitetshospital, Skejby bygges sammen.

I Rådgivergruppen DNU’s notat af 7. maj 2008 blev anlægssummen skønnet til 170 mio. kr. (omregnet til indeks 122,3) til selve byggeriet og fastmonteret udstyr og omfattede bl.a., at to længer på Skejby skulle bygges sammen.

Efter yderligere bearbejdning af projekterne er man kommet frem til, at det optimale er at sammenbygge tre længer, hvorved projektet omfatter:

• Nybygning af 5.790 kvm. (heraf 1.400 kvm. I kælderplan)
• Ombygning af 1.570 kvm.

Kvadratmeterbehovet baserer sig på de nøgletal, som benyttes i planlægningen af DNU.

Det nye projekt har nogle store fordele i forhold til det oprindelige. Blandt andet forbliver Intensivafdelingen på én etage, afdelingen kan køre med ubrudt aktivitet under ombygningen, og den kan rumme stigningen i kapacitetsbehovet, som er forudsat af Det Nye Universitetshospital.

Den samlede anlægssum til byggeri og fastmonteret udstyr vurderes stadig til 170 mio. kr.. Derudover er der i det nyeste projekt medtaget omkostninger til løst inventar på 3,7 mio. kr., hvorfor man forventer en samlet anlægssum på 173,7 mio. kr. (indeks 122,3) eksklusive løst medico teknisk udstyr, som skal udredes nærmere.

Ansøgning om anlægsbevilling

Det indstilles, at der gives Århus Universitetshospital, Skejby en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. med tilhørende rådighedsbeløb i 2008 til udarbejdelse af projektforslag for projektet ”Om- og tilbygning til Intensivafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby og udflytning af Respirationscenter Vest fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Skejby”.

Når projektforslaget er udarbejdet, vil Regionsrådet få præsenteret en ansøgning om en samlet anlægsbevilling til den resterende del af projektet.

Baggrund for projekterne

Intensivafdelingerne på både Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby har fået påbud fra Arbejdstilsynet begrundet i pladsforholdene i afdelingerne. Det betyder, at en udvidelse af de to afdelingers fysiske rammer er nødvendig.

Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2007 en ombygning af Intensiv Terapi Afsnit og Observationsafsnittet på Århus Sygehus. For at kunne imødekomme arbejdsmiljøproblemer, blev der forudsat en udflytning af Respirationscenter Vest (RCV) fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Skejby. På Skejby er en løsning på arbejdsmiljøpåbudet en ombygning og tilbygning til Intensivafdelingen.

Flytningen af RCV til Skejby og om- og tilbygningen til Intensivafdelingen på Skejby er fase 0-projekter i relation til Det Nye Universitetshospital i Århus. De to projekter er tidligere blevet præsenteret blandt andet i notat af 7. maj fra Rådgivergruppen DNU og i forslaget til prioritering af anlægsmidler i 2008 og 2009, som Regionsrådet godkendte den 20. august 2008.

Arbejdsmiljøpåbuddet på Intensivafdelingen på Skejby baserer sig primært på de trange pladsforhold omkring den enkelte seng. En om- og tilbygning skal således primært løse dette. Samtidig skal løsningen leve op til en række krav på både kort og lang sigt.

Krav til løsning på kort sigt:

• Overholdelse af påbud fra Arbejdstilsynet samtidig med, at der sikres ubrudt drift i Intensivafdelingen i byggeperioden
• Sikring af mindst muligt personaleforbrug med mulighed for fleksibel anvendelse af personale.

Krav til løsning på lang sigt:

• På en økonomisk ansvarlig måde at skabe permanente bygningsmæssige rammer, som er i overensstemmelse med planerne for Det Nye Universitetshospital (DNU)
• Give mulighed for at forbedre og udvide de fysiske rammer for RCV, som i sine nuværende bygningsmæssige rammer er begrænset til 7 senge.

Løsningsforslag - Intensivafdelingen

Intensivafdelingen på Skejby er i dag placeret på 1. sal i en længe, som går ud fra den gennemgående hovedkorridor på hospitalet. Løsningsforslaget indebærer, at der for enden af intensiv-længen og de to omkringliggende parallelle længer opføres en tilbygning, som bygger disse tre længer sammen.

Tilbygningen omfatter kælder, stueplan og første sal. Derudover foretages der en ombygning og renovering af den nuværende Intensivafdeling, der kan forbedre pladsforholdene for at leve op til Arbejdstilsynets påbud. Vedlagt er et oversigtsbillede over Århus Universitetshospital, Skejby med angivelse af placeringen af om- og tilbygning.

Tilbygningen er permanent byggeri, som udføres i samme kvalitet og materialer som det øvrige Skejby, og som arkitektonisk kan indarbejdes i det eksisterende hospitalsbyggeri.

Indenfor de nye bygningsmæssige rammer er der mulighed for at etablere 27 generelle intensivpladser (i dag 20 stk.), 8 hjerteintensive (i dag 6 stk.) og 10 opvågningspladser (i dag 8 stk.). De nye bygningsmæssige rammer giver mulighed for at leve op til det kapacitetsbehov, der forventes i hjerte-lunge-kar blokken i DNU. Kapaciteten ibrugtages først i takt med, at Intensivafdelingen flytter ud fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

For Intensivafdelingen Skejby har tilbygningen tre store fordele:

• Den samlede fremtidige intensivafdeling kommer til at være på ét plan i samme bygning. Det vil indebære færre vagthold og mulighed for at etablere flydende grænser imellem funktioner, således at kapaciteten f.eks. til hjerteintensiv kan ændres i takt med behovet.
• Bygningerne kan rumme den forventede øgning i kapacitetsbehovet, som i planlægningen af DNU er forudsat at ske frem til 2018.
• Løsningen kan fysisk rumme en rokade, som muliggør ubrudt aktivitet i Intensivafdelingen, mens ombygningen i de nuværende lokaler står på.

Se Bevillingsansøgning fra Århus Universitetshospital, Skejby for flere detaljer omkring løsningen for Intensivafdelingen.

Løsningsforslag – Respirationscenter Vest (RCV)

RCV udflyttes fra Århus Sygehus til Skejby og placeres i tilbygningens stueplan. RCV råder i dag over syv senge. Birum, kontorer og konferencefaciliteter er i dag utidssvarende og er placeret forskellige steder væk fra afdelingen.

Antallet af patienter, der er tilknyttet RCV, er steget jævnt fra 250 i år 2000 til 1.400 i 2007. Nye behandlingsformer og bedre overlevelse gør, at det forventes, at

udviklingen med flere patienter vil fortsætte.

Tilbygningen giver mulighed for at etablere op til 11 pladser i stueplan, såfremt hele stueetagen anvendes til RCV. Af økonomiske og rekrutteringsmæssige årsager anbefaler hospitalsledelsen på Skejby, at der indrettes 8 pladser i det nye RCV. De øvrige rum i stueetagen etableres som råhus til fremtidig disponering af DNU, eventuelt til RCV, i alt 190 kvm. Kælderetagen indrettes ikke, men står til senere disponering.

Organisatorisk ændrer RCV i forbindelse med udflytningen tilhørsforhold fra Anæstesiologisk Afdeling på Århus Sygehus til Intensivafdelingen på Skejby, og RCV bliver den første afdeling, som flytter til Skejby som led i Det Nye Universitetshospital i Århus.

Økonomi

Tabel 1: Anlægsbudget i indeks 122,3 (mio. kr.)

De samlede anlægsudgifter til projektet forventes at andrage 173,7 mio. kr. og omfatter håndværkerudgifter, rådgivere, fast teknisk udstyr (f.eks. fast skyllerumsudstyr) og løst inventar (møblement, IT-udstyr, telefoni mv.). Skønnet over udgiften til løst inventar baserer sig på en høj grad af genanvendelse af løst inventar fra Respirationscenter Vest, Århus Sygehus og Intensivafdelingen, Skejby. Opgørelsen af anlægsudgifter omfatter ikke løst medicoteknisk udstyr , som skal udredes nærmere.

Der vil blive forelagt et detailbudget i forbindelse med projektforslaget.

Når sagen lægges op til Regionsrådet næste gang, vil den endvidere indeholde en stillingtagen til eventuelle driftsudgifter.

Rådighedsbeløbene forventes at fordele sig som følger:

Tabel 2: Anlægsudgifter fordelt på år i indeks 122,3 (mio. kr.)

Udbuds- og entrepriseform

Tilknytning af tekniske rådgivere er sket gennem udbud af disse ydelser i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Århus.

Projektets udførelse sendes i EU-udbud i fagentreprise med tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Bortset herfra er diverse svagstrømsanlæg og fast inventar, der indkøbes i henhold til foreliggende SKI-aftale.

Tidsplan

Projektet kan gennemføres på 36 måneder, fra der er truffet beslutning om projektets gennemførelse til indflytning.

Afledte konsekvenser

Ombygningen af Intensivafdelingen på Skejby kan påvirke driften af Skejbys sterilcentral, som ligger umiddelbart under den nuværende Intensivafdeling, i en periode på op til et halvt år. Skejby er ved at udrede forskellige muligheder for at sikre sterilproduktionen i ombygningsperioden.

Sterilproduktionen på Århus Universitetshospital, Skejby er i øvrigt et af de DNU fase 0-projekter, som Regionsrådet tidligere er blevet informeret om, og hvorom der vil blive forelagt et dagsordenspunkt.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I redegørelsen orienteres om udviklingen i indførelsen af pakkeforløb for de første 6 kræftområder: Hoved-halskræft, brystkræft, tarmkræft, lungekræft, gynækologisk kræft og hæmatologisk kræft.

Redegørelsen viser, at det overordnet fortsat går godt med hospitalernes løbende indførelse af kræftpakker i løbet af 2008. For pakkerne vedrørende hoved-halskræft, lungekræft og gynækologisk kræft er hospitalerne stort set i mål. Det ser ligeledes godt ud med den hæmatologiske pakke, men det er endnu for tidligt at lave en egentlig status for dette område.

På brystkræftområdet er der et par væsentlige udfordringer for Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg, dels på grund af mangel på kirurger, dels på grund af øget tilstrømning som følge af mammografiscreeningen.

På tarmkræftområdet går det godt, bortset fra betydelige vanskeligheder på Arhus Universitetshospital, Århus Sygehus og i mindre omfang på Regionshospitalet Viborg. Direktionen har i den forbindelse foranlediget, at der iværksættes en række tiltag.

Administrationen har udarbejdet en ny redegørelse for, hvordan det går med at indføre pakkeforløb på kræftområdet. Redegørelsen er udarbejdet som led i den løbende orientering af Regionsrådet om dette emne.

Det fremgår af redegørelsen, at hospitalerne løbende indfaser pakkeforløbene efterhånden som disse frigives af Task Force på kræftområdet. De seneste pakker omhandler pakken vedrørende de gynækologiske kræftformer, som skulle være indført den 1. juni, og pakken vedrørende de hæmatologiske kræftformer, som skulle være indført den 1. september 2008.

Overordnet går det fortsat godt med implementeringen af pakkeforløbene. For pakkerne vedrørende hoved-halskræft, lungekræft og gynækologisk kræft er hospitalene stort set i mål. Det ser ligeledes lovende ud med den hæmatologiske pakke, men det er endnu for tidligt at lave en egentlig status på dette område. Det fremgår, at AUH-Århus Sygehus har identificeret flaskehalsene på det hæmatologiske område og er i færd med at afdække de økonomiske muligheder for at eliminere disse.

På brystkræftområdet er der et par væsentlige udfordringer. Hospitalsenhed Vest står for tiden uden brystkræftkirurger, hvorfor alle patienter, som efter udredning viser sig at skulle opereres for kræft, henvises til privat klinik i Danmark. Ifølge de foreliggende oplysninger afvikles disse patientforløb dog i henhold til tidsnormerne i pakkeforløbet for brystkræft.

Mammografiscreeningens konsekvenser i form af flere henvisninger til udredning og behandling for brystkræft medførte, at Regionshospital Viborg i status pr. den 1. september tændte den gule advarselslampe, og i denne status oplyser hospitalet, at kun ca. 50 % af de patienter, der skal have operation for brystkræft, modtager tilbud om operation inden for pakkeforløbets tidsnorm.

Pakkeforløbenes tidskrav til den onkologiske efterbehandling volder generelt problemer for alle pakkeforløb, men alle patienter får tilbud om strålebehandling eller medicinsk behandling i Danmark eller i udlandet inden for reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme.

På tarmkræftområdet går det også overvejende godt på de fleste af regionens hospitaler. Men der er et par undtagelser. For første gang kan Regionshospital Viborg ikke leve op til tarmkræftpakkens normer for operation, idet under halvdelen af patienterne tilbydes operation inden for de normerede tider.

Det helt store problem er fortsat den uacceptable ventetid for udredning af tarmkræft på Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Her er der fortsat en ventelistepukkel på ca. 550 patienter, der venter på at få udredt, om de har kræft i tyk- eller endetarm. Det medfører, at hospitalet ikke kan tilbyde disse patienter udredning og behandling i henhold til de maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme og i endnu mindre grad i henhold til de politiske målsætninger om hurtig kræftbehandling. 

I en særskilt redegørelse fra AUH-Århus Sygehus fra den 6. oktober 2008 oplyses det, at hospitalet ikke selv kan bidrage til afviklingen af ventelisten, og at der tidligst den 1. februar 2009 vil være den tilstrækkelige kapacitet til at efterkomme efterspørgslen i et mindre optageområde omfattende Århus og Samsø Kommuner. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at der er indgået aftale med Regionshospital Horsens om ugentligt at aftage 16 af de mest presserende nyhenviste patienter til udredning. Derudover har hospitalet taget kontakt til to private klinikker med henblik på at få nedbragt ventelistepukkelen.

Disse initiativer er ikke tilstrækkelige, og Direktionen har derfor aftalt med hospitalsledelsen på AUH-Århus Sygehus, at den omgående giver de patienter, som afventer udredning for tarmkræft og som ikke straks kan omvisiteres til andre offentlige eller private hospitaler i Danmark, tilbud om at benytte sig af den bufferkapacitet, som er aftalt mellem Danske Regioner og den tyske hospitalskæde Helios. 

Direktionen vil endvidere foreslå, at Regionsrådet godkender, at patienter uden for Århus og Samsø Kommuner af kapacitetsmæssige årsager indtil videre ikke kan henvises til undersøgelse for tyk- og endetarmskræft på AUH-Århus Sygehus. Lukningen træder i kraft, når den er bekendtgjort over for de praktiserende læger.

Med denne samlede mængde tilbud om omvisiteringer til Regionshospitalet Horsens, to private klinikker i Danmark og 1-2 tyske hospitaler, er det Administrationens forventning, at ventelistepukkelen i Århus på tarmkræftområdet hurtigt kan afvikles, og at det er muligt at undgå at opbygge en ny pukkel i perioden frem til den 1. februar 2009. Der vil samtidig være sikkerhed for, at patienterne bliver indformeret og modtager tilbud i overensstemmelse med lovgivning og de politiske målsætninger på området.

Såfremt der ikke er sket en bedring i ventetlistesituationen ved næste redegørelse, overvejes det at lukke helt for henvisning til AUH-Århus Sygehus for undersøgelse af tyk- og endetarmskræft.

Direktionen har anmodet AUH-Århus Sygehus om en redegørelse for mulighederne for at aflaste hospitalet ved at lade en del af kontrolfunktionen varetage af andre.

Endelig skal der gøres opmærksom på, at presset på det kirurgiske område og hospitalernes forsøg på at nedbringe flaskehalsproblemer gennem omvisiteringer kan blive en økonomisk belastning for de modtagende hospitaler.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er afsat en rammebevilling til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2008 og 2009. I 2008 er der afsat en pulje på 42 mio. kr. I tabel 1 er 37 mio. kr. af de 42 mio. kr. i 2008 foreslået udmøntet til forskellige vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter på Region Midtjyllands hospitaler. Det indstilles, at udmøntningen følger tabel 1 i sagsfremstillingen. 

På Regionsrådsmødet den 20. august 2008 godkendte Regionsrådet Administrationens forslag til prioritering af anlægsmidler i 2008 og 2009. Prioriteringsforslaget indgår ligeledes i den indgåede budgetaftale for 2009. For 2008 blev de økonomiske rammer godkendt på regionsrådsmødet den 22. oktober 2008 i forbindelse med økonomirapporten pr. 30 juni 2008.

Der er afsat en rammebevilling til vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2008 og 2009. I 2008 er der afsat en pulje på 42 mio. kr.

I Administrationens prioriteringsovervejelser er der blevet foretaget en skarp økonomisk prioritering, og der er således alene afsat midler i 2008 til de allermest akutte anlægsprojekter og i enkelte tilfælde kun til dele af projektet i 2008. De enkelte projekter kan betragtes isoleret. Der er således med denne bevilling i 2008 ikke taget stilling til bevilling i efterfølgende år.

Der foreslås udmøntet midler til de enkelte projekter jf. tabel 1. Beløbene svarer til Administrationens forslag til prioritering af anlægsmidler i 2008 og 2009. De enkelte projekter er nærmere beskrevet i vedlagte notat om vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter.

Der kan for anlægsprojekter af en vis størrelse blive tale om overførsler af rådighedsbeløb fra 2008 til 2009. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at gennemføre projekterne inden 2009 på grund af den relativt korte tid til årsskiftet.

