Regionsrådet skal på mødet træffe beslutning om placering af nyt hospital i Vestjylland.

Forretningsudvalget sendte den 13. maj 2008 COWI's rapport "Nyt Hospital i Vestjylland - Beslutningsgrundlag" i høring med høringsfrist den 2. juni kl. 12. Der er modtaget i alt 56 høringssvar fra kommuner, sundhedsfagligt personale, borgere samt fra forskellige organisationer og borgergrupper. Høringssvarene og andet materiale vedrørende placering af nyt hospital i Vestjylland er offentliggjort på hjemmesiden www.vesthospital.rm.dk.

Sagen blev behandlet i Forretningsudvalgets møde den 10. juni 2008.

Der afholdes et ekstraordinært Forretningsudvalgsmøde den 16. juni 2008 kl. 15.30 om placering af nyt hospital i Vestjylland i forlængelse af en forventet økonomiaftale.

Regionsrådet vedtog,

Det nye regionshospital i den vestlige del af Region Midtjylland til erstatning for hospitalerne i Herning og Holstebro placeres i Gødstrup nær Herning.

Med henblik på at sikre borgerne i den nordvestligste del af regionen akutlægebetjening døgnet rundt placeres en lægebetjent akutbil med udgangspunkt i et sundhedshus i Lemvig. Akutbilen skal være i funktion, når det nye hospital ibrugtages.

For beslutningen stemte 22 medlemmer: Socialdemokraterne (undtagen Henning Gjellerod), Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Birgit Jonassen, Bente Nielsen og Ulla Diderichsen.

Imod stemte 3 medlemmer: Henning Gjellerod, Gunhild Husum og Anna Marie Touborg.

14 medlemmer stemte hverken for eller imod: Venstre (undtagenUlla Diderichsen), Jette Skive og Enhedslisten - De Rød-Grønne

Henrik Qvist bemærkede, at han tilsluttede sig flertallets beslutning.

Jette Skive bemærkede, at hun ønsker et nyt hospital i Vestjylland placeret i Aulum med den begrundelse, at hun finder, at det vil tilføje hele den vestlige del et vækstcenter.

Venstre bemærkede, at de havde ønsket en afstemning om placering af det nye hospital i Aulum. Begrundelsen er, at Venstre vurderer, at en placering i Aulum bedst imødekommer de mangeartede krav til et moderne hospital - herunder transport, rekruttering af en stor arbejdsstyrke og det bedst opnåelige samarbejde om hospitalet. Der skal arbejdes videre med en forstærket præhospital betjening i konsekvens af beslutningen om placering af hospitalet i Gødstrup.

Socialistisk Folkeparti bemærkede, at de udtaler mistillid til afstemningsproceduren, idet den valgte fremgangsmåde ikke giver retvisende udtryk for det enkelte medlems prioritering af placering af det kommende regionshospital.

Kate Runge, Tove Videbæk og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen fremlægger forslag til gennemførelse af ændringer i det regionale rutenet med virkning fra 2009. Forslaget tager udgangspunkt i de principper og kriterier for et effektivt og moderne regionalt rutenet, der blev forelagt Forretningsudvalget på møde den 13. maj 2008, og i de afholdte møder med Midttrafik og kommuner om ændringer i det regionale rutenet. Forslaget indebærer nedlæggelse af regionale ruter og strækninger samt effektiviseringer i rutenettet. Forslaget vil på sigt give regionen en årlig besparelse på ca. 43 mio. kr. I samarbejde med Midttrafik og i dialog med kommunerne vil der blive arbejdet videre med forslag til gennemførelse af et mere effektivt og moderne regionalt rutenet.

Forretningsudvalget vedtog på møde den 13. maj 2008, at der i samarbejde med Midttrafik arbejdes videre med forslag til besparelser og effektiviseringer i det regionale rutenet på baggrund af de af administrationen opstillede principper og kriterier samt forslag til tidsplan, samt at sagen behandles igen i Forretningsudvalget og Regionsrådet i juni 2008.

Region Midtjylland overtog den 1. januar 2007 bestilleransvaret - og dermed finansieringsansvaret - for et net af regionale ruter. Rutenettet fremgår af Trafikplan 2007, vedtaget af Forberedelsesudvalget i oktober 2006. Definitionen af regionalruter var simpel, nemlig at ruter, der overskrider en kommunegrænse, blev defineret som regionalruter, finansieret af Region Midtjylland. Den simple definition blev valgt af praktiske og tidsmæssige årsager, bl.a. for at sikre en fortsat fremadskriden i dannelsen af Midttrafik og dermed sikker drift fra 1. januar 2007. Herved påtog Region Midtjylland sig ansvaret for en del ruter, hvor overvejende dele af kørslen er af lokal karakter.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Trafikplan 2007 besluttet, at rutenettet skal gennemgås og effektiviseres. Om den fremtidige regionale kollektive trafik fremgår det af Trafikplan 2007, at den primære regionale opgave er betjening af pendlerstrømme, herunder uddannelsessøgende mellem de nye kommuner, og at et centralt tema for arbejdet med en regional trafikplan bliver at skabe en god og effektiv betjening af de større samlede koncentrationer af regionale rejsemål i regionens større byer. Regionen opprioriterer de regionale opgaver ved at forbedre forbindelserne til de større byer, mod at kommunerne overtager lokale opgaver.

Behovet for at gennemføre effektiviseringer i det regionale rutenet er blevet aktualiseret som følge af markant øgede udgifter - ca. 45 mio. kr. årligt - til regional kollektiv trafik. Merudgifterne skyldes dieselafgifter, efterregulering af Bus & Tog-samarbejdet, højere regulering af betaling til busentreprenørerne samt en generel indtægtsnedgang på grund af færre passagerer.

I en anden sag på dagsordenen er redegjort for forventningerne til det økonomiske resultat for 2008 og de forventede konsekvenser for Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik i 2008. For nuværende udgør det økonomiske tilskud til regional kollektiv trafik ca. 40 % af regionens budget til regional udvikling. Administrationen har i sit foreløbige arbejde taget udgangspunkt i, at rammen fremover vil udgøre samme andel af budgettet til regional udvikling.

På baggrund af beslutning om effektivisering af det regionale rutenet, jfr. Trafikplan 2007, og det økonomiske pres regionen står overfor foreslår administrationen, at det regionale rutenet fastlægges ud fra nogle overordnede principper, nemlig:

1. Det regionale rutenet dannes ved at forbinde hovedbyer (bycentre og regionale rejsemål) i hver sin kommune (også i naboregioner) med et net af X busser på de lange ruter suppleret med dublerende X busser på pendlertunge dele af ruterne. X busserne betjener regionale rejsemål på ruten og stopper kun få steder. I det omfang dele af rutenettet ved konkret vurdering ikke tilgodeser befordring af f.eks. uddannelsessøgende til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, kan
2. X busserne suppleres med fortrinsvis parallelle regionalruter, der også betjener småbyer på ruten og foretager små afstikkere til regionale og lokale rejsemål, og som kan fungere som tilbringerruter til X busruter og tog.

Dette er i overensstemmelse med bemærkninger til Lov om Trafikselskaber, hvoraf det fremgår, at regionerne forventes at finansiere et regionalt rutenet, der betjener bycentre uden banebetjening i hver sin kommune.

Der vedlægges kortbilag med et eksempel på et effektivt og moderne regionalt rutenet, som vil være i overensstemmelse med lovens intentioner.

Med udgangspunkt i de visioner, strategier og anvisninger, som fremgår af den af Regionsrådet vedtagne regionale udviklingsplan, er det hensigten at fastlægge det fremtidige serviceniveau for de enkelte ruter ud fra følgende forslag til kriterier: Pendling, regionale rejsemål, økonomi, passagertal, regional udvikling, sund fornuft, korrespondancer og mødetider.

Der er redegjort nærmere for principper og kriterier for effektiviseringer af rutenettet i vedlagte notat af 6. maj 2008 om et moderniseret og effektiviseret regionalt rutenet.

Administrationen har i samarbejde med Midttrafik i april og maj 2008 holdt møder med kommunerne, hvor administrationen præsenterede oplæg til principper og kriterier for et effektiviseret regionalt rutenet. Ligeledes blev de enkelte ruter gennemgået for drøftelse af mulighederne for effektivisering af rutenettet med virkning fra 2009.

Der vedlægges oversigtsskema med alle regionale ruter med forslag til, hvilke ruter, delstrækninger og ture, der ophører med at blive finansieret af Region Midtjylland samt koordinerings- eller udviklingsprojekter, f.eks. hvor to ruter, der kører parallelt, koordineres indbyrdes. Af skemaet fremgår også ruter, der ikke berøres, og som vil indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet.

Den 20. maj 2008 havde Midttrafik indbudt kommunerne og Region Midtjylland til en politisk drøftelse af udfordringerne i den kollektive trafik. På mødet præsenterede regionsrådsformanden administrationens oplæg til ændringer i det regionale rutenet på kort og lidt længere sigt.

Administrationen foreslår, at rationaliseringerne og effektiviseringerne i det regionale rutenet gennemføres efter følgende tids- og procesplan:

• Region Midtjylland meddeler ultimo juni 2008 Midttrafik og kommunerne, hvilke dele af det regionale rutenet regionen ikke ønsker at finansiere fra 2009. Udmeldingen vil give kommunerne mulighed for at tage højde for ændringerne i deres budgetlægning for 2009
• I perioden 2009 - 2011 arbejdes der videre med forslag til ændringer i rutenettet
• Senest fra 2011 køres efter et effektivt og moderne regionalt rutenet.

De ruter, som berøres, vil samlet set give regionen en besparelse på ca. 43 mio. kr. årligt. Administrationen foreslår, at besparelserne gennemføres i to tempi.

I 2009 foreslås besparelser på ca. 15 mio. kr. med en helårsvirkning på ca. 27 mio. kr., jfr. vedlagte forslag til ændringer i det regionale rutenet gældende fra 2009, som administrationen  har udarbejdet  i samarbejde med Midttrafik på baggrund af møder med kommunerne. Hovedparten af ændringsforslagene vil få virkning fra køreplanskiftet i juni 2009. For enkelte ruter vil ændringerne træde i kraft fra januar 2009. De resterende besparelser og effektiviseringer foreslås gennemført fra 2010 og 2011.

Det samlede forslag vil berøre 81 ruter af de i alt 120 regionale ruter, som regionen finansierer. Af de 81 ruter nedlægges 58 ruter eller delstrækninger af ruter, som efter administrationens vurdering ikke har regional betydning, og hvor færrest forhold taler imod ændring. Forslaget omfatter endvidere 20 koordinerings- og udviklingsprojekter, som har til formål at styrke den regionale kollektive trafik i overensstemmelse med de beskrevne principper. Herudover er der planer om at oprette 3 nye ruter.

Det bemærkes, at 13 koordinerings- og udviklingsprojekter ikke er prissat, fordi der ikke er taget stilling til projekternes endelige udformning.

Administrationen vil i samarbejde med Midttrafik og i dialog med kommunerne arbejde videre med forslag til et mere effektivt og moderne regionalt rutenet, jfr. den skitserede tids- og procesplan ovenfor.

Indstillingen blev vedtaget.

Gunhild Husum stemte imod det første at.

Enhedslisten - De Rød-Grønne stemte imod de første tre at'er.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Horsens har i de seneste år oplevet et øget patientpres. For at imødekomme dette og de første udfordringer i forbindelse med overgangen til akuthospital med fælles akutmodtagelse foreslås der følgende anlægsmæssige tiltag: Det medicinske ambulatorium udvides ved at overtage administrationens lokaler, hvorefter administrationen genhuses i en kontorpavillon. Der udarbejdes udbudsmateriale for etablering af et 18-20 sengsafsnit til medicinske patienter (P8), som bliver en ekstra etage ovenpå den store medicinske bygning. Hospitalet fortsætter planlægningen af den fælles akutmodtagelse. 

Udvidelse af medicinsk ambulatorium og genhusning af administration i pavillon

Regionshospitalet Horsens har i de seneste år oplevet et øget patientpres. Årsagen hertil skal specielt findes i lukningen af de akutte modtagelser i henholdsvis Odder og Brædstrup. Derudover modtager Regionshospitalet Horsens flere patienter fra Region Syddanmark. Der er i de seneste år ikke sket mærkbare fysiske forbedringer i Horsens, hvorfor den øgede tilgang af akutte patienter derfor har været på bekostning af de elektive patienter. Denne udvikling på bekostning af de elektive patienter er ikke hensigtsmæssig. I Akutplanen er Regionshospitalet Horsens blevet udvalgt som kommende akuthospital med fælles akutmodtagelse. Det er derfor nødvendigt at påbegynde fase 0 af de nødvendige bygningsmæssige ændringer snarest muligt for at kunne håndtere de fremtidige udfordringer for hospitalet for både akutte og elektive patienter.  

Som en løsning på det øgede patientpres foreslås det for det første, at det medicinske ambulatorium i 2008 udvides i de lokaler, der i dag benyttes af administrationen. Administrationen genhuses i en kontorpavillon. Udvidelsen af det medicinske ambulatorium i administrationens nuværende lokaler samt genhusning af administrationen i en kontorpavillon inklusive opgradering af hovedtavle beløber sig til 30,1 mio. kr. i 2008 (indeks 122,3).

Udbudsmateriale til etablering af P8

Presset på de medicinske afdelinger nødvendiggør samtidig, at man igangsætter udarbejdelse af udbudsmateriale for et 18-20 sengsafsnit til medicinske patienter (P8), der bliver en ekstra etage ovenpå på den store medicinske bygning. Udgift til udarbejdelse af udbudsmateriale udgør i 2008 0,5 mio. kr. (indeks 122,3)

Finansiering af udvidelse af medicinsk ambulatorium, genhusning af administration i kontorpavillon, udbudsmateriale for P8 samt indledende projekteringsarbejde i forbindelse med etablering af fælles akutmodtagelse   

De to ovenstående anlægsmæssige tiltag er en del af Fase 0 for omdannelse af Regionshospitalet Horsens til akuthospital. Det er hensigten, at finansieringen af de fælles akutmodtagelser på henholdsvis regionshospitalet Horsens, Randers, Viborg, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og i Hospitalsenheden Vest skal finansieres via ansøgninger til regeringens nedsatte ekspertpanel. Udmeldinger fra Ekspertpanelet viser dog, som det fremgår af andet punkt på dagsordenen, at regionerne ikke kan forvente endelig svar på deres ansøgninger til større anlægsprojekter inden for den nærmeste tid. Det vil være uholdbart for den proces, som Region Midtjylland har igangsat, at udskyde etableringen af de fælles akutmodtagelser, der følger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og som er anbefalet af samme. Det foreslås derfor, at de 30,6 mio. kr. til udvidelse af medicinsk ambulatorium, genhusning af administrationen i kontorpavillon og udbudsmateriale til etablering af P8 på Regionshospitalet Horsens finansieres via et midlertidig træk på Region Midtjyllands kasse, indtil Region Midtjylland modtager de forventede midler fra Ekspertpanelet.

De fem regionshospitaler, der skal have fælles akutmodtagelser, står overfor et omfattende planlægningsarbejde. Derfor er det nødvendigt, at den videre planlægning og projektering af de fælles akutmodtagelser på de nævnte hospitaler allerede påbegyndes i 2008. Det foreslås derfor, at der bevilges Regionshospitalet Horsens 1. mio. kr. (indeks 122,3) i 2008 til den videre planlægning i forbindelse med etablering af fælles akutmodtagelse.

Der vil i forbindelse med den detaljerede planlægning af projektet blive udarbejdet en udbuds- og kontraheringsplan. Der vil blive sigtet mod at tilrettelægge processen, så der sikres mest mulig konkurrence samtidig med, at krav til hurtigt og smidig forløb tilgodeses. Endvidere vil der være opmærksomhed overfor habilitetsforhold og i lignende i forbindelse med det videre forløb.

Tabel 1: Bevillingsmæssige ændringer, der følger af forslaget (i 1000 kr.)  

På Forretningsudvalgsmødet den 13. maj 2008 blev der ønsket en supplerende redegørelse vedrørende konsekvenser af omlægning af den lægelige videreuddannelse for regionens akutfunktioner. Notat herom er vedlagt.

Sagen blev trukket.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

For at imødekomme de første udfordringer i forbindelse med Akutplanen for Hospitalsenhed Vest og etableringen af den fælles akutmodtagelse forslås planlægning af en udvidelse af de fysiske rammer på Regionshospitalet Herning, herunder bygningsmæssige ændringer på intensive afsnit, etablering af pavilloner og anskaffelse af lægeligt apparatur.

De foreslåede anlægsmæssige tiltag vedrører således løsningen af de fysiske rammer i forbindelse med samlingen af den akutte kirurgi, der er en del af helhedsløsningen for implementeringen af Akutplanen og etableringen af fælles akutmodtagelse. Det foreslås, at planlægningen fortsætter med henblik på forelæggelse af et konkret projektforslag.

Løsningen af de fysiske rammer vedr. samlingen af den akutte kirurgi udgør fase 0 i forhold til den samlede implementering af Akutplanen i Hospitalsenhed Vest. Jf. orientering om Igangsættelse af fase 0 af anlægsprojekter i forlængelse af Akutplanen og Det Nye Universitetshospital i Århus, (pkt.19 - FU13.05.08), forventes de anlægsmæssige ændringer finansieret via midler fra staten/Ekspertpanelet

Fase 0, som består af samlingen af den akutte kirurgi og den deraf afledte flytning af traumatologi fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Herning, medfører akut behov for bygningsmæssige ændringer, yderligere sengekapacitet samt yderligere kapacitet på intensivafsnittet i Herning.

For at imødekomme dette samt de første udfordringer i forbindelse med etablering af fælles akutmodtagelse, foreslås det at fortsætte planlægning af følgende:

• Udarbejdelse af plan for nødvendige bygningsmæssige ændringer som følge af implementering af akutplanen samt etablering af fælles akutmodtagelse mv.  - anslået 0,9 mio. kr.

• Bygningsmæssige ændringer i det intensive afsnit, således at der kan udvides med 2 intensive og 3 intermediære sengepladser - anslået 12,0 mio. kr. inkl. nødvendigt udstyr. 

• Køb, installation og opsætning af to pavilloner, hvortil ikke patientnære aktiviteter såsom sekretariater, konferencelokaler, kontorer mv. kan flyttes, således at der i de eksisterende bygninger bliver plads til yderligere 12 sengepladser til kirurgiske patienter - anslået 23,5 mio. kr.  

Tilknytning af tekniske rådgivere forslås at ske indenfor rammer omfattet af rammeaftale indgået mellem tekniske rådgivere og Statens og Kommunernes Indkøbs Service AS, de såkaldte SKI-aftaler. Der vil i forbindelse med den opfølgende anlægssag blive forelagt en samlet udbudsplan.

Tabel 1. Bevillingsmæssige ændringer, der følger af forslaget (i 1.000 kr.)

Det indstilles at meddele Hospitalsenhed Vest en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. (indeks 122,3). Rådighedsbeløbet for 2008 er på 0,9 mio. kr. (indeks 122,3). Det indstilles, at rådighedsbeløbet for 2008 finansieres af den på investeringsoversigten afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på sundhedsområdet for 2008. Reserven til uforudsete, presserende anlægsarbejder på sundhedsområdet for 2008 er oprindelig på 59,576 mio. kr. (indeks 122,3), puljen er inden dette regionsrådsmøde på 12,617 mio. kr. Herefter er puljen på 11,717 mio. kr.

Sagen blev trukket.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med implementeringen af Akutplanen foreslås der en udvidelse af de fysiske rammer på Regionshospitalet Viborg.De foreslåede anlægsmæssige tiltag vedrører etablering af fælles akutmodtagelse for det medicinske og organkirurgiske område, samt leje af bygning til forbedring af den intensive kapacitet og af de ambulante funktioner for de medicinske, reumatologiske og neurologiske afdelinger.

Det foreslås, at planlægningen fortsætter med henblik på forelæggelse af konkret projektforslag.

Etablering af fælles akutmodtagelse og udvidelse af den intensive og ambulante kapacitet udgør Fase 0 i den samlede implementering af Akutplanen på Regionshospitalet Viborg. Jf. Orientering vedrørende igangsættelse af anlægsprojekter i forlængelse af Akutplanen (pkt.19 - FU13.05.08), forventes de anlægsmæssige ændringer finansieret af midler fra staten/Ekspertpanelet.

Etablering af fælles akutmodtagelse for det medicinske og organkirurgiske område

Det foreslås, at der etableres en fælles akutmodtagelse med 25-32 senge/hvilestole for medicinske og organkirurgiske patienter i et tidligere sengeafsnit, der p.t. rummer børneafdelingens ambulatorium. 

Reetablering af børneambulatoriet foreslås at ske på ny etage ovenpå ambulatoriebygningen. I forbindelse med opførelse af ambulatoriebygningen blev der i sin tid etableret bærende søjler til evt. senere ekstra etager. Det er derfor byggeteknisk relativt ukompliceret at forhøje ambulatoriebygningen. Fordelen ved denne løsning er, at den nye etage umiddelbart kan kobles sammen med eksisterende trafikcentre og naturligt indgå som en del af bygningsmassen.

Byggeperioden vil være ca. 1 år fra godkendelsesdato, og omkostningerne er 25 mio. kr. (indeks 122,3). Den foreslåede nybygning kan indgå som en del af den forventede generalplan.

Der vil i forbindelse med den detaljerede planlægning af projektet blive udarbejdet en udbuds- og kontraheringsplan. Der vil blive sigtet mod at tilrettelægge processen, så der sikres mest mulig konkurrence samtidig med, at krav til hurtigt og smidig forløb tilgodeses. Endvidere vil der være opmærksomhed overfor habilitetsforhold og lignende i forbindelse med det videre forløb.

Udvidelse af den intensive og ambulante kapacitet

Akutplanen medfører et behov for at skabe større kapacitet på det intensive område, hvor der skal etableres 8 intermediære senge. Hertil kommer, at medicinsk afdeling, reumatologisk afdeling og neurologisk afdeling har utilstrækkelige ambulante faciliteter, og næppe er i stand til at præstere den forventede øgede kapacitet, som påbegyndelse af Akutplanen vil kræve.

Det foreslås at leje en bygning i Søndersøparken, der tidligere har været anvendt til sygehusformål under psykiatrien i det tidligere Viborg Amt. Disse lokaler vil fungere som et supplement til de ambulante funktioner for de medicinske, reumatologiske og neurologiske afdelinger, samt som "buffer" for den øgede kapacitet, som indfasning af Akutplanen forventes at kræve. Lejemålet i Søndersøparken er således en forudsætning for etablering af den fælles akutmodtagelse i de eksisterende bygninger på Regionshospitalet Viborg.

Der er tale om en bygning på ca. 3.700 m2, som på nuværende tidspunkt ejes af en privat investor. Bygningen vil med en lejeperiode på 7-10 år medføre en årlig husleje på 4 mio. kr., og de samlede udgifter til flytning og interne rokeringer udgør 20 mio. kr. (indeks 122,3). Huslejeudgifter for 2009 og frem forventes indarbejdet i budgetlægningen for 2009 og frem.

