Økonomi- og erhvervsministeren skal, efter indstilling fra Vækstforum, godkende, at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelser for erhvervsfremmeenheder. Ministeren har i forbindelse med godkendelsen af, at et medlem af Regionsrådet indtræder i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, fastsat som vilkår for godkendelsen, at det er Vækstforum, der skal udpege det konkrete medlem af Regionsrådet, som skal indgå i bestyrelsen. Udpegninger til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, til repræsentantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og til bestyrelsen for Forskerpark Foulum, forelægges på baggrund af ministerens tilkendegivelse til behandling i Forretningsudvalget og Regionsrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren skal i henhold til erhvervsfremmeloven godkende, efter indstilling fra Vækstforum, at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelser for selvstændige juridiske erhvervsfremmeenheder. Med baggrund heri har Forretningsudvalget tidligere behandlet udpegninger til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, til repræsentantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og til bestyrelsen for Forskerpark Foulum. Økonomi- og erhvervsministerens afgørelse vedrørende regionsrådets deltagelse i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter er årsag til, at sagerne samlet forelægges til behandling.

Forretningsudvalget vedtog på møde den 20. marts 2007 at indstille til Regionsrådet, at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter. Gruppeformændene for de politiske partier har efterfølgende meddelt, at regionsrådsmedlem Ernst Greve ønskes indstillet til hvervet. På møde den 5. september 2007 vedtog Forretningsudvalget at anmode Vækstforum om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at regionsrådet deltager i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter. Vækstforum vedtog på møde den 13. september 2007 at indstille til økonomi og erhvervsministeren, at ministeren godkender, at Regionsrådet deltager med et medlem i bestyrelsen for skaldyrcenteret.

På møde den 15. maj 2007 vedtog Forretningsudvalget at anmode Vækstforum om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at regionsrådet udpeger to medlemmer til repræsentantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Vækstforum vedtog på møde den 13. juni 2007 at indstille til økonomi- og erhvervsministeren, at det godkendes, at Regionsrådet deltager med to medlemmer i repræsentantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande.

Forskerpark Foulum har anmodet Regionsrådet om at udpege to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til forskerparkens bestyrelse samt at godkende forslag til nye vedtægter for Forskerparken. Forretningsudvalget vedtog på møde den 20. november 2007 at anmode Vækstforum om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at Regionsrådet deltager med to medlemmer i bestyrelsen for Forskerpark Foulum, idet det i den forbindelse forudsattes, at bestyrelsen blev udvidet med mindst én erhvervsrepræsentant. Udskrift af protokol fra mødet i Forretningsudvalget den 20. november 2007 og forslag til vedtægter for Forskerpark Foulum vedlægges.

Vækstforum vedtog på møde den 10. december 2007 at indstille til økonomi- og erhvervsministeren, at ministeren godkender, at Regionsrådet for Region Midtjylland deltager med to medlemmer i bestyrelsen for Forskerpark Foulum.

Regionsrådets udpegning af medlemmer til bestyrelser m.v. efter erhvervsfremmelovens bestemmelser, er sket efter følgende procedure:

1. En institution anmoder Regionsrådet om at udpege medlemmer til sin bestyrelse, repræsentantskab m.v.
2. Administrationen vurderer, at erhvervsfremmeloven er hjemlen til at foretage udpegning.
3. Forretningsudvalget behandler anmodningen. Såfremt Forretningsudvalget beslutter, at Regionsrådet ikke bør foretage udpegning, afgiver Forretningsudvalget indstilling til Regionsrådet herom. Beslutter Forretningsudvalget, at Regionsrådet bør foretage udpegning, anmodes
4. Vækstforum om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at medlemmer af Regionsrådet deltager i institutionens bestyrelse.
5. Økonomi- og erhvervsministeren afgørelse behandles i Forretningsudvalg og Regionsråd med henblik på udpegning.

Økonomi- og erhvervsministeren har nu svaret på Vækstforums indstilling til ministeren om at godkende, at Regionsrådet deltager med et medlem i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter. Ministerens brev af 28. november 2007 vedlægges.

Ministerens svar betyder, at ovenstående fremgangsmåde ved udpegninger ikke kan følges. Det fremgår af svaret, at ministeren godkender, at et medlem af Regionsrådet indtræder i bestyrelsen for Skaldyrcenteret under forudsætning af, at det er Vækstforum, der udpeger det konkrete medlem af Regionsrådet, som skal indgå i bestyrelsen. Ministeren anfører, at erhvervsfremmeloven indebærer, at det er Vækstforum, der udpeger medlemmer af regionsrådet til bestyrelser for erhvervsfremmeorganisationer. Det er dog efter administrationens vurdering tvivlsomt, om ministeren har hjemmel til at fastsætte som vilkår for at godkende regionsrådets bestyrelsesdeltagelse, at Vækstforum skal udpege regionsrådsmedlemmet. Imidlertid har andre regioner tidligere drøftet spørgsmålet med ministeren, som ikke er indstillet på at ændre holdning. Det er derfor administrationens vurdering, at det vil kræve en lovændring eller en domstolsafgørelse at få ministeren til at fravige kravet om, at Vækstforum skal udpege de regionsrådsmedlemmer, som skal deltage i bestyrelser for erhvervsfremmeorganisationer. Administrationen kan på det foreliggende grundlag ikke anbefale, at der foretages yderligere i sagen.

Ministerens afgørelse rejser imidlertid spørgsmålet om adgangen til at udbetale godtgørelse for afholdte udgifter til regionsrådsmedlemmer, hvor Vækstforum har skullet tiltræde udpegningen. Vederlag, herunder godtgørelse for afholdte udgifter, udbetales som udgangspunkt i forbindelse med varetagelse af hverv, der udføres efter udpegning af Regionsrådet. Hvis en anden myndighed forestår den endelige udpegning, som det her er tilfældet, vil en indstilling fra Regionsrådet om udpegningen skulle være retligt bindende for denne myndighed, før der kan udbetales f.eks. godtgørelse for afholdte udgifter. Det er dog administrationens vurdering, at der til regionsrådsmedlemmer, hvor Vækstforum har tiltrådt udpegningen til bestyrelser for erhvervsorganisationer, kan ydes befordringsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste (for de medlemmer, der har valgt dette), idet hjemlen til at afholde disse udgifter i sådanne tilfælde vil være indeholdt i Regionsrådets adgang til at finansiere omkostningerne i forbindelse med driften af Vækstforum. Spørgsmålet er under afklaring.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådsmedlem Ernst Greve udpeges til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing M., idet Ernst Greves deltagelse i bestyrelsen forudsætter, at Vækstforum tiltræder udpegningen,

at Regionsrådet bemyndigede gruppeformændene til i fællesskab at udpege to medlemmer til repræsentantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, idet de udpegedes deltagelse i repræsentantskabet forudsætter, at Vækstforum tiltræder udpegningen, og at økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Vækstforum godkender, at medlemmer af Regionsrådet deltager i repræsentantskabet,

at Regionsrådet bemyndigede gruppeformændene til i fællesskab at udpege to medlemmer og to suppleanter til bestyrelsen for Forskerpark Foulum, Tjele, for perioden frem til 1. april 2010, idet de udpegedes deltagelse i bestyrelsen forudsætter, at Vækstforum tiltræder udpegningen, og at økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Vækstforum godkender, at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelsen,

at Regionsrådet – under forudsætning af erhvervsministerens godkendelse af Regionsrådets deltagelse i bestyrelsen - meddeler Forskerpart Foulum, at man ønsker, at bestyrelsen udvides med mindst én erhvervsrepræsentant, og

at Regionsrådet meddeler Forskerpark Foulum, at man ikke i øvrigt har bemærkninger til forslaget til vedtægter.

Tove Videbæk, Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til regionsloven kan Regionsrådet beslutte at yde ikke-regionsrådsmedlemmer diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i en række regionale hverv. Det foreslås, at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer i forbindelse med varetagelse af hverv efter udpegning af Regionsrådet, såfremt der er tale om ubundne udpegninger.

I henhold til regionsloven kan Regionsrådet beslutte at yde ikke-regionsrådsmedlemmer diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i en række regionale hverv. Der kan dog ikke ydes diæter og/eller tabt arbejdsfortjeneste, hvis hvervet honoreres på anden vis.

Beslutningen om at yde ikke-regionsrådsmedlemmer diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan træffes generelt eller konkret i forhold til de enkelte hverv eller typer af hverv.

Regionsrådet for Region Midtjylland har ikke truffet en generel beslutning jf. Region Midtjyllands vederlagsregulativ, og det betyder, at der p.t. alene ydes befordringsgodtgørelse til ikke-regionsrådsmedlemmer i forbindelse med deltagelse i regionale hverv, med mindre der konkret er truffet anden beslutning af Regionsrådet.

Region Midtjylland har i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer mv. i nogle få tilfælde udpeget en person, der ikke er medlem af Regionsrådet, til det pågældende hverv. 

Herudover udpeger Regionsrådet ikke-regionsrådsmedlemmer til en række hverv som følge af lovgivning eller aftale, f.eks. Vækstforum, samarbejdsudvalg på sundhedsområdet og lignende.

Udpegningen til disse hverv sker ofte efter indstilling fra diverse eksterne organisationer, kommuner mv. En vigtig sondring er her, om Regionsrådet i forbindelse med udpegningen til disse hverv er ”bundet” eller ”ubundet” til at følge indstillingen. Det vil sige om Regionsrådet formelt skal følge indstillingen eller kan vælge ikke at følge indstillingen. Hvis Regionsrådet er bundet af indstillingen, kan Regionsrådet ikke vederlægge de udpegede.

For regionsrådsmedlemmer forudsættes varetagelsen af hverv efter udpegning fra Regionsrådet at være indeholdt i det faste vederlag og regionsrådsmedlemmer, der har valgt at modtage tabt arbejdsfortjeneste, får tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af sådanne hverv. Dette gælder dog ikke, hvis der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt honorering som f.eks. den videnskabsetiske komite.

Det kan oplyses, at diætsatsen i 2007 udgør 365 kr. pr. dag, idet der dog ydes det dobbelte, såfremt hvervet beslaglægger mere end 4 timer.

I Århus, Viborg og Ringkjøbing amter har der det været den overordnede praksis i forhold til vederlæggelse til personer, der ikke var medlem af Amtsrådet, at der blev ydet diæter og/eller tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv efter anmodning fra Amtsrådet, når der var tale om ubundne udpegninger. Reglerne var udformet lidt forskelligt i amterne.

Det er administrationens opfattelse, at der bør sikres de personer, som Regionsrådet har udpeget til hverv, og som ikke er medlemmer af Regionsrådet, en rimelig vederlæggelse for varetagelsen af hvervet.

Derfor foreslås det, at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer i forbindelse med varetagelse af hverv efter udpegning af Regionsrådet, såfremt der er tale om ubundne udpegninger.

Det er administrationens opfattelse, at der ikke bør gives mulighed for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af hvervene under hensyntagen til omkostningerne ved administration af sådanne ordninger.

Det foreslås endvidere, at der udarbejdes et bilag til Region Midtjyllands vederlagsregulativ, som beskriver reglerne for vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer.

For god ordens skyld skal oplyses, at i de tilfælde, hvor Regionsrådet har udpeget et medlem af administrationen til at varetage et hverv, vil ovenstående regler ikke gælde, idet varetagelsen af hvervet forudsættes at ske som del af ansættelsen.

Indstillingen blev vedtaget.

Tove Videbæk, Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regions-MEDudvalget har udarbejdet forslag til en værdibaseret personalepolitik baseret på værdierne: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Forslaget er udarbejdet dels efter inspiration fra en konference for Hoved-MEDudvalgene og Regions-MEDudvalget, dels efter en høring i MEDsystemet. Forslaget om personalepolitik suppleres med et forslag om, at der sættes fokus på ledelse samt en ejerskabsstrategi.

I 2006 blev processen med at udforme en personalepolitik for Region Midtjylland igangsat.

Processen har været forankret i MEDsystemet og styret af en arbejdsgruppe nedsat af Regions-MEDudvalget.

Processen har foruden drøftelser i arbejdsgruppen omfattet en inspirationskonference i april 2007, hvor ledelses- og medarbejderrepræsentanter for HovedMEDudvalgene og Regions-MEDudvalget kom med forslag og ideer til, hvad det var vigtigt at få understreget i personalepolitikken.

På den baggrund udarbejdede arbejdsgruppen et forslag til personalepolitik, som hen over sommeren og efteråret 2007 har været til høring i MEDsystemet og været drøftet i koncernledelsen.

Efter høringen i MEDsystemet har Regions-MEDudvalget på sit møde den 13. december 2007 besluttet at anbefale Regionsrådet at vedlagte udkast til personalepolitik for Region Midtjylland godkendes.

Der er tale om en værdibaseret personalepolitik, der bygger på de 3 grundlæggende værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed, som også er indeholdt i Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag og i regionens MEDaftale.

Den værdibaserede personalepolitik åbner mulighed for et lokalt råderum, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab kan skabe netop de personaleforhold, som mest hensigtsmæssigt understøtter, at deres arbejdsplads og dermed Region Midtjylland er en attraktiv, innovativ og effektiv arbejdsplads, der kan fastholde og rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

Samtidig giver den værdibaserede personalepolitik et klart signal om hvilke grundlæggende værdier og holdninger, der skal være gældende for samarbejdet i hele Region Midtjylland.

Personalepolitikken vil løbende blive vurderet og suppleret med delpolitikker og vejledninger, f.eks. vedr. livsfasepolitik, arbejdsmiljøpolitik, socialt kapitel, psykologordninger, kompetenceudvikling, sygefravær osv.

Fokusområde

Både i Regions-MEDudvalget og i Hoved-MEDudvalgene har der været enighed om, at der sættes særligt fokus på LEDELSE, da god ledelse er af afgørende betydning for bl.a. effektiviteten og medarbejdernes trivsel og udvikling. Valget af fokusområdet LEDELSE harmonerer med hensigtserklæringerne i Region Midtjyllands budgetforlig for 2008 og regeringens oplæg til en ledelsesreform.

Ejerskabsstrategi

Regions-MEDudvalget har lagt vægt på, at det sikres, at personalepolitikken når ud til og forankres i de yderste led i organisationen

Regions-MEDudvalget har derfor på sit møde den 13. december 2007 vedtaget vedlagte ejerskabsstrategi i forbindelse med Region Midtjyllands personalepolitik. Som det fremgår af ejerskabsstrategien inviteres Hoved-MEDudvalgene og Regions-MEDudvalget til et møde den 27. februar 2008, hvor man sammen kan drøfte og lægge en plan for, hvordan personalepolitikken bedst muligt præsenteres på regionens arbejdspladser.

Ejerskabsstrategien vedlægges til orientering.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog "Finansiel politik for Region Midtjylland" den 12. december 2007. Samtidig besluttede Regionsrådet, at Forretningsudvalget på mødet den 8. januar 2008 skal drøfte, hvilke beløbsgrænser der skal være for, hvornår leje- og leasingaftaler skal godkendes af Regionsrådet.

Regionsrådet vedtog på mødet den 12. december 2007 Finansiel politik for Region Midtjylland. Den vedtagne finansielle politik /a>vedlægges.

Regionsrådet vedtog samtidig, at delegerings- og kompetencefordelingsreglerne for leasing drøftes igen på mødet i Forretningsudvalget den 8. januar 2008.

Baggrunden for ønsket om en fornyet drøftelse af leasing er at afklare, hvorvidt der skal ændres på beløbsgrænserne for, hvornår leje- og leasingaftaler skal besluttes af Regionsrådet. Det skal afklares om beløbsgrænsen for godkendelse af leje- og leasingaftaler i Regionsrådet skal være 1 mio. kr. eller 5 mio. kr. 

Forretningsudvalget drøftede på deres møde den 8. januar 2008 denne beløbsgrænse og indstiller til Regionsrådet, at den foreslåede beløbsgrænse i den finansielle politik fastholdes. Forretningsudvalget aftalte ligeledes, at anvendelsen af leasingaftaler drøftes i foråret 2008 med henblik på at sikre, at leasing ikke udgør et utilsigtet og ekstraordinært låneoptag.

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland godkendte den 13. december 2006 Delegerings- og kompetencefordelingsreglerne for Region Midtjylland, punkt 6.

I Delegerings- og kompetencefordelingsreglerne er kompetencefordelingen mellem Regionsrådet og administrationen vedr. leasing besluttet til følgende, jf. side 5:

"I Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse af 11. december 2006 arbejdes der med en tærskelværdi, hvor leje- og leasingaftaler over 5 mio. kr. skal henregnes til regionens låntagning og medfølgende deponeringskrav. Leje- og leasingaftaler over 5 mio. kr. skal derfor besluttes af Regionsrådet, mens leje- og leasingaftaler under 5 mio. kr. kan besluttes af administrationen.”

I den "Finansielle politik for Region Midtjylland" forslås det som supplement hertil, at indgåelse af leje- og leasingaftaler på 1 – 5 mio. skal besluttes af direktionen, mens indgåelse af leje- og leasingaftaler under 1 mio. kr. kan besluttes af den budgetansvarlige. Indgåelse af leje- og leasingaftaler over 5 mio. kr. skal besluttes af Regionsrådet i henhold til delegerings- og kompetencefordelingsreglerne.

I lånebekendtgørelsen henregnes leasingaftaler over 5 mio. kr. til regionens låntagning og sidestilles med en anlægsanskaffelse, mens aftaler under 5 mio. kr. sidestilles med en driftsanskaffelse.

Såvel renter som afdrag på leasinggenstanden finansieres af driftsbudgettet for det pågældende ansvarsområde i det udgiftsbaserede regnskab.

Værdien af aktiverne på over 100.000 kr. optages i regionens balance.

I forbindelse med regionsrådsmødet den 12. december 2007 blev der eftersendt et notat vedr. leasing, der beskriver regelgrundlag og regnskabskrav nærmere i relation til leasing. Af notatet fremgår det, at de leasingaftaler, som har en anskaffelsespris på over 5 mio. kr., typisk er aftaler som EPJ, fibernetværk og røntgenudstyr, mens leasingaftaler på mellem 1 - 5 mio. kr. bl.a. er it-udstyr på hospitalerne og el-senge. Endeligt er leasingaftaler under 1 mio. kr. typisk biler og kopimaskiner. 