De sidste 5 mio. kr. af puljen er prioriteret til anlægsarbejder indenfor Primær Sundhed. De 5 mio. kr. er fortsat afsat til anlægsarbejder indenfor Primær Sundhed f.eks. til opkøb af lægeboligere. Der kan således blive tale om, at de 5 mio. kr. overføres fra 2008 til 2009, da det ikke forventes, at de 5 mio. kr. kan blive udmøntet inden udgangen af 2008.

De enkelte projekter gennemføres under hensynstagen til de gældende regler i forhold til udbud, rådgivere mv.

Tabel 1: Vigtige vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter for Somatikken i 2008

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Viborg har i øjeblikket en venteliste til lejeboliger, som hospitalet kan stille til rådighed i forbindelse med ansættelse af læger og sygeplejersker. For at imødekomme dette problem foreslås det, at Regionshospitalet Viborg lejer en nyopført ejendom på Guldblommevej i Viborg. Ved indgåelse af lejeaftale skal der i følge "Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v." deponeres et tilsvarende beløb fra de likvide midler i Region Midtjyllands Kasse.

Regionshospitalet Viborg har i øjeblikket en venteliste til lejeboliger, som hospitalet kan stille til rådighed i forbindelse med ansættelse af læger og sygeplejersker. Problemet er særlig stort i forhold til indlogering af udenlandsk personale.

For at imødekomme dette problem foreslås det, at Regionshospitalet Viborg lejer en nyopført ejendom på Guldblommevej i Viborg ejet af Bach Gruppen A/S. Den foreslåede ejendom rummer 11 lejligheder, hvoraf flere af lejlighederne kan beboes af flere lejere. Ved at regionshospitalet lejer bygningen, vil det være muligt at nedbringe ventelisten på lejeboliger til personalet betragteligt.

Regionshospitalet Viborg vil forestå udlejningen og administrationen i øvrigt. Det vil betyde en reduktion af regionens udgifter set i forhold til vedligeholdelse og istandsætning ved til- og fraflytninger. Samtidig er det en model, der giver øget fleksibilitet i forhold til at skulle finde lejemål ved private udlejere.

Ejendommen har en skønnet ejendomsværdi på 16 mio. kr. Ved indgåelse af lejeaftale skal der i følge "Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v." deponeres et tilsvarende beløb fra de likvide midler i Region Midtjyllands Kasse.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre stemte imod.

Alice Espeholt, Kate Runge og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budgetforliget for 2009 har Regionsrådet udtrykt ønske om at udbrede erfaringerne fra Friklinikken i Brædstrup til de dagkirurgiske enheder i Region Midtjylland. I sagsfremstillingen beskrives mulige modeller, samt en tidsplan for tilrettelæggelse af friklinikaktivitet i første omgang i Ringkøbing og Grenaa.  

I forslag til besparelser i budget 2009 var der forslag om at lukke dagkirurgien i bl.a. Ringkøbing og Grenaa. I budgetforliget indgår dagkirurgien i to sammenhænge. Dels indgår den i de besparelser, der "købes tilbage" med et krav om en ekstraordinær produktivitetsstigning på 5%. Der er ikke her stillet krav om, at aktiviteten skal foregå noget bestemt sted. Produktivitetsstigningen fremkommer bl.a. ved, at mindske lægernes køretid fra hovedarbejdsstedet til de dagkirurgiske klinikker i Ringkøbing og Grenaa.

I en anden del af budgetforliget fastsættes det, at de dagkirurgiske funktioner i Ringkøbing og Grenaa opretholdes, idet kapaciteten udnyttes primært til sikring af det lokale behov. Herudover skal kapaciteten udnyttes efter nærmere aftale i overensstemmelse med friklinikprincipperne. Administrationen har - efter drøftelse i forretningsudvalget - udlagt dette således, at der skal være normal dagkirugisk aktivitet i Ringkøbing og Grenaa i tre dage, idet det lokale behov svarer til ca. halvdelen af den nuværende aktivitet. I de resterende to dage udnyttes den fysiske kapacitet efter nærmere aftale.

Nedenfor beskrives friklinikprincipperne samt mulige modeller for organisering af den dagkirurgiske aktivitet i Ringkøbing og Grenaa efter disse principper.

Friklinikprincipperne

I Region Midtjylland er der erfaringer med friklinikprincipperne i Brædstrup. Friklinikken blev startet af det daværende Vejle Amt i 2002, og drives i dag af Region Midtjylland og Region Syddanmark i fællesskab. I Brædstrup kan man bl.a. blive behandlet for brok, sterilisation, åreknuder og forskellige ortopædkirurgiske behandlinger.

Friklinikken er organiseret efter følgende principper:

Friklinikken er en selvstændig økonomisk enhed med egen klinikledelse, der refererer til Afdelingschefen i Sundhedsplanlægning.

• Friklikken har en økonomisk ramme, men honoreres for faktisk præsteret aktivitet med en fast andel af DRG-taksten, typisk 68%.

• Friklinikken er en dagklinik, som modtager patienter, der ikke kan behandles inden for behandlingsfristerne i det offentlige sundhedsvæsen. Klinikken skal være fleksibel og kun opbygge midlertidig kapacitet på områder med for lange ventetider.

• Friklinikken modtager ikke akutte patienter, og har ingen forsknings- eller undervisningspligt.

• De ansatte læger er typisk ansat på et andet offentlig hospital, men bruger deres fritid på at arbejde på friklinikken. Friklinikken overholder de mer-honoreringsaftaler, der er gældende i Region Midtjylland. I praksis aftales oftest en honorering pr. patient/indgreb.

• Øvrigt personale er fastansat på friklinikken men med en resultatkontrakt, der udløses ved opfyldelse af fastlagte aktivitetsmål.

• Organiseringen er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af bl.a. arbejdstid og opgavefordeling.

Tre mulige modeller

Administrationen kan pege på 3 modeller for tilrettelæggelse af denne yderligere aktivitet i Grena og Ringkjøbing med udgangspunkt i friklinikprincipperne.

I model 1 – Brædstrup-modellen – sikres lægedækningen via aftaler med eksterne vikarer – principielt i lægernes fritid. Dette sikrer at der også på personniveau er en adskillelse mellem den aktivitet, der præsteres på hovedtjenestestedet og friklinikaktiviteten. Lægerne har heller ikke indflydelse på visiteringen til friklinikken. Det er administrationens vurdering at denne løsning kan håndteres indenfor gældende aftalestrukturer.

I model 2 tilbydes speciallæger på de stedlige hospitaler en aftale om at kunne præstere og blive honoreret særskilt for friklinikaktivitet. Dette vil efter administrationens vurdering fordre, at der er forståelse med FAS herom. Det vil blandt andet kunne indgå som krav, at den enkelte læge ikke samtidig kan være tilknyttet et privathospital. Det skal herudover indgå hvordan den fleksibilitet, der i øvrigt forudsættes knyttet til hovedansættelsen, i praksis imødekommes.

Fælles for model 1 og 2 er de principper, der er skitseret ovenfor i forhold til Friklinikken i Brædstrup, dog således at de i praksis refererer til de stedlige hospitalsledelser. Modellerne adskiller sig herudover alene i forhold til, om lægedækningen rekrutteres via aftaler med eksterne vikarer/konsulenter, eller om de retter sig mod speciallæger, der i forvejen er ansat på de pågældende hospitaler.

De to skitserede modeller er således begge baseret på, at hospitalsledelserne står for drift og økonomi. En alternativ model 3 ville være, at hospitalerne stiller fysiske rammer til rådighed for private aktører, fx en speciallæge eller et privat selskab, der selv organiserer tilbuddet og afholder alle udgifter, herunder leje af udstyr og lokaler.

Den private aktør kan så indgå aftaler eller byde på de udbud af behandlinger, som Region Midtjylland forestår.

Visitation af patienter

I alle modellerne er det forudsat, at visitationen til behandlingen i friklinikken sker via afdelingerne eller Patientkontoret efter reglerne om det frie sygehusvalg.

Typer af aktivitet

Friklinikprincipperne indebærer, at aktiviteten hurtigt tilpasses behovet. Der kan således være tale om flere specialer, ligesom der kan være tale om forundersøgelser eller egentlig behandling.

Tidsplan

Afhængig af valg af model, vil der være behov for at der optages forhandlinger med de faglige organisationer. Samtidig er der behov for at hospitalsenhederne i Randers og i Vest får lejlighed til at forberede etablering og drift af friklinikaktiviteten, herunder at få undersøgt hvilken aktivitet, der skal udbydes og at få skabt det driftsmæssige grundlag for enhederne.

Det forventes, at det som minimum vil tage tre måneder fra beslutning og forhandlinger med de faglige organisationer til friklinikkerne i praksis er etableret og kan behandle de første patienter.

Finansiering

Der er i budgetforliget afsat 3,0 mio. kr. til finansiering af aktiviteten.

På mødet i Forretningsudvalget den 11. november blev der bedt om et notat om forløbet i Ringkøbing. Administrationen arbejder på en redegørelse om forløbet.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet bemyndigede i september måned 2007 Administrationen til at forhandle med Århus Kommune om at overtage Hospice Søholm og senere forelægge et beslutningsforslag om antal pladser og organisatorisk tilknytning til Region Midtjylland, idet Administrationen samtidig undersøger, om Hospice Søholm kan drives som selvejende institution.

På baggrund af forhandlingerne foreslås det nu, at Regionsrådet meddeler Århus Kommune, at Region Midtjylland agter at indgå driftsoverenskomst med den kommende selvejende institution Hospice Søholm om driften af 11 hospicepladser på vilkår, som fremgår af overdragelsesdokument, huslejekontrakt m.v. 

Regionsrådet vil i december måned få forelagt forslag til driftsoverenskomst, vedtægter og driftsbudget 2009 for den selvejende institution.

Baggrund

Regionsrådet drøftede på møde den 26. september 2007 Århus Byråds forslag om, at Region Midtjylland overtager driften af det kommunalt ejede og drevne Hospice Søholm. Regionsrådet besluttede, at Administrationen skulle fortsætte drøftelserne med Århus Kommune om de nærmere vilkår for overtagelsen. Regionsrådet besluttede endvidere, at Administrationen senere forelægger Regionsrådet et beslutningsforslag om overtagelsen af Hospice Søholm med forslag om antal pladser og organisatorisk tilknytning til Region Midtjylland, idet Administrationen sideløbende undersøger, om Hospice Søholm kan drives som en selvejende institution.

Administrationens drøftelser med Århus Kommune har trukket ud blandt andet fordi, det i forløbet blev klarlagt, at Hospice Søholm er hjemmehørende i utidssvarende bygninger i sammenhæng med et endnu mere utidssvarende kommunalt lokalcenter. Århus Kommune planlægger en omfattende renovering af plejecentret og ønsker i den forbindelse inden for få år at inddrage de bygninger, hvor hospice er beliggende. Det har derfor været afgørende for Administrationen at søge en løsning, som sikrer Hospice Søholm tag over hovedet med en rimelig tidshorsont og uden voldsomme merudgifter for institutionen og dermed for Region Midtjylland. Det er nu lykkedes at nå frem til en model, som honorerer disse krav. Regionsrådet anmodes derfor om at tage stilling til, om Region Midtjylland skal overtage ansvaret for driften af Hospice Søholm - om muligt fra den 1. januar 2009 - ved at indgå driftsoverenskomst med en nyetableret selvejende institution.

Der vedlægges overdragelsesdokument med bilag, herunderforslag til lejekontrakt mellem Århus Kommune og Hospice Søholm og udkast til vedtægter for den kommende selvejende institution og dennes driftsoverenskomst med Region Midtjylland. 

Hospice Søholm drives efter aftale mellem Århus Kommune og Region Midtjylland om delt finansiering. Udgangspunktet for Århus Byråds henvendelse om overdragelse af institutionen til regionalt regi var et ønske om en driftsbesparelse på kommunens budget opnået ved, at Hospice Søholm som landets øvrige hospicer blev finansieret efter reglerne i Sundhedsloven.

Hospice Søholm idag

Siden 2002 har der på Hospice Søholm været i alt 11 pladser med denne finansiering:

Økonomiske konsekvenser ved en regionalisering af Hospice Søholm

Århus Kommune har oplyst, at driften af de i alt 11 pladser i 2007 kostede 13,5 mio. kr., fordelt med 7,8 mio. kr. til Region Midtjylland og 5,9 mio. kr. til Århus Kommune. Fratrukket den kommunale medfinansiering på de to regionale pladser er Region Midtjyllands nettoudgift ca. 6,8 mio. kr.

Hospice Søholm har ikke svaret husleje eller forbrugsafgifter. Af forslaget til huslejekontrakt fremgår, at der vil blive tale om en årlig udgift til husleje og forbrugsafgifter på 872.000 kr.

Hospice Søholm vil ved selvstændiggørelse i forhold til plejecentret få merudgifter til IT, telefoni, hjælpemidler og senge. De endelige udgifter vil fremgå af det budget, som den kommende selvejende institution skal have godkendt af Region Midtjylland. I det følgende anslås disse merudgifter til at udgøre ca. 1,5 mio. kr. Administrationen vil i forbindelse med den kommende fastlæggelse af driftsbudgettet for Hospice Søholm afklare, i hvor høj grad der er tale om engangsudgifter i forbindelse med overgangen fra kommunal til selvejende institution.

De samlede driftsudgifter skønnes i 2009 herefter at udgøre ca. 16 mio. kr. Fratrukket den kommunale medfinansiering af 11 hospicepladser på anslået 6 mio. kr. vil Region Midtjyllands nettoudgift således blive ca. 10 mio. kr. I forhold til den nuværende aftale svarer det til en merudgift på ca. 3 mio. kr. Regionsrådet blev på mødet den 26. september orienteret om, at merudgiften ved overtagelsen af 11 hospicepladser blev skønnet til at udgøre ca. 2,8 mio. kr.

Der er ikke i Budget 2009 særskilt afsat midler til en regionalisering af Hospice Søholm, men det er forventningen, at merudgifterne kan finansieres via den kommunale medfinansiering og indtægterne i forbindelse med optagelse af borgere fra andre regioner.

Århus Kommune forventer, at huslejen i forbindelse med Hospice Søholms indflytning i nybyggeri i ca. 2012 vil stige til ca. 1,3 mio. kr. - svarende til en stigning på 0,6 mio. kr.

Aftale med Århus Kommune om lejemål for Hospice Søholm

Det fremgår af overdragelsesdokumentet, at Hospice Søholm i de første to år kan fortsætte driften i nuværende bygninger. I forbindelse med renoveringen af Lokalcenter Søholm skal hospice fraflytte disse bygninger, men får tilbud om indtil 2020 at leje hospiceegnede lokaler i nyopførte plejeboliger ved siden af Lokalcenter Søholm. Fra 2020 ønsker Århus Kommune at overtage dette lejemål.

Lejemålet i de nye bygninger er uopsigeligt fra Århus Kommunes side frem til 2020, medens Hospice Søholm kan opsige lejemålet med to års varsel.

Den kommende selvejende institution Hospice Søholm

Hospiceleder Anne Marie Mathiesen har udarbejdet vedlagte udkast til vedtægter for en selvejende institution. Det fremgår, at institutionen tager udgangspunkt i Hospice Søholms Støtteforening, og at bestyrelsen derudover foreslås sammensat af repræsentanter fra Region Midtjylland, Århus Kommune, en sydlig kommune i regionen, en praktiserende læge, Kræftens Bekæmpelse, en velgørenhedsorganisation og en repræsentant for personalet på Hospice Søholm.

Såfremt Regionsrådet godkender, at Hospice Søholm fra den 1. januar overgår til regional drift via driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og en nydannet selvejende institution, vil der blive taget initiativ til etablering af denne institution. Administrationen vil i samarbejde med denne institutions bestyrelse udarbejde forslag til driftsoverenskomst og driftsbudget for 2009 med henblik på forelæggelse for Regionsrådet den 17. december 2008. Det foreslås, at der udarbejdes forslag til driftsoverenskomst omfattende 11 hospicepladser svarende til Hospice Søholms nuværende personalemæssige og bygningsmæssige kapacitet. Region Midtjylland vil dermed have overenskomst med selvejende hospicer om driften af 50 pladser. Det lovmæssige krav til regionen er overenskomst om driften af 40 hospicepladser.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har driftsoverenskomst med tre selvejende hospicer. De tre hospicer har i henhold til driftsoverenskomsterne fremsendt forslag til budget 2009. Administrationen foreslår med mindre korrektioner de fremsendte budgetforslag godkendt. Endvidere foreslås Budgetforligets krav til produktivitetsforbedringer på hospiceområdet indarbejdet med en forholdsmæssig reduktion af hospicernes budgetter svarende til en samlet produktivitetsforbedring på 2,0 mio. kr. Udgifterne til driften af de tre hospicer er indarbejdet i Region Midtjyllands budget 2009.

Driftsoverenskomst med tre selvejende hospicer

Region Midtjylland har driftsoverenskomst med tre selvejende hospicer: Anker Fjord Hospice i Hvide Sande (12 pladser), HospiceLimfjord i Skive (12 pladser) og Hospice Djursland i Rønde (15 pladser). Anker Fjord Hospice har været i drift siden midten af 2006, HospiceLimfjord fra juni måned 2007 og Hospice Djursland fra november 2007.

Budgetramme for hospice og palliation

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 har Regionsrådet afsat en ramme på i alt 81,040 mio. kr. til dækning af driften af de tre nævnte selvejende hospicer, til betaling af Region Midtjyllands andel af driften af Hospice Søholm i Århus, til betaling for anvendelse af hospicer i andre regioner samt et beløb afsat til lægedækning på hospicerne.