Jf. Lånebekendtgørelsen (§§2-5), skal regionen deponere et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering af lejemålet, som i oktober 2006 var opgjort til en samlet værdi på 21.192.600 kr. Administrationen foreslår, at der ansøges om fritagelse for deponering.

Sagen blev trukket.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

For at sikre den fremtidige lægedækning er der i Region Midtjylland behov for en lang række strukturudviklingsprojekter, der vil kræve betydelige investeringer.

Almen praksis står i de kommende år over for store udfordringer, idet en større andel af lægerne nærmer sig pensionsalderen, og der uddannes ikke lige så mange nye læger. Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om udfordringerne i almen praksis og har vedtaget "Plan for rekruttering og fastholdelse" og strategipapiret "Strategi og politiske rammer for sikring af lægedækning i almen praksis i Region Midtjylland" (vedtaget på Regionsrådets møde den 20. februar 2008). Region Midtjylland har allerede i en række områder konkret forholdt sig til lægedækningsproblemer. Det gælder bl.a. i Thyborøn, Skive og Lemvig.

Der må dog forventes i de kommende år at opstå flere lægedækningsmæssige problemer end der allerede er set, og problemerne må forventes at blive fordelt over hele Region Midtjylland.

For at håndtere disse udfordringer er der brug for at gennemføre en strukturudvikling i almen praksis, så den knappe ressource af alment praktiserende læger anvendes bedst muligt til at imødekomme befolkningens behov for lægedækning i hele regionen. Det er Region Midtjyllands strategi, at strukturudviklingen bør indebære, at flere læger samles i større praksis for på denne måde at kunne arbejde sammen og udnytte synergieffekterne heraf. Det kan eksempelvis være i form at effektiv udnyttelse af klinikpersonale, opgaveglidning, fælles administration, faglig specialisering af læger og personale m.m. Denne udvikling vil samtidig gøre det mere attraktivt for unge læger at etablere sig som praktiserende læge i regionen.

Administrationen arbejder i øjeblikket konkret på strukturudvikling i en lang række områder. Andetsteds i denne dagsorden behandles således sager vedr. Hvide Sande, Skive og Grenaa. I de to sidstnævnte tilfælde forsøges etableret lægeklinikker i lokaler på Regionshospitalerne. I Hvide Sande forventes det at blive nødvendigt, at Region Midtjylland overtager praksislokaler for at fastholde læger i området. Tidligere har regionen overtaget et lægehus i Thyborøn og ejer i øvrigt klinikfaciliteter flere steder i regionen. Strukturudviklingsprojekterne illustrerer, at det kræver betydelige investeringer for at skabe attraktive rammer med mulighed for samarbejde og udnyttelse af synergieffekter lægerne imellem og for at fastholde lægerne.

Der pågår efter det oplyste pt. drøftelser med blandt andet regeringen, om hvordan man kan finansiere etableringen/omlægningen af de fysiske rammer for strukturudviklingsprojekter i almen praksis. Ressourcerne ønskes både at skulle kunne  anvendes til, at regionerne selv finansierer udviklingsprojekterne, og til at regionerne stiller garanti for, at andre udfører tilsvarende projekter.

Fælles for de fleste projekter er, at det synes meget vanskeligt at finansiere moderne kliniklokaler indenfor de markedshuslejer, der anvendes i dag. Går regionen ind i at medvirke til finansieringen af omstillingen, bør det kun ske i de områder af regionen, hvor der er et påtrængende behov jf. strategiplanen herfor.

Administrationen udarbejder et punkt om fælles principper for beregning af markedsbestemt husleje i situationer, hvor Region Midtjylland udlejer lokaler til praksissektoren. Dette forelægges Regionsrådet efter sommerferien.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af "Idékatalog til sundhedsbetjeningen af borgerne i Skive og Omegn", der blev godkendt på regionsrådets møde den 16. januar 2008, er der arbejdet videre med at konkretisere, hvilke funktioner Regionshospitalet Viborg, Regionspsykiatrien, de alment praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren samt Skive Kommune forventer at ville placere i et kommende sundhedshus. På baggrund af disse forventninger er der udarbejdet en disponeringsplan, der lægger de overordnede rammer for, hvorledes hospitalsmatriklen i Skive kan anvendes fremadrettet, herunder hvilke dele det er muligt at frasælge.

Ud fra disponeringsplanen er anlægsinvesteringen i forhold til de enkelte interessenter estimeret.

Baggrund

I forbindelse med overvejelserne om en ny hospitalsstruktur i Region Midtjylland lod regionsrådsformanden og borgmesteren i Skive den 7. maj 2007 nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at komme med bud på, hvorledes Region Midtjylland, Skive Kommune, praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren kan udvikle sundhedsbetjeningen i Skive Kommune og omegn.

Arbejdsgruppen udarbejdede det såkaldte "Idékatalog til sundhedsbetjeningen af borgerne i Skive og omegn", der på regionsrådets møde den 16. januar 2008 (dagsordenspunkt nr. 14) blev godkendt som udgangspunkt for det videre arbejde med etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet Skive. Sideløbende med den politiske behandling af idékataloget er arbejdet fortsat med at konkretisere, hvilke funktioner de enkelte aktører vil placere på Regionshospitalet Skive samt med beregning af omkostninger ved ombygning i forbindelse hermed.

På møde den 12. september 2007 besluttede regionsrådets formand og borgmesteren i Skive, at det - som en konsekvens af de lægedækningsmæssige udfordringer, der er i Skive og omegn - var hensigtsmæssigt, at der allerede på det tidspunkt blev udarbejdet tegninger, der kunne visualisere, hvorledes det er muligt at indrette et antal praksis på regionshospitalet til almen praksis og andre ydere i praksissektoren. Disse vedlagte tegninger er udarbejdet og blev på møde den 7. januar 2008 præsenteret for samtlige læger i Skive. Tegningerne blev positivt modtaget.

Følgende er interesserede i at etablere sig i et kommende sundhedshus:

• Almen praksis

• Regionshospitalet

• Regionspsykiatrien

• Skive Kommune

• (forventeligt også andre ydere i praksissektoren)

I vedhæftede bilag: Etablering af Skive Sundhedshus   redegøres der for, hvilke funktioner de enkelte parter forventer at ville placere i et sundhedshus i Skive.

Disponeringsplan og den hermed forbundne økonomi

På baggrund af de foreløbige tilkendegivelser fra de interesserede aktører er der udarbejdet vedlagte disponeringsplan for den samlede sygehusmatrikel på 32.732 m2. 

Ud fra disponeringsplanen anbefaler administrationen, at der i bygning 20, 21, 22, 23 og 24 bevares/ombygges et brutto-etageareal på 22.270 m2 (markeret med rød og grøn) og at de øvrige bygninger med et brutto-etageareal på 10.453 m2 sættes til salg (markeret med grå). Salgsprisen er på baggrund af den offentlige vurdering estimeret til kr. 52 mio. Almen praksis og andre ydere i praksissektoren placeres i bygning 23 og 24 (markeret med grøn). Hospitalsfunktioner, der i dag er placeret i bygning 23 og 24, flyttes til bygning 20, 21 og 22. Regionspsykiatrien og Skive Kommune placeres i bygning 20, 21 og 22 (med rød farve), hvor også regionshospitalets funktioner er placeret.

Bygning 30 (markeret med sort) er frasolgt og indrettet til Hospice Limfjorden.

Indretning af 15 klinikker i bygning 23 og 24 er estimeret til 27 mio. kr. Omkostningerne ved flytning af hospitalsfunktioner fra bygn. 23 og 24 til bygning 20, 21 og 22 er estimeret til 18,9 mio. kr. I alt 45,9 mio. kr.

Etableringen af Regionspsykiatrien på regionshospitalet er estimeret til 20,5 mio. kr.  Renoveringen af lokaler til udleje til Skive Kommune er estimeret til 20,8 mio. kr. I alt 41,3 mio. kr. Dog således at administrationen afsøger muligheden for, at Skive Kommune finansierer de anlægsinvesteringer, der er forbundet med ombygningen til kommunens funktioner i sundhedshuset med en tilpasset husleje til følge.

En alternativ mulighed er at frasælge også bygning 23 og 24 til ekstern investor, der renoverer bygningen med henblik på udleje til almen praksis og andre ydere i praksissektoren med klausul om renovering og indretning. Salgsprisen er på baggrund af den offentlige vurdering estimeret til 21 mio. kr.

Til udredning, programmering og udarbejdelse af dispositionsforslag foreslås afsat en projekteringsbevilling på 2 mio. kr.

Af vedhæftede notat redegøres nærmere for de forudsætninger, der er lagt til grund for disponeringsplanen og den hermed forbundne økonomi.

Lovgivningsmæssige rammer

Der er ikke noget steds i gældende lov taget stilling til regionernes adgang til at etablere sundhedshuse og derfor ej heller af hvem eller på hvilket grundlag.

I bekendtgørelse nr. 1057 af 21. oktober 2006 om regionernes adgang til levering af sygehusydelser mv. til offentlige myndigheder og private virksomheder samt regionernes adgang til at indgå i samarbejder med henholdsvis offentlige myndigheder og private virksomheder, fremgår det af § 9, at regionsrådet kan udleje overkapacitet i form af ledige lokaler og udstyr på regionens sygehuse til offentlige myndigheder og private virksomheder, og at regionsrådet i så fald skal opkræve markedspris for den pågældende ydelse. Det er dog en betingelse for udnyttelsen af overkapaciteten, at regionens sygehuse ikke er dimensioneret med dette formål for øje samt at overkapaciteten af hensyn til løsningen af sygehusopgaven ikke kan afskaffes.

På baggrund heraf indstiller administrationen, at en del af overkapaciteten på regionshospitalet I Skive udlejes til almen praksis, andre ydere i praksissektoren og Skive Kommune. Den øvrige overkapacitet frasælges.

Det er dernæst spørgsmålet om regionen har adgang til at foretage ombygning og indretning af lokaler for Skive Kommune og derved påtage sig en anlægsudgift til en opgave som ikke er omfattet af sundhedsloven. Det er dog vurderingen, at det vil være vanskeligt at udleje de ledige lokaler uden en vis ombygning og indretning og at der i almindelige erhvervslejemål kan foretages sådanne ombygninger af lokaler til aftalte formål, hvorefter omkostninger til ombygningerne indregnes i huslejen. Herved vil der være tale om en anlægsinvestering, der vil blive tilbagebetalt via lejen over en årrække.

I forhold til de alment praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren er der - som det beskrives nærmere i det vedhæftede notat: "Etablering af Skive Sundhedshus", lagt en nettohusleje pr. m2 på 1.000 kr. til grund for beregningerne. Det vil sige, at der ikke beregnes husleje af gangarealer, ydermure, indervægge og trapperum m.m., hvilket har som konsekvens, at Region Midtjylland indirekte yder et årligt tilskud på 847.000 kr. pr. år i 30 år til etablering af de 15 klinikker til de alment praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren, hvis der tages udgangspunkt i det i notatet opstillede regneeksempel.

Herved fraviges forudsætningen om, at regionsrådet opkræver den omkostningsbestemte leje. Under indtryk af de lægedækningsmæssige udfordringer som blandt andet karakteriserer Skive-området, må det imidlertid overvejes om det ikke er nødvendigt at yde et økonomisk bidrag til understøtning af strukturudviklingen i almen praksis i retning af større praksisformer som et middel til sikring af lægedækningen i området ud fra forsyningsforpligtigelsen jvf. regionslovens § 5 og sundhedslovens § 57. Dette er en politisk beslutning.

Denne problematik er ikke gældende i forhold til indretningen og efterfølgende udleje til Skive Kommune, idet det er lagt til grund af ombygningsudgiften skal kunne finansieres via huslejen.

En nærmere redegørelse for de lovgivningsmæssige rammer for etablering af sundhedshusevedlægges.

Hensigtserklæring

Det anbefales, at der arbejdes videre med etableringen af et sundhedshus på regionshospitalet i Skive og at der afsættes en anlægsbevilling på 2 mio. kr. Når der foreligger en finansieringsmulighed for det samlede projekt foreslås det, at administrationen søger at indgå hensigtserklæringer med Skive Kommune, de alment praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren. Hensigtserklæringerne danner efterfølgende grundlag for en egentlig projektering af projektet og nedsættelsen af brugergrupper.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Dette dagsordenspunkt hører sammen med punkt vedr. Skive Sundhedshus samt punkt vedr. strukturudvikling i almen praksis 

Norddjurs Kommune, Region Midtjylland og repræsentanter fra almen Praksis i Grenaa har udarbejdet et ideoplæg til etablering af et sundhedshus i Grenaa.

Der arbejdes med 3 modeller herfor. Ud fra de enkelte modeller er anlægsomkostninger og finansieringskilder estimeret.

Baggrund

For at forbedre den lokale sundhedsdækning og rekruttere og fastholde praktiserende læger har Norddjurs Kommune, Regionshospitalet Randers/Regionshospitalet Grenaa, repræsentanter fra de praktiserende læger i Grenaa-området og Region Midtjylland indledt et samarbejde på administrativt niveau om etablering af et sundhedshus i tilknytning til Regionshospitalet Grenaa.

Der er udarbejdet et notat til oplysning af sagen (bilag 1 ).

En arbejdsgruppe har udarbejdet et ideoplæg for etablering af et sundhedshus i Grenaa, der kan hentes her: 

http://www.rm.dk/files/Sundhed/Sundhedsstaben/Regionalt%20Sundhedssamarbejde/Ideoplæg%20Grenaa.pdf

Den 20. maj 2008 mødtes politiske repræsentanter fra Region Midtjylland og Norddjurs kommune. Blandt disse var formanden fra Region Midtjyllands sundhedspanel og borgmesteren Norddjurs kommune. De enedes om vedlagte hensigtserklæring (bilag 2), hvor Norddjurs Kommune og Region Midtjylland udtrykker deres visioner for Sundhedshuset i Grenaa.

I bilag 3  ses plantegninger over hospitalet samt forslag til disponering af 1. og 2. sal.

Interessenter i Sundhedshuset

Nedenfor oplistes de aktører, der har vist interesse for at etablere sig i et kommende sundhedshus og der redegøres for de funktioner, som parterne vil lægge det:

• 7 praktiserende læger

• 12 andre ydere i praksissektoren (tilkendegivelser på et ganske overordnet grundlag) 

• Regionshospitalet Grenaa med de i hospitalsplanen vedtagne funktioner 

• Regionspsykiatrien

• Norddjurs Kommune med deres sundhedsafdeling, almindelig ambulant genoptræning og hjemmeplejens administration. Desuden er hjemmeplejen flyttet ind i en nærliggende bygning på matriklen. I alt vil 250 kommunale medarbejdere få deres daglige gang på matriklen 

Modeller for etablering af sundhedshus Grenaa

Model 1: Renovering

Regionshospitalet Grenaa renoveres på 1. og 2. sal samt tagetage.

• På stueplan lejer kommunen sig ind i fys/ergo-området med henblik på anvendelse af genoptræningsfaciliteterne til deres ambulante genoptræning.

• På 1. og 2. salen etableres 10 lægeklinikker og 10-12 øvrige klinikker.

• På tagetagen etableres kontorer.

Omkostninger:

Renovering af 1. og 2. sal samt opgradering af indgang A og mindre renovering af tagetage vil medføre anlægsomkostninger for ca.44,3 mio. kr.

Region Midtjylland skal yde et tilskud på634 kr. pr. ombygget og udlejet kvadratmeter i 30 år. hvilket betyder, at Region Midtjylland skal yde et indirekte årligt tilskud på 0,9 mio. kr. pr. etage(1,8 mio. kr. for begge etager) i 30 år (tallene bygger på et estimat - se vedlagte bilag 1 ).  

Arbejdsgruppen, der har udarbejdet ovennævnte ideoplæg, vurderer, at Model 1 kan være svær at realisere såfremt alle beskrevne ydere vil flytte ind i huset. Endvidere vil den ikke nødvendigvis være fremtidssikret i og med at især almen praksis i fremtiden må forventes, at skulle bruge større arealer til klinikpersonale etc.

De praktiserende læger kan som følge af manglende fleksibilitet og for lille et areal ikke anbefale denne model.

Model 2: Integration af nybygget lægehus med eksisterende bygningsmasse

Model 2 svarer til model 1 inkl. tilbygning af lægefløj.

• Region Midtjylland eller en privat entreprenør anlægger et nybyggeri, der på en harmonisk måde er integreret i den nuværende bygningsmasse. Herved tilfredsstilles både det fælles ønske om integration mellem parterne og lægernes ønske om en tidssvarende og attraktiv lægearbejdsplads. 

Omkostninger:

Renovering af 1. og 2. sal samt opgradering af indgang A og mindre renovering af tagetage vil medføre anlægsomkostninger for ca. 44,3 mio. kr.

Nybyggeri af lægefløj ekskl. løst inventar, apparatur etc. vil medføre anlægsomkostninger for 25,6 mio. kr.

Omkostningerne for etablering af model 2 vil følgende være69,9 mio. kr.

Arbejdsgruppen, der har udarbejdet ovennævnte ideoplæg, vurderer, at modellen er fremtidssikret, og er en god løsning såfremt samtlige ydere viser interesse i at flytte ind på matriklen. Er det ikke muligt, at fylde alle ledige kvadratmeter på Regionshospitalet Grenaa med andre ydere er det svært, ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, at argumentere for modellens vedtagelse.

De praktiserende læger anbefaler enstemmigt en model, hvor regionen opfører og udlejer de nybyggede lokaler til dem. Prisen må ikke overstige deres aktuelle huslejeniveau væsentligt (450 kroner pr. m2).

Hvis model 2 vælges må det forudsættes, at lægerne gennem deres husleje finansierer ekstraomkostningerne ved denne model sammenlignet med model 1.

Model 3: Nybyggeri

En lokal borgergruppe ved navn "Vækstgruppen" har i starten af februar 2008 præsenteret et ambitiøst projekt, hvor en stor del af de nuværende bygninger på Regionshospitalet Grenaa fjernes for at give plads til et helt nyt byggeri, hvor ydere i praksissektoren, kommunen, Sengeafdeling, ambulatoriefunktioner fra hospitalssektoren samt et forsknings- og udviklingscenter kan have plads. 

Arbejdsgruppen kan ikke anbefale denne løsning. Nedrivning af velfungerende eksisterende bygninger og genopbygning af tilsvarende forekommer ikke gruppen nærliggende. Der er dog ingen tvivl om at modellen vil tilføre såvel sundhedshus som by et helt unikt hus, der vil kunne tiltrække alment praktiserende læger.

Omkostningerne for etablering af model 3 vil beløbe sig til ca. 200 mio. kr.Heri er ikke indregnet den mistede salgsindtægt for bygningerne på 50 mio. kr.

Administrationen har ikke udarbejdet estimater for etablering af model 3.

Administrationen indstiller, at Regionsrådet afsætter1,5 mio. kr. til yderligere udredning, programmering og udarbejdelse af dispositionsforslag til model 1 og 2. Finansieringen kan tages fra fællespuljen, der er afsat til finansiering af fællesprojekter og kommunesamarbejde.

Lovgivningsmæssige rammer

Regionen kan ifølge bekendtgørelse nr. 1057 af 21.10.06 udleje overskydende kapacitet på sygehuse til offentlige myndigheder og private leverandører. Der er dog ikke direkte hjemmel til at renovere lokalerne med henblik på udlejning. Det vil dog være vanskeligt at udleje ledige lokaler uden en vis ombygning og indretning. I almindelige erhvervslejemål kan der således foretages ombygninger af lokaler til aftalte formål, hvorefter ombygningsomkostningerne integreres i huslejen.

I forhold til nærværende projekt vil det være nødvendigt, at yde et årligt tilskud til de private ydere idet en markedsbestemt husleje ikke vil kunne finansiere anlægsudgifterne (se ovenstående afsnit vedr. økonomiske konsekvenser). Under indtryk af de lægedækningsmæssige udfordringer som blandt andet karakteriserer Grenaa-området, kan der eventuelt henvises til regionslovens § 5 og sundhedslovens § 57 vedr. forsyningsforpligtelsen til sikring af lægedækningen i området.

Model 2 og 3 kræver betydeligt nybyggeri til formål, hvortil der ikke er klar lovgivningsmæssig hjemmel. I givet fald bør der søges hjemmel til denne løsning. Alternativt kan man undersøge muligheden at lade en privat investor opføre og udleje fløjen til praktiserende læger.

I bilaget vedr. de lovgivningsmæssige rammer for etablering af sundhedshuse på punkt 7 vedr. Skive Sundhedshus er der en nærmere udredning af de juridiske rammer.

Hensigtserklæring

Det anbefales at der arbejdes videre med etableringen af et sundhedshus på regionshospitalet i Grenaa og at der afsættes en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til yderligere projektering. Når der foreligger en finansieringsmulighed på det samlede projekt foreslås det, at administrationen søger at indgå hensigtserklæringer ("letters of intent") med de eksterne parter - det vil sige Norddjurs Kommune og ydere i praksissektoren i Grenaa-området, der har udvist interesse for at etablere sig i sundhedshuset. Hensigtserklæringerne vil indeholde beskrivelser af projektet og den forventede økonomi der er forbundet hermed for den enkelte yder.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget blev den 5. februar 2008 orienteret om, at Folketinget havde besluttet at indføre NAT-screening af donorblod i Danmark og at region Midtjylland forventedes at være klar til at anvende NAT-screening fra 1. oktober 2008 i Blodbanken ved Århus Universitetshospital, Skejby. NAT-screening (nukleinsyre amplifikation testning) er en molekylærbiologisk metode til at teste blod for infektioner, som kan overføres ved transfusioner. Ved NAT-screeningen vil man teste hver enkelt portion donorblod for hepatitis B og C (leverbetændelse) og HIV-smitte.

Med vedtagelsen af Finansloven den 17. april 2008 er de økonomiske midler stort set tilvejebragt, og de vil blive fordelt til de 5 regioner efter de normale fordelingskriterier som DUT-regulering. Midlerne omfatter dog kun driftsudgifterne. Derfor mangler der fortsat penge til implementering af NAT-screeningen. I den anledning ansøger Århus Universitetshospital, Skejby om en anlægsbevilling på 1.276.000 kr. (P/L indeks 122,3) til indretning af lokale til NAT-screening, IT-opkobling fra Skejby til blodbankerne i Viborg og Holstebro og karantænekøleskab.

Den 5. februar 2008 blev forretningsudvalget orienteret om, at Folketinget havde besluttet at indføre NAT-screening af donorblod i Danmark, efter at Folketingets sundhedsordførere i efteråret 2007 havde indgået en aftale herom, og at region Midtjylland forventedes at være klar til at anvende NAT-screening fra den 1. oktober 2008 i Blodbanken ved Århus Universitetshospital, Skejby. NAT-screening (nukleinsyre amplifikation testning) er en molekylærbiologisk metode til at teste blod for infektioner, som kan overføres ved transfusioner. Ved NAT-screeningen vil man teste hver enkelt portion donorblod for hepatitis B og C (leverbetændelse) og HIV-smitte. Der forventes screening af ca. 75.000 donortapninger årligt i Region Midtjylland.