Regionsrådet vedtog,

at beløbsgrænserne i delegerings- og kompetencefordelingsreglerne på leje- og leasingområdet fastholdes, og

at anvendelsen af leasingaftaler drøftes i foråret 2008 med henblik på at sikre, at leasing ikke udgør et utilsigtet og ekstraordinært låneoptag. 

Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Århus Amtsråds Erhvervsudvalg besluttede den 20. februar 2006 at udlåne 6,0 mio. kr. fra Århus Amts Udviklingsfond til etablering af Samsø Energiakademi.

10 % af lånet kunne først komme til udbetaling, når byggeriet var afsluttet, hvilket det er nu.

Region Midtjylland har i henhold til delingsaftalen for Århus Amt overtaget gældsbrevet på 5,4 mio. kr. for den allerede udbetalte del af lånet og har samtidig overtaget forpligtelsen til at udbetale restbeløbet på 600.000 kr.

Foreningen Samsø Energiakademi ansøgte i 2005 Århus Amt om et lån fra Århus Amts Udviklingsfond på 6,0 mio. kr. til etablering af Samsø Energiakademi på et areal nord for Ballen Havn på Samsø.

Samsø Energiakademi skal huse forskere og medarbejdere fra energiorganisationer og fungere som besøgscenter for gæster, der kommer til Samsø som turister og som fagligt besøgende. Akademiet har sit udspring i udvælgelsen af Samsø som "vedvarende energi ø".

Der er søgt og givet tilsagn fra Århus Amt, Samsø Kommune, EU-fonde, Realdania m.fl. om støtte til byggeriet på i alt ca. 17 mio. kr. Byggeriet er afsluttet i forsommeren 2007, og der foreligger godkendt byggeregnskab.

Århus Amtsråds Erhvervsudvalg gav den 20. februar 2006 tilsagn om et lån fra Århus Amts Udviklingsfond til byggeriet af Energiakademiet på 6,0 mio. kr. ydet som et lån med 5 års rentefrihed, 8 års afdragsfrihed og en løbetid på 30 år og med en forudsætning om, at Samsø Kommune garanterer for lånets tilbagebetaling.

Det var endvidere en forudsætning, at de sidste 10 % af lånet først ville komme til udbetaling, når byggeriet er afsluttet, og der foreligger et godkendt regnskab.

I forbindelse med efterreguleringen af delingsaftalen for Århus Amt har Region Midtjylland overtaget udlånet til Samsø Energiakademi og forpligtelsen til at udbetale restbeløbet i forhold til det oprindelige lånetilsagn.

Udbetaling af restbeløbet forudsætter underskrift på gældsbevis på 600.000 kr. og Samsø Kommunes garantistillelse for fordringen.

Det foreslås, at lånet finansieres af kassen, da der er tale om en fomuemæssig omplacering.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

KommuneForsikring A/S er blevet solgt til et norsk forsikringsselskab. FBS, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner har besluttet at udlodde provenuet fra aktiesalget til forsikringstagerne i forhold til præmieindbetalinger gennem de sidste 3 år. Region Midtjyllands andel udgør ca. 53 mio. kr. Der skal i den anledning meddeles en indtægtsbevilling. Der er den 4. december 2007 indgået 39,4 mio. kr. fra FBS.

Det foreslås, at det drøftes, om provenuet fra aktiesalget sammen med de nu udlånte midler fra Århus Amts Udviklingsfond, som Region Midtjylland har overtaget i forbindelse med delingsaftalen, skal indgå i en fond, der kan udlåne midler til f. eks. kultur- og uddannelsesformål.

FBS, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner har på generalforsamlingen den 28. september 2007 vedtaget at udlodde foreningens formue til medlemmerne. Formuen stammer fra foreningens salg af aktierne i KommuneForsikring til det norske forsikringsselskab Gjensidige.

Af hensyn til FBS' eventuelle forpligtelser udloddes i 2007 alene 86,4 % af formuen, svarende til 1.800 mio. kr., idet der vil henstå ca. 250 mio. kr. til mulig senere udlodning.

Udlodningen fordeles blandt foreningens medlemmer, kommuner, regioner (for amterne) og andre forsikringskunder i henhold til vedtægterne efter præmieindbetalingerne i 2003, 2004 og 2005.

Region Midtjylland vil efter præmieindbetalingerne for Århus, Viborg og Ringkjøbing amter modtage ca. 53 mio. kr. Den 4. december 2007 er indgået 39,4 mio. kr.

I henhold til de for regioner gældende bevillingsregler skal Regionsrådet meddele en indtægtsbevilling i forbindelse med en indtægt som den her modtagne. Der foreslås meddelt en indtægtsbevilling på 53,0 mio. kr.

I forbindelse med forlydenderne om, at der ville tilgå Region Midtjylland et større beløb ved salget af aktierne i KommuneForsikring, har det været drøftet at foreslå provenuet anvendt til en ”fond”, der kan udlåne midler til særlige formål.

I Århus Amt havde amtsrådet af midlerne fra frigørelsesafgifterne etableret Århus Amts Udviklingsfond, der gennem årene har udlånt midler til erhvervsudvikling, innovation, kulturformål, turisme mv. De samlede udlån ultimo 2006 udgjorde ca. 225 mio. kr. Ved fordelingen af Århus Amts aktiver og passiver i forbindelse med kommunalreformen har Region Midtjylland overtaget tilgodehavender i form af gældsbreve for lån fra Udviklingsfonden for ca. 60 mio. kr. Lånene er typisk ydet med rentefrihed i 5 år og afdragsfrihed i 8 år og en tilbagebetalingstid på 30 år. Over en årrække vil disse lån blive tilbagebetalt til Region Midtjylland.

Det foreslås i vedlagte notat af 21. december 2007 om en ”fond”, at midlerne fra salget af aktierne i KommuneForsikring og de udestående lån fra Århus Amts Udviklingsfond udgør ”fondskapitalen” i en fond til udlån i forbindelse med kulturelle eller uddannelsesmæssige formål i Region Midtjylland, jf. notatet.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners Forretningsudvalg har videresendt en anmodning fra fonden Helse med henblik på at hver enkelt region tager stilling til, om man ønsker at aftage, distribuere og annoncere i bladet ”Helse” som foreslået af Helse.

Desuden har Danske Regioners sekretariat efter anmodning af Forretningsudvalget udarbejdet et notat om konsekvenserne af en evt. konkurs/opløsning af fonden Helse, som er sendt sammen med anmodningen.

Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at etablere et samarbejde med Helse inden for en økonomisk ramme på 564.000 kr. i 2008 under forudsætning af, at alle regioner og nogle kommuner deltager i samarbejdet.

Helse er i 1973 etableret som en almennyttig fond af amterne og kommunerne i forbindelse med afvikling af sygekasserne. Samtidig blev Helsefonden etableret.

Regionerne har tre pladser i Helses bestyrelse. Regionsrådsmedlem Ove Nørholm fra Region Midtjylland er formand for bestyrelsen. Desuden har kommunerne to pladser, og Apotekerforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og Komiteen for Sundhedsoplysning har hver en plads.

Helse er primært kendt som Helsebladet, men Helse er i gang med at implementere en ændret strategi, hvor Helse som supplement til udgivelse af Helsebladet i højere grad vil fokusere på at udvikle, afprøve og udbrede redskaber og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Helse ønsker endvidere at samarbejde tættere med regionerne – Notat fra Helse vedr. integreret samarbejde mellem Danske Regioner og Helse om patientrettet forebyggelse.

Som opfølgning på et møde afholdt den 3. oktober 2007 mellem Helses formand og direktør samt Danske Regioners formand og formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg har Danske Regioners Forretningsudvalg på sit møde den 12. oktober 2007 drøftet hen­vendelsen fra Helse om en udbygning af samarbejdet mellem Helse og regionerne.

Forretningsudvalget besluttede at videresende Helses anmodning til de enkelte regioner med henblik på regional stillingtagen og bad sekretariatet i Danske Regioner om at undersøge de juridiske og økonomiske konsekvenser af en evt. konkurs/opløsning af fonden Helse. Notat fra Danske Regioner om Helses situation.

Som et led i det udbyggede samarbejde mellem Helse og Danske Regioner foreslås, at regionerne aftager og distribuerer 90.000 eksemplarer af Helsebladet pr. måned. Det vil samlet koste regionerne 2,5 mio. kr. om året, og Region Midtjyllands andel heraf vil udgøre godt 564.000 kr. årligt. Dertil kommer et tilbud om at annoncere i Helse i form af et indstik på minimum 2 sider for kr. 33.527 og ikke medregnede udgifter til distribution af 20.000 blade i Region Midtjylland hver måned. Bilag til notat fra Helse .

For Region Midtjylland vil det samlet set medføre en årlig udgift på ca. 1.1 mio. kr. svarende til en merudgift i forhold til regionens gældende aftale med Helse på ca. 680.000 kr. årligt. Notat fra Kommunikation om Helse.

Samlet vurderer administrationen, at der med Helses oplæg er tale om en uforholdsmæssig dyr annoncering og bemærker, at en ny og samlet storkundeaftale for alle regioner vil betyde mærkbare merudgifter i forhold til Region Midtjyllands nuværende engagement som enkeltkunde. Dertil kommer en række kommunikationsfaglige vurderinger, som peger på behovet for også at bruge andre kanaler for at sikre en bred og synlig kommunikation med regionens borgere om sundhed og forebyggelse. Desuden mangler Helse at konkretisere, hvad der ligger i et udvidet samarbejde om sundhedsoplysende kampagner og lignende. Det må som følge af opgavefordelingen efter strukturreformen forudsættes, at også kommunerne går ind i et sådan samarbejde og har en ledende rolle omkring det indholdsmæssige og det udviklingsarbejde, der lægges op til.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den løbende planlægning af Det Nye Universitetshospital i Århus indebærer et behov for en fornyet vurdering af anlægsudgifterne til projektet. I vedlagte notat er gjort rede for Århus Amts oprindelige skøn for anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital og for de hovedområder, der hidtil ikke har været indregnet i anlægsøkonomien. Formålet er at bidrage til at forberede grundlaget for anlægsbudgetter for etaperne i byggeriet af Det Nye Universitetshospital og til at forberede forhandlinger med staten om finansiering af anlægsudgifterne. Notatet indeholder både en vurdering af anlægsudgifter og indtægter i form af bortsalg af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Planlægningen af Det Nye Universitetshospital i Århus blev indledt i det daværende Århus Amt, hvor fire modeller for den fremtidige sygehusstruktur i Århus blev undersøgt. Herunder udarbejdede Århus Amt i 2003-04 skøn for anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital og finansiering heraf.

Som en del af dette planlægningsarbejde blev udarbejdet skøn over anlægsudgifter og -indtægter til de fire alternative modeller for sygehusstrukturen i Århus. Formålet med de oprindelige økonomiskøn var en vurdering af niveauet for anlægsudgifterne, som var sammenlignelige på tværs af de fire alternative modeller A, B, C og D for den fremtidige hospitalsstruktur i Århus. Dvs. der var tale om meget overordnede skøn og der var stor vægt på, at præmisserne for skønnene for alle 4 modeller var sammenlignelige.

Efterfølgende er der ikke foretaget fornyede skøn over de samlede anlægsudgifter og indtægter vedrørende Det Nye Universitetshospital.

Planlægningsarbejdet for Det Nye Universitetshospital er forsat siden det oprindelige arbejde i Århus Amt. Dette planlægningsarbejde har afklaret nogle aspekter af byggeriet af Det Nye Universitetshospital og har også vist nye og ændrede behov og dermed ændringer i skønnet for anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital.

Tilsammen indebærer formålet med de oprindelige skøn og det planlægningsarbejde, der er foretaget siden, at der er et behov for en revision af økonomiskønnene.

I vedlagte notat beskrives Århus Amts oprindelige skøn og de hovedområder, der hidtil ikke har været indregnet i anlægsøkonomien for Det Nye Universitetshospital. Formålet er at bidrage til at forberede grundlaget for anlægsbudgetter for etaperne i byggeriet af Det Nye Universitetshospital og til at forberede forhandlinger med staten om finansiering af anlægsudgifterne.

Anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital skønnes i det vedlagte notat til brutto at være 8.850 mio. kr. og indtægterne ved salg Århus Sygehus m.v. til 2.503 mio. kr. Nettoudgiften skønnes dermed til 6.347 mio. kr. som vist i tabel 1.

Tabel 1. Oversigt anlægsskøn til Det Nye Universitetshospital december 2007

I det oprindelige skøn var bruttoanlægsudgifterne var på 5.744 mio. kr. og efter frasalg af Århus Sygehus var nettoanlægsudgifterne på 4.544 mio. kr. Sammenlignet med det oprindelige skøn er bruttoanlægsudgifterne i det nuværende skøn 3.106 mio. kr. højere. Dette modsvares for knap 50 procents vedkommende af en øget ejendomsvurdering for de eksisterende sygehuse i Århus, som planlægges solgt, således at nettoanlægsudgiften i det nuværende skøn er 1.803 mio. kr. højere end i det oprindelige skøn.

De væsentligste ændringer i projektet siden det oprindelige skøn, der giver anledning til ændringer i økonomiskønnet, kan sammenfattes i følgende:

• I de oprindelige skøn var udeladt skøn over udgifter til en række servicefunktioner – køkken, vaskeri m.fl., inventar og Dansk Neuroforskningscenter, da der ikke var taget stilling til den fysiske placering af disse funktioner. Medicoteknisk og teknisk udstyr og IT var hovedsagelig forudsat som løbende anskaffelser i anlægsperioden, som blev finansieret af det daværende Århus Amts løbende anskaffelsespuljer og indgik dermed ikke i skønnet for anlægsudgiften til Det Nye Universitetshospital. Endvidere giver den fortsatte teknologiske udvikling anledning til revision af skønnet.

• Det fortsatte planlægningsarbejde har afdækket nye og ændrede behov. Det gælder bl.a. forsknings- og undervisningsfaciliteter og parkeringsforhold

• Til ombygning og vedligeholdelse af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby og til integration af det eksisterende Skejby i Det Nye Universitetshospital var ikke afsat midler i de oprindelige skøn.

• Højere vurdering af indtægter ved bortsalg af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Funktioner, hvor udgiftsskøn var udeladt i de oprindelige skøn

Beslutningen om at samle hele Det Nye Universitetshospital i Skejby betyder, at der skal tages stilling til placering og anlægsbudget for servicefunktioner (vaskeri, køkken m.v.), som af hensyn til sammenligneligheden i mellem de 4 alternative modeller for sygehusstrukturen i Århus alle var udeladt af de oprindelige udgiftsskøn. Anlægsudgifterne til disse funktioner er skønnet til 221 mio. kr.

Tilsvarende var der af hensyn til sammenligneligheden ikke indregnet løst inventar og flytteudgifter ved udflytning til Det Nye Universitetshospital. Til illustration af størrelsesordenen af udgifterne til løst inventar er beregnet en udgift på 250 mio. kr. Hertil kommer flytteudgifter. Nyanskaffelser ved udflytningen vil betyde, at anskaffelsesbehovet og udgifter til vedligeholdelse i en efterfølgende periode vil blive lavere.

I det oprindelige skøn indgik hverken arealer eller udgiftsskøn til Dansk Neuroforskningscenter (DNC-huset), hvor hospital, universitet og virksomheder samarbejder om forskning og udvikling i det kliniske miljø på hospitalet. Anlægsbudgettet for det DNC-hus, som nu er under opførelse på Århus Sygehus, Nørrebrogade, er på ca. 150 mio. kr. I beslutningsgrundlaget for opførelsen af DNC-huset blev forudsat, at anlægsudgiften måtte formodes at modsvares af en tilsvarende højere indtægt ved salg af Århus Sygehus. Derfor indregnes DNC-huset på Århus Sygehus både med en udgift og en indtægt på 150 mio. kr. i nærværende skøn.

Det oprindelige skøn indeholdt en udgift på 234 mio. kr. til medicoteknisk og teknisk udstyr og IT ved udflytning fra Århus Sygehus til Det Nye Universitetshospital.

Der er behov for en revision af dette skøn af tre årsager. For det første var forudsætningen i de oprindelige skøn en 20-årig byggeperiode med en løbende udskiftning af teknologi. For det andet har den fortsatte løbende udvikling af udstyr og IT og det planlægningsarbejde, der er foretaget siden de oprindelige skøn, vist teknologiske muligheder, der kan forbedre patientbehandlingen. For det tredje har den samme udvikling vist teknologiske muligheder, der kan virke produktivitetsfremmende.

Regionsrådet har ønsket, at byggeriet af Det Nye Universitetshospital gennemføres hurtigst muligt. Dermed bortfalder forudsætningen om en løbende udskiftning af medicoteknisk, teknisk udstyr og IT med en løbende finansiering over 20 år af Århus Amts puljer til dette formål og en udgift på 234 mio. kr. til ekstraordinære udskiftninger i forbindelse med udflytning til Det Nye Universitetshospital.

Med en kortere anlægsperiode vil udgifterne til anskaffelser i denne kortere periode blive højere. Den højere udgift i den kortere anlægsperiode vil dog modsvares af et lavere udgiftsbehov til anskaffelse og vedligeholdelse i en efterfølgende periode.

Samtidig er der behov for et samlet budget for udstyr og IT til nybyggeriet, der dels giver et samlet overblik og dels sikrer, at anskaffelser til nybyggeriet kan ske uden at være afhængig af løbende anskaffelsespuljer.

Endelig har den fortsatte løbende udvikling af udstyr og IT og det planlægningsarbejde, der er foretaget siden de oprindelige skøn, vist teknologiske muligheder, der dels kan forbedre patientbehandlingen og dels kan virke produktivitetsfremmende.