Budgetforslag 2009 fra tre hospicer

De tre selvejende hospicer har fremsendt forslag til driftsbudget 2009. Forslagene er fremsendt i 2008 (p/l).

De tre hospicers budgetforslag viser, at der er tale om samlede driftsudgifter på 59,147 mio. kr., fordelt med 17,839 mio. kr. (netto 17,589 mio. kr.) til Anker Fjord Hospice, 17,678 mio. kr. til HospiceLimfjord og 23,880 mio. kr. (netto 23,760 mio. kr.) til Hospice Djursland. Forskellen mellem brutto og netto udgøres af hospicernes indtægt ved salg af mad til pårørende.

Generelle bemærkninger til budgetforslagene

Udgifter til blodprodukter indkøbt på hospitalerne er indarbejdet i de foreliggende budgetforslag, hvor hospicerne endvidere på baggrund af erfaringerne fra den første driftsperiode har foretaget omplaceringer inden for rammen.

Bemærkninger til de enkelte budgetforslag

Anker Fjord anmoder om en forhøjelse af budgettet med 800.000 kr. til afholdelse af feriepengeforpligtelsen over for de ansatte. Hospicet har fra starten fejlagtigt ikke indarbejdet denne udgift i budgettet, hvilket har været en udfordring i 2008, hvor institutionen har været afhængig af et overført mindreforbrug for 2007. Institutionen anmoder nu om, at hospicets driftsbudget reguleres med 800.000 kr. til 18.439 mio. kr. Administrationen foreslår, at budgettet reguleres med 800.000 kr. til 18,439 mio. kr. (2008 p/l), 18,994 mio. kr. (2009 p/l), netto 18,744 mio. kr., og at dette forhold indgår i analyserne i forbindelse med den kommende samlede beskrivelse af samarbejdsaftaler og driftsvilkår for hospicerne i Region Midtjylland, se nedenfor.

Hospice Limfjord har i budgetforslaget bl.a. indarbejdet stigninger i personaleudgifterne på 545.000 kr., idet hospicet anser de oprindelige budgetforudsætninger for urealistiske, hvad angår udgifterne til bl.a. rengøring og køkkendrift. Det svarer til dels til HospiceLimfjords ønsker til budgetudvidelse fra 2007 til 2008. Regionsrådet valgte ikke at følge Administrationens indstilling om at indarbejde en budgetudvidelse på 0,5 mio. kr. ved vedtagelsen af hospicets driftsbudget for 2008. Administrationen foreslår derfor, hospicets ønske om personaleudvidelse heller ikke imødekommes for 2009. Det vil sige, at driftsbudgettet for 2009 kommer til at svare til budgettet for 2008 på 17,378 mio. kr. tillagt 80.000 kr. til blodprodukter, i alt 17,458 mio. kr. (2008 p/l), 17,984 mio. kr. (2009 p/l). Det skal bemærkes, at bestyrelsen for HospiceLimfjord den 13. oktober 2008 har rettet henvendelse til Region Midtjylland og rykket for den samlede beskrivelse af samarbejdsaftaler og driftsvilkår for hospicerne i Region Midtjylland med henblik på, at resultatet af dette arbejde indgår i budgetlægningen for 2009. Som det fremgår nedenfor vil det først være muligt for Administrationen at foretage dette analysearbejde i løbet af 2009. 

Hospice Djurslands budgetforslag holder sig inden for rammen. Med fremskrivning fra 2008 til 2009 vil der således blive tale om et budget på 24,475 mio. kr., netto 24,355 mio. kr.

Produktivitetskrav til hospice

Regionsrådet besluttede på møde den 22. oktober 2008, at hospicerne skal være omfattet af de almindelige produktivitetskrav på sundhedsområdet. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 blev rammen for hospice m.v. reduceret med 2,0 mio. kr. Administrationen foreslår, at produktivitetskravet gennemføres ved en reduktion af de ovenfor beregnede driftsbudgetter afpasset hospicernes størrelse.

Budgettet for Anker Fjord Hospice reduceres fra 18,994 mio. kr. til 18,378 mio. kr. (netto 18,128 mio. kr), budgettet for HospiceLimfjord fra 17,984 mio. kr. til 17,368 mio. kr. og budgettet for Hospice Djursland fra 24,475 mio. kr. til 23,706 mio. kr. (netto 23,586 mio. kr.)

Der forventes fortsat en belægningsprocent på 85.

Døgntakst

Efter fastlæggelse af hospicernes driftsbudget for 2009 tillagt udgifterne til Region Midtjyllands udgifter til palliativ bistand til hospicerne fra regionens hospitaler og fratrukket indtægterne fra det statslige driftstilskud i hospicernes to første driftsår vil der blive beregnet en døgntakst for hvert hospice. Døgntaksten anvendes i forbindelse med afregning for patienter optaget på hospice fra andre regioner.

Sammenligning af driftsvilkår

I forbindelse med vedtagelsen af hospicernes driftsbudgett for 2008 blev det stillet Regionsrådet i udsigt, at Administrationen i løbet af 2008 får forelagt en samlet beskrivelse af samarbejdsaftaler og driftsvilkår for hospice i Region Midtjylland. Det har på grund af andre presserende opgaver ikke været muligt for Administrationen at afse ressourcer til at udarbejde denne beskrivelse i 2008. Administrationen vil i løbet af 2009 udarbejde beskrivelsen sammen med blandt andet forslag til ensartede visitationsretningslinjer for hospice, jævnfør Regionsrådsbeslutning af den 22. oktober 2008. 

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten - De RødGrønne stemte imod.

Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regnskab for 2007 for Amgros I/S og SAD I/S forelægges til godkendelse. De to selskaber er fusioneret pr. 1. januar 2008 og egenkapitalen for SAD I/S 594.454 kr. overføres til det nye selskab. Årets resultat for Amgros I/S viser et overskud på 42,2 mio. kr. For Region Midtjylland giver dette et afkast på 9.034.154 kr. Hele overskuddet udloddes og det foreslås, at udbetalingen på 9.034.154 kr. til Region Midtjylland overføres til Sundhedsområdets fællespuljer.

Amgros I/S har fremsendt vedlagteÅrsrapport og regnskab for 2007 for Amgros I/S,Årsrapport for 2007 for SAD I/S samtoversigt over udlodning til regionerne i 2007. Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra Amgros I/S kan finde sted.

Amgros I/S og SAD I/S er fusioneret pr. 1. januar 2008, jf. tidligere beslutning herom. Som følge heraf er egenkapitalen pr. 31. december 2007, i alt 594.454 kr., overført til det fusionerede selskab.

Den samlede lægemiddelomsætning i Amgros I/S i 2007 var på 4.026.249.514 kr., hvilket gav et samlet overskud i 2007 på 42.226.424 kr. For Region Midtjylland giver dette et afkast på 9.034.154 kr., som foreslås overført til Sundhedsområdets fællespuljer.

Det fremgår af rapporten, at lægemiddelomsætningen for Amgros I/S i 2007 steg med 876 mio. kr. til 4.026 mio. kr. svarende til en vækst på 28 % i forhold til 2006. Amgros I/S' andel af den totale lægemiddelomsætning i Danmark udgjorde i 2007 ca. 37 % målt i AIP - Apotek Indkøbs Pris. Den kraftige stigning i lægemiddelomsætningen i Amgros har flere årsager og heraf kan nævnes:

• En fortsat meget kraftig vækst på de nyere og dyrere lægemidler (indenfor behandlingen af kræft, gigt, transplantation m.v.)

• Sygehusapotekerne indkøber generelt flere præparater gennem Amgros I/S i forhold til tidligere.

• 3 nye sygehusapotekere (Sønderborg, Herning og Viborg) startede indkøb gennem Amgros I/S.

• Generelle prisstigninger på eksisterende produkter.

Omsætningen af høreapparater var i 2007 224 mio. kr. Det var 14 % under det budgetterede. Den lavere omsætning skyldes primært en række udfordringer i kommunerne i forbindelse med, at området er overgået fra amtslig til kommunal regi. Amgros har gennem året måttet investere en del ressourcer i opbygning af nyt system til økonomisk afregning og til at styre lagrene på høreklinikker på sygehusene. Det har været nødvendigt at etablere lagre på alle de offentlige høreklinikker. Den økonomiske styring af lagrene og den økonomiske afregning med kommunerne og regionerne fungerer nu særdeles hensigtsmæssigt og giver alle parter gevinst. Amgros har indgået en to-årig kontrakt med Kommunernes Landsforening/kommunerne om at varetage indkøb og handel med høreapparater. Amgros vandt kontrakten efter at have deltaget i en konkurrence med SKI.

I 2007 etablerede Amgros sin egen økonomiafdeling mhp. at sikre en bedre økonomisk styring af regnskab, debitormasse og omkostninger. Pr. 15. april overtog Amgros selv styringen af økonomien fra Danske Regioner, men benyttede resten af 2007 Danske Regioners regnskabssystem. Som resultat af den øgede indsats i forhold til debitorgruppen, er renteindtægterne for virksomheden øget med 42 % til 2,4 mio. kr., mens renteudgifterne i samme periode er faldet med 53 %.

Med henblik på at opnå de bedste økonomisk finansielle markedsvilkår gennemførte Amgros i efteråret 2007 et bankudbud. Valget af ny bankforbindelse faldt på Den Danske Bank, der fra 1. januar 2008 overtog den samlede bankforretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I rammeaftalen 2009 mellem kommunerne og Region Midtjylland er det aftalt, at der etableres 5 sikrede pladser (2 permanente og 3 midlertidige) i Region Midtjylland. De sikrede pladser etableres i tilknytning til Den sikrede institution Grenen, Dalstrup, Norddjurs Kommune. Pladserne foreslås finansieret inden for den afsatte ramme i budget 2009 på 28,2 mio. kr. til udvikling og omlægning af sociale tilbud.

De sikrede pladser i Danmark er objektivt finansierede, hvilket vil sige, at driftsudgifterne fordeles mellem alle landets kommuner efter andelen af 15 - 17 årige i de enkelte kommuner pr. 1. januar forud for regnskabsåret. Regionen er således sikret driftsbudgettet uanset belægningen.

I Finanslovsaftalen for 2008 er der afsat 16,0 mio. kr. i 2008 til en ansøgningspulje til etablering af 10 nye sikrede pladser. Danske Regioner er orienteret om, at Velfærdsministeriet vil tage stilling til udmøntningen af de 16 mio. kr. til etablering af nye sikrede pladser, når rammeaftalerne er indgået, og der hermed er taget stilling til, hvor eventuelle nye pladser skal etableres. 

Der afventes en nærmere udmelding fra Velfærdsministeriet omkring fordelingen af disse midler. Når der foreligger en afklaring heraf vil administrationen ansøge om andel af midlerne.

Der foreslås etableret 5 sikrede pladser på Grenen Dalstrup på børn og ungeområdet.

Der vedlægges notat vedr.Etablering af 5 sikrede pladser på Grenen - Dalstrup  med tilhørende underbilag.

Regionerne har i bekendtgørelse om rammeaftaler koordineringsforpligtelsen for så vidt angår kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landdelsdækkende tilbud, herunder de sikrede institutioner for børn og unge.

Der er i Danmark i dag 121 sikrede pladser, hvoraf de 20 pladser er særligt sikrede pladser til unge med særlig voldelig adfærd og til unge med psykiske lidelser. Region Midtjylland driver 25 sikrede pladser på henholdsvis Den sikrede institution Grenen og Den sikrede institution Koglen.

Der har været stor efterspørgsel af sikrede pladser til børn og unge i Danmark. Sikrede pladser anvendes hovedsageligt til placering af unge under 18 år i varetægtssurrogat samt til indledende ophold for unge idømt ungdomssanktion. Endvidere er der mulighed for place­ring af unge på sikrede institutioner på baggrund af farlighed og til observation.

På baggrund af den store efterspørgsel har Danske Regioner i foråret 2008 gennemført en analyse af det fremtidige behov for sikrede pladser.

På baggrund af analysen har Danske Regioner følgende anbefalinger:

"Sammenfattende anbefaler Danske Regioner, at der etableres i alt 15 pladser, heraf 10 pladser i Vestdanmark og 5 i Østdanmark. For så vidt angår de 10 yderligere pladser i Vestdanmark anbefales det, at der etableres en permanent ny institution med 8 pladser i Nordjylland så hurtigt som muligt af hensyn til den geografiske dækning. For at kunne imødekomme den akutte karakter af det aktuelle behov for flere pladser, anbefales det, at der snarest muligt åbnes 5 yderligere pladser på Den sikrede institution Grenen indenfor de allerede eksisterende fysiske rammer. Af de 5 pladser flyttes de 3 pladser til Region Nordjylland og indgår i de 8 pladser, når den nye institution står driftsklar.

Med hensyn til de 5 yderligere pladser i Østdanmark, anbefales det, at pladserne etableres i hhv. Københavns Kommune og i Region Sjælland i forbindelse med eksisterende sikrede institutioner. 2 af de 5 pladser etableres i Københavns Kommune, mens de resterende 3 etableres i Region Sjælland."

I den netop indgåede rammeaftale for 2009 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen oprettes yderligere 5 sikrede pladser på Den sikrede institution Grenen, da der opleves en stigende efterspørgsel efter pladser på sikrede institutioner.

Der skal således hurtigst muligt etableres 2 permanente og 3 midlertidige sikrede pladser på Den sikrede institution Grenen, afdeling Grenen - Dalstrup. De 3 midlertidige pladser overflyttes til Region Nordjylland, når den etablerede sikrede institution står driftsklar formentlig indenfor en tidshorisont på 2-3 år. Etablering af pladserne forudsætter en ombygning indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer der.

Afdeling Grenen - Dalstrup rummer i dag 10 særligt sikrede pladser: 5 særligt sikrede pladser til unge med psykiske lidelser og 5 særligt sikrede pladser til særligt voldelige unge.

Etableringsomkostninger excl. inventar m.v.

I Finanslovsaftalen for 2008 er der afsat 16,0 mio. kr. i 2008 til en ansøgningspulje til etablering af 10 nye sikrede pladser. Puljen er afsat med følgende begrundelse: "Oprettelsen af 10 nye pladser skal ses i forbindelse med, at der i øjeblikket er pladsmangel på de sikrede afdelinger, og at det i kommuneaftalen for 2008, blev aftalt, at der skulle findes finansiering til etablering af 10 nye pladser."

Velfærdsministeriet har i brev af 29. august 2008 til Danske Regioner orienteret om at Velfærdsministeriet vil tage stilling til udmøntningen af de 16 mio. kr. til etablering af nye sikrede pladser, når rammeaftalerne er indgået og der hermed er taget stilling til, hvor eventuelle nye pladser skal etableres. Det er derfor for nuværende ikke muligt at få oplyst, om der kan forventes midler fra denne pulje til etablering af midlertidige sikrede pladser.

Der er ikke fra Velfærdsministeriet side fastsat et maksimalt tilskudsbeløb pr. plads.

Driftsområdet Børn, Unge og Specialrådgivning og Bygningskontoret, Region Midtjylland, har i samarbejde med arkitektfirmaet Årstiderne, Silkeborg, udarbejdet overslag over omkostningerne til etablering af 5 midlertidigt sikrede pladser på Den sikrede institution Grenen, afdeling Grenen - Dalstrup. Etableringsomkostningerne er ifølge det økonomiske overslag ca. 11,6 mio. kr. ekskl. moms (byggeindeks 118,6). I budgetniveau 2009 svarende til indeks 127,0 er det et samlet beløb på i alt 12.410.000 kr. 

Der er i overslaget taget højde for nødvendig fysisk adskillelse af de 3 afdelinger. Etablering af sikrede pladser er omkostningstung grundet bl.a. de særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal etableres. Det bemærkes, at etableringsomkostningerne ligger på niveau med lignende projekter.

Etableringsomkostninger er ekskl. inventar. udgifter til inventar, værkstedsindretning er 0,9-1,0 mio. kr. udgifter til inventar, værkstedsindretning er 0,9-1,0 mio. kr. afholdes over driftsområdets driftsbudget.

Etableringsomkostninger til de 5 sikrede pladser foreslås finansieret inden for den afsatte ramme i budget 2009 på 28,2 mio. kr. til udvikling og omlægning af sociale tilbud. Der afventes en nærmere udmelding fra Velfærdsministeriet omkring fordelingen af de 16,0 mio. kr. fra ansøgningspuljen. Når der foreligger en nærmere afklaring heraf vil administrationen ansøge om andel af midlerne fra ansøgningspuljen. Et tilskud herfra vil tilgå kassebeholdingen.   

Driftsomkostninger

De sikrede pladser i Danmark er objektivt finansierede, hvilket vil sige at driftsudgifterne fordeles mellem alle landets kommuner efter andelen af 15 til 17-årige i de enkelte kommuner pr. 1. januar forud for regnskabsåret. Regionen er således sikret driftsbudgettet uanset belægningen.

Driftsudgifterne er således udgiftsneutrale for regionen. I relation til de 3 midlertidige pladser vil der ved nedlæggelse heraf skulle ske en omlægning til almindelige pladser finansieret via takstbetalinger indenfor rammerne af rammeaftalen.