Med vedtagelsen af Finansloven den 17. april 2008 er de økonomiske midler stort set tilvejebragt, og de vil blive fordelt til de 5 regioner efter de normale fordelingskriterier som DUT-regulering. Midlerne omfatter dog kun driftsudgifterne. Derfor mangler der fortsat penge til implementering af NAT-screeningen og selv om Danske Regioner har forsøgt at få implementeringsudgifterne omfattet af DUT-reguleringen, er der ikke udsigt til, at det vil ske. 

I den anledning ansøger Århus Universitetshospital, Skejby om en anlægsbevilling på 1.276.000 kr. (P/L indeks 122,3) til indretning af lokale til NAT-screening, IT-opkobling fra Skejby til blodbankerne i Viborg og Holstebro samt anskaffelse af et karantænekøleskab. Udgifterne er nærmere beskrevet nedenfor. 

1. Indretningen af lokale til screeningsudstyr m.m. er af Drifts- og Serviceafdelingen anslået til 906.000 kr. Indretningen vil finde sted i de lokaler, som frigøres i forbindelse med lejemålet til molekylær medicinsk afdeling (MoMa), jfr. Regionsrådets møde den 21. maj 2008, punkt 12. Arbejdet udføres i sommerperioden umiddelbart efter, at udstyret til NAT-screening er valgt og klar til opstilling. Region Midtjylland har udstyret i EU-udbud sammen med Region Nordjylland og træffer endelig beslutning om valg af udstyr den 4. juni 2008.

2. IT-opkoblingen er skønnet til 250.000 kr. som engangsudgift til dels at konfigurere frigivelsesrutinerne, så blodprodukter først bliver frigivet til produktion, når der foreligger et negativt svar på NAT-testen og dels til tilpasning af IT-systemerne i de 3 blodbanker. Dette er nødvendigt, da de 3 blodbanker har forskellige IT-systemer og fordi en beslutning om et fælles regionsdækkende blodbankssystem tidligst kan realiseres i løbet af 2009-10. 

3. Udgiften til karantænekøleskab er anslået til 120.000 kr. Behovet skyldes, at NAT-testen betyder en længere svartid og dermed længere karantænetid for blodprodukterne.

Det indstilles, at den samlede udgift på 1,276 mio. kr. i 2008 finansieres af den på investeringsoversigten afsatte reserve til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008. Reserven til uforudsete, presserende anlægsarbejder på det somatiske område og psykiatri- og socialområdet for 2008 er oprindelig på 59,6 mio. kr. (indeks 122,3). Puljen er inden regionsrådsmødet den 18. juni på 12,617 mio. kr. (indeks 122,3). Herefter er puljen på 11,341 mio. kr. (indeks 122,3).

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomiaftalen for 2008 forudsætter et samlet løft på 8,8 % fra Regnskab 2006 til aftaleniveau 2008.

Til imødekommelse af denne aktivitetsstigning er der i budgettet afsat en fælles pulje for hospitalerne. Denne pulje udmøntes med denne indstilling.

En væsentlig forudsætning i regionens budget for 2008 er at det samlede løft i aktivitetsniveauet indfries. I økonomiaftalen er beskrevet et samlet løft i aktivitetsniveauet på 8,8 % fra 2006 til 2008.

I Region Midtjyllands budget er der reserveret midler til indfrielse af dette løft i aktiviteten, men heller ikke mere. Således vil stigning i aktiviteten ud over de 8,8 % medføre egentlige økonomiske ubalancer for regionen.

Omvendt skal aktivitetsniveauet indfries, idet den statslige og kommunale medfinansiering er indregnet i regionernes finansieringsgrundlag. Når regionerne ikke op på den aftalte aktivitetsstigning, vil der opstå et indtægtsproblem.

I indfrielsen af den samlede vækst i aktiviteten er indregnet produktivitetskrav i såvel 2007 som 2008 på respektive 2 og 2½ %.

For 2008 er det interne produktivitetskrav endda 0,5 % højere end kravet i økonomiaftalen. Dette ekstra krav til hospitalerne blev fundet nødvendigt for at komme nærmere en overholdelse af de økonomiske rammer.

I økonomirapport I er der vurderet, at den det samlede aktivitetsniveau vil ligge 2-3 % over aftaleniveauet i økonomiaftalen. Denne meraktivitet er sammensat af den aktivitet, der fremkommer af følgende budgetproblemer: Samhandel, budgetproblem, Nye behandlinger (i det omfang nye metoder giver ekstra besøg), Ny dyr medicin (i det omfang nye metoder giver ekstra besøg), Meraktivitet Takststyring (primært mammografi) og Permanentgørelse af aktivitet over budgetniveau (14 mio. kr., der er fundet ved intern omprioritering).

Således forventes et aktivitetsniveau over økonomiaftalen, og dette har direkte afsmittende effekt på økonomien. 

De enkelte løft i økonomi og aktivitet

Der skete primo januar 2008 en første udmøntning, der havde til hensigt at sikre hospitalerne finansiering til løftet i aktivitetsniveau fra 2006 til 2007. Dette var for at give hospitalerne så sikkert et budgetgrundlag som muligt. Her blev der udmøntet 456 mio. kr.

Som følge af, at det endelige aktivitetsniveau for 2007 nu kan gøres op, skal der ske en opfølgning på niveauløftet fra 2007 til 2008 for dermed at sikre hospitalerne finansielt grundlag for, at regionen kan levere det aktivitetsløft, som er aftalt i økonomiaftalen.

Dermed lægges der op til, at hospitalerne tilføres 164 mio. kr. til fastholdelse af aktivitetsniveauet for 2007 ind i 2008.

Alt i alt bevirker det, at der opstår en finansieringsmæssig manko på 14 mio. kr. Dette merforbrug er indregnet i økonomirapport I og er her anvist finansieret ved interne omprioriteringer.

Hermed lever Region Midtjylland op til, når der tages højde for værdiansættelsen af nye behandlinger mv., de aktivitetskrav, der er beskrevet i økonomiaftalen for 2008.

I notatet "Budget 2008 – midler til fastholdelse af aktivitetsniveau" er der gjort nærmere rede for de samlede aspekter.

I tabellen herunder er de samlede midler fordelt på regionens hospitaler.

 Tabel: Samlet udmøntning vedrørende sikring af aktivitetsniveau:

Sagen blev trukket.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budget 2008 er der afsat en væsentlig pulje fælles for hospitalerne til igangsætning af nye behandlinger.

Overordnet betragtet er formålet med at indføre nye behandlinger at forbedre patienternes chancer for overlevelse og at sikre patienterne en bedre livskvalitet generelt. Endvidere kan nye behandlinger være mere skånsomme for patienterne, hvilket medvirker til en hurtigere restitution.

For Region Midtjylland er det væsentligt at opnå størst mulig nytte af de givne ressourcer, hvorfor nye teknologier og behandlinger i de fleste tilfælde kun bør anvendes, når der kan dokumenteres en nytteeffekt af disse, som kommer patienten til gode.

Det foreslås i denne indstilling, at hospitalerne får fuld budgetmæssig dækning for merudgifterne til nye behandlinger.

Der vil - ved tiltrædelse af forslaget - fremkomme en budgetmæssig manko på 83 mio. kr. Denne manko er medtaget i den samlede økonomirapport I for sundhedsområdet.

I Region Midtjylland åbnes op for nye muligheder for en effektiv implementering af ny viden ved at opretholde et tæt samspil mellem forskning og den kliniske hverdag. De mange stærke kliniske forskningsmiljøer søger kontinuerligt at skabe ny viden og nye effektive behandlingsformer, som kan komme patienterne til gode.

Overordnet betragtet er formålet med at indføre nye behandlinger, at forbedre patienternes chancer for overlevelse og at sikre patienterne en bedre livskvalitet generelt. Endvidere kan nye behandlinger være mere skånsomme for patienterne, hvilket medvirker til en hurtigere restitution.

For Region Midtjylland er det væsentligt at opnå størst mulig nytte af de givne ressourcer, hvorfor nye teknologier og behandlinger i de fleste tilfælde kun bør anvendes, når der kan dokumenteres en nytteeffekt af disse, som kommer patienten til gode.

For nye behandlinger der er igangsat i løbet af 2007 vil disse få helårsvirkning i 2008, svarende til en samlet ekstra udgift på 41,4 mio. kr. Hertil kommer forventede udgifter til egentlige nye behandlinger, der ibrugtages i løbet af 2008, svarende til en udgift på 94,7 mio. kr.

Med restbevilling og modregning af forventede ekstra indtægter ved behandlinger af patienter fra andre regioner opstår et samlet finansieringsbehov på 83,4 mio. kr. Denne merudgift er indregnet i økonomirapport I.

Endvidere har Regionsrådet i januar 2008 a conto tilført hospitalerne 96 mio. kr. til nye behandlinger, svarende til det forventede udgiftsniveau i 2007, vurderet på baggrund af halvårsaktivitet i 2007. Heraf udgjorde kræftområdet ca. 50 mio. kr.

For alle bevillinger er der tale om en form for refusionsordning, så der løbende bliver fulgt op på den faktiske udgiftsudvikling. Det betyder at bliver den faktiske udgift mindre end skønnet, skal hospitalerne returnere et eventuelt mindreforbrug.

I det omfang de nye behandlinger medfører et højere aktivitetsniveau (eksempelvis flere besøg pr. patientforløb), vil hospitalernes aktivitetskrav blive løftet svarende til denne merværdi.

I notatet "Budget 2008 - midler til nye behandlinger" er der gjort nærmere rede for de samlede aspekter.

(Af bilaget "Udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2008" fremgår en mere detaljeret oversigt over udgifterne.)

I tabellen herunder er de samlede udgifter fordelt på regionens hospitaler.

Tabel: Samlet udmøntning af nye behandlinger

Forretningsudvalget har den 27. maj 2008 bedt om et notat, der nærmere redegør for principperne i forbindelse med udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2008. Administrationen har udarbejdet notat af 10. juni 2008, der redegør nærmere for principperne omkring håndteringen af udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2008.

Sagen blev trukket.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I budget 2008 er der afsat en væsentlig pulje fælles for hospitalerne til ibrugtagning af ny dyr medicin.

Det foreslås, at regionen fastholder, at ny medicin tages i brug i takt med, at de centrale sundhedsmyndigheder frigiver præparaterne. Alt sammen med henblik på at forbedre patienternes chancer for overlevelse, livsforlængende behandling og at sikre patienterne en bedre livskvalitet generelt.

Det foreslås i denne indstilling, at hospitalerne får fuld budgetmæssig dækning for merudgifterne til ibrugtagning af ny dyr medicin.

Der vil - ved tiltrædelse af forslaget - fremkomme en budgetmæssig manko på 196 mio. kr. Denne finansielle manko er medtaget i den samlede økonomirapport I for sundhedsområdet. En del af beløbet forventes dog refunderet som en del af midtvejsdrøftelserne om regionernes økonomi.

For ny dyr medicin er der i øjeblikket tale om en nærmest eksplosiv vækst i nye medikamenter til en forbedret behandling. Dette skyldes specielt udviklingen af ny medicin på kræftområdet, som sker med stor hast.

Overordnet betragtet er formålet med at indføre ny medicin at forbedre patienternes chancer for overlevelse, livsforlængende behandling og at sikre patienterne en bedre livskvalitet generelt.

For Region Midtjylland er det væsentligt at opnå størst mulig nytte af den nye medicin med de givne ressourcer, hvorfor den nye medicin i de fleste tilfælde kun bør anvendes, når der kan dokumenteres en nytteeffekt af denne, som kommer patienten til gode.

Det tilstræbes således at anvende medicinske teknologivurderinger, der er helhedsvurderinger af konsekvenserne af en beslutning om at indføre et givet nyt præparat.

Det skal i den forbindelse præciseres, at et præparat først ibrugtages efter at dette er godkendt hos relevante sundhedsmyndigheder.

Væsentligst er der tale om patienter på det onkologiske og hæmatologiske område.

Til nye mediciner i 2008 og helårsvirkningen af præparater ibrugtaget i 2007 foreslås hospitalerne a conto tilført 253 mio. kr. Heraf vedrører ny kræftmedicin de 142 mio. kr.

Med restbevilling og modregning af forventede ekstra indtægter ved behandlinger af patienter fra andre regioner opstår et samlet finansieringsbehov på 196,6 mio. kr. Denne merudgift er indregnet i økonomirapport I.

Allerede i januar tiltrådte Regionsrådet, at hospitalerne a conto blev tilført det udgiftsniveau, som de havde i 2007 til ny dyr medicin. Her blev der bevilget 215 mio. kr. Heraf udgjorde kræftområdet ca. 100 mio. kr.

Det må forventes at netop kræft og medicinområdet vil blive en del af midtvejsdrøftelserne med regeringen om regionernes økonomi.

For alle bevillinger er der tale om en form for refusionsordning, så der løbende bliver fulgt op på den faktiske udgiftsudvikling. Det betyder, at bliver den faktiske udgift mindre end skønnet, skal hospitalerne returnere et eventuelt mindreforbrug.

I notatet "Budget 2008 - midler til ibrugtagning af ny dyr medicin" er der gjort nærmere rede for de samlede aspekter.

(Af bilaget "Udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2008" fremgår en mere detaljeret oversigt over udgifterne.)

I tabellen herunder er de samlede merudgifter fordelt på regionens hospitaler.

Tabel: Samlet udmøntning af Ny dyr medicin

Forretningsudvalget har den 27. maj 2008 bedt om et notat, der nærmere redegør for principperne i forbindelse med udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2008. Administrationen har udarbejdet et notat til dagsordenspunktet om midler til nye behandlinger, der også redegør nærmere for principperne omkring håndteringen af udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2008. Der arbejdes på yderligere et notat, der indeholder en nærmere analyse af udviklingen i medicinudgifter i Region Midtjylland sammenlignet med landsniveau og andre regioner. Dette notat vil foreligge efter sommerferien.

Sagen blev trukket.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forslag til sundhedsberedskabs- og præhospital plan har været i høring. Jf. bekendtgørelse skal Regionsrådet herefter tage stilling til en endelig godkendelse af planen.

Der er tale om en rammeplan, hvor planens delelementer nu efterfølgende skal udarbejdes og implementeres. I den proces ses høringssvarene som vigtige bidrag.

Jf. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. § 10 skal regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Inden vedtagelse af planen skal denne have været til høring hos relevante samarbejdspartnere. Efter Regionsrådets vedtagelse af planen sendes planen og senere ændringer heri til Sundhedsstyrelsen og kommunalbestyrelserne i regionen.

Regionsrådet godkendte på mødet den 12. december 2007 at sende forslag til Sundhedsberedskabs- og Præhospital plan i høring. Høringsfristen var den 26. februar 2008. De modtagne høringssvar samt en foreløbig sammenskrivning blev drøftet og taget til efterretning som en del af den videre proces på møde i Region Midtjyllands Sundhedsberedskabs- og Præhospital Udvalg den 12. marts 2008.

Den foreliggende plan er en overordnet plan. Efter endelig godkendelse skal den danne grundlag for detaljering, udarbejdelse og implementering af de enkelte plandele. Intentionen hermed er bl.a. at tilgodese kravene om koordinering og samstemmende planlægning mellem forskellige myndigheder. Samarbejdet med og koordineringen af planer med andre aktører og myndigheder så som politiet, kommunerne, m.fl. kan derved vægtes højt.

Sundhedsberedskabs- og præhospital plan fremlægges som bilag, idet der i forhold til forslag til plan af december 2007 er foretaget mindre faktuelle justeringer.

I udarbejdelsen af den overordnede plans enkelte delelementer inddrages væsentlige udsagn fra høringsrunden. Høringssvarene og en sammenfattende sammenskrivning af høringssvarene er samlet i bilag til punktet.

En helt overordnet og komprimeret konklusion på høringssvarene peger på følgende fremtrædende bidrag til planlægningen:

• I en tid med væsentlige strukturelle ændringer i hospitalsvæsenet, herunder ændringer i akutbetjeningen i form at færre akutmodtagelser og dermed i visse områder af regionen længere afstande til behandlingsstedet, finder mange høringsparter (ikke mindst kommunerne) det afgørende vigtigt, at der sker styrkelse af den præhospitale indsats i alle led af den præhospitale kæde.

• Jf. Sundhedsstyrelsens bemærkninger om, at planen er et udmærket foreløbigt planforslag, men at den ikke er operationel nok, skal der lægges meget vægt på dette i den kommende tids udarbejdelse af delplaner.

• Sundhedsstyrelsens høringssvar opfordrer flere steder regionen til at tage initiativet til koordinering og samarbejde med kommunerne. Sundhedsstyrelsen finder det således nødvendigt, at der udarbejdes en foreløbig aftale med kommunerne om samarbejdet. Mange svar fra de kommunale høringsparter er i overensstemmelser hermed, og opfordrer regionen til at tage et initiativ.

• Generelt efterspørges tids- og handleplaner for planens delelementer. Mere specifikt efterspørges i enkelte høringssvar en kommunikationsstrategi/informationspolitik (vedrørende ændringer i den præhospitale indsats m.m.). Og nogle høringssvar spørger om et overblik over de økonomiske konsekvenser af planens udmøntning.

Der foreslås følgende tiltag:

• Udarbejdelse og implementering af de enkelte delplaner iværksættes med henblik på, at den overordnede plan udmøntes og opfylder kravene til en operationel regional plan for området.

• Region Midtjylland tager initiativ til samarbejdet med kommunerne om relevante emner indenfor området, herunder eventuelt en samarbejdsaftale.

• Der lægges stor vægt på den fortsatte operationalisering af planlægningen indenfor alle led i den præhospitale kæde.

Regionsrådet vil løbende blive orienteret om færdiggørelse af væsentlige forslag til operationalisering af delelementerne i Sundhedsberedskabs- og Præhospital planen. Herunder i forhold til eventuelle økonomiske konsekvenser af planens udmøntning.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Jf. akutplanen for Region Midtjylland skal den præhospitale indsats i regionen udvides til 12 døgndækkende akutbiler. Der blev afsat en foreløbig ramme på 15 mio. kr. for 2008 til udvidelsen, men de nærmere undersøgelser viser, at driftsudgifterne til udvidelsen vil blive på 31,4 mio. kr. årligt. De øgede udgifter skyldes dels betydeligt højere priser fra Falck ved udvidelse af de eksisterende ordninger og etablering af nye ordninger i forhold til nuværende priser fra Falck for eksisterende ordninger, dels manglende muligheder for at integrere akutbilerne i vagtberedskabet på hospitalerne. Afvikling af eksisterende ordninger i områder, hvor akutbilerne fremadrettet vil sikre præhospital dækning, reducerer omkostningerne med godt 1,8 mio. kr. årligt.

Regionsrådet vedtog den 24. oktober 2007 en akutplan for Region Midtjylland, herunder at regionens supplerende præhospitale indsats skal baseres på 12 døgndækkende akutbiler:

• Døgndækkende akutbil bemandet med læge i tilknytning til traumecentret i Århus

• Døgndækkende akutbiler bemandet med anæstesisygeplejersker på regionens fælles akutmodtagelser i Viborg, Randers og Horsens samt på akutmodtagelsen i Herning. Såfremt der er ledig anæstesilægekapacitet, bemandes akutbilerne med læge.

• Døgndækkende akutbiler med anæstesisygeplejersker i Lemvig, Holstebro, Ringkøbing, Tarm og Skive suppleret med akutbil med læge fra de fælles akutmodtagelser.

• Akutbilen i Silkeborg fortsætter uændret i dagtid med en læge og udvides til også at dække aften/nat som en lægeintegreret ordning.

• Døgndækkende akutbil på Djursland bemandet med læge dag/aften med udgangspunkt i Grenaa. Fra 23.00-08.00 bemandet med sygeplejerske med relevant baggrund og med lægelig back-up fra Randers eller Århus.

Regionsrådet har efterfølgende på dets møde den 12. december 2007 ved godkendelse af høringsudkastet til Sundhedsberedskabs- og præhospital besluttet, at det undersøges, om ordningerne i Holstebro samt Horsens, Randers og Viborg kan etableres, således at de svarer til den døgndækkende akutbil, som jf. akutplanen skal køre ud med læge fra Silkeborg.

Med vedtagelsen af akutplanen blev der afsat en foreløbig ramme på 15 mio. kr. i 2008 til etablering af præhospitale ordninger jf. akutplanen. Administrationens overslag viser dog, at de årlige driftsudgifter vil blive på 31,4 mio. kr., såfremt udmøntningen iværksættes jf. nedenstående forslag.

De øgede udgifter skyldes til dels, at det ikke har været muligt for hospitalerne at integrere bemandingen af akutbilerne i det eksisterende vagtberedskab i så høj grad som forventet. Endvidere har prisoverslagene fra Falck i forhold til etablering af nye ordninger (Viborg, Skive, Horsens) og opjustering af eksisterende ordninger (Randers og Silkeborg) vist sig at ligge betydeligt over de priser, som regionen p.t. betaler for eksisterende ordninger. 

Falcks udgiftsoverslag prissætter fremover en døgndækkende akutbil inkl. lægeassistent (dvs. ambulancebehandler med tillægsuddannelse) til 3,5-4 mio. kr. pr. bil, hvor det nuværende prisniveau for eksisterende døgndækkende akutbiler inkl. lægeassistent ligger på 2,1 og 2,9 mio. kr. (priser for akutbilerne på Djursland og akutbilen i Århus).

Et samlet overblik over de eksisterende akutbilordninger og de ændringer, som skal iværksættes, er vedlagt i Bilag 1 - Eksisterende akutbilordninger samt ændringer i de enkelte ordninger som følge af akutplanen.

Iværksættelse af de præhospitale ordninger jf. akutplanen

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet forslag til, hvordan akutplanen kan udmøntes på det præhospitale område. Generelt er det i forslaget forudsat, at ambulancelægefunktionen varetages af en anæstesilæge, mens den præhospitale sygeplejefunktion varetages af en anæstesisygeplejerske. Foruden ambulancelæge eller anæstesisygeplejerske er akutbilerne ligeledes bemandet med en redder, der fungerer som chauffør og assistent for lægen/sygeplejersken.

Det har stået klart, at det vil være overordentlig vanskeligt at rekruttere anæstesisygeplejersker til nyetablerede ordninger. Der er i forvejen mangel på anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland.

Akutlægebil i Århus

Den døgndækkende akutlægebil i tilknytning til traumecentret i Århus fortsætter uændret.

Akutlægebiler på hospitaler med fremtidig fælles akutmodtagelse (Randers, Viborg og Horsens)

Jf. akutplanens grundlag om at: "såfremt der er ledig anæstesilægekapacitet bemandes akutbilerne med læge", foreslås døgndækkende lægebemandede akutbiler i Randers, Viborg og Horsens. Idet der fremadrettet skal være fælles akutmodtagelse på disse hospitaler, kan vagtfunktionen på akutlægebilen delvist integreres med det eksisterende akutberedskab på hospitalet. Dog sådan at den præhospitale læge kan frigøres og køre, når akutlægebilen disponeres. Der er i dag ingen akutlægebiler, der kører ud fra Viborg og Horsens, og den nuværende akutbil i Randers kører kun i dagtid. Ved etablering af akutbiler i Viborg og Horsens samt en udvidelse af den nuværende akutbilordning i Randers forventes de årlige driftsudgifter at beløbe sig til knap 20,4 mio. kr.