Som et eksempel på denne type teknologier kan nævnes:

• Stigende mængder udstyr på operationsstuer, som gør operationerne stadig mindre indgribende for patienterne, men som også stiller krav til plads, indretning og konstruktion af operationsstuer. Dette vil være muligt i nybyggeri men ikke altid eller alternativt meget dyrt i ældre bygninger.

• IT-terminaler hos patienterne. Det giver patienterne en række selvvalgsmuligheder som f.eks. adgang til TV, radio, internet, bestilling af mad og visuelle genoptræningsprogrammer. Samtidig giver det mulighed for, at læger og plejepersonale får mere tid hos patienten, fordi patientoplysningen kan fremsøges på terminalen og nye oplysninger indberettes på terminalen hos patienten i stedet for en efterfølgende arbejdsgang på et kontor.

• AGV-robotter (selvkørende og selvnavigerende vogne til varetransport) til intern forsendelse af varer. Anvendelse af AGV-robotter vil indebære en større investering i anlægsfasen, men ledsages af en efterfølgende driftsbesparelse. Rentabiliteten vil derfor være en afgørende faktor for denne investering. Tilsvarende gælder for rørpost til forsendelse af bl.a. medicin, mindre pakker og laboratorieprøver.

Som et skøn for størrelsesordenen af udgifterne til medicoteknisk og teknisk udstyr og IT udover det oprindelige beløb på 234 mio. kr. er angivet et beløb på 1.500 mio. kr. Dette er et meget foreløbigt skøn, hvor anvendelsen af teknologier og udgifterne til denne skal indgå i planlægningsarbejdet i samarbejde med den gennemgående rådgiver. Der er endnu ikke skønnet over afkast af investeringerne, da det blandt andet afhænger af hvilke teknologier, der vælges.

Nye og ændrede behov

I udredningsarbejdet om forsknings- og undervisningsfaciliteter, der fandt sted i 2006, blev arealet til disse faciliteter vurderet at være for lille og arealerne til forsknings- og undervisningsfaciliteter øget. Anlægsudgiften skønnes tilsvarende at øges med 250 mio. kr. Arealerne til undervisning og forskning er en væsentlig del af Det Nye Universitetshospitals virke, men er betinget af ønsker fra de statslige brugere på Universitetet. Disse faciliteter bør derfor finansieres af staten.

I de oprindelige økonomiskøn er alene indregnet udgifter til P-pladser som overfladeparkering. Med den fortætning af byggeriet og de foreløbige ideer, som tilbudsgiverne til den gennemgående rådgivning har lagt frem, må det forventes, at der skal opføres P-huse eller P-kældre for i hvert tilfælde en del af de nye P-pladser. Som et regneeksempel skønnes udgiften til P-huse eller P-kældre til 310 mio. kr. Parkeringsfaciliteter kan eventuelt helt eller delvist finansieres ved P-afgifter.

I udredningsarbejdet om tværgående kliniske funktioner - intensiv, billeddiagnostik, kliniske laboratoriefunktioner og fysio- og ergoterapi - som også fandt sted i 2006, blev det vurderet, at den eksisterende kapacitet til intensiv og billeddiagnostiske funktioner er for lille og bør udvides ved udflytning til Det Nye Universitetshospital. De bygningsmæssige og anlægsøkonomiske konsekvenser kan der endnu ikke skønnes over, da den præcise dimensionering af de kliniske servicefunktioner blandt andet afhænger af den struktur for hospitalets opbygning, som den vindende rådgiver anvender.

Det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby

I de oprindelige udgiftsskøn var ikke indregnet udgifter til ombygning og vedligeholdelse og integration af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby i Det Nye Universitetshospital.

Det gælder blandt andet flytning af nyremedicinsk afdeling C og urinvejskirurgisk afdeling K fra lokaler i det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby til nybyggeri, således at hjerte- og lungemedicinsk afdeling A og B på Århus Sygehus kan indflytte i lokaler i den eksisterende hjerteblok på Skejby. Formålet er at sikre både hjerteblokken og abdominalblokken ikke blot som organisatoriske enheder, men også som samlede fysiske enheder. Udgiften til ombygning af afd. C og K’s nuværende lokaler til de nye brugere er skønsmæssigt beregnet til 140 mio. kr.

Som et andet eksempel på integration af det eksisterende Skejby i Det Nye Universitetshospital kan nævnes anvendelse af nye teknologier til f.eks. transport (AGV-robotter og rørpost) og IT, som bør tages i betragtning ved byggeri af et nyt sygehus. Hvis det besluttes at anvende disse ny teknologier, vil det dels indebære en udgift ved nybyggeri til Det Nye Universitetshospital og dels vil det indebære en udgift til teknologien og til ombygning på det eksisterende hospital. Det er endnu ikke muligt at skønne over størrelsesordenen af denne udgift.

Arbejdstilsynets har stillet krav om mere plads på intensivafdelingen på både Århus Sygehus og på Århus Universitetshospital, Skejby. Den løsning, som den 22. august 2007 blev forelagt Regionsrådet til orientering, indebærer anlægsudgifter på 125 mio. kr. til ombygning af intensivafdelingen på Skejby. Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2007 en løsning af tilsvarende pladsproblemerne på intensivafdelingen på Århus Sygehus, som forudsætter, at Respirationscenter Vest udflyttes fra Århus Sygehus til en midlertidig løsning på Skejby med en skønnet anlægsudgift på 15 mio. kr. Arbejdstilsynets krav om mere plads til intensivafdelingen på Skejby indebærer, at sterilcentralen flyttes fra dens nuværende placering ved siden af intensivafdelingen til en midlertidig sterilcentral. Udgiften til den midlertidige sterilcentral er budgetteret til 110 mio. kr. hvis sterilfunktionen skal varetages for både Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Sygehus.

Andre ændringer og usikkerheder

Endelig er det usikkert om nogle af de forudsætninger, der blev anvendt i de oprindelige skøn fortsat er gældende. Det gælder bl.a. arealstandarder og kvadratmeterpriser, hvor der har været en betydelig vækst i byggeomkostningerne i de senere år. Kvadratmeterpriserne skal i den lange byggeperiode, der forestår, løbende vurderes blandt andet under indtryk af konjunkturudviklingen. Samtidig skal det afklares, hvordan fremtidige prisstigninger finansieres.

Usikkerheden gælder også de reelle salgspriser for de eksisterende sygehuse i Århus. Det forhold, at ejendomsvurderingen for Århus Sygehus næsten er fordoblet i forhold til det oprindelige skøn viser, at der er behov for en nærmere vurdering af de reelle salgspriser, efterhånden som den fremtidige anvendelse af Århus Sygehus konkretiseres.

Det foreliggende skøn er fortsat et overordnet, foreløbigt skøn, som skal læses med forbehold og som kan ændres i forbindelse med den fortsatte planlægning.

En række af disse uafklarede spørgsmål og usikkerheder vil blive afklaret, efter at den gennemgående rådgiver er valgt i december 2007 og at denne med udgangspunkt i den gennemgående rådgivers skitseprojekt i samarbejde mellem Projektafdelingen udarbejder en helhedsplan for byggeriet i løbet af 2008. Først i forbindelse med at den egentlige anlægsplan udarbejdes, kan de egentlige anlægsbudgetter for etaperne i byggeriet udarbejdes.

Helhedsplanen og anlægsbudgettet forventes forelagt Regionsrådet i løbet af efteråret 2008.

Regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer har efter anmodning i oktober 2007 fået tilsendt en redegørelse for projektet Det Nye Universitetshospital i Århus, hvori ovennævnte vurderinger af anlægsudgifterne indgår. I det skøn, som er sendt til ekspertpanelet, indgår dog ikke udgifter til ombygning og vedligeholdelse af Århus Sygehus i byggeperioden og prisindeksering til byggeomkostningsindeks 117,0.

Eventuel flytning af Århus Universitetshospital, Risskov og Århus Universitetshospital Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter til Skejby.

Regionsrådet forventes at vedtage psykiatriplanen den 12. marts. I planen indgår et forslag om, at der i 2008 foretages en udredning af hvornår og hvorledes de psykiatriske enheder i henholdsvis voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, der i dag er beliggende i Risskov vil kunne etableres i sammenhæng med det nye universitetshospital i Skejby. Der er endnu ikke foretaget økonomisk overslag over de samlede nettoudgifter.

Indstillingen blev vedtaget.

Harry Jensen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I Budget 2008 for Region Midtjylland er indarbejdet et samlet produktivitetskrav til hospitalerne på 2½ procent i 2008. Det er endvidere besluttet, at det ekstraordinære produktivitetskrav på ½ procent i forhold til Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner skal differentieres mellem hospitalerne efter hospitalernes produktivitetsniveau og muligheder for produktivitetsforbedringer.

Administrationen foreslår en forsigtig model, hvor hospitalerne inddeles i to grupper afhængigt af indeks for produktivitetsniveauet i forhold til måling af produktivitet på landsplan.

Det foreslås, at Regionshospitalerne Randers, Horsens og Silkeborg får et produktivitetskrav på 2,3 procent i 2008 og at Regionshospitalet Viborg, regionshospitalerne i Hospitalsenheden Vest, Århus Universitetshospital Århus Sygehus og Århus Universitetshospital Skejby får et produktivitetskrav på 2,7 procent i 2008.

I Budget 2008 er indarbejdet, at forøge hospitalernes produktivitetskrav fra 2 procent til 2½ procent - svarende til et ekstra krav til hospitalerne på samlet 50 mio. kroner. Det er endvidere en del af budgettet, at det halve procentpoint skal differentieres mellem hospitalerne efter produktivitetsniveau og muligheder for produktivitetsforbedringer.

Differentiering af produktivitetskravet på hospitalerne i Region Midtjylland er baseret på resultater fra den landsdækkende produktivitetsmåling offentliggjort i december 2007 (Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – tredje delrapport).

Endvidere er foretaget et analysearbejde og vurderinger i forhold til at anvende produktivitetsmålingerne til differentierede produktivitetskrav i sammenhæng med takststyring.

På denne baggrund foreslås en forsigtig model til differentiering af produktivitetskravet. I denne model opdeles hospitalerne i to grupper afhængigt af produktivitetsindekset for 2006 i den landsdækkende produktivitetsmåling.

Der er foretaget følsomhedsanalyser, og vurderingen er at inddelingen i de to grupper er forholdsvis stabil i forhold til usikkerhederne.

Den følgende tabel fra vedlagte notat viser produktivitetsindekset for hospitalsenhederne i regionen.

Tabel 1. Produktivitetsindeks 2006

Horsens er inkl. Brædstrup, Randers er inkl. Grenå osv.

Med udgangspunkt i foregående års erfaringer og resultater fra de landsdækkende produktivitetsmålinger samt kendskab til usikkerheder omkring metodik og datagrundlag, foreslås et produktivitetskrav på henholdsvis 2,3 procent og 2,7 procent for de to grupper.

Således foreslås udmøntning af et produktivitetskrav på 2,3 procent for Regionshospitalet Horsens, Randers og Silkeborg, og et produktivitetskrav på 2,7 procent for Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Vest samt Århus Universitetshospital, Skejby og Århus.

Der er vedlagt bilag i form af ”Produktivitetsmåling i Region Midtjylland af 10. december 2007".

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten stemte imod.

I budget 2008 er der under Fælles Puljer afsat 1.523,1 mio. kr. til forskellige formål. Ifølge Region Midtjyllands bevillings- og kompetenceregler skal udmøntningen af fælles puljer for i alt 965,8 mio. kr. godkendes af Regionsrådet, mens anvendelsen af fælles puljer for i alt 557,3 mio. kr. med vedtagelse af budget 2008 er delegeret til administrationen.

I forbindelse med akutforliget besluttedes det at opprioritere den præhospitale indsats med 15 mio. kr. Beløbet finansieres i forbindelse med gennemførelse af strukturplanen. Der er indarbejdet en tillægsbevilling på -15 mio. kr. på fælles puljer til senere udmøntning.

Denne indstilling foreslår, at der af Fælles Puljer til Regionsrådets godkendelse på 965,8 mio. kr. udmøntes i alt 751,7 mio. kr. Der resterer herefter 214,1 mio. kr. til senere udmøntning.

I budget 2008 er der under Fælles Puljer afsat 1.523,1 mio. kr. til forskellige formål. Ifølge Region Midtjyllands bevillings- og kompetenceregler skal udmøntningen af fælles puljer for i alt 965,8 mio. kr. godkendes af Regionsrådet, mens anvendelsen af fælles puljer for i alt 557,3 mio. kr. med vedtagelse af budget 2008 er delegeret til administrationen.

I forbindelse med akutforliget besluttedes det at opprioritere den præhospitale indsats med 15 mio. kr. Beløbet finansieres i forbindelse med gennemførelse af strukturplanen, således at den allerede afsatte spareramme på 100 mio. kr. forhøjes til 115 mio. kr.

Denne indstilling foreslår, at der af Fælles Puljer til Regionsrådets godkendelse på 965,8 mio. kr. udmøntes i alt 751,7 mio. kr. Der resterer herefter 214,1 mio. kr. til senere udmøntning.

Tabel 1. viser en oversigt over delpuljer som foreslås helt eller delvist udmøntet, samt hvad der herefter resterer til senere udmøntning.

Udmøntningen sker ved, at budgetbeløb foreslås omplaceret til regionshospitaler, primær sundhed eller patientbefordring og præhospitale tiltag. De enkelte formål med omplaceringerne gennemgås nedenfor i følgende grupperinger:

• Takststyringspuljen, ny dyr medicin og nye behandlinger, hvor hovedformålet er at justere regionshospitalernes budget 2008 svarende til de reguleringer af budget 2007, som Regionsrådet har godkendt. Under de 3 puljer henstår henholdsvis 154,8 mio. kr., 35,4 mio. kr. og 38,7 mio. kr. til senere udmøntning.

• Budgetforliget for 2008 indeholdt en samlet besparelse på 250 mio. kr. I oversigten ovenfor er der indarbejdet følgende besparelser:

-   en besparelse i takstpuljen på 50 mio. kr., som følge af ekstraordinært produktivitetskrav på ½ procent,

-   en besparelse på fællesudgifter for 50 mio. kr. er ligeledes indarbejdet i budget 2008, besparelser ved gennemførelse af strukturplanen på 100 mio. kr. (i forbindelse med akutforliget øget med 15 mio. kr.), som udmøntes senere.

-   Øvrige besparelser vedrørende vikarforbrug, fællesindkøb, serviceområder mv. på i alt 50 mio. kr. udmøntes med denne indstilling.

• Forslag om reguleringer som følge af lovændringer vedrørende 2008 (DUT-regulering) svarende til 34,4 mio. kr. Under Øvrige midler henstår -13 mio. kr. til senere udmøntning. Der er primært tale om udstående besparelser som følge af lovændringer vedrørende AES-bidrag og refusion af lønsumsafgift, som skal fordeles mellem regionshospitalerne og fællesstabene, i alt løber disse 2 elementer op i -19,8 mio. kr.

I vedlagte Notat udmøntning af fælles puljer - er forudsætningerne for de foreslåede reguleringer af budget 2008 nærmere specificeret.

Udmøntning af puljer til udbygning af strålebehandling (25 mio. kr.), aftaler med kommunerne (25,2 mio. kr.), forskningspulje (25,6 mio. kr.) og forebyggelsesprojekter mv. indgår ikke i denne beskrivelse, men henstår til senere behandling.

1. Udmøntning af puljer til takstfinansiering, ny dyr medicin og nye behandlinger

I forlængelse af budgetvedtagelsen for 2008 skal der ske en udmøntning af fælles puljer vedrørende takststyringsmodellen (Det generelle aktivitetsniveau), ny dyr medicin og nye behandlinger.

Disse tre fælles puljer indeholder budget til dels finansiering af hospitalernes meraktivitet, herunder ny medicin og nye behandlinger, som er realiseret i 2007, og dels finansiering af hospitalernes forventede meraktivitet, herunder ny medicin og nye behandlinger i 2008.

Der er alene i denne indstilling medtaget finansiering af meraktivitet, herunder ny medicin og nye behandlinger, som er realiseret i 2007, og som Regionsrådet har tillægsbevilliget for 2007 (inkl. den seneste budgetregulering pr. 12. december 2007). Reguleringerne sker efter de principper, som Regionsrådet har godkendt i forbindelse med takststyringsmodellen samt dækning for udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger.

I forbindelse med fremlæggelse af det endelige regnskabsresultat for 2007 vil der blive indstillet en endelig regulering, svarende til den faktiske meraktivitet, herunder ny medicin og nye behandlinger i 2007. Formålet med at gennemføre de foreslåede reguleringer allerede nu er at sikre regionshospitalerne fundamentet for en sikker budgetopfølgning i 2008, og således at der er overensstemmelse mellem Regionsrådets principper for økonomistyring og de faktisk udlagte budgetter.

Takststyringspuljen : I det vedtagne budget for 2008 er regionshospitalernes budget lagt ud fra samme forudsætninger som i budget 2007. Det betyder, at de budgettilførelser, der har været i løbet af 2007 som følge af meraktivitet i regnskab 2006, meraktivitet i 2007 samt forventet meraktivitet i 2008 (primært reguleringer i forbindelse med budgetaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2008), er budgetteret under fællespuljen i 2008. 

Forberedelsesudvalget og Regionsrådet har for budget 2007 besluttet budgetreguleringer fra fælles puljer til regionshospitalerne på i alt 456,4 mio. kr., svarende til forskellen mellem det oprindelige budget 2007 og det endelige regnskab 2006. Denne regulering forslås videreført i budget 2008.

I forbindelse med økonomirapporten pr. 31. oktober 2007 er det skønnet, at der fra takststyringspuljen skal udbetales yderligere for 100 mio. kr. til regionshospitalerne i 2007. Denne regulering skal videreføres i budget 2008, men fordelingen mellem regionshospitalerne kan først foretages marts/april, når de endelige aktivitetsdata fra Sundhedsstyrelsen er kendte for 2007.

Under forudsætning af at der skal flyttes et budget på 100 mio. kr. til regionshospitalerne, resterer der knap 55 mio. kr. til finansiering af meraktivitet i 2008.