Afsluttende

Der foreligger høringssvar af 8. oktober 2008 vedr. etablering af de sikrede pladser fra Den sikrede institution Grenens lokal MED-udvalg ved formand og næstformand. Formanden og næsteformanden giver deres fulde støtte til forslaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland deltager sammen med virksomheden DAKA og Oliebranchens Fællesråd i et projekt med afprøvning af 2. generation biodiesel i stor skala. Projektet omhandler flådedrift med biodiesel i ca. 300 af Midttrafiks busser samt distribution af 5 % biodiesel til ca. 65 tankstationer i Århus-området. Socialdemokratiet har i forsommeren 2008 stillet forslag til Region Midtjylland om, at forsøget udvides således, at de implicerede køretøjer forsynes med partikelfiltre og katalysatorer. Administrationen kan på baggrund af en vurdering fra Teknologisk Institut ikke anbefale, at forsøget udvides, så de implicerede køretøjer forsynes med partikelfiltre og katalysatorer.

Administrationen foreslår, at Regionsrådet indleder drøftelser med Midttrafik om mulighederne for ved kommende udbud af regional buskørsel, at indhente alternative tilbud med skærpede krav til bussernes emission af skadelige stoffer i forhold til de gældende EU-normer.

Region Midtjylland deltager sammen med DAKA Biodiesel a.m.b.a. og Oliebranchens Fællesråd i et projekt med afprøvning af 2. generation biodiesel i stor skala. DAKA producerer biodiesel af slagteriaffald. Projektet omhandler distribution af 5 % biodiesel med til ca. 65 tankstationer i Århus-området samt flådedrift med biodiesel i ca. 300 af Midttrafiks busser. Det drejer siog om 50 regionalrutebusser fra ”De Grønne Busser” og 250 bybusser fra ”Århus Sporveje”. Projektet er et demonstrationsprojekt i den af Vækstforum og Regionsrådet iværksatte megasatsning på energi og miljø. Projektet bakkes op af Landbrugsrådet og FDM. Færdselsstyrelsen yder tilskud på 15 mio. kr. til projektets gennemførelse. Projektledelsen varetages af Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, CBMI.

Biodiesel'en forventes påbegyndt distribueret i januar 2009. Dog tilstræbes det, at busdelen af projektet kan iværksættes ultimo 2008.

Partiet Socialdemokraterne har den 22. april 2008 fremsendt forslag til Region Midtjylland om, at forsøget med afprøvning af biodiesel udbygges, så de implicerede køretøjer udstyres med partikelfiltre og katalysatorer. Forretningsudvalget vedtog på sit møde den 29. april 2008 at anmode administrationen om at udarbejde et notat om sagen som grundlag for en fornyet drøftelse i forretningsudvalget.

En vurdering af mulighederne for at eftermontere filtre og katalysatorer på eksisterende køretøjer kræver motorteknisk specialviden. Administrationen har derfor rettet henvendelse til Teknologisk Institut og anmodet om en udtalelse om mulighederne og en vurdering af eventuelle problemer i tilknytning hertil.

Teknologisk Institut har ivedlagte notat redegjort for problemstillingerne vedrørende nedbringelse af skadelige stoffer fra udstødningen på dieselkøretøjer, herunder muligheden for eftermontering af filtre og katalysatorer. Teknologisk Institut anbefaler bl.a.:

• at krav omkring køretøjernes emissioner så vidt muligt udformes som generelle miljøklasser,

• at man undlader at stille krav til en bestemt teknologi,

• at der tages højde for, at evt. eftermontering af filtre mv. ikke forsinker den naturlige udskiftning af gamle køretøjer, og

• at indsatsen primært koncentreres i byområder, hvor den samfundsøkonomiske effekt er størst.

Herudover konstaterer Teknologisk Institut, at det vil være tidsmæssigt vanskeligt at gennemføre en udbudsrunde for leverance af filtersystemer og efterfølgende montering inden for projektperioden, der slutter 31. december 2009. Endelig vurderer Teknologisk Institut, at udgifterne til eftermontering vil beløbe sig til mellem 140.000 – 170.000 kr. pr. bus, svarende til 7 - 8,5 mio. kr. alene til de deltagende regionale busser. Det bemærkes, at der i Region Midtjyllands budget for 2009 ikke er afsat midler til en eventuel udvidelse af det iværksatte forsøg med biodiesel.

På baggrund heraf anbefaler administrationen, at forsøget med afprøvning af biodiesel i et antal af Midttrafiks busser gennemføres som planlagt.

Det er administrationens opfattelse, at der fortsat skal arbejdes for at mindske transportens sundhedsskadelige virkninger, og at der herunder skal være mulighed for at gennemføre forsøg og andre initiativer med anvendelse af de regionale busser. Konkret foreslås, at regionsrådet indleder drøftelser med Midttrafik om mulighederne for ved kommende udbud af regional buskørsel, at indhente alternative tilbud med skærpede krav til bussernes emission af skadelige stoffer i forhold til de gældende EU-normer.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelser. Kriterier for tildeling af tilskud er vedtaget af Regionsrådet i februar 2007 og anvendes indtil udgangen af 2008. Region Midtjylland har ved denne ansøgningsrunde modtaget 19 ansøgninger om tilskud. 9 projekter indstilles bevilget det ansøgte beløb og 6 projekter indstilles til afslag. Hertil kommer 4 projekter, som er trukket tilbage med henblik på en grundigere gennemarbejdning.

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. yde formåls- og tidsbestemte tilskud til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. Afgrænsningen af de formål, som Regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til den regionale politiske prioritering af, hvordan visionerne i den regionale udviklingsplan bedst fremmes.

I behandlingen og vurderingen af projektansøgningerne tages der hensyn til flere politiske visioner, strategier og kriterier gældende for Region Midtjylland.

I den regionale Partnerskabsaftale , som er indgået mellem Vækstforum og Regeringen, er der beskrevet indsatsområder i forhold til uddannelse og arbejdskraftudbud. Det drejer sig bl.a. om at fremme et godt samspil mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner i regionen med henblik på at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge, mindske frafaldet og generelt styrke uddannelseskulturen.

I Den regionale Udviklingsplan er den ønskede udvikling på uddannelsesområdet beskrevet, ligesom en række udfordringer også er nævnt. Her er rekruttering og fastholdelse et indsatsområde – flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, og udbudene skal sikre en fornøden forsyning af arbejdskraft inden for alle niveauer og områder, herunder de naturvidenskabelige uddannelser. Ligeledes ønsker man en bedre sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesniveauer og uddannelsesinstitutioner og mellem praksis og undervisning. Nogle af udfordringerne er at øge interessen for det naturvidenskabelige område og at øge den internationale udveksling af studerende.

Endelig vurderes ansøgningerne i forhold til det midlertidige administrationsgrundlag, som Regionsrådet vedtog i februar 2007, og som nu anvendes for sidste gang, idet Regionsrådet skal behandle et forslag til uddannelsespolitik for de kommende år på sit møde i december 2008.Af administrationsgrundlaget fremgår det, at projekter omfattende et eller flere af følgende kriterier vil blive foretrukket:

• Samarbejde mellem flere institutioner, uddannelser og/eller virksomheder

• Styrkelse af uddannelsesaktiviteter i regionens yderområder

• Initiativer, der medvirker til rekruttering og fastholdelse af elever

• Iværksætteri som en integreret del af et uddannelsesforløb

• Initiativer, der motiverer til uddannelse indenfor naturvidenskabelige og kreative fag

• Et nyskabende, innovativt og/eller internationalt perspektiv

Desuden skal projekterne have flere finansieringskilder, ligesom det er et krav, at projektets resultater skal videreformidles. En yderligere forudsætning for tilskud til projekter er, at initiativet, hvis det viser sig at være en succes, skal kunne fortsætte i institutionernes normale drift uden Region Midtjyllands støtte.

I Region Midtjyllands budget for 2008 er der afsat 21 mio. kr. til udviklingstilskud, mens beløbet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 er reduceret til 14,1 mio. kr. årligt.

Ved femte ansøgningsrunde med frist 1. oktober 2008 har Region Midtjylland modtaget 19 ansøgninger om tilskud, heraf en genoptaget ansøgning fra 1. september 2007. 9 projekter indstilles bevilget det ansøgte beløb,  6 projekter indstilles til afslag og  4 projektansøgninger er trukket tilbage med henblik på en grundigere gennemarbejdning. Ansøgningerne er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Projekter, som indstilles bevilget det ansøgte beløb:

Projekt nr. 1 er en genoptaget ansøgning fra september 2007, idet Regionsrådet i november 2007 bevilgede i alt 360.000 kr. Samtidig bad Regionsrådet Herning HF og VUC om at undersøge yderligere finansieringskilder for budgetårene 2009-2011, under henvisning til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Herning Kommune har i mail af 20. oktober 2008 meddelt, at kommunen ikke har mulighed for at yde et fast tilskud til projektet, men at man betragter projektet som et væsentligt element i en vifte af tilbud til unge med særlige behov, som kommunen agter at gøre brug af. I det omfang, der visiteres elever til denne uddannelse følger der midler med – kommunens takst for 2009 er max. 225.000 kr. pr. elev.Ansøgningen genoptages, da det under den politiske behandling af projektet i oktober/november 2007 blev fremhævet, at denne gruppe elever ikke skulle stoppes midt i deres uddannelse, hvis det ikke viste sig muligt at finde alternativ/supplerende finansiering fra kommunen. Der er 9 elever i gang med dette HF-forløb og flere på venteliste.

Projekterne nr. 6, 7, 10, 12, 14 og 15 er alle projekter, der omhandler det naturvidenskabelige område med forskellige indfaldsvinkler. I alle projekterne er der samarbejde mellem flere institutioner, og i flere projekter er der samarbejde med kommuner, virksomheder og/eller forskningsinstitutioner. Formålene med projekterne er at:

• Øge de unges interesse og bevidsthed om de naturvidenskabelige fag

• Sikre sammenhæng i undervisningen fra grundskole til universitet

• Mindske overgangsproblemer mellem uddannelsesniveauerne

• Inddrage praksis i undervisningen, så det bliver mere interessant

• Øge søgningen til de naturvidenskabelige uddannelser

• Udvikle lærernes kompetence i både folkeskoler og gymnasier

Ansøgning nr. 18 er et projekt, der involverer to forskellige institutioner og som stimulerer til uddannelse inden for det kreative område.Projektet giver mulighed for integrerede og tværfaglige forløb mellem det visuelle grundforløb på The Animation Workshop og det ordinære HF forløb for at koble det logisk-begrebslige og det æstetisk-symbolske i overensstemmelse med nyere forskningsteorier om læring.Der bliver tilknyttet følgeforskning til projektet (Syddansk Universitet), så de erfaringer og resultater, der kommer ud af projektet, kan videreføres og formidles.

Ansøgning nr. 11 er et projekt, der omfatter vejledning og fastholdelse i forhold til ungdomsuddannelse på Djursland. Vejledning fra folkeskole til ungdomsuddannelse er en kommunal opgave. På Djursland er der et stigende antal unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, og på trods af en række bestræbelser er der stadig et stort frafald fra ungdomsuddannelserne. Da projektet gennemføres i samarbejde mellem Djurslands Erhvervsskoler og UU-Djursland og støttes af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune vurderes det relevant, at Region Midtjylland støtter projektet, bl.a. fordi der tilknyttes følgeforskning til projektet (udføres af Teknologisk Institut), der skal bistå udviklingen af et nyt vejledningskoncept og nye fastholdelsesinitiativer.

Projekter, der indstilles til afslag:

 Ansøgninger, der er trukket tilbage :

Ansøgerne bag projekt nr. 2, 5, 8 og 19 har trukket deres ansøgninger tilbage med henblik på en grundigere gennemarbejdning inden eventuel fornyet fremsendelse.

Hvis Forretningsudvalget følger indstillingerne, vil der være følgende forbrug af Region Midtjyllands midler til udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser (1.000 kr.):

For de enkelte bevillinger bliver der udformet en kontrakt med betingelser for projektets gennemførelse. For alle projekter gælder, at resultater skal formidles.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget tolv ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Ansøgningerne er fra (1) Kulturprinsen i Viborg til projektet "Street Surprise", (2) Foreningen Korfestival i Randers til "3. Internationale Korfestival i Randers", (3) Skive Kirke til turistkoncerter i sommeren 2009, (4) Green Light District Festival til festival i Fjellerup på Djursland, (5) Musik- og arrangørforeningen "Metal Royale" til foreningsvirke, (6) Litteratur på Scenen, Århus til aktiviteter og projekter, (7) Primeview til filmen "Fra stjernefrø til storspiller", (8) Musikteaterforeningen Musicaldanmark til teaterkoncerten FIRSERNE, (9) Danske Musik- og Kulturskoleledere/Region Midt til projektet VERDI - Verdensmusik i Region Midt, (10) Nordisk Kor- og Kulturfestival til "Syng din region" 2010, (11) Billedskolen ved Horsens Kunstmuseum til Tegnefestival i 2009 (12) Odin Teatret i Holstebro til forestillingen "Ezra".

Region Midtjylland har modtaget tolv ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Der er på Region Midtjyllands budget for 2008 afsat 10 mio. kr. til regional udvikling, tilskud til kulturelle aktiviteter. Der er herudover et mindreforbrug i 2007 på 1.150.000 kr. Før dette møde resterer der 2,2 mio. kr. Indstillingerne i denne sagsfremstilling beløber sig til samlet 1.745.000 kr. Inden den nye kulturpolitik træder i kraft fra 1. januar 2009, vil der være endnu en ansøgningsrunde i 2008 til behandling på Regionsrådets møde i december.

Nedenfor er de tolv ansøgninger kort beskrevet. En uddybende beskrivelse findes i vedlagte notat af 23. oktober 2008. De enkelte ansøgninger er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

(1) Ansøgning fra Kulturprinsen om tilskud til projektet "Street Surprise"

Kulturprinsen i Viborg ansøger om tilskud til "Street Surprise" - et projekt for unge i alderen 12-16 om installationer i gadebilledet i by og på land. Der ansøges om 245.000 kr.

(2) Ansøgning fra Foreningen Korfestival i Randers om tilskud til 3. Internationale Korfestival i Randers

Foreningen Korfestival i Randers søger om tilskud til for tredje gang at afholde en international festival, hvortil der inviteres op til 800 korister inden for kategorierne børnekor, kammerkor, blandet kor og rytmisk kor. Administrationen vurderer, at der er tale om en tilbagevendende begivenhed og en del af foreningens almindelige aktiviteter

(3) Ansøgning fra Skive Kirke om tilskud til turistkoncerter sommeren 2009 i Skive

Skive Kirke søger om et tilskud på 30.000 kr. til fem sommerkoncerter i juli og august 2009. Administationen vurderer, at der er tale om en normal aktivitet.

(4) Ansøgning fra Green Light District Festival om tilskud til Green Light District Festival 

Green Light District Festival er en tredages kristen metal festival som skal afholdes i Fjellerup på Djursland for tredje gang. Udover metal musik med upcomming bands og etablerede grupper, er der også undervisning og seminarer med foredragsholdere fra USA, heriblandt pastor Bob Beeman. GLDF er en del af Sanctuary International. Administrationen vurderer, at der er tale om en almindelig musikfestivalsaktivitet uden specifik regional betydning.

Festivalen har et budget på 90.000 kr. og søger Region Midtjylland om 20. - 30.000 kr. til bedre lydudstyr, mere PR-materiale og et større hovednavn.

(5) Ansøgning fra Musik- og arrangørforeningen "Metal Royale" om tilskud til foreningsvirke

"Metal Royale" søger om et tilskud på 146.000 kr. til videreudvikling af den århusianske musik- og arrangørforening. Foreningen ønsker bl.a. at afholde en festival, at afholde arrangementer på spillestedet Train samt at afholde Metal Contest for tredje gang. Administrationen vurderer, at der er tale om ordinær drift af foreningen og at der ikke er et tilstrækkeligt regionalt perspektiv.

(6) Ansøgning fra Litteratur på Scenen, Århus

Foreningen "Litteraturen på Scenen" i Århus ansøger om tilskud til aktiviteter og projekter i 2009, herunder festivalerne "Lyd + Litteratur" og "Verbale Pupiller". Der søges i alt om 75.000 kr. Administrationen vurderer, at der søges om tilskud til foreningens almindelige, årligt tilbagevendende aktiviteter.

(7) Ansøgning fra Primeview om tilskud til filmen "Fra stjernefrø til storspiller"

Primeview Aps. v. Jes Petersen ansøger om tilskud til produktion af en programserie for TV om arbejdet med ungdomseliten i to håndboldklubber i regionen. Der ansøges om 250.000 kr.

(8) Ansøgning fra Musikteaterforeningen Musicaldanmark om tilskud til teaterkoncerten FIRSERNE

Musikteaterforeningen Musicaldanmark søger om tilskud til videreudvikling og realisering af musikteaterprojektet "Firserne", så den kan udvikle sig til en fuldbyrdet professionel forestilling. Forestillingen skal primært vises i mindre kulturhuse. Et mål er også at sætte fokus på Århus Kommunes initiativ om bæredygtigt og CO2 neutral by. Forestillingen har et budget på 2 mio. Kr. Region Midtjylland søges om 80.000 kr. Administrationen vurderer, at der er tale om almindelig turnévirksomhed

(9) Ansøgning fra Danske Musik- og Kulturskoleledere/Region Midt om tilskud til VERDI - Verdensmusik i Region Midt

Danske Musik og Kulturskoleledere/Region Midt søger Region Midtjylland om et tilskud på 500.000 kr. til et innovativt projekt - VERDI. Projektet omfatter områderne verdensmusik, verdensmusikere, undervisning, kulturmøder og integration. Man vil med projektet etablere "World Music Centre" i 3-4 kommuner i regionen. Disse centre tilknyttes den kommunale musikskole. Målgruppen er folkeskolebørn i 4. - 6. klasse. Lærerne er professionelle verdensmusikere, som bor i de udvalgte kommuner eller omegn. Folkeskolelæreres kompetence øges gennem kurser og ved deres aktive deltagelse i timerne. Projektet tager udgangspunkt i World Music Center, Århus, som har 10 års erfaring med dette arbejde.