Akutbiler i Hospitalsenhed Vest

I Hospitalsenhed Vest bibeholdes, jf. akutplanen, døgndækkende sygeplejerskebetjente akutbiler i henholdsvis Lemvig, Ringkøbing og Tarm.

I en overgangsperiode frem mod etablering af Nyt Hospital i Vest foreslås, at de eksisterende døgndækkende sygeplejerskebetjente akutbiler i Holstebro og Herning bibeholdes. De suppleres i overgangsperioden med døgndækkende akutbil med læge fra både Holstebro og Herning. Dvs. i Herning og Holstebro er der både en præhospital sygeplejerske og en præhospital læge i døgndækkende vagt. I overgangsperioden kører ambulancelægen selv akutlægebilen. Udvidelsen kan ske indenfor det eksisterende akutte vagtberedskab og er derfor udgiftsneutralt i overgangsperioden.

Det er fra Hospitalsenhed Vest oplyst, at akutlægebilerne med den skitserede model forventes at få en årlig aktivitet på ca. 700 kørsler, dvs. et aktivitetsniveau som er væsentligt lavere end regionens øvrige akutlægebiler. Det er derfor afgørende, at der etableres aftaler og løbende kvalitetskontrol, som sikrer, at akutlægebilerne disponeres til de mest syge og tilskadekomne. Dette kan den kommende regionale varetagelse af vagtcentralfunktionen med styrkelse af den sundhedsfaglige vurdering i forhold til disponeringen af ambulancer og akutbiler medvirke til at sikre.

I overgangsperioden arbejdes der frem mod, at akutlægebilerne i Herning og Holstebro øger kørselsaktiviteten og disponeres på samme kriterier, som regionens øvrige akutlægebiler. På sigt integreres akutbilerne i Hospitalsenhed Vest i den fælles akutmodtageenhed på det Nye Hospital i Vest, og organisering, bemanding og disponering harmoniseres med regionens øvrige præhospitale ordninger på hospitaler med fælles akutmodtagelse.

Akutlægebil i Silkeborg

Idet der ikke fremadrettet skal være fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Silkeborg, har det ikke været muligt at fremlægge en plan for en døgndækkende akutbilordning, hvor vagtfunktionen på akutlægebilen integreres med øvrige akutte opgaver på hospitalet. Akutberedskabet på hospitalet vil ikke fremadrettet have et omfang, hvor der i vagttid og weekender kan afsættes ressourcer til at deltage i lægebemanding af akutbilen.

På den baggrund må det konstateres, at en udvidelse af akutlægebilsordningen i Silkeborg til en døgndækkende ordning må ske via lægekonsulentbemanding i vagttid og weekender. I dagtid på hverdage fortsætter ordningen - som i dag - med bemanding fra hospitalets Anæstesiafdeling.

Da udvidelsen af Silkeborgbilen ikke kan integreres i den øvrige bemanding på Regionshospitalet Silkeborg, vil udvidelsen af den eksisterende ordning, hvor akutlægebilen kører i dagtid på hverdage, til en døgn- og weekenddækkende ordning, således beløbe sig til godt 6,5 mio. kr. i årlige driftsudgifter. 

Akutlægebil i Grenaa

Jf. akutplanen skal den døgndækkende akutbil på Djursland fremadrettet udgå permanent fra Grenaa, og ikke som i dag med stationering i Kolind i vagttid og weekender. Akutplanen fastlægger sygeplejerskebemanding fra 23.00-08.00, men set i sammenhæng med ændringerne i akutberedskabet på Regionshospitalet Grenaa, som følge af omlægningen fra døgndækkende skadestue til akutklinik med åbningstid fra 8.00-22.00, vil lægebemanding af akutbilen i nattid kunne integreres med behovet for lægelig back-up på sengeafsnittet på Regionshospitalet Grenaa i nattid. På den baggrund foreslås, at akutbilen i Grenaa fortsætter som en døgndækkende lægebemandet ordning.

Akutbil i Skive

Jf. akutplanen skal der etableres en døgndækkende sygeplejerskebemandet akutbil i Skive. Klinikforum har udtrykt bekymring over manglen på anæstesisygeplejersker i forhold til at etablere en døgndækkende bemanding af akutbilen med anæstesisygeplejerske. På den baggrund foreslås, at akutbilen bemandes med anæstesisygeplejerske og paramediciner i dagtid på hverdage, mens bemandingen fra 15-08 på hverdage og i weekender varetages af én paramediciner. Der vil som planlagt være døgndækkende lægefaglig back-up fra akutlægebilen i Viborg. Driftsudgifterne ved etablering af denne ordning forventes årligt at beløbe sig til knap 3,3 mio. kr.

Som bilag 2 er vedlagt en oversigt over førnævnte udgifter til etablering af akutbiler i Skive, Viborg og Horsens samt udvidelse af de nuværende ordninger i Silkeborg og Randers. Bilag 2 - Årlige driftsmerudgifter til etablering af akutbil-ordninger, jf. akutplanen.

Forslag til afvikling af eksisterende udrykningslæger og -biler

Med etableringen af en hospitalsforankret regionsdækkende akutbilstruktur vil akutbilerne fremadrettet sikre præhospital dækning i områder, som i dag er dækket af andre - ofte lokalt afgrænsede - præhospitale ordninger. I områder, hvor akutbilerne overtager eksisterende ordningers funktion, foreslås de eksisterende ordninger afviklet:

Med etableringen af en døgndækkende akutlægebil i Horsens foreslås det at nedlægge udrykningslægefunktionerne i henholdsvis Hedensted og Gedved. Udrykningslægefunktionerne varetages af 2 praktiserende læger, som har udrykningsfunktion fra praksis/hjemmet. En afvikling vil medføre en besparelse i de årlige driftsudgifter på ca. 1,5 mio. kr.

Ligeledes foreslås det at nedlægge udrykningslægefunktionen på det sydlige Djursland, idet der med akutplanen etableres døgndækkende akutlægebiler fra både Randers og Grenaa. Afviklingen vil medføre en besparelse på ca. 300.000 kr. i de årlige driftsudgifter.

Med etableringen af døgndækkende akutlægebiler i både Viborg og Herning foreslås det endvidere at afvikle Karup Udrykningsbil, som rykker ud fra Flyvestation Karup og dækker et afgrænset område omkring Karup by. Karup Udrykningsbil er bemandet med nødbehandlere og læge, men det har vist sig vanskeligt at sikre en stabil lægebemanding på bilen. Karup Udrykningsbil finansieres af Viborg Kommune (ca. 500.000 kr. årligt), regionen (ca. 50.000 kr. årligt) samt Flyvestation Karup og Forsvarets Sundhedstjeneste. Viborg Kommune har tilkendegivet, at man fra 2009 forventer, at regionen overtager det fulde drifts- og finansieringsansvar for Karup Udrykningsbil.

Alternativ løsning for reducering af udgifterne

Administrationens overslag viser som tidligere nævnt, at de årlige driftsudgifter vil blive på godt 31,4 mio. kr. frem for de oprindeligt afsatte 15 mio. kr., såfremt etablering af de 12 døgndækkende akutbiler iværksættes jf. ovenstående forslag.

Det er vurderingen, at der er behov for en nærmere analyse af behovet for en udvidelse af døgn- og weekenddækningen fra akutlægebilen i Silkeborg samt af mulighederne for at dække disse behov set i lyset af den i øvrigt styrkede præhospitale indsats. Det foreslås derfor, at akutlægebilens implementering afventer en sådan nærmere undersøgelse. Ved en foreløbig bibeholdelse af akutlægebilen i Silkeborg som fungerende i dagtiden på hverdage bliver den umiddelbare stigning i de årlige driftsudgifter 6,5 mio. kr. lavere end de ovennævnte 31,4 mio. kr., dvs. 24,9 mio. kr. pr. år for den samlede styrkelse af den præhospitale indsats i Region Midtjylland.

Såfremt det prioriteres, at den umiddelbare styrkelse i 2008 af den præhospitale indsats sker inden for en ramme på maks. 15 mio. kr. i løbende, årlige driftsudgifter, kan administrationen foreslå følgende løsninger:

• at indfasning af nye ordninger sker gradvist i takt med, at der er tilvejebragt økonomiske muligheder.

• at dagtidsdækning af enkelte ordninger overvejes.

• at der gives mulighed for at etablere ordninger med paramedicinere (330.000 kr. ekstra pr. bil), men supplerende faglig indsats kan spares.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Med virkning fra 1. januar 2009 ønsker Hospitalsenhed Vest at opsige aftalen med Køkkenet Åkanden om levering af forplejning til Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig. Hospitalsenhed Vest ønsker selv at stå for forplejningen fremover, idet Hospitalsledelsen forventer, at en sådan omlægning vil kunne give en årlig besparelse på cirka 1,2 millioner. Hjemtagningen af forplejningen vil betyde, at Region Midtjylland er forpligtiget til at opsige samarbejdet i Interessentskabet Åkanden. 

Interessentskabet vil herefter blive opløst, og i henhold til aftalerne i interessentskabskontrakten vil interessentskabets aktiver og passiver blive fordelt mellem de to interessenter, Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland. Med henblik på at give Ringkøbing-Skjern kommune mulighed for at afklare hvordan kommunen fremover kan videreføre Åkanden, foreslås det, at det præcise tidspunkt for opløsningen af interessentskabskontrakten aftales mellem Ringkøbing-Skjern kommune og Region Midtjylland.  I forbindelse med hjemtagningen af forplejningen vil medarbejderne i Åkanden blive overflyttet til opgaver i Region Midtjylland.

Sagen udsattes på Forretningsudvalgets møde den 13. maj 2008. I forbindelse med mødet den 13. maj 2008 er der indkommet en række spørgsmål fra regionsrådsmedlem Birgit Jonassen. Spørgsmålene er besvaret i vedlagte bilag.

Interessentskabet Åkanden er et storkøkken, som blev etableret i 2003 i et samarbejde mellem daværende Ringkøbing Amt og Egvad Kommune. Region Midtjylland er repræsenteret i Åkandens bestyrelse med et regionsrådsmedlem og en repræsentant fra administrationen. Formålet med køkkenet var og er at give et madtilbud til pensionisterne i kommunen og til patienter på Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig. Siden etableringen er Åkandens produktion gradvist blevet større, og i 2007 havde Åkanden en samlet omsætning på 13,49 mio. kr. Hospitalsenhed Vest aftog i 2007 cirka 1/3 af Åkandens samlede produktion. Region Midtjyllands vigende andel af Åkandens samlede omsætning indikerer, at der er gode muligheder for, at Åkanden kan drives videre, selv om regionen trækker sig ud af samarbejdet.

Åkanden har udviklet et à la carte madkoncept. À la carte mad er et madkoncept med køle-/vakuumpakket mad, som har til formål at give brugerne en større valgfrihed både i forhold til menu og i forhold til spisetider. Siden 2005 er patienterne på Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig blevet tilbudt à la carte mad. Hospitalsenhed Vest er blevet pålagt forskellige sparekrav af Region Midtjylland, og i forbindelse med gennemgangen af økonomien har Hospitalsenhed Vest beregnet, at det vil være muligt at spare ca. 1,2 mio. kr. årligt ved at lade køkkenet på Regionshospitalet Holstebro overtage forplejningen af patienterne på Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig. Hospitalsenhed Vest planlægger at anvende det samme forplejningskoncept i Ringkøbing og Lemvig, som anvendes på Regionshospitalet Holstebro. Det betyder, at patienterne på Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet i Lemvig dagligt vil blive tilbudt en menu, hvor der kan vælges mellem tre forskellige varme retter.

Hjemtagning af opgaven med forplejningen af patienterne på Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig er ensbetydende med, at Region Midtjylland må trække sig ud af samarbejdet i Interessentskabet Åkanden. Som offentlig myndighed kan Region Midtjylland kun være medejer af et selskab, som løser opgaver for Regionen. For at sikre fuld information for de relevante parter, har administrationen informeret Åkanden samt Ringkøbing-Skjern Kommune om, at sagen vil blive fremlagt til politisk behandling i Regionsrådet.

I forbindelse med udarbejdelse af sagen har Ringkøbing-Skjern kontaktet administrationen i Region Midtjylland med henblik på at udsætte opløsningen af interessentselskabet idet en midlertidig udsættelse af opløsningen af interessentselskabet vil give Ringkøbing-Skjern kommune mulighed for at afklare hvordan kommunen fremover kan videreføre Åkanden. Hjemtagningen af forplejningen fra Åkanden til køkkenet på Regionshospitalet Holstebro kan foregå som planlagt, men Ringkøbing-Skjern vil gerne udskyde opløsningen af interessentselskabet. Interessentselskabet vil blive opløst i løbet af 2009, men det endelige tidspunkt for opløsningen vil blive fastsat i samarbejde mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern kommune.

De juridiske spørgsmål og økonomien samt en nærmere beskrivelse af Åkanden og à la carte konceptet behandles i notatet Region Midtjyllands engagement i Åkanden. Bestyrelsen for Åkanden har i forbindelse med overvejelserne om Åkandens fremtid indsendt notatet (Åkandens bestyrelses kommentarer til forslag om regionens udtræden af Interessentselskabet Åkanden I/S) til administrationen med henblik på at gøre opmærksom på fordelene ved à la carte konceptet fra Åkanden.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti stemte imod.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og kommunerne i regionen har udarbejdet en revideret generel sundhedsaftale. Temagrupperne på de obligatoriske områder indenfor somatikken har siden starten af januar 2008 arbejdet på at revidere den eksisterende Sundhedsaftale. Denne revision er primært sket på baggrund af de kommentarer, Sundhedsstyrelsen havde til den nuværende sundhedsaftale. Generelt har revisionen fokuseret på beslutningsstrukturer mellem parterne, mens ændringerne i det indholdsmæssige har været mindre. Derudover har det været hensigten, at Sundhedsaftalen skal have mere præg af en aftale, hvor parterne træder tydeligere frem. I maj vil der blive afholdt klyngemøder, hvor hospitalerne forhandler med deres kontaktkommuner. I perioden maj-juni vil de bilaterale forhandlinger mellem de enkelte kommuner og regionen foregå.

De indgående sundhedsaftaler i Region Midtjylland blev den 26. maj 2007 godkendt af Sundhedsstyrelsen under forudsætning af der inden 1. oktober 2008 fremsendes reviderede sundhedsaftaler, hvor en række krav skal være opfyldte.

De generelle bemærkninger vedrører patient- og borgerinformation, sikring af koordination og styring af kapacitet og opfølgning på organisering og indhold af sundhedsaftalerne.

Temagrupperne på de obligatoriske områder indenfor somatikken (indlæggelse, udskrivning, træning, hjælpemidler og sundhedsfremme og forebyggelse) har siden starten af januar 2008 arbejdet på at revidere den eksisterende Sundhedsaftale. Temagrupperne er som udgangspunkt sammensat af 6 kommunale repræsentanter, som repræsenterer hver sin klynge, 2 hospitalsrepræsentanter, som repræsenterer de syv hospitalsenheder, repræsentanter fra praksissektoren og repræsentanter fra Region Midtjylland. Formandskabet er delt mellem en repræsentant fra henholdsvis en kommune og fra regionen. En klynge består af en hospitalsenhed og de omkringliggende kommuner.

Revisionen er primært sket på baggrund af de ovennævnte kommentarer, Sundhedsstyrelsen havde til den nuværende sundhedsaftale. Generelt har revisionen fokuseret på beslutningsstrukturer mellem parterne, mens ændringerne i det indholdsmæssige har været mindre. Derudover har det været hensigten, at Sundhedsaftalen skal have mere præg af en aftale, hvor parterne træder tydeligere frem.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den reviderede generelle aftale på sit møde den 30. april 2008.

I maj vil der blive afholdt klyngemøder, hvor hospitalerne forhandler med deres kontaktkommuner. På klyngemødet aftales eksempelvis hvilke tiltag, der skal iværksættes i klyngen og indarbejdes i sundhedsaftalen. Kommunerne og hospitalet i klyngen, praksissektoren og Regionalt Sundhedssamarbejde er repræsenteret på klyngemøderne. I perioden maj-juni vil de bilaterale forhandlinger mellem de enkelte kommuner og regionen stå på. Kommunen, hospitalet, praksissektoren og Regionalt Sundhedssamarbejde er repræsenteret på de bilaterale møder. Administrationen har udarbejdet en checkliste, hvor de enkelte forhandlingspunkter er indeholdt.

Aftalen på psykiatriområdet vil i modsætning til aftalerne på det somatiske område ikke blive behandlet på hverken klynge- eller bilateralt niveau. Den administrative styregruppe vedrørende rammeaftalen har i stedet bedt administrationen udarbejde en aftale, der udelukkende indeholder de ændringer, som Sundhedsstyrelsens kommentarer gav anledning til. Aftalen er endvidere udformet, så den efterfølgende kan tiltrædes som bilateral aftale mellem kommuner og region med mulighed for at udarbejde lokale mere detaljerede aftaler i forbindelse med den lokale udmøntning af sundhedsaftalen. 

Den reviderede generelle sundhedsaftale er vedlagt.

I nedenstående gennemgås hvert af de seks obligatoriske områder. Der vil kun blive fokuseret på de mest væsentlige tiltag.

Indlæggelsesforløb

Sundhedsaftalen omhandler blandt andet, hvordan uhensigtsmæssige indlæggelser undgås. Kommuner og region udarbejder lister over tilbud, der kan imødegå dette.

Opfølgningsdelen er beskrevet i detaljer ligesom den økonomiske del af opfølgningsproceduren, der tidligere lå i den separate økonomiaftale, er integreret i opfølgningsdelen af indlæggelsesaftalen. Opfølgning på de resterende aftaleområder omfattes stadig af denne del af opfølgningsproceduren

Udskrivningsforløb

Sundhedsaftalen lægger op til at dække alle udskrivningsforløb og ikke blot for svage ældre patienter som de centrale retningslinjer foreskriver.  Der er fastlagt varslingsfrister, som gælder for alle hospitaler og kommuner i regionen.

En nærmere definition af "færdigbehandlet patient" er under udarbejdelse. Definitionen tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition, og udfolder den og præciserer hvilke faglige vurderinger, der ligger bag beslutningen om at erklære en patient færdigbehandlet. Definitionen vil kunne indgå i de bilaterale aftaler, der sendes til sundhedsstyrelsen 1. oktober.

Aftalen fastlægger en tidsplan for forbedring af den elektroniske kommunikation mellem parterne - herunder den elektroniske genoptræningsplan.

Træningsområdet

Genoptræningsområdet er et af de områder, hvor ansvarsfordelingen på baggrund af strukturreformen har ændret sig markant, idet kommunerne har overtaget ansvaret for al ambulant genoptræning.

Den del af den ambulante genoptræning, der defineres som specialiseret genoptræning skal foregå på hospital, hvor den almindelige ambulante genoptræning løses i kommunerne. På baggrund heraf er det væsentligt at have fokus på, hvad der er specialiseret henholdsvis almindelig ambulant genoptræning. Som følge heraf er der udarbejdet et vejledende snitfladekatalog, der specificerer den konkrete arbejdsdeling mellem parterne.

Den elektroniske MedCom Genoptræningsplan er indeholdt i aftalen.

I forhold til opfølgningen er der indgået aftale med DSI, der vil lave en analyse af genoptræningsområdet.

Hjælpemiddelområdet

Aftalen beskriver arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber. For at sikre sammenhæng og koordination er den såkaldte "initiativpligt" et gennemgående princip. Det vil sige, at den, der er tættest på borgeren, også har pligt til at tage initiativ. I denne forbindelse bliver der endvidere udarbejdet et hjælpemiddelkatalog, der afklarer en del af de gråzoneproblematikker, der er på området.

Afgrænsningscirkulæret fra 2006 er indarbejdet i den reviderede aftale, ligesom beslutningen for efteråret 2007 om nedsættelse af et samarbejdsforum på hjælpemiddelområdet effektueres.

Forebyggelse og sundhedsfremme

På forebyggelse og Sundhedsfremme området er den væsentligste nyskabelse Det regionale råd for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Rådet har deltagelse af repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne, almen praksis, Regionalt Sundhedssamarbejde og Center for Folkesundhed. Rådet har følgende opgaver:

• Medvirke til at dagsordenssætte sundhedsfremme og forebyggelse

• Yde rådgivning til og kvalificere beslutningsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedsstyregruppen

• Medvirke til faglig dialog på tværs af klyngerne. Emnerne kan være i forhold til tilrettelæggelse, udvikling, kvalitetssikring og evaluering af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen indenfor rammerne af den generelle samarbejdsmodel for sundhedsarbejdet

• Sikre fokus og opfølgning på samarbejdet om implementering af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser i relation til Den Danske Kvalitetsmodel og gode regionale og kommunale modeller for sundhedsfremme og forebyggelse som til eksempel Netværket for forebyggende sygehuse og Sund by netværket

• Udarbejde forslag til statusopgørelse til godkendelse i Sundhedsstyregruppen

• Sikre koordinering af de faglige netværk

• Bidrage til revision, udvikling og opfølgning på sundhedsaftalerne

• Sikre planlægning og gennemførelse af den årlige konference på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

• Udarbejde overordnede retningslinier for arbejdsdelingen mellem region og kommuner. I de overordnede retningslinier for arbejdsdelingen skal der være rum for lokal forskellighed og mere specifikke aftaler, der indgås lokalt i klyngerne.

Rådet har alene en rådgivende funktion i forhold til kommunerne og regionen og kan således ikke træffe bindende beslutninger for kommuner og Region.

Region Midtjylland varetager sekretariatsbetjeningen af rådet. Der afholdes tre årlige møder.

Psykiatrien

Den generelle sundhedsaftale er redaktionelt opdateret. Herudover er følgende er indarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

• En uddybende beskrivelse af arbejdsdelingen mellem kommuner og Region i forhold til indsatsen for mennesker med en kendt sindslidelse, som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter)

• En uddybende beskrivelse af, hvordan Kommuner og Region sikrer, at der foretages en vurdering af behovet for indsats i forhold til børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse

• En uddybende beskrivelse af, hvordan Kommuner og Region sikrer planlægning og kapacitet i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser gennem de lokale samarbejdsfora, som er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland, og på regionsniveau gennem den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen

• En uddybende beskrivelse af, hvordan kommuner og Region følger op på sundhedsaftalerne gennem de lokale samarbejdsfora, som er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland, og på regionsniveau gennem den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen

Der er på foranledning af den administrative styregruppe vedrørende rammeaftalen herudover indarbejdet følgende:

• En revideret beskrivelse af henvisningsvejene til børne- og ungdomspsykiatrien i overensstemmelse med Den Administrative Styregruppes beslutning om ensartede henvisningsveje på møde d. 6. december 2007

• En tilføjelse om, at Region Midtjylland tilbyder at indgå aftaler med Regionens kommuner om etablering af særlige procedurer for iværksættelse af en dialog på ledelsesniveau mellem de kommunale chefer og ledelsen af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i helt særlige akutte situationer svarende til aftalen mellem Århus Kommune og Region Midtjylland

Aftaler på ikke obligatoriske områder

Der er nedsat temagrupper vedrørende kronisk sygdom samt svangre, børn og unge. De to temagrupper udarbejder aftaler, der på længere sigt vil blive indeholdt i sundhedsaftalekomplekset. Aftalen om sundhedsfremme og forebyggelse indeholder de obligatoriske elementer, der er udarbejdet i de to temagrupper.