Der er i alt forudsat en aktivitetsstigning fra 2006 til 2008 på 8,8 %. Meraktivitet herudover vil koste ekstra med den nuværende takststyringsmodel.

Ny dyr medicin og nye behandlinger: Det vedtagne budget for regionshospitalerne svarer til forudsætningerne i budget 2007. Tilsvarende takststyringspuljen er budgettilførsler i løbet af 2007 for merudgifter i regnskab 2006, merudgifter i 2007 samt forventede merudgifter i 2008 budgetteret under fælles puljer i 2008.   

Regionsrådet har for 2007 besluttet reguleringer af regionshospitalernes budgetter på 214,6 mio. kr. til dækning af ny dyr medicin, der er taget i brug i 2006 og 2007, henholdsvis 96,3 mio. kr. til nye behandlinger, der er kommet til i 2006 og 2007. Det foreslås, at disse reguleringer videreføres i 2008.

Der resterer herefter udmøntning af beløb på 35,4 mio. kr. til helårsvirkning af ny dyr medicin taget i brug i 2007 og ibrugtagning af ny dyr medicin i 2008, henholdsvis 38,7 mio. kr. til helårsvirkning af nye behandlinger i 2007 og nye behandlinger i 2008.

I tabel 2 er vist udmøntningen af takststyringspuljen, ny dyr medicin og nye behandlinger fordelt på regionshospitaler.

2. Udmøntning af øvrige besparelser på 50 mio. kr.

I budgetforliget blev afsat en samlet spareramme for hospitalerne på 50 mio. kr., som er anvist

• Gennem øget anvendelse af fuldtidsansatte, gennem brug af andre personalegrupper og gennem omlægninger på vikarområdet, nedsættes brugen af vikarer. Herved forudsættes hospitalerne at kunne gennemføre en effektivisering svarende til 15 mio. kr.

• Der anvendes 5 mio. kr. af investeringsmidlerne i 2008 til at etablere ”et moderne sengeafsnit i gamle lokaler”. Projektet skal vise, hvilke teknologier der både kan lette dagligdagen for personalet og patienterne.

• Der anvendes 50 mio. kr. af investeringsmidlerne til at ”plukke” de umiddelbare resultater af projekt ”et moderne sengeafsnit i gamle lokaler”. De 50 mio. kr. forudsættes som udgangspunkt finansieret i overensstemmelse med regeringens kvalitetsreform. Det forventes, at der ved denne ekstraordinære investering i de mest rentable projekter kan opnås en arbejdslettelse, der svarer til 10 mio. kr. i 2008.

• Fællesindkøb for Region Midtjylland forudsættes i 2008 at give ekstrarabatter på 15 mio. kr.

• Herudover findes der 10 mio. kr. ved en gennemgang af serviceområderne (apotek, vaskeri, køkken m.v.) 

Det er aftalt med hospitalsledelserne, at hele sparerammen fordeles forholdsmæssigt, hvilket indebærer følgende fordeling af de 50 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til den nærmere beskrivelse i vedlagte Notat budget 2008 udmøntning spareramme 50 mio. i budget 2008 på sundhedsområdet.

3. DUT-regulering 2008

I vedlagte Notat om udmøntning af DUT-reguleringer 2008 i 2008 på det somatiske område er på tilsvarende vis udarbejdet indstilling om fordeling af de 34,4 mio. kr., der som en del af budgetforliget blev reserveret til finansiering af konsekvenserne af ny lovgivning i 2008. Der er tale om i alt 13 større og mindre ændringer, hvoraf de væsentligste anføres.

I 2008 er reguleringen vedrørende eksperimentel kræftbehandling nu permanentgjort i regionernes økonomiske ramme. Endvidere er det tidligere forsøg med hørescrenning af nyfødte nu permanentgjort. Endelig skal nævnes, at regionerne er tilført midler til brug af insulinpumper hos børn. Det forventes, at denne behandling er i væsentlig fremdrift, hvorfor det samlede tilførte beløb er i underkanten, dette er tilvejebragt i den samlede udmøntning af de konkrete initiativer.

De afsatte midler til DUT mv., i budgetforliget, indgår som en del af puljen Øvrige under Fællesudgifter, hvor der er afsat netto 21,4 mio. kr. I denne indgår blandt andet udestående udmøntninger på -19,8 mio. kr. vedrørende AES-bidrag og refusion af lønsumsafgift.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet vedtog den 24. oktober 2007 akutplan for Region Midtjylland. Det indgår som en del af akutplanen, at der skal igangsættes en proces med faglig samordning mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. Processen er blevet fremskyndet bl.a. som følge af ændringer i den lægelige videreuddannelse og som følge af bemandingssituationen for kirurgien i Hospitalsenheden Vest. I forlængelse heraf foreslås ændret organisering af ortopædkirurgien og organkirurgien i Vest. Til grund for beslutningen er der udarbejdet to rapporter i regi af Hospitalsenheden Vest. 

Regionsrådet vedtog den 24. oktober 2007 Akutplan for Region Midtjylland. Akutplanen indeholder bl.a. beslutning om at bygge et nyt hospital til erstatning af Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. I overgangsperioden – indtil et nyt hospital står klar til ibrugtagning – skal der ske en faglig samordning mellem de to hospitaler.

Akutplanen indeholder en række beslutninger, som i overgangsperioden vil være styrende for rammerne for det ortopædkirurgiske speciale og for det organkirurgiske speciale. Processen med faglig samordning mellem de to hospitaler er blevet fremskyndet bl.a. som følge af ændringerne i den lægelige videreuddannelse og som følge af bemandingssituationen for kirurgien i Hospitalsenheden Vest.

Organkirurgien

Akutplanen for Region Midtjylland medfører behov for ændringer i opgavevaretagelsen i det organkirurgiske speciale ved Hospitalsenheden Vest. Væsentligste årsag er beslutningen om at samle tarmkirurgien ved Regionshospitalet Herning. Beslutningen medfører, at det af faglige grunde er nødvendigt at samle modtagelsen af de akutte patienter samt traumepatienterne ved samme matrikel.

På grund af den interne bemandingssituation træder reorganiseringen i kraft pr. 1. februar 2008, idet det fra denne dato ikke vil være muligt at bemande den akutte modtagelse af kirurgiske patienter ved Regionshospitalet Holstebro.

Reorganiseringen indenfor organkirurgien indebærer følgende:

• Modtagelsen af akutte kirurgiske patienter foretages alene ved Regionshospitalet Herning.

• Al tarmkirurgi inkl. endetarmskræft- og tyktarmskræftkirurgi samles i Herning.

• Alle øvrige elektive patienter til udredning og operation samles ved Regionshospitalet Holstebro.

• Den plastikkirurgiske satellitfunktion i Herning foreslås flyttet til Holstebro.

• Der opretholdes uændret dagkirurgiske funktioner ved de to hospitaler.

• Forundersøgelses- og efterkontrolambulatorierne opretholdes uændrede ved de to hospitaler.

• Der vil ske en forskydning af sengetallene fra et nuværende forbrug på Regionshospitalet Herning på 41 sengepladser til forventet 57 og tilsvarende på Regionshospitalet Holstebro fra 38 sengepladser til forventet 30 pladser. Heri er indregnet en udvidelse af kapaciteten til brystkræftpatienter på 6 sengepladser i forbindelse med indførelsen af mammografiscreening.

Ortopædkirurgien

Akutplanen for Region Midtjylland medfører behov for ændringer i opgavevaretagelsen for det ortopædkirurgiske speciale ved Hospitalsenheden Vest. Akutplanen indeholder bl.a. beslutning om etablering af fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Herning, igangsætning af intern udredning af den faglige samordning samt etablering af visiteret skadeklinik ved Regionshospitalet Ringkøbing.

Behovet for reorganisering indenfor ortopædkirurgien er endvidere aktualiseret af ændringerne i den lægelige videreuddannelse.

Reorganiseringen indenfor ortopædkirurgien indebærer følgende:

• Alle traumepatienter modtages ved Regionshospitalet Herning.

• I tidsrummet kl. 08.00 – 22.00 alle ugens dage modtages øvrige akutte ortopædkirurgiske patienter fra det nordlige optageområde på Regionshospitalet Holstebro og hele døgnet på alle ugens dage modtages øvrige akutte ortopædkirurgiske patienter fra den sydlige del af optageområdet ved Regionshospitalet Herning.

• Regionshospitalet Herning modtager alle akutte ortopædkirurgiske patienter i tidsrummet kl. 22.00 – 08.00 alle ugens dage.

• Der vil være døgnåben visiteret skadestue ved Regionshospitalet Herning.

• Der vil være ortopædkirurgbetjent skadestue ved Regionshospitalet Holstebro i tidsrummet kl. 08.00 – 22.00 ved Regionshospitalet Holstebro. I tidsrummet kl. 22.00 –08.00 vil skadestuen i Holstebro være betjent af behandlersygeplejerske og vagtlæge med ortopædkirurgisk back-up i Herning.

• Der vil være visiteret skadeklinik betjent med behandlersygeplejerske og med lægelig back-up ved Regionshospitalet Ringkøbing med åbningstid 08.00 – 22.00 alle ugens dage.

• Rygkirurgien vil blive lukket pr. 1.1.2008 på grund af mangel på speciallæger.

• Samtlige knæalloplastikoperationer vil blive samlet på Regionshospitalet Holstebro.

• Derudover vil de elektive funktioner blive samlet på de to matrikler i henhold til tidligere udarbejdet plan for specialets udvikling.

• Regionshospitalet Ringkøbing skal fortsat have status som dagkirurgisk enhed for ortopædkirurgiske patienter samt varicepatienter.

• Som noget specielt vil der blive etableret en mulighed for i helt særlige og kritiske tilfælde, at traumepatienter kan indbringes til Regionshospitalet Holstebro med henblik på primær behandling og stabilisering forud for videre transport til endeligt behandlingssted.

• Der vil ikke umiddelbart være behov for ændringer i den aktuelle sengekapacitet ved de to Regionshospitaler.

Til grund for beslutningen er der udarbejdet to rapporter i regi af Hospitalsenheden Vest.  Rapporten vedrørende Ortopædkirurgiens fremtidige organisering samt Rapporten vedrørende Kirurgiens fremtidige organisering er vedlagt.

Rapporterne har været i høring hos LMU’er og HMU i Hospitalsenheden Vest og er behandlet på møder i LMU og HMU den 2., 3. og 7. januar 2008. HMU's samt LMU'ernes høringssvar samt referatet fra det ekstraordinære HMU-møde i Hospitalsenheden Vest den 7. januar 2008 vedlægges. Høringssvarene, referatet fra HMU-mødet den 7. januar samt de tilrettede rapporter blev omdelt på Forretningsudvalgsmødet den 8. januar.

Regionsrådets forlig om akutstrukturen står ved magt.

Regionsrådet noterer sig den bemandingsmæssige situation i Hospitalsenhed Vest.

Det sikres, at akutte patienter også fra den nord-vestlige del af Region Midtjylland får optimal behandling i overensstemmelse med akutforliget.

I øvrigt udsættes sagen, idet de samlede konsekvenser belyses yderligere. Regionsrådets medlemmer får mulighed for at fremkomme med supplerende spørgsmål frem til 1. februar 2008.

Der har i tidligere Ringkjøbing, Viborg, Vejle og Århus Amt været forsøgsordninger med udvidet lænderygundersøgelse. Ordningen har alle steder været en succes, hvorfor Regionsrådet efter anbefaling fra Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet den 2. maj 2007 besluttede at videreføre ordningen frem til den 1. april 2009.

I Samarbejdsudvalgets beslutning om at anbefale videreførelsen af ordningen lå der, efter fysioterapeuternes opfattelse, også en godkendelse af et epikrisehonorar på 200 kr. pr. udredning pr. deltager i hele projektperioden. Epikrisehonoraret var ikke medtaget i sagsfremstilling og beslutning i Regionsrådet, hvilket fysioterapeuterne efterfølgende har gjort indsigelse imod. Samarbejdsudvalget har derfor anbefalet at genfremsende sagen til Forretningsudvalget og Regionsrådet.

På Regionsrådets møde den 12. december 2007 blev sagen tilbagesendt til Forretningsudvalget.

Der har i tidligere Ringkjøbing, Viborg, Vejle og Århus Amt været forsøgsordninger med udvidet lænderygundersøgelse. Ordningen har alle steder været en succes, hvorfor Regionsrådet efter anbefaling fra Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet den 2. maj 2007 besluttede at videreføre ordningen frem til den 1. april 2009.

I Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdets beslutning om at anbefale videreførelsen af ordningen lå der, efter fysioterapeuternes opfattelse, også en godkendelse af et særskilt epikrisehonorar på 200 kr. pr. udredning pr. deltager i hele projektperioden. En epikrise er i denne sammenhæng et sammendrag af sygehistorien og den udvidede rygundersøgelse, og denne har en særlig vægt i forbindelse med udvidet lænderygudredning, fordi der ofte vil være tale om komplekse problemstillinger, som skal videreformidles / viderevisiteres til andre sundhedsfaglige professioner.

Administrationen deler ikke opfattelsen af, at der indeholdt i samarbejdsudvalgets beslutning var et særskilt honorering for udarbejdelse af epikriser. Dette afspejler sig af sagsfremstilling til - og beslutning i Regionsrådet den 2. maj 2007.

Årsagen til misforståelsen omkring epikrisehonoraret er, at der til dagsordenpunktet på Samarbejdsudvalgsmødet den 26. marts 2007 var vedlagt to bilag, hvoraf det af det ene fremgik, at der som del af honoreringen indgik et epikrisehonorar på 200 kr. pr patient. Idet epikrisehonoraret ikke blev nævnt på mødet, og derfor ikke blev indskrevet i beslutningen, har administrationen ikke medtaget dette honorar i de beregninger, som ligger til grund for Regionsrådet i Region Midtjyllands beslutning den 2. maj 2007 om at videreføre forsøgsordningen.

De praktiserende fysioterapeuters repræsentanter i samarbejdsudvalget har i et notat fra november 2007 nærmere redegjort for, hvorfor de finder det afgørende, at de får epikrisehonorering. I notatet henvises til en række bilag, som illustrerer det administrative arbejde forbundet med den udvidede lænderygundersøgelse. Bilagsmaterialet er imidlertid af en mere teknisk karakter. Efter aftale med fysioterapeuterne er de ikke vedlagt dagsordenen, men beror på sagen.

Repræsentanterne for de praktiserende fysioterapeuter redegør i notatet for, at de er bekymrede for, at de praktiserende fysioterapeuter vil melde sig ud af ordningen i tilfælde af, at de i resten af forsøgsordningen ikke modtager epikrisehonorar. Begrundelse herfor er, at honoraret for udvidet rygudredning ifølge de praktiserende fysioterapeuter ikke svarer til det store stykke arbejde, som de lægger i udredningen.

Økonomi

Ved Regionsrådets sidste behandling af sagen den 2. maj 2007 blev det skønnet, at der årligt ville blive undersøgt ca. 1.000 patienter. Dette ville medføre en årlig merudgift for Region Midtjylland på ca. 345.000 kr. Der er i bilaget nærmere redegjort for honoreringsmodellernes betydning for fysioterapeuternes incitamenter til at medvirke i ordningen.

Det skønnes, at aktiviteten i forsøgsordningen holder sig inden for de økonomiske rammer, som tidligere er opstillet på området. Epikrisehonoreringen i resten af forsøgsordningen med det forudsatte aktivitetsniveau medfører derfor en ekstra omkostning for Primær Sundhed, Region Midtjylland på ca. 200.000 kr. årligt.

Beslutter Regionsrådet at yde fysioterapeuterne epikrisehonoraret, kan merudgiften på 200.000 kr. eventuelt finansieres via Primær Sundheds konto for fysioterapi, hvor der forventes et mindreforbrug i forhold til det budgetlagte.

Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet besluttede på møde den 19. november 2007 at anbefale, at de praktiserende fysioterapeuter i Region Midtjylland, som deltager i forsøgsordningen ”udvidet lænderygundersøgelse”, modtager epikrisehonorering i resten af forsøgsordningen, som løber frem til den 1. april 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Administrationen i Region Midtjylland har i samarbejde med henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdet oplæg til samarbejdsaftaler, som regulerer det overordnede samarbejde på sundhedsområdet på tværs af regionerne. Aftalerne omfatter det somatiske område, og formålet er at sikre, at borgerne kan benytte sundhedstilbud på tværs af regionerne, ligesom aftalerne sikrer en større grad af budgetsikkerhed. Med baggrund i Akutplanen for Region Midtjylland lægges endvidere op til etableringen af et samarbejde mellem regionshospitalerne i Randers og Horsens vedrørende komplicerede fødsler og børn. Administrationen i Region Midtjylland lægger således op til, at et sådant samarbejde igangsættes i 2008.

Den overordnede målsætning med benyttelsesaftalerne for 2008 er at fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af regionerne. Det væsentligste sigte er hensynet til den enkelte patient. Det skal kontinuerligt tilstræbes, at den enkelte patient gives den bedst mulige behandling og omsorg på tværs af regionsgrænserne.

Benyttelsesaftalerne for 2008 er en videreførsel af benyttelsesaftalerne for 2007, hvor det centrale omdrejningspunkt var at angive retningslinier for behandling og afregning af denne på tværs af regionerne på den somatiske del af sundhedsområdet. Formålet er at tilgodese den bedst mulige service for patienter og borgere, ligesom formålet er at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet.

Administrationen i Region Midtjylland har i samarbejde med henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdet to benyttelsesaftaler, én benyttelsesaftale mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland for 2008 samt én benyttelsesaftale mellem Region Midtjylland og Region Syddanmark for 2008. I det følgende skitseres indholdet i de to benyttelsesaftaler kort.

Benyttelsesaftalen mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland

Som det fremgår af vedlagte benyttelsesaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland , omfatter aftalen patientbehandling på det somatiske område. Aftalen indeholder tillige hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne samt aftaler om samarbejdssygehuse mellem de to regioner.

Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter fra Region Nordjylland i 2008 at udgøre ca. 483 mio. kr. – således 243 mio. kr. i indtægt for den højt specialiserede behandling og 240 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland i Region Nordjylland i 2008 skønnes i alt at udgøre ca. 219 mio. kr. - således ca. 168 mio. kr. for den højt specialiserede behandling og ca. 51 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen.

Benyttelsesaftalen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland

Vedlagte benyttelsesaftale for 2008 mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland omfatter patientbehandling på det somatiske område. Indholdet i denne aftale er i store træk identisk med indholdet på somatikområdet i aftalen med Region Nordjylland.

Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter fra Region Syddanmark for 2008 at udgøre ca. 468 mio. kr. - således ca. 362 mio. kr. i indtægt for den specialiserede behandling og 106 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland i Region Syddanmark i 2008 skønnes i alt at udgøre ca. 526 mio. kr. - således ca. 67 mio. kr. for den specialiserede behandling og ca. 459 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen.

Aftalen er ikke forhandlet endeligt på plads med Region Syddanmark, hvorfor der kan forekomme mindre ændringer. Det foreslås, at Direktionen gives bemyndigelse til at forhandle aftalen endeligt på plads.

Etablering af et samarbejde mellem regionshospitalerne i Randers og Horsens

Af Akutplanen for Region Midtjylland fremgik det blandt andet, at Regionshospitalerne i Randers og Viborg skal samarbejde omkring komplicerede fødsler og børn. Baggrunden herfor er, at borgerne i den sydøstlige del af Region Midtjylland i dag ikke har et pædiatrisk sygehustilbud inden for regionen – hverken når det gælder akutte indlæggelser eller neonatal service i forhold til Regionshospitalet Horsens som fødested. Regionshospitalet Skejby, som har den nærmeste børneafdeling, har ikke den nødvendige kapacitet til at kunne udvide sit optageområde med Horsens/Hedensted. Således er børn og forældre i området henvist til betjening på Børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvilket er organisatorisk uhensigtsmæssigt og samtidig vil der være økonomiske fordele for Region Midtjylland ved at lade behandlingen foregå i egen region.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der sker en øgning af kapaciteten på især Regionshospitalet Randers, og i et vist omgang også på Regionshospitalet Horsens. Det forventes, at denne øgning af kapaciteten vil kunne finansieres af det sparede forbrug på Børneafdelingen på Kolding Sygehus. Den nuværende helårsudgift (skønnet for 2007) til behandling af børnene fra Horsens og Hedensted er ca. 27 mio. kr. pr. år.

Det er dog nødvendigt at betragte 2008 og 2009 som en opbygningsfase under ét, hvilket medfører, at der kan være et merforbrug på Regionshospitalet Randers i 2008, som først udlignes i 2009. Der er behov for en opbygning af driftsorganisationen på børneafdelingen i Randers i løbet af 2008, som først kan forventes at give fuld reduktionseffekt på forbruget i Kolding i 2009. Ligeledes er der behov for at foretage en række bygningsmæssige tilpasninger i Randers for at skabe den nødvendige kapacitet på Børneafdelingen.

Med henblik på at sikre borgerne i den sydøstlige del af Region Midtjylland (Horsens/Hedensted) pædiatrisk betjening i egen region foreslås følgende for 2008 og 2009:

At Regionshospitalet Randers tilføres et budget svarende til Region Midtjyllands hidtidige udgifter i Region Syddanmark på ca. 27 mio. kr. og dermed overtager ansvaret for regionens udgifter til betjening af det pædiatriske område for Horsens og Hedensted kommuner, og at der inden for denne ramme afholdes følgende udgifter:

• Udgifter til drift i forbindelse med behandling af børn afholdes af Randers.

• Udgifterne i forbindelse med den del af behandlingen som i overgangsperioden fortsat finder sted på Kolding Sygehus.

• Udgifter til ombygning og anskaffelse af apparatur og inventar i Randers (og i et mindre omfang Horsens), i alt ca. 6,1 mio. kr.

For 2010 og fremad skønnes det, at der vil være et økonomisk bidrag til Region Midtjyllands centrale budget på 7 mio. kr. pr. år. Derfor foreslås det, at der indarbejdes en forudsætning herom i budgettet for overslagsårene fra 2010 og fremad.

Indstillingen blev vedtaget.

I forbindelse med overvejelser om en ny hospitalsstruktur foranledigede borgmester Flemming Eskildsen og regionsrådsformand Bent Hansen, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik i opdrag at beskrive, hvilke sundhedsmæssige tilbud, der i fremtiden kunne gives til borgere i Skive og omegn. Arbejdsgruppen har på baggrund heraf udarbejdet et idékatalog: "Sundhedsbetjening af borgerne i Skive og omegn".

I forbindelse med overvejelser om en ny hospitalsstruktur foranledigede borgmester Flemming Eskildsen og regionsrådsformand Bent Hansen, at der den 7. maj 2007 blev nedsat en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i tre grundscenarier fik i opdrag at beskrive, hvilke sundhedsmæssige tilbud, der i fremtiden kunne gives til borgerne i Skive og omegn. Målsætningen var at imødekomme de udfordringer og muligheder for synergieffekt, som en ny struktur giver for kommune, region, privat praktiserende læger og praktiserende terapeuter.

På baggrund af kommissoriet fremlagde Arbejdsgruppen vedr. sundhedsbetjeningen i Skive og Omegn på møde den 12. september 2007 sit idékatalog.

Idékataloget beskriver en række mulige fremtidige aktiviteter på Regionshospitalet Skive. Der er både beskrevet mulige regionale og kommunale aktiviteter samt peget på mulige synergieffekter ved at samle disse tilbud i samme hus som nogle af de alment praktiserende læger.

På mødet mellem borgmester Flemming Eskildsen og regionsrådsformand Bent Hansen var der enighed om, at idékataloget var et godt udgangspunkt for et videre arbejde, og det besluttedes derfor at igangsætte en politisk og administrativ proces i såvel Skive Kommune som Region Midtjylland med henblik på at konkretisere, hvilke elementer fra idékataloget, der realistisk og med fordel kan placeres på Regionshospitalet - samt afdække eventuelle yderligere forslag.

Det fremgår af forliget om akutplanen, at Regionsrådet "... noterer sig, at der er igangsat et udredningsarbejde omkring etableringen af et muligt sundhedshus på Regionshospitalet Skive. Regionsrådet vil fremme dette arbejde med henblik på at Regionshospitalet Skive kan udvikles med udgangspunkt i sundhedstankegangen, således som man lokalt har drøftet det..."

Den konkrete planlægning i forbindelse med etableringen af et sundhedshus afventer den administrative og politiske behandling i begge organisationer samt udfaldet af den politiske behandling af såvel akutplanen som specialeplanen. Af hensyn til de alment praktiserende læger i Skive Kommune, der står overfor for en række lægedækningsmæssige udfordringer, besluttedes det dog at tage skridt til omgående nedsættelse af en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fik i opdrag - i samarbejde med en arkitekt, at udarbejde tegninger, der disponerer og visualiserer, hvorledes der kan skabes attraktive fysiske rammer for almen praksis på regionshospitalet i Skive.

Baggrunden herfor er at Skive lægedækningsmæssigt er kendetegnet af, at der i de kommende år er et betydeligt rekrutteringsbehov i området. Ved en samling af et antal læger er det vurderingen at der er mulighed for at der kan ske en organisatorisk udvikling i retning af Region Midtjyllands målsætninger. Det vil sige i retning af større praksisenheder. Ved udarbejdelsen af arkitekttegninger skal disponeringen af de fysiske rammer tage højde for, hvorledes der kan skabes en sammenhængende sundhedsindsats, hvor der kan arbejdes tværfagligt og tværsektorielt i retning af et integreret sundhedsvæsen.

Århus Arkitekterne er af administrationen blev bedt om at udarbejde tegninger. Tegningerne blev fremlagt på møde den 13. december 2007, og præsenteret for lægerne i Skive den 7. januar 2008.

Indstillingen blev vedtaget.

Patientforeningernes Information Vest har fremsendt ansøgning om driftstilbud på kr. 400.000 årligt. Efter aftale med Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Lemvig og Struer kommuner er beløbet fordelt med 50 % til Region Midtjylland og 50 % til kommunerne.

Patientforeningernes Information – Vest (PI-Vest) har til mødet den 6. juni 2007 i Styregruppen vedr. sundhedsaftaler fremsendt ansøgning om tilskud til den videre drift efter 1. juli 2007. PI – Vest har beregnet sine årlige driftsudgifter til 400.000 kr. Beløbet dækker aflønning af koordinator, husleje, administrations- og repræsentationsudgifter m.m.

PI – Vest arbejder for at formidle information mellem patientforeninger, patienter og fagligt personale. Med et tæt samarbejde mellem 74 patientforeninger i den vestlige del af Region Midtjylland har PI – Vest etableret et stort netværk af patientforeninger med det sigte at informere og undervise patienter – herunder kronisk syge. PI – Vest har til huse på Regionshospitalet i Herning og Holstebro.

Efter aftale truffet på Styregruppemøde den 6. juni 2007 har Region Midtjylland fremsendt ansøgning om kommunal medfinansiering af den videre drift af PI - Vest fra 1. juli 2007 og fremefter til Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer kommuner.

PI – Vests driftsudgifter fra 1. juli 2007 søges ligeligt delt mellem kommunerne og Region Midtjylland og kommunernes andel beregnes som deres objektive andel set i forhold til indbyggerantal.

Region Midtjylland har med det formål at sikre PI-Vest viden og kompetencer finansieret driften af PI – Vests virksomhed i 1. halvdel af 2007. I 2. halvdel af 2007 har Administrationen truffet aftale med de 6 kommuner om en fordeling af driftsudgifterne med 50 % til kommunerne og 50 % til Region Midtjylland. Det vil sige i alt 260.000 kr. til Region Midtjylland i 2007. Finansieringen er sket af midler til fællesprojekter med kommunerne.

Alle kommunerne har meddelt tilsagn om medfinansiering fra 2. halvår af 2007 og i 2008 under forudsætning af, at PI-Vest fremsender regnskab for det foregående år samt at:

1) der sker beløbsreduktion, hvis PI-Vest skulle modtage støtte andetsteds fra end de nævnte kommuner og Region Midtjylland,

2) der sker en evaluering i efteråret 2008,

3) der skal være en lokal forankring via "mødestedet" på Sundhedscenter Vest,

4) PI-Vest søger midler ved private fonde m.v.

5) kommunerne kan trække på PI-Vests viden og

6) der senere laves en vurdering af finansieringen af PI-Vest.

Indstillingen blev vedtaget.

Som led i den samlede praksisplanlægning på speciallægeområdet er der udarbejdet delpraksisplaner for øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet. Delpraksisplanerne forventes alene at omhandle faglige og kvalitetsmæssige aspekter, idet de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af gennemførelse af anbefalingerne vil blive forelagt til politisk godkendelse i takt med, at der udarbejdes konkrete forslag. Når den politiske forelæggelse ikke afventer en samlet plan for samtlige praksisspecialer, skyldes det et ønske om så hurtigt som muligt at få skabt et grundlag for realisering af nogle af de anbefalinger, der er indeholdt i delpraksisplanerne, herunder flytning af visse opgaver fra hospitalerne til praksissektoren.

Efter overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS skal regionerne udarbejde en praksisplan i hver valgperiode.

I regi af speciallægesamarbejdsudvalget er der iværksat et arbejde med henblik på at udarbejde denne plan. Arbejdet er tilrettelagt således, at der for hvert lægeligt speciale, som er repræsenteret på praksisområdet i Region Midtjylland, nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder en delpraksisplan for det pågældende speciale. I arbejdsgrupperne deltager repræsentanter for de praktiserende speciallæger, hospitalerne, en cheflæge (formand) samt sundhedsadministrationen.

Delpraksisplanerne forventes alene at omhandle faglige og kvalitetsmæssige aspekter, idet de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af gennemførelse af anbefalingerne vil blive forelagt til politisk godkendelse i takt med, at der udarbejdes konkrete forslag. 

Der foreligger nu udkast til delpraksisplaner for 2 specialer. Udkastene er vedlagt. Det drejer sig om udkast til praksisplan for øre-næse-halsspecialet og udkast til praksisplan for øjenlægespecialet. Udkastene er drøftet i samarbejdsudvalget, som anbefaler de 2 delpraksisplaner til politisk godkendelse i regionsrådet.

I underarbejdsgrupperne har der især været fokus på arbejdsdeling og samarbejde mellem praksissektoren og hospitalerne. På baggrund af analyserne og drøftelserne i grupperne er der i overensstemmelse med regionsrådets hensigtserklæring om flytning af konkrete opgaver fra hospitalerne til praksissektoren formuleret en række anbefalinger om bl.a. flytning af opgaver under visse forudsætninger.

Når den politiske forelæggelse ikke afventer en samlet plan for samtlige praksisspecialer, skyldes det et ønske om så hurtigt som muligt at få skabt et grundlag for realisering af nogle af de anbefalinger, der er indeholdt i delpraksisplanerne, herunder flytning af visse opgaver fra hospitalerne til praksissektoren.

Indstillingen blev vedtaget.

Det foreslås at der indgås aftaler med flere praktiserende øjenlæger om operationer for grå stær, og at de eksisterende aftaler opsiges for bl.a. at tilbyde de praktiserende øjenlæger ensartede vilkår.

Tilbud om aftaler om operationer for grå stær vil være et godt rekrutteringsinstrument i forhold til øjenlægepraksis. Målet med indgåelse af flere aftaler er dels at opnå mere fordelagtige vilkår for regionen, dels at minimere eller helt afskaffe behovet for omvisitation af patienter med behov for operation for grå stær, herunder omvisitation til privathospitaler. 

Det vurderes, at en gennemførelse af forslaget under givne forudsætninger vil være udgiftsneutralt eller i bedste fald vil medføre lavere udgifter pr. operation set under et.

I delpraksisplanen for praktiserende øjenlæger anbefales det, at der indgås aftaler om operationer for grå stær med flere praktiserende øjenlæger. For at sikre en høj faglighed i både speciallægepraksis, hospitalsvæsen og i uddannelse af yngre læger, anbefales det endvidere, at dette sker på en måde, så det sikres, at alle opererende øjenlæger både i praksis og på hospitalerne gennemfører mindst 300 operationer årligt. Udlægning af grå stær til speciallægepraksis sker under forudsætning af, at de praktiserende øjenlæger er konkurrencedygtige.

Over en årrække er udviklingen gået i retning af, at der generelt gennemføres et stigende antal operationer for grå stær, og at andelen heraf som udføres hos praktiserende speciallæger eller på private hospitaler eller klinikker ligeledes er stigende.

I 2006 blev der foretaget godt 9.000 operationer for grå stær på borgere fra det nuværende Region Midtjylland. Tidligere skønnede man, at antallet af operationer, der årligt var behov for, svarede til 0,6 % af en given befolkning. Skønnet er senere forøget, og behovet forventes i løbet af nogle år at udgøre ca. 1 % af befolkningen. Det fremtidige behov vil således være godt 12.000 operationer om året i Region Midtjylland

Der er aktuelt indgået aftale med 9 øjenlægepraksis i Region Midtjylland om operationer for grå stær. Vilkårene i de 9 aftaler er forskellige bl.a. afhængigt af, hvilket af de tidligere amter, der har indgået aftalerne. I de 5 af aftalerne er praksis pålagt et maksimalt antal operationer på 200 - 250, der kan udføres pr. år. I de 4 af aftalerne er der intet maksimum. Dertil varierer den honorering, øjenlægerne får pr. operation mellem ca. 5.400 kr. og 7.000 kr., ligesom der er forskellige opsigelsesvarsler og løbetid på aftalerne (2 af aftalerne er indgået indtil til 2013 og 2015).

Der har endvidere i amterne været forskellige visitationsmønstre. I det tidligere Århus Amt visiterede speciallægerne patienter med grå stær til hospitalet, der tilbagevisiterede til de praktiserende øjenlæger med hvem, der er indgået aftaler. I Ringkøbing og Viborg amter var denne omvisitering ikke nødvendig. Til gengæld indeholder aftalerne et maksimalt antal operationer pr. år.

Den samlede operationskapacitet i henholdsvis øjenlægepraksis og på hospitalerne har ikke været tilstrækkelig i forhold til efterspørgslen. Et betydeligt antal patienter har derfor udnyttet det udvidede fri sygehusvalg og er blevet opereret på privathospitaler eller –klinikker.

Med henblik på at anvende de eksisterende speciallægeressourcer i Region Midtjylland så optimalt som muligt og med det mål, at der ikke bliver behov for at omvisitere patienter med behov for operation for grå stær til privathospitaler foreslås det, at der indgås aftaler om operationer med flere praktiserende øjenlæger. Det vil være en forudsætning, at opererende øjenlæger opfylder kravene om kvalifikationer og rutine, og at de har anskaffet det nødvendige udstyr. Det vil ligeledes være et krav, at øjenlægerne følger de i regionen fastsatte retningslinjer og standarder for operation for grå stær.

Praktiserende øjenlæger vurderer, at de med det nuværende patientunderlag vil have grå stær patienter svarende til minimum 300 operationer om året. Det foreslås derfor, at de praktiserende øjenlæger, der indgår aftale om grå stær operationer, selv opererer de patienter, der naturligt søger deres praksis, med behov for operation for grå stær frem for at visitere til hospitalerne.

Indtil det er muligt at indgå aftaler med tilstrækkeligt mange praktiserende øjenlæger til at de sammen med hospitalernes øjenafdelinger kan dække behovet for operationer for grå stær inden for en ventetid på 1 måned, vil der være behov for, at der kan omvisiteres patienter fra hospitalerne til de praktiserende øjenlæger, der har aftale. Det foreslås dog, at de praktiserende øjenlæger pålægges et maksimalt antal operationer på 500 om året. Dette for at sikre, at der i øjenlægepraksis også er tid til de mange øvrige patienter.

Flere praktiserende øjenlæger, der enten lige har nedsat sig eller er i færd med at overtage eksisterende praksis, har vist interesse for at udføre grå stær operationer, og det må forventes, at også fremover vil tilbud om aftale for operationer for grå stær betragtes som et godt rekrutteringsinstrument til speciallægepraksis.