(10) Ansøgning fra Nordisk Kor- og Kulturfestivalforening om tilskud til "Syng din region" 2010

Nordisk Kor- og Kulturfestival-forening søger Region Midtjylland om tilskud på 500.000 kr. til Nordisk Kor- og Kulturfestival, som afholdes i Århus og rundt om i regionen i perioden 29. juni - 3. juli 2010. Der planlægges arrangementer og optaktskoncerter rundt om i regionen. Der forventes et deltagerantal på 1500 bestående af børn, unge og voksne fra Norden. Der forventes stor deltagelse fra Region Midtjylland - specielt regionens sangere får et særligt tilbud, idet der arrangeres øvedage og optaktskoncerter for disse rundt om i regionen - syng din region.

(11) Ansøgning fra Billedskolen ved Horsens Kunstmuseum om tilskud til  Tegnefestival i 2009

Billedskolen ved Horsens Kunstmuseum søger om et tilskud på 250.000 kr. til at arrangere en tegnefestival med bl.a. tegneworkshops for børn og unge i Horsens, Holstebro og ved Randers, film om tegning og inspirations- og netværksdag for undervisere og formidlere. Tegnefestivalen vil ligge i forlængelse af DM i tegning, som i 2008 finansieres af Danmarks Radio.

(12) Ansøgning fra Odin Teatret i Holstebro om tilskud til forestillingen Ezra

Odin Teatret ansøger sammen med Ensemble Midt-Vest om tilskud til opførelsen af operaen Ezra på det kongelige Teater. Der søges om 100.000 kr. Administrationen vurderer, at der er tale om en aktivitet, som ikke adskiller sig væsentligt fra almindelig turnévirksomhed.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Europe Enterprise Network, der er etableret af Europakommissionen, har som formål at styrke vækst og udvikling i virksomhederne og omfatter bl.a. informationsaktiviteter, etablering af samarbejder på tværs af grænserne, overførsel af viden og teknologi, træning af virksomheder, deltagelse i kontaktbørser og klyngesamarbejde mv. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i Herning, Håndværksrådet International i Viborg og Agro Business Park i Foulum ansøger om medfinansiering af aktiviteter i Region Midtjylland i forbindelse med det europæiske netværk Europe Enterprise Network. Europe Enterprise Network består samlet af 500 kontorer fordelt på 90 regionalt opdelte konsortier i 40 lande og er Europakommissionens officielle netværk til information og rådgivning af virksomheder.

Vækstforum vedtog på sit møde den 1. oktober 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1.134.000 kr. i 3 år, i alt 3.402.000 kr. til de tre midtjyske konsortiedeltagere i Europe Enterprise Network.

Et konsortium, bestående af Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i Herning, Håndværksrådet International i Viborg og Agro Business Park i Foulum, ansøger om medfinansiering af aktiviteter i Region Midtjylland i forbindelse med det europæiske netværk Europe Enterprise Network. Medfinansieringen udgør 1.134.000 kr. i 3 år, i alt 3.402.000 kr.Ansøgning af 30. juni 2008 og supplerende bilag af 29. august 2008 til ansøgningen er vedlagt. Agro Business Park er af konsortiet udpeget som projektansvarlig over for Region Midtjylland.

Europe Enterprise Network (EEN) er etableret af Europakommissionen efter en udbudsrunde og bygger på to tidligere europæiske netværk - Euro Info Centre (EIC), som Håndværksrådet International og EU-Center Herning under Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande tidligere har været medlem af samt Innovation Relay Centre (IRC), som ikke har været repræsenteret i Region Midtjylland.

De tre parter fra Region Midtjylland indgår i et landsdækkende konsortium bestående af 8 organisationer, som samlet har indgået kontrakt med Europakommissionen. Konsortiet ledes af Fyns Erhvervscenter.

Europe Enterprise Network består samlet af 500 kontorer fordelt på 90 regionalt opdelte konsortier i 40 lande og er Europakommissionens officielle netværk til information og rådgivning af virksomheder. Netværket har 3 hovedområder for aktiviteter: 

A) Det indre marked og internationalisering

B) Innovation og teknologi

C) Forskning

Aktiviteterne sigter på at styrke vækst og udvikling i virksomhederne og omfatter bl.a. informationsaktiviteter, etablering af samarbejder på tværs af grænserne, overførsel af viden og teknologi, træning af virksomheder, deltagelse i kontaktbørser og klyngesamarbejde mv.

Europe Enterprise Network bygger på et princip om 'No wrong door.' Det vil sige, at der for virksomhederne er én indgang til netværket, og at netværksparterne fordeler ansvar og opgaver afhængig af styrkepositioner. De tre midtjyske konsortieparter dækker alle ovennævnte tre hovedområder for aktiviteter og samarbejder i Region Midtjylland med en række andre aktører - bl.a. Væksthus Midtjylland og Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. Parterne forpligtes til at etablere regelmæssig træffetid/kontortid på Væksthus Midtjyllands hovedadresse i Århus, og der er allerede meget tæt forbindelse til Væksthus Midtjyllands adresse i Herning på grund af adressefællesskab med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Parterne arbejder desuden sammen med en række organisationer i hele Region Midtjylland, og enoversigt over samarbejdspartnere er vedlagt. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Midtjyllands EU-kontor og Central Denmark EU-office i Bruxelles. Samarbejdsaftalen og hensigtserklæring om samarbejde med Væksthus Midtjylland vedlægges.

Aktiviteterne i Europe Enterprise Network vil kunne understøtte Region Midtjyllands megasatsninger, bl.a. gennem deltagelse i og etablering af kontaktbørser for virksomheder inden for megasatsningernes områder, publicering og markedsføring af teknologiprofiler fra virksomheder inden for megasatsningerne samt gennem udnyttelse af at være del af et omfattende netværk af organisationer i hele Europa, som gennem fælles aktiviteter kan understøtte virksomhedernes udvikling på megasatsningernes områder.

Der vil blive udarbejdet én 3-årig resultatkontrakt med de tre parter, som beskriver de ydelser, der vil blive lagt vægt på med henblik på at styrke megasatsningerne i Region Midtjylland - specielt med fokus på energi- og miljø samt fødevarer, f.eks. informationsmøder med særlig fokus på en eller flere af megasatsningerne og særligt forkus på mulighederne for megasatsningsområderne på europæisk plan i nyhedsbreve og på websider. Desuden med fokus på markedsføring af de forskellige løbende EU-kampagner med fokus på emnerne for megasatsningerne og deltagelse i Europe Enterprise netværkets arbejdsgrupper med relevans for megasatsningerne. Endvidere etablering og deltagelse i kontaktbørser med fokus på megasatsningernes emneområder, publicering og markedsføring af teknologiprofiler for virksomheder og virksomhedsbesøg hos virksomheder, der arbejder inden for megasatsningsområderne. Der vedlægges en aktivitetsoversigt , der  specificerer, hvilke opgaver der løses af Europe Enterprise Network (EEN), Midtjyllands EU-kontor/Central Denmark EU-office i Bruxelles (CD) samt Væksthus Midtjylland (VH)

Europa Kommissionen finansierer 60 % af udgiften til det danske konsortium og således også 60 % af de tre midtjyske parters aktivitetsbudget. Samtidig finansierer parterne selv 8 - 15 % af personaleudgifterne samt udgifter til ledelse, kommunikation, forsikringer, uddannelse, kurser, rapportering og andre administrative udgifter, ligesom parterne har skullet stille en garanti i forhold til Kommissionen, som ikke er indeholdt i det budget, der er grundlaget for ansøgningen til Region Midtjylland.

Fra Region Midtjylland søges 40 % medfinansiering af aktivitetsbestemte udgifter, der vil blive specificeret i resultatkontrakten.

Bent Hansen erklærede sig inhabil og forlod mødet under behandlingen af dette punkt.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft har som formål at bidrage til udvidelse af arbejdsstyrken i Region Midtjylland. Målene er dels at lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft og dels at understøtte og udvikle den offentlige modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft i lokalsamfundet. Indsatsen varetages af lokale konsortier bestående af erhvervs- beskæftielses- og integrationspolitiske aktører, der understøttes af et Midtjysk Dialogforum. Leadpartnere i de syv konsortier er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, VIBORGegnens erhvervsråd, Horsens erhvervsråd, Randers Erhvervs- og udviklingsråd, Lemvig kommune, Erhverv Aarhus og Silkeborg Iværksættercenter. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd er ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Midtjysk Dialogforum.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling til initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

Vækstforum vedtog på sit møde den 1. oktober 2008 med bemærkning om, at Vækstforum ønsker at følge initiativet tæt, at godkende de syv lokale konsortier som ansøgt, at godkender ansøgningen om etablering og betjening af det Midtjyske Dialogforum, at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at de 8 ansøgninger om støtte fra Den Europæiske Socialfond imødekommes som ansøgt til en samlet maksimal ramme på 21 mio. kr. over en to-årig periode, og at indstille til Regionsrådet, at der af midlerne til Erhvervsfremme bevilges midler til de 7 konsortier og etableringen og betjeningen af Det Midtjyske Dialogforum som ansøgt til en samlet maksimal ramme på 10 mio. kr. over en to-årig periode i 2009-2010.

Formålet med initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft er at bidrage til udvidelse af arbejdsstyrken i Region Midtjylland for herved at medvirke til at sikre betingelserne for fortsat vækst og velfærd. Målene er:

• at lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft

• at understøtte og udvikle den offentlige modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft i lokalsamfundet.

Baggrunden for initiativet er, at virksomhederne i Region Midtjylland de senere år har søgt at dække en del af deres efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft med arbejdskraft fra udlandet. Virksomhederne har været glade for den udenlandske arbejdskraft, der har vist sig både kvalificeret og fleksibel. Men det er dyrt for virksomhederne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og omkostningsfuldt for den udenlandske arbejdskraft at flytte til og efterfølgende bosætte sig i regionen. Derfor er det også vigtigt, at de udenlandske arbejdstagere og deres eventuelle familier modtages og integreres godt på arbejdspladsen og i lokalsamfundet, så der kan blive tale om en varig udvidelse af arbejdsstyrken.

Flere forhold gør modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft vanskelig. Herunder ikke mindst de mange regler og myndigheder, den udenlandske arbejdstager skal forholde sig til, når han eller hun kommer til landet. Kontakten til de offentlige myndigheder besværliggøres af sprogbarrierer og komplicerede regelsæt og sagsgange. Hertil kommer forhold som bolig, institutionspladser, skolegang, ægtefællejob, samt kulturelt betingede problematikker, der gør integration på arbejdspladsen og i lokalsamfundet vanskelig. Det er disse barrierer som Vækstforums initiativ skal søge at afhjælpe.

Initiativet skal varetages af syv lokale konsortier bestående af erhvervs-, beskæftigelses- og integrationspolitiske aktører i et bredt anlagt samarbejde mellem erhvervsorganisationer, myndigheder, arbejdsmarkedets parter, private organisationer og foreninger m.fl., idet den præcise konstellation af aktører varierer noget fra et lokalområde til et andet. Konsortiernes indsats skal understøttes af et Midtjysk Dialogforum for Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft bestående af tovholderne på konsortierne, arbejdsmarkedets parter, det nyetablerede Work-in-Denmark Center for Midt- og Nordjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, Region Midtjylland m.fl. Det Midtjyske Dialogforum betjenes af en enhed, hvis primære opgaver er vidensopsamling og vidensformidling, netværksdannelse, koordinering i forhold til lignende indsatser inden for beslægtede politikområder, juridisk bistand og evaluering. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd er ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Midtjysk Dialogforum.  

Konsortierne, herunder deltagere og lead-partner fremgår af bilagsmaterialet samt nedenstående oversigt, idet det oplyses, at kommunebetegnelsen dækker over flere forvaltningsenheder. Alle konsortier har tænkt frivillige organisationer og foreninger ind i opgavevaretagelsen, men de indgår som hovedregel ikke som konsortiepart. Hele Region Midtjylland er, som det fremgår af bilagsmaterialet, dækket af konsortier.  Projekt-, proces- og økonomibeskrivelse vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Initiativet Kapitalformidling har som formål at fremme tilførsel af risikovillig kapital til regionens vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland og de to regionale innovationsmiljøer, Østjysk Innovation og Innovation MidtVest, har ansøgt om opgaven, som omfatter en øget regional forankring af Vækstfondens produkter, udvikling af et investor-readiness program for iværksættere og fremme af Business Angels investeringer.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 2,7 mio. kr. til initiativet Kapitalformidling.

Vækstforum vedtog på sit møde den 1. oktober 2008 at godkende et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland og de to regionale innovationsmiljøer som operatør på initiativet Kapitalformidling, at indstille til Regionsrådet, at der bevilges i alt 2,7 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler, og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Regionalfondsmidler bevilges 2,7 mio. kr. til Væksthus Midtjylland.

Efter mødet i Regionsrådet den 18. juni er der gennemført en ansøgningsrunde, hvor der er indkaldt ansøgninger til initiativet. Ved ansøgningsfristens udløb den 29. august 2008 var der indkommet én ansøgning fra et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland og de to regionale innovationsmiljøer, Innovation MidtVest og Østjysk Innovation.  Ansøgningen vedlægges.

Adgangen til risikovillig kapital til iværksættere og nye virksomheder er en væsentlig kritisk faktor, når man betragter rammebetingelserne for entrepreneurskab. Ikke mindst adgangen til finansieringskapital i de tidlige faser i en virksomheds udvikling er afgørende for, om nye innovative projekter kan føres ud i livet. Mulighederne for fremskaffelse af kapital er dog afgørende i alle stadier af en virksomheds udvikling - for både den helt unge iværksættervirksomhed og den modne virksomhed. Oftest afspejler virksomhedens udviklingstrin særlige behov for kapitaltilførsel, og en innovativ virksomhed må ofte gennem flere kapitaltilførsler inden for en overskuelig årrække.

Initiativet Kapitalformidling har som formål at fremme tilførsel af risikovillig kapital til regionens vækstiværksættere og vækstvirksomheder.

Initiativet gennemføres af et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland og to regionale innovationsmiljøer, Østjysk Innovation og Innovation MidtVest. De to innovationsmiljøer er for innovative iværksættere, som har en videnbaseret idé med et kommercielt potentiale. Innovationsmiljøerne laver en forundersøgelse af et projekt, inden der træffes beslutning om investering. Innovationsmiljøerne tilbyder således viden, rådgivning og kapital i den første fase af en virksomheds udvikling. Innovationsmiljøerne kan investere op til 1,5 mio. kr. i udviklingen af projekter i første runde. Driften af innovationsmiljøer for perioden 2009-2011 har netop været i udbud og begge innovationsmiljøer i Region Midtjylland er blevet godkendt. Innovationsmiljøerne spiller en central rolle i det regionale kapitalformidlingssystem, og med den fornyede godkendelse af de to innovationsmiljøer er sammenhængen i det regionale kapitalformidlingssystem styrket.

Der vil blive gennemført følgende aktiviteter i projektet:

I. Regional og lokal forankring af Vækstfondens produkter:

Formålet er at styrke samspillet mellem Vækstfonden og Væksthus Midtjylland/erhvervsservicesystemet i Region Midtjylland, herunder at sikre en sammenhæng mellem de regionale tilbud om vækst og udvikling og de nationale muligheder for finansiering heraf. 

Indsatsen skal skabe klarhed over Vækstfondens og Ventureselskabers kriterier og derigennem øge den regionale andel af Vækstfondens og Ventureselskabers investeringer.

De konkrete aktiviteter omfatter bl.a. kvartalsvise konsultationsarrangementer, hvor repræsentanter for Vækstfonden rådgiver  iværksættere /virksomheder, afholdelse af seminarer og workshops om centrale aspekter i forhold til kapitalformidling, herunder juridiske aspekter, kreditvurdering, regnskabsforståelse m.v. Endvidere skal der ske en styrkelse af Vækstfondens kom-i-gang-lån gennem aftaler med pengeinstitutter og lokal erhvervsservice samt uddannelse af "ambassadører" i Vækstfondens produkter med henblik på i højere grad at udmønte Vækstfondens tilbud til målgruppen af iværksættere og virksomheder.

II. Udvikling af et investor-readiness program for iværksættere:

Erfaringerne viser, at problemer med fremskaffelse af kapital ikke kun er et udbudsproblem, men også kvaliteten af efterspørgslen kan være en begrænsende faktor. Der skal derfor udvikles et program, der har til formål at styrke iværksætternes kompetencer med hensyn til beskrivelse af investeringsprojektet, udarbejdelse af forretningsplaner, overblik over kapitalmarkedet og evnerne til at møde den potentielle investor. Programmet vil omhandle kapitalcoaching til iværksættere med vækstpotentiale og indeholde individuel coaching til iværksættere vedrørende udarbejdelse af forretningsplaner, forberedelse til møde, investorer, Masterclasses for kapitalsøgende iværksættere, temamøder med investorer og seminarer om kapitalfremskaffelse m.m.