Temagruppen vedrørende økonomi har udarbejdet et bidrag til opfølgningsdelen i de obligatoriske aftaler, mens temagrupperne IT og sundhedscentre fortsætter som fora for erfaringsudveksling og udvikling indenfor deres respektive temaer.

Bemærkninger til den reviderede generelle aftale fra Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget har følgende bemærkninger til den generelle aftale:

• Der skal ske en udredning vedr. IT-kommunikation (Sundhed.dk, E-doc og andre elektroniske informationskanaler) i forhold til arbejdet med sundhedsaftalen. Opdateringer af tilbud bør kun ske ét sted. Udredningen sker i regi af den regionale IT-gruppe.

• Opgaverne for det regionale råd for Sundhedsfremme og Forebyggelse præciseres således, at det tydeligt fremgår, at rådets opgave alene er at være rådgivende i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Rådet har således ikke kompetence til at træffe beslutninger på området.

• Temagrupperne fortsætter, og de mødes efter behov.

• Der nedsættes en gruppe med kommunal repræsentation til at se på en ny forskningsstrategi.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve og Merete Villsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I anledning af Favrskov Kommunes anmodning om høringssvar vedr. eventuel overtagelse af det socialpsykiatriske tilbud Urbakken har administrationen udarbejdet udkast til høringssvar.

Favrskov Kommune har ved brev af 6. maj 2008 anmodet Region Midtjylland om høringssvar vedr. overtagelse af Urbakken pr. 1. januar 2009. Som bilag vedlæggeshøringsbrev vedr. Urbakken .

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet høringssvar til Favrskov Kommune, som er fremsendt til kommunen under forbehold af Regionsrådets endelige godkendelse.

Til orientering vedlægges også høringssvar fra Urbakkens MED-udvalg.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektet Kapitalformidling har til formål at fremme tilførslen af risikovillig kapital til regionens vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Projektet omfatter følgende initiativer: (a) Regional og lokal forankring af Vækstfondens produkter, (b) Udvikling af et investor-readiness program for iværksætterne, (c) Fremme af Business Angels investeringer og (d) Vurdering af behovet for etablering af Regionalt investeringsselskab.

Vækstforum vedtog på sit møde den 26. maj 2008 at godkende projektet Kapitalformidling som et to-årigt initiativ med den beskrevne organisering og økonomi, at indstille til Regionsrådet, at der reserveres 2,7 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler, at reservere i alt 2,7 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond, og at der afholdes informationsmøder m.v. og indkaldes ansøgninger på initiativerne.

Det fremgår af Vækstforums strategi og handlingsplan, at der skal igangsættes initiativer til at forbedre kapitalformidling til vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Initiativerne skal have til formål at styrke et attraktivt kapitaludbud gennem udvikling af et bredt kapitalmarked, herunder skal samarbejdet mellem aktørerne styrkes så kapitalforsyningen til iværksættere sikres.

Der vedlægges projektbeskrivelse for projektet Kapitalformidling. Initiativerne i projektet har til formål at sikre iværksættere og virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital, bl.a. gennem en øget lokal og regional forankring af Vækstfondens produkter. Af få tilført risikovillig kapital kræver også god forberedelse fra iværksætterens side, og projektet omfatter derfor også en indsats rettet mod iværksætterne med henblik på at sikre, at der i højere grad sker et vellykket match mellem iværksætter og investor.

Projektet indeholder følgende initiativer:

(A) Regional og lokal forankring af Vækstfondens produkter

Vækstfondens samarbejde med Væksthusene skal styrkes, bl.a. i form af en øget regionalisering af Vækstfondens produkter og etablering af et formaliseret samarbejde om identifikation og udvikling af virksomheder med potentiale til kapitaltilførsel fra Vækstfonden.

Uddannelse af ambassadører i Væksthusene

Vækstfonden tilbyder uddannelse af ambassadører i Væksthusene: der udpeges nogle faste medarbejdere, der får oplæring i Vækstfondens produkter, hvorved ambassadøren vil kunne henvise virksomhederne til relevante produkter. Der skal indgås et formaliseret samarbejde mellem Vækstfonden og Væksthuset med henblik på at en større del af kompetencerne vedrørende screening af virksomheder lægges ud til Væksthuset.

En uddannelse af ambassadører i Vækstfondens produkter kan dog ikke stå alene. Der skal derfor ske en generel kompetenceudvikling inden for kapitalformidling af en til to medarbejdere i Væksthuset. Det er helt afgørende, at de konsulenter, som de kapitalsøgende iværksættere og virksomheder kommer i kontakt med, har et dybt kendskab til hele kapitalmarkedet og dets opbygning, såvel nationalt som internationalt.

Rejsehold fra Vækstfonden

Vækstfonden etablerer et rejsehold, der kommer til Væksthuset mindst én gang i kvartalet for at mødes med virksomheder, dels i form af temamøde og seminarer af generel karakter og dels i form af individuelle møder mellem enkeltvirksomheder og Vækstfonden. Denne indsats skal understøttes af en generel indsats i erhvervsservicesystemet med henblik på at udvikle de regionale kompetencer vedrørende kapitalmarkedet. Indsatsen vil omhandle temamøder, seminarer o.lign. der skal have til formål at synliggøre, skabe overblik over og gensidigt kendskab til de aktører, der er på kapitalmarkedet.

Styrkelse af Vækstfondens Kom-i-gang-lån

Vækstfondens Kom-i-gang-lån er en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning målrettet nystartede virksomheder. Der skal i samarbejde med den lokale erhvervsservice sættes fokus på Kom-i-gang-lånene med henblik på at sikre, at flere pengeinstitutter vil tilbyde iværksættere disse lån. Hidtil har kun 5 pengeinstitutter på landsplan tilbudt disse lån. Den konkrete indsats vil omhandle etablering af samarbejdsaftaler mellem det lokale erhvervskontor og pengeinstitutter, herunder etablering af samarbejdsaftaler, der skal sikre, at iværksætterne har en gennemarbejdet forretningsidé og er godt forberedte til mødet med banken. Indsatsen udvikles i samarbejde med den lokale erhvervsservice.

(B) Udvikling og gennemførelse af et investor-readiness program for iværksættere

At få tilført risikovillig kapital kræver god forberedelse fra iværksætterens side. Der skal derfor gennemføres en indsats omfattende kompetencetilførsel til iværksætterne med henblik at kvalificere dem til at møde den risikovillige kapital. Kompetenceudviklingen vil omfatte kursusaktiviteter, temamøder og seminarer med det formål at sikre et succesfuldt match mellem iværksætter og investor.

Styrkelse af innovationsmiljøer

Innovationsmiljøerne er et statsligt initiativ, der startede i 1998 med godkendelse af 6 innovationsmiljøer. Ved den seneste udbudsrunde blev 7 innovationsmiljøer godkendt for perioden 2004-2008, heraf to i Region Midtjylland. Innovationsmiljøer stiller viden og kapital til rådighed for iværksættere og forskere med en vidensbaseret idé med et kommercielt potentiale.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemfører netop nu en udbudsrunde vedrørende drift af innovationsmiljøer for en 3-årig periode med mulighed for 2 års forlængelse. I det aktuelle udbud stilles der større krav til innovationsmiljøernes kompetencer, og målet er at opnå en struktur, hvor kompetencerne samles i stærkere miljøer end i dag.

En regional indsats rettet mod innovationsmiljøerne afventer resultatet af udbudsforretningen.

(C) Fremme af Business Angels-investeringer

Partnerkapital

Vækstfonden har for nylig igangsat et nyt initiativ, Partnerkapital, som har til formål at kunne matche Business Angels investeringer. Der forventes årligt foretaget 6-8 investeringer på nationalt plan i størrelsesordenen 3-8 mio. kr. pr. investering (det tilsvarende beløb fra en eller flere Business Angels). Et Business Angels Match er således allerede etableret på nationalt plan og understøttes kun indirekte her gennem en styrkelse af Business Angels Netværk.

Sekretariatsbetjening af Business Angels netværk

Initiativet Business Angels Netværk blev igangsat i 2000 af staten, men de regionale netværk har svært ved at blive opretholdt. For at netværkene har noget at tilbyde Business Angels, er det nødvendigt at afsætte ressourcer til sekretariatsbetjening. Sekretariatet skal have en screeningsfunktion og dermed frasortere de mest uoplagte investeringsprojekter, samtidig med at alle investeringsprojekterne bliver forhåndsbearbejdet inden de forelægges for Business Angels netværket. Dette forventes at kunne styrke tilgangen af investorer og derved styrke anvendelsen af Vækstfondens initiativ Partnerkapital.

(D) Undersøgelse af muligheder for etablering af Regionalt investeringsselskab

Der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på at undersøge mulighederne og behovet for etablering af et regionalt investeringsselskab. Som inspiration kan fremhæves de forholdsvis nyetablerede regionale investeringsselskaber i Region Syddanmark og i Region Nordjylland. Begge selskaber er blevet til i et samarbejde mellem regionale aktører og Vækstfonden. Vækstfonden forventes tilsvarende at ville bidrage til etablering af et regionalt investeringsselskab i Region Midtjylland, men har ikke for nuværende ressourcer til at indgå i et samarbejde.

Det bemærkes, at Region Midtjylland i henhold til Lov om erhvervsfremme ikke har mulighed for at indskyde kapital i et investeringsselskab.

Økonomi

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

En forudsætning for vækst og velfærd er, at den arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer er til stede i det fornødne omfang. Arbejdsmarkedet i Midtjylland er kendetegnet ved stigende beskæftigelse, faldende ledighed og et demografisk betinget fald i arbejdsstyrken.  Det betyder, at regionens virksomheder aktuelt oplever rekrutteringsproblemer, og det betyder, at manglen på arbejdskraft på sigt kan blive en trussel mod fortsat vækst og velfærd. Vækstforum har prioriteret udarbejdelsen af et program for udvidelse af arbejdsstyrken, herunder to projektbeskrivelser "Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft" og "Fastholdelse af udenlandske studerende".  

Vækstforum vedtog på sit møde den 26. maj 2008 at tage udkast til program for udvidelse af arbejdsstyrken - JOBmidt - til orientering, at godkende projektbeskrivelsen "Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft", at godkende projektbeskrivelsen "Fastholdelse af udenlandske studerende", at indstille til Regionsrådet, at der reserveres 11,5 mio. kr. til medfinansiering af projekterne i en to-årig periode, og at    reservere 23 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond, Mål 2 til projekterne for en to-årig periode.

Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft - Projektbeskrivelse

Virksomhederne i Region Midtjylland har de senere år søgt at dække en del af deres efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft med arbejdskraft fra udlandet. Og virksomhederne har været glade for den udenlandske arbejdskraft, der har vist sig både kvalificeret og fleksibel.

Det er imidlertid dyrt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, og mange virksomheder investerer mange ressourcer i at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det også vigtigt, at de udenlandske arbejdstagere og deres eventuelle familier modtages og integreres godt på arbejdspladsen og i lokalsamfundet, så der bliver tale om en varig ressource.

Flere forhold gør modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft vanskelig. Herunder ikke mindst de mange regler og nye myndigheder, den udenlandske arbejdstager skal forholde sig til, når han eller hun kommer til landet. Kontakten til de offentlige myndigheder besværliggøres af sprogbarrierer og komplicerede regelsæt og sagsgange. Hertil kommer forhold som bolig, institutionspladser, skolegang, ægtefællejob, samt kulturelt betingede problematikker, der gør integration på arbejdspladsen og i lokalsamfundet vanskelig. Projektbeskrivelsen "Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft" er formuleret med dette for øje.

Formålet med projektet "Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft" er at bidrage til udvidelse af arbejdsstyrken i Region Midtjylland. Målene er:

1. at lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft

2. at understøtte og udvikle den offentlige modtagelse og integration af den udenlandske arbejdskraft i lokalsamfundet.

Mål 1 understøttes af følgende indsatsområder:

1. Vejledning og bistand i forbindelse med den udenlandske arbejdskrafts ankomst til landet

2. Bistand til den udenlandske arbejdskraft i forbindelse med anskaffelse af bolig og bohave

3. Integration af den udenlandske arbejdskraft på arbejdspladsen

4. Integration af den udenlandske arbejdskraft i lokalsamfundet

5. Etablering af mødeforum for og netværk mellem virksomheder og mellem virksomheder og myndigheder bl.a. med henblik på etablering af ægtefællejob

6. Fastholdelse af den udenlandske arbejdskraft

Mål 2 understøttes af følgende indsatsområder:

1. Udvikling og organisering af den kommunale modtagelse af udenlandsk arbejdskraft

2. Udvikling af en kommunal integrationspolitik målrettet udenlandsk arbejdskraft

3. Etablering af netværk, der fremmer den kommunale modtagelses- og fastholdelsespolitik.

Målgruppen er primært den udenlandske arbejdskraft og dennes familie og sekundært små og mellemstore virksomheder.

Projektet skal varetages af en organisation bestående af:

1. Et regionalt sekretariat med administrative opgaver, herunder koordinering i forhold til beslægtede politikområder og initiativer som f.eks. til den rekrutterings- og markedsføringsindsats, der finder sted i regi af EURES-arbejdsformidlingsvirksomheden

2. Et antal konsortier bestående af lokale erhvervs-, beskæftigelses- og integrationspolitiske aktører, hvor de lokale erhvervsserviceenheder som hovedregel vil være lead-partner. Samarbejde mellem flere erhvervsserviceenheder og kommuner kan være hensigtsmæssig afhængig af omfanget af udenlandsk arbejdskraft i lokalområdet og hensynet til kritisk masse, men det er ikke et krav. Konsortiernes hovedopgaver er:

• praktisk bistand til den udenlandske arbejdskraft og virksomhederne, der omfatter indsatsområde 1-6 under mål 1 og

• udvikling af den offentlige modtagelses- og integrationspolitik, der omfatter indsatsområde 1 - 3 under mål 2

Der er tale om en budgetmæssig ramme i mio. kroner, hvor det faktiske budget vil være afhængigt af konsortiernes sammensætning og deres opgaveportefølje.

Det bemærkes, at "anden medfinansiering" kan have karakter af medgået tid.

Der vil blive udarbejdet en resultatkontrakt med klare og målbare resultatkrav, der sikrer en fokuseret indsats. Opfølgning på samme forelægges Regionsrådet og Vækstforum halvårligt.

Fastholdelse af udenlandske studerende - Projektbeskrivelse

Danske - og således også midtjyske - uddannelsesinstitutioner udbyder i stigende omfang hele uddannelser på engelsk. Det har medvirket til, at antallet af udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark er steget med over 25 % over en treårig periode.

De uddannelsesinstitutioner, der har tiltrukket flest udenlandske studerende i Region Midtjylland er Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Ingeniørhøjskolen, Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning og Vitus Bering i Horsens. Der kommer flest udenlandske studerende fra de nordiske lande, Kina og Indien, men der er kommet flere fra Polen og Tyskland de senere år. De udenlandske studerende læser fortrinsvist tekniske, sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser, og mange ønsker ansættelse i danske virksomheder i forlængelse af studierne.

Mange virksomheder ønsker at ansætte veluddannet udenlandsk arbejdskraft med kendskab til såvel dansk kultur som hjemlandets sprog og kultur, ofte med henblik på eksportfremstød i de pågældende lande. Der er imidlertid ikke nogen institution, der umiddelbart bringer studerende og virksomheder sammen. Hertil kommer, at de udenlandske studerendes sprogkundskaber for så vidt angår dansk ofte er mangelfulde, fordi de færdes i et internationalt miljø under studierne.

Nogle af de forhold, der afgør om de udenlandske studerende forbliver i landet efter endt studium, er studierelevant erhvervserfaring og karrieremuligheder. Projektet "Fastholdelse af udenlandske studerende" er udarbejdet med dette for øje.

Formålet med projektet er at bidrage til udvidelsen af arbejdsstyrken i Region Midtjylland. Målene er:

1. at bidrage til, at udenlandske studerende får tilbudt praktikpladsophold, projektarbejde eller studierelevant erhvervsarbejde under studierne

2. at understøtte muligheden for, at udenlandske studerende tilbydes ansættelse i regionens virksomheder efter endt studium 

Indsatsen for at fastholde de udenlandske studerende forventes forankret to steder i regionen og omfatter følgende indsatsområder:

1. Virksomhedsopsøgende arbejde med henblik på etablering af formaliserede aftaler med virksomheder om praktikpladsophold, projektarbejde og studierelevant erhvervsarbejde for udenlandske studerende

2. Etablering af mødeforum for virksomheder og internationale studerende. Et mødeforum, hvor de udenlandske studerende og virksomhederne tilbydes praktisk bistand i forbindelse med etablering og afvikling af praktikpladsophold og projektarbejde.

3. Etablering af netværk mellem nuværende og eventuelt også tidligere udenlandske studerende, herunder etablering af database med CV’ere

4. Afvikling af temadage for de udenlandske studerende om Danmark, danskerne og dansk virksomhedskultur

5. Afvikling af temamøder for regionens virksomheder om ansættelse af udenlandske studerende

6. Afvikling af karrieremesser, hvor virksomheder får lejlighed til at præsentere sig selv og de jobs, de har

Indsatsen skal varetages i dialog og nært samarbejde mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske aktører.

Indsatsen skal forankres ledelsesmæssigt og administrativt i en institution, der har en bred kontaktflade til udenlandske studerende fra forskellige uddannelsesretninger og - institutioner, og som tilbyder et internationalt miljø med fokus på uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Der skal være tale om en institution, der kan understøtte de udenlandske studerende både under studier, praktikpladsophold og projektarbejde. Der skal endvidere være tale om en institution, der kan bistå de udenlandske studerende i praktiske forhold som bolig og papirgange. Endelig skal der være tale om en institution, der kan bedrive virksomhedsopsøgende arbejde.

Budget i mio. kr.

Finansiering i mio. kr.

Det bemærkes, at øvrig medfinansiering kan have karakter af medgået tid.

Der vil blive udarbejdet en resultatkontrakt med klare og målbare resultatkrav, der sikrer en fokuseret indsats. Opfølgning på samme forelægges Regionsrådet og Vækstforum halvårligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi omfatter en satsning på regionens erhvervsklynger indenfor de tre megasatsninger: Energi og miljø, fødevarer og erhverv og sundhed. Det Midtjyske Klyngeprogram stiller virkemidler til rådighed for virksomhedernes innovation og internationalisering gennem forretningsbaseret netværkssamarbejde og udvikling af rammer for regional medfinansiering af virksomhedsrettede klyngeinitiativer. 

Vækstforum vedtog på sit møde den 26. maj 2008 at godkende klyngeprogrammet som et 3-årigt initiativ med de beskrevne aktiviteter, organisering og økonomi, at indstille til Regionsrådet, at der reserveres 23,6 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler, at reservere i alt 22,2 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond, og at der afholdes informationsmøder og indkaldelse af ansøgninger på henholdsvis netværksinitiativet og klyngeinitiativet.

I Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan 2007-2008 er det et centralt element, at der skal gennemføres en markant indsats for at udvikle og tilbyde værktøjer til virksomhedernes omstilling, samarbejde og vækst, herunder for regionens erhvervsklynger. Outsourcing og globalisering er en central erhvervspolitisk udfordring for at sikre den nødvendige omstilling af erhvervsstrukturen i Region Midtjylland og øge virksomhedernes konkurrenceevne gennem innovation og internationalisering.

Der har de seneste 10-15 år været en kraftig vækst i opbygning af formelle og uformelle netværk mellem virksomheder med udgangspunkt i både brancher og tværgående værdikædesamarbejde, men også i samspil med viden- og forskningsinstitutioner. Netværk er blevet en nødvendig del af forretningsgrundlaget for de fleste virksomheder, der vil skabe sig konkurrencefordele på bl.a. teknologisk udvikling, specialisering, sourcing af opgaver mm.

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi omfatter en satsning på regionens erhvervsklynger i forhold til megasatsningerne erhverv og sundhed, fødevarer og energi og miljø. Det Midtjyske Klyngeprogram stiller virkemidler til rådighed for virksomhedernes innovation og internationalisering gennem forretningsbaseret netværkssamarbejde og udvikling af rammer for regional medfinansiering af virksomhedsrettede klyngeinitiativer. Projektbeskrivelse af 14. maj 2008 vedr. det midtjyske klyngeprogram vedlægges som bilag.

Formål

Klyngeprogrammet skal bidrage til at styrke virksomhedernes innovation og internationalisering gennem øget offentligt-privat samspil mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Der vil i et partnerskab med staten blive opbygget et fundament med Forsknings- og Innovationsstyrelsens nye innovationsnetværk, der kan understøtte de regionale netværks- og klyngeinitiativer.

Det er målet med programmet at øge virksomhedernes motivation for forretningsbaseret netværkssamarbejde og klyngeudvikling, men også at de deltagende virksomheder faktisk udvikler deres vækstpotentiale målt på bl.a. indtjening, innovation og internationalisering.

Initiativer

Klyngeprogrammet er opbygget af henholdsvis et netværksinitiativ og et klyngeinitiativ.

Netværksinitiativet er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om opbygning og gennemførelse af forretningsbaserede netværk om bl.a. internationalisering, produktudvikling, underlevandørsamarbejde, sourcing mv. Virksomhederne har i netværksinitiativet mulighed for støtte til udvikling og gennemførelse af et forretningsbaseret netværk.

Klyngeinitiativet er et tilbud til større forretningsbaserede netværk eller spirende klynger om gennemførelse af en forretningsanalyse/-udvikling – der samtidig udgør beslutningsgrundlaget for, om der kan iværksættes et egentligt klyngeinitiativ med støtte fra Vækstforum. Indsatsen skal målrettes klynger med en regionaløkonomisk set afgørende betydning i forhold til markeds- og innovationspotentiale. Et klyngeinitiativ kan også have udgangspunkt i én af regionens etablerede klynger, hvor der er brug for en revitalisering af klyngesamarbejdet.

En regional klynge forudsætter en koncentreret gruppe af virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder, der i et tæt samspil opbygger en definérbar værdikæde om unikke konkurrencefordele med tættere økonomiske og sociale relationer. Det betyder bl.a., at klyngeinitiativ skal have en formaliseret klyngeorganisation, som knytter ovenstående 3 parter sammen om udviklingen af den enkelte klynge.

Klyngeinitiativerne organiseres derfor i tilknytning til sekretariaterne for Forsknings- og Innovationsstyrelsens nye innovationsnetværk, der udgør det organisatoriske fundament for det midtjyske klyngeprogram. Vækstforum har mulighed for at tage stilling til konkrete virksomhedsrettede klyngeinitiativer, der vil kunne bygges oven på de innovationsnetværk, der både omfatter eksisterende Vækstforums megasatsninger, men også andre af regionens vækstklynger.