Der vil fortsat være praktiserende øjenlæger, som ikke ønsker at operere for grå stær. Disse vil kunne henvise patienter til hospitalernes øjenafdelinger, og derved vil det kunne sikres, at de opererende øjenlæger på hospitalerne også vil komme til at udføre minimum 300 operationer om året.

Det vil efter en passende periode blive evalueret, om patientstrømmene til de praktiserende og til hospitalerne er som forventet. Der vil i aftalerne blive indarbejdet klausuler, som muliggør styring af patientstrømme i fald de ikke måtte leve op til det forventede.

Det er administrationens opfattelse, at de praktiserende øjenlæger bør tilbydes et honorar, som ligger væsentligt under drg-prisen på de offentlige hospitaler, og at honoraret ikke kan overstige det honorar, som bliver aftalt mellem Danske Regioner og privathospitalerne. Dermed sikres det, at de operationer for grå stær, der udføres af praktiserende øjenlæger ikke bliver dyrere end operationer på de offentlige hospitaler og på privathospitalerne, men i bedste fald billigere set under et.

Det er desuden Administrationens opfattelse, at de eksisterende aftaler med praktiserende øjenlæger bør opsiges til udløb hurtigst muligt samtidig med, at øjenlægerne får tilbudt de nye vilkår. I forhold til allerede indgåede aftaler, der har meget lang opsigelsesvarsel, vil disse blive forsøgt genforhandlet, idet det for operatøren kan være attraktivt med en større volumen, end det i de eksisterende aftaler forudsatte.

Når det forudsættes, at patienter, der henvises til operation for grå stær, men som ikke kan tilbydes operation inden for en måned på et offentligt hospital eller hos de praktiserende øjenlæger, der for indeværende er aftaler med, vil blive opereret på privathospitaler, vil en gennemførelse af forslaget være udgiftsneutralt eller i bedste fald medføre lavere udgifter pr. operation.

Indstillingen blev vedtaget.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 20. november 2007 en model for oprettelse af et hjerneskadesamråd i Region Midtjylland.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 20. november 2007 vedlagte model for et hjerneskadesamråd i Region Midtjylland.

Det fremgår af modellen, at hjerneskadesamrådets målgruppe afgrænses til at omfatte relativt pludseligt opståede skader, der kan tidsfæstes, og hvor årsagen kan beskrives som f.eks. blødninger, blodpropper, iltmangel, kvæstelser, tumorer og andre tilgrænsede lidelser. Der er ikke umiddelbart nogen aldersmæssig afgrænsning af målgruppen.

Det er vigtigt at understrege, at samrådets opgave bør være at udstikke rammer og principper indenfor neurorehabiliteringsområdet. Hensigten er ikke, at samrådet skal varetage konkret sagsbehandling indenfor fagområdet. 

Hovedopgaverne for hjerneskadesamrådet er følgende:

• På et generelt og overordnet organisatorisk plan er det hjerneskadesamrådets opgave at bidrage til koordination og sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen i Region Midtjylland. Samrådets opgaver kunne i den forbindelse med fordel præciseres i de specifikke sundhedsaftaler mellem Region Midtjylland og hver af de 19 kommuner. En af de første opgaver for samrådet kunne være at udstikke anbefalinger til sagsgangen i forbindelse med patientens overgang fra den ene sektor til den anden.

• Hjerneskadesamrådet skal bidrage til at skabe rammer for, at kommuner og region udvikler specialiserede tilbud, som personer med erhvervet hjerneskade har behov for, og at der skabes kendskab til de eksisterende tilbud.

• Hjerneskadesamrådet skal være med til at sikre kompetenceudvikling for det personale, der arbejder med patienter med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadesamrådet skal i den forbindelse afklare behovet for kompetenceudvikling til forskellige faggrupper, herunder frontpersonalet.

• Hjerneskadesamrådet bør forpligte sig til at afholde årlige ERFA-møder.

Indsatsen i forhold til pårørende bør også være et selvstændigt indsatsområde for samrådet.

KKR og administrationen udpeger deltagerne i hjerneskadesamrådet.

Der blev omdelt en oversigt over antal hjerneskadede.

Indstillingen blev vedtaget.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftebrud viser, at alle regionens afdelinger har opnået markante forbedringer af målopfyldelsen. Det var forventningen på den regionale audit, at regionen næste år vil kunne opfylde standarderne for de fleste af indikatorerne, hvis den gode udvikling fortsættes.

Forretningsudvalget har bedt om at blive løbende orienteret om udviklingen i Region Midtjyllands resultater inden for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). I vedlagte notat om NIP vedr. hoftenære frakturer, 2007  gives et resumé af de seneste regionale NIP resultater vedrørende hoftebrud. De netop offentliggjorte tal kan findes på www.sundhed.dk.

99% af patienterne indlagt med hoftebrud er blevet indberettet til NIP, hvilket gør datakvaliteten meget tilfredsstillende. Der er dog store forskelle hospitalerne imellem på, hvordan man registrerer. Det vil hospitalerne arbejde på at løse i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed og specialerådene.

Samlet set opfylder Region Midtjylland 6 ud af 10 indikatorer, og 9 indikatorer ligger på niveau med eller over landsresultatet. Alle regionens afdelinger har opnået markante forbedringer i perioden.

Der er store forskelle på, hvordan de enkelte afdelinger arbejder med at forebygge nye hoftebrud. Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed vil derfor tage initiativ til en drøftelse i Kvalitetsrådet af behovet for fælles regionale retningslinjer på området.

Indstillingen blev vedtaget.

De senest offentliggjorte tal over overlevelse efter behandling for kræft i Region Midtjylland viser, at for patienter uden andre sygdomme end kræft har 1-års overlevelsen for 8 af 10 undersøgte sygdomme har været stigende over de seneste 10 år. Tallene viser også, at patienter, der har kroniske sygdomme udover deres kræftsygdom over hele perioden og for alle sygdommene har dårligere overlevelseschancer end patienter, der kun har kræft.

Med henblik på at følge udviklingen i kvaliteten i kræftbehandlingen beregner og offentliggør Klinisk Epidemiologisk afdeling, Aarhus Universitet, med faste intervaller overlevelsesrater for patienter, der har været i behandling for 10 kræftsygdomme på regionens hospitaler. De seneste resultater er offentliggjort i sensommeren 2007 og sammenfattes i det vedlagte notat af 11. december 2007 om overlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme for patienter med og uden kroniske lidelser.

Overordnet viser tallene, at for 8 af de 10 kræftformer er 1-års overlevelsen steget i perioden 1995-1997 til 2004-2006 for patienter, der ikke har andre kroniske sygdomme end deres kræftsygdom. For patienter med kroniske lidelser udover kræft er der kun forbedret overlevelse for 5 af de 10 kræftsygdomme, og generelt har patienter med kroniske lidelser udover kræft ringere overlevelseschancer. Dette er tilfældet både for 1-års, 3-års og 5-års overlevelsen.

Administrationen følger udviklingen i kræftoverlevelsen ikke mindst i relation til de nye initiativer på kræftbehandlingsområdet og på kronikerområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Der er for kontaktpersonordningen 4. kvartal sket forbedringer flere steder i forhold til opgørelsen for 3. kvartal, men der ses også en nedgang flere steder. Samlet set er målopfyldelsen steget fra 79 % til 83 % i løbet af 2007. Alle hospitaler vil fortsat arbejde på at opnå en forbedret målopfyldelse.

Regionsrådet har bedt om at blive orienteret om resultaterne af de kvartalsvise opgørelser af kontaktpersonordningen for Region Midtjylland.

Resultaterne for de i alt 4 opgørelser fra 2007 ses nedenfor. I 4. kvartal er der sket forbedringer flere steder i forhold til opgørelsen for 3. kvartal, men der ses også en nedgang flere steder. Samlet set er målopfyldelsen steget fra 79 % til 83 % i løbet af 2007. 

Nedgangen for så vidt angår dele af psykiatriområdet er metodemæssigt funderet. Der er nedlagt en distriktsvis fortolkning af datadefinitionerne, der har resulteret i en skærpet men mere retvisende fortolkning af definitionerne.

Der vil fortsat blive arbejdet på at opnå forbedringer på målopfyldelsen ved alle hospitaler. 

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet modtog den 2. maj 2007 en orientering vedrørende Region Midtjyllands svar til Socialministeriet om praksis på psykiatri- og socialområdet. I sagen fremgik det, at administrationen på et senere møde vil give Regionsrådet en samlet orientering om arbejdet med registrering og indberetning af magtanvendelser og praksis for håndtering af klager.

Administrationen har nu udarbejdet vejledninger til psykiatri- og socialområdets driftsorganisation og tilbud vedrørende praksis i forbindelse med håndtering af magtanvendelse og klagesager. Materialet indeholder en række principper og grundregler samt beskrivelser af arbejdsgange og kompetencefordelinger imellem tilbud, driftsorganisation og kommuner.

Frekvensen af og formerne for magt udøvet på regionens tilbud og modtagne klager vedrørende tilbuddene kan være indikatorer på, at forholdene på et tilbud ikke er acceptable. I Region Midtjylland er der derfor fokus på håndteringen af både magtanvendelse og klager.

Administrationen har på denne baggrund nu udarbejdet vejledninger til psykiatri- og socialområdets driftsorganisation og tilbud om interne forretningsgange vedr. håndtering af klager og om håndtering af magtanvendelser. Vejledningen om klager omhandler både socialområdet og behandlingspsykiatrien, mens vejledningen om magtanvendelse alene omhandler socialområdet.

Vejledningerne indeholder en række principper og grundregler for håndteringen af magtanvendelses- og klagesager samt beskrivelser af arbejdsgange og kompetencefordelinger imellem tilbud, driftsorganisation og kommuner.

Begrebet magtanvendelse dækker over en bred vifte af indgreb i selvbestemmelsesretten, og der skelnes mellem lovlige og ulovlige magtanvendelser. Typisk vil etablering af alarm- og pejlesystemer, fastholdelse eller tilbageholdelse, optagelse i særlige botilbud uden samtykke samt fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, herunder f.eks. tandbørstning, barbering, hårvask, badning og tøjskift, klipning af hår og negle eller skiftning af bleer og bind være lovlige. Ulovlige anvendelser af magt kan f.eks. være, hvis en ansat i affekt eller afmagt slår en bruger, låser en bruger inde på sit værelse eller på anden vis bruger sin magt som ansat til fysisk eller psykisk at fremtvinge eller stoppe en handling hos en bruger.

Sidstnævnte former for magtanvendelse er naturligvis ikke acceptable. Som driftsherre skal Region Midtjylland sikre, at lovlige typer af magt alene anvendes, når det i den konkrete situation vurderes nødvendigt enten for brugeren selv, de øvrige brugere på tilbuddet eller for personalet, og at alle former for ulovlig magtanvendelse forebygges og håndteres korrekt, hvis skaden er sket.

Vejledningerne har til formål at sikre en effektiv, driftssikker og hensigtsmæssig håndtering af magtanvendelses- og klagesager. Samtidig er der med vejledningerne sendt et signal til alle, der arbejder med det sociale og psykiatriske område, om, at der i Region Midtjylland anlægges en konstruktiv og fremadrettet linie i forhold til håndteringen af de sager, der måtte opstå. Konkrete sager anskues derfor som en måde at gøre opmærksom på et muligt problem, således at der bliver fulgt op med henblik på løbende at kvalitetssikre og udvikle regionens tilbud til fagligt og kvalitetsmæssigt at være af meget høj standard.

Det er en grundregel i Region Midtjylland, at behandling og opfølgning på magtanvendelses- og klagesager skal være præget af åbenhed og dialog, at der skal fokuseres på videndeling, dygtiggørelse og kvalitetsforbedring. Samtidig er der med vejledningerne lagt vægt på, at sagsbehandlingen skal være hurtig, og at sager ikke må behandles af personer, som er inhabile i forhold til den konkrete sag.

Underudvalget vedr. service, kvalitet og struktur har senest den 13. december 2007 drøftet brug af magt og håndtering af klager. Tidligere har underudvalget også understreget vigtigheden af at lære af de tilbud, som er gode og dygtige til at forebygge og håndtere magtanvendelser. Derfor inviterer administrationen alle regionens sociale og socialpsykiatriske tilbud til et seminar om bl.a. magtanvendelse i foråret 2008 med henblik på at vidensdele tilbuddene imellem og styrke fokus på området. 

Administrationen opgør som et led i den løbende opfølgning af magtanvendelser på tilbuddene antallet af magtanvendelser - både lovlige og ulovlige - hvert kvartal. Regionsrådet vil en gang årligt blive orienteret om antallet af magtanvendelser på regionens sociale - og socialpsykiatriske tilbud. Orienteringen vedrørende magtanvendelser i 2007 vil blive forelagt Regionsrådet i 1. kvartal af 2008.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet skal udpege to medlemmer af Vækstforum, som skal erstatte to medlemmer, som i efteråret 2007 er udtrådt af Vækstforum i forbindelse med jobskifte. De fratrådte repræsenterede henholdsvis uddannelsesområdet og erhvervslivet. Der foreligger indstilling fra VIA University College og Dansk Erhverv om udpegning af nye medlemmer af Vækstforum.

Vækstforum for Region Midtjylland består af 20 medlemmer, som - efter indstilling fra de indstillingsberettigede organisationer - er udpeget af Regionsrådet på møde den 8. marts 2006. Vækstforum sammensættes i henhold til erhvervsfremmelovens § 11 således:

• 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ,

• 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne,

• 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet,

• 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og

• 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 8. februar 2006, hvilke organisationer og uddannelsesinstitutioner, der er indstillingsberettigede til Vækstform.

I efteråret 2007 forlod to medlemmer Vækstforum som konsekvens af jobskifte. De to medlemmer var Gitte Grønbæk, repræsentant for uddannelsesområdet, og Lisbeth Thyge Frandsen, repræsentant for erhvervslivet, indstillet af Dansk Erhverv.

Det betyder, at der skal udpeges en ny repræsentant for uddannelsesområdet, og da Gitte Grønbæk repræsenterede KVU-området (de korte videregående uddannelser), anbefales det, at der udpeges en repræsentant fra samme uddannelsesområde. Der skal ligeledes udpeges et nyt medlem efter indstilling fra erhvervsorganisationerne.

Der skal ved udpegningen tages hensyn til lov om ligestilling, hvorfor der skal tilstræbes en ligelig fordeling af mænd og kvinder i Vækstforum. Vækstforum er for tiden sammensat af 16 mænd og 2 kvinder, mens to pladser er vakante.

Administrationen har anmodet VIA University College og Dansk Erhverv om at indstille en repræsentant for deres respektive områder. VIA University College indstiller Harald Mikkelsen, direktør for VIA University College, som repræsentant for uddannelsesområdet. Organisationen Dansk Erhverv indstiller Freddy Lykke, adm. direktør, CSC Scandihealth, Århus, og Bodil Vilmand-Olsen, adm. direktør, Midt Marketing, Herning, som repræsentant for erhvervsorganisationerne.

Regionsrådet vedtog, at udpege Aase Lydiksen som repræsentant for uddannelsesområdet og Bodil Vilmand-Olsen som repræsentant for erhvervsorganisationerne til Vækstforum for Region Midtjylland.

Projekt Ledelsesudvikling - strategi for ledelsesudvikling i en globaliseret verden skal afdække, hvordan ledelsesudvikling mest effektivt kan gennemføres med udgangspunkt i ledernes behov. Målet er at øge kvaliteten af ledelsesudøvelsen i regionen med henblik på at skabe øget vækst. Projektet skal i en to-faset proces udvikle nye metoder til at koble teori og praksis:

1. En eksperimenterende fase, hvor der udvikles og afprøves innovative metoder til en mere effektiv ledelsesudvikling, der styrker sammenhængen mellem teori og praksis. Eksperimenterne følges af en forsker, der løbende dokumenterer erfaringerne. Fase 1 gennemføres af en følgegruppe i 2008.

2. En eskalering, hvor viden fra fase 1 udfoldes, perspektiveres og formidles. Følgegruppen præsenterer primo 2009 en plan for udrulning af strategien til gennemførelse af fase 2 i perioden primo 2009 – ultimo 2010.

Der indstilles bevilget 1,4 mio. kr. til fase 1, som har et samlet budget på 2,2 mio. kr. Det samlede projekt har en indikativ økonomisk ramme på 14 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. forudsættes finansieret af Region Midtjylland.

Vækstforum besluttede på sit møde den 6. februar 2007 at nedsætte en ledelsestænketank bestående af centrale aktører på området. Tænketanken fik til opgave at udarbejde en strategi for, hvordan ledelse og ledelsesudvikling i regionen kan professionaliseres.  På Vækstforums møde den 10. december 2007 besluttedes det, at den af ledelsestænketanken fremlagte strategi med fordel kan udmøntes i en to-faset proces. Vækstforum besluttede i den forbindelse at indstille til Regionsrådet, at fase 1 igangsættes og at der bevilges 1,4 mio. kr. til gennemførelse heraf i 2008, at fase 1 gennemføres af en følgegruppe (tænketanken suppleret med andre aktører), som i løbet af fase 1 etableres som et konsortium med fokus på innovativ ledelsesudvikling, og at følgegruppen/konsortiet primo 2009 indstiller en plan for udrulning af strategien i fase 2.

Baggrunden for projektet er forskning, der peger på, at især kvaliteten af ledelsesudøvelsen har betydning for virksomheders vækst. Undersøgelser og interviews med ledere viser, at ledere ofte har svært ved i praksis at bruge den teoretiske viden, de erhverver på uddannelser og kurser. Tænketankens arbejde blev derfor præget af, at der ikke skulle foreslås mere af det, som allerede findes på området for ledelsesudvikling. Derimod skulle tænketanken komme med konkrete forslag til hvordan: 1. Effekten af lederuddannelserne øges; 2. Hvordan de eksisterende uddannelser bliver mere praksisnære; 3. Hvordan rådgivere kan indgå i nye former for samarbejde med ledere; 4. Hvordan 1-3 kan komme til at gælde for både privat og offentlig ledelse i alle typer af virksomheder.