III. Fremme af Business Angels Investeringer

Opgaverne i denne del af projektet vil i særlig grad blive varetaget af de to regionale innovationsmiljøer og vil omfatte følgende: Screening af henvendelser fra iværksættere, forberedelse af projekter til fremlæggelse for Business Angels netværket, herunder vejledning til iværksætterne om udarbejdelse af præsentationsmateriale, forretningsplan m.m., præsentation af forretningsideen for Business Angelsnetværket og møder mellem interesserede investorer i netværket og iværksætteren, evt. forberedelse og præsentation af forretningsideer for øvrige investorer. Det forventes, at netværkene præsenteres for 35-40 gennemarbejdede investeringscases.

Business Angels er en vigtig faktor som investor i virksomheder, herunder specielt iværksættervirksomheder med vækstpotentiale, og de fremstår ofte som komplementære til traditionel venturekapital. Da ventureselskaberne gennem de senere år har ændret fokus i retning af større og senere investeringer, er der stort behov for at finde alternativer til ventureinvestorer i Region Midtjylland. Der skal derfor gennemføres en indsats, der har til formål at øge antallet af Business Angels investeringer, omfattende bla. vejledning til iværksættere vedrørende forberedelse og fremlæggelse af projekter for Business Angels netværket, herunder screening og bearbejdning af projekter, der præsenteres for netværket samt styrkelse af eksisterende og opbygning af nye netværk for Business Angels.

De regionale Business Angels netværk blev etableret i 2000 af staten, men netværkene har haft svært ved at blive opretholdt. Netværket for Østjylland er stadig i drift, hvilket primært skyldes en ildsjæl og et samarbejde med Østjysk Innovation. Der er dog behov for at styrke dette netværk for at sikre fortsat og øget aktivitet i netværket. For at fremme antallet af Business Angels investeringer er det af afgørende betydning, at de investeringsmuligheder, som netværket præsenteres for, er gennemarbejdede og velkvalificerede. Her kan innovationsmiljøerne spille en meget vigtig rolle omfattende screening og forberedelse af projekterne til fremlæggelse for netværket samt bistå netværket i afholdelse og en øget professionalisering af netværksmøderne. Netværksmøderne forventes i højere grad at skulle have karakter af springboards, og det er vurderingen, at denne styrkelse af netværkene vil øge tilgangen af investorer samt øge antallet af investeringer i nye projekter.

Økonomi

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midtjyske klyngeprogram har som formål at styrke virksomheders innovation og internationalisering gennem forretningsbaseret netværkssamarbejde og en større satsning på vækstklynger. Initiativet indebærer en generel erhvervspolitisk satsning på forretningsnetværk som et tilbud til alle vækstvirksomheder i regionen. Det forventes, at der årligt vil kunne etableres mere end 100 forretningsbaserede netværk pr. år i programmets periode. Netværksinitiativet indeholder en indledende opbygning af forretningsbaserede netværk gennem en række decentrale netværksmæglere. Efter netværksopbygningen vil virksomhederne vil få mulighed for at trække på private rådgivningsydelser til udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner for et mere forpligtigende forretningsbaseret samarbejde. Væksthus Midtjylland har ansøgt om at blive operatør på netværksinitiativet under klyngeprogrammet.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere en økonomiske ramme på 23,6 mio. kr. til initiativer under Midtjysk Klyngeprogram 2009 - 2011.

Vækstforum vedtog på sit møde den 1. oktober 2008 at godkende Væksthus Midtjylland som operatør til gennemførelse af netværksinitiativet under det midtjyske klyngeprogram 2009-2011, at indstille til Regionsrådet, at der af regionsrådets midler til erhvervsudvikling bevilges 8,7 mio. kr., at anbefale Erhvervs- og Byggestyrelsen en tilsvarende statslig medfinansiering på 8,7 mio. kr. til medfinansiering af regionale strukturfondsprojekter i henhold til de regionale partnerskabsaftaler, at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der til netværksinitiativet bevilges 17,5 mio. kr. over en 3-årig periode fra Regionsfondens mål 2, at netværksinitiativet fagligt og metodisk bliver vurderet af en ekstern evaluator efter første år og at dette indgår i resultatkontraktens krav til gennemførelse af den samlede effekt- og resultatvurdering.

Der har efter mødet i Regionsrådet den 18. juni været gennemført en åben ansøgningsprocedure for henholdsvis et netværksinitiativ med én regional operatør og en række klyngeinitiativer i tilknytning til Forsknings- og innovationsstyrelsens nye innovationsnetværk. Væksthus Midtjylland har som den eneste indgivet en ansøgning om at blive operatør på netværksinitiativet under klyngeprogrammet. Ansøgningen vedlægges.

Vækstforum har den 1. oktober godkendt Væksthus Midtjylland som regional operatør for netværksinitiativet med den begrundelse, at Væksthuset vil kunne styrke de samlede rammevilkår for virksomhedsbaserede forretningsnetværk. Operatøren vil kunne styrke de etablerede partnerskaber i tilknytning til både det enstrengede erhvervsservicesystem, men også øvrige regionale erhvervsfremmeaktører. Udvikling og gennemførelse af initiativet skal ske i samarbejde med en række lokale og regionale netværksmæglere.

Klyngeprogrammet har til formål at styrke virksomhedernes innovation og internationalisering gennem forretningsbaseret netværkssamarbejde og en større satsning på vækstklynger. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi indebærer i forvejen en satsning på regionens væksterhverv og erhvervsklynger i forhold til megasatsningerne erhverv og sundhed, fødevarer og energi og miljø.

Netværksinitiativet indeholder en indledende opbygning af forretningsbaseret netværk gennem en række decentrale netværksmæglere (Trin 1). Netværksmæglerne rekrutteres i tilknytning til erhvervsservicesystemet, erhvervsorganisationer, men også de nye innovationsnetværk mellem virksomheder, viden- og forskningsinstitutionerne mv. inden for regionens styrkepositioner. Et forretningsnetværk kan omfatte strategiske forretningssamarbejder indenfor bl.a. markedsføring, teknologiudvikling, innovation, eksport, sourcing mv.

Virksomhederne vil efter netværksopbygningen (trin 2) få mulighed for at trække på private rådgivningsydelser til udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplan for et mere forpligtigende forretningsbaseret samarbejde. Virksomhederne skal her stille med en kontant egenfinansiering på 50 % af udgifterne til køb af den private rådgivning.

Det er målet, at der under initiativet vil kunne etableres 100-145 forretningsnetværk pr. år, mens 25-35 af disse forventes at udarbejde en egentlig handlingsplan, ligesom der som minimum igangsættes 10-15 forretningsnetværk pr. år.

Økonomi

Netværksinitiativet omfatter et samlet budget på 53,7 mio. kr. i den 3-årige periode til honorering af netværksmæglerne og køb af privat rådgivning, samt øvrige programudgifter til projektledelse, netværksmægleruddannelse, markedsføring, evaluering mv.

Initiativet finansieres med 8,7 mio.kr. af Regionsrådets midler til erhvervsfremme og 17,5 mio. kr. fra EU's regionalfond - Mål 2. Endvidere er der forudsat en statslig medfinansiering på tilsvarende 8,7 mio. kr. af Økonomi- og Erhvervsministeriets midler til medfinansiering af regionale strukturfondsprojekter i henhold til de regionale partnerskabsaftaler. Virksomhedernes egenbetaling udgør 18,8 mio. kr. af den samlede finansiering.

Med baggrund i den regionale partnerskabsaftale vedr. klyngeprogrammet har Vækstforum anbefalet Erhvervs- og Byggestyrelsen at medvirke med en statslig medfinansiering af netværksinitiativet.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektet udvikling og vækst via innovationsalliancer mellem erhvervsliv og sundhedscenter er et demonstrationsprojekt, der skal belyse, hvordan brugerdreven innovation på sundhedsområdet kan fremme erhvervsmæssig udvikling og vækst. I det 3-årige projekt gennemføres fire overordnede forsøg. De tre adresserer henholdsvis mad, motion og håndtering af medicin/sår pleje og det fjerde - og mest omfattende forsøg - har fokus på, hvordan teknologiske- og kommunikative løsninger dels kan styrke det rehabiliterende og forebyggende arbejde internt i Sundhedscentret og dels sikre kommunikation mellem Sundhedscentret og brugere uden for centret. Netværk og interaktion mellem brugerne forventes også at være centrale. I forsøgene indgår en lang række parter, heraf 10 virksomheder. Det statslige Program for Brugerdreven Innovation under Erhvervsministeriet er ansøgt om 3,4 mio. kr. til projektet. Ansøgningen forudsætter en regional medfinansiering. Der er en kommunal medfinansiering på 1,5 mio. kr. fra Randers kommune.

Vækstforum vedtog på sit møde den 29. august 2008 med bemærkning om, at der i forbindelse med BDI projektet om erhverv og sundhed skal lægges yderligere vægt på projektets betydning for erhvervsvirksomhederne, at Vækstforum ansøger programmet for Brugerdreven Innovation under Erhvervs- og Byggestyrelsen om 3,4 mio. kr. i støtte til sundhedsprojektet, således at projektet kan iværksættes primo 2009 og at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 1,5 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af Sundhedsprojektet.

Projektet udvikling og vækst via innovationsalliancer mellem erhvervsliv og sundhedscenter er et demonstrationsprojekt, der skal belyse, hvordan brugerdreven innovation (BDI) på sundhedsområdet kan fremme erhvervsmæssig udvikling og vækst. BDI vurderes både internationalt og nationalt at være et centralt supplement til teknologisk og prisdreven innovation, der kan medvirke til at forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst i virksomhederne og give brugerne bedre produkter. En af de førende forskere på området, den amerikanske professor Eric von Hippel, mener, at Danmark på grund af bl.a. den flade organisationsstruktur og tradition for kontakt til brugerne, har et særligt potentiale.

Baggrund

Sundhedsvæsenet udgør en oplagt mulighed for erhvervsudvikling. Samlet set anvendes alene på nationalt plan over 70 mia. kr. årligt på sygehusbehandling og sygesikring. Heraf anvendes 75 % på mennesker med kroniske lidelser. Området er under pres såvel økonomisk, rekrutteringsmæssigt og i forhold til stigende krav om stadigt mere individualiserede ydelser. Der er et stort behov for at finde morgendagens sundhedsydelser - og her har de private virksomheder mulighed for at skabe større markedsandele. Projektet vurderes at have et væsentligt erhvervspotentiale, idet de produkter, processer m.v. der udvikles i innovationsalliancen mellem de offentlige og private aktører, også vil kunne anvendes i forhold til andre grene af sundhedsområdet og i forhold til at skabe nye markedsandele internationalt.

Vækstforum har i sin erhvervsudviklingsstrategi sat fokus på brugerdreven innovation som en vigtig kilde til innovation og vækst. Af tillæg til den indgåede partnerskabsaftale mellem Regeringen og Vækstforum fremgår det tillige, at parterne er enige om at styrke indsatsen for at fremme offentlige-private partnerskaber og dermed forbedre mulighederne for innovation. Det fremgår også af tillægget, at Vækstforum vil arbejde for at opbygge en række nye innovationsalliancer mellem viden- og forskningsinstitutioner, virksomheder, offentlige institutioner og brugere i regionen med henblik på at skabe nye forretningsmuligheder inden for velfærdsteknologi og styrke det offentliges velfærdsydelser. I det konkrete sundhedsprojekt undersøges mulighederne for at kunne udvikle afledte projekter til statens kommende 3 mia. kr.'s fond for arbejdskraftbesparende teknologier.

Sundhedsprojektet fokuserer på, hvordan erhvervslivet kan anvende brugerdreven innovation på sundhedsområdet til at skabe udvikling og vækst. Projektet - der løber over 3 år - tager afsæt i Sundhedscentret i Randers og en udvalgt gruppe af kronikere, patienter med diabetes.

Formål og aktiviteter

Projektet har tre overordnede formål

1. At afprøve hvordan virksomheder kan få nye ideer og finde nye løsninger gennem en systematisk inddragelse af brugerne, herunder at afprøve og udvikle samt formidle metoder til brugerdreven innovation.

2. At skabe nye innovationsalliancer mellem brugere, sundhedsvæsen, det private erhvervsliv og videninstitutioner, der tager afsæt i brugerdreven innovation og mulighed for at danne nye netværk.

3. At fremme mennesker med latent eller konstateret diabetes får styrket deres autonomi, værdighed og glæde.

Aktiviteterne i projektet skal ses i sammenhæng med megasatsningen på Erhverv- Sundhed og erfaringerne fra de to udviklingsplatforme: Center for Pervasive Healthcare 2.0 - et forskningsmæssigt projekt, der adresserer IKT i Sundhedssektoren og MedTech Innovation Center, der adressser bio- og medteknologi og forretningsudvikling inddrages i forhold til samme.

Der gennemføres i projektet fire overordnede forsøg. De tre adresserer hhv. mad, motion og håndtering af medicin/ sår pleje og det fjerde - og mest omfattende forsøg - har fokus på hvordan teknologiske- og kommunikative løsninger, dels kan styrke det rehabiliterende og forebyggende arbejde internt i Sundhedscentret og dels sikre kommunikation mellem Sundhedscentret og brugeren udenfor Centret. Netværk og interaktion mellem brugerne forventes også at være centrale.

I arbejdet inddrages erfaringer og resultater fra "Hjælpemiddelprojektet" Region Midt, "Maxi- projektet" Region Nordjylland og "Sund Hospitalskost" Region Syd.

Samarbejdspartnere:

• Tulip

• Sunde tanker: Kocheriet/Institut for almen medicin, Århus Universitet

• Teknisk Skole Silkeborg/Sund mad for alle

• Novax

• Systematic

• IBM-Acure

• Sanofi-Aventis

• ScandiHealth CSC

• Glokal Marketing

• Mobile Fitness

• Agro Business Park

• Randers Fysioterapeuter

• Ålborg Universitet, institut for arkitektur og design

• Diabetesforeningen

Projektledelsen

• Alexandra Instituttet - overordnet ledelse

• Randers Kommune

• Regionshospitalet Randers

• Væksthus Midtjylland

• Randers erhvervs- og udviklingsråd

Den tværgående gruppe, der skal inspirere og facilitere deleksperimenterne.  

• Dansk Projektrådgivning/Århus Arkitekterne

• VIA - University College

Budget:

Finansiering:

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har på sit møde den 24. september 2008 tiltrådt en samarbejdsaftale med Nedre Schlesien i Polen og det foreslås, at en lille delegation på fire personer under ledelse af regionsrådsformanden rejser til Wroclaw for at underskrive aftalen i dagene 20. og 21. november. Udgifterne i forbindelse med besøget i Wroclaw forventes at beløbe sig til 22.500 kr.

Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende alle studierejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for studierejsen til godkendelse.

Regionsrådets besluttede på sit møde den 24. august at tiltræde en samarbejdsaftale med Nedre Schlesien i Polen, og en delegation fra Region Midtjylland er efterfølgende blevet inviteret til Nedre Schlesien for at underskrive aftalen ved en ceremoni.

Det påtænkes, at regionsrådsformanden samt to repræsentanter for administrationen deltager i rejsen. Desuden inviteres tidligere amtsborgmester i Ringkjøbing Amt, Knud Munk Nielsen, som var en af initiativetagerne til samarbejdet mellem Nedre Schlesien og Ringkjøbing Amt, til at deltage, da de polske myndigheder ønsker at overrække Knud Munk Nielsen en statsmedalje for hans indsats. Knud Munk Nielsens rejse betales af Region Midtjylland.

Programmet for delegationsrejsen er som følger:

Udgifterne i forbindelse med besøget i Wroclaw forventes at beløbe sig til 22.500 DKK, da Region Midtjylland udelukkende skal afholde rejseomkostninger. Nedre Schlesien dækker de øvrige omkostninger til kost og logi samt transfer til og fra lufthavnen.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet var i perioden 28. - 29. august 2008 på studietur til Västra Götalandsregionen i Sverige. Formålet med studieturen var at blive inspireret af de svenske erfaringer med kollektiv trafik samt præsenteret for den svenske regions langsigtede strategi for kollektiv trafik.

Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet var på studietur til Västra Götalandsregionen i Sverige i perioden fra den 28. august til den 29. august 2008. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte studierejser og efterfølgende have forelagt regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studieturen på sit møde den 20. august 2008.

Formålet med studieturen var at blive inspireret af de svenske erfaringer med kollektiv trafik samt præsenteret for den svenske regions langsigtede strategi for kollektiv trafik. Udvalget havde på studieturen møder med Västra Götalandsregionen og regionens trafikselskab Västtrafik. Derudover var der besøg på Nils Eriksson terminalen og udflugt med en "stombuss" (sporvognslignende bus).

Udvalget fik af de svenske værter en veltilrettelagt orientering om planer for udviklingen af den kollektive trafik i Västra Götalandsregionen og konkrete initiativer på området. Den kollektive trafik er i Västra Götalandsregionen organiseret efter næsten samme model som i Danmark, og strategien for udviklingen af den regionale bustrafik svarer i hovedtræk til de principper, Regionsrådet har fastlagt for et fremtidigt regionalt rutenet i Region Midtjylland. Men både organisatorisk og strategisk er der forskelle. Studieturen var derfor udbytterig i forhold til det videre arbejde med effektivisering og modernisering af det regionale rutenet i Region Midtjylland.

En rapport fra studieturen er vedlagt som bilag.