Økonomi

Det regionale klyngeprogram har i den 3-årige periode et budget på 56,2 mio. kr. til gennemførelse af netværksinitiativet og regional medfinansiering af virksomhedsrettede klyngeinitiativer. Programmet finansieres med 23,6 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme og et forventet tilskud fra EU's Regionalfond på 22,2 mio. kr. Hertil kommer virksomhedernes kontante egenfinansiering på 9,8 mio. kr. til køb af private rådgivningsydelser. 

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har afsat midler til to formålsbestemte puljer "Oplevelsesøkonomi" og "Udvidelse af arbejdsstyrken". Forberedelsen af en formålsbestemt pulje til projekter under offentligt-privat samarbejde omfatter afdækning af innovationsudfordringer i det offentlige, særligt kommunerne, med henblik på mulige tematiseringer af puljen, identificering af ideer og projektmuligheder, facilitering af indledende samarbejder mellem de offentlige og private aktører, herunder særligt kommuner, videninstitutioner og virksomheder og bistand til idé- og projektudarbejdelse.

Vækstforum vedtog på sit møde den 26. maj 2008 at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 0,8 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme til at forberede grundlaget for etablering af puljen for projekter under innovativt offentligt-privat samarbejde.

Vækstforum har i sin handlingsplan prioriteret, at 80 % af de regionale erhvervsfremmemidler skal anvendes til initiativer, som tager deres udgangspunkt i Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2010 og Handlingsplan 2007 - 2008. De resterende 20 % anvendes til formålsbestemte puljer, hvor regionale aktører kan komme med forslag til initiativer.

Der har i 2007 været udbudt to temaer under de formålsbestemte puljer: "Oplevelsesøkonomi" og "Udvidelse af arbejdsstyrken".

Nærværende sagsfremstilling omhandler temaet Offentligt-privat samarbejde.

Innovation er bredt anerkendt som en væsentlig driver for vækst og udvikling og internationale undersøgelser dokumenterer, at samarbejder på tværs af sektorer og fag m.m. har større muligheder for at skabe innovation end hvis man arbejder hver for sig. Der sker i disse år meget indenfor området og det forberedende arbejde forud for etablering af en pulje for projekter under innovativt offentligt-privat samarbejde skal bidrage til at kvalificere projekterne i Region Midtjylland, både i forhold til Vækstforums egen satsning på området og i forhold til nationale initiativer.

Regeringen har gennem flere år sat fokus på mulighederne for at skabe innovation gennem offentligt-privat samarbejde. Bl.a. fremgår det af finanslovsaftalen for 2008, at der afsættes en ramme på 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi for at give den offentlige velfærdsservice et kvalitetsløft og imødegå manglen på arbejdskraft. GTS-institutter og innovationsnetværk er netop blevet indbudt til at komme med forslag til demonstrationsprojekter forud for den egentlige udmøntning af rammen.

Rådet for Teknologi og Innovation har som vision, at offentlige institutioner, private virksomheder, videninstitutioner og brugerne skal samarbejde i endnu højere grad for at bidrage til kvalitet i det offentliges serviceydelser - med et kommercielt perspektiv for de private parter i samarbejdet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har fokus på et øget offentlig-privat samarbejde og har bl.a. nedsat et OPS-rejsehold, der kan sparre med kommuner og regioner. Samtidig indgår innovative offentlig-private samarbejder som et centralt element i program for Brugerdreven innovation.

Danmarks Vækstråd har på sit møde den 6. maj drøftet temaet Offentligt-privat samarbejde og også her er der fokus på de muligheder, der ligger i forhold til at udvikle den offentlige velfærdsservice.

Vækstforum og Regionsrådet vil kunne støtte disse intentioner og bidrage til udviklingen af nye samarbejdsformer, der kan optimere innovationsprocesserne i den offentlige og private sektor.

Forberedelsen af en formålsbestemt pulje til projekter under offentligt-privat samarbejde omfatter af følgende elementer:

• afdække innovationsudfordringer i det offentlige, særligt kommunerne, med henblik på mulige tematiseringer af puljen

• identificere ideer og projektmuligheder

• facilitere indledende samarbejder mellem de offentlige og private aktører, herunder særligt kommuner, videninstitutioner og virksomheder

• bistand til idé- og projektudarbejdelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har reserveret en pulje til bevillinger til regionale oplevelsesprojekter. Puljen til regionale oplevelsesprojekter har været udbudt med to prækvalifikationsrunder i 2007, hvor der samlet er indkommet 97 projektideer. Det nedsatte ekspertpanel har prækvalificeret 20 projektideer på baggrund af disse. Regionsrådet og Vækstforum har tidligere behandlet 12 ansøgninger. Til Vækstforums møde den 26. maj 2008 var der indkommet 5 ansøgninger. Der er stadig 3 projekter, som er under udvikling.

Vækstforum vedtog på sit møde den 26. maj 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 7.000.834 kr. i 2008, 1.387.083 kr. i 2009, 1.252.708 kr. i 2010 og 225.000 kr. i 2011 , i alt 9.865.625 kr., som fordeles på følgende måde:

• 3.085.625 kr. i alt til Midtjysk Turisme til projektet "Erhvervsturisme" fordelt med 1.600.000 kr. i 2008, 850.000 kr. i 2009 og 635.625 kr. i 2010

• 1 mio. kr. i alt til Fonden Nørre Vosborg til projektet "Nørre Vosborg - et kulturelt kraftcenter" fordelt med 333.334 kr. i 2008, 333.333 kr. i 2009 og 333.333 kr. i 2010

• 780.000 kr. i alt til Ringkøbing-Skjern Museum til projektet "Til højbords i vikingehallen" fordelt med 67.500 kr. i 2008, 203.750 kr. i 2009, 283.750 kr. 2010 og 225.000 kr. i 2011

• 5 mio. kr. til Region Midtjylland til projektet "Pulje til tiltrækning af store internationale sportsbegivenheder til Region Midtjylland" i perioden 2008-2011,

• at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der fra den Europæiske Regionalfond bevilges 4.009.848 kr. til The Centre for Advanced Visualization and Interaction (CAVI) til projektet "Byens digitale liv", og at godkende kriterier for anvendelsen af "Pulje til tiltrækning af store internationale sportsbegivenheder til Region Midtjylland".

Vækstforum godkendte på sit møde den 13. juni 2007 etablering af formålsbestemte puljer, herunder en pulje til regionale oplevelsesprojekter, som har været udbudt med en ansøgningsrunde den 1. august og den 17. september 2007. Samtidig godkendte Vækstforum kriterier for anvendelse af puljen og etablering af et ekspertpanel, der har til opgave at vurdere, om projekterne lever op til Vækstforums kriterier for regionale oplevelsesprojekter.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 20. juni 2007, at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling reserveres midler til en pulje for regionale oplevelsesprojekter.

Samtidig med godkendelsen af puljen til regionale oplevelsesprojekter godkendte Vækstforum en række kriterier. Ansøgningsproceduren består af en prækvalifikationsrunde og en efterfølgende runde med konkrete ansøgninger, såfremt ansøgningen er blevet prækvalificeret. Vækstforum nedsatte samtidig et ekspertpanel, som fik til opgave at vurdere prækvalifikationsansøgningerne. De prækvalificerede ansøgninger er blevet bedt om at udarbejde en egentlig ansøgning blandt andet med udgangspunkt i ekspertpanelets anbefalinger.

Der er i 1. ansøgningsrunde prækvalificeret 10 projekter (1 ansøgning er trukket tilbage), og tilsvarende prækvalificeret 10 projekter i 2. ansøgningsrunde. Vækstforum og Regionsrådet har tidligere behandlet 12 ansøgninger.

Der er til Vækstforums møde den 26. maj 2008 indkommet 5 ansøgninger - heraf er en ansøgning (fra The Centre for Advanced Visualization and Interaction (CAVI)) alene en ansøgning om tilskud fra den Europæiske Regionalfond, hvor Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen om tilskud.

Ansøgningerne

De fire andre ansøgninger er:

• Erhvervsturisme - et nyt forretningsområde med internationalt fokus på energi og miljø i Region Midtjylland

Midtjysk Turisme søger om et tilskud på 3.085.625 kr. til projektet "Erhvervsturisme - et nyt forretningsområde med internationalt fokus på energi og miljø i Region Midtjylland". Formålet med projektet er at skabe et nyt forretningsområde inden for erhvervsturismen  ved at koble regionens oplevelsesmæssige potentialer til energi- og miljøsektoren. Udgangspunktet er at udvikle relevante energi- og miljømæssige besøgsmål/studieture i kobling til videnskabelige konferencer og faglige møder inden for energi- og miljøområdet.

Målet er at gøre Region Midtjylland til et interessant møde-/konferencested for energi og miljøsektoren - både nationalt og internationalt. Rationalet er øget beskæftigelse og omsætningen i turismen og oplevelsesindustrien i Region Midtjylland, samt mulighederne for skabe vækst og udvikling inden for energi og miljøsektoren.

Projektet tager afsæt i de muligheder, som klimatopmødet i København i december 2009 skaber. Den internationale bevågenhed giver mulighed for at profilere Region Midtjyllands styrkeposition - og virksomhedernes kompetencer inden for energi og miljø på både forskning og produktion. Eksempelvis som "Danmarks førende klimaregion".

Udfordringen bliver i den forbindelse at omsætte den fokus, der er på Danmark i forbindelse med klimatopmødet til gavn for en vedvarende indsats for erhvervsturismen koblet til energi- og miljøsektoren i Region Midtjylland. Projektets målgruppe er offentlige og private aktører i energi- og miljøsektoren i Europa, USA og Fjernøsten.  

Nørre Vosborg - et kulturelt kraftcenter

Fonden Nørre Vosborg søger Region Midtjylland om et tilskud på 1.000.000 kr. til udvikling af konkrete oplevelsesprodukter og koncepter for Nørre Vosborg primært med fokus på fødevarer og natur. Oplevelserne skal tage udgangspunkt i krydsfeltet, hvor traditionelle erhverv i dette tilfælde inden for turisme, fødevarer og natur krydses med kunsternes tilgang.

Nørre Vosborg skal udvikles til et kulturelt kraftcenter, der byder på en række konkrete oplevelser, der skal spille tæt samme med en levedygtig hotel-, restaurant- og kursusvirksomhed.

Det samlede budget er på 1.500.000 kr.

Til højbords i vikingehallen

Ringkøbing - Skjern Museum søger Region Midtjylland om et tilskud på 780.000 kr. til projektet "Til højbords i vikingehallen - levendegørelse af vikingetidens måltider og festtraditioner". Projektet har til formål at formidle vikingetidens historie via en komplet vikingeoplevelse. Projektet skal samtidig bruges til udvikle et nyt forretningskoncept for kulturhistorisk formidling af vikingetiden. Rammen om projektet er en planlagt vikingehal i Bork Vikingehavn som søges finansieret via EU's Interreg IVA Øresund/Kattegat/Skagerrak program. 

Projektet vil være baseret på et fællesnordisk vidensamarbejde og et samarbejde med lokale leveran­dører af fødevarer, der kan sikre kvaliteten af de oprindelige og økologiske produkter, der er afgørende for den autentiske oplevelse af vikingetidens måltider og festtraditioner. Det samlede budget for projektet er 1.320.000 kr. 

Pulje for støtte til tiltrækning af store internationale sportsbegivenheder til Region Midtjylland

Projektet skal medvirke til at profilere Region Midtjylland regionalt, nationalt og internationalt - og øge regionens attraktionsværdi og mulighederne inden for oplevelsesøkonomien. Projektet vil bidrage med en række samfundsøkonomiske effekter som øget indtjening og beskæftigelse. Sportsbegivenhederne bidrager samtidig med en uvurderlig eksponering og markedsføring, som er med til at styrke regionens omdømme i ind- og udland.

Puljen lægger sig op af Regeringens Handlingsplan fra 2007 om tiltrækning af store idrætsbegivenheder til Danmark. En del af puljens mål er således at medvirke til en udmøntning af nationale midler i Region Midtjylland.

En mere detaljeret gennemgang af projekterne fremgår af bilag til dagsordenen. En økonomisk oversigtover puljen til regionale oplevelsesprojekter findes ligeledes som bilag. Tidligere er der bevilget 13.516.233 kr. af Region Midtjyllands pulje til oplevelsesprojekter og 4.055.000 kr. fra Regionalfonden.

Administrationen vurderer, at ansøgningerne opfylder kriterierne for regionale oplevelsesprojekter samtidig med, at de lever op til de overordnede strategiske kriterier i erhvervsudviklingsstrategien handlingsplan.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

ID-Forum - Center for Innovation og Design - i Horsens ansøger om midler til udvikling af et fyrtårnsprojekt inden for erhvervsrettet designfremme. ID-Forum er en non-profit netværksorganisation, der gennem partnerskaber og netværk arbejder på at fremme design i produkter og services hos små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Ansøgningen omfatter regional støtte til netværkskabelse mellem designfirmaer og virksomheder, formidling, afholdelse af seminarer og workshops.

Vækstforum besluttede på sit møde den 25. marts 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af Regionsrådets midler til erhvervsudvikling bevilges 400.000 kr. i 2008 til udvikling af et fyrtårnsprojekt inden for erhvervsrettet designfremme med med forventning om, at den regionale designfremme fremover bliver integreret i de nye statslige innovationsnetværk, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udbudt for 2008-2009.

Projektet er udarbejdet af ID-Forum - Center for Innovation og Design - i Horsens. ID-Forum er en non-profit netværksorganisation, der gennem partnerskaber og netværk arbejder på at fremme design i produkter og services hos små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland, der falder uden for Dansk Design Centers (DDC) målgruppe af virksomheder. Ansøgningen omfatter støtte til netværkskabelse mellem designfirmaer og virksomheder, formidling, afholdelse af seminarer og workshops. Regionsrådet har tidligere bevilget 400.000 kr. til ID-Forums virksomhed i 2007.

Formålet med ID-Forum er gennem sine aktiviteter at øge virksomhedernes brug af design i produkter og services for styrke deres internationale konkurrenceevne. Det skal bl.a. ske gennem en større strategisk anvendelse af design og innovative materialer i virksomhederne, der sikrer nyskabelser i produkter og services.

Ansøgning af 8. januar 2008 fra ID-Forum vedlægges. Ansøgningen omfatter tre indsatsområder:

1. Netværksskabelse mellem designfirmaer og produktions- og servicevirksomheder, hvor virksomhedernes kontaktes med tilbud om vejledning i designprocessen og tilbud om ID-Forums "match-making."
   

2. Afholdelse af seminarer og workshop, hvor der sættes fokus på nye innovative materialer i designprocessen.
   

3. Formidling af viden og erfaringer til både offentlighed generelt og midtjyske virksomheder.

ID-Forum har siden 1991 modtaget økonomisk støtte fra Horsens Kommune og Vejle Amt. Horsens kommune har bevilget 508.000 kr. til ID-Forum i 2008. 

ID-Forum har som formål at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne gennem netværksdannelse mellem virksomheder og designere. ID-Forum har indgået en række internationale og nationale partnerskaber, herunder Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet, Vitus Bering, Arkitektskolen i Århus, Teknologisk Institut og Væksthuset.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens har i maj 2009 udbudt de nye innovationsnetværk mellem virksomheder og viden- og forskningsinstitutioner. Formålet er at styrke offentligt-privat samspil og videnspredning mellem videninstitutioner og virksomheder samt at styrke innovation og forskning i danske virksomheder og dermed bidrage til videnbaseret vækst.

Administrationen forventer, at ID-Forum vil kunne blive integreret i det statslige innovationsnetværk indenfor design, livsstil mv. fra 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bygge- og AnlægsBranchens Evaluerings- og Læringscenter, BABEL, ansøger om midler til udvikling og videreførelse af centret. Centret skal styrke bygge- og anlægsbranchens fremtidige innovative udvikling ved, at der skabes en sammenhængende indsats mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og videninstitutioner på området. Ansøgningen omfatter støtte til videncentret med fokus på formidling, nytænkning og innovation. Der ansøges efter aftale med ansøger om 900.000 kr. i 2008, idet det forventes, at centret vil kunne videreføres som en del af de nye statslige innovationsnetværk, der forventes etableret fra 2009.

Vækstforum besluttede på sit møde den 26. maj 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af Regionsrådets midler til erhvervsudvikling bevilges 900.000 kr. i tilskud til udvikling og videreførelse af bygge- og anlægsbranchens evalueringscenter med forventning om, at Bygge- og AnlægsBranchens Evaluerings- og Læringscenter (BABEL) kan videreføres som en del af de nye statslige innovationsnetværk, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udbudt med virkning fra 2009.

Babel blev skabt i 2005 med det formål at samle de mange forskellige aktører i byggebranchen for at sætte fokus på nytænkning og innovation i branchen. BABEL har tidligere modtaget økonomisk støtte fra Århus Amts Regionale UdviklingsPulje og Det regionale Arbejdsmarkedsråd. I dag er der etableret et sekretariat og en hjemmeside på www.babelbyg.dk. Arkitektskolen i Aarhus, Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Vitus Bering, Horsens - nu en del af VIA University College - er de bærende kræfter i udviklingen af det innovative netværk omkring BABEL's virksomhed.

Evalueringscenteret Babel har i ansøgning af 15. marts 2007 ansøgt om regional medfinansiering for at kunne udvikle og videreføre følgende indsatsområder:

• Sikre adgang til innovative forskningsresultater for virksomheder, bygherrer og uddannelsesinstitutioner

• Afprøve ideer og teorier i praksis for at udvikle nye løsningsmuligheder

• Bringe virksomheder og forskning sammen for at udvikle nye metoder

• Sætte fokus på branchens udviklingspotentialer

• Udvikle branchens kompetencer ved at innovere og udvikle uddannelser inden for alle led i branchen

• Have fokus på innovation indenfor både produkter og processer

Der ansøges efter aftale med ansøger om 900.000 kr. i 2008.

I analysen "Det Midtjyske Vækstlag" fra november 2007 (udarbejdet af Teknologisk Institut) vises det, at ".. hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for at lave nye produkter og services". Undersøgelsen viser også, at virksomhederne har stor gavn af samarbejde med videnscentre. Næsten 2 ud af 3 virksomheder, der er i kontakt med et videns- eller teknologicenter, har udviklet nye produkter eller services.

Der er dog stor forskel fra den ene branche til den anden. Undersøgelsen viser således, at der særligt i bygge- og anlægsbranchen er en lav andel af virksomhederne, der arbejder med at udvikle nyt. Samtidig vises det, at sammenlignet med andre brancher scorer bygge- og anlægsbranchen markant lavt med hensyn til at kunne betragtes som videnintensiv.

Undersøgelsen viser bl.a. også, at de virksomheder, der har samarbejdet med videns- og teknologicentre, er blevet hjulpet til at udvikle nye produkter eller processer i virksomheden. Der er derfor et stort udviklingspotentiale inden for bygge- og anlægsbranchen, også med henblik på at udvikle innovative løsninger og produkter. Branchen har en væsentlig betydning for erhvervsudvikling og beskæftigelse i Region Midtjylland, med ca. 50.000 personer direkte eller indirekte beskæftiget i branchen.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) planlægger med virkning fra 2009 at sammenlægge en række eksisterende statslige innovationsordninger, herunder GTS-institutter, højteknologiske netværk mv., til at omfatte større såkaldte innovationsnetværk. Det forventes, at de fremtidige statslige innovationsordninger skal sikre en bedre koordinering og prioritering af de strategiske indsatsområder gennem inddragelse af de regionale vækstfora. Målene for et regionalt innovationssystem er bl.a. at sikre fagligt bæredygtige enheder, skabe større klarhed for videncentrenes opgaver og tilbud og sikre sammenhæng til den øvrige erhvervsfremmeindsats.

De fremtidige statslige støtteordninger forventes at omfatte større innovationsnetværk mellem en række parter, hvor det forventes, at BABEL i givet fald vil kunne indgå i et innovationsnetværk med de nuværende videncentre, uddannelsesinstitutioner mv.

Evalueringscenterets ydelser vurderes at være relevant for især Region Midtjyllands megasatsning "Erhverv-Sundhed", hvor BABEL indgår i et samarbejdsprojekt i Skejby, der skal etablere et læringsmiljø på byggepladsen, hvor virksomheder, institutioner og lærlinge tilbydes uddannelsesmoduler. Ligeledes vil centret være relevant i forhold til megasatsningen vedr. Energi og miljø, som led i den produktudvikling, der nødvendigvis må finde sted, for at de ambitiøse energimål i Region Midtjylland vil kunne indfries.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har bevilget 4,1 mio. kr. til gennemførelse af projektet Mere uddannelse, der omfatter  to indsatsområder: (1) En undersøgelse af et antal ungdomsårganges vej gennem uddannelsessystemet og (2) Udvikling af nye unikke uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet.

Vedrørende første indsatsområde forventes en undersøgelse af "De unges vandring i uddannelsessystemet" afsluttet ultimo 2008. I forhold til 2. indsatsområde indkaldes der ansøgninger om udvikling af nye uddannelser.

The Animation Workshop, VIA University College, ansøger om 350.000 kr. til etablering og udvikling af en ny specialisering inden for professionsbacheloruddannelsen i Karakteranimation. Den nye specialisering - Computer Graphics Artist - retter sig mod den hastigt voksende spilindustri, der mangler digitale scenografer.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 14. november 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge i alt 4,1 mio. kr. i årene 2008 - 2009 af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling til gennemførelse af projekt Mere uddannelse. Det er forudsat, at projektet koordineres med Undervisnings- og Videnskabsministeriets initiativer, og at der fokuseres på den del af projektet, som vedrører praktik i uddannelserne.

Vækstforum besluttede på sit møde den 26. maj 2008 at indstille til Regionsrådet, at der af erhvervsfremmemidlerne bevilges 350.000 kr. til The Animation Workshop, VIA University College, til etablering og udvikling af en ny specialisering inden for professionsbacheloruddannelsen i Karakteranimation.

Projekt Mere uddannelse består overordnet af to indsatsområder:

1. En undersøgelse af frafaldet fra såvel ungdomsuddannelserne som de videregående uddannelser.

2. Udvikling og gennemførelse af projekter, der kan medvirke til at styrke og udbygge de videregående uddannelsestilbud gennem dels mere praktik i uddannelserne, hvilket i sig selv antages at kunne mindske frafaldet, dels gennem udvikling af nye unikke uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet.

I forhold til det første indsatsområde gennemføres en undersøgelse af "De unges vandring i uddannelsessystemet." Undersøgelsen udføres af AKF (Anvendt KommunalForskning), og den forventes afsluttet ultimo 2008.

I forhold til 2. indsatsområde indkaldes der ansøgninger om udvikling af nye uddannelser med fokus på følgende områder:

• Stimulere interessen for det teknisk/naturvidenskabelige område.

• Skabe "hul igennem" fra erhvervsuddannelser til KVU, MVU/LVU.

• Styrke de eksisterende uddannelser.

• Udvikle forløb med øget praktikindhold i uddannelsesforløbet.

• Internationalisere uddannelserne

For at komme i betragtning til støtte skal projekterne til udvikling af de videregående uddannelser leve op til en flerhed af nedenstående kriterier:

• Uddannelsen skal kunne godkendes af staten.