Strategien 

Strategien til at højne ledelsesudøvelse i praksis indebærer, at der massivt skal sættes fokus på samspillet mellem praksis og teori, og at der skal eksperimenteres i dette felt. Dette kan formuleres i sloganet ”from best practice to next practice”. Tre spor forfølges, så strategien kommer til at gælde for den praktiske ledelsesudøvelse, for rådgivning og for undervisning. Således skal der skabes en bevægelse – en ledelsesbevægelse, der fokuserer på, at ledelsesudvikling skal tage højde for, at mange ledere bedst lærer om ledelse ved at udøve den i praksis, og ved at blive konfronteret med denne praksis gennem det utraditionelle og anderledes møde, der fokuserer på påtrængende ledelsesproblematikker.

”Mødet” er valgt som et centralt nøglebegreb. Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at det er i mødet mellem det tværorganisatoriske, det tværkulturelle og det tværfaglige, at innovation finder sted. Det kan være mødet med andre og anderledes mennesker, mødet med andre måder at gribe problematikker og løsninger an på, mødet mellem praksis og teori, mødet mellem fortid, nutid og fremtid, mødet med det audio-visuelle og ikke kun det skriftlige.

Strategien kræver forskellige former for samarbejder og partnerskaber mellem ledelsesmarkedets aktører for at professionalisere ledelsesudøvelsen. Strategiens intention er at skabe brobygning mellem ledelsespraksis og ledelsesforskning, ledelsesuddannelse og rådgivning, idet ny viden skabes i samarbejde mellem aktørerne og med lederne.

Fase 1: Afklaring af de bærende drivkræfter i en fornyende ledelsesudvikling

Formålet med fase 1 er at opnå sig erfaringer med, hvordan ledernes virkelighed kommer ind på uddannelsesinstitutionerne, og hvordan ny viden når lederne så hurtigt og effektivt som muligt. I første fase skal følgende defineres og sikres:

Det tvær-organisatoriske konsortium og dets opgaver

Følgegruppen, der består af tænketanken suppleret med andre ressourcepersoner, danner et konsortium, der både anlægger et udviklende og forskningsmæssigt perspektiv på ledelse og ledelsesdokumentation. Konsortiet får til opgave at konkretisere, hvordan den midtjyske region kan sikre, at ledelsesudvikling, lederuddannelser og ledelsesrådgivere formår at arbejde med både best practice og next practice inden for både det ledelsesfaglige og de pædagogiske og rådgivningsmæssige metoder. Dette samarbejdsorgan kan blive en central idégenerator for Vækstforums og Regionsrådets initiativer på området ledelse og ledelsesudvikling.

Strategien og de første eksperimenter

Der igangsættes en række udvalgte videocase eksperimenter, blandt 4-7 centrale ledelsesaktører, hvor ledere fortæller om egne ledelsesmæssige dilemmaer. Derigennem skærpes ledernes blik for, hvad de faktisk gør, og hvad der førte til, at de gjorde som de gjorde. Analyse af videoen vil efterfølgende kunne skabe ny læring. Videocasene produceres og benyttes af både ledere, rådgivere, studerende og undervisere. Tænketanken har udarbejdet beskrivelser af, hvad de enkelte aktører kan få ud af dette udviklingsarbejde. Eksperimenterne skal - ud over ledernes konkrete udbytte - sikre, at centrale aktører og målgrupper får incitamenter til, og i praksis gør sig erfaringer med, at indgå i forskellige samarbejdskonstellationer - konstellationer, der understøtter eksperimenter med et innovativt perspektiv på ledelse, ledelsesuddannelse og ledelsesudvikling. Der knyttes forskning til eksperimenterne. Følgende aktører foreslås alle at indgå med prototypeudvikling og produktion af to videoer: Studerende på Institut for Ledelse, Aarhus School of Business, Aarhus Universitet; Studerende på Århus Købmandsskole/ Aarhus Business College; Rådgivere i Væksthus Midtjylland; Ledere/ledergrupper; HR-afdelingen i Viborg Kommune; Private rådgivningsfirmaer; DI/DA/DE/Ledernes Hovedorganisation.

Følgeforskning, videnopsamling, formidling og perspektivering

Erfaringer og viden fra de videobaserede caseproduktioner i ledelsesudvikling opsamles løbende af deltagerne, samt af en tilknyttet forsker fra Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Der oprettes en internetløsning, til formidling af resultater og erfaringer her og nu og på sigt, således at ledere enkeltvis og i netværk kan downloade og uploade videoklip med aktuelle ledelsesproblematikker. Dette gælder også for rådgivere, undervisere og studerende. På en konference i efteråret 2008 præsenteres og drøftes resultaterne af fase 1 med det formål at kvalificere initiativerne med henblik på eskalering i fase 2. 

Indhold i og planlægning af fase 2

Følgegruppen/konsortiet overvåger eksperimenterne i fase 1 og deres fremdrift og bruger disse erfaringer til at indholdsdefinere fase 2. Gruppen er samtidig ansvarlig for at udvikle andre initiativer og udarbejde en plan for udrulning af strategien i fase 2. Strategien kan understøtte den centrale udfordring med at få fornyende ledelsesudvikling og fornyende dokumentationsmetoder sandsynliggjort og dagsordensat. Planen for udrulning af strategien i fase 2 forelægges Vækstforum primo 2009.

Fase 2: Eskalering

Fase 2 igangsættes primo 2009 under forudsætning af, at Vækstforum og Regionsrådet godkender planen for udrulning af strategien i fase 2. Indholdet i fase 2 bliver først tydeligt ved udgangen af fase 1.

Projektets indhold er nærmere beskrevet i vedlagte Bilag.

Budget

Det foreslås, at projektets første fase sættes i gang inden for følgende økonomiramme:

Finansieringsplan

I forbindelse med realiseringen af eksperimenterne forudsættes det, at Aarhus Universitet, Århus Købmandsskole, yder medfinansiering i form af undervisningstimer. Ligeledes forudsættes det, at de rådgivere og ledere, der også udfører eksperimenter, yder medfinansiering i form af timer.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Brancheorganisationen Oliebranchen i Danmark, Daka Biodiesel A.m.b.a. og Region Midtjylland ønsker i fællesskab at igangsætte et storskala demonstrationsprojekt med iblanding af 5 % 2. generations biodiesel i almindelig diesel på alle tankstationer i et geografisk afgrænset område i Region Midtjylland. Med projektet kan der opnås vigtige erfaringer med lagring, distribution og anvendelse af biodiesel i stor skala, og projektet vil bidrage til en mere problemfri implementering af EU's målsætning om, at 5,75 % af brændstofforbruget i transportsektoren i 2010 skal være baseret på biobrændstoffer. For Daka Biodiesel, som er den første danske producent af 2. generations biobrændstof, har det endvidere stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes på hjemmemarkedet. Dertil kommer en række afledte effekter på erhvervsudviklingen, ved at sådanne anlæg etableres og drives i regionen. Projektet vil i sig selv give et reelt bidrag til at øge andelen af anvendelse af vedvarende energi og til at reducere CO2 (drivhusgas) udledningen i Region Midtjylland.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. august 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere en økonomisk ramme på 23 mio. kr. til udmøntning af en megasatsning inden for energi og miljø efter konkrete indstillinger fra Vækstforum.

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. oktober 2007, at der indledes et samarbejde med Landbrugsraadet, DAKA, flere af olieselskaberne m.fl. om at gøre Region Midtjylland til forsøgsregion for biodiesel, og at indstille til Regionsrådet, at der af den reserverede økonomiske ramme til megasatsningen på energi og miljø kan anvendes op til 5 mio. kr. til et storskala demonstrationsprojekt med biodiesel.

Baggrunden for projektet er følgende: 

• Daka Biodiesel A.m.b.a. i Løsning er som den første virksomhed i Danmark i færd med at etablere et 2. generations fabriksanlæg, der fra årsskiftet kan producere 55 mio. liter biodiesel årligt (Fedtsyremethylester = FAME) ud fra animalsk fedt. Daka har selv afholdt hele anlægsinvesteringen på ca. 180 mio. kr.

• En livscyklusanalyse foretaget af Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet viser, at biodiesel produceret på basis af slagteriaffald har en god miljøprofil (livscyklusanalysen kan ses på www.dakabiodisel.dk, eller rekvireres fra administrationen).

• Danmark har via et EU brændstofdirektiv forpligtet sig til, at 5,75 % af forbruget i transportsektoren i 2010 skal være baseret på biobrændstof.

• Folketinget har afsat 60 mio. kr. til forsøgsprojekter med iblanding af biodiesel. Forsøgsordningen administreres af Færdselsstyrelsen, med ansøgningsfrist 10. december 2007.

På denne baggrund har Region Midtjylland i samarbejde med Daka Biodiesel og Landbrugsraadet indledt en dialog med brancheorganisationen Oliebranchen i Danmark om mulighederne for et samarbejde. Resultatet er blevet, at oliebranchen, Daka Biodiesel og Region Midtjylland har udarbejdet en fælles ansøgning til Færdselsstyrelsen , som vedlægges. Projektet støttes af Landbrugsraadet og FDM.

I projektansøgningen er der i første omgang disponeret med, at Regionsrådet bidrager med 4 mio. kr. Men det forventes, at ansøgningen vil resultere i en dialog/forhandling med Transportministeriet og Færdselsstyrelsen, og at alle 5 mio. kr., jf. Vækstforums indstilling, i den forbindelse vil kunne komme i spil. Regionsrådet vil i givet fald få sagen forelagt.

Projektet omfatter blandt andet:

• Tilpasning og udbygning af Samtank og Q8's distributionsanlæg på Århus Havn, så de kan håndtere opbevaring og iblanding af biodiesel. Olieselskaberne samarbejder i forsøgsperioden om at benytte disse anlæg.

• I en forsøgsperiode på ca. 18 måneder erstattes den almindelige dieselolie i et geografisk forsøgsområde med en forsøgsblanding tilsat 5 % FAME fra Daka Biodiesel.

• Det budgetterede forbrug i forsøgsperioden udgør 120 mio. liter diesel. Heraf udgør FAME 6 mio. liter og en ny basisdiesel 114 mio. liter. For blandt andet at kunne overholde brændstofbekendtgørelsen er det nødvendigt at bruge en ændret og forbedret basisdiesel, som kompenserer for, at FAME har andre fysiske og kemiske egenskaber end fossilt diesel.

• Det geografiske forsøgsområde omfatter i projektets 1. fase ca. 65 tankstationer i Århus Kommune. I projektets 2. fase forventes forsøgsområdet udvidet til at omfatte tankstationer i flere kommuner i den østlige del af Region Midtjylland.

• Projektet omfatter ligeledes levering af biodiesel til et antal afgrænsede bilflåder i regionen, f.eks. busselskaber tilknyttet Midttrafik.

• Projektet løber fra medio 2008 frem til udgangen af 2009. Hermed er det muligt at lave en glidende overgang til en forventet generel iblanding.

• Der gennemføres erfaringsindsamling, test, forbrugerundersøgelser og formidlingsaktiviteter.

Med projektet opnås vigtige erfaringer med lagring, distribution og anvendelse af biodiesel i stor skala. Projektet vil bidrage til en mere problemfri implementering af EU's målsætning om, at 5,75 % af brændstofforbruget i transportsektoren i 2010 skal være baseret på biobrændstoffer. 

For Daka Biodiesel, som er den første danske producent af 2. generations biobrændstof, har det endvidere stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes på hjemmemarkedet. Dertil kommer en række afledte effekter på erhvervsudviklingen, ved at sådanne anlæg etableres og drives i regionen.

Projektet vil sig selv give et reelt bidrag til at øge andelen af anvendelse af vedvarende energi og til at reducere CO2 (drivhusgas) udledningen i Region Midtjylland. Fordelen ved et storskalaprojekt er endvidere, at det får et volumen, som vil bidrage til at reducere meromkostningerne ved at anvende af biobrændstoffer.

I forlængelse af ansøgningen har konsortieparterne har sammen med Landbrugsraadet lavet et fælles brev til transportministeren, som vedlægges.

Projektet understøtter Vækstforums megasatsning på energi og miljø. Specifikt indsatsområderne vedrørende vedvarende energi i transportsektoren og energiproduktion på basis af restprodukter. Projektet understøtter ligeledes Vækstforums partnerskabsaftale med regeringen om vækst og erhvervsudvikling, som bl.a. lægger op til, at Region Midtjylland skal være en foregangsregion på energi og miljøområdet.

Region Midtjylland støtter projektledelse, erfaringsindsamling, test, formidlingsaktiviteter o. lign., og der vil til dette formål blive indgået resultatkontrakter med eksterne konsulenter. Region Midtjylland yder ikke direkte tilskud til olieselskaberne eller biobrændstof.

Projektets gennemførelse forudsætter medfinansiering fra staten.  

Budget (mio. kr.)

Finansiering (mio. kr.) 

Daka Biodiesel og oliebranchen bidrager med egen arbejdsindsats.

De af Regionsrådet reserverede midler til udmøntning af megasatsningen energi og miljø udgør 23 mio. kr. Der er tidligere bevilget 4,4 mio. kr. fra reservationen. 

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet reserverede på sit møde den 22. august 2007 regionale udviklingsmidler til initiativet Mere iværksætteri i uddannelser. Efterfølgende er der indkaldt ansøgninger til initiativets tre indsatsområder: En styrkelse af iværksætteri på især de videregående uddannelser, etablering af studentervæksthuse og etablering af et virtuelt studentervæksthus. Der er indkommet 4 ansøgninger, hvoraf tre ansøgere beskriver en indsats i tæt overensstemmelse med de respektive indsatsers indhold og inden for den økonomiske ramme. Der er udarbejdet udkast til resultatkontrakter med hver af de tre operatører.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. august 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 8 mio. kr. til initiativet Mere iværksætteri i uddannelser.

Vækstforum vedtog på sit møde den 10. december 2007, at godkende IDEA, The Animation Workshop og Erhvervsakademiet Minerva som operatører på initiativets tre indsatsområder, at indstille ansøgningen fra Iværksætterskolen til afslag, at indstille til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler bevilges 4,7 mio. kr., at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Regionalfondsmidler bevilges 2,7 mio. kr., og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Socialfondsmidler bevilges 2 mio. kr.

Initiativet Mere iværksætteri i uddannelser

Initiativet Mere Iværksætteri i uddannelser har til formål at styrke uddannelsesinstitutionernes fokus på at gøre karrierevejen som selvstændig synlig hos de studerende på især de videregående uddannelser. Indsatsen for at styrke den regionale iværksætterkultur omfatter følgende områder:

• En styrkelse og en koordinering af indsatsen inden for iværksætteri på især de videregående uddannelser i regionen, herunder udvikling af undervisningsmateriale og undervisningsmetoder og gennemførelse af netværksaktiviteter

• Etablering af miljøer til idéudvikling og realisering af bæredygtige forretningsideer – Studentervæksthuse

• Etablering af et virtuelt miljø til idéudvikling og realisering af bæredygtige forretningsideer – et virtuelt studentervæksthus

Initiativet er rettet mod ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser.

Baggrund:

• Vækstforum 6. februar 2007: Igangsættelse af forprojekt

• Vækstforum 13. juni 2007: Godkendelse af initiativ, reservation af EU-midler, heraf 6 mio. kr. fra Regionalfonden og 2 mio. kr. fra Socialfonden, og indstilling om reservation af midler til Regionsrådet på 8 mio. kr.

• Regionsrådet den 22. august 2007: Reservation af økonomisk ramme på 8 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler

• Vækstforum den 10. december 2007: Godkendelse af valg af operatører og indstilling til Regionsråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen om bevilling.

Region Midtjylland gennemførte fra den 28. august 2007 en ansøgningsrunde, hvor der indkaldtes ansøgninger til initiativets tre indsatsområder.

Der blev endvidere afholdt et informationsmøde den 25. september 2007 om etablering af studentervæksthuse i Århus. Det blev her aftalt, at parterne arbejder videre med etablering af et konsortium med henblik på udarbejdelse af en fælles ansøgning om etablering af et studentervæksthus i Århus. Studentervæksthuset forventes forankret hos de deltagende uddannelsesinstitutioner. Ansøgningen forventes forelagt Vækstforum primo 2008.

Ved ansøgningsfristens udløb den 19. oktober 2007 var der indkommet 4 ansøgninger: 2 ansøgninger vedrørende indsatsen En styrkelse og koordinering af indsatsen inden for iværksætteri på især de videregående uddannelsesinstitutioner, 1 vedrørende etablering af studentervæksthuse og 1 vedrørende etablering af et virtuelt studentervæksthus.

Følgende ansøgninger indstilles til bevilling: 

Iværksætterakademiet IDEA har indsendt Ansøgning Mere iværksætteri i uddannelser: En styrkelse og koordinering af indsatsen inden for iværksætteri i uddannelsessystemet.  Indsatsen i ansøgningen svarer i høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer og økonomiske ramme. Ansøgningen vedrører således en samlet indsats for at styrke iværksætteri i uddannelser i hele regionen, herunder udvikling af undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer og etablering af undervisernetværk. Målgruppen er studerende og undervisere på de videregående uddannelser. Endvidere vil IDEA indgå i et samarbejde med Selvstændighedsfonden med henblik på at fremme undervisning i iværksætteri i hele undervisningssystemet. Der søges om 2 mio. kr. fra Socialfonden og 2 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler. Herudover forventes FIST at medfinansiere indsatsen med 2 mio. kr.

The Animation Workshop i Viborg har indsendt ansoegningskema_studentervaeksthus : Studentervæksthus under Midtjysk Animationsvæksthus. Indsatsen i ansøgningen svarer i høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer for studentervæksthuse og økonomiske ramme. Ansøgningen omfatter etablering af et studentervæksthus i tilknytning til The Animation Workshop i Viborg. Studentervækshuset vil have til formål dels at synliggøre muligheden for at etablere sig som selvstændig og dels at tilbyde fysiske faciliteter, rådgivning og sparring om idé- og forretningsudvikling, netværksressourcer m.m. Der søges om 1,95 mio. kr. fra Regionalfonden og 1,95 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler.