Regnskabet for studieturen ser således ud:

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den årlige konference og generalforsamlinger i 2008 for Østersøkommissionen og Nordsøkommissionen under Konferencen for Perifere Maritime Regioner (CPMR) blev holdt i Herning i dagene 11. - 14. juni 2008. 400 deltagere fra 12 lande omkring Østersøen og Nordsøen deltog i konferencen, der var arrangeret af Region Midtjylland i samarbejde med Nordsø- og Østersøkommissionen og Interreg IVB North Sea programmet. Udgifterne til arrangementet er ca. 150.000 kr. under det budgetterede beløb, hvilket bl.a. skyldes færre deltagere end ventet samt en stram budgetstyring.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. maj 2007 at tilbyde sig som vært for Østersøkommissionens og Nordsøkommissionens generalforsamlinger samt en fælles konference til afholdelse i juni 2008. Regionsrådet bevilgede samtidig 600.000 kr. til afholdelse af generalforsamlinger og konference.

Arrangementet fandt sted i Herning i dagene 11.-14. juni 2008. Det var første gang, at de to generalforsamlinger blev afholdt samtidig for Østersø- og Nordsøkommissionen. 

De 400 deltagere fra de 12 lande omkring henholdsvis Nordsøen og Østersøen fik mulighed for at diskutere og høre oplæg om bæredygtighed i den regionale udvikling. Konferencen og generalforsamlingerne gav deltagerne mulighed for at drøfte de udfordringer, der findes på tværs af de to kommissioner samt formulere fælles løsninger. Dette udmøntede sig i en række resolutioner, der blev vedtaget på de to generalforsamlinger. Resolutionerne rummer henstillinger til EU og nationalstaterne på følgende områder:

• Energi som prioritet i Europæiske offentlige udbud.

• Gradvis reduktion sluttende med et forbud af bortskaffelse af bifangst.

• Fælles holdning til EUs forslag til den fremtidige regionalfondspolitik.

Derudover havde deltagerne gennem studieture mulighed for at se konkrete eksempler på, hvordan Region Midtjylland arbejder med emnerne inden for de arbejdsgrupper, de to kommissioner har nedsat. Studieturene var godt besøgt sammenlignet med tidligere år og havde følgende program:

• Culture and Tourism - Silkeborg Kunstmuseum.

• Marine Resources - Ejstrupholm Dambrug

• Innovation and Education - IT byen Katrinebjerg, besøg på Alexandra Instituttet og på Innovation Lab.

• Sustainable Development - Dette emne bød på tre forskellige ture: - DONG energy, Måbjergværket i Holstebro og Vestas Wind Systems A/S.

• Transport - Århus Havn med oplæg fra havnedirektøren og fra Midttrafik:

Sammenfattende kan der med hensyn til erfaringerne med at afholde de to kommissioners generalforsamlinger samlet konkluderes:

• At fordelene ved en fælles afholdelse bl.a. er, at det er muligt at udnytte synergien ved at bringe de to organisationer, som i stort omfang arbejder med samme problemstillinger, ind i planlægning og forberedelse til konferencen.

• At der automatisk er et større publikum til konferencedelen af arrangementet.

• At det er muligt at behandle og vedtage fælles resolutioner, som giver en stærkere stemme overfor CPMR.

• At medlemmerne fra de to kommissioner får et bedre kendskab til hinanden, som kan udnyttes til udveksling af arbejdsmetoder og til at opbygge relationer, hvilket er med til at styrke den nordeuropæiske indflydelse i CPMR.

Af ulemper kan nævnes, at Nordsøkommissionen traditionelt holder sin generalforsamling sammen med Interreg Nordsøen, hvorfor der er flere deltagere fra Nordsø-regionen end Østersø-regionen, hvilket kan give en geografisk skævhed. Desuden er det kun muligt at afholde de to generalforsamlinger sammen de år, hvor de skal afholdes af regioner, der er medlem af begge kommissioner, dvs. regioner i Danmark, Norge og Sverige.

Udgifterne til generalforsamlinger og konference har fordelt sig således: 

Udgiften til arrangementet ligger således ca. 150.000 kr. under det budgetterede, hvilket bl.a. skyldes færre deltagere end ventet og en stram styring af budgettet. Samtidig har der været et godt samarbejde med Herning Kommune, som bidrog med underholdning under middagene og med en boggave til alle deltagere.

En beskrivelse af arrangementet vedlægges som bilag.

Udvalget vedrørende Region Midtjyllands globaliseringsstrategi behandlede sagen på sit møde den 3. september 2008 og anbefalede at videresende afrapportering og regnskab til Regionsrådet. Udvalget roste arrangementet og regnskabet og anbefalede, at der laves en samlet konklusion om fordele og eventuelle ulemper ved afholdelse af både Østersøkommissionens- og Nordsøkommissions generalforsamlinger og konference på samme tidspunkt, da dette var første gang, det skete. Dette er indføjet i sagsfremstillingen.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Organisationen Green Network har tilbudt Regionsrådet en plads i organisationens bestyrelse og Region Midtjyllands administration en plads i forretningsudvalget. Administrationen vurderer, at de myndighedsopgaver, regionerne varetager inden for Green Networks virkefelt, ikke er af en sådan karakter, at det kan begrunde deltagelse i bestyrelsen og forretningsudvalget.

Organisationen Green Network, der har hjemsted i Vejle, har tilbudt Regionsrådet en plads i organisationens bestyrelse og Region Midtjyllands administration en plads i forretningsudvalget.

Green Network har som formål at opnå løbende forbedringer for virksomhedernes samfundsansvar i organisationens område, som er kommunerne Kolding, Fredericia, Vejle, Hedensted og Horsens. Green Network har knap 300 virksomheder samt offentlige myndigheder og institutioner som medlemmer. Medlemmerne arbejder sammen offentlige myndigheder om at opnå større bæredygtighed inden for områderne miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø.

Green Networks bestyrelse er sammensat af politikere udpeget af byrådene i ovennævnte kommuner samt af repræsentanter fra de deltagende virksomheder. Regionsrådene i Region Syddanmark og Region Midtjylland er nu også tilbudt hver en plads i bestyrelsen. Valgperioden for de offentlige bestyrelsesrepræsentanter følger den kommunale valgperiode.

Green Networks forretningsudvalg behandler indstillinger fra nedsatte koordinationsgrupper og et særligt ideforum og afgør, om indstillinger i henhold til vedtægterne skal forelægges bestyrelsen. Forretningsudvalget er sammensat af bestyrelsesformanden, et virksomhedsmedlem af bestyrelsen, formændene for koordinationsgrupperne og ledende embedsmænd fra de deltagfende kommuner. Region Syddanmark og Region Midtjylland er hver blevet tilbudt at udpege en ledende embedsmand til forretningsudvalget.

Green Networks virksomhed finansieres af medlemskontingenter.

Vedtægter for Green Network vedlægges.

Administrationen vurderer, at de myndighedsopgaver, regionerne varetager inden for områderne miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø, ikke er af en sådan karakter, at det kan begrunde deltagelse i bestyrelsen og forretningsudvalget. Hertil kommer, at Green Networks virksomhed kun omfatter Hedensted og Horsens kommuner i Region Midtjylland. Region Midtjyllands institutioner i de to kommuner vil kunne deltage som enkelt-medlemmer.

Det bemærkes, at Region Syddanmark har udpeget en repræsentant fra Regionsrådet til Green Networks bestyrelse og en embedsmand til forretningsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ved delingen af Århus Amt i forbindelse med kommunalreformen overtog Randers Kommune Ladegården, Marienborgvej 8, Randers.

Ladegården er bygget på arealer, der oprindelig var en del af Psykiatrisk afdeling i Randers, og grunden er aldrig blevet udmatrikuleret til institutionen. Ved delingen af Århus Amts aktiver overtog Randers Kommune derfor alene værdien af bygningerne til institutionen, mens Region Midtjylland overtog grunden.

Randers Kommune har anmodet om at overtage også grunden omkring institutionen. Der er nu udmatrikuleret en grund til institutionen på 7.939 m2. Det foreslås, at Randers Kommune erhverver grunden til Ladegården til en pris på 250 kr. pr. m2, ialt 1.985.000 kr., idet udstykningsomkostningerne, som kommunen har afholdt, fragår.

I forbindelse med kommunalreformen overtog Randers Kommune ansvaret for Ladegården, Marienborgvej 8, Randers. Ladegården er en boinstitution til længerevarende ophold for personer med særlige sociale problemer.

Institutionen er opført af Århus Amt på en del af grunden til Psykiatrisk afdeling ved Regionshospitalet i Randers. Grundarealet til institutionen blev imidlertid ikke særskilt udmatrikuleret, og ved kommunalreformen overtog og "betalte" Randers Kommune alene for bygningerne til institutionen, mens Region Midtjylland overtog grunden som en del af Psykiatrisk afdeling.

Randers Kommune har rettet henvendelse om at erhverve den til institutionen naturligt tilhørende grund. Der er blevet gennemført en udmatrikulering, og der er enighed om, at et grundstykke på 7.939 m2 bør tilhøre institutionen. Ved kommunalreformen overtog Region Midtjylland den samlede grund til en m2 pris på 250 kr., og da det ville have været naturligt, at Randers Kommune havde overtaget institutionen incl. tilhørende grund, er det foreslået kommunen, at grunden kan erhverves for 250 kr. pr. m2, eller i alt 1.985.000 kr. Kommunen har forestået og afholdt udgifterne til udmatrikulering, hvorfor denne udgift foreslås at fragå provenuet til regionen.

Randers byråd har på sit møde den 27. oktober 2008 tiltrådt, at kommunen erhverver grunden ved Ladegården på de her anførte vilkår.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsloven fastlægger, at regionens budget skal offentliggøres før det nye regnskabsårs begyndelse. Det foreslås, at budgettet ligesom sidste år primært bliver gjort tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside. Herudover vil de overordnede tal for budgettet blive præsenteret i den husstandsomdelte Søndagsavis samt de regionale dagblade.

Budgettet og en særlig budgetfolder vil være tilgængelig på hovedbiblioteker og rådhuse mv.

Budgettet skal ifølge Regionslovens § 20 være tilgængeligt for regionens beboere. En kort redegørelse for budgettet skal efter Regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.

Budgettet vil primært blive gjort tilgængeligt for borgerne på regionens hjemmeside, hvor der er mulighed for både at finde de overordnede budgettal og gå i dybden med budgettet. Desuden vil budgettet og en særlig budgetfolder være på hovedbibliotekerne samt på rådhusene m.v. for at sikre, at budgettet er tilgængeligt for borgere uden internetadgang.

Budgettets hovedtal præsenteres ligeledes i den husstandsomdelte Søndagsavis, samt i de regionale dagblade i december måned. Offentliggørelsen heri indgår som en del af de annonceringsaftaler, som Region Midtjylland har indgået med diverse medier. Dermed minimeres udgifterne i forhold til offentliggørelse af budget 2009. Borgere i Region Midtjylland bliver således informeret om, at Regionsrådet har vedtaget et budget for regionen, og at yderligere information kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Arbejdet med Region Midtjyllands første samlede sundhedsplan fortsætter. Det midlertidige udvalg for Region Midtjyllands sundhedsplan har samlet inspiration til temaer for sundhedsplanen i Skotland, på sundhedsplankonference og på borgertopmøde.

Region Midtjylland er i gang med at udforme sin første samlede sundhedsplan. Planen vil beskrive regionens sundhedsvæsen, som det ser ud i dag samt opstille temaer for regionsrådets arbejde med sundhed. Temaerne vil være udtryk for områder, hvor regionsrådet finder det særligt væsentligt at gøre en indsats i de kommende år.

I april måned 2008 blev forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om processen omkring arbejdet med sundhedsplanen. Siden da har det midlertidige udvalg arbejdet med at indsamle og drøfte forslag til temaer. I den forbindelse har udvalget været på studietur, afholdt sundhedsplankonference og senest borgertopmøde.

Studietur

Som led i arbejdet med sundhedsplanen tog det midlertidige udvalg for Region Midtjyllands sundhedsplan sammen med Sundhedskoordinationsudvalget på studietur til Edinburgh i Skotland den 9.-12. september 2008. På turen fik delegationen indblik i skotternes metoder til at håndtere udfordringerne på sundhedsområdet. Rapport og regnskab fra studieturen præsenteres senere i særskilt dagsordenspunkt.

Sundhedsplankonference

Mandag den 29. september 2008 stod Sundhedsplanudvalget i spidsen for sundhedsplankonferencen Pejlemærker for sundhed i Herning. Her var politikere, fagfolk og embedsmænd fra region, kommuner og praksissektoren inviteret til at debattere udfordringerne for sundhedsvæsenet og til at komme med ideer til mulige temaer. Omkring 150 personer fra alle sektorer og alle dele af regionen deltog, herunder også repræsentanter fra interesseorganisationer og Sundhedsbrugerrådet.

Input fra konferencen indgår i det midlertidige udvalgs arbejde med temaer til sundhedsplanen.

Borgertopmøde

Lørdag den 1. november afholdt Region Midtjylland i samarbejde med Danske Regioner og Teknologirådet borgertopmøde om fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsplanudvalget inviterede, og medlemmer af regionsrådet deltog i arrangementet som bordformænd. På topmødet var der livlig debat ved de mange borde, og borgerne skulle flere gange undervejs stemme om forskellige spørgsmål. I løbet af dagen var der flere gange kontakt mellem de fire topmøder, der fandt sted forskellige steder i landet.

Danske Regioner udarbejder en samlet rapport fra de fire borgertopmøder i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Regionsrådets medlemmer vil modtage kopi af rapporten, når den er klar.

Input fra borgertopmødet vil ligesom de øvrige input indgå i udvalgets arbejde med at vælge og formulere temaer til sundhedsplanen.

Sundhedsplanen forventes klar til politisk behandling og høring i begyndelsen af 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild og Bent Ove Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) indgik i foråret 2007 en kontrakt som omfattede, at BIDMC, som har betydelige erfaringer med organisering af akutindsatsen, skulle udarbejde en indledende vurdering af akutområdets potentiale i forhold til udviklingen af et enstrenget akutsystem i Region Midtjylland. I rapporten, som nu foreligger, konkluderes, at der er en række styrker i den øjeblikkelige organisering f.eks. den præhospitale håndtering af hjertepatienter, ligesom der også peges på et forbedringspotentiale, som er væsentligt at inddrage i det videre arbejde med etablering af fælles akutmodtageenheder.

Med vedtagelsen af akutplanen for Region Midtjylland i efteråret 2007 blev der taget beslutning om en helt ny struktur for modtagelse af de akutte patienter.

På Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) er der betydelige erfaringer med organisering af akutindsatsen. Underudvalget vedrørende service, kvalitet, plan og struktur blev blandt andet præsenteret for disse i forbindelse med besøg i Boston i efteråret 2006. Underudvalget anbefalede i forlængelse af besøget at overføre erfaringerne vedrørende den interne organisering af akutmodtagelser til regionen, samt at overføre erfaringerne vedrørende uddannelse af personale.

Region Midtjylland og Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) indgik på denne baggrund i foråret 2007 en kontrakt, som omfattede "initial assessment" - det vil sige en indledende vurdering af akutområdets potentiale i forhold til udviklingen af et enstrenget akutsystem. Underudvalget vedrørende service, kvalitet, plan og struktur blev orienteret herom på mødet den 23. april 2007.

Den indledende vurdering af akutområdets potentiale er sammenfattet i rapporten "Report on the Emergency Care System in Region Midtjylland", som er tilgængelig via Region Midtjyllands hjemmeside under sundhed/fremtidens sundhedsvæsen/akutplan/baggrund og fakta. Der er vedlagt en dansk oversættelse af rapportens resume.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af konsulenternes besøg på de enheder, som er en del af akutstrukturen dvs. såvel den præhospitale del, primærsektoren og de hospitaler, som fremover skal varetage fælles akutmodtagelse. Desuden ligger der et datamateriale til grund for rapporten.

I rapporten konkluderes, at der er en række styrker i samtlige sektorer i den akutte organisering. Som en særlig styrke fremhæves den præhospitale håndtering af hjertepatienter via telemedicin i et samarbejde mellem kardiologer og præhospitale læger. Samtidig vurderes der dog også at være et forbedringspotentiale på en række områder.

I forhold til det videre arbejde samler BIDMC's anbefalinger sig overordnet inden for fire områder. Anbefalinger vedrørende den faglige træning af det personale, som skal bemande de fælles akutmodtagelser, anbefalinger vedrørende ledelse og organisering af de fælles akutmodtagelser, anbefalinger vedrørende samarbejdet mellem sektorer og anbefalinger vedrørende registrering af patientkontakter (datahåndtering). Disse anbefalinger sammenfattes i det følgende.

Først og fremmest anbefales, at der etableres interregionale træningsprogrammer for oplæringen af det personale - læger og sygeplejersker - som skal bemande de fremtidige fælles akutmodtagelser. I den forbindelse understreges betydningen af at søge anerkendelse af fagområdet "akutmedicin" med henblik på oplæring af akutlæger. Dette dog blot som en overgangsordning, idet den endelige anbefaling omfatter, at der etableres et egentligt speciale inden for disciplinen akut-medicin. Det indgår som en del af Akutforliget, at de akutte modtagelser skal være bemandet med akutmedicinere.

I fuld overensstemmelse med Akutplanen for Region Midtjylland anbefaler rapporten dernæst, at Sundhedsstyrelsens model for etablering af fælles akutmodtagelser, hvor hovedreglen er, at patienterne modtages ét sted på hospitalet, gennemføres. Ligeledes anbefales, at der på ét hospital etableres et pilotprojekt for implementeringen af de fælles akutmodtageenheder.