• Uddannelsen skal have et betydeligt indhold af nyhed i form og/eller indhold.

• Uddannelsen skal som hovedregel have et integreret praksiselement.

• Uddannelsen skal gerne medvirke til et øget udbud af videregående uddannelser uden for universitetsbyen.

• Uddannelsen skal sigte mod dokumenterede gode jobmuligheder.

• Uddannelsen skal have et betydeligt element af iværksætterkultur indbygget.

• Uddannelsen skal passe ind i en international sammenhæng.

Generelt inviteres uddannelsesinstitutioner til i samarbejdsgrupper/konsortier at udvikle initiativer og formulere projekter.

The Animation Workshop, VIA University College, som er beliggende i Viborg, ansøger om 350.000 kr. til etablering og udvikling af en ny specialisering inden for professionsbacheloruddannelsen i Karakteranimation (KAU): Computer Graphics Artist (CG Artist). Der forventes et årligt optag på 25 studerende på uddannelseslinjen. Det samlede budget er på 3,1 mio. kr., hvoraf Undervisningsministeriet finansierer 840.000 kr., resten dækkes af henholdsvis interne besparelser og en underskudsgaranti fra VIA. Når uddannelsen er etableret, forventes en årlig indtægt fra Undervisningsministeriet på 7 mio. kr. Ansøgning af 19. februar 2008 fra The Animation Workshop vedlægges.

Den nye uddannelseslinje skal imødekomme et akut behov i både den danske og den internationale animationsbranche, f.eks. spilindustrien, som i høj grad efterspørger digitale scenografer. Etableringen af uddannelseslinjen vil være en videreudvikling af den styrkeposition, som The Animation Workshop allerede har som den eneste udbyder af en bachelorgrad i karaktéranimation i Danmark. 

The Animation Workshop er en internationalt anerkendt institution, der arbejder sammen med en række europæiske uddannelsesinstitutioner på animationsområdet, og som også i kraft af sine unikke uddannelser tiltrækker en del udenlandske studerende. Ansøgningen opfylder således to af ovennævnte fokusområder: Styrkelse af eksisterende uddannelser og internationalisering samt samtlige kriterier.

Tidsplanen for den fremtidige behandling af ansøgninger er, Vækstforum på møde den 29. august 2008 forventes at kunne indstille et antal projekter til bevilling i Regionsrådet, hvorefter pilotprojekter kan forventes at starte i efteråret 2008. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra projekterne og Region Midtjylland, som bl.a. arrangerer en konference, hvor delprojekternes resultater og erfaringer præsenteres.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget ni ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Ansøgningerne er fra (1) Nojazz, Århus, (2) Århus Festuge, (3) Mancopy, Århus, (4) Archauz, Århus, (5) Skanderborg Musikskole m.fl., (6) Århus Pigekor, (7) Nørreå's Idrætsforening, (8) De Splittergale, Århus og (9) Silkeborg Dukketeaterfestival.

Region Midtjylland har modtaget ni ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Der er på Region Midtjyllands budget for 2008 afsat 10 mio. kr. til regional udvikling, tilskud til kulturelle aktiviteter. Der er herudover et mindreforbrug på kulturpuljen for 2007 på 1.150.000 kr. Før dette møde har Regionsrådet i 2008 bevilget 3.050.000 kr. samt reserveret et beløb på 2,5 mio. kr. til projektet "Kend din Region". Der er således 5.600.000 kr. til rådighed. Indstillingerne i nærværende sagsfremstilling beløber sig samlet til 567.000 kr. 

Det bemærkes, at oplæg til kulturpolitik samt nye tilskudsregler for kulturbevillinger er under udarbejdelse.

Nedenfor er de ni ansøgninger kort beskrevet. En uddybende beskrivelse findes i vedlagte notat af 20. maj 2008. De enkelte ansøgninger er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. 

"Snak med fremtiden" - Nojazz, Århus

Foreningen Nojazz, Århus søger om et tilskud på 200.000 kr. til projekt "Snak med fremtiden". Projektet er et skole- og teaterprojekt - ikke musikprojekt -, opdelt i tre moduler som bevæger sig fra 1) skolen, børnenes hverdag over 2) det semi-professionelle teater og børnenes familier til 3) en professionel profilering, ikke blot i lokalsamfundet, men tilgængeligt for alle. Det skolemæssige, det integrationsmæssige og det kulturelle aspekt vokser sig stadig større i løbet af projektets tre moduler.

Administrationen vurderer, at der er tale om et projekt, der er udvikler teaterformen og bringer kultur til grupper, der normalt ikke vil benytte kulturtilbuddene. Administrationen anbefaler, at der ydes det ansøgte tilskud på 200.000 kr. under forudsætning af statsligt og kommunalt tilskud, og under forudsætning af, at modul 3 færdigudvikles og iværksættes.

"En dosis kultur" - Århus Festuge

Århus Festuge søger om 250.000 kr. til udvikling og afprøvning af teknologi, der kan give patienter på Århus Universitetshospital, Skejby adgang til kulturoplevelser i Århus Festuge. Der er tale om opsætning af såkaldte "bedsideterminaler" hvor der er adgang til ca. 50 kulturprogrammer. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Radio, Århus Universitetshospital, Skejby, Det Danske Filminstitut og Innovation Lab.

Administrationen vurderer, at der er tale om et spændende projekt, men at projektet set ud fra en kulturvinkel er ret snævert. Da der endvidere lader til at være et behov for en samlet sygehusfaglig vurdering af tiltag inden for området, foreslår administrationen, at der på det nuværende grundlag gives afslag til projektet.

Out of HAUZ Exp. - Mancopy Dansekompagni

Dansekompagniet Mancopy ansøger Region Midtjylland om 100.000 kr. til opførelse af Out of Hauz experiences. Værket består af 3 forestillinger, som skal vises i forskellige af byens rum i Århus samt en 4. forestilling, der samler de tre første i en scenisk version.

Administrationen vurderer, at der er tale om et spændende projekt, som imidlertid må betegnes som en del af teaterkompagniets normale virksomhed. Der ligger ikke et særligt regionalt perspektiv i projektet. Administrationen foreslår derfor, at der gives afslag på ansøgningen.

"Ukompagniets arbejde" - Koreografisk Center

Koreografisk Center Archauz ansøger Region Midtjylland om 50.000 kr. til etablering af U-Kompagniet, som er et tilbud om talentudvikling på eliteplan for unge i alderen 14-21 år. Tilbuddet skal spille sammen med øvrige brede tilbud om danseundervisning og danseaktiviteter, lokalt, regionalt og nationalt.

Administrationen vurderer, at der er tale om en aktivitet, der kan være med til at styrke talentudviklingen i et område, der rækker betydeligt ud over Århus Kommunes grænser. Administrationen kan derfor anbefale, at det ansøgte beløb bevilges under forudsætning af, at der gives tilskud fra Århus Kommune. Samtidig foreslår administrationen, at Regional Udvikling sammen med ansøgeren undersøger, om der kan findes en formel for, hvordan Region Midtjylland indenfor en treårig periode kan medvirke til etablering af tilbuddet med henblik på videreførelse i andet regi.

Strygerstævne - Region Midt - Syd Øst - Skanderborg Musikskole m.fl.

Musikskoler fra fem kommuner i Region Midtjylland søger om et tilskud på 67.000 kr. til afholdelse af et strygerstævne for musikskoleelever og andre, der spiller et strygeinstrument i de pågældende kommuner. Aldersgruppen er 8 - 18 år. På længere sigt er det målet at etablere et musikskole-/amatørstrygerorkester.

Administrationen arbejder under Den Regionale Udviklingsplan med netværksarbejde på bl.a. musikskoleområdet. Denne ansøgning er et led i et begyndende netværk, som forventes at udvikle sig til flere og større projekter. Ønsket om at oprette et symfoniorkester på tværs af de medvirkende musikskoler er et led i netværksarbejdet og indeholder et udviklingsperspektiv. Det anbefales at der bevilges de ansøgte 67.000 kr.

Koncertturné i Argentina - Århus Pigekor

Århus Pigekor søger om støtte til korets koncertturné i Argentina i oktober 2008. Der er ikke søgt noget specifikt beløb.

Administrationen vurderer, at der er tale om en koncertturné, der ikke har noget regionalt udviklingsperspektiv. Det anbefales derfor, at der meddeles afslag på ansøgningen.

Nørreå Idrætsforenings petanqueafdeling - Afholdelse af danmarksmesterskaber i petanque

Nørreå Idrætsforenings petanqueafdeling søger om et tilskud på 5.000 kr. til afholdelse af danmarksmesterskaberne i petanque.

Administrationen vurderer, at arrangementet ikke indeholder noget væsentligt udviklings- eller netværksperspektiv, som adskiller dette danmarksmesterskab fra almindelig turneringsvirksomhed. Det anbefales derfor, at der meddeles afslag.

Foreningen De splittergale - Thy-turné i 2008

Musik-, sang og gøglertruppen De Splittergale søger om et tilskud på 19.400 kr. til en kombineret øve- og "optrædetur" til Thy.

Administrationen vurderer, at der bør meddeles afslag, idet der ikke er tilstrækkeligt udviklingsperspektiv i turnéen. Desuden finder de aktiviteter, der søges om tilskud til, sted uden for regionen.

Silkeborg Internationale Dukketeaterfestival - Et internationalt workshopprojekt

Silkeborg internationale dukke- og objektteaterfestival søger om et tilskud på 250.000 kr. til fire teater-workshops i forbindelse med Festival of Wonder 2009. Det er planen at de regionale dukke- og objektteatre skal deltage, så der sker kompetenceudvikling og opstår netværk mellem teatrene. Projektet har et budget på i alt 498.420 kr. og har bl.a. modtaget støtte fra Kunstrådets scenekunstudvalg.

Administrationen vurderer, at der er tale om et arrangement af høj kvalitet med internationalt islæt, hvor der kan etableres netværk og ske kompetenceudvikling på teaterområdet i regionen. Det anbefales, at der bevilges de ansøgte 250.000 kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Socialistisk Folkeparti stemte imod 8. at.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 14. november 2007 en investeringsplan for Privatbanerne. I investeringsplanen indgik en spormodernisering af Odderbanen. Spormoderniseringen forudsattes finansieret af en regional lånegaranti på 109 mio. kr. og en anlægsbevilling på 10 mio. kr.

Der foreligger nu et licitationsresultat og et anlægsbudget for spormoderniseringen. I forbindelse med en forventet kommende fusion af Odderbanen og Lemvigbanen omorganiseres selskabet. Dette vil få konsekvenser for muligheden for at afløfte moms på sporfornyelsesprojektet. Midttrafik anmoder om, at lånegarantien ændres til et anlægstilskud for at anvende de nye muligheder. Der vil herved være en besparelse på projektet i forhold til det fremlagte i november, idet udgifterne til spormoderniseringen med ændrede momsforhold bliver væsentligt billigere end tidligere budgetteret. Investeringerne i banerne bliver derved sammenlignelige med regionens øvrige anlægsinvesteringer, som alle er ekskl. moms.

Omlægningen af lånegarantien til et anlægstilskud vil kunne gennemføres udgiftsneutralt for Region Midtjylland. Lån til investeringer på privatbanerne er fritaget fra den almindelige låneramme og påvirker ikke regionens låneoptagelse i øvrigt.

Regionsrådet besluttede den 14. november 2007, i forbindelse behandlingen af investeringsplanen for privatbanerne 2008 - 2020, at igangsætte investeringsplanens fase 1 (herunder spormodernisering på Odderbanen), idet sagen forudsattes forelagt for Regionsrådet på ny, såfremt licitationsresultatet over spormoderniseringen oversteg den opstillede ramme.

Licitationsresultat

Midttrafik har meddelt, at der er afholdt licitation, og at Balfour Beatty Rail Danmark A/S er valgt til opgaven. Brev af 20. maj 2008 fra Midttrafik vedlægges.

Det var i investeringsplanen forventet, at det samlede sporfornyelsesprojekt ville beløbe sig til 121 mio. kr. inkl. moms. Heraf er 2,0 mio. kr. afholdt i 2007, og de resterende 119 mio.kr. indgik i investeringsplanen 2008 - 20.

I investeringsplanen var den samlede udgift i 2007 og 08 opgjort til i alt 121 mio. kr. med moms. Projektet kan, med tilkomne yderligere udgifter og opskrivning af pl. niveau, gennemføres for 112,6 mio. kr. nu uden moms. Heraf er der afholdt 2,7 mio.kr. i 2007-08. Rest til finansiering er herefter 108,9 mio.kr.

Arbejde udført af entreprenør og bygherreleverancer var opgjort under ét i investeringsplanen. Bygherreleverancen indbefatter bl.a. udgifter til evt. bortskaffelse af forurenet jord.

Omorganiseringen af banerne

Lemvigbanen og Odderbanen har besluttet at fusionere under navnet Midtjyske Jernbaner A/S, hvor der er afholdt stiftende generalforsamling den 28. maj 2008 i det nye selskab. Fusionen skyldes banernes behov for fremover at have en mere bæredygtig organisation, der vil være i stand til at håndtere de stigende krav, der forventes at blive stillet af myndighederne. Banerne har siden årsskiftet haft fælles ledelse med henblik på at styrke sikkerhedsledelsessystemet.

Midttrafik vil være hovedaktionær i Midtjyske Jernbaner A/S, som det også var tilfældet i de to tidligere selskaber.

Konsekvenser for momsbetalingen

I forbindelse med fusionsovervejelserne har revisionsvirksomheden KPMG vurderet selskabets organisation og økonomiske forhold. KPMG anbefaler, at det fusionerede selskab deles i to selskaber: 

• Midtjyske Jernbaner A/S, som ejer og vedligeholder infrastrukturen (dvs. spor), og som får sine indtægter fra salg af adgang til infrastrukturen og offentlige tilskud, og

• Midtjyske Jernbaner Drift A/S, som får sine indtægter fra passager- og godstrafik samt offentlige tilskud. Driftsselskabet er et datterselskab, ejet 100 % af Midtjyske Jernbaner A/S.

Det oprindeligt fremlagte budget for spormoderniseringen var inkl. moms, idet moms på ydelser indkøbt af Odderbanen ikke kan modregnes. Odderbanen er ikke momspligtig, da kollektiv trafik er momsfritaget, og indgående moms kan ikke afløftes i momsregnskabet. Midtjyske Jernbaner A/S bliver efter udskillelsen af driftsselskabet fuldt momspligtig, og skal pålægges moms af de baneafgifter, der betales af de operatører, der benytter banerne. Det betyder, at moms på investeringer kan fradrages i momsregnskabet.

Investeringerne i banerne bliver derved sammenlignelige med regionens øvrige anlægsinvesteringer, som alle er ekskl. moms.

En lignende opdeling er gennemført af flere danske privatbaner i de senere år, og en variant af konstruktionen er beskrevet i bilaget til investeringsplanen, som blev forelagt for Regionsrådet den 14. november 2007 under overskriften "Andre finansieringsformer". Skatterådet har i en afgørelse, foranlediget af et andet trafikselskab, vejledende udtalt, at et tilskud fra trafikselskabet til investeringer på banerne ikke skal anses for at udgøre en del af et infrastrukturselskabs momsgrundlag.

Midttrafik har sammen med KPMG anmodet SKAT om en udtalelse i forbindelse med spormoderniseringsprojektet, idet det er oplyst, at Midttrafik agter at ansætte baneafgiften til samme takst, som anvendes på Banedanmarks regionalstrækninger. SKAT har i svar af 15. maj 2008 givet en vejledende udtalelse, hvori det konkluderes, at Midtjyske Jernbaner A/S under de givne forudsætninger ikke skal medregne tilskuddet ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Finansiering

Midttrafik anmoder om, at Region Midtjylland yder et anlægstilskud til Midttrafik, i stedet for den tidligere besluttede lånegaranti, på grund af de nye muligheder for at spare moms.

Et anlægstilskud vil kunne ydes ved, at Region Midtjylland optager et lån og yder provenuet som tilskud. Dette vil kræve en ændring af Regionsrådets beslutning fra 14. november 2007, hvor Regionsrådet besluttede at stille garanti for et 25-årigt lån til Odderbanen på 109 mio. kr. Hertil kom en anlægsbevilling på 10 mio. kr., finansieret af et opsparet ikke forbrugt anlægstilskud til Odderbanen på i alt 10,6 mio. kr., overført til formålet i forbindelse med delingsaftalen med Århus amt.

Lån til investeringer på privatbanerne er fritaget fra den almindelige låneramme, jf. Lånebekendtgørelsens § 1 stk. 2.2. og påvirker ikke regionens lånoptagelse i øvrigt.

Ydelserne på lånet modregnes i udbetalingen af det årlige investeringstilskud til banerne, hvorved denne løsning er udgiftsneutral i forhold til, at Region Midtjylland stiller en lånegaranti.

Region Midtjyllands revision har i notat af 20. maj 2008, der vedlægges, oplyst, at der ikke vil være noget momsmæssigt til hinder for, at regionen yder et anlægstilskud til Midtjyske Jernbaner A/S.

Midtjyske Jernbaner forpligtelser over for entreprenøren fremgår af nedenstående skema:

Efter vedtagelsen af investeringsplanen den 14. november 2007 er de opsparede midler reduceret således:

• Odderbanen er efter pålæg fra Trafikstyrelse lukket for akut istandsættelse i efteråret 2007. Udgiften blev anslået til 2,7 mio. kr., som efter anmodning fra Midttrafik er bogført under sporfornyelsesprojektet, og finansieret af opsparede midler overført efter delingsaftalen med Århus amt. Udgiften har reelt været 3,7 mio.kr. men merforbruget forventes afholdt indenfor projektbudgettet.

• De overførte midler er yderligere reduceret med 0,5 mio. kr. til dækning af et underskud vedr. anlæg på Odderbanen i 2005-06.

De opsparede midler udgør således nu 7,4 mio. kr., som henstår. Investeringsplanen som vedtaget pr. 14. november 2007 vil blive revurderet og ajourført på baggrund af omorganiseringen af privatbanerne og udtalelsen fra SKAT om momsreglerne.

Bjarne Schmidt-Nielsen, Aleksander Aagaard og Anna Marie Touborg erklærede sig inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Lemvigbanen og Odderbanen har på generalforsamlinger truffet beslutning om, at banerne fusionerer. I forbindelse med fusionen etableres et nyt fortsættende selskab, Midtjyske Jernbaner A/S. Midttrafik anmoder Regionsrådet om at tilkendegive sin stillingtagen til forslag til sammensætning af bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner, og om at udpege to medlemmer af bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner.

Forretningsudvalget blev på mødet den 1. april 2008 orienteret om, at Midttrafik har anmodet om Region Midtjyllands bemærkninger til planerne om en fusion af Lemvigbanen og Odderbanen. Administrationen vurderer, at en fusion vil være en fornuftig beslutning, som vil give Midttrafik og de to baner en række fordele. Sagen blev drøftet på møde den 14. maj 2008 i det af Regionsrådet nedsatte panel for kollektiv trafik.

Midttrafik har i brev af 6. maj 2008, der vedlægges som bilag, anmodet Regionsrådet om

• at tilkendegive sin stillingtagen til forslag til sammensætning af en fremtidig bestyrelse for selskabet Midtjyske Jernbaner A/S, der påtænkes etableret ved en fusion af Lemvigbanen og Odderbanen, og

• at udpege to medlemmer af bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S.

Lemvigbanen og Odderbanen har på generalforsamlinger den 27. og 28. maj 2008 tiltrådt indstillinger fra banernes bestyrelser om, at banerne fusionerer. Der er på baggrund heraf den 28. maj afholdt stiftende generalforsamling i det fortsættende selskab, Midtjyske Jernbaner A/S. På den stiftende generalforsamling blev vedtægt for det nye selskab besluttet, og der blev valgt en bestyrelse for selskabet.

De tidligere amters ejerandele (aktier) i Lemvigbanen og Odderbanen blev med strukturreformen overdraget til Midttrafik. Midttrafik er således hovedaktionær i banerne og skal efter lov om trafikselskaber varetage opgaven med privatbaner, herunder føre tilsyn med banernes økonomi og administration. Region Midtjylland er ikke aktionær, men er repræsenteret i de to baners bestyrelser. Region Midtjylland har hovedparten af finansieringsansvaret for banernes drift. Lemvig og Holstebro kommuner er aktionærer i Lemvigbanen og yder tilskud til Lemvigbanens drift.

Midttrafik foreslår i ovennævnte brev af 6. maj 2008, at bestyrelsen for det nye selskab får følgende sammensætning:

• Region Midtjylland: 2 medlemmer

• Lemvig og Holstebro Kommuner: 2 medlemmer tilsammen

• Midttrafik: 2 medlemmer, der forudsættes at besætte posterne som formand og næstformand i bestyrelsen

Regionsrådet har udpeget regionsrådsmedlem Anna Marie Touborg og regionsrådsmedlem Bent Ove Pedersen til Lemvigbanens bestyrelse og regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard og regionsrådsmedlem Bjarne Schmidt Nielsen til bestyrelsen for Odderbanen. Aleksander Aagaard og Bjarne Schmidt Nielsen er desuden udpeget til bestyrelsen for Midttrafik. Det fremgår af brevet fra Midttrafik, at Midttrafik på den stiftende generalforsamling agter at indstille Bjarne Schmidt Nielsen til bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner.

Midttrafik er efter mødet i Forretningsudvalget blevet orienteret om Forretningsudvalgets indstillinger til Regionsrådet i sagen med henblik på, at Regionsrådet kunne være repræsenteret på den stiftende generalforsamling.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Generalsekretariatet for Konferencen for Perifere Maritime Regioner (CPMR) har i forbindelse med EU-Kommissionens høringer om EU´s budget og regionalpolitikkens fremtid efter 2013 - hvor den nuværende strukturfondsperiode udløber - udarbejdet en vurdering af områderne. I denne vurdering indgår dels  et udkast til udtalelse og dels et støttedokument for denne udtalelse. Udtalelsen skal drøftes i CPMR's Politiske Bureau den 27. juni 2008, hvor Region Midtjylland er repræsenteret. Udvalget vedr. Region Midtjyllands globaliseringsstrategi anbefale. at Region Midtjylland tiltræder forslag til udtalelse og støttedokumentet.

Region Midtjylland er medlem af Konferencen for Perifere Maritime Regioner i Europa (CPMR) og deltager i arbejdet i Østersøkommissionen, hvor Poul Müller er vicepræsident og i Nordsøkommissionen, hvor Harry Jensen sidder i bestyrelsen. Endvidere er Henning Gjellerod medlem af CPMR's Politiske Bureau, der fungerer som forretningsudvalg for hele organisationen.

På baggrund af EU-Kommissionens høringer om EU's budget og regionalpolitikkens fremtid efter 2013 - hvor den nuværende strukturfondsperiode udløber - har CPMR's generalsekretariat udarbejdet en vurdering af områderne. I denne vurdering indgår dels  et udkast til udtalelse og dels et støttedokument for denne udtalelse.