Erhvervsakademiet Minerva i Randers har indsendt Ansoegning vedr. virtuelt studentervæksthus : Det virtuelle studentervæksthus. Det virtuelle studentervæksthus skal medvirke til at fremme mulighederne for iværksætteri i lighed med det fysiske studentervæksthus, men med et virtuelt studentervæksthus kan man favne regionen bredt og mobilisere indsatsen til også at omfatte yderområderne. Målgruppen for indsatsen er studerende for de videregående uddannelser inden for, i første omgang, service- og oplevelseserhverv. Der vil i resultatkontrakten med Erhvervsakademiet blive stillet krav om at indsatsen skal udvides til at omfatte andre typer erhverv. Der søges om 1 mio. kr. fra Regionalfonden og 1 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler.

Indsatsen vedrørende konceptudvikling i forhold til de eksisterende studentervæksthuse fremgår ikke af projektets indhold eller budget, og ansøgningen indstilles derfor til en reduktion på 0,5 mio. kr. fra et samlet budget på 2 mio. kr. til 1,5 mio. kr.

Følgende ansøgning indstilles til afslag:

Randers Erhvervs- og Udviklingsråd har indsendt Iværksætterskolen: Iværksætterskolen - for gymnasier, tekniske skoler og KVU uddannelser under de tekniske skoler i Region Midtjylland. Ansøgningen indstilles til afslag, da indsatsen ikke rettes mod initiativets primære målgruppe - de mellemlange og lange videregående uddannelser, men mod de almene gymnasier, tekniske skoler og KVU uddannelserne under de tekniske skoler.

Budget og finansiering for en 2-årig periode (mio.kr.)

De af Regionsrådet reserverede midler til initiativet Mere iværksætteri i uddannelser udgør 8 mio. kr. Der er ikke tidligere bevilget midler fra reservationen.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest den 1. februar 2008 skriftligt give Undervisningsministeriet besked om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i regionen, ligesom Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

Det indstilles, at der iværksættes en analyse af behovet for uddannelsespladser til studentereksamen og 2-årigt HF i Region Midtjylland i fremtiden. Analysen skal danne grundlag for Regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen i de kommende år.

Regionsrådet skal senest den 1. februar 2008 skriftligt give Undervisningsministeriet besked om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i regionen, ligesom Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

Proceduren for kapacitetsfastsættelse er beskrevet i den nye Optagelsesbekendtgørelse - Bekendtgørelse nr. 1341 af 8. december 2006 om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Optagelseskapaciteten for studentereksamen og 2-årigt HF skal fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte institutioner, de forpligtende samarbejder og Regionsrådet.

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling.

I forhold til kapacitetsfastsættelse skal alle institutioner i et forpligtende samarbejde (i Region Midtjylland i øjeblikket 4 forpligtende samarbejder, som geografisk består af de tidligere amter) senest den 1. november hvert år sende oplæg til optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte udspillene. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter og senest den 15. januar fastsætte optagelseskapaciteten for det kommende skoleår.

Det forpligtende samarbejde skal senest den 20. januar orientere Regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar hvert år give Undervisningsministeriet besked om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

Region Midtjylland har den 19. december 2007 modtaget oplysninger fra denne regions 4 forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er opført i et oversigtsskema, hvor de nye oplysninger for 2008 kan sammenlignes med de foregående års kapacitetsfastsættelser og faktiske optag. 

Oversigten viser, at en stor del af institutionerne har øget kapaciteten for skoleåret 2008-09 i forhold til den kapacitet de tidligere amter fastsatte for skoleåret 2006-07. I de egne, hvor der er stor afstand imellem gymnasierne og HF-kurserne, får det ikke den store betydning, da optageområderne til de institutioner er rimeligt afgrænsede og i stort omfang afhænger af transportmuligheder mellem elevernes bopæl og institutionen.

Når det gælder Århus-området kan det få betydning for gymnasierne i udkanten af Århus (Viby Gymnasium & HF og Langkær Gymnasium & HF), at gymnasierne i det indre Århus (Århus Katedralskole, Århus Statsgymnasium og Marselisborg Gymnasium) alle øger kapaciteten. Den øgede kapacitet sker ikke på baggrund af en udvidelse af den bygningsmæssige kapacitet. Der er sædvanligvis stor søgning til gymnasierne i Århus centrum, og i de foregående år er der - for at udnytte den samlede kapacitet - flyttet ansøgere fra gymnasierne i centrum til bl.a. Viby Gymnasium & HF og Langkær Gymnasium & HF.

Det skønnes, at antallet af ansøgere til studentereksamen og 2-årigt HF stiger i 2008 på baggrund af befolkningsudviklingen. I så fald får det antagelig ingen betydning for institutionerne i yderområderne, da der så bliver brug for al disponibel kapacitet.

På den baggrund foreslås det, at Regionsrådet inden den 1. februar 2008 orienterer Undervisningsministeriet om den indmeldte kapacitetsfastsættelse i regionen.

For at tilvejebringe et veldokumenteret grundlag for Regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen i de kommende år foreslås iværksat en analyse af behovet for uddannelsespladser til studentereksamen (stx) og 2-årigt HF i hele regionen svarende til den netop afsluttede analyse af behovet for 2-årigt HF i Østjylland. Analysen skal vise, hvor og hvornår der bliver behov for kapacitetstilpasninger i forhold til befolkningsudviklingen frem til 2015. Denne analyse vil kunne danne grundlag for Regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen i januar 2009.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektet Kend din Region skal skabe sammenhæng og kendskab til Region Midtjyllands landskabsmæssige og kulturelle værdier. Projektet har i 2007 haft tre delprojekter: Midt i kunsten - kunsten i Midt, Regionsstafetten og Museer og Vandringer i Midtjylland. Projekterne er blevet evalueret, og det indstilles, at der reservers et rammebeløb på 2,5 mio. kr. til at videreføre Kend din Region i 2008.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 28. marts 2007 at iværksætte projektet Kend din Region i 2007. Projektet skal skabe sammenhæng og kendskab til de landskabsmæssige og kulturelle værdier, der er karakteristiske for Region Midtjylland. Projektet henvender sig både til regionens egne borgere og til besøgende. Det skal promovere det regionale samarbejde som en god idé, og med fokus på regionens potentialer skal det bruges til at skabe alliancer og partnerskaber mellem regionen og aktører inden for kulturen og oplevelsesøkonomien.

Projektet har haft følgende delelementer:

• MIDT i kunsten – kunsten i MIDT, som har omfattet åbne værksteder med deltagelse af regionens professionelle billedkunstnere og kunsthåndværkere, internationale kunstworkshops og en konference.

• Ud i landskabet, som har bestået af to delprojekter: Regionsstafetten og Museer og vandringer i Midtjylland . De to projekter er i realiteten blev afviklet som to selvstændige delprojekter, idet fem museer dog har deltaget i begge projekter.

Ud over de ovenfor nævnte delprojekter var også skitseret yderligere to projekter: "Digital kunst i byernes rum" og "Ind i husene". Begge projekter var tænkt realiseret i 2008, men er indtil videre stillet i bero.

De tre gennemførte delprojekter blevet evalueret i samarbejde med de samarbejdspartnere, der har været involveret.

Evaluering af Kend din Region - 2007

Midt i Kunsten - kunsten i Midt

Evalueringen viser, at der deltog 178 kunstnere i projektet og at 86 % af disse vil deltage i 2008, hvis Region Midtjylland igen arrangerer åbne værksteder. 65 % af kunstnerne har haft salg i forbindelse med de åbne værksteder, 21 % har fået aftaler om udstillinger, 18 % etableret netværk og 33 % skriver ”andet” i form af f.eks. nye kunder, salg senere, bestillinger, foredrag, udenlandske kontakter og udsmykningsopgaver.

Publikum har ikke blot besøgt deres ”lokale” kunstner, idet 62 % af kunstnerne skriver, de havde besøg af udefrakommende gæster, det vil sige både fra andre regioner og fra andre byer/områder i regionen end lokalområdet. Der har været et gennemsnitligt besøgsantal i værkstederne på 57 for begge åbningsdage.Evaluering af Midt i Kunsten er vedlagt som bilag.

Regionsstafetten

Der blev med Idrætsforeningen Århus 1900 som totalentreprenør gennemført fem halvmaratoner i sidste halvdel af juni. Århus 1900 samarbejdede med lokale idrætsforeninger og lokale museer. Museerne stod for den kulturhistoriske formidling i forbindelse med løbene. Trods en intensiv markedsføring med bl.a. 80.000 husstandsomdelte løbsaviser blev løbene, hvad deltagerantallet angår, ingen succes. 263 deltog i selve løbet, mens 180 deltog i et tilhørende motionsprogram.

Hovedårsagen til den lave deltagelse var formentlig primært konkurrence fra lignende arrangementer i samme periode.

Det skal dog understreges, at de enkelte løb, på trods af det lave deltagerantal, blev afviklet professionelt og i en god stemning.Evaluering af Regionsstafetten er vedlagt som bilag.

Museer og Vandringer i Midtjylland

Dette delprojekt skulle både fungere som en præsentation af regionens museer og - via guidede ture - karakteristiske landskaber og bymiljøer i regionen. I forbindelse med projektet blev der produceret en pjece, som blev distribueret fra museer, turistkontorer, biblioteker, kommunernes borgerservice og regionens egne institutioner. Der er blevet afsat ca. 75.000 til distributørerne.

Museerne er blevet bedt om at vurdere publikums interesse for hhv. pjece og arrangementer. Interessen for arrangementerne som helhed har været moderat og meget svingende fra museum til museum. Pjecen er til gengæld blevet betegnet som en succes, og mange fremhæver, at pjecen har værdi ud over projektperioden. Endvidere ønsker mange museer en form for genoptryk eller fortsættelse af projektet. Som en opfølgning er der nu oprettet en speciel museumsside på regionens hjemmeside.Evaluering af Museer og Vandringer er vedlagt som bilag.

Regnskab for Kend din Region 2007

Der var budgetteret med udgifter på i alt 2.000.000 kr. i 2007 til projekt Kend din Region. Regnskabet er ikke endeligt opgjort, men de forventede udgifter beløber sig til 1.695.612,66 kr., med et mindreforbrug i forhold til budgettet på 304.387,66 kr.Regnskab for Kend din Region 2007 er vedlagt som bilag.

Planlægning af Kend din Region - 2008

Det er administrationens opfattelse at "Kend din Region" har været et godt koncept. Samarbejdet med de forskellige aktører har fungeret fint. Der har været opbakning til ideen, og både institutioner og enkeltpersoner har kunnet se en interesse i at agere sammen for at opnå større synlighed i en ny regional sammenhæng. I forlængelse heraf er det administrationens vurdering, at der er basis for en forlængelse af "Kend din Region", dels som en videreudvikling af nogle af de aktiviteter, der blev påbegyndt i 2007, dels som en præsentation af helt nye tiltag.

Midt i Kunsten

Der har som ovenfor nævnt været stor opbakning til projektet i 2007 - både fra publikum og kunstnere. Der er med andre ord skabt en platform for dannelsen at et netværk, der på sigt kan være med til at udvikle billedkunstmiljøet til en af regionens styrkepositioner. Konkret foreslås det, at åbne værksteder, der sikrer projektets forankring bredt i hele regionen, fortsættes i 2008 (og 2009) med henblik på en mere langsigtet finansieringsmæssig forankring i kommunerne. Derudover skal der etableres en eller flere internationale workshops af eksperimenterende karakter. Det gennemgående tema for de kommende workshops skal være kunst- og branchesamarbejde. Den allerede gennemførte beton-workshop har givet ikke blot kunstnerne, men også de betonvirksomheder, der har været involveret, nye ideer og nye perspektiver i forhold til produkt- og materialeudvikling. 2008 kunne f.eks. være året, hvor kunstnere arbejder sammen med virksomheder inden for energi- og miljøsektoren med henblik på klimatopmødet i 2009. De forventede udgifter til Midt i kunsten i 2008 er 800.000 kr.

Kulturmiljøer

Bestyrelsen for Midtjyske Museers Udviklingsråd har udtrykt ønske om et fælles projekt om formidling af kulturmiljøer i regionen. Indtil videre er det tanken, at projektet skal være internetbaseret og understøtte forskellige andre formidlingstiltag i museernes og regionens regi. De forventede udgifter til kulturmiljøprojektet er 600.000 kr.

Fortæl Region Midtjylland

Ideen til Fortæl Region Midtjylland udspringer af Anna Amalie Projektet og er tænkt som et bud på svar på spørgsmålet "Hvem er vi?" Fortæl Region Midtjylland skal styrke sammenhængskraften og forståelsen af kulturen og kulturerne i Region Midtjylland. Via kommunale koordinatorer skal der sættes fokus på lokale fortællere og lokale historier og de mange bidrag skal samles i en fælles regional fortælling. Det er planen, at projektet skal formidles via workshops, bogudgivelser, regionalradio, hjemmesider og forskellige præsentationsarrangementer. De forventede udgifter til fortælleprojektet i 2008 er 1.100.000 kr.

De tre delprojekter vil i begyndelsen af 2008 blive forelagt Regionsrådet til godkendelse.

Udvalget vedrørende kultur, turisme og oplevelsesøkonomi tog på møde den 11. december 2007 evalueringerne til efterretning, og man besluttede at anbefale Regionsrådet, at projektet Kend din Region videreføres i 2008 med tre delprojekter, samt at der af kulturmidlerne reserveres 2,5 mio. kr. til projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget to ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter: Horsens Musikskole søger om tilskud til Steinway Pianokonkurrence den 8. marts 2008 i Horsens. Folkekirkens Ungdomskor søger om tilskud til afholdelse af landsstævne den 10. - 15. oktober 2008 i Herning.

Region Midtjylland har modtaget to ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Der er i Region Midtjyllands budget for 2008 afsat 10 mio. kr. til regional udvikling, tilskud til kulturelle aktiviteter.

Horsens Musikskole

Horsens Musikskole søger om tilskud til en Steinway-konkurrence i Horsens.

Ansøgning fra Horsens Musikskole samt Bilag til Horsens Musikskoles ansøgning er vedlagt.

Der er tale om en høj-niveau-konkurrence, der dels skal skabe sammenhængskraft i regionen, dels være med til at synliggøre, at der i Region Midtjylland er mange dygtige pianister blandt børn og unge. Konkurrencens deltagere er de mest talentfulde klassiske klaverelever op til 19 år fra Region Midtjylland. Af konkurrencens deltagere udvælges 3-6 deltagere, som går videre til den landsdækkende Steinway-konkurrence. Steinway-Festivals finder sted i hele verden. Der er meget prestige forbundet med konkurrencen, så ansøger finder det ærefuldt, at Horsens Musikskole får lov at arrangere konkurrencen.

Konkurrencen har et budget på 14.000 kr., hvoraf Horsens Kommune har bevilget et tilskud på 4.000 kr. Musikskolen bidrager med arbejdstimer til et beløb af ca. 4.000 kr. Region Midtjylland ansøges om et tilskud på 4.000 kr.

Ansøgningen har været behandlet i Udvalget vedrørende Kultur, Turisme og Oplevelsesøkonomi den 11. december 2007, hvor udvalget vedtog at anbefale, at der meddeles afslag, idet der ikke ses at være nogen særlig netværksdannelse i konkurrencen.

Folkekirkens Ungdomskor

Folkekirkens Ungdomskor søger om tilskud til landsstævne, der afholdes den 10. - 15. oktober 2008 i Herning.

Ansøgning fra Folkekirkens Ungdomskor er vedlagt.

Folkekirkens Ungdomskor (FUK) er en landsorganisation af børne- og ungdomskor ved landets kirker. I alt 480 kor med mere end 10.000 sangere er medlemmer af FUK, alene i Region Midtjylland ca. 150 kor. Hvert 3. eller 4. år inviteres alle kor fra hele landet til et landsstævne. Det blev i 2005 holdt i Herning med deltagelse af ca. 600 sangere.

Landsstævnet vil sætte fokus på Herning-området, idet der bliver offentlige koncerter i Kongrescentret og i Herning Kirke. Korene medvirker ved gudstjenester i 40-50 kirker i en radius på ca. 50 km fra Herning. Endelig holdes der en afsluttende gallakoncert, hvor alle korsangerne medvirker i et fællesværk til lejligheden og med udvalgte satser fra værkstedsgrupper. Folkekirkens Ungdomskors 40 års jubilæum vil blive markeret i forbindelse med landsstævnet.

Der er ikke søgt om noget bestemt beløb, men det fremgår af budgettet, at der regnes med et samlet tilskud fra Herning Kommune og Region Midtjylland på i alt 75.000 kr.

Ansøgningen har været behandlet i Udvalget vedrørende Kultur, Turisme og Oplevelsesøkonomi den 11. december 2007, hvor udvalget vedtog at anbefale, at der meddeles afslag, idet der ikke ses at være tilstrækkeligt udviklingspotentiale i forhold til Region Midtjylland, og idet finansiering af arrangementet vil være at betragte som ordinær drift.

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget for udvikling i landdistrikter foretog i perioden 2. - 4. september 2007 en studietur til Västra Götaland i Sverige med henblik på at søge inspiration til og udveksle erfaringer om landdistriktsarbejdet. 

Udvalget for udvikling i landdistrikter foretog i perioden 2. - 4. september 2007 en studietur til Västra Götaland i Sverige med henblik på at søge inspiration til og udveksle erfaringer om landdistriktsarbejdet. 

Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte studierejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet godkendte studieturen på sit møde den 20. juni 2007.

Regnskabet for studieturen viser, at udgifterne beløb sig til 56.600 kr.

Der vedlægges en rapport fra studieturen med beskrivelse af turens indhold og resultater samt regnskab.

Udvalget for udvikling i landdistrikter godkendte på sit møde den 29. november 2007 rapport og regnskab med beslutning om at anbefale regnskab og rejserapport til videre godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. 

Indstillingen blev vedtaget.

Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.