Det anbefales også, at den fysiske lokation af vagtlægekonsultationen samtænkes med de fælles akutmodtagelser, og at der sker koordination med de psykiatriske akutmodtagelser.

Endelig anbefales, at der udvikles standardiserede data, som kan bidrage med information om patientkontakter inden for og mellem alle sektorer af det akutte system.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen og Kaj Møldrup Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

'MTV og Sundhedstjenesteforskning'-afdelingen i Center for Folkesundhed har udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV) af screening for udposning på legemspulsåren i bughulen også betegnet abdominalt aortaaneurisme (AAA). Den 1. december 2008 afholdes en åben mini-konference, hvor rapportens faglige indhold og udviklingsperspektiverne for feltet drøftes.

I de senere år er der konstateret en stigning i hyppigheden af udposninger på legemspulsåren i bughulen og dermed også en stigning i dødeligheden af bristede udposninger. Muligheden for at diagnosticere sygdommen og udføre en forebyggende operation har stimuleret gennemførelsen af videnskabelige studier på området. Publiceringer af resultaterne af studierne har rejst debatten om en eventuel indførelse af en screening for udposning på legemspulsåren i bughulen.

Før strukturreformen blev det på et møde i Direktørforum for Region Nord besluttet at udarbejde et beslutningsgrundlag til vurdering af, om screening for udposning på legemspulsåren i bughulen skulle indføres i den kommende Region Midtjylland. Beslutningsgrundlaget skulle udarbejdes i form af en medicinsk teknologivurdering (MTV).

MTV og Sundhedstjenesteforskningsafdelingen i Center for Folkesundhed har udarbejdet rapporten "Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme". Rapporten er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside. Der vedlægges et sammendrag af rapportens konklusioner.

Rapportens faglige indhold vil blive drøftet på en åben mini-konference mandag den 1. december 2008. Endvidere vil der på mini-konferencen være fokus på udviklingsperspektiverne for det karkirurgiske felt. Mini-konferencen kommer til at foregå på Aarhus Universitet. Program for dagen offentliggøres på Center for Folkesundheds hjemmeside primo november.

Karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg har igennem længere tid forsket i aortaaneurisme og kredsløbssygdomme. I øjeblikket gennemføres på afdelingen et forskningsprojekt, som løber over de næste to år, og hvor halvdelen af den mandlige population mellem 65 og 74 år undersøges for aortaaneurisme og kredsløbssygdomme. Forskningsprojektet på karkirurgisk afdeling er en del af et stort internationalt forskningsprogram - FAD (Fighting Aneurismal Disease) - og størstedelen af projektet finansieres således via EU-midler.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen og Kaj Møldrup Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende lungecancer viser, at der siden indførelsen af pakkeforløbene i efteråret 2007 er sket markante forbedringer. Der er dog fortsat plads til forbedringer inden for enkelte områder.

Der har været afholdt en ekstraordinær audit med henblik på at vurdere NIP-resultaterne i lyset af implementeringen af de nationale pakkeforløb. I vedlagte notat gives et resumé af resultaterne. Resultaterne bliver ikke offentliggjort.

Resultaterne viser, at der siden indførelsen af pakkeforløbene i efteråret 2007 er sket markante forbedringer. Dette stemmer godt overens med oktober måneds status på implementering af kræftpakkerne, der bygger på sygehusenes egne indberetninger og er blevet forelagt Regionsrådet den 22.oktober.

Region Midtjylland opfylder fortsat standarderne for andelen af patienter, der bør være i live 30 dage efter operationen og ventetid fra udredning til kirurgisk behandling. Derudover er der som helhed sket stor fremgang for indikatorerne vedrørende ventetid til udredning og samlet ventetid til kirurgisk behandling, og to hospitaler opfylder nu ventetid til behandlingen.

For de resterende indikatorer kan resultaterne ikke opgøres på grund af for få patienter med undtagelse af to tilfælde, hvor standarden imidlertid ikke er opfyldt.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen og Kaj Møldrup Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende diabetes viser, at Region Midtjylland samlet set opfylder standarderne for fire ud af syv indikatorer, og der er forbedringer for flere indikatorer.

Der er desuden sket en væsentlig forbedring af indberetningen af data til NIP-databasen efter indførelse af datafangstmodulet. Almen praksis indgår for første gang i opgørelsen.

Der har været afholdt årlig audit for sygdomsområdet diabetes inden for Det Nationale Indikatorprojekt. I vedlagte notat gives et resumé af de mest væsentlige resultater. Tallene offentliggøres den 4. november 2008 på www.sundhed.dk.

Regionens hospitaler opfylder i stigende grad standarderne. Samlet set opfylder Region Midtjylland standarderne for fire ud af syv indikatorer, og 69 % af de diabetespatienter, der er behandlet på Region Midtjyllands ambulatorier, får foretaget alle relevante undersøgelser.

95 % af regionens ambulante patienter med diabetes er blevet indberettet til NIP, hvilket gør datakvaliteten meget tilfredsstillende, og det er en væsentlig forbedring i forhold til sidste år. De fleste af hospitalerne i regionen har fået indført et særligt udviklet datafangstmodul, hvilket har lettet indberetningen af data.

På Forretningsudvalgsmødet den 11. november blev der bedt om et notat om fodterapeuters nye uddannelse, herunder hvad Danske Regioners holdning er. Administrationen arbejder på et notat der vil blive udsendt til orientering.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen og Kaj Møldrup Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På temamøde i Regionsrådet d. 18 august blev Midttrafik bedt om at lave en undersøgelse ved vognmændende om deres vurdering af kvaliteten i Midttrafiks kørsel. Rapporten er nu modtaget af administrationen og fremsendes med kommentarer.

I de første måneder af 2008 overtog Midttrafik den siddende patientbefordring i Region Midtjylland med undtagelse af det geografiske område, der udgjorde det tidligere Århus Amt.

I de indledende måneder var der forskellige driftsproblemer forbundet med opstarten, hvilket førte til en del klager og henvendelser til regionsrådsmedlemmer.

Den 18. august 2008 blev der afholdt temamøde i Regionsrådet med den siddende patientbefordring på dagsordenen. Midttrafik blev på dette møde bedt om at foretage en analyse af vognmændenes opfattelse af driftssituationen.

Midttrafik har nu fremsendt notat med resultater fra vognmandsundersøgelsen samt notat om driftsrapportering. Derudover vedhæftes følgende bilag:

• Spørgeskema brugt i forbindelse med vognmandsundersøgelse

• Resultater fra besvarelser i spørgeskemaundersøgelse ved vognmænd

• Telefonstatistik - antal besvarede opkald

• Telefonstatistik - gennemsnitlige ventetider

• Telefonstatistik - opkald besvaret indenfor 60 sekunder

Generelt om Midttrafiks vognmandsanalyse
Analysen er stilet til de 92 vognmænd eller taxaforeninger som Midttrafik har kontrakt med. Der er kommet 19 svar.
 
De vognmænd, der har svaret, har en generelt positiv opfattelse af vognstyringen ved Midttrafik, ligesom der er en generelt positiv opfattelse af hospitalspersonalets hjælpsomhed samt overskueligheden på hospitalerne.

Fra vognmændenes side udtrykkes der en vis kritik af, at patienter ofte ikke er færdigbehandlede og klar til afhentning, når taxaen ankommer, samt at de nogle gange oplever, at patienter er så dårlige, at de efter vognmændenes opfattelse ikke burde befordres i den almindelige siddende patientbefordring.

I den anledning vil Midttrafik og Region Midtjyllands administration overveje initiativer til introduktion af nye vognmænd i patientbefordring, så der i branchen opnås forståelse for de krav, der er stilles til at løse opgaven.

Generelt om administrationens opfattelse af driftssituationen
I de første måneder af 2008 var der en del klager over fejl og uhensigtsmæssigheder i patientbefordringen. Der er dog sket et markant fald i antallet af klager, og tilbagemeldinger fra samtlige sygehusenheder går enslydende på, at det går bedre.

Midttrafik og Region Midtjylland arbejder tæt sammen med henblik på hele tiden at forbedre driftssituationen. Med det store volumen der eksisterer i den siddende patientbefordring, vil det dog aldrig være muligt helt at undgå fejl eller uhensigtsmæssige kørsler, hvilket fra tid til anden vil medføre presseomtale. Region Midtjylland udfører således i alt ca. 350.000 patientbefordringer om året, alene i den siddende patientbefordring.

Midttrafiks overtagelse af siddende patientbefordring i hele Region Midtjylland
Ifølge oprindelig politisk beslutning af 2. maj 2007, skulle Midttrafik trinvist overtage den siddende patientbefordring i hele Region Midtjylland. På grund af driftsproblemer i opstartsfasen er overdragelsen udskudt, så den nu er planlagt til at gå i drift den 1. oktober 2009.

Det er administrationens intention at fortsætte overdragelsen af den siddende patientbefordring til Midttrafik, med driftsstart i det geografiske områe, der udgjorde det tidligere Århus Amt per 1. oktober 2009. Der skal i den forbindelse udarbejdes ny samarbejdsaftale senest ultimo november 2008.

Administrationen foreslår på baggrund af ovenstående, at der indledes drøftelser med Midttrafik med henblik på at indgå en samarbejdsaftale. Såfremt der kan opnås et hensigtsmæssigt resultat vil aftalen blive indgået administrativt.

På Forretningsudvalgsmødet den 11. november blev der bedt om et notat til beskrivelse af kvalitetskrav til chaufførerne samt en beskrivelse af hvad der menes med hensigtsmæssigt forhandlingsforløb. Administrationen udarbejder det ønskede notat til udsendelse inden Regionsrådets møde den 19. november 2008.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen, Kaj Møldrup Christensen, Johannes Flensted-Jensen og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der gives en orientering om status på ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien og status på de initiativer, som er igangsat for at nedbringe ventelisten og opfylde de nye servicemål. Den udvidede udredningsret trådte i kraft den 1. august 2008, og den udvidede behandlingsret træder i kraft den 1. januar 2009. Det foreslås, at Regionsrådet får en status for udviklingen i ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland igen i foråret 2009.

Regionsrådet blev den 12. december 2007 orienteret om tilrettelæggelsen af indsatsen for at nedbringe ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien. Samtidig fik Regionsrådet en orientering om forventningerne til udviklingen i behovet for udrednings- og behandlingsaktiviteter med henblik på opfyldelse af den forventede udrednings- og behandlingsret for børn og unge under 19 år. Den 12. marts 2008 fik Regionsrådet forelagt status for ventelisteproblematikken i børne- og ungdomspsykiatrien. Regionsrådet besluttede samtidig, at det igen i efteråret 2008 skulle orienteres om status på udviklingen i ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien.

Den 17. juni 2008 vedtog Folketinget ændringer til sundhedsloven, som blandt andet omfatter indførelse af udvidet udrednings- og behandlingsret for psykisk syge børn og unge under 19 år. Den udvidede udredningsret trådte i kraft den 1. august 2008. Det betyder, at personer under 19 år, som er henvist til psykiatrisk undersøgelse, kan vælge at blive undersøgt på et af de sygehuse, klinikker m.v., som har indgået aftale med regionsrådene, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden 2 måneder, efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde undersøgelse ved egne sygehuse. Fra 1. januar 2009 udvides ordningen til også at omfatte en udvidet ret til behandling inden 2 måneder efter undersøgelsens afslutning. Den udvidede behandlingsret omfatter de patienter, som på henvisningstidspunktet var under 19 år, og hvor den psykiatriske undersøgelse viser, at patienten har behov for hurtigt at modtage behandling for at undgå forværring af sin lidelse.

I børne- og ungdomspsykiatrien er der gennem hele 2008 igangsat en række initiativer for at få nedbragt ventelisten for i løbet af 2008 at komme ned på en ventetid til udredning på under 2 måneder. Region Midtjylland er stadig tættere på at opfylde den ny lovgivnings krav, holde trit med tilgangen og fjerne den gamle venteliste.  Ultimo september 2008 havde 531 patienter i alderen 0 - 18 år ventet mere end 2 måneder. Den samlede venteliste til børne- og ungdomspsykiatrien var den 30. september 2008 på 802 personer. Ventelisten er siden 1. januar 2008 reduceret med 30 %, svarende til 349 børn og unge. Det er lykkedes på trods af, at sektoren var konfliktramt i to måneder svarende til, at der normalt (gennemsnitligt) kunne være startet ca. 300 sager. Børne- og ungdomspsykiatrien forventes stort set at kunne påbegynde udredning af det antal patienter, som er forudsat ved det tildelte budget for 2008. Det er forudsat, at der kan indgås aftaler om frivilligt merarbejde. Som følge af den stigende tilgang må det dog fortsat forventes, at der vil være patienter, som ved årsskiftet 2008/09 har ventet få måneder længere, end udredningsretten tilsiger.

Danske Regioner har på nuværende tidspunkt (medio oktober 2008) indgået aftale med 4 private behandlingssteder. I perioden 1. august - 22. oktober 2008 er 15 patienter blevet henvist til et privat tilbud. 

Notat af 5. november 2008 vedrørende opfyldelse af sundhedslovens bestemmelser om udvidet ret til udredning og behandling for børn og unge under 19 år, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland beskriver status på ventelisten og status på de initiativer, som er igangsat for at nedbringe ventelisten og opfylde de nye servicemål.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen, Kaj Møldrup Christensen, Johannes Flensted-Jensen og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum gennemførte i dagene 11. - 12. september 2008 studierejse til East of England. Program og rejserapport samt regnskab for studierejsen vedlægges til orientering.

I dagene 11. - 12. september gennemførte Vækstforum en studierejse til East of England med henblik på at se på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv samt undersøge modellen for regional erhvervsudvikling, som anvendes i engelske regioner. Vækstforum er nedsat af Regionsrådet, og Regionsrådet afholder udgifterne til Vækstforums virksomhed.

Regionsrådet har udpeget tre regionsrådsmedlemmer som medlemmer af Vækstforum. Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende regionsrådsmedlemmers påtænkte studierejser, hvis udgiften til rejsen afholdes af Regionsrådet, og efterfølgende have forelagt et regnskab for turen til godkendelse. Regionsrådet godkendte på sit møde den 20. august 2008, at de af Regionsrådet udpegede medlemmer af Vækstforum deltog i studieturen. Imidlertid måtte de pågældende melde fra til studieturen. Regnskabet for studierejsen vedlægges derfor alene til orientering for Regionsrådet.

Fra Vækstforum deltog 6 medlemmer, heraf 2 fra formandskabet, samt 4 repræsentanter fra administrationen.

Delegationen besøgte University of Hertfordshire, som har udviklet en særlig model for samarbejde med erhvervslivet med henblik på at gøre de studerende mere egnede til at komme ud i virksomheder efter studiet og knytte erhvervslivet tættere til universitetet.

Der var også besøg hos East of England Development Agency (EEDA), som er ansvarlig for en regional erhvervsstrategi (Regional Economic Strategy), som ligner Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, og der var indlæg fra East of England Regional Assembly (EERA), som har en overvågningsfunktion i forhold til arbejdet i EEDA.

Endelig var der besøg på St. Johns Innovation Centre - én af Englands ældste og mest kendte udviklingsparker, hvor der også var orientering om universitetssamarbejdet i10, som har etableret tæt samarbejde med erhvervslivet.

Program  og rejserapport samt regnskab for studierejsen vedlægges til orientering.

Indstillingen blev vedtaget.

Alice Espeholt, Kate Runge, Martin Merrild, Bent Ove Pedersen, Kaj Møldrup Christensen, Johannes Flensted-Jensen og Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag vedrørende det i råstofplanen udlagte råstofgraveområde ved Rodelundvej i Skanderborg Kommune.

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har den 11. november 2008, i forlængelse af henvendelse af 27. september 2008, anmodet om, at der på dagsordenen til mødet i Regionsrådet den 19. november 2008 optages en sag vedrørende det i råstofplanen udlagte råstofgraveområde ved Rodelundvej i Skanderborg Kommune. Henvendelse af 27. september 2008 fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist vedlægges.

Har et medlem af Regionsrådet senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter formanden denne sag på dagsordenen for førstkommende møde, jf. § 3 i regionsrådets forretningsorden. Det bemærkes, at regionslovens § 13 fastsætter, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges Regionsrådet til beslutning.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 21. maj 2008 råstofplan 2008 for Region Midtjylland. Råstofplanen er trådt i kraft samtidig med offentliggørelsen den 6. oktober 2008. Udvalget for miljø og råstoffer behandlede på sit møde den 27. oktober 2008 det i råstofplanen udlagte råstofgraveområde ved Rodelundvej i Skanderborg Kommune. Udskrift af protokollen fra udvalgets møde vedlægges som bilag.

Skanderborg kommune har klaget over planen, idet kommunen ikke mener, at deres indsigelse over for graveområdet ved Rodelundvej nær Gl. Rye, er blevet medtaget ved behandlingen af Råstofplan 2008 i Regionsrådet. Klagen er, sammen med de øvrige klager over råstofplanen, indsendt til Miljøklagenævnet til afgørelse. Der er ikke på nuværende tidspunkt viden om, hvornår klagen kan forventes afgjort.

Sagen blev drøftet.

Alice Espeholt, Kate Runge og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har på vegne af partigrupperne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag vedr. rekrutteringen af indiske læger.