Vedrørende den fremtidige regionalpolitik, er det CPMR's opfattelse, at det på nuværende tidspunkt - så tidligt i processen - er vigtigere at koncentrere sig om de fremtidige politikker end om beløbsstørrelserne inden for politikkerne.

Selv om høringerne kun omfatter EU's budget og EU's fremtidige regionalpolitik, er det områder, som griber ind på mange EU-områder, såsom: Territorial samhørighed, den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP), det transeuropæiske transportnetværk, energi- og miljøområdet, forsknings- og innovationspolitikken (rammeprogrammerne), strukturfondsmidlerne, nabolandspolitikken, udviklingspolitikken, EU's demokratiske legitimitet og ikke mindst globaliseringen.

CPMR foreslår, at EU's regionalpolitik deles i to områder:

1. En integreret konvergenspolitik, som skal give de regioner, som udviklingsmæssigt er længst tilbage, mulighed for at indhente de andre, og

2. Territorial excellence politik, som skal sikre den strukturelle tilpasning i alle europæiske regioner

Høringen vedrørende EU's budgetgennemgang afsluttes i juni 2008

I september 2008 forventes det, at EU-Kommissionen tager grønbogen om samhørighedspolitikken til efterretning, og derefter starter der en høringsproces om regionalpolitikken post 2013.

Administrationen bemærker, at tankerne i CPMR's udkast til udtalelse falder fint i tråd med de visioner, som ligger i Region Midtjyllands regionale udviklingsplan, når det gælder udviklingen af landdistrikter, tilknytningen til transeuropæiske transportnetværk både til land, på vandet og i luften samt på energi- og miljøområdet. CPMR's fokus på forskellighed og udnyttelse af styrkepositioner er på linje med de tanker, som ligger bag den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland, hvor det første princip er at udnytte de styrkepositioner, som er i regionen og det andet princip er, at den regionale udviklingsplan fokuserer på de forskellige vilkår, der er for udviklingen i de enkelte egne af regionen. 

Udtalelsen skal drøftes på CPMR's Politiske Bureau den 27. juni 2008.

Udvalget vedr. Region Midtjyllands globaliseringsstrategi drøftede udtalelsen og støttedokumentet på sit møde den 22. maj 2008. Udvalget fandt, at medlemskabet af CPMR giver Region Midtjylland en god mulighed for - på et tidligt tidspunkt i processen - at få indflydelse på EU's kommende regionalpolitik, og at Region Midtjylland bør bakke op om den linje, som CPMR har fremlagt i sin udkast til udtalelse i de fremtidige drøftelser med EU Kommissionen om den fremtidige regionalpolitik i EU.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i Regionsrådet i 2009 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2009.

Regionsrådet skal vedtage en mødeplan for rådets ordinære møder i 2009 samt tage stilling til, om der skal gennemføres temamøder og besigtigelsesture i 2009.

Regionsrådet

Der foreslås følgende plan for møder i Regionsrådet:

Onsdag den 21. januar 2009, kl. 13.00

Onsdag den 25. februar 2009, kl. 13.00

Onsdag den 18. marts 2009, kl. 13.00

Onsdag den 29. april 2009, kl. 13.00

Onsdag den 20. maj 2009, kl. 13.00

Onsdag den 17. juni 2009, kl. 13.00

Onsdag den 19. august 2009, kl. 13.00

Onsdag den 23. september 2009, kl. 13.00

Onsdag den 21. oktober 2009, kl. 13.00

Onsdag den 2. december, kl. 13.00 (behandling af eventuelle valgklager og anmodninger om fritagelse for valg)

Fredag den 11. december 2009, kl. 13.00 (afsluttende møde i Regionsrådet)

(Fredag den 11. december, kl. 16.00: Konstituerende møde i nyt Regionsråd)

Efter ovenstående mødeplan holder Regionsrådet som udgangspunkt møde den 3. onsdag i måneden med undtagelse af juli måned, i alt 11 møder i 2009. Dog er enkelte møder tilpasset tidsfrister vedrørende budgetvedtagelse, opgaver i tilknytning til valget til Regionsrådet den 17. november 2009 mv.

Temamøder

Det foreslås, at Regionsrådet i lighed med tidligere år afvikler et antal temamøder i 2009. Det foreslås, at der gennemføres 9 temamøder, der afvikles på mandage i de uger, hvor der er møde i Regionsrådet, idet der samtidig i tilknytning til temamøderne vil være mulighed for at holde møder i de politiske grupper. 

Der foreslås følgende temamøder i 2009:

Mandag den 19. januar 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 23. februar 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 16. marts 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 27. april 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 18. maj 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 15. juni 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 17. august 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 21. september 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Mandag den 19. oktober 2009, kl. 13.00: Temamøde (plus gruppemøder)

Gruppemøderne vil kunne afvikles før eller efter temamøderne.

Besigtigelsesture

Der foreslås fire besigtigelsesture i 2009 på følgende tidspunkter:

Onsdag den 4. marts 2009: Besigtigelsestur

Onsdag den 1. april 2009: Besigtigelsestur

Onsdag den 3. juni 2009: Besigtigelsestur

Onsdag den 9. september 2009: Besigtigelsestur

Ovenstående forslag indebærer, at der afholdes 11 møder i Regionsrådet (samt et konstituerende møde i det nyvalgte Regionsråd), 9 temamøder og 4 besigtigelsesture.

Endvidere bemærkes, at der mandag den 26. januar og mandag den 31. august er berammet møder med de medlemmer af Folketinget, der er valgt i Region Midtjylland.

Endelig bemærkes, at der forventes afholdt fire møder i Kontaktudvalget i 2009. 

En samlet oversigt af 28. maj 2008 over forslag til møder i Regionsrådet, Forretningsudvalget, temamøder og besigtigelsesture vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomirapporten pr. 30. april 2008 beskriver økonomien på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

Den økonomiske vurdering i denne økonomirapport svarer til vurderingen, som blev fremlagt i forbindelse med økonomirapporten pr. 31. marts 2008.

Der forventes fortsat en samlet merudgift på 793 mio. kr. i driftsbudgettet på det somatiske område. Hertil kommer en forventning om en mindre kommunal aktivitetsbetaling for genoptræning under indlæggelse på 27 mio. kr. Samlet er merudgiften 820 mio. kr.

Der forventes balance for det samlede finansieringskredsløb for Regional Udvikling. Dermed er det forventningen at det skønnede merforbrug for den kollektive trafik på 45 mio. kr. kan løses ved tiltag inden for kredsløbet.

Det foreslås i forbindelse med denne økonomirapport at ompostere budgetposterne vedrørende leasingydelser på i alt 118,0 mio. kr. fra de finansielle poster til sundhed-somatik under bevillingen "fælles udgifter/indtægter".

Baggrunden for forslaget er, at budgettet til betaling af ydelserne på de centrale leasingaftaler i 2008 er budgetteret under de finansielle poster, men det er i forbindelse med udgiftskonteringen i 2007 blevet afklaret i forhold til Budget- og regnskabssystem for regioner, at udgiften skal konteres på driften under sundhed-somatik. Bevillingsflytningen vil medføre, at der er overensstemmelse mellem konteringspraksis for leasingudgifterne og bevillingsplaceringen.

Ydermere, foreslås det at der gennemføres en bevillingsjustering, som følge af at Folketinget nu har vedtaget Finansloven for 2008 og i forlængelse heraf at regulere statstilskuddene til sundhedsområdet med 61,8 mio. kr. og det regionale udviklingsområde med 1,692 mio. kr. Reguleringen har baggrund i den aftale regeringen og Danske Regioner indgik den 18. december 2007, om at opjustere den aftalte stigning i lønudgifter fra 2007 til 2008 fra 3,25 % til 4 %. 

Økonomien opdeles i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne.

Den følgende sagsfremstilling beskriver først og fremmest problemstillingen på sundhedsområdet opdelt på de enkelte bevillingsområder. Endvidere beskrives de handlemuligheder, der kan tages i anvendelse med henblik på at skabe balance i økonomien.

Den økonomiske vurdering i denne økonomirapport svarer til vurderingen, som blev fremlagt i forbindelse med økonomirapporten pr. 31. marts 2008.

1. Finansieringskredsløbet for sundhed

Tabellen nedenfor viser fordelingen af de forventede afvigelser på drifts- og anlægsbudgettet på bevillingsniveauer under sundhedsområdet.

Tabel 1. Drifts- og anlægsbudget på hele sundhedsområdet

Til de enkelte bevillingsområder bemærkes følgende:

Driftsbudgettet - somatik inklusive bevilling til finansiering

Vedlagte økonomirapport pr. 30. april 2008  viser, at der kan forventes en merudgift på 793 mio. kr. i driftsbudgettet på det somatiske område. Hertil kommer, at der under bevillingen til finansiering forventes en mindre kommunal aktivitetsbetaling for genoptræning under indlæggelse på 27 mio. kr. Samlet er merudgiften/mindreindtægten på 820 mio. kr., som er sammensat af følgende:

• Merudgifter til mammografiscreening samt afledt kirurgisk aktivitet heraf på ca. 72 mio. kr.

• Merudgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger på i alt 280 mio. kr.

• Samhandlen over regionsgrænser forventes at medføre merudgifter på ca. 150 mio. kr.

• Primær Sundhed forventer merudgifter på ca. 30 mio. kr. Øvrige merudgifter forventes at beløbe sig til 91 mio. kr. I alt forventede merudgifter på 120 mio. kr.

• Der er i budgettet indlagt forventninger om besparelser på 115 mio. kr. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorledes disse effektiviseringer skal gennemføres.

• De manglende indtægter fra genoptræning forventes i 2008 at udgøre i alt ca. 82 mio. kr.

Der pågår p.t. drøftelser med Danske Regioner om løsning af Region Midtjyllands økonomiske situation. Forudsættes det, at Region Midtjylland kan få en hurtigere tilpasning af overgangsordningen, vil dette kunne medføre en forbedring på op til 255 mio. kr. i 2008. Problemstillingen forventes afklaret i løbet af maj.

Herudover er problemstillingen omkring det manglende indtægtsgrundlag for genoptræning, kommunal medfinansiering i øvrigt, øget aktivitet samt øgede udgifter til primær sundhed et fælles problem med andre regioner.

Endvidere forventes, at andre regioner vil have væsentlige merudgifter til ny dyr medicin og behandlinger blandt andet som følge af øget kræftbehandling.

Disse problemstillinger ventes taget op i forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009.

Driftsbudgettet - Behandlingspsykiatrien

Der forventes en mindreudgift på 16,7 mio. kr. Beløbet kan opdeles i et forventet merforbrug vedrørende Distrikt Øst på 7,0 mio. kr., mens Distrikt Vest forventer et mindreforbrug blandt andet som følge af større indtægter fra Region Nordjylland.

Andel af fællesadministrationen

Der forventes balance.

Anlægsbudgettet

Der forventes balance.

Finansiering

Ved genoptræning under indlæggelse betaler kommunerne 70 % af DRG-værdien. Det forventes, at den kommunale medfinansiering bliver 27 mio. kr. mindre end forventet.

2. Finansieringskredsløbet for socialområdet

For socialområdet har kommunerne efterspurgt flere pladser på regionens tilbud end forudsat i rammeaftalen. Der forventes merudgifter på 115,9 mio. kr., som modsvares af forventede merindtægter på 118,2 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne.

3. Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Der forventes overordnet set balance for det regionale udviklingskredsløb. Inden for kredsløbet forventes en merudgift på i alt 45 mio. kr. vedrørende Kollektiv Trafik. Merudgiften søges dækket af tiltag for det samlede kredsløb.

Der henvises til særskilt dagsordenspunkt om "Orientering om Midttrafiks justerede forventning til det økonomiske resultat for 2008 og de forventede konsekvenser for Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik i 2008".

4. De finansielle poster

Budgettet til betaling af ydelserne på de centrale leasingaftaler er i 2008 budgetteret under de finansielle poster. Det blev i 2007 afklaret i forhold til Budget- og regnskabssystem for regioner, at udgiften skal konteres på driften under sundhed-somatik. Konsekvensen heraf er, at driften hos Sundhed bliver belastet med en udgift vedrørende leasingydelser på 118,0 mio. kr., som der ikke er driftsbudget til hos Sundhed i 2008.

Det foreslås derfor, at budgetposterne vedrørende leasingafdrag på 107,6 mio. kr. og leasingrenter på 10,4 mio. kr. flyttes fra de finansielle poster til sundhed-somatik under bevillingen "fælles udgifter/indtægter". Således vil bevillingen "fælles udgifter/indtægter" blive forøget med 118,0 mio. kr. Den samlede ompostering går i 0.

Leasingydelserne finansieres af et lån på 118,0 mio. kr. til betaling af ydelserne på leasingaftalerne, som Velfærdsministeriet har meddelt dispensation til.

5. Regulering af statstilskud vedrørende sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde

Folketinget har nu vedtaget Finansloven for 2008 og i forlængelse heraf at regulere statstilskuddene til sundhedsområdet med 61,8 mio. kr. og det regionale udviklingsområde med 1,692 mio. kr.

Reguleringen har baggrund i den aftale regeringen og Danske Regioner indgik den 18. december 2007, om at opjustere den i Økonomiaftalen 2008 aftalte stigning i lønudgifter fra 2007 til 2008 fra 3,25 % til 4,0 %. 

I vedlagte notat om regulering af statstilskud som følge af aftale om reviderede lønforudsætninger vises hvorledes lønandelen af budgettet reguleres på de enkelte bevillinger for sundhedsområdet og Regional Udvikling.

6. Den videre proces

Det forventes, at der senest den 15. juni 2008 er indgået en Økonomiaftale for 2009 mellem Danske Regioner og regeringen.

Administrationen udarbejder et grundlag for, at Forretningsudvalget kan drøfte nødvendige tiltag på baggrund af Økonomiaftalen 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 12. december 2007 at nedsætte en række midlertidige udvalg for 2008 og 2009.

Regionsrådet besluttede samtidig, at de pågældende udvalg honoreres med 80 % af den maksimale ramme til honorering af udvalg, mens de resterende 20 % af rammen reserveres til honorering af nye udvalg.

Det foreslås, at der pr. 1. august 2008 nedsættes et midlertidigt udvalg vedrørende det præhospitale område.

Det foreslås endvidere, at de overskydende restmidler fordeles på de nedsatte midlertidige udvalg.

Regionsrådet besluttede den 12. december 2007 at nedsætte en række midlertidige udvalg for 2008 og 2009.

Regionsrådet besluttede samtidig, at de pågældende udvalg honoreres med 80 % af den maksimale ramme til honorering af udvalg, mens de resterende 20 % af rammen reserveres til honorering af nye udvalg. Ved samme lejlighed besluttede Regionsrådet, at Forretningsudvalget skal drøfte en eventuel justering af honoreringen af de midlertidige udvalg.

Forretningsudvalget har den 8. januar 2008 besluttet at udskyde drøftelsen af en justering af honoreringen til juni 2008.

Rammen til honorering af midlertidige udvalg følger regnskabsåret, og der er ikke mulighed for at overføre midler mellem årene. Det følger endvidere af reglerne, at der senest 1. juli i det pågældende år skal være taget stilling til udmøntningen af den samlede pulje for året. Udmøntningen af midlerne kan kun ske fremadrettet, det vil sige fra 1. juli 2008.

På Forretningsudvalgets møde den 10. juni 2008 blev det besluttet at indstille, at der pr. 1. august 2008 nedsættes et midlertidigt udvalg vedrørende det præhospitale område. Udvalget foreslås sammensat således: to medlemmer fra Socialdemokraterne (heraf besættelse af formandsposten), to medlemmer fra Venstre (heraf besættelse af næstformandsposten), et medlem fra henholdsvis Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Der vil til Forretningsudvalgets møde den 24. juni 2008 blive udarbejdet forslag til et kommissorium for et sådant udvalg.

Det indstilles, at det nye midlertidige udvalg vedrørende det præhospitale område honoreres efter de samme retningslinjer, som de allerede nedsatte midlertidige udvalg, idet honoreringen tages fra den afsatte pulje til nye udvalg.

Der er ikke - udover forslaget om et midlertidigt udvalg vedrørende det præhospitale område - nedsat eller foreslået nedsat nye midlertidige udvalg i 2008. På den baggrund må det forventes, at den reserverede ramme på 20 % til honorering af nye midlertidige udvalg ikke vil blive fuldt udmøntet i 2008, idet en honorering af et nyt udvalg vedrørende det præhospitale område ikke vil medføre, at puljen bruges fuldt ud.

En forudsætning for udmøntning af restmidlerne til allerede nedsatte midlertidige udvalg er, at der er sket ændringer i de nedsatte udvalg eller i udvalgenes opgaver.

De allerede nedsatte midlertidige udvalg har i 2008 haft en større belastning i opgavemængden end forudsat ved nedsættelsen af udvalgene, og det foreslås derfor, at de overskydende midler i den reserverede pulje på 20% fordeles på de allerede nedsatte midlertidige udvalg i 2008 samt på det midlertidige udvalg vedrørende det præhospitale område.

Det foreslås, at midlerne fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer, og at formændene for udvalgene ydes det dobbelte af de menige udvalgsmedlemmer. Det foreslås endvidere, at midlerne fordeles således, at midlerne fordeles proportionalt i forhold til udvalgenes samlede funktionstid i 2008.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det indstilles, at der foretages en facaderenovering i Regionshuset Holstebro med henblik på blandt andet afhjælpning af konstaterede arbejdsmiljømæssige problemer.

Det indstilles, at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2008 på 769.000 kr. Midlerne foreslås finansieret af den i budget 2008 afsatte bevilling til vedligeholdelsesarbejder ved regionshusene.

Organisationsplanen for Region Midtjylland indebærer, at administrationen er placeret i Viborg, Århus, Horsens og Holstebro. Forberedelsesudvalget gav den 20. september 2006 en anlægsbevilling på 11,0 mio. kr. til renovering og istandsættelse af lokalerne til Regionshuset i Holstebro. Bevillingens størrelse indebar, at blandt andet størstedelen af facaderenoveringen blev udskudt. Det betyder, at der blandt andet kan konstateres træk/kuldeindfald fra facadeelementerne, og det har udmøntet sig i flere sygemeldinger.

Det indstilles på denne baggrund, at facadeelementerne udskiftes med hvide aluminiumselementer med tidssvarende termoglas (solafskærmning), og at der samtidig gennemføres en betonrenovering. Endvidere foreslås det, at et elopvarmet ventilationsanlæg kobles på hovedventilationsanlægget i Regionshuset. Den samlede udgift hertil er af Bygningskontoret opgjort til 955.000 kr. ekskl. moms.

Der forventes aflagt anlægsregnskab for den oprindelige anlægsbevilling efter sommerferien. Regnskabet forventes at udvise et mindreforbrug på 186.000 kr., som vil blive foreslået anvendt til facaderenoveringen. Derudover foreslås der meddelt en anlægsbevilling og afsat et rådighedsbeløb på 769.000 kr. (2008 pris- og lønniveau) til de beskrevne arbejder. Midlerne foreslås finansieret via den i budget 2008 afsatte bevilling til vedligeholdelsesarbejder ved regionshusene.

Oversigt over de bevillingsmæssige ændringer

Tabel 1 Bevillingsmæssige ændringer, der følger af forslaget (i 1.000 kr.)

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midttrafiks bestyrelse har behandlet et justeret skøn over det forventede økonomiske resultat for 2008. I det justerede budget for 2008 er indarbejdet erfaringerne fra driftsåret 2007, som viste et  underskud. Der forventes ligeledes et underskud på den regionale bustrafik i 2008. Samlet må der forventes en difference mellem Midttrafiks forventede forbrug til regional kollektiv trafik og regionens budget til formålet på ca. 45 mio. kr. i 2008.  Finansieringen af den kollektive trafik forventes at kunne holdes indenfor det samlede budget for Regional Udvikling.

Det bemærkes, at orienteringen hænger sammen med de beslutninger, der er truffet under punktet "Forslag til ændringer i det regionale rutenet".

Midttrafiks bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 23. maj 2008 behandlet årsregnskabet for 2007. Regnskabet udviser et underskud i forhold til budgettet. På samme møde er fremlagt en revideret forventning til det økonomiske resultat for 2008. Ændringen har konsekvenser for Region Midtjyllands forventede udgifter til regional kollektiv trafik i 2008. Det er derfor nødvendigt at revidere forventningerne til forbrug og budget i den regionale kollektive trafik.

Administrationen har udarbejdet notat af 4. juni 2008 om finansiering af merudgifter til kollektiv trafik 2007-12.

Budget 2008 for den regionale kollektive trafik var for både Midttrafiks og regionens vedkommende lagt under den forudsætning, at en varslet ændring af afgiftslovgivningen ("dieselafgiften") ville træde i kraft pr. 1. januar 2008. Nedenfor er det forudsat at afgiften først vil træde i kraft fra 1. januar 2009.

Samtidigt har Midttrafik på baggrund af regnskabet for 2007 en justeret forventning til 2008. Både regnskab, og justeret budget 2008 er fremlagt på bestyrelsesmødet den 23. maj 2008.

Administrationen har på baggrund af Midttrafiks nedskrivning af indtægtsforventningen og opskrivningen af udgifterne indarbejdet et foreløbig skøn for udgifterne til kollektiv trafik 2008-12. Notat af 4. juni 2008 om finansiering af merudgifter til kollektiv trafik vedlægges. 

Det forudsættes at Midttrafik udgifter til regionale kollektiv trafik efter 2012 balancerer med Regionens budget til formålet. Der er derfor alene tale om afviklingen af en engangsudgift som samlet udgør 84 mio.kr. Udgiften afvikles over 4 år hvor det oparbejde underskud i 2007 og 2008 fordeles ligeligt. Hertil lægges årets underskud. Der skal således årligt hentes maksimalt 27 mio. kr. i Regional Udvikling i perioden 2009-12.

Finansieringen af den kollektive trafik forventes at kunne holdes indenfor det samlede budget for Regional udvikling for perioden 2007-12.

KPMG har udarbejdet notat af 4. juni 2008 om finansiering af trafikselskaber.

Af notatet fremgår, at det af samarbejdsaftalen fremgår, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en endelig regulering af bestillerbidragene. og regulering afregnes med bestillerne. Samarbejdsaftalen indeholder ingen bestemmelser om, hvorvidt større budgetjusteringer i løbet af året skal medføre justeringer i bestillerbidrag i den resterende del af indeværende års acontobidrag eller skal indgå i den årlige efterregulering af bestillerbidragene, når det endelige regnskab foreligger.

KPMG anbefaler, at det afklares mellem Midttrafik, kommunerne og regionen, hvorvidt der skal ske justering af acontobidragene i årets løb i tilfælde af større budgetjusteringer.

Ligeledes fremgår det af notatet, at Midttrafik er omfattet af reglerne i den kommunale styrelseslovgivning, det vil sige den kommunale lånebekendtgørelse. Låneadgangen, der i al væsentlighed afgrænset til at omfatte investeringsudgifter, indeholder ingen direkte adgang til låneoptagelse for trafikselskaber.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge, Tove Videbæk, Johannes Flensted-Jensen, Kaj Møldrup Christensen, Ernst Greve, Merete Villsen, Birgit Jonassen og Ove Nørholